Et liv efter hospice

Transcription

2015
Et liv efter hospice
– den gode udskrivelse
Modul 14 – Bachelor projekt
UCSJ Nykøbing F sygeplejerske
uddannelse
SF2012v
Maja Hansen, Sf11s005
Henriette Elisabeth Fjellerad, Sf11v018
Katrine Holmgren Petersen, Sf11v007
Vejleder: Anette Frey
Antal tegn: 75.064
08-06-2015
Maja, Henriette og Katrine
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
Bachelorprojekt: Et liv efter hospice – den gode udskrivelse
SF2012v
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Nykøbing Falster.
Bachelorprojektet er udarbejdet af 3 sygeplejerskestuderende
ved UCSJ sygeplejerskeuddannelsen. Dette projekt er ikke
rettet eller kommenteret af sygeplejerskeuddannelsen.
Kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af
denne kun er tilladt med opgaveskriverens tilladelse jævnfør
gældende dansk lov om ophavsret.
Undertegnede bekræfter hermed, at dette projekt er udformet
uden uretmæssig hjælp.
d. 8/6 – 2015
Maja Hansen
Henriette Fjellerad
Katrine Petersen
1
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
Resume
Projektets formål er at skabe viden om, hvordan patienter kan føle sig informeret og trygge
omkring en udskrivelse fra hospice igennem sygeplejen. Inspirationen kom fra
praksisoplevelser på et hospice, hvor patienter var utrygge og nervøse for udskrivelse.
Desuden viser statistikker en stigning i udskrivelser. Dette ledte os frem til følgende
problemformulering: Hvad fordres der af sygeplejen, når en palliativ patient på hospice står
over for en udskrivelse?
Projektet har en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang med afsæt i det humanistiske
menneskesyn. Til problembaggrunden blev der foretaget et litteraturreview, og som bærende
empiri blev der udført tre kvalitative, semistrukturerede interview. Dataene fra interviewene
blev meningskondenseret, og der fremkom tre temaer: kommunikation, omsorg og viden. Der
er ydermere udvalgt en masterafhandling og en kvalitativ forskningsartikel.
Det er svært for sygeplejerskerne at tale med patienterne om udskrivelse. Omsorgen og
patienternes tryghed fylder meget. Tværfagligt samarbejde og vidensdeling er vigtige
faktorer. Det er betydningsfuldt, at sygeplejersken har fokus på patientens sociale liv.
Når sygeplejen bliver båret af kommunikation, omsorg og viden, fører det til den gode
udskrivelse fra hospice.
Abstract
The purpose of the project is to create knowledge about, how patients can feel informed and
safe about the discharge from hospice through nursing. The inspiration came from practice
experiences on a hospice, where patients were unsafe and nervous for a discharge. Statistics
show an increase in discharges. It led us to following problem statement: What is required of
the nursing, when a palliative patient on hospice faces a discharge?
The project has a hermeneutic and phenomenological approach on the basis of the humanistic
human sight. For the groundwork a literature review was made, and as the founding
empiricism three qualitative, semi structured interviews were made. The data from the
interviews underwent a condensation of meaning and three themes emerged: communication,
care and knowledge. There were also selected a master thesis and a qualitative scientific
article. It’s hard for the nurses to talk to the patients about discharge. The care and the
patients’ safety are very important. It’s meaningful, that the nurse has focus on the patients’
social status. When the nursing is founded on communication, care and knowledge it lead to
the good discharge.
2
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
Indholdsfortegnelse
Resume....................................................................................................................................... 2
Abstract ..................................................................................................................................... 2
1
Indledning .......................................................................................................................... 5
1.1
Praksisbeskrivelser ....................................................................................................... 5
1.2
Hospice – Fra dødshospital til lindrende ophold ......................................................... 5
1.2.1
Hospice udviklingen ............................................................................................. 6
1.2.2
Det første hospice i Danmark ............................................................................... 6
1.2.3
Hospice som vi kender det i dag ........................................................................... 7
1.3
Hvor ønsker danskerne at dø? ...................................................................................... 9
1.4
Kommer man hjem fra hospice? ................................................................................ 10
1.5
Hvad er livskvalitet? .................................................................................................. 12
2
Opgavens fokusområde .................................................................................................. 12
3
Formål .............................................................................................................................. 12
4
Problemformulering........................................................................................................ 13
5
Videnskabsteoretiske positioner og metode .................................................................. 13
5.1
Videnskabsteoretisk tilgang ....................................................................................... 13
5.2
Filosofisk hermeneutik .............................................................................................. 14
5.2.1
6
7
Vores forforståelse .............................................................................................. 15
5.3
Fænomenologi ........................................................................................................... 15
5.4
Metode ....................................................................................................................... 16
5.4.1
Litteratursøgning ................................................................................................ 16
5.4.2
Eksklusions- og inklusionskriterier .................................................................... 17
5.4.3
Interview ............................................................................................................. 17
Præsentation af empiri.................................................................................................... 20
6.1
Interview .................................................................................................................... 20
6.2
Being discharged from hospice alive: The lived experience of patients and families
20
6.3
Når det bliver hverdag efter et hospiceophold ........................................................... 21
Valg og begrundelse af teori ........................................................................................... 22
7.1
Merry Scheel – Interaktionel sygepleje ..................................................................... 22
7.2
Kari Martinsen - Omsorgsfilosofi .............................................................................. 23
7.3
Margaret Stroebe og Henk Schut – Tosporsmodellen ............................................... 25
7.4
Knud Illeris – Læringens tre dimensioner ................................................................. 25
3
8
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
Problembearbejdelse ....................................................................................................... 26
8.1
Kommunikation ......................................................................................................... 26
8.1.1
8.2
Omsorg....................................................................................................................... 28
8.2.1
8.3
Delkonklusion..................................................................................................... 30
Viden .......................................................................................................................... 30
8.3.1
9
Delkonklusion..................................................................................................... 28
Delkonklusion..................................................................................................... 32
Diskussion ........................................................................................................................ 33
10
Konklusion ................................................................................................................... 36
11
Perspektivering ............................................................................................................ 38
12
Referenceliste ............................................................................................................... 40
13
Bilagsfortegnelse .......................................................................................................... 44
I dette projekt vil sygeplejersken blive benævnt som hun og patienten som han for
læsbarhedens skyld.
4
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
1 Indledning
I den valgfrie praktik på modul 13 gav to ugers klinisk praktik på hospice os inspiration til at
undersøge emnet palliation nærmere. Inden vi startede praktikken, havde vi en idé om, at et
hospice var et sted, hvor folk kom for at dø, og vi forbandt det derfor med, at når man var
indlagt på hospice, blev man der til sin død. Vi blev under vores praktik opmærksomme på, at
der rent faktisk er flere patienter, der bliver udskrevet fra hospice efter, at de er blevet
symptomlindret, og vi oplevede patienter, der var nervøse for, at de ville blive udskrevet,
netop fordi de var blevet symptomlindret og derfor ikke længere opfyldte kriterierne for at
komme på hospice.
1.1 Praksisbeskrivelser
Som inspiration for projektet anvendes der to praksisbeskrivelser fra portfolio. Begge
beskrivelser er fra praktik på hospice og er henholdsvis fra Maja og Katrines portfolio.
1. Patient E er en dame på 91 år. Under en snak med sygeplejersken om, hvordan det går,
giver E udtryk for, at hun er nervøs for, om hun er ved at blive ”sendt hjem”. Hun
føler selv, at hun har fået det meget bedre efter indlæggelsen, og er derfor bange for, at
hun ikke længere opfylder kravene for at være på hospice (Katrines portfolio, 2015).
2. Patient R er en dame på 79 år. R er blevet indlagt til et symptomlindrende ophold på to
måneder, men de er ved at være gået, og R og hendes pårørende er nu bekymrede for,
om hun bliver udskrevet. R vil ikke være i stand til at klare sig alene i eget hjem, og
hendes pårørende har heller ikke mulighed for at passe hende. R giver dog udtryk for,
at hun på sigt gerne vil hjem, men bare ikke endnu (Majas portfolio, 2015).
Begge disse oplevelser giver os et billede af, at det at blive udskrevet fra hospice ikke altid er
ønskeligt for hverken patienter eller deres pårørende. Dette gjorde, at vi fik lyst til at
undersøge nærmere omkring udskrivelse af patienter fra hospice.
1.2 Hospice – Fra dødshospital til lindrende ophold
Begrebet hospice er oprindeligt fra 1892, hvor det blev brugt omkring et kloster i Lyon, hvor
syge mennesker, der ikke kunne få yderligere lægehjælp, kunne opholde sig og undgå
yderligere elendighed. Begrebet hospice kommer af ”hospitum”, som betyder et herberg,
hvilket er et sted, hvor man kunne søge ly for vejret og trække sig tilbage fra omverdenens
krav. Den grundlæggende tanke bag hospice, hvor klosteret støttede og hjalp de syge, var
barmhjertighed, og tanken spredte sig igennem Europa. Hospice blev forstået som et sted for
de syge (Kopp, 2011, s. 42).
5
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
Efter 2. verdenskrig var der hyppige debatter om eutanasi i England, som ofte udsprang fra, at
boligerne var dårlige, arbejdsløshed, fattigdom og manglende social- og
sygehjælpsforsikringer. Det betød, at mange mennesker døde på gaden, hvilket ikke var
værdigt, derfor opstod Marie Curie-organisationen i 1948 i London, som arbejdede for at give
mennesker et værdigt liv og død, og på den måde tog afstand fra eutanasi-synspunktet. Denne
organisation medvirkede til oprettelse af de første hospicer i England (Ibid, s. 42-43).
I 1967 kom det første hospice til London, nemlig St. Christopher Hospice under ledelse af
dame Cicely Saunders, som førte til, at den moderne hospicebevægelse, som vi kender den i
dag, opstod (Ibid, s. 43). Dame Cicely Saunders er født i 1918 og er uddannet sygeplejerske,
socialrådgiver og læge. Hun har haft arbejdet med palliativ sygepleje siden 1948, som hun har
undervist i og skrevet artikler og bøger omkring. Hun er anerkendt for den moderne
hospicebevægelse og har fået mange priser og anerkendelse for sit arbejde. Hun blev dame af
det britiske imperium i 1979. I hendes arbejde med hospice blev hun bevidst omkring det
holistiske syn, hvor man plejer fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov. Hun dødede i
2005 på St. Christopher hospice (StChristophers, 2015).
Efter at det første hospice blev oprettet i England, gjorde Cicely Saunders en indsats i at få
WHO til at definere begrebet palliation.
1.2.1
Hospice udviklingen
Den første definition på palliation kom i 1990 og var præget af hospicefilosofiens
grundværdier med betoning af det enkelte menneskes værdi og et helhedssyn på mennesket.
Senere i 2002 blev definitionen revideret, og der var sket en bevægelse mod tidligere palliativ
indsats og livskvalitetsbegrebet indgik også nu. Siden den palliative indsats i 1967 er der
blevet oprettet flere hospicer, palliative medicinske afdelinger og tværfaglige foreninger rundt
omkring i verden (Kopp, 2011, s. 43-45). De første danske retningslinjer omkring udøvelse af
det lindrende arbejde kom i 1999 (Ibid, s. 46), hvor Sundhedsstyrelsen anbefalede en indsats
på to niveauer, basisniveauet (sygehuse, kommunal hjemmepleje og praktiserende læger) og
det specialiserede niveau (palliative teams, hospice og palliative sengeafsnit) (Madsen, 2004).
Retningslinjerne blev i 2011 revideret i forbindelse med kræftplan 3, så de tager nu
udgangspunkt i WHO’s definition på palliation fra 2002 (Sundhedsstyrelsen, 2011, s. 5).
1.2.2
Det første hospice i Danmark
Tilbage i 1985 holdt lægeforeningen en stor høring om den terminale pleje. Dengang havde
danskerne delte meninger om hospice, men man gav lov til et enkelt forsøgsprojekt af
6
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
formanden for kræftens bekæmpelse professor Steen Olsen. Bogen ”Den nødvendige smerte”
(1989) af Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick, loven om plejeorlov og –vederlag
(1990), oprettelsen af ”mit livstestamente” (1982), en rapport omkring betingelserne for
dødende patienter på en onkologisk afdeling af Mette Halds (1993) og ”Foreningen for
palliativ indsats” blev stiftet (1990) var alle skridt på vejen mod hospice og fik meget stor
betydning for udviklingen.
Diakonissehuset Sankt Lukas stiftelsen havde i mange år været hospital og sygeplejeskole,
men i 1990 blev eleverne og lærerne flyttet til sygeplejeskolen i Herlev og hospitalspersonalet
blev flyttet til Gentofte hospital. Sankt Lukas hospitalet havde været meget værdsat af brugere
og medarbejdere for den høje faglige kvalitet og deres udgangspunkt i det kristne budskab om
næstekærlighed og medmenneskelighed. Igennem 1980’erne havde hospitalet haft en særlig
aftale med Københavns amt om at reservere 15 pladser til såkaldte færdigbehandlede
patienter, som ikke kunne være i eget hjem på grund af deres plejebehov og deres korte
levetid på grund af sygdommen. Plejen for disse patienter var lindrende, hvilket er kernen til
hospice. Man havde på hospitalet stor viden omkring disse patienter og nogle af
diakonissesøstrene havde fulgt udviklingen af hospice i England, så derfor åbnede de
Danmarks første hospice den 1. oktober 1992. De havde intet økonomisk sikkerhedsnet, men
de håbede på, at samfundet ville finde hospicet så væsentligt, at de ville finansiere det. Dette
skete da også, dog først efter otte år.
Det kristne værdigrundlag var bærende for hospice, herudover også anerkendelsen af det
enkelte menneske som en unik skabning med egne værdier og håb. Der blev indført nye
principper som den fleksible døgnrytme, den frie besøgstid, opmærksomhed på åndelige
behov og meget mere. Man skulle se muligheder i stedet for begrænsninger (Hee og
Henriksen, 2011, s. 14-24).
Den vedvarende udvikling af hospicefilosofien danner ramme for, hvad hospice er i dag.
1.2.3
Hospice som vi kender det i dag
Definitionen på nutidens hospice kan beskrives således:
”Et hus, der tilbyder omsorg og livskvalitet til uhelbredeligt syge og døende mennesker samt
til deres pårørende”.
At komme på hospice er et tilbud til patienter, hvor al kurativ behandling ikke længere har
nogen udsigt, men hvor der kan tilbydes en aktiv lindrende indsats.
Man vægter kvaliteten af patientens resterende liv højt på hospice. Omsorg, pleje og
7
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
behandling bliver tilrettelagt individuelt til den enkelte patient og dennes familie. Hospice
favner både patient og pårørende. Der er ingen fast døgnrytme på et hospice, her handler det
om, hvad den individuelle patient har af ønsker. Det handler om, at sygeplejen kan hjælpe
med at give patienten livsindhold og livsglæde i den sidste tid, de lever (Hospice Forum
Danmark, 2015a).
I dag har vi 254 sengepladser og ud af dem er 42 i Region Sjælland (Hospice Forum
Danmark, 2015b).
For at komme på hospice skal sygehuslægen eller patientens egen læge visitere til hospice
indlæggelse, men det er fagpersonale fra et af Region Sjællands hospicer, der foretager den
endelige visitation ud fra følgende kriterier:

Patienten skal have en livstruende sygdom med forventet kort levetid eller
indlæggelsestid.

De helbredende muligheder skal være udtømte.

Patienten skal være orienteret om, at fremtidig pleje og behandling alene er af
lindrende art.

Patienten skal være orienteret om, at hospice er et af flere tilbud.

Patienten skal selv ønske ophold på hospice.
Patienten skal have sagt ja til at blive indlagt på hospice (Region Sjælland, 2013). Patienten
skal have en bopæl og have sin adresse der, da man ikke flytter ind på hospice, man er indlagt
der. Hvis patienten sælger sit hus, når de bliver indlagt på hospice, kan konsekvensen være, at
man bliver flyttet til det sted, hvor man har adresse, hvis patienten bliver udskrevet
(Kamilianer Gaardens hospice, 2015).
Hospice modtager ikke patienter, der ikke selv ønsker at flytte ind på hospice og heller ikke
patienter under 18 år eller patienter, der er for tidligt i forløbet, og derfor ikke er palliations
krævende.
Enkelte patienter vil opleve en så god symptomlindrende behandling, at de kan udskrives fra
hospice igen. Ved forværring i situationen kan hospice igen kontaktes, hvis patienten ønsker
genindlæggelse, og der vil på ny laves en vurdering af patienten, og han kan visiteres til hurtig
indlæggelse (Region Sjælland, 2013).
8
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
1.3 Hvor ønsker danskerne at dø?
Hvorfor vælger nogle at dø på hospice? Der kan være flere forskellige grunde til dette. I dette
afsnit er der uddrag fra pårørende beretninger om mødet med hospice, og hvad der fik dem til
at vælge netop hospice.
En pårørende beskriver, at hans kone havde valgt i god tid at ville dø på hospice, for ikke at
være til besvær for nogen i den sidste tid. De oplevede tryghed, ro og varme allerede ved
ankomsten til hospice. Manden oplevede, at man på hospice indordnede sig efter patienterne i
modsætning til et hospital, hvor patienterne må indordne sig under forholdende. Han følte sig
lettet over at kunne være med i plejen af konen med hjælp fra det professionelle
plejepersonale. Han så, hvordan konen bevarede sin blide og gode humor til det sidste.
Desuden oplevede manden, hvordan hans kones værdighed blev bevaret til det sidste. Det, at
hun fik lov til at komme herfra uden dødskamp og angst samt var så afklaret med situationen
takket være det professionelle team af sundhedspersonale på hospice, er manden dybt
taknemmelig for efter konens død. Han oplevede ligeledes, at der blev taget hånd om ham
selv efter konens død. Han blev ringet op fra hospice, hvor de spurgte indtil, hvordan det gik
med ham (Lings, 2007).
En kvinde beretter om hendes 11 dage på hospice som pårørende til hendes nu afdøde mand.
De havde ikke forestillet sig, at manden skulle dø på Hospice. De havde end ikke hørt ordet
palliation, før deres egen læge nævnte det efter en lang og hård periode i hjemmet, hvor
manden blev dårligere og dårligere. De fik udleveret en pjece om hospice, som de ikke rørte,
før de var parate. Efter yderligere seks dage indså de, at det var det bedste at komme på
hospice. De havde dog svært ved at acceptere, at manden var døende, og der blev derfor kun
pakket en weekendtaske til opholdet på hospice. Ved ankomsten til hospice følte de sig begge
to meget velkomne. De mærkede varme, interesse og indlevelse i deres situation. De kunne få
det lige, som de ville have det – her var det dem, der bestemte. Det blev til en positiv
oplevelse at være døende og dø på hospice, og når konen tænker tilbage på tiden på hospice,
så husker hun specielt personalet, da det var dem, der fik det hele til at være så rigtigt og
værdigt (Andersen, 2007).
Disse udsagn viser, at det er en positiv oplevelse at være på hospice, men er det der,
danskerne ønsker at dø?
I undersøgelsen fra PAVI og TrygFonden fra januar 2013 beskrives danskernes viden om
livstruende sygdomme og mulighederne for lindring samt vores ønsker for den sidste del af
9
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
livet. I undersøgelsen blev danskerne spurgt om, hvor de tror, at man kan få professionel
hjælp i hverdagen i den sidste tid med livstruende sygdom. Her svarer 52 % hospice, hvilket
er tankevækkende, da de angiver, at de forventer at få højere hjælp fra hospice end fra et
palliativt team, men reelt er det omvendt, da flere får kontakt med palliativt team. Hospicerne
ser ud til at have en stor plads i danskernes bevidsthed. I undersøgelsen belyses der også, at
det kun er ca. 3 %, der dør på en specialiseret palliativ enhed, fx hospice. Der er stor forskel
på virkeligheden og det danskerne egentlig ønsker, da 55 % ønsker at dø i eget hjem og 27 %
ønsker at dø på hospice. Under praktikken på hospice blev sætningen: ”Livskvalitet fremfor
kvantitet” fremhævet meget, hvilket passer godt med resultatet af undersøgelsen omkring
emnet, da 81 % svarer, at god livskvalitet er vigtigere for dem end at leve så længe som
muligt, og hvor kun 5 % svarer, at det er vigtigst at leve så længe som muligt. Det er en
spørgeskemaundersøgelse fra 2012, som er blevet besvaret af 1010 personer ud af de 2000
repræsentativt udvalgte danskere over 18 år, hvilket er en svarprocent på 51. Deltagerne
fordeler sig nogenlunde generelt i forhold til køn, alder og geografi. 55 % af respondenterne
er kvinder, 45 % er mænd. Den yngste deltager i undersøgelsen er 18 år, den ældste 93 år, og
gennemsnitsalderen for respondenterne er ca. 52 år. Omkring en fjerdedel af alle
besvarelserne er fra personer over 65 år. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af
Palliativt Videncenter og i samarbejde med Rådgivende Sociologer og er finansieret af
TrygFonden. Spørgeskemaundersøgelsen bygger på et litteraturstudie og en
interviewundersøgelse (Kampmann og Timm, 2013).
Statistikkerne viser, at de fleste danskere ønsker at dø hjemme, men er dette så ensbetydende
med, at det altid er en positiv oplevelse at blive udskrevet fra hospice?
1.4 Kommer man hjem fra hospice?
Når al kurativ behandling er stoppet, og beslutningen om hospice er taget, kan dette give
nogle uønskede bekymringer, såsom at patienten kommer så meget i bedring af den lindrende
behandling, som der gives på hospice, at patienten ikke længere opfylder
indlæggelseskriterierne for hospice, og en udskrivning derfor kan komme på tale.
Årsrapporter fra forskellige hospicer viser, at flere patienter end tidligere bliver udskrevet fra
hospice. Årsrapporterne fra 2014 viser, at imellem 10-20 % af pateinterne bliver udskrevet
igen (Hospice Sjælland, 2014, s. 11; Arresødal hospice, 2014, s. 7). Langt de fleste, der
indlægges på hospice, har en forventning om, at det er her, de skal dø inden længe, men sådan
går det ikke altid. Den ro og tryghed, som patienten oplever på hospice samt den tid, som
10
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
sygeplejersken har til hver enkelt patient, kan være meget svær at genskabe i eget hjem. Dette
kan være med til at gøre det utrygt for patienten at vende hjem igen efter et hospiceophold.
De er nervøse for, at deres livskvalitet forringes, når de kommer hjem, da der kan være stor
forskel på den lindrende behandling på basisniveau i hjemmet eller på plejehjem i forhold til
det specialiserede niveau på hospice (Madsen, 2004, s. 3).
At patienter og pårørende kan blive utrygge og føle afmagt, når en udskrivelse fra hospice
kommer på tale, bliver underbygget af masterafhandlingen ”Når det bliver hverdag efter et
hospiceophold”. Her undersøger Conny Sønderby og Marlene Søgaard patient og pårørende
perspektivet omkring udskrivelse fra hospice. De konkluderer, at både patienter og pårørende
har brug for at føle sig trygge og velinformerede, når udskrivelse kan komme på tale.
Patienterne havde opnået en lindring ved at komme på hospice, og de var bange for, at når de
kom hjem ville hjælpen være begrænset, og at det overskud, som de havde fået på hospice,
ville forsvinde. De pårørende var i den forbindelse nervøse for, hvilken rolle de skulle have,
når patienten kom hjem. De havde tidligere oplevet processer omkring at få den rette hjælp og
de rette hjælpemidler som tidskrævende, og de var nødt til at forholde sig til, hvordan de ville
deltage i plejen (Søgaard og Sønderby, 2014).
Journal of palliative medicine bragte i februar 2015 en artikel af Rebeka Watson Campbell,
der er sygeplejerske og har skrevet en Ph.d. Artiklen omhandler hendes undersøgelse af,
hvilken oplevelse patienter og pårørende havde efter at været blevet udskrevet fra hospice.
Konklusionen er bygget på 12 interviews med patienter og pårørende, som havde oplevet
udskrivelse fra hospice. Der blev uddraget 2 hovedtemaer og 12 undertemaer, der blandt andet
også omfattede tab af sikkerhed, ubesvarede spørgsmål, vrede og frustration. I konklusionen
bliver, der understreget, at det er vigtigt at give støtte til patienter og pårørende for at
reducerer lidelse og fremme omsorgen (Campbell, 2015).
Filosofien bag hospicetanken, som er, at patienten er i centrum, og patienten selv er herre over
eget liv, kan komme i konflikt, hvis patienten bliver så frisk, at en udskrivelse kommer på tale
uden, at patienten er indforstået med dette (Kopp, 2011, s. 44). På den anden side så er der,
som beskrevet tidligere kun et begrænset antal hospicepladser i Danmark, og der er venteliste
for at komme til. Derfor er det også vigtigt, at det er de patienter, som her behov for
pladserne, der er på hospice. Når man tager alt dette i betragtning, kan man spørge sig selv
om, hvordan man så gennem sygeplejen bedst hjælper den enkelte patient med at bevare den
livskvalitet, som de har oplevet under hospiceopholdet.
11
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
1.5 Hvad er livskvalitet?
Begrebet livskvalitet beskrives her, da det er blevet brugt i interviewguide, og er et begreb,
der bliver nævnt gentgane gange, når det drejer sig om palliation, fordi der kan være mange
definitioner på livskvalitet. Derfor bliver her præsenteret vores begrebsforståelse.
WHO skriver i deres definition af palliation, at denne skal fremme livskvaliteten, men det kan
lyde paradoksalt, at en palliativ patient kan have livskvalitet, når han ved, at livet er ved at
rinde ud. Ifølge en undersøgelse foretaget af Rita Nielsen, som er master i etik og filosofi og
klinisk sygeplejespecialist kan det at gennemgå en langsom dødsproces give livet ny mening
og på den måde også fornyet livskvalitet (Nielsen og Sørensen, 2013).
Palliativt videns center har lavet en undersøgelse, der viser, at flere ønsker at have livskvalitet
i stedet for kvantitet (Kampmann og Timm, 2013). Hvis du slår ordet livskvalitet op i en
ordbog, står det defineret således:
Betegnelse for det, der kendetegner et godt liv. Vurderingen heraf kan bero på personens
subjektive bedømmelse af sit eget liv eller på andres objektive bedømmelse af en persons
livsvilkår (Gyldendal, den store danske, 2015).
2 Opgavens fokusområde
Som beskrevet tidligere er hospice fra gammel tid blevet opfattet som et sted, hvor man tog
hen for at dø, men i dag er det et sted, hvor mange også kommer til symptomlindring for så at
blive udskrevet igen.
Dette projekt omhandler problematikken omkring patienter, der udskrives fra hospice, uden
de selv har forventet det. Der vil blive fokuseret på, hvorledes hospicesygeplejersken kan
medvirke til at støtte patienten og gøre ham tryg omkring udskrivelsen fra hospice. Opgaven
afgrænser sig fra de pårørendes perspektiv omkring udskrivelse, og vil ligeledes heller ikke
fokuserer på specifikke fysiske gener, sygdomme eller handicap, der kan vanskeliggøre
patientens udskrivelse. Opgaven fokuserer på udskrivelse fra hospice, og det er lige meget
hvilken form for udskrivelse, enten om det er en fastlagt ved symptomlindrende ophold eller
om det er kommet på tale efter bedring i patientens tilstand.
3 Formål
Formålet med dette projekt er at belyse, hvorledes sygeplejersken på hospice kan medvirke til,
at patienter, der står for at skulle udskrives, kan blive beroliget og få tro på, at de kan bevare
12
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
den livskvalitet, som de har oplevet på hospice, når de bliver udskrevet og med den hjælp, der
kan tilbydes i primær sektor til den palliative patient. Gennem processen med at arbejde med
dette emne, håber vi på at få en bredere og dybere forståelse af, hvilke tanker og kundskaber
der fordres, når sygeplejersken skal forberede en palliativ patient på udskrivelse.
De ovenstående punkter ledte til følgende problemformulering.
4 Problemformulering
Hvad fordres der af sygeplejen, når en palliativ patient på hospice står overfor en
udskrivelse?
5 Videnskabsteoretiske positioner og metode
Dette afsnit har til formål at beskrive vores videnskabsteoretiske tilgang herunder
hermeneutik og fænomenologi samt vores forforståelse. Der redegøres endvidere for vores
metode herunder litteraturreview og interview. Under litteraturreviewet beskrives
litteratursøgning og inklusions- og eksklusionskriterier. Derudover redegøres der for valg af
interview samt refleksioner omkring dette.
5.1 Videnskabsteoretisk tilgang
Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i den humanvidenskabelige tradition, da vi i dette
projekt har en fortolkende tilgang til det, som vi søger viden om. Den humanvidenskabelige
tradition bygger på en forståelse af menneskelige livssammenhænge. Vi søger i dette
bachelorprojekt at finde ud af, hvordan sygeplejen ved en udskrivelse fra hospice bedst muligt
kan støtte patienten. Humanvidenskab beskæftiger sig med menneskelige ting eller den
menneskelige verden, derfor er det et naturligt valg at, dette projekt tager udgangspunkt i det
humanistiske menneskesyn (Thisted, 2012, s. 48). Forståelsen af mennesket er centralt i det
humanistiske menneskesyn, da mennesket skal ses som en hel enhed altså holistisk. Helheden
består af de relationer mennesket har til sin fortid, nutid og fremtid. Mennesket skal ses som
et individ, og netop for dette projekt er det vigtigt at kunne forstå patienten for at kunne yde
den optimale sygepleje (Birkler, 2010, s. 122).
I det følgende afsnit præsenteres Gadamers filosofiske hermeneutik, som danner ramme for
opgavens videnskabsteoretiske position.
13
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
5.2 Filosofisk hermeneutik
Den tyske filosof Hans-Georg Gadamers filosofiske hermeneutik beskriver en fordom som en
forforståelse, hvilket man har, før man går ind i en forståelsesproces. I ordet ”for” ligger der
noget foranderligt. Gadamer hævder, at forforståelsen altid er til stede og er en nødvendig
betingelse for overhovedet at kunne forstå. Den filosofiske hermeneutik kan anvendes til at
finde forståelse inden for alle typer af empiriske fænomener (Dahlager og Fredslund, 2011, s.
157).
Hermeneutik kommer af det græske ord hermeneuein og betyder at tolke eller at fortolke
(Birkler, 2011a, s. 40; Birkler, 2011b, s. 95). Hermeneutikken opstod omkring 1500-tallet,
som et forsøg på at angive nogle metoderegler for teksttolkning med henblik på at finde
meningen med bibelske og antikke tekster (Dahlager og Fredslund, 2011, s. 159). Den
klassiske hermeneutiske cirkel består af en meningsdel og en meningshelhed. Hvor
betydningen af enkelte dele bestemmes af den samlede betydning, og denne eksisterer kun i
kraft af meningsdelene (Thornquist, 2006, s. 163; Dahlager og Fredslund, 2011, s 159).
Fortolkningen består i at gennemløbe den hermeneutiske cirkel, indtil der opnås en mening.
For at forstå en tekst må den sættes i relation til den kontekst, som den er skabt i, således
bliver den hermeneutiske cirkel til forholdet mellem tekst og kontekst (Dahlager og
Fredslund, 2011, s. 161). Vi benytter en filosofisk hermeneutisk tilgang i dette
bachelorprojekt, da grundlaget for fortolkning i den filosofiske hermeneutik er at sætte sin
forforståelse i spil og derved danne en ny delforståelse, som danner en forståelseshorisont. På
denne måde fortsættes der med at blive dannet nye forståelser, og dette kaldes forståelsens
cirkularitet. (Dahlager og Fredslund, 2011, s. 159; Birkler, 2011b, s. 96-103).
Horisontsammensmeltning er det, der sker, når to forståelseshorisonter mødes. Horisonter er
flygtige og undergår konstant forandringer, så det, der bringes med fra en forståelses handling
til den næste, er derfor en forforståelse, og man kan aldrig nå til en endelig forståelse
(Dahlager og Fredslund, 2011, s. 163). Som tidligere nævnt er projektet skrevet ud fra den
humanvidenskabelige tilgang, derfor er det oplagt at anvende den hermeneutiske metode for
at tolke og forstå det, der foregår mellem mennesker.
Hans- Georg Gadamer bygger videre på den hermeneutiske tradition om væren-i-verden som
et eksistentielt grundvilkår, der påvirker vores forståelse af verden og os selv som forstående
væsener. Med Gadamers filosofiske hermeneutik hævder han, at enhver tekst siger noget
direkte eller indirekte, hævder eller påstår noget. Han mener, at læseren må tage disse
påstande alvorligt, hvis vi vil forstå teksten. At forstå en tekst er også at forstå, hvad teksten
14
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
påstår. At sætte sig ind i en tekst er ikke at sætte sig ind i et andet menneskes sjælliv, men at
sætte sig ind i tekstens mening. Meningen ligger i det sandhedskrav teksten rejser (Thisted,
2012, s. 57-58).
Et vigtigt begreb i hermeneutikken er forforståelsen, som tidligere nævnt er det den fordom,
der altid går forud for selve forståelsen (Birkler, 2011a, s. 41; Birkler, 2011b, s. 96-98).
5.2.1
Vores forforståelse
Her præsenteres vores forforståelse, så det fremgår, hvilken fordom, der ligger til grund for
dette projekt.
Før vores praktik på hospice var vores forforståelse, at hospice var stedet, hvor man afsluttede
livet. Under praktikken oplevede vi dog, at flere patienter var indlagt til tidsbegrænset
symptomlindrende ophold, hvor flere af de berørte patienter var bange for udskrivelse, fordi
de ikke længere opfyldte kriterierne for at være på hospice. Derudover oplevede vi også, at
patienter, der var indlagt med den formodning, at de skulle ende deres liv på hospice, opnåede
en bedring i deres tilstand, så en fremtidig udskrivelse kom på tale. Dog var der også patienter
indlagt, som havde et ønske om at blive udskrevet.
Forforståelsen ønskes sat i spil, så denne kan udvikles igennem projektet.
5.3 Fænomenologi
Edmund Husserl betragtes som grundlæggeren af fænomenologi (Thisted, 2012, s. 55).
Fænomenologi er en filosofisk retning, der hører ind under humanvidenskabelige traditioner.
Fænomenologi kommer af græsk og betyder læren om fænomenerne. Den søger at beskrive
begivenheder og handlinger, sådan som de tager sig ud (Ibid, s. 54).
I fænomenologien beskrives fænomenerne, som de viser sig for os. Altså hvilken betydning
fænomenerne har for os i en livsverdenssammenhæng, som står i centrum (Ibid, s. 54).
Fænomenologien beskriver, at det er livsverdenen, der er det fundamentale i den
menneskelige virkelighed. I livsverdenen indgår den betydning som ting og andre mennesker
har i vores liv (Ibid, s. 55).
Husserl ønsker at skabe viden, om de erfaringer mennesket har, sådan som de opleves i deres
erfaringsfelt (Birkler, 2011a, s. 32). Husserl beskriver ligeledes, at menneskets livsverden er
den verden mennesket erfarer i et førstepersons perspektiv. Livsverden er foranderlig og
opleves derfor forskelligt afhængigt af, hvor i livet du er, eller om du er sund, rask eller syg.
15
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
Ligeledes er livsverdenen betinget af den situation, som vi er i eller på vej til at kaste os ud i
(Birkler, 2011a, s. 33).
Vi har benyttet den fænomenologiske tilgang i bearbejdningen af data fra interviewene, hvor
det var vigtigt ikke at have en forforståelse og dermed ikke fortolke på udsagnene fra
sygeplejerskerne.
5.4 Metode
Opgavens indledning tager udgangspunkt i et litteraturreview, som er brugt til argumentation
for relevansen af projektet. Dele af empirien er indsamlet ved interview af
hospicesygeplejersker. Begrundelsen for valget af teori vil fremkomme i afsnit 7.
5.4.1
Litteratursøgning
Der er søgt i forskellige databaser for at finde så meget baggrundsviden omkring vores emne
som muligt. Vi søgte i danske databaser som Klinisk sygepleje og Dansk sygeplejeråd –
sygeplejersken. Vi søgte på Cinahl og PubMed, da vi ønskede at finde udenlandsk litteratur,
som vi kunne sammenligne med vores danske litteratur.
Vi har valgt at lave en fritekst- og emneordssøgning til at starte med, da den ene er en upræcis
søgning, som giver mange hits, hvor den anden er mere præcis og giver færre hits (Hørmann,
2011, s. 38) på det lokale bibliotek, uddannelsens og det digitale projekt bibliotek, så vi kunne
finde dansk litteratur. Ved emneordssøgningen søgte vi på ”Hospice”, ”Uønsket” og
”Udskrivelse”. Her fandt vi meget relevant litteratur, og yderligere fandt vi et masterprojekt,
som hedder ”Når det bliver hverdag efter et hospiceophold”. Herfra lavet vi en kædesøgning,
hvor vi kiggede deres referencer igennem for at se, om der var nogle, som var relevante for
vores projekt. Denne søgning gav stort udbytte, da vi både kunne bruge masterprojektet som
reference, men også nogle af deres referencer. Vi valgte at bruge dette masterprojekt til
empiri, og begrundelsen for valget af dette, vil fremgå i afsnittet af præsentation af empiri.
Udover kædesøgningen lavede vi også systematisk søgning på de tidligere nævnte databaser.
På Klinisk sygepleje søgte vi med søgeordene ”Hospice” og ”Udskrivelse” forbundet med et
”og”, hvor der fremkom 2 hits, men ingen af disse var relevante. På Sygeplejersken søgte vi
med samme søgeord forbundet med et ”og”, her fremkom der 10 hits, hvor ingen var
relevante. Yderligere søgte vi på Cinahl med søgeordene ”Hospice” og ”Discharge” forbundet
med ”and”, hvor vi satte et eksklusionskriterie på litteratur, der var ældre end fem år. Her kom
der 122 hits, hvor fem interessante artikler blev læst, men ingen valgt på grund af manglende
relevans. Udover søgte vi på PubMed med søgeordene ”Hospice”, ”Discharge” og
16
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
”Experience”, som alle blev kombineret med et ”and”. Her fremkom der 9 hits, hvor af to
artikler blev gennemlæst og heraf udvalgte vi den ene artikel til empiri, som hedder ”Being
discharge from hospice alive: The lived experience of patients and families. Begrundelsen for
valget af denne artikel som empiri, vil ligeledes fremgå i afsnittet af præsentation af empiri.
5.4.2
Eksklusions- og inklusionskriterier
Kriterierne er nøje udvalgt med det formål, at litteraturen skal være relevant for vores projekt
(Lindahl og Juhl, 2010, s. 59-61).
Inklusionskriterierne for litteraturen, der danner baggrund for dette projekt, er, at litteraturen
er fra 2000-2015 med hovedvægt på litteratur fra de sidste 5 år. Dette er valgt på baggrund af,
at der ønskes den nyeste viden på området. Litteraturen skal være på dansk, engelsk, norsk
eller svensk, så artiklerne er forståelige, men også sammenlignelige, da USA, England og
Skandinavien ligner det danske sundhedssystem mest (Sundhedsstyrelsen, 2010, s. 6).
Litteraturen er nøje udvalgt, så den har relevans for problemfeltet. Vi har ekskluderet alt
litteratur vedrørende pædiatri.
5.4.3
Interview
Der vil i dette afsnit blive redegjort for, hvilke tanker og overvejelser der er gjort både før,
under og efter interviewene.
5.4.3.1 Hvorfor interview?
For at finde svar på problemformuleringen er det, der søges hos informanterne deres
subjektive erfaringer og følelser omkring udskrivelse fra hospice. Ifølge Steinar Kvale og
Svend Brinkmann kan man igennem det semistrukturerede forskningsinterview få
beskrivelser af den livsverden, som den interviewede oplever, og dermed producerer viden
(Kvale og Brinkmann, 2009, s. 151). Der blev udformet en interviewguide (BILAG 2), og på
baggrund af denne blev det semistrukturerede interview foretaget. Interviewguiden er et
værktøj, der skal hjælpe til at lede informanten ind på det relevante emne, som der ønskes
svar på. Ved at formulere åbne spørgsmål giver det mulighed for, at den enkelte informant
kan fortælle frit, og det semistrukturerede interview giver også mulighed for, at der kan dukke
nye interessante emner frem, som intervieweren kan forfølge og løbende stille uddybende og
opklarende spørgsmål (Ibid, s. 151).
5.4.3.2 Valg af informanter
Som nævnt tidligere oplever patienterne på hospice, at der virkelig bliver taget sig godt af
dem, og der bliver lyttet til deres ønsker og forventninger. Det er sygeplejerskerne, der på
17
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
hospice tager sig af den daglige pleje, og det er derfor også tit dem, som kommer tættest på
patienterne. Vi har i baggrunden for problemet refereret til flere undersøgelser, hvor
omdrejningspunktet har været patientens tanker og følelser, men for at belyse vores
problemstilling, så mener vi, at det er relevant at interviewe sygeplejerskerne om deres
oplevelser og tanker og derved få viden til at besvare problemformuleringen. Viden er noget,
der produceres gennem relationen mellem interviewer og den interviewede (Kvale og
Brinkmann, 2009, s. 34). For at finde egnede informanter henvendte vi os til hospicechefen på
et hospice for at bede om tilladelse til at interviewe sygeplejersker på pågældende hospice.
Der var tre sygeplejersker, der indvilligede i at blive interviewet.
5.4.3.3 Informeret samtykke
Ifølge SNN’s etiske retningslinjer i forbindelse med sygeplejeforskning i norden skal
forskeren indhente frivilligt og informeret samtykke fra deltagere i forskningsprojekter (SNN,
2003).
På baggrund af dette blev informationsbrevet/samtykkeerklæringen til deltagerene udarbejdet,
som forud for interviewet blev sendt til informanterne (BILAG 3). Informanterne er blevet
gjort opmærksomme på formålet med projektet, varigheden af interviewet, og at det bliver
lydoptaget. Derudover er de også blevet informeret om, at data bliver anonymiseret og
opbevaret ind til alle tre studerende har bestået deres afsluttende eksamen, derefter vil det
blive slettet og makuleret. Informanterne er blevet oplyst om deres frivillige deltagelse samt
mulighed for at trække sig uden konsekvenser. Oplysningerne i brevet omkring formål og
problemformulering giver også deltagerne mulighed for at gøre sig nogle overvejelser
omkring emnet inden interviewet.
5.4.3.4 Overvejelser omkring interview
Inden interviewene blev der gjort didaktiske overvejelser omkring, hvordan selve interviewet
skal foregå. Der blev afsat tid til hvert enkelt interview ud fra, at der skulle være god tid til at
følge op på eventuelle nye emner, der skulle dukke op.
Interviewene foregik i et mødelokale på det hospice, hvor informanterne arbejder. Interviewet
blev hovedsagelig udført af en af de studerende, de to andre observerede og var aktivt
lyttende, så de kunne supplere intervieweren. Under interviewet skal intervieweren være
bevidst om det, der ønskes besvaret. Intervieweren skal stille opfølgende spørgsmål, og det
kræver, at hun har godt kendskab til emnet og interviewguiden (Kvale og Brinkmann, 2009, s.
143-162). Idet ingen af de tre studerende havde særlig stor erfaring med at interviewe, var det
en stor støtte, at alle kunne supplere under interviewet.
18
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
Interviewet blev afsluttet med en debriefing, hvor der blev spurgt ind til, om informanten
havde yderligere at tilføje, på den måde havde de mulighed for selv at supplere med
eventuelle følelser eller tanker, der kunne være fremkommet under interviewet, idet
informanten har været åben og delt ud af erfaringer og oplevelser (Kvale og Brinkmann,
2009, s. 143-162).
5.4.3.5 Hvordan blev data bearbejdet?
Alle interview blev lydoptaget, efterfølgende blev de transskriberet og gennemlæst af alle i
gruppen og derefter meningskondenseret for at finde frem til den bærende mening.
Ved transskriberingen blev de lydoptagede interviews gennemlyttet og det talte ord forsøgt
nedskrevet så nøjagtigt som muligt. Ved at oversætte fra talesprog til skriftsprog skabes der
en form for tolkning af det sagte ord. På skrift er det svært at få intonationer, stemmeleje og
lignende med, og derfor er det vigtigt at have dette med i tankerne, når der transskriberes og
efterfølgende tolkes på teksten (Kvale og Brinkmann, 2009 s. 200).
Den transskriberede tekst blev gennemlæst flere gange af alle gruppens medlemmer og
meningskondenseret efter Kvales 5 trin (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 228). Teksten blev
opdelt, så svarene fra alle tre informanter blev samlet under hvert spørgsmål, dernæst blev
hvert spørgsmål med tilhørende svar diskuteret i gruppen for at finde frem til de naturlige
meningsenheder. De naturlige meningsenheder blev set igennem og diskuteret af flere
omgange for at sikre, at alle gruppens medlemmer var enige om betydningen af disse, derefter
blev de omformuleret til enkle udsagn, der udgør de centrale temaer, som vi forstår
informanternes udsagn, se eksempel i boksen herunder.
Naturlig enhed
Centralt tema
1. Vi skal passe på med at love det der med til 1. Forventninger og løfter
døden os skiller…
2. Og så siger vi til dem, du har os altid som
2. Tryghed
sikkerhedsnet, hvis vi har en plads, så står du
meget højt på listen, når du får brug for os
igen.
Til slut blev der stillet spørgsmål til meningsenhederne ud fra projektets formål, og udsagnene
blev bearbejdet, så der fremkom tre hovedtemaer (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 228).
Resultaterne af dette arbejde præsenteres i afsnit 6.1, hvor empirien beskrives.
19
d. 8/6 – 2015
Bachelorprojekt
6 Præsentation af empiri
I det følgende afsnit præsenteres en artikel, et masterprojekt og interviewene, som i dette
projekt er blevet benyttet som empiri samt begrundelsen for valget af dette.
6.1 Interview
Der blev interviewet tre hospicesygeplejersker på et hospice i Region Sjælland; to med mange
års erfaring indenfor primær sektor og palliation og en med få måneders erfaring indenfor
palliation. De indsamlede data fra interviewene blev bearbejdet som beskrevet i afsnit 5.4.3.5.
Der fremkom følgende 14 centrale temaer, som blev kategoriseret i tre overordnet temaer.
1. Behov
8. Kommunikation
2. Forventningsafstemning
9. Samarbejde
3. Kriterier
10. Individualitet
4. Omsorg
11. Erfaring/rutine
5. Tryghed
12. Netværk
6. Løfter
13. Implementering
7. Sanse/fornemme
14. Udvikling
Behov
Omsorg
Implementering
Kriterier
Tryghed
Udvikling
Forventningsafstemning
Individualitet
Erfaring/rutiner
Løfter
Sanse/fornemme
Netværk
Kommunikation
Samarbejde
TEMA 1
TEMA 2
TEMA 3
Kommunikation
Omsorg
Viden
6.2 Being discharged from hospice alive: The lived experience of patients
and families
Artiklen er skrevet af Rebeka Watson Campbell, PhD, rn, CNE og assistand professor på
University of Texas school of nursing. Den er udgivet i Jounal of palliative medicine vol 18,
2015.
Artiklen bygger på en kvalitativ undersøgelse af oplevelsen af at blive udskrevet fra hospice
set fra Patienter og pårørendes perspektiv. Der blev lavet 12 interviews med frivillige i
20
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
alderen 35-92 år, samt gennemgang af deres journaler. I undersøgelse blev der identificeret to
hovedtemaer, hvor det ene er Suffering ”AS” og det andet Paradox of hospice discharge. Der
blev yderligere fundet 12 subtemaer, som var abandonment, inanswered questions, loss of
security, loneliness, uncertainty, anger and frustration, physical decline, bearing exchaustive
witness, having support and needing support ,mixed feelings, not dying fast enough og
hospice equals life. Undersøgelsen konkluderer, at det at blive udskrevet fra hospice er en
kompleks situation, både patienter og pårørende kan have en fornemmelse af at blive
”overladt til sig selv” ved en udskrivelse. Undersøgelsen viser også, at det er nogle af de
samme udfordringer patienter og pårørende oplever både ved beslutningen om at skulle på
hospice og ved en udskrivelse, og det konkluderes, at det er nødvendigt at yde støtte til dem
for at undgå lidelse og forbedre plejen (Campbell, 2015).
Artiklen er undergået en kritisk vurdering ud fra Vurdering Af Kvalitative Studier (VAKS),
og fundet anbefalet med en score på 16,89 (BILAG 4).
Denne undersøgelse vil i analysen blive sammenholdt med empirien, der blev indsamlet ved
interview af hospicesygeplejerskerne og brugt til at belyse patienterne og de pårørendes
perspektiv på udskrivelse fra hospice.
6.3 Når det bliver hverdag efter et hospiceophold
Masterafhandlingen i humanistisk palliation er udarbejdet af Marlene Søgaard og Conny
Sønderby. De har brugt en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang, og igennem interview
har de undersøgt patienter og pårørendes oplevelser i forbindelse med udskrivelse fra hospice.
Igennem deres analyse er de kommet frem til tre hovedtemaer: sygdomsforløb,
hospiceopholdet og at få hverdagen til at fungere. Undersøgelsen konkluderer, at det er
vigtigt for patienter og pårørende at være velinformeret, hvilket gør, at de oplever dem selv
som trygge (Søgaard og Sønderby, 2014).
Artiklen er undergået en kritisk vurdering ud fra Vurdering Af Kvalitative Studier (VAKS),
og fundet anbefalet med en score på 18,8 (BILAG 5).
Masterafhandlingen er som den foregående artikel blevet sammenholdt med egen indsamlet
empiri, som kan hjælpe med at belyse patienterne og pårørendes perspektiv på udskrivelse fra
hospice.
21
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
7 Valg og begrundelse af teori
I det følgende afsnit præsenteres og begrundes den teori, der benyttes som referenceramme i
analysen af empirien. Dele af Merry Scheels interaktionelle sygeplejepraksis anvendes
sammen med dele af Kari Martinsens omsorgsfilosofi. Der anvendes desuden Stroebe og
Schuts tosporsmodel samt Illeris´ læringsteori om læringens tre dimensioner.
7.1 Merry Scheel – Interaktionel sygepleje
Merry Elisabeth Scheels sygeplejeteori omkring den interaktionelle sygepleje bliver i denne
opgave benyttet som teoretisk referenceramme i analysen af empirien. Ifølge Merry Scheel
befinder sygeplejen sig i spændingsfeltet mellem human, natur og samfundsvidenskab, og der
skal trækkes på viden inden for alle tre felter i sygeplejen. Sygeplejersken skal være åben,
lyttende og modtagende overfor de sygeplejefaglige fænomener og tolke på disse, og
fordomme skal sættes på spil for at opnå forståelse (Scheel, 2009, s. 134). Den interaktionelle
sygepleje er en integration mellem følelser og fornuft, og sygepleje og omsorg hænger
uløseligt sammen, hvis der ikke er omsorg for patienten, så er det ikke sygepleje (Scheel,
2009, s. 134). Mennesker er altid i en relation til hinanden, ingen er totalt fri for relationer, og
derfor kan mennesket ikke ses uafhængigt og isoleret (Scheel, 2009, s. 169). Relationen
mellem patienten og sygeplejersken er ifølge Merry Scheel en magtrelation, derfor er det også
en magtudøvelse hvis sygeplejersken undlader at gøre noget (Scheel, 2009, s. 174).
Sygeplejersken i den interaktionelle sygepleje forsøger at forstå patienten, men dette kan ikke
ske, hvis hun selv overfører sine egne følelser og oplevelser til patienten eller omvendt, hun
kan ikke drage analogislutninger (Scheel, 2009, s. 219). I den interaktionelle sygepleje kan
der ifølge Merry Scheel ikke opnås sikkerhed i arbejdet, idet sikkerhed kræver kvantitativ
viden bygget på objektive målbare faktorer, og dette levner ikke plads til den kvalitative viden
eller erfaringer (Scheel, 2009, s. 220). Merry Scheel omtaler fagets praksis som to niveauer:
det universalistiske og det konkret situationsorienterede praksisniveau. Sygeplejersken skal
beherske begge, da disse er tæt sammenvævede, og det der sker på det ene niveau vil slå i
gennem på det andet. Det universalistiske omfatter etiske retningslinjer, menneskerettigheder,
lighed og menneskeværd, retfærdighed og prioritering i forhold til pleje og omsorg. Sygepleje
skal være med til at fremme og skabe sunde livsbetingelser og bekæmpe skadelige forhold i
omgivelserne. Det konkret situationsorienterede praksisniveau omfatter pleje, omsorg,
omverdens og situationsforståelse i den konkrete situation mellem patient og sygeplejerske
(Scheel, 2009, s. 196). Ifølge Merry Scheel er handlinger i sygeplejen først forståelige, når
patienten forstår, hvorfor sygeplejersken agerer, som hun gør, og sygeplejersken forstår,
22
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
hvorfor patienten reagerer, som han gør (Scheel, 2009, s. 225). Tillid er grundlæggende i al
kommunikation, og sproget er et magtsprog og et frisprog, og det udgør et grundlæggende
træk i omsorgssituationen. Sygeplejerskens opgave er også at undervise, rådgive og vejlede
kolleger, studerende, patienter, pårørende og familie (Scheel, 2009, s. 219-220). De
komplicerede sundhedsopgaver kan ifølge Merry Scheel ikke varetages alene af en faggruppe.
Det tværfaglige samarbejde er særdeles vigtigt for at kunne løse disse opgaver, da alle fag
bidrager med deres viden, så der sammen findes den bedste løsning (Scheel, 2009, s. 105).
Merry Scheels interaktionelle sygepleje er blevet valgt som teoretisk referenceramme, da hun
blandt andet er meget optaget af, hvordan sygeplejen skal interagerer med samfundets normer
og regler, samt at omsorg og sygepleje for hende er uadskillelige. Merry Scheels teori og Kari
Martinsens filosofi, der er beskrevet herunder, er begge bygget på et humanistisk
menneskesyn, der tager højde for det hele menneske, hvilket er vigtigt, når svaret på
problemformuleringen skal findes.
7.2 Kari Martinsen - Omsorgsfilosofi
I dette bachelor projekt er dele af Kari Martinsens omsorgsfilosofi omhandlende sanselig
sygepleje anvendt i analysedelen af empirien.
Kari Martinsen har ikke opstillet en teoretisk sygepleje model, men en filosofisk tænkning om
sygepleje, der dog alligevel er meget praksisnær. Hun er stærkt inspireret af Løgstrup i hendes
tækning. Kari Martinsen lægger meget vægt på, at sygeplejersken skal kunne bruge sine
sanser og ord i mødet med patienten. Ingen patienter er ens, men individuelle, og skal derfor
behandles individuelt. Hun beskriver desuden, at sygepleje er omsorg, og at omsorg er at
indgå i relationer. Ved brugen af sanser og ord i relationen med patienten får sygeplejersken
et indtryk, som hun bør handle på til patientens bedste. Ifølge Kari Martinsen er det omsorg,
når sygeplejersken handler til patientens bedste (Overgaard, 2003).
Som sagt så mener Kari Martinsen, at omsorg er at danne relationer og bånd til andre
mennesker. Der sker helt ubevidst en række livsytringer imellem mødet mellem mennesker.
De er grundlæggende for, at mennesker kan danne relationer til hinanden, de er spontane,
umiddelbare og ubevidste. Livsytringerne er; tillid, barmhjertighed, medfølelse og talens
åbenhed. Livsytringerne viser sig igennem handlinger og er til stede i en hver situation, men
på forskelligvis, afhængig af selve situationen (Martinsen, 2007, s. 145-147).
23
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
Livsytringen tillid er en af de vigtigste værdier i sygeplejen, da tillid er en vigtig betingelse
for en god relation til patienten. Tillid og omsorg udstråler engagement i sygeplejen. Når
sygeplejersken møder patienten med en åben og sansende tilgang, kan hun have indflydelse
på patientens livsmod (Overgaard, 1997; Martinsen, 2007, s. 150-153).
Kari Martinsen beskriver desuden i sin filosofi den treleddet samtale, som opstår i relation
med patienten. I den treleddet samtale er patient og sygeplejerske interesseret i samme
taleemne. Når sygeplejersken deltager engegeret og interesseret i samtalen, vil der opstå en
tillid fra patienten side, så der er fælles om samtalen (Martinsen, 2007, s. 28-32).
Kari Martinsens filosofi om sanselig sygepleje kalder hun for at ”se med hjertets øje”. Her
mener hun, at når man ser med hjertets øje, er øjet sjælens spejl. Kort fortalt så er hjertet
menneskets sjæl i bibelsk forstand. Hjertet er, som det levende menneske med tanker, følelser,
vilje og etisk orientering. Når sygeplejersken ser med hjertets øje, kan det tolkes som, at hun
ser opmærksomt og deltagende. Når sygeplejersken har øje for hele den berørte krop med sjæl
og ånd, opstår der et sansespil, idet hun bruger alle sine sanser for at tolke på det, som
patienten udtrykker (Martinsen, 2001, s. 20-21).
Kari Martinsen beskriver omsorgens dilemma mellem undladelsessynder og formynderi, som
ved at være engageret i den anden dannes en relation, men først når man stiller spørgsmål til,
hvordan den anden vedkommer en, kan konflikten opstå. I omsorgens udfordringer lurer en
konstant konflikt, som kan udarte sig til overgreb, eftergivenhed, medløberi, smiger og
hensynsløshed. Man er ikke længere engageret i den anden, og hvad der tjener den anden
bedst bliver borte. Derfor kan udartningerne opstå. En undladelsessynd i form af
eftergivenhed eller formynderi, hvor man tager selvbestemmelsen fra den anden (Martinsen,
2007, s. 165).
De tre dimensioner ved omsorgsbegrebet er ifølge Kari Martinsen; en relationelt, en praktisk
og en moralsk dimension. De hænger sammen og skal være til stede for, at sygepleje og
omsorg kan finde sted. Den moralske side er overordnet for omsorg og viser sig i den måde,
hvorpå der handles (Martinsen, 2007, s. 143).
Kari Martinsen beskriver i sin filosofi, at for at kunne handle skønsmæssigt korrekt og
engageret i situationen, er sygeplejersken nød til at besidde menneskekundskab, erfaring og
fakta viden. Denne menneskekundskab er man nødt til at tilegne sig igennem læring i praksis
(Martinsen, 2007, s. 163).
24
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
Idet Kari Martinsen beskriver i hendes omsorgsfilosofi, at det er vigtigt, at et hvert individ er
unikt og derfor bør behandles individuelt, samt at sygeplejersken skal være åben og bruge
hendes sanser i mødet med patienten, er det oplagt at anvende disse elementer af hendes
filosofi i bachelorprojektet, da det er vigtige elementer i sygeplejen til patienter, der står
overfor en udskrivelse fra hospice.
7.3 Margaret Stroebe og Henk Schut – Tosporsmodellen
De to hollandske forskere Margaret Stroebe og Henk Schut præsenterer en anderledes vinkel
på sorgbearbejdelse end den konventionelle tænkning, der bygger på, at sorgen gennemgår
fire faste faser. Stroebe og Schuts udlægning er, at der er to spor, som sorgen følger. Der er
det tabsrelaterede og det reetablerende spor, der er ikke nogen regler for, hvornår man er i det
enkelte spor. Det tabsrelaterede spor har fokus på sorgen og tabet, hvor det reetablerende spor
har sit fokus på det at finde sig til rette med den nye situation og den nye identitet, der følger
med. Det er ikke alle, der er lige lang tid i hvert spor, og den sørgende skifter eller pendulerer
mellem sporene. Det er en forskellig sygepleje, der fordres i hvert spor, da man i denne
tilgang til sorgarbejdet, ikke sigter på at skulle arbejde sig igennem og ud af sorgen, som i
nogle af de tidligere sorg og kriseteorier, men her bearbejder man sorgen, så man lærer at leve
med den (Ravnsborg, 2013; Stroebe og Schut, 1999).
I denne opgave bliver tosporsmodellen benyttet til at anskueligøre, hvordan patienterne kan
pendulerer mellem at være opfyldt at sorgen og være modtagelig overfor nye informationer,
hvilket er vigtigt at være opmærksom på i kommunikationen mellem patient og sygeplejerske.
7.4
Knud Illeris – Læringens tre dimensioner
I denne opgave benyttes den pensioneret professor i livslang læring Knud Illeris’ teori om
læringens tre dimensioner. Ifølge Illeris indgår der tre dimensioner i læring, og disse
dimensioner består af indhold, drivkraft og samspil. Interaktionen mellem alle tre dimensioner
foregår i patienten og er en forudsætning for, at indlæring kan finde sted. Illeris beskriver, at
indholdet, som patienten skal lære, skal fremstå, klart, specifikt og konkret. Drivkraften
dannes af et godt samspil mellem patient og sygeplejerske og med til at danne grundlag for at
finde motivationen til at lære og dermed finde forståelse og accept af en forestående
udskrivelse (Illeris, 2006; Vedtofte og Christiansen, 2009, s. 113-114).
Teorien er med til at belyse, hvorledes information om udskrivelse gives til patienten, således
at der opnås størst mulig compliance, og patienten ender med at føle sig tryg ved situationen.
25
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
8 Problembearbejdelse
I dette afsnit vil vi finde svar på problemformuleringen ved at analysere, argumentere og
fortolke den valgte empiri og teori. Afsnittet er inddelt i de tre opstillede temaer, som tidligere
er blevet identificeret ud fra interviewene. Der vil være en delkonklusion efter hvert tema og
efterfølgende en samlet konklusion.
8.1 Kommunikation
Når en patient for første gang træder ind af døren på hospice, føler nogle en lettelse:
”Altså de kan måske tro, at de har hørt, her kan jeg bare blive, fordi der er jo nogen, når
de kommer, så siger de, uh hvor er det godt, jeg kom, så kan jeg jo blive her resten af
mine dage. Arg, den er så også lidt svær og få aflivet ude i gangen, ikke og sige, nej det
skal du altså ikke regne med.” (Spl. 1, 2015)
Som citatet beskriver, så giver sygeplejerskerne udtryk for, at mange af patienterne ikke
kender til muligheden for at blive udskrevet, da de tror, at opholdet er til deres livs ende,
derfor er det sjældent, at patienterne decideret ønsker at blive udskrevet (Spl. 1 og Spl. 2,
2015). Masterafhandlingen viser, at flere patienter og pårørende ikke er informeret undervejs i
forløbet om, at en udskrivelse kan komme på tale, hvis patientens tilstand bedres (Søgaard og
Sønderby, 2014, s. 33) Ved at forholde dem realiteterne kan det skabe en falsk tryghed for
patienten, idet hospice er forpligtiget til at overholde de visitationskriterier, der er bestemt af
Region Sjælland (Region Sjælland, 2013), hvilket betyder, at man ikke altid kan love, at
patienten kan blive der til livets afslutning. Ifølge Merry Scheel skal sygeplejersken tolke de
sygeplejefaglige fænomener ved at være modtagende, åben og lyttende. På den måde skal hun
sætte sine fordomme på spil og opnå en forståelse af patienten (Scheel, 2009, s. 134). Som
citatet beskriver, undlader sygeplejersken at informere patienten, at en udskrivelse kan
komme på tale, hvis tilstanden bedres. At undlade at gøre noget er ifølge Merry Scheel en
magtudøvelse (Ibid, s. 174), hvilket understøttes af Kari Martinsens begreb undladelsessynd,
hvor en af dem er, at sygeplejersken handler eftergivent overfor patienten (Martinsen, 2007, s.
166). Ifølge Rebeka Campells undersøgelse om patienters oplevelser af udskrivelser er
utryghed i forbindelse med manglende information omkring udskrivelse et problem
(Campbell, 2015). Ifølge undersøgelsen og sygeplejerskernes udtalelser kan patienterne føle
en falsk tryghed, da de kan få opfattelsen af, at de bliver lovet at kunne blive til livets
afslutning. Sygeplejerskerne siger: ”(…), og der er hele tiden nogle, der har fokus på, har de
det godt? Og det er der ikke på samme måde, når man kommer hjem.” (Spl. 1, 2015)
Patienterne oplever en anden tilgang til dem som mennesker på hospice end de tidligere har
26
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
oplevet (Søgaard og Sønderby, 2014, s. 48). Som begge parter udtrykker det, er der konstant
kvalificeret personale omkring dem, når de er indlagt på hospice.
Ud fra empirien tyder det ikke på, at muligheden for udskrivelse altid bliver taget op til
indlæggelsessamtalen. Både læge og sygeplejersker har svært ved ikke at give løfter om
indlæggelsestiden, og de giver udtryk for, at det er noget, som de øver sig på, fordi de oplever,
at flere og flere bliver udskrevet (Spl. 1, Spl. 2 og Spl. 3, 2015). Ydermere siger de, at de
strækker sig langt for, at det skal blive en god oplevelse, og de prøver at lure tidsperspektivet
(Spl. 1, 2015). For patienter og pårørende er det af stor betydning, at de tidligt bliver gjort
opmærksom på, at en udskrivelse kan komme på tale, hvis almentilstanden bedres (Søgaard
og Sønderby, 2014, s. 33). Under interviewet fortæller sygeplejersken en beretning om en ung
kvinde, som var indlagt på hospice for at afslutte sit liv, dog forblev hendes tilstand uændret i
en lang periode. Hun var rystende nervøs for at blive udskrevet, da hun sagtens kunne se, at
hun var bedre end så mange af de andre patienter. Hun var blevet lovet, at hun kunne blive der
til livets afslutning, men tiden gik og en udskrivelse kom på tale fra ledelses plan. Det var
hårdt for sygeplejerskerne, da de havde givet løfter, som de ikke kunne holde (Spl. 3, 2015).
Når sygeplejersken og patienten har et fælles taleemne, som her er en mulig udskrivelse, er
dette som Kari Martinsen betegner som den treleddet samtale. De er begge engageret i
samtalen, og dette kan give et godt fundament for forståelse (Martinsen, 2007, s. 28-29).
Ifølge empirien tyder det ikke altid på, at der bliver forventningsafstemt ved
indlæggelsessamtalen (Spl. 1, Spl. 2 og Spl. 3, 2015). Sygeplejerskerne er opmærksomme på,
at patienterne befinder sig i en vanskelig situation, da livet er nået dertil, hvor
hospiceindlæggelse er blevet en realitet (Spl. 1, 2015). Dette betyder, at patienterne kan være i
en krisetilstand. Ifølge tosporsmodellen vil den patient, der er i krise, befinde sig i en
pendulering imellem det tabsrelaterede spor og det reetablerende spor (Ravnsborg, 2013;
Stroebe og Schut, 1999). På spørgsmålet, der drejer sig om, hvordan sygeplejerskerne sikrer
sig, at patienterne har forstået den information, der bliver givet, svarer de, at de er
opmærksomme på at gentage informationen, og i nogle tilfælde skriver de det ned (Spl. 2 og
Spl. 3, 2015).
Under indlæggelsen kommunikerer sygeplejersken med patienten om de fremskridt, som hun
ser, for at fremhæve det positive i patientens situation (Spl. 1 og Spl. 2, 2015). Desuden
fortæller sygeplejerskerne, at det er meget vigtigt for dem at fortælle patienterne, hvorfor de
bliver udskrevet, så de ikke føler sig svigtet (Spl. 1, 2015). Ved at have denne kommunikation
27
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
med hinanden, giver det en mulighed for, at patienten får forståelse for sygeplejerskens
handlinger (Scheel, 2009, s. 225).
Som citatet nedenfor beskriver, har sygeplejersken svært ved at give slip på patienten, når de
først har dannet en relation.
”For især i starten var vi slemme til at sige, amen du kan da blive her altså. Men så skulle
vi jo have 100 pladser jo (…). Og igen vil der stå nogle derude, der har et behov, som vi
så ikke kan opfylde.” (Spl. 1, 2015)
Som Merry Scheel beskriver, består sygeplejefaget af to praksisniveauer: det konkrete
situationsorienterede og det universalistiske. Omsorgen for patienten hører til det konkrete
situationsorienterede niveau. Under det universalistiske niveau hører blandt andet
prioriteringen af omsorg og pleje samt visitationskriterier og retfærdighed (Scheel, 2009, s.
196). Sygeplejerskerne udtaler, at de føler en stor omsorg for patienten, men det er vigtigt
samtidig at huske, at der er ventelister, og nogle har større behov for den palliative pleje på
hospice (Spl. 1, 2015).
8.1.1
Delkonklusion
Det fremgår i flere af interviewene, at både sygeplejerskerne og lægen har svært ved at tale
med patienterne om en eventuel udskrivelse. Flere af patienterne har tænkt, at de nok kan
blive på hospice resten af deres liv eller i hvert fald i længere tid, således at de føler sig
trygge, hvis de skal udskrives. Det er dog svært for den enkelte patient at forholde sig til en
udskrivelse, da de føler en stor lettelse og tryghed ved at være på hospice, da der hele tiden er
kvalificeret personale, som tager sig af dem og deres problemstillinger. Det, at sygeplejersken
imidlertid ikke er åben nok omkring informationen, er reelt en magtudøvelse og
undladelsessynd. Patienterne kan derfor føle en utryghed ved ikke at blive ordentlig
informeret, når de alligevel fornemmer, at en udskrivelse nok bliver aktuel. Sygeplejerskerne
øver sig i ikke at give løfter, da det har været et problem for både dem og lægen. Den
treleddet samtale giver imidlertid patienten og sygeplejersken mulighed for at tale om samme
emne med hinanden, men kommer sent i forløbet.
8.2 Omsorg
Sygeplejen på hospice er båret af omsorg for den enkelte patient, men dette kan vippe over til,
at sygeplejersken kvæler patienten i omsorg, men med hensigt på, at patienten kan bruge sin
energi på vigtigere ting (Spl. 3, 2015). Merry Scheel beskriver, at der er ingen adskillelse
imellem sygepleje og omsorg, da enhver sygeplejehandling, der foretages med patientens
28
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
bedste for øje, er omsorg (Scheel, 2009, s. 134). Som Kari Martinsen beskriver, er der tre
dimensioner i omsorg: den relationelle, den praktiske og den moralske. Den relationelle
dimension er imellem patienten og sygeplejersken. I den praktiske dimension skal
sygeplejersken både have en forståelse for patientens situation og vigtigheden af, at patienten
er velinformeret, så de ikke kommer til at stå i en situation, hvor de ikke har handlet
omsorgsfuldt ved ikke at sige noget. Den moralske dimension handler om måden, hvorpå
sygeplejersken yder omsorgen til patienten. For at yde omsorg, er det nødvendigt for
sygeplejersken at have en korrekt forståelse af situationen, hvilket forudsætter, at hun har for
øje, at målet skal være at få tilpasset information ud fra den givne situation (Martinsen, 1989,
s. 67-71).
Ifølge Merry Scheel er det vigtigt, at sygeplejersken ikke drager analogi slutninger, og dermed
overfører patientens følelser til sig selv og omvendt (Scheel, 2009, s. 219).
”Så har vi bestemt været ude i (…), at vi har skulle været meget varsomme med, hvordan
vi gjorde det her (…). For de er jo sårbare (…). Og vi vil jo for alt i verden ikke såre dem,
men, ja, de kan så heller ikke flytte ind alle sammen. (Spl. 1, 2015)
Som citatet beskriver, føler sygeplejerskerne selv, at de yder meget omsorg og vil patienterne
det bedste, men når man forholder dem realiterne, kan det skabe en falsk tryghed hos
patienten og fører til formynderi, som er en af omsorgens udartninger (Martinsen, 2007, s.
165-166). Hospicesygeplejerskerne fortæller flere gange under interviewet om, hvordan de
hurtig får en fornemmelse af patienten og dennes situation. De siger desuden, at det er lidt en
skøn sag, hvornår de begynder at informere (Spl. 1 og Spl. 3, 2015). Kari Martinsen
beskriver, at sygeplejersken skal se med hjertets øje og se på det hele menneske som et unikt
individ. Når sygeplejersken fornemmer, er det vigtigt, at hun bruger sit faglige skøn i mødet
med patienten, hvilket medfører, at omsorgens udartninger kan forhindres (Martinsen, 2007,
s. 145). Omsorg og det faglige skøn er vigtige begreber, da de skaber betingelser for
livsytringerne tillid, barmhjertighed, kærlighed og åbenhed, som kan erfares i vores liv.
Omsorg kan fremme relationen til sygeplejersken, så patienten kan føle tryghed (Martinsen,
2010, s. 145). Sygeplejersken siger: ”De er jo aldrig alene her, de kun alene, når de vil det.”
(Spl. 1, 2015). Patienterne er aldrig alene under en hospiceindlæggelse, medmindre de selv
ønsker det, da de altid er i relation med enten plejepersonale, medpatienter eller frivillige. I
interviewene fortæller sygeplejersken, at de sørger for alt den omsorg, som de overhovedet
kan, og at de gør alt for at fortælle det positive i den bedring, som de ser i patientens tilstand,
så de kan støtte patienten i at komme hjem, selvom patienten ikke er tryg ved dette (Spl. 1,
29
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
2015). Sygeplejerskerne nævner flere gange under interviewet, at de er godt normeret, og at
dette kommer patienterne til gode, da de derved har bedre tid til dem (Spl. 1, Spl. 2 og Spl. 3,
2015). Patienterne, der har været indlagt på hospice, lægger stor vægt på roen, tiden og
følelsen af at være hjemme, samt at de bliver behandlet individuelt, og personalet viser
oprigtig interesse for den enkelte (Søgaard og Sønderby, 2014, s. 48). Yderligere sikrer de
patienterne, at de står øverst på listen for at blive genindlagt (Spl. 1, 2015). Samt at de bliver
søgt terminal bevilling, så de ikke skal bekymre sig om det økonomiske aspekt vedrørende
dyr medicin (Spl. 3, 2015). Sygeplejerskerne er opmærksomme på, at den omsorg og tryghed,
som patienten føler på hospice, kan stå i stærk kontrast med at skulle udskrives til eget hjem,
hvor hjælpen ikke er lige ved hånden, hvilket kan føre til utryghed for patienten. Dette
bekræftes af artiklen, som siger, at patienterne efter udskrivelse fra hospice kan føle, at de
ikke har samme tryghed og sikker, når de er i eget hjem (Campbell, 2015, s. 3). Her er det
som tidligere også nødvendigt at have fokus på, at der er ventelister og patienter med større
behov.
8.2.1
Delkonklusion
Omsorgen har en central plads på hospice. Sygeplejerskerne oplyser i interviewene, at det
ligger dem meget på sinde. Sygepleje og omsorg hænger sammen, uden omsorg er der ingen
sygepleje. Det, at både læge og sygeplejersker undlader at informere patienterne omkring, at
udskrivelse kan komme på tale, skaber en falsk tryghed og er formynderi. Sygeplejerskerne
bruger deres sanser til at vurdere den enkelte patient og dennes situation og vurdere derfra,
hvornår informationen skal gives. På hospice er patienterne aldrig alene, medmindre de selv
ønsker at være det. Personalet gør meget ud af at tale om det positive, som de observerer om
patienten. Tidligere indlagte patienter udtaler, at de sætter pris på roen, tiden og følelsen af at
være hjemme. De føler desuden, at personalet oprigtigt er interesseret i dem.
8.3 Viden
Ifølge empirien er der stor forskel på, hvordan sygeplejerskerne handler i forbindelse med
udskrivelse af patienten. De to sygeplejersker med meget erfaring er båret af rutiner og ”det
har vi altid gjort”. De kender til primær sektor og derfor ved, hvilke informationer
samarbejdspartnerne i primær sektor har brug for, så patienten får en velplanlagt udskrivelse
(Spl. 3, 2015).
”(…) Så skulle det være at få skrevet det ned, have lavet sådan en tjekliste, du kan printe
ud hver gang, så du ved i hvert fald de punkter, der står der, dem har du med ikke, og så
kan man selv tilføje.” (Spl. 2, 2015)
30
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
Sygeplejerskerne udtaler, at der er usikkerhed på om, der findes sådan en tjekliste.
Sygeplejersken med mindre erfaring giver udtryk for, at en sådan tjekliste kunne være gavnlig
(Spl. 1, Spl. 2 og Spl. 3, 2015).
Det er rigtig vigtigt, at de erfarende sygeplejersker underviser og rådgiver deres nye kollegaer
(Scheel, 2009, s. 219). Ifølge Kari Martinsener er man nød til at have erfaring og teoretisk
viden for at arbejde skønsmæssigt rigtigt (Martinsen, 2006, s. 163).
”Jamen jeg, øh, altså det er meget magtpålæggende, at de bliver sendt trygt herfra, og at
tingene skal klappe omkring dem, når de kommer hjem. Øhm, så det er noget med og
involvere de instanser, der skal, skal til, for eksempel hjemmeplejen, madudbringningen,
palliativ team på, øh, til noget opfølgning.” (Spl. 3, 2015)
Som citatet beskriver, gør sygeplejersken meget ud af, at alt er arrangeret og forbedret til
patientens udskrivelse. Der bliver vurderet ud fra patientens individuelle behov og
funktionsniveau, og der bliver taget højde for patientens formåen og evne til at klare sig selv
(Spl. 1, 2015). Ifølge masterafhandlingen er nogle af de store bekymringer, som patienter og
pårørende oplever, de praktiske gøremål herunder at fremskaffe hjælpemidler til brug i
hjemmet ved udskrivelse fra hospice. Ligeledes giver patienterne udtryk for, at det skaber
tryghed, at der forsat er kontakt til hospice efter udskrivelse, og at udskrivelsen er nøje
planlagt, så der ikke er tvivl om ansvarsfordelingen (Søgaard og Sønderby, 2014, s. 49).
Ifølge Rebeka Campbells artikel udtrykte patienterne, at de havde en del ubesvarede
spørgsmål omkring udskrivelsen, hvilket skabte usikkerhed (Campbell, 2015, s. 2-3). Som
Merry Scheel beskriver, ved sygeplejersken, at der ikke kan opnås sikkerhed i alt arbejde, idet
sikkerhed kræver målbarhed (Scheel, 2009, s. 220). Det tværfaglige samarbejde på hospice
involverer blandt andet læge, sygeplejersker, præst, fysio- og musikterapi med flere. De
mødes to gange om ugen til tværfaglige konference, hvor de hver især snakker om patienten
og dennes situation. Alle faggrupperne deler kontor, hvilket gør, at barrierene imellem
faggrupperne mindskes. Som citatet beskriver, samarbejder disse interne faggrupper også med
primær sektor, palliativt team og madudbringningen i forbindelse med udskrivelse. De har
hver deres arbejdsområde, men de er alle sammen tætforbundet. Dette samarbejde sørger for
vidensdeling imellem faggrupperne omkring den enkelte patient, så alle dimensioner omkring
patienten bliver varetaget (Spl. 2 og Spl. 3, 2015). Ifølge Merry Scheel er tværfagligt
samarbejde meget vigtigt, da komplicerede opgaver ikke kan løses af en faggruppe alene
(Scheel, 2009, s. 105).
31
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
Som tidligere nævnt føler patienterne sig aldrig alene, kun når de selv ønsker det. Det som
sygeplejerskerne selv peger på omkring det, der kunne gøres bedre ved udskrivelse, er det
sociale aspekt, da nogle patienter ikke har pårørende eller et netværk (Spl. 1, 2015). Alle
mennesker indgår i relationer med hinanden og samfundet ifølge Merry Scheel (Scheel, 2009,
s. 169). Dette bekræfter Kari Martinsen, da hun siger, at mennesket er relationelt og
afhængige af andre (Martinsen, 2007, s. 145). Sygeplejerskerne nævner, at deres frivillige
nogle gange er taget på hjemmebesøg hos patienten, som de synes har fungeret rigtig godt, og
hvis de havde mulighed, ville de gerne udbygge dette (Spl. 1, 2015). Patienterne udtrykker, at
de følte sig forladt, da hospice holdte op med at komme i deres hjem, hvilket fremkaldte
følelsen af at være forladt (Campbell, 2015, s. 2). Yderligere nævner de, at de har haft succes
med at arrangere fritidsaktiviteter for patienterne, hvor patienten har været udenfor hospice
for at dyrke en hobby (Spl. 3, 2015). På hospice oplever patienterne, at personalet tænker
kreativt, da de blandt andet giver patienterne medbestemmelse over, hvad de ønsker at bruge
dagen på (Sønderby og Søgaard, 2014, s. 48).
8.3.1
Delkonklusion
Sygeplejerskerne på hospice har forskellig længde erfaring, da nogle har været med fra
hospices start og andre er kommet til hen af vejen. Sygeplejerskerne, der har meget erfaring,
lægger vægt på, at de kender systemet og arbejdsgangene omkring udskrivelse, men alligevel
er de ikke sikrer på, om der findes nogle faste procedurer. En af sygeplejerskerne fra
interviewene foreslår selv, at det ville være rart at få nedskrevet arbejdsgangen i forhold til
udskrivelse. Det er meget magtpålæggende for sygeplejerskerne, at patienterne føler sig
trygge, når de bliver udskrevet. De gør meget ud af, at alt er arrangeret, inden patienten
kommer hjem. De største bekymringer, som patienter og pårørende giver udtryk for, er de
praktiske gøremål og ansvarsfordelingen. I interviewene fortæller sygeplejerskerne, at det
tværfaglige samarbejde sørger for vidensdeling imellem faggrupperne, så alle aspekter
omkring patienten bliver belyst. Sygeplejerskerne mener selv, at det sociale aspekt er et stort
problem. Både sygeplejersker og patienter giver udtryk for, at fritidsaktiviteter er godt, da
patienter blandt andet oplever, at de selv kan bestemme over dagens program.
Sygeplejerskerne fortæller, at de gode erfaringer med hjemmebesøg fra de frivillige og ønsker
at udvide denne ordning.
32
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
9 Diskussion
I dette projekt ønskede vi at finde svar på, hvad der fordres af sygeplejen, når en palliativ
patient står overfor en udskrivelse fra hospice. Ud fra interviewene fremkom der tre temaer:
kommunikation, omsorg og viden. Disse blev benyttet som bærende elementer i analysen.
Kommunikationen med patienter omkring udskrivelse er svær for personalet, da de er båret af
omsorg og meget nødigt vil såre dem og gøre dem utrygge. Omgivelserne og personalet er
medvirkende til, at patienterne føler sig velbefindende.
Kommunikationen imellem sygeplejersken og patienten bør være åben og ærlig fra den dag,
hvor patienten ankommer til hospice. På denne måde undgår man at give løfter og skabe
forventninger, der ikke kan imødekommes, på grund af de kriterier hospice er underlagt. Hvis
sygeplejersken forholder patienten sandheden, er dette en undladelsessynd, som kan føre til
falsk tryghed hos patienten. I indlæggelsessamtalen bør der indgå en forventningsafstemning
omkring opholdets varighed, så det bliver tydeliggjort, hvilke ønsker patienten har, og hvad
hospice kan tilbyde.
Det er vigtigt, at sygeplejersken åbner for en treleddet samtale og medtænker læringens tre
dimensioner for at opnå en realistisk forventningsafstemning. Ifølge Illeris skal der være tre
dimensioner tilstede for, at læring kan opnås. Under indlæggelsessamtalen betyder dette, at
indholdet er udskrivelse, samspillet forgår imellem patient, sygeplejerske og læge og
drivkraften er individuel og er afhængig af den enkelte situation. Hvis patienten selv kommer
ind på opholdets varighed, bør sygeplejersken åbne for samtale omkring, at udskrivelse kan
komme på tale. Men samtidig skal sygeplejersken være opmærksom på, at patienten kan
befinde sig i en krise tilstand og dermed pendulerer imellem det tabsrelaterede og
reetablerende spor. Dette vil betyde, at hvis patienten er i det tabsrelaterede spor, vil læring
være vanskelig. Dermed kan der fremkomme en ikke realistisk forventningsafstemning og
information om en mulig udskrivelse vil nødvendigvis ikke blive opfattet, da patienten har
fokus på sorg og tab. Hvis patienten derimod befinder sig i det reetablerende spor, vil læring
være mulig. Patienten vil have fokus på fremtiden, og vil derfor kunne lave en realistisk
forventningsafstemning samt være åben for at modtage information om en mulig udskrivelse.
Gentagelser og nedskrivning af information kan give patienten en forståelse for situationen
omkring udskrivelse og sygeplejerskens handlinger. Sygeplejersken bør holde dialogen åben
og kontinuerlig, så det ikke kommer som et chok for patienten, hvis udskrivelse kommer på
tale.
33
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
Omsorg og sygepleje er uadskillelige. Sygeplejerskerne føler selv, at de gør det rigtige, men
er dog opmærksomme på, at de kan komme til at kvæle patienten i omsorg. Sygeplejerskerne
bør passe på, at de ikke overfører egne følelser og holdninger til patienterne. Så når patienten
ved indlæggelsen giver udtryk for, at han kan blive på hospice, bør sygeplejersken gribe
muligheden, og allerede der på en skånsom måde gøre dem bekendt med realiteterne. Når
sygeplejerskerne føler, at det er rigtigt at skåne patienterne for dette, er det ikke nødvendigvis
det rigtige for patienten. Desuden er det også vigtigt, at hospicesygeplejerskerne medtænker
den moralske dimension i omsorgen, hvis dette undlades, kan det føre til formynderi, som er
en omsorgens udartninger. Sygeplejersken bør se patienten med hjertets øje, hvor hun skal se
det hele unikke menneske. Hun skal ydermere bruge sit faglige skøn, da dette og omsorg er
vigtige begreber, da de skaber betingelser for livsytringer. Det er vigtigt for patienterne, at
sygeplejerskerne er nærværende, har tid til dem og viser oprigtig interesse, men samtidig
skaber de fysiske rammer mulighed for ro og hjemlighed. Det, at sygeplejerskerne fortæller
om de fremskridt, som de ser, er en drivkraft for patienten og giver dem modet til at komme
hjem. Sygeplejersken skal sikre, at patienten ved, at han er øverst på ventelisten ved en
genindlæggelse, da det kan være med til at skabe en tryghed for patienten, så de ikke føler sig
alene og overladt til sig selv efter udskrivelse. Al den omsorg sygeplejersker giver
patienterne, kan virke så overvældende, at det efter noget tid kan være svært for patienten at
forestille sig en hverdag uden denne omsorg og pleje efter en udskrivelse.
Sygeplejerskernes viden spiller en væsentlig rolle i den gode udskrivelse, da det kræver både
erfaring og en teoretisk viden for at kunne bruge sit faglige skøn, derfor bør sygeplejerskerne
med meget erfaring undervise og rådgive de mindre erfarne sygeplejersker. Der er både
muligheder og barriere ved at have henholdsvis meget og lidt erfaring. Sygeplejerskerne med
meget erfaring er båret af rutiner og ”det plejer vi at gøre”, hvorimod sygeplejersken med lidt
erfaring kan være mere opmærksom og åben. Barrieren ved meget erfaring kan være, at de
kommer til at læne sig for meget op af rutiner, og derfor ikke kan se de individuelle forskelle,
som patienterne kan have. Sygeplejersken med måneders erfaring kan have den fordel, at det
hele stadig er nyt for hende, og hun derfor kan være mere opmærksom og ser mere individuelt
på patienten og er ikke præget af faste rutiner. Barrieren kan derimod være, at hun ikke har
tilegnet sig erfaringer og rutiner, og dermed er alt nyt og mere tidskrævende. Der er større
risiko for, at hun overser eller glemmer noget i forhold til udskrivelse, da der ikke er nogen
fælles tjekliste for, hvad der skal gøres i forbindelse med en udskrivelse. Som det er nu har de
ingen fælles tjekliste for faggrupperne i forbindelse med udskrivelse. Men hvis man havde en
34
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
tjekliste, så kunne den være med til at sikre, at alle faktorer omkring en udskrivelse bliver
medtænkt. Hvis man dog kun følger tjeklisten, kan det fører til, at man kan overse de
individuelle behov hos patienten. Det er meget vigtigt for patienterne, at sygeplejerskerne har
planlagt udskrivelse ned til mindste detalje, men sygeplejerskerne bør huske på, at der ikke
kan opnås sikkerhed i al sygepleje, da ikke al viden er målbar. Det tætte tværfaglige
samarbejde fordrer til vidensdeling til gavn for patienten ved en mulig udskrivelse. Inden
udskrivelsen bør sygeplejersken sikrer sig, hvilket socialt netværk og behov patienten har, så
der derudfra kan planlægges hjemmebesøg og fritidsaktiviteter efter behov. Det er her vigtigt,
at sygeplejersken bruger sin kreative tankegang i forhold til dette. Hvis sygeplejersken gør
dette, åbner det for en hverdag udenfor hospice, hvilket giver patienten et godt fundament for
at fastholde et netværk efter en eventuel udskrivelse.
Når sygeplejen bliver båret af kommunikation, omsorg og viden, kan dette føre til den gode
udskrivelse fra hospice.
Der er foretaget et litteraturreview, som er brugt til argumentation for relevansen af projektet
men også som baggrundsviden om hospice. Under litteratursøgningen fremkom der mange
hits, men kun få blev gennemlæst og udvalgt på grund af relevansen. Kritisk set kan dette
skyldes, at søgeordene ikke har været tilstrækkeligt præcise. Der kunne måske være
fremkommet yderligere relevant litteratur, hvis der var lavet en mere præcis søgeprofil og
søgestrategi, som er de ord, der indgår i søgningen som faglige termer, synonymer med mere,
samt hvordan ordene kombineres. Vi valgte ikke at lave dette, da vi ønskede at lave interview
og bruge dette som den bærende metode og hovedempiri i projektet.
Antallet af informanter var passende i forhold til omfanget af opgaven. Forskellen i de tre
informanters erfaringsgrundlag var en styrke, fordi det gav flere forskellige vinkler. Ved at
benytte Kvales fem trin til meningskondensering af dataene fra interviewene gav det en god
struktur til at fremkomme med de tre temaer.
De to udvalgte artikler bakker op om vores data fra interview, da de beskriver patienter og
pårørendes synspunkter. Ved at inddrage udenlandsk litteratur bliver det anskuelig gjort, at
det ikke kun er et problem i Danmark.
De to sygeplejeteoretikere Merry Scheel og Kari Martinsen er blevet brugt som
referenceramme i analysen, hvor vi har sammenholdt dem med den fundne empiri. Ved at
vælge to teoretikere, som lægger tæt op af hinanden, kan det give et lidt ensidig billede af
sygeplejen.
35
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
Tosporsmodellen er velvalgt til at sætte fokus på patientens tilstand, og hvordan
sygeplejersken skal agerer. Modellen er den nyeste forskning indenfor krise og sorg teori.
Havde man derimod valgt Johan Cullbergs teori om krisens fire faser, så havde
sygeplejersken måske set patienten i faste trin, hvilket kunne medfører, at hun overser, at
patienten rent faktisk tidligt kan være i en fase, hvor han er klar til information om
udskrivelse.
Læringens tre dimensioner er benyttet som det teoretiske grundlag for informations givning.
Ved at medtænke denne, giver det en struktur til samtalen mellem patient og sygeplejerske og
de bedste betingelser for læring.
10 Konklusion
Hvad fordres der af sygeplejen, når en palliativ patient på hospice står overfor en
udskrivelse?
I vores undersøgelse af projektets problemformulering, har vi fundet svar på det, som vi
stillede os undrende overfor, da vi fandt inspiration til projektet. Vi er opmærksomme på, at
der kan være flere nuancer og perspektiver, som vi ikke har afdækket, da det kun er udtalelser
fra tre sygeplejersker på et hospice, som der ligger til grundlag for den empiri, som vi selv har
indsamlet.
Det, som vi igennem dette projekt har fundet ud af, er, at mange patienter har den opfattelse af
hospice, at det er et sted, hvor man kommer hen for at dø. Derfor er udskrivelse ikke noget,
som de altid tænker på, at der kan komme til at ske, eller som de overhovedet kender
muligheden for.
Sygeplejerskerne og lægen tænker meget på ikke at gøre patienterne usikre og utrygge, derfor
har de svært ved at tale med patienterne om udskrivelse allerede fra det tidspunkt, hvor
patienten ankommer til hospice. De udtaler, at de lige vil lade dem falde til, og at de prøver at
lure tidsperspektivet for patienten, inden de taler med dem om udskrivelse. Patienterne på
hospice føler en stor tryghed og sikkerhed, da der altid er nogen, som de kan tale med, og de
oplever en stor omsorg for det individuelle menneske. De har svært ved at forholde sig til, det
at skulle udskrives, og søger gerne trygheden i at blive forvisset om, at de kan blive.
Sygeplejerskerne udtaler, at de øver sig i ikke at give patienterne løfter om opholdets
varighed, idet de tidligere har lovet patienter, at de kunne blive til livets ophør. Men flere
patienter har ”snydt” dem og er pludselig blevet så lindret, at de ikke længere havde
36
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
komplekse palliative problemer og derfor skulle udskrives, da der er patienter på ventelisten,
som havde et større behov for pladsen på hospice. Ved at patienterne ikke bliver oplyst om
muligheden for udskrivelse, kan de føle sig utrygge og frustrerede over den manglende
information. Ved at samtale med patienten omkring udskrivelse allerede ved
indlæggelsessamtalen, kan følelsen af mangel på information hindres, og der vil være åbnet
for at samtale om emnet under indlæggelsen.
Omsorgen er omdrejningspunktet for sygeplejen på hospice. Sygeplejerskerne udtaler, at de er
godt normeret, og patienterne nyder godt af dette. Sygeplejerskerne bruger deres skøn og
sanser for at fornemme, hvad der er bedst at gøre for hver enkelt patient, og det er ud fra dette
skøn, at de vurderer, hvornår en eventuel udskrivelse kommer på tale. Patienterne på hospice
lægger stor vægt på, at der på hospice er tid, ro og en følelse af at være hjemme. Det er ikke
så skemalagt, og der er ikke så travlt som på et sygehus. De føler, at den interesse og omsorg,
som personalet viser over for dem, er oprigtig. Når patienterne gør fremskridt, gør personalet
meget ud af at tale med dem om de fremskridt, som de oplever, da dette kan støtte patienten
til at accepterer, at de eventuelt skal udskrives. Sygeplejerskerne fortæller, at de gør meget ud
af forberedelserne, når en patient skal udskrives. De undersøger, hvilke forhold de skal
udskrives til, og hjælper med at få indrettet hjemmet, så det passer til patientens behov. De
tager kontakt til primærsektor og andre samarbejdspartnere i forsøg på at gøre udskrivelsen så
tryg som mulig. Sygeplejerskerne er opmærksomme på, at patienterne på hospice har været
vant til, at der altid var nogen, der kunne tage sig af dem, men derhjemme er de tit alene.
Det er forskelligt, hvordan en sygeplejerske med mange års erfaring inden for palliation og en
med kortere erfaring handler i forbindelse udskrivelser. Arbejdsgangene ligger som en rutine
for de erfarne sygeplejersker. De ved, hvordan det plejer at være, og de ved, hvem de skal
kontaktes, da de kender systemet i forvejen, men de har ifølge deres eget udsagn ikke nogle
fast nedskrevne arbejdsgange, som de følger. Der bliver nævnt, at det kunne være gavnligt
med en tjekliste, så det blev sikret, at alt blev husket. Det er ydermere vigtigt, at
sygeplejerskerne underviser og rådgiver hinanden, og på den måde lærer af hinandens viden
og erfaringer.
Det tværfaglige samarbejde er vigtigt for, at en god udskrivelse kan blive aktuel. Ved at
arbejde sammen på tværs af fagene kan vigtig viden blive udvekslet, og alle patientens
aspekter bliver medtaget i vurderingen af en eventuel udskrivelse. Sygeplejerskerne gør meget
ud af, at patienterne skal føle sig trygge, når de bliver udskrevet. De fortæller, at de har gode
37
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
erfaringer med, at de frivillige fra hospice tager på hjemmebesøg, når patienten er udskrevet.
Patienterne udtaler selv, at det skaber tryghed for dem at beholde kontakten til hospice efter
udskrivelsen. Relationerne er vigtige for patienterne, fordi når de er på hospice, så føler de, at
der altid er nogen, når de har behov for det. Det samme er ikke tilfældet, når de er hjemme, da
det er ikke alle patienter, der har et stærkt socialt netværk, og disse har måske behov for, at
sygeplejersken kan tænke kreativt og hjælpe dem med at arrangerer besøg eller eventuelle
fritidsaktiviteter. Sygeplejerskerne fortæller selv om, hvordan de tit må bruge deres kreativitet
for at aktiverer patienterne og hjælpe dem med at komme lidt ”hjemme fra”.
11 Perspektivering
Som projektet viser, er en åben og ærlig kommunikation imellem personale og patient ikke
altid tilstede igennem hele forløbet på hospice, så dette bevirker, at patienten måske ikke føler
tryghed og oplever den gode, velplanlagte udskrivelse. Derfor ser vi det som en god ide, at
dette felt undersøges nærmere med fokus på udvikling.
Det er vigtigt, at sygeplejersken medtænker den treleddet samtale og læringens tre
dimensioner, så kommunikationen imellem patient og sygeplejerske er åben fra det første
møde. Ved at forventningsafstemme kan man undgå at give løfter, som man ikke kan
imødekomme. Sygeplejersken bør ikke forholde patienten information, da dette kan være med
til at gøre patienten utryg. Det er en god ide at registrere og gentage aftaler og den
information, der løbende er blevet givet. Dette skal gøres for at sikre sig, at patienten får de
bedste betingelser for at kunne modtage information, da de kan være i en krisetilstand. For at
hjælpe personalet, erfarne som uerfarne, til at huske alle aspekter ved en udskrivelse, så vil
det være nyttigt, at personalet har en fælles tjekliste. Tjeklisten skal bruges som et tværfagligt
redskab, der sikrer, at personalet på hospice husker alle vigtige detaljer med interne og
eksterne samarbejdspartnere. Ydermere kan det også anbefales, at der arrangeres undervisning
af personalet om ”den svære samtale”, da dette er meget vigtigt i arbejdet med palliative
patienter og deres pårørende.
Idet patienterne kan være i en krise tilstand, når de er indlagt på hospice, kan de have svært
ved at modtage og forstå information. Derfor kunne det være gavnligt, at de kunne få
udleveret en pjece, som beskriver forløbet omkring udskrivelse. Hvori der også kunne noteres
aftaler, telefonnumre, tidspunkter og lignende. På denne måde undgår man misforståelser, og
sikrer sig, at patienten har fået informationen. Endvidere sikrer det, at patienterne og
38
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
pårørende er klar over, hvilke opgaver hospicepersonalet tager sig af, og hvilke de selv skal
varetage. Patienten skal oplyses om, at hvis behovet for en hospice genindlæggelse opstår, vil
han blive visiteret til hurtig genindlæggelse, da dette kan skabe tryghed for patienten ved
udskrivelse. Vidensdeling både imellem sygeplejersker og tværfagligt er et vigtigt element for
den veltilrettelagte udskrivelse, da dette skaber tryghed for både patienter og pårørende.
Sygeplejersken skal bruge sine sanser og sit faglige skøn i mødet med patienten, da dette
giver mulighed for, at sygeplejersken ser hver enkelt patients individualitet. Sygeplejen skal
være båret af omsorg, men det er samtidig vigtigt, at sygeplejersken har fokus på, at det ikke
fører til omsorgens udartninger. Sygeplejersken bør gå helhjertet ind i relationen med
patienten, hvilket medfører, at patienterne føler sig set, hørt og respekteret. Sygeplejersken
skal være med til at skabe ro og en hjemlig atmosfære.
I interviewene nævner sygeplejerskerne, at de frivillige har været på hjemmebesøg, hvilket de
synes har fungeret godt og gerne vil udbygge. Hvilket er en rigtig god mulighed for de
patienter, der ikke har et stort netværk. Men en anden mulighed, som sagtens kan kombineres
med ovenstående, er, at hospice opretter et ud kørende team. Dette vil være med til at skabe
en tryghed efter udskrivelse, da de stadig har en forbindelse til hospice og kender personalet,
som kommer hjem til dem. Da de har oplevet mange skift igennem sygdomsforløbet, giver det
en kontinuitet, da de møder samme personer i eget hjem som på hospice.
Igennem dette projekt fandt vi grundlag for at undersøge emnet dybere, da det viste sig, at
fokus omkring hospice udskrivelser ofte ligger på patientperspektivet. Der er en stigning i
udskrivelserne fra hospice, så dette kan blive et stigende problem. Det kunne være spændende
og givende at få faggruppernes vinkel på emnet. En eventuel udviklingssygeplejerske på
hospice kunne have den fordel, da hendes opgave er at holde sig opdateret på den nyeste
viden og videreformidle dette til gavn for personalet og patienter. Yderligere kunne hun havde
ansvaret for, at udviklingen af sygeplejen, tjeklister og arbejdsgange sker i takt med den
nyeste viden og forskning. Hun kunne desuden have ansvar for, at sygeplejerskerne fik den
fornødne efteruddannelse og eventuelle kurser.
39
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
12 Referenceliste
Forside billede:
http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&v
ed=0CAYQjB0&url=http%3A%2F%2Fwww.aalborgkommuneplan.dk%2FPlanredegoerelse
%2FKommuneplan09%2FR_11_H006&ei=QJkrVYGSHsfiauXbgJAM&bvm=bv.90491159,
d.d2s&psig=AFQjCNGMglifumGfXk0qVKAuwAf8WxS20Q&ust=1429007026591677
Andersen, L., 2007. En værdig død på hospice. Kristeligt dagblad. Lokaliseret d. 6/4 – 2015
på: http://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/en-v%C3%A6rdig-d%C3%B8d-p%C3%A5hospice?hc_location=ufi I alt: 3 sider.
Arresødal hospice, 2014. Årsrapport 2014. Lokaliseret d. 5/6 – 2015 på:
http://www.arresoedal-hospice.dk/files/pdf/rsrapport-2014-.pdf I alt: 20 sider.
Birkler, J., 2010. Etik i sundhedsvæsnet. Munksgaard Danmark. København, 1. udgave, s.
118-129. I alt: 11 sider.
Birkler, J., 2011a. Filosofi & sygepleje. Munksgaard Danmark. København 1. udgave, 6.
oplag, s. 31-48. I alt: 18 sider.
Birkler, J., 2011b. Videnskabs teori. Munksgaard Danmark. København, 1. udgave, s. 93-116.
I alt: 23 sider.
Campbell, R. W., 2015. Being discharged from hospice alive: The lived experience of patients
and families. Journal of palliative medicine, Volume 18, number X, s. 1-5. I alt: 5 sider.
Dahlager, L. og Fredslund, H., 2011. Hermeneutisk analyse. I: Vallgård, S. og Koch, L. (red)
Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark. København, 4. udgave,
s. 157-181. I alt: 24 sider.
Gyldendal, den store danske, 2015. Livskvalitet. Lokaliseret d. 8/4 – 2015 på:
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Socialmedicin/l
ivskvalitet I alt: 2 sider.
Hee, I. og Henriksen, H., 2012. Danmarks første hospice. I: Løbner, S. (red.), 2012. Livet før
døden: 20 år med hospice i Danmark: Antologi. Unitas Forlag og Hospice Forum Danmark,
1. udagve, 1. oplag, s. 14-24. I alt: 11 sider.
Hospice Forum Danmark, 2015a. Hvad er et hospice? Lokaliseret d. 26/3 – 2015 på:
http://www.hospiceforum.dk/page89.aspx?hc_location=ufi I alt: 1 side.
40
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
Hospice Forum Danmark, 2015b. Hospice oversigt. Lokaliseret d. 13/4 – 2015 på:
http://www.hospiceforum.dk/Hospice-oversigt.1176.aspx I alt: 1 side.
Hospice Sjælland, 2014. Årsrapport 2014. Lokaliseret d. 5/6 – 2015 på: http://www.epages.dk/roskildemidtuge/434/ I alt: 52 sider.
Hørmann, E., 2011. Litteratursøgning. I: Glasdam, S. (red.), 2011. Bachelorprojekter inden
for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder. Nyt nordisk forlag Arnold
Busck, 1. udgave, s. 36-46. I alt: 11 sider.
Illeris, K., 2006. Læring. Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg.
Kamilianer Gaardens, 2015. Hvordan kommer man på hospice. Lokaliseret d. 21/5 – 2015 på:
http://www.hospice-aalborg.dk/hvordan_hospice.html I alt: 1 side.
Kampmann, U. og Timm, H., 2013. Danskerne om livet med sygdom og død. Palliativt
Videncenter og Trygfonden. Lokaliseret d. 26/3 – 2015 på:
http://www.pavi.dk/Libraries/Borgersite/Danskerne_om_livet_med_sygdom_og_d%C3%B8d
_web_januar_2013_1.sflb.ashx I alt: 16 sider.
Katrines portfolio, 2015. Praksisbeskrivelse. Ej publiceret. I alt: 1 side.
Kopp, K., 2011. Hospicetanken. I: Birkelund, R. (red.), 2011. Ved livets afslutning – om
palliativ omsorg, pleje og behandling. Aarhus Universitetsforlag, s. 42-60. I alt: 19 sider.
Kvale, S. og Brinkmann, S., 2009. Interview – Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels
forlag, 2. udgave. København. I alt: 376 sider.
Lindahl, M. og Juhl, C., 2010. Den sundhedsvidenskabelige opgave – vejledning og
værktøjskasse. Gyldendals bogklubber, 2. bogklubudgave, 1. oplag. I alt: 216 sider.
Lings, J. K., 2007. Når døden banker på. Kristeligt dagblad. Lokaliseret d. 6/4 – 2015 på:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/n%C3%A5r-d%C3%B8den-bankerp%C3%A5?hc_location=ufi I alt: 5 sider.
Madsen, L. D., 2004. Palliation i Danmark. I: Husebø, S., 2004. Omsorg – palliasjon i
Norden. Nordisk tidsskrift for palliativ medisin, Nr. 2/2004, 21. årgang, s. 3-6. I alt: 4 sider.
Majas portfolio, 2015. Praksisbeskrivelse. Ej publiceret. I alt: 1 side.
41
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
Martinsen, K., 1989. Omsorg, sykepleie og medisin. Historisk-filosofiske essays. Oslo: Tano
forlag, s. 67-71. I alt: 5 sider.
Martinsen, K., 2010. Fra Marx til Løgstrup – om etik og sanselighed i sygeplejen.
Munksgaard Danmark, 2. udgave, 1. oplag, s. 143-166. I alt: 24 sider.
Martinsen, K., 2001. Øjet og kaldet. Munksgaard, København, 1. udgave, s. 11-49. I alt: 39
sider.
Martinsen, K., 2007. Samtalen, skønnet og evidensen. Gyldendals Bogklubber, 1.
bogklubudgave, 2. oplag, s. 143-173. I alt: 31 sider.
Nielsen, R. og Sørensen E.E., 2013. Det døende menneske som livets læremester. Nordisk
sygeplejeforskning nr. 2, 2013 vol 3, s. 117-129. Lokaliseret d. 7/4 – 2015 på:
http://www.idunn.no/ts/nsf/2013/02/det_doeende_menneske_somlivets_laeremester I alt: 13
sider.
Overgaard, A. E., 1997. Kari Martinsen: Sanselig sygepleje. Sygeplejersken – Dansk
sygeplejeråd. Lokaliseret d. 5/5 – 2015 på: http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-199707-18-1-Sygepleje.aspx I alt: 6 sider.
Overgaard, A. E., 2003. Åndelig omsorg – en lærebog. Nyt nordisk forlag Arnold Busck, s.
36-57. I alt: 22 sider.
Ravnsborg, S., 2013. Ny sorgforståelse stiller krav til sygeplejersker. Sygeplejersken, Danish
Journal of Nursing, Nr. 10, 6. sep. 2013, 113. årgang, s. 19-21. I alt: 3 sider.
Region Sjælland, 2013. Retningslinjer for visitation til hospice i region Sjælland. Lokaliseret
d. 27/3 – 2015 på:
http://www.regionsjaelland.dk/dagsordener/Dagsordener2013/Documents/1677/2317539.PDF
?hc_location=ufi I alt: 2 sider.
Scheel, M. E., 2009. Interaktionel sygeplejepraksis. Munksgaard Danmark, København, 3.
udgave, 2. oplag. I alt: 288 sider.
Spl. 1, Spl. 2 og Spl. 3, 2015. Transskription af interview. Ej publiceret. I alt: 24 sider.
42
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
SSN, 2003. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. SSN. Lokaliseret d. 23/4 –
2015 på: http://www2.dsr.dk/dsr/upload/3/0/813/SSN_etiske_retningslinjer.pdf s. 5-8. I alt: 4
sider.
StChristophers, 2015. Dame Cicely Saunders – her life and work. Lokaliseret d. 16/4 – 2015
på: http://www.stchristophers.org.uk/about/damecicelysaunders I alt: 2 sider.
Stroebe, M. og Schut, H., 1999. The dual process model of coping with bereavement:
Rationale and description. Utrecht University, The Netherlands. Death studies, 23: 197-224. I
alt: 28 sider.
Sundhedsstyrelsen, 2010. Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv.
Sundhedsstyrelsen. Lokaliseret d. 22/4 – 2015 på:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2010/DOKU/OECD/DKsundhedsv_internationaltpersp.
pdf I alt: 122 sider.
Sundhedsstyrelsen, 2011. Anbefalinger for den palliative indsats. Lokaliseret d. 13/4 – 2015
på:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2011/SYB/Palliation/PalliativeIndsats_anbef.pdf?hc_loc
ation=ufi I alt: 81 sider.
Søgaard, M. og Sønderby, C., 2014. Når det bliver hverdag efter et hospiceophold.
Masterafhandling – Master i humanistisk palliation, Ålborg universitet. Lokaliseret d. 26/3 –
2015 på:
http://projekter.aau.dk/projekter/files/184079240/Masterprojekt_MHP_Conny_S_ndergaard_
Marlene_S_gaard.pdf I alt: 79 sider.
Thisted, J., 2012. Forskningsmetode i praksis – projektorienteret videnskabsteori og
forskningsmetodik. Munksgaard, København. 1. udgave, 3. oplag, s. 48-64. I alt: 17 sider.
Thornquist, E., 2006. Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene. Gads forlag,
1. udgave, 1. oplag, s. 159-220. I alt: 62 sider.
University College Sjælland - Fronter, 2014. Juridiske retningslinjer. Lokaliseret d. 23/4 –
2015 på: http://fronter.com/cvusj//main.phtml I alt: 12 sider.
Vedtofte, D. I. og Christiansen, K. L, 2009. Læring. I: Vedtofte, D. I. (red.), 2009. Pædagogik
– for sundhedsprofessionelle. Gads forlag, 1. udgave, 1. oplag, s. 111-125. I alt: 15 sider.
43
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
13 Bilagsfortegnelse
BILAG 1 – Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage
dataindsamling.
BILAG 2 – Interviewguide.
BILAG 3 – Samtykkeerklæring.
BILAG 4 – VAKS skema: Being discharged from hospital alive: The lived experience of
patients and families.
BILAG 5 – VAKS skema: Når det bliver hverdag efter et hospiceophold – et patient- og
pårørende perspektiv.
44
d. 8/6 – 2015
Bachelorprojekt
BILAG 1
Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til
at foretage dataindsamling i forbindelse med opgaver og projekter i/på:
I perioden: Uge 18
Opgave/projekt: Bachelorprojekt
Formål: Belyse hvorledes sygeplejersken på hospice kan medvirke til, at patienter, der står for at
skulle udskrives, kan blive beroliget og få tro på, at de kan bevare den livskvalitet, som de har oplevet
på hospice, når de bliver udskrevet og med den hjælp, der kan tilbydes i primær sektor til den
palliative patient.
Problemformulering: Hvad fordres der af sygeplejen, når en palliativ patient på hospice står overfor
en uønsket udskrivelse, sådan at patientens livskvalitet ikke forringes?
Dataindsamlingsmetode: (sæt x)
Interview af enkelt personer:
Gruppeinterview:
Spørgeskema:
Observation:
Andet:
X
Deltagere: Beskriv typer og antal
Fagpersonale
Patienter i et bestemt afsnit eller
med en bestemt diagnose
Andre
Hvilken gruppe?
X
Hvor mange?
Hvornår?
Når interviewet skal finde sted.
Hvornår udleveres det?
Dette gives, inden interviewet
starter,
Hvem informerer?
Intervieweren.
Hvem udleverer det?
Intervieweren.
3
Information til deltagerne
Der gives mundtlig information
Der gives skriftlig information
Med venlig hilsen
Navn og Studienummer: Katrine Holmgren Petersen, Sf11v007. Henriette Elisabeth Fjellerad,
Sf11v018. Maja Hansen, Sf11s005.
Uddannelsessted: Sygeplejerskeuddannelsen i Nykøbing Falster UCSJ.
45
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
E-mail adresse og telefon: Katrine: [email protected] og 27 58 28 46. Henriette: [email protected]
og 41 98 08 02. Maja: [email protected] og 25 33 12 33.
46
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
BILAG 2
Interviewguide
Indledende spørgsmål:
Kan du fortælle noget om din faglige baggrund?

Hvornår er du uddannet?

Hvor længe har du været beskæftiget inden for palliation/hospice?

Hvor længe har du arbejdet her på hospice?
Forskningsspørgsmål 1:
Hvilke overvejelser og tanker gør hospice sygeplejersker sig, når patienter skal udskrives?
Interviewspørgsmål 1:

Kan du fortælle om en situation, hvor du har oplevet, at en patient skulle udskrives,
hvor patienten enten ikke forventer det eller ikke ønsker det?
o (kan du give et eksempel / kan du forklare, hvad du mener, når du siger….)
o (få informanten til at fortælle om en situation, der er endt anderledes end den
første)

Hvilke overvejelser gør du dig, når en patient skal udskrives?

Er der forskel på, hvad der bliver gjort, når patienten er indlagt uden planlagt
tidsbegrænsning i forhold til, når de er på symptomlindrende ophold?
Hvorledes gives information til patienter og pårørende om en mulig udskrivelse?

Kan du fortælle lidt om den information, der bliver givet til en patient i forhold til
udskrivelse både til dem, der er på symptomlindrende tidsbegrænset ophold, og dem
der ikke er?

Hvordan sikrer i jer, at patienten har forstået den information om udskrivelse, som i
giver ved indlæggelsen?

Hvilke muligheder/barrier ser du i forhold til den information, der er nødvendig at
give en patient om en mulig udskrivelse?
47
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
Hvad bliver der gjort for, at patienten kan føle sig tryg ved udskrivelse?

Kan du fortælle om, hvad i gør, når i begynder at forberede en patient på udskrivelse?
(forebyggende arbejde)

Har i nogle faste procedurer i henhold til udskrivelse?
o Er det rigtig forstået, at der er/ikke er en retningslinje?
o Hvilke muligheder/barrierer ser du i det, som i gør nu?

Tænker du, at patienternes livskvalitet bevares, når de bliver udskrevet?
o Kan du sige noget om, hvorfor du tænker……

Hvad tænker du, der kan gøres for, at patientens livskvalitet kan opretholdes efter
udskrivelse?
o Kan du give et eksempel?

Føler du, at der kan gøres mere for, at patienterne kan føle sig trygge, inden de
udskrives?
o Hvilke muligheder/barrierer i forhold til at gøre patienterne trygge?
o Evt. eksempler…
Afrundende spørgsmål:
Er der noget, vi ikke er kommet ind på, som du gerne vil fortælle omkring?
48
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
BILAG 3
Samtykkeerklæring
Information og samtykkeerklæring i forbindelse med interview
Da du tidligere har tilkendegivet at du gerne vil deltage i et interview, omkring
problemstillinger i forbindelse med udskrivelse fra hospice, får du her skriftlig information
omkring projektet og samtidig beder vi dig underskrive denne samtykkeerklæring.
Interviewet er påregnet til at vare en halv time, og vil blive lydoptaget, derefter anonymiseret
og transskriberet. Interviewet vil blive anvendt i forbindelse med et bachelorprojekt på
sygeplejerske uddannelsen. Data fra interviewet vil blive benyttet til alle tre studerende har
bestået bacheloreksamen, derefter vil det blive slettet.
Projektets formål er at belyse hvorledes sygeplejersken på hospice kan medvirke til, at
patienter, der står for at skulle udskrives, kan blive beroliget og få tro på at det kan bevare
den livskvalitet, som de har oplevet på hospice.
Din deltagelse i interviewet er helt frivillig og du kan på et hvilket som helst givent tidspunkt
uden konsekvenser trække dig ud.
Hvis du har nogen spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Henriette Fjellerad, Katrine Petersen og Maja Hansen
Bachelorstuderende - Sygeplejerskeuddannelsen – UCSJ Nykøbing Falster
Din kontaktperson er: Maja Hansen – tlf. 25331233 – mail: [email protected]
Ovenstående er godkendt af vejleder: Anette Frey – sygeplejerskeuddannelsen - UCSJ
Nykøbing Falster
Jeg giver hermed mit samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående projekt. I den forbindelse
kan mine oplysninger m.v. bruges af de studerende der udarbejder projektet.
49
Bachelorprojekt
d. 8/6 – 2015
Jeg er blevet informeret om:

At deltagelse er frivillig og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse.

At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse.

At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes.

At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet.

At der ingen risici er ved at deltage i projektet.
Dato:
Navn:__________________________________________
Underskrift:______________________________________________
50
d. 8/6 – 2015
Bachelorprojekt
BILAG 4
VAKS – skema
Titel på artikel: Being discharged from hospice alive: The lived experience of patients and
families.
Vurderet af: Maja Hansen, Henriette Fjellerad og Katrine Petersen.
Formelle krav

Baggrunden for undersøgelsen er
beskrevet via eksisterende litteratur.

Det fremgår hvorfor undersøgelsen er
relevant.

Det er beskrevet hvordan informeret
samtykke, frivillighed og
anonymisering af data er overholdt
(Helsinki deklarationen).
Vurdering
Helt uenig_______helt enig
1
2
3
4
X
X
X

Det er beskrevet om der er relevante
godkendelser (fx Datatilsyn, Etisk
komité).
X

Forskerne har beskrevet hvordan
undersøgelsen kan påvirke
informanterne.
X

Forskeren har beskrevet hvad man vil
gøre, hvis undersøgelsen påvirker
deltagerne uhensigtsmæssigt.
X
Troværdighed
Kommentarer og
begrundelser
I alt point: 14/6 = 2,33
Helt uenig______helt enig

Formålet er klart beskrevet.
1
2
3
4
X

Metoden er beskrevet.
X

Metoden er begrundet.
X

Metoden er velvalgt i forhold til
formålet.
X
Kommentarer og
begrundelser
51

d. 8/6 – 2015
Bachelorprojekt
Der er en beskrivelse af hvordan data
blev registreret (digitalt, video, notater,
feltnoter osv.).

Der er anvendt triangulering.

Forskningsprocessen er beskrevet.
X
X
X
I alt point: 27/7 = 3,86
Overførbarhed

Vurdering
1
2
3
4
Udvælgelse af informanter eller kilder
er beskrevet.
X

Der er en beskrivelse af informanterne.

Det er begrundet hvorfor disse
informanter skal deltage.
X

Konteksten (det sted og den
sammenhæng forskningen foregår i) er
beskrevet.
X

Det er beskrevet hvilket tilhørsforhold
forskeren/forskerne har til konteksten
samt til informanterne.
Konsistens

X
X
I alt point:16/5 = 3,2
1
2
3
X

Der er en beskrivelse af analyseproces.
X

Der er en klar fremstilling af fundene.
X

Fundene er troværdige.
X

Eventuelle citater er
resonable/understøttende for tolkningen.
X
Der er overensstemmelse mellem
undersøgelsens fund og konklusioner.
Kommentarer og
begrundelser
4
Der er beskrevet en logisk sammenhæng
mellem data og de temaer, forskeren har
udviklet.

Kommentarer og
begrundelser
X
I alt point: 18/6 = 4
52
d. 8/6 – 2015
Bachelorprojekt
Transparens
Vurdering
1
2
3
4
X

Forskeren har beskrevet sin baggrund
og sine antagelser eller forforståelse.

Der er henvist til en teori/teoretiker
(man kan se hvem der har inspireret til
analysen).
X

Der er en beskrivelse af, om temaer
udsprang af data eller om de var
formuleret på forhånd.
X

Det er beskrevet hvem der gennemførte
undersøgelsen.
X

Der et beskrevet hvordan forskeren
deltog i forskningsprocessen
X

Forskeren har beskrevet, om
hans/hendes position har betydning for
fundene.
Kommentarer og
begrundelser
X
I alt point: 21/6 = 3,5
I alt point – 16,89
Kan du anbefale denne artikel?
Anbefales
(≥ 15)
X
Anbefales med forbehold (≥ 10 < 15)
Anbefales ikke (< 10)
Artiklen kan anbefales.
53
d. 8/6 – 2015
Bachelorprojekt
BILAG 5
VAKS – skema
Titel på artikel: Når det bliver hverdag efter et hospiceophold – et patient- og pårørende
perspektiv.
Vurderet af: Maja Hansen, Henriette Fjellerad og Katrine Petersen.
Formelle krav

Vurdering
1
2
3
4
Baggrunden for undersøgelsen er
beskrevet via eksisterende litteratur.
X

Det fremgår hvorfor undersøgelsen er
relevant.
X

Det er beskrevet hvordan informeret
samtykke, frivillighed og
anonymisering af data er overholdt
(Helsinki deklarationen).
X

Det er beskrevet om der er relevante
godkendelser (fx Datatilsyn, Etisk
komité).

Forskerne har beskrevet hvordan
undersøgelsen kan påvirke
informanterne.

Forskeren har beskrevet hvad man vil
gøre, hvis undersøgelsen påvirker
deltagerne uhensigtsmæssigt.
Troværdighed
Kommentarer og
begrundelser
X
X
X
I alt point: 21/6 = 3,5
1
2
3
Kommentarer og
begrundelser
4

Formålet er klart beskrevet.
X

Metoden er beskrevet.
X

Metoden er begrundet.
X

Metoden er velvalgt i forhold til
formålet.
X

Der er en beskrivelse af hvordan data
blev registreret (digitalt, video, notater,
feltnoter osv.).
X

Der er anvendt triangulering.
X
54

d. 8/6 – 2015
Bachelorprojekt
X
Forskningsprocessen er beskrevet.
I alt point: 25/7 = 3,6
Overførbarhed
Vurdering
1
2
3
4
X

Udvælgelse af informanter eller kilder
er beskrevet.

Der er en beskrivelse af informanterne.
X

Det er begrundet hvorfor disse
informanter skal deltage.
X

Konteksten (det sted og den
sammenhæng forskningen foregår i) er
beskrevet.
X

Det er beskrevet hvilket tilhørsforhold
forskeren/forskerne har til konteksten
samt til informanterne.
X
Konsistens

Kommentarer og
begrundelser
1
2
3
Kommentarer og
begrundelser
4
Der er beskrevet en logisk sammenhæng
mellem data og de temaer, forskeren har
udviklet.
X

Der er en beskrivelse af analyseproces.
X

Der er en klar fremstilling af fundene.
X

Fundene er troværdige.
X

Eventuelle citater er
resonable/understøttende for tolkningen.
X

Der er overensstemmelse mellem
undersøgelsens fund og konklusioner.
X
55
d. 8/6 – 2015
Bachelorprojekt
Transparens
Vurdering
1
2
3
4
X

Forskeren har beskrevet sin baggrund
og sine antagelser eller forforståelse.

Der er henvist til en teori/teoretiker
(man kan se hvem der har inspireret til
analysen).

Der er en beskrivelse af, om temaer
udsprang af data eller om de var
formuleret på forhånd.
X

Det er beskrevet hvem der gennemførte
undersøgelsen.
X

Der et beskrevet hvordan forskeren
deltog i forskningsprocessen
X

Forskeren har beskrevet, om
hans/hendes position har betydning for
fundene.
Kommentarer og
begrundelser
X
X
I alt point: 22/6 = 3,7
I alt point – 18,8
Kan du anbefale denne artikel?
Anbefales
(≥ 15)
X
Anbefales med forbehold (≥ 10 < 15)
Anbefales ikke (< 10)
Artiklen kan anbefales.
56

Et liv efter hospice

Transcription

Similar documents

Brochure - Anker Fjord Hospice

Torsdag den 13. og fredag den 14. marts flytter vi skals til Århus.

Spørgeskema - Nyservice.dk

Information til virksomheden om praktik på