Syrienskrigerne

Transcription

Syrienskrigerne

”Syrienskrigerne”
- Et socialkonstruktivistisk perspektiv på radikalisering
blandt unge danske muslimer
Bachelorprojekt
27. maj 2015
Gruppe 34
Judy Langved Sahlholdt, 4152012017
Janus Martin Møller Jensen, 4002012161
Camilla Jensen, 4152012034
Vejleder: Anders Fogh Jensen
Antal anslag: 156.675
Judy Langtved Sahlholdt
Janus Martin Møller Jensen
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
Indholdsfortegnelse
1. Indledning (Fælles) ............................................................................................................... 5
1.1 Begrebsafklaringer og definitioner ................................................................................................ 6
1.2 Hypoteser / for-forståelser ............................................................................................................. 8
1. 3 Problemformulering ...................................................................................................................... 9
1.4 Målgruppebeskrivelse .................................................................................................................... 9
1.5 Afgrænsning af problemfelt ......................................................................................................... 10
2. Relevans for socialt arbejde (Camilla) ............................................................................. 11
2.1 Relevans ud fra et internationalt/interkulturelt socialrådgiverperspektiv .................................... 11
3. Metode (Fælles)................................................................................................................... 12
3.1 Metode triangulering .................................................................................................................... 12
3.2 Primær empiri .............................................................................................................................. 12
3.3 Sekundær empiri .......................................................................................................................... 14
3.4 Validitet ........................................................................................................................................ 15
3.5 Reliabilitet .................................................................................................................................... 16
3.6 Kritiske refleksioner over valg af metode. ................................................................................... 17
4. Videnskabsteori (Fælles).................................................................................................... 17
4.1 Socialkonstruktivisme .................................................................................................................. 17
4.2 Kritik og refleksion af socialkonstruktivisme .............................................................................. 18
5. Teori..................................................................................................................................... 19
5.1 Anerkendelse (Janus) ................................................................................................................... 19
5.2 Identitet (Camilla) ........................................................................................................................ 20
5.3 Terrortrappen; Teoretisk model af Fathali Moghaddam (Judy) ................................................... 21
5.4 Kritiske refleksioner over valgt teori (Janus) ............................................................................... 22
6. Analyse del 1 ....................................................................................................................... 23
6.1 Udvikling af identitet i ungdomsårene (Janus) ............................................................................ 23
6.2 Anerkendelsens betydning for individet (Judy) ........................................................................... 25
6.3 Psykologiske faktorer (Camilla) .................................................................................................. 27
6.4 Mediernes og politikernes italesættelse af og fokus på muslimer og islam (Camilla)................. 29
6.5 Har de unge en vrede mod det vestlige samfund? (Camilla) ....................................................... 31
6.6 Er der religiøse årsager til radikalisering? (Camilla) ................................................................... 32
6.7 Hvad får de unge ud af, at komme ind i et radikalt miljø? (Camilla) .......................................... 33
6.8 Globaliseringens indflydelse på radikalisering og rekruttering fra Islamisk Stat (Camilla) ........ 33
6.9 Radikaliseringsprocessen (Janus) ................................................................................................ 35
6.10 Delkonklusion (Judy) ................................................................................................................. 37
7. Analyse del 2 ....................................................................................................................... 39
7.1 Sociale problemer ved radikalisering på individniveau (Judy) .................................................... 39
7.2 Sociale problemer for hjemvendte ”Syrienskrigere” (Judy) ........................................................ 43
7.3 Sociale problemer ved radikalisering på samfundsniveau (Judy) ................................................ 46
7.4 Radikalisering betragtet som en samfundstrussel (Janus) ............................................................ 46
7.5 Demokrati og medborgerskab (Camilla) ...................................................................................... 48
7.6 Delkonklusion (Janus) .................................................................................................................. 49
8. Analyse del 3 ....................................................................................................................... 50
8.1 Aarhus-modellen & VINK (Judy) ................................................................................................ 50
8.2 Diskursernes påvirkning på tiltag overfor radikalisering (Janus) ................................................ 53
Professionshøjskolen Metropol
3 Judy Langtved Sahlholdt
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
8.3 Satspulje til bekæmpelse af radikalisering og ekstremisme (Janus) ............................................ 55
8.4 Et stærkt værn mod terror (Janus) ................................................................................................ 56
8.5 Samarbejde med moskéerne (Janus) ............................................................................................ 57
8.6 Opfattelser af afradikaliseringstiltag blandt unge muslimer i Aarhus (Camilla) ......................... 59
8.7 Delkonklusion (Camilla) .............................................................................................................. 61
9. Konklusion (Fælles)............................................................................................................ 63
10. Den sociale indsats (Fælles) ............................................................................................. 65
10.1 Baggrund for indsatsen .............................................................................................................. 65
10.2 Målgruppen ................................................................................................................................ 65
10.3 Gruppemetoden .......................................................................................................................... 66
10.4 Præsentation af indsats ............................................................................................................... 67
10.5 Socialrådgiverens rolle ............................................................................................................... 70
10.6 Samarbejdspartnere .................................................................................................................... 71
10.7 Kortsigtede mål .......................................................................................................................... 72
10.8 Langsigtede mål ......................................................................................................................... 72
10.9 Samfundsniveau ......................................................................................................................... 72
10.10 Finansiering .............................................................................................................................. 73
10.11 Risikofaktorer ........................................................................................................................... 73
10.12 Etiske dilemmaer ...................................................................................................................... 73
11. Litteratur........................................................................................................................... 75
11.1 Bøger .......................................................................................................................................... 75
11.2 Tidsskrifter ................................................................................................................................. 76
11.3 Elektroniske Artikler .................................................................................................................. 76
11.4 Elektroniske publikationer ......................................................................................................... 78
11.5 Forsknings Udgivelser ............................................................................................................... 79
11.6 Internetsider ............................................................................................................................... 79
11.7 Videoer ....................................................................................................................................... 80
12. Bilag, interviewguides ...................................................................................................... 81
12.1 Interview med Muhammad Hee fra VINK: ............................................................................... 81
12.2 Interview med Fredens Moské: .................................................................................................. 82
12.3 Interview med Allan Aarslev: .................................................................................................... 84
12.4 Interview med Preben Bertelsen: ............................................................................................... 85
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
1. Indledning
Ifølge PET’s rapport fra marts 2015, er mindst 115 personer rejst fra Danmark til konflikten i
Syrien og Irak, hvor langt størstedelen menes at være taget derned, for at kæmpe for Islamisk
Stat (IS) (PET, 2015, s. 4). Det gør Danmark til det europæiske land, hvor næst flest er rejst
ned til konflikten i forhold til indbyggertal, kun overgået af Belgien (Ertmann, 2014). Desuden har EU’s justitskommissær udtalt, at mindst 5-6.000 personer, er rejst ned til konflikten
fra EU (RITZAU, 2015a). De reelle tal kan dog være højere, da det er vanskeligt at kortlægge
de unges færd til konflikten.
Kort efter vores valg af dette emne, skete angrebet på Krudttønden og den jødiske synagoge i
København, som menes at være begået af en ung mand, som kort forinden havde tilsluttet sig
et islamistisk radikalt miljø. Dette har kun højnet fokusset og debatten omkring radikalisering
i Danmark, men set på et globalt plan, har dette længe været et omdiskuteret emne. Efter terrorangrebene i London d. 7. juli 2005 og Madrid d. 11. marts 2004, kom der et øget fokus på
de radikale miljøer og de såkaldte ”homegrown terrorists” i Vesten. Desuden har der efter
terrorangrebene i New York og Washington d. 11. september 2001, været iværksat militære
interventioner i Afghanistan og Irak og den vestlige verdens negative fokus på islamisme er
øget.
Dette har været med til at aflede, at der blandt de radikale islamistiske grupper er kommet en
tiltagende modstand og polarisering til den vestlige verden, dets samfundsopbygning og værdier (Jensen, 2011, s. 15). En af disse grupperinger er den sunni-muslimske1 oprørsmilits Islamisk Stat, som i juni 2014 udråbte et kalifat2 i de områder, som de kontrollerer i Syrien og
Irak. Islamisk Stat er bl.a. kendt for sine meget brutale midler såsom halshugning, massehenrettelser og tortur. Islamisk Stat benytter sig af propaganda gennem sociale medier, hvilket
muliggør en hurtig og vid udbredning af deres budskaber, samt gør det muligt for dem at rekruttere i hele verden. Deres budskaber er lettilgængelige og lette at forstå, hvilket har medført opbakning fra islamistiske radikale miljøer fra en række lande (PET, 2015, s. 5).
1 En gren inden for islam, som er en konkret efterlevelse af den adfærdsnorm, som Profeten Muhammed efterlevede (Gyldendal, SAa).
2 Politisk system, der blev skabt efter Profeten Muhammeds død. Islamisk Stat ønsker dette genoprettet (Gyldendal, SAb).
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
Vi har valgt at beskæftige os med unge danske muslimer, som tilslutter sig islamistiske radikale miljøer og som overvejer at tage til, eller har deltaget i konflikten i Syrien eller Irak. Vi
vil undersøge, hvorfor disse unge tager sådan et valg og hvorfor det bliver opfattet som et
problem i samfundet. Derudover vil vi gerne kunne forstå den proces, der leder op til, at nogle
søger ind i islamistiske radikale miljøer og hvilken proces de gennemgår. Disse problemstillinger har bl.a. vakt vores interesse, pga. mediernes og politikkernes store fokus og heftige
debat på området.
Vi finder det spændende at se nærmere på, hvordan sociale konstruktioner i samfundet er med
til at påvirke de unge, når de skal konstruere deres identitet, samt hvordan italesættelsen af
problemstillingen, er med til at skabe en bestemt retning i forhold til, hvilke indsatser man
vælger at tage i brug overfor de unge. Vi mener desuden, at det er relevant at anvende socialkonstruktivisme, til at forsøge at forstå, hvordan islamistisk radikalisering er blevet et begreb,
som der er kommet særlig meget fokus på, i samfundet de seneste år. Ydermere finder vi det
interessant, at man endnu ikke kender så meget til de reelle konsekvenser af de unges radikalisering og deltagelse i konflikten, hverken på individ eller samfundsniveau.
1.1 Begrebsafklaringer og definitioner
For at kunne forholde os til samfundets forståelse af radikalisering, ekstremisme og islamisme, har vi valgt at anvende følgende definitioner af begreberne. Vi er opmærksomme på, at
forståelsen af radikalisering er socialt konstrueret og at der er flere definitioner, alt efter hvilket perspektiv man har på fænomenet.
Social- og Integrationsministeriets definition af ekstremisme og radikalisering:
Radikalisering betegner en proces, der kan ske gradvist eller mere pludseligt og som blandt
andet kan være karakteriseret ved:
•
At en person accepterer ekstremismens ideer og metoder, samt eventuelt tilslutter sig
dens organiserede grupper.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
• At der i mange tilfælde sker en intensiv socialisering, bearbejdning og gradvis skarpere retorik i lukkede grupper. Det kan for eksempel ske ved personlige samtaler eller i
lukkede chat-rooms på internettet.
•
At der sker en adskillelse fra de bånd, den enkelte har til normale fællesskaber uden
for gruppen. Det kan for eksempel være venner og fritidsaktiviteter.
•
At der sker en ”dehumanisering”, hvor dem man opfatter som fjender, ikke ses som
mennesker, hvilket igen er med til at legimitere voldshandlinger (Social- og Integrationsministeriet, 2012, s. 8).
Ekstremisme betegner nogle miljøer og ideer, der blandt andet kan være karakteriseret ved:
•
Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende.
•
Manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder
•
Ønsket om at skabe et mere ”ordnet”, ”rent” eller ”retfærdigt” samfund – om nødvendigt med udemokratiske midler.
•
At man legimiterer eller udøver for eksempel trusler, pres, chikane, hærværk, vold eller terror med henvisning til samfundsforhold, man er utilfreds med.
•
Intolerance over for andres synspunkter (Social- og Integrationsministeriet, 2012, s.
8).
Definition af islamisme:
Islamisme er en ideologi, hvor politik og religion ikke kan adskilles og man ønsker at tilbagevende til den oprindelige rene islam og have en islamisk stat, der følger alle de religiøse forskrifter (Jensen, 2011, s. 12). Islamisme er et bredt begreb og der er flere grene inden for dette, som fx salafisme, fundamentalisme og jihadisme. De forskellige grene adskiller sig bl.a.
fra hinanden i forhold til udøvelse af vold og religiøse overbevisninger (Mozaffari, 2013, s.
18). Vi vil i dette projekt anvende begrebet islamisme og ikke de forskellige undergrene, da
det vil være vanskeligt at definere præcis, hvilken form for islamisme vores målgruppe udøver og fordi dette giver os mulighed for, at dække de øvrige begreber.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
Begrebsafklaring af vores diskurs forståelse:
Vi anvender begrebet diskurs, i forhold til den måde medier og politikere italesætter et bestemt politisk emne. Vi ønsker at forholde os til, hvordan de er med til at påvirke samfundets
forståelse af et bestemt emne.
1.2 Hypoteser / for-forståelser
Vi er gennem vores profession blevet bevidste om, at vi alle bærer rundt på for-forståelser og
antagelser, som kan være svære at lægge fra sig. Det er derfor vigtigt, at vi er opmærksomme
på disse og er i stand til at reflektere over vores for-forståelser også i vores tilgang til vores
arbejde med dette projekt.
Den målgruppe som vi beskæftiger os med, er meget omdiskuteret og genstand for mange
debatter og diskussioner, med mange forskellige holdninger.
Vi har talt om vores personlige holdninger til emnet i gruppen og reflekteret over de igangværende debatter i medierne og har erfaret, at vi inden for gruppen også har forskellige måder at
anskue emnet på.
Vi har i forhold til vores problemformulering en hypotese om, at årsagerne til at unge danske
muslimer tilslutter sig radikale miljøer bl.a. kan være; søgen efter identitet, mangelfuld integration, spænding og eventuelle problematikker i opvæksten. Vi har også sat spørgsmål til,
hvordan religion spiller ind i forhold til emnet og hvor stor betydning det har for radikalisering.
Vi har desuden antagelser om, at nogle medier og politikere har et negativt fokus på området
og at den indvandrekritiske dagsorden, har haft en indflydelse på de unges utilfredshed med
samfundet og søgen efter et bedre alternativ. Vores antagelser er også, at der en øget polarisering imellem Vesten og nogle muslimer, bl.a. efter terrorangrebet d. 11. september 2001 og
Vestens efterfølgende indgriben i Irak, Afghanistan og ”kampen mod terror”. Vi tror det har
skabt en vrede og uretfærdighedsfølelse blandt nogle unge muslimer og at det dermed har
været en medvirkende årsag til at unge tilslutter sig de radikale miljøer.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
Ud fra disse hypoteser, er vi derfor kommet frem til følgende problemformulering:
1. 3 Problemformulering
Hvordan kan man forstå radikalisering ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv?
For at kunne svare på denne problemformulering, har vi stillet os tre underspørgsmål:
1. Hvilke faktorer kan have indflydelse på, at unge tilslutter sig islamistiske radikale miljøer og overvejer at deltage i konflikten i Syrien/Irak?
2. Hvordan kan radikalisering betragtes som et socialt problem?
3. Hvilke formål har indsatserne vedrørende radikalisering?
1.4 Målgruppebeskrivelse
Vores målgruppe er unge, som har tilsluttet sig islamistiske radikale miljøer i Danmark og
heriblandt dem, der har valgt at rejse til konflikten i Syrien og Irak. Derudover ser vi på den
radikaliseringsproces som de unge gennemgår, inden de tilslutter sig de radikale miljøer.
Det kan være vanskeligt at komme med en konkret beskrivelse af vores målgruppe, da det kan
være unge med meget forskellige baggrunde, som af forskellige årsager søger ind i radikale
miljøer og ønsker at deltage i konflikten i Syrien og Irak. Derudover er målgruppen ikke særlig stor. For at kunne være i stand til, at komme så tæt på en beskrivelse af vores målgruppe
som muligt, har vi valgt at anvende undersøgelsen; House of War fra Aarhus Universitet, som
har lavet en karakteristik af radikaliserede muslimer i Danmark. Det skal siges, at den undersøgelse vi har anvendt er fra 2009 og at tallene og karakteristikkerne derfor sandsynligvis kan
have ændret sig.
Undersøgelsen viser, at det hovedsageligt er mænd, som tilslutter sig islamistiske radikale
miljøer og at størstedelen af dem er unge under 25 år. Den peger ligeledes på, at radikaliseringen ofte sker i slutningen af teenageårene. Ser man på de unges etniske baggrund, er der en
overrepræsentation af personer med somalisk eller palæstinensisk baggrund og i lidt mindre
grad tyrkisk baggrund. Desuden er der en stærk repræsentation af personer med etnisk dansk
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
baggrund. Derfor kan man ikke se en dansk baggrund, som en hindring for at blive islamistisk
radikaliseret og ekstremistisk.
Ligeledes viser undersøgelsen, at det oftest er personer, som er født og opvokset i Danmark
og som har haft dansk skolegang, uddannelse og job, som bliver radikaliserede. Indvandre og
flygtninge, som er kommet til Danmark er stærkt underrepræsenterede, hvorimod de radikaliserede med anden etnisk baggrund end dansk, oftest er tredjegenerations indvandrere.
Man har undersøgt om der kan ses sammenhænge mellem indkomst, danskkundskaber, statsborgerskab, forældreskab og tendensen til at blive radikaliseret, men der blev ikke fundet nogle. Derfor kan man se, at personer fra alle samfundslag kan være disponible for at blive radikaliserede (Jensen, 2011, s. 20-30).
I forhold til unge i de radikale miljøers kriminelle baggrund, peger en undersøgelse foretaget
af PET på, at der kan ses en tendens til, at nogle kriminelle unge fra bandemiljøer i Danmark,
får forbindelse til militante islamistiske miljøer (PET, 2014, s. 5). Den undersøgelse vi har
anvendt viser også, at 33 % af de radikaliserede muslimer i Danmark, har været anholdt eller
sigtet af politiet (Jensen, 2011, s. 23).
1.5 Afgrænsning af problemfelt
Som tidligere nævnt, vil vi beskæftige os med unge, som tilslutter sig islamistiske radikale
miljøer og heriblandt dem som ønsker at tage til, eller har været i Syrien eller Irak. Vi er opmærksomme på, at ikke alle, som rejser til konflikten har til hensigt at kæmpe for Islamisk
Stat, men vi har valgt kun at have fokus på disse personer og altså ikke personer, som rejser
dertil for at lave nødhjælpsarbejde eller kæmpe imod Islamisk Stat.
Vi finder radikaliseringsprocessen interessant og ønsker at se på årsagerne til og konsekvenserne af dette. Det er altså ikke selve konflikten i Syrien og Irak samt Islamisk Stat, som vi vil
beskæftige os med, men den enkelte unges overvejelser og processer før og efter en eventuel
rejse til disse konfliktområder. Vi er desuden bevidste om, at der er unge europæiske piger,
som er rejst til Syrien og Irak, for at blive gift med soldater fra Islamisk Stat, men dette er
ikke noget vi vil komme nærmere ind på i vores analyse.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
Herudover er vi opmærksomme på, at unge radikaliserede også rejser til bl.a. Somalia, for at
kæmpe for den islamistiske bevægelse Al-Shabaab og at man her ser mange af de samme problematikker. Fokusset både fra myndigheder og medierne har dog i højere grad været på de
unge, der er draget til konflikten i Syrien eller Irak og vi har indtrykket af, at flere unge er
taget dertil de seneste år. Vi har derfor valgt, at beskæftige os med denne målgruppe, da vi i
højere grad, har været i stand til, at få adgang til relevant empiri herom.
Flere af de indsatser og teorier, som vi har set nærmere på, arbejder både med højre- og venstreorienteret radikalisme, men vi har valgt kun at beskæftige os med islamistisk radikalisme i
vores projekt.
2. Relevans for socialt arbejde
Radikalisering bliver i dag betragtet som et socialt problem og vi finder det derfor relevant for
vores profession, at blive i stand til at forstå, hvad der ligger bag radikalisering, samt at kunne
håndtere de udfordringer, som kan opstå i arbejdet med de unge i radikale miljøer.
Som socialrådgiver, der beskæftiger sig med unge, har man ligeledes et medansvar til at sørge
for, at de unge individer er inkluderede i de sociale fællesskaber og generelt er i trivsel. Som
det står beskrevet i Dansk Socialrådgiverforenings professionsetik; er det Socialrådgiverens
pligt at arbejde for, at borgeren inkluderes i samfundslivet og det er socialrådgiverens ansvar
at arbejde for at ændre sociale forhold, som er med til at udstøde, stemple eller undertrykke
borgere (Dansk Socialrådgiverforening, 2011). Mange socialrådgivere arbejder allerede i dag
med de unge, som er i de radikale miljøer, fx i kommuner og fængsler og vi har en forestilling
om, at dette er noget som vil komme til at fylde mere og mere for vores profession.
2.1 Relevans ud fra et internationalt/interkulturelt socialrådgiverperspektiv
I dag er mange sociale problemer påvirket af globaliseringen og de når ofte ud over landegrænser. Vores genstandsfelt strækker sig ligeledes ud over en stor række lande og det er interessant at se på, hvordan en konflikt, som finder sted i Mellemøsten, ikke kun kan ses som en
lokal konflikt, men også påvirker internationalt. Dette ses bl.a. ved at Islamisk Stat har rekrut-
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
teret mange europæere til at tage ned og kæmpe for dem. Globaliseringen og internettet har
været med til at gøre det muligt, at lokale konflikter og sociale problemer, nu bliver globale.
Derfor er det vigtigt som socialrådgiver at være i stand til at se på specifikke sociale problemer i større sammenhænge, og sætte sig ind i internationale perspektiver og problematikker.
Desuden er vores målgruppe sammensat af unge med flere forskellige etniske og kulturelle
baggrunde, derfor finder vi det væsentligt, at man som socialrådgiver inden for dette arbejdsområde, har viden om kulturforståelse og hvilke problematikker, der kan være i forbindelse
med, at være ung med minoritetsbaggrund.
3. Metode
3.1 Metode triangulering
Vi vil i vores opgave anvende metodetriangulering, i form af kvalitative individuelle interviews, dokumenter og handleplaner, samt teori inden for området, for at sammenligne det
indsamlede data og bruge det til at belyse emnet fra flere sider. På den måde vil vi få et helhedsorienteret indblik i arbejdet med de unge og en forståelse af problemet i forskellige kontekster. Vi kan igennem de kvalitative interviews få en dybere forståelse af, hvilke årsagsforklaringer, problemforståelser og konsekvenser, vores informanter ser ud fra deres personlige
erfaringer, faglige viden og kontekster. Vores indsamling af dokumenter og handleplaner fra
kommuner og organisationer, vil vi bruge til at få information om, hvordan man arbejder med
målgruppen og hvilke teoretiske tilgange man har valgt at anvende i de forskellige indsatser.
3.2 Primær empiri
Vi har valgt at underbygge vores undersøgelse af problemstillingen, ved at interviewe en række personer, som har et stort kendskab til området igennem deres arbejde. Efter at have bearbejdet relevant teori, forskning, artikler og information på området kom vi frem til, at vi gerne
ville lave nogle dybdegående ekspertinterviews, for at få nogle faglige perspektiver på vores
problemstilling. Vi har fundet frem til, hvem vi mener, er nogle af nøglepersonerne indenfor
arbejdet med radikalisering i Danmark. I og med, at vi laver dette projekt i en tid, hvor dette
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
emne er meget aktuelt og debatteret, var det desværre ikke muligt at få et interview med alle,
som vi tog kontakt til.
Udover vores ekspertinterviews, fandt vi det også relevant at få et muslimsk/religiøst perspektiv på radikalisering og de unges valg om at tage til konflikten i Syrien eller Irak. Samt høre
deres perspektiv på de afradikaliseringstiltag, der er igangværende på nuværende tidspunkt
samt at høre nærmere om, et eventuelt samarbejde mellem moskéerne og myndighederne.
Vores interviews er udarbejdede som semistrukturerede og kvalitative. Vi valgte at tage til
Aarhus, for at høre næremere om Aarhus-modellen og interviewe nogle af hovedaktørerne,
som beskæftiger sig med denne. Derudover tog vi kontakt til Fredens Moské i Aarhus samt
VINK i Københavns Kommune.
Vores første ekspertinterview var med psykolog og psykoterapeut Preben Bertelsen, som er
Professor i samfunds- og personlighedspsykologi ved Aarhus Universitet. Han har udviklet en
teori om Tilværelsespsykologi, som er kerneteorien i Aarhus-modellen. Preben Bertelsen tog i
2011/2012 initiativet til at kontakte politiet og kommunen i Aarhus, for at lave et samarbejde
om afradikalisering, ud fra den tilværelsespsykologiske tilgang. Han forsker i radikaliseringsprocesser, afradikaliseringsprocesser og risikofaktorer i forbindelse med dette. Herudover
laver han uddannelsesprogrammer for mentorerne og superviserer dem. Han har samtaler med
forældrene til de unge, der har valgt at rejse til Syrien eller Irak og med de unge, når de er
hjemvendt fra konflikten og deltager i Aarhus-modellens exitprogram.
Vores andet ekspertinterview var med Allan Aarslev, som er politikommissær og leder af den
kriminalpræventive sektion ved Østjyllands Politi. Han har været en del af afradikaliseringsindsatserne i Aarhus siden 2007 og har den daglige ledelse af politiets arbejde i den tværfaglige indsats.
Vi har herudover foretaget et ekspertinterview med Muhammad Ali Hee, som er projektleder
for VINK, Københavns Kommunes afradikaliseringsindsats. Muhammad Hee er Cand.mag. i
Arabiske studier ved Københavns Universitet og har derudover personlige erfaringer med
ekstremistiske islamistiske miljøer fra sin ungdom.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
Ydermere havde vi et interview med Ahmad Halimah, som er talsmand for Fredens Moské i
Aarhus. Fredens Moské bliver bestyret af moderate muslimer og har mange tiltag omkring
oplysning af islam både på arabisk og dansk. Derudover har de mange aktiviteter for de unge i
området.
Et kort oprids af vores informanter:
•
Semistruktureret ekspertinterview med Preben Bertelsen, Professor i samfunds- og
personlighedspsykologi ved Aarhus Universitet. Foretaget den 07.04.15 kl. 13.30 –
15.00.
•
Semistruktureret ekspertinterview med Allan Aarslev, Politikommissær og leder af
den kriminalpræventive sektion ved Østjyllands politi. Foretaget den 08.04.15 kl.
14.00 – 15.00.
•
Semistrukturerne Interview med Ahmad Halimah, talsmand for Fredens Moské i Aarhus. Foretaget kl. 13.00 – 14.30.
•
Semistruktureret ekspertinterview med Muhammad Ali Hee, projektleder i VINK Københavns Kommune. Foretaget den 13.04.15 kl. 10.00 - 11.30.
3.3 Sekundær empiri
Vi har valgt at bruge en større forskningsundersøgelse fra Aarhus Universitet; Radicalization
Among Young Muslims in Aarhus (2010). Denne undersøgelse er af eksplorativ karakter og
har både lavet interviews med unge muslimer og med unge radikaliserede muslimer i Aarhus.
Under vores analyse har vi valgt at referere til denne undersøgelse igennem bøgerne; Danmark og de Fremmede (2009) og Radikalisering blandt Unge Muslimer i Europa (2011), da
det begge er pålidelige kilder og Lasse Lindekilde, som har foretaget undersøgelsen, er forfatter til et kapitel i Danmark og de Fremmede. Vi har valgt at referere til undersøgelsen via bøgerne, fordi citaterne her er på originalsprog, hvorimod de er oversat til engelsk i udgivelsen.
Vi har valgt, at bruge denne forskningsundersøgelse for at kunne bruge de unges citater omkring radikalisering, da vi ikke selv har haft mulighed for, at interviewe målgruppen. Derudover har vi brugt relevant faglitteratur, som har belyst vores emne.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
For at kunne afdække de diskurser i samfundet, som er omkring radikalisering, har vi taget en
række relevante artikler i brug. Dette har vi gjort for at analysere os frem til, hvordan nogle
politikkeres retorik bliver brugt omkring emnet og på hvilken måde det kan påvirke samfundets syn på radikalisering, som både et socialt- og sikkerhedsproblem.
Ligeledes har vi brugt regeringens to handleplaner; Et stærkt Værn mod Terror (2015) og Forebyggelse af Radikalisering og Ekstremisme (2014). Vi bruger de to handleplaner for at undersøge, hvordan politikkerne ønsker handling på forebyggelse og sikkerhed i forhold til radikalisering og terror.
3.4 Validitet
I og med, at vores primære empiri har haft hovedvægt på ekspertinterviews omkring radikalisering, har der været en stor gyldighed i interviewene omkring vores undersøgelse. Derudover
stemte vores eksperters information overens med det teori og sekundære empiri, som vi har
taget i brug og vi kan derfor gå ud fra, at vores fremgangsmåde har været dækkende i forhold
til vores analyse. Vi er bevidste om, at vi har tolket på citaterne og har brugt de citater vi har
følt passende til vores analyse, men vi har sørget for at være bevidste om den kontekst de er
blevet udtalt i.
Interviewet med Ahmad Halimah fra Fredens Moské er ikke repræsentativt i forhold til, at
kunne give et svar på moskéernes generelle holdning til radikalisering og et evt. samarbejde
mellem afradikaliseringsindsatserne og moskéerne. Vi kunne derfor have valgt, at foretage
flere interviews blandt talsmænd fra moskéerne, men det har vi ikke fundet relevant i forhold
til denne problemstilling. Dog er det validt i forhold til vores undersøgelse, om et muligt samarbejde med Fredens Moské.
Vores empiri kunne have været mere repræsentativ, hvis vi også havde haft et interview med
Grimhøjmoskeén i Aarhus. Grimhøjmoskeén har været meget omtalt i medierne, da en stor
del af de unge fra Aarhus, som er taget til konflikten i Syrien eller Irak, har haft deres gang i
denne moské. Derudover har formanden for Grimhøjmoskeén ytret, at han er tilhænger af
oprettelsen af Islamisk Stat. Ydermere har Grimhøjmoskéen haft en længerevarende dialog
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
med Aarhus-modellen. Vi har været i kontakt med Grimhøjmoskeén, men desværre mødte de
ikke op, til vores aftalte interview.
Vores undersøgelse, ville have været mere gyldig, hvis vi havde haft et interview med en ung,
som enten havde deltaget i konflikten i Syrien eller Irak, eller som havde betegnet sig, som
enten radikaliseret, eller tidligere radikaliseret. Derudover kunne vi have fået tydeligere belyst, hvilke problemer og årsager, der kan være ved at søge ind i radikale miljøer. Det har
desværre ikke været muligt at få dette interview og vi har derfor i stedet haft et fokus på de
professionelle og deres arbejde med radikalisering.
Vores sekundære empiri er valgt ud fra en stærk kritisk overvejelse om deres pålidelighed
samt gyldighed til vores analyse. Vi er bevidste om, at de avisartikler vi har taget i brug, er
skrevet ud fra en bestemt tolkning fra journalisternes side, derfor har vi også været meget opmærksomme på, hvilke aviser vi har brugt. Den Århusianske forskningsundersøgelse vi har
taget i brug er seks år gammel, vi er derfor klar over, at de unge som er blevet interviewet,
kan have ændret holdninger til spørgsmålene, den er dog stadig gyldig i forhold til vores undersøgelse, da vi går ud fra, at deres holdninger stadig kan findes blandt unge muslimer i dag.
3.5 Reliabilitet
For at kunne have en høj validitet er vi også nødsaget til at have en høj reliabilitet. For at kunne have det, har vi i vores interviews været opmærksomme på, så vidt som muligt, at stille
objektive spørgsmål for at kunne give vores informanter en bred svarmulighed. Derudover
lagde vi vægt på at fortælle dem, at de skulle komme ind på, hvad de synes var særligt vigtigt
omkring radikalisering. På den måde har vi sikret os, at få så pålidelige svar fra vores informanter som overhovedet muligt. Dog har vi stadig været nødt til at lave interviewguides (se
bilag) med spørgsmål, for at sikre en høj validitet til vores undersøgelse. Vi går derfor ud fra,
at hvis der skulle laves en lignende undersøgelse, vil vores informanter komme frem med
svar, som vil passe godt overens til de svar vi har fået.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
3.6 Kritiske refleksioner over valg af metode.
Da vi selv har udarbejdet spørgsmålene til interviewene, kan de bære præg af vores egne perspektiver på problemstillingen og dermed påvirke dataindsamlingen og vores analyse af den
indsamlede empiri. Desuden har vores valg af teori, metode og indsamling af empiri, været
påvirket af vores vinkel på problemstillingen og vi har dermed bestemt, hvor vores fokus skal
være og valgt andre mulige fokusområder fra.
Vi har i vores valg af semi-strukturerede interviews valgt andre former for indsamling af empiri fra. Vi kunne fx. have valgt at kombinere det med kvantitative interviews for at få flere
personers holdninger eller en vignetundersøgelse, men vi fandt det ikke relevant i forhold til
vores problemformulering.
Vi er bevidste om, at vores egen baggrund som værende etniske danskere og socialrådgiverstuderende, ubevidst kan have haft indflydelse på, hvilken information vores informanter har
givet os og på hvilken vi har behandlet emnet på.
4. Videnskabsteori
4.1 Socialkonstruktivisme
Vi vil bruge en socialkonstruktivistisk tilgang, til at analysere og forstå radikalisering som et
socialt konstrueret problem og se på, hvorfor det bliver opfattet som et problem i samfundet
og på individniveau. Socialkonstruktivisme er et samfundsvidenskabeligt perspektiv, hvor
man grundlæggende mener, at menneskers forståelse af samfundet er socialt konstrueret. Det
kan derfor anvendes til at analysere sociale processer og diskurser i samfundet, hvor man ser
på disse som foranderlige og et produkt af menneskelig praksis og forståelse og ikke som noget der ligger fast og kan ses objektivt i forhold til kultur og historie (Fuglsang & Olsen,
2007, s. 360-366). Desuden kan man bruge socialkonstruktivisme til at forstå, hvordan individers egen forståelse af virkeligheden, bliver konstrueret af samspillet mellem relationer og i
grupper som man indgår i (Widell, 2004, s. 7-8).
Socialkonstruktivisme har også fokus på processen, hvor personer og organisationer er i stand
til at påvirke andre til, at opfatte en situation som værende kritisk og at denne situation skal
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
behandles som et socialt problem, hvor man er nødsaget til at gribe ind. Det vil altså sige, at
ifølge socialkonstruktivisme er årsagerne til, at noget bliver et socialt problem, de sociale definitionsprocesser. Altså eksisterer et socialt problem først, når nogen italesætter det, som værende et socialt problem. Man kan desuden anvende socialkonstruktivisme til at se på, hvordan medierne og politikerne, kan påvirke samfundet til at definere nye sociale problemer, da
de i høj grad sidder på definitionsmagten i samfundet og derfor bliver såkaldte claim makers
(Guldager & Skytte, 2013, s. 69).
Vi har valgt at anvende socialkonstruktivisme for at se på, hvordan radikalisering kan betragtes som et samfunds problem og hvordan det er blevet til et socialt- og samfundsproblem,
igennem de socialt konstruerede definitioner. Fx gennem politikkernes, mediernes og PET’s
store fokus på området. Vi vil bl.a. også komme nærmere ind på, hvordan indvandre- og islamkritiske diskurser i samfundet, har været med til at øge negative opfattelser af muslimer og
islam i det vestlige samfund. Herudover vil vi anvende socialkonstruktivismen til at undersøge, hvordan individer skaber nye forståelser af samfundet, igennem deres relationer i radikale
grupperinger.
Vi vil ydermere undersøge, hvordan de sociale konstruktioner og opfattelser af radikalisering,
kan have indflydelse på, hvilke indsatser der sættes ind overfor det. Hvis man fx ser på islamistisk radikalisering ud fra et trussels- og sikkerhedsperspektiv, har vi bl.a. set forslag på
”hårde” indsatser, såsom fratagelse af de unges pas og statsborgerskab og status som ”landsforræder”. Men hvis man derimod opfatter radikalisering som et samfundskonstrueret problem, som bl.a. er opstået igennem diskrimination og eksklusion og som samfundet derfor har
et ansvar for, ser man i højere grad ”blødere” indsatser såsom mentorordninger, netværksmøder og forskellige former for forebyggelse.
4.2 Kritik og refleksion af socialkonstruktivisme
Vi har valgt at bruge den socialkonstruktivistiske videnskabsteori og det ville muligvis have
skabt en bredere forståelse af problemerne samt nogle andre perspektiver, hvis vi havde kombineret den med en anden videnskabsteori. Der er forskellige argumenter mod og kritik af den
socialkonstruktivistiske tilgang, hvor et af dem kan være, at den konkluderer at alle problemer
er socialt konstruerede og derved negligerer, at der overhovedet er et problem. Man anerken-
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
der derfor ikke det enkelte individs lidelser og problemer, derfor mener kritikkerne at socialkonstruktivismen kommer til at virke kold og kynisk (Meeuwisse & Swärd, 2014, s. 150).
Socialkonstruktivismen fornægter al objektiv viden og bliver derfor også selvmodsigende, da
socialkonstruktivismen derfor også er socialt konstrueret. En anden kritik er, at når socialkonstruktivismen ikke har en bedre løsning end andre diskurser og ikke tør at beskrive fx kriminalitet som et socialt problem, kan det ikke være muligt at modvirke eller gøre noget ved det
(Meeuwisse & Swärd, 2014, s. 149-152).
5. Teori
Vi vil nu præsentere de teorier, som vi finder særlig relevante i forhold til vores undersøgelse af islamistisk radikalisering blandt unge danske muslimer, samt for at svare på vores
problemformulering. Vi har valgt at anvende Axel Honneths anerkendelsesteori, som også
indgår som en væsentlig del af Carsten René Jørgensens udlæg af relevante identitetsteorier, herudover anvender vi også Fathali M. Moghaddams teori om radikaliseringsprocesser.
5.1 Anerkendelse
Vi vil anvende vores indsamlede empiri sammen med Axel Honneths anerkendelsesteori for
at se på, hvordan anerkendelse spiller en rolle, i forhold til udvikling af ens identitet og hvordan manglende anerkendelse kan medføre, at individet mister det positive forhold til sig selv.
Desuden beskriver Honneth, hvordan diskrimination af hele grupper i et samfund, kan skade
individets og gruppens selvværdsættelse, så de ikke føler sig socialt betydningsfylde i samfundet. Det kan både være små krænkelser i hverdagen og decideret stigmatisering. Vi ser på,
hvordan den manglende anerkendelse fra samfundet i nogle tilfælde fører til, at der dannes
subkulturer som en slags protest, over at føle sig udstødt og diskrimineret af det dominerende
samfund. Modstandskulturene bygger ofte på ekstremistiske holdninger og kan derfor ikke
altid accepteres af samfundet, da de opfattes som en trussel mod den demokratiske kultur
(Honneth, 2006).
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
Vi vil desuden se på, om nogle unge muslimer vælger at tage i kamp og risikere eget liv, i en
søgen efter anerkendelse i det radikale miljø, som den unge befinder sig i, samt i den islamistiske verden.
5.2 Identitet
Vi vil anvende Carsten René Jørgensens udlæg af identitetsteorier til at undersøge, hvordan
udviklingen af ens identitet bliver påvirket af forskellige faktorer i samfundet og hvordan alle
mennesker, har behov for at være en del af et socialt fællesskab, hvor andre anerkender en
som et værdifuldt individ. Ens identitet bliver formet af andres anerkendelse og også mangel
på anerkendelse (Jørgensen, 2008, s. 164).
Derfor er det relevant for os at undersøge om de unge, som tilslutter sig islamistiske radikale
miljøer, føler en mangel af anerkendelse og socialt fællesskab i forhold til samfundet, da det
ellers kan fører til, at de søger det i de førnævnte subkulturer, fx i de Islamistiske grupperinger, som vi beskæftiger os med i vores projekt. Vi vil desuden se på, hvordan individets identitet kan blive til en ’vi-identitet’ i disse grupperinger, som ofte er forankret i radikale religiøse og politiske forestillinger. Den kritiske selvrefleksion bliver suspenderet og ens identitet
kan blive immuniseret overfor påvirkninger fra udefrakommende. Det der bliver opfattet som
’angreb’ på denne ’vi-identitet’ kan medføre, at individets loyalitet og ansvarlighed over for
grupperingen udvikles til fanatisk funderet vrede (Jørgensen, 2008, s. 200-201).
I Vesten, er vi gået fra en kollektivistisk kultur, til en i højere grad individualistisk kultur.
Individualiseringen i Vesten, har medvirket til, at man i nogen grad har mistet den klarhed og
forudsigelighed, som knyttede sig til stabile normer, forestillinger om Verden og klare handlingsanvisninger. Det har både givet en større frihed til at skabe sin egen identitet, men det
ligger også et større ansvar over på individet, til at skulle navigere i uendelige valg og muligheder, som helst skal munde ud i succes og anerkendelse (Jørgensen, 2008, s. 94-95). Vi vil se
på, hvordan individualiseringen og strukturen i et senmoderne samfund, kan have præget de
unges søgen af identitet, valg og plads i samfundet. For eventuelt at kunne finde svar på, hvorfor nogle unge danske muslimer, tager et så drastisk valg, som at deltage i konflikten i Syrien
og Irak samt hvorfor de tilslutter sig de islamistiske radikale miljøer.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
Vi anvender vores identitetsteorier sammen med vores videnskabsteori socialkonstruktivisme
og ser derfor på identitet som en social konstruktion, som bliver skabt af de konstruktioner,
som individet befinder sig i, både i forhold til tætte sociale relationer og samfundet.
5.3 Terrortrappen; Teoretisk model af Fathali Moghaddam
For at kunne forstå den radikaliseringsproces som individet går igennem, til i yderste tilfælde
at legalisere terror og drab på civile, vil vi bruge terrorforsker Fathali M. Moghaddams teoretiske model; ”trappen til terrorisme”. Ifølge Moghaddam skal vi finde årsagerne til terrorisme
ved at kigge på samfundet og det miljø de potentielle terrorister lever i. Der er ingen biologisk
forklaring på, hvorfor nogle bliver terrorister, da vi alle som børn starter på bunden, inden vi
eventuelt træder op på første trin i Moghaddams teoretiske model. Trappen til terrorisme indeholder transformationer i identiteten, når individet flytter sig fra trin til trin. Når individet,
når toppen af trappen, har personen ændret karakter i så høj en grad, at han tillader ødelæggelse af sig selv og andre. Det er ikke afgørende, hvor mange trin man går igennem som person,
men hans model viser seks overordnede trin i radikaliseringsprocessen (Moghaddam 2006);
1. Den potentielle terrorist, oplever at Verden er præget af sociale uretfærdigheder og
at Verden i tiltagende grad er domineret af falske værdier.
2. Personen vil finde en mulig løsning på uretfærdighederne, inden for demokratiets
love.
3. Der opleves en frustration, vrede og følelse af magtesløshed over ikke at kunne forandre uretfærdighederne inden for demokratiets rammer. På dette trin kan den potentielle terrorist blive tiltrukket af radikale grupperinger.
4. Personen begynder at støtte organisationer, grupperinger og ideologiske systemer,
som tillader terrorhandlinger for at kunne ændre Verden.
5. Personen rekrutteres til eller danner en terrororganisation. Hans opfattelse af Verden
bliver ”sort-hvid”. Her begynder vejen ned af trappen at lukke sig og den potentielle
terrorist socialiseres til en subkultur, hvor vold og terror er legitime strategier til at
nå deres mål.
6. På sidste trin indgår terroristen i planlægning og træning med henblik på at udføre
konkrete terrorhandlinger, hvor personen skal skade og evt. dræbe civile mennesker.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
Opdelingen af Verden i ”dem og os” ledsages af en dehumanisering af de andre, en
psykologisk mekanisme, som gør det nemmere at angribe og skade andre (Jørgensen,
2008, s. 204-205).
Vores målgruppe er ikke terrorister, men unge danske muslimer, der tilslutter sig islamistiske
radikale miljøer og som måske i sidste ende rejser til Syrien eller Irak, for at kæmpe for Islamisk Stat, som legaliserer terror og drab på civile, for at opnå deres mål om en islamisk stat.
Vores målgruppe ender måske ikke på toppen af trappen og dermed deltager i en terroraktion,
men de har måske gennemgået radikaliseringsprocessen, med at tage trin for trin derop og det
er de trin vi finder særligt interessante at undersøge nærmere, for hvad er det der gør, at nogle
individer bevæger sig højere og højre op af trappen.
5.4 Kritiske refleksioner over valgt teori
Vi har ud fra vores forforståelse omkring, at identitet og anerkendelse spiller en stor rolle i
forhold til vores emne, også valgt at bruge disse teorier som analyseværktøj. Det har gjort, at
vores projekt bærer præg af et stort fokus på disse teorier.
Vi har ligeledes valgt rigtig meget teori fra, som også kunne have været relevant for at få en
større forståelse for emnet og målgruppen, da det er et komplekst område. Hvis vi havde haft
mere plads havde vi anvendt mere teori om, hvordan fx diskrimination, stigmatisering, kultur,
eksklusion og marginalisering har betydning for målgruppen.
Vi har desuden anvendt Fathali Moghaddams terrortrappe, som er meget generel i forståelsen
af en radikaliseringsproces og der er ingen sikkerhed for, at de unge følger trappen slavisk
eller starter fra bunden. Man kan ligeledes være kritisk overfor anvendelsen af teorien, fordi
der i vores målgruppe, kun er en meget lille del af de unge, der ender på det øverste trin på
trappen og det kan derfor virke stigmatiserende at anvende en teori som er beregnet til at se på
vejen til terror.
Vi har i analysen brugt diskurser til at forstå, hvorfor sociale problemer bliver skabt og hvordan de italesættes. Det kunne derfor også have været relevant at bruge diskursanalyse i en
mere teoretisk tilgang, men grundet pladsmangel har vi valgt ikke at udfolde dette.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
6. Analyse del 1
Hvilke faktorer kan have indflydelse på, at unge tilslutter sig islamistiske radikale miljøer
og overvejer at deltage i konflikten i Syrien og Irak?
Vi vil i denne del af analysen, se nærmere på nogle af de faktorer, som kan have indflydelse
på, at unge danske muslimer bliver en del af islamistiske radikale miljøer og i visse tilfælde
vælger at deltage i konflikten i Syrien og Irak. Det er vigtigt at være opmærksom på, at årsagerne kan være komplekse og at en radikaliseringsproces ser forskellig ud, alt efter hvilket
individ man ser på. Når det er sagt, har vi ud fra forskning på området, teori om identitet og
anerkendelse og ekspertinterviews, fundet frem til nogle faktorer, som kan være med til at øge
vores forståelse af, hvorfor nogle unge tilslutter sig disse miljøer. Fx ser vi nærmere på identitetsdannelse, psykologiske risikofaktorer og hvordan den indvandrekritiske diskurs i samfundet, kan have påvirket de unge.
6.1 Udvikling af identitet i ungdomsårene
For at få en bedre forståelse af, hvad der kan have indflydelse på, at unge tilslutter sig radikale
miljøer, finder vi det relevant at se på nogle af de processer, som gør sig gældende for alle
unge mennesker, når de skal konstruere deres identitet i ungdomsårene. Identitetsdannelse er
en lang og dynamisk proces, som udvikler sig igennem hele livet, men særligt i ungdommen
forsøger man, at få konstrueret og anerkendt sin identitet, idet man går fra at være barn, til at
være voksen. Det er også ofte i ungdommen, at man kan støde på nogle af de første identitetskriser. I de unges identitetsdannelsesprocesser, er det både det enkelte individs indre subjektive konstruktioner, deres sociale relationer og den kontekst de befinder sig i kulturelt og samfundsmæssigt, som har indflydelse på identiteten (Jørgensen, 2008, s. 139). Man kan altså
sige, at ens identitet bliver konstrueret af mange forskellige komponenter og vi finder det derfor relevant, både at se på de unges individuelle psykologiske processer, relationerne i radikale miljøer, samt samfundets indflydelse på de unge.
I sin søgen på at konstruere sin identitet i ungdomsårene, eksperimenterer man ofte med sociale roller og livsformer og man forsøger at identificere sig med andre betydningsfulde personer i ens liv. Det kan fx være inden for ens uddannelse, arbejde, fritidsaktiviteter eller reli-
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
gion. Når man identificerer sig med andre personer og grupper, er det også en måde at skabe
orden i sit verdensbillede – hvad er rigtig og forkert, hvad går man ind for og hvad går man
ikke ind for. På den måde kan man finde sin position i samfundet (Jørgensen, 2008, s. 138 139).
Det at identificere sig med andre, kan også relateres til en mere omfattende internaliseringsproces, hvor man gennem projektive og introjektive processer, optager nogle af de subjektive
oplevelser, man har af betydningsfulde personer, i sin egen identitet. I udviklingen af ens ’jegidentitet’ har identifikation med andre altså en stor betydning. Det er herigennem, at man som
udgangspunkt udvikler sin moral og sit syn på omverdenen. Desuden bliver man i sin identitetsdannelse også påvirket af andres syn på én – eller rettere sagt, ens egen opfattelse af,
hvordan andres syn på én er. Derfor forsøger man hele tiden at afkode, hvordan andre opfatter
én og at identificere sig med andre (Jørgensen, 2008, s. 138 - 139).
I forhold til dette kan vi se, at ens egen forståelse af omverdens syn på én og de personer man
identificere sig med er afgørende, når man skal konstruere sin identitet. Så hvis man som ung
muslim har en følelse af, at omverdenens syn på én generelt er negativt, vil man sandsynligvis
søge miljøer, hvor man kan få en positiv ”spejling” og identifikation i stedet, da man som
menneske har behov for at kunne være en del af sociale fælleskaber, hvor man føler sig værdifuld og anerkendt (Jørgensen, 2008, s. 164). Ligeledes kan den anerkendelse som man får i
fællesskabet med andre, være essentiel i opbyggelsen af ens identitet. Anerkendelsen som
man får fra sit nærmeste netværk, er en forudsætning for at kunne indgå i andre fælleskaber,
da det er her du lærer, hvordan du indgår i et intersubjektivt forhold og du får de redskaber der
skal til, for at kunne træde ud i en konfliktfyldt og kompleks verden og samfund (Honneth,
2006, s. 11-12).
Muhammad Hee mener, at langt de fleste unge muslimer, finder identifikation og anerkendelse igennem sociale fællesskaber i fx skolen, fritidsaktiviteter, arbejde og venskaber, men at
det ikke lykkedes lige godt for alle. De unge som han har mødt igennem sit arbejde, har i stedet fundet deres fællesskaber inden for kriminelle og radikale miljøer. Han peger på, at en del
af dette kan skyldes, at en stor del af de unge, som ender i radikale miljøer, bor i udsatte boligområder, hvor de kriminelle og radikale grupperinger ofte holder til. Derfor er det også her,
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
at der ofte foregår en slags rekruttering til disse miljøer og de unge kan dermed være ”…i
større risiko pga. deres geografiske beliggenhed, for at falde i det ene eller andet miljø.” Han
understreger dog, at dette ikke kan ses som årsagen til radikalisering, men blot give en forklaring på, at der i de udsatte boligområder, kan være større risiko for, at de unge havner i et radikalt miljø, hvis de ikke finder anerkendelse i et andet socialt fællesskab (Interview med
Muhammad Hee).
Muhammad Hee fortæller desuden, at mange af de unge, som de har været i kontakt med, ikke
har haft en far i hjemmet, fx pga. af skilsmisse. De har derfor ikke haft deres far som ” …
pejlemærke eller rollemodel, som kunne vise, hvordan man var en mand i en familie og en
mand i samfundet.” (Interview med Muhammad Hee). Dette kan måske være en af årsagerne
til, at disse unge søger deres rollemodeller og identificerer sig med personer uden for familien. Samt søger svar på nogle af de fundamentale spørgsmål til livet, i grupperinger med stærke og klare holdninger, som man kan forholde sig til.
6.2 Anerkendelsens betydning for individet
Axel Honneths teori om anerkendelse peger på, at anerkendelse har en afgørende betydning
for udviklingen af en sund identitet og at mangel på forskellige former for anerkendelse i sociale sammenhænge, kan påvirke individet på forskellige områder. Hvis man fx oplever ikke
at få anerkendelse af sin identitet i de samfundsmæssige processer og værdier, samt at der er
en negativ retorik omkring ens identitet, kan dette medføre, at man ikke får udviklet et sundt
selvværd. Individet kan dermed føle, at man bliver nødt til konstant at kæmpe for, at andre
skal anerkende ens identitet (Jørgensen, 2008, s. 166-167). Man kan desuden ikke konstruere
og opretholde sin identitet, medmindre den bliver anerkendt af andre, da individets egen selvindsigt ikke er tilstrækkelig. Herudover kan mangel på anerkendelse af ens identitet medføre,
at man tyer til aggressiv og destruktiv adfærd og at man i sin søgen på anerkendelse, overskrider egne grænser og behov, for at tilpasse sig nogle andre. Hvis man har svært ved at opnå
anerkendelse i samfundet, vil man også typisk søge tilflugt og anerkendelse i subkulturer og
grupperinger, som befinder sig i udkanten, eller står i opposition til samfundet (Jørgensen,
2008, s. 166).
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
Der kan være mange årsager til, at man som ung ikke oplever anerkendelse fra samfundet,
men som ung med anden etnisk baggrund og som muslim i Danmark og i Vesten, kan det
muligvis være oplevelsen af, at man på den ene side føler sig som dansker og på den anden
side ikke føler sig anerkendt som dansker, på lige fod med andre. Det kan være små former
for diskrimination og eksklusion i hverdagen, samt oplevelsen af at blive omtalt negativt, som
samlet set gør, at man føler, at man ikke kan deltage i samfundet på samme vilkår som etniske
danskere. Preben Bertelsen beskriver det således: ”Når man ikke får lov og mulighed for at
udfolde sig som aktør i sin egen tilværelse, og når man hele tiden støder imod en mur i forhold til at opfatte sin udfoldelsesevne og lyst til at deltage på lige fod med andre - det kan
være så uskyldigt som ikke at kunne være på samme fodboldhold som andre… altså at man
hele tiden får at vide, at man er fra anderledes kultur. Det kan virke uskyldigt - men det er en
slags stigmatisering… man lever i et værdi spændingsfelt eller et kulturelt spændingsfelt.”
(Interview med Preben Bertelsen).
Som beskrevet i målgruppebeskrivelsen, er der ikke noget forskning, som peger på at socioøkonomiske forhold, har en direkte indflydelse på radikalisering. Dog kan oplevelsen af diskrimination i forhold til fx arbejde og sociale fællesskaber, altså være en del af, at man ikke
føler sig anerkendt og føler sig ekskluderet fra samfundet. Preben Bertelsen beskriver det
endda som, at nogle af de unge er ”multiekskluderede” (Interview med Preben Bertelsen).
Så selvom forskning ikke har vist sammenhænge mellem socioøkonomiske forhold og radikalisering, har vi alligevel fundet det relevant at få et indblik i nogle af disse forhold.
Muhammad Hee fortæller i forhold til dette, at de unge som han møder i sit arbejde ”… igennem deres liv, ofte ikke har klaret sig så godt i faglige fællesskaber og egentlig heller ikke haft
adgang til arbejdsmarkedet.” (Interview med Muhammad Hee). De unge har haft de samme
muligheder for en god uddannelse og et godt job som alle andre, men som Muhammed Hee
fortæller; er de ofte vokset op med forældre, som ikke har været tilknyttet arbejdsmarkedet og
de kan derfor have følelsen af, at de heller ikke selv har gode muligheder, pga. deres baggrund
og fordi de føler, at de bliver diskriminerede pga. et udenlandsk navn og udseende (Interview
med Muhammad Hee). Dette var noget som Ahmad Halimah også pegede på, hvor han bl.a.
fortalte; at han som kokkeelev ikke kunne få en praktikplads, selvom han havde fået topkarak-
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
terer. Han havde følelsen af, at det udelukkende var pga. hans navn (Interview med Ahmad
Halimah).
Som Preben Bertelsen beskriver det, kan denne følelse af eksklusion og diskrimination fra
samfundet gøre det yderligere komplekst at konstruere sin identitet og dette kan medføre, at
man i stedet vælger kun at identificere sig med en bestemt gruppe, hvor man føler sig anerkendt og accepteret. Man håndterer derved udfordringen i ikke at føle sig anerkendt i sin identitet som værende dansker, ved at skære den side fra og polarisere sig til den anden side som
værende muslim (Interview med Preben Bertelsen).
6.3 Psykologiske faktorer
Som nævnt tidligere, er det kun en meget lille del af unge med anden etnisk baggrund, som
havner i et islamistisk radikalt miljø. Der skal derfor udover den ovennævnte følelse af eksklusion og mangel på anerkendelse i samfundet, være yderligere psykologiske faktorer, som
spiller ind, før man kan begynde at tale om, at være disponibel overfor at blive ”radikaliseret”.
Derudover har der også været en række etniske danske unge, som er rejst til Syrien eller Irak
og her har der ikke været den samme form for diskrimination, som danskere med anden etnisk
baggrund har oplevet. Dog kan etniske danske unge, som er konverteret til islam, opleve andre former for eksklusion og mangel på anerkendelse i samfundet og vi mener, at der kan ligge nogle af de samme psykologiske faktorer bag, at en etnisk dansk muslim bliver en del af et
radikalt miljø.
Preben Bertelsen beskriver; at noget af det, der kan være en psykologisk risikofaktor i forhold
til at blive mere radikal i sin tankegang, er måden hvorpå man er i stand til at håndtere følelsen af at være ekskluderet og ikke kunne deltage i samfundet på lige fod med andre. Det der
kan være problematisk i forhold til dette er, hvis man har svært ved at begå sig i et så flertydigt samfund som det nuværende. Som Preben Bertelsen beskriver det, kan man være intolerant overfor flertydighed (Interview med Preben Bertelsen). I forhold til dette kan man se på,
hvordan man i det senmoderne samfund, har konstrueret en meget individualistisk tilgang til,
hvordan man begår sig i samfundet. Vores samtidskultur er meget kompleks og fragmenteret
og der stilles store krav til individets kompetencer til at være fleksibel, indgå i mange forskel-
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
lige sociale sammenhænge, samt til at håndtere og integrere forskellige roller og identiteter.
Man er blevet frigjort fra faste roller og strukturer og man skal tage stilling til mange flere
valg end tidligere. Dette kan for nogle mennesker opleves som en større frihed, men for andre
kan det være en belastning og føles tomt (Jørgensen, 2008, s. 101-103).
Preben Bertelsen beskriver, at nogle mennesker kan have svært ved at håndtere et så komplekst og flertydigt samfund og i stedet søger efter et mere simpelt og enkelt svar på tilværelsen, dette kan fx gøres inden for en fundamentalistisk tilgang til livet. Hvis man som ung
muslim, ikke føler sig tilpas i samfundet og samtidig føler sig ekskluderet, så er det muligt, at
man vil søge hen til de miljøer, som kan give én anerkendelse og som tilbyder én, en fundamentalistisk tilgang og konkrete handlemuligheder til at ændre på tingene. Som Preben Bertelsen beskriver det, forsøger vi alle sammen, ”… at få et godt greb om livet” og når man bliver radikaliseret religiøs og politisk, så kan det også ses, som et forsøg på, at skabe et godt
nok liv for sig selv og for omverdenen ved, at man forenkler sin konstruktion af virkeligheden, i sin søgen på at forklare og håndtere komplekse samfundsmæssige problemstillinger
(Interview med Preben Bertelsen).
I forhold til de unges psykiske tilstand, udtalte Preben Bertelsen; ”Generelt har radikalisering
og psykisk sygdom ikke noget med hinanden at gøre.” (Interview med Preben Bertelsen). Vi
har dog set tilfælde på unge med diagnoser, som er rejst til Syrien for at kæmpe for Islamisk
Stat; I 2014 blev en 18 årig etnisk dansk dreng dræbt i Syrien. Han havde konverteret til islam
og valgte at rejse ned til konflikten, for at kæmpe for Islamisk Stat som fodsoldat. Den 18
årige var diagnosticeret med Aspergers og ADD og moderen har udtalt følgende til Politiken;
”Der har aldrig været plads til ham i samfundet på grund af hans dobbeltdiagnose. Man kunne ikke rumme ham.” (Sheikh, 2015). På trods af, at radikalisering og psykisk sygdom ikke
som sådan har noget med hinanden at gøre, kan den unges psykiske tilstand være en af årsagerne til, at den individuelle unge har følt sig udenfor i samfundet og i stedet finder ”sin
plads” i de radikale miljøer.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
6.4 Mediernes og politikernes italesættelse af og fokus på muslimer og islam
Ud fra ovenstående analyse af, hvilken rolle omverdens ’syn’ på individet spiller i forhold til
identitetsdannelse og radikalisering, finder vi det relevant at se på, hvordan samfundet har fået
en indvandrekritisk diskurs, igennem måden hvorpå muslimer og indvandre bliver italesat af
bl.a. politikere og medier.
Man kan sige, at virkeligheden på mange måder bliver konstrueret af sproget og at noget først
bliver et problem, når det bliver beskrevet som et problem (Meeuwisse & Swärd, 2014, s.
135). Den måde man italesætter muslimer og islam på, i den politiske debat og i medierne, har
derfor en stor betydning for befolkningens konstruktion af virkeligheden. Hvis man hele tiden
hører, at muslimer er et problem for samfundet, igennem medier og politikere, bliver dette til
sidst virkeligheden. Når politikere fx beskriver assimilation som værende den optimale måde
for indvandrere og flygtninge at tilpasse sig vores samfund på, bliver ”integrations-diskursen”
i samfundet mere og mere lig med dette. Det medfører, at man ikke stræber efter et multikulturelt samfund, hvor muslimer kan føle sig som en integreret del. I stedet leder integrationsdiskursen op til et homogent samfund, som værende det optimale og her er der ikke plads til
forskellige kulturelle normer og levemåder (Thorndal, 2011, s. 30- 31).
Den indvandrekritiske diskurs kom for alvor på dagsordenen, da man i 1973 indførte et indvandringsstop i Danmark. Indvandre- og flygtningeområdet blev i større grad en del af den
politiske debat og siden da er emnet i høj grad blevet politiseret. I takt med politikernes øgede
fokus på området kom indvandrekritiske holdninger også frem i medierne, som ofte fremstiller det stigende antal af indvandrere og flygtninge som et problem for samfundet. Politiseringen af indvandre- og flygtningedebatten tog endnu mere til, da Dansk Folkeparti blev oprettet
i 1995. Partiet fik bl.a. kritik af svenske politikere og medier for at være fremmedfjendske. I
Sverige ses der historisk en anden tilgang til indvandre- og flygtningeområdet, da de tilsyneladende accepterer det flerkulturelle samfund og ikke bruger dette, som et stridsemne i den
politiske debat i samme grad, som der ses i Danmark. Debatten om indvandre- og flygtningeområdet raser ikke kun i Danmark, men ses også i lande som fx Østrig og Holland, hvor højrefløjs partier er med til, at sætte det på den politiske dagsorden (Andersen et al., 2009, s. 25).
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
I den politiske debat i Danmark, er islam og muslimsk kultur ofte blevet fremstillet som uforenelige med danske værdier. Denne diskurs, som ses hos flere politikere og medier, kan være
med til at skabe en opfattelse hos befolkningen om, at muslimer ikke kan blive en del af det
danske samfund og derfor må rette sig ind efter vores normer og værdier, eller blive bekæmpet. Den indvandrekritiske diskurs og den retorik, der anvendes om muslimer, kan kendestegnes ved, at man benytter en hård tone såsom ”kampen mod muslimerne” og ”Stop Nazi- Islamisme” (Jørgenssen, 2015). Den hårde tone bygger på en argumentationsstrategi, som forsøger at afvæbne modargumenter, ved at kalde dem for politisk korrekte. Desuden gør man
fjendebilledet af muslimer legitimt, ved at referere til befolkningens angst for dem, fx igennem medierne. Denne fremstilling af muslimer som fjender gør, at muligheden for en ordentlig faglig dialog og debat bliver mindsket og nuancerne bliver udvisket (Shiekh, Alev, Baig &
Malik, 2003, s. 181- 182).
Medierne er også i høj grad med til at skabe diskurser i samfundet. Det der bliver fremstillet i
medierne, er også det som tages op til diskussion blandt befolkningen og politikerne. Man kan
tale om en slags ond cirkel, hvor den negative retorik omkring muslimer kører i ring. Ud fra et
diskursteoretisk perspektiv kan man også se på, hvordan medierne er med til at påvirke, hvordan forskellige emner bliver diskuteret, da de har magten til at bestemme vinklen på historien
der bringes (Thorndal, 2011, s. 47- 49). Eksempelvis har en undersøgelse fra SFI vist, at muslimer ofte bliver sammenkædet med terrorisme, kriminalitet og problemer, når de fremstilles i
medierne. Undersøgelsen monitorerede fire forskellige store danske medier over et par måneder i 2011. Resultatet viste, at 58 % ud af 300 avisartikler, havde en negativ vinkel på islam
og muslimer. Kun 8 % var positive (Jacobsen, Jensen, Vitus & Weibel, 2013, s. 8). Medierne
går altid efter nyheder, som giver flest læsere/seertal, hvilket ofte er de konfliktfyldte og provokerende historier. Det er sandsynligvis derfor, at man typisk ser mange nyheder om unge
muslimer, som er utilpassede og kriminelle og få om dem, som klarer sig godt i samfundet
(Thorndal, 2011, s. 47- 49).
Efter d. 11. september 2001, har der været en tendens til, at give islam og koranen et stort
ansvar for nyere tids terrorisme og det er ofte blevet fremstillet som om, at det er den religiøse
ideologi som er årsagen til, at muslimer bliver radikaliserede og begår terror. Dette syn kommer af en forestilling om, at en internalisering af en radikal ideologi fører til, at man bliver
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
inspireret til at begå terror og at man i takt med, at man bliver mere og mere religiøs også bliver mere påvirket til at begå terror. Denne øgede fremstilling af muslimer som potentielle
terrorister, har kun været med til at fremme fjendebilledet af muslimer i samfundet og en større tendens til en ”os og dem” retorik (Andersen et al, 2009, s. 63).
6.5 Har de unge en vrede mod det vestlige samfund?
Når vi ser på, hvad der kan være årsagerne til, at unge tilslutter sig islamistiske radikale miljøer, finder vi det interessant at se på, om der kan ligge en vrede imod samfundet fra de unge.
Som vi var inde på i forrige afsnit, kan man som ung muslim i Danmark, have oplevet denne
negative diskurs og retorik omkring sig hele sit liv og derfor kan kampen om anerkendelse i
samfundet, opleves som værende vanskelig. Hvis følelsen af at være diskrimineret og ekskluderet bliver dominerende, kan det måske for nogle munde ud i en følelse af uretfærdighed og
frustration.
Ahmad Halimah fortæller; at han godt kan forstå, at nogle unge muslimer bliver frustrerede
over italesættelsen af dem og det at der sjældent er lang vej til at bruge udtrykket ’terrorist’,
når det er en ung muslim, som har begået en voldelig handling. Desuden kan der være en utilfredshed over Vestens indgriben flere steder i Mellemøsten, som Ahmad Halimah beskriver;
”De (Vesten) kommer med det her store romantiske løfte om, at komme med demokratiet, men
demokratiet burde ikke komme med tanks og store våben.” (Interview med Ahmad Halimah).
I interviewundersøgelsen fortaget i Aarhus, blev der bl.a. spurgt til de unge muslimers holdninger til brugen af vold, en ung muslim fortæller hertil; ”USA de dræber civile; Undskyld os,
det var en forkert bombe… men når det er andre der kommer til at dræbe uskyldige mennesker, så er det terrorister”. Denne holdning er af gennemgående karakter hos interviewpersonerne og de mener både, at Vestens mediepolitik og den militære indgriben er dobbeltmoralsk
og mange udtrykker et decideret had til den måde USA og Vesten driver politik på (Jensen,
2011, s. 46).
Denne følelse af uretfærdighed, frustration og vrede i forhold til Vestens syn på muslimer og
deres militære indgriben i Mellemøsten, kan muligvis være noget af drivkraften bag, at unge
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
tilslutter sig radikale miljøer. Dette står dog ikke alene, men kan være en udløsende faktor,
hvis man i forvejen, i form af psykologiske risikofaktorer, er særlig disponibel overfor at blive
radikaliseret. De søger måske en ideologi, som kan tilbyde dem handlemuligheder i forhold til
deres frustrationer og dette behøver ikke nødvendigvis at være handlemuligheder direkte rettet
imod Vesten, såsom et terrorangreb, men kan også komme til udtryk ved, at man kæmper for
et andet samfund end det vestlige igennem Islamisk Stat.
6.6 Er der religiøse årsager til radikalisering?
I og med at vores målgruppe er tilsluttet et islamistisk radikalt miljø vil vi se på, hvilken betydning religionen har for, at unge tilslutter sig disse miljøer og om det overhoved har en betydning i forhold til årsagsforklaringer.
Som nævnt tidligere er islam ofte blevet beskrevet som drivkraften bag radikalisering og terrorisme, hvor radikalisering er blevet opfattet som en konsekvens af en stigende religiøsitet.
Men faktisk peger forskning på, at det i virkeligheden er lige omvendt. Erfaringer viser nemlig, at det ofte er viljen til at handle og gøre oprør, som fører til et stigende religiøst og ideologisk engagement. Samtidig er det en særlig fortolkning af islam, som går under navnet militant islamisme, der dyrkes i de radikale islamistiske miljøer (Andersen et al, 2009, s. 63-64).
Hvis man skal finde årsagen til, at unge muslimer i Danmark og i Vesten tilslutter sig de radikale miljøer, er det altså næppe islam man skal se på, som den udløsende faktor. Muhammad
Hee udtrykker ligeledes ”Vi må heller ikke tro, når vi arbejder med de unge, at det hele handler om deres religion, fordi inden den unge trådte ind i det her miljø, der handlede det ikke
om religion, der handlede det om sårbarhed, søgen efter identitet, muligheder og fællesskab.”
(Interview med Muhammad Hee).
De unge bruger altså den religiøse ideologi, som et middel til at udtrykke sine frustrationer,
over ikke at blive anerkendt af samfundet og over den uretfærdighed og diskrimination som
de oplever. Hvis man som ung muslim føler en vilje til at handle og gøre oprør, kan en fundamentalistisk militant religiøs ideologi samtidig være med til at give ens handlinger en retning og en mening. Militant islamisme har nogle klare retninger for, hvem der er fjenden og
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
dermed, hvem man skal rette sin vrede og frustration imod. Religionen har desuden den fordel, at den skaber en fællesskabsfølelse og den giver adgang til de radikale miljøer, hvor man
aktivt kan ”gøre en forskel” mod den uretfærdighed man føler, muslimer bliver udsat for rundt
omkring i Verden (Andersen et al, 2009, s. 74-75).
6.7 Hvad får de unge ud af, at komme ind i et radikalt miljø?
Når vi ser på årsagerne til radikalisering, kan den ovennævnte følelse af diskrimination, mangel på anerkendelse i samfundet og vanskeligheder med at finde positiv identifikation i ”normale” sociale fællesskaber, være nogle af årsagerne til, at unge kan blive drevet ud i nogle
radikale miljøer. Men for bedre at forstå, hvorfor de unge havner i disse miljøer, er det også
vigtigt at se på, hvad det er der tiltrækker de unge og hvad de får ud af at blive en del af et
radikalt miljø.
Muhammad Hee, som også selv var en del af et ekstremistisk miljø i sin ungdom, kommer
med nogle bud på, hvad de unge får ud af de radikale miljøer ” … man får et kæmpe fællesskab, solidaritet og broderskab – det er euforiserende. Der er folk, der bakker dig op, ikke
kun ideologisk, men også socialt, de giver dig en styrke til at turde være dig selv i gruppen,
altså gruppe-selvet, ikke kerne selvet.” Muhammad Hee peger desuden på, at man som ung
kan finde anerkendelse, status, respekt og accept inden for de radikale miljøer (Interview med
Muhammad Hee).
Man kan altså både opnå nogle af de ting som man måske tidligere forgæves har søgt andre
steder, såsom anerkendelse og fællesskab. Et fællesskab, hvor man deler frustrationer og
holdninger og kan identificere sig med hinanden og hinandens livssyn. Samtidig kan gruppen
være en katalysator for ens frustrationer og motivation til at ændre på tingene i ens tilværelse.
6.8 Globaliseringens indflydelse på radikalisering og rekruttering fra Islamisk Stat
Vi lever i dag i en globaliseret Verden og dette har også haft indflydelse på menneskets identitetsfølelse. Som følge af manges migrationsprocesser, identificerer man sig ikke længere kun
med personer, som har samme nationalitet som én selv. I stedet kan man også finde et fællesskab inden for ens religion.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
På trods af, at man har forskellige kulturelle og sproglige baggrunde, kan man forholde sig til
andre muslimer og føle et nært fællesskab med dem. Unge muslimer som har en anden etnisk
baggrund, men som er født og opvokset i Danmark, har en identitet, som både indeholder
elementer fra deres forældres eller bedsteforældres hjemland og fra deres nuværende hjemland. De kan have mange forskellige baggrunde, men i islam kan de finde et fællesskab.
Dette fællesskab og bånd, kan man både føle i forhold til sine kammarater, men også til andre
muslimer rundt om i Verden, hvis liv man kan følge med i igennem medierne og internettet
(Sheikh et al, 2003, s. 170- 171). De unge ser bl.a. videoer af præsident Assads voldsomme
overgreb i Syrien og dette kan være med til at vække en følelse i de unge om, at de må gøre
noget og være med til at stoppe den mishandling af muslimer, som de oplever.
Nogle unge muslimer, har desuden en kritisk holdning til deres forældres generations udøvelse af islam, fordi de mener, at den er for kulturel og ritualistisk og ”bare” følger de traditioner,
som der var i det oprindelige hjemland. Disse unge mener, at man ved at lære om islam kan
komme bagom de kulturelle barrierer og frem til islams sande essens, som er i stand til at
forene muslimer, på tværs at landegrænser og etnicitet (Sheikh et al, 2003, s. 172-173). Dette
er også en af de ting som Islamisk Stat tilbyder, da de vil samle alle muslimer i Verden i deres
kalifat.
En af virkningerne ved globaliseringen er desuden, at lokale og nationale konflikter i langt
højere grad end før også påvirker globalt. Vi kan alle sammen følge med i konflikten i Syrien
og Irak og vi bliver konfronteret med den igennem medierne og internettet. Samtidig er det let
at rejse dertil, det kræver bare ens pas og lidt penge og så kan man få en forholdsvis billig
flybillet til nærområderne.
Islamisk Stat er effektive til at promovere sig globalt og anvender i høj grad internettet til at
rekruttere unge muslimer fra hele Verden. De er dygtige til at lave meget fangende videoer,
som de ligger op på eksempelvis YouTube (YouTube, 2015), (YouTube, 2014).
Preben Bertelsen beskriver videoerne således; ”Den der forførelse man bl.a. ser i de fantastisk
smukke videoer som ISIS har lavet, de er jo genialt lavet – man får næsten selv lyst til at tage
derned, og sidde og synge omkring bålet, så godt er de lavet.” Videoerne er med til, at de
unge får et billede af, hvad de konkret kan gøre i kampen mod uretfærdighed og skabe en, i
deres perspektiv, bedre Verden for muslimer (Interview med Preben Bertelsen).
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
Unge muslimer fra hele Verden, som har tilsluttet sig Islamisk Stat, opfordrer igennem disse
videoer, andre unge til også at tage til Syrien eller Irak og kæmpe for Islamisk Stat.
Via retorikken i de radikale miljøer, er der desuden blevet skabt en diskurs inden for miljøerne om, at man bør tage af sted til konflikten. Preben Bertelsen beskriver det også som en slags
”drengeromantik” fordi de unge drømmer om at tage ned og kæmpe for en vigtig sag, gøre
Verden bedre og komme ned og køre i store biler og have store våben, som der ses i videoerne. Samtidig kan det, at man tager ned til konflikten hvor ”tingene sker” gøre, at man opnår
endnu mere respekt og anerkendelse inden for de radikale miljøer (Interview med Preben Bertelsen).
6.9 Radikaliseringsprocessen
Vi vil nu forsøge at lave et oprids af selve radikaliseringsprocessen. Som nævnt tidligere er
denne proces en individuel, unik sammensætning af forskelligartede faktorer og der kan være
mange veje ind i et radikalt miljø og forskellige årsager til, at en person vælger at deltage i
konflikten i Syrien og Irak. Hvis man alligevel skal forsøge at sige noget overordnet om selve
radikaliseringsprocessen, kan man se på, hvordan man i de radikale grupperinger, trinvist ekskluderer sig mere og mere fra samfundet. Som Preben Bertelsen beskriver; begynder man at
identificere sig med den gruppe man er i. Gruppen lukker sig mere og mere om sig selv og
man bliver mere polariseret i sine holdninger og mindre lydhør overfor modargumenter (Interview med Preben Bertelsen).
Ud fra Fathali Moghaddams teori er et af de første trin i radikaliseringsprocessen, at man som
menneske oplever, at en befolkningsgruppe behandles dårligt. Det kan både være en befolkningsgruppe som man selv er del af, eller en som man føler sympati for. Ud fra vores tidligere
analyse har vi set på, hvordan den negative diskurs omkring muslimer i samfundet, samt de
overgreb der forgår på muslimer i bl.a. Syrien, kan føre til, at man opfatter muslimer som en
gruppe, der er uretfærdigt behandlet i samfundet og i Verden. Denne følelse af uretfærdighed
kan medføre, at man får et ønske om at kunne ændre på tingene. Det kan formodes at mange,
især unge mennesker befinder sig på dette stadie, da man som ung kan være særligt disponibel
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
overfor følelsen af uretfærdighed og følelsen af at ”måtte gøre noget” og ændre på tingene
(Jørgensen, 2008, s. 204, 207).
De unge som tager skridtet videre og rent faktisk forsøger at gøre noget, vil i langt de fleste
tilfælde forsøge at gøre det inden for rammerne af demokratiet. Men nogle få unge, som muligvis har nogle af de psykologiske risikofaktorer vi beskrev tidligere, vil gå skridtet videre.
Hvis de oplever, at de ikke kan finde nogle løsningsmuligheder inden for samfundets rammer,
kan det gøre, at de føler en magtesløshed, frustration og vrede over det herskende samfund og
konstruktion heraf. På dette stadie føler man, at man ikke kan skabe en god tilværelse, for den
udsatte gruppe, som man sympatiserer med inden for demokratiets og samfundets rammer og
måske vil man derfor i stedet søge mod radikale miljøer, som tilbyder andre løsningsmuligheder (Jørgensen, 2008, s. 204 -205).
På næste stadie, begynder man mere og mere at sympatisere med de radikale miljøers ideologier og syn på omverdenen. Miljøerne tilbyder én et klart verdensbillede, hvor man ved, hvad
man skal kæmpe for og hvem man skal kæmpe imod. Hvis man kommer med i en af disse
ekstremistiske grupperinger, kan man blive påvirket af deres ”sort-hvide” billede af Verden,
hvor deres ideologi bliver fremstillet som værende det eneste rigtige at stræbe efter og udemokratiske midler, såsom vold og trusler, bliver legitime handlingsmuligheder for at opnå et
højere mål. De forskelige nuancer, som man måske tidligere havde med i konstruktionen af
ens verdensbillede, bliver langsomt forenklet, idet man typisk vil isolere sig mere og mere i
gruppen og dermed ikke bliver konfronteret med modargumenter og perspektiver fra andre
sociale fællesskaber. Det er på dette stadie, at gruppen lukker sig stadigt mere om sig selv og
at der dannes en slags subkultur i gruppen, hvor deres normer og værdier ofte afviger meget
fra, hvad der ses i det omkringliggende samfund (Jørgensen, 2008, s. 205). Vi vil komme mere ind på, hvad der sker på de højere trin i radikaliseringsprocessen og hvilke konsekvenser
det har for de unge og for samfundet i næste del af analysen.
I forhold til Fathali Moghaddams teori er det relevant at stille spørgsmålstegn til, hvorfor nogle unge bevæger sig højere op af ”trappen”, bliver mere og mere radikaliserede og vælger at
tage til Syrien eller Irak og hvorfor andre springer af. Her er det igen vigtigt, at man ser på, at
der kan være mange forskellige årsager til, at man som ung bliver motiveret til at blive en del
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
af et radikalt miljø og hvilken psykologisk funktion man har i gruppen. Mange af de ovenstående processer på individniveau, kan betegnes som risikofaktorer, hvor sandsynligheden for at
man går hele vejen også afhænger af ens psykiske tilstand og profil. Som i alle andre grupper
og fællesskaber, er der også forskellige roller i de radikale miljøer og det kan derfor være muligt at blive anerkendt for de egenskaber man besidder og kan tilbyde gruppen, men der er dog
også en mulighed for, at man aldrig finder sin plads i de radikale miljøer og fælleskaber og
dermed ender med at forlade dem igen (Jørgensen, 2008, s. 204-212).
Når det handler om at tage det store skridt og tage til Syrien eller Irak og kæmpe for Islamisk
Stat, fortæller Muhammad Hee ligeledes, at det kun er få, der er i stand til at acceptere og udøve vold for sin sag og at mange unge derfor hopper fra tidligere i radikaliseringsprocessen;
”Den identitetsproces, der kan ende med radikalisering, er ikke nødvendigvis entydig, fordi vi
ser mange af dem exite selv på egen hånd, når de kommer for langt ind i maskinrummet og
der opstår et kæmpe gruppepres for at man skal udføre vold, det er ikke noget nogen er født
med, men noget vi tillærer os, ligesom i militæret. De mennesker som ikke er i stand til at lære
det forsvinder fordi de ikke accepterer vold.” (Interview med Muhammad Hee).
6.10 Delkonklusion
Ud fra Carsten René Jørgensens fremstilling af teorien om, at alle menneskers identitet konstrueres af både den individuelles psykologiske processer, relationer til andre mennesker og
omverdenens syn på én, har vi nu set nærmere på, hvordan disse ting kan medvirke til, at et
ungt menneske bliver en del af et islamistisk radikalt miljø.
De faktorer som vi igennem vores analyse, har fundet særligt relevante i forhold til at forstå,
hvorfor nogle unge tilslutter sig disse miljøer er kort sagt; identitetsdannelsesprocesser, hvor
man har oplevet manglende anerkendelse og eksklusion fra samfundets faglige og sociale
fællesskaber, samt en psykologisk intolerance overfor et meget flertydigt og individualiseret
samfund. Vi kan konkludere, at unge som på den ene eller anden måde har følt sig uden for
samfundet, har kunnet opnå anerkendelse og identifikation i de radikale miljøer. Samt at de i
de radikale miljøer, kan blive mere og mere isolerede fra samfundet og på den måde få et me-
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
get entydigt og fundamentalistisk syn på Verden og blive mindre modtagelige overfor modargumenter.
I forhold til omverdenens indflydelse på individet, fandt vi det relevant at se på den indvandrekritiske diskurs og negative italesættelse af muslimer, som man har set i medier og blandt
politikere. Vi mener at denne negative måde, nogle politikere og medier omtaler muslimer på,
kan have skabt en yderligere følelse af manglende anerkendelse fra samfundet hos muslimer.
Ud fra dette kan vi konkludere, at islamistisk radikalisering til dels kan være en modreaktion
på denne manglende anerkendelse og følelse af uretfærdighed.
Ingen af de ovenævnte faktorer kan stå alene, men skal ses som forskellige årsager og motivationer, som samlet set kan være med til, at trække den unge i en bestemt retning. Vores konklusion er ligeledes, at man ikke kan finde årsagen til, at man tilslutter sig radikale miljøer i
etnicitet eller religion. Men at vi alle sammen kan være sårbare overfor dette, hvis vi bliver
påvirket af de førnævnte faktorer. I forhold til dette, finder vi det særdeles vigtig, at man ikke
glemmer mennesket bag de radikale ytringer og handlinger og at man forstår, at vejene ind i et
radikalt miljø og valget om at deltage i konflikten i Syrien eller Irak, kan være komplekse og
et resultat af mange forskellige faktorer. Vi mener altså, at man skal være bevidst om, at der
altid ligger noget bag, at et menneske får bestemte holdninger og handler på bestemte måder.
Derfor er det vigtigt, at man ikke definerer en person ud fra, at personen har tilsluttet sig et
radikalt miljø og er taget til Syrien eller Irak for at kæmpe for Islamisk Stat, men at man sætter sig ind i det individuelle menneskes vej dertil.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
7. Analyse del 2
Hvorfor bliver radikalisering betragtet som et socialt problem?
I dette afsnit vil vi se på nogle af de faktorer, der er medvirkende til, at radikalisering bliver
betragtet som et socialt problem. Det vil vi gøre ved at diskutere, hvilke sociale problemer,
der kan opstå på individniveau fx ved at se på, hvilke sociale problemer, der kan opstå når de
unge muslimer vender hjem fra konflikten i Syrien og Irak. Derudover vil vi se nærmere på,
hvilke sociale problemer, man mener der kan opstå ved radikalisering på et samfundsniveau.
Sociale problemer kan defineres på mange måder og gennem tiden har man har gjort begrebet
bredere i takt med, at synet på sociale problemer har ændret sig. I 1800-tallet var det især nød,
såsom sult og fattigdom, som blev betragtet som et socialt problem, hvor man i dag herudover
også har lagt stort fokus på emner såsom; globaliseringen og dens problematikker som fx migration, flygtningestrømme og social eksklusion (Meeuwisse & Swärd, 2014, s. 27). Sociale
problemer betegnes i dag oftest, som værende forhold i samfundet, som man ønsker at ændre.
Indenfor visse retninger af sociologien betragter man normaltilstanden som en ligevægt og
social orden, hvorimod afvigelser fx i form af adfærd og forstyrrelser af den sociale orden,
anskues som sociale problemer (Guldager & Skytte, 2013, s. 56). Samtidig må det siges, at
definitionen af sociale problemer i høj grad er påvirket af værdikonflikter og af, hvem der
italesætter det som værende et socialt problem, fx om det er den omtalte målgruppe, som opfatter deres livssituation som værende problematisk, eller om det er politikere og professionelle, som opfatter noget som et socialt problem. Måden hvorpå det sociale problem bliver betragtet, er også afhængigt af, hvor man mener problemet er opstået og hvem det er et problem
for – individet eller samfundet? (Meeuwisse & Swärd, 2014, s. 98).
7.1 Sociale problemer ved radikalisering på individniveau
Vi vil nu se nærmere på, hvilke sociale problematikker, der kan opstå for den enkelte unge
muslim, når personen er såkaldt radikaliseret. Vi har som nævnt tidligere desværre ikke været
i stand til at interviewe målgruppen. Men vi har en forestilling om, at de ud fra deres perspektiv ikke vil mene, at de er et socialt problem, da man vil opfatte sin levemåde, som den ”sande
måde” i og med, at man følger og efterlever en stærk religiøs ideologi, som er ens virkelighed.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
Hvilket jo gør sig gældende for os alle – vi opfatter i en eller anden forstand, at vi alle hver
især lever på ”den rigtige måde”. Ifølge den Århusianske undersøgelse om radikalisering gav
de fleste unge, som blev betegnede som radikaliserede muslimer, ligeledes udtryk for, at radikalisering ikke er et problem og de betegnede ikke sig selv som radikaliserede (Jensen, 2011,
s. 55).
Vi har i det tidligere analyseafsnit set på, hvordan radikalisering bl.a. kan ses som en konsekvens af en oplevelse af, at være mere eller mindre ekskluderet fra samfundet. Vi vil nu se på,
hvordan den unge bliver yderligere ekskluderet fra det omkringliggende samfund, når de befinder sig i de radikale grupperinger – og hvorfor det kan være problematisk.
Som tidligere nævnt, kan den unge tilslutte sig radikale grupperinger og subkulturer. Dette
kan både være rent fysisk, men også igennem internettet, hvor de kan få en stærk religiøs
gruppe-identitet. Identifikationen med radikale overbevisninger i grupperinger, hvor der ofte
eksisterer stærke kompromisløse ledere, kan skabe en oplevelse af orden og klare regler i tilværelsen, som kan være noget den individuelle person, måske længe har søgt. Det kan måske
være en positiv oplevelse for nogle, at komme til et sted, hvor der er bestemte regler, fordi de
hidtil har levet i et samfund, hvor de gang på gang måske har følt, at de har truffet ”de forkerte valg” i forhold til kriminalitet, arbejde, uddannelse og religion. I grupperingerne er de nu
kommet til et sted, hvor valgene bliver truffet for én og det handler kun om, at du efterlever
de regler som du er blevet givet. Derudover kan subkulturen hjælpe med at udpege konkrete
mål for en diffus vrede, som man kan ligge inde med (Jørgensen, 2008, s. 203). Igennem relationen til gruppen sker der en solidarisk anerkendelse, hvor individets deltagelse og positive
engagement bliver anerkendt (Honneth, 2006, s. 12). Denne anerkendelse har individet måske
søgt og manglet i samfundet, hvor personen nu har fundet anerkendelse og respekt med ligesindede.
Hvis individet er endt på nogle af de høje trin på Fathali Moghaddams terrortrappe (s. 21) og
har søgt ind i disse grupperinger, som anskuer samfundet fra en bestemt vinkel, kan der komme en række konsekvenser; Individet kan ekskludere sig selv fra samfundet og/eller leve et
parallelt liv, hvor man både passer arbejde, familie og uddannelse, men hvor de også efterlever deres islamistiske overbevisning i en gruppering. Her kender personens netværk ofte ikke
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
til, at personen er en del af det radikale miljø (Moghadam, 2006, s. 98), hvilket også forklarer,
hvorfor mange pårørende bliver overraskede og chokerede over, at et familiemedlem pludselig er rejst til Syrien eller Irak.
I de radikale grupperinger kan man få en vi-identitet, hvor denne konstruktion af identiteten,
er fremstillet som den eneste sande at have. Denne opfattelse kan skabe sociale udfordringer
for de unge, i forhold til at acceptere og forstå andre individer og grupper i samfundet, som
ikke deler det samme verdensbillede (Jørgensen, 2008, s. 200). Når man er vred og føler sig
uretfærdigt behandlet af samfundet, bliver vreden og uretfærdigheden kun styrket og større af,
at man sidder med en gruppe mennesker, som har samme følelse. Der er ingen muligheder
for, at der kan komme andre personer ind i kredsen og stille spørgsmål til og diskutere om
vreden og følelsen af uretfærdighed er berettiget. En kritisk refleksion over egne følelser og
tanker er derfor ikke eksisterende og man bliver immun over for påvirkninger fra anderledestænkende (Jørgensen 2008, s. 200).
Immuniteten kan også påvirke relationen til forældre, lærere og kammerater. Hvis en ung
åbent ytrer sig, omkring sine radikale holdninger om religion, demokrati osv. kan det virke
anstødene for nogle og de kan vælge, at tage afstand fra personen eller ubevidst glemme mennesket bagved og kun have fokus på de radikale ytringer. Som Muhammad Hee beskriver:
”Hvis du kun stirrer dig blindt på den ekstremistiske dimension og de ekstremistiske udtalelser så glemmer du, at der er nogle andre kerne værdier i det her menneske, det er en søn der
virker i en familie, det er en kammerat…” (Interview med Muhammed Hee).
Muhammad Hee beskriver desuden, at det kan være problematisk, hvis personer tæt på den
unge, distancerer sig fra dem, når de bliver radikaliserede: ”…Hvis din dreng på sigt, skal
komme helskindet ud af det her så er det rigtig vigtig du er medspiller og ikke modspiller. ….
Fint at du har de her følelser af afmagt, dem taler vi om, men de følelser må ikke overtage din
relation til barnet. Der må ikke ske en distancering til barnet. Der må ikke ske en fjendedannelse mellem dig og dit barn. Dit barn skal stadig mærke, at der er en seng, der er noget vasketøj der bliver vasket, der er noget mad, i spiser sammen, der er nogle ritualer som forsætter uhindret og uagtet af, at de er dybt uenige. Du må også godt udvise din uenighed, men gør
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
det konstruktivt, lad hver med at gøre det emotionelt, råbende, rasende, gør det konstruktivt
så barnet stadig lytter…” (Interview med Muhammad Hee).
Hvis familien og omgangskredsen, begynder at tage afstand til den unge, kan der være risiko
for, at den unge bliver yderligere isoleret i det radikale miljø, fordi den unge i et sådant tilfælde, kan vælge at bryde kontakten helt til denne del af sit liv og gå mere ind i sin ”nye” identitet inden for det radikale miljø (Jørgensen, 2008, s. 176-177). Hvormed personens nye verdenssyn kan blive endnu mere indsnævret, som følge af mangel på kontakt til ”verden udenfor
gruppen”.
Vi har at gøre med en gruppe, som igennem deres radikale perspektiv lever i en ”os og dem”
verden og hvor nogle mere eller mindre frivilligt melder sig delvist ud af samfundet. De oplevede nederlag og den manglende anerkendelse, har muligvis skabt en vrede og opposition
mod samfundet. Denne polarisering til samfundet, kan ud fra et samfundsmæssigt perspektiv
ses som problematisk for individet, da de vil få sværere ved at indgå socialt i samfundsstrukturen og begå sig i sociale og faglige fællesskaber. De kan desuden blive marginaliserede på
enkelte eller flere vigtige områder i samfundet som fx arbejdsmarkedet og uddannelse. Marginaliseringen og eksklusionen fra samfundet, kan både ses som en konsekvens af den radikaliseredes aktive valg, om ikke at deltage i samfundets ”normale” fællesskaber, men også som
en konsekvens af, at denne afvigelse fra ”normen” ikke bliver accepteret i samfundet.
Denne eksklusion fra samfundet og søgen ind i en subkultur, ser vi bl.a. også hos mange andre
grupper såsom kriminelle bander, rocker grupper, datidens hippier og religiøse sekter. Fælles
for de unge, der søger ind i en radikal gruppering og unge der tilslutter sig fx kriminelle bander eller rockergrupper kan være, at de ofte har søgt efter en anerkendelse, solidaritet og en
gruppeidentitet, samt følt sig utilfredse med konstruktionen af det herskende samfund og dets
normer. Derudover kan de ofte stå med nogle personlige problemer som gør, at de søger tryghed og tilhørsforhold (Jacobsen, 2012, s. 188, 189). Det er altså ikke et nyt fænomen, at unge
søger ind i en subkultur og man kan derfor betragte islamistiske radikale grupper som en ny
form for subkultur, hvor motivationen og baggrunden for tilslutningen er fælles for mange
andre subkulturer. Derudover kan de radikaliserede gruppers modkultur til samfundet perspektiveres til bl.a. hippierne i 60érne og Rothe Armee fraktion i Vesttyskland i 70érne. Her
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
gjorde man et oprør mod politikken og det etablerede samfund, hvilket er det vi i dag ser med
islamisterne, hvor de dog til tider tager stærkere værktøj i brug til at vise deres synspunkt (Pedersen, 2015).
Man kan diskutere om vi ikke alle, på en eller anden måde, afviger fra majoriteten i samfundet og om, hvorfor der skal sættes indsatser ind, overfor de såkaldte radikaliserede muslimer
og fremstille dem som et stort socialt problem som skal kontrolleres. Forskellen er måske, at
de allerede inden radikaliseringen er blevet anskuet som afvigere i samfundet i form af de
diskurser, som politikkere og medier har brugt de senere år. De er måske allerede inden radikaliseringen blevet italesat, som et problem pga. deres religion, hudfarve eller det boligområde de lever i, hvilket vi tidligere har set på. Nu vælger de at tage et aktivt valg, der afviger
endnu mere fra majoriteten ved fx, at deltage i konflikten i Syrien og Irak og gå fuldt ind i de
radikale miljøer, der står i opposition til samfundet. Men der kan stilles spørgsmål til, om det
kun skal ses som et problem, eller måske også kan ses som et tegn på, at den unge aktivt vælger at tage kontrol over situationen, som man står i. Da problemet for individet også ligger i,
at man længe ikke har følt sig til rette i det samfund man lever i og derfor får en trang til, at
være med til at skabe et nyt.
7.2 Sociale problemer for hjemvendte ”Syrienskrigere”
Vi vil nu komme ind på nogle af de problematikker og sociale problemer, der muligvis kan
ses hos nogle af de unge, som har deltaget i konflikten i Syrien og Irak og som er vendt tilbage til Danmark.
De unge der vælger at tage af sted for at deltage i konflikten og evt. ender i kamp for Islamisk
Stat, løber først og fremmest en stor risiko i og med, at de sætter deres liv i stor fare, ved at
deltage i konflikten og det er heller ikke alle, som er sluppet ud af det i live. Derudover efterlader de familien herhjemme, som oftest er dybt bekymrede og i sorg over, at deres pårørende
er rejst. Men det er også interessant at undersøge, om der skabes yderligere problematikker,
når de unge kommer hjem til Danmark.
Det er vanskeligt at komme med klare oplysninger på, hvilke konsekvenser, der har været for
de unge som er rejst til konflikten og hvilke problemer de er stødt på, når de er vendt hjem til
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
Danmark, da gruppen er forholdsvis lille. Eksempelvis har de i Aarhus kommune kun observeret 16 hjemvendte (Interview med Allan Aarslev). Dog har vores interviewede fageksperter
kommet med bud på, hvilke problematikker de unge kan stå med, efter at have deltaget i konflikten.
Muhammad Hee forklarede, at det var et fåtal, der søgte hjælp når de var hjemvendt og at de i
VINK har stor opmærksomhed på, om der opstår krigstraumer og PTSD ved de unge. Det kan
dog være vanskeligt at finde ud af, om de unge har været en del af voldsomme kampe og selv
deltaget aktivt i ubehagelige situationer, da de unge som søger hjælp hos VINK ofte insisterer
på, at kalde sig nødhjælpsarbejdere pga., at hvis de indrømmer, at de har arbejdet under en
terrororganisation og aktivt har deltaget i kampene, kan retsforfølges. Dette kan medføre, at
de unge måske vil holde sig tilbage, i forhold til at få bearbejdet nogle af de ting, som de har
oplevet under deres ophold og i stedet går rundt med det selv. Muhammad Hee mener, at dette
kan gøre at de unge muligvis residerer og bliver yderligere radikaliserede, fordi de ikke har
andre muligheder og ikke kan få bearbejdet det, de har været igennem (Interview med Muhammad Hee).
Allan Aarslev fortæller ligeledes: ”Det er noget skidt hvis vi som i andre sammenhænge, bare
lader dem sejle i deres egen sø når de kommer hjem, så får vi et problem fordi de kommer
hjem med nogle udfordringer.” I Aarhus har de mødt mange forskelligartede problematikker
hos de hjemvendte, fordi personerne også er meget forskellige. Nogle vil gerne klare sig selv
og ønsker ingen hjælp, men langt de fleste har behov for at blive set og hjulpet tilbage til samfundet i form af uddannelse og job. Derudover oplever de, at nogle unge har psykiske udfordringer (Interview med Allan Aarslev).
Preben Bertelsen forklarede, at nogle unge kom hjem yderligere radikaliserede, fordi de var
blevet bekræftet i deres fundamentalistiske drømme, mens andre har haft oplevelser, der var
modstridende med det verdensbillede, som de havde inden de tog hjemmefra og derfor er blevet afradikaliserede. Nogle har oplevet at se mennesker gøre ting mod andre, som man ikke
troede mennesker var i stand til at gøre, eller også er de selv blevet tvunget til at gøre ting, de
ikke havde lyst til. Denne involvering i voldsomme krigshandlinger og terror mod andre, kan
medvirke til, at de unge får ar på sjælen og psykiske problemer, fordi de senere kan reagere på
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
de skader, som de har været med til at forvolde andre mennesker eller har været vidne til, at
”ens egne” har forvoldt (Interview med Preben Bertelsen), (Jørgensen, 2008, s. 212). Disse
oplevelser kan også fremkalde, at man har lidt en moralsk overlast og at man ikke længere,
tror på det gode i mennesket og i samfundet. Preben Bertelsen vurderer, at det særligt er dem,
vi i samfundet skal være opmærksomme på, både af medmenneskelige grunde, men også af
sikkerhedsmæssige grunde, da de kan være ”tikkende bomber” (Interview med Preben Bertelsen).
Vi har før beskrevet eksklusion som en væsentlig faktor til radikalisering og Preben Bertelsen
peger på, at denne eksklusion også kan ramme, når man er vendt hjem fra konflikten. Der kan
ske en eksklusion fra ens eget netværk som fx ens tidligere vennekreds eller familie, da de kan
være bange for, at blive identificerede med den Syriens rejsende og blive mistænkt for at være
terrorister (Interview med Preben Bertelsen). Eksklusionen kan også ske, fordi man er nødsaget til at gå under jorden, da man er i konstant frygt for at blive retsforfulgt (Jørgensen, 2008,
s. 212).
Det er meget individuelt, hvad den unge har oplevet og hvor aktivt de har deltaget i konflikten, under deres ophold i Syrien eller Irak og der kan derfor ikke siges noget helt generelt om,
hvilke psykiske problematikker, der opstår hos de hjemvendte. Der er dog visse tegn på, at de
unge som har set og udført voldsomme krigshandlinger, kan udvikle psykiske forstyrrelser
(Jørgensen, 2008, s. 212). Disse psykologiske problematikker i forbindelse med krigshandlinger, kender man også til hos bl.a. soldater, der vender hjem fra krig. Soldater får derfor meget
psykologisk rådgivning både inden, under og efter deres deltagelse i konflikter. Denne rådgivning forekommer slet ikke, eller i mindre grad i forbindelse med dem, der vælger at deltage i konflikten og kæmper for Islamisk Stat. Det kan altså vurderes, at de er i en særlig risiko
for at udvikle diagnoser såsom PTSD, hvilket er et syndrom som kan have mange konsekvenser og i høj grad nedsætte livskvaliteten for individet (Jørgensen, 2008, s. 193).
Det tyder altså på, at nogle hjemvendte unge har brug for særlig hjælp til at komme på fode i
samfundet igen, efter deres ophold og deltagelse i konflikten. Som nævnt i analyse del 1, har
nogle måske ikke været inde på arbejdsmarkedet tidligere og ikke gennemført deres uddannelser. Dette kan kun blive sværere at muliggøre, hvis de har fået psykiske eftervirkninger og
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
ikke kan bearbejde deres oplevelser. Derudover virker det til, at frygten for en evt. retsforfølgelse besværliggør, at de unge kan tale ud om deres oplevelser i konflikten og dermed få den
rette hjælp til at bearbejde evt. krigstraumer. Disse faktorer gør, at der kan være en risiko for,
at de unge bliver yderligere ekskluderede og marginaliserede, end det de måske var inden de
deltog i konflikten i Syrien eller Irak.
7.3 Sociale problemer ved radikalisering på samfundsniveau
Som før beskrevet kan sociale problemer betegnes som værende, når nogle afviger fra normaltilstanden og skaber uorden i samfundet (s. 38). Islamisk radikalisering kan ud fra den
betegnelse betragtes som et socialt problem, da man i samfundet ser dette som en afvigelse fra
normaliteten og fordi man igennem de mange politiske debatter og mediernes søgelys, har
italesat islamisk radikalisering, som en trussel mod vores samfund. Vi vil i denne del af analysen ikke gå nærmere ind og undersøge dybdegående om, hvorvidt de unge, som betegnes som
radikaliserede og som er hjemvendte fra Syrien eller Irak, er en sikkerhedstrussel for det danske samfund, men vi finder det relevant at se på, hvordan vi som samfund opfatter islamistisk
radikalisering, som et problem for samfundet. Derudover finder vi det relevant at se på, hvorvidt samfundet og de unge selv, ser sig som aktive medborgere.
7.4 Radikalisering betragtet som en samfundstrussel
PET vurderer i sin nyeste rapport, at der er en væsentlig terrortrussel og dermed en trussel
mod sikkerheden i Danmark, fra personer og grupper som er militante islamister. Samtidigt
vurderes det, at radikaliserede personer med forbindelse til kriminelle miljøer og med en grad
af voldsparathed, er en stigende trussel. Når det drejer sig om hjemvendte, som har kæmpet
for Islamisk Stat, menes disse at udgøre en særlig trussel mod Danmark pga. de færdigheder,
som de kan have opnået igennem deres deltagelse i konflikten og at de kan være blevet yderligere radikaliserede og voldsparate (PET, 2015, s. 1). PET betragter altså vores målgruppe,
som en sikkerhedstrussel mod Danmark.
Igennem vores ekspertinterviews, har vi fået udtalelser fra vores eksperter, som mener at det
langt fra er alle ”Syrienskrigere”, som bør betragtes som en sikkerhedstrussel for samfundet,
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
men som psykolog Preben Bertelsen udtaler ”Vi skal selvfølgelig hele tiden være sikre på,
hvad det er, vi har med at gøre og det er principperne i det. Når det er sagt, så er det altså
ikke ret mange af dem som kommer hjem, der er farlige. Der skal selvfølgelig kun én farlig til
– men hvis vi kan reducere det fra 10 farlige til én farlig, så har vi da i det mindste gjort noget, men vi kan aldrig være sikre på, at der ikke er en, som smutter igennem” (Interview med
Preben Bertelsen). Allan Aarslev udtaler desuden, at det især kan være, når der ikke bliver
grebet ind overfor de unge, at de kan blive et problem for samfundet (Interview med Allan
Aarslev).
Ifølge undersøgelsen fra Aarhus blandt radikale muslimer, blev der konkluderet, at ingen af
interviewpersonerne ønskede at bekæmpe demokratiet eller ville have en islamisk stat i Danmark (Jensen, 2011, s. 50). Man kan altså vurdere, at man ikke nødvendigvis er en sikkerhedstrussel for Danmark, selvom man støtter oprettelsen af en islamisk stat. Der var desuden
en generel holdning til, at vold mod civile var uacceptabelt og kun accepteret i en krigshandling (Jensen, 2011, s. 47). Det skal bemærkes, at der kan være en holdningsændring mellem
unge som ”kun” støtter en islamisk stat og dem der rent faktisk vælger, at tage springet til at
rejse til konflikten og kæmpe for Islamisk Stat i Syrien og Irak.
Når vi anvender begrebet radikalisering, er det i forhold til de sikkerhedsmæssige vurderinger
ligeledes vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem tanke og handling. I vores definition af radikalisering, har vi givet udtryk for, at man som radikaliseret accepterer vold og trusler som et middel, til at opnå deres mål, men samtidig må man være klar over, at der hos individet kan være langt fra denne holdning, til rent faktisk at begå en voldelig handling. Det må
derfor siges, at man på den ene side er nødt til at tage PET’s risikovurdering alvorlig, da der
kan være en vis risiko for, at en voldelig radikaliseret person begår endnu et terrorangreb, men
at man samtidig skal have i mente, at det langt fra er alle muslimer med radikale holdninger,
som udgør en sikkerhedstrussel for vores samfund. Vi har dog i de seneste år set en tendens
til, at der igennem medierne og politikerne, er blevet argumenteret for, at de der vælger at
rejse til Syrien eller Irak og deltager i konflikten, ikke er berettiget til at komme hjem igen, da
de er en trussel mod Danmark og er landsforrædere, da de måske har været i kamp mod danske soldater (Sørensen, 2015). Dette kan være en uberettiget antagelse, da der kan være stor
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
forskel på, om en person ønsker at kæmpe for Islamisk Stat, eller om en person vælger at begå
en terrorhandling i et vestligt samfund.
7.5 Demokrati og medborgerskab
Ud fra et samfundsperspektiv finder vi det relevant at se på, hvorvidt det er problematisk, hvis
man som ung ”melder sig ud” af demokratiet og samfundsstrukturen og dermed ikke er en
aktiv medborger inden for disse rammer.
Ifølge den Århusianske undersøgelse havde flere af de såkaldt radikaliserede muslimer udemokratiske holdninger og de deltog ikke i demokratiske handlinger som fx folketingsvalg. De
støttede desuden ikke, at man skulle betale skat, når staten ikke var islamisk (Jensen, 2011, s.
49). Disse udtryk kan tolkes som, at de radikaliserede muslimer ikke er aktive medborgere i
samfundet. Demokratier er afhængige af, at deres borgere deltager i valghandlinger, så når
enkelte individer afstår fra at deltage i disse, af enten ideologiske eller religiøse årsager, betegnes det som udemokratisk (Jensen, 2011, s. 48). Det virker generelt til, at islamistisk radikaliserede kan have svært ved, at skulle forene deres ideologi med demokratiet, fordi man
inden for islamisme ikke kan adskille politik og religion (Jensen, 2011, s. 58). Fra et samfundsperspektiv kan denne form for udemokratiske værdier, opfattes som problematisk.
Når mennesker samles og tiltrækkes omkring en radikal udlægning af en religion, hvor de
bliver tilbudt faste, stabile og entydige værdier og retningslinjer, er dette et klart alternativ til
vores moderne samfund, hvor der i dag er en mere fri tankegang og fravær af klare retningslinjer (Jørgensen, 2008, s. 203). Dette opgør og afvigelse fra samfundets, kan betragtes som et
socialt problem, fordi at det går imod samfundets struktur, demokrati og værdier.
Som en aktiv samfundsmedborger ligger der ligeledes en forventning om, at man har pligt til
at indgå på arbejdsmarkedet. Derfor kan det ses som problematisk, at unge som deltager eller
har deltaget i konflikten i Syrien og Irak, kan få sværere ved at gennemføre deres uddannelse
og komme ind på arbejdsmarkedet, i og med at de i en periode bliver fuldstændig afkoblet fra
dette og kan have svært ved at vende tilbage, fx pga. psykiske mén.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
7.6 Delkonklusion
Vi har nu set nærmere på nogle af de sociale problemer, der kan være i forhold til radikalisering på individ- og samfundsniveau. Ud fra vores forståelse af sociale problemer, som noget
der bliver skabt gennem sociale konstruktioner og værdikonflikter, kan man konkludere, at
radikalisering er blevet italesat som et stort socialt problem, igennem medierne og politikerne,
da de har lagt stort fokus på det. Deres italesættelse af radikalisering går i høj grad ud på, at
det er et problem som skal bekæmpes, da det bliver set som en trussel mod vores demokratiske samfund. Dette syn på radikalisering fokuserer på, at de unge kan være voldelige og at de
får kamptræning under deres ophold i Syrien eller Irak og de unge bliver derfor betragtet som
en terrortrussel. Ud fra dette perspektiv er det samfundet, der skal beskyttes fra de radikaliserede unge muslimer og de bliver betragtet som et socialt problem.
Hvis man i stedet ser på radikalisering som et socialt problem på individniveau og fra et
medmenneskeligt perspektiv, kan man konkludere, at det er problematisk, at de unge søger
ind i subkulturer og grupperinger, for at opnå en længe søgt anerkendelse og dermed samtidigt
afskærer sig endnu mere fra samfundet. Selvom de unge sandsynligvis ikke ser radikalisering
som et socialt problem i sig selv, kan de ofte have haft en svær tilværelse, både før og efter de
søgte ind i de radikale miljøer og efter at de har deltaget i konflikten i Syrien eller Irak.
Det kan ses som et socialt problem både på individ- og samfundsniveau, at de unge er marginaliserede fra samfundet og ikke er aktive medborgere. Det problematiske ved at fokusere på
de unge som potentielle terrorister, er at det skaber endnu mere afstand og eksklusion og at
dette kan medvirke til en vedvarende stigmatisering som herigennem giver anledning til, at de
unge bliver yderligere isoleret. Problemet omkring radikalisering vil i forbindelse med dette
blive forstærket og vil formindske de unges muligheder for en fremtid med inklusion. For at
hjælpe de unge tilbage til samfundet, hvor de opfatter sig selv som vigtige medspillere, er vi
nødt til at betragte radikalisering som et socialt problem og ikke bare et fænomen som skal
bekæmpes. Vi skal derfor ikke blot se radikalisering som et socialt problem for samfundet,
men også se på de sociale problemer, der forekommer for individet i forbindelse med radikalisering, for at kunne afhjælpe de problematikker det medfører.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
8. Analyse del 3
Hvilke formål har indsatserne vedrørende radikalisering?
Vi vil i denne del af analysen komme nærmere ind på, hvad formålene med afradikaliseringsindsatserne i København- og Aarhus Kommune er. Vi vil desuden se på, hvordan diskurserne
i medierne og politikkernes retorik påvirker de udmøntede handlingsplaner og indsatser, som
bliver sat ind overfor radikalisering. Der er blevet fremført flere forskellige former for tiltag i
forhold til radikalisering; nogle har til formål at forebygge radikalisering, ved at imødegå diskriminering og eksklusion, andre har til formål at hjælpe dem i arbejde eller uddannelse. Derudover er der tiltag, som har til formål at forsøge at forhindre de unge i at rejse til konflikten i
Syrien og Irak, ved at overvåge de unge og gøre det muligt for andre at rapportere til myndigheder, hvis de har mistanke om, at en ung er på vej i den retning. Vi vil se nærmere på disse
tiltag og se på, hvordan de påvirker de unge, som tiltagene er møntet på.
I 2009 kom regeringen med handleplanen; En fælles og tryg fremtid, som havde til formål at
forbygge ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge. Handleplanen indeholdte
22 initiativer, der skulle imødegå radikalisering, ikke kun blandt unge muslimer, men også
blandt unge fra den politiske højre- og venstrefløj. Der er dog ingen tvivl om, at unge muslimer har været den hovedsagelige målgruppe for initiativerne, hvilket også kan ses ud fra,
hvilke årsager der fik handleplanen iværksat. Årsagen til handleplanen var nemlig, at der havde været flere danske statsborgere, involveret i terrorsager i Danmark og at der generelt i Europa var et fokus på ”home grown” terrorisme efter terrorangrebene i Madrid og London
(Knudsen, Pedersen & Sørensen, 2009, s. 122). Det var altså her, at radikalisering for alvor
blev italesat, som en problemstilling som man ønskede at ændre.
8.1 Aarhus-modellen & VINK
Allerede i 2006 begyndte Aarhus Kommune, at have et fokus på radikalisering og ekstremisme, hvor et samarbejde begyndte mellem Østjyllands Politi og Socialforvaltningen (Knudsen
et al, 2009, s. 122). Aarhus Kommune har bl.a. huset den højreekstremistiske gruppe ”White
Pride”, men i de senere år, er det radikalisering blandt unge muslimer, som har fyldt mest (Interview med Preben Bertelsen). I 2008 blev Infohuset iværksat, hvor offentlige ansatte og
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
borgere kan videregive deres bekymringer om specifikke unge. Infohuset skal afklare om der
er tale om et ”uskyldigt ungdomsoprør” eller om der skal iværksættes en undersøgelse af den
unges netværk og adfærd (interview med Allan Aarslev).
VINK er Københavns Kommunes indsats overfor forebyggelse af radikalisering og deres indsatser er meget lig med Aarhus-modellen.
Fælles for begge indsatser er, at de bl.a. har en mentorordning til den enkelte unge. Mentorordningen er en metode, som skal forsøge at minimere radikalisering. Aarhus-modellen og
VINK arbejder ud fra, at det er vigtigt, at mentor og mentee er et godt match, da dialogen ellers ikke kan påvirke den unge i en retning, som fører ud af radikaliseringen. Mentoren skal
hjælpe den unge i arbejde, praktik eller uddannelse, da indsatserne arbejder ud fra, at det er en
vigtig beskyttelsesfaktor, at være inkluderet i samfundet og institutionaliserede fælleskaber,
for at komme ud af radikaliseringen. Desuden mener de, at dette også kan hjælpe den unge til
at skabe sig en ny identitet uden for de radikale miljøer. I interviewet med Muhammad Hee
uddyber han at; ”…det er utrolig vigtigt, at disse foranstaltninger sker hurtigt og at forældrene bliver involveret tidligt, da det er en væsentlig faktor for at få kabalen til at gå op” (Interview med Muhammad Hee).
Inddragelse af forældrene ses som et vigtigt element i både VINK og Aarhus-modellen. Som
før beskrevet, kan forældre og pårørende nogle gange tage afstand til den unge, når personen
bliver meget radikal i sine holdninger (s. 40). Dette er særligt vigtigt at afværge, for at den
unge altid har noget, at falde tilbage på. Derudover tilbydes der forældrecoaching og psykolog
til forældre, hvis deres barn er rejst til Syrien eller Irak. Dette gøres for at afhjælpe frygten og
angsten, som forældrene kan sidde inde med, mens deres barn er afsted (Interview med Muhammad Hee). Aarhus-modellen samler desuden forældrene i et netværk, hvor de har mulighed for at tale sammen og støtte hinanden. Det skal være med til, at forældrene blive ressourcepersoner, som den unge kan finde støtte i, når personen kommer hjem (Interview med Preben Bertelsen).
VINK har bl.a. også stort fokus på vidensopbygning, kapacitetsopbygning og rådgivning til
frontpersonale som f.eks. lærere eller socialrådgivere, dette spor har til hensigt at opkvalificere de professionelle, som er i kontakt med de unge, så de har den nyeste og bedste viden in-
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
denfor radikaliseringsområdet. Muhammad Hee beskriver vigtigheden i, at frontpersonalet er
klædt ordentligt på til kontakten med en ung med radikal tankegang; ”Vi vil gerne have, at
når en ung interesserer sig for voldelige ekstremistiske narrative fortællinger om, hvordan
samfundet skal indrettes, at frontpersonalet håndterer det så fornuftigt som muligt. Fordi man
enten kan skubbe den unge længere væk fra samfundet eller i dialog med samfundet… det har
noget at gøre med adfærd, du kan tricke en adfærd ved at reagere negativt” (Interview med
Muhammad Hee).
Formålene med VINK og Aarhus-modellen har flere dimensioner, men er overordnet set at få
de unge ud af de radikale miljøer og forbygge, at der opstår en yderligere radikaliseringsproces. Metoden der bliver taget i brug er alt afhængig af problemstillingens karakter, situation
og den unges identitet og verdensbillede. VINK og Aarhus-modellen er blevet skabt efter, det
store fokus på radikalisering som et socialt problem, hvor den tilgang, som de anvender, har
til formål at hjælpe den unge med at rekonstruere sine problemer (Meeuwisse & Swärd, 2014,
s. 146).
Når de unge søger hjælp og der ikke er beviser for, at de har deltaget i terrorhandlinger, er der
mulighed for at hjælpe dem med en samlet pakke som består af en lang række beskyttelsesfaktorer, som fx. at komme tilbage i arbejde eller uddannelse og få en bolig eller etablering af
nyt netværk. Formålet er at få de unge ”på rette spor” i forhold til tankegang og mentalitet
såvel som fritidsinteresser og uddannelse. De arbejder for, at de unge kommer nærmere en
inklusion i samfundet og bliver aktive medborgere, så de ikke træder længere ind i radikaliseringsprocessen og rejser til konflikten eller måske bliver en reel trussel for samfundets sikkerhed. Denne form for indsats indeholder mange af de samme elementer, som er målrettet til
andre subkulturer, fx i de kriminelle miljøer. I indsatserne til at få unge ud af et kriminelt bandemiljø, er der ”bande exit”, der har samme formål som til de unge radikaliserede (Pedersen,
2014). Det giver mening at indsatserne har mange fælles elementer, da målgruppen på mange
områder minder om hinanden, hvilket vi også er kommet ind på i analyse del 2 (s. 41).
Både Aarhus-modellen og VINK er indsatser, som er frivillige for den enkelte unge og de
bygger på en høj grad af anerkendelse overfor den unge og forståelse for den situation de er
havnet i. ”Vi hjælper dem, når de siger at de virkelig vil det her, så gør vi til gengæld alt for
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
at det skal lykkes for dem. Fordi at alternativet det er, at de eksploderer mellem hænderne på
os, sådan som det er sket i Paris og i København, fordi de bliver ladt i stikken” (Interview
med Preben Bertelsen).
Aarhus-modellen og VINK mener selv, at de har haft gode resultater med deres indsatser, det
er dog svært at vurdere resultaterne, da målgruppen er lille og mange af de unge ikke har udtalt sig omkring deres forløb. Dog er der i en artikel fra Berlingske, en ung som er blevet interviewet omkring sit forløb med en mentor under Aarhus-modellen. Han udtalte følgende; ”I
begyndelsen kaldte jeg ham en forræder. Men han udfordrede mig på mit fundament. Mentoren sagde, at man sagtens kan være en god muslim her i Danmark. … langsomt faldt mine
parader … Jeg håber virkelig, at andre radikaliserede unge kan blive inspireret af min historie. Det utrolige er, at jeg ikke bad om den håndsrækning.” (Nissen & Dahlgaard, 2015a)
8.2 Diskursernes påvirkning på tiltag overfor radikalisering
Som tidligere nævnt kan diskursen i samfundet og den måde man har italesat og konstrueret
radikalisering som et problem, være med til at skabe den frygt for terror, som har været stigende siden 2001. Terrortruslen og angsten for denne ligger i dag i manges bevidsthed og er
en medvirkende årsag til, at retsstaten langsomt bliver til en sikkerhedsstat (Jørgensen, 2008,
s. 107).
Denne mulige angst er også blevet meget tydelig i forbindelse med terrorangrebet i Paris og
København. Bl.a. har socialrådgivere, som er ansat i fængsler og kommuner, haft et stort fokus på radikalisering og oplevet en markant stigning af indberetninger bl.a. til infohuset i
Aarhus Kommune (Paulsen & Jensen, 2015, s. 20-21). I VINK har de ligeledes oplevet en
markant stigning af indberetninger, fra bekymrede borgere efter terrorangrebet i København
(Nissen, 2015).
Diskurserne i samfundet har haft indflydelse på, hvilke indsatser og metoder man mener, der
skal tages i brug overfor radikalisering. Som vi var inde på tidligere i analysen (s. 28), er der
igennem årene sket en øget politisering og mediedebat af flygtninge- og indvandreområdet.
Det samme ses i forhold til debatten omkring radikalisering og det at unge er taget til Syrien
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
eller Irak. Partierne kan gå efter flest stemmet til valget, hvilket kan medvirke til, at de følger
den diskurs der er i samfundet i øjeblikket og derfor kommer med forslag om ”hårde” tiltag,
der skal stoppe radikalisering. Ligeledes har der være et meget stort fokus på de unge, som er
rejst til konflikten. Mange af partierne har derfor valgt at tage dette emne op og Regeringen
har udtalt, at man ikke vil acceptere de unges deltagelse i konflikten (RITZAU, 2015b).
Der har desuden været et stort fokus på Aarhus-modellen blandt politikere og medier. Der har
været meget kritik overfor lige netop denne model, hvilket kan virke besynderligt, når indsatserne i VINK er meget sammenlignelige. Som Allan Aarslev udtalte; ”Der er rigtig mange
der tror, at vi har en rigtig alvorlig situation her i Aarhus, fordi det har fyldt så meget i medierne og det skal jeg være den første til at beklage … men en af grundene er, at vi har en forbyggende indsats som vi har været åbne omkring og det har haft den negative bivirkning at
mange tror, at der er store ekstremistiske miljøer her i Aarhus. At man så i begrænset omfang
ikke siger så meget andre steder i Danmark, må de jo tage op som en udfordring, men vores
vurdering er at selvom vi har radikale miljøer i Aarhus er problemet ikke større end at det
passer til Aarhus.” (Interview med Allan Aarslev).
Ud fra dette, kan vi bl.a. se, hvordan opfattelsen af radikalisering, kan være blevet påvirket til
at være et mere omfattende problem, end det måske reelt set er. Samtidig kan italesættelsen af
unge, der er i et radikalt miljø, som værende farlige og potentielle terrorister, være med til at
give opbakning til tiltag, som er ”hårde” og har til formål at beskytte samfundet fra de unge.
Aarhus-modellens tilgang er bl.a. blevet kritiseret, fordi nogle mener, at de har en for ”blød”
tilgang til de unge og at man i stedet for, at tilbyde unge som har været i Syrien eller Irak en
vej tilbage til samfundet, burde straffe dem, bl.a. har Dansk Folkepartis udlændingeordfører,
Martin Henriksen udtalt følgende om Aarhus-modellen; ”Der er for meget samarbejde med
de religiøse miljøer til, at det kan lykkes, og så sender det et signal om svaghed, at man I stedet for at straffe de såkaldte hellige krigere, pakker dem ind i velfærdsstatens mange tilbud”
(RITZAU, 2015c).
Denne italesættelse af, at radikalisering er noget, der skal håndteres med hård hånd, i stedet
for at give de unge mulighed for at blive en del af samfundet igen, kan muligvis have en indflydelse på, hvilke indsatser der bliver prioriteret. Dog skal det siges, at der stadig bliver givet
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
mange midler til at forebygge. Men den øgede fokus på området som noget der skal ”bekæmpes” og noget som vi skal beskytte samfundet imod, kan gøre at der bliver givet mange flere
midler til disse former for tiltag og fokuseres mindre på, hvordan vi kan forebygge, at fænomenet opstår i det hele taget.
Vi vil i de følgende afsnit, komme nærmere ind på, nogle af de handleplaner, som er blevet
indført i år 2015. Vi vil se på, hvorfor og med hvilke midler de er blevet udarbejdet og retfærdiggjort i forhold til samfundet.
8.3 Satspulje til bekæmpelse af radikalisering og ekstremisme
Der blev d. 27. januar 2015 vedtaget en handlingsplan om bekæmpelse af radikalisering og
ekstremisme, som fik tildelt 60,9 mio. kr. i satspuljemidler. Handlingsplanen har til formål at
opkvalificere på forskellige områder indenfor forebyggelse af radikalisering og ekstremisme
over de næste fire år. Denne plan er kun af forbyggende karakter og indeholder tre indsatsområder:
1. Styrket kommunal indsats og opkvalificering af fagfolk
2. Nye værktøjer til forebyggelse af radikalisering
3. Mobilisering af civilsamfund og lokalmiljø
De tre indsatsområder bliver udspecificerede i handleplanen igennem initiativer og delinitiativer som fx et undervisningsmodul på professionshøjskoler, øget forskningsindsats, etablering
og uddannelse af landsdækkende specialiserede mentorkorps, gruppebaserede ung-til-ungdialog om ekstremisme, styrket monitorering af ekstremisters færden og propaganda på nettet,
exit-center, familieorienteret forældrecoaching og pårørendenetværk er nogle af delinitiativerne i handleplanen (Fakta om udmøntning af satspuljeaftale d. 27. januar 2015).
Fælles for de forbyggende indsatser og initiativer er, at de har til hensigt at give de unge et
alternativ til den tankegang og virkelighed, der opstår hos dem i forbindelse med radikalisering. Nogle af initiativerne er meget tidlige indsatser som fx oplysning i folkeskolen, hvor der
sandsynligvis ikke er nogle af eleverne, der har en radikal tankegang, hvor andre indsatser er
placeret, når de unge er begyndt at få radikale holdninger og indsatserne stadig kan være af
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
forbyggende karakter. I og med at satspuljen udløber om fire år, kan det være interessant at
følge initiativerne og se om disse initiativer har mulighed for, at få flere penge når satspuljen
udløber.
Denne handlingsplan viser også med tydelighed, hvordan politikkerne bliver påvirket af omstændigheder i samfundet. Regeringen kom med handleplanen allerede i september 2014, men
den blev først vedtaget kort efter terrorangrebet i Paris i januar 2015. Efter terrorangrebet i
Paris kom der igen et stort fokus på radikalisering og nu kunne det ikke gå hurtigt nok med at
få vedtaget planen (Gjertsen & Kaae, 2015).
8.4 Et stærkt værn mod terror
Efter terrorangrebet i Paris og København udarbejdede Regeringen handleplanen; Et stærkt
værn mod terror, hvor budgettet er på 970 mio. kr. I denne handleplan er der fokus på sikkerhed.
I regeringens 12 nye tiltag imod terror lyder de to første sætninger således: ”Vi lever i en verden, hvor voldelige kræfter vil angribe vores demokrati og vores frihed. Det så vi ved terrorangrebet i Paris i januar 2015 og ved angrebet i København sidste weekend. Regeringen vil
til enhver tid forsvare Danmark og sikre borgernes tryghed. Vi vil beskytte vores samfund og
værdier. Derfor skal de myndigheder, som står vagt om vores sikkerhed, have de redskaber og
ressourcer, der er nødvendige.” (Et stærkt værn mod terror, 2015).
Med denne retorik retfærdiggør Regeringen, hvordan midlerne og budgettet for de nye tiltag
imod radikalisering og terror bliver formidlet. Man kan derfor gøre overvejelser omkring, om
Regeringen har konstrueret problematikken efter, hvilke behov og agenda de har og på den
måde få det til at passe ind i deres ønske om, hvordan politikken skal være på området og
hvad de mener kan sikre dem mest opbakning hos befolkningen (Meeuwisse & Svärd, 2014 s.
144).
Ud af de 970 mio. kr. der blev afsat til bekæmpelse af terror over de næste fire år, er 765 mio.
blevet afsat til sikkerhedsforanstaltninger som fx overvågning og indhentning af oplysninger
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
om terrortrusler fra udlandet. Der er ét enkelt af de 12 punkter, som omhandler forebyggelse i
fængslerne, men det er ikke angivet, hvor mange penge der er afsat til dette punkt (Et stærkt
værn mod terror, 2015).
Det er et holdningsspørgsmål, på politisk plan og for såvel også på individniveau, hvor man
mener, at pengene skal bruges og på hvilke områder.”Vi vil gerne diskutere terror, men hvad
er årsagerne til det? det vil vi ikke snakke om og hver gang der opstår noget nyt kommer der
en ny terrorpakke.” (Interview med Ahmad Halimah). Det kan være svært at måle konsekvenserne for de forskellige handleplaner og politiske diskurser på området. Man kan diskutere om de mange penge, som er udmøntet i begge handlingsplaner og især i Et stærkt værn
mod terror, ikke er et resultat af den megen omtale, som radikalisering og terrorisme har haft
de sidste mange år.
I vores interview med Preben Bertelsen forklarede han, at det selvfølgelig var nødvendigt med
sikkerhed, men at det var her man skred ind, når man havde givet op på de unge og det forbyggende arbejde ikke var tilstrækkeligt, eller ressourcerne ikke var til stede. ”Den første
milliard gik til overvågning, jeg håber at den næste milliard den går til forebyggelse” (Interview med Preben Bertelsen). Allan Aarslev bekræfter Preben Bertelsens holdning; ”Ja det er
jo lidt et politisk spørgsmål, når man kigger på København og det der er sket med Krudttønden, er der jo blevet sagt forebyggelse en hulens masse gange, men når der bliver sat penge
af, bliver de givet til nogle andre ting… til forebyggelse er der givet 45 millioner til kommunerne og PET har for første gang fået satspuljemidler og der er sat en milliard af til forskellige former for sikkerhed. På et tidspunkt er der nok nogle der opdager, at forebyggelsen ikke
er en særlig stor del af det her. Så hvis Krudttønden er spørgsmålet, forstår jeg ikke svaret”
(Interview med Allan Aarslev).
8.5 Samarbejde med moskéerne
I Regeringens handlingsplan om; Forebyggelse af Radikalisering og Ekstremisme (2015),
blev der ikke givet midler til, at myndigheder kunne have et samarbejde med de muslimske
miljøer. Dette finder vi interessant, da flere eksperter på området peger på dette samarbejde,
som værende en væsentlig faktor i forhold til at forebygge radikalisering.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
Angående kontakten mellem myndighederne og moskéerne udtalte Allan Aarslev og Preben
Bertelsen at; det er nøglen til at få indsatserne til at virke, da det uden dialog vil værre en meget vanskelig opgave. I forbindelse med Aarhus-modellens arbejde har de også haft en længerevarende dialog med den meget omtalte Grimhøjmoské, som de begge mener, har skabt gode
resultater (Interview med Allan Aarslev & Preben Bertelsen).
Under vores interview med Preben Berthelsen var et af vores spørgsmål; hvad han syntes om,
at der ikke er blevet givet midler til samarbejdet med moskeerne, hvortil han svarede; ”I kan
citere mig ordret for, at det er bindegalt ikke at gå ind i et samarbejde. Det er ekstremt nødvendigt simpelthen, at man går ind i samarbejdet… altså det er jo indbegrebet af demokrati…
vi har jo et multikulturelt problem, som kan udarte sig helt ud i det ekstreme og livsfarlige”.
Preben Bertelsen beskriver yderligere, at det er vigtigt at have et samarbejde fordi imamerne
kan forklare de unge, som er blevet påvirket af radikale holdninger, om islam og hvordan man
kan være en god praktiserende muslim i et vestligt samfund, hvilket myndighederne ikke
nødvendigvis er i stand til. Myndighederne har en anden ”ikke-religiøs” tilgang til dialogoen
med de unge og en ung muslim vil til enhver tid, have stor respekt for det som en imam fortæller om islam, uanset hvor langt inde i radikaliseringsprocessen personen befinder sig (Interview med Preben Bertelsen).
Ahmad Halimah fra Fredens moské bekræfter Preben Bertelsens holdning og mener også, at
moskéen har nogle andre kompetenceområder og kan møde de unge, både inden en evt. forvirring omkring deres identitet, som en form for forebyggelse, men også når de kommer i
tvivl om deres identitet og verdensbillede (Interview med Ahmad Halimah).
Allan Aarslev var mere påpasselig omkring kontakten med Grimhøjmoskéen pga. den negative omtale, der har været i medierne og han insisterede på, at de ikke havde et decideret samarbejde, men en dialog: ”Vi har ikke noget samarbejde med Grimhøjmoskéen, men en dialog!
Vi har været meget firkantede, når vi har skulle fortælle, hvordan det fungerer med Grimhøjmoskéen for vi har ikke noget samarbejde, det kunne godt ligne et samarbejde … vi står ved
det fordi vi syntes, at det er det rigtige at gøre, men der er nogle negative ting ved dels at
Grimhøjmoskéen er en hadegave for alle, som om det var den og alene den der var problemet,
men det mener vi ikke det er…” (interview med Allan Aarslev). Allan Aarslev er her inde på
den modvind Aarhus-modellen fik, da de var ude i medierne og rose Grimhøjmoskéens arbej-
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
de med de unge og havde været med til, at mindske de unges rejsen til Syrien eller Irak (Nissen & Dahlgaard, 2015b).
De unge muslimer har også selv givet udtryk for, at dialog mellem myndigheder og muslimske repræsentanter er et vigtigt led i kampen mod radikalisering. En af de unge, fra den Århusianske undersøgelse, giver udtryk for sin holdning ”Jeg tror, dialog er nødvendig, dialog
med alle. Men den måde hvorpå vi har dialogen i Danmark er forfærdelig... men hvis nogle af
disse dialogfora blev mere fokuserede, kunne de sikre den tillid, som er nødvendig for at kunne håndtere en krisesituation i fremtiden.” (Knudsen et al, 2009, s. 132).
Denne udtalelse støtter op om Preben Bertelsens og Allan Aarslevs synspunkter om vigtigheden af et samarbejde eller dialog med de muslimske samfund, hvor Preben Bertelsen udtaler:
”Hvis der er noget, der kendetegner et demokrati, så er det jo at modstridende interesser kan
samles omkring at prøve at finde en fælles tredje løsning, uden at man giver slip på egen interesse som sådan… Altså, det er jo indbegrebet af demokrati, og det burde også gælde i denne
sammenhæng.” Preben Bertelsen uddyber vigtigheden i dialogen, da det er med til at skabe
inklusion, når de parter, der er en del af en problemstilling også er med til at løse den, da det
skaber en form for ansvarsfælleskab at blive hørt og inddraget (Interview med Preben Bertelsen).
8.6 Opfattelser af afradikaliseringstiltag blandt unge muslimer i Aarhus
Det er interessant at se på, hvordan de førnævnte afradikaliseringstiltag, bliver modtaget af
unge muslimer. Dette vil vi undersøge, ved at inddrage interviewundersøgelsen fra Aarhus,
der tager afsæt i de unge muslimers holdninger til de indsatser som; En fælles og tryg fremtid,
indeholdte i 2009. Vi er opmærksomme på, at denne undersøgelse ikke er repræsentativ for
alle unge muslimer, men at den kan være med til at give et billede af nogle af de generelle
holdninger, der kan være i de muslimske kredse i Aarhus. Undersøgelsen er fra 2009 og resultatet endte op i tre generelle holdninger omkring afradikalisering, blandt de unge.
Den første generelle holdning var, at nogle udviste en ligegyldighed og manglende kendskab
til afradikaliseringstiltagene. De mente også at afradikaliseringstiltagene er irrelevante for
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
langt de fleste og det skaber irritation at blive konfronteret med dem; ”Hvad har det med mig
at gøre? Jeg er ligeglad med politik, jeg går op i min religion.” (Knudsen et al, 2009, s. 128).
En anden generel holdning blandt interviewpersonerne var, at tiltagene er positive men utilstrækkelige. De mente også, at debatten i medierne og den måde muslimerne bliver omtalt på,
som en trussel for samfundet, skaber manglende anerkendelse og respekt for muslimsk kultur
og at det er en af drivkræfterne til radikalisering. Overordnet set er holdningen generel positiv
for indsatsernes alsidige og balancerede natur, som har en god hensigt, men at de mener, at
det har en ringe effekt i forhold til de fundamentale problemer, som forårsager radikalisering.
Det bliver beskrevet som ”at kurere kræft med aspiriner” og det i stedet er fejlslagen integration der er roden til radikalisering (Knudsen et al, 2009, s. 133).
Den sidste holdning var, at de unge muslimer mente, at afradikaliseringstiltagene har negative
konsekvenser. De har en følelse af at blive generaliseret ind i et segment af samfundet, som
betragtes som problematisk og mistænkeligt. De mente at det skinner igennem i måden indsatserne til afradikalisering bliver brugt på og at det virker som om, at de er møntet på muslimer i al almindelighed. En af interviewpersonerne giver udtryk for, at når unge muslimer bliver konfronteret og omtalt som et problem og bliver mistænkeliggjort, gør det dem endnu
mere bevidste om deres muslimske identitet og det kan danne grobund for en negativ reaktion,
som kun skaber større afstand til samfundet og troen på at være en succes i majoritetsbefolkningen (Knudsen et al, 2009, s. 134-137).
Denne opfattelse af afradikaliseringstiltagene som stigmatiserende og diskriminerende skaber
irritation, indignation samt frustration og den skarpeste kritik blev rettet imod det forslag, der
var i 2009, om at gøre radikalisering til et ”bekymringsbarometer”, da de mente at den kunne
være med til at skabe islamofobi i befolkningen. Det blev udtrykt således; ”Hvis man bliver
bedt om at se efter spøgelser, så vil man helt sikkert også begynde at se dem, eller man vil i
det mindste se noget der er mærkeligt - det er lidt STASI-agtigt, hvor alle bliver bedt om at
overvåge de fremmede”. De mente ydermere, at det i værste tilfælde kan være med til at forstærke de radikale muslimers diskurs om, at muslimerne i Danmark bliver bevidst undertrykt
af majoritetsbefolkningen og for såvel også på politisk plan (Knudsen et al, 2009, s. 134-137).
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
Ud fra de unges udtalelser om, hvordan det kan påvirke negativt at blive opfattet som mistænkelig og som potentiel terrorist, kan det ses som problematisk, at en del af afradikaliseringstiltagene formår at gøre netop dette, her kan bl.a. peges på Infohuset i Aarhus, hvor bekymrede
professionelle og borgere kan ringe ind og angive én person, som kan have radikale holdninger. Vi kan ligeledes se, ud fra udtalelserne fra de unge, at det er særdeles vigtigt, at man er
opmærksom på, hvordan disse tiltag kan give bagslag og have negative effekter, hvis de ikke
udføres og italesættes på en måde, som formår at inkludere de unge. 8.7 Delkonklusion
Vi har nu set nærmere på nogle af tiltagene, som skal modvirke radikalisering i Aarhus og
København, samt de nye handleplaner, som er blevet sat i værk i år. Vi kan konkludere, at
formålet med tiltagene afhænger af, hvilket perspektiv man har på radikalisering - om det er
ud fra et forebyggende- eller et sikkerhedsperspektiv. Indsatser såsom VINK og Aarhusmodellen arbejder ud fra forskellige metoder, som både bliver brugt præventivt, men også når
der opstår en radikaliseringsproces, hvor hensigten er at tilbyde alternativer og muligheder for
at kunne blive inkluderet i samfundet og blive en aktiv medborger.
Hvorimod indsatserne i; Et stærkt værn mod terror, har til formål at ”forsvare Danmark og
sikre borgernes tryghed og beskytte vores samfund og værdier” imod ”voldelige kræfter”. Et
formål der næsten lyder som om, at vi er i krig mod ”de radikaliserede”. Den italesættelse der
anvendes, virker dehumaniserende og er en direkte modreaktion på terrorangrebene i Paris og
København. Vi mener at diskursen i samfundet og politikernes dagsorden, kan medvirke til, at
der bliver lagt meget stor vægt på sikkerhedsperspektivet og mindre på det forebyggende og
medmenneskelige perspektiv.
I forhold til dette mener vi, at det kan være problematisk, hvis tiltagene mod radikalisering,
kan virke diskriminerende og give grobund for en yderligere ”os og dem” retorik, da dette er
en af de faktorer, som vi mener spiller ind, i forhold til, at unge tilslutter sig et radikalt miljø.
Det kan altså være medvirkende til, at den ”onde cirkel” fortsætter. Som mange af de unge
muslimer fra Aarhus fortalte, kan de forbyggende indsatser ligeledes være med til at gøre, at
de unge føler sig stigmatiserede og mistænkeliggjort. Dette kan forekomme på trods af gode
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
intentioner bag tiltagende, som fx Infohuset i Aarhus. Derfor er dette et dilemma man kan
komme i, når man italesætter og udformer de indsatser, som har til formål at forhindre unge i
at blive en del af radikale miljøer. Dette kan nemlig være med til at skabe en yderligere polarisering imellem muslimerne og resten af befolkningen og en øget islamofobi i samfundet.
Terrorangrebet i København har skabt et stort fokus på unge, som menes at have en radikal
tankegang og handlemønster og indberetningerne fra professionelle og befolkningen er steget
markant. Man kan ud fra vores analyse forbinde dette med diskurserne og den store omtale i
medierne og blandt politikere, samt den stigende frygt for et angreb mere.
Vi kan også konkludere, at de fagpersoner vi har interviewet, som arbejder på området, ikke
overvejende er enige i politikkernes måde at distribuere ressourcerne på, samt indholdet i
handleplanerne. De peger på, at de fleste ressourcer burde gå til forebyggelse, frem for sikkerhed og overvågning. Samtidig kan vi konkludere, at man i de forebyggende indsatser, ville
kunne få gavn af at inkludere muslimske fællesskaber og imamer, da det kunne mindske følelsen af stigmatisering hos de unge og styrke fællesskabet. Derfor stemmer det ikke overens
med, at der ikke er blevet givet midler til dette i de nye handleplaner.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
9. Konklusion
Vi vil se på, hvordan man kan forstå radikalisering, ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv. Dette har vi gjort ved, for det første at spørge, hvad der ligger bag radikalisering og hvad
der får unge til at tilslutte sig et radikalt miljø. Vi har fundet frem til, at samfundskonstruerede
sociale problemer såsom diskrimination, eksklusion og mangel på anerkendelse, kan være
nogle af de faktorer som spiller ind, i forhold til radikalisering. Samtidig så vi en sammenhæng imellem radikalisering, identitetsdannelse i et senmoderne samfund og det at føle sig
”uden for” samfundet. Vi mener desuden, at diskurserne blandt politikere og medier, har haft
en indflydelse på, at nogle unge muslimer, bliver frustrerede over det herskende samfund og
føler sig uretfærdigt behandlet som befolkningsgruppe.
Vi forstår radikalisering ud fra et medmenneskeligt perspektiv, forstået på den måde, at vi
mener at vi som mennesker alle sammen, kan blive påvirket af de faktorer, som spiller ind i
forhold til radikalisering. Vi mener derfor, at det er nødvendigt at forholde sig til de sociale
konstruktioner i samfundet, som har været med til at skabe radikalisering, i stedet for blot at
forholde sig til fænomenet radikalisering i sig selv.
I forhold til dette fandt vi det relevant at se nærmere på, hvorfor radikalisering overhovedet
bliver opfattet som et socialt problem. Vi kan konkludere, at diskurserne i samfundet har været med til, at islamistisk radikalisering bliver italesat som et stort problem og som noget, der
er en trussel mod vores samfund, demokrati og værdier. Ud fra et både individ- og samfundsperspektiv, kan det også betragtes som problematisk, at nogle unge oplever en utilpashed i
samfundet, som fører til, at de tilslutter sig subkulturer, hvor de isolerer sig mere og mere fra
andre og udefrakommende perspektiver og derved bliver mere ekskluderede og marginaliserede fra samfundet. Dette kan vanskeliggøre, at man kan deltage som aktiv medborger i samfundet og indgå i andre sociale og faglige fællesskaber. Indsatserne i VINK og Aarhusmodellen er grundlagt, på baggrund af de unges afvigelse fra samfundet og formålet er, at
rekonstruere de unges identitet, til at blive aktive medborgere.
Vi har ligeledes set på, hvordan man har italesat unge i radikale miljøer, som værende potentielle terrorister og at der ud fra et sikkerhedsperspektiv er blevet indført handleplaner mod
islamistisk radikalisering. Dette fører til en større splittelse og ”os og dem” følelse, fordi nog-
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
le unge muslimer føler sig mistænkeliggjort og stigmatiseret. Italesættelsen af radikalisering,
som værende noget, der kommer udefra i form af religiøs ideologi, kan ligeledes være med til
at skabe en større islamofobi i samfundet, hvilket kan medføre, at nogle unge vil føle sig endnu mere ”uden for” samfundet og have større behov for at finde anerkendelse i en subkultur,
som står i opposition til samfundet.
Islamistisk radikaliserede grupper, kan sammenlignes med andre subkulturer og dette er langt
fra det eneste miljø, som afviger fra samfundets normer. Derfor er det vigtigt, at det ikke er et
dehumaniserende sikkerhedsperspektiv, som der er dominerende i forhold til radikalisering.
Derimod er det vigtigt at have en forståelse af menneskelige reaktioner på sociale konstruktioner, der giver mulighed for at forebygge, at disse unge mennesker står ”uden for” samfundet
til at starte med. Ud fra et medmenneskeligt perspektiv, kan der også ses en styrke i, at unge
gør oprør, mod oplevelsen af eksklusion og diskrimination, men at det bør kanaliseres inden
for demokratiets rammer og dermed uden brug af vold og trusler.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
10. Den sociale indsats
Ud fra vores analyse og konklusion er vi kommet frem til, at vi vil lave en social indsats, som
skal forebygge, at unge kommer ind i et islamistisk radikalt miljø, samt andre miljøer som står
i opposition til samfundet. Det vil vi gøre ved at give de unge ressourcer til at blive mere inkluderede i samfundet og styrke et positivt fællesskab blandt unge i Gellerup Parken i Aarhus.
10.1 Baggrund for indsatsen
Vi har ud fra vores analyse konkluderet, at en væsentlig årsag til, at unge tilslutter sig et radikalt miljø, kan være en følelse af at stå uden for samfundet, samt det at man oplever at blive
diskrimineret og ikke få en anerkendelse derfra.
Vi er kommet frem til, at vores indsats skal være forebyggende, da vores undersøgelse har
vist, at der ligger forskellige problematikker bag, at unge søger ind i et radikalt miljø. Vi ønsker at imødekomme disse, før at den unge får skabt sig en identitet inden for et radikalt miljø
og isolerer sig fra samfundet. Vi vil etablere en gruppebaseret social indsats, da vi mener at en
indsats, hvor de unge kan styrke hinanden til at blive stærke ressourcepersoner i samfundet,
samt finde anerkendelse og fællesskab, vil være gavnligt for vores målgruppe. Vi har valgt at
placere vores indsats i Gellerup Parken i Aarhus, da vi ønsker at have et samarbejde med Aarhus-modellen og da vi har fået kendskab til, at det ofte kan være i udsatte boligområder, at de
radikale miljøer holder til. Derfor kan denne metode ligeledes være relevant at anvende i andre udsatte boligområder, som fx Mjølnerparken i København og Vollsmose i Odense.
10.2 Målgruppen
Målgruppen er unge, som har følt en form for diskrimination og eksklusion, der har gjort at de
har følt sig uretfærdigt behandlet og uden for samfundet. De kan have ytret udemokratiske
holdninger eller på andre måder have vist en utilfredshed med samfundet. De kan være i en
startfase af en evt. radikaliseringsproces, men hvor der med indsatsen kan tilbydes alternativer
til deres opfattelser af en bestemt tankegang og deres syn på verden. Dette sker i form af dialog med ligesindede, hvor socialrådgiveren styrer forløbet og der bliver inddraget relevante
udefrakommende.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
Vores målgruppe er unge i alderen 12-22 år. Målgruppen vil blive inddelt i mindre grupper
efter alder og køn. Dette skal gøres for, at vi sikrer os, at de unge bedst muligt, kan relatere sig
til de problemer og spørgsmål som de andre kommer med, samt gøre det lettere at identificere
sig med alle medlemmer i de enkelte grupper. Desuden vil det gøre det lettere for socialrådgiveren, at målrette sine temaer til de unge. Det er vigtigt, at der er en hensigtsmæssig sammensætning af gruppen og at de er motiverede, for at der kan udvikles personlige forhold samt
skabes interaktion og en god gruppeproces (Heap, 2005, s. 83).
Målgruppen er alle unge beboere i Gellerup Parken i Aarhus. 80,3% af beboerne i Gellerup
Parken har en flygtninge- eller indvandrerbaggrund fra et ikke-vestligt land og 43% af beboerne er under 18 år (Gellerup Parken). Derfor går vi ud fra, at langt de fleste fra vores målgruppe har en anden etnisk baggrund end dansk og at de muligvis har oplevet en form for diskrimination og eksklusion. Derudover er langt størstedelen af Aarhus kommunes muslimer
bosat i Gellerup Parken (Jensen, 2011, s. 40), derfor vurderer vi, at mange af de unge som vil
benytte vores tilbud vil have en muslimsk baggrund.
10.3 Gruppemetoden
Vi har valgt at arbejde med gruppebaseret socialt arbejde, baseret på Ken Heaps erfaringer, da
vi ud fra vores analyse og konklusion er kommet frem til, at dette vil være en gavnlig metode
for vores målgruppe og da dette vil være en ny form for indsats over for radikalisering. Ideen
med gruppemetoden er, at de unge kan hjælpe sig selv og hinanden, ved at udveksle følelser
og tanker. De unge skal udfordre hinanden med modforestillinger og perspektiver, ved at
sammenligne holdninger og erfaringer og derved udvikle personlige forhold og fælleskaber
(Heap, 2005, s. 25). Samtidig mener vi, at de unge kan blive styrket i deres ressourcer og blive mere bevidste om dem, ved at bidrage med forskellige løsninger og perspektiver på hinandens situationer og problemer i hverdagen.
De unge vil kunne identificere sig med de andre i gruppen og få styrket en positiv identitet,
ved at italesætte egne livsoplevelser og blive hørt.
Gruppen kan også være med til at give de unge en vi-følelse, som kan styrke dem i:
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
• At give hinanden støtte
•
At lette genkendelsen af både skjulte følelser og styrke, i sig selv og hinanden
•
At afhjælpe følelsen af isolation og afvigelse gennem almengørelse
•
At muliggøre en mere vellykket selvpræsentation gennem kollektiv styrke (Heap,
2005, s. 38).
Ved at sammensætte en gruppe, som har fælles levevilkår og problemstillinger og som kan
identificere sig med hinanden, kan dette afhjælpe følelsen af at være alene og stå uden for
samfundet, samt følelsen af at være anderledes. Det kan gøre, at man sammen kan finde en
styrke til, at arbejde med at ændre på nogle af de vilkår, som man er utilfreds med.
10.4 Præsentation af indsats
Der bliver lavet en lukket gruppe på 4-6 unge, da forskning viser, at når man er i grupper på
4-6 medlemmer bedst er i stand til at give udtryk for følelser og personlige anliggender (Heap,
2005, s. 83). Gruppen vil være lukket for, at vi sikrer os at der vil være en vedvarende tillid
blandt gruppemedlemmerne.
Forløbet vil vare i seks måneder, hvor de mødes tre timer pr gang pr uge. Timerne skal bruges
til dialog og debat med bl.a. brug af værktøj som film, spil og besøg fra udefrakommende
gæster. I de tre timer vil der også være plads til, at kunne lave fælles aftensmad, så de har muligheden for at tale sammen om andre ting og på en mere uformel facon. Der vil for hver gang
være et nyt tema, som gør at gruppen kommer i gang med at arbejde sammen og udnytte den
gruppedynamik, som vil opstå. Gruppelederen samarbejder med de unge om, hvad de forskellige temaer skal være, så de unge føler, at de har medbestemmelse og at der er noget, der har
interesse for dem. Men der skal også være temaer og emner der er med til, at fremme en diskussion og dialog mellem de unge. Udover gruppemøderne vil der senere i forløbet, når der er
blevet skabt en gruppedynamik og hvor deltagerne har lært hinanden bedre at kende, blive
afholdt ture ud af huset. Dette kan fx være en fisketur eller kanotur samt andre aktiviteter, for
at styrke fællesskabsfølelsen og få skabt et positivt samarbejde i et miljø hvor hver enkelt individ føler sig værdifuld.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
Kreative metoder i gruppemøderne, kan hjælpe de unge i gang og være virkemidler til læring
og forståelse. Derudover kan det give fornyet energi, hvis den gode dialog er gået i stå. Jo
flere forskellige kreative metoder gruppelederen tager i brug, jo mere går vi ud fra at gruppemedlemmerne vil forholde sig aktive i processen (Brok, Jordahn & Kjems, 2014, s. 195). Bl.a.
vil vi sætte grupperne til at tegne, da det kan åbne og stimulere sanserne og være et redskab
til, at forklare en problematik, som man har oplevet og som kan være svært at fortælle om
(Brok, et al, 2014, s. 205). Der vil i gruppeprocessen også være en mindre opgave, hvor medlemmer skal tage et billede med deres mobiltelefon, hvor de fx tager et billede af noget, som
evt. har provokeret dem, noget de godt kan lide osv. Disse billeder kan bruges som et godt
dialogværktøj og kan være med til, at trække de oplevelser de har ude i samfundet, med ind i
gruppeprocessen.
Derudover vil gruppelederen udforme et særligt demokratispil. Her skal gruppemedlemmer
udsættes for en række cases, med forskellige løsningsforslag. Det kan fx være situationer som
opstår i hverdagen, hvor der kan opstå et dilemma, da der er flere løsningsmuligheder. Formålet er, at de unge kan blive mere bevidste om deres rolle i samfundet og om, hvordan deres
valg og værdier, kan påvirke andre.
Som før skrevet vil langt de fleste fra vores målgruppe være unge med en anden etnisk baggrund end dansk og sandsynligvis være muslimer. Vores målgruppe kan derfor have mange
kulturelle baggrunde, men de er alle med i gruppemetoden, fordi de tilsammen kan have den
samme oplevelse omkring diskrimination og det, at der en diskurs i samfundet om, at deres
kultur skal tilpasses den danske. Derfor er det vigtigt at udfordre deres kulturelle kontekst
med de problemer, som de kan kæmpe med, for at skabe en forståelse af dem selv.
Ved at sætte kulturen på dagsordenen kan samtalerne i gruppen bidrage til, at deltagerne får
mulighed for at udfordre hinandens normer for forståelsen af kultur og det dilemma, de måske
ofte støder ind i, ved at leve i det danske samfund. Med dette narrative fokus på kulturelle
normer kan gruppemedlemmerne få mulighed for at blive opmærksomme på, at der netop
ikke kun eksisterer én norm eller ét ideal for at være fx en god ung dansker og/eller muslim
(Brok, et al, 2014, s. 230-231).
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
Vi finder det desuden relevant, at have et tæt samarbejde med en imam og inddrage ham i
vores indsats. I forhold til vores analyse, kom vi frem til at en imam vil være i stand til at diskutere koranen. Hvis der er unge, som tolker islam med islamistiske undertoner, kan imamen
inddrages til diskussion og dialog for, at kunne udbrede de unges syn på religion i det hele
taget. Det kan for nogle også være svært at forene islam med det komplekse danske samfund
og her kan en imam være gavnlig i forhold til at diskutere og gå i dialog om dette.
For at klarlægge hvem der behov for indsatsen skal vi have kontakt og dialog med de andre
institutioner, moskéer i lokalsamfundet samt have et tværfagligt samarbejde med kommunen,
så de har mulighed for at visitere de unge, som de mener er relevante brugere af vores indsats.
Som et led i indsatsen skal de professionelle, som er i kontakt med de unge, have kurser i at
”spotte”, hvad for nogle holdninger, ytringer og faktorer, der er vigtige at være opmærksomme på i visiteringen. Det skal ske så der ikke sker en diskriminering af de unge og for at minimere fejlagtige henvisninger, så indsatsen optimerer sin effektivisering.
Efter disse henvisninger, vil socialrådgiveren holde et møde med den unge og evt. forældrene,
for at præsentere, hvad grupperne indeholder og hvad de kan tilbyde. De unge, som er under
18 år, skal ved første møde være ledsaget af deres forældre fordi, at vi mener at det er vigtigt
at involvere familien, så de er oplyste omkring gruppens initiativer og indhold, så de bedst
muligt kan støtte deres barn. Unge over 18 år vil også blive anbefalet at tage deres forældre
med til et møde, men det vil ikke være et krav.
Gruppemøderne er baseret på frivillighed, men for at give de unge en følelse af ansvar overfor
dem selv og gruppen, vil socialrådgiveren udarbejde en kontrakt med de unge, hvor de siger ja
til; at de vil gøre en indsats, at komme til møderne hver gang og at de ikke giver personlige
oplysninger om de andre unge videre til udefrakommende. Herudover skal de unge udarbejde
en samværskontrakt med hinanden for at skabe en god tillid mellem dem i gruppen. Kontrakten skal indeholde deres fremtidige samvær og synliggøre, at de har en forpligtelse overfor
hinanden. Kontrakten underskrives af alle medlemmer og socialrådgiveren kan derefter trække den frem flere gange under processen, hvis der skabes en mistillid imellem medlemmerne
(Brok, et al, 2014, s. 201-202).
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
10.5 Socialrådgiverens rolle
Socialrådgiverens rolle i indsatsen, er at lede gruppeforløbene, give rådgivning og vejledning
til de unge, der kommer i klubben, fx i forhold til problemer i hjemmet, uddannelse og beskæftigelse. Derudover skal socialrådgiveren være bindeled til de forskellige forvaltninger,
hvis der er behov for dette, hos den enkelte unge. Vi mener, at det ville være en fordel at have
en international/interkulturel socialrådgiver ansat, da det kan være et vigtigt redskab at have
en forståelse for nogle af de faktorer, der kan gøre sig gældende, når man er ung med minoritetsbaggrund.
Socialrådgiveren skal som leder af gruppeforløbene, være i stand til at optræde som en tryg
rollemodel for de unge og skal være i stand til at lede gruppedynamikken i en positiv retning,
da de unge kan være drevet af impulser, som kan gøre at de har svært ved at holde fokus på
emnet (Heap, 2005, s. 34). Når socialrådgiveren fungerer som gruppeleder er det vigtigt, at
han/hun ligger mindre vægt på sin autoritet og i stedet mobiliserer de unge, så deres ressourcer kommer frem. I starten af forløbet vil det være nødvendigt, at socialrådgiveren styrer processen, da de unge ikke vil føle sig helt trygge og skal lære gruppen at kende. Med tiden er det
dog meningen, at socialrådgiveren skal trække sig mere tilbage, for at lade gruppen mere eller
mindre styre processen og dialogen selv. Socialrådgiveren har altså en vigtig funktion for
gruppen, men skal også anerkende og fremme gruppemedlemmernes egne ressourcer. Det er
vigtigt for den gode gruppeproces, at de unge under dialogen, ikke kun henvender sig til socialrådgiveren, men i stedet bruger hinanden, for at fremme en god gruppedynamik og blive
opbygget som ressourcepersoner (Heap, 2005, s. 29-32).
Socialrådgiveren skal under hele forløbet have overblikket over både de kortsigtede og langsigtede mål for gruppen, samt udarbejde delmål for hvert gruppemøde. Dette skal gøres for at
sikre kvaliteten af gruppeforløbet og for at socialrådgiveren kan sikre sig, at man ved hvert
gruppemøde har opnået et delmål, som gør at man kommer tættere på det overordnede mål
med indsatsen.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
Under arbejdet med de unge, er det også socialrådgiverens rolle, at anerkende individerne og
respektere deres personlige holdninger og værdier, samt udvise empati. Socialrådgiveren skal
samtidigt arbejde ud fra et retfærdighedsprincip og behandle alle i gruppen lige.
10.6 Samarbejdspartnere
Den gruppebaserede indsats vil finde sted hos Kontaktstedet, som er et værested for de af Gellerup Parkens unge, der af forskellige årsager ikke deltager i områdets øvrige aktiviteter. Her
kan de være sammen med venner, samt få råd og vejledning fra stedets voksne. Kontaktstedet
er et rummeligt værested, som er åbent for unge i alderen 14-18 år. Der er mulighed for bare
at komme og hænge ud med sine venner, men der er også mulighed for at snakke med stedets
voksne og modtage råd og vejledning (Aarhus kommune). Vi ønsker at vores indsats skal placeres hos Kontaktstedet, da det er et forholdsvis neutralt sted. Vi forestiller os, at vores målgruppe måske i forvejen deltager i Kontaktstedets aktiviteter og derfor vil være positivt indstillede overfor vores indsats.
Vi ønsker et samarbejde med det lokale muslimske samfund, bl.a. igennem Fredens Moské
som i forvejen ønsker at kunne forebygge radikalisering og kriminalitet. De har tidligere selv
arrangeret flere aktiviteter for unge bl.a. debataftener (Interview med Ahmad Halimah). Vi vil
derfor tilknytte en imam fra Fredens Moské, som kan deltage i nogle af gruppemøderne, samt
være med til at rådgive de unge om religiøse spørgsmål.
Der vil være et samarbejde med Aarhus-modellen, hvor der vil være mulighed for faglig sparring igennem et tværfagligt samarbejde. Derudover kan der være mulighed for, at de kan henvise nogle af deres unge til vores indsats, hvis de føler det kan gavne dem.
Derudover vil der være et samarbejde med lokalsamfundet bl.a. med de andre ungdomsklubber, skoler, institutioner og forældre.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
10.7 Kortsigtede mål
De kortsigtede mål med indsatsen er at skabe fællesskab og inklusion for de unge, samt give
dem et positivt forum til at diskutere emner, som de kan være optaget af, såsom oplevelser af
diskrimination og frustrationer over politiske tiltag. Samtidig er målet at de unge skal blive
positivt styrket i deres identitetsdannelse, igennem deres relationer i gruppen.
10.8 Langsigtede mål
De langsigtede mål med indsatsen er at styrke de unge, til at blive aktive medborgere i samfundet, samt blive rustet til at begå sig i samfundet og derved ikke have behov for at søge ind i
radikale miljøer eller andre subkulturer. Dette vil også være en gevinst for samfundet, da de
unge efter forløbet i gruppen, vil have opbygget ressourcer og redskaber til at bidrage til fællesskabet. De vil være i stand til at håndtere udfordringer i hverdagen, når de fx oplever diskrimination eller uretfærdig behandling og på den måde være rollemodeller for andre unge.
10.9 Samfundsniveau
Vores indsats fungerer, som beskrevet tidligere, på individ- og gruppeniveau, men den vil
også påvirke på lokal- og samfundsniveau:
•
Lokalsamfundsniveau: lokalsamfundet i Gellerup Parken får nogle ressourcestærke
unge, som kan blive rollemodeller for andre unge i området. Der vil samtidig ske en
styrkelse af sammenholdet i området og en ansvarsfølelse for at imødegå problemerne,
da vi inddrager forskellige personer og aktører fra lokalsamfundet.
•
Samfundsniveau: Det er en fordel for samfundet, at de unge bliver aktive medborgere
og undgår at blive en del af radikale miljøer eller andre subkulturer, som står i opposition til samfundet. Det er ligeledes en fordel for samfundet, hvis de unge bliver motiveret til uddannelse og beskæftigelse, efter et gruppeforløb.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
10.10 Finansiering
Aarhus Kommune ønsker at fremme lokalsamfundsarbejde, de har derfor finansieret initiativet og har ansat socialrådgiveren. Midlerne til at få indsatsen startet op, kommer fra en satspulje. Der er søgt penge fra Bikubenfonden, til at finansiere de forskellige ture ud af huset.
10.11 Risikofaktorer
Det kan være en risikofaktor for vores indsats:
•
At de unge ikke møder op til gruppemøderne, da gruppedynamikken er afhængig af, at
alle møder op.
•
At der kan opstå konflikter mellem gruppemedlemmerne. I og med, at vi har med en
meget følsom målgruppe af børn og unge, er det særligt vigtigt at gruppelederen har en
tydeligt rolle og som hurtigt kan afværge disse konflikter, via gruppemægling og med
en intention om, at gruppemedlemmerne stadig har en god relation.
•
At der kommer en ung, som ikke har forstået budskabet og konstant optrapper konflikter og dermed ødelægger gruppearbejdet for de andre. I den situation må gruppelederen, derfor overveje om, den unge passer ind i denne metode, om relationen kan reddes
eller om man i sidste ende må afbryde samarbejdet.
10.12 Etiske dilemmaer
I vores analyse blev vi opmærksomme på, at nogle unge muslimer kan opleve afradikaliseringsindsatser som stigmatiserende og diskriminerende, fordi de opfatter indsatserne som værende møntet på dem uden berettigelse. Det kan derfor overvejes om vores indsats også vil
blive opfattet som stigmatiserende, da vi i vores udvælgelse af målgruppen, går ind og vurderer, om de er i en eventuel risiko for at blive radikaliserede. Derfor er det særlig vigtigt, at vi
er opmærksomme på, hvordan vi italesætter vores indsats mål og formål, så det gøres på en
måde, som ikke føles stigmatiserende for de unge. Dette bringer os i endnu et dilemma, da det
er vigtigt, at man er ærlig overfor de unge og gør det klart for dem, hvad formålet er med at
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
deltage i gruppeforløbet. Vi vil ikke italesætte vores indsats som et decideret antiradikalisering tiltag, men i stedet fokusere på de virkninger som gruppemetoden har.
Vores indsats er, som beskrevet, forebyggende på et tidligt plan, inden der reelt set er opstået
det problem, som man ønsker at forebygge. Når man laver forebyggende socialt arbejde, går
man ind og vurderer, at en målgruppe muligvis vil få dette problem senere hen, hvis man ikke
griber ind. Dette kan være med til at stigmatisere en gruppe, som ikke nødvendigvis vil få
disse problemer. For at undgå denne form for stigmatisering, har vi i vores indsats valgt, at
fokusere på de problemer, som de unge står overfor her og nu og de problemer som de unge
selv mener, at de har behov for at få hjælp til.
Socialrådgiveren har tavshedspligt i forhold til, hvad de unge fortæller i gruppen, men kan
igennem gruppeforløbene blive opmærksom på forhold, som strider imod lovgivningen, eller
som man har pligt til at indberette. Dette kan gøre, at man står overfor et dilemma, da de unges tillid og tryghed i forhold til at tale åbent i gruppen kan svækkes, hvis socialrådgiveren
går videre med nogle oplysninger. Socialrådgiveren vil derfor være nødt til at vurdere, om
man skal gribe ind, afhængig af den enkelte problemstillings omstændigheder.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
11. Litteratur
11.1 Bøger
Brok, H., Jordahn, L., Kjems, H. (2014). Gruppemetode. Hans Reitzels Forlag, København
Fuglsang, L., Olsen, P., B. (2007). Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg.
Guldager, J; Skytte, M (2013). Socialt Arbejde – teorier og perspektiver. Akademisk Forlag,
København
Heap, K. (2005). Gruppemetode inden for social- og sundhedsområdet. Hans Reitzels Forlag,
København. 3. Udgave
Honneth, A. (2006). Kamp om anerkendelse. Hans Reitzels Forlag
Jacobsen, M. H. (2012). Skyggelandet – ungdomskultur, kriminalitetskultur og bandekultur i
dansk belysning. Syddansk Universitetsforlag, Odense.
Jørgensen, C. R. (2009). Identitet, Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag, København. 2. Udgave.
Knudsen, T. B., Pedersen, J. D., Sørensen, G. (2009). Danmark og de fremmede, om mødet
med den arabisk-muslimske verden. Academica, Aarhus.
Meeuwisse, A., Swärd, H. (2014). Perspektiver på sociale problemer. Hans Reitzels Forlag,
København. 2. Udgave.
Mozaffari, M. (2013). Islamisme – En orientalsk totalitarisme. Informations Forlag, København.
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
Moghadam, F. M. (2006). From the Terrorists’ point of view. What they experience and why
they come to destroy. Praeger Security International.
Sheikh, M., Alev, F., Baig, B., Malik, N. (2003). Islam i bevægelse. Akademisk Forlag.
Pedersen, M. H., Rytter, M. (2011). Islam og muslimer i Danmark – Religion, identitet og
sikkerhed efter 11. September 2001. Museum Tusculanums Forlag.
Thorndal, H. Morten (2011). Ærke Dansker - Perker Dansker – Integration i politisk, sociologisk og økonomisk belysning. Forlaget Columbus.
Widell, P. (2004). Socialkonstruktivismen under debat. Forlaget Modtryk.
11.2 Tidsskrifter
Paulsen, S., Jensen, J. (2015). Sådan forebygger vi radikalisering. Socialrådgiveren nr. 05
2015.
11.3 Elektroniske Artikler
Ertmann, B. (2014.09.01). Belgien og Danmark er hovedleverandører af Syrienkrigere. Jyllands Posten. http://jyllandsposten.dk/international/europa/ECE6986582/Belgien+og+Danmark+er+EU's+hovedleverandøre
r+af+Syrien-krigere/ (Lokaliseret d. 22.05.2015).
Gjertsen, M. N., Kaae, M. (2015. 01. 15). Regeringens handlingsplan mod radikalisering er
ikke sat i gang. Jyllands Posten. http://jyllandsposten.dk/politik/ECE7364581/Regeringens+handlingsplan+mod+radikalisering+er+ikke+sat+i
+gang/ (Lokaliseret d. 05. 05. 2015).
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
Jørgenssen, A. S. (2015.04.13). Konservative erklære krig mod Naziislamisme. Jyllands Posten http://jyllands-posten.dk/politik/ECE7619858/Konservative+erkl%E6rer+krig+mod+/
(Lokaliseret d. 07.05.15).
Nissen, L. S., Dahlgaard, M. (2015a. 01. 26). Den sommer Ahmed blev radikaliseret. Berlingske Medier. http://www.b.dk/nationalt/den-sommer-ahmed-blev-radikaliseret (Lokaliseret d.
22. 05. 2015).
Nissen, L. S., Dahlgaard, M. (2015b. 01. 22). Politisk undren over opbakning til moské. Berlingske Medier. http://www.b.dk/nationalt/politisk-undren-over-opbakning-til-moske (Lokaliseret d. 04. 05. 2015).
Nissen, M. (2015.04.22). Flere og flere ringer til antiradikaliseringshotline DR
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/04/22/143625.htm (Lokaliseret d. 10.05.2015).
RITZAU (2015a.04.13). Kommissærs skøn: 5000 EU-jihadister er rejst til Syrien. Information. http://www.information.dk/telegram/529926 (Lokaliseret d. 22. 05. 2015).
RITZAU (2015b.01.13). Syriens-krigere skal kunne dømmes for landsforræderi. Politiken.
http://politiken.dk/udland/fokus_int/fokus_IS/ECE2510773/syriens-krigere-skal-kunnedoemmes-for-landsforraederi/ (Lokaliseret d. 22.05.2015).
RITZAU (2015c.03.12). Tre jyder frygtes rejst til Syrien: DF revser Aarhus-model. Fyens
Stiftstidende. http://www.fyens.dk/indland/Tre-jyder-frygtes-rejst-til-Syrien-DF-revserAarhus-model/artikel/2676021 (Lokaliseret d. 10.05.2015).
Sheikh, J. (2015.02.13). Fremmedkrigeres psykiske tilstand skal kortlægges, Politiken.
http://politiken.dk/udland/fokus_int/fokus_IS/ECE2545160/fremmedkrigeres-psykiskelidelser-skal-kortlaegges/ (Lokaliseret d. 07.05.2015).
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
Sørensen, I. B. (2015. 01. 14); Overblik: Det mener partierne om Syriens-krigere og forræderi – Politiken. http://politiken.dk/indland/politik/ECE2510891/overblik-det-mener-partierneom-syriens-krigere-ogforraederi/ (Lokaliseret d. 30. 04. 2015).
Pedersen, C. H. (2015.01.16); Jihad er vor tids store subkultur. Politiken.
http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2513467/jihad-er-vor-tids-store-subkultur/ (Lokaliseret d. 12. 05. 2015).
11.4 Elektroniske publikationer
Et stærkt værn mod terror (2015) http://www.justitsministeriet.dk/nyt-ogpresse/pressemeddelelser/2015/et-stærkt-værn-mod-terror (Lokaliseret d. 04. 05. 2015).
Fakta om udmøntning af satspuljeaftale d. 27. januar 2015. (2015).
http://sm.dk/nyheder/2015/bredt-politisk-flertal-bakker-op-om-massiv-oprustning-modradikalisering (Lokaliseret d. 04. 05. 2015).
Handlingsplan om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. (2014).
http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2014/Handlingspla
n%20om%20forebyggelse%20af%20radikalisering%20og%20ekstremisme%20tilgængelig.p
df
Social- og integrationsministeriet (2012). Forebyggelse af ekstremisme - Metoder i arbejdet
med radikalisering. http://sm.dk/publikationer/forebyggelse-af-ekstremisme-2013-metoder-iarbejdet-med-radikalisering (Lokaliseret d. 22. 05. 2015).
PET. (2015). Vurdering af terrortruslen mod Danmark marts 2015.
https://www.pet.dk/CTA/~/media/CTA/20150318VTDPDF.ashx (Lokaliseret d. 22.05. 2015).
PET. (2014). Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark.
https://www.pet.dk/CTA/~/media/CTA/CTAanalyseMiljoeerDKpdf.ashx (Lokaliseret d.
22.05.2015).
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
11.5 Forsknings Udgivelser
Jacobsen, S. J., Jensen, T. G., Vitus, K., Weibel, K. (2013). Analysis of Danish Media Setting
and Framing of Muslims, Islam and Racism. SFI. http://www.sfi.dk/søgeresultat_visning7351.aspx?PID=18906&NewsID=4022 (Lokaliseret d. 25.05.2015).
Jensen, M. K. (2011). Radikalisering blandt unge muslimer i Europa. Center for Forskning i
Islamisme og Radikaliseringsprocesser. Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
Kühle, L., Lindekilde, L. (2010). Radicalization among Young Muslims in Aarhus. Centre for
Studies in Islamism and Radicalisation, Aarhus Universitet.
http://cir.au.dk/fileadmin/site_files/filer_statskundskab/subsites/cir/radicalization_aarhus_FIN
AL.pdf (Lokaliseret d. 22.05.2015).
Pedersen, M. L. (2014). Exit-indsatser for rockere og bandemedlemmer – En kortlægning af
tiltag under rammeaftalen. Justitsministeriets Forskningskontor.
http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningsrap
porter/2014/Exit-indsatser%20for%20rockere%20og%20bandemedlemmer.pdf (Lokaliseret
d. 22.05.2015).
11.6 Internetsider
Aarhus Kommune: http://www.aarhus.dk/da/borger/familie-boern-og-unge/Raad-oghjaelp/Boern-og-unge-i-problemer/Kontaktstedet-i-Gellerup.aspx (Lokaliseret d. 11.05.2015).
Gellerup Parken: http://www.gellerupparken.dk/fakta-om-gellerup (Lokaliseret d.
22.05.2015). Gyldendal (SAa):
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Islam/sunnis
me (Lokaliseret d. 25.05.2015). Professionshøjskolen Metropol
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
Gyldendal (SAb):
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellemøsten/Kaliffernes_rige_til_ca._1
300/kalifatet (Lokaliseret d. 25.05.2015). Forsidebillede: http://linkis.com/www.b.dk/nationalt/rAmGu 11.7 Videoer
YouTube (2015) Fi sabilil karamah # Nasheed Islamic State # Islamic Caliphate #ISIS
#ISIL. https://www.youtube.com/watch?v=IMYKVYRHBYY (Lokaliseret d. 22.05.2015).
YouTube (2014) Call Of Duty Mujahideen Warfare ☺ HD.
https://www.youtube.com/watch?v=DiWER1dvwms (Lokaliseret d. 22.05.2015).
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
12. Bilag, interviewguides
12.1 Interview med Muhammad Hee fra VINK:
Emner:
Spørgsmål:
Præsentation af vores projekt
-
Vores problemformulering, og formål med interview
Præsentation af Muhammad Hee
og VINK
-
Vil du fortælle lidt om dig selv, og din baggrund?
Jeres konkrete tiltag og indsatser – hvordan fungerer de i
praksis? (virker det?)
Årsager til radikalisering
-‐
-‐
Hvilke årsager ser du til radikalisering, igennem dit arbejde?
Hvad tror du, der er årsagen til at flere og flere unge, der
bliver radikaliserede?
Hvad tror du, der har betydning for de unges ønske og valg
om fx at tage til Syrien og kæmpe for IS?
Hvad kan du sige om de unges karakteristik/ profil – kan der
ses nogle generelle træk ved dem som overvejer at/ har taget
til Syrien/ Irak?
-‐
-‐
Konsekvenser og problematikker
ved radikalisering
-
Samfund og ansvar
-
Arbejdet med de unge
-
Hvorfor mener du, at man skal gribe ind, når unge bliver radikaliserede?
Hvilke konsekvenser ser du for de unge, som bliver radikaliserede?
Arbejder i også med unge, som er hjemvendt fra Syrien/ Irak
– og i så fald, hvilke problematikker ser i hos disse?
Ser du radikalisering, som et problem for vores samfund?
(fx ang. Sikkerhed?)
Ser du radikalisering som et samfundsproblem?
Mener du, at der er nogen, der har et ansvar for, at de unge
bliver radikaliserede? (Hvem?)
Hvor stor en rolle spille de unges familier i jeres arbejde
med dem?
Hvilke metoder arbejder i ud fra? – kan du uddybe jeres
mentorarbejde?
Ser du det som en væsentlig fordel, hvis jeres mentorer selv
har erfaring med radikale miljøer – hvis ja, hvorfor?
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
Personlige erfaringer
-
27.05.2015
Hvordan kommer i i kontakt med de unge?
Hvad mener du, der skal til, for at vi som professionelle
bedst kan imødegå radikalisering?
Hvordan fungerer det tværprofessionelle samarbejde? (udfordringer/ fordele)
Har i et samarbejde med Moskeer/ religiøse organisationer?
Har du lyst til at fortælle, om dine personlige erfaringer med
radikale miljøer?
Hvad var det positive ved at være i et radikalt miljø?
Hvad var det negative ved det?
12.2 Interview med Fredens Moské:
Emner:
Spørgsmål:
-
Præsentation af jer
-
Vil du fortælle lidt om dig selv og Fredens Moske?
Årsager
-
Hvad mener i er årsagen til, at unge fra Danmark tager til
konflikten i Syrien?
-
Hvad er jeres holdning til at, unge tager til Syrien?
-
Ser i en utilfredshed fra de unge, i forhold til det danske/
vestlige samfund? Og hvordan oplever du dette?
-
Hvorfor tror du, at der er en tendens til, at flere unge efterlever Islam i en mere ekstrem tilgang end deres forældres generation?
-
Hvilken rolle tror du, at Islam og udøvelsen af islam, spiller
for de unges selvopfattelse?
-
Hvordan oplever du, at de unge er i stand til at balancere
imellem de danske værdier og islam?
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
Jeres involvering i forhold til de
unge
-
Mener i, at det er nødvendigt at gribe ind, når unge ønsker at
deltage i konflikten i Syrien?
-
Hvad gør i, hvis i får kendskab til, at en person, som kommer i jeres moske begynder, at blive mere radikal i sine
holdninger?
-
Vi har læst os frem til, at i har bemærket at færre unge
kommer i jeres moske. Har i gjort overvejelser om hvorfor –
og om hvad i kan gøre for at tiltrække de unge?
Samarbejde
-
Har i et samarbejde med kommunen eller politiet, i forhold
til at forhindre unge i at Syrien?
-
Hvis ja, hvad går samarbejdet ud på?
-
Hvad er jeres overvejelser i forhold til samarbejdet mellem
moskeerne og kommunen/ politiet? – og har i haft en positiv
eller negativ opfattelse af indsatserne?
-
Har du indtrykket af at det har haft en effekt? – Hvordan/
hvorfor ikke?
-
Hvilke konsekvenser kan i se, hvis samarbejdet stopper mellem moskeerne og kommunen og politiet?
Ansvar
-
Ser du radikalisering som et samfunds skabt problem?
-
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
12.3 Interview med Allan Aarslev:
Emner:
Spørgsmål:
-
Præsentation af Allan Aarslev
-
Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund?
Aarhus modellen/ radikalisering i
-
Kan du kort præsentere, hvad baggrunden for Aarhus model-
Aarhus
len er?
-
Kan du fortælle kort om situationen i Aarhus omkring radikalisering og de ekstremistiske islamiske grupperinger i har/
har haft?
Politiets arbejde med radikalise-
-
ring
Radikalisering
Jeres konkrete tiltag og indsatser – hvordan fungerer de i
praksis? (virker det?)
-
Hvad er politiets opgaver?
-
Hvordan kommer i i kontakt med de unge?
-
-
Hvad tror du, der er årsagen til at flere og flere unge, bliver
radikaliserede?
-
-
til Syrien/ Irak?
-
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
Konsekvenser og ansvar
-
27.05.2015
Hvilke konsekvenser ser du for de unge, som bliver radikaliserede?
-
Ser du radikalisering, som et problem for vores samfund? (fx
ang. Sikkerhed?)
-
-
Samarbejde
-
Hvor stor en rolle spille de unges familier i jeres arbejde
med dem?
-
-
Hvordan fungerer samarbejdet med moskeerne, hvilke udfordringer er der? Og hvilke konsekvenser er der, hvis samarbejdet stopper?
-
Ser du det som en væsentlig fordel, hvis mentorer selv har
erfaring med radikale miljøer – hvis ja, hvorfor?
Fremtiden
-
-
Er der nogle begrænsninger i lovgivningen eller i indsatserne, der gør arbejdet med de unge sværere? – Hvad mener du
kunne gøres bedre?
12.4 Interview med Preben Bertelsen:
Emner:
Spørgsmål:
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
-
Præsentation af Preben Bertelsen
-
Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund?
Aarhus modellen/ radikalisering i
-
Kan du kort præsentere, hvad din rolle er i forhold til Aarhus
Aarhus
modellen?
-
Kan du fortælle kort om situationen i Aarhus omkring radikalisering og de ekstremistiske islamiske grupperinger i har/
har haft?
Dit arbejde med radikalisering
-
Hvordan arbejder du med de unge og deres familier? (konkrete eksempler)
-
Hvilke psykologiske metoder/ teorier arbejder du ud fra?
Kan du uddybe nogle af dem?
-
Hvad er formålet med dit arbejde? (fx i forhold til Aarhus
modellen)
Radikalisering
-
-
Ser du identitet som en væsentlig faktor i forhold til radikalisering – hvis ja, hvordan?
-
Kan man se et mønster i radikaliseringsprocessen?
-
Hvad tror du, der er årsagen til at flere og flere unge, bliver
radikaliserede?
-
-
til Syrien/ Irak?
-
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
Konsekvenser og ansvar
-
27.05.2015
Hvilke psykologiske konsekvenser ser du for de unge, som
bliver radikaliserede?
-
Hvilke konsekvenser ser du for unge – og deres familier, når
de har været i Syrien/ Irak?
-
Mener du, at de radikaliserede unge, som har være i Syrien/Irak er en sikkerhedstrussel mod samfundet? Hvorfor/
hvorfor ikke?
-
-
Samarbejde
-
Hvor stor en rolle spille de unges familier i dit arbejde med
de unge?
-
-
Synes du at det er relevant at have et samarbejde med moskeerne –hvorfor?
-
Hvordan fungerer samarbejdet med moskeerne, hvilke udfordringer er der? Og hvilke konsekvenser er der, hvis samarbejdet stopper?
-
Ser du det som en væsentlig fordel, hvis mentorer selv har
erfaring med radikale miljøer – hvis ja, hvorfor?
Fremtiden
-
-
Er der nogle begrænsninger i lovgivningen eller i indsatserne, der gør arbejdet med de unge sværere? – Hvad mener du
kunne gøres bedre?
Camilla Jensen
Bachelorprojekt
27.05.2015
88

Syrienskrigerne

Transcription

Similar documents

Anmeld had.

UUI alm. del - svar på spm. 93

Aarhus holder international konference om radikalise

Skoleskydning 2012

METROPOL ERHVERV opruster med ny partner

Information til virksomheden om praktik på

Læs vores folder her - Hammer forsamlingshus

Fortrolighedserklæring