Samlet referat med bilag - Viborg Kommune
Transcription
Samlet referat med bilag - Viborg Kommune
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Referat Mødedato: Tirsdag den 27. januar 2015 Mødetidspunkt: 12:00 Sluttidspunkt: 15:15 Mødelokale: Katrinehaven Katrinehaven 1 8800 Viborg Medlemmer: Søren Gytz Olesen, Ove Kent Jørgensen, Niels Dueholm, Anders Bertel, Nikolai Norup, Gregers Laigaard, Åse Kubel Høeg Fraværende: Nikolai Norup Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Rekrutteringsnetværk Viborg - Innovationssporet "Flest mulig i Arbejde" ..................2 2. Præsentation og godkendelse af evaluering af det tværfaglige pilotprojekt i Katrinehaven................................................................................................5 3. Udvidelse og ombygning af Café Toldboden (Bevillingssag) .....................................7 4. Godkendelse af procesplan for etablering af Center for Mestring ..............................9 5. Plan for etablering af socialt akuttilbud til borgere med psykiske lidelser .................11 6. Orientering om deltagelse i SATS-pulje projekt om forsøg med peer-støtte på regionale og kommunale tilbud .....................................................................13 7. Opfølgning på ledsagelse under ferie, udflugter og aktiviteter til borgere i sociale tilbud (Orienteringssag) ...............................................................................15 8. Annullering af frikommuneforsøg om bedre udnyttelse af botilbud..........................17 9. Dagsorden til møde med Handicaprådet .............................................................18 10. Dagsorden til fællesmøde med bruger- og pårørenderåd samt evaluering af mødeform ..................................................................................................19 11. Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune om rådgivning og vurdering fra sundhedskoordinator og Klinisk Funktion .................21 12. Orientering om organisering og udpegning af de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) ........................................................................................................23 13. Udkast til kommissorium for det fremtidige partssamarbejde om beskæftigelsespolitikken i Viborg ...................................................................25 14. Orientering om Viborg Kommunes forventede uddannelsesniveau – resultater fra Undervisningsministeriets profilmodel 2013................................................27 15. Strategisk alliance mellem de 8 jobcentre i landsdel Vestjylland ...........................29 16. Konsekvenser af beskæftigelsesreformen..........................................................31 17. Flere flygtninge - behov for ressourcer til indsats og sagsbehandling. ...................34 18. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget - status efter 1. år .......................................38 19. Forslag til en tværgående sundhedspolitik for Viborg Kommune ...........................39 20. Viborg Uddannelses Boot Camp 2015 ...............................................................41 21. Meddelelser og gensidig orientering, herunder meddelelser ved formanden, dels om afholdte møder m.m., siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder ....42 22. Kontraktsag - LUKKET SAG .............................................................................43 Underskriftsside ..................................................................................................44 1 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 - 1. Rekrutteringsnetværk Viborg - Innovationssporet "Flest mulig i Arbejde" Sagsnr.: 14/64232 Sagsansvarlig: Lis Elgaard Nielsen SAGSFREMSTILLING Byrådet har den 19. november 2014 besluttet, at Viborg Kommunes radikale innovationsprojekt, Projekt MIR, afvikles samtidig med at innovation fortsat vil være et centralt element i hverdagens drift og udvikling i Viborg Kommune. De konkrete initiativer, der er iværksat i de tre spor afvikles eller overgår til den relevante driftsorganisation. I sporet ”Flest mulig i arbejde”, hvor Erhvervsrådet er procesansvarlig, etableres ”Rekrutteringsnetværk Viborg”. Projektet virkeliggøres gennem et samarbejde mellem Erhvervsrådet og Jobcentret. Erhvervsdirektør Henrik Hansen giver på mødet en orientering om dette arbejde. Projektet bygger på erfaringer fra bla. ”Industrikompetens Ôstergôtland” – et fortsat eksisterende 17 år gammelt netværk af industrivirksomheder. Der arbejdes på at etablere et selvstyrende netværk af virksomheder, hvor grundtanken er i fællesskab at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Målet er at ”afskaffe”/forebygge ledighed ved i Rekrutteringsnetværk Viborg, at udveksle og kompetenceudvikle arbejdskraften i takt med den enkelte virksomheds behov for at øge eller reducere. I en endnu gunstigere situation med en samlet vækst blandt virksomhederne vil der skulle tilføres kvalificeret arbejdskraft ude fra. Rekrutteringsnetværk Viborg vil være en samarbejdspartner, der supplerer jobcentrets indsats på en helt ny måde. Den offentlige beskæftigelsesindsats har udgangspunkt i den enkelte ledige, som igennem opkvalificering, målrettet jobsøgning og praktikordninger søges ”skubbet” ind på virksomhederne (såkaldt ”push-indsats”). Rekrutteringsnetværk Viborg starter fra den anden ende og har som mål at hjælpe virksomhederne med at tiltrække kompetente medarbejdere (såkaldt ”pullindsats”). Rekrutteringsnetværk Viborg: I løbet af 2015 samles 100 virksomheder fra forskellige brancher i et formaliseret rekrutteringsnetværk, og i løbet af en to årig periode øges antallet til 145 virksomheder. Rekrutteringsnet Viborg skal senest efter 2 år være selvfinansieret gennem medlemskontingent, men indtil da er der behov for ekstern finansiering. Projektet finansieres i den 2 årige opstartsperiode dels gennem sparede dagpenge i forbindelse med fastholdelse af arbejdskraften i beskæftigelse og dels gennem ansættelse af unge i job eller i et uddannelsesforløb. De centrale elementer i ”Rekrutteringsnetværk Viborg er: et lokalt netværk af virksomheder samlet om en fælles business coach funktion i forbindelse med ansættelser og opsigelser en CV database til direkte medarbejderrekruttering en ekstern rekrutteringsfunktion for tilsluttede virksomheder, en medarbejderbank for jobskiftende medarbejdere fra de tilknyttede virksomheder, som også er åben for andre jobsøgende et fast samarbejde med Jobcenter Viborg omkring ansættelse af unge ledige og evt. andre indsatser 2 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 et samarbejde med jobcentret og uddannelsesinstitutioner omkring uddannelse og opkvalificering. Udbytte for de tilknyttede virksomheder: Hjælp til nødvendig medarbejdertilpasning ved at melde opsagte medarbejdere ind i netværkets jobdatabase ”Skræddersyet” bistand i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere Fleksibel adgang til motiverede medarbejdere, evt. i ”prøveperioder”, praktikperioder el lign. Udbytte for jobskifterne: En tidlig, fleksibel indsats i forbindelse med fratrædelse som er tilrettelagt i tæt samarbejde med de måske kommende arbejdssteder – målet er at undgå, at de behøver melde sig ledig. Udstrakt mulighed for at ”afprøve” nye arbejdssteder igennem prøveperioder. Det tætteste man vel kan komme en reel jobgaranti. Erfaringer fra andre lignende tiltag viser, at en sådan model giver flere medarbejdere mod på at prøve nye udfordringer og dermed fremmes jobmobiliteten - til gavn både for medarbejderen og for virksomhederne. Ansøgning om tilskud til udvikling af modellen. I den 2 årige opstartsfase indtil medlemsnetværket og organiseringen (selskabet) er fuldt på plads og resultaterne oppe på fuldt niveau, er der behov for et gradvist reduceret tilskud på i alt 1.775.000 kr. fra Viborg Kommune. Finansieringen af tilskuddet sker gennem et kombineret forebyggelses- og ungeprojekt under politikområdet ”Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet” via sparrede udgifter til offentlig forsørgelse. Se projektbeskrivelse med budget. Udgifter til opkvalificering af ansatte i netværkets virksomheder samt af ledige følger de lovgivningsmæssige muligheder for tilskud og dækning. Etableringen af virksomhedsnetværket med accept af deltagelse fra 145 virksomheder, investeringen i ” CV-database Viborg” samt en servicering og kobling til den nuværende erhvervsservice sker inden for rammerne af Erhvervskontorets eget budget. Bilag: Beskrivelse af projektet samt budget. BILAG 1 Åben Beskrivelse af Rekrutteringsnetværk Viborg med budget og finansiering.pdf 18968/15 INDSTILLING Direktøren for Økonomi- & Personalestaben indstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender projektet, at de økonomiske konsekvenser inden for ”Arbejdsmarkeds- og overførelsesområdet” indarbejdes i budget 2015 og budgetforslaget for 2016-2019, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget følger projektet og de opnåede resultater, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller sagen til orientering i Byrådet 3 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 gennem Økonomi- og Erhvervsudvalget. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015 Fraværende: Nikolai Norup Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte projektet, og at de økonomiske konsekvenser inden for ”Arbejdsmarkeds- og overførelsesområdet” indarbejdes i budget 2015 og budgetforslaget for 2016-2019, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget følger projektet og de opnåede resultater, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller sagen til orientering i Byrådet gennem Økonomi- og Erhvervsudvalget. 4 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 - 2. Præsentation og godkendelse af evaluering af det tværfaglige pilotprojekt i Katrinehaven Sagsnr.: 14/4340 Sagsansvarlig: Camilla Holbech Stampe Jensen SAGSFREMSTILLING Baggrund Det tidligere Socialudvalg igangsatte i foråret 2013 et tværfagligt pilotprojekt i Katrinehaven. Projektet bunder i et ønske om i højere grad at bringe tværfagligheden i spil inden for socialområdets tilbud. Særligt inden for handicapområdet er der potentiale for at øge den tværfaglige sammensætning af personalet, da personalet primært er uddannet inden for det pædagogfaglige felt. Socialudvalgets initiativ indgik som en del af budgetforliget i 2014, hvor der blev afsat 1,5 mio. til projektet. Projektet har løbet fra januar til december 2014. Formålet har været at afprøve, hvordan tværfagligheden kan øges mellem faggrupper inden for handicapområdet med et styrket fokus på sundhed og livsstilssygdomme. Projektet skal dermed bane vejen for yderligere tværfaglig teamdannelse og samarbejde inden for handicapområdet. Erfaringerne fra det tværfaglige projekt vil blive præsenteret via et oplæg af afdelingsledelse og medarbejdere fra Katrinehaven på dagens udvalgsmøde med henblik på godkendelse af evalueringsrapporten (bilag nr. 1). Gevinster og erfaringer Det tværfaglige projekt har overordnet set været til stor gavn for både medarbejdere og borgere i Katrinehaven. De største gevinster ved det tværfaglige projekt, kan opsummeres i følgende punkter: Tværfaglighed skaber læring og udvikling af viden Synliggørelse af tavs viden Øget samspil mellem faggrupperne Flere fagligheder skaber tryghed – en forudsætning for udvikling Faglige uenigheder skaber refleksion og udvikling Arbejdsredskaber i SPARK og projektet skaber synergieffekter Mulighed for at se ’Det hele menneske’ · Overordnet positive udviklinger hos borgerne Udbredelse til resten af handicapområdet Strategien for at udbrede det tværfaglige samarbejde til resten af handicapområdet har tre ben: For det første skal projektet præsenteres på fagfestivallen d. 26. februar, hvor alle medarbejdere fra handicapområdet i Viborg Kommune er inviteret med. Her vil der blive videndelt omkring projektets gevinster til resten af handicapområdet og inspirere andre til at arbejde mere tværfagligt. De dialogbaserede aftaler i Mål og Midler 2015 udgør strategiens andet ben. I de dialogbaserede aftaler indgår tværfaglighed som et internt indsatsområde på handicapområdet. Som følge heraf vil der blive opsat tværfaglige mål på de øvrige tilbud inden for handicapområdet. 5 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 Strategiens tredje ben omhandler, at ved nyansættelse af personale, skal der være krav om at forholde sig til et bredere spektrum af fagligheder end der er tradition for. Det vil sige at en pædagog ikke nødvendig skal erstattes med en pædagog, men en anden fagperson. På den måde indarbejder man inkrementelt en tværfaglig sammensætning af personalet inden for handicapområdet. BILAG 1 Åben Evalueringsrapport -Tværfagligt pilotprojekt i Katrinehaven 15304/15 INDSTILLING Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller, at evalueringen af det tværfaglige pilotprojekt i Katrinehaven (bilag nr. 1) godkendes, at evalueringen sendes til orientering i Handicaprådet. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015 Fraværende: Nikolai Norup Social- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede at evalueringen af det tværfaglige pilotprojekt i Katrinehaven (bilag nr. 1) blev godkendt at evalueringen sendes til orientering i Handicaprådet. 6 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 - 3. Udvidelse og ombygning af Café Toldboden (Bevillingssag) Sagsnr.: 14/79362 Sagsansvarlig: Maria Eeg Smidt Kristensen SAGSFREMSTILLING Baggrund Café Toldboden er drevet af medarbejdere fra Center for Mestring (det tidligere Daghus Viborg) som et aktivitets- og samværstilbud efter Lov om social service § 104. Medarbejderne i Caféen er dels lønnet personale fra Center for Mestring og dels medarbejdere med brugerbaggrund, som er borgere visiteret til et aktivitetstilbud i Center for Mestring. Caféen er et samlingspunkt i Sundhedscenteret og opleves om en succes, idet produktet er efterspurgt. Medarbejderne med brugerbaggrund giver udtryk for arbejdsglæde, og der har siden opstarten været en betydelig øget mødestabilitet. Det ønskes at kunne udvide aktivitetstilbuddet i Caféen, så flere borgere kan gøre brug af denne mulighed for at arbejde. På nuværende tidspunkt er der 16 borgere tilknyttet Caféen. Med den foreslåede udvidelse og ombygning forventes det, at antallet af medarbejdere med brugerbaggrund kan fordobles, eller at den enkelte medarbejders tilstedeværelse i Caféen kan øges, idet borgerne vil kunne mestre en længere arbejdsdag. Med ombygningen vil skrøbelige borgere, som har brug for at kunne trække sig tilbage, desuden få bedre vilkår for at varetage et job i Caféen. Forslag til udvidelse og ombygning Det foreslås at udvide og ombygge Caféen i Toldboden, så der skabes en form for ”backstage” og ”frontstage”. Dette vil give mulighed for at skabe en arbejdsplads, hvor borgerne kan arbejde uden at blive iagttaget eller føle sig iagttaget, og et rum hvor man kan trække sig tilbage til i løbet af dagen. Det ønskes herigennem at signalere, at Caféen er en arbejdsplads både til omgivelserne og til medarbejderne med brugerbaggrund. Som Caféen er indrettet nu, er hele arbejdsområdet åbent ud mod Sundhedscenterets fællesområde. Det giver ikke mulighed for at medarbejderne kan trække sig fra det offentlige rum. Udvidelsen består i, at et bagvedliggende rum vil blive inddraget som en del af medarbejdernes arbejdsplads. Budget for udvidelse og ombygning De forventede udgifter til udvidelsen og ombygningen deles mellem Sundhedsområdet og Socialområdet. Fordelingen fremgår af nedenstående budgetopstilling: Udgiftspost Ombygning af eksisterende bygninger samt indkøb af inventar Finansieres af Sundhedsområdet Finansieres af Socialområdet I alt Ca. udgifter ekskl. moms 186.000 kr. -66.000 kr. -120.000 kr. 186.000 kr. 7 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 INDSTILLING Direktøren for Økonomi- og Personalestaben foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet, at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 120.000 kr. til kontoen ”Udvidelse af Café Toldboden (Daghus Viborg)”, og at udgiften finansieres af det rådighedsbeløb, der er afsat i 2015 til puljen til mindre uforudsete anlægsudgifter under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015 Fraværende: Nikolai Norup Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet, at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 120.000 kr. til kontoen ”Udvidelse af Café Toldboden (Daghus Viborg)”, og at udgiften finansieres af det rådighedsbeløb, der er afsat i 2015 til puljen til mindre uforudsete anlægsudgifter under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 8 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 - 4. Godkendelse af procesplan for etablering af Center for Mestring Sagsnr.: 14/77124 Sagsansvarlig: Mette Vest Hansen SAGSFREMSTILLING Baggrund Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på møde den 25.11.2014 en plan for udmøntning af de prioriterede anbefalinger i kapacitetsanalysen på psykiatriområdet. Her blev det besluttet, at en mere detaljeret procesplan for den resterende periode præsenteres for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget ultimo januar 2015. For at sikre gode overgange til de nye indsatser, for de borgere, som allerede nu har deres gang i Center for Mestring, vil etableringen af det nye center ske i løbet af en et-årig periode, med start januar 2015, og vil ske i samarbejde med de borgere, som er i tilbuddets målgruppe. Procesplan For at kunne skabe en optimal start på udviklingen og etableringen af Center for Mestring, har følgende, indledende tiltag fundet sted: Den 7.10.2014 blev der afholdt en STOP OP DAG, hvor de fem spor: Undervisning, Afklaring, Personlig Udvikling, Praksis samt Job & Uddannelse, blev præsenteret for medarbejderne. Dette med henblik på at skabe en fælles platform for hele personalegruppen og den forestående forandringsproces. For at idegenerere input til sporene blev medarbejderne derefter inddelt i en række arbejdsgrupper. På STOP OP dagen påbegyndtes formuleringen af principper for personalerokeringer og team sammensætning. I denne forbindelse er en kompetenceafklaring indenfor de enkelte spor blevet drøftet. Medio november blev der ud fra prioriteringer og kompetenceafklaring igennem medarbejdersamtaler afholdt hhv. d. 12, 13 og 17. november 2014, dannet et team til beskrivelse af hvert af de fem spor. Primo december 2014 blev der udarbejdet en interessentanalyse med henblik på at rammesætte processen, samt som fundament for den videre kommunikationsstrategi. Den 2.12.2014 afholdt Undervisningssporets team, leder for psykiatriområdet samt ledere for Center for Mestring et møde for at klarlægge kompetencer og udarbejdelse af jobopslag indenfor Undervisningssporet. Pr. 1. januar 2015 er planen som følger: Udvikling og etableringen af Undervisningssporet forventes at løbe fra 1. januar til 1. april 2015. Udvikling og etableringen af Afklaring og Personlig Udviklingssporet forventes at løbe fra 1. april 2015 til 1. september 2015. Udviklingen og etableringen af sporene Praksis og Job & Uddannelse forventes af løbe fra 1. september 2015 mod udgangen af 2015. Under alle spor deltager de enkelte teams aktivt i processen, hvormed en praksisnær etablering sikres. Fra 1. januar til ultimo december 2015 vil der løbende blive udarbejdet en kommunikationsstrategi der henvender sig til de konkrete faser. Den løbende tilpasning tager 9 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 dermed højde for de forskelle der ligger i de forskellige faser, målgrupper samt det at kommunikationsdelen må ses som en vedvarende proces. Kompetenceafklaring og ansættelse af nye medarbejdere vil løbende være en proces der følger udviklingen af de enkelte spor. Medio februar 2015 vil en bredt sammensat styregruppe være nedsat. Styregruppen vil tage udgangspunkt i interessentanalysen udarbejdet i den indledende fase. Styregruppen har til formål at sikre og følge implementeringsprocessen. Under hele processen inddrages OmrådeMED for at sikre praksisnærhed og kvalitet i udviklingen. Under hele processen orienteres LokalMED, psykiatri om sagen, samt inddrages for at få input til udviklingen af Center for Mestring. Under hele processen orienteres FagMED, Socialområdet om sagen. Social-og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om processens fremdrift løbende. Relevante samarbejdspartnere inddrages for input og for styrkelsen af helhedsindsatsen. Drøftelse og renovering af Center for Mestring forventes at begynde pr. 1. februar. En slutdato kan dog ikke fastsættes før fagprofessionelle har været inddraget i drøftelserne vedrørende ombygningen. Ledelsen for Socialområdet samt for Center for Mestring vil løbende mødes for drøftelse og justeringer i henhold til sagen. Der planlægges at afholde yderligere en til to STOP OP dage, hvor medarbejdere inddrages yderligere. Der arbejdes med effektmål i forhold til egenmestring og recovery jf Mål og Midler. BILAG 1 Åben Forløbelig beskrivelse af sporene 14869/15 INDSTILLING Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller, at procesplanen for etableringen af Center for Mestring godkendes BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015 Fraværende: Nikolai Norup Indstilling godkendt. 10 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 - 5. Plan for etablering af socialt akuttilbud til borgere med psykiske lidelser Sagsnr.: 14/34039 Sagsansvarlig: Mie Klarsø SAGSFREMSTILLING Baggrund Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på mødet d. 13. august 2014 (sag nr. 4), at der etableres et fleksibelt døgntilbud på psykiatriområdet, og efterfølgende på mødet d. 25.11.2014 (sag nr. 6) at Viborg Kommune deltager i projektet ”Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med en psykisk lidelse i egen bolig”. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget præsenteres på dagens møde for en revideret plan for etablering af det sociale akuttilbud, med det formål at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender den fremlagte plan Social- og Arbejdsmarkedsudvalget udpeger et medlem til styregruppen for det sociale akuttilbud Plan Som følge af forsinkelser i Socialstyrelsen i forbindelse med udmøntning af puljen og afholdelse af kompetenceudviklingsforløb, er der sket enkelte forskydninger i processen, i forhold til den oprindelige plan. En arbejdsgruppe har i efteråret 2014 varetaget følgende opgaver: Afklaring af finansiering Dialog med boligselskaber om placering af tilbuddet Afklaring af midlertidig placering på Guldblommevej 1 Afklaring af medarbejdersammensætning i det samlede fleksible døgntilbud Ansættelse af en projektleder og 7 medarbejdere Dialog med regionspsykiatrien og Skive Kommune Sammensætning af styregruppe Udarbejdelse af forandringsteori Udarbejdelse af statusrapport til Ministeriet Involvering af bruger- og beboerråd Orientering i Handicaprådet Diverse praktisk planlægning omkring IT, møblering, transport mv. Planen for etablering og drift af det sociale akuttilbud ser nu ud som følger: Januar 2015 Opstart af fleksibelt døgntilbud Opstartsmøde med Socialstyrelsen Opstart af kompetenceudvikling: 8 medarbejdere gennemfører den sociale akutuddannelse (fortsætter 2015-2017) Udarbejdelse af kommunikationsplan Løbende dialog med boligselskaber om placering Klargøring/indretning af akuttilbud – midlertidig placering Deltagelse i seminar om effektmåling Afklaring af tilsyn Afklaring af samarbejde om visitation til længerevarende støtte 11 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 Februar 2015 Marts 2015 August 2015 December 2015 Januar 2016 Åbning af Socialt Akuttilbud – midlertidig placering Dialog med samarbejdspartnere, jf. kommunikationsplan Organisering af registreringer og evaluering Deltagelse af styregruppemøde i Skive Kommune Første styregruppemøde: 19. marts kl. 14.00-15.30 Halvårlig orientering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Udarbejdelse af årlig Statusrapport til Ministeriet Halvårlig orientering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Styregruppe Der er etableret en styregruppe for det sociale akuttilbud. Styregruppens opgave er at følge op på projektets fremdrift og tilbyde faglig sparring og andre væsentlige input til projektets ledelse. På styregruppens første møde fremlægges et kommissorium for styregruppen, hvori styregruppens kompetencer klarlægges. Det forventes at Styregruppen skal mødes 2 gange årligt. Der stilles fra Ministeriets side krav om, at styregruppen har en kommunalpolitisk repræsentant. Forvaltningen foreslår, at denne repræsentant udpeges blandt medlemmerne af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Dermed har styregruppen har følgende medlemmer: Claus Fjeldgaard, Socialchef (formand) Kommunalpolitisk repræsentant Jane Aslaug, leder af psykiatriområdet Karen K. Andersen, Afdelingsleder Dorte Lais, Projektleder Peter Poulsen, leder af Psykiatrien i Skive Kommune Gitte Kjær Christensen, Region Midt – projekt SAVE Trine Hostrup Dahl, Bedre Psykiatri Orla Annexgaard, SIND BILAG 1 Åben Forandringsteori for Viborg Kommunes sociale akuttilbud til borgere med psykiske lidelser 2 Åben Statusrapport 2014: Socialt akuttilbud til borgere med psykiske lidelser 6822/15 6829/15 INDSTILLING Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender den fremlagte plan for etablering af socialt akuttilbud til borgere med psykiske lidelser, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, blandt sine medlemmer, udpeger et medlem til styregruppen for det sociale akuttilbud. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015 Fraværende: Nikolai Norup Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte den fremlagte plan for etablering af socialt akuttilbud til borgere med psykiske lidelser, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget udpegede Åse Kubel Høeg til styregruppen for det sociale akuttilbud. 12 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 - 6. Orientering om deltagelse i SATS-pulje projekt om forsøg med peer-støtte på regionale og kommunale tilbud Sagsnr.: 14/70822 Sagsansvarlig: Camilla Holbech Stampe Jensen SAGSFREMSTILLING Baggrund Viborg Kommune har indgået en partnerskabsaftale med SIND v/ SINDs pårørenderådgivning, Psykiatri og Social Region Midt, Aarhus Kommune og Randers Kommune om projektet ”Ligestillet støtte – en vej til recovery”. Partnerskabsaftalen baserer sig på en ansøgning til en pulje fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, kaldet ”Forsøg med brug af Peer-støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser”. Projektet er alt i alt tildelt 9.390.742 kr. til en fireårig projektperiode. I projektet inddrages mennesker med erfaringskompetencer i de kommunale og regionale indsatser for mennesker med psykiske lidelser. Formålet er at understøtte målgruppens individuelle recoveryprocesser og forbedre deltagernes mulighed for at være hovedaktør i eget liv. Projektet skal videreudvikle og afprøve to modeller med brug af Peer-støtte i de kommunale og regionale indsatser. Peer-støtte er et begreb for støtte, der bliver givet af mennesker med egne erfaringer med psykiske vanskeligheder og recovery til andre med lignende udfordringer. De to modeller er: Mentor-modellen Modellen omhandler, at brugere, der udskrives fra regionspsykiatrien, tilbydes en Peer-mentor som supplement til eventuelt øvrige kommunale indsatser. Peer-mentorens rolle er at medvirke til at være rollemodel for brugeren, så denne igen får et aktivt hverdagsliv – og oplever at være hovedaktør i eget liv. Undervisnings-modellen Grundtanken i denne model er at tilrettelægge og udbyde undervisning, der er åben for både brugere, fag-professionelle samt pårørende/netværk. Undervisningen omhandler recovery og skal udvikles i et samarbejde mellem såvel brugere med erfaringskompetencer (inkl. Peers), fagprofessionelle og pårørende. Parterne i partnerskabsaftalen forpligter sig i øvrigt på at indgå i følgende aktiviteter: Uddannelsesaktiviteter Implementeringsunderstøttende aktiviteter Forankringsunderstøttende aktiviteter Projektets organisering En halvtids projektlederfunktionen vil forankres i Center for Socialfaglig Udvikling, Aarhus Kommune. Alle parter i partnerskabet vil indgå i en styregruppe, hvor overordnede og strategiske beslutninger om projektet tages. Den aktive projektperiode er på knap 2,5 år (fra marts 2016 til juni 2018). Her er de uddannede Peers klar til at afprøve modellerne sammen med brugerne. I perioden forud for dette vil modellerne 13 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 færdigudvikles, der vil uddannes Peers og organisationerne vil gøres parate til at modtage og integrere Peer-støtterne. Det anslås, at der i projektperioden i Viborg Kommune vil være 3-5 Peers, hvoraf 2-3 er frivillige, mens 2-3 er ansatte. Forankring af Peer-støtter og finansiering af lønudgifter De lønnede Peer-støtter skal på sigt tilknyttes både de involverede kommuner og regionen. De får ikke løn under uddannelse, hvorfor udgifter til løn først opstarter i marts 2016. I perioden fra marts 2016 til september 2016 er Peer-støtternes lønudgifter fuldt ud finansieret af puljen. I perioden oktober 2016 til august 2017 finansierer kommunerne 30 % af lønudgifterne. I perioden fra september 2017 til juni 2018 finansierer kommunerne 70 % af udgifterne. Afhængig af antallet af frivillige og Peer-støtter, der skal uddannes, vil der ske en medfinansiering fra både Region Midtjylland og psykiatriområdet i Viborg Kommune. INDSTILLING Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller, at orienteringen tages til efterretning BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015 Fraværende: Nikolai Norup Orienteringen blev taget til efterretning 14 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 - 7. Opfølgning på ledsagelse under ferie, udflugter og aktiviteter til borgere i sociale tilbud (Orienteringssag) Sagsnr.: 14/20088 Sagsansvarlig: Rie Andersen SAGSFREMSTILLING Baggrund Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede på møde den 2. april 2014 (sag nr. 8) det aktuelle serviceniveau vedrørende ledsagelse under ferie, udflugter og aktiviteter til borgere i sociale botilbud. Som følge af implementeringen af HPU ressourcetildelingsmodel 2012, har praksis i Viborg Kommune været, at flere borgere mere eller mindre selv har betalt for ledsagelse i form af entrebilletter og forplejning på udflugter. Borgerne har ikke betalt medarbejdernes løn, men flere steder har man lavet opsparingsordninger for at dække de reelle udgifter for borgernes ferier. Da det fastsatte serviceniveau i Viborg Kommune medfører, at borgerne ikke tildeles specifik støtte til ledsagelse på ferier, udflugter og aktiviteter, ønskede udvalget belyst, om det er muligt at etablere en fond, hvor Viborg Kommune indskyder 200.000 kr. til at dække udgifter i forbindelse med ledsagelse. Etablering af fond Viborg Kommune kan af juridiske årsager ikke indskyde 200.000 kr. i en fond, hvor borgerne kan søge om hjælp til dækning af disse udgifter. Konsekvensen af en etablering af en fond er, at nogle borgere vil opnå hjælp til dækning af udgifter til ledsagelse under ferie, udflugter og aktiviteter, mens andre ikke gør. Dermed vil et eventuelt kommunalt tilskud på 200.000 kr. blive fordelt til nogle borgere, mens andre ikke får. Dette vil indebære, at der sker forskelsbehandling af borgerne i forhold til en ydelse, som indgår i kommunens forpligtelse til at yde socialpædagogisk bistand efter serviceloven. Fordeling af bevilling på 200.000 Da det juridisk ikke er muligt at oprette en fond, er Handicap, Psykiatri og Udsatte i budgettet for 2015 og overslagsårene 2016-18 blevet bevilget 200.000 kr. til at dække omkostningerne for ledsagelse. De 200.000 kr. er blevet fordelt således, at handicapområdet har fået 150.000 kr., mens psykiatriområdet har fået 50.000 kr. I 2013 har der samlet set være anvendt 450.000 kr. på handicapog psykiatriområdet. Lederne for henholdsvis handicap- og psykiatriområdet er ansvarlige for forvaltningen af midlerne til ledsagelse under deres respektive områder. På handicapområdet vil der laves procentvise fordelinger på tilbuddene for afholdelsen af udgifterne, mens der på psykiatriområdet vil etableres en samlet pulje, hvorfra der kan søges midler til ledsagerudgifter. Vel vidende at de 200.000 kr. ikke dækker det tidligere aktivitetsniveau, vil det være nødvendigt at tænke i alternative muligheder i form af ledsagerbilletter, gratis arrangementer, skovture og dagsudflugter i nærområdet mv. Fremadrettet procedure i Viborg Kommune På baggrund af en ankesag fra Favrskov Kommune, er man i KL i gang med at afdække, hvorvidt kommunerne med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne, lovligt kan opkræve betaling fra beboere i botilbud for ledsageres løn samt rejse- og opholdsudgifter under ferieophold uden for botilbuddet. 15 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 Viborg Kommune afventer derfor denne udredning inden der eventuelt søges om yderligere økonomiske midler til ledsagelse under ferie, udflugter og aktiviteter til borgere i sociale tilbud. INDSTILLING Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning, at Opfølgning på ledsagelse under ferie, udflugter og aktiviteter til borgere i sociale tilbud sendes til orientering i Handicaprådet BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015 Fraværende: Nikolai Norup Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning, Opfølgning på ledsagelse under ferie, udflugter og aktiviteter til borgere i sociale tilbud sendes til orientering i Handicaprådet 16 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 - 8. Annullering af frikommuneforsøg om bedre udnyttelse af botilbud Sagsnr.: 12/131201 Sagsansvarlig: Mie Klarsø SAGSFREMSTILLING Baggrund Byrådet besluttede på mødet den 19. juni 2013 (sag nr. 5) at iværksætte frikommuneforsøget ”Bedre udnyttelse af botilbud og plejeboliger” i Viborg Kommune. Det daværende Socialudvalg godkendte på mødet d. 3. september 2013 en implementeringsplan for et forsøg på Ældreområdet og på mødet d. 26. november 2013 en implementeringsplan for et forsøg inden for Socialområdet. Kort om forsøget Forsøget er et kopiforsøg fra Odense Kommune. Forsøget giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om, at beboere i botilbud efter Servicelovens § 108 skal fraflytte botilbuddet. Forsøget angår kun borgere som tilflytter det pågældende botilbud i forsøgsperioden. Inden for Socialområdet har forsøget været begrænset til botilbuddet Lavendelvej. Inden for Socialområdet har forsøget været begrænset til botilbuddet Lavendelvej, da Lavendelvej har været det eneste § 108 tilbud (varigt botilbud) inden for psykiatriområdet. Annullering af frikommuneforsøget inden for Socialområdet Lukning af botilbuddet Lavendelvej indgik i prioriteringskataloget i forbindelse med forhandlingerne om Budget 2015. Som konsekvens af Byrådets beslutning om at lukke botilbuddet Lavendelvej pr. 1. januar 2015, annulleres Socialområdets frikommuneforsøg ”Bedre udnyttelse af botilbud”. Da ingen borgere er tilflyttet botilbuddet Lavendelvej i forsøgsperioden, er Socialområdets forsøg ikke igangsat på borgerniveau. Annullering af forsøget får derfor ingen konsekvenser på borgerniveau. Ældreområdets frikommuneforsøg fortsætter uændret. INDSTILLING Direktøren for Økonomi- og Personalestaben foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet, at Socialområdets frikommuneforsøg ”Bedre udnyttelse af Botilbud” annulleres. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015 Fraværende: Nikolai Norup Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet, at Socialområdets frikommuneforsøg ”Bedre udnyttelse af Botilbud” annulleres 17 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 - 9. Dagsorden til møde med Handicaprådet Sagsnr.: 14/36224 Sagsansvarlig: Steen Lindkvist Nielsen SAGSFREMSTILLING For at sikre et godt samarbejde på handicapområdet afholder Social- og Arbejdsmarkedsudvalget to årlige fællesmøder med Viborg Handicapråd. Næste fællesmøde afholdes tirsdag den 24. februar 2015 kl. 12.30-14.30 i Multisalen, Viborg Rådhus. Tema Temaet for fællesmødet er "Kommune 3.0”: I de fleste fag er der i øjeblikket tendenser, der peger væk fra tænkningen om, at vi som kommune er en managementstyret servicevirksomhed frem til en tænkning om, at kommunen er et politisk ledet lokalsamfund af aktive og ansvarsbevidste borgere. Hvor medarbejderne er optaget af at finde ressourcer hos alle og bringe mennesker sammen i meningsfulde fællesskaber. Kommune 3.0 er et paradigmeskifte – en bevægelse hen imod en ny grundopfattelse af hvad en kommune egentlig er. Med det nye syn følger også et nyt syn på hvad der er borgerens, medarbejderens og politikerens rolle og opgaver. Dagsorden Der udarbejdes særskilt dagsorden til mødet og følgende punkter foreslås: 1. 2. 3. 4. Velkomst v/ Søren Gytz Olesen, formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Tema: Kommune 3.0. oplæg v. Jette Lorentzen, Arbejdsmarkedschef Socialpolitik og input til værdier, vision og temaer, v. Claus Fjeldgaard, Socialchef Indkomne punkter fra Handicaprådet: a. Drøftelse af, hvordan politikere og forvaltning anvender Handicaprådets høringssvar b. Tværsektorielt/tværfagligt samarbejde – hvad gør man for at udvikle samarbejdet? c. Drøftelse af Socialt Index 2014 – hvad betyder det for Viborg Kommune? d. Fleksjob og førtidspension: drøftelse af holdninger til lovgivning og praksis på området. 5. Eventuelt 6. Afrunding af dagens møde v/ Søren Gytz Olesen INDSTILLING Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter forslag til dagsorden for møde med Handicaprådet. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015 Fraværende: Nikolai Norup Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede forslaget til dagsorden for møde med Handicaprådet. 18 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 - 10. Dagsorden til fællesmøde med bruger- og pårørenderåd samt evaluering af mødeform Sagsnr.: 15/2711 Sagsansvarlig: Elsebeth Bergmann SAGSFREMSTILLING For at sikre et godt samarbejde med bruger- og pårørenderådene indenfor Socialområdet afholder Social- og Arbejdsmarkedsudvalget to årlige fællesmøder med bruger- og pårørenderådene. Fællesmøderne er opdelt i to, således at der tirsdag den 24. februar 2015 afholdes følgende fællesmøder: Kl. 14.30 – 16.00 fællesmøde med bruger- og pårørenderåd – psykiatri og udsatte Kl. 16.00 – 18.00 fællesmøde med bruger- og pårørenderåd – handicap. Begge møder foregår i Multisalen på Rådhuset. Der udarbejdes særskilt dagsorden til fællesmøderne og følgende punkter foreslås: De overordnede temaer for drøftelserne på begge møder er socialpolitik og input til værdier, vision og temaer samt kommune 3.0. 1. Velkomst v/ Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsformand Søren Gytz Olesen 2. Socialpolitik og input til værdier, vision, temaer og ramme v/ Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsformand - herunder Kommune 3.0 3. Nyt fra bruger- og pårørenderådene - Lokale aktiviteter og initiativer - Hvordan er efteråret gået? 4. Orientering v/ Socialchef Claus Fjeldgaard - nyt fra områderne - orientering om årsregnskab 2014 - orientering om budget 2015 5. Temaer, som rådene ønsker drøftet 6. Evt. 7. Afrunding af dagens møde Socialudvalget godkendte den 1. oktober 2013 de nugældende vedtægter for bruger- og pårørenderådene indenfor Handicap, psykiatri og udsatteområdet i Viborg Kommune. Det fremgår heraf, at rådene afholder 1 møde hvert halve år (forår og efterår) med Socialudvalget. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget anmodes om, at foretage en evaluering af de afholdte møder i 2014 og tage stilling til, om møderne skal fortsætte uændret eller om der ønskes en anden mødeform. INDSTILLING Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller, 19 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter forslag til dagsorden for møder med bruger- og pårørenderåd at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget foretager en evaluering af mødeformen at forvaltningen anmoder bruger- og pårørenderådene om deres forslag til dagsordenspunkter, som man ønsker behandlet på møderne BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015 Fraværende: Nikolai Norup Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede forslag til dagsorden for møder med bruger- og pårørenderåd Social- og Arbejdsmarkedsudvalget foretog en evaluering af mødeformen Forvaltningen anmoder bruger- og pårørenderådene om deres forslag til dagsordenspunkter, som man ønsker behandlet på møderne 20 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 - 11. Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune om rådgivning og vurdering fra sundhedskoordinator og Klinisk Funktion Sagsnr.: 15/41 Sagsansvarlig: Steen Lindkvist Nielsen SAGSFREMSTILLING Etableringen af rehabiliteringsteams i kommunerne som følge af førtidspensions- og fleksjobreformen i 2013 samt sygedagpengereformen i 2014 indebærer blandt andet, at der skal indgås et samarbejde mellem kommunen og regionerne om sundhedsfaglig deltagelse i rehabiliteringsteam og vurdering af sundhedsfaglige problemstillinger af betydning for borgerens arbejdsevne. Kommunerne i Region Midtjylland nedsatte i KKR-regi i 2013 en forhandlingsdelegation, der sammen med repræsentanter for Region Midtjylland forhandlede en aftale i forhold til førtidspensions- og fleksjobreformen, der kunne tiltrædes af den enkelte kommune. Denne aftale blev i 2014 suppleret med en lignende aftale i forhold til sygedagpengereformen. De to aftaler er ved udgangen af 2014 revurderet, og der er foretaget en sammenskrivning af aftalerne, samt en ny model for tilrettelæggelse af møderne i rehabiliteringsteamet. Aftalen beskriver rammerne for dels sundhedskoordinatorens virke og parternes gensidige forpligtigelser i rehabiliteringsteamene, dels rammerne for Klinisk Funktions deltagelse i vurderingen af sundhedsfaglige problemstillinger i relation til behandlingen af borgerens sag i rehabiliteringsteamene. Rammerne er bl.a. den faglighed, der stilles til rådighed, tidsfrister, dimensionering, betalingsbetingelser m.m. I aftalen indgår også rammer for form og implementering af samarbejdet. Region Midtjylland og kommunerne i regionen har været enige om at fremme samarbejdet omkring kommunernes rehabiliteringsteam ved at indgå en aftale, der baserer sig på parternes gensidige tillid og vilje til samarbejde. Derfor har kommunerne og regionen aftalt at videreføre det allerede etablerede samarbejde i følgegrupper, der løbende følger op på aftalens udmøntning og implementering. Dette samarbejde etableres i tre niveauer, jfr. også samarbejdsaftalens punkt 9.1. Parterne er således enige om at det daglige praktiske samarbejde aftales og justeres løbende mellem regionens afdeling for klinisk socialmedicin og rehabilitering (KSR) og den enkelte kommune. at generelle praktiske eller fagligt begrundede ændringer i samarbejdet af betydning for alle kommuner aftales i et fælles implementeringsudvalg. Her er parterne ligeligt repræsenterede på afdelingslederniveau. at overordnede, mere principielle ændringer i samarbejdet eller konflikter mellem parterne, der ikke har kunnet løses på lavere niveau, behandles i et fælles koordinationsudvalg. Her er parterne ligeligt repræsenterede med deltagelse af direktørniveauet og stræber efter enighed. Parterne er derudover enige om at undersøge muligheden for, hvorvidt en fælles IT-platform vil kunne understøtte en effektiv sagsbehandling og forbedret dataopsamling. Det er aftalt, at samarbejdsaftalen skal genforhandles, såfremt der medio 2015 ikke er indgået en aftale om anvendelse af fælles ITplatform til forsvarlig dokumenthåndtering og de fornødne oplysninger til fakturering og regnskab og til statistisk brug. 21 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 Samarbejdsaftalen gælder fra 1. januar 2015. Ved ændringer i lovgrundlaget, som én af parterne finder, er af væsentlig betydning, kan den opsiges med 6 måneders varsel. Herudover kan den til enhver tid ændres, hvis der er enighed herom. BILAG 1 Åben Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune om rådgivning og vurdering fra sundhedskoordinator og Klinisk Funktion 2 Åben Ydelseskatalog - Klinisk Funktion 3 Åben Følgebrev til samarbejdsaftalen 189/15 191/15 192/15 INDSTILLING Direktøren for Økonomi- & Personalestaben foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet, at ”Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune om rådgivning og vurdering fra sundhedskoordinator og klinisk funktion” godkendes. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015 Fraværende: Nikolai Norup Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet, at ”Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune om rådgivning og vurdering fra sundhedskoordinator og klinisk funktion” godkendes. 22 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 - 12. Orientering om organisering og udpegning af de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) Sagsnr.: 15/1865 Sagsansvarlig: Steen Lindkvist Nielsen SAGSFREMSTILLING Som en del af beskæftigelsesreformen foretages ændringer i det formelle partssamarbejdes organisering og opgaver. Tidligere var der Beskæftigelsesrådet, der rådgiver ministeren et regionalt beskæftigelsesråd til at rådgive hver beskæftigelsesregion et lokalt beskæftigelsesråd til at rådgive hver kommune/jobcenter Med den nye organisering er der kun to niveauer: Beskæftigelsesrådet, der rådgiver ministeren Regionale Beskæftigelsesråd (RAR), der rådgiver kommunerne i 8-10 regionale arbejdskraftområder De regionale arbejdsmarkedsråds opgaver I forhold til de tidligere regionale og lokale beskæftigelsesråd er der i de nye regionale arbejdsmarkedsråd væsentligt mere fokus på de tværkommunale indsatser. De regionale arbejdsmarkedsråd skal i høj grad have fokus på de strategiske vinkler på det tværkommunale samarbejde om beskæftigelsesindsatsen. Opgaverne er i hovedtræk: Indgå i et samspil med kommunerne og understøtte beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommunerne Rådgive og gå i dialog med kommunerne om udviklingen af beskæftigelsesindsatsen Samarbejde og koordinere beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og andre aktører, herunder VEU-centre og de regionale vækstfora Koordinere virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed Godkende den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje Varetage opgaver, som efter anden lovgivning er henlagt til rådene (f.eks. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.) Sammensætning og udpegning De regionale arbejdsmarkedsråd udpeges af Beskæftigelsesministeren efter indstilling fra en række organisationer: 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 5 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra FTF, 1 fra Akademikerne 1 fra Lederne, 5 fra kommunerne (i praksis indstilles fra Kommunekontaktrådene), 1 fra Danske Handicaporganisationer 1 fra regionsrådet. 23 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 Rådet udpeger efterfølgende som tilforordnede en repræsentant for vækstfora, en repræsentant for VEU-området en repræsentant for enten erhvervsakademier og professionshøjskoler i fællesskab eller en repræsentant for universiteterne i det regionale område Denne udpegning sker efter indstilling fra de nævnte institutioner eller fora. Det eller de VEUcenterråd, der er i området, indstiller i fællesskab en repræsentant. Viborg Kommunes placering i den nye organisering af partssamarbejdet Beskæftigelsesministeren har valgt at oprette 8 regionale arbejdsmarkedsråd og dermed 8 arbejdskraftoplande. Viborg Kommune er omfattet af RAR Vestjylland sammen med kommunerne Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, og Struer Som repræsentant for kommunerne i arbejdskraftoplandet er Viborg Kommunes borgmester Torsten Nielsen udpeget efter indstilling fra KKR. Øvrige repræsentanter med tilknytning til Viborg-området er Mogens Lindhard (Dansk Arbejdsgiverforening), Ryan Poulsen (LO), Claus Clavilla (LO) og Bjarne Kragh Jensen (Lederne). Mogens Lindhard og Ryan Poulsen var begge medlemmer af det lokale beskæftigelsesråd i Viborg. BILAG 1 Åben Information om de regionale arbejdsmarkedsråd 11061/15 INDSTILLING Direktøren for Økonomi- & Personalestaben indstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015 Fraværende: Nikolai Norup Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning 24 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 - 13. Udkast til kommissorium for det fremtidige partssamarbejde om beskæftigelsespolitikken i Viborg Sagsnr.: 14/49185 Sagsansvarlig: Steen Lindkvist Nielsen SAGSFREMSTILLING På byrådets møde 17. december 2014 (sag nr. 27) besluttede byrådet at nedsætte et forum til fortsættelse af det beskæftigelsespolitiske samarbejde med arbejdsmarkedets parter, når de hidtidige lokale beskæftigelsesråd blev nedlagt med udgangen af 2014. En sådan fortsættelse har været et stærkt ønske fra både arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne i det hidtidige Det Lokale Beskæftigelsesråd. Forvaltningen har udarbejdet et forslag til kommissorium for et sådant forum, herunder at det får betegnelsen ”Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg” for at sikre, at der ikke sker en forveksling med det hidtidige beskæftigelsesråd. Opgaver Der er i den nuværende lovgivning på beskæftigelsesområdet ikke angivet rammer for et eventuelt lokalt partssamarbejde, og et forum vil derfor alene være et organ for dialog, drøftelser og meningsudveksling. Der er heller ikke i den kommunale styrelseslov eller anden lovgivning hjemmel til at tillægge et sådant forum beslutningskompetence. Det foreslås derfor i udkastet til kommissorium, at forummet på hvert møde har en temadrøftelse af beskæftigelsespolitisk og/eller strategisk karakter. Desuden kan der på møderne drøftes status på de beskæftigelsespolitiske indsatsområder - både de, der er fastsat af kommunen selv, og de der er centralt udpegede (Regionale Arbejdsmarkedsråd, ministermål m.m.) Sammensætning og udpegning Det foreslås, at medlemmerne udpeges for samme periode som Byrådet, men også at udpegningen er tilstrækkelig smidig til de løbende udskiftninger, som erfaringsmæssigt er nødvendige som følge af medlemmernes jobskifte eller valg i de repræsenterede organisationer. Det foreslås endvidere, at udpegningen forestås af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, og at formanden for dette også fungerer som formand for det udpegede forum. Vederlag m.m. Det foreslås, at der ikke ydes vederlag for arbejdet i forummet, i lighed med det, der var gældende for de lokale beskæftigelsesråd. Sekretariatsbistand Det foreslås, at Viborg Kommune yder den fornødne sekretariatsbistand i forbindelse med forummets møder BILAG 1 Åben Udkast til kommissorium for Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg 2344/15 INDSTILLING Direktøren for Økonomi- & Personalestaben foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet, 25 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 at udkast til kommissorium for ”Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg” godkendes. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015 Fraværende: Nikolai Norup Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet, at udkast til kommissorium for ”Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg” godkendes. 26 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 - 14. Orientering om Viborg Kommunes forventede uddannelsesniveau – resultater fra Undervisningsministeriets profilmodel 2013 Sagsnr.: 15/694 Sagsansvarlig: Daniella Lise Jeppesen SAGSFREMSTILLING Resumé Hvert år offentliggør Undervisningsministeriet en profilmodel for unges uddannelsesmønstre i kommunerne. Profilmodellen viser, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse. Modellen anvendes i en opfølgning på, hvor tæt kommunerne er på at opfylde regeringens uddannelsesmålsætninger for henholdsvis ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Resultaterne viser, at Viborg Kommune opfylder uddannelsesmålsætningerne og er i top 10 over kommuner, der står til at indfri 95 %- målsætningen. Modellen Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang forventes at uddanne sig i løbet af et givent antal år efter afsluttet 9. klasse. Modellen kan vise resultaterne fra 6 år efter afsluttet 9. klasse og op til 25 år efter afsluttet 9. klasse. Modellen bygger på følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse Inddelingen i kommuner er baseret på de unges bopælskommune i 9. klasse. Modellen måler på fire parametre i forhold til de nationale målsætninger: Ungdomsuddannelse (målsætning: 95 % i 2015) Mindst én ungdomsuddannelse (målsætning: 95 % i 2015) Videregående uddannelse (målsætning: 60 % i 2020) Lang videregående uddannelse (målsætning: 25 % i 2020) Begrebet ungdomsuddannelse omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Begrebet mindst én ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Idet modellen er baseret på en fremskrivning, vil den være behæftet med en del usikkerheder. Viborg Kommunes forventede resultater Viborg Kommune opfylder regeringens målsætninger med følgende forventede resultater: Ungdomsuddannelse (mål: 92 % i 2015) 27 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 Mindst én ungdomsuddannelse (mål: 95 % i 2015) Videregående uddannelse (målsætning: 65 % i 2020) Lang videregående uddannelse (målsætning: 31 % i 2020) Det fremgår af bilag 2. Dermed er Viborg Kommune i top 10 på en 7. plads blandt de 18 kommuner, der opfylder 95 %målsætningen over unge, der får mindst én ungdomsuddannelse. Resultaterne er opgjort på andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at få mindst én ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet niende klasse fordelt på bopælskommune i 9.klasse. Det er den opgørelse, ministeriet anvender. En visuel fremstilling af profilmodellen for Viborg Kommune fremgår af bilag 3. Landsresultater De samlede resultater fremgår af bilag 1. Nedenfor præsenteres hovedresultaterne på landsplan. Mindst én ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse 18 af 98 kommuner forventes at opnå mindst én ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse. Det er primært kommuner nord for København, en fra Region Sjælland samt adskillige kommuner i Region Midtjylland og Syddanmark, der er blandt de kommuner, der opfylder 95 procent målsætningen for 2013‐ungdomsårgangen Videregående uddannelse 25 år efter 9. klasse Over halvdelen af kommunerne har en andel på 60 procent eller derover, der forventes at opnå en videregående uddannelse Lang videregående uddannelse 25 år efter 9. klasse 70 af landets kommuner har en andel på 25 procent eller derover, som forventes at opnå en lang videregående uddannelse. Dermed opfylder langt de fleste kommuner 25 procent målsætningen. BILAG 1 Åben Notat - Profilmodel 2013 på kommuneniveau 2 Åben Notat - Bilag til profilmodel 2013 på kommuneniveau 3 Åben Profilmodel 2013 - Viborg Kommune 4073/15 4079/15 4083/15 INDSTILLING Direktøren for Økonomi- & Personalestaben indstiller, at orienteringen tages til efterretning BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015 Fraværende: Nikolai Norup Orienteringen blev taget til efterretning 28 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 - 15. Strategisk alliance mellem de 8 jobcentre i landsdel Vestjylland Sagsnr.: 14/78622 Sagsansvarlig: Lis Elgaard Nielsen SAGSFREMSTILLING Beskæftigelsesreformen lægger op til et mere formelt og struktureret samarbejde om en virksomhedsservice på tværs af kommune grænser. Der har og foregår stadig i stort omfang et samarbejde over kommunegrænserne, ikke mindst i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft, jobrotationsordning og anden servicering af virksomheder. Jobcenter Viborg har et bredt samarbejde med andre jobcentre i Midtjylland ikke mindst qua vores geografiske placering. Jobcentrene i landsdel Vestjylland har gennem længere tid forberedt sig på, at aftale et mere formelt og struktureret samarbejde bl.a. gennem et tæt samarbejde i forbindelse med udfordringerne på bygge/anlægsområdet. Perspektivet er, at et lignende formelt samarbejde indgås med øvrige relevante jobcentre – herunder eks. med de 2 jobcentre i universitetsbyerne Aalborg og Århus. Det geografiske område for det strategiske samarbejde (alliancen) svarer til den nye statslige struktur for de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) jf. kapitel 5 i Bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvor der allerede er udpeget politiske repræsentanter fra de 8 kommunalbestyrelser. Jobcentercheferne blev på et møde den 28. november 2014 enige om en fælles strategi for samarbejde om servicering af virksomhederne i de 8 kommuner. Oplægget til strategisk samarbejde fremlægges til politisk orientering i alle 8 kommuner. Landsdel Vestjylland omfatter jobcentrene i Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg kommuner. Baggrund Med beskæftigelsesreform 2015 får jobcentrene ny kerneopgave med servicering af virksomhederne, der bl.a. indebærer øget fokus på virksomhedskontakt og jobformidling. De politiske intentioner er, at virksomhederne samlet ser får en bedre service, hvor jobcentrene hurtigt og mere effektivt kan servicere virksomhederne på tværs af kommunegrænserne, bl.a. med rekruttering af arbejdskraft. Strategi Den primære intention med samarbejdet er at sikre en optimal servicering af virksomhederne i det geografiske område, der dækker de 8 kommuner. Alliancen vil også kunne udbygge samarbejdet om andre udviklings- og driftsopgaver, når der er enighed om/behov for fælles initiativer. Serviceringen af virksomhederne sker fortsat via det enkelte jobcenters indsats i forhold til virksomhederne beliggende i den pågældende kommune. Det lokale jobcenter får med det tættere samarbejde større og bedre adgang til f.eks. at servicere virksomhederne ved rekruttering af arbejdskraft. Organisering 29 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 Alliancens strategi skal udmøntes i mere konkrete handlingsplaner, fælles ydelseskatalog samt, kompetenceudvikling af virksomhedskonsulenter m.v. Det strategiske samarbejde organiseres og udvikles af en arbejdsgruppe med deltagelse af alle 8 jobcentre med reference til vestchefgruppen, som træffer de principielle beslutninger. BILAG 1 Åben Bilag - Strategi for Alliancen mellem de 8 Jobcentre i landsdel Vestjylland.pdf 18886/15 INDSTILLING Direktøren for Økonomi- & Personalestaben indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, at orienteringen om det fælles strategisk samarbejde mellem de 8 vestlige jobcentre tages til efterretning. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015 Fraværende: Nikolai Norup Orienteringen om det fælles strategisk samarbejde mellem de 8 vestlige jobcentre blev taget til efterretning. 30 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 - 16. Konsekvenser af beskæftigelsesreformen Sagsnr.: 14/75235 Sagsansvarlig: Lis Elgaard Nielsen SAGSFREMSTILLING Den 18. december 2014 vedtog folketinget lovforslag, der udmønter "Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen", som regeringen indgik d. 18. juni 2014 med Venstre, Dansk Folkeparti og Det konservative Folkeparti. Som opfølgning på sag nr. 9 på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 25. november 2014 har forvaltningen på baggrund af de ændrede regler justeret indsatsen og lavet en foreløbig beregning af konsekvenserne af ændringer i finansieringen for Viborg Kommune. Reformen giver en ”ny” kerneopgave i jobcentrene – så der er 2 kerneopgaver: borgerfokus og virksomhedsfokus. Virksomhederne skal serviceres mhp. understøtte vækst og skal indeholde: Rekruttering (m. udsøgning og screening af ledige forud for henvisning til virksomhederne) Opkvalificering og uddannelse af ansatte (Fokus på uddannelse af ufaglærte og videreuddannelse af faglærte) Fastholdelse og forebyggelse af sygemeldte(En service tilbudt i Viborg gennem flere år via ”Servicecentret”.) Jobcenter Viborg har med hjælp fra Mercuri Urval gennemført en proces med fastlæggelse af en virksomhedsstrategi jf. beslutningerne i forbindelse med budgetforliget 2014, som samtidig sikrer implementering af beskæftigelsesreformens krav til en virksomhedsservice. (Bilag 1) Beskæftigelsesreformen lægger op til et mere formelt og struktureret samarbejde på tværs af kommune grænser, hvilket Jobcentrene i Landsdel Vestjylland har forberedt gennem længere tid bl.a. gennem et tæt samarbejde i forbindelse med udfordringerne på bygge-/anlægsområdet. (Se selvstændigt dagsorden punkt). Beskæftigelsesreformen vægter i særlig grad uddannelse af ufaglærte ledige og beskæftigede gennem 6 ugers jobrettet uddannelse jf. en positivliste for ufaglærte, faglærte og ledige m. kort videregående uddannelse og erhvervsfaglig uddannelse. Regional pulje til korte erhvervsrettede uddannelser jf. en regional positivliste – målrettet jobåbninger. 1. juli 2015 Pulje til uddannelsesløft af forsikrede ledige over 30 år fra ufaglært til faglært. (Mulighed for op til 2 års uddannelse på 80 % dagpengesats og mulighed for lån op til 100 % af dagpengesatsen. De ledige er i perioden fritaget for at stå til rådighed.) Ret til RKV og læse-, skrive, regnekurser Voksenlærlingeordning målrettet ufaglærte ledige og ansatte – ledige m. faglig uddannelse kan indgå efter 12 mdr.´ ledighed. (Tilskuddet til ledige er 40 kr./time – til ansatte 30 kr./time). Beskæftigelsesindsatsen i Viborg indeholder allerede en prioritering af tilbud om uddannelse til ufaglærte ledige jf. de politisk vedtagne principper og indsatsen skal blot tilpasses efter de nye regler. Jobcenter Viborg har, som frikommune ansøgt om fritagelse for de mange nye proceskrav i beskæftigelsesreformen, som bl.a. stiller krav om 6 samtaler med alle forsikrede ledige i det første ½ 31 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 år af ledighedsforløbet kombineret med 2 samtaler, hvor A-kassen deltager sammen med Jobcentret. Såfremt Jobcenter Viborg ikke fritages for de nye krav vil der stort set ikke være noget tilbage af frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet. Der er ikke modtaget svar på ansøgningen endnu. Ændringerne i lovgivningen medfører desuden, at kommunerne ikke modtager statsrefusion, når forsikrede ledige og jobparate kontanthjælps-/uddannelseshjælpsmodtagere deltager i særlig tilrettelagt vejledning og opkvalificering. Dette er ændret for at give kommunerne incitament til i endnu højere grad at vurdere effekten af den aktiveringsindsats der benyttes. Viborg kommune har allerede i kraft af sin status som frikommune omlagt til korte workshops på work4you fremfor ugelange forløb. Trods omlægningen af statsrefusionen og fortsat brug af de korte workshops, som benyttes af ca. 2200 ledige pr. år, får Viborg fortsat en statsrefusion på 43,5 % af driftsudgifterne – samme procent, som den effektive statsrefusion på landsplan. Enhedsomkostningerne er jf. regnskab 2013 lave i sammenligning med sammenlignelige jobcentre i klyngen. Budgettet for driftsudgifterne i 2015 skønnes at kunne overholdes trods omlægningen af statsrefusionen bl.a. fordi en del af driftsudgifterne på sygedagpengeområdet i 2015 skal anvendes til jobafklaringsforløb, hvor der altid ydes 50 % statsrefusion uden et loft. FuldtidsEnhedspris 1) personer (c ) = (a) / (b) (b) - 1.000 kr Viborg 45.414 5.856 7,755 Landsdel 210.978 25.642 8,228 Klynge 720.576 87.662 8,220 Midtjylland 726.278 80.762 8,993 Hele landet 2.996.775 369.276 8,115 Analyse lavet i samarbejde mellem Jobcentrene i landsdel Vestjylland på baggrund af regnskabstal 2013 fra Danmarks statistik og antal helårspersoner fra Jobindsats. 1) A-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering/forrevalidering, ledighedsydelse, ressourceforløb og uddannelsesordning. Driftsudgifter under 5.90 regnskab 2013 Nettoudgift (a) Statsrefusionen er fra 1. januar 2015 ændret fra 100 % statsrefusion til 60 %. Det giver to udfordringer – dels øgede udgifter for kommunen og dels afregning kommunerne imellem, når der på virksomheder ansættes ledige, som vikarer med bopæl i andre kommuner. I 2014 har udgiften til jobrotationsordningen i Viborg været på ca. 20 mio. kr. Ved uændret brug af ordningen i 2015 betyder det en merudgift på 8 mio. kr. Fra 1. januar 2015 er der krav om, at vikarerne skal have været ledige i min. 6 mdr.mod nu 3 mdr. forud for ansættelsen og en maks. ansættelse i 6 mdr. mod nu 12 mdr. Ændringerne skønnes at give et mindre forbrug, men det er pt. ikke muligt at give et realistisk skøn over forbruget. Kommunerne er fra 1. januar 2015 ikke længere forpligtet til at stille en kvote af løntilskudsjob til rådighed for ledige. Kvoten var på 273 helårspladser i 2014 i Viborg. Størrelsen af løntilskuddet er reduceret, lige som den maksimale ansættelsesperiode også er reduceret – både for ansættelser i løntilskud hos kommunen og hos private arbejdsgivere. Reduktionen i løntilskuddet giver, trods nedgang i forbrug af pladser til 24 helårspladser i kommunale løntilskudsjob, en udgift på 2,7 mio. kr. mod en budgetteret udgift i 2015 på 0,7 mio. kr. De foreløbige skøn over konsekvenserne af lovændringerne og omlægningen af finansieringen viser en merudgift for Viborg Kommune på ca. 10 mio. kr. ved uændret brug af jobrotationsordningen, hvilket ikke skønnes realistisk. Jf. beregningerne fra finansministeriet over udgifterne i forbindelse med lovforslaget forventes den objektive andel af kommunernes merudgifter at udgøre ca. 7,6 mio. kr. for Viborg Kommune. Finansieringen skal forhandles med kommunerne. 32 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2015 (på baggrund af forbruget pr. 28. februar 2015) udarbejdes et korrigeret budget. BILAG 1 Åben Bilag 1 - Strategi og mål for den virksomhedsvendte indsats i Jobcenter Viborg.pdf 2 Åben Bilag 2 - Høring af bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftiglesesområdet.pdf 19009/15 19384/15 INDSTILLING Direktøren for Økonomi- & Personalestaben indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, at orienteringen tages til efterretning. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015 Fraværende: Nikolai Norup Orienteringen blev taget til efterretning 33 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 - 17. Flere flygtninge - behov for ressourcer til indsats og sagsbehandling. Sagsnr.: 14/79441 Sagsansvarlig: Lis Elgaard Nielsen SAGSFREMSTILLING Jobcenter Viborg har i 2014 modtaget dobbelt så mange flygtninge som budgetteret jf. den pr. 15. maj 2013 udmeldte flygtningekvote til landets kommuner gennem Udlændingestyrelsen. Kvoten lød oprindeligt på 72 personer og kvoten blev justeret til 102 i ny udmelding 12. december 2013. Status pr. 31. december 2014 er, at der er modtaget 141 kvoteflygtninge. Fordoblingen af antallet af borgere under integrationsprogrammet i forhold til den oprindelige udmelding fra Udlændingestyrelsen, som budgettet er lagt ud fra, betyder at ressourcerne afsat til varetagelse af sagsbehandlingen og indsatsen er utilstrækkelige til at dels at nå at sagsbehandle samt sikre en påkrævede kvalitet i sagsbehandlingen. Status på antallet af modtagne flytning i Viborg Kommune Antal flygtninge modtaget under kvoten (dvs. excl. familiesammenføringer) 2010 55 2011 71 2012 78 2013 94 2014 141 2015 – kvoten lyder på: 64 I forhold til kvoten for 2015 på 64 flygtninge, som blev udmeldt af Udlændingestyrelsen 13. maj 2014 er meldingen fra styrelsen 4. december 2014, at man skal forvente en kvote på 300 % i forhold til det udmeldte, dvs. 192 nye flygtning i Viborg i 2015. På landplan er antallet kvoteflygtninge steget fra 4.000 til 12.000. Viborg kommune har fra januar 2013 og frem til november 2014 modtaget ca. 170 familiesammenførte ægtefæller og børn, og forventer at modtage yderligere 45 ægtefæller og 94 børn i tilknytning til flygtninge, der har søgt familiesammenføring. Ressourceforbrug til sagsbehandling og indsats ifm. modtagne flygtninge. De nuværende 12 medarbejdere i integrationsteamet kan trods meget lidt fravær, stor fleksibilitet (herunder omfordeling af opgaver) og ansvarlighed, ikke absorbere den forøgede tilstrømning af flygtninge i forhold til at sikre såvel effekten af indsatsen for borgerne samt de administrative krav, der er til sagsbehandlingen. Hidtil er den øgede opgavemængde på integrationsområdet blevet forsøgt afhjulpet via fordeling på medarbejdere uden for teamet. Løsningen er dog utilstrækkelig og uholdbar, da den går ud over opgaveløsningen på andre områder (herunder ydelsesområdet, hjemtagning af refusioner og resultattilskud fra staten). På baggrund af antallet af modtagne flygtning og forventningerne til det fremtidige antal kvoteflygtninge i Viborg Kommune, er for forvaltningens vurdering, at der er behov for at øge bemandingen med: 34 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 4 sagsbehandlere 1 boligmedarbejder 1 sagsbehandler til udbetaling af ydelser kombineret med varetagelse af opgaver i forbindelse med kvalitetssikring af registreringer og hjemtagelse af statsrefusion. Jobcentret skønner med de ekstra ressourcer, at kunne løse integrationsopgaven tilfredsstillende, også de 3 gange så mange flygtning i 2015 i forhold til den først udmeldte kvote. Finansiering. Som udgangspunkt dækker staten kommunernes samlede nettoudgifter efter integrationsloven til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere samt øvrige udlændige i de første 3 år. Finansieringen består af fire hovedelementer: Grundtilskud: Et månedligt grundskud i 3 år for hver flytning og familiesammenført, der er omfattet af et integrationsproblem Resultattilskud: Et resultattilskud, som kan hjemtages, når en flygtning eller familiesammenført kommer i arbejde, uddannelse eller består en afsluttende prøve i dansk Refusion: Kommunen kan hjemtage refusion på 50 pct. af udgifterne til integrationsprogrammet og introduktionsforløb inden for to rådighedsbeløb for hhv. personer omfattet af et integrationsprogram og personer omfattet af et introduktionsforløb. Kontanthjælp til personer omfattet af et integrationsprogram er også omfattet af 50 pct. refusion. Budgetgaranti (bloktilskud): Størstedelen af kommunernes nettoudgifter til integrationsprogrammer, introduktionsforløb og kontanthjælp under integrationsprogrammer er omfattet af budgetgarantien, dvs. at kommunernes nettoudgifter under ét dækkes enten via tilskud, refusion eller budgetgaranti (bloktilskud). De gennemsnitlige årlige kommunale udgifter og indtægter pr. flygtning kan opgøres til: Udgifter (netto) Forsørgelsesudgifter 72.582 kr. per borger per år Driftsudgifter 50.739 kr. per borger per år Udgifter i alt 123.321 kr. per borger per år Grundtilskud 30.792 kr. per borger per år Resultattilskud 12.683 kr. per borger per år Indtægter i alt 43.475 kr. per borger per år Indtægter De gennemsnitlige årlige nettoudgifter omfattet af budgetgarantien er 110.683 kr. (udgifter i alt minus resultattilskud). Det månedlige grundtilskud på 2.556 kr. (30.792 kr. på årsbasis) skal dække sociale merudgifter og generelle udgifter ifm. borger, dvs. primært til sagsbehandling og indsatser. 35 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 Den øgede bemanding (se ovenover) forslås således finansieret via de øgede indtægter fra grundtilskuddene, der vedrører de ekstra flygtninge (141 – 72 = 69), der er flyttet til Viborg under kvoten. Finansieringen beløber sig til 69 * 30.792 kr. = 2.124.648. Når antallet af personer omfattet af den 3 årige integrationsperiode igen falder til niveauet for tidligere år, skal der ske en tilsvarende reduktion i personale ressourcerne, som indarbejdes i budgetlægningen. Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. Antal personer Viborg Antal fuldtidspersoner 2010 92 59 2011 128 80 2012 172 108 2013 222 145 Jan-okt. 2014 296 204 Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA INDSTILLING Direktøren for Økonomi- & Personalestaben foreslår at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet, at forslag til ressourcetilførsel til integrationsområde godkendes, at udgiftsbevillingen på politikområdet ”administrativ organisation” forhøjes med 2.125.000 kr. i 2015, at merudgiften på 2.125.000 kr. finansieres af merindtægter vedrørende grundtilskud via en tilsvarende forhøjelse af indtægtsbevillingen på kontoen ”skatter og generelle tilskud” at merudgiften indarbejdes i budgetforslaget for 2016-2019, og at merudgiftsbehovet vurderes i forbindelse med de fremtidige budgetlægninger BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015 Fraværende: Nikolai Norup Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet, at forslag til ressourcetilførsel til integrationsområde godkendes, at udgiftsbevillingen på politikområdet ”administrativ organisation” forhøjes med 2.125.000 kr. i 2015, at merudgiften på 2.125.000 kr. finansieres af merindtægter vedrørende grundtilskud via en tilsvarende forhøjelse af indtægtsbevillingen på kontoen ”skatter og generelle tilskud” at merudgiften indarbejdes i budgetforslaget for 2016-2019, og at merudgiftsbehovet vurderes i forbindelse med de fremtidige budgetlægninger 36 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 - 18. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget - status efter 1. år Sagsnr.: 15/1956 Sagsansvarlig: Gitte Bundgaard SAGSFREMSTILLING Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har nu fungeret i cirka et år af den nuværende byrådsperiode. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at drøfte dels status efter udvalgets første år, dels eventuelle justeringer for de resterene tre år af byrådsperioden. Udvalget kan eksempelvis drøfte: Samarbejdet og afvikling af møderne i udvalget. Samspillet mellem udvalget og forvaltningen. Ønsker til det fremtidige arbejde i udvalget. INDSTILLING Direktøren for Økonomi- & Personalestaben foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget efter det første år af byrådsperioden drøfter status og ønsker til det fremtidige arbejde i udvalget. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015 Fraværende: Nikolai Norup Sagen blev drøftet. 37 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 - 19. Forslag til en tværgående sundhedspolitik for Viborg Kommune Sagsnr.: 14/23142 Sagsansvarlig: Niels Erik Kristensen SAGSFREMSTILLING Med henblik på offentlig høring i februar 2015 fremlægges forslag til tværgående sundhedspolitik for Viborg Kommune. Byrådet godkendte på mødet den 18. juni 2014 (sag nr. 11) kommissorium for sundhedspolitikken. Efterfølgende er oplæg til sundhedspolitik blevet drøftet på fagudvalgenes møder ultimo september/primo oktober 2014. Endvidere har den tværgående politiske gruppe med repræsentanter fra fagudvalgene drøftet politikken henholdsvis den 25. juni 2014 og den 8. december 2014. I november 2014 er gennemført 5 borger- og interessentmøder i henholdsvis Karup, Bjerringbro, Stoholm, Møldrup og Viborg, hvor borgere og interessenter i tematiske workshops har haft mulighed for at kommentere og bidrage til sundhedspolitikken. Projektgruppen har med afsæt i ovennævnte drøftelser udarbejdet forslag til sundhedspolitik (vedlagt som bilag 1). Ældre- og sundhedsudvalget behandlede forslaget på mødet den 6. januar 2015 (sag nr. 8) og fremsender forslaget til godkendelse i fagudvalgene med henblik på udsendelse af forslag til sundhedspolitik i offentlig høring i februar 2015. Sundhedspolitikken, som er lavet i henhold til Viborg Kommunes plansystem, er en tværgående politik, som danner en fælles ramme for det arbejde med sundhed, som realiseres via de specifikke sektorpolitikker og de årlige budgetter. Visionen for sundhedspolitikken er: Viborg – en sund kommune et fælles ansvar - et personligt valg Med visionen sigter politikken højt, målet er nemlig sundhed for hele kommunen/alle borgere. Visionen illustrerer samtidigt, at sundhed på den en side er en fælles sag, hvor borgere, foreninger, virksomheder, kommune m.fl. har et fælles ansvar, men at sundhed på den anden side er et personligt anliggende – dels definerer det enkelte individ, hvad sundhed for hende/ham er, og dels er der et personligt ansvar for egen sundhed. Sundhedspolitikken er tematisk opbygget med følgende 4 temaer: Børn og unge Gennem hele livet Fællesskaber Tidlig og effektfuld indsats For hvert tema er beskrevet en række overordnede målsætninger og indsatser, som sigtelinier for temaet. Endvidere rummer politikken forslag til effektmål. Effektmålene – i alt 4 mål – for sundhedspolitikken beskriver på tværs af temaer og indsatser de overordnede og langsigtede mål for politikkens effekt. Politikkens effektmål suppleres og støttes af de effektmål, som indarbejdes i sektorpolitikker og de årlige budgetter, hvor igennem den tværgående sundhedspolitik realiseres. 38 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 De 4 effektmål retter sig mod henholdsvis trivsel, vægt, fysisk inaktivitet og stress. Målene tager afsæt i de landsdækkende sundhedsprofil-undersøgelser ”Hvordan har du det?”, hvorfor kommunens resultater og fremskridt løbende kan sammenlignes med øvrige kommuner og regionens gennemsnit. Med de fastsatte måltal vil Viborg Kommune placere sig i toppen blandt de 19 kommuner i Region Midtjylland. Efter fagudvalgenes godkendelse af forslag til sundhedspolitik vil denne blive udsendt i offentlig høring i februar 2015. I april 2015 vil fagudvalgene igen behandle forslaget inklusiv høringssvar med henblik på Byrådets endelige vedtagelse af sundhedspolitikken i maj 2015. BILAG 1 Åben Viborg Kommunes sundhedspolitik (forslag) 4419/15 INDSTILLING Direktøren for Økonomi- & Personalestaben indstiller, at udvalget drøfter og godkender forslag til sundhedspolitik for Viborg Kommune med henblik på udsendelse i offentlig høring. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015 Fraværende: Nikolai Norup Social- og arbejdsmarkedsudvalget drøftede og godkendte forslaget til sundhedspolitik for Viborg Kommune med henblik på udsendelse i offentlig høring. 39 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 - 20. Viborg Uddannelses Boot Camp 2015 Sagsnr.: 14/57884 Sagsansvarlig: Peter Vestergaard SAGSFREMSTILLING Den 26.-27. februar 2015 afholdes Viborg Uddannelses Boot Camp 2015 som en 12-12-konference uden overnatning. Boot Camp’en arrangeres i samarbejde mellem Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne, Erhvervsrådet samt forvaltningen står for den praktiske tilrettelæggelse af Boot Camp’en. Målet med Boot Camp’en er – med udgangspunkt i en række oplæg – at udarbejde et udkast til en fælles uddannelsesstrategi for Viborg Kommune. Målsætninger, konkrete initiativer samt ansvarsfordeling, som formuleres og aftales på Boot Camp’en bearbejdes efterfølgende af forvaltningen med henblik på politisk vedtagelse af strategien i løbet af foråret. I sin form tænkes uddannelsesstrategien at lægge sig tæt op af erhvervsstrategien med få, klare og præcise målsætninger. Denne suppleres af en fælles handleplan med konkrete initiativer med ansvarsfordeling tilknyttet. Arbejdet med at formulere mål og initiativer skal ske i fem tematiske spor: 1. Fra grundskole til ungdomsuddannelse 2. De videregående uddannelser i Viborg Kommune 3. Internationalisering og uddannelse 4. Fremtidens uddannelser og erhvervslivets behov 5. De unge, der ikke er i uddannelse Afviklingen af disse spor aftales mellem den ansvarlige direktør/chef og konsulenter fra forvaltningen. De respektive udvalgsformænd er ligeledes inddraget i forberedelsen. Invitationer med endeligt program udsendes i uge 4 til Uddannelsesrådets og Erhvervsrådets parter samt Byrådet og repræsentanter fra forvaltningen På mødet vil arbejdsmarkedschefen kort orientere om det planlagte arbejde i spor 5 ”De unge, der ikke er i uddannelse”. INDSTILLING Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller, at orienteringen tages til efterretning BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015 Fraværende: Nikolai Norup Orienteringen blev taget til efterretning 40 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 - 21. Meddelelser og gensidig orientering, herunder meddelelser ved formanden, dels om afholdte møder m.m., siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder Sagsnr.: 14/77040 Sagsansvarlig: Bettina Frimor SAGSFREMSTILLING Forslag til Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets mødeplan 2015 er vedlagt som bilag 1. BILAG 1 Åben Forslag til Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets mødeplan 2015.pdf 17529/15 INDSTILLING Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015 Fraværende: Nikolai Norup Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning 41 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 - 22. Kontraktsag - LUKKET SAG Sagsnr.: 13/70482 Sagsansvarlig: Charlotte Rytter Nielsen 42 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 Underskriftsside Søren Gytz Olesen Ove Kent Jørgensen Niels Dueholm Anders Bertel Nikolai Norup Gregers Laigaard Åse Kubel Høeg 43 Bilag: 1.1. Beskrivelse af Rekrutteringsnetværk Viborg med budget og finansiering.pdf Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 18968/15 Innovations-sporet ”Flest mulig arbejde”. ”Rekrutteringsnetværk Viborg” projektoplæg 1 1. Resume: Der arbejdes på at etablere et selvstyrende netværk af virksomheder, hvor grundtanken er i fællesskab at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Målet er at ”afskaffe”/forebygge ledighed ved i Rekrutteringsnetværk Viborg, at udveksle og kompetenceudvikle arbejdskraften i takt med den enkelte virksomheds behov for at øge eller reducere. I løbet af 2015 samles 100 virksomheder fra forskellige brancher i et formaliseret rekrutteringsnetværk og i løbet af en to årig periode øget til 145 virksomheder. Rekrutteringsnet Viborg skal senest efter 2 år være selvfinansieret gennem medlemskontingent, men indtil da er der behov for ekstern finansiering. ”Rekrutteringsnetværk Viborg” har til formål at: sikre kvalificeret arbejdskraft til netværkets medlemsvirksomheder sikre størst mulig jobgaranti for opsagte medarbejdere gennem tilknytning til netværkets medarbejderbank allerede fra opsigelsestidspunktet. Projektet finansieres i den 2 årige opstartsperiode dels gennem sparede dagpenge i forbindelse med fastholdelse af arbejdskraften i beskæftigelse og dels gennem ansættelse af unge i job eller i et uddannelsesforløb. ”Rekrutteringsnetværk Viborg” bidrager aktivt til kommunens beskæftigelsesindsats ved at: forebygge ledighed og sikre opkvalificering af arbejdskraften sikre Viborgs unge adgang til job eller uddannelse 2. Baggrund: Byrådet godkendte den 21. december 2011 (sag nr. 296) Viborg Kommunes innovationsstrategi og handleplan. Det overordnede mål for innovationsstrategien er at bidrage til løsninger på de økonomiske og rekrutteringsmæssige udfordringer og bidrage til, at Kommunen fortsat kan levere en service af høj kvalitet – med de færre penge og hænder, der er til rådighed fremover. I sporet ”Flest mulig i arbejde” er der udpeget tre centrale udfordringer for beskæftigelsesindsatsen: - at skabe beskæftigelse gennem vækst - at gøre de unge mere arbejdsmarkedsparate - og gøre det muligt for ledige at designe eget job. Erhvervs- og Økonomiudvalget har 12. november 2014 indstillet til Byrådet om afvikling af projektet på baggrund af erfaringerne gennem 2 år og overlapningen til mange andre strategier og initiativer. Innovation vil fortsat være et centralt element i hverdagens drift og udvikling i Viborg Kommune. De konkrete initiativer, der er iværksat, afvikles eller overgår til den relevante driftsorganisation. Innovations-sporet ”Flest mulig arbejde”. ”Rekrutteringsnetværk Viborg” projektoplæg 2 I en arbejdsgruppe (bredt sammensat gruppe af mennesker med vidt forskellig baggrund - kreative ildsjæle fra erhvervslivet, ikke fagfolk fra beskæftigelsesområdet), hvor Erhvervsrådet/Erhvervsdirektør Henrik Hansen har været procesansvarlig, er der gennemført et udviklingsforløb, der har skabt konceptet til projektet ”Rekrutteringsnetværk Viborg”. Det - temmelige ambitiøse - mål, som gruppen satte sig, var ”at afskaffe ledigheden i Viborg Kommune”. Som det blev formuleret på ide-seminaret: ”Hvis man gennem en målrettet indsats får afskaffet ”fødekæden” til ledighedskøen, så afskaffer man på sigt ledigheden i Viborg”. Metoden var at samle en bred gruppe af virksomheder om en målrettet indsats omkring jobskiftere. En tidlig indsats allerede fra opsigelsestidspunktet skal føre til, at den opsagte medarbejder slet ikke når at blive ledig, men bliver ledt direkte over i en ny ansættelse i en anden virksomhed tilknyttet netværket. Ideen er efterfølgende blevet til nedenstående forslag om ”Rekrutteringsnetværk Viborg”. Udgangspunkt: De seneste års beskæftigelsespolitik har været fokuseret på den ledige, og det overordnede mål har været at sikre, at de ledige er aktivt jobsøgende, og at de øger deres kompetencer for derefter at sætte dem i forbindelse med virksomheder via praktikordninger, jobrotation el.lign. Samlet kan denne indsats betegnes som en ”push-strategi” - et forsøg på at ”skubbe” ledige ind i virksomhederne. ”Rekrutteringsnetværk Viborg” tager det modsatte udgangspunkt og har som mål at hjælpe virksomhederne med at tiltrække kompetente medarbejdere - en såkaldt ”pull-strategi”. En nylig gennemført undersøgelse viser, at 40 % af Viborgs virksomheder forventer at ansætte flere medarbejdere i en kommende 6 måneders periode. 32 % af virksomhederne ser faktisk mangel på kvalificeret arbejdskraft som en potentiel vækstbarriere. Der er således al mulig grund til i meget højere grad at målrette beskæftigelsesindsatsen mod virksomhedernes rekrutteringsbehov. Det betyder, at der skal udvikles nye samarbejder, der fleksibelt og effektivt forsyner virksomhederne med de medarbejdere og de medarbejderkompetencer, som efterspørges. 3. Erfaringer med lignende netværksmodeller Ideen om Rekrutteringsnetværk Viborg bygger videre både på lokale og internationale erfaringer. Lokalt i Viborg har man igennem en del år haft rigtig gode erfaringer med ”Virksomhedsnetværk Viborg”, der samlede over 100 virksomheder omkring forebyggelse, fastholdelse og rekruttering af medarbejdere. Fra start var netværket en del af en samlet CSR-indsats, men efterhånden som netværket voksede og virksomhederne blev mere og mere engagerede, beskæftigede Virksomhedsnetværk Viborg sig med stadig bredere emner af interesse for de deltagende virksomheder. Erfaringerne fra Virksomhedsnetværk Viborg er meget klart, at det kan lade sig gøre at mobilisere og samle Viborgs virksomheder også om emner som rekruttering og andre HR-tiltag. Ideen om et ”rekrutteringsnetværk” har eksisteret i Sverige siden 1997 og eksisterer stadig – Industrikompetens i Ôstergôtland AB. (www.industrikompetens.se) Innovations-sporet ”Flest mulig arbejde”. ”Rekrutteringsnetværk Viborg” projektoplæg 3 I Linköping syd for Stockholm dannede en gruppe af virksomheder med bl.a. Ericson, Saab og andre store virksomheder i spidsen et selskab, der havde og stadig har til formål at samordne, planlægge og effektivisere den kort- og langsigtede kompetenceforsyning til regionens industrivirksomheder. Industrikompetens tilbyder følgende til virksomhederne i netværket: rekruttering, vikarformidling, personaleudveksling (udveksling af personale ved såvel opgang som nedgang, udveksling i forbindelse med behov for personale med bestemte kompetencer), hjælp ved omstillinger og sikring af kvalificeret arbejdskraft. En af modellerne/aftalen i ”industrikompetens” er, at en ansat i en af medlemsvirksomhederne kan ud fra en lyst til at prøve noget nyt eller i forbindelse med afskedigelser overgå til en ”ansættelse” i selskabet ”Industrikompetens”” og - med løn - afprøve nye ansættelser i andre af netværkets virksomheder. ”Industrikompetens Ôstergötland” eksisterer stadig og har således 17 års praktisk erfaring med netværksselskabet. 4. Beskrivelse: Innovations-sporet ”Flest mulig arbejde”. ”Rekrutteringsnetværk Viborg” projektoplæg 4 1. Viborgs virksomheder etablerer i fællesskab et ”Rekutteringsnetværk Viborg”, der samler og hjælper virksomheder i forbindelse med fratrædelse og rekruttering af medarbejdere. 2. Netværkets virksomheder og jobskiftere faciliteres via A. Digital jobformidling via tilknyttet CV-database B. Oprettelse af en medarbejderbank, hvor netværkets opsagte medarbejdere optages i min 3 måneder C. Hjælp omkring rekruttering/fratræden via business coaches tilknyttet netværket Når en medarbejder eksempelvis opsiges fra en af virksomhederne i Rekrutteringsnetværk Viborg kan der være behov for, at den pågældende medarbejder under opsigelsesperioden afprøver det nye job gennem en praktikperiode eller har brug for kursus/uddannelse forud for ansættelsen i den nye virksomhed. Mulighederne for dækning og/eller tilskud afhænger af den aktuelle lovgivning på beskæftigelsesområdet. Ad A. CV-database: Et centralt element i Rekrutteringsnetværket er en målrettet digital jobformidling via CV database Viborg. CV-databasen stilles til rådighed for alle netværkets tilknyttede virksomheder samt alle medlemmer af VIBORGegnens Erhvervsråd og rummer kandidater fra netværksvirksomhederne samt andre jobsøgende (øvrige ledige, jobsøgende fra andre kommuner, medrejsende ægtefæller, nyuddannede etc.). Databasen rummer en automatiseret screening-funktion, der gør det nemt at matche virksomhedens rekrutteringsbehov med databasens profiler. Ad B. Medarbejderbank Netværkets medarbejderbank fungerer som en jobbank og rummer En netværkstilknyttet CV-database med en samlet oversigt over kandidater med billeder, kompetencer og ønsker til fremtidige job En løbende opfølgning fra netværkets business coaches. Adgang til prøveperioder (kan være virksomhedspraktik eller uformelle praktikaftaler) i en netværkstilknyttet virksomhed Mulighed for omskoling, opkvalificering og efteruddannelse Rådgivning om mulighed for selvstændig virksomhed En gang om måneden sendes en liste over nyoprettede profiler i medarbejderbanken til min. 100 personaleansvarlige i lokale og regionale virksomheder som oplæg til et muligt jobmatch. Innovations-sporet ”Flest mulig arbejde”. ”Rekrutteringsnetværk Viborg” projektoplæg 5 En gang om måneden holder netværket ”Torsdags Drafting” 1 - en slags ”mini jobmesse” hvor jobskiftere og personaleansvarlige fra netværkets virksomheder mødes - og der forhåbentlig sker et jobmatch. Medarbejderbanken hjælper med medarbejderudleje. Via netværkets medarbejderbank og CV-database er det muligt at ”udleje” overskydende arbejdskraft til andre virksomheder i netværket. Netværket hjælper med formidling og de juridiske aftaler, så overskydende arbejdskraft/opsagte medarbejdere allerede i opsigelsesperiode kan ”udlejes” til andre virksomheder i netværket. Ad C. Business coaches. C.1. Hjælp til virksomheder: Projektets business coaches er til for virksomhederne og hjælper Ved ansættelser: Rekruttering, jobopslag, screening, samarbejde med jobcenter Ved afskedigelser: Opsigelser, hjælp t opsagte medarbejdere, ”medarbejderudleje” via netværkets medarbejderbank Generelt: o hjælp til virksomhedernes strategiske ressourceplanlægning o rådgivning omkring efteruddannelse, myndighedskontakt o ægtefællejob/tilflytternetværk for virksomhedens medarbejdere o hjælp til etablering af delejob C.2. Hjælp til medarbejdere/jobskiftere Al erfaring omkring jobskifte viser vigtigheden af en hurtig og tidlig indsats - allerede fra opsigelsestidspunktet. Selvværd og selvtillid - og dermed initiativ og handlekraft - reduceres væsentligt, når den ledige bliver del af systemet ”Værdi” eller attraktivitet for arbejdsmarkedet reduceres, jo længere tid den ledige går arbejdsløs. Afstand til arbejdsmarkedet øges og netværk forsvinder, jo længere tid man bruger sammen med sagsbehandlere i stedet for erhvervsfolk. 1 Drafting er den proces, hvor unge talenter fra universiteterne vælges ind i den professionelle amerikanske football-liga. Processen er opbygget lidt som fodbold i skolegården og førstevælgerprincippet. Det dårligste hold i NFL året før draften er førstevælger, mens Super Bowl mestrene vælger sidst. Når mestrene har foretaget deres valg (pick), så genstartes processen og det dårligste hold bliver førstevælger igen Innovations-sporet ”Flest mulig arbejde”. ”Rekrutteringsnetværk Viborg” projektoplæg 6 Rekrutteringsnetværk Viborg garanterer derfor, at opsagte medarbejdere fra netværkets virksomheder senest 2 uger efter opsigelse mødes på deres arbejdsplads med en business coach fra netværket og får udarbejdet en profilanalyse samt plan for aktiviteter i opsigelsesperioden. Der udarbejdes et CV med kompetencer og ønsker til eventuel efteruddannelse og fremtidigt job. 5. Forventet udbytte Udbytte for de tilknyttede virksomheder: Hjælp til nødvendig medarbejdertilpasning ved at melde opsagte medarbejdere ind i netværkets jobdatabase ”Skræddersyet” bistand i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere Fleksibel adgang til motiverede medarbejdere som de kan prøve af i ”prøveperioder”, praktikperioder el lign. Udbytte for jobskifterne: En tidlig, fleksibel indsats i forbindelse med fratrædelse, som er tilrettelagt i tæt samarbejde med det måske kommende arbejdssted. Udstrakt mulighed for at ”afprøve” nye arbejdssteder gennem prøveperioder. Det tætteste man vel kan komme en reel jobgaranti. Erfaringer fra lignende tiltag viser, at en sådan model giver flere medarbejdere mod på at prøve nye udfordringer. Dermed fremmes jobmobiliteten - til gavn både for medarbejderen og for virksomhederne. Værdi for Viborg Kommune Rekrutteringsnetværk Viborg leverer en indsats, der er ligger helt udenfor de eksisterende beskæftigelsespolitiske initiativer og er væsensforskellig fra dem ved at være ejet og drevet af virksomheder og forankret udenfor det offentlige system. Samtidig kan Rekrutteringsnetværket blive en yderst værdifuld og tæt samarbejdspartner for kommunen og supplere Jobcentrets eksisterende indsats på væsentlige områder. Netværkets formidlingsindsats stilles ikke blot til rådighed for netværkets opsagte medarbejdere, men står også åbent som et tilbud til øvrige ledige, der selv opsøger nye jobmuligheder. Netværkets ”medarbejderbank” rummer også en ”CSR-del”, der målrettet formidler jobs på særlige vilkår, aftaler om virksomhedspraktik og andet. Adgangen til netværket kan i særlig grad fremme unges jobmuligheder. CV-database og ”draftingarrangementer” kan fremme unges direkte adgang til arbejdsmarkedet som ungmedarbejder el. lign. og kan også fremme indsatsen for at skaffe praktikpladser til lærlinge/voksenlærlinge. 6. Succesmål den 1. halvår 2015 årige opstartsfase Innovations-sporet ”Flest mulig arbejde”. ”Rekrutteringsnetværk Viborg” projektoplæg - - 2. - 7 ”CV-database Viborg” er aktiv fra 1. jan. 15 og tilbydes gratis til alle medlemsvirksomheder i VIBORGegnens Erhvervsråd. Der forventes 15 jobskifte/ledige ansat i netværket i perioden. Alle medlemmer af Viborgegnens Erhvervsråd tilbydes gratis prøvemedlemsskab af ”Rekrutteringsnetværk Viborg” - der forventes 100 prøvemedlemmer i perioden. Der gennemføres en markedsføringskampagne. Der ansættes 7 unge i job eller uddannelsesforløb. halvår 2015 Der gennemføres 40 jobskifte/ledige ansat i netværket. Rekrutteringsnetværk Viborg har 20 betalende medlemmer. Der gennemføres to markedsføringskampagner Der gennemføres seks ”drafting-møder” Der ansættes 8 unge i job eller uddannelsesforløb. 2016: - Der gennemføres 70 jobskifte/ledige ansat i netværket. - Rekrutteringsnetværk Viborg har 50 betalende medlemmer - Der gennemføres to markedsføringskampagner - Der gennemføres 10 ”drafting-møder” - Der ansættes 15 unge i job eller uddannelsesforløb i løbet af 2015. 2017: - Der gennemføres 140 jobskifte/ledige ansat i netværket. - Rekrutteringsnetværk Viborg har 100 betalende medlemmer - Der gennemføres to markedsføringskampagner - Der gennemføres 10 ”drafting-møder” 2018: - Der gennemføres 140 jobskifte/ledige ansat i netværket. - Rekrutteringsnetværk Viborg har 145 betalende medlemmer - Der gennemføres to markedsføringskampagner - Der gennemføres 10 ”drafting-møder” - Netværket er nu selvfinansierende via virksomhedsbetalinger 7. Konkrete initiativer, der iværksættes af Erhvervsrådet: VIBORGegnens Erhvervsråd har etableret en lokal CV-database (for ledige, nyuddannede, ægtefæller m.fl.), der stilles til rådighed for Rekrutteringsnetværk Viborg. CV Database Viborg er et strategisk initiativ fra VIBORGegnens Erhvervsråd, som medvirker til at løse den største barriere for vækst - rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft - blandt virksomheder i Viborg Kommune. Innovations-sporet ”Flest mulig arbejde”. ”Rekrutteringsnetværk Viborg” projektoplæg 8 Medlemmer af VIBORGegnens Erhvervsråd får eksklusiv søgeret i databasen på mulige jobkandidater og får tilmed adgang til en automatiseret rekrutteringsproces. En lang række virksomheder under Erhvervsrådet deltager allerede i dag i netværk omkring HR og ledelse. VIBORGegnens Erhvervsråd forventer derfor, at en stor del af medlemsvirksomhederne vil indgå i ”Rekrutteringsnetværk Viborg”. Erhvervsrådet vil helt konkret etablere samarbejde og fælles aktiviteter med eksisterende ”Viborg lederforum” (godt 30 medlemmer), Viborg Executive Forum (topledernetværk med 45 virksomheder) samt ”HR-netværket”, der samler godt 30 HR-ansvarlige. 8. Sammenhæng med eksisterende indsats hos Jobcentret, a-kasserne og uddannelsesinstitutioner Målet er at ”afskaffe”/forebygge ledighed ved i Rekrutteringsnetværk Viborg at udveksle og kompetenceudvikle arbejdskraften i takt med den enkelte virksomheds behov for at øge eller reducere. En endnu mere gunstig situation med en samlet vækst i virksomhederne vil kræve, at der tilføres kvalificeret arbejdskraft ude fra. Arbejdskraften kan komme gennem rekrutteringsfirmaer, vikarbureauer, jobcentre, a-kasser eller formidling af udenlandsk arbejdskraft. Uanset hvorfra arbejdskraften kommer, er princippet, at alle kandidater til jobbene kommer på baggrund af egen interesse og engagement i forhold til at få jobbet. Det betyder eksempelvis, at ledige IKKE via jobcentrene og a-kasser skal henvises til /pålægges at kontakte Rekrutteringsnet Viborg eller at oprette sit CV i ”CV-database Viborg”. Jobcentre og a-kasser kan gøre opmærksom på muligheden, men det er de ledige selv, der vælger, om de kontakter Rekrutteringsnet Viborg. Jobcentre og a-kasser fortsætter ved siden af Rekrutteringsnet Viborg den normale indsats overfor virksomhederne og prøver ad den vej at få ledige sluses ind i job – f.eks. via en virksomhedspraktik som en start. Modellen er helt i tråd med grundlaget for beskæftigelsesindsatsen i Viborg kommune, som bygger på aktivt medborgerskab og empowerment. Dette grundlag betyder, at ledige, der kan og vil selv, skal have informationer og redskaber stillet til rådighed, sådan at de rent faktisk kan betjene/klare sig selv. Oprettelsen af Rekrutteringsnet Viborg vil således være et redskab/en mulighed, som ledige selv kan vælge at benytte sig af. Organiseringen i Rekrutteringsnet Viborg vil på sigt medvirke til, at der kan frigøres ressourcer hos jobcentret og i a-kasserne til brug for andre ledige, som har brug for hjælp i forhold til at komme i job/uddannelse. 9. Projektets perspektiver herunder koblingen til KUBE-Viborg Rekrutteringsnet Viborg foreslås serviceret af en ”fælles fremskudt funktion” med 2 fastansatte business coachs. Et tæt samarbejde mellem jobcentret og a-kasserne på den ene side og rekrutteringsnetværket på den anden side vil kunne ”genoplive” samarbejdet fra det gamle ”Virksomhedsnetværk Viborg” så den Innovations-sporet ”Flest mulig arbejde”. ”Rekrutteringsnetværk Viborg” projektoplæg 9 ordinære jobformidlingsindsats i netværket vil kunne suppleres med en særligt tilrettelagt CSR-indsats rette mod formidling af job på særlige vilkår, seniorjobs etc. Et velfungerende netværk af medlemsvirksomheder vil give jobcentret og a-kasserne den fordel, at man gennem Rekrutteringsnet Viborg ad én indgang kan forespørge medlemsvirksomhederne om at stille et antal virksomhedspraktikker eller fleksjobpladser til rådighed for ledige/sygemeldte, der ikke umiddelbart er klar til ansættelse i ordinære job. Desuden kan Rekrutteringsnet Viborg indgå en serviceaftale med Jobcentret om fastholdelses- og forebyggelsesindsatsen og herigennem vil alle medlemsvirksomheder gennem den fremskudte HR-funktion kunne nedbringe sygefraværet eksempelvis. Endelig vil netværket være et redskab i kommunens indsats for at reducere antallet af unge på overførselsindkomst. Kontakten til netværkets virksomheder vil kunne bidrage til etablering af flere læreog praktikpladser og det vil også kunne udnyttes til etablering af flere og nye unge-jobs. I KUBE-Viborg samarbejdet kunne Rekrutteringsnet Viborg være indgangen til medlemsvirksomhederne (Èn indgang til alle virksomheder på en gang). Virksomhederne vil således opleve en smidig og koordineret indsats i forhold til såvel uddannelses-, beskæftigelses- som erhvervsservice. I en organisering i netværk med underliggende branchegrupper vil der igennem den fremskudte HRfunktion givetvis smidigere end i dag, kunne ske en koordinering og et samarbejde om iværksættelse af jobrotationsforløb, aftale om praktikpladser/voksenlærlingepladser, om virksomhedscentre for aktivitetsparate, om tiltrækning af akademikere m.v. Perspektivet i forslaget understøtter i høj grad ønsket i Viborg kommune om en sammenhængende indsats, der skal understøtte virksomhedernes vækstmuligheder. 10. Økonomi: I opstartsfasen indtil medlemsnetværket og organiseringen (selskabet) er fuldt på plads og giver resultater i fuldt omfang i løbet af max 2 år, er der behov for et gradvist reduceret tilskud på i alt 1.775.000 kr. - jf. nedenstående budget. Virksomhederne i Rekrutteringsnetværket tilbydes en gratis prøveperiode – men skal herefter betale for at få adgang til ydelserne i netværket. UDGIFTER Lønninger 2. kv. 2015 3-4 kv. 2015 2016 2.017 2018 i alt 2 business coachs 225.000 450.000 900.000 900.000 900.000 3.375.000 1 erhvervs-/uddannelseskonsulent Driftomkostninger 112.500 225.000 450.000 450.000 450.000 1.687.500 Drift og administration, pr. mdr. 5.000 kr. 7.500 30.000 60.000 60.000 60.000 217.500 CV-database etablering og drift Direkte omkostninger 12.500 25.000 60.000 90.000 90.000 277.500 Innovations-sporet ”Flest mulig arbejde”. ”Rekrutteringsnetværk Viborg” projektoplæg "Drafting-møder" - 10 pr. år 10 60.000 100.000 100.000 100.000 360.000 255.000 Markedsføring - 2 årlige kampagner 35.000 70.000 100.000 50.000 Samlede udgifter FINANSIERING Viborgegnes Erhvervsråd løn erhvervskonsulent Viborgegnes Erhvervsråd drift og administration Viborgegnens Erhvervsråd CV-database etablering og drift 392.500 860.000 1.670.000 1.650.000 1.600.000 6.172.500 112.500 225.000 450.000 450.000 450.000 1.687.500 7.500 30.000 60.000 60.000 60.000 217.500 12.500 25.000 60.000 90.000 90.000 277.500 Jobformidlinger via CV database 15.000 Kontingent "Rekrutteringsnetværk Viborg" (1. halvår 100 gratis prøvemedl.) 30.000 50.000 100.000 130.000 325.000 120.000 300.000 600.000 870.000 1.890.000 Samlet egenfinansiering 430.000 920.000 1.300.000 1.600.000 4.397.500 675.000 750.000 350.000 1.252.500 1.670.000 1.650.000 147.500 Viborg Kommune opstartsfinansiering Samlet finansiering: - 1.775.000 1.600.000 6.172.500 Viborg Kommunes medfinansiering af projektet. I opstartsfasen indtil medlemsnetværket og organiseringen (selskabet) er fuldt på plads og resultaterne oppe på fuldt niveau i løbet af max 2 år, er der behov for et gradvist reduceret tilskud på i alt 1.775.000 kr. Finansieringen af tilskuddet sker gennem et kombineret projekt med forebyggelse af ledighed kombineret med integration af unge på netværksvirksomhederne under politikområdet ”Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet” via sparede udgifter til offentlig forsørgelse. Samtidig med at virksomhederne samarbejder om at fastholde og opkvalificere arbejdskraften i rekrutteringsnetværket (forebyggeledighed), skønnes det realistisk, at der blandt virksomhederne ansættes 15 unge årligt i job eller i et uddannelsesforløb. Finansiering af opstarten på rekrutteringsnetværk Viborg 2015 antal kr. 2016 antal kr. Forebygge ledighed: Sparede adagpenge* 55 305.659 70 389.021 Unge i job/uddannelse: sparret uddannelseshjælp** 15 368.991 15 368.991 674.650 758.012 Sum: 2017 antal kr. 140 778.042 0 - 778.042 * Sats 4135 kr./uge. De første 4 uger er med 100% statsrefusion, herefter sparer Viborg Kommune 70 % af dagpenge i 4 uger for 48 % af de jobskifterne jf. statistikker over den gennemsnitlige ledighed. ** Sats 5.857 kr./mdr. Viborg Kommune sparer 70 % udgiften til uddannelseshjælp løbende over året. Anvendt ½ år i beregningerne. Innovations-sporet ”Flest mulig arbejde”. ”Rekrutteringsnetværk Viborg” projektoplæg 11 Forudsætninger: Projektet finansieres gennem sparede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge gennem forebyggelsen i netværket af ledighed kombineret med ansættelse af 15 unge i de 2 første år. Dette forudsætter at netværket via registrering af navne og cpr. på de ansatte, der undgår ledighed samt de unge der ansættes kan dokumentere de sparede forsørgelsesudgifter. Opstart i 2 kvartal 2015. Udgifter til opkvalificering af ansatte i netværkets virksomheder samt af ledige følger de lovgivningsmæssige muligheder for tilskud og dækning. Fra 2018 forventes Rekrutteringsnetværket at være finansieret via betalingsydelser samt kontingent fra netværksdeltagere. Etableringen af virksomhedsnetværket med accept af deltagelse fra 100 virksomheder samt investeringen i ”CV-database Viborg” sker inden for rammerne af VIBORGegnens Erhvervsråds eget budget. Der følges løbende op på mål og resultater og Social- og arbejdsmarkedsudvalget i Viborg Kommune holdes orienteret om projektet og status. VIBORGegnens Erhvervsråd den 11-12-14. Henrik Hansen/Svend Aage Møller Bilag: 2.1. Evalueringsrapport -Tværfagligt pilotprojekt i Katrinehaven Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15304/15 [Skriv tekst] Evalueringsrapport Evaluering af det tværfaglige pilotprojekt i Katrinehaven Januar-December 2014 Evaluering af det tværfaglige pilotprojekt i Katrinehaven Indhold Indledning .......................................................................................................................................................... 2 Baggrund og formål ....................................................................................................................................... 2 Opsummering af gevinster og læring ............................................................................................................ 2 Præsentation af projektet ................................................................................................................................. 3 Målgruppen i Katrinehaven ........................................................................................................................... 3 Projektets organisering ................................................................................................................................. 3 Styregruppe ............................................................................................................................................... 3 Projektgrupper .......................................................................................................................................... 3 Projektet i praksis .............................................................................................................................................. 4 Den overordnede projektarbejdsform – SPARK ............................................................................................ 4 Kortlægning af borgernes sundheds- og sanseproblematikker .................................................................... 5 Dokumentation og løbende videndeling ....................................................................................................... 5 Analyse af effekterne af det tværfaglige projekt .............................................................................................. 6 Effekter af det tværfaglige samarbejde ......................................................................................................... 6 Tværfaglighed skaber læring og udvikling af viden ................................................................................... 6 Synliggørelse af tavs viden ........................................................................................................................ 7 Øget samspil mellem faggrupperne .......................................................................................................... 7 Flere fagligheder skaber tryghed - en forudsætning for udvikling ............................................................ 7 Faglige uenigheder skaber refleksion og udvikling.................................................................................... 8 Arbejdsredskaber i SPARK og projektet skaber synergieffekter ............................................................... 8 Effekter for borgeren ..................................................................................................................................... 8 Mulighed for at se ’Det hele menneske’ ................................................................................................... 9 Overordnet positive udviklinger hos borgerne ......................................................................................... 9 Borger 1 – mindsket udadreagerende adfærd og bedre trivsel ................................................................ 9 Borger 2 – mindre udadreagerende og mere samvær med øvrige beboere .......................................... 10 Borger 3 – øget egenmestring ................................................................................................................. 10 Forankring og udbredelse af projektet ............................................................................................................ 10 Fremtidsudsigter for tværfagligt samarbejde i Katrinehaven ..................................................................... 10 Udbredelse til resten af handicapområdet ................................................................................................. 11 1 Evaluering af det tværfaglige pilotprojekt i Katrinehaven Indledning Baggrund og formål Det tidligere socialudvalg igangsatte i foråret 2013 et arbejde omkring øget tværfaglighed inden for handicapområdet. Projektet bunder i et ønske om i højere grad at bringe tværfagligheden i spil inden for Handicap, Psykiatri og Udsatte. Særligt inden for handicapområdet er der potentiale for at øge den tværfaglige sammensætning af personalet, da personalet primært er uddannet inden for det pædagogfaglige felt. Socialudvalgets initiativ omkring det tværfaglige projekt indgik som en del af budgetforliget 2014, hvor der blev afsat 1,5 mio. til et tværfagligt pilotprojekt i Katrinehaven med et styrket fokus på sundhed og livsstilssygdomme. Formålet er at sætte fokus på, hvordan tværfagligheden kan øges mellem faggrupper inden for HPU. Pilotprojektet skal dermed bane vejen for yderligere tværfaglig teamdannelse og samarbejde inden for handicapområdet. Forventningen er endvidere, at det tværfaglige samarbejde vil skabe en bedre udnyttelse af de forskellige faggruppers kompetencer og ressourcer, så der opstår synergieffekter. Den afledte effekt vil være en øget kvalitet i den sociale indsats overfor borgeren. Erfaringerne fra pilotprojektet i Katrinehaven er samlet i denne evalueringsrapport. Rapporten forelægges Social- og Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på at fremlægge fokuspunkter for udbredelsen til resten af handicapområdet, hvor det forventes at have en positiv effekt for borgeren. Opsummering af gevinster og læring Det tværfaglige projekt har overordnet set været til stor gavn for både medarbejdere og borgere i Katrinehaven. For det første har man oplevet borgere i positive udviklinger, der skyldes et frugtbart samspil mellem et tværfagligt samarbejde og de arbejdsmetoder og –tilgange, der eksisterer i Katrinehaven. Borgerne har udviklet sig i forhold til parametre som: mestring, trivsel, livskvalitet, sundhedstilstand, mindsket udadreagerende adfærd mv. For det andet har det tværfaglige projekt gjort medarbejderne skarpere på den faglige indsats og hvad der kan opnås i samarbejdet med den enkelte borger. I et sådant samarbejde er det muligt at udvikle og drage nytte af de forskellige faggruppers kompetencer og erfaringer, hvilket medfører at man udvikler en fælles viden og opnår noget større, i forhold til hvis man var alene. Hovedgevinsterne der er fremkommet i evalueringen er følgende: Tværfaglighed skaber læring og udvikling af viden Synliggørelse af tavs viden Øget samspil mellem faggrupperne Flere fagligheder skaber tryghed - en forudsætning for udvikling Faglige uenigheder skaber refleksion og udvikling Arbejdsredskaber i SPARK og projektet skaber synergieffekter Mulighed for at se ’Det hele menneske’ Overordnet positive udviklinger hos borgerne 2 Evaluering af det tværfaglige pilotprojekt i Katrinehaven I det følgende vil projektet først og fremmest præsenteres i forhold til målgruppen, projektets organisering samt, hvordan man har arbejdet med projektet i praksis. Efter dette vil effekterne af det tværfaglige projekt præsenteres, efterfulgt af en vurdering af fremtidsperspektivet for projektets forankring og udbredelse på handicapområdet. Præsentation af projektet Målgruppen i Katrinehaven Målgruppen i Katrinehaven er borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne, der alle har behov for støtte døgnet rundt. Katrinehaven er et fremtidssikret specialiseret botilbud, hvor byggeriet og det pædagogiske tilbud er målrettet de særlige behov, beboerne har. Botilbuddet består af Katrinehaven Syd (herefter kaldet ”Syd”) og Katrinehaven Nord (herefter kaldet ”Nord”), som hver er opdelt med tre klynger, hvor der i hver er ti boliger. I Nord er der etableret et specialiseret fagligt tilbud til borgere med varigt nedsat psykisk (og evt. fysisk) funktionsevne, som har behov for betydelig hjælp og støtte til praktiske gøremål og hjælp/støtte til at vedligeholde og udvikle fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Syd huser borgere med varigt nedsat psykisk (og evt. fysisk) funktionsevne indenfor Autisme Spektret, der har behov for betydelig hjælp og støtte til praktiske gøremål og til at vedligeholde og udvikle fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Til denne målgruppe er der yderligere etableret et specialiseret aktivitetstilbud ud fra samme pædagogik og faste, strukturerede rammer som selve botilbuddet. I henholdsvis Nord og Syd har man valgt at fokusere på enkelte borgere, hvor der er blevet arbejdet med sundheds- og sanseproblematikker. Den tværfaglige tilgang er dog kommet alle borgere til gavn, idet den generelt har sat fokus på medarbejdernes forskellige faglige indgangsvinkler. Projektets organisering Styregruppe Projektet er først og fremmest organiseret ved en styregruppe, der har haft ansvaret for pilotprojektets fremdrift. Der har været afholdt tre møder efter projektets igangsættelse, hvor der er blevet fulgt op på processens forløb og hvor det videre arbejde er blevet drøftet. Styregruppens sammensætning har bestået af handicapområdets leder, samt to afdelingsledere, en konsulent fra Innovationscenter Social og repræsentanter fra faggrupperne (pædagog, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut og ernæringsassistent). Evalueringen er udarbejdet af Innovationscentret i tæt dialog med styregruppens medlemmer. Projektgrupper Herudover har der været projektgrupper i henholdsvis Nord og Syd. Projektgrupperne har bestået af tværfaglige teams på tværs af faggrupperne; pædagoger, ergoterapeuter ernæringsassistenter og social- og sundhedsassistenter. 3 Evaluering af det tværfaglige pilotprojekt i Katrinehaven Hver af projektgrupperne har fået ansvaret for at skabe en helheldsorienteret indsats omkring enkelte borgere, hvor hvert medlem bidrager med sin faglighed i de fælles løsninger. I Nord har man i den forbindelse i løbet af projektperioden forsøgt at integrere indsatsen i det daglige arbejde generelt ved at ”tænke tværfagligt”. I Syd har to eksisterende tværfaglige teams været understøttende i forhold til det tværfaglige projekt. Det har frigivet ressourcer til at strukturere og styrke det tværfaglige samarbejde. Det tværfaglige samarbejde forudsætter et jævnligt koordineret samarbejde mellem fagpersonerne i projektgrupperne, der bygger på fælles aftalte borgerorienterede mål. Denne form for samarbejde bygger på en fælles arbejdsproces, hvor projektgrupperne planlægger et struktureret program, prioriterer indsatsområder og formulerer mål, der dokumenteres og evalueres i fællesskab. Hvert gruppemedlem har specifikke fagkompetencer, som anvendes til at støtte borgeren til at nå målene. I praksis har det primært været pædagoger og ergoterapeuter, der har været repræsenteret, mens SOSUassistenter har været repræsenteret i mindre grad, bl.a. grundet en langtidssygemelding. Herudover har ernæringsassistenten i mindre grad været inddraget, men stadig været en vigtig ressource at trække på, når det har været relevant. Dette har bl.a. skyldtes tilfælde, hvor ernæringsassistenten har været meget inde over en borger lige op til projektet og har derfor været mindre aktuel ved projektets start. Projektet i praksis Den overordnede projektarbejdsform – SPARK Det tværfaglige pilotprojekt i Katrinehaven understøttes af de strukturer og arbejdsgange, der allerede er integreret i det daglige arbejde. I dette afsnit vil den faglige baggrund som det tværfaglige samarbejde bygger på skitseres. De metodiske tilgange i Katrinehaven spiller sammen med det tværfaglige projekt og forventes at skabe synergieffekter, der er til gavn for borgeren. SPARK er den overordnede projektarbejdsform, man arbejder ud fra i Katrinehaven. SPARK’s formål er at udnytte og udvikle det brede spektrum af viden, der allerede eksisterer i Katrinehaven samt bevare den systematiske tilgang og skabe videndeling på tværs af huset og faggrænser. S står for Systematik, som er vigtigt for os for at skabe rød tråd til det mål vi arbejder ud fra. P står for Pædagogik, som er vigtig for at synliggøre vores faglighed i forhold til målene. A står for Anerkendelse, som er vigtig for altid at have ligeværdighed i fokus. R står for Ressourcer, som er vigtig for at skabe meningsfyldte opgaver for den enkelte. K står for Kommunikation, som er vigtig for at forstå og blive forstået. I SPARK er borgerens mål for udvikling sat i system via 3-trinsskemaet; Projektbeskrivelse, Procesbeskrivelse og Projektevaluering. Det handler om at kunne skabe en rød tråd fra § 141-handleplanen til den pædagogiske praksis med borgerne i Katrinehaven. For at hjælpe borgeren med at opnå målene, er der en tilhørende værktøjskasse, som man arbejder med. 4 Evaluering af det tværfaglige pilotprojekt i Katrinehaven SPARK’s værktøjskasse indeholder flere forskellige metodiske tilgange som eksempelvis ADL-taxanomien, som er en visuel beskrivelse af borgerens funktionsniveau i forhold til Almindelig Daglig Livsførelse. Herudover lægges der også meget vægt på tilgangen Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP) i Katrinehaven. Værkstøjskassen skal ikke opfattes som en tjekliste, hvor alle redskaber skal tages i brug, men netop som en ”værktøjskasse”, hvor man kan bruge de(t) redskab(er), der passer bedst til situationen. Herudover er værktøjskassen ikke fuldstændig, men der er plads til komme nye redskaber i. I begyndelsen af projektperioden har man i projektgrupperne arbejdet med begrebsafklaringer og arbejdet med, hvordan SPARK kan være en understøttende faktor i projektet. Det er primært i målene i borgerens individuelle pædagogiske delhandleplan, at SPARK kommer i spil. I det følgende vil det kort skitseres, hvordan man har arbejdet med projektet i projektgrupperne ift. kortlægning af borgernes sundheds- og sanseproblematikker, dokumentation og løbende videndeling. Kortlægning af borgernes sundheds- og sanseproblematikker I projektet har der ift. indsatsen over for borgeren været fokus på sundheds- og sanseproblematikker. Projektgrupperne har derfor i forløbet fået kortlagt disse, for at få et overblik over omfanget af problematikkerne. • • Sundhedsproblematikker vedrører: medicinhåndtering, ernæring, forflytninger, inkontinens mv. Sanseintegration vedrører: velvære, kommunikation, betydning i forhold til selvskadende/udadreagerende adfærd, magtanvendelser mv. I Nord har man koncentreret arbejdet omkring sundhedsproblematikker og i starten af forløbet afklaret, hvordan man forstår sundhed og hvilke begreber man i den forbindelse arbejder med. Her har det eksempelvis været relevant at arbejde med ADL-taxanomi. I Syd har man haft sanseintegration som det primære fokus, hvor man har analyseret borgerne ud fra sensoriske profiler, samt smerte- og stressbarometre for at blive bedre i stand til at læse borgerne og afdække baseline. Efter afdækningen af borgerens udgangspunkt, er der tilrettelagt individuelle indsatser. De redskaber der konkret er valgt fra værktøjskassen i SPARK er med udgangspunkt i, hvad der giver mening for den enkelte borger. Dokumentation og løbende videndeling I projektet skal borgerens udvikling løbende registreres og der har desuden også været krav om løbende at formidle erfaringer og resultater samt undervise kollegaer. Hensigten er at sikre, at den viden man opnår, bliver delt mellem medarbejderne og dermed forankres i Katrinehaven. I Nord har man eksempelvis afholdt en faglig temadag, hvor der har været oplæg med relevans for projekt. Formålet med dagen var at videndele og inspirere hinanden på tværs af klyngerne. I projektet har man dokumenteret borgerens udvikling ved bl.a. de projektbeskrivelser og arbejdsredskaber man har anvendt, som nævnt ovenfor. 5 Evaluering af det tværfaglige pilotprojekt i Katrinehaven I dagligdagen bliver borgerens adfærd og progression dokumenteret i forhold til de elementer, der er i delhandleplanen. På teammøder har man løbende evalueret borgerne og deres udvikling ud fra projektbeskrivelserne. Der er en oplevelse af, at det særligt er koordinationsmøderne mellem de medarbejdere der arbejder sammen omkring en borger, hvor man har haft mulighed for at reflektere og arbejde på indsatserne for borgeren, og det virkelig har rykket. Analyse af effekterne af det tværfaglige projekt Evalueringen af projektets effekter udgør en totrinsraket, hvor det første trin er en evaluering af effekten af det tværfaglige samarbejde, først og fremmest på medarbejderniveau. Det andet trin er effekten for borgeren, som er det centrale i projektet, men som ikke lader sig forklare uden inddragelse af, hvad der sker på medarbejderniveauet. For at undersøge effekten af det tværfaglige samarbejde er der foretaget et fokusgruppeinterview i henholdsvis Nord og Syd med projektgruppernes medlemmer. Fokusgrupper som interviewform er i denne sammenhæng oplagt, idet der opnås viden omkring meningsdannelser, interaktioner og normer på gruppeniveau, hvilket er relevant ift. at undersøge det tværfaglige samarbejde. Tværfagligt samarbejde Synergieffekter Forbedret indsats overfor borgeren For at undersøge effekten for borgeren er der anvendt videoklips med fokus på ændringer i borgerens adfærd, projektbeskrivelser af borgerne samt relevante uddrag fra fokusgruppeinterviewsene. Effekter af det tværfaglige samarbejde Tværfaglighed skaber læring og udvikling af viden Samarbejdet på tværs af faggrupper betyder først og fremmest, at man får en dybere indsigt i og større forståelse for hinandens fagområder. Eksempelvis har nogle pædagoger givet udtryk for, at de inden projektet ikke rigtig vidste, hvad en ergoterapeut præcist beskæftigede sig med. Den viden fagpersonerne tilegner sig om andre fagområder betyder, at den enkelte fagperson bliver klædt bedre på i forhold til at kunne forstå en borger ud fra flere forskellige perspektiver. På den måde kan det lige så godt være en ergoterapeut såvel som en pædagog, der spotter en problemstilling ved en borger. Dette skaber en mere helhedsorienteret forståelse af borgeren for den enkelte fagperson. Medarbejderne oplever, at de bliver mere bevidste om, hvilke ressourcer de andre fagpersoner besidder og at de derfor ved, hvor de skal gå hen, for at få den ”Ikke fordi jeg skal være en ergoterapeut, men jeg kan lære noget af en ergoterapeut, som jeg kan arbejde videre med”. SOSU-assistent, Nord 6 Evaluering af det tværfaglige pilotprojekt i Katrinehaven faglige sparring, der konkret er brug for. Dermed findes den rigtig løsning på en problematik første gang, frem for at man skal prøve sig frem inden for et felt, der ikke er ens eget. Synliggørelse af tavs viden Projektet har endvidere betydet, at der blevet sat fokus på den tavse viden, de forskellige fagpersoner bærer rundt på. Medarbejderne synes at det har været vigtigt at italesætte måden man arbejder på, centrale begreber og hvordan de forskellige fagligheder kan byde ind. Ved øget kommunikation mellem faggrupperne er man også blevet bedre i stand til at forstå hinandens begrebsverdener. Det betyder meget for medarbejderne at få synliggjort, hvad det er de gør og hvorfor de gør det. I denne læringsproces oplever nogle af medarbejderne også at få defineret deres egen faglighed overfor sig selv og få bekræftet, at de bidrager med noget positivt og specifikt til en borger i kraft af deres fagområde. Selvom medarbejderne drager nytte af at lære af hinandens faglige indgangsvinkler, så er det centralt at understrege vigtigheden af, at den enkelte fagperson formår og understøttes i at styrke sin faglighed, så det fortsat er muligt at bidrage ind i det tværfaglige samarbejde. Det kan eksempelvis ske via efteruddannelse eller kurser samt at sikre muligheden for monofaglig sparring. Dette gælder på nuværende tidspunkt særligt SOSU-assistenterne, der i mindre grad har været repræsenteret i dette projekt. Øget samspil mellem faggrupperne Der er en generel oplevelse blandt medarbejderne af, at samarbejdet mellem de forskellige faggrupper har været rigtig godt. Alle føler det berettiget, at der er andre faggrupper og oplever det som en naturlig del af hverdagen i Katrinehaven. Selvom der har været en overvægt af pædagoger, ønsker alle at lære af hinanden. Der har heller ikke på noget tidspunkt været indikationer på konkurrence mellem de forskellige fagligheder, om hvem der ved mest og hvem der har ret. I kraft af at der bliver sat fokus på den tavse viden som følge af projektet, så bruges dette aktivt i samspillet mellem faggrupperne. Medarbejderne spørger ind til hinandens forskellige metoder og beskrivelser af borgeren. Faggrupperne reagerer på hinandens faglige tilgange ved at kaste bolde op i luften til hinanden, hvor nogle bliver grebet, mens andre ikke gør. Det opleves i forlængelse heraf, at der produceres nye dialoger, hvilket udmønter sig i en form for dominoeffekt. Dette ses eksempelvis ved, at der er en dialog med ernæringsassistenten omkring indkøb af fedtfattige fødevarer. Dette fører til spørgsmål om, hvorfor udendørsarealer ikke anvendes til motion, som de oprindeligt var tiltænkt, og det overvejes i forbindelse hermed, hvorvidt der skal tilknyttes en idrætspædagog. Flere fagligheder skaber tryghed - en forudsætning for udvikling De forskellige faguddannelser overlapper hinanden og der gives derved plads til, at nogle typer af opgaver kan varetages af flere faggrupper. På den måde oplever medarbejderne at det bliver nemmere at løfte i flok. Det giver endvidere mere tryghed at være i tæt samarbejde med andre fagligheder, idet kommunikationen forbedres, fordi man bliver mere vant til de andre faggruppers begreber og fagudtryk. Trygheden kommer også til udtryk ved, at medarbejderne bliver mindre usikre på de ting de gør ved at kunne sparre omkring dem med de andre faggrupper. Herudover er man også tryg ved, at pædagogen eksempelvis ikke skal være usikker på at håndtere et kateder, fordi det er der en SOSU-assistent, der har styr 7 Evaluering af det tværfaglige pilotprojekt i Katrinehaven på. Medarbejdernes ro og tryghed betyder også en ro for borgeren. Herudover er trygheden en af forudsætningerne for, at de enkelte medarbejdere har mulighed for at udvikle sig fagligt set. Faglige uenigheder skaber refleksion og udvikling Selvom de forskellige faggrupper har følt at deres arbejde er blevet styrket som følge af et tværfagligt fokus, kan der også opstå situationer med uoverensstemmelser i forhold til, hvad der er vigtigt ved en borger og hvordan borgeren skal gribes an. Disse uenigheder oplevelses af medarbejderne til at have givet anledning til refleksion og en ”Det er vigtigt at turde bruge forfaglig dialog, der har været produktiv i arbejskelligheden som inspiration og som det omkring borgeren. udviklingspotentiale […] Det handler jo ikke om, hvem der har ret. Det handler om, hvad er det der skal til, for at den her borger flytter sig og får det godt igen”. Pædagog, Nord Medarbejderne vurderer derfor, at det kan være gavnligt indimellem at få lidt modstand og blive udfordret, og det tværfaglige fokus har derved bidraget til, at indsatsen overfor borgeren på denne måde forbedres, fordi man ”tvinges” til at reflektere over egen tilgang. Arbejdsredskaber i SPARK og projektet skaber synergieffekter Der er en opfattelse af, at de arbejdsredskaber, der ligger i SPARK, skaber en god ramme omkring projektet og har bidraget til at skabe en rød tråd i forhold til arbejdet med borgeren. Arbejdsredskaberne sætter det faglige indhold i system og giver et fælles ”sprog” at tale sin faglighed ind i. Medarbejderne finder at det giver stor værdi at få flere indgangsvinkler i beskrivelserne, frem for bare en enkelt faglighed. Herudover er redskaberne i høj grad med til, at man får nedfældet den tavse viden, der er vigtig at få sat ord på jf. ovenfor. Særligt i starten af projektet hvor borgeren bliver beskrevet og afdækket, har det været nødvendigt at man trækker viden ind fra forskellige faggrupper for at kunne lave en sådan beskrivelse. Redskaberne er med til at styrke dokumentationen og refleksionen omkring borgeren og har derfor været meget anvendelig i projektet, idet man har fokuseret på udvalgte borgere og deres udvikling. Man rummer i højere grad det hele menneske i disse redskaber. Via dokumentationen bliver medarbejderne mere opmærksomme på både positive og negative udviklinger hos borgerne. Brugen af redskaberne har også betydet for nogle af pædagogerne, at de er begyndt at bruge redskaber inden for ergoterapeuternes verden og føler derved de bliver mere kontante i beskrivelser og dokumentation, fordi redskaberne er mere målbare. Effekter for borgeren Der hersker enighed blandt medarbejderne om, at det tværfaglige fokus har været med til at løfte arbejdet og højnet kvaliteten af indsatsen overfor borgeren. Overordnet set kan det dog være svært at skille effekterne ad, ift. hvornår borgerne påvirkes af det tværfaglige projekt, og hvornår det handler om de indsatser, der i forvejen er integreret i arbejdet og som spiller sammen med det tværfaglige projekt. 8 Evaluering af det tværfaglige pilotprojekt i Katrinehaven Mulighed for at se ’Det hele menneske’ En af de største gevinster ved det tværfaglige projekt har været, at medarbejderne i højere grad har fået en oplevelse af, at det har været muligt at komme ”hele vejen rundt om borgeren” og dermed styrke fokus på det hele menneske. Denne helhedsindsats er en forudsætning for, at den enkelte borgers behov kan imødekommes. Tilbuddet som den enkelte borger får, bliver nuanceret og ikke så snæversynet som det ville være, hvis tværfagligheden ikke var til stede. Der kommer i højere grad individuelt tilpassede metoder på bordet, frem for at have den samme tilgang til alle borgere. ”Vi er blevet meget mere obs på nogle ting omkring [borgeren] og det har givet et meget bedre billede af ham”. Ergoterapeut, Syd Samlet set er der i kombinationen af det tværfaglige arbejde og arbejdsredskaberne i SPARK mere på hylderne at tage af og det giver en bedre indsats overfor borgeren. Overordnet positive udviklinger hos borgerne Projektet har betydet at der ved nogle borgere er sat en udvikling i gang, der ikke er set i mange år. Omvendt er der også tilfælde, hvor udviklingen ikke er startet som følge af projektet, men hvor den er blevet styrket og man i processen får sat nogle ting i spil samt synliggjort, hvorfor man arbejder som man gør med borgeren. I det følgende vil der blive fremlagt eksempler ud fra forskellige uddrag af det grundige materiale, der er blevet udarbejdet af medarbejdere omkring de enkelte borgere. Eksemplerne har til formål at vise, hvilke konkrete udviklinger hos borgerne, medarbejderne har oplevet ifm. det tværfaglige projekt. Borger 1 – mindsket udadreagerende adfærd og bedre trivsel I det første eksempel, har borgeren været meget udadreagerende i hans adfærd og man ønsker at gøre ham mere selvhjulpen og bedre til at mestre hans hverdag. Konkret har de forskellige fagpersoner haft hver deres indgangsvinkel til borgeren: Ergoterapeuterne har valgt at tage udgangspunkt i ADL-taxaonomien. Her analyseres den enkelte beboers ADL-færdigheder - hvor er der brug for støtte og hvor er der brug for færdighedstræning, så beboeren på sigt selv vil kunne udføre den enkelte aktivitet. Desuden kan man måle effekten af indsatsen i forhold til beboeren. SOSU-assistenterne har haft fokus på beboerens fysiske sundhedstilstand og hvad det betyder for livskvaliteten. Det kan være i forhold til medicin, kateter og smerter. Desuden er der fokus på kost og ernæring i samarbejde med køkkenet. Pædagogerne har arbejdet med at sætte billeder på i konkrete situationer og bruger også tegn til tale. Desuden er der arbejdet med struktur og genkendelighed. Medarbejderne har i kraft af den tværfaglige tilgang lykkedes med at mindske den udadreagerende adfærd. Årsagen skyldes formentlig smerte hos borgeren, hvilket man har fået blik for grundet SOSU-assistentens faglige bidrag. Hvis ikke man havde haft denne faglighed inde over, var det ikke sikkert denne konklusion var nået på det pågældende tidspunkt. Herudover opleves det også at borgeren i højere grad trives og mestrer mere end han gjorde tidligere – fx vha. Ipad. 9 Evaluering af det tværfaglige pilotprojekt i Katrinehaven Borger 2 – mindre udadreagerende og mere samvær med øvrige beboere I et andet eksempel har en af problematikkerne omkring en borger været, at vedkommende har haft store problemer med at trives sammen med de øvrige beboere, hvor beboerne ikke har ønsket at være i kontakt med ham grundet uhensigtsmæssig adfærd. Medarbejderne omkring den pågældende beboer har oplevet, at den helhedsorienterede indsats som projektet har muliggjort, har betydet at borgeren har ændret sin adfærd og at de andre beboere ikke fravælger ham i dag. Borger 3 – øget egenmestring Ved det tredje eksempel har en borger fra januar-juni gået tilbage i udvikling ift. hvad vedkommende kan mestre selv, jf. ADL-taxanomien. Derfor er der lavet en handleplan i et samarbejde på tværs af faggrupper, der har betydet at borgeren er kommet tilbage til sit udgangspunkt og dermed igen er blevet bedre til at mestre forskellige opgaver i hverdagen. Det vurderes af medarbejderne, at der ikke kunne ske en sådan effektiv indsats overfor borgeren, hvis ikke det tværfaglige projekt var blevet sat i værk. Det der især vurderes at have gjort et udfald var medicineringen af borgeren. Forankring og udbredelse af projektet Fremtidsudsigter for tværfagligt samarbejde i Katrinehaven I Katrinehaven vil det tværfaglige samarbejde fortsætte i fremtiden. For det første er det understøttende i forhold til det arbejde man har haft i forvejen, hvor man har arbejdet med tværfaglige teams. For det andet har man forsøgt at integrere de tværfaglige indsatser i det daglige arbejde, så man i højere grad ”tænker tværfagligt”. Som tidligere nævnt danner arbejdsredskaberne i Katrinehaven en rigtig god ramme om et tværfagligt samarbejde, der også er fordrende for projektets forankring. Endelig er der blandt medarbejderne et stort ønske om samarbejde mellem faggrupper samt et ønske om at udbrede det til resten af klyngerne i Katrinehaven. En udbredelse til resten af Katrinehaven vil også betyde at man vil kunne udnytte nogle faggrupper på tværs af klyngerne i højere grad. Eksempelvis oplever en af ergoterapeuterne, at nogle af de andre medarbejdere, der ikke har været en del af det tværfaglige projekt, ikke ved, hvilke fagspecifikke kompetencer, ergoterapeuten kan bidrage med. Det kræver fortsat ressourcer og en klar prioritering at fortsætte det tværfaglige spor. Det er ressourcekrævende at sikre en kvalificeret koordinering af indsatsen, idet medarbejdere har brug for plads til at mødes for at følge op på og koordinere indsatser overfor borgeren. Herudover mangler der også en mere ligelig fordeling af fagpersonale, hvilket til dels også er et ressourcespørgsmål. Der er en opfattelse af, at der bør tænkes bredere i forhold til, hvilke kompetencer der mangler ved fremtidige ansættelser. Selvom der i Katrinehaven har været en positiv tilgang til andre faggrupper end ens egen, kan der andre steder være barrierer ift. at der på handicapområdet er en kultur, hvor medarbejdere med pædagogfaglig baggrund dominerer. 10 Evaluering af det tværfaglige pilotprojekt i Katrinehaven Udbredelse til resten af handicapområdet Strategien for at udbrede det tværfaglige samarbejde til resten af handicapområdet har tre ben: 1. For det første skal pilotprojektets resultater præsenteres på fagfestivallen d. 26. februar, hvor alle medarbejdere fra handicapområdet i Viborg Kommune er inviteret med. Her vil det være muligt at videndele omkring projektets gevinster til resten af handicapområdet og inspirere andre til at arbejde mere tværfagligt. 2. De dialogbaserede aftaler i Mål og Midler 2015 udgør strategiens anden ben. I de dialogbaserede aftaler indgår tværfaglighed som et internt indsatsområde på handicapområdet. Som følge heraf vil der blive opsat tværfaglige mål på de øvrige tilbud inden for handicapområdet. 3. Strategiens tredje ben omhandler, at der ved nyansættelse af personale, skal være krav om at forholde sig til et bredere spektrum af fagligheder end der er tradition for. Det vil sige at en pædagog ikke nødvendig skal erstattes med en pædagog, men en anden fagperson. På den måde indarbejder man inkrementelt en tværfaglig sammensætning af personalet inden for handicapområdet. 11 Bilag: 4.1. Forløbelig beskrivelse af sporene Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 14869/15 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 Bilag 1: Forløbelig beskrivelse af sporene: Sagsnr.: 14/77124 Sagsansvarlig: Mette Vest Hansen I det følgende gives en forløbelig beskrivelse af de fem spor, hvorefter generelle aktiviteter, der vurderes nødvendige for at fuldføre målet om en succesfuld etablering af Center for Mestring, forelægges. De fremsatte tiltag har til formål både at øge den enkelte borgers livskvalitet, at øge borgerens muligheder for inklusion i samfundet og at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Spor 1: Undervisning: I perioden 1. januar til 1. april 2015 udvikles og etableres Undervisningssporet i Center for Mestring. Undervisningssporet læner sig op ad det klassiske læringsperspektiv og netværksdannelse, hvilket afspejles i videreudviklingen af eksisterende kurser, såvel som at øge udbuddet af mestringskurser. Med udgangspunkt i en recoveryorienteret tilgang, er målet med kurserne at tilbyde borgerne en støtte, som retter sig mod de konkrete udfordringer, de møder i hverdagen, med fokus på at gøre livet og hverdagen lettere. Dermed arbejdes der målrettet på at imødekomme den stigende efterspørgsel på mestringskurser, samt på at styrke borgerens muligheder for at mestre eget liv og opnå en øget mulighed for uddannelse eller beskæftigelse. Dette spor henvender sig til borgere der er motiveret for læring og undervisning. Visitationen foregår ved direkte henvendelse til Center for Mestring. Spor 2: Afklaring: I perioden 1. april til 1. september 2015 udvikles og etableres Afklaringssporet i Center for Mestring. Afklaringssporet har til formål at afklare borgerens problemer og ressourcer, hvormed borgerens målsætninger og videre forløb kan planlægges. Dette spor henvender sig til visiterede borgere. Spor 3: Personlig Udvikling: I perioden 1. april til 1. september 2015 udvikles og etableres sporet indenfor Personlig Udvikling i Center for Mestring. Det Personlige Udviklingsspor har til formål at stimulere borgerens personlige udviklingsproces, eksempelvis ved at blive bevidst om personlig fremtræden og reaktioner, at mærke sig selv kropsligt, samt hvordan ens krop og psyke er påvirket. Dette spor henvender sig til visiterede borgere der kan reflektere og er i stand til at forholde sig til sig selv, såvel som andre. 1 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 Spor 4: Praksis: I perioden 1. september og mod udgangen af 2015 udvikles og etableres praksissporet i Center for Mestring. Praksissporet har til formål at tilknytte borgeren til arbejdsmarkedet igennem en langtidsindsats, der har fokus på læring igennem praksisrettede situationer. Igennem en række funktionslinjer, for eksempel køkkenlinjen, vil borgeren kunne trække uudnyttede ressourcer frem, få mestringsstrategier, lære sociale færdigheder, stabilitet i fremmøde og skabe sig et netværk. På denne måde vil borgeren kunne øve sig på de grundlæggende krav der er på arbejdsmarkedet. Dette spor henvender sig til de borgere der er langt fra arbejdsmarkedet. Spor 5: Job & Uddannelse: I perioden 1. september og mod udgangen af 2015 udvikles og etableres sporet indenfor Job & Uddannelse i Center for Mestring. I dette spor laves en række aktiviteter der retter sig direkte imod arbejdsmarkedet, så som mødestabilitet og andre krav. Dermed fokuseres der på at borgeren opnår en form for tilknytning til arbejdsmarkedet igennem direkte beskæftigelsesrettede aktiviteter. Aktiviteterne og undervisningen betragtes som en øvebane for borgeren, hvor der er mulighed for graduering. Dette spor er henvendt til visiterede borgere der har et undersøgende forhold overfor de muligheder der ligger indenfor job, uddannelse og civilsamfund. Til forskel fra Praksissporet er borgere i Job & Uddannelsessporet tæt på arbejdsmarkedet. Initiativer: For at kunne udvikle og etablere sporene vil Center for Mestring: Kompetenceafklare og uddanne medarbejdere. Fordele og ansætte den nødvendige arbejdsstyrke. Udvikle og integrere sporene i forhold til målgruppen. Sikre et tværfagligt samarbejde på tværs af sporene, samt fleksibilitet for borgerne såvel som medarbejdernes ageren i sporene. Udarbejde en kommunikationsstrategi centralt, lokalt samt eksternt. Inddrage relevante samarbejdspartnere. Med disse tiltag fokuseres der på at skabe en målrettet, effektiv, fleksibel og rehabiliterende indsats for borgeren. Der stræbes efter at forme et trygt og tilpasset læringsmiljø, hvori borgeren kan lære at mestre eget liv og give borgeren nogle redskaber til at forebygge både forværring i deres tilstand og undgå indlæggelser. Kompetenceafklaring og Ansættelse: For at kunne skabe de bedste rammer omkring borgeren og Center for Mestring er det afgørende at kortlægge de nødvendige kompetencer indenfor hvert enkelt spor. Dernæst vil man i samarbejde med de enkelte teams udarbejde jobopslag der vil afspejle centerets behov, værdier og retning. Denne del af processen vil sammen med de konkrete ansættelsessamtaler løbe i takt med at de fem spor udvikles. 2 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 27-01-2015 Kommunikation: Fra 1. januar til ultimo december 2015 vil der løbende blive udarbejdet en kommunikationsstrategi der henvender sig til de konkrete faser. Den løbende tilpasning tager dermed højde for de forskelle der ligger i de forskellige faser, målgrupper samt det at kommunikationsdelen må ses som en vedvarende proces. Der stræbes efter en strategi der favner internt, såvel som eksternt og centralt, såvel som lokalt. Der tages dermed højde for at budskabet om forandringerne i Center for Mestring udbredes på flere niveauer, med forskellige målsætninger og målgrupper. Ledelsesstruktur: Den ledelsesmæssige struktur forventes at være på plads i januar 2015. 3 Bilag: 5.1. Forandringsteori for Viborg Kommunes sociale akuttilbud til borgere med psykiske lidelser Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 6822/15 Forandringsteori for Viborg Kommunes sociale akuttilbud til borgere med psykiske lidelser Projektets indsats Projektets resultater Ressourcer Aktiviteter Præstationer Virkninger Langsigtede virkninger Lejlighed + inventar Organisering: delvis sammenhæng med psykiatriområdets øvrige tilbud Hurtig og præcis støtte til borgere med akut behov 1. Øget grad af egenmestring/recovery Støtteformer - telefonstøtte - virtuel støtte - medarbejder-besøg i hjemmet - borger-besøg i akuttilbuddet - overnatning i akuttilbuddet Kommunikation og koordinering med netværk Færre borgere har behov for ophold i døgndækkede boliger Medarbejdere Projektleder Styregruppe Kompetenceudvikling Materialer Bil Budget: 4,35 mio. kr./år Implementerings- og evalueringsstøtte fra Socialstyrelsen Metoder: - krisesamtale - kriseplan Støtte, som kan være akut, midlertidig og længerevarende Tidlig indsats: råd og vejledning til anden støtte Kommunikation/formidling om tilbuddet - til relevante samarbejdsparter - til målgruppen/pårørende Samarbejde med - borgerens netværk - professionelt netværk: region, læge, bostøtte/SKP, sagsbehandlere (vis.soc + jobcenter) Registrering og evaluering Dialog med politisk udvalg Kendskab til akuttilbuddet blandt målgruppen Flere borgere med psykiske lidelser kan bo i ”eget hjem” Færre tryghedsindlæggelser (uhensigtsmæssige) Færre udsættelser 2. Reduceret stigmatisering Bilag: 5.2. Statusrapport 2014: Socialt akuttilbud til borgere med psykiske lidelser Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 6829/15 Social-, Børne- og Integrationsministeriet STATUSRAPPORT Skal bruges til rapportering for tilskud, hvor der ikke er angivet SMART-mål i ansøgningen Formål Statusrapporten skal give viden om resultater af de projekter, der støttes via tilskud fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Resultatet af indsatserne skal danne grundlag for en øget kvalitet af de sociale tilbud. Krav Skemaet skal udfyldes elektronisk og sendes som en vedhæftet fil i en mail til Puljestyring. I emnefeltet skrives kun journalnr. Hvis der sendes statusrapporter for flere projekter, deles deres journalnumre af semikolon. Mailadressen er: [email protected] Til denne mailadresse kan der alene sendes rapporter. Regnskaber med mere skal sendes via almindelig post eller til mailadressen [email protected]. Rapporten skal have et omfang på 6-10 sider med størst vægt på besvarelse af spørgsmål 3-5. Generelle oplysninger Projektets titel: Fleksibel døgnstøtte i psyki- Kontaktperson (er) og person, der har udfyldt skemaet: atriområdet Journalnummer: 4535-0014 Navn: Mie Klarsø Pulje (udfyldes kun for ansøgningspuljer): Gadenavn, nr. : Rådhuset, Prinsens alle 5 Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med en psykisk lidelse i egen bolig § Postnr. & By: 8800 Viborg 15.74.10.40 Tlf. nummer: 41 93 34 01 Ansøger: Viborg Kommune Ansvarlig for tilskuddet: Claus Fjeldgaard, Socialchef Påbegyndt: d. 1 / 10 år: 2014 Afsluttes: d. 31 / 12 år: 2017 CVR-nr.: eller CPRnr.: 2 9 1 8 9 8 4 6 - Tilskuddets størrelse: 3.031.709,- kr Rapporttype: Emneord (udfyldes af Puljestyring): Afsluttende Χ Årsrapport Tilskudskontoret 15.4.2010 Projektår for rapport: 2014 1 Beskriv projektets målgruppe: Hvem er målgruppen?: Målgruppen er, som det fremgår af vejledningen til puljen, borgere i Viborg Kommune, som: - har en psykisk lidelse eller er psykisk sårbar - bor i egen bolig, herunder botilbud med støtte efter servicelovens § 85 - oplever en akut psykisk krise - er i alderen 18 år og opefter Hvor stor er målgruppe? Vi har inden konkrete forventninger til antallet af brugere i projektet. Det skyldes at: - vi ikke har erfaringer med denne type af tilbud - omlægninger i socialpsykiatrien vil skabe et ændret behov for akuttilbuddets indsatser - reduktioner i den regionale behandlingspsykiatri i Viborg forventes at skabe et øget behov for akuttilbuddets indsatser Dimensioneringen af vores tilbud beror derfor på et skøn: vi etablerer et akuttilbud, hvor der er 1 medarbejder til stede døgnet rundt mhp. at varetage telefonopkald, virtuel støtte, fremmøde i akuttilbuddet og 2 overnatningspladser. Den udkørende funktion varetages af medarbejdere i den fleksible natstøtte. Er der i projektperioden sket afvigelser i målgruppen og dennes størrelse? Ja. Hvis Ja, oplys hvorfor og hvordan? Det skyldes at Viborg Kommunes projekt, på grund af puljens generelle forsinkelse, endnu ikke er startet på brugerniveau. Hvor mange brugere er der i projektet? 0 Hvor mange af hvert køn? Hankøn 0 Hunkøn 0 2 Beskriv projektets formål: Hvilket problem skal projektet løse? I Viborg Kommune tilbydes i dag fast døgnstøtte i 4 botilbud til borgere med psykiske lidelser. At døgnstøtte i dag er tilknyttet bestemte botilbud betyder, at støtte opleves som både geografisk og fagligt ufleksibel. Døgnstøtte er i dag et spørgsmål om enten-eller fordi: - hvis borgerne skal have støtte om natten skal de bo på en bestemt adresse - der ikke kan tages individuelle hensyn til borgernes skiftende behov for støtte. Alle borgere i de pågældende botilbud får altid 100 % døgnstøtte. Derved overkompenseres en del borgere, som i perioder ikke har behov for døgnstøtte. Frem over vil vi etablere en mere recovery-orienteret døgnstøtte, hvor det ikke er et spørgsmål om enten-eller, men et spørgsmål om hvornår-hvordan. Det gør vi ved at: - etablere en geografisk og fagligt fleksibel døgnstøtte, med mulighed for at tilbyde Tilskudskontoret 15.4.2010 - støtte hele døgnet til de borgere, der har behov for det, når de har behov for det og på den måde, borgeren har behov for det etablere et socialt akuttilbud til de borgere, som har egen bolig, men som i en kortere periode har behov for en mere intensiv støtte og tryghed, gennem akut støtte, omsorg og rådgivning, samt eventuelt overnatning. Projektet omkring etablering af et socialt akuttilbud har således helt overordnet til formål at understøtte borgernes recoveryprocesser. det sker ved at akuttilbuddet - styrker borgernes muligheder for at opretholde et trygt liv i egen bolig - styrker borgernes muligheder for at flytte fra botilbud til egen bolig - styrker borgernes muligheder for at undgå forværring af kriser og uhensigtsmæssige (gen-)indlæggelser - styrker borgernes overgange mellem indlæggelser og botilbud/egen bolig - tilbyder den fornødne støtte i svære perioder. Er der sket afvigelse i projektets formål? Nej Hvis Ja, oplys hvorfor og hvordan? 3 Beskriv projektets resultater: Hvilke resultater har projektet nået? Projektet er endnu ikke sat i drift på brugerniveau. Det sker pr. 1.2.2015. Det betyder dog ikke, at projektet har ligget stille. En ad hoc-arbejdsgruppe, bestående af leder af psykiatriområdet, 3 afdelingsledere fra botilbud (inkl. kommende leder af akuttilbud og fleksibel natstøtte) samt konsulent fra psykiatriområdet har i projektperioden arbejdet med: - ansættelse af projektleder - ansættelse af medarbejdere - nedsættelse af styregruppe - indledende dialog med Regionspsykiatri og Skive Kommunes psykiatri - oplæg til politisk behandling og godkendelse af projektet - udarbejdelse af forandringsteori (vedhæftet som bilag 1) - afklaring af akuttilbuddets placering - materialeanskaffelser - generel organisering og planlægning af den fleksible døgnstøtte, inkl. natstøtte og akuttilbud Hvis ikke alle forventede resultater er nået, oplys da årsagen hertil: At projektet endnu ikke er sat i drift på brugerniveau, skyldes den generelle forsinkelse af puljen. Hvilke forandringer har projektet medført for målgruppen? Ingen, da projektet endnu ikke er sat i drift på brugerniveau Hvor mange brugere oplever, at der er sket en forandring i deres situation? Ingen, da projektet endnu ikke er sat i drift på brugerniveau. Tilskudskontoret 15.4.2010 4 Beskriv de centrale aktiviteter i projektet: Hvilke aktiviteter har projektet udført for at opnå formålet? Se afsnit 3. Er der sket afvigelser i forhold til de planlagte aktiviteter? Ja Oplys hvorfor og hvordan: Vi havde på ansøgningstidspunktet forventet at bruge efteråret 2014 på fysisk placering og etablering af akuttilbuddet, samt kompetenceudvikling. Den fysiske placering og etablering har vist sig at være vanskeligere end forventet, da vi ikke ved budgetforhandlingerne har fået tildelt de ønskede anlægsmidler. Kompetenceudviklingen er blevet udsat til foråret 2015 på grund af puljens generelle forsinkelser. Ansættelse af projektleder er udskudt til 15.1.2015. Derfor er også aktiviteter, som vi ser en fordel i at projektleder deltager i, herunder fx udarbejdelse af kommunikationsplan, udsat til januar 2015. 5 Beskriv om de opstillede mål i ansøgningen for succes er opnået: Hvordan er der foretaget måling af om målene er nået? Der er ikke foretaget målinger, da projektet endnu ikke er sat i drift på brugerniveau Hvem har foretaget målingen og vurderet denne? - 6 Beskriv fremtidige projektplaner (udfyldes kun, hvis der er tale om årsrapport): Hvad er planerne for resten af projektperioden? Januar 2015: - projektleder og projektmedarbejdere tiltræder - kommunikationsplan og kontakt til samarbejdsparter - etablering af hjemmeside - kompetenceudvikling - indretning af akuttilbud, eventuelt i midlertidig placering - igangsættelse af fleksibel natstøtte Februar 2015: - åbning af socialt akuttilbud → drift - kompetenceudvikling - dialog med myndighedsafdelingen i forhold til snitflader/samarbejdsflader omkring visitation til botilbud og bostøtte Marts 2015: - Styregruppemøde Der planlægges halvårlig afrapportering til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget udvalg, første gang medio 2015. Tilskudskontoret 15.4.2010 7 Beskriv plan for forankring af projektet (spørgsmål 7 og 8 udfyldes kun, hvis der er tale om afsluttende rapport): Er der gjort tiltag for at projektet kan opnå forankring? I så fald hvilke? Hvad har udfaldet af forankringstiltagene været? 8 Beskriv om viden om projektets eksistens og/eller resultater er videregivet til andre: Er projektets eksistens og/eller resultater formidlet til andre? Til hvem, hvordan og hvornår? Tilskudskontoret 15.4.2010 Bilag: 11.1. Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune om rådgivning og vurdering fra sundhedskoordinator og Klinisk Funktion Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 189/15 Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune om rådgivning og vurdering fra sundhedskoordinator og Klinisk Funktion 1 1. Aftalens parter 1.1. Aftalens regionale part Region Midtjylland Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N 78 41 42 00 [email protected] 1.2. Aftalens kommunale part Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg 87 87 87 87 [email protected] 2. Aftalens principper Region Midtjylland og kommunerne i regionen er enige om at fremme samarbejdet omkring kommunernes rehabiliteringsteam ved at indgå en aftale, der baserer sig på parternes gensidige tillid og vilje til samarbejde. Begge parter ønsker at bidrage til det tværfaglige samarbejde om såvel sygemeldte som udsatte borgeres veje til arbejdsmarkedet. Parterne arbejder for, at rehabiliteringsteamets koordinerende indsats bevirker, at borgerne fastholder eller får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunerne og Region Midtjylland er enige om, at samarbejdet skal være præget af en effektiv sagsgang og at unødigt bureaukrati skal undgås. Der er ligeledes enighed om, at kommunerne bør sikres et omkostningseffektivt tilbud, der har den rette kvalitet, og som er udgiftsneutralt for Region Midtjylland. Regionen forpligter sig til at fremlægge årsregnskabet for koordinationsudvalget, således at udgiftsneutraliteten kan sikres. Aftalen skal støtte den udvikling og effektivisering i samarbejdet, der må forventes opnået på baggrund af parternes hidtidige erfaringer. Parterne er enige om at hjælpe hinanden med at sikre, at alene den relevante dokumentation kommer frem til sundhedskoordinator, og at der sendes gode henvisninger fra rehabiliteringsteam til Klinisk Funktion og brugbare lægeattester fra Klinisk Funktion til rehabiliteringsteam. 3. Aftalens område, ikrafttræden og opsigelse 3.1 Område Aftalen hviler på bestemmelserne i Beskæftigelsesministeriets Bekendtgørelse nr. 815 af 27.06.2014 om kommuners og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv. foruden den lovgivning, som bekendtgørelsen henviser til, herunder sygedagpengemodtagere der overgår til jobafklaringsforløb med videre. Disse bestemmelser definerer samtidig samarbejdsområdet. Aftalen regulerer derfor samarbejdet mellem regionen og kommunen om den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering i sager, der skal behandles i kommunens rehabiliteringsteam og i Klinisk Funktion i regionen. Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, CFK- Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland er regionens operatør på området. 2 3.2. Ikrafttræden og opsigelse Aftalen træder i kraft d. 1. januar 2015, og fortsætter indtil den af en af parterne opsiges ved skriftlig meddelelse til den anden med mindst 9 måneders varsel angivelse af frist. Aftalen ophæver således Samarbejdsaftalen om Førtidspensionsreform af 1. juli 2013 og Samarbejdsaftale om Sygedagpengereform af 1. juli 2014. Ændringer i lovgrundlaget kan ændre forudsætningerne for denne aftale. Parterne er enige om, at generelle tilpasninger foretages løbende. Ved ændringer i lovgrundlaget, som en af parterne finder er af væsentlig betydning, kan aftalen opsiges med 6 måneders varsel. Aftalen kan til enhver tid ændres ved enighed mellem parterne. 4. Sundhedskoordinator 4.1. Funktion Sundhedskoordinator er medlem af kommunens rehabiliteringsteam som regionens repræsentant. Det er sundhedskoordinators opgave at bidrage med sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i de sager, som efter kommunens vurdering skal behandles i rehabiliteringsteamet og i løbende sager. Sundhedskoordinatoren er videre bindeled til de praktiserende læger, Klinisk Funktion og det øvrige regionale sundhedssystem. Det er kommunen, der har myndighedsansvaret på området. Sundhedskoordinator kan derfor ikke på eget initiativ igangsætte udredninger og behandlinger uden forudgående samtykke fra kommunen. I løbende sager kan der opstå ændringer i borgerens situation og helbredsforhold, som indebærer, at kommunen til brug for sagsbehandlingen har behov for sundhedsfaglig rådgivning. Denne rådgivning indgår i funktionen som sundhedskoordinator. Den, der har undersøgt borgeren i Klinisk Funktion, kan ikke være sundhedskoordinator ved behandlingen af borgerens sag i rehabiliteringsteamet 4.2 Faglighed Det er aftalt, at sundhedskoordinator er speciallæge eller uddannelseslæge under supervision af speciallæge, og at sundhedskoordinator efter sagens art og efter aftale kan være psykolog. 4.3 Fremmøde og mødedage Sundhedskoordinators deltagelse i rehabiliteringsteamets møder med borgere sker ved personligt fremmøde på de aftalte mødedage. Anden sagsbehandling finder sædvanligvis sted ved elektronisk kommunikation. Regionen stiller med afløser ved sundhedskoordinators forfald. Helt undtagelsesvist, fx ved forfald på mødedagen, kan det forekomme, at det ikke kan lade sig gøre. Sundhedskoordinators fremmøde i henhold til denne aftale finder altid sted på hele mødedage. En hel mødedag omfatter 7,4 sammenhængende timer inklusive 0,5 times frokostpause og placeres i tidsrummet kl. 8 – 16. 4.4 Arbejdets omfang Der kan på de aftalte mødedage behandles alle de sagstyper, der efter lovgivningen skal behandles i kommunens rehabiliteringsteam. Der kan tillige indlægges mundtlig sundhedsfaglig rådgivning af koordinerende sagsbehandler i løbende sager. Det er aftalt, at sagerne skal findes på mødets dagsorden, og at kommunerne frit planlægger mødedagen ud fra følgende enhedsmodel: 3 Mødedagen opdeles i maksimalt 24 enheder - En FØP sager kræver 3 enheder at gennemføre En Kategori 3 sag kræver 2 enheder at gennemføre Et jobafklaringsforløb kræver 2 enheder at gennemføre En sparringssag kræver én enhed af at gennemføre En oplagt sag kræver én enhed at gennemføre (Jf. I love om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 25a, stk. 5. …sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenlyst formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne). Såfremt der på en mødedag er overskydende tid, kan den koordinerende sagsbehandler i løbende sager få mundtlig sundhedsfaglig rådgivning hos sundhedskoordinator, uagtet at sagen ikke er på mødets dagsorden. Dog opfordres til, at sparringsager i videst muligt omfang dagsordensættes. I løbende sager kan koordinerende sagsbehandler anmode sundhedskoordinator om skriftlig sundhedsfaglig rådgivning. Svarfristen er angivet i punkt 4.5. Den skriftlige rådgivning honoreres særskilt, jf. punkt 7.1. Kommuner, der på grund af deres størrelse ikke kan udfylde en mødedag med rehabiliteringsteamsager eller sundhedsfaglig rådgivning i løbende sager, kan foruden førnævnte sparring aftale med regionen, hvordan regelmæssig overskydende tid kan anvendes til sundhedsfaglig rådgivning uden merudgift. 4.5 Frister Dagsordenen til møde i rehabiliteringsteamet udarbejdes af kommunen og fremsendes ad den aftalte vej sammen med ”Rehabiliteringsplanens forberedende del” og de relevante helbredsoplysninger til sundhedskoordinator senest seks arbejdsdage før mødet i rehabiliteringsteamet. Undtagelsesvis kan ”Rehabiliteringsplanens forberedende del” fremsendes senest tre dage før sagens behandling i rehabiliteringsteamet. Såfremt sundhedskoordinator vurderer, at de foreliggende helbredsoplysninger ikke er tilstrækkelige til sagens behandling i rehabiliteringsteamet, begrundes dette og meddeles kommunen med mindst to arbejdsdages varsel. I løbende sager kan koordinerende sagsbehandler anmode om skriftlig sundhedsfaglig rådgivning. Sundhedskoordinator fremsender da sin sundhedsfaglige rådgivning i sagen senest seks arbejdsdage fra modtagelsen af sagens akter. Der kan dog aftales en anden frist, hvis der i den konkrete sag er omstændigheder, der bevirker, at udtalelsen ikke kan afgives inden for fristen. 5. Klinisk Funktion 5.1 Funktion Klinisk Funktion skal på kommunens anmodning afgive en vurdering af borgerens helbredssituation og samlede funktionsevne i forhold til arbejde eller uddannelse i sager, som behandles i rehabiliteringsteamet og i løbende sager. Dersom kommunen har behov for vurdering i sager, hvor en borger ikke ønsker at modtage en anbefalet lægebehandling, kan kommunen anmode Klinisk Funktion om at vurdere, om der kan anbefales en anden behandling. Klinisk Funktions vurderinger baseres på borgerens fremmøde. Funktionen modtager borgere til undersøgelse i henholdsvis Aarhus og Herning. Den samlede vurdering afgives i speciallægeattesten LÆ 275. 4 Vurderingen i Klinisk Funktion kan ikke foretages af den læge, som tidligere har behandlet borgerens sag som sundhedskoordinator. 5.2 Faglighed Klinisk Funktion er bemandet med speciallæger i relevante specialer, typisk samfundsmedicin, almen medicin, arbejdsmedicin og psykiatri, uddannelseslæger under supervision, psykologer og socialrådgivere. Funktionen etablerer samarbejde med relevante specialafdelinger og speciallæger for at kunne løse opgaverne i henhold til formålet. Eventuelt samarbejde med specialafdelinger og speciallæger er dækket af aftalen om Klinisk Funktion, herunder også betalingen. 5.3 Supplerede helbredsoplysninger Når det er relevant i den enkelte sag, skal Klinisk Funktion indhente journaloplysninger fra sygehuse og privatpraktiserende speciallæger eller kontakte den praktiserende læge, behandlende sygehusafdeling, privatpraktiserende speciallæge, psykolog, kiropraktor eller fysioterapeut til uddybning og supplering af foreliggende helbredsoplysninger fra disse. Kommunen anfører i sin anmodning om undersøgelse, at den har borgerens samtykke til, at Klinisk Funktion kan indhente og udveksle helbredsinformation med de nævnte parter. 5.4 Undersøgelser i Klinisk Funktion Den Kliniske Funktion foretager den faglige visitation af henviste sager. Efter konsultation med borgeren og vurdering af eventuel supplerende helbredsdokumentation afgiver Klinisk Funktion sin vurdering til kommunen i form af speciallægeattesten LÆ 275. Hvis resultatet af Klinisk Funktions vurdering er, at der er behov for yderligere vurdering af borgerens helbredssituation i forhold til at kunne arbejde eller uddanne sig, aftales dette med kommunen, herunder pris og tidsramme. Klinisk Funktion afgiver ved supplerende undersøgelser fortsat de samlede resultater i én, samlet vurdering i speciallægeattesten. Ydelserne fra Klinisk Funktion afregnes i henhold til Ydelseskataloget, der er vedlagt denne aftale som bilag. 5.5 Frister Klinisk Funktion modtager borgeren til første konsultation senest 14 dage efter, at anmodningen om undersøgelse er modtaget. Klinisk Funktion leverer lægeattesten til kommunen senest 10 arbejdsdage efter sidste konsultation, og senest 30 dage efter, at regionen har modtaget anmodningen fra kommunen/rehabiliteringsteamet. Der kan i den konkrete sag aftales længere frister, hvis indhentning af supplerende helbredsdokumentation (fx psykologisk undersøgelse) er afgørende for sagens vurdering i Klinisk Funktion. 6. Kapacitet 6.1 Skøn over sager til rehabiliteringsteamet og anmodning om mødedage Kommunen meddeler senest 1. juli regionen det skønnede antal sager til behandling i kommunens rehabiliteringsteam i det følgende kalenderår. Sagerne skal være opdelt på de sagstyper, rehabiliteringsteamet skal behandle. Samtidig angives datoer for de rehabiliteringsteammøder, kommunen ønsker gennemført det følgende kalenderår. Endelig indmelding af antal sager og mødedage for det følgende år meddeles senest d. 1. oktober. 5 Kommunen kan alene placere rehabiliteringsteammøder mandag – torsdag, så vidt muligt maksimalt 46 uger af et kalenderår. Det tilstræbes, at mødedagene i juli måned i videst muligt omfang reduceres, samt at hverdagene i ugen før skærtorsdag og mellem jul og nytår i videst muligt omfang holdes mødefri. Det indmeldte antal sager og de aftalte mødedage lægges til grund for regionens dimensionering med sigte på at kunne levere ydelserne til kommunen og for acontofakturering i det følgende kalenderår. 6.2. Skøn over sager til Klinisk Funktion Kommunen meddeler senest 1. juli regionen det antal borgere, der forventes henvist til undersøgelse. Endelig indmelding af antal sager for det følgende år meddeles senest d. 1. oktober. Det indmeldte antal sager lægges til grund for regionens dimensionering med sigte på at kunne levere ydelserne til kommunen i det følgende kalenderår. 7. Betaling 7.1 Betaling for sundhedskoordinator Kommunen betaler 14.285 til regionen for hver mødedag. Regionen fremsender kvartalsvis faktura på baggrund af det afholdte antal mødedage i kvartalet. Hvor kommunen aflyser en mødedag med mindre end 3 ugers varsel medregnes dagen som et fremmøde. Skriftlig sundhedsfaglig rådgivning i løbende sager honoreres efter medgået tid på basis af Klinisk Socialmedicin & Rehabiliterings gældende timepris, anført i ydelseskataloget. Sagstaksten for sundhedskoordinatoren reguleres årligt pr. 01.01. med den gennemsnitlige pris- og lønfremskrivning for sundhedsområdets drift exclusiv medicinudgifter, som er anvendt i den gældende økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner. 7.2 Betaling for Klinisk Funktion Regionen udsender løbende fakturaer for ydelserne, der leveres af Klinisk Funktion, jf. ydelseskataloget, der er vedlagt denne aftale som bilag. Taksterne for ydelser i den kliniske funktion reguleres årligt pr. 01.01. med den gennemsnitlige pris- og lønfremskrivning for sundhedsområdets drift exclusiv medicinudgifter, som er anvendt i den gældende økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner 8. Udveksling af sagsdokumenter Parterne er enige om, at undersøge muligheden for, hvorvidt en fælles IT-platform vil kunne understøtte en effektiv sagsbehandling og forbedret dataopsamling. Parterne er endvidere enige om, at aftalen skal genforhandles, såfremt der medio 2015 ikke er indgået en aftale om anvendelse af fælles IT-platform til forsvarlig dokumenthåndtering og de fornødne oplysninger til fakturering og regnskab og til statistisk brug. 6 9. Samarbejde 9.1 Tre niveauer Samarbejdet organiseres på tre niveauer: (1) Det daglige praktiske samarbejde aftales og justeres løbende mellem KSR og den enkelte kommune. Samarbejdsproblemer mellem kommune og sundhedskoordinator, der fx kan føre til udskiftning af sundhedskoordinator med en anden af KSRs sundhedskoordinatorer, kan løses på dette niveau. (2) Generelle praktiske eller fagligt begrundede ændringer i samarbejdet af betydning for alle kommunerne aftales i et fælles implementeringsudvalg. Her er parterne ligeligt repræsenteret på afdelingslederniveau. (3) Overordnede, mere principielle ændringer i samarbejdet eller konflikter mellem parterne, der ikke har kunnet løses på lavere niveau, behandles i et fælles koordinationsudvalg. Her er parterne ligeligt repræsenteret med deltagelse af direktørniveauet og stræber efter enighed. Region Midtjylland og [Navn] Kommune accepterer at følge de beslutninger og afgørelser, implementeringsudvalget og koordinationsudvalget træffer. Implementeringsudvalg og koordinationsudvalg fastsætter selv deres egen dagsorden. Sekretariatsfunktionen fordeles mellem parterne efter indbyrdes aftale. 9.2 Kommunens frigørelse Hvor en kommune trods indsats fra samarbejdsorganerne ikke er tilfreds med regionens ydelser eller samarbejdet med regionen, kan den anmode om at blive betjent af en anden region i henhold til de bestemmelser, der fremgår af bekendtgørelsen anført i punkt 2. For Viborg Kommune: For Region Midtjylland: Bent Hansen Regionsrådsformand 18.12 14 __________________________ Dato og underskrift ________________________ Dato og underskrift Bilag Klinisk Socialmedicin & Rehabiliterings ydelseskatalog med priser. 7 Bilag: 11.2. Ydelseskatalog - Klinisk Funktion Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 191/15 Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Ydelseskatalog - Klinisk Funktion 01.01.2014 KLINISK FUNKTIONS tværfaglige vurdering af helbred, funktionsevne i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelse, muligheder for udvikling og angivelse af den konkrete plan. Den vil altid være forudgået af mindst én af følgende ydelser: - socialmedicinsk undersøgelse - psykologisk vurdering Socialmedicinsk undersøgelse Lægeundersøgelse med grundig redegørelse for alle somatiske, psykiske og sociale forhold, herunder livs- og arbejdshistorie. Undersøgelsen identificerer forhold, der har betydning for funktionsevnen og mulighederne for at varetage arbejde eller uddannelse. kr. 9.099,00 Psykologisk vurdering Vurdering af de psykologiske, herunder personlighedsmæssige og kognitive forhold. Er en kortere, sammenfattende vurdering, hvor mere omfattende undersøgelser ikke er påkrævet. kr. 7.582,50 For såvel den socialmedicinske undersøgelse som den psykologiske vurdering gælder flg: Tværfaglig konference – rådgivning og vejledning Inddragelse af viden fra sundhedsfaglige specialister sker ved fremlæggelse af sagen med tilbagemelding på tværfaglig konference. Herefter affattes klinisk attest med mindre konferencen afdækker behovet for yderligere specialistundersøgelse. kr. 3.033,00 Tilkøbsydelser Såfremt det findes påkrævet at supplere ovennævnte standardydelser i Klinisk Funktion for at afklare funktionsevne og muligheder for at kunne vende tilbage til arbejde: Psykologisk undersøgelse Undersøgelse af personlighed og kognitive funktioner. kr. 16.176,00 Reumatologisk undersøgelse Speciallægeundersøgelse, hvor symptomer fra bevægeapparatet ønskes særligt belyst. kr. 6.066,00 Psykiatrisk undersøgelse Speciallægeundersøgelse, hvor psykiatriske symptomer ønskes særligt belyst. kr. 8.088,00 Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering CFK · Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N/ Regionshospitalet Herning, Gl. Landevej 61, 7400 Herning Fysioterapeutisk undersøgelse Undersøgelse af bevægeapparatsproblematikker med anbefaling af relevante indsatser, herunder ergonomisk vejledning og træning. kr. 4.549,50 Rådgivning socialfaglig konsulent Ehvervsvejledning med udgangspunkt i de konstaterede helbredsforhold. kr. 1.162,65 Køretid, pr. time kr. 1.162,65 Kilometertakst Ifølge statens gældende takster. Udeblivelse Manglende fremmøde eller afbud efter kl. 15 dagen før. Tolkebistand Ved undersøgelser med tolkebistand tillægges den samlede pris 30% (Honorar til tolk bestilles og betales af henviser). kr. 1.162,65 Tillæg på 30% Priserne er ekskl. moms. Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering CFK · Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N/ Regionshospitalet Herning, Gl. Landevej 61, 7400 Herning Bilag: 11.3. Følgebrev til samarbejdsaftalen Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 192/15 Bilag: 12.1. Information om de regionale arbejdsmarkedsråd Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11061/15 NOTAT 18. december 2014 Information om de regionale arbejdsmarkedsråd Geografisk inddeling af de regionale arbejdsmarkedsråd De otte regionale arbejdsmarkedsråd vil have følgende geografiske inddeling: RAR Nordjylland: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg. RAR Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, RingkøbingSkjern, Skive, Struer og Viborg. RAR Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus. RAR Sydjylland: Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa. RAR Fyn: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø. RAR Sjælland: Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns og Vordingborg. RAR Hovedstaden: Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Rudersdal, Tårnby og Vallensbæk. RAR Bornholm: Bornholm Betjening af de regionale arbejdsmarkedsråd RAR Nordjylland, RAR Vestjylland og RAR Østjylland betjenes af det decentrale arbejdsmarkedskontor i Aalborg. RAR Sydjylland og RAR Fyn betjenes af det decentrale arbejdsmarkedskontor i Odense RAR Sjælland, RAR Hovedstaden og RAR Bornholm betjenes af det decentrale arbejdsmarkedskontor i Roskilde. De decentrale arbejdsmarkedskontorer er regionalt placerede kontorer under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det arbejdsmarkedskontor, som har ansvaret for det enkelte regionale arbejdsmarkedsråd, vil tage kontakt til de udpegede medlemmer og suppleanter med henblik på afholdelse af det første møde i rådet. De regionale arbejdsmarkedsråds opgaver Det regionale arbejdsmarkedsråd skal varetager følgende opgaver: 1. Indgår i et samspil med kommunerne og understøtte beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommunerne. Det indebærer, at rådet skal understøtte en effektiv og sammenhængende beskæftigelsesindsats på tværs af kommunegrænser, fagområder og arbejdsløshedskasser. 2. Rådgiver og går i dialog med kommunerne om udviklingen af beskæftigelsesindsatsen. Det indebærer, at rådet skal understøtte og rådgive kommuner og arbejdsløshedskasser i forbindelse med udvikling af beskæftigelsesindsatsen. Rådet orienteres om de kommunale beskæftigelsesplaner og kan henvende sig til kommunerne med bemærkninger hertil. Rådet har en rådgivende funktion i forhold til bl.a. at bidrage med parternes viden om arbejdsmarkedet. 3. Samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og andre aktører, herunder VEU-centre og de regionale Vækstfora. Det indebærer, at rådet skal indgå i en koordination af beskæftigelses- uddannelses- og erhvervsområdet via et samarbejde med VEU-centrene og regionerne/de regionale vækstfora, herunder sikre en drøftelse af, hvordan man bedst muligt kan understøtte og koordinere en regional udvikling i retning af, at flest mulige ledige kan komme i beskæftigelse, f.eks. i forbindelse med infrastrukturinvesteringerne i den enkelte region, eller hvordan den regionale indsats – som varetages af de lokale jobcentre, uddannelsesinstitutioner og væksthuse - kan bidrage til en koordineret opkvalificering af de ledige f.eks. via midler fra Socialfonden. Rådet kan indgå en partnerskabsaftale med de regionale vækstfora jf. Regeringens vækstpartnerskabsaftale med de regionale vækstfora. Rådet koordinerer endvidere uddannelses- og erhvervsvejledningen. 4. Koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed. Det indebærer, at rådet skal understøtte, at kommunerne samarbejder i forhold til virksomhedsindsatsen, og at kommunerne i beskæftigelsesindsatsen har fo2 kus på områder med mangel på arbejdskraft og på områder med høj ledighed. 5. Godkender den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje. Det indebærer, at rådet drøfter og godkender positivlisten for den regionale uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 6. Varetager opgaver, som efter anden lovgivning er henlagt til rådene. Det indebærer, at rådet overtager opgaver, som det nuværende regionale beskæftigelsesråd og det lokale beskæftigelsesråd har efter denne og andre love: o o o o o Modtager underretninger om varsling af større afskedigelser efter varslingsloven. Træffer afgørelse om, hvorvidt betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Træffer afgørelse om dispensation fra rimelighedskravet for personer, der er i virksomhedspraktik og nytteindsats jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Godkender arbejdsfordelingsordninger i forbindelse med virksomheder, som i en periode har nedsat produktion, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Afgiver udtalelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i sager om meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse til tredjelandsstatsborgere. Derudover videreføres praksis i regi af de regionale arbejdsmarkedsråd, hvorefter de lokale beskæftigelsesråd afgiver udtalelse til Kriminalforsorgen om etablering af pladser til samfundstjeneste. Oversigt over medlemmer og suppleanter til de regionale arbejdsmarkedsråd RAR Nordjylland Organisation DA DA DA DA DA DA Medlem Frede A. Hansen Bjarne Smedegaard Kurt F. Sørensen Jacob Bøhme Christensen Birgit Frederiksen Ann B. Poulsen Suppleant Birgitte Messmann Nielsen Jens Troldborg 3 LO LO LO LO LO FTF Akademikerne Lederne Kommune Kommune Kommune Kommune Kommune DH Regionsråd Lars Christensen Aase Quist Mette Pedersen Jørn Larsen Peter Thyregod Søren Eriksen Ole Lidegaard Karina Fisker Finn Cilleborg Mai-Britt Iversen Ulla Vestergaard Gert Fischer Jørgen Christensen Jette Myglegaard Bente Bang Lene Haugbølle Kim Jacobsen Ivan Ziegler Ole Madsen Charlotte Enevoldsen Britta Mølgaard Christian Volmer Nielsen Steen Knørr Henrik Christensen Birgit Hansen Lene Hansen Bøje Holmsgaard Lundtoft Danny Juul Jensen Inger Steen Møller Arne Nielsen RAR Vestjylland Organisation DA DA DA DA DA DA LO LO LO LO LO FTF Akademikerne Lederne Kommune Kommune Kommune Kommune Kommune DH Regionsråd Medlem Jens Ladefoged Mogens Lindhard Jeanette Duvander Tove Kjeldsen Keld Sandahl Ann B. Poulsen Ryan Poulsen Helge Albertsen Birgitte Nielsen Karin Østerby Claus Clavilla Helen Sørensen Ib Kongstad Bjarne Kragh Jensen Kenneth Bro Jørgen Vedel Eriksen Mads Jakobsen Bent Brodersen Torsten Nielsen Ole Johnsen Ulla Diderichsen Suppleant John Hermansen Jens Troldborg Tommy Christensen Hanne Ebbesen Jens Klaris Marianne Køpke Jens Ole M. Olesen Thor Jensen Anders K. Kristensen Aage Mørch Sørensen Lars Stampe Pia Vestergaard Arne Lindgren Annette Mosegaard Simon Vanggard Nielsen Bente Castenschiold Steen Jakobsen RAR Østjylland Organisation DA DA DA Medlem Annette Vittrup Per Laursen Maja Bangsgaard Suppleant Søren Vanting 4 DA DA DA LO LO LO LO LO FTF Akademikerne Lederne Kommune Kommune Kommune Kommune Kommune DH Regionsråd Peehr Svensson Jacob Beck Wätjen Ann B. Poulsen Lydia Frydia Callesen Hans A. Sørensen Henrik Leth Inge Jensen-Pedersen Viggo Thinggård Thor Jensen Anna Maria Pålsson Kirsten Hvid Schmidt Hans Halvorsen Thomas Medom Peter Sørensen Claus Wistoft Søren Erik Pedersen Finn Amby Ole Jepsen Agnetha Nielsen Jens Troldborg Ole V. Christiansen Peter Kann Ulla Gram Jan Leth Nilesen Dorthe Hindborg Helen Sørensen Mette Hvid Johannesen Jørgen Munch Esben Kullberg Jørgen Madsen Henrik Alleslev Christian Boldsen Jens Mejlvang Hanne Skallebæk Hanne Roed RAR Sydjylland Organisation DA DA DA DA DA DA LO LO LO LO LO FTF Akademikerne Lederne Kommune Kommune Kommune Kommune Kommune DH Regionsråd Medlem Bo Beck Jørgensen Lene Stejnicher Jens Gaarde Gad Azael Carl Bakit Larsen Ann B. Poulsen Sten Jensen Marita Geinitz Lars M. Bjørnhardt Kjeld Agervig Jakobsen Connie Andersen Ole Kjær Brian Errebo-Jensen Mads Henriksen Lars Møldrup Gitte Ottosen Diana Mose Olsen Henrik Vallø Bjarne Jensen Thomas Andresen Ellen Dall Preben Jensen Suppleant Jens Troldborg Henny Kristiansen Ruth Nykjær Kurt Almestrand Marianne Lauridsen Peder Pedersen Hanne Nielsen Birgit Kjærside Storm Kirsten Nyboe Hansen Steen Writs Ørts Jørgen Thøgersen Frank Schmidt-Hansen Anni B. Tyrrestrup Erik Buhl Nielsen Thorsten Lücke Mette Bossen Linnet 5 RAR Fyn Organisation DA DA DA DA DA DA LO LO LO LO LO FTF Akademikerne Lederne Kommune Kommune Kommune Kommune Kommune DH Regionsråd Medlem Erling Møller Nielsen Jan Steffensen Merete Nielsen Bjarne Dideriksen Charlotte Stigkjær Jacobsen Simon Neergaard-Holm Stig Møller Nina Skov-Lauridsen Martin Rasmussen Anne Mette Markussen Kent Madsen Anne Jørgensen Per Diget Karsten Kjærby Christiansen Vibeke Ejlertsen Bo Hansen Bjarne Nielsen Steen Møller Anne Møllegaard Mortensen Erik Vind Frost Pia Tørving Suppleant Lene Munter Ann B. Poulsen Bjarne Elnegaard Susan Bøg Nielsen Helle Nielsen Roger Lundberg Jannik Frank Petersen Peter Lund Andersen Finn Udsen Svend Erik Larsen Bruno Hansen Hans Stavnsager Dan Gørtz Henrik Nielsen Jens Munk Lisbeth Hansen Poul Andersen RAR Sjælland Organisation Medlem DA DA DA DA DA DA LO LO LO LO LO FTF Akademikerne Lederne Kommune Kommune Kommune Kommune Flemming Kronsten Helge Lynge Larsen Helle Jürgensen Lars Lyngby Sørensen Jens Troldborg Jane Møller John Larsen Annette Elvensø Carsten Bloch Nielsen Lene Ertner Per Struwe Camilla Gregersen Helle Bjerregaard Andresen Gert Jørgensen Erik Kjelgaard Dorte Nybjerg Marie Stærke Suppleant Jørgen Bang-Petersen Anders Ellegaard Mads Theilgaard Kofoed Estrid Husen Claus Jensen Henrik Tonnesen Rikke Kristensen Ronald Karlsen Villy Helmer Jørgensen Flemming Christensen Githa Nelander Mogens Haugaard Nielsen Knud Erik Hansen 6 Kommune DH Regionsråd Joy Mogensen Merete Hornecker Jan Hendeliowitz Hanne Brøndel Søren Munk Susanne Lundvald RAR Hovedstaden Organisation DA DA DA DA DA DA LO LO LO LO LO FTF Akademikerne Lederne Kommune Kommune Kommune Kommune Kommune DH Regionsråd Medlem Benny Max Leif Elken Rikke Rye Michael Hinca Lotte Hjortlund Andersen Jens Troldborg John Westhausen Lene Lindberg Christian Grønnemark Morten Skov Christiansen Connie Abel Alice Linning Lars Qvistgaard Maria Rose Thyrén Ole Bjørstrop Marie-Louise Andreassen Flemming Brank Kåre Harder Olesen Flemming Holst Alida Fabricius Faustrup Marianne Stendell Suppleant Morten T. Højberg Jørgen Bang-Petersen Jette Gottlieb Bjarne Høpner Frits Nielsen Winnie Axelsen René Nielsen Morten Bay Bjarne Rye Nielsen Henning Kokholm Brænder Jesper Würtzen Henrik Brade Johansen Anette Eriksen Mette Engelbrecht Allan Berg Mortensen Tormod Olsen RAR Bornholm Udpegningen er endnu ikke på plads. 7 Bilag: 13.1. Udkast til kommissorium for Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 2344/15 Udkast til kommissorium for Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg Formål Formålet med Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg er at etablere et dialogforum for politikerne i Viborg Byråd og parterne på arbejdsmarkedet i forhold til beskæftigelsespolitiske spørgsmål og problemstillinger. Opgaver Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg holder 2-4 årlige møder På hvert møde drøftes et beskæftigelsespolitisk og/eller strategisk tema med henblik på at understøtte det politiske arbejde i Byråd og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. En af temadrøftelserne skal omhandle det kommende års beskæftigelsesplan. På møderne kan desuden drøftes status på de indsatsområder, som indeholdes i Viborg Kommunes beskæftigelsespolitik, herunder beskæftigelsesstrategi og beskæftigelsesplan, samt eventuelle centralt udpegede politiske fokuspunkter og mål på beskæftigelsesområdet. Andre emner kan tages op efter behov. Sammensætning og udpegning Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg er sammensat af repræsentanter for lokale aktører på beskæftigelsesog uddannelsesområdet efter følgende model: 2 repræsentanter fra LO 1 repræsentant fra FTF 1 repræsentant fra AC 1 repræsentant fra ViborgEgnens Erhvervsråd 3 repræsentanter fra arbejdsgiverorganisationerne 2 repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne, 3 repræsentanter fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedschefen er tilknyttet som tilforordnet. Medlemmerne udpeges af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget efter indstilling fra de repræsenterede organisationer. Som udgangspunkt udpeges et medlem for en 4-årig periode svarende til Byrådets valgperiode. Udskiftning af repræsentanter kan ske ved fornyet indstilling til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Udpegningen vil i så tilfælde være for resten af den igangværende periode. Ud over repræsentanterne kan der udpeges suppleanter efter indstilling fra organisationerne. Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg kan endvidere i konkrete sammenhænge suppleres med andre relevante aktører efter behov. Formand for Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg er formanden for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Vederlag m.m. Der ydes ikke vederlag til repræsentanterne i Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg. Alle udgifter til repræsentanternes deltagelse i arbejdet i Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg afholdes af repræsentanternes organisationer, herunder udgifter til det fornødne udstyr til håndtering af digitale dagsordener (PC. tablet, printer m.m.) Sekretariatsbistand Viborg Kommune yder den fornødne sekretariatsbistand i forbindelse med møder i Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg, herunder forberedelse og udsendelse af dagsorden, samt reservation af mødefaciliteter. Forretningsorden Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg fastsætter selv sin forretningsorden. Bilag: 14.1. Notat - Profilmodel 2013 på kommuneniveau Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 4073/15 Profilmodel 2013 på kommuneniveau – fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er regeringens mål, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og at 60 procent af ungdomsårgang 2020 skal gennemføre en videregående uddannelse, heraf 25 procent en lang videregående uddannelse. I dette notat ses blandt andet, hvor langt ungdomsårgang 2013 forventes at være fra at kunne opfylde disse målsætninger på kommuneniveau. Inddelingen i kommuner er baseret på de unges bopælskommune i niende klasse. Fremskrivningen bygger på en række øvrige antagelser beskrevet sidst i notatet, hvor også centrale begreber står defineret. Hovedresultater: Mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter niende klasse • 18 ud af 98 kommuner har en andel på 95 procent eller derover, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter niende klasse. • Der er et spænd, fra 89 procent til 97 procent, mellem kommunerne i andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. • For hovedparten af kommunerne er andelen på samme niveau eller en lille smule under de resultater, som i år er genberegnet for ungdomsårgang 2012. • Mange kommuner nord for København, en fra Region Sjælland samt adskillige kommuner i Region Midtjylland og Syddanmark, er blandt de kommuner, der for 2013‐ungdomsårgangen opfylder 95 procent målsætningen. • Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, er lavest blandt de københavnske vestegnskommuner, Københavns Kommune samt yderkommuner på Sjælland. Mindst en ungdomsuddannelse 6 år efter afslutning af niende klasse • 21 ud af 98 kommuner har en andel på 80 procent eller derover, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 6 år efter afslutningen af ni‐ ende klasse. • De kommuner, som har en andel på 95 procent eller derover, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter niende klasse, har al‐ le en andel på 80 procent eller derover, der forventes at opnå mindst en ung‐ domsuddannelse i løbet af 6 år efter afslutningen af niende klasse. Styrelsen for It og Læring, november 2014 Videregående uddannelse 25 år efter niende klasse • Over halvdelen af kommunerne har en andel på 60 procent eller derover, der forventes at opnå en videregående uddannelse. • Der er et stort spænd, fra 421 procent til 80 procent, mellem kommunerne i andelen, der forventes at opnå en videregående uddannelse. • Store kommuner som Esbjerg, Kolding, Odense, Roskilde, Aarhus og Aalborg ligger over de 60 procent. Dette gælder også for en del af disse kommuners nabokommuner. • Kommunerne nord for København, er blandt de kommuner, som har en høj andel af unge, der forventes at opnå en videregående uddannelse. For fem af disse kommuner ligger andelen mellem 75 og 80 procent. • Andelen, der forventes at opnå en videregående uddannelse, er især lav for nogle af yderkommunerne. For ni kommuner ligger andelen under 55 procent. Lang videregående uddannelse 25 år efter niende klasse • 70 af landets kommuner har en andel på 25 procent eller derover, som forven‐ tes at opnå en lang videregående uddannelse. Dermed opfylder langt de fleste kommuner 25 procent målsætningen. • Der er et stort spænd, fra 112 procent til 52 procent, mellem kommunerne i andelen, der forventes at opnå en lang videregående uddannelse baseret på profilmodellens resultater for ungdomsårgang 2013. • Store kommuner som Esbjerg, Kolding, København Odense, Roskilde, Aarhus og Aalborg ligger over de 25 procent. Dette gælder også for en del af disse kommuners nabokommuner. • Kommunerne nord for København, er blandt de kommuner, som har de høje‐ ste andele af unge, der forventes at opnå en lang videregående uddannelse. For tre af disse kommuner ligger andelen over 50 procent. • Andelen, der forventes at opnå en lang videregående uddannelse, er især lav for nogle af yderkommunerne bl.a. i Region Sjælland. For fire yderkommuner ligger andelen under 20 procent. Resultaterne fremgår af figur 1‐4 i dette notat samt tabel 1 og 2 i bilagsnotatet. Tallene bag Danmarkskortene ses i tabel 1 (figur 1, figur 3, figur 4) og i tabel 2 (figur 2)i det tilhørende bilagsnotat. Det bemærkes, at Kommuneprofilmodellen er mere følsom over for manglende registreringer og ændringer i registeret end Profilmodellen for land og regioner. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Bemærk også, at profiImodellen på kommunalt niveau er beregnet på 1 Kun to kommuner ligger under 50 procent. De er begge små kommuner (Læsø og Samsø) hvorfor fremskrivningen for disse er mere usikker 2 Kun én kommunes andel er på 11 procent. Det er en lille kommune (Læsø) hvorfor frem‐ skrivningen for denne er mere usikker end for de større kommuner. Den næstlaveste andel er på 17 procent. Side 2 af 6 Sid de 3 af 6 Styrrelsen for It og g Læring, nove ember 2014 basis af adfærd for de eleve er, som havdee bopæl i kommunen ved afslutning af nien‐ de kklasse, uanseet om de sen nere er flytteet. De elever,, som afslutter deres gru ndskole på een efterskolee, er optalt i den kommu ne, hvor de havde bopæ æl inden efterrskole‐ oph holdet. Figu ur 1 Andel aaf ungdomså årgang 2013 som forventtes at opnå m mindst en unng‐ dom msuddannelsse i løbet af 25 år efter aafsluttet niende klasse, o opdelt på boopæls‐ kom mmune i nien nde klasse. K Kortudsnit aaf hovedstad dsområdet. Kilde: Beregningeer af Styrelsen n for It og Lær ing på Danmaarks Statistiks registre Sid de 4 af 6 Styrrelsen for It og g Læring, nove ember 2014 Figu ur 2 Andel aaf ungdomså årgang 2013 som forventtes at opnå m mindst en unng‐ dom msuddannelsse i løbet af 6 år efter affsluttet niende klasse, op pdelt på boppæls‐ kom mmune i nien nde klasse. K Kortudsnit aaf hovedstad dsområdet Kilde: Beregningeer af Styrelsen n for It og Lær ing på Danmaarks Statistiks registre Figu ur 3 Andel aaf ungdomså årgang 2013 som forventtes at opnå e en videregåeende udd dannelse i lø øbet af 25 år efter afslutttet niende kllasse, opdeltt på bopælskkom‐ mune i niende kklasse. Kortu udsnit af hovvedstadsområdet. Kilde: Beregningeer af Styrelsen n for It og Lær ing på Danmaarks Statistiks registre Sid de 5 af 6 Styrrelsen for It og g Læring, nove ember 2014 Figu ur 4 Andel aaf ungdomså årgang 2013 som forventtes at opnå e en lang viderregåen‐ de u uddannelse i løbet af 25 5 år efter afslluttet niende klasse, opd delt på bopæ æls‐ kom mmune i nien nde klasse. K Kortudsnit aaf hovedstad dsområdet. Kilde: Beregningeer af Styrelsen n for It og Lær ing på Danmaarks Statistiks registre Meere om p profilmod dellen ogg resulta aterne de erfra Mere detaljered de resultaterr for hver kom mmune for h hver årgang kan ses i proofilfigu‐ 3 ren på Undervissningsministe eriets hjemm meside . Alte ernativt kan resultater foor de enkkelte kommu uner ses via D Databanken –– også på Ministeriets hjemmeside. Derr findes også notater vedrørende proofilmodellen på landsplan n på http p://www.uvm m.dk/profilm model . På sa mme side fin nder man og gså notater oom me‐ toden bag fremskrivningen, opdatering af uddannelsesregistre o og sammenli gninger og fremskrivnningen baserret på profilm modellen. Frra web‐ melllem faktiskee resultater o sideen er der ogsså adgang til data via dattabanken. Væ æsentlige e definitioner og forudsæ ætninger Herr redegøres ffor nogle af d de væsentliggste antagelser om fremtidig studieaddfærd og udd dannelsessysstem, som fre emskrivningeen bygger påå. Det er vigttigt, at du haar disse antaagelser i erin ndring, når du læser, bru ger og fortolker profilmo odellens resuultater. Blan ndt andet err ungdomsårggang, ungdoomsuddannelse og mindsst en ungdom msud‐ dan nnelse væsen ntlige begreb ber i dette dookument og defineres de erfor nedenfoor. 3 Lin nk hertil: http:://www.uvm.dk/profilmod el Styrelsen for It og Læring, november 2014 Ungdomsårgang: En ungdomsårgang defineres her som en niende klasse årgang. Fx betegner 2013‐ ungdomsårgangen de unge, som påbegyndte en niende klasse i skoleåret 2012/2013. Ungdomsuddannelse: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddan‐ nelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). STU er en relativ ny uddannelse. Indtil 2011 blev uddannelsen udbudt under betegnelsen ’Ungdomsud‐ dannelse for unge med særlige behov’, forkortet USB. Mindst en ungdomsuddannelse: At have gennemført ’mindst en ungdomsuddannelse’ vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse Der er dog unge, som fuldfører en videregåen‐ de uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle ud‐ dannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsud‐ dannelse. Nogle optages på en videregående uddannelse på dispensation uden en fuld eksamen via hf‐enkeltfag. Det gælder fx for sygeplejerske‐ og pædagoguddan‐ nelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. Vi tæller unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ung‐ domsuddannelse, med under begrebet ’mindst en ungdomsuddannelse’. Profilmodellen: Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser: • Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdoms‐ årgangen gik i ottende og niende klasse. • Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessy‐ stemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Vi kan anvende profilmodellen til at vurdere, hvad det samlede uddannelsessystem formåede i de år, hvor de unge gik i ottende og niende klasse. Dermed kan vi også anvende fremskrivningen til at sammenligne uddannelsessystemerne over tid, blandt andet målt ved størrelsen af andelen, der forventes at opnå mindst en ung‐ domsuddannelse. Profilmodellen fremskriver blandt andet også andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse efter 5, 6, 7, 8, 9, 10, 15, og 20 år efter niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at Profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Side 6 af 6 Bilag: 14.2. Notat - Bilag til profilmodel 2013 på kommuneniveau Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 4079/15 Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms‐ uddannelse, mindst en ungdomsuddannelse1, en videregående uddannelse og en lang videregående uddannelse inden for 25 år efter afsluttet niende klasse fordelt på alle 98 kommuner. Tabel 2 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms‐ uddannelse eller mindst en ungdomsuddannelse i løbet seks år efter afsluttet nien‐ de klasse fordelt på alle 98 kommuner. Hovedresultaterne baseret på tabellen er beskrevet i det tilhørende notat ’Profil‐ model 2013 på kommuneniveau – fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannel‐ sesniveau’2. Der kan findes flere kommuneresultater i profilfiguren2 og i databanken2. Det bemærkes, at Kommuneprofilmodellen er mere følsom over for manglende registreringer og ændringer i registeret end Profilmodellen for land og regioner. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. 1 Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), og er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående ud‐ dannelse uden en registreret ungdomsuddannelse, idet nogle uddannelser har optagelses‐ prøve og dermed ikke kræver en ungdomsuddannelse. Andre kan optages på en videregå‐ ende uddannelse på dispensation uden en fuld eksamen via hf‐enkeltfag (fx på pædagog‐ eller sygeplejerskeuddannelsen) eller får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. Disse er medtalt under begrebet mindst en ungdomsuddannelse. 2 Link hertil findes på http://www.uvm.dk/profilmodel Side 2 af 9 Styrelsen for It og Læring, november 2014 Tabel 1 Andel af ungdomsårgang 2013, som forventes at opnå henholdsvis en ungdomsuddan‐ nelse, mindst en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse og en lang videregående uddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet niende klasse fordelt på bopælskommune i niende klasse. Kommune Ungdoms‐ Mindst en Videregående Lang videregående uddannelse ungdomsuddannelse1 uddannelse uddannelse Albertslund 84% 89% 58% 25% Allerød 92% 96% 75% 42% Assens 89% 92% 60% 26% Ballerup 89% 92% 63% 28% Billund 93% 96% 59% 25% Bornholm 90% 94% 56% 23% Brøndby 84% 89% 56% 25% Brønderslev 90% 93% 61% 31% Dragør 92% 95% 70% 33% Egedal 92% 95% 66% 33% Esbjerg 89% 93% 64% 25% Fanø 88% 92% 60% 22% Favrskov 91% 94% 63% 31% Faxe 88% 92% 55% 23% Fredensborg 89% 93% 67% 36% Fredericia 89% 93% 61% 28% Frederiksberg 89% 93% 71% 38% Frederikshavn 89% 93% 58% 25% Frederikssund 89% 93% 61% 28% Furesø 92% 95% 74% 45% Faaborg‐Midtfyn 88% 92% 59% 29% Gentofte 93% 96% 80% 52% Gladsaxe 88% 92% 66% 32% Glostrup 90% 94% 63% 28% Greve 90% 93% 59% 28% Gribskov 89% 93% 60% 26% Guldborgsund 86% 91% 55% 20% Haderslev 91% 94% 60% 25% Halsnæs 86% 91% 54% 24% Side 3 af 9 Styrelsen for It og Læring, november 2014 Kommune Ungdoms‐ Mindst en Videregående Lang videregående uddannelse ungdomsuddannelse1 uddannelse uddannelse Hedensted 90% 94% 59% 25% Helsingør 89% 93% 66% 34% Herlev 88% 92% 59% 31% Herning 91% 95% 65% 29% Hillerød 92% 95% 69% 35% Hjørring 90% 94% 61% 26% Holbæk 88% 92% 58% 26% Holstebro 90% 94% 66% 30% Horsens 89% 92% 59% 25% Hvidovre 88% 91% 53% 22% Høje‐Taastrup 85% 90% 57% 24% Hørsholm 93% 96% 77% 50% Ikast‐Brande 89% 92% 58% 22% Ishøj 84% 89% 56% 23% Jammerbugt 90% 93% 59% 26% Kalundborg 87% 91% 52% 21% Kerteminde 89% 93% 59% 27% Kolding 90% 94% 63% 30% København 85% 89% 59% 29% Køge 90% 94% 60% 27% Langeland 84% 89% 50% 17% Lejre 90% 94% 63% 28% Lemvig 92% 96% 66% 27% Lolland 84% 89% 52% 18% Lyngby‐Taarbæk 92% 95% 77% 47% Læsø 86% 90% 42% 11% Mariagerfjord 89% 93% 59% 27% Middelfart 90% 94% 63% 30% Morsø 90% 93% 57% 23% Norddjurs 88% 91% 57% 21% Nordfyn 88% 92% 57% 26% Nyborg 88% 92% 60% 24% Side 4 af 9 Styrelsen for It og Læring, november 2014 Kommune Ungdoms‐ Mindst en Videregående Lang videregående uddannelse ungdomsuddannelse1 uddannelse uddannelse Næstved 88% 92% 60% 27% Odder 90% 93% 64% 29% Odense 88% 93% 67% 34% Odsherred 86% 90% 51% 18% Randers 90% 94% 59% 25% Rebild 90% 93% 61% 30% Ringkøbing‐Skjern 92% 95% 65% 27% Ringsted 88% 92% 58% 25% Roskilde 91% 95% 69% 36% Rudersdal 94% 97% 80% 51% Rødovre 89% 93% 64% 31% Samsø 84% 89% 54% 23% Silkeborg 91% 95% 66% 31% Skanderborg 91% 94% 66% 31% Skive 90% 94% 61% 26% Slagelse 87% 92% 59% 24% Solrød 91% 94% 61% 28% Sorø 86% 91% 56% 24% Stevns 87% 91% 49% 20% Struer 88% 93% 56% 23% Svendborg 89% 93% 63% 30% Syddjurs 90% 94% 61% 27% Sønderborg 89% 93% 63% 26% Thisted 86% 92% 58% 24% Tønder 91% 94% 60% 26% Tårnby 88% 92% 55% 22% Vallensbæk 92% 95% 68% 31% Varde 91% 95% 63% 25% Vejen 89% 92% 58% 25% Vejle 90% 94% 64% 30% Vesthimmerland 88% 92% 56% 23% Viborg 92% 95% 65% 31% Side 5 af 9 Styrelsen for It og Læring, november 2014 Kommune Ungdoms‐ Mindst en Videregående Lang videregående uddannelse ungdomsuddannelse1 uddannelse uddannelse Vordingborg 87% 91% 56% 22% Ærø 88% 93% 59% 21% Aabenraa 89% 93% 59% 24% Aalborg 89% 93% 65% 36% Aarhus 88% 92% 68% 36% Note 1: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannel‐ ser samt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), og er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående ud‐ dannelse uden en registreret ungdomsuddannelse, idet nogle uddannelser har optagelses‐ prøve og dermed ikke kræver en ungdomsuddannelse. Andre kan optages på en videregå‐ ende uddannelse på dispensation uden en fuld eksamen via hf‐enkeltfag (fx på pædagog‐ eller sygeplejerskeuddannelsen) eller får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. Disse er medtalt under begrebet mindst en ungdomsuddannelse. Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre Side 6 af 9 Styrelsen for It og Læring, november 2014 Tabel 2 Andel af ungdomsårgang 2013, som forventes at opnå henholdsvis en ungdomsuddannelse og mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 6 år efter afslut‐ tet niende klasse fordelt på bopælskommune i niende klasse. Kommune Ungdoms‐ Mindst en uddannelse ungdomsuddannelse1 Albertslund 68% 69% Allerød 85% 85% Assens 74% 75% Ballerup 74% 75% Billund 81% 82% Bornholm 75% 76% Brøndby 70% 71% Brønderslev 78% 79% Dragør 83% 84% Egedal 82% 83% Esbjerg 76% 77% Fanø 73% 74% Favrskov 79% 80% Faxe 73% 74% Fredensborg 77% 78% Fredericia 75% 76% Frederiksberg 79% 79% Frederikshavn 76% 78% Frederikssund 75% 75% Furesø 83% 84% Faaborg‐Midtfyn 72% 74% Gentofte 87% 88% Gladsaxe 75% 76% Glostrup 78% 79% Greve 78% 79% Gribskov 75% 75% Guldborgsund 70% 71% Haderslev 78% 79% Side 7 af 9 Styrelsen for It og Læring, november 2014 Kommune Ungdoms‐ Mindst en uddannelse ungdomsuddannelse1 Halsnæs 72% 73% Hedensted 76% 77% Helsingør 74% 75% Herlev 73% 74% Herning 80% 81% Hillerød 82% 83% Hjørring 76% 77% Holbæk 73% 74% Holstebro 79% 80% Horsens 74% 75% Hvidovre 72% 73% Høje‐Taastrup 71% 72% Hørsholm 86% 87% Ikast‐Brande 76% 77% Ishøj 70% 71% Jammerbugt 77% 78% Kalundborg 72% 74% Kerteminde 72% 73% Kolding 77% 78% København 69% 70% Køge 76% 77% Langeland 69% 70% Lejre 78% 79% Lemvig 82% 83% Lolland 67% 68% Lyngby‐Taarbæk 84% 84% Læsø 73% 74% Mariagerfjord 76% 77% Middelfart 78% 79% Morsø 76% 76% Norddjurs 74% 75% Nordfyn 73% 74% Side 8 af 9 Styrelsen for It og Læring, november 2014 Kommune Ungdoms‐ Mindst en uddannelse ungdomsuddannelse1 Nyborg 74% 75% Næstved 73% 74% Odder 76% 77% Odense 75% 76% Odsherred 69% 70% Randers 78% 80% Rebild 79% 79% Ringkøbing‐Skjern 81% 82% Ringsted 74% 75% Roskilde 80% 81% Rudersdal 86% 87% Rødovre 75% 76% Samsø 66% 67% Silkeborg 79% 80% Skanderborg 78% 79% Skive 77% 78% Slagelse 71% 72% Solrød 78% 78% Sorø 71% 72% Stevns 69% 70% Struer 76% 77% Svendborg 74% 75% Syddjurs 76% 77% Sønderborg 75% 77% Thisted 73% 75% Tønder 78% 79% Tårnby 73% 74% Vallensbæk 82% 83% Varde 80% 82% Vejen 76% 77% Vejle 78% 79% Vesthimmerland 75% 76% Side 9 af 9 Styrelsen for It og Læring, november 2014 Kommune Ungdoms‐ Mindst en uddannelse ungdomsuddannelse1 Viborg 81% 82% Vordingborg 70% 72% Ærø 74% 76% Aabenraa 76% 77% Aalborg 78% 79% Aarhus 76% 77% Note 1: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannel‐ ser samt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), og er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående ud‐ dannelse uden en registreret ungdomsuddannelse, idet nogle uddannelser har optagelses‐ prøve og dermed ikke kræver en ungdomsuddannelse. Andre kan optages på en videregå‐ ende uddannelse på dispensation uden en fuld eksamen via hf‐enkeltfag (fx på pædagog‐ eller sygeplejerskeuddannelsen) eller får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. Disse er medtalt under begrebet mindst en ungdomsuddannelse. Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre Bilag: 14.3. Profilmodel 2013 - Viborg Kommune Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 4083/15 Profilmodel 2013 – Viborg Kommune Nedenstående figur viser en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang i Viborg Kommune vil uddanne sig i løbet af 25 år. Bilag: 15.1. Bilag - Strategi for Alliancen mellem de 8 Jobcentre i landsdel Vestjylland.pdf Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 18886/15 Notat - en strategisk alliance mellem Jobcentrene Herning, Holstebro, IkastBrande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg De 8 midt-vestjyske jobcentre har i efteråret 2014 gennemført en fælles proces med henblik på at formulere en strategi for en alliance vedr. servicering af virksomhederne. En arbejdsgruppe har forestået et forberedende arbejde, og Jobcenterchefer og nøglepersoner har været samlet til seminar d. 27. – 28. november 2014 for at drøfte grundlaget for et samarbejde. Et forslag til strategi foreligger hermed. Den overordnede og primære intention med samarbejdet er at medvirke til en optimal understøtning af virksomhederne i det geografiske område omfattet af kommunerne. En sekundær intention med alliancen er at have vægt og gennemslagskraft, når man ønsker at øve lokal indflydelse på overordnede beskæftigelsesmæssige tiltag, som gøres fra centralt eller regionalt hold. Alliancens strategi m.h.t. serviceringen af virksomhederne skal virkeliggøres gennem en række mere konkrete handlingsanvisninger, procedurebeskrivelser, fælles ydelseskatalog samt fælles og ensartet kompetenceudvikling af virksomhedskonsulenter m.v. Det er i denne sammenhæng væsentligt at understrege, at serviceringen af virksomhederne fortsat sker via det enkelte jobcenters indsats i forhold til kommunens egne virksomheder. Alliancen og dens fælles arbejdsgrundlag skal således sikre, at der på en ensartet og effektiv måde tages hånd om de tilfælde, hvor et arbejdskraftbehov eller ønske om samarbejde ikke kan mødes og opfyldes af det enkelte jobcenter, men kræver, at flere jobcentre i et givent geografisk område forener kræfterne. I disse tilfælde skal virksomheden og dens behov mødes af en professionel og effektiv samlet organisation, som igennem det lokale jobcenter løser opgaven. Alliancens mission er I fællesskab at understøtte et sammenhængende og dynamisk arbejdsmarked for virksomhederne i Vest Alliancens vision er Alliancen opleves som en troværdig samarbejdspartner for alle virksomhederne. De oplever, at deres behov for service og arbejdskraft imødekommes. Alliancens mål er Virksomhederne oplever • Alliancen koordinerer og arbejder på tværs af kommunegrænser og med udgangspunkt i virksomhedernes behov • At Alliancen er en professionel og proaktiv partner Alliancens vedtagne strategi lyder 1. Alliancen formulerer fælles standarder for service og kvalitet, herunder • Sikring af smidig og entydig kommunikation med virksomhederne • Fælles servicepakker • Fælles ydelseskatalog Jobcentrene Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, RingkøbingSkjern, Skive, Struer og Viborg • Ensartet tolkning af lovgivning 2. Alliancen sikrer, at der i nødvendigt omfang er konsulenter, som er vidende om arbejdsmarkedet, forberedte, bredt orienterede og i stand til at forstå/afdække virksomhedernes behov gennem • Fælles uddannelse af virksomhedskonsulenter • Ledelsesmæssig opfølgning på resultater og adfærd • Netværksskabelse blandt virksomhedskonsulenterne 3. Alliancen sikrer, at der arbejdes på tværs og med involvering af alle relevante parter • Udarbejdelse af en procedure- og arbejdsgangsbeskrivelse • Fælles vidensdeling via digitale løsninger 4. Alliancen følger og samler viden om udviklingen på arbejdsmarkedet, politiske tiltag, den økonomiske udvikling m.v. for at være på forkant med iværksættelse af initiativer, ved at • Fremsende orienteringer, forslag m.v. til dagsordnerne på de nye RAR-møder. • Lave fælles markedsføring/orientering til virksomhederne, presse m.v. – af alliancen, af resultater, af initiativer og ordninger, ny viden om arbejdsmarkedet m.v. • Deltager i eksterne netværk Organisering Det praktiske og daglige arbejde organiseres og drives af en arbejdsgruppe med deltagelse af alle 8 jobcentre. Denne gruppe mødes med jævne mellemrum og forbereder dagsordener til halvårlige møder i jobcenterchefgruppen, som er det forum, hvor alle overordnede beslutninger tages. I det omfang der skal udføres fælles opgaver, analyser, projekter ell.a. nedsættes ad-hoc arbejdsgrupper med specialistdeltagelse fra udvalgte kommuner. Den nye arbejdsgruppe har planlagt og datosat sit første møde, hvor den vil konstituere sig, fordele roller og opgaver, aftale spilleregler for arbejdet samt forberede det første møde i den besluttende Vestchefgruppe bestående af de 8 jobcenterchefer. Mercuri Urval Morten Thomsen & Jan Thomsen Århus d. 5. december 2014 Jobcentrene Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, RingkøbingSkjern, Skive, Struer og Viborg Bilag: 16.1. Bilag 1 - Strategi og mål for den virksomhedsvendte indsats i Jobcenter Viborg.pdf Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19009/15 Strategi for jobcenterets virksomhedsservice Mission Via professionel virksomhedsrettet indsats at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked Vision Virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner ift: • Rekruttering • Fastholdelse • Uddannelse Værdier • Empowerment og demokratisk medborgerskab. Strategi og overordnede målsætninger Den overordnede strategi: Gennem en intensiveret og koordineret virksomhedsrettet indsats skal der skabes de bedste vækstmuligheder for virksomhederne i Viborg Kommune De overordnede strategiske målsætninger: 1. Der skal etableres en koordineret kontakt til en større del af kommunens virksomheder. Årlig kontakt til mindst 75 % af de 1529 virksomheder med over 5 ansatte og med 50 % af de 1365 virksomheder med 2-4 ansatte). 2. Virksomhederne skal opfatte Jobcenter Viborg som en foretrukken og professionel samarbejdspartner. Tilfredshedsmålinger hos virksomhederne skal vise at de er tilfredse med den faglige og servicemæssige indsats. Målet er at 80 % af de besøgte virksomheder melder tilbage, at Jobcenter Viborg er den foretrukne samarbejdspartner (god eller meget god). Delmål 1: Virksomhederne skal i stigende grad bruge Jobcenter Viborg som rekrutteringskanal Antallet af rekrutteringer gennem Jobcentret og/eller med Jobcentret’ koordinerende indsats tilbydes og gennemføres i 2014 overfor alle de besøgte virksomheder. Målet er at antallet skal øges med 50 % fra 2015 til 2016. (Målt gennem survey). Virksomhedernes rekrutteringsbehov løses i 100 % af tilfældene – hvis ikke gennem ordinær ansættelse så gennem andre aftaler, der på sigt løser behovet. (Survey blandt besøgte virksomheder). Antallet af jobordre registreret i ”Vis plads ” øges med 50 % fra 2014 til 2015. Fastholdelsesgraden 3 mdr. efter en rekruttering ligger på min. 75 %. (Målt gennem survey). Delmål 2: Virksomhederne og Jobcenter Viborg skal samarbejde om den fælles opgave med uddannelse og opkvalificering af den ufaglærte arbejdskraft Andelen af ledige og beskæftigede på arbejdsmarkedet i Viborg med en erhvervskompetencegivende uddannelse øges. (Måling via Jobindsats – Danmarks Statistik) Øge antallet af virksomheder der ansætter lærlinge – unge som voksne. (Målt gennem antallet af voksenlærlingeaftaler samt via erhvervsskolerne tilsvarende antallet af praktikaftaler for unge). Øge antallet af private virksomheder, der benytter sig af jobrotationsordningen. (Målt via SKSsystemet til styring af jobrotationsprojekter). Delmål 3: Virksomhederne bruger Jobcenter Viborg aktivt ift. forebyggelse og fastholdelse af (sygemeldte) medarbejdere Antallet af virksomheder, der bruger Jobcentret som partner i forhold til fastholdelse af medarbejdere omfatter mindst 150 virksomheder med en serviceaftale. Nedbringe sygefraværet i virksomhederne i Viborg til under landsgennemsnit. (Målt: DK. Statistik). Delvist raskmeldte øges til min 20 %. (Målt via data fra Dash Board – Opera) Antallet af virksomheder, der har haft sygemeldte eller andre medarbejdere med risiko for at miste jobbet mener, at Jobcentret har ydet bistand (meget god, god) ift. fastholdelse i min. 80 % af tilfældene. (Målt via survey). Når virksomheder henvender om ”Fast-track”-ordningen er Jobcentret’ service gennemført jf. reglerne i 100 % af tilfældene. (Målt via ”Vis Plads”). Delmål 4: Virksomhederne udvikler i samarbejde med Jobcenter Viborg deres CSR-indsats Øge antallet af private virksomheder, der: ansætter fleksjobbere, ansætter seniorjobbere, ansætter førtidspensionister, ansætter ledige i løntilskudsjob eller tager aktivitetsparate ledige/sygemeldte i virksomhedspraktik. Øge antallet af pladser på private virksomheder til: fleksjobbere, seniorjobbere, førtidspensionister, ledige i løntilskudsjob aktivitetsparate ledige og sygemeldte i virksomhedspraktik (Måle antal virksomheder og antallet af pladser vha. dash board – jobindsats) Delmål 5: Virksomhedsservice bygger på empowerment-tilgangen Jobcentret øger virksomhedernes mulighed for selvbetjening Jobcentret gør adgang til information målrettet virksomhedernes efterspørgsel/behov let forståelig og tilgængelig Jobcentret er let tilgængelig for virksomhederne gennem hotline og mail Jobcentret besvarer alle henvendelser inden for samme arbejdsdag – minimum med en tilbagemelding om hvem, hvornår m.v. der løser sagen. Jobcentret koordinerer internt og eksternt mhp. at løse virksomhedens behov inden for den aftalte tidsfrist i 100 % af tilfældene. (Målt via survey) Bilag: 16.2. Bilag 2 - Høring af bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftiglesesområdet.pdf Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19384/15 Til STAR og KL 4. december 2014 Høring om Bekendtgørelse om frikommuneforsøget på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet. Viborg kommune har søgt og iværksat frikommuneforsøg inden for beskæftigelsesområdet ud fra et ønske om en ændret tilgang til opgaven byggende på demokratisk medborgerskab, empowerment og at ansvaret ligger hos borgeren, som selv planlægger indsatsen inden for en given ramme. Vi ønsker i frikommuneforsøget at vise, at en individuel og differentieret indsats med fokus på slutmålet fremfor på procesmål, som giver mindst samme effekt den hidtidige beskæftigelsesindsats, hvor mange ressourcer bruges på opfyldelse af proceskravene. Ud fra dette har vi følgende bemærkninger til udkastet til bekendtgørelsen om frikommuneforsøgene: § 5 giver tilladelse til forsøg med tilrettelæggelse af det individuelle kontaktforløb – tidpunkt, hyppighed, form og indhold. Denne fritagelse er, sammen med tilladelsen til på samme måde at gennemføre forsøg med tilbud om aktivering, det absolut vigtigste og grundlaget for forsøget i Viborg kommune. Det er således af afgørende betydning for fortsættelse af forsøget, at Viborg kommune/jobcenter fritages for proceskravene i de nye §§ 16a og 16b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Implementering og aftaler om ændringer i indsatsen kræver forberedelsestid, hvorfor det er vigtigt at kende rammerne allerede nu selvom § 16a først træder i kraft 1. juli 2015. Vi ønsker altså en tilføjelse i § 5 stk. 3 under 1) af ”§ 16a og §16b”. Der er evidens for, at en tidlig indsats i form af tæt kontakt med ledige virker, hvorfor dette indgår i vores tilrettelæggelse af indsatsen, men differentieret i forhold til den lediges situation og behov. Vi har indtil nu ikke i frikommuneforsøget inddraget koblingen mellem kontaktforløbet mellem den ledige og a-kassen med forløbet i jobcenter Viborg. På baggrund af oplægget til beskæftigelsesreformen, som indeholder en forpligtigelse til a-kasser og jobcentre om at arbejde tættere sammen for at sikre, at den enkelt ledige får den bedste hjælp til at komme tilbage i job, vil vi gerne inddrage dette element i vores frikommuneforsøg allerede fra 1. januar 2015. Vi har endnu ikke aftalt modeller med a-kasserne, men det er et stort ønske fra de ledige at kontakten koordineres, idet ledige med den nuværende model oplever at skulle tale om stort set det samme hos akassen som i jobcentret. Der er i januar aftalt møder med a-kasserne mhp. at udarbejde og aftale modeller. Der vil blive tale om flere modeller, dels fordi de ledige er forskellige og har forskellige behov og risiko for langtidsledighed og dels fordi mange a-kasser ikke har lokale afdelinger. Den geografiske afstand mellem jobcentrene, de ledige og a-kassen giver et behov for at finde forskellige modeller for en koordineret og sammenhængende indsats overfor de ledige. I forsøget fastholder vi ansvarsfordelingen mellem jobcentre og a-kasser - og vil gøre denne rollefordeling tydelig for de ledige samtidig med, at vi koordinerer og giver kontakterne et indhold, der giver mening i forhold til formålet og den enkelte ledige. § 21 giver tilladelse til forsøg med tilrettelæggelse af opfølgningsforløbet samt den beskæftigelsesrettede indsats for sygedagpengemodtagere og med en tilføjelse i stk. 3 som fastholder flere proceskrav – herunder bl.a. indhentelse af lægeerklæringer. Viborg kommune vægter i frikommuneforsøget den beskæftigelsesrettede og helhedsorienterede indsats, herunder også samarbejdet i rehabiliteringsteamet. Vi ønsker frihed til at differentiere og tilrettelægge opfølgning og indsats ud fra mål om at nedbringe varigheden på offentlig forsørgelse og øge fastholdelsesgraden i job/uddannelse og ud fra et ønske om at det giver mening - fremfor at skulle fokusere på procesmål. Med venlig hilsen Jette Lorenzen Arbejdsmarkedschef Bilag: 19.1. Viborg Kommunes sundhedspolitik (forslag) Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 4419/15 Bilag 1 Forslag Tværgående Sundhedspolitik for Viborg Kommune Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter i flok for at realisere sundhedspolitikkens vision og mål. Sundhedspolitikken henvender sig til alle borgere og danner rammen for arbejdet med sundhed i Viborg Kommune. Sundhedspolitikken er en tværgående politik, der vedtages af Byrådet én gang i hver Byrådsperiode. Politikken forankres i fagudvalgene, som gennem deres sektorpolitkker og konkrete handleplaner realiserer det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde indenfor de respektive fagområder. Vision Viborg – den sunde kommune - et fælles ansvar - et personligt valg Sundhed er et fælles ansvar med borgeren som den primært ansvarlige for egen livsstil og sundhed. Sundhedspolitikken skal skabe sammenhæng, motivere og understøtte, så borgeren med afsæt i sit personlige valg vedrørende sundhed gennem hele livet har rammer for et godt liv både fysisk, psykisk og socialt. Sundhedspolitikken tager afsæt i 4 temaer: Børn & Unge Gennem hele livet Viborg - den sunde kommune - Et fælles ansvar - Et personligt valg Fællesskaber Tidlig og effektfuld indsats Temaer Forslag Sundhedspolitikkens fire temaer: • • • • Børn & Unge Gennem hele livet Fællesskaber Tidlig og effektfuld indsats Børn & Unge En god start på livet præger og sætter retning for borgerens livsstil og sundhed for resten af livet. Alle har et fælles ansvar i forhold til at få lagt gode spor for sundhed og trivsel hos børn & unge. Med temaet sættes fokus på sundhed allerede i graviditeten, hos børn, hos unge og deres familier. Gennem hele livet Sundhed varer hele livet med borgeren som ekspert i eget liv. Arbejde med sundhed tager udgangspunkt i borgerens ret og evne til at sætte retning for livet. Muligheden for at realisere valgene om retningen for eget liv er tæt forbundet med evnen til at mestre livets opgaver, såvel fysisk, psykisk og socialt. Med temaet sættes fokus på borgerens mulighed for social, psykisk og fysisk velvære i alle livets faser. Fællesskaber Borgerne træffer selv valg om livsstil og sundhed, men valgene sker i høj grad under indtryk af de fællesskaber, vi indgår i. Fællesskaberne findes i familien, blandt venner, på arbejdspladsen, i foreningen, i skole, på plejecenteret og mange andre steder. Med temaet sættes fokus på, at sikre fællesskaber, hvor borgeren kan hente positiv inspiration og leve det sunde liv. Tidlig og effektfuld indsats Hellere forebygge end behandle er det enkle budskab i dette tema, hvor der sættes fokus på tidligt at se og forebygge de signaler, som kan advare om kommende udfordringer for den fysiske eller psykiske, eller sociale sundhed. Med temaet sættes fokus på initiativer, som målrettet og effektfuldt forebygger, opsporer og imødegår udfordringer for sundheden. Tværgående sundhedspolitik for Viborg Kommune Forslag VISION Viborg - den sunde kommune - Et fælles ansvar - Et personligt valg TEMA TEMA TEMA TEMA Børn & unge Gennem hele livet Fællesskaber Tidlig og effektfuld indsats MÅLSÆTNINGER MÅLSÆTNINGER MÅLSÆTNINGER MÅLSÆTNINGER Forældrene handler og tager ansvar for børn og unges sundhed og trivsel i og udenfor hjemmet sammen med de professionelle Borgerens ret til et personligt valg - med afsæt i forskelligheder og egen opfattelse af liv og sundhed respekteres Aktive borgere, Foreningsliv og private virksomheder etablerer fælleskaber overalt i kommunen, som medvirker til at sætte rammer for sunde fællesskaber med fokus på både det sociale, fysiske og psykiske miljø. Borgere og kommune har en særlig bevågenhed på at opspore og positivt påvirke forhold, der truer den enkelte borgers sundhed Børn og unges sundhed og trivsel er et fælles ansvar. Derfor mødes børn og unge i Viborg Kommune af voksne, som i alle kontakter arbejder sundhedsfremmende Børn, unge og forældre har et varieret og aktivt kultur- og fritidsliv. Børn og unge finder det attraktivt at træffe sunde valg og støttes heri ude og hjemme Borgerne oplever i alle livsfaser livsmod, livsglæde og følelsen af at mestre sit eget liv og de fællesskaber og sammenhænge, de indgår i. Borgerne handler og tager ansvar for eget liv og sundhed Borgerne har let adgang til, og er aktivt deltagende i leg, fysisk aktivitet, socialt samvær såvel i fritids- som arbejdssammenhænge, Borgerne deltager i fællesskaber - også borgere, som på grund af f.eks. sygdom, handicap mm., har vanskeligt ved selv at tage initiativ hertil. Borgere – også de særligt udsatte - har kendskab og adgang til åbne og varierede sundhedsfremmetilbud. Fællesskaber Gennem hele livet Børn & Unge Viborg Kommunes vil i sundhedspolitikken have fokus på: Forslag • at vejlede og ruste forældrene, og de der arbejder med børn, til at tage ansvar for børnenes sundhed og trivsel, f.eks. ved at understøtte den gode start på ”forældreskabet”, ved bla. at tilbyde familiegrupper for gravide/nye familier, forældresamarbejde i dagtilbud og skoler, herunder støtte til skabelse af forældrenetværk. • at sikre tidlig opsporing og indsats i forhold til udsatte børn, unge og familier. • at sikre børn og unges sunde madvaner – bl.a. i form af det gode måltid og rammerne for måltidet i hjemmet, i de kommunale tilbud, osv. • at støtte ”aktive” aktiviteter for børn, unge og deres familier – bl.a. i form af indbydende og tilgængelige udeområder, og ved at være en medspiller i brug af naturen og en bred vifte af kultur- og fritidsliv. • at aktivt søge partnerskaber med virksomheder og uddannelsesinstitutioner i kommunen om sundhedsinitiativer. • at sikre synlige ressourcer til rådgivning og starthjælp for initiativer til fremme af sundhed. • at sikre kompetente fagligheder og rammer om sundhedsfremme, pleje og behandling, som tilrettelægges, så borgeren sikres valgfrihed og mestring af livet. • at understøtte gode overgange for børn, unge og voksne. • at vejlede omkring samt understøtte etablering af lokale netværk og fællesskaber samt inspirere til lokale samarbejder mellem borgere, foreninger, institutioner og virksomheder. • at sikre en tværgående tilgang til sunde fællesskaber, hvor viden, netværk, lokalefaciliteter og andre ressourcer bruges på tværs. Tidlig og effektfuld indsats • at sikre fortsat udvikling af det aktive medborgerskab. • en aktiv indsats for at opspore og tage handling på potentielle udfordringer for sundhed og trivsel hele livet igennem. • en målrettet indsats til borgere med særlige behov og giver dem de bedst mulige vilkår for et selvstændigt liv. Forslag Sundhedspolitikkens effektmål Sundhedspolitikken er en tværgående politik. Den realiseres og lever via sektorpolitikker og fagudvalgenes konkrete handleplaner, med specifikke mål for den effekt de enkelte initiativer forventes at have på kort og mellemlang sigt. Med effektmålene for den samlede sundhedspolitik sigtes mod de langsigtede effektmål for den samlede sundhedstilstand blandt kommunens borgere. • Med særlig afsæt i indsatserne målrettet fællesskaber, netværk og inklusion har Viborg Kommune som mål, at: Andelen af borgere med ringe trivsel1 reduceres fra 24 % i 2013 til <21 % i 2017 og til <19 % i 2021 • Med særlig afsæt i indsatserne målrettet kost, motion og livstil har Viborg Kommune som mål, at; Andelen af borgere med overvægt2 reduceres fra 54 % i 2013 til <52 % i 2017 og til <49 % i 2021 • Med særlig afsæt i indsatserne målrettet rammer for og støtte til fysiske aktivitet har Viborg Kommune som mål, at: Andelen af borgere, som er fysisk inaktive3) reduceres fra 16 % i 2013 til <14 % i 2017 og <13 % i 2021 • Med særlig afsæt i indsatserne målrettet tidlig og effektfuld indsats og sunde fællesskaber har Viborg Kommune som mål, at: Andelen af borgere, som oplever et højt stressniveau4 reduceres fra 24 % i 2013 til <21 % i 2017 til <19 % i 2021 De 4 effektmål måles via de landsdækkende ”Hvordan har du det?” undersøgelser, som laves for alle de 5 regioner/98 kommuner. Udgangspunktet (2013-tal) er taget fra den seneste opgørelse. Med målttalene – nævnt ovenfor - vil Viborg Kommune placere sig i top blandt regionens kommuner. Med andre ord…….. Viborg – den sunde kommune - Et fælles ansvar - Et personligt valg 1 Ringe trivsel defineres som personer, der angiver, at deres trivsel er nogenlunde eller dårlig. Overvægt defineres som personer, der angiver, at de er moderat (BMI ml. 26-30 eller svært (BMI=>30) overvægtige. 3 Fysisk inaktivitet defineres som personer, der angiver, at de har mindre end 2 dage ugentligt med mindst 30 minutters aktivitet. 4 Højt stressniveau defineres som personer, der angiver, at de har et PSS-niveau på >15. (PSS = Perceived Stress Scale – måles via 10 spørgsmål) 2 Bilag: 21.1. Forslag til Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets mødeplan 2015.pdf Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 17529/15 Forslag til Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets mødeplan 2015 1. halvår Dato Tidspunkt Mødeaktivitet Lokale 6. januar 12.00 – 16.00 Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde M1.17 8. januar 12.30 – 15.30 Besigtigelse TREPAS 27. januar 12.00 – 16.00 Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde Katrinehaven 1 3. februar 16.00 – 18.00 Socialpolitik: Fyraftensmøde med socialområdets medarbejdere Kantinen/Rådhus 4. februar 17.00 – 20.00 Socialpolitik: Møde over kødgryderne med Socialområdets borgere ? 7. februar 11.00 – 14.00 Socialpolitik: Event i gågaden – dialog med borgere om socialpolitik Gågaden 18. februar 17.00 – 20.00 Socialpolitik: Møde over kødgryderne med Socialområdets borgere ? 12.30 - 14.30 14.30 - 16.00 16.00 - 18.00 Møde med Handicaprådet (tema kommune 3.0) Møde med brugerpårørende på psykiatriområdet (tema kommune 3.0) Møde med brugerpårørende på handicapområdet (tema kommune 3.0) Multisalen Multisalen Multisalen 3. marts 12.00 - 16.00 Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde M1.17 5. marts 17.00 – 20.00 Socialpolitik: Møde over kødgryderne med Socialområdets borgere ? 19. marts 16.00 – 18.00 Socialpolitik: Midtvejsarrangement Multisalen 24. marts 12.00 – 16.00 Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde M1.17 31. marts 08.30 – 12.00 12.30 – 14.00 14.00 – 16.00 Besigtigelse Møde med Frivillighedsrådet Møde med Fattigdomsrådet M1.4 M1.4 24. februar 23.-24. april Plankonference 28. april 12.00 – 16.00 Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde 18. maj 11.00 – 16.00 Besigtigelse ? 26. maj Regional Beskæftigelseskonference 12.00 – 16.00 28.– 29. maj 16. juni M1.17 12.00 – 16.00 Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde M1.17 KL`s Sociale temamøde Aalborg Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde M1.17 Forslag til Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets mødeplan 2015 2. halvår Dato Tidspunkt Mødeaktivitet Lokale 11. august 12.00 – 16.00 Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde M1.17 25. august 08.30 – 12.00 12.30 – 14.00 14.00 – 16.00 16.00 – 17.30 17.30 – 19.30 Besigtigelse Møde med Fælles Med og de faglige organisationer (tema kommune 3.0) Møde med Handicaprådet Møde med brugerpårørende på psykiatriområdet Møde med brugerpårørende på handicapområdet Multisalen Multisalen Multisalen Multisalen 27.- 28. august Budgetkonference 1. september 12.00 – 16.00 Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde M1.17 29. september 12.00 – 16.00 16.00 – 17.00 Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde Møde med Integrationsrådet (tema kommune 3.0) M1.17 M5 3. november 12.30 - 14.00 14.00 - 16.00 Møde med Frivillighedsrådet Møde med Fattigdomsrådet M1.4 M1.4 27. oktober 12.00 – 16.00 Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde M1.17 5. – 6. november KL´s Job camp 2015 18. november KL’s Handicap- og Psykiatrikonference 24. november 12.00 – 15.30 15.30 – 17.00 Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde Møde med Fælles MED og de faglige organisationer M1.17 M5