Besvarelse - Aarhus Kommune

Mobilitet
Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C
Lene Horsbøl,
Venstres byrådsgruppe
4. februar 2015
Side 1 af 8
10-dages forespørgsel om app og billetautomater.
TEKNIK OG MILJØ
Hermed svar på 10-dages
dages forespørgsel om betalings-app
betalings
samt billetautomater.
1) Vil Rådmanden bede vores samarbejdspartner om nogle tal på de
driftsomkostninger der har været for Randers Kommune ift. deres
app og deres billetkøb. Alternativt
Alte
andre kommuner, hvor der er et
rimeligt sammenlignings grundlag.
Hvis dette ikke er muligt ønskes der en begrundet redegørelse for,
hvordan man har beregnet tallene for driftsomkostningerne. Her
tænkes der særligt på, hvorfor driftsomkostningerne stiger, ved salg
af flere billetter.
Midttrafik oplyser, at der i forsøgsperioden (10 måneder) med en betalingsbetalings
app i Randers var driftsomkostninger på i alt 59.635 kr., svarende til 8,50 kr.
pr. solgt billet.
I forhold til det tidligere beskrevne tilbud om en betalingsapp til Aarhus, har
Midttrafik oplyst nogle anslåede driftsomkostninger. Driftsomkostningerne er
sammensat af en transaktionsomkostning pr. billet på 1,30 kr. samt udgifter
til hhv. hosting på 20.000
000 kr. og hosting backend og Nets på 21.000 kr.
Den væsentligste driftsomkostning er således den transaktionsomkostning,
som skal betales pr. solgt billet. Derfor stiger driftsomkostningerne næsten
proportionalt med antallet af solgte billetter.
2) Midttrafik
afik har desuden i forbindelse med forespørgslen oplyst at der
vil koste 2 millioner kroner at lave en app til busserne i Århus KomKo
mune. Da der i redegørelsen også kan læses, at ingen andre komko
muner eller regioner har bestilt en løsning, er der vel i bedste
bedst fald tale om et skøn?
Rådmanden bedes skaffe en begrundet uddybelse for dette skøn.
skøn
Det er korrekt, at Midttrafiks oplyste pris på omkring 2 mio. kr. for etablering
af en app er et skøn. Midttrafik har præciseret, at alle nævnte priser er esti-
Kalkværksvej 10
8000 Aarhus C
Telefon: 89 40 23 60
Direkte telefon: 29 20 89 46
E-mail:
[email protected]
Direkte e-mail:
[email protected]
www.aarhus.dk
Sag: 15/005554-2
Sagsbehandler:
Rigmor Korsgaard
mater, idet man først kan få en mere nøjagtig pris, når produktønsket er
nærmere specificeret.
De anslåede etableringsomkostninger for en betalingsapp. i Aarhus bestod i
første omgang af følgende poster:
Udvikling af app:
500.000 kr.
Licensbetaling:
900.000 kr.
Smartphones til kontrol:
70.000 kr.
Kontrolforanstaltninger:
50.000 kr.
Siden dette skøn blev udarbejdet, er strukturen af betalingszonerne i Aarhus
blevet ændret væsentligt. Aarhus Kommune bestod tidligere af kun 4 ringzoner, men har siden sommeren 2014 været inddelt i 13 forskellige takstzoner. Udvikling af app’en til den nuværende mere komplicerede zonestruktur
har Midttrafik skønnet vil koste yderligere 500.000 kr.
Dette giver samlet set etableringsomkostninger på omkring 2 mio. kr. Hertil
kommer, at Midttrafik i givet fald forventer omkostninger til markedsføring af
app’en på omkring 1½ mio. kr.
3) Hvad har Randers Kommune betalt for udviklingen af deres app?
Midttrafik oplyser, at etableringen af app’en i Randers har kostet 377.563 kr.
inklusiv markedsføring. Da der var tale om en forsøgsordning, har Midttrafik
finansieret etablerings- og driftsomkostningerne i forsøgsperioden på 10
måneder. Randers Kommune overtog driftsomkostningerne, da forsøget
sluttede i 2013.
Der er i Randers tale om en meget simpel betalingsapp, som alene kan anvendes til køb af en 2-zoners kontantbillet specifikt til zone 80 og 81 til enten
voksne, børn eller pensionister – altså i alt tre forskellige billettyper.
4) ”Teknik og Miljø har i april 2014 bedt Midttrafik revurdere, om der
kan være eventuelle alternative (billigere) løsninger. Der foreligger
endnu ikke et svar fra Midttrafik”. Foreligger der mon et svar nu?
Hvis ja, vil rådmanden redegøre herfor.
Midttrafik oplyste i maj 2014, at man havde et alternativt tilbud på en app
liggende, hvor etableringsomkostningerne ville være 700.000-800.000 kr.
Denne app er billigere end den først beskrevne, da den er langt mere simpelt opbygget og ikke vil være nær så brugervenlig. App’en kræver således,
at kunden selv skal kende og indtaste fra- og til-zone for den ønskede rejse,
som app’en herefter skal beregne prisen ud fra. I den først beskrevne dyrere
løsning skal kunden blot angive fra- og til-adresse, hvorefter app’en selv
kender og beregner zonenumre, zoneantal og pris.
4. februar 2015
Side 2 af 8
Efter ovennævnte ændring af zonestrukturen, hvor antallet af betalingszoner
i Aarhus er ændret fra kun 4 til nu 13 zoner, vil det for mange kunder være
vanskeligt selv at være nødt til at kende og skulle taste zonenumrene for
enhver rejse ind. Der er ikke foretaget yderligere i forhold til dette alternativ.
5) Som svar på spgs. 3 i forespørgslen, fremgår det at en app udelukkende vil kunne erstatte kontantbilletter. Hvordan/hvorfor er man
kommet frem til dette?
I Københavns kommune kan man eksempelvis godt købe både zonebillet og klippekort i samme app (Den findes i app-store og hedder
DOT mobilbilletter (hovedstaden))
Det er målet for DSB og Trafikselskaberne, at rejsekortet fremadrettet skal
være det bærende billetsystem, som giver rabat til rejser i den kollektive
trafik i hele landet. Rejsekortet skal - efter en overgangsperiode - erstatte
alle hidtidige billetprodukter som fx klippekort og periodekort. Det er dog et
lovkrav, at det fortsat skal være muligt at købe enkeltbilletter til rejser i den
kollektive trafik.
I forbindelse med den trinvise udrulning af rejsekort i landet har det undervejs været nødvendigt at udfase gammelt og udslidt udstyr i busser og på
salgssteder, selvom klippekort og periodekort fortsat kan benyttes som rejsehjemmel. Flere trafikselskaber har derfor valgt i en overgangsperiode også at tilbyde enkeltbillet, klippekort og periodekort via mobil/smartphone
løsninger.
Det er intentionen, at mobilklippekort skal udfases sammen med de traditionelle klippekort. Det er for det første dyrt at drive flere parallelle billetsystemer. Hertil kommer, at klippekort og rejsekortet henvender sig til den samme
store gruppe af faste kunder, og at det kan medføre et samlet indtægtstab,
hvis kunderne benytter ”det billigste” fra begge systemer.
Med indførelse af rejsekortet udgår klippekort fra Bus/tog-takstsamarbejdet,
hvorfor klippekort i givet fald kun kan benyttes i busser indenfor de enkelte
prisområder og ikke mellem prisområder (i Midttrafik er der f.eks. fire forskellige prisområder).
I Sydtrafik og i Nordjyllands Trafikselskab, hvor rejsekortet er indført, har
selskaberne også tidligere tilbudt mobilklippekort. Sammen med udfasningen af det papbaserede klippekort har de to selskaber valgt at ændre produkterne, så mobilenkeltbilletter i dag kan kombineres med hhv. et rabatpointsystem, eller at der gives rabat på samtidig køb af 10 enkeltbilletter gennem en app. til smartphone.
I hovedstadsområdet stopper salget af papklippekort den 8. februar 2015,
men kan dog benyttes frem til 30. juni 2015. DSB, Metro og Trafikselskabet
4. februar 2015
Side 3 af 8
Movia vil i den forbindelse beslutte, om det i fremtiden fortsat skal være mulighed for køb af mobilklippekort.
I modsætning til bl.a. Movia har Midttrafik som takstmyndighed valgt ikke at
få udviklet en generel app til salg af mobilbilletter i hele trafikselskabet. Midttrafik satser i stedet på rejsekortet som det fremtidige primære billetsystem.
Midttrafik vil kun mod særskilt bestilling og betaling af såvel udviklings- som
driftsomkostninger fra den berørte kommune etablere en evt. lokal betalingsapp. Det eneste sted i Midttrafik, hvor der i dag kan købes både mobilbilletter og almindelige kontantbilletter, er derfor i bybusserne i Randers Kommune, hvor en simpel mobilapp blev igangsat som et forsøg. Ingen andre kommuner i Midttrafik har vist interesse for at finansiere udvikling og drift af en
lokal mobilapp., idet de samme kommuner også skal finansiere den væsentlige udgift til indførelsen af rejsekortet
Med indførelsen af rejsekortet er det som nævnt tanken, at alle hidtidige
billettyper undtaget kontant/enkeltbilletter på sigt bliver udfaset i hele landet.
Det giver derfor ikke så meget mening at udvikle en ny app til salg af billettyper, der alligevel vil blive udfaset i overskuelig fremtid.
Til orientering udrulles rejsekortet i bybusserne i Aarhus i april 2015. Midttrafik har endnu ikke fastsat et tidspunkt for udfasning af hidtidige billettyper,
men det vil formodentlig ske i løbet af få år.
6) I besvarelsen til spørgsmål 3 fremgår det derudover at man forventer, at de som sjældent anvender offentlig transport vil anskaffe sig
et rejsekort. Er der noget belæg herfor?
7) I samme delbesvarelse kan man desuden læse, at man forventer at
salget af kontantbilletter vil falde. Er dette tilfældet andre steder hvor
rejsekortet er indført og i hvor høj grad?
Kundeundersøgelser viser, at borgere og kunder, som enten slet ikke eller
kun sjældent benytter den kollektive trafik, finder det svært at gennemskue
alle de forskellige billetter, rabatter, rejseregler og salgskanaler i den kollektive trafik. Dette kan i sig selv stå i vejen for benyttelse. Det har derfor været
visionen omkring udviklingen af rejsekortet, at billetkøb og -betaling i den
kollektive trafik skal være enkelt og lettilgængeligt.
Ved introduktion af rejsekortet og ved ophør af salg af andre billetprodukter
andre steder, har det typiske mønster været, at kontantbilletsalget faktisk i
første omgang stiger lidt, men at det falder igen efterhånden, som flere og
flere både hyppige og sjældne kunder kunder anskaffer sig et rejsekort.
4. februar 2015
Side 4 af 8
I Nordjyllands Trafikselskab, Sydtrafik, og i Syd- og Vestsjælland, som har
haft rejsekortet i over et år, er salget af kontantbilletter (målt på antal solgte
billetter) faldet med 5-10 % i uge 4 i år sammenlignet med uge 4 sidste år.
Der er ikke sammenligningstal for hhv. før og efter indførelse af rejsekort.
Det er for tidligt at konkludere entydigt på, om indførelse af rejsekortet betyder, at færre kunder på sigt vil købe kontantbillet. Andelen af kontantbilletkunder afhænger dels af, om rejsekortet indfrier ønsket om at øge tilgængeligheden til den kollektive trafik. Men det afhænger nok især af, hvilken
takstpolitik trafikselskaberne anlægger. I Midttrafik er prisen på kontantbilletter på relativt korte strækninger lavere end i andre områder af landet. Det
kan alt andet lige medvirke til at fastholde en større andel af kunder, som
køber kontantbillet, hvis merprisen for en kontantbillet er begrænset i forhold
til en billet med rabat.
8) Vil rådmanden redegøre for, hvad snyd i bybusserne årligt koster?
Der henvises i forespørgslen til, at der er en snydeprocent på 4 %.
’Snydeprocenten’ beregnes som antallet af udskrevne afgifter i forhold til
antal kontrollerede passagerer. Billetkontrollen i bybusserne i Aarhus er
blevet mere effektiv. Midttrafik oplyser, at den registrerede snydeprocent i
bybusserne i Aarhus i 2014 var 2,2 %.
Passagerindtægterne i Aarhus udgjorde i regnskab 2013 lige knap 233 mio.
kr. En snydeprocent på 2,2 % svarer til et indtægtstab på ca. 5,1 mio. kr.
årligt.
9) Hvad er status for nuværende på billetautomaterne i busserne, hvor
ofte er der sammenbrud? Her tænkes på de tilfælde, hvor der på
skærmene står: ”Ude af drift”.
Automaterne er konstrueret, så de ved opståede mindre såkaldt periodiske
fejl skal lukke ned, hvorefter de selv automatisk genstarter. Kunderne kan
derfor komme ud for, at en automat er lukket kortvarigt, men efter et par
minutter igen er helt normalt kørende.
I 2014 var den gennemsnitlige brutto-fejlrate på 4,3 % på billetautomaterne i
busserne. Brutto-fejlraten er et udtryk for såvel periodiske fejl, hvor automaten hurtigt bliver funktionsdygtig igen efter en automatisk genstart, som mere
alvorlige fejl, hvor automaten er ude af drift, indtil den tilses af en tekniker.
De fejlmeldte automater bliver gennemgået dagligt med henblik på reparation af teknikere i det aftalte servicetidsrum.
4. februar 2015
Side 5 af 8
Midttrafik vurderer, at antallet af fejlramte billetautomater ligger på et tilfredsstillende, stabilt og lavt niveau. Kundeoplevelsen af automaternes driftsstabilitet er øget meget væsentligt i forhold til tidligere.
10) Vil Teknik og Miljø uddybe betydningen af følgende formulering i forespørgslen, samt hvad dette vil betyde for fremtidige indkøb:
”Det tages til efterretning, at det i forbindelse med anskaffelsen af
automaterne ikke blev prioriteret at stille krav om en blindefunktion”.
Som nævnt udrulles rejsekortet i bybusserne i april 2015. Rejsekortet er
velegnet som en enkel og lettilgængelig rejsehjemmel, herunder i høj grad
også for blinde.
Der er ingen forventninger om andre anskaffelser af billetteringsudstyr i busserne i de næste mange år.
11) Rådmanden bedes redegøre for, hvilke indtægter man formoder der
vil være, ved at kommunen køber en app-tjeneste til billetkøb. Der
bedes være en begrundelse for de svar, der gives til dette spørgsmål. Her tænkes særlig på, i hvor høj grad man forventer mindre
snyd samt evt. salg til turister og gæster i Aarhus, som ikke har kontanter på sig.
Midttrafik oplyser, at der ikke kan forventes et mærkbart mersalg ved evt.
etablering af en betalingsapp. Der vil i givet fald hovedsageligt blive tale om
et ændret billetvalg frem for et mersalg.
Snydeprocenten er primært relateret til omfanget af billetkontrol, hvor kontrollen i bybusserne er blevet effektiviseret over de sidste par år.
Tilgængeligheden til nemme betalingsløsninger kan i teorien have en marginal indflydelse på ’snydernes’ tilbøjelighed til at betale. I den sammenhæng
vil betaling med rejsekortet dog være endnu nemmere for kunden end betaling via en app. Hvis teorien derfor er rigtig, vil rejsekortets indførelse i givet
fald få en større indflydelse på ’snydernes’ betalingslyst end en evt. app.
Mange af byens indenlandske turister må forventes fremover at være i besiddelse af et rejsekort, hvorfor det primært vil være denne betalingsform,
der vil blive anvendt til busrejser i Aarhus. Rejsekortet tilbyder netop en betalingsmulighed, hvor kunden ikke behøver at sætte sig ind i lokale takster,
billettyper og salgskanaler, herunder at installere en eventuel lokal betalingsapp.
Antallet af udenlandske turister i de aarhusianske bybusser, som er uden
dansk mønt på lommen til at købe en kontantbillet, men som både er vidende om og har gjort sig den ulejlighed at installere en lokal betalingsapp på
4. februar 2015
Side 6 af 8
deres telefon, vil nok være så beskedent, at en øget indtægt herfra næppe
vil være registrerbar.
12) I forespørgslen kan man desuden læse, at en sms-billet ikke kan aflæses af chaufføren. Dette er vel ret beset at betragte som en irrelevant indvending mod en sms eller app løsning i Århus, da chaufførerne jo ikke tjekker billetterne her. Derudover argumenteres der for,
at man kan sende en billet når man ser en kontrollør – Tilfældet er
vel ret beset det samme ift. kontantbillet og klippekort idag. Det er
her Venstres indtryk at kontrollørerne i busserne ikke godtager denne form for billettering. Dette svar bedes uddybet og kommenteret.
En pæn andel af de busrejser, der udføres inden for Aarhus Kommune, sker
i en regional busrute. Her er der chaufførbillettering, hvorfor chaufføren skal
kunne læse billetten.
I en bybus kan kunden udføre køb på en billet-app siddende ’gemt’ på en
plads i bussen. Skal kunden derimod købe en kontantbillet på billetautomaten eller klippe sit kort i klippekortautomaten kræver det, at kunden bevæger
sig hen til billetautomaterne. Ved billetkontrol ’fanger’ kontrollørerne de snydere, der synligt sidder i bussen og først begynder at bevæge sig hen til
automaterne for at betale, idet kontrollen kommer ind. Kontrollørerne vil ikke
på samme måde kunne spotte de ’sene betalere’, hvis der anvendes en
billet-app.
13) I forespørgslen fra maj kan man desuden læse, at de mobile automater i busserne har kostet 3 mio. kroner i perioden fra 2009-2012 –
Er der søgt erstatning for dette? Hvis nej, hvorfor (spgs. 5)
Som nævnt i en tidligere redegørelse blev en bod for forsinket levering udløst i 2009. Boden på 1,4 mio. kr. blev dog ikke udbetalt, men blev konverteret til forskellige nødvendige ekstra leverancer fra leverandøren.
Midttrafik indledte senere en syns- & skønssag mod leverandøren af kontantautomaterne. Da der ikke er kutyme i sådanne sager for at tildele kompensation for evt. tabt indtjening, var det den juridiske vurdering, at Midttrafik
i en voldgiftssag alene ville have mulighed for at opnå kompensation for
manglerne ved kortbetalingsdelen af automaterne, som kun udgjorde en
beskeden del af den samlede kontraktsum.
Syns- og skønssagen trak endvidere ud, fordi det viste sig vanskeligt for
Voldgiftsnævnet at udpege en skønsmand med de nødvendige kompetencer
til at vurdere sagen. Parterne forsøgte derfor sideløbende at finde en fælles
løsning og afslutning på sagen.
4. februar 2015
Side 7 af 8
På den baggrund indgik Midttrafik og leverandøren i sommeren 2014 et forlig. Forligets konkrete indhold er fortroligt, men med forliget fik Midttrafik
kompensation for manglerne i leverancen samt de meromkostninger, som
Midttrafik havde haft i forbindelse med manglerne. Forliget sikrede samtidig,
at parterne ikke blev påført unødvendige omkostninger i forbindelse med
gennemførsel af en voldgiftssag. Der indgik ikke en kompensation for tabt
indtjening i forliget.
14) Rådmanden bedes desuden leverer en oversigt over de apps, som
er betalt og/eller udviklet af Aarhus Kommune i alle magistratsafdelingerne. Rådmanden bedes i samme omgang levere data for, hvor
meget disse apps anvendes og hvilket formål de tjener.
Besvarelsen på dette spørgsmål eftersendes primo marts, idet der er tale
om en større udredning, der desværre ikke har kunnet afsluttes inden for
den fastsatte tidsfrist.
Med venlig hilsen
Kristian Würtz
Rådmand
/
Erik Jespersen
Direktør
4. februar 2015
Side 8 af 8