Blomsterparken - Randers Bygger

TJÆRBY DIGER
BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIGER
1. FEBRUAR 2015
NATURSKØN BELIGGENHED
LOKALOMRÅDET
Området Tjærby Diger ligger som en del af bydelen Dronningborg i den
nordøstlige del af Randers. Dronningborg er en blomstrende bydel med
en bred vifte af skoler, vuggestuer, børnehaver, idrætsfaciliteter, bibliotek,
forretninger, bank, læger, lystbådehavn samt et væld af foreninger. Selve
grunden ligger højt i landskabet med Randers Fjord, fjordengene, Torupdal, Stilling Skoven samt markerne som de nære omgivelser.
Lokalplan 557 er vedtaget for området, som en del af en større byudvikling med fokus på kulturhistoriske og biologiske værdier. Den
indeholder en række attraktive byggegrunde med tæt/lavt og åbent/lavt
byggeri i samspil med de landskabelige, kulturhistoriske kvaliteter.
De grønne arealer spiller en central rolle i planen. Den grønne struktur
i boligområderne og de indlagte kiler sikrer en langstrakt landskabs- og
fjordudsigt samt nærhed til rekreative arealer. Planen er tilpasset terræn,
de gamle historiske jorddiger og nærheden til landsbyen Tjærby, hvis
sydlige arealer er udpeget som kulturmiljø.
BLANDEDE BOLIGFORMER
Nærværende projekt omhandler en samlet bebyggelse på 36 boliger i
størrelsen 85-110 m2, i alt 3.450 kvm. Boligernes variationer i størrelse og
rumlig organisering giver mulighed for en bred vifte af borgere, fra unge
børnefamilier til seniorer.
Der tilstræbes en høj variation i bebyggelserne og en blanding af forskellige ejer-/lejerformer. Alment byggeri blandes med ejerbyggeri, hvorved
der sikres et socialt mangfoldigt miljø, der kan tiltrække nye familier til
Randers.
NATURBOLIGER
Bebyggelsens udsigt og nærhed til naturen understreges af, at alle boliger
har direkte udgang til attraktive, solvendte haver. De private havestykker
danner overgang til de mere fælles friarealer, legearealer og vejforløb.
Bebyggelsesplanen og beplantningen er planlagt med henblik på at sikre
en høj grad af læ for vestenvinden. Sol og læ er vigtige forudsætninger
for at skabe et attraktivt socialt miljø mellem husene og dermed mellem
beboerne.
Bebyggelsens varierede karakter, med skift i højder og forskydninger i facaden, beklædes med naturmaterialer som skiffer eller tegl, der matcher
naturens farver og stoflighed. Beplantninger tager udgangspunkt i de
Nærværende materiale er udarbejdet af AI for:
BM Byggeindustri og BoliGrøn.
Alle rettigheder til materialet tilhører AI a/s.
danske pionerarter og en stor variation i græsser, buske, krat og træer.
Den varierede beplantning fremmer et rigt dyreliv og nærhed til naturens
mange kvaliteter.
Side2
3
ap
e
et
an
g
ad
g
ve
j
t.
ev
ve t. f
ja rem
dg
an t.
g
ev
R E D E GØ
RELSE
LOKALPLAN
y
Di
ge
æ
rk
eb
ak
Æ
re
II
ris
III
ba
III
kk
en
evt.
vejadgang
etape 2
c
d
ke
n
j
ve
s
g
ak
Hjertegræsbakken
t
t
or
sp
er
t
t
t
t
t
t
t
t
t
t
r
æ
Tj
dd
I
n
va
y
b
eb
mulighed for
stiforbindelse
igennem diget
Ri
Gl. Gimmingvej
an
yv
rb
æ
np
III
j
ve
gs
Tj
llé
b
a
II
rA
Gl. Gimmingvej
rb
ke
n
æ
Sk
ov
m
Tj
t
t
t
t
t
Tjærby
evt. lukning af vej
for gennemkørende trafik
Tjærbyvej
IV
ingvej
Gl. Gimm
regnvandsbassin
Uddrag fra lokalplan
Luftfoto fra 2012 med afgrænsning af lokalplanens område.
Beliggenhed
Lokalplanen omfatter 1. etape af et nyt boligområde beliggende øst for Tjærbyvangsvej i Dronningborg, umiddelbart
nord for landsbyen Tjærby. Området omfatter ca. 13 ha., og
afgrænses mod vest og mod syd af Gl. Gimmingvej. Mod nord
og mod øst grænser området op til dyrkede landbrugsarealer.
Baggrund og formål
Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af ønske fra privat
developer.
Eksisterende forhold
I lokalplanområdet ndes karakteristiske, bevaringsværdige
jorddiger. Områdets fælles friarealer og stier lægges ud langs
digerne, for på den måde at bevare digernes kulturhistoriske
og biologiske værdier, og samtidig give karakter til det nye
boligområde.
Lokalplanens indhold
Lokalplanen giver mulighed for at opføre ny bebyggelse med
en blanding af åben-lav boliger (parcelhuse), tæt-lav boliger
i form af gårdhavehuse, rækkehuse el.lign., samt bebyggelse
Side3
i 2 etager med etageboliger, ialt ca. 99 boliger, heraf est
lokalplangrænse
delområdegrænse
nye matrikelskel
fælles friarealer
En kortfattet beskrivelse
jorddige
matrikelskel min. 6 m fra jorddigefod
0
250 m
LOKALPLAN 557
TJÆRBY DIGER
Randers Kommune, Miljø og Teknik
Plan
2013
Tjærbyvej
BILAG 2: fremtidige forhold
1:2000
Uddrag fra lokalplan
LOKALOMRÅDET
skov
idrætshal
RANDERS BYGGER
Den almene bebyggelse indgår i en større udviklingsplan. Syd for den
institution
almene bebyggelse opføres en byggeudstilling med varierende boliger
af moderne familieboliger og klassiske murermestervillaer. Boligerne
Dronningborg
kommer til at ligge på de attraktive, sydvestvendte arealer med vidstrakt
skole
udsigt til Randers Fjord, fjordengene og Randers by.
Tjærby Diger
institution
Randers
Byggeudstillingen vil løbe af stablen fra oktober 2016 til marts 2017 og får
deltagelse af 5 byggefirmaer, som hver især giver deres bud på frem-
indkøb
tidens bolig. Det bliver den største byggeudstilling i Randers Kommune
idrætsanlæg
i nyere tid, som vil fremhæve Randers som en attraktiv bosætningskom-
Randers
mune med fokus på bæredygtig bosætning. Markedsføringen af byggeudstillingen vil ske i tæt samarbejde med Randers Kommune, så der opnås
Fjordengene
synergi med kommunens egne udviklingsområder.
Fjorden
BÆREDYGTIGE BOLIGER
Byggeriet opføres med en bæredygtig identitet, baseret på Svanemærket.
Hermed skabes et byggeri med fokus på energiforbrug, indeklima og
materialevalg. Svanemærket er en alment kendt garant for kvalitet og
sundhed, som beboerne kender fra andre produkter.
Byggeriet opføres som præfabrikerede trækonstruktioner af bæredygtigt
træ funderet på punktfundamenter. Dette begrænser gravearbejder og
miljøpåvirkningen på naturen, og minimerer brugen af beton. Beklædningen i skiffer eller tegl er hægtet på trækonstruktionerne for at minimere
materialeforbruget og samtidig sikre en robust facade. Alle bygningsdele
er samlet mekanisk med fokus på design for adskillelse, så vedligeholdelse og udskiftning kan ske let og uden brug af specialværktøj. Generelt
anvendes ”rene” materialer til aptering, så der sikres et sundt indeklima
uden afgasninger.
6 km afstand fra grunden
ENERGIKLASSE 2020
Byggeriet opføres som energiklasse 2020 ved at have fokus på en høj
tæthed, udnyttelse af passiv solenergi, varmegenvinding på ventilation
og spildevand samt ved opsætning af tagintegrerede solcelleanlæg på de
toetagers bygninger. Desuden skal byggeriet enten tilsluttes fjernvarmeforsyningen, som aftager af lavtemperatur-fjernvarme, eller producere sin
egen varme ved hjælp af varmepumpeløsninger. Dette ønskes afklaret i
dialog med varmeforsyningen.
KLIMASIKRING
Regnvand håndteres lokalt i bebyggelsen ved at udnytte grundes
naturlige fald. Vandet ledes fra tage og belægninger i overfladiske render
til det fælles regnvandsbassin ved Tjærby. Hermed bliver regnvandet inte-
ENERGIKLASSE 2020
KLIMASIKRING
SUNDT INDEKLIMA
SVANEMÆRKET
Byggeriet opføres som ener-
Regnvand håndteres lokalt i be-
De naturskønne omgivelser,
En certificering, som sikrer bebo-
belaste kloaksystemet. Regnvand fra veje skal ledes gennem en filterløs-
giklasse 2020 ved at have fokus
byggelsen ved at udnytte grundes
den friske luft og det smukke
erne en miljørigtig bolig, hvor der
ning, så eventuelle olierester fra biler ikke udledes i naturen.
på en høj tæthed, udnyttelse af
naturlige fald. Vandet ledes fra
lys integreres i boligerne. Store
er taget højde for energiforbrug,
passiv solenergi, varmegenvinding
tage og belægninger i overfladiske
vinduespartier og gennemlyste
indeklima og skadelige stoffer i
GODE FORBINDELSER
på ventilation og spildevand samt
render til det fælles regnvands-
rum sikrer boligerne optimalt
byggematerialerne.
Inden for gå- og cykelafstand er der adgang til naturoplevelser, sports- og
ved opsætning af tagintegrerede
bassin ved Tjærby. Hermed bliver
dagslys og maksimalt energitil-
fritidsfaciliteter, børneinstitutioner, skole samt forretninger i Dronning-
solcelleanlæg på de toetagers
regnvandet integreret som et
skud. I sommerhalvåret undgås
borg. Fra Dronningborgs yderkant kan man cykle langs fjordens dige og
bygninger.
levende element i bebyggelsens
overophedning med udvendig
hele vejen ind til Randers centrum.
belægninger, i stedet for at belaste
solafskærmning og naturlig
Med bil er der gode forbindelser til motorvejsnettet til Århus og Hobro
kloaksystemet.
ventilation via oplukkelige vinduer.
samt hovedveje til Viborg og Silkeborg. En planlagt, fremtidig vej og
Generelt sikres et godt luftskifte i
broforbindelse over fjorden vil sikre en endnu bedre trafikbetjening af
alle rum via balanceret ventilation
området.
med varmegenvinding.
greret som et levende element i bebyggelsens belægninger, i stedet for at
Side4
BEBYGGELSEN
Grunden er opdelt i to byggefelter af et fredet jorddige. Sydvest for
Et stræde / Shared Space forbinder de to byggefelter og samler be-
Boligerne placeres i grupper og følger strædet mod sydvest. Mod nordøst
Alle boliger får små private, solvendte haver. De sydvestlige boliger har
grunden er et stort fællesareal.
byggelsen. Diget brydes med en stiforbindelse mellem de to byggefel-
ligger bygningerne vinkelret på strædet og vejen Ærenprisbakken.
sydvestvendte haver mod det store fællesareal. De nordøstlige boliger har
haver mod både øst og vest.
ter. Parkering fordeles langs strædet i tilknytning til boligerne. Strædet
indrettes som et fællesområde med inventar og belægninger til ophold og
leg. Kørsel foregår på de gåendes betingelser.
Det sydvestlige fællesareal beplantes for at skabe læ for vestenvinden.
En del af bebyggelsen er i to etager. Fra 1. sal er der udsigt ud over fjord-
De private uderum er orienteret mod sydvest eller mod øst og vest for
Byggesystemet består af få elementer, som kombinerer to forskellige
Bebyggelsens sydvestvendte bygninger skaber læ i det fælles stræde og
landskabet. De lodrette forskydninger boligerne imellem danner variation
optimal solorientering.
boligtyper og boligstørrelser fra 85-110 kvm. Der arbejdes med forskyd-
fremmer ophold, leg og mødet mellem beboerne.
i gadebilledet.
ninger i planet og snittet, som skaber en varieret facade med nicher og
kroge til udeophold. Byggesystemet er baseret på trækonstruktioner, som
produceres under optimale produktionsforhold, så kvalitet og materialemæssig bæredygtighed sikres.
Side5
SITUATIONSPLAN 1:500
græsarmering
grus
græs-
fliser
fliser
armering
grus
fliser
plads til
ophold
skur
græssolceller
skur
armering
solceller
plads til
ophold
miljøstation
legeplads
skur
græsarmering
Fliser
plads til leg
filtrering af
grus
regnvand
fliser
vandrende
fliser
fredet
jorddige
plads til
ophold
solceller
Naturlegeplads
Side6
VISUALISERING - BEBYGGELSEN SET FRA LANDSKABET
Side7
SITUATIONSPLAN
NATURBEBYGGELSE
Bebyggelsesplanen og beplantningen er planlagt med henblik på at sikre
en høj grad af læ for vestenvinden. Sol og læ er vigtige forudsætninger
for at skabe et attraktivt socialt miljø mellem husene og dermed mellem
beboerne. Bebyggelsens varierede karakter, med skift i højder og forskydninger i facaden, beklædes med naturmaterialer som skiffer eller tegl, der
matcher naturens farver og stoflighed.
Der opføres 36 rækkehuse på 85-110 m2.
Hver bolig har et depotskur på 5 m2.
Rækkehusene har en fælles miljøstation til affaldssortering på ca. 25 m2.
Der er anlagt 1,5 P-plads pr. bolig, i alt 54 pladser.
PRIVATE HAVER
Bebyggelsens udsigt og nærhed til naturen understreges af, at alle boliger
har direkte udgang til attraktive, solvendte haver. De private havestykker
danner overgang til de mere fælles friarealer, legearealer og vejforløb.
De private haver afskærmes af hække af varierende arter. Beboerne kan
efter eget ønske anlægge beplantning, fliser og træterrasser i deres haver.
GRØN PARKERING
Parkeringsområderne markeres med græsarmering som belægning og
med integrerede plantehuller til træer. De ”grønne” parkeringsarealer
giver en blød overgang til de øvrige grønne arealer.
FÆLLES PLADS TIL OPHOLD OG LEG
Der skabes en fælles plads til ophold og leg, som markeres med en hævet
belægning. I overgangen mellem stræde og plads sænkes trafikanters
hastighed for at skabe tryghed for de legende børn og unge.
LEGEPLADS TIL DE MINDSTE
En legeplads til områdets yngste beboere er placeret tæt ved det fredede
jorddige. Diget indtænkes som en del af legepladsen.
NATURLEGEPLADS
En naturlegeplads syd for grunden giver hele byområdet mulighed for leg
og ophold tæt på naturen.
BEPLANTNING
Beplantninger tager udgangspunkt i de danske pionerarter og en stor
variation i græsser, buske, krat og træer. Den varierede beplantning
fremmer et rigt dyreliv og nærhed til naturens mange kvaliteter. Det
naturhistoriske dige fremhæves med tæt beplantning langs diget. Dette
understreger det åbne dige og den langsgående udsigt til fjorden.
KLIMASIKRING
Regnvand håndteres lokalt i bebyggelsen ved at udnytte grundes
naturlige fald. Vandet ledes fra tage og belægninger i overfladiske render
til det fælles regnvandsbassin ved Tjærby. Hermed bliver regnvandet
integreret som et levende element i bebyggelsens belægninger, i stedet
for at belaste kloaksystemet. Regnvand fra veje skal ledes gennem en
filterløsning, så evt. olierester fra biler ikke udledes i naturen.
Udsnit af situationsplan
Udsnit af situationsplan
Side8
VISUALISERING - BEBYGGELSEN SET FRA STRÆDET / FÆLLESOMRÅDET
Side9
BOLIGTYPER
BOLIGTYPER
Byggesystemet består af få elementer, som kombineres til to forskellige
boligtyper og fem forskellige boligstørrelser. Der arbejdes med forskydninger i planet og snittet, som skaber en varieret facade med nicher og
kroge til udeophold.
TypeAntal
Værelser Bruttoareal
Etplansboliger
6
4 85 m2
2
4
90 m2
8
4
95 m2
10
4
90 m2
10
4
110 m2
Toplansboliger
I alt
36
3.450 m2
Side10
BOLIGPLANER 1:100
Side11
FACADER - MATERIALESTUDIE
BLANDET SKIFFER
Vermont structural slate purple
Vermont structural slate gray green
Kongebro rustik facade
Kongebro multi color
Side12
FACADER - MATERIALESTUDIE
GRÅ-GRØNLIG SKIFFER
Vermont structural slate gray green
Side13
FACADER - MATERIALESTUDIE
GRÅ-SORT SKIFFER
Kongebro rustik facade
Side14
FACADER - MATERIALESTUDIE
RØDLIG TEGL
Side15
Mere og mere er ikke
længere lig med bedre
Mindre er bedre... Mindre emission, mindre forbrug, mindre energi. Vil
man bygge bæredygtigt skal energien bruges på at forene arkitektens
ideer med ingeniørens evne til at nedbringe energitab, materialeforbrug
og miljøpåvirkning. Vi kalder det Intelligent Arkitektur. Du kan kalde det
bæredygtigt byggeri.
Se eksempler på bæredygtigt byggeri og intelligent arkitektur på ai.dk