Bacheloropgave 2014 PDF-fil - Trang T. Laursen

Navn: Trang Truong Laursen
Holdnummer: SV2011D
Modul 14
Opgave: Bacheloropgave
Afleveringsdato: 06.01.15
Antal anslag: 59.126
Opgavevejleder: Anni
Elisebeth Johansen
Uddannelsessted: University
College Lillebælt Vejle
Opgaven må gerne udlånes
Hvordan oplever patienten, som skal igennem en endobronkial
ultralydsscanning, omsorgen set i forhold til sygeplejerskens støtte under et
dagkirurgisk regi
Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af
uddannelsesinstitutionen.
1
Resume
Et tiltagende antal patienter gennemgår indgreb og indlæggelsesforløb inden for
dagkirurgisk regi. Disse patienter gennemgår et kort og intenst forløb, hvilket dels skyldes
et konstant pres på øget effektivisering, og dels et krav om høj kvalitet inden for det
offentlige sundhedssystem.
Med dette bachelorprojekt vil jeg fokusere på netop disse korte og intense
indlæggelsesforløb ved at skabe indsigt i patientens perspektiv under indlæggelsen. Mere
konkret vil jeg fokusere på patienter, som skal igennem en endobronkial ultralydsscanning
og hvordan de oplever den omsorg, som sygeplejersken understøtter i dagkirurgisk regi.
Min empiri består af data fra to semistrukturerede interviews, hvor jeg har interviewet to
patienter. Data er behandlet med den hermeneutisk-fænomenologiske tilgang.
Til at skabe en dybere forståelse for indsamlet empiri anvendes dele af henholdsvis
Carolyn L. Wiener og Marylin J. Dodds middelrange teori, om usikkerhed i
sygdomsforløbet og ”usikkerhedsdæmpende mestringsstrategi” samt Kari Martinsens
omsorgsfilosofi.
Med bachelorprojektet analyserer jeg, hvordan patienten, som skal igennem en
endobronkial ultralydsscanning, oplever omsorg, når sygeplejersken ved nonverbalt
kropssprog udviser mental tilstedeværelse og desuden er nærværende, lyttende, flink og
sød. Til sidst fokuserer jeg også på, hvad det betyder for den oplevede omsorg, når
sygeplejersken er god til at informere om indlæggelsesforløbet og imødekomme eventuel
forvirring hos patienten.
2
Indhold
1.
Indledning ................................................................................................................................................. 4
2.
Problemindkredsning ............................................................................................................................. 5
3.
Problemformulering ............................................................................................................................. 10
4.
Metode ...................................................................................................................................................... 12
4.1 Formål...................................................................................................................................................... 12
4.2. Datasøgning og strategi ........................................................................................................................ 13
4.3 Semistrukturerede interviews ............................................................................................................... 15
5.
Teori .......................................................................................................................................................... 21
6.
Analyse...................................................................................................................................................... 23
6.1 Udøvede omsorg ved bidrag til sygdomsrelatert arbejde ................................................................. 23
6.2 Rum og tid, ydre ro samt deltagende tilstedeværelse og indre ro ................................................... 25
7.
Diskussion ............................................................................................................................................... 28
7.1 Teori og empirivalg ................................................................................................................................ 28
7.2 Metodevalg .............................................................................................................................................. 29
8.
Konklusion .............................................................................................................................................. 30
9.
Perspektiv ................................................................................................................................................ 31
9.1 At udføre sygepleje ................................................................................................................................ 31
9.2 At lede sygepleje ..................................................................................................................................... 32
9.3 At formidle sygepleje ............................................................................................................................. 32
9.4 At udvikle sygepleje ............................................................................................................................... 32
10. Referencer .................................................................................................................................................. 34
11. Bilagsfortegnelse ...................................................................................................................................... 42
3
1. Indledning
Med denne opgave vil jeg analysere om indlæggelse i dagkirurgisk regi og det korte
indlæggelsesforløbs betydning for patientens oplevelse af indlæggelsen. Jeg vil altså
problematisere indlæggelse, hvor patienten udskrives og opereres selvsamme dag set fra
patientens perspektiv. Jeg vil herunder vurdere, hvordan patienterne oplever kvaliteten af
omsorg og om sygeplejerskens støtte imødekommer patientens psykiske behov.
Birgit Johansen er oversygeplejerske og har en sygeplejefaglig diplomuddannelse.
Johansen skriver i forskningsartiklen ”Kun få gener efter ambulant kirurgi”, at begrænsede
ressourcer inden for den offentlige sektor betyder, at tilgængelige ressourcer skal bruges
betænkeligt og effektivt (Johansen, 1998, p. 22). Dette ses blandt andet inden for
sundhedsvæsnet. Her bliver der effektiviseret og sparet penge ved blandt andet, at
forkorte patienternes indlæggelsesforløb og samle mænd og kvinder, så de ligger på
samme sygestue (Holst, 2013, p. 22; Johansen, 1998, p. 24; Rose, 2014). Ydermere er der
et konstant fokus på, at kvalitet inden for det danske sundhedsvæsen fortsat forbedres og
udvikles. Fokus på effektivisering samt kvalitetsforbedring betyder altså, at behandlingens
kvalitet skal øges uden at det koster penge (Hansen-Nord, 2011, p. 5). I den eksisterende
litteratur beskrives således et øget pres på sundhedspersonalet, hvor presset dels går på
effektivisering og dels kvalitetssikring.
Under mit praktikforløb, modul 11, hvor jeg var på Øre, Næse, Halsafdelingen, erfarede
jeg et konstant fokus på effektivisering samt kvalitetsforbedring. Her modtages voksne og
børn med øre-, næse-, hals- og øjensygdomme (Leth, 2012). Jeg var under mit
praktikforløb med til at yde sygepleje samt støtte for patienter, som skulle igennem et
dagkirurgisk regi. Her opereres de og udskrives på selvsamme indlæggelsesdag. Under
praktikforløbet havde jeg især fokus samt interesse for patienter, som skulle igennem en
endobronkial ultralydsscanning, som foretages ved mistanke om lungecancer (Siemsen, et
al., 2010, p. 1285). Jeg oplevede, at netop denne patientmålgruppe er fysisk og psykisk
ramt under indlæggelsesforløbet, da sygdomstilstanden er uklar og usikker. Dette gjorde,
at de havde specielt brug for psykisk omsorg samt støtte fra sygeplejersken i den præ- og
postoperative fase.
4
2. Problemindkredsning
Dette afsnit vil indkredse opgavens problemstilling. Jeg vil her belyse udvalgt teori samt
empiriske undersøgelser, der problematiserer patienters oplevelse af korte indlæggelser i
dagkirurgisk regi.
Jeg vil først beskrive den generelle statistiske udvikling i danske operationer og dernæst
redegøre specifik for udviklingen i korte indlæggelsesforløb. Dernæst beskriver jeg
udvalgt teori om korte indlæggelsesforløb, herunder den nødvendige relation mellem
patient og sygeplejerske, og hvordan retningslinjer og instrukser for sundhedspersonalet
kan øge kvaliteten under korttidsindlæggelser. Til sidst beskrives tre udvalgte empiriske
undersøgelser, der illustrerer henholdsvis negative og positive konsekvenser af korte
indlæggelser i dagkirurgisk regi.
Ifølge Statens Serum Institut er der mellem 2011 til 2013 sket en kraftig stigning i antal
operationer. I år 2011 blev der foretaget 1.014.862 operationer, mens der kun to år senere
i 2013 blev foretaget hele 1.133.809 operationer (Staten Serum Institut, 2013).
Som konsekvens af udviklingen ses en større andel korte indlæggelsesforløb på de danske
hospitaler, hvilket også har betydet flere operationer inden for det dagkirurgiske regi
(Rebien, 2010, p. 6). Statistikken viser altså, at der foretages flere operationer inden for
det dagkirurgiske regi. Udviklingen aktualiserer og ligger pres på et fokus på kvalitet både
under og efter denne type indlæggelser.
På Øre, Næse, Halsafdelingen blev der i år 2013 foretaget 1.323 operationer inden for det
dagkirurgiske regi (elektronisk patientjournal EPJ).
For at øge kvaliteten af sundhedsfaglig ydelse under korttidsindlæggelser erfarede jeg, at
afdelingen fokuserer meget på at skabe et godt samarbejde med patienten. Ifølge Øre,
Næse, Halsafdelingens vision skal samarbejdet bestå af respekt, omsorg samt en høj faglig
kvalitet (Outzen & Sloth, 2014). Derudover arbejder afdelingen ud fra bestemte kliniske
retningslinjer og instrukser, som skal øge kvaliteten af sygeplejen. Ifølge Vibeke Krøll,
chefsygeplejerske på Skejby hospital, anvendes retningslinjerne og instrukserne som
redskaber til at udføre passende og korrekte sundhedsfaglige ydelser i specifikke kliniske
situationer (Krøll, 2011, p. 11). Formålet med retningslinjerne og instrukserne er at
tilbyde patienten sundhedsfaglig ydelse af høj kvalitet baseret på den bedst tilgængelig
viden og herved sikre og udvikle kvalitet i sundhedsvæsnet (ibid p. 19). Retningslinjer
5
samt instrukser er altså forskrifter for afdelingen og ledelsen i forhold til at udføre
opgaver korrekt under givne omstændighed.
Mine erfaringer på Øre, Næse, Halsafdelingen peger sammenlagt på, at sundhedsvæsnet
fokuserer på at opretholde en høj kvalitet af sundhedsfaglige ydelser og imødekomme
patientens behov. Dels ved at fokusere på at støtte samt samarbejde med patienten, og
dels ved konstant anvendelse af retningslinjer samt instrukser. Samarbejde og anvendelse
af retningslinjer peger på et hensyn til patientens oplevelse af korttidsindlæggelsen. Det
vurderes imidlertid ikke, at være et repræsentativt billede af patientens faktiske oplevelse
og om vedkommende oplever tilstrækkelig omsorg set i forhold til sygeplejerskens støtte
under det dagkirurgisk regi.
Ifølge den kliniske sygeplejespecialist Karin Bundgaard kan korte indlæggelser have
negative konsekvenser for kvaliteten af omsorgen (Bundgaard, et al., 2011, p. 23).
Bundgaard anslår, at sygeplejersker i korttidsafsnit finder det problematisk at få tid og
rum til at lære patienten at kende og tilpasse sygeplejen efter den enkelte patients
forventninger og behov (ibid). Konsekvensen er, at kvalitet under sundhedsfaglige
ydelser reduceres, da udviklingen af en terapeutisk relation mellem sygeplejersken og
patienten hæmmes (ibid). Denne relation er netop nødvendig for at sygeplejersken kan
identificere patientens unikke behov og yde omsorg (ibid).
Ifølge Jean Watson, som er en af pionererne inden for omsorgstænkningen, bliver
patienternes behov for omsorg ofte overset, da der i sundhedssektoren lægges mindre og
mindre vægt på omsorg for patienten (Watson, 1999, p. 49).
Hvis patienter føler, at der ikke bliver taget om dem psykisk under en dagkirurgisk
indlæggelse er det et udtryk for, at sygeplejens omsorgsværdier er blevet undertrykt
(Watson, 1999, p. 49). I dette tilfælde står sygeplejen og samfundet i en kritisk situation,
hvor effektivisering kan have betydet dårligere kvalitet af sundhedsfaglige ydelser (ibid
p.48). Opsummerende beskriver Bundgaard og Watson at korte indlæggelsesforløb kan
have en negativ betydning for kvaliteten af omsorg. Jeg identificerer her en problematik,
hvor, patienter, jævnfør Watsons filosofi for korrekt omsorg, har behov for tilstrækkelig
omsorg. Jeg vil derfor stille mig kritisk overfor, om patienten bliver overset og om
sygeplejersken, til trods for effektivisering, kan være med til at hindre en
kvalitetsforringelse af sundhedsfaglige ydelser.
6
Artiklen Day surgery: patients’ felt abandones during the preoperative wait fra 2008 bygger på en
kvalitativ undersøgelse (Wright, 2008, p. 2418).
Undersøgelsens formål er, at beskrive samt fortolke patienters oplevelser og erfaringer
under korttidsindlæggelse. Undersøgelsens genstandsfelt blev belyst gennem en
hermeneutisk fænomenologisk tilgang og med data fra et ustruktureret interview (ibid).
Undersøgelsen finder sted i England og foregår på et universitetshospital (ibid p. 2420).
Målgruppen består af mænd og kvinder mellem 19-85 år, som har været igennem et
dagkirurgisk regi fra gynækologisk og urologisk afdeling. (ibid).
Her beskriver en kvinde sine bekymringer inden operationen: ” I felt worried for a week before
I came. I expressed my fears but he just acknowledged them briefly and moved on to the next patient”
(ibid p.. 2421). Citatet beskriver, at der ikke blev taget hånd om kvindens bekymringer sundhedspersonalet har ikke formået at yde psykisk sygepleje og omsorg er blevet
nedprioriteret.
Undersøgelsen konkluderer, at patienterne følte sig opgivet, samt at sygeplejerskerne ikke
udøvede tilstrækkelig omsorg. Dette førte til et omsorgssvigt, hvor patienten blev forladt
og frustreret (ibid p.2424). Undersøgelsen implicerer, at sygeplejersken har stor
indflydelse på, hvorvidt patienten oplever omsorg.
På baggrund af ovenstående undersøgelse argumenterer jeg for tilfælde, hvor
sundhedspersonalet ikke støtter eller udøver tilstrækkelig omsorg for patienter indlagt i
dagkirurgisk regi, hvilket medfører direkte medmenneskelig forsømmelse af patienten.
Med det øgede tidspres og kun skemalagte korte møder, stilles der altså store krav til
sygeplejerskens evne til at skabe hurtige relationer (Hoeck & Winther, 2012, p. 12).
Konsekvens, hvis ikke sygeplejersken formår at skabe hurtige relationer er, at omsorg
tilsidesættes og patienter oplever omsorgssvigt (bidi). I sådan en situation vil korte
indlæggelsesforløb påvirke patienten negativt, hvor patienten i yderste konsekvens kan
føle sig magtesløs og handlingslammet (Delmar, 2013, p. 8).
Den internationale forskningsartikel ” Like a trip to McDonalds”: A grounded theory study of
patient experiences of day surgery” fra år 2011 er en kvalitativ undersøgelse. Til forskel fra den
foregående artikel beskriver patienter i denne artikel positive oplevelser efter indlæggelse i
et dagkirurgisk regi (Morttram, 2011, p. 164). Artiklen bygger på semistrukturerede
interviews, som er blevet udført under tre lejligheder: Før operationen, 48 timer efter
operationen og en måned efter udskrivelse (ibid). Undersøgelsen behandler to
7
dagkirurgiske afdelinger på to hospitaler i Storbritannien. Målgruppen er 145 patienter i
alderen 18-70 år fra Ortopædiske afdeling samt Øre, Næse, Halsafdelingen.
I undersøgelsen udtaler en 38-årig mandlig patient: “Not only is time money but I don’t want to
let down my clients by taking too much time off with this” (ibid p. 170). Patienten beskriver
desuden, at han finder det utrolig positivt at skulle igennem et dagkirurgisk regi og i den
forbindelse ingen følelse af omsorgssvigt eller utilfredshed.
Sammenlagt beskriver patienter i undersøgelsen, indlæggelser i dagkirurgisk regi, som
tilstrækkelige og positive. Disse patienter ligger især vægt på at blive velinformeret samt
hastigheden og effektivitet ved denne type indlæggelser. Patienterne er også tilfredse med
varigheden af indlæggelsesforløb, da de korte forløb ikke influerer deres daglige rutiner.
Herved oplever patienterne øget kontrol over deres tidsplaner og rutiner (ibid p.172).
Undersøgelsen understreger imidlertid, at hastighed og effektivisering af indlæggelserne
kan påvirke patienternes opfattelse af egen sygerolle, hvor nogle patienter får en tendens
til at undervurdere alvoren af deres tilstand og vende tilbage på arbejdsmarkedet før det
er hensigtsmæssigt (ibid). I sådanne tilfælde vurderes det, at sygeplejersken ikke har
formået at yde den optimale omsorg og handlet til den andens bedste, da dette
indbefatter, at patienten forstår alvoren af vedkommendes tilstand.
På baggrund af denne artikel vurderer jeg, at korte indlæggelsesforløb også kan have
positive konsekvenser, da patienter ved denne type forløb hurtigt kan opnå kontrol over
egen situation og vende hjem i vante rutiner samt omgivelser. Dog konstaterer jeg en fare
ved denne umiddelbare frihed til at vende hjem, da patienter kan undervurdere deres
tilstand og vende tilbage til hverdagens ræs før anbefalet tid.
Ifølge afdelingssygeplejerske May Fagermoen er der en tendens til, at sygeplejersken
videregiver information til patienten, som patienten ikke nødvendigvis forstår
(Fagermoen, 2003, p. 15). Dette kobles typisk sammen med, at sundhedspersonalet under
patientens korte indlæggelsesforløb, ikke formår at være part i et medmenneskeligt og
oprigtigt samarbejde, hertil omsorgen forringes (Alvsvåg & Gjengedal, 2000, p. 132). I
henhold til De Sygeplejerskeetiske Retningslinjer er det endvidere væsentligt at pointere,
at: ”Sygeplejersken medvirker til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for
at træffe valg. Informationen skal således tilpasses den enkelte patients ønsker og behov samt patientens
livssituation” (Jørgensen, 2012, p. 22). Hvis ikke patienten modtager tilstrækkelig
information kan det øge risikoen for komplikationer under indlæggelsen og efter
8
operationen (Skouenborg, 2012, p. 200). Hvilket vil føre til et direkte omsorgssvigt, som
vil forværre patientens situation (Seibæk, 1997, p. 5)
Artiklen ”Udskrivelse af patienter dagen efter laparoskopisk gastric bypass operation” fra år 2013 er
en kvantitativ undersøgelse (Nelbom, et al., 2013, p. 42). Undersøgelsen har til formål, at
undersøge potentiale for at reducere indlæggelsestiden og udskrive patienter allerede
første postoperative dag efter laparoskopisk gastric bypass operation (Nelbom, et al.,
2013, p. 44). 100 patienter på Hvidovre Hospital blev inkluderet i undersøgelsen over
tidsperioden d. 30. august 2010 til 30. marts 2011. Gennemsnitsalderen på patienterne var
45,2 år og 68 % var kvinder. Patienterne blev informeret grundigt både mundtligt og
skriftligt om indlæggelsesforløbet. Desuden blev patienterne tilbudt et telefoninterview
dagen efter udskrivelse fra hospitalet med det formål, at afdække smerter,
smertebehandling, sårproblemer, kvalme og væskeindtagelse (ibid).
Undersøgelsen viste at 84 % af patienterne blev udskrevet første postoperative dag, mens
de resterende 16 % blev genindlagt på hospitalet grundet mindre alvorlige
komplikationer, herunder smerter, blødning/hæmatom, kvalme og utilstrækkelig
væskeindtagelse (ibid). Undersøgelsen argumenterer desuden for, at det er forsvarligt, at
udskrive patienterne dagen efter laparoskopisk gastric bypass operation, hvis der har
været et tværfagligt samarbejde, høje faglige kompetencer, fokus på forberedelse af
patienterne og til sidst anvendelse af kliniske retningslinjer (ibid p.48).
Med ovenstående artikel argumenterer jeg for, at det kan være forsvarligt, at udskrive
patienterne efter første postoperative dag. Flere oplever ikke komplikationer efter
udskrivelse og eventuelle komplikationer beskrives som ikke alvorlige.
Sygepleje filosof Kari Martinsen beskriver i bogen Omsorg i sygeplejen - en moralsk udfordring,
at sygeplejersker bør stille sig kritisk over for omsorgsområders struktur, så alle patienter
kan få den pleje og omsorg, de har krav på (Martinsen, 2006, p. 174). På baggrund af
dette samt undersøgelsens fund, hvor en mindre del, 16 %, som skal genindlægges qua
komplikationer, argumenterer jeg for, at det er væsentligt, at denne mindre del ikke har
oplevet optimal pleje hvortil at der ikke er blevet handlet til patientens bedste. Sygeplejen
er i dette tilfælde blevet undervurderet.
Opsummerende ses der en stigende udvikling i korte indlæggelsesforløb. Sammenlagt
med et pres på kvalitet øges kravene til sygeplejerskens evne til at etablere nødvendige
9
relationer på kort tid for at kunne yde tilstrækkelig omsorg. Derudover kræves det, at
sygeplejersken også følger retningslinjer og instrukser.
Der er blevet redegjort for tre artikler, der på den ene side viser, at korte
indlæggelsesforløb kan have en negativ betydning for kvalitet af omsorg, da
indlæggelsesforløb påvirker til mindre og utilstrækkelig omsorg samt utilstrækkelig
information.
På den anden side viser en artikel også positive konsekvenser af korte indlæggelsesforløb,
herunder at patienter hurtigt kan komme tilbage på arbejde og føle kontrol. Her har
patienter imidlertid tendens til at undervurdere alvoren af sygdommen og vende tilbage til
hverdagens sædvanlige rutiner før anbefalet tid. Det pointeres til sidst i en tredje artikel,
at de korte indlæggelsesforløb ikke nødvendigvis betyder kvalitetsforringelse, hvis blandt
andet faglige kompetencer, tværfagligt samarbejde og anvendelse af retningslinjer er
fyldestgørende under indlæggelsen. Der er altså ikke entydig konsensus om
konsekvenserne af korte indlæggelsesforløb. Fælles for de tre artikler er imidlertid, at ikke
én beskriver indlæggelsesformen som uproblematisk.
Med nærværende opgave vil jeg skrive mig ind i den pågældende litteratur og
problematisere kvaliteten af omsorgen i det korte indlæggelsesforløb, hvor patienten
opereres inden for det dagkirurgiske regi. Mit bidrag vil bestå i en empirisk analyse af
korte indlæggelser i dagkirurgisk regi på Øre, Næse, Halsafdelingen. Jeg har haft adgang
til eksklusiv og højaktuel data om korttidsindlæggelser på Øre, Næse, Halsafdelingen med
mulighed for interviews med patienter, som skal igennem en endobronkial
ultralydsscanning. På baggrund af dette lyder min problemstilling som følgende:
3. Problemformulering
Hvordan oplever patienten, som skal igennem en endobronkial ultralydsscanning,
omsorgen set i forhold til sygeplejerskens støtte under et dagkirurgisk regi.
På baggrund af opgavens problemstilling vil jeg i dette afsnit definere centrale begreber
for nærværende opgave. Ved udførlig konkretisering af centrale begreber og forhold øges
præcision og konsistens i opgavens analyse. Jeg vil derfor definere, hvad der forstås ved
begreberne: Patient, endobronkial ultralydsscanning, omsorg og dagkirurgisk regi.
10
Patienten: Denne opgave beskriver, hvordan patienten oplever omsorg. Med patient
forstås en afgrænset patientgruppe, som har specifikke symptomer, der rejser mistanke
om lungecancer. Denne målgruppe af patienter skal igennem et pakkeforløb og hertil
tilbydes et sammenhængende patientforløb, som skal sikre patienten unødig ventetid,
hurtigere udredning samt behandling på cancerområdet (Palshof, 2014, p. 153; Grønborg,
2014).
Endobronkial ultralydsscanning: Patienter er blevet defineret, som en afgrænset
gruppe med specifikke symptomer. Bestemt for denne gruppe patienter er, at de har
gennemgået en endobronkial ultralydsscanning. Dette er en undersøgelse som foretages
på patienter, hvor der er mistanke om lungecancer (Siemsen, et al., 2010, p. 1285). Mere
konkret er endobronkial ultralyd en undersøgelsesmetode, der gør det muligt at
visualisere og foretage transbronkial finnålsaspirationsbiopsi af strukturer omkring
trachea og det centrale bronkietræ (ibid). Da undersøgelsen foretages ved mistanke om
lungecancer, er patienterne typisk utrygge, da de ikke har kendskab til deres
sygdomstilstand, og hvad det eventuel vil have af betydning fremadrettet. Netop disse
følelser, uvished og utryghed, gør, at patienterne i høj grad har behov for støtte samt
omsorg, hvilket netop er interessant for opgavens problemstilling, som belyser behovet
for omsorg og om hvorvidt patienter oplever omsorg under et dagkirurgisk regi.
Omsorg: Det er helt centralt at konkretisere, hvad der i denne opgave forstås med
’omsorg’, da jeg med opgaven vil analysere, hvordan patienter oplever omsorgen set i
forhold til sygeplejerskens støtte under et dagkirurgisk regi. Omsorg er altså en vigtig
undersøgelsesgenstand for opgaven.
Omsorg forstås som et grundvilkår for, at mennesket kan leve, og mennesket kan ikke
eksistere foruden (Austgaard, 2004, p. 20). Det er ikke muligt at angive, hvad omsorg helt
konkret er på forhånd, da omsorg skal tilpasses den enkelte, så der handles til fordel for
en andens bedste (ibid). Sygeplejersken kan både med sin tilstedeværelse og sine
handlinger udtrykke omsorg (ibid).
Dagkirurgisk regi:
I problemindkredsningen blev det beskrevet, at kvaliteten under korte indlæggelsesforløb
er presset af dels fokus på kvalitet, og dels ønsket om effektivisering. Denne opgave vil
11
undersøge omsorg under korte indlæggelsesforløb, hvorfor opgaven fokuserer på
patienter, der indlægges i dagkirurgisk regi. Ved indlæggelse i dagkirurgisk regi indlægges,
opereres og udskrives patienten indenfor selvsamme dag (Skouenborg, 2012, p. 194).
Således er der tale om et indlæggelsesforløb af en kortere tidshorisont. Talrige patienter
opereres netop i dagkirurgisk regi, da teknologisk og medicinsk udvikling, som bl.a.
kirurgisk teknik, anæstesi og udvikling af medicinsk udstyr, muliggør mere skånsomme
kirurgiske indgreb (ibid).
4. Metode
I dette afsnit beskriver jeg først formål samt bidrag med denne opgave. Dernæst den
kvalitative metode, som jeg har anvendt i opgaven og formålet med netop at anvende
denne tilgang. Ydermere præsenterer jeg den anvendte søgningsstrategi til at finde
relevant data i den eksisterende litteratur. Til sidst beskriver jeg den kvalitative metode,
interview, som jeg anvendte ude på Næse, Øre, Halsafdelingen.
4.1 Formål
Med denne opgave vil jeg ved en empirisk analyse af, hvordan patienter oplever omsorg
under det korte indlæggelsesforløb i dagkirurgisk regi, kunne bidrage med viden om,
hvorvidt flere korte indlæggelser har overvejende negative eller positive konsekvenser for
omsorg og heraf den oplevede kvalitet under indlæggelser.
Jeg vil gennem en kvalitativ undersøgelse, bestående af interviews med to patienter,
bidrage med ny empirisk viden, der kan komme tættere på, om det at patienten skal
igennem et dagkirurgisk regi, forringer eller forbedrer danske sundhedsydelser.
Jeg vil således systematisk indsamle viden om patienters oplevelse af omsorgen under
korte indlæggelsesforløb. Ved at bidrage med viden om patienternes perspektiv vil jeg
tydeliggøre væsentlige fokuspunkter i forhold til at yde omsorg for patienter under et
dagkirurgisk regi. Jeg vil ved systematisk tydeliggørelse af oplevede omsorg under korte
indlæggelsesforløb bidrage med højnet kvalitet af omsorg, som er et centralt
hovedanliggende inden for sygeplejen (Winther & Madsen, 2011, p. 22). Empiri bygger
på aktuelle udsagn fra patienter, som har været igennem en endobronkial
ultralydsscanning fra Øre, Næse, Halsafdelingen, altså indlæggelse i dagkirurgisk regi.
12
4.2. Datasøgning og strategi
Med dette afsnit præsenterer jeg min metodiske tilgang i forhold til at søge relevant data i
den eksisterende litteratur. Først beskriver jeg fordelene ved den udvalgte metode og
derigennem formålet med netop denne tilgang. Dernæst beskriver jeg forskellige hensyn
under søgningen samt selve søgningsstrategien. Til sidst beskriver jeg de forskellige
databaser, som jeg har benyttet i opgaven.
I min opgave har jeg valgt at inddrage kildemateriale af forskellige karakter. Jeg har
inddraget lærebøger, tidskrifter, ministerielle rapporter og artikler fra fagblade, som har
kunne anskueliggøre patientens oplevelse af at have været igennem et dagkirurgisk regi.
4.2.1 Inklusion
Som et resultat af min litteratursøgning inkluderer jeg studier, som beskæftiger sig med
patienter og deres oplevelse af korte indlæggelsesforløb i dagkirurgisk regi.
Under litteratursøgningen er der ikke taget højde for patientens alder, køn eller specifik
sygdomshistorie, da jeg ønsker at få en generel beskrivelse af, hvordan patienter oplevede
et kort indlæggelsesforløb, og det at blive udskrevet fra sygehuset kort tid efter en
operation. Jeg har valgt forskningsartikler skrevet på engelsk og dansk, hvor
undersøgelserne foregår i England, Storbritannien og Danmark.
4.2.2 Eksklusion
Inden for sundhedsvæsenet sker der en konstant udvikling, hvor tiltag til at forberede
patientens forløb på sygehuset hele tiden reevalueres og optimeres, for at højne kvaliteten
inden for sundhedsvæsnet (Christensen, 2014, p. 3). Qua en konstant udvikling lægger jeg
specielt vægt på at anvende de nyeste artikler på – inden for feltet. For at indfange det
nyeste data, som ikke er forældet af en konstant udvikling vælger jeg, at ekskludere
artikler som er mere end 10 år gamle (Frederiksen & Beedholm, 2012, p. 50).
4.2.3 Søgestrategi
For at kunne opnå en vellykket og systematisk litteratursøgning, har jeg inden
påbegyndelsen af min opgave læst kapitlet ”Litteratursøgning” i bogen
”Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område” af Stinne Glasdam (Hørmann,
13
2012). Der findes tre metoder inden for litteratursøgning, hvortil disse benævnes: bevidst
tilfældig, kædesøgning og systematisk (ibid p. 37). Jeg valgte hertil at anvende den
systematiske metode, hvor jeg, ved hjælp af bibliografiske databaser, finder frem til det
nyeste, der er skrevet om emnet (ibid). Hertil valgte jeg at anvende søgedatabaserne
CINAHL og PubMed som er to forskellige søgedatabaser, der anvender forskellige
indekseringer af emneord, hertil varierer termerne efter søgedatabaserne (Daniel &
Hansen, 2011, p. 13). Min søgestrategi består af en systematisk bloksøgning, hvilket er
den bedste strategi for databasesøgning (Buus, et al., 2008, p. 4). Ved en bloksøgning
opdeler man de forskellige facetter af en søgning som både kan indsnævres samt udvides,
hvorved blokke kan fjernes og blokke kan tilføjes. Man anvender sine udvalgte ord og
forbinder derefter ordene med ”OR” eller ”AND” (ibid).
Bloksøgning består af tre blokke:
Blok 1
Sammedagskirurgi
Ambulatory surgery OR
same day surgery OR day
case procedure
Blok 2
Sygeplejersken
Nurse
Blok 3
Patientoplevelse
Patient experience
4.2.4 CINAHL og PubMed
Jeg valgte CINAHL, da netop denne database er god til at indsamle kvalitative forskning
og artikler om patienterfaringer og -oplevelser (Hørmann, 2012, p. 42). Netop disse var
relevant, da jeg er interesseret i patienters fortællinger og oplevelse af korte
indlæggelsesforløb. På søgedatabasen CINAHL gav min bloksøgning et enormt specifikt
søgeresultat, herunder 10 artikler blev fundet frem (bilag 1). Hertil fandt jeg artiklen “Day
surgery: patients’ felt abandones during the preoperative wait” (Wright, 2008).
Ydermere anvendte jeg søgedatabasen PubMed. Jeg fandt PubMed fordelagtig, da
søgedatabasen behandler højaktuel data, hvortil data opdateres dagligt (Hørmann, 2012,
p. 41). På PubMed kan man hertil finde frem til artikler, som er så nye at de endnu ikke er
offentliggjort i fagbladende endnu (ibid). På søgedatabasen PubMed anvendte jeg samme
strategi som på CINAHL, hvor jeg igen anvendte ordene fra min bloksøgning (bilag 2).
Dog med den opmærksomhed på at da PubMed er en meget stor database, er det vigtigt
at søge så specifikt som muligt, for at ikke at få for store søgesæt (Hørmann, 2012, p. 42).
Derfor valgte jeg at ekskludere artikler som var mere en 10 år gamle. Søgningen gav et
14
tilfredsstillende resultat af 65 artikler. Ved at læse artiklernes overskrifter samt abstracts,
fandt jeg frem til en yderst aktuel artikel: ” Like a trip to McDonalds”: A grounded theory study
of patient experiences of day surgery” (Morttram, 2011).
4.2.5 Usystematisk søgning
Udover fundne udenlandske forskningsartikler på CINAHL og PubMed, var jeg også
interesseret i forskningsartikler fra Danmark. Derfor søgte jeg på hjemmesiden ”Klinisk
Sygepleje”, som er et tidsskrift for alle med interesse for forskning og udvikling inden for
sygepleje (Klinisk Sygepleje, 2002). Her foretog jeg mig en usystematisk søgning, med den
bevidsthed om, at der ville komme mange eller overhovedet intet resultat. Søgeordene;
dagkirurgi regi, kortindlæggelsestid og udskrivelse, blev anvendt. Under søgeordene
”dagkirurgi” og ”kortindlæggelsestid” viste dette intet resultat. Men med søgeordet
”udskrivelse”, fandt jeg frem til forskningsartiklen: ”Udskrivelse af patienter dagen efter
laparokopisk gastric bypass operation” (Nelbom, et al., 2013).
4.3 Semistrukturerede interviews
I dette afsnit vil jeg først beskrive fordelene ved semistrukturerede interviews og
derigennem argumentere for anvendelse af netop denne metodiske tilgang. Dernæst vil
jeg præsentere processen, herunder udvælgelsen af informanter, selve udførelsen af
interviewene, løbende etiske og juridiske overvejelser, tolkning af data samt
transskribering og analyse af interviews.
4.3.1 Valg af semistrukturerede interview
Til besvarelse af min problemformulering har jeg valgt at gennemføre et semistruktureret
interview. Semistrukturerede interviews er kendetegnet ved en vis struktur, men
strukturen kan godt afviges ved fx uddybelse eller tilpasning af spørgsmål for at fremme
et godt ”flow” under interviewet (Harrits, et al., 2010, p. 149). Formålet med
semistrukturerede interviews er, at frembringe viden om et genstandsfelt jævnfør
deltagerne i interviewet, samt få en dybere forståelse for selve betydningen af deres
erfaringer samt oplevelser (Glasdam, 2012, p. 95). Dette er yderst hensigtsmæssigt ved
besvarelse af min problemformulering, da jeg ønsker at undersøge informanternes
oplevelse af omsorg set i forhold til sygeplejerskens støtte under et dagkirurgisk regi.
15
Ved foretagelsen af et semistruktureret interview, er jeg opmærksom på, at et interview
forud for selve undersøgelsen ikke kan være planlagt og regelsat i detaljer, da der er tale
om en medmenneskelig situation (ibid p. 97).
Mit interview vil foregå på Øre, Næse, Halsafdelingen og vil blive optaget på min iPhone
med en memofunktion. Jeg optager interviewet til senere transskribering og
databehandling, da det er vanskeligt at koncentrere sig om at spørge, lytte, skrive og
forstå samtidig med at jeg skal facilitere interviewet (Vallgårda & Koch, 2011).
Som nævnt er semistrukterede interviews delvis knyttet op på en struktur. Også i mit
tilfælde vil interviewet være bundet delvis op på en interviewguide. Denne er udformet
med øje for opgavens problemstilling samt med afsæt i udvalgt teori, som belyses i senere
teoriafsnit 5. Mere konkret udgøres interviewguiden af først en kort introduktion til
opgaven og dernæst en række spørgsmål omhandlende fire udvalgte tematikker, der lyder
som følgende (bilag 3).

Patientologi

Rum og tid

Ydre ro

Deltagende tilstedeværelse og indre ro
Som nævnt har jeg udarbejdet en række spørgsmål, som læner sig op af tematikkerne.
Tematikkerne er således bagvedliggende og styrende for de spørgsmål jeg stiller under
interviewet.
Jeg vil derudover inddrage og anvende to typer af interviewspørgsmål, formuleret af
Steiner Kvale og Svend Brinkmanns, der beskriver, at et interview både bør indeholde
indledende og opfølgende spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009, p. 155).
4.3.2 Udførelse af semistrukturerede interview
Under udførelsen af det semistrukturerede interview vil jeg tage højde for Steiner Kvale
og Svend Brinkmanns forskningskriterier for kvalitativ forskningsinterview. Den nu
afdøde Kvale er internationalt anerkendt, som autoritet inden for kvalitative forskning,
mens Brinkmann er professor i almenpsykologi og kvalitative metoder (Kvale &
Brinkmann, 2009).
16
Ifølge Kvale og Brinkmann er de først par minutter af et interview afgørende for om
interviewet udvikler sig positivt eller ej (ibid p. 148). Jeg har som forsker ansvar for
hurtigt at skabe en god relation mellem mig, som interviewer, og informanten. Jeg er
opmærksom på, at informanten ønsker en klar opfattelse af mig, som forsker, og formålet
med interviewet (ibid). En klar rollefordeling og forståelse af formålet er altså en
forudsætning for, at informanten selv begynder at tale frit om sine oplevelser og følelser
(ibid p.149). Under mit interview skal mine spørgsmål til informanterne formuleres korte
og enkelte (ibid p.154). Jeg vil anvende en spørgeteknik bestående af to spørgsmålstyper.
Den første type kaldes for det ”indledende spørgsmål”. Denne type spørgsmål kan
påvirke til, at informanten i højere grad selv indberetter spontane og righoldige
beskrivelser, og på egen initiativ beskriver, hvad vedkommende har oplevet som det
væsentligste (ibid p. 155). Et indledende spørgsmål kan fx lyde: ”Kan du fortælle mig om,
hvordan du oplever at skulle igennem et dagkirurgisk regi? ”.
Den anden type spørgsmål kaldes for det ”opfølgende spørgsmål”. Her vil jeg gentage
betydningsfulde ord fra informantens svar, med det formål at indlede til yderligere
uddybning (ibid).
Ved anvendelse af denne spørgeteknik forventer jeg at få skabt forståelse for
informantens synspunkter samt meninger, og inspirere informanten til at tale frit og åbent
om vedkommendes erfaringer og oplevelse af omsorg, set i forhold til sygeplejerskens
støtte under et dagkirurgisk regi.
4.3.3 Valg af informanter
For at kunne belyse min problemstilling har jeg i samråd med afdelingssygeplejersken og
min kliniske vejleder valgt to informanter, som skal igennem en lungecancerudredning.
Undersøgelsen udføres i fuld narkose og patienten udskrives senere fra afdelingen
selvsamme dag. Patientens operation vurderes som værende et mindre kirurgisk indgreb.
Her ses en kort restitutionsperiode, og indgrebet er som udgangspunkt ikke livstruende
for patienters helbred (Lange & Hansen, 2013).
Selvom der er tale om et mindre indgreb vurderes det, at indgrebet og
restitutionsperioden er præget af uvished, da patienterne ikke ved om de vil få konstateret
lungekraft (Busch, 2014, p. 99). Ventetiden og diagnosetidspunktet udgør derfor en særlig
belastningsperiode, hvor patienten er angst for eventuel alvorlig kræftsygdom (ibid).
17
Jeg vurderer, at netop denne målgruppe af informanter er betydeligt ramt, både fysisk og
psykisk, og har brug for støtte samt omsorg ved mødet med sygeplejersken på Øre,
Næse, Halsafdelingen. Derfor konstaterer jeg, at denne målgruppe er aktuel for min
problemstilling, da der netop i denne gruppe identificeres et behov for omsorg fra
sygeplejersken under indlæggelsesforløbet.
Afdelingens sygeplejerske og min kliniske vejleder var behjælpelig med at finde en
mandlig og en kvindelig informant - altså i alt to patienter. Mine to informanter vil derfor
i mit afsnit 6, analyseafsnit, fremstå som informant et og informant to. Mine primære
overvejelser i vurderingen af antal informanter beror på min erfaring med interviews,
bacheloropgavens omfang og et tidsligt aspekt (Glasdam, 2012, p. 101).
De semistrukturerede interviews foregår på sygehuset, efter patienten er blevet udskrevet
og sygeplejersken vurderer, at patienten er klar. Jeg vurderer, at tidspunktet for
interviewet er passende, da det ikke volder patienten skade og det foregående indgreb,
endobronkial ultralydsscanning, er et mindre indgreb, som ikke er forbundet med smerter
(Lange & Hansen, 2013). Jeg undervurderer imidlertid ikke indgrebets alvor, da jeg under
interviewet er opmærksom på, at patienter efterfølgende kan opleve ubehag, hosten og i
sjældne tilfælde blødning fra slimhinden efter vævsprøvetagning fra slimhinden (ibid.). Jeg
tager dette hensyn, da jeg gør patienten opmærksom på, at interviewet kan standes, hvis
patienten føler ubehag og har behov for at afslutte interviewet før tid, eller før det er
begyndt. I henhold til De sygeplejeetiske Retningslinjer vil jeg tage hensyn til og
respektere patientens værdighed, integritet og sårbarhed (Sygeplejeråde, 2004, p. 6).
Jeg vurderer, at interviewet vil vare 30 minutter, men er åben for, at interviewet kan
udvikle sig og komme til at vare både kortere eller længere tid afhængig af informanten og
interviewets flow. Interviewet afrundes og afsluttes nemlig først, når patienten ikke har
mere at sige om sagen (Delmar, 1999, p. 69).
4.3.4 Etiske og juridiske overvejelser
Under de planlagte interviews har jeg gjort mig flere etiske og juridiske overvejelser. Mere
konkret vil jeg løbende inddrage ” De etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i
Norden” (Sygeplejeråd, 2004, p. 5), som beskriver etisk standard ved forskning, som
involverer mennesker. Jeg vil blandt andet, som forsker, være og handle ansvarligt i
forhold til at sikre patienternes personlige integritet. Jeg vil derudover opretholde tilliden
mellem mig, som forsker, og patienterne, som indgår i undersøgelsen. Til dette har jeg
18
udfyldt og afleveret en samtykkeerklæring til mine to informanter (bilag 4). I
samtykkeerklæringen har hver informant accepteret og underskrevet, at de er informeret
om projektets formål og problemformulering. Derudover samtykker informanterne, at de
er bevidste om, at interviewet er frivilligt og anonymt, og at de til hver en tid kan trække
interviewet tilbage. Jeg vil ydermere øge anonymiteten ved at slette optagelsen af
interviewet på min iPhone efter transskribering.
I henhold til de ”Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver
og projektet” har jeg desuden indhentet skriftlig tilladelse fra min kliniske vejleder samt
min vejleder på skolen for at kunne gennemføre interviewene (Lederforsamling, 2009);
(bilag 5).
4.3.5 Hermeneutisk-fænomenologisk tilgang
Ved undersøgelsesprocessen anvender jeg en hermeneutisk-fænomenologisk
forskningstilgang. Denne tilgang benyttes typisk, hvis man er interesseret i at beskrive
menneskets levede erfaringer (Martinsen & Norlyk, 2011, p. 65). Metodens sigte er altså
forståelse for mening og betydning i forhold til menneskets liv eller fænomener i
menneskets livsverden (Pedersen, 2002, p. 76). Metodens fokus synes oplagt, da jeg med
denne opgave gerne vil skabe indsigt og forståelse for, hvordan patienten oplever
omsorgen set i forhold til sygeplejerskens støtte under et dagkirurgisk regi.
Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse (Birkler, 2011, p. 95). Mere
konkret kan hermeneutikken ses som en refleksion over, hvordan et udtryk eller en tekst
kan overføres fra en andens perspektiv til ens egen (ibid). Ved fænomenologien bør man
som forsker undgå at fortolke sit fænomen. Man bør derimod lade sig overtrumfe af sit
fænomen og lade det træde frem (Martinsen & Norlyk, 2011, p. 67). Fænomenologien er
altså en filosofi, hvor det ikke er muligt, at forstå mennesket og verden på en anden måde
end set ud fra deres fakticitet (Thørgersen, 2013, p. 128). Jeg vil derfor bestræbe, at min
fortolkning og mening ikke kommer til at påvirke det sagte under interviewet. Efter
interviewet er afsluttet, vil jeg indtage en mere hermeneutisk tilgang og analysere og
fortolke den information, som informanterne har givet under interviewene. Jeg har altså
under mit semistrukturerede interview anvendt den hermeneutisk-fænomenologiske
forskningstilgang.
19
4.3.6 Transskribering
For at kunne nå dybere ned i mine interviews, er det en god ide at transskribere dem
(Tanggaard & Brinkmann, 2010, p. 43). Netop under transskriberingen opstår ofte gode
idéer til den senere analyse (ibid). Jeg vil med hjælp af et medieafspilningsprogram
nedskrive det sagte. Afspilningsprogrammet giver også mulighed for at regulere
interviewets hastighed, hvilket gør det nemmere at transskribere interviewet ordret.
4.3.7 Analysemetode af interview
Til at strukturere de transskriberede interviews vælger jeg, at min analysemetode skal være
meningskondenserende og meningsfortolkende.
Meningskondensering indebærer, at interviewpersonens meninger, bliver tildelt en kortere
formulering. Ved at koble korte formuleringer på udvalgte dele af interviewpersonens
udsagn sammenfattes lange udsagn til korte udsagn og de lange udsagns hovedbetydning
omformuleres med kun få ord (Kvale & Brinkmann, 2008, p. 227). Mere konkret
omfatter meningskondenseringen fem trin:
Det første trin er, at hele interviewet bliver læst igennem, så jeg får en fornemmelse af
interviewet som helhed (ibid p.228). På dette trin anvender jeg den fænomenologiske
tilgang samt sætter min egen forforståelse i parentes og lader interviewet komme til orde
(ibid).
På det andet trin vurderer jeg de naturlige ”meningsenheder”, som informanten udtrykker
(ibid). Med meningsenheder forstås en kategorisering af dele af teksten, som skal bringe
mig tættere på en besvarelse af problemstillingen. Analyse af indhold er således stadig
åben og endnu ikke knyttet op på bestemte teorier.
Med det tredje trin formulerer jeg interviewets indhold efter forudbestemt teoretiske
temaer. Der sker altså endnu en kategorisering af teksten, men denne gang er
kategoriseringen i højere grad bundet op på udvalgt teori. Teoretiske tematikker udgjorde
delvist interviewguidens indhold og var altså allerede gennemgående i min interviewguide.
Derfor begynder analysen reelt set allerede i løbet af selve interviewsituationen
(Tanggaard & Brinkmann, 2010, p. 45). Med det tredje trin tematiseres udsagnene efter
min forståelse af dem (ibid).
20
Fjerde og femte trin består i at stille spørgsmål til undersøgelsens specifikke formål (ibid).
Her søges der altså efter svar på opgavens problemformulering (ibid). Til dette anvender
jeg Carolyn Wiener og Marylin Dodds teori om usikkerhedsdæmpende
mestringsstrategier, samt Kari Martinsen omsorgsteori. Jeg knytter altså min fortolkning
sammen med deskriptive udsagn. Ved at forene min fortolkning med de deskriptive
udsagn opnås en ny forståelse af de temaer, som blev udformet på det tredje trin. Med
den nye forståelse af temaerne og dertilhørende fortolkning kan jeg besvare opgavens
problemformulering.
Udover at meningskondensere, vælger jeg at ”meningsfortolke” (ibid p.230). Når jeg
meningsfortolker, går jeg ud over det, der bliver sagt direkte og ”læser mellem linjerne”.
Jeg finder her meningsstrukturerer og betydningsrelationer, der ikke umiddelbart står
skrevet i teksten (ibid p. 231).
På baggrund af Carolyn Wiener og Marylin Dodds teori samt Kari Martinsens
omsorgsteori vil jeg således meningsfortolke og analysere mit empiriske materiale, så jeg
opnår en forståelse, der rækker ud over de ord, der står skrevet i transskriberingen.
5. Teori
Med dette afsnit redegøres der for den teoretiske referenceramme, hvor både analysen
(afsnit 6.) samt tematikker i interviewguiden (bilag 3) tager afsæt heri. Fælles for flere
teorier er, at de beskriver omsorg som et hensyn til den enkelte og dennes unikke behov.
For at indkredse, hvad der forstås med omsorg og sætte det i kontekst med pleje har jeg
udvalgt tre anerkendte sygeplejeteoretikere, Carolyn Wiener, Marylin Dodds og Kari
Martinsen. Ved at kombinere Wiener og Dodds samt Martinsens bidrag skærper jeg, hvad
der forstås med patientens perspektiv, samt hvad omsorg er og hvordan den udøves.
Inden for patientologien, som retter sig mod patientens perspektiver og livsverden, har
Carolyn L. Wiener og Marylin J. Dodds udviklet en middelrange teori om usikkerhed i
sygdomsforløb og ”usikkerhedsdæmpende mestringsstrategier” (Graubæk & Hall, 2013,
p. 75).
Carolyn L. Wiener er professor og forskningssociolog og Marylin J. Dodds er professor i
sygepleje (Penrod, Liu, 2006 p. 664-665).
21
Teorien om usikkerhedsdæmpende mestringsstrategier” kaldes også for ”Uncertainty
Abatement Work”. Teorien er med til at skabe forståelse for patientens sygdomsforløb,
herunder cancer sygdomme, som er præget af usikkerhed og tab af kontrol (Graubæk &
Hall, 2013, p. 75). Wiener og Dodds beskriver i bogen Patientologi – at være patient, at
teorien er med til at skabe forståelse for, hvordan sygeplejersken kan støtte patienten
bedst mulig og yde den nødvendige omsorg (ibid). Derudover behandler teorien
mestringsstrategier, der kan være med til at dæmpe usikkerhed ved tab af kontrol (ibid p.
74).
Jeg ønsker med min problemformulering at undersøge patienters oplevelse af omsorg og
hvorledes sygeplejersken understøtter patienten og fremmer omsorg. Til dette synes
teorien om ”usikkerhed i sygdomsforløbet og usikkerhedsdæmpende mestringsstrategier”
relevant at anvende, som del af min teoretiske referenceramme. Det skyldes, at udvalgte
patienter efter indgreb ikke ved, hvorvidt de har lungecancer eller ej, og derfor oplever
tab af kontrol og øget usikkerhed. Det synes derfor centralt at belyse mestringsstrategi i
opgavens analyseafsnit, som en del af sygeplejerskens støtte i forhold til at yde omsorg
for patienten og dæmpe eventuel usikkerhed.
Norske Kari Martinsen blev sygeplejerske i 1964 og afsluttede senere en bachelorgrad i
psykologi samt en magistergrad i filosofi. I 1990 blev Martinsen lektor ved Danmarks
Sygeplejerskehøjskole og derefter professor ved Afdeling for sygeplejevidenskab
(Martinsen, 2000, p. 198). Martinsen kæder sygeplejen sammen med en omsorgsfilosofi,
hvor det faglige skøn, sanserne og tilliden mellem patienten og sygeplejersken er det
bærende i en konkret situation (Martinsen, 2000, p. 12). Hun er inspireret af den
fænomenologiske tænkning og opfatter ikke tilværelsen, som enkeltstående begreber, men
som helheder og fænomener (Martinsen, 2000, p. 116).
Jeg har valgt Martinsen filosofiske tænkning, da hun behandler omsorg og anskuer
omsorg som grundlæggende for sygeplejen (Martinsen, 2000, p. 12). Omsorg betyder
blandt andet, at man tænker på, tager sig af og bekymrer sig om en anden (Austgaard,
2004, p. 20). Hun beskriver, at omsorg er at handle til den andens bedste. Mere konkret
indebærer det, at sygeplejersken udtrykker omsorg ved tilstedeværelse og handlinger
(ibid.).
Ifølge Martinsen forudsætter omsorg en korrekt forståelse af patientens situation, samt en
god vurdering af, hvilke mål der er i omsorgssituationen (Martinsen p.106). En
22
forudsætning for at kunne forstå patientens situation er, at sygeplejersken kan foretage
det faglige skøn (ibid). Det faglige skøn udtrykker den professionelles viden gennem de
naturlige sanser og hverdagssprog (ibid).
Mere konkret bruges det faglige skøn i situationer med patienter, hvor sygeplejersken skal
være levende og nærværende. For at kunne fortage et fagligt skøn er det således vigtigt, at
sygeplejersken bruger sine sanser: Syn, hørelse, lugt, smag og berøring (ibid p. 111). Med
afsæt i bogen Omsorgsfilosofi i praksis – at tænke med Kari Martinsen i sygeplejen, vil jeg i min
opgave fokusere på ”synet”. Det er jævnfør Kari Martinsen vigtigt at anvende synet, for
at man som sygeplejerske kan yde omsorg og tage hensyn til patientens unikke behov. At
kunne se det enkelte menneske kræver tre dimensioner; ”rum og tid”, ”ydre ro”, og til
sidst ”deltagende tilstedeværelse og indre ro”. Disse tre dimensioner vil være afsæt for
analyse af mine udførte interviews.
6. Analyse
I dette afsnit redegøres der for undersøgelsens resultater. De fremstillede resultater er
opdelt efter temaerne fra min interviewguide. De fire temaer er: 1) Udøvede omsorg ved
bidrag til sygdomsrelateret arbejde, 2) rum og tid, 3) ydre ro og til sidst, 4) deltagende
tilstedeværelse og indre ro.
Resultaterne er udledt efter tre analysetrin beskrevet i Kvale og Brinkmanns
analysemetode. Med de tre trin foretages en meningskondensering og
meningsfortolkning, hvor jeg analyserer betydningsrelationer i foretagede interviews. På
det tredje trin bliver min forforståelse af informanternes udsagn inddraget.
6.1 Udøvede omsorg ved bidrag til sygdomsrelateret arbejde
I dette afsnit vil jeg analysere, hvordan sygeplejersken udøver omsorg for patienten ved at
støtte patienten i at mestre usikre situationer ved sygdomsrelateret arbejde.
Foretagende interviews viser forandringer hos patienter, hvor patienterne har svært ved at
blive fortrolig med de forandringer, som sygdomstilstanden har skabt.
Informant 1 beskriver: ” Det er svært at forholde sig til, for man ved ikke hvad man skal forholde
sig til endnu – vi venter bare på svar og det er rart, at vi nu snart får et. Denne ventetid føles uendelig
lang selvom de har lovet, at vi har den inden for cirka fem dage – men man går jo og tænker en masse”.
23
Informant 2 udtaler: ”Sidst jeg var indlagt var i 1989 – ellers har jeg aldrig været alvorlig syg. Nu
ved jeg ikke rigtig, hvad der skal ske eller om der skal ske noget, hvis det ikke er alvorligt – det er derfor
også rart at kunne komme hjem i dag, så man kan tænke på noget andet”.
Ifølge Wiener og Dodds gennemgår cancerramte patienter en ”usynlig fase”, hvor de aner
uråd om egen sygdomstilstand og alvoren heraf (Graubæk & Hall, 2013, p. 72). Deres
identitet bliver påvirket af sygdommen, som fører til forandringer, som patienten har
svært ved at blive fortrolige med (ibid p. 76). Patienterne befinder sig altså i en vanskelig
situation, hvor de ikke ved, hvad de skal forholde sig til og føler usikkerhed og
magtesløshed over ikke at kunne kontrollere undersøgelsens resultater. Usikkerheden og
magtesløsheden peger på, at begge patienter befinder sig i den ”usynlige fase”, hvor de
aner uråd om egen sygdomstilstand og alvoren heraf.
Ydermere illustrerer patientcitater usikkerhed og uro blandt patienterne. Scanningen og
usikkerheden før en diagnosticering starter nogle svære tanker. I henhold til Wiener og
Dodds påvirkes selvopfattelsen når kroppen ikke reagere normalt, hvortil kroppens
forandring er svær at blive fortrolig med (ibid p. 75). I disse to patientsituationer påvirkes
altså selvopfattelsen, ved at patienterne overvejer det værst tænkelig scenarium.
Som tidligere nævnt i afsnit 5, teoriafsnit, ses det i litteraturen, at personer, trods
magteløshed, kan komme igennem og mestre selv vanskelig situationer ved
usikkerhedsdæmpende arbejde (ibid p. 77). Udover at beskriver usikkerhed og
magtesløshed beskriver de to patienter, at sygeplejersken er god til at informere og
medinddrage dem omkring selve indlæggelsesforløbet, og hvad der vil ske under en
endobronkial ultralydsscanning.
De beskriver, at den løbende informering har en god påvirkning på dem og får dem til at
føle sig mere sikre, selvom det er uvist, hvad undersøgelsens resultater vil vise.
Sygeplejersken understøtter altså begge patienter i deres usikkerhedsdæmpende arbejde
og håndtering af den vanskelige situation, ved at reducere patienternes følelse af
usikkerhed. Mere konkret informerer sygeplejersken begge patienter grundigt. Ved at give
patienterne tilstrækkelig information, sikres patienternes medindflydelse samt grundlag og
forudsætninger for, at træffe velovervejede og oplyste valg. Grundig gennemgang af
forløbet og tilstrækkelig information er således med til at skabe tryghed hos patienterne.
Derudover forberedes de mentalt ved den grundige gennemgang af forløbet, så de er
bedre rustet til at modstå de hændelser, der vil opstå senere i forløbet.
24
6.2 Rum og tid, ydre ro samt deltagende tilstedeværelse og indre ro
I dette analyseafsnit anvender jeg Kari Martinsens omsorgsteori som det analytiske
framework. Kari Martinsens omsorgsteori udgøres af tre temaer, hvor analysen vil
struktureres efter disse tre. Derfor belyses først temaet ’rum og tid’, dernæst ’ydre ro’ og
til sidst ’deltagende tilstedeværelse og indre ro’. Jeg vil således analysere patienters
oplevelse af omsorg under kortidsindlæggelser og sygeplejerskens rolle jævnfør Kari
Martinsens omsorgsteori.
6.2.1 Rum og tid
Det ses af foretagende interviews, at sygeplejersken formår at få patienterne til at træde
frem. Sygeplejersken får patienterne til at træde frem som personer, hvilket giver
mulighed for at skabe en relation mellem patienten og sygeplejersken. Ved denne kærlige
handling for patienterne kan denne hjælpes til livsmod, til at agte sig selv (Martinsen,
2001 p. 19). Det kan være befriende for den syge som livet er ved at ødelægge af lidelse
og smerte, at vedkommende nu får lov til at elske sig selv, det vil sige agte sit liv som det
er (ibid). Patienterne mærker denne kærlige handling, hvortil patienterne fortæller, at
sygeplejersken er sød samt god til at informere om forløbet og derudover giver mulighed
for at stille spørgsmål, hvis det skulle forekomme nødvendig for patienten. Informant 1
beskriver: ” Ja, det er ikke et sjovt forløb, man skal igennem. Man befinder sig i en uvidenhed og vil
gerne have svar hurtigst muligt, så man bedre kan forholde sig til det. Alt er sket så hurtigt, og det er
rart, at der bliver handlet på min tilstand. Sygeplejersken har været sød ved for eksempel at ligge en hånd
på min skulder, og sige ”at det nok skal gå”. Det er beroligende og rart. At hun rører ved mig giver mig
ro. Sygeplejersken virker meget hensynsfuld”. Informant 2 beskriver, at sygeplejersken er ”flink
og hjælpsom”. Vedkommende uddyber: ” Hun svarer mig på mine spørgsmål og vil gøre alt for at
undersøge nærmere, hvis, der er noget, hun ikke lige kan svare på. Jeg føler, der bliver lyttet til mine behov
og forvirring omkring forløbet – alt er gået så stærkt, og der er mange ting man skal forholde sig til inden
for kort tid”.
Ifølge Kari Martinsen kan sygeplejersken selv råde over, hvorvidt vedkommende er til
stede og derfor påvirke patientens mulighed for at træde frem og være i rummet med
sygeplejersken (Austgaard, 2004, p. 112). Hvis begge er til stede i rummet kan
sygeplejersken få plads til at udøve sit faglige skøn og skabe en relation mellem
vedkommende og patienten (ibid). Begge citater illustrer, at patienten opfatter
sygeplejerskens, som værende støttende samt omsorgsfuld. Informant 1, bekriver
25
ydermere at ved berøring opnås der en ro som er yderst lindrende, hvortil der skabes en
ro som er særdeles behagelig for patienten. I henhold til Martinsen vil vi gennem vor
fysiske berøring af patienten opnå både den nærhed og afstand som er nødvendig for at
vinde erfaring og ny kundskab (Martinsen, 2001 p. 152). Samtidig vil denne kliniske
erfaringskundskab være med til at åbne for de grundlæggende livssammenhæng vi lever i,
så sygeplejersken får mulighed for at bedre den andens situation (ibid p. 153)
Informanterne beskriver derudover begge, at de føler sig trygge nok til at træde frem som
personer og udtrykke sine behov og forvirring, som sygeplejersken så lytter til. Ved at
skabe rum og lade patienterne udtrykke sig, vises at have stor betydning for patienterne.
Hertil ”lettes presset” for patienterne, da de nu frit kan dele deres bekymring og
spørgsmål. Dette frirum og denne tryghed forestiller jeg mig er yderst givende for
patienterne, da de har mange spørgsmål og er usikre over de uklare hændelser, de kan
have i sigte. Ved at give plads til og adressere patienternes konkrete spørgsmål ydes
individuel omsorg og patienterne føler sig mødt, accepteret og behandlet som unikke
mennesker. Ved at udøve rutiner med opmærksomhed og fokus på patienten, som et
unikt individ, tages der altså hensyn til den enkelte patients oplevelse.
På grund af begrænsede ressourcer er patienterne på Øre, Næse, Halsafdelingen indlagt i
et stort rum med fem tilgængelige sengepladser. Informant 1 beskriver: ”Det er fint, man
ligger tæt – det gør mig ikke noget. Jeg tænker ikke over det. Ved at sygeplejersken er så nærværende, gør
at rammerne også er gode”. Informant 2 deler samme positive synspunkt: ”Det gør mig ikke
noget. Så kan man snakke med en eller hilse på. Man kan snakke sammen, mens man venter, og vi er
jo alle i samme situation. Og det er rart at være her, når alle er så flinke og hjælpsomme”.
I henhold til Martinsen beskrives ”rum og tid” også som det arkitektoniske rum, som i
denne situation er flersengsstuen, som patienten befinder sig i (ibid p. 112). Også det
arkitektoniske rum kan have stor indflydelse på, hvordan omsorgen udøves. Det gode
arkitektoniske rum er det æstetiske rum, der åbner sig for at modtage den syge krop
(Martinsen, 2001, p. 154). Værelset skal været præget af ro, langsomhed, stilhed,
rummelighed, orden og venlighed (ibid).
Ud fra overstående citater ses det, at sygeplejerskens adfærd har en stor indflydelse på
oplevelsen af den flersengsstue, som patienterne befinder sig i. Sygeplejersken kan altså
ændre oplevelsen af rummet, selvom sygeplejersken ikke fysisk kan ændre stuens
indretning eller størrelse. Uddybet beskriver patienterne, at relationen mellem
26
sygeplejersken og dem overskygger eventuelt negativ påvirkning af sammenlægningen af
sengepladser. Sygeplejerskens tilstedeværelse, adfærd og ro kan nemlig få dem til at
glemme eventuel støj og forstyrrelser fra de andre sengeliggende.
6.2.2 Ydre ro
Begge patienter oplever sygeplejersken, som værende yderste engageret. Informant 1
fortæller: ”Sygeplejersken sætter sig ned og giver sig god tid. Taler i et tempo, hvor jeg kan følge med.
Hun signalerer ro og tilstedeværelse. Det har stor betydning for mig. Jeg ligger mærker til hendes
kropsprog”. Informant 2 udtrykker: ”Der er ikke noget at sætte en finger på. Sygeplejersken lytter og
jeg føler, at hun er åben over for mig – det er rart at jeg ved at det er hende jeg skal kontakte, hvis der er
noget - også når jeg kommer hjem”.
Ifølge Martinsen forstås der med ”ydre ro”, at sygeplejersken ikke ustandseligt distraheres
af noget andet (Austgaard, 2004, p. 113). For at kunne sikre ”ydre ro” må sygeplejersken
altså være mentalt tilstede i situationen og øjeblikket med hele sin sansende krop (ibid).
Den ydre ro er en forudsætning for, at sygeplejersken kan handle til patientens bedste
samt yde omsorg (ibid).
Sammenlagt beskriver patienterne, at sygeplejersken er støttende samt yder omsorg ved at
vise ægte interesse, signalere ro, være tilstedeværende og lytte oprigtigt til patientens
unikke behov. Patienten beskriver, at sygeplejerskens interesse, ro og opmærksomhed har
stor betydning, for at patienten føler sig tilpas og velbefindende.
6.2.3 Deltagende tilstedeværelse og indre ro
Patienterne beskriver, at de føler sig ”i gode hænder”, da sygeplejersken via sit nonverbale
kropssprog signalerer overskud og overblik.
Informant 1 udtaler: ”Ved at sygeplejersken signalerer ro og ikke travlhed, bliver indlæggelsen god og
man føler sig i gode hænder – jeg har virkelig ikke noget dårligt at sige”. Informant 2 beskriver: ”
Ved at sygeplejersken signalerer ro og viden om mit forløb gør, at man føler sig tryg”.
Martinsens teori beskriver endvidere, at ”deltagende tilstedeværelse og indre ro” kræver,
at sygeplejersken har en vis tryghed i sig selv (ibid p. 113). Det vil sige at, det er
afgørende, at sygeplejersken har tillid og tør tro på, hvad øjet ser og indtrykket fortæller
(ibid). Her har sygeplejerskens erfaringer betydning for, hvorvidt vedkommende kan
udøve omsorg over for patienten (ibid).
27
Opsummerende illustrerer begge citater betydningen af sygeplejerskens verbale og
nonverbale sprog. Det ses af patienternes beskrivelser, at sygeplejerskens ord og
kropssprog har en vigtig betydning for om patienten oplever sygeplejersken, som
værende rolig. Uddybet imødekommer sygeplejerskens patienternes unikke behov ved at
signalere ro og tilstedeværelse. Roen afhænger dels af sygeplejerskens egne erfaringer,
som kan gøre vedkommende i stand til at besvare og informere patienterne nøjagtig i,
hvad der skal ske. Sygeplejersken mindsker altså eventuelle negative konsekvenser af
korte og intense indlæggelsesforløb, såsom stress og forvirring ved faglig kompetence,
overskud, overblik og ro. Sygeplejerskens evne til at yde omsorg spiller altså en væsentlig
rolle, hvis ikke konstant effektivisering og øget hastighed, skal have en negativ betydning
for de patienter, som benytter sig af det offentlige sundhedsvæsen.
7. Diskussion
I dette afsnit vil jeg vurdere teorivalg og den metodiske tilgang i opgaven. Mere konkret
vil jeg først vurdere teori og empirivalg, og om udvalgt teori og empiri har været
tilstrækkelig i forhold til at belyse problemstillingen fyldestgørende. Jeg vil her pointere
udvalgte svagheder og give forslag til, hvordan de kunne imødekommes. Dernæst vil jeg
diskutere mit valg af metode, hvor jeg konkluderer, at jeg blandt andet med fordel kunne
have kombineret foretagende interviews med feltobservationer for at validere og gøre
mine resultater mere robuste.
7.1 Teori og empirivalg
Jeg vurderer, at mit teorivalg er tilstrækkeligt i forhold til at besvare min
problemformulering. Jeg finder Wiener og Dodds teori yderst relevant og brugbar da jeg
ved denne teori kan komme min målgruppe nærmere. Mere konkret har jeg kunnet
afdække målgruppens behov og deraf kunne analysere, hvilken type støtte og omsorg,
som sygeplejersken med fordel kan yde, for at afhjælpe denne patientgruppen.
For at styrke min problemformulering yderligere kunne jeg med fordel have tydeliggjort
og i højere grad indkredset, hvad jeg mener med sygeplejerskens omsorg samt støtte. I
denne opgave er omsorg blevet defineret og anvendt, som et meget bredt begreb, hvilket
bl.a. svækker validiteten af opgavens fund – altså er det ikke helt klart, hvor skarpt jeg
indfanger og behandler omsorg i min opgave, da omsorg er blevet defineret meget bredt.
28
Ifølge Kari Martinsen er omsorg ”at handle til den andens bedste” (Overgaard, 1997, p. 20).
Med nu øget indsigt i omsorg og, hvordan sygeplejersken kan yde omsorg, kunne jeg med
fordel have sondret mellem sygeplejerskens fokusområder og valgt at skærpe min
opmærksomhed omkring et område. Ved anvendelse af bogen: ”Kræftsygepleje – I et
forløbsperspektiv” fra år 2014 kunne jeg have fået inspiration til at få specificeret
sygeplejerskens støtte (Prip & Wittrup, 2014). Ifølge sygeplejerske cand.mag. i psykologi
og pædagogik Anne Prip, og sygeplejerske og uddannelsesleder for specialuddannelse i
kræftsygeplejerske, Karina Wittrup, kan sygeplejerskens støtte nemlig udgøre:
information, medinddragelse af patienten og deres pårørende, motivation samt
undervisning (Wittrup & Kristensen, 2014, p. 58).
I denne opgave har jeg interviewet informanterne med en fænomenologisk tilgang, hvor
jeg bevidst har sat min egen forforståelse i parentes og ladet patienterne træde frem. Jeg
har altså indfriet patientologien i min opgave. Det ses imidlertid af den eksisterende
litteratur, at den fænomenologiske tilgang kritiseres som værende urealistisk, da måden
man betragter ens genstandsfelt, er præget af sygeplejerskens praktiske og teoretiske
påvirkninger (Hjermind, 2004, p. 64). Jeg vurderer dog, at jeg har taget højde for denne
kritik, da jeg som interviewer har været yderst bevidst om kritikken og har været så åben
som muligt.
Ved hjælp af den hermeneutiske analysemetode tolker jeg, at patienterne, som skal
igennem en endobronkial ultralydsscanning i det dagkirurgiske regi, finder det yderst
positivt. Efter at have transskriberet interviews og benyttet mig af den hermeneutiske
tilgang har jeg tolket interviews på baggrund af et teoretisk framework bestående af
Wiener og Dodds teori samt Kari Martinsen. Ved at analysere, med afsæt i udvalgt teori,
har jeg som forsker til en vis grad været styrende i forhold til, hvad patienterne skulle tale
om. Derfor mener jeg at de temaer, som jeg har udviklet i min interviewguide, har
påvirket opgavens resultat og har været meget styrende.
7.2 Metodevalg
Jeg har i denne opgave udført semistrukturerede interviews, hvor hvert interview kun var
med en enkelt respondent. Denne metode muliggjorde, at jeg kunne besvare min
problemformulering, men efter nøje overvejelser kunne jeg med fordel have valgt at
29
benytte mig af fokusgruppe interview, og nået omkring flere patienter og deres
perspektiver. Flere perspektiver kunne have givet større mulighed for at dokumentere
forskellige beskrivelser af, hvad sygeplejersken gør for at støtte patienten i denne svære
situation.
Ydermere kunne jeg med fordel have suppleret undersøgelsen med feltobservation, som
giver mulighed for at observere eventuel konvergens mellem det observerede og sagte.
Kombinationen af feltobservationer og interviews kunne altså have øget resultaternes
validitet (Kragelung, 2012, p. 133).
8. Konklusion
Denne bacheloropgave har haft til formål at undersøge ”Hvordan oplever patienten, som
skal igennem en endobronkial ultralydsscanning, omsorgen set i forhold til
sygeplejerskens støtte under et dagkirurgisk regi”.
På baggrund af indsamlet analyse heraf konkluderes det, at patienternes oplevelse af
omsorgen under kort tidsindlæggelse set i forhold til sygeplejerskens støtte er yderst
afgjort positiv. Uddybet oplevede patienterne omsorg i kraft af sygeplejerskens mentale
tilstedeværelse, hvor vedkommende var nærværende, lyttende, flink og sød.
Ydermere oplevede patienterne omsorg, ved at blive velinformeret omkring indlæggelsens
forløb samt, patienten oplevede at der var plads til at patientens eventuelle spørgsmål
kunne besvares. Ved at øge patientens viden om undersøgelsen samt indlæggelsesforløb
skabte dette for patienterne en vished og tryghed.
Sygeplejerskens kropssprog viste sig også at have stor betydning for patienten.
Patienterne oplevede, at det havde stor betydning, at sygeplejerskens nonverbale
kropssprog signalerede tilstedeværelse. Det blev beskrevet, at sygeplejerskens signalerede
ro medvirkede til, at patienterne følte, at sygeplejersken var engageret og levede sig ind i
den enkeltes situation. Dette gav endvidere mulighed for at skabe en relation, og at
sygeplejerske og patient kom i interaktion. Det har altså været afgørende, at patienten
oplevede at der blev taget udgangspunkt i patientens unikke situation, hvorved der blev
skabt et tillidsbånd, hvilket resulterede at patienten åbner sig op og dele sine bekymringer
og forvirring.
30
Det konkluderes endvidere, at patienterne, som skal igennem det dagkirurgiske regi, er
positive over for de korte indlæggelsesperioder. Patienterne er trygge og tilfredse med de
korte indlæggelsesperioder, hvis patienten er velinformeret samt har viden om, hvem de
skal kontakte ved eventuelle spørgsmål.
Med fokus på hvordan patienten, som skal igennem en endobronkial ultralydsscanning,
oplever omsorgen set i forhold til sygeplejerskens støtte under et dagkirurgisk regi, ses at
patienternes oplevelse af omsorg, når de skal igennem en endobronkial ultralydsscanning i
det dagkirurgiske regi, er positiv. Sygeplejersken er nemlig med til at øge oplevet omsorg,
så patienterne ikke oplever de korte indlæggelser, som noget negativt, men som en fordel
i forhold til at komme hurtigst muligt hjem til vante omgivelser hvorved daglig rutiner
kan fortsættes. Herved dette kan afhjælpe patienten til at fokusere på andet, ende
patientens sygdomstilstand.
9. Perspektiv
Patienterne i denne opgave oplever omsorg, set i forhold til sygeplejerskens støtte under
et dagkirurgisk. De beskriver omsorg, da sygeplejersken udviser mental tilstedeværelse og
er nærværende, lyttende, flink og sød. I opgaven ses det også, at sygeplejerskens fagligt
høje kompetencer har stor betydning for patientens oplevelse af omsorgen. Dette giver
anledning til videre refleksion over udviklingsmulighederne på dette område.
På baggrund af ovenstående konklusion vil jeg reflektere over muligheder og barrierer for
implementering af projektet samt resultat af opgavens fund i klinisk praksis.
Perspektiveringen opbygges med udgangspunkt i sygeplejerskens virksomhedsområder i
sygeplejen, som er inddelt i fire områder. De fire områder går på at: Udføre, lede,
formidle og at udvikle sygepleje (Winther & Madsen, 2011, p. 24).
9.1 At udføre sygepleje
For at udføre god sygepleje er det væsentligt altid at fokusere på patientens perspektiv og
livsverden. Ifølge Anne-Mette Graubæk udvikles megen forskningsbaseret viden med
patientologisk fokus, men patientologibegrebet har endnu ikke haft den store
gennemslagskraft i den sygeplejefaglige terminologi i Danmark (Graubæk, 2013, p. 18).
Derfor tænker jeg, at man ved stor opmærksomhed på patientens narrative fortællinger,
31
fremadrettet vil kunne bidrage til, at det syge menneske og deres pårørende sikres den
bedst mulige omsorg, pleje og behandling afstemt efter netop deres livsverden.
9.2 At lede sygepleje
Ifølge sygeplejeforsker Nina Hamström udgør patientens korte indlæggelsesforløb en stor
udfordring for sygeplejerskens kompetenceudvikling (Hamström, et al., 2012, p. 501).
Det forventes at nutidens sygeplejerske skal have høje faglig kompetencer, overskud samt
kreativitet til at tilgodese og imødekomme mange forskellige patienter samt deres
pårørende i sundhedssystemet (Egelund, 2013, p. 2). Jeg vurderer derfor, at det er
hensigtsmæssigt at udarbejde et nyt projekt, som fokuserer på sygeplejerskerens
selvvurderede niveau af kompetencer og synliggør anvendelse af sygepleje til patienten
under det dagkirurgiske regi på Øre, Næse, Halsafdelingen. Projektet vil bidrage til evt.
selvevaluering samt forbedring på sygeplejerskens kompetenceområde og være med til at
sikre kvaliteten samt patienternes behov.
9.3 At formidle sygepleje
Ud fra patienternes udsagn ser jeg, at patienterne finder det særdeles vigtigt at føle sig
godt velinformeret, hvor forvirring omkring indlæggelsesforløbet medfører stort ubehag.
Det er derfor væsentlig ikke alene at give patienten information, men også give dem
information inden for de korrekte rammer, hvor patienten har mulighed for at stille
spørgsmål. Selvom patienterne i denne undersøgelse ikke er utilfredse med at dele
indlæggelsesstue, vurderer jeg, at der kan opstå en barriere for den gode samtale med
patienter i en flersengsstue, da det kan være hæmmende og forstyrrende. En af
forudsætningerne for at skabe de korrekte rammer er, at de fysiske rammer, som
patienten og sygeplejersken arbejder inden for, fordrer et trygt miljø, hvor samarbejde og
samtale kan opstå (Christensen & Jensen, 2002, p. 80). Det er altså stadig vigtigt, at
faciliteterne muliggør intime rum, hvor patienten føler sig godt tilpas og uforstyrret,
hvortil vedkommende tør dele sine tanker og bekymringer med sygeplejersken (ibid).
9.4 At udvikle sygepleje
Jeg vurderer, at opgavens fund udgør en inspirationskilde til dialog iblandt
sundhedspersonalet samt sygeplejestuderende. Denne opgave fokuserer på
sygeplejerskens ageren under en patients indlæggelse i dagkirurgisk regi. Fokus og
32
beskrivelse af omsorgen set i forhold til sygeplejerskens støtte kan inspirere til
sygeplejerskeuddannelsen på, hvordan den erfarne sygeplejerske bør agere under det
dagkirurgisk regi. Sådan fokus vil øge opmærksomhed på bl.a. det nonverbale kropssprog,
som flere af patienterne beskriver som værende væsentlig for oplevet omsorg.
33
10. Referencer
Alvsvåg, H., 2011. Omsorgsfilosofi. I: Sygeplejeteoretikere. s.l.:Gyldendals Bogklubber, pp.
181-207.
I alt 26 sider.
Alvsvåg, H. & Gjengedal, E., 2000. Filosofi-etikk-vitenskap. I: Omsorgstænkning. s.l.:Gads
Forlag, pp. 7-139.
I alt 132 sider.
Austgaard, K., 2004. Omsorgsfilosofi i praksis - at tænke med Kari Martinsen i sygeplejen.
s.l.:Akademisk forlag. pp. 11-54
I alt 43 sider.
Birkler, J., 2011. Etiske spørgsmål. I: Etik i Sundhedsvæsenet. s.l.:Munksgaard Danmark, pp.
25-98.
I alt 73 sider.
Bundgaard, K., Nielsen, K. B. & Sørensen, E. E., 2011. Kort & godt ? Om korttidsafsnit
og korttidssygepleje. Klinisk Sygepleje, 25 årgang(3), pp. 18-28.
I alt 10 sider.
Busch, C., 2014. Kræftdiagnosen - et eksistentielt vendepunkt. I: Kræftsygepleje - I et
forløbsperspektiv. s.l.:Munksgaard, pp. 19-107.
I alt 88 sider.
Buus, N., Tingleff, E. B., Rossen, C. B. & Kristiansen, H. M., 2008. Litteratursøgning i
praksis - begreber, strategier og modeller. Sygeplejersken, Issue 10, pp. 1-8.
I alt 8 sider.
Christensen, J. G., 2014. Kvalitet i bevægelse, s.l.: Den Danske Kvalitetsmodel. pp. 1-16.
I alt 16 sider.
34
Christensen, S. L. & Jensen, B. H., 2002. Teorikundskaber. I: Didaktik og patientuddannelse sygeplejens pædagogiske felt. s.l.:Gads Forlag, pp. 65-80.
I alt 15 sider.
Daniel, L. & Hansen, V., 2011. Sygepleje til kvinder som har været ofre for menneskehandel, s.l.:
Sygeplejerskeuddannelsen København.
Delmar, C., 1999. Forskningsdesign. I: Tillid og Magt - en moralsk udfordring. s.l.:Munksgaard,
pp. 55-81.
I alt 26 sider.
Delmar, C., 2013. Tiltrædelsesforelæsning: Professionel omsorg for patienten og
pårørende - hvor svært kan det være ?. Klinisk Sygepleje, 27. årgang (2), pp. 8-20.
I alt 12 sider.
Egelund, N., 2013. Sygeplejersken , pp. 1-3.
I alt 3 sider.
Fagermoen, M. S., 2003. Samtale, undervisning og veiledning. I: Klinisk sykepleie 1.
s.l.:Gyldendal Akademisk, pp. 12-30.
I alt 18 sider.
Frederiksen, K. & Beedholm, K., 2012. Litteraturreview. I: Bachelorprojekter inden for det
sundhedsfaglige område. s.l.:Dansk sygeplejeråd - Nyt Nordisk forlag Arnold Busck, pp. 4753.
I alt 6 sider.
Glasdam, S., 2012. Semistrukturerede interviews af enkeltepersoner. I: Bachelorprojekter
inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelig metoder. s.l.:Dansk sygeplejeråd - nyt
nordisk forlag Arnold Busck, pp. 95-108.
I alt 13 sider.
35
Graubæk, A.-M., 2013. Indledning. I: Patientologi. s.l.:Gads Forlag, pp. 15-23.
I alt 8 sider.
Graubæk, A. M. & Hall, E., 2013. Teorier om at være syg. I: Patientologi. s.l.:Gads Forlag,
pp. 71-87.
I alt 16 sider.
Grønborg, R., 2014. www.regioner.dk. [Online]
Available at:
http://www.regioner.dk/sundhed/behandlingsomr%C3%A5der/kr%C3%A6ftbehandlin
g/pakkeforl%C3%B8b+p%C3%A5+kr%C3%A6ftomr%C3%A5det
[Senest hentet eller vist den 22 September 2014].
Hamström, N., Kankkunen, P., Suominen, T. & Meretoja, R., 2012. Short hospital stays
and new demand for nurse competencies. International Journal of Nursing Practice, pp. 501508.
I alt 8 sider.
Hansen-Nord, M., 2011. Kvalitet i sundhed , s.l.: Danske Regioner. pp. 1-16
I alt 16 sider.
Harrits, G. S., Pedersen, C. S. & Halkier, B., 2010. Indsamling af interviewdata . I: Metoder
i statskundskab. s.l.:Hans Reitzels forlag , pp. 144- 172.
I alt 28 sider.
Hjermind, J., 2004. At være sammedagskirurgisk patient, Århus Universitet: Afdeling for
Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, pp. 63-69
I alt 3 sider
Hoeck, B. & Winther, B., 2012. Sygeplejeteori - nødvendig eller overflødig ?. Klinisk
Sygepleje , 26. årgang(2), pp. 4-15.
I alt 11 sider.
36
Holst, C., 2013. Etik og prioritering i sundhedsvæsenet - hvorfor det er så svært, s.l.: Dansk Etisk
Råd. pp. 35-44.
I alt 9 sider.
Hørmann, E., 2012. Litteratursøgning. I: D. S. -. N. F. A. Busck, red. Bachelorprojekter inden
for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder. s.l.:s.n., pp. 36-46.
I alt 10 sider.
Institut, S. S., 2013. www.ssi.dk. [Online]
Available at:
http://www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/Sundhedsvaesenet%20i%20tal/Sundhedsveasenet
%20generelt/Operationer/Operationer%20Kommunefordelt.aspx
[Senest hentet eller vist den 30 August 2014].
Johansen, B. L., 1998. Kun få gener efter ambulant kirurgi. Sygeplejersken, Issue 46, pp. 2429.
I alt 5 sider.
Jørgensen, K., 2012. Kommunikation i sundhedsvæsenet. I: Kommunikation - For
sundhedsprofessionelle. 2. Udgave red. s.l.:Gads Forlag, pp. 14-32.
I alt 18 sider.
Krøll, V., 2011. Centrale begreber i arbejdet med kliniske retningslinjer . I: Kliniske
retningslinjer - hvorfor og hvordan. s.l.:Munksgaard Danmark, pp. 11-23.
I alt 12 sider.
Kvale, S. & Brinkmann, S., 2008. Interviewanalyser med fokus på mening. I: Interview Introduktion til et håndværk. s.l.:Hans Reitzels Forlag, pp. 223-240.
I alt 17 sider.
37
Kvale, S. & Brinkmann, S., 2009. Udførelse af et interview. I: Interview - introduktion til et
håndværk. s.l.:Hans Reitzels Forlag, pp. 143-163.
I alt 20 sider.
Lange, P. & Hansen, B. L., 2013. www.sundhed.dk. [Online]
Available at: https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-aaa/undersoegelser/undersoegelser/endoskopi/bronkoskopi/
[Senest hentet eller vist den 22 September 2014].
Lederforsamling, S. n., 2009. Juridiske retningslinier for indsamling af patientdata til brug i opgaver
og projekter, s.l.: University College Lillebælt.
Leth, P., 2012. www.sygehuslillebaelt.dk. [Online]
Available at: http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm269004
[Senest hentet eller vist den 23 Oktober 2014].
Martinsen, B. & Norlyk, A., 2011. Tre kvalitative forskningsmetoder. Sygeplejersken nr. 12,
pp. 64-68.
I alt 4 sider.
Martinsen, K., 2000. Fænomenologi som livstydning. I: Fra Marx til Løgstrup - Om etik og
sanselighed i sygeplejen. s.l.:Bogklubben for sygeplejersker, pp. 111-142.
I alt 31 sider.
Martinsen, K., 2000. Fra Marx til Løgstrup. I: Om etik og sanselighed i sygeplejen.
s.l.:Bogklubben for sygeplejersker, p. 198.
I alt 1 side.
Martinsen, K., 2000. Fra Marx til Løgstrup - En anderledes bog. I: Fra Marx til Løstrup Om etik og sanselighed i sygeplejen. s.l.:Bogklubben for sygeplejersker, pp. 12-30.
I alt 18 sider.
38
Martinsen, K., 2001. Øjet og kaldet. I: Kærlighedsgerningen og kaldet. s.l.: Munksgaard pp. 116-158
I alt 42 sider.
Martinsen, K., 2001. Øjet og kaldet. I: At se med hjertets øje. s.1: Munksgaard pp. 11-44
I alt 33 sider.
Martinsen, K., 2006. Omsorg i sygeplejen - en moralsk udfordring. I: Samtalen, skønnet og
evidens. s.l.:Gads Forlag, pp. 9-174.
Ialt 165 sider.
Morttram, A., 2011. "Like a trip to Mcdonals": A grounded theory study of patient
experiences of day surgery. International Journal of nursing studies, pp. 165-174.
I alt 9 sider.
Nelbom, B. et al., 2013. Udskrivelse af patienter dagen efter laparoskopisk gastric bypass
operation. Klinisk sygepleje, Issue Nr. 3, pp. 42-50.
I alt 8 sider.
Nielsen, K., 1997. Større frihed til patienten. Sygeplejersken, Issue 42, pp. 50-52.
I alt 2 sider.
Outzen, K. E. & Sloth, L., 2014. www.sygehuslillebaelt.dk. [Online]
Available at: http://www.sygehuslillebaelt.dk/wm260570
[Senest hentet eller vist den 30 August 2014].
Overgaard, A. E., 1997. www.dsr.dk. Sygeplejersken , pp. 18-22.
I alt 5 sider.
Overgaard, A. E., 2003. Åndelig omsorg. I: Åndelig omsorg. s.l.:Nyt nordisk forlag Arnold
Busck, pp. 11-150.
I alt 139 sider.
39
Palshof, T., 2014. Fra diagnose til behandling. I: Kræftsygepleje - I et forløbsperspektiv.
s.l.:Munksgaard, pp. 153-166.
I alt 13 sider.
Pedersen, B., 2002. Omsorgens mange ansigter - sygeplejepraksis og det fortællende
sprog. I: Forsknings i klinisk sygepleje 1 - teori og praksis. s.l.:Akademisk Forlag A/S, pp. 69-86.
I alt 17 sider.
Prip, A. & Wittrup, K., 2014. Kræftsygepleje - I et forløbsperspektiv. s.l.:Munksgaard.
Rebien, C. C., 2010. www.regionsyddanmark.dk. [Online]
Available at:
http://regionsyddanmark.searchimprove.com/search.aspx?sw=fremtidens+plejeopgaver
&pckid=78508496&aid=920&pt=6018936&x=0&y=0
[Senest hentet eller vist den 30 August 2014].
Rose, S. L., 2014. www.denkorteavis.dk. [Online]
Available at: denkorteavis.dk/2014/kvinder-og-maend-bliver-nu-anbragt-på-sammehospitalstue/
[Senest hentet eller vist den 12 November 2014].
Seibæk, L., 1997. www.dsr.dk. [Online]
Available at: http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-1997-20-22-1-Diverse.aspx
[Senest hentet eller vist den 20 August 2014].
Siemsen, M., Steffensen, I. E., Iversen, M. & Andersen, C., 2010. Endobronkial
ultralydsscanning af mediastinum med biopsi. Videnskab, Issue 17, pp. 1285 - 1289.
I alt 4 sider.
Skouenborg, P. B., 2012. Patienten i det præ- og posterative forløb. I: Akut Sygepleje.
s.l.:Gyldendals Bogklubber, pp. 193-223.
I alt 30 sider.
40
Sundhedsloven, 2010. [Online]
Available at: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455#K5
[Senest hentet eller vist den 15 Oktober 2013].
Sygepleje, K., 2002. www.klinisksygepleje.dk. [Online]
Available at: http://klinisksygepleje.munks.gyldendal-uddannelse.dk/om-klinisksygepleje/om-klinisk-sygepleje/
[Senest hentet eller vist den 2 Oktober 2014].
sygeplejeråd, D., 2004. De Sygeplejeetiske Retningslinjer. I: Etik i sundhedsvæsenet.
s.l.:Munksgaard Danmark, pp. 149-151.
I alt 3 sider.
Sygeplejeråd, D., 2004. Etiske retningslinier for sygeplejeforskning i Norden pp 5-7. [Online]
Available at:
http://www.sykepleien.no/Content/337889/SSNs%20etiske%20retningslinjer.pdf
[Senest hentet eller vist den 2 Oktober 3014].
I alt 3 sider
Tanggaard, L. & Brinkmann, S., 2010. Interviewet: samtalen som forskningsmetode. I:
Kvalitative metoder - en grundbog. s.l.:Hans Reizels Forlag, pp. 29-53.
I alt 24 sider.
Thørgersen, U., 2013. Om at indstille sig fænomenologisk. I: Fænomenologi, teorier og metoder.
s.l.:Hans Reitzels Forlag, pp. 9-145.
I alt 136 sider.
Vallgårda, S. & Koch, L., 2011. Det kvalitative forskningsinterview. I: Forskningsmetoder i
folkesundhedsvidenskab. s.l.:Munksgaard Danmark, pp. 61-90.
I alt 29 sider.
Walinska, J. & Krogsgaard, P., 2002/2003. Interaktionel sygepleje, Aalborg sygehus:
Gastroenterologisk operationsafsnit.
41
Watson, J., 1999. Omsorgens og omsorgensværdiernes natur. I:Omsorg og videnskab.
s.l.:Munksgaard, pp 47-62.
I alt 15 sider.
Winther, B. & Madsen, K. H., 2011. Sygeplejeprofession. I: Basisbog i sygepleje - krop og
velvære. s.l.:Munksgaard Danmark, pp. 19-44.
I alt 25 sider.
Wittrup, K. & Kristensen, R. D., 2014. Kræftsygepleje - et speciale. I: Kræftsygepleje - I et
forløbsperspektiv. s.l.:Munksgaard, pp. 57-71.
I alt 14 sider.
Wright, J. G. a. K., 2008. Day surgery: patients' felt abandones during the preoperative
wait. Journal of Clinical Nursing, Issue 17, pp. 2418-2425.
I alt 7 sider.
Sider i alt: 1447
42
11. Bilagsfortegnelse
Bilag 1: Søgeudsnit fra Cinahl
1 side
Bilag 2: Søgeudsnit fra PubMed
1 side
Bilag 3: Interviewguide
1 side
Bilag 4: Underskrifter fra informanterne Øre-, næse- og halsafdeling 1 side
Bilag 5: Underskrifter fra vejleder og den ansvarlig kliniske leder
1-2 sider
43
Bilag 1
44
Bilag 2
45
Bilag 3
Interviewguide
Tematikker inden for
Spørgsmål
omsorg
1. Introduktion
2. Patientologi


Introduktion af mig som forsker og studerende.
Formål samt problemformulering
Patientens perspektiv og livsverden
Kan du fortælle mig hvordan du lidt om dig selv og
hvordan du har det på nuværende stadie.
3. Rum og tid
Hvad gør du af tanker op til denne operation.
Indledende spørgsmål:
Kan du fortælle mig om hvordan du oplever at skulle
igennem et dagkirurgisk regi?
Opfølgende spørgsmål:
Spørger patienten om uddybelse
Fortæl mig hvad der gør at du føler dig tryg/utryg, ved at
stille spørgsmål til sygeplejersken? Er der plads til det,
eller har sygeplejersken for travlt?
4. Ydre ro
Indledende spørgsmål:
Fortæl mig om hvordan du oplever sygeplejerskens
fokus på dig?
Beskrive tempoet under din indlæggelse? - Synes
du tempoet var passende for dig? Bliver dine behov
opfyldt
5. Tilstedeværelse og
indre ro
Indledende spørgsmål:
Fortælle mig om du følte dig var i ”gode hænder”?
Opfølgende spørgsmål:
Hvilken situation fik dig til at føle dig i ”gode hænder”
eller ikke fik dig til det.
(Kvale & Brinkmann, 2009, p. 155)
(Austgaard, 2004, p. 112)
46
Bilag 4
47
Bilag 5
48
49