Effekt af psykosociale faktorer, i adfærdsinterventioner

Transcription

Resumé
Baggrund: Antallet af overvægtige i Danmark er steget markant indenfor de seneste årtier, og tal
fra den nationale sundhedsprofil viser, at 47 % af den voksne befolkning er overvægtige, og 13 %
svært overvægtige. Problemet i vægttabsforskningen er ikke, at individer i vægttabs-interventioner
ikke taber sig, men derimod, at de fejler, når vægttabet skal vedligeholdes. I opgaven er derfor
gennemgået vægtvedligeholds-interventioner med det formål at undersøge hvorvidt, der kan
identificeres psykosociale faktorer, der har betydning for fastholdelse af vægttab.
Problemformulering: Hvilke psykosociale faktorer ses at være effektive i adfærdsinterventioner
rettet mod vedligeholdelse af vægttab, og hvordan kan en eventuel effekt forklares?
Metode: Besvarelse af opgavens problemformulering er sket gennem et litteraturstudie med
inddragelse af 17 interventionsstudier, der har undersøgt effekten af adfærdsinterventioner på
vægttabsvedligehold. Relevante adfærdsteorier er inddraget i forsøget på at afdække hvorfor
interventionerne har, eller ikke har, en effekt.
Resultater: Fire interventionstiltag rettet mod adfærd, viste sig at have statistisk signifikant effekt
på vægtvedligehold; problemløsning, arbejde med negative tankemønstre i relation til
vægtvedligeholdende adfærd, terapeutkontakt og multikomponente interventioner.
Konklusion: Effekten af de fire, ovenfor nævnte, interventionstiltag blev ved en diskussion, ift.
adfærdsteorier, fundet at kunne sættes i relation til understøttelse af self-efficacy, internalisering af
motivation, samt en bevidstgørelse af og et løsningsorienteret arbejde med handlemønstre og vaner,
hvorfor det konkluderes, at et succesfuldt vægtvedligehold muligvis influeres heraf.
Side 1 af 61
Abstract
Background: The number of obese individuals in Denmark has increased with in the last few
decades, and numbers from the national health profile show, that 47% of the adult population is
defined as being overweight and 13% as being obese. The problems in weight loss research, is not
the absence of weight loss, but the lack of success with keeping of the lost weight. In the light of
this problem weight maintenance interventions are reviewed with the aim of identifying
psychosocial elements which influence maintenance of weight after weight loss.
Aim: To identify which psychosocial factors are effective in behavior interventions aimed at weight
maintenance, and how a possible effect of these can be explained.
Method: This is examined through a literature survey with the inclusion of 17 intervention studies,
which are aimed at examining the effect of behavioral interventions on weight maintenance.
Furthermore behavioral theories are used in the exploration of why these interventions are, or are
not, effective in regard to weight maintenance.
Result: Four behavior interventions showed to have a statistically significant effect on weight
maintenance; problem solving, working with negative thoughts, in relation to weight maintenance,
contact with a therapist and multicomponent interventions.
Conclusion: Behavioral theories were used in an attempt to explain the effect of these four
interventions, resulted in an assumption that these effects can be linked to the support of selfefficacy, internalization of motivation, and a consciousness of and a problem solving approach to
ones patterns of actions and habits. On this basis it was concluded, that these factors may influence
successful weight maintenance.
Side 2 af 61
Indhold
1.0 Indledning ...................................................................................................................................... 5
1.1 Afgrænsning og struktur ............................................................................................................. 6
1.3 Problemformulering ................................................................................................................... 8
1.4 Begrebsafklaring ........................................................................................................................ 8
1.5 Præsentation af konkrete metoder .............................................................................................. 9
1.5.1 Kognitiv terapi ..................................................................................................................... 9
1.5.2 Problemløsning .................................................................................................................... 9
1.6 Metode ...................................................................................................................................... 10
1.6.1 Litteratursøgning af studier................................................................................................ 10
1.6.2 Udvalgskriterier i litteratursøgningen ................................................................................ 14
1.6.3. Litteratursøgning af andet materiale ................................................................................. 15
2.0 Teori ............................................................................................................................................. 15
2.1 Social kognitiv teori ................................................................................................................. 16
Observationsbaseret læring ......................................................................................................... 17
Self-efficacy ................................................................................................................................ 18
Selvregulering ............................................................................................................................. 19
2.2 Selv-determineringsteori .......................................................................................................... 21
2.3 Vaner ........................................................................................................................................ 22
2.4 Opsamling ................................................................................................................................ 23
3.0 Resultatafsnit ................................................................................................................................ 24
3.1 Litterturmatrix .......................................................................................................................... 24
3.2 Resultater .................................................................................................................................. 31
Effekt af vægttabs-intervention .................................................................................................. 31
Effekt af vægtvedligeholdelses intervention .............................................................................. 31
Selvmonitorering ........................................................................................................................ 32
Variation ..................................................................................................................................... 32
Kognitiv adfærdsterapi ............................................................................................................... 33
Arbejde med negative tankemønstre i relation til vægtvedligeholdende adfærd ....................... 33
Problemløsning ........................................................................................................................... 34
Social støtte................................................................................................................................. 34
Terapeutkontakt .......................................................................................................................... 35
Side 3 af 61
Multikomponent ......................................................................................................................... 36
3.3 Opsummering ........................................................................................................................... 38
4.0 Diskussion .................................................................................................................................... 38
Selvmonitorering ............................................................................................................................ 38
Variation ......................................................................................................................................... 39
Kognitiv adfærdsterapi ................................................................................................................... 41
Problemløsning............................................................................................................................... 42
Social støtte .................................................................................................................................... 42
Terapeutkontakt .............................................................................................................................. 43
Multikomponent ............................................................................................................................. 44
4.1 Opsamling ................................................................................................................................ 45
4.3 Metodediskussion ..................................................................................................................... 46
Opbygning af interventionerne ................................................................................................... 46
Effektmål .................................................................................................................................... 46
Tidspunkt for effektmålinger ...................................................................................................... 47
Opfølgningsperiode .................................................................................................................... 47
Indhold i interventioner .............................................................................................................. 48
Studier af samme forfatter .......................................................................................................... 48
Design ......................................................................................................................................... 48
Studiepopulations socioøkonomiske forhold .............................................................................. 49
Antal deltagere i studiet .............................................................................................................. 49
Generaliserbarhed ....................................................................................................................... 50
5.0 Konklusion ................................................................................................................................... 50
6.0 Praksisrelaterede overvejelser ...................................................................................................... 52
7.0 Referenceliste ............................................................................................................................... 54
Side 4 af 61
1.0 Indledning
Antallet af overvægtige i Danmark er steget markant indenfor de seneste årtier, og tallene fra den
nationale sundhedsprofil viser, at 47 % af den voksne befolkning er overvægtige, og omkring 13 %
af befolkningen er svært overvægtige (Sundhedsstyrelsen, 2011a). Overvægtsgraden angives ved
BMI (kg/m2) (Toubro, 2012, s.19), og defineres som henholdsvis 25-29,9 kg/m2 for overvægtige og
30-39,9 kg/m2 for svært overvægtige (Ibid.).
Udviklingen af overvægtige forsøges bremset (Sundhedsstyrelsen, 2009), men hovedproblemet i
vægttabsforskningen er ikke, at deltagerne i vægttabsinterventioner ikke taber sig, men derimod, at
de fejler, når vægttabet skal vedligeholdes (Stroebe, 2008, s. 187; Cooper, Fairburn & Hawker
2003, s. 17). Tilbagefald er snarere reglen end undtagelsen, og det er uheldigvis ikke ualmindeligt,
at deltagere tager mere på, end de taber (Grønbæk & Helfer, 2012, s. 188).
Overvægt opstår, når energiindtagelsen over en længere periode overstiger energiforbruget (Astrup,
2012, s.55). Overvægt påvirkes formentlig af et sammenspil mellem arveanlæg, påvirkning i
fostertilværelsen og miljøfaktorer, herunder kost, fysisk aktivitet, søvn, stress, rygeophør og
lægemidler (Ibid.).
Adipositas, i dansk tale kaldet svær overvægt, kan defineres som en tilstand, hvor mængde og
fordeling af kropsfedt, kan være med til at øge risikoen for følgesygdomme (Toubro, 2012, s. 19);
heriblandt metabolisk syndrom, diabetes, hjertekarsygdomme, leversygdom og kræft (Bruun, 2012,
s. 63-73).
Tilfældene af adipositas i Danmark er vokset i takt med, at kosten har ændret sig (Astrup, 2012, s.
57-58). Fra omkring år 1920 har kosten ændret sig fra hovedsageligt at bestå af fiberrige
kulhydrater, kartofler, groft brød, grove grøntsager og beskedne mængder fedt, til i den senere tid at
bestå af et forøget forbrug af fede mejeriprodukter, sukkerholdige drikkevarer og alkohol, hvilket
sammenlagt har øget madens energitæthed (Ibid.).
Samtidig har den tekniske udvikling betydet, at der i dag skal bruge mindre energi til bevægelse idet
bl.a. biler, elektroniske hjælpemidler, computer og tv udgør en stor del af danskernes hverdag
(Pedersen, 2004, s. 149-153). Alle forhold som betyder, at vi bevæger os mindre i dag end tidligere
(Ibid.).
Ét forsøg på at bidrage til forståelsen af overvægtsproblematikken er den, at organismen, efter at
have tabt sig i vægt, registrer et kalorieunderskud (Larsen, 2012, s. 42), som får den til at opfatte sig
som undervægtig (Ibid.), hvilket udløser et øget fødevareindtag for at genoprette balancen i
energiregnskabet (Ibid.).
Side 5 af 61
Fødeindtagelsen og appetit er ikke alene underlagt fysiologiske signaler, men også knyttet til
følelser som lyst og glæde (Ibid., s. 49). En intens ”craving” er eksempelvis en emotionel reaktion,
snarere end en fysiologisk, på et behov for at bringe balance i energiregnskabet (Ibid., s. 48). Den
fysiologiske sultfornemmelse, der udløses, når legemets energidepoter svinder, er typisk ledsaget af
maverumlen, træthed og følelsen af at have et ”hul” i maven. Fælles for de situationer, der udløser
craving, er en understimulation af de nerveceller, der frigiver dopamin i hjernen (Ibid.).
Yderligere er der, i den senere tid, kommet et fokus på genetikkens rolle i
overvægtsproblematikken, men sammenlagt er der kun blevet identificeret få konkrete tilstande med
en kromosomabnormitet eller mutation i et enkelt gen, som forårsager adipositas (Astrup, 2012, s.
55). Prader-Willis syndromet som medfører, at svær sult samt lav energiomsætning, er den hyppigst
forekommende genetiske årsag til adipositas (Ibid.), men også mutationer i genet, som koder for
mæthedshormonet leptin, sammenkobles hermed (Ibid., s. 56). I de senere år er der desuden
identificeret et hyppigt forekommende adpositasdisponerende gen (Ibid., s.57), hvor det bemærkes,
at personer med dette gen, i gennemsnit vejer 3-4 kg mere, og har 1,7 gange øget sårbarhed ift. at
udvikle adipositas (Ibid.). Dog er den fremherskende opfattelse stadig, at udviklingen af adipositas
hovedsageligt skyldes en energitæt kost, i sammenspil med et begrænset fysisk aktivitetsniveau
(Astrup, 2012, s.55).
De fleste mennesker, der vejer for meget, ville kunne tabe sig og opnå forbedret sundhedstilstand,
hvis de ændrede deres adfærd ift. kost og motion (Grønbæk & Helfer, 2012, s. 171). Dog tyder det
på, at adfærdsændringer i praksis er vanskelige at fastholde, da flere interventioner viser nedslående
resultater for vægttab over tid (Ibid.). Kun mellem 5-10 %, af de, der har succes med vægttab,
holder dette i mere end fem år (Seeger & Heitmann, 2012, s. 115).
Derfor ønsker denne opgave at sammenholde adfærdsinterventioner på dette område for at
undersøge hvorvidt, der kan identificeres virksomme elementer, som har betydning for fastholdelse
af vægttab over tid. Dette gøres gennem et litteraturstudie af interventionsstudier, som alle tester
adfærdsinterventioner på vægtvedligehold.
1.1 Afgrænsning og struktur
Udvikling af adipositas skyldes som tidligere nævnt en kombination af miljømæssige, psykosociale
og genetiske faktorer (Richelsen, 2012, s. 206). Genetiske og fysiologiske faktorers indflydelse på
vægtvedligehold beskrives kun indledende i opgaven, da der i opgavens lægges et adfærdsmæssig
perspektiv på vægtvedligehold. Det samme er gældende for beskrivelsen af miljøet, med den
Side 6 af 61
teknologiske udvikling (jf. indledning), livsstil, forstået som den anbefalelsesværdige kost og
motion til vægttab, madpræferencer, traditioner mm. I stedet lægges i opgaven vægt på miljøet, med
en forståelse af at sociale relationer giver mulighed for feedback på individets adfærd, som individet
kan regulere sig efter (Simons-Morton, McLeroy og Wendel, 2012, s.138).
Regulering af individers adfærd er relevant, idet flere problemer, relateret til sundhed, kan siges at
være en følge af dårlig adfærdsregulering ift. omgivelserne (Ibid., s. 131). Dårlig adfærdsregulering
gør individer særligt påvirkelige overfor miljøet, hvilket i nogle sammenhænge kan være
uhensigtsmæssigt for sundheden (Ibid.). Derfor koncentrerer opgaven sig om de psykosociale
faktorer, psykiske såvel som sociale forhold (Egidius, 2001, s. 472).
Målgruppen afgrænses til mænd og kvinder i alderen 18+ for at undgå, at uregelmæssigheder i vægt
influerer på vægtvedligeholdelsesprocessen, idet væksten hos børn og unge, under 18 år, kan
forekomme mindre i nogle perioder og større i andre (Byrd-Bredbenner, Moe, Beshgetoor &
Berning, 2013, s.612). Samtidig er det er normalt for børn og unge at have oplagret ekstra kg
kropsvægt frem til puberteten (Ibid.), som ofte reduceres, når voksenhøjden opnås, i en alder af 18
år (Ibid., s. 613).
I opgaven er Social kognitiv teori, Selv-determineringsteori og inddragelse af vane-begrebet valgt,
med det formål at afdække adfærds-begrebet bredt, så der opnås en forståelse for, hvilken adfærd
der kan have en betydning for vægtvedligehold, med en anerkendelse af, at andre adfærdsteorier
kan være relevant i forståelsen af adfærd.
Indledningsvist blev kort argumenteret for emnets relevans i en sundhedsmæssig sammenhæng. I
det følgende redegøres for relevante teorier og begreber, så der opnås en grundlæggende forståelse
for, hvad der kan påvirke adfærd. Herefter præsenteres et litteraturmatrix over opgavens inddragede
studier. Studiernes resultater analyseres kort ved tematisk opdeling, hvorved det klargøres, hvilke
psykosociale faktorer, der i studierne, ses at være virkningsfulde ift. vægtvedligehold. Sidenhen
søges det belyst, gennem diskussion af resultater og teori, hvad der kan siges at være årsag til effekt
på vægtvedligehold, hvis observeret nogen. I forlængelse af diskussionen præsenteres et
metodekritisk afsnit, hvor det udfoldes, hvilke forbehold, der generelt skal tages ift. opgavens
studier. Endeligt reflekteres over, hvorledes resultaterne kan bruges i en praksisorienteret
sammenhæng for en Professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed.
Side 7 af 61
1.3 Problemformulering
Hvilke psykosociale faktorer ses at være effektive i adfærdsinterventioner rettet mod
vedligeholdelse af vægttab, og hvordan kan en eventuel effekt forklares?
1.4 Begrebsafklaring
Overvægt
I opgaven benyttes betegnelsen overvægt som en fælles betegnelse for hhv. overvægt, defineret som
BMI på over 25 kg/m2, og svær overvægt, defineret som et BMI over 30 kg/m2 (Sundhedsstyrelsen,
2009).
Vægtvedligehold
At vedligeholde kan defineres som det at holde noget “i samme stand” (Politiken, 2002, s.799). At
holde vægten “i samme stand” indebærer, at vægten må svinge indenfor et vist interval, af typisk 4
kg, da et individs vægt naturligt vil variere fra dag til dag og uge til uge (Cooper, Fairburn, Hawker,
2003, s. 162).
Adfærd
I opgaven benyttes betegnelsen adfærd som værende individets ydre bevægelser, verbal adfærd,
følelser, tanker og motiver, som reaktion på indre og ydre stimuli (Egidius, 2001, s.14).
Psykosocial
Opgavens brug af begrebet psykosocial er et udtryk for en orientering imod både psykiske og
sociale aspekter af menneskets liv, herunder menneskets sundhed (Egidius, 2001, s. 472), og
dermed en forståelse af, at det psykiske ikke kan adskilles fra den sociale struktur, som omgiver
mennesket (Ibid.).
Adfærdsterapi
Adfærdsterapi er en terapiform, som har til mål at ændre et individs reaktioner og
handlingsmønstre, gennem arbejde med fjernelse og forstærkning af henholdsvis uhensigtsmæssig
og understøttende adfærd, ift. individets håndtering af problemer (Egidius, 2001, s.14).
Side 8 af 61
Benævnelse
De inddragede teoriers engelske betegnelser oversættes til dansk, med undtagelse af begrebet selfefficacy, da det vurderes, at der ikke findes en passende dansk oversættelse, som kan indbefatte
begrebets indhold. Begrebet forklares i teoriafsnittet under Social kognitiv teori.
I opgaven omtales Social kognitiv teori som SKT og Selv-determineringsteorien som SDT.
1.5 Præsentation af konkrete metoder
Herunder præsenteres kort to metoder, som er relevante for forståelse af temaerne i opgavens
analyse.
1.5.1 Kognitiv terapi
I kognitiv terapi arbejdes med de tanker og antagelser et individ har og gør sig (Beck, 1985, s.xiii).
Terapiformen adskiller sig fra adfærdsterapi ved at lægge større vægt på mentale oplevelser som
tanker, følelser, ønsker, dagdrømme og attituder (Beck, Rush, Shaw & Emery, 1979, s.7). Terapien
er baseret på et teoretisk rationale om, at et individs følelser og adfærd i høj grad er bestemt af
måden, hvorpå individet strukturerer (sin) verden (Beck, 1967 og 1976), og at et individs
kognitioner er baseret på attituder og antagelser, udviklet fra tidligere oplevelser (Beck, Rush, Shaw
& Emery, 1979, s.3). Det er en terapiform, som er struktureret, direktiv, problemorienteret og
tidsbegrænset, med en primær sokratisk tilgang, og et fokus på en tryg relation mellem terapeut og
klient (Emery, 1985, s.167). Der arbejdes med hypotese-formuleringer af klientens automatiserede
tanker og antagelser, som efterfølgende undersøges og afprøves ift. deres validitet (Ibid., s.188189).
1.5.2 Problemløsning
Problemløsning udgør en grundlæggende metode indenfor kognitiv-adfærdsterapi (Simons-Morton,
McLeroy & Wendel, 2012, s.230) og har vist sig at være effektiv i arbejdet med adfærdsændringer
(Ibid., s.219) og i behandlingen af overvægt (Nezu, 2004, s.16-17).
I relation til opgavens problemstilling er valgt at afklare begrebet ved brug af D´Zurillas og
Goldfrieds arbejde med problemløsning, da de omtaler problemløsning i relation til problematikker,
individet møder i hverdagen, i dets omgivende sociale miljø (Ibid., s.107), hvilket kan relateres til
problemstillinger, der opleves i forbindelse med vedligeholdelse af adfærdsændringer (Ibid., s.107).
Problemløsning defineres, ifølge D´Zurilla og Goldfried, som en adfærdsproces, hvor individer
arbejder med at generere effektive løsninger ift. at håndtere problematiske situationer og en proces,
som øger sandsynligheden for, at der findes den mest effektive løsning (D’Zurilla & Goldfried,
1971, s. 108).
Side 9 af 61
D´Zurilla og Goldfried har endvidere udviklet en model for problemløsning, som indeholder
følgende fem “stadier” (D´Zurilla & Goldfried, 1971): 1. generel orientering, 2. definition og
formulering af problem, 3. generering af mulige løsninger, 4. beslutning, 5. verifikation (Ibid.,
s.111-112).
Generel orientering indebærer arbejdet med at genkende problematiske situationer og undgå at
reagere impulsivt på problemet (Ibid., s.112). Definition og formulering af problem handler om at få
defineret og beskrevet det specifikke problem, for at gøre det efterfølgende arbejde med problemet
mest muligt effektivt (Ibid., s.113). Generering af mulige løsninger har til mål at få produceret en
lang række af mulige løsninger, uden at begrænse sig selv undervejs ved kritisk tænkning, der i
stedet skal ske efterfølgende (Ibid.). Beslutning indebærer selvsagt, at der udvælges den bedst
mulige løsning, gennem en identificering og opvejning af de positive og negative konsekvenser
(Nezu 2004, s.4). Endelig skal de afprøvede løsninger evalueres for at sikre, at det er den bedst
mulige løsning, der er valgt (D´Zurilla & Goldfried, 1971, s.118).
1.6 Metode
Opgaven er en systematisk gennemgang af videnskabelige kliniske studier med relation til opgavens
ønske om at afdække, hvilke psykosociale faktorer, der ses at være effektive i adfærdsinterventioner
rettet mod vægtvedligeholdelse. Studierne er alle RCT-design, som anses for at være det mest
pålidelige studiedesign, indenfor medicinsk og anden behandling (Andersson, 2008, s. 97). RCTstudierne giver mulighed for at vurdere effekten af behandlingen ved at sammenligne udviklingen i
henholdsvis en kontrolgruppe og en interventionensgruppe (Kampmann & Christensen, 2011, s.
21), hvilket netop er ønsket for opgaven. Randomiseringen sikrer, at der ikke er systematisk forskel
mellem de grupper, som undersøges i studierne, hvilket reducerer risikoen for bias (Kjøller, Juel &
Kamper-Jørgensen, 2007, s.371; Kampmann & Christensen, 2011, s. 21).
1.6.1 Litteratursøgning af studier
For at indkredse opgavens problemstilling og få en fornemmelse af den forekommende litteratur
indenfor området vægtvedligeholdelse og adfærdsmæssige faktorer, blev der til en start lavet en
bevidst tilfældig søgning (Hørmann, 2013, s. 37). Denne søgning indebar bl.a. en håndsøgning i
bibliotekets database på campus, en søgning i databaserne Cochrane, SveMed, PsycInfo og PubMed
og en sparring med fagrelevante undervisere for inspiration til materiale.
Søgningen blev endvidere brugt til en afdækning af relevante søgeord (Hørmann, 2013, s.37) og til
udarbejdelse af søgestrategien for den systematiske søgning (Ibid.).
Side 10 af 61
Afdækning af søgeord
Indledningsvist blev søgt på de danske ord ”vægttab”, “vægtvedligeholdelse” og ”adfærd” i
databasen SveMed. Sammen med opslag i ordbøger blev denne søgning brugt til at fremdrage
relevante engelske oversættelser af ordene, og til en afdækning af synonymer og relaterede termer.
De fundne oversættelser og synonymer blev brugt til en søgning i databasernes emneordslister for
yderligere afdækning af både bredere og mere specifikt relaterede søgeord (Hørmann, 2013, s.38).
Søgestrategi
Søgning af kliniske studier blev foretaget i databaserne PsycInfo og PubMed. PsycInfo blev valgt
som relevant database, da denne indeholder publikationer indenfor psykologi og psykologiske
aspekter, i relation til bl.a. fysiologi og sygepleje (Glasdam, 2012, s. 43). PubMed blev benyttet, da
den dækker bredt inden for bl.a. medicin og sundhed (Ibid., s. 41) og indeholder publikationer fra
tidsskrifter, der er mere fagligt specifikke indenfor professionens kerneområder (Ibid.).
I den brede indledende søgning blev benyttet fritekst for generering af flest mulige hits (Hørmann,
2013, s.38), mens der i den systematiske søgning, som udgangspunkt, blev benyttet databasernes
emneord, i ønsket om mere præcise søgninger (Hørmann, 2013, s.38).
Henholdsvis vægttab og vægtvedligeholdelse blev oversat til “weight loss” og “weight
maintenance”. Da ingen af databaserne havde emneord for ”weight maintenance”, blev der søgt på
dette i fritekst med brug af anførselstegn, og i PsykInfo blev emneordet ”weight control” tilføjet,
som det emneord, der kom nærmest det betydningsmæssige indhold i ”weight maintenance”. I
PubMed blev emneordet “weight reduction programs” desuden fundet, som blev tilføjet søgning,
idet emneordet indebar en definition af ordet som værende “(..) aktiviteter, som hjælper individer til
sundere vægt (...)” (PubMed, u.å.) og derfor var i tråd med opgavens ønske om fund af
interventionsstudier. Psykosociale faktorer blev oversat til “psychosocial factors”, som fandtes som
emneord i PsykInfo, men ikke i PubMed, hvorfor emneordet “psychology” blev anvendt, da det
dækkede over netop “psychosocial factors”. Adfærd blev oversat til “behavior” og
adfærdsmæssige interventioner blev oversat til “behavioral interventions”. Ved søgning i
databasernes emneordsliste på disse to ord, blev emneordene “behavior therapy” og “cognitive
behavior therapy” fundet. For at undgå at overse relevante artikler, fra før år 2003, blev der i
PsykInfo desuden tilføjet “cognitive therapy”, da “cognitive behavior therapy” først blev
introduceret i databasens emneordsliste i år 2003 (PsykInfo, u.å.).
Side 11 af 61
Søgeord og emneord til henholdsvis den indledende brede søgning og den efterfølgende
systematiske søgning i databaserne PsykInfo og PubMed er vist i tabel 1 og 2.
Søgning blev foretaget i perioden fra d. 6. oktober 2014 til d.10. november 2014.
Tabel 1. Søgeord i PsykInfo
Blok 1
Blok 2
Psychosocial factors (fritekst og DE)
Weight loss (DE)
Behavior therapy (DE)
Weight maintenance (fritekst)
Cognitive behavioral therapy (DE)
Weight control (fritekst og DE)
Cognitive therapy (DE)
Tabel 2. Søgeord i PubMed
Blok 1
Blok 2
Psychosocial factors (fritekst)
Weight loss (fritekst og MeSH)
Psychology (MeSH)
Weight reduction programs (MeSH)
Behavior therapy (MeSH)
“Weight maintenance” (fritekst)
“Cognitive behavior therapy” (fri)
Systematisk søgning
Søgeordene blev indbyrdes i blokkene kombineret med den boolske operatør OR, da ordene
indbyrdes i blokkene var beslægtede begreber (Hørmann, 2013, s.39). Blok 1 og 2 blev kombineret
med den boolske operatør AND, da ønsket var en søgning, hvor begge søgeord optrådte (Ibid.). I alt
blev der foretaget otte adskilte søgninger ved brug af MeSH- og Tesaurus-termer og fritekst
søgning.
I første omgang blev der søgt i PsykInfo, hvor størstedelen af de relevante hits fremkom. Herefter
blev der søgt i PubMed, hvor der optrådte en del gengangere, men også fremkom flere relevante
hits, som dog efter sortering ift. inklusions- og eksklusionskriterier blev fravalgt.
Søgekombinationer og antal hits for de enkelte søgninger er vist i tabel 3-4.
Side 12 af 61
Tabel 3a, b og c: Søgninger i PsykInfo
a
Psychosocial factors (DE) AND
Hits i alt: 189
weight loss (DE) OR weight control (DE) OR (weight and
Udvalgt: 5
maintenance)
b
Behavior therapy (DE) AND
Hits i alt: 269
weight loss (DE) OR weight control (DE) OR (weight and
Udvalgt: 8
maintenance)
c
Cognitive therapy (DE) OR Cognitive behavior therapy (DE) AND
Hits i alt: 182
weight loss (DE) OR weight control (DE) OR (weight and maintenance)
Udvalgt: 1
Tabel 4a, b,c, d og e: Søgninger i PubMed
a
Psychology (MeSH) AND
Hits i alt: 111
weight loss (MeSH) OR weight maintenance (FRI)
Udvalgt: 0
b
Psychology (MeSH) AND
Hits i alt: 4
weight reduction programs (MeSH)
udvalgt: 0
Filter:Humans
c
Behavior Therapy (MeSH) AND
Hits i alt: 809
Weight Loss (MeSH) OR “weight maintenance”
Udvalgt: 0
NOT Child (Mesh) OR Adolescent (Mesh) OR Eating Disorders (Mesh)
Filter: Humans.
Side 13 af 61
d
Behavior therapy (MeSH) AND
Hits i alt: 8
weight reduction programs (MeSH)
Udvalgt: 0
e
“Cognitive behavior therapy” (fri) AND weight loss (MeSH) OR weight
Hits i alt: 22
maintenance (fri) OR weight reduction programs (MeSH)
Udvalgt: 0
Kædesøgning:
Efter den systematiske søgning blev der foretaget en kædesøgning (Hørmann, 2013, s.37) på
samtlige studier, hvorved der fremkom yderligere 3 studier.
1.6.2 Udvalgskriterier i litteratursøgningen
I ovenstående litteratursøgning blev opgavens studier udvalgt på baggrund af følgende kriterier.
Interventionstype
I opgaven blev inddraget studier, der i deres interventioner har fokus på vægtvedligehold efter et
vægttab, enten i form af interventioner udgjort af en vægttabsintervention, med fokus på
vægtvedligehold, eller todelte interventioner, bestående af henholdsvis en vægttabsintervention og
vægtvedligeholdelses intervention. Endvidere er studier, som ikke eksplicit betegner deres
interventioner som værende enten behavioral/behavior- eller cognitive behavioral/behavior treatment/therapy, fravalgt, idet der ikke foreligger en entydig definition af begrebet adfærd
(Egidius, 2001, s.14), som kan benyttes til udvælgelsen af disse studier.
Da vægttabs-raten typisk først begynder at falde efter seks måneder (Cooper et al., 2003, s. 61), er
udvalgt studier, som har en opfølgningsperiode på minimum et år for at sikre, at der tidsmæssigt når
at forekomme en vedligeholdelsesfase af en vis periode.
Studiepopulation
Studiepopulationer udgjort af individer med kliniske- og/eller psykologiske diagnoser blev
frasorteret, idet det ikke kan udelukkes, at der indtages lægemidler, som eksempelvis insulin og
psykofarmaka, som kan være en medvirkende faktor til vægtændringer (Richelsen, 2012, s.206),
som derfor vil influere på studiernes resultater.
Årstal
Da opgavens problemstilling omhandler menneskelig adfærd, og opgavens konklusioner derfor ikke
beror på naturvidenskabelige metoder og teorier, er valgt inddragelse af studier helt tilbage fra år
Side 14 af 61
1977, da det antages, at udviklingen af humanistiske teorier over tid foregår betydeligt
langsommere end de naturvidenskabelige, hvilket antages at betyde, at forståelsen af menneskelig
adfærd undergår mindre forandringer (Lindahl & Juhl, 2007, s.58), og det derved kan vurderes, at
studier af ældre dato stadig er relevante for besvarelse af problemformuleringen.
Sprog
For at undgå sprogbarrierer er fravalgt studier på andet fremmedsprog end engelsk.
1.6.3. Litteratursøgning af andet materiale
Resterende litteratur, herunder litteratur omhandlende overvægt, teorier mv. er primært fundet ved
søgning i bibliotekernes online database, bibliotek.dk, og ved håndsøgning på biblioteket på VIA
University College, Aarhus N. Primær litteratur omhandlende SKT og SDT blev desuden delvis
fundet ved søgning i databaserne PsykInfo og PubMed.
2.0 Teori
Bagved nærværende opgave er en overordnet forståelse af, at individet påvirker omgivelserne, og at
omgivelserne påvirker individet (Hammerlin & Larsen, 1999, s 38), og derved er opgavens
menneskesyn er primært dialektisk-idealistisk. Heri ligger, at mennesket påvirkes udefra og skal ses
i relation til forholdene i omgivelserne (Ibid., s. 40), men ikke mindst, at menneskets indre kan
forandres med en fokusering på indre psykiske modsætninger, med eksempelvis modstridende
tænkemåder (Ibid.). Problemer og forandringer beror først og fremmest i individets indre (Ibid.), og
bearbejdning sker ved en synliggørelse af indre konflikter ved fx samtaleterapi (Ibid.). Individet
skal opnå indsigt i problemerne, indre som ydre, for at opnå forandring (Ibid.). Denne forståelse
afspejler sig gennem opgavens valg af teori, samt diskussionen af de teoretiske begreber ift.
opgavens studier.
I arbejdet med opgavens fokus på vedligeholdelse af vægttab, ønskes et indblik i adfærd, herunder
ændring og fastholdelse af adfærd. Derfor er valgt inddragelse af SKT, der bidrager med en
forståelse af menneskelig adfærd, som et produkt af sammenspillet mellem personlige, adfærds- og
miljømæssige forhold (McAlister, Perry & Parcel, 2008, s. 170). Fra teorien fremhæves udvalgte
begreber, som bidrager med en forståelse af, hvad og hvordan et individs adfærd påvirkes (SimonsMorton, McLeroy & Wendel, 2012, s.133).
Side 15 af 61
Desuden er valgt inddragelse af SDT, idet denne teori beskæftiger sig med graden og typen af
motivation (Deci & Ryan, 2008a; Deci & Ryan, 2008b, s.14), hvilket ifølge teorien er central, idet
den såkaldte indre motivation er associeret med større vedholdenhed, hvilket kan siges at have
betydning for vægtvedligehold (Deci & Ryan 2008a). Supplerende til hovedteorierne er inddraget
vanebegrebet, som bidrager til forståelse af, hvorledes adfærd fastholdes (Verplanken, 2005, s.103)
under samtidig erkendelse af, at vaner udgør en stor del af et individs daglige handlinger (Ibid.,
s.99).
2.1 Social kognitiv teori
Forløberen for SKT var Social lærings-teori, udviklet af psykolog Albert Bandura i år 1977,
omhandlende læring i en social kontekst (McAlister, Perry & Parcel, 2008, s. 170). Elementer fra
den kognitive psykologi blev integreret i læringsteorien i år 1986, for at tilføje forståelsen af
menneskets bearbejdning af viden, og teorien skiftede navn til SKT (Ibid.). Ifølge SKT anses
individet hverken som styret alene af indre kræfter eller af ydre stimuli (Bandura, 1986, s. 18), men
i stedet forklares individets væren og ageren gennem en model, hvor henholdsvis miljømæssige-,
personlige-, herunder kognitive-, og adfærdsmæssige faktorer spiller sammen som interagerende
determinanter (Ibid.), hvilket i teorien betegnes reciprok determinisme (Ibid., s. 23-24). Ifølge dette
påvirkes et individs sundhedsadfærd både af egne tanker, omkring sundhed, og af det omgivende
sociale miljø, eksempelvis i form af familie og venner. Miljøet kan påvirke adfærden på den måde,
at handlinger, der tilskynder til belønning fra miljøet, ofte bliver gentaget, mens handlinger, som
bibringer straf, har en tendens til at blive kasseret (Ibid s. 228). Derfor kan menneskets adfærd ikke
forstås uden at betragte den regulerende effekt, som miljøets respons har på adfærd (Ibid.).
Ifølge teorien varierer det hvor meget hvert enkelt, af de førnævnte faktorer, influerer på adfærden,
ved forskellige aktiviteter, hos forskellige individer, og under forskellige omstændigheder (Ibid.).
Altså vil en given sundhedsadfærd, i en given situation, varierer ift. i hvilket omfang adfærden
påvirkes af henholdsvis det omgivende miljø og individets egne tanker.
Nedenfor gennemgås følgende begreber i henhold til SKT; self-efficacy (Ibid., s. 390),
observationsbaseret læring (Ibid., s. 47) og selvregulering (Ibid., s. 335).
Begrebet self-efficacy fremhæves som relevant for vedligeholdelse af adfærd, da det bl.a. kan siges
at have betydning for troen på, at individet kan håndtere specifikke situationer, hvor der
forekommer risiko for tilbagefalde til tidligere adfærd (Prochaska, Redding & Evers, 2008, s.102).
Side 16 af 61
Jo stærkere self-efficacy, i relation til regulering af sundhedsadfærd, jo større held har individet med
at ændre uhensigtsmæssig adfærd, i relation til sundhed (Bandura, 2012, s.23). Selvreguleringen
fremhæves, idet dårlige selvregulerings-færdigheder kan sættes i forbindelse med at være mere
modtagelige overfor miljømæssige forhold (Simons-Morton, McLeroy & Wendel, 2012, s.131),
som kan være ugunstige for vægtvedligeholdelse.
Observationsbaseret læring inddrages i anerkendelse af, at individets adfærd påvirkes af det
omgivende miljø, og fordi det bl.a. har betydning for individets self-efficacy (Prochaska, Redding
& Evers, 2008, s.102).
Observationsbaseret læring
Ifølge SKT er det meste af et individs adfærd lært ved observation (Bandura, 1986, s. 47). Ved at
observere andre, former individet regler for adfærd, som ved fremtidige begivenheder bliver brugt,
som en guide for handling (Ibid.). Derved kan individet lære af andre mennesker uden nødvendigvis
selv at udføre en given handling, da individer kan udvide sin viden og færdigheder ved at se andres
handlinger, med de dertilhørende konsekvenser (Ibid.).
Fire, nedenfor beskrevne, processer har betydning for observationsbaseret læring: opmærksomhed,
retention, produktion og motivation (Ibid., s. 49).
Individets opmærksomhed har betydning for hvorvidt individet kan lære gennem observering af
sine omgivelser. Hvad individet er opmærksomt på bestemmes i første omgang af, hvem og hvad
individet har mulighed for at observere, men i særlig grad hvilken værdi individet tillægger det
udfald, som en given adfærd forventes at have (Ibid., s. 51). Eksempelvis vil et individ, som har et
ønske om at tabe sig, idet det at være slank har en værdi for individet, rette sin opmærksomhed mod
en kollega, som er begyndt at motionere, da der opstilles en forventning om et positiv udfald på
vægten, som følge af motionen (forventninger til udfald uddybes i afsnit om self-efficacy).
Kognitiv retention er bevarelsen af en observeret adfærd og er afhængig af intellektuel kapacitet
(Ibid., s. 55). Produktion, som er udførelsen af den modellerede adfærd, afhænger af fysiske og
kommunikative færdigheder og individets self-efficacy ift. at udføre, eller lære at udføre, den givne
adfærd (Ibid., s. 63). Eksempelvis kan individets manglende fysisk formåen ift. en given handling,
og troen på egne evner (jf. self-efficacy), eksempelvis at efterleve kollegaens fysiske udfoldelse,
være en hindring for udførelsen af adfærden. Endelig kan individets motivation have betydning for
den observationsbaserede læring (Ibid., s. 86). Motivationen er bl.a. bestemt af individets
forventninger til udfaldet af den observerede adfærd, ift. fordele og ulemper (Ibid., s. 86), som har
Side 17 af 61
betydning for, om læringen bliver udmøntet i handling (Ibid., s. 68) (jf. afsnit om forventninger af
udfald i afsnit om self-efficacy).
Self-efficacy
Self-efficacy handler om troen på egne evner til at udføre en bestemt handling, og påvirker
individets selvmotivation, adfærd og måden hvorpå et individ tænker og føler (Bandura, 2012,
s.16). En lav grad af self-efficacy sættes i forbindelse med undgåelse af vanskelige opgaver, ringe
forpligtelser ift. mål og en opgivende tilgang ved modgang (Ibid.).
Der er ifølge SKT fire kilder til udvikling af self-efficacy (Ibid., s. 17). Den stærkeste kilde er
mestringserfaringer, som erhverves gennem succesoplevelser (Ibid.). En modstandsdygtig selfefficacy forudsætter, i forbindelse hermed, oplevelsen af at overvinde forhindringer gentagne gange
(Ibid.). Eksempelvis hvis et individ har opbygget en solid tiltro til egne evner, i relation til
specifikke handlinger, vil individet holde ud, trods modgang, der måtte opstå i forbindelse med
disse handlinger (Ibid.). Social modellering er endnu en måde hvorpå self-efficacy kan øges (Ibid.).
Social modellering indebærer, at et individ observerer personer, som opfattes lignende individet
selv, mestre en given forhindring hvorigennem, der opnås større tiltro til, at individet kan mestre en
lignende forhindring (Ibid.). Social overtalelse er endnu en kilde til self-efficacy, som indebærer, at
et individ verbalt overbevises om, at det kan mestre en given opgave (Ibid., s. 17-18). Endelig kan
self-efficacy påvirkes gennem en forbedring af fysiske og emotionelle tilstande, som består i at
dæmpe eventuelle stressreaktioner og forhindre, at individer påvirkes af negative tankemønstre
(Ibid.).
Self-efficacy viser sig gennem forskellige overordnede processer; henholdsvis kognitive,
motivationelle, følelsesmæssige og selektive processer (Ibid., s. 19-24).
Kognitivt kommer et individs self-efficacy til udtryk gennem de målsætninger et individ opstiller
for sig selv, hvilket har betydning for meget individet anstrenger sig, hvor længe det holder ud i
modgang, samt hvorvidt individet er i stand til at komme sig efter fiaskoer (Ibid., s. 19-20).
Eksempelvis vil højere self-efficacy betyde, at et individ vil sætte højere mål for sig selv, og
desuden vil forestille sig succes-scenarier frem for fiasko-scenarier, hvilket vil understøtte
udførelsen af handlingen (Ibid.). I forbindelse hermed har et individs forventninger til udfaldet af en
given handling (Bandura, 1986, s. 391) ifølge teorien, betydning for det fokus individet retter for sin
handling (Ibid., s. 421). Eksempelvis vil individer, som bedømmer sig selv som virkningsfulde
forvente gunstige udfald, og dem, som tvivler på sig selv, vil forvente middelmådige præstationer af
Side 18 af 61
sig selv, og dermed mindre gunstige udfald (Ibid. s. 392). Dette kan yderligere have betydning for
regulering af individets adfærd (Ibid.) (jf. afsnit om selvregulering).
Motivationelt viser self-efficacy sig gennem de forestillinger et individ gør sig om, hvad det er i
stand til (Bandura, 2012, s. 19), idet en større tro på egne evner sandsynligvis vil medføre mere
positive forestillinger, hvilket vil fostre mere motivation (Ibid.).
Følelsesmæssigt kommer individets self-efficacy til udtryk gennem dets håndtering af stressorer, og
dermed hvor hurtigt individet forfalder til negative tankemønstre, der kan nedsætte funktionsevnen,
samt tilbøjeligheden til, at individet kaster sig ud i krævende aktiviteter (Ibid. s. 21). Endelig
udtrykkes individets self-efficacy gennem individets selektion af bestemte aktiviteter og miljøer,
idet individet vil undgå at give sig i kast med aktiviteter og situationer, som det ikke mener at kunne
mestre (Ibid., s. 24).
Selvregulering
Nævnt indledningsvist er individet og dets adfærd ikke kun styret af det omgivende miljø, men
individet udøver også selv en regulering af egen adfærd, hvilket i teorien betegnes selvregulering
(Bandura, 1986, s. 335-336). Ifølge SKT er regulering af egen adfærd er ikke noget, som kan
udøves alene på baggrund af viljestyrke (Bandura, 1991, s. 248). Selvreguleringen afhænger af
udviklingen og mobiliseringen af en række færdigheder (Ibid., s. 248), som observation af egen
adfærd, opstilling af mål for adfærden, bedømmelse og evaluering af adfærden ift. personlige
standarder, brug af incitamenter i arbejdet med adfærden, samt selv-reaktioner (Ibid., s. 282).
Observering af egen adfærd
Regulering af egen adfærd er ikke mulig, hvis individet ikke er opmærksom på adfærden (Bandura,
1986, s. 340), og derfor er første skridt imod en selvregulering, observering af egen adfærd (Ibid.).
Observeringen bidrager med information, som er nødvendig for opstillingen af realistiske mål, og
ift. at kunne evaluere processen mod at nå disse mål (Bandura, 1991, s. 250). Oftest retter individet,
på baggrund af værdier og den betydning forskellige handlinger tillægges, dets opmærksomhed
mod bestemte aspekter af dets adfærd, og ser bort fra andre (Ibid.). Eksempelvis kan et individ se
bort fra den del af sin sundhedsadfærd, som relaterer sig til fysiske sundhed, hvis individet ikke
tillægger den fysiske sundhed særlig værdi. Individets kognitive strukturer, som kan defineres som
værende individets mønster i måden at tænke, føle og træffe beslutninger på mv. (Egidius, 2001, s.
295), og individets egne overbevisninger, har desuden betydning for, hvordan en given adfærd
opfattes og vurderes (Bandura, 1991, s. 250), ligesom humør kan påvirke, hvordan en given adfærd
tolkes og bearbejdes kognitivt (Ibid.).
Side 19 af 61
Observeringen af egen adfærd kan have en selvdiagnosticerende funktion, idet observering af
tankemønstre, følelsesmæssige reaktioner og adfærd kan bidrage med identificering af forhold i det
omgivende sociale miljø, som påvirker individet til en bestemt adfærd (Ibid.). Eksempelvis vil en
observering af tanker og følelser, relatereret til en given adfærd, der ønskes ændret, frembringe
information om, hvad der i individets omgivende miljø påvirker til denne adfærd. Denne selvindsigt
kan give retning for, hvordan individet kan regulere egen adfærd (Ibid., s. 251). Endvidere kan
observeringen af egen adfærd have en selvmotiverende funktion, idet individer, når de retter
opmærksomheden mod deres adfærd, er tilbøjelig til at sætte mål for sig selv (Ibid.).
Målsætningerne udmønter sig i en evaluering af egen adfærd, som medfører selv-reaktioner
(forklares senere i afsnittet), der hjælper til opnåelse af de opstillede mål (Ibid.). Hvorvidt en
observering af egen adfærd medfører selv-reaktioner, og dermed regulering af adfærd, afhænger
bl.a. af, hvor informativ observeringen er, hvor synlig konsekvensen af den observerede adfærd er
(Ibid.) og graden af motivation (Ibid., s. 251-252). Eksempelvis vil en observering, som kan bidrage
med mange informationer, og hvor der fokuseres på de tidsmæssige nære konsekvenser af denne
adfærd, i højere grad føre til selv-reaktioner.
Bedømmelse
Selv-observeringens bidrag, med øget viden om egen adfærd, er dog ikke nok i sig selv, til at
individet regulerer sin adfærd (Bandura, 1986, s. 340).
Ændringen af adfærd sker på baggrund af en bedømmelse af observering af egen adfærd (Bandura,
1991, s. 253). Hvorvidt en given adfærd bedømmes gunstig eller ej, afhænger af individets
personlige standarder (Ibid.), en vurdering af egen adfærd ift. andres adfærd (Ibid., s.254) (Ibid.,
s.255) og endelig hvorvidt adfærden af individet vurderes opnået, som følge af egne færdigheder,
eller i samarbejde med andre (Ibid.).
Selv-reaktioner
På baggrund af observering og bedømmelse af den observerede adfærd, forekommer, som tidligere
nævnt, selv-reaktioner (Ibid., s. 257). Selv-reaktioner er den mekanisme, hvorved de personlige
standarder og sociale referencer fører til egentlig regulering af individets adfærd (Ibid.). Selvreaktioner opnås ved brug af motiverende incitamenter for egen adfærd og sker på baggrund af den
forventning individet har til sin egen følelsesmæssige reaktion på en given adfærd, som igen
afhænger af, hvorvidt adfærden lever op til individets egne personlige standarder (Ibid.).
Eksempelvis kan et individ, for at igangsætte en selv-reaktion, og derved regulere egen adfærd, gøre
brug af belønninger i opnåelse af de opstillede mål for adfærdsændringen. Belønninger er netop én
Side 20 af 61
af de faktorer, som har betydning for, hvorvidt et individ er succesfuldt eller ej i sin selvregulering
(Bandura, 1991, s. 256).
2.2 Selv-determineringsteori
SDT er en empirisk funderet teori, som beskriver, hvad der motiverer individer til at handle og
agere (Deci & Ryan, 2008a, s. 182).
SDT tager udgangspunkt i en antagelse om, at der forekommer et dialektisk forhold mellem
mennesket og den sociale kontekst, hvilket bliver basis for forståelse af menneskets adfærd,
erfaringer og udvikling (Selfdeterminationtheory.org, 2015). Mennesket ses som aktivt og som
havende en tendens til at vokse, beherske udfordringer fra omgivelserne og integrere nye erfaringer
ind i en sammenhængende selvfølelse (Ibid.). De sociale omgivelser kan være støttende såvel som
hindrende for individet og have betydning for den psykologiske vækst mm., gennem de tre basale
behov, som beskrives i det nedenstående (Ibid.).
Ifølge teorien kan motivationen inddeles i tre overordnede motivationstyper, henholdsvis
amotivation, indre motivation og ydre motivation (Deci & Ryan, 2008a, s. 15).
Amotivation betegner en tilstand, hvor et individ ingen intention har om at handle, fordi en given
handling ikke tillægges nogen værdi (Deci & Ryan, 2008a, s. 16). Indre motiverede handlinger
udøves alene fordi de er af interesse for individet (Ibid., s. 14) og tilfredsstillelsen ligger i selve
aktiviteten (Ng et al 2012). Ydre motiverede handlinger udøves på baggrund af de konsekvenser,
som de medfører, som eksempelvis opnåelse af en belønning eller undgåelse af en straf (Ibid.).
Den ydre motivation opdeles i yderligere tre typer, henholdsvis introjiceret-, identificeret- og
integreret motivation, som opstilles i et kontinuum, alt efter hvor internaliseret motivation er (Deci
& Ryan, 2008a, s. 14), dvs. i hvor høj grad, den betegnes som værende integreret i et individs
selvfølelse (Deci & Ryan, 2008a, s. 14) samt i hvor høj grad, den opleves som styret af hhv. ydre
forhold eller autonomi (Ng. et al, 2012).
Introjektion er et udtryk for, at individet har gjort en ydre motivation, mere internaliseret, men har
taget den til sig uden at acceptere den, som dets egen (Deci & Ryan, 2008a, s. 14). Eksempelvis vil
et individ lægge et indre pres på sig selv, ift. at være fysisk aktiv, med baggrund i at opnå accept fra
andre (Ng et al, 2012). På den måde vedbliver denne med at være fremmed for individet og virker
oftest kontrollerende i samme omfang, som hvis den fortsat kun var ydre motiveret (Deci & Ryan,
2008a, s. 14).
Ved identificeret-motivation accepteres derimod en given motivator, som værende en del af
individet selv, idet individet kan identificere sig med den værdi, som er udfaldet af en given
Side 21 af 61
handling (Ng et al, 2012). Med accept af motivatoren, som værende en del af individet selv, øges
følelsen af autonomi og aktiviteten føles mindre kontrolleret (Deci & Ryan, 2008a, s. 14).
Eksempelvis vil et individ, motiveret på denne måde, være fysisk aktiv med en følelse af, at kunne
identificere sig med det, at være dette, idet individet personligt kan se en værdi i det, som den
fysiske aktivitet medfører, og derfor udøver denne med en større følelse af selvbestemmelse.
Endelig er der den integrerede-motivation, som indebærer, at individet til fulde kan se en given
handling som værende en integreret del af dets selvfølelse (Ibid.), hvilket eksempelvis vil betyde, at
individet vil opleve det at være fysisk aktiv, som værende i overensstemmelse med andre centrale
værdier og mål (Ng et al, 2012).
Internaliseringen af motivation kan forstærkes ved at arbejde med tre grundlæggende og universelle
psykologiske behov, henholdsvis autonomi, kompetence og relaterethed (Deci & Ryan, 2008a).
Disse kan understøttes eller svækkes gennem sociale kontekster (Ibid.).
Autonomi indebærer en oplevelse af, at handlingerne udspringer fra egen person, og dermed
udføres på baggrund af egen vilje (Ng et al, 2012). Et individs autonomi kan støttes ved, at en anden
gør brug af individets perspektiv, og herudfra opmuntrer individet til at handle, træffe egne valg og
responderer på dets tanker, initiativer og spørgsmål (Deci & Ryan, 2008a s. 18), med et minimum af
pres og kontrol (Niemiec & Ryan, 2009).
Kompetence er følelsen af at være i stand til, ved brug af egne evner, at opnå ønskede udfald (Ng et
al, 2012), hvilket kan understøttes ved, at et individ eksempelvis gives opgaver, der er optimalt
udfordrende, og at individet samtidig gives feedback på opgaverne (Niemiec & Ryan, 2009).
Relaterethed knytter sig til det at føle sig forbundet med, og relateret til, andre (Deci & Ryan, 2008a
s. 17), hvilket indebærer en følelse af at blive mødt med respekt, forståelse og omsorg (Ng et al,
2012). Når individet får opfyldt disse behov vil faciliteres internalisering af værdier og adfærd, der
er en del af det pågældende miljø (Deci & Ryan, 2008a, s. 17).
2.3 Vaner
Vaner defineres, ifølge Verplanken, som indlærte sekvenser af handlinger, der er blevet automatiske
responser på specifikke cues (Verplanken, 2005, s. 100), som er funktionelle i opfyldelse af behov
og opnåelsen af specifikke mål (Ibid.). Cues kan eksempelvis være tid, geografi, personer, og
følelser som sult og smerte (Ibid.). I beskrivelsen af vaner, som værende automatiske, indebæres, at
de opstår udenfor bevidstheden, og dermed er svære at kontrollere (Ibid., s. 101).
Side 22 af 61
Gentagelse af adfærd er et vigtigt aspekt i dannelsen af vaner (Ibid., s. 100), da første gang en ny
adfærd foretages er individet meget bevidst, evaluerer eventuelt udfaldet og planlægger måske at
foretage handlingen igen, eller gøre det anderledes næste gang (Ibid., s. 99). En adfærd, der giver et
positivt udfald, eksempelvis i form af opfyldelse af et behov, er mere tilbøjelig til at blive gentaget,
mens negative konsekvenser gør gentagelse mere usandsynlig (Ibid., s. 101). Når adfærden er
gentaget et tilstrækkeligt antal gange, tænker individet ikke over adfærden længere, og en ny vane
er opstået og automatiseret (Ibid.). Derfor har det også ofte vist sig, at tidligere adfærd er den bedste
indikator for fremtidig adfærd, hvilket kan skyldes, at når adfærd gentages et tilpas antal gange, går
den fra at være intentionelt, til at være styret af miljømæssige cues, og er dermed mere ubevidst
(Ibid., s. 100). Den høje frekvens af den samme adfærd bevirker, at de bliver en stor del af vores
adfærd, samtidig med, at de er automatiserede, hvilket gør dem svære at kontrollere (Ibid.).
Alt i alt medvirker frekvensen og det faktum, at vaner er automatiserede og funktionelle, at vaner er
svære at ændre (Ibid., s. 103).
2.4 Opsamling
Opsamlende kan adfærd kan siges at være påvirket af det omgivende miljø, samt indre forhold hos
individet, og kan tillæres og fastholdes bl.a. ved en modellering ift. sociale relationer. Troen på egne
evner har betydning for hvorledes, eventuelle udfordringer håndteres, og ligeledes graden af
individets vedholdenhed, som kan sige at have betydning for fastholdelse af adfærd, som bl.a.
understøttes af mestringserfaringer, social modellering og social støtte. Selvregulering kan
overordnet tjene til at regulere individets adfærd og indebærer observation af egen adfærd,
bedømmelse og af selv-reaktioner. Desuden kan graden af internaliseret motivation, som følge af
opfyldelsen af de basale behov, relaterethed, kompetence og autonomi, understøtte fastholdelsen af
adfærd. Ydermere kan individets vaner siges at have en fastholdende natur ift. adfærd
Side 23 af 61
3.0 Resultatafsnit
3.1 Litterturmatrix
Forklaring af forkortelser
I de tilfælde, hvor studierne ikke har formuleret en hypotese, er angivet studiernes undersøgelsesformål.
Parenteserne under studiepopulationen angiver completers.
N = studiepopulation
k = kvinde, m = mænd
S = signifikant, NS = ikke signifikant
Posttreatment: indikerer afslutning på vægttabsinterventionen, og samtidig start af vægtvedligeholdelses intervention. Herunder angiver S
og NS, om der har været et signifikant vægttab fra baseline, medmindre andet er angivet.
Studie
Ashby &
Wilson,
1977.
New
Jersey,
USA.
Design
RCT
Formål/ hypotese
Formål
At undersøge
langtidseffekten af
adfærdsterapi
At evaluere værdien af
booster-sessions,
indeholdende bl.a.
selvmonitorering og
strategier til stimulus
kontrol.
N
Forsøg 1
41 kvinder (37)
Forsøg 2
40 kvinder (34)
Vægt
10 % over
idealvægt
Interventioner
Vægttab
Adfærdsterapi
(kontrol-gr.)
Vedligehold
Adfærds booster-sessions
med aktiv terapeut, hver 2.
uge (AT2).
Adfærds booster-sessions
med aktiv terapeut, hver 4.
uge (AT4).
Ikke-specifikke boostersessions, med passiv
terapeut, hver 2. uge (PT2)
Side 24 af 61
Varighed
Vægttab
8 uger
Vedligehold
8 mdr.
Målingstidspunkter og
resultat
Posttreatment ved forsøg
1 og 2
S (ps < 0,001)
Follow-up ved forsøg 1
3. = NS
6. = NS
9. = NS
12. = NS
Follow-up ved forsøg 2
3. = NS
6. = NS
9. = NS
12. = NS
Konklusion
Ingen effekt på
vedligehold af hverken
indhold eller frekvens af
booster-sessions.
Baum,
Clark &
Sandler,
1991.
RCT
Florida,
USA.
Formål
At undersøge effekten
af et terapeutstøttet
multikomponent
program (TMP),
overfor minimal
kontakt (MS).
42 kvinder (29)
1 mand (1)
BMI
> 20 % og < 70 %
af ideelvægten
Ikke-specifikke boostersessions med passiv terapeut,
hver 4. uge (PT4)
Vægttab
Kognitiv adfærdsterapi +
aerob træning
Vedligehold
Terapeutstøttet
multikomponent program
(TMP)
Vægttab
12 uger
Posttreatment
S (p < 0,05)
Vedligehold
3 mdr.
Follow-up
3. = NS
6. = NS*
12.= NS
Vægttab og
vedligehold
44 uger
Posttreatment
S (p < 0,001)
Minimal støttet (MS)
(kontrol-gr.)
Cooper et
al, 2010.
RCT
Oxford,
Storbritanien.
Cussler et
al, 2008.
Arizona,
USA.
RCT
Hypotese
At adfærdsterapi (AT)
vil være mere effektiv
end guided selvhjælp
(GSH), og at ny
kognitiv adfærdsterapi
(KAT) vil være mere
effektiv end
adfærdsterapi.
Hypoteser
At internet-gruppen (I)
vil tage mindre vægt
på efter
vægttabsintervention,
end den selvdirigeretgruppe (S).
Blandt deltagere i I-gr.
vil de der oftest gør
150 kvinder (134)
BMI
≥ 30 og
≤ 39 kg/m2
Vægttab og vedligehold
Adfærdsterapi (AT)
Ny kognitiv adfærdsterapi
(KAT)
Follow-up
6. = S (p< 0,01)
12. = S (p< 0,01)
24. = S (p< 0,05)
36. = NS
Guidet selvhjælp (GSH)
(aktiv kontrolgruppe)
161 kvinder (111)
BMI
≥ 25 og
≥ 38 kg/m2.
Vægttab
Kognitiv adfærdsterapi
(kontrol-gr.)
Vedligehold
Selv-dirigeret (S)
(kontrol-gr.)
Internet (I)
Side 25 af 61
Vægttab
4 mdr.
Posttreatment
S (p < 0,0001)
Vedligehold
12 mdr.
Follow-up
16. = NS (p < 0,05)
Der blev ikke fundet
signifikant forskel
mellem grupperne, dog
fortsatte deltagerne i
TMP med at tabe vægt
og/eller bibeholdt
vægttabet i højere grad
end kontrol-gr. (MS) (p
< 0,01), hvilket antyder,
at fortsat kontakt kan
være et vigtigt
supplement i
vedligeholdelse af
vægttab.
Alle grupper tog på i
vægt fra posttreatment
til follow-up ved 36.
mdr., dog havde AT og
KAT sammenlagt tabt
sig fra baseline til
follow-up.
Studiet viste ingen
signifikant forskel ml.
grupperne, da begge
grupper vedligeholdte
deres vægttab
signifikant (p =0,001).
Jeffery et
al, 2009.
RCT
Minnesot
a, USA.
Latner,
RCT
Ciao,
Wendicke
Murakami
& Durso,
2013.
brug af internettet,
vedligehold vægttabet
bedre, end de som ikke
gør så ofte brug af det.
Hypotese
Vedligeholdelsesterapi (VT) vil
opretholde interesse og
motivation bedre, og
vise et bedre
langtidsholdbart
vægttab, end standard
adfærdsterapi (SAT).
Formål
At teste effektiviteten
af et gruppebehandlings- og vægtvedligeholdelsesprogra
m, i et lokalsamfund.
113 kvinder
100 mænd
(samlet 158)
Standard adfærdsterapi
(SAT) (kontrol-gr.)
BMI
≥ 30 og
≤ 39 kg/m2
Vedligeholdelses-terapi
(VT).
90 (heraf 64 %
kvinder) (52)
BMI
≥ 26 kg/m2
Hawaii,
USA.
Lowe et
al, 2008.
Pennsylva
nia, USA.
RCT
Hypoteser
a) Mere præcis
registrering af
kostindtag vil øge
opmærksomhed på
spisevaner og vil
facilitere mere
103 kvinder (40 %)
BMI
≥ 27 kg/m2
Vægttab og
vedligehold
18 mdr.
Follow-up
6. = S (p < 0,02)
(kontrol-gr.)
12. = NS
18. = NS
Vægttab
Adfærdsterapi
Vægttab
6 mdr.
Posttreatment =
S (p < 0,001)
Vedligehold
Fortsat selvhjælpsbehandling (SHB)
Vedligehold
18 mdr.
Follow-up:
6. = NS
18. = NS
Vægttab
8 uger
Posttreatment
S (p < 0,001)
Vedligehold
14 uger
Follow-up
6. = NS
18. = NS
Ingen yderligere behandling
(vejninger) (X)
(kontrol-gr.)
Vægttab
Optifast måltidserstatning
(OM)
OPTITRIM manual (OMA)
Vedligehold
Side 26 af 61
Ved 18 mdr. forekom
ikke signifikant forskel
ml. grupperne.
Dog forekom der et
signifikant vægtmønster
(p = 0,001):
SAT tabte mere i de
første 6 mdr. (p= 0,02),
begge gr. tabte lige
meget vægt ml. 6. og 12.
mdr. (p = 0,34) og ml.
12. og 18. mdr. havde
VT en stabil vægt hvor
SAT oplevede
signifikant vægtøgning
(p = 0,01).
Studiet viste ingen
signifikant forskel ml.
interventionsgrupperne.
Studiet viste ingen
signifikant forskel i
vægttab ml. gr.
Af de deltagere der
gennemførte studiet tog
41,9 % hele deres
vægttab på igen ved 18.
Perri,
McAdoo,
Spevak &
Newlin,
1984.
RCT
omfattende
forbedringer i
spiseadfærd, og
dermed en føre til
bedre management af
vægten.
Kognitiv-adfærdsterapi
(KAT) (aktiv kontrolgruppe)
b) At energidensitetreduceret kost vil føre
til samme mæthed som
alm. kost, og dermed
føre til bedre vægtmanagement.
Formål
At undersøge effekten
af en mulikomponentintervention (M), for
effekt på vedligehold
af vægttab.
Kognitiv-adfærdsterapi +
FKM og et energi-densitetreduceret kost (EDK)
Indiana,
USA.
Perri,
Shapiro,
Ludwig,
Twentyman &
McAdoo,
1984.
Indiana,
USA.
RCT
Formål
At evaluere to
vægtvedligeholdsinterventioner:
henholdsvis
forebyggende
tilbagefalds-træning
(B+FTF) og efterbehandlings-kontakt
med terapeut (TK).
måned.
Kognitiv-adfærdsterapi +
forbedret kost-monitorering
(FKM)
45 kvinder
11 mænd
(samlet 43)
Vægt
20-80 % over deres
ideal vægt.
115 kvinder (88)
14 mænd (13)
Vægt
Gennemsnit 57 %
over idealvægt.
Vægttab
Adfærdsterapi
Vægttab
14 uger
Posttreatment
NS (ml. gr.)
Vedligehold
Booster-sessions (B)
(aktiv kontrol-gr.)
Vedligehold
12 mdr.
Follow-up
3. = NS
6. = NS
9. = S (p < 0,05)
15. = S (p < 0,05)
21. = S (p < 0,05)
Posttreatment
NS
Multikomponent-sessions
(M)
Vægttab
Standard behandling (N)
(aktiv kontrol-gr., i
vægttabsintervention)
Adfærdsterapi (AT)
Adfærdsterapi +
forebyggelse af tilbagefald
(B+FTF)
Vedligehold
Terapeutkontakt via telefon
eller mail (TK)
Side 27 af 61
Vægttab
15 uger
Vedligehold
24 uger
Follow-up
3. =
6. =
12.= S (p = 0,05)
Ved en opfølgning v.
21. mdr. viste Mgruppen, som fik social
støtte og kontakt til
terapeut, signifikant at
forstærke
vedligeholdelsen af
vægttab.
TK vedligeholdt
signifikant vægten.
Perri,
Lauer,
McAdoo,
McAlliste
r&
Yancey,
1986.
RCT
Indiana,
USA.
Perri et al,
1987.
RCT.
Indiana,
USA.
Perri et al,
1988.
Indiana,
USA.
RCT.
Formål
At undersøge om
effektiviteten af en
adfærdsbehandling for
overvægt (BHT)
forbedres ved tilføjelse
af aerob træning (AE)
under behandling, og
tilføjelse af et
multikomponent
vedligeholdelsesprogra
m (M) efter
behandlingen.
Formål
At undersøge om
vægtvedligeholdinterventioner
bestående eksklusivt af
enten
selvhjælpsgrupper
(SG) eller af klientterapeut kontakt (TK),
vil fremme vægttabsfremskridt.
Formål
At undersøge
effekten af et
multikomponentprogra
m, som vægttabs- og
vedligeholdelsesstrategi.
76 kvinder
14 mænd
(samlet 67)
Vægt
20-100 % over
ideelle vægt
Ingen terapeutkontakt.
(kontrol-gr.)
Vægttab
Adfærdsterapi (AT)
Vægttab
20 uger
Adfærdsterapi + aerob
træning (AT+AE)
Vedligehold
12 mdr.
Vedligehold
Ingen behandling (IB)
(kontrol-gr.)
Posttreatment
S (p < 0,05)
(gr. med AE)
Follow-up
3. = S (p < 0,05)
6. = S (p < 0,05)
12 = S (p < 0,05)
18 = S (p < 0,05)
Tilføjelse af en
multikomponentvedligeholdelsesintervention (M) efter et
vægttabsforløb, øger
signifikant
vedligeholdelse af
vægten.
Multikomponent-behandling
(M)
87 kvinder
22 mænd
(samlet 75)
Vægt
20-100 %
overvægtige ift.
idealvægt
Vægttab
Adfærdsterapi (AT)
(kontrol-gr.)
Vægtvedligehold
Adfærdsterapi +
selvhjælpsgrupper (AT+SG)
Vægttab
20 uger
Posttreatment
S (p < 0,001)
Vedligehold
15 uger
Follow-up
7. = S (p < 0,05)
(AT+TK)
18. = S (p < 0,05)
Vægttab
20 uger
Posttreatment
S (p < 0,05)
Vedligehold
26 uger
Follow-up
6. = S (p > 0,01)
12. = S (p < 0,02)
18. = S (p < 0,01)
Adfærdsterapi + klientterapeut kontakt (AT+TK)
97 kvinder
26 mænd
(samlet 91)
20-100 % over
ideal kropsvægt
Vægttab og vægtvedligehold
Adfærdsterapi (AT)
(kontrol-gr.)
Adfærdsterapi + terapeut
kontakt (TK)
kontakt + social indflydelse
(S)
Side 28 af 61
Et vedligeholdelsesprogram med terapeutkontakt viste signifikant
bedre vedligeholdelses
af vægttab,
sammenlignet med et
vedligeholdelsesprogram bestående af
selvhjælpsgrupper eller
ingen intervention.
Alle de interventioner
som tilføjede en
vedligeholdelsesintervention opretholdte
signifikant større
vægttab, over en
længere periode,
sammenlignet med
kontrol-gr.
kontakt + aerob træning (AE)
Perri et al,
2001.
RCT
Florida,
USA.
Perri et al,
2008.
RCT
Florida,
USA.
Perri et al,
2013.
California
USA.
RCT
Hypotese
At tilføjelse af
vægtvedligholdelsesintervention (PLT og
TFT) til kognitiv
adfærdsterapi, vil
resultere i større
bevarelse af vægttabet,
sammenlignet med
standard adfærdsterapi
alene.
Hypotese:
At vedligeholdelsesbehandling leveret
over telefon (TFK),
eller ansigt til ansigt
(ATA), vil medføre
bedre vedligehold af
vægttab, og at effekten
vil afstedkomme af
bedre vedhold til
adfærds-vægtmanagementstrategier.
Hypotese
At individer, der
ønsker at være
succesfulde i deres
vægtvedligeholdelse,
har brug for proaktiv
93 kvinder (80)
10 mænd (0)
BMI
≥ 27 og
≤ 40 kg/m2
kontakt + aerob træning +
social indflydelse
(TK+S+AE)
Vægttab
Kognitiv-adfærdsterapi
(KAT) (kontrol-gr.)
Vægttab
20 uger
Posttreatment
NS
Vedligehold
12 mdr.
Follow-up
5. = S (p < 0,05)
11. = S (p < 0,04)
17. = S (p < 0,013)
(for PLT-gr.)
Vægttab
Livsstils-intervention
Vægttab
6 mdr.
Posttreatment
S (p < 0,05)
Vedligehold
Udvidet behandling pr.
telefon (TFK)
Vedligehold
12 mdr.
Follow-up
6. =
18. = S (ps= 0,02 og 0,03)
Vægttab
Adfærdsterapi
Vægttab
20 uger
Posttreatment
S (p < 0,05)
Vedligehold
Arbejde med negative
tankemønstre i relation til
Vedligehold
8 uger
Follow-up
6. = S (p < 0,05)
12. = S (p = 0,0002)
Vægtvedligehold
Problemløsningsterapi (PLT)
Træning i forebyggelse af
tilbagefald (TFT)
298 kvinder (234)
BMI
> 30
Vægt (kg)
< 159,1
Udvidet behandling, ansigt til
ansigt (ATA)
Studiet viste signifikant
bedre vedligehold i
PLT-gruppen,
sammenlignet med TFTgruppen.
Udvidet behandling pr.
telefon (TFK), eller
ansigt til ansigt (ATA)
med rådgiver,
forbedrede
vægtvedligeholdelsen et
år efter behandling,
sammenlignet med
kontrol-gr (U).
Uddannelse (U)
(aktiv kontrol-gr.)
267 kvinder (249)
BMI
≥ 27 og ≥ 40 kg/m2
Side 29 af 61
FV tog signifikant
mindre på i vægt, end
EV.
FV tog ca. 20 % af deres
vægttab på igen, i løbet
Sbrocco,
Nedegaar
d, Stone
& Lewis,
1999.
Maryland,
USA.
Straw &
Terre,
1983.
North
Carolina,
USA.
RCT
RCT
fokus på vægtstabilitet,
og er nødt til at arbejde
med negative
tankemønstre i relation
til
vægtvedligeholdende
adfærd (FV).
Hypotese
24 kvinder (21)
At kognitivadfærdsterapi med
30-60 % over
beslutningsteori
idealvægt
(KATB) vil give et
langsomt, men
holdbart vægttab.
vægtvedligeholdende adfærd,
FØR vægttab (FV)
Hypotese
At individ-tilpasset
behandling (IS og IPS)
vil vise større og mere
konsekvent vægttab.
Vægttab
Gruppe standardbehandling
(GS) (kontrol-gr.)
49 kvinder (40)
> 35 % af
kropsvægt udgjort
af fedt
18. = S (p < 0,01)
af de 12 måneder, mens
EV, i samme periode,
tog op til 43 % af deres
vægt på.
Posttreatment
S (p < 0,01) (kontrol-gr.)
Ved 6 mdr. (p < 0,05)
og 12 mdr. (p < 0,01)
opnåede KATB et
signifikant bedre netto
vægttab.
Problemløsning EFTER
vægttab (EV) (kontrol-gr.)
Kognitive-adfærdsterapi med
beslutnings-teori (KATB)
Vægttab og
vedligehold
13 uger
Follow-up
3. = NS
6. = S (p < 0,05)
12.= S (p < 0,01)
Traditionel
adfærdsbehandling (TAB)
(kontrol-gr.)
Individuel
standardbehandling (IS)
Individuel, tilpasset
behandling (II)
Vedligehold
Valgfri månedlig vejning
(VMV) (kontrol-gr.)
Individuelle problemløsende
undervisnings-sessioner
(IPS)
Side 30 af 61
Vægttab
10 uger
Posttreatment
S (p < 0,05)
Vedligehold
12 mdr.
Follow-up
12. = S (p < 0,05)
IPS var signifikant mere
effektiv end VMV:
Gns. tabte deltagere fra
IPS yderligere 3 kilo fra
posttreatment til followup, mens deltagere fra
VMV tog 1 kilo på.
3.2 Resultater
I det følgende afsnit præsenteres studiernes resultater ift. vægttab og vægtvedligeholdelse.
12 ud af de 17 studier har henholdsvis en vægttabsintervention og en efterfølgende
vægtvedligeholdelses intervention (Ashby & Wilson, 1977; Baum, Clark & Sandler, 1990; Cussler
et al, 2008; Latner, Ciao, Wendicke, Murakami & Durso, 2013; Lowe et al, 2008; Perri, McAdoo,
Spevak & Newlin, 1984; Perri, Shapiro, Ludwig, Twentyman & McAdoo, 1984, Perri, Lauer,
McAdoo, McAllister & Yancey, 1986; Perri et al, 1987; Perri et al, 2008; Perri et al, 2001; Straw &
Terre, 1983). I et enkelt studie er vægtvedligeholdelsesinterventionen placeret før vægttabet (Perri
et al, 2013), og endelig har 4 studier en samlet vægttabs- og vægtvedligeholdelsesintervention
(Cooper et al, 2010; Jeffery et al, 2009; Perri et al, 1988; Sbrocco, Nedegaard, Stone & Lewis,
1999).
Effekt af vægttabs-intervention
I samtlige studier tabte studiepopulationen sig under de indledende vægttabsinterventioner, og
i 13 ud af 17 tilfælde blev rapporteret, at deltagerne tabte sig signifikant fra deres udgangsvægt ved
baseline, til posttreatment (Ashby & Wilson, 1977; Baum, Clark, & Sandler, 1990; Cooper et al,
2010; Cussler et al, 2008; Latner, Ciao, Wendicke, Murakami & Durso, 2013; Lowe et al, 2008;
Perri, Lauer, McAdoo, McAllister & Yancey, 1986; Perri et al, 1987; Perri et al, 1988; Perri et al.,
2008; Perri et al, 2013; Sbrocco, Nedegaard, Stone & Lewis, 1999;Straw & Terre, 1983). Vægttabet
er relevant i den forstand, at opgaven undersøger hvilke elementer, der har betydning for
vægtvedligehold, efter et vægttab, og dermed er et indledende vægttab en forudsætning for
problemstillingen, men selve vægttabet og vægttabsintervention behandles ikke yderligere i
opgaven.
Effekt af vægtvedligeholdelses intervention
I 10 ud af opgavens 17 studier sås et signifikant vægtvedligehold ved sidste follow-up måling, med
afsluttende målinger varierende fra 12-21 måneder (Perri McAdoo, Spevak & Newlin, 1984; Perri,
Shapiro, Ludwig, Twenty-man & McAdoo, 1984; Perri, Lauer, McAdoo, McAllister & Yancey,
1986; Perri et al, 1987; Perri et al, 1988; Perri et al, 2001; Perri et al., 2008; Perri et al, 2013;
Sbrocco, Nedegaard, Stone & Lewis, 1999; Straw & Terre, 1983), mens der i de resterende studier
ikke sås en signifikant effekt (Ashby & Wilson, 1977; Baum, Clark, & Sandler, 1990; Cooper et al,
2010; Cussler et al, 2008; Jeffery et al, 2009; Latner et al, 2013; Lowe et al, 2008).
Side 31 af 61
Indholdet i studiernes interventioner favner bredt og indebærer i samtlige studier forskellige tiltag.
Nedenfor er studierne præsenteret efter identificerede temaer i deres
vægtvedligeholdelsesinterventioner, iht. opgavens problemstilling.
Selvmonitorering
Samtlige af opgavens studier inddrager i varierende grad selvmonitorering, hvormed temaet har
indgået i de 10 studier, der viste signifikant vedligehold af vægttab (jævnfør matrix). Dog blev der
ikke fundet en signifikant effekt i studierne af Lowe og kolleger (2008), og Cussler og kolleger
(2008), som havde særligt fokus på selvmonitorering.
Lowe og kollegaer (2008) opnåede ingen signifikant effekt på vægtvedligehold, ved tilføjelsen af et
større fokus på kost-monitorering (Lowe et al, 2008). Der var ingen signifikant forskel i vedligehold
målt i vægttab, mellem tre af følgende interventioner: kognitiv adfærdsterapi (KAT), KAT +
forbedret kost-monitorering (FKM), og KAT + FKM og energi-densitet reduceret kost (EDK)
(Ibid.). Dog sås i KAT+FKM+EDK-gruppen en langsommere vægtøgning (p = 0,09) (Ibid.). Alle
grupperne havde opnået et vægttab efter vægtvedligeholdelses interventionen, men havde ved 18
måneders opfølgning taget på i vægt igen (Ibid.).
I studiet af Cussler og kolleger (2008) fandt de ligeledes ingen signifikant forskel i
vægtvedligeholdelse mellem to grupper, som modtog henholdsvis en internetbaseret
vægtvedligeholdelses intervention, med fokus på selvmonitorering og kommunikation (I), og en
gruppe, som var selvstyrende (S) (Cussler et al, 2008). Begge grupper havde et ens vægttab gennem
vægttabsperioden, (p < 0,001) og et signifikant vedligehold af vægttabene ved opfølgning ved 16
måneder, (p < 0,001) (Ibid.).
Variation
Et enkelt af de 17 studier havde særligt fokus på variation i deres vægtvedligeholdelsesintervention
(Jeffery et al, 2009), men fandt ikke et signifikant vægtvedligehold, som følge deraf (Ibid.). Studiets
hypotese om, at interventioner med fokus på variation i både indhold og over tid (VT), ville vise
større effekt end standard adfærdsterapi, ift. vægtvedligeholdelse (SAT) (Ibid.) blev til dels
understøttet, idet der forekom signifikant forskel mellem interventionerne (Ibid.). Ved opfølgning
ved 18. måned var der ikke signifikant forskel mellem grupperne (p = 0,46), men signifikant forskel
på vægtmønstret (p = 0,001): SAT-gruppen tabte mere vægt i de første 6 måneder end VT-gruppen
(p = 0,02), begge grupper tabte lige meget vægt mellem 6. og 12. måned (p = 0,34), men mellem
Side 32 af 61
12. og 18. måned havde VT en stabil vægt, hvor SAT oplevede signifikant vægtøgning (p = 0,01)
(Ibid.).
14 af opgavens 17 studier inddrog i deres vægtvedligeholdelsesintervention kognitiv terapi, eller
elementer af kognitiv terapi, i form af problemløsning (jf. afsnit om problemløsning).
I studiet af Cooper og kolleger (2010) og Sbrocco og kolleger (1999) blev inddraget kognitiv
adfærdsterapi som et primært fokus for vægtvedligeholdelsesinterventionen. De to studier fandt
modstridende resultater. Cooper og kolleger (2010) fandt, at kognitiv adfærdsterapi (KAT), målt
over en 3-årig periode, ikke havde nogen signifikant effekt på vægtvedligehold, sammenlignet med
traditionel adfærdsterapi (AT) og guidet selvhjælp (GSH) (Cooper et al, 2010). Modsat fandt
Sbrocco og kolleger (1999) en signifikant effekt på vægtvedligehold, med kognitiv terapi, baseret
på beslutningsteori (KATB), sammenlignet med traditionel adfærdsbehandling (TAB) (Sbrocco,
Nedegaard, Stone, Lewis, 1999).
Cooper og kolleger (2010) fandt ved et-års opfølgning, at de deltagere, som havde haft et vægttab
ved slutningen af interventionen, havde taget halvdelen af det på igen, som de havde tabt (Ibid.).
Ved tre-års opfølgning var næsten al den tabte vægt taget på igen, og der var ikke signifikant forskel
mellem grupperne (p = 0,53) selvom KAT eksplicit var designet til vægtvedligehold (Ibid.). Dog
var der en tendens til, at KAT-gruppen tog vægten på langsommere end AT (Ibid.).
Modsat fandt Sbrocco og kolleger (1999), at TAB-deltagerne opnåede signifikant bedre vægttab
ved interventionens afslutning, ift. KATB-deltagerne (p < 0,01) (Ibid.) (Sbrocco, Nedegaard, Stone,
Lewis, 1999). Dog sås der hos KATB-gruppen signifikant større samlet vægttab, ved 12-måneders
opfølgning (Ibid) (Ibid.). Tre måneder efter interventionen forekom der ikke en signifikant forskel
mellem de to grupper (Ibid.). Ved 3 og 6 måneder sås signifikant bedre netto vægttab hos KATB
gruppen (p < 0,05 og < 0,01) (Ibid.).
Arbejde med negative tankemønstre i relation til vægtvedligeholdende adfærd
Et enkelt studie af Perri og kolleger (2013) havde fokus på at arbejde med negative tankemønstre i
relation til vægtvedligeholdende adfærd før vægttabet (FV) og fandt, at dette forbedrede
vedligeholdelsen af vægten (Perri et al, 2013), sammenlignet med en vægtvedligeholdelses
intervention med fokus på problemløsningssessioner placeret efter vægttab (EV) (Ibid.). Studiet
viste, at FV-gruppen tog signifikant mindre på i vægt sammenlignet med EV-gruppen, med
henholdsvis 0,68 kg og 0,91 kg (p < 0,001) pr. seks-måneders interval (Ibid).
Side 33 af 61
Problemløsning
12 ud af opgavens 17 studier benyttede problemløsning, som ét ud af flere tiltag i deres arbejde med
vægtvedligehold. To af disse studier benyttede, i et større omfang end de resterende,
problemløsning i deres intervention (Straw og Terre, 1983; Perri et al, 2001). Disse studier fandt, at
henholdsvis individuelle problemløsnings-sessioner (IPS) gav signifikant vægtvedligehold,
sammenlignet med månedlige vejninger (VMV) (p < 0,05) (Straw og Terre, 1983), og at
problemløsningsterapi (PLT) viste signifikant bedre langsigtet vægttab, sammenlignet med kognitiv
adfærdsterapi (KAT) (Perri et al, 2001).
I studiet af Straw og Terre fandt de ved opfølgning ved 12. måned, at der var signifikant forskel i
vægt grupperne imellem (p < 0,05) (Ibid.). 69 % af IPS-gruppen havde ved opfølgning bevaret
deres vægt eller tabt sig yderligere, mens kun 29 % af VMV-gruppen havde bevaret deres vægt eller
tabt sig yderligere (Ibid.). Gennemsnitlig tabte deltagerne i IPS-gruppen yderligere 3 kg i
vægtvedligeholdelsesperioden, mens VMV-gruppen i samme periode tog 1 kg på (Ibid.).
I studiet af Perri og kolleger (2001) blev samtidig med undersøgelse af problemløsningsterapiens
(PLT) effekt på vægtvedligehold, undersøgt om en intervention med fokus på forebyggelse af
tilbagefald (TFT), havde en effekt (Perri et al., 2001) og her fandt studiet, at en signifikant større
andel af PLT-gruppen opnåede klinisk signifikant vægttab (defineret som 10 %) ift. KAT-gruppen
(35% vs. 6 %) (p=0,025). Dog var forskellen i andelen, der opnåede signifikant vægttab, ikke
signifikant mellem henholdsvis TFT-gruppen og KAT-gruppen, og mellem TFT- og PLT-gruppen
(Ibid.). Den signifikante forskel mellem TFT og PLT fremkom ved opfølgning ved 17. måned (p=
0,013) mens der i 11. måned ikke var signifikant forskel (Ibid.).
Social støtte
7 ud af 10 studier, som kan siges at have gjort brug af social støtte i deres
vægtvedligeholdelsesinterventioner, varierende fra social støtte, i form af henholdsvis gruppeproblemløsning (Perri et al, 2001; Perri et al., 2008; Perri et al, 2013), mailkontakt (Cussler et al,
2008), støttegrupper (Ashby & Wilson, 1977; Latner, Ciao, Wendicke, Murakami & Durso, 2013;
Perri et al., 1987) eller som led i et multikomponent program (Perri, McAdoo, Spevak & Newlin,
1984; Perri, McAdoo, McAllister, Lauer & Yancey, 1986; Perri et al., 1988), opnåede signifikant
vægtvedligehold.
Side 34 af 61
Studiet af Latner og kolleger (2013), som var det eneste studie, der primært havde fokus på social
støtte, hvor effektiviteten af et længerevarende gruppebehandlings- og
vægtvedligeholdelsesprogram, i et lokalsamfund, blev testet, blev dog ikke fundet et signifikant
vægtvedligehold (Latner et al, 2013). Én gruppe deltog, efter vægttab, i støttegruppe-møder (SHB),
og én gruppe fik ingen yderligere behandling (X) (Ibid.). Studiet viste dog, at der hos begge grupper
ikke var signifikant forskel i vægtændringen, under vedligeholdelses-perioden, hvilket kunne
indikere vægtvedligehold (Ibid.).
Terapeutkontakt
Ud af opgavens 17 studier, havde 8 studier fokus på terapeutkontakt (Cussler et al., 2008; Straw &
Terre, 1983; Perri et al., 1987; Perri et al., 2001; Perri, Shapiro, Ludwig, Twentyman & McAdoo,
1984; Perri et al, 2008; Ashby & Wilson, 1977; Perri et al., 1987), i den forstand, at de decideret
testede, om terapeutkontakt havde en betydning, for vægtvedligehold, ved at stille terapeutkontakt
op overfor alternativ- eller ingen behandling.
6 ud af de 8 studier opnåede signifikant vægtvedligehold (Straw & Terre, 1983; Perri et al., 1987;
Perri et al., 2001; Perri, Shapiro, Ludwig, Twentyman & McAdoo, 1984; Perri et al., 1987; Perri et
al, 2008).
Studierne af Ashby & Wilson (1977) og Perri og kolleger (1984; 1987; 2008) undersøgte i deres
interventioner primært betydningen af terapeutkontakt for vægtvedligehold, hvor terapeutkontakten
blev testet overfor ingen kontakt (Perri, Shapiro, Ludwig, Twentyman & McAdoo, 1984; Perri et al,
2008) eller selvhjælpsgrupper (Ashby & Wilson, 1977; Perri et al., 1987). Tre ud af disse fire
studier, fandt signifikant effekt på vægtvedligehold ved fortsat kontakt med terapeut (Perri, Shapiro,
Ludwig, Twentyman & McAdoo, 1984; Perri et al., 1987; Perri et al, 2008). To af studierne indebar
individuel terapeutkontakt (Perri, Shapiro, Ludwig, Twentyman & McAdoo, 1984; Perri et al.,
2008), mens de resterende to var gruppesessioner (Perri et al., 1987; Ashby & Wilson, 1977).
I studiet af Perri og kolleger (1984) tydede det på, at forebyggende vægtvedligehold bestående af
bl.a. træning i problemløsningsfærdigheder (B+FTF), samt fortsat kontakt med terapeut efter
behandling (TK), kunne fremme vægtvedligehold efter et vægttab (Perri, Shapiro, Ludwig,
Twentyman & McAdoo, 1984). Grupperne, som havde kontakt med terapeut efter behandling, viste
et signifikant bedre vægtvedligehold end de grupper, som ikke havde kontakt med en terapeut (p <
Side 35 af 61
0,05) (Ibid.), trods en vægtøgning ved 12-måneders opfølgning hos alle grupper, på nær gruppen
B+FTF (Ibid.).
Studiet af Perri og kolleger nogle år senere viste, at et vægtvedligeholdelses program, bestående af
terapeut-ledet problemløsnings-sessioner (AT+TK), producerede signifikant bedre vedligehold af
vægttab, sammenlignet med selvhjælpsgrupper (AT+SG) og ingen vægtvedligeholdelsesbehandling (AT) (ps < 0,05) (Perri et al., 1987).
Endelig viste studiet af Perri og kolleger (2008), at fortsat kontakt, leveret over telefon (TFK) eller
ansigt til ansigt (ATA), medførte bedre vedligehold af vægttab, sammenlignet med en
kontrolgruppe (U) (Perri et al, 2008) og, at effekten afstedkom af et bedre vedhold til adfærds-vægtmanagement-strategier (Ibid.). Efter afslutning af den 12 måneder lange vægtvedligeholdelses
intervention havde deltagerne i begge interventionsgrupper (TFK og ATA) taget signifikant mindre
på i vægt (ps = 0,02 og 0,03) sammenlignet med kontrolgruppen (U) (Ibid.).
Modsat de tre forrige studier, viste studiet af Ashby og Wilson (1977) ingen effekt, hverken af
indhold, gruppe-support med passiv terapeutrolle (PT) vs. terapeutledet problemløsning (AT), eller
frekvens (2 og 4) af interventions-sessionerne, ift. kontrolgruppen, som kun fik den indledende
adfærdsterapi (Ashby & Wilson, 1977). Studiet blev gentaget 2 gange, men dette ændrede ikke på
studiets ovenstående konklusion.
Af de sidste fire studier, som havde et sekundært fokus på terapeutkontakt, opnåede tre af studierne
(Straw & Terre, 1983; Perri et al., 1987: Perri et al., 2001) signifikant vægtvedligehold, mellem
henholdsvis individuelle problemløsnings-sessioner med terapuet vs. månedlige vejninger, og
terapeut-ledet problemløsnings-sessioner vs. selvhjælpsgrupper, og aktiv vs. ikke aktiv terapeut
(Ibid.). Omvendt blev der ikke fundet signifikant forskel mellem en selvstyrende gruppe og en
gruppe som modtog en internetbaseret vedligeholdelses intervention (Cussler et al, 2008).
Multikomponent
Overordnet kan alle opgavens studier betegnes som værende multikomponente, idet de alle
indeholder flere forskellige tiltag. I nedenstående præsentation af resultater er udvalgt de fire af
studierne, som dissideret omtaler deres interventioner som ”multikomponente vægtvedligeholdelses
programmer” (Perri, McAdoo, Spevak & Newlin, 1984; Perri, McAdoo, McAllister, Lauer &
Yancey, 1986; Perri et al., 1988; Baum, Clark & Sandler, 1991).
Side 36 af 61
Disse studier fandt en signifikant effekt af multikomponente interventioner, sammenlignet med
henholdsvis booster-sessions (Perri, McAdoo, Spevak & Newlin, 1984) ingen fortsat behandling
(Perri, McAdoo, McAllister, Lauer & Yancey, 1986; Perri et al., 1988) og minimal støtte (Baum,
Clark & Sandler, 1991).
I studiet Perri og kolleger (1984) sås, at et multikomponent program (M), indeholdende bl.a. social
støtte og terapeutkontakt, signifikant forstærkede vægtvedligehold over en periode på 21 måneder,
sammenlignet med booster-sessions (B) (Perri, McAdoo, Spevak & Newlin, 1984). Efter det
indledende vægttabsforløb, samt ved opfølgning ved henholdsvis 3.- og 6.-måned, var der ikke
forskel på de to ovenfor nævnte grupper, men ved 9., 15. og 21. måned forekom signifikant bedre
vægttabsvedligehold i M-gruppen (p < 0,05), dog med begyndende tilbagefald (Ibid.).
I studiet af Perri og kolleger (1986) fandt de, at et multikomponent vægtvedligeholdelsesprogram,
bestående af selvmonitorering, klient-terapeutkontakt pr. telefon eller mail og selvhjælpsgruppemøder (M), viste et signifikant bedre vægtvedligehold ift. intet vægtvedligeholdelses program (IB)
(p < 0,05) (Perri, McAdoo, McAllister, Lauer & Yancey, 1986). I studiet sås ved 6. og 12. måned,
hos IB-grupperne, en signifikant vægtøgning (p < 0,05) (Ibid.), mens dette først var tilfældet for Mgrupperne ved 18. måned (Ibid.).
Endelige fandt Perri og kolleger (1988), at alle de interventioner i studiet, der kombinerede
adfærdsterapi (AT) med efterfølgende vægtvedligeholdelses intervention, indeholdende én eller
flere af følgende faktorer; terapeutkontakt (TK),social indflydelse (S), og aerob træning (AE),
opretholdt et signifikant større langsigtet vægttab, sammenlignet med AT (Perri et al., 1988).
Igennem den indledende vægtabsintervention tabte alle grupperne signifikante mængder vægt (p=
<0,01), uden signifikant forskel mellem grupperne (Ibid.). Ved 12- og 18-måneders opfølgningen
sås signifikant bedre vægttab ved de fire grupper med vægtvedligeholdelses intervention,
sammenlignet med AT (p= <0,01) (Ibid.). TK+S+AE-gruppen, der inkluderede alle faktorerne, var
den eneste, der havde et signifikant yderligere vægttab (p<0,01) i perioden efter vægttabet (Ibid.).
Baum og kolleger (1991) fandt senere, at et terapeutstøttet multikomponent-program, indeholdende
teknikker til forhindring af tilbagefald, kontakt med terapeut og skriftlig feedback (TMP),
sammenlignet med minimal støtte (MS), resulterede i en signifikant højere grad af vægtvedligehold,
i løbet af de første 6 måneder, idet der så på udviklingen over tid, og ikke forskellen mellem
Side 37 af 61
grupperne ved de enkelte målinger, hvor der forekom signifikant (p < 0,01) forskel i
vægtudviklingen, idet MS gennemsnitligt tog mere på sammenlignet med TMP, dog forsvandt
denne forskel ved 12 måneders målingen (Baum, Clark & Sandler, 1991).
3.3 Opsummering
Overordnet blev set en signifikant effekt på vægtvedligehold, ved afsluttende follow-up måling, af
henholdsvis; problemløsning (Straw og Terre, 1983; Perri et al, 2001), arbejdet med negative
tankemønstre, i relation til vægtvedligeholdende adfærd (Perri et al, 2013), multikomponente
interventioner (Perri, McAdoo, Spevak & Newlin, 1984; Perri, McAdoo, McAllister, Lauer &
Yancey, 1986; Perri et al., 1988) og af terapeutkontakt (Perri, Shapiro, Ludwig, Twentyman &
McAdoo, 1984; Perri et al., 1987; Perri et al, 2008).
Modstridende resultater blev fundet for effekten af kognitiv terapi (Cooper et al, 2010; Sbrocco,
Nedegaard, Stone, Lewis, 1999), mens der for variation i interventionen (Jeffery et al., 2009), social
støtte (Latner, Ciao, Wendicke, Murakami & Durso, 2013), og selvmonitorering (Lowe et al;
Cussler et al), ikke blev fundet signifikant effekt på vægtvedligehold ved deres sidste follow-up
måling.
Opsamlende bemærkes det, at alle interventioner, undtagen tre (jf. matrix), viste signifikant effekt
på vægtvedligeholdelse, på kort sigt, varierende fra 3-18 måneder, mens effekten ikke er tilstede, set
over en længere periode, med blot ét enkelt studie, der viser effekt ved 24. måned (Cooper et al.,
2010).
4.0 Diskussion
Overordnet viste 10 ud af 17 studier en signifikant effekt på vægtvedligehold (Perri McAdoo,
Spevak & Newlin, 1984; Perri, Shapiro, Ludwig, Twenty-man & McAdoo, 1984; Perri, Lauer,
McAdoo, McAllister & Yancey, 1986; Perri et al, 1987; Perri et al, 1988; Perri et al, 2001; Perri et
al., 2008; Perri et al, 2013; Sbrocco, Nedegaard, Stone & Lewis, 1999; Straw & Terre, 1983).
I det følgende diskuteres disse studiers resultater, under de vægtvedligeholdelsestiltag, som blev
identificeret i resultatafsnittet.
Selvmonitorering
På trods af et manglende signifikant vægtvedligehold i studiet af Cussler og kolleger (2008) sås, at
et øget brug af kostmonitorering var korreleret med mindre ændringer i vægten i
vægtvedligeholdelsesperioden (Cussler et al, 2008). I tilfælde af, at kostmonitoreringen var årsagen
til vægtvedligeholdet, kan dette muligvis forklares ved den såkaldte selvmotiverende effekt af
Side 38 af 61
selvmonitorering (Bandura, 1991, s. 250), der påpeger, at individer, der holder øje med deres
adfærd, er tilbøjelige til at opstille mål og derigennem øge motivation for regulering af adfærden
(Ibid., s. 251).
Et væsentligt problem i begge studier var dog en relativt ringe grad af komplians ift. indtastning af
selvmonitoreringsdata (Cussler et al, 2008; Lowe et al, 2008), og netop uregelmæssige
selvmonitorerings-procedurer påpeges at kunne medføre en mindre effektiv selvregulering, idet den
information som monitoreringen bidrager med, dermed ikke er regelmæssig (Bandura, 1991 s. 251).
Ifølge SKT, er nøjagtigheden i selvmonitoreringen også vigtig (Bandura, 1991, s. 250) for at
monitoreringen bliver tilstrækkelig informativ, så individet kan få et klart billede af sine fremskridt
(Ibid., s. 251). Netop nøjagtigheden, forsøges forbedret i studiet af Lowe og kolleger (2008), dog
lykkedes dette ikke, idet der i studiet, ikke forekom en egentligt forbedring af nøjagtigheden af
selvmonitoreringen (Lowe et al 2008), hvilket netop kan have været en bidragende faktor til studiets
manglende effekt af selvmonitoreringen. Imidlertid kan der stilles spørgsmålstegn ved, om en
højere komplians, nøjagtighed og regelmæssighed ift. selvmonitoreringen, ville have bidraget til en
signifikant effekt af monitoreringen, idet faktorer som eksempelvis følelser, kognition og troen på
egne evner, også har betydning for, hvilken selvreaktion, selvmonitoreringen medfører (Bandura,
1991, s. 250).
I forlængelse heraf, kan den manglende effekt forklares ved, at selvom selvmonitorering bidrager til
en indsigt i egne handlemønstre (Ibid.), er det ikke sikkert, at denne selvindsigt har medført mere
hensigtsmæssig adfærd i relation til vægtvedligeholdelse, hvis der ikke blev genereret alternative
handlemuligheder (D´Zurilla & Goldfried, 1971).
Desuden vil selvmonitoreringen kun føre til en selv-reaktion, og derved en reguleringen af
adfærden, hvis den adfærd, der observeres, vurderes tilstrækkelig uhensigtsmæssig af individet, ift.
den enkeltes personlige standarder (Bandura, 1991, s. 253).
Selvom selvmonitorering, i disse studier, ikke umiddelbart har vist en effekt ved sidste follow-up
måling, skal det påpeges, at selvmonitoreringen indgår i samtlige studier, herunder også de studier,
der viste signifikant effekt, og som følge deraf stadig har sin berettigelse i en vedligeholdelses
intervention. På baggrund af ovenstående giver det ligeledes mening, at selvmonitorering må
kombineres med andre tiltag, ift. at føre til regulering af egen adfærd.
Variation
Det følgende studie har en intervention, indeholdende selvmonitorering, men hvor det primære
fokus ligger på variation i interventionerne, (Jeffery et al, 2009), i et forsøg på at undgå et fald i
Side 39 af 61
effektivitet af adfærdspåmindelser og belønning for at følge vægttabs-anbefalinger over tid (Jeffery
et al., 2009). Studiets fokus på belønning og en brug af ”straf” i form af, at deltagerne ikke fik deres
depositum tilbage, hvis de ikke opfyldte de opstillede adfærdsmål (Jeffery et al., 2009), vidner om
en opfattelse af motivation som værende ydre betinget. Ifølge SDT, har belønning en særlig effekt,
når der tales om denne form for motivation (Deci & Ryan, 2008a, s.14), da adfærd, motiveret heraf,
udøves på baggrund af de konsekvenser, den medfører, eksempelvis undgåelse af straf og opnåelse
af belønning (Ibid.). I tillæg hertil, påpeger SDT, at adfærd motiveret af udefrakommende faktorer,
er associeret med mindre vedholdenhed (Ibid., s.17), i sammenligning med adfærd udøvet med en
oplevelse af autonomi (Ibid.). Har studiets tilgang til arbejdet med deltagernes fastholdelse af
motivation for adfærdsarbejdet været denne, kan det være en mulig forklaring på studiets
manglende signifikante resultat.
Internalisering af motivationen kunne have været styrket ved at arbejde med at øge deltagernes
autonomi (Deci & Ryan, 2008a s. 18). Dette behov blev umiddelbart ikke støttet i studiet, selvom
der blev introduceret flere vægttabs-strategier, da det stadig var studiepersonalet som bestemte,
hvilken adfærd deltagerne skulle koncentrere sig om (Jeffery et al., 2009). Endvidere kunne været
arbejde med internalisering af motivationen ved at understøtte deltagernes kompetence (Deci &
Ryan, 2008a s. 17), ved at give dem opgaver, der er optimalt udfordrende (Niemiec & Ryan, 2009).
Herved kan en introduktion af mange nye adfærdsstrategier på én gang, være problematisk, da det
kan hævdes, at tillæring af nye kompetencer kræver tid, og deltagerne ikke når at føle sig
kompetente ift. at benytte de forskellige strategier. Understøttende hertil fandt Perri og kollegaer
(2001) ikke en bedre effekt af et omfattende vægtvedligeholdelses program, hvor deltagerne blev
lært forskellige metoder til håndtering af tilbagefald, i sammenligning med et standard program
(Perri et al, 2001). Dette fremhæver forfatterne selv kunne skyldes, at gruppen blev tillært et meget
bredt spektrum af færdigheder (Perri et al, 2001), hvilket måske har stået i vejen for, at de kunne
mestre de enkelte færdigheder.
Tillæring af flere adfærdsteknikker på én gang kan desuden betyde, at deltagerne ej heller har
kunnet nå at gøre det til en vane at benytte sig af strategierne, da det kræver tid at etablere en ny
vane (Verplanken, 2005 s. 100). Hvis en adfærd ikke er blevet til en vane, er den påvirkelig (Ibid.,
s. 104.) og det, at adfærden er påvirkelig, kan være uhensigtsmæssig, når støtten fra
interventionspersonalet forsvinder, da støtten er central ift. at fastholde motivationen (Deci & Ryan,
2008a s. 17), som igen er nødvendig for at ændre vaner (Verplanken, 2005, s. 105).
Side 40 af 61
I et af studierne var fokus for terapien at hjælpe deltagerne til at bibeholde troen på, at de kunne
kontrollere deres vægt (Cooper et al, 2010), hvilket skete gennem et arbejde med at få deltagerne til
at acceptere og værdsætte mere moderate forandringer i deres vægt og fremtoning (Ibid.). Dette
kan, i tilfælde af, at deltagerne har haft nogle urealistiske forventninger til deres vægttab og
vægtvedligehold, muligvis have givet deltagerne mere realistiske forventninger, som vil have givet
dem mulighed for, i højere grad at opleve, at de kunne mestre vægttab og vægtvedligeholdelse, og
denne mestring vil have øget deres self-efficacy i deres arbejde med dette (Bandura, 2012, s. 17).
Studiet viste signifikant effekt på vedligeholdelse af vægten op til 2 år efter interventionen, men
herefter frafaldt signifikansen (Cooper et al., 2010). En mulig forklaring på dette, kan være et
manglende fokus på at arbejde med at identificere de situationer, som deltagerne har oplevet som
værende problematiske ift. bevarelse af deres vægttab (Bandura, 1991, s. 250). Derfor på trods af
den førnævnte styrkelse af deltagernes self-efficacy, som vil have gjort dem mere
modstandsdygtige, i mødet med udfordrende situationer (Bandura, 2012, s. 20), vil et fravær af en
bevidstgørelse af uhensigtsmæssige adfærdsmønstre betyde, at deltagerne formentlig ikke vil have
fået tydeliggjort det, som modarbejder vedligeholdelsen af deres vægttab (Bandura, 1986, s. 340). I
forbindelse med tydeliggørelse af uhensigtsmæssig adfærd, er en bevidstgørelse af vaner relevant,
idet en betydelig del af individets adfærd i dagligdagen er vaner (Verplanken, 2005, s. 103), og
derfor kan antages, at en del af deltagernes adfærd, i relation til vægtvedligeholdelse, udgøres af
vaner. Idet vaner oftest er ubevidste og automatiserede, kræver det netop en bevidst observering af
egen adfærd, for at blive bevidst om disse (Ibid.).
Et fokus på identificering af uhensigtsmæssig adfærd og problematiske situationer kan være en del
af forklaringen på det signifikante resultat som studiet af Sbrocco og kolleger (1999) fandt for
vægtvedligeholdelse (Sbrocco, Nedegaard, Stone, Lewis, 1999).
Studiet af Perri og kolleger (2013) havde en delvis kognitiv tilgang til arbejdet med
vægtvedligeholdelse, i form af arbejde med negative og selvbebrejdende tanker, der måtte opstå i
forbindelse med den vægtvedligeholdende adfærd, for derigennem at øge tilfredsstillelsen ved at
udøve denne adfærd (Perri et al., 2013). Her kan det signifikante resultat muligvis forklares ved, at
en større tilfredsstillelse med udøvelsen af den selvregulerende adfærd, kan have bidraget til
følelsen af at kunne mestre denne selvregulering. Denne øget følelse af at mestre den
selvregulerende adfærd, kan have øget deltagernes self-efficacy (Bandura, 2012 s. 17), som igen
Side 41 af 61
kan betyde at deltagerne fremover vil opleve sig selv værende mere modstandsdygtige ved mødet
med udfordringer (Ibid., s. 16).
Problemløsning
Problemløsning er én metode indenfor kognitive-adfærdsterapi (Simons-Morton, McLeroy &
Wendel, 2012, s. 230) og for de studier, som har inddraget dette, var målet at give deltagerne et
redskab til fremtidigt arbejde med eventuelle problematikker, ift. at bevare deres
vægtvedligeholdelse (Perri et al, 2001). Ifølge problemløsnings-principper indebærer en del af
problemløsningen, at deltagerne lærer at identificere og genkende problematiske situationer
(D´Zurilla & Goldfried, 1971), for derefter at kunne arbejde med at ændre deres reaktioner i disse
situationer, til at være mere hensigtsmæssige ift. vedligeholdelsen af vægten (Ibid.).
Identificeringen af de problematiske situationer har forudsat, at deltagerne har observeret egen
adfærd, tankemønstre og følelsesmæssigt reaktioner (Bandura, 1991, s. 250-251). Hvis dette har
været tilfældet vil observeringen for deltagerne have kunnet udgjort en form for selvdiagnosticering
(Ibid.), som vil have hjulpet dem i genereringen af effektive løsninger (Ibid.). Idet indsigten i
deltagernes egen adfærd bliver retningsangivende for de løsninger de finder, bidrager
problemløsningen til reguleringen af deres adfærd (Ibid., s. 248), hvilket netop var studiernes
hensigt, da reguleringen af egen adfærd er væsentlig i fastholdelse af adfærdsændringer (SimonsMorton, McLeroy & Wendel, 2012, s. 133).
Hvor effektiv problemløsningsarbejdet er, antages, blandt flere forhold, at være afhængig af
individets evne til at håndtere problemer (Nezu, 2004, s. 3), hvilket afhænger af individets selfefficacy, og hvilke forventninger individet har til udfaldet af en given handling (Ibid.). Er der i
studiet blevet arbejdet med at øge deltagernes tro på egne evner, til at håndtere deres problemer, og
med at forvente et positivt resultat af deres problemhåndtering, er blevet faciliteret en mere effektiv
problemløsning (Ibid.). En opmærksomhed fra terapeuternes side, på dette, kan være en mulig
forklaring på de signifikante positive resultater som Straw og Terre (1983) og Perri og kolleger
(2001) finder. Omvendt kan manglende opmærksomhed på dette, være en del af forklaring på det
ikke-signifikante resultat i de resterende studier, som har inddraget problemløsning og herunder
studiet, som testede problemløsningen overfor arbejdet med en ny intervention med fokus på
arbejde med negative tankemønstre (Perri et al., 2013).
Social støtte
Studiet af Latner og kolleger (2008) kan, trods manglede signifikans, siges at have sat rammerne for
at gøre brug af social læring, samt kilder til self-efficacy i form af social modellering og social
Side 42 af 61
overtalelse, beskrevet i SCT (Bandura, 1986, s. 18) i form af støttegrupper. Jævnaldrende
gruppemedlemmer kan potentielt have virket som modeller for social læring, idet deres handlinger
og konsekvenser heraf, har kunnet observeres af deltagerne, og derigennem have ført til udvikling
af viden og færdigheder, der kan guide deltagernes egen adfærd (Bandura, 1986, s. 47). Dette kan
dog siges at forudsætte, at deltagerne har oplevet de andre som lignende dem selv (McAlister, Perry
& Parcel, 2008 s. 173). Har dette været tilfældet, og har de observerede været succesfulde i deres
mestring, kan observeringen endvidere have øget deltagernes self-efficacy ift. selv at kunne mestre
en oplevet udfordring (Bandura, 2012, s. 17). Desuden kan social overtalelse, muligvis være bragt i
spil i gruppe-diskussionerne af udfordringer (Bandura, 2012 s. 17).
Ydermere kan det at have en støttegruppe, sættes i forbindelse med behovet for relaterethed, der
fremhæves som et bagvedliggende basalt behov ift. internalisering af motivation og som kan
understøtte vedholdenhed (Deci & Ryan, 2008a, s. 17).
Trods tilstedeværelsen af muligheden for understøttelse af self-efficacy, sås ingen signifikant effekt,
hvilket kan skyldes, at kontrolgruppen muligvis også var influeret af ovenstående mulighed for
understøttelse, idet de selv valgte at arrangere gruppemøder (Latner, Ciao, Wendicke, Murakami &
Durso, 2013). Netop dette sås også i studiet af Cussler og kolleger (2009), hvor det blev påpeget, at
den manglende signifikante forskel mellem grupperne kunne skyldes, at deltagerne i kontrolgruppen
dannede støtte og aktivitetsgrupper (Cussler et al, 2008).
Endvidere kan den manglende effekt muligvis også tilskrives en negativ effekt af det sociale
samspil, i det tilfælde, at de andre deltagere i gruppen ikke har haft succesoplevelser, eller at
deltagerne, af den ene eller den anden grund, ikke har følt sig relateret til hinanden. Dog skal det, jf.
resultatafsnittet, påpeges, at social støtte, i form af gruppekontakt, har indgået i flere signifikante
studier, hvormed det ikke kan udelukkes, at det har været medvirkende årsag til effekten.
Terapeutkontakt
Terapeuterne i interventionerne kan ligeledes anskues som en social støtte, hvilket fremgår af
nedenstående. En signifikant sammenhæng mellem terapeutkontakt og vægtvedligehold blev
observeret i flere af opgavens inddragede studier. Dette var eksempelvis særligt tydeligt i studiet af
Perri og kolleger (1984), hvor grupperne der modtog opfølgende terapeutkontakt vedligeholdt
vægttabet, uafhængig af typen af adfærdsintervention (Perri, Shapiro, Ludwig, Twentyman &
McAdoo, 1984).
Terapeutens positive indflydelse kan, ifølge SCT, forklares ved, at social overtalelse fra,
eksempelvis en terapeut, kan udnyttes til at overbevise deltagerne om, at de kan mestre opgaver,
Side 43 af 61
relateret til vægttabsfastholdelsen, hvilket kan styrke deltagernes tro på, at de kan overkomme
udfordringer (Bandura, 2012, s. 17). Terapeutens verbale støtte ift. at få deltagerne til at tro på, at de
kan mestre tillærte adfærdsstrategier, kan have været tilfældet i studiet af Perri og kolleger (2008),
hvor et øget vægtvedligehold afstedkom af en bedre mestring af tillærte adfærdsstrategier (Perri et
al, 2008). Ligeledes kan deltagernes tro styrkes gennem en forbedring af deres emotionelle
tilstande, som eksempelvis en forhindring af negative tankemønstres påvirkning (Bandura, 2012, s.
17). Forhindring af fastlåsthed i negative tankemønstre, kan terapeuten i studiet af Perri og kolleger
(1987 og 2008) muligvis have hjulpet deltagerne med, ved at give dem støtte til løsning af
problemer, som kan have udløst disse tankemønstre (Perri et al., 1987; Perri et. al., 2008). Alt i alt
kan disse forhold øge deltagernes self-efficacy, som igen kan medføre mere positive forestillinger
om, hvad den enkelte er i stand til, og derigennem fostre mere motivation (Bandura, 2012, s. 19),
hvilket kan være medvirkende til at forklare den positive effekt af terapeutkontakt på
vægtvedligeholdelses processen.
Endvidere kan terapeuten være medvirkende til at understøtte deltagernes behov for relaterethed,
hvorved deltagerne har mulighed for at føle sig respekteret og forstået (Ng et al., 2012). Ligeledes
er der, ved anvendelse af terapeut, skabt mulighed for understøttelse af behovet for kompetence
(Ibid.), som i studiet af Perri og kolleger (1984), hvor deltagerne fik feedback på deres
selvmonitorering, for at forbedre deres færdigheder, hvilket kan have øget deres oplevelse af
kompetence (Perri, Shapiro, Ludwig, Twentyman & McAdoo, 1984). Behovet for relaterethed og
kompetence kan, ifølge SDT, medvirke til at internalisere motivationen (Deci & Ryan, 2008a), som
er betydningsfuld for vedvarende forandringer (Ibid., s. 17). Det sidste behov til understøttelse af
motivationen er autonomi (Ng et al., 2012), men det fremgår ikke af studierne, hvorvidt terapeuten
har ladet handlingerne udspringe fra deltagerne selv og dermed understøttet deres autonomi (Ibid.).
Har dette ikke været tilfældet har chancen for at skabe indre motivation hos deltagerne, og dermed
vedvarende forandringer (Deci & Ryan, 2008a s. 18), været mindsket, hvilket var tilfælde i studiet
af Ashby og Wilson (1977), hvor det var terapeuten, der kom med løsninger på problemerne (Ashby
& Wilson, 1977).
Multikomponent
Samtlige af de studier, som havde et multikomponent vægtvedligeholdelses program, med fokus på
både individet selv og det omgivende sociale miljø, fandt signifikant effekt på vægtvedligeholdelse
(Perri, McAdoo, Spevak & Newlin, 1984; Perri, McAdoo, McAllister, Lauer & Yancey, 1986; Perri
et al., 1988; Baum, Clark & Sandler, 1991). Dette læner sig op ad tankegangen i begrebet reciprok
Side 44 af 61
determinisme (Bandura, 1986, s. 23-24), som er en forståelse af, at adfærd påvirker og påvirkes af
individet selv og det omgivende miljø (Ibid.). Ifl. denne forståelse, kan det anses som en fordel, at
en intervention sigter mod at ramme flere af førnævnte områder, hvilket kan være en mulig
forklaring på studiernes signifikante resultater. Omvendt kan resultaterne skyldes de parametre, som
studierne har valgt at intervenere på, da de alle har inddraget problemløsning og terapeutkontakt,
som overordnet har vist positive effekter på vægtvedligehold (jf. diskussionsafsnit om
problemløsning og terapeutkontakt).
4.1 Opsamling
Overordnet ses en effekt af henholdsvis terapeutkontakt, problemløsning, stabilitetsfærdigheder og
en multikomponent intervention i arbejdet med vægtvedligeholdelse (jf. resultatafsnit). Ifølge
teorierne kan effekten af terapeutkontakt, forklares ud fra, at en fortsat støtte fra terapeut kan være
medvirkende til at øge deltagernes self-efficacy, gennem social overtalelse (Bandura, 2012, s. 18),
og at terapeuten kan være medvirkende til at opfylde individets behov for relaterethed, gennem
anerkendelse og respekt (Ng et al., 2012), hvilket desuden er med til at facilitere en internalisering
af individets motivation (Deci & Ryan, 2008a, s. 17). Self-efficacy og motivationen er begge med
til at fastholde vægttabet over tid (Bandura, 2021, s. 17; Deci & Ryan, 2008a, s. 17). Ifølge
teorierne kan effekten af den kognitive adfærdsterapi, i form af henholdsvis problemløsning og
arbejde med uhensigtsmæssige tankemønstre, i relation til vægtvedligeholdende adfærd, forklares
ved en bevidstgørelse om egen adfærd, med samtidig generering af løsninger på eventuel
uhensigtsmæssig adfærd (D´Zurilla & Goldfried, 1971), og en øget self-efficacy gennem en øget
oplevelse af mestring (Bandura, 2012, s. 17).
Effekten af de multikomponente interventioner kan evt. forklares ud fra, at de intervenerer på flere
af de virkningsfulde elementer, problemløsning og terapeutkontakt.
Mangel på intervenering på flere elementer kan muligvis forklare den udeblivende effekt af
selvmonitoreringen, som viste sig ineffektiv som enkeltstående interventionsmetode.
Den ligeledes udeblivende effekt af social støtte, i form af støttegrupper, kan muligvis forklares
ved, at deltagerne enten ikke har betragtet de andre, som lignende dem selv, eller at de andre ikke
har været succesfulde i deres mestring, og ad den vej har kunnet fungere som modeller for
mestringsoplevelser (Bandura, 2012, s. 17), og dermed ikke har kunnet bidrage til en øgning af selfefficacy (Ibid.). En evt. manglende følelse af at kunne relatere sig til andre, og føle sig mødt med
forståelse, kan desuden have haft en negativ indflydelse på motivationen (Ng et al., 2012). Endelig
Side 45 af 61
kan manglen på internalisering af motivation (Deci & Ryan, 2008a) være en årsag til, at studiet,
med fokus på variation i interventionen, kun opnåede en effekt på kort sigt.
4.3 Metodediskussion
Opbygning af interventionerne
På baggrund af de opstillede inklusions- og eksklusionskriterier for opgavens studier (jf.
metodeafsnit), er i opgaven inddraget studier, som varierer i både opbygning og indhold. Ift.
opbygning af studierne er der, som tidligere nævnt, eksempelvis forskel på, hvorvidt studiernes
interventioner udgøres af én samlet intervention (Cooper et al, 2010; Jeffery et al., 2009; Perry et
al., 1988; Sbrocco, Nedegaard, Stone, Lewis, 1999) eller to adskilte interventioner, med
henholdsvis en vægttabsintervention og en vægtvedligeholdelses intervention (Ashby & Wilson,
1977; Baum, Clark & Sandler, 1991; Cussler et al, 2008; Latner, Ciao, Wendicke, Murakami &
Durso, 2013; Lowe et al, 2008; Perri, McAdoo, Spevak & Newlin, 1984; Perri, Shapiro, Ludwig,
Twenty-man & McAdoo, 1984; Perri, McAdoo, McAllister, Lauer & Yancey, 1986; Perri et al.,
1987; Perri et al, 2001; Perri et al., 2008; Perri et al, 2013; Straw & Terre, 1983). Denne forskel på
studiernes opbygning af interventionerne har bl.a. betydning for, hvordan studiernes resultater
angives, og for tidspunkt og længde af opfølgningsperioderne, hvilke udgør baggrunden for de
resultater, der fremkommer i studierne, hvilket uddybes i det følgende.
Effektmål
Nogle studier måler den procentmæssige vægtændring, andre måler gennemsnitlig vægtændring i
kg og andre igen opgør deres resultater i vægttab i kg ved opfølgning, hvilket ikke er et problem
internt i det enkelte studie, men gør det vanskeligt at sammenligne effekten af interventionerne, på
tværs af studierne. Studierne, der opgør deres resultater som vægt i kg, gør det vanskeligere at
gennemskue den reelle ændring i vægt fra posttreatment til follow-up, hvilket indikerer, om der er
forekommet vægtvedligehold. Modsat viser resultater, angivet i vægtændring i kg, tydeligere om
der er forekommet et egentligt vægtvedligehold.
Som følge af at studierne har forskellige effektmål er, i vurderingen og sammenligningen af,
hvorvidt interventionerne har haft en effekt, set på signifikansniveauet af studiernes resultater, hvor
et signifikansniveau ≤ 0,05 er sat til at være den accepterede risiko for, at der drages en fejlagtig
konklusion (Andersson, 2007, s. 120). Dog skal der tages forbehold for på baggrund af
signifikansniveauet at drage en konklusion, da der kan være opnået et vægtvedligehold i
interventionsgrupperne, uden, at der nødvendigvis er signifikant forskel mellem grupperne.
Eksempelvis i studiet af Latner og kollegaer (2013) blev der ikke opnået et signifikant resultat, fordi
Side 46 af 61
kontrolgruppen ligeledes vedligeholdt vægten overraskende godt (Latner, Ciao, Wendicke,
Murakami & Durso, 2013).
Ligeledes skal der tages forbehold for, at nogle af studiernes opfølgende målinger på vedligehold af
deltagernes vægttab, ligger så kort tid efter afslutning af interventionerne, at deltagernes vægt endnu
ikke har stabiliseret sig og derfor stadig er nedadgående. Derfor kan sættes spørgsmålstegn ved
validiteten af deres resultater, dvs. hvorvidt de i studierne reelt har målt det, de ville (Andersson,
2007, s. 118) idet de tolker et fortsat vægttab, som udtryk for et succesfuldt vægtvedligehold.
Tidspunkt for effektmålinger
I vurderingen af studiernes resultater er det relevant at bemærke tidspunkterne for studiernes
målinger. Eksempelvis udgøres resultaterne, i studierne af Jeffery og kolleger (2009) og Perry og
kolleger (1984), af vægtændring fra baseline til sidste opfølgning (Jeffery et al., 2009; Perry,
McAdoo, Spevak & Newlin, 1984), hvilket betyder, at vægttabet fra vægttabsinterventionen er
inkluderet i slutresultaterne for vægtvedligeholdelsen. I studier, som har gjort dette, ses en
vægtreducering, hvorimod der i studierne af eksempelvis Straw og Terre (1983) og Perri og
kolleger (2001), som opgiver deres slutresultateter som vægtændringen i
vægtvedligeholdelsesinterventionen, ses en vægtøgning (Straw & Terre, 1983; Perri et al, 2001).
Ydermere betyder en opgivning af resultater fra baseline til sidste opfølgning, at det ikke kan
gennemskues, hvorvidt deltagerne har vedligeholdt vægttabet eller om vægt-stabiliteten, ved
opfølgning, skyldes, at deltagerne tabte sig meget i vægtvedligeholdelsesinterventionen, og dermed
har haft mulighed for at tage mange kg på igen, uden at det afspejles i slutresultatet.
Opfølgningsperiode
Da udfordringen ved vægttabsinterventioner, som tidligere nævnt, er at bevare den tabte vægt og det
ses, at klienter gennemsnitligt tager det meste af den vægt de har tabt, på igen indenfor 2-3 år,
(Jeffery et al., 2009), og derfor er det relevant at forholde sig til studiernes opfølgningsperiode.
Studiernes opfølgningsperioder, efter vægtvedligeholdelsesinterventionen, varierer fra afslutning af
interventionen til 4-36 mdr. efter interventionen, hvilket der skal tages forbehold for, når der
konkluderes, hvorvidt interventionerne er succesfulde ift. at vedligeholde et vægttab. Eksempelvis
har flere af studierne ikke fulgt op på vedligeholdet efter en periode, hvor deltagerne har været uden
intervention, da deres sidste opfølgende måling forekommer ved afslutningen af
vægtvedligeholdelsesinterventionen (Perri et al., 2008; Cussler et al, 2008; Straw & Terre, 1983;
Perri et al, 2001; Latner, Ciao, Wendicke, Murakami & Durso, 2013; Jeffery et al., 2009; Perri,
McAdoo, McAllister, Lauer & Yancey, 1986). Dette mindsker studiernes validitet, hvis studierne
Side 47 af 61
ønsker at udtale sig om, hvorvidt interventionerne har effekt på vægtvedligehold på den lange bane,
altså også efter afslutning af interventionerne.
Indhold i interventioner
Opgavens studier varierer, som tidligere nævnt, i omfang, indhold og form, hvilket gør dem
problematiske at sammenligne. De flere-faktorielle interventioner gør det problematisk at udpege de
dele af interventionerne, der har størst effekt på vægtvedligeholdet, hvilket Perri og kollegaer
(2013) også selv fremhæver i deres studie (Perri et al, 2013). Dog er der dele af interventionerne,
studierne imellem, der overlapper hinanden, eksempelvis har flere af studierne benyttet sig af en
specifik problemløsningsmodel (Perri et al, 1988; Perri et al, 2001; Perri et al, 2008; Perri et al,
2013).
Endvidere er det relevant at fremhæve, at selvom der i nærværende opgave er fokus på
vægtvedligeholdelse, og derfor er set på studiernes resultater af studiernes
vægtvedligeholdelsesinterventioner, kan det diskuteres, hvorvidt studiernes effekt på
vægtvedligehold også kan influeres af tiltag fra vægttabsinterventionerne.
Udover det konkrete indhold i interventionerne, kan måden hvorpå interventionernes tiltag
formidles til studiets deltagere, siges at have en betydning. Mellemmenneskelig interaktion mellem
deltagere og terapeuter kan kun systematiseres og ensrettes i et vist omfang, hvilket altid udgør en
usikkerhedsfaktor ift. reliabiliteten i denne type studier (Andersson, 2007, s. 119).
Studier af samme forfatter
På baggrund af opgavens problemstilling er ved litteratursøgningen fremkommet en del studier af
samme forfatter (Perri, McAdoo, Spevak & Newlin, 1984; Perri, Shapiro, Ludwig, Twenty-man &
McAdoo, 1984; Perri, Lauer, McAdoo, McAllister & Yancey, 1986; Perri et al, 1987; Perri et al,
1988; Perri et al., 2001; Perri et al., 2008; Perri et al., 2013). De fleste af disse studier ligner i et vist
omfang hinanden, iht. interventionernes indhold og udformning, hvilket kan have en væsentlig
betydning for opgavens temaer og dermed konklusion. Dog kan ensretningen af form og indhold
også være et udtryk for, at en forskergruppe har dygtiggjort sig indenfor området, producerer studier
af høj kvalitet, og har indsigt i, hvilke elementer der er centrale i en vægtvedligeholdelses proces.
Design
Interventionsstudier er valgt iht. at besvare opgavens problemstilling. Opgavens studier er derfor er
RCT studier, hvor interventionerne sammenlignes med en kontrolgruppe, og hvor deltagerne er
randomiseret til de forskellige interventioner (Vagner & Nyland, 2013, s. 222) for at sikre, at
confounders, som kan have betydning for resultaterne, er ligeligt fordelt mellem
Side 48 af 61
interventionsgrupperne (Andersson, 2008, s. 118), hvilket mindsker risikoen for fejl, som beror på
forskelle grupperne imellem (Ibid., s. 100).
Studiernes kontrolgrupper kan både være aktiv i den forstand, at de modtager en anden behandling
(Kampmann & Christensen, 2011) eller omvendt kan kontrolgruppen være passiv forstået som, at
de ingen behandling modtager (Ibid.), hvilket i opgavens inddragede studier, kun er tilfældet i
vægtvedligeholdelsesinterventionerne. Der skal tages forbehold for, at et signifikant resultat opnået
ved at sammenligne en interventionsgruppe med en gruppe, som ingen behandling modtager, ikke
fortæller noget om, hvorvidt den nye intervention er bedre end de tidligere.
Studiepopulations socioøkonomiske forhold
Når der medtænkes de mange faktorer, som har betydning for sundheden, er confounders
almindelige i de fleste sundhedsvidenskabelige undersøgelser (Andersson, 2008, s. 118). I de
inddragede studier kan eksempelvis deltagernes socioøkonomiske forhold interferere med den
studerede variabel, adfærdsinterventionen, og ad den vej påvirke effekten af interventionen (Ibid., s.
117). Eksempelvis udgøres studiepopulationen i studiet af Jeffery og kolleger (2009) hovedsageligt
af højtuddannede individer (Jeffery et al., 2009). Dette kan udgøre en confounder, da en af de
faktorer, som har betydning for sundheden bl.a. er uddannelseslængde (Sundhedsstyrelsen, 2013)
og det kan tænkes, at disse kvinder muligvis i højere grad har haft flere ressourcer til at efterleve
interventionerne, end individer med lavere indkomst. I mange af opgavens studier, heriblandt
studiet af Perri og kolleger (1987), skal studiepopulationen betale et depositum for deltagelse i
studiet (Perri et al., 1987), hvilket ligeledes kan udgøre en confounder, idet studiepopulationen
dermed udgøres af individer, der har økonomien til at betale depositum. Denne faktor kan desuden
have haft indvirkning på studiepopulationens motivation ved start af studie, da tilbagebetaling af
deres depositum kan have udgjort et finansielt incitament til gennemførsel af studiet.
Antal deltagere i studiet
Jo færre individer der undersøges, desto mere kan de undersøgte variable påvirkes af tilfældigheder
(Andersson, 2008, s. 116), derfor er det relevant at se på antallet af deltagere i de enkelte studier.
Sammenlagt er i studierne undersøgt på en studiepopulation af 1635 deltagere (completers), dog er
antallet af deltagere, studierne imellem, fordelt med stor variation. Eksempelvis er der i studiet af
Sbrocco og kolleger (1999) blot 24 deltagere (Sbrocco, Nedegaard, Stone & Lewis, 1999),
hvorimod studierne af Perri og kolleger fra henholdsvis år 2008 og år 2013 har en studiepopulation
på 298 og 267 deltagere (Perri et al, 2008; Perri et al, 2013).
Side 49 af 61
Generaliserbarhed
Generaliserbarhed er et mål for, i hvor høj grad resultaterne fra en undersøgelse kan overføres til en
given population (Andersen & Matzen, 2010, s. 153-154). I hvilken grad resultaterne kan overføres
kan bl.a. afhænge af udvalgsbias og selektionsbias (Ibid.). Udvalgsbias kan blive følgen, hvis
udvalget af stikprøver ikke er repræsentativt for den population, der ønskes at undersøges
(Andersson, 2008, s. 116). Eksempelvis er der i opgavens inddragede studier en betydelig overvægt
af kvinder, hvilket er problematisk, når studierne udtaler sig om vægtvedligehold blandt både mænd
og kvinder. Dette skyldes, at der i dag er store forskelle mellem mænds og kvinders
sundhedsadfærd (Kjøller, Juel & Kamper-Jørgensen, 2007, s. 431), idet det er dokumenteret, at
mænd langt hyppigere har dårligere sundhedsvaner end kvinder (Ibid.), eksempelvis ift. kost og
overvægt (Ibid., s. 428).
En yderligere problematik, ift. generaliserbarheden, er selektionsbias, som hænger sammen med, at
egenskaberne hos de individer, som vælger at være med i et studie, adskiller sig fra de individer,
som ikke indgår i studiet (Andersson, 2008, s. 116), da der forekommer beviser på, at overvægtige,
der vælger at deltage i forsøg, repræsenterer de mest alvorlige tilfælde, og derfor er mindre
modtagelige for behandling (Stroebe, 2008, s. 187).
Endvidere skal det ift. opgavens inddragede studier pointeres, at 16 ud af de 17 studier er
amerikanske, og der skal der tages forbehold for, at den amerikansk kultur er anderledes end den
danske, og som følge deraf, kan studierne ikke nødvendigvis direkte overføres til en dansk
studiepopulation.
Sammenfattende skal der dermed, ift. studiernes resultater, tages forbehold for; studiernes
varierende længden af interventioner, mangel på tilstrækkelig lang opfølgningsperiode, hos en
overvægt af studierne, problematikken i at udpege enkelte elementer som virkningsfulde, da de
optræder i en sammenhæng, det faktum, at deltagernes vægtvedligehold kan være influeret af
interventionen i vægttabs-fasen og slutteligt, at studierne indeholder en overvægt af kvinder, hvilket
kan være et problem ift. generaliserbarheden.
5.0 Konklusion
I opgavens bestræbelse på at identificere, hvilke faktorer, der ses at være effektive i
adfærdsinterventioner, rettet mod vægtvedligeholdelse, er ved gennemgang af relevante
interventionsstudier fundet fire faktorer, som har vist sig at have statistisk signifikant effekt;
henholdsvis problemløsning (Straw og Terre, 1983; Perri et al, 2001), et arbejde med negative
Side 50 af 61
tankemønstre, i relation til vægtvedligeholdende adfærd (Perri et al, 2013), terapeutkontakt (Perri,
Shapiro, Ludwig, Twentyman & McAdoo, 1984; Perri et al., 1987; Perri et al, 2008), og
multikomponente interventioner (Perri, McAdoo, Spevak & Newlin, 1984; Perri, McAdoo,
McAllister, Lauer & Yancey, 1986; Perri et al., 1988). Effekten af disse faktorer kan ved
inddragelse af adfærdsteorier, som anskuer mennesket som værende i et dialektisk forhold med det
omgivende miljø, sættes i relation til understøttelse af individets self-efficacy, internalisering af
motivation samt en bevidstgørelse af, og et løsningsorienteret arbejde med handlemønstre og vaner.
Ifølge teorierne kan effekten af problemløsning og arbejdet med uhensigtsmæssige tankemønstre,
muligvis forklares ved en bevidstgørelse af egen adfærd, med samtidig generering af alternativ til
mere hensigtsmæssig adfærd (D´Zurilla & Goldfried, 1971), og en øget self-efficacy gennem en
øget oplevelse af mestring (Bandura, 2012, s. 17). Terapeutkontakten kan muligvis forklares ud fra,
at en fortsat støtte fra terapeut ligeledes kan være medvirkende til at øge deltagernes self-efficacy,
gennem social overtalelse (Bandura, 2012, s. 18), og at terapeuten kan være medvirkende til at
opfylde individets behov for relaterethed, gennem anerkendelse og respekt (Ng et al., 2012), hvilket
endvidere er med til at facilitere en internalisering af individets motivation (Deci & Ryan, 2008a, s.
17). Endelig kan effekten af de multikomponente interventioner muligvis delvis forklares ved, at de
intervenerer på flere af de førnævnte virkningsfulde elementer som problemløsning og
terapeutkontakt.
De fremkomne resultater skal imidlertid vurderes med visse metodiske forbehold (jf.
metodediskussionen). Særligt studiernes opfølgningsperioder fremhæves som relevant, idet
interventionerne kun viser en signifikant effekt på vægtvedligeholdelsen i en tidsramme på 3-18
måneder, hvorefter de signifikante resultater udebliver, hvilket skal sammenholdes med det faktum,
at individer gennemsnitligt tager det meste af vægten på igen, indenfor 2-3 år (Jeffery et al., 2009).
Yderligere fremhæves studiernes klare overvægt af kvinder som problematisk, idet studierne udtaler
sig om vægtvedligehold blandt både mænd og kvinder, mens der i dag ses store forskelle på mænds
og kvinders sundhedsadfærd (Kjøller, Juel & Kamper-Jørgensen, 2007, s.431). Endelig skal det
pointeres at, det kan være problematisk at udpege enkelte elementer i interventionerne, som
værende effektive ift. vægtvedligeholdelsen, idet de indgår i en samlet helhed, samtidig med, at
opgavens konklusioner er baseret på få studier.
Side 51 af 61
6.0 Praksisrelaterede overvejelser
En professionsbachelor i Ernæring og Sundhed har arbejdsområde indenfor vejledning, rådgivning
og intervention (Ministeriet for Forskning. Innovation og Videregående Uddannelser, 2010, s. 4),
hvorfor opgavens resultater nedenfor sættes i forbindelse med et klientforløb.
Med udgangspunkt i opgavens fokus på hvilke psykosociale faktorer, der ses at være effektive i
adfærds-interventioner, rettet mod vægtvedligehold, tager de praksisrelaterede overvejelser afsæt i
hvorledes denne opnåede viden kan anvendes i en forbedring af et vægttabsforløb, rettet mod
vedvarende vægttab.
I relation til det fundne skal forløbet, ideelt set, overordnet være multikomponent, i den forstand, at
en intervention vil skulle udgøres af tiltag, rettet både mod individets indre og den sociale støtte
omkring individet.
Ift. vejledningens indhold, kunne den med fordel tilrettelægges således, at den giver klienten
problemløsningsfærdigheder og arbejder med klientens tanker, relateret til vægttabs- og
vægtvedligeholdende adfærd. Problemløsningen, og herunder arbejdet med klients tanker og
adfærd, kan i praksis slås sammen, da de kan siges at påvirke hinanden. Dette kan gribes an ved
brug en problemløsningsmodel, som gennemløber 5 trin, hvorunder klienten skal arbejde med
identificering og formulering af problematikker, i relation til adfærd og tanker, generering af
løsninger og afprøve og evaluere dem (D´Zurilla & Goldfried, 1971). Konkret kunne
identificeringen og præcisering af uhensigtsmæssig adfærd eller tanker, eksempelvis gøres ved at
klienten, med inspiration fra den kognitive terapi, får formuleret førnævnte på skrift, hvilket kunne
tydeliggøre den adfærd og de tanker, som er sundhedsmæssigt uhensigtsmæssig. Jf. SDT’s
fremhævelse af behovet for autonomi (Deci & Ryan, 2008a), kan det siges at være centralt, at det er
klienten der i sidste ende selv identificerer den problematiske adfærd, hvilket med fordel kunne
gøres ved brug af åbne spørgsmål og reflekterende lytning (Rollnick, Miller & Butler, 2009, s. 65114).
Efter bevidstliggørelsen, identificeres en alternativ adfærd, som, jf SDT, skal tage udgangspunkt i
klientens egne tanker, for at understøtte klientens følelse af autonomi (Ng et al, 2005), hvilket kan
være en udfordring i praksis, hvis klienten ikke kan komme med alternative løsninger, hvormed
vejleder må undgå at lade sig påvirke af “ordne-refleksen” og komme med løsningsforslag
(Rollnick, Miller & Butler, 2009, s. 22-24). Til anvendelse i disse to foregående trin kan benyttes
Sundhedsstyrelsens metode “Små skridt,” som giver vejlederen og klient konkrete arbejdsark, hvor
klienten kan notere nuværende problematisk adfærd og den identificerede nye adfærd, som
Side 52 af 61
erstatning herfor (Sundhedsstyrelsen, 2011b). Desuden arbejdes i metoden “Små skridt” med små
og enkle ændringer (Ibid.), så der hurtigere opnås succesoplevelser, der kan understøtte klientens
self-efficacy (Bandura, 2012, s.17). Dernæst evalueres anvendeligheden i praksis, hvilket bl.a. kan
være influeret de ressourcer og rammer klienten er i som kan sættes i forbindelse med den
pågældende sundhedsadfærd (Statens Institut for Folkesundhed, 2007) ved næste møde med
terapeut, hvorved der eventuelt kan ske en justering af den alternative adfærd.
Ydermere kan det, i relation til opgavens konklusion, siges at være centralt, at et vejledningsforløb
forlænges med fortsat kontakt til klienten efter afslutning af vægttabsforløbet. Herved har vejleder
mulighed for at hjælpe klienten med at justere og opfriske de tillærte problemløsningsfærdigheder i
relation til adfærd og tanker. Hvorvidt vejlederen, i praksis, har mulighed for at opretholde en
fortsat kontakt, til sin klient, kan være variere iht. de ydre omstændighed såsom økonomi, men
skulle det ikke være en mulighed, kunne et alternativ være at gøre klienter til hinandens
“terapeuter” med målet om, at de skal fungere som en facilitatorer for hinanden, og understøtte
fastholdelse af adfærd, og dermed, i et vist omfang, giver mulighed for at fortsætte den positive
sociale støtte, som en vejleder ellers ville have kunne give.
Side 53 af 61
7.0 Referenceliste
Andersson, I. (2008). Epidemiologi for sundhedspersonale – en introduktion. Gads Forlag.
Ashby, W.A., Wilson, G.T. (1977). Behavior therapy for obesity: booster sessions and long-term
maintenance of weight loss. Behaviour research and therapy. 15(6) 451- 463.
Bandura, A. (1986). Social foundations of thought and action. A social cognitive theory. Upper
Saddle River, NJ: Prentice-Hall, Inc.
Bandura, A. (2012). Self-efficacy. Kognition & Pædagogik, 22 (83), 16-35.
Bandura, A. (1991). Social cognitive theory of self-regulation. Organizational behavior and human
decision processes. 50, 248-281.
Baum, J.G., Clark, H.B., Sandler, J. (1991) Preventing relapse in obesity through posttreatment
maintenance systems: comparing the relative efficacy of two levels of therapist support. Journal of
behavioural medicine. 14(3), 287-302.
Beck, A.T., Rush, J.A., Shaw, B.F., Emery, G. (1979). Cognitive therapy of depression. Chichester:
John Wiley & Sons.
Bruun, J.M. (2012). Følgesygdomme. I: O.L. Svendsen, A. Astrup, G.S. Hansen (red.). Adipositas sygdom, behandling og organisation (s. 63-78). København: Munksgaard.
Byrd-Benner, C., Moe, G., Beshgetoor, D., Berning, J. (2013). Wardlaw’s Perspectives in Nutrition.
New York: McGraw-Hill.
Cognitive behavior therapy (u.å.). I Tesaurus, PsykInfo. Lokaliseret d.08.10.14 på
http://web.b.ebscohost.com/ehost/thesaurus?sid=e028f6cb-e9f7-43b7-8445c9b5d771f94e%40sessionmgr110&vid=5&hid=116
Side 54 af 61
Cooper, Z., Doll, H.A., Hawker, D.M., Byrne, S., Bonner, G., Eeley, E., O'Connor, M.E., Fairburn,
C.G. (2010). Testing a new cognitive behavioral treatment for obesity: A randomized controlled
trial with three-year follow-up. Behaviour research and therapy, 48 (8), 706-713.
Cooper, Z., Fairburn, C. G., Hawker, D. M. (2003). Cognitive-Behavioral Treatment of Obesity: A
Clinician's Guide. New York: The Guilford Press.
Cussler, E.C., Teixeira, P.J., Going, S.B., Houtkooper, L.B., Metcalfe, L.L., Blew, R.M., Ricketts,
J.R., Lohman, J., Stanford, V.A., Lohman, T.G. (2008). Maintenance of weight loss in overweight
middle-aged women through the Internet. Obesity (Silver Spring) 16 (5), 1052-1060.
Deci, E.L., Ryan, R.M. (2008a). Facilitating Optimal Motivation and Psychological Well-Being
Across Life’s Domains. Canadian Psychology, 49(1), 14-23.
Deci, E.L., Ryan, R.M. (2008b). Self-determination theory: A macrotheory of human motivation,
development and health.Canadian Psychology, 49(3), 182-185.
D´Zurilla, T.J., Goldfried, M.R. (1971). Problem solving and behavior modification. Journal of
Abnormal Psychology, 78(1), 107-126.
Egidius, H. (2001). Nyt psykologisk leksikon. I: Katzenelson, B., Agervold, M., Bertelsen, A.,
Hougaard, E., Karpatschof, B., Larsen, S.F., Jørgensen, P.S. (red.). København: Hans Reitzels
forlag.
Emery, G. (1985). Principles of cognitive therapy. I: A.T. Beck, G. Emery (red). Anxiety disorders
and phobias. A cognitive perspective (s. 167-189). New York: Basic Books, Inc.
Grønbæk, H.N., Helfer, M. (2012). I: O.L. Svendsen, A. Astrup, G.S. Hansen (red.). Adipositas sygdom, behandling og organisation (s. 171-192). København: Munksgaard.
Hammerlin, Y. & Larsen, E. (1999). Menneskesyn i teorier om mennesket (s. 17-45). Århus:
Forlaget Klim
Side 55 af 61
Jeffery, R.W., Levy R.L., Langer, S.L., Welsh, E,M., Flood, A.P., Jaeb, M.A., Laqua, P.S., Hotop,
A.M., Finch, E.A. (2009). A comparison of maintenance-tailored therapy (MMT) and standard
behavior therapy (SBT) for the treatment of obesity. Preventive Medicin. 49 (5), 384-389.
Kampmann, J.P., Christensen, E. (2011). Den randomiserede kliniske undersøgelse. I: Jørgensen,
T., Christensen, E., Kampmann,J.P. (3. udgave). Klinisk forskningsmetode. Munksgaard.
Knowler, W.C., Barrett-Connor, E., Fowler, S.E., Hamman, R.F., Lachin, J.M., Walker, E.A.,
Nathan, D.M. (2002). The diabetes prevention program - description of lifestyle interventions.
Diabetes Care, 25 (12), 2165-2171.
Larsen, P.J. (2012). Appetitregulering. I: O.L. Svendsen, A. Astrup, G.S. Hansen (red.). Adipositas
- sygdom, behandling og organisation (s. 41-53). København: Munksgaard.
Latner, J.D., Ciao, A.C., Wendicke, A.U., Murakami, J.M., Durso, L.E. (2013). Community-based
weight loss treatment: long-term maintenance of weight loss, physiological and psychological
outcomes. Behavior research and therapy, 51(8), 451-459.
Lindahl, M. Juhl, C. (2007). Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse.
København: Fadl´s forlag.
Lowe, M.R., Tappe, K.A., Annunziato, R.A., Riddell, L.J., Coletta, M.C., Crerand, C.E., Didie,
E..R., Ochner, C.N., McKinney, Shortie. (2008). The effect of training in reduced energy density
eating and food self-monitoring accuracy on weight loss maintenance. Obesity,16(9), 2016-2023.
McAlister, A.L., Perry, C.L., Parcel, G.S. (2008). How individuals, environments and health
behaviors interact. Social cognitive theory. I: Glanz, K., Rimer, B.K., Viswanath, K. (red.). Health
behavior and health education. Theory, research and practice (s. 167-188). San Francisco: JosseyBass.
Ministeriet for Forskning. Innovation og Videregående Uddannelser (2010) Professionsbachelor i
ernæring og sundhed: National studieordning. Lokaliseret d. 02.01.2015
Side 56 af 61
http://www.viauc.dk/ernaering/uddannelsen/Documents/National%20studieordningfor%20%C3%A5rgang%202010.pdf
Nezu, M. (2004). Problem solving and behavior therapy revisited. Behavior therapy, 1(35), 1-33.
Ng., J,Y.Y , Ntoumanis, N., Thøgersen-Ntoumani, C. Deci, E.L. Ryan, R.M., Duda , J.L
& Williams, G.C. (2012) Self-Determination Theory Applied to Health Contexts: A MetaAnalysis. Perspectives on Psychological Science. 7(4), 325-340.
Niemiec, C. P, Ryan, R. M. (2009). Autonomy, competence, and relatedness in the classroom:
Applying self-determination theory to educational practice. Theory and Research in Education,
7(2), 133-144.
Pedersen, B. K. & Saltin, B. (2004). Fysisk aktivitet - Håndbog om forebyggelse og behandling.
København: Sundhedsstyrelsen
Perri, M.G., McAdoo, W.G., Spevak, P.A., Newlin, D.B. (1984). Effect of a multicomponent
maintenance program on long-term weight loss. Journal of consulting and clinical psychology,
52(3), 480-481.
Perri, M.G., Shapiro, R.M., Ludwig, W.W., Twentyman, C.T., McAdoo, W.G. (1984). Maintenance
Strategies for the Treatment of Obesity: An Evaluation of Relaps Prevention Training and
Posttreatment Contact by Mail and Telephone. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 52
(3), 404-413.
Perri, M.G., McAdoo, W.G., McAllister, D.A., Lauer, J.B.,Yancey, D.Z. (1986). Enhancing the
efficacy of behavior therapy for obesity. Effects of aerobic exercise and a multicomponent
maintenance program. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 54(5), 670-675.
Perri, M.G., Lauer, J.B., Yancey, D.Z., McAdoo, W.G., McAllister, D.A., Jordan, R.C., Nezu, A.M.
(1987). Effects of peer support and therapist contact on long-term weight loss. Journal of
Consulting and Clinical Psychology. 55 (4), 615-617.
Side 57 af 61
Perri, M.G., McAllister, D.A., Gange, J.J., Jordan, R.C., McAdoo, G., Nezu, A.M. (1988). Effects
of four maintenance programs on the long-term management of obesity. Journal of consulting and
clinical psychology, 56 (4), 529- 534.
Perri, M.G. , Nezu, A.M., McKelvey, W.F., Shermer, R.L., Renjilian, D.A., Viegener, B.J. (2001).
Relapse prevention training and problem-solving therapy in the long-term management of obesity.
Journal of consulting and clinical psychology. 69 (4), 722-726.
Perri, M.G., Limacher, M.C., Durning, P.E., Janicke, D.M., Lutes, L.D., Bobroff, L.B., Dale, M.S.,
Daniels, M.J., Radcliff, T.A., Martin, D.A. (2008). Treatment of obesity in underserved rural
settings (TOURS): A randomized trial of extended-care programs for weight management. Archives
of International Medicine. 168 (21), 2347-2354.
Perri, M.G., Kiernan, M., Brown, S.D., Schoffman, D.E., Lee, K., King, A.C., Barr Taylor, C.
Schleicher, N.C. (2013). Promoting healthy weight win with “stability skills first”: A randomized
trial. Journal of Consulting and Clinical Psychology. 81 (2), 336-346.
Prochaska, J.O., Redding, C.A., Evers, K.E. (2008). The Transtheoretical Model and Stages of
Change. I: Glanz, K., Rimer, B.K. & Viswanath, K. (red.). Health behaviour and health education.
Theory, research and practice (4th. ed., s. 97-121). San Francisco: Jossey-Bass.
Politiken (2002). Politikens dansk ordbog. I: Becker-Christensen, C., Olsen, G.H. (2. udg.).
København: Politikens forlag.
Richelsen, B., Astrup, A., Hansen, G.L., Hansen, H.S., Heitmann, B., Holm, L.,…Olsen, D.F.
(2003). Den danske fedmeepidemi: Oplæg til en forebyggelsesindsats. Søborg: Ernæringsrådet.
Rollnick, S., Miller, W.R., Butler, C.C. (2009). Motivationssamtalen i sundhedssektoren.
København: Hans Reitzels Forlag.
Side 58 af 61
Sbrocco, T., Nedegaard, R.C., Stone, J.M., Lewis, E.L. (1999). Behavioral Choice Treatment
Promotes Continuing Weight Loss: Preliminary Results of a Cognitive-Behavioral Decision-Based
Treatment for Obesity. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 67 (2), 260-266.
Seger, C., Heitmann, B.L. (2012). Forebyggelse. I: O.L. Svendsen, A. Astrup, G.S. Hansen (red.).
Adipositas - sygdom, behandling og organisation (s.115-124). København: Munksgaard.
Selfdeterminationheory.org (2015) Meta-theory: The Organismic Viewpoint. Lokaliseret d.
02.01.2015 på http://www.selfdeterminationtheory.org/meta-theory-the-organismic-viewpoint/
Simons-Morton, B.G., McLeroy, K.R., Wendel, M.L. (2012). Behavior theory in health promotion
practice and research. London: Jones & Bartlett learning.
Statens Institut for Folkesundhed (2007). Folkesundhedsrapporten Danmark 2007. København:
Kailow Graphic A/S
Statens Institut for Folkesundhed (2007). I: M. Kjøller, K. Juel, F., Kamper-Jørgensen (red.).
Folkesundhedsrapporten Danmark 2007.
Lokaliseret d. 29.12.14 på http://www.sifolkesundhed.dk/upload/kap_32_forskelle_mellem_m%C3%A6nd_og_kvinder.pdf
Straw, M.K., Terre, L. (1983). An evaluation of individualized behavioral obesity treatment and
maintenance strategies. Behavior therapy, 74(14), 255-266.
Stroebe, W. (2008). Dieting, Overweight, and Obesity: Self-Regulation in a Food-Rich
Environment. USA: Washington, DC.
Statens Institut for Folkesundhed (2007). I: M. Kjøller, K. Juel, F., Kamper-Jørgensen (red.).
Folkesundhedsrapporten Danmark 2007.
Lokaliseret d. 29.12.14 på http://www.sifolkesundhed.dk/upload/kap_32_forskelle_mellem_m%C3%A6nd_og_kvinder.pdf
Side 59 af 61
Svendsen, O. L., Astrup, A., Hansen, G.S. (2012). Adipositas: sygdom, behandling og organisation.
København: munksgaard.
Sundhedsstyrelsen (2009, 14. april). BMI hos voksne. Lokaliseret d. 07.12.14 på
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/overvaegt/bmi.aspx
Sundhedsstyrelsen (2011a, 28. oktober). Forekomst af overvægt. Lokaliseret d. 06.12.14 på
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/overvaegt/forekomst
Sundhedsstyrelsen (2011b). Små skridt til vægttab - der holder. Lokaliseret d.02.01.15 på
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2011/BOFO/Vaegttab/Vaegttab2011.pdf
Sundhedsstyrelsen (2013, 2. oktober). Social ulighed i sundhed. Lokaliseret d. 29.12.14 på
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/folkesundhed/social-ulighed
Toubro, S. (2012). Definitioner. I: O.L. Svendsen, A. Astrup, G.S. Hansen (red.). Adipositas sygdom, behandling og organisation (s. 19-26). København: Munksgaard.
Vagner, H., Nyland, A.H. (2013). Det klinisk kontrollerede forsøg. I: S. Glasdam (red.).
Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (s. 221229). Dansk sygeplejeråd. Nyt nordisk forlag Arnold Busck.
Verplanken, B. (2005). Habits and implementation intentions. In: J. Kerr, R. Weitkunat & M.
Moretti (ed.). The ABC of Behavior Change: A Guide to successful Disease Prevention and Health
Promotion (s. 99-109). Oxford, UK: Elsevier Science.
Viswanath, K. (2008). Health behaviour and health education. Theory, research and practice.
I: Glanz, K., Rimer, B.K. & Viswanath, K. (red.) (4th. ed., s. 167-168). San Francisco: JosseyBass.
Side 60 af 61
Weight reduction programs (u.å.). I MeSH, PubMed. Lokaliseret d.08.10.14 på
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/mesh/?term=weight+reduction+programs
Side 61 af 61

Effekt af psykosociale faktorer, i adfærdsinterventioner

Transcription

Similar documents

oplæg til eksamen om De store opdagelser - Kræn Bech

Hvorfor svinger min vægt så meget, når jeg er på

Robusthed.dk

Kvinden med det private bryst

Printervenlig udgave - Årsskriftet Critique

En evig kamp - BMI Brikken

PDF - Dansk Center for Byhistorie

Musik og digitalisering

Indbyder til