Vandmøllens indtog i det middelalderlige landskab

Vandmøllens indtog i det middelalderlige landskab
Mai Due-Aundal
Specialeafhandling
Januar 2015
Roskilde Universitet
Vejledt af Kim Esmark
Institut for Kultur og Identitet
Abstract
During the Middle Ages the use of water power technology spreads from its place of origin, the
Mediterranean world, to nearly every corner of Europe – including Denmark. Many medieval
scientists link the widespread growth in the number of watermills to the foundation of monasteries
throughout Europe. Especially the Cistercian Order embraced the new technology. The Cistercian
monasteries were in many ways innovators, both in their spiritual life and in their application of
waterpower to industrial activities. They built magnificent water systems all over Europe and
incorporated the watermill in their everyday life – making it a central element in their economic
activities. The thesis examines how the monasteries' use of water power in Denmark changed the
physical and social landscape and how the impacts where handled.
The technology had a great impact on the medieval society; freeing people from the timeconsuming task of grinding grain by hand and permitting significant increase in production in
various industries. It even led to new industries such as deep-level mining. The vertical water wheel
was relatively expensive hence reserved the social and economic elite. However, despite great
expenditures building and owning a watermill it yield a good profit. Conflicts among mill owners
emerge because of the increased competition. Moreover, because mills often were located in near
proximity to one another, it caused disturbance in the water flow that resulted in irregular
production. Conflicts between mill owners and landowners also became a problem given that
meadows and fields was being damaged by floods caused by mill owners changing the natural flow
and water height in the streams. The building of dams, canals and sluice gates worked like barriers
and interfered with people, animals and the water's free movement through the landscape. In time,
the many changes in the physical and social landscape because of milling resulted in the making of
regulations in the provincial laws.
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1 – Problemfelt ..................................................................................................................................... 4
Kapitel 2 – Forskning og kilder ....................................................................................................................... 10
2.1 Forskningsoversigt ................................................................................................................................ 10
Teknologihistorie – uenighed og nye veje ............................................................................................... 10
Cisterciensernes plads i historiografien – eliten, innovatører og motivforskning ................................... 12
Konflikter – strategier, planer og løsninger ............................................................................................. 15
2.2 Danske middelalderlige kilder ............................................................................................................... 16
Danmarks Riges Breve ............................................................................................................................ 16
Sorø Gavebog .......................................................................................................................................... 20
2.3 Udfoldelse af metoden ........................................................................................................................... 20
Kapitel 3 – Vandmølleteknologien .................................................................................................................. 23
3.1 Teknologiens spredning og udvikling ................................................................................................... 24
Cisterciensernes syn på og brug af vand.................................................................................................. 25
3.2 De tidlige danske vandmøller ................................................................................................................ 30
De vertikale møller .................................................................................................................................. 32
3.3 Vandmøllens anvendelse ....................................................................................................................... 35
Kapitel 4 – Det fysiske landskab ..................................................................................................................... 37
4.1 Da vandet kom til Sorø kloster .............................................................................................................. 38
Landskabet omkring Sorø ........................................................................................................................ 38
4.2 Kernen i vandsystemet .......................................................................................................................... 42
Sunnesønnernes mølledige ...................................................................................................................... 46
4.3 Vandet som transportvej ........................................................................................................................ 48
Menneskets færden på vandveje .............................................................................................................. 48
4.4 Vandmøllen som en barriere for fiskeriet .............................................................................................. 50
4.5 Miljøpåvirkninger af industrielle vandmøller........................................................................................ 51
2
4.6 Opsummering ........................................................................................................................................ 53
Kapitel 5 – Det sociale landskab ..................................................................................................................... 55
5.1 Forhandlinger om ejerskab .................................................................................................................... 55
Erhvervelsen af Pedersborg ..................................................................................................................... 56
Den halve hovedlod ................................................................................................................................. 57
Forliget om Pedersborg ........................................................................................................................... 58
Forhandlinger i det sociale landskab ....................................................................................................... 61
5.2 Konflikten i Broby ................................................................................................................................. 62
Forstyrrelser i den sociale orden .............................................................................................................. 64
5.3 Ødelæggelser ved Kongens Kilde ......................................................................................................... 65
5.4 Vandmølledrift ...................................................................................................................................... 67
5.5 Opsummering ........................................................................................................................................ 68
Kapitel 6 – Håndtering af de nye problematikker ........................................................................................... 71
6.1 Etablering af en praksis ......................................................................................................................... 71
6.2 Møllemonopoler .................................................................................................................................... 75
6.3 Vandmølleteknologiens betydning ........................................................................................................ 77
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 79
Bilag 1 ……………………………………………………………………………………………………………………………………………… 82
3
Kapitel 1 – Problemfelt
Forholdet mellem naturen og samfundet debatteres i disse år på alle politiske niveauer.
Klimaforandringer, overbefolkning, ændrede økosystemer og øget social ulighed har placeret
behovet for at ændre måden hvorpå mennesket og naturen interagerer, højt på den politiske
dagsorden. Centralt i debatten om mulige løsninger og skabelsen af positive forandringer står den
teknologiske innovation. Fra menneskets opståen og frem til i dag har teknologi kontinuerligt været
bannerfører for omvæltninger og forandringer, som har skabt anselige historiske knudepunkter
gennem tiderne. Den indbyrdes forbundenhed mellem natur, samfund og teknologi er ikke
begrænset til nutiden men har alle dage været en gældende faktor. Menneskets higen efter at
optimere industriel produktion, revolutionere energiområdet, blive selvforsynende og udnytte
naturens ressourcer bedre falder naturligt ind i dagens debat om en forandret balancegang mellem
det fysiske og sociale landskab. Dette kan imidlertid ikke isoleres til det moderne samfund, idet der
kan drages direkte paralleller fra dagens aktuelle debat om forholdet mellem teknologi, samfund og
natur til højmiddelalderens Europa.
I dette speciale zoomer vi ind på én af de teknologiske opfindelser, der siden højmiddelalderen har
haft en særlig historisk betydning for det sociale og fysiske landskab; nemlig vandmøllen. Inspireret
af den aktuelle debat om behovet for teknologiløsninger til at genoprette en bæredygtig balancegang
mellem natur og samfund, er specialet centreret om de indvirkninger, vandmølleteknologien har
haft på det danske højmiddelalders fysiske og sociale landskab, og hvorledes påvirkningerne blev
håndteret.
Lynn Townsend White, Jr. (1907-1987), der var professor i middelalderhistorie, tillægger
opfindelsen af vandhjulet og udviklingen af dette gennem middelalderen følgende betydning for
perioden:
The chief glory of the later Middle Ages was not its cathedrals or its epics or its
scholasticism: it was the building for the first time in history of a complex civilization
4
which rested not on the backs of sweating slaves or coolies but primarily on non-human
power1.
Med opfindelsen af vandhjulet fik mennesket for første gang i historien muligheden for at anvende
en ikke-animalsk kraftkilde til produktion. Afhængigheden af animalske kraftressourcer blev
pludselig afløst af en teknologisk landvinding. Vandhjulet har helt op til dampmaskinens
gennembrud været den vigtigste teknologi indenfor energiområdet, og har spillet en kolossal rolle i
hele den teknologiske udvikling samt været en af de mest betydningsfulde opfindelser i forhold til
udviklingen i det generelle samfund. Med opfindelsen af vandhjulet og udviklingen af teknologien
bag vandmøller blev det pludselig muligt at skabe en betydelige reduktion i behovet for arbejdskraft
indenfor bestemte ”industrier” samtidig med, at man forøgede produktionen i og med at vandkraft
højnede produktiviteten. Derudover muliggjorde teknologien produktion på helt nye områder, som
eksempelvis minedrift i dybe miner, hvor det med den mere koncentrerede vandkraft nu kunne lade
sig gøre at fjerne vandet fra dybderne i det nødvendige tempo. Dette er baggrunden for at
opfindelsen af vandhjulet og udviklingen indenfor teknologien af nogle forskere bliver betegnet
som den første industrielle revolution2.
Vandhjulets opfindelse og udbredelse har betydet enorme ændringer i datidens fysiske og sociale
landskab siden dets oprindelse. Teknologien danner grobund for nye muligheder i samfundet, men
som en konsekvens af de muligheder opstår også nye udfordringer. Betragter man de forskellige
sociale grupper i det middelalderlige samfund; kongemagt, gejstlighed, verdslige stormænd, bønder
etc., så har deres forhold til teknologien, adgang til teknologien, og mulighed for at drage nytte af
teknologien været meget forskelligt, hvilket har haft en indvirkning på de sociale bånd grupperne
imellem og de indbyrdes magtrelationer af både handelsmæssig, social og retslig karakter. Det, der
imidlertid har været fælles for grupperne har været at udviklingen af teknologien medførte en
afhængighed af vand. Mennesket har alle dage været afhængige af vand på en lang række områder,
men nu opstod der en afhængighed af vandets evne til at skabe kraft. Den afhængighed medførte et
forandret syn på naturen samt et andet behov for menneskets placering i og af naturen og derved en
indvirkning på det fysiske landskab. De forandrede vilkår betød nye modsætninger og
interessekonflikter mellem de forskellige grupper i det sociale landskab, hvormed også dette
landskab påvirkes af de nye vilkår, som teknologien medbringer.
Terry S. Reynolds, ”Stronger Than a Hundred Men”, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London,
1983, side 46
2
Jean Gimpel, “Den industrielle revolution i middelalderen”, Gyldendal, København, 1978
1
5
Særlig én gruppe kædes sammen med teknologien og tilskrives dens udbredelse på det europæiske
kontinent samt introduktion i det danske landskab. Klosterordenerne, og i særlig grad
cistercienserordenen, får af de fleste middelalderforskere tillagt en central rolle i udbredelsen af
teknologien. Cistercienserne betragtes som teknologiens bannerførere, og ordenen har generelt
været på forkant med anvendelse af nye metoder, økonomiske aktiviteter og teknologier. Constance
Brittain Bouchard beskriver i sin bog ”Holy Entrepreneurs” ordenen på følgende vis:
(…) the Cistercians were involved from the beginning with the rapidly developing
economic practices of the twelfth century and were in some instances prime movers in
their evolution. Because from the first generation of the order the monks took part in a
variety of economic activities3
Cistercienserne var således en vigtig komponent i det økonomiske opsving, der fandt sted i det 12.
århundrede. Ved at deltage i en lang række af økonomiske transaktioner såsom udlån, pantsættelse
og salg/køb af jord, fik cistercienserne skabt store sammenhængende jordbesiddelser på hvilke de
kunne dyrke jorden eller opdrætte kvæg. Endvidere var de ifølge Bouchard forgangsmænd, og som
titlen på bogen også lægger op til, en slags entreprenører for deres tid. Entreprenørånden kunne ses
gennem ordenens driftighed, med hvilken cistercienserne transformerede agrardriften ved at dræne
moseområder, rydde skove, oprette store ladegårde, anlægge forskellige produktionsanlæg etc. I
deres arbejde med at omlægge landbruget og i deres søgen mod at effektivisere deres produktion,
var teknologi således en vigtig komponent. Mens cistercienserne på den ene side var fremmelige
entreprenører og deltagere i det spirende økonomiske marked, dyrkede de samtidig isolationen fra
det verdslige og viste udadtil en simpel og ydmyg måde at leve på, hvilket intensiverede deres
hellighed i omgivelsernes øjne. Dette er essensen i, at ordenen fra dens oprettelse i Citeaux i 1098
hurtig blev populær i både det gejstlige og verdslige samfund og blev velanset overalt i Europa.
Centralt for cistercienserne var behovet for at vende tilbage til en strengere tolkning og efterlevelse
af Benedikts Regel ved at søge en afsondrethed fra det verdslige samfund, som det monastiske liv,
efter cisterciensernes holdning, havde fået for nære og mange forbindelser til4. Cistercienserne
foretrak at bosætte sig i de isolerede egne og med afsondrethed, som overordnet princip for
ordenen, blev mange af klostrene således placeret langt fra det verdslige og kommercielle liv på
uopdyrkede jorde, i skove og sumpe. Selvforsyning og uafhængighed blev dermed grundlæggende
3
4
Constance Brittain Bouchard, “Holy Entrepreneurs”, Cornell University Press, New York, 1991, side 187
Brian Møller Jensen, “Benedikts Regel”, Museum Tusculanums Forlag, København, 1998
6
principper men, grundet afstandene til det øvrige samfund, også en nødvendighed. Det er netop i
kombinationen af behovet for uafhængighed og entreprenørånden, vi finder svaret på hvorfor,
brugen af teknologi og i særlig grad vandmølleteknologi kom til at spille en væsentlig rolle for
klosterets produktionsapparat. Teknologien gjorde det muligt for ordenen at producere de
nødvendige fornødenheder selv samtidig med, at den effektiviserede produktionsgangene, og
dermed fik munkene tid til at hellige sig bøn og meditation.
Cisterciensernes fremtrædende rolle i vandmølleteknologiens udbredelse på det europæiske
kontinent bunder også i ordenens internationale opbygning, hvor klostre over hele Europa var
forbundet gennem et netværk af moder- og datterklostre. Klostrene var forenet i kraft af fælles
leveregler og forskrifter om alt fra beklædning, bogsamlinger, indretningen af klosteret og landbrug
etc5. De tætte bånd mellem klostrene har således betydet en kontinuerlig udveksling af nye ideer,
tankeformer og teknologier. Ordenen ekspanderede hastigt gennem 1100-tallet, hvor hundredvis af
klostre blev grundlagt i Europa. Det første cistercienserkloster i Danmark blev indviet i 1144 og i
den sidste halvdel af 1100-tallet er otte andre klostre indviet i landet6. For Danmark har strømmen
af lærde munke fra alle de betydningsfulde magtcentre i Europa resulteret i, at de mange innovative
dyrknings- og udvindingsmetoder samt teknologiudviklinger blev introduceret til landet i takt med
klostrenes vækst. Cistercienserne anlagde overalt i Europa, herunder i Danmark, imponerende
vandanlæg og udgravede kilometervis af kanaler, således at vandet fik det rette løb og den
nødvendige kraft, så vandmøller kunne fungere. Her fremhæves entreprenørånden hos
cistercienserne endnu en gang, eftersom udfordringer i landskabet efterhånden gjorde munkene til
mestre indenfor mølle- og kanalbyggeriet. Dette ses blandt andet ved, at abbed Vilhelm fra
augustinerklosteret Æbelholt i 1175 skriver til Esrum kloster for at bede om lov til at beholde broder
Stefan i nogle dage længere, for at hjælpe dem med en vandledning, der volder klosteret
problemer7. At cisterciensermunke er blevet hidkaldt til at bistå møllebyggerier for andre klostre og
tilmed andre klosterordener vidner om at deres ry, som teknologiske bannerførere, har været
udbredt på denne tid.
Placeringen af klostrene i nærheden af egnede vandløb var naturligvis eftertragtet og ønskværdigt,
men i praksis betød klostrenes placering på marginaljord ofte, at det var nødvendigt at indrette
David H. Williams, ”The Cistercians in the Early Middel Ages”, Gracewing, Herefordshire, 1998, side 44f
Herrevad (1141), Esrum (1151), Vitskøl (1158), Sorø (1161), Tvis (1163), Sminge (1165, senere Øm 1172), Holme
(1172), Seem (1173, senere Løgum 1175) og Guldhom (1191, senere Ryd 1210).
7
”Danmarks Riges Breve”, F. Blatt (m.fl.), rk. 1, bd. 3, Abbed Vilhelms Breve II 35, Munksgaard, 1956
5
6
7
naturen på nye måder. Men forandringer af det fysiske landskab var ikke kun afgrænset til
ændringer af åernes løb, gravning af nye kanaler, skabelse af diger etc. En af de vigtigste
forandringer, som vandmølleteknologien resulterede i, var, at det fysiske landskab skiftede
ejerforhold. Som før nævnt deltog cistercienserne hyppigt i økonomiske transaktioner med jord,
men ordenens popularitet havde også gjort det yndet blandt aristokratiet at donere eller testamentere
besiddelser og/eller privilegier til klostrene. Uanset på hvilken måde det fysiske landskab indgik i
diverse transaktioner, krævede det en interaktion med andre, og her ser vi et eksempel på, at det
fysiske og sociale landskab møder hinanden. Én ting var at eje et stykke jord med et velegnet
vandløb, men det var ligeså nødvendigt at eje jorden, ad hvilken man havde adgang til selve møllen
eller eje den jord, der løb langs åen, således at man kunne grave diger etc. Ofte krævede det
forhandlinger med en lang række forskellige grupper, og der findes flere eksempler på, at det har
taget en årrække at sikre sig de nødvendige jorde. Vandmølleteknologien har derved ikke blot været
et spørgsmål om adgang til vand eller kundskab indenfor byggeriet, men har haft en indvirkning på
mange forskellige områder og måske endda åbnet op for et langt mere strategisk syn på tilegnelsen
af jord og ejerforhold. Det, at kunne erhverve sig den rette jord og beholde den når vrede arvinger
gjorde krav på den, eller naboer protesterede mod forandringer i landskabet, har krævet alliancer og
derved betydet relationelle forandringer i det sociale landskab. Forandringer der ligeledes træder
frem, når stridigheder om vandmøller eller tilegnelse af jord blev til årelange konflikter mellem de
forskellige sociale grupper.
Ovenstående giver således et indblik i, hvorledes opkomsten af vandmølleteknologi kan være med
til at skubbe til og ændre eksisterende mønstre i samfundet. Det sociale landskab kan ikke undgå at
blive påvirket og forandret, eftersom de sociale grupper vil blive påvirket på forskellig vis af den
nye teknologi grundet ulige adgang til teknologiens nye muligheder. Ligeså vil det fysiske landskab
undergå forandringer, når naturen skal tilpasses teknologiens behov. Det er disse sammenhænge i
Danmark i perioden 1141-1300, der undersøges og udfoldes i specialet:
På hvilke måder greb cisterciensernes brug af vandmølleteknologi ind i
højmiddelalderens fysiske og sociale landskab, og hvordan håndteredes
påvirkningerne?
I besvarelsen af spørgsmålet gives et indblik i en af de største teknologiske opfindelser i historien.
Teknologien var banebrydende, og som entreprenører og innovatører bidrog cistercienserne til den
8
konstante udvikling af teknologien og dens placering i både naturen og samfundet. Indledningsvist
undersøges selve teknologien bag en vandmølle samt hvordan teknologien spredte sig gennem
Europa, for at opnå en forståelse for de indvirkninger, som teknologiens indtræden i Danmark,
medfører i det fysiske og sociale landskab. Men først bliver forskningsoversigten og de kilder, som
specialet bygges op om, præsenteret og diskuteret.
9
Kapitel 2 – Forskning og kilder
2.1 Forskningsoversigt
Teknologihistorie – uenighed og nye veje
Den internationale forskning om vandmølleteknologi har hovedsageligt været centeret om studier af
teknologiens kronologiske udvikling og geografiske spredning. Endvidere har vandmøllens
teknikaliteter samt undersøgelser af, hvorledes vandmøllen har været anvendt i forskellige
produktioner været i centrum for forskningen. Dette har resulteret i en lang række historiografiske
breddeværker om vandmøllen, der alle følger næsten den samme opbygning og behandler de samme
emner. Dog fremkommer de ikke med ens konklusioner i forhold til mølleriets udvikling og
geografiske spredning. Forskellige skoler på området fremsætter divergerende hypoteser om,
hvorvidt vandmølleteknologien så dagens lys i det romerske imperium, Mellemøsten eller
Sydøstasien, og hvordan den specifikke kronologi af teknologiske opfindelser og vandmølletyper
har udviklet sig, samt ad hvilke ruter teknologien blev spredt8. Det samme gælder debatten om
klostrenes betydning for teknologiens spredning, hvilket vil blive uddybet senere.
I specialet bliver fortrinsvist to internationale værker anvendt i forskningen, Adam Lucas ”Wind,
Water, Work” fra 2006 og Terry S. Reynolds ”Stronger Than A Hundred Men” fra 1983. Begge
forfattere forsøger at sammenfatte den tilgængelige viden om teknologien og sætter de divergerende
hypoteser op mod hinanden, i takt med at forskellige emner gennemgås. Fælles er også at bøgerne,
som de øvrige breddeværker på området, gennemgår de klassiske forskningsområder, som nævnt
ovenfor. Adam Lucas går skridtet videre, idet han søger at inkludere nye perspektiver i forskningen.
Denne anderledes vinkel adskiller sig markant fra den øvrige og mere klassiske forskning på
området ved ikke blot at betragte teknologien som en selvstændig komponent, men i højere grad at
se på teknologien som en del af en større sammenhæng. Således undersøger Lucas, hvordan
teknologien var integreret i de menneskelige aktiviteter i middelalderen, og hvorledes teknologiens
udvikling bidrog til en modernisering og industrialisering. Derved kan der drages paralleller mellem
Se Terry S. Reynolds, ”Stronger Than a Hundred Men”, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London,
1983 og Adam Lucas, Wind, Water, Work – Ancient and Medieval Milling Technology, Brill, Leiden, 2006, side 51ff.
8
10
den måde, hvorpå Lucas behandler og betragter teknologien, og den optik dette speciale opererer
med.
Det primære undersøgelsesområde for Adam Lucas er England, hvilket er vigtigt at have sig for øje,
når hans pointer inkluderes og anvendes på det danske empiriske materiale, som dette speciale
bygger på. På trods af de forbehold, der må tages i forhold til en sammenligning af regionale
studier,
vurderes
det
nødvendigt
at
inkludere
international
forskning.
Specialets
undersøgelsesområde er det middelalderlige Danmark, og den danske forskningshistorie på området
står dermed centralt. Men både de ikonografiske, arkæologiske og skriftlige kilder er langt mere
sparsomme i forhold til de geografiske områder, der hovedsageligt har dannet grundlag for
vandmølleforskning såsom Storbritannien, Frankrig og Italien.
I den danske vandmølleforskning ses utilstrækkeligheden især på det arkæologiske område, hvor et
meget lille antal møller er blevet udgravet i deres helhed. De fleste arkæologiske fund efter
vandmøller består af enkeltstående fund af egetræspæle eller lejesten9. Det relativt lille antal
udgravninger skyldes dels de svære udgravningsforhold i rindende vand, dels at undersøgelser af
denne art er en kostelig affære, samt at der endnu ikke har været særlig meget forskningsmæssigt
fokus på middelalderlige vandmøller i Danmark. Der er enighed blandt danske forskere om, at der
endnu ikke foreligger et tilbundsgående og sammenfattende arbejde om emnet.
Den første til at udarbejde en samlet beskrivelse af vandmøllens historie i Danmark var geograf og
professor Steen B. Böcher med sin doktorafhandling fra 194210. Samtidig var Axel Steensberg i
gang med de første arkæologiske undersøgelser af en middelalderlig vandmølle i Vendsyssel i
Danmark, og fundet var bemærkelsesværdigt. Vandmøllen blev dateret til omkring 200 år f.Kr.,
hvilket gjorde den til verdens ældste, registrerede vandmølle. Axel Steensberg udgravede yderligere
to mølleanlæg, og hans arbejde betragtes, sammen med Steen B. Böchers, som grundlæggende for
den danske forskning på området11. I årtier dannede deres forskning præcedens for opfattelsen af
tidlige danske vandmøller såvel i Danmark som internationalt. Efterfølgende er der dog sået tvivl
ved flere af Steensbergs fund og dateringer. Blandt andet betragtes det som usandsynligt, at fundet i
Vendsyssel kan tolkes som et vandmølleanlæg.
Christian Fischer, ”Tidlige danske vandmøller”, Jysk Arkæologisk Selskab, Højbjerg, 2004, side 71ff
Steen B. Böcher, ”Vandkraftens Udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu”, København, 1942
11
Se Vendsyssel: Axel Steensberg, ”Bondehuse og vandmøller i Danmark gennem 2000 år”, København, 1952. Se
Lørring: Axel Steensberg, ”En skvatmølle i Lørring”, KUML, 1959, side 130-145. Se Borup Ris: Axel Steensberg,
”Borups bønder. Et sjællandsk agrarsamfund i vikingetid og middelalder”, Højberg, 1983
9
10
11
Det næste store gennembrud om vandmøllens tekniske udformning i den danske middelalder kom i
1980'erne med Christian Fischers bidrag til forskningen om de tidlige danske vandmøller 12.
Forskningen blev mestendels baseret på to mølleudgravninger i henholdsvis Tovstrup og Vejerslev,
som Silkeborg Museum foretog i perioden 1983-1986. Med hans bog ”Tidlige danske vandmøller”
ændrede han den hidtil gængse opfattelse af, hvorledes de tidlige danske vandmøller blev
konstrueret13. Undervejs blev også gamle møllefund, fra blandt andet Axel Steensbergs forskning,
gennemgået, og mange af fundene blev siden revurderet. Derved stod Christian Fischer i opposition
til særligt Axel Steensberg. I dag er der bred enighed om rigtigheden af Christian Fischers resultater
blandt danske forskere, om end mange ikke ønsker at afskrive Axel Steensberg forskning helt. Den
danske vandmølleforskning er, grundet den begrænsede mængde af studier og empirisk data samt
uenigheden på området, derfor præget af en vis usikkerhed, hvilket er vigtigt at holde sig for øje,
når konklusioner derfra anvendes.
Cisterciensernes plads i historiografien – eliten, innovatører og motivforskning
Mens der er forskelligartede konklusioner om hvilken vandmølletype, der var udbredt i den danske
middelalder, er der til gengæld bred enighed om, hvem der tilskrives vandmøllens pludselige
gennembrud. Christian Fischer anskuer det således, at ”klostervæsenet synes at være den afgørende
faktor for indførsel og spredning af vandkraft i middelalderens Europa, og billedet omfatter efter
min opfattelse også Danmark”. Denne holdning bakkes op af de fleste danske forskere, og det
samme billede tegner sig i den internationale forskning. Særlig to internationale forskere var blandt
de første til at påpege klostrenes rolle i udbredelsen af vandmølleteknologien. Den franske
middelalderhistoriker Marc Bloch og den amerikanske historiker Lewis Mumford argumenterer
begge for, at klostrene var førende indenfor vandmølleteknologibrug og promovering af
teknologien, men de var uenige om baggrunden for klostrenes adoption af teknologi14. Marc Bloch
så klostrene som en del af den feudale elite og mente, at deres ivrighed efter at opføre vandmøller
ikke bundede i et ønske om at højne produktiviteten, men snarere i et forsøg på at styrke deres
økonomiske position i samfundet. Lewis Mumford mente derimod, at den ekstensive brug af
vandmølleteknologi bundede i et ønske om at frigive arbejdskraft til andre formål og øge
produktiviteten generelt. Af debatten om klostrenes bagvedliggende motiver træder derved to
forskellige syn på klostrene og deres generelle virke og plads i samfundet frem. Syn der ligeledes
12
Arkæolog Christian Fischer var i perioden 1971-2012 direktør fra Silkeborg Kulturhistoriske Museum
Christian Fischer, ”Tidlige danske vandmøller”, Jysk Arkæologisk Selskab, Højbjerg, 2004
14
Adam Lucas, Wind, Water, Work – Ancient and Medieval Milling Technology, Brill, Leiden, 2006, side 159ff
13
12
har sin plads i den danske historiografi om cistercienserordenen. Ligesom Marc Blochs anskuelser
om cisterciensernes bagvedliggende drivkraft kan fremhæves de beskrivelser af ordenen, som Niels
Skyum-Nielsen udfolder i sin Danmarks historie fra 1971. Her beskrives ordenens handlinger
blandt andet på følgende vis:
For at rejse kropsarbejdet knyttede cisterciensermunkene lægbrødre til sig. Det blev
dem, der kom til at vende møddingerne på de nyindrettede avlsgårde. De kastede også
om på samfundet, for mangen en lille fæster blev købt ud eller fordrevet, når de på
sultestadiet levende arbejdsbrigader sattes ind15
Niels Skyum-Nielsen tilskriver således cistercienserordenen, at de udøver en form for pression mod
samfundsgrupper, som munkene betragter som laverestående. Denne opfattelse er på mange måder i
tråd med de holdninger, Marc Bloch fremsætter, om at den monastiske elite udøvede den samme
form for social pression, som den verdslige elite bød mindre privilegerede samfundsgrupper. Det
anderledes syn, som Lewis Mumford udtrykker ved at fremhæve kristendommens positivitet
overfor innovation som baggrund for munkenes handlinger, kommer ligeledes til udtryk i den
danske historiografi, hvor, i særlig grad Erik Arup i sin Danmarks historie fra 1926 først og
fremmest lægger vægt på cisterciensernes positive rolle for dansk agrardrift:
Det var opdyrkning af nyt agerland i skovene, de fornemme unge mænd, der sluttede sig
til disse ordner, tog sig af; det var landbrugets fremskridt, nye kulturplanter, nye
driftsmaader, de vilde virke for16
Erik Arups måde at betragte cistercienserne på står derved i stærk kontrast til Niels SkyumNielsens. Arup fremhæver munkenes arbejdsomhed, mens Skyum-Nielsen noterer, at lægbrødre
gjorde alt arbejdet. Arup går endda så langt i sin beskrivelse af ordenens virke, at han beskriver
munkenes hovedformål, som at de ”først og fremmeste skulle uddannes til dygtige landmænd og
omtaler klostrene som egentlige landbrugsakademier”17. Dette syn på ordenen gør sig tilsyneladende
stadig gældende blandt danske historikere, eftersom Arups beskrivelse af klostrene som
landbrugsakademier kaldes for rammende i en bog om Danmarks historie fra 200018.
Niels Skyum-Nielsen, ”Kvinde og Slave”, Munksgaard, København, 1971, side 119f
Erik Arup, ”Danmarks Historie”, Københavns universitets fond til tilvejebringelse af læremidler, 1926, side 224f
17
Ibid, side 224
18
Helge Paludan, Erik Ulsig (Red.), ”Danmarks historie – i grundtræk”, Aarhus universitetsforlag, 2000
15
16
13
Generelt har meget af den danske historiografi om cistercienserne været skrevet med et
materialistisk syn på munkenes virke i landet, eller har haft det formål at undersøge ordenens
institutionelle placering i forhold til tidens øvrige instanser. Her kan især fremhæves Hal Koch, der
ud fra et retsligt og institutionelt perspektiv undersøgte klostrenes stilling i samfundet overfor
blandt andet kurien og den verdslige magt19. På samme måde behandles de relationelle og
institutionelle forhold under et opgør mellem cistercienserne og bispesædet i Niels Skyum-Nielsens
disputats fra 1962, hvor der endnu en gang tegnes et mindre flatterende billede af munkene 20. En
konflikt der ligeledes behandles af den amerikansk-danske professor i historie Brian Patrick
McGuire men ud fra et meget anderledes perspektiv21.
Brian Patrick McGuire har skrevet adskillige artikler og udgivelser om cistercienserne i Danmark.
Hans hovedværk ”The Cistercians in Denmark. Their Attitudes, Roles and Functions in Medieval
Society” beskriver klosterordenens ankomst til landet og livet gennem både gyldne tider og trænge
kår fra 1150 til tiden efter reformationen22. Hovedværket afspejler Brian Patrick McGuires
argumentation for nødvendigheden af, at den danske historieskrivning om cistercienserne i højere
grad undersøger munkenes indre liv i stedet for at motivforske deres handlinger udelukkende ud fra
materialistiske og strukturelle vinkler. Han skriver blandt andet følgende om sin tilgang til de
monastiske kilder ”… to go back to the sources, to evaluate them as well as possible, to compare,
contrast, and to look for the human beings behind them.”23. For Brian Patrick McGuire står
munkenes religiøsitet og fromhed centralt, og han anskuer ikke cistercienserne som værende en del
af eliten på lige fod med den verdslige magt men nærmere som værende moralens vogtere i en tid
med stridigheder og udnyttelse.
Ovenstående gennemgangen af historiografien på området, som langt fra kan betragtes som
udtømmende, viser en tendens til hovedsageligt at betragte én side af cisterciensernes virke som
altafgørende for ordenens gøren og laden. Sat en smule på spidsen er klostrene enten
landbrugsakademier eller fromhedens huse. Centralt for specialet står imidlertid en betragtning om,
Hal Koch, ”De ældste danske Klostres Stilling i Kirke og Samfund indtil 1221”, i Historisk Tidsskrift 10. rk., 3.
Genoptrykt i ”Danmarks Kirke i den begyndende Højmiddelalder”. København, 1936
20
Niels Skyum-Nielsen, ”Kirkekampen i Danmark 1241-1290: Jacob Erlandsen i samtid og eftertid”, København, 1963
21
Brian Patrick McGuire, “Conflict and continuity at Øm Abbey”, Museum Tusculanums Forlag, København, 1976
22
Brian Patrick McGuire, “The Cistercians in Denmark. Their Attitudes, Roles and Functions in Medieval Society”,
Cistercian Publications Inc., Michigan, 1982
23
Brian Patrick McGuire, “Conflict and continuity at Øm Abbey”, Museum Tusculanums Forlag, København, 1976,
side 18f
19
14
at et mere holistisk syn på cisterciensernes virke er nødvendigt at medbringe i tilgangen til kilderne.
Driftighed og fromhed betragtes derfor i højere grad som to sider af samme sag, og begge elementer
er essentielle at inddrage, hvis man søger at forstå eller undersøge cisterciensernes sfære. Dette har
den amerikanske professor i middelalderhistorie Constance Brittain Bouchard også gjort til et
centralt omdrejningspunkt i sin bog ”Holy Entrepreneurs”:
I argue that throughout the twelfth century the Cistercians continued to be considered
holy men with the ear of the saints, even while they also become accomplished financial
manager24
Dette er ligeledes en grundpræmis i dette speciale, hvor cisterciensernes evner som henholdsvis
entreprenører og hellige mænd ikke anskues som diametrale modsætninger. En tese for specialet er,
at den stærke position for cisterciensernes klostre i det middelalderlige Danmark, som både store
jordbesiddere og et yndet sidste hvile for den verdslige elite, er fremvokset på grund af
cisterciensernes mangesidede evner og roller. Udover at specialet trækker på den samme
terminologi i forhold til cistercienserne som Constance Brittain Bouchard, så er selve hendes
forskningen også yderst relevant for specialets omdrejningspunkt. Constance Brittain Bouchard
undersøger cisterciensernes involvering i forskellige økonomiske aktiviteter i Bourgogne. Her
undersøges de forskellige former for aktiviteter og de forskellige værdibesiddelser, der indgik i
transaktionerne, hvilket også inkluderer vandmøller og rettighederne dertil. Endvidere er et centralt
emne i bogen, hvorledes de økonomiske aktiviteter førte til interaktioner med den verdslige
øvrighed. Interaktioner der til tider resulterede i uenigheder, konfrontationer og krav.
Konflikter – strategier, planer og løsninger
I den historiografiske behandling af cistercienserne bliver deres relationelle forhold til øvrige
samfundsinstitutioner, personer og konflikter med omverdenen ofte behandlet. Således har både
Niels Skyum-Nielsen25 og Brian Patrick McGuire26 beskrevet diverse konflikter eller konfliktforløb,
hvor cistercienserne har været involveret. Fælles for deres beskrivelser er, at omdrejningspunktet er
cisterciensernes rolle i konflikten, som enten den forurettede eller angribende part, og
hovedformålet synes at være at opdage cisterciensernes bagvedliggende motiver gennem læsning af
ældre kilder. For Constance Brittain Bouchard er det centrale i konflikterne ikke parterne, men
Constance Brittain Bouchard, “Holy Entrepreneurs”, Cornell University Press, New York, 1991, side 4
Niels Skyum-Nielsen, ”Kirkekampen i Danmark 1241-1290: Jacob Erlandsen i samtid og eftertid”, København, 1963
26
Brian Patrick McGuire, “Conflict and continuity at Øm Abbey”, Museum Tusculanums Forlag, København, 1976
24
25
15
årsagerne til konflikterne. Udgangspunktet er, at konflikter nærmest er uundgåelige og naturlige,
når forskellige parter indgår i økonomiske aktiviteter, hvormed det interessante ikke er selve
konflikten, men mere hvilken aktivitet, der står centralt for uenigheden mellem parterne. Fælles for
både Skyum-Nielsens, McGuires og Bouchards tilgang er, at omdrejningspunktet i deres
beskrivelser ikke er selve konfliktprocessen, men i højere grad konfliktens parter eller konfliktens
årsag.
I middelalderlig konfliktforskning er der i løbet af de seneste 30 år opstået en international
strømning, der baserer sig på tanker indenfor ’retsantropologi’ og ’dispute studies’. Der er ikke tale
om en egentlig skole, men mere et form for løst netværk af internationale middelalderforskere. I
Disputing Strategies in Medieval Scandinavia gives en udmærket introduktion af feltets opståen
samt præsentation af den nyeste forskning27. Omdrejningspunktet i dispute studies er, at konflikter
kun kan forstås, hvis man betragter dem, som en del af en større kontekst, og ikke betragter dem,
som værende isolerede og afgrænsede hændelser28. Denne tilgang er først fornyeligt begyndt at
blive operationaliseret på det danske middelaldermateriale. Her har Kim Esmark med Sorø Kloster i
centrum undersøgt konflikter, som klosteret har været en del af. Centralt i undersøgelsen står selve
konfliktprocessen og resultatet af at anvende en ’dispute studies’-tilgang på kildematerialet, er at
konflikterne fremstår mere nuancerede og forskelligartede. Konflikter betragtes som et grundvilkår i
det sociale landskab, som et fast element i interaktionen mellem mennesker, hvor ikke ét forløb er
ens. Der er forskellige konfliktmønstre og -strategier; der forhandles, der skabes kompromisser, der
dømmes eller der bruges vold29. Ved at anvende case-studier bliver den enkelte konflikts årsag,
forløb og afslutning forstået igennem en præsentation af forholdene omkring konflikten, som de
beskrives i det tilgængelige kildemateriale, hvilket vil stå centralt i dette speciale.
2.2 Danske middelalderlige kilder
Danmarks Riges Breve
En væsentlig kilde til belysning af den danske middelalder er det danske diplommateriale, der er
samlet kronologisk i Diplomatarium Danicum. Samlingen er oversat til nutidsdansk og udgør
Kim Esmark og Hans Jacob Orning, ”General Introduction” i Disputing Strategies in Medieval Scandinavia, (ed. Kim
Esmark), Brill, Boston, 2013
28
Konflikt, som en term, bliver i ’dispute stuides’ anvendt bredt og rummer både voldelige konfrontationer,
forhandlinger (både gennem retsinstitutioner og ’udenfor’), ritualer, retssager, trusler, sociale spændinger etc.
29
Kim Esmark, ”Disputing Property in Zealand: The Records of the Sorø Donation Book” i Disputing Strategies in
Medieval Scandinavia, (ed. Kim Esmark), Brill, Boston, 2013
27
16
Danmarks Riges Breve, hvilke rummer afskrifter af alle kendte diplomer omhandlende danske
forhold fra både udenlandske og danske arkiver. Sammenlignet med øvrige regioner har det danske
materiale et yderst sparsomt omfang, og det er meget få originaltekster, der har overlevet frem til i
dag. Mange af de originale middelalderlige skrivelser formodes at være gået tabt som et resultat af
brande, krige eller tidligere arkivariske frasorteringer.
Et diplom skal i dette henseende betragtes, som et samlet overbegreb for en lang række
forskelligartede dokumenter. Det være sig privilegiebreve, testamenter, afsagte domme, beskrivelse
af mageskifte, referater af juridiske sager etc. På samme måde som diplomernes indhold varierer, så
er deres ophav ligeledes af forskelligartet karakter og dækker således både pavelige, episkopale,
monastiske og kongelige dokumenter. Fælles er imidlertid, at diplomernes ophav udelukkende kan
kædes sammen med samfundets top, hvormed diplomerne ikke skal betragtes som en afspejling af
hele samfundet, men som et produkt produceret af eliten og til eliten. Endvidere er det centralt, at
selve udarbejdelsen af diplomet ikke sjældent har fundet sted efter, at begivenheden beskrevet i
diplomet indtraf. Afskrifter af oprindelige dokumenter eller resumér af begivenheder er udarbejdet
længe efter. I nogle tilfælde er der tale om flere hundrede år eksempelvis i forhold til Sorø
Gavebog. Det er derved øjensynligt, at dele af det konkrete sagsforløb ikke er blevet overleveret i
korrekt form, når diplomet skulle udarbejdes. Bortset fra de få originaler, er de fleste diplomer
således afskrifter, referater eller opsummeringer af begivenheder, udarbejdet af personer, der ikke
har været involveret i det konkrete forløb, men dog har haft de originale breve ved hånden, hvormed
stednavne og involverede personer øjensynligt beskrives korrekt. Diplomerne er en primær og
central kilde for dansk middelalderforskning og vil ligeledes indtage en central rolle i dette speciale.
Diplomerne bliver anvendt til at belyse de forandringer, som cisterciensernes brug af
vandmølleteknologi bibringer det højmiddelalderlige landskab. Følgende beskrives hvorledes, der i
specialet er blevet arbejdet med diplomerne.
På baggrund af en kronologisk gennemgang af samtlige diplomer i perioden 1144-1300 er et
register blevet udarbejdet30. Specialets undersøgelsesperiode er blevet etableret på baggrund af at
det første cistercienserkloster i Danmark, Herrevad Kloster, blev grundlagt i året 1144. Ved at lade
perioden fortsætte frem til år 1300 bliver cisterciensernes mest produktive periode i landet
inkluderet. En periode hvor samtlige cistercienserklostre i landet bliver grundlagt, og hvor deres
besiddelser og indflydelse bliver udbygget og konsolideret, men også udfordret blandt andet på
30
Registeret er vedlagt som bilag 1
17
grund af strukturelle uroligheder fra midten af 1200-tallet og frem. Den valgte periode på halvandet
hundrede år giver således et bredspektret billede af cisterciensernes virke gennem gyldne år såvel
som år, hvor deres status i landet forandres. Endvidere er den periodemæssige afgrænsning valgt for
at begrænse mængden af data, så denne tilpasses specialets størrelse.
I alt er 2.956 diplomer blevet gennemgået, hvilket strækker sig over Danmarks Riges Breve 1.
række, 2. bind, til 2. række, 5. bind31. Registeret er baseret på diplomer, der er blevet udvalgt på
baggrund af to kriterier; at der i diplomet henvises til et dansk cistercienserkloster, og at ordet mølle
(henvisende til vandmølle) optræder. Dette førte til, at 56 diplomer blev registreret, hvor det første
diplom dateres til 1160 og det sidste til 1294. Diplomerne fordeler sig på følgende vis mellem
cistercienserklostrene: Sorø (29 diplomer), Løgum (12 diplomer), Esrum (11 diplomer), Ås (2
diplomer), Guldholm (1 diplom), Vitskøl (1 diplom), og Tvis (1 diplom)32. Registeret fungerer som
den primære diplomatariske referenceramme, men også andre diplomer anvendes undervejs i
specialet, hvis disse vurderes relevante for at belyse eller understrege specialets problemstilling.
Ligeledes vil den valgte undersøgelsesperiode kunne blive set bort fra, hvis sagsforløb fortsætter ind
i 1300-tallet. Således skal de metodemæssige afgrænsninger ikke betragtes som absolutte, men
nærmere som vejledende. Nedenstående tabel illustrerer, at antallet af diplomer i registeret fordeler
sig jævnt over perioden, hvis man ser bort fra første årstalsklynge.
Periode
1150-1180
Antal diplomer
3
1180-1210
15
1210-1240
12
1240-1270
14
1270-1300
13
Tabel 1. Datering af de 56 diplomer
En del af forklaringen skal antageligt findes i, at hovedparten af cistercienserklostrene først
anlægges i 1160’erne og 1170’erne. Ydermere kan det antages, at tiden efter et klosters anlæggelse
hovedsageligt er brugt på at opbygge klosteret og skabe de nødvendige forhold for klostrets
tilblivelse. Først efter en konsolideringsperiode har klosteret fået skabt de nødvendige forhold for
flere erhvervelser af jord og vandmøller, hvormed interaktionen med omverdenen om dette
”Danmarks Riges Breve”, F. Blatt (m.fl.), rk. 1, bd. 2-7 og rk. 2, bd. 1-5, Munksgaard, 1956, dækkende perioden
1053-1305 (Fremadrettet anvendes forkortelsen DRB)
32
Ét diplom medregnes to gange, da det både vedrører Sorø kloster og Ås kloster.
31
18
langsomt er taget til. Stigningen i antallet af diplomer kan også tillægges den øgede brug af skrift i
landet op gennem det 13. århundrede.
Tema i diplomerne
Antal diplomer
Stadfæstelser
18
Erhvervelse af jord og møller
30
Andet33
8
Tabel 2. Diplomer fordelt på tematikker
Ovenstående tabel viser i grove træk, hvad diplomerne har handlet om. En tredjedel af diplomerne
er stadfæstelser, for efterhånden som klosterets ejendomme og antallet af øvrige besiddelser
voksede, blev det nødvendigt at søge om stadfæstelse af disse. Stadfæstelserne er enten udstedt af
paver, ærkebiskopper, biskopper eller konger og fastslår munkenes ejerskab over vandmøller. Disse
dokumenter var vigtige at have, eftersom de officielle stadfæstelser vejede tungt som bevis, hvis en
anden part betvivlede munkenes ejerskab, og selv påkaldte sig at være den rette ejer. En
stadfæstelse var således med til at fungere som en form for blåstempling af ens ejerforhold.
Den største kategori i tabellen er erhvervelse af jord og møller, som over halvdelen af alle
diplomerne har handlet om. Flere tematikker er inkluderet i kategorien; personer har skænket en
vandmølle til klosteret, køb/salg af vandmøller, testamentariske gaver, mageskifter og domme/forlig
om vandmøllers ejerforhold34. Således har mestendels af interaktionerne omhandlende vandmøller
drejet sig om en omfordeling af ejerforhold. At vandmøller, såvel som andre former for besiddelser
og gods, indgik på forskellig vis i interaktionerne mellem samfundets grupper, ligger endvidere i
tråd med Constance Brittain Bouchards konklusioner om de forskelligartede økonomiske
transaktioner i Bourgogne.
Flere diplomer beskriver, at skødninger har fundet sted, hvilket var det symbolske
overdragelsesritual i middelalderen, der officielt viste, at overdragelsen af diverse besiddelser havde
fundet sted. En skødning fandt sted ved alle former for overdragelser, det vil sige uanset, om der var
tale om et salg af et jordstykke, eller at personen skænkede det i gave. Skødningen foregik ved, at
33
34
Dækker over diplomer omhandlende forlig, optegnelse af grænser, tiendefritagelse og privilegiebreve fra paven
Når personer eller institutioner bytter ejendomme, besiddelser eller jorde med hinanden.
19
man lagde noget jord fra den pågældende ejendom i skødet på modtageren, og hvis modtageren var
et kloster eller en kirke så lagde man jorden på alterdugen.
Sorø Gavebog
En meget stor del af det danske diplommateriale stammer fra de monastiske arkiver og især fra
cisterciensernes skriftsamlinger. Cistercienserne anvendte hovedsageligt klosterbøger i deres
skriftelige formidling, hvor de gennem narrative beretninger om klosterets grundlæggelse,
konsolideringsproces, erhvervelse af besiddelser og det monastiske liv sigtede mod at overlevere
deres fortælling. De danske cistercienserklostre har efterladt sig fem klosterbøger fra henholdsvis
Øm, Sorø, Esrum, Løgum og Vitskøl. I specialet vil Sorø Gavebog stå som en central kilde, hvilket
blandt andet bunder i, at en stor del af de gennemgåede diplomer stammede herfra35.
Sorø Gavebog er udarbejdet omkring år 1440 og består overordnet af to dele. Den første del er en
narrative beretning om klosterets grundlæggelse, der øjensynligt baseres på et tabt dokument, der er
forfattet omkring år 1210. Derefter følger fyldige beskrivelser fra det 12. århundrede til det 15.
århundrede om klosterets mange erhvervelser samt eventuelle konfliktforløb forbundet med
erhvervelserne. Beskrivelserne om erhvervelserne fremstår som referater mere end egentlige
afskrifter. Detaljerede beskrivelser om, hvordan besiddelserne kom cistercienserne i hænde, hvilke
krav de har på besiddelsen, hvordan eventuelle konflikter blev behandlet, samt hvad resultatet blev.
Man får let tanken, at en del af baggrunden for at disse referatet blev udarbejdet var at sikre
klosterets fremtidige virke og besiddelser mod eventuelle krav fra slægtninge eller øvrige
institutioner. En stor del af Sorø Gavebog er sammenfaldende med diplomer i Danmarks Riges
Breve, men der er passager i bogen, som ikke optræder andre steder i det middelalderlige materiale,
og som er centrale for besvarelsen af problemformuleringen.
2.3 Udfoldelse af metoden
Eftersom der ikke eksisterer et tilbundsgående og sammenfattende værk om de tidlige vandmøller,
er et af hovedformålene med specialet, at forsøge at samle den meget spredte og sparsomme danske
forskning, for at søge mod at tilvejebringe et mere fuldent billede af teknologien i den valgte
historiske periode. De forskellige fagdiscipliner såsom teknologihistorie, arkæologi og historie har
alle berørt emnet, men undersøgelserne har været afgrænset til det specifikke fag. Det har efterladt
35
Svend Ranvig, ”Sorøkrøniken Bind II”, Finn Jacobsens Forlag, København, 1986
20
et tomrum i den danske forskning, som dette speciale ydmygt vil forsøge at udfylde. Grundlaget for
specialet er, at de forskellige faggenre skal kombineres, og de forskellige konklusioner skal sættes
op mod hinanden og diskuteres. Fordi der endnu ikke foreligger en tværdisciplinær undersøgelse af
emnet i en danske kontekst, så har fejlagtige slutninger eller i hvert fald højst tvivlsomme
konklusioner fået lov til at ’leve videre’, fordi ingen har forbundet de løse ender.
Eftersom de danske middelalderlige kilder og den danske forskning om vandmøller i den tidlige
middelalder skal betragtes som sparsomme i sammenligning med øvrige regioner, bliver der
anvendt international forskning i specialet. Dette gøres dels for at supplere det danske
kildemateriale, men også for at forsøge at udfordre den eksisterende forskning og tilvejebringe nye
vinkler. Der har i dansk middelalderforskning såvel som forskning inden for vandmølleteknologi
været en tendens til at betragte de danske forhold, som afsondret fra det øvrige Europa. Dette er
imidlertid begyndt at ændre sig, og flere fremtrædende danske historikere er begyndt at påpege
nødvendigheden af i højere grad at tillægge forskningen et mere komparativt perspektiv. Således
påpeger Michael H. Gelting at der trods forskelle i kulturarven, hvilke selvfølgelig skal anerkendes
og inddrages, ikke var afgørende teknologiske, produktionsmæssige eller normmæssige forskelle
mellem Danmark og Vest- og Centraleuropa i middelalderen36. Den internationale forskning om
vandmølleteknologien vidner om strukturelle ligheder i Europa, og ved ikke at betragte Danmark
som isoleret, åbner det op for en større og dybere forståelse af vandmølleteknologien i det tidlige
Danmark.
I det følgende kapitel bliver nogle af hovedpunkterne i forskningen om vandmøller i den tidlige
middelalder fremlagt. Jeg anvender konklusioner fra den danske og internationale forskning
samtidig for at fremhæve både forskelle og ligheder i konklusionerne. Formålet med kapitlet er dels
at give læseren en forståelse for teknologien og dels at bringe nye perspektiver ind i den danske
forskning. Det er ikke kun essentielt, at anvende international forskning for at opnå et mere
nuanceret billede af vandmølleteknologiens indflydelse på det fysiske og sociale landskab, men
også nødvendigt at inkludere nye forskningsområder. I det eksisterende danske materiale peger
noget på, at konflikter om vandmøller er væsentlige at behandle og forstå for at få et større indblik i
teknologiens virke. Min forståelsesramme for konflikter er inspireret af dispute studies, og det er
denne terminologi og det nuancerede/kontekstafhængige syn på konflikter, som vil blive anvendt i
Michael H. Gelting, ”Det komparative perspektiv i dansk højmiddelalderforskning”, i Historisk Tidsskrift, bind 99,
hæfte 1, København, 1992, side 168
36
21
analysen af, hvordan introduktionen af vandmølleteknologien i Danmark skaber forandringer og
spændinger landskabet. Den case-orienterede tilgang giver mig gennem analysen, der udfoldes i
kapitel fire og fem, mulighed for at behandle teknologien i den rette kontekst. Casestudiet giver mig
en forudsætning for at fremmale et mere nøjagtigt billede af den konkrete tidsperiode og historie,
hvilket er essentielt for min analyse, eftersom jeg ikke mener, at teknologi kan forstås uafhængigt af
den kontekst, som den er placeret i. Jeg har derfor en særskilt opmærksomhed på konflikter og
casestudier, hvilke er to grundelementer i min metode, der i høj grad har været styrende for
specialets opbygning og tilblivelse. Slutteligt bliver det i kapitel seks behandlet, hvorledes de
mange påvirkninger af det fysiske og sociale landskab blev håndteret i samfundet. Dette gøres ud
fra et retsligt perspektiv, idet bestemmelserne om vandmøller i de danske landskabslove bliver
bearbejdet.
22
Kapitel 3 – Vandmølleteknologien
Vandhjulets oprindelsesområde er forbundet med en vis usikkerhed, men det vurderes, at det
stammer fra middelhavsområdet i tiden omkring Kristi fødsel. Med navnet ”vandmøllens
dåbsattest” bliver den romerske ingeniør Vitruvius’ beskrivelse, umiddelbart f.Kr. af; en maskine,
der drives af et vandhjul og som sjældent er i brug – betragtet som den første skriftlige kilde, hvori
en vandmølle optræder37. De litterære henvisninger til vandmøller er i de første århundreder efter
Kristi yderst begrænset, men i 301 udarbejder kejser Diocletianus en liste over fire mølletyper samt
deres værdi:
Hestemølle
1,500 denar
Æselmølle
1,250 denar
Vandmølle
2,000 denar
Håndkværn
250 denar
Tabel 3-1: Diocletianus liste 38
At heste- og æselmøllen er nævnt før vandmøllen har efterfølgende givet anledning til at forskere
har tolket dette, som et udtryk for at vandmøllen på dette tidspunkt var mindre vigtig end heste- og
æselmøllen39. Hvorvidt listen er udarbejdet med dette in mente, forbliver i det uvisse, men sikkert er
det, at de øvrige vandmølletyper på listen var langt mere almindelige på dette tidspunkt. Før
opfindelsen af vandhjulet, og derigennem vandmøllen, så dagens lys, har skabelsen af al energi til
brug i diverse produktioner været pålagt heste, æsler, slaver, kriminelle og kvinder. Heste eller
slaver drev de store og tunge hjul rundt, hvilket fik en bevægelig sten til at rotere ovenpå en anden
sten, og korn blev således malet imellem de to. Kvinder i de mindre husholdninger brugte dagligt
flere timer på knæ foran håndkværnen, hvor de rullede en sten, der kværnede kornet til mel.
Processerne var tidskrævende, hårde og gav et lavt udbytte, men trods dette skulle der gå cirka 600
år fra vandhjulets opfindelse, til at teknologien blev et mere almindeligt syn i landskabet. Der er
mange bud på baggrunden for teknologiens langsomme indtog, men tre væsentlige faktorer er synet
på naturen, økonomi og mængden af tilgængelig arbejdskraft.
Christian Fischer, ”Tidlige danske vandmøller”, Jysk Arkæologisk Selskab, Højbjerg, 2004, side 19
Terry S. Reynolds, ”Stronger Than a Hundred Men”, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London,
1983, side 30
39
Ibid, side 31
37
38
23
I det antikke samfund var der en indlejret modstand overfor at foretage ændringer i det naturlige
landskab, hvilket i de fleste tilfælde er nødvendigt for at skabe ideelle forhold for vandmøller.
Troen i samfundet var således, at guderne bestemte over naturen, og at menneskelig indblanding
ikke skulle foretages. Derfor kom følgende svar fra oraklet i Delfi til et samfund, der ønskede at
udgrave en kanal gennem deres halvø: ”They were told by the oracle that if Zeus had wanted their
peninsula to be an island, he would have made it that way”40. En anden hindring for vandmøllen
fremgår af den ovenstående tabel. Det var en yderst kostelig affære at bygge en vandmølle, og det
har dermed kun været forbeholdt den øverste del af samfundets elite. Men der var én ting som eliten
i det Romerske Rige ikke manglede, og det var den utrolig billig arbejdskraft i form af slaver,
krigsfanger og kriminelle41. Der manglede derfor simpelthen et incitament til at investere i
opførelsen af en vandmølle samt et mere gunstigt syn på anvendelse af teknologi i det generelle
samfund, hvilket langsommeliggjorde vandmøllens udbredelse. 600 år efter dens opfindelse, var
vandmøllen stadig et relativt sjældent syn i landskabet og geografisk begrænset til det Romerske
Rige. Men fra det 7. århundrede til det 11. århundrede tager udviklingen pludselig fart, og
teknologien spreder sig ind i Frankerriget og derfra videre til selv de mest øde egne af Europa42.
3.1 Teknologiens spredning og udvikling
På baggrund af skriftlige og arkæologiske kilder tilskrives vandmøllens store europæiske
gennembrud således at have været omkring år 100043. At vandmøllen herfra kan betragtes som en
integreret del af det fysiske landskab vidner optegnelserne i Domesday Book fra 1085 om, hvor
Wilhelm Erobreren opregner sine ejendomme i England, hvilket omfatter ikke færre end 5624
vandmøller fordelt på 3000 lokaliteter44. Eftersom der ikke er nogen grund til, at England skulle
have besiddet en speciel teknologisk fremmelighed, kan et lignende billede med en vis sikkerhed
tegnes i store dele af det øvrige Europa.
Terry S. Reynolds, ”Stronger Than a Hundred Men”, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London,
1983, side 32
41
Marc Bloch, ”Land And Work In Mediaeval Europa”, University of California Press, Berkeley and Los Angeles,
1967, side 146
42
Terry S. Reynolds, ”Stronger Than a Hundred Men”, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London,
1983, side 50
43
Marc Bloch, ”Land And Work In Mediaeval Europa”, University of California Press, Berkeley and Los Angeles,
1967, side 143ff
44
Terry S. Reynolds, ”Stronger Than a Hundred Men”, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London,
1983, side 52
40
24
I takt med at teknologien spredes på det europæiske kontinent, finder en teknologisk tilpasning sted,
så teknologien kunne anvendes i de forskellige topografiske forhold. Der er ikke blot tale om, at
teknologien spredes kvantitativt, men også at dets anvendelsesområde samt anvendelsesmuligheder
kontinuerligt udvides. Vandmøllerne er i begyndelsen en integreret del af øvrige vandtekniske
anlæg, såsom akvædukter eller badeanlæg, og begynder først at optræde som en egentlig
selvstændig enhed, da den tilpasses til at kunne operere i bjergfloder, rolige bække eller på stranden
for at udnytte tidevandskraften. Samtidig udvikles teknologiens anvendelsesmuligheder gennem
hele middelalderen, så der sker en transformation fra at vandmøllen primært bliver brugt til maling
af mel til i højere grad at blive en del af forskellige industrielle processer såsom savning af træ,
valkning af stof, fremstilling af krudt etc. I takt med at flere og flere processer bygges op om
teknologien, samt dens kvantitative spredning i det europæiske landskab, bliver vandmøllens
samlede betydning i det middelalderlige samfund forstærket. Teknologien gik således fra at have
været et relativt sjældent syn i middelhavsområdet til på 600 år at være et dominerende fænomen i
det europæiske landskab og være afgørende for produktionen af alskens varer og materialer i
datidens industrier, hvorfor det kunne være interessant at undersøge, hvad der ligger bag denne
eksplosive spredning af teknologien i Europa.
For det første var arbejdskraft i den tidlige middelalder blevet en mangelvare, hvormed incitamentet
til at anvende ikke-animalsk kraft i produktionen nu var blevet skabt. Samtidig var en social elite,
der havde økonomiske midler og interesse i opførelsen af vandmøller, vokset og blevet til en
egentlig klasse i Europa. Endvidere var de geografiske forhold i specielt det vestlige Europa yderst
gunstige for anvendelse af teknologien; et rigt netværk af floder med fornuftige hældningsgrader, et
stabilt klima og en nedbørsmængde der er jævnt fordelt over året. Særligt de geografiske fordele
kan på mange måder betragtes som en helt fundamental grund til teknologiens spredning på
kontinentet45. Det, der imidlertid tilskrives en helt afgørende rolle for teknologiens udbredelse, er de
europæiske klosterordener, der udover bøn også helligede arbejdet, og deres adoption af
teknologien46.
Cisterciensernes syn på og brug af vand
Overordnet har særligt to elementer indenfor den europæiske klostertradition været med til at skabe
et favorabelt klima for teknologiudvikling generelt og i særlig grad for brugen af vandkraft. For det
Terry S. Reynolds, ”Stronger Than a Hundred Men”, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London,
1983, side 112
46
Ibid, side 109
45
25
første var der en holdning til manuel arbejdskraft som værende værdiskabende og godt for
mennesket, hvilket stod i kontrast til den antikke filosofis anskuelser. Det fremgår blandt andet af
Sankt Benedikts Regel, der er den mest fundamentale skrift for klosterlivet: ”Lediggang er sjælens
fjende. Derfor skal brødrene på fastsatte tider være beskæftiget med manuelt arbejde og ligeledes i
fastsatte timer med hellig læsning”47. Således bliver dét at arbejde for føden og at producere føden
fjernet fra at være slavernes dont til at være positivt for sjælen, hvilket har været medvirkende til de
mere gunstige kår for udvikling af produktionen og teknologi i den tidlige middelalder.
Argumentationen om det manuelle arbejde, som betydningsfuld for vandmøllens fremtog, kan
umiddelbar fremstå mærkværdig, for hvorfor skulle en arbejdsbesparende teknologi vinde indpas,
når manuel arbejdskraft spillede en så central rolle i munkenes liv? Det hører imidlertid med til
billedet, at anskaffelsen og vedligeholdelsen af en vandmølle i sig selv har krævet en del manuelt
arbejde, idet det undertiden er nødvendigt at foretage store ændringer i landskabet, for at møllen
virker optimalt. Derudover har vandmøllen frigjort arbejdstimer fra monotome og fysisk hårde
processer, hvormed munkene har kunnet hellige sig arbejdet på andre og mere økonomisk gavnlige
områder. Endvidere har det måske været af afgørende betydning for overholdelsen af Sankt
Benedikts Regel om forholdet mellem arbejde og bøn, at man har ladet vandkraft overtage nogle af
de mest tidskrævende opgaver som eksempelvis maling af mel, således at munkene havde tid til at
hellige sig bønnen.
Det andet element i klostertraditionen, der var med til at fremme vandmølleteknologien i Europa,
var ønsket om at isolere sig fra omverden. Dette fremgår ligeledes af Sankt Benedikts Regel:
Klosteret bør såvidt muligt anlægges således, at alle fornødenheder som vand, møllehus
og have findes, og de forskellige håndværk kan udøves indenfor klosteret; dermed
behøver munkene ikke at strejfe om udenfor klosteret, for det er i det hele taget ikke
gavnligt for deres sjæle48.
Ønsket om isolation fra verdslig indflydelse var afgørende for cistercienserne, og for dette kunne
lade sig gøre, skulle klostrene have en høj grad af selvforsyning, hvormed incitamentet for og
nødvendigheden af vandkraft på mange måder gjorde dem til bannerførere. At vandkraft bliver en
central del af klosteret og en naturlig del af hverdagen fremgår også af ordvalget i ovenstående citat,
47
48
Brian Møller Jensen, “Benedikts Regel”, Museum Tusculanums Forlag, København, 1998, side 129
Ibid, side 155
26
hvor møllehuset beskrives som en fornødenhed. Rindende vand har i sig selv været en
nødvendighed, når så mange mennesker har været samlet på et afgrænset område, men vandet
spillede en større og vigtigere rolle for cistercienserne, hvilket de meget store vandtekniske anlæg,
der blev bygget i klostrene vidner om. Et af de bedst beskrevne anlæg tilhører klosteret i Clairvaux,
hvor der omkring år 1136 var blevet gravet en 3,5 km lang kanal, der førte vandet fra floden hen til
klosteret, gennem klosteret og tilbage til floden igen. I midten af 1100-tallet beskriver en munk
entusiastisk, hvorledes denne kanal og vandet bliver anvendt i klosteret Clairvaux:
Et vandløb, der løber gennem klostrets mange værksteder, bliver overalt velsignet for de
tjenester, det yder …først bruger vandet sin voldsomme kraft i møllen, hvor det har
meget travlt og bevæger sig livligt såvel for at male byggen under møllestenens vægt
som for at holde det sold i bevægelse, hvor melet skilles fra kliddet. Så løber det hastigt
ind i nabobygningen; der fylder det kedlen og overgiver sig til ilden, som varmer det op
til brygning af munkenes øl, hvis vinhøsten har været dårlig. Og andre opgaver venter
det. Valkerne nær møllen hidkalder dernæst vandet. Først var det optaget af munkenes
mad, nu er det deres beklædning, der tager sig af. Det nægter aldrig at gøre, hvad det
bliver bedt om. Det hæver og sænker de tunge træhammere, eller vi skulle måske hellere
kalde dem fødder af træ, og sparer derved brødrene for megen møje… hvor mange heste
ville ikke blive slidt op, og hvor mange mennesker ville ikke blive udasede af dette
arbejdet, som det muntre vandløb gør for os, og vi kan takke for tøj og mad. Når det er
færdig med at få alle disse hjul til at dreje rundt i stor fart, fosser det skummende videre,
det ser ud, som var der pisket i det. Nu løber det videre ind i garveriet, hvor det skal
bearbejde huderne, der bruges til sko til brødrene; det er ligeså flittigt, som det er
påpasseligt; derpå forgrener det sig for at kunne nå gennem alle afdelingerne og udsøger
omhyggeligt alle de steder, hvor man har brug for dets tjenester, enten det nu drejer sig
om at koge, si, kværne, overrisle, vaske eller male, det nægter aldrig nogen sin hjælp.
Og endelige, for at fuldbringe sit værk, fjerner det affaldet og efterlader alt rent49
Vandet bragte således liv til en lang række produktioner, og alle vandets egenskaber blev udnyttet
på dets vej. Beretningen roser vandets kraft og hylder vandmølleteknologien for at spare brødrene
Jean Gimpel, “Den industrielle revolution i middelalderen”, Gyldendal, København, 1978, side 14ff og Terry S.
Reynolds: ”Stronger Than a Hundred Men”, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London, 1983, side
111
49
27
for megen møje og for, at heste og mennesker ikke blev slidt op og udasede. Vandanlægget i
Clairvaux var imponerende, men udnyttelsen af vand og erhvervelsen af flere vandmøller var ikke
enestående for klosteret. Cistercienserne, der søgte de afsidesliggende og ubefolkede egne, var dybt
afhængige af vandkraft både for at kunne være selvforsynende men ligeså meget for at kunne
producere nok varer til salg. Således blev nye klostres placering ofte udvalgt på baggrund af,
hvorvidt der var adgang til rindende vand, og hvorvidt terrænet egnede sig til en vandmølle.
Vandkraft bliver en velintegreret og nødvendig del af klostrene, og i takt med klostrenes udbredelse
i Europa bliver teknologien introduceret i nye lande og egne – inklusiv Danmark. Størstedelen af de
danske forskere, der har beskæftiget sig med middelalderlige vandmøller inklusiv Christian Fischer,
er enige om at tilskrive klosterordenerne den afgørende rolle for teknologiens spredning gennem
Europa og herunder dens introduktion i Danmark. I den internationale forskning er man imidlertid
begyndt at nuancere klostrenes rolle en smule. I Skandinavien har svenskeren Anna Götlind
fremhævet, at cisterciensernes placering i historien, som værende afgørende for introduktionen af
nye teknologier i Skandinavien, simpelthen mangler belæg i de historiske kilder50. Lignende
konklusion fremfører Adam Lucas i sin undersøgelse af teknologien i Vesteuropa:
The indications are nevertheless strong that the monks were neither the only social
group nor the main social group responsible for building watermills during the first half
of the middle ages, whether vertical- or horizontal-wheeled51.
Adam Lucas' undersøgelsesområde indbefatter ikke Skandinavien, men hvis vi ser på de danske
middelalderlige kilder, bliver to ting tydelige. For det første er flertallet af de middelalderlige
vandmøller i de danske skriftlige kilder knyttet sammen med klosterordener. Det gælder i øvrigt for
de fleste af de vandmøller, vi i dag kender til i Europa52. Dette er med til at underbygge, at klostrene
har haft en ledende rolle, hvilket understøtter Christian Fishers tese. For det andet er det en essentiel
sondring, at nok ejes flertallet af vandmøller af klosterordener, men mange af dem er blevet
skænket til klostrene eller er et resultat af mageskifter, hvormed det ikke kan tilskrives klostrene at
have stået for opførelsen. Det er eksempelvis tilfældet i de to første danske skriftlige kilder, hvori en
Jes Wienberg, ”Middelalderlige vandmøller”, i META – Medeltidsarkeologisk tidskrift, nr. 1, Lund, 2000
Adam Lucas, Wind, Water, Work – Ancient and Medieval Milling Technology, Brill, Leiden, 2006, side 165
52
Marc Bloch, ”Land And Work In Mediaeval Europa”, University of California Press, Berkeley and Los Angeles,
1967, side 150 og Paul Benoit and Joséphine Rouillard, ”Medieval Hydraulics in France” i Working with Water in
Medieval Europe : Technology and Resource-Use, (ed Paolo Squatriti), Brill, 2000.
50
51
28
vandmølle optræder. I et diplom fra 1131 opregner Ærkebiskop Asser af Lund det gods, som han
skænkede til brødrene af St. Laurentii kirke:
Og hvilke gårde, bol, kort sagt, hvilke besiddelser jeg [Asser af Lund] gav samme kirke
til ejendom til brug for brødrene, bekendtgjorde jeg for alle, som var til stede i samme
stad. Og for at fremtidige kan vide det lige så vel som nutidige, har jeg sørget for at lade
samme gårde og besiddelser opføre i denne beskrivelse med deres optegnelser: (…)
gården Värpinge, som har et bol og en mølle (…)53.
Det andet diplom er fra Næstved i 1135, hvor Biskop Eskil af Roskilde stadfæster en
stormandsslægts overdragelse til oprettelsen af et benediktinerkloster i Næstved, hvilket inkluderer
en vandmølle i Store-Næstved54. Begge diplomer vidner således om, at klostrene fik overdraget en
allerede eksisterende vandmølle, hvilket derved understøtter Adam Lucas’ og Anna Götlinds
argumentation om, at nok har klosterordenerne haft ejerskab over størstedelen af vandmøller, men
de kan ikke alene tilskrives at være teknologibærere, eftersom andre samfundsgrupper i stor
udstrækning også stod for opførelsen af vandmøller55.
Jeg modstrider ikke, at klosterordenerne har haft en stor rolle i udbredelsen af teknologien, men
savner nuancering og flere perspektiver på teknologibrugen i landet i forskningen i Danmark. Både
adlen og stormændene har ligesom klosterordenerne haft gode forbindelser i udlandet, og de har
dermed haft lige adgang til den teknologiske videns deling. Derudover har begge grupper også haft
tilstrækkelige økonomiske midler til byggerierne samt ejet de rette jordbesiddelser. De kan dermed
have været fuldt ud på højde med klosterordenerne i forhold til teknologiforståelse, -udbredelse og udvikling.
Der findes ingen konkrete beviser for, hvem der introducerede teknologien i Danmark, så det er
værd ikke at afskrive hele samfundsgrupper. Det vi ved, om klostrenes rolle er, at klosterordener har
ejet størstedelen af vandmøller i den tidlige middelalder, at de har stået for opførelsen af mange
vandmøller, og gennem beretningerne om broder Morten og broder Stefan kan vi se, at munkene
besad en høj grad af teknologiforståelse. I takt med at nye klostre skulle bygges overalt i Europa og
vandanlæg opføres i denne forbindelse, har dygtige håndværkere og munke, der har besiddet viden
53
DRB: 01.02.56
DRB: 01.02.64
55
Adam Lucas, Wind, Water, Work – Ancient and Medieval Milling Technology, Brill, Leiden, 2006, side 196
54
29
om vandmøllebyggeri, fulgt efter gennem Europa for at opføre de store konstruktioner. Viden er
blevet delt, og på grund af cisterciensernes valg om afsondrede lokaliteter er de måske ansvarlige
for, at viden om vandmølleteknologi også har nået de mere isolerede egne af Europa. Vi ved også.
at andre samfundsgrupper på mange andre områder lod sig inspirere og adopterede teknologier og
udvindelsesmetoder fra klostrene blandt andet inden for landbrug, får-opdræt og anvendelse af
medicinske urter56.
3.2 De tidlige danske vandmøller
Vandmøller kan overordnet inddeles i to kategorier; vandmøller med et horisontalt roterende
vandhjul og vandmøller med et vertikalt roterende vandhjul. Begge vandmølletyper har i
middelalderen været udbredt i Europa, men forholdet mellem mølletyperne, deres spredning og
udviklingen af de to typer imellem er forholdsvist ubeskrevet. I Danmark pegede al forskningen op
mod slutningen af 1980’erne på, at de tidlige danske vandmøller var horisontalmøller – også kaldet
skvatmøller. Denne opfattelse var primært baseret på Axel Steensbergs udgravninger og forskning
på området samt geografen Steen B. Böchers doktorafhandling fra 1942, der primært gennemså
ældre skriftlige kilder.
Billede 3-1: En horisontal vandmølle (skvatmølle)
Skvatmøllen fungerer ved, at vandet bliver ledt ind på vandhjulet, der er placeret horisontalt. På
vandhjulet er monteret en vertikalaksel, og når vandets kraft får vandhjulets skovle til at rotere,
Terry S. Reynolds, ”Stronger Than a Hundred Men”, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London,
1983, side 112
56
30
følger akslen den samme bevægelse. Akslen fortsætter op gennem en fastliggende sten og er øverst
monteret med en sten, der ligeledes roterer synkront med akslen. Kornet bliver via en tragt hældt
ned mellem de to sten, hvor kornet bliver kværnet til mel.
Skvatmøllen betragtes som den simpleste metode til at udnytte energien i et vandløb, og det billede
der blev tegnet af Steensberg og Böcher var, at mølletypen var yderst udbredt i Danmark. Faktisk i
en sådan grad, at næsten hver landsby og større gård var i besiddelse af teknikken omkring år
120057. Skvatmøllen blev så langsomt fortrængt af møllerne med de vertikale vandhjul, hvilket
Steensberg og Böcher tolker som en naturlig teknologisk udvikling. Skvatmøllen bliver derved
anset som værende mere primitiv end møller med vertikale vandhjul, hvilket de begrunder med, at
skvatmøllen har været mest udbredt i de områder i Europa, hvor landbrugsformen var primitiv og
hvor den industrielle udvikling senest havde en indvirkning. Det være sig områder som Sverige,
Norge, de skotske øer, de slaviske lande etc. 58
Opfattelsen af at skvatmøllen havde været den dominerende vandmølletype i Danmark blev
imidlertid ændret, da Christian Fischer, foretog to arkæologiske undersøgelse af middelalderlige
vandmøller i 1980erne. For udgravningerne ved Tovstrup og Vejerslev viste mod al forventning, at
vandmøllerne havde haft et vertikalt drejende vandhjul og mindst ét gear. Denne iagttagelse åbnede
op for en helt ny opfattelse af den tidlige danske middelalder, som besiddende en større grad af
teknisk kunnen end man hidtil havde troet. Der er imidlertid ikke helt enighed på området, eftersom
nogle forskere ikke vil afskrive muligheden for at begge vandmølletyper har eksisteret samtidigt,
hvorimod andre med Christian Fischer i spidsen afskriver tilstedeværelsen af vandmøller med
horisontale vandhjul i Danmark59. Dette gør han dels fordi ingen arkæologiske fund viser
tilstedeværelsen af mølletypen, og fordi den flade danske topografi ikke egner sig til møller af
denne art, hvilket ifølge Christian Fischer forklarer, at den var udbredt i omkringliggende egne som
Bornholm, Sverige og Norge, hvor topografien var bedre egnet til skvatmøllen.
Horisontalmøllens tilstedeværelse i Danmark afskrives også af etnolog Anders Linde-Laursen, der
konkluderer, at en skvatmølle var betegnelsen for en lille mølle uanset hvilken mølletype, der var
tale om, inklusive vindmøller, hvormed man ikke udelukkende kan tolke tilstedeværelsen af ordet
Anders Linde-Laursen, “Danske skvatmøller – Fup eller Fakta”, i Fortid og nutid, Bd. 36, h. 1, 1989, side 3f
Ibid, side 10
59
Det er imidlertid anerkendt af alle forskere at vandmøller med horisontale vandhjul har været udbredt på Bornholm
gennem den danske middelalder.
57
58
31
skvatmølle i de middelalderlige kilder som et udtryk for en horisontalmølle. Således stempler han
skvatmøllens fremtrædende position som værende fup.
Eftersom opfattelsen af hvilken vandmølletype, der var den gængse i det middelalderlige Danmark
ændrede sig, gav det også et forandret syn på det middelalderlige samfund. Det har ikke krævet en
højt specialiseret viden at opbygge en horisontalmølle, og den har kunnet forsyne én eller ganske få
husstande med mel. Fundet af vandanlæggene med vertikale vandhjul og gearsystemer viser
derimod tilstedeværelsen af højt specialiserede håndværkere, der nødvendigvis skulle besidde en vis
grad af teknisk og matematisk indsigt for at kunne opbygge disse konstruktioner. Størrelserne på
vandanlæggene og resterne af de hundredekilotunge møllesten viser ydermere, at møller med
vertikale hjul har kunnet levere mel til hele landsbyer, hvorved opfattelsen af produktionsapparatets
størrelse i den tidlige danske middelalder blev forandret. De store møllesten, der var importeret fra
Norge eller Rhinegnene, understreger, at konstruktionen har krævet et solidt økonomisk grundlag.
Sammenlagt giver det således et meget anderledes billede af det middelalderlige samfund i forhold
til, hvis skvatmøllerne havde været de dominerende60. Vi taler om et samfund, der besad en højere
grad af teknisk formåen og en mere kompliceret og større produktionsform, end man hidtil havde
troet.
De vertikale møller
Vandmøller med et vertikalt roterende vandhjul var altså mere komplekse i deres opbygning end de
horisontale møller, idet de krævede et mere sammensat system af akser og hjul for at kunne fungere.
Eftersom vandhjulet var placeret vertikalt, kunne en enkelt aksel ikke skabe rotation i de horisontalt
liggende møllesten, som tilfældet var i skvatmøllen. Ved at gennemgå dele af de fund, som blev
gjort ved Silkeborg Museums udgravninger i Tovstrup og Vejerslev, er det muligt at danne et
billede af, hvorledes de tidlige danske vandmøller har set ud og fungeret. De første danske
vandmøller, der optræder i skriftlige kilder, er som tidligere nævnt fra 1131 og 1135. Vandmøllen i
Vejerslev er fra tiden omkring 1200-tallet, mens det ældste daterede fund ved møllen i Tovstrup er
dendrokronologisk dateret til år 1135, hvilket med henblik på borteroderede årringe på træstykket
siden korrigeres til cirka 115561. Vandmøllerne ved Vejerslev og Tovstrup er derved fra den tidlige
middelalder og fra perioden, hvor de store klosterbyggerier for alvor tog fart og cistercienserne
ankom til landet.
60
61
Christian Fischer, ”Tidlige danske vandmøller”, Jysk Arkæologisk Selskab, Højbjerg, 2004, side 11
Ibid, side 46ff
32
Der blev ved møllen i Tovstrup fundet to forskellige møllehjul, der begge stammede fra en vertikal
vandmølle. Det ældste møllehjul bestod af en énkranset træring og havde huller til skråtstillede
padleblade, hvoraf navnet på den vertikale mølletype padlebladsmøllen stammer62. Møllen fungerer
ved, at vandet rammer padlebladene, hvormed kraften begynder at rotere hjulet i strømmens retning.
Hjulets rotationer begynder at dreje akslen, der er fastgjort herpå, men som tidligere nævnt kan en
vertikalliggende aksel ikke drive en møllesten. Den teknologiske opfindelse, der muliggjorde dette,
blev fundet ved møllen i Vejerslev63.
Billede 3-2: En vertikal mølle
Her udgravede arkæologerne ni tænder, der alle stammede fra et gravhjul. Igennem gravhjulet løber
den aksel, der i den modsatte ende går gennem møllehjulet, så når møllehjulet drejer rundt, roterer
gravhjulet på lignende vis. Gravhjulets tænder griber nu ind i et horisontalt liggende hjul, der kaldes
krondrevet, hvormed den vertikale bevægelse fra møllehjulet nu er omsat til en horisontal
bevægelse, der via en aksel kan drive en møllesten rundt. Samtidig med at bevægelsesretningen
bliver forandret, skaber størrelsesforholdet mellem gravhjulet og krondrevet en mulighed for at
regulere hastigheden, hvorfor denne ordning også refereres til som et gear. Fordi krondrevet er
mindre end gravhjulet, sker der en opgearing af hastigheden, idet der for hver omdrejning af
møllehjulet skabes flere omdrejninger i møllestenen. Hvis størrelsesforholdet mellem krondrevet og
gravhjulet derimod er omvendt, sker der en nedgearing. Fundene ved Tovstrup viste, at møllehjulet
62
63
Christian Fischer, ”Tidlige danske vandmøller”, Jysk Arkæologisk Selskab, Højbjerg, 2004, side 54
Ibid, side 62f
33
på padlebladsmøllen havde været udskiftet otte gange, og der blev fundet fire forskellige typer af
padleblade, der ikke havde været i brug samtidig64. De fire typer illustrer en teknologisk udvikling,
hvor man har forsøgt at gøre bladene stærkere og mere effektive i vandet. Lignende viser de mange
blade samt udskiftningerne af møllehjulet også, at denne type vandmølle var sårbar overfor slitage,
idet padlebladene måtte passere så tæt på bunden som muligt for at få kraft nok til at dreje hjulet
rundt. Som tidligere nævnt blev der ved Tovstrup også fundet en anden type møllehjul. Man fandt et
fragment fra et brystfaldshjul, hvilket var af nyere dato end padlebladshjulet65. Dermed svarer
fundene ved Tovstrup til den almene opfattelse af den teknologiske udvikling indenfor vandmøller.
Hvor vandet rammer padlebladshjulet forneden, hvorfor man kalder typen for underfaldshjul, blev
man i 1400-tallet i stand til at lede vandet ind lidt højere på hjulet, dog ikke helt i brysthøjde hvad
navnet brystfaldshjul ellers antyder, ved opbygningen af store vandopstemninger. Brystfaldshjulet
består af to kranse, hvorimellem vandskovle er monteret, hvormed hjulets rotation nu ikke blot
skabes af, at vandet skubber hjulet rundt, men også af den vægt, som vandet påfører i de fyldte
vandskovle. Brystfaldshjulet skal derved opfattes som en effektivisering af teknologien, idet man
fik en langt større udnyttelse af vandet og derved mere kraft.
Billede 3-3: Middelalderlig aftegning af en vertikalmølle med overfaldshjul
Først i slutningen af 1600-tallet blev det langt mere effektive overfaldshjul almindeligt i Danmark.
Hjulet består ligeledes af to kranse og vandskovle, men her bliver vandet ledt ind i skovlene
ovenfra, hvormed det nu primært er vandets vægtfylde, der får hjulet til at dreje. Denne hjultypes
omdrejningspunkt adskiller sig fra de to øvrige, da den drejer modsat vandets strømretning. Det var
endnu dyrere at opføre et overfaldshjul i modsætning til brystfaldshjulet og det primitive
64
65
Christian Fischer, ”Tidlige danske vandmøller”, Jysk Arkæologisk Selskab, Højbjerg, 2004, side 43
Ibid., side 42
34
underfaldshjul, eftersom det krævede meget store opstemninger og kanaler for at få vandet ledt ind
ovenfra. Til gengæld kunne effektiviteten af et overfaldshjul komme op omkring 50–70 %
energieffektivitet, hvilket står i kontrast til effektiviteten af underfaldshjulet, der var på 15–30 % 66.
Trods den lave effektivitetsgrad var den kraft, der blev skabt med underfaldshjulet, stærkere end
noget andet, man kendte til i middelalderen og muliggjorde, som tidligere skrevet, nye
produktionsformer.
3.3 Vandmøllens anvendelse
Ved udgravningerne i Tovstrup og Vejerslev fandt man i begge tilfælde rester af store møllesten,
hvilket sandsynliggør, at vandmøllerne blev brugt til at kværne korn. Langt de fleste
middelalderlige møller i Danmark blev anvendt til dette formål, men som det fremgår af den
entusiastiske beskrivelse af vandets brug i klosteret Clairvaux, hvori to vandmøller med forskellige
produktionsformål nævnes,
har
de tidlige
middelalderlige vandmøller haft
forskellige
anvendelsesmuligheder. Beskrivelsen henviser først til en vandmølle, der anvendes til produktion af
mel og derefter til en vandmølle, hvor produktionsformålet var at valke stof. Der er ikke gjort
arkæologiske fund i Danmark, der vidner om, at vandmøller i den tidlige middelalder blev anvendt
til andet end melproduktion, men i Kong Valdemars privilegium for Tommerup kloster i 1161
opregnes fem vandmøller, hvoraf den ene omtales Valkemølle67. Ved valkning blev ulden
bearbejdet, ved at man trampede på den i store kar. Men ved hjælp af en knastaksel kunne man få
møllehjulet til at drive hammere, der kunne udføre det krævende arbejde.
Billede 3-4: En vandmølle til jernproduktion
Terry S. Reynolds, ”Stronger Than a Hundred Men”, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London,
1983, side 11
67
DRB: 01.02.143
66
35
Lignende omtales en jernmølle ejet af Sorø kloster i Tvååker, da Ærkebiskop Anders Sunesen af
Lund i starten af 1200-tallet kundgør grænserne for klosterets besiddelser68. Det beskrives ikke på
hvilken måde, møllen indgik i jernproduktionen men et gæt ville være, at den enten har drevet
blæsebælgen eller, som vist på billedet på forrige side, stampet metallet i forarbejdningsprocessen.
Trods de manglende arkæologiske beviser er det sandsynligt, at vandmøller i den tidlige danske
middelalder også blev anvendt til anden produktion end mel. Eftersom cistercienserklostre i det
øvrige Europa har kendt til teknikken og bygget vandmøller med disse formål, har de danske
cistercienserklostre også besiddet den fornødne viden. At disse vandmøller har eksisteret i den
tidlige middelalder i Danmark kan også være med til at forklare det store antal af vandmøller, som
ét enkelt kloster har ejet, eksempelvis de fem vandmøller i Tommerups besiddelse. For hver
vandmølle kunne kun have ét formål og uden at kende til Tommerup klostres behov for mel eller
indtægt af melsalg, så er fem vandmøller til melproduktion en del.
Uanset hvilket produktionsformål et vandmøllebyggeri havde for øje og uanset hvilken
vandmølletype, der skulle opføres, var det altafgørende for byggeriets succes, at vandmøllen blev
placeret et egnet sted. Det vertikale møllehjul opererer ikke selvstændigt men er en del af et større
system. Et system som på mange måder er mere afgørende end selve vandmøllekonstruktionen, for
uanset byggeriets præcision, drejer møllehjulet ikke rundt, hvis der ikke er nok kraft i vandet eller
hvis vandet ikke bliver ledt rigtigt ind på hjulet. Derfor hænger vandmøllekonstruktionen uløseligt
sammen med konstruktioner af damme, kanaler, render, diger etc., og det var disse konstruktioner,
som krævede, at mennesker forandrede landskabet.
68
DRB, 01.04.67
36
Kapitel 4 – Det fysiske landskab
Hvor foregående kapitel undersøgte selve vandmøllekonstruktionen og den teknologiske historie
forbundet hertil, bliver omdrejningspunktet i dette kapitel at undersøge det vandsystem, der omgiver
vandmøllen, og som er en nødvendighed for vandmøllens virke. Som tidligere omtalt, har flere
forhold spillet ind på opførelsen af vandmøller - blandt andet økonomi og ejerforhold. Men langt
mere centralt for vandmøllebyggeriet stod de naturgivne forhold. Byggeriets succes afhang i høj
grad af, hvorvidt en lang række forhold var til stede i det fysiske landskab. Der måtte selvfølgelig
være adgang til en vandtilførsel, hvad enten denne kom i form af en større flod eller mindre å.
Vandtilførslen måtte være jævn og have den rette strømhastighed, hvilket afhang af faldhøjden på
stedet. Flød vandet for langsomt, ville det ikke kunne drive et møllehjul, men kom det med stor
kraft, ville det måske ødelægge padlebladene eller skabe en for hurtig rotation. Derudover skulle
selve møllehuset kunne opføres på jord, der ikke var for sumpet for at sikre en stabil konstruktion,
og der skulle være ordentlige adgangsforhold til og fra møllen. Dette var vigtigt for at kunne fragte
både korn og personer til møllen. Sidst, men absolut ikke mindst, måtte der være et
opsamlingsareal, eksempelvis en sø, hvis der var en tydelig variation i vandmængden over året.
Eftersom dette mere eller mindre altid har været en faktor i Danmark, var et vandreservoir altså en
nødvendighed for at sikre en stabil produktion.
Der er derved mange forhold, der skal optræde samlet i det fysiske landskab, hvis en vandmølle skal
kunne fungere. Og selvom dokumentationen ikke findes, må det betegnes som værende relativt
usandsynligt, at alle disse forhold er naturligt tilstede på samme lokation. Derved kommer vi til
problematikken om, at det var nødvendigt at foretage ændringer i landskabet for kunstigt at skabe
de rette forhold. Der kunne eksempelvis graves kanaler for at skabe en kunstig vandtilførsel, og der
kunne bygges mølledamme for at skabe et vandreservoir. Langt de fleste vandsystemer og
vandmøller er for længst gået tabt, men nogle steder kan vi stadig se tydelige tegn på
menneskeskabte forandringer. Især de steder hvor behovet for landskabsmæssige ændringer har
været så store, at det har krævet en ingeniørs tankevirksomhed og snilde at få omlagt søer, kanaler,
veje og broer for at få skabt et vandsystem, der kunne supportere en vandmølle.
37
4.1 Da vandet kom til Sorø kloster
For at opnå et større indblik i hvor vidtrækkende anlægsarbejdet var i forbindelse med vandmøller
og for at se nærmere på konsekvenserne deraf, betragtes cistercienserklosteret i Sorø, hvor det
prægtigste vandanlæg for den tidlige middelalder er lokaliseret. I 1161 blev cisterciensermunke fra
Esrum kloster hentet til et benediktinerkloster i Sorø, der cirka 20 år tidligere var blevet grundlagt
af Asser Rig, der var et femtrædende medlem af stormandsslægten Hviderne. I cisterciensernes
beretning om klosterets grundlæggelse beskriver de, at klosteret grundet dårlig ledelse havde fået
lov til at forfalde. De beretter om en tidligere prior, at ”han var en hykler og tilegnede sig meget af,
hvad der blev skænket, og til sidst gik han af”, mens en anden prior beskrives som én, der ”mere
levede for sin bug end for kristendommen, da han var en vældig grovæder og drukkenbolt”69.
Derudover kunne benediktinerklosterets forfald også skyldes, at hviderne havde doneret yderst
sparsomt til klosteret, så klosteret faktisk ikke havde de fornødne besiddelser til at kunne drive et
kloster af den størrelse. Dette nævner cistercienserne også kort, da de beskriver klosterets
redningsmand Biskop Absalon; ”Og da klosteret ikke hidtil havde haft overflod af besiddelser,
sørgede Absalon med stor rundhåndethed for alt nødvendigt til munkene og var alle sine dage lige
til det sidste som en fader for dem”70. Det var Absalon, der var søn af Asser Rig og som i 1158 var
blevet Biskop af Roskilde og senere også ville bestride embedet som Ærkebiskop af Lund, der
reformerede klosteret og bragte cistercienserordenen hertil. Det blev begyndelsen på klosterets
opblomstring og på det nære forhold mellem den mest magtfulde stormandsslægt på Sjælland,
Hvideslægten, og Sorø kloster, der blev slægtens gravkirke. Som andre stormandsslægter på denne
tid søgte Hvideslægten fromhed og et helligt eftermæle ved at støtte klosteret gennem overdragelser
af besiddelser eller rigdomme for til gengæld at sikre sig en plads i munkenes bønner eller en
gravplads i kirken. Det alliancelignende bånd mellem klosteret og Hvideslægten er en del af
forklaringen på, hvorfor Sorø endte med at blive hjemstavn for landets rigeste og mægtigste
kloster71.
Landskabet omkring Sorø
I dag hænger Sorø sammen med det øvrige Sjælland, men i 1161 var klosteret beliggende på den
lille ø Holm midt i Sorø Sø. Søen fremstår i dag, som tre adskilte søområder Tuel Sø, Pedersborg
Svend Ranvig, ”Sorøkrøniken Bind II”, Finn Jacobsens Forlag, København, 1986, side 81
Ibid., side 84
71
Poul Nørlund, ”Klostret og dets gods”, i Sorø: Klostret, Skolen, Akademiet gennem tiderne, Soransk samfund,
København, 1924, side 61
69
70
38
Sø og Sorø Sø, men disse var i 1161 ét stort sammenhængende søområde. Det antages, at klosteret
har haft forbindelse til fastlandet med enten bro eller vadevej, men beliggenheden gav
cisterciensermunkene en masse besværligheder, eftersom munkene ikke selv havde kontrol over
overgangen til fastlandet. Det var essentielt for munkene, at de havde en fri og uhindret passage
mellem klosteret og deres andre besiddelser for at kunne bestyre deres ladegårde og skaffe diverse
fornødenheder til klosteret. Som bekendt overtog cistercienserne et allerede etableret kloster - havde
man ledt efter et sted at opføre et kloster, havde man næppe skænket øen Holm en tanke. Det, der
endte med at blive det allerstørste problem for klostret, var den manglende mulighed for at skaffe
rindende vand til klostergrunden. Både til almen brug men også for at en vandmølle kunne drives.
Som beskrevet i foregående kapitel var rindende vand essentielt for cisterciensernes klosterliv,
hvorfor størstedelen af alle cistercienserklostre er strategisk placeret i nærheden af rindende vand.
Placeringen på Holm var derfor langtfra ideelt for cisterciensermunkene. Til alt held kom
cisterciensernes opfindsomhed og ingeniørkundskaber dem endnu en gang til gavn. Men før
rindende vand i klosteret kunne blive en realitet, måtte cistercienserne skaffe sig kontrol over de
omkringliggende jorde og adgangsvejen til og fra øen. Et yderst interessant forløb strakte sig over
mere end 20 år og involverede en masse personer og instanser, men slutteligt lykkedes det for
cistercienserne at opnå ejerskab. Beretningen om hvorledes erhvervelsen fandt sted, vender vi
tilbage til i kapitel fem. Først ser vi på landskabet rundt om Sorø, og hvorfor de omkringliggende
besiddelser var så vigtige for klosteret og endte med at få en helt afgørende rolle i Sorø klosters
historie.
Der er ikke bevaret geografiske optegnelser eller deciderede kort over området fra den tidlige
middelalder. Det er dermed med en mindre grad af usikkerhed, at det fysiske landskab rundt om
klosteret nu gennemgås. Beskrivelsen bygger mestendels på Tage E. Christiansens grundige arbejde
i undersøgelsen af de geografiske forhold i Sorø før og nu72. Kortet nedenfor er udarbejdet på
baggrund af Kartograf Johs. Meiers specialkort fra 1640’erne, og på trods af at Tage E. Christiansen
tillægger kortet at have både mange og store unøjagtigheder, bibringer det en fornuftig fremstilling
af området. Eftersom kortet er udarbejdet meget senere end specialets undersøgelsesperiode, er der
væsentlige forskelle i, hvorledes landskabet tog sig ud. Blandt andet har Kongevejen, den
Tage E. Christiansen, ”Sorø Klosters Krise – Sunesønnernes Mølledige” i Det skabende menneske. Kulturhistoriske
skitser tilegnet P. V. Glob, (ed. Robert Egevang), Nationalmuseet, København, 1981, side 143-157
72
39
nuværende Hovedvej A1, der løber øst-vest i midten af kortet ikke været anlagt på denne tid men
først fra slutningen af 1500-tallet73.
Billede 4-1: Sorø-området af Jørgen Kraglund efter Johs. Meiers Specialkort74.
Betragtes landskabet, som det fremstår af kortet, er det ikke svært at forstå, hvorfor klosterets
placering voldte dem problemer i forhold til anskaffelsen af rindende vand. Klosteret, der var
beliggende i det sydvestlige hjørne af øen, har ikke været omgivet af åer, der egnede sig til møller
med vertikale hjul. Tage E. Christensen anslår, at der i hele søområdet kun har været to egnede åer,
placeret henholdsvist sydøst og nordligt i Tuelsø, hvilken som beskrevet før var sammenhængende
med Sorø Sø. Disse placeringer har været for langt væk fra klosteret75. Klosteret har haft
vandmøller blandt deres besiddelser i slutningen af 1100-tallet - blandt andet Sasserbro samt en
vandmølle i Munke Bjergby -, men også disse har været placeret for langt væk fra klostret i forhold
Tage E. Christiansen, ”Sorø Klosters Krise – Sunesønnernes Mølledige” i Det skabende menneske. Kulturhistoriske
skitser tilegnet P. V. Glob, (ed. Robert Egevang), Nationalmuseet, København, 1981, side 149
74
Ibid., side 147
75
Ibid., side 148
73
40
til at fungere som en sikker forsyningskilde76. Ligeså havde det heller ikke hjulpet på
nødvendigheden af rindende vand på selve klostergrunden.
En lignende problematik havde cistercienserordenen oplevet et andet sted i landet. Her var en
gruppe cisterciensermunke havnet på Kalvø i Skanderborg Sø men måtte opgive at blive boende,
fordi overfarten til fastlandet var for besværlig, og fordi de havde samme problem som i Sorø:
mangel på rindende vand. I 1172 rykkede de derfor til Øm, men ikke før de havde sikret sig, at der
her var mulighed for rindende vand på klostergrunden. Denne opgave gik til Broder Morten, der
med et blylod udmålte en forskel i vandstanden mellem to søer, der lå på hver sin side af
landtangen, hvor munkene ville slå sig ned77. Dette videnskabelige forsøg viste Broder Morten og
de resterende munke, at det ville være muligt at grave en kanal mellem de to søer, der kunne få den
fornødne hældning, således at kanalen fungerede som en henholdsvis afløbs- og tilløbsrende
mellem de to søer. Munkene flyttede til Øm, hvor de udgravede hele tre kanaler mellem de to søer.
Eftersom der er fundet rester af en vandmølle på klosterområdet, der stammer fra tiden omkring
cisterciensernes tilkomst til Øm, ved vi nu også, at vandet i mindst en af kanalerne har haft nok
kraft til at drive en vandmølle. Ved således at ændre landskabet så det blev tilpasset klostrets behov,
fandt munkene et hjem. Og selvom flere forhold var skyld i deres omflakkende fortid, har manglen
på rindende vand helt sikkert været en stor faktor.
At flytte var imidlertid ikke en mulighed for cistercienserne i Sorø. Dertil var deres besiddelser i
området for store og efterhånden for veludbyggede til at opgive. Endvidere var det nu en gang der,
deres velgører så dem placeret. Der forelå således ingen åbenlyse løsninger af problematikken,
hvormed det i lighed med munkene i Øm var nødvendigt at foretage ændringer i landskabet.
Eftersom søområdet rundt om Sorø var sammenhængende, har der ikke været nogen forskel i
vandstanden. Det var derfor ikke muligt at grave en kanal gennem øen, da vandet i kanalen således
ville have stået stille, fordi der ingen hældningsprocent var. Derfor kunne munkene i Sorø i første
omgang ikke anvende samme tankegang som deres brødre i Øm. Den eneste løsning måtte være at
adskille de to søer og fremtvinge en højdeforskel mellem dem. Når de to søer var adskilt og der var
skabt en forskel i vandstanden, var det muligt at kopiere Øm-munkenes løsning og grave en kanal
mellem de to søer.
76
DRB, 01.03.138
Tage E. Christiansen, ”Sorø Klosters Krise – Sunesønnernes Mølledige” i Det skabende menneske. Kulturhistoriske
skitser tilegnet P. V. Glob, (ed. Robert Egevang), Nationalmuseet, København, 1981, side 143
77
41
Ser man på kortet over Sorø-området, markerer de tre røde ringe de steder, hvor distancen mellem
fastlandet og munkenes ø har været kort nok til at opføre en dæmning. Der er ikke gjort
arkæologiske fund, der har givet antydninger om dæmningernes placering, men det skal tilføjes, at
der på de tre lokationer i dag løber store veje af trafikal betydning. Der er derfor aldrig blevet
foretaget undersøgelser, og sandsynligheden for at det sker i fremtiden, er således ikke stor. Meget
taler dog for, at munkene opførte en dæmning ved overgangen til Pedersborg samt en på den østlige
side af øen78. De to søer blev adskilt, og Sorø Sø kunne nu fungere som en meget stor mølledam for
en vandmølle på klostergrunden.
4.2 Kernen i vandsystemet
Hvor vandhjulet må siges at være kernen i vandmølleteknologien, så er mølledammen selve hjertet i
vandsystemet omkring møllen. Lignende eksemplet fra Sorø skabes en mølledam ved, at man
opstemmer et vandløb ved at bygge en dæmning på tværs. Nu bliver vandet samlet bag dæmningen,
hvorved der bliver skabt en kunstig sø. For at holde vandet i søen og undgå at hele baglandet
oversvømmer, forhøjer man siderne af mølledammen med træværk og jordbunker. I tilfældet med
Sorø var der allerede en naturlig sø, hvormed det sandsynligvis ikke har været nødvendigt at
forstærke siderne.
En mølledam havde tre hovedopgaver: opbevaring, styring af hastighed og kanalisering79.
Opbevaringen er allerede blevet omtalt, idet mølledammens primære opgave er at holde på vandet
til perioder uden nedbør. Der er som regel altid minimum ét indløb og to udløb i mølledammen,
hvoraf det ene leder hen til vandmøllen og det andet til en kanal, der fører vandet uden om
vandmøllen og tilbage til åen nedenstrøms. Ejeren har nu mulighed for at kanalisere vandet enten
hen til møllen, uden om møllen eller begge veje på samme tid. Dette kan gøres ved enten at åbne
eller lukke for vandtilførslen med et såkaldt stigbord. Er der perioder med meget nedbør, åbnes der
til kanalen, der fører uden om vandmøllen for at hindre oversvømmelser i mølledammen og sørge
for, at de store vandmængder ikke drukner vandhjulet. Omvendt sørger man for at fokusere
kanaliseringen af vand hen mod vandmøllen, når tørre perioder sænker vandstanden. Slutteligt giver
Tage E. Christiansen, ”Sorø Klosters Krise – Sunesønnernes Mølledige” i Det skabende menneske. Kulturhistoriske
skitser tilegnet P. V. Glob, (ed. Robert Egevang), Nationalmuseet, København, 1981, side 149
79
Terry S. Reynolds, ”Stronger Than a Hundred Men”, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London,
1983, side 62
78
42
mølledammen ejeren mulighed for at skabe den korrekte strømhastighed på vandet ved eksempelvis
at skabe en højdeforskel mellem mølledammen og vandmøllen80.
Det var essentielt for munkene i Sorø, at de kunne styre hvor meget eller lidt vand, der flød forbi de
to dæmninger, for uanset vejrforholdene skulle der altid ledes en bestemt mængde vand gennem
munkenes kanal, for at en vandmølle kunne køre rundt. Måden hvorpå munkene opnåede kontrol
over vandets tilløb var ved at installere stigbord i de to inddæmninger af Sorø Sø. I den tidlige
middelalder har et stigbord bestået af en stor træplade, som man har placeret i en ramme i
dæmningen, hvorved det har været muligt at kontrollere vandets gennemløb ved henholdsvist at
hæve eller sænke stigbordet i forhold til vandspejlet. Stigbordet er blevet justeret enten med ren
håndkraft eller ved hjælp af tovkraft, hvilket øjensynligt hænger sammen med stigbordets størrelse
samt vandtrykket.
Billede 4-2: Til venstre ses resterne af et stigbord og til højre en vejbro med nedsænkende stigbord 81
Et stigbord er ikke nødvendigvis etableret sammen med en vejbro, men Tage E. Christiansen
skønner, at de to inddæmninger af Sorø Sø blev bygget som vejbroer, således at munkene fik sikret
sig flere faste og nemmere forbindelser. Har dette været tilfældet kunne munkenes to dæmninger
med stigbord have set ud som på billedet til højre, hvor stigbordene er placeret på den ene side af
broen.
Terry S. Reynolds, ”Stronger Than a Hundred Men”, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London,
1983
81
Billede til venstre stammer fra Vardemuseums fund ved Varde Å, mens billedet til højre stammer fra naturstyrelsens
opmålinger af Gurre Sø og viser en vejbro med stigbord.
80
43
Der vil ofte være flere stigborde til regulering af vandet, særligt hvis vandmøllen står i forbindelse
til en mølledam. Her vil således være placeret et stigbord i kanalen mellem hovedåen og mølledam,
så man har mulighed for at kontrollere hvor meget vand, der er i mølledammen. Har det
eksempelvis regnet meget i en periode vil mølledammen måske oversvømme, hvis ikke
vandtilførslen justeres. Endvidere vil endnu et stigbord justere hvor meget vand, der bliver ledt fra
mølledammen og ind i den rende, hvor selve vandhjulet køre rundt. Her skal stigbordet regulere
mængden af vand og derved også vandtrykket. Bliver dette for stort, kan dele af vandmøllen bukke
under for presset og gå i stykker, ligesom man kan risikere, at vandhjulet roterer for hurtigt rundt.
Omvendt kan et for lille vandpres betyde, at hjulet slet ikke drejer.
Grundet stigbordets afgørende betydning for mølledriften har det været et værdifuldt element. Både
i forhold til at det har været bekosteligt at bygge inddæmninger med stigbord, særligt hvis byggeriet
inkluderede en vejbro, men også fordi manglende kontrol over et stigbord har kunnet betyde skader
på møllen eller manglende indtjening. Det ser vi blandt andet i historien om Nævitzbro mølle.
Nævitzbro mølle blev tilskødet Sorø kloster i 1198, da Absalon Ærkebiskop af Lund skænker fire
hovgårde til Sorø kloster, deriblandt gården Læsøholm som møllen Nævitzbro tilhører82. Der
forløber næsten 100 år, før møllen igen nævnes i et diplom. Denne gang er det ikke selve
vandmøllen, der er i centrum, men derimod andre dele af vandsystemet rundt om møllen. I Sorø
Gavebog står det opført, at Adelsmanden Henkel vælger at skænke ”3 Stigeborde ved Nævitzbro
Mølle med den Jord, kaldet Damsbaand, som ligger til samme stigborde (…)” for at sikre sjælefred
til hustruen og sig selv83. Grev Albert af Gleichen skænker to år senere i 1294 stigbord, damsbaand
og fiskeriet i stigbordet omkring Nævesboo mølle til Sorø kloster84. For det første viser de tre
diplomer, at møllen har været vigtig for munkene, siden de kontinuerligt har udbygget/sikret deres
ejerforhold omkring møllen. Endvidere bliver det tydeligt, at et stigbord er en værdifuld besiddelse,
fordi det bliver fundet nødvendigt at udarbejde diplomer for overdragelserne og have vidner derpå.
Munkene har taget sig tid til at beskrive, hvordan stigbordene er kommet i deres besiddelse, gemt
skrivelserne samt fundet dem vigtige nok til at indgå i samlingen af dokumenter, der omkring 1440
blev til Sorø Gavebog. Dette viser, at munkene er påpasselige med, at der ikke sidenhen må kunne
drages tvivl om ejerforholdet, hvilket er på linje med de forholdsregler, som munkene har taget når
det har drejet sig om jord, rettigheder eller selve vandmøllen. Lignende optræder damsbaand også i
82
DRB: 01.03.253
DRB: 02.04.70
84
DRB: 02.04.122
83
44
overdragelserne, hvilket hentyder til kanten rundt om mølledammen. Denne var altså ligeledes
vigtig at eje og have kontrol over for at kunne sikre et solidt vandreservoir til sin vandmølle.
Slutteligt kan man ligeledes udlede, at et stigbord har været værdifuldt, eftersom Adelsmanden
Henkel kunne opnå sjælefred for sig selv og sin hustru ved at skænke tre stigbord til klosteret.
De tre diplomer om samme mølle samt de minimum fire stigbord og to damsbaand, der nævnes
heri, er med til at tydeliggøre, at det ikke blot er selve vandmøllen, som er en værdifuld besiddelse,
men at de forskellige elementer i vandsystemet omkring møllen ligeledes har værdi. Dette
eksemplificerer også, en tidligere pointe om, at det at eje en vandmølle kun var halvdelen af
problematikken, for der var en lang række af ejerforhold, som var vigtige at have afklaret –
heriblandt altså stigbord og damsbånd. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan man skal betragte det
forhold, at der går cirka 100 år, fra munkene får overdraget Nævitzbro mølle, til at de får overdraget
fire stigbord i tilknytning til møllen. Det er utænkeligt, at munkene har haft møllen i 100 år uden at
have rettigheden over de tilhørende stigborde. Der kan måske have været situationer, hvor munkene
har fået overdraget en eksisterende vandmølle, men hvor stigbord til kanaler eller mølledam har
været placeret på en andens jord. Det virker dog ikke særligt sandsynligt og slet ikke i denne sag, da
det er svært at forestille sig, at nogen vil lade en kostelig vandmølle opføre uden forinden at have
sikret sig rettigheden over de øvrige vigtige elementer.
De mange stigbord vidner snarere om eksistensen af flere vandmøller i området. Der kunne være
flere vandmøller, der benyttede sig af den samme mølledam/sø eller lå på den samme å-strækning.
At klosteret får overdraget stigbordene kunne derfor betyde, at andre møller tæt på ikke længere har
brug for dem, fordi de muligvis er blevet udkonkurreret af Nævitzbro mølle, eller at der simpelthen
har været for mange møller i området til, hvad åen har kunnet klare. Der kan også være den
mulighed, at vandstanden/vandkraften har ændret sig i området, enten på grund af øgede
regnmængder eller andre vandmøllers opstemninger af vandet. På den måde blev det nødvendigt at
tilføje nye kanaler og stigbord, hvilket klosterets donorer så har bekostet og overdraget til munkenes
brug. Endvidere eksisterer også den mulighed, at de skænkede stigbord og damsbånd ikke fandtes
rent fysisk, men at Adelsmanden Henkel og Grev Albert af Gleichen bekostede en udskiftning af
allerede eksisterende stigbord og damsbånd ved munkenes mølle, hvilket kunne være en tolkning af
diplomets ordlyd og forklare antallet af stigbord.
Det bliver med beretningen om Sorø klosters jagt på rindende vand på selve klostergrunden
tydeliggjort, at når man skal drive en vandmølle, er det nødvendigt at have kontrol over vandet. For
45
at opnå kontrollen over vandets naturlige løb var det altså nødvendigt at bygge dæmninger/broer
med etablerede stigbord, som det blev gjort i Sorø sø. Men selvom munkene nu med inddæmninger,
mølledam, stigbord og vejbroer havde fået etableret en højdeforskel mellem de to søer, stod den
største opgave stadig tilbage: at grave en kanal tværs gennem øen.
Sunnesønnernes mølledige
I forbindelse med udarbejdelsen af selve kanalen viser munkene i Sorø igen, at de besidder en
specialiseret viden samt kundskaber inden for anlægsområdet. For én ting er at flytte en masse jord,
hvilket i sig selv har været en stor opgave, noget andet er, at hele projektets succes nu afhænger af,
at kanalen fik den rette hældning. Blev hældningsgraden for lav ville vandet ikke få nok kraft, men
blev den derimod for høj, risikerede man, at kanalens sider hurtigt ville blive nedbrudt.
Udgravninger af digets profil viser en beskeden højdeforskel på 3 cm pr. 100 meter, men det har
altså været nok til at give den ønskede virkning85. Billedet nedenfor viser de synlige rester af
møllediget, som stadig kan opleves i Sorø. Det lykkedes munkene at få opgravet en to kilometer
lang kanal, hvilket svarer til at ca. 30.400 m3 jord er blevet flyttet86.
Billede 4-3. Resterne af sunesønnernes mølledige i Sorø87
De kunne nu læne sig tilbage og skue ud over deres imponerende bedrift. Et arbejde som selv i vor
tid vil være længe undervejs og koste adskillelige arbejdstimer. Tager man i betragtning, at
møllediget og dæmningerne er bygget i den tidlige middelalder med træskovle som det eneste
Tage E. Christiansen, ”Sorø Klosters Krise – Sunesønnernes Mølledige” i Det skabende menneske. Kulturhistoriske
skitser tilegnet P. V. Glob, (ed. Robert Egevang), Nationalmuseet, København, 1981, 155
86
Ibid., side 156
87
Kulturarv, 2014
85
46
redskab ud over de bare hænder, er det intet mindre end imponerende og det største ingeniørarbejde,
som vi i Danmark har fra denne tid.
Der er imidlertid stadig flere ubesvarede spørgsmål i forbindelse med mølledigets eksakte
udformning og beliggenhed. Det er eksempelvis uklart, hvor vandet fra søen blev ledt ind over land.
Men i forbindelse med en udgravning i begyndelsen af 1960’erne lykkedes det at finde det sted,
hvor kanalen blev ført ind på klostergrunden og hen til vandmøllen88. Det skal dog understreges, at
der ikke hersker nogen tvivl om, hvorvidt det rent faktisk lykkedes for munkene at bringe vandet
ind på klostergrunden, for munkene beskriver i 1247, hvordan en brand ødelagde meget af klosteret
inklusiv vandmøllen med fire møllehjul, en hestemølle samt et hus til vandøsning89. Det kan således
undre, hvorfor klosteret var i besiddelse af en hestemølle, når en vandmølle med fire hjul har haft
rigelig med kapacitet til at forsyne klosteret. Hestemøllen har højst sandsynligt været beholdt som
en backup, hvis vandmøllen gik i stykker, eller hvis noget blokerede kanalen som eksempelvis
sedimenter, grene eller is. På trods af at Tage E. Christiansen har undersøgt forholdene i søen og
påpeger, at der er områder, hvor isen har vanskeligt ved at lukke sig, må kanaler med en så
beskeden højdeforskel alligevel have været i risikogruppen for frost - særligt hvis det kom til vintre
med streng frost90. Beskrivelsen om et hus til vandøsning samt anlæggets generelle storslåenhed
leder tankerne hen på den tidligere nævnte beskrivelse om vandets vej gennem Clarivaux og
understreger, at cistercienserordenes entreprenørskab ikke blot begrænsede sig til de store franske
klostre, men også fandt vej til Danmark, hvor det satte synlige spor i landskabet, hvilket over år har
forandret egnen og naturen.
Munkene i Sorø havde med deres vandsystem fået kontrol over to søer. De kunne nu kontrollere
naturen og forandre søernes naturlige løb ved henholdsvis at opstemme vandet i dammen eller lade
vandet strømme ud af dammen. Dette har ikke blot ændret på den naturlige balance i de to søer,
men også i det netværk af kanaler, som er knyttet hertil. Eftersom alle vandmøller har været
omgivet af et vandsystem (i varierende størrelse og betydning), og eftersom antallet af møller ikke
har været lille, så er der faktisk tale om meget store menneskelige forandringer af det naturlige
landskab. Når der bliver lavet om på de naturlige forhold i det fysiske landskab, bliver der skabt nye
vilkår både for den måde man færdes på i naturen, og for hvordan man bruger naturen. Det kan ikke
Tage E. Christiansen, ”Sorø Klosters Krise – Sunesønnernes Mølledige” i Det skabende menneske. Kulturhistoriske
skitser tilegnet P. V. Glob, (ed. Robert Egevang), Nationalmuseet, København, 1981, side 152
89
Ibid., side 152
90
Ibid., side 148
88
47
undgå at have konsekvenser for både mennesker, dyr og naturen, og det er de konsekvenser som nu
vil blive undersøgt og belyst.
4.3 Vandet som transportvej
Vand har mange anvendelsesmuligheder og roller i naturen, hvor én af de vigtigste funktioner er
evnen til at flytte dyr og sedimenter, hvilket er afgørende for balancen i økosystemer. En evne der
ligeledes er blevet udnyttet af mennesket, hvor vandet i have, floder og åer fik en centrale rolle for
menneskets udbredelse verden over, men også for den handelsmæssige og kulturelle udveksling
stammer, folkeslag og nationer imellem. Ovenstående beretning om Sorø kloster viser, at der ved
anlæggelsen af vandsystemer opstod en menneskelig regulering af det fysiske landskab. Nye søer,
kanaler og åer blev skabt, mens andre tørrede ud som en konsekvens af en opstemning eller en
omlægning af vandet. Når der før opførelsen af en vandmølle ikke var nogle hindringer for vandets
løb eller for transport i/på vandet, hvilken indvirkning fik det så, når man byggede dæmninger? Det
er to forskellige måder at bruge vandet på, der kolliderer, og som umiddelbart virker modsatrettede
og uforenelige – kontrollen over vandets bevægelser og den uhindrede bevægelse gennem
landskabet.
Menneskets færden på vandveje
I den tidlige middelalder har en stor del af transporten foregået med sejllads i det store netværk af
søer og åer, som har spredt sig gennem landet. Fremkommeligheden over land var besværlig og
vanskeliggjort af en ringe infrastruktur. Hvis der var anlagt veje, fremstod de ofte blot som en
samling af hjulspor, hvor farbarheden afhang af, hvor mere eller mindre opkørt de var91.
Fremstående personer i samfundet har givetvis haft råd til at anlægge deciderede veje til og fra
deres boliger, men ellers har kun særligt vanskelige strøg fået anlagt en vej af grus eller jord.
Allerede i vikingetiden var færdsel på vandveje veludviklet, hvor en lang række af forskellige
bådtyper blev anvendt afhængigt af farvand og behov, og denne udvikling fortsatte frem til
middelalderen. Man kan forestille sig, hvordan store både har fragtet varer over havene, som så er
blevet lastet om til andre bådtyper, der med en anden lasteevne og dybgang har kunnet færdes i de
lavere farvande som fjorde og de største åer. Varerne er derefter blevet sejlet videre ind i landet og
er muligvis blevet lastet om på ny for at kunne komme videre ind i de lave åløb. Til sidst er varerne
Nils Erik Andersen, “Vandvejen der blev til en mølleå”, i Om Hvideslægten her på egnen, (ed. Nils Erik Andersen),
Stenløse Historiske Forening, 2006
91
48
kommet frem til en bebyggelse midt i landet uden at støde på hindringer undervejs og ved kun at
anvende vandet som transportvej.
Denne praksis blev imidlertid udfordret, da man i 1100-tallet begyndte at udnytte vandet til
mølledrift. De nyopførte broer, mølledamme og vandmøller stod nu som forhindringer midt på
’vejen’. De var barrierer for bevægeligheden på åen, og selvom broerne sandsynligvis var udstyret
med en åbning til gennemsejling, har det betydet, at det nu kun var smallere både, der kunne færdes
på åen. Der skete således en transformation fra, at åerne primært blev opfattet som transportveje og
forbindelsesled mellem egne og byer, til at de blev mølleåer, hvor sejlbarheden enten var blevet
besværliggjort eller ligefrem stærkt begrænset92. At vandmøllernes indtog var med til at ændre den
måde, man færdes på gennem landskabet, viser sig yderligere i, at de ikke blot var med til at
begrænse transporten på vand men faktisk også var medvirkende til at styrke infrastrukturen på
land. Som nævnt før var de naturgeografiske forhold vigtige for placeringen af en vandmølle, men
infrastrukturen og den kulturgeografiske vinkel spillede ligeledes ind93. Således er de fleste
vandmøller blevet lagt ved eksisterende vadesteder, for her var der allerede en trafik af mennesker.
Man har sørget for at erstatte den gamle overgang med en dæmning eller bro og derved gjort vejen
over åen mere farbar, hvilket ikke blot har styrket infrastrukturen omkring møllen men også
understøttet vandmøllens tilgængelighed for personer, der skulle have malet på møllen. Det er ikke
blot i vandmøllens umiddelbare nærhed, at opstemningerne af vand influerede på transporten. Også
længere oppe ad åen gjorde stigningen i vandstanden det nødvendigt at ombygge eller forstærke
broer.
At vandmøller forstyrrede og forandrede de oprindelige trafikale færdselsårer begrænsede sig ikke
kun til Danmark. I England hvor møllebyggeriet var endnu mere udbredt end i Danmark havde
opførelsen af de mange dæmninger, mølledamme og vandmøller på farbare floder ”extended to
exceedingly mischievous proportions”94. Dette fik retslige følger i 1352, hvor det engelske
parlament besluttede, at alle dæmninger opført siden 1272 skulle ødelægges. Lignende tiltag finder
ikke sted i Danmark. Her går man nærmest i den modsatte grøft, eftersom Valdemar Atterdag i
1337 bestemte at ”han ville ikke tillade, at vandene løb ud i havet, uden at de forinden havde tjent
Nils Erik Andersen, “Vandvejen der blev til en mølleå”, i Om Hvideslægten her på egnen, (ed. Nils Erik Andersen),
Stenløse Historiske Forening, 2006, side 152f
93
Kulturarvsstyrelsen, “Vandkraftens kulturarv – Prioritering af kulturarven i vandplanlægning”, 2010
94
Terry S. Reynolds: ”Stronger Than a Hundred Men”, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London,
1983, side 64
92
49
samfundet til nytte”95. Dette er også med til at understrege, at der bag vandmøllens massive indtog i
Danmark stod en række magtfulde personer – både nationalt og lokalt – og prioriterede, hvordan
åerne i landskabet skulle anvendes – som enten en fri transportvej eller som mølleå.
4.4 Vandmøllen som en barriere for fiskeriet
Etableringen af de mange vandmøller betød ikke blot hindringer for menneskets bevægelse på de
indenlandske vandveje. Vandanlæggene virkede også som barrierer for ferskvandsfiskene, hvor de
migrerende arter i særlig grad blev forstyrret. Opstemningerne og passagen gennem stigbordet
virkede som flaskehalse for fiskene.
Mølleejerne var ikke længe om at opdage den effekt deres anlæg havde på dyrelivet i åerne. De
forstod hurtigt at udnytte denne kærkomne mulighed for en yderlig indtjening ved blandt andet at
nedsætte ålekister ved forsnævringerne eller sænke stigbordene og udtørre damme, således at
fiskene kunne opsamles med hænderne96. Lignende blev fiskeri i mølledamme, der på samme måde
som naturligt opståede søer fik en rig fauna og fiskeliv, også en eftertragtet rettighed at opnå.
Mølledammene tilhørte mølleejerens besiddelser, men man kunne opnå tilladelse til fiskeri mod
betaling af enten penge eller fisk. Ferskvandsfisk var en vigtig del af kosten i de middelalderlige
husholdninger, men var i særlig grad vigtig for cisterciensermunkene, der i fastetider ikke måtte
spise kød. Fiskevande og rettigheder til fiskeri indgik således ofte i mageskifter eller transaktioner
mellem forskellige parter. Et afskrift af et diplom fra 1237, viser hvorledes Biskop Gunner af Ribe
bevidner, at Kjeld Ard har tilskødet en del jorde til Løgum kloster og selv modtaget jorde af
lignende værdi, hvilke han råder over indtil sin død, hvor besiddelserne igen skal returnere til
Løgum kloster. I det mageskifte omhandlende flere fiskevande er det præciseret, at ”fornævnte
Kjeld [skal] have frit fiskeri med sine net i hele Lydersholm mark undtagen i det vand, som er
indesluttet af munkenes møllevolde”97. At fiskevandet har navnet Lydersholm mark fortæller os, at
der højst sandsynligt er tale om et oversvømmet stykke landbrugsjord. Eftersom en mølle nævnes i
den umiddelbare nærhed styrkes denne betragtning, og diplomet viser således også et eksempel på
en af de mest hyppige konsekvenser af vandmøllernes opstemninger – oversvømmelser af jorde. At
munkene har haft behovet for at beskytte deres mølledam mod Kjeld Ards fiskeri kan tolkes på to
Anna Marie Lebech-Sørensen, ”Vindmøller og Vandmøller i Danmark”, Skib Forlag, Stenstrup, 2001, side 11
Richard C. Hoffmann, ”An Environmental History of Medieval Europe”, Cambridge University Press, 2014, side 212
97
DRB: 01.06.237
95
96
50
måder. Enten skyldes det, at munkene ville beskytte deres eget fiskeri i dammen, eller også var det
for at beskytte selve møllevolden og vandmøllen fra skader.
I den tidlige middelalder var ferskvandsfisk at foretrække frem for fisk fra havet98. For det første
var ferskvandsfisk langt mere tilgængelige og nemmere at fange, hvilket vandmøllernes
opstemninger yderligere medvirkede til, og derudover var det anset for en finere spise. Engelske
forskere har imidlertid opdaget, at der på et tidspunkt i den tidlige middelalder begyndte at ske et
skift i forbruget af fisk. Ved at undersøge rester af fiskeknogler på markedspladser kunne man se, at
der langsomt kom flere og flere knogler fra fiskearter, der udelukkende lever i havet. Flere forhold
har sandsynligvis spillet ind på dette skift, men forskerne kæder det især sammen med en nedgang i
antallet af ferskvandsfisk99. De naturlige habitater blev enten ødelagt eller truet af menneskeskabte
forandringer i landskabet såsom mølledamme, omlæggelse af vandløb, nedlægning af dræn,
industrielt affald og den massive omlæggelse af jord til landbrug, som fandt sted i middelalderen 100.
Vandmøllens indtog har både spillet en direkte og indirekte rolle i forringelsen af de naturlige
vilkår. Man kunne eksempelvis argumentere for, at forudsætningen for den massive dyrkning af
landbrugsjord var, at vandmøllerne havde effektiviseret kornmaling. Endvidere havde vandmøllerne
som beskrevet i kapitel 3 også muliggjort en mere omfattende industriel produktion og minedrift,
hvilket også påvirkede ferskvandsfiskenes habitater.
4.5 Miljøpåvirkninger af industrielle vandmøller
Det var ikke kun den direkte forurening af vandløb, der var konsekvensen af den minedrift, som
vandmølleteknologien havde muliggjort. Anlæggelsen af miner resulterede i, at skovarealer blev
ryddet. Dels for at kunne komme ned til metalåren men også for at skaffe den nødvendige mængde
træ til minekonstruktionen samt til brændsel i forbindelse med udvindingen af metallet101. Specielt i
bjergområder har de golde overflader kunnet resultere i erosion, men selv på flade strækninger har
det medført store ændringer for naturen og synligt forandret landskabet markant. Cistercienserne
har siden 1200-tallet drevet minedrift rundt om i Europa, og specielt i områderne Bourgogne og
Champagne er der fundet tegn på store mineanlæg. Det har blandt både skandinaviske og
James H. Barrett, “Dark Age Economics revisited: the English fish bone evidence AD 600-1600”, 2004, side 621
Ibid., side 628
100
Paul Benoit and Joséphine Rouillard, ”Medieval Hydraulics in France” i Working with Water in Medieval Europe :
Technology and Resource-Use, (ed Paolo Squatriti), Brill, 2000, side 340
101
Richard C. Hoffmann, ”An Environmental History of Medieval Europe”, Cambridge University Press, 2014, side
218
98
99
51
internationale forskere længe været et faktum, at også de danske cisterciensermunke gav sig i kast
med jernudvinding. Vi bevæger os endnu en gang til Sorø og ser på den store glæde og lettelse, der
må have spredt sig blandt munkene, da klosterets evindelige beskytter og hjælper Ærkebiskop
Absalon tilskødede dem gods og brugsarealer i landsbyen Tvååker. Det beskrives på følgende vis i
Sorø Gavebog;
Han følte medynk med husets mangel, særlig på tømmer som der var brug for til
bygningernes fuldførelse. Derfor skænkede han brødrene og klosteret en landsby i
Halland som kaldes Tvååker, hvor de kunne afkoge salt, udvinde jern af jorden og få
tilstrækkeligt tømmer til deres bygninger102.
Glæden over de nye besiddelser i Tvååker blev imidlertid dæmpet en smule, da der efter
Ærkebiskop Absalons død opstod en strid mellem indbyggerne i landsbyen og munkene om
skellene i skoven. Denne strid bliver løst af hans efterfølger Anders Sunesen, der ifølge et afskrift i
Sorø Gavebog opremser grænserne for munkenes besiddelser, hvilket blandt andet omhandler:
”Men i skoven mod øst strækker klostrets skov sig fra møllen, hvor der fremstilles jern, langs vejen,
som fører til Søndre Jernværk, og den går til det skel, som kaldes Tyllered.”103.
I et efterfølgende referat i Sorø Gavebog har munkene, muligvis for at undgå lignende
tvivlsspørgsmål i fremtiden, redegjort for skellene mellem samtlige af deres besiddelser i Tvååker,
og heri nævnes igen ”Jernmøllen, langs vejen, som fører til Søndre Jernværk (…)”104. Det er på
baggrund af disse tre dokumenter og i særlig grad navnene Jernmølle og Jernværk, at der er opstået
et billede af en avanceret industriel produktion styret og ejet af en dansk cistercienserorden. Dette
billede er der af svenske og danske forskere imidlertid blevet draget tvivl om på grund af et
omfattende forskningsprojekt involverende både arkæologiske og tekniske undersøgelser samt en
fornyet nærlæsning af de tre kilder, som er beskrevet ovenfor. Konklusionerne fra projektet var
blandt andet, at de to lokaliteter jernmøllen og søndre jernværk ikke kunne henlægges under
klosterets ejendom, hvis man sammenholder de topografiske undersøgelser af Tvååker med
teksterne fra Gavebogen105. De arkæologiske undersøgelser fandt mange spor af jernudvinding i
området - også på munkenes besiddelser. Dog afslørede analyser af slagger fra forskellige
lokationer, at de slagger, der blev fundet på en jernudvindingsplads tilhørende Sorø kloster, var
Svend Ranvig, ”Sorøkrøniken Bind II”, Finn Jacobsens Forlag, København, 1986, side 88
DRB: 01.04.67
104
DRB: 01.05.99
105
Kai Hørby og Rikke Agnete Olsen, ”Landsbyen Tvååker og Sorø Klosters ejendom dér”, 2004, side 23ff
102
103
52
resultatet af en traditionel produktion og altså ikke den mere avancerede produktionsform
involverende vandmøller106. Viser konklusionerne fra dette forskningsprojekt sig at holde stik i
fremtiden, er der altså ingen eksempler på, at der i Danmark har været industrielle vandmøller
anvendt i minedrift. Vi ved imidlertid fra international forskning, at cistercienserne i stor
udstrækning har anvendt industrielle vandmøller, deriblandt også til brug i minedrift:
Of the religious orders that were involved in mechanized fulling in England, the
Cistercians appear to have been the most active in the fulling industry per capita, largely
due to their major involvement in the wool trade, with the Benedictines running a close
second. The Cistercians also appear to have been pioneers in the use of watermills for
manufacturing iron, as most of the earliest recorded sites in England are Cistercian107
Den svenske undersøgelse påviste tilstedeværelsen af industrielle vandmøller i minedrift i den
tidlige middelalder, men at ejerforholdene ikke kunne relateres til cisterciensermunkene. At
cistercienserordenen flere andre steder i Europa har anvendt vandmøller til jernudvinding,
sandsynliggør imidlertid, at de skandinaviske munke også har kendt til teknologien og anvendt den,
trods der endnu ikke eksisterer beviser for dette. Vi ved, at de danske cisterciensere i den tidlige
middelalder har anvendt andre former for industrielle møller såsom valkemøller108 og
stampemøller109, så de har kendt teknologien bag at transformere en vandmølle fra at male mel til at
kunne anvendes til andre produktionsformål.
4.6 Opsummering
Vandmøllernes indtog i den tidlige middelalder medførte en lang række ændringer i det fysiske
landskab. De mest synlige påvirkninger vandmølleteknologien hidbragte var opførelsen af de store
vandsystemer, der omgiver en vandmølle. Som vi så det med eksemplet fra Sorø, kunne de
påkrævede modifikationer af landskabet være betydelige. Med adskillelsen af to søer og gravning af
en to kilometer lang kanal har munkene ikke blot ændret vandets forløb. De har ændret den
naturlige balance i hele det enorme netværk af åer og søer, der står i forbindelse hertil. Landskabet
fremstår således ikke kun forandret for det blotte øje. Med dæmninger og stigbord blev kontrollen
Vagn Fabritius Buchwald, ”Om jernfremstillingspladserne nær Tvååker, Halland”, i Jernmøllen i Halland, Hikuin
31, 2004, side 175ff
107
Adam Lucas, Wind, Water, Work – Ancient and Medieval Milling Technology, Brill, Leiden, 2006, side 183
108
Tenna Rejnholt, ”En vandmølle ved cistercienserklosteret i Løgumkloster”, i Hikuin 23, 1996
109
Svend Ranvig, ”Sorøkrøniken Bind II”, Finn Jacobsens Forlag, København, 1986, side 91
106
53
over landskabet ændret. Vandet kunne ikke længere flyde frit men måtte blive i mølledammen,
indtil ejeren gav det lov til at fortsætte.
Disse nye barrierer i landskabet hindrede ikke blot vandets frie bevægelse, men stoppede også de
mennesker og dyr, der i årtusinder havde benyttet vandvejen til transport. Etableringen af de mange
vandmøller i den tidlige middelalder spillede en afgørende rolle for menneskets måde at
transportere sig gennem landskabet på. Et behov for anlæggelse af nye veje og broanlæg styrkede
den indenlandske infrastruktur, hvilket forbedrede transporten over land og for stedse forandrede
måden, hvorpå vi bevæger os gennem landskabet. Forandringer blev også en realitet for de dyr, hvis
naturlige habitater nu enten blev ødelagt eller truet af de menneskeskabte forandringer i landskabet.
Vandmøllerne gjorde det nemmere at fange ferskvandsfisk, og et massivt overfiskeri kombineret
med forringelser af vandkvaliteten betød meget reducerede bestande. Garn blev nu i stigende grad
sat i havet og ikke i åen, hvormed der også skete forandringer i den menneskelige kost, om end
vandmøllen nok ikke bærer hele skylden for dette.
Ud over de synlige og mere direkte ændringer som vandmølleteknologien bragte til det fysiske
landskab, opstod også en række problematikker, der i større eller mindre grad var
sammenhængende med vandmøllen. Således var den øgede effektivitet og produktivitet som
vandmølleteknologien bragte ind i gamle erhverv, en forudsætning for at det samlede
landbrugsareal steg kraftigt, og at minedriften kunne udbredes til mere øde egne. Dette resulterede i
en ændring af det fysiske landskab, hvor skove svandt ind, flere golde områder opstod, og hvor
erosion i stigende grad blev et problem.
54
Kapitel 5 – Det sociale landskab
De foregående kapitler har vist, at opførelsen af vandmøller var en bekostelig affære. Dels krævede
byggeriet, at specialiserede håndværkere blev hentet til egnen, dels var omkostningerne til
materialer betydelige. Til gengæld har det været en investering, der i det lange løb har kunnet betale
sig. Det var i særdeleshed fordelagtigt at få sit kornet malet ved en mølle – processen var både mere
effektiv og produktiv, og man sparede de mange mandetimer, der førhen var blevet brugt på
håndkværnene rundt om i landet. Vandmøllerne blev således med tiden ikke blot et økonomisk
center i landskabet, men også naturlige knudepunkter for både lokale og rejsende. Vandmøllerne
blev et socialt omdrejningspunkt, hvilket blandt andet kan ses ved, at prostituerede begyndte at
færdes ved møllerne110.
Fordi en vandmølle blev en økonomisk guldgrube samt en efterhånden nødvendig teknologi til
forarbejdning af korn og industrielle formål, blev det nærmest en nødvendig besiddelse at eje, hvis
man ønskede at beholde sin sociale position i toppen af samfundet. Vandmøller blev derved
populære besiddelser, og antallet af vandmøller i landet steg støt og roligt. Tilstedeværelsen af ofte
flere møller i et område blev kilde til spændinger mellem mølleejerne på grund af den indbyrdes
konkurrence om, hvem der kunne få flest til at gæste møllen med sit korn. Spændinger der
indimellem udartede sig til deciderede konflikter, der alt efter graden af konflikten måtte håndteres
på forskellig vis. Lignende kunne den måde, hvorpå man drev sin mølle også resultere i gener for
andre i området, hvilket igen kunne skabe gnidninger i det sociale landskab. Ikke kun etablerede
vandmøller var årsag til konflikter. Også det at opnå eller fastholde ejerskab over den bedst mulige
jord samt vandløb til opførslen af en vandmølle skabte uro i det sociale såvel som det fysiske
landskab.
5.1 Forhandlinger om ejerskab
Det foregående kapitel illustrerede, at opførelsen af en vandmølle undertiden krævede store
ændringer af det omkringliggende landskab. På grund af de mange krav til det fysiske landskab, var
det ofte ikke nok blot at eje et stykke jord hvorigennem en å løb. Det var yderligere nødvendigt, at
jordbesiddelsen havde den rette jordbund, hældning, gode adgangsforhold etc. De mange
110
Christian Fischer, ”Tidlige danske vandmøller”, Jysk Arkæologisk Selskab, Højbjerg, 2004, side 26
55
nødvendige forhold til jordbesiddelsen reducerede antallet af gode grunde til opførelsen af
vandmøller, og eftersom teknikken og tilgængelige materialer i den tidlige middelalder endnu ikke
var veludviklet, var antallet af grunde yderligere begrænset På baggrund af dette kan man
argumentere for, at vandmøllens indtog nødvendiggjorde et mere strategisk syn på erhvervelser af
jordbesiddelser. Havde man egnede jordbesiddelser, blev det essentielt at få udbygget sine
ejerforhold i området, således at man fik konsolideret sine rettigheder over åen, mølledammen,
stigbord, kanaler og trafikale forbindelser til og fra møllen. Havde man ikke egnede jordbesiddelser,
måtte man forsøge at skaffe sig dette på forskelligvis. For at se nærmere på strategiske erhvervelser
af jordbesiddelser, vender vi tilbage til historien om det rindende vand i Sorø - denne gang for at
udfolde beretning om, hvorledes det lykkedes cistercienserne at skaffe sig kontrol over de
omkringliggende jorde og adgangsvejen til og fra øen.
Erhvervelsen af Pedersborg
Som beskrevet i kapitel fire gav klosterets beliggenhed på den lille ø Holm munkene mange
besværligheder. Hovedårsagen til dette var, at munkene ikke havde ejerskab over den eneste
overgang til fastlandet, samt at overgangen var ejet af en familie, som munkene ikke havde det
bedste forhold til. Ser man på kortet på side 40, var overgangen fra Holm til fastlandet i den tidlige
middelalder placeret i den nordlige ende af øen mod landsbyen Pedersborg. Landsbyen var vokset
frem, efter at Peder Thorstensen, der var en betydningsfuld kvægbaron og storgodsejer, havde ladet
en borg opføre – deraf navnet Pedersborg.
Peder Thorstensen var gift med Cæcilie, der var søster til Asser Rig. Munkene i Sorø havde høje
tanker om Cæcilie og beskriver hende på følgende vis ”en særdeles from kvinde, som altid nærede
en moderlig kærlighed til Sorømunkene, skænkede klosteret to gårde i Foresleff, for hun kunne ikke
give mere på grund af sin mands stivsindethed”111. Denne beskrivelse vidner om, at Cæcilia på linje
med sine søskende, har været knyttet sammen med munkene i Sorø, men at hendes husbond, på
trods af at han var gift ind i hvideslægten, tilsyneladende ikke har haft det samme bånd til klosteret.
At forholdet mellem Peder og klosteret ikke har været venskabeligt bliver ligeledes tydeligt, da
Peder dør. Ikke én eneste donation fra Peder er nedskrevet i klosterets gavebog, og han bliver til
forskel fra sin kone ikke begravet i klosterkirken. Ligesom det også kun er Cæcilias skjold, der er at
finde i den kendte skjoldefrise i klosteret fra 1200-tallet112. Hvad der ligger til grund for dette
111
112
Svend Ranvig, ”Sorøkrøniken Bind II”, Finn Jacobsens Forlag, København, 1986, side 84
Michael Kræmmer, ”Peder Torstensen af Borg”, 2001, side 26
56
uvenskabelige forhold vides ikke - det er enten ikke blevet nedskrevet, eller også er beretningen
gået tabt. Det kan skyldes, at Peder ikke brød sig om deres stærke tro, den pludselige foretagsomhed
i hans baghave, eller at han som storgodsejer på egnen simpelthen så deres ekspansive godspolitik
som en trussel mod hans ejerforhold. Der foreligger også den mulighed, at munkene måske ikke har
været helt uden skyld, hvilket vil blive behandlet senere. Uanset hvad baggrunden for det opståede
uvenskab skyldtes, gik de fjendtlige følelser i arv. For i år 1205 beskriver munkene i Sorø, hvordan
de og klosteret dagligt led under chikanerier fra fæstningen Borg, der nu ejedes af Peder
Thorstensens dattersøn Johannes Kammermester113. Det bliver ikke beskrevet, hvordan munkene
blev chikaneret fra Pedersborg, så det er ikke til at vide, i hvilket omfang eller hvilken grad
chikanen har fundet sted.
Den halve hovedlod
Som nævnt i kapitel fire, havde hviderne et nært forhold til Sorø Kloster. De var grundlæggerne af
klosteret, og flere fremtrædende medlemmer af slægten havde testamenteret diverse besiddelser til
klosteret. Den store manifestation af det særlige bånd mellem stormandsslægten og klosteret kom
imidlertid, da de tre fætre og fremtrædende medlemmer af stormandsslægten Sune Ebbesen, nevø af
Asser Rig, Esbern Snare, søn af Asser Rig og Ærkebiskop Absalon, søn af Asser Rig, omkring år
1180 hver især testamenterede deres halve hovedlod til Sorø kloster114. Fordi personer, der lå for
døden, undertiden kunne blive grebet af en angst for, hvad der ventede på dem hinsides og blive
yderst gavmilde med donationer af slægtsgodset til kirker og klostre, lovgav man om, at en person
maksimalt måtte skænke et halvt hovedlod af sine besiddelser til Guds sag, hvilket svarede til en
kvindes arvedel115.
De tre betydningsfulde stormænd havde altså valgt hver især at skænke et halvt hovedlod til Sorø
kloster efter deres død. Det var imidlertid op til deres arvinger at fuldbyrde deres ønske, og her blev
det synligt, at ikke alle i hvideslægten var lige fromme. Ærkebiskop Absalon var barnløs, så hans
arvinger var broderen Esbern Snare samt en søstersøn, og de efterkom hans ønske uden at kræve
den del af arven, som de faktisk var berettigede til, hvilket munkene lovpriste dem for116. Langt
værre gik det med Esbern Snares halve hovedlod. Her mødte Sorø kloster en markant uvilje fra
Svend Ranvig, ”Sorøkrøniken Bind II”, Finn Jacobsens Forlag, København, 1986, side 92
Ibid., side 90
115
Michael Kræmmer, ”Kongemordernes slægt”, Forlaget Hansen & Jespersen, 2007, side 67
116
Svend Ranvig, ”Sorøkrøniken Bind II”, Finn Jacobsens Forlag, København, 1986, side 90
113
114
57
Esbern Snares fem børn, som alle valgte at ignorere faderens ønsker og beholdte arven selv 117. De
var gennem livet ikke fyldt med den samme fromhed som deres fader, men de blev alle ramt af en
gudsfrygt på deres dødsleje, hvormed de på ny skænkede det gods, som egentlig allerede tilhørte
klosteret118. Det var nu op til deres arvinger at beslutte, hvorvidt gerrigheden skulle fortsætte, eller
om besiddelserne skulle overdrages til de rette ejere. Således kunne der undertiden gå adskillige år
med en masse forskellige processer og konflikter mellem flere forskellige generationer munke og
familier119.
I lighed med sin fætter havde Sune Ebbesen mange børn, og heller ikke de virkede begejstrede for
at leve op til faderens vilje og overdrage klosteret det halve hovedlod. På trods af at ét af børnene
var Peder Sunesen, der havde taget over som Biskop af Roskilde efter Absalon, gik der op mod 25
år fra Sune Ebbesens død, til at hans sønner for alvor begyndte at afdrage på arven. Dermed er vi nu
tilbage ved den gamle gæld, som munkene i Sorø ønskede at indfri i håb om at komme chikaneriet
fra Pedersborg til livs.
Forliget om Pedersborg
I konflikten med Johannes af Pedersborg vender munkene sig mod Biskop Peder Sunesen, der,
udover at være deres allierede og efterkommer af klosterets grundlæggere, også er relateret til
Johannes. Munkene beder Biskop Peder Sunesen om at lede forhandlingerne mellem de to
konfliktende parter, hvilket fører frem til et forlig i 1205120. Hovedlinjerne i forliget er et
mageskifte: Johannes skal overdrage Pedersborg og medfølgende land samt skove og landbrugsjord
i elleve landsbyer, mens klosteret til gengæld skal overdrage seks hele landsbyer, en vandmølle
samt jord, kvæggange og fiskepladser i syv andre landsbyer121. Det kan være svært helt at forstå
proportionaliteten i forliget; modtog begge parter ligeså meget, som de gav? Hvem gavnede forliget
mest? Hvem fik på kort sigt og hvem fik på lang sigt mest ud af forliget?
Svend Ranvig, ”Sorøkrøniken Bind II”, Finn Jacobsens Forlag, København, 1986, side 63
Michael Kræmmer, ”Kongemordernes slægt”, Forlaget Hansen & Jespersen, 2007, side 68
119
Se følgende for et indblik i langstrakte processer, disse omhandler Stenmaglegods-sagen: Kim Esmark, “Fromhed og
ære – Hvideklanens gaver til Sorø kloster i 11- og 1200-tallet” i Tissø og Åmoserne kulturhistorie og natur, (ed. Lisbeth
Pedersen), Historisk samfund for Holbæk amt, 2003 og Michael Kræmmer, ”Kongemordernes slægt”, Forlaget Hansen
& Jespersen, 2007, side 67ff
120
DRB: 01.04.104
121
Kim Esmark, ”Disputing Property in Zealand: The Records of the Sorø Donation Book” i Disputing Strategies in
Medieval Scandinavia, (ed. Kim Esmark), Brill, Boston, 2013, side 188
117
118
58
Det er svært at besvare disse spørgsmål, men hvis man blot betragter selve erhvervelserne, må Sorø
kloster afstå nogle af deres bedste besiddelser, hvilket nok ikke helt har kunnet måle sig med det
gods, der fulgte med Pedersborg122. Oven i købet måtte klosteret overdrage den ene af de to
vandmøller, som vi med sikkerhed kan tilskrive klosteret at have haft på denne tid, og ydermere
måtte Biskop Peder Sunesen af egen lomme give Johannes seks mark guld for at få forliget
igennem. Hvorvidt dette skete, fordi munkene har mindet biskoppen om de manglende afdrag på
faderens arv, vides ikke. På overfladen ligner det, at forliget udelukkende har været til Johannes'
fordel; han afstår sit fædrene gods og borg, men får til gengæld flere og bedre besiddelser samt seks
mark guld. Så hvorfor går klosteret med til forliget?
Den mest åbenlyse grund må være, at de med forliget får endt chikaneriet fra Pedersborg, ved at
Johannes flytter til sine nye besiddelser, som ligger langt væk fra klosteret. Det virker imidlertid
som en meget høj pris at betale; var munkene virkelig villige til at opgive en vandmølle, vigtige
besiddelser og indkalde store tjenester fra deres velgører blot for at få en chikanerende familie væk?
Man kunne selvfølgelig argumentere for, at munkene ville gå langt for at have ejerskab over selve
overgangen fra øen Holm til fastlandet - især hvis chikanen fra Pedersborg omhandlede at nægte
munkene overgang eller tage told for deres passager over broen. Men det havde måske været både
lettere og billigere at forhandle om at få etableret en anden overgang et andet sted. Som det fremgår
af kortet på side 40 og analysen i kapitel fire, så etablerede munkene, efter de havde fået ejerskab
over Pedersborg, to dæmninger i søen. Den ene var placeret der, hvor overgangen til Pedersborg
allerede lå, mens den anden var placeret på den modsatte side af øen. Det er ikke til at fastslå,
hvorvidt dæmningen modsat Pedersborg, blev etablerede med en bro magen til den mellem Holm
og Pedersborg, men eftersom der har været kort nok afstand mellem Holm og fastlandet til at
etablere stigbord, så har muligheden for at bygge en farbar bro været fuldt ud tilstede 123. Vi ved fra
skriftlige kilder, at der på et senere tidspunkt var blevet etableret en egentlig bro på stedet, men som
det fremgår i kapitel fire, er der ingen arkæologiske undersøgelser, der viser forholdene i den tidlige
middelalder124. Det kan fremstå en smule spekulativt at pålægge munkene disse motiver, men det
virker plausibelt, at vi for at forstå konflikten med Pedersborg vender blikket mod den ’gamle’
Poul Nørlund, ”Klostret og dets gods”, i Sorø: Klostret, Skolen, Akademiet gennem tiderne, Soransk samfund,
København, 1924, side 91
123
Tage E. Christiansen, ”Sorø Klosters Krise – Sunesønnernes Mølledige” i Det skabende menneske. Kulturhistoriske
skitser tilegnet P. V. Glob, (ed. Robert Egevang), Nationalmuseet, København, 1981, side 148
124
Ibid., side 149
122
59
problematik om manglen på rindende vand på klostergrunden for en forståelse for, hvorfor
Pedersborg og forliget var så vigtigt for munkene.
Det blev gjort klart gennem kapitel fire, at mageskiftet mellem Pedersborg og Sorø kloster var
nødvendigt for at skaffe rindende vand til klosteret, eftersom ejerskabet over de omkringliggende
jorde og overgangen fra Holm til Pedersborg var de afgørende faktorer i forhold til at kunne bygge
de nødvendige dæmninger med stigbord. Det virker derfor som et utroligt sammentræf af
begivenheder, hvis baggrunden for det store mageskifte var at slippe af med chikanerende naboer,
og munkene så efterfølgende tilfældigvis opdagede, at de nu stod med nøglen til at få endt 40 års
besværligheder uden rindende vand på klostergrunden. Dette er også baggrunden for, at jeg tvivler
på det følgende udsagn fra Tage E. Christiansen:
I Sorø var der ingen Mulighed for paa Forhaand at foretage en tilsvarende Maaling
[omtalt på side 41] Vandstanden i hele Søomraadet var jo den samme. Her maatte det
komme an paa et Forsøg. Først naar Tilløbsomraadet var afspærret fra Afløbsomraadet,
lod det sig afgøre, om den herved fremkaldte Højdeforskel var tilstrækkelig for sikker
Mølledrift (…)125 .
Vi ved, at munkene har besiddet store tekniske færdigheder, og at der på den tid fandtes tekniske
måleinstrumenter, der blandt andet kunne bruges til at måle hældninger i terrænet126. Ligeledes ved
vi, at klosterets godspolitik i forhold til erhvervelser har været langsigtet og strategisk funderet, og
at munkene har ført en koncentrationspolitik for at få samlet deres besiddelser rundt om klosteret 127.
Det virker derfor ikke usandsynligt, at munkene på forhånd vidste, at et ejerskab over Pedersborg
ville give dem muligheden for at bygge dæmninger med stigbord, således at en kanal gennem øen
ville give dem rindende vand på klostergrunden. Det er heller ikke usandsynligt, at munkene
strategisk har arbejdet aktivt for at få udbygget og konsolideret deres ejerskab rundt om klosteret.
Har dette været tilfældet, er det så stadig sandsynligt, at den konflikt som, ifølge munkene, opstod
mellem Pedersborg og klosteret udelukkende skyldtes fjendtligheder fra Pedersborgs side. Kunne
munkene have presset aktivt på for at få Johannes til at flytte? Eftersom vi aldrig vil kunne finde
Tage E. Christiansen, ”Sorø Klosters Krise – Sunesønnernes Mølledige” i Det skabende menneske. Kulturhistoriske
skitser tilegnet P. V. Glob, (ed. Robert Egevang), Nationalmuseet, København, 1981, side 149
126
Richard A. Hucker, “Surveying Roman Aqueducts”, FIG Congress – Facing the Challenges – Building the Capacity,
Sydney, 2010
127
Poul Nørlund, ”Klostret og dets gods”, i Sorø: Klostret, Skolen, Akademiet gennem tiderne, Soransk samfund,
København, 1924, side 77
125
60
svarene på disse spørgsmål eller lære den præcise årsag til det store mageskifte at kende, må vi ikke
udelukke, at der kunne være tale om et lykketræf. Omvendt giver de mange sammenfaldende
faktorer anledning til, at vi åbner muligheden for, at munkene øjnende en chance for at slå to fluer
med et smæk og således få fjernet en uvenlig nabo og samtidig få mulighed for at adskille de to søer
med dæmninger og derved åbne for at styre vandet på en ny måde med en kanal gennem øen.
Forhandlinger i det sociale landskab
Fortællingen om konflikten mellem munkene og Johannes bidrager dermed med nye detaljer til
historien om, hvordan vandet kom til Sorø kloster. For at få rindende vand til Sorø kloster måtte
munkene opnå ejerskab over overgangen mellem øen Holm og fastlandet, der lå under Pedersborgs
besiddelser. Dette opnåede de ved at hidkalde deres allierede Biskop Peder Sunesen. Han løste
konflikten mellem Sorø kloster og Johannes af Pedersborg ved at sikre et mageskifte, der gav Sorø
ejerskab over Pedersborg og dets besiddelser, mens Johannes til gengæld fik værdifulde besiddelser,
en vandmølle og seks mark guld af biskoppens egen lomme. Involveringen endte imidlertid ikke
her, da sønnerne af Sune Ebbesen nu så en mulighed for at indløse en stor del af deres fædrene
arv128:
(…) Sunes sønner handlede rigtigt i overensstemmelse med deres fars løfte, idet de lod
størstedelen af en vandrende til klosterets vandmølle [Møllediget] grave på egen
bekostning, og de skænkede meget jord, for hvilket vi ønsker Gud må gengælde dem129.
Sunesønnerne finansierede dermed det store gravearbejde af møllediget, hvilket omtales i kapitel
fire, og således er fortællingen om det rindende vand fuldendt. Fortællingen er med til at
understrege pointen fra kapitel fire, om at vandmøllers placering i det fysiske landskab ikke altid er
en simpel sag, men at de mange krav til deres placering skabte både spændinger og ændringer i det
sociale landskab. I dette tilfælde er det ikke en vandmølles eksistens, der skaber spændinger i det
sociale landskab, men muligheden for at få etableret en vandmølle, hvis man åbner op for at
munkene i Sorø kloster ikke var uden skyld i konflikten. Som minimum må man tilskrive munkene,
at de øjnede en mulighed for at komme af med Johannes og opnå ejerskab over Pedersborg ved at
hidkalde en allieret, der endnu ikke havde levet op til sin fædrene arv. Kim Esmark behandler
128
Sune Ebbesen havde syv sønner, hvoraf fem var i live i 1205 da forliget om Pedersborg faldt på plads: Peder, Ebbe,
Anders, Lars og Jakob Sunesen.
129
Svend Ranvig, ”Sorøkrøniken Bind II”, Finn Jacobsens Forlag, København, 1986, side 90f
61
konflikten i sin artikel Disputing Property in Zealand: The Records of the Sorø Donation Book, og
han beskriver den måde, konflikten bliver behandlet på:
The conflict, in other words, is handled within an informal structure of personal
relations and social bonds. The bishop-patron-kinsman-mediator offers to support an
agreement with his own funds. (…). Conflict, out-of-court-negotiation, mediation by
third parties, amicable settlement, transactio130
Konflikten bliver således, i det sociale landskab, behandlet i et uformelt forum og løst gennem
udveksling af besiddelser. Derved fremstår konflikten som et eksempel på, hvordan de sociale bånd
og venskaber bliver brugt til at få åbnet op for en forhandling om ejerskab over besiddelser, der skal
indgå i et vandsystem omkring en vandmølle. Konflikten er ikke eneste eksempel på, hvordan
uoverensstemmelser om vandmøller bliver behandlet i uformelle fora og løst gennem forhandlinger
om jordbytte. Der kan blandt andet drages paralleller til en anden sag om en konflikt omhandlende
en vandmølle i Broby. I lighed med sagen om Pedersborg tager denne konflikt også sin begyndelse
med Biskop Peder Sunesens afdrag på sin fædrene arv.
5.2 Konflikten i Broby
I 1214 overdrager Biskop Peder Sunesen en gård med tilhørende vandmølle i Vester Broby til Sorø
kloster for at indløse sin andel af det halve hovedlod131. Biskop Peder Sunesen dør samme år,
hvorefter en vis ridder Karl af Broby begynder at forurolige møllen alvorligt. Denne handling
fortsætter tilsyneladende, indtil parterne forhandler et mageskifte på plads:
Men efter denne ærværdige faders død [Peder Sunesen] foruroligede ridder Karl af
Broby møllen alvorligt, men holdt dog omsider op, da der blev foretaget følgende
mageskifte: Karl selv tilskødede klosteret i nærværelse af sine sønner og sognepræsten i
Broby og mange andre, alt, hvad han ejede der, nemlig fra den kilde, der almindeligvis
kaldes Godekilde, og lige til landsbyens markskel, idet han til gengæld for denne jord af
munkene fik jord til 16 ørtunger i skyld i gården Gydhæbol132.
Kim Esmark, ”Disputing Property in Zealand: The Records of the Sorø Donation Book” i Disputing Strategies in
Medieval Scandinavia, (ed. Kim Esmark), Brill, Boston, 2013, side 189
131
DRB: 01.05.43
132
Svend Ranvig, ”Sorøkrøniken Bind II”, Finn Jacobsens Forlag, København, 1986, side 93
130
62
På samme måde som i sagen om Pedersborg bliver denne konflikt altså løst gennem forhandlinger
om et mageskifte, hvor det ender med, at klosteret får ’flyttet’ personen, der på forskellig vis
generer klosterets interesser. I modsætning til forhandlingerne om Pedersborg er der denne gang
ikke bevis for, at en tredjepart bliver indblandet i mæglingen133. Det kunne derfor tyde på, at
parterne selv har stået for forhandlingerne, hvilket kunne antyde, at stemningen mellem parterne
ikke har været alt for ophidset. Vi kan kun gætte på hvilke handlinger, der ligger bag at forurolige
en mølle, men ser man på ovenstående citat og ordvalget deri, kan vi forsøge at tolke på den
bagvedliggende gerning og derved konfliktens årsag.
Munkene skriver, at ridder Karls overgreb på møllen omsider holdt op, da mageskiftet indtraf. Især
ordet omsider får det til at fremstå som en serie af handlinger, frem for et enkeltstående tilfælde.
Som en længere række af skadelige handlinger, der omsider ophører, da personen flytter væk fra
området. Er der tale om gentagne handlinger, tyder det ikke på, at ridder Karl af Broby direkte har
skadet selve møllen ved eksempelvis at ødelægge den helt eller delvist, da dette blot havde krævet
én aktion. Ser man på udkommet af konflikten, et mageskifte der tilsyneladende tilfredsstillede
begge parter, så taler det også for, at der ikke var tale om store materielle skader. For det første var
det en meget alvorlig handling at ødelægge andres ejendom, og for det andet var materielle skader
på en vandmølle en kostelig affære. Derfor virker det usandsynligt, at parterne skulle have
forhandlet en sådan aftale på plads, hvis ridder Karl af Broby havde forvoldt møllen fysiske skader.
Med de spinkle oplysninger vi har om konflikten, virker det mere sandsynligt, at ridder Karl af
Broby indirekte har skadet møllens virke. Dette kunne han eksempelvis gøre ved at forstyrre
vandets løb til møllen eller ved at forstyrre de personer, der skulle have deres korn malet ved
møllen. Det mest generede ville være periodevis at blokere for vandets løb hen til møllen. Hvis vi
antager, at ridder Karl af Broby foruroligede møllen ved at lukke for eller minimere vandtilførslen,
har han højst sandsynligt gjort det ved at blokere åen et sted, hvor den løb gennem hans besiddelser.
Teoretisk har han kunne bruge den begrundelse, at han havde brug for mere vand til sin mark.
Manglen på regulering og nedskrevet lovgivning har skabt mange gråzoner, for hvem havde
rettigheden over vandet i åen – dem der skulle anvende det til mølledrift, eller dem der skulle vande
deres mark? Det er spørgsmål, man først på et senere tidspunkt begynder at søge et svar på. I 1214
var det endnu ikke afklaret, hvilket har skabt rum til uoverensstemmelser og konflikter i og med, det
Kim Esmark, ”Disputing Property in Zealand: The Records of the Sorø Donation Book” i Disputing Strategies in
Medieval Scandinavia, (ed. Kim Esmark), Brill, Boston, 2013, side 193
133
63
var et helt nyt område, parterne skulle navigere indenfor. Manglen på regler og retningslinjer kunne
også være grunden til, at en sag som denne bliver løst i mere uformelle rammer og med mægling
mellem parterne, fordi ingen direkte har handlet forkert, om end gerningen bag ikke har været
foretaget i god tro.
Forstyrrelser i den sociale orden
Spørgsmålet der står tilbage er, hvilke motiver ridder Karl af Broby havde for at forurolige
munkenes mølle. Ved at undersøge de bagvedliggende årsager får vi mulighed for at analysere,
hvad der kan ske i det sociale landskab, når ejerforholdene i en landsby pludselig bliver forandret.
Det er før blevet påpeget, at munkene førte en koncentrationspolitik, hvor formålet var at få samlet
deres besiddelser, og sagen om Vester Broby er et glimrende eksempel på dette. Munkens indtog i
landsbyen starter med Biskop Peder Sunesens overdragelse af gården med vandmøllen i 1214.
Derefter påbegyndes en proces med at få udbygget ejerforholdene i byen, hvilket forløber over 200
år og i store træk tager sig således ud134:
-
I 1214 skænkes en gård med tilhørende vandmølle, enge og skove til klosteret
-
Mellem 1214 og 1287 skødes møllehuset, stigbordet og vejen til møllen til klosteret
-
I 1222 skødes jord i landsbyen til klosteret
-
I 1384 skænkes en hovedgård og to lejegårde med tilhørende enge og skove til klosteret
-
I 1402 giver et mageskifte munkene to gårde og otte lejegårde med tilhørende besiddelser
-
I 1418 giver et mageskifte munkene to gårde samt rettigheder i landsbyen
Når munkene begynder at etablere sig i landsbyen, er det med til at forskubbe de lokale strukturer. I
takt med at de udbygger deres ejerforhold ved at tilegne sig flere besiddelser og rettigheder, bliver
den lokale magtbalance påvirket. Så måske har ridder Karl af Broby følt sin position i landsbyen
truet af munkens indtog, hvorved han satte ind mod munkenes mest værdifulde eje i landsbyen.
Munkenes ejerskab over vandmøllen i byen har forstyrret den lokale magtbalance, hvilket har skabt
rum for spændinger i det sociale landskab. Spændinger der udmønter sig i en konflikt om
vandmøllens virke.
134
Svend Ranvig, ”Sorøkrøniken Bind II”, Finn Jacobsens Forlag, København, 1986, side 94 og 105ff
64
5.3 Ødelæggelser ved Kongens Kilde
På et tidspunkt i 1280’erne opstår en konflikt, hvis årsag sandsynligvis også skal findes i
spændinger i den lokale magtbalance. Konflikten adskiller sig imidlertid fra sagerne om Pedersborg
og Broby på især to punkter. For det første virker konflikten umiddelbart til at have en mere alvorlig
og konfrontatorisk karakter. For det andet differerer de efterfølgende forhandlinger i kølvandet på
konflikten fra de uformelle mæglinger, vi så i Pedersborg- og Broby-sagerne. I Sorø Gavebog hører
vi første gang om konflikten, da en beretning fortæller, at stormanden ridder Peder Olufsen til
Tystrup har ødelagt en vandmølle ved Kongens Kilde135, der var ejet af Sorø kloster. Hvorvidt
parterne før denne handling har været i strid med hinanden, ved vi ikke, om end det virker
sandsynligt, at noget er gået forud for en sådan handling. Der foreligger heller ingen viden om, i
hvilken grad vandmøllen blev ødelagt, men vi bliver dog oplyst om, at Peder Olufsen har fået
bygget vandmøllen op igen. Angrebet har altså resulteret i konkrete materielle skader136.
Efterfølgende blev konflikten flere gange behandlet på det lokale ting, uden der tilsyneladende blev
fundet en løsning på konflikten137. Det lykkedes først parterne at nærme sig en løsning, da fem
adelsmænd blev mæglere i sagen, og det blev aftalt,
at han [Peder Olufsen] efter påske, der på det tidspunkt lå meget nær, skulle skaffe
klosteret enten ved køb eller mageskifte jordegods, der lå mellem hans jordegods på ét
sted af tre (…) på disse midterste vilkår, at en vurdering af jordegods af den slags, som
han skulle skaffe, ikke skulle ske efter parternes mening, men blot efter mæglerens
skøn, som på selve hr. Peders vegne skulle give klostret fuld erstatning for dets
vandmølle og for ethvert tab på grund af møllen, som han yderligere selv havde bygget
op igen (…). Men hvis det ikke lykkedes ham at erhverve jordegods efter klostrets
ønske, så skulle han rimeligt erstatte det af sit fædrene gods (…)138.
Aftalen fremstår som et kompromis mellem de to parter. Peder Olufsen får lov til at beholde sit
fædrene gods, hvis han til gengæld, ved mageskifte eller køb, kan skaffe jordegods på ét af tre
specificerede steder. Efterfølgende noterer munkene dog, at de fem mæglere ikke gavnede klosteret
heri, hvilket højst sandsynlig hentyder til, at de ikke gjorde meget for at få Peder Olufsen til at
135
Kongens Kilde er beliggende nogle kilometer syd for Sorø
Svend Ranvig, ”Sorøkrøniken Bind II”, Finn Jacobsens Forlag, København, 1986, side 132
137
Et ting var en folkeforsamling i vikingetiden og middelalderen, hvor folket fungerede som den dømmende og
lovgivende magt ved at drøfte og tage beslutning om forskellige sager af almen interesse.
138
Svend Ranvig, ”Sorøkrøniken Bind II”, Finn Jacobsens Forlag, København, 1986, side 132
136
65
overholde aftalen139. For der gik yderligere to år, før konflikten var endelig afsluttet, da ”Peder gik i
sig selv igen og rettede sig” og skænkede klostret jordegods beliggende i Bringstrup140. Det er
imidlertid værd at bemærke, at overdragelsen af jordegodset i Bringstrup både omtales som en
erstatning for ødelæggelsen af møllen og en donation til gavn for Peders sjæl i diplomet, der vidner
om transaktionen mellem de to parter. Kim Esmark mener, at dette illustrerer, at aftalen mellem
Sorø kloster og Peder Olufsen ikke udelukkende var til den ene parts fordel. En pointe han
yderligere underbygger på følgende vis:
The impression that the gift was not a downright surrender by the Tystrup lord, but
rather a mutually acceptable way to end the conflict, is confirmed by the clause at the
end of the charter, stating that Sorø would only take possession of the property after
Peder’s death141
Det kan umiddelbart virke, som om aftalen tilgodeser Peder Olufsen. Han skulle selvfølgelig
erstatte den mølle, han havde nedbrudt, men jordegodset, der var kompensationen til munkene for
den ødelagte mølle og manglende indtjening, får han lov til at beholde indtil sin død. Endvidere
bliver jordegodset i aftalen ikke kun beskrevet som en kompensation, men også en donation af
Peder Olufsen for hans sjæls fred. At Peder Olufsen på trods af sine handlinger opnår en så god
aftale, vidner måske om, at hans status i samfundet var høj, og at han dermed kunne slippe af sted
med mere. Omvendt kan forklaringen også ligge i, at cistercienserne i slutningen af 1200-tallet ikke
længere mødte helt den samme medvilje fra samfundets spydspidser, som indtil da havde været en
medvirkende faktor til, at de besad store rigdomme og besiddelser over det meste af landet.
Spørgsmålet der står tilbage er, hvorfor stormanden ridder Peder Olufsen til Tystrup vælger at tage
affære og nedbryde munkenes vandmølle? Poul Nørlund foreslår, at årsagen til Peder Olufsens
vrede skal findes i, at vandmøllen ved Kongens Kilde har konkurreret med en vandmølle, som
Peder Olufsen har ejet142. Dette er en særdeles plausibel forklaring, eftersom vi ved, at Peder
Kim Esmark, ”Disputing Property in Zealand: The Records of the Sorø Donation Book” i Disputing Strategies in
Medieval Scandinavia, (ed. Kim Esmark), Brill, Boston, 2013, side 199
140
Svend Ranvig, ”Sorøkrøniken Bind II”, Finn Jacobsens Forlag, København, 1986, sdie 132
141
Kim Esmark, ”Disputing Property in Zealand: The Records of the Sorø Donation Book” i Disputing Strategies in
Medieval Scandinavia, (ed. Kim Esmark), Brill, Boston, 2013, side 199
142
Poul Nørlund, ”Klostret og dets gods”, i Sorø: Klostret, Skolen, Akademiet gennem tiderne, Soransk samfund,
København, 1924, side 96
139
66
Olufsen ejede en vandmølle, der var beliggende i det samme område som munkenes 143. Det kan
tænkes, at afgiften for at få malet sit korn på munkenes mølle har været lavere end i møllen ejet af
Peder Olufsen. Det kan også være en mulighed, at konkurrencen mellem Peder Olufsen og munkene
bestod i, at munkenes vandmølle var mere effektiv end Peder Olufsens, hvilket gav dem mulighed
for at producere mere mel. Yderligere kan konflikten i lighed med sagen om Broby måske også
bunde i, at Peder Olufsen har følt sin position truet af munkenes tilstedeværelse på egnen.
5.4 Vandmølledrift
Det var imidlertid ikke alle konflikter omhandlende vandmøller, der havde sit udgangspunkt i, at
etableringen af en vandmølle forstyrrede lokale magtforhold, hvilket førte til spændinger i
samfundet. Konflikter har således ikke udelukkende drejet sig om tvivlspørgsmål angående ejerskab
eller konkurrence mellem forskellige mølleejere, men har også omhandlet selve driften af
vandmøllen og det omkringliggende vandsystem. Det bliver beskrevet i kapitel fire, hvorledes man
ved hjælp af stigbord kunne kontrollere vandets løb og derved blandt andet regulere, hvor meget
vand, der skulle være opstemt i mølledammen. For en mølleejer var meget vand i mølledammen
ensbetydende med en mulighed for gode produktionsforhold og høj effektivitet. Omvendt kunne en
opstemning af vandet medføre, at åen til sidst løb over sine breder, fordi vandet ikke havde noget
sted at løbe hen. Oversvømmelsen kunne finde sted tæt ved stigbordets placering eller endda i selve
mølledammen. Det er imidlertid mere sandsynligt, at det skete længere oppe ad åen, eftersom
siderne i mølledammen eller i den rende, der leder hen til dammen, oftest er forhøjet og forstærket.
En situation som denne udspillede sig omkring år 1306, hvor stormanden hr. Agho Saxesens enge i
Dalby og Stenkelstrup blev oversvømmet. Oversvømmelsen var et resultat af, at Sorø klosters
vandmølle i Spanager havde haft stigbordet nede for at opstemme vand til senere brug, hvilket
havde ledt til, at åen var løbet over sine brede på hr. Agho Saxesens jorde. De to parter indgik en
aftale om voldgift og blev enige om at lade Biskop Oluf af Roskilde, ridder Niels Herlufsen og
ridder Knud Jul ordne sagen144. Kendelsen om brugen af stigbordet i Spanager Vandmølle, der blev
offentliggjort i Roskilde, så ud på følgende vis:
Kim Esmark, ”Disputing Property in Zealand: The Records of the Sorø Donation Book” i Disputing Strategies in
Medieval Scandinavia, (ed. Kim Esmark), Brill, Boston, 2013, side 198
144
Kim Esmark, ”Disputing Property in Zealand: The Records of the Sorø Donation Book” i Disputing Strategies in
Medieval Scandinavia, (ed. Kim Esmark), Brill, Boston, 2013, side 200
143
67
(…) hvert år skulle [stigbordet] trækkes helt op dagen før pinse, for at vandet, der var
stemmet op, kunne have frit løb lige til den nærmeste søndag efter Sankt Mikkelsdag,
som er den 29. september, og at den jord, eller andre besiddelser, (…), der engang er
givet for den omtalte oversvømmelse, hvor den end måtte befinde sig, skulle gives
tilbage til klosteret til evig besiddelse145.
På den ene side fremstår kendelsen som et kompromis, der tilgodeser begge parter. Hr. Agho
Saxesen opnår regler for, hvornår munkene må have deres stigbord sænket, mens munkene får
noget jord tilbage, som de havde givet i kompensation for de oversvømmede enge. Omvendt kan
man også argumentere for, at kendelsen viser, at hr. Agho Saxesens marker bliver favoriseret frem
for munkenes vandmølle. Det fremgår af ovenstående kendelse, at der ikke må opstemmes vand i
sommerperioden, men det er netop i de varme måneder, at det er allervigtigst for en mølleejer at
kunne kontrollere vandet. Det skyldes, at der i sommerperioden generelt falder mindre nedbør, og at
nedbøren oftere vil komme over en kort periode, men til gengæld mere kraftigt, som vi kender det
fra en klassisk sommerbyge. Fratager man munkene muligheden for at justere vandtilførslen med
stigbordet, giver det en mere ustabil mølledrift. Omvendt virker det rimeligt, at kendelsen tilgodeser
hr. Agho Saxesens enge, eftersom det er i sommerperioden, at hele årets kornproduktion skal sikres.
Bliver en eng oversvømmet, kan det ødelægge hele årets indtjening og en families levegrundlag. En
ustabil mølledrift har trods alt ikke så drastiske konsekvenser. Det virker også som et fornuftigt
ræsonnement, at man ved at sikre produktionen af kornet sørger for, at vandmøllerne har noget at
foretage sig resten af året.
5.5 Opsummering
Det træder frem gennem kapitlet, at vandmølleteknologien på grund af dens økonomiske betydning
bliver årsag til forandringer i det sociale landskab på mange forskellige måder. Når teknologien
bliver grundlaget for konkurrence mellem forskellige individer og grupper, resulterer det i
spændinger i samfundet. Når munkene etablerede sig i et nyt område eller i en ny landsby, enten
ved at munkene erhvervede sig en velegnet jordbesiddelse til opførelse af en vandmølle, eller ved at
de overtog en allerede eksisterende mølle, påvirkedes den lokale magtbalance i området. Munkenes
tilstedeværelse udgjorde potentielt en stor trussel mod de øvrige jordbesiddere, eftersom munkene
havde både midlerne og organiseringen til kontinuerligt over en lang årrække at udbygge deres
145
Svend Ranvig, ”Sorøkrøniken Bind II”, Finn Jacobsens Forlag, København, 1986, side 139
68
ejerforhold. Dette så vi, var den bagvedliggende årsag til, at ridder Karl af Broby generede
munkenes mølle, og at stormanden ridder Peder Olufsen til Tystrup nedbrød en af munkenes møller.
De har følt, at deres position har været truet, hvormed de med vold og/eller hærværk enten har
forsøgt at bremse eller besværliggøre munkenes etablering i området eller simpelthen har forsøgt at
skræmme dem væk.
På samme måde som omdrejningspunktet i de analyserede sager tager udgangspunkt i forskellige
problematikker, kan vi også se, at den måde, hvorpå konflikterne bliver håndteret, også
differentierer. Vi ser i sagen om ødelæggelserne af vandmøllen ved Kongens Kilde, at konflikten
bliver behandlet i et formelt forum – det lokale ting – og at håndteringen af konflikten om de
oversvømmede enge i Dalby og Stenkelstrup også har et mere formelt strejf, idet en aftale om
voldgift bliver aftalt og kendelsen offentliggjort i Roskilde. Omvendt ser vi også, at nogle konflikter
bliver håndteret bilateralt såsom sagen i Broby, hvor parterne på egen hånd kommer frem til en
løsning, eller at parterne hidkalder vennetjenester og det nære netværk for at få en løsning i hus.
Bedste eksempel på sidstnævnte løsningsmodel er sagen om Pedersborg, hvor munkene ved at
involvere de rigtige personer, opnår den bedst tænkelige løsning for dem.
Måden hvorpå konflikter om vandmøller bliver håndteret kan således inddeles i forskellige
kategorier; domsafsigelser, mægling, voldgift, uformelle forhandlinger etc. Det fremstår imidlertid
også, at det ikke er muligt at inddele sagernes håndtering i det sociale landskab helt så opdelt, da vi
flere gange ser, at forskellige løsningsmodeller bliver brugt i forlængelse af hinanden eller endda
samtidigt. En pointe Kim Esmark også understreger, da han fremhæver, at voldgift og mægling
teoretisk er adskilte kategorier, men at grænserne i praksis er flydende 146. Dette fremgår i sagen om
vandmøllen ved Kongens Kilde, hvor flere forskellige måder at løse konflikten på bliver forsøgt.
Gennem kapitlet er det blevet illustreret, at det er forhandlingerne i det sociale landskab om løsning
på konflikter, mageskifter eller ejerforhold, der danner grundlaget for de ændringer i det fysiske
landskab, som bliver beskrevet i kapitel fire. Det træder særligt frem i sagerne om Pedersborg og
Broby, hvor munkene i begge tilfælde ikke blot opnår at få en vanskelig nabo af vejen, men
samtidig får noget endnu mere værdifuldt ud af konflikten: de opnår kontrol over vandet. Vi ser
således i begge sager, at omdrejningspunktet (mere end noget andet) hele tiden er vandets løb eller
Kim Esmark, ”Disputing Property in Zealand: The Records of the Sorø Donation Book” i Disputing Strategies in
Medieval Scandinavia, (ed. Kim Esmark), Brill, Boston, 2013, side 201
146
69
vandets brug. Det bliver derved tydeligt, at der hele tiden eksisterer en stærk sammenhæng mellem
det fysiske og sociale landskab i og med, at det er i det sociale landskab, ejerskabet over det fysiske
landskab bliver forhandlet og etableret. En sammenhæng der også understreges i sagen om de
oversvømmede enge, hvor det er ødelæggelser i det fysiske landskab, der medfører en konflikt i det
sociale landskab.
70
Kapitel 6 – Håndtering af de nye problematikker
Gennem de foregående kapitler, har vi set, hvordan vandmøllernes indtog i landet skabte konflikter
i det sociale landskab og resulterede i en lang række af forandringer af det fysiske landskab. Når en
ny teknologi bliver introduceret, forefindes der endnu ingen praksis omkring brugen af teknologien.
Teknologien er ikke blevet en almindelig del af hverken det fysiske eller sociale landskab – den er
ikke integreret. Der er ikke udviklet et fælles regelsæt, ingen sociale normer, intet kodeks og ingen
metode. Det er først, når mølledriften bliver chikaneret af udefrakommende, at man forstår
betydningen af konkurrence. Det er først, når håndkværnene forbydes, at man ser vandmøllens
begyndende dominans. Og det er først, når marker oversvømmes, at man ser udfordringerne ved, at
landbrugsarealer og møllesteder skal sameksistere i de samme områder. Det er altså først, når
konflikter begynder at opstå, og gamle normer kolliderer med nye praksisser, at man får en
fornemmelse af de påvirkninger, som teknologien vil medføre.
6.1 Etablering af en praksis
Efterhånden som vandmølleteknologien blev en mere almindelig del af det danske landskab,
begyndte man at se flere konflikter. Der opstod således et behov i samfundet for, at en mere ensartet
praksis og egentlig lovgivning blev udviklet. Behovet for lovgivning om mølledrift har været til
stede, siden vandmøllen blev opfundet, og allerede fra omkring det 5. århundrede begynder man at
se en regulering af vandmølledriften og -brugen optræde i de lovgivende tekster. Således forbyder
den byzantinske kejser Zenon omkring år 485, at private mølleejere må anvende det offentlige
vand147. I Danmark bliver bestemmelser om vandmøller en del af de danske landskabslove Skånske
Lov (nedskrevet mellem 1202 og 1216), Jyske Lov (udstedt i 1241) samt Valdemars Sjællandske
Lov og Eriks Sjællandske Lov148. De forskellige lovbestemmelser er med til at fortælle os en
historie om problematikker forbundet med brugen af vandmøller, og hvordan teknologien har været
i konflikt med de eksisterende normer og praksisser i det fysiske og sociale landskab – det være sig
i det Byzaniske Rige eller i det middelalderlige Danmark. Der bliver efterhånden lovgivet om flere
Terry S. Reynolds, ”Stronger Than a Hundred Men”, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London,
1983, side 31
148
Henviser øjensynligt til Valdemar II (regerede 1202-1241) og Erik IV (regerede 1241-1249)
147
71
af de problematikker, vandmølleteknologien medførte - som beskrevet i kapitel fire og fem - i
landskabslovene.
Lad os vende blikket mod stormanden hr. Agho Saxesen igen og hans enge, der blev oversvømmet
af munkenes mølle. De mange bønder og markejere blev i stigende grad påvirket af de mange
vandmøller. Deres marker blev enten oversvømmet eller også manglede de vand, fordi mølleejere
havde opstemmet det. Der bliver i landskabslovene forsøgt at tage hånd om disse problematikker
ved at lovgive om opførelsen af en mølle samt at regulere mølledriften:
Kap. 57. Hvorledes man skal bygge mølle
En mand må ikke opføre mølle fra ny, medmindre han har dæmning og dæmningssted,
således at der ikke sker oversvømmelse på en anden mands ager eller eng, eller man ved
opstemning af vandet ødelægger de gamle møller, der er møller fra arilds tid[149].
Bliver en mølle opført uden indsigelse, og uden at der rejses klage over den af nogen, og
den, der opførte den, får lovhævd på den, da skal han føre bevis for flod og flodsted og
dæmning og dæmningsdige med kønsnævn. Lovhævd er tre flodmål, uden at der er rejst
klage. Gøres der indsigelse, før møllen bliver bygget, eller før den, der byggede den, har
lovhævd på den, da skal synsmænd udmeldes for at undersøge, om den bevirker
oversvømmelse på sin egen eller på andre mænds grund, for ingen må fremkalde
oversvømmelse på anden mands jord uden hans vilje og heller ikke grave eller bygge
hus på den. Den samme lov gælder om fiskedam som om mølle. Man må ikke lede
vandet fra den rende, hvor det har været fra gammel tid, bort fra anden mands mølle
eller fiskedam eller fra en anden mands jord.150
Ovenstående uddrag fra Jyske Lov viser, at mølleejeren bærer ansvaret for, at andres ager eller enge
ikke bliver oversvømmet som et resultat af mølledriften. Måden, hvorpå man forsøger at dæmme op
for oversvømmelserne, er ved at sætte fokus på det vandsystem, der omgiver møllen. Det bliver
således kun lovligt at opføre en ny vandmølle, hvis man også har en dæmning. Loven beskriver
endvidere, at hvis der gøres indsigelser mod møllen, inden ejeren har lovhævd på den, skal
149
Annette Hoff antager, at gamle møller fra Arilds tid dækker over møller fra omkring 1100 eller som minimum 3-4
generationer før Jyske Lovs nedskrivning i 1241 (Annette Hoff, ”Lov og Landskab”, Aarhus Universitetsforlag, 1998,
side 75)
150
Ole Fenger og Chr. R. Jansen (red.), ”Jydske Lov 750 år”, Udgiverselskabet ved landsarkivet for Nørrejylland, 1991,
side 257
72
synsmænd vurdere, hvorvidt møllen er skyld i oversvømmelser på anden mands jord. Ifølge Jyske
Lov opnår man lovhævd efter tre flodmål, hvilket svarer til tre år. Det samme gør sig gældende i
Eriks Sjællandske Lov, hvor der også er tre vintres lovhævd på en mølle 151. Er der således gået tre
år fra en mølles opførelse, uden at nogen har gjort indsigelser, bliver møllen betragtet som lovlig hvis der vel og mærke er en dæmning tilknyttet møllen. Ligeledes bliver det i Eriks Sjællandske
Lov III 5 bestemt, at man ved anlæggelse af nye møller også selv skal anlægge en vej ud til møllen,
hvilket indirekte betyder, at man skal have ejerskab over den jord, hvorpå man lader sin mølle
opføre152.
Manglende dæmning og dæmningssted er blot én problematik, der kan forårsage konflikt mellem
vandmølle- og markejere. Centralt står også brugen af stigbordene, hvis vigtighed blev gennemgået
i kapitel fire. Da Sorø klosters vandmølle i Spanager var skyld i oversvømmelsen af stormanden hr.
Agho Saxesens enge, var det netop brugen af stigbordet, som stod centralt i kendelsen, der blev
afsagt i sagen. Uddraget af dommen, der kan findes på side 68, er i overensstemmelse med
bestemmelserne om brugen af vandmøller i Skånske Lov:
Kap. 214 (ASun.125).
Staar en Mølle saaledes for andres Enge, at den kan skade dem, skal den, der ejer
Møllen, tage sit Stigbord op Pinsedags Aften og ikke sætte det ned igen før
Mikkelaaften. Vil den, der ejer Møllen, ikke tage sit Stigbord op Pinsedags Aften, da
skal de, der rejser Sag, drage til Herredstinget og sige til, og Tingmændene skal
fastsætte en Lovdag, til at han skal tage sit Stigbord op. Vil han ikke tage sit Stigbord op
til den Lovdag, skal han bøde Skaden paa Engene og desuden seks Øre eller give sjette
Mands Ed.153
Der blev altså udarbejdet faste regler for, hvornår man måtte opstemme vandet og derigennem også
for, hvornår man måtte bruge vandmøller, der var lokaliseret i områder med landbrug. I Eriks
Sjællandske Lov opdeler man vandmøller i to kategorier; vintermøller og sommermøller. En
vintermøller måtte, som navnet antyder, være i drift henover vinteren, men når vækstsæsonen i
landbruget satte i gang i begyndelsen af maj, skulle stigbordet hæves, hvilket svarer til ovenstående
Annette Hoff, ”Lov og Landskab”, Aarhus Universitetsforlag, 1998, side 76
Ibid., side 77
153
Erik Kroman, ”Danmarks Gamle Love; Paa Nutidsdansk”, Første bind, Gads Forlag, København, 1945, side 72f
151
152
73
bestemmelse i Skånske Lov154. Det beskrives ikke, hvad der karakterisede en sommermølle, men et
gæt er, at møllen havde lov til også at opstemme vandet henover sommeren og således være i drift
hele året. I Eriks Sjællandske Lov III 7 bliver det beskrevet, at tolv udpegede mænd skulle træffe
afgørelse om, hvorvidt en vandmølle var en vinter- eller sommermølle155. Ovenstående
bestemmelser i landskabslovene skal dermed betragtes som forsøg på at dæmme op for de
påvirkninger af landbruget, som etableringen af vandmøller medførte.
Vandmøllernes indtog i det fysiske landskab var ikke blot en udfordring for landbruget. Fordi
vandmøllerne ofte var placeret som perler på en snor langs de gode vandløb, spillede driften af én
vandmølle en stor rolle for de andre mølleejere i området. Danske arkæologiske undersøgelser har
vist, at der i det 12. århundrede i nogle frugtbare landområder blot var mellem to og fire kilometer
mellem vandmøllerne156. Vandmøllernes drift blev dermed påvirket af, hvordan møller nedenstrøms
og ovenstrøms valgte at håndtere vandet.
Landskabslovene forsynede samfundet med et grundlag for, hvordan man skulle anvende
vandmøller. Det var imidlertid ikke den eneste måde, hvorpå man forsøgte at skabe et fælles
forståelsesgrundlag og derigennem forsøge at dæmme op for eventuelle fremtidige konflikter. Det
ser vi et eksempel på, da Kong Erik 5. Glipping i 1271 foretager et mageskifte med Esrum kloster.
Byttehandlen går ud på, at kongen modtager klosterets ejendomme i Lille Værløse, og klosteret til
gengæld får Sode vandmølle. Indskrevet i aftalen om mageskiftet er en række forbehold/aftaler om
brugen af vandmøllen. Således er aftalen at munkene:
ikke ved deres fornævnte Mølle [Sode Mølle] svigagtigt holder Vandet tilbage til Skade
for vor nedenfor beliggende Mølle. Ved dette Mageskifte er ogsaa fastsat det Vilkaar
(…), ikke maa de mellem nævnte Mølle og vor nedenfor beliggende Mølle, som kaldes
Hulerød, opføre nogen Bygning eller Dæmning eller i Selve Hulerød Mølle hæve eller
forhøje Hovedstokken eller Dæmning til Skade og Tynge for den ovenfor liggende
Mølle og Klosteret157
154
Annette Hoff, ”Lov og Landskab”, Aarhus Universitetsforlag, 1998, side 76
Ibid., side 76
156
Nils Hybel og Bjørn Poulsen, “Danish Resources c. 1000-1550: Growth and Recession”, i Northern World, Volume
34, Brill Academic Publishers, Boston, 2007, side 204f
157
DRB: 02.02.169
155
74
Den indbyrdes aftale mellem klosteret og kongen pålægger begge parter ikke at foretage nogle
handlinger, der kunne skade hinandens møller eller ejendele. At parterne har fundet det nødvendigt
at udarbejde den meget detaljerede aftale tyder på, at man har været opmærksom på, at mølledrift
kan medføre problemer for andre møller. Endvidere vidner aftalen om mølledriftens enorme værdi,
idet begge parter gør meget ud af at beskytte deres mølleaktiviteter.
6.2 Møllemonopoler
På grund af vandmøllens enorme økonomiske betydning var en af de største påvirkninger, som
teknologien indirekte medførte, indførelsen af møllemonopoler. Som beskrevet i kapitel tre malede
man, før vandmøllens opfindelse, sit korn på hestemøller eller håndkværne. Denne praksis
forsvandt ikke, da vandmøllen kom til og heller ikke, da den med tiden blev et mere almindeligt syn
i landskabet. Fordi opførelsen af vandmøller var en enorm omkostning, var ejerskab over
vandmøller forbeholdt samfundets elite. På landet og i de mindre husholdninger i byerne blev
kornet stadig malet på håndkværne af husmoderen eller tjenestefolk afhængigt af husstandens
størrelse og betydning158. Vandmøller eksisterede dermed side om side med de gamle
forarbejdningsmetoder, hvilket betød, at nok var vandmøllen langt mere effektiv, men hvis man kun
skulle bruge mel til en mindre husstand, har det sikkert ikke kunne betale sig at bringe sit korn til en
mølle. Og eftersom langt de fleste stormænd selv har haft ejerskab over en vandmølle, har det
begrænset antallet af personer, der kom til møllen med sit korn.
For at sikre en indtjening og for at udrydde de konkurrerende forarbejdningsmetoder så man
møllemonopoler blive indført mange steder i Europa159. Monopolerne, der også kan omtales som
mølletvang eller møllepligt, betyder, at man er pålagt til at lade sit korn male ved en bestemt mølle
og betale den told, som mølleejeren fastlægger. Endvidere kunne man også blive tvunget til at tage
del i møllens vedligeholdelse160. Nogle af de bedste eksempler på, hvad mølletvang fik af betydning
for et samfund, stammer fra England. Her udnyttede både klostre og stormænd deres ret til at
indføre mølletvang for deres jordlejere, og flere steder blev brugen af håndkværne og
Marc Bloch, ”Land And Work In Mediaeval Europa”, University of California Press, Berkeley and Los Angeles,
1967, side 145
159
Terry S. Reynolds: ”Stronger Than a Hundred Men”, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London,
1983, side 107
160
Christian Fischer, ”Tidlige danske vandmøller”, Jysk Arkæologisk Selskab, Højbjerg, 2004, side 33
158
75
horisontalmøller endda forbudt161. Dette førte flere gange til store opstandelser, hvor klostre blev
belejret, håndkværne i tusindvis blev smadret og utallige sager bragt for de engelske domstole162.
Der foreligger ingen fortællinger om, at møllemonopoler i den tidlige danske middelalder skulle
have resulteret i så store opstandelser, som tilfældet var i England. Faktisk er de danske forskere
usikre på, hvorvidt mølletvang overhovedet var et udbredt fænomen på den tid i Danmark. Niels
Skyum-Nielsen skriver om mølletvang i Kvinde og Slave: ”Flere steder spores i denne tid en
mølletvang, der forpligtede fæstere og småfolk til at male på herrens kværne, enten de nu var
kongelige eller gejstlige”163. Han baserer sin antagelse om møllemonopolets tilstedeværelse og
udbredelse i landet på et diplom i Danmarks Riges Breve:
Kong Valdemar II Sejr fritager Næstved Skt. Peders kloster for alle kongelige
rettigheder i leding, stud, kværsæde og retssager, giver afkald på at bruge munkenes
mølle uden toldafgift etc. (…) Og eftersom vi fra tid til anden har haft for skik at
benytte deres mølle til vort eget brug uden toldafgift, bestemmer vi for at udrydde denne
slette sædvane, og for at de ikke i tidens løb slutteligt og efterhånden skal lide så stort et
tab og vi for den evige dommers åsyn få os dette tilskrevet som synd, af denne grund
bestemmer vi i kraft af vor kongelige myndighed, at ingen svend, hverken undergivet os
eller nogen som helst anden fyrste, må tage sig den frække frihed at benytte deres mølle
uden behørig toldafgift164
Jeg er imidlertid ikke enig med Niels Skyum-Nielsen i, at dette diplom påviser brugen af
mølletvang. Det var på denne tid sædvane, at man betalte en afgift til mølleejeren, når man fik malet
sit korn i møllen. Man kunne enten betale i form af mel eller med andre værdier, hvilket var op til
mølleejeren at fastsætte. Jeg tolker ud fra ovenstående, at det er denne afgift, som kongen og hans
svende i nogle tilfælde ikke har betalt, hvilket fremadrettet ikke længere skulle være en sædvane.
Jeg mener ikke, at de omtalte ’svende’ bliver pålagt udelukkende at anvende munkenes mølle, men
at det bliver dem pålagt at betale den behørige toldafgift, såfremt de kommer til møllen med deres
korn.
Terry S. Reynolds: ”Stronger Than a Hundred Men”, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London,
1983, side 107 og Marc Bloch, ”Land And Work In Mediaeval Europa”, University of California Press, Berkeley and
Los Angeles, 1967, side 157f
162
Marc Bloch, ”Land And Work In Mediaeval Europa”, University of California Press, Berkeley and Los Angeles,
1967, side 157f
163
Niels Skyum-Nielsen, ”Kvinde og Slave”, Munksgaard, København, 1971, side 110
164
DRB: 01.04.160
161
76
Der foreligger således, mig bekendt, ingen beviser for, at mølletvang var udbredt. Men vi har et
eksempel på, at det er blevet praktiseret i landet. I et diplom der dateres til mellem 1202 og 1214
fritager Kong Valdemar II Sejr klosteret, Skt. Knud i Odense, for: ”stud, leding og al kongelig ret
(…) og giver dem eneret på maling af brødkorn i Odense”165. Hvilken konkret betydning det har
haft for borgerne i Odense vides ikke, men hvis det er blevet håndhævet strengt, har det haft stor
økonomisk betydning for både klosteret og borgerne. Derved bliver vandmølleteknologien på grund
af møllemonopolerne indirekte et middel til at fastholde den sociale rangorden i samfundet og
således bibeholde det sociale landskab, idet samfundets elite kan fastholde sin status og magt ved at
have monopol på en af de største teknologiske opfindelser gennem tiderne.
6.3 Vandmølleteknologiens betydning
Som vi har set gennem specialet, medfører vandmølleteknologiens indtog i Danmark en lang række
påvirkninger, der har vist sig på forskellig vis, og hvis betydning for den danske natur og det danske
samfund var af varierende grad. Indførelsen af mølletvang er med til at tydeliggøre vandmøllens
økonomiske betydning i samfundet, samtidig med at møllemonopolerne understreger, at
teknologien var forbeholdt samfundets elite. I det sociale landskab ser vi også, at vandmøllens
voksende vigtighed for produktionen, økonomien og den sociale status resulterer i spændinger og
konflikter. Der kommer konkurrencelignende forhold mellem mølleejere og i jagten på velegnede
jordbesiddelser, bliver den lokale magtbalance forskubbet. Det udvikler sig til egentlige
sammenstød og konflikter, der efterfølgende forsøges løst gennem både formelle og uformelle
kanaler. Når vi studerer disse konflikter, bliver teknologiens betydning tydelig. Vi ser, hvor langt
munkene i Sorø kloster vil gå for at sikre sig ejerskab over vigtige jordbesiddelser og kontinuerligt
udbygge deres besiddelser omkring driftige møller. Endvidere fortæller de sirligt nedskrevne
sagsforløb og detaljerede beretninger om, hvordan møller og jorde tilkom klostrene, at det var
essentielt for munkene at beskytte deres dyrebare erhvervelser fra grådige arvinger.
Vandmølleteknologien muliggjorde en intensivering af produktion. Ikke kun i forhold til
melproduktion, som vandmølleteknologien fortrinsvist blev anvendt til i Danmark, men også en
lang række andre erhverv får glæde af vandets kraft. Fremstilling af krudt, minedrift og valkning er
blot nogle af de erhverv, som vandmølleteknologien for stedse forandrer. Intensiveringen af diverse
produktioner får betydning for det fysiske landskab, eftersom det medfører omfattende erosion og
165
DRB: 01.04.56
77
forurening af vandløb. Mere direkte betyder vandmøllens stigende tilstedeværelse i det fysiske
landskab, at der opstår barrierer for både menneskers, dyrs og vandets bevægelighed. Det betyder
forandringer i den måde, man transporterer sig gennem landskabet på, og grundet opstemninger
begynder vandet at løbe ud af åerne og ind på marker og enge.
De blokerede vandveje og oversvømmede marker illustrerer sammenhængen mellem det fysiske og
det sociale landskab. Forandringer i det fysiske landskab afføder spændinger, hvilket resulterer i
forandringer i det sociale landskab gennem konflikter, forhandlinger og domme. Dette resulterer i
aftaler om mageskifter og restriktioner af driften af vandmøller, og derved bliver ejerskabet over det
fysiske landskab samt brugen af naturen forhandlet i det sociale landskab. En fælles praksis om
brugen af teknologien begynder at se sit lys, da bestemmelser vedrørende vandmøller bliver en del
af de danske landskabslove. Bestemmelserne forsøger at dæmme op for nogle af de påvirkninger,
som vandmøllen har på både det fysiske og sociale landskab. Man lovgiver om ejerforhold i
forbindelse med opførelsen af vandmøller og forsøger at regulere brugen af opstemninger, så
landbrugets plads i landskabet ikke negligeres.
Derved bliver landskabslovene et udtryk for, at det ikke udelukkende er vandmølleteknologien, der
afføder påvirkninger og skaber forandringer i landet, men at teknologien også selv bliver påvirket af
den eksisterende praksis. Påvirkningen foregår således ikke blot én vej, men skal nærmere betragtes
som en cirkulær proces, hvor vandmølleteknologien skaber forandringer i det fysiske og sociale
landskab, samtidig med at vandmølleteknologien finder sit leje, virkeområde og sin konkrete
udformning i Danmark gennem forhandlinger i samfundet og grundet den danske naturs topografi.
At teknologien også bliver formet af udefrakommende påvirkninger, kan blandt andet ses ved, at
teknologien udviklede sig forskelligt fra land til land. Landskabets udformning var afgørende for,
om enten horisontal- eller vertikalmøllen var den fortrukne type, og forskellene i samfundets
opbygning og normer resulterede enten i en vidstrakt brug af mølletvang eller gjorde det til et
sjældent syn. Teknologien blev integreret på forskelligvis gennem Europa, ligesom teknologiens
påvirkninger blev håndteret forskelligt. De imponerende vandtekniske anlæg rundt om i Europa
fortæller ikke blot en historie om en teknologi, der skabte spændinger, konflikter og negative
indvirkninger på miljøet. Vandmøllerne fortæller først og fremmest en historie om innovation,
storslået entreprenørskab og skabelsen af nye muligheder.
78
Litteraturliste
Adam Lucas, Wind, Water, Work – Ancient and Medieval Milling Technology, Brill, Leiden, 2006
Anders Linde-Laursen, “Danske skvatmøller – Fup eller Fakta”, i Fortid og nutid, Bd. 36, h. 1,
1989
Anna Marie Lebech-Sørensen, ”Vindmøller og Vandmøller i Danmark”, Skib Forlag, Stenstrup,
2001
Annette Hoff, ”Lov og Landskab”, Aarhus Universitetsforlag, 1998
Axel Steensberg, ”Bondehuse og vandmøller i Danmark gennem 2000 år”, København, 1952
Axel Steensberg, ”En skvatmølle i Lørring”, KUML, 1959
Axel Steensberg, ”Borups bønder. Et sjællandsk agrarsamfund i vikingetid og middelalder”,
Højberg, 1983
Brian Møller Jensen, “Benedikts Regel”, Museum Tusculanums Forlag, København, 1998
Brian Patrick McGuire, “Conflict and continuity at Øm Abbey”, Museum Tusculanums Forlag,
København, 1976
Brian Patrick McGuire, “The Cistercians in Denmark. Their Attitudes, Roles and Functions in
Medieval Society”, Cistercian Publications Inc., Michigan, 1982
Christian Fischer, ”Tidlige danske vandmøller”, Jysk Arkæologisk Selskab, Højbjerg, 2004
Constance Brittain Bouchard, “Holy Entrepreneurs”, Cornell University Press, New York, 1991
”Danmarks Riges Breve” (forkortelse DRB), F. Blatt (m.fl.), rk. 1, bd. 2-7 og rk. 2, bd. 1-5,
Munksgaard, 1956
David H. Williams, ”The Cistercians in the Early Middel Ages”, Gracewing, Herefordshire, 1998
Erik Arup, ”Danmarks Historie”, Københavns universitets fond til tilvejebringelse af læremidler,
1926
Erik Kroman, ”Danmarks Gamle Love; Paa Nutidsdansk”, Første bind, Gads Forlag, København,
1945
Hal Koch, ”De ældste danske Klostres Stilling i Kirke og Samfund indtil 1221”, i Historisk
Tidsskrift 10. rk., 3. Genoptrykt i ”Danmarks Kirke i den begyndende Højmiddelalder”. København,
1936
79
Helge Paludan, Erik Ulsig (Red.), ”Danmarks historie – i grundtræk”, Aarhus universitetsforlag,
2000
J. Kraglund, ”Skalk”, nr. 6, december 2002
Jean Gimpel, “Den industrielle revolution i middelalderen”, Gyldendal, København, 1978
Jens Vellev, ”Om Sorø Klosters Gavebog – og om produktion af jern og salt i Halland”, i
Jernmøllen i Halland, Hikuin 31, 2004
Jes Wienberg, ”Middelalderlige vandmøller”, i META – Medeltidsarkeologisk tidskrift, nr. 1, Lund,
2000
Kai Hørby, ”Sorø Klosters gavebog” i Kongemagt og Samfund i Middelalderen. Festskrift til Erik
Ulsig, (ed. Poul Enemark), Arusia – Historiske Skrifter, Århus, 1988
Kai Hørby og Rikke Agnete Olsen, ”Landsbyen Tvååker og Sorø Klosters ejendom dér”, i
Jernmøllen i Halland, Hikuin 31, 2004
Kim Esmark, “Fromhed og ære – Hvideklanens gaver til Sorø kloster i 11- og 1200-tallet” i Tissø
og Åmoserne kulturhistorie og natur, (ed. Lisbeth Pedersen), Historisk samfund for Holbæk amt,
2003
Kim Esmark, ”Godsgaver, Calumniae og retsantropologi. Esrum kloster og dets naboer, ca. 11501250” i Ett annat 1100-tal. Individ, kollektiv och kulturella mönster i medeltidens Danmark, (ed.
Peter Carelli), Makadam förlag, Göteborg, 2004
Kim Esmark, ”Disputing Property in Zealand: The Records of the Sorø Donation Book” i Disputing
Strategies in Medieval Scandinavia, (ed. Kim Esmark), Brill, Boston, 2013
Kim Esmark (et.al.), “Disputing Strategies in Medieval Scandinavia”, Brill, Boston, 2013
Kulturarv, 2014: http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/soroe-moellediget
Marc Bloch, ”Land And Work In Mediaeval Europa”, University of California Press, Berkeley and
Los Angeles, 1967
Michael H. Gelting, ”Det komparative perspektiv i dansk højmiddelalderforskning”, i Historisk
Tidsskrift, bind 99, hæfte 1, København, 1992
Michael Kræmmer, ”Peder Torstensen af Borg”, i Årbog historisk samfund for Sorø Amt, bd. 88,
2001
Michael Kræmmer, ”Kongemordernes slægt”, Forlaget Hansen & Jespersen, 2007
Niels-Knud Liebgott, ”Danmark i Middelalderen”, Forlaget Sesam, 1998
Niels Skyum-Nielsen, ”Kvinde og Slave”, Munksgaard, København, 1971
80
Niels Skyum-Nielsen, ”Kirkekampen i Danmark 1241-1290: Jacob Erlandsen i samtid og eftertid”,
København, 1963
Nils Erik Andersen, “Vandvejen der blev til en mølleå”, i Om Hvideslægten her på egnen, (ed. Nils
Erik Andersen), Stenløse Historiske Forening, 2006
Nils Hybel og Bjørn Poulsen, “Danish Resources c. 1000-1550: Growth and Recession”, i
Northern World, Volume 34, Brill Academic Publishers, Boston, 2007
Ole Fenger, “Bind 4. Kirker rejses alle vegne” i Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, (ed.
Olaf Olsen), Politikens forlag, København, 2002
Ole Fenger og Chr. R. Jansen (red.), ”Jydske Lov 750 år”, Udgiverselskabet ved landsarkivet for
Nørrejylland, 1991
Paul Benoit and Joséphine Rouillard, ”Medieval Hydraulics in France” i Working with Water in
Medieval Europe : Technology and Resource-Use, (ed Paolo Squatriti), Brill, 2000
Poul Nørlund, ”Klostret og dets gods”, i Sorø: Klostret, Skolen, Akademiet gennem tiderne, Soransk
samfund, København, 1924
Richard C. Hoffmann, ”An Environmental History of Medieval Europe”, Cambridge University
Press, 2014
Richard A. Hucker, “Surveying Roman Aqueducts”, FIG Congress – Facing the Challenges –
Building the Capacity, Sydney, 2010
Steen B. Böcher, ”Vandkraftens Udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu”, København, 1942
Svend Ranvig, ”Sorøkrøniken Bind II”, Finn Jacobsens Forlag, København, 1986
Tage E. Christiansen, ”Sorø Klosters Krise – Sunesønnernes Mølledige” i Det skabende menneske.
Kulturhistoriske skitser tilegnet P. V. Glob, (ed. Robert Egevang), Nationalmuseet, København,
1981
Tenna Rejnholt, ”En vandmølle ved cistercienserklosteret i Løgumkloster”, i Hikuin 23, 1996
Terry S. Reynolds, ”Stronger Than a Hundred Men”, The Johns Hopkins University Press,
Baltimore and London, 1983
Vagn Fabritius Buchwald, ”Om jernfremstillingspladserne nær Tvååker, Halland”, i Jernmøllen i
Halland, Hikuin 31, 2004
81
Bilag 1
Register over 56 vandmøller i Danmarks Riges Breve 1140-1300
(Inddelt i kronologisk rækkefølge)
Danmarks Riges Breve 1. række, 2. bind 1053-1169
Num.
Datering
Afsender
Modtager
Resumé
Stednavne
01.02.130
10. december
1158-1160
Kong Valdemar I.
Esrom
kloster
Kongen skøder Stenholt til
klostret.
Skære
Mølle
01.02.152
24. marts
1163
Hertug Buris
Henriksen
Abbed
Peder og
brødrene
Hertugen skænker Peder og
brødrene i Tvis gården Tvis
m.m. til oprettelsen af et
cistercienserkloster
Tvis
(møller)
Skjern birk
(møller)
Felding
birk
(møller)
Hjelm birk
(møller)
Kvistrup
birk
(møller)
Danmarks Riges Breve 1. række, 3. bind, 1170-1199
Num.
Datering
Afsender
Modtager
Resumé
Stednavne
01.03.04
Omkr. 1170
Absalon-brev
Referat i
Sorø
gavebog
Skellerød
01.03.138
10. december
118(6)
Pave Urban 3.
Sorø
kloster
Referat af et Absalonbrev,
der har redegjort for Sorø
klosters adkomst til
Slagelsebo
Paven tager klosteret i sin
beskyttelse og stadfæster
dets rettigheder og
besiddelser
01.03.140
1186-1197
01.03.160
16. marts
Ærkebiskop
Absalon
Pave Clemens 3.
Sorø
kloster
Esrom
Absalon stadfæster Sorø
klosters besiddelser
Paven tager Esrom i sin
Sorø
(møller)
(Munke-)
Bjergby
(mølle)
(Munke-)
Bjergby
Esrom
1189
kloster
01.03.164
1190-1197
Ærkebiskop
Absalon af Lund
Løgum
kloster
01.03.193
5. marts
1193
Pave Cølestin
Esrom
kloster
01.03.216
31. marts
1196
Kong Knud 6.
St. Mikkels
kloster
01.03.241
23. november
1198
Pave Innocens 3.
Sorø
kloster
01.03.246
1198-1201
Ærkebiskop
Absalon
Sorø
kloster
01.03.253
8. juni
1198
Ærkebiskop
Absalon
Sorø
kloster
beskyttelse og stadfæster
dets rettigheder og
besiddelser
Absalon tager kloster i
pavens beskyttelser og
stadfæster de gaver, som tre
bisper har givet klostret
Paven tager Esrom i sin
beskyttelse og stadfæster
dets rettigheder og
besiddelser
Kongen billiger St. Mikkels
kloster overgang til
Cistercienserorden og
stadfæster dets besiddelser,
herunder Guldholm
Paven tager klosteret i sin
beskyttelse og stadfæster
dets rettigheder og
besiddelser
Absalon stadfæster
klosterets besiddelser i
Bjæverskov, som det har
fået af Asser af Lund samt
som verderlag for
tilgodehavender i Skåne
Absalon skøder fire
hovgårde til Sorø
(møller)
Esrom
(møller)
Guldholm
(møller)
Stubbe
(møller)
Stenderup
(møllested)
Sorø
(møller)
Ornumbol
(en mølle)
Gården
Læsøholm
med
møllen
Danmarks Riges Breve 1. række, 4. bind, 1200-1210
Num.
Datering
Afsender
Modtager
Resumé
Stednavne
01.04.32
1201
1202-1204
Sorø og Ås
kloster
Løgum
kloster
01.04.57
1202-1214
Kong Valdemar II
Sejr
Løgum
kloster
01.04.67
1202-1223
Ærkebiskop Anders
Sorø
Ærkebiskop Absalons
testamente
Anders tager kloster i sin
beskyttelser og stadfæster
de besiddelser, som klostret
har modtaget af
biskopperne af Ribe
Valdemar tager kloster i sin
beskyttelser og stadfæster
alle dets besiddelser
Anders kundgør grænserne
Vathbi
(mølle)
01.04.46
Ærkebiskop
Absalon
Ærkebiskop Anders
Sunesen
Tvååker
Sunesen
kloster
01.04.104
1205
Biskop Peder
Sunesen
Referat i
Sorø
gavebog
01.04.114
6. januar
1206
Pave Innocens III
Løgum
for Sorø klosters skove i
Tvååker og omtaler
herunder en jernmølle og et
jernværk
Peder bistår ved et
mageskift hvor Sorø
erhverver Pedersborg samt
omkringliggende landsbyer,
men afgiver et antal
landsbyer og jorder til
borgens ejer Jens
Paven tager klosteret i sin
beskyttelse og stadfæster
dets rettigheder og
besiddelser
(Jernmølle)
Undløse
Løgum
Sogn og
Seem
Danmarks Riges Breve 1. række, 5. bind, 1211-1223
Num.
Datering
Afsender
Modtager
Resumé
Stednavne
01.05.06
1211
Ærkebiskop Anders
Sunesen
Esrom
kloster
Tanga og
Dauisthorp
(møller)
01.05.07
1211-1214
Niels, søn af
vicegreve Niels
Esrom
kloster
01.05.43
28. marts
1214
Biskop Peder
Sunesen
Sorø
01.05.49
1214-1227
Biskop Tue af Ribe
Løgum
01.05.52
1214-1250
Referat i
Sorø
gavebog
01.05.53
1214-1287
Referat i
Sorø
gavebog
01.05.99
Efter 1216
Referat i
Anders tager kloster i sin
beskyttelser og stadfæster
en række særligt nævnte
besiddelser
Niels overgiver sit fædrene
gods i Huseby og Skærød
for at kunne drage på
pilgrimsfærd
Peder overdrage en gård til
indløsning af sin andel af
den halve hovedlod, som
hans fader havde lovet
klosteret
Tue tager kloster i sin
beskyttelser og stadfæster
dets besiddelser, særlig
dem hans slægtning har
givet
Mageskifte mellem Sorø
kloster og ridderen Karl
vedrørende jordegods i
vester Broby, hvorved
møllen sammesteds befries
for Karls krav
Arløg Gaugulfs skøder og
sælger jordstykker ved
møllen i Vester Broby til
Sorø kloster
Optegnelse om grænserne
Huseby
(med
mølle)
Broby
(en mølle)
Løgum
sogn
Broby
(møllen)
Vester
Broby
(møllen)
Tvååker
Sorø
gavebog
for Sorøs ejendomme i
Tvååker, med omtale af en
jernmølle og et jernværk
samt besiddelser tilhørende
greven
(Jernmølle)
Danmarks Riges Breve 1. række, 6. bind, 1224-1237
Num.
Datering
Afsender
Modtager
Resumé
Stednavne
01.06.75
22. februar
1228
Pave Gregor IX
Sorø
kloster
Paven tager klosteret i sin
beskyttelse og stadfæster
dets rettigheder og
besiddelser
Læsøholm
(møllen)
Gerdrup
(møllen)
Suserup
(møllen)
01.06.76
22. februar
1228
Pave Gregor IX
Esrum
kloster
Paven tager klosteret i sin
beskyttelse og stadfæster
dets rettigheder og
besiddelser
01.06.77
23. marts
1228
Ribe kapitel
Løgum
kloster
01.06.169
1233
Esbern Snerlyng,
sønnesøn af Esbern
Snare
Sorø
kloster
01.06.237
14. april
1237
Biskop Gunner af
Ribe
Løgum
kloster
Kapitlet tager klosteret i sin
beskyttelse og stadfæster de
rettigheder og besiddelser,
klostret har modtaget af
biskopperne af Ribe
Esbern overdrager på sit
dødsleje gods til Sorø,
blandt andet for at afhjælpe
faderens forsømmelighed
med hensyn til at opfylde
bedstefaderens testamente
Biskoppen bevidner, at
Kjeld Ard to gange har
tilskødet Løgum kloster en
del jorder og til gengæld
modtaget lige så gode
jorder
Alsted
(møller)
Havreholm
, Sande,
Ladebo,
Kirkholm,
Morup og
Wfholt
Lydershol
m og
Holling
(møller)
Ørslev
(møllen)
Lydershol
m
Danmarks Riges Breve 1. række, 7. bind, 1238-1249
Num.
Datering
Afsender
Modtager
Resumé
Stednavne
01.07.108
31. marts
1243
Biskop Gunner af
Ribe
Afskrift i
Løgumbog
en
Sebbesbol/
Riperbæck
01.07.133
18. februar
1244
Pave Innocens IV
Sorø
kloster
01.07.140
6.marts
1244
Pave Innocens IV
Sorø
kloster
01.07.144
28. marts
1244
Pave Innocens IV
Esrom
kloster
01.07.221
17. august
1246
Sakse Torbensen
Esrom
kloster
01.07.287
7. oktober
1248
Pave Innocens IV
Sorø
kloster
Biskoppen bevidner at
arvinger efter Glennir har
skødet to ottinger til Løgum
kloster og opregner
arvingerne.
Paven erklærer
tiendefritagelse for
cistercienserklostre med
hensyn til haver, enge,
møller m.m.
Paven forbyder omgåelse af
de pavelige privilegier
fælder bandlysnings- og
interdiktdomme mod dem
Paven erklærer at
tiendefritagelse for Esrom
og andre
cistercienserklostre med
hensyn til haver, enge,
møller m.m. også har
gyldighed for erhvervelser
efter udstedelsen af
bevillingen
Sakse erklærer, at han med
undtagelse af en øre
skyldjord ingen andel har i
Nødebo, som med arveret
tilhørte hans hustru, og som
mange gange har været
genstand for strid mellem
ham og Esrom kloster
Paven tager klosteret i sin
beskyttelse og stadfæster
dets rettigheder og
besiddelser
Nødebo
Danmarks Riges Breve 2. række, 1. bind, 1250-1265
Num.
Datering
Afsender
Modtager
Resumé
Stednavne
02.01.23
1250
Fru Ingeborg af
Kalund-borg
Sorø
kloster
Ingeborg skænker alle sine
Ejendomme i Bringstrup og
Ørslev som Sjælegave
Bringstrup
og Øster
Ørslev (en
mølle)
02.01.67
29.juni
Efter 1252
Kong Kristoffer I.
Vitskøl
kloster
Kongen stadfæster klostrets
ejendomme og privilegier
02.01.101
April
1253
Ridder Anders
Aagesen
Sorø
kloster
02.01.142
19.april
1254
Anders mageskifter al sin
Ejendom i Sørup og
Krummerup med Sorø
Klosters Besiddelser i
Vejleby
Sorøkloster og
Roskildeprovsten Tyge
Bjørundsens Arvinger
slutter Forlig bl.a. om
Landsbyen Suserup
Referat i
Sorø
Gavebog
Strandby,
Gunderup,
(Munke-)
Sjørup
Sørup og
Krummeru
p (en
mølle)
Suserup
(Mølle)
Danmarks Riges Breve 2. række, 2. bind, 1266-1280
Num.
Datering
Afsender
Modtager
Resumé
Stednavne
02.02.33
4.september
1266
Biskop Esger af
Ribe
Løgum
kloster
Arndrup
(mølle)
02.02.34
8.september
1266
Jens og Peder
Assersen
Løgum
kloster
02.02.93
11.oktober
1267
Jens Assersen
Løgum
kloster
02.02.169
29.oktober
1271
Kong Erik 5.
Glipping
Esrom
kloster
02.02.399
30.marts
1280
Biskop Tyge af
Ribe
Biskoppen kundgør at
Niels,, Søn af Asser
Ingridsen, i hans
nærværelse har solgt nogle
Ejendomme til Løgum
kloster
De to sønner, brødre til
Niels Assersen, billiger
salget af ejendommene
Ridder Jens sælger, som
Værge for sin broder (der
lider af svær sygdom),
nogle ejendomme
Kongen mageskifter med
klosteret saaledes, at
kongen får ejendomme til
gengæld for en mølle.
Biskoppen kundgør et
mageskifte af ejendomme
Løgum
kloster
Arndrup
(mølle)
Arndrup
(mølle)
Sode
(mølle)
Kjærgaard
(Mølle og
Mølle Aa)
Danmarks Riges Breve 2. række, 3. bind, 1281-1290
Num.
Datering
02.03.43
20. juli
Afsender
Modtager
Resumé
Stednavne
Referat i
Sorø kloster slutter forlig
Kongens
1282
Sorø
gavebog
02.03.93
15. maj
1284
Peder Olufsen fra
Tystrup
Sorø
kloster
02.03.130
1284
Absalon Andersen
Sorø
kloster
02.03.131
1284
Peder Olufsen fra
Tystrup
Sorø
kloster
02.03.227
1286
Peder Olufsen fra
Tystrup
Sorø
kloster
02.03.418
12.oktober
1290
Ærkebiskop Jens 2.
Grand af Lund
Esrom
kloster
02.02.419
12.oktober Ca.
1290
Trued, provst i
Lund
Esrom
kloster
med Herr Peder Olufsen af
Tystrup om Erstatning til
Klostret for nedrivning af
Møllen ved Kongens Kilde
Peder skøder et gods som
erstatning for møllen ved
Kongens kilde
Absalon Andersen
testamenterer klosteret
jordegods
Peder skøder en ejendom
som erstatning for møllen
ved Kongens kilde
Peder skøder en ejendom
som erstatning for møllen
ved Kongens kilde
Ærkebiskoppen dømmer
Jens Tolfsens Arvinger til
at tilbagegive Esrom
Kloster dets Andel i Møllen
i Ginindi
Provsten bevidner at Jens
Tolfsen har testamenteret
Esrom kloster sin Andel i
Møllen
Kilde
(mølle)
Kongens
Kilde
(mølle)
Nyrup og
Assentorp
(mølle)
Kongens
Kilde
(mølle)
Kongens
Kilde
(mølle)
Helsingbor
g
Helsingbor
g
Danmarks Riges Breve 2. række, 4. bind, 1291-1298
Num.
Datering
Afsender
Modtager
02.04.03
14.marts
1291
Lave Lavesens
02.04.70
25.marts
1292 omkr.
Adelsmand Henkel
Sorø
Kloster
02.04.93
5.februar 1293
Kong Erik 6.
Menved
Sorø
kloster
Resumé
Stednavne
Lave Lavesens Testamente
Øxneskov,
Stenmagle,
Nyrup,
Assentorp
(møller)
Nævitzbro
Mølle
(Stigborde
og Damsbaand)
Henkel skænker tre
stigbord med Damsbaand
til klostret. Han skænker
ikke de tilliggende Enger,
således at hans Arvinger
ikke ville kunne hindre
eller forstyrre klostrets gave
Kongen overdrager klostret
det gods i Øxneskov, som
var tilfaldet kronen på
grund af Lave Lavesens
lovbrud
Øxneskov
(mølle)
02.04.122
8. eller 10.feb.
1294
Grev Albert af
Gleichen
Sorø
kloster
Greven skænker Stigbord
og Damsbaand til klostret
Danmarks Riges Breve 2. række, 5. bind, 1299-1305 (1300)
Der foreligger ingen relevante breve i perioden 1299-1300.
Nævezbro
(Stigbord
og Damsbaand)