Godkendelse - regulering af afløb fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Godkendelse - regulering af afløb fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Ringsted Kommune
Teknik- og Miljøcenter
Team Natur og Land
Rønnedevej 9, 4100 Ringsted Kommune
Att. Beth Søeborg Lundholm
Dato: 18. august 2015
Godkendelse efter vandløbsloven og dispensation efter
naturbeskyttelsesloven, til retablering af afløb fra Gyrstinge Sø til Ringsted
Å.
Ringsted Kommune
Teknik- og Miljøcenter
Rønnedevej 9
4100 Ringsted
Indledning
Tel.: +45 57 62 63 40
Dir.: +45 57 62 63 49
Ringsted Kommune ønsker at gennemføre en retablering af afløbet fra Gyrstinge
Sø til Ringsted. Reguleringen ved Ringsted Å udgør én af 3 planlagte reguleringer,
idet behovet for slusedrift ved afløbet til Ringsted Å samt pumpedrift ved
Flæbækken og Kyringegrøften er ophørt, som følge af sænket vandstand i
Gyrstinge Sø.
Mail.: [email protected]
Sag: 15/3338
[email protected]
www.ringsted.dk
EAN: 5798007643157
Reguleringen ved Ringsted Å omfatter etablering af et åbent å- forløb gennem
stemmeværket ved at nedbryde dele af betonvægge ved afløbssluserne, samt
udlægning af sten nedstrøms stemmeværket.
CVR-nr.: 18957981
Åbningstid:
Man.-Torsdag 11-15
Fredag 11-13
Afgørelse og vilkår
Ringsted Kommune meddeler hermed i henhold til vandløbslovens §§ 17 og 47
samt naturbeskyttelseslovens §§3 og 16, godkendelse til at gennemføre etablering
af afløb fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å på matrikel. nr. 50b og 53a, Allindemagle
By, Allindemagle og matrikel nr. 54, Gyrstinge By, Gyrstinge, som ansøgt.
Der meddeles godkendelse og dispensation til:
 Nedbrydning af betonvægge ved afløbssluserne på stemmeværket i
station ca. 0- 10 meter, Ringsted Å, beliggende på matrikel nr. 50b og
53a, Allindemagle By, Allindemagle og matrikel nr. 54, Gyrstinge By,
Gyrstinge.
 Udlægning af sten og/eller etablering af gabioner (stålnet fyldt med sten)
nedstrøms gennembrydningsområdet og ved indsnævringen ved indløbet
til Ringsted Å i st. ca. 10 – 40 meter af Ringsted Å, beliggende på matrikel
nr. 50b og 53a, Allindemagle By, Allindemagle og matrikel nr. 54,
Gyrstinge By, Gyrstinge.
 Ophør af slusedrift ved stemmeværket, beliggende på matr. nr. 50b og
53a, Allindemagle By, Allindemagle og matrikel nr. 54, Gyrstinge By,
Gyrstinge.
Godkendelse og dispensation er meddelt på følgende vilkår:
 Arbejdet udføres, så det eksisterende vandløb nedstrøms bliver påvirket
mindst muligt.
Telefontid:
Man.-Torsdag 10-15
Fredag 10-13







Vandløbsbund og – brinker på blivende nedstrøms strækning, må så vidt
muligt ikke påvirkes, og de retableres, såfremt der sker skader.
Det skal generelt sikres, at udvaskning af sand og jord begrænses mest
muligt i forbindelse med etableringen.
Vandløbet må ikke tilføres miljøfremmede stoffer eller fremmedlegemer.
Bundkoter for vandløbet skal opmåles på den berørte strækning fra st. ca.
0-40 meter efter udførelsen.
Vandløbsbunden gennem stemmeværket skal så vidt muligt være ubrudt.
Der må ikke være større bratte niveauforskelle, der fungerer som
spærring.
Dimensioner på stigbord der bliver styrende for afstrømningen gennem
stemmeværket, skal etableres i overensstemmelse med det tilsendte
ansøgningsmateriale, som er nærmere beskrevet under
ansøgning/redegørelse.
Arbejdet afsluttes senest 4 uger efter, at det er påbegyndt
Der er en klagefrist på 4 uger fra modtagelsen af dette brev. Denne godkendelse
og dispensation, træder først i kraft, når klagefristen er udløbet. Klagevejledninger
er vedlagt som bilag 1.
Hvis der bliver klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over afgørelsen, skal nævnet
tage stilling i sagen, før tilladelsen/dispensationen kan udnyttes, jf.
Naturbeskyttelseslovens § 87.
Tilladelsen/dispensationen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra
datoen af dette brev, jævnfør § 66 i Naturbeskyttelsesloven.
Godkendelsen erstatter regulativet for Ringsted Å, Amtsvandløb nr. 22,
Vestsjællands Amt, fra ca. st. 0 – 40 meter, hvor vandløbet indsnævres. De skal
bemærkes at regulativet for Ringsted Å omfatter Ringsted Å fra st. 0 ved den
sydøstlige ende af afløbsbygværket fra Gyrstinge Sø. Stemmeværket ved
Gyrstinge Sø er således IKKE omfattet af dette regulativ.
Godkendelsen erstatter regulativet for Gyrstinge Sø, Amtsvandløb nr. 31,
Vestsjællands Amt fra 2. april 1998, for de forhold der berører dæmningsanlægget
ved afløb til Ringsted Å og vandstand i Gyrstinge Sø.
Landvæsenskommisionskendelse af 4. august 1966 der fremgår i regulativet for
Gyrstinge Sø, Amtsvandløb nr. 31, Vestsjællands Amt 2. april 1998, aflyses i
forbindelse med godkendelse, for de forhold der berører vandspejlet i Gyrstinge
Sø, idet vandstanden fremover ikke længere reguleres ved stemmeværket.
Baggrund og grundlag for afgørelsen
Projektet er opstået på baggrund af Ringsted Kommunens køb af søerne, hvor
Ringsted Kommune i 2014 overtog Gyrstinge og Haraldsted Sø fra HOFOR,
grundet HOFORs manglende behov for søerne som vandreservoir. Som led i
kommunens overtagelse af søen blev det aftalt, at HOFOR sænkede vandstanden
i Gyrstinge Sø med ca. 2 meter til det niveau, der var naturligt i Gyrstinge Sø
inden opdæmningen. Med retableringen af den oprindelige vandstand i Gyrstinge
Sø ophører behovet for den pumpe- og slusedrift der har været ved hhv.
Flæbækken, Kyringegrøften og Ringsted Å..
Side 2 af 20
Figur 1. Oversigtskort med angivelse af de 3 projektområder. Denne afgørelse
vedrører projektområde ved afløb til Ringsted Å
Med det ophørte behov for slusedrift ved afløbet fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å,
gennembrydes stemmeværket, så der etableres et åbent forløb med
faunapassage, hvilket vil muliggøre spredning af især fisk og smådyr i
vandsystemet.
Tilsvarende retableringer af vandløb med etablering af faunapassage og ophør af
pumpedrift, skal foretages ved hhv. Kyringegrøften og Flæbækken der leder til
Gyrstinge Sø, se figur 1.
Projektet med afløb fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å, planlægges udført på matrikel
nr. 50b og 53a, Allindemagle By, Allindemagle og matrikel nr. 54, Gyrstinge By,
Gyrstinge, der er beliggende i, og ejes af Ringsted Kommune.
Tilladelse og dispensation er nødvendig, fordi dele af projektområdet er
beliggende indenfor naturbeskyttelsesloven § 3.
Ansøgning/redegørelse
Det beskrives i ansøgningsmaterialet at retablering af afløb fra Gyrstinge Sø til
Ringsted Å, omfatter følgende:
 Gennembrydning af murværk i stemmeværk i st. 0-8 meter
 Udlægning af sten/gabioner og grus i st. 8-40 meter
 Demontering af eksisterende- og etablering af nye stigbord i st. ca. 8
meter
 Retablering af areal
Side 3 af 20
Skitse af projektområde fremgår af figur 2.
Figur 2. skitse over projektområde, med markering af berørte matrikler og stationer
langs Ringsted Å
Etablering af afløb uden slusedrift
Vandløbet etableres ved at nedbryde murværk ved 3 sluseporte så vandløbet
løber tværs gennem stemmeværket og derfra videre til Ringsted Å i samme forløb
som hidtil, med den forskel at vandet løber uhindret og ikke styres af sluseporte.
For at dæmpe vandhastigheden ved store afstrømninger og sikre vandløbet mod
erosion, udlægges sten og/eller gabioner, nedstrøms stemmeværket på st. 0-40
meter i Ringsted Å.
Side 4 af 20
Figur 3. Stemmeværk før, og skitse af stemmeværk efter nedbrydning af mur ved
afløbssluserne
Vandløbet er et offentligt vandløb. Stationeringen af vandløbet vil være uændret
og med samme forløb som hidtil, dog med den forskel af afstrømningen ved de
nuværende sluseporte erstattes med stigbord med veldefinerede overløbskanter,
se figur 4 for principskitse af stigbord.
Side 5 af 20
Nedbrydningen omfatter murene på ind- og udløbssiden ved de tre nuværende
sluseporte. Dvs. 2 mure i hver af de 3 sektioner, som er markeret på figur 3. I alt
skal der nedbrydes 6 mure. Murene på søsiden er helt under brodækket, mens de
på å-siden er i kanten af brodækket. Ved at fjerne murværket op til under
brodækket, sikres at gennemstrømningsområdet der er 6 meter bredt og ca. 8
meter dybt kommer til at fremstå åbent. Brodækket og de langsgående skillemure
bevares.
Afstrømningen reguleres passivt ved udformningen af de stigbord, der isættes på
å-siden mellem de eksisterende skillemure. Stigbordenes udformning vil styre
vandføringen ved et givet vandspejl.
I tørre perioder betyder dette, at der ”spares” på den mængde vand, der løber ud
af søen. Dette medfører, at det dybeste af de tre profiler udformes, så det sikrer
en kontrolleret, men begrænset afstrømning ved lave vandspejl i søen. Det
midterste profil sikrer et kontrolleret afløb, mens det tredje (længst til højre på figur
4) sikrer mod høje vandspejl i søen.
Figur 4. principskitse for de nye stigbord
Overordnede koter og dimensioner er angivet i tabel 1.
Side 6 af 20
Sted
Venstre
Midt
Højre
Vandløb
Bundbredde, Laveste Koter
meter
kote
Side
0,35/1,75
21,60
21,85
1,75
22,05
22,05
1,75
22,30
22.30
21,4421,26
bund
21,60
22,30
22,30
Bemærkning
”Normalt” udløb
Overløb
Regulativkoter, fra
start til Gørlev Sø
Tabel 1 Koter og dimensioner for afløbet. Alle koter er i DVR 90
Udlægning af sten nedstrøms stemmeværket bidrager til at nedsætte
strømhastigheden ved store vandføringer og skabe skjul og strømlæ for fisk og
andre vandlevende dyr så faunapassage sikres.
For at sikre vanddybden ved små vandhastigheder udlægges der en række af
sten. Bag disse vil der med tiden blive fyldt med sediment og planter. Stenene vil
normalt være dækket af vand.
Ved udløbet af slusebassinet tilpasses profilet for at dæmpe vandhastigheden.
Tilpasningen sker enten med gabioner eller med sten. Vandets hastighed
kontrolleres derudover ved at etablere et smalt profil ved udløbet af slusedammen.
Tilpasningen sker enten med gabioner eller med sten.
Lovgrundlag og regulativer
Vandløbsloven:
 Godkendelse af regulering af vandløb meddeles i henhold til
reguleringsbekendtgørelsens § 19 jf. §3, jf. Vandløbslovens §17.
 Godkendelse af ændring af opstemning meddeles i henhold til
reguleringsbekendtgørelsens § 19, jf § 10, jf. vandløbslovens § 48.
Naturbeskyttelsesloven:
Gystinge Sø og Ringsted Å er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det
betyder, at tilstanden ikke må ændres. Efter naturbeskyttelseslovens § 65 kan
kommunen, i særlige tilfælde, meddele dispensation fra denne bestemmelse.
Der er ikke udpeget beskyttet natur efter §3 i projektområdet, ud over den
beskyttede del af vandløbet, ved udløbet fra slusedammen til vandløbet i st. ca.
30-40 meter. Der er således § 3 beskyttet natur beliggende på matrikel nr. 50b og
53a, Allindemagle By, Allindemagle og matrikel nr. 54, Gyrstinge By, Gyrstinge.
Regulativ for Gyrstinge Sø:
Med denne godkendelse aflyses Landvæsenskommisionskendelse af 4. august
1966 i Regulativet for Gyrstinge Sø, Amtsvandløb nr. 31, Vestsjællands Amt 2.
april 1998, for de forhold der berører vandspejlet i Gyrstinge Sø, idet vandstanden
ikke længere reguleres ved stemmeværket.
Regulativ for Ringsted Å:
Godkendelsen erstatter regulativet for Ringsted Å, hvad angår beskrivelsen af
vandløbet fra st. 0 til st. ca 40 meter.
Side 7 af 20
Offentlighedsfase
Som led i behandlingen ifølge vandløbsloven og bekendtgørelse om
vandløbsregulering og–restaurering mv., var det oprindelige projektforslag i 4
ugers høring hos klageberettigede og berørte lodsejere ligesom der er indhentet
udtalelser fra interesserede myndigheder. I høringsperioden indkom 3
høringssvar. Svarene har givet anledning til ændringer i projektet i forhold til
udformningen af reguleringen, hvorimod formålene, med ophør af slusedrift,
sikring af vandføring til Ringsted Å ved både høje og lave vandstande i søen, samt
etablering af faunapassage, fortsat er gældende.
Idet ændringerne i projektet forsat opfylder målene mht. vandføring og
faunapassage samt imødekommer de indkomne høringssvar, har det justerede
projektforslag ikke været i fornyet høring, men vedlægges som bilag til denne
godkendelse (bilag 4).
Høringssvar fra Lokalrådet for Gyrstinge og Ørslevvester
Lokalrådet for Gyrstinge og Ørslevvester anfører i høringssvar af 6. juni 2015, i det
oprindelige projekt vurderes at være dyrt, samt et det er lokalrådets indtryk at
behovet for de planlagte reguleringer er begrænsede. Idet vandløbet ikke var
styret af slusedrift før opdæmningen, vurderes det tilstrækkeligt at åbne sluserne i
stemmeværket. Der opfordres til en genovervejning af projektet, og vurderes det
ikke nok at åbne de eksisterende sluseporte, foretrækker lokalrådet en løsning der
ikke omfatter en nedbrydning af dele af østdæmningen og omlægning af å-løbet,
men en regulering der placeres hvor åen løber ud i den lille sø på østsiden af
slusen.
Kommunens vurdering af høringssvaret:
Vandløbsmyndigheden skal i sagsbehandlingen efter vandløbsloven tage hensyn
til de afvandingsmæssige forhold og til de berørte vandløbs miljømæssige
målsætninger.
Ud fra de skitseforslag som kommunen tog udgangspunkt i, var en løsning uden
om stemmeværket vurderet til at være billigere end en løsning gennem
stemmeværket. Efterfølgende har vandløbsmyndigheden vurderet flere
løsningsmodeller gennem stemmeværket, både hvad angår pris samt opfyldelse
af kravene til vandføringsevne og faunapassage.
På den baggrund er udformningen af projektforslaget justeret, så der med denne
afgørelse godkendes en regulering gennem stemmeværket.
Vandløbsmyndigheden har vurderet at kravene til vandføring og faunapassage
ikke kunne opfyldes ved udelukkende at åbne for de eksisterende afløbssluser.
Derimod vurderes det at kravene kan opfyldes ved at nedbryde betonmurene i de
3 fag med afløbssluser og etablere stigbord der med sin udformning vil styre
vandføringen ved et givet vandspejl. Suppleret med udlægning af sten nedstrøms
gennembrydningen, sikres faunapassage og forebyggelse af erosion.
Side 8 af 20
Høringssvar fra lodsejer Ann Sandford og Helge Terp
Lodsejer af matr. 9b, Gyrstinge By, Gyrstinge, er bredejer til Ringsted Å
umiddelbart nedstrøms stemmeværket syd for åen. Lodsejer anfører i deres
høringssvar fra den 4. juni 2015, at de som nabo til dæmningen nyder at gå på
den faste og lige strækning, samt at der fra dæmningen er god udsigt over
terrænet. Samtidig vurderer de dæmningen som bygværk til at være smukt og
historisk bevaringsværdigt.
Ligeledes anfører de, at ønsker man at retablere det naturlige afløb fra søen, vil
det være mere korrekt med et afløb gennem stemmeværket, frem for en
omlægning der ikke har været naturlig for vandløbet. Der anbefales således en
løsning gennem stemmeværket ved sluseportene, der sammen med etablering af
gabioner og vedligeholdelse af slusedammen kan bidrage til sikring af
faunapassage. I forhold til det udsendte projektforslag, vurdere lodsejer at en
træbro over vandløbet uden om dæmningen vil ødelægge helhedsindtrykket af
området og yderligere kræve vedligeholdelse, ligesom det ikke er ønskværdigt
med en terrænændring for at komme over åen.
Endelig vurderes en omlægning af åen, med tilslutning til Ringsted Å nedstrøms
lodsejers matrikel, væsentligt at være en forringelse af fiskemulighederne fra
deres jord.
Til høringssvaret, er vedlagt foto med forslag til løsning gennem stemmeværket og
etablering af gabioner.
Kommunens vurdering af høringssvaret:
Som anført under kommunens svar til Lokalrådet i Gyrstinge og Ørslevvester, har
vandløbsmyndigheden i høringsperioden, skitseret og vurderet flere
løsningsforslag gennem stemmeværket, hvorefter projektforslaget er blevet
justeret. Med justeringen, er det kommunens vurdering at vandløbsmyndigheden
har imødekommet lodejers bemærkninger og forslag.
Bemærkning fra Museum Vestsjælland
Museum Vestsjælland anfører i bemærkning af 2. juni 2015, at anlægsarealet er
beliggende i et område hvor der findes flere fund fra stenalder, samt et fiskegærde
fra oldtiden. Fiskegærdet er fundet netop hvor der planlægges at grave et nyt
afløb. Da der yderligere findes mange fortidsminder i området, anbefaler museet,
at der indhentes en udtalelse efter museumslovens § 25 inden arbejdet sættes i
gang.
Kommunens vurdering:
Med det justerede forslag, hvor vandløbstraceet forbliver uændret i forhold til i
dag, vil der ikke ske påvirkninger af de beskrevne fortidsminder i området,
herunder det nyligt fundne fiskegærde fra oldtiden.
Side 9 af 20
Vurdering
Inden- og under HOFOR igangsatte vandstandssænkningen i Gyrstinge Sø, blev
der foretaget en række undersøgelser til belysning af de afvandingsmæssige
konsekvenser ved afbrydelse af pumper og ændret drift af Gyrstinge Sø samt
vurderinger af vegetationen for områderne. Derudover udgør besigtigelser og
lodsejermøder grundlaget for vurderingen.
Vurdering efter Naturbeskyttelsesloven
Søen, åen og eng/moseområderne nedstrøms stemmeværket er beskyttet af
naturbeskyttelseslovens § 3, se figur 5. Det betyder, at tilstanden ikke må ændres.
Efter naturbeskyttelseslovens § 65 kan kommunen, i særlige tilfælde, meddele
dispensation fra denne bestemmelse. Selve projektområdet, dvs. stemmeværket
og slusedammen ved dæmningen, er ikke omfattet af § 3 beskyttelse.
Det centrale indgreb er, at der igen skabes biologisk forbindelse mellem sø og å,
så fisk og smådyr igen kan vandre frit.
Efter etablering af et afløb fra søen der i udformning gennem stemmeværket
søges tilpasset så naturlige forløb som muligt, vil den kunstige regulering ophøre.
Søen vil fortsat udjævne store afstrømninger, men i perioder der vil der kunne
forekomme høje vandspejl i Ringsted Å nedstrøms søen. Men overordnet
vurderes vandstandene i åen at blive stort set uforandrede.
COWI har lavet en teknisk rapport i 2014: ”Vurdering af vegetationen ved
Gyrstinge Sø”, der indeholder analyse af konsekvenserne ved ændret vandstand i
Gyrstinge Sø og Ringsted Å for vegetation og padder. Generelt vurderes det, at
der bliver tale om små forandringer af vegetationen i moser og enge nedstrøms
Gyrstinge Sø og påvirkningen gælder især næringskrævende arter.
Ifølge rapporten er der padder omfattet af bilag lV i Habitatdirektivet i nogle af
småsøerne i Gørlev mose, bl.a. springfrø. Disse forventes ikke negativt påvirket af
projektet.
Det vurderes ligeledes, at en etablering af det beskrevne afløb uden slusedrift vil
sikre faunapassage med sammenhænge i vandsystemet mellem sø og å. Det
tilstræbes ved udformningen af gennemløbet at skabe en stort set ubrudt
vandløbsbund uden større niveauspring, samt at sikre en vandføring, der opfylder
statens anbefalinger for at sikre vandføring i både tørre og våde perioder.
Samtidig vurderes det at udlægning af sten og/eller gabioner, vil bidrage til
undgåelse af stuvezoner og uhensigtsmæssige strømforhold, så det sikres bedst
muligt at fisk og smådyr frit kan vandre og sprede sig i begge retninger.
Side 10 af 20
Figur 5. Angivelse af beskyttede naturtyper og matrikelafgrænsninger
Vurdering efter vandløbsloven:
Vandløbsmyndigheden har vurderet, at projektet er omfattet af vandløbslovens
bestemmelser om regulering.
I henhold til vandløbslovgivningen, skal der ved godkendelse af et
reguleringsprojekt tages hensyn til samtlige afvandingsinteresser ved vandløbet
samt sikres, at projektet er foreneligt med hensynet til den miljømæssige
målsætning der er fastlagt for vandløbet.
Det planlagte projekt indebærer regulering afløbet fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å
gennem stemmeværket, herunder ophør af slusedrift. Desuden vil der ske en
udlægning af sten og/eller etablering af gabioner nedstrøms stemmeværket.
Regulering af vandløb og ændring af opstemning, skal godkendes af
vandløbsmyndigheden, jf. Vandløbslovens § 17 og 48.
Side 11 af 20
Idet vandløbets dimensioner bibeholdes eller forstørres, er det vurderingen, at der
ikke vil ske forringelse af afvandingen for de nedstrøms liggende ejendomme.
Med ophør af slusedrift og etablering af et åbent forløb gennem stemmeværket, vil
projektet medføre at afløbet fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å får et forløb med en
tilnærmet ubrudt vandløbsbund. Det vil give forbedrede miljøforhold med frit løb
fra vandløb til sø og faunapassage for de vandlevende dyr, ligesom
vandløbsbunden på den nedstrøms liggende strækning vurderes at blive bedre
som følge af ophør af slusedrift der kunne resultere i periodevis stillestående vand
nedstrøms stemmeværket, med sedimentation og aflejringer til følge.
Med de etablerede stigbord etableres en passage der sikrer en
medianminimumsvandføring på 50 l/s ved kote 21,80-22,00, og samtidig sikre et
vandspejl på under 22,85 meter ved den maksimale afstrømning på 2.700 l/s. Ved
lave vandstande i søen tilbageholdes vand samtidig med at der sikres en
minimumsvandføring til Ringsted Å, ligesom der ved høje vandstande i søen
sikres en stor afstrømning til Ringsted Å. Ved store afstrømninger vil bygværkets
udformning ikke have betydning for vandspejlets højde, da det er de fysiske
forhold i Ringsted Å, der er den begrænsende faktor for afstrømningen.
Det eksisterende brodæk over stemmeværket og betonvæggene der adskiller de
åbnede fag ved afløbssluserne bevares, hvorimod betonvæggene fjernes til op
under brodækket. Derved udgør brodækket ingen nævneværdig betydning for
vandløbets vandføringsevne eller miljømæssige forhold.
Med etablering af større sten og/eller gabioner i slusedammen og ved
indsnævringen til Ringsted Å, sikres mod erosion ved store vandføringer samt
sikre faunapassage i form af strømlæ og skjul for fisk og smådyr.
På baggrund af ovenstående er det vandløbsmyndighedens vurdering, at projektet
med etableringen af afløb fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å gennem stemmeværket,
ikke får væsentlige konsekvenser for afvandingsforholdene og at projektet vil
forbedre natur- og miljøforholdene i området og dermed kan godkendes.
Begrundelse for afgørelsen
Ringsted Kommune har i sin behandling af sagen, lagt væk på at det ansøgte ikke
tilsidesætter de landskabelige og naturbeskyttelsesmæssige hensyn som byrådet
skal varetage i medfør af naturbeskyttelsesloven.
Økonomiske forhold og tidsplan
I forbindelse med projektet, er der udarbejdet et økonomisk overslag som viser, at
de samlede udgifter kan holdes indenfor den afsatte ramme.
Ringsted Kommune står for alle omkostningerne omkring reguleringerne, som ud
over regulering ved afløb fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å, også omfatter retablering
af Flæbækken og Kyringegrøftens udløb til søen.
Side 12 af 20
Anlægsarbejdet forventes udført i september-november 2015 og forventes at vare
ca. 2-4 uger.
Yderligere information
Kommunens afgørelse annonceres på kommunens hjemmeside under Høringer |
Ringsted Kommune fra den 18. august 2015.
Nedenstående kopimodtagere underrettes om afgørelsen.
Klagevejledning fremgår af bilag 1.
Forhold til anden lovgivning og myndigheder fremgår af bilag 2 og information
vedr. ”Før De graver”, fremgår af bilag 3.
Justeret projektforslag fremgår af bilag 4.
Venlig hilsen
Beth Søeborg Lundholm
Eilif Byrnak
Biolog, vandløb og spildevand
Biolog, natur
Side 13 af 20
Kopi til:
Hørte parter der har indgivet bemærkninger, eller har individuel interesse i
afgørelsen:







Sorø Kommune [email protected]
Holbæk Kommune [email protected]
Sydvestsjællands Museum [email protected]
Lodejer Asgeir P. Juliusson og Ann Køj, Åvej 17, 4100 Ringsted
[email protected]
Lodsejer Ann Sandford og Helge Terp, Gyrstingevej 56, 4100 Ringsted
[email protected]
Lokalrådet i Gyrstinge og Ørslevvester ved Steen Kisselhegn
[email protected]
Lodsejer Kim K. Knudsen, Allindemaglevej 60, 4100 Ringsted
[email protected]
Foreninger og organisationer:









Fiskeridirektoratet [email protected]
Naturstyrelsen [email protected]
Danmarks Naturfredningsforening, [email protected] og
[email protected]
DN-Lokalkomité v. Hannah Ørnsholt Ring, [email protected]
Dansk Ornitologisk Forening, [email protected]
DOF-Vestsjælland [email protected]
Friluftsrådet v. Inger Nielsen, [email protected]
Danmarks Sportsfiskerforbund [email protected]
Danmarks Sportsfiskerforbund, Mijjøkoordinator Knud Nielsen,
[email protected]
Side 14 af 20
Bilag 1. Klagevejledninger
Afgørelse efter vandløbsloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af:
 Ansøger
 Enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i
afgørelsen
 Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund
 En berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
Dispensation i henhold til naturbeskyttelsesloven kan påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet af:
 Ansøger
 Offentlige myndigheder
 Lokale foreninger og organisationer, som har væsentlig interesse i
afgørelsen
 Landsdækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse af
natur og miljø eller rekreative interesser som formål
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis klagefristen
udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende
hverdag. Det er en betingelse for behandling af klagen, at der til Natur- og
Miljøklagenævnet indbetales et gebyr på 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet vil
ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget.
Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets
hjemmeside www.nmkn.dk.
Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage.
Det er obligatorisk for borgere, virksomheder og organisationer, som ønsker at
klage til Natur- og Miljøklagenævnet, at klage via Klageportalen via borger.dk eller
virk.dk.
Du finder links til Klageportalen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside på
http://nmkn.dk/
Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra,
du har modtaget dette brev.
Side 15 af 20
Bilag 2. Forhold til anden lovgivning og myndigheder
Nærværende tilladelse omfatter alene forholdet til vandløbsloven og NBL §3.
Tilladelsen er desuden betinget af, at forhold til anden lovgivning er overholdt (PL
§35 og NBL §16 og §18).
Derudover gøres der opmærksom på følgende:
Museumsloven: Hvis der bliver fundet arkæologisk materiale ved bygge- eller
anlægsarbejdet, skal arbejdet standses jævnfør § 27, stk. 2 i museumsloven.
Fundet skal straks anmeldes til Sydvestsjællands Museum, Storgade 17, 4180
Sorø, tlf.: 57 83 40 63. Kommunen har orienteret museet om tilladelsen ved kopi
af dette brev. Til orientering, se bilag med indhold fra Sydvestsjællands Museum
hjemmeside om ”Før De graver” og ”Jeg har fundet noget”.
Miljøbeskyttelsesloven: Ejere og brugere af fast ejendom skal straks underrette
kommunen, hvis de forårsager eller konstaterer forurening af ejendommens jord
eller undergrund jævnfør § 21 i miljøbeskyttelsesloven.
Jordforureningsloven: Såfremt der under bygge- og jordarbejde på et areal, der
ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden skal arbejdet standses,
jævnfør § 71 i lov om forurenet jord. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal,
såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen.
Forpligtelsen påhviler ejendommens ejer og den, der udfører eller lader udføre det
pågældende arbejde.
Side 16 af 20
Bilag 3. Før De graver, fra Sydvestsjællands Museums hjemmeside
Museumsloven (lov nr. 473 af 7. juni 2001) bestemmer i § 25, at kommunerne er
forpligtiget til at give meddelelse om byggearbejder til de kulturhistoriske museer,
senest når der gives byggetilladelse, nedrivningstilladelse og lignende.
Sydvestsjællands Museum eller et af de øvrige kulturhistoriske museer i
Vestsjællands Amt vil altså blive orienteret om Deres ansøgning.
Dette skal ske for at give museerne mulighed for at undersøge og dokumentere
kulturhistoriske værdier, inden de forsvinder for altid.
Det kan dreje sig om arkæologiske anlæg som gravhøje, gravpladser, bopladser,
voldsteder, køkkenmøddinger og lignende, der skal udgraves, inden de
ødelægges ved anlægsarbejde. Eller det kan dreje sig om ældre boliger,
værksteder, landbrugsbygninger, industrianlæg og lignende, der skal fotograferes
og dokumenteres på anden vis, inden de ødelægges ved nedrivning eller større
ombygningsarbejder.
Samtidigt er kommunerne efter den samme paragraf forpligtiget til at oplyse Dem
som ansøger/bygherre om indholdet af museumslovens § 25-27, der udelukkende
handler om beskyttelsen af arkæologiske anlæg.
Årsagen hertil er, at alle arkæologiske fortidsminder er beskyttede, enten ved at
være fredede i henhold til naturbeskyttelseslovens § 12 eller ved at være omfattet
af Museumsloven. § 27 stk. 2 i denne lov bestemmer, at hvis man under
jordarbejde støder på spor af fortidsminder, skal man straks standse arbejdet i det
omfang, det berører fortidsmindet, og hidkalde det nærmeste museum.
Herefter vil der blive taget stilling til, om fundet er så velbevaret og har en karakter,
der gør, at det skal udgraves (§ 27 stk. 3). Er det ikke tilfældet, kan arbejdet
fortsættes. Men skal det undersøges, vil udgravningen skulle ske for bygherres
regning (.§27 stk. 4).
For at forhindre den slags ubehagelige og dyre overraskelser, giver lovens § 25
Dem som bygherre en mulighed for, i god tid inden jordarbejderne skal starte, at
spørge museet, om der på det stykke jord, hvor Deres arbejde skal foregå, er en
risiko for at støde på fortidsminder.
Museet skal udtale sig hurtigst muligt (normalt inden for fire uger).
I nogle tilfælde vil museet blive nødsaget til at foretage en prøvegravning for at
kunne udtale sig herom. Denne forundersøgelse betales af Dem, hvis den skal
foregå indenfor de middelalderlige købstadsområder, eller hvis det berørte areal
overstiger 5000 m2. Men De skal naturligvis give deres samtykke hertil.(§26 stk.2)
Prøvegravning på arealer mindre end 5000 m2 betales af museet selv (§26 stk.1 ).
Hvis museet mener, at der er risiko for at støde på fortidsminder ved Deres
Side 17 af 20
anlægsarbejde, har De som bygherre her en chance for at ændre på
byggeplanerne, så fortidsmindet ikke berøres.
Derved sparer De udgiften til en arkæologisk undersøgelse. Eller De kan få en
udgravning foretaget så hurtigt, at Deres byggeri ikke generes heraf.
Har museet derimod udtalt, at der ikke er risiko for at støde på fortidsminder på
deres areal, og der alligevel dukker sådanne op under jordarbejderne, vil De ikke
skulle betale for en eventuel udgravning (§27 stk. 5).
Der er både i forbindelse med prøvegravninger og egentlige udgravninger
mulighed for - i visse tilfælde - at få tilskud fra Kulturministeriet (§ 26 stk. 2 og § 27
stk. 5 og 6).
De bedes i øvrigt være opmærksom på følgende:
1. Museet vil ofte have udtalt sig om risikoen for at støde på fortidsminder i
forbindelse med den eventuelle lokalplan, der dækker Deres område. Udtalelsen
vil i så fald være at finde heri.
2. Ved mindre anlægsarbejder som små tilbygninger, carporte, udestuer og
lignende vil der kun i ekstremt sjældne tilfælde (f.eks. urnegravpladser) være risiko
for at støde på fortidsminder, der skal udgraves. I sådanne tilfælde vil De heller
ikke skulle betale for en udgravning.
Jeg har fundet noget, fra Sydvestsjællands Museums hjemmeside
Danefæ og danekræ
(Museumslovens Kapitel 9)
§ 30. Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil
ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af
værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi.
Stk. 2. Danefæ tilhører staten. Den, der finder danefæ, og den, der får danefæ i
sin besiddelse, skal straks aflevere det til Nationalmuseet.
Stk. 3. Nationalmuseet udbetaler en godtgørelse til finderen. Godtgørelsen
fastsættes af Nationalmuseet under hensyn til det fundnes materialeværdi og
sjældenhed samt til den omhu, hvormed finderen har sikret fundet.
Stk. 4. Såfremt danefæ findes ved en arkæologisk undersøgelse, der forestås af
et statsligt eller statsanerkendt museum eller i øvrigt finansieres helt eller delvis af
offentlige midler, udbetales der ikke danefægodtgørelse til finderen.
Nationalmuseet kan dog i særlige tilfælde udbetale godtgørelse til ejer eller bruger
af det areal, hvor undersøgelsen finder sted.
Stk. 5. Danefæ indgår i Nationalmuseets samlinger og kan af museet deponeres
på andre statslige eller statsanerkendte museer efter anmodning fra disse. I
Side 18 af 20
tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem Nationalmuseet og et andet
museum om deponering af et nyt danefæfund, træffer kulturministeren afgørelse
herom.
§ 31. En geologisk genstand eller en botanisk eller zoologisk genstand af fossil
eller subfossil karakter eller en meteorit, der er fundet i Danmark, er danekræ,
såfremt genstanden er af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi.
Stk. 2. Danekræ tilhører staten. Den, der finder danekræ, og den, der får danekræ
i sin besiddelse, skal straks aflevere det til Statens Naturhistoriske Museum, jf. §
9.
Stk. 3. Statens Naturhistoriske Museum udbetaler en godtgørelse til finderen.
Godtgørelsen fastsættes af Statens Naturhistoriske Museum under hensyn til det
fundnes materialeværdi og sjældenhed samt til den omhu, hvormed finderen har
sikret fundet.
Stk. 4. Såfremt danekræ findes ved en videnskabelig undersøgelse, der forestås
af et statsligt eller statsanerkendt museum eller i øvrigt finansieres helt eller delvis
af offentlige midler, udbetales der ikke danekrægodtgørelse til finderen. Statens
Naturhistoriske Museum kan dog i særlige tilfælde udbetale godtgørelse til ejer
eller bruger af det areal, hvor undersøgelsen finder sted.
Stk. 5. Genstanden indgår i Statens Naturhistoriske Museums samlinger og kan af
museet deponeres på andre statslige eller statsanerkendte museer efter
anmodning fra disse. I tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem Statens
Naturhistoriske Museum og et andet museum om deponering af et nyt
danekræfund, træffer kulturministeren afgørelse herom efter forhandling med
undervisningsministeren.
Stk. 6. Bestemmelserne gælder ikke genstande, der er indført i området ved
menneskers hjælp.
Side 19 af 20
Bilag 4. Justeret projektforslag
Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å. Juni 2015.
Vedlagt særskilt.
Side 20 af 20