Se samlet katalog over de projekter, som har fået penge

Transcription

Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTADENS
FORSKNINGSFOND
TIL SUNDHEDSFORSKNING
– UDDELING 2015
REGION HOVEDSTADENS FORSKNINGSFOND
TIL SUNDHEDSFORSKNING
– UDDELING 2015
”Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning – Uddeling 2015”
kan rekvireres hos Enhed for Forskning og Innovation, Center for Regional Udvikling.
Skriv til [email protected]
Pjecen kan også downloades fra Region Hovedstadens hjemmeside:
www.regionh.dk/til-fagfolk/forskning-og-innovation
FORORD
Sundhedsforskningen blomstrer i Region Hovedstaden!
I år er det syvende gang, at der uddeles midler fra Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning – og ansøgerfeltet i 2015 er så stærkt som nogensinde. I alt modtog regionen 138
ansøgninger af høj faglig kvalitet, som efterfølgende er blevet nøje gransket og vurderet af et stærkt
bedømmelsesudvalg af aktive forskere, inden der er blevet tildelt støtte til i alt 29 forskningsprojekter.
I lighed med sidste år kunne der søges støtte fra tre puljer: En særlig strategisk pulje, hvor midlerne er øremærket udvalgte indsatsområder, som skal være med til at løse sundhedsvæsnets mere
langsigtede udfordringer. Temaet for 2015 var forebyggelse, behandling og rehabilitering af lidelser i
bevægeapparatet, hvor to højt kvalificerede projekter modtager i alt 5 mio. kr. i støtte.
For andet år i træk var det muligt at søge støtte til forskningsprojekter, hvor ansøgeren har en professionsbachelor-baggrund. Puljen er således med til at understøtte og styrke forskningsaktiviteter
hos denne medarbejdergruppe med i alt 3 mio. kr.
Endelig var der – i lighed med tidligere år – en pulje med frie midler til projekter inden for alle aspekter af sundhedsforskningen.
I alt er der uddelt 25 mio. kr. fra forskningsfonden i år. I en sektor med mange andre udgiftskrævende
opgaver er det et stærkt signal om, at Region Hovedstaden satser på forskningen. For det er vigtigt
at støtte og udvikle forskningsmiljøerne med frie og uafhængige midler.
Det er forskerne, som i høj grad er med til at drive sundhedsvæsnet fremad. Det er projekter som
de 29, der beskrives i denne publikation, der gør, at lægerne på regionens, ja, landets hospitaler
konstant bliver bedre til at behandle stadig flere og mere komplicerede sygdomme.
Forskningen er også med til at profilere hospitalerne i Region Hovedstaden. Internationalt såvel som
nationalt. Og det synlige og særdeles aktive forskningsmiljø på tværs af regionens hospitaler og
institutioner er med til at tiltrække og fastholde medarbejdere i hovedstadsregionen. I en stadig
mere intens international konkurrence om de største kapaciteter og om forskningsmidler, er dette
en væsentlig faktor for kvaliteten af sundhedsvæsnet. Forskning er derfor – på mange planer – en
investering i fremtiden.
På koncerndirektionens vegne er jeg glad for at kunne præsentere de udvalgte forskningsprojekter i
denne publikation. Der er tale om 29 meget forskellige projekter, som dog alle er karakteriseret ved
deres høje faglige niveau.
God læselyst!
Med venlig hilsen
Svend Hartling
Koncerndirektør
Juli 2015
INDHOLD
DELPULJE 1
FÆRRE GENOPERATIONER AF KUNSTIGE KNÆ
Klinisk lektor, overlæge Anders Odgaard
TRÆNING FØR OPERATION FOR SLIDGIGT
Lektor, seniorforsker Thomas Quaade Bandholm
DELPULJE 2
KAN MAN FOREBYGGE FREMBULINGER VED STOMI?
Lektor, seniorforsker Thordis Thomsen
6
7
8
MÅLRETTET BEHANDLING AF DANSKERE MED TYRKISK BAGGRUND
Lektor, forskningsleder Bente Appel Esbensen
9
BEDRE SAMMENHÆNG I BEHANDLINGEN AF DIABETESPATIENTER
Forskningsleder Hanne Konradsen
10
OPTIMAL BEHANDLING AF SPORTSSKADER
Professor, fysioterapeut, dr. med. Stig Peter Magnusson
11
DELPULJE 3
DIABETES OG HJERTERYTMEFORSTYRRELSER
Professor, overlæge, dr. med. Tina Vilsbøll
12
NEUROBIOLOGISK FOKUS PÅ BEHANDLING AF OCD HOS BØRN
Professor, overlæge, forskningsleder Kerstin Jessica Plessen
13
EFFEKTIV BEHANDLING AF BRYSTSMERTER
Professor, overlæge Eva Prescott
14
FØRSTE SKRIDT MOD NYT FORSKNINGSFELT
Seniorforsker Mikkel-Ole Skjødt
15
KOMPLEKSE MEKANISMER BAG PSYKISK SYGDOM
Professor, forskningschef Thomas Werge
16
PÅ VEJ MOD SKRÆDDERSYET ASTMA- OG ALLERGIBEHANDLING
Professor, overlæge Hans Bisgaard
17
HVORFOR VIRKER FEDME-KIRURGIEN?
Professor, overlæge Sten Madsbad
18
PÅ VEJ MOD MERE SKÅNSOM KRÆFTBEHANDLING
Junior gruppeleder, biokemiker Daniel Hargbøl Madsen
19
MÅLRETTET BIOLOGISK BEHANDLING AF SVÆR ASTMA
Klinisk forskningslektor, overlæge Celeste Porsbjerg
20
BEDRE FORSTÅELSE FOR SKIZOFRENI
Professor, overlæge, dr. med. Birte Glenthøj
21
BEDRE FORSTÅELSE FOR OG BEHANDLING AF ALKOHOLISME
Professor, overlæge, dr. med. Anders Fink-Jensen
22
TRÆNING FOR LIVET TIL PATIENTER MED MAVE-TARM KRÆFT
Professor, overlæge, dr. med. Bente Klarlund Pedersen
23
KAN MALARIA VÆRE MED TIL AT HELBREDE KRÆFT?
Professor, biolog Ali Salanti
24
SAMMENHÆNG MELLEM KEJSERSNIT OG ADHD?
Klinisk forskningslektor Ellen Christine Leth Løkkegaard
25
BEDRE BEHANDLING FOR BARNLØSHED TIL KVINDER MED ASTMA
Professor, overlæge, dr. med. Vibeke Backer
26
INDIVIDUALISERET BEHANDLING AF HEPATITIS C
Professor, overlæge, forskningdirektør Jens Bukh
27
BEDRE FOREBYGGELSE AF ARVELIG BRYST- OG ÆGGESTOKKRÆFT
Ledende biokemiker Thomas van Overeem Hansen
28
NYT VÅBEN MOD RESISTENTE BAKTERIER
Overlæge, dr. med. Helle Krogh Johansen
29
SKRUMPELEVER OG HJERTESVIGT
Professor, overlæge, dr. med. Søren Møller
30
HVOR LÆNGE SKAL MAN TAGE MEDICIN EFTER EN PSYKOSE?
Professor, overlæge Merete Nordentoft
31
BEDRE FORTÅELSE AF EPIGENETIKKEN BAG TYPE 1-DIABETES
Professor, overlæge Flemming Pociot
32
BLIVER HIV-SMITTEDE OFTERE SYGE AF ANDRE SYGDOMME?
Forskningslektor, afdelingslæge Susanne Dam Poulsen
33
BEDRE BEHANDLING AF PARKINSONS SYGDOM
Professor, forskningsleder Hartwig Siebner
34
ENHED FOR FORSKNING OG INNOVATION
35
FÆRRE GENOPERATIONER
AF KUNSTIGE KNÆ
Der er store millionbeløb at spare for samfundet – og store fordele for den enkelte patient – hvis man
kan nedbringe antallet af genoperationer af kunstige knæ. Et nyt forskningsprojekt sammenligner
behandlingspraksis på tværs af landet for at føre videnskabeligt bevis for den bedste metode.
På danske hospitaler udføres der hvert år omkring 8.300 førstegangsoperationer, hvor der indsættes en knæprotese – et såkaldt kunstigt knæ. En tredjedel af disse udføres i Region Hovedstaden
med Gentofte Hospitals Ortopædkirurgiske Afdeling i spidsen som landets største enhed for operation med knæproteser.
Der er imidlertid stor forskel på, hvordan de knæopererede patienter klarer sig efter operationen. I
Region Midtjylland udskiftes 3,5 procent af de kunstige knæ i løbet af en femårig periode. Samme
tal er i Region Hovedstaden mere end dobbelt så højt: 7,4 procent af proteserne udskiftes på fem
år. Samtidig benytter man sig i Region Midtjylland i langt højere grad af såkaldte delproteser. Det er
ganske paradoksalt, eftersom delproteserne anses for at skulle udskiftes oftere og tidligere end
helproteser.
Årsagerne til den forskellige behandlingspraksis ved førstegangsoperation er ukendte, og det vides
ikke, om forskelle i hyppigheden af genoperationer er et udtryk for forskelle i kvalitet af førstegangsoperationerne, eller om de er resultatet af forskellig adgang til genbehandling i tilfælde af dårlige resultater.
Millionbesparelse i vente
I dette projekt undersøges forskellene i behandlingspraksis både for førstegangsoperationerne og
for de eventuelle genoperationer. Ud over de mange gener for den enkelte patient, som er forbundet med genoperation, er der store summer at spare direkte på sundhedsbudgettet: Opnår Region
Hovedstaden samme frekvens for genoperation af knæproteser som Region Midtjylland, giver dette
alene en årlig besparelse på 12 millioner kroner.
En mere udbredt anvendelse af delproteser vil desuden betyde, at betydeligt flere knæoperationer
kan udføres som sammedagskirurgi. Det vil yderligere medføre betydelige besparelser – og sandsynligvis større patienttilfredshed og højere behandlingskvalitet.
Fondsmodtager: Klinisk lektor, overlæge Anders Odgaard
Sted: Ortopædkirurgisk Afdeling, Gentofte Hospital
Projekt: Forbedring af resultater efter operation med knæprotese
Bevilliget beløb: kr. 3.500.000
Samlet budget: kr. 6.800.000
Kontaktperson: Anders Odgaard, [email protected], tlf. 3867 3867
6
TRÆNING FØR OPERATION
FOR SLIDGIGT
Nyt projekt fra Hvidovre Hospital vil sætte ind med systematisk træning af patienter, før de opereres for slidgigt. Træningen vil forhåbentlig kunne udskyde behovet for operation og mindske rekonvalescensperioden.
Mere end 800.000 danskere lider af slidgigt, som i de sværeste tilfælde ender i operation: Hvert år
får omkring 16.000 personer indopereret enten en kunstig hofte eller et kunstigt knæ.
Gennem de sidste ti år er vi i Danmark kommet meget langt med at optimere patientforløbet for
disse patienttyper. Både hvad angår procedurerne omkring selve de kirurgiske indgreb og i form af
tilbud om evidensbaserede træningsforløb forud for operation.
Tværsektorielt samarbejde
I dette projekt vil man udvikle en model, der sikrer en tæt koordinering mellem det opererende
hospital og patientens hjemkommune. Forud for operation bliver patienten set på hospitalet og
henvist til træningsinstruktion i egen kommune og efterfølgende træning i eget hjem. Denne træning
gennemføres uden opsyn, men med en intelligent træningselastik, som kan måle, om patienterne
rent faktisk træner som instrueret. Den præoperative, evidensbaserede træningsindsats kan være
med til at udsætte behovet for operation og medvirker desuden til, at patienterne hurtigere kommer
sig igen efter indgrebet.
Den endelige samarbejdsmodel skal udvikles i tæt koordination mellem parterne, så den efterfølgende bliver enkel at implementere i praksis. Et sådan optimeret patientforløb på tværs af sektorerne vil have stor positiv effekt for den enkelte patient – og potentielt også spare store summer
på sundhedsbudgetterne i form af hurtigere og mere effektive forløb med færre indlæggelses- og
sygedage.
Fondsmodtager: Lektor, seniorforsker Thomas Quaade Bandholm
Sted: Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital
Projekt: Koordineret konservativ og kirurgisk behandling af patienter med artrose:
En pragmatisk tilgang
Kontaktperson: Thomas Quaade Bandholm,
[email protected], tlf. 3862 6344
7
KAN MAN FOREBYGGE
FREMBULINGER VED STOMI?
Nyt forskningsprojekt kan være med til at mindske en udbredt komplikation efter stomianlæggelse. Det kan være med til at øge den enkeltes livskvalitet markant og samtidig medføre færre
genindlæggelser og reoperationer.
Mange patienter, som får en såkaldt stomi, hvor tarmen føres ud på maven, udvikler en generende
bule ved udførselsstedet. Denne frembuling kan medvirke til udvikling af både sociale problemstillinger for den enkelte patient men også til svære hudgener, da afføringen let flyder ud under stomiposen, der har vanskeligt ved at fæstne omkring udbulingen.
Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor disse udbulinger forekommer, men en teori er, at de hænger
sammen med, at mavemusklerne svækkes i forbindelse med stomioperationen. Ligeledes er det
uvist, om udbulingerne over tid udvikler sig til egentlig brok.
Træning af mavemuskler
Dette projekt sætter derfor fokus på frembulingerne og deres indflydelse på patienternes liv gennem interviews, registerstudier og lodtrækningsforsøg. Som led i projektet udvikles et særligt træningsprogram målrettet mavemusklerne til patienter efter stomianlæggelse. Projektet undersøger
således også, om målrettet fysisk træning kan have en forebyggende effekt.
Forskningsprojektet vil bidrage til øget viden om denne udbredte komplikation hos patienter efter
stomianlæggelse. Viser det sig, at træning kan være med til at forebygge frembuling omkring stomien, vil det – udover store gevinster for den enkelte patients livskvalitet – også medføre en stor
samfundsøkonomisk genvist i form af færre sygedage, genindlæggelser og –operationer.
Fondsmodtager: Lektor, seniorforsker Thordis Thomsen
Sted: Abdominalcentret, Rigshospitalet
Projekt: PreParE – Forebyggelse af parastomal buledannelse
hos patienter med en tarmstomi
Kontaktperson: Thordis Thomsen, [email protected], tlf. 3545 0738
8
MÅLRETTET BEHANDLING AF
DANSKERE MED TYRKISK BAGGRUND
Mange patienter med tyrkisk baggrund lider af svære rygsmerter. Dette projekt er målrettet denne
etniske gruppe i et forsøg på at hjælpe dem til bedre behandling og øget livskvalitet med færre
smerter.
Ryglidelser er, som den tredje mest udbredte sygdom herhjemme, en reel folkesygdom. Blandt patienter med tyrkisk baggrund, som er den største indvandrergruppe i Danmark, ser man desuden
markant flere ryglidelser end blandt etnisk danske patienter.
Derfor har forskerne bag dette projekt valgt at målrette deres projekt mod denne etniske gruppe. I
projektet vil man udvikle og evaluere en interventionsmodel baseret på psykoedukation – som er
undervisning i egen sygdom.
Cost-benefit analyse
I projektet vil forskerne i samarbejde med Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed ved
Københavns Universitet målrette et eksisterende koncept, kaldet ”Tillid til ryggen”, mod patienter
med tyrkisk baggrund. Håbet er, at patienterne oplever mindre smerter og får en bedre livskvalitet
med færre sygedage. Desuden vil projektet kunne bidrage til, at patienter med en anden etnisk
baggrund end dansk får bedre adgang til sundhedsydelserne.
Der indgår også en socio-økonomisk analyse af interventionen i projektet, som på den måde også
kan belyse de reelle udgifter knyttet til en implementering af indsatsen. Forventningen er, at man
vil kunne forhindre, at patienterne falder ud af arbejdsmarkedet på grund af deres ryglidelser – og
dermed spare betydelige samfundsmæssige udgifter.
Fondsmodtager: Lektor, forskningsleder Bente Appel Esbensen
Sted: Reumatologisk Klinik, Hoved-Orto-Centeret, Rigshospitalet, Glostrup
Projekt: Tru-E-Spine – Trust, Etnicity and Spine
– intervention overfor rygsmerter hos patienter med tyrkisk etnisk baggrund
Bevilliget beløb: kr. 600.000
Kontaktperson: Bente Appel Esbensen,
9
BEDRE SAMMENHÆNG I BEHANDLINGEN
AF DIABETESPATIENTER
Behovet for et sammenhængende forløb for patienter med type 2-diabetes er stort. Dette projekt
undersøger effekten af et veltilrettelagt forløb for patienter med type 2-diabetes, hvor behandlingsansvaret deles mellem den praktiserende læge og hospitalet.
Mere end 300.000 personer har fået stillet diagnosen type 2-diabetes, og mange har sygdommen
uden at vide det. Desuden stiger antallet af diabetespatienter fortsat: Globalt regner man med, at i
2035 vil der være 205 millioner flere mennesker med diabetes end i dag.
Selvom en patient er blevet diagnosticeret med diabetes, er der stadig et stort forebyggende potentiale for det enkelte individ med hensyn til livsstilsændringer og målrettet medicinsk behandling.
Dermed kan man nemlig undgå mange udbredte komplikationer til sygdommen. Der er også et meget stort samfundsøkonomisk potentiale ved den mest optimale og tidligst mulige intervention.
Det bedste af to verdener
I dette projekt sammenligner forskerne et såkaldt shared care-(tværsektorielt) forløb, hvor patienterne behandles i tæt samarbejde mellem hospitalet og egen læge, med et forløb, der udelukkende
foregår på hospitalets diabetesklinik. Med shared care opnår man fordelen ved at have hospitalets
højt specialiserede diabetesteam i kombination med den praktiserende læges brede kendskab til
patientens liv og pårørende. I projektet undersøges især nøgleparametre, som har betydning for
udvikling af diabetes-komplikationer.
Mange pårørende udtrykker et ønske om at blive tættere involveret i behandling og forebyggelse,
men de mangler ofte den fornødne viden om og støtte til dette. Derfor har projektet også fokus på
inddragelse af familierne i patientforløbet. Projektets resultater kan komme til at spille en nøglerolle,
når Region Hovedstaden skal planlægge sin fremtidige indsats med sammenhængende patientforløb for diabetespatienter og forhåbentligt for kroniske patienter generelt.
Fondsmodtager: Forskningsleder Hanne Konradsen
Sted: Forskningsenheden og Center for Diabetesforskning, Gentofte Hospital
Projekt: Type 2-diabetes på tværs af sektorer – et forskningsprogram
Kontaktperson: Hanne Konradsen, [email protected], tlf. 3867 3458
10
OPTIMAL BEHANDLING
AF SPORTSSKADER
Både motionister og elitesportsmænd løber ofte ind i overbelastninger af sener, som kan true de
fortsatte muligheder for at udøve idræt. Dette projekt vil udarbejde præcise retningslinjer for den
bedst mulige behandling.
Både blandt motionister og eliteidrætsudøvere udgør overbelastningsskader i sener en hyppig,
smertefuld og langvarig lidelse. Mange oplever vedvarende tilbagefald og ender med kroniske smerter, som fører til, at de må indstille sportskarrieren.
Kroniske overbelastningsskader i sener kræver ofte en langstrakt rehabilitering på mellem to måneder og et år. Men på trods af dette vender mange ikke tilbage til fuld idrætsaktivitet efter deres
restitution. Selvom skaden er særdeles velkendt på alle niveauer eksisterer der i dag kun forholdsvis
ringe viden om skadesmekanismerne og den optimale behandling af overbelastning af senerne.
Målrettet behandling
I et nyligt studie af forskerne bag dette projekt er det blevet påvist, at tung og langsom styrketræning har en gavnlig effekt på overbelastning af senerne. Det er dog fortsat uvist, hvordan styrketræningen skal doseres for at opnå de bedste resultater.
Derfor sætter forskerne ind med denne undersøgelse af, hvordan styrketræningen bedst muligt målrettes og spiller sammen med restitutionsperioden for at få den bedste helbredende effekt. Dette
skal blandt andet resultere i helt nye guidelines til brug ved meget udbredte idrætsskader som
eksempelvis overbelastning af akillessenen og ved tennisalbue.
Fondsmodtager: Professor, fysioterapeut, dr. med. Stig Peter Magnusson
Sted: Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Bispebjerg Hospital
Projekt: Har belastningsgrad og restitutionstid indflydelse på klinisk effekt,
sene morfologi og biokemi ved patellar tendinopati?
Kontaktperson: Stig Peter Magnusson,
11
DIABETES OG
HJERTERYTMEFORSTYRRELSER
Hos nogle patienter øger behandlingen af type 2-diabetes paradoksalt nok risikoen for at udvikle
hjertekarsygdom. Dette projekt fokuserer på at kunne identificere denne patientgruppe, så man
kan målrette behandlingen derefter.
Flere og flere personer får type 2-diabetes – både i Danmark og resten af verden. Og mange diabetespatienter dør for tidligt som følge af hjertekarsygdom. Den primære behandling af type 2-diabetes er at sænke patientens blodsukker, men udfordringen er imidlertid, at denne sænkning af
blodsukkeret tilsyneladende er forbundet med en øget dødelighed på grund af hjertekarsygdom.
I dette forskningsprojekt undersøger man derfor, om patienter med type 2-diabetes har hjerterytme-forstyrrelser, som hænger sammen med episoder med lavt blodsukker. Dette gøres med en
indopereret hjertemonitor og løbende måling af patienternes blodsukker. Desuden undersøger forskerne, om en forbedret blodsukkerkontrol kan fremkalde overordnede ændringer i hjerterytmen.
På vej mod individualiseret behandling
Forventningen er blandt andet at kunne identificere patienter, som har forhøjet risiko for at få hjerterytmeforstyrrelser. Det vil give mulighed for at optimere behandlingen af netop denne type høj-risiko
patienter – og forhåbentlig forebygge for tidlig død af hjertekarsygdom.
Dermed er projektet et væsentligt skridt i retning af stadig mere individualiseret diabetesbehandling, så man bliver i stand til tidligt at sætte ind med øget forebyggelse af komplikationer. Det vil
øge livskvaliteten og livslængden for den enkelte patient og medvirke til en mere fokuseret brug af
sundhedsbudgettet - for til gavn for samfundet som helhed.
Fondsmodtager: Professor, overlæge, dr. med. Tina Vilsbøll
Sted: Center for Diabetesforskning, Medicinsk afdeling F, Gentofte Hospital
Projekt: HYPO_HJERTE: Inducerer hypoglykæmi klinisk relevante arytmier
hos patienter med type 2-diabetes?
Kontaktperson: Tina Vilsbøll, [email protected], tlf. 3867 2461
12
NEUROBIOLOGISK FOKUS PÅ
BEHANDLING AF OCD HOS BØRN
Hvis man kan påvise de præcise virkningsmekanismer i hjernen, når OCD-patienter behandles
med kognitiv adfærdsterapi, kan det være med til at udbrede denne bivirkningsløse behandling.
Det øger livskvaliteten og sparer samfundet for potentielt store udgifter.
Omkring to procent af danskerne – eller ca. 100.000 personer – lider af OCD. Det er en sygdom,
hvor man bliver fanget i et tilbagevendende mønster af tvangstanker og tvangshandlinger. Omkring
halvdelen får lidelsen som barn eller ung, og i de værste tilfælde kan sygdommen være socialt invaliderende.
I dette projekt vil forskerne ved hjælp af MR-skanninger af hjernen kortlægge effekten af kognitiv
adfærdsterapi som behandling af OCD hos børn. Håbet er at kunne påvise konkrete ændringer i
hjernens funktion efter terapien og dermed at kunne udpege den præcise neurobiologiske effekt
af behandlingen.
Internetbaseret adfærdsterapi
Kognitiv adfærdsterapi består typisk af forholdsvis enkle øvelser, som patienten skal arbejde med.
Og lykkes det præcis at kortlægge de neurobiologiske processer, som ændres ved adfærdsterapien,
er der håb om, at det kan medvirke til at udbrede og operationalisere denne type behandling. Det
at kunne navngive, hvor og hvordan virkningen udspiller sig, vil åbne op for, at man kan bruge adfærdsterapi på en mere innovativ og målrettet måde i fremtiden – for eksempel via internetbaseret
undervisning af børn og unge.
Målrettet, effektiv og tidlig behandling af denne patientgruppe vil betyde, at de får væsentlig mindre
kontakt med sundhedsvæsnet fremover. Dermed indebærer det en betydelig samfundsmæssig besparelse. Desuden – og ikke mindst – vil den enkelte patient få markant højere livskvalitet med et
liv, der er mindre præget af OCD.
Fondsmodtager: Professor, overlæge, forskningsleder Kerstin Jessica Plessen
Sted: Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstadens Psykiatri
Projekt: OCD-trial: Neurale mediatorer for effekten af kognitiv adfærdsterapi
for OCD hos børn og unge
Kontaktperson: Kerstin Jessica Plessen,
13
EFFEKTIV BEHANDLING
AF BRYSTSMERTER?
En stor gruppe yngre og midaldrende danskere, langt overvejende kvinder, oplever angstprovokerende brystsmerter, som ikke kan behandles. Projektet her undersøger om problemerne så at sige
kan trænes væk.
Omkring 40.000 danske kvinder lider af brystsmerter – uden at have forsnævrede kranspulsårer,
som man ellers ser ved ”normale” hjertekramper. Tilstanden er oftest forbundet med utryghed,
angst og hyppige hospitalsindlæggelser, og der findes i dag ingen behandling af lidelsen.
Man formoder, at smerterne er forårsaget af såkaldt småkarssygdom, hvor hjertets små blodkar har
nedsat evne til at udvide sig. Stort vægttab og hård intervaltræning forbedrer småkarsfunktionen,
men hidtil har man ikke kunne påvise, at en forbedring i blodkarrenes funktion også medfører færre
brystsmerter.
Ny behandlingsvej
Derfor vil forskerne med dette projekt sætte målrettet ind med et 24 uger langt program, som
omfatter målrettet træning, vægttab og stresshåndtering til en gruppe patienter, der oplever brystsmerter. Undervejs vil man kontrollere kendte risikofaktorer som kvindernes kolesteroltal, blodtryk
og blodsukker samt måle på blodgennemstrømningen i kranspulsårerne og monitorere, om patienterne oplever færre smerter.
Håbet er at kunne anvise en ny behandlingsvej for denne store gruppe patienter med kroniske
smerter. Da sygdommen overvejende rammer yngre og midaldrende, vil et positivt resultat ikke
bare medføre forøget livskvalitet for den enkelte patient, men også betydelige samfundsmæssige
gevinster. Bl.a. store besparelser i form af færre indlæggelsesdage, og en fastholdt tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Fondsmodtager: Professor, overlæge Eva Prescott
Sted: Kardiologisk Afdeling Y, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Projekt: Behandling af mikrovaskular angina blandt kvinder – et ”proof of concept” studie
Kontaktperson: Eva Prescott, [email protected], tlf. 4026 2134
14
FØRSTE SKRIDT MOD
NYT FORSKNINGSFELT?
Et nyopdaget protein kan være nøglen til at forstå, hvordan to forskellige men dog forbundne systemer i kroppen, kommunikerer. Det kan være første skridt på vejen til helt nye behandlinger af
livstruende sygdomme som hjerte-karrelateret sygdom og slagtilfælde.
Det såkaldte komplementsystem udgør en central del af menneskets immunforsvar, en vital første skanse mod angreb fra mikroorganismer som bakterier, vira mv. Tilsvarende er blodets evne til
at størkne eller koagulere livsnødvendig for at opretholde kroppens funktioner. Der er tale om to
forskellige systemer i kroppen; komplement- og koagulationssystemet, men forskning tyder på, at
systemerne kan være forbundet – uden man dog kender de præcise mekanismer.
Forskeren bag dette projekt har tidligere opdaget et nyt protein, MAP-1, som regulerer aktiviteten
af komplementsystemet. Desuden har det vist sig, at MAP-1 kan være med til at forhindre, at der
opstår blodpropper. Dette tyder på et nyt forbindelsesled mellem de to systemer.
Åbner mulighed for et helt nyt forskningsfelt
Formålet med det aktuelle projekt er yderligere at belyse denne mulige forbindelse. Ved nogle sygdomme – både kroniske og akutte – er komplement- og koagulationssystemerne ude af balance.
I disse tilfælde er begge systemers overreaktion direkte forbundet med vævsskade, organsvigt og
død.
Hvis MAP-1 proteinet viser sig at være et balancerende forbindelsesled, åbnes der op for udvikling
af helt nye behandlingsstrategier for sygdomme som eksempelvis slagtilfælde og hjerte-karrelaterede sygdomme. Det vil ligeledes skabe basis for et helt nyt tværfagligt biomedicinsk forskningsfelt.
Fondsmodtager: Seniorforsker Mikkel-Ole Skjødt
Sted: Klinisk Immunologisk Afdeling og Vævstypelaboratoriet,
Diagnostisk Center, Rigshospitalet
Projekt: Molekylær kommunikation mellem immunforsvaret og koagulationssystemet
Kontaktperson: Mikkel-Ole Skjødt, [email protected], tlf. 3545 7631
15
KOMPLEKSE MEKANISMER
BAG PSYKISK SYGDOM
Det er i dag uhyre vanskeligt at prognosticere psykisk sygdom – altså forudse om en person over
tid udvikler en psykisk lidelse eller ej. Dette forskningsprojekt fokuserer på en specifik kemisk
proces i kroppens celler, som forhåbentligt kan anvendes til tidligere og bedre prognosticering
samt åbne for nye behandlingsmetoder.
De senere års forskning har påvist, at når et menneske udvikler alvorlig psykisk sygdom, skyldes det
i mange tilfælde en kompleks kombination af både genetiske og miljømæssige faktorer. Det gør det
yderst vanskeligt at opnå det fulde overblik over, hvorfor bestemte psykiske lidelser opstår.
DNA-methylering er en kemisk proces i vores krop, hvor der sker små forandringer af DNA’et, efterhånden som cellen, DNA’et optræder i, ældes. Nye forskningsprojekter har påvist, at netop methyleringsprocessen har stor indflydelse på, om en person udvikler psykisk sygdom eller ej. Derfor vil forskerne i projektet her undersøge methyleringsprocessen ved at undersøge blodprøver fra nyfødte.
Stor betydning for samfundet og den enkelte
Projektet har flere målsætninger: Forskerne vil forsøge at identificere biomarkører, som langt tidligere end i dag kan være med til at forudsige, om en person har forhøjet risiko for at udvikle psykisk
sygdom senere i livet. Dermed kan man tidligere forberede en behandlingsplan og helt forebygge
nogle af de negative konsekvenser, sygdommen i mange tilfælde medfører. Derudover vil projektet
også give et bedre overblik over samspillet mellem arv og miljø, når det gælder psykisk sygdom – og
det kan åbne op for, at der på længere sigt kan udvikles mere skræddersyede behandlinger, målrettet den enkelte patient. Behandlinger der gerne skulle medføre færre bivirkninger og have bedre
effekt end i dag.
For den enkelte patient vil en sådan bedre, tidligere og mere målrettet behandling medføre en forøget livskvalitet, hvor den psykiske lidelse ”fylder mindre” – og bivirkninger af behandlingen bliver
færre. For samfundet vil det betyde en betragtelig samfundsøkonomisk besparelse, blandt andet
som følge af færre indlæggelsesdage. Endelig vil den grundlæggende viden om methyleringsprocessen også kunne bruges i andre fremtidige projekter, som kan være målrettet behandlingen af
både psykiske og somatiske sygdomme.
Fondsmodtager: Professor, forskningschef Thomas Werge
Sted: Institut for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans,
Region Hovedstadens Psykiatri
Projekt: Psykiske lidelsers epigenetik – identificering af nye biomarkører
Kontaktperson: Thomas Werge, [email protected], tlf. 3864 2280
16
PÅ VEJ MOD SKRÆDDERSYET
ASTMA- OG ALLERGIBEHANDLING
Astma er ikke bare astma; det er en sygdom, som består af en række undertyper, som skal behandles forskelligt. Ligeså med allergi og eksem. Forskningsprojektet fra Dansk BørneAstma Center
øger vores viden om disse sygdomme – og åbner for mere målrettet behandling.
Astma, allergi og eksem er de mest almindelige kroniske børnesygdomme i Danmark, og ca. hvert
femte førskolebarn udvikler astmasymptomer. Men meget tyder på, at astma og allergi er helt forskellige sygdomme, der hver især består af flere undertyper, som ligeledes adskiller sig fra hinanden.
Imidlertid er de eksisterende behandlingstilbud ikke tilsvarende individualiserede – og virker derfor
ikke lige godt på alle patienter.
På Dansk BørneAstma Center følger man løbende en gruppe på 700 børn og deres mødre. Studiet
startede i 24. graviditetsuge, og i dette studie vil man følge op på børnene, som nu er blevet seks år,
for at vurdere deres eventuelle astma-, allergi- og eksemsymptomer og –diagnoser.
Stort samfundsmæssigt potentiale
Indtil børnenes 3. leveår er de blevet intensivt undersøgt af forskerne med i alt 11 planlagte besøg
– ud over eventuelle akutte kontakter med centerets læger omkring hud- og luftvejssymptomer.
Dermed har man et unikt datamateriale, der gør forskerne i stand til at inddele sygdommene i undertyper – og bevæge sig i retning af mere præcise behandlinger og forebyggende tiltag.
Under graviditeten modtog mødrene desuden kosttilskud i form af fiskeolie og/eller D-vitamin eller
placebo, og projektet giver derfor også svar på disse kosttilskuds eventuelle forebyggende effekt
på børnene. På grund af sygdommenes udbredelse, stadige stigning og store samfundsøkonomiske
konsekvenser, vil selv små forbedringer i behandlingen få stor samfundsmæssig betydning.
Fondsmodtager: Professor, overlæge Hans Bisgaard
Sted: Dansk BørneAstma Center,
Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood, Gentofte Hospital
Projekt: ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten
Kontaktperson: Hans Bisgaard, [email protected] dk, tlf. 3977 7360
17
HVORFOR VIRKER FEDME-KIRURGIEN?
En ny type operation for overvægt har vist sig særdeles effektiv til at helbrede type 2-diabetes –
men lægerne ved ikke hvorfor. Projektet fokuserer på stofskiftet i lever og muskler for at opklare
dette, og forhåbentlig tage et skridt på vejen mod en medicinsk behandling frem for kirurgi.
Region Hovedstaden har indført en ny type operation for overvægt – det såkaldte gastrisk sleeve,
som så at sige omdanner mavesækken til et rør. Det er en relativ lille operation, som har vist sig
næsten lige så effektiv som den velkendte gastrisk bypass, som imidlertid er et langt større indgreb
med flere komplikationer.
Det gastriske sleeve medfører store vægttab, ligesom langt de fleste patienter helbredes for deres
type 2-diabetes allerede få dage efter operationen. Men hvorfor? Det er indtil nu et mysterium for
lægerne, og derfor undersøger forskerne i dette projekt, hvordan stofskiftet i leveren og musklerne
ændres efter operation.
På vej mod medicinsk behandling
Forsøget vil således medføre, at lægerne får en øget forståelse af, hvordan den nye operation virker,
så man bedre kan orientere patienterne om fordele og ulemper forud for en eventuel operation.
Desuden vil den nye viden om de appetitregulerende hormoner, som projektet vil tilvejebringe, på
sigt kunne anvendes i arbejdet med at udvikle medicinske behandlinger til at opnå store vægttab
og ikke mindst helbrede type 2-diabetes. I dag er man udelukkende i stand til at kontrollere diabetes
med medicin; stort set ingen patienter helbredes for sygdommen ved hjælp af medicin.
Fondsmodtager: Professor, overlæge Sten Madsbad
Sted: Endokrinologisk Afdeling, Hvidovre Hosptial
Projekt: Effekten af gastrisk sleeve på glukosestoskiftet
og de appetitregulerende hormoner ved type 2-diabetes
Kontaktperson: Sten Madsbad, [email protected], tlf. 2169 1911
18
PÅ VEJ MOD MERE
SKÅNSOM KRÆFTBEHANDLING
Fokus på de normale celler i en kræftknude kan være vejen til en effektiv og meget mere skånsom
kræftbehandling, end man har kendt hidtil.
En kræftknude består ikke kun af kræftceller, men også af mange normale celler, kaldet stromale celler. Man ved ikke præcis, hvordan disse stromale celler påvirker udviklingen af kræftknuden, men tidligere forskningsprojekter har påvist, at de muligvis er med til at understøtte kræftknudens vækst.
I dette projekt undersøger forskerne, hvordan en særlig type af disse stromale celler påvirker kræftvækst og spredning. Forskerne vil også undersøge kroppens egne immuncellers evne til at genkende og dræbe kræftcellerne.
Ny og skånsom behandling
Resultaterne af projektet vil vise, om en ny type kræftbehandling, hvor lægerne selektivt dræber en
udvalgt type af stromale celler, er effektiv. I så fald vil man have udviklet basis for en ny og langt mere
skånsom kræftbehandling, end man kender i dag.
Samtidig åbner det op for, at den eksisterende immunterapibehandling af visse typer kræft kan gøres mere effektiv og bruges på en større andel af patienter end hidtil. Dette vil evt. kunne udforskes
yderligere i kommende forskningsprojekter.
Fondsmodtager: Junior gruppeleder, biokemiker Daniel Hargbøl Madsen
Sted: Center for Cancer Immunterapi, Herlev Hospital
Projekt: Udredning af M2-makrofagers rolle for kræft-udvikling og metastasering
Kontaktperson: Mette Wassard Yde, [email protected], tlf. 3868 9339
19
MÅLRETTET BIOLOGISK
BEHANDLING AF SVÆR ASTMA
Hver tiende astmapatient lider af svær astma, som medfører mange sygedage og indlæggelser på
hospital. Nyt projekt satser på at udvikle målrettet og effektiv behandling til denne patientgruppe,
så de i fremtiden kan behandles meget bedre – med højere livskvalitet for den enkelte og færre
udgifter til følge for samfundet.
Astma er en af de hyppigste kroniske sygdomme blandt børn og unge, og omkring hver tiende astmapatient lider af svær astma med mange sygedage, akutte anfald og hospitalsindlæggelser til
følge. Den uforudsigelige sygdom gør hverdagen til en vanskelig udfordring for mange.
Den gængse behandling af svær astma består af steroider, men den har mange potentielle bivirkninger – og omkring en tredjedel af patienterne med svær astma oplever, at behandlingen kun giver
ringe kontrol over sygdommen. Der er med andre ord behov for nye og effektive behandlinger.
Bedre behandling med færre bivirkninger
Dette forskningsprojekt undersøger derfor, om et særligt signalstof i det menneskelige immunforsvar kan spille en central rolle for en ny, målrettet biologisk astmabehandling. Det har nemlig i tidligere studier vist sig, at hvis man blokerer for dette signalstof, kaldet TSLP, så har det en hæmmende
effekt ved moderat astma.
Derfor undersøger man betydningen af TSLP – og effekten af anti-TSLP ved svær astma. Hvis metoden viser sig effektiv, kan det på sigt fuldkommen ændre den måde, vi behandler astma på: I
stedet for at anvende steroider, der rammer immunforsvaret bredt, og derfor har mange uønskede
bivirkninger, vil man i givet fald kunne målrette behandlingen, så den bliver mere effektiv og med
færre bivirkninger.
Fondsmodtager: Klinisk forskningslektor, overlæge Celeste Porsbjerg
Sted: Lungemedicinsk Afdeling L, Bispebjerg Hospital
Projekt: Ny immunbehandling af svær astma
Kontaktperson: Celeste Porsbjerg, [email protected], tlf. 3531 3569
20
BEDRE FORSTÅELSE FOR SKIZOFRENI
Skizofreni er en kompleks sygdom, og de kendte behandlingsstrategier har ikke effekt på alle patienter. Nyt studium fokuserer på at øge forståelsen af de neurobiologiske mekanismer, der ligger
bag sygdommen – og hvordan disse hænger sammen med behandlingens effektivitet.
Langt fra alle patienter, som lider af skizofreni, oplever positiv effekt af behandling med antipsykotiske præparater. Det hænger formentlig sammen med, at sygdommen kan have forskellige årsager,
som er knyttet til forskellige systemer i hjernen – og at de antipsykotiske præparater alle er målrettet samme signalstofsystem.
I dette projekt vil forskere fra en række lægelige specialer i samarbejde undersøge sammenhængen mellem ændringer i to af hjernens signalstofsystemer og hjernens belønningssystem. Desuden
undersøger de, hvordan disse ændringer hænger sammen med de kliniske symptomer og med behandlingseffekten hos patienter med debuterende skizofreni. Patienterne undersøges før og efter
de første gang behandles med et antipsykotisk præparat. Hidtil har man kun lavet denne type undersøgelse på patienter, som allerede er i medicinsk behandling.
Vigtig for udvikling af nye og forbedrede behandlinger
En bedre forståelse af årsagerne til skizofreni, og hvordan behandlingen af sygdommen hænger
sammen med disse, er afgørende for mulighederne for at forbedre og individualisere de eksisterende behandlingsmetoder samt at udvikle nye.
Skizofreni rammer omkring én procent af befolkningen. Ofte debuterer sygdommen tidligt i livet.
Den har meget varierende forløb – hvilket stemmer overens med, at der formentlig er tale om biologisk set forskellige sygdomme. Ifølge WHO er skizofreni blandt de syv mest invaliderende sygdomme hos yngre mennesker, hvorfor sygdommen også medfører meget store samfundsomkostninger:
Forskellige beregninger viser, at udgifterne, der er forbundet med skizofreni, er lige så høje som alle
samfundets udgifter til kræft. Derfor har en øget viden om sygdommen også et meget stort samfundsmæssigt potentiale.
Fondsmodtager: Professor, overlæge, dr. med. Birte Glenthøj
Sted: CNSR & CINS, Psykiatrisk Center Glostrup, Region Hovedstadens Psykiatri
Projekt: Stratificering af skizofreni ud fra ændringer i dopamin, glutamat og
belønningssystemet: Betydning for behandlingssrespons
Kontaktperson: Birte Glenthøj, [email protected], tlf. 3864 0827
21
BEDRE FORSTÅELSE FOR OG
BEHANDLING AF ALKOHOLISME
Alkoholmisbrug og alkoholafhængighed er alvorlige lidelser med store personlige, familiemæssige
og samfundsmæssige omkostninger. Disse tilstande er underdiagnosticerede og underbehandlede, og der er i udtalt grad brug for et øget fokus på patientgruppen og på en koordineret og forbedret behandlingsindsats.
Man mener, at omkring hver tiende voksne dansker har et overforbrug af alkohol, der medfører forøget risiko for at udvikle alkoholmisbrug og -afhængighed, som er meget alvorlige lidelser med store
personlige, familiemæssige og samfundsmæssige omkostninger. Selvom man har kendt til og behandlet alkoholmisbrug og -afhængighed gennem mange år, er tilstandene både underdiagnosticerede og underbehandlede.
Dette projekt sætter derfor fokus på at udvikle nye og mere effektive behandlingsmetoder, ligesom
det søger at afdække de underliggende neurobiologiske forhold ved alkoholmisbrug og –afhængighed.
Fokus på ”diabeteshormon”
I projektet vil forskerne stimulere et særligt hormon, GLP-1, som dannes i tarmsystemet og blandt
andet er med til at regulere blodsukkeret og appetitten. Derfor kendes GLP-1 også primært fra behandling af diabetespatienter, men forskerne mener, at man også vil kunne mindske alkoholforbruget hos alkoholafhængige ved at stimulere GLP-1 receptorerne. Desuden vil forskerne ved hjælp af
MR-skanninger undersøge de neurobiologiske mekanismer i hjernen, der er forbundet med alkoholafhængighed og -misbrug.
Projektet afvikles i samarbejde mellem flere medicinske specialer samt Center for Misbrugsbehandling og Pleje under Københavns Kommune. På den måde håber man tillige at åbne for et fremtidigt
tættere samarbejde mellem de kliniske afdelinger og Københavns Kommune på dette område, hvilket både vil gavne den enkelte patient og samfundet som helhed.
Fondsmodtager: Professor, overlæge, dr. med. Anders Fink-Jensen
Sted: Psykiatrisk Center København, Afdeling O, Region Hovedstadens Psykiatri
Projekt: Vil GLP-1 receptorstimulation reducere alkoholindtaget
hos patienter med alkoholafhængighed?
Kontaktperson: Anders Fink-Jensen, anders.fink-jensen@regionhdk, tlf. 3545 6210
22
TRÆNING FOR LIVET TIL PATIENTER
MED MAVE-TARM KRÆFT
Man regner med, at antallet af kræftpatienter vil stige med 50 procent i løbet af de kommende 10
år. Motion kan være med til at spille en nøglerolle – både i forebyggelse, behandling og rehabilitering.
Det er velkendt at fysisk træning kan være med til at forebygge kræft. Men fysisk træning kan også
være et centralt led i behandlingen af patienter med kræft. Det er imidlertid ikke klart hvilken type
træning, der gavner den enkelte patient bedst, og hvordan man skal organisere den fysiske træning,
så der er størst mulig effekt for alle.
I dette projekt vil forskerne derfor udvikle og skræddersy træning som led i behandlingen til patienter med mave- eller tarmkræft. Denne gruppe patienter gennemgår et krævende behandlingsforløb
med kirurgi kombineret med kemo- og/eller stråleterapi. Desuden har de ikke tidligere haft et træningstilbud, der er målrettet netop deres særlige sundhedsudfordringer.
Fire træningsprogrammer
Træningsprogrammet er tilrettelagt, så det passer ind i det øvrige behandlingsforløb. Det kombinerer overvåget fysisk træning med hjemmetræning, som bliver støttet af teknologiske løsninger som
for eksempel en smartphone-app.
I alt omfatter projektet fire forskellige træningsprogrammer, og ud over at måle på motionens indflydelse på selve kræftsygdommen, vil forskerne også kortlægge de barrierer patienten kan opleve
i forbindelse med motionsprogrammerne. En stor udfordring er nemlig at sikre, at træningen kan
fortsætte og foregå hele livet. Forskningsprojektet er således med til at sætte fokus på, at fysisk
træning som behandling af patienter med mave- eller tarmkræft repræsenterer et stort og uudnyttet klinisk potentiale af stor betydning for såvel den enkelte patient som for samfundet.
Fondsmodtager: Professor, overlæge, dr. med. Bente Klarlund Pedersen
Sted: Center for Inflammation og Metabolisme og Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet
Projekt: FYSIK – FYsisk træning for Styrkelse af gastro-Intestinale Kræftpatienter
Kontaktperson: Jesper Frank Christensen,
23
KAN MALARIA VÆRE MED TIL
AT HELBREDE KRÆFT?
Et helt særligt malariaprotein har vist sig kun at binde sig til kræftceller – men til gengæld til stort
set alle kendte typer af kræftceller. Det åbner for helt nye muligheder for både diagnosticering og
behandling.
Tidligere forskning har identificeret et særligt malariaprotein, som binder sig meget kraftigt og specifikt til væv fra kræftknuder – og ikke til andre vævstyper. Ydermere binder proteinet sig til stort set
alle former for kræftsygdomme – fra blodkræft til solide kræftknuder i andet væv.
Dermed har man – i hvert fald i teorien – fundet ikke bare en markør, som kan bruges til at opdage
alle former for kræftceller i kroppen, men også en mulig metode til at behandle kræften: Hvis man
kobler en cellegift til at slå kræftsygdommen ihjel sammen med proteinet, vil man have udviklet en
særdeles målrettet behandling.
Et nyt behandlingsparadigme
På forsøgsstadiet er det allerede lykkedes forskerne at slå en kræftsygdom ned, og i dette projekt
vil man blandt andet undersøge, hvordan den ”malarialeverede” cellegift slår kræftceller ihjel i levende mus. Desuden undersøger man, hvordan malariaproteinet kan være med til at diagnosticere
kræftsygdomme.
På sigt vil denne forskning kunne ændre fundamentalt på tilgangen til kræftbehandling. Viser metoden sig effektiv i dette og kommende studier, vil man senere kunne udvikle helt nye måder at
diagnosticere kræft, samt udvikle en meget målrettet facon for kræftbehandling.
Fondsmodtager: Professor, biolog Ali Salanti
Sted: Center for Medicinsk Parasitologi, Rigshospitalet samt ISIM, Københavns Universitet
Projekt: Udvikling af en bred cancerspecifik behandling baseret på et malariaprotein
Kontaktperson: Ali Salanti, [email protected], tlf. 2875 7676
24
SAMMENHÆNG MELLEM
KEJSERSNIT OG ADHD?
Flere og flere børn kommer til verden ved hjælp af planlagt kejsersnit. Og flere og flere børn udvikler psykisk sygdom som eksempelvis ADHD (ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity
Disorder). Muligvis er der en sammenhæng mellem disse faktorer – et nyt studie undersøger dette
systematisk med afsæt i de danske registre.
I den vestlige verden forløses stadig flere børn ved hjælp af planlagte kejsersnit. Således også i Danmark: Andelen af kejsersnit er steget fra 7 procent i 1973 til det tredobbelte i 2010 – og de planlagte
kejsersnit udgør i dag mere end halvdelen af alle kejsersnit i Danmark. Imidlertid har man ikke et detaljeret kendskab til de langsigtede konsekvenser for børnene, som er født ved planlagt kejsersnit.
I samme periode er forekomsten af en række psykiske sygdomme som autisme og ADHD steget.
Man ved ikke, om der er en direkte sammenhæng mellem disse faktorer, men tidligere studier peger
på, at børn født ved kejsersnit kan have en øget risiko for at udvikle eksempelvis autisme, ADHD og
bipolar affektiv lidelse. Dette kan bl.a. skyldes, at tarmfloraen hos barnet påvirkes under en vaginal
fødsel – og at tarmfloraen er i stand til at påvirke visse kemiske processer i hjernen.
Bedre rådgivning
I dette studie vil forskerne derfor bruge registerdata til at undersøge, om børn født ved planlagt
kejsersnit i perioden 1973 til 2013 oftere udvikler psykisk sygdom senere i livet end de børn, som
er født vaginalt i samme periode. Desuden ser man på om dette påvirkes af, om kejsersnittet bliver
foretaget inden vandafgang eller hvis barnet er blevet behandlet med antibiotika i de første tre leveår.
Dette studie vil give uhyre vigtig viden, når det kommer til rådgivning af fødende kvinder, som overvejer et planlagt kejsersnit. Potentielt vil man også identificere en risikofaktor for psykisk sygdom,
som vil gøre lægerne i stand til at sætte ind med opsporing og evt. tidlig behandling. Endelig vil man
– hvis der findes en sammenhæng mellem planlagt kejsersnit og udvikling af psykisk sygdom – potentielt blive i stand til at forebygge ved hjælp af den rette rådgivning til den fødende.
Fondsmodtager: Klinisk forskningslektor Ellen Christine Leth Løkkegaard
Sted: Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital
Projekt: Forløsning ved kejsersnit – mulig betydning for børnenes risiko
for psykiatriske og neuropsykiatriske lidelser
Kontaktperson: Ellen Christine Leth Løkkegaard,
25
BEDRE BEHANDLING FOR
BARNLØSHED TIL KVINDER MED ASTMA
Kvinder med astma har vanskeligere ved at blive gravide end raske kvinder. Man ved ikke nøjagtigt,
hvorfor det forholder sig på denne måde, men her undersøges et særligt signalprotein, som dannes
ved iltmangel i forskellige typer væv.
Kvinder med astma har tilsyneladende vanskeligere ved at blive gravide end kvinder uden astma. En
tidligere undersøgelse viser eksempelvis, at astmapatienter i fertilitetsbehandling i gennemsnit er
35,6 måneder om at opnå graviditet mod 19,2 måneder hos kvinder uden astma. Desuden har kvinderne med astma en højere risiko for ufrivillig abort, men har det samme antal levendefødte børn.
Imidlertid kender man ikke til den bagvedliggende mekanisme ved dette forhold, ligesom man ikke
kender til problemets omfang hos kvinder, der ikke får fertilitetsbehandling. I projektet undersøger
man et specifikt signalprotein, vaskulær endotel vækstfaktor (VEGF), som mistænkes for at spille
en afgørende rolle for astmapatienternes vanskeligheder med at blive gravide.
En ukendt mekanisme
Et lavt niveau af VEGF i livmoderen har nemlig vist sig at have en negativ indflydelse på modtageligheden i livmoderslimhinden. Samtidig viser et pilotstudie blandt kvinder med astma i fertilitetsbehandling, at de har et lavere niveau af VEGF i livmoderen. Omvendt er et højt niveau af VEGF i
luftvejene forbundet med svær astma.
Der eksisterer altså tilsyneladende en ukendt mekanisme eller sammenhæng mellem disse to faktorer, og studiet her vil undersøge og beskrive denne sammenhæng ved at måle VEGF i blod, livmoder og lunger hos både raske, astmapatienter, fertile kvinder og barnløse kvinder. Målet er på sigt at
kunne pege på andre behandlinger for barnløshed for kvinder med astma.
Fondsmodtager: Professor, overlæge, dr.med. Vibeke Backer
Sted: Lungemedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital
Projekt: Ufrivillig barnløshed & astma:
Er årsagen ubalance i den immunologiske biomarkør kaldet VEGF?
Kontaktperson: Vibeke Backer, [email protected], tlf. 3531 3569
26
INDIVIDUALISERET
BEHANDLING AF HEPATITIS C
Sidste år så en ny behandling af smitsom leversygdom dagens lys. I dette projekt sigter forskerne
mod at effektivisere og individualisere denne behandling, så den fremover kan tilbydes endnu flere
patienter.
Alene i Danmark mener man, at omkring 20.000 personer er kronisk inficeret med hepatitis C-virus.
Disse personer har en stærkt forøget risiko for at udvikle livstruende sygdomme som skrumpelever
og leverkræft. I slutningen af 2014 indførtes de første såkaldt interferon-frie behandlinger, som gør
det muligt at kurere patienterne for hepatitis C.
Imidlertid findes der et væld af varianter af virus, som betyder, at effektiviteten af behandlingen med
de nye lægemidler rettet mod virus’ egne proteiner varierer, ligesom mange behandlede patienter
på sigt risikerer at udvikle resistens. Desuden er behandlingen i øjeblikket så dyr, at den kun tilbydes
til patienter med fremskreden sygdom.
Forebyggelse af resistens
I det aktuelle projekt undersøger forskerne derfor en række faktorer omkring den nye behandlingsform: Dels de enkeltstående nye lægemidlers effektivitet og resistensmønstre holdt op mod
forskellige varianter af hepatitis C-virus, dels kombinationsbehandlinger med flere af de nye lægemidler. Desuden ser de på, hvordan den genetiske sammensætning af virus i den enkelte patient
influerer på behandlingens effektivitet og risikoen for at udvikle resistens.
På denne måde sigter man mod at udvikle stadig mere individualiserede behandlinger af hepatitis
C-smittede patienter. Det vil være med til at forebygge, at patienterne senere i livet udvikler alvorlige
leversygdomme, som har meget store omkostninger – både for den enkelte patient og for samfundsøkonomien.
Fondsmodtager: Professor, overlæge, forskningsdirektør Jens Bukh
Sted: Copenhagen Hepatitis C Program,
Infektionsmedicinsk Afdeling og Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital
Projekt: HEAT-HCV: Høj Effektiv Antiviral Terapi til Hepatitis C Virus kontrol
Kontaktperson: Jens Bukh, [email protected], tlf. 2341 8969
27
BEDRE FOREBYGGELSE AF ARVELIG
BRYST- OG ÆGGESTOKKRÆFT
Hvert år rammes hundredevis af danske kvinder af arveligt betinget bryst- og æggestokkræft –
men man mangler stadig viden om de involverede arvelige komponenter. Dette projekt søger at
identificere nye sygdomsdisponerende DNA-variationer for at forbedre forebyggelsesindsatsen for
kvinder med en særlig risiko for at udvikle bryst- og æggestokkræft.
Ti procent af alle kvinder rammes på et tidspunkt i deres liv af brystkræft, som dermed er den hyppigste kræftform hos kvinder med ca. 4.800 nye tilfælde hvert år i Danmark alene. Mellem fem og ti
procent af disse er arveligt betingede, men hos en stor del af familier med arvelig brystkræft kender
man ikke den arvelige komponent. Det samme gør sig gældende med den beslægtede arvelige
kræft i æggestokke og æggeledere.
Ved hjælp af en særlig gensekventeringsteknik, såkaldt next generation sekventering, vil forskerne
med dette projekt forsøge at identificere arvelige sygdomsdisponerende DNA-variationer hos patienter med de nævnte kræfttyper – og sidenhen validere fundene gennem en række undersøgelser, både i Danmark og internationalt.
Et skridt mod nye behandlinger
Målet med forskningsprojektet er at udvikle nye metoder til individuel risikovurdering hos kvinder
i familier med arvelig bryst- og æggestokkræft. På den måde vil lægerne blive bedre i stand til at
rådgive kvinderne og sætte ind med forebyggende behandling.
På længere sigt vil den øgede viden om de forskellige arvelige mutationer også åbne op for, at der
udvikles nye behandlingsmetoder. Og på den måde vil projektet forhåbentligt være med til at løfte
hele kræftbehandlingen – nationalt og internationalt. Projektet afvikles som et samarbejde mellem
tre afdelinger på Rigshospitalet samt Københavns Universitet.
Fondsmodtager: Ledende biokemiker Thomas van Overeem Hansen
Sted: Enhed for Genomisk Medicin, Rigshospitalet
Projekt: Identifikation, funktionel analyse og risikoestimering af
nye genvarianter involveret i bryst- og ovariekræft
Samlet budget: kr. 997.525
Kontaktperson: Thomas van Overeem Hansen,
28
NYT VÅBEN MOD
RESISTENTE BAKTERIER
Engelske forskere peger på, at på verdensplan vil flere mennesker dø af resistente bakterier end af
kræft i 2050, hvis det nuværende store antibiotikaforbrug fortsætter uændret. På Rigshospitalet
tester forskerne et nyt behandlingsprincip, som kan forebygge resistensudvikling.
Antallet af antibiotikaresistente bakterier er stærkt stigende både i samfundet generelt og i hospitalsvæsenet. På sigt kan udviklingen føre til, at vi kun vil have begrænsede muligheder for effektivt
at behandle bakterieinfektioner, hvilket kan udvikle sig til et meget alvorligt samfundsproblem.
Eftersom nye antibiotika ikke kommer på markedet i overskuelig fremtid, er der brug for, at man udvikler nye metoder til at udnytte de eksisterende typer antibiotika til behandling af infektioner. Disse
metoder skal være med til at mindske risikoen for, at der udvikles yderligere resistens.
Forebyggelse af resistensudvikling
I dette projekt vil forskerne afprøve en metode, som har vist sig meget effektiv i laboratorieforsøg
på patienter med cystisk fibrose, som har kroniske bakterieinfektioner i luftvejene. Det nye behandlingsprincip er et såkaldt rotationsprincip, hvor man benytter sig af, at bakterier, der bliver resistente
over for én type antibiotika, ofte udvikler en øget følsomhed mod andre typer antibiotika.
Derfor kan man anvende det første præparat, indtil bakterierne bliver resistente, hvorefter man skifter til næste præparat. Når der opstår resistens mod dette, kan man begynde forfra – og på den
måde undgå, at en permanent resistens bevares i den givne bakteriepopulation. Hvis metoden viser sig at være succesrig, vil lægerne dermed have et vigtigt nyt værktøj til at bekæmpe resistente
bakterier i kroniske infektioner.
Fondsmodtager: Overlæge, dr. med. Helle Krogh Johansen
Sted: Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet
Projekt: Kan rotationsbehandling med antibiotika forhindre resistensudvikling?
Kontaktperson: Helle Krog Johansen,
29
SKRUMPELEVER OG HJERTESVIGT
Skrumpelever er en meget alvorlig sygdom med ringe chance for overlevelse. Sygdommen påvirker
mange andre organer end leveren – herunder også hjertet. Dette projekt undersøger sammenhængen mellem skrumpelever og hjertesvigt i håb om på sigt at skabe nye strategier for forebyggelse
og behandling.
Hvert år får mere end 1.500 danskere konstateret skrumpelever, og sygdommen er en af de hyppigste dødsårsager blandt danskere i alderen 25-65 år. Prognosen for skrumpeleverpatienter er dårlig
– ringere end ved de fleste kræftsygdomme. Sygdommen påvirker en række andre organsystemer,
blandt andet kredsløbet, hjernen og nyrerne, og det er medvirkende til den dårlige overlevelse.
Patienter med skrumpelever kan ligeledes udvikle hjertesvigt, hvilket særligt medfører en ringere
overlevelse i akutte situationer som for eksempel under operation og ved infektioner. Men det er
fortsat ikke fuldt belyst, hvordan leversygdommen påvirker hjertet.
Forebyggelse og bedre behandling
I dette 2-årige forløbsstudie vil forskerne derfor anvende en række avancerede undersøgelser som
eksempelvis CT-skanninger, ekkokardiografi og MR-skanninger af hjertet til at undersøge hjertefunktionen hos 50 patienter med skrumpelever. På den måde skaffer forskerne sig øget viden om udvikling af hjertesvigt hos patientgruppen.
Det vil gøre det muligt at udvikle en mere målrettet forebyggelsesstrategi for disse patienter. Samtidig kan resultatet også være et skridt på vejen til en mere specialiseret behandling af kredsløbssvigt
for leverpatienter. Det vil kunne øge livslængden for den enkelte patient, og ligeledes gavne samfundsøkonomien, fordi der blandt andet vil være brug for færre indlæggelsesdage.
Fondsmodtager: Professor, overlæge, dr.med. Søren Møller
Sted: Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed, Hvidovre Hospital
Projekt: Udvikling af hjertesvigt hos patienter med levercirrose – et 2 årigt forløbsstudie
Kontaktperson: Søren Møller, [email protected], tlf. 3862 3568
30
HVOR LÆNGE SKAL MAN TAGE MEDICIN
EFTER EN PSYKOSE?
Antipsykotisk medicin er i mange tilfælde forbundet med alvorlige bivirkninger, som kan være både
sundhedsskadelige og socialt belastende. På grund af risikoen for tilbagefald behandler man i dag
rutinemæssigt patienter med psykose med medicinen i mange år. Nyt projekt vil undersøge, om
nogle patienter med fordel kan trappes ned eller helt ud af medicinen.
Retningslinjerne for behandling af skizofreni anbefaler, at man efter endt psykose fastholder en
såkaldt vedligeholdelsesbehandling med antipsykotisk medicin, fordi denne behandling menes at
kunne halvere risikoen for at få tilbagefald. Desværre er der svære bivirkninger ved alle typer antipsykotisk medicin – eksempelvis i form af vægtøgning, træthed og risiko for udvikling af sukkersyge mv.
Samtidig har langtidsundersøgelser af patienter med debuterende skizofreni vist, at mellem 50 og
60 procent af patienterne efter ti år ikke længere har psykotiske symptomer – på trods af, at halvdelen af denne gruppe ikke har fået antipsykotisk medicin de seneste to år.
Gradvis nedtrapning
I dette projekt vil forskerne derfor lave et lodtrækningsforsøg med 250 patienter med velbehandlet
debuterende psykose, hvor vedligeholdelsesbehandlingen sammenlignes med en gradvis nedtrapning af medicinen under tæt overvågning. Forskerne undersøger patienternes funktionsniveau, deres bivirkninger til behandling og eventuelle tilbagefald.
Hvis det viser sig, at patienterne med dosisreduktion ikke får flere tilbagefald, men til gengæld oplever færre bivirkninger og derfor har et bedre funktionsniveau, vil projektet sammen med et tilsvarende hollandsk projekt kunne indgå i overvejelser om ændrede retningslinier for behandling af
debuterende psykose. Det vil forhåbentligt medvirke til en øget livskvalitet og bedre sundhed for
den enkelte patient – og ligeledes medføre store samfundsmæssige besparelser i form af færre
udgifter til medicin og til behandling af bivirkninger.
Fondsmodtager: Professor, overlæge Merete Nordentoft
Sted: Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri
Projekt: TAILOR-trial: En undersøgelse af skræddersyede individuelle
behov for antipsykotisk medicin
Kontaktperson: Merete Nordentoft, [email protected], tlf. 3864 7453
31
BEDRE FORSTÅELSE AF
EPIGENETIKKEN BAG TYPE 1-DIABETES
Nyt forskningsprojekt fokuserer på, hvordan miljøfaktorer påvirker den måde, generne kommer
til udtryk på: Måske kan ændringer i livsstil betyde, at en person, som ellers er disponeret for at
udvikle type 1-sukkersygediabetes, aldrig får sygdommen.
Flere og flere personer – både i Danmark og resten af den vestlige verden – udvikler type 1-diabetes. Hovedparten af disse patienter kommer over tid desuden til at lide af svære følgesygdomme
i øjne, nyrer og nervesystem – med en betydeligt øget risiko for en kortere levetid end baggrundsbefolkningen.
Forskerne kender kun lidt til sammenhængen mellem udviklingen af sygdommen og miljøpåvirkninger som for eksempel kost, motion og forbrug af alkohol og medicin. Man ved, at disse faktorer kan
ændre en persons epigenetik – det vil sige den måde, generne bliver enten aktiveret eller inaktiveret
i cellerne. Derfor har disse faktorer sandsynligvis også en effekt på, om en person, der er genetisk
disponeret for at udvikle type 1-diabetes, faktisk ender med at udvikle sygdommen eller ej.
Et skridt på vejen mod forebyggelse
I projektet vil forskerne derfor sammenligne de epigenetiske mønstre og den genetiske sammensætning hos gravide til børn med og uden type 1-diabetes. Desuden vil disse mønstre blive sammenlignet hos børnene selv ved fødsel og sygdomsdebut.
Dermed vil projektet kunne danne basis for specifikke kost- og livsstilsanbefalinger til personer,
man ved har forhøjet risiko for at udvikle type 1-diabetes. Det vil også gøre det muligt at udvikle
nye medicinske behandlinger, som er målrettet den kemiske proces, der ligger bag de epigenetiske
forandringer i cellerne. Dermed vil lægerne fremover blive bedre i stand til at forsinke sygdommens
debut – måske endda helt forebygge den. Det vil have stor betydning for både den enkelte patient
og for samfundet som helhed.
Fondsmodtager: Professor, overlæge Flemming Pociot
Sted: Pædiatrisk Afdeling, Herlev Hospital
Projekt: Er epigenetik en ætiologisk faktor ved type 1 diabetes?
Kontaktperson: Flemming Pociot, [email protected], tlf. 3868 5339
32
BLIVER HIV-SMITTEDE
OFTERE SYGE AF ANDRE SYGDOMME?
Trods effektiv behandling af HIV lever HIV-smittede fortsat kortere end baggrundsbefolkningen.
Dette projekt undersøger hvorfor, så lægerne fremover kan sætte ind med målrettet forebyggelse.
Der findes i dag god behandling til HIV-smittede – en behandling, der effektivt forebygger AIDS.
HIV-smittede har dog fortsat kortere levetid end baggrundsbefolkningen, og noget tyder på, at det
skyldes højere forekomst af såkaldt komorbiditet. Hermed menes, at patienterne har højere forekomst af anden sygdom.
Denne undersøgelse, COCOMO-projektet, fokuserer på en række supplerende diagnoser, hjerte-,
lunge og leversygdomme, hos HIV-smittede. I dag ved man kun lidt om, hvorfor HIV-smittede får
disse sygdomme; det kan skyldes både livsstil og direkte HIV-relaterede faktorer – og heller ikke, om
de reelt får dem oftere end baggrundsbefolkningen.
Bedre forebyggende indsatser
Et øget kendskab til både forekomsten af disse supplerende diagnoser og årsagerne til dem er
afgørende, hvis man ønsker at forøge den forventede levetid for HIV-smittede og om muligt bringe
den på højde med baggrundsbefolkningen.
Det er forventningen, at COCOMO-projektet vil identificere såvel HIV-uafhængige faktorer, eksempelvis livsstil og genetik, som HIV-afhængige faktorer – for eksempel knyttet til patienternes immunforsvar. Og med denne viden vil lægerne fremover være bedre i stand til at sætte ind med målrettet
forebyggelse for netop denne patientgruppe.
Fondsmodtager: Forskningslektor, afdelingslæge Susanne Dam Poulsen
Sted: Infektionsmedicinsk Afdeling, Rigshospitalet
Projekt: COCOMO: The Copenhagen Co-Morbidity i HIV Study
Kontaktperson: Susanne Dam Poulsen,
33
BEDRE BEHANDLING
AF PARKINSONS SYGDOM
6.000 danskere er diagnosticeret med Parkinsons sygdom, og selvom man i dag er i stand til at behandle sygdommens symptomer, så har denne behandling i mange tilfælde alvorlige bivirkninger.
Dette projekt undersøger en ny metode til at undertrykke disse bivirkninger – og væsentligt øge
livskvaliteten hos den enkelte patient.
Parkinsons sygdom er en kronisk og fremadskridende sygdom, som rammer patienternes bevægeapparat og i mange tilfælde også deres kognitive færdigheder. Neurobiologisk set mister patienterne til stadighed flere af de nerveceller i hjernen, som producerer dopamin. Derfor behandles Parkinsons sygdom med et stof, levodopa, som i hjernen omdannes til dopamin.
Imidlertid kan patienter, der behandles med levodopa, udvikle ufrivillige bevægelser, som en bivirkning til medicinen. Disse bevægeforstyrrelser antager i mange tilfælde et omfang, der er decideret
invaliderende for patienten.
Elektrisk stimulering af hjernen
I projektet vil forskerne teste en ny behandling af disse bevægeforstyrrelser: Ved hjælp af gentagen
magnetisk stimulering af to meget præcist definerede områder i hjernen, vil man undertrykke bivirkningen til den medicinske behandling af Parkinsons sygdom.
På verdensplan lever omkring 12 millioner mennesker med Parkinsons sygdom – heraf ca. 6.000
personer i Danmark. Dette studie åbner op for en ny behandling af en af de alvorligste bivirkninger til
den mest effektive behandling af sygdommens symptomer. Dermed vil man kunne øge livskvaliteten for denne store patientgruppe betydeligt.
Fondsmodtager: Professor, forskningsleder Hartwig Siebner
Sted: Danish Researchcenter for Magnetic Resonance, Hvidovre Hospital
Projekt: Ny behandling af Levo-Dopa induceret dyskinesier med ikke-invasiv
transkraniel hjernestimulation hos patienter med Parkinsons sygdom
Kontaktperson: Hartwig Siebner, [email protected], tlf. 3862 6541
34
ENHED FOR
FORSKNING OG INNOVATION
1. januar 2014 blev Enhed for Forskning og Innovation under Center for Regional Udvikling (tidligere
Videncenter for Innovation og Forskning) etableret med det formål at fremme forsknings- og innovationsindsatsen i hele Region Hovedstadens sundhedsvæsen.
Enheden tilbyder støtte og rådgivning om innovation og forskning til alle ledere og medarbejdere i
Region Hovedstaden – ligesom enheden skal fungere som erhvervslivets indgang til samarbejder
om forskning og innovation med regionens hospitaler og virksomheder.
Enhed for Forskning og Innovation kan hjælpe regionens forskere videre med deres projekter på en
lang række områder – blandt andet tilbyder enheden:
· Rådgivning om ekstern forskningsfinansiering – herunder også fondsansøgninger til EU og NIH
· Hjælp til processerne omkring patentering og kommercialisering af opfindelser
· Kontakt til biotek-, lægemiddel- og medikotekniske firmaer i forbindelse med kliniske forsøg
· Juridisk bistand til at indgå kontrakter og samarbejdsaftaler
· Hjælp til at etablere en klinisk forskningsenhed
Herudover er Enhed for Forskning og Innovation med til, i samarbejde med aktører i sundhedsvæsen,
universiteter og erhvervsliv, at fremme og facilitere større strategiske satsninger og samarbejder om
forskning, innovation og kommercialisering.
Enheden er et udtryk for, at Region Hovedstaden satser på sundhedsforskningen på regionens hospitaler og centre.
Læs mere på www.regionh.dk/til-fagfolk/forskning-og-innovation
35
EN INVESTERING I FREMTIDEN
Rundt omkring på Region Hovedstadens hospitaler udfører læger og personale nogle af landets mest avancerede undersøgelser og behandlinger. År for år udvides aktiviteterne; nye
behandlinger kommer til sammen med nye forebyggende tiltag og ny medicin. Stadig flere
mennesker redder i sidste instans livet – i mindre dramatiske tilfælde kommer de sig hurtigere,
har kortere indlæggelsestid, kan vende tilbage til et aktivt erhvervsliv og får i det hele taget en
højere livskvalitet.
Hele denne udvikling hviler på skuldrene af forskningen
Det er forskerne, som lægger grundstenene og udvikler nye behandlinger, som siden forfines
og implementeres på afdelingerne. Derfor investerer Region Hovedstaden også massivt i forskningen. Hvert år bruges for omkring en milliard kroner af regionens resurser på sundhedsforskning – en forskning, som foregår på alle niveauer: Både på hospitalerne og i psykiatrien, blandt
læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og andre erhvervsbachelorer. Der forskes i netværk på
tværs af specialer, hospitaler og institutioner, i samarbejde med kolleger fra andre regioner, fra
private virksomheder, fra universiteterne – og også med andre forskere fra resten af verden.
For sundhedsforskningen i Region Hovedstaden er i høj grad med til at sætte det danske sundhedsvæsen på verdenskortet: Hvert år publiceres mere end 3.500 videnskabelige artikler af
forskere i Region Hovedstaden. Og det vækker international genklang.
Så forskerne gør en enorm forskel. I kampen mod de store livsstilssygdomme, mod kræft og
andre alvorlige sygdomme. Men også i forhold til at skabe vækst i samfundet: Forskningen er
essentiel i forhold til at udvikle nye medicotekniske løsninger – og dermed også en afgørende
faktor for at den regionale bio-sundhedsklynge i københavnsområdet videreudvikles, og for at
fastholde dens position som en af verdens absolut førende.
18339 · RegionH Design · design @regionh.dk
Forskning er – kort sagt – en investering i fremtiden.

Se samlet katalog over de projekter, som har fået penge

Transcription

Similar documents

ORGANISERING & KONTAKTPERSONER

Specialiseret indsats for unge med psykose

pdf-file

Den danske vhl lægegruppe kan du finde ved at klikke her!

Vær med som Patientstøtte på Hillerød Hospital

En lille dame med store fødder sparkede mennesket ned fra

SFR Nefrologi

Patienthistorie 0121

TAVSHEDSPLIGT - Region Hovedstaden