Miljøredegørelse 2014 - AVISTA OIL Danmark A/S

Transcription

Miljøredegørelse 2014 - AVISTA OIL Danmark A/S
MILJØREDEGØRELSE
2014
-1-
Basisoplysninger om AVISTA OIL Danmark A/S, cvr-nr: 10 16 92
91
Selskabets afdelinger:
Behandling af emulsioner:
Endelavevej 12
8700 Horsens
Tlf: 7561 4200
Fax 7561 7202
P-nr: 1.008.020.848
Administration, lager og
baseolie-raffinaderi:
Juelsmindevej 6/18
4400 Kalundborg
Tlf.. 5956 5644
Fax. 5956 5688
P-nr: 1.002.887.699
Bestyrelse:
Ejerskab:
Detlev Bruhnke, Marc Verfürt og Benedikt Fuhlrott .
Virksomheden er 100% ejet af Avista Oil AG. Kommerciel direktør
Leon Skovbo og teknisk direktør Jan Glerup.
Kontaktperson:
Miljøchef Merete Bertelsen.
Miljøtilsynsmyndighed: Horsens Kommune og Kalundborg Kommune
Regnskabsperiode:
1. januar 2014 – 31. december 2014
Antal ansatte:
AVISTA OIL Danmark A/S har 45 medarbejdere.
Branche:
Affaldsbehandling
Listepunkt:
5.1. Bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald, hvor kapaciteten er
større end 10 tons/dag, R9.
Hovedaktivitet:
AVISTA OIL Danmark A/S indsamler brugte smøreolier og
vandholdige olieemulsioner. De brugte smøreolier genraffineres
(destilleres og ekstraheres ) til baseolie i Kalundborg til produktion af ny
smøreolie.
I Horsens afvandes olie/vand blandinger (emulsioner) fra procesanlæg,
fra tankrensninger, eller i form af skibsslop eller kølesmøremidler. Det
afvandede olieprodukt anvendelig som brændsel. Disse olier er uegnede
til genraffinering til baseolie pga. højt fuelolieindhold og ringe
smøreolieindhold. Det vand, som afvandes spildolien, renses i
afdelingens vandrensningsanlæg inden udledning til Horsens
Renseanlæg.
Miljøgodkendelse:
Kalundborg:
27. juli 2000: Revideret godkendelse af tankanlæg og raffinaderi af
Vestsjællands Amt.
2. oktober 2007: Tillæg til miljøgodkendelse (produktionsændringer) af
Kalundborg Kommune.
20. juli 2011: Tillæg udvidelse af tankgård 18.500 m3.
12. april 2012: Samlet revurdering med reviderede vilkår fra Kalundborg
Kommune af godkendelserne af 27. juli 2000 og 2. okt. 2007.
13. november 2013. Tilslutningstilladelse for overfladevand til
Kalundborg Centralrensningsanlæg.
Horsens:
3. februar 2012 ny samlet miljøgodkendelse inkl. tilladelse til udledning
af spildevand til offentlig kloak.
-2-
Indledning
Miljøredegørelsen tjener som grønt regnskab for AVISTA OIL Danmark A/S’s 2 afdelinger
beliggende i Horsens og Kalundborg. Redegørelsen baseres på diverse registreringer, som også i
dagligdagen hjælper til at overvåge proces og forbrug.
Vor miljø- og kvalitetsledelse - omfattende indsamling, behandling og salg - giver os gode rammer
for gennemførelse af miljøforbedringer og hjælper os til at fastholde fokus på forbedringspotentialer
og rette op på fejl og mangler.
Foruden den overordnede redegørelse for udviklingen i produktion og miljøforhold præsenteres
miljøpolitik, aktiviteter og væsentlige miljøpåvirkninger. Absolutte forbrug og udledninger for
afdelingerne Kalundborg og Horsens, ses sidst i miljøredegørelsen.
Ledelsens redegørelse
Indsamling af spildolie og intern kørsel:
Der arbejdes med løbende optimering af indsamlingen af spildolie og interne transporter, da
kørselsmønsteret hele tiden ændrer sig. Dette gør også sammenligningen mellem årenes forbrug
vanskelig at sammenligne. Kørselen påvirkes af ændring i indsamlingsaftaler, kundernes
oplagsstørrelse af spildolie, ændring i markedet (flere operatører som tilbyder indsamling af
spildolie), ændring i afsætningssted for produkter, graden af anvendelse af eksterne chauffører,
distriktopdelingen for egne chauffører osv. Siden ændringerne i 2011, hvor flere aktører kom til
som indsamlere af spildolie, er de indsamlede mængder brugte smøreolier faldet med ca. 20% hos
AVISTA OIL Danmark. De høje oliepriser gjorde indsamlingen attraktiv. Med de nuværende lavere
priser forventes markedet atter at have fundet et stabilt leje. De faldende oliemængder i
indsamlingen kan heldigvis også ses på dieselolieforbruget til bilerne, idet faldet i mængder ikke er
gået nævneværdigt ud over effektiviteten af indsamlingen. Det totale dieselolieforbrug er omtrent
uændret, da der er kørt væsentligt mere olie/vand-emulsion til Horsens. Dieselolieforbruget pr
indsamlet tons er til gengæld faldet.
Kalundborg:
I de foregående år har optimering af efterpoleringen (PNA anlægget) været i fokus, hvilket har givet
ekstra kapacitet til at ekstrahere og dermed rense en vis mængde importeret WCO olie til salg for
smøreolieproduktion. I 2014 er optimeringsindsatsen fortsat til destillationenprocessen. Fjernelse af
en række flaskehalse betyder, at AVISTA OIL nu kan procedure 30% mere end de 40000 tons den
nuværende miljøgodkendelse dækker og at vi forventer at komme op på 60.000 tons i løbet af de
næste par år. Vi har derfor ved årsskiftet ansøgt om en udvidelse af miljøgodkendelsen i
Kalundborg.
Optimeringerne i 2014 har omfattet indsættelse af dråbefangere, som betyder at vi kan køre
hurtigere uden at forurenende partikler medrives til destillaterne. Herved kan vi spare både
opvarmning og køling. Under destillationen tilsættes kali lud. Doseringsstedet er flyttet, hvorved
tilsmudsningsgraden af varmeveksler og dermed behovet for nedlukning for rengøring reduceres
Desuden har vi udskiftet en varmeveksler på gasoliemodulet og derved øget kapaciteten på modulet.
Dette har været nødvendigt for at øge anlæggets fleksibilitet. Sommetider modtages spildolie med et
forholdsvist højt indhold af gasolie (20% mod de normale 15%). Her har vi brug for god kapacitet
på gasoliemodulet for at sikre at disse lettere produkter ikke fortsætter til baseolie destillatet og
sænker viskositeten og gør overholdelse af specifikationen for KS150 vanskelig.
-3-
Driften af kølesystemet, herunder køletårnene har været i fokus og er blevet optimeret, så reduktion
af kapaciteten pga. kalk- og algedannelser undgås. Forbedret dræning af glykol fra gasoliefraktion
reducerer affaldsmængden og øger produktmængden.
Der har været kørt forsøg med at køre forbehandlet processpildevand på lastbil til Kalundborg
central rensningsanlæg. Rensningsanlægget har ingen problemer med at håndtere spildevandet og
der skal i 2015 laves forsøg med direkte udledning til kloak (uden om KCRs særlige ozonforbehandlingsanlæg) inden en egentligt udledningstilladelse forventes at falde på plads.
Endelig er der i 2014 blevet etableret opvarmning af administrationsbygningen med restvarmen i
olieprodukterne som pumpes til lagring i tankgården nær administrationsbygningen.
Horsens:
I Horsens har vi efter i et par år at have modtaget reducerede mængder pga. lavere kapacitet, som
følge af ombygning, i 2014 modtaget og behandlet den største affaldsmængde nogen sinde. Der er
modtaget godt 24.000 tons, hvilket er næsten ½ gang mere end gennemsnittet over de foregående 6
år. Det er dels de danske kunder som atter er tilbage, men også import af 2530 t olieemulsioner fra
Tyskland bidrager til væksten.
Dette giver en række stordriftsfordele. Når olie/vand-emulsionerne behandles skal de opvarmes for
at fremme adskillelsen af olie og vand. I 2014 ligger energiforbruget pr. behandlet tons affald ca.
30% lavere end gennemsnittet af de foregående 5 år. Her er det også den nøje styring af
temperaturer i tankene, så energien udnyttes bedst muligt som bærer frugt.
Opvarmningen er hidtil sket ved oliefyret kedel. I 2014 er der i samarbejde med Horsens
Kraftvarmeværk og Dagnæs Bækkelund varmeværk blevet arbejdet på gennemførelse af en
omlægningen til opvarmning ved fjernvarme. I begyndelsen af 2015 (før denne rapports
færdiggørelse) blev dette en realitet. Der forventes en endnu mere energieffektiv drift (ingen effekttab på kedelen). Oliefyret vil fortsat bevares som en back up, men blot med en lille olietank (1200
l), hvorved vi har kunnet sløjfe 2 underjordiske 30 m3 olietanke og tilhørende delvist underjordiske
rørføringer.
Endelig er der etableret ny olieudskiller til afledning af regnvand fra befæstede arealer, herunder
tankgård og læsseplads. Regnvandsanalyser har vist olieudskilleren absolut funktionsdygtig.
Transport af olieaffald
Brændselsolien AVISTA regular fuel H, som det afvandede fuelolie-produkt kaldes (fortsat
kategoriseret som affald) eksporteres som brændsel i Norge og byttes til brugte smøreolier
indsamlet i Norge. De brugte smøreolier anvendes som føde til raffinaderiet i Kalundborg til
baseolieproduktion. Desuden transporteres spildolie som importeres direkte til Kalundborg
raffinaderiet ofte langvejs fra. Det kan forekomme som meget transport af affald, men
livscyklusvurderinger konkluderer, at det også miljømæssigt betaler sig at regenerere smøreolier til
baseolie frem for at brænde den af.AVISTA OIL Group arbejder kontinuerligt på at skaffe de brugte
smøreolier fra landene omkring os for at mindske transporten. I EU bliver brugte smøreolier fortsat
afbrændt i en vis udstrækning. På europæisk plan forsøger AVISTA OIL Group også at påvirke
udarbejdelsen af det nye affaldsramme direktiv til yderligere fremme af genraffinering og øget pres
på de regeringer som tillader afbrændingen af de brugte smøreolier.
D.25. marts 2015,
Jan Glerup
Teknisk direktør
-4-
Miljøpolitik
irksomhedsaktiviteter
AVISTA OIL Danmark A/S vil arbejde for at alle brugte
smøre Baseolien
olier i Danmark
til
smøreolier.
sælgesregenereres
til
baseolie så optimal
genanvendelse opnås, samt at produktionsanlæggets
kapacitet
Indsamling
af spildolier
smøreolieblanderier.øvrige
De brugte
smøreolier
udnytte
til
regenerering
af
importerede
volumener.
AVISTA OIL Danmark A/S indsamler
opdeles i destillatioenn i følgende fraktioner:
spildolie over hele landet hos godt og vel
8% vand,
AVISTA
OIL
Danmark
A/S
vil
bidrage
til
at
miljøbelastningen
af spildolie i Danmark og i
5.000 autoværksteder og
2% light ends
importlande
bliver
mindre,
herunder
bidrage
til
mindst
mulig
risiko
industrivirksomheder. AVISTA OIL
10% gasolie for forurening hos kunden.
Der er tilråder
stadighed
fokus
på en miljøbevidst
de indkomne spildolieprodukter på
Danmark
over 10
indsamlingsbiler,
som håndtering
60%afbaseolie
virksomheden,
så
omgivelser
og
medarbejdere
påvirkes
mindst
tilsammen dækker indsamling i hele
5% ekstraktmuligt.
fra efterpoleringen
Danmark. Spildolietyperne er:
15% bitumen.
AVISTA OIL Danmark vil arbejde for:
Brugte smøreolier:
Horsens
at leverandører
af brugte smøreolier - både danske
ogafdelingens
udenlandskehovedaktivitet
- påvirkes til er
at
  Motor
og gearolier
Horsens
levere den bedst mulige kvalitet til sikring afafvanding
bedst mulige
genanvendelse-produkter.
 Hydraulikolier
af vandholdige
olier. Emulsionerne
er primært bore- og skæreolier, opsug fra
 Varmetransmissionsolier
at nedbringe væsentlige udledninger i forbindelse
med virksomhedens
og at
olieudskillere
og bundolie aktiviteter
fra skibe. Fraskilt
  Isolationsolier
optimere udnyttelsen af råmaterialer og energi
under
hensyntagen
til
tekniske
og
vand ledes efter rensning til offentlig kloak.
 Andre smøreolier
økonomiske muligheder. Råmaterialer bestårAffaldsprodukterne,
først og fremmest afsom
spildolien,
men
også
fragtes til
Horsens
Olieemulsioner:
andre hjælpestoffer og energi omfatter naturgas,
fyringsolie
og
elektricitet
til
er kendetegnet ved at ”brugte smøreolier” kun
 Boreolier
produktionen og dieselolieforbruget i forbindelse
virksomhedens
interne
og fra
udgørmed
en lille
del. Indholdet
af fuelolie
 Skæreolier
eksterne transporter.
bundolie fra skibe og emulgerende stoffer fra
 Olieemulsioner
boreolier og andre metalbearbejdningsolier
  Fuelolier
at reducere emissionerne i forbindelse med virksomhedens
(først og I stedet
gør det uegnet aktiviteter
til baseolieraffinering.
 Bundolie
fra
skibe
fremmest drivhusgasser og spildevandet indholdsstoffer).
genanvendes den afvandede olie som
 Forurenet brændselsolie
brændsel på industrianlæg godkendt hertil.
  Affald
fra olieudskillere
et sikkert
arbejdsmiljø for medarbejderne og søge at afdække muligheder for
 Olie/vand
fra tankrensninger
forbedringer
af miljø og arbejdsmiljø ved en åben dialog med medarbejderne
Væsentlige
Ved den
planlægning
af
 logistiske
at håndteringen
af spildolieprodukterne
sikrermiljøpåvirkninger
størst mulig genanvendelse og minimal
indsamlingen
sikres det atafspildolierne
ikke
egenproduktion
affald.
sammenblandes. For at optimere kørslen og
Af skemaet på næste side ses, hvilke
indsamle
spildolierne
ved færrest
mulige
AVISTA
OIL Danmark
vil i øvrigt:
miljøpåvirkninger, der anses for at være
kørte kilometer, er bilerne rumopdelte, så en
væsentlige. Udvælgelseskriterier herfor er:
bil ofte
kunne tage
brugte
smøreolier
 villøbende
sættebåde
sig mål
og opstille
handlingsplaner for gennemførelse af
og emulsioner
med uden at disse
miljøforbedringer,
som ligger ud over lovkrav og myndighedskrav
Farlighed
sammenblandes.
 Mængde/koncentration
 foretrække leverandører som har certificeret miljøkvalitetsledelsessystem
og ved
 eller
Fornybar/ikke
fornybar ressource
Kalundborg
valg af ikke certificerede leverandører tilskynde til en
miljømæssig acceptabel adfærd
Risiko/sandsynlighed
Aktiviteterne i Kalundborg omfatter
 Gene for omgivelserne
administrationen,
tanklager
samt raffinaderi.
 overholde
den til enhver
tid gældende lovgivning påPotentiale,
området mulighed for ekstern effekt
 Arbejdsmiljømæssig betydning
Lageret
og lagring af til at arbejde
 anvendes
motiveretil
ogmodtagelse
uddanne medarbejderne
i overensstemmelse med
spildoliermiljøpolitikken
samt færdigvarer
(de
genraffinerede
og målene i virksomhedens miljøledelsessystem,
fremme
derespå de
Miljøpåvirkningernessamt
størrelse
angives
produkter).
De brugte smøreolier
miljøbevidsthed
og videnoparbejdes
om arbejdsmiljømæssige
forhold.
sidste 2 sider af redegørelsen for henholdsvis
efter diverse oprensningsprocesser ny ren
Horsens og Kalundborg. I oversigterne
baseolie, som bruges til produktion af nye
Gældende pr. 12 marts 2013
-5-
Virksomhedsaktiviteter
15-20% bitumen.
De enkelte output afhænger af den modtagne
spildolies sammensætning.
Indsamling af spildolier
AVISTA OIL Danmark A/S indsamler
spildolie over hele landet hos 6.000
autoværksteder og industrivirksomheder.
Spildolietyperne, der indsamles, er:
Brugte smøreolier:
 Motor og gearolier
 Hydraulikolier
 Varmetransmissionsolier
 Isolationsolier
 Andre smøreolier
Olieemulsioner:
 Boreolier
 Skæreolier
 Olieemulsioner
 Fuelolier
 Bundolie fra skibe
 Forurenet brændselsolie
 Affald fra olieudskillere
 Olie/vand fra tankrensninger
Produktion Horsens
Horsens afdelingens hovedaktivitet er
afvanding af vandholdige olier. Emulsionerne
er primært kølesmøremidler, opsug fra
olieudskillere, olieholdigt vaskevand, affald
fra rensning af olietanke og bundolie fra
skibe. Fraskilt vand ledes efter intern rensning
til Horsens Rensningsanlæg. Den afvandede
olie er uegnet til baseolieraffinering pga.
indholdet af fuelolie fra bundolie fra skibe og
emulgerende stoffer fra boreolier og andre
metalbearbejdningsolier. Når vandet fjernes
og olien filtreres kan det i stedet genanvendes
til dets oprindelige formål: brændsel.
Væsentlige
miljøpåvirkninger
Af skemaet på næste side ses, hvilke
miljøpåvirkninger, der anses for at være
væsentlige. Udvælgelseskriterier herfor er:
Ved planlægning af indsamlingen sikres det,
at spildolie-typerne ikke sammenblandes. For
at optimere kørslen og indsamle spildolierne
ved færrest mulige kørte kilometer, er bilerne
rumopdelte, så en bil vil kunne tage både
brugte smøreolier og emulsioner med uden at
disse sammenblandes.







Produktion Kalundborg
Aktiviteterne i Kalundborg omfatter
administrationen, tanklager samt raffinaderi.
Farlighed
Mængde/koncentration
Fornybar/ikke fornybar ressource
Risiko/sandsynlighed
Gene for omgivelserne
Potentiale, mulighed for ekstern effekt
Arbejdsmiljømæssig betydning
Miljøpåvirkningernes størrelse angives på de
sidste 2 sider af redegørelsen for henholdsvis
Horsens og Kalundborg. I oversigterne
præsenteres miljøpåvirkninger ud over de i
tabellen nævnte.
Lageret anvendes til modtagelse og lagring af
spildolier samt færdigvarer (de raffinerede
produkter). De brugte smøreolier oparbejdes
efter filtrering, destillation og ekstraktion til
ny ren baseolie (kernsolvat KS150), som
sælges til produktion af nye smøreolier, - især
hydraulikolie, men også motorolier. Baseolien
sælges til smøreolieproducenter.
De brugte smøreolier splittes i destillation og
ekstraktion i følgende fraktioner:
5-8% vand,
2-5% light ends (forholdsvist let olieprodukt)
10-15% gasolie
55-65% baseolie
3-6% ekstrakt fra efterpoleringen af baseolien
-6-
Væsentlige miljøforhold og deres påvirkninger:
Væsentlige miljøpåvirkninger på AVISTA OIL Danmark A/S
(klb: Kalundborg afdeling og hors: Horsens afdeling):
 mængden af behandlet olie (klb og hors), positiv miljøpåvikrning, - genraffinering er
bedste miljømæssige og samfundsøkonomiske alternativ, jf LCA’er (life cycle assesment
= livscyklus vurdering)
 forbrug af naturgas (klb),
 forbrug af elektricitet (klb og hors),
 forbrug af fyringsolie (hors),
 forbrug af dieselolie (klb og hors),
 luftemissioner direkte og indirekte herunder lugt (klb og hors),
 frembringelse af olieslam (affald) (hors),
 andet affald (hors og klb),
 forbrug og opbevaring af hjælpestoffer (Syre og lud (hors), NMP og Kalilud (klb)),
 spildevandsproduktion (hors og klb.) og
 potentiel fare for olieudslip til jorden (eksempelvis ved pumpning til lastbil),
 potentiel fare for olieudslip til vandmiljøet (primært ved læsning og losning af skibe)
Miljøparameter
Uddybende forklaring
Miljøpåvirkning
Mængden af behandlet olie
Positiv miljøpåvirkning. Spildolien opnår
via behandlingen den bedst mulige og
højeste grad af genanvendelse, jf LCA
studier (Efeu etc.)
Opvarmning af destillation og
efterbehandling af destillater.
Pumpedrift m.v.
Genanvendelse af en ikke fornybar ressource.
Der spares 30% CO2 ved genraffinering
sammenlignet med konventionel
baseoliefremstilling af råolie.
CO2, SO2, NOx og partikler udledes til luften,
samt forbrug af ikke fornybar ressource.
Ekstern emission ved kraftværket til luften:
CO2, SO2, NOx og partikler udledes til luften.
CO2, SO2, NOx og partikler udledes til luften,
samt forbrug af ikkefornybar ressource.
Primær kilde til drivhusgasudledning i
Horsens.
Især CO2,, NOx og partikler udledes til luften
samt forbrug af ikkefornybar ressource
Naturgasforbrug
El-forbrug
(Horsens og Kalundborg)
Fyringsolieforbrug
(Horsens)
Dieselforbrug
(Indsamlingsvirksomheden).
Indirekte dieselforbrug ved
transportopgaver udført af
fremmed vognmand.
Lugtgener/VOC gasser
(Horsens og Kalundborg)
Opvarmning af emulsioner
Forbrugt på lastbilerne, der indsamler
spildolier,
Samt til interne transporter af spildolie
og raffinerede produkter.
Emissioner fra lagertanke eller uregelmæssigheder i produktionen
-7-
VOC-dampe, mercaptaner (lugt)
Oliespild
(Horsens og Kalundborg)
Risiko for lækage af tanke i tankgård
eller spild af olier under håndtering
(uheld i forbindelse med læsning/losning
af tank/trailer/skib)
Olieslam fra vandrensning
(Horsens)
Flotationsslam, afbrændes på Kommune
Kemi.
Ekstern emission.
Bortskaffelse af olie/kemikalieaffald fra
tankrensning og slamsugeraflæsning.
Stammer fra eksterne kilder (kommer ind
med spildolierne)
Produktion af råvaren (der anvendes
imidlertid et affaldsprodukt fra anden
produktionsvirksomhed) og udledning af
produktet med spildevandet/afbrænding
af produktet med spildolien.
Produktion af råvaren og udledning af
produktet med spildevandet/afbrænding
af produktet med spildolien.
Olie/kemikalie affald
(Horsens)
Forbrug af natronlud og
syre (Horsens)
Forbrug af kalilud
(Kalundborg)
Spildevandsproduktion
(Kalundborg)
Spildevandsudledning
(Horsens)
Risiko for
uregelmæssigheder
Det vand, som destilleres af spildolie
vand samt kondensvand fra
dampejektorer kræver transport og
behandling (grundet højt COD kræves
stort elforbrug til beluftning eller
ozonering).
Til rensningsanlægget. Rensningen her
kræver kemikalier, energi m.v. inden
udledning til Horsens Fjord.
Olieoverløb (nævnt selvstændigt) er blot
en af en række uregelmæssigheder, som
kan medføre øgede miljøpåvirkninger
(alle de ovenfor nævnte) i forhold til
normal drift.
-8-
Olieforurening af jord, hvis udenfor befæstet
areal. Olieforurening af vandmiljø, hvis spild
i havnebassin el.lign.
Opsamlet olier er affald (opsuget i
olieopsugende materiale, som skal
bortskaffes).
Eksterne forbrændingsemissioner (CO2, SO2,
NOx partikler og mindre koncentrationer af
tungmetaller udledes til luften)
Eksterne forbrændingsemissioner (CO2, SO2,
NOx partikler og mindre koncentrationer af
tungmetaller udledes til luften)
Forøgelsen af saltindholdet i spildevandet
virker hæmmende på processerne i
kommunens rensningsanlæg. Dog forholdsvis
lille påvirkning.
Primært råvareforbrug. Resulterer endvidere i
forøget saltindhold i den del af spildevandet,
som ikke efterrenses i
inddampningsanlægget. Her ender slammet i
koncentratet som forbrændes (askebidrag).
Ekstern emission ved kraftværket til luften:
CO2, SO2, NOx og partikler udledes til luften.
Punktbelastning af vandmiljøet i Horsens
fjord samt eksternt ressourceforbrug til
efterfølgende rensning på kommunalt anlæg.
Den reelle miljøpåvirkning som følger af en
uregelmæssighed afhænger af typen af
uregelmæssighed, men omfatter en eller flere
af de ovenfor nævnte miljøpåvirkninger.
Miljøforbedringsmål for 2015:
Kalundborg:
 Erhvervelse af udledningstilladelse til Kalundborg rensningsanlæg.
 Forøgelse af behandlet mængde spildoliemængde til 52.000 tons (med marginalt
mindre energiforbrug til følge)
 Reduktion af energiforbrug pr behandlet tons spildolie med 2%.
 Kortlægning af muligheden for reduktion af naturgasforbrug ved etablering af
economizer til bedre udnyttelse af varmen.
Horsens:
 Reduktion af energiforbrug til opvarmning pr. tilført tons affald fra med 3% fra
2014 til 2015.
 Kortlægning af muligheden for energiudnyttelse af overskudsvarme i olie og vand
efter adskillelse vha. varmepumpe eller lign.
Indsamling:
 Reduktion af dieselolieforbruget pr kørt kilometer med 3%
Evaluering af miljøforbedringsmål for 2014:
Kalundborg:
 Reduktion af naturgasforbrug pr. produceret tons WCO med 2% i 2014 i forhold
til 2013. (svarer til 50 husstandes årsforbrug).
Målet er ikke nået, der er opnået en reduktion på 1% på naturgasforbruget pr
produceret tons WCO fra 2013 til 2014. Der er i 2014 blevet produceret 9,2%
mere WCO end i 2013 (fald i energiforbrug primært bl.a. stordriftsfordele),WCO
udgjorde imidlertid 1% mindre. Vandprocenten idet behandlede spildolie har
været omkring 1,5% højere i 2014 end i 2013, hvilket bidrager til et øget
energiforbrug.
Naturgasforbruget er takket være stordriftfordele og energioptimering faldet
med 0,11% pr produceret KS150, på trods af at vi har destilleret 9,2% mere
WCO (produceret 1400 tons selv end sidste år). Destillationen er en forholdsvis
mere energikrævende proces end efterpoleringen. Så alt i alt er der opnået en
tilfredsstillende forbedring på naturgasudnyttelsen.
-9-
 Sikring af tilgængelig råvare, så nedlukning af anlægget undgås med ineffektivt
energiudnyttelse til følge.
Markedet i England er udvidet. Der var ved udgangen af 2014 ca. 7000 tons mere
spildolie til genraffinering på lager end ved udgangen af 2013, så målet er nået
.
 Etablering af ny olieudskiller til afledning af overfladevand (udskiftning af
eksisterende OU).
Olieudskiller idriftsat. Udledningskoncentrationer overholder uden problemer
krav. Målet er opfyldt.
Horsens:
 Etablering af ny tankgårdsmur omkring tankene T8,9 og 18, som kan
tilbageholde tankenes indhold.
Tankgård etableret, mål opfyldt.
 Bibeholdelse af samme lave niveau for slamproduktion i 2014 som i 2013 trods
forventning om øget kapacitetsudnyttelse.
Den forholdsmæssige slamproduktion er faldet med 2,9%. Målet er opfyldt.
 Kortlægning af fyringsolieforbrugets og spalters betydning for afvandingen.
Forsøge at gennemføre en ”cost benefit”- analyse af anvendelsen af energi til
opvarmning, syre- og spalterdosering sammenholdt med afvandingseffekten.
Behovet for spalter varierer endvidere med affaldssammensætningen. Der styres
således efter forholdene, dvs. det vurderes ved visuel inspektion, hvilken dosering
der giver tilfredsstillende resultat ved stikprøve tjek af effekt efter dosering.
Generelt set skal det dog bemærkes at produktionen har været presset af de store
mængder affald der er modtaget i 2014, så for at sikre hurtigst mulig
behandlingstid for afvanding af olien, er der hellere doceret rigeligt med spalter
end det modsatte for ikke at risikere tab af vigtige settlings-timer.
På laboratorium plan er det eftervist, at olien skiller lige så godt ved 55 grader
som ved 85 grader. På efter-settlingstank for vandfraktion holdes temperaturen
55 grader i stedet for tidligere 85 grader. På modtagetanke varmes så meget op
som muligt. Temperaturen føres gerne op til over 70 grader, så den varme væske
straks opvarmer senere indkommende mængder og det ikke først skal opvarmes af
fjernvarmen.
 Etablering af ny olieudskiller til afledning af overfladevand (tilslutning til
regnvandsledning i stedet for spildevandsledning).
Olieudskiller idriftsat. Udledningskoncentrationer overholder uden problemer
krav. Målet er opfyldt.
- 10 -
Gennemgang af diverse miljøpåvirkninger
I det følgende præsenteres udviklingen indenfor de væsentlige miljøforhold. Ressourceforbrug
indekseres i forhold til de behandlede mængder for perioden 2007/2008 - 2013.
Indsamlede og behandlede oliemængder.
¾ af de behandlede brugte smøreolier importeres, mens ¼ indsamles af AVISTA OIL Danmark
egne vognpark i Danmark. Af grafen ses udviklingen af de indsamlede mængder i DK (2009=
indeks 100). De indsamlede mængder er siden ændringerne på indsamlingsmarkedet med flere
operatører faldet med ca. 20%
160
140
120
100
80
Emulsioner
60
Smøreolier
40
20
0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Dieselolie – indsamling til Horsens og Kalundborg
Efter megen jagt efter spildolien i 2011 ser dieselolie forbruget ud til atter at have stabiliseret sig.
Dieselolieforbrug til indsamling og
intern transport
300000
250000
200000
150000
100000
50000
0
liter
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Bag det stabile totale forbrug af dieselolie ligger dog væsentlige ændringer, idet der indsamles ca.
20% færre tons brugte smøreolier i forhold til 2011, men omvendt transporteres øgede mængder
olie/vand-emulsioner til behandlingsanlægget i Horsens. I Danmark indsamles i 2014 således
godt 31,5% mere vandemulsion i forhold til gennemsnittet af de foregående 6 år.
- 11 -
Dieselolieforbruget opgøres henholdsvis for biler, som fortrinsvist udfører indsamling af brugte
smøreolier (distriktsbiler) og for biler, som henter vandige olieemulsioner (multi-biler) og
foretager interne flytninger.
Dieselolieforbruget er for begge gruppe er faldet med 17% pr indsamlet tons henholdsvis
spildolie og olie/vand-emulsion. Bag tallene ligger foruden resultat af rationaliseringstiltag også
faktorer som fald i mængden af de spildolier, der skal indsamles og en tilpasning af
indsamlingsmønsteret, stadig større mængde af olie/vand emulsionerne som indsamles af
distrikts-bilerne, som oprindeligt næsten udelukkende indsamlede brugte smøreolier. Endelig er
det en afgørende faktor, at der i øget omfang anvendes eksterne transportører til indsamling i
forbindelse med større opgaver.
liter/m3 indsamlet
Dieselolieforbrug
12,00
10,00
Olieemulsion
8,00
6,00
Brugte smøreolier
4,00
2,00
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
0,00
Naturgas – Kalundborg
Naturgasforbruget er virksomhedens væsentligste miljøpåvirkning, idet det bidrager med ca. ¾ af
energiforbruget. Destillation er en energikrævende proces med megen både opvarmning og
køling. Høj effektivitet ved både opvarmningen og køling er af afgørende betydning for de
destillerede produkters renhed og kvalitet. Den øgede kapacitet har en positiv effekt på forbruget
pr. produceret enhed.
Naturgasforbrug pr. produceret enhed
250
200
150
pr.t spildolie
100
pr. t baseolie
50
0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
- 12 -
Elektricitet – Kalundborg
Elforbruget ligger meget stabilt. Elforbruget vil i 2015 være i fokus for at søge efter muligheder
for at bringe forbruget ned.
Elforbrug
Indekseret ifht. behandlet mængde
120
100
80
60
40
20
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Elektricitet – Horsens
Elforbruget er faldet markant. Det skyldes først og fremmest stordriftsfordele, men også milde
vintre (næsten ingen aktivering af el-tracing, for at holde vandfyldte rør frostfri) og forbedret
indkøring af ventilationsanlæg. Stigningen i 2010 og 2011skyldtes netop installation af
udsugningsanlæg i produktionen samt kolde vintre i 2010 og 11 (nødvendiggjort anvendelse af
varmeblæser for at sikre mod tilfrysning af vandfyldte rør, inden eltracing blev etableret i 2012).
I 2012 og 2013 var de behandlede mængder væsentligt under normalen (se figur side 11). I disse
år har der desuden været et forbrug til byggestrøm til tankgårdsprojekter. Dette forbrug kan der
ikke redegøres særskilt for.
Elforbrug relateret til behandl.vol., Horsens
180
2008 = index 100
160
140
120
100
80
60
40
20
0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
- 13 -
2014
Fyringsolie – Horsens
Fyringsolieforbrug pr tons behandlet
affald
140,0
120,0
2008=index 100
100,0
80,0
60,0
40,0
20,0
0,0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
I 2014 ligger energiforbruget pr. behandlet tons affald ca. 30% lavere end gennemsnittet af de
foregående 5 år. Foruden de åbenlyse stordriftsfordele formodes også den optimerede styring af
temperaturen på tankene at spille positivt ind for fyringsolieforbruget. Temperaturen, hvorved
emulsionerne adskilles er undersøgt nærmere og det har vist sig at vi kan køre helt uden
opvarmning på en af de tanke, som tidligere har været opvarmet til ca. 70-80 grader. Det
tilstræbes generelt ved styring at emulsionerne ikke opvarmes mere end højest nødvendigt.
VOC gasser fra olielagring
Lagertankene placeret rundt om i Danmark giver anledning til mindre mængder let flygtige
gasser (VOC). De lagrede brugte smøreolier giver anledning til minimal emission. Opvarmede
spildolietanke, tanke til processpildevand og endelig light-ends tanke i Kalundborg giver i større
grad anledning til afgasning. Alle disse tanke er påkoblet returluftsystem ved læsning af
tankbiler, samt opsamling af den luft som fortrænges af systemet. I Horsens føres emissionsluften
gennem et kulfilter, som absorberer disse lette og ildelugtende gasser. I Kalundborg føres
gasserne frem til destruktion i forbrændingsprocessen, som opvarmer destillationskolonnerne.
Klager (lugt)
Der er ikke modtaget klager over lugt i Horsens. I Kalundborg er der registreret 1 klage i
forbindelse med rengøring af anlæg under shut down medio juni. Der er fortsat fokus på at
begrænse lugtgener i det daglige arbejde, samt i forbindelse med de 6 runderinger i døgnet.
6
5
4
3
2
1
0
Klager klb.
- 14 -
Hjælpestoffer Horsens
De to primære hjælpestoffer er syre og lud. Syren bruges til at bryde de modtagne emulsioner,
mens lud anvendes til neutralisering i vandrensningsanlægget.
Relateret til behandlet mængde
og indexeret 2008
=index 100
Hjælpestoffer Horsens
250
200
150
Syre
Lud
100
50
0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Både lud og syre er genbrug af kasserede produkter fra aluminiumsindustrien. Koncentrationerne
svinger, hvorfor det er vanskeligt at sammenligne tallene år for år.
Syreforbruget afhænger af pH niveauet i de indkommende produkter, som dog ses at ligge ret
stabilt. For at skåne procesanlægget stræbes der efter at køre med lidt mindre syredosering og
forsøge at gennemføre adskillelsen af olie og vand ved højere pH værdi end tidligere.
Hjælpestoffer Kalundborg
De to primære hjælpestoffer er kalilud og opløsningsmidlet NMP (n-methyl-2-pyrrolidon).
Nøgletal for kalilud beregnes pr. behandlet mængde spildolie, mens nøgletal for NMP beregnes
pr. produceret ton baseolie.
NMP regenereres og anvendes igen og igen i processen. Under normal drift tabes gennemsnitligt
0,13 g/m3 svarende til 5,2 kg pr år. Forbruget på de 20 t skyldes tab ved vedligeholdelsesarbejder
på procesanlægget i efterbehandlingen samt tab af større koncentrationer på grund af
uregelmæssigheder i driften. Ved disse hændelser tilbageføres baseolie til spildoliefraktionen og
NMPen ender i gasoliefraktionen.
Kalilud doseringen ligger stabilt og er afstemt efter, at den lige nøjagtigt neutraliserer indholdet
af syre i spildolien og afhænger således også af spildoliens sammensætning og kvalitet.
Hjælpestoffer Klb.
120
100
80
Kalilud
60
Opløs.
40
20
0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
- 15 -
Olieslam til forbrænding (Horsens)
Det øgede fokus på slamproduktionen har på tilfredsstillende vis resulteret i en reduceret
produktion af olieslam. Det lykkes således at afskille yderligere mængder olie fra vandet, som
tidligere ville være endt som olieslam. Vandet kan renses og oliefraktionens brændværdi
udnyttes, hvilket er godt for miljøet (reducerer energiforbrug til at fordampe vand ved
slamafbrænding) og for pengepungen.
Olieslam til forbrænding
140
2008= index100
120
100
80
60
40
20
0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Andet affald
Andre affaldsfraktioner, som fremkommer ved produktions- og administrationsaktiviteter, omfatter
fast olieaffald fra tankrensning og tømning af eksterne slamsugere, stort affald til neddeling ved
Horsens forbrænding (så som ophug af tomme rengjorte palletanke), alm. dagrenovation, fast
olieholdigt affald (bl.a. brugte klude, filtre og filterfang samt brugt aktivt kul), papiraffald og
metalskrot.
Affaldsopgørelsen for Horsens:
AFFALDSTYPE I
HORSENS
Fast olieaffald
(slamsugere og
brugt kul)
Fast olieaffald
(filterfang)
Stort brændbart til
neddeler
Alm.
dagrenovation
(skønnet)
Metalskrot
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
[t]
[t]
[t]
[t]
[t]
[t]
[t]
BORTSKAFFELSE
29
8
9,0
9,6
9,5
13,5
26,7
Forbrænding
5,4
3,6
3,6
4,2
1,7
1,6
3,7
Forbrænding
5,8
5,9
15,5
Forbrænding
5
4
4
Forbrænding
6,0
3-4
3-4
Genanvendelse
5
4
4
5
8,6
3-4
3-4
5,9
- 16 -
Affaldsopgørelsen for Kalundborg:
AFFALDSTYPE I
KALUNDBORG
Alm. Dagrenovation
Metalskrot
2008
2009
2010
[t]
[t]
[t]
20,1
13,7
19
2012
2013
2014
[t]
[t]
[t]
[t]
14,8
13,4
12,3
9,9
9,7
Forbrænding
35,7
23
15
6
4,5
5,0
Genanvendelse
-
6,0
5,6
7,0
6,6
4,6
7,7
Forbrænding
Fast olieaffald (fabrik +
lab)
Fast olieaffald
(tankrensning)
Papir
0,2
0,0
0,75
Blegjordsfiltermateriale
16
40
51
2011
0,055
48
BORTSKAFFELSE
5,3
13,2
Forbrænding
0,16
0,59
0,61
Genanvendelse
56
40
19,4
Forbrænding
Uregelmæssigheder, -overløb af olie m.m. i Horsens og Kalundborg
Overløb af tanke eller olieforurening i forbindelse med lækager på slanger eller ventiler
registreres i hændelsesrapporter.
Oliespild
12
10
Antal
8
2014
6
2008
2009
4
2010
2011
2
2012
0
2013
Spild hos kunde
internt spild
el.lign
v.kørende materiel
Spild i Horsens
fabrik
Spild i Kalundborg
fabrik
Total
2014
Overløb og spild behandles sammen med andre uregelmæssigheder på sikkerhedsudvalgsmøder
og månedlige ledelsesmøder. Scenarierne analyseret og yderligere korrigerende og evt.
forebyggende handlinger iværksat.
- 17 -
Spildevand Horsens
Som et led i en ny miljøgodkendelse i forbindelse med kapacitetsudvidelse er analyseprogrammet
for Horsens afdelingens egenkontrol af spildevand udvidet med en række parametre i 2012 og
2013. Der foretages endvidere 12 analyser om året mod tidligere 6 årlige analyser.
Egenkontrollen foretages af eksternt analyselaboratorium. Gennemsnittet beregnes af
analyselaboratoriets resultater og på baggrund af dette estimeres den årlige totale udledningen af
de enkelte forurenende stoffer.
Analyseparametre
pH
SS
As [g/l]
Pb[g/l]
Cd [g/l]
Cr [g/l]
Cu [g/l]
Ni [g/l]
Zn [g/l]
olie
[mg/l]
Kravværdi
6-9
Gennemsnit af årets analyser
Estimeret total årlig udledning [kg]
2009
2010
2011
2012
2013
2014
9
9
9
9
8,8
99
4
6
0
13
7
183
43
8,3
1000
18
6
2
3
2000
1000
300
5000
5
21
370
518
8
42
637
321
13
20
493
351
11
8
437
287
8,6
94
6
11
2
23
42
463
278
30
*1
*1
3
2,2
9,2
2009
2010
2011
2012
2013
2014
1716
0,07
0,1
0,00
0,2
0,1
3,2
0,75
144
0,2
0,1
0,03
0,03
0,1
0,2
4,2
5,9
0,1
0,7
9,9
5,0
0,2
0,3
7,7
4,9
0,1
0,08
4,5
2,9
1068
0,06
0,1
0,02
0,3
0,5
5,3
3,2
*1
38*2
23
39*3
*1
*1: analyseværdi er ikke eksisterende pga. fejl ved analyselaboratoriet, som i et længere tidsrum
blot har analyseret olie og fedt og ikke kun mineralsk olie, hvortil der stilles udledningskrav. De
gennemsnitlige koncentrationer har reelt ligget på det normale niveau på 0-10 mg/l.
*2: gennemsnit beregnet på kun 3 reelle målinger.
*3: årlig udledning beregnet ud fra jan.-nov. tal, da der i dec. var ”slamflugt” netop de dage, hvor
spildevandsprøven blive udtaget.
Støj
Der er ikke konstateret støjproblemer i 2014, hverken i Horsens eller Kalundborg.
- 18 -
Indirekte miljøpåvirkninger
Foruden de tidligere omtalte indirekte luftemissioner (køb af el fra kraftværk), er energiforbruget
som medgår til transport af olie produkter til og fra produktionen via skib eller med fremmede
vognmænds lastbiler væsentlige indirekte miljøpåvirkning.
Produktion af hjælpestoffer, bortskaffelse af affald og fremstilling af diverse reservedele bidrager
også med indirekte miljøpåvirkninger, som ikke er behandlet yderligere i denne redegørelse.
Farlige stoffer i spildolien, -hvorfor den skal indsamles og håndteres korrekt!
Spildolier indeholder typisk tungmetaller, emulgerende stoffer, aromatiske forbindelser og til
tider også rester af opløsningsmidler og rensevæsker. Dette udgør en risiko for både miljø og
arbejdsmiljø. På grund af olies langsomme nedbrydning i naturen, er olien i sig selv forurenende.
Pga. spildolien høje viskositet og ringe opløselighed i vand trænger den imidlertid ikke straks ned
i jorden eller opløses i vand, hvorfor den ikke er karakteriseret som egentlig ”miljøfarlig” i
forbindelse med risiko for uheld.
Tungmetallerne i olien er farlige stoffer, som kan frigives ved udvaskning. Tungmetallerne i olien
kan stamme fra forskellige kilder. Tung fyringsolie, som modtages i Horsens, indeholder allerede
som nyt produkt meget tungmetal, da det er et bundprodukt fra råoliedestillationen. I de brugte
smøreolier, som modtages i Kalundborg, findes rester af de funktionsforbedrende additiver, som
tilsættes ved fremstilling af smøreolierne. Desuden kan tungmetallerne stamme fra slidtage under
selve brugen af smøreolien, hvor metaldelene slider mod hinanden og aflejrer metaller i den
smørende olie.
Spildolie indeholder normalt også aromatiske forbindelser også kaldet ”PAH-er”, (polyaromatiske hydrokarboner) kan være kræftfremkaldende ved langvarig fysisk kontakt. Det
betyder, at der altid skal bæres handsker samt beskyttende arbejdstøj i forbindelse med arbejdet
med spildolier. I tilfælde af at man alligevel får spildolie på sig, er det vigtigt at vaske sig
grundigt med sæbe.
- 19 -
Her præsenteres de absolutte forbrugstal og udledninger (A). De indekserede forbrugstal for de seneste 4 år relateret til de relevante behandlede
affaldsmængder i henholdsvis Horsens og Kalundborg (B).
Dataenes oprindelse angives med følgende forkortelser: m:måling, b:beregning, a:anslået. I parentes angives metoden anvendt: nrb: Nationale
målemetoder, som er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende. alt: målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende
CEN/ISO-standard, oth: Andre målemetoder.
Horsens
Ressourcer
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
15825 17134 18209 14473 13824
13507 13405 14846 10382 10439
87310 129903 146942 110193 105673
214
246
225
151
169
838
939
1511
1454
1465
99
109
133
113
93
24023
17657
97502
196
1739
120
m (oth)
b (oth)
m (nrb)
m (nrb)
m (nrb)
m (alt)
INPUT:
Spildolie og olieemulsioner
- excl olie ("vand" til behandling)
Elforbrug
Fyringsolie
Kommunevand incl rens
Dieselolie
t
m3
kWh
m3
m3
m3
18625
15511
94104
208
938
110
Syre ca. 30%, 20-23%
t
275
254
137
176
102
86
166
m (oth)
Lud / NaOH+Al
t
66
44
40
76
72
97
91
m (oth)
OUTPUT:
Spildolie til forbrænding
Olieslam til forbrænding
m3
t
3520
2715
2318
3000
3729
2772
3363
3495
4091
1929
3385
1533
6366
2082
m (alt)
m (alt)
Sanitært spildevand+damprens
m3
255
360
383
1218
224
267
114
a/b (oth)
Total vand ud
-Processpildevand til kloak
-Vand til DONG/NOAH
m3
m3
m3
19137
19137
0
11304
11304
0
15587
15587
0
15010
14844
166
10721
10267
454
12181
11431
750
18179
17339
840
m/b (oth)
m/b (oth)
m (alt)
Olieholdigt grus til forbrænding
Luftemmisioner:
CO2
SO2
t
29
8,2
9,04
9,62
22,26
12,8
0
m (alt)
t
t
911
0,532
869
1,076
999
1,241
1014
1,138
749
0,764
725
0,853
867
0,99
b (nrb)
b (nrb)
NOx
t
1,97
1,99
2,16
2,61
2,25
1,78
2,25
b (nrb)
- 20 -
Kalundborg
Ressource
Enhed
2008
2009
2010
2011
2013
2012
2014
INPUT
Spildolie, behandlet
t
24.841
37.247
37.369
37.513
40.865
41.213
45.895
m (oth)
Indsamlet i DK
t
11.892
10.803
10.371
10.904
9.366
8.931
8.551
m (alt)
5.174
8.259
12.408
11.079
m (alt)
3.979.079
3.970.083
3.885.001
3.897.141
4.346.757
m (alt)
Tilkøbt WCO
Elforbrug
kWh
2.939.406
3.775.596
Naturgas [1000 m3]
Nm3
2.313
3.311
3.160
3.134
3.292
3.442
3.558
m (alt)
Kommunevand
m3
22.999
37.088
31.779
37.612
32.843
35.325
40.390
m (alt)
Kalilud
kg
119.640
140.720
135.900
144.220
145.820
122.329
126.840
m (alt)
Opløsningsmiddel
kg
35.320
8.000
13.000
31.505
20.300
22.900
24.000
m (alt)
Dieselolie, total
l
114.494
105.621
121.433
124.363
101.480
102.335
82.197
m (alt)
Dieselolie, transport
l
109.934
99.403
93.251
112.070
99.480
100.635
79.497
m (alt)
Dieselolie, produktion
l
4.560
6.218
28.182
12.293
2.000
1.700
2.700
a (alt)
- 21 -
Kalundborg
OUTPUT
Gasolie, F10
t
4.260
6.018
5.676
6.551
4.895
7.288
7.378
m (alt)
Baseolie (KS150)
t
13.065
16.753
19.569
24.469
27.910
33.286
34.767
m (alt)
19.657
20.229
21.747
24.464
m (alt)
heraf prod af eget WCO
t
Bottum Product
t
4.569
7.448
7.068
5.735
8.664
7.201
7.917
m (alt)
Processpildevand til behandling
t
4.204
5.731
5.998
6.018
6.003
5.733
6.783
m (alt)
råvand til eksternbehandling
t
4.560
m (alt)
destillat til KCR
t
827
m (alt)
destillat til Horsens
t
988
m (alt)
Koncentrat fra vandbeh
t
408
m (alt)
Bunddræning af tanke
t
Spildevand til kloak
m3
1.000
1.000
1.000
2.018
1.544
Ekstrakt
t
-
Light ends
t
371
574
Blegjord
Ikke pumpbart olieaffald (klude
mm.)
t
17
38
1.000
1.657
509
51
530
227
190
m (alt)
1.000
1.000
1.000
a (oth)
2.143
886
48
2.177
756
56
2.113
472
40
t
m (alt)
523 m (alt)
19
m (alt)
8
m (alt)
Luftemmisioner
CO2
t
7.115
9.470
SO2
kg
794
608
NOx
kg
7.511
8.914
9009
8956
9202
8968
9313
b
320
318
313
277
262
b
3.296
8.605
8.242
7.964
8.162
b
- 22 -
- 23 -