Til: Byrådet Kopi til: Lene Wilhøft Fra: Christopher M. Rau
Transcription
Til: Byrådet Kopi til: Lene Wilhøft Fra: Christopher M. Rau
Notat Til: Byrådet Kopi til: Lene Wilhøft Fra: Christopher M. Rau Administrative bemærkninger/tilføjelse til dagsordenspunkt nr. 7 – Alment byggeri – Kommunal grundkapital. Nuværende lejesituation i Brylle by Der er på nuværende tidspunkt etableret 11 almene boliger i Brylle by. Den stedlige boligforening FAB oplyser, at der ingen tomgang er for disse boliger, hvor der dog er beskedne ventelister. Det kan endvidere oplyses, at i den nærtliggende Tommerup by er der etableret 93 almene boliger, som alle ligeledes er udlejet. Kommunens økonomiafdeling oplyser, at befolkningsudviklingen for Brylle by fra 2012 til 2015 har udviklet sig positivt med en stigning på 2,8 %. Prognosen for befolkningsudviklingen fremadrettet for Brylle by er dog negativ, om end beskedent, hvilket forventes at ske med en stigning i aldersgruppen +67, men med et større fald for de øvrige aldersgrupper. Ændringen i demografien kan være en indikation for, at lejesegmentet for ældre borgere kan være stigende, idet denne gruppe kan have en tendens til at afvikle ejerboligen til fordel for en mindre lejebolig i lokalområdet. Slutteligt skal bemærkes, at Krybilyparken af dens nuværende grundejer var tiltænkt udviklet til senior-lejeboliger (tæt-lav) – et projekt som ikke har vist sig muligt at realisere til trods for, at der har været og stadig er stor interesse for opførelse af lejeboliger i Brylle by. Ejer oplyser at have 26 interesserede lejer på ventelisten, som dog går 3 år tilbage i tiden. Grundejeren oplyser, at han af ledelsen for Brylleskolen ligeledes får fortalt, at de mister elever i forbindelse med bl.a. forældres skilsmisser, idet der ingen lejeboliger er at få i Brylle by. Dette kan indikere behovet for lejeboliger i Brylle by til lejesegmentet: Børnefamilier. 22. juni 2015 Sags id: 15/8787 Kontaktperson: cmrau E-mail: [email protected] Dir. tlf.: 6474 7438 / Christopher M. Rau Side 2 af 2