Bevægelsespolitik 2015 Daginstitution Gedved

Livstræets bevægelsespolitik
Idræt, leg, bevægelse og læring
01-01-2015
Daginstitution Livstræet Certificeret DGI institution
Livstræet’s bevægelsespolitik:
Vi har i Livstræet valgt, at have fokus på børns kropslighed, leg og bevægelse, da grundstenene for
børnenes senere livsstil, lægges i den tidlige barndom. Vores pædagogiske didaktik skal derfor
afspejle en forebyggende og sundhedsfremmende indsats i arbejdet med børn i alderen 0 til 6 år,
så de kan opnår ’styrke og kraft’. Denne robusthed vil børnene senere kunne bruge til at mestre
livets udfordringer.
Et bredt kropsbegreb er på spil i dagtilbuddet, når vi taler om krop og læring. Her handler
kropslighed nemlig ikke kun om motion eller motoriske færdigheder, men også om sanselighed,
æstetiske og sociale læreprocesser. En sådan forståelse tager udgangspunkt i viden om, at det er
igennem kroppen barnet sanser og erfarer. Her får barnet ikke blot viden om den sociale
og fysisk-materielle verden, ved at bevæge sig ud i den, men får også erfaring med og
viden om sig selv, -barnet lærer!
Kropslighed opfattes således som det hele menneske, og man vil i dag ikke dele op i krop og
hoved. Vi har dog for forståelighedens skyld i nedenstående valgt, at beskrive hvilke fysiske og
psykiske aspekter der kan være på spil når vi tænker bevægelsespolitik i Livstræet.
Fysisk sundhed:
 Den biologiske tilgang
 Fysisk sund – har et godt helbred
 Kropslig funktionsdygtig
 Har energi og overskud
 Reducere risikoen for livsstilssygdomme senere i livet
 Ernæringsrigtig og sund kost
Psykisk sundhed:
 Den psykologiske tilgang
 Kan mestre udfordringer
 Har et godt selvværd/selvtillid
 Har det psykisk godt, er robust
 Har handlekompetence (stressreducerende)- har gå på mod
 Kan indgå i samvær med andre, herunder leg
Værdigrundlag for bevægelsespolitikken
 Bevægelsesglæde
 Udfordringer
 Kropslig læring
 Fællesskab - Inklusion
2
Bevægelsespolitikkens formål:
Vores bevægelsespolitik tager udgangspunkt i sundhedsstyrelsens anbefalinger, der siger, at alle
børn og unge under 18 år, skal bevæge sig mindst 60 min om dagen, og to gange om ugen skal
børn bevæge sig yderligere 30 minutter med høj intensitet. Aktiviteter af moderat intensitet
fremmer og vedligeholder kondition, muskelstyrke og knoglesundhed. Høj intensitet øger
energiomsætningen.
Derudover bygger vores bevægelsespolitik på DGI’s børnepolitik: Bevægelsesglæde, sundhed,
udfordringer og fællesskab. De overordnede begreber er: Idræt – Leg – Bevægelse
Børn skal finde incitament til leg og bevægelse overalt hvor de færdes, og der skal være
samskabelse mellem foreningsliv, skole- og institutionsliv, samt i det private.
Motorik og kropslig læring:
Når barnet tilegner læring og erfarer verdenen, sker det gennem krop og sanser. Når barnet øver
sig motorisk og kropsligt, øges kvaliteten og erfaringen med bevægelsen – dette giver barnet en
kropslig læring, en læring som, som barnet kan anvende til næste læringstrin.
Barnets kropslige relateren sig til verden foregår altså i to retninger: ”udad” når det
gælder bevægelseshandlinger, og ”indad” når det gælder sansning og perception.
Kroppen er både menneskets afgrænsning fra og åbning mod den sociale og fysiske
verden. Det er således et centralt kendetegn ved en helhedsorienteret forståelse af kropslighed, at
krop og bevægelse er sociale konstruktioner. Det er i denne sociale forankring at kropslighedens
betydning for barnets identitetsdannelse skal forstås.
• Krop og bevægelse som redskab til at erobre verden: kroppen er
redskabet, hvormed barnet forflytter sig i miljøet, og hvormed det
manipulerer med omverdenen. Motorik og bevægelsesfærdigheder indebærer
grov- og finmotorik, balance og kropslig mestring
• Krop og bevægelse som sanselig tilgang til verden: krop og bevægelse
indeholder en sanselig oplevelse, en erfaring og læring, blandt andet om de
kropslige og fysiske muligheder og begrænsninger; kroppen har en viden,
som kan reflekteres og udtrykkes (den eksplicitte), og en viden som er tavs
indlejret i de kropslige handlinger
• Krop og bevægelse som grundlag for social iscenesættelse og for
kommunikation og samarbejde: krop og bevægelse er både regulerende i
forhold til og påvirket af sociale relationer; der er tale om et kommunikativt
redskab; en bærer af kulturel kapital og et redskab for social iscenesættelse;
kroppen er et referencepunkt for sociale forskelle og uligheder og
forudsætninger for at ”konstruere sig”, herunder køn
• Krop og bevægelse som identitetsskabende - og forankrende funktion: krop og
bevægelse er en forudsætning for konstruktion af og udtryk for mening, for barnets
position i det sociale fællesskab og i verden og dermed for identitetsdannelse; krop
og bevægelse indgår som en væsentlig faktor i et individs kulturelle identitet og viser
dermed også forskelle og ligheder mellem både kulturer og individer
Thomas Moser og Mia Herskind, LLD. 200
3
Bevægelse som en integreret del af Livstræets pædagogik
Krop og bevægelse er en integreret del i vores pædagogiske arbejde i de 6 læreplanstemaer, og er
et fælles faglig fundament i vores personalegruppe. Vores kerneopgave i institutionen er Læring.
Derfor er vores aktiviteter og dagligdag, tilrettelagt således, at der en kropslig tilgang til det der er
tænkt som læringsmålet. Både i aktiviteten og legen i hverdagen.
I livstræet har vi en bevidst tænkning på, at indrette huset så det giver mulighed for at børnene
kan øve og udfolde sig motorisk og kropsligt, både gennem igangsatte aktiviteter og i egen leg.
Børnenes forskellige behov for læring tilgodeses, ved at afdelingerne er opdelt i Zoner, således at
der er mulighed for høj intensitet og de lidt mere stille lege og fordybelsesaktiviteter.
Centralt i huset er der et fleksibelt motorikrum, dvs. at det kan indrettes efter hvilken
aktivitetstype der er fokus på.
Vi sammenarbejder med skolen om at kunne låne hallen og salen flere gange ugentlig. Dette giver
mulighed for, at afprøve nye redskaber i ny kontekst, - og lege og få pulsen op.
I nærmiljøets uderum, findes gode muligheder for kropslig udfoldelse, da institutionen er
beliggende i et mindre byområde. Vi har en stor legeplads der er delt i to, så det giver forskellige
udfoldelsesmuligheder og mulighed for at opdele i mindre grupper. Derudover er der
Spejderhytten, der er et yndet udflugtsmål, samt Hansted skov, hvor der er rig mulighed for læring
på det kropslige, æstetiske og sociale niveau.
Mål: (Hvad vil vi opnå?)












Idræt, leg og bevægelse er blevet en naturlig del af hverdagen i Livstræet.
Idræt, leg og bevægelse er en integreret del af børnenes og vores hverdag, samt en
naturlig tilgang til kropslig læring
At børnene får en genkendelig overgang til skolestarten og skolereformen, med den øgede
fokus på læring gennem bevægelse
Aktive børn som deltager i de aktiviteter der i gangsættes
Fællesskabet blomstrer og alle har forskellige forudsætninger og kan bidrage med noget til
fællesskabet. (Inklusion)
At sårbare børn inkluderes og er aktive i leg og bevægelse
At børnene siger ’Jeg kan’ og udviser gå på mod, og robusthed
At vores børn kender regler i mange lege, at de selv kan i gangsætte lege, og de kan bruge
de sociale færdigheder i andre sammenhænge
Engagerede/motiverende voksne, der brænder for idræt, leg og bevægelse.(Rollemodeller)
At personalet naturligt tænker idræt, leg og bevægelse ind i de 6 temaer i læreplanerne
Vi skal have fokus på organisering, så Idræt, leg og bevægelse også får den plads i
hverdagen, som vi har besluttet, da vi indgik samarbejdet med DGI
Vi skal gencertificeres én gang årligt for at forblive DGI institution
Dokumentation/Evaluering:
 SMTTE
 Iagttagelsesskema DGI
 Statusbeskrivelser
4



Video og foto- eventuelt med børneperspektiv
LOG bog og nyhedsbrev
Bevægelsespolitikken vil indgå i medarbejderudviklingssamtalerne
Forankring:
 Punkt på personalemøder, afdelingsmøder, bestyrelsesmøder, forældremøder
Samarbejdspartnere:
 DGI
 Skolen
 Sundhedsplejerske
 Gymnastikforeningen i Gedved
 Idrætsforeningen i Gedved
 VIA Horsens
 Ergo/ fysioterapeuter fra Tværgående enhed for læring Horsens kommune.
For personalet betyder idræt, leg og bevægelse:
 Engagerede/motiverende voksne, hvor vi brænder for idræt, leg og
bevægelse.(Rollemodeller)
 Vi som personalegruppe tænker idræt, leg og bevægelse naturligt ind i de 6 temaer i
læreplanerne
 Vi skal have fokus på organisering, så Idræt, leg og bevægelse får den plads i hverdagen,
som vi har besluttet, da vi indgik samarbejdet med DGI
 At vi arbejder ud fra en fælles bevægelsespolitik, og alle har et ansvar for denne
 At vi benytter idræt, leg og bevægelse som en pædagogisk metode og samværsform i det
daglige arbejde.
Vi ønsker, at hverdagen i vores idrætsinstitution er præget af, at idræt, leg og bevægelse er en
integreret del af hverdagen, hvor aktiviteter og lege foregår i to forskellige ”rum”: ”Det formelle
rum” og ”det uformelle rum”.
I ”det formelle rum” – det pædagogiske rum – bruger personalet idræt, leg og bevægelse som en
pædagogisk metode til at støtte børnenes evner til at udvikle legefærdigheder og til at nå de mål vi
har sat os i vores bevægelsespolitik. Personalets iagttagelser, handlinger og refleksioner danner
baggrund for at iværksætte aktiviteter i ”det formelle rum”.
I ”det uformelle rum” – børnenes egen kultur – kan personalet deltage og iagttage børnenes
bevægelseskompetencer, få viden om deres legefærdigheder og reflektere over børnenes
handlinger og adfærd.
Inklusion i idræt, leg og bevægelse:
Deltagelse i idræt kan have en inkluderende effekt i forholdet til at indgå i det sociale fællesskab.
For nogle børn kan idræt og bevægelse netop være den arena, hvor de får mulighed for at udvikle
nye kompetencer og opleve at de lykkes og kan bidrage til fællesskabet.
5
Det handler om at give barnet erfaringer med at være i samspil med andre børn og voksne på en
legende måde, der er optimalt afstemt efter barnets udviklingsniveau. Barnet gives hermed nye
oplevelser af egen krop, fællesskab med andre og at de tør udfordre deres egen formåen.
Personalegruppen har gennemgået uddannelsesforløb i Inklusion, hvilket har givet fælles viden
som kommer i spil når der tilrettelægges pædagogiske aktiviteter
Pædagogisk organisering, ’3 deltagelsesrum’ – differentierede fællesskaber:
1. Vi går foran for børnenes fællesskaber
 Voksenskabte deltagelsesrum
 Indhold og mål for situationen er sat af de voksne
 Overvejelser over børnenes individuelle deltagerbaner og barrierer herfor (NUZO).
 Rollemodeller, personalets kompetencer – Hvad skal man kunne?
2. Vi går ved siden af og er med i børnenes fællesskaber
 Voksenstøttede deltagelsesrum
Vejledt deltagelse (guidning) – læring via deltagelse i en fælles praksis
 Rollemodeller
Fælles 3. – Såvel børn som voksne bidrager til processen
 Flow – Selvforglemmelse, nærvær, optagethed
3. Vi går bagved og iagttager børnenes fællesskaber
 Børnene eksperimenterer, leger og positionerer sig i børnefællesskabet.
 Personalet observerer børnenes deltagerbaner, indhenter data og reflekterer over disse
informationer/spor. Praksisfortællinger, video mm. kan anvendes
Kroppen er, når alt kommer til alt, hele grundlaget for et menneskes eksistens og forankring i
verden. Kroppen må betragtes som et eksistentielt grundlag for det enkelte menneskes erkendelse
af sig selv, andre og verdenen omkring sig.
Tidligt i børns liv, hvor sproget endnu ikke er fuldt udviklet, bliver kropsligheden særligt synlig. I
den tidlige livsfase synes barnet først og fremmest at bestræbe sig på at mestre både kroppen og
den række af specifikke færdigheder, der er forbundet med at være og at agere i verden. Barnet
handler på en kropslig måde og skaber derved fællesskab og mening i tilværelsen. Det lærer
efterhånden også at flytte sig rundt på stadig mere effektive, varierede og fleksible måder. Det
lærer at mestre kroppen og selvet ved blandt andet at styre arme, hænder og fingre differentieret
og velkoordineret, men også at mestre sit fysiske miljø med en stadig større kompetence. Som
sådan er de kropslige færdigheder og de bevægelsesmæssige færdigheder meget centrale læringsog udviklingsområder for børn mellem 0-6 år.
Kroppen har mindst to grundlæggende funktioner i individ-miljø-samspillet. Den er menneskets
afgrænsning fra og åbning mod den sociale og fysiske verden. I dette møde udspiller bevægelsen
og sanseligheden sig, dels som grundlag for børns tilpasning til verden, dels som deres
bestræbelse på at tilpasse verden deres motivation, såvel som individuelle forudsætninger
6
og behov. Dagtilbuddet er en social institution, som præges af mere eller mindre eksplicitte
holdninger til kroppens og bevægelsens betydning for både sundhed, livskvalitet, læring og trivsel.
I livstræet bestræber vi os på, at vores værdier og normer bliver ”kropsliggjort” i vores daglige
pædagogiske ritualer. Thomas Moser & Ilse Marie Mortensen (2009).
7