PINIARNEQ 2016 - Greenlandic (Greenland)

PINIARNEQ 2016
JAGTINFORMATION OG FANGSTREGISTRERING
HUSK!
Du skal rapportere din fangst
senest den 15. oktober.
Dette samt ansøgning om nyt jagtbevis
kan du gøre ved selvbetjening på
www.sullissivik.gl
1
SIK KE R HE D S R Å D TIL SØ S
•
Nyt fra forvaltningen, side 1
c., page 17
Undersøg vejrforhold
og ismeldinger på nettet
eller KNR, før du sejler.
Lær at svømme.
Husk varmt tøj.
Medbring
redningsudstyr.
Husk årer og
ekstra brændstof.
Oplys altid, hvor du tager hen.
Så er du nemmere at finde.
Husk VHF, GPS,
kompas, spotsender
og søkort.
Vær opmærksom på vejrforhold under
sejladsen. Det kan skifte hurtigt.
Bliv ved båden, hvis den kæntrer.
Husk at underrette dine pårørende,
når du kommer tilbage fra sejlads
2
NYT FRA FORVALTNINGEN
Isbjørnetælling i
Østgrønland
Naturinstituttet er fra 2014-2018 i gang med en omfattende undersøgelse samt
vurdering af isbjørne-bestanden i Østgrønland. Opgaven er så stor, at undersøgelserne spredes over flere år for at skaffe den nødvendige finansiering og baggrundsviden. Ingen har talt isbjørne i så stort et område før.
Vurderingen deles i seks trin eller undersøgelser:
1. Indsamling af prøver fra fangst (løbende): Aldersbestemmelse og DNA-analyser.
2. Interviewundersøgelser (2014-2015): Fangernes viden om ændringer i isbjørne
antal, udbredelse, sundhedstilstand, økologi, fangst og påvirkning af klimaændring vil blive indsamlet.
3. Modellering af fangstdata samt litteraturundersøgelser (2014-2015)
4. Satellitmærkning i Sydgrønland (2014-16). Mere viden om isbjørnenes bevægelsesmønstre er nødvendig for at forstå, om isbjørnene i Østgrønland skal
forvaltes som én eller flere bestande. Brændstofdepoter blev etableret i 2014 og
selve mærkningen påbegyndes i 2015.
5. Fangst-/genfangst-tælling syd for Nationalparken (2016-2018): Forventede resultater inkluderer oplysninger om antallet af isbjørne i de områder, hvor man
fanger dem, størrelsen af udvekslingen mellem isbjørne fra Ittoqqortoormiit og
Ammassalik og den naturlige vækst i bestanden.
6. Tælling ved olieefterforskningsområde, øst for Nationalparken (2015-2018):
Naturinstituttet har søgt midler til at tælle isbjørne i Nationalparken i forbindelse med olieefterforskningstilladelser.
Det vil først være muligt at vurdere status af isbjørne i Østgrønland og fremskaffe
robust videnskabelig rådgivning, når alle undersøgelserne er fuldført. Data vil
derefter blive behandlet og analyseret af forskerne fra Naturinstituttet. Naalakkersuisut vil så efterfølgende modtage en rådgivning fra Naturinstituttet, som så skal
vurderes af APNN efter en offentlig høring.
3
UDNYTTELSE AF TANG SOM FØDEVARE
Indsamling og produktion af tang som fødevare bliver i stigende grad udbredt i
Grønland. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN) har således
i det forløbne år udstedt en håndfuld tilladelser til indsamling af tang forskellige steder i landet. Indsamling foregår fra Qaqortoq i Sydgrønland nordover til
Diskobugten og i APNN arbejdes der på at færdiggøre en bekendtgørelse om
beskyttelse og udnyttelse af tang samt aqua-kultur.
Ansøgninger om tilladelse til indsamling af tang skal således sendes til APNN,
ansøgning om tilladelse til tangproduktion skal sendes til Veterinær- og Fødevare
Myndigheden i Grønland (VFMG) mens ansøgning om tilladelse til eksport af
tangprodukter skal sendes til Departementet for Erhverv.
Rensdyr / moskusokse – manglende tællinger
Fangstperioderne og kvoterne for fangst af rensdyr og moskusokser fastsættes af
Naalakkersuisoq for Fangst og dette sker efter biologisk rådgivning fra GN, som
APNN modtager i løbet af foråret samt offentlig høring af kvoteforslag. Den
biologiske rådgivning skal for at kunne bruges have grundlag i aktuelle tællinger
og undersøgelser af de forskellige bestande af rensdyr og moskusokser, som vi har
i Grønland. I visse områder benyttes minimumstællinger af lokale bestande som
anvendes til understøtning af seneste biologisk viden. Minimumstællinger foretages struktureret efter anvisninger fra Naturinstituttet af jagt- og fiskeribetjente.
De seneste rensdyrtællinger af de store bestande i Vestgrønland blev udført tilbage
i april 2012 og de forrige helt tilbage i 2010. Disse tællinger kan ikke længere betegnes som værende aktuelle og det er således nødvendigt med nye tællinger, for at
den biologiske rådgivning skal kunne bruges. På den baggrund bliver forvaltningen af rensdyr og moskusokser en større og større udfordring i takt med at tiden
går og der ikke laves nye tællinger fra GN’s side.
APNN har i den forbindelse planer om i størst muligt omfang at benytte sig af
minimumstællinger, hvor man i et begrænset område kan tælle antal rensdyr og
moskusokser og til tider også køns- og aldersbestemme dyrene. Denne tællemetode er som nævnt anvendelig i begrænsede områder og tællinger i større områder
bør fortsat udføres fra luften og være nøje planlagt med grundlag i de enkelte områders topografi samt viden om dyrenes foretrukne områder afhængigt af årstiden.
Indtil der laves nye tællinger og undersøgelser fra GN’s side vil APNN i stigende
grad følge forsigtighedsprincippet i forbindelse med forvaltningen af rensdyr og
moskusokser, dette med baggrund i gældende lovgivning.
4
Lokal involvering i monitering og forvaltning af
rensdyr og moskusokse
APNN har opstartet et nyt projekt, som fokuserer på at øge den lokale deltagelse
i optællinger og forvaltning af vore rensdyr- og moskusoksebestande. Foreløbig
drejer det sig om et pilotprojekt, hvor lokalsamfund og enkeltpersoner omkring
lokale bestande af rensdyr og moskusokse i Sydvestgrønland er involveret.
Projektet startede op i sommeren 2015 og løber frem til 2017. Det er finansieret
af Nordisk Minister Råd. I 2015 afprøvede Grønlands Naturinstitut en ny metode
til at foretage minimumstællinger af moskusoksebestanden i Ivittuut. Samtidigt
blev lokale fangere fra Arsuk oplært til at kunne gennemføre minimumstællinger i
fremtiden. En ny metode for tælling blev afprøvet under gennemførelsen af en bestandsopgørelse af tamren-bestanden i Isortoq. Begge tællinger har givet positive
resultater og vil kunne gøre tællinger af rensdyr- og moskusoksebestande nemmere
og billigere i fremtiden, selvom metoden ikke kan erstatte en egentlig biologisk
undersøgelse.
I sommeren 2015 blev der ligeledes nedsat et Naturressourceråd i Arsuk bestående af lokale fangere og folk med interesse for naturen i området. Det skal bl.a.
beskæftige sig med monitering af rensdyr i området og moskusokser i Ivittuut.
Kommune Kujalleq har tillige vist interesse for tilsvarende projekter for de udsatte
moskusokser ved Nanortalik.
Erfaringerne med lokal monitering og lokal inddragelse i forvaltningen i Sydvestgrønland skulle gerne munde ud i konkrete modeller for lokal monitering og lokal
inddragelse i forvaltningen af vore rensdyr- og moskusoksebestande andre steder i
Grønland.
5
Positiv bæredygtighedserklæring for hvalros
Grønlands Naturinstitut har lavet en såkaldt bæredygtighedserklæring for hvalros.
Resultatet kom i løbet af juli 2015 og vurderingen er positiv. GN vurderede på ny,
hvorvidt eksport af hvalros-produkter har en skadelig virkning på hvalros-bestanden i Grønland.
At vurderingen er positiv medfører at Grønlands Selvstyre fortsat kan udstede eksporttilladelser til produkter fra grønlandske hvalrosser. GN vurderer at fangsten
af hvalrosser i Grønland sker på et bæredygtigt grundlag, hvilket også var konklusionen ved sidste vurdering i 2009. Til sammenligning var vurderingen negativ i
2008. Bemærk dog, at EU har indført et midlertidigt importstop for hvalrosprodukter. Det betyder at der ikke kan opnås tilladelse til at indføre hvalrosprodukter
til EU med videresalg for øje. EU’s importforbud rammer dog ikke turistmæssig
udførelse fra Grønland.
Den videnskabelige vurdering kaldes officielt en ”Non Detrimental Finding” til
daglig kaldet NDF-vurdering. Grønland er forpligtiget til at afgive en NDF-vurdering i henhold til den internationale CITES-aftale (the Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora). Denne skal sikre at
international handel ikke medvirker til at vilde dyr og planter bliver udryddelsestruede. Der er 3 bestande af hvalros i Grønland.
Jagtbevis er ikke længere nødvendigt ved
forårets stenbiderfiskeri
Før gældende bekendtgørelse om stenbiderfiskeri fra maj 2014, var det et krav
at man har et gyldigt erhvervsjagtbevis, hvis man ville indhandle stenbiderrogn.
Dette er ikke længere nødvendigt, men man skal søge om licens, hvis man vil
drive erhvervsmæssigt stenbider fiskeri. Indehavere af fritidsjagtbevis har mulighed
for fiskeri efter stenbider til eget brug.
Ansøgning om licens til erhvervsmæssigt stenbiderfiskeri sker til Departementet
for Fiskeri, Fangst og Landbrug, jf. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 5 af 21. maj
2014 om fiskeri efter stenbider.
6
Om erhvervsjagtbeviser, afslag og
dispensationer – overordnet beskrivelse
APNN har i en tidligere udgave af KNAPK´s medlemsblad Sineriassortoq præsenteret arbejdsgangen i forbindelse med udstedelse af jagtbeviser. På baggrund
af den seneste tids debat om fangere som har fået afslag til et erhvervsjagtbevis i
offentligheden, har APNN følgende indlæg.
Gennemgang af antal udstedte erhvervsjagtbeviser, afslag og dispensationer
Tabel 1 viser dataudtræk vedr. erhvervsjagtbevis (fremover benævnt PIN) fra
APNN´s Fangst- og jagtdatabase (LULI) for årene 2008-2014. Det ses, at der
gennem de sidste 7 år er udstedt næsten samme antal PIN, og betalt samme andel
af erhvervsjagtbeviser, på nær i 2009 og 2012.
Antallet af afviste PIN har en nedgang i 2011, og ser ud til at toppe i 2014, hvis
man kigger på afslag efter indlæsning af PIN-listen.
Der er ikke en forhøjelse i antal af afslag til erhvervsjagtbevis, hvis man kigger på
antallet afvist af SKAT (Skattestyrelsen) grundet indtægtskravet.
Tabel 1 Antal afslag fra Pin-liste og SKAT
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 GNS
Antal udstedte PIN
2286 2269 2145 2125 2074 2112 2150 2166
Antal betalte PIN
2127 1712 2083 2060 1758 1998 2056
1971
Andel af betalte PIN, %
93
75
97
97
85
95
96
91
Antal afslag fra PIN-liste
329
384
223
78
121
147
453
248
432
418
458
Antal afslag fra SKAT
Gennemgang af geografisk fordeling af afslag, tabel 2
Tabel 2 viser afslag i hhv. 2014 og 2013 baseret på SKATS afgørelse af 50 %
indkomstkravet i de fire kommuner opdelt på forvaltningsområde. Der er ikke
væsentlig forskel på national plan i antallet af afslag, men der er geografiske forskelle årene imellem. Det ses her, at mange fangere i typiske fangerområder som
Nordgrønland og Østgrønland på trods af lave indkomster ikke kan overholde
indkomstkravet og får afslag jf. lovens krav.
Sermersooq har en mindre forbedring i overholdelsen af indkomstkravet mellem
2013 og 2014, hvor Qaasuitsup og Qeqqata har samme rate de to år imellem.
I Kujalleq har fangerne haft sværere ved at overholde kravet, hvilket ses ved en
fordobling i afslag fra 2013 til 2014. Det skal i denne sammenhæng huskes på, at
indtægtskravet er baseret på sidste tilgængelige selvangivelse, dvs. for en fornyelse
af PIN fra 2014 til 2015 anvendes indkomsten for 2013.
7
Tabel 2 Kort sammenfatning af antallet af PIN-afslag fordelt på kommune-niveau:
2013
2014
2013
2014
2013
2014
Kujalleq
2013
2014
Kommune
Qaatsuitsup
Qeqqata
Sermersooq
Nej
244
277
48
54
17
42
109
86
Ja
1105
1076
248
233
118
97
200
221
Total
1350
1354
296
287
135
139
309
307
Afslagsrate %
18
20
16
19
13
30
35
28
Skattereglerne
SKAT kigger på den sidste slutlignende selvangivelse. Det hedder dette frem for et
bestemt årstal, fordi det af forskellige årsager ikke kun er ét bestemt år, der kigges
på ved hver PIN-liste for den enkelte fanger og Skattekommune.
Borgerligt ombud, trawler-besætning og disses undtagelse fra 50 %
indkomstkravet
En stor del har meldt, at fangere der har haft/stadigvæk har et borgerligt ombud,
eller er trawlerbesætning har fået et afslag om fornyelse af deres erhvervsjagtbevis.
Hvis der er lavet en fejlberegning i indkomsten af SKAT, skal kommunen skrive
dette, og ansøgerens skatteberegning skal returneres og beregnes af SKAT igen
med de nye oplysninger.
Pensionister etc.
Pensionister kan som andre fangere have problemer med at overholde 50 % indkomstkravene grundet modtagelsen af deres pension. Dette forhindrer dem ikke i
at søge om dispensation, APNN har en fast procedure, der følges ved alle dispensationsansøgninger.
De personer som har fået afslag til erhvervsjagtbevis modtager et afslagsbrev fra
kommunen. I afslagsbrevet står, at man som fanger har muligheden for at søge om
dispensation, eller sende en skriftlig klage til APNN.
Til sidst skal APNN påpege at man møder mange ansøgere som først sender
ansøgningen til jagtbevis få dage før de skal bruge jagtbeviset. Det skal understreges at fx dispensationsansøgninger tager tid og APNN kan kun opfordre til at
man SENEST den 15. oktober indsender sin fangstrapporteringsskema, som man
modtager med PINIARNEQ hæftet. Derved hjælper du ikke kun dig selv, men
det letter også administrationen af jagtbeviserne.
APNN skal igen appellere til at der udfyldes korrekt på ansøgningsskemaer.
8
UDVIKLINGEN I RENSDYR OG MOSKUSOKSEFANGSTER
Udviklingen i antal fangede rensdyr for forvaltningsområder
i Vestgrønland 2009-2013.
År 2013
År 2012
År 2011
År 2010
År 2009
Rensdyr fanget af erhvervs- og fritidsfangere
fra Diskobugten & Midtgrønland
4000
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
Disko
Kangerlussuaq
Maniitsoq
Nuuk
Paamiut
Sisimiut
Udviklingen i antal fangede moskusokser for forvaltningsområder
i Vestgrønland 2009-2013.
Moskusokser fanget af erhvervs- og fritidsfangere
fra Disko & Midtgrønland
1000
800
600
År 2013
År 2012
År 2011
År 2010
År 2009
400
200
0
Disko
Kangerlussuaq
Maniitsoq
9
Nuuk
Paamiut
Sisimiut
NAP, National Action Plan
(National Handleplan for isbjørne)
Isbjørne har altid spillet en vigtig rolle i den grønlandske jagtkultur, særligt i
Nord- og Østgrønland.
Som teknologiske fremskridt gjorde sit indryk i midten af det 20. århundrede,
blev isbjørne jagten således også væsentligt mere effektiv. Dette har forårsaget den
nødvendige regulering, samt øget forvaltningsindsats på isbjørnejagten. Adskillelige forvaltningstiltag er efterfølgende blevet taget, det vigtigste tiltag har dog
været introduktionen af jagtkvoterne i 2006.
Det er et mål i sig selv at Grønland opnår en bæredygtig forvaltning af vores delbestande af isbjørne. For at opnå dette, er vi afhængige af biologisk og traditionel
lokalviden. Selvom der har været en øget indsats indenfor isbjørneforskningen de
sidste år, så mangler der stadigvæk væsentlige data for mange af delbestandene.
Denne Nationale forvaltningsplan for isbjørne vil blive anset for værende et vigtigt redskab til at opnå målet med bæredygtig fangst af isbjørne i Grønland. Hovedformålet med denne forvaltningsplan er, at identificere udfordringerne, hvilke
prioriteringer samt løsninger der skal til for at opnå et bæredygtigt fangstniveau,
der gennem forvaltningen kan sikre bevarelsen af de Grønlandske isbjørnepopulationer mange generationer ud i fremtiden.
CAP, The Circumpolar Action plan
(Circumpolar Isbjørne handlingsplan)
I 1973 underskriver Danmark, på vegne af Grønland, sammen med de 4 andre
isbjørnenationer (Rusland, USA, Canada & Norge) ”The 1973 Agreement on the
Conservation of Polar Bears”. Dengang var den største trussel mod isbjørne overfangst, hvor nogle delpopulationer menes at have været kraftigt reduceret i antal.
Siden da, har isbjørnenationerne heriblandt Grønland, arbejdet hårdt for at øge
isbjørnebestandene. Dette er sket igennem implementering af kvoter, oprettelse af
fredede områder, og et tæt samarbejde imellem isbjørnenationerne, især vedrørende forskning af isbjørnebestandene.
I dag er det klimaforandringerne der er den største trussel mod isbjørnene. Menneskeskabte klimaforandringer forårsaget af udledningen af drivhusgasser, og det
associerede tab og fragmentation af deres levesteder på havisen, truer isbjørnene i
hele deres leveområde.
For at løse denne voksende problematik og bekymring over klimaforandringernes
konsekvenser for isbjørnene, blev isbjørnenationerne enige om at udvikle en koordineret plan for bevarelsen og forvaltningen af isbjørne – The Circumpolar Action
plan (Isbjørne handlingsplanen).
10
Der er blevet arbejdet på denne plan i snart 2 år, og den færdige plan vil blive
præsenteret til det næste kyststats møde i Ilulissat, september 2015. Her vil alle isbjørnenationernes delegationsledere godkende denne plan, og dermed forpligtige
sig til de målsætninger der er blevet pålagt i planen, for at sikre isbjørnebestandene mange år ud i fremtiden.
PBHIMS (Polar Bear Human Interaction
Management System)
Ved isbjørne kyststats mødet I Tromsø I 2009, blev kyststat-landene enige om, at
der var behov for at udvikle omfattende strategier for at kunne forvalte menneskeisbjørne konflikter mere effektivt. Der blev udviklet et menneske-isbjørne interaktions initiativ, der kunne imødegå den forventede fremtidige stigning i interaktioner mellem isbjørne og mennesker, grundet klimaforandringerne.
Målsætninger for dette initiativ var blandt andet, at udvikle en brugervenlig
database som alle kyststat-landene kunne anvende til indtastning af interaktioner
mellem isbjørne og mennesker. Disse data kunne så bruges til en række analyser
om vigtige variabler som er associeret med menneske-isbjørne interaktioner.
Disse variabler kan dermed anvendes til at udvikle specifikke retningslinjer til
forvaltningen, på lokal og regional/global skala, for hvordan man håndterer
menneske-isbjørne interaktioner.
Data skal også på længere sigt kunne bruges til udvikling af konsekvent og videnskabeligt baserede sikkerhedsforanstaltninger, i form af brochurer, hæfter, pressemeddelelser etc.
Isbjørne forvaltere kan hjælpe med at bevare isbjørne populationerne ved at
minimere antallet af bjørne, der nedlægges som problembjørne eller i nødværge
(menneske-isbjørne interaktioner). For at kunne udføre denne forvaltning og sikre
de mennesker der lever i isbjørne territorier, så er det altafgørende at forvalterne
indsamler al den viden der kan skaffes om disse interaktioner mellem mennesker
og isbjørne. Desværre er disse interaktioner meget dårligt dokumenteret i samtlige
kyststat-lande.
11
GOD JAGTSKIK I GRØNLAND
Af Fangstrådet og APNN
Naturoplevelser og affald
Kommer man ud i naturen, er det skønt, uanset hvor man kommer til i Grønland. Men i de senere år er det blevet sværere at få øje på det smukke i de områder, man kommer til. Det, der tidligere har været naturskønne arealer, er forurenet
med efterladt affald, glemte eller tabte fiskeriredskaber.
Vi må snarest stoppe denne vane. Det bør ikke være et problem at rydde op efter
sig i naturen og tage sit affald m.v. med retur til byen. I de fleste byer er der stillet
affaldscontainere op ved bådpladserne og det er gratis at smide sit affald ud.
Tag derfor altid dit affald med hjem, når du er på tur. Det giver de bedste naturog jagtoplevelser for os selv og vore efterkommere.
12
God jagtetik
Vore mange forskelligartede fangstdyr og storslåede natur giver mulighed for
unikke fangstoplevelser, hvad enten byttet er en sæl, hval eller fugl. I den følgende
tekst beskrives fem punkter, der i Grønland opfattes som god jagtskik.
1) Al jagt skal ske i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Sæt dig derfor ind i gældende jagttider, jagtområder og kvoteringer, også dem der fastsættes af din kommune. Respekter fredede områder og beskyttelseszoner omkring
fuglekolonier, så fuglene får ro til at yngle og dermed øges i antal.
2) En del af skønheden i jagten ligger i, at dyret ikke udsættes for unødig lidelse.
Det er derfor vigtigt, at du bruger den rette størrelse kaliber og aldrig skyder
på afstande, der er større, end at du med sikkerhed kan ramme. Dyr må ikke
anskydes og drives, i forsøg på at mindske den afstand det parterede dyr skal
bæres.
3) I Grønland har vi stor tradition for at anvende hele dyret i husholdningen og
kunstværk. Medbring derfor alt kød, andre spiselige og brugbare dele, når du
nedlægger vildt. På den måde får vi mest ud af vores fælles levende ressourcer.
4) Kontroller dit udstyr, inden du drager på fangst. Du skal sikre dig, at våbnet er
skudt ind, inden du afgiver skud mod vildtet og du skal altid først undersøge
om der er nogen bagved det dyr, du skyder på. Skyd aldrig i retning af andre
mennesker, boliger, både etc. og aldrig indenfor bygrænsen.
5) Før altid journal over det nedlagte vildt, så du let kan udfylde årsskemaet, når
dit jagtbevis skal fornys. Udfyld særmeldingsskema for alle kvoterede arter, så
forvaltningen får den bedst mulige viden om udviklingen i vildtbestandene.
Den barske natur og vidtstrakte områder betyder, at man skal vægte sikkerhed
højt. Læs mere om sikkerhed til søs i omslaget til dette hæfte.
God jagt!
13
Sæler: EU´s importforbud og generelt om sagen
EU Parlamentet stemte tirsdag den 30. juni 2015 om revidering af forordningen
om forbud mod handel med sælskindsprodukter. Undtagelsen for sæljagt fra Inuit
samfund er bevaret, således at inuitprodukter fortsat vil kunne sælges til og i EU.
Derudover er der en undtagelse for at besidde og medbringe sælskind til privat
brug. Handel med sælprodukter fra reguleringsfangst for beskyttelse af marineressourcer vil blive forbudt i EU fremover. Nu afventes Ministerrådets afstemning,
før forordningen formelt er vedtaget for ikrafttrædelse 18. oktober 2015.
WTO
EU forbød handel med sælprodukter i 2009 af hensyn til europæiske borgeres bekymringer ved sælfangst. Forordningen tillod dog to undtagelser, en for produkter
fra sæler fanget af Inuit og andre oprindelige samfund og den anden for småskala
reguleringsfangst for at sikre en bæredygtig forvaltning af marine ressourcer. I juni
2014 udfordrede Verdenshandelsorganisationens (WTO) afgørelse disse undtagelser med den begrundelse, at de kunne have diskriminerende virkninger. Dette
forpligtede EU til at opdatere sine regler om handel med sælprodukter.
Stramning af Inuitundtagelsen
Den endelige tekst vil omfatte et sæt af nye kriterier, hvorunder sælprodukter fra
fangst udført af Inuit og andre oprindelige samfund kan markedsføres: fangstmetoderne skal tage behørigt hensyn til dyrevelfærd, fangsten skal være en del
af samfundets tradition og skal bidrage til dets underhold. Inuitundtagelse er
således beholdt med en klar henvisning til behovene i sådanne samfund for mad,
indkomst og for at understøtte et bæredygtigt levebrød. Kommissionen vil kunne
begrænse eller forbyde markedsføring af sælprodukter fra denne fangst, hvis der er
bevis for, at fangsten primært gennemføres med et kommercielt formål.
Information og analyse af konsekvenser af forbuddet
Der er endvidere indsat en paragraf, som henviser til behovet for at informere offentligheden og toldmyndigheder ordentligt om, at sælprodukter med oprindelse
fra Inuit og andre oprindelige samfunds fangster er lovlige. Informationsforpligtigelsen skal være med til at modvirke det negative image sæljagt grundet mange
års modkampagne lider under. Inden 2020 skal kommissionen rapportere om
medlemslandenes gennemførelse af reglerne og indvirkningen af disse på Inuit
samfund.
14
Forbuddet har, trods en intention om ikke at påvirke inuitsamfund negativt, haft
alvorlige konsekvenser for Grønland, da salgsdata fra Great Greenland A/S viser,
at Inuitundtagelsen reelt set ikke fungerer i praksis. Bl.a. er der i EU ikke forbrugertillid til Inuit-sælprodukter.
Forslaget sidestiller kommercielle aktiviteter og afsætning af sælprodukter som
værende negativt, og noget som bør forbydes uden skildring til bæredygtigheden i
den pågældende ressourceudnyttelse. Dette er en bekymrende udvikling.
Omsætning af produkter fra forvaltningsmæssig regulering foreslås fjernet fra
forordningen, som gælder for EU-landene. Dette viser en politisk accept af, at udsmid af en ressourceudnyttelse er at foretrække frem for nogen type af omsætning.
På trods af at både EU og Norden er i en politisk periode med fokus på bioøkonomi og i særdeleshed blå bioøkonomi. Dette er ligeledes en bekymrende udvikling.
HVEM SKAL DU SPØRGE OM LOKALE
FANGSTBESTEMMELSER, HVIS DU ER I TVIVL?
Hvis du er i tvivl om jagtbestemmelserne i dit lokalområde, kan du altid spørge
kommunens erhvervskonsulent, eller Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug, Fangst og jagtafdeling.
Kommunen kan svare på mange spørgsmål om jagt i din kommune, f. eks. hvilke
jagttider, der gælder i dit lokalområde, hvordan man får licenser til kvoterede
arter, hvordan særmeldingsskemaer for kvoterede arter skal udfyldes, mm.
Fangst- og Jagtafdelingen i Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug
(APNN) er ansvarlig for forvaltning af kvoterede og ikke-kvoterede fangstdyr.
Borgerportalen, du kan også finde informationer om forhold inden for fangst &
fiskeri på www.sullissivik.gl.
Du kan tage kontakt med relevante sagsbehandlere på nedenstående adresse:
Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug,
Imaneq 1A, 701, Postbox 269, 3900 Nuuk
Officiel e-mailadresse: [email protected]
Faxnummer til henvendelser, samt til fangstrapporter for kvoterede arter:
+299 34 63 55
Faxnummer til jagtbevisansøgning / årsskema: +299 34 53 40
E-mail adresse til jagtbevisansøgning / årsskema: [email protected]
Du kan finde lovgivningen på www.lovgivning.gl, søg på navnet eller klik på årstallet, og søg på det nummer som loven eller bekendtgørelsen har.
15
SELVSTYRETS GÆLDENDE LOVE OG BEKENDTGØRELSER
INDENFOR FANGST OG JAGT (Pr. 1. august 2015)
Fangst- og jagtloven
• Landstingslov nr. 12 af 29. oktober
1999 om Fangst og Jagt.
• Landstingslov nr. 11 af 12. november
2001 om ændring af Landstingslov
om Fangst og Jagt.
• Landstingslov nr. 9 af 15. april 2003
om ændring af Landstingslov om
Fangst og Jagt.
• Landstingslov nr. 3 af 21. maj 2004
om Genetableringsstøtte til Erhvervsfiskere, Erhvervsfangere og udøvere af
Erhvervsmæssigt Landbrug.
• Landstingslov nr. 1 af 16. maj 2008
om ændring af Landstingslov om
Fangst og Jagt.
Havpattedyr
• Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af
22. december 2014 om beskyttelse og
fangst af store hvaler.
• Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 29.
marts 2011 om beskyttelse og fangst
af hvid- og narhvaler.
• Selvstyrets bekendtgørelse nr. 16 af
12. november 2010 om beskyttelse og
fangst af sæler.
• Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af
16. juli 2010 om rapportering ved
fangst og anskydning af store hvaler.
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20
af 27. oktober 2006 om fredning af
og fangst af hvalros.
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21
af 22. september 2005 om beskyttelse
og fangst af isbjørne.
Rensdyr
• Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27.
juni 2013 om beskyttelse og fangst af
vilde rensdyr.
Moskusokser
• Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 27.
juni 2013 om beskyttelse og fangst af
moskusokser.
Andre landdyr
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 13
af 13. september 2004 om beskyttelse
af jærv.
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20
af 17. maj 1989 om fredning af ræve
i Grønland.
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 19
af 17. maj 1989 om fredning af harer
i Grønland.
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 9
af 5. maj 1988 om fredning af ulve i
Grønland.
Fugle
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8
af 2. marts 2009 om beskyttelse og
fangst af fugle.
Jagtbevis
• Selvstyrets bekendtgørelse nr. 14 af
30. december 2014 om fritidsjagtbeviser.
• Selvstyrets bekendtgørelse nr. 13 af
30. december 2014 om erhvervsjagtbeviser.
16
Jagtbetjente
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28
af 30. oktober 1998 om jagt- og fiskeribetjentenes opgaver og beføjelser.
Trofæjagt
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22
af 19. august 2002 om betalingsjagt
og -fiskeri.
Slædehunde
• Landstingslov nr. 18 af 30. oktober
1998 om slædehunde samt hunde- og
kattehold.
• ændret ved Inatsisartutlov nr. 28 af
18. november 2010
• ændret ved Inatsisartutlov nr. 23 af
22. november 2011
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.
15 af 19. juni 2003 om kommunale
hunde- og kattevedtægter
Fiskeri
• Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 1.
august 2012 om fiskeri efter laks.
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20
af 25. august 2005 om fiskeri efter
fjeldørred.
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.
6 af 21. maj 2014 om fiskeri efter
stenbider.
Våben
• Selvstyrets bekendtgørelse nr. 13 af 8.
august 2012 om import salg, besiddelse og anvendelse af blyhagl.
• Våbenlov for Grønland nr. 1008 af
19. december 1992 (www.retsinfo.dk)
17
Fredede områder
• Selvstyrets bekendtgørelse nr. 4 af 12.
april 2010 om fredning af et område
ved Ivittuut og Kangilinnguit.
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.
23 af 14. juli 2008 om fredning af
Austmannadalen.
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.
11 af 17. april 2008 om fredning af
Kitsissunnguit.
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.
10 af 15. juni 2007 om fredning af
Ilulissat Isfjord.
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.
12 af 19. april 2005 om fredning af
Qinnguadalen, Qinngeq Kujalleq, Tasersuaq, Kuussuaq, samt landområdet
fra Kuussuaq til og med skovområdet
Qasigeerneq.
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.
11 af 19. april 2005 om fredning af
en del af øen Uunartoq, Nanortalik kommune.
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7
af 17. juni 1992 om Nationalparken i
Nord- og Østgrønland.
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.
16 af 5. oktober 1999 om ændring
af Hjemmestyrets bekendtgørelse om
Nationalparken i Nord- og Østgrønland.
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.
31 af 20. oktober 1989 om fredning
af Arnangarnup Qoorua, Maniitsoq
kommune, Vestgrønland.
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21
af 17. maj 1989 om naturreservatet i
Melville Bugt.
Naturbeskyttelsesloven
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6
af 12. februar 2009 om Naturklagenævnet.
• Landstingslov nr. 29 af 18. december
2003 om naturbeskyttelse.
Dyreværnsloven
• Landstingslov nr. 25 af 18. december
2003 om dyreværn.
Befordringsmidler
• Selvstyrets bekendtgørelse nr. 10 af
10. oktober 2013 om anvendelse af
motoriserede befordringsmidler.
• Landsrådsvedtægt om forbud mod
anvendelse af visse befordringsmidler
under jagt nr. 241 af 2. juni 1972
Indhandling
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10
af 5. juli 2006 om rapportering ved
indhandling af fangst- og fåreavlsprodukter.
Kommunale vedtægter
Der findes en række kommunale
vedtægter, som yderligere regulerer
fangsten. Henvend dig derfor til din
bopælskommune, for at høre hvilke
vedtægter, der er gældende i din kommune. Følgende er eksempler på
områder, hvor vedtægter findes i nogle
af landets kommuner: sælfangst, udsætning af sælgarn, fuglefangst, fangst
efter hvidhval med garn, narhvalfangst,
hvalflænsning og befordringsmidler.
Levnedsmiddellovgivning
• Landstingsforordning nr. 9 af 31. maj
2001 om ændring af kontrol med
levnedsmidler og zoonoser (mikrobiologisk kvalitetskontrol).
• Landstingsforordning nr. 7 af 2. maj
1996 om ændring af landstingsforordning om kontrol med levnedsmidler og zoonoser (ændring af nr. 17 af
28. oktober 1993).
• Landstingsforordning nr. 17 af 28.
oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler og zoonoser.
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21
af 27. juni 1998 om levnedsmiddelvirksomheder.
18
INFORMATION OM DE FORSKELLIGE ARTER:
LOVGIVNING, JAGTTIDER OG INSTRUKSER
Isbjørn
Bemærk: Der forventes nye tal fra isbjørnetællingerne i Kane Basin og Baffin Bugt
bestandene i slutningen af 2015 og biologisk rådgivning på isbjørne forventes i
slutningen af 2015, hvorefter kvoterne vil blive revideret, gældende fra 2016.
Jagttider: 1. september til 30. juni på vestkysten (Qaanaaq – Nanortalik), samt 1.
oktober – 31. juli på østkysten (Ittoqqortoormiit & Tasiilaq).
Instrukser: Selvstyret har revideret retningslinjer til møde med isbjørne, som
også tager højde for håndtering af skind, kranie og mavesæk efter aflivning af en
isbjørn. Retningslinjerne kan findes på www.businessingreenland.gl
Kaliberkrav: cal. .30-06
Hvalros
Bemærk: Nye biologiske data blev præsenteret i 2014 og den biologiske rådgivning på hvalros gælder for perioden 2014-2018.
Jagttider: 1. marts til 30. april for den vestgrønlandske bestand (66°N – 70°30’N),
samt 1. oktober – 30. juni for områder nord 70°30’N. I Østgrønland er jagtperioden 1. oktober – 30. juni.
Kaliberkrav: cal. .30-06
Store hvaler
Jagttider: Jagten på sildepisker foregår i perioden 1. marts – 30. november. Grønlandshval, 1. april – 31. december. Finhval og pukkelhval kan fanges året rundt 1.
januar – 31. december.
Instrukser: Retningslinjer for håndtering af ulovlig nedlæggelse af dyr, aflivning i
selvforsvar eller bifangster af kvoterede havpattedyr i garn/net kan findes på www.
businessingreenland.gl
Kaliberkrav: Sildepisker ved fællesfangst; cal. .30-06
19
Sæler
Bemærk: Spættet sæl og gråsæl er totalfredet i Grønland, og der er således ikke
fangst på disse sælarter.
Jagttider: Der er fangst på sæler, året rundt 1. januar – 31. december.
Kaliberkrav: cal. 17HMR, cal. 22WMR & caliber 20.
Hvid- og narhval
Bemærk: Der forventes nye tal fra tællingerne af hvid- og narhval udført af Naturinstituttet i 2013 og 2014, efter biologisk rådgivning i 2015. Hvorefter kvoterne
for den kommende kvoteblok på hvid- og narhval vil blive revideret som vil være
gældende fra 2016.
Jagttider: Der er fangst på hvid- og narhvaler året rundt, 1. januar – 31. december.
Instrukser: Retningslinjer for håndtering af ulovlig nedlæggelse af dyr, aflivning i
selvforsvar eller bifangster af kvoterede havpattedyr i garn/net kan findes på www.
businessingreenland.gl
Kaliberkrav: cal. .30-06
Rensdyr
Bemærk: Med elementer fra bekendtgørelsen om beskyttelse og fangst på moskus,
blev bekendtgørelsen om rensdyr revideret i løbet af 2010-2012 og trådte i kraft
27. juni 2013. De største ændringer heri er bl.a. indførelse af buejagt og regler i
forbindelse med brug af motoriserede køretøjer, ved transport af fangsten.
Kaliberkrav: cal. 222
Moskusokser
Kaliberkrav: Fritid- og erhvervsjagt; 6.5x55mm. Trofæjagt; cal. .30-06
Bemærk: Bekendtgørelsen om moskusokser blev revideret i 2010-2012 og trådte
i kraft 27. juni 2013. De største ændringer heri er bl.a. indførelse af buejagt og
regler i forbindelse med brug af motoriserede køretøjer, ved transport af fangsten.
20
Fugle
Bemærk: Grønlands Naturinstitut har i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser, DCE, blevet færdige med en fyldestgørende rapport om Grønlands fuglebeskyttelsesområder. Rapporten viser at flere af stederne ikke længere er egnet til
at have betegnelsen fuglebeskyttelsesområder. Forholdet skyldes markante tilbagegange i antallet af ynglende fugle. I nogle tilfælde er ynglekolonier helt væk. Den
gældende bekendtgørelse om fugle fra 2009, vil derfor i den nærmeste fremtid
blive revideret.
Jagttider: Jagttiderne på fugle kan du finde på erhvervsportalen:
www.businessingreenland.gl
Kaliberkrav: cal. 22lr og maksimalt 12ga. haglgevær
21
Hunting seasons etc.
The following paragraphs are to be considered an abstract of the Greenlandic
hunting regulations and legislation. It is presented primarily for those who may
be interested in such aspects of hunting in Greenland. Only Greenland residents
that hold a valid hunting permit may hunt animals mentioned in this booklet.
A special set of rules apply to the visitors’ possibilities to hunt and fish in Greenland. These rules are stated in the “Executive Order of the Home Rule Authority
(no. 22 of August 19th 2002) concerning hunting and fishing paying a fee”. For
more information on trophy hunting and fishing in Greenland please visit www.
greenland.com. All the details of hunting seasons and legislation may be subject
to change.
Bird species subject to quotas/bag-limits,
and their winter season
Subsistence/professional hunters are allowed to bag a maximum of 30 birds per
hunting day, combined of the 4 species with quota. Recreational hunters are
allowed to bag a maximum of 5 of these birds per hunting day.
South-West Greenland (from Kap Farvel to the northern border of Qeqqata
municipality): Common Guillemot, Brünnich’s Guillemot, Common Eider, King
Eider: 15th of Oct. – 29th of Feb.
From the northern border of Qeqqata municipality to the northern border of the
management area of Qaanaaq, as well as East Greenland:
Common Guillemot, Brünnich’s Guillemot: 01st of Sep. – 29th of Feb.
Common Eider: 15th of Oct. – 31st of Mar.
King Eider: 15th of Oct. - 29th of Feb.
Bird species subject to quotas/bag-limits,
and their spring season
During spring, all hunters alike are allowed to bag a maximum of 5 birds per
hunting day, combined of the 4 species with quota.
From the northern border of Qeqqata municipality to the southern border of the
management area of Qaanaaq: Common Eider: 1st of Apr. - 30th of Apr.
In the management area of Ittoqqortoormiit: Common Guillemot, Brünnich’s
Guillemot, Common Eider, King Eider: 1st of Mar. – 31st of May.
The management area of Qaanaaq:
Common Guillemot, Brünnich’s Guillemot, King Eider: 1st of March – 15th of
Jul.
22
Common Eider: 1st of Apr. – 15th of Jun.
Bird species without quota/bag-limit
Cormorant: 1st of Sep. – 31st of Mar.
Great Northern Diver: 1st of Sep. – 15th of Oct.
Fulmar: 1st of Sep. – 31st of Oct.
Little Auk: 1st of Sep. – 30th of Apr.
* In the management areas of Qaanaaq and Ittoqqortoormiit hunting Little Auk
and collection of their offspring is allowed all year round.
Canada Goose: 15.08-15.10
Pink-footed Goose, Barnacle Goose: 1st of Sep. - 30th of Apr.
* In the management area of Ittoqqortoormiit, there is an extended season on
migrating Pink-Footed and Barancle Geese: 1st of Sep. - 30th of May.
Mallard, Long-tailed Duck, Raven: 1st of Sep. – 28th of Feb.
Iceland Gull, Glaucous Gull, Great Black-backed Gull: 1st of Sep. – 30th of Apr.
Kittiwake: 15th of Aug. – 29th of Feb.
Black Guillemot: 1st of Sep. – 31th of Mar.
Rock Ptarmigan: 1st of Sep. – 30th of Apr.
From the northern border of the municipality of Qeqqata to the southern border
of the management area of Qaanaaq: 1st of Sep. – 31st of May.
Collection of eggs
In general, collection of eggs is prohibited. In exception eggs from Fulmar, Great
Black-backed Gull and Glaucous Gull, may be collected for private consumption
up until the 31st of May.
Furthermore; people living in the management areas of Ittoqqortoormiit and
Qaanaaq, can collect eggs from Little Auk in addition. Subsistence/professional
hunters are allowed to collect and sell eggs from Great Black-backed Gull and
Glaucous Gull up until may 31st, within the management area in which they
have residency. Eggs must be sold in a raw and unmanufactured condition to the
final consumer. When collecting eggs, it is not allowed to use ropes, ladders or
other climbing equipment.
Caribou and Musk Ox
Press releases on www.naalakkersuisut.gl inform annually about the conditions
and seasons for hunting the two species in Greenland in respective years.
23
MARINE MAMMALS
Bearded Seal, Hooded Seal, Ringed Seal and Harp Seal: Open season year round 1st of Jan. – 31st of Dec.
Pups of any species are protected whilst having lanugo fur.
Hunting of Grey Seal and Harbour Seal is prohibited.
Walrus
Only subsistence/professional hunters can apply for a license to hunt Walrus.
Hunting females of a certain age and females with pups is prohibited. In West
Greenland south of N 66°: Walrus hunting is prohibited.
In West Greenland between N 66° and N 70°30’: 1st of Mar. – 30th of Apr.
In West Greenland north of N 70°30’ and in East Greenland south of the
National Park: 1st of Oct. – 30th of Jun.
Large whales
Bowhead Whale: 1st of Apr. – 31st of Dec.
Fin Whale: 1st of Jan. – 31st of Dec.
Minke Whale: 1st of Apr. – 31st of Dec.
Humpback Whale: 1st of Apr. – 31st of Dec.
Only subsistence/professional hunters with specified training and equipment can
apply for licenses to hunt large whales.
Beluga and Narwhale
The quota year in Greenland is from the 1st of January until the 31st of
December. Quotas are area specific and relates to the status of individual
subpopulations. Special conditions regarding method, applies to license-holders in
Melville Bay.
Other small cetaceans: Open season year round
Harbour Porpoise, Northern Bottlenose Whale, Atlantic White-sided Dolphin,
White-beaked Dolphin, Long-finned Pilot Whale and Killer Whale.
24
Polar bear
Cubs and females with cubs are protected in Greenland. Regardless of their
size, all bears in company by the mother are cubs, and therefore protected. It is
prohibited to disturb Polar Bears in their den. The
Greenland Cabinet decides the annual quota. Polar Bears can only be hunted
from September 1st to June 30th.
However, in the management areas of Ittoqqortoormiit and Tasiilaq, Polar Bears
can be hunted from October 1st to July 31th. Press releases issued on www.
naalakkersuisut.gl outline the conditions for Polar Bear hunting, area specific
quotas, hunting season etc. Only Subsistence/professional hunters can apply for
a license to hunt Polar Bears. Special conditions apply in the National Park in
North East Greenland and in the area in Melville Bay.
PLEASE NOTE!
In some municipalities the hunting seasons have been altered, due to local
legislation.
25