We focus on, to make the kids less usless in the community

“We focus on, to ma ke the kids
less usless in the community”
En kvalitativ undersøgelse af hvad ergoterapeuter kan bidrage med i et
habiliteringsforløb af børn med et mentalt og fysisk handicap i Tanzania
Via University College Ergoterapeutuddannelsen i Århus “We focus on, to make the kids less usless in the community”
En kvalitativ undersøgelse af hvad ergoterapeuter kan bidrage med i et habiliteringsforløb
af børn med et mentalt og fysisk handicap i Tanzania
Bachelorprojektet er udarbejdet af:
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
Vejleder:
Diana Astrup Nielsen
Ergoterapeut, Cand. Pæd. Pæd. Psyk.
Anslag inkl. Figur:
74.802
Projekt afleveres:
Torsdag d. 08.01.2015
Dette skriftlige produkt er udarbejdet af
studerende ved VIA University College,
Ergoterapeutuddannelsen som led i et
uddannelses forløb. Opgaven eller rapporten
foreligger ukommenteret fra uddannelsens side,
og er således et udtryk for forfatternes egne
synspunkter.
Denne opgave eller dette projekt – eller
dele heraf – må kun offentliggøres med
forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulær
af 16. juli 1973 og bekendtgørelsen af
lov om ophavsret af 11. marts 1997.
Forord
Formålet med dette bachelorprojekt er at undersøge, hvilke muligheder børn med et
mentalt og fysisk handicap har for habilitering i Tanzania, og hvordan vi som
ergoterapeuter kan bidrage til dette forløb. Bachelorprojektet henvender sig primært
til ergoterapeuter, ergoterapeutstuderende eller andre faggrupper, der har interesse i et
ergoterapeutisk interventionsforløb i et 3. verdensland som Tanzania.
Vi vil benytte lejligheden til at takke de informanter, der har deltaget i vores
interview- og deltagerobservationsundersøgelse. Ligeledes vil vi takke den
tanzanianske befolkning for, at vi som danske ergoterapeutstuderende har følt os
imødekommet. I udarbejdelsen af projektet har vi endvidere mødt mange
imødekommende og hjælpsomme personer, som har hjulpet os med at etablere
kontakt til habiliteringscentre, skoler og hospitaler. Herunder skal der lyde en særlig
tak til vores værtsfamilie Victor og Stella Mlay for, at vi har kunne indsamle data i
trygge rammer.
Herudover skal der lyde en stor tak til vores kompetente vejleder Diana Astrup
Nielsen. Hendes engagement i vores ønske om at udarbejde et anderledes
bachelorprojekt har haft stor betydning for forløbet.
Projektet er udarbejdet af:
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
Resumé
Titel: “We focus on, to make the kids less usless in the community”.
Problembaggrund: Tanzania har den højeste rate af ekstrem fattigdom, og
befolkningen oplever derfor mangel på sundhedsydelser, herunder habilitering,
færdighedstræning og uddannelse. Det anslås at 8% af befolkningen lever med et
handicap, og blot 2% af disse har adgang til habilitering. Befolkningen accepterer
ikke mennesker med et handicap, og derfor skjules de i hjemmet, hvilket vanskeliggør
etableringen af kontakt og påbegyndelsen af en habiliteringsproces.
Formål: Vi ønsker at belyse hvilke muligheder børn med et mentalt og fysisk
handicap har for habilitering i Tanzania, og hvordan en ergoterapeutisk intervention
kan bidrage til habiliteringsforløbet.
Problemstilling: Hvordan kan en ergoterapeutisk intervention bidrage til et
habiliteringsforløb af børn med et mentalt og fysisk handicap i Tanzania?
Design, materiale og metode: Projektets forskning er kvalitativ med en
fænomenologisk-hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang. Undersøgelsen bestod af
4 semistrukturerede interviews og 4 deltagerobservationer. Informanter og aktører
indgik alle på en eller anden måde i et habiliteringsforløb. Empirien er bearbejdet ved
brug af en kombination af Kvale og Brinkmanns meningskondensering, de 8 trin i
deltagerobservation, Malteruds matrise, samt Kvale og Brinkmanns meningsfortolkning.
Resultater: Informanterne udtrykker, at de oplever mangel på habiliteringscentre, og
at befolkningen har begrænset viden om mennesker med et handicap. Igennem
habiliteringsforløbet forsøges der at tillægge barnet en værdi og rolle i samfundet.
Ydermere beretter flere informanter, at de oplever en udvikling i barnets
funktionsniveau både under og efter et habiliteringsforløb. Igennem deltagerobservationerne fandt vi det svært for mennesker med et handicap at færdes i
samfundets fysiske omgivelser, herunder offentlig transport. Vi fandt ligeledes, at
børnene blev negativt påvirket af omgivelsernes stimuli under behandlingen.
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
Konklusion: Ud fra undersøgelsen kan vi konkludere, at der er mangel på
habiliteringscentre for børn med et mentalt handicap i Tanzania. De centre, der er
etablerede, er afhængige af økonomiske donationer fra bl.a. Europa og Vesten. Vi kan
yderligere konkludere, at de samfundsskabte barrierer, herunder fysiske og sociale,
begrænser mennesker med et handicap i aktivitet og deltagelse. Det har ikke været
muligt at finde evidens for, at behandlingen har effekt, men samtlige informanter
oplever, at børnene udvikler sig. På baggrund af dette finder vi det relevant, at vi som
ergoterapeuter indgår i den habiliterende proces. Vi er dog opmærksomme på, at den
ergoterapeutiske intervention skal tilpasses de tanzanianske leveforhold og deres
miljø.
Søgeord (3-5): Tanzania, ergoterapi, habilitering, børn
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
Abstract
Title: “We focus on, to make the kids less usless in the community”.
Background: Tanzania is of special interest as it has a high rate of extreme poverty
and a population lacking basic healthcare. It is estimated that 8 % of the population
lives with a disability and only 2 % of these have access to habilitation. There is an
issue concerning social prejudice towards disabled people, which results in denial and
hiding disabilities.
Purpose: This paper investigates the opportunities children with mental- or physical
disabilities in Tanzania have to habilitation; and further, how intervention from
occupational therapists can contribute to an improved course of habilitation.
Problem: How can an occupational therapeutic intervention contribute in a
habilitation course of children in Tanzania with mental and physical disabilities?
Method: To examine the potential effect and contribution of occupational therapists,
a methodology of qualitative research based on phenomenological hermeneutic
science has been used. The research conducted consists of interviews and
observations.
Following
theory
has
been
used:
Kvale
&
Brinkmann’s
‘meningskondensering’ & ‘meningsfortolkning’ and Malterud’s matrise.
Results: The observers and results indicate a lack of habilitation centers, and a lack of
knowledge on the field of human disabilities. It was observed that people living with
disabilities experienced difficulties when commuting in public spaces. In the course
of habilitation (with the influence of occupational therapists) it is intended to give the
child a sense of value to society. Observers further emphasise a development in the
child’s abilities during and after a course of habilitation. However, the stimuli of the
children’s surroundings proved to have a negative impact during the course of
habilitation.
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
Conclusion: This paper concludes there exists a heavy need to create more
habilitation centers in Tanzania, but the financial incitement is to be found in Western
society. Furthermore, people with disabilities are inhibited in their social activities
due to prejudice. Although no valid evidence show that habilitation treatment had an
effect, all observers experienced a positive development in the disabled children.
Therefore we finally conclude that occupational therapists’ intervention is very
relevant in this specific habilitation process; however, we do acknowledge that the
occupational therapists’ intervention should be adapted into Tanzanian customs.
Mesh terms, 3-5 pcs.: Tanzania, occupational therapy, habilitation, children
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
Læsevejledning
Projektet er udarbejdet efter de krav til skriftligt arbejde, der er gældende for VIA
University College, Ergoterapeutuddannelsen i Århus. Igennem referenceprogrammet
Zotero anvender vi Vancouver som referencesystem.
Titlen er en lettere bearbejdning af et citat, der benyttes i projektet. Der er givet
mundtlig tilladelse til at benytte billederne på forsiden og i bilag 8.
Henvisning til interviewcitater og deltagerobservationsuddrag har vi valgt at markere
med henholdsvis I efterfulgt af informantens initial og linjetal, samt DO efterfulgt af
observationens nummer og linjetal, hvilket findes i rådata eksemplaret.
Henvisning til bilag har vi valgt at markere med (se bilag x), der er vedlagt i
slutningen af projektet. Teoretiske begreber er sat i kursiv for at tydeliggøre, at disse
stammer fra teori. Lange begreber har vi valgt at forkorte for at spare anslag, fx titler
på ergoterapeutiske modeller. Første gang nævnes titlen i sin fulde længde efterfuldt
af en parentes med den valgte forkortelse. Ligeledes har vi valgt at forkorte ”et
mentalt og fysisk handicap” til MFH igennem projektet.
I denne opgave er der en kort præsentation af projektets baggrund, som er efterfulgt af
en begrebsafklaring. Efterfølgende vil den anvendte teori blive præsenteret med det
formål at skabe en teoretisk referenceramme til analyse og diskussion og ligeledes for
at kunne forstå den indsamlede empiri. Dernæst fremgår der et metodeafsnit, hvor der
redegøres for de udvalgte videnskabsteoretiske overvejelser og det kvalitative design
for den empiriske undersøgelse. Under analyse- og resultatafsnittet vil de væsentlige
udsagn blive fremhævet for derved senere at blive diskuteret. Vi vil diskutere vores
resultater, den anvendte teori samt metode. Vi vælger at konkludere på det
analyserede og diskuterede for derved at belyse de aspekter, der har haft betydning for
at besvare problemstillingen. Afslutningsvis vælger vi i perspektiveringen at sætte
problemstillingen i et fremadrettet perspektiv.
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
Indholdsfortegnelse
Forord ....................................................................................................................................... Resumé .................................................................................................................................... Abstract ................................................................................................................................... 1. Indledning ....................................................................................................................... 1 2. Problembaggrund ........................................................................................................ 1 2.1 Afgrænsning ........................................................................................................................... 2 2.2 Præsentation af udvalgte habiliteringscentre ............................................................ 3 2.3 Formål ...................................................................................................................................... 4 2.4 Problemstilling ..................................................................................................................... 4 2.5 Begrebsafklaring .................................................................................................................. 4 3. Teori .................................................................................................................................. 5 3.1 Habilitering ............................................................................................................................ 5 3.1.1 Habiliteringsforløb med børn ................................................................................................... 6 3.2 Kultur ....................................................................................................................................... 7 3.2.1 Kultur og betydningsfulde aktiviteter ................................................................................... 8 3.3 Den sociale model ................................................................................................................ 8 3.4 The Person-­‐Environment-­‐Occupation Model ............................................................. 9 4. Metode ............................................................................................................................ 10 4.1 Litteratursøgning .............................................................................................................. 10 4.2 Undersøgelses design ...................................................................................................... 11 4.2.1 Undersøgelsesform ..................................................................................................................... 11 4.2.2 Dataindsamlingsform ................................................................................................................ 12 4.2.3 Videnskabsteoretisk tilgang og overvejelser .................................................................. 13 4.2.4 Forskningstyper ........................................................................................................................... 14 4.2.5 Forforståelse ................................................................................................................................. 14 4.2.6 Undersøgelsens tilgang ............................................................................................................. 15 4.3 Etik og forskningsetiske overvejelser ........................................................................ 15 4.4 Magtdeling i interview ..................................................................................................... 17 5. Materiale ....................................................................................................................... 18 5.1 Juridiske overvejelser ..................................................................................................... 18 5.2 Valg af informanter ........................................................................................................... 18 5.1.1 Inklusionskriterier for interview informanter ............................................................... 18 5.1.2 Inklusionskriterier for informanter til deltagerobservation ................................... 19 5.3 Interview .............................................................................................................................. 19 5.3.1 Før interview ................................................................................................................................. 19 5.3.2 Under interview ........................................................................................................................... 20 5.3.3 Efter interview .............................................................................................................................. 20 5.4 Deltagerobservation ........................................................................................................ 22 5.4.1 Før deltagerobservation ........................................................................................................... 22 5.4.2 Under deltagerobservation .................................................................................................... 22 5.4.3 Efter deltagerobservation ........................................................................................................ 23 5.5 Triangulering ...................................................................................................................... 24 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
6. Resultater ...................................................................................................................... 24 6.1 Habiliteringscenteret i et samfundsperspektiv ...................................................... 25 6.1.1 Teoretisk forståelse .................................................................................................................... 26 6.2 Habiliteringscenterets behandlingsteknikker og barnets udvikling .............. 26 6.2.1 Teoretisk forståelse .................................................................................................................... 28 6.3 Omgivelser og miljø .......................................................................................................... 28 6.3.1 Teoretisk forståelse .................................................................................................................... 30 7. Diskussion ..................................................................................................................... 31 7.1 Diskussion af resultater .................................................................................................. 31 7.1.1 Habiliteringscenteret i et samfundsperspektiv ............................................................ 31 7.1.2 Habiliteringscenterets behandlingsteknikker og barnets udvikling .................... 32 7.1.3 Omgivelser og miljø .................................................................................................................... 33 7.2 Diskussion af teori ............................................................................................................ 34 7.3 Diskussion af metode ....................................................................................................... 35 8. Konklusion .................................................................................................................... 38 9. Perspektivering .......................................................................................................... 39 11. Bilag .............................................................................................................................. 43 Bilag 1 – Mails til nødhjælpsorganisationer .......................................................... 43 Bilag 2 – Samtykke erklæring fra Sibusiso ............................................................. 47 Bilag 3 – Litteratursøgning .......................................................................................... 48 Bilag 4 – Interviewguide ............................................................................................... 50 Bilag 5 – Interviewenes meningskondensering og matrise .............................. 56 Bilag 6 – Tematiseringer ............................................................................................... 67 Bilag 7 – Deltagerobservationernes matrise ......................................................... 68 Bilag 8 – Billeder ............................................................................................................. 75 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
1. Indledning
Vi har igennem vores studie fået vækket en interesse for at få indsigt i brugen af
ergoterapi i et internationalt perspektiv. Tanzania blev vores udgangspunkt, eftersom
der her endnu ikke er blevet udformet bachelorstudier i ergoterapi. Vi søgte om
godkendelse til at foretage et udvidet bachelorforløb for derved at muliggøre
indsamlingen af empiri på det valgfrie modul 13 i Tanzania. Dette var en
nødvendighed, da det ikke var muligt at indsamle samme fyldestgørende empiri fra
Danmark. Da vi påbegyndte rejsen, var det med tanken om, hvilke muligheder
mennesker med et handicap har i Tanzania, og herudover reflekterede vi over,
hvordan ergoterapeutiske teorier og begreber kunne inddrages i et interventionsforløb.
2. Problembaggrund
Ifølge The World Bank har Tanzania den højeste rate af ekstrem fattigdom i verden,
målt med den internationale fattigdomsgrænse. 88,5% af befolkningen lever for
mindre end 7,5 kr. om dagen og 96,6% for mindre end 12 kr. om dagen (1). Fattigdom
er en af hovedårsagerne til, at mennesker med MFH i Tanzania oplever mangel på
adgang til sundhedstjenester (2), hvilket yderligere fører til mangel på opfyldelse af
daglige behov (1) og dårlig sundhed (2). Samtidig fører handicap også til yderligere
fattigdom (1).
Antallet af mennesker med et handicap, der bor i lav- og mellemindkomst lande, har
de seneste år været stigende (3). Dette er dog primært som følge af befolkningstilvækst (4). Det anslås, at op mod 8% af befolkningen i Tanzania lever med et
handicap (3). Stigningen i befolkningsvæksten stiller store krav til infrastrukturen og
til landets ressourcer. Vand og ernæring, som dækker over menneskets basale behov,
er ofte det, den fattige befolkning oplever som en problematik samt mangel på
arbejdspladser (1).
I Tanzania leveres op mod 40 % af sundhedsydelserne af den private sektor, hermed
ikke statslige- og kirkelige organisationer. Den private sektor yder derfor et stort
supplement til det offentlige sundhedssystem (5). Dette skyldes den tanzanianske stats
dårlige økonomi, hvilket bevirker, at den ikke har været i stand til at finansiere og
opfylde befolkningens sundhedsmæssige behov og har derfor yderligere været
afhængig af ekstern støtte fra andre lande på omkring 50% (6). Trods dette har den
1 “We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
Afleveringsdato
08.01.2015
tanzanianske regering de seneste år nedprioriteret indsatserne på handicap- og
revalideringsområdet (7).
Mennesker med et handicap udgør 15-20 % af de fattige i Tanzania og er ofte
fattigere end mennesker uden et handicap. Dette medfører en særlig mangel på
adgang til sundhedssystemet, habilitering, uddannelse og færdighedstræning (8). Som
følge af den økonomiske situation har blot 2-10 % af mennesker med et handicap
adgang til habilitering (8,9). Lokalbefolkningen i Tanzania accepterer ikke et mentalt
handicap, og derfor ses der stor mangel på habiliteringscentre til netop denne
målgruppe (IF l. 6-9). Ydermere skjules børn med MFH ofte i hjemmet, deres tilstand
fejlfortolkes, og det at søge om hjælp anses ikke for nødvendig (10).
Isoleringen af børnene og deres caretaker1 kan føre til depression og eksklusion,
hvilket yderligere kan forringe barnets tilstand. Befolkningens social-økonomiske
situation tillader ikke rejser til et hospital for at modtage støtte og rådgivning,
ligeledes er hjemmebesøg vanskelige på baggrund af lignende årsager (10).
Samfundets dårlige økonomiske tilstand stiller store krav til familier, der har et barn
med MFH, og disse familier må selv opsøge hjælp (10).
2.1 Afgrænsning
Igennem udarbejdelsen af projektet har det været vanskeligt at finde relevant litteratur
og materiale. Vi fandt dog reviewet ”Disability and rehabilitation in Tanzania: a
review of the literature”, der netop understøtter dette. Reviewet har indsamlet og
undersøgt
litteratur
om
prævalens
af
handicap,
miljøforhold
og
habiliteringsmuligheder i Tanzania (7). Vi har herudover henvendt os til
nødhjælpsorganisationer for at finde ud af, om de foretager udviklingsarbejde i
Tanzania, og om de inddrager ergoterapeuter i dette arbejde. Der er dog ingen af de
nødhjælpsorganisationer, vi kontaktede, der foretager udviklingsarbejde i Tanzania
(se bilag 1).
1 Caretaker: En person der er tæt knyttet til barnet, og der er ansvarlig for barnets
basale
behov
og
som
samtidig
varetager
barnets
træning
igennem
habiliteringsforløbet. Denne rolle varetages ofte af moderen, en søster eller
mormoren. Vi vælge at benytte dette begreb, da det ikke er muligt at finde et præcist
dansk alternativ.
2 “We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
Afleveringsdato
08.01.2015
Der er igennem den rehabiliterende proces fokus på at dække barnets basale behov og
dagligdagsaktiviteter (IS l. 96-100). Ifølge dokumentsamlingen ”Professionsgrundlaget For Ergoterapi” defineres ergoterapi som muliggørelse af det enkelte
menneskes aktivitet og deltagelse i hverdagen (11). Derfor finder vi, at ergoterapeuter
er yderst kompetente til at medvirke i et habiliteringsforløb i Tanzania.
2.2 Præsentation af udvalgte habiliteringscentre
Under
indsamlingen
af
empiri
var
formålet
at
opnå
indblik
i,
hvilke
rehabiliteringsmuligheder mennesker med et handicap har i Tanzania. Efter at have
etableret kontakt til specialskoler, hospitaler og habiliteringscentre blev vi enige om,
at målgruppen skulle være børn med MFH.
For at få indsigt i hvilke muligheder børn med MFH har for skolegang, besøgte vi en
specialskole. Skolen havde børn med mange forskellige diagnoser og havde flere
specialklasser, hvori børnene blev inddelt. Børnenes skolegang var finansieret af
forældre
eller
donorer.
Efter
besøget
på
specialskolen
udvalgte
vi
to
habiliteringscentre for derved at opnå større indsigt i hvilke behandlingsmuligheder,
der tilbydes. Det ene af habiliteringscentrene var oprettet af den tanzanianske
regering, men blev delvist finansieret af private donationer. Stedet tilbød habilitering
af børn med MFH i alderen 0-18 år. Børnene blev tilbudt en uges intensiv habilitering,
hvorigennem caretakeren blev oplært i at varetage barnets daglige træning. Efter endt
intensivt forløb fik barn og caretaker tilbudt opfølgning én gang månedligt, indtil
barnet blev 18 år. Opfølgningens fokus var at se på barnets udvikling og at tillære
caretakeren nye behandlingsteknikker. Habiliteringsforløbet blev udspillet igennem et
tværfagligt samarbejde mellem fysioterapeut, ergoterapeut, læge, sygeplejerske og
socialrådgiver.
Det andet habiliteringscenter, Sibusiso, er oprettet af en hollandsk fond og finansieres
herigennem af donationer. Ideen til centeret stammer fra en hollandsk læge, der under
en udstationering til Tanzania oplevede et behov for habiliteringscentre til børn med
MFH. For at opnå troværdighed i empirien valgte vi at indsamle en
samtykkeerklæring fra Sibusiso, der tillader, at vi anvender habiliteringscenterets
navn (se bilag 2).
Sibusiso tilbød tre måneders intensiv habilitering af børn med MFH. Igennem de tre
måneder boede barn og caretaker i et fælleshus og fik fuld forplejning. Husene var
3 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
indrettet som almindelige tanzanianske huse2. Hvert hus havde tilknyttet en ”husmor”,
der stod til rådighed i døgnets 24 timer, hvis caretaker skulle få behov for støtte til
barnets basale behov. Der var igennem hele forløbet fokus på barnets ernæring og
udvikling. Disse økonomiske udgifter, samt transporten til og fra centret, blev
finansieret af Sibusiso. Behandlingen blev foretaget af ergoterapeuter, som oplærte
caretakeren til at kunne varetage behandling af barnet i eget hjem efter opholdet.
Sibusiso forsøgte at naturliggøre de fysiske omgivelser i et tanzaniansk perspektiv,
således at behandlingsforløbet blev udspillet i så naturlige omgivelser som muligt.
Socialrådgiveren havde indsigt i barnets baggrund og stod for kontakten til
forældrene. Sibusiso havde en snedker, der udformede og tilpassede hjælpemidler til
barnets individuelle mål og behov. Efter de tre måneders intensive habilitering blev
der foretaget en opfølgning af barnets træning og udvikling én gang i måneden.
Forstanderen på Sibusiso udtalte følgende i forbindelse med habiliteringscenterets
værdier:
”We want to have every child to have good possibilities and no matter their
bagground and what so ever we are not religious, we are not political, every person
has to get the same rights” (IF l. 169-171)
Efter at have fået indsigt i hvilke muligheder mennesker med MFH har i Tanzania,
kunne vi efterfølgende præcisere formålet med projektet.
2.3 Formål
Vi ønsker at belyse, hvilke muligheder børn med et handicap har for habilitering i
Tanzania, og hvordan en ergoterapeutisk intervention kan bidrage til et
habiliteringsforløb.
2.4 Problemstilling
Hvordan kan en ergoterapeutisk intervention bidrage til et habiliteringsforløb af børn
med et mentalt og fysisk handicap i Tanzania?
2.5 Begrebsafklaring
Børn med et mentalt og fysisk handicap: Børnene i alderen 0-18 år, som minimum har
et mentalt handicap.
2
Barn og caretaker sov i samme seng, der var ingen døre mellem værelserne.
4 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
Handicap: En samlet betegnelse, der dækker over funktionsnedsættelser, aktivitets- og
deltagelsesbegrænsninger. Et komplekst fænomen, som afspejler samspillet mellem
elementer i en persons krop og funktioner i det samfund, som han eller hun bor i (12).
Habilitering: En række indsatser, der støtter det enkelte barn, som har en
funktionsnedsættelse, for at opnå og vedligeholde bedst mulig funktionsevne,
herunder at fungere i samspil med det omgivende samfund (13).
3. Teori
For at belyse problemstillingen har vi valgt at anvende fire teoretiske begreber:
Habilitering, kultur, Den sociale model (DSM) og The Person-EnvironmentOccupation model (PEO). For at skabe indsigt i den tanzanianske befolknings
betydningsfulde aktiviteter og normer har vi valgt at definere kulturbegrebet. Vi
vælger at anvende habiliteringsbegrebet for at skabe indsigt i, hvordan et
ergoterapeutisk interventionsforløb kan udspilles i Tanzania. Ligeledes præsenteres
DSM og PEO for at belyse, hvilke barrierer samfundet skaber for mennesker med
MFH.
3.1 Habilitering
Habilitering er et begreb, der i daglig tale kan have flere betydninger, men bliver ofte
brugt som synonym for genoptræning eller behandling (14). I skandinaviske lande
anvendes begrebet rehabilitering, når der generhverves tabte funktionsevner,
hvorimod begrebet habilitering anvendes, når der er fokus på at udvikle nye
funktioner, færdigheder og kompetencer, som er en fremadrettet udviklingsproces
(15). I engelsksprogede lande anvendes begrebet rehabilitering og habilitering som
synonymer (14). Vi erfarede, at fagpersoner i Tanzania udelukkende benyttede
begrebet rehabilitering, selvom der var tale om habilitering. Ud fra vores danske
teoriestiske forståelse er vi bevidste om, at der er tale om habilitering, derfor har vi
valgt at anvende dette begreb igennem opgaven. Da World Health Organization
(WHO) er en international sundhedsorganisation, og fordi vores informanter bor i
Tanzania, er vi bevidste om, at de ligeledes benytter begreberne rehabilitering og
habilitering som synonymer (16). Derfor anvendes begrebet rehabilitering, når der
citeres fra disse.
5 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
Ud fra WHO´s definition af rehabilitering er det enkelte menneskes funktionsevne i
centrum under forløbet (17). Ifølge WHO er rehabilitering en tværfaglig og
helhedsorienteret indsats, hvor målet er at forbedre psykiske, fysiske og sociale
funktioner hos det enkelte menneske (18). Mennesker med et handicap og deres
familie oplever bedre sundhed og funktion, når de deltager i et rehabiliteringsforløb.
Ligeledes har WHO´s principper fokus på menneskets autonomi og frihed.
Effektiviteten af tidlig indgriben er særlig markant for børn, da der herved produceres
bedre funktionelle betingelser forbundet med et handicap (17).
Der sigtes mod at opnå et selvstændig og meningsfyldt liv for derved at øge
livskvaliteten (19). Det enkelte barn kan igennem en habiliteringsproces opleve at få
hjælp til en nedsat funktionsevne, som barnet og pårørende ikke selv er i stand til at
overkomme. Fagfolk kan igennem processen bidrage til at etablere barnets
funktionsevne og opstille mål for at skabe et meningsfuldt liv og herigennem gøre
barnet selvhjulpent og selvstændigt (14). Det er barnets aktivitet og deltagelse i
hverdagslivet, der igennem habiliteringsforløbet er i fokus (15). Mennesker, der har
behov for habilitering, kan have individuelle målsætninger, der bygger på deres
individuelle behov og erfaringer fra den livsverden og kultur, de befinder sig i.
Habiliteringsprocessen vil være forskellig fra person til person og skal derfor tilpasses
og skræddersys til det enkelte menneskes behov og livsverden (14).
3.1.1 Habiliteringsforløb med børn
Ifølge ergoterapeut Eike Farmann Nielsen skal vurderingen af barnet og indsatserne
under habiliteringsforløbet være helhedsorienteret (15). Den faglige vurdering og
indsats tager udgangspunkt i barnets fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Det
er vigtigt, at alle 3 aspekter af funktionsevnen indgår i vurderingen og indsatsen,
eftersom at barnets funktionsnedsættelse ofte opstår i samspillet mellem de kognitive
og kropslige funktioner samt omgivelserne (15).
Det hverdagsliv, barnet interagerer i, og de udfordringer, barnet møder i denne
kontekst, bliver normen for barnet. Barnets funktionsevne og funktionsnedsættelse vil
have betydning for barnets aktivitetsudførelse, og derfor skal dette, i forbindelse med
barnets hverdagsliv og daglige miljø, vurderes i en samlet helhed (15). Når der
arbejdes med børn, er det særdeles vigtigt, at man som ergoterapeut er yderst
opmærksom på, at interventionens fokus gradueres på det rette tidspunkt og tilpasses i
6 “We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
Afleveringsdato
08.01.2015
en glidende overgang. Hvis man som ergoterapeut påbegynder at opnå
selvstændighed i en specifik aktivitet for tidligt, hvor der gøres brug af
kompensationsstrategier eller et hjælpemiddel, kan man risikere, at barnets mulighed
for senere selv at problemløse og håndtere dagligdagsaktiviteter begrænses. Hvis
skiftet derimod sker for sent, udfordres barnet ikke under behandlingen og kan derved
miste motivationen (15).
3.2 Kultur
”Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret
og sædvaner, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet
sig som medlem af et samfund” (20, s.37)
Overstående citat er den engelske antropolog Edward Tylors definition af kultur.
Taylor påpeger at forskelle ikke er medfødte, men at mennesker opnår forskellige
færdigheder og kundskaber, fordi de lever i forskellige samfund, og fordi det enkelte
samfund og naturmiljø kræver disse færdigheder. Forskelle kommer blandt andet til
udtryk via måltider og tilberedningen, forholdet til og regler om seksualitet,
økonomiens påvirkning af hvordan man skaffer sig det nødvendige for at overleve,
samt hvilken påvirkning teknologi har på produktion af livets opretholdelse (20).
Kultur overføres fra generation til generation. Mange færdigheder, regler og
kundskaber er tillærte af forrige generationer, og afhængig af hvor vi kommer fra,
tillæres vi forskellige værdier. Det er dog vigtigt at have for øje, at kultur også
forandrer sig konstant. Kultur består ligeledes af kundskaber, færdigheder og værdier.
Det enkelte menneske handler ud fra disse kulturelle regler og normer (20).
Alle mennesker har behov for at udføre betydningsfulde aktiviteter, da det er igennem
aktiviteter, at mennesket udforsker omverdenen og udvikler sig. Hvilke aktiviteter,
der er betydningsfulde, afhænger af de forhold og den kultur, som mennesket lever i.
Bl.a. alder, handlingskompetencer, muligheder og sociale faktorer har stor
indflydelse. Derudover påvirkes de betydningsfulde aktiviteter af det enkelte
menneske og menneskets sociale omgivelsers behov (8). Mange aktiviteter i Tanzania
er præget af traditioner og kulturarv. Nogle aktiviteter udføres, som de altid er blevet
gjort, og andre ændrer sig med tiden alt efter økonomisk vækst, uddannelsesmuligheder og Vestens påvirkning. Lige meget hvor stærkt landets kulturelle
7 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
baggrund er, vil Vesten have indflydelse på landets udvikling. Dog er der stadigvæk
stor mulighed for at gå på opdagelse i dagligdagsaktiviteter, som er meget anderledes
end dem, vi kender fra fx Danmark (8). Da vi, som ergoterapeuter, forsøger at træne i
naturlige omgivelser, er disse vigtige at være bevidste om. Det betyder, at når en
ergoterapeut arbejder i en anden kultur, er det nødvendigt at tilpasse termer såsom
rutiner, vaner og ritualer, da disse påvirker behandlingen (8).
”Man behøver ikke at blive som dem for at forstå dem” (20, s. 50)
Citat er skrevet af antropologen Clifford Geertz. Hvis dette udsagn er sandt, kan det
være med til at give os muligheden for at forstå mennesker i en fremmed kultur uden
at blive som dem (20).
3.2.1 Kultur og betydningsfulde aktiviteter
Betydningsfulde aktiviteter er en del af menneskets identitetsdannelse. Igennem
betydningsfulde aktiviteter får mennesket mulighed for at udvikle færdigheder,
udtrykke individualitet og opretholde liv. Kulturen og individet påvirker, hvilke
aktiviteter vi som mennesker finder betydningsfulde. Motivationen for udøvelse af
betydningsfulde aktiviteter påvirkes af menneskets værdier og interesser. Ifølge den
canadiske model for aktivitetsudførelse (CMOP-E) består aktivitet af egenomsorg,
produktivitet og fritid (21). I den tanzanianske kultur er der primært fokus på
egenomsorg og produktivitet (8). Dette kan sidestilles med Maslows behovspyramides
nederste niveau, hvori de basale behov såsom indtagelse af føde, behov for søvn,
udtømning af affaldsstoffer og sex i et forplantnings øjemed indgår (22).
Det tanzanianske samfund er bygget op omkring landbruget (1), hvori opdeling af
kønsroller kommer til udtryk. Manden står ofte for familiens primære indtjening eller
produktion af en vare. Kvinderne står for husholdning, madlavning, pasning af børn
og salg af familiens vare (8).
Det er almindeligt, at børnene deltager i familiens arbejde og derved bidrager til
familiens økonomi. Når et menneske rammes af en funktionsnedsættelse, betyder det
derfor, at familien må overtage dennes rolle, hvilket kan være en byrde (8).
3.3 Den sociale model
DSM tager udgangspunkt i, at årsagen til ekskludering af mennesker med et handicap
skyldes samfundsskabte forhold. Modellen blev udviklet efter, at en gruppe
8 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
mennesker med en funktionsnedsættelse gjorde oprør, fordi de følte sig ekskluderet af
samfundsskabte barrierer (23). De fysiske og sociale barrierer menes at ligge til grund
for, at enkeltindivider eller grupper oplever at blive funktionshæmmede. Herved
oplever de, at de ikke får mulighed for at deltage i samfundslivet på samme vilkår
som den resterende befolkning (14). Barrierer i denne sammenhæng er ikke blot
fysiske, men dækker også over samfundets holdninger, normer og fordomme (24).
Barriererne kan forhindre adgang til information, uddannelse, beskæftigelse, offentlig
transport, boliger og sociale/rekreative muligheder (24). DSM påpeger, at det ikke er
det enkelte individs handicap, der hæmmer deltagelse i samfundslivet. Det er derimod
samfundets omgivelser, der begrænser mennesker med et handicap i deltagelse. DSM
flytter derfor årsagen til mangel på deltagelse fra det enkelte individs
funktionsnedsættelse til samfundet (14). Modellen ser på måder at fjerne de barrierer,
der begrænser livsvalg for handicappede (23). Når disse barrierer fjernes, kan
mennesker med et handicap leve uafhængigt med egne valg og kontrol over eget liv,
på lige fod med andre i samfundet (14).
3.4 The Person-Environment-Occupation Model
”The Person-Environment-Occupation Model” (PEO) er en analysemodel, der består
af tre komponenter: Person, omgivelser og aktivitet. Overlappet mellem disse tre
komponenter illustrerer samspillet og beskriver aktivitetsudførelsen (21). Personen
består af tre udøvelseskomponenter, det affektive, det fysiske og det kognitive, hvori
en funktionsnedsættelse kan komme til udtryk. Omgivelserne består af de kulturelle-,
samfundsmæssige-, fysiske- og de sociale omgivelser. Omgivelser er det, vi som
mennesker agerer i, hvilket kan have negativ eller positiv indvirkning på personens
aktivitetsudførelse. Aktivitet dækker over menneskets betydningsfulde aktiviteter,
som personen aktuelt er en del af eller ønsker at indgå i (21). De tre komponenter
interagerer med hinanden og har betydning for personens muligheder for udøvelse af
aktivitet. PEO kan være retningsgivende, hvis man søger information til at identificere
en persons aktivitetsudførelse. Modellen kan derfor også benyttes til at identificere
individets nærmiljø og omgivelser og kan efter behov benyttes til at finde det bedst
egnede hjælpemiddel. PEO skaber et overblik og kan for ergoterapeuten fungere som
et analyseredskab til at identificere barrierer inden for de tre komponenter. Samtidig
er PEO udviklet til et klientcentreret perspektiv, borgerens ønsker og behov,
9 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
aktivitetens betydning for borgeren, og de konkrete omgivelser danner grundlag for
modellen. Den illustrerer, at en ændring af en af komponenterne påvirker de øvrige
komponenter (25). Manglende sammenspil imellem de tre komponenter minimerer
muligheden for at opnå succesfuld aktivitetsudførelse (15). PEO modellen er i denne
sammenhæng et godt redskab til at sikre, at barnet opnår den bedst mulige
aktivitetsudøvelse i dets omgivelser. Både ergoterapeut og teori fortæller i vores
empiri, at omgivelserne har en stor betydning.
Ifølge professor Mihaly Csikszentmihalyis ”Model of Flow”, kan der opnås et flow,
hvis komponenterne harmonerer med hinanden. Dette kommer også til udtryk i
professor M. Powell Lawtons ”Ecological model of Aging”, der beskriver, at hvis
aktiviteten ikke er tilpasset personens udførelsesniveau, så kan personen enten føle
mangel på evner eller føle sig overlegen. Det er derfor vigtigt, at komponenterne
harmonerer og er tilpasset, så det enkelte menneske har mulighed for at opnå den
bedst mulige aktivitetsudførelse (25).
4. Metode
Undersøgelsens metodiske design er bygget op omkring kvalitativ forskning med en
fænomenologisk-hermeneutisk
tilgang.
De
empiriske
data
består
af
4
semistrukturerede interview og 4 deltagerobservationer. Understående afsnit vil bestå
af en beskrivelse af litteratursøgningen, hvorefter der vil være en beskrivelse af vores
overordnede overvejelser og de konkrete undersøgelser.
4.1 Litteratursøgning
Litteratursøgningen blev påbegyndt med en bevidst tilfældig søgning (se bilag 3).
Første søgning var en bred fritekstsøgning efterfulgt af en gennemgang, hvilket førte
10 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
til en ny systematisk søgning. For at indsnævre feltet af forskningsbaserede artikler,
benyttede vi søgeord, der indgår i problemstillingen.
Den systematiske litteratursøgning blev indledt i danske og internationale
sundhedsfaglige databaser, da problemstillingen er af sundhedsfaglig karakter. Vi
foretog en cirkulærproces igennem den systematiske søgning, således at vi løbende
kunne søge ny evidens igennem søgningen. Søgning i databaserne Pubmed, Cinahl,
Google Scholar og VIA bibliotekernes database gav begrænsede resultater, og vi
valgte derfor at udvide søgningen i Statsbibliotekets databaser. Disse søgninger gav
flest resultater, og herigennem fandt vi ét relevant review. Søgningen blev foretaget
ved brug af søgeord i forskellige rækkefølger og kombinationer. Ud over den
relevante forskningsartikel fandt vi 5 artikler og bøger, der havde faglig relevans. Ud
fra reviewets referencer gennemførte vi en kædesøgning og fandt yderligere relevant
litteratur. Herigennem fandt vi yderligere 7 faglige artikler og bøger, som vi fandt
relevante ift. problemstillingen.
4.2 Undersøgelses design
Metode er i følge Ib Andersen:
”Metode er en systematisk måde at undersøge virkeligheden på. Det er de
fremgangsmåder, vi bruger og benytter, når vi skal indsamle, bearbejde og
sammenfatte informationer, så resultatet bliver viden” (26, s. 15)
Denne beskrivelse lader vi os inspirere af for at systematisere undersøgelsen,
strukturere fremgangsmåden for indsamlingen af empiri og for at skabe ny viden
igennem bearbejdelsen og sammenfatningen.
4.2.1 Undersøgelsesform
Vi har valgt at benytte den kvalitative undersøgelsesform, idet vi lader
problemformuleringen afgøre, hvilken form for forskningsmetodologi der anvendes
(27). Det er vigtigt at være opmærksom på, at den kvalitative forskning hverken kan
eller skal skabe en objektiv og generaliserbar gyldighed. Den kvalitative metode er
forskningsstrategier for beskrivelse og analyse, og materialet består af tekst, som
præsenterer samtaler og observationer. Endvidere kan metoden bidrage til at
præsentere mangfoldigheden og nuancer i undersøgelsen (28). Undersøgelsesformen
giver os yderligere et dybdegående indblik i informanternes subjektive holdninger
11 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
(29) og vores eget subjektive perspektiv på aktørernes livsverden (30) igennem
henholdsvis interview og deltagerobservation. Vi anvender den kvalitative metode
med henblik på at fremme forståelsen i mødet med en fremmed kultur.
4.2.2 Dataindsamlingsform
Vi udførte kvalitative forskningsinterviews og deltagerobservationer, hvilket vi
efterfølgende analyserede med Steinar Kvale og Svend Brinkmanns meningskondensering (29), de 8 trin i deltagerobservation (30), Kirsti Malteruds matrise (28)
samt Kvale og Brinkmanns meningsfortolkning (29). Understående vil vi uddybe,
hvorfor der anvendes disse kvalitative dataindsamlingsformer.
Interview
Vi vælger at anvende semistrukturerede interview for at opnå indsigt i informanternes
subjektive syn på deres livsverden. Endvidere åbner den semistrukturerede ramme op
for, at vi kan stille nye og uddybende spørgsmål i takt med informantens subjektive
beskrivelse, hvilket kan bidrage til besvarelse af komplicerede emner (31). Da vi var
novicer i denne dataindsamlingsform, lod vi os inspirere af Kvale og Brinkmann´s
forskningsinterviewets 7 faser, fra de oprindelige idéer til en endelig rapport. På denne
måde bevares den oprindelige version og engagementet igennem hele undersøgelsen.
Vi anvendte tematisering til at formulere formålet med undersøgelsen og udvalgte
temaet, der skulle undersøges, inden interviewene blev påbegyndt. Ligeledes
klarlagde vi undersøgelsens design, inden interviewene blev påbegyndt. Vi valgte at
anvende det beskrevne design, da vi forventede, at dette kunne give os den ønskede
viden. Interviewene blev udført på baggrund af den udarbejdede interviewguide. For
at klargøre interviewmaterialet til analyse anvendte vi transskription for på denne
måde at forvandle talesprog til skreven tekst. Materialet blev analyseret med den
udvalgte analysemetode, der passede til undersøgelsens formål og emne. Resultaterne
blev verifikaseret ved at fastslå validiteten, reliabiliteten og generaliserbarheden.
Slutvis reporteres undersøgelsens resultater (29).
I afsnittet ”5.3 Interview” uddybes interviewprocessen og vores refleksioner.
Deltagerobservation
Deltagerobservation er knyttet til antropologisk videnskab og benyttes i mange
sammenhænge og variationer til at studere kulturer. På trods af at der ikke er faste
12 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
standarder knyttet til indsamlingsmetoden, er der vigtige kendetegn. Det overordnede
kendetegn for deltagerobservation er, at vi fysisk er tilstede i rummet. Derved
bidrager deltagerobservation med empirisk materiale, der ikke vil kunne opnås på
anden vis (32).
Vi benyttede deltagerobservation som design, da vi beskæftigede os med at observere
den naturligt forekommende adfærd uden at eksperimentere med den. Denne type
design indebar samtidig, at vi kunne observere og deltage i forskellige positioner og
med forskellige grader af intensitet. Vi valgte at deltage passivt igennem de tre
deltagerobservationer (30) på behandlinger, hvilket vil danne ramme for den videre
uddybning i afsnittet ”Observation”. Den fjerde deltagerobservation blev udarbejdet
på de fysiske omgivelser som vi befandt os i, hvor vi deltog aktivt.
Ved anvendelse af deltagerobservation opnåede vi indsigt i den tanzanianske kultur
med fokus på hvilke habiliteringsmuligheder, der er, og hvordan et ergoterapeutisk
behandlingsforløb kan udspilles. Herudover fik vi også subjektiv indsigt i kulturen
ved at bo hos en værtsfamilie, hvor vi fik mulighed for at indgå i deres hverdagsliv.
Igennem vores undersøgelse lod vi os inspirere af deltagerobservationens 8 trin (30).
Ved at benytte disse 8 trin muliggøres det at fastholde fokus, da de beskriver stadierne
mellem hver trin, og derved skabes der et overblik over forskningsprocessen som
helhed (30).
I afsnittet ”5.4 Deltagerobservation” uddybes deltagerobservationsprocessen og vores
refleksioner.
4.2.3 Videnskabsteoretisk tilgang og overvejelser
Undersøgelsen tager udgangspunkt i en fænomenologisk-hermeneutisk videnskabsteori. Vi valgte at kombinere disse teorier, da vi ønskede at opnå viden om, og en
udvidet forståelse af informanternes individuelle synspunkter og holdninger, samt at
fortolke betydningen af informanternes udsagn (33). Inden for den kvalitative
forskning findes fænomenologien som et begreb, der har interesse i at forstå sociale
fænomener ud fra individets eget perspektiv og beskriver verden på den måde, som
den opfattes på af informanten (29). I videnskabsteori beskriver hermeneutikken, at
mennesket og samfundslivet ikke skal forklares, men skal forstås. Indenfor
hermeneutikken er nøglebegreberne derfor forståelse og fortolkning, hvilket kan
13 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
hjælpe os med at erkende forståelsen af fænomener og måden hvorpå, vi tillægger
verden mening. Hermeneutik er derfor et studie af forståelse, og hvordan vi opnår
forståelse for et meningsfuldt materiale, hvordan vi tolker, samt hvordan vi skal nå
frem til en fortolkning (34).
4.2.4 Forskningstyper
Vi har valgt at anvende Laila Launsøe og Olaf Riepers redegørelse af den forstående
forskningstype. Her er tankegangen at fortolke fænomener, som allerede er fortolket
af informanten selv. Derved undersøges informantens subjektive perspektiv (35).
Formålet med den forstående forskningstype er at nå frem til personens opfattelse af
liv og handlinger i forbindelse med den valgte problemstilling (36). Kernespørgsmålet
inden for den forstående forskningstype er, ifølge Launsøe og Rieper, denne
redegørelse:
”Hvilken mening tillægger x (kilden) et bestemt fænomen (y) i hvilken kontekst (z)”
(35, s. 22)
Igennem denne undersøgelse er informanter og aktører x, fænomenet y er
habiliteringsforløbet og konteksten z er Tanzania. Ved at anvende interview ønsker vi
at belyse informanternes syn på og holdninger til habiliteringsmuligheder i Tanzania,
hvor vi ved anvendelse af deltagerobservation ønsker at belyse, hvordan et
ergoterapeutisk interventionsforløb kan bidrage til aktørernes habiliteringsforløb i
Tanzania.
4.2.5 Forforståelse
Ifølge Malterud er det vigtigt, at man ikke hengiver sig til sin forforståelse, men
derimod arbejder med den, udvider den og er opmærksom på egne fordomme (37).
Yderligere er forforståelsen den rygsæk, som vi bærer med os, og hvordan dennes
indhold påvirker vores materiale:
”Rygsækkens indhold påvirker måden hvorpå vi indsamler og forstår vores materiale.
Det er en bagage som er med til at styrke projektet, men kan også blive en byrde, hvis
alt handler om det vi bærer med os, og ikke det vi ser langs vejen.” (37, s. 40)
Forforståelsen er en vigtig side af motivationen for at igangsætte et projekt, og den
kan have både positiv og negativ indvirkning på projektet. Undervejs er det vigtigt, at
14 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
vi er opmærksomme på at være åbne for ny viden. Denne viden kan senere vise sig at
være relevant for projektet (37). Kvale fremsætter at en fuldstændig objektivitet og
fralæggelse af forforståelse er et teoretisk ideal, snarere end en reel metodologisk
praksis (29). Dette er en fordel for os som novicer, da vi må erkende, at det objektive
ideal og fralæggelsen af forforståelsen kan være svær at imødekomme fuldstændig.
Vi var, som ergoterapeutstuderende, præget af vores faglige baggrund, hvilket præger
forforståelsen af omverdenen og derved vores undersøgelse. Igennem deltagerobservationen blev vi løbende integreret i kulturen, og derved lærte vi at afkode nonverbale signaler og blev undervejs bedre til at aflæse kulturens koder og interne
signaler. Dette medvirkede til, at vi ubevidst overså koder og signaler fra kulturen,
hvilket betød, at vi løbende kunne rette opmærksomheden mod andet (32).
4.2.6 Undersøgelsens tilgang
For at skabe en åben og fleksibel tilgang til de fænomener, der undersøges, anvendes
den induktive tilgang ofte i den kvalitative forskning. Ved at anvende denne tilgang
øges muligheden for at gøre nye opdagelser. Da der tages udgangspunkt i
informanternes udsagn, bliver empirien styrende for resultaterne (38). Når
der
derimod anvendes en deduktiv tilgang, tages der udgangspunkt i den eksisterende
teori, og enkelttilfælde forsøges at blive forklaret ud fra teori (37).
Under dataindsamlingen benyttede vi den induktive tilgang, hvor vi interviewede og
observerede fænomenerne forudsætningsløst. Igennem dataindsamlingen blev emnet
afgrænset til den færdige problemstilling. Under analyseprocessen benyttede vi en
kombination af induktiv og deduktiv tilgang. I første del af analyseprocessen valgte vi
fortsat den induktive tilgang, hvor der blev taget udgangspunkt i informanternes
udsagn og udvalgte deltagerobservationer for derved at lade os styre af empiri. I
anden del af analyseprocessen anvendte vi den deduktive tilgang, idet vi fortolkede
informanternes udsagn og observationerne ud fra en teoretisk referenceramme (39).
4.3 Etik og forskningsetiske overvejelser
Etik betegnes, ifølge Jacob Birklers, som de normer og værdier, vi retter os efter. Etik
betegner usynlige spillerregler, som mennesket skal imødekomme (40). Da vi befandt
os i den tanzanianske kultur, var værdier og normer forskellige, og derfor var
spillereglerne også anderledes, end dem vi kender fra Danmark. Vi var
15 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
opmærksomme på, at der kunne opstå et etisk dilemma, hvis ikke vi fulgte kulturens
værdier og normer. Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd (SSF) har udstedt
et sæt vejledende retningslinjer for god forskningsetik i form af fem punkter (41).
Følgende vil være en gennemgang af hvordan vi anvendte de etiske overvejelser, der
fremgår i SSF vejledningen, samt andre etiske overvejelser vi gjorde undervejs i
forbindelse med indsamling af empiri.
Før undersøgelse
Inden undersøgelsen blev påbegyndt sikrede vi, at informanter og aktører kendte til
undersøgelsens formål samt gjorde dem opmærksomme på, hvad det indsamlede
empiri efterfølgende skulle bruges til. Dette blev gjort ved at sikre, at de talte og
forstod engelsk, hvorefter vi forklarede formålet, eller hvis dette ikke var muligt, ved
at få en til at oversætte og forklare dette på swahili. Herefter fik vi informanternes og
aktørenes mundtlige samtykke.
Under undersøgelse
Interviewene blev påbegyndt med en kort præsentation af fremgangsmåden for at give
informanten viden om, hvilke emner vi ville komme omkring. Vi oplevede, at
informanterne ikke var bekendte med denne undersøgelsesform, og de virkede derfor
til tider nervøse og anspændte, og vi valgte derfor at berolige dem ved samtale inden
interviewet blev påbegyndt.
Yderligere informerede vi informanterne om deres anonymitet og spurgte om
tilladelse til at optage interviewet.
Vi gjorde os bl.a. overvejelser omkring caretakerens rettigheder ift. vores
tilstedeværelse under behandlingerne. Det var ikke muligt at kommunikere med
caretakerne, da de udelukkende talte swahili. Det var derfor ikke muligt for os at
forklare dem vores formål og hensigt med projektet. Vi fik derfor ergoterapeuten til at
forklare caretakeren dette, og at de ville fremgå anonymt i projektet. På denne måde
undgik vi sproglige misforståelser og opnåede caretakerens mundtlige accept.
Eftersom at mange af caretakerne var analfabeter, vurderede vi, at de ikke ville være i
stand til at give skriftligt sammentykke. Derudover har vi gjort os overvejelser
omkring vores påklædning. Vi observerede en uskreven regel om, at kvinderne helst
skal have tildækkede skuldre og knæ. Vi valgte derfor at have lange ærmer og bukser
16 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
på under observationerne for derved at tilpasse os kulturen.
Trods vores forsøg på at indgå så neutralt som muligt under deltagerobservationerne
oplevede vi at vække uønsket opmærksomhed grundet vores hvide hud og lyse hår,
hvilket særligt tiltrak børnenes opmærksomhed.
I SSF vejledningen oplyses der om, at man skal være opmærksom på, om der er et
afhængighedsforhold mellem interviewer og informant/aktører, da dette kan påvirke
undersøgelsens resultat (41). Vi erfarede tidligt under vores ophold i Tanzania, at det
er naturligt at opbygge en hurtig og nær relation til fremmede, sammenlignet med
dansk kultur. Derfor valgte vi at holde professionel afstand og ikke have kendskab til
hverken informanter eller aktører på forhånd. Vi valgte at anvende denne tilgang for
at undgå, at interviewet blev præget af interne koder. Ligeledes valgte vi at forholde
os passivt, undgik kommunikation og opmærksomhed under observationerne for
derved, at behandlingen blev udspillet så naturligt som muligt.
Efter undersøgelse
Anonymitet gør sig ligeledes gældende efter interviewet, og vi vælger derfor at
anvende opdigtede navne i analysen. Ligeledes makuleres data og interviewoptagelser
slettes (41).
4.4 Magtdeling i interview
Teorien om kvalitativ forskning bygger på, som tidligere beskrevet, et fordomsfrit og
objektivt ideal. Udvekslingen af data mellem interviewer og informant er baseret på
tillid og empati. Kvale og Brinkmann beskriver dog, at hvis man udelukkende
benytter dette perspektiv, glemmes der at tage højde for den asymmetriske
magtrelation (29). Selvom vi under interviewet bevidst forsøgte at udligne
magtforholdet, var det svært at skabe en ligeværdig balance. Dette skyldes, at
interviewet tager afsæt i envejskommunikation, hvor informanten udspørges uden en
gensidig udveksling. Det var yderligere vigtigt, at vi forholdte os aktivt til, at vores
interesse i at opnå dybde i informanternes beretninger ikke udelukkende var baseret
på medmenneskelig omsorg, men at samtalen blev et instrumentalt middel til at
indsamle relevant data.
17 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
5. Materiale
5.1 Juridiske overvejelser
Ifølge persondataloven involverer vores data det, der kaldes for ”Følsomme
oplysninger” og ”Helbredelsesmæssige forhold” (42). Før i tiden var vi forpligtet til at
ansøge om tilladelse til dataindsamling, hvilket gøres via Datatilsynet. Der er dog
foretaget en ændring i anmeldelsespligten pr. 15. maj 2012. Der er foretaget
ændringer for de studerendes projekter og specialeopgaver, der indgår i forbindelse
med uddannelse, der nu er undtaget fra anmeldelsespligten. Dette forudsætter dog, at
de studerende nu skal indhente et udtrykkeligt samtykke fra hver af de informanter og
aktører, der indgår i undersøgelsen (43). Hvilket vi som tidligere nævnt har gjort.
5.2 Valg af informanter
For at sikre det bedste udgangspunkt til at belyse problemstillingen valgte vi at
opstille en række inklusions- og eksklusionskriterier for udvælgelsen af informanter
til undersøgelsen (44).
5.1.1 Inklusionskriterier for interview informanter
•
Tale og forstå engelsk på et rimeligt niveau
•
Være bosat i Tanzania
•
Have kendskab til børn med MFHs habiliteringsmuligheder i Tanzania
Vi udvalgte informanter, der kunne tale og forstå engelsk på et rimeligt niveau, for at
sikre validiteten og styrke brugbarheden af informanternes udsagn til den videre
bearbejdelse. Ved at interviewene ikke foregik på swahili, undgik vi brugen af en tolk
og derved en 3. persons tolkning. I stedet for fik vi en direkte dialog med
informanterne. Ved at anvende informanter, der er bosat og har kendskab til det
tanzanianske samfund og kultur, gives der et anderledes subjektivt perspektiv af
oplevelser og informantens livsverden. Det var nødvendigt, at informanterne havde
kendskab til børn med MFHs habiliteringsmuligheder i Tanzania, da dette er
problemstillingens fokus.
I interviewene vælger vi at benytte en lærer, en forstander og ergoterapeuter, der er
ansat på forskellige habiliteringscentre, for derved at skabe et bredt indblik i børns
18 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
muligheder for habilitering. Læreren vil igennem opgaven fremstå som L,
forstanderen som F, den ene ergoterapeut som E og den anden ergoterapeut som S.
5.1.2 Inklusionskriterier for informanter til deltagerobservation
•
Være mellem 0-18 år
•
Som minimum have et mentalt handicap
•
Skal indgå i et intensivt habiliteringsforløb i Tanzania
Vi valgte at foretage tre af deltagerobservationerne under behandlinger på Sibusiso,
da vi vurderede, at dette habiliteringscenter havde det længste og bredeste intensive
forløb, tværfagligt set. Samtidig oplevede vi, at de havde en bred faglig viden om
børn med MFHs muligheder for habilitering. Børnene skulle være mellem 0-18 år og
som minimum have et mentalt handicap, da samfundet allerede har etableret centre
for børn med fysiske handicap. Børnene skulle indgå i et intensivt habiliteringsforløb,
da vi på denne måde ville få et større indblik i, hvordan behandlingen blev udført.
5.3 Interview
Vi har, som tidligere nævnt, valgt at anvende semistrukturerede interviews, da disse
kan afdække et bredt område af informanternes livsverden. Den semistrukturerede
ramme kan yderligere åbne op for nye uddybende spørgsmål i forbindelse med
informantens subjektive beskrivelser. I den forbindelse vil vi, i dette afsnit, uddybe
interviewprocessen og vores refleksioner.
5.3.1 Før interview
Som styringsredskab igennem de semistrukturerede interviews valgte vi at udforme en
interviewguide (se bilag 4) ud fra en eksplorativ tilgang. På baggrund af
problemstillingen udvalgte vi fire forskningstematiseringer, og ud fra disse opstillede
vi
en
række
interviewspørgsmål.
Forskningstematiseringerne
og
interviewspørgsmålene skulle ikke føre informanten i en bestemt retning, men at gribe
dem i deres egne ord og uddybninger og føre interviewet videre på baggrund af deres
svar. Vi bruger ligeledes forskningstematiseringerne som retningsgivende hvis vi
kommer væk fra sporet (29). Da interviewene forgik på engelsk, startede vi med at
udforme spørgsmålene på dansk og oversatte dem efterfølgende til engelsk. Vi var
opmærksomme på, at spørgsmålene skulle være let forståelige, samt at der ikke skulle
19 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
optræde unødvendige fagterminologier. De svarmuligheder, der blev givet, skulle
være åbne, for at vi derved opnåede et bredt perspektiv inden for tematiseringerne. Da
vi anvendte en interviewguide, var vi opmærksomme på at stille et tilpas antal
spørgsmål samt at være fuldt tilstede i samtale og derved ikke være bundet af
interviewguiden (29). Dette forsøgte vi ved at indøve interviewguiden for derved at
skabe så naturlig en samtale som muligt. Interviewene blev udført, når informanterne
havde tid, og vi medbragte altid en diktafon og interviewguiden.
5.3.2 Under interview
Under interviewet var vi bevidste om, at vi anvendte 3 af Kvale og Brinkmann’s 6
analysetrin (29). De 3 første analysetrin består af, at interviewpersonen beskriver sin
livsverden ved spontant at berette om subjektive oplevelser, interviewpersonen
opdager nye relationer og ser nye betydninger ud fra disse spontane beskrivelser,
intervieweren kondenserer og fortolker meningen af det, informanten beskriver og
sender denne mening tilbage (29).
Under interviewene var vi bevidste om, at vi var novicer og valgte at benytte
interview triangulering under selve dataindsamlingen (45), hvilket uddybes i afsnittet
”Triangulering”. Vi valgte begge at indgå i alle interviewene, samt at rollefordeling
var enslydende. Anne Sofie var den primære interviewer, imens Pernille var sekundær
interviewer. Anne Sofie udførte interviewene på engelsk og havde den primære
kontakt til informanterne. Pernille supplerede med uddybende spørgsmål. Vi
supplerede dermed hinanden og tilpassede i fælleskab dialogen til den enkelte
informants behov. Vi var bevidste om, at det var afgørende, at vi havde en
fornemmelse for det mellemmenneskelige samspil. Endvidere at kommunikationen
blev tilpasset igennem spørgsmålene til den enkelte informants ordforråd,
uddannelsesbaggrund og opfattelsesevne (29).
5.3.3 Efter interview
Efter interviewene anvendte vi de resterende 3 trin af Kvale og Brinkmann´s 6 trin.
Transskriptionen foregik umiddelbart efter optagelsen for at sikre kvaliteten af
transskriptionen. Lydkvaliteten var ofte dårlig, hvilket skyldes, at vi anvendte en
mobiltelefon som diktafon, og at der ofte var megen baggrundsstøj under
interviewene. Vi valgte derfor begge at lytte til optagelsen af materialet, og vi nåede
20 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
derefter i fælleskab til enighed om det sagte. Igennem transskriptionerne omskrev vi
nogle af informanternes engelske ord, som bar præg af afrikansk accent. Yderligere
valgte vi at undlade fylde ord.
Til at analysere selve interviewmaterialet anvendes Kvale og Brinkmann´s 5 trin.
Derved udvælges interviewenes meningsindhold for, at interviewpersonernes egen
forståelse sættes i fokus og for at
tilføje nye perspektiver fra forskerens side.
Ydermere findes de naturlige meningsenheder i datamaterialet ved at anvende de 5
trin. Vi startede med at gennemlæse transskriptionerne for derved at skabe et
helhedsbillede. For at nå frem til de centrale temaer i datamaterialet udarbejdede vi
relevante temaer af de væsentlige og naturlige meninger. Efterfølgende diskuterede vi
meningerne af det sagte for at nå frem til de centrale temaer i vores datamateriale. De
centrale temaer skabte struktur og overblik igennem vores videre meningsfortolkning.
Da materialet indtil nu har været udarbejdet på engelsk, valgte vi at oversætte de
naturlige
meningsenheder
til
dansk,
efterfølgende
meningskondenserede
vi
udtalelserne til enkelte udsagn (se bilag 5). Afslutningsvis forholdte vi os igen til de
centrale temaer ud fra undersøgelsens specifikke formål og problemstilling (29). På
denne baggrund har vi udarbejdet de deskriptive udsagn og valgt at lægge fokus på tre
hovedområder (se bilag 1). De tre hovedområder og centrale temaer er som følger:
•
Habiliteringscenteret i et samfundsperspektiv
•
Habiliteringscenterets behandlingsteknikker og barnets udvikling
•
Omgivelser og miljø
For at organisere kondenseringerne, der er omdrejningspunkt for den videre analyse
og fortolkning, lader vi os inspirere af Kirsti Malteruds matrise (28). Ved at benytte
denne matrise (se bilag 5) gives der mulighed for at lave en tværgående- og
langsgående analyse af materialet. Den tværgående analyse sammenfatter
information fra mange forskellige informanter, mens den langsgående analyse følger
et enkelt forløb over tid. Vi ønsker ikke at holde informanternes udtalelser op imod
hinanden, men derimod at anvende informanternes udtalelser til at belyse
problemstillingen.
21 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
5.4 Deltagerobservation
Som tidligere nævnt lod vi os inspirere af deltagerobservationens 8 trin for at
fastholde fokus. Dette afsnit er en gennemgang af brugen af disse trin.
5.4.1 Før deltagerobservation
Før deltagerobservationen benyttes de 3 første trin. Formålet med undersøgelsen
formuleres og planlægges, samt der sørges for adgang til felten.
Vi udtømte ikke den sociale og kulturelle betydning i den sociale kontekst, men dette
blev et springbræt til at skabe indsigt i det sociale og kulturelle sammenspil. Vi
ønskede at observere en så naturlig situation og adfærd som muligt under
behandlingen. Vi valgte derfor at udføre observationen i behandlingsrummet, hvor
terapeuten almindeligvis udfører behandlingerne. Enhver socialsituation omfatter
mennesker. Disse mennesker betragtes som aktører (30). Vi havde, inden
deltagerobservationens påbegyndelse, en forventning om, at aktørerne i situationen
ville være ergoterapeut, barn, caretaker og andre kvinder med deres børn, der ventede
på behandling. Det 3. primære element er de aktiviteter, der finder sted (30). Vi valgte
at observere på en ergoterapeutisk behandlingssituation for derved at skabe indsigt i,
hvordan et ergoterapeutisk interventionsforløb kan udspilles i et habiliteringsforløb.
Vi er bevidste om, at der under observationen kan forekomme flere hændelser under
den observerede aktivitet, og at det kan være svært at skelne mellem en aktivitet og en
hændelse. Disse enkelte hændelser kan påvirke hinanden, og vi er derfor bevidste om,
at dette kan have indflydelse på den observerede aktivitet. Barnet kan eksempelvis
blive afledt under behandlingen af lyde, bevægelser osv. fra andre aktører i
behandlingsrummet. Vi fik adgang til observationsstedet ved mundtlig tilladelse fra
ergoterapeuten (30).
5.4.2 Under deltagerobservation
Vi er opmærksomme på, at der er forudsætninger for god observation så som
indlevelse, nærhed og indsigt i den kultur man observerer på. Disse forudsætninger
var noget vi som observatører, var særligt opmærksomme på. Ligeledes var vi
opmærksomme på at observere det der var betydningsfuldt (27).
Under observationen bevæger vi os på det 4. og 5. trin. Vi benyttede passiv deltagelse,
da vores aktive involvering var på et minimum. Vi forholdte os tilbagetrukket og
observerende. Vi var bevidste om at skabe distance mellem os og det, der blev
22 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
observeret på. Ved at vælge den tilbagetrukne position fik vi mulighed for at
observere den sociale interaktion, der var mellem ergoterapeut, barn og caretaker (30).
Dokumentationen på vores deltagerobservationsstudie består af feltnoter. Vi fravalgte
bevidst videoobservation, da vi ønskede at skabe naturlig indsigt i, hvordan
behandlingen udspilles. Da vi allerede var opmærksomme på, at vores tilstedeværelse
forstyrrede det normale, ønskede vi ikke at tiltrække yderligere opmærksomhed ved at
anvende et kamera. Vi forsøgte at forholde os lydløse for, at behandlingen blev så
naturlig som mulig. Vi valgte, at vores placering skulle være i hver sin vinkel ift. det
observerede for derved at danne hver sit indtryk. Under de første observationer var det
vanskeligt at nå andet end blot at følge med i behandlingen. Vi besluttede os derfor
for at skrive detaljerede feltnoter under observationen for at præcisere det
observerede. Vores feltnoter består primært af visuelle observationer og auditive
påvirkninger, da vi ikke kunne forstå, hvad der blev sagt, da de talte swahili.
Efterfølgende forlod vi lokalet og sammenskrev vores feltnoter til ét samlet materiale.
Hermed var materialet klar til analyse.
5.4.3 Efter deltagerobservation
Igennem bearbejdningen af feltnoterne bevæger vi os nu på det 6., 7. og 8. trin. Vi vil
igennem vores analyseproces lade os inspirere af John Deweys pragmatisme (30).
Igennem
vores
observationer
i
behandlingsrummet
fik
vi
øje
på
flere
problemstillinger, der gav anledning til refleksion. Efter indsamlingen af feltnoterne
blev den valgte problemstilling fastlagt. Herudover reflekterede vi over, hvorfor
denne problemstilling er forskningsmæssigt relevant, hvilket kommer til udtryk i
problembaggrunden. For at afgrænse hvilke data der er relevante, ud fra
problemstillingen, valgte vi at gennemlæse og tematisere feltnoterne (se bilag 6). Vi
valgte at benytte samme tematiseringer som under interviewene for derved at
fastholde fokus, der kan besvare problemstillingen. Efterfølgende lader vi os, ligesom
under bearbejdningen af vores interviewmateriale, inspirere af Malteruds matrise (se
bilag 7) og den tværgående analyse for derved at skabe struktur i datamaterialet og
sætte fokus på de udvalgte temaer.
Trin 7 og 8 om validitet, reliabilitet og formidling af data fremgår i afsnittene
”Diskussion af metode” og ”Resultater” (30).
23 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
5.5 Triangulering
Triangulering betyder, at man som forsker belyser problemstillingen fra forskellige
sider. Vi tager udgangspunkt i Launsøe og Riepers 4 forskellige måder, hvorpå man
kan anvende triangulering, vi vælger dog blot at anvende de 2 (35).
Vi anvender triangulering ved at kombinere to kvalitative datakilder i feltarbejdet:
Interview og deltagerobservation. Ved at anvende både deltagerobservation og
interview skabes der et realistisk billede af kulturens nuværende situation og der gives
et billede af, hvilke muligheder og begrænsninger landet har. Den anden form for
triangulering vi anvender er, at vi som forskere kontrollerer hinanden. Vi
sammenholder vores opfattelser, forforståelser og meninger i forhold til
datamaterialet. Vi vælger begge at være til stede under interviewene, og vi er begge
observatører til at iagttage samme situationer. Herudover analyserer og fortolker vi
begge
efterfølgende
datamaterialet.
Ved
at
vi
begge
er
tilstede
under
dataindsamlingen, optimeres muligheden for et bredere indfang af informationer.
Herudover sikres der overensstemmelse og enighed ved, at vi begge vælger at
bearbejde datamaterialet. Ved at anvende disse to former for triangulering øges
undersøgelsens validitet (35).
6. Resultater
Igennem vores undersøgelse fik vi et bredt indblik i, hvilke muligheder børn med
MFH har for habilitering i Tanzania. Vi vil i dette afsnit udvælge den empiri, vi finder
relevant ift. problemstillingen. Resultaterne bliver organiseret ud fra de tidligere
nævnte temaer. I starten af hvert tema fremgår en sammenfatning af
meningskondenseringen, hvilket foregår på tolkningsniveauet selvforståelse (29).
Ydermere anvendes fortolkningsniveauet kritisk commonsens-forståelse for derved at
forstærke og berige fortolkningen af informanternes udsagn og for at inddrage
almenviden (29). Herefter anvendes meningsfortolker ud fra en teoretisk forståelse for
derved at overskrive interviewpersonens selvforståelse og række ud over
commonsens-forståelsen (29). Ved at anvende meningsfortolkning på teoretisk
forståelsesniveau udvides de originale udsagn fra informanterne, og derved gives en
dybdegående fortolkning af informanternes mening (29).
24 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
6.1 Habiliteringscenteret i et samfundsperspektiv
Igennem interviewene pointerede flere af informanterne, at habiliteringscentrene
finder det svært at etablere kontakt til forældre til et barn med MFH. Under
interviewet udtaler informant L:
”It was hard to get because some people (…) was hidding disable people” (IL l. 1011)
Ifølge informant F accepterer samfundet ikke børn med et MFH. Hvilket ifølge
informanten skyldes, at befolkningen anser et handicap for at være et tabu, da de tror,
at der er tale om en forbandelse. Informant S udtaler, at fædrene ofte forsvinder, når
de indser, at barnet har et handicap. Dette skyldes, at de mener, at man ikke kan få et
barn med et handicap, hvis ikke man selv har et handicap. Faderen beskylder derfor
moderen for at være skyld i, at barnet har erhvervet sig et handicap. I denne
forbindelse udtaler informant S:
“Some of them say that it is not my child, I cant have a child with disability because I
am not disable” (..) Also sometimes the mother run away and leave the child to the
grand mom so she comes with it.” (IS l. 315-316 + l. 164-165)
Igennem interviewene beretter informanterne E, L og F om, at habiliteringscentrene
ofte
er
finansieret
gennem
donationer
fra
Europa.
Dog
støttes
enkelte
habiliteringscentre i en mindre grad af regeringen. Sibusiso er et eksempel på et
habiliteringscenter, som er finansieret af en europæisk fond. Informant F fortæller,
hvorfor der er et behov for flere habiliteringscentre for børn med MFH:
“Sibusiso was found because there was a need in Tanzania for taking care of mental
disable children.” (IF l. 5-6)
Dertil påpeger informant F, at lokalbefolkningen anser et med barn med MFH som
værende en byrde for familien. Sibusiso fokuserer derfor på at inddrage børnene i
samfundet for at fremme deres identitet, rolle og bidrag til familien. I denne
forbindelse udtaler informant F:
“So we focus on the kids to make them less useless in the community.” (IF l. 254-255)
25 “We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
Sibusiso
tillærer
børnene
færdigheder,
så
de
selvstændigt
Afleveringsdato
08.01.2015
kan
udføre
dagligdagsaktiviteter som fx påklædning og personlig hygiejne. Hvis barnet forbedrer
sine funktionsevner tilstrækkeligt, tilbydes der undervisning i hus og havearbejde. I
denne forbindelse beretter informant F:
“They must be independent so they can walk by themselves and we try to teach them a
little bit more like life skills” (IF l. 248-249)
6.1.1 Teoretisk forståelse
Befolkningens syn på et barn med MFH og deres generelle viden om sygdomslære
kan understøttes med vores viden om kulturperspektivet. Mange færdigheder bliver
overført fra tidligere generationer, og afhængig af kulturen tillæres vi forskellige
værdier (20). Ifølge Elizabeth Townsend og Helene Polatajko påvirker kulturen
individet, og det er derfor individuelt, hvilke aktiviteter vi som mennesker finder
betydningsfulde (21). Ud fra World Bank er fattigdom en af hovedårsagerne til, at
mennesker med et handicap ikke får opfyldt deres daglige behov(17).
6.2 Habiliteringscenterets behandlingsteknikker og barnets udvikling
Igennem interviewet med informant F berettes der, at befolkningen, grundet deres
økonomiske situation, ikke har mulighed for at rejse til hospitaler og
habiliteringscenter for at modtage behandling. Ligeledes oplyser informant F, at
Sibusiso dækker alle barnets og familiens udgifter for transport i forbindelse med
behandling. Derudover dækker de også barnets hospitalsophold og udgifter til
medicin, ernæringstilskud og hjælpemidler. Sibusiso ønsker at være et forbillede for
andre habiliteringscentre i Tanzania:
”We trying to set up an example center (…) and therefore we have all the mental kids
expertise and gives the best possibilities for them in the long turn” (IF l. 70 + 72-73)
Under deltagerobservation fik vi indblik i habiliteringsforløbet. Barnet blev først
diagnosticeret, hvorefter behandlingen blev situations- og samfundsorienteret. Fokus
blev lagt på barnets funktionsniveau og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeuten
oplærer igennem forløbet caretakeren i at træne og omgås barnet til en videre træning
i hjemmet. Under forløbet observerede vi, at barnet fik mulighed for at udvikle sin
26 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
egen rolle i en social kontekst. På Sibusiso opstilles der individuelle mål alt efter
barnets diagnose og funktionsevne. Informant S udtaler i denne forbindelse:
“We have to look at the conditions of the child after knowing about the condition you
can think about witch kind of treatments you can use to help this child”(IS l. 97-99)
Vi observerede, at den ergoterapeutiske behandling blev udspillet igennem leg og blev
tilpasset barnets alder og funktionsevne. Ydermere havde ergoterapeuterne en
behagelig tilgang til børnene og caretakeren. Dette blev observeret ved:
Barnet virker til at blive fanget at hans ord/ lyde (OB 1 l. 25-26)
Barnet griner og leger (OB1 l. 30)
Der blev givet taktile-, auditive- og visuelle stimuli fra bl.a. behandlingsredskaber,
caretaker og andre, der befandt sig i behandlingsrummet. Ergoterapeuterne benyttede
sig kun af redskaber, der var tilgængelige i omgivelserne, eller viste, hvordan
redskaber kunne laves på en billig og kreativ måde. Eksempelvis benyttede
ergoterapeuterne sig af sit eget lår, i stedet for en pack, igennem træning af et barns
nakkemuskulatur. Behandlingen tilpasses caretakerens hverdag. Der er fokus på, at
caretakeren skal kunne udføre sit daglige arbejde samtidig med, at barnets behandling
udføres. Fx sidde- og stå hjælpemidler der udformes til behandling af barnets truncus
stabilitet og balance. Barnet placeres heri og fastgøres med tørklæder samtidig med, at
caretakeren i et givet antal minutter kan udføre sine daglige aktiviteter (se bilag 8).
Under en behandling observeres følgende:
Barnets ben placeres udstrakte og bindes fast med et tørklæde. Barnet står i
omkring 5 minutter ved bordet og tages efterfølgende tilbage til caretakeren.
(OB 3 l. 32-34)
Samtlige informanter i interviewene berettede om børnenes positive udvikling. En af
informanterne oplyser, at når nogle af børnene påbegynder behandlingen, vil de ikke
spise, lege eller kommunikere. Ydermere fortælles der, at nogle af børnene udvikler
sig meget langsomt, og det kan derfor være svært for caretakeren at se udviklingen.
27 “We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
Afleveringsdato
08.01.2015
Ergoterapeuten fokuserer derfor på at motivere og informere caretakeren om barnets
løbende udvikling. Hertil udtaler informant S:
” Yes, they are really developing a lot of them. Some of the children, they come here
are not able to anything (…) also the child is progressing, progressing well”(IS l.
131-132 + 134-135)
6.2.1 Teoretisk forståelse
Informant F’s udtalelse om mangel på habiliteringscentre for børn med MFH stemmer
overens med Rosemary Crouch beskrivelse af, at Tanzanias regering ikke er i stand til
at opfylde befolkningens sundhedsmæssige behov (6), såsom habilitering og
uddannelse (8).
Den overstående beskrivelse af børnenes behandlinger kan sidestilles med de
ergoterapeutiske
kernekompetencer
(11).
Disse
tager
udgangspunkt
i,
at
ergoterapeuter benytter betydningsfulde aktiviteter som middel og mål. Dette gøres
for at fremme sundhed, forebygge og rehabilitere funktionsnedsættelser og
aktivitetsbegrænsninger, samt vurdere, genskabe og udvikle menneskets mulighed for
deltagelse
i
hverdagslivet
(11).
Igennem
habiliteringsprocessen
opstiller
ergoterapeuten individuelle målsætninger for hvert enkelt barn. Dette stemmer
overens med WHO’s definition af, hvad et rehabiliteringsforløb kan tilbyde (14). Fx
kan vi som ergoterapeuter bidrage med at gøre barnet mere selvhjulpent og
selvstændigt ved at opstille målsætninger og derved skabe et betydningsfuldt liv.
Som tidligere nævnt findes der begrænset materiale om emnet, habilitering af børn
med MFH, og hvilken effekt denne habilitering har. I vores undersøgelse tegnes der et
billede af at børnene opnår en positiv udvikling af deres funktionsniveau.
6.3 Omgivelser og miljø
Igennem vores deltagerobservation har vi benyttet de offentlige transportmidler i
Tanzania, da dette var den billigste og mest almene form for transport. Dette gav os et
indtryk af, hvilke krav der stilles til menneskets færdigheder ved anvendelse af
offentlig transport. I denne forbindelse observerede vi, at dette kræver, at mennesket
har god balance, udholdenhed og styrke. Igennem observationen bemærkede vi, at
mennesker med et fysisk handicap ikke benytter denne form for transport. Dette
28 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
kunne skyldes, at den offentlige transport ikke havde ramper. Ydermere observerede
vi, at de offentlige transportmidler kører på hovedveje, der ofte er asfalterede. Hvis
transporten skal fortsætte ad en sidevej, foregår dette bag på en motorcykel eller til
fods. Disse sideveje består af jord eller grus, er uden fortov og er ofte smalle. De
habiliteringscentre, hospitaler og skoler, vi besøgte, lå alle placeret på sideveje som
disse. Dette kan understøttes med følgende observationer:
(…) alle placeret uden for byerne. Vejene dertil er jord- og grusveje (…) (DO
4 l. 3-4) (…) når caretaker og barn skal til centret foregår det bag på en
motorcykel (…) (DO 4 l. 5-6)
Både under interviewene og deltagerobservationerne blev vi oplyste om, at der var
fokus på børnenes hjemmemiljø. En af informanterne beretter, at de er opmærksomme
på, om hjemmet stimulerer barnet både fysisk og mentalt:
”Things there are in the environment, home environment, they have to stimulate the
child both mentally and physically (…) everybody is working together to make sure
that the environment have connect” (IS l. 122-123 + 124-125)
På Sibusiso var det socialrådgiverne, der foretog hjemmebesøg. Herefter afdækkede
ergoterapeuterne, i samarbejde med socialrådgiveren, barnets behov for et
hjælpemiddel og hjælpemidlets krav til miljøet. Hvis disse faktorer var opfyldt,
udformede og tilpassede snedkeren hjælpemidlet. En af informanterne udtaler:
”After assessment we go home and look at the environment (…) So if the child need a
wheelchair we ask about the environment”(IS l. 190-191 +193-194)
En af informanterne fortæller, at det på et andet habiliteringscenter er ergoterapeuten,
der foretager hjemmebesøget og herefter instruerer snedkeren i, hvordan hjælpemidlet
skal udformes.
Under observationerne fandt vi, at behandler, barn og caretaker på Sibusiso fulgte en
tidsplan. Vi erfarede, at tid generelt ikke vægtes højt i Afrika, og derfor var det
sjældent muligt at følge behandlingens tidsplan. Behandlingsrummet fungerede også
som et opholdsrum for dem, der ventede på at modtage behandling. Det betød, at der
ofte var et utal af børn og caretakere til stede under behandlingerne, fordi de møder
29 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
for tidligt eller for sent op, hvilket ikke anses for at være uhøfligt. Dette bekræftes i
følgende observation:
4 voksne og 2 børn til stede under behandlingen (DO 1 l. 16-17)
8 voksne og 6 børn til stede under behandlingen (DO 2 l. 13-14)
Vi oplevede store temperaturforskelle i løbet af dagen. Morgenerne var meget kølige,
mens eftermiddagene, hvor solen stod på, var meget varme. Det var derfor
almindeligt, at barn og carektaker startede dagen ud med at have flere lag af tøj på, og
senere endte ud i en kort og let påklædning. Under en af behandlingerne blev følgende
observeret:
Koldt lokale (…) Let vind fra vinduerne, let træk. (DO 3 l. 17-18)
Vi bemærkede flere gange, at når ergoterapeuterne behandlede børnene med fysisk
stimuli, reagerede de med skrig og skrål. Dette kan tyde på, at de stimuli børnene fik
fra omgivelserne, igennem behandlingen, påvirkede dem i en negativ retning. På trods
af dette udtaler en af informanterne, at der igennem behandlingen er fokus på, hvilke
stimuli barnet påføres:
”We are thinking about the stimulation (…) If this kid need visually stimulation and
also if they are disabilities (…) looking at the temperature and giving advice to the
parents” (IS. l. 203 + 205 +206)
Vi lagde ydermere mærke til, at nogle af børnene havde svært ved at udfolde sig
fysisk igennem behandlingen, da det ikke var unaturligt, at de var iførte
prinsessekjoler eller store uldtrøjer. Nogle af børnene var også begrænset i at udfolde
sig fysisk, da deres ble bestod af et stykke plastik, der var bundet rundt om livet. Vi
oplevede flere gange, at caretakeren skiftede barnets ble under behandlingen på
samme madras, som behandlingen blev udført på.
6.3.1 Teoretisk forståelse
Vores observation omkring infrastrukturen og transport i Tanzania har givet et indblik
i, at det kan være vanskeligt at opfylde de fysiske og motoriske krav, der stilles, hvis
der ønskes at benytte offentlig transport. Ligeledes begrænser huller og bump i vejene
mennesker med MFH i at bevæge sig frit. Fx selvom der visiteres et hjælpemiddel i
30 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
form af en rollatorer eller rullestol, vil vejene besværliggøre anvendelsen af
hjælpemidlet. Disse faktorer fremhæves i DSM (14), der beskylder samfundet for at
opstille barrierer for mennesker med et handicap og begrænser dem derved i
deltagelse, hvilket kan føre til eksklusion.
Ved anvendelse af deltagerobservation fandt vi, at nogle børn reagerede negativt på
de fysiske stimuli, som de blev påført under behandlingen. En af informanterne
fokuserer på, hvordan børnene bliver påvirket af omgivelsernes stimuli. En anden
informant fortæller, hvordan et hjælpemiddel kan visiteres, og hvilke faktorer de er
opmærksomme på, herunder børnenes individuelle behov og deres hjemmemiljø.
Dette kunne tyde på, at habiliteringscentrene ubevidst benytter PEO (25) til at
afdække barnets individuelle behov for derved at fremme barnets aktivitetsudførelse.
7. Diskussion
Den følgende diskussion vil omhandle vores resultater, teori og metode. Vi vil her
sammenholde vores resultater med forskningsbaseret viden og diskutere om disse
teorier understøtter projektets resultater. Ydermere vil vi vurdere reliabiliteten,
validiteten og generaliserbarheden af undersøgelsen.
7.1 Diskussion af resultater
Afsnittet vil fortsat være bygget op omkring de tre gennemgående temaer.
7.1.1 Habiliteringscenteret i et samfundsperspektiv
Ud fra informanternes beskrivelser af samfundets syn på børn med MFH fandt vi, at
befolkningens generelle viden om sygdomslære var mangelfuld. Ifølge en af
informanterne forlader fædrene mødrene, hvis barnet har et handicap. Når dette
sammenholdes med vores teoretiske viden om kultur, vil deres kulturelle baggrund
ligge til grund for den manglende viden (20), hvilket kan skyldes mangel på tillært
viden og færdigheder fra tidligere generationer (20).
Ifølge Crouch har alle mennesker behov for at udføre betydningsfulde aktiviteter (8).
Hvilke aktiviteter, der er betydningsfulde, afhænger af de forhold og den kultur, som
mennesket lever i (20). Derudover påvirkes de betydningsfulde aktiviteter af det
enkelte menneske og menneskets sociale omgivelser (46). I Tanzania er
31 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
betydningsfulde aktiviteter præget af traditioner og kulturarv (8). Ligeledes er deres
muligheder begrænset grundet samfundets økonomiske situation (6). Dette stemmer
overens med vores indsamlede empiri, hvor informanterne og aktørerne giver os en
viden om, at befolkningen i Tanzania vægter betydningsfulde aktiviteter så som
egenomsorg og produktivitet højt. Idet vi som ergoterapeuter ønsker at bringe det
enkelte menneske og dennes betydningsfulde aktiviteter i fokus (46), vil
interventionen omhandle børnenes basale behov.
På Sibusiso retter habiliteringforløbet sig mod at gøre børnene selvhjulpne og
selvstændige, derved ”les usless” i familien og samfundet. Vi antager derfor, at når
der sker en forandring i børnenes tilværelse, får de mulighed for at tilegne sig nye
roller (47). Børnene havde inden habiliteringsforløbet ikke tilegnet sig en værdigfuld
rolle, og vi vurdere derfor, at de ved at deltage i habiliteringsforløbet får mulighed for
at deltage i nye og værdifulde roller (47).
7.1.2 Habiliteringscenterets behandlingsteknikker og barnets udvikling
Ud fra vores empiri fandt vi, at der er mangel på habiliteringscentre for børn med
MFH. Dette kan understøttes af Crouch beretning om, at regeringen i Tanzania ikke
kan opfylde befolkningens sundhedsmæssige behov (8). Ligeledes beskrives der i
reviewet ”Disability and rehabilitation in Tanzania: a review of the litterature” at
mennesker med et handicap oplever uopfyldte sundhedsbehov og mangel på
habiliterings muligheder (7).
Igennem behandlingsforløbet på Sibusiso opstiller ergoterapeuterne individuelle
målsætninger, disse benyttes som middel til at nå målet. Det kan herigennem
vurderes, hvorvidt de danske ergoterapeutiske kernekompetencer (11) kan overføres
til et tanzaniansk perspektiv.
Under observation af behandlingsforløb så vi flere gange, at terapeuterne foretog
behandling ud fra andre tilgange end dem, de under interviewene gav udtryk for. En
af terapeuterne fortæller om sin egen oplevelse af, hvordan caretakeren integreres i
behandlingsforløbet og udtaler, at de instruerer caretakeren ”step by step” i, hvordan
de skal træne og tage sig af barnet. Vi observerede dog, at caretakeren ikke blev
inddraget tilstrækkeligt i behandlingen og deltog derfor i stedet ved at påføre barnet
stimuli. Dette blev bl.a. gjort ved, at caretakeren tørrede næse på barnet eller lavede
høje lyde med fx legetøj. Dette virkede til at forstyrre barnet under behandlingen. Vi
forholdte os derfor kritiske til ergoterapeutens udtalelse om hvorvidt caretakeren blev
32 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
inddraget under behandlingen og ligeledes til, hvordan caretakeren forstyrrede barnets
perception under behandling. Ud fra vores viden og teori om barnets udvikling, er det
vigtigt at påføre barnet en konkret stimuli (15). Dette skyldes, at barnet har tendens til
blot at kunne bevare fokus over kortere tid (15).
Samtlige informanter oplever, at børnene opnår en positiv udvikling igennem et
habiliteringsforløb. Informant F uddyber i denne forbindelse, at Sibusiso ikke har
nogen form for evidens for, at deres behandling fører til udvikling hos børnene, men
at de dog kan se en udvikling ved, at nogle af børnene ender i en almindelig skole.
Informant L udtaler ligeledes, at deres habiliteringscenter oplærer børnene til at kunne
drive egen virksomhed på det niveau, de er i stand til, og at flere af de tidligere elever
senere har startet egen virksomhed. Dette stemmer overens med teorien om
habilitering, der sigter imod at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv (19). Teorien
om habilitering påpeger dog, at små forbedringer i de fysiske, psykiske og sociale
funktionsniveauer kan være med til at øge livskvaliteten (19). Ifølge en informant har
forældrene igennem habiliteringsforløbet ofte svært ved at se børnenes udvikling.
Ergoterapeuterne er derfor nødsaget til at påpege børnenes udvikling. Dette kan
skyldes, at forældrene ofte forventer, at børnene bliver som ”almindelige” børn efter
endt habiliteringsforløb. Dette er endnu et eksempel på befolkningens generelle
manglende viden om sygdomslære (8). Ergoterapeuterne på Sibusiso opstillede ikke
delmål for børnene, men derimod kun et overordnet mål. I Danmark arbejder vi som
ergoterapeuter efter delmål (48). Vi vurdere, at hvis Sibusiso benyttede sig af disse
delmål, ville det være nemmere at påpege børnenes udvikling overfor forældrene.
7.1.3 Omgivelser og miljø
Ud fra vores observationer fandt vi, at samfundets transportmuligheder vanskeliggør
det at kunne bevæge sig frit rundt i landet og benytte den offentlige transport som
handicappet. Sibusiso lavede og tilpassede hjælpemidler til børnene efter behov, men
samfundets fysiske omgivelser vanskeliggør dog brugen af disse. Børnene blev
herved begrænset, og hjælpemidlerne vil kun kunne anvendes på veje, der er
asfalterede. Vi undrede os over, at Sibusiso valgte at tilbyde disse hjælpemidler, så
som rollator og kørestole, der ikke er tilpasset samfundets fysiske omgivelser.
Tidligere i resultat afsnittet antydede vi, at Sibusiso inddragede PEO (25) i
forbindelse med barnets aktivitetsudførelse. Vi vurderede dog, at de overså
samfundets fysiske omgivelser, som i virkeligheden er dem, som børnene på sigt skal
33 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
færdes i. Selvom Sibusiso tilbyder økonomisk støtte til transport, til og fra centeret,
anser vi dog at denne transport som værende en problematik for barn og caretaker.
Dette skyldes, at det er vanskeligt for dem at anvende offentlige transport. Selvom en
socialrådgiver foretager hjemmebesøg for at tilpasse hjælpemidler til barnets
næromgivelser, anser vi det som værende særdeles besværligt for barnet at færdes i
omgivelserne. Under observationerne oplevede vi, at hjulene på hjælpemidlerne ofte
var lavet af træ eller var meget små, hvilket besværliggjorde brugen, da underlaget
ofte bestod af jord, sand eller grus.
Vores empiri og refleksioner fører videre til spørgsmålet om, at hvis overstående
barriere fjernes, er det så muligt for et barn med et handicap at færdes frit i Tanzania?
Dette kan evt. besvares af DSM, der beskriver, at mennesker med et handicap
ekskluderes pga. samfundsskabte barrierer (23). Herunder ikke kun de fysiske, men
også de sociale barrierer ligger til grund for, at mennesker med et handicap oplever
manglende aktivitet og deltagelse i deres hverdagsliv (23). Dette kan sidestilles med
oplysningen om, at børn med et handicap gemmes væk i Tanzania (7). Ydermere ser
de det som en forbandelse og børnene som værende en byrde (7).
7.2 Diskussion af teori
I dette afsnit diskuteres det, hvorvidt de valgte teorier understøtter projektets
resultater.
Eftersom vi har valgt at undersøge på, hvordan et ergoterapeutisk interventionsforløb
kan bidrage til habilitering af børn med MFH i Tanzania, fandt vi det relevant at
inddrage teori om habilitering (15). Herved fik vi mulighed for at belyse, hvilke
indsatser der tilbydes, og hvordan disse kan være med til at forbedre barnets
funktionsniveau. Herudover har vi valgt at inddrage teori om kultur for derved at
sætte fokus på, hvilke aktiviteter der i Tanzania oftest anses som betydningsfulde (8).
Disse teorier anser vi som relevante for at kunne belyse vores resultater på et teoretisk
forståelsesniveau (29). På denne måde får vi mulighed for at fremstille beskrivelser af,
hvordan den ergoterapeutiske intervention kan bidrage til habilitering af børn med
MFH. Derfor vurderer vi, at teorien om habilitering og kultur understøtter vores
resultater på bedste vis. Ligeledes kan modellerne DSM (23) og PEO (25), på brugbar
vis, være med til at belyse, hvilke sociale og fysiske barrierer mennesker med et
handicap oplever.
34 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
Undersøgelsen kunne suppleres med ergoterapeutisk teori såsom MOHO’s
praksismodel (47) eller OTIPM’s procesmodel (48), hvis vi havde haft til hensigt at
belyse caretakerens subjektive perspektiv til børnenes behandlingsforløb.
7.3 Diskussion af metode
Ifølge Launsøe og Riepers beskrivelse ligges der fokus på kvalitetskriterierne
reliabilitet, validitet og generaliserbarhed, når der arbejdes med den forstående
forskningstype, idet der tages udgangspunkt i individets perspektiv (35). I det
følgende afsnit vil vi diskutere reliabilitet og validitet ud fra Kvale og Brinkmanns
beskrivelse (29), samt diskutere generaliserbarheden ud fra Launsøe og Riepers
beskrivelse (35).
Reliabilitet omhandler konsistensen og troværdigheden af forskningsresultaterne og
om resultatet kan reproduceres (29).
faglig uddannelse. Empirien kan derfor være præget af, at alle informanterne stammer
fra samme samfundslag, og vi inddrager derved ikke et anden samfundsperspektiv.
Informanter kunne til gengæld bidrage med en høj faglighed, da de indgår i et
habilitringsforløb, hvilket vi mener, giver det mest realistiske billede for at kunne
belyse problemstillingen.
Da vi igennem dataindsamlingen valgte den induktive tilgang, var vi opmærksomme
på, at spørgsmålene i interviewguiden (se bilag 4) skabte åbenhed i interviewet,
hvilket bevirkede, at vi fik store mængder af data. Vi vurderer, at det datamateriale,
der blev fravalgt igennem analysen, ikke belyser problemstillingen. Vi er bevidste om,
at hvis vi havde udarbejdet en struktureret interviewguide, kunne informanternes svar
have været kortere, men dette ville også betyde, at vores tilgang havde været
deduktiv, hvilket ikke kunne belyse problemstillingen.
For at tydeliggøre vores arbejdsproces valgte vi at beskrive metoden grundigt samt
vedlægge bilag for derved at øge troværdigheden.
I undersøgelsen kunne vi have valgt at benytte spejlkriteriet, der beskrives af Launsøe
og Rieper. Ved anvendelse af spejlkriteriet sikres der, at informanten har mulighed for
at genkende egne udtalelser i vores efterfølgende tolkninger (35). Normalvis gøres
dette ved, at informanten får mulighed for at gennemlæse disse afsnit. Det var dog
ikke muligt for informanterne at gennemlæse disse afsnit, da vi har valgt at udarbejde
35 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
opgaven på dansk. Herudover formoder vi, at informanterne ville finde det svært at
forholde sig til den anvendte teori. Igennem udarbejdelse af projektet anvendte vi dog
to af de fire triangulerings måder, hvilket vi vurderer højner reliabiliteten (35).
Vi var bevidste om, at det ville være svært at forholde os passive under behandlingen
(30). På trods af, at vi forholdte os lydløse og forsøgte at falde naturligt ind i
omgivelserne, endte børnene ofte med at opsøge vores opmærksomhed under
behandlingen. Derfor var aktørerne påvirket af vores tilstedeværelse. Det kan derfor
diskuteres, hvor vidt vi forholder os passivt igennem observationerne, eller om vi
kunne have gjort dette anderledes. Det var til tider uundgåeligt at være passiv
observatør, da det kunne opfattes som uhøfligt og et udtryk på manglende interesse og
engagement, hvis ikke vi responderede på barnet, caretakeren og ergoterapeutens
henvendelse.
Ved at anvende passiv observation blev vores opmærksomhed rettet imod deres
indforståede signaler og adfærd under behandlingen. Dette gav os mulighed for at se
verden, som den rent faktisk fremtræder (30).
Validitet omhandler sandheden, rigtigheden og styrken af udsagnene. Med andre ord
drejer validitet sig om, hvorledes en metode undersøger det, den har til formål at
undersøge (29). Ved at foretage flere interviews kan der ledes efter mønstre og
sammenhænge mellem informanternes udtalelser, på denne måde forsøger vi at gøre
undersøgelsen valid.
Igennem dataindsamlingen har vi valgt at være induktive, idet vi havde en åben
tilgang til fænomener og ikke valgte at udarbejde en struktureret interviewguide. Det
kan dog diskuteres, hvorvidt vi var induktive, særligt under vores observationer.
Ifølge Malterud er det ikke muligt at fraligge sin forforståelse, når man indsamler data
(37). Under observationerne af behandling havde vi været i Tanzania i omkring 14
dage og var derfor allerede præget af kulturen. Ydermere er vi præget af teorier og
begreber fra vores uddannelse.
Da interviewene er foretaget på engelsk, og på grund af informanternes til tider
manglende sprogfærdigheder, stilles der igennem interviewene mange uddybende
spørgsmål. Derved sikres korrekt forståelse af informantens udtalelse. Trods dette
opstod der risiko for fejlfortolkning, da muligheden for at stille uddybende spørgsmål
igennem dataindsamlingen blev begrænset, eftersom vi oplevede, at informanterne var
36 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
tidspressede. Dette vanskeliggjorde verificeringen af informanternes udtalelser, og der
opstod en risiko for, at vores forforståelse overgik informanternes udsagn.
Efter foretagelsen af interview havde vi til hensigt at foretage geninterview og/eller at
sende transskriptionerne til informanterne for derved at få uddybet de udsagn, vi
havde svært ved at høre og forstå igennem afspilning af optagelserne. Eftersom at
informanterne var tidspressede, var dette desværre ikke muligt. Denne mangel på
verificering øger ligeledes risikoen for fejlfortolkning. Ydermere valgte vi ikke at
udlevere tolkningerne til informanterne efterfølgende grundet, at tolkningerne er
udformet på dansk.
Analysemetode
Igennem analysen af de indsamlede data benytter vi en kombination af Kvale og
Brinkmanns meningskondensering (29), de 8 trin i deltagerobservation (30),
Malteruds matrise (28), samt Kvale og Brinkmanns meningsfortolkning (29). Havde
vi derimod udelukkende valgt at anvende Malteruds systematisk tekstkondensering,
ville det ikke være muligt at bevæge os ud over informanternes udsagn. Vi valgte
derfor at inddrage Kvale og Brinkmanns meningsfortolkning, og vi fik herved
mulighed for at fortolke på højere niveauer. Vi valgte at anvende Kvale og
Brinkmanns analysemetoder fremfor Malteruds systematisk tekstkondensering, da vi
anser denne for at guide og vejlede os igennem analysen på bedste vis.
Generaliserbarhed omhandler, hvorledes den viden, der produceres, kan overføres til
andre beslægtede kontekster. Det afgørende er, i hvilket omfang konteksterne er
sammenlignelige (35). Ved brug af den forstående forskningstype fremstår
generaliserbarhed som overførbarhed.
Da der i undersøgelsen er tale om kvalitativ forskning, kan vi antage, at der er tale om
lav generaliserbarhed. Men ser vi derimod på analytisk generalisering, kan
undersøgelsen være vejledende, hvis der undersøges i en lignende sammenhæng.
Vi mener, at litteratursøgningen var omfattende og grundig. Vi vurderer dermed at
have identificeret relevante forskningsartikler, både på dansk og engelsk, der kunne
sammenlignes med vores resultater. På trods af den grundige litteratursøgning, kan vi
dog ikke med sikkerhed afgøre, om at alle relevante studier er identificeret. Vi fandt
kun ét relevant review ift. problemstillingen. Dette review er dog fra 2011 og består af
37 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
en gennemgang af 216 artikler, vi vurderer derfor, at reviewets evidensniveau ligger
højt.
8. Konklusion
Formålet med projektet er at belyse, hvilke muligheder børn med MFH har for
habilitering i Tanzania, samt hvordan vi som ergoterapeuter kan bidrage til dette
forløb.
Ud fra den indsamlede empiri kan vi konkludere, at der er mangel på
habiliteringscentre til behandling af børn med MFH i Tanzania, og at de centre, der er
etableret, er afhængige af økonomiske donationer fra Vesten. Dette bekræftes i det
tidligere inddragede review, ”Disability and rehabilitation in Tanzania: a review of the
litterature” (7), der pointerer, at Tanzanias sundhedsvæsen ikke tilbyder tilstrækkelige
sundhedstjener. Det betyder, at vi som ergoterapeuter er begrænset i at udføre
behandling grundet landets økonomiske situation.
Ved anvendelse af deltagerobservation fik vi mulighed for at indgå i den tanzanianske
kultur. Vi oplevede, at det var muligt at blive integreret i kulturen og forstå deres
livsverden. Vi kan konkludere, at vores oplevelse stemmer overens med Geertz citat
om, at man ikke behøver at blive som dem for at forstå dem (20, s. 50).
I undersøgelsen fandt vi, at samfundet undertrykker mennesker med et handicap, og at
de ikke har mulighed for aktivitet og deltagelse på lige fod med andre. Ydermere
finder vi det svært for mennesker med et handicap at færdes i samfundets fysiske
omgivelser, hvilket stemmer overens med DSM’s udsagn (23). Vi kan derfor
konkludere, at fysiske og sociale barrierer begrænser mennesker med et handicap i
aktivitet og deltagelse i Tanzania.
Igennem undersøgelsen fandt vi, at egenomsorg og produktivitet primært vægtes som
værende betydningsfulde aktiviteter, og at disse indgår i barnets habiliteringsforløb.
Som ergoterapeuter kan vi fjerne eller reducere de barrierer, barnet oplever i sit
hverdagsliv. Ved at fjerne eller reducere disse barrierer muliggøres der et samspil
mellem person, aktivitet og omgivelser. Børnene kan derved opnå deltagelse i
betydningsfulde aktiviteter, hvilket understøttes af PEO (25).
Ud fra vores undersøgelse kan vi konkludere, at når teorier og begreber, der er
udviklet og tilpasset til det vestlige samfund, overføres til et afrikansk land, skal man
38 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
være opmærksom på, at teorier og begreber skal tilpasses samfundet og kulturen. Det
betyder, at hvis vi, som ergoterapeuter fra Vesten, skal have mulighed for at indgå i et
interventionsforløb i Tanzania, kræver det, at teorier og begreber tilpasses kulturen og
miljøet, som det skal udspilles i.
Som ergoterapeuter fokuserer vi på tilpasningen af fysiske og sociale forhold i barnets
omgivelser samt de samfundsmæssige og kulturelle forhold. Vi fokuserer ydermere på
at træne barnets fysiske, affektive og kognitive funktioner (21) for, at barn og
caretaker på sigt kan opleve en funktionel hverdag. Ud fra dette kan vi konkludere, at
vi igennem en ergoterapeutisk intervention kan bidrage til at skabe en
forandringsproces for børn med MFH i Tanzania.
9. Perspektivering
Under udarbejdelsen af projektet har vi løbende gjort refleksioner, der går ud over
problemstillingen.
Vi finder det interessant, at vi i undersøgelsen får belyst inddragelsen af caretakeren
fra flere synspunkter. Dette skyldes vores undersøgelsesdesign, hvor vi både anvender
interview og deltagerobservation. Informanterne oplever, at caretakeren inddrages i
behandlingsforløbet, og at der sker en udvikling i børnenes funktionsniveau. Vi anser
dette som værende en modsigelse til vores observationer, da vi ikke oplevede en
tilstrækkelig inddragelse af caretakeren. Samtidig observerede vi, at der er barrierer i
børnenes fysiske- og sociale omgivelser, der påvirker deres udvikling.
Børn er afhængige af, at nærmiljøet og omgivelserne er tilpasset deres
udviklingsniveau (15). Vi finder det derfor relevant, at caretakeren inddrages i
habiliteringsforløbet, og det kunne være interessant at foretage en yderligere
undersøgelse, der fokuserer på, hvorvidt caretakeren egentlig inddrages.
Omgivelserne har stor indflydelse på barnets udviklingsmuligheder (15). I
undersøgelsen fandt vi ingen dokumentation for børnenes udvikling, hvilket vi
oplever som en væsentlig mangel. Vi reflekterede yderligere over, om den udvikling,
informanterne oplever, blot skyldes barnets almene udvikling, eller om behandlingen
ligger til grund for denne udvikling. Vi finder det derfor relevant at foretage en
yderligere undersøgelse for at finde ud af, om børnene egentlig udvikler sig, om
behandlingen understøtter udviklingen, og hvorvidt omgivelserne påvirker børnenes
udvikling.
39 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
10. Litteraturliste
1.
World Bank. Tanzania: country brief. Washington, D.C.: World Bank; 2009.
2.
Convention in the Rights of Persons with Disabilities [Internet]. [citeret 11. November
2014]. Hentet fra: http://www.socialjustice.nic.in/pdf/conventiondd.pdf
3.
Disability and rehabilitation status - Review of disability issues and rehabilitation
services in 29 African countries [Internet]. [citeret 11. November 2014]. Hentet fra:
http://www.who.int/disabilities/publications/care/African%2029%20country%20report
%20updated-12-2004.pdf
4.
Preventing chronic diseases a vital investment [Internet]. [citeret 11. November 2014].
Hentet fra: http://www.who.int/chp/chronic_disease_report/full_report.pdf
5.
Udenrigsministeriet - Udenrigsudvalgets spørgsmål [Internet]. [citeret 11. November
2014]. Hentet fra:
http://webarkiv.ft.dk/Samling/20001/udvbilag/URU/Almdel_bilag522.htm
6.
Country Cooperation Strategy at a glance [Internet]. [citeret 11. November 2014].
Hentet fra: http://www.who.int/countryfocus/cooperation_strategy/ccsbrief_tza_en.pdf
7.
Njelesani J, Couto S, Cameron D. Disability and rehabilitation in Tanzania: a review of
the literature. Disabil Rehabil. December 2011;33(23-24):2196–207.
8.
Alers VM, Crouch RB. Occupational therapy: an African perspective. Johannesburg
(PO Box 92036, Norwood 2117): Sarah Shorten; 2010.
9.
Leary PM, Verth F. The effect of a mentally retarded child on family functioning in a
third world community. Early Child Dev Care. Januar 1995;109(1):83–8.
10.
Grossmann H. Community-oriented Rehabilitation (COR) -- A model to promote the
rights of...: EBSCOhost [Internet]. [citeret 11. November 2014]. Hentet fra:
http://web.a.ebscohost.com/ehost/pdfviewer/pdfviewer?vid=3&sid=cf94f314-d3384720-996c-10cb2a6e6fdb%40sessionmgr4001&hid=4209
11.
Professionsgrundlag [Internet]. [citeret 5. December 2014]. Hentet fra:
http://www.etf.dk/sites/default/files/uploads/public/professionsgrundlag.pdf
12.
WHO | Disabilities [Internet]. [citeret 11. November 2014]. Hentet fra:
http://www.who.int/topics/disabilities/en/
13.
World Report on Disability [Internet]. [citeret 11. November 2014]. Hentet fra:
http://www.who.int/disabilities/world_report/2011/report.pdf
14.
Clemmensen T, Frost Lorenzen K, Svarre M. Træning af børn med hjerneskade.
København: MarselisborgCenteret; 2005.
15.
Vej Andersen I, Quist Lauritzen G, Stokholm G. Ergoterapi og børn: udvikling, aktivitet
og deltagelse. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2011.
16.
WHO | About WHO [Internet]. [citeret 17. December 2014]. Hentet fra:
http://www.who.int/about/en/
17.
World Health Organization, World Bank. World report on disability. Geneva,
Switzerland: World Health Organization; 2011. 325 p.
40 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
18.
Eplov LF. Psykiatrisk & psykosocial rehabilitering: en recoveryorienteret tilgang. Kbh.:
Munksgaard Danmark; 2010.
19.
Lihme B, Hjort Andersen J. Invitation til socialpsykiatri. Kbh.: Akademisk Forlag;
2008. 236 sider p.
20.
Eriksen TH. Kulturforskelle: kulturmøder i praksis. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2005.
21.
Townsend EA, Polatajko HJ. Menneskelig aktivitet II: en ergoterapeutisk vision om
sundhed, trivsel og retfærdighed, muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. Kbh.:
Munksgaard; 2008.
22.
Buskbjerg M. Maslows behovspyramide - introduktion til behovspyramiden [Internet].
[citeret 25. November 2014]. Hentet fra: http://altomledelse.dk/maslowsbehovspyramide-2/#fysiske-behov
23.
Jensen L, Petersen L, Stokholm G. Rehabilitering: teori og praksis. København:
Munksgaard; 2009.
24.
Carson G, Scottish Accessible Information Forum. The social model of disability.
Norwich: TSO; 2009.
25.
Letts L, Rigby P, Stewart D, redaktører. Using environments to enable occupational
performance. Thorofare, N.J: Slack; 2003. 314 p.
26.
Andersen I. Den skinbarlige virkelighed: vidensproduktion i samfundsvidenskaberne.
Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2013.
27.
Vallgårda S, Koch L. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udg. Kbh.:
Munksgaard Danmark; 2011. 352 p.
28.
Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning: en innføring. Oslo:
Universitetsforlaget; 2003.
29.
Kvale S, Brinkmann S. Interview: introduktion til et håndværk. Kbh.: Hans Reitzel;
2009.
30.
Pedersen M, Klitmøller J, Nielsen K. Deltagerobservation: en metode til undersøgelse af
psykologiske fænomener. Kbh.: Hans Reitzel; 2012.
31.
Hansen EJ, Hjorth Andersen B. Et sociologisk værktøj: introduktion til den kvantitative
metode. Kbh.: Hans Reitzel; 2009.
32.
Guide til deltagerobservation [Internet]. [citeret 12. November 2014]. Hentet fra:
http://www.viauc.dk/hoejskoler/psh/videncentre/forskrifter-for-godpaedagogik/Documents/Guide-deltagerobservation.pdf
33.
Thornquist E. Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene. [Kbh.]: Gad;
2006. 270 p.
34.
Hermeneutik - fortolkning og forståelse [Internet]. [citeret 12. November 2014]. Hentet
fra: http://biblioteksarbejde.dk/art/BA41/christensen(1994).pdf
35.
Launsø L, Rieper O, Olsen L. Forskning om og med mennesker: forskningstyper og
forskningsmetoder i samfundsforskning. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag; 2011.
41 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
36.
Thisted J. Forskningsmetode i praksis: projektorienteret videnskabsteori og
forskningsmetodik. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2012.
37.
Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning: en innføring. Oslo:
Universitetsforlaget; 2011.
38.
Olsen H. Kvalitative kvaler: kvalitative metoder og danske kvalitative
interviewundersøgelsers kvalitet. [Kbh.]: Akademisk; 2002.
39.
Henricson M, redaktør. Videnskabelig teori og metode  : fra idé til eksamination. Kbh.:
Munksgaard; 2014. 584 sider, illustreret i farver p.
40.
Birkler J. Etisk håndværk: håndtering af etiske dilemmaer i klinisk sygepleje. Kbh.:
Munksgaard Danmark; 2009.
41.
Vejledende Retningslinier for Forskningsetik [Internet]. [citeret 14. November 2014].
Hentet fra: http://ufm.dk/publikationer/2002/filer-2002/ssf-etik.pdf
42.
Justitsministeriet. Persondataloven - Lov om behandling af personoplysninger retsinformation.dk [Internet]. [citeret 15. December 2014]. Hentet fra:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828
43.
Datatilsynet. Datatilsynet: Private forsknings- og statistikprojekter [Internet]. 2012
[citeret 30. December 2014]. Hentet fra:
http://www.datatilsynet.dk/blanketter/vejledninger/private-forskningsprojekter/
44.
Lunde IM, Ramhøj P. Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. Kvalitative
metoder. 1996. 352 s. p.
45.
Kruuse E. Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag. [Virum]:
Dansk psykologisk Forlag; 2008.
46.
Borg T. Basisbog i ergoterapi: aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Kbh.: Munksgaard
Danmark; 2011.
47.
Kielhofner G. MOHO-modellen: modellen for menneskelig aktivitet  : ergoterapi til
uddannelse og praksis. [Kbh.]: Munksgaard Danmark; 2010.
48.
Fisher AG. Otipm: en model for planlægning og implementering af top-til-bund,
klientcentrerede og aktivitetsbaserede interventioner. Kbh.: Munksgaard; 2012. 42 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
11. Bilag
Bilag 1 – Mails til nødhjælpsorganisationer
Udsendt mail:
Hej
Vi er 2 piger fra ergoterapeutuddannelsen i Århus der fra juli måned påbegynder et
bachelorprojekt med dataindsamling i Tanzania. Vi har kontakt til en værtsfamilie i
Arusha og har herigennem fået kontakt til 2 rehabiliteringscentre.
Vi er interesserede i at vide om i benytter ergoterapeuter i jeres udviklings- og
katastrofe arbejde?
I så fald, hvad ergoterapeuternes fokusområder er? Vi tænker at det er relevant, at
ergoterapeuter deltager i bearbejdelses processen af tab og angst. At ergoterapeuter er
med til at igangsætte aktiviteter således at befolkningen hurtigst muligt kommer igang
med livet igen?
Herudover vil vi gerne vide om i har udviklingsarbejde i eller omkring Tanzania?
Med Venlig Hilsen
Anne Sofie Bruhn og Pernille Drejer
Svar fra Røde Kors:
Kære Anne Sofie Bruhn og Pernille Drejer,
Tak for jeres e-mail og interesse for Røde Kors’ internationale arbejde. Jeg kan se, at I
har skrevet tidligere til Røde Kors. Men måske har I ikke fået vores mail.
Vi sender ikke ergoterapeuter ud til katastrofe- eller udviklingsarbejde. Vi har en
række kerneprofiler indenfor det internationale humanitære arbejde, som vi har valgt
at prioritere.
Vi arbejder ikke i Tanzania, men i nogle af landene omkring (Kenya, Uganda,
Rwanda, Malawi og Mozambique).
I kan læse mere om profilerne til vores internationale arbejde her
43 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
www.rodekors.dk/job
Held og lykke med jeres rejse.
Venlig hilsen Bente
Svar fra Red Barnet:
Kære Anne-Sofie og Pernille.
Tak for jeres henvendelse og interesse for Red Barnets arbejde. Min kollega og senior
Børnebeskyttelsesmedarbejder, Anne-Sophie Dybdal, har givet følgende som svar:
Red Barnet arbejder med børn i mange forskellige typer af sårbare situationer- og vi
dækker, som I ganske rigtigt påpejer, både udviklingsområdet, krig, langstrakte
konflikt situationer, naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (som store
ulykker mm).
Red Barnet arbejder primært igennem og med partnere ( NGO er og myndigheder),
så vores aktiviteter er altid baseret på lokale behov og vores rolle er primært at styrke
kapaciteten og det børneretslige perspektiv hos de forskellige partnere vi er så
heldige at arbejde med.
I flere lande arbejder vi med partnere der har forskellige profiler, med forskellige
specialer- bla arbejder vi i Bangladesh med nogle der har ekspertise indenfor børn
med handikap. I de organisationer er der personale med baggrunde der ligner
ergoterapi vil jeg tro- de er i hvert fald eksperter i aktivitetsbaseret stimulation,
genoptræning og psykosocial understøttelse af børnenes udvikling. Mange af
aktiviteterne er baseret på lokale traditioner- og jeg bliver altid imponeret over hvor
dygtige de er.
Generelt har vi, i det psykosociale arbejde med at styrke børn og familiers resiliens i
forbindelse med kriser komponenter af gruppeaktiviteter, som er strukturerede og
rækker fra kunst, musik, leg ( her bruger vi Joyfull playing teorien fra Boston trauma
Centre), diskussioner, undervisning, psykoeducation,og traditionelle aktiviteter
som strikning, hækling, osv. Mange har stor fornøjelse af bare det at være sammen
om sjove aktiviteter. Vores værdier er sådan at vi undgår individuelle
behandlingsforløb- hvis det er nødvendigt , henviser vi til andre. Individuel terapi er
et vestligt fænomen, så vi omgås det med stor forsigtigthed. Desuden siger ny teori
om resiliens at en hovedfaktor i alle de kulturer der er undersøgt er fællesskab.
Interessant, ikke?
Red barnet har i mange år implementeret det vi kalder ” child friendly spaces” efter
kriser med strukturerede aktiviteter samt vores ” child resilience” der er et sæt af
strukturerede aktiviteter, baseret på neuropsykologi, recovery, resiliensteori osv
udføres af vores partnere og medarbejdere i felten. Vi lærer hele tiden, og indsamler
ideer til gode aktiviteter. Kreativiteten er stor-og vi sætter altid pris på nytænkende
44 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
ideer, især ideer til store grupper ( 40 og derover).
Jeg tror I har ret i at mange af de ting vi laver nok ligner det som ergoterapeuter
arbejder med, men jeg ved ikke så meget om jeres fag må jeg indrømme.
Og så med hensyn til Tanzania kan jeg (Jakob) tilføje, at dansk Red Barnet pt. ikke
støtter aktiviteter i Tanzania. Men vi er del af Save the Children International, som
arbejder med bl.a. børnebeskyttelse i Tanzania (især på Zanzibar). Save the Children
arbejder pt. ikke i Arusha, men dog i nabo-distriktet Shinyanga. Skulle I have brug for
mere information herom, er I velkomne til at vende tilbage.
Mvh. Jakob
Herefter tilbagemelding:
Hej Jakob.
Tak for jeres hurtige og uddybende besvarelse.
Vi finder jeres arbejde med børn, aktiviteter og resiliens utrolig spændende.
Vi rejser til Tanzania d. 30/7-14, hvorefter vi skal bruge de første uger i Arusha på
Sibusiso. Sibusiso er et center for mentalt og/eller fysisk handicappede børn og deres
familier.
Vi kunne godt tænke os, at gå mere i dybden med brugen af ergoterapi i det
udviklingsarbejde i laver i Afrika. Det kunne være udgangspunktet for vores videre
bacheloropgave. Derfor vil vi høre mulighederne for at besøge og oplever/være en del
af det arbejde i udfører sammen med Save the Children International i Shinyanga og
på Zanzibar?
Vores plan er, som udgangspunkt, at bruge de første uger i Arusha, herefter kunne vi
bruge nogle uger i Shinyanga. Vi slutter vores rejse på Zanzibar og har mulighed for
at være der fra midt/slut september.
Mvh. Anne Sofie Bruhn og Pernille Drejer
Svar fra Folkekirkens Nødhjælp:
Kære Anne Sofie og Pernille
Tak for jeres henvendelse.
Vi har ikke Tanzania som fokusområde mere.
Som oftest er det muligt at rekruttere medarbejdere lokalt eller via vores kirkelige
netværk – ACT Alliance og det vil derfor være yderst sjældent at vi rekruttere
medarbejdere herfra til katastrofesituationer.
I vil kunne se på vores hjemmeside, hvad vi arbejder med i bl.a. Libyen omkring
kvinder og børn, men også her vil der være lokale medarbejdere tilknyttet.
45 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
http://www.noedhjaelp.dk/det-goer-vi/her-arbejder-vi/mellemoesten/libyen
En henvendelse til Red Barnet eller Dansk Røde Kors kunne være en mulighed.
Vi udsender praktikanter i forårs- og efterårssemestret, men de udsendes typisk til
vores kontorer og her er der fokus på programarbejde indenfor HIV Aids, demokrati
og fødevaresikkerhed. Det er vores samarbejdspartnere, som udfører de forskellige
projekter, som Folkekirkens Nødhjælp støtter.
I er velkomne til at abonnere på Nyhedsbrevet: http://www.noedhjaelp.dk/om-os/job
Venlig hilsen Kirsten
Svar fra UNICEF:
Kære begge 2
Mange tak for jeres mail og jeres interesse for UNICEFs arbejde. Men UNICEF
Danmark er ikke projektudførende og udsender derfor ikke personale. Jeg kan
desværre ikke besvare jeres spørgsmål ang. hvilke faggrupper der bruges og hvordan,
men se venligst på www.unicef.org for detaljer ang. internationale interships, profiler
ansættelser i UNICEF rundt i verden.
Held og lykke
De bedste hilsner Tine
46 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
Bilag 2 – Samtykke erklæring fra Sibusiso
Udsendt mail:
Hey Sander
How are you ? Once again thank you for your time, for an interview and a tour around
Sibusiso. Your details about tanzania and the society is very useful. We are now
working on our bachelor project, about rehabilitation in Tanzania. We are wondering
if, it is okay, if we use Sibusiso as a "name" in our danish project? or would you like
it to be anonymous ?
Best regards Pernille and Anne Sofie, Danish occupational students.
Svar:
Dear Pernille and Anne Sofie
Thank you for your e-mail.
We would not have a problem if you mention Sibusiso in your research.
Looking forward to see the final result if possible.
With kind regards
Sander
47 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
Bilag 3 – Litteratursøgning
Søgeord
Mother
Child/children
Disab/Disable
Treatment
Occupational Therapist
East Africa
Rehab/rehabilitation
Database/ Kilde
Statsbibliotekets
database
27.10.2014
VIA universitys
database
23.10.14 Chinahl
Plus
Oversættelse
mor
Barn/børn
Handicap/handicappet
Behandling
Ergoterapeut
Øst Afrika
Rehabilitation
Søgehistorie
Tanzania and society and Health System
Hits
0
Tanzania and society and culture and health
system
Tanzania and society and health system
Tanzania
Tanzania and health system
Tanzania and rehabilitation
Tanzania and health services
Tanzania and health services and disab
Tanzania and health services and disab
Tanzania and health services and disab and
child
Tanzania and disab and child and treatment
Tanzania and disab and rehab
East Africa or Tanzania and disab and child
and rehab
East Africa or Tanzania and child and rehab
East Africa or Tanzania and child and rehab
( applied)
East Africa or Tanzania and child and birth
and disab
1 Africa
0
2 Occupational therapy
3 Rehabilitation
4 Children
5 ( 1 and 2 and 3)
6 ( 1 and 2 and 3) and (1and 2 and 4)
7 Tanzania
8 Tanzania
9 (2 and 7)
26,352
117,433
171,415
47
6
2,059
2,059
11
48 7
70616
320
277
1824
47
38
20
39
25
36
175
99
46
23,222
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
10 (2 and 7) and (2 and 3 and 7)
11 ( 2and 7) and (2 and 3 and 7)
12 Occupational Therapy
13 Rehabilitation
14 Africa eastern
15 Tanzania
16 Tanzania or (14)
17 Tanzania or (14)and (14or15)
18 (14or15)
19 (14 og 15 and (12and18)
20 (14or15) and (12and18)
21 child
22 child and (12and18)
23 child disabled
24 child disabled and 15and23
25 (15and23)
26 (15and23)
27 (15and23) and (12and15)
28 (12and15)
29 (12and15)
30 CCBRT
31 Sibusiso
32 (12and319
33 Treatment
34 (12and15and33)
35 (15and33)
36 (15and33)and(21and35)
37 (15and33)and(21and35)and(13and36)
38
(15and33)and(21and35)and(12and15and39)
39 mother
40 (12and13and39)
41 (12and13and39)and(12and15and39)
42 (12and13and39)
43 (15and33)and(21and35)not malaria
44 (43 NOT HIV)
Informationskilder
Database/kilde
Bibliotekets database
Satsbibliotekets databaser
Cinahl Plus
Evt undersøg Pubmed
EVT. undersøg Cochrane
Afleveringsdato
08.01.2015
1
1
14,984
13,771
178
1,808
1,980
1,980
1,980
2
2
286,298
0
8,187
2
2
1
2
2
0
3
0
490,465
0
48
0
0
19,626
1
0
1
34
23
Begrundelse
Anvendes I søgning af bøger, samt
dansk/engelsk videnskabelige artikler.
Anvendes for at udvide søgningen
(søgnigs- databaser)
Bruges til at finde engelsk
sundhedsfaglige artikler og generel
information omkring Tanzania
Engelske artikler
Engelske artikler
49 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
Bilag 4 – Interviewguide
Tanker bag interview:
-­‐ Da vi valgte at udfører interviewene valgt vi at benytte et rum, der blev
udvalgt af informanterne. Dette gjordes med baggrund i at informanten skulle
føle sig tilpas og tryk under udførelsen af interviewet og for at minimere
magtbalancen.
-­‐ Ligeledes valgte vi begge at være til stedet under interviewet, hvor der var en
hovedansvarlig og en der tilsvarende stillede op-følgende sprogspørgsmål.
-­‐ Mundtligt sammentygge var før udførelsen af interviewet indhentet.
-­‐ Interviewene blev udført på engelsk.
-­‐ Understående interview guide er udformet til fire forskellige
rehabiliteringscentre i Tanzania. Efter interviewguidenes udformning, blev
spørgsmålene oversat til engelsk
Tema
Introduktion til interview
Spørgsmål
•
•
•
Struktur og opbygning af
Rehabiliteringscentrene
•
•
•
•
•
•
•
•
Behandling
•
Informere om
anonymitet
Mundtlig tilladelse
til optagelse af
interviewet
Informere om
formål
Hvorfor / hvordan
startede stedet?
Hvornår blev
centeret etableret?
Hvor stort et
område og distrikt
dækker i?
Hvordan
finansieres centeret
Hvilke værdier har
centeret?
Hvilket personale
rummet centeret?
Hvordan etablerer
stedet kontakt til
brugerne?/ laver i
en form for
reklame?
Har i en anden
tilsvarende afdeling
?
Hvilke
behandlinger
udfører/tilbyder i ?
50 Forskningsspørgsmål
?
SPØRG DIANA
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
•
•
•
•
•
•
•
•
Stedets brugere
•
•
•
•
•
Individuelle svar fra
informanten
Hvor lang tid
strække
rehabiliteringsforlø
bet sig over?
Hvilke teorietiker
anvender i til jeres
behandlings
metoder ?
Har i fokus på
omgivelserne/
miljøterapi?
Har i fokus på
pårørende/
psykoedukation?
Hvor ofte modtaget
børnene
behandling?
Er der opfølgning?
Dokumentering af
behandling?
Hvor udføres
behandlingen ?
Tilbydes børnene
samme behandling
eller opstilles der
individuelle mål og
behandlinger?
Hvilke krav stilles
der for
modtagelsen af
rehabiliteringen
Hvor mange børn
rummer centeret?
Hvilen
aldersgruppe har
børnene?
Hvilke former for
handicap har
børnene?
Har i fokus på
børnenes sundhed
og velvære?
•
Hvordan oplever
du barnets
udvikling?
•
Hvordan er din
51 Afleveringsdato
08.01.2015
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
holdning til den
behandling du
udfører/ser?
•
Hvordan oplever
du børn med et
handicaps
muligheder for
rehabilitering i
Tanzania?
•
Hvordan oplever
du samfundets syn
på handicappede?
Da interviewene er blevet udformet på engelsk, har vi valgt at udforme spørgsmål der
er tilpasser hvert individuelle interview som ses nedenfor.
Interview med informant F:
Questions:
- At first, would you like to start to tell how Sibusiso started?
- What is you role - position for Sibusiso - describe a normal Day for you?
- Do you know how/ why your parents wanted to start a rehabilitation place like
this?
- Why Tanzania
Why in Charma?
- How is it organized? How is the place organist physically? School - area?
- What does the name Sibusiso mean? What is your main goal about your
Center?
- What do you expect to get out of this rehabilitation center?
- How old is the kids who is in your rehabilitation center
- How many is in the rehabilitation pr. year / month? In the system?
- How do -you get in contact with the kids?
- How do you brand yourself?
- Do you need any kind off recommendation by a doctor?
- Which kind of disabilities do the kids have?
- Do you need do have physical disability’s or can you get treatments anyway?
- How do they kids/parents get here - By transport?
- How faraway do you have kids in this center? Do they also come from Dar
- How many is working at the place?
- Which kind of employees do you look for in a center like this?
- Do the place have any values?
- Which kind of treatments do you use?
- Do you use Dutch rehabilitation methods or how do by inspire you?
- Which languages do you speak at the place - between employers and the
moms?
- Do you use documentation - Who is doing it?
- How do the place get financed?
52 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
-
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
Do you pay everything for kids and moms while they are staying here?
How much contact do the social works have to the parents - how often do they
follow up?
Do you think about whom the home/ place environment is when you build the
place?
Are your focused about how the kids get the right nutrition?
Do you have end evidence for, that you treatment is working
Interview med informant S:
Question
- Which kind of education do you have?
- Can you describe your Work now - what do you do?
- What kind of job did you have before? - Did you have a job like this before?
- How did you get a job as a Occupational Therapies at Sibusiso?
- Did you do any special course/ things for getting a job here?
- Do you have any kind of special course sins you started working here?
- How many professions is included in you rehab- progress? Social workers?
- How many therapist works here?
- Do you work together with other professions a lot?
- Do they need to have both mental and physical disabilities?
- How old is the kids?
- Which kind of treatments do you make? Do you use any theoreticians?
- Do you think about the environment in you treatments?
- What are your thoughts about your treatment?
- Do you think about your working position while you are doing the treatments
with the children?
- Do you see any developments in the kids in the 3-month of intense you work
with them?
- Who old is kids you work with? Who old is the moms
- Is the dad included?
- Is the you treatments individual- Do you use gold’s for the treatments?
- How often do you follow up with the parents - evaluation with the parents
about the treatment?
- Do you think about how the home environment is when you make treatments?
- Do you think about the temperature- visual - voice´s in the room you preform
the treatments in?
- Who do you include the moms / parents in the treatments and how often?
- How do you see the mother in the role? Do you see any develop in the kids
afterwards?
- Is there a big deferens in how you show the mothers to make training - home
treatment?
- How do you see / or do you see the mother develop in the role you apply to
them?
- How often do you see the kids after the 3.month? Any follow up?
- Who is doing it / how many? Social workers you?
- Do Sibusiso send you to any kind of course to get new knowledge about
treatments?
- Do you make special equipment for the kids needs?
53 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
-
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
Who makes the measurements and how execute it physically?
Did you have any special kind of knowing ledge/ course in measurements the
disability equipment’s?
Do you think the job requires a lot?
Do you use another therapist if you have problems about your treatments with
a kid?
Do you think about how your role is a therapist, while you are doing
treatments to children instead of adults?
How do you makes the gold’s for the kids? Do you include the moms / or the
caretaker?
Interview med informant L:
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
How many kids?
At what age?
Kinds of disabilities?
What kind of professions?
What do you teach the kids?
Do they live here?
How long are they staying here?
What is the main purpose for the kids with this this school?
-How many works shops or subjects can the kids choose between here?
Which kind of disability do the kids have?
How offend to the kids have contact with there parents?
How offend do you have a meeting with the parents?
Do you see any development in the kids?
Is it possible for the kids to upgrade in the classes if they get better? -if how do
you test them ?
What are they doing after ending school?
How many employers is working at the center - which profession/ education do
they have?
Which language do they speak?
How do the center get financed?
Donation, government, volunteers?
Do the center have any values you won't to be recognized by?
How many therapist do the center have?
Which kind of treatments do you use?
Do you document your treatment?
How big is your area covered by? How fare away are the kids coming from?
How do you get in contact with the children?
How do you see the opportunities for children with disabilities in Tanzania?
How is your experience about having a disability? In which way do you think
people see you (at the school, in general etc.)?
Do you think the children at the center see you as a roll model?
Do you think the children at this place get the same right/ options as other kids
after being at your center?
Was it difficult for you to get an education afterwards compared to 'normal' /
regular kids?
How is your experience about going at this school?
54 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
-­‐
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
Is there anything you would have done different?
Interview med informant E:
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
-­‐
At first, can you tell us how the centre is build and how the structure is for the
kids who come here?
Which kind of treatments do you perform?
How many do you have in your system?
Who do you get financed? Do they have to pay by them self?
Do your treatments follow any kind of special therapy?
Do your centre have any kind of Values?
Are your centres in contact or supported by the government?
How old is the children/adults who comes here?
Which kind of disabilities do they have?
Who do they get in / get recommended?
Do the place use any kind special environmental therapy or are you aware of
how the surroundings are related to he treatment?
Which kind of education du they have, the people how works here?
How many people work here
Do they speak English?
Hand language? Communication?
Do your professions cooperate?
Who offend is the kids/adult at the training centre?
Do they live here?
Do you have any kind of following up at the process after they have bee here?
Have you seen the kids developing?
What do they do afterword’s do they manage to get a job?
Do you have contact to the parents? School? Doctors? Social workers?
55 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
Bilag 5 – Interviewenes meningskondensering og matrise
Tema
Rehabiliteringscentret i et
samfundsperspektiv
Informant S
Citat
S: Hmm, it depend. The dad can
be included but it depend by the
culture. Most of them give the
child to the mother, so the mother
will be the one who has to take
them. At the first time they come
too, but doing the conditions in
the therapy the mothers is the
once who come. But another
thing, most of the dads they run
and after have seeing the mother
giving the child disabilities. So
most of the time the mother is the
one who is coming with the child.
Also sometimes the mother run
away and leave the child to the
grand mom so she comes with it.
Oversættelse
Faderen kan blive inkluderet men
det afhænger af kulturen. De
fleste giver barnet til moderen, så
modrene er dem der skal tage sig
af barnet. Under første møde
deltager fædrene, men senere i
behandlingsforløbet er det
mødrene der kommer. Ofte
forsvinder fædrene grundet at de
mener at mødrene er skyld i
barnets handicap. Ofte er det
mødrene der møder op til
behandlingen med barnet. Somme
tider overlader mødrene barnet til
bedstemoderen som overtager
forløber.
Kondensering
Faren beskylder ofte moren for at
være skyld i barnets handicap.
Nogle fædre møder op til første
møde, men oftest overtager moren
behandlingen. Nogle gange
overlades barnet til en caretaker.
Man kan ikke få et handicappet
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
Rehabiliteringscentret i et
samfundsperspektiv
Informant L
Rehabiliteringscentret i et
samfundsperspektiv
Informant F
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
that. Some of them say that it is
not my child, I cant have a child
with disability because I am not
disable, and something like that,
education or, wrong thoughts that
is because of the mother that the
child become like that.
L: It was hard to get because some
people, especielly around this
center, was hiding the disable
people.
det er ikke mit barn jeg kan ikke
have et barn med et handicap
fordi jeg ikke er handicappet,
eller noget i den stil, uddannelse,
eller forkerte tanker det er på
grund af moren at barnet er blevet
sådan.
Det er svært at få fordi nogle
Det er svært at få kontakt til de
mennesker, særligt uden for
handicappede, da de bliver gemt
centeret, gemmer de
væk.
handicappede mennesker.
F: Sibusiso was found because
there was a need in Tanzania for
taking care of mental disable
children. The problem was not
that, but that the communities
didn’t accept mental disable
children, they though it was like a
taboo and though it was course to
something so how ever and family
with disabilities was not accepted
in the community. So the problem
with mental disabilities is also a
project for the family. We are
training the parents how to take
care of the children.
Sibusiso blev grundlagt fordi der
var et behov i Tanzania for at
nogle kunne tage sig af mentalt
handicappede børn. Problemet
var ikke det, men at samfundet
ikke accepterer mentalt
handicappede barn, men tror at er
et tabu og ligeledes tror at det er
en forbandelse af noget så derfor
er familier med et handicappet
familiemedlem ikke accepteret i
samfundet. Så problemet med et
mentalt handicap er altså et
projekt for familien. Vi træner
forældrene til at tage sig af
barnet.
So the child could be able to dress
them selves, wash them selves, to
57 Så barnet kan blive i stand til at
Sibusiso blev grundlagt fordi der
var et behov for træning af
mentalt handicappede barn i
Tanzania, da dette anses for et
tabu eller en forbandelse over
familien. Sibusiso oplærer
forældrene til at træne børnene og
det er derfor et projekt for hele
familien.
Så kan barnet blive i stand til at
tage vare på sig selv. Dette gør at
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
Rehabiliteringscenterets
behandlingsteknikker og
børnenes udvikling
Informant S
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
do a lot of things themselves so
there is less need from the parents
at the one child so they can focus
there attentions to other things.
And therefore the kid will get
more positive attention and the
burden of the child less being
taking care of and if the kids is
good enough we also teach them
how to house holding stuff and
cooking. So we focus on the kids
to make them less useless in the
community.
klæde sig selv, vaske sig selv, gøre
en masse ting selv så der derfor er
et mindre behov for forældrene så
de kan fokusere på andre ting end
barnet. Derfor vil barnet opnå
mere positiv opmærksomhed og
byrden af barnets mangler vil
derfor blive mindre og hvis barnet
er godt nok så lærer vi dem også
ting såsom at husholdning og
madlavning. Så vi fokusere på at
gøre børnene mindre ubrugelige.
F: The object is to have family
with the children with the
disabilities to become accepted in
the community. So we will focus
on the output of that, so evidence
for us would be now we don’t
have to do the villages but that the
parents just come to us by
themselves and they know have to
see that that their kids not
developing as it should
You have to think about the precoating to the parents, like feeting,
some of them can use a big spoon
we have to talk to them about that
in activity, other thing also we
Formålet er at få familierne med
at handicappet barn til at opnå
accept fra samfundet. Så
resultatet af dette vil blive at vi
opnår evidens for at vi ikke får
samfundets syn, men at
forældrene derimod kommer til os
af sig selv og at de ved hvordan
de skal ligge mærke til om barnet
udviklinger sig som det skal.
58 Man bliver nødt til, at se på
hvordan man kan forberede
forældrene igennem forløbet,
såsom madning, nogle af dem
anvender en stor ske også blive vi
forældrene kan fokusere på andet
end barnet og derved får barnet
mere positiv opmærksomhed.
Hvis barnet udvikles godt lærer de
også husholdning og madlavning.
Fokus er at gøre børnene mindre
ubrugelige.
Formålet er opnå accept af
handicappede fra samfundet.
Derved vil forældrene selv opsøge
hjælp, hvis barnet ikke udvikler
sig som det skal.
Igennem træning inddrages
forældrene og hvordan ADLtræningen udføres på barnet. Ud
fra barnets forhold tilpasses
træningen.
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
have to look at the conditions of
the child after knowing about the
condition you can think about
witch kind of treatments you can
use to help this child, even if it is
occupational. So after knowing
about the condition of the child
you are thinking, what can I do
for the child, according to the
theory(..) so you advice the
parents according to the
syndrome.
nødt til at snakke med dem om
aktiviteten, vi bliver også nødt til
at se på andre af barnets forhold
og herigennem kan du finde ud af
hvilken behandling du ønsker at
behandle barnet med. Selv hvis
det er en ergoterapeut, så efter at
vide hvordan forholdene er for
barnet kan vi tænke hvad kan jeg
gøre for dette barn. Ifølge teorien
(…) Så du råder forældrene i
forhold til barnets syndrom.
S: Yes, they are really developing
a lot of them. Some of the
children there come here are not
able to anything they will not
play, eating and something like
that is difficult. After came here,
first the parents are getting
direction in how to, what to do,
with the child, so they know about
the condition about the child and
also the child is progressing,
progressing well, but it depends
one if the process is good and if
the parents keep coming, and the
progress is not good if () Even
some of them cant see the
Ja, mange af børnene udvikler sig
meget. Nogle af børnene der
ankommer her, vil ikke spise, lege
eller gøre noget der er
anstrengende. Efter de kom her,
først får forælderen instrukser i
hvordan de skal gøre det og det
med barnet så de ved hvordan
forholdene omkring barnet og
også barnets proces forløber.
Hvis forløbet går godt, men det
kommer an på om processen er
god og om forældrene bliver ved
med at komme og hvis forløbet er
dårligt () Selv nogle af dem kan se
en udvikling så når vi laver
59 Nogle barn udvikler sig meget.
Forældrene får instrukser i
hvordan de skal tage sig af barnet.
Nogle barn udvikler sig hurtigt,
andre langsomt. Hvis barnet
udvikler sig langsomt kan det
være nødvendigt at påpege
udviklingen for forældrene.
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
developing, so when we are doing
an assessment at the first day you
can tell the parents that before
they could not do this, but know
they can do this. Some of them
are developing very slowly, and it
is difficult for the parents to
recognize, you can tell them.
opsummering de første dage så
kan du fortælle forældrene at
barnet ikke tidligere har kunne
gøre dette, men nu kan det gøre
dette. Nogle af dem udvikler sig
meget langsomt og det er svært
for forældrene at se udviklingen,
det kan du fortælle dem.
S: I make the goals individually.
You have to see the child
individually, even if they have the
same disabilities the goals are
different. So you have to do it
individually.
Jeg opsætter individuelle mål.
Man bliver nødt til, at se barnet
individuelt, selv hvis de har den
samme diagnose bliver man nødt
til at behandle dem forskelligt.
Der opsættes individuelle mål, da
behovet er forskelligt fra barn til
barn.
Første gang oplæres forældrene
trin for trin hvorefter de
S: For those who are coming for
For dem som kommer første gang, demonstrere det lærte. Nogle er i
the first time here, we are teaching oplærer vi i hvert eneste trin og
forløbet i 2-3 år og der fortages
them every step, like this, like
spørger til om de har forstået det løbende opfølgning, hvis
this, like this and ask if they
og efterfølgende må de
nødvendigt korrigeres moren.
understand and then they have to
demonstrere til dig, men nogle af
demonstrate to you, but some of
dem er her i 2-3 år og nogle er
them they are staying here for 2
vandt til det, så du er nødt til at se
years, 3 years and some of them
hvordan moren handler. Hvis
use to, so some you have to see
moren gør det forkert bliver du
have the mom is doing. So if the
nødt til at korrigere dem, men hvis
mom is doing wrong you have to
de gør det fint så fortsætter de
correct them. But if it’s fine they
bare. Første gang har vi 2-3 timer
can continue. The first time we
hvor vi ser moren og korrigere
have 2 or 3 times, where we have dem for at sikre at de forstår.
60 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Rehabiliteringscenterets
behandlingsteknikker og
børnenes udvikling
Informant E
Rehabiliteringscenterets
behandlingsteknikker og børnenes
udvikling
Informant L
Omgivelser og miljø
Informant S
Afleveringsdato
08.01.2015
to see the moms and correct them
so make sure that they understand.
E: Yes, we use them as working
quality. Yes, the treatment is
working and if we have any
problem we have other centers fx.
with rehabilitation about learning
disabilities. We will test their
measure. So when there is
problems we refer them about our
issues so we use them as a
network.
Ja, vi anvender dem til arbejdets
kvalitet. Ja vores behandling
virker og hvis vi oplever nogle
problemer har vi andre centre fx
med rehabilitation med indlærings
vanskeligheder. Vi vil teste deres
færdigheder. Når der er et
problem så referer vi dem til dem
omkring vores problemstillinger
så vi benytter dem som
samarbejdspartner.
L: Yes sometimes they ask me
Ja, sommetider spørger de mig
how, but the answer is what I
omkring hvordan, men svaret er
know. Before I think about me
det jeg ved. Før tænkte jeg på mit
disabilities and now I change
handicap, men nu har det ændret
it,(...)
sig. (..) Nu ved jeg omkring mine
Now I know about my abilities
egne evner.
S: Yes, we are thinking about it.
Ja vi tænker over det.
The social worker is here, so
Socialrådgiveren arbejder her så
mostly after assessment the child
ofte efter samtalen og efter at
and they have been here at the
have været på centeret, så tager vi
centre, we go home and look at
hjem og ser på deres omgivelser
the environment and how it is. So og hvordan de er. Så efter det får
after that they report the fill how
vi respons fra socialrådgiveren og
is it. According to me () so I
herfra ved vi hvordan det
consider about the environment,
forholder sig. Ifølge mig så
especially you can give the child a tænker jeg over omgivelserne,
wheelchairs but the environment
særligt hvis der kan gives en
61 Behandlingen virker. Andre steder
har andre ressourcer. Her teser vi
deres færdigheder, og ved
vanskeligheder bruger vi andre
som samarbejdspartnere.
Tidligere tænkte jeg over mit
handicap, men det har ændret sig.
Jeg kender til mine egne evner.
Der tænkes over omgivelserne.
Ved behov for hjælpemidler ses
der på omgivelserne omkring
hjemmet. Forældrene fortæller om
omgivelserne og socialrådgiveren
kigger efter og ser efter mere
specifikke forhold.
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
will not allowed. So if the child
need a wheelchair we ask about
the environment. If the parents
explain and the wheelchair cant be
there they talk to the social
worker, for the specifik thing so
they can go and look for it,
because if they can’t go there, we
have to road the specific things
how the door, something like that,
it’s important.
Omgivelser og miljø
Informant F
Omgivelser og miljø
Informant E
Like houses they sleep in, they
only have 2 bedrooms for
maximum 10. Because at home
they used to sleep the mother and
child in one bed, that’s the same
as in there home, they don’t have
doors between the rooms and
between the bathroom because
that is also comment.
kørestol til barnet, men
omgivelserne ikke tillader det. Så
hvis barnet har et behov for en
kørerstol så spørger vi til
omgivelserne. Hvis forældrene
forklarer, og kørerstolen kan være
der så snakker vi med
socialrådgiveren omkring de
specifikke ting så de kan tage ud
og se efter fordi hvis ikke den kan
være der bliver vi nødt til at skrive
de særlige ting ned, såsom døren,
der er vigtige.
Ligesom husene de sover i har
kun 2 soveværelser for max 10
personer. Fordi derhjemme er de
vant til at sove mor og barn i en
seng, det er det samme som i
deres hjem. De har ikke nogle
døre imellem rummene og mellem
badeværelset for det er
almindeligt.
E: Yes, we () because this is a
community place rehabilitation so
we try our place not to chance
everything to be local, like a
setting, so we leave the
environment because we
understand about sensation
Ja, vi () fordi dette er et samfunds
rehabiliterings center så vi
forsøger at gøre alting lokale,
ligesom en sammenligning. Så vi
overlader miljøet til sig selv fordi
vi har kendskab til
sanseintegration. Genstande som
62 Barnet sover i samme seng som
moren og der er ingen døre
imellem rummene, fordi dette er
alment.
Dette er et samfund
rehabiliteringscenter og der er
derfor fokus på at miljøet ligner
det kendte. Der kendes til
sanseintegration, så genstande der
i omgivelserne skal stimulere
barnet.
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
integration, things there are in the
environment, home environment,
they have to stimulate the child
both mentally and physically, also
the spiritual working of the child
() everybody is working together
to make sure that the environment
have connect.
Malteruds matrise til interview
Tema
Informant S
Rehabiliteringscentret i et Faren beskylder ofte
samfundsperspektiv
moren for at være skyld i
barnets handicap. Nogle
fædre møder op til første
møde, men oftest
overtager moren
behandlingen. Nogle
gange overlades barnet til
en caretaker.
Man kan ikke få et
handicappet barn, hvis
ikke selv man har et
handicap. Faren beskylder
derfor moren.
63 er i omgivelserne og
hjemmemiljø, bliver nødt til at
stimulere barnet mentalt og fysisk.
Også det spirituelle arbejde med
barnet () Alle arbejder sammen
for at sikre samspillet i miljøet.
Informant F
Sibusiso blev grundlagt
fordi der var et behov for
træning af mentalt
handicappede barn i
Tanzania, da dette anses
for et tabu eller en
forbandelse over familien.
Sibusiso oplærer
forældrene til at træne
børnene og det er derfor et
projekt for hele familien.
Så kan barnet blive i stand
til at tage vare på sig selv.
Dette gør at forældrene
kan fokusere på andet end
barnet og derved får barnet
mere positiv
Informant E
Informant L
Det er svært at få kontakt
til de handicappede, da de
bliver gemt væk.
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
opmærksomhed. Hvis
barnet udvikles godt lærer
de også husholdning og
madlavning.
Formålet er opnå accept af
handicappede fra
samfundet. Derved vil
forældrene selv opsøge
hjælp, hvis barnet ikke
udvikler sig som det skal.
Rehabiliteringscenterets
behandlingsteknikker og
børnenes udvikling
Igennem træning
inddrages forældrene og
hvordan ADL-træningen
udføres på barnet. Ud fra
barnets forhold tilpasses
træningen.
Nogle børn udvikler sig
meget. Forældrene får
instrukser i hvordan de
skal tage sig af barnet.
Nogle børn udvikler sig
hurtigt, andre langsomt.
Hvis barnet udvikler sig
langsomt kan det være
nødvendigt at påpege
udviklingen for
forældrene.
64 Behandlingen virker.
Andre steder har andre
ressourcer. Her tester vi
deres færdigheder, og ved
vanskeligheder bruger vi
andre som
samarbejdspartnere.
Tidligere tænkte jeg over
mit handicap, men det har
ændret sig. Jeg kender til
mine egne evner.
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
Der opsættes individuelle
mål, da behovet er
forskelligt fra barn til barn.
Første gang oplæres
forældrene trin for trin
hvorefter de demonstrere
det lærte. Nogle er i
forløbet i 2-3 år og der
fortages løbende
opfølgning, hvis
nødvendigt korrigeres
moren.
Omgivelser og miljø
Der tænkes over
omgivelserne. Ved behov
for hjælpemidler ses der på
omgivelserne omkring
hjemmet. Forældrene
fortæller om omgivelserne
og socialrådgiveren kigger
efter og ser efter mere
specifikke forhold.
65 Barnet sover i samme seng
som moren og der er ingen
døre imellem rummene,
fordi dette er alment.
Dette er et samfund
rehabiliteringscenter og
der er derfor fokus på at
miljøet skal ligne det
vante. Der kendes til
sanseintegration, så
genstande der i
omgivelserne skal
stimulere barnet.
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleverin
08.0
Tværgående analyse af ”Rehabiliteringscentret i et samfundsperspektiv”:
Det er svært at få kontakt til de handicappede, da de bliver gemt væk. Man kan
et handicappet barn, hvis ikke selv man har et handicap. Faren beskylder derfor
moren for at være skyld i barnets handicap. Sibusiso blev grundlagt fordi der va
behov for træning af mentalt handicappede børn i Tanzania, da dette anses for e
eller en forbandelse over familien. Sibusiso oplærer forældrene til at træne børn
det er derfor et projekt for hele familien. Nogle fædre møder op til første møde,
oftest overtager moren behandlingen. Nogle gange overlades barnet til en careta
Igennem behandlingen bliver barnet i stand til at tage vare på sig selv. Dette gør
forældrene kan fokusere på andet end barnet og derved får barnet mere positiv
opmærksomhed. Hvis barnet udvikles godt lærer de også husholdning og madla
Formålet er opnå accept af handicappede fra samfundet. Derved vil forældrene s
opsøge hjælp, hvis barnet ikke udvikler sig som det skal.
Tværgående analyse af ”Rehabiliteringscenterets behandlingsteknikker og
børnenes udvikling”:
Ud fra barnets forhold tilpasses træningen. Der opsættes individuelle mål, da be
er forskelligt fra barn til barn. Igennem træning inddrages forældrene og vises
hvordan ADL-træningen skal udføres på barnet. Forældrene får også instrukser
hvordan de skal tage sig af barnet. Første gang oplæres forældrene trin for trin
hvorefter de demonstrere det lærte. Nogle er i forløbet i 2-3 år og der fortages lø
opfølgning, hvis nødvendigt korrigeres moren. Behandlingen virker. Andre sted
andre ressourcer. Her tester vi deres færdigheder, og ved vanskeligheder bruger
andre som samarbejdspartnere. Nogle børn udvikler sig meget og hurtigt, andre
langsomt. Hvis barnet udvikler sig langsomt kan det være nødvendigt at påpege
udviklingen for forældrene.
”Tidligere tænkte jeg over mit handicap, men det har ændret sig. Jeg kender til m
egne evner.”
Tværgående analyse af ”Omgivelser og miljø”:
Der tænkes over omgivelserne. Dette er et samfunds rehabiliteringscenter og de
derfor fokus på at miljøet skal ligner det vante. Barnet sover i samme seng som
og der er ingen døre imellem rummene, fordi dette er alment. Ved behov for
hjælpemidler ses der på omgivelserne omkring hjemmet. Forældrene fortæller o
omgivelserne og socialrådgiveren kigger efter og ser efter mere specifikke forho
Der kendes til sanseintegration, så genstande der i omgivelserne skal stimulere b
66 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
Bilag 6 – Tematiseringer
Temaer:
-­‐ Habiliteringscenteret i et samfundsperspektiv
-­‐ Udvikling af habiliteringscentre i Tanzania
-­‐ Inklusions kriterier for de specifikke habiliteringscentre
-­‐ Stedet værdier
-­‐ Habiliterings stedets behandlingsteknikker og barnets udviklingen
-­‐ Ergoterapeutens baggrund og rolle
-­‐ Omgivelser og miljø
-­‐ Ergoterapeutens arbejdsstilling
-­‐ Psykoedukation
-­‐ Individuel udtalelse fra lærer
67 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
Bilag 7 – Deltagerobservationernes matrise
Tema
Rehabiliteringscenter i et
samfundsperspektiv
Observation 1,2 og 3
Rehabiliteringscenterets
behandlingsteknikker og udvikling
Observation 1
Observation
Behandlingens varighed:
Ca. 20 minutter.
Mål for træningen:
1: Træne at sidde oprejst imens barnet
leger med redskaber - bevæge sig fra
sidde til sidde
2: Håndfunktion - stimulation
3: Kravle med hænderne - bære egen
kropsvægt
Terapeuten udformer træningen via
øvelserne igennem leg.
Under træningen er der mange typer
stimuli i spil og det virker ikke til, at der
er tænkt over hvor stimuli skal gives.
Terapeuten er glad og griner med barnet
under behandlingen men formår at
udføre de fysiske øvelser der er i fokus.
Caretakeren giver barnet op til flere
stimuli under behandlingen. Her gives
der lyde (auditive stimuli) der varierer i
toneskiftet samtidig ved at der laves
hurtige-langsomme bevægelser med
bolden foran barnets øjne.
Rehabiliteringscenterets
behandlingsteknikker og udvikling
Observation 2
Behandlingens varighed:
Ca. 7 minutter.
Mål:
1: Rulle og hoved kontrol (legetøj
stimuli)
2: Truncus kontrol.
3: hånd funktion
68 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
Barnet ligger under behandlingen på
venstre side og peger på den bold som
caretakeren nævner farven på. Efter endt
øvelse ruller barnet igen om på ryggen
og opmærksomheden rettes igen mod det
der sker til højre for barnet.
Caretakeren har flere typer stimuli-bolde
med og en lille tom flaske.
Rehabiliteringscenterets
behandlingsteknikker og udvikling
Observation 3
Behandlingsvarighed:
Ca. 15 minutter.
Mål:
1: Taktik stimulering af fødder.
2: Egen vægtbæring i forskellige øvelser,
få fødderne til at stimuli fra berøring af
genstande.
- Fokus på Hypertoni fødder trækker sig
sammen, behandlingen med berøring af
graduering i fysisk materiale. ( bruger stå
bord ved siden af). Behandlingen flyttes udenfor. Barnet
sidder på grus og får fysisk
stimuli/berøring med sten og gruser på
jorden, imens der siddes på kanten.
Caretakeren tørre flere gange barnets
snot væk, under behandlingen. Barnet får
opmærksomhed rettet på et barn i en gåvogn, som laver høje lyde. Barnet
samler grus op i hånden imens der
stimuleres fra terapeuten med gruset
under fødderne.
Barnet stilles under behandlingen ved et
ståbord hvilket ser ud til at være
ubehageligt for barnet. Barnets ben
placeres udstræk og bindes sammen med
et tørreklæde. Banet står i omkring 5
minutter ved bordet og tages
efterfølgende tilbage til caretakeren.
Omgivelser og miljø
Observation 1
Fysiske omgivelser:
Koldt træningsrum med åbnevinduer. ca.
4 voksne og 2 børn til stede under
behandlingen. Larm fra behandlingen i et
69 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
andet rum. Mødre kommer og går med
deres børn under behandlingen. Vinduet
er åbent hvilket forsager larm, børneskrig
og gråd. Gartnere der udenfor vinduet
larmer og laver havearbejde. Barnet
modtager behandlingen på en kolde
madrasser, barnet ligger på et tæppe.
Fysiske omgivelser:
Koldt træningsrum med åbnevinduer. ca.
4 voksne og 2 børn til stede under
behandlingen. Larm fra behandlingen i et
andet rum. Mødre kommer og går med
deres børn under behandlingen. Vinduet
er åbent hvilket forsager larm, børneskrig
og gråd. Gartnere der udenfor vinduet
larmer og laver havearbejde. Barnet
modtager behandlingen på en kolde
madrasser, barnet ligger på et tæppe.
Omgivelser og miljø
Observation 2
Omgivelser og miljø
Observation 3
Der er her mange lyde og fysiske stimuli
ind over, der til tider distrahere barnet i
sine øvelser.
Fysiske omgivelser:
Barnet ligger på en madras. Ligger på et
tæppe. Behandlingen foregår i et stort
åbent behandlings lokale. Åbne døre og
vinduer. Lyde fra gartneren udenfor der
fejer. 8 voksne og 6 børn til stede under
behandlingen.
Fysiske omgivelser:
Koldt lokale med 2 andre caretaker og
deres børn. Let vind fra vinduerne, let
træk. Stå bord.
Bilag Malteruds matrise til deltagerobservation
Tema
Observation 1 Observation 2
Rehabiliteringscenteret
i et samfundsperspektiv
Rehabiliteringscenterets Behandlingens Behandlingens
behandling og børnenes varighed:
varighed:
udvikling
Ca. 20
Ca. 7 minutter.
minutter.
Mål:
Mål for
1: Rulle og hoved
træningen:
kontrol (legetøj
1: Træne at
stimuli)
70 Observation 3
Behandlingsvarighed:
Ca. 15 minutter.
Mål:
1: Taktik stimulering
af fødder.
2: Egen vægtbæring i
forskellige øvelser, få
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
sidde oprejst
imens barnet
leger med
redskaber bevæge sig fra
sidde til sidde
2:
Håndfunktion
- stimulation
3: Kravle med
hænderne bære egen
kropsvægt
2: Truncus
kontrol.
3: hånd funktion
Barnet ligger
under
behandlingen på
venstre side og
peger på den bold
som caretakeren
nævner farven på.
Efter endt øvelse
ruller barnet igen
om på ryggen og
opmærksomheden
rettes igen mod
det der sker til
højre for barnet.
Afleveringsdato
08.01.2015
fødderne til at stimuli
fra berøring af
genstande.
- Fokus på Hypertoni
fødder trækker sig
sammen,
behandlingen med
berøring af
graduering i fysisk
materiale. ( bruger stå
bord ved siden af). -
Behandlingen flyttes
udenfor. Barnet
Terapeuten
sidder på grus og får
udformer
fysisk
træningen via
stimuli/berøring med
øvelserne
sten og gruser på
igennem leg.
jorden, imens der
siddes på kanten.
Under
Caretakeren har
Caretakeren tørre
træningen er
flere typer
flere gange barnets
der mange
stimuli-bolde med snot væk, under
typer stimuli i og en lille tom
behandlingen. Barnet
spil og det
flaske.
får opmærksomhed
virker ikke til,
rettet på et barn i en
at der er tænkt
gå-vogn, som laver
over hvor
høje lyde. Barnet
stimuli skal
samler grus op i
gives.
hånden imens der
Terapeuten er
stimuleres fra
glad og griner
terapeuten med
med barnet
gruset under
under
fødderne.
behandlingen
men formår at
Barnet stilles under
udføre de
behandlingen ved et
fysiske øvelser
ståbord hvilket ser ud
der er i fokus.
til at være
ubehageligt for
barnet. Barnets ben
Caretakeren
placeres udstræk og
giver barnet
bindes sammen med
op til flere
et tørreklæde. Banet
stimuli under
står i omkring 5
behandlingen.
minutter ved bordet
Her gives der
og tages
lyde (auditive
efterfølgende tilbage
stimuli) der
til caretakeren.
varierer i
71 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
toneskiftet
samtidig ved
at der laves
hurtigelangsomme
bevægelser
med bolden
foran barnets
øjne.
Omgivelser og miljø
Fysiske
omgivelser:
Koldt
træningsrum
med
åbnevinduer.
ca. 4 voksne
og 2 børn til
stede under
behandlingen.
Larm fra
behandlingen i
et andet rum.
Mødre
kommer og
går med deres
børn under
behandlingen.
Vinduet er
åbent hvilket
forsager larm,
børneskrig og
gråd. Gartnere
der udenfor
vinduet larmer
og laver
havearbejde.
Barnet
modtager
behandlingen
på en kolde
madrasser,
barnet ligger
på et tæppe.
Fysiske
omgivelser:
Koldt
træningsrum
med
åbnevinduer.
Fysiske
omgivelser:
Barnet ligger på
en madras. Ligger
på et tæppe.
Behandlingen
foregår i et stort
åbent behandlings
lokale. Åbne døre
og vinduer. Lyde
fra gartneren
udenfor der fejer.
8 voksne og 6
børn til stede
under
behandlingen.
72 Fysiske omgivelser:
Koldt lokale med 2
andre caretaker og
deres børn. Let vind
fra vinduerne, let
træk. Stå bord.
Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
ca. 4 voksne
og 2 børn til
stede under
behandlingen.
Larm fra
behandlingen i
et andet rum.
Mødre
kommer og
går med deres
børn under
behandlingen.
Vinduet er
åbent hvilket
forsager larm,
børneskrig og
gråd. Gartnere
der udenfor
vinduet larmer
og laver
havearbejde.
Barnet
modtager
behandlingen
på en kolde
madrasser,
barnet ligger
på et tæppe.
Tværgående analyse af ”Rehabiliteringscenterets behandling og børnenes
udvikling”:
Behandlingernes varighed er 7, 15 og 20 minutter
Mål for de observerede træninger var: at træne at sidde oprejst imens barnet leger med
redskaber og bevæge sig fra sidde til sidde, træne håndfunktion og stimulation af
hænder og fødder, kravle med hænderne og bære egen kropsvægt, rulle fra side til
side og få hovedkontrol og at træne truncus kontrol.
Terapeuten udformer træningen via øvelserne igennem leg. Under træningen er der
mange typer stimuli i spil og det virker ikke til, at der er tænkt over hvor stimuli skal
gives. Terapeuten er glad og griner med barnet under behandlingen men formår at
udføre de fysiske øvelser der er i fokus.
Der er fokus på hypertoni, fødder trækker sig sammen, behandlingen med berøring af
graduering i fysisk materiale. (bruger stå bord ved siden af). Barnet ligger under
behandlingen på venstre side og peger på den bold som caretakeren nævner farven på.
Efter endt øvelse ruller barnet igen om på ryggen og opmærksomheden rettes igen
mod det der sker til højre for barnet. Behandlingen flyttes udenfor. Barnet sidder på
grus og får fysisk stimuli/berøring med sten og gruser på jorden, imens der siddes på
kanten. Caretakeren tørrer flere gange barnets snot væk under behandlingen. Barnet
73 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Afleveringsdato
08.01.2015
får opmærksomheden rettet på et barn i en gå-vogn, som laver høje lyde. Barnet
samler grus op i hånden imens der stimuleres fra terapeuten med gruset under
fødderne. Barnet stilles under behandlingen ved et ståbord, hvilket ser ud til at være
ubehageligt for barnet. Barnets ben placeres udstrakte og bindes sammen med et
tørreklæde. Banet står i omkring 5 min. ved bordet og tages efterfølgende tilbage til
caretakeren.
Caretakeren giver barnet op til flere stimuli under behandlingen. Her gives der lyde
(auditive stimuli) der varierer i toneskiftet samtidig ved at der laves hurtigelangsomme bevægelser med bolden foran barnets øjne.
Caretakeren har flere typer stimuli-bolde med og en lille tom flaske.
Tværgående analyse af ”Omgivelser og miljø”:
Træningen foregår i et koldt, stort og åbent træningsrum med åbne vinduer og døre.
Det trækker fra de åbne vinduer og døre. Der er mellem 8-4 voksne og 6-2 børn
tilstede under behandlingen. Der er larm fra et andet behandlingsrum. Mødre kommer
og går med deres børn under behandlingen. Vinduet er åbent hvilket forårsager larm,
børneskrig og gråd. Gartnere laver havearbejde udenfor vinduet og larmer når de
fejer. Barnet modtager behandlingen på en kolde madras, barnet ligger på et tæppe.
74 Anne Sofie Bruhn
Pernille Drejer
“We focus on, to make the kids
less usless in the community”
Bilag 8 – Billeder
75 Afleveringsdato
08.01.2015