IKT-aftalens udfordringer - set fra arkitektens synsvinkel

Transcription

IKT-aftalens udfordringer
-
Set fra arkitektens synsvinkel
TEKNISK
TEKNISK--MERKANTIL
MERKANTIL HØJSKOLE
TITELBLAD
RAPPORT TITEL:
IKT
IKT--aftalens
aftalens udfordringer –
set fra arkitektens synsvinkel
VEJLEDER:
Martin Nielsen (MANL)
FORFATTER:
Christian Schak Straarup
DATO/UNDERSKRIFT: _______
_____
________
___
____
______________________
______________________
STUDIENUMMER:
179805
OPLAG:
1 (Digitalt)
SIDETAL (à 2400 anslag):
anslag))
27,9 sider ((66833
66833 anslag
GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives
uden forudgående tilladelse fra forfatteren.
BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af
uddannelsen til bygningskonstruktør – alt
al t ansvar vedrørende
rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!
179805
VIA University College Århus
IKT-Aftale I kontraktsfasen
1. Udgave
27.03.2015
Forord
I denne rapport har jeg draget nytte af nogle kompetente fagfolk indenfor netop dette
område. De har bidraget med en stor hjælp i forbindelse med indsamling af data,
hvorfor jeg gerne vil rette en speciel tak til:
Peter Hyttel, IKT og procesudvikling hos CF Møller
Anders W. Kaas, IKT-ekspert hos Årstiderne Arkitekter
Lars K. Møller, Intern juridisk konsulent hos Årstiderne Arkitekter
Jeg vil også gerne rette en tak til Årstiderne Arkitekter, CF Møller og Schmidt Hammer
& Lassen. Hos disse tre store arkitekttegnestuer har jeg mødt stor velvilje, til at deltage
i en spørgeskematisk undersøgelse, som er anvendt til analyse i denne rapport.
Ydermere skal der også lyde en tak til 5E Byg. Et entreprenørfirma som har stillet
materiale fra et virkeligt projekt til rådighed, i forbindelse med min bearbejdning af
problemstillingen.
2
179805
1. Udgave
27.03.2015
Abstract
This report is based on the Danish architect industry. It aims to examine whether the
knowledge that is within the subject of ICT, is sufficient. It will particularly be
elucidated on the contracts that are being signed in these days, are taking place on a
satisfying basis.
It will also take a look into future prospects in the field of ICT.
The report is seen from an architectural design studios point of view, and will research
the broad picture of the challenge that is ahead.
The report is a product of the learning and process, a student at the Constructing
Architectural education in Aarhus, Denmark, will go through, during the education.
3
179805
1. Udgave
27.03.2015
Indholdsfortegnelse
Forord ............................................................................................................................... 2
Abstract ............................................................................................................................ 3
Billedliste .......................................................................................................................... 6
1. Indledning med problemformulering ........................................................................... 7
1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne .................................................. 7
1.2 Emnevalg og fagligt formål ..................................................................................... 7
1.3 Problemformulering................................................................................................ 8
1.4 Afgrænsning ............................................................................................................ 8
1.5 Teoretisk grundlag og kilder ................................................................................... 8
1.6 Metode og empiri ................................................................................................... 9
1.7 Rapportens struktur og argumentation.................................................................. 9
1.8 Målgruppe ............................................................................................................. 10
2. Hvad indeholder en IKT-aftale? .................................................................................. 11
2.1 Ydelsesspecifikationen .......................................................................................... 13
2.1.1 Grundlag ......................................................................................................... 14
2.1.2 Digital kommunikation ................................................................................... 14
2.1.3 CAD og bygningsmodeller .............................................................................. 14
2.1.4 Digitalt udbud ................................................................................................. 15
2.1.5 Digital aflevering ............................................................................................ 15
2.1.6 Andre ydelser ................................................................................................. 15
2.2 Tekniske specifikationer ....................................................................................... 16
2.2.1 IKT-teknisk kommunikationsspecifikation ..................................................... 16
2.2.2 IKT-teknisk CAD-specifikation ........................................................................ 16
2.2.3 IKT-teknisk udbudsspecifikation .................................................................... 16
2.2.4 IKT-teknisk afleveringsspecifikation ............................................................... 16
2.3 Delkonklusion........................................................................................................ 17
3. Et praktisk eksempel ................................................................................................... 18
3.1 Beskrivelse af projektet ........................................................................................ 18
3.2 Organisation .......................................................................................................... 19
3.3 Problematikken ..................................................................................................... 20
4
179805
1. Udgave
27.03.2015
3.3.1 Indgangsvinkel til opgaven ............................................................................. 20
3.3.2 Overdragelser i projektorganisationen .......................................................... 20
3.3.3 De skrappe punkter ........................................................................................ 21
3.3.4 Projektmøde om IKT....................................................................................... 21
3.4 Delkonklusion........................................................................................................ 22
4. Kendskabet til IKT ....................................................................................................... 23
4.1 Vigtigheden af kendskabet til IKT i forhold til kontrakt ........................................ 24
4.2 Delkonklusion........................................................................................................ 27
5. IKT-aftale i fremtiden .................................................................................................. 28
5.1 Bips i udvikling ...................................................................................................... 28
5.2 Uddannelse ........................................................................................................... 32
5.3 Ansvar ................................................................................................................... 33
5.4 Delkonklusion........................................................................................................ 37
Konklusion ...................................................................................................................... 39
Metodekritik ............................................................................................................... 40
Kildeliste ......................................................................................................................... 41
Bibliografi ........................................................................................................................ 41
Korrespondenter ............................................................................................................ 41
Hjemmesider .................................................................................................................. 41
Illustrationer ................................................................................................................... 42
Lydfiler ............................................................................................................................ 42
Bilagsliste ........................................................................................................................ 43
Bilag 1 Interview med Peter Hyttel, IKT og procesudvikling, CF Møller .................. 44
Bilag 2 Interview med Anders W. Kaas, IKT-ekspert, Årstiderne Arkitekter ........... 45
Bilag 3
Interview med Lars K. Møller, intern juridisk konsulent, Årstiderne
Arkitekter 48
Bilag 4 Spørgeskematisk undersøgelse .................................................................... 50
Bilag 5 Organisationsopbygning ved det praktiske eksempel ................................. 55
Bilag 6
Nyt hospital og ny psykiatri Bispebjerg - IKT-ydelsesspecifikation. Nyt
Parkeringsanlæg. København, Sjælland, Danmark: Region hovedstaden .................. 56
5
179805
1. Udgave
27.03.2015
Billedliste
Figur 1 - Spørgeskema, Kender du Bips IKT-specifikationer ........................................... 11
Figur 2 - Opbygningsprincip af specifikationerne ........................................................... 13
Figur 3 - Tidsplanen fra det praktiske eksempel ............................................................ 18
Figur 4 - Organisationens opbygning ved det praktiske eksempel ................................ 19
Figur 5 - BIM Workflow................................................................................................... 23
Figur 6 - Spørgeskema, Hvis du skulle deltage i udformningen af en kontrakt, ville du så
føle dit kendskab til IKT var tilstrækkeligt? .................................................................... 26
Figur 7 - Spørgeskema, Finder du IKT interessant? ........................................................ 35
Figur 8 - Spørgeskema, Ville du takke ja eller nej, hvis du blev tilbudt kurser eller andet
efteruddannelse indenfor IKT? ....................................................................................... 36
Figur 9 - Aftalegrundlaget ved fremtidens IKT-specifikationer ...................................... 38
6
179805
1. Udgave
27.03.2015
1. Indledning med problemformulering
1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne
Denne skriftlige undersøgelse i rapportform, er en del af 7 semester på
bygningskonstruktøruddannelsen ved VIA University College. Specialet vil tage
udgangspunkt i en problemstilling med faglig relevans, og belyse netop det emne på
flere måder. Der vil blive inddraget relevant teori, hvilket vil blive sammenholdt med
de empiriske data der bliver indsamlet via interviews, artikler eller lignende. Specialet
vil rette fokus på kendskabet af IKT og vigtigheden af dette kendskab, især i forhold til
kontraktskrivning. Specialet vil inddrage de relevante værktøjer, der anvendes i
forbindelse med udformning af IKT-aftaler og kontrakter. Ligeledes vil specialet også
undersøge hvordan fremtiden indenfor emnet ser ud. Det vil blive undersøgt om fokus
er placeret korrekt i uddannelsessituationen, hvor udsagn fra relevante fagpersoner vil
blive sammenholdt med den teoretiske baggrund. Dette udføres ved hjælp af en
videnskabsteoretisk metode, hvor den fagrelevante teori og den empiriske data
analyseres og perspektiveres. Specialet vil belyse og fortolke emnet på en objektiv
måde.
1.2 Emnevalg og fagligt formål
Under mit 6. semesters praktikforløb hos Årstiderne Arkitekter i Silkeborg, bestod mit
arbejde blandt andet af gennemprojektering af et parkeringshus i et større
byggeprojekt. Igennem dette arbejde stødte jeg på en del udfordringer af en sådan
karakter, at tegnestuen tog det meget alvorligt. Udfordringer, som blot var med til at
åbne mine øjne endnu mere for det spændene emne, som til tider kan virke en anelse
negligeret i erhvervslivet. Ydermere går det hånd i hånd med mine tidligere
retningsvalg på uddannelsen, hvor kommunikation og ledelse altid har været i fokus.
Mine erfaringer fra tegnestuen, i forbindelse med IKT-arbejdet på det føromtalte
parkeringshus, affødte en masse spørgsmål som jeg finder det relevant at undersøge til
bunds. Det åbnede mine øjne for at det kan have en enorm værdi, hvis kendskabet og
erfaringerne med IKT-samarbejde er tilstrækkeligt. Omvendt viste det mig også, hvor
store konsekvenser det kan have, hvis fokus eller erfaringen ikke er til stede på det
rette tidspunkt. Arbejdet med projektet på tegnestuen, fortalte mig ydermere at vi har
med et tværfagligt problem at gøre, hvorfor dette emne ikke bliver mindre interessant.
Rapportens faglige formål vil være at belyse vigtigheden af IKT, samt at agere
øjenåbner hos de der ikke fokuserer tilstrækkeligt på emnet. Det har vist sig at være et
enormt emne, hvor en let forståelighed er alfa og omega, for at problemstillingen kan
7
179805
1. Udgave
27.03.2015
bearbejdes. Specialet skulle gerne give et indblik, samt en forståelse for anvendelsen af
de mest gængse værktøjer der kendes i dag.
Det ønskes at specialet kan have en afsmittende effekt, hos de instanser der
sammensætter og gennemfører uddannelser til byggebranchens fremtid.
1.3 Problemformulering
Hvilke konsekvenser kan det have at kendskabet til, og viden om IKT i forbindelse
med kontraktskrivning, ikke er tilstrækkelig?
- Hvad indeholder IKT-aftalen?
- Hvad er vigtigt, når man fastlægger IKT delen på et projekt?
- Hvordan anvendes IKT-aftalen i praksis?
- Hvis kendskabet ikke er tilstrækkeligt, hvordan sikres et sådant så i fremtiden?
1.4 Afgrænsning
I forhold til specialet, har en klar og tydelig afgrænsning af emnet været nødvendig.
Emnet er enormt, og fokus kan rettes i mange retninger. Det er et tydeligt valg at
specialet skal tage sit udgangspunkt i de værktøjer der anvendes, brugen af dem og
kendskabet til dem. Det er valgt at slutproduktet skal fremstå så let forståeligt som
muligt, da det synes som en stor og uoverskuelig opgave, at forstå og sætte sig helt ind
i IKT-specifikationer og deres omfang. Der er sat fokus på selve anvendelsen af IKT, i
form af værktøjerne der anvendes. Disse værktøjer er bundet op på gældende IKTbekendtgørelse, hvorfor denne ikke er i fokus.
Specialet tager primært sit udspring fra en arkitekttegnestue, hvorfor
ingeniørkontorene totalentreprenører og bygherre ikke er i det primære fokus. Disse
aktører inddrages naturligvis, grundet deres relevans for emnet, men en afgrænsning
er gjort i forhold til rapportens empiri, hvor fokus er rettet mod arkitekttegnestuerne.
Specialet vil tage en grundlæggende teoretisk tilgang, mens der belyses praktiske
eksempler på anvendelsen af IKT. Ved de praktiske eksempler er der sat fokus på at
det er bygherrer der har bygget før, hvor førstegangsbygherrer er fravalgt. Det er af
kæmpe betydning om det er den ene eller anden situation, især som rådgiver.
1.5 Teoretisk grundlag og kilder
Som grundlag for analyser og vurderinger ligger Bips beskrivelsesspecifikationer til IKT,
samt vejledningen hertil. Dette teoretiske værktøj er anvendt til baggrund for en
grundlæggende beskrivelse af IKT-arbejdet ved et byggeprojekt. Valget er faldet herpå,
fordi disse specifikationer er alment kendt i branchen. Ofte ses det at parter der
8
179805
1. Udgave
27.03.2015
udformer deres egne specifikationer, tager deres udspring af Bips specifikationer. Bips
F102 virker derfor som et bredt fagligt værktøj, der kan danne et brugbart teoretisk
grundlag.
Inkluderet i det teoretiske grundlag for specialet, er også DANSKE ARK og FRI’s
ydelsesbeskrivelse, samt afkrydsningsskemaet hertil. Dette dokument følger
rådgiveraftalen som et bilag, og har til formål at præcisere ydelserne for hver aktør på
et tidligt tidspunkt. Denne teori er valgt for at sikre gennemsigtigheden af den
vigtighed IKT-delen kan have i kontraktskrivningen.
1.6 Metode og empiri
Jeg har valgt at benytte en semistruktureret spørgeform i forbindelse med de
interviews af relevante fagpersoner, som jeg vil afvikle. Det er valgt fordi jeg på denne
måde vil kunne komme til bunds i vigtigheden af at kende til emnet. Ydermere vil det
give mig et nuanceret billede af problemets omfang og udbredelse. Jeg har valgt at
interviewe en IKT-ekspert og en byggeleder, begge fra arkitektbranchen. Interviewet
med denne IKT-fagkyndige person, skal give en vurdering af problemstillingen samt
nogle synspunkter på fremtiden. Den skulle også gerne kortlægge omfanget af den
udfordring, som rapporten tager sit udgangspunkt i. Via interviewet med en
byggeleder vil det blive undersøgt om der er tilstrækkeligt med tilgængelige værktøjer
ved kontraktindgåelse, ligesom det vil blive betragtet, hvor den største
branchemæssige udfordring er placeret.
Jeg vil også benytte en spørgeskemaundersøgelse, til at be- eller afkræfte det påståede
problem. Formålet er at vise kendskabet til IKT, i det brede billede. Som nævnt i
afgrænsningen tages der udgangspunkt i arkitekttegnestuerne, hvorfor et bredt udvalg
af konstruktører og arkitekter vil blive inddraget i undersøgelsen. Disse personer vil
blive nøje udvalgt fra tre store tegnestuer i landet. Det er vigtigt at feltet med
respondenter ikke udelukkende består af eksperter indenfor IKT, mens det modsatte
heller ikke ønskes. Dette vil være kriterierne for de personer, der ønskes som deltagere
i undersøgelsen. Jeg vil kontakte hver enkelt individuelt, for at sikre så mange
besvarelser som muligt.
Med disse fremgangsmetoder håber jeg at tilvejebringe den empiri, der sammenholdt
med teorien vil gøre os alle klogere på udfordringen der ligger foran os.
1.7 Rapportens struktur og argumentation
Rapporten er opbygget med en treenighed der underbygger problemstillingen på
bedste vis. Først oplyses der om problemet og den vigtighed undersøgelsen synes at
have for branchen. Der inddrages metoder og begrundelser for fremgangsmåden for
den undersøgelse der bliver redegjort for i det efterfølgende.
9
179805
1. Udgave
27.03.2015
I hovedafsnittet vil der blive undersøgt og forklaret ud fra en grundlæggende vinkel.
Det vil være vigtigt at øge forståeligheden og overskueligheden, hvorfor en rød tråd
gennem hele rapporten er ønsket. Først indledes der med en udfoldelse af grundlaget
for IKT-aftaler samt vigtigheden af dette. Dernæst vil specialet vise en række
problemstillinger
ved
et
eksempel
fra
erhvervslivet.
Herefter
vil
fremtidsperspektiverne i forhold til emnet blive belyst. Såfremt en belysning af
uddannelsesaspektet indenfor IKT viser sig nødvendig, vil denne også finde sted.
Til sidst vil der blive opsummeret i en uddybende besvarelse af problemformuleringen.
Undersøgelsens overordnede fokus vil blive afrundet, og enhver vigtig opdagelse eller
perspektivering vil blive fortolket.
Hvert underafsnit i hovedafsnittet vil blive indledt med en kort tekst, hvor det
beskrives hvad det følgende afsnit omhandler. Dernæst kommer det teoretiske, som vil
blive diskuteret med empirien, inden der til sidst i afsnittet vil blive draget en
delkonklusion.
1.8 Målgruppe
Målgruppen for denne rapport kan være mange. Problemstillingen synes at trække
paralleller rundt i det meste af byggebranchen, hvorfor denne afhandling gerne skulle
kunne hjælpe enhver part eller aktør i byggeriet, til at forstå den vigtighed IKT har i
nutidens byggeri.
Det forventes også at rapporten vil kunne danne grundlag for en diskussion af de
nuværende fokuspunkter på de forskellige uddannelser indenfor branchen, hvor en
forståelse af emnet og denne problemstilling vil kunne udvikle uddannelserne i den
rigtige retning.
10
179805
1. Udgave
27.03.2015
2. Hvad indeholder en IKT-aftale?
I dette afsnit vil selve IKT-aftalen og dennes omfang blive belyst. Der vil blive
fremhævet nogle væsentlige punkter, samtidigt vil der blive dannet et overblik over
indholdet af BIPS F102, som udgør grundlaget for langt de fleste IKT-aftaler.
Beskrivelsesværktøjet som Bips har udviklet bliver brugt som det primære paradigme,
når der skal indgås aftale om IKT. I disse specifikationer finder man et kendt værktøj,
som størstedelen af byggebranchen efterhånden kan nikke genkendende til. Dette ses
tydeligt i en spørgeskematisk undersøgelse, der er udført i forbindelse med dette
speciales udarbejdelse.
Figur 1 - Spørgeskema, Kender du Bips IKT-specifikationer
BIPS står for Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde. Netop
samarbejde er et essentielt ord at anvende, når man snakker om IKT-aftale. Det
altoverskyggende mål for IKT-aftalen er netop at gøre samarbejdet i en projektgruppe
så effektivt og velfungerende som overhovedet muligt. Bips er efterhånden blevet en
velkendt faktor i byggeriet herhjemme. Hånd i hånd med teknologiens indtog i
byggebranchen, har Bips placeret sig i en gunstig position som den foretrukne vejleder,
når grænseflader skal krydses, og målene skal nås.
11
179805
1. Udgave
27.03.2015
Bips IKT-specifikationer tager deres udgangspunkt i IKT-bekendtgørelsen, og er dermed
en god hjælp, til sikring af at de regler der bliver benævnt i bekendtgørelsen, bliver
overholdt.
Som mange andre værktøjer fra BIPS, består specifikationerne af en håndfuld
paradigmer og en vejledning der grundigt beskriver materialet. Bips udformede i 2008
den første udgave af specifikationerne som skulle sammenfatte og erstatte hvad der
tidligere var udgivet i én samlet udgave. I 2011 blev den revideret grundet den hurtige
udvikling indenfor teknologi og seneste udgave blev udgivet i 2013. De tidligere
udgaver var opbygget anderledes end den der anvendes i dag. I de tidligere udgaver
fandtes basisteksten i en udgivelse for sig selv, derudover anvendtes der en separat
anvisning der både indeholdt vejledning, basistekst og paradigmer. Den opdeling gik
man bort fra i 2013-udgaven, hvor brugerinddragelse og erfaringer viste at en
forenkling af det hidtidige var nødvendig. Man sammenfattede derfor en vejledning,
hvis formål var at forklare de paradigmer som kan danne grundlag for nutidens IKTaftaler.
Når man som bygherre er nået til at skrive kontrakt med de parter der skal projektere
og udføre byggesagen, udføres denne kontrakt med ydelsesbeskrivelsen som et af
grundlagene. I den forbindelse udføres et tillægsdokument hvor det specificeres og
aftales hvilke ydelser der tilkommer hvem. Dokumentet er udformet af DANSKE ARK og
FRI. Der er tale om et afkrydsningsskema, hvis primære opgave er at fordele ansvar.
(Afkrydsningsskema, afgrænsning af ydelser - byggeri og planlægning, 2012)
Ydelsesbeskrivelsen bliver brugt under kontraktskrivning, og beskriver IKT-ydelserne
kort. Disse ydelser bliver penslet tydeligere ud i en IKT-specifikation. Specifikationen er
delt op i to dele. Del 1, ydelsesspecifikation har til formål at konkretisere de digitale
ydelser, som de projekterende skal varetage. Den er tiltænkt udført på et tidligt
tidspunkt, så man hurtigst muligt kan fordele og afklare ansvar og omfang ved den
specifikke opgave.
Del 2 er de tekniske specifikationer. Det er her der gås i dybden med beskrivelsen for
kommunikation, CAD, udbud og aflevering. (BIPS A, 2013)
12
179805
1. Udgave
27.03.2015
2.1 Ydelsesspecifikationen
Figur 2- Opbygningsprincip af specifikationerne
Illustrationen viser opbygningen i Bips IKT-specifikation. Denne struktur går igen i de
andre specifikationer.
Basisteksten indeholder alt det der er gældende og alment kendt i branchen, og
fungerer uafhængigt af den specifikke byggesag samt dennes beskrivelse. Målet er at
basisteksten skal kunne dække og favne så bredt som muligt, hvorfor der også vil være
punkter i beskrivelsen der ikke er relevante for den enkelte byggesag. Det er her den
projektspecifikke tekst træder i kraft og beskriver hvad der gælder, samt hvor der
afviges. Denne metodik er i overensstemmelse med Bips’ andre værktøjer, og har
efterhånden gjort sig genkendelig i branchens bevidsthed.
I kolonnerne til højre sættes der kryds i ”tilvalgt” hvis det nævnte i basisteksten
tilvælges. Der kan også knyttes en kommentar under ”særlige forhold”, her kan
bygherren eksempelvis henvise til et personligt selvstændigt dokument eller andet.
Denne beskrivelse skal definere og uddybe omfanget af ydelser i forbindelse med IKTledelsen. For at sikre fælles fodslag vedlægges denne beskrivelse alle de kontrakter der
skrives i mellem parterne der omfattes af de digitale ydelser. (BIPS A, 2013)
13
179805
1. Udgave
27.03.2015
2.1.1 Grundlag
Under dette punkt forklares kort hvad der ligger til grund for specifikationen. Det
forklares hvad den omhandler samt hvad den kan benyttes til. Her hverken kan eller
skal der til- eller fravælges. Der henvises under dette punkt til gældende krav og
bekendtgørelser for området.
2.1.2 Digital kommunikation
Her tages stilling til kommunikationsformen. Det besluttes om der anvendes
projektweb samt i hvilket omfang. Hvis dokumenter skal navngives på en bestemt
måde, angives det også her. En tydelig præcisering af disse forhold kan ske ved
udfyldelse af den IKT-tekniske kommunikationsspecifikation.
Der kan vælges en kommunikationsansvarlig, hvis opgave vil bestå i at varetage den
digitale kommunikation i sagen.
Det fastlægges hvilken dokumenthåndtering der anvendes, samt hvilke metadata der
skal knyttes til dokumenter ved udveksling. Her er det ofte en fordel at det projektweb
der vælges, kan forud-definere mest muligt af den valgte metadata om dén, som
lægger dokumentet op.
Hvis der ønskes en klassifikation af objekterne i projektet, angives det her. Det kan
kortfattet forklares hvordan klassificeringen skal foregå i de respektive faser gennem
projektet, en mere tydelig beskrivelse af omfang og niveau kan defineres i
kommunikations-specifikationen.
Såfremt der anvendes projektweb, beskrives det hvilket, samt hvem der står til ansvar
for dette. Det vælges også hvem der står ansvarlig for anskaffelse og vedligeholdelse af
licenser.
Skulle bygherre eller andre i projektgruppen ønske at E-mails af stor betydning bliver
gjort tilgængelig på projektweb anføres det her. (BIPS A, 2013)
2.1.3 CAD og bygningsmodeller
Er der behov for en mere uddybende beskrivelse kan den IKT-tekniske CADspecifikation anvendes. Bygherren skal definere hvis der ønskes særlige standarder
anvendt, samt hvordan disse eventuelt skal anvendes.
Der udpeges en ansvarlig for CAD-koordineringen. Dennes opgaver består i at holde
styr på CAD-standarderne for projektet. Ydermere skal denne stå til ansvar for
overdragelse af en eventuel fællesmodel til bygherre.
Der kan afkrydses hvilke informationsniveauer der ønskes af fagmodeller i hver fase,
samt hvad disse skal kunne anvendes til. (BIPS A, 2013)
14
179805
1. Udgave
27.03.2015
2.1.4 Digitalt udbud
Det er bygherres ansvar at tage stilling til udbudsformen. Spørgsmål som ”skal
udbuddet udføres digitalt?” Og ”Skal tilbudslisterne indeholde mængder?”, skal
afklares her. Der henvises igen til den IKT-tekniske udbudsspecifikation, for en mere
uddybende beskrivelse.
Der vælges udbuds- og tilbudsportal. Ofte er leverandøren af dette, den samme som
leverer projektweb, og der kan derfor beskrives en samlet aftale omhandlende disse
punkter. Ønsker bygherre ikke at stå for anskaffelse af portalen, skal dette angives i
kolonnen ”særlige forhold”.
IKT-lederen vælges ofte som ansvarlig for det digitale udbud. Hvem der varetager
denne opgave skal angives.
Såfremt der vælges tilbudslister med mængder, skal informationsniveauerne angivet i
IKT-bekendtgørelsen overholdes. Informationsniveauerne fra 1-6 er ligeledes kendt i
branchen. (BIPS A, 2013)
2.1.5 Digital aflevering
Omfanget af informationer omkring byggeprocessen og byggeriet i sin helhed, som
afleveres digitalt beskrives her. Større bygherrer har ofte en D&V-afdeling som giver
deres besyv med under dette punkt, eller i den mere uddybende IKT-tekniske
afleveringsspecifikation. Har de særlige krav kan der udføres et selvstændigt
dokument, hvis formål er at dokumentere disse.
Igen skal der udpeges en ansvarlig på området. Dennes opgaver kan blandt andet være
at sikre at de udførende såvel som projektgruppen følger retningslinjerne for
afleveringen.
Byggeriet skal dokumenteres, hvilket foregår via et opdateret projektmateriale, dét der
professionelt også kaldes ”as built”. Omfanget og niveauet af dette materiale angives
også her. (BIPS A, 2013)
2.1.6 Andre ydelser
Her kan det angives, hvis der er andre digitale ydelser, der ønskes beskrevet.
15
179805
1. Udgave
27.03.2015
2.2 Tekniske specifikationer
De tekniske specifikationer er delt op i kommunikation, CAD, udbud og aflevering for
at gøre det overskueligt for den enkelte at finde den information der mangles.
2.2.1 IKT-teknisk kommunikationsspecifikation henvender sig til alle byggesagens
parter. Det er her det beskrives hvordan tegninger skal navngives, hvilken klassifikation
der anvendes, hvordan der udveksles i projektgruppen osv.
2.2.2 IKT-teknisk CAD-specifikation henvender sig til de projekterende som
beskæftiger sig med CAD. Det kan også være underrådgivere og entreprenører. Denne
beskrivelse er meget teknisk og beskriver ting som bygningsmodel, dataudtræk og
referencepunkter. Den er i høj grad omhandlende de modelleringsmæssige aspekter i
projekteringen.
2.2.3 IKT-teknisk udbudsspecifikation henvender sig til alle de bydende og den/dem
som leverer udbudsmaterialet. Al teknisk information i forhold til udbuddet findes her.
Der informeres blandt andet om formater, mængder og klassificering.
2.2.4 IKT-teknisk afleveringsspecifikation henvender sig til de projekterende der er
omfattet af aflevering, samt til drift og vedligeholdelsesafdelingen. Den beskriver
hvorledes informationer, modeller og andet skal afleveres. Ofte klassificeres og
nummereres modellen under projekteringen på en, for projekteringsgruppen let
forståelig måde, således at arbejdet i modelleringen foregår lettest muligt. Det kan her
angives hvordan der ved aflevering skal klassificeres, så data og informationer er
brugbare for D&V. Det er ét af de parametre, hvor afleveringsspecifikationen
differentierer sig fra de andre. (BIPS A, 2013)
”Vi har haft Bips, som en brancheorganisation eller forening som det jo
hedder. Den forening havde jo vundet nogle opgaver for staten, og i den
egenskab blev de jo så ligesom kravformulerende på den store offentlige
bygherres vegne. Det kom så til at afspejle sig så meget i deres arbejde, at
man kan sige at de ting de har lavet faktisk ikke har været ret meget på
foreningens traditionelle grundlag, som jo var rådgiverbranchen.” (Hyttel,
Interview, 2015)
Bips’ specifikationer er altså et kendt værktøj i branchen, men som udgangspunkt kan
det bare ikke forventes, at det i alle situationer kun er for noget godt. Som det her
bliver nævnt ses det som en udfordring, at Bips i stor grad har tilgodeset bygherrerene.
Bips har efter Hyttels udsagn, skubbet ansvaret længere og længere væk fra
arkitektbranchen, hvilket nu gør at specifikationerne fra Bips bliver vedlagt langt de
fleste projekter, og den presedens der bør dannes mellem specifikation og det
egentlige projekt kan virke en anelse svær at få øje på.
16
179805
1. Udgave
27.03.2015
”For det første er BIPS specifikationerne meget omfattende, og noget af
det giver ikke så meget mening, til langt de fleste projekter. Og så skal
man i mange tilfælde starte den anden vej, fordi de der
ydelsesspecifikationer fra Bips, de er jo delt op i en 5-6 dokumenter, hvor
den første ydelsesspecifikation jo egentligt er bygherrens ønskeseddel, ’hvad er det de gerne vil have?’ og den kommer aldrig, den beder de os
om at udfylde. De beder altså os om at udfylde, hvad de gerne vil have, og
det er jo tåbeligt. Systemet ville sådan set virke fint, hvis de ville udfylde
deres del af den. Det ved jeg er noget som driftsherrene er ved at komme
ud af busken og forstå nu, og finde ud af ”hvad er det det her går ud på”.
(Kaas, 2015)
2.3 Delkonklusion
Der er ingen tvivl om at Bips’ specifikationer er meget kendte, og anvendte i branchen.
Der er en række fordele og muligheder ved brugen af dem, men ligeså synes
erhvervslivet at forholde sig kritisk. Der ligger en række udfordringer hos de forskellige
parter, for at dette værktøj skal kunne hjælpe os i mål og hvis de mange anslåede
gevinster skal høstes.
Den generelle udvikling indenfor Bips, har haft et utroligt højt tempo qua den store
udvikling der også har været i forbindelse med overgangen fra 2D til 3D. Mens vi i
netop den implementeringsperiode har haft rigeligt travlt i branchen, i forhold til at
omstille os og nytænke, så synes den proces stadig at ligge foran os, i forhold til IKT
aftalerne. Alle parter i byggebranchen skal oppe sig, og forstå den vigtighed IKT har for
nutidens og fremtidens byggerier.
17
179805
1. Udgave
27.03.2015
3. Et praktisk eksempel
I dette afsnit belyses et eksempel fra den virkelige verden, hvor IKT-specifikationerne
viste sig at have en anden størrelse og karakter end først antaget. Eksemplet er et godt
bevis på nogle af de problemstillinger man kan støde på, i forbindelse med
projektering, og i særdeleshed når kommunikation og et grundlæggende IKT-kendskab
ikke skaber en synergieffekt. Beskrivelsen af dette eksempel er set ud fra arkitektens
side.
3.1 Beskrivelse af projektet
Projektet omhandler et stort sygehusbyggeri, hvor helhedsplanen er brudt op i nogle
mindre projekter. Det drejer sig blandt andet om en renovering og tilbygning af
akutmodtagelsen og psykiatrien, men også om et nyt parkeringshus. Parkeringshuset
er i fokus i det eksempel der belyses i det efterfølgende.
Figur 3- Tidsplanen fra det praktiske eksempel
Ifølge tidsplanen for projektet, er parkeringshuset tiltænkt som første byggeri i den
byggeperiode man forventer, vil strække sig over 10 år.
18
179805
1. Udgave
27.03.2015
3.2 Organisation
Figur 4- Organisationens opbygning ved det praktiske eksempel
I eksemplet fra erhvervslivet, har vi at gøre med en stor bygherre. Denne bygherre har
hyret en rådgiver, blandt andet for at tage vare på IKT-delen. Bygherren har også en
driftog vedligeholdelsesafdeling at tage hensyn til. Netop D&V afdelingen har ofte en
stor indflydelse på den IKT-tekniske afleveringsspecifikation. Her kan de præcisere
deres ønsker og krav, i forhold til det de forventer at modtage. Projektet er udbudt i en
totalentreprise i konkurrencefasen, hvorfor en arkitekt bliver tilknyttet.
Det vil sige at vi i denne situation har at gøre med IKT på flere forskellige niveauer. Der
er bygherren, der sammen med sin rådgiver skal præcisere ønsker og krav til de
bydende. Der er driftog vedligeholdelsesafdelingen, der sammen med bygherre og
dennes rådgiver skal fastsætte rammerne for afleveringen. Der er også
totalentreprenøren, som modtager bygherrens ydelsesspecifikation, hvilken han
sammen med underrådgiveren, i dette tilfælde arkitekten, skal granske før sit tilbud.
Rent kommunikativt er der også lidt at se til. I tilfældet her har arkitekten ikke den
direkte kommunikation op til bygherre. Han skal via bygherrerådgiveren, formidle sine
eventuelle spørgsmål og kommentarer.
19
179805
1. Udgave
27.03.2015
3.3 Problematikken
3.3.1 Indgangsvinkel til opgaven
Bygherren og dennes rådgivere valgte at hænge beskrivelsesarbejdet i forbindelse med
IKT, op på bips værktøj hertil. Det er for så vidt forståeligt, qua den genkendelighed der
efterhånden er, i forhold til bips. Bygherren traf ligeledes beslutningen om at se
byggeriet som én helhed, hvilket betød at man så ens på IKT, uanset om det drejede
sig om parkeringshuset eller akutmodtagelsen.
Samtidigt gik totalentreprenøren og dennes underrådgivere ind til projektet, med en
tilgang og forventning om at deres tidligere fælles samarbejde og referencer,
inkluderende flere projekteringsopgaver som parkeringshusets karakter, kunne
anvendes som referencegrundlag for kontrakten, samarbejdet og udførelsen.
3.3.2 Overdragelser i projektorganisationen
Hos arkitekten foregik projekteringen, som på ethvert andet projekt af denne karakter.
Arkitektafdelingen arbejdede på projektet indtil konkurrencen var færdig. Denne blev
vundet, og en overdragelsesfase fra arkitektafdelingen til konstruktørafdelingen blev
igangsat. Frem til dette tidspunkt havde arkitekternes fokus naturligvis været på
bygningens form, tilpasning til omgivelser, materialevalg og den slags. Knapt så meget
fokus havde været på IKT, og de kontraktmæssige forhold der berører den del.
I konstruktørafdelingen blev en projektleder knyttet til projektet. Denne projektleder
havde gennem mange år arbejdet i arkitektbranchen, og qua dette oparbejdet en
enorm erfaring. Erfaringen berørte ikke punktet IKT, i en sådan grad at han selv ville stå
for granskningen. Som en ofte set konsekvens heraf, trak han på de interne kræfter,
for hvem IKT var et stort fokuspunkt. En granskning blev udført og det stod klart at det
fælles referencegrundlag fra tidligere samarbejder med totalentreprenøren havde
fjernet enhver bekymring om IKT, og i stedet givet plads til arkitektonisk udfoldelse. At
skulle overholde de krav, som var stillet i IKT-specifikationerne, var en tydelig forøgelse
af arbejdsbyrden på projektet, og en stor udfordring i forhold til den interne
planlægning på tegnestuen.
Problematikken var til at tage og føle på. Straks blev både ingeniør og totalentreprenør
informeret om situationen. Det var tydeligvis en tvist som ingen i projektgruppen
havde kalkuleret med, hvorfor et forsøg på en lempelse af IKT-kravene blev iværksat.
Projektets størrelse og den omfattende IKT-aftale, som i øvrigt skulle dække både
parkeringshuset og større projekter i bygherres regi, synes ikke at skabe synergieffekt.
Af den grund blev et møde med bygherre og dennes rådgivere arrangeret. Et møde
hvor omfanget af IKT blev forsøgt nedbragt.
20
179805
1. Udgave
27.03.2015
3.3.3 De skrappe punkter
Et af de væsentlige punkter i IKT-specifikationerne, hvor projekteringsgruppen så en
problematik, var klassificeringssystemet. Man havde foreskrevet at man ønskede at
anvende et amerikansk klassificeringssystem ved navn Omniclass. Især omfanget blev
nævnt som et problem. Man havde beskrevet at enhver form for installation, rørføring
og des lige, ligeledes skulle benævnes med en klassifikation, tilmed på det mest
fyldestgørende niveau, som netop det klassificeringssystem kunne opnå.
Det ville kræve et enormt arbejde rent modelmæssigt for arkitekten, men i
særdeleshed for ingeniøren og dennes underrådgivere. Der kan drages en parallel
tilbage til de tidligere samarbejder, projekteringsgruppen har haft som reference.
Ydermere var arkitekten i specifikationerne benævnt som IKT-leder/IKT-koordinator,
på trods af at et parkeringshus som dette primært består af beton og installationer,
som jo i høj grad indgår i ingeniørens ydelse, mens arkitektens byrde er relativt lav.
3.3.4 Projektmøde om IKT
Projektmødet hvor IKT var på dagsordenen, inddrog Ingeniøren, totalentreprenøren,
arkitekten, bygherre og dennes rådgiver. På mødet blev de punkter, hvor IKT-aftalen
synes for langt fra projektets omfang drøftet. En egentlig forventningsafstemning af
IKT på projektet blev udført.
Det viste sig at bygherre, og i særdeleshed driftog vedligeholdelsesafdelingen har
oplistet en række krav og ønsker, som de selv erkendte optrådte en smule skrappe, i
forhold til netop parkeringshusets størrelse.
Drift- og vedligeholdelsesafdelingen var ikke repræsenteret ved mødet, hvorfor
bygherre så det som en klar fordel, at man fik udformet en forventningsafstemning
med D&V afdelingen. En ting er at stille en række krav og ønsker, en anden ting er at
være klædt på til de informationer det afstedkommer.
På de der sygehusbyggerier, der får de jo modeller, hvor der måske er
hvad ved jeg, 4-5 gange så mange informationer i forhold til det der er
nødvendigt for driften, så de skal faktisk til at skære ned på
informationerne, for at kunne bruge det til driften, igen fordi det ikke er
beskrevet ordentligt. (Kaas, 2015)
Vi burde jo alle sammen have fælles interesser i det her, Hvis ellers det er
entydigt det vi giver prisen på baggrund af. Bygherren skal have det han
nu en gang skal have for at hans projekt kommer til at fungere, men der
er jo ingen grund til han at han forlanger en hel masse mere end det han
reelt har brug for, for at kunne få løst sit projekt. Der er selvfølgelig
21
179805
1. Udgave
27.03.2015
forskel på om du løser et fem etagers kontorbyggeri eller om du er i gang
med Skejby sygehus. Og generelt synes jeg det virker til at Bips
beskrivelsesværktøjer ofte henvender sig til kæmpestore projekter.
(Møller, 2015)
I bund og grund synes den forventningsafstemning der bør finde sted, mellem
projektgruppen i ethvert byggeri, ikke at have fundet sted i det praktiske eksempel.
Ydermere synes en udfordring i Bips specifikationsværktøj at opstå, når projekter har
en anden størrelse end den specifikationerne kan leve op til. Det kan skabe mere
forvirring end gavn, hvis et mindre projekt er beskrevet og ønsket på et for stort
niveau. Dette understøttes af Anders Kaas:
Rådgiverbranchen er sådan set klar, men bygherren er ikke klar. De ved
ikke hvad de skal bruge det til. Det er dem som ligesom skal ind og
erkende at det her er lavet for deres skyld, og den har de simpelthen ikke
fanget. Nogen af dem har selvfølgelig, men så er der jo nogle af dem som
bygger sygehusene, der også skal bygge et parkeringshus, hvor de så
ruller hele IKT’en udover parkeringshuset, rolig nu! (Kaas, 2015)
3.4 Delkonklusion
Det kan konkluderes, at fokus skal placeres i at de rette personer, med den rette
kompetence skal involveres så tidligt som muligt, og gerne allerede i kontraktens
udformning. Det vil skabe bedre kontrakter, hvilket må være i alles interesse.
Det kan også tolkes, at der forekommer udfordringer og huller, i anvendelsen af IKTspecifikationerne. Kendskabet skal være tilstrækkeligt hos alle berørte aktører.
Bygherre og i særdeleshed dennes driftsherre skal være knivskarpe, når det skal
konkretiseres hvad de ønsker, men i lige så høj grad hvad de ikke ønsker.
Vigtigheden af at have et grundlæggende kendskab til IKT viser sig også at være
uvurderlig i en projektgruppe. I et velfungerende team, hvor kendskabet og grundlaget
er som det bør være, vil fokus kunne placeres på at konstruere en funktionel bygning,
mens komplikationer i forhold til kommunikation og ansvar ikke giver anledning til
bekymring. Anderledes udfordrende kan det vise sig at være, hvis der hos flere aktører
mangles viden og fokus indenfor emnet, hvilket kan afstedkomme problemer og
udfordringer, der kan skabe konsekvenser i andre aspekter af projektet. Det kan både
være økonomien, kvaliteten, tiden og den slags.
En stor udfordring ser ud til at være opbygningen af specifikationerne. Når kontrakten
skrives, er det på baggrund af Ydelsesbeskrivelsen, afkrydsningsskemaet og IKTydelsesspecifikationen. Når kontrakten er underskrevet, det kan være af en særlig
kyndig person, slipper denne person ganske givet projektet, hvorfor denne aldrig får
22
179805
1. Udgave
27.03.2015
set omfanget som er tydeligt konkretiseret i de andre specifikationer. Det vil altså sige
at der bliver givet et tilbud, skrevet en kontrakt, ud fra en pris der tager udgangspunkt i
IKT-ydelsesspecifikationen. Gruppen der internt får til opgave at projektere opgaven,
har så nogle langt større og veldefinerede krav at følge, i de IKT-tekniske
specifikationer. Her ligger en kæmpe udfordring for fremtiden, og ikke mindst for Bips.
4. Kendskabet til IKT
Dette afsnit sætter fokus på kendskabet til IKT, set i det brede billede. Der vil blive
undersøgt om kendskabet er tilstrækkeligt. Der vil også blive set nærmere på de
arbejdsforhold, IKT-aftaler kan skabe for de arbejdende.
”Det er i dag muligt at fodre en BIM-datamodel med al den information,
man kan forestille sig, hvis man har den fornødne tid til rådighed. Den
store udfordring opstår først, når data skal vedligeholdes og udveksles
med andre parter.” (Hyttel, www.bimbyen.dk, 2010)
Vigtigheden af IKT er ikke til at underkende. Siden BIM i det tyvende århundrede for
alvor gjorde sit indtog, har mulighederne og mængden af informationer virkelig taget
fart.
Figur 5 - BIM Workflow
23
179805
1. Udgave
27.03.2015
Figuren er efterhånden kendt indenfor 3D projekteringen. Den viser forskellen på 2D
og 3D projektering. Der er mange fordele ved at bygherren som det ses, langt tidligere
får håndteret problemstillingerne, og får skubbet korthuset lidt i den rigtige retning.
Beslutningerne skal tages tidligere end de skulle før, og dermed opstår der på et tidligt
tidspunkt, en langt større mængde information som er knyttet til projektet. Det
afstedkommer en håndteringsopgave for de projekterende, som er ekstremt vigtig at
være klædt på til. Et af de væsentlige værktøjer til at håndtere og sikre dette, er IKTspecifikationerne, hvorfor kendskabet hertil ikke må negligeres.
”Udarbejdelse af rum og funktionsprogrammering, udstyrsplanlægningen
og byggeprogram starter før den første streg slås. Arbejdet forestås af
sundhedsplanlæggere, bygherre og slutbrugere i programmeringsfaserne.
Resultatet af denne proces er funktionskrav og systemtekniske
specifikationer til bygningen,” (Hyttel, www.bimbyen.dk, 2010)
Ud fra Hyttels udsagn bekræftes det altså, at bygherre og dennes driftsorganisation i
forbindelse med 3D projektering, skal langt tidligere på banen og fastsætte rammerne
for det ønskede. Her kan ligge en kæmpe udfordring, som endnu ikke synes løst.
4.1 Vigtigheden af kendskabet til IKT i forhold til kontrakt
”3.4.5 Dataudtræk
Formål og omfang:
Der udføres mængdeudtræk fra 3D bygningsmodellens
objekter. Dataudtræk skal klassificeres konsistent med
Omniclass klassifikations-system (http:www.omniclass.org/)
med objekter og projektmateriale i henhold til angivelse
under 2.4, Klassifikation
Særlige horhold:
Fase: Alle faser efter dispositionsforslag. Filformat: Pdf
og/eller andet aftalt format. Mængdeudtræk igennem
proprietært
og/eller
andet
aftalt
format.
Informationsniveau: Svarende til den pågældende fase som
fremgår af IKT-teknisk leverance-specifikation og jf. CADmanual 2008 C202 pkt. 3.4 og IKT-teknisk CAD-specifikation
pkt. 3.4. Udføres af: Projekterende.”
(Region Hovedstaden, 2014)
Ovenfor ses et punkt fra en IKT-teknisk ydelsesspecifikation, taget fra det tidligere
nævnte parkeringshus. Det beskrives her hvordan man ønsker dataudtræk i forhold til
de forskellige faser. I den forbindelse er der flere faktorer der gør sig gældende.
24
179805
1. Udgave
27.03.2015
Der skal tages hensyn for klassificeringssystemet. I dette tilfælde er Omniclass valgt.
Omniclass er en amerikansk klassifikationsmetode. I den forbindelse skal der i
honoraret, inkluderes en eventuel udgiftspost til en indlæringsperiode. Omniclass, er
et klassificeringssystem som dem vi kender herhjemme: DBK, SFB eller det nyere CCS.
Det er blot Amerikansk, men på det punkt mangler stadig et fælles fodslag, nationalt
såvel som internationalt.
Der skal også tages højde for den arbejdsbyrde, valget her vil medføre. Dette skal
gennemtænkes så tidligt som muligt, og bør være en del af grundlaget for honoraret.
Dét at klassificere bygningsdele og objekter er ikke det store problem for
arkitektdelen, men der kan eksempelvis ligge en enorm byrde for ingeniøren og
dennes underrådgivere. Som det er beskrevet i dette eksempel ønskes alle objekter
klassificeret, og tilgængelige for data- og mængdeudtræk.
”5. Digital aflevering
Stk.1
Afleveringsproceduren for D&V-dokumentation skal gennemføres i
henhold
til
denne
ydelsesspecifikation
og
IKT-teknisk
afleveringsspecifikation.
Stk.2
De projekterende og udførende parter er omfattet af digital aflevering af
D&V-dokumentation i henhold til specificeret omfang, metoder, formater
og leveringsfrister, som fremgår af denne ydelsesspecifikation og den
tilknyttede IKT-tekniske afleveringsspecifikation.
Særlige forhold: Digital aflevering omfatter aflevering ved byggeriets afslutning og
indeholder:
Procesdokumentation
Produktdokumentation
Drifts og vedligeholdsinformationer
Forvaltningsinformationer”
Særlige forhold: Der vil komme supplerede ønsker fra driftsorganisationen og bygherre.
Efter kontraktindgåelse skal projekteringsledelsen i samarbejde med driftsorganisation
og bygherre præcisere krav til digital aflevering af byggeriet.” (Region Hovedstaden,
2014)
Her ses et andet eksempel fra samme sag, der beskriver krav og ønsker i forhold til den
digitale aflevering af projektet. I dette tilfælde forklares hvad digital aflevering
indeholder. Meget essentielt beskrives det, at supplerende ønsker fra
driftsorganisationen vil blive fastlagt efter kontraktindgåelse. Det vil altså sige at der
skrives kontrakt ud fra et udgangspunkt der end ikke er fastlagt. Driftsorganisationen
25
179805
1. Udgave
27.03.2015
kan komme på banen senere hen, og stille større og mere skærpede krav til
afleveringen, og informationen herom, i den IKT-tekniske afleveringsspecifikation.
Denne udformes først senere i forløbet i samarbejde mellem bygherre, dennes
rådgiver og totalentreprenøren i dette tilfælde.
Den ubekendte faktor skal altså overvejes og betragtes nøje allerede ved kontraktens
tilblivelse. Her kræver det at alle parter er knivskarpe, og har den viden om IKT og
omfang, som er nødvendig. Der kan sættes et spørgsmålstegn ved om netop den viden
og det kendskab så også findes på tegnestuerne.
Figur 6 - Spørgeskema, Hvis du skulle deltage i udformningen af en kontrakt, ville du så føle dit kendskab til IKT
var tilstrækkeligt?
Ud fra den rundspørge der er foretaget på nogle af de største tegnestuer i Danmark,
ses det at blot en ud af tre ville føle sig tilstrækkeligt klædt på til at udforme en
brugbar kontrakt. Det tegner et billede af en problematik der er værd at se nærmere
på. Dette understreges også af Anders:
26
179805
1. Udgave
27.03.2015
”Dem der er ude og sælge projekterne, og dem som sidder som
projektledere skal først og fremmest vide hvad det her handler om, eller
hvem de skal spørge til råds. De nyuddannede skal naturligvis også være
klædt på til at kunne opfylde de krav. Men når man kommer ud som ny
skal man jo have det grundlæggende i orden, man skal ud og lære faget.
Men hvis systemet kører som det skal, får du jo også nogle konkrete krav
at forholde sig til. Det gør det også meget nemmere når vi så skal kode i
omniclass, Okay så har vi noget at forholde os til som man kan sætte sig
ind i. I stedet for at man skal sætte sig ind i IKT.” (Kaas, 2015)
4.2 Delkonklusion
At kendskabet til IKT er essentielt i nutidens byggeri, bekræftes tydeligt ved de viste
eksempler. Det er af afgørende vigtighed for de enkelte aktører i projektet, at IKTdelen i et projekt varetager alles interesser mest muligt, og præcis som det kan være
problematisk for bygherre at have en mangelfuld beskrivelse af det ønskede, kan det
modsatte skabe store udfordringer i et byggeprojekt. Derfor er det den gode rådgivers
opgave at rådgive bygherre, ud fra de behov denne måtte have.
God service hos en bilhandler, drejer sig om at undersøge kundens behov, og sikre at
disse er dækket til den bedste pris. En billist der køber en vogn, hvis formål er at
transportere ham rundt i ørkenen, har ganske givet ikke behov for sædevarme. På
samme vis skal bygherren vejledes til at ønske og vælge netop de punkter, som har
betydning for ham. Dette vil være i alle parters interesse, og have stor vigtighed i
forhold til projektets udførelse. Jo færre uforudsete problemer, jo færre gnidninger vil
der opstå under byggeriet.
Det bør ikke længere negligeres at vi som branche har at gøre med et kæmpe
potentielt værktøj. Der er bare ingen der har fundet den rette instruktionsvejledning.
Det virker ikke muligt at placere ansvaret hos den ene eller anden aktør, men
tværtimod skal hele branchen åbne øjnene, og hjælpe hinanden til at nå målet, hvilket
bør være i alles allerhøjeste interesse.
27
179805
1. Udgave
27.03.2015
5. IKT-aftale i fremtiden
I dette afsnit undersøges det, hvordan fremtiden ser ud for IKT-aftalen. Der vil blive
inddraget brugererfaringer fra erhvervslivet, ligesom de nuværende udfordringer,
hvilke synes vigtige at bearbejde i fremtiden, også vil blive betragtet.
5.1 Bips i udvikling
Anvendelsen af IKT-specifikationerne fra bips er et meget kendt og forankret værktøj i
branchen i dag. Nogle af de positive erfaringer fra erhvervslivet er oplistet herunder:
•
•
•
•
•
Godt med fælles ramme og implementeret standard for aftale af IKT-ydelser
og digitale samarbejdsformer
IKT-specifikationerne fremmer det digitale samarbejde og tvinger alle
parterne til at tænke projektet igennem fra starten
Skaber fokus på IKT, giver genkendelighed fra projekt til projekt og er det
bedste bud på at udfylde rummet mellem aftale/kontrakt og teknik
Teknik og ydelser er opdelt, men det skal gøres endnu tydeligere
Paradigmet for IKT-specifikationerne er efterhånden blevet en
implementeret standard i branchen (BIPS B, 2015)
Brugererfaringerne fortæller altså et billede af at man med IKT-specifikationerne fra
bips er godt klædt på. Det ses som et bredt spændende kommunikationsværktøj, som
kaster fordele af sig. Der er ingen tvivl om at man med dette værktøj i ryggen, har et
stabilt ståsted i et projekt, helt fra vugge til grav. En udfordring kan dog vise sig, hvis
forcerne i beskrivelsesværktøjet ikke udnyttes til fulde.
Netop erfaringerne som fortæller at IKT-specifikationerne skaber fokus på IKT, og har
den egenskab at kunne fylde rummet mellem aftale og teknik, er spændende. Det har
været fokus fra Bips lige fra starten, hvor man har forsøgt at skabe et bedre grundlag
for alle parter, når kontrakterne skal indgås og omfanget af en opgaves IKT skal
defineres. Det virker altså til at være vellykket, trods det at målet endnu ikke er nået.
•
•
•
•
•
Der mangler sammenhæng til YB2012 og specifikationerne blander IKT
ydelser og projekteringsydelser
Der er sammenblanding af ydelser og teknik, og de tekniske specifikationer
indeholder også ydelser
IKT-specifikationerne kan ikke anvendes hele vejen igennem projektet for
alle aktører, og/eller til alle samarbejdsformer og udbudsformer
IKT-specifikationerne bliver hurtigt for detaljerede og komplicerede,
indeholder for meget redundans, og understøtter ikke metodefrihed
Det er et problem at IKT specifikationerne i stigende grad bliver anvendt
som en holdeplads for egenudviklede bilag (BIPS B, 2015)
28
179805
1. Udgave
27.03.2015
Erfaringerne viser at der stadig er mulighed for optimering. Der findes stadig
udfordringer som gør IKT-specifikationerne komplicerede. Forprojektets primære
opgave består i at inddrage de brugererfaringer man har samlet, og gennemtænke en
strategi og en fremtidsplan for hvordan værktøjet skal videreudvikles, for at
anvendelsen bliver forenklet, forbedret og mere brugbar.
Den grundlæggende idé for den udvikling IKT-specifikationerne skal gennemgå består i
at tydeliggøre en rød tråd helt fra ydelsesbeskrivelsen, gennem afkrydsningsskemaet til
fordeling af ydelser, og til IKT-specifikationerne. Det er også tanken at
specifikationerne skal deles op på en anderledes måde end tidligere. Hvor
specifikationerne nu består af ydelsesspecifikationen som det første, hvor de IKTtekniske specifikationer kan udfyldes efter behov og projektstørrelse. Den tankegang
bevæger man sig væk fra, for at forenkle og sikre gennemskuelighed i aftalegrundlaget.
Ideen går på at en række IKT-specifikationer skal danne grundlag for aftalen, og vil stå
sammen med ydelsesbeskrivelsen.
Fra at skulle finde nålen i høstakken til let at kunne overskue IKT ydelserne
ved aftaleindgåelse.
• Fra paradigmer med mange krydser til foruddefinerede standarder, hvor et
kryds definere en ydelse.
• Tæt sammenhæng mellem ydelsesbeskrivelsen og IKT-specifikationer der
præciserer ydelser, men tilføjer ikke nye ydelser.
• Standardisering og genkendelighed og giver derved et bedre overblik for
dem der køber ind og giver pris.
• Adskillelse af aftale og proces, og minder at være uenige om efter
aftaleindgåelse.
(BIPS C, 2015)
•
Ovenfor er oplistet de gevinster, i form af løsninger, de nye IKT-specifikationer
forventes at have. Ydermere forventes det ikke, at specifikationerne skal overskride
12-15 sider, hvilket har til formål at gøre det let forståeligt, som jo var en tydelig
udfordring blandt brugererfaringerne. Derudover bliver den fremtidige specifikation
bygget op ud fra punkterne i ydelsesbeskrivelsen, hvilket kan give god mening, i
forhold til dennes indflydelse i kontrakten. Det er tiltænkt at specifikationerne bliver
udformet på en simpelt niveau, så de kan udfyldes tidligere og indgå som en del af
aftalegrundlaget, præcis som ydelsesskemaet gør det.
Den IKT-tekniske CAD specifikation vil ikke, som de andre, være en del af
aftalegrundlaget, men tværtimod blive sammenfattet og fastlagt mellem de
29
179805
1. Udgave
27.03.2015
projekterende og udførende som kommer i berøring med BIM, i forbindelse med
projektet. Al denne information bliver samlet i en BIM procesmanual. Det skal være
denne manuals ansvar at definere valgene af de standarder, metoder, processer og
systemer der anvendes i projektet. Den skal præcisere hvordan samarbejdet rent
digitalt skal foregå, og den vil fungere som et tilpasseligt dokument gennem hele
projektet.
Ydermere er det tanken at der skal foreligge 3 niveauer på specifikationerne. En A, B
og C model, hvor bygherre og projektets størrelse kan være definerende for hvilken
model der vælges. A definere standardydelsen, mens B og C bygger ovenpå. En model
P vil også være mulig at vælge, for en mere projektspecifik specifikation.
(BIPS C, 2015)
De fremtidige IKT-specifikationer vil stadig tage sit udgangspunkt fra de nuværende,
men vil være langt mere veldefinerede. Det er i første omgang tænkt at følgende IKTspecifikationer vil blive udgivet:
•
•
•
•
•
•
•
•
Klassifikation
Digital kommunikation
Digitalt udbud
Mængder
Digital aflevering
Konsistenskontrol
Leverancespecifikation for bygningsmodeller
IKT-rolle
Flere af disse er kendt i forvejen, mens de ”nye” tager udgangspunkt i
ydelsesbeskrivelsen for byggeri og planlægning 2012 samt gældende IKTbekendtgørelser.
Arkitektbranchen tager ikke umiddelbart imod Bips’ specifikationer med åbne arme. En
bevægelse fra at skulle tegne et hus, og blive målt herpå til at skulle levere en masse,
som er blevet til en form for standardleverance ved hjælp af Bips, synes at være sket.
Lederne rundt omkring på tegnestuerne har fået øjnene op for den problemstilling,
hvorfor man har oprettet en task force, hvis formål skal rykke forholdende som
arkitekter i den ønskede retning. Det skal udmønte sig i et nyt paradigme, som vil
simplificere og håndhæve de punkter, som branchen finder vigtige. De skal som
minimum overholde kravene i bekendtgørelsen, men vil ikke bevæge sig så langt
derudover, som branchen ser Bips’ specifikationer gør det.
30
179805
1. Udgave
27.03.2015
”Vi kan naturligvis ikke undgå, at vi kommer til at møde bygherre, der
stadig vil stille urimelige krav, men det gør i hvert fald at det stiller os i en
bedre forhandlingsmæssig situation, ved at vi kan sige at i nu stiller krav
udover det, som er minimumskravet, dermed er det jo kvantificerbart,
både i økonomi, men også i de tekniske krav der egentligt skal vedlægges
hvis man stiller nogle andre krav.” (Hyttel, Interview, 2015)(11:00)
En anden udfordring synes at være grænserne mellem hvad bygherre skal blande sig i.
Bips specifikationer er en blanding af både leverance og projekteringsprocesser.
”Ydelsesspecifikationerne er sådan set fine nok, men man skal bare skelne
hvad der er levering, og hvad der er proces, det er det samme som når vi
rådgiver de der boligforeninger, hvis det er noget der er interessant for
dem, at de vil have Revit eller at det skal kodes med en
forvanltningsklassifikation, så skal det stå i specifikationen, men hvis de er
ligeglade med, hvilken tegningsnummerering vi bruger undervejs, og
hvordan vi udveksler med ingeniøren, så lad da være med at forlange det.
Så må man sige, at processen er de fuldstændigt ligeglade med, bare de
får de der 4 modeller og de der 8 regneark til sidst, og at de spiller, med
de informationer de har brug for. De skal ikke blande sig i alt det andet,
det skal vi nok klare. Det er jo det de hyrer os rådgivere til. Så der kan
man måske sige om Bips, at der ikke er adskillelse nok i mellem leverance
og proces, den blander sig for meget i processen.
Hvis bygherren ikke blander sig i processen udover der hvor han skal
blande sig i processen, så kan du smide halvdelen af ydelsesbeskrivelsen
ud. I stedet skal han vælge hvad han vil have når vi er færdige. ”Jeg vil
have en model, der er kodet sådan og sådan, ligger i det format og så
nogle data ved siden af i et regneark, og så nogle tegninger nummereret
efter bips. 5 linjer”, det er jo sådan set nok, og så ved alle hvad de skal gå
efter.
Det er os der udfylder bygherrens ønskeseddel, ud fra det vi tror de gerne
vil have. Og hvis så de andre arkitekter til det samme projekt udfylder den
anderledes, så får vi jo en prisforskel.” (Kaas, 2015)
31
179805
1. Udgave
27.03.2015
5.2 Uddannelse
”En gammel læresætning siger, at det koster penge at tjene penge, og det
burde være indlysende, at BIM ikke ”flyver” af sig selv. Det er en
undervurderet nødvendighed, at alle aktører, som skal arbejde op mod en
sammenhængende digitalproces, har brug for et betydeligt og
kontinuerligt uddannelsesløft,” (Hyttel, www.bimbyen.dk, 2010)
Som Peter Hyttel her antager, stikker udfordringen for fremtiden dybere end som så.
Ansvaret for fremtiden kan placeres hos mange, et sted kan være på uddannelserne.
På uddannelsen som bygningskonstruktør bliver du meget sparsommeligt undervist i
emnet IKT, mens et langt større fokus er placeret på ingeniørområder som brand,
statik og energi. Emner som alle har relevans for en konstruktør, men som samtidigt
måske anses som en forældet uddannelsesstrategi. Ønsker du at tilføje IKT til dit
kompetencefelt, er det en nødvendighed at vælge det som et specialiseringsfokus, og
det tilmed som en selvstændig proces. En omstrukturering, eller større mulighed for
specialisering synes nødvendig. At fag som i det faglige erhvervsliv, varetages af andre
aktører end konstruktører/arkitekter, prioriteres højere end et fokuspunkt der i den
grad efterspørges i erhvervslivet, kan vise sig som en udfordring.
En måde at komme udfordringen til livs på, kan være at sende medarbejdere på
kursus. Flere kursusforløb er sat i værk de senere år, med det formål at klæde alle
byggeriets parter bedre på til IKT-samarbejdet.
IKT-aftaler deler et ansvar ud til flere aktører. Man kan ikke placere ansvaret ét sted,
hvorfor det også må ses som en nødvendighed at alle aktører har behov for at følge
med tiden. Det har kommunalt ansatte, Peter Sahl gjort, ved at tilmelde sig et IKT-leder
kursus. En beslutning han ikke har fortrudt.
“Som kommunal bygherre er det en god og koncentreret uddannelse til at
skabe overblik over, hvilke krav der nu stilles i BEK 118 (og BEK 119). Den
giver mig viden til at være en kompetent samarbejdspart og bygherre
overfor bygherrerådgivere og totalrådgivere på fremtidige større
projekter.” (Peter Sahl Madsen)
Som Peter kort kaster et lys over, er det også en bygherres ansvar at være klædt
tilstrækkeligt på, til at kunne indgå i et IKT-samarbejde. Det kræver en vis velvilje til at
forny sig, og den virker til at være der.
32
179805
1. Udgave
27.03.2015
5.3 Ansvar
Bygherren
Bygherren har et stort ansvar i forhold til at komme bedre i mål med fremtidens IKTaftaler. Forståelsen for hvad en IKT-aftale skal indeholde, samt dennes
udførselstidspunkt skal stå som et vigtigt fokuspunkt for at bygherren i fremtiden vil
kunne præcisere krav og ønsker på et niveau som vil være værdiskabende for alle
parter i byggeriet.
Ydelsesspecifikationen bør ligge der ved kontraktskrivning, det er jo der
bygherre beskriver hvad det er han gerne vil have. Han vil gerne have det
her og det her. Så kan vi fortælle at det koster det her og det her. På den
måde får bygherren også de mest nøjagtige priser, hvis han eksempelvis
har det ude hos to rådgivere og fortæller at vi skal have bygget det her,
det er det her vi vil have. Man kan jo heller ikke sige man gerne vil købe
en bil, uden at forklare hvad det er for en bil man gerne vil have, og det er
faktisk det de gør i dag. For hvis der står at det skal klassificeres med
Omniclass, okay så går der lige en dag eller to mere, med at sætte sig ind
i Omniclass og hvad det er. Så får man det med i de pris de får up front, i
stedet for det bliver sådan noget hen af vejen vi finder ud af, shit det fik vi
ikke med, og ekstra priser og den slags, fordi de ikke specificerer det fra
start. (Kaas, 2015)
Som Anders her forklarer, er det vigtigt at de involverede parter i kontraktskrivningen
forstår vigtigheden af at det IKT-tekniske kommer på plads og ligger til grund for
kontraktens tilblivelse. Dette understreges af Lars Møller:
IKT aftalen skal jo ligge som et særskilt dokument samtidigt med
kontrakten. Mange gange ligger den faktisk ikke samtidigt med
kontrakten, den kommer ofte efterfølgende. Det kan man sige er lidt
tåbeligt, for der kan sagtens være nogle ting man er bundet op på, som
man skal kende på det tidspunkt hvor man aftaler sit honorar.
Begge parter har interesse i at være fuldstændigt klare i spyttet over hvad
det er der skal leveres. Som udgangspunkt er der ikke nogen der har
interesse i at snyde nogen, så man kan ligeså godt få streget op hvad det
er der skal leveres.
33
179805
1. Udgave
27.03.2015
De gange hvor man oplever problemer, er jo fordi den er kommet for sent.
For hvis den har ligget på kontraktens indgåelsestidspunkt, så var det jo
bare det der skulle leveres. Og så tror jeg også tit at dem som er ude i
marken og sælge projekterne de tænker ikke på IKT-aftaler. De tænker på
hvad vi skal have for det her projekt. (Møller, 2015)
Ydermere bør bygherren og driftsherren i samarbejde, afstemme deres forventninger
til det arbejde og den information man forventer at modtage via byggeriet.
Mulighederne har kun udviklet sig, i forhold til for 10 år siden, når vi taler om de
gevinster, bygherre og driftsherre kan sikre sig, ved anvendelse af IKT. Omvendt virker
det umuligt at forholde sig til et stort byggeri i dag, uden en plan for IKT-arbejdet. En
udfordring synes at være at bygherres fokuspunkt endnu ikke er blevet placeret på
emnet, hvorfor de mange muligheder der allerede er i dag ikke bliver udnyttet til fulde.
Det leder mig videre til det næste fokuspunkt, nemlig arkitekten.
Arkitekten
For at vi når nærmere målet når vi snakker om IKT, er det essentielt at arkitekternes
fokus indfinder sig på emnet. Udfordringen ligger placeret flere steder, lige fra dem
som skriver kontrakten, til dem som skal arbejde med IKT i dagligdagen.
Problemet er at dem der skriver kontrakterne ikke har et særligt højt IKTkendskab generelt. Så kommer man tit til noget der ikke er beskrevet godt
nok, eller er en anelse overkill i forhold til det projekt der foreligger, det er
en klassiker vil jeg sige. Dem jeg sådan snakker med synes det er meget
spændene at man ved en lille smule, men slet ikke nok. Jeg ved heller ikke
om alle behøver at vide det hele, det gør de jo nok ikke, men så er det jo
vigtigt at de spørger på de rigtige tidspunkter. Det kræver jo et hvis
kendskab, at man kan spørge de rigtige på de rigtige tidspunkter (Kaas,
2015)
34
179805
1. Udgave
27.03.2015
Figur 7 - Spørgeskema, Finder du IKT interessant?
Som en uddybning af Anders’ indtryk af at mange egentligt finder IKT som et
spændende emne, er en undersøgelse af interessen nødvendig. Den viser os at der på
de store tegnestuer i Danmark, generelt er en stor interesse i IKT. Som en direkte
konsekvens heraf kan man spørge sig selv hvorfor der så overhovedet er en udfordring
i forhold til at skrive gode kontrakter, og arbejde efter en IKT-aftale. Det har Lars et
bud på her:
Kendskabet er ikke tilstrækkeligt. Det er både arkitekter og ingeniører, det
er hele byggebranchen som helhed. Der er både store bygherre og
entreprenører, og vi har da også kendskab til det, men det er ikke nok,
bestemt ikke nok. Så der er basis for nogle flere kurser på dette punkt
Man kan sige, at sådan en tegnetue som den her, der kunne den der IKTkoordinator uddannelse der kører alle mulige steder, som du jo kan få
gratis i nogle sammenhænge, der burde man måske tage og sige at den
skal der være 10 der har, og så skal der være en på hvert projekt.
Samtidigt skal vi have den omtalte light udgave til dem i marken, der skal
sælge projektet, så de ved hvad de sælger. (Møller, 2015)
35
179805
1. Udgave
27.03.2015
I forlængelse af det Lars siger, kan kurser og efteruddannelser være en vej til at nå
målet. Når man tager dette i betragtning, og sammenholder det med resultatet af
undersøgelsen af interessen for IKT, vil det være nærliggende at sende en masse afsted
på kursus eller uddannelse, og stiller man spørgsmålet direkte til arkitekterne og
konstruktørerne på tegnestuerne, er de ikke i tvivl. Interessen og lysten til at tilegne sig
viden om emnet går hånd i hånd:
Figur 8 - Spørgeskema, Ville du takke ja eller nej, hvis du blev tilbudt kurser eller andet efteruddannelse indenfor
IKT?
Viljen til at vide mere er altså til stede. Hvis man spørger Anders Kaas, er han dog slet
ikke i tvivl:
Det er klart at både bygherre og driftsherre, og vi som arkitekter skal på
kursus, og klædes noget bedre på. (Kaas, 2015)
Når vi kigger på det økonomiske aspekt, har arkitekterne de senere år aflagt mere og
mere ansvar til ingeniørerne, også når vi taler IKT. På trods af at man som arkitekt
oftest arbejder efter samme vilkår som ingeniøren rent organisatorisk, virker
ingeniørerne til bedre at få honoreret deres ydelser tilstrækkeligt. Det kan være her,
36
179805
1. Udgave
27.03.2015
der skal sættes ind for arkitekterne i fremtiden, hvor en tydeligere afgrænsning af det
vi skal levere, og det vi kan levere, skal præciseres så tydeligt, at vi lettere kan
fakturere.
Ingeniørerne har altid været bedre til at tjene penge, end arkitekterne.
Arkitekterne er ved at vågne op, men også først nu. Der er ingen grund til
at ansvaret bør ligge ved ingeniøren frem for arkitekten. Men det er
simpelthen fordi de er hurtigere og smartere. (Kaas, 2015)
Når vi nu netop ser på økonomien i IKT, er det spændende at høre en faglig person,
med erfaring i kontraktskrivning, hvorfor vi i arkitektbranchen er udfordret på vores
honorar, og på at opretholde en fornuftig sagsfaktor.
Du kan ikke bare levere det du synes der kunne være rart at gøre, for det
er der bare ikke penge til. Når man opererer med de honorar vi gør i dag,
så skal du levere lige præcis det du skal, og ikke mere. Mange gange er
man jo ude i en priskonkurrence, og hvis du kan levere til 300kr pr m2, og
en anden kan levere til 290kr pr m2, jamen hvad er det så han mangler?.
Det ved vi jo ikke, det er ikke særligt entydigt. Det ved de mennesker der
sælger projekterne ikke noget om, ofte ved man jo kun at det er en
bygning på 400 boliger i 20 etager. (Møller, 2015)
Et af de problemer Lars fortæller om, er at IKT-materialet på et projekt ofte er så
fyldestgørende, at det ikke gavner projektet, hverken bygherren eller rådgiveren. I den
forbindelse skal du som arkitekt ind og udføre en række ydelser, der ligger ud over
hvad der kan forventes som standard. Men det er klart at denne merydelse skal
opdages allerede ved kontraktens indgåelse, og endda helst før projektet sælges i
marken. Derfor peger Lars netop på, at videreuddannelse af det brede arkitektmiljø,
kan være en vej ud af denne udfordring, og frem mod en hverdag hvor kendskabet til
IKT ikke er for specialister, men for alle på tegnestuen.
5.4 Delkonklusion
Når vi kigger på fremtidens IKT-specifikationer i forhold til de nuværende, kan det
konkluderes at tidens tendens er blevet velovervejet af Bips, hvorfor den nye udgave
synes langt mere simplificeret. Der bliver flere forskellige specifikationer, mens der
langt tidligere i processen skal træffes beslutninger og defineres hvilke krav der måtte
være. Det kræver naturligvis at bygherre får den fornødne hjælp til tidligt at udforme
sine IKT-ønsker, og her forsøger Bips at gøre hvad der er krævet i branchen.
Det er også voldsomt spændene i forhold til kontrakterne. Hvor man med de
nuværende IKT-specifikationer har set faldgruber og kvalitetshæmmende udfordringer,
så snart omfanget ikke er kendt og kendskabet til emnet ikke er tilstrækkeligt, vil man i
37
179805
1. Udgave
27.03.2015
langt højere grad have mulighed for at skrive en kontrakt, på mere indforståede
forhold. Det underbygges af problematikkerne fra det praktiske eksempel med
parkeringshuset, at denne forventningsafstemning, som IKT-specifikationen kommer til
at agere, vil være en betydelig hjælp for alle byggebranchens aktører.
Figur 9- Aftalegrundlaget ved fremtidens IKT-specifikationer
Det ses på illustrationen ovenfor, hvordan fremtidens kontraktforhold kan se ud. Den
simplificering og konkretisering der har været efterspurgt er forsøgt indarbejdet, og
det vil især give mening, at ydelsesbeskrivelsen og IKT-bekendtgørelsen i langt højere
grad er flettet ind i specifikationerne. Ydermere forsøges krydshenvisninger på tværs af
specifikationerne elimineret. Grundlaget synes altså at tage en interessant drejning,
både set fra arkitekttegnestuens synspunkt, men også for branchen i sin helhed.
38
179805
1. Udgave
27.03.2015
Konklusion
Kendskabet til IKT er ikke tilstrækkeligt! Det kan der ikke herske tvivl om. Spørgsmålet
kan bestå i, hvor ansvaret for det ligger, samt hvor ansvaret for at en ændring sker i
fremtiden er placeret. Udfordringen kan ikke adresseres til bygherrerne, arkitekterne
eller ingeniørerne alene. Det er en udfordring der stikkere dybere end som så.
Når bygherren skal have et projekt sat i gang, skal han have forståelse for hvad IKT kan
hjælpe ham med. Han skal forstå hvordan værktøjet skal bruges, og han skal forstå
vigtigheden i, kun at forlange det han har brug for. Når han går ind og stiller krav til
processer og de projekterendes arbejdsmetoder, er der en enorm risiko for at der
skabes et mere skrøbeligt grundlag for disse aktører.
For at et projekt kan forløbe helt uden komplikationer på IKT-fronten, kræver det at
forventningsafstemningen, som den tidlige ydelsesspecifikation egentligt skal agere,
finder sted, og tilmed bliver foretaget på det rigtige tidspunkt. Det er af altafgørende
betydning, at alle parter forstår at den skal være til stede før kontrakten indgås, for at
sikre at de priser og aftaler der bliver aftalt, bliver bundet op på det bedst mulige
grundlag. Man beder heller ikke en bilhandler om en bil, og så først forklarer ham hvad
man ville have haft, den dag han overlevere nøglen til dig. Det bør både være i købers
og sælgers interesse, at forventningen til handlen er blevet afstemt.
På arkitekttegnestuerne er der en enorm interesse for emnet IKT. Trods det står der
stadig en stor udfordring ude i fremtiden. Arkitektens traditionelle selvopfattelse af at
være original og have tid til fordybelse, kan i nutiden ikke forenes med det der kræves
af arkitekten. Beskrivelsesværktøjerne, juridiske dokumenter og økonomiske aspekter
gør at arkitekternes fokus ikke kun kan placeres på fedt design, materialers egenskaber
og innovation. Udviklingen i byggebranchen har trukket arkitekterne i en anden
retning, og det er nu branchens eget ansvar at vågne op, og se hvilke økonomiske
aspekter der skal tages stilling til. I den forbindelse er IKT et væsentligt punkt, hvis
arkitekterne i fremtiden skal have dækket de omkostninger, man ikke har taget højde
for efter 3D udviklingen er blevet rullet ud.
En anden faktor er Bips. Der er ingen tvivl om at Bips har nydt godt af at være først på
markedet, i forhold til at yde en brugbar rådgivning i forbindelse med beskrivelser i
byggeriet. Udviklingen stormer derud af, og det ses også tydligt i
fornyelseshyppigheden på Bips’ værktøjer. En klar konklusion må være at der også hos
Bips ligger en kæmpe udfordring i forhold til at skræddersy et grundlag, som alle kan
forstå og anvende, samtidigt med at det tilgodeser alle parter. I teorien kan Bips ikke
føle sig sikre på at de også i fremtiden vil være det foretrukne grundlag for IKT-aftaler.
Hvis samtlige aktører i byggebranchen forstod IKT på et grundlæggende niveau, ville et
fælles fodslag være langt nemmere at finde. Som det ser ud i dag, er den proces det er
39
179805
1. Udgave
27.03.2015
at få folk til at forstå det, ikke nødvendigvis noget bips fremmer, med disse meget
specifikke og specialiserede paradigmer.
Metodekritik
Jeg har valgt at lave en spørgeskematisk undersøgelse, for at undersøge kendskabet til
IKT. Det var mit mål at tage udgangspunkt i de store tegnestuer, med tanken om at det
billede der ville tegne sig hos dem, nok næppe ville være meget ”bedre” hos mindre
tegnestuer. Jeg har udvalgt 30 arkitekter og konstruktører fra 3 af de største
arkitekttegnestuer i Danmark, og fået svar fra 29. På den måde kan man kalde
undersøgelsen valid. Undersøgelsen var anonym, og derfor kunne jeg ikke skelne
imellem arkitekter og konstruktører. Det kunne have været meget spændende at se
hvor kendskabet var størst, i forhold til om den ene af uddannelsesretningerne virker
mere fokuserede på IKT, end den anden. Det har været målet at undersøgelsen skulle
se på det brede billede, så både IKT-eksperter og ældre arkitekter blev blandet. Det
kunne måske give en mere dybdegående undersøgelse, at se på de to ender af skalaen
hver for sig, men mit mål har hele tiden været det brede kendskab til IKT.
For at få et mere præcist billede af nogle elementer i specialet, valgte jeg at afholde 2
interviews, med to relevante personer. De er begge ansat hos det samme firma, hvilket
måske giver et knapt så bredt billede af det generelle indtryk. Specialet har hele tiden
haft arkitekttegnestuen som sit udgangspunkt, men som udarbejdelsen er skredet
frem, står det klart at en vinkel fra bygherrens side, kunne have givet en spændende
nuancering, som jeg med fordel kunne have haft med.
Udover det har jeg anvendt et interview som en medstuderende har foretaget, med en
relevant person fra arkitektbranchen. Dette interview kunne med fordel være
foretaget af mig selv, for at få spørgsmålene mere målrettet mod specialets emner.
Det skal også nævnes at emnet har en meget svær teoretisk baggrund. Emnet er
meget holdningsbaseret, hvorfor empirien har haft en stor fokus i specialet.
Afgrænsning af opgaven har også været svært, da det hurtigt blev meget bredt. Jeg har
nok ikke helt været klar over hvor stort og omfattende IKT er.
40
179805
1. Udgave
27.03.2015
Kildeliste
Bibliografi
Afkrydsningsskema, afgrænsning af ydelser - byggeri og planlægning. (12. 11 2012).
Danske ark & FRI. Hentede 13. 02 2015 fra Danske arks hjemmeside:
http://www.danskeark.dk/Medlemsservice/Raadgiverjura/Aftalegrundlag/Ydel
sesbeskrivelser/Byggeri-og-planlaegning.aspx
BIPS A. (2013). bips F102, IKT-ydelsesspecifikation, vejledning, 3. udgave. 2730 Herlev:
BIPS.
BIPS B. (2015). Bips IKT-aftale forprojekt. 2730 Herlev: BIPS.
BIPS C. (Februar 2015). Bips IKT-aftale høring januar 2015. 2730 Herlev: BIPS.
Hyttel, P. (24. 02 2010). www.bimbyen.dk. Hentede 16. 02 2015 fra Bimbyen:
www.bimbyen.dk/node/14354
Peter Sahl Madsen, S. k. (u.d.). http://www.iktuddannelse.dk/. Hentede 17. 02 2015 fra
iktuddannelse: http://www.iktuddannelse.dk/
Region Hovedstaden. (19. 03 2014). Nyt hospital og ny psykiatri Bispebjerg - IKTydelsesspecifikation. Nyt Parkeringsanlæg. København, Sjælland, Danmark:
Region hovedstaden.
Korrespondenter
Hyttel, P. (2015). Interview. Århus, Jylland, Danmark.
Kaas, A. W. (24. 02 2015). Interview. Årstiderne Arkitekter. Silkeborg, Jylland, Danmark.
Møller, L. K. (24. 02 2015). Interview. Årstiderne Arkitekter. Silkeborg, Jylland,
Danmark.
Hjemmesider
www.iktuddannelse.dk
www.bips.dk
www.danskeark.dk
41
179805
1. Udgave
27.03.2015
www.bygst.dk
www.bygherreforeningen.dk
Illustrationer
Figur 1 – Spørgeskema, Kender du Bips IKT-specifikationer
Bilag 4
Figur 2 – Opbygningsprincip af specifikationerne
BIPS A. (2013). bips F102, IKT-ydelsesspecifikation, vejledning, 3. udgave.
2730 Herlev: BIPS.
Figur 3 – Tidsplanen fra det praktiske eksempel
http://www.bispebjerghospital.dk/nythospital/menu/Projektet/Faktaom-projektet/tidsplan.htm?wbc_purpose=btarg_
Figur 4 – Organisationens opbygning ved det praktiske eksempel
Bilag 5
Figur 5 – BIM workflow
http://www.graphisoft.com/archicad/open_bim/about_bim/
Figur 6 – Spørgeskema, Hvis du skulle deltage i udformningen af en kontrakt,
ville du så føle dit kendskab til IKT var tilstrækkeligt?
Bilag 4
Figur 7 – Spørgeskema, Finder du IKT interessant?
Bilag 4
Figur 8 – Spørgeskema, Ville du takke ja eller nej, hvis du blev tilbudt kurser
Eller andet efteruddannelse indenfor IKT?
Bilag 4
Figur 9 – Aftalegrundlaget ved fremtidens IKT-specifikationer
BIPS B. (2015). Bips IKT-aftale forprojekt. 2730 Herlev: BIPS. Side 8
Lydfiler
Lydfil 1
Interview med Peter Hyttel, IKT og procesudvikling, CF Møller
Lydfil 2
Interview med Anders W. Kaas, IKT-ekspert, Årstiderne Arkitekter
Lydfil 3
Interview med Lars K. Møller, Byggeleder, Årstiderne Arkitekter
42
179805
1. Udgave
27.03.2015
Bilagsliste
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Spørgeskematisk undersøgelse
Bilag 5
Organisationsopbygning ved det praktiske eksempel
Bilag 6
Nyt hospital og ny psykiatri Bispebjerg - IKT-ydelsesspecifikation. Nyt
Parkeringsanlæg. København, Sjælland, Danmark: Region hovedstaden
43
179805
7 Semester F2015
Bilag 1
Brugte citater fra interview med Peter Hyttel, Lydklip nr. 1
01:15 Vi har haft Bips, som en brancheorganisation eller forening som det jo hedder. Den forening
havde jo vundet nogle opgaver for staten, og i den egenskab blev de jo så ligesom
kravformulerende på den store offentlige bygherres vegne. Det kom så til at afspejle sig så meget i
deres arbejde, at man kan sige at de ting de har lavet faktisk ikke har været ret meget på
foreningens traditionelle grundlag, som jo var rådgiverbranchen.
11:00 Vi kan naturligvis ikke undgå, at vi kommer til at møde bygherre, der stadig vil stille
urimelige krav, men det gør i hvert fald at det stiller os i en bedre forhandlingsmæssig situation,
ved at vi kan sige at i nu stiller krav udover det, som er minimumskravet, dermed er det jo
kvantificerbart, både i økonomi, men også i de tekniske krav der egentligt skal vedlægges hvis man
stiller nogle andre krav.
25:10 Vi kan ikke længere acceptere at bygherre kommer og stiller krav til hvordan vi skal
strukturere vores objekter, for de stiller heller ikke krav til Autodesk om hvordan de skal
programmerer deres software, og vi er afhængige af hvordan Autodesk programmerer deres
software, hvordan de håndtere IFC og sådan nogle ting. Så der er mange bindinger der er helt ude
af vores hænder, så derfor er det helt misforstået at offentlige bygherre skal gøre sig kloge på og
styre produktionsapparatet i private virksomheder
179805
7 Semester F2015
Bilag 2
Brugte citater fra interview med Anders W. Kaas, Lydklip nr. 2
00:25. Problemet er at dem der skriver kontrakterne ikke har et særligt højt IKT-kendskab
generelt. Så kommer man tit til noget der ikke er beskrevet godt nok, eller er en anelse overkill i
forhold til det projekt der foreligger, det er en klassiker vil jeg sige. Dem jeg sådan snakker med
synes det er meget spændene at man ved en lille smule, men slet ikke nok. Jeg ved heller ikke om
alle behøver at vide det hele, det gør de jo nok ikke, men så er det jo vigtigt at de spørger på de
rigtige tidspunkter. Det kræver jo et hvis kendskab, at man kan spørge de rigtige på de rigtige
tidspunkter
01:37. For det første er BIPS specifikationerne meget omfattende, og noget af det giver ikke så
meget mening, til langt de fleste projekter. Og så skal man i mange tilfælde starte den anden vej,
fordi de der ydelsesspecifikationer fra Bips, de er jo delt op i en 5-6 dokumenter, hvor den første
ydelsesspecifikation jo egentligt er bygherrens ønskeseddel, - hvad er det de gerne vil ha’?, og den
kommer aldrig, den beder de os om at udfylde. De beder altså os om at udfylde, hvad de gerne vil
have, og det er jo tåbeligt. Systemet ville sådan set virke fint, hvis de ville udfylde deres del af den.
Det ved jeg er noget som driftsherrene er ved at komme ud af busken og forstå nu, og finde ud af
”hvad er det det her går ud på
08:28 På de der sygehusbyggerier, der får de jo modeller, hvor der måske er hvad ved jeg, 4-5
gange så mange informationer i forhold til det der er nødvendigt for driften, så de skal faktisk til at
skære ned på informationerne, for at kunne bruge det til driften, igen fordi det ikke er beskrevet
ordentligt
09:00 ”Ydelsesspecifikationerne er sådan set fine nok, men man skal bare skelne hvad der er
levering, og hvad der er proces, det er det samme som når vi rådgiver de der boligforeninger, hvis
det er noget der er interessant for dem, at de vil have Revit eller at det skal kodes med en
forvanltningsklassifikation, så skal det stå i specifikationen, men hvis de er ligeglade med, hvilken
tegningsnummerering vi bruger undervejs, og hvordan vi udveksler med ingeniøren, så lad da
være med at forlange det. Så må man sige, at processen er de fuldstændigt ligeglade med, bare de
får de der 4 modeller og de der 8 regneark til sidst, og at de spiller, med de informationer de har
brug for. De skal ikke blande sig i alt det andet, det skal vi nok klare. Det er jo det de hyrer os
rådgivere til. Så der kan man måske sige om Bips, der er ikke adskillelse nok i mellem leverance og
proces, den blander sig for meget i processen
179805
7 Semester F2015
14:50 Rådgiverbranchen er sådan set klar, men bygherren er ikke klar. De ved ikke hvad de skal
bruge det til. Det er dem som ligesom skal ind og erkende at det her er lavet for deres skyld, og
den har de simpelthen ikke fanget. Nogen af dem har selvfølgelig, men så er der jo nogle af dem
som bygger sygehusene, der også skal bygge et parkeringshus, hvor de så ruller hele IKT’en udover
parkeringshuset, rolig nu!
17:00 Ydelsesspecifikationen bør ligge der ved kontrakts skrivning, det er jo der bygherre beskriver
hvad det er han gerne vil have. Han vil gerne have det her og det her. Så kan vi fortælle at det
koster det her og det her. På den måde får bygherren også de mest nøjagtige priser, hvis han
eksempelvis har det ude hos to rådgivere og fortæller at vi skal have bygget det her, det er det her
vi vil have. Man kan jo heller ikke sige man gerne vil købe en bil, uden at forklare hvad det er for
en bil man gerne vil have, og det er faktisk det de gør i dag. For hvis der står at det skal
klassificeres med omniclass, okay så går der lige en dag eller to mere, med at sætte sig ind i
Omniclass og hvad det er. Så får man det med i de pris de får up front, i stedet for det bliver sådan
noget hen af vejen vi finder ud af, shit det fik vi ikke med, og ekstra priser og den slags, fordi de
ikke specificerer det fra start
23:30 Ingeniørerne har altid været bedre til at tjene penge, end arkitekterne. Arkitekterne er ved
at vågne op, men også først nu. Der er ingen grund til at ansvaret bør ligge ved ingeniøren frem for
arkitekten. Men det er simpelthen fordi de er hurtigere og smartere
25:20 Det er klart at både bygherre og driftsherre, og vi som arkitekter skal på kursus, og klædes
noget bedre på..
25:48 Dem der er ude og sælge projekterne, og dem som sidder som projektledere skal først og
fremmest vide hvad det her handler om, eller hvem de skal spørge til råds. De nyuddannede skal
naturligvis også være klædt på til at kunne opfylde de krav. Men når man kommer ud som ny skal
man jo have det grundlæggende i orden, man skal ud og lære faget. Men hvis systemet kører som
det skal, får du jo også nogle konkrete krav at forholde sig til. Det gør det også meget nemmere
når vi så skal kode i omniclass, Okay så har vi noget at forholde os til som man kan sætte sig ind i. I
stedet for at man skal sætte sig ind i IKT
179805
7 Semester F2015
28:20 Hvis bygherren ikke blander sig i processen udover der hvor han skal blande sig i processen,
så kan du smide halvdelen af ydelsesbeskrivelsen ud. I stedet skal han vælge hvad han vil have når
vi er færdige. ”Jeg vil have en model, der er kodet sådan og sådan, ligger i det format og så nogle
data ved siden af i et regneark, og så nogle tegninger nummereret efter bips. 5 linjer”, det er jo
sådan set nok, og så ved alle hvad de skal gå efter.
32:23 Det er os der udfylder bygherrens ønskeseddel, ud fra det vi tror de gerne vil have. Og hvis
så de andre arkitekter til det samme projekt udfylder den anderledes, så får vi jo en prisforskel.
179805
7 Semester F2015
Bilag 3
Brugte citater fra interview med Lars K. Møller, Lydklip nr. 3
00:30 IKT aftalen skal jo ligge som et særskilt dokument samtidigt med kontrakten. Mange gange
ligger den faktisk ikke samtidigt med kontrakten, den kommer ofte efterfølgende. Det kan man
sige er lidt tåbeligt, for der kan sagtens være nogle ting man er bundet op på, som man skal kende
på det tidspunkt man aftaler sit honorar.
02:45 Begge parter har interesse i at være fuldstændigt klare i spyttet over hvad det er der skal
leveres. Som udgangspunkt er der ikke nogen der interesse i at snyde nogen, så man kan ligeså
godt få streget op hvad det er der skal leveres.
04:32 De gange hvor man oplever problemer, er jo fordi den er kommet for sent. For hvis den har
ligget på kontraktens indgåelsestidspunkt, så var det jo bare det der skulle leveres. Og så tror jeg
også tit at dem som er ude i marken og sælge projekterne de tænker ikke på IKT-aftaler. De
tænker på hvad vi skal have for det her projekt
07:54 Du kan ikke bare levere det du synes der kunne være rart at gøre, for det er der bare ikke
penge til. Når man opererer med de honorar vi gør i dag, så skal du levere lige præcis det du skal,
og ikke mere. Mange gange er man jo ude i en priskonkurrence, og hvis du kan levere til 300kr pr
m2, og en anden kan levere til 290kr pr m2, jamen hvad er det så han mangler?. Det ved vi jo ikke,
det er ikke særligt entydigt. Det ved de mennesker der sælger projekterne ikke noget om, ofte ved
man jo kun at det er en bygning på 400 boliger i 20 etager
16:22 Man kan sige, at sådan en tegnetue som den her, der kunne den der IKT-koordinator
uddannelse der kører alle mulige steder, som du jo kan få gratis i nogle sammenhænge, der burde
man måske tage og sige at den skal der være 10 der har, og så skal der være en på hvert projekt.
Samtidigt skal vi have den omtalte light udgave til dem i marken, der skal sælge projektet, så de
ved hvad de sælger
18:40 Vi burde jo alle sammen have fælles interesser i det her, Hvis ellers det er entydigt det vi
giver prisen på baggrund af. Bygherren skal have det han nu en gang skal have for at hans projekt
kommer til at fungere, men der er jo ingen grund til han at han forlanger en hel masse mere end
det han reelt har brug for, for at kunne få løst sit projekt. Der er selvfølgelig forskel på om du løser
et fem etagers kontorbyggeri eller om du er i gang med Skejby sygehus. Og generelt synes jeg det
virker til at Bips beskrivelsesværktøjer ofte henvender sig til kæmpestore projekter
179805
7 Semester F2015
21:43 Kendskabet er ikke tilstrækkeligt. Det er både arkitekter og ingeniører, det er hele
byggebranchen som helhed. Der er både store bygherre og entreprenører, og vi har da også
kendskab til det, men det er ikke nok, bestemt ikke nok. Så der er basis for nogle flere kurser på
dette punkt
179805
7 Semester F2015
Bilag 4
Spørgeskematisk undersøgelse
179805
7 Semester F2015
179805
7 Semester F2015
179805
7 Semester F2015
179805
7 Semester F2015
179805
7 Semester F2015
Bilag 5
Organisationsopbygning ved det praktiske eksempel
NYT HOSPITAL OG NY PSYKIATRI
bispebjerg
IKT-ydelsesspecifikation
REVISION: 01
REVISIONSDATO: 19.03.2014
PROJEKTNAVN: DATO: NYT PARKERINGSANLÆG
19.03.2014
IKT-ydelsesspecifikation
Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg
Indhold:
1.Grundlag
2.
Digital kommunikation
3.
CAD og Bygnings informations modeller (BIM)
4.5.
Digital aflevering
1. Grundlag
Nærværende IKT-ydelsesspecifikation finder anvendelse på nybyggeri.
IKT-ydelsesspecifikation uddyber kravene til rådgiver i DANSKE ARK’s og FRI’s
ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2012, pkt. 2.2 IKT-koordinering.
Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg er som offentlig bygherre forpligtet
til at opfylde kravene om anvendelse af Informations- og Kommunikations
-teknologi (IKT) i byggeriet.
Kravene er specificeret i Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentlig byggeri, bekendtgørelse nr. 118 af 06/02/2013.
Det er bygherrens interesse at fremme byggeriets anvendelse af IKT og Building
Information Models (BIM) med sigte på at effektivisere og kvalitetsløfte alle led i
byggeprocessen fra design, programmering og udførelse til den fremtidige drift og
vedligeholdelse.
Nærværende ydelse skal ses som et minimumkrav og projekteringsledelsen er
ansvarlig for, at IKT anvendes, koordineres, kvalitetssikres og udvikles gennem
projektet. Projekteringsledelsen skal sammen med projektets øvrige parter gennem
hele projektet udnytte IKT, hvor dette bidrager til værdi for projektet. Det kræves
således at anvendelse af IKT udvikles gennem projektets levetid.
Bygherren udvælger projekteringsledelsen til at varetage, koordinere og kvalitetssikre
opgaver specificeret i nærværende IKT-ydelsesspecifikation og i de tilhørende bilag; IKT-leverancespecifikation, IKT-teknisk CAD-specifikation, IKT-teknisk afleveringsspecifikation, IKT-teknisk kommunikationsspecifikation, IKT-teknisk organisationsplan, Region Hovedstadens arealstandarder og IDM-Region Hovedstaden.
Ved ændringer iht. nærværende IKT-ydelsesspecifikation (inkl. bilag) under byggesagensforløb, skal disse tilføjes til nærværende IKT-ydelsesspecifikationog og i de
tilhørende bilag. Ved tilføjelser og ændringer skal IKT-ydelsesspecifikationen (inkl.
bilag) godkendes af bygherren.
IKT-ydelsespecifikation
2
Nærværende IKT-ydelsesspecifikation tager udgangspunkt i bips F202,
IKT-ydelsesspecifikation - basisbeskrivelse, juni 2011 gældende for de digitale ydelser på byggesagen og følger dennes opbygning.
Denne IKT-ydelsesspecifikation overlader praktiske forhold til nærmere konkretisering i de tilhørende bilag (IKT-tekniske specifikationer), der udfyldes af projekteringsledelsen og godkendes af bygherren under projektopstart. De IKT-tekniske specifikationer skal opdateres og justeres løbende af projekteringsledelsen i samråd med
bygherren i takt med byggesagens behov for det. Tilføjelser og opdateringer skal
indskrives i de IKT-tekniske specifikationer, og de IKT-tekniske specifikationer skal
godkendes af bygherren.
Bygherrens krav på ydelser vedrørende IKT af de projekterende og udførende er ej
begrænset til nærværende IKT-ydelsesspecifikation, men skal findes i nærværende
IKT-ydelsesspecifikation og i de tilhørende bilag, samt henvisninger.
Ved henvisning til publikationer er sidst udgivne publikationer gældende, såfremt
bygherren ønsker dette.
Bygherren udleverer nedenstående bilag til IKT-ydelsesspecifikation:
Stk.1
Bilag til IKT-ydelsesspecifikation:
• IKT-leverancespecifikation
• IKT-teknisk afleveringsspecifikation (paradigme til udfyldelse)
• IKT-teknisk CAD-specifikation (paradigme til udfyldelse)
• IKT-teknisk kommunikationsspecifikation (paradigme til udfyldelse)
• IKT-teknisk organisationsplan (paradigme til udfyldelse)
• Region Hovedstadens arealstandarder
• IDM-Region Hovedstaden
• Vejledning til IDM
Bilag uploades på projektweb.
I nærværende IKT-ydelsesspecifikation og i de tilhørende bilag refereres der til den
kommunikationsansvarlige, CAD-projektkoordinator, projekteringsledelsen, de projekterende og de udførende.
Den kommunikationsansvarlige, CAD-projektkoordinator, projekteringsledelsen, de
projekterende og de udførende er alle totalentreprenøren, hvorfor totalentreprenøren
har samtlige ansvar og skal udføre alle ydelser som er beskrevet i nærværende IKTydelsesspecifikation og i de tilhørende bilag.
3
Tilvalgt
2. Digital kommunikation
Særlige forhold: Den kommunikationsansvarlige er: Projekteringsledelsen.
Stk.1 Al byggesagens kommunikation mellem byggesagens parter skal
dokumenteres som beskrevet i byggesagens IKT-teknisk kommunikationsspecifikation.
Herunder hører IKT-teknisk organisationsplan.
X
Alle dokumenter mellem parterne skal udveksles digitalt og arkiveres på projektweb. Mails med aftalemæssig karakter håndteres
som dokumenter og arkiveres på projektweb, mens andre mails ikke
kræves arkiveret på projektweb.
X
Den kommunikationsansvarlige skal:
• Udfylde og vedligeholde IKT-teknisk kommunikationsspecifikation samt organisationsplan.
• Administrere projektweb – dvs. håndtere brugere, rettigheder
og mapper iht. bygherrens anvisninger samt vedligeholde anvendelse af projektwebben og sikre, at alle parter anvender
projektweb korrekt.
• Tilse at alle byggesagens parter kommunikerer digitalt på aftalt
måde.
• Tilse at byggeprojektets materiale er tilgængeligt på projektweb.
• Afholde opstartsmøde, hvor byggesagens parter i
fællesskab gennemgår og uddyber IKT-teknisk kommunikationsspecifikation.
X
2.1 Omfang
Stk.1 2.2 Ansvarlig
Stk.1
Særlige forhold: Den kommunikationsansvarlige varetager også ydelsen i punkt 2.2,
i Danske ARK og FRI´s ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2012.
Bygherren udarbejder og udleverer retningslinjer for anvendelse af
projektets dokument-klassifikation. Den kommunikationsansvarlige
tilser, at denne anvendes korrekt.
4
Stk.2
Bygherren skal godkende IKT-teknisk kommunikationsspecifikation
- føres til bygherrereferat.
Tilvalgt
X
Særlige forhold: Bygherren udleverer et paradigme til IKT-teknisk kommunikationsspecifikation og IKT-teknisk organisationsplan.
Den kommunikationsansvarlige indhenter bygherrens godkendelse
af IKT-teknisk kommunikationsspecifikation og IKT-teknisk organisationsplan.
2.3 Datastruktur
Stk.1
Fil og mappestruktur skal følge bips A104 (Dokumenthåndtering
2012) med tilpasninger jf. IKT-teknisk kommunikationsspecifikation.
X
Særlige forhold: IKT-teknisk kommunikationsspecifikation og herunder datastruktur
er udarbejdet med udgangspunkt i bips A104 (Dokumenthåndtering
2012), dog med modifikationer som skal følges. Ved uklarheder og
mangler bruges bips A104 med bygherrens tilladelse.
Bygherren har valgt jf. pkt. 2.4 i nærværende IKT-ydelsesspecifikation kun at benytte Omniclass som klassifikationssystem. Såfremt
dette skulle skabe et konflikt mod andet skrevet i IKT-ydelsesspecifikation og i de tilhørende bilag, så er omniclass til enhver tid den
gældende klassifikationssystem.
Stk.2
Hvert dokument skal ved udveksling som minimum være tildelt metadata i overensstemmelse med metadata specificeret i IKT-teknisk
kommunikationsspecifikation.
2.4 Klassifikation
Stk.1
Al digital projektinformation skal klassificeres iht. OmniClass i
senest gældende version: se http://www.omniclass.org/.
X
X
Bygningsdele og materialer i bygningsmodeller navngives med
klassifikations-kode suppleret med et beskrivende navn på dansk
og en angivelse af dimension eller type, hvor dette er relevant.
OmniClass tabel 13 anvendes til klassifikation af rum og rumfunktioner.
5
OmniClass tabel 21 anvendes til klassifikation af bygningsdele som
udgøres af en samling af flere komponenter eller produkter, såsom:
ydervægge, etage-dæk, tag, lofter, indvendige vægge, terrændæk,
og lignende.
OmniClass tabel 22 og 23 anvendes til klassifikation af specifikke
komponenter og produkter. Komponenter og produkter er bygningsdele med selvstændig egenfunktion, såsom: bjælker, søjler,
vinduer, kanaler, rør, radiatorer, og lignende.
OmniClass tabel 41 anvendes til klassifikation af materialer.
Alle bygningsobjekter for tekniske installationer tilføjes desuden
referencesystemkoder.
Rum og bygninger suppleres med Nyt Hospital og Ny Psykiatri
Bispebjergs eget nummereringssystem, som rekvireres hos bygherren.
Tilvalgt
Særlige forhold: IKT-teknisk kommunikationsspecifikation afsnit 3.1
indeholder regler for hvorledes al digital projektinformation skal
klassificeres iht. 2.4 stk. 1.
Gennemførelse og detaljering aftales med bygherren inden projektstart.
Stk.3
Den kommunikationsansvarlige skal sikre:
• at der udarbejdes retningslinjer for, hvordan klassifikation skal
anvendes.
• at projektdeltagernes løbende og korrekte brug af klassifikation
organiseres, supporteres og kontrolleres.
X
Den kommunikationsansvarlige skal sikre bygherrens godkendelse af retningslinjer for klassifikation og klassifikationsindsatsen.
X
2.5 Projektweb
Stk.1
Al digital udveksling af dokumenter mellem projekterende,
medprojekterende, udførende og bygherre skal foregå via projektweb.
X
Stk.4
Særlige forhold: De projekterende og de udførende er ansvalig, at al den dokumentation de producere, bliver gjort tilgængelig på projektweb. IKT-ydelsespecifikation
6
Tilvalgt
X
Stk.2
Anvendelsen af projektweb gælder for alle parter, der er involveret i
udførelsen.
Stk.3
Projektweb tilvejebringes af bygherren. Bygherren har valgt at anvende www.byggeweb.dk og Microsoft Office365 i alle projekter.
X
Stk.4
“Fri adgang til projektweb” betyder, at hver part vederlagsfrit får
tildelt et tilstrækkeligt antal brugere og tilstrækkelig plads.
X
Særlige forhold: Bygherren kan fastsætte en øvre grænse for antallet af brugere pr.
part til projektweb.
Bygherren kan fastsætte en øvre grænse for mængdren af data pr.
part på projektweb.
Omkostninger til driften af projektweb afholdes af bygherren.
Udgifter til udskrifter, plottegninger m.m. der ikke er til direkte brug
for bygherren afholdes af byggeriets øvrige parter.
Stk.6
Dokumenter skal arkiveres, i overensstemmelse med IKT-teknisk
kommunikationsspecifikation, på projektweb for alle deltagere i læsbare og udskriftsvenlige filformater:
• redigerbare dokumenter til efterbehandling arkiveres i
• ODF-format, eller i Microsoft Office-formater
• ikke redigerbare dokumenter arkiveres i PDF.
• tegninger skal arkiveres i DWF-formatet og PDF-formatet
• bygningsmodeller skal arkiveres i proprietært-format og IFCformat.
X
Særlige forhold:Andre formater kan anvendes efter aftale med bygherren.
Stk.8
Den kommunikationsansvarlige skal:
• sikre at alle parter gøres bekendt med deres opgave- og
ansvarsforhold omkring brugen af projektwebben.
• kontrollere parternes løbende og korrekte brug af projektweb.
X
Stk.9
Den kommunikationsansvarlige skal sikre bygherrens godkendelse
af retningslinjer for anvendelse af projektweb.
X
7
Tilvalgt
2.6 E-mail
Stk.1
E-mails mellem byggesagens parter, der indeholder beslutninger for
byggeprojektet skal tilføjes projektwebben.
X
Særlige forhold:Såfremt der vedhæftes dokumentation til mails, skal dokumenterne kunne forefindes på projektweb inden mails afsendes.
3. CAD og Bygnings informations modeller (BIM)
Særlige forhold: CAD-projektkoordinator er: Projekteringsledelsen.
Stk.1
Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fælles- og fagmodeller,
er alene møntet på bygningsmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.
X
Byggesagens brug af CAD og 3D bygningsmodel skal struktureres
i henhold til byggesagens gældende IKT-teknisk CAD-specifikation.
X
3.1 Alment
Stk.1
Særlige forhold: Bygherren udleverer et paradigme til IKT-teknisk CAD-specifikation.
CAD-projektkoordinator indhenter bygherrens godkendelse af IKTteknisk CAD-specifikation.
Stk.2
Alle projekterende parter er forpligtet til at stille fælles modeller, fagmodeller og tegninger til rådighed for bygherrens og øvrige parters
anvendelse og kontrol som beskrevet i IKT-ydelsesspecifikation pkt.
3.4. De projekterende skal stille proprietær 3D-modeller til rådighed
for de udførende.
X
Særlige forhold: De projekterende og medprojekterende er til enhver tid forpligtet til
at stille digitale modeller i IFC2X3-format og i proprietært-format til
rådighed for byggesagens parter. Dette gælder specielt, hvor digitale modeller har været grundlag for produktion af udleveret dokumentation.
3.2 CAD-projektkoordinator
Stk.1
CAD-projektkoordinator er: Projekteringsledelsen.
X
8
Stk.2
CAD-projektkoordinator skal:
• Udfylde, vedligeholde og løbende opdatere IKT-teknisk CADspecifikation og sikre bygherrens godkendelse af IKT-teknisk
CAD-specifikation.
• Afholde opstartsmøder hvor parterne gennemgår IKT-teknisk
CAD-specifikation.
• Sikre at IKT-teknisk CAD-specifikation i seneste version altid er
tilgængelig på projektweb og gjort gældende for alle parter.
• Sikre at kravene i IKT-teknisk CAD-specifikation koordineres og
opfyldes.
• Sikre løbende koordinering og konsistenskontrol af fag- og
fællesmodeller.
• Tilse at projektdeltagernes løbende og korrekte brug af Omniclass organiseres, supporteres og kontrolleres.
Tilvalgt
X
3.3 Produktion
Stk.3
Ved anvendelse af bygningsmodeller med 3D-byggeobjekter omfatter CAD-indsatsen produktion og udveksling af fagmodeller med
byggeobjekter i 2D/3D på baggrund af:
• IKT-teknisk CAD-specifikation (som specificerer kravene i bips
CAD-manual 2008 C202)
• bips objektstruktur 2008 F103
Særlige forhold:CAD-projektkoordinator skal udarbejde oversigt over struktur og
navngivning af objekter og bygningsmodeller.
Filer i originalformat afkobles eventuelle centrale filer anvendt under projektering, placeres i samme mappe og sammen med eventuelle reference filer, og det sikres, at de kan åbnes uden fejl i referencer. Stk.4
Klassifikation skal foretages for bygningsdele og objekter i henhold
til angivelse under 2.4, Klassifikation. Til klassifikation benyttes
Omniclass klassifikationssystem (http://www.omniclass.org/).
3.4 Anvendelse af CAD og bygningsmodeller (BIM)
Stk.2
For de parter, der skal udføre en af de under pkt. 3.4.1 - 3.4.7 nævnte
ydelser, og hvor der skal anvendes flere fagmodeller, er det en del
af ydelsen at sikre korrekt samling af fagmodellerne i fællesmodellen.
X
X
X
9
Tilvalgt
3.4.1 Tegningsproduktion
Stk.1
Projekttegninger
udarbejder.
er
de
tegninger,
som
de
projekterende
X
Særlige forhold: Fase: Alle faser
Filformat: PDF, DWF (evt. DWFx) og proprietært format.
Informationsniveau: Svarende til den pågældende fase som fremgår
af IKT-teknisk leverancespecifikation og jf. CAD-manual 2008 C202
pkt. 3.4 og IKT-teknisk CAD-specifikation pkt. 3.4.
Udføres af: Projekterende.
Tegningsmateriale iflg. PAR’s og FRI’s ydelsesbeskrivelse. Tegningsmateriale genereres fra 3D bygningsmodel. Tegningsmateriales detaljering skal have sammenhæng med 3D bygningsmodel. Stk.2
Arbejdstegninger er de tegninger, der benyttes til produktion på
byggepladsen. Arbejdstegninger, der skal benyttes på byggepladsen, skal kunne plottes i læsbart og målbart A3-format. Dette krav
skal videreformidles til de udførende i byggesagsbeskrivelsen og/
eller arbejdsbeskrivelser.
X
Særlige forhold: Fase: Hovedprojekt/udbudsmateriale
Filformat: PDF, DWF (evt. DWFx) og proprietært format.
Tegningsmateriale iflg. PAR’s og FRI’s ydelsesbeskrivelse. Tegningsmateriale genereres fra 3D bygningsmodel. Tegningsmateriales detaljering skal have sammenhæng med 3D bygningsmodel.
Andet format end A3 kan aftales med bygherren, hvis det findes
hensigtsmæssigt. IKT-ydelsespecifikation
10
Tilvalgt
X
3.4.2 Simulering
Formål og omfang: De projekterende skal sikre og eftervise den termisk, visuelle
og kontekstuelle komfort. Dette skal eftervises i termiske simuleringer, dagslyssimuleringer og kontekstuelle skyggesimuleringer af
udsyn og synlighed.
Særlige forhold: Fase: Dispositionsforslag, Projektforslag, Forprojekt.
Ved ændringer i dispositionsforslag, projektforslag og/eller forprojekt på et senere tidspunkt under projektering/udførelse, kan bygherren gøre krav på nye simuleringer.
Udføres af: Projekterende
Formål og omfang: Lovpligtig energiberegning skal baseres på 3D bygningsmodel.
Særlige forhold: Fase: Forprojekt (Myndighedsbehandling).
Ved ændringer i forprojekt og/eller myndighedsprojekt på et senere
tidspunkt under projektering/udførelse, kan bygherren gøre krav på
nye simuleringer.
Udføres af: Projekterende
Formål og omfang: Udarbejdelse af brandsimulering/strategi baseret på 3D bygningsmodel.
Særlige forhold: Udføres hvis det er et myndighedskrav.
11
Tilvalgt
Formål og omfang: Mængder, pris og tidssimuleringer skal udføres som en del af
de enkelte fasers planlægning, risikostyring mv.
Ved ændringer på et senere tidspunkt under projektering/udførelse
kan bygherren gøre krav på nye simuleringer.
Udføres af: Projekterende og udførende.
X
3.4.3 Digital konsistenskontrol
Formål og omfang: Fællesmodel: Obligatorisk geometri, kollisions og konsistenskontrol af 3D bygningsmodel.
Der skal udføres en digital procesunderstøttende tværfaglig konsistens- og kollisionskontrol i alle faser. Konsistens- og kollisionskontrollen, herunder procedurer for kontrol, skal dokumenteres og
indgå i projektets samlede KS-materiale.
Omfanget af den tværfaglige kontrol skal specifikt anføres i projekteringstidsplanen.
Særlige forhold: Fase: Visuel kontrol for Dispositionsforslag. Herefter fuld kollisionsog konsistenskontrol i alle faser.
Filformat: På bagrund af proprietært fagmodeller og IFC2X3-fællesmodeller.
Udføres af: Projekterende og udførende.
X
3.4.4 Visualisering
Formål og omfang: Anskueliggørelse af projektet i sine omgivelser. Anvendes som
beslutningsgrundlag for placering og visualisering over for brugergruppen.
Filformat: IFC2X3 og proprietært format.
Informationsniveau: 0-1 iht. CAD-manual 2008 C202.
12
Tilvalgt
Formål og omfang: CAD og 3D-bygningsmodeller (BIM) som beslutningsgrundlag for
projektets endelige form og funktion. CAD og 3D-modeller (BIM)
udarbejdes, og anvendes løbende og uden redaktionelle ændringer
til at bl.a. anskueliggøre projektets aktuelle stade/form.
CAD og 3D-modeller (BIM) er projektgrundlag og skal indgå som
projektdokumentation.
Særlige forhold: Fase: Alle faser.
Filformat: DWF (evt. DWFx), IFC2X3 og proprietært format.
Omfang og informationsniveau: Der henvises til pkt. 3.4.7 i
nærværnde dokument.
3.4.5 Dataudtræk
Formål og omfang: Der udføres mængdeudtræk fra 3D bygningsmodellens objekter. Dataudtræk skal klassificeres konsistent med Omniclass klassifikationssystem (http://www.omniclass.org/) med objekter og projektmateriale i henhold til angivelse under 2.4, Klassifikation.
Særlige forhold: Fase: Alle faser efter dispostionsforslag.
Filformat: Pdf og/eller andet aftalt format.
Mængdeudtræk igennem proprietært og/eller andet aftalt format.
IInformationsniveau: Svarende til den pågældende fase som fremgår
3.4.6 Fællesmodel
X
X
Formål og omfang: Fagmodeller udveksles og koordineres i en fællesmodel.
Fællesmodellen anvendes til at sikre konsistens i modellernes data.
Fællesmodel er grundlag for kommunikation og KS for byggesagens
parter.
Særlige forhold: Fase: Alle faser.
Opdateringfrekvens: Ved hvert faseskift og minimum hver pr. måned,
hvis ikke andet er aftalt med bygherren.
13
Tilvalgt
Særlige forhold: CAD-projektkoordinator er ansvarlig for fællesmodel, løbende koordinering og konsistenskontrol.
3.4.7 Projektgrundlag og projektdokumentation
X
Formål og omfang: Udarbejdelse af CAD og 3D-modeller (BIM) som beslutningsgrundlag for endelige form og funktion.
CAD og 3D-modeller (BIM) ingår som projekt og kontraktgrundlag,
og er en del af projektafleveringsmatrialet i forbindelse med faseskift
(dispositionsforslag, projektforslag, forprojekt og hovedprojekt).
CAD og 3D-modeller (BIM) er grundlag for projektets viderebearbejdelse og indgår som projektdokumentation ved hvert faseskift og
ved endelig aflevering af byggeriet.
CAD og 3D-modeller (BIM) udarbejdes, og anvendes løbende og
uden redaktionelle ændringer til at bl.a. anskueliggøre projektets
aktuelle stade/form.
Fase: Alle faser.
Aflevering: Løbende og skal indgå som en del af projektafleveringsmatriale ved faseskift (dispositionsforslag, projektforslag,
forprojekt og hovedprojekt).
Informationsniveau: Faseopdelt iht. IKT-leverancespecifikation
(udarbejdet af bygherren og indgår som en del af nærværende IKTydelsesspecifikation) og med minimum de leverancer og informationsniveauer som fremgår af IKT-leverancespecifikation.
De projekterendes er forpligtet til aflevere som minimum de CAD
og 3D-bygningsmodeller (BIM) som er angivet i IKT-leverancespecifikation. CAD og 3D-modeller (BIM) skal som minimum opfylde de krav som angivet i IKT-leverancespecifikation.
14
Tilvalgt
5. Digital aflevering
Stk.1
Afleveringsproceduren for D&V-dokumentation skal gennemføres
i henhold til denne ydelsesspecifikation og IKT-teknisk afleveringsspecifikation.
X
Stk.2
De projekterende og udførende parter er omfattet af digital aflevering af D&V-dokumentation i henhold til specificeret omfang, metoder,
formater og leveringsfrister, som fremgår af denne ydelsesspecifikation og den tilknyttede IKT-tekniske afleveringsspecifikation.
X
Særlige forhold: Digital aflevering omfatter aflevering ved byggeriets afslutning og
indeholder:
• Procesdokumentation
• Produktdokumentation
• Drifts og vedligeholdsinformationer
• Forvaltningsinformationer
Særlige forhold: Der vil komme supplerede ønsker fra driftorganisation og bygherre.
Efter kontraktindgåelse skal projekteringsledelelsen i samarbejde
med driftsorganisation og bygherre præcisere krav til digital aflevering af byggeriet.
5.1 Ansvarlig for digital aflevering
Stk.1
Projekteringsledelsen skal:
• Udfylde, vedligeholde og løbende opdatere IKT-teknisk afleveringsspecifikation og sikre bygherrens godkendelse af IKT-teknisk afleveringsspecifikation.
• Sikre at IKT-teknisk afleveringsspecifikation er gjort gældende
for alle parter, som producerer afleveringsdata.
• Sikre at seneste version af IKT-teknisk afleveringsspecifikation
er tilgængelig for byggesagens parter, som producerer afleveringsdata.
• Afklare begreberne datastruktur og datamodel med bygherren.
• Sikre at krav videreformidles i byggesagsbeskrivelsen og/eller
arbejdsbeskrivelser.
• Afholde opstartsmøder hvor parterne gennemgår IKT-teknisk afleveringsspecifikation.
• Sikre at kravene i IKT-teknisk afleveringsspecifikation koordineres og opfyldes.
X
15
Stk.2
Projekteringsledelsen skal:
• Kvalitetssikre afleveringsproceduren og de afleverede projektinformationer.
• Samle, kontrollere og overdrage den digitale D&V dokumentation til bygherren.
Stk.3
Projekteringsledelsen skal indhente bygherrens godkendelse af
IKT-teknisk afleveringsspecifikation.
Tilvalgt
X
X
Særlige forhold: Bygherren udleverer et paradigme til IKT-teknisk afleveringsspecifikation.
5.2 Aflevering af digital D&V-dokumentation
Stk.1
D&V-dokumentation til bygherren skal afleveres digitalt.
X
Særlige forhold: Alle driftog vedligholdelsesinformationer skal indlægges i og integreres med driftsystemet Archibus (www.archibus.com). Diverse
informationer skal kobles til de respektive objekter i 3D As built
modellen (BIM).
Stk.2
bips C207, Digitale mangellister, skal anvendes ved specifikation af
mangler.
bips U104, Digitale mangellister ved udveksling, kan anvendes som
specifikation for udvikling og anvendelse af it-værktøjer til udveksling af mangellister.
5.3 Omfangsspecifikation af D&V-dokumentation
X
X
Særlige forhold: Der vil komme supplerede ønsker fra driftorganisation og bygherre.
Efter kontraktindgåelse skal projekteringsledelelsen i samarbejde
med driftsorganisation og bygherre præcisere digital aflevering af
byggeriet.
Særlige forhold: I IKT-teknisk afleveringsspecifikation er minimumskrav til omfanget
af den digitale aflevering beskrevet. Bygherren kan udleverer under
udførelsesfasen en IDM der udvider minimumskrav til omfanget af
den digitale aflevering.
Særlige forhold: De projekterende og udførende skal forvente, at der på projektet vil
blive anvendt en IDM for aflevering af egenskabsdata og projektinformationer.
16
Tilvalgt
5.3.1 Procesdokumentation
Stk.1
Procesdokumentation, der omfatter dokumenter skabt i forbindelse
med gennemførelse af byggeriet, skal afleveres. Procesdokumenterne skal afleveres i henhold til angivne formater og metoder, som
beskrevet under 2.5 Projektweb, stk. 6.
X
Stk.3
Sammen med procesdokumentation afleveres dokumentoversigt
over beslutningsdokumenter, beslutningsgrundlag og beslutninger
gennem byggeprocessen. Oversigten skal som minimum indeholde
dokumentnavne samt de øvrige metadata, dokumenterne har fået
tilføjet i projektwebsystemet.
X
Særlige forhold: Procesdokumentation skal udarbejdes og afleveres af alle byggesagens parter.
Særlige forhold: Projekteringsledelsen skal sikre korrekt aflevering af procesdokumentationen og sikre at al procesokumentationen afleveres. Stk.4
Aflevering af procesdokumentation finder sted som udkast ved førlevering og som den endelige dokumentation senest ved aflevering
af byggeriet.
X
5.3.1.1 Afleveringsform
Stk.3
Den samlede procesdokumentation og dokumentoversigten overføres til bygherrens eget dokumentarkivsystem.
X
5.3.2 Produktdokumentation
Stk.1
Produktdokumentation, der indeholder “som udført” (as-built) dokumentation og as-built 3D-bygningsmodel (BIM) skal afleveres i
forbindelse med afslutning af byggeriet. Produktdokumentation skal
afleveres i henhold til angivne formater og metoder, som beskrevet
under 2.5 Projektweb, stk. 6. og struktur og klassifikation, som angivet under 2.4 Klassifikation.
X
Særlige forhold: As-built dokumentation og as-built 3D bygningsmodel (BIM) skal
afleveres i filformaterne DWF (evt. DWFx), IFC2X3 og proprietært
format. Informationsniveauet skal som minimum være 5-6 jf. CADmanual 2008, C202.
Særlige forhold: As-built dokumentation og as-built 3D-bygningsmodel (BIM) skal
indlægges i og integreres med driftsystemet Archibus. Diverse inforIKT-ydelsespecifikation
17
mationer skal kobles til de respektive objekter i 3D As built modellen
(BIM).
Tilvalgt
Stk.3
Sammen med produktdokumentation afleveres dokumentoversigt
over dokumenter, der indgår i produktdokumentation. Oversigten
skal som minimum indeholde dokumentnavne samt de øvrige metadata, dokumenterne har fået tilføjet i projektwebsystemet.
X
Stk.4
Den samlede produktdokumentation og dokumentation overdrages
via projektweb og driftsystemet Archibus (www.archibus.com).
X
Særlige forhold:As-built dokumentation og as-built 3D-bygningsmodel (BIM) skal
indlægges i og integreres med driftsystemet Archibus.
Stk.5
Aflevering af produktdokumentationen finder sted ved faseskift, som
udkast format ved før-aflevering og som den endelige dokumentation senest ved aflevering af byggeriet.
X
Særlige forhold: De projekterende og udførende er ansvarlige for udarbejdelse og
aflevering af produktdokumentationen.
Særlige forhold: De udførende er alene ansvarlig for udarbejdelse og aflevering af
as-built dokumentation og as-built 3D bygningsmodel (BIM).
Særlige forhold: Projekteringsledelsen skal sikre korrekt aflevering af produktdokumentationen og sikre at al produktdokumentationen afleveres.
Særlige forhold: Projekteringsledelsen skal kvalitetssikre as-built dokumentation og
as-built 3D-bygningsmodel (BIM).
5.3.3 Drift og vedligeholdelsesinformation
Stk.1
Drift- og vedligeholdelsesdokumentation indeholder informationer
til brug for den løbende drift og vedligholdelse af byggeriet - både
vedrørende bygninger og omgivende terræn. Der afleveres driftog
vedligeholdelsesinformationer på minimum terræn, bygning, bygningsdele og rum i henhold til specifik angivelse i IKT-teknisk afleveringsspecifikation.
Drift- og vedligeholdelsesdokumentation skal afleveres i henhold til
angivne formater og metoder, som beskrevet under 2.5 Projektweb,
stk. 6, samt indlægges i og integreres med driftsystemet Archibus.
Særlige forhold: Alle driftog vedligholdelsesinformationer skal indlægges i og integreres med driftsystemet Archibus. Divise informationer skal kobles
til de respektive objekter i as built 3D modellen (BIM).
X
18
Stk.2
Udover as-built 3D bygningsmodel skal der afleveres en digital 3D
drift-bygningsmodel som indeholder de informationer, der er relevante for driften i henhold til specifik angivelse i IKT-teknisk afleveringsspecifikation.
Stk.4
Indhold i digitalt 3D drift-bygningsmodel (BIM) skal som minimum
være: Bygning, terræn, etager, rum og bygningsdele.
3D drift-bygningsmodel (BIM) skal afleveres i IFC2X3 format og i
proprieært format. Informationsniveauet skal som minimum være
3-6 jf. CAD-manual 2008, C202.
Tilvalgt
X
X
Digital 3D drift-bygningsmodel (BIM) og driftsinformationer skal
indlægges i og integreres med driftsystemet Archibus. Divise driftog vedligholdelsesinformationer informationer skal kobles til de respektive objekter i 3D As built modellen (BIM).
Særlige forhold: Aflevering af driftog vedligeholdelsesdokumentation finder sted
som udkast format ved før-aflevering og som den endelige dokumentation senest ved aflevering af byggeriet.
Særlige forhold: De udførende er ansvarlige for udarbejdelse og aflevering af driftog vedligeholdelsesdokumentation.
Særlige forhold:
Projekteringsledelsen skal sikre korrekt aflevering af driftog
vedligeholdelsesdokumentation og sikre at al driftog vedligeholdelsesdokumentation afleveres.
5.3.4 Forvaltningsinformation
Stk.1
Forvaltningsinformation indeholder informationer af administrativ
og arealmæssig karakter. Der afleveres forvaltningsinformationer i
henhold til specifik angivelse i IKT-teknisk afleveringsspecifikation.
Forvaltningsinformation skal afleveres i henhold til angivne formater
og metoder, som beskrevet under 2.5 Projektweb, stk. 6 .
X
Særlige forhold: Forvaltningsinformation som datamodeller skal leveres i filformaterne DWF (evt. DWFx), IFC2X3 og proprietært format. Informationsniveauet skal som minimum være 6 jf. CAD-manual 2008,
C202.
Særlige forhold: Aflevering af al forvaltningsinformation finder sted ved aflevering af
byggeriet.
19
Særlige forhold: Projekteringsledelsen er ansvarlig for udarbejdelse og aflevering af
al forvaltningsinformation.
Stk.2
Stk.4
Der afleveres administrative informationer i henhold til specifik angivelse i IKT-teknisk afleveringsspecifikation.
Administrative informationer skal afleveres i henhold til angivne formater og metoder som beskrevet under 2.5 Projektweb, stk. 6 .
X
Der afleveres areal- og ruminformationer i henhold til specifik angivelse i IKT-teknisk afleveringsspecifikation.
Areal- og ruminformationer skal afleveres i henhold til angivne formater og metoder som beskrevet under 2.5 Projektweb, stk. 6 .
X
20
Projektets parter bekræfter og tilslutter sig herved aftalens indhold
Dato:
For bygherren: [Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg]
------------------------------------------------------------Dato og underskrift
For projekteringsledelsen: [
]
------------------------------------------------------------Dato og underskrift
21
bispebjerg
Kontaktoplysninger:
Bispebjerg Projektet
Bispebjerg Hospital, indgang 20A
Bispebjerg Bakke 23
2400 København NV
Danmark

IKT-aftalens udfordringer - set fra arkitektens synsvinkel

Transcription

Similar documents

bips, IKT og standarder - Forside | bentleyuser.dk

Byggeboom – er din virksomhed rustet til udfordringen?

kursusbeskrivelsen her (pdf) - Kommunikationscentret Hillerød

Opgaveark #3: Udvekslinger i bjælkelag (pdf)

Her kan du læse det seneste nye om BEF - Betonelement

IKT DIPLOMINGENIØR - Aarhus Universitet

Carsten Gotborgs materiale