2. semester F15 - Kandidatuddannelsen i Kriminologi

Kandidatuddannelsen i Kriminologi
Aalborg Universitet
2. semester
Modul 4: Kriminologien i samfundet
Foråret 2015
1
Velkommen
Velkommen på 2. semester, Kandidatuddannelsen i Kriminologi, Aalborg Universitet. Nærværende
lektionskatalog indeholder en række praktiske oplysninger om semesteret og studiet. Semesteret består af
et kursus/modul, der eksamineres via et skriftligt projekt, som forsvares mundtligt. Modulet bekrives
nedenfor.
Moodle (studiets intranet)
Kommunikation mellem studiets undervisere og de studerende finder fortrinsvis sted via Moodle, som er
studiets intranet. Moodle finder du via følgende link: https://www.moodle.aau.dk/ eller via link på studiets
hjemmeside.
For at bruge Moodle skal du logge ind, hvilket du gør med dit aau-brugernavn og tilhørende kode. Har du
problemer med at logge ind, skal du kontakte: [email protected]
Koordinatorer
Sune Qvotrup Jensen (SQJ), email: [email protected] – tlf.: 9940 7384
Kim Møller (KM), email : [email protected] – tlf.: 9940 3230
Studiesekretær
Kirsten Buhl Mathiasen, email: [email protected] – tlf.: 9940 8132
Undervisningslokaler
Undervisningen foregår som udgangspunkt i lokale 59 i Kroghstræde 7, med mindre andet nævnes
nedenfor.
De to workshops, 3. og 5. marts (holdet deles, og man deltager kun en af dagene) og 7. og 9. april (også her
deles holdet) foregår i seminarrum 47 og 49 i Fibigerstræde 13.
Evalueringer
Som en del af kriminologiuddannelsens kvalitetssikring gennemføres der løbende evalueringer af alle
kursusudbud på uddannelsen. Det sker både ved en mundtlig/kvalitativ evaluering d. 12. marts 2015 kl.
9.00-10.00 og ved hjælp af skriftlige evalueringsskemaer, som udsendes elektronisk til studerende, således
at I har nem adgang til at udfylde dem. Dette sker ved semesterets afslutning.
Det er vigtigt, at I afsætter tid til at udfylde disse skemaer, da uddannelsen gerne vil bruge disse
evalueringer til at sikre og løbende forbedre kvaliteten af kursusudbuddet og dermed af uddannelsen som
helhed. I den forbindelse er jeres erfaringer og vurderinger et væsentligt redskab, og det er derfor vigtigt,
at I udfylder evalueringsskemaerne, når de bliver udsendt.
2
Modul 4: Kriminologien i samfundet
Mål
Målet med kurset er at give de studerende indblik i og overblik over centrale forskningsområder inden for
kriminologien, samt at give dem erfaring med projektarbejde. De studerende vil gennem kurset stifte
bekendtskab med en bred vifte af aktuelle, kriminologiske forskningsspørgsmål. Gennem arbejde med
deres egne projekter, gennem indblik i de medstuderendes arbejder samt gennem besøg ved forskellige
institutioner, vil de studerende lære at få den teoretiske forståelse til at mødes med og forankres i den
empiriske virkelighed.
Mens kurserne i første semester sigtede mod at give indsigt i de forskellige problemdefinitioner på det
kriminologiske område (modul 1) og kundskab om kriminalitet og normbrud, om reaktioner på kriminalitet
og normbrud samt om kilder til viden om disse forhold (modul 2), drejes fokus i andet semester i højere
grad mod samfundets svar på kriminalitet og normbrud.
Kurset vil blandt andet give en forståelse for de udfordringer, kontrolapparatets aktører står overfor:
kontrollens muligheder, begrænsninger og dilemmaer.
Indhold
Gennem kursets forelæsningsdel vil de studerende få indblik i centrale forskningsområder som retsopfattelse, politiet, fængselsvæsenet, alternative sanktioner, viktimologi, rusmiddelområdet, psykiatrien, børneog ungeområdet, udsatte boligområder/ghettoisering, prostitution mv. Gennem kursets projektarbejde vil
de studerende få uddybet deres kundskaber inden for et selvvalgt tema/område, samtidigt som de får
erfaring med at indhente relevant litteratur, indsamle og analysere empiri og skrive en samlet videnskabelig
tekst.
Omfang
Omfanget på modulet er som udgangspunkt 30 ECTS. Studerende fra andre studier, der kun tager dette
modul på Kandidatuddannelsen i Kriminologi (gæstestuderende) har dog mulighed for at tage modulet på
10 eller 20 ECTS. Disse bedes de tage kontakt til koordinatorerne for nærmere orientering om
retningslinjerne.
Kurset omfatter 20 forelæsninger af to timers varighed, fire øvelsesdage/studieture af 3-6 timers varighed
samt to workshops af 3-6 timers varighed. De fire øvelsesdage/studieture ligger ikke fast endnu. De vil blive
forsøgt placeret på dage, hvor der ikke er undervisning i forvejen.
Læringsmål
Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende faglige og intellektuelle profiler:
Viden Videregående viden om og overblik over empiriske og dertil relaterede teoretiske perspektiver ved
forskellige kriminologiske forsknings- områder. Kunne redegøre for relevante empiriske og teoretiske
forhold ved centrale kriminologiske forskningsområder og praksisfelter.
Færdigheder Kunne anvende forskellige kilder – praktiske som teoretiske – til at opnå viden om et
kriminologisk fænomen. Kunne anvende viden om forskellige institutioner og praksisfelter til at foretage
kriminologi ske undersøgelser og analyser. Kunne indsamle og analysere empiri inden for et specifikt
kriminologisk forskningsområde. Kunne gennemføre et videnskabeligt begrundet og opbygget projekt.
Kompetencer Kritisk kunne vurdere og analysere et givent kriminologisk fænomen ved hjælp af både
empirisk og teoretisk kriminologisk viden.
3
Gruppedannelse
De studerende vælger selv temaer for deres projekter. Temaet skal have tilknytning til kursusrammen. Der
skal desuden indsamles relevant empirisk materiale om det pågældende tema. Det er imidlertid svært at
indsamle og håndtere tilstrækkeligt med empirisk materiale alene, hvorfor vi kraftigt anbefaler, at de
studerende finder sammen i grupper (ideel størrelse 3-5 studerende). Der vil heller ikke være meget
vejledning til individuelle studerende.
For at facilitere dannelsen af projektgrupper afholdes gruppedannelsesplenum 12/2 kl. 10.15-12.00. På
dette plenum vil semesterets koordinatorer indgå i dialog med de studerende om mulige temaer og
understøtte, at der dannes grupper på en hensigtsmæssig måde.
I forlængelse af gruppedannelsen skal der udfyldes en blanket som afleveres på sekretariatet ved Kirsten,
Kroghstræde 7, rum 41 senest 26. februar 2014 kl. 13.00. Blanketten findes på Moodle under ”Studiesekretariat – 2. semester”. På blanketten angives tema, gruppens medlemmer, samt eventuelt vejlederønsker. Blanketten vedlægges en kort projektbeskrivelse (ca. ½ side). Af hensyn til det generelle klima og
arbejdsmiljø på studiet, er det ikke tilladt at frabede sig navngivne vejledere. Når vejledertildelingen er på
plads, får I besked via Moodle (senest tirsdag d. 3. marts 2015).
Vejledning og workhops
Hver gruppe tildeles en vejleder. Det meste af vejledningen vil blive givet i to workshops; bemærk der er
afsat to datoer til hver workshop. De studerende deles op, så de kun skal deltage enten 5. eller 10. marts
samt 7. eller 9. april. Disse omhandler henholdsvis problemformulering samt metode og teori. På de to
workshops vil grupperne få feedback fra egen vejleder, en opponentvejleder samt en opponentgruppe.
Man vil desuden selv skulle fungere som opponentgruppe og dermed kommentere på en anden gruppes
materiale. Workshops organiseres i klynger, der så vidt muligt sammensættes tematisk.
Ud over de to workshops kan større grupper påregne en vis mødeaktivitet hen over semesteret. Hvor
mange vejledningsmøder, der kan blive tale om, afhænger af mængden af afleveret materiale og længden
af møderne. Mængden af møder ud over workshops fastlægges derfor i dialog mellem vejleder og gruppen,
og det anbefales at påbegynde en forventningsafstemning ved første møde.
Der tildeles vejledning efter følgende normer (NB timerne skal dække både workshops og vejledermøder og
de er inklusive forberedelsestid og forberedelse og afholdelse af eksamen):
Vejledning (30 ECTS/ordinære studerende)
Individuelle:
20 timer
2 studerende:
30 timer
3-4 studerende: 35 timer
5-6 studerende: 40 timer
Pensum
Fællespensum for alle studerende er de tekster, der opgives i tilknytning til hver forelæsning. Det drejer sig
om ca. 1.400 sider. I tillæg skal studerende have et selvvalgt pensum på ca. 600 sider, der knytter sig til
4
deres projektopgave. Disse pensumtekster markeres med * i projektopgavens litteraturliste. Ved
afsluttende mundtlig eksamen kan der eksamineres både i fællespensum og i selvvalgt pensum.
Booking af gruppearbejdspladser på SAMF
For at få adgang til bookingssystemet skal gruppen aflevere et ansøgningsskema til studiesekretæren.
Ansøgningsskema for kriminologistuderende findes på intranet "Moodle". Hver enkelt gruppe har én fælles
bookingadgang. Der kan først søges om bookingadgang til grupperum efter vejlederfordelingen er
offentliggjort.
Se regler, oprettelse mm. på hjemmesiden: http://www.kriminologi.samf.aau.dk/omuddannelsen/grupperum/
Grupperum kan KUN bookes via det elektroniske bookingsystem.
Booking foregår ved at gå ind på http://book.webbook.dk/auc/studbook
Hver gruppe kan booke op til 10 enheder af gangen.
Prøveform
Kurset evalueres ved en mundtlig prøve med udgangspunkt i projektopgaven. Projekteksamen foregår i
grupper. Det vil sige, at alle projekter der er udarbejdet i grupper, vil blive eksamineret ved, at alle
gruppemedlemmer er til eksamen samtidig, dog med individuel karakterfastsættelse. Prøverne bedømmes
med intern censur og der gives karakter efter 7-trinsskalaen.
Retningslinjer, tidsrammer og andre praktiske oplysninger vil blive meldt i løbet af semesteret.
Tilmelding til eksamen
Eksamenstilmelding skete samtidig med undervisningstilmelding.
Se yderligere information på Fakultetets hjemmeside:
http://fak.samf.aau.dk/studieadm-stud
Eller på STADS:
http://www.studerende.stads.aau.dk/Services+i+STADS-selvbetjening/Undervisnings+og+eksamenstilmelding/
Projektrapportens længde
Omfang:
1 studerende
2 studerende
3-6 studerende
max. 20.000 ord
max. 30.000 ord
max. 40.000 ord
Fastsatte antal ord er eksklusive litteraturliste og bilag, men inklusive alt andet – herunder indholdsfortegnelse, noter, tabeller mv.
Ved overskridelse af alle opgavers max-grænse (omfang) vil opgaven/projektet blive afvist, der vil være
brugt et eksamensforsøg og man vil samtidig miste muligheden for at komme til reeksamination og vil først
blive tilbudt ny eksamination ved førstkommende ordinære eksamen (der kan være placeret helt op til et år
senere).
Transskriptioner af interviews, feltnoter eller andet empirisk materiale lægges ved som bilag. Der må max.
vedlægges 10 siders bilag/appendiks, der placeres sidst i projektet. Alt øvrigt bilagsmateriale skal vedlægges på en CD-rom eller USB-stik. Der afleveres to eksemplarer af dette øvrige bilagsmateriale, og det placeres bag i vejleders og censors projekt.
Studiet betaler IKKE for, at der trykkes en selvstændig bilagsmappe til projektet.
5
Forsiden til projektet skal indeholde:
- Gruppenr. og navne
- Semester og årstal
- Vejlederens navn
- Navn på kursus
- Projekttitel
- Antal ord
Projektet trykkes i to eksemplarer (til vejleder og censor) + det antal, der er i gruppen.
Ønskes yderligere eksemplarer betaler gruppen selv.
Mundtlig eksamen afholdes uge 25 og 26.
Det Digitale Projektbibliotek
Hvert projekt skal uploades i Det Digitale Projektbibliotek: www.projekter.aau.dk
Se vejledning i Moodle > Forår 2015 > Studiesekretariat 2. semester forår 2015
Kvittering for upload skal afleveres samtidig med selve projektafleveringen.
Aflevering af projekt:




Trykkerekvisitionen hentes på sekretariatet ved Kirsten inden aflevering af projekt på Uni.Print.
Studiet betaler for tryk i sort/hvid samt forside i farver. Ønskes farvesider inde i projektet aftales og
afregnes direkte med Uni.Print.
Projektet skal afleveres på USB-stik sammen med trykkerekvisitionen på Uni.Print senest mandag d.
1. juni 2015 kl. 9.00. Alle dokumenter skal gemmes som PDF fil på USB-stikket. Hvis I ikke kan
gemme alle dokumenter i én fil, må de gerne splittes op i forside, opgave og bilag.
Trykketid for projekter: Mandag d. 1. juni 2015.
Tirsdag den 2. juni kl. 10.00 skal I aflevere følgende på sekretariatet ved Kirsten, Kroghstræde 7,
lokale 41:
o 2 eksemplarer af det trykte projekt
o den lyserøde kvittering fra Uni.Print
o kvittering fra Det Digitale Projektbibliotek – hvor I har uploadet jeres projekt
Uni.Print har på deres hjemmeside beskrevet i hvilken form de ønsker projekterne afleveret.
http://www.tekniskforvaltning.aau.dk/uniprint/. Studiet betaler ikke for farvetryk.
BEMÆRK: Afleveres der senere end til den aftalte tid, bruges der et eksamensforsøg, man vil samtidig miste
muligheden for at komme til reeksamination og man vil først blive tilbudt ny eksamination ved førstkommende ordinære eksamen (der kan være placeret helt op til et år senere).
Reeksamen
Oplyses senere på Moodle.
Se Rettigheder og pligter ved syge- og omprøver:
http://www.fak.samf.aau.dk/digitalAssets/26/26030_reeksamen-2008dk.pdf
6
Vigtige datoer
Projekttitel og gruppesammensætning afleveres til Kirsten senest d. 26. februar 2015. Besked om
vejledertildeling offentliggøres senest d. 3. marts 2015.
Aflevering til tryk hos Uni.Print er mandag d. 1. juni 2015 senest kl. 9.00.
Aflevering af projekt er tirsdag d. 2. juni 2015 senest kl. 10.00.
Eksamen i ugerne 25 og 26.
Undervisere:
-
Annick Prieur (AP)
Britt Østergaard Larsen (BØL)
Ann-Karina Henriksen (AKH)
Julie Laursen (JL)
Kim Møller (KM)
Lee Ann Iovanni (LAI)
Lotte Bloksgaard (LB)
Sune Qvotrup Jensen (SQJ)
Nicolay Borchgrevink Johansen (NBJ)
Vejledere:
-
Kim Møller (KM)
Lee Ann Iovanni (LAI)
Ann-Karina Henriksen (AKH)
Lone Klarup
Peter Scharff Smith
7
Lektionsplan
KP= Kompendium
Nr.
Dato
Tidspunkt
Underviser
Titel
K0
3/2
10.15-11.00
KM
Introduktion
Her vil blive givet en oversigt over kursusforløbet og der
vil blive præsenteret mulige temaer og problemstillinger
for projektarbejdet.
K1
3/2
11.15-12.00
KM
Udfordringer for kriminalitetskontrol
I denne forelæsning undersøger vi hvilke udfordringer,
der aktuelt konfronterer statens kriminalitetskontrol og
hvad, der karakteriserer de Nordiske lande i en
international sammenligning.
 Garland, David (1996): “The Limits of the Sovereign
State Strategies of Crime Control in Contemporary
Society.” British Journal of Criminology, 36 (4): s.
445-471. Downloades via AUB.
 Korsell, Lars og Paul Larsson (2011): “Organized
Crime the Nordic Way.” Crime and Justice, 40 (1): s.
519-554. Downloades via AUB.
K2
5/2
8.15-10.00
AFLYST
LAI
Viktimologi
Denne forelæsning vil præsentere den viktimologiske
tradition, og også inddrage aktuelle studier af ofre og
deres oplevelser og holdninger.
Udgangspunktet vil være i brede studier af ofre for
kriminalitet, men det vil derefter blive fokuseret ind på
studier af ofre for vold og seksuelle overgreb.
 Nielsen, B. G. (2013): Ofre i teori og praksis. I M. H.
Jacobsen & A. Sørensen (red.) Kriminologi –
Introduktion s. 101-121. København: Hans Reitzels
Forlag. KP
 Christie, N. (1986): The ideal victim. I E. A. Fattah
(Ed.) From Crime Policy to Victim Policy s. 17-30.
London: MacMillan Press. KP
 Rock, P. (2007). Theoretical perspectives on
vistimisation. In S. walklate (Ed.) Handbook of
victims and victimology (pp. 37-61). Cullompton,
Devon, UK: Willan Publishing. KP
K3
5/2
10.15-12.00
KM
Befolkningens retsopfattelse
Synet på kriminalitet ændrer sig over tid og er forskelligt
mellem lande. Hvilke faktorer påvirker befolkningens
syn på brugen af straf og hvordan kommer det til udtryk
i kriminalpolikken?
 Balvig, Flemming m.fl. (2010): ”Den Nordiske
Retsbevidsthedsundersøgelse.” Nordisk Tidsskrift
for Kriminalvidenskab, 3: s. 232-250. KP.
8


K4
10/2
8.15-10.00
LB
Payne m.fl. (2004): “What drives punitive beliefs.”
Journal of Criminal Justice, 32 (3): s. 195-206.
Downloades via:
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/
S0047235204000170
Supplerende litteratur:
Balvig, Flemming (2010): Danskernes retsfølelse og
retsfornuft, se særligt s. 3-22 og 82-98.
Downloades via:
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&
source=web&cd=1&ved=0CC4QFjAA&url=http%3A
%2F%2Fnyheder.ku.dk%2Falle_nyheder%2F2010%
2F2010.8%2Fdanskerne_faengselsstraffe%2Fpdf%2
F&ei=W3WxUvyMAer_ygOC1oDQDA&usg=AFQjCN
EeDmcH2s2nUobYR6VQQ2DmTWrDA&bvm=bv.58187178
,d.bGQ
Politiets arbejde og politikultur
Forelæsningen bygger videre på forelæsningen i modul
2 om politiets arbejdsmetoder, men nu med særligt
fokus på politikulturens betydning
 Granér, Rolf (2005). Självständiga sheriffer
eller lokala byråkrater, om patrullerande
polisers yrkeskultur. I Politirollen gjennom 100
år. PHS Forskning 2005:2. Oslo:
Politihøgskolen, s. 174-189 (15 sider)

Lofthus, Bethan (2010). Police occupational
culture: Classic Themes, Altered Times”, Policing &
Society: An International Journal of Research and
Policy, 20(1), 1-20.
http://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/104
39460903281547

K5
10/2
10.15-12.00
KM
Finstad, L. (2003). Politiblikket. Oslo: Pax forlag.
Kap. 8 (”En god kollega”) pp. 214-227.
Rusmidler og misbrug
For alle rusmidler skal samfundet forholde sig til forbrug, forebyggelse, kontrol, behandling og skadesreduktion. Hvordan ændrer balancen sig mellem disse elementer, hvad skaber de bedste resultater, og hvor vil vi
være uden en ambition om at komme problemet til livs?
 Laursen, Lau, og Jorgen Jepsen (2002): ”Danish
drug policy—an ambivalent balance between
repression and welfare”. The Annals of the
American Academy of Political and Social Science,
582 (1): s. 20–36. Downloades via:
http://ann.sagepub.com/content/582/1/20.full.pdf
+html
9
K6

Caulkins, Jonathan P., og Peter Reuter (1997).
”Setting goals for drug policy: harm or use
reduction?” Addiction, 92 (9): s. 1143–1150.
Downloades via:
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.13600443.1997.tb03673.x/pdf

Moeller, K. (2012). “Freedom to Drink and the
Freedom to Sell Drink.” Journal of Policy History, 24
(3): s. 499-517. Downloades via:
http://journals.cambridge.org/action/displayAbstr
act?fromPage=online&aid=8607312&fulltextType=
RA&fileId=S0898030612000152

Møller, K. (2011). “Kontrolregimer og narkotikapolitik.” I Asmussen og Dahl (red.) Kriminalitet og
illegale rusmidler. Aarhus Universitetsforlag, s. 145168. KP
12/2
8.30-10.15
LB
Politiets sammensætning og opgaver
Denne forelæsning fokuserer på politiets sammensætning (bl.a. køn, etnicitet og klasse) og diskuterer
denne i relation til politiets arbejdsopgaver og
opgaveløsning, herunder mødet med borgeren.
 Otto Petersson (2014): ”Hvem er politiet?”. I Paul
Larsson, Helene O. Gundhus & Rolf Granér (red).
Innføring i politivitenskap. Oslo: Cappelen Damm
Akademisk. (20 s.)
 Lander, Ingrid (2013): “Obstacles for Changes
within the (Swedish) Police Force: Prefessional
Motivations, Homosociality and Ordering
Practices”, Journal of Scandinavian Studies in
Crimoinology and Crime Prevention, (19 s.)
 Martin, S.E. (1999): “Police Force or Police Service?
Gender and Emotional Work”. The Annals of the
American Academy, 561, 1999, 111-126 (16 sider)
http://www.jstor.org/stable/pdfplus/1049285.pdf?
acceptTC=true&jpdConfirm=true
12/2
12/2
12/2
10.30-12.15
13.00-14.00
14.00-15.00
KM og SQ
KM
12/2
15.00
Gruppedannelsesplenum
Orientering om praktik
Karrierecenteret:
hjælp til ansøgning, procedure i f.m. praktik
Fire studerende fra 4. semester fortæller om deres
erfaring fra praktikopholdet
10
K7
17/2
10.15-12.00
AKH
Fængsler
Forelæsningen vil omhandle fangekulturer,
prisoneringsprocesser og forholdet mellem indsatte og
ansatte. I denne sammenhæng vil fængslets muligheder
for at opnå de opsatte mål blive diskuteret og blive sat i
sammenhæng med en analyse af dansk fængselspolitik
ift. andre lande.
 Nielsen, Malene Molding (2012). “To Be and Not to
Be: Adaptation, Ambivalence and Ambiguity in a
Danish Prison.” Advances in Applied Sociology, 2,
135-142.
http://dx.doi.org/10.4236/aasoci.2012.22018
 Nielsen, Malene Molding (2012) “Formelle og
uformelle realiteter blandt fængselsfunktionærer:
Om professionalisme, uklarhed, relationer og
identitet.” I M. Järvinen & N. Mik-Meyer (red.) At
skabe en professionel. Kbh: Hans Reitzel. S. 188210. KP.
 Peter Scharff Smith: “A Critical look at Scandinavian Exceptionalism. Welfare State theories, Penal
Populism, and Prison Conditions in Denmark and
Scandinavia” in Ugelvik, Thomas and Jane Dullum
(red.). Penal Exceptionalism: London: Routledge (s.
38-58) KP
 Minke, Linda Kjær: (2012): ”Kapitel 2:
Litteraturgennemgang af undersøgelser om
prisonisering”, ”Kapitel 4: Det straffuldbyrdende
system” i Fængslets indre liv (s. 21-40 og 51-59),
Jurist- og Økonomforbundets Forlag. KP
K8
17/2
13.00-14.45
KM
Overvågning
Vi er mere overvågede i det offentlige rum nogensinde
før, men hvor godt virker det faktisk. Forebygger videoovervågning kriminalitet, hvor effektivt er det til at
opklare forbrydelser, og kan disse resultater retfærdiggøre tabet af privatliv? I denne forelæsning kigger vi
nærmere på hvad vi faktisk ved om video-overvågning
og hvordan det påvirker mennesker og samfund.
 Coleman, Roy og Joe Sim (2000). “’You’ll never
walk alone’: CCTV surveillance, order and
neoliberal rule in Liverpool city centre.’”. The
British Journal of Sociology 51 (4): s. 623-639.
Downloades:
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1080/00071
310020015299/pdf
 Welsh, Brandon C. og David P. Farrington (2009.
“Public Area CCTV and Crime Prevention: An
Updated Systematic Review and Meta-Analysis”.
Justice Quarterly 26, nr. 4): s. 716-745.
http://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/074
18820802506206
11
K9
17/2
15.00-16.00
KM (og AKH)?
Eksamensplenum
19/2
10.15-12.00
AKH
Kriminalforsorgen
Denne forelæsning vil give indsigt i Kriminalforsorgens
arbejde, med særlig vægt på dilemmaer knyttet til at
samtidigt skulle være en hjælpende og en
kontrollerende instans ...
 Nissen, M. (2008): ”Objektivitet og subjektivering i
socialt arbejde.” Nordisk Udkast 36/1, side 59-80.
Tilgængelig online:
http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/nu/article/
view/7341/6239
 Svensson, K. (2009): “Identity Work through
Support and Control,” i Ethics and Social Welfare,
3:3, (234-248). Downloades:
http://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/174
96530903209410
 Minke, Linda Kjær (2009): ”Det kognitive
færdighedsprogram” (s. 176−191). Nordisk
tidsskrift for kriminalvidenskab. 96:2 KP

19/2
13.00-15.00
Olesen, Anette (2013): ”Kapitel 4: De indsatte og
de løsladte & Kapitel 12: Konklusion” i Løsladt og
gældsat (s. 81-101 og 359-369), Jurist- og
Økonomforbundets Forlag. KP
Litteratursøgningskursus, AUB, Lan. 2
Vejledning i litteratursøgning til projektopgaver.
K10
24/2
10.15-12.00
NBJ
Globalisering og internationale perspektiver på
kriminalitet
Information følger



K11
24/2
12.45-15.30
SQJ
Johansen, Nicolay B., Thomas Ugelvik og Katja
Franko Aas (2013): ”Globalisering, staten og de
fremmede” i Krimmigrasjon? Den nye kontrollen av
de fremmede (s. 11-24). KP (moodle)
Mohn, Sigmund B. (2013): ”Passet påsskrevet.
Utlendinger og kontrol i kriminalstatistikkens
grenseland” i Krimmigrasjon? Den nye kontrollen
av de fremmede (s. 43-64). KP (moodle)
Skilbrei, May-Len (2013): ”Transnasjonal
prostitusjon i brytningen mellom
kriminalitetsbekjempelse og innvandringskontroll”
i Krimmigrasjon? Den nye kontrollen av de
fremmede (s. 86-101). KP (moodle)
Bander, subkulturer og grupperelateret kriminalitet
Denne forelæsning vil omhandle subkulturer og
12
kriminelle bander, herunder de debatter og diskussioner
som knytter sig til bandebegrebet. Der vil blive lagt
vægt på såvel klassiske studier som nutidige teoretiske
debatter og empiriske forskningsresultater.
 Klein, Malcolm W., (2001): ”Resolving the
eurogang paradox“ in Klein, Malcolm W., HansJürgen Kerner, Cheryl L. Maxson & Elmar G.M.
Weitekamp (eds.), The Eurogang Paradox,
Dordrecht: Kluwer Academic Publishers, pp. 7-19
KP
 Malcolm W. Klein, Frank M. Weerman & Terence
P. Thornberry (2006)’Street gang violence in
Europe’, European Journal of Criminology 3(4):
413-437, downloades via:
http://euc.sagepub.com/content/3/4/413.full.pdf+
html
 Pedersen, Maria Libak & Jonas Markus Lindstad
(2011)FØRSTE LED I FØDEKÆDEN? En undersøgelse
af børn og unge i kriminelle grupper,
Justitsministeriets Forskningskontor, downloades
via
http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/medi
a/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningsrapporte
r/2011/Foerste_led_i_foedekaeden.pdf - læs
resume s. 3-8
 Lindstad, Jonas Markus (2012) UNDERSØGELSE AF
ROCKERE OG BANDEMEDLEMMERS OPVÆKSTFORHOLD - 2. rapport om banderekrutteringsprojektet, Justitsministeriets Forskningskontor,
downloades via
http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files
/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningsrap
porter/2012/Opvaekstundersoegelsen.pdf – læs
resume s. 2-4
 Klement, Christian og Maria Libak Pedersen (2013)
”Rockere og bandemedlemmers kriminelle
karrierer og netværk i ungdommen” - 3. rapport fra
banderekrutteringsprojektet, JUSTITSMINISTERIETS
FORSKNINGSKONTOR, downloades via
http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/medi
a/Pressemeddelelser/pdf/2013/Rapport.pdf Læs
resume s. 2-4
Supplerende litteratur (for studerende som ikke
har læst denne tekst på andre kurser)
 Vigil, James Diego & Steve C. Yun (2002): "A crosscultural framework for understanding gangs" in C.
Ronald Huff (ed.) Gangs in America. SAGE
Publications. KP
K12
26/2
10.30-12.15
LAI
Alternativ konfliktløsning
I denne forelæsning vil der særligt blive diskuteret de
alternative konfliktløsningsformer, der hører ind under
området Restorative Justice, hvilket i en dansk
13
sammenhæng først og fremmest vil sige forsøg med
konfliktråd og mægling mellem ofre og lovbrydere.
Disse forsøgsordninger vil blive sat ind i en bredere,
international sammenhæng.
 Christie, N. (1977): Conflicts as property. The
British Journal of Criminology, 17(1): s. 1-15. KP
 Braithwaite, J. & Mugford, S. (1994). Conditions of
successful reintegration ceremonies. The British
Journal of Criminology, 34(2): 139-171.
Downloades via:
http://www.anu.edu.au/fellows/jbraithwaite/pubs
byyear/index.php

K13
26/2
13.00
3/3
08.30-10.15
Ændret
Aflevering af gruppedannelse
KM
Risikovurderinger
Kriminalpolitik og kriminalitetskontrol bliver i stigende
grad set som risikohåndtering. Statistiske
sandsynligheder styrer hvordan og hvor vi vælger at
bruge ressourcerne. I denne forelæsning kigger vi
nærmere på om det er det rational choice, der er gået
amok, eller om det er en fornuftig brug af skattekroner i
en sparetid.


K14
3/3
10.30-12.15
Ændret
Harries, N., Walgrave, L. & Braithwaite, J. (2004)
Emotional dynamics in restorative conferences.
Theoretical Criminology, 8(2): 191-210.
Downloades via AUB.
BL
Feeley, Malcom og Simon, Jonathan (1998):
Actuarial Justice: “The Emerging New Criminal
Law.” I O’Malley (Ed.) Crime and the Risk Society.
Darthmouth: Ashgate. KP.
Foglia, Wanda D. (1997) “Perpectual deterrence
and the mediating effect of internalized norms
among inner-city teenagers.” Journal of Research
in Crime and Delinquency, 34 (4): s. 414-442.
Downloades via AUB.
Børne- og ungdomskriminalitet, forebyggelse og
indsatser
Denne forelæsning vil give et indblik forskningen i
børne- og ungdomskriminalitet med konkrete eksempler
på studier af dette felt med forskellige empiriske
tilgange og diskutere indsatser, der iværksættes med
henblik på at forebygge kriminalitet blandt børn og
unge.
 Tea Torbenfeldt Bengtsson (2012): ' Learning to
become a ‘gangster’?’ Journal of Youth Studies,
Vol. 15, nr. 6, s. 677-692. Downloades
via: http://www.tandfonline.com.zorac.aub.aau.dk
14
/doi/pdf/10.1080/13676261.2012.671930

Brandon C. Welsh & Michael Rocque (2014): When
crime prevention harms: a review of systematic
reviews. Journal of Experimental Criminology, Vol.
10, s. 245–266. Downloades via :
http://download.springer.com/static/pdf/242/art%
253A10.1007%252Fs11292-014-91992.pdf?auth66=1418397960_ad0c2970e21a617100
567da775d01a57&ext=.pdf

Anette Storgaard (2013): Unge lovovertræderes
strafansvar, retssikkerhed og lavalder. I
Argumentation i nordisk straffrätt. Redigeret
af Kerstin Nordlöf. Stockholm : Nordstedts, 2013.
s. 200-215. KP.
Flemming Balvig, Lars Holmberg og Anne Stina
Sørensen (2005) ' Om forebyggelse af risikoadfærd
- erfaringer fra Ringstedforsøget '. i Crime
Prevention - Imprisonment, Report from NSFK: 47th
Research Seminar. Scandinavian Research Council
for Criminology, Stockholm, s. 36-42. Downloades
via
http://jurbib.dk/ringstedprojektet/sider/Ringstedf
orsoeget_%20hovedtraek.pdf

5/3
8.30-12.15
Alle vejledere
Workshop I: Problemformulering
Til denne workshop skal projektgrupperne fremlægge
problemformuleringer samt ideer til projektdesign.
Holdet deles i fire klynger, og der indgår to lærere i hver
klynge.
Bemærk: Halvdelen af de studerende
– den anden halv del den 10/3
10/3
8.30-12.15
Alle vejledere
Workshop I: Problemformulering
Til denne workshop skal projektgrupperne fremlægge
problemformuleringer samt ideer til projektdesign.
Holdet deles i fire klynger, og der indgår to lærere i hver
klynge.
Bemærk: Halvdelen af de studerende – den anden halv
del den 5/3
11/3
9.00-14.00
KM
Studietur: Politigården, Aalborg
15
12/3
9.00-10.00
KM
Evalueringsplenum
K15
12/3
10.15-12.00
KM
Økonomisk og miljøfarlig kriminalitet og kriminalitetskontrol
Den kriminalitet, der begås i samfundets top, er mindre
håndgribelig, end de typiske person-til-person-lovovertrædelser. Til gengæld er den mere alvorlig og kan have
nærmest ubegrænsede konsekvenser. I denne forelæsning gennemgår vi en generel teori, der kan forklare
denne kriminalitet, og kigger nærmere på aktuelle
emner som skattely og miljøkriminalitet.
 Coleman, James W. (1987). “Toward an integrated
theory of white-collar crime”. American Journal of
Sociology. http://psycnet.apa.org/psycinfo/198829839-001.
 Deneault, Alain (2007):. “Tax Havens and
Criminology: Dispatches”. Global Crime 8 (3) s. 260270. Downloades:
http://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/174
40570701507802#.UrKt01GfN8E
 Gibbs, Carole (2010). ”Transnational white-collar
crime and risk – Lessons from the global trade in
electronic waste.” Criminology & Public Policy, 9
(3): s. 543-560. Downloades via AUB.
K16
17/3
10.15-12.00
AKH
Vold i nære relationer
Denne forelæsning tematiserer forståelser af vold/
seksuelle overgreb i nære relationer og giver indblik i de
interventioner, der tages i anvendelse eksempelvis
ophold på krisecenter, behandling og foranstaltninger.

Danneskiold-Samsøe, S., Mørck, Y. & Sørensen,
B.W. (2011): ”Kapitel 2: Voldsforståelse” og
”Kapitel 6: Kvindernes erfaringer med krisecentre”
i Sofie Danneskiold-Samsøe et al. Familien betyder
alt, Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier (s.
28-41 & 170-213). Frederiksberg: Frydenlund.
Download eller bestil gratis eksemplar:
http://www.trygfonden.dk/Bestilmateriale/Publikationer

Oldrup, H. , Korzen, S., Lindstrøm, M. & Christoffersen, M.N. (2011): ”Resume”, ”Kapitel 2: Fysisk vold:
lovgiving, forståelse, sprog og faglig praksis” og
”Kapitel 4: Konsekvenser af mishandling” i Helene
Oldrup et al. Vold mod børn og unge (s. 9-14, s. 1930 og s. 45-52), SFI rapport. Download:
http://www.sfi.dk/rapportoplysninger4681.aspx?Action=1&NewsId=2986&PID=9267
16

Per Isdal (2002). ”Kap. 7: Voldsproblemer” i
Meningen med volden (s. 191-220). Oslo:
Kommuneforlaget. KP

Nielsen, B.G. (2001). ”Kapitel 1: Baggrund” i
Straffesystemet i børneperspektiv – seksuelle
overgreb mod børn i familien. (s. 9-21).
København: Jurist og Økonomforbundets
Forlag. KP
Supplerende litteratur:

K17
17/3
13.00-14.45
AP
Danneskiold-Samsøe, S., Mørck, Y. & Sørensen,
B.W. (2011):”Kapitel 6: Kvindernes erfaringer med
krisecentre” i Familien betyder alt, Vold mod
kvinder i etniske minoritetsfamilier (s. 170-213).
Frederiksberg: Frydenlund.
Behandlingstanken i dag
Denne forelæsning vil omhandle, hvorledes den
individualpræventive tanke bliver udmøntet i praksis i
forhold til kriminelle og riminalitetstruede. Betydningen
af “det diagnostiske blik” for identitetsdannelse vil også
blive berørt.
 Andersson, Robert (2004) “Behandlingstankens
återkomst − från psykoanalys till kognitiv
Beteendeterapi” Nordisk tidsskrift for
kriminalvidenskab Årg. 91, nr. 5 (2004) S.
(384−403) 19. s. KP.
 Nielsen, Kl. & C. R. Jørgensen (2010): Patologisering
af uro?” I S. Brinkmann (ed.): Det diagnosticerede
liv. Århus: Klim. (s. 179-206) 27 s. KP.
 Rose, Nikolas: “’Screen and intervene’: governing
risky brains.” History of the Human Sciences. Vol.
23 No 1. s 79-105 27 s. Downloades:
http://hhs.sagepub.com/content/23/1/79.full.pdf+
html .
 Fox, Kathryn J. (1999). Changing Violent Minds:
Discursive Correction and Resistance in the
Cognitive Treatment of Violent Offenders in Prison.
Social Problems 46(1): 88-103 (16 sider).
http://www.jstor.org/stable/3097163
K18
19/3
8.30-10.15
Rum 61
AP & JL
Prostitution
Denne forelæsning vil give en oversigt over forskningsfeltet for derefter at fokusere ind på en diskussion
af strafferetslige løsninger i form af kriminalisering af
henholdsvis sælgere, købere eller formidlere af seksuelle
tjenester.
17


K19
19/3
10.30-12.15
Rum 61
JL
Retspsykiatri
Denne forelæsning vil dels diskutere psykiatrien som et
alternativt sanktionssystem i forhold til strafferetten, og
dels diskutere samspillet mellem de to, som i
retspsykiatrien. I denne sammenhæng vil det blive
fokuseret på spørgsmål som farlighedsvurderinger,
tidsubestemte straffe og behandlingsforsøg.
 Charlotte Bredahl Jacobsen & Katrine Schepelern
Johansen: Udvalgte udviklingstendenser i dansk
retspsykiatri Dansk Sundhedsinstitut, Januar 2011
http://www.kora.dk/media/272119/dsi-3184.pdf
 Rose, N. “Governing risky individuals: The role of
psychiatry in new regimes of control.” Psychiatry,
Psychology and Law, 1998, Vol.5(2), s.177-195.
http://primo.aub.aau.dk/primo_library/libweb/acti
on/dlDisplay.do?vid=desktop&afterPDS=true&insti
tution=AUB&docId=TN_tayfranc10.1080/13218719
809524933&loc=adaptor,primo_central_multiple_f
e

K20
26/3
8.30-10.15
SQJ
Sine Plambech : “Between “Victims” and
“Criminals” – Nigerian Migrant Sex Workers and
the Politics of Rescue” Forthcoming in Social
Politics: International Studies in Gender, State and
Society, special issue “Sexual Economies and New
Techniques of Governance” (2014).
http://sp.oxfordjournals.org/content/21/3/382.full
.pdf+html
May-Len Skilbrei and Charlotta Holmström: “Is
There a Nordic Prostitution Regime?” Crime and
Justice, Vol. 40, No. 1 (August 2011), pp. 479-517.
KP
Foucault, M. (2003). Abnormal: Lectures at the
Collége de France 1974-1975, kap. 5., s. 109-136.
Kriminalitet og udsatte boligområder
 Forelæsningen vil beskæftige sig med, hvorfor dele
af kriminalitetsudviklingen og
kriminalitetsudøvelsen særligt opstår i, og
forbindes med, bestemte boligområder og
kvarterer, og hvilke bypolitiske og boligsociale
indsatser, der iværksættes med henblik på at
modvirke kriminalitet og relaterede sociale
problemer.
 Sherman, Lawrence W. (1995) ‘Hot spots of crime
and criminal careers of Places’. Crime Prevention
Studies, 4: s. 35-52. Downloades via
http://www.popcenter.org/Library/CrimePreventio
n/Volume_04/02-Sherman.pdf
 Sigurd, Frederik Mühldorff & Mette Fabricius
Madsen (2011) ”Kriminaliteten ud af
18


K21
26/3
9/4
10.30-12.15
9.00-15.00
Krogh.7
KM
Alle vejledere
boligområderne - Effekten af boligsociale
helhedsplaners arbejde med kriminelle og
kriminalitetstruede børn og unge,” Center for
Boligsocial Udvikling.Ddownloades via
http://www.cfbu.dk/fileadmin/user_upload/doku
menter/Kriminaliteten_ud_af_boligomraaderne_d
ec._2011.pdf
Nørgaard, Helle & Rune Holst Scherg (2009)
”Evaluering af Integrationsministeriets puljer til
forebyggelse af kriminalitet,” SBI 2009:08, Statens
Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Downloades via
http://www.sbi.dk/boligforhold/boligomrader/eval
uering-af-integartionsministeriets-puljer-tilforebyggelse-af-kriminalitet/evaluering-afintegrationsministeriets-puljer-til-forebyggelse-afkriminalitet
Kubrin, Charis E. & Weitzer, Ronald (2003)
“Retaliatory Homicide: Concentrated Disadvantage
and Neighborhood Culture”, Social Problems,
50(2): 157-180. Downloades via AUB.
Globale Perspektiver
Kriminalitet går i stigende grad på tværs af geografiske
skel, hvilket skaber nye udfordringer op for både politi,
domstole og kriminologiske forskning. I denne
forelæsning diskuterer vi hvordan folkedrab og
internetkriminalitet illustrerer disse udfordringer.
 Yar, Majid (2005). “The Novelty of ’Cybercrime’ An
Assessment in Light of Routine Activity Theory.”
European Journal of Criminology, 2 (4): s. 407-427.
Downloades via:
http://euc.sagepub.com/content/2/4/407.full.pdf+
html

Hagan, John, Wenona Rymond-Richmond, og
Patricia Parker (2005). “The criminology of
genocide: The death and rape of Darfur.”
Criminology 43 (3): s. 525-562. Downloades via:
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.00111348.2005.00016.x/pdf

Moon, Claire (2011). “The crime of crimes and the
crime of criminology: genocide, criminology and
Darfur.” British Journal of Sociology, 62 (1): s. 4955. Downloades via:
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.14684446.2010.01355.x/pdf
Workshop II: Metode og teori
Til denne workshop vil de studerende fremlægge idéer
19
Rum 59
og 61
14/4
9.00-15.00
Krogh.7
Rum 59
og 61
til metodiske og teoretiske angrebsvinkler af relevans
for deres projekter, og få disse ideer diskuteret med
klyngen og med lærere.
Bemærk: halvdelen af de studerende
– den anden halvdel den 14/4
Alle vejledere
Workshop II: Metode og teori
Til denne workshop vil de studerende fremlægge idéer
til metodiske og teoretiske angrebsvinkler af relevans
for deres projekter, og få disse ideer diskuteret med
klyngen og med lærere.
Bemærk: halvdelen af de studerende
– den anden halvdel den 9/4
20