2. semester F15 - Kandidatuddannelsen i Kriminologi
Transcription
2. semester F15 - Kandidatuddannelsen i Kriminologi
Kandidatuddannelsen i Kriminologi Aalborg Universitet 2. semester Modul 4: Kriminologien i samfundet Foråret 2015 1 Velkommen Velkommen på 2. semester, Kandidatuddannelsen i Kriminologi, Aalborg Universitet. Nærværende lektionskatalog indeholder en række praktiske oplysninger om semesteret og studiet. Semesteret består af et kursus/modul, der eksamineres via et skriftligt projekt, som forsvares mundtligt. Modulet bekrives nedenfor. Moodle (studiets intranet) Kommunikation mellem studiets undervisere og de studerende finder fortrinsvis sted via Moodle, som er studiets intranet. Moodle finder du via følgende link: https://www.moodle.aau.dk/ eller via link på studiets hjemmeside. For at bruge Moodle skal du logge ind, hvilket du gør med dit aau-brugernavn og tilhørende kode. Har du problemer med at logge ind, skal du kontakte: [email protected] Koordinatorer Sune Qvotrup Jensen (SQJ), email: [email protected] – tlf.: 9940 7384 Kim Møller (KM), email : [email protected] – tlf.: 9940 3230 Studiesekretær Kirsten Buhl Mathiasen, email: [email protected] – tlf.: 9940 8132 Undervisningslokaler Undervisningen foregår som udgangspunkt i lokale 59 i Kroghstræde 7, med mindre andet nævnes nedenfor. De to workshops, 3. og 5. marts (holdet deles, og man deltager kun en af dagene) og 7. og 9. april (også her deles holdet) foregår i seminarrum 47 og 49 i Fibigerstræde 13. Evalueringer Som en del af kriminologiuddannelsens kvalitetssikring gennemføres der løbende evalueringer af alle kursusudbud på uddannelsen. Det sker både ved en mundtlig/kvalitativ evaluering d. 12. marts 2015 kl. 9.00-10.00 og ved hjælp af skriftlige evalueringsskemaer, som udsendes elektronisk til studerende, således at I har nem adgang til at udfylde dem. Dette sker ved semesterets afslutning. Det er vigtigt, at I afsætter tid til at udfylde disse skemaer, da uddannelsen gerne vil bruge disse evalueringer til at sikre og løbende forbedre kvaliteten af kursusudbuddet og dermed af uddannelsen som helhed. I den forbindelse er jeres erfaringer og vurderinger et væsentligt redskab, og det er derfor vigtigt, at I udfylder evalueringsskemaerne, når de bliver udsendt. 2 Modul 4: Kriminologien i samfundet Mål Målet med kurset er at give de studerende indblik i og overblik over centrale forskningsområder inden for kriminologien, samt at give dem erfaring med projektarbejde. De studerende vil gennem kurset stifte bekendtskab med en bred vifte af aktuelle, kriminologiske forskningsspørgsmål. Gennem arbejde med deres egne projekter, gennem indblik i de medstuderendes arbejder samt gennem besøg ved forskellige institutioner, vil de studerende lære at få den teoretiske forståelse til at mødes med og forankres i den empiriske virkelighed. Mens kurserne i første semester sigtede mod at give indsigt i de forskellige problemdefinitioner på det kriminologiske område (modul 1) og kundskab om kriminalitet og normbrud, om reaktioner på kriminalitet og normbrud samt om kilder til viden om disse forhold (modul 2), drejes fokus i andet semester i højere grad mod samfundets svar på kriminalitet og normbrud. Kurset vil blandt andet give en forståelse for de udfordringer, kontrolapparatets aktører står overfor: kontrollens muligheder, begrænsninger og dilemmaer. Indhold Gennem kursets forelæsningsdel vil de studerende få indblik i centrale forskningsområder som retsopfattelse, politiet, fængselsvæsenet, alternative sanktioner, viktimologi, rusmiddelområdet, psykiatrien, børneog ungeområdet, udsatte boligområder/ghettoisering, prostitution mv. Gennem kursets projektarbejde vil de studerende få uddybet deres kundskaber inden for et selvvalgt tema/område, samtidigt som de får erfaring med at indhente relevant litteratur, indsamle og analysere empiri og skrive en samlet videnskabelig tekst. Omfang Omfanget på modulet er som udgangspunkt 30 ECTS. Studerende fra andre studier, der kun tager dette modul på Kandidatuddannelsen i Kriminologi (gæstestuderende) har dog mulighed for at tage modulet på 10 eller 20 ECTS. Disse bedes de tage kontakt til koordinatorerne for nærmere orientering om retningslinjerne. Kurset omfatter 20 forelæsninger af to timers varighed, fire øvelsesdage/studieture af 3-6 timers varighed samt to workshops af 3-6 timers varighed. De fire øvelsesdage/studieture ligger ikke fast endnu. De vil blive forsøgt placeret på dage, hvor der ikke er undervisning i forvejen. Læringsmål Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende faglige og intellektuelle profiler: Viden Videregående viden om og overblik over empiriske og dertil relaterede teoretiske perspektiver ved forskellige kriminologiske forsknings- områder. Kunne redegøre for relevante empiriske og teoretiske forhold ved centrale kriminologiske forskningsområder og praksisfelter. Færdigheder Kunne anvende forskellige kilder – praktiske som teoretiske – til at opnå viden om et kriminologisk fænomen. Kunne anvende viden om forskellige institutioner og praksisfelter til at foretage kriminologi ske undersøgelser og analyser. Kunne indsamle og analysere empiri inden for et specifikt kriminologisk forskningsområde. Kunne gennemføre et videnskabeligt begrundet og opbygget projekt. Kompetencer Kritisk kunne vurdere og analysere et givent kriminologisk fænomen ved hjælp af både empirisk og teoretisk kriminologisk viden. 3 Gruppedannelse De studerende vælger selv temaer for deres projekter. Temaet skal have tilknytning til kursusrammen. Der skal desuden indsamles relevant empirisk materiale om det pågældende tema. Det er imidlertid svært at indsamle og håndtere tilstrækkeligt med empirisk materiale alene, hvorfor vi kraftigt anbefaler, at de studerende finder sammen i grupper (ideel størrelse 3-5 studerende). Der vil heller ikke være meget vejledning til individuelle studerende. For at facilitere dannelsen af projektgrupper afholdes gruppedannelsesplenum 12/2 kl. 10.15-12.00. På dette plenum vil semesterets koordinatorer indgå i dialog med de studerende om mulige temaer og understøtte, at der dannes grupper på en hensigtsmæssig måde. I forlængelse af gruppedannelsen skal der udfyldes en blanket som afleveres på sekretariatet ved Kirsten, Kroghstræde 7, rum 41 senest 26. februar 2014 kl. 13.00. Blanketten findes på Moodle under ”Studiesekretariat – 2. semester”. På blanketten angives tema, gruppens medlemmer, samt eventuelt vejlederønsker. Blanketten vedlægges en kort projektbeskrivelse (ca. ½ side). Af hensyn til det generelle klima og arbejdsmiljø på studiet, er det ikke tilladt at frabede sig navngivne vejledere. Når vejledertildelingen er på plads, får I besked via Moodle (senest tirsdag d. 3. marts 2015). Vejledning og workhops Hver gruppe tildeles en vejleder. Det meste af vejledningen vil blive givet i to workshops; bemærk der er afsat to datoer til hver workshop. De studerende deles op, så de kun skal deltage enten 5. eller 10. marts samt 7. eller 9. april. Disse omhandler henholdsvis problemformulering samt metode og teori. På de to workshops vil grupperne få feedback fra egen vejleder, en opponentvejleder samt en opponentgruppe. Man vil desuden selv skulle fungere som opponentgruppe og dermed kommentere på en anden gruppes materiale. Workshops organiseres i klynger, der så vidt muligt sammensættes tematisk. Ud over de to workshops kan større grupper påregne en vis mødeaktivitet hen over semesteret. Hvor mange vejledningsmøder, der kan blive tale om, afhænger af mængden af afleveret materiale og længden af møderne. Mængden af møder ud over workshops fastlægges derfor i dialog mellem vejleder og gruppen, og det anbefales at påbegynde en forventningsafstemning ved første møde. Der tildeles vejledning efter følgende normer (NB timerne skal dække både workshops og vejledermøder og de er inklusive forberedelsestid og forberedelse og afholdelse af eksamen): Vejledning (30 ECTS/ordinære studerende) Individuelle: 20 timer 2 studerende: 30 timer 3-4 studerende: 35 timer 5-6 studerende: 40 timer Pensum Fællespensum for alle studerende er de tekster, der opgives i tilknytning til hver forelæsning. Det drejer sig om ca. 1.400 sider. I tillæg skal studerende have et selvvalgt pensum på ca. 600 sider, der knytter sig til 4 deres projektopgave. Disse pensumtekster markeres med * i projektopgavens litteraturliste. Ved afsluttende mundtlig eksamen kan der eksamineres både i fællespensum og i selvvalgt pensum. Booking af gruppearbejdspladser på SAMF For at få adgang til bookingssystemet skal gruppen aflevere et ansøgningsskema til studiesekretæren. Ansøgningsskema for kriminologistuderende findes på intranet "Moodle". Hver enkelt gruppe har én fælles bookingadgang. Der kan først søges om bookingadgang til grupperum efter vejlederfordelingen er offentliggjort. Se regler, oprettelse mm. på hjemmesiden: http://www.kriminologi.samf.aau.dk/omuddannelsen/grupperum/ Grupperum kan KUN bookes via det elektroniske bookingsystem. Booking foregår ved at gå ind på http://book.webbook.dk/auc/studbook Hver gruppe kan booke op til 10 enheder af gangen. Prøveform Kurset evalueres ved en mundtlig prøve med udgangspunkt i projektopgaven. Projekteksamen foregår i grupper. Det vil sige, at alle projekter der er udarbejdet i grupper, vil blive eksamineret ved, at alle gruppemedlemmer er til eksamen samtidig, dog med individuel karakterfastsættelse. Prøverne bedømmes med intern censur og der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Retningslinjer, tidsrammer og andre praktiske oplysninger vil blive meldt i løbet af semesteret. Tilmelding til eksamen Eksamenstilmelding skete samtidig med undervisningstilmelding. Se yderligere information på Fakultetets hjemmeside: http://fak.samf.aau.dk/studieadm-stud Eller på STADS: http://www.studerende.stads.aau.dk/Services+i+STADS-selvbetjening/Undervisnings+og+eksamenstilmelding/ Projektrapportens længde Omfang: 1 studerende 2 studerende 3-6 studerende max. 20.000 ord max. 30.000 ord max. 40.000 ord Fastsatte antal ord er eksklusive litteraturliste og bilag, men inklusive alt andet – herunder indholdsfortegnelse, noter, tabeller mv. Ved overskridelse af alle opgavers max-grænse (omfang) vil opgaven/projektet blive afvist, der vil være brugt et eksamensforsøg og man vil samtidig miste muligheden for at komme til reeksamination og vil først blive tilbudt ny eksamination ved førstkommende ordinære eksamen (der kan være placeret helt op til et år senere). Transskriptioner af interviews, feltnoter eller andet empirisk materiale lægges ved som bilag. Der må max. vedlægges 10 siders bilag/appendiks, der placeres sidst i projektet. Alt øvrigt bilagsmateriale skal vedlægges på en CD-rom eller USB-stik. Der afleveres to eksemplarer af dette øvrige bilagsmateriale, og det placeres bag i vejleders og censors projekt. Studiet betaler IKKE for, at der trykkes en selvstændig bilagsmappe til projektet. 5 Forsiden til projektet skal indeholde: - Gruppenr. og navne - Semester og årstal - Vejlederens navn - Navn på kursus - Projekttitel - Antal ord Projektet trykkes i to eksemplarer (til vejleder og censor) + det antal, der er i gruppen. Ønskes yderligere eksemplarer betaler gruppen selv. Mundtlig eksamen afholdes uge 25 og 26. Det Digitale Projektbibliotek Hvert projekt skal uploades i Det Digitale Projektbibliotek: www.projekter.aau.dk Se vejledning i Moodle > Forår 2015 > Studiesekretariat 2. semester forår 2015 Kvittering for upload skal afleveres samtidig med selve projektafleveringen. Aflevering af projekt: Trykkerekvisitionen hentes på sekretariatet ved Kirsten inden aflevering af projekt på Uni.Print. Studiet betaler for tryk i sort/hvid samt forside i farver. Ønskes farvesider inde i projektet aftales og afregnes direkte med Uni.Print. Projektet skal afleveres på USB-stik sammen med trykkerekvisitionen på Uni.Print senest mandag d. 1. juni 2015 kl. 9.00. Alle dokumenter skal gemmes som PDF fil på USB-stikket. Hvis I ikke kan gemme alle dokumenter i én fil, må de gerne splittes op i forside, opgave og bilag. Trykketid for projekter: Mandag d. 1. juni 2015. Tirsdag den 2. juni kl. 10.00 skal I aflevere følgende på sekretariatet ved Kirsten, Kroghstræde 7, lokale 41: o 2 eksemplarer af det trykte projekt o den lyserøde kvittering fra Uni.Print o kvittering fra Det Digitale Projektbibliotek – hvor I har uploadet jeres projekt Uni.Print har på deres hjemmeside beskrevet i hvilken form de ønsker projekterne afleveret. http://www.tekniskforvaltning.aau.dk/uniprint/. Studiet betaler ikke for farvetryk. BEMÆRK: Afleveres der senere end til den aftalte tid, bruges der et eksamensforsøg, man vil samtidig miste muligheden for at komme til reeksamination og man vil først blive tilbudt ny eksamination ved førstkommende ordinære eksamen (der kan være placeret helt op til et år senere). Reeksamen Oplyses senere på Moodle. Se Rettigheder og pligter ved syge- og omprøver: http://www.fak.samf.aau.dk/digitalAssets/26/26030_reeksamen-2008dk.pdf 6 Vigtige datoer Projekttitel og gruppesammensætning afleveres til Kirsten senest d. 26. februar 2015. Besked om vejledertildeling offentliggøres senest d. 3. marts 2015. Aflevering til tryk hos Uni.Print er mandag d. 1. juni 2015 senest kl. 9.00. Aflevering af projekt er tirsdag d. 2. juni 2015 senest kl. 10.00. Eksamen i ugerne 25 og 26. Undervisere: - Annick Prieur (AP) Britt Østergaard Larsen (BØL) Ann-Karina Henriksen (AKH) Julie Laursen (JL) Kim Møller (KM) Lee Ann Iovanni (LAI) Lotte Bloksgaard (LB) Sune Qvotrup Jensen (SQJ) Nicolay Borchgrevink Johansen (NBJ) Vejledere: - Kim Møller (KM) Lee Ann Iovanni (LAI) Ann-Karina Henriksen (AKH) Lone Klarup Peter Scharff Smith 7 Lektionsplan KP= Kompendium Nr. Dato Tidspunkt Underviser Titel K0 3/2 10.15-11.00 KM Introduktion Her vil blive givet en oversigt over kursusforløbet og der vil blive præsenteret mulige temaer og problemstillinger for projektarbejdet. K1 3/2 11.15-12.00 KM Udfordringer for kriminalitetskontrol I denne forelæsning undersøger vi hvilke udfordringer, der aktuelt konfronterer statens kriminalitetskontrol og hvad, der karakteriserer de Nordiske lande i en international sammenligning. Garland, David (1996): “The Limits of the Sovereign State Strategies of Crime Control in Contemporary Society.” British Journal of Criminology, 36 (4): s. 445-471. Downloades via AUB. Korsell, Lars og Paul Larsson (2011): “Organized Crime the Nordic Way.” Crime and Justice, 40 (1): s. 519-554. Downloades via AUB. K2 5/2 8.15-10.00 AFLYST LAI Viktimologi Denne forelæsning vil præsentere den viktimologiske tradition, og også inddrage aktuelle studier af ofre og deres oplevelser og holdninger. Udgangspunktet vil være i brede studier af ofre for kriminalitet, men det vil derefter blive fokuseret ind på studier af ofre for vold og seksuelle overgreb. Nielsen, B. G. (2013): Ofre i teori og praksis. I M. H. Jacobsen & A. Sørensen (red.) Kriminologi – Introduktion s. 101-121. København: Hans Reitzels Forlag. KP Christie, N. (1986): The ideal victim. I E. A. Fattah (Ed.) From Crime Policy to Victim Policy s. 17-30. London: MacMillan Press. KP Rock, P. (2007). Theoretical perspectives on vistimisation. In S. walklate (Ed.) Handbook of victims and victimology (pp. 37-61). Cullompton, Devon, UK: Willan Publishing. KP K3 5/2 10.15-12.00 KM Befolkningens retsopfattelse Synet på kriminalitet ændrer sig over tid og er forskelligt mellem lande. Hvilke faktorer påvirker befolkningens syn på brugen af straf og hvordan kommer det til udtryk i kriminalpolikken? Balvig, Flemming m.fl. (2010): ”Den Nordiske Retsbevidsthedsundersøgelse.” Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, 3: s. 232-250. KP. 8 K4 10/2 8.15-10.00 LB Payne m.fl. (2004): “What drives punitive beliefs.” Journal of Criminal Justice, 32 (3): s. 195-206. Downloades via: http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/ S0047235204000170 Supplerende litteratur: Balvig, Flemming (2010): Danskernes retsfølelse og retsfornuft, se særligt s. 3-22 og 82-98. Downloades via: http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s& source=web&cd=1&ved=0CC4QFjAA&url=http%3A %2F%2Fnyheder.ku.dk%2Falle_nyheder%2F2010% 2F2010.8%2Fdanskerne_faengselsstraffe%2Fpdf%2 F&ei=W3WxUvyMAer_ygOC1oDQDA&usg=AFQjCN EeDmcH2s2nUobYR6VQQ2DmTWrDA&bvm=bv.58187178 ,d.bGQ Politiets arbejde og politikultur Forelæsningen bygger videre på forelæsningen i modul 2 om politiets arbejdsmetoder, men nu med særligt fokus på politikulturens betydning Granér, Rolf (2005). Självständiga sheriffer eller lokala byråkrater, om patrullerande polisers yrkeskultur. I Politirollen gjennom 100 år. PHS Forskning 2005:2. Oslo: Politihøgskolen, s. 174-189 (15 sider) Lofthus, Bethan (2010). Police occupational culture: Classic Themes, Altered Times”, Policing & Society: An International Journal of Research and Policy, 20(1), 1-20. http://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/104 39460903281547 K5 10/2 10.15-12.00 KM Finstad, L. (2003). Politiblikket. Oslo: Pax forlag. Kap. 8 (”En god kollega”) pp. 214-227. Rusmidler og misbrug For alle rusmidler skal samfundet forholde sig til forbrug, forebyggelse, kontrol, behandling og skadesreduktion. Hvordan ændrer balancen sig mellem disse elementer, hvad skaber de bedste resultater, og hvor vil vi være uden en ambition om at komme problemet til livs? Laursen, Lau, og Jorgen Jepsen (2002): ”Danish drug policy—an ambivalent balance between repression and welfare”. The Annals of the American Academy of Political and Social Science, 582 (1): s. 20–36. Downloades via: http://ann.sagepub.com/content/582/1/20.full.pdf +html 9 K6 Caulkins, Jonathan P., og Peter Reuter (1997). ”Setting goals for drug policy: harm or use reduction?” Addiction, 92 (9): s. 1143–1150. Downloades via: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.13600443.1997.tb03673.x/pdf Moeller, K. (2012). “Freedom to Drink and the Freedom to Sell Drink.” Journal of Policy History, 24 (3): s. 499-517. Downloades via: http://journals.cambridge.org/action/displayAbstr act?fromPage=online&aid=8607312&fulltextType= RA&fileId=S0898030612000152 Møller, K. (2011). “Kontrolregimer og narkotikapolitik.” I Asmussen og Dahl (red.) Kriminalitet og illegale rusmidler. Aarhus Universitetsforlag, s. 145168. KP 12/2 8.30-10.15 LB Politiets sammensætning og opgaver Denne forelæsning fokuserer på politiets sammensætning (bl.a. køn, etnicitet og klasse) og diskuterer denne i relation til politiets arbejdsopgaver og opgaveløsning, herunder mødet med borgeren. Otto Petersson (2014): ”Hvem er politiet?”. I Paul Larsson, Helene O. Gundhus & Rolf Granér (red). Innføring i politivitenskap. Oslo: Cappelen Damm Akademisk. (20 s.) Lander, Ingrid (2013): “Obstacles for Changes within the (Swedish) Police Force: Prefessional Motivations, Homosociality and Ordering Practices”, Journal of Scandinavian Studies in Crimoinology and Crime Prevention, (19 s.) Martin, S.E. (1999): “Police Force or Police Service? Gender and Emotional Work”. The Annals of the American Academy, 561, 1999, 111-126 (16 sider) http://www.jstor.org/stable/pdfplus/1049285.pdf? acceptTC=true&jpdConfirm=true 12/2 12/2 12/2 10.30-12.15 13.00-14.00 14.00-15.00 KM og SQ KM 12/2 15.00 Gruppedannelsesplenum Orientering om praktik Karrierecenteret: hjælp til ansøgning, procedure i f.m. praktik Fire studerende fra 4. semester fortæller om deres erfaring fra praktikopholdet 10 K7 17/2 10.15-12.00 AKH Fængsler Forelæsningen vil omhandle fangekulturer, prisoneringsprocesser og forholdet mellem indsatte og ansatte. I denne sammenhæng vil fængslets muligheder for at opnå de opsatte mål blive diskuteret og blive sat i sammenhæng med en analyse af dansk fængselspolitik ift. andre lande. Nielsen, Malene Molding (2012). “To Be and Not to Be: Adaptation, Ambivalence and Ambiguity in a Danish Prison.” Advances in Applied Sociology, 2, 135-142. http://dx.doi.org/10.4236/aasoci.2012.22018 Nielsen, Malene Molding (2012) “Formelle og uformelle realiteter blandt fængselsfunktionærer: Om professionalisme, uklarhed, relationer og identitet.” I M. Järvinen & N. Mik-Meyer (red.) At skabe en professionel. Kbh: Hans Reitzel. S. 188210. KP. Peter Scharff Smith: “A Critical look at Scandinavian Exceptionalism. Welfare State theories, Penal Populism, and Prison Conditions in Denmark and Scandinavia” in Ugelvik, Thomas and Jane Dullum (red.). Penal Exceptionalism: London: Routledge (s. 38-58) KP Minke, Linda Kjær: (2012): ”Kapitel 2: Litteraturgennemgang af undersøgelser om prisonisering”, ”Kapitel 4: Det straffuldbyrdende system” i Fængslets indre liv (s. 21-40 og 51-59), Jurist- og Økonomforbundets Forlag. KP K8 17/2 13.00-14.45 KM Overvågning Vi er mere overvågede i det offentlige rum nogensinde før, men hvor godt virker det faktisk. Forebygger videoovervågning kriminalitet, hvor effektivt er det til at opklare forbrydelser, og kan disse resultater retfærdiggøre tabet af privatliv? I denne forelæsning kigger vi nærmere på hvad vi faktisk ved om video-overvågning og hvordan det påvirker mennesker og samfund. Coleman, Roy og Joe Sim (2000). “’You’ll never walk alone’: CCTV surveillance, order and neoliberal rule in Liverpool city centre.’”. The British Journal of Sociology 51 (4): s. 623-639. Downloades: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1080/00071 310020015299/pdf Welsh, Brandon C. og David P. Farrington (2009. “Public Area CCTV and Crime Prevention: An Updated Systematic Review and Meta-Analysis”. Justice Quarterly 26, nr. 4): s. 716-745. http://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/074 18820802506206 11 K9 17/2 15.00-16.00 KM (og AKH)? Eksamensplenum 19/2 10.15-12.00 AKH Kriminalforsorgen Denne forelæsning vil give indsigt i Kriminalforsorgens arbejde, med særlig vægt på dilemmaer knyttet til at samtidigt skulle være en hjælpende og en kontrollerende instans ... Nissen, M. (2008): ”Objektivitet og subjektivering i socialt arbejde.” Nordisk Udkast 36/1, side 59-80. Tilgængelig online: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/nu/article/ view/7341/6239 Svensson, K. (2009): “Identity Work through Support and Control,” i Ethics and Social Welfare, 3:3, (234-248). Downloades: http://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/174 96530903209410 Minke, Linda Kjær (2009): ”Det kognitive færdighedsprogram” (s. 176−191). Nordisk tidsskrift for kriminalvidenskab. 96:2 KP 19/2 13.00-15.00 Olesen, Anette (2013): ”Kapitel 4: De indsatte og de løsladte & Kapitel 12: Konklusion” i Løsladt og gældsat (s. 81-101 og 359-369), Jurist- og Økonomforbundets Forlag. KP Litteratursøgningskursus, AUB, Lan. 2 Vejledning i litteratursøgning til projektopgaver. K10 24/2 10.15-12.00 NBJ Globalisering og internationale perspektiver på kriminalitet Information følger K11 24/2 12.45-15.30 SQJ Johansen, Nicolay B., Thomas Ugelvik og Katja Franko Aas (2013): ”Globalisering, staten og de fremmede” i Krimmigrasjon? Den nye kontrollen av de fremmede (s. 11-24). KP (moodle) Mohn, Sigmund B. (2013): ”Passet påsskrevet. Utlendinger og kontrol i kriminalstatistikkens grenseland” i Krimmigrasjon? Den nye kontrollen av de fremmede (s. 43-64). KP (moodle) Skilbrei, May-Len (2013): ”Transnasjonal prostitusjon i brytningen mellom kriminalitetsbekjempelse og innvandringskontroll” i Krimmigrasjon? Den nye kontrollen av de fremmede (s. 86-101). KP (moodle) Bander, subkulturer og grupperelateret kriminalitet Denne forelæsning vil omhandle subkulturer og 12 kriminelle bander, herunder de debatter og diskussioner som knytter sig til bandebegrebet. Der vil blive lagt vægt på såvel klassiske studier som nutidige teoretiske debatter og empiriske forskningsresultater. Klein, Malcolm W., (2001): ”Resolving the eurogang paradox“ in Klein, Malcolm W., HansJürgen Kerner, Cheryl L. Maxson & Elmar G.M. Weitekamp (eds.), The Eurogang Paradox, Dordrecht: Kluwer Academic Publishers, pp. 7-19 KP Malcolm W. Klein, Frank M. Weerman & Terence P. Thornberry (2006)’Street gang violence in Europe’, European Journal of Criminology 3(4): 413-437, downloades via: http://euc.sagepub.com/content/3/4/413.full.pdf+ html Pedersen, Maria Libak & Jonas Markus Lindstad (2011)FØRSTE LED I FØDEKÆDEN? En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper, Justitsministeriets Forskningskontor, downloades via http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/medi a/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningsrapporte r/2011/Foerste_led_i_foedekaeden.pdf - læs resume s. 3-8 Lindstad, Jonas Markus (2012) UNDERSØGELSE AF ROCKERE OG BANDEMEDLEMMERS OPVÆKSTFORHOLD - 2. rapport om banderekrutteringsprojektet, Justitsministeriets Forskningskontor, downloades via http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files /media/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningsrap porter/2012/Opvaekstundersoegelsen.pdf – læs resume s. 2-4 Klement, Christian og Maria Libak Pedersen (2013) ”Rockere og bandemedlemmers kriminelle karrierer og netværk i ungdommen” - 3. rapport fra banderekrutteringsprojektet, JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR, downloades via http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/medi a/Pressemeddelelser/pdf/2013/Rapport.pdf Læs resume s. 2-4 Supplerende litteratur (for studerende som ikke har læst denne tekst på andre kurser) Vigil, James Diego & Steve C. Yun (2002): "A crosscultural framework for understanding gangs" in C. Ronald Huff (ed.) Gangs in America. SAGE Publications. KP K12 26/2 10.30-12.15 LAI Alternativ konfliktløsning I denne forelæsning vil der særligt blive diskuteret de alternative konfliktløsningsformer, der hører ind under området Restorative Justice, hvilket i en dansk 13 sammenhæng først og fremmest vil sige forsøg med konfliktråd og mægling mellem ofre og lovbrydere. Disse forsøgsordninger vil blive sat ind i en bredere, international sammenhæng. Christie, N. (1977): Conflicts as property. The British Journal of Criminology, 17(1): s. 1-15. KP Braithwaite, J. & Mugford, S. (1994). Conditions of successful reintegration ceremonies. The British Journal of Criminology, 34(2): 139-171. Downloades via: http://www.anu.edu.au/fellows/jbraithwaite/pubs byyear/index.php K13 26/2 13.00 3/3 08.30-10.15 Ændret Aflevering af gruppedannelse KM Risikovurderinger Kriminalpolitik og kriminalitetskontrol bliver i stigende grad set som risikohåndtering. Statistiske sandsynligheder styrer hvordan og hvor vi vælger at bruge ressourcerne. I denne forelæsning kigger vi nærmere på om det er det rational choice, der er gået amok, eller om det er en fornuftig brug af skattekroner i en sparetid. K14 3/3 10.30-12.15 Ændret Harries, N., Walgrave, L. & Braithwaite, J. (2004) Emotional dynamics in restorative conferences. Theoretical Criminology, 8(2): 191-210. Downloades via AUB. BL Feeley, Malcom og Simon, Jonathan (1998): Actuarial Justice: “The Emerging New Criminal Law.” I O’Malley (Ed.) Crime and the Risk Society. Darthmouth: Ashgate. KP. Foglia, Wanda D. (1997) “Perpectual deterrence and the mediating effect of internalized norms among inner-city teenagers.” Journal of Research in Crime and Delinquency, 34 (4): s. 414-442. Downloades via AUB. Børne- og ungdomskriminalitet, forebyggelse og indsatser Denne forelæsning vil give et indblik forskningen i børne- og ungdomskriminalitet med konkrete eksempler på studier af dette felt med forskellige empiriske tilgange og diskutere indsatser, der iværksættes med henblik på at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Tea Torbenfeldt Bengtsson (2012): ' Learning to become a ‘gangster’?’ Journal of Youth Studies, Vol. 15, nr. 6, s. 677-692. Downloades via: http://www.tandfonline.com.zorac.aub.aau.dk 14 /doi/pdf/10.1080/13676261.2012.671930 Brandon C. Welsh & Michael Rocque (2014): When crime prevention harms: a review of systematic reviews. Journal of Experimental Criminology, Vol. 10, s. 245–266. Downloades via : http://download.springer.com/static/pdf/242/art% 253A10.1007%252Fs11292-014-91992.pdf?auth66=1418397960_ad0c2970e21a617100 567da775d01a57&ext=.pdf Anette Storgaard (2013): Unge lovovertræderes strafansvar, retssikkerhed og lavalder. I Argumentation i nordisk straffrätt. Redigeret af Kerstin Nordlöf. Stockholm : Nordstedts, 2013. s. 200-215. KP. Flemming Balvig, Lars Holmberg og Anne Stina Sørensen (2005) ' Om forebyggelse af risikoadfærd - erfaringer fra Ringstedforsøget '. i Crime Prevention - Imprisonment, Report from NSFK: 47th Research Seminar. Scandinavian Research Council for Criminology, Stockholm, s. 36-42. Downloades via http://jurbib.dk/ringstedprojektet/sider/Ringstedf orsoeget_%20hovedtraek.pdf 5/3 8.30-12.15 Alle vejledere Workshop I: Problemformulering Til denne workshop skal projektgrupperne fremlægge problemformuleringer samt ideer til projektdesign. Holdet deles i fire klynger, og der indgår to lærere i hver klynge. Bemærk: Halvdelen af de studerende – den anden halv del den 10/3 10/3 8.30-12.15 Alle vejledere Workshop I: Problemformulering Til denne workshop skal projektgrupperne fremlægge problemformuleringer samt ideer til projektdesign. Holdet deles i fire klynger, og der indgår to lærere i hver klynge. Bemærk: Halvdelen af de studerende – den anden halv del den 5/3 11/3 9.00-14.00 KM Studietur: Politigården, Aalborg 15 12/3 9.00-10.00 KM Evalueringsplenum K15 12/3 10.15-12.00 KM Økonomisk og miljøfarlig kriminalitet og kriminalitetskontrol Den kriminalitet, der begås i samfundets top, er mindre håndgribelig, end de typiske person-til-person-lovovertrædelser. Til gengæld er den mere alvorlig og kan have nærmest ubegrænsede konsekvenser. I denne forelæsning gennemgår vi en generel teori, der kan forklare denne kriminalitet, og kigger nærmere på aktuelle emner som skattely og miljøkriminalitet. Coleman, James W. (1987). “Toward an integrated theory of white-collar crime”. American Journal of Sociology. http://psycnet.apa.org/psycinfo/198829839-001. Deneault, Alain (2007):. “Tax Havens and Criminology: Dispatches”. Global Crime 8 (3) s. 260270. Downloades: http://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/174 40570701507802#.UrKt01GfN8E Gibbs, Carole (2010). ”Transnational white-collar crime and risk – Lessons from the global trade in electronic waste.” Criminology & Public Policy, 9 (3): s. 543-560. Downloades via AUB. K16 17/3 10.15-12.00 AKH Vold i nære relationer Denne forelæsning tematiserer forståelser af vold/ seksuelle overgreb i nære relationer og giver indblik i de interventioner, der tages i anvendelse eksempelvis ophold på krisecenter, behandling og foranstaltninger. Danneskiold-Samsøe, S., Mørck, Y. & Sørensen, B.W. (2011): ”Kapitel 2: Voldsforståelse” og ”Kapitel 6: Kvindernes erfaringer med krisecentre” i Sofie Danneskiold-Samsøe et al. Familien betyder alt, Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier (s. 28-41 & 170-213). Frederiksberg: Frydenlund. Download eller bestil gratis eksemplar: http://www.trygfonden.dk/Bestilmateriale/Publikationer Oldrup, H. , Korzen, S., Lindstrøm, M. & Christoffersen, M.N. (2011): ”Resume”, ”Kapitel 2: Fysisk vold: lovgiving, forståelse, sprog og faglig praksis” og ”Kapitel 4: Konsekvenser af mishandling” i Helene Oldrup et al. Vold mod børn og unge (s. 9-14, s. 1930 og s. 45-52), SFI rapport. Download: http://www.sfi.dk/rapportoplysninger4681.aspx?Action=1&NewsId=2986&PID=9267 16 Per Isdal (2002). ”Kap. 7: Voldsproblemer” i Meningen med volden (s. 191-220). Oslo: Kommuneforlaget. KP Nielsen, B.G. (2001). ”Kapitel 1: Baggrund” i Straffesystemet i børneperspektiv – seksuelle overgreb mod børn i familien. (s. 9-21). København: Jurist og Økonomforbundets Forlag. KP Supplerende litteratur: K17 17/3 13.00-14.45 AP Danneskiold-Samsøe, S., Mørck, Y. & Sørensen, B.W. (2011):”Kapitel 6: Kvindernes erfaringer med krisecentre” i Familien betyder alt, Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier (s. 170-213). Frederiksberg: Frydenlund. Behandlingstanken i dag Denne forelæsning vil omhandle, hvorledes den individualpræventive tanke bliver udmøntet i praksis i forhold til kriminelle og riminalitetstruede. Betydningen af “det diagnostiske blik” for identitetsdannelse vil også blive berørt. Andersson, Robert (2004) “Behandlingstankens återkomst − från psykoanalys till kognitiv Beteendeterapi” Nordisk tidsskrift for kriminalvidenskab Årg. 91, nr. 5 (2004) S. (384−403) 19. s. KP. Nielsen, Kl. & C. R. Jørgensen (2010): Patologisering af uro?” I S. Brinkmann (ed.): Det diagnosticerede liv. Århus: Klim. (s. 179-206) 27 s. KP. Rose, Nikolas: “’Screen and intervene’: governing risky brains.” History of the Human Sciences. Vol. 23 No 1. s 79-105 27 s. Downloades: http://hhs.sagepub.com/content/23/1/79.full.pdf+ html . Fox, Kathryn J. (1999). Changing Violent Minds: Discursive Correction and Resistance in the Cognitive Treatment of Violent Offenders in Prison. Social Problems 46(1): 88-103 (16 sider). http://www.jstor.org/stable/3097163 K18 19/3 8.30-10.15 Rum 61 AP & JL Prostitution Denne forelæsning vil give en oversigt over forskningsfeltet for derefter at fokusere ind på en diskussion af strafferetslige løsninger i form af kriminalisering af henholdsvis sælgere, købere eller formidlere af seksuelle tjenester. 17 K19 19/3 10.30-12.15 Rum 61 JL Retspsykiatri Denne forelæsning vil dels diskutere psykiatrien som et alternativt sanktionssystem i forhold til strafferetten, og dels diskutere samspillet mellem de to, som i retspsykiatrien. I denne sammenhæng vil det blive fokuseret på spørgsmål som farlighedsvurderinger, tidsubestemte straffe og behandlingsforsøg. Charlotte Bredahl Jacobsen & Katrine Schepelern Johansen: Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Dansk Sundhedsinstitut, Januar 2011 http://www.kora.dk/media/272119/dsi-3184.pdf Rose, N. “Governing risky individuals: The role of psychiatry in new regimes of control.” Psychiatry, Psychology and Law, 1998, Vol.5(2), s.177-195. http://primo.aub.aau.dk/primo_library/libweb/acti on/dlDisplay.do?vid=desktop&afterPDS=true&insti tution=AUB&docId=TN_tayfranc10.1080/13218719 809524933&loc=adaptor,primo_central_multiple_f e K20 26/3 8.30-10.15 SQJ Sine Plambech : “Between “Victims” and “Criminals” – Nigerian Migrant Sex Workers and the Politics of Rescue” Forthcoming in Social Politics: International Studies in Gender, State and Society, special issue “Sexual Economies and New Techniques of Governance” (2014). http://sp.oxfordjournals.org/content/21/3/382.full .pdf+html May-Len Skilbrei and Charlotta Holmström: “Is There a Nordic Prostitution Regime?” Crime and Justice, Vol. 40, No. 1 (August 2011), pp. 479-517. KP Foucault, M. (2003). Abnormal: Lectures at the Collége de France 1974-1975, kap. 5., s. 109-136. Kriminalitet og udsatte boligområder Forelæsningen vil beskæftige sig med, hvorfor dele af kriminalitetsudviklingen og kriminalitetsudøvelsen særligt opstår i, og forbindes med, bestemte boligområder og kvarterer, og hvilke bypolitiske og boligsociale indsatser, der iværksættes med henblik på at modvirke kriminalitet og relaterede sociale problemer. Sherman, Lawrence W. (1995) ‘Hot spots of crime and criminal careers of Places’. Crime Prevention Studies, 4: s. 35-52. Downloades via http://www.popcenter.org/Library/CrimePreventio n/Volume_04/02-Sherman.pdf Sigurd, Frederik Mühldorff & Mette Fabricius Madsen (2011) ”Kriminaliteten ud af 18 K21 26/3 9/4 10.30-12.15 9.00-15.00 Krogh.7 KM Alle vejledere boligområderne - Effekten af boligsociale helhedsplaners arbejde med kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge,” Center for Boligsocial Udvikling.Ddownloades via http://www.cfbu.dk/fileadmin/user_upload/doku menter/Kriminaliteten_ud_af_boligomraaderne_d ec._2011.pdf Nørgaard, Helle & Rune Holst Scherg (2009) ”Evaluering af Integrationsministeriets puljer til forebyggelse af kriminalitet,” SBI 2009:08, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Downloades via http://www.sbi.dk/boligforhold/boligomrader/eval uering-af-integartionsministeriets-puljer-tilforebyggelse-af-kriminalitet/evaluering-afintegrationsministeriets-puljer-til-forebyggelse-afkriminalitet Kubrin, Charis E. & Weitzer, Ronald (2003) “Retaliatory Homicide: Concentrated Disadvantage and Neighborhood Culture”, Social Problems, 50(2): 157-180. Downloades via AUB. Globale Perspektiver Kriminalitet går i stigende grad på tværs af geografiske skel, hvilket skaber nye udfordringer op for både politi, domstole og kriminologiske forskning. I denne forelæsning diskuterer vi hvordan folkedrab og internetkriminalitet illustrerer disse udfordringer. Yar, Majid (2005). “The Novelty of ’Cybercrime’ An Assessment in Light of Routine Activity Theory.” European Journal of Criminology, 2 (4): s. 407-427. Downloades via: http://euc.sagepub.com/content/2/4/407.full.pdf+ html Hagan, John, Wenona Rymond-Richmond, og Patricia Parker (2005). “The criminology of genocide: The death and rape of Darfur.” Criminology 43 (3): s. 525-562. Downloades via: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.00111348.2005.00016.x/pdf Moon, Claire (2011). “The crime of crimes and the crime of criminology: genocide, criminology and Darfur.” British Journal of Sociology, 62 (1): s. 4955. Downloades via: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.14684446.2010.01355.x/pdf Workshop II: Metode og teori Til denne workshop vil de studerende fremlægge idéer 19 Rum 59 og 61 14/4 9.00-15.00 Krogh.7 Rum 59 og 61 til metodiske og teoretiske angrebsvinkler af relevans for deres projekter, og få disse ideer diskuteret med klyngen og med lærere. Bemærk: halvdelen af de studerende – den anden halvdel den 14/4 Alle vejledere Workshop II: Metode og teori Til denne workshop vil de studerende fremlægge idéer til metodiske og teoretiske angrebsvinkler af relevans for deres projekter, og få disse ideer diskuteret med klyngen og med lærere. Bemærk: halvdelen af de studerende – den anden halvdel den 9/4 20