PhD`ernes arbejdsmarked

Transcription

PhD`ernes arbejdsmarked
Vidensalon:
Oversatsningens pris
- skader for mange ph.d.er kvaliteten?
Program
16.00 – 16.10: Velkommen og introduktion
16.05 – 16.55: 3 vinkler på kvaliteten af ph.der
Overblik: Hvordan ser ph.d.-landskabet ud i Danmark anno 2015?
Præsentation af resultater af DEAs undersøgelse v. Martin Junge, forskningschef i DEA
Arbejdstagernes perspektiv: Forventninger og motivation til phd-uddannelsen
Præsentation af medlemsundersøgelse v. Nicolaj Strøyer Christophersen,
Senior Scientist på Novo Nordisk, medlem af Pharmadanmarks hovedbestyrelse.
Arbejdsgivernes perspektiv: Hvad forventer de danske virksomheder af ph.d.erne?
Præsentation af medlemsundersøgelse v. Thomas Kongstad Petersen,
Executive Director, Skin Research hos LEO Pharma
16.55 – 18.00: Paneldebat:
Hvordan sikrer vi at de danske ph.d.er er førstevalg når virksomhederne søger kvalificerede medarbejdere?
•
Nils Billestrup, Professor og leder af SUNDs phd-skole
• Nicolaj Strøyer Christophersen, Senior Scientist på Novo Nordisk, medlem af Pharmadanmarks hovedbestyrelse.
• Thomas Kongstad Petersen, Executive Director, Skin Research hos LEO Pharma
• Christoffer Knak Goth, Human biolog, PhD-studerende på SUND
Intro
• Flere forskere en god ting
• Kapacitetsopbygning for offentlig forskning og private fonde
• Afløb for deres penge. Alt peger på at vi skal leve af forskning
• Med stigningen i ph.d. produktionen har UBST vurderet at 1500 ph.d.er skal ud på det
private arbejdsmarked i 2015 mod 500 i 2011
• I dag skal vi diskutere kvalitet på ph.d. uddannelsen
• Mest set fra et aftager perspektiv i den private sektor
PhD’ernes
arbejdsmarked
- Med fokus på SUND, NAT og TEK
DEA’s undersøgelses af
Ph.d.ernes arbejdsmarked
• 1995-2012 total population
• Undersøgelsen sammenligner ph.d. med kandidater på alle hovedområder
• Undersøgelsen sammenligner danske ph.d. med internationale ph.d.
• Her er fokus på naturvidenskab, teknik og sundhedsvidenskab
Tabel 1: Kandidatbaggrund for ph.d. indskrevne, pct.
NAT
TEK
NAT
TEK
SUN
86
17
24
6
76
4
NAT
TEK
SUN
90
16
30
5
79
4
SUN
2008 - 2012
1
1
65
1995-2007
0
1
62
Andet
Total
6
7
7
100
100
100
4
4
4
100
100
100
Tabel 2: Andel indvandrere blandt nyindskrevne ph.d.er, pct.
2008-2012
1995-2007
NAT
38
16
TEK
50
28
SUN
17
12
Tabel 3: Beskæftigelse 1 år efter afsluttet uddannelse
Andel privat ansat
Andel af privat ansatte
Ledelse og højeste nivaeu
Mellemste og laveste niveau
Manuelt arbejde
Andel af privat ansatte m. forskning og videnskab
2000-2007
2008-2012
32,1
29,6
91,4
4,6
4,0
17,6
89,7
8,2
2,1
26,7
Lønnen for ph.d. i forhold til
kandidater
Tabel 4:Løn for ph.d.er i forhold til kandidater med samme karakteristika
2000-2007
lønforskel, pct.
0,37
standard fejl
1,5
observationer
3368
Anm.: Løn korrigeret for erfaring, køn, og oprindelse
2008-2012
-5,67
1,33
8788
Erhvervsph.d.
Tabel 5: Erhvervsph.d. vs andre ph.d.er på arbejdsmarkedet
Privat ansat
Offentlig ansat
Observationer
Anm.: Erhvervsph.d. for 2012
Erhvervsph.d.
71,2
28,8
59
Anden ph.d.
26,5
73,5
2450
Opsamling
• Rekruttering internationalt og fra andre hovedområder
• Flere kommer på det private arbejdsmarked trods lille nedgang i andelen
• Nogenlunde samme andel beskæftiget på højeste vidensniveau
(men dækker også kandidat arbejde)
• Jobfunktioner med videnskab og forskning som nøgleord i den private sektor er steget
• Lønnen er knap så god for ph.d.erne
• Trods økonomiske krise svært at spore nogen negativ bevægelse udover et fald i lønnen
for ph.d.erne sammenlignet med kandidater