KULTUR & MODKULTUR

Transcription

KULTUR & MODKULTUR

VOR FRUE KIRKE
VOR FRUE KIRKE
7 . Å R G A NG
· NR . 2 · M A R TS
SCT. ANDREAS KIRKE
- M AJ 2015
KULTUR &
MODKULTUR
SIDE 2
KATEDRALEN: KULTUR
ELLER MODKULTUR?
AF ANDERS GADEGAARD
SIDE 4
KIRKE OG KULTUR
I HOVEDSTADEN
AF NIELS HENRIK GREGERSEN
SIDE 6
KATEDRALER KAN
OG SKAL I DAG
AF HANS RAUN IVERSEN
SIDE 8 5 GUDSTJENESTER
SIDE 9 5 ARRANGEMENTER
SIDE 12 5 MUSIK
SIDE 14 5 NATKIRKEN
SIDE 15 5 ADRESSER M.M.
SIDE 16 5 100-ÅRET FOR DET ARMENSKE FOLKEDRAB
Alexander Calder: “Southern Cross”, 1963
INDRE BY I TEMA I KULTUR OG MODKULTUR
KATEDRALEN: KULTUR
ELLER MODKULTUR?
AF ANDERS GADEGAARD
I dagene 5.-8. maj er Vor Frue Kirke vært
for en stor konference for medarbejdere
ved katedraler over hele Nordeuropa. Vi
har valgt temaet: Katedralen: Kultur eller
modkultur? Fordi vi synes, dette tema
indrammer den ambition, vi selv har
som katedral i storbyen.
Ofte betragtes katedralerne som skønne arkitektoniske monumenter over en
fortidig og måske ligefrem tabt storhed.
De besøges af mængder af turister på
linje med historiske museer, og med
rette for domkirkerne bærer indenfor
sine mure ofte på en tung og betydningsfuld historisk arv. Tænk blot på Vor
Frue Kirke: Her blev den katolske biskop
Rønnow jaget ud i 1536, og kong Christian den 3. lod sig krone i kirken året
efter som den første evangelisk lutherske konge af Martin Luthers højre hånd
Johan Bugenhagen. Her blev også Christian den 4. kronet (1596) – og i 1875
blev H.C. Andersen begravet herfra. For
blot at nævne enkelte begivenheder fra
kirkens rige historie.
Også hvad angår gudstjenesten, har
katedralerne ofte et særligt ansvar for
traditionens bevarelse. Om gudstjenesterne i Vor Frue kirke hedder det
eksempelvis så tidligt som i 1568, at
de skal være mønster for, hvorledes en
luthersk gudstjeneste rettelig bør holdes i den danske kirke. Det har domkirken været forpligtet på lige siden. I dag
er højmessen i Vor Frue Kirke præget
af fornem drengekorsang og orgelspil i
verdensklasse.
2
Men spørgsmålet er, om katedralerne
udelukkende har til opgave at videregive det bedste fra den kirkelige tradition?
Mon ikke præcis denne opgave også forpligter til en nytolkning, så traditionen
ikke kun stivner i museale former, men
lever i kraft af påvirkninger fra samtidens kulturelle udtryk? Det mener vi
ved Vor Frue Kirke. Vi ønsker at udgøre
et modbillede til forestillingen om katedralen som udelukkende et sted af fortidig skønhed. Derfor skal der eksperimenteres med traditionen og kulturen.
Katedralen skal være en kritisk (mod)
stemme til det, som kun dvæler ved det
historiske, såvel som en kritisk (mod)
stemme til det, der deponerer al mening
i samtidens flygtige gøremål.
En katedral forventes med rette at
være et fyrtårn – eller bedre på engelsk:
a lighthouse. Et hus hvor lyset bor, et
sted, man tager bestik af for at finde den
rette vej, og et sted man søger hen for
at blive trøstet, styrket og oplyst. Katedralen er hjemstedet for Verdens Lys,
som Jesus kaldte sig selv. Her mødes
man af lyset fra verdens skabelse.
Her kastes der lys på én selv, så man
kommer til erkendelse af, hvad der er
afgørende betydningsfuldt i ens liv. Her
oplives man af Guds lys, som skinner på
os gennem det, der sker i katedralens
rum: Ordene der lyder, musikken der
spilles, sangene der synges, bønnerne
der bedes.
Katedralen skal både være et fredens
hus og et sted, hvor der hersker en krea-
n Indre by · Kirkemagasin ··· marts - maj 2015 ··· n Vor Frue Kirke n Sct Andreas Kirke
tiv uro. Et laboratorium for fornyelse og
et sted, hvor der skabes mod til at handle i verden. Hvad der går for sig i katedralen, skal både være i solidaritet med
og til støtte for det omgivende samfund,
og det skal være et kritisk modspil til
samfundets generelle udvikling –
drevet af det menneskesyn, som
lyser ud af evangelierne.
Sådan er det katedralens
opgave at være et mødested for kulturen og
modkulturen, for
i dette møde at
Op ad mobilens fod vil sno sig en plante som
et livets træ, der udspringer af den bønne,
som er sået i jorden forneden.
udtrykke den evangeliske sandhed. Det
er ikke nogen lille eller let opgave, tværtimod. Det fører
udfordringer med
sig, som
er både komplekse og krævende.
Konstant skal forkyndelsen fornys i
forhold til det, der rører
sig i samfundet. Og såvel
de musikalske som de øvrige
kunstneriske og liturgiske udtryk
skal fornyes. Ligesom der skal rettes
opmærksomhed mod de grupper i samfundet, som kalder på omsorg og støtte
for at klare sig. De skal hjælpes både i
praksis og i politisk handlen, hvis det er
det, der skal til. Det kaldes kirkens diakonale opgave. I katedralen er alle velkomne – ikke mindst dem, andre ikke så
gerne omgås. Og det (gudstjeneste)fællesskab, der opbygges i kirken, skal på
én gang styrke selvværdet og sætte deltagerne fri til at forlade kirken og møde
verden med rank ryg, og det skal udruste
dem til selv at bidrage til fællesskabet
gennem aktiv deltagelse.
Vægt og modvægt
Under konferencen vil en mandshøj
mobile blive opstillet i domkirken, skabt
til formålet af de to kunstnere Malene
Sakskilde og Lisbeth van Deurs. Den
skulpturelle mobile blev især kendt i
60’erne med den amerikanske kunstner Alexander Calders værker. Calder
siger selv om sine mobiler, at han tager
udgangspunkt i universets balance og
sammenhængen mellem univers og
individ. Med afsæt i samme tanke vil
Sakskilde og van Deurs skabe en mobile,
som med hele sit udtryk skal symbolisere sammenhængen mellem det på
forhånd givne og det personlige bidrags
betydning. Den vil kontrastere ro og uro,
vægt og modvægt, legemet og lemmerne, vintræet og grenene. Den vil hvile
i sig selv, og den vil kalde på at blive
benyttet. Hovedvægten ligger i et trepunkt, en treenighed, hvorfra yderligere
led fordeler sig og ender i tolv balancepunkter eller discipelpunkter, der hver
bærer en skål. Disse skåle vil have titler som ’frihed’, ’længsel’, ’kærlighed’,
’natur’, ’håb’, ’kamp’, ’fred’, ’samhørighed’. Op ad mobilens fod vil sno sig en
plante som et livets træ, der udspringer
af den bønne, som er sået i jorden forneden. Til formålet er anvendt en hestebønne, og dem vil der ligge bunker af
ved siden af mobilen. Kirkegængerne
opfordres til at tage en af de hvide bønner og skrive et betydningsmættet ord
(en bøn?) på bønnen og derpå lægge
den i den af skålene, som man gerne vil
give lidt mere vægt. – Og straks vil man
se, at hele mobilen sættes i bevægelse
og finder et nyt udtryk og en ny tilstand.
Verden sat i bevægelse af mit bidrag. En
meget lille påvirkning der medfører en
meget stor virkning. - Mange siger: ”Det
nytter ikke en bønne, hvad jeg foretager mig!” Mobilen siger: ”Jo, det nytter
i den grad en bønne!” – Eller med ord
fra det nye testamente: ”Der er mange
lemmer, men ét legeme. .. de lemmer på
legemet, som synes at være de svageste,
netop de er nødvendige … Sådan som Gud
har sammenføjet legemet, har han givet
dét, som mangler ære, desto større ære,
for at der ikke skulle opstå splid i legemet, men lemmerne være enige og have
omsorg for hinanden. Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én
legemsdel hædret, så glæder også alle de
andre sig. I er Kristi legeme og hver især
hans lemmer.” (1. Kor. 12,20ff.)
Den amerikanske kunstner Alexander
Calder, 1898-1976, udførte en lang række
”mobiler”, både meget små og kæmpestore
skulpturer. Han tilhører den vigtige generation af ”popkunstnere” fra 1960’erne, årtiet
som i kunsthistorien er blevet kaldt ”et årti
for kultur og modkultur”. Forsiden er en
gengivelse af ”Southern Cross” fra 1963, der
ejes af The Calder Foundation i New York.
3
KIRKE
OG KULTUR
I HOVEDSTADEN
AF NIELS HENRIK GREGERSEN,
PROFESSOR I SAMTIDSTEOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET
Kultur er vaner, sagde socialdemokraten Hartvig Frisch. Men kultur er naturligvis også uvaner. Der findes voldskulturer, der bliver til selvopfyldende vold
hos dem, der lever i dem. Det ser og
hører vi om på TV. Men for det meste
er kulturer dog vanedannende på den
gode måde.
Kultur har ikke bare at gøre med finkultur. Det er ikke kun kulturelt at gå i
Det Kongelige Teater, men også at vandre rundt på må og få i byens rum. Her
er der både trængsel, som på Strøget,
og på de brede pladser, hvor man kan
standse og puste ud.
Indimellem er der så bygninger, der
rager op, fx citykirkerne. Vor Frue Kirke,
Trinitatis Kirke, Helligåndskirken og
Marmorkirken er de store eksempler
i indre Københavns byrum. De er alle
omgivet af pladser, og deres placering
siger noget om kirkens plads i kulturen.
Vor Frue Kirke deler plads med Køben-
4
havns Universitets hovedbygning. Tilsvarende blev Trinitatis Kirke bygget af
Christian d. 4. som kirke for universitetets professorer og studerende, passende placeret lige over for Regensen,
og med det indbyggede stjerneobservatorium, vi kender som Rundetårn.
I det københavnske byrum slynger det
verdslige og det religiøse sig ind i hinanden. I den forstand er der noget forkert
i at tale om kirke og kultur, som om det
er to forskellige ting. Kirken eksisterer
som kultur. Jeg vil skyde på, at ca. halvdelen af den levende musik, der opføres
i Danmark, opføres i kirkerne. Heldigvis hører vi også musik derhjemme, og
i bilradioen. Det hører nemlig med til en
god kultur, at ingen har patent på den. I
kulturen er vi ligesom del af et flow, og vi
kan ikke sige, hvornår kulturen begynder, og hvornår den hører op.
Det særlige ved kirkens kultur begynder allerede midt i alle almindelighe-
derne. ”Du skal elske din nabo som
dig selv”. Men så snart vi bruger ordet
”næste” i stedet for ”nabo”, vider perspektivet sig ud. Vi kan ikke længere
sige, hvem der er vores næste, indtil de
banker på vores dør, eller vi opdager,
hvem der har brug for vores hjælp, også
langt uden for nabolaget. Næstekærlighed er en religiøs ide, der er lavet for
at ændre på vores kultur. Selvgodheden
har fået grænser.
Er der da overhovedet noget som
helst særligt i kirkens rum? Noget som
katedralerne særligt fortæller os? Med
et fint ord kan vi sige, at det drejer sig
om transcendens. Katedralerne strækker sig opad og ud til siden, og der er
gerne strøet små stjerner og engle oppe
i loftet. Her er der højere til loftet end til
loftet. Tænk hvis vores hele verden kun
udspillede sig i små lave rum, hvor loftet
ikke peger ud mod himlen, og væggene
ikke åbner sig mod lyset og dets hori-
Kirkens kultur er
således også en
modkultur. Den siger nemlig,
at et menneskes identitet
ikke ligger i sit CV.
sonter? Det ville være ligesom at leve i
gråvejr alle vores livs dage.
Samtidig bliver vi i kirkens rum kastet
tilbage på os selv. I Trinitatis Kirke står
præsten foran et stort barok-alter med
et stort kors i midten og engle strøet
rundt om. Men ved korsets fod ligger
der et kranium. Så er det sagt, præst!
Det gælder nemlig også dig!
De fleste af os sætter sig indimellem
på en bænk. Kirkebænken er et bræt –
et fælles bræt. Her er ikke høj eller lav.
Selvom jeg sidder alene med mig selv,
er det i længden svært at føle sig helt
ensom her. Vores sind vider sig ligesom
udefter. Kognitionsfilosoffer taler om
”det udvidede selv” (extended mind).
Når vi hører musik, glemmer vi os selv
og tager del i tonernes og melodiernes
bevægelser, som strækker os ud over os
selv. Det er ikke os, der synger sangene,
men sangene synger sig frem i os. Der er
et ”mere” (en transcendens), uden at vi
kan sige, hvad det lige er.
Også naturen fungerer som en slags
katedral. ”Hele verden er fuld af Bibel”,
sagde Martin Luther, der også kaldte
fuglene for ”verber i Guds sprog”. Men i
kirken kommer i tilgift også ordene ned
over os, ligesom små lyskastere. I kirken hører vi ord, vi ikke selv lige ville
have brugt. Hvem véd lige, hvad ”nådens
regn” er? Men vi véd, hvad det vil sige at
blive blødt op, når vi har været låst fast.
Skuldrene må gerne løsne sig lidt.
Det hører med til kirkens kultur, at den
befordrer langsomheden. Der er noget
at vente på. Vi véd ikke helt hvad. Indtil
da lever vi i et mysterium, der kun langsomt lukker sig op. ”Det har slet ingen
hast for den, der tror”, lyder et gammelt
ordsprog.
Men kultur er også kamp, som Poul
Henningsen sagde. Kirkens kultur er
således også en modkultur. Den siger
nemlig, at et menneskes identitet ikke
ligger i sit CV. Frit efter Paulus kan man
sige, at den, der har et flot CV, skal leve,
som om han eller hun slet ikke havde
noget CV, mens den, der ikke har et CV at
skrive hjem om, skal leve, som om man
havde et flot af slagsen. I hele universet
er det nemlig kun lige dig, der er dig.
Men samtidig er du en del af et meget
større curriculum – et livsforløb hvor
alle andre individer og fællesskaber er
med. Også dem du ikke kender, og dem
du ikke lige kan lide. At fællesskabet er
dybt og bredt viser, hvem Gud er. Transcendensen er midt iblandt os. Den
begynder hér. Men den ender ikke her.
5
HVAD KATEDRALER
KAN OG SKAL I DAG
Illustrationerne side 3-5 og side 7 beskriver tilblivelses
processen i kulturmakkerparret Sakskilde og van Deurs’
projekt ”Mobile Balance”, der er bestilt af Vor Frue Kirke
til den nordeuropæiske katedralkonference i maj 2015.
Side 3: En hvid bønne, en blyant, en skramlet zinktallerken og en første skitse til Mobile Balance.
Side 4-5: Fødderne, armene og skålene tager form.
Side 7: Stående rank og sart midt i det store kirkerum.
En skitse på hvordan Mobil Balance kommer til at se
ud i rummet.
AF HANS RAUN IVERSEN, LEKTOR I PRAKTISK TEOLOGI OG
LEDER AF CENTER FOR KIRKEFORSKNING PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET
Tomas Tranströmer beskriver en katedraloplevelse således: ”En engel uden
ansigt omfavnede mig og hviskede gennem hele kroppen: Vær ikke beskæmmet
over, at du er menneske, vær stolt af det.
Inde i dig åbner der sig hvælv bag ved
hvælv i det uendelige. Du bliver aldrig
færdig, og det er, som det skal være”. At
invitere mennesker til at opleve ”lysvæld
bag ved lysvæld i himlen ind”, som Jakob
Knudsen udtrykker det, er, hvad vore
katedraler kan og skal.
At leve som om Gud er til
Den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer,
der blev likvideret af nazisterne, fordrer
i sine breve fra koncentrationslejren,
at mennesker må lære at leve, som om
Gud ikke er til. Der er kun to ting at gøre
under et totalitært regime: at bede og
handle ret. Hvad der er det rette, må den
enkelte hele tiden selv afgøre med sin
samvittighed. Vil vi være i Guds hænder,
må vi tage ansvar for vort eget liv og for
de mennesker, hvis liv afhænger af os.
I dag er vi næsten blevet verdensmestre i at leve som om Gud er ikke er til.
Det gør vi helt af os selv, dag ud og dag
ind. Vi vil ikke sige helt farvel til troen
på Gud, men gudstroen er blevet et personligt anliggende uden bestemte praktiske følger. Gudstroen er skjult i hjertet,
uden praktisk betydning, medmindre
religionen skulle ’gå folk til hovedet’ ved
6
at begynde at styre menneskers handlinger og fællesskaber. Det sker dog kun
sjældent, bl.a. fordi vi lever med mange
forskellige konkurrerende livssyn (fx
naturalismen, humanisme og religion).
Derfor knytter vi os ikke stærkt til én
form for tro. Hvad end vi tror på, er
vores tro som regel vag, forbeholden og
ambivalent. Hvordan kan mennesker i
den situation lære at leve, som om Gud er
til? Svaret er, at det må katedralen hjælpe os til at lære os.
Hvem er Gud, hvad er Gud,
hvor er Gud?
Da jeg var barn, var spørgsmålet: Hvem
er Gud for mig? Hvordan sikrer jeg, at
Gud er tilfreds med mig? Da jeg studerede teologi i 1970’erne, var spørgsmålet:
Hvad er Gud? Hvordan kan man definere
Gud? Måske som ”magten til at være til
i det værende”, som min lærer K.E. Løgstrup sagde. I dag er spørgsmålet for flere og flere: Hvor er Gud? Hvor skal vi gå
hen, hvor finder vi de kvalitetsrum, hvor
der er et stykke ”Gud” at opleve for os i
dag? Derfor har kirkebygningerne, især
katedralerne, fået en betydning, som
ingen drømte om for blot 40 år siden.
Om noget, er katedralerne ”bygde til
frelserens ære”, som Grundtvig siger det.
De kan meget, og det skal de derfor også.
Det er for lidt at sige, at katedraler har
en opgave, en tjeneste eller en mission.
Katedralerne har en helt særlig funktion, et betroet opdrag eller mandat, som
de skal leve op til. På engelsk kan man
sige, at katedralerne har et ministry. Via
latin (ministerium) går ministry tilbage
til det græske diakonia, som er Det Nye
Testamentes ord for det opdrag af meget
forskellig art, som enhver kristen har
fra Gud til at tjene Gud og mennesker.
Kristne skal gøre Guds gerninger overfor
mennesker, vi skal være for hinanden i
Jesu sted. Det skal katedraler også.
SAKSKILDE OG VAN DEURS
Et kulturmakkerpar
De to kunstnere har siden 2003 arbejdet sammen om bl.a. udstillingerne
“This Could Be Yours” og "Så Hvidt
Muligt" i Øksnehallen, “Electronic Junk
Yard” i City 2 og ”Kulturnat-skygger”
på Holmen og “Klima-skygger” under
COP15 på Hovedbanen i København. Og
senest ”Memory Game” som en del af
Berlin Soup i København 2014.
Fra synagoge til tempel
Vores idealbillede af kirken er i høj grad
synagogen, hvor man trofast sidder lårene af hinanden i busopstilling søndag
efter søndag. Det ideal skyldes vækkelserne. Indtil 1800-tallet betød ”kirke” en
kirkebygning. Ordet menighed og udfoldelse af menighedsliv kendtes ikke. Indtil vækkelserne havde danskerne ”Kongens Religion”, som det hedder i Danske
Lov af 1683. Hvad vækkelserne stillede i
stedet for kongens tvangskristendom og
som modtræk til individualismen, der
var den store skrækvision i 1800-tallet,
var menigheden, fælleslivet for de vakte
kristne. Så langt sejrede vækkelserne, at
menighedsløftet fra 1912 den dag i dag
forpligter menighedsrådet til at virke for
”menighedens liv og vækst”, dvs. vækkelseskristendom.
Synagogekristendom forudsætter, at
mennesker ikke er helt hjemme i deres
hverdag, så de har brug for et alternativt hjem at gå til på helligdagen. Det fik
jøderne med synagogerne under diasporaen, da templet var ødelagt – og det
fik vækkelsesfolket, som dyrkede deres
himmelske borgerskab i kirke og missionshus. Og det har brugere af de danske
kirker i udlandet i dag. Men danskere,
som vi er flest, er i dag kommet ”back to
normal”, som engelske sekulariseringsforskere udtrykker det: I det meste af
Europas historie er mennesker kommet
i deres kirker, særligt i katedralerne, når
de skulle have noget gjort, når der var
noget, der brændte på. Sådan er det igen
i dag med den tilføjelse, at der næsten
altid er noget, der brænder på.
At hvælve sig omkring
mennesker
Katedralernes betroede opdrag er at
hvælve sig omkring mennesker af enhver
slags. På samme tid tæt og indfølende, så
enhver bliver mødt som et unikt menneske, og rummeligt, ja uendeligt stort,
så enhver bliver føjet ind i et lysvæld, der
oplyser sind og tanke ud over al forstand.
Katedralerne skal være rum for indøvelse i kristendom, så mennesker får sans
for at leve som om Gud er til.
Hver intervention har det til fælles, at
de er interaktive. Som beskuer er du
inviteret med til at deltage. Det seneste
værk hedder ”Nest” og var en del af
den internationale miljøgudstjeneste
i Vor Frue Kirke i oktober 2014. Her
blev hver kirkegænger tilbudt at bære
et skrøbeligt lille æg op i en stor grøn
rede midt i kirken.
Med projekt ”Mobile Balance” er det
ligeså. Vi spørger: Hvor vil du lægge dit
lod? Og hvad vejer tungest?
Både Lisbeth van Deurs og Malene
Sakskilde er kunstuddannet i England.
Siden har de begge arbejdet med kunst
og kultur i offentlige rum – heriblandt
museer, gallerier og byrum – i ind- og
udland.
7
INDRE BY I GUDSTJENESTER
Marts
Søndag den 1.
2. S. I FASTEN
10.00 :JESPER STANGE
17.00 :LONE FATUM
Torsdag den 5.
22.00 :SIGNE MALENE BERG
Fredag den 6.
11.00 :KIRSTEN JENSEN HOLM
Søndag den 29.
Fredag den 17.
Fredag den 8.
PALMESØNDAG
12.15 :AFSLUTNINGSGUDSTJENESTE
NORTH EUROPEAN
CATHEDRALS CONFERENCE
17.00 :ANDERS GADEGAARD
ORDINATION
April
Torsdag den 2.
SKÆRTORSDAG
Lørdag den 7.
10.00 :EVA-MARIA SCHWARZ
DÅBSGUDSTJENESTE
Fredag den 3.
Søndag den 8.
17.00 :MOGENS MÜLLER
10.00 :PETER SKOV-JAKOBSEN
MUSIKGUDSTJENESTE
Tirsdag den 10.
Lørdag den 4.
3. S. I FASTEN
LANGFREDAG
MUSIKMEDITATION
PÅSKEVESPER
Torsdag den 12.
Søndag den 5.
06.15 : SIGNE MALENE BERG OG
CHRISTIAN MONRAD
Søndag den 15.
Mandag den 6.
MIDFASTE
2. PÅSKEDAG
17.00 :MOGENS HANSEN
Tirsdag den 17.
Tirsdag den 7.
BØRNEGUDSTJENESTE
MUSIKMEDITATION
Torsdag den 19.
Torsdag den 9.
22.00 :SUSANNE CHRISTIANSEN
SINDSROANDAGT
Fredag den 13.
Fredag den 20.
Søndag den 22.
INDRE BY I ARRANGEMENTER
PÅSKEDAG
Fredag den 10.
Lørdag den 18.
10.00 :CHRISTIAN MONRAD OG
EVA-MARIA SCHWARZ
KONFIRMATION
Søndag den 19.
2. S. E. PÅSKE
KONFIRMATION
17.00 :ARMENSK-DANSK ØKUMENISK GUDSTJENESTE. 100-ÅRSDAG FOR DET ARMENSKE
FOLKEMORD
Tirsdag den 21.
Fredag den 24.
Søndag den 17.
Søndag den 26.
3. S. E. PÅSKE
Torsdag den 30.
22.00 :CHRISTINA MERTZ FUNDRUP
Maj
Fredag den 1.
BEDEDAG
KONFIRMATION
12.30: KIRSTEN JENSEN HOLM
KONFIRMATION
Lørdag den 2.
1. S. E. PÅSKE
4. S. E. PÅSKE
Tirsdag den 5. maj
FESTGUDSTJENESTE 70
ÅRSDAGEN FOR BEFRIELSEN
17.00 :ÅBNINGSGUDSTJENESTE
NORTH EUROPEAN
CATHEDRALS CONFERENCE
Torsdag den 7.
SE NATKIRKEN.DK FOR PROGRAM
8
Tirsdag den 19.
MUSIKMEDITATION
TRINITATIS SOGNEHUS
PILESTRÆDE 67
Torsdage
14.30-16.30
KVINDER
Foråret byder på fire foredrag
om og af kvinder.
Anledningen er vedtagelsen
af 1915-grundloven, som indførte stemmeret til Rigsdagen for
kvinder. Vi fejrer 100-året for den
grundlov, som har samme, eller
måske endda større betydning i
danske forfatningshistorie end
1849-grundloven. Vedtagelsen af
loven blev således et vigtigt skridt
på vejen til ligestilling mellem
kvinder og mænd.
I forårets foredragsrække sætter
vi fokus på kvinders historie i et
kønspolitisk, bibelsk og kirkehistorisk perspektiv.
Deltagelse er gratis. Der betales
kr. 10 for kaffe og kage. Foredragsrækken er tilrettelagt i samarbejde
med Trinitatis Kirke.
KØN OG KVINDEFIGURER SOM KRISTUSFORTOLKNING
Fredag den 22.
LONE FATUM, FHV. LEKTOR I DET
NYE TESTAMENTE
Torsdag den 21.
11.00 :STINE MUNCH
Lørdag den 23.
PINSEVESPER
Søndag den 24.
PINSEDAG
17.00 :STINE MUNCH
17.00 :CHRISTIAN MONRAD
MUSIKMEDITATION
Mandag den 25.
6. S. E. PÅSKE
KONFIRMATION
Søndag den 12.
Torsdag den 16.
KRISTI HIMMELFARTSDAG
Tirsdag den 24.
Fredag den 27.
Torsdag den 14.
22.00 :BETTINA CHRISTIANSEN
Søndag den 3.
BØRNEGUDSTJENESTE
Fredag den 15.
10.30: ANDERS GADEGAARD
DÅBSGUDSTJENESTE
SINDSROANDAGT
5. S. E. PÅSKE
Torsdag den 23.
Lørdag den 11.
Tirsdag den 14.
Søndag den 10.
Torsdag den 26.
10.30: JESPER STANGE
DÅBSGUDSTJENESTE
MUSIKMEDITATION
MARIAE BEBUDELSES DAG
Lørdag den 9.
FOREDRAGS
EFTERMIDDAGE
2. PINSEDAG
Torsdag den 28.
SINDSROANDAGT
Fredag den 29.
Søndag den 31.
TRINITATIS SØNDAG
TRINITATIS SOGNEHUS
Torsdag den 12. marts
I evangeliernes skildring af Jesus
optræder få, men markante kvindefigurer. Nogle ved navn som Maria
Magdalene, Martha og Maria; andre
anonymt som den blødende kvinde
og skøgen, der salver Jesus. Hvilken
rolle spiller disse kvinder som fortolkningsfigurer? Og hvad indebærer kønssymbolikken for karakteristikken af Jesus som Kristus?
DEN SØRGENDE JOMFRU
OG DEN UTRO KONE:
KVINDEBILLEDER OG
KVINDEROLLER I DET
GAMLE TESTAMENTE
ANNE KATRINE DE HEMMER GUDME, PROFESSOR
I BIBELSK EKSEGESE VED KBH’S UNIVERSITETS
TEOLOGISKE FAKULTET
TRINITATIS SOGNEHUS
Torsdag den 9. april
Det Gamle Testamente er en
samling af tekster, der er skrevet
af mænd til mænd, og derfor skal
man ofte lede længe og grundigt
for at finde kvinderne i teksten. De
fylder ikke meget, de gammeltestamentlige kvinder, og de kommer
sjældent til orde, men de er der: den
perfekte hustru, den uskyldsrene
jomfru, den tapre skøge og den
snu forførerske. Hertil kommer de
kvindelige personificeringer: Jerusalem som den voldtagne jomfru og
sørgende enke og det udvalgte folk
som den utro hustru, der må tåle
sin straf og håbe på forsoning.
SANGEFTERMIDDAGE
TRINITATIS SOGNEHUS
PILESTRÆDE 67
Torsdage
14.30-16.30
Vi bliver ganske enkelt i godt
humør, når vi synger sammen.
Og når vi alligevel i evighedernes
evighed skal synge, så kan vi ligeså
godt øve os, mens vi er her. Det
gode humør er vel heller aldrig
spild af tid.
Vi fortsætter samarbejdet med
Trinitatis kirke og arrangerer
en række sangeftermiddag, hvor
vekslende forsangere introducerer
de tolv-femten sange, vi synger. Det
sker gennem et personligt engagement og derfor med en biografisk
indfaldsvinkel.
Deltagelse er gratis, kaffe og kage
kan købes for kr. 10,-.
GERD SINDING
DOMMER, MEDIATOR OG
KORRESPONDENT
TRINITATIS SOGNEHUS
Torsdag den 26. marts
SIGNE ADRIAN
LEKTOR, BILLEDKUNSTNER OG
MUSIKER
TRINITATIS SOGNEHUS
Torsdag den 23. april
JESPER STANGE
SOGNEPRÆST I VOR FRUE KIRKE
TRINITATIS SOGNEHUS
Torsdag den 28. maj
BØRNE- OG FAMILIE
GUDSTJENESTER
FORÅRETS
SANGAFTENER
SCT. ANDREAS KIRKE
DA MARIA BLEV GRAVID
VOR FRUE KIRKE
Tirsdag den 17. marts
17.00
Mariæ Bebudelse – det er et svært
ord. Maria var bare en ung skolepige, da hun pludselig fik at vide, at
Gud havde udvalgt hende til at føde
Jesus. Kirsten Jensen Holm, der
er vikar medens Stine Munch har
orlov, er præst ved gudstjenesten.
Efter gudstjenesten spiser vi sammen i Rotunden.
Tilmelding til Kirsten Holm (kjho@
km.dk) eller Susanne Torgard
([email protected])
HVOR BLEV JESUS AF?
VOR FRUE KIRKE
Tirsdag den 14. april
17.00
Hvad skete der egentlig med Jesus
og hans venner efter påske. Skulle
de aldrig ses igen? Ja, der er mange
spørgsmål, og måske kommer vi
nærmere et svar ved denne gudstjeneste for hele familien. Kirsten
Jensen Holm er præst. Som sædvanligt er der spisning bagefter.
Tilmelding til Kirsten Holm (kjho@
km.dk) eller Susanne Torgard
([email protected])
NU VOKSER ALTING!
VOR FRUE KIRKE
Tirsdag den 26. maj
17.00
Foråret er sol og liv, vækst og nye
grønne spirer. Gudstjeneste for hele
familien. Stine Munch er præst.
Efter gudstjenesten spiser vi sammen i Rotunden. Det vil være rigtig
dejligt at vide, hvor mange I kommer så tilmeld jer gerne til Stine
Munch ([email protected]) eller Susanne
Torgard ([email protected])
KIRKEKAFFE
VOR FRUE KIRKE
Hver søndag efter højmessen har en
af kirkens frivillige sørget for varm
kaffe og te – og en småkage eller to.
Kaffen serveres i forhallen.
Mandag den 2. marts
Mandag den 13. april
Mandag den 4. maj
19.00 - 21.00
Velkommen til forårets tre sangaftener, hvor koncertsanger Inge
Hein leder fællessangen og kommenterer tekst og musik. Vi synger
nyt og gammelt fra salmebogen og
højskolesangbogen, akkompagneret af organist Lindy Rosborg. Alle
er velkomne, og ingen forudsætninger er nødvendige for at deltage.
Mød op og syng dig glad!
FREDAGSKAFFE
VOR FRUE KIRKE
Fredag den 6. og 20. marts
Fredag den 17. april
Fredag den 15. og 29. maj
Efter fredagsandagten
Det er så befordrende for samtalen, når kaffeduften indrammer
samværet, så derfor inviterer vi
til fredagskaffe og en håndmad.
Det er ude i Rotunden - og alle er
velkomne. Det koster 10,- kr.
FØDSELSDAGS
FROKOST OG
MENIGHEDSPLEJENS
ÅRSMØDE
VOR FRUE KIRKE
Søndag den 22. marts
Efter højmessen
På Maria Bebudelsesdag fejrer vi
Vor Frue Kirkes fødselsdag med
en hyggelig frokost i Rotunden.
Samme dag afholder vi det årlige,
offentlige møde i Vor Frue Sogns
Menighedspleje. Dels vil vi fortælle
om det arbejde, der er gjort - og dels
om det arbejde, der venter forude.
Alle er velkomne til frokosten
og Menighedsplejens årsmøde.
Eventuelle forslag til punkter på
dagsordenen skal være formanden,
Signe Malene Berg i hænde senest
14 dage før. Folkekirkemedlemmer,
der enten bor i sognet eller har løst
sognebånd til en af præsterne har
stemmeret.
9
PÅSKE
KENDTE TRÆK
- FRA FORRÆDERI OG DØD TIL
SOLOPGANG MED TROMPET
OM HVERDAGENS BIBELSKE
BILLEDER
UDSTILLING I DOMKIRKENS MUSEUM
VOR FRUE KIRKE
Skærtorsdag den 2. april
Langfredag den 3. april
20.00 - 24.00
Påskesøndag den 5. april
06.15 og 19.00
Påsken i Natkirken begynder med
Brød & Ord samt nadverinstallation skærtorsdag, hvor mezzosopran Elisabeth Ørsnes Gadegaard
og tenor Villy Rosengren synger
påsketoner gennem aftenen. Der er
nadverandagt kl. 22 ved natkirkepræst Signe Malene Berg.
Langfredag indhyller musikeren
Dreamhub rummet i Langfredagsstemning med sine ambiente,
elekroniske toner. Langfredagsinstallation gennem aftenen og
påskepassionen oplæses. Påskesøndag morgen kl. 6.15
(kirkedøren åbnes kl. 6) går vi i
samlet flok fra kirkens forhal op
i tårnet for at kunne tage imod
solopgangen, der er sat til at være
kl. 6.31. Vær præcis, da hoveddøren
lukkes, når vi går til vejrs! I tårnet
vil der være trompetsolo ud over
Københavns tage og stræder og vi
tænder påskelys og synger ’Se, nu
stiger solen’. Fra tårnet går vi ned
og holder nadverandagt i kirken ca.
kl. 6.50.
Påskesøndag aften fra kl. 19 er
der taizéaften med særligt fokus på
opstandelsestemaet.
10
VOR FRUE KIRKE
Fra mandag den 25. maj
(2. pinsedag) og resten af 2015
Mandag - torsdag kl. 11-16
Fredag og søndag kl. 12-16
Lukket lørdage og ved kirkelige
handlinger
Peter og Paul, Jakob, Thomas og
Maria - klinger det velkendt? Hvad
med paradisæble, figentræ eller
kristtorn - indgår de ikke bare i
planteskolens udvalg? Noahs ark
står sikkert på legereolen i børneværelset og der var nok en krybbe,
med jesusbarn og det hele, mellem
julepynten.
I vores daglige hverdag er vi
omgivet af billeder, ord og begreber, der bunder dybt i landets 1.000
år lange kristne tradition, og langt
de fleste betegnelser jonglerer vi
bare rundt med, uanset om kirken
ligger os på sinde eller ligger os
fjernt.
Formidling gennem billeder har
været en vigtig og vægtig del af
den kristne forkyndelse, og ved at
fastlægge ret stramme rammer for
billedernes opbygning og symbolbrug - en ikonografi - har man
sikret sig, at billedernes fortælling
blev forstået rigtigt. Selvfølgelig
skifter smag og mode, ligesom nye
motiver opstår, og nogle andre
bliver uaktuelle, men der ligger i
det kristne billedsprog en base af
grundmodeller.
Grundmodeller - KENDTE TRÆK
- der er så indlejrede i os, at de
forstås uden nævneværdig viden
om biblens historier, eller fordrer
en egentligt kristen overbevisning.
Det handler udstillingen i Domkirkens museum om i 2015.
Opsynet i udstillingen og betjeningen i Domkirkens turistbutik
kan kun holdes i gang ved hjælp
af frivillige, så skulle der være
interesse for at lægge nogle timers
arbejde, så kontakt gerne Susanne
Torgard, der er udstillingsansvarlig, enten på susanne@domkirken.
dk eller på tlf. 61 61 62 20.
OP I TÅRNET
VOR FRUE KIRKE
Søndag den 31. maj
12.00 - 14.00
Kom med en tur op i Domkirkens
tårn - måske kan klokken ringe? og så skal vi ned til ruinerne - og vi
skal høre om alle de mange brande
og om fine skulpturer. Man går selv
rundt, men på forskellige etager
står historiefortællere og klokkere
parate til at tage imod. Kirkens
museumsbutik er åben på dagen, så
der er også lejlighed til at købe en
god bog eller en kirkesouvenir. Alle
er velkomne, man skal bare kunne
lide at gå på trapper.
FEJRING AF
BEFRIELSESDAGEN
DET VERTIKALE
VÆRKSTED
VOR FRUE KIRKE
SKRIVEKURSUS I LITTERÆRE/
KIRKELIGE GENRER
10.00
Tirsdag den 5. maj er det 70 år
siden, at Danmark blev erklæret for
befriet fra den nazi-tyske besættelse. Dagen markeres med en
offentlig gudstjeneste i Vor Frue
Kirke med deltagelse af medlemmer af modstandsbevægelsen
foruden repræsentanter for det
offentlige Danmark. Prædikant
er Biskop Peter Skov-Jakobsen, og
Københavns Drengekor medvirker.
SOGNEUDFLUGT
VOR FRUE KIRKE
Onsdag den 10. juni
9.00 - 17.00
Endnu en gang skal vi ud i det fri
med bus og godt humør. Ingen
kender endnu vejen, vi skal køre,
men det bliver noget med kirke,
kultur og natur - og selvfølgelig en
god bid brød, kaffe og kage - og så
hinandens selskab.
Det koster 125,- kr. at køre med,
og tilmelding er nødvendig senest
den 3. juni på kordegnekontoret.
MORGENANDAGT
VOR FRUE KIRKE
Hverdage & lørdage
Efter Radioavisen kl. 8.00
Andagten kan høres på DR K
(direkte og tekstet), DAB-radio
og via DR’s hjemmeside.
SCT. ANDREAS KIRKE, KAPELSALEN
Lørdag den 11. april
Lørdag den 9. maj
Lørdag den 16. maj
10.00 - 14.00
AFSLUTTENDE OPLÆSNING
I NATKIRKEN
VOR FRUE KIRKE
Torsdag den 21. maj
20.30
Hvordan finder man ord for det, der
giver livet allermest mening? Hvordan udtrykker man en religiøse
oplevelse, så også andre kan få
glæde af den? Hvordan skriver man
en bøn, et digt, en fortælling eller
en levende og nærværende prædiken? Eller en salme, der svinger?
Over fire lørdage i april-maj vil
Det Vertikale Værksted med hjælp
fra professionelle forfattere og kirkefolk give dig en unik mulighed for
at lære litterære/kirkelige genrer
at kende ved selv at skrive dem.
Forløbet afsluttes med en oplæsning i Natkirken i Domkirken.
Du får metoder, der giver dit
sprog nerve og gør indholdet
vedkommende, du får mulighed
for at skærpe dit sprog og du lærer
hvad der kendetegner de liturgisklitterære genrer såsom bøn, salmer
og prædiken mm. i forhold til andre
profane tekster.
Mød bl.a. forfatterne Sofie KraghMüller, Pablo Llambias og Adda Djørup, natkirkepræst Signe Malene
Berg samt natkirkekoordinator
og litteraturanmelder Liselotte
Wiemer.
Første lørdag, den 11. april
»Hvad der i livet er en svaghed, kan
i litteraturen vendes til en styrke«,
skriver Suzanne Brøgger. Den første lørdag fokuserer vi på metoden
Method Writing og princippet om,
at man ved at tage afsæt i egne
erfaringer og egne sansninger skaber tekster med mest mulig nerve.
Vi lader os inspirere af essays og
faktionstekster (blanding af fiktion
og faktatekster) og skriver i spændingsfeltet mellem virkelighed og
fiktion.
Anden lørdag, den 25. april
Hvad er en prædiken? Hvordan
skriver man en - og ikke mindst:
Hvordan gør man den klar og
vedkommende? Workshop med
oplæg om prædikener og skrivning
ved Pablo Llambias, der er rektor
for forfatterskolen og forfatter af
bl.a. bogen ’Standardprædikenen’.
Under workshoppen får folk givet
relevante øvelser.
Tredje lørdag, den 9. maj
Ord fødes og ord dør. Hvordan får vi
aflivet klicheerne og gjort sproget
levende og nyt? Ved at komme ind
bag vaneforestillingerne og se verden. Denne lørdag vil fokus være på
nærvær og opmærksomhed - med
udgangspunkt i haiku-traditionen,
digte og kortprosatekster. Underviser er forfatteren Adda Djørup samt
natkirkekoordinator og litteraturanmelder Liselotte Wiemer.
Fjerde lørdag, den 16. maj
Du skal her medbringe den eller de
tekster, du ønsker at læse op til den
afsluttende oplæsning i Natkirken.
Vi læser hinandens og egne tekster
op og arbejder med at skærpe teksterne, så de er klar til oplæsning.
Desuden ser vi på, hvilke metoder
og redskaber I fremadrettet og på
individuel basis kan gøre brug af I
jeres fortsatte skrivning.
Torsdag den 21. maj kl. 20.30
Afsluttende oplæsning i Natkirken.
Praktisk: Medbring egen madpakke. Der vil være vand, kaffe og
te på stedet.
Materialer: Medbring selv en blok,
en pc og andet skrivemateriale,
som du kan bruge undervejs.
Deltagerpris: 250 kr.
Tilmelding: Da der er begrænset
deltagerantal, og vi har et ønske
om en så bredt sammensat gruppe,
som muligt, skal du skrive/maile
os senest fredag den 20. marts med
navn, alder samt nogle få linjer om,
hvorfor du ønsker dette kursus. Du
får derefter svar senest den 1. april
på, om du er tilmeldt. Er du ikke,
er der mulighed for at komme på
venteliste til senere forløb. Mail til:
[email protected] eller
[email protected]
NY PRÆST
I anledning af at sognepræst Stine Munch er udsendt
som præst for flyvevåbnet i Afghanistan, vikarierer
sognepræst Kirsten Jensen Holm ved Vor Frue Kirke frem
til 18. maj 2015. Kirsten har været sognepræst de seneste 12 år
i Vester Broby sogn lige uden for Sorø. Her har hun valgt at sige
sin stilling op for ikke kun at bo, men også leve sit arbejdsliv i
København. Før sin tid som præst var Kirsten Holm skuespiller
og instruktør. Vi glæder os over, at Kirsten Holm har taget
denne beslutning, så hun kan være en del af medarbejderstaben
i Vor Frue Kirke i denne periode. Hun vil bl.a. undervise 2
konfirmandhold og i særlig grad stå for gudstjenester og
arrangementer for børn og børnefamilier.
11
INDRE BY I MUSIK
Foto: Peter Friis
INDRE BY I MUSIK
Der er gratis adgang til koncerterne,
hvis ikke andet er angivet.
FORÅRETS
ORGELMATINÉER
VOR FRUE KIRKE
Lørdage i marts og april
12.00
Hver lørdag i marts og april (undtagen Påskelørdag) er der matiné
i domkirken kl. 12 – enten med
orgelsolister eller med sangsolister
akkompagneret på orgel.
PER SALO
VOR FRUE KIRKE
Lørdag den 7. marts
Dagens solist er Per Salo, der er
ansat i DR SymfoniOrkestret, hvor
han varetager stillingen som både
pianist og organist. Per Salo har
desuden gjort sig bemærket som
kammermusiker, bl.a. sammen
med sin kone, violinisten Christina
Åstrand, men det er som orgelsolist
han kan høres ved denne matiné i
værker af Johann Sebastian Bach og
Jehan Alain.
JENNIFER
MACPHERSON
VOR FRUE KIRKE
Den svensk/skotske sanger Jennifer Macpherson er ansat som alt
i Vor Frue Kantori. Hun er under
uddannelse på Det kongelige
12
danske Musikkonservatorium og
har også været solist i bl.a. Mozarts
Requiem. Ved dagens matiné
akkompagneres hun på orgel af
Morten Bech.
MORTEN BECH
VOR FRUE KIRKE
Domkirkens 2. organist Morten
Bech sidder ved orglet ved denne
matiné, hvor han spiller værker
af bl.a. Johann Sebastian Bach og
Franz Liszt.
JACOB HEIDE MADSEN
ROSKILDE-PASSIONEN
VOR FRUE KIRKE
Som optakt til påsken opføres
’Roskilde-passionen’ - en musikalsk
udlægning efter gammel, dansk
tradition af lidelseshistorien fra
Johannesevangeliet. Værket er en
overlevering af en tradition tilbage
fra 1500-tallet, hvor Johann Walther bearbejdede de gregorianske
recitationstoner til Luthers bibel
oversættelse, og dertil komponerede enkle 4-stemmige koraler som
’Folkets råb’. Dette danner grundlag for de senere store passioner
af Bach, men traditionen vandrede
også til Danmark, hvor den blev
opført i Roskilde Domkirke frem
til midten af 1700-tallet. Mogens
Wöldike har i 1964 bearbejdet
passionen til ’nutids-dansk’, og det
er denne version, der opføres ved
matineen.
Det store evangelist-parti synges
af tenoren Jacob Heide Madsen,
og desuden medvirker Julie
Borgwardt-Stampe, sopran, John
Andert, tenor og Michael Lindberg,
baryton (alle fra Vor Frue Kantori).
JOHN FRANDSEN
VOR FRUE KIRKE
John Frandsen er til daglig organist
ved Stavnsholtkirken i Farum.
Han er én af Danmarks førende
komponister, og han har bl.a. for to
år siden noteret sig endnu en solid
succes med opførelse af sit stort
anlagte Requiem. John Frandsen
komponerer også for sit eget
instrument, orglet - og har bebudet,
at der ved denne dags program kan
høres en uropførelse!
JAMES D. HICKS
VOR FRUE KIRKE
Den amerikanske organist, James
D. Hicks har specialiseret sig i
nyere nordisk musik, ikke mindst i
de store orgelværker af den norske
komponist Kjell Mørk Karlsen.
Ved matinéen opfører han Kjell
Mørk Karlsens orgelsymfoni nr. 5
’Sinfonia Grande’ bygget over St.
Olavs-melodier fra Nidarosdomen i
Trondheim.
INGE HERMANN
VOR FRUE KIRKE
Organisten Inge Hermann er
uddannet ved musikkonservatoriet
i Esbjerg samt ved konservatoriet
i Amsterdam. Hun er organist ved
Vonge og Øster Nykirke og optræder i diverse kammermusikalske
sammenhænge. I år har hun - som
sikkert mange andre danske organister - taget Carl Nielsens store
orgelværk ’Commotio’ på programmet, og dette værk kan høres ved
forårets sidste matiné.
EMANUEL COLLEGE
CHAPEL CHOIR
VOR FRUE KIRKE
Onsdag den 18. marts
19.30
Emanuel College Chapel Choir fra
Cambridge er på turné i Danmark
og Sverige, og lægger i den forbindelse vejen forbi Københavns Domkirke. Koret synger ved en ugentlig
Choral Evensong i Emanuel College
Chapel, men synger derudover
også koncerter, og er hvert år på en
større turné. Ved aftenens program
kan de høres i værker af engelske
romantiske komponister såsom
Hubert Parry, Gerald Finzi og
Edward Elgar.
Kammerkoret Hymnia
RACHMANINOVS
VESPER
VOR FRUE KIRKE
Onsdag den 1. april
19.30
Rachmaninovs Vesper er formentlig et af de største værker for a
cappella-kor, og også et af de mest
kendte af Rachmaninovs værker.
Værket består af 15 satser, hvoraf
de seks hører til den egentlige ortodokse Vesper (aftenmesse), mens
de øvrige hører til Matutin (nat)
og Prim (morgen). Værket opføres
ved denne koncert af Kammerkoret
HYMNIA under ledelse af Flemming
Windekilde, der har været korets
dirigent, siden det blev stiftet i 1983.
Billetter á 80,- / 50,- kr. sælges
ved indgangen.
THE SEVEN LAST
WORDS OF CHRIST
VOR FRUE KIRKE
Fredag den 3. april
14.00
Årets musikgudstjeneste på
Langfredag bliver en kantategudstjeneste med Théodore Dubois’ The
Seven Last Words of Christ. Værket
er skrevet for solister, kor og orkester, men vil her kunne høres i en
version, hvor orkestret er byttet ud
med Vor Frue Kirkes fremragende
orgler.
Dubois var en fransk organist og
komponist, der levede fra 1837-
1924. Han arbejdede ved Madeleinekirken og siden ved Sainte
Clothilde og underviste på Pariserkonservatoriet. De Syv Korsord er
komponeret i 1867.
Medvirkende: Vor Frue Kantori
dirigeret af Morten Bech, Hanne
Kuhlmann, orgel og Anders Gadegaard, liturg.
KONCERTER I
ORGELSAMLINGEN
Københavns Drengekor
KØBENHAVNS
DRENGEKOR
DONIZETTIS REQUIEM
PÅSKEVESPER
Gaetano Donizetti (1685-1759):
Messa di Requiem, i d-mol, »in
morte di Vincenzo Bellini«
Medvirkende:
Copenhagen Phil
Giancarlo Andretta, dirigent
Monica Groop, mezzosopran
Peter Lodahl, tenor
Simone Alberghini, baryton
Mika Kares, bas
Donizetti skrev omkring 75
operaer, 16 symfonier, 20 strygekvartetter, næsten 200 sange,
kirkemusik og store mængder af
kammermusik. Vi husker ham i
dag for operaerne, og vi opfører de
samme værker igen og igen.
Requiet er et pragtværk i familie
med Verdis legendariske dødsmesse. Fem solister, en række
instrumentalsolister og et stort kor.
Sjælden musik i vores klima, men
nu er chancen her, og så har vi en
ægte maestro, Giancarlo Andretta,
til at styre tonerne både i himmel
og helvede.
Copenhagen Phil (tidl. Sjællands
Symfoniorkester) kan skrive historie tilbage til 1843 og orkesteret
har siden sæson 2009/2010 holdt
til i Konservatoriets Koncertsal
- DR’s tidligere Radiohus på Rosenørns Allé.
Billetter købes på www.copenhagenphil.dk/billetter
VOR FRUE KIRKE
19.00
Ebbe Munk, dirigent
Jesper Stange, liturg
Efter begge koncerter kan orglerne
beses, og der serveres en forfriskning i kirkens festsal.
WILLY EGMOSE
SCT. ANDREAS KIRKE
Tirsdag den 10. marts
19.00
Organist og jazzpianist Willy
Egmose spiller jazzet musik på
orgelsamlingens syv landsbykirkeorgler.
KONCERT FOR ÉT
OG TO ORGLER
SIDSTE KONCERT I
ORGELSAMLINGEN!
SCT. ANDREAS KIRKE
Tirsdag den 21. april
19.00
Dan Kær Nielsen, organist ved
Ordrup Kirke, og Aeji Choi, organist ved Sct. Thomas Kirke, spiller
solo og 4-hændigt på ét eller to
orgler.
CARL NIELSEN 150 ÅR
VOR FRUE KIRKE
Onsdag den 13. maj
20.00
Kr. Himmelfart med Københavns
Drengekor, der fremfører værker
af Nielsen og Palestrina.
Medvirkende:
Hanne Kuhlmann, orgel
Ebbe Munk, dirigent
PINSEVESPER
VOR FRUE KIRKE
Lørdag den 23. maj
19.00
Ebbe Munk, dirigent
Anders Gadegaard, liturg
VOR FRUE KIRKE
Fredag den 27. marts
19.30
13
INDRE BY I ADRESSELISTE
INDRE BY I NATKIRKE
UGESKEMA
X | Vor Frue Kirke
Torsdag kl. 20-24
NADVERAFTEN
X | Sct. Andreas Kirke
Musik fra kl. 20.30–23.30
Nadverandagt og prædiken
kl. 22–22.40
Midnatsbøn med velsignelse
kl. 23.45
Gothersgade 148, 1123 Kbh. K
Fredag kl. 20-24
LITURGISK
LABORATORIUM
ÅBNE SANGWORKSHOPS
I NATKIRKEN
Stille time kl. 20 - 21
Musik fra kl. 21 - ca. 23.30
1. søndag i måneden
19.00 - 21.00
Søndag kl. 19-23
SANG- OG SSCHH!AFTEN
TaizéAften. Kl. 19: Sangworkshop for alle og enhver. Sted:
foran alteret. Kl. 20-21: HEAVENLY HOUR - sang, andagt
og meditation. Fra kl. 21.30
TAIZÉ BY HEART omkring
lysgloben - Vi synger natten ind
til improviserede meditative
taizé indtil stemmerne forsvinder i mørket.
STRESS-A’. En halv times
guidet meditation kl. 20 & kl.
21 ved afspændingspædagog
og stressekspert Klaus Kornø
Rasmussen.
Gospel- og sangaften.
Kl. 19-20 åben workshop.
Kl. 20-21.15 Towers of songs.
Kl. 21.15 Music ad liv - frie
toner og lystænding omkring
lysgloben.
ChillOut Night med elektronisk drømmende musik kl.
20-23 og gendigtede bibel
historier kl. 20, 21 og 22
Evt. 5. søndag i måneden
ChillOut ReLive – elektronisk
drømmende musik kl. 20-23
For yderligere oplysninger og
undtagelser vedr. de enkelte
aftener samt evt. ændringer i
programmet: www.natkirken.dk – Vor Frue Kirke eller
facebooksiden NATKIRKEN I
KØBENHAVNS DOMKIRKE.
Gospel-sangworkshoppen fylder 10 år. Foto fra Politiken
GOD BLESS YOUR MIND
- MUSIKMEDITATION
CHILLOUT NIGHT
- BALSAM FOR SJÆLEN
Lad dagens genvordigheder og
irritationer ligge for en stund, læn
dig tilbage på kirkebænk eller sækkestol, kig op eller luk øjnene og flyd
hen i en lille stor fortælling med
meditativ orgelmusik. En halv times
åndelig virkelighedsløft i ulvetimen
– så er du klar til aftenen!
Søndag den 26. april
Søndag den 24. maj (Pinsedag)
20.00 - 23.00
Tirsdag den 10. & 24. marts
Tirsdag den 7. & 21. april
Tirsdag den 19. maj
17.00 - 17.30
Se Facebook: God Bless Your Mind
GOD GOES DEEP
Fredag den 6., 13. og 20. marts
20.00 & 24.00
Tre fredage i marts er der GOD GOES
DEEP, hvor tidens førende dj’s vil
spille musik, der passer til Natkirkens kontemplative rum. DJ's, turntables og hundredevis af stearinlys.
Smid dig på kirkebænken og lyt til
de dybe toner. Nærmere program på
flyers i kirken og på facebookgruppen GOD GOES DEEP.
Drømmende ambient elektronika ved
Dreamhub (www.dreamhub.dk) og
gendigtede bibelhistorier hver hele
time kl. 20, 21 og 22 ved natkirkepræst Christian Monrad.
STRESS-A’
Stresset? Spændt i skulderen?
Søndagsbange? - eller bare brug for
en slapper? Så kom til gratis guidet
meditation i Natkirken:
Søndag den 12. april
Søndag den 10. maj
20.00 & 21.00
En halv times guidet meditation ved
afspændingspædagog og stress
ekspert Klaus Kornø Rasmussen.
Der er mulighed for samtale og for at
stille spørgsmål i Skriftestolen efter
hver meditation.
Taizéaften den 1. søndag i måneden,
hvor man kan lære at synge de særlige meditative sange fra klosterfællesskabet i den franske landsby
Taizé. Der er først åben workshop kl.
19-19.50 i kirken omkring dåbsenglen, hvorefter der holdes Heavenly
Hour kl. 20-21 med sang, andagt &
meditation under ledelse af Liselotte Wiemer og Elisabeth Ørsnes
Gadegaard. Fra kl. 21.30 er der Taizé
By Heart omkring lysgloben, hvor
vi synger natten ind med improviserede taizésange - til stemmerne
forsvinder i mørket.
Udover den 1. søndag i måneden er
der workshop torsdagen inden kl.
19-20.15 i Rotunden (indgang fra
Fiolstræde, kirkens bagindgang).
Sangleder: Elisabeth Ørsnes
Gadegaard, tlf. 22 95 19 70, e-mail:
[email protected]
19.00 - 21.15
Gospel- og sangkoret fylder 10 år!
Kom og vær med til Gospel- og
sangaften den 3. søndag i måneden!
Åben workshop kl. 19-20, hvor man
øver gospels, salmer og popsange. Vi
er i kirkerummet omkring dåbsenglen. Kl. 20-21.15 er der ’Tower of
Songs’ med sange og salmer, kor og
ord under ledelse af natkirkekoordinator Liselotte Wiemer og korleder
Iben Vestergård. Kl. 21.15 er der
’Music ad lib’ – lystænding og frie
toner omkring lysgloben.
Korleder: Iben Vestergård, tlf. 22
86 89 45, e-mail: ibenvestergaard@
pbhome.dk. Man kan møde op til
aftenen uden tilmelding.
X | Kirkekontor
Sognepræst
Stine Munch
Orlov til den 18. maj 2015
24 43 48 27
[email protected]
Nørregade 8, 1165 Kbh. K
Pilestræde 67, 1112 Kbh. K
Tlf.: 33 37 65 40
Sognepræst
Kirsten Jensen Holm
Vikarierer til den 18. maj
2015.
21 48 87 55
[email protected]
Kontor
Hjem
Mobiltelefon
E-mail
Fax
Hjemmeside
Alexander Calder: “Southern Cross”, 1963
Natkirkepræst
Signe Malene Berg
61 61 62 29
[email protected]
Træffes i Natkirken torsdag.
I øvrigt efter aftale.
Domprovst
Anders Gadegaard
Fiolstræde 8, 1.
1171 København K
33 14 74 32
33 14 85 65
33 14 74 37
[email protected]
Træffes hverdage:
10.00 - 12.00
undt. mandag
Natkirkepræst
Christian Monrad
61 61 62 30
[email protected]
Domorganist
Hanne Kuhlmann
61 22 06 23
[email protected]
Sognepræst
Jesper Stange
Fiolstræde 8, st.
1171 København K
33 91 51 92
23 44 64 53
[email protected]
Træffes hverdage:
10.00 - 11.00
undt. fredag
2. organist
Morten Bech
61 61 62 28
[email protected]
Organist
Lindy Rosborg
28 76 98 28
[email protected]
Sognepræst
Eva–Maria Schwarz
60 93 64 20
[email protected]
Træffes på tlf. hverdage:
10.00 - 11.00
undt. mandag
Domkantor
Ebbe Munk
36 14 01 59
21 48 40 64
[email protected]
Kirke- og kulturmedarbejder
Susanne Torgard
61 61 62 20
[email protected]
Natkirke- og
kulturmedarbejder
Liselotte Wiemer
61 61 62 26
[email protected]
Infomedarbejder
Else Fergo
[email protected]
Kirketjenere
Vor Frue & Sct. Andreas
33 15 10 78
[email protected]
Træffes bedst:
9.00 - 9.30
12.00 - 12.30
Menighedsrådsformand
Ole Ehlers
Violinvej 4
2730 Herlev
44 84 62 04
[email protected]
Menighedsrådsnæstformand
Anne Dorte
Schwarz-Nielsen
Kløverbladsgade 42
2500 Valby
60 61 96 10
[email protected]
Kirkeværge Vor Frue
Jakob Knudsen
Nørre Søgade 9A, 4. tv
1370 København K
20 46 44 30
[email protected]
Kirkeværge Sct. Andreas
Geert Madsen
Gothersgade 155, 3.tv.
1123 København K
33 11 21 07
41 83 41 90
[email protected]
MUSEETS ÅBNINGSTIDER
FRA DEN 25. MAJ
Mandag - torsdag:
11.00 - 16.00
Fredag & søndag:
12.00 - 16.00
ÅBNINGSTIDER
Hverdage:
10.00 - 13.00
Torsdage:
10.00 - 18.00
MAIL TIL KONTORET
Vedr. Sct. Andreas Kirke
[email protected]
Vedr. Vor Frue Kirke
[email protected]
HJEMMESIDER
Vor Frue Kirke
www.domkirken.dk
www.facebook.com/
koebenhavnsdomkirke
Natkirken
www.natkirken.dk/
natcms
Den Sorte Gryde
www.densortegryde.net
www.facebook.com/
DenSorteGryde
www.kdk.dk/kdk
KIRKERNES ÅBNINGSTIDER
Sct. Andreas Kirke
Åben efter aftale
Vor Frue Kirke
Åben alle ugens hverdage:
08.00 - 17.00
Torsdag – fredag tillige:
20.00 - 24.00
Søndag:
08.00 - 23.00
Kirkerne er lukket for
turistbesøg under guds
tjenester og kirkelige
handlinger.
INDRE BY ˇ KOLOFON
UDGIVES AF:
Vor Frue Sogn
ANSV. RED.:
Anders Gadegaard
SEKRETÆR:
Dida Grundtvig
LAYOUT:
TRYK:
Eks-skolens trykkeri
Mediebureauet
Monsun
A lexander Calder:
“Southern Cross”, 1963
© 2015 Calder Foundation,
New York/billedkunst.dk
FORSIDEBILLEDE:
MORGENANDAGTEN:
Hverdage og lørdage efter
Radioavisen kl. 8.00 på DR
K (direkte og tekstet), DABradio/P2 og via dr.dk.
ØNSKER DU AT FÅ KIRKEMAGASINET TILSENDT I ET ÅR?
14
Indbetal kr. 100,- på reg.nr. 2991, konto nr. 0103 251 176.
Husk at oplyse navn og adresse ved betaling.
Gaver til Vor Frue Kirkes menighedsarbejde kan doneres til
Menighedsplejen på reg.nr. 2991, konto nr. 0103 348 293.
Bidrag til kirkens indsamlinger kan
gives på MobilPay 21 43 44 89.
100-ÅRET FOR DET ARMENSKE FOLKEDRAB
I år er det 100 år siden, folkedrabet på
armenerne for alvor satte ind. Op mod
1½ million armenere blev 1915-17
dræbt af osmannerne eller deporteret
ud i den syriske ørken, hvor de døde af
sult og sygdomme.
Dette folkedrab har aldrig fået bred
international anerkendelse, primært
fordi Tyrkiet ikke står ved ugerningerne. Alliancen mellem Tyrkiet og det
øvrige Nato bevirker, at selv den danske stat ikke anerkender det armenske
folkedrab. Det er en skandale på højde
med, at nogle i Vesten kan finde på at
benægte Holocaust.
For os danskere er det i særlig grad
pinagtigt, fordi netop danskere har
bevidnet folkedrabet gennem gribende
og fyldige dagbogsoptegnelser. De to
missionærer, læreren Karen Jeppe og
sygeplejersken Maria Jacobsen, som
arbejdede blandt armenere i Syrien
og Tyrkiet, har beskrevet de uendelige køer af lidende, syge og udsultede
armenere, der blev drevet ud i ørkenen
til den visse død. De to kvinder skjulte så mange, de kunne komme afsted
med, især kvinder og børn. Flere tusinde armenere overlevede på grund af de
to kvinders heltemodige indsats. Karen
Jeppe døde allerede i 1935 kun 59 år
gammel og blev stedt til hvile i en af de
flygtningelandsbyer i Syrien, hun selv
havde været med til at oprette, af den
armenske ærkebiskop i Syrien. Maria
Jacobsen oprettede et børnehjem for
16
Den armenske kåbe, båret af biskop Steen Skovsgaard
i Nyborg Kirke, august 2014.
kort tid efter kåben til Dansk Kirke i
Udlandet, hvor den benyttes som bispekåbe, første gang i 1927 i Helligåndskirken i Flensborg og senest båret af biskop
Steen Skovsgaard i Nyborg Kirke, august
2014. Kåben vil fra i år høre hjemme i
Københavns Domkirkes Museum.
Højtidelighed den
19. april kl. 17
armenske flygtningebørn i Byblos i
Libanon, hvor hun fungerede som dets
leder frem til sin død i 1960.
En martyrkåbe
I 1924 sendte Maria Jacobsen en smuk
silkekåbe, som havde tilhørt en armensk
martyrpræst, hjem til Danmark som
en gave til sognepræst ved Eliaskirken
Andreas Fibiger og hustru. De forærede
Den 24. april markeres 100året ved en
stor højtidelighed i Armeniens hovedstad Yerevan med deltagelse af gæster
fra hele verden. Også i Danmark vil vi
markere 100året bl. a. med en økumenisk gudstjeneste i Københavns Domkirke søndag den 19. april kl. 17 med
deltagelse af den armenske ærkebiskop
i Syrien, Armash Nalbandian, Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen,
den armenske ambassadør i Danmark,
Hrachya Aghajanyan, og et armensk
børnekor – foruden et dansk kor under
ledelse af organist Peter Arendt, som
vil synge på armensk. Under gudstjenesten vil den armenske silkekåbe blive
anvendt, og efter gudstjenesten åbnes
en udstilling med fotos af Sille Arendt
om armensk folkeliv i Armenien og i
Danmark.
Anders Gadegaard

KULTUR & MODKULTUR

Transcription

Similar documents

Vor Frue Kirke August i - Vor Frue Sogn, Kalundborg

Hent - Vor Frue Sogn, Kalundborg

19. august 2015 - Vor Frue og Skt. Antoni sogn

kirkeblad - Vor Frue Kirke, Aalborg

Malene Gade Lise Fenger Poulsen Sumaya Sheikh Abdullahi Helen

MORMORS FANØKRINGLE

Dansk A - eOpgaver