Tilsynsrapport – Socialtilsyn Øst

Transcription

Tilbud: Opholdsstedet Rønnebæk
Tilsynsrapport ʹSocialtilsyn Øst
Tilsynstype: Regodkendelse
Område: Sociale tilbud
Praktiske oplysninger
Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne
for godkendelse, jf. §§ 6 og 12-18 i Lov om socialtilsyn.
En del af oplysningerne i tilsynsrapporten skal, jf. § 22 i Lov om socialtilsyn, fremgå af Tilbudsportalen. Disse oplysninger er markeret med *
Socialtilsynets bedømmelse af kvaliteten foretages med udgangspunkt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer ved hjælp af en5- trins skala jf. § 6 i Lov om
socialtilsyn. Kvalitetsbedømmelsen indgår i en kvalitetsvurdering, hvor socialtilsynet, afhængig af tilbudstype og målgruppen, har mulighed for at inddrage andre
relevante forhold, der ligger inden for de 7 temaer, men som ikke er indeholdt i indikatorer og kriterier.
Socialtilsynet indhenter og vurderer endvidere øvrige oplysninger, der har betydning for godkendelsen, herunder økonomiske og organisatoriske forhold jf. §§12-18
i Lov om socialtilsyn. Oplysningerne indgår i vurderingen af, om tilbuddet samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse.
Tilsynsrapporten og konklusionerne heri indgår i socialtilsynets feedback og opfølgning i forhold til tilbuddet.
For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering.
Side 1 af 55
1. Stamoplysninger
*Tilbuddets navn:
Opholdsstedet Rønnebæk
*Adresse:
Kirkevej 9
4700 Næstved
*Kontaktoplysninger:
Tlf.: 23232514
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.opholdsstedet-rønnebæk.dk
*Tilbudstyper:
§ 66, stk. 1, nr. 5 (almindeligt socialpædagogisk opholdssted)
*Målgrupper:
7 til 23 år (personlighedsforstyrrelse, tilknytningsforstyrrelse, omsorgssvigt, indadreagerende adfærd)
Pladser i alt:
8
Tilsynsrapporten er
udarbejdet af:
Claus Zangger Hansen (Socialtilsyn Øst)
Dato for tilsynsrapport:
24-08-2015
2. Samlet vurdering (jf. § 6 og 12-18 i Lov om socialtilsyn)
*Samlet vurdering:
Målgruppen er børn og unge af begge køn i alderen 7-18 år.
Det er børn og unge med psykiske, adfærds- og/eller indlæringsmæssige vanskeligheder, tilknytningsforstyrrelser og
omsorgssvigt.
Af tilbuddets hjemmeside fremgår det blandt andet, at tilbuddet ikke er fastlåst i en bestemt pædagogisk retning. Der
Side 2 af 55
anvendes metoder og tilgange, der virker med udgangspunkt i den enkelte, som tilpasses ud fra alder, evne og
modenhed. Et fokuspunkt er blandt andet at barnet/den unge får opbygget gode solide redskaber i forhold til at
håndtere og forstå sig selv og til at begå sig i sociale sammenhænge.
Aktuelt er indskrevet seks børn og unge mellem 8 og 17 år. Tre drenge og tre piger fra seks forskellige kommuner på
Sjælland.
Dette tilsyn er en re-godkendelse med væsentlig ændring i forhold til en ekstra plads til i alt otte pladser og udvidelse i
målgruppens indskrivningsalder fra ti til syv år.
Alle syv temaer fra Kvalitetsmodellen er derfor indgået i dette tilsyn - konklusionerne af de enkelte temaer kan ses
under temavurderinger. Socialtilsynet har ved dette tilsyn, været på to tilsynsbesøg, talt med to fra ledelsen, to
medarbejdere, tre børn og unge, to forældre og tre sagsbehandlere der sammen med diverse skriftligt fremsendt
dokumentation har ligget til grund for denne vurdering.
Opholdsstedet Rønnebæk har samarbejdet og opfyldt sin oplysningspligt jf. § 12 i Lov om socialtilsyn over for
socialtilsynet.
Samlet vurdering:
Opholdsstedet Rønnebæk vurderes samlet af Socialtilsyn Øst til i høj grad at kunne levere den fornødne sammenhæng i
kvalitet i indsatsen indenfor de omhandlende temaer.
Socialtilsynet vurderer, at opholdsstedet Rønnebæk kan dokumentere positive resultater på konkrete børns udvikling.
Dette vurderes at være i overensstemmelse med de samlede tilbagemeldinger fra de implicerede deltagere i
forbindelse med tilsynsbesøget.
Opholdsstedet Rønnebæk vurderes til at have en høj grad af organisatorisk og økonomisk bæredygtighed, ligesom der
ses sammenhæng mellem kvalitet og pris.
*Afgørelse:
Side 3 af 55
Opmærksomhedspunkter:
3. Oplysninger om datakilder
Dokumenter:
ͻNøgletalsanalyse
ͻTilbudsportal (nøgletal)
ͻRegnskab 2014
ͻProtokol 2014
ͻBudget 2015
ͻAnsøgningsskema
ͻVedtægter
ͻOversigt over bestyrelsesmedlemmer
ͻOversigt over sygefravær
ͻMedarbejderliste, med kompetencer og anciennitet
ͻCV, leder
ͻBørneattest, leder
ͻBesøgsrapport, Arbejdstilsynet
ͻAPV 2012
ͻHandleplaner to unge
ͻUdviklingsplaner
ͻStatusrapporter
ͻOpgørelse over vikarforbrug
ͻOversigt over indskrevne børn
ͻOversigt over fraflyttede børn
Fysiske rammer gennemgået - inde og ude.
Side 4 af 55
Observation
Interview
Interviewkilder
Ledelse, medarbejdere, børn og pårørende, samt sagsbehandler
Anbringende kommune
Beboere
Ledelse
Medarbejdere
Pårørende
Side 5 af 55
4. Oplysninger om tilsynsbesøg
Dato
24-03-2015
Oversigt over tilsynsbesøg
24-03-15: Kirkevej 9, 4700 Næstved
Tilsynskonsulenter
Claus Zangger Hansen
Merete Sejr Brødsgaard
Afdelinger
Besøgstype
Anmeldt
Særligt fokus på udvalgte temaer,
kriterier eller indikatorer
Side 6 af 55
5. Bedømmelse og vurdering af kvalitet (jf. § 6 i Lov om socialtilsyn)
Nedennævnte figur illustrerer tre centrale elementer, der indgår i socialtilsynets vurdering af hvorvidt tilbuddet har fornøden kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for
godkendelse. Dette afsnit omhandler bedømmelse og vurdering af kvalitet.
Samlet vurdering af om tilbuddet kan godkendes: For at kunne træffe en afgørelse indhenter og vurderer Socialtilsynet
øvrige oplysninger, der har betydning for fortsat godkendelse, herunder oplysninger om økonomiske og organisatoriske
forhold jf. Lov om socialtilsyn (§§12-18) samt relaterede lovgivninger fx Lov om social service, retssikkerhedsloven m.m.
Kvalitetsvurdering: Socialtilsynet laver en samlet vurdering af kvaliteten ud fra kvalitetsmodellens syv temaer (§6). I den
samlede vurdering af om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet, kan det være relevant at inddrage forhold, der
falder inden for de 7 temaer, men som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer.
Kvalitetsbedømmelse: Socialtilsynet bedømmer tilbuddet ud fra kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer.
Side 7 af 55
- 5.1 Kvalitetsmodellen
I kvalitetsmodellen er både 'Gns. bedømmelse' på temaniveau og 'Bedømmelse' på indikatorniveau angivet på følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.
Vurderingen af temaerne bygger på kvalitetsbedømmelsen, og der kan, afhængigt af tilbudstype og målgruppe, inddrages andre relevante forhold, som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer.
Tema
*Uddannelse og
beskæftigelse
Gns.
* Vurdering af tema
bedømmelse
4,8
Udviklingspunkter
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad arbejder
med at fokusere på at opfylde målgruppens
undervisningspligt og afklaring af behov, samt ønsker for
at få en uddannelse eller komme i beskæftigelse. Dette
sker med udgangspunkt i, at målgruppen har forskellige
ønsker og potentialer. Resultaterne for børn og unges
skolegang, uddannelse eller beskæftigelse i tilbuddet vil
derfor være differentieret.
Tilbuddet arbejder aktivt for at skabe et godt samarbejde
med visiterende kommune og
skole/uddannelsesinstitutioner.
Tema: Uddannelse og beskæftigelse
Kriterium
Bedømmelse af kriterium
Kriterium 01: Tilbuddet støtter
borgerne i at udnytte deres fulde
potentiale i forhold til
uddannelse og beskæftigelse
Socialtilsynet vurderer ud fra interviewet med medarbejdere og ledelse, at børnene og de unge inddrages i
processen omkring deres ønsker om skole inden for de rammer skolepligten giver, uddannelse eller beskæftigelse,
og derved er det børnene, der gennem selverkendelse når frem til om deres skole- eller uddannelsesmål er
realistiske for dem.
Side 8 af 55
Det er Socialtilsynets indtryk, at tilbuddet er meget engageret i at børnene får et godt skole-/uddannelsesforløb og
får et sådant iværksat hurtigst muligt når et barn indskrives i tilbuddet. Derudover lægges der vægt på godt
samarbejde mellem tilbuddet og børnenes respektive skole-/uddannelsestilbud.
Indikator
Bedømmelse Bedømmelse af indikator
Indikator 01.a: Tilbuddet
4 (i høj grad
opstiller i samarbejde med
opfyldt)
borgerne konkrete mål for
borgernes skolegang, uddannelse
eller beskæftigelse, og der følges
op herpå
Tema: Uddannelse og beskæftigelse
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad opstiller mål for børnenes skolegang. Der er lagt vægt
på ledelsens redegørelse for proceduren ved indskrivning, hvor tilbuddet og Næstved Kommune har
et godt samarbejde om at finde egnet skoletilbud. Kommunen lytter til tilbuddets anbefalinger.
Tilbuddet udarbejder individuelle udviklingsplaner, hvor børnene har indflydelse på tilrettelæggelse
af skolegang og eventuelle støtteforanstaltninger. Udviklingsplanerne er baseret på kommunens
handleplan.
Der er yderligere lagt vægt på medarbejdernes udtalelse om at tilbuddet lytter til barnets drømme
og ideer om skole, uddannelse eller beskæftigelse og forsøger, at hjælpe dem med at finde vejen, til
for eksempler drømmen om at blive advokat. Medarbejderne taler med barnet eller den unge om,
hvad der skal til for at nå målet, og undervejs kommer der selverkendelse fra barnet eller den unge i
forhold til, om målet er realistisk for dem.
Når et barn flytter ind i opholdsstedet er skoleplaceringen som regel ikke på plads, men de arbejder
hårdt på at skoletilbuddet er etableret ved indskrivningen.
Medarbejdere og ledelse giver samstemmende udtryk for, at der kan gå flere måneder inden
skoletilbuddet etableres.
Medarbejderne oplyser, at det er opholdsstedet der sammen med anbringende PPR opstiller mål for
skolegangen. Hvis barnet går på en specielskole er det skolen, der laver status og målene sættes
derefter. Medarbejderne er altid med ved møder og forældresamtaler. Samarbejdet oplever de er
forskelligt fra skole til skole, og generelt vurderer de at der er en tættere kommunikation med
specialskolerne.
Side 9 af 55
Medarbejderne beskriver, at der er en mappe på hvert barn med vigtige oplysninger om mål og
delmål, og dette gælder også i forhold til skoledelen.
Ledelsen beskriver, at skoleplaceringen er rimelig på plads så vidt angår folkeskolen, men når
folkeskolen ophører, kniber det med at få lavet en plan for det videre forløb, og dermed går
opholdsstedet som regel og venter i lang tid. Herved glipper udslusningen fra folkeskolen til
ungdomsuddannelsen.
Det er ofte opholdsstedet, der skal sørge for at følge op på målene i børnenes skolegang, og skolen
udfylder rammen, beskriver ledelsen. I statusmøder med kommunen er skolen en del af punkterne
på dagsordenen.
Idet dialogen med den enkelte medarbejder er tæt, kan ledelsen også støtte op omkring børnenes
skole, uddannelse eller beskæftigelse.
Børnene tilkendegiver, at de går i skole og er glade for det. Børnene beskriver, at det er PPR,
pædagogisk psykologisk rådgivning og kommunen der har bestemt, hvor de skal gå i skole. De har
ikke selv bestemt det.
Børnene oplyser, at de bliver kørt i skole af opholdsstedet om morgenen. Om eftermiddagen tager
de skolebus. Generelt er det sådan, at de køres i starten, og efterfølgende skal de også lære at cykle
til og fra skole. De oplyser, at de tit får lavet lektier i skolen.
Indikator 01.b: Borgerne er i
5 (i meget
undervisningstilbud, uddannelse, høj grad
beskæftigelse, beskyttet
opfyldt)
beskæftigelse, eller dagtilbud i
form af aktivitets- og
samværstilbud
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad opfylder indikatoren - der lægges vægt på at alle
børn følger undervisningstilbud. Fem børn går i folkeskole og en går på handelsskole (ZBC).
Børnene bekræfter at alle går i skole, men forskellige steder; Gedebjergskolen, Rønnebæk og
Sydbyskolen og tilføjer, at alle kommer afsted hver dag.
To af børnene bliver kørt til skole af personalet på grund af lang afstand - de andre børn kan
transportere sig selv.
Side 10 af 55
Medarbejderne og børnene beskriver samstemmende, at alle er i uddannelse.
Ledelsen beskriver, at udgangspunktet er, at de ser på det enkelte barn og dets behov og handler
forskelligt fra barn til barn. Dialogen om de unges uddannelse med videre er vigtig, og de justerer
løbende. Børnene bliver guidet i forhold til valg af uddannelse, og personalet bruger personalemøde
og supervision til at føre dem på vej og støtte dem.
Indikator 01.c: Børnene/de unge 5 (i meget
i tilbuddet i den
høj grad
undervisningspligtige alder
opfyldt)
opfylder undervisningspligten
ved at gennemføre et
grundskoletilbud med
undervisning fra
børnehaveklasse til 9. klasse.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad opfylder indikatoren. Der er lagt vægt på
medarbejdernes og ledelsens beskrivelse af at alle børn på Rønnebæk går i skole og gennemfører
folkeskolens forløb, og mange får afgangseksamen.
Hvis det ikke er det rigtige tilbud barnet har fået, går opholdsstedet ind og hjælper med at få
etableret et andet tilbud. I et samarbejde med børnene hjælper Rønnebæk med at finde det rette
skoletilbud.
Opholdsstedet har en god kontakt til Næstved Kommunes skolecenter.
Børnene tilkendegiver, at det fungerer fint for dem med skolegang.
Indikator 01.d: Børnene/de unge 5 (i meget
i tilbuddet har et stabilt
høj grad
fremmøde i deres
opfyldt)
undervisningstilbud,
uddannelsestilbud eller
beskæftigelse. Medfølgende
børn på voksentilbud er i dageller undervisningstilbud
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad opfylder indikatoren og har lagt vægt på
ledelsens oplysning om, at Rønnebæks børn og unge har et stabil fremmøde i skole-, uddannelsesog beskæftigelsestilbud. Alle gennemfører deres grundskoleforløb. Tilbuddet deler forældreintra
sammen med de biologiske forældre.
Børnene udtaler, at de går i skole. Men forskellige steder. De kommer afsted hver dag.
Generelt tager medarbejderne en dialog med børnene, hvis de ikke er motiverede for at gå i skole,
men de oplever ikke, at de har problemer med at børnene ikke vil i skole. Hvis de finder ud af, at der
er tale om pjæk bliver der lukket ned for andre aktiviteter.
Side 11 af 55
En ung har haft nogle udfordringer i forhold til at se meningen med at møde hver dag i 10 klasse.
Tilbuddet prøver at motivere den unge. Ellers har alle de andre stabil fremmøde.
Tilbuddet har en regel om at hvis man er syg så kan man ikke deltage til andet den dag. Der
samarbejdes også med skolerne for at opfange problemerne inden det bliver store problemer. Der er
en god skolekontakt gennem overlap med lærerene når børnene hentes og bringes i dagligdagen
og/eller telefonisk kontakt.
Der har tidligere været problem med et barn. De hjemmeundervist barnet indtil han fik et andet
skoletilbud.
De er meget opmærksomme på at børnene/de unge trives i deres skoletilbud, så de kommer godt
afsted. Der lægges vægt på at fastholde en kultur, hvor de unge kan se at personalet tager hånd om
problemerne. De unge ved at personalet og lærerne snakker sammen.
Tema
*Selvstændighed
og relationer
Gns.
* Vurdering af tema
bedømmelse
3,8
Udviklingspunkter
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet er opmærksom på
lokalområdets betydning og vedligeholdelse og
etablering af venskaber i forhold til udvikling af
målgruppens sociale og personlige kompetencer.
Så vidt muligt stiler tilbuddet mod at sikre kontinuerlig
kontakt til børnenes familie og netværk.
Tilbuddet lægger vægt på at tilvejebringe stabilitet i
børnenes hverdag, gennem stabil og nødvendig
voksenkontakt ved primærkontaktpersonssystem, samt
skaber et miljø hvor børn og unge finder tillid hos både
medarbejdere og ledelse. Når der er en tillidsfuld
relation er der trygge rammer, hvor børnene tør at give
Side 12 af 55
udtryk for egne behov.
Tilbuddet træner og vedligeholder praktiske færdigheder
hos børn og unge tilpasset det enkelte barns alder med
henblik på, at de selvstændigt kan begå sig i voksenlivet.
Tilbuddet forsøger at motivere, støtte og guide børn og
unge i etablering af fritidsaktiviteter og støtter dem i at
fastholde aktiviteter.
Tema: Selvstændighed og relationer
Kriterium
Kriterium 02: Tilbuddet styrker
borgernes sociale kompetencer
og selvstændighed
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet arbejder målrettet med at selvstændiggøre børnene og de unge ved at hjælpe
dem med at tage ansvar for praktiske, personlige, sociale eller familiemæssige relationer og forhold.
Det er hovedsagligt gennem børnenes individuelle udviklingsplaner, at der kan måles på opstillede mål
omhandlende sociale kompetencer og selvstændighed.
Børnene afprøver forskellige fritidstilbud på lige fod med andre børn i samfundet. De forsøges godt forberedt på at
skulle indgå i sociale sammenhænge udenfor tilbuddet.
Det er et vilkår at fastholdelse i fritidsaktiviteter er vanskeligt på grund af børnenes og de unges problematikker.
Side 13 af 55
Indikator
4 (i høj grad
opstiller i samarbejde med
opfyldt)
borgerne konkrete, individuelle
mål for borgernes sociale
kompetencer og selvstændighed,
og der følges op herpå
Tema: Selvstændighed og relationer
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad opfylder indikatoren og har lagt vægt på ledelsens og
medarbejdernes fremstilling af proceduren for at inddrage børnene i at opstille individuelle mål og
planer.
På nær én har alle en handleplan. Tilbuddet gør meget ud af at indhente handleplanen fra
sagsbehandler. Tilbuddet udarbejder selv deres udviklingsplaner ud fra kommunens handleplan på
alle børnene/de unge.
Der arbejdes individuelt med hver enkelt barn ud fra deres problematikker, modenhed og behov.
Medarbejderne beskriver, at de arbejder meget målrettet med børnene. De har udviklingsplaner,
som de samarbejder med barnet om og arbejder ud fra.
Der skrives i statusrapporten, når målene er nået, og målopfyldelsen ses også ved børnesamtale. Når
delmål falder væk, er det fordi, målet er nået. Medarbejderne beskriver endvidere, at der arbejdes
dialogbaseret med børnene omkring medinddragelse og ansvarliggørelse.
Ledelse og medarbejdere udtaler, at nogle af børnene har individuelle planer med meget struktur alt
efter deres problematikker. Mål for sociale kompetencer og selvstændighed opstilles i børnenes
udviklingsplaner - for eksempel kan børnene give udtryk for hvilke fritidsaktiviteter de ønsker at gå
til. Her inddrages børnene i hvordan normerne er i en idrætsforening og hvilke udfordringer man
møde, samt hvordan de håndteres.
Børnene kommer ofte fra en kultur hvor de aldrig har gået til noget eller fået lov til at springe fra.
Det er generelt svært at fastholde dem i en fritidsaktiviteten. Personalet deltager/er med i starten
sammen med børnene/de unge i aktiviteten.
Ledelsen beskriver, at den er igang med implementere systematisk formidling til personalegruppen
om hvert enkelt barn på personalemøde, som afholdes hver 14. dag. bruger dagbogssystem.
Side 14 af 55
Indikator 02.b: Borgerne indgår i 4 (i høj grad
sociale relationer, fællesskaber opfyldt)
og netværk i det omgivende
samfund
Socialtilsynet vurderer, at børnene i høj grad indgår i social relationer, fællesskaber og netværk i det
omgivende samfund. Medarbejderne tilkendegiver, at de fleste børn har kontakter og venskaber
uden for tilbuddet gennem aktiviteter i fritids- og ungdomsklub. Børnene kommer også på besøg hos
deres kammerater og de kan invitere kammeraterne på besøg og de må gerne overnatte.
Medarbejderne og børnene tilkendegiver, at kontakten til hjemmet er fastlagt i de lige weekender.
De er hjemme i ferierne og tre uger i sommerferien i tilbuddet. Familien er velkommen til at besøge
dem i tilbuddet. efter aftale. Nogle forældre kommer jævnligt, mens andre ikke kommer så ofte. Der
er individuelle aftaler fra familie til familie. Tilbuddet arranger og afholder faste fællesarrangementer
som Sankt Hans for familie og naboer til tilbuddet. Julefesten er kun for børnene.
De fleste børn/unge har svært ved at etablere og vedligeholde venskaber, hvilket der arbejdes med blandt andet ved at de går i fritidsklub og til fritidsaktiviteter i de lokale klubber.
Personalet bakker op om børnene/de unge at de går til mindst en fritidsaktivitet men er
opmærksomme på, at det ofte er svært at komme ud blandt andre. Det er meget
ressourcekrævende for både barnet - ud fra deres problematikker og for personalet rent logostikmæssigt.
De unge dyrker meget sociale medier. Personalet giver udtryk for at de har erfaring med at især
pigerne kan have problematikker med Facebook, hvor de har brug for guidning i forhold til normer
og adfærd.
Indikator 02.c: Borgerne har med 5 (i meget
udgangspunkt i deres ønsker og høj grad
behov herfor kontakt til og
opfyldt)
samvær med deres familie og
netværk i dagligdagen
Socialtilsynet vurderer, at børnene med udgangspunkt i deres ønsker og behov i meget høj grad har
kontakt til og samvær med deres familie og netværk i hverdagen. Frekvensen af kontakt og samvær
med familien afstemmes med børnenes og familiernes ønsker. Ledelse og medarbejdere
tilkendegiver samstemmende, at tilbuddet gør meget ud af at have et godt samarbejde med
børnenes biologiske familie. Der udvises interesse og spørges ind til familien, når børnene kommer
hjem fra weekend. De fleste børn kender ikke noget til hvis der uoverensstemmelse fra
Side 15 af 55
opholdsstedets side af. Tilbuddet guider også forældrene i hvad de skal sige til deres børn/unge hvis
de er i tvivl, og opfordrer til at taler med tilbuddet inden de melder noget ud til barnet/den unge.
Der opleves ikke drama ved fællessamling. Forældre er velkommen til at besøge deres børn og de må
efter aftale overnatte.
Medarbejderne oplyser, at der er en fast ringedag til børnenes forældre for de børn, som ikke har
telefon. Nogle børn vil gerne have at en medarbejder ringer op og snakker lidt, og efterfølgende
sidder ved siden af, når barnet taler med sin familie.
Der er faste besøgsdage i familierne for de børn, som kan komme hjem. Børnene kan altid komme
tilbage til tilbuddet, hvis det bliver nødvendigt. Medarbejderne oplyser, at det er forskelligt fra barn
til barn, hvordan forældrekontakten er. Medarbejderne aftaler, hvem der har kontakten til
forældrene. De laver også forældreguidning, der består i at forældrene kommer til møde sammen
med barnet eller den unge og så modtager guidning.
Overordnet er det leder og primærpædagog, der har kontakt til hjemmet hvis kontakten er god. Er
kontakten problematisk har lederen kontakten og i sidste ende kommunen.
Ved et vanskeligt forældresamarbejde tager ledelsen generelt over, da ansvaret ved svære ting er
placeret hos ledelsen, beskriver medarbejderne.
I forældresamarbejdet har ledelsen erfaret, at det er vigtigt at lade processen arbejde over for
forældrene men også over for børnene og de unge.
Ledelsen forklarer, at proceduren i forældresamarbejdet starter ved visitationen, hvor tilbuddet
lægger op til konstruktivt samarbejde, men de ved også at nogle forældre ser opholdsstedet som
dem, der har fjernet deres barn. Dette gælder særligt ved tvangsfjernelser.
Børnene oplyser, at de skal lave aftale mindst en eller to dage før, de ønsker at være sammen med
deres venner. De kan overnatte sammen med venner, og man må ikke starte med at tage ud til
vennen, før opholdsstedet har set vennen. De nye børn har fået dette at vide ved at spørge om det,
og så har de fået det oplyst, da de flyttede ind i opholdsstedet.
Side 16 af 55
Børnene beskriver, at de gerne må have deres familie på besøg, men de voksne skal vide det.
Børnene kommer hjem hver anden weekend. Det er den samme weekend. Forældre kan spise med
på Rønnebæk, når det er aftalt.
Indikator 02.d: Børnene/de unge 3 (i middel
Socialtilsynet vurderer, at er børnene i middel grad deltager i fritidsaktiviteter udenfor tilbuddet da
deltager i fritidsaktiviteter uden grad opfyldt) det er lige omkring halvdelen af børnene, der går til noget ifølge personalet og børnene selv.
for tilbuddet
Ledelsen og personalet udtaler samstemmende, at de bemærker samme tendenser i børnegruppen;
at børnene har svært ved at fastholde interessen for de fritidsaktiviteter, som de er tilmeldt. Det er
muligt for børnene fast at have en voksen med til fritidsaktiviteter. Interessen daler som regel, men
medarbejderne hjælper med at komme i gang.
Ledelsen beskriver, at nogle af børnene har mere mod på at komme i gang med aktiviteter og skabe
kontakter end andre. Børnene er bange for at komme til at fremstå utilstrækkelige.
Et af børnene har fritidsjob, og opholdsstedet har hjulpet med at skrive en ansøgning.
Ledelsen oplever, at det viser sig, at når de kommer ud at bo selv, så har de lært noget af opholdet
på Rønnebæk. Derfor gælder det om at se mulighederne i nærmiljøet.
Børnene fortæller tilsynet, hvad de laver i deres fritid.
En går i fritidsklub.
En ønsker at starte til springgymnastik.
En kunne godt tænke sig at gå til karate og har før gået til fodbold.
En har gået til trommer og tænker på at gå til musik i musikskolen.
De må selv vælge aktiviteter, og hvis der er købt udstyr, skal de for det meste gå sæsonen ud.
Indikator 02.e: Børnene/de unge 2 (i lav grad
har venskaber uden for tilbuddet opfyldt)
Socialtilsynet vurderer, at indikatoren er opfyldt i lav grad da det kun er enkelte børn, der har
venskaber udenfor tilbuddet.
Medarbejderne beretter, at det er de der færreste har venskaber uden for tilbuddet. Der er i højere
grad tale om bekendtskaber end egentlige venskaber. Ved hjemmeweekend kan der være venner
Side 17 af 55
som barnet ser men det er ikke noget tilbuddet bemærker. Det kræver meget overskud fra børnenes
side at indgå i dybe relationer, hvilket de ikke har. Tilbuddet oplever, at det er svært for børnene at
opretteholde gamle venskaber og at det ikke er "fedt" for barnet, når det er anbragt.
Medarbejderne oplyser, at nogle har venskaber fra før, som opholdsstedet hjælper med at
opretholde. Et barn har været på besøg hos nogle veninder uden for opholdsstedet, og veninderne
har også været på besøg på Rønnebæk.
Et af børnene beskriver, at han har en rigtig god ven fra før, som han gerne vil have kontakt med.
Børnene beskriver også, at de har venner, som de ikke dyrker fysisk, men i stedet skyper de sammen.
En snakker også med nogle derfra, hvor han boede før.
Børnene beskriver, at de har mange venner fra skolen og fra fritidsklubben. De laver aftaler om at få
venner med hjem.
Indikator 02.f: Børnene/de unge 5 (i meget
har mindst en fortrolig voksen
høj grad
opfyldt)
Socialtilsynet vurderer, at børnene i meget høj grad har adgang til mindst en fortrolig voksen i
tilbuddet. Børnene beretter, at de har primærpædagoger, som tager sig særligt af deres behov - de
kan godt bruge forskellige medarbejdere til forskellige emner. Der er altid mulighed for at tale med
en voksen, hvis man er ked af det. Der er næsten altid tre voksne på med mindre der er sygdom. Det
er ikke tit det sker.
Ledelsen oplyser, at tilbuddet allerede i visitationsprocessen vurderer om det kunne være relevant
med en primær pædagog, og forsøger at finde det bedste match i personalegruppen. Ordningen er
på plads inden for de første tre måneder barnet er ankommet. Små børn får en
primærkontaktperson med det samme, så tilstrækkelig kontakt sikres tidligt i forløbet.
Generelt oplever ledelsen, at børnene bruger personalegruppen bredt.
Alle børn har aktuelt en primær pædagog. I starten kan de gå til Tommy og Michael. Børnene kan få
indflydelse når de bliver ældre og man kan skifte kontaktpædagog hvis det ikke fungerer. Alle
børn/unge bruger/vælger personalet som fortrolige. Der er individuelle måder at opnå fortrolige rum
eller omstændigheder, der skaber mulighed for fortrolige samtaler; for eksempel walk and talk,
Side 18 af 55
arbejde i cykelsmedien - idet hele taget anvendes det tredje fælles som metode.
Medarbejderne oplyser, at de har kontaktpersonsordning med børn og unge. Der er altid minimum
tre medarbejdere på arbejde til syv børn, og herved oplever medarbejderne og ledelsen, at der er
gode muligheder for at dække børnenes behov for voksenkontakt.
Børnene oplyser, at de har en kontaktperson. De plejer at bruge primærpersonen til aftaler, og hvis
der er noget de godt kunne tænke sig.
De oplyser, at de kan snakke med kontaktpersonen om næsten alt hvis de har problemer, har haft en
dårlig dag eller bare vil være sammen med kontaktpersonen.
Tema
*Målgruppe,
metoder og
resultater
Gns.
* Vurdering af tema
bedømmelse
4,2
Udviklingspunkter
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets målgruppe er
Skabe fora for fælles udveksling af meninger vedrørende
velbeskrevet og afgrænset, samt at både medarbejdere børnenes dagligdag i tilbuddet - eksempelvis på
og ledelse er bevidste om hvilken betydning overholdelse børnemøder/husmøder.
af målgruppen har, for at sikre at tilbuddet er i stand til at
arbejde med de børn og unge, som flytter ind.
Der er en høj grad af faglighed og åbenhed i
personalegruppen og i ledelsen, der samstemmende kan
redegøre for tilbuddets metoder og henvise til positive
udviklingsresultater for børnene, der er dokumenterede i
individuelle udviklingsplaner.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet overholder sin
målgruppe. Tilbuddet har søgt dispensation til
målgruppen, hvis der har været tale om overlap på
pladser i en periode eller i forhold til alderskriteriet i
Side 19 af 55
godkendelsen.
Tilbuddet har især præsteret positive resultater i forhold
til magtanvendelser, da tilgangen til konflikthåndtering er
blevet ensartet i hele personalegruppen, som også
børnene giver udtryk for at kunne mærke. Socialtilsynet
har ikke modtaget indberetninger om magtanvendelser
over for målgruppen siden november 2013.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets metoder
understøtter løbende fokus på at forebygge
magtanvendelse gennem bevidst dialog og faglige
drøftelser om konflikthåndtering, magt og omsorg.
Tema: Målgruppe, metoder og resultater
Kriterium
Kriterium 03: Tilbuddet arbejder
med afsæt i en klar
målgruppebeskrivelse,
systematisk med faglige tilgange
og metoder, der fører til positive
resultater for borgerne
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets målgruppebeskrivelse er klart defineret og afgrænset, og der arbejdes med
afsæt i denne. Målgruppebeskrivelse og afgrænsning er beskrevet på Tilbudsportalen og tilbuddets hjemmeside.
Tilbuddets valgte metoder og faglige tilgange er relevant i forhold til målgruppebeskrivelsen og fører til positive
resultater gennem en målrettet indsats i det daglige, der tager udgangspunkt børnenes udviklingsplaner og
statusrapporter, som systematisk udarbejdes og evalueres.
Ledelse og medarbejdere referer til eksempler med målgruppen, der har medført gode resultater for børn og unge,
der har haft eller har ophold på opholdsstedet.
Indikator
anvender faglige tilgange og
5 (i meget
høj grad
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad anvender faglige tilgange og metoder, der er
relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgruppe. Der er lagt vægt på den høje grad af
Side 20 af 55
metoder, der er relevante i
opfyldt)
forhold til tilbuddets målsætning
og målgruppe
overensstemmelse mellem ledelsens og medarbejdernes beskrivelse af tilbuddets metoder og
faglige tilgange.
Det fremgår af tilbuddets hjemmeside og Tilbudsportalen, samt interview med ledelse og
medarbejdere at tilbuddets målgruppe er børn og unge af begge køn i alderen 10-18 år.
Det er børn og unge med psykiske, adfærds- og/eller indlæringsmæssige vanskeligheder,
tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt. Tilbuddet har særlig erfaring med børn og unge med
psykiske vanskeligheder og følelsesmæssige skader, som er en følge af at vokse op med psykiske syge
forældre eller misbrugere, samt børn med medfødte eller miljøbestemte dysfunktioner.
Børnene og de unge er omsorgssvigtede, og dette kommer blandt andet til udtryk gennem følgende
former for adfærd: Impulsstyrede, Psykiske blokeringer, Følelsesmæssig umodenhed, Problemer i
forhold til sociale kompetencer, Manglende realistisk selvopfattelse, Lavt selvværd, Vægtproblemer,
Grænseoverskridende adfærd, Ringe indlevelse i sig selv og andre.
Tilbuddet modtager ikke misbrugere, kriminelle eller voldsomt udadreagerende unge.
Ledelsen oplyser, at det er en klar prioriteret at børnene har adgang til en tæt og forpligtende
kontakt til troværdige og tydelige voksne. Derfor er der altid tre voksne i tilbuddet, der gør det muligt
at arbejde intenst med relationen ʹenten med den primære pædagog, eller en voksen som barnet
selv udvælger i forhold til et særligt emne/problematik. Det begrundes med, at det er i relationen at
børnene/de unge udvikler deres egenskaber, værdier og meninger. Det er i relation og dialog, at de
lærer noget om sig selv og andre.
Medarbejderne beskriver, at der tages udgangspunkt i hvert enkelt barns relation og omsorg,
struktureret ud fra barnets behov. Det er primærpædagogen der er tovholder. Der arbejdes med det
enkelte barn ud fra den metode eller tilgang, som er aftalt/planlagt på personalemøde så alle
personaler for at sikre så stor ensartethed som muligt gennem barnets hver dagen ʹuanset hvilken
medarbejder, der er på arbejde.. Informationer om hver enkelt barn er i ringbind på kontoret, og
bliver løbende opdateret. Medarbejderne gøres opmærksomme på ændringer og opdateringer i
Side 21 af 55
tilbuddets elektroniske journaliseringssystem, Woodbo. Børnene tages også op individuelt i
sagssupervision månedligt og hvert enkelt barns udviklingsplan tages op på personalemøder.
Af tilbuddets hjemmeside fremgår det blandt andet, at tilbuddet ikke er fastlåst i en bestemt
pædagogisk retning. Der anvendes metoder og tilgange, der virker med udgangspunkt i den enkelte,
som tilpasses ud fra alder, evne og modenhed. Et fokuspunkt er blandt andet at barnet/den unge får
opbygget gode solide redskaber i forhold til at håndtere og forstå sig selv og til at begå sig i sociale
sammenhænge. Og endvidere:
͟Anerkendende pædagogik, hvor vi styrker den enkeltes selvdannelsesprocesser, bl.a. ved at hjælpe
barnet gennem konflikter på en god måde. Her er de centrale principper: forståelse, indlevelse,
åbenhed og bekræftelse.
Den kognitive indfaldsvinkel, hvor der arbejdes med at bryde gamle uhensigtsmæssige mønstre og
negative forestillinger og herved ændre adfærd gennem erkendelse og motivation.
Relationspædagogikken, hvor uddybbende stikord bl.a. er: accept af barnet og dets følelser, spejling,
støtte og opmuntring til relationer også uden for Rønnebæk, dialog og vejledende samtaler.
Gennem metalisering at lære at forstå egne og andres adfærd ud fra følelser, behov, mål og grunde.
At lære at tage styring i eget liv og kunne regulere egne følelser på hensigtsfuld vis.
Ved hjælp af mindfulness og grundprincipperne: beginners mind, ikke dømmende, tillid, ikke
stræben, tålmodighed, accept, at giv slip. At være til stede i nuet og acceptere det, der er. Benytte
bl.a. åndedrætsteknikker, yoga og refleksionsøvelser, som forbinder tanker og følelser.
De miljøterapeutiske principper anvendes i begrænset omfang i forbindelse med f.eks. motoriske,
Side 22 af 55
sproglige og intellektuelle færdigheder ved leg, sport og dagligdags gøremål af praktisk karakter.͟
Indikator 03.b: Tilbuddet
5 (i meget
dokumenterer resultater med
høj grad
udgangspunkt i konkrete, klare opfyldt)
mål for borgene til løbende brug
for egen læring og forbedring af
indsatsen
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad dokumenterer resultater med udgangspunkt konkrete,
klare mål for børnene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen. Der er lagt vægt på
at der foreligger udviklingsplaner for samtlige børn, og Socialtilsynet har set indholdet af planer
udtaget ved stikprøve.
Ledelse og medarbejdere beskriver samstemmende, at tilbuddet udarbejder udviklingsplaner for
hvert enkelt barn ud fra kommunens handleplan hvis en sådan foreligger.
Udviklingsplanerne anvendes og resultater beskrives systematisk i ensartede skabeloner og
opbevares i ringbind på kontoret. Derudover benyttes tilbuddets elektroniske journaliseringssystem,
Woodbo, til dokumentation for resultater der er opstillet for hvert barn. Der kan trækkes data ud fra
individuelt opstillede mål og indikatorer, samt genereres statistikker målrettet omkring en udvalgt
problematik eller indsats. Medarbejderne beretter endvidere, at der dagligt dokumenteres i
Woodbo. Nogle af personalemøderne bruges som arbejdsmøder, hvor medarbejderne kan sparre og
hjælpe hinanden med dokumentationsarbejdet.
Medarbejderne beskriver også at tilbuddet udarbejder individuelle statusrapporter, der tager
udgangspunkt i den skriftlige dokumentation i Woodbo, observationer, samt de dialoger der er
personalet imellem omkring de enkelte mål og delmål i udviklingsplanen. Børnene/de unge
inddrages i den udstrækning de formår i forhold til kognitive evner. Indholdet af statusrapporten kan
for eksempel med fordel fremlægges på en gåtur børnene ofte ikke evner at sidde ned og
koncentrere sig længere tid ad gangen.
Indikator 03.c: Tilbuddet kan
4 (i høj grad
dokumentere positive resultater opfyldt)
i forhold til opfyldelsen af de
mål, de visiterende kommuner
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad kan dokumentere positive resultater i forhold til
opfyldelsen af de mål de visiterende kommuner har opstillet for børnene. Der lægges vægt på at
samtlige børn med en undtagelse har en handleplan.
Side 23 af 55
har opstillet for borgernes
ophold
Ifølge ledelsen gør tilbuddet gør meget ud af at indhente en handleplan fra barnets sagsbehandler.
Tilbuddet udarbejder udviklingsplaner for hvert enkelt barn ud fra kommunens handleplan.
Resultaterne i handleplanen afføder en statusrapport, der evalueres med sagsbehandler.
Medarbejderne tilkendegiver, at det kan være en langtrukken proces at få indhentet børnenes
handleplaner, og giver samtidig udtryk for at de kender planerne i grov træk.
Det enkelte barn tages op på personalemøde som afholdes hver 14. dag, så alle er opdaterede
derudover bruges dagbogsnotater i journaliseringssystemet, Woodbo, til at holde medarbejderne
ajourførte. Nogle af børnene har individuelle planer med meget struktur alt efter deres
problematikker. Socialtilsynet har både set et eksempel på en handleplan og en udviklingsplan, hvor
der er opstillet udviklingsmål og dokumenteret positive resultater.
Socialtilsynet bemærker at ringbind/mapper med børnenes planer og andre personlige oplysninger
står fremme på kontoret, hvor alle har adgang til. Personfølsomme oplysninger skal opbevares
utilgængeligt for andre end ledelse og medarbejdere. Desuden mangler underskrift på udviklingsplan
for både pædagog og barn udtaget ved stikprøve.
Det bemærkes iøvrigt at tilbuddet har et årshjul hvoraf det blandt andet fremgår hvilke emner der
tages op på møder. Tilbuddet har over et år fordelt kvalitetsmodellens temaer, for at personalet
bliver kendt med dem - og for at kvalificere dokumentationsarbejdet.
Kriterium
Kriterium 04: Tilbuddet
understøtter borgernes
medinddragelse og indflydelse
på eget liv og hverdagen i
tilbuddet
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet understøtter børnenes medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i
tilbuddet gennem en høj grad af respekt for - og anerkendelse af - børnenes ønsker. De har indflydelse på hvordan
deres værelser skal indrettes, indretning af fællesarealer, og de kan komme med ønsker til hvilken mad de ønsker at
spise, og de understøttes i at finde et fritidstilbud at gå til.
Aktuelt afholdes der ikke børnemøder, men individuelle samtaler i stedet for.
Side 24 af 55
Udover den individuelle medinddragelse har børnene indflydelse på fællesskabet gennem at udvælge aktiviteter i
weekenden og ferier sammen, samt indkøb til fælles afbenyttelse.
Respekt for hinandens privatsfære og privatliv er et tema, der arbejdes med i hverdagen. Både hvordan personalet
henvender sig til børnene når de er på deres værelser ved at banke på døren og afvente svar, og på samme måde
skal børnene spørge om lov før de går ind på andres værelse.
Side 25 af 55
Indikator
Indikator 04.a: Borgerne bliver
hørt, respekteret og anerkendt
4 (i høj grad
opfyldt)
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad hører, respekterer og anerkender børnene. Der er lagt
vægt på børnenes udtalelser om at der altid er tilgængelige voksne, der har tid til at tale med dem.
Det behøver ikke nødvendigvis at være barnets primærpædagog - andre voksne i personalegruppen
kan også bruges alt efter hvilken problematik barnet oplever at stå med.
Ledelsen har bevidst valgt at understøtte det relationspædagogiske arbejde ved at definere
relationen som både mål og middel, og sørge for at der mulighed for at målrette den anerkendende
tilgang ved at have tilgængeligt personale tilstede - altid tre på arbejde.
Medarbejderne forklarer, at de er opsøgende omkring hvert enkelt barn i forhold til at være i dialog
med børnene, så de er med i de aftaler der indgås om og med dem. Tilbuddet arbejder med at
formidle en grundlæggende anerkendelse af barnet ved at stå til rådighed, men også ved at der er
klare forventninger, som de kan leve op til.
Børnene er med til selv at bestemme over deres værelse - der sigtes efter at de skal følge sig hjemme
og synes der er rart at være. For nogle tager det tid. Personalet/primær forsøger at realisere de ideer
børnene har.
Børnene forklarer, at personalet banker på og venter på at de må komme ind. De respekterer hvis
børnene ikke ønsker at tale - især hvis det er i konflikt. Børnene må ikke bare gå ind hos hinanden.
Der bliver talt meget om privatsfære og om at respektere hinandens privatliv.
Medarbejderne oplever, at børnene er gode til at respektere hinanden. Personalet prøver at give
børnene rum til selv at løse deres problemer.
Indikator 04.b: Borgerne har
4 (i høj grad
indflydelse på beslutninger
opfyldt)
vedrørende sig selv og hverdagen
i tilbuddet i overensstemmelse
Socialtilsynet vurderer, at børnene i høj grad har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og
hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov, men at tilbuddet kunne
inddrage børnene mere i hvordan møder i fællesskabet skal organiseres.
Ifølge medarbejderne brugte tilbuddet tidligere samling som mødeplatform i fælles forum, hvor
Side 26 af 55
med deres ønsker og behov
børnene kunne komme med ønsker til aktiviteter eller noget der har relevans for fællesskabet. Og
har der været afholdt børnemøder, men børnene deltog ikke konstruktivt og det var svært at
motivere dem til det. Nu taler medarbejderne med hvert enkelt barn. En fremsatte ønske om at der
blev indkøbt en Wii-spillekonsol, som er imødekommet.
I de weekender børnene er i tilbuddet kigger de og medarbejderne efter aktiviteter/arrangementer i
nærområdet i aviserne, der ligger fremme. Nogle gange er det også personalet der bestemmer.
Generelt oplever personalet, at børnene afventer at de voksne tager initiativ til at indsamle
informationer om arrangementer eller aktiviteter og fremlægger det for børnene.
Børnene forklarer, at de bliver spurgt om hvad de har lyst til at lave i weekenderne, og at det er de
voksne der planlægger forløb og afvikling.
Børnene fortæller at de får god mad, og at de kan indgive ønsker til de to, der er ansvarlige for
madindkøb. De har også en fast maddag hver 14. dag, hvor børnene kan komme med forslag til
menuen eller vælge at lave det der står på madplanen. Nogle gange er børnene med til at købe ind.
Der tales også i den forbindelse om at tage hensyn til fællesskabet, hvilket ledelsen omtaler som en
god læringsproces.
Kriterium
understøtter borgernes fysiske
og mentale sundhed og trivsel
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet understøtter børnenes trivsel gennem et fysisk sundhedstjek hos lægen ved
indskrivning i tilbuddet. Personalet tager kontakt til relevante instanser i sundhedssystemet, når og hvis symptomer
på sygdom detekteres. De større børn trænes i at kontakte læge selv og kan vælge om en voksen skal med til
konsultation hos lægen.
Fokus på den mentale sundhed bygger på personalets observationer af børnenes trivsel, samt vurdering af hvad
tilbuddet kan iværksætte en målrettet indsats og hvilke samarbejdspartnere, eventuelt skal inddrages.
Side 27 af 55
Indikator
Indikator 05.a: Borgerne trives i
tilbuddet
5 (i meget
høj grad
opfyldt)
Socialtilsynet vurderer, at børnene i meget høj grad trives i tilbuddet og har især lagt vægt på
børnenes udtalelse om at de er meget glade for at bo i tilbuddet. De pårørende beretter desuden at
børnene trives i tilbuddet og oplever stor imødekommenhed fra ledelse og medarbejdere, der
skaber positive resultater for børnenes udvikling.
Det opleves af forældrene, som om at tilbuddet behandler børnene ordenligt og respektfuldt, og at
de voksne er meget omsorgsfulde.
Medarbejderne beretter, at oplever børnene som værende meget trygge - især i relationen til
primærpædagogen, der ofte vises tillid til og opfattes som troværdig.
Børnene giver desuden udtryk for at de føler sig taget alvorligt - der handles og følges op på deres
trivsel.
Indikator 05.b: Borgeren har med 5 (i meget
støtte fra tilbuddet adgang til
høj grad
relevante sundhedsydelser
opfyldt)
Socialtilsynet vurderer, at børnene i meget høj grad har adgang til relevante sundhedsydelser med
støtte fra tilbuddet og har lagt vægt på at børnene ifølge ledelsen bliver sundhedstjekket, fysisk, ved
indskrivning i tilbuddet.
Medarbejderne beretter desuden, at barnets lægejournal overflyttes til det lokale lægehus i
Mogenstrup. Hvis der er mangler får det et grundigt lægetjek. Medarbejderne fortæller endvidere, at
tilbuddet er meget opmærksom på børnenes helbred generelt. Ved større børn hjælper de dem med
at ringe til lægen, kører dem og er med så langt som barnet selv ønsker. De fleste har fulgt deres
børnevaccine. Desuden tales der om prævention.
Ledelsen fortæller, at der er fokus på den psykiske sundhed og det vurderes ud fra observationer
hvilke problematikker børnene har, og det afklares hvordan tilbuddet kan målrette en indsats og
Side 28 af 55
hvilke begrænsninger der er. Herefter inddrages relevante sundhedstjenester - for eksempel bruges
speciallæger, ungdomspsykiatrien og en bruger aktuelt gruppesamtaler i et forløb.
Aktuelt er der kun et barn der får medicin (for børneinkontinens om natten).
Et barn fortæller at det er "nederen at være syg". Man skal blive på sit værelse men fortæller at man
får lov til at se TV sammen med primærpædagogen i stuen. Man bliver ikke ekstra forkælet som
derhjemme. De voksne ringer til lægen hvis det er nødvendigt, eller man kan selv få lov - de voksne
kører én til og fra læge, og de går også med ind til konsultationen hvis man ønsker det. Personalet
sørger for at hente/købe medicin på apoteket.
Indikator 05.c: Tilbuddet har i sin 3 (i middel
pædagogiske indsats fokus på
grad opfyldt)
forhold, som har betydning for
borgernes fysiske og mentale
sundhed
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i middel grad i sin pædagogiske indsats har fokus på forhold, som
har betydning for borgernes fysiske og mentale sundhed. Vurderingen er baseret på, at der ikke er
nogen egentlig kultur for især fysisk aktivitet. Der er snarere tale om mere dialogbaseret indsats i
forhold til bevidstgørelse om sund livsstil, og at der kan være en sammenhæng mellem fysisk og
mental velvære ʹeller det modsatte.
Ledelse og medarbejdere forklarer, at der ikke må drikkes alkohol i tilbuddet, men de unge må gerne
købe det, og herefter skal det afleveres og opbevares af personalet indtil den unge skal til fest. Der er
gode dialoger med de unge. De unge tager jævnligt til fester, og der er dialog om hvor meget alkohol
de skal have med til en fest. Det aftales hvordan det skal afvikles - de får taxa hjem hvis de skal til
fest, fordi der ikke er personale til rådighed til at hente dem. Taxaen bliver betalt af opholdsstedet.
Hvis det er en privat fest har tilbuddet kontakt til forældrene, dér hvor festen holdes. De har endnu
ikke prøvet at blive ringet efter. Aftalen skal medvirke til at de unge kan føle sig trygge i natte- og
ungdomslivet.
Aktuelt er der kun en ryger blandt de unge. Man skal gå uden for matriklen for at ryge - det skal
personalet også.
Side 29 af 55
Medarbejderne beskriver, at der er fokus på bevidsthed om varieret og sund kost. Der serveres
grøntsager. Der kan bages kage. Der spises ikke slik i fællesskabet, hvilket personalet ikke oplever
som problematisk.
Medarbejdere og ledelse fortæller samstemmende, at det kan være svært at motivere de større børn
og unge til fysisk aktivitet. Det er nemmere med de mindreårige hvor de er mere aktive. Personalet
prøver at gå foran og være gode rollemodeller. Tilbuddet råder over et rum, hvor man kan spille
hockey og fodbold, og desuden er der en kondicykel.
Et barn er med i klub Sund og Sej - et familietilbud i Næstved Kommune. Her barnet bliver mål og
vejet. Derudover cykler barnet til og fra skole.
Medarbejderne beskriver, at der særligt tales meget med pigerne. Der er altid et eller andet sted de
har ondt. Så der er mange samtaler omkring psykosomatiske symptomer. Omkring kosten prøver
tilbuddet at udfordre børnene så de smager forskellige råvarer. Der bliver talt meget om sukker og
dets påvirkning af kroppen. Der er fast fiskedag, som børnene lader til at være ret glade for. Hvis
børnene ikke kan lide maden efter at de har smagt det, for de lov til at få rugbrød.
Børnene giver udtryk for at være meget glade for at blive respekteret når de er kede af det ʹder er
tilgængeligt personale, hvis man har brug for det. Man kan også få lov til at være lidt for sig selv og
tænke over tingene i fred. Man bliver ikke trængt op i en krog i konfliktsituationer. De voksne kan
fastholde krav hvorefter de giver plads til børnene ved at trække sig. Børnene omtaler det som en
god måde at håndtere situationer hvor børnene er uligevægtige mentalt.
Kriterium
forebygger og håndterer
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet forebygger og håndterer magtanvendelser og lægger vægt på at tilbuddet har
gennemført en målrettet indsats, der har sat fokus på medarbejdernes tilgang til konflikter. Dette har betydet at
Side 30 af 55
magtanvendelser
medarbejderne arbejder efter en ensartet tilgang, i sin essens er konfliktnedtrappende - eller i det mindste ikkeoptrappende.
Medarbejderne fastholder krav, men giver herefter børnene lov til at reagere uden at trænge dem op i en krog.
Børnene føler sig respekteret og er indstillet på at tale om problematikker når de er faldet ned igen.
Metoden har medført at der ikke har været foretaget magtanvendelse siden november2013.
Medarbejdere og ledelse er enige om praksis i forhold til magtanvendelse og kender til procedurer i forhold til
indberetning.
Indikator
Indikator 06.a: Tilbuddets
pædagogiske indsats sikrer, at
magtanvendelser så vidt muligt
undgås
5 (i meget
høj grad
opfyldt)
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets pædagogiske indsats i meget høj grad sikrer, at magtanvendelser
så vidt muligt undgås, og har især lagt vægt på at der er særligt fokus på området, og at den seneste
magtanvendelse er foretaget i november 2013.
Ledelsen beskriver, at der ikke er nogen af børnene/de unge, der har gavn af en magtanvendelse.
Der opstår selvfølgelig uoverensstemmelser i hverdagen, og det kan være voldsomt når børn/unge
bliver vrede, kede af det eller frustrerede. Personalet prøver at have en ensartet tilgang, som har
konfliktnedtrappende adfærd for øje når det sker, og har bemærket at det har en god effekt at
fastholde et krav og herefter trække sig, så barnet ikke provokeres til en reaktion eller oplever at
blive trængt op i en krog.
Der bliver fulgt op på konfliktsituationer gennem samtale med barnet, men først når barnet/den
unge er klar til det. Det er nødvendigtvis ikke den samme medarbejder, der har oplevet situationen
der følger op med samtalen. De giver barnet/den unge ro og rum til at reagere og efterfølgende have
tid til at snakke.
Desuden har både personale, ledelse og børn beskrevet, at de i tilspidsede situationer kan bruge
Side 31 af 55
teknikker de har lært gennem de mindfulness-sessioner, der afvikles løbende.
Medarbejderne tilkendegiver, at de kender til procedurer omkring magtanvendelser og indberetning,
og er bevidste om at bruge mindsteindgrebsprincippet.
Situationerne beskrives også i wood book. Personalet fortæller, at de er gode til at anvende kollegial
sparring - de er gode til at sparre med hinanden og give konstruktiv ros/ris. Der er en kultur, der er
tillader at spørge hinanden om hjælp.
Børnene beretter, at godt ved hvad magtanvendelser er, og at de ikke selv har oplevet det i tilbuddet.
De ved, at der har været foretaget magtanvendelser men det er længe siden. De børn vi interviewer
har ikke oplevet det det. De voksne hæver stemmen og siger at man skal gå på værelset. Hvis ikke de
vil det siger de voksne at så kan de jo ikke lave noget en anden gang. De voksne er gode til at
håndtere det, i forhold til andre steder ʹnævner skolen. Så det ikke går ud over alle andre..
Der er altid mulighed for at tale med en voksen, hvis man er ked af det. Der er næsten altid tre
voksne på med mindre der er sygdom. Det er ikke tit det sker.
Et af børnene mener, at det er når, hvor man bliver lagt ned og holdt. En har set det en gang. De
andre er nye.
Børnene har set det på skolen.
Børnene oplyser, at bliver talt pænt til dem, og der bliver ikke talt ned til dem. En har oplevet, at en
pige talte grimt til en medarbejder, men medarbejderen sagde, at hun skulle tale pænt.
dokumenterer og følger op på
eventuelle magtanvendelser
med henblik på løbende læring
og forbedring af indsatsen
5 (i meget
høj grad
opfyldt)
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad dokumenterer og følger op på eventuelle
magtanvendelser med henblik på læring og forbedring af indsatsen. Den seneste magtanvendelse er
foretaget i november 2013 og der er stort fagligt fokus på temaet.
Ledelse og medarbejdere beskriver samstemmende, at tilspidsede situationer dokumenteres i
journaliseringssystemet, Woodbo, og gråzonetilfældene bliver taget op på personalemøde omstændighederne tales igennem og der drages fælles læring heraf. For eksempel tales der om
hvordan situationen kunne have været håndteret anderledes for at undgå konflikt.
Side 32 af 55
Medarbejdere og ledelse tilkendegiver, at de har en fast procedure for, hvordan magtanvendelser
håndteres hvis de får en samt, hvordan de arbejder med at forebygge magtanvendelser. Proceduren
fremgår af en mappe med retningslinjer og personalepolitik i tilbuddet.
Bekendtgørelse om magtanvendelse og tilbuddets procedure ved magtanvendelse introduceres ved
ansættelse og en gang om året ved akkrediteringen. Hvis der er lavet en magtanvendelse på et barn,
gennemgås den efterfølgende på personalemøde.
Ledelsen beskriver, at deres fokus er først og fremmest, at de ikke bruger magtanvendelser, da det er
sidste udvej, med mindre de bliver angrebet eller skal skille børn.
Kriterium
forebygger overgreb
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet forebygger overgreb gennem aftaler og regler, der er kendt af alle og italesættes
overfor børnene, som hvordan man efterstræber og efterlever ligeværdighed - både i børn/voksen-relationen og
barn/barn-relationen. Tilbuddet ønsker således at vedligeholde en kultur, hvor børnene fortsat føler sig respekteret
- både personligt og i fællesskabet som gruppe.
Tilbuddet er opmærksom på faresignaler i forhold til overgreb børnene imellem og taler med dem om respekt for
privatliv og privatsfære. Der foretages individuelle risikovurderinger - for eksempel om to børn kan lege alene på
værelset, eller om der skal iværksættes opsyn - og i hvilken grad.
Side 33 af 55
Indikator
3 (i middel
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets pædagogiske indsats i middel grad understøtter, at der ikke
pædagogiske indsats
grad opfyldt) forekommer overgreb i tilbuddet.
understøtter, at der ikke
forekommer overgreb i tilbuddet
Ledelse og medarbejdere fortæller samstemmende, at der tages udgangspunkt i
relationspædagogiske principper om medinddragelse af børnene i forhold til ligeværdighed, og tales
med børnene om at sige fra, om ikke at krænke andres privatliv og respektere andres privatsfære.
Det italesættes over for de børn/unge som har vanskelige ved at respekterer andre grænser.
Personalet er meget opmærksomme på faresignaler.
Tilbuddet taler især meget med de unge piger i forhold til de mandlige ansatte, og der er har aftalt
regler for hvordan leg skal afvikles på værelserne; for eksempel enten med åben dør eller der skal
være en voksen tilstede.
Børnene forklarer, at personalet banker på og venter på at de må komme ind. De respekterer hvis
børnene ikke ønsker at tale - især hvis det er i konflikt. Børnene må ikke bare gå ind hos hinanden.
Der bliver talt meget om privatsfære og om at respektere hinandens privatliv.
Medarbejderne oplever, at børnene er gode til at respektere hinanden. Personalet prøver at give
børnene rum til selv at løse deres problemer.
Indikator 07.b: Tilbuddets
beredskab i forhold til at
forebygge overgreb er tilpasset
målgruppen og er kendt af
medarbejderne
3 (i middel
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets beredskab i forhold til at forebygge overgreb er tilpasset
grad opfyldt) målgruppen og er kendt af medarbejderne er opfyldt. Beredskabet er tilpasset målgruppen, men
indholdet er ikke nagelfast kendt af medarbejderne. Beskrivelsen af beredskabet står i en gammel
personalemappe.
Medarbejdere og ledelse henviser til at beredskabet eksisterer, men Socialtilsynet får indtryk af at
foranstaltninger overfor børn, der udgør en potentiel risiko tages ud fra en dialog i
personalegruppen, og at effektueringen kan variere alt efter hvem, der er på arbejde.
Side 34 af 55
Tema
*Organisation og
ledelse
Gns.
* Vurdering af tema
bedømmelse
4,5
Udviklingspunkter
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet er under forandring i
form af lederskift, og er opmærksom på de ændringer
dette kan medføre i forhold til faglig retning eller
metodiske tilgang over for målgruppen.
Både medarbejdere og ledelse i tilbuddet arbejder
meget bevidst med at sikre, at skiftet bliver en god
proces for målgruppen og medarbejderne.
Nuværende leder har den nødvendige tid til at overdrage
tilbuddet til den nye leder, der er valgt blandt
medarbejderne på i tilbuddet.
Tilbuddet fremstår som en sund organisation med høj
grad af trivsel blandt børn og unge, medarbejdere og
ledelse. Dette vurderer Socialtilsynet ud fra de
indhentede data i forbindelse med tilsynsbesøget
herunder interview af børn, medarbejdere og ledelse,
der alle tilkendegiver, at de er tilfredse med
opholdsstedet og arbejdspladsen.
Tema: Organisation og ledelse
Kriterium
Kriterium 08: Tilbuddet har en
faglig kompetent ledelse
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har en faglig kompetent ledelse, der står overfor et lederskifte inden for den
nærmeste fremtid. Nuværende leder forventes at gå på pension primo 2016. En medarbejder overtager herefter
stilling som leder af tilbuddet, og er ved at tilegne sig ledelseskompetencer i form af uddannelse samt introduktion
til arbejdsgange af nuværende leder. Herudover er han opsøgende omkring faglige netværk og relevante
sparringspartnere.
Side 35 af 55
Socialtilsynet vurderer, at ledelsen er meget opmærksomme på hvad det kan komme til at betyde af forandringer
både i forhold til medarbejdere og skift i ledelsesstil.
Det er Socialtilsynets indtryk, at ledelsen håndterer og arbejder ansvarsfuldt med disse udfordringer.
Socialtilsynet har set nuværende leders CV, der afspejler ledelse af tilbuddet de seneste 16 år.
Indikator
Indikator 08.a: Ledelsen har
4 (i høj grad
relevante kompetencer i forhold opfyldt)
til at lede tilbuddet
Ledelsen beskriver, at der er organisationsændringer på vej, idet nuværende leder, Tommy, stopper,
efter han har været leder i tilbuddet i 15 år. Tommy går på pension i foråret2016. Socialtilsynet
vurderer, at tilbuddets ledelse i høj grad har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet. I
forbindelse med at Michael skal være leder efter Tommy, er han nu igang med et forløb over fem
måneder GLU (grundlæggende lederuddannelse på handelsskolen). Derudover skal han på nogle
kurser som LOS udbyder og han er med i et netværk, hvor han deltager i faglig sparring (Vordingborggruppen). Han leder efter andre supplerende netværk, og håber på at bestyrelsen vil hjælpe.
Medarbejderne beskriver ledelsen som meget kompetent. Lederen har mange års erfaring og var
selv ansat før tilbuddet blev etableret. Tilbuddet har eksisteret i 16 år. Stedefortræder er uddannet
pædagog. Har ikke så meget erfaring endnu men er igang med uddannelse.
Årsagen til skiftet er, at nuværende leder traf sin beslutning om, at Rønnebæk også skulle bestå,
efter han stoppede, og derved skulle der findes en ny leder.
Den nye leder har arbejdet som pædagog i tilbuddet i seks år og siden januar 2014 som souschef.
Leder og souschef er nu i gang med at arbejdsfordele, og leder prøver at formidle erfaringen med at
drive et opholdssted, for herved at ruste kommende leder af tilbuddet bedst muligt.
Der er ikke noget på skrift om, at der skal ske forandringer. De tror ikke, at skiftet i ledelsen vil betyde
noget i grundkulturen i tilbuddet, men måske i forhold til hvilke teorier, der skal anvendes i
behandlingsarbejdet med børn og unge.
Side 36 af 55
De drøfter aktuelt ledelsesstrategier, der passer i tilbuddet.
Kommende leder er klar over, at han vil få en anden rolle, idet han er gået fra at være medarbejder
til at blive leder i samme organisation. Det er der forventninger forbundet med, og kommende leder
ved, at der ligger et stort arbejde i at få præsenteret denne proces på en god måde, så personalet er
med.
Kommende leder har ambitioner om meget dialog, ansvar og forventninger uden, at det bliver
laissez-faire ledelse, og her ser han både muligheder og vanskeligheder. Samtidig er han klar over, at
han vil få en anden start end nuværende leder fik ved at starte helt fra bunden og bygge tilbuddet
op.
Kulturen ønsker kommende leder skal bibeholdes i tilbuddet.
5 (i meget
benytter sig af ekstern faglig
høj grad
supervision eller anden form for opfyldt)
sparring for ledelse og
medarbejdere
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for
sparring for ledelse og medarbejdere i meget høj grad.
Der er lagt vægt på, at der er ekstern supervision, der er struktureret som fast begivenhed en gang
om måneden og her udover ad hoc. Supervisor er psykolog.
Ledelsen beskriver, at supervisionen omhandler primært sags-supervision omkring børnene. Det
bruges også til personalet, da de føler de er godt klædt på i forhold til børnene. eks.
samarbejde/samspil. og tager udgangspunkt i personalet end den problematik som barnet har. Der
er også mulighed for enkeltsupervision. Supervisor kommer fra København. Supervisionen bliver
tilrettelagt et halv år af gangen. Supervisionen er både med og uden ledelsen.
Ledelsen har også meldt sig ind i Vordingborg-gruppen som er en erfagruppe for opholdssteder. Det
er under opbygning. Kommende leder er ved at skabe sig et netværk og er opmærksom omkring det.
De håber at lave kurser/kompetenceudvikling gennem Vordingborg-gruppen også for
medarbejderne. Prøver også at få medarbejderne med til enkeltdags-arrangementer f. eks. gennem
LOS.
Medarbejderne fortæller at de får ekstern supervision og at der er også mulighed for supervision
Side 37 af 55
uden ledelsen, men personalet har et ønske om at de deltager. De kan også modtage enkelt
supervision. Medarbejderne kan deltage i andre arrangementer. En har lige deltaget i et landsmøde.
En har tidligere deltaget i en gruppe med andre ledere hvor de fik gruppe supervision.
Alle er med til personalemøder, hvor de har faglig sparring. De prøvede på et tidspunkt at få et
netværk i gang med et andet opholdssted, men det er ikke lykkedes.
Lederne oplyser, at de får supervision sammen med personalet. De har også mulighed for individuel
supervision, hvilket ledelsen beskriver, at de godt kan forestille sig kan være nødvendigt.
Indikator 08.c: Tilbuddet har en
kompetent og aktiv bestyrelse
3 (i middel
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad har en aktiv og kompetent bestyrelse.
grad opfyldt) Ledelsen beskriver, at tilbuddet har haft den samme bestyrelse i mange år indtil for 1½ år siden, hvor
vedtægterne også blev lavet om. Kompetencerne i bestyrelsen dækker bredt. Der afholdes minimum
fire møder om året og bestyrelsen bliver inviteret til tilbuddets arrangementer. Nogle af
bestyrelsesmedlemmerne kigger ind i ny og næ. Muligvis bliver der skiftet formand - den afgående vil
stadig være medlem af bestyrelsen.
Bestyrelsesmedlemmerne har gode kompetencer i forhold til den pædagogiske tilgang til driften af
tilbuddet, men ingen af medlemmerne ses at have kompetencer indenfor økonomi, hvilket er
problematisk.
Manglen på kompetencer indenfor økonomi er i øvrigt ikke i overensstemmelse med formuleringen i
vedtægtens § 4, hvoraf det fremgår at der skal være kvalifikationer i forhold til økonomi i
bestyrelsen.
Medarbejderne beskriver, at de har kontakt med Rønnebæks bestyrelse, når bestyrelsesmøder
holdes på opholdsstedet. Det er cirka et par gange om året, medarbejderne ser bestyrelsen. Der kan
være kontakt til bestyrelsen ud over det, når bestyrelsen for eksempel inviteres til fælles
arrangementer på opholdsstedet.
Ledelsen synes, at bestyrelsen deltager aktivt. De er så småt begyndt at drøfte fondsovertagelse, idet
Side 38 af 55
leder ejer bygningerne på Rønnebæk.
Af referater fra bestyrelsesmøder fremgår indhold af bestyrelsesmøderne, der dels har et fagligt
indhold i forhold til målgruppen og dels fremgår det, at kommende overtagelse med lederskift også
har et fokus.
Medarbejdere beskriver bestyrelsen som aktiv. Der er skiftet lidt ud. De deltager aktivt i
fællesarrangementerne og kommer gerne forbi og hilser. De er meget interesseret i børnenes trivsel.
De kommer også med efterspørgsler til personalet. En af de interviewede deltager selv i
bestyrelsesmøderne, og synes at det er et godt forum for sparring.
Kriterium
Kriterium 09: Tilbuddets daglige Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets daglige drift varetages kompetent og lægger vægt på at ledelsen sikrer, at
drift varetages kompetent
driften er optimal i forhold til antal medarbejdere i forhold til antal af børn og indsats samt kompetencer i
medarbejdergruppen, der arbejder professionelt med målgruppen.
Socialtilsynet vurderer, at ledelsen har fokus på generel trivsel og sikkerhed på arbejdspladsen, hvilket et meget lavt
sygefravær også indikerer. Desuden er personalegennemstrømningen også lav, og medarbejderne beskriver
tilbuddet som en god arbejdsplads.
Indikator
Indikator 09.a: Borgerne har i
forhold til deres behov
tilstrækkelig kontakt til
personale med relevante
kompetencer
5 (i meget
høj grad
opfyldt)
Socialtilsynet vurderer, at børnene i meget høj grad i forhold til deres behov har tilstrækkelig kontakt
til personale med relevante kompetencer. Der er lagt vægt på at ledelsen prioriterer, at der skal være
tre tilgængelige voksne på arbejde når børnene er hjemme. Ledelsen beskriver, at relationen til
børnene vægtes højt så alle har en kontaktpædagog og børnene opsøger selv andre i
personalegruppen, som de finder har selv relevante kompetencer.
Jo ældre børnene bliver, jo mere formelle bliver deres møder med den voksne. De små er mere hvor
de snakker med dem når de kører eller foretager sig noget med dem (det fælles tredje). Det er
Side 39 af 55
primærpædagogens rolle at være tovholder i forhold til barnets trivsel og udvikling. Det prioriteres
højt at når et barns primærpædagog er på arbejde, så er han/han til rådighed for barnet.
Medarbejderne beskriver, at de har forskellige kompetencer og ser meget på hvad barnet har behov
for og hvilke match der vil være godt i forhold til personalet. Som primærpædagog skal man sørge for
at sætte struktur og rammer op for det enkelte barn. Personalet kan ønske at komme på kurser i
forhold til de forskellige problematikker, der måtte være i forhold til opgaven som primærpædagog,
og de forpligter til at vidensdele med den øvrige personalegruppe efterfølgende.
Medarbejderne oplyser, at det er beskrevet hvordan guidning i arbejdet på opholdsstedet foregår,
men de mener, at de godt kan blive bedre her. Det handler om at sikre vidensdeling. Hver vagt slutter
med en evaluering - også når der er vikar.
Børnene oplyser, at midt i sommerferien var der kun en medarbejder på arbejde, men der var alle
børn heller ikke hjemme. Generelt synes de, at det har været fint med antal medarbejdere. Børnene
giver udtryk for at der altid er tilgængeligt personale, der kan hjælpe dem med eventuelle problemer
og forskellige ting.
Socialtilsynet har som en del af datagrundlaget for tilsynsbesøget fået fremsendt en liste over
medarbejdernes faglige kompetencer i form af uddannelsesbaggrunde. Det fremgår heraf, at der 5
ud af 8 medarbejdere har en faglig uddannelse som pædagog, lærer og psykoterapeut.
Indikator 09.b:
Personalegennemstrømningen
på tilbuddet er ikke på højere
niveau end sammenlignelige
arbejdspladser
5 (i meget
høj grad
opfyldt)
Socialtilsynet vurderer, at personalegennemstrømningen på tilbuddet i meget høj grad ikke er på
højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. Seneste fastansættelse er fra2012. Socialtilsynet
har fået tilsendt dokumentation for personalegennemstrømningen, som vurderes til at være lav.
Medarbejderne giver udtryk for, at de synes personalegennemstrømningen er lav. Der har været lidt
udskiftning i forhold til vikarer. En del medarbejdere er startet som vikar og senere blevet tilbudt
Side 40 af 55
faste stillinger. Medarbejderne er glade for at arbejde i tilbuddet og skal nærmest "bæres derfra".
Det er 2½ år siden, at der sidst blev ansat en medarbejder.
Børnene oplyser, at der er den samme medarbejder mindst to gange om ugen, og medarbejderne
har arbejdet i tilbuddet i lang tid.
Ledelsen oplyser, at tilbuddet er uddannelsesinstitution og tager pædagogstuderende ind i praktik.
De bliver ofte kontaktet og tager efter hver henvendelse stilling til om det er passende at tage imod
praktikant i forhold til børnegruppen.
Indikator 09.c: Sygefraværet
5 (i meget
blandt medarbejderne er ikke på høj grad
højere niveau i forhold til
opfyldt)
sammenlignelige arbejdspladser
Socialtilsynet vurderer, at sygefraværet blandt medarbejderne i meget høj grad ikke er på højere
niveau i forhold til sammenlignelige arbejdspladser
Der er lagt vægt på den fremsendte dokumentation på sygefravær. Ledelse forklarer, at der var en
der var langtidssyg sidste år. Medarbejderen er nu raskmelde og har genoptaget arbejdet, og har fået
bevilget flexjob og arbejder nu 14 timer om ugen. Ellers er der meget lidt sygefravær eller fravær i
det hele taget.
Medarbejderne beskriver tilbuddet som en rigtig god arbejdsplads med god trivsel og meget lavt
sygefravær. Medarbejderne giver udtryk for at de bliver hørt og de kan lide hinanden alle sammen.
Der er kort afsted til ledelsen, der er tilgængelig og fører en altid-åben-dør-politik. Der er god accept
og respekt om at der er perioder, hvor der er travlt. Personalet er især glade for at der er tre på
arbejde, selvfølgelig kan der ved sygdom være to men det er sjældent. Det er en medvirkende faktor
til, at der er overskud i personalegruppen. Færre personaler ville udløse et større pres. Aktuelt kan
personalet være til rådighed, tilgængeligt og foretage sig mere med deres primærbørn. Personalet
oplever at der er en god dialog omkring sygdom.
Ledelsen oplyser, at de dækker hinanden ind og herved bruges vikarer minimalt, men i
sommerperioder kan det blive nødvendigt med vikarer for at få det til at hænge sammen.
Tilbuddet har ikke en syge-og fraværspolitik, men ledelsen vil udarbejde en snarest. Der er lavet en
Side 41 af 55
lille folder for praksis omkring sygdom, men den tager ikke højde for indsats i forhold til længere tids
sygdom.
APV er senest blevet lavet i 2012. Nogle af punkterne er ændret, andre mangler.
Arbejdstilsynet har senest været på besøg i maj 2012.
Ledelsen tilkendegiver, at de har en stabil medarbejdergruppe, hvilket de ser som årsag til et godt
arbejdsmiljø med begrænset sygdom. Ledelsen er synlige enten på kontoret eller ude blandt
børnene og hos medarbejderne. De praktiserer at være nærværende og være interesseret i
medarbejdernes trivsel.
De synes, at det er vigtigt, at den indbyrdes kemi er god, idet medarbejderne kan noget forskelligt,
og der er stor accept mellem medarbejderne. Når de skal ansætte nyt personale, er de skeptiske, og
de har været fuldstændig enige om, hvem der skulle ansættelses.
Ledelsen beskriver, at børn såvel som medarbejdere skal have velvære ved at bo og arbejde i
tilbuddet.
Metoden til dette er imødekommenhed, dialog og samarbejde på tværs i hele medarbejdergruppen
for at undgå grupperinger.
Børnene beskriver at der næsten altid er tre medarbejdere på arbejde, og at der meget sjældent er
sygdom.
Tema
*Kompetencer
Gns.
* Vurdering af tema
bedømmelse
4
Udviklingspunkter
Socialtilsynet vurderer at medarbejderne i høj grad har
faglige kompetencer i forhold til tilbuddets metoder.
Tilbuddet har i høj grad strategisk fokus på at opretholde
og udvikle de nødvendige kompetencer i
Side 42 af 55
kraft at en løbende uddannelsesplan for alle
medarbejdere.
Der ses en høj medarbejderanciennitet i tilbuddet - jf.
Tilbudsportalen og fremsendt medarbejderoversigter.
Tilbuddets grundstruktur med tæt voksenkontakt og
målrettet indsats, vurderes til at udgøre
fundamentet til en tryg hverdag for målgruppen. En
opvækst i et døgninstitution miljø med
nære stabile relationer er generelt en udfordring - jf.
gældende arbejdstidsregler, men sammenholdt med
udsagn fra de både interviewet børn, forældre samt
medarbejderne vurderes disse til at have høj viden og
erfaring med målgruppen og i høj grad har en tryg og
stabil hverdag med nære og stabile relationer i
tilbuddet.
Det er socialtilsynets vurdering at tilbuddet møder
børnene og de unge med respekt for
den enkeltes behov ud fra et behandlingsmæssigt
perspektiv og har fokus på deres retssikkerhed.
Tema: Kompetencer
Kriterium
Kriterium 10: Tilbuddets
medarbejdere besidder
relevante kompetencer i forhold
til målgruppens behov og
tilbuddets metoder
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens
behov og tilbuddets metoder, og har lagt vægt på at der fortrinsvis er pædagogisk uddannet personale i tilbuddet.
Der er en høj grad af faglig nysgerrighed og lyst til udvikling gennem at holde sig a jour og tilegne sig ny viden og
handlemuligheder i forhold til målgruppen.
Der er struktureret og organiseret fast supervision til løbende udvikling af den samlede personalegruppe. Ledelsen
Side 43 af 55
har en ambition om, at alle medarbejdere skal efteruddannes og har afsat midler til formålet.
Indikator
Indikator 10.a:
4 (i høj grad
Medarbejdergruppen har samlet opfyldt)
set relevant uddannelse,
opdateret viden og erfaring med
målgruppen og tilbuddets
metoder
Tema: Kompetencer
Socialtilsynet vurderer, at medarbejdergruppen i høj grad samlet set har relevant uddannelse,
opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder. Der er lagt vægt på at
medarbejdergruppen er sammensat af fire uddannede pædagoger, en psykoterapeut og tre
medhjælpere med håndværkerfaglig baggrund, som bruger deres kompetencer i
samværet/aktiviteter med børnene. Og at medarbejderne kan gøre rede for hvilke metoder og
faglige tilgange tilbuddet anvender. Tilbuddet har fast supervision med og uden ledelse en gang om
måneden. Supervisor, der er psykolog, er ved at gennemføre et forløb der skal sikre ensartet tilgang
til børnene gennem fælles basisviden i teori og praksis.
Ledelsen og medarbejdere beskriver samstemmende, at der har været afholdt MUS-samtaler og der
er i den forbindelse blevet talt om videreuddannelse. Psykoterapeuten underviser i mindfulness både for personale og børn. Det har en mærkbar og tydelig positiv effekt på børnene, at personalet i
konfliktsituationer kan referere til mindfulness-sessionerne og den viden der er indhentet der. Især
bevidstgørelse om konflikthåndtering - at give plads, og anvende den fysiske del af træningen, der
handler om at skabe ro og få pulsen ned, og få et konstruktivt perspektiv på situationen.
Målet er at alle får en efteruddannelse. Der er afsat ekstra midler til formålet. Men der er også
bundet op på økonomien. Omkring studerende så oplever medarbejderne, at stedet er lille og det er
sårbart i forhold til målgruppen, selvom det kan være udviklende at have studerende. Der er planer
om at gå i dybden med neuropsykologi.
Indikator 10.b: Det er afspejlet i 4 (i høj grad
medarbejdernes samspil med
opfyldt)
borgerne, at medarbejderne har
relevante kompetencer
Socialtilsynet vurderer, at det i høj grad er afspejlet i medarbejdernes samspil med børnene, at
medarbejderne har relevante kompetencer. Da Socialtilsynet ikke har observeret medarbejdernes
samspil med børnene, er der især lagt vægt på børnenes udtalelser om at de føler sig trygge i
tilbuddet som helhed. Og at de synes, at der bliver lyttet til dem. De bliver inddraget i beslutninger
der vedrører deres hverdag, og giver udtryk for at føle sig anerkendt og respekteret. Børnene
Side 44 af 55
beretter endvidere, at de lærer af de voksne, der bruger meget tid sammen med dem og taler om
deres udfordringer og anviser konstruktive handlemuligheder.
Forældrene fortæller at tilbuddet er gode til at skabe positive resultater, der er målrettet det enkelte
barns trivsel og udvikling. Medarbejderne er fleksible og deler deres viden om børnenes
problematikker og handlemuligheder med forældrene til gavn for samværet hjemme i familien.
Tema
*Økonomi
Gns.
* Vurdering af tema
bedømmelse
4,6
Udviklingspunkter
Det er Socialtilsynets opfattelse at:
ͻTilbuddet skal sikre at revisor kan udfører sit arbejde, i
overensstemmelse med den til enhver tid gældende
Tilbuddet er økonomisk bæredygtigt i meget høj grad.
revisionsbekendtgørelse. Tilbuddet skal således
Tilbuddets kvalitet svarer i høj grad til prisen.
fremskaffe dokumentation for at tilbuddets vilkår for
Tilbuddet vurderes generelt at være gennemskueligt for lejemålet, ikke er ringere end markedsvilkår.
kommuner og Socialtilsynet.
ͻTilbuddet skal fremadrettet indberette den særlige
indberetning i så tilpas god tid, at revisor kan reviderer
de i bekendtgørelsen anførte nøgletal.
Kriterium
Kriterium 11: Tilbuddet er
økonomisk bæredygtigt
Socialtilsynet vurderer at tilbuddet samlet set i meget høj grad er bæredygtigt.
Tema: Økonomi
Der er en høj soliditetsgrad, endvidere er det Socialtilsyn Øst vurdering at tilbuddet har en pengestrøm, der i
bidrager med et rimeligt likviditetsoverskud. Således understøtter pengestrømmen i høj grad driften i tilbuddet.
Socialtilsynet skal endvidere gøre tilbuddet opmærksom på den finansielle risiko der er ved at den samlede likvide
beholdning er placereret i en bankforbindelse. Socialtilsynet skal derfor henlede bestyrelsens opmærksomhed på,
at indskudsgarantien kun dækker ca. 750.000 kr. og derfor er der principielt en risiko forbundet med kun at have en
Side 45 af 55
bankforbindelse.
Vi skal understrege at vi ikke har vurderet bankforbindelsens soliditet.
Indikator
Tema: Økonomi
Indikator 11.a: Tilbuddets revisor 5 (i meget
har ikke anført forbehold eller
høj grad
væsentlige supplerende
opfyldt)
oplysninger i erklæringen til
tilbuddets regnskab og
årsrapport
Der er ikke anført forbehold eller supplerende oplysninger der har væsentlig betydning for
socialtilsynets vurdering af regnskabet.
Indikator 11.b: Der er et rimeligt 4 (i høj grad
forhold mellem tilbuddets
opfyldt)
forventede omsætning på den
ene side og planlagte
investeringer og dækningsgrad
på den anden side, jf. tilbuddets
budget
Budget 2015 er godkendt af Socialtilsyn Øst.
Socialtilsynet finder at der er et rimeligt forhold mellem omsætning og dækningsgrad/planlagte
investeringer.
Der er ikke, ifølge budgettet, planlagt væsentlige investeringer.
Indikator 11.c: Tilbuddets
5 (i meget
soliditetsgrad (nøgletal) er
høj grad
rimelig set i forhold til tilbuddets opfyldt)
alder og specialiseringsgrad
Tilbuddet har en soliditetsgrad på 41,5 %
Kriterium
På den baggrund vurderes tilbuddet i meget høj grad at opfylde indikatoren.
På den baggrund vurderes indikatoren at være i høj grad opfyldt.
På ovenstående baggrund vurderes tilbuddet i høj grad at leve op til indikatoren.
Tema: Økonomi
Samlet set er det socialtilsynets opfattelse at tilbuddet i middel grad leverer en tilfredsstillende kvalitet set i forhold
økonomi giver mulighed for den til prisen.
fornødne kvalitet i tilbuddet i
forhold til prisen og tilbuddets
Vurderingen er primært begrundet med baggrund i at taksten er middel i forhold til øvrige opholdssteder.
Side 46 af 55
målgruppe
Bemandingen vurderes at være rimelig, i forhold til taksten vurderes bemanding som forventet.
I forbindelse med at tilbuddet opnår godkendelse til udvidelse med en plads, ansættes en pædagog i fultidsstilling.
Opnormeringen
skal anvendes til udslusning af unge når de når en alder af 16-17 år, og er egnet til at træne selvstændighed i
forhold til at kunne bo i egen bolig. Udslusningen har eget bad og køkkenfaciliteter.
Indikator
Indikator 12.a: Tilbuddets budget 4 (i høj grad
afspejler tilbuddets målgruppe, opfyldt)
metoder samt tilbuddets planer
for faglig udvikling og større
ændringer
Tema: Økonomi
Personale:
Der er budgetteret med 6,65 beboere, reelt 7 der er tilsvarende budgetlagt med 6,5 fuldtidsstillinger
som fast personale for 2015, hvilket svarer til 0,93 medarbejder pr. beboer, hvilket vurderes at svare
til taksten. Ledelsen har gjort rede for, at de prioriterer at der altid er tre på arbejde når børnene er
hjemme, så der tid til børnene. Herudover er leder, stedfortræder eller begge tilstede ofte tilstede og
kan hjælpe med at løse børnerettede opgaver.
Det fremgår af budgettet at der er afsat 0,27 fuldtidsstillinger til vikar hvilket svarer til en vikar-% på
4,15 %.
Det bemærkes endvidere at sygefraværet er lavt.
Socialtilsynet skal i forbindelse med vikar-% gøre opmærksom på at en vikar-% på 4,15% ikke
vurderes at være tilstrækkeligt til at dække ferie m.m, hvorfor det faste personale i ferieperioder
m.m. må dække ind for hinanden, og dermed vil der alt andet lige være mindre personale i disse
perioder.
Tilbuddet opererer dog med at børnene om muligt er hjemme hos familierne i sommerferien i en
periode af tre uger. Personalet afvikler ferie og lederen dækker ind. Børnene er også hjemme hver
anden weekend.
Taksten er:
2.140 kr. pr. døgn taksten vurderes til at være middel.
Side 47 af 55
Kompetenceudvikling:
Der er samlet afsat TDKK 108 til kompetenceudvikling, Det svarer til 2,0 % af omsætningen hvilket
vurderes at være højt, under hensyn til antallet af ansatte vurderes midler i budget 2015 til
kompetenceudvikling herunder supervision som værende relativt høje. (TDKK 16,3 pr. fast
medarbejder).
Tilbuddet benytter fast månedlig supervision af ekstern supervisor, som udgør den relativt høje
udgift. Der er gennemført basisuddannelse i mindfulness, og ledelsen har forklaret, at der skal
arbejdes med videreudvikling af dette. Herudover er der afsat midler til kostvejledning og der skal i
forbindelse med lederskifte bruges midler på uddannelse af nu værende souschef, som forventes at
overtage lederansvaret primo 2016.
Tilbuddet vil ifølge ledelsen udarbejde en pædagogisk referenceramme, som skal sikre et fælles
fagligt udgangspunkt i det pædagogiske arbejde. Tilbuddets supervisor er hyret som tovholder på
projektet.
Aktivitetsomkostninger (indeholder også kost):
Der er afsat TDKK 545 til aktivitetsomkostninger svarende til 10,5 % af omsætningen hvilket vurderes
som højt. Det er socialtilsynets vurdering at den %-vis andel er høj, men aktivitetsomkostninger pr.
barn (TDKK: ) er god.
Begrundelse, tilbuddet er middel i pris og kvaliteten vurderes at være høj.
Tema: Økonomi
Kriterium
økonomi er gennemskuelig for
Tilbuddet er ikke forpligtiget til at indrapporterer nøgletallene på tilbudsportalen, jf. Lov nr.608, 12-6-2013, § 12,
stk. 3.
Side 48 af 55
socialtilsynet og for de
visiterende kommuner
§12 stk. 3 først er gældende når tilbuddet er regodkendt. Men tilbuddet har indberettet oplysninger disse vurderes
dog ikke at være i overensstemmelse med årsregnskabet for 2014.
Socialtilsyn Øst har modtaget årsregnskaber for 2014 hvori nøgletal for 2014 er anført.
Socialtilsynet vurderer generelt tilbuddet som gennemskueligt.
Indikator
5 (i meget
økonomiske nøgletal, som
høj grad
fremgår af tilbuddets årsrapport, opfyldt)
er i overensstemmelse med
regnskabet
Tema
*Fysiske rammer
Tilbuddet er ikke forpligtiget til at indrapporterer nøgletallene på tilbudsportalen, jf. Lov nr.608, 12-6
-2013, § 12, stk. 3.
§ 12 stk. 3 først er gældende når tilbuddet er regodkendt.
Tilbuddet er ikke forpligtiget til at indrapporterer nøgletallene på tilbudsportalen, jf. Lov nr.608, 12-6
-2013, § 12, stk. 3.
§12 stk. 3 først er gældende når tilbuddet er regodkendt.
Socialtilsynet har konstateret at tilbuddets revisor har medtaget nøgletallene i årsregnskabet og
dermed er tallene revideret.
Tilbuddet har indberettet oplysningerne, disse vurderes at være i overensstemmelse med
årsregnskabet for 2014.
Indikatoren vurderes på den baggrund i meget høj grad at opfylde indikatoren.
Gns.
* Vurdering af tema
bedømmelse
5
Tema: Økonomi
Udviklingspunkter
Tilbuddet fremstår under rundvisningen velindrettet, i
god stand og udstyret til formålet.
Stedet ses præget af ungdomskultur og at være
børnenes og de unges hjem, og der ses individuelle
indretninger på deres egne værelser, som fremvises til
Socialtilsynet.
Beliggenheden er naturskøn og med god udenomsplads.
Side 49 af 55
Der er ikke skiltning, der viser at her er tale om et
opholdsstedet. Tilbuddet har et meget hjemligt præg.
Der er mulighed for offentlig transport med bus, og nogle
af børnene cykler selv til skole/fritidsaktiviteter.
Samlet vurderes det i høj grad at de fysiske rammer inde
og ude tilgodeser børnene og de unges behov, interesser
og rettigheder blandt andet i forhold til at sikre deres
trivsel, ret til privatliv, udfoldelsesmuligheder og
mulighed for at opretholde socialt netværk.
Kriterium
Tema: Fysiske rammer
Kriterium 14: Tilbuddets fysiske Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets fysiske rammer understøtter børnenes udvikling og trivsel, og har især lagt
rammer understøtter borgernes vægt på Socialtilsynets observation og gennemgang af de fysiske rammer, der fremstår meget velholdt og
udvikling og trivsel
indbydende at opholde sig i. Børnene har indflydelse på indretningen og udsmykningen, der bærer præg af at have
en ungdomskultur. Der er ligeledes lagt vægt på børnenes udtalelser om, at der er megen plads og mulighed for at
trække sig tilbage til andre rum eller sit værelse i konfliktsituationer.
Udendørsarelaerne bruges også terapeutisk til at gå en tur alene, eller sammen med personale, der kan hjælpe
med at på perspektiv på problematikker.
Side 50 af 55
Indikator
Indikator 14.a: Borgerne trives
med de fysiske rammer
5 (i meget
høj grad
opfyldt)
Tema: Fysiske rammer
Socialtilsynet vurderer, at børnene i høj grad trives med de fysiske rammer og har lagt vægt på deres
udtalelser om tilbuddets rammer. Børnene fortæller, at de er glade for deres værelser, der er store og
de har selv stor indflydelse på indretningen. Børnene giver udtryk for, at det er rigtig godt at der er
mulighed for at trække sig tilbage til sit eget værelse, hvor der er rart at være. Børnene får lov til at
være i fred og falde til ro hvis der har været en konflikt, hvilket børnene omtaler som meget positivt.
Alle kan låse deres dør indefra men har ikke nøgle så de kan låse når de går. I weekenden bliver
dørene aflåst hvis børnene er på weekend. Der tales endvidere meget om at respektere hinandens
privatliv. Hvis man bliver vred eller ked af det låser man ofte døren. De voksne kan godt låse op hvis
de synes barnet har været længe inde på værelset - desuden banker de voksne på og venter på at
børnene siger kom ind.
Der er i alt 630 m2 beboelse med velindrettede fællesarealer, der bærer præg at være ungdommeligt
indrettet med moderne kunst.
Børnene kan selv transportere sig til aktiviteter i lokalområdet. Medarbejdere og ledelse oplever at
børnene/de unge taler om at de skal hjem (til Rønnebæk), når de har været ude, hvilket indikerer at
de opfatter tilbuddet som deres hjem.
Indikator 14.b: De fysiske
5 (i meget
rammer og faciliteter
høj grad
imødekommer borgernes særlige opfyldt)
behov
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets fysiske rammer og faciliteter i høj grad imødekommer børnenes
særlige behov. Der er lagt vægt på at børnene omtaler deres værelser som gode og rummelige, og at
der i det hele taget er mulighed for at trække sig tilbage fra fællesskabet - enten i tilfælde af konflikt,
men også hvis man blot ikke har lyst til at deltage.
Ledelse, medarbejdere og børn beretter samstemmende, at børnene trives i tilbuddets rammer der
også giver mulighed for fysisk udfoldelse i en mindre gildesal/udestue - der spilles hockey og fodbold,
samt benyttes kondicykel. Rummet bruges også til at holde børnenes større mærkedage som for
Side 51 af 55
eksempel konfirmation. Der er også et værksted, der bruges som cykelsmedie. Der er god plads på
arealerne rundt om huset til tilbuddets dyrehold, bål og gåture, som nogle af de større børn benytter
sig af hvis de har brug for at tænke over tingene i fred - eller sammen med en voksen, der kan hjælpe
med at sætte perspektiv på tingene der fylder.
Indikator 14.c: De fysiske
5 (i meget
rammer afspejler, at tilbuddet er høj grad
borgernes hjem
opfyldt)
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets fysiske rammer i høj grad afspejler at være børnenes hjem, og
har lagt vægt på at tilbuddet fremstår som et almindeligt nedlagt landbrug. Socialtilsynet bemærker,
at tilbuddet i høj grad fremstår som et hyggeligt og rart privat hjem, der ikke bærer præg af at være
en institution - bortset fra nogle informationstavler, der angiver hvem der bor der og hvad deres
dagsrutine og gøremål for dagen er.
Socialtilsynet bemærker, at der ikke er noget skilt udenfor ejendommen, der mærkerer at matriklen
er et opholdssted. Ligeledes er der heller ikke navn eller logo på tilbuddets biler, hvilket ledelsen
beretter er et bevidst valg for at imødekomme børnenes ønske om ikke at blive udstillet i
offentligheden. Børnene bemærker overfor Socialtilsynet, at det er rart at de har biler i stedet for
busser og at der ikke står hvor man kommer fra.
Medarbejderne, ledelse, børnene og pårørende fortæller at børnene har indflydelse på indretningen
af tilbuddet og kan fremsætte ønsker. Børnene har for eksempel foreslået at der skulle være to
fjernsyn i fællesrummene, hvilket er imødekommet. Der hænger billeder/portrætter af tidligere og
nuværende indskrevne børn på kontoret, der er med til at gøre lokalet hjemligt og nedtone rummets
formelle funktion.
Børnene beretter, at de også har meget stor indflydelse på indretningen af deres eget værelse.
Socialtilsynet får indtryk af, at der gøres meget ud af at værne om børnenes privatsfære og at dette
også er et tema der italesættes af personale og ledelse.
Side 52 af 55
Side 53 af 55
6. Økonomiske og organisatoriske forhold (jf. § 12-18 i Lov om socialtilsyn)
*Bemærkninger til
bestyrelsesvedtægter
Beskrivelse af tilbuddets
bestyrelse
*Budgetforudsætninger
Årlig omsætning
kr. 5.044.592,00 Soliditetsgrad
Overskud
1,00 Ejendomsudgifter
Lønomkostninger
70,00 Lønomkostninger, fast
personale
Omkostninger, særlig
ekspertise
Omkostninger, leder
Personaleomsætning
8,00
59,00
- Omkostninger,
kompetenceudvikling
2,00
11,00 Omkostninger,
bestyrelseshonorarer
-
- Sygefravær
Revisionspåtegning
41,00
5,00
Dato for revisionspåtegning
Takster
Tilbudstype: § 66, stk. 1, nr. 5.
Side 54 af 55
Takstniveau
Ydelse
Niveau 1
midlertidigt ophold/anbringelse
socialpædagogisk behandling
Pr. time
Pr. stk.
Pr. dag/døgn
Pr. md.
5.100,00
59.992,00
Side 55 af 55

Tilsynsrapport – Socialtilsyn Øst

Transcription

Similar documents

BIGA interiør prisliste 2014, Straightline

Boligerne på Skovstien, Skovstien 8

Tilsynsrapport - Vangagergaard

7 skarpe til læreren i fagene historie kristendom og samfundsfag

Læs mere om Knagelbjerghus

Tilsynsrapport 18/9 2013 - Opholdsstedet Porsgaard

Oplæg v. Flemming Trap Højer

Rapport - Stefan Skjernings portfolio, multimediedesigner

Tilsynsrapport – Socialtilsyn Midt - Faaborg