ÅRSRAPPORT 2014 - Merkur Andelskasse

Transcription

M E R K U R
A N D E L S K A S S E
ÅRSRAPPORT 2014
BERETNING & REGNSKAB
02
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
HOVEDAKTIVITET
Merkur Andelskasses hovedaktivitet er at udøve bankvirksomhed.
INDHOLDSFORTEGNELSE
På basis af et sammenhængende værdigrundlag giver Merkur mennesker, organisationer og virksomheder mulighed for, med deres penge eller deres økonomiske aktiviteter, at arbejde hen mod et samfund, der kan bære langt ind i fremtiden for både mennesker og natur.
05 Merkur i 2014
Merkur bevæger sig i den
rigtige retning
34 Pension og Investering
Investering og pension som giver mere
end bare et afkast
Merkur arbejder for
06 Merkur i tal
1. A
t det enkelte menneske i frihed får de bedste betingelser for at udvikle sine evner og dermed bringes i
stand til at handle ud fra egen indsigt. Derfor finansierer vi frie skoler, undervisningsinstitutioner og kulturelle initiativer, også for udsatte grupper.
08 Tendenser omkring os
Om b.la. skattely, skræmmebilleder og
deleøkonomi
36 Merkur Fonden
Man kan få stor effekt af at give penge
væk
2. At alle mennesker behandles ligeværdigt. Derfor finansierer vi nye, tidssvarende ejerformer og sociale
fællesskaber indenfor blandt andet landbrug, produktion, handel og bosætning; projekter for socialt belastede børn og unge, eller projekter for udviklingshæmmede børn og voksne.
12 Økonomi og organisation
Flere andelshavere og kunder og færre
nedskrivninger
3. At produktion og forbrug afspejler samfundets og den enkeltes reelle behov og foregår under hensyntagen til mennesker, natur og miljø. Derfor finansierer vi økologisk og biodynamisk landbrug, vedvarende
energi og bæredygtig produktion og handel.
20 Forventninger og strategier
Merkurs bestyrelse har vedtaget en
strategiplan
• Idealsituationen, som vi arbejder henimod, kan karakteriseres ved, at den enkelte ud fra egen
• indsigt på værdig vis dækker andres behov.
22 Merkur og vores kunder
Merkur skaber merværdi for samfundet
gennem udlån og indlån
32 Partnerskaber og samarbejde
Vi samarbejder med en række andre
værdibaserede banker og deres
organisationer
MERKUR ANDELSKASSE - ÅRSRAPPORT 2014
Udgives af
MERKUR
Den Almennyttige Andelskasse
www.merkur.dk
Redaktion
Karl Johnsen (ansvarshavende)
[email protected]
Layout
Jes Boesgaard Madsen og
Tobias Frost – imperiet.dk
Oplag
480
Tryk
Scanprint A/S
Trykt på Munken Print White. Papiret er Svanemærket.
Forsidebillede
fødevarebanken leverer mere end 1 tons overskudsmad
til udsatte hver dag.
Foto: Mikkel Østergaard.
Bagsidebillede
Unsplash.com/Jason Long
44 Grønt Regnskab
Ressourceforbrug, miljøbelastning og
miljøtiltag
48 Socialt Regnskab
Forhold for medarbejdere og Merkurs
bidrag til samfundet
54 Regnskab
60 Noter til regnskab
03
04
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
2014 HAR BUDT PÅ EN MEGET POSITIV
UDVIKLING I ANTALLET AF ANDELSHAVERE OG
I NYTEGNET ANDELSKAPITAL.
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
MERKUR I 2014
Merkur bevæger sig klart i den rigtige retning. Men udlånsvæksten
kom senere og var mindre end budgetteret.
Resultatet for 2014 blev et overskud på
6,3 mio. kr. mod 3,9 mio. kr. sidste år.
Merkur bevæger sig derved klart i
den rigtige retning efter de udfordrende år under finanskrisen. Vi har haft en
flot tilgang af ny andelskapital og nye
andelshavere. Kunderne betroede os
næsten 300 mio. kr. i nye midler i 2014,
som blev fordelt næsten ligeligt mellem
et forøget indlån og en forøgelse af
kundernes investeringsporteføljer.
Hovedårsagen til, at vi ikke nåede
vores oprindelige forventning for året et resultat på 8-11 mio. kr. - var at en
vækst i udlånet på 75 mio. kr. kom sent
på året og at denne vækst ikke var helt
så kraftig, som vi havde ventet og budgetteret med.
Vi har også forøget vores salg af serviceydelser. Her kan f.eks. fremhæves
en omfattende låneomlægningsaktivitet
som følge af de faldende realkreditrenter. Det har givet mange af vores kunder mulighed for at sikre sig en billig finansiering mange år ud i fremtiden. På
vores balance kan det ses som en kraftig stigning i andelskassens garantistillelse, indtil omlægningen falder endeligt på plads og de midlertidige
garantier udgår.
FALDENDE NEDSKRIVNINGER
2014 blev endnu et år med faldende
nedskrivninger. Tab og nedskrivninger
faldt fra 34,2 mio. kr. i 2013 til 22,2 mio.
kr. i 2014.
Vi forventer, at nedskrivningsprocenten vil falde yderligere over de nærmeste år ned mod de 0,4%-0,6%, der er
vores målsætning.
BASISINDTJENING
Både realkreditformidling og pensionsog investeringsaktiviteter har bidraget
til øgede indtægter i 2014. Derimod
kom udlånsvæksten sent, og derfor
kom vi til at mangle renteindtægter herfra. Omkostningerne har vi holdt i ro,
bortset fra IT-udgifterne, der er større
end forventet, dels på grund af en omlægning af måden vores datacentral
BEC fordeler udgifterne blandt medlemsbankerne og at Merkur er vokset i
perioden, og dels at Merkur nu er fuldgyldigt medlem af BEC efter i en periode at have haft et delt medlemskab
med andre banker.
Fortsat faldende renter på den meget store likvide beholdning har imidlertid neutraliseret effekten af mange af
de driftsforbedringer, vi ellers havde opnået. Meget tyder på, at de ekstremt lave renter, måske endda negative renter,
er noget vi må leve med i lang tid fremover.
FLERE KUNDER OG FORBEDRET
KUNDEMODTAGELSE
Merkur fik en nettokundetilgang på 745
i løbet af året og Merkur har nu 23.742
kunder. Der har i nogle år været en vis
ventetid på at blive kunde i Merkur som
følge af stor tilgang i en periode, hvor vi
ikke havde mulighed for at ansætte flere medarbejdere. Det har vi arbejdet
intenst med i 2014, og vi har nu fået effektiviseret arbejdsgangene, bl.a. understøttet af nye IT-løsninger, således at
køen er væk, og nye kunder kan forvente en væsentligt hurtigere ekspedition.
Vi vil i 2015 gøre meget for at gøre
det kendt, at vi nu igen er parat til et
rykind af kunder.
FLERE ANDELSHAVERE
2014 har budt på en meget positiv udvikling i antallet af andelshavere og i
nytegnet andelskapital. Vi var ved udgangen af året 5.034 andelshavere, en
tilgang på 488. Nye og gamle andelshavere har i alt tegnet ny andelskapital for
netto 15,9 mio. kr. En opbakning, som vi
er overordentligt glade for. Andelene er
fundamentet for Merkur og en forudsætning for at øge udlånet og dermed
opfylde vores formål med at låne penge
ud til bæredygtige og ansvarlige virksomheder og projekter.
FORVENTNINGER TIL 2015
Merkur er forberedt på de nye vilkår for
bankdrift efter finanskrisen. Vi har vedtaget en strategi for perioden frem til
2019, hvor de nye europæiske kapitalkrav er endeligt indfaset. Vi vil derfor
fortsat have fokus på tegning af andelskapital og en styrket indtjening gennem
bl.a. vækst i udlånet. Vi vil knytte kunderne tættere til os, så de lægger flest
mulige af deres bankforretninger hos
os.
For 2015 budgetterer vi med en nedskrivningsprocent på 0,7% og et overskud efter skat på 12-15 mio. kr. Det forventede resultat fremkommer ved
stigende indtægter fra udlån, investering og pension m.m. og faldende nedskrivninger. I 2015 vil vi for alvor vende
os mere ud mod omverdenen efter en
række år, hvor det har været nødvendigt at have et betydeligt fokus på Merkurs interne forhold.
05
06
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
HOVEDTAL
23.742 KUNDER
MERKUR I TAL
ÅRETS RESULTAT
6,3 MIO. KR.
HOVEDTAL
2014
2013
2012
2011
2010
Resultatopgørelsen (i mio. kr.)
Netto rente- og gebyrindtægter
Kursreguleringer
Udgifter til personale og administration
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder
113,6
-1,6
73,0
22,2
0,0
106,7
6,3
66,9
34,2
0,0
102,0
6,9
64,2
41,1
0,0
89,3
0,6
59,8
36,9
0,0
79,4
2,7
55,6
19,1
0,0
6,3
3,9
-1,1
-10,2
0,6
Balance (i mio. kr.)
Udlån
Indlån
Egenkapital
Aktiver i alt
Garantier
1.366,8
2.172,8
228,2
2.547,2
448,8
1.292,0
2.032,0
205,9
2.414,5
385,2
1.157,4
1.808,3
182,9
2.113,8
408,3
1.183,7
1.622,9
179,7
1.918,7
386,4
1.091,7
1.386,9
179,4
1.702,1
438,4
Andre oplysninger
Antal kunder
Antal andelshavere
Antal indlånskonti
23.742
5.034
43.003
22.997
4.546
40.612
21.241
3.856
36.027
19.358
3.703
31.953
17.434
3.286
28.247
15,8
13,8
3,9
2,9
1,1
14,4
12,3
1,9
2,0
1,0
14,6
12,5
-0,8
-0,6
1,0
14,9
12,6
-7,6
-5,7
0,9
16,0
13,5
0,4
0,3
1,0
Årets resultat (i mio. kr.)
Nøgletal
Kapitalprocent
Kernekapitalprocent
Egenkapitalforrentning før skat (pct.)
Egenkapitalforrentning efter skat (pct.)
Indtjening pr. omkostningskrone
Indtjening pr. omkostningskrone, ex. kursreguleringer,
nedskrivninger og bankpakker
Afkastningsgrad
Renterisiko (pct.)
Valutaposition (pct.)
Valutarisiko (pct.)
Overdækning i pct. af lovkrav om likviditet
Udlån + nedskrivninger herpå i pct. af indlån
Udlån i forhold til egenkapital
Årets udlånsvækst (pct)
5.034 ANDELSHAVERE
Summen af store engagementer i pct.
af kapitalgrundlaget
Andel af tilgodehavender med nedsat rente
Årets nedskrivningsprocent
Akkumuleret nedskrivningsprocent
1,5
1,5
1,5
1,4
1,4
0,2
0,1
1,6
0,0
264,4
65,1
6,0
5,9
0,2
1,3
1,0
0,0
279,2
66,3
6,3
11,6
-0,1
1,4
2,0
0,0
274,4
66,2
6,3
-2,2
-0,5
1,3
2,3
0,0
198,9
75,7
6,6
8,4
0,0
1,1
2,8
0,0
220,5
80,8
6,1
9,3
34,6
21,6
0,0
88,9
84,5
2,3
1,3
2,6
1,8
1,8
3,0
1,2
2,6
2,5
2,2
2,3
2,8
0,9
1,2
1,9
07
08
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
TENDENSER
OMKRING OS
ER SKANDINAVIEN EN
MISKENDT SUCCES?
I udlandet ser man mange steder på
den skandinaviske samfundsmodel som
et ideal, som man gerne vil arbejde henimod. Vores samfund er karakteriseret
ved en høj grad af tryghed, f.eks. i forhold til arbejdsløshed og sygdom, kriminaliteten er lav, og den tillid, vi har til
hinanden og til myndighederne, er høj.
Det ses som afgørende faktorer for,
hvorfor det faktisk går relativt godt i de
skandinaviske lande: Arbejdsløsheden
er begrænset, der er overskud på betalingsbalancen, høj miljøbeskyttelse og
en stor eksport.
Men på den hjemlige front hører
man ofte det modsatte: Vores velfærd
er al for dyr, lønningerne er for høje, vi
arbejder for lidt – kort sagt, vi er slet ikke konkurrencedygtige! Det bruges
som afsæt for krav om nedsættelse af
skatter og afgifter og andre ændringer,
som bl.a. øger uligheden.
Men opgør man både private og offentlige velværdsudgifter samlet, er f.
eks. både Tyskland og USA dyrere end
Danmark. Og ser man på længden af en
borgers samlede arbejdsliv ligger Danmark – på trods af vores relativt lave
ugentlige arbejdstid - faktisk blandt de
højeste i Europa. Vi har også et af
OECD’s højeste arbejdsudbud, bl.a. som
følge af kollektive ordninger for børnepasning.
Blandt virksomheder er det sjældent
en god idé at forsøge at overleve alene
ved at efterligne andre – det gælder
formentlig også for lande. Danmark og
de andre skandinaviske lande skal derfor være varsomme med måske at un-
derminere det, der er grundlaget for vores succes, i forsøget på at tækkes
nogle interesser, der måske i virkeligheden er mere optaget af at få en kortsigtet skatte- eller afgiftslettelse til sig selv.
SKAL ALT BARE VÆRE EFFEKTIVT?
Fremvæksten af konkurrencestaten
som paradigme og frygten for de store
og effektive konkurrenter ude i den store verden lader efterhånden ikke mange uberørte. Selv i børnehaven begynder man at teste og kontrollere. Sansen
for, at mange ting løser sig, når man giver børnene tid, ro og en rytmisk dagligdag fortoner sig.
Også i skolen er vi meget optaget af
effektivitet og umiddelbare resultater.
En stor reform af folkeskolen er under
implementering, skabt i et tumultarisk
forløb under en konflikt med lærerne,
hvilket naturligvis ikke er det bedste udgangspunkt. Måske vil det være bedre
at overlade mere til den enkelte skole
og til den enkelte lærer, for at pleje engagementet og få de nye ideer frem?
Megen forskning peger i øvrigt på, at
karakterer og tests ikke øger indlæringen i børneskolen – måske snarere
tværtimod. Kontrol og central styring er
formentlig ikke altid det mest effektive,
særligt når vi har med individuelle mennesker og deres evner at gøre.
FRYGTEN FOR GLOBALISERINGEN
Men selv om Skandinavien har klaret
sig godt som åbne økonomier i en stadigt mere globaliseret verden, er det en
kendsgerning, at den megen tale om vidensøkonomi, digitalisering, omstillingsparathed osv. efterlader dele af befolk-
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
Der mangler en strategi for elbilernes fremtid i
Danmark, når afgiftsfritagelsen udløber i 2015.
ningen med en stor grad af usikkerhed
og frygt for fremtiden. Hvis flere og flere
skal afsætte deres tjenester på et globalt marked, hvordan ser det ud, hvis
man primært kan arbejde med sine
hænder eller ikke er særligt god til
fremmedsprog? I den situation er der
ikke så langt til at tænke, at der måske
ikke længere er plads til én.
Det er bl.a. her årsagen til fremvæksten af populistiske strømninger i mange europæiske lande skal findes – det
kan ikke alt sammen forklares med frygten for indvandring, selv om det også
spiller en rolle og ofte fremhæves i medierne. Vi så det bl.a. ved det svenske
valg i 2014, som efterfølgende har ført til
en politisk aftale mellem de ”etablerede” partier om at holde Sverigesdemokraterne uden for indflydelse.
Vi mangler en måde at føre dialog
med de grupper i samfundet, som føler
sig presset af globaliseringen – det er
næppe en holdbar strategi blot at ville
ignorere dem. Der tænkes her mere på
f.eks. Sverigesdemokraternes vælgere
end på partiet som sådan, der naturligvis ikke har patent på at fortolke deres
vælgeres bevæggrunde.
FORNYET FOKUS PÅ ULIGHED
Året har budt på et interessant nybrud i
debatten om økonomisk ulighed: Den
franske økonom Thomas Pikettys store
værk ”Kapitalen i det 21. århundrede”.
For første gang undersøges fordelingen
af indkomster og formuer over meget
lang tid og i mange lande i en samlet
analyse. Udover de retfærdighedsovervejelser, som den voksende ulighed kan
give anledning til, giver Pikettys bog og-
FOTO: CLEVER
så vitaminer til debatten om, hvorvidt
stor ulighed er gavnlig eller skadelig for
samfundsøkonomien som sådan. Meget
tyder på, at stor ulighed i sig selv hæmmer den økonomiske vækst og udvikling. Det er egentlig ikke så overraskende. Forøget købekraft blandt de laveste
indkomster vil typisk straks blive omsat i
forbrug og investering i den personlige
livskvalitet. Derimod vil forøget købekraft blandt de høje indkomster have en
tendens til at aflejre sig i passive investeringer på finansmarkederne.
SKATTELY – IGEN
Hvis den øgede ulighed blandt borgere
og også mellem store og små virksomheder ydermere giver sig udslag i en
forøget trafik mod skattely, går det først
helt galt for økonomien. Når en virksomheds overskud ikke beskattes, sådan
som det demokratisk er tilsigtet, men
unddrages beskatning via et skattely,
sker der ganske enkelt en kortslutning
af det økonomiske flow i et samfund:
Den pengestrøm, der skal være med til
at finansiere den uddannelse og det
sundhedssystem, som virksomheden er
afhængig af, afbrydes, og finansieringen
overlades til de borgere og virksomheder, der ikke er fuldt så kreative eller kyniske.
I 2014 blev skattely-debatten ekstra
intensiveret som følge af lækkede dokumenter fra et af de store internationale revisionsfirmaer der viser, at Luxembourg som land aktivt har medvirket til,
at store virksomheder kunne undgå
skat i deres hjemlande. Det har sat hele
EU-systemet under fornyet offentligt
pres for at gøre op med den aggressive
skatteplanlægning. Der er sket fremskridt, men der er lang vej endnu – flere
EU-lande har stadig ”interne” skattely
indenfor deres jurisdiktion, f.eks. Storbritannien.
DONG
Skattely kom også til at spille en stor
rolle under den heftige debat om statens salg af 19% af DONG Energy til et
investorkonsortium med den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs i
spidsen. Det viste sig nemlig, at investe-
ringen var tilrettelagt sådan, at man
undgik den danske udbytteskat, igen
ved at benytte selskaber uden egentlig
aktivitet, registreret i Luxembourg.
Salget vakte heftig folkelig modstand
på tværs af det politiske spektrum. På
trods af denne modstand blev salget
presset igennem, og medvirkede til, at
SF trådte ud af regeringen.
De centrale ministre med Finansministeren i centrum blev ved at gentage, at
den valgte løsning var den bedste, og at
man ikke kunne forhindre den lovlige
skatteplanlægning. Det er fortsat uklart,
hvorfor man ikke valgte en løsning med
f.eks. danske pensionskasser eller hvorfor staten ikke selv indskød pengene,
når det nu var så god en forretning.
Valg af investorpartnere er ikke objektiv videnskab, selv om mange ynder
at fremstille det sådan – det kommer i
sidste ende altid an på en samlet vurdering. Så selvfølgelig kunne man have afvist Goldman Sachs med henvisning til
den uacceptable skattekonstruktion,
hvis man politisk havde villet det.
09
10
ÅRSRAPPORT 2014
DANSK OMSTILLING
Et af DONG Energys store forretningsområder er etablering af havvindmølleparker i ind- og udland. Udbygningen af
vindenergien i Danmark er kommet i
gang igen efter at have ligget stille gennem 2000-årene helt frem til 2009. Tal
fra Klima- og Energiministeriet viser, at
vindenergi nu dækker 39% af det danske elforbrug, en fordobling i forhold til
2009.
Det er vigtigt, at denne succes følges
op af investeringer i elnettet (”smart
grid”), herunder også lagringsmuligheder, så vindenergien udnyttes bedre.
Kritikere fremhæver ofte, at overskydende vindstrøm sælges billigt eller gratis. Det er imidlertid heller ikke nødvendigt, hvis man følger op med mere el i
transporten, varmepumper i opvarmningen og udvikling af lagringsfaciliteter.
Lagring kan ske på mange måder: Varmelagre tilknyttet fjernvarmen, brint, elbilernes batterier m.m. Det kan f.eks.
undre, at elbilernes fremtid i Danmark i
skrivende stund endnu ikke er afklaret,
på trods af, at den aktuelle afgiftsfrihed
udløber i 2015. Danmark risikerer at
komme bagud i en af de vigtigste teknologiske omstillinger i dette århundrede, hvis vi ikke snart bestemmer os for
en ambitiøs strategi på elbilområdet.
Der mangler politisk mod til at skære
MERKUR ANDELSKASSE
igennem, måske fordi man forestiller
sig, at vigtige vælgergrupper vil føle sig
generet af indgreb mod biler og andre
dieselkøretøjer. Men det er de samme
vælgeres sundhed, der er på spil.
Desværre er der en tendens til, at
omstilling og bæredygtighed kommer
længere ned på dagsordenen. Den
grønne omstilling finder ikke længere
vej til nytårstalerne og taber til gammeldags vækstargumenter, hvor udgifter til
f.eks. renere luft og vand anses for
hæmmende for væksten. Dette uagtet
at de omkostninger, som pålægges
nogle, naturligvis vil være indtægter for
andre, f.eks. dem der leverer og monterer katalysatorer på dieselkøretøjer. Så i
sidste ende er det snarere de forskellige lobbygruppers indbyrdes styrke, der
bliver afgørende.
Et eksempel på uhyre effektiv lobbyvirksomhed kan vi nok engang finde
hos det danske landbrug. Regeringen
og et flertal i Folketinget har ladet sig
overtale til at rulle nogle af de tidligere
gennemførte miljøtiltag tilbage, f.eks. de
såkaldte randzoner. Formålet er at øge
svineproduktionen. Selv om den industrielle svineproduktion har så mange
problemer knyttet til sig i form af resistente bakterier, forurening af grundvand og vandmiljø, ammoniakforurening
af luften, tab af biodiversitet osv., frem-
stilles en forøgelse af antallet af svin
som svaret på landbrugets udfordringer.
Udsigten til at Danmark skulle kunne
konkurrere på industriel masseproduktion af råvarer af lav kvalitet med f.eks.
Østeuropa er ringe – det er faktisk sådan mange udviklingslande har været
tvunget til at producere. Det er beskæmmende, at man ikke har turdet
satse på langt mere perspektivrige løsninger omkring økologi, nicheproduktioner, højkvalitetsprodukter mv.
SKRÆMMEBILLEDET KINA
Den kinesiske højvækstøkonomi har
malet sig selv op i et hjørne, hvor miljøødelæggelserne formentlig langt overstiger den økonomiske vækst, som måles via bruttonationalproduktet. Der
ødelægges med andre ord flere værdier, end der skabes. Med byer, der er
blevet utålelige at bo i på grund af luftforurening, og med en drikkevandsforsyning, der er alvorligt truet, venter der
Kina og verden nogle dramatiske og
vanskeligt forudsigelige år. Den kinesiske regering er klar over problemerne,
men hvordan løser man dem hurtigt
nok? Uroligheder og miljøflygtninge kan
også blive nogle af konsekvenserne, og
de omgivende lande kan ikke undgå at
blive påvirket og inddraget.
FOTO: RESECOND
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
KLIMAAFTALE I 2015?
De internationale klimaforhandlinger
snegler sig af sted uden afgørende
fremskridt, således også på 2014’s COP
klimamøde i Lima. Der er et vist folkeligt
pres, og også fra de fremsynede dele af
erhvervslivet, men det er tydeligvis ikke
stort nok til at opveje de stærke lobbygrupper for den fossile energi og den
tunge produktion.
Alligevel er der en vis optimisme omkring et muligt gennembrud for COPforhandlingerne i Paris i 2015.
Den omstændighed, at verdens to
største udledere af CO2, USA og Kina,
er kommet med en fælles erklæring ses
som en åbning. Også selvom indholdet
er yderst beskedent og helt utilstrækkeligt i forhold til udfordringen.
Lige nu sker forandringerne i langt
højere grad på lokale niveauer gennem
initiativer, der tages af kommuner, byer,
hovedstæder, delstater, enkeltvirksomheder osv. Det er langt lettere at mobilisere den nødvendige beslutningskraft,
når borgerne og forbrugerne er tættere
på, end det tilsyneladende er i nationale
regeringer og parlamenter – for slet ikke at tale om internationale aftaler.
OLIEPRISENS FALD
Det er i denne sammenhæng interessant og overraskende, at vi nu oplever
et voldsomt fald i olieprisen. Råolien koster ved indgangen til 2015 ca. det halve af, hvad den kostede for blot få måneder siden. Prisfaldet er udløst af den
voldsomt stigende produktion af skiferolie og skifergas i USA, kombineret med
at især Saudi Arabien nægter at afgive
markedsandele – så de fortsætter ufortrødent med at hente deres billige olie
op, i håb om at producenter af mere
vanskelig tilgængelig olie vil blive tvunget til at reducere produktionen, da den
ikke længere er rentabel.
På den ene side vil det gøre det mindre rentabelt at lede efter den ”sidste
olie” og dermed til fordel for den grønne omstilling. På den anden side vil billige fossile brændsler konkurrere mod el
fra sol og vind.
Det er interessant, at diskussionen
om de såkaldte ”strandede aktiver” vinder momentum. Hvis vi skal undgå uop-
I kjolebutikken Resecond, kan man bytte en kjole fra
skabet derhjemme til en anden.
rettelige skader på klimaet, kan vi ganske enkelt ikke tillade, at alle
tilgængelige fossile ressourcer hentes
op og brændes af. Erkender vi det, er vi
også nødt til at erkende, at en stor del
af de reserver, som de fossile energiselskaber i dag råder over og har værdisat,
reelt er værdiløse. Derfor, lyder rationalet, bør pensionskasser og andre langsigtede investorer undgå investeringer i
fossil energi. De er ganske enkelt for risikable og man må imødese store tab,
når reserverne revurderes. Rundt om i
verden er der efterhånden mange større investorer, der har tilsluttet sig denne
tankegang og rent faktisk har skilt sig af
med deres fossile investeringer eller er i
gang med det. De danske pensionskasser tøver – ingen vil være de første til at
træffe en sådan beslutning. Men der er
næppe tvivl om, at de følger udviklingen
nøje – risikovurdering er en af deres
vigtigste kompetencer, og risikoargumentationen kan ikke uden videre afvises.
OPBRUD PÅ BETALINGSFRONTEN
Vender vi os til vores egen pengeverden, bød 2014 på et meget omdiskuteret salg af betalingsinfrastrukturselskabet Nets, der står for bl.a. driften af
dankortet, clearingen mellem de danske
pengeinstitutter, betalingsservice og
meget mere. Købere var amerikanske
kapitalfonde i samarbejde med ATP.
Sælgere var de danske pengeinstitutter, særligt de store banker, der gennem en forældet ejerstruktur var kommet til at sidde med en meget større
ejerandel, end deres markedsandele
berettigede dem til. Med andre ord ville
de kunne tjene mere ved at sælge end
ved at beholde aktierne, da de reelt indkasserede en del af værdien af forretningspotentialet hos de mindre pengeinstitutter. Merkur stemte imod salget,
hvilket dog var helt uden praktisk betydning, som følge af vores meget beskedne ejerandel på 0,0015%.
Hvad kommer det til at betyde på
længere sigt, at betalingsinfrastrukturen
ikke længere er ejet i fællesskab af den
danske banksektor, f.eks. i forhold til det
fælles dankort? Teleselskaber, Google
og Apple er på vej ind på markedet for
betalingstransaktioner, og det kan føre
til, at mange borgere ikke længere ”har
brug for” en bank, da teleselskabet kan
klare betalingerne. Men pengene vil
stadig befinde sig et sted – formentlig
stadig i banksystemet, men nu endnu
mere uigennemsigtigt.
DELEØKONOMI
Et andet opbrud er undervejs i form af
den fremvoksende deleøkonomi. Selv
om det endnu kun er et lille mindretal af
befolkningen, der betjener sig af de nye
muligheder, er der næppe tvivl om, at
der kommer til at ske en kraftig udvikling her. Det er adgangen til en ydelse,
der betyder mere end ejerskabet over
en ting. På vores eget finansielle felt er
en særlig variant af deleøkonomien på
vej frem: Crowdfunding, Crowd equity,
peer to peer lending m.m. Dette fænomen kan tage mange former, men består grundlæggende i, at en finansiering
organiseres på nettet udenom traditionelle banker og andre finansielle institutioner. Det kan f.eks. dreje sig om tegning af aktier i en mindre virksomhed
eller forudbetaling af et nyt produkt, så
det kan komme på markedet – eller det
kan være indsamling af gavemidler i relation til kulturprojekter. Der knyttes
med andre ord en meget mere direkte
forbindelse mellem f.eks. en indskyder
og en låntager, eller en forbruger og en
producent. Netop denne tætte relation
er noget, vi som bank altid har arbejdet
for at give mulighed for. Så Merkur bliver nu udfordret af, at nogle af de ting,
vi altid har stået for, nu også kan gøres
på andre måder og uden at involvere en
bank direkte.
Vi kommer til at arbejde med at finde
en passende placering i forhold til dette,
og det samme gælder mange af vores
kolleger i Global Alliance for Banking on
Values. Der vil altid være behov for at
håndtere pengestrømme og finansiering
på en måde, der på gennemsigtig vis bidrager til et samfund, der kan holde
langt ud i fremtiden.
11
12
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
ØKONOMI OG
ORGANISATION
RESULTATER
Merkur fik i 2014 et resultat på 6,3 mio.
kr. og har dermed fortsat den positive
udvikling fra 2013. Merkur bevæger sig
klart i den rigtige retning efter de udfordrende år under finanskrisen. Vi har haft
fokus på både den daglige drift og en
reduktion af nedskrivningerne. Den
økonomiske aktivitet i samfundet er
igen stigende, og det har været muligt
at øge udlånet, dog ikke helt så meget
som forventet. Udlånsvæksten kom
først sidst på året, og vi har derfor
manglet indtægter fra udlånet i forhold
til vores budget på knap 7 mio. kr. – den
væsentligste årsag til, at vi ikke nåede
årets forventede resultat på 8-11 mio. kr.
Der er samtidig ingen tvivl om, at vilkårene for bankdrift er fundamentalt
ændret sammenlignet med årene før
krisen. Renten på likvide midler fortsætter med at falde, og indtægten herfra er
derfor kraftigt reduceret. Dertil kommer
nye kapitalkrav, som nu er trådt i kraft,
og som især vil ramme de mindre pengeinstitutter.
Merkur fik i 2014 2.379 nye kunder.
Det er lidt færre end året før. Der blev
dog i året foretaget en større sletning af
kunder med inaktive konti. Ligeledes er
Merkur i gang med at afvikle aktiviteter,
der ikke indgår i vores fremtidige fokus,
bl.a. kunder i Tyskland og Finland. Således er der netto kommet 745 kunder til i
2014 og ved årsskiftet er vi nået op på
23.742 kunder – en vækst på 3,2%, som
er en del lavere end tidligere år, hvor
kundetilvæksten har været på mellem
8,3% og 16,4%.
2014 har budt på en meget positiv
udvikling i antallet af andelshavere og i
nytegnet andelskapital. Vi har passeret
5.000 andelshavere, helt nøjagtigt
5.034 pr. 31.12.2014, mod 4.546 året før,
en vækst på 10,7%. Nye og gamle andelshavere har i alt sørget for en nettotilgang af andelskapital på 15,9 mio. kr.,
en opbakning, som vi er meget glade
for. Andelene er fundamentet for Merkur, og en forudsætning for at øge udlånet og dermed opfylde vores formål
med at låne penge ud til bæredygtige
og ansvarlige virksomheder og projekter.
Bl.a. ud fra den positive udlånsvækst
i 2013 på 11,6% havde vi budgetteret
med 10% udlånsvækst i 2014. Det opnåede vi ikke – vi realiserede en vækst på
5,8% eller 75 mio. kr., og den kom sent
på året. Det samlede udlån endte på
1.366,8 mio.kr.
Da indtægterne fra overskydende likviditet er yderst begrænsede, er et forøget udlån afgørende for en forbedret
basisindtjening .
Indlånet er derimod vokset med 141
mio. kr. til 2.172,8 mio. kr. (6,9%) og afspejler den tilvækst der har været i indlånskunder, men skal også ses i sammenhæng med et forøget fokus på
investering. En del af kundernes midler
er således investeret i bl.a. etisk screenede værdipapirer. Den samlede tilvækst af midler, som er placeret i, eller
formidlet af Merkur, er derfor en del højere: 293 mio. kr.
I 2014 har vi igen forøget likviditeten,
da indlånsvæksten har været lidt større
end udlånsvæksten. Ved årets udgang
har Merkur en likviditetsmæssig over-
dækning i forhold til lovens krav på ikke
mindre end 264% (2013: 279%), hvor Finanstilsynets anbefaling i den såkaldte
tilsynsdiamant, er mindst 50% overdækning, jf. omtalen senere i beretningen.
Garantistillelser er steget med 16,5%
fra 385,2 mio. kr. til 448,8 mio. kr. Stigningen skyldes primært omlægningsaktiviteter vedr. realkreditlån omkring årsskiftet som følge af den meget lave
realkreditrente på fastforrentede lån.
Mange af Merkurs kunder kan udnytte
rentefaldet til at få en bedre langsigtet
finansiering af deres boliger og ejendomme. Stigningen i garantistillelse forventes derfor at være af midlertidig karakter.
Gæld til kreditinstitutter er faldet fra
105,1 mio. kr. til 79,0 mio. kr. Heraf udgør
clearingsmellemværende 37,7 mio. kr.
(2013: 57,3 mio. kr.), som udlignes den
følgende dag, og den reelle gæld er
derfor 41,3 mio. kr. (2013: 47,8 mio. kr.)
Den reelle gæld består af mellemværender med kollegabanker som GLS
Bank, Triodos Bank og Cultura Sparebank, se bl.a. særskilt afsnit senere i beretningen.
Siden krisen begyndte i 2008 har
det været en udfordring på samme tid
at skulle bidrage til oprydningen i den
danske banksektor og betale ekstra bidrag til Indskydergarantifonden – en
samlet omkostning for Merkur på 28,5
mio. kr. i perioden 2008-2014 – og derudover håndtere en generel økonomisk
krise, der også har givet øgede tab
blandt vore egne kunder. Ved udgangen af 2015 forventes Indskydergarantifonden imidlertid at have nået lovkravet
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
om en kapital svarende til 1% af det
dækkede indlån, og vi ser derfor frem til
en væsentlig besparelse i 2016 og frem,
i størrelsesordenen ca. 4 mio. kr. pr. år.
I 2014 er det lykkedes at nedbringe
nedskrivningerne med ca. 12 mio. kr. i
forhold til året før. Dermed fortsætter vi
den positive trend fra 2013, hvor nedskrivningerne blev reduceret med 7
mio. kr. Vi ser gode muligheder for at
fastholde denne positive udvikling de
kommende år.
Vi har arbejdet for en forbedring i
basisindtjeningen og fremhæver i den
forbindelse øgede indtægter ved formidling og salg af ydelser på 18,8% (netto gebyr- og provisionsindtægter), faktisk næsten 1,2 mio. kr. bedre end
budgetteret. Men den nævnte svagere
udlånsvækst kan desværre ikke opvejes heraf.
Igennem det meste af 2014 forventede vi, at den manglende indtægt fra udlånet ville blive opvejet af en positiv
kursregulering på andelskassens obligationsbeholdning som følge af den lavere rente. Helt frem til november 2014
stod vi til at få en positiv kursregulering
på obligationerne på 1,2 mio. kr., mod
en budgetteret negativ regulering på
5,2 mio. kr. Uventede kurskorrektioner
på nogle af obligationerne i årets sidste
uger og dage førte imidlertid til, at 2014
endte med en negativ kursregulering på
obligationerne på 2,5 mio. kr.
Årets resultat efter skat blev et overskud på 6,3 mio. kr., hvilket vi opfatter
som tilfredsstillende efter omstændighederne, men ikke på højde med, hvad
vi anser for et passende niveau for
overskud i Merkur. Her er stadig et stykke vej at gå og vi forventer først at have
nået en egenkapitalforrentning på 5-7%
i løbet af 1-2 år.
Årets resultat foreslås overført til næste år. Resultatet vil dermed forøge andelskassens reserver.
BANKPAKKER OG INDSKYDERGARANTIFONDEN
Merkur valgte i lighed med stort set alle
andre danske pengeinstitutter i 2008 at
tilslutte sig den såkaldte Bankpakke I,
der etablerede en fuld statsgaranti for
alt almindeligt indlån frem til 01.10.2010.
Til gengæld betalte bankerne en provision til staten samt dækkede tab, tilsammen 25. mia. kr. Merkurs andel heraf var
15,2 mio. kr. inkl. det mislykkede forsøg
på at redde Roskilde Bank. Alle forpligtelser relateret til Bankpakke I ophørte
pr. 31.12.2010.
Bankpakke II bestod af muligheden
for at få tilført statslig hybrid kernekapital og statslige garantier for lånekapital.
Merkur har ikke gjort brug af disse muligheder.
Siden 2012 har vi heldigvis ikke set
banklukninger, der har trukket på midlerne i Indskydergarantifonden.
INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER
Merkurs netto rente- og gebyrindtægter
steg med 6,5% fra 106,7 mio. kr. til 113,6
mio. kr. Den største del af forbedringen
kommer fra provisionsindtægter og serviceydelser, som steg med 4,6 mio. kr.
(18,8%) til netto 28,6 mio. kr.
Omkostningerne steg 7,9% i 2014, fra
75,6 mio. kr. til 81,5 mio. kr. Lønomkostningerne, som udgør godt halvdelen af
ÅRETS RESULTAT
(1.000 kr.)
2014
2013
Årets resultat efter skat
6.315
3.880
Andelskurs ved årets udgang
169,28
164,48
Forrentning af andele
2,92%
1,93 %
MERKURS BIDRAG TIL BANKPAKKERNE 2008-2014
(1.000 kr.)
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
I alt 2008-2014
Garantiprovision til staten
3.296
4.439
999
8.734
Andel af tab, Bankpakke I
2.448
2.908
961
6.317
Indskydergarantifonden,Bankpakke III og
IV og ny betalingsordning
3.892
4.293
2.158
3.088
I alt
3.892
4.293
2.158
3.088
13.431
5.744
7.347
1.960
28.482
13
14
ÅRSRAPPORT 2014
omkostningerne, steg kun 0,5%. Den totale omkostningsstigning er i sig selv
utilfredsstillende, men kan udelukkende
forklares ved øgede IT omkostninger på
6 mio. kr.
Dette er hovedsageligt en konsekvens af en øget betaling til vores EDBcentral BEC. Siden 2013 har vi været direkte medlem af BEC efter i en lang
årrække at have delt en række faste
omkostninger med andre mindre pengeinstitutter via et indirekte medlemskab, som ikke længere gav mening for
os. Stigningen skal dog ikke kun findes
her, men er også en konsekvens af en
omlægning af måden BEC fordeler udgifterne blandt medlemsbankerne og at
Merkur er vokset i perioden.
I budgettet for 2015 regner vi med
stigende indtægter som følge af en 10%
vækst i udlånet. Lønomkostningerne
kommer til at stige som følge af bl.a. forventede nyansættelser indenfor privatkunderådgivning samt pension og investering.
NEDSKRIVNINGER OG TAB
Vi har kunnet fortsætte nedbringelsen af
tab- og nedskrivninger i 2014.
Niveauet er stadig for højt, men udviklingen går den rigtige vej. I 2015 regner vi
med at kunne nedbringe nedskrivningsprocenten til 0,7%.
Den primære årsag til det høje nedskrivningsniveau var og er det langt lavere niveau for ejendomspriserne i forhold til tiden før finanskrisen. De
sikkerheder Merkur tog i de gode år, viser sig i dag ofte at være en del mindre
værd, hvis en kunde kommer i en situation, hvor sikkerhederne skal realiseres.
Selv om Merkur ikke finansierer ejendomsspekulation og har haft en forsigtig
tilgang til finansiering af kundernes ejendomme, har prisfaldet ikke kunnet undgå
at udløse større tab og nedskrivninger.
Merkur er på ingen måde alene om at
have oplevet relativt store nedskrivninger. Det er et vilkår, vi deler med de fleste pengeinstitutter.
Nedskrivninger opgøres her netto,
dvs. at tallet består dels af tilbageførsler
af tidligere nedskrivninger – fordi de pågældende kunder nu klarer sig bedre –
og dels nye nedskrivninger på kunder,
hvor der efter de gældende regler foreligger såkaldt ”objektiv indikation på
værdiforringelse”, dvs. en eller flere
hændelser, der gør tab på kunden i den
nærmeste fremtid sandsynlig.
Ser vi på virkningen af Finanstilsynets strammere nedskrivningsregler,
som trådte i kraft i andet kvartal 2012,
kan vi se, at vi herefter, i langt højere
grad end tidligere nedskriver på aktive
kunder (dvs. kunder der stadig er i drift,
betaler renter og afdrag etc.), set i forhold til nedskrivninger på kunder, der er
under konkurs, til inkasso eller på anden måde under afvikling. Denne tendens er forstærket i 2014.
Nedskrivninger er derfor ikke det
samme som tab. En del af nedskrivningerne er der gode muligheder for at vinde tilbage, hvis den enkelte kunde i
samarbejde med Merkur kan få rettet
sin økonomiske situation op.
Fra 2015 og videre frem forventer vi at
se en gradvis tilbagevenden til en normal nedskrivningsprocent omkring 0,40,5% af udlån og garantier. For 2015
budgetterer vi med et beløb på ca. 15
mio. kr. til nedskrivninger.
De udlån, som ikke er individuelt nedskrevet – og det vil jo sige langt hovedparten af udlånene – skal vurderes
gruppevist for at opfange tidligere indikationer på værdiforringelser, som f.eks.
stigende rente eller arbejdsløshed. Er
en eller flere sådanne indikationer til
stede, skal det beregnes – via en matematisk model – hvor meget denne værdiforringelse udgør i kroner af den konkrete låneportefølje. De tekniske
aspekter af dette er nærmere beskrevet
i afsnittet om anvendt regnskabspraksis.
Til beregning af de gruppevise nedskrivninger anvender Merkur en model
udviklet af Lokale Pengeinstitutter som
Finanstilsynet på forhånd har accepteret. Resultatet af beregningerne viser en
lille nedgang i den gruppevise nedskrivning med 0,6 mio. kr. (2013: en forøgelse på 1,0 mio. kr.). De samlede gruppevise nedskrivninger ved udgangen af
2014 udgør 3,0 mio. kr.
De konstaterede tab udgjorde 29,3
mio. kr. i 2014 mod 19,6 mio. kr. i 2013.
Af disse 29,3 mio. kr. var de 18,1 mio. kr.
allerede nedskrevet i tidligere år. For-
MERKUR ANDELSKASSE
MERKUR ANDELSKASSE
øgelsen af de konstaterede tab hænger
sammen med, at der er indgået et antal
akkordordninger i forbindelse med ejerskifter og andre tiltag for at styrke svage
kunders økonomi fremadrettet.
Målt på balancen 31.12.2014 udgør
de samlede akkumulerede nedskrivninger 2,6% af udlån og garantier, mod
3,0% sidste år.
Størrelsen af de akkumulerede, men
ikke tabte nedskrivninger, kan findes i
note 12 til årsregnskabet.
Merkur har i årets løb overtaget tre
ejendomme i forbindelse med afvikling
af nødlidende engagementer og der er
solgt fire ejendomme. Merkur har ved
udgangen af 2014 en beholdning på 6
ejendomme. Der er indgået aftale om
salg af yderligere én ejendom til effektuering i begyndelsen af 2015.
Der arbejdes aktivt på at få ejendommene solgt.
NEDSKRIVNINGSPROCENT
REGNSKABSREGLER – BASEL III
Fra 1. januar 2014 trådte det nye europæiske regelsæt i kraft, som er EU’s
svar på den finansielle krise. Regelsættet, der er på flere tusinde sider, kaldes
populært for Basel III eller CRD IV/CRR.
Det er først fuldt indfaset i 2019.
Selv om der klart er tale om stramninger, gør de nye regler imidlertid ikke
afgørende op med nogle af hovedproblemerne i Basel II reglerne fra midten
af 2000- årene, og som var stærkt medvirkende til krisens opståen. Her tænkes
især på de største bankers mulighed for
selv at fastsætte risikovægte via de såkaldte interne ratingmodeller. Det indebærer, at de største banker fremdeles
beregner solvens på en lempeligere
måde (dvs. opnår væsentligt højere solvens), end hvis de skulle benytte de
standardvægte, som de små og mellemstore pengeinstitutter skal anvende.
Et andet hovedproblem – reglernes
kompleksitet og uoverskuelighed – er
heller ikke blevet mindre, tværtimod.
Det er ikke mindst et demokratisk problem, når borgere og politikere gennemgående ikke har en chance for at
overskue eller forstå reglerne på et så
vigtigt område som bankerne.
Der er tale om en ganske betydelig
mængde ny kapital, som pengeinstitut-
Tab og nedskrivninger (1.000 kr.)
ÅRSRAPPORT 2014
2014
2013
2012
2011
2010
22.258
34.207
41.427
36.856
19.118
1,3%
1,8%
2,6%
2,3%
1,2%
I procent af lån og garantier
NEDSKRIVNINGER OG TAB
(1.000 kr.)
Individuelle tab, nedskrivninger og hensættelser, netto
2014
2013
24.861
34.886
Gruppevise nedskrivninger
-608
1.022
Indgået på tidligere afskrevne fordringer
-450
-221
-1.545
-1.480
22.258
34.207
Renteindtægter af nedskrivninger
Samlet driftspåvirkning
KVALITETEN AF NEDSKRIVNINGER
(1.000 kr.)
2014
% af total
2013
% af total
Akkumulerede nedskrivninger og hensættelser ultimo året, aktive kunder.
26.131
58,5%
25.251
52,3%
Akkumulerede nedskrivninger og hensættelser ultimo året, kunder under afvikling
18.505
41,5%
23.031
47,7%
44.636
100,0%
48.282
100,0%
I alt akkumulerede nedskrivninger
og hensættelser
1. Det Aarhusianske teater Katapult laver teater man skal tænke over.
2. Herlev Bryghus ved Roskilde fjord brygger gode økologiske øl.
3. Når man som kunde i Natur-energi bruger el, er man med til at opføre nye vindmøller. Her er det i Polen.
1
3
2
15
16
ÅRSRAPPORT 2014
terne skal opbygge via indtjening eller
kapitaltegning de kommende år. Særligt
de mindre pengeinstitutter skal skaffe
det meste af den ekstra kapital i form af
”rigtige penge”, modsat de største banker der delvist har løst udfordringen ved
at justere på deres interne ratingmodeller.
Merkur har lagt en kapitalplan frem
til 2019, som muliggør, at vi opfylder de
nye kapitalkrav og samtidig kan have en
moderat vækst i perioden. Den årlige
nytegning af andelskapital skal ifølge
planen være på mellem 10 og 25 mio.
kr. årligt, mest i 2019.
RISIKORAPPORT
Som en del af Basel-reglerne skal alle
pengeinstitutter gennemføre en såkaldt
”Søjle III-rapportering”, i henhold til den
del af reglerne, der handler om den såkaldte markedsdisciplin. Denne betegnelse dækker over en forestilling om, at
hvis deltagerne på markedet har tilstrækkeligt med informationer til at vurdere en finansiel virksomhed, vil dels
virksomheden i højere grad tilstræbe en
hensigtsmæssig (”disciplineret”) opførsel for at blive værdisat højt, dels vil det
være lettere at værdisætte instituttet.
Denne rapportering, kaldet risikorapport, findes på Merkurs hjemmeside
www.merkur.dk, samme sted som årsrapporten.
MERKUR ANDELSKASSE
TILSYNSDIAMANT
Finanstilsynet har i lyset af finanskrisen
indført en række målepunkter, som kan
give en indikation af, om et pengeinstitut er på vej ud i for store risici.
De 5 målepunkter stilles op i en
5-kant, deraf betegnelsen ”diamant”, og
er følgende:
1. S ummen af store engagementer bør ikke overstige 125% af pengeinstituttets kapitalgrundlag
(tidligere benævnt basiskapital). Store engagementer er defineret som engagementer, der
udgør mere end 10% af kapitalgrundlaget.
2. Udlån målt i forhold til arbejdende kapital
(indlån + egenkapital + efterstillede kapitalindskud*) bør være højst 1:1. Dette forhold kaldes
”funding ratio”.
3. Pengeinstituttet bør have en likviditetsoverdækning på mindst 50% i forhold til lovens
krav.
4. Pengeinstituttet bør højst have en eksponering
mod ejendomssektoren på 25% af udlåns- og
garantimassen. Det understreges, at ejendomssektoren naturligvis består af meget andet
end de spekulanter, der har fået så megen
opmærksomhed i forbindelse med lukkede og
på andre måder kriseramte banker.
5. Den årlige udlånsvækst bør ikke
overstige 20%.
Det skal understreges, at overskridelse
af målepunkterne ikke i sig selv indebærer en overtrædelse af lovgivningen
– en overskridelse vil blot føre til forskellige grader af øget opmærksomhed
og reaktioner fra Finanstilsynets side.
Finanstilsynet forventer formentlig også,
at målepunkterne vil have en disciplinerende indflydelse på pengeinstitutterne.
Merkur opfylder ved udgangen af
2014 alle 5 målepunkter.
SOLVENSBEHOV
Solvensbehovet er pengeinstituttets
egen vurdering af, hvor meget kapital
man skal have. Under krisen ville en
banks manglende opfyldelse af solvensbehovet føre til umiddelbar lukning, hvilket der som bekendt har været en del
eksempler på.
Fra 2013 er reglerne omkring solvensbehovet ændret på to væsentlige
områder: For det første behandles solvensbehovet nu som et såkaldt ”blødt
krav”, hvilket vil sige, at en bank, der ikke opfylder sit solvensbehov, men stadig har mindst 8% solvens (minimumskravet, som er et ”hårdt” krav) vil få en
rimelig frist til at genoprette sin kapital.
For det andet er metoden til opgørelsen
af solvensbehovet ændret fra en stresstest til en model, der lægger tillæg
oveni i minimumskravet, deraf betegnelsen ”8+ model”. Den nye model fører til
lidt højere solvensbehov – til gengæld
er det positivt, at den ny model er mere
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
TILSYNSDIAMANTEN
SUMMEN AF STORE
ENGAGEMENTER
LIKVIDITETSOVERDÆKNING
UDLÅNSVÆKST
EJENDOMSEKSPONERING
FUNDINGRATIO
TILSYNSDIAMANTEN I TAL
(i %)
2014
2013
34,6
21,6
Udlånsvækst
5,9
11,6
Ejendomseksponering
11,2
8,4
Sum af store engagementer
Funding ratio (udlån i forhold til arbejdende kapital)
Likviditetsoverdækning
56,0
56,8
264,4
279,2
SAMLET HÆFTENDE KAPITAL
(1.000 kr.)
2014
2013
Andelskapital inkl. overkurs ved emission
177.717
161.770
9,9 %
Reserver og opskrivningshenlæggelser
50.431
44.016
14,3 %
Ansvarlig lånekapital
GESTGÅRDEN
Læs om alle Merkurs lånekunder på minepengegørgavn.dk
er et økologisk og biodynamisk landbrug i Vestjylland, som drives af Claus Steffensen og Anne
Larsen. Gården har været økologisk siden 1995 og Demeter-godkendt siden 2007.
Gestgåden er den mindste af de godt 30 gårde, der er fælles om det økologiske andelsmejeri
Naturmælk. Mælken fra gårdens køer forarbejdes fortrinsvis til den biodynamiske Cafemælk,
samt til biodynamisk smør og ost.
Arbejdet med fremstilling og udbringning af de biodynamiske præparater sker hen over sommeren, hvor interesserede er meget velkomne til at overvære eller deltage i arbejdet.
Hjemmeside: naturmaelk.dk/anne-larsen-og-claus-steffensen
♥ Gestgården er kunde i Merkur
Merkur 2014
Merkur 2013
Finanstilsynets grænseværdier
Samlet hæftende kapital
Kapitalprocent*
38.352
38.565
-0,6 %
266.500
244.451
9,0 %
15,8%
14,4%
* Tidligere benævnt solvensprocent
UDVIKLING I SOLVENSBEHOV
(%)
Udvikling i %
2014
2013
Solvensbehov
10,8
10,3
Faktisk solvens (kapitalprocent)
15,8
14,4
Solvensoverdækning
5,0
4,1
Lovens minimumskrav til solvens
8,0
8,0
17
18
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
objektiv og metodefriheden er indskrænket. Dermed bliver det lettere at
sammenligne pengeinstitutternes solvensbehov.
Merkur følger på alle punkter den
vejledning til opgørelse af solvensbehovet, som Finanstilsynet har udarbejdet.
En udførlig beskrivelse af solvensbehovet og dets komponenter indgår i risikorapporten (”Søjle III rapporteringen”), som kan findes på Merkurs
hjemmeside www.merkur.dk sammen
med årsrapporten.
En solvensoverdækning på 5,0% finder vi fuldt tilfredsstillende. I de kommende år vil vi have fokus på at øge
solvensen som følge af de nye kapitalkrav, efterhånden som de træder i kraft.
Tegning af ny kapital vil derfor fortsat
være et helt centralt emne de kommende år.
ANDELSKAPITAL OG
ANSVARLIG LÅNEKAPITAL
I løbet af de 16 år Merkurs andele har
givet mulighed for afkast har de givet
en samlet værdistigning på 69,3%, hvilket i forhold til mange andre investeringer egentlig er ganske pænt, navnlig
når man ser andelene som det, de er
tænkt som: En langsigtet investering.
Afkastene for årene 2008-2013 blev
væsentligt ringere på grund af udgifterne til bankpakkerne og de forøgede
nedskrivninger under lavkonjunkturen.
Det er derfor glædeligt, at afkastet
er på vej op igen. Når man sammenligner med, hvilke forrentningsmuligheder,
der ellers er til rådighed, er et afkast på
knap 3% ikke dårligt.
FLERE ANDELSHAVERE
Gennem 2014 er andelskapitalen vokset
med 15,9 mio. kr., eller 9,8% (2013: 10,1
mio. kr. eller 7,1%). Det er en meget positiv udvikling. Den positive udvikling
ses også i antallet af andelshavere, som
er øget med 488 til 5.034 andelshavere
pr. 31.12.2014.
I alt har udenlandske samarbejdspartnere investeret ca. 55 mio. kr. i Merkur i form af andelskapital og ansvarlig
lånekapital.
SELSKABSLEDELSE OG
BESTYRELSESEVALUERING
Finansrådet, som Merkur ikke er medlem af, har udarbejdet en række anbefalinger omkring selskabsledelse, som rådets medlemmer er forpligtede til at
forholde sig til, enten i deres årsrapport
eller ved offentliggørelse på anden måde. Finansrådets anbefalinger er tydeligvis opbygget med et aktiebaseret
pengeinstitut i tankerne og ud fra en
shareholder value tilgang til problemstillingerne. Merkur er ikke forpligtet af
denne aftale, da vi som sagt ikke er
medlem af Finansrådet.
Merkur har valgt at udarbejde sit
eget materiale om selskabsledelse, der
er opbygget således, at det er muligt at
foretage en sammenligning med de elementer, som også indgår i Finansrådets
anbefalinger. Samtidig tager Merkurs
materiale hensyn til, at vi er et andelsselskab og ikke ledes efter en shareholder value tankegang, men derimod tager højde for at Merkur har en opgave i
samfundet og at alle involverede interessenter bør have gavn af Merkurs
virksomhed. Merkurs rapport findes på
www.merkur.dk sammen med årsrapporten.
Alle pengeinstitutters bestyrelser
foretog i 2012 en selvevaluering af deres sammensætning og kompetencer
og indsendte resultatet heraf til Finanstilsynet. Herefter skal pengeinstitutterne
årligt foretage en selvevaluering, der
dog ikke skal indsendes til tilsynet, men
være et værktøj for bestyrelsen til løbende at vurdere, om den har de rette
kompetencer. Vi har således i 2013 og
2014 fulgt op med nye evalueringer.
Merkurs bestyrelse har draget nytte
af allerede tidligere at have foretaget en
omfattende selvevaluering, før dette
blev et lovkrav. Erfaringerne herfra har
dermed kunnet anvendes i den lovpligtige evaluering. Finanstilsynet har ikke
haft anmærkninger til Merkurs bestyrelse, hverken dens sammensætning eller
medlemmernes kompetencer.
ORGANISATION OG MEDARBEJDERE
Merkur har i 2014 ansat 7 nye medarbejdere, mens 6 er fratrådt. Udviklingen i
de enkelte afdelinger fremgår af tabellen. Stabsfunktionerne er fordelt mellem
primært Aalborg og København.
I Aalborg findes telefonafdelingen
Merkur Hverdag, der samtidig fungerer
som telefonreception for hele andelskassen, regnskabsafdeling, overordnet
kreditfunktion og produktion af dokumenter og tinglysning. I København findes direktionssekretariat, personalefunktion og kommunikationsafdeling,
herunder Pengevirkes redaktion. I Aarhus findes administration af Merkur Udviklingslån A/S.
AFKAST PÅ ANDELE
8%
6%
4%
2%
0%
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
Den organisationsændring, som andelskassen gennemførte i 2013 er nu fuldt
indkørt med et erhvervscenter til de
større erhvervskunder i København og
Aarhus, kundecenteret Merkur Hverdag
i Aalborg og en specialistenhed for pension og investering. Den nye organisation er en klar styrkelse og gennemgående er den blevet godt modtaget af
kunderne.
Målet med den nye organisation er
at forbedre kundebetjeningen og tilgængeligheden samt sætte Merkur i
stand til at betjene mange flere kunder
på en mere omkostningseffektiv måde
end tidligere. En sådan effektivisering er
helt nødvendig med den store kundetilgang, vi kan forvente og med den voldsomme udhuling af vores indtægter fra
den likvide beholdning, som det lave
renteniveau har medført.
Merkur har medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, valgt første gang i
2007 og senest i 2011. Det har været en
frugtbar fornyelse af bestyrelsesarbejdet. Den nuværende valgperiode udløber i 2015.
HJEMMESIDE OG IT
Betalinger via mobiltelefonen vokser
voldsomt og Merkur deltager i det fælles SWIPP system, som er udviklet af alle Danmarks pengeinstitutter bortset fra
Danske Bank. Systemet kan også med
fordel bruges af mindre virksomheder,
butikker og NGO’er til at modtage betalinger.
Vi har gjort det muligt for nye kunder
at foretage alle de indledende skridt til
at blive kunde i Merkur, inkl. de lovpligtige oplysninger og identifikationsdokumenter, hjemme fra sofaen. Det gør det
mere fleksibelt for kunden og det betyder samtidig også en stor arbejdslettelse for Merkur.
Internt har vi arbejdet intenst med at
ORGANISATION OG MEDARBEJDERE
Ansat
Fratrådt
Ansat 31.12.2014
2
2
29
København afdeling
3
2
24
Aalborg afdeling
Merkur Hverdag
2
Hovedkontor og stabsfunktioner
4
2
Aarhus afdeling
Odense afdeling
I alt
-6%
6
8
5
7
NATUR-ENERGI
6
76
er et lille, grønt elselskab, som tilbyder ”klimavenlig strøm” til private og erhverv. Elselskabet
arbejder ud fra en vision om at gøre det nemt for danskerne at vælge klimavenlig strøm og
dermed gøre en positiv forskel for klimaet. Natur-Energi tilbyder flere forskellige produkter, der
på hver sin måde bidrager til en grønnere fremtid. Udover at kundens strømforbrug købes fra
vedvarende energi og en øremærket del af kWh-priser investeres direkte i nye vindmøller er
der mulighed for at donere til Folkekirkens Nødhjælps klimaprojekter, der ruster verdens fattigste til at modstå klimaforandringerne eller til miljøorganisationen Verdens Skove arbejde med
bæredygtig skovforvaltning af regnskoven i Honduras. Endelig kan man få opkøbt og annuleret
CO2-kvoter svarende til ens energiforbrug.
Hjemmeside: www.natur-energi.dk
-2%
-4%
klargøre en helt ny hjemmeside for Merkur. Siden ventes at gå i luften i 1. kvartal 2015. Den nye hjemmeside vil gøre
det lettere at finde den information man
skal bruge, også på mobiltelefoner og
tablets. Desuden bliver integrationen
med www.minepengegørgavn.dk bedre,
så vi kan vise beskrivelser af Merkurs
kunder rundt om på siderne. Vi har også
forbedret integrationen til de sociale
medier, så det fremover er nemt at dele
indhold samt følge Merkur på eksempelvis Facebook.
♥ Natur-energi er kunde i Merkur
19
20
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
FORVENTNINGER OG
STRATEGIER
blandt andet som følge heraf et øget
behov for specialisering, for at kunne give den bedste rådgivning og sagsbehandling til den enkelte kunde. Derfor
vil kunder fremover oftere opleve at blive rådgivet af andre end den person eller enhed, der normalt rådgiver dem.
FOKUS I 2015
Med en øget andelskapital og et fornuftigt 2014 resultat i ryggen, bliver det vig-
STRATEGI FOR 2015-2019
I 2014 har Merkurs bestyrelse vedtaget
en strategiplan, der rækker frem til
2019. Planen indeholder en række mål
relateret til kunder og organisation samt
en plan for at sikre og udvide de økonomiske rammer, bl.a. så vi når i mål med
de nye kapitalkrav.
Vi har et ønske om, at Merkur bliver
større. Ikke for vækstens egen skyld,
men for at udnytte vores ressourcer
bedre, og for at vi gennem vores aktiviteter kan skabe flere muligheder for nye
skridt i retning af et samfund, hvor både
mennesker og natur er i centrum.
Vi skal stadig modtage nye kunder,
og der skal være mere fokus på at øge
især udlån og investeringsområdet. Vi
vil knytte vores kunder tættere til Merkur og derfor arbejde for, at flere af vores kunder har flest mulige af deres
bankforretninger hos os. Samtidig er
ambitionen, at vi skal have et af de laveste kundefrafald i branchen. Det skal
bygges på gode relationer og klar kommunikation om sammenhængen mellem
kundens engagement og de positive
forandringer, vi er katalysator for gennem vores bankforretning.
Vi har et fællesskab med vores kunder omkring værdier, men også omkring
Merkur i sig selv. Det er primært andelskassens kunder, der er ejere, og derfor
har vi en ambition om, at mindst en
tredjedel af vores kunder også skal være andelshavere i 2019, mod 21% i 2014.
Strategien lægger også op til at privatområdet skal udvikles til et mere
selvstændigt kundeområde, hvor Merkurs værdier kommer mere tydeligt til
syne. Vi skal desuden løbende forenkle
og modernisere vores produktportefølje, så det er enklere at forklare og forstå, hvad man som kunde i Merkur bidrager til og hvad man kan forvente at
få.
På erhvervsområdet vil vi have en
bedre branchespredning ved at fokusere på nye brancher og ved at udvælge
færre nye kunder fra de sektorer, hvor
vi allerede er højt eksponerede.
Merkur skal være bæredygtig – også
økonomisk. Vi skal selv stå på et stabilt
grundlag for at sikre, at vi, også i fremtiden, kan bidrage til fortsatte skridt i den
rigtige retning. Det øgede udlån og styrkelsen af egenkapital gennem andele
bidrager blandt andet til denne konsolidering.
Et solidt økonomisk fundament gør
det også muligt at Merkur kan have modet til at se og udvikle løsninger, der
passer til den spirende fremtid. Vi vil
fortsat være blandt dem, der kan give
lån til de nye teknologier og nye ideer,
så længe de er i overensstemmelse
med vores værdier.
Vi vil gøre os umage for at give kunderne gode oplevelser. Også i fremtiden vil vi have fokus på at yde en god
og reel rådgivning til vores kunder, hvor
kundens behov og interesser er i centrum. Merkur bygger så at sige på kvalificerede og engagerede medarbejdere.
Det er Merkurs medarbejdere, der
møder kunderne og træffer beslutninger i hverdagen, og derfor er medarbejderne et væsentligt aktiv, som der skal
investeres i. Både fra myndigheders og
kundernes side stilles der langt højere
krav til kunderådgivningen, end det var
tilfældet for blot få år siden. Der er
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
tigste fokus i 2015 at øge udlånet. Vi er i
den heldige situation, at fundingen allerede er på plads i form af et stort indlånsoverskud.
Vi vil udvikle både erhvervs- som privatkundeområdet. På privatområdet vil
vi arbejde på at gøre værdierne mere
synlige i de produkter, vi tilbyder. Det
kan f.eks. være mere energirådgivning i
forbindelse med bolighandler.
På erhvervssiden skal vi bl.a. se på,
hvilke brancher, der kan være relevante
for os og som vi enten ikke har haft tilstrækkeligt øje for tidligere, eller fordi
nye og mere bæredygtige produktionsformer også trænger frem her. Det giver
os større branchespredning, og vi bidrager til at understøtte en bæredygtig udvikling i alle brancher, hvor det er muligt.
I organisationen skal vi effektivisere
arbejdsgange og bruge digitale redskaber optimalt. Vi er en af de banker i
BEC-samarbejdet, der er længst i forhold til digitalisering, navnlig i forhold til
kunderne, men der opstår hele tiden
nye muligheder.
Vi skal stadig have fokus på pension
og investering. Vi har nogle gode produkter, som kunderne er glade for, og
som også tiltrækker nye kunder. Vi ser
bl.a. på om det er muligt at etablere en
puljemulighed, som gør det lettere for
kunder med mindre pensionsopsparinger at investere deres opsparing.
FORVENTET UDVIKLING 2015
Der forventes et resultat for 2015 på
mellem 12 og 15 mio. kr. efter skat. I dette resultatskøn indgår et skøn over nedskrivninger på udlån m.v. på ca. 15 mio.
kr. Tab og nedskrivninger har været faldende siden 2012 og denne tendens
forventes at fortsætte.
Indlån og udlån forventes at stige ca.
10% i forhold til 2014. For indlåns vedkommende er der tale om en nettovirkning af en tilgang af nye indlån på 1520% og en omplacering af indlån til
investeringsprodukter. Resultatforventningen er behæftet med stor usikkerhed, navnlig fordi udlånsudviklingen og
udgiften til tab og nedskrivninger er
vanskelig at estimere.
Andelskassens kapitalgrundlag (tidl.
basiskapital) forventes styrket, således
at kapitalprocenten kan holde trit med
udlånsvæksten og endda stige moderat
indenfor intervallet 16-17%. Den nye kapital udover indtjeningen forventes hovedsageligt at komme fra andelskassens kunder.
21
22
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
MERKUR OG
VORES KUNDER
UDLÅN OG GARANTIER PR. 31.12.2014
2014
UDLÅN
Merkurs vigtigste aktivitet er udlånsvirksomheden. Ved at sætte krav til de formål som pengene lånes ud til, er vi gennem vores aktivitet med til at bære
investeringerne i en bæredygtig retning.
Som privatkunde har man desuden en
række muligheder for yderligere at påvirke hvordan pengene skal arbejde, ligesom vi også giver privatkunderne
mulighed for at finansiere bæredygtige
tiltag af forskellig art.
UDLÅN TIL PRIVATE
Merkurs udlån og garantistillelse til private er steget i 2014 med 24,6%, mens
de samlede kreditog garantirammer til
erhverv og institutioner er vokset med
0,6%.
På grund af den store låneomlægningsaktivitet vedr. realkreditlån, der har
været omkring årsskiftet, er tallene påvirket af midlertidig garantistillelse i den
forbindelse. Ser vi på selve udlånet til
erhverv og institutioner, er det steget
med 3,9% inkl. uudnyttede kreditter,
mens den tilsvarende vækst for private
udgør 21,2%.
De tilsagte private udlån og garantier
ligger ved udgangen af 2014 i alt på
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
35,2 % af de totale udlåns- og garantirammer (”tilsagt” i tabellen), mod 30,5%
i 2013. Fraregnes garantier udgør den
private andel 31,6% af det samlede tilsagte udlån, hvilket er en mindre stigning i forhold til 2013 (29,8%).
Samlet set er det fortsat sådan, at de
private kunder leverer et stort indlånsoverskud, som udnyttes til udlån til erhverv og institutioner. De private kunder
leverer – som det fremgår senere i kapitlet – 66% af indlånet af det samlede
indlån, mens de aftager 31% af det samlede udlån (ekskl. uudnyttede trækningsrettigheder).
Merkur har ressourcer til at dække
vore kunders lånebehov, uanset om de
er erhvervsdrivende, institutioner eller
private kunder. Udlånspotentialet for
2015 er – i kraft af det stigende indlån –
yderligere forøget.
SKOLER OG BØRNEHAVER
zz Merkur finansierer friskoler, efterskoler, frie
børnehaver m.m. Udvikling af evner, ideer og kreativitet er selve drivkraften i den langsigtede samfundsudvikling, også den økonomiske udvikling.
Derfor er størst mulig frihed for pædagogisk ind-
hold og ideskabelse det optimale for samfundet.
Erhvervsinteresser skal holdes ude og statslige
anvisninger til indhold hæmmer engagementet på
de enkelte skoler og institutioner. Friheden omkring det indholdsmæssige bør gælde såvel i den
offentlige skole som i de frie skoler.
De samlede kreditog garantirammer til
skoler og børnehaver er faldet fra 2013
til 2014 med 4,9% til 301,9 mio. kr. ekskl.
garantier udgør faldet 2,6%. Tilgangen
af nye kunder har nogenlunde opvejet
afdrag på bestående lån, og enkelte
skoler har måttet lukke som følge af
svigtende elevgrundlag. De små årgange udfordrer især de mindre skoler. Den
meget omtalte folkeskolereform påvirker ikke friskolerne direkte, da disse har
større frihed til at tilrettelægge skoledagen og lærernes arbejdsforhold. Det har
ført til en større interesse for friskolerne
mange steder i landet.
Offentlige besparelser rammer både
de offentlige og de frie skoler, men man
har politisk valgt at spare ekstra på de
frie skoler ved gradvist at sænke den
såkaldte koblingsprocent for tilskud til
hhv. de offentlige og de frie skoler. I
mange år har friskolerne modtaget et til-
2013
FORMÅL
Beløb
Kr. 1.000
Tilsagt
Kr. 1.000
Antal
lån
Beløb
Kr. 1.000
Frie skoler og børnehaver
267.876
301.850
429
Sociale institutioner
184.619
199.153
183
Højskoler, seminarievirksomhed
og studielån
37.313
47.674
Kulturel virksomhed
19.440
22.864
Sundhed
Tilsagt
Kr. 1.000
Antal
lån
Udvikling
tilsagt i %
287.870
317.360
478
-4,9
186.621
198.579
183
0,3
96
35.475
44.192
98
7,9
86
23.235
26.983
87
-15,3
4.233
7.390
36
5.727
7.782
35
-5,0
Økologisk og biodynamisk jordbrug
123.430
161.531
198
120.014
148.859
186
8,5
Fødevarevirksomhed
121.272
137.854
136
107.962
131.266
125
5,0
Anden erhvervsvirksomhed
216.788
234.601
703
211.507
236.245
714
-0,7
Vedvarende energi
76.842
84.274
36
62.782
76.133
39
10,7
Landsbyfællesskaber og økologisk byggeri
95.341
98.431
270
94.180
96.204
273
2,3
NGO’er mv
58.819
65.918
62
62.948
69.804
65
-5,6
1.205.973
1.361.540
2.235
1.198.321
1.353.407
2.283
0,6
655.890
739.394
4.493
525.251
593.416
4.271
24,6
1.861.863
2.100.934
6.728
1.723.572
1.946.823
6.554
7,9
15.002
15.002
14.128
14.128
Erhverv, institutioner i alt
Private lån og garantier (især bolig)
Udlån og garantier i alt
*Heraf sektorselskaber,
indskydergarantiordning m.m.
Fordelingen af udlån efter formål pr. 31.12.2014. Tilsagt indeholder bevilgede, men ikke udnyttede trækningsrettigheder på kassekreditter. Tallene er
statistiske data. I de statistiske tal er der ikke taget hensyn til amortiseret kostpris og nedskrivninger på engagementerne, hvorfor totaler i mindre grad
afviger fra årsregnskabets oplysninger om udlån og garantier.
Frie skoler og børnehaver
14,4%
UDLÅN
Sociale institutioner 9,5%
Private lån og garantier
(især bolig) 35,2%
SAMMENSÆTNING AF DE PRIVATE KREDIT- OG GARANTIRAMMER
(1.000 kr.)
2014
2013
Udvikling i %
Andelsboliglån
217.481
182.454
19,2
Ejerboliglån
133.945
137.875
-2,9
Andre lån og kreditter
88.473
79.422
11,4
Købesumsgarantier og andre midlertidige garantier m.m.
50.523
44.184
14,3
Totalkredit, kortsigtede sagsgarantier
120.486
43.705
175,7
44.982
37.611
19,6
655.890
525.251
24,9
Totalkredit, langsigtede garantier
I alt
Højskoler,
seminarievirksomhed og
Studielån 2,3%
Kulturel virksomhed 1,1%
Sundhed 0,3%
Økologisk og
biodynamisk jordbrug
7,7%
NGO'er mv 3,1%
Landsbyfællesskaber og
økol.byggeri 4,7%
Vedvarende energi 4,0%
Anden
erhvervsvirksomhed
11,2%
Fødevarevirksomhed
6,5%
23
24
ÅRSRAPPORT 2014
skud pr. elev, der svarer til 75% af det
gennemsnitlige udgiftsniveau i folkeskolen. Denne procent er nu nedsat til
71%. Denne skæve fordeling af besparelserne er efter Merkurs opfattelse
usaglig og giver naturligvis skolerne
ekstra udfordringer med at tilpasse budgetterne.
SOCIALE INSTITUTIONER
OG PROJEKTER
zz Alle i samfundet skal behandles ligeværdigt.
Handicappede, udviklingshæmmede, sent udviklede, misbrugere, samtandre udsatte og marginaliserede grupper – har brug for bo-, arbejds- og
uddannelsesmuligheder, der er tilpasset deres
særlige behov. Derfor finansierer Merkur bl.a.
bofællesskaber for udviklingshæmmede, sociale
opholdssteder, værksteder og andre arbejdspladser m.m.
Udlån og garantier til sociale institutioner er steget med 0,3% i 2014 – ser vi
på udviklingen uden garantier, er der
imidlertid tale om en stigning på 9,9%.
Stigningen skyldes primært etablerede
institutioner, som har ønsket at skifte til
Merkur.
Det nye socialtilsyn, som skærper
kravene til ledelse, økonomistyring og
faglig kvalitet hos såvel offentlige, private som uafhængige institutioner, er nu
MERKUR ANDELSKASSE
ved at være indkørt. Merkurs kunder er
generelt kommet godt igennem, og de
fleste steder har myndighedernes tilgang været konstruktiv og vi vurderer,
at det nye socialtilsyn har betydet et
løft, særligt m.h.t. dokumentation for
den kvalitet, der leveres, og har skærpet institutionernes fokus.
Det er stadig sådan, at en presset
kommunal økonomi kan give sig udslag
i, at man forsøger at realisere nogle hurtige besparelser på dette område. Det
kan vise sig at blive dyrt på længere
sigt, hvis vanskeligt stillede børn og unge ikke får tilstrækkelig opbakning til at
komme videre i deres liv. Af samme
grund ser vi ikke mange nyoprettede institutioner på dette område, og må også
udvise særlig forsigtighed ved udlån, før
institutionen har vist sin evne til at skabe den nødvendige belægning.
HØJSKOLER, SEMINARIEVIRKSOMHED OG STUDIELÅN
zz Merkur finansierer højskoler og andre frie
undervisningsinstitutioner for voksne, da disse
ligesom børneskolen giver mulighed for at den
enkelte kan udvikle sine evner. Universiteter og
forskning er områder, som Merkur ikke har anledning til at finansiere, men som vi følger nøje. Fri
forskning er under pres fra politiske og økonomiske interesser, der prioriterer ’anvendt forskning’
THISE MEJERI
- forskning der hurtigt kan omsættes til indtjening
i erhvervslivet. Store og afgørende spring i
samfundsudviklingen kommer imidlertid ofte fra
opdagelser, der ikke er efterspurgt på forhånd.
Hvad Merkur i praksis kan gøre er at finansiere
højskoler og andre frie undervisningsinstitutioner
for voksne samt at hjælpe enkeltmennesker med
lån til gennemførelse af uddannelse i situationer,
hvor offentlige støttemidler er utilstrækkelige.
Udlånsområdet er lille med kun 2,1% af
de samlede kreditog garantirammer
og året har budt på en beskeden stigning på 4,1 mio. kr. eller 10,4%. Stigningen skyldes nye kunder og energirenovering på nogle af skolerne.
Vilkårene for højskoler i Danmark er
vanskelige, og der er væsentligt færre
højskoler i Danmark i forhold til, hvad
der har været engang. Men det er vort
indtryk, at de tilbageværende højskoler
gennemgående har et tilstrækkeligt
elevgrundlag.
KULTUR OG SUNDHED
zz Vi vil gerne medvirke til, at også mindre og
måske også eksperimenterende kulturinstitutioner
kan finde fodfæste og udvikle sig. Derfor finansierer vi et bredt udvalg af kulturprojekter, f.eks.
teatre, spillesteder, kunstnere mm. På sundhedsområdet mener vi grundlæggende, at den enkelte
skal have frihed til selv at tage stilling til indholdet.
-er et moderne økologisk landsbymejeri i det nordvestlige Jylland. Det blev grundlagt i 1988 i
et samarbejde mellem en mejerist og en gruppe økologiske mælkeproducenter. Siden er der
sket en betydelig vækst på mejeriet, men Thise Mejeri er fortsat et landsbymejeri. På trods af
størrelsen har det fået etableret en stærk position på det danske marked, hvor en stor del af
danskerne kender til Thise Mejeri. Mejeriet har et bredt sortiment af standard- og specialprodukter kombineret med en stadig strøm af produktnyheder. Thise er desuden den største producent af økologisk ost og yoghurt på det danske marked, men eksporterer også til en række
lande.
♥ Thise Mejeri er kunde i Merkur
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
Derfor vil vi gerne finansiere seriøse alternative
behandlere og udvikling af metoder.
Her er tale om et lille udlånsområde, der
kun fylder lidt i udlånsstatistikken. Det
hører dog med, at der typisk er tale om
små lån. Området er faldet lidt i 2014,
primært som følge af afdrag på bestående lån.
LANDBRUG OG
FØDEVARER
zz Merkur ønsker at fremme langsigtet bæredygtig produktion af fødevarer med høj kvalitet.
Økologisk og biodynamisk landbrug tager hensyn
til miljøet og sikrer en høj kvalitet både i forhold til
ernæring og gastronomi. Danmark er et gammelt
landbrugsland, men også et land med en unik
grundvandsressource. Fremtiden for dansk landbrug ligger ikke i at forsøge at konkurrere med
udlandet på masseproduktion, men at bibeholde
fokus på produktion af kvalitetsfødevarer. I den
forbindelse er det også vigtigt at holde GMO ude
af dansk landbrug.
Udlånet til økologisk og biodynamisk
jordbrug er samlet steget med 8,5% i
2014. Det økologiske jordbrug, som er
langt den største gruppe af de to, er
steget med 14,2%, delvist som følge af,
at nogle kunder fra den biodynamiske
kategori er blevet overført til den økologiske kategori, da de ikke længere dyrker biodynamisk. Derudover skyldes
stigningen tilgang af nye, gode kunder,
der allerede er etablerede som økologiske landbrug.
Forædling og handel med økologiske og bæredygtige fødevarer er som
udlånsområde ligeledes steget med
5,0% i forhold til 2013.
Økologisk landbrug er heldigvis mindre sårbart overfor de aktuelle udsving
på verdensmarkedet – f.eks. er eksporten til Rusland af økologiske produkter
ubetydelig. Til gengæld stiger både det
indenlandske salg og eksporten af
dansk økologi. Det er meget positivt, at
COOP ved årsskiftet har annonceret, at
de vil understøtte den positive udvikling
yderligere ved at nedsætte avancen på
økologiske produkter for dermed at reducere prisforskellen. Det er en vigtig
udvikling, da den største del af merpri-
sen for økologi typisk opstår i detailledet, en kendsgerning som mange ikke
er bevidste om.
Dansk landbrug generelt er fanget i
en meget uhensigtsmæssig situation
med store industrielle bedrifter, der ikke
kan løbe rundt økonomisk og som derfor kan være vanskelige at generationsskifte. Særligt de største landbrug har
fået alt for meget gæld.
Også økologisk landbrug har store udfordringer med generationsskiftet. Det
kan blive en alvorlig forhindring for økologiens udbredelse og er endnu en
grund til at vurdere alternative ejer- og
driftsformer. Merkur har et samarbejde med AP
Pension med henblik på at få økologiske drifter videreført på et bæredygtigt
økonomisk grundlag – bedrifter, der ellers kunne være endt med at være tabt
for økologien. Vi har i 2014 fået en bedrift på plads og flere er på vej.
Derudover er der vokset initiativer
frem bl.a. på Samsø og i Sønderjylland,
hvor der arbejdes med en bred vifte af
nye former for samarbejde og ejerskab,
og flere af disse omfatter både forarbejdnings- og salgsled, samt forbrugere. Det er meget spændende initiativer,
som vi ser en naturlig interesse i at følge.
Den økologiske sag er ikke national,
men global. Blandt andet derfor har
Merkur udviklet muligheder for at finansiere økologi i 3. verdenslande via verdenshandelskreditterne og i samarbejde med Merkur Udviklingslån A/S. Se
omtalen senere i beretningen.
get bredt, er faldet 1,3% i årets løb og
udgør 11,2% af de samlede kreditog
garantirammer. Der er ydet i alt 703 lån,
kreditter og garantier. Det viser, at der
er tale om et meget stort antal små virksomheder.
Merkur deltager i den statslige
Vækstfonds garantiprogrammer, som indebærer en delvis garanti fra Vækstfonden til lån og kreditter til mindre iværksættervirksomheder.
ANDEN
ERHVERVSVIRKSOMHED
zz Boligen står for en meget stor del af vores
zz Merkur ønsker at fremme et erhvervsliv,
der dækker reelle behov og som tilbyder nye og
fremtidsrettede løsninger på nogle af de mange
udfordringer samfundet står overfor. Merkur har
en stor og blandet portefølje af lån til forskellige
typer virksomheder såsom genbrug, håndværk,
bæredygtig byggevirksomhed, fairtrade butikker,
rådgivere og konsulenter, økologisk tøj og tekstil,
frisører, caféer og meget mere. Mange iværksættere virkeliggør deres ideer med Merkur som
finansiel partner.
Dette udlånsområde, som dækker me-
VEDVARENDE ENERGI
zz Energiforsyning er et område, hvor forskellen mellem langsigtet og kortsigtet tænkning
træder tydeligt frem. Vedvarende energi vil fra
en helhedsbetragtning være det mest rentable,
og hertil kommer vort ansvar for klimaet. Merkur
ønsker at være med dér, hvor vores størrelse gør
det muligt, ikke mindst når det drejer sig om energiløsninger for husstande, institutioner og mindre
virksomheder.
Udlånet til vedvarende energi er procentuelt steget pænt i 2014 med 10,7%
og udgør nu 84,3 mio. kr. i alt. Det skyldes primært, at vi har kunnet finansiere
en række solcelleanlæg.
Merkur har indgået partnerskaber
med bl.a. elselskabet NRGi og Energitjenesten med henblik på at kunne tilbyde
rådgivning om energioptimering for både virksomheder, institutioner og private, om energioptimering af ejendomme.
LANDSBYFÆLLESSKABER,
ØKOLOGISK BYGGERI OG
ENERGIOPTIMERING
ressource- og energiforbrug og er samtidig rammen for en stor del af vores tilværelse. Merkur
har fra start været med helt fremme i forhold
til økologisk bosætning og byggeri, og dermed
været med til at vise vejen for både byggeindustri
og finansieringsinstitutter. Ydermere har alle vores
boligrådgivere fået videreuddannelse i boligens
energiforhold.
Økologiske landsbysamfund, økologisk
byggeri og energioptimering er vokset
med 2,3% til samlede kreditog garantirammer på 98,4 mio. kr. svarende til
4,7% af de samlede kreditog garanti-
25
26
ÅRSRAPPORT 2014
rammer. Fraregner vi garantierne er udlånsudviklingen mere markant, da den
viser en stigning på 19,3%, svarende til
en vækst på 13,2 mio. kr.
Der er fortsat et stort uudnyttet potentiale, som både den private og den
offentlige sektor kan udnytte. Der er
fortsat plads til politiske initiativer, og
det kan undre, at man ikke mere målrettet går efter at udnytte den mulighed,
der også ligger for øget beskæftigelse
blandt håndværkerne.
NGO’ER M.V.
zz Merkur ønsker at fremme et levende og
dynamisk civilsamfund, der udgør en vigtig afbalancerende faktor mellem den økonomiske og
MERKUR ANDELSKASSE
den politiske magt. Megen pionervirksomhed og
ny udvikling har taget sit udspring i civilsamfundet, tænk blot på starten af det danske vindmølleeventyr.
I denne gruppe ligger finansiering af
NGO’er og andre foreningsbaserede
aktiviteter. Endvidere er Merkurs egen
garantistillelse for diverse sektorselskaber eller sektorprojekter placeret her,
med 15,0 mio. kr. ud af de i alt 65,9 mio.
kr. Udlånsområdet er faldet i årets løb
med 5,6%.
UDLÅN OG RÅDGIVNING
TIL ENERGIRENOVERING
Merkur har indgået et klimapartnerskab
med NRGi med henblik på at understøt-
te de bedst mulige energiløsninger hos
Merkurs kunder, uanset om det drejer
sig om energioptimering eller installation af vedvarende energi, som f.eks. solceller eller varmepumper. NRGi er et
stort kundeejet energiselskab med hovedsæde i Århus. NRGi har den tekniske ekspertise og kan vurdere energitilstanden i kundernes ejendomme, og
Merkur kan stille finansieringsløsninger
til rådighed. Som en del af samarbejdet
har NRGi foretaget et indskud af ansvarlig lånekapital i Merkur.
Merkur har også et samarbejde med
Energitjenesten omkring energirådgivning primært til private kunder.
UDLÅNSAKTIVITET
2014
2013
74,8 mio. kr.
134,6 mio. kr.
Antal nye lån og garantier
2.528
2.282
Samlet antal lån og garantier
6.728
6.561
312.000 kr.
297.000 kr.
Udlånsvækst
Gennemsnitlig lånestørrelse
FORMIDLING AF REALKREDITLÅN
TOTALKREDIT A/S
Merkur samarbejder med Totalkredit
om realkreditlån til private. Totalkredits
koncept er meget decentralt og al
sagsbehandling, udskrivning af dokumenter sker i Merkur. Merkur har opbygget en låneportefølje i Totalkredit
på 1.324 mio. kr. fordelt på 1.410 lån
(2013: 1.201 mio. kr. på 1.301 lån).
Merkur modtager en porteføljeprovision, og i denne modregnes eventuelle tab, som Totalkredit måtte få på
den del af ejendommenes belåning,
der ligger ud over 60% af ejendommenes værdi på belåningstidspunktet.
Der er i 2014 modregnet tab på 1.246
t.kr. (2013: 549 t.kr.).
DLR KREDIT A/S OG LR
REALKREDIT A/S
Merkur har et godt samarbejde med
DLR Kredit A/S, der ejes af lokale og
regionale pengeinstitutter herunder
Merkur. Merkur har ved udgangen af
2014 formidlet en låneportefølje af realkreditlån til økologisk landbrug på
338 mio. kr. (2013: 298 mio. kr.). DLR
Kredit A/S yder også lån til udlejningsejendomme, private andelsboliger,
blandede kontor- og forretningsejendomme, samt industri- og håndværksejendomme. For disse ejendomskategorier står Merkur for en låneportefølje
på 173 mio. kr. (2013: 193 mio. kr.). DLR
Kredit A/S bidrager til Merkurs indtæg-
Merkurs mulighed for at låne ud afhænger blandt andet af, at vores kunder stiller indlånsmidler til rådighed. Indlånet er
spredt på mange hænder, ikke mindst
blandt de private kunder. De private
kunder står for 66% af indlånet, hvilket
er et lille fald i forhold til sidste års 68%.
De resterende 34% er fordelt blandt de
øvrige kunder – med NGO’er, sociale institutioner og virksomheder som nogle
af de mere markante.
Som led i vores bestræbelser på at
være så gennemsigtige som muligt
præsenterer vi alle de virksomheder og
institutioner, Merkur låner penge til
www.minepengegørgavn.dk. Det er muligt at se virksomhederne opdelt på bl.a.
brancher og geografi og for hver virksomhed er der en kort præsentation
med bl.a. kontaktoplysninger. Det er
Merkur det eneste danske pengeinstitut, der gør.
Merkur har altid ønsket at basere vores udlånsvirksomhed på egne kunders
indlån. Vi ønsker ikke at finansiere os
på kapitalmarkederne og vi ønsker heller ikke ved særlige slagtilbud at tiltræk-
ke indlån fra kunder, der ikke i øvrigt er
interesserede i den måde, vi driver bank
på.
Denne strategi har givet likviditetsmæssig stabilitet, ikke mindst i de urolige tider under finanskrisen.
Af Merkurs samlede indlån på 2.173
mio. kr. er de 77% dækket af Indskydergarantifonden. De resterende 23%, svarende til 509 mio. kr. overstiger dækningsgrænsen på ca. 750.000 kr. pr.
kunde. Merkurs indlånsoverskud er tilstrækkeligt stort til, at vi uden videre
kan udbetale denne del.
STØTTEKONTI
Som kunde i Merkur kan man placere
sin opsparing på en støttekonto og dermed spare op samtidigmed, at man støtter en organisation. Vi har støttekonti
knyttet til ti organisationer. Støttekonti
for STS og NOAH ophører dog i 2015.
Det skyldes et ønske om et enklere produktudbud med færre produkter.
Vi lægger vægt på, at de pågældende organisationer primært selv markedsfører deres respektive støttekonti
blandt deres egne medlemmer og bidragydere.
Vi har haft støttekonti i 19 år og i den
periode har vi samlet set udbetalt støttebidrag på næsten 6,6 mio. kr.
Støttekontopartnerne er:
▸▸ WWF Verdensnaturfonden. En velkendt international organisation, der arbejder med miljøforhold og naturbevarelse over hele verden.
▸▸ Red Barnet, én af Danmarks største og mest
kendte humanitære organisationer, der har
fokus på børns vilkår, både i udviklingslandene
og herhjemme.
▸▸ VE, VedvarendeEnergi, en græsrodsorganisation, der gennem mange år har arbejdet for at
fremme udnyttelse af den vedvarende energi.
▸▸ MS, Mellemfolkeligt Samvirke. En stor bistandsorganisation, der har aktiviteter i mange lande.
Mellemfolkeligt Samvirke arbejder side om
side med de mest udsatte mennesker og ruster
dem til selv at kæmpe for de forandringer, de
har brug for.
Sociale tilbud 3,1%
Medicin/behandling 0,5%
Kultur/NGO 12,1%
Skoler 6,8%
Byggeri 3,4%
Produktion 5,7%
(mio. kr.)
2014
2013
Udvikling
Totalkredit A/S
1.324
1.201
10,2%
DLR Kredit A/S
511
491
4,1%
187
238
-21,4%
2.022
1.930
4,8%
I alt
INDLÅN
ter med såvel formidlingsprovision,
porteføljeprovision og andel i DLR Kredit A/S’s overskud.
Merkur samarbejder med LR Realkredit A/S om udlån til blandt andet
skoler og institutioner, der som bekendt er et af Merkurs kerneområder.
Ved udgangen af 2014 var porteføljen
af lån til institutioner gennem LR Realkredit A/S på 187 mio. kr. fordelt på 43
lån (2013: 238 mio. kr., fordelt på 48
lån). Grunden til faldet er, at garantierne for nogle af de ældste lån udløber i
disse år.
MERKURS REALKREDITPORTEFØLJE
LR Kredit A/S
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
Fødevarer 1,0%
Økologi 1,2%
Private kunder 66,2%
27
28
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
RESULTAT STØTTEKONTI FOR 2014
(1.000 kr.)
Støttebidrag 2014
Støttebidrag 2013
Udvikling i %
Antal konti 2014
Samlet støttebidrag, 1996-2014
WWF Verdensnaturfonden
177
153
15,7
661
2.481
Red Barnet
120
95
26,3
652
1.622
VedvarendeEnergi
121
107
13,1
610
829
Mellemfolkeligt Samvirke
45
37
21,6
239
438
Verdens Skove
69
69
0,0
362
590
Det Økologiske Råd
38
23
65,2
125
127
Amnesty International
46
32
43,8
313
104
Danmarks Naturfredningsforening
17
13
30,8
60
34
STS International Solidarity
12
14
-14,3
73
251
NOAH
10
9
11,1
9
81
655
552
18,7%
3.104
6.557
I alt
FOTO: COLOURBOX/JØRGEN FLEMMING
Med en støttekonto kan man spare op og samtidigt
støtte for eksempel Danmarks Naturfredningsforening.
▸▸ Solceller og et solcelledrevet køleselskab til
▸▸ Verdens Skove (tidl. Nepenthes) har siden 1983
arbejdet for bevarelse og bæredygtig brug af
verdens skove. Verdens Skove arbejder bl.a.
for øget brug af FSC certificeret træ.
▸▸ Det Økologiske Råd, en uafhængig organisation, der fremlægger undersøgelser og forslag
i den danske og internationale miljødebat.
Arbejdet finansieres af projekter og medlemsbidrag
▸▸ Amnesty International, med over 3 millioner
medlemmer på verdensplan er Amnesty
verdens største netværk af menneskerettighedsforkæmpere. Amnesty er uafhængig af
stater, regeringer og kommercielle og religiøse
interesser.
▸▸ Danmarks Naturfredningsforening, en af
Danmarks største grønne organisationer, som
arbejder for at Danmark bliver et bæredygtigt
samfund med en smuk og varieret natur og et
rent og sundt miljø.
▸▸ STS International Solidarity, en mindre organisation, der startede omkring et arbejde i
Bosnien.
▸▸ NOAH, den danske afdeling af miljøorganisationen Friends of the Earth.
OPERATION DAGSVÆRK
Dagsværkskontoen er en særlig type
støttekonto som Merkur lancerede i
samarbejde med Operation Dagsværk i
2006. I modsætning til de øvrige støttekonti er der tale om en løbende konto til
unge op til 24 år og der kan tilknyttes
Dankort eller MasterCard Debit kort til
kontoen. Operation Dagsværk støttes af
Merkur med 100 kr. pr. aktiv konto pr. år.
Der har været et lille fald i antallet af
dagsværkskonti, fra 1.214 konti til 1.090
konti. Det førte til en støtte til Operation
Dagsværk på 109 t.kr.
CO2-SPAREKONTO
Merkurs CO2-sparekonto, giver afkast 3
gange, nemlig til indskyderen, samfundet og til vedvarende energi i Afrika.
Det samfundsmæssige afkast fremkommer via Merkurs udlån, der i en lang
række tilfælde er langt mere klimavenlige end ellers, f.eks. økologisk landbrug
eller økologisk byggeri.
Afkastet til vedvarende energi i Afrika fremkommer ved, at Merkur betaler
15 t.kr. pr. kvartal for hver påbegyndt 25
mio. kr. indestående på kontotypen.
2014 endte med et indestående på i alt
203 mio. kr. (2013: 194 mio. kr.), og det
samlede støttebeløb blev 495 t.kr.
(2013: 465 t.kr.). Siden kontoen blev introduceret, har den genereret et samlet
støttebeløb på 4,2 mio. kr.
Det kendetegner de støttede projekter, at de har mange virkninger på en
gang. Et projekt der opsætter solceller
til skoler i Burkino Faso er et godt eksempel: Eleverne kan læse deres lektier
om aftenen. Lærerne kan rette opgaver
og forberede sig alene eller holde møder sammen. Elektriciteten giver også
mulighed for at have en computer og
hente undervisningsmateriale eller andet. Hele landsbyen får mulighed for at
bruge skolen til forsamlingsrum til undervisning, møder og andet. Lys på skolerne er medvirkende til at højne standarden og dermed få flere børn i skole,
og det højner deres skoleresultater, så
flere kan gå videre i uddannelsessystemet. En velforberedt investering i vedvarende energi kan således give en meget stort gevinst.
Merkur har blandt andet støttet:
▸▸ Styrkelse af senegalesiske mikrofinansinstitutters mulighed for at give lån til solceller til
private. Dette projekt gennemføres af vores
franske samarbejdspartner SIDI.
vacciner i forbindelse med en sundhedsklinik og
et forskningsprojekt i Zimbabwe. Forskningen
skal undersøge teorien om en snæver sammenhæng mellem udbredelsen af sneglefeber
(bilharziose) og udviklingen af HIV til AIDS. Dette
er der meget store perspektiver i, for det koster
to årlige piller á 5 kr. at forebygge sneglefeber.
▸▸ Kombineret toiletbygning og biogas-tank på Sct
Christine’s school i Kibera-slummen, Nairobi.
Bygningen forbedrer de sanitære forhold for
både elever og omkringboende. Den producerer biogas til skolekøkkenets komfurer og
billiggør dermed maden. Bygningen rummer
desuden forsamlingsrum til lokalbefolkningen,
internetcafe mm.
Se flere projekter på Merkurs hjemmeside.
VERDENSHANDELSKONTOEN
Verdenshandelskontoen er en særlig
kontoform, der retter sig mod finansiering af eksport af bæredygtige produkter
fra leverandører i udviklingslande. Der er
tale om en indlånskonto, som er bundet i
en periode og som tager del i risikoen
ved de tilhørende udlånsaktiviteter. Denne risiko er kun aktualiseret én gang siden kontoens etablering i 2005, nemlig i
2013, hvor indskyderne på Verdenshan-
delskonti blev opkrævet et beløb svarende til 3,5% af indeståendet på deres konti.
Der har været et fald i indeståendet
og pr. 31.12.2014 var der 109 konti med et
samlet indestående på 2,6 mio. kr. (2013:
119 konti med et indestående på 4,0 mio.
kr.).
Dette indestående har siden kontoens etablering dannet baggrund for bl.a.
følgende kreditter:
1. A
frican organic (Amfri Farms), Uganda. Økologisk og biodynamisk landbrug, grossist og
forarbejdningsvirksomhed. Til virksomheden er
knyttet 150 såkaldte ”outgrowers”, små landbrug, der dyrker økologisk og leverer til virksomheden. Amfri Farms har et tæt samarbejde med
den danske grossistvirksomhed Solhjulet og
med Thise Mejeri, der producerer den populære
”Uganda-yoghurt”.
2. Ingemann Food Nicaragua S.A. producerer
økologisk honning som eksporteres til primært
Europa. Produktion af økologisk honning kræver, at der ikke er konventionelt landbrug eller
kommercielt dyrehold indenfor nogle kilometers
afstand, hvilket i praksis betyder, at det skal ske
i en slags naturområder. I disse områder er der
ikke mange indtægtsmuligheder, men biavl er
en mulighed med stort potentiale. Ingemann uddanner nicaraguanerne i at opbygge deres egen
biavlervirksomhed, og får den certificeret og
eksporteret. Se mere på ingemann.com.ni
3. Sumar, Bolivia, er en familieejet virksomhed, der
indkøber og forarbejder kakaobønner fra vildtvoksende kakaotræer i den bolivianske jungle.
Kakaotræet kommer oprindelig fra dette sted,
så der er tale om den helt oprindelige form for
kakao. Sumar har et tæt samarbejde med den
danske kok og chocolatier Rasmus Bo Bojesen,
som laver sin prisbelønnede Oialla-chokolade af
bønnerne. Se mere: oialla.dk
Omkring årsskiftet var der udlånt ca. 1,6
mio. kr., men tallet svinger en del, da kreditterne typisk kun løber nogle måneder.
Det er både vanskeligt og tidskrævende
at låne penge ud i udviklingslande. Men
det giver alligevel god mening at Merkur
beskæftiger sig med dette område. De
stedlige banktilbud er nemlig ofte helt
utilstrækkelige og for dyre og vanskelige
at opnå. Med kreditterne kan de små
virksomheder vokse og ansætte flere. I
nogle tilfælde betyder det, at kreditten
fra Merkur er det første skridt til en godkendelse som kreditkunde i en lokal
bank, hvilket naturligvis er at foretrække.
Merkur ønsker ikke at konkurrere med
lokale banker, der tilbyder fair vilkår.
29
30
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
ØREMÆRKEDE INDLÅN 2014
(1.000 kr.)
Indlån
Antal konti
% af total
Skole og børnehaveformål
46.453
150
29,2
Videreuddannelse
11.664
46
7,4
Sociale institutioner
24.524
105
15,4
Kulturel virksomhed
4.988
65
3,1
Biodynamisk jordbrug
6.319
101
4,0
Økologisk jordbrug
18.761
161
11,8
Fødevarer og andre erhverv
24.761
228
15,6
Landsbyfællesskaber
8.014
107
5,0
Vedvarende energi
8.411
80
5,3
Andet
I ALT
5.074
45
3,2
158.969
1.088
100,0
EFFEKT AF KONTI MED STØTTEELEMENTER
(1.000 kr.)
Støttekonti
2014
2013
Udvikling i %
655
549
19,3
Operation Dagsværk
109
121
-9,9
CO2-sparekonto
495
465
6,5
29
23
26,1
1.288
1.158
11,2
Renteafkald
I alt
Køer fra Amfri Farms i Uganda, der har modtaget en kredit fra
Verdenshandelskontoen til eksport af frugt og grønt.
ØREMÆRKEDE INDLÅN
Merkurs kunder har mulighed for at
"øremærke" deres indlån, så det danner
basis for et udlån til enten et specifikt
projekt eller en type af projekter. I 2014
er det øremærkede indlån steget med
36%, så det nu udgør 159 mio. kr. mod
117 mio. kr. året før, eller 7,3% af det samlede indlån mod 5,7% året før. Udover
økologisk jordbrug er det især projekter
med mange mennesker omkring sig,
som skoler og landsbyfællesskaber, der
anvender muligheden for at øremærke
indlån.
RENTEAFKALD
Merkur giver mulighed for at afstå fra
hele eller en del af renten på visse indlånsformer. Dermed har indskyderne
mulighed for at holde udlånsrenten nede til gavn for udvalgte låntagere. Støtten gives videre til specifikke initiativer
som Merkurs bestyrelse udvælger. Det
meget lave renteniveau betyder imidlertid, at midlerne i puljen er blevet begrænsede, men steg dog lidt fra 23 t.kr i
2013 til 29 t.kr. i 2014. I de seneste ti år
har renteafkaldet samlet udgjort knap
1,2 mio. kr.
Renteafkaldet for 2014 betyder en nedsættelse af udlånsrenten for fem forskellige kunder. Der er tale om én socialøkonomisk virksomhed, to
socialpædagogiske initiativer, én friskole og én institution for udviklingshæmmede.
Set sammen med de forskellige typer af støttekonti har Merkur og Merkurs kunder således genereret en
mærkbar støtte til forskellige initiativer
på næsten 1,3 mio. kr. i 2014 gennem de
muligheder, som Merkur stiller til rådighed.
WORLD PERFECT
- er et bæredygtig reklamebureau beliggende i Århus. Virksomheden arbejder ud fra FN’s model for bæredygtig udvikling, der bygger på en social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. WorldPerfect, hjælper virksomheder og organisationer med at udvikle, implementere og
kommunikere ansvarlighed. I arbejdet med produktudvikling er der fokus på langsigtede løsninger, og bureauet ser bæredygtighed som et innovativt værktøj.
WorldPerfect har bl.a. i samarbejde med visit Århus, lavet Green Card Århus, hvor man kan se
virksomheder, butikker og steder der har fokus på grøn, fair eller social bæredygtighed.
♥ World Perfect er kunde i Merkur
31
32
ÅRSRAPPORT 2014
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
PARTNERSKABER
OG SAMARBEJDE
BRAC Bank, der også er medlem af Global
Alliance for Banking on Values, yder blandt
andet mikrolån og har over 1,2 mio. kunder.
FOTO: BRAC BANK/GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON VALUES
GLOBAL ALLIANCE FOR
BANKING ON VALUES
Siden Merkurs start i 1982 har vi været
en del af en bevægelse for en moderne
og ansvarlig bankkultur. Vi modtog den
første inspiration fra GLS Gemeinschaftsbank i Tyskland, som var de første på dette felt i Europa og som på det
tidspunkt bidrog til finansieringen af nytænkende projekter i mange europæiske lande.
Vi har været en del af uformelle og
siden mere formelle netværk af samfundsorienterede banker og finansielle
virksomheder siden 1980’erne.
Dette samarbejde fortætter nu i Global Alliance for Banking on Values, som
Merkur var medstifter af i 2009. Global
Alliance er et globalt netværk specifikt
for banker med en værdi- og samfundsorienteret profil. Netværket vokser stadig og har aktuelt 25 banker som medlemmer, dækkende 6 kontinenter og
med en samlet balance på omkring 100
mia. US dollars.
Ved at optræde samlet, er målet at
vise et stærkt alternativ til de forretningsmodeller der førte til finanskrisen.
Også indbyrdes er der meget at lære,
fordi bankernes fokus spænder vidt: Fra
mikrofinansbanker i Asien, Afrika og Latinamerika over miljøteknologi i Californien til alment socialt- og miljøorienterede banker i Europa.
Ud over at mødes en gang årligt på
globalt plan, arrangerer Global Alliance
også regionale møder, bl.a. for de europæiske medlemmer, som Merkur både
historisk og i forhold til vores forretningsmodel er lidt tættere på, da vi arbejder under nogenlunde sammenlignelige forhold. Også den fælles
europæiske regulering er et område, vi
har stor gavn af at drøfte i fællesskab.
Global Alliance har taget initiativ til at
etablere et særligt investeringsselskab,
der skal investere i bæredygtig bankvirksomhed. Dette er nu formelt stiftet
og forventes at blive operationelt i begyndelsen af 2015.
Et andet fælles projekt er udviklingen af et standardiseret sæt af ikke-finansielle målepunkter, således at bankerne kan måle nogle af de effekter,
bankvirksomheden har på samfundet.
SAMARBEJDE MED ANDRE BANKER
Med vore skandinaviske kolleger Cultu-
ra Sparebank (Norge) og Ekobanken
(Sverige) har vi et særlig tæt samarbejde, også om finansiering af større projekter. Med Cultura har vi desuden et redaktionelt samarbejde omkring vores
kundemagasin Pengevirke.
Igennem årene har GLS Bank (Tyskland) og Triodos Bank (Holland) hjulpet
Merkur med at finansiere nogle af vores
større kunder. I dag kan vi klare det meste selv, men vi har stadig nogle lån, der
er opstået via dette samarbejde.
Rent teknisk indskyder Triodos og
GLS penge i Merkur, som for deres risiko udlånes af Merkur til de aftalte fælles
projekter. På denne måde skabes et
fælles og ensartet aftalegrundlag i forhold til projektet, og Merkur varetager
hele den daglige administration med
opkrævning af ydelser osv.
Det samlede udlån fra de to banker
gennem Merkur udgør 17,1 mio. kr. (2013:
18,3 mio. kr.), da et lån er indfriet i årets
løb.
Læs også om samarbejdet omkring
Triodos investeringsfonde under kapitlet ”Pension og investering”.
ØVRIGE NETVÆRK
INAISE (International Association of Investors in the Social Economy), er et
bredere globalt finansnetværk, der ikke
kun omfatter banker, men også mikrokredit, lokalsamfundsudvikling, kontinentale og nationale netværk, forskning
og uddannelse m.m. Fokus for INAISE
er at skabe kontakt mellem de forskellige medlemmer og aktører i det internationale, samfundsorienterede finansmiljø, bl.a. ved afholdelse af en årlig
konference.
FEBEA er et europæisk netværk for
alternative banker og finansieringsinstitutioner. FEBEA er et praktisk orienteret
netværk med vægt på at udvikle finan-
sielle instrumenter, som medlemmerne
kan have gavn af. Samarbejdet i FEBEA
har bl.a. ført til, at 3 banker i netværket
har indskudt andelskapital og ansvarlig
kapital i Merkur i 2008, hvoraf flere af
aftalerne siden er forlænget eller udvidet.
Institute for Social Banking (ISB) er
stiftet af Merkur sammen med andre
medlemmer af INAISE. ISB foranstalter
uddannelsesmuligheder for såvel medarbejdere fra bankerne som for studerende fra universiteter og handelshøjskoler. Uddannelsestilbuddene skal øge
de studerendes viden om bankvæsen
og økonomi med afsæt i den praksis,
som stifterne og lignende banker ud-
AKTIVITETER I TYSKLAND OG FINLAND
Mio. kr.
Tyskland, indlån
2014
2013
3,7
3,9
Tyskland, udlån
1,3
1,4
Finland, indlån
8,7
15,5
Finland, udlån
6,7
9,3
øver. Hvert år afholdes en uges sommerskole, der samler 50-100 primært
yngre deltagere til en introduktion af
tankesættet bag Social Banking og dets
praktiske konsekvenser.
TYSKLAND OG FINLAND
Merkur har besluttet at afvikle vores begrænsede aktiviteter i Tyskland og Finland og dermed koncentrere vores fokus omkring Danmark. I Tyskland findes
andre bæredygtige banker, og i Finland
er det også vigtigt, at lokale kræfter får
plads til at skabe noget med fokus på
dette marked.
33
34
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
andele kan 6-7 kroner lånes ud til bæredygtige projekter. Dermed er andele en
af de mest effektive måder at sætte
gang i en bæredygtig udvikling. Merkur
nåede i 2014 op på 5.034 andelshavere,
svarende til lidt mere end hver femte
kunde. Der er i alt tegnet andele for 178
mio. kr., der sammen med reserverne
på ca. 50 mio. kr. udgør grundlaget for
Merkurs udlånsvirksomhed.
Andelskapital kan indgå som element i
de investeringer, man som kunde i Merkur kan foretage fra sine pensionskonti.
PENSION OG
INVESTERING
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
TRIODOS INVESTERINGSFONDE
Vi har et samarbejde med Triodos omkring salg af investeringsbeviser til danske kunder fra deres internationale investeringsselskaber. Merkur modtager
provision fra Triodos.
Der er to Triodos-fonde, hvor man investerer direkte i henholdsvis vedvaren-
de energiproduktion og mikrofinans:
▸▸ Triodos Renewables Europe Fund (vedvarende
energiproduktion)
▸▸ Triodos Microfinance Fund (mikrofinans)
Triodos har mange års erfaring, og hører til blandt de ledende på dette område. Denne type investering, som har en
direkte effekt på omverdenen, kaldes
også ”impact investment” og er en globalt voksende trend.
Derudover er der 3 forskellige investeringsbeviser baseret på etisk screenede børsnoterede værdipapirer:
▸▸ Triodos Sustainable Pioneer Fund (aktier i min▸▸ dre og mellemstore virksomheder, med særlig
vægt på frontløbere indenfor temaerne klima,
sundhed og en ren planet).
Triodos Sustainable Equity Fund (aktier i store
selskaber).
▸▸ Triodos Sustainable Bond Fund (virksomhedsobligationer i store selskaber og statsobligationer).
Triodos udfører efter Merkurs opfattelse
den bedste og mest grundige screening
af børsnoterede virksomheder med
over 100 forskellige indikatorer, og der
screenes både for miljømæssige og sociale forhold. Virksomhederne må ikke
være involveret i våbenproduktion,
atomenergi, miljøskadelige kemikalier,
tobak, pornografi eller pelsdyr. Virksomhederne må heller ikke forbindes med
korruption, menneskerettighedskrænkelser, lovovertrædelser, forurening, dyreforsøg, genmanipulation og industrielt
landbrug.
De virksomheder, som der investeres i via Sustainable fondene, er blandt
de virksomheder, som kan levere udstyr
til f.eks. produktion af vedvarende ener-
Gennem Triodos Microfinance kan man blandt andet være med til at yde mikrolån til bæredygtigt fiskeri i
Cambodias Tonle Sap sø, og dermed være med til at sikre fiskebestanden til fremtidige generationer.
ANSVARLIG PENSION
Pensionsområdet har gennemgået betydelige ændring fra politisk hold de seneste år, og lovgivningen lægger nu i
langt højere grad op til, at borgerne
sparer op på ordninger med livsvarige
ydelser, de såkaldte livrenteprodukter.
Disse kan kun oprettes i pensionsselskaber og forsikringsselskaber. Tilbage i
pengeinstitutterne står ratepensioner
og et nyt produkt, såkaldt aldersopsparing.
I 2013 indledte Merkur derfor et samarbejde med det kundeejede pensionsselskab AP Pension.
AP Pension er et uafhængigt, demokratisk ledet og kundeejet pensionsselskab, der har rødder tilbage i andelsbevægelsen, hvilket gør dem til en naturlig
samarbejdspartner for Merkur.
Sammen med AP Pension kan vi tilbyde
vores kunder et livrenteprodukt, hvor
man kan investere pensionsmidler efter
etiske retningslinjer, på samme måde
som kunderne længe har kunnet med
f.eks. deres ratepensioner i andelskassen. Triodos’s investeringsprodukter
kan alle anvendes i relation til Merkurs
kunders pensionsopsparing i AP Pension. Merkurs og AP Pensions fælles produkt er enestående på det danske marked, når det kommer til gennemsigtighed og mulighed for at investere
ansvarligt.
Det nye koncept omfatter såvel individuelle ordninger som firmapensionsordninger.
Firmapensionsordninger er et voksende område for Merkur, da flere organisationer og virksomheder sammen
med deres medarbejdere ønsker at forholde sig til, hvor deres pensionsopsparing arbejder.
Endelig leverer AP Pension gennem
selskabet FSS livsforsikringsdækninger
til Merkurs kunder, f.eks. dækning mod
tab af erhvervsevne og kreditforsikringer. Merkur modtager provision fra AP
Pension.
ANDELE
Som andelshaver bidrager man til at
muliggøre at indeståendet i Merkur kan
lånes ud. For hver krone der sættes i
35
36
ÅRSRAPPORT 2014
gi, eller som er ledende m.h.t. at tage
virksomhedernes miljømæssige og sociale ansvar alvorligt.
Det danske marked for etisk investering er ikke udviklet i samme grad som i
mange andre lande, og de få investeringsmuligheder, der i Danmark har haft
etiketten ”etisk” har tilmed været præget af en relativt begrænset screening
af selskaberne i de pågældende porteføljer. De seneste år har der i den offentlige debat været et vist fokus på at
undgå investeringer i fossil energi, bl.a.
ud fra en betragtning om, at en stor del
af de fossile ressourcer nødvendigvis
må forblive i jorden, hvis en klimakatastrofe skal undgås. Dermed er disse
fossile ressourcer reelt værdiløse, hvilket et stigende antal investorer er begyndt at handle efter.
Mange kunder – både bestående og
nye – har søgt efter transparente alternativer til de traditionelle investeringsmuligheder. Derfor oplever vi stor interesse for de forskellige Triodos-fonde.
Væksten fra sidste år er på 54,6% fra
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
135 mio. kr. til 209 mio. kr. Merkur forventer en fortsat vækst på dette område i de kommende år.
Alle fem investeringsbeviser kan anvendes til pensionsopsparing.
PFA OG LETPENSION
Merkur har tidligere haft et samarbejde
med PFA om en pensionsordning for
ansatte ved socialpædagogiske opholdssteder. Fra 1. marts 2013 har PFA
lukket for nye tilmeldinger. De eksisterende aftaler fortsætter som hidtil.
Merkur var i 2006 sammen med en
lang række andre lokale og regionale
pengeinstitutter medstifter af selskabet
LetPension. Imidlertid blev projektet
ramt af vanskeligheder og ændringer
undervejs. Efter at Merkur har påbegyndt samarbejdet med AP Pension om
Ansvarlig Pension oprettes der ikke flere nye aftaler i LetPension. De eksisterende aftaler kan fortsætte. Merkur
modtager provision fra PFA og Letpension.
I Triodos Sustainable Pioneer fund investerer man i virksomheder der er
frontløbere inden for temaerne klima, sundhed og en ren planet.
SAMARBEJDE MED AP PENSION
2014
Firmapensioner, antal ordninger
Firmapensioner, antal omfattede medarbejdere
Firmapensioner, indestående (mio. kr.)
8
197
29,0
Individuelle livrenter, antal
48
Individuelle livrenter, indestående (mio. kr.)
3,6
KUNDERNES BEHOLDNING AF TRIODOS INVESTERINGSBEVISER VED ÅRETS UDGANG
(1.000 kr.)
2014
2013
Triodos Sustainable Equity Fund
38.037
22.066
72,4
Triodos Sustainable Bond Fund
35.148
24.353
44,3
Triodos Sustainable Pioneer Fund
30.595
15.095
102,7
Triodos Renewables Europe Fund
44.209
33.682
31,3
Triodos Microfinance Fund
60.979
40.010
52,4
208.968
135.206
54,6
I alt
Udvikling i %
Triodos Sustainable Equity Fund og Triodos Sustainable Pioneer Fund er siden 2013 blevet beskattet mere fordelagtigt på linje med danske
aktiebaserede investeringsforeninger. Dermed bliver etiske investeringer ligestillet i konkurrencen med traditionelle danske investeringsforeninger.
SPARINVEST
Sparinvest, der har sine rødder i sparekassebevægelsen, opretter og forvalter
investeringsforeninger. Merkur har behov for at kunne tilbyde sine kunder
kollektive investeringer i obligationer
som et supplement til vores egne investeringsprodukter fra Triodos. Sparinvests produkter er konventionelle på samme måde som vore realkreditpartneres
er det, men deres tilgang til obligationsinvestering passer os godt, og samarbejdet er forløbet meget positivt. Merkurs portefølje hos Sparinvest er vokset
betydeligt i løbet af året og udgør ved
udgangen af 2014 190 mio. kr. (2013: 112
mio. kr.). Merkur modtager provision fra
Sparinvest.
MERKUR UDVIKLINGSLÅN A/S
Merkur Udviklingslån A/S er en lånemulighed for mindre virksomheder og kooperativer, der mangler adgang til lånekapital til anlægsinvesteringer, og en
investeringsmulighed for private og organisationer, der gerne vil investere i relation til udviklingslande.
Merkur Udviklingslån A/S er skabt i
partnerskab med Investeringsfonden for
Udviklingslande (IFU), der har indbetalt
7,5 mio. kr. af den samlede aktiekapital
på 15 mio. kr. Merkur Andelskasse har
selv indskudt 1 mio.kr. som aktiekapital
(ejerandel 6,6%), og 6,5 mio. kr. er tegnet af 192 aktionærer. Der er indgået en
administrationsaftale mellem Merkur
Andelskasse og Merkur Udviklingslån
A/S om varetagelse af den daglige drift
af selskabet.
I 2010 blev de første udlån udbetalt,
og låneporteføljen beløber sig nu til 7,1
mio. kr. Arbejdet med at få lån færdigforhandlet og udbetalt har imidlertid vist
sig at være langt mere tidskrævende
end forventet.
Der vil foreligge en separat årsrapport fra Merkur Udviklingslån A/S i løbet
af maj 2015.
37
38
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
NOGLE AF DE STØTTEDE PROJEKTER
MARAFIKI – ØSTAFRIKAS VENNER,
94.000 kr., til støtte af aktiviteter inden for skoler, uddannelse, sundhed, sponsorbørn og unge. Foreningen blev
dannet i 2007 og har i dag 90 medlemmer, hvoraf en stor del stammer fra Afrika. Endvidere arrangerer foreningen oplysningsarbejde i Danmark og sørger for containertransport. Al rådgivning og fremsendelse af udstyr
skal have det sociale formål at understøtte eller fremme lokal udvikling i landene i Østafrika.
ØKOLOGISK LANDSFORENING,
5.000 kr, støtte til trykning af rapport om ”The Rwenzori Experience”. Rwenzori er et distrikt i Uganda. Økologisk Landsforening har sammen med Danida gennemført et projekt med det formål at udvikle brugen af agroøkologiske metoder hos små landbrug. Dette er sket ved etablering af mindre grupper af bønder, som lærer af
hinanden – noget som har vist sig at være en yderst effektiv måde at sprede viden og forbedre bøndernes levevilkår. I den anledning er der udkommet et trykt materiale med henblik på at sprede ideen videre.
Merkur Fonden har ydet støtte til Økologisk Landsforening til
trykning af en rapport om et projekt om små landbrug i Uganda.
MERKUR FONDEN
Merkur Fonden har gennem sine 17 driftsår uddelt
i alt over 6,1 mio. kr. til 131 forskellige projekter
Merkur Fonden er en selvstændig fond
og som sådan en egen juridisk enhed.
Hensigten er at gøre det muligt at arbejde med gaver og donationer samtidig
med, at Merkur Andelskasse arbejder
med ind- og udlån og ud fra de samme
grundlæggende værdier. Fondens formål er bredt defineret, således at såvel
sociale, kulturelle, forsknings- og miljømæssige formål kan støttes. Det er muligt at trække gaver til fonden fra i den
skattepligtige indkomst inden for en beløbsgrænse på 14.800 kr.
Merkur Fondens fokusområder er i
de kommende år fri forskning samt udviklingsprojekter i Afrika og Latinamerika, hvor fondens samarbejdspartnere er
små danske organisationer med en høj
grad af direkte, personlig kontakt og frivillig indsats.
Fondens aktiviteter og de støttede
projekter beskrives på fondens hjemmeside www.merkurfonden.dk. Her fin-
des bl.a. en oversigt over støttede projekter, beskrivelser af en stor del af dem
og links til projekternes egne hjemmesider.
DONATIONER I 2014
Merkur Fonden modtog i 2014 gaver fra
212 personer, foreninger, mv. for i alt
709.793 kr., mod 953.078 kr. i 2013. Der
er således tale om en nedgang i de
modtagne gaver i forhold til 2013, som
imidlertid også var et usædvanligt godt
år. Udviklingen i de modtagne donationer viser en beskeden positiv udvikling
over de seneste 5 år.
Fonden har gennem årene fået et
meget stort antal ansøgninger, som i de
fleste tilfælde var absolut støtteværdige
formål, men som var alt for store projekter i forhold til fondens økonomiske formåen. Det er derfor fortsat en nødvendighed at foretage en prioritering af de
midler, der har været til rådighed. Fon-
den giver indtil videre kun støtte til andre projekter i begrænset omfang, typisk i størrelsesordenen 3.000 - 5.000
kr. Dette giver ansøgerne et mere realistisk billede af Merkur Fondens formåen. Derfor fortsætter vi en tid endnu
med at arbejde med ovennævnte vejledende angivelse af støttebidrag for støtten til andre projekter end vores fokusprojekter.
Ønsker som giverne har fremsat om
donationernes anvendelse, er der blevet taget hensyn til i 2014.
Merkur Fonden har i 2014 bevilget i
alt 1.025.000 kr. i uddelinger til 19 projekter, mod 664.760 kr. sidste år. Det
store spring skyldes, at vi modtog ekstraordinært mange donationer i slutningen af 2013, og disse har først kunnet
omsættes i uddelinger i 2014.
Du kan se årsrapporten for Merkur
Fonden og læse mere på
www.merkurfonden.dk
BIODYNAMISK FORSKNINGSFORENING,
20.000 kr., foreningen blev dannet i 1997. Foreningens målsætning er en helhedsorienteret forskning i fødevarekvalitet, og formidling af et helhedsorienteret syn på natur, dyrkning af fødevarer og kvalitet. Der anvendes
den billeddannende metode biokrystallisation som et værdifuldt bidrag til de velkendte kemiske analyser af indholdsstoffer. Foreningen har siden 1998, i samarbejde med tyske og hollandske kolleger, gennemført en omfattende udvikling af metoderne, og disse er i dag videnskabeligt godkendte.
ADHD FORENINGEN,
4.000 kr., som støtte til Camp for unge med ADHD.
ADHD foreningen er stiftet i 1982. En vigtig del af ADHD-foreningens arbejde er at sprede viden om ADHD til
mennesker med ADHD, deres familier, de professionelle, som i deres arbejde møder mennesker med ADHD,
samt til befolkningen generelt. Foreningen gør en stor indsats på informationsområdet gennem afholdelse af
kurser, bogoversættelser og -udgivelser, pjecer, oplæg m.m, samt en årlig konference med indlæg om forskning
og erfaringer fra arbejdet med ADHD.
UDVIKLING I UDDELINGER
Uddelt (1.000 kr.)
Antal projekter
2014
2013
2012
2011
2010
1.025
665
674
727
482
19
20
28
30
24
UDVIKLING I MODTAGNE DONATIONER
2014
2013
2012
2011
2010
Modtaget (1.000 kr.)
710
953
673
546
596*
Antal givere
212
216
180
174
138
*heraf kr. 117.000 fra Merkur Andelskasses andel af Nordisk Råds Natur- og Miljøpris
39
40
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
LOVPLIGTIGE
OPLYSNINGER
LEDELSEN
BESTYRELSE
—
BESTYRELSESFORMAND:
—
Morten Gunge,
Arkitekt m.a.a. (f. 1948)
Indvalgt i bestyrelsen i 1993, og
aktuel valgperiode udløber i 2015.
Uafhængighed:
Opfylder ikke fuldt ud Komitéen for god selskabsledelses
definition af uafhængighed, idet Morten Gunge har siddet
mere end 12 år i Merkurs bestyrelse. Bestyrelsen vurderer
dog ikke, at dette konkret påvirker Morten Gunges uafhængighed.
Andelsbeholdning:
100 stk.
Direktør i:
Morten Gunge Arkitekt MAA
Bestyrelsesmedlem i:
Merkur Udviklingslån A/S (formand)
Forudsætninger og kompetencer:
Arkitekt m.a.a. Bredt kendskab til alle de relevante forhold
indenfor bankdrift, samt indgående kendskab til økologisk
byggeri og ejendomme generelt. Indgående kendskab til
Merkurs værdigrundlag og historie.
—
NÆSTFORMAND:
—
Henrik Tølløse,
Økonomichef (f. 1958)
Indvalgt i bestyrelsen i 2001, og
aktuel valgperiode udløber i 2017.
Uafhængighed:
Opfylder ikke fuldt ud Komitéen for
god selskabsledelses definition af uafhængighed, idet Henrik Tølløse har siddet mere end 12 år i Merkurs bestyrelse.
Bestyrelsen vurderer dog ikke, at dette konkret påvirker
Henrik Tølløses uafhængighed.
Andelsbeholdning:
149 stk.
Direktør i:
VinoVenue ApS
VinoVenue ApS
Ejendomsfonden Søtofte
Bankuddannet med speciale i værdipapirer og investering.
Indgående kendskab til alle relevante forhold indenfor
bankdrift, herunder strategiske forhold, samt ejendomme
bl.a. via uddannelse som ejendomsmægler. Godt kendskab
til Merkurs værdigrundlag og historie.
—
MEDLEM:
—
Annette Hartvig Larsen,
Adm. dir. (f. 1963)
Indvalgt i bestyrelsen i 2011, og aktuel valgperiode udløber
i 2016.
Uafhængighed:
Opfylder Komitéen for god selskabsledelses definition af
uafhængighed.
Andelsbeholdning:
9 stk.
Administrerende direktør i:
Aarstiderne A/S
Ät Ekologiskt Sverige KB
23 Visual ApS
Krogerup Højskole
Cand. Agro. og HD i organisation. Indgående kendskab til
ledelse og organisation af mellemstore virksomheder, samt
et godt kendskab til landbrugsdrift og fødevarebranchen.
—
MEDLEM:
—
Jakob Brochmann Laursen,
Underdirektør (f. 1963)
i 2017. Bestyrelsens særlige regnskabskyndige i revisionsudvalget.
Uafhængighed
uafhængighed.
MERKUR ANDELSKASSE
Andelsbeholdning:
80 stk.
Underdirektør i:
Alka Forsikring
Direktør i:
Sandaasen ejendomme v/ Jakob Laursen
Sandaasen Økologiske gård v/ Jakob Laursen
Ejerforeningen Værkstedvej 4-6, Valby (Erhvervs udlejningsejendom)
Cand.polit. Indgående kendskab til drift af bank, forsikring
og realkredit, herunder strategiske forhold.
—
MEDLEM:
—
Klaus Loehr-Petersen,
Projektleder (f. 1952)
Indvalgt i bestyrelsen i 2002, og aktuel valgperiode udløber i 2016.
Uafhængighed:
Opfylder ikke fuldt ud Komitéen for god selskabsledelses
definition af uafhængighed, idet Klaus Loehr-Petersen har
siddet mere end 12 år i Merkurs bestyrelse. Bestyrelsen
vurderer dog ikke, at dette konkret påvirker Klaus LoehrPetersens uafhængighed.
Andelsbeholdning:
15 stk.
Ingen
Handelsuddannet. Indgående kendskab til biodynamisk og
økologisk fødevareproduktion, samt en stort netværk i det
biodynamiske og økologiske miljø, mangeårig erfaring med
projektledelse.
—
MEDLEM:
—
Lene Diemer,
Advokat (f. 1961)
i 2015.
Uafhængighed:
uafhængighed.
Andelsbeholdning:
92 stk.
Bestyrelsesmedlem i: Fonden for Unges Uddannelsescenter (bestyrelsesformand)
Fonden Akademiet Fodbold Fulton (bestyrelsesformand)
Lænkeambulatorierne i Danmark (næstformand)
LIB Holding Aps (indehaver)
ÅRSRAPPORT 2014
Det Socialøkonomiske Kompagni ApS, DESOKO
(indehaver)
Foreningen Søgården, bestyrelsesmedlem
Advokat. Indgående kendskab til juridiske forhold, herunder særligt vedrørende sociale institutioner og undervisningsinstitutioner fra bl.a. egen advokatpraksis og tidligere
ansættelse i Undervisningsministeriet og Kulturministeriet.
—
MEDLEM:
—
Annette Lindholt,
Kunderådgiver, privat & erhverv (f. 1961)
Medarbejdervalgt til bestyrelsen i 2007, og aktuel valgperiode udløber i 2015.
Andelsbeholdning:
50 stk.
Ingen
Bankuddannet. Godt kendskab til bankdrift generelt, med
særlig fokus på privatområdet og mindre erhverv.
—
MEDLEM:
—
Henrik Kronel,
Kunderådgiver, investering (f. 1966)
Andelsbeholdning:
29 stk.
Ingen
særlig fokus på investering og værdipapirer.
—
MEDLEM:
—
Majken Brinch Sørensen,
Kunderådgiver, privat (f. 1975)
Andelsbeholdning:
18 stk.
Ingen
særlig fokus på privat- og boligområdet.
41
42
ÅRSRAPPORT 2014
DIREKTION
—
ADMINISTRERENDE DIREKTØR:
—
Lars Pehrson (f. 1958)
Administrerende direktør i Merkur siden etableringen i
1982.
Andelsbeholdning:
253 stk.
Direktør i:
Merkur Udviklingslån A/S
Ingen
—
DIREKTØR:
—
Asbjørn Andersen (f. 1959)
Direktør siden 2009, ansat i Merkur i 2002.
Andelsbeholdning:
68 stk.
Ingen
REVISIONSUDVALG
Merkur har nedsat et separat revisionsudvalg. Udvalgets
opgaver omfatter:
▸▸ overvågning af regnskabsaflæggelsesprocessen,
▸▸ overvågning af, om Merkurs interne kontrol- og risikostyringssystemer
fungerer effektivt,
▸▸ overvågning af den lovpligtige revision af årsregnskabet mv. og over-
MERKUR ANDELSKASSE
sidder de efter bekendtgørelsen om revisionsudvalg fornødne kvalifikationer.
USÆDVANLIGE FORHOLD
Merkur har i 2014 ikke været påvirket af usædvanlige
forhold.
UDVIKLING I AKTIVITETER OG
ØKONOMISKE FORHOLD
Merkur forventede i sin årsrapport for 2013 et årsresultat
for 2014 i niveauet 8-11 mio. kr. efter skat. I dette skøn indgik et skøn over nedskrivninger på udlån m.v. på i alt ca. 24
mio. kr. Dette skøn blev fastholdt i halvårsrapporten for
2014.
Det var forventningen, at indlån og udlån ville stige ca.
10% i forhold til 2013. For indlånets vedkommende var der
tale om en nettovirkning af en tilgang af nyt indlån på 1520% og en omplacering af indlån til investeringsprodukter.
Et resultat på 6,3 mio. kr. i 2014 er en del under det oprindeligt forventede resultat i intervallet 8-11 mio. kr. Afvigelsen skyldes primært lavere renteindtægter på 6,8 mio.
kr. i forhold til det budgetterede. Årsagen er en lavere udlånsvækst, som tilmed kom sidst på året. Indtil december
2014 forventede vi, at vi til dels kunne kompensere herfor
ved en positiv kursregulering på obligationer, men uventede kursjusteringer i sidste halvdel af december ændrede
en positiv regulering pr. 30.11.2014 på 1,2 mio. kr. til en negativ regulering ved årsskiftet på 2,5 mio. kr.
På indlån har væksten været på 6,9 %, og dermed lidt
under det forventede. Dette skal dog ses i sammenhæng
med, at kundernes investeringsporteføljer voksede mere
end forventet. Væksten i udlån blev 5,8% og dermed noget
under det forventede.
Kapitalprocenten ultimo 2014 forventedes at ligge i intervallet 14-15%. Den faktiske kapitalprocent blev 15,8% og
ligger dermed over det forventede.
vågning af og kontrol med revisors uafhængighed.
Der er udarbejdet et kommissorium for revisionsudvalget,
hvor rammerne for udvalgets arbejde beskrives. I 2014 har
revisionsudvalget bl.a. arbejdet med risikorapporteringen til
bestyrelsen og har haft fokus på at følge andelskassens
væsentligste risici.
Revisionsudvalget består af:
▸▸ Henrik Tølløse, formand
▸▸ Jakob Brochmann Laursen, særligt sagkyndigt medlem
▸▸ Annette Lindholt
Bestyrelsen har udpeget Jakob Brochmann Laursen som
særligt sagkyndigt medlem af revisionsudvalget på baggrund af hans kompetencer omkring risikostyring fra bl.a.
nuværende stilling som underdirektør i et større forsikringsselskab og hans virke i andelskassens bestyrelse. Det er
bestyrelsens opfattelse, at Jakob Brochmann Laursen be-
USIKKERHED VED INDREGNING OG MÅLING
Ved opgørelsen af de regnskabsmæssige værdier er der
udøvet skøn. De udøvede skøn er baseret på forudsætninger, som ledelsen finder forsvarlige.
Det vigtigste regnskabsmæssige skøn vedrører nedskrivninger på udlån og tilgodehavender, hvor kvantificering af risikoen for manglende fremtidige betalinger er forbundet med et væsentligt skøn.
Særligt omkring gruppevise nedskrivninger, som beregnes efter en matematisk model udarbejdet af Lokale Pengeinstitutter, kan en vis usikkerhed ikke udelukkes, da tallene fremkommer som følge af matematiske beregninger på
grundlag af en bagvedliggende statistisk sammenhæng
mellem en række samfundsøkonomiske forhold og tabsudviklingen, og ikke som følge af skøn baseret på konkrete
forhold.
MERKUR ANDELSKASSE
BEGIVENHEDER EFTER
REGNSKABSÅRETS AFSLUTNING
Fra balancedagen og frem til i dag er der ikke indtrådt forhold, der forrykker vurderingen af årsrapporten.
ANVENDELSE AF KAPITALDÆKNINGSREGLER
Merkur har vurderet behovet for at anvende avancerede
metoder under kapitaldækningsreglerne, der for Merkurs
vedkommende trådte i kraft fra 1. januar 2008. Merkurs
størrelse taget i betragtning har vi næppe nogen mulighed
for at anvende sådanne avancerede metoder, med mindre
de i et vist omfang stilles til rådighed gennem BEC. Merkur
har derfor fra 2008 anvendt standardmetoden for kreditog markedsrisici samt basisindikatormetoden for operationelle risici.
FORRETNINGSMÆSSIGE RISICI
Andelskassens væsentligste forretningsmæssige risiko er
udlån og garantistillelse. Merkur tilstræber en spredning af
udlånet på forskellige brancher. Om forholdene i de enkelte
brancher, som Merkur særligt låner penge ud til, henvises
til årsrapportens afsnit om udlånsvirksomheden.
En stor del af sikkerheden for andelskassens udlån består i fast ejendom. Dette indebærer en risiko for forringet
sikkerhedsværdi i en lavkonjunktursituation, da mange lån
er bevilget i tider, hvor ejendomsværdierne var højere. Vi
har derfor fokus på at sikre, at vore kunders driftsøkonomi
er holdbar, og at der sættes ind i tide, hvis der viser sig
svaghedstegn omkring driften.
Nogle af de kundesegmenter Merkur arbejder med, kan
blive udsat for ændrede markedsvilkår eller rammevilkår på
en måde, som vil udgøre en forretningsmæssig risiko for
Merkur.
De vigtigste af disse forretningsmæssige risici er:
Økologiske landbrug kan udvikle sig negativt med hensyn til afsætning eller afregningspriser, ligesom landbrugsstøttevilkårene kan ændres til ugunst for økologisk landbrug. Den aktuelle afsætningskrise udløst af forholdene i
Rusland påvirker ikke direkte økologisk landbrug, da den
økologiske eksport til Rusland er minimal. Den indenlandske afsætning har været stærkt stigende i 2014.
Vedvarende energi kan få forringede afregnings- eller
støttevilkår. Typisk er det ikke juridisk muligt at ændre vilkårene for allerede opførte energianlæg. Der har heller ikke
været tegn på forringede vilkår for vedvarende energi i
Danmark, bortset fra en periode med usikkerhed omkring
vilkårene for solenergi. Denne usikkerhed berørte ikke allerede installerede anlæg.
Skoler og institutioner kan få forringede betingelser fra
det offentliges side, f.eks. i forbindelse med offentlige besparelser. Vi har set sådanne aktuelle forringelser bl.a. ved
at kommunerne forsøger at begrænse udgifterne til anbringelse af børn og unge på socialpædagogiske opholdssteder og andre institutioner (se nærmere i afsnittene om frie
ÅRSRAPPORT 2014
skoler og sociale institutioner). Vi har derfor fokus på opfølgning i forhold til, at skolerne og institutionerne får tilpasset deres budgetter. Det nye socialtilsyn fra 2014 vil også
stille nye krav til sociale institutioner, men dette kan også
være en fordel, da gode institutioner bedre vil kunne dokumentere deres kvalitet.
FINANSIELLE RISICI
Andelskassen har ikke usædvanlige finansielle risici og
foretager ikke spekulationsvirksomhed. Der henvises derudover til regnskabets note 31 om risikostyring.
LØNPOLITIK
Bestyrelsen har den 23.12.2010 vedtaget en løn- og pensionspolitik for bestyrelse, direktion og ansatte, herunder ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på andelskassens risikoprofil (væsentlige risikotagere), samt ansatte i
kontrolfunktioner i Merkur. Lønpolitikken er godkendt af generalforsamlingen den 9. april 2011. Bestyrelsen vurderer
lønpolitikken én gang årligt, senest på bestyrelsesmødet
den 22. august 2014. Vurderingen førte ikke til ændringer.
Lønpolitikken har til hensigt at fremme en lønpolitik og
-praksis, der er i overensstemmelse med, og fremmer en
sund og effektiv risikostyring i Merkur.
Bestyrelse og direktion
Der udbetales ikke variable løndele (”bonus”) til bestyrelse
og direktion, hverken i form af løn, aktier, optioner eller
pensionsbidrag.
Ansatte, herunder væsentlige risikotagere
Der udbetales ikke variable løndele til ansatte generelt,
herunder til ansatte hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på andelskassens risikoprofil (væsentlige risikotagere),
hverken i form af løn, aktier, optioner eller pensionsbidrag.
Ansatte i kontrolfunktioner
Der udbetales ikke variable løndele til ansatte i kontrolfunktioner.
Aflønningsudvalg
Merkur har ikke nedsat noget aflønningsudvalg.
SØJLE III RAPPORTERING,
SOLVENSBEHOV OG SELSKABSLEDELSE
Andelskassens såkaldte ”Søjle III Rapport” (risikooplysninger) i.h.t. Basel II reglerne kan findes på hjemmesiden merkur.dk under samme menupunkt som årsrapporten. Heri findes også oplysninger om solvensbehov og
selskabsledelse.
43
44
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
GRØNT REGNSKAB
Merkur har i de seneste 10 år udarbejdet et grønt regnskab. Vi finder det vigtigt at informere om udviklingen i Merkurs egne miljøforhold. Her kan vi
præsentere det årlige ressourceforbrug
internt i organisationen og på den måde
tydeliggøres Merkurs direkte miljøbelastning. Det grønne regnskab skal illustrere udviklingen i Merkurs forbrug
samt internt motivere til at holde ressourceforbruget nede.
OMTANKE FOR MILJØET
Merkur har gennem sin kerneforretning
stor omtanke for miljøet, og det afspejler sig også i tilgangen til organisationens eget ressourceforbrug.
Merkur har formuleret en indkøbspolitik, der foreskriver, at der altid tages
hensyn til miljøet, når der indkøbes varer. Således skal økologi, lavenergi og
miljøcertificerede varer så vidt muligt
prioriteres.
Alt papiraffald fra Merkurs afdelinger
bliver sendt til genbrug. Derudover arbejder Merkurs afdelinger hver især
med at udvide affaldssorteringen og
dermed genbruget til også at omfatte
andre ressourcer. Hensigten er at begrænse det restaffald, der sendes til forbrænding via dagrenovation.
At udvise omtanke for miljøet handler i høj grad om at skabe en kultur, hvor
det er naturligt for medarbejderne at
prioritere ud fra miljøhensyn. Merkur søger løbende, via overordnede politikker
og gennem den daglige ledelse, at holde emnet i fokus. Erfaringsopsamling og
udveksling af gode ideer til ressource-
besparelser, er et fast programpunkt,
når de medarbejdervalgte arbejdsmiljørepræsentanter mødes. I dagligdagen
er det også arbejdsmiljørepræsentanterne, der sammen med afdelingslederne, har til opgave at motivere medarbejderstaben til at fastholde og udvikle
miljøvenlige vaner.
INVESTERINGER I
ENERGIPRODUKTION
Merkur ønsker så vidt muligt at kompensere for eget energiforbrug gennem tilsvarende investering i anlæg til energiproduktion. Da energiproduktionen
endnu ikke overgår forbruget, er det
hensigten fortsat at øge Merkurs investering i vedvarende energianlæg. Når
Merkur investerer i energiproduktion
vægtes det, at der er tale om etablering
af nye produktionsanlæg.
Energiproduktionen fra de energianlæg Merkur har investeret i, indregnes i
energiregnskabet. I praksis er det det
pågældende energianlægs samlede
årsproduktion, der er sat i forhold til
Merkurs ejerandel.
Ved udgangen af 2014 ejede Merkur
andele i tre produktionsanlæg; to danske andelsejede vindmølleanlæg og et
solcelleanlæg i Spanien.
Energiproduktion fra vindmøller afhænger af, hvor meget det blæser, og
energiproduktion fra solcelleanlæg afhænger af antallet af solskinstimer. Derfor kan produktionen fra de energianlæg Merkur er medejer af svinge fra år
til år.
Vindmølleanlæggene har i 2014 pro-
duceret mere end i 2013, mens solcelleanlægget har produceret cirka det samme. Sammenlagt har Merkurs
energiproduktion været 5,6% højere i
2014 end i 2013.
ENERGIFORBRUG
Det direkte energiforbrug består af varme og el til Merkurs kontorer. I 2014 er
varmeforbruget faldet en del, hvilket
skyldes det milde klima, mens der har
været en mindre stigning i elforbruget.
Merkur bor til leje på tre ud af fire
adresser og skal der ske energiinvesteringer i bygningerne, som eksempelvis
bedre isolering eller nye vinduer, skal
disse gennemføres af bygningens ejer.
Af denne grund har energibesparelser
på varmeforbruget ikke førsteprioritet.
Strømforbruget er steget ca. 3% i forhold til 2013. Der er fortsat fokus på området. I første kvartal 2014 blev alle arbejdsstationerne i Merkur udskiftet med
mere tidssvarende modeller med lavere
strømforbrug.
At der alligevel ses en lille stigning i
strømforbruget, hænger dels sammen
med en stigende digitalisering og deraf
følgende større antal apparater, mobiltelefoner mv. I 2015 vil vi fortsat arbejde
med at finde strømbesparende løsninger.
TRANSPORT - TJENESTEREJSER
Merkurs medarbejdere transporterer sig
i arbejdstiden - når de skal på kundebesøg, til møder, på kursus og lignende. I
den forbindelse er der udarbejdet en
rejsepolitik som foreskriver, at den en-
ENERGIFORBRUG
2014
KWh
Fjernvarmeforbrug
241.157
2013
Omregnet til
Kg CO2
40.997
KWh
Omregnet til
Kg CO2
289.127
49.152
El
64.253
30.648
62.513
29.819
I alt
305.410
71.645
351.640
78.971
Andel af el-produktion fra:
Middelgrunden Vindmøllelaug
-19.491
-9.297
-15.545
-7.415
Hvidovre Vindmøllelaug
-87.939
-41.947
-79.875
-38.100
Plasticueros. solcelleanlæg i Spanien
-119.673
-57.084
-119.849
-57.168
Indirekte egenproduktion i alt
-227.103
-108.328
-215.269
-102.683
Energiforbrug netto, i alt
78.307
-36.683
136.371
-23.712
Forbrug pr. medarbejder*
1.012
-474
1.713
-298
* Antallet af medarbejdere er beregnet som det gennemsnitlige antal beskæftigede omregnet til heltid. I 2014 er der 77,4 medarbejdere, mod 79,6 året før.
45
46
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
TJENESTEREJSER
kelte medarbejder i sit valg af transportform skal udvise miljøhensyn i det omfang, det er foreneligt med en rimelig
rejsetid.
I og med at Merkur organisatorisk ikke er samlet på et sted, er en stor del af
tjenesterejserne forbundet med interne
møder. Interne fysiske møder mellem afdelingerne begrænses mest muligt.
En stor del af møderne afholdes som videokonference.
Antallet af flyrejser mellem København og Aalborg var på 97 i 2014, mod
84 i 2013.
Merkur engagerer sig i internationalt
arbejde, med det formål at fremme og
udvikle bæredygtig bankdrift globalt.
Det indebærer rejseaktivitet udover landets grænser. I 2014 har denne aktivitet
medført flere flyrejser ud af Europa end
foregående år. Der har været rejser til
Australien og Lima i forbindelse med
Global Alliance samarbejdet.
For flytransporten er den samlede
konklusion for 2014, at antallet af tilbagelagte kilometer er steget, men samtidig er de opgjorte CO2-emissioner fra
flytransport faldet i 2014, grundet en
ændret beregningsfaktor hos flyselskaberne.
Flytransport vejer relativt tungest i
den samlede opgørelse over CO2-forbrug ved tjenesterejser, derfor afspejler
samme tendens sig i den samlede opgørelse.
TRANSPORT – TIL OG FRA ARBEJDE
I Merkur er medarbejderne den væsent-
ligste ressource. Hvis ikke de er til stede til at betjene kunderne, fungerer
virksomheden ikke. Derfor indregnes
medarbejdernes transport til og fra arbejde i Merkurs samlede miljøpåvirkning.
I 2014 er CO2-udledningen fra medarbejdernes transport til og fra arbejde
steget i forhold til året før. Det gælder
både den samlede udledning samt udledningen målt pr. medarbejder. Nogle
af de senest ansatte medarbejdere kan
desværre ikke benytte togtransport,
men er i stedet nødt til at benytte bil.
Selv om antal rejste kilometer i tog falder, er de opgjorte CO2-emissioner fra
togtransport næsten fordoblet i 2014,
grundet en ændret beregningsfaktor
hos DSB. Disse udsving i beregningsfaktorerne, som også gør sig gældende
for flytrafik, gør det sværere at lave
sammenlignelig og pålidelig statistik.
Man bør derfor se på både CO2-emision og rejste kilometer samlet.
Det er glædeligt at notere, at antallet
af medarbejdere, der primært går eller
cykler er steget. Det ses som et udtryk
for, at der blandt Merkurs medarbejdere
er en villighed til at vælge cyklen, også
over større afstande.
KOMPENSATION FOR
UDLEDNING AF CO2
Fra 2006 er den samlede CO2-udledning fra Merkurs aktiviteter søgt neutraliseret gennem indkøb af Climate Clearing-enheder.
Climate Clearing-enhederne handles
gennem Climate Neutral Group, Holland, som garanterer at CO2-reduktionerne opstår som et resultat af skovplantning og etablering af vedvarende
energianlæg. Climate Neutral Groups
Climate Clearing-enheder opfylder den
såkaldte ”gold standard”, som bl.a. anbefales af WWF.
På baggrund af Merkurs nettoenergiforbrug i 2014 er der indkøbt Climate
Clearing enheder svarende til 115.000
kg CO2.
Bil, delebil, taxa
2014
2013
km
Omregnet
til kg CO2
km
Omregnet
til kg CO2
119.174
15.969
103.361
13.850
Bus
745
77
980
102
Tog
99.725
1.596
94.559
1.513
401
281
446
312
185.799
74.280
120.272
88.600
405.845
92.203
319.618
104.377
Færge
Fly
I alt tjenesterejser
FORETRUKKET TRANSPORTMIDDEL
PAPIRFORBRUG
Merkur bruger papir til brevpapir, kuverter, kopier, dokumenter, udskrifter m.m.,
samt til kundebladet Pengevirke og
markedsføringsmateriale. En del af papiret bruges internt og makuleres og sendes til genbrug efter brug - resten sendes ud til kunder. I 2014 er der sket et
fald i Merkurs papirforbrug i forhold til
2013. Men samtidiger mængden af returneret papir faldet en del, så nettopapirforbruget dermed stiger.
I hele 2014 er en del af de papirer
der oprettes mellem Merkur’s kunder og
Merkur blevet digitaliseret. Det betyder
at de mest almindelige bankforretninger, samt oprettelse af kunder kan klares digitalt og gennem netbanken og
derved spares en del papir.
Det er en udvikling der vil fortsætte
støt og roligt og denne vil bidrage til et
yderligere fald i Merkurs papirforbrug.
Og 69% af Merkurs kunder har allerede
valgt at modtage kontoudskrifter og årsopgørelser i deres e-boks.
Antal medarbejdere
Antal kilometer pr. år
Omregnet til kg. CO2
2014
2013
2014
2013
2014
2013
Gang/Cykel
33
25
87.500
85.196
0
0
Bil
19
16
243.939
206.462
32.688
27.666
Bus
9
13
122.804
85.225
12.158
8.857
Tog
17
21
406.800
458.153
13.831
7.330
I alt
78
75
861.043
835.036
58.677
43.853
758
585
Pr. medarbejder
Der er taget udgangspunkt i den enkelte medarbejders foretrukne transportmiddel. Ved omregning til CO2 benyttes standard omregningsfaktorer fra
bl.a. www.dsb.dk, www.movia.dk og www.climatefriendly.com
Emissionsfaktoren er beregnet efter et vejet gennemsnit af medarbejdernes bilvalg. Den gennemsnitlige bil ligger lidt bedre end en klasse B bil, men
ikke helt som en klasse A bil. Ved beregning af kg CO2 pr. medarbejder benyttes det gennemsnitlige antal medarbejdere omregnet til heltid. I 2014 er
det 77,4 medarbejdere mod 79,6 året før.
TOTAL CO2-UDLEDNING
(kg CO2) 2014
2013
Energiforbrug
-36.683
-23.713
Tjenesterejser
92.203
104.377
Transport hjem/arbejde
58.677
43.853
I alt
114.197
124.517
-115.000
-125.000
Indkøbte Climate Clearing-enheder
Netto CO2-udledning
SAMLET FORBRUG
Samlet brutto energiforbrug i kg CO2
Samlet netto energiforbrug i kg CO2
Samlet brutto papirforbrug i kg
Samlet netto papirforbrug i kg
0
0
INDKØBT PAPIR
2014
2013
Besparelse
222.525
227.20w0
2,1%
114.197
124.517
8,3%
5,1%
10.243
4.621
10.790
4.118
-12,2%
(kg)
2014
2013
Papir fra BEC
1.011
420
Markedsføringsmateriale, inkl. Pengevirke
5.200
5.192
Andet papir, brev-og kopipapir samt kuverter
4.032
5.178
I alt
10.243
10.790
Returneret papir
-5.622
-6.672
Netto papirforbrug
4.621
4.118
47
48
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
SOCIALT REGNSKAB
Merkur har i nu 10 år udarbejdet et socialt regnskab. Det er væsentligt, at der er en
åbenhed omkring, hvordan de menneskelige ressourcer forvaltes i Merkur og hvordan
Merkur gennem sit virke påvirker samfundet.
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
MEDARBEJDERE I MERKUR
2014
2013
75
79
Tilgang, nyansættelser
7
4
Fratrådt, pensionering
0
1
Antal fastansatte primo året
Fratrådt, andre årsager
Antal fastansatte ultimo året
6
7
76
75
Antal medarbejdere på deltid
12
12
Omregnet til heltidsstillinger
74
73
8,0 %
8,9%
Fratrådt, andre årsager, i % af primo
KØN OG ALDER
2014
Antal
Merkur har i 2014 fortsat arbejdet på
en effektivisering af hele organisationen, herunder sikret en løbende introduktion og instruktion i de mange it-tiltag der er blevet en stor del af
medarbejdernes hverdag. Forbedrede
og hurtigere arbejdsgange er blevet
indarbejdet løbende over året og har
således givet medarbejderne mere tid
til den egentlige kunderådgivning.
Merkur oplever en god kundetilgang. Merkur Hverdag, som så dagens
lys i 2014, modtager de mange kundehenvendelser og det der ikke kan klares i Merkur Hverdag bliver klaret i én
af Merkur’s afdelinger. Der har ligeledes været nye it-tiltag som kunderne
har taget godt imod. Kunderne kan nu
betjene sig selv med flere af de daglige
”små” ting og eksempelvis oprettelser
af konti, bestilling af kort og lignende,
klares nu hjemme i privaten.
MEDARBEJDERNES TRIVSEL
Medarbejderne skal trives i Merkur.
Specielt i forandringstider er det vigtigt
at alle er opmærksomme på hinanden.
I 2014 har der været pres på mange
steder i organisationen, et vilkår som
følger med, når der skal ske større forandringer i en organisation.
Der har været en særlig opmærksomhed herpå fra ledelsens side, og
der har derfor været afholdt særlige
kommunikationskurser i hele organisationen for at sikre, at det fælles ”fodslag” bevares.
Merkur har en del medarbejdere på
deltid. Det er fortrinsvis forældre med
mindre børn. Men også medarbejdere
uden børn, der har et ønske om at arbejde på deltid, er imødekommet.
Merkur forsøger i sin familiepolitik
at tage hensyn til medarbejderenes private forhold i en bred forstand. Eksempelvis betyder det at ekstraordinær frihed accepteres, ikke bare i forbindelse
med syge børn, men også hvis børnebørns eller ældre familiemedlemmers
sygdom nødvendiggør fravær fra jobbet i et vist omfang.
Merkur har gennem mange år haft
en mindre socialfond, oprettet med det
formål at yde økonomisk støtte til medarbejdere, der er kommet i en vanskelig situation. Det kan f.eks. være i forbindelse med sundhedsbehandling,
eller som tilskud til rekreation.
Alle politikker og lignende på trivselsområdet er samlet i Merkurs Medarbejderhåndbog.
MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING
Ved udgangen af 2014 var der ansat 76
medarbejdere i Merkur.
Blandt medarbejderne generelt er
fordelingen mellem kønnene relativ lige. Der er en større kønsmæssig ulig-
hed i stillinger med ledelsesmæssigt
ansvar, særligt direktion og afdelingsdirektører. Der er opmærksomhed på det
uhensigtsmæssige i denne skævhed,
og derfor tilstræbes en mere ensartet
kønsfordeling også i alle organisationens ledelseslag.
Der er udarbejdet måltal og politik
for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i Merkurs ledelse som
følge af det nye lovkrav herom. Bag politikken ligger et princip om, at ligelig
kønsmæssig fordeling tilstræbes, men
at kompetence altid vil være afgørende.
Gennemsnitsalderen i Merkur er relativ høj. De modne medarbejdere vurderes som en væsentlig ressource i
Merkur, da de har solid faglig erfaring
og er meget dedikerede i deres job. I
Merkur har vi en pligtig fratrædelsesalder på 70 år, dvs. indgås der ikke anden aftale fratræder medarbejderen
ved udgangen af den måned, hvor
medarbejder fylder 70 år.
Procent
Antal
Procent
Mænd
40
52,6
42
56,0
Kvinder
36
47,4
33
44,0
KØNSFORDELING OPDELT PÅ STILLINGSTYPER
2014
Mænd
2013
Kvinder
Mænd
Kvinder
Direktion
2
0
2
0
Afdelingsdirektører
4
0
4
0
Mellemledere og stabschefer
3
3
3
3
Bestyrelse
5
4
5
4
ALDER
2014
2013
Antal
Procent
Antal
Procent
5
6,6
3
4,0
30-39 år
16
21,1
16
21,3
40-49 år
13
17,1
18
24,0
50-59 år
34
44,7
30
40,0
8
10,5
8
10,7
Under 30 år
60 år Gennemsnitsalder
48 år
48 år
ANCIENNITET
ANCIENNITET
Antallet af nyansættelser i 2014 har
været præget af organisationstilpasningen. Ancienniteten fra indtil 3 år og 3-5
år er således faldet, men steget i ancienniteten 6-10 år, da flere er rykket
op i denne gruppe.
I Merkur er der en stor gruppe med-
2013
2014
Antal
2013
Procent
Antal
Procent
Indtil 3 år
18
23,7
22
29,3
3-5 år
26
34,2
31
41,3
6-10 år
18
23,7
8
10,7
11 eller flere
14
18,4
14
18,7
49
50
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
GENNEMSNITSLØNNINGER
arbejdere, som har været i virksomheden i mange år. Det giver stor stabilitet
og en stærk kultur. Der er fokus på løbende at hente inspiration udefra, således at den nødvendige energi og åbenhed overfor forandringer bevares i
organisationen. Merkur har i 2014 haft
to tidsbegrænsede ansættelser.
LØNFORHOLD
Merkur har indtil udgangen af 2014
haft sin egen løn- og arbejdstidsaftale,
som blev forhandlet hvert 2. år. Der
blev brugt uforholdsmæssig megen tid
på denne forhandlingsform, uden at
udformningen af aftalen i praksis kom
til at tilføre noget nyt i forhold til, hvad
der blev aftalt på det øvrige bankmarked. Derfor blev det efter et udvalgsarbejde mellem ledelse og medarbejdere
af bestyrelsen besluttet, at Merkur tiltræder en treårig overenskomst mellem Kooperationen og Landsklubben
Bankland i Arbejdernes Landsbank under HK/Privat. Kooperationen er de kooperative selskabers arbejdsgiverorganisation, som Merkur ved samme
lejlighed er blevet medlem af. Overenskomsten omfatter alle medarbejdere
undtagen direktionen.
Lønspredningen i Merkur er lille
sammenlignet med andre finansielle
virksomheder. Det er udtryk for et
grundlæggende princip, som også ønskes fastholdt i fremtiden.
I Merkur gives løntillæg alene som
funktionstillæg eller på baggrund af en
medarbejders særlige kvalifikationer.
Merkur udbetaler således ikke individuelle resultatafhængige tillæg eller anciennitetstillæg.
Medarbejdernes (ekskl. lederstillinger) løn spænder aktuelt over en begyndelsesløn for en trainee på 21.990
kr. til en slutløn for en specialiseret og
fagligt erfaren specialist/rådgiver på
41.399 kr. Der er en tendens til at de
daglige opgaver i Merkur kræver højere faglighed og specialviden, hvilket afspejles i, at antallet af højere lønnede
medarbejdere stiger. Denne tendens
forventes fortsat fremover.
BESTYRELSENS HONORAR
Alle bestyrelsesmedlemmer i Merkur
honoreres med et fast årligt honorar på
hhv. 77.872 kr. til de menige medlemmer og 124.744 kr. til formanden. Såfremt et bestyrelsesmedlem løser aftalte opgaver i forbindelse med
bestyrelsesarbejdet, honoreres dette
særskilt til en timetakst på 410 kr.
Delvise sygedage er medtalt alene
med de timer, hvor der reelt har været
fravær.
SYGEFRAVÆR
Det samlede sygefravær i Merkur er
faldet ret markant i 2014, dog er fravær
pga. langtidssygdom steget. Det betyder, at sygefraværet i Merkur er betydeligt lavere end i den finansielle sektor generelt, hvor det gennemsnitlige
sygefravær pr. medarbejder er 6,08*.
Selvom omsorgsfraværet i Merkur er
bredere defineret end i finanssektoren
generelt, der alene giver mulighed for
fravær ved børns sygdom, ligger omsorgsfraværet i Merkur på niveau med
sektoren, hvor det gennemsnitlige fravær pga. børns sygdom er 0,76 (Finanssektorens Arbejdsgiverforening
fraværsstatistik 2013).
KOMPETENCEUDVIKLING
Organisationstilpasningen samt de
større krav til nødvendige kompetencer
har også i 2014 betydet et fokus på, at
alle medarbejdere også fremover besidder de nødvendige kompetencer for
at udfylde deres jobfunktion. Kompleksiteten i arbejdsopgaverne for mange
medarbejdere er tillige øget. Antallet af
uddannelsesdage er faldet ca. 9% i forhold til 2013, der imidlertid også lå meget højt. Antallet af uddannelsesdage
er stadig en del over niveauet i 2012.
Merkurs særlige profil som værdibaseret pengeinstitut fordrer, at medarbejdernes kompetenceudvikling både
indeholder elementer af faglig- og værdimæssig karakter. Begge dele er nødvendige for, at medarbejderne kan yde
kunderne den service, som forventes.
Uddannelsestilbud af faglig karakter
indhentes primært eksternt, mens størstedelen af den værdimæssige uddannelse gennemføres via interne kurser.
Udover den registrerede uddannelse, som fremgår af tabellen, tilbydes
medarbejderne kompetenceudvikling
via Finanssektorens Uddannelsescenters e-learningskurser, som alle medarbejdere har fri adgang til.
Merkur har igennem en årrække udbudt uddannelsesstillinger, hvor unge
med finansøkonom-baggrund blev ansat i et 2-årigt traineeforløb. I 2014 har
der ikke været tilbudt nye uddannelsesstillinger, men det forventes at ske
igen i 2015. I 2014 har der været én
trainee-stilling i Merkur.
MERKUR OG SAMFUNDET
Merkur søger gennem sin kerneforretning at bidrage til en positiv samfundsudvikling gennem udlån til sociale, miljømæssige og kulturelle projekter.
Derudover engagerer Merkur sig i
udbredelsen af viden om økologisk
økonomi og bæredygtig bankdrift. Løbende forsøger Merkur at komme i dialog med samfundets beslutningstagere, og der bruges mange ressourcer på
aktiviteter, der skaber samfundsmæssig værdi i et bredere perspektiv end
Merkurs kerneforretning.
Vi har gennem de senere år oplevet
en stigende interesse for vores virksomhed, hvilket ikke kun ses på øget
kundeantal, men også ved hyppigere
frekvens af henvendelser vedrørende
interviews, invitationer til arrangementer, deltagelse i projekter mv. Relevansen af henvendelserne vurderes fra
gang til gang, således at ressourcerne
også her anvendes bedst muligt.
I 2014 har Merkur bl.a. fulgt op på
vores deltagelse i 2013 i regeringens
udvalg for socialøkonomi ved at deltage i et EU projekt, der bl.a. skal bidrage
til udviklingen af finansieringsformer
for socialøkonomiske virksomheder,
Udover de nævnte aktiviteter bidrager Merkur til samfundet direkte via vores skattebetaling.
Antal stillinger
Gennemsnitløn pr. måned pr.
stilling (fuld tid)*
2
57.604 kr.
Direktion
Afdelingsdirektører
4
48.471 kr.
Øvrige ledere
6
44.638 kr.
Medarbejdere
64
32.698 kr.
* Beløbene er løn pr. måned pr. december 2014. Der er ikke indregnet arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag, som for alle medarbejdergrupper udgør 11,5% samt ferietillæg, som udgør 3% (undtagen direktionen, der ikke modtager ferietillæg).
SYGDOM
2014
2013
Antal dage
Antal dage
Egen sygdom
269
435
Heraf langtidssygdom
164
120
Heraf langtidssygdom på deltid
20
23
Gennemsnitligt sygefravær pr. medarbejder
3,6
5,8
Gennemsnitligt sygefravær pr. medarbejder ekskl. langtidssygdom
1,4
3,9
Andet fravær
Omsorgsfravær (herunder barn syg)
48
54
Gennemsnitligt omsorgsfravær pr. medarbejder
0,6
0,7
Barselsorlov (herunder fædreorlov)
0
508
Anden orlov
17
0
ANTAL UDDANNELSESDAGE
2014
2013
Antal dage
Antal dage
16.483
16.080
Uddannelse
405
447
- Heraf anvendt til faglig uddannelse
164
193
- Heraf anvendt til værdimæssig uddannelse
241
253
Uddannelsesdage pr. medarbejder (heltidsstil.)
5,5
6,0
Samlet antal arbejdsdage
SKAT OG AFGIFTER
(1.000 kr.)
2014
2013
0
0
Lønsumsafgift**
4.331
4.087
Moms***
3.100
1.983
50
55
7.481
6.125
2.701
1.951
Betalt selskabsskat af Merkurs overskud m.v.*
Energiafgifter, ca.
I alt betalt af Merkur
Opkrævet af Merkur hos kunderne på vegne af staten:
Pensionsskat
Pensionsskat ved ophævelse af pensionsordninger
Arbejdsmarkedsbidrag vedr. pensionsindbetalinger (arbejdsgiverordninger)
I alt skatter/afgifter opkrævet hos kunderne
23
25
1.660
1.923
4.384
3.899
* Den beregnede skat for 2014 udgør 2.177 t.kr. På grund af underskud i 2011 og 2012 modregnes det skattemæssige underskud fra tidligere år i den beregnede skat for 2014.
** den finansielle sektor betaler, sammen med ganske få andre brancher, en særlig afgift på lønsummen, dvs. for at have mennesker ansat.
*** pengeinstitutter er i modsætning til produktions-, handels- og servicevirksomheder kun momsregistrerede på enkelte aktivitetsområder. Det betyder, at
Merkur ikke kan fratrække fuld moms af indkøb og anskaffelser – ud af ovenstående momsbeløb har Merkur kun haft mulighed for at fratrække ca. 31 t.kr. i
2014. Sammenligningstal for 2013 er rettet i forhold til årsrapporten for 2013.
51
52
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
LEDELSESPÅTEGNING
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
DEN UAFHÆNGIGE
REVISORS ERKLÆRING
Vi har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2014 for Merkur,
Den Almennyttige Andelskasse.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.
Det er vores opfattelse at årsregnskabet giver et retvisende billede af andelskassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr.
31. december 2014 samt af resultatet af andelskassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2014.
Ledelsesberetningen indeholder efter vor opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i andelskassens aktiviteter og
økonomiske forhold, årets resultat og andelskassens finansielle stilling samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som andelskassen står over for.
Årsrapporten indeholder et grønt regnskab og et socialt regnskab, som andelskassen ikke er forpligtet til at udarbejde. Vi erklærer, at det grønne og det sociale regnskab giver et retvisende billede indenfor rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger, for så vidt som sådanne retningslinjer findes.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
PÅTEGNING PÅ ÅRSREGNSKABET
Vi har revideret årsregnskabet, omfattende side 54-76, for
Merkur, Den Almennyttige Andelskasse for regnskabsåret 1.
januar – 31. december 2014, der omfatter resultatopgørelse,
totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og
noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber m.fl.
LEDELSENS ANSVAR FOR ÅRSREGNSKABET
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab,
der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov
om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber
m.fl. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol,
som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne
skyldes besvigelser eller fejl.
Aalborg, den 24. februar 2015
DIREKTION:
Lars Pehrson
Til kapitalejerne i Merkur, Den Almennyttige Andelskasse
Asbjørn Andersen
BESTYRELSE:
Morten Gunge
(formand)
Henrik Tølløse
(næstformand)
Annette Hartvig Larsen
Jakob Brochmann Laursen
Lene Diemer
Klaus Loehr-Petersen
Annette Lindholt
Henrik Kronel
Foranstående årsrapport for 2014 godkendes på ordinær generalforsamling, den 21. marts 2015
Majken Brinch Sørensen
REVISORS ANSVAR
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet
på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og
yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver,
at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet
er uden væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at
opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet.
De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering,
herunder vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i
årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller
fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der
er relevant for andelskassens udarbejdelse og aflæggelse af
et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet her-
med er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter
omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om
effektiviteten af andelskassens interne kontrol. En revision
omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige
skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
KONKLUSION
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet, omfattende side
54-76, giver et retvisende billede af andelskassens aktiver,
passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af
resultatet af andelskassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2014 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle
rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.
UDTALELSE OM LEDELSESBERETNINGEN
Vi har i henhold til lov om finansiel virksomhed gennemlæst
ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på
denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.
Aalborg, den 24. februar 2015
Beierholm
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Per Lindholt Christensen
Statsaut. revisor
53
54
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
RESULTAT- OG TOTALINDKOMSTOPGØRELSE FOR 2014
2014
2013
Note
Renteindtægter
97.138
95.985
3
Renteudgifter
-12.172
-13.348
4
Netto renteindtægter
84.966
82.637
Udbytte af aktier m.v.
Gebyrer og provisionsindtægter
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter
83
30.224
-1.656
113.617
20
25.932
-1.929
106.660
Kursreguleringer
Andre driftsindtægter
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver
Andre driftsudgifter
-1.670
313
-73.021
-1.063
-7.420
-22.258
-6
6.287
489
-66.857
-984
-7.725
-34.207
41
Resultat før skat
8.492
3.704
Skat
Årets resultat
-2.177
6.315
176
3.880
Forslag til resultatdisponering
Overført til næste år
6.315
3.880
Totalindkomstopgørelse
Årets resultat
6.315
3.880
26
0
26
0
0
0
6.341
3.880
( 1.000 kr. )
REGNSKAB
Anden totalindkomst:
Valutakursregulering andele i EUR
Skat af totalindkomst
Anden totalindkomst efter skat
Årets totalindkomst
5
6
7
8
10
11
12
13
55
56
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
BALANCE PR. 31.12.2014
AKTIVER (1.000 kr.)
BALANCE PR. 31.12.2014 (FORTSAT)
2014
2013
200.844
135.839
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
39.745
27.418
14
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris
1.366.814
1.291.968
15-16
Obligationer til dagsværdi
755.191
789.197
17
Obligationer til amortiseret kostpris
49.754
49.672
18
Aktier m.v.
42.013
37.189
19
631
638
20
15.260
8.290
23.550
12.904
7.979
20.883
21
Overkurs ved emission
1.578
1.408
21
Opskrivningshenlæggelser
77
603
13
Andre reserver
2.699
4.875
13
Overført overskud
EGENKAPITAL I ALT
Aktiver i midlertidig besiddelse
13.250
20.980
22
Andre aktiver
49.287
31.772
23
1.809
2.034
2.547.242
2.414.476
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker
Kapitalandele i associerede virksomheder
Grunde og bygninger (investeringsejendomme)
Grunde og bygninger (domicilejendomme)
Grunde og bygninger ialt
Øvrige materielle aktiver
Aktuelle skatteaktiver
Udskudte skatteaktiver
Note
PASSIVER (1.000 kr.)
2014
2013
Note
79.083
105.066
24
2.172.766
2.032.023
25
28.782
2.280.631
32.826
2.169.915
111
0
111
110
0
110
26
Efterstillede kapitalindskud
EFTERSTILLEDE KAPITALINDSKUD
38.352
38.352
38.565
38.565
27
Andelskapital
122.053
112.458
55.664
49.312
859
859
4.708
4.708
44.864
228.148
38.549
205.886
2.547.242
2.414.476
IKKE-BALANCEFØRTE POSTER
Garantier
448.838
385.167
IKKE-BALANCEFØRTE POSTER I ALT
448.838
385.167
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker
Indlån og anden gæld
Andre passiver
GÆLD I ALT
Hensættelse til pensioner og lignende forpligtelser
Hensættelser til tab på garantier
HENSATTE FORPLIGTELSER I ALT
PASSIVER I ALT
Periodeafgrænsningsposter
AKTIVER I ALT
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
28
57
58
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
EGENKAPITALOPGØRELSE FOR 2014
(1.000 kr.)
EGENKAPITALOPGØRELSE FOR 2014
2014
2013
112.458
9.595
122.053
100.669
11.789
112.458
Andelenes kurs ved årets slutning:
169,28
164,48
Overkurs ved emission:
Overkurs ved emission, primo
Overkurs ved nytegning
Anden totalindkomst
I alt
49.312
6.326
26
55.664
42.027
7.285
-0
49.312
859
859
859
859
Andelskapital:
Andelskapital primo
Ny indbetalt andelskapital
I alt
Opskrivningshenlæggelse:
Saldo ved årets begyndelse
I alt
Andre reserver:
Andre reserver, primo
I alt
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
4.708
4.708
4.708
4.708
Overført overskud:
Overført overskud, primo
Årets resultat
I alt
38.549
6.315
44.864
34.669
3.880
38.549
Specifikation:
Overført overskud, primo
Årets resultat
Anden totalindkomst
Samlet totalindkomst
Anden totalindkomst ovf. til overkurs ved emission
38.549
6.315
26
6.341
-26
34.669
3.880
0
3.880
-0
Årets resultat
I alt
6.315
44.864
3.880
38.549
Note
(1.000 kr.)
2014
2013
122.053
55.664
859
4.708
44.864
228.148
112.458
49.312
859
4.708
38.549
205.886
Andre oplysninger om reserverne:
Frie reserver (tidligere A-kapital)
Forholdsmæssig andel af årets resultat
Andel af andre reserver
I alt
18.354
625
2.353
21.332
17.937
416
2.353
20.706
Kursreguleringsfond (tidligere B-kapital)
Forholdsmæssig andel af årets resultat
Andel af andre reserver
I alt
20.195
5.690
2.355
28.240
16.732
3.464
2.355
22.551
Egenkapitalen ved årets slutning sammensætter sig således:
Andelskapital
Overkurs ved emission
Opskrivningshenlæggelse, ejendom
Andre reserver
Overført overskud
I alt
Note
59
60
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
NOTER TIL MERKURS
REGNSKAB 2014
1. Anvendt regnskabspraksis
NOTE 1
VÆSENTLIG ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med
lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter
og fondsmæglerselskaber.
Årsregnskabet præsenteres i danske kroner og
afrundes til nærmeste 1.000 kr.
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i
forhold til årsrapporten for 2013. Der er foretaget
mindre og uvæsentlige justeringer i forbindelse
med klassificering af omkostninger og specifikationer i noter. Sammenligningstallene er tilrettet
i overensstemmelse hermed. Justeringerne har
ikke påvirket resultat og egenkapital.
2. Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerhed
3. Renteindtægter
4. Renteudgifter
5. Gebyrer og provisionsindtægter
6. Afgivne gebyrer og provisionsudgifter
7. Kursreguleringer
8. Udgifter til personale og administration
9. Øvrige administrationsudgifter (specifikation)
10. Afskrivninger på materielle aktiver
11. Andre driftsudgifter
12. Nedskrivninger og hensættelser på udlån og tilgodehavender m.v.
13. Skat
14. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
15. Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris
16. Udlån og garantidebitorer fordelt på sektorer og brancher
17. Obligationer til dagsværdi
18. Obligationer til amortiseret kostpris
19. Aktier m.v.
20. Kapitalandele i associerede virksomheder
21. Materielle anlægsaktiver
22. Aktiver i midlertidig besiddelse
23. Andre aktiver
24. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker
25. Indlån og anden gæld
26. Hensatte forpligtelser
27. Efterstillede kapitalindskud
28. Garantier
29. Kapitalkrav
30. Kapitalprocent
31. Financielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici
32. Transaktioner med nærtstående parter i regnskabsåret
33. Antal ansatte
34. Hoved- og nøgletal
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
GENERELT OM INDREGNING OG MÅLING
Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af
en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde andelskassen,
og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når andelskassen som følge af en tidligere begivenhed
har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er
sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil
fragå andelskassen, og forpligtelsens værdi kan
måles pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles immaterielle og
materielle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning
sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost
nedenfor.
Ved indregning og måling tages der hensyn til
forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden
årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter
forhold, der eksisterede på balancedagen.
I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt
med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret.
Dog indregnes værdistigninger på domicilejendomme direkte på egenkapitalen.
OMREGNING AF FREMMED VALUTA
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved
første indregning til transaktionsdagens kurs. På
balancedagen anvendes balancedagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og betalingsdagens, henholdsvis
balancedagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som kursreguleringer.
RESULTATOPGØRELSEN
BALANCEN
RENTER, GEBYRER OG PROVISIONER
Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode, de vedrører.
Renteindtægter hidrørende fra lån, der er
nedskrevet, er efter reglerne, flyttet til indgået på
tidligere afskrevne fordringer.
Provisioner og gebyrer, der er en integreret del
af den effektive rente for et udlån, indregnes som
en del af amortiseret kostpris og dermed som en
integreret del af udlånet under renteindtægter.
Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende
ydelse, periodiseres over løbetiden. Øvrige
gebyrer indregnes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen.
TILGODEHAVENDER HOS KREDITINSTITUTTER OG CENTRALBANKER
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker omfatter tilgodehavender hos andre
kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker.
Regnskabsposten måles til dagsværdi.
UDGIFTER TIL PERSONALE
OG ADMINISTRATION
Udgifter til personale omfatter løn samt sociale
omkostninger og pensioner. Omkostninger til
ydelser og goder til ansatte indregnes i takt med
de ansattes præstation af de arbejdsydelser, der
giver ret til de pågældende ydelser og goder.
Der afsættes beløb til dækning af særlige personaleforpligtelser, f.eks. barselsorlov.
Andelskassen har indgået aftale om en pensionsordning med hovedparten af medarbejderne.
Der indbetales faste bidrag til pensionskonti i
andelskassen eller til en pensionskasse. Andelskassen har ingen forpligtelse til at indbetale
yderligere bidrag, og der består ikke pensionsforpligtelser udover det nævnte.
SKAT
Årets skat, som består af årets aktuelle skat og
ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets
resultat, og direkte på egenkapitalen med den
del, der kan henføres til posteringer direkte på
egenkapitalen.
Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis
tilgodehavende aktuel skat, indregnes i balancen
opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige
indkomst reguleret for betalt a conto skat.
Udskudt skat indregnes af alle midlertidige
forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser.
Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien
af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes i balancen med den værdi, hvortil
aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved
modregning i udskudte skatteforpligtelser eller
som nettoaktiver.
UDLÅN OG ANDRE TILGODEHAVENDER
TIL AMORTISERET KOSTPRIS
Regnskabsposten består af udlån, hvor udbetalingen er sket direkte til låntager.
Udlån måles til amortiseret kostpris, der
sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag
af stiftelsesprovision og nedskrivninger til imødegåelse af indtrådte men endnu ikke realiserede
tab.
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender
foretages såvel individuelt som gruppevist. I
vurderingen af nedskrivningerne er der taget
højde for den seneste præcisering af reglerne,
som er foretaget i bilag 10 til regnskabsbekendtgørelsen af 30. marts 2012, samt vejledningen om
individuelle nedskrivninger og hensættelser af 17.
marts 2014. Nedskrivninger til tab foretages, når
der er objektiv indikation for værdiforringelse. Der
foreligger objektiv indikation for værdiforringelse
af et udlån, hvis en eller flere af følgende begivenheder er indtruffet:
- Låntager er i betydelig økonomiske vanskeligheder
- Låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af
manglende overholdelse af betalingspligt for
afdrag og renter
- Når andelskassen yder låntager lempelser i
vilkår, som ikke ville være overvejet, hvis ikke
låntager var i økonomiske vanskeligheder eller
- Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs
eller blive omfattet af anden økonomisk
rekonstruktion
Nedskrivninger foretages med forskellen mellem
den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen
og nutidsværdien af den forventede fremtidige
betaling på udlånet, herunder realisationsværdi af
eventuelle sikkerheder.
Til beregningen af nutidsværdien anvendes
for fastforrentede udlån og tilgodehavender
den oprindeligt fastsatte effektive rentesats. For
variabelt forrentede udlån og tilgodehavender
anvendes den aktuelle effektive rentesats på
udlånet og tilgodehavendet.
61
62
ÅRSRAPPORT 2014
NOTE 1
MERKUR ANDELSKASSE
VÆSENTLIG ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS (FORTSAT)
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender
føres på en korrektivkonto, som modregnes under
udlån. I resultatopgørelsen indregnes nedskrivninger under posten nedskrivninger på udlån.
Værdiregulering og nettodriftsomkostninger
vedrørende overtagne aktiver føres ligeledes
herunder.
Renteindtægter fra lån, der er nedskrevet,
modregnes i resultatopgørelsen, også i denne
post.
I resultatopgørelsen indregnes andelskassens
andel af virksomhedernes resultat efter skat.
OBLIGATIONER
Obligationer, der handles på aktive markeder,
måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter
lukkekursen for det pågældende marked på
balancedagen (Benævnt værdiansættelseskategori niveau 1).
Obligationer, med begrænset daglig omsætning på aktive markeder, måles til amortiseret
kostpris med udgangspunkt i dagsværdien pr.
01. juli 2008. De pågældende obligationer – som
kun udgør én fondskode – kategoriseres som
et ”hold-til-udløb”-aktiv, hvilket indebærer, at
forskellen mellem dagsværdien pr. 01. juli 2008
og indfrielseskursen ved udløb medtages løbende
i resultatopgørelsen over perioden som en lineær
værdistigning. Der henvises til regnskabets note
18.
INVESTERINGSEJENDOMME
Investeringsejendomme er ejendomme, som
besiddes for at opnå lejeindtægter og/eller
kapitalgevinster.
Investeringsejendomme måles efter første
indregning til dagsværdi i overensstemmelse med
principperne i bilag 9 til regnskabsbekendtgørelsen. Ændringer i dagsværdi på investeringsejendomme indregnes i resultatopgørelsen.
AKTIER M.V.
Aktier måles til dagsværdi fastsat ud fra lukkekursen på balancedagen (Benævnt værdiansættelseskategori niveau 1).
Unoterede aktier i selskaber som andelskassen
ejer i fællesskab med en række andre pengeinstitutter og hvor der sker løbende omfordeling
af aktierne, anses omfordeling for at udgøre
det primære marked for aktierne. Dagsværdien
fastsættes som omfordelingskursen (Benævnt
værdiansættelseskategori niveau 2).
Dagsværdien for andre unoterede eller illikvide aktier tager, hvor muligt udgangspunkt i
tilgængelige oplysninger om handler og lignende
eller alternativt kapitalberegninger (Benævnt
værdiansættelseskategori niveau 2).
Unoterede kapitalandele, hvor det ikke er
muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles
til kostpris (Benævnt værdiansættelseskategori
niveau 3).
KAPITALANDELE I ASSOCIEREDE SELSKABER
Kapitalandele i associerede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode
(equity-metoden), hvilket indebærer, at kapitalandelene måles til den forholdsmæssige andel af
virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi.
MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER
Materielle anlægsaktiver måles ved første
indregning til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte knyttet til
anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af
aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til
at blive taget i brug.
DOMICILEJENDOMME
Domicilejendomme måles efter første indregning
til omvurderet værdi. Omvurdering foretages
så hyppigt, at der ikke forekommer væsentlige
forskelle til dagsværdien. Eksterne eksperter
er involveret i målingen af domicilejendomme.
Andelskassens ejendomme er senest vurderet i
2013.
Væsentlige stigninger i domicilejendommens
omvurderede værdi indregnes under opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen. Væsentlige fald i værdien indregnes i resultatopgørelsen,
med mindre der er tale om tilbageførsel af
tidligere foretagne opskrivninger. Afskrivninger
foretages på baggrund af den opskrevne værdi.
Domicilejendomme afskrives over en periode på
50 år.
ØVRIGE MATERIELLE AKTIVER
Øvrige materielle aktiver måles til kostpris med
fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.
Der foretages lineære afskrivninger baseret på
følgende vurdering af de øvrige aktivers forventede brugstider:
IT-udstyr og maskiner
3 år
Inventar
3 år
Indretning af lejede lokaler
5 år
Klimaanlæg
10 år
Vindmøller
10 - 25 år
AKTIVER I MIDLERTIDIG BESIDDELSE
Aktiver i midlertidig besiddelse omfatter
materielle aktiver overtaget i forbindelse med
nødlidende engagementer. Aktiverne måles til det
NOTE 2
laveste beløb af den regnskabsmæssige værdi
eller dagsværdi med fradrag af omkostninger ved
salg.
Aktiverne er kun midlertidigt i andelskassens
besiddelse. Aktiver og dertil knyttede forpligtelser
udskilles i særskilte linjer i balancen.
Eventuel værdiregulering af aktiver i midlertidig
besiddelse indregnes i resultatopgørelsen under
nedskrivninger på udlån og tilgodehavender.
PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER
Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører
efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.
HENSATTE FORPLIGTELSER
Forpligtelser og garantier, der er uvisse med
hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling,
indregnes som hensatte forpligtelser, når det er
sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk
på andelskassens økonomiske ressourcer, og
forpligtelsen kan måles pålideligt. Forpligtelsen
opgøres til nutidsværdien af de omkostninger,
som er nødvendige for at indfri forpligtelsen.
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
VÆSENTLIGE REGNSKABSMÆSSIGE SKØN, FORUDSÆTNINGER OG USIKKERHEDER.
Årsregnskabet udarbejdes ud fra visse særlige
forudsætninger, der medfører brug af regnskabsmæssige skøn. Disse skøn foretages af ledelsen
i overensstemmelse med regnskabspraksis og
på baggrund af historiske erfaringer samt forudsætninger, som ledelsen anser som forsvarlige
og realistiske. Forudsætningerne kan være ufuldstændige og uventede fremtidige begivenheder
eller omstændigheder kan opstå, ligesom andre
vil kunne komme frem til andre skøn. De områder,
som indebærer en højere grad af vurdering eller
kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og
skøn er væsentlige for regnskabet, er angivet
nedenfor.
Ved udarbejdelsen af årsregnskabet foretager
ledelsen en række regnskabsmæssige vurderinger, der danner grundlag for præsentation,
indregning og måling af andelskassens aktiver
og forpligtelser. Årsregnskabet er aflagt efter
princip om going concern ud fra den nuværende
gældende praksis og fortolkning af reglerne for
danske pengeinstitutter. De væsentligste skøn,
som ledelsen foretager i forbindelse med indregning og måling af disse aktiver og forpligtelser,
og den væsentlige skønsmæssige usikkerhed
forbundet med udarbejdelsen af årsrapporten
for 2014, er de samme som ved udarbejdelsen af
årsrapporten for 2013:
- Måling af udlån
- Måling af investeringsejendomme og domicilejendomme
- Måling af udskudte skatteaktiver
- Måling af midlertidige overtagne aktiver
- Institutspecifikke forhold
MÅLING AF UDLÅN
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er
foretaget i overensstemmelse med regnskabspraksis, og er baseret på en række forudsætninger. Såfremt disse forudsætninger ændres,
kan regnskabsaflæggelsen blive påvirket, og
påvirkningen kan være væsentlig. Ændringer kan
forekomme ved en ændring i praksis fra myndighedernes side, ligesom ændrede principper fra
ledelsen – såsom f.eks. tidshorisonten – ændres.
Som følge af de nuværende og seneste års
konjunkturusikkerheder er værdiansættelsen af
sikkerheder i andelskassens engagementer forsat
forbundet med usikkerhed, og sikkerhederne
i erhvervsejendomme i høj grad påvirket af de
aktuelle skøn over afkast i ejendomsmarkedet.
Nedskrivningerne er opgjort i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen bilag
10 med tilhørende vejledning og vurderede
sikkerhedsværdier. Værdierne kan i nogle tilfælde
være fastlagt i et illikvidt marked, hvor kendskab
til reelle handels- og belåningsværdier er meget
sparsom.
En afgørende faktor for nedskrivninger på
landbrugsengagementer er værdien af landbrugsjorden. I de foretagne nedskrivningsberegninger
for landbrugsengagementer, hvor der er vurderet
at være en objektiv indikation for værdiforringelse, er der maksimalt anvendt en hektarpris
svarende til de priser, som Finanstilsynet har
meddelt for området.
For private kunder er der usikkerhed forbundet
med opgørelse af nedskrivninger. Da det for en
del af kunderne kan konstateres, at selvom de
på nuværende tidspunkt kan betale ydelserne på
lånene, så vil yderligere krav til afdrag eller rente
presse betalingsevnen. Hertil kommer risikoen for
at en række boligejere ikke vil kunne afhænde
deres bolig uden tab.
For udlån og tilgodehavender, der ikke er
individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis
vurdering af, om der for gruppen er indtruffet
objektiv indikation for værdiforringelse.
Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der
opereres med 2 grupper fordelt på én gruppe af
privatkunder og én gruppe af erhvervskunder.
Den gruppevise vurdering foretages ved
en segmenteringsmodel, som er udviklet af
foreningen Lokale Pengeinstitutter, der forestår
den løbende vedligeholdelse og udvikling heraf.
Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab
og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse.
Blandt de forklarende makroøkonomiske variable
indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal
konkurser/tvangsauktioner m.fl.
Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er
i udgangspunktet beregnet på baggrund af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren. Andelskassen
har derfor vurderet om modelestimaterne skal
tilpasses kreditrisikoen for egen udlånsportefølje.
Andelskassen har vurderet, at modellens
estimater passer på vores egne forhold.
Modellens estimater danner baggrund for
beregningen af de gruppevise nedskrivninger.
For hver gruppe af udlån og tilgodehavender
fremkommer et estimat, som udtrykker den
procentuelle værdiforringelse, som knytter sig
til en given gruppe af udlån og tilgodehavender
på balancedagen. Ved at sammenligne med det
enkelte udlåns oprindelige tabsrisiko og udlånets
tabsrisiko primo den aktuelle regnskabsperiode
fremkommer det enkelte udlåns bidrag til den
gruppevise nedskrivning. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den tilbagediskonterede værdi af
de forventede fremtidige betalinger.
TAB I SAGER MED SAMARBEJDSPARTNERE
Provisioner fra Totalkredit og DLR kan gøres til
genstand for modregning for tab, som Totalkredit
og DLR måtte lide på lån, formidlet af andelskassen og beliggende mellem 60% og 80% af
Totalkredits vurdering og for DLRs vedkommende
for det tab der måtte være på lånet.
Disse tab udgiftsføres under posten nedskrivninger i resultatopgørelsen.
MÅLING AF INVESTERINGSOG DOMICILEJENDOMME
Investeringsejendomme og domicilejendomme,
hvor der er væsentlige skøn forbundet med fastlæggelsen af et forrentningskrav til afhændelse
indenfor en 6 måneders periode med salgsbestræbelser.
MÅLING AF UDSKUDTE SKATTEAKTIVER
Udskudte skatteaktiver indregnes for alle uudnyttede skattemæssige underskud i den udstrækning
det anses for sandsynligt, at der inden for en
overskuelig årrække realiseres skattemæssige
overskud, hvori underskuddene kan modregnes. Andelskassen vil for 2014 anvende en del
af det oparbejdede skattemæssige underskud
og forventer med budgettet for 2015 at kunne
bruge hele det oparbejdede skattemæssige
underskud indenfor denne periode. Pr. 31.12.2014
har andelskassen vurderet, at den del af det
udskudte skatteaktiv på 2.699 t. kr. der vedrører
skattemæssigt underskud på 1.223 t.kr. vil kunne
realiseres i 2015.
MÅLING AF MIDLERTIDIGE
OVERTAGNE AKTIVER
Midlertidige overtagne aktiver, hvor der er
væsentlige skøn forbundet med fastlæggelsen
af salgsværdien og tidspunktet for salg af de
overtagne aktiver.
INSTITUTSPECIFIKKE FORHOLD
Målingen af unoterede aktier og enkelte obligationer er kun i mindre grad baseret på observerbare
markedsdata. Hertil kommer, at der for en række
unoterede aktier ikke har været omsætning heri i
en årrække. Unoterede aktier og obligationer er
opgjort til skønnet markedsværdi og er således
behæftet med usikkerhed.
63
64
ÅRSRAPPORT 2014
(1.000 kr.)
NOTE 3
RENTEINDTÆGTER
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
Udlån og andre tilgodehavender
Obligationer
Øvrige renteindtægter
I alt
MERKUR ANDELSKASSE
2014
2013
100
88.218
8.707
113
97.138
105
87.716
7.978
186
95.985
NOTE 4
NOTE 5
NOTE 6
NOTE 7
RENTEUDGIFTER
Kreditinstitutter og centralbanker
Indlån og anden gæld
Efterstillede kapitalindskud
Øvrige renteudgifter
I alt
2.232
8.349
1.563
28
12.172
2.170
9.570
1.606
2
13.348
2.194
5.671
4.141
9.336
8.882
30.224
1.656
5.059
4.113
8.316
6.788
25.932
AFGIVNE GEBYRER OG PROVISIONSUDGIFTER
Vurderingshonorarer, eksterne vurderingsmænd
Interbankgebyrer
Internationale gebyrer, Visa og Mastercard
Pensionssystemer m.v.
Afgivet garantiprovsion
I alt
278
496
716
42
124
1.656
297
500
704
218
210
1.929
KURSREGULERINGER
Kursregulering investeringsejendomme
Obligationer
Aktier og kapitalandele
Valuta
I alt
-2.904
-2.530
2.723
1.041
-1.670
0
929
4.710
648
6.287
GEBYRER OG PROVISIONSINDTÆGTER
Værdipapirhandel og depoter
Betalingsformidling
Lånesagsgebyrer
Garantiprovision
Øvrige gebyrer og provisioner
I alt
(1.000 kr.)
NOTE 8
I henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber skal det oplyses, at Merkur ikke har datterselskaber eller filialer i udlandet.
Omsætningen i Danmark kan i henhold til reglerne opgøres til t. dkk 127.675. Merkur har
ikke modtaget offentlige tilskud i regnskabsåret. F.s.v. angår renteindtægter fra udlån består en vis opdeling på geografiske markeder, idet andelskassen udover Danmark har renteindtægter fra Finland, Tyskland og Norge. Indtægterne er ubetydelige i forhold til andelskassens samlede virksomhed, og omfanget af de udenlandske aktiviteter er beskrevet i
ledelsesberetningen.
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
2014
2013
875
1.549
2.424
907
1.526
2.433
Personaleudgifter:
Lønninger
Pensioner
Udgifter til social sikring (lønsumsafgift m.v.)
I alt
33.060
3.882
4.630
41.572
33.078
3.769
4.500
41.347
Øvrige administrationsudgifter (note 9)
I alt
29.025
73.021
23.077
66.857
215
99
93
78
78
78
0
197
103
135
76
80
51
38
78
78
78
875
76
76
76
908
UDGIFTER TIL PERSONALE OG ADMINISTRATION
Lønninger og vederlag til bestyrelse, direktion og repræsentantskab:
Lønninger og vederlag til bestyrelse
Lønninger og vederlag til direktion
I alt
I de samlede personaleudgifter indgår udbetalt honorar for andre tjenesteydelser til bestyrelsesmedlemmer med t.kr. 59. Andelskassen anvender ikke incitamentsaflønning eller resultatafhængig aflønning i nogen form, hverken for direktion, bestyrelse eller medarbejdere. Andelskassen har ikke påtaget sig pensionsforpligtelser overfor ledelsen udover den pension,
der følger de normale ansættelsesvilkår for medarbejderne i Merkur.
Specifikation af lønninger og honorarer til bestyrelse og direktion
Bestyrelsen:
Morten Gunge, bestyrelsesformand
Henrik Tølløse, næstformand *
Jakob Brochmann Laursen*
Lene Diemer
Annette Hartvig Larsen (indtrådt april 2013)
Finn Madsen (udtrådt april 2013)
Medarbejdervalgte:
Annette Lindholt*
Henrik Kronel
Majken Brinch Sørensen
Ialt
* =udgør bestyrelsens revisionsudvalg
Bestyrelsens vederlag indeholder ikke variable dele.
Direktionen:
Lars Pehrson, adm. direktør
Fast løn incl. fri telefon og forsikringer
Variabel løn
Pension
Asbjørn Andersen, direktør
Fast løn incl. fri telefon og forsikringer
Variabel løn
Pension
Samlet løn, pension, telefon og forsikringer direktion
695
0
80
685
0
78
695
0
79
1.549
685
0
78
1.526
Væsentlige risikotagere:
Fast løn
Variabel løn
4.369
0
4.145
0
7
7
Antal medarbejdere med indflydelse på risikoprofilen:
65
66
ÅRSRAPPORT 2014
(1.000 kr.)
NOTE 9
2014
2013
16.346
591
971
368
546
2.384
2.718
422
321
555
493
2.540
179
596
-5
29.025
10.415
419
1.015
483
661
2.471
2.426
654
305
504
553
2.223
261
615
72
23.077
544
44
8
0
498
41
5
49
596
593
AFSKRIVNINGER PÅ MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER
Domicilejendom
Driftsmidler
Indretning af lejede lokaler
I alt
170
730
163
1.063
153
628
203
984
ANDRE DRIFTSUDGIFTER
Diverse gebyrer
NETS gebyrer
Dankort gebyrer
Bidrag til indskydergarantifonden
Omkostninger investeringsejendomme
I alt
851
1.060
960
3.892
657
7.420
837
1.060
1.535
4.293
0
7.725
48.282
17.023
-2.559
-18.109
44.637
36.747
27.111
-5.108
-10.468
48.282
3.562
-608
2.954
2.540
1.022
3.562
ØVRIGE ADMINISTRATIONSUDGIFTER
Edb-udgifter, BEC
Andre edb-udgifter og telefoni
Kontorartikler m.v.
Porto
Rejser m.v.
Kurser, uddannelse og andre personaleudgifter
Husleje m.v.
Vedligeholdelse af lokaler og inventar
Forsikringer
Faglige kontingenter m.v.
Bladet Pengevirke
Markedsføring og brochurer
Omkostninger vedr. aktiviteter i Tyskland og Finland
Revision* og advokatomkostninger
Andet inkl. momsregulering
I alt
* Honorar til den generalforsamlingsvalgte revision
Lovpligtig revision af årsregnskabet
Andre erklæringsopgaver med sikkerhed
Skatterådgivning
Andre ydelser
Samlet honorar til den generalforsamlingsvalgte revisionsvirksomhed,
der udfører den lovpligtige revision
NOTE 10
NOTE 11
NOTE 12
MERKUR ANDELSKASSE
NEDSKRIVNINGER OG HENSÆTTELSER
Individuelle nedskrivninger
Akkumulerede nedskrivninger primo året
Nedskrivninger og hensættelser i årets løb
Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår
Endelig tabt/afskrevet tidligere nedskrevet
Akkumulerede individuelle nedskrivninger ultimo året
Gruppevise nedskrivninger
Akkumulerede nedskrivninger primo året
Nedskrivninger i årets løb
Akkumulerede gruppevise nedskrivninger ultimo året
(1.000 kr.)
NOTE 12
FORTSÆTTES
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
NOTE 13
2014
2013
NEDSKRIVNINGER OG HENSÆTTELSER (FORTSAT)
Årets samlede tab og nedskrivninger
Samlede ændringer i nedskrivninger i årets løb
Årets tab, tidligere nedskrevet
Endelig tabt, ikke tidligere nedskrevet
Indgået på tidligere afskrevne fordringer
Omkostninger og værdiregulering, aktiver i midlertidig besiddelse
Rentekorrektion (renter af nedskrivningskontoen)
Årets samlede tab og nedskrivninger
-4.254
18.109
11.154
-450
-756
-1.545
22.258
12.557
10.468
9.136
-221
3.747
-1.480
34.207
Akkumuleret nedskrivningsprocent i procent af udlån og garantier
Årets tab og nedskrivninger i procent af udlån og garantier
2,6
1,3
3,0
1,8
Rentenulstillede lån og lån med nedsat rente, som følge af låntagers økonomiske problemer
I procent af udlån og garantier før nedskrivninger
Yderligere oplysninger om udlån, der ikke er fuldt nedskrevne
Udlån og tilgodehavender med objektiv indikation for værdiforringelse, før nedskrivning
Udlån og tilgodehavender med objektiv indikation for værdiforringelse, efter nedskrivning
43.448
2,3
31.874
1,8
111.355
66.718
100.681
52.399
SKAT
Årets aktuelle skat
Ændring i udskudt skat som følge af ændret skatteprocent
Regulering af udskudt skat
Regulering af skat tidligere år
I alt
Effektiv skatteprocent af årets resultat udgør
0
-132
-2.044
-1
-2.177
-25,6
0
-171
351
-4
176
4,8
Regnskabsmæssigt resultat før skat
8.492
3.704
Beregnet skat heraf ved skatteprocent på 24,5
Ændringer i udskudt skat som følge af ændret skatteprocent
Andel af resultat i associeret virksomhed
Skatteværdi af ikke-skattepligtige indtægter m.v.
Øvrige skattemæssige reguleringer
Skat af årets resultat
-2.080
-132
2
-601
634
-2.177
-926
-171
-10
-1.172
2.455
176
Udskudte skatteaktiver
Materielle anlægsaktiver
Periodiseringer
Medarbejderforpligtelser
Øvrige
Skattemæssige underskud til fremførsel
I alt udskudte skatteaktiver
189
1.239
24
24
1.223
2.699
98
1.221
26
71
3.459
4.875
0
-70
-7
-77
0
-600
-3
-603
Tilgodehavende skat
Beregnet skat af årets resultat
Betalt a’conto skat
Betalt udbytteskat
I alt
67
68
ÅRSRAPPORT 2014
(1.000 kr.)
NOTE 14
NOTE 15
TILGODEHAVENDER HOS KREDITINSTITUTTER OG CENTRALBANKER
Fordelt efter restløbetid
Anfordringstilgodehavender
Over 1 år til og med 5 år
I alt
Fordelt efter art
Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker
Tilgodehavender hos kreditinstitutter
I alt
UDLÅN OG ANDRE TILGODEHAVENDER TIL AMORTISERET KOSTPRIS
På anfordring
Til og med 3 måneder
Over 3 måneder til og med 1 år
Over 1 år til og med 5 år
Over 5 år
I alt
MERKUR ANDELSKASSE
2014
2013
25.202
2.216
27.418
0
39.745
39.745
0
27.418
27.418
222.584
53.521
80.340
346.342
664.027
1.366.814
196.133
50.279
87.670
296.301
661.585
1.291.968
Restløbetid er beregnet ud fra forud fastlagte kriterier, der bl.a. medfører, at kassekreditter
uden fast genforhandlingsdato opfattes som anfordringstilgodehavender.
NOTE 16
UDLÅN OG GARANTIDEBITORER
Fordelt på sektor og brancher i %
Udlån + garanti debitorer i procent ultimo året
1. Offentlige myndigheder
2. Erhverv
2.1 Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
2.2 Industri og råstofindvinding
2.3 Energiforsyning
2.4 Bygge- og anlæg
2.5 Handel
2.6 Transport, hoteller og restauranter
2.7 Information og kommunikation
2.8 Finansiering og forsikring
2.9 Fast ejendom
2.10 Øvrige erhverv
2.10 Skoler og børnehaver
I alt erhverv
3. Private
1-3 I alt
0,0
0,0
7,7
5,5
3,1
0,9
2,7
1,6
2,0
1,5
8,9
15,7
17,6
67,2
7,9
4,9
1,3
1,1
2,7
1,8
1,7
2,2
8,8
20,8
17,0
70,2
32,8
100,0
29,8
100,0
752.958
2.233
755.191
788.451
746
789.197
3.700
35.000
Afgrænsningen mellem erhverv og privat er anderledes end i andelskassens egen
og mere retvisende statistik, der er indeholdt i ledelsesberetningen.
NOTE 17
OBLIGATIONER TIL DAGSVÆRDI
Realkredit- og skibskreditobligationer (niveau I)
Øvrige obligationer (niveau III)
I alt
Heraf udløber i næste regnskabsår
Obligationerne er værdiansat til markedsværdi (børskurs 31.12.2014). Der er oprettet et depot,
der er forberedt for pantsætning til Nationalbanken til sikkerhed for eventuelle lån. Dette
depot indeholder obligationer for nom. t.kr. 161.406. Træk på Nationalbanken 31.12.2014
(clearingsmellemværende note 24) dækkes af sikkerhedsstillelse og kontant indestående.
(1.000 kr.)
NOTE 18
39.745
0
39.745
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
2014
2013
OBLIGATIONER TIL AMORTISERET KOSTPRIS
Skibskreditobligationer 2018
I alt
49.754
49.754
49.672
49.672
Obligationerne opgjort til markedsværdi (børskurs)
49.825
49.900
314
82
396
254
82
336
AKTIER OG ANDRE KAPITALANDELE
Aktier (niveau I og II)
Andre kapitalandele (niveau II og III)
I alt
33.105
8.908
42.013
31.738
5.451
37.189
Specifikation af beholdningen
Kreditinstitutter:
DLR Kredit A/S
Folkesparekassen*
Triodosbank, Holland
GLS Gemeinschaftsbank, Tyskland*
Freie Gemeinschaftsbank, Schweiz*
Banca Etica, Italien
Cultura Sparebank, Norge*
Ekobanken, Sverige*
30.210
327
364
39
25
744
1.065
308
28.585
327
356
39
24
746
1.146
317
Danske sektorselskaber:
VP A/S
Bankernes Kontantservice A/S
Nets Holding A/S
Bankernes Edb Central*
Let-P Holding A/S
Swipp Holding ApS
Bokis A/S
11
254
0
3.379
86
309
16
11
39
165
3.299
740
0
0
Strategiske samarbejdspartnere:
Merkur Udviklingslån A/S
Trion Geldberatungsgenossenschaft, Tyskland*
SEFEA - Societá Europea Finanza Etica ed Alternativa, Italien*
Shared Interest Society Ltd., England
Oikocredit, Holland
SIDI, Frankrig
1.038
1
298
19
26
28
1.025
1
298
18
25
28
3.466
42.013
0
37.189
På baggrund af en betydelig forvridning i prisfastsættelsen af ovenstående obligationer har
Andelskassen pr. 01.07.2008 omklassificeret obligationer med en nominel værdi på t.kr.
50.000 og en dagsværdi (børsværdi) på t.kr. 49.225 fra obligationsbeholdningen til ”hold til
udløb” aktiver.
Renteindtægter fra beholdningen, indregnet i resultatopgørelsen
Kursreguleringer fra beholdningen, indregnet i resultatopgørelsen
I alt indregnet i resultatopgørelsen
NOTE 19
Øvrige kapitalandele:
Söderhof Vindmølle I/S, Tyskland*
I alt
* Andre kapitalandele er stjernemarkeret
69
70
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
(1.000 kr.)
NOTE 20
KAPITALANDELE I ASSOCIEREDE VIRKSOMHEDER
Ejerandel %
Plasticueros ApS
37,5
2014
2013
NOTE 24
559
51
21
631
559
51
28
638
Væsentlige vilkår:
Mellemværende (lån i EUR) med selskabet er ydet på andelskassens normale vilkår. Selskabet
har som aktivitet at eje et solcelleanlæg i Spanien. Anskaffelsen er sket m.h.p. at reducere
Merkurs CO2 belastning,jf. Grønt Regnskab.
NOTE 21
GRUNDE OG BYGNINGER
Investeringsejendomme
Dagsværdi primo
Tilgang i årets løb
Nedskrivning til dagsværdi
Dagsværdi ultimo
NOTE 25
12.904
5.260
-2.904
15.260
0
12.904
0
12.904
8.773
481
9.254
5.877
2.896
8.773
794
170
964
641
153
794
Omvurderet værdi ultimo
8.290
7.979
Ejendomsinteresser i alt
23.550
20.883
Domicilejendomme
Omvurderet værdi ved seneste regnskabsårs afslutning
Omvurderet værdi før afskrivninger
Afskrivninger primo
Årets afskrivninger
Afskrivninger ultimo
NOTE 22
NOTE 23
ØVRIGE MATERIELLE AKTIVER
Kostpris primo
Afgang i årets løb, udgået
Den samlede kostpris, ultimo
9.823
1.063
-397
10.489
8.779
1.044
0
9.823
Afskrivninger primo
Tilbageført afskrivninger, udgået
Årets afskrivninger
Afskrivninger ultimo
8.415
-397
893
8.911
7.584
0
831
8.415
Bogført værdi ultimo
1.578
1.408
13.250
20.980
AKTIVER I MIDLERTIDIG BESIDDELSE
Ejendomme overtaget ved afvikling af engagementer og som søges afhændet
ANDRE AKTIVER
Diverse tilgodehavender
Huslejedepositum samt depositum hos Edb central
Tilgodehavende renter
I alt
NOTE 26
NOTE 27
Der medvirker ejendomsmægler ved vurdering af investeringsog domicilejendomme.
NOTE 21
(1.000 kr.)
Egenkapital
200.000 EUR
Kapitalandele til anskaffelssum
Kursregulering, overkurs og valtuakurs
Opskrevet med andel af resultat
Regnskabsmæssig værdi ultimo
24.816
22.382
2.089
49.287
6.497
22.020
3.255
31.772
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
2014
2013
GÆLD TIL KREDITINSTITUTTER OG CENTRALBANKER
På anfordring
Over 5 år
I alt
62.010
17.073
79.083
86.777
18.289
105.066
Fordelt efter art
Gæld til centralbanker
Gæld til kreditinstitutter
I alt
36.579
42.504
79.083
56.125
48.941
105.066
INDLÅN OG ANDEN GÆLD
På anfordring
Indlån med opsigelsesvarsel:
Til og med 3 måneder
Over 3 måneder og til og med 1 år
Over 1 år og til og med 5 år
Over 5 år
I alt
1.732.137
1.523.167
65.295
81.704
83.665
209.965
2.172.766
65.377
105.592
105.739
232.148
2.032.023
Fordelt efter indlånstyper
På anfordring
Med opsigelsesvarsel
Tidsindskud
Særlige indlånsformer
I alt
1.615.029
185.319
62.387
310.031
2.172.766
1.443.548
133.432
116.281
338.762
2.032.023
0
111
111
0
110
110
38.352
38.352
38.565
38.565
31.195
1.563
36.732
1.990
HENSATTE FORPLIGTELSER
Garantier
Hensættelse til pensioner og lignende forpligtelser
I alt
EFTERSTILLEDE KAPITALINDSKUD
Supplerende kapital
I alt
Efterstillede kapitalindskud anvendt til opgørelse af kapitalgrundlag
Renter
Der er i årets løb ikke ekstraordinært indfriet supplerende kapitalindskud. Omkostninger ved
optagelse eller indfrielse af supplerende kapitalindskud udgør kr. 0. Supplerende kapitalindskud, der udgør mere end 10% af det samlede kapitalindskud, kan specificeres således:
Størrelse i t.kr.
7.444
7.444
7.444
7.444
valuta
EUR
EUR
EUR
EUR
rentesats*
2,339
3,488
4,840
5,318
forfald
31.01.2017
30.06.2018
15.10.2020
30.04.2020
* rentesatsen på de nævnte kapitalindskud er variabel med fastrenteperioder af varierende
længde - den oplyste rentesats er pr. 31.12.2014. Der findes ikke specielle betingelser f.s.v.
angår hurtigere tilbagebetaling eller andre vilkår for ovenstående efterstillede kapitalindskud.
Kapitalindskuddene er amortisable.
71
72
ÅRSRAPPORT 2014
(1.000 kr.)
NOTE 28
NOTE 29
NOTE 30
MERKUR ANDELSKASSE
2014
2013
GARANTIER
Finansgarantier
Tabsgarantier for realkreditudlån
Tinglysnings- og konverteringsgarantier
Øvrige garantier
I alt
203.275
211.199
33.781
583
448.838
115.033
233.174
36.747
213
385.167
KAPITALKRAV
Kapitalkrav i medfør af §124, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed
125.268
127.477
Opgørelse af Kapitalgrundlag
Egenkapital ultimo
Fradrag, udskudte aktiverede skatteaktiver
Ansvarlig lånekapital med fradrag for løbetid under 5 år
Fradrag for kapitalandele i andre kreditinstitutter
Kapitalgrundlag ultimo
228.148
-1.223
31.195
-10.389
247.731
205.886
-4.875
36.732
-7.765
229.978
2014
2013
FINANCIELLE RISICI OG POLITIKKER OG MÅL FOR STYRINGEN AF FINANSIELLE RISICI
Risikostyring
Merkur er eksponeret overfor forskellige typer af risici. Formålet med andelskassens politikker for risikostyring er at minimere de tab, der kan
opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder eller i de udlånsområder, hvor Merkur er aktiv. Merkur udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og styring af de risici, som til dagligt påvirker andelskassen. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer
og principper for risiko- og kapitalstyring og modtager løbende rapportering om udviklingen i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer.
Den daglige styring af risici fortages af direktionen og andre ledende medarbejdere.
Kreditrisiko
228.148
205.886
-1.223
-10.389
216.536
-4.875
-4.742
196.269
Supplerende kapital
Andre fradrag (2013)
Kapitalgrundlag
31.195
0
247.731
36.732
-3.023
229.978
1.278.089
195.914
91.849
1.565.852
1.281.900
176.473
135.088
1.593.461
15,8
13,8
14,4
12,3
Kapitalprocent
Kernekapitalprocent
(1.000 kr.)
NOTE 31
KAPITALPROCENT (MINIMUMSKRAV 8 %)
Kapitalsammensætning
Egenkapital
Fradrag:
Udskudte aktiverede skatteaktiver
Andre fradrag
Egentlig Kernekapital
Risikoeksponering
Kreditrisiko
Operationel risiko
Markedsrisiko
Samlet risikoeksponering
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
De væsentligste risici i andelskassen er i sagens natur kreditrisiko. Andelskassens risikostyringspolitikker er tilrettelagt med henblik på at sikre,
at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer og forventet sikkerhed. Der er
endvidere vedtaget politikker, der begrænser eksponeringen i forhold til ethvert kreditinstitut, som andelskassen har forretninger med.
Andelskassen følger løbende alle udlån og garantier.
Andelskassen klassificerer kunderne i 7 kreditbonitetsgrupper. Denne klassifikation ajourføres løbende med informationer og data omkring kunderne, således vi har et ajourført billede af kundernes kreditværdighed. Klassifikationen er kompatibel med Finanstilsynets klassifikation.
Fordeling på risikoklasserne i procent:
Bonitetsgruppe
1 - OIV
2 - Svage
3 - OBS kunder
4 - Gode kunder under middel
5 - Gode kunder
6 - Gode kunder over middel
7 - Solide kunder
Ej fordelt*
I alt
6,7
2,8
5,7
17,5
39,5
20,4
6,2
1,2
100,0
8,1
0,1
6,1
18,3
47,2
14,8
4,4
1,0
100,0
*Bonitetskoden indlægges på engagementer der er større end 10.t.kr.
Klassifikationen af kunderne gennemføres løbende ved genforhandling af engagement eller ved at der observeres hændelser på kunden, der
kan være overtræk/restancer og registreringer fra RKI. Klassifikationsmodellen har kørt siden 2. halvår af 2012, og der følges løbende op i forhold til klassifikation af kunderne.
Beskrivelse af sikkerhed
I henhold til Merkurs kreditpolitik søges udlånet dækket af med sikkerhedsstillelse, hvilket som hovedregel sker ved pant i fast ejendom, løsøre
og/eller fordringer. Herudover tages der eventuelt sikkerhed i selskabers aktier/anparter, tilbagetrædelseserklæring samt kaution.
Markedsrisicisi
Andelskassens markedsrisiko styres via fastsatte limits for en række af risikomål. Opgørelse og overvågning sker på daglig basis. Rapporteringen udarbejdes af andelskassens regnskabsafdeling. Direktionen modtager dagligt rapportering om risici. Bestyrelsen modtager rapportering
om udviklingen i markedsrisici på månedsbasis.
Valutarisiko
Andelskassen fører konti i udenlandsk valuta for enkelte kunder. I forbindelse med samarbejdet med Triodos Bank, GLS Gemeinschaftbank, Cultura Sparebank og Ekobanken føres enkelte konti i henholdsvis EUR, NOK og SEK. Endelig føres enkelte konti i andre hovedvalutaer.
Andelskassens politik er til stadighed at have en neutral valutaposition. I praksis kan der opstå mindre positioner, der ikke indebærer nogen risiko af betydning.
Aktiver i fremmed valuta
Passiver i fremmed valuta
Ikke balanceførte poster i fremmed valuta
Nettopositioner
Heraf lang position = Valutakursindikator 1
Heraf kort position
Valutakursindikator 1 i procent af kernekapital efter fradrag
-101.917
98.706
-186
-3.397
-3.397
0
1,6
-109.010
110.098
514
1.602
-407
2.009
0,2
73
74
ÅRSRAPPORT 2014
(1.000 kr.)
NOTE 31
MERKUR ANDELSKASSE
2014
2013
FINANCIELLE RISICI OG POLITIKKER OG MÅL FOR STYRINGEN AF FINANSIELLE RISICI (FORTSAT)
NOTE 32
Renterisiko
Renterisikoen beregnes i overensstemmelse med Finanstilsynets vejledning. Renterisiko opstår i
primært ved placering af overskydende likviditet i variabel og fastforrentede obligationer. Renterisikoen må i henhold til andelskassen Merkurs politik udgøre 3% af kapitalgrundlaget. Kapitalgrundlaget er opgjort til 247.531. Renterisikoen må derfor max. udgøre t.kr. 7.432.
Ultimo december er renterisikoen opgjort til t.kr. 250.
Renterisikoen opgøres således:
Værdipapirer
Fastforrentede ind- og udlån
I alt
Renterisiko opdelt på valutaer med størst renterisiko (valuta)
DKK
EUR
SEK
I alt
Renterisiko i procent af kapitalgrundlag:
Værdipapirer
Fastforrentede ind- og udlån
Renterisiko i procent af kapitalgrundlag
1.060
-810
250
3.721
-1.072
2.649
487
-219
-18
250
2.883
-215
-19
2.649
0,5
-0,4
0,1
1,9
-0,5
1,3
Renterisikoen er defineret som det tab andelskassen vil lide af andelskassens kapitalgrundlag, ved en stigning i den effektive rente på 1 procentpoint på de fastforrentede eksponeringer.
Aktierisiko
Andelskassen køber kun aktier i virksomheder og kreditinstitutter, med hvem der består et strategisk samarbejde eller vi i øvrigt har en samarbejdsrelation. Aktier købes derfor ikke med salg for øje. Merkurs aktiebeholdning er i stor udstrækning uafhængig af udviklingen på det generelle aktiemarked.
Likviditetsrisiko
Andelskassens likvide beredskab bliver styret ved at opretholde tilstrækkelige likvider, ultralikvide værdipapirer og tilstrækkelige kreditfaciliteter. Det likvide beredskab fastlægges så det til enhver tid er stabilt og tilstrækkeligt.
Merkurs likviditet ligger væsentligt over lovens minimumskrav og over det overdækningskrav på 50%, som andelskassens bestyrelse har fastsat.
Likviditeten udgør 997 mio.kr. pr. 31. december 2014. Likviditetskravet er opgjort til 274 mio.kr. og overdækningen udgør således 723 mio.kr. eller 264%. Af likviditetsreserven udgør faciliteter stillet til rådighed fra finansielle aktører alene 5 mio.kr., og overdækningen kan således modstå
en situation hvor andelskassens kunder trækker alle midler ud, der ikke er dækket af Indskydergarantifonden og stadig have en likviditetsreserve på 214 mio.kr. Dette svarer til, at andelskassens dækkede indlån yderligere kan reduceres med 13% inden lovgivningens krav til likviditet er
nået. Andelskassens samlede indlån kan tåle at blive reduceret med 33%, uden der er behov for at få tilført yderligere likviditet.
Operationel risiko
Der er udarbejdet skriftlige forretningsgange med henblik på at minimere afhængighed af enkeltpersoner, ligesom nødplaner for IT skal begrænse tab i tilfælde af manglende IT-faciliteter eller anden lignende krisesituation. Operationel risiko som følge af kriminalitet og ansvarspådragelse
er forsikringsdækket.
Søjle III rapportering
Andelskassens såkaldte ”Søjle III Rapport” (Risikooplysninger) i.h.t. CRD IV Direktiv kan findes på hjemmesiden www.merkur.dk/om-merkur/talog-rapporter/årsrapporter/
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
(1.000 kr.)
2014
2013
TRANSAKTIONER MED NÆRTSTÅENDE PARTER I REGNSKABSÅRET
Lån, rammer m.v. til ledelsen
Direktion
Bestyrelsen
783
2.848
653
4.141
Sikkerhedsstillelser
Direktion
Bestyrelsen
625
2.690
625
3.250
77,4
79,6
Væsentlige vilkår:
Lån til direktion og bestyrelsesmedlemmer er ydet på andelskassens normale vilkår. Renten til
disse udlån ligger i intervallet 3,25% - 13,50%. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
er omfattet af de særlige medarbejdervilkår f.s.v. angår renter - som ligger i samme renteinterval som nævnt ovenfor. Bestyrelsen har ikke ejerandele på mere end 25% i selskaber, som
har mellemværender med Merkur. I.h.t. Regnskabsbekendtgørelsens §120, stk. 4 er oplysninger om mellemværende med repræsentantskabet udeladt.
NOTE 33
ANTAL ANSATTE, OMREGNET TIL HELTID
ANTAL ANSATTE, omregnet til heltid
75
76
ÅRSRAPPORT 2014
NOTE 34
MERKUR ANDELSKASSE
HOVEDTAL
2014
2013
2012
2011
2010
Resultatopgørelsen (i mio. kr.)
Kursreguleringer
113,6
-1,6
73,0
22,2
0,0
106,7
6,3
66,9
34,2
0,0
102,0
6,9
64,2
41,1
0,0
89,3
0,6
59,8
36,9
0,0
79,4
2,7
55,6
19,1
0,0
6,3
3,9
-1,1
-10,2
0,6
Balance (i mio. kr.)
Udlån
Indlån
Egenkapital
Aktiver i alt
Garantier
1.366,8
2.172,8
228,2
2.547,2
448,8
1.292,0
2.032,0
205,9
2.414,5
385,2
1.157,4
1.808,3
182,9
2.113,8
408,3
1.183,7
1.622,9
179,7
1.918,7
386,4
1.091,7
1.386,9
179,4
1.702,1
438,4
Andre oplysninger
Antal kunder
Antal andelshavere
Antal indlånskonti
23.742
5.034
43.003
22.997
4.546
40.612
21.241
3.856
36.027
19.358
3.703
31.953
17.434
3.286
28.247
15,8
13,8
3,9
2,9
1,1
14,4
12,3
1,9
2,0
1,0
14,6
12,5
-0,8
-0,6
1,0
14,9
12,6
-7,6
-5,7
0,9
16,0
13,5
0,4
0,3
1,0
Årets resultat (i mio. kr.)
Nøgletal
Kapitalprocent
Kernekapitalprocent
Egenkapitalforrentning før skat (pct.)
Egenkapitalforrentning efter skat (pct.)
Indtjening pr. omkostningskrone
Indtjening pr. omkostningskrone, ex. kursreguleringer,
nedskrivninger og bankpakker
Afkastningsgrad
Renterisiko (pct.)
Valutaposition (pct.)
Valutarisiko (pct.)
Overdækning i pct. af lovkrav om likviditet
Udlån + nedskrivninger herpå i pct. af indlån
Udlån i forhold til egenkapital
Årets udlånsvækst (pct)
Summen af store engagementer i pct.
af kapitalgrundlaget
Andel af tilgodehavender med nedsat rente
Årets nedskrivningsprocent
Akkumuleret nedskrivningsprocent
1,5
1,5
1,5
1,4
1,4
0,2
0,1
1,6
0,0
264,4
65,1
6,0
5,9
0,2
1,3
1,0
0,0
279,2
66,3
6,3
11,6
-0,1
1,4
2,0
0,0
274,4
66,2
6,3
-2,2
-0,5
1,3
2,3
0,0
198,9
75,7
6,6
8,4
0,0
1,1
2,8
0,0
220,5
80,8
6,1
9,3
34,6
21,6
0,0
88,9
84,5
2,3
1,3
2,6
1,8
1,8
3,0
1,2
2,6
2,5
2,2
2,3
2,8
0,9
1,2
1,9
MERKUR ANDELSKASSE
ÅRSRAPPORT 2014
77
78
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
ÅRSRAPPORT 2014
MERKUR ANDELSKASSE
MENNESKER I MERKUR
REPRÆSENTANTSKAB
Anke Stubsgaard, Hjortshøj
Anne-Birgitte Olsen, Roskilde
Annette Hartvig Larsen, Humlebæk
Astrid Engberg, København
Bodil Søgård, Steenstrup
Carsten Ohm, København
Henning Rasmussen, Rønde
Henrik Tølløse, Ringsted
Jakob Brochmann Laursen, Hillerød
Jean-Paul Clipet, København
Jens-Erik Nielsen, Espergærde
Jette Plougheld, Skagen
Judy Jacoubsen, København
Jørn Ussing Larsen, Hjørring
Kai Drewes, Kirke Saaby
Karen Lendal Abrahamsson, Stenlille
Klaus Loehr-Petersen, Vejle
Knud-Erik Andersen, Lyngby
Lene Diemer, Frederiksberg
Martin Manthorpe, Snekkersten
Morten Gunge, Søborg
Peer Jøker, Silkeborg
Steen Hildebrandt, København
Søren Egge Rasmussen, Hjortshøj
Søren Rønhede, Vordingborg
BESTYRELSE
Morten Gunge, formand
Henrik Tølløse, næstformand
Annette Hartvig Larsen
Jakob Brochmann Laursen
Lene Diemer
Annette Lindholt (medarbejdervalgt)
Henrik Kronel (medarbejdervalgt)
Majken Brinch Sørensen (medarbejdervalgt)
DIREKTION
Lars Pehrson, administrerende direktør
Asbjørn Andersen, direktør
MEDARBEJDERE
København
Claus Skytt, afdelingsdirektør
Corinna Fleury, stedfortræder
Allan Høgsbro Andersen
Bo Laage Kjeldsen
Bo Libak Nørnberg
Claus Kristiansen
Devrim Ülgü
Henrik Weiss Jensen
Irene Nielsen
Kia Bergstrøm Genz
Kristoffer Korsak
Leif Svane
Lise Andersen
Lise Arnbo
Mathilde Breining Hassing
Matthias Köppe
Niklas Bentzen
Ole Jørgensen
Ole Parbo
Peter Jessen
René Stålkjær
Stig Mårtensson
Tina Rasmussen
Tina Sønderstrup
Odense
Jesper Kromann, afdelingsdirektør
Kirsten Jeppesen
Kurt Hartmann
Søren Bohn Willeberg
Ulrik Jul Anderschou
Aarhus
Peter Wissing, afdelingsdirektør
Anders Christian Tække
Carsten Juul
Jacob Egholm Lorenzen
Linda Vahl
Majken Brink Sørensen
Mette Winter Nielsen
Ole Andersen
Per Andersen
Aalborg
Søren Thomsen, afdelingsdirektør
Annette Lindholt
Christine Juul Stentoft
Søren Sivesgaard
Merkur Hverdag
Søren Thomsen, afdelingsdirektør
Anette Pedersen
Bettina Thomsen
Carina Sørensen
Laila J. Jensen
Lone Munk Vilsgaard
Louise Plætner Larsen
Pension & Investering
Karsten Korreborg, pensionsog
investeringschef
Anja Rosenkilde
Henrik Kronel
Jan Malling Jensen
Jeannette Plough Nielsen
Lene Thomsen
Lisbeth M. Jensen
Kommunikation & HR m.v.
Caroline Panum, HR-chef
Carsten Ringgaard, kundechef
Ann Hybertz Frandsen
Karl Johnsen
Ida Bjørg Meldgaard
Kirsten Arup
Mette Thyssen
Regnskab
Dorte Buus, regnskabschef
Henrik Mortensen
Søren D. Sørensen
Kredit
Jan Klarbæk, kreditchef
Marianne Marcussen
Tom Lorenzen
Administration & produktion
Torben Høgaard Nielsen, gruppeleder
Nils Nielsen, stedfortræder
Annemette S. Rønnow
Chris Thrane
Jette Ibsen
Jette Godsk Rosa
Peter Berg Lauridsen
Trine Møller Monrad
ADRESSER
Hovedsæde og
København afdeling
Vesterbrogade 40,1.
1620 København V
Aalborg afdeling og
fælles administration
Bispensgade 16, 1.
9000 Aalborg
📞Tel + 45 7027 2706
Aarhus afdeling
Sct. Clemens Torv 17, 1.
8000 Aarhus C
@[email protected]
🌎merkur.dk
Odense afdeling
Mageløs 12, 1. tv.
5000 Odense C
Merkur Hverdag
Bispensgade 16, 1.
9000 Aalborg
facebook.dk/merkurandelskasse
79
FINANSIERING AF
FREMTIDENS SAMFUND
Merkur arbejder gennem vores bankvirksomhed for et samfund, der kan bære langt ud i
fremtiden både for mennesker og natur.
Som kunde bidrager du til en bæredygtig udvikling – hvis du er andelshaver, er du med til at
sætte endnu mere tempo på den bæredygtige udvikling. Andele er nemlig forudsætningen
for, at vi kan låne dit indlån ud til samfundsgavnlige initiativer.

ÅRSRAPPORT 2014 - Merkur Andelskasse

Transcription

Similar documents

Pengevirke 03/2015 - Merkur Andelskasse

Merkurs prisliste - Merkur Andelskasse

SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER

USA markedsanalysen 2013

Lærerstuderendes møde med elever og lærere om skriftsprog i

Individuelle nedskrivnin ger