Projektopgaven til RUDAR K1 FS 2015

Transcription

K1 Projekt på Kultur- og sprogmødestudier
Roskilde Universitet 2015
Indholdsfortegnelse
6.1.4 Henning........................................................................................................................................... 34
6.2 Delkonklusion og diskussion .................................................................................................................. 36
RESUMÉ ............................................................................................................................................................. 3
6.3 Min indflydelse og påvirkning på interviewene .................................................................................... 38
1.0 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING ................................................................................................. 4
7.0 KONKLUSION ............................................................................................................................................. 39
2.0 TEORI ........................................................................................................................................................... 6
8.0 LITTERATURLISTE ....................................................................................................................................... 40
2.1 Masterfortællinger .................................................................................................................................. 6
2.2 Identitetsforståelse.................................................................................................................................. 6
2.2.1 Dem og Os som relevante kategorier i definitionen af selvet .......................................................... 8
2.3 Modhistorier ............................................................................................................................................ 8
3.0 ANALYSE: DEN OMVENDTE OPDRAGELSESPYRAMIDE .............................................................................. 10
3.1 DOOP i praksis ....................................................................................................................................... 10
3.2 DOOP i teorien ....................................................................................................................................... 11
3.2.1 Masterfortællinger om muslimsk børneopdragelse....................................................................... 12
3.2.2 Modhistorier og andre fortællinger om muslimsk børneopdragelse ............................................. 14
3.3 Delkonklusion og definition af begrebet DOOP .................................................................................... 14
4.0 METODOLOGISKE OVERVEJELSER ............................................................................................................. 16
4.1 En narrativ tilgang til interviewet .......................................................................................................... 16
4.2 Interviewteknik- og guide ...................................................................................................................... 17
4.3 Etiske overvejelser ................................................................................................................................. 18
4.4 Informanter og udvælgelseskriterier..................................................................................................... 19
4.5 Adgang til feltet og informanterne ........................................................................................................ 20
4.6 Rammerne ............................................................................................................................................. 21
4.7 Fra data til genstand for analyse ........................................................................................................... 21
5.0 FELTET ........................................................................................................................................................ 22
5.1 Gellerup som sted.................................................................................................................................. 22
5.2 Informanterne ....................................................................................................................................... 23
5.2.1 Beinta .............................................................................................................................................. 23
5.2.2 Faruk ............................................................................................................................................... 24
5.2.3 Tina ................................................................................................................................................. 25
5.2.4 Henning........................................................................................................................................... 25
6.0 ANALYSE og DISKUSSION ........................................................................................................................... 26
6.1 Fortællinger om Den omvendte opdragelsespyramide ........................................................................ 26
6.1.1 Beinta .............................................................................................................................................. 27
6.1.2 Faruk ............................................................................................................................................... 29
6.1.3 Tina ................................................................................................................................................. 32
Side 2 af 42
RESUMÉ
1.0 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING
Projektet tager udgangspunkt i en generel interesse for kulturer og integration, samt en undren
This project examines a term called The Reversed Pyramid of Upbringing, which appear in Danish context as
over begrebet Den omvendte opdragelsespyramide (DOOP1), som jeg første gang stødte på i mit
common knowledge among social workers, kindergarten teachers and schoolteachers, within the field of
arbejde som pædagogmedhjælper i Gellerupparken i 2005. Den omvendte opdragelsespyramide,
minority Muslim children and youngsters. The term is about an understanding of Muslim upbringing as the
opposite to Danish upbringing, which often becomes an explanation of bad behavior. The interesting part is
that the term does not nearly exist, when looking for text about it, not even a clear definition is somewhere
to find. The term is to be found in some researches, but only as pure empirical data, in which some social
workers, kindergarten teachers, teachers and a nurse speaks about it. No researcher has researched the
topic more closely. I therefor find it of great interest and importance to add some knowledge upon this
som jeg har mødt det tidligere, handler overordnet om, hvordan muslimsk børneopdragelse er
modsat det danske, og blev ofte brugt som forklaringsmodel på hvorfor arbejdet med muslimske
børn og unge er problematisk2. For overhovedet at kunne tale om begrebet DOOP, finder jeg det
væsentligt først og fremmest at tilnærme mig en definition af dette, ved at undersøge hvori
begrebet består og hvorfra det er opstået. Hvordan kommer begrebet til udtryk i henholdsvis
praksis og i videnskaben? Herefter finder jeg det relevant og interessant at undersøge hvorvidt
subject. My research questions are as follow:
begrebet er udbredt inden for det pædagogiske felt i dag, 10 år senere, fordi jeg finder det
In what does the term The Reversed Pyramid of Upbringing exist? – and how do four kindergarten teachers ,
in the residential area Gellerup, relate to this term today, in the year 2015?
problematisk hvis en dominerende gruppe med større magt (pædagogerne), stigmatiserer en
minoritetsgruppe i en svagere position (muslimske forældre i daginstitutionen) ved at gøre dem til
The questions are sought answered by two analysis, in which the second is the one contributing at most
towards new knowledge, because of its uniqueness. The first analysis though, is of great importance for the
modsætninger til den ”overordnede” norm i Danmark. I projektet her, vælger jeg at tilgå mit
forskningsspørgsmål med følgende problemformulering:
second one because of the lack of already defined definition of the term The Reversed Pyramid of
Upbringing. The theoretical framework consist mainly of theories concerning narratives. The analysis
Hvori består begrebet Den omvendte opdragelsespyramide? – og hvordan forholder
theory is mainly based on Damaged Identities, Narrative Repair, by Hilde Lindemann Nelson (2002). The
fire pædagoger, i Gellerupparken, sig til begrebet i dag, anno 2015?
methodological theory is mainly based on Narrative Practice and the Transformation of Interview
Subjectivity (2012), by Gubrium and Holsten.
Projektets analyse vil således bestå af to enheder, hvor den anden enhed er her hvor projektet
for alvor bidrager med ny viden til forskningen. Dette gør det idet jeg i undersøgelse er den
The project concludes that there exist two Master Narratives about the term The Reversed Pyramid of
Upbringing, both in theory and in practice. The first one contains an understanding of Muslim upbringing,
when looking at the degree of freedom, is opposite to Danish upbringing. The other contains a general
understanding of Muslim upbringing being opposite the Danish one. The interviewees as well represent
both narratives. The interesting contributions from the interviewees, are that the reason of why these
første der eksplicit spørger ind til begrebet Den omvendte opdragelsespyramide i det praksis
felt hvor begrebet tilsyneladende florerer. Første enhed er dog nødvendig, fordi der ingen
steder, umiddelbart, findes en klar definition af begrebet DOOP, hvorved jeg selv vil søge at
nærme mig en sådan. Selvom jeg her kalder dem for enheder, skal de dog ikke ses som
isolerede størrelser da den første ”enhed”, nødvendigvis i dens historiske dimension, må
Muslims seem to fail in upbringing their children, might be explained with the fact that they are
socioeconomically disadvantaged as result of traumatically experiences as consequence of war, fleeing,
forstås som det der er gået forud for informanternes fortællinger om begrebet DOOP der
PTSD etc. All interviewees also agree upon a certain change in the Muslims upbringing methods, in the local
behandles i analysens anden enhed. Jeg vælger dog at behandle dem analytisk som to enheder
are, because of a generation switch. Which can be explained with the fact that the next generation might
for at give et tydeligere billede af hvad der hører til hvor, og for at give en større mulighed for
not be traumatized nor disadvantaged as the older generation.
forandringspotentialet i informanternes forestillingerne om begrebet DOOP, således de ikke
1
2
Side 3 af 42
Egen forkortelse
Hvordan mere præcist vil jeg komme ind på i afsnittet om DOOP.
Side 4 af 42
fastlåses i en forudgående opfattelse.
2.0 TEORI
Mit empiriske arbejde består i interview af fire pædagoger3 der arbejder med
muslimske børn i Gellerupparken ved Aarhus. At afgrænse undersøgelsen geografisk på denne
måde er bevidst ud fra en forforståelse af at forestillinger om bestemte fænomener dannes i en
bestemt kontekst.
Mit analyse perspektiv tager primært udgangspunkt i Hilde L. Nelsons4 teorier og begreber om
Masterfortællinger, Identitet og Modhistorier i Narrativ oprejsning – når identiteten er gået i
stykker (2002), hvilket ligger i tråd med den narrative tilgang til mine interviews. Overordnet
handler teorien om hvordan der er et dialektisk forhold i mellem disse elementer med
Formålet med denne undersøgelse er at rette fokus hen på begrebet DOOP, fordi
de forestillinger der ligger heri, som andre stigmatiserende fortællinger fortalt af en
udgangspunkt i den undertryktes identitet. Med et særligt fokus på at identiteter kan gå i stykker
og ligeledes repareres igen. Kapitlet har til formål at bidrage med et begrebsapparat, der kan
majoritetsgruppe, i min optik, kan have store konsekvenser for den minoritetsgruppe den
benyttes konkret i analysen af først begrebet DOOP og dernæst af interviewene.
omhandler.
Videnskabsteoretisk tager jeg i projektet udgangspunkt i en narrativ tilgang,
2.1 Masterfortællinger
hvilket betyder at jeg i min metodiske tilgang til interviewene såvel som i mit analyseapparat,
Da begrebet masterfortællinger både indgår i Nelsons identitetsbegreb og modhistorier vil jeg her
vil gøre brug af narrative teorier. Min metodiske tilgang til interviewene vil primært tage
først redegøre for dette.
udgangspunkt i Gubrium og Holstens Narrative Practice and the Transformation of Interview
Begrebet masterfortællinger, udleder Nelson her af Nisbeth og Ross samt MacIntyre. Jeg forsøger
Subjectivity 2012, og mit analyseapparat vil primært tage udgangspunkt i Hilde Lindemann
her kort at opsummere:
Nelsons begreber om Identitet, Masterfortællinger og Modhistorier som beskrevet i Narrativ
Masterfortællinger er ”historier i vores kultur der fungerer som fælles sociale
forståelser”. De er arketypiske og består typisk af et standard plot og let genkendelige faste
oprejsning – når identitet er gået i stykker 2002.
Projektet er inddelt i en indledning, otte kapitler og et resumé. I første kapitel, vil jeg redegøre
for det teoretiske begrebsapparat som jeg vil gå til mine to analysedele med. I andet kapitel, vil
figurer. De giver typisk mening til praktiske erfaringer og retfærdiggør det vi gør, hvilket i sidste
ende giver autoritet over moralske forestillinger (ibid., 23). Masterfortællinger i det danske
samfund kan således omhandle forestillinger om dansk børneopdragelse, eller for eksempel
jeg nærme mig en tekstanalytisk begrebsafklaring af begrebet Den omvendte
opdragelsespyramide. I metode kapitlet (det tredje kapitel), vil jeg redegøre for de metodiske
muslimsk børneopdragelse. I praksis er det ikke nødvendigvis modsætninger, etniske danskere kan
være muslim og ikke etniske danske muslimer kan også hævdes at være danskere. Men tit og ofte,
overvejelser og valg jeg har truffet i forbindelse med at skulle udforme og udføre mine
interviews, heri ligger også etiske overvejelser. I fjerde kapitel vil jeg give en introduktion af
modsættes disse ved netop masterfortællinger. Nelson skriver endvidere hvordan en magtfuld
gruppes fejlopfattelse af en undertrykt gruppe kan medføre respektløs behandling og derved
mine informanter, samt af det felt hvori de befinder sig. Herefter vil jeg, i femte kapitel,
analysere og diskutere interviewene, samt tage et tilbageblik på min indflydelse og påvirkning
forhindre den undertrykte gruppe i at udføre forpligtelser (ibid., 24), og i sidste ende ødelægge
identiteten hos den enkelte, som jeg kommer nærmere ind på i det følgende.
på interviewene. Afslutningsvis vil jeg skrive en konklusion (kapitel syv).
2.2 Identitetsforståelse
Nelsons identitetsbegreb skildres i to typer. En personlig identitet og en gruppeidentitet, som
delvist konstitueres af hinanden, begge er narrativt konstrueret og dynamiske over tid. At de er
dynamiske over tid ser hun som centralt for disse identitetstyper, og hævder at det kræver af os
3
Oprindeligt ville jeg have interviewet fem, men jeg havde vanskeligheder med at finde en sidste, så jeg besluttede at
der var nok materiale fra de fire interviews at tage fat i.
Side 5 af 42
4
Hilde Lindemann Nelson er professor i filosofi på Michigan State University.
Side 6 af 42
”at vi i narrative termer kan skabe mening for os selv enkeltvis og kollektivt” (ibid., 136-137).
Personlig identitet, skal ifølge Nelson forstås ”som en kompliceret interaktion
Hun skriver endvidere at identiteter kan gå i stykker, eller tage skade ”når en magtfuld social
gruppe opfatter en mindre magtfuld gruppe som uværdig til fuld moralsk respekt”, fordi deres
mellem ens egen fornemmelse af sig selv og andres forståelse af, hvem man er, fungerer som en
opfattelse kan ”infiltrere bevidstheden” således de selv begynder at opfatte sig på denne måde
reguleringshåndtag, der udvider og indskrænker ens muligheder for at udøve moralsk handleevne”
(ibid., 10, 25). Nelsons empiriske eksempel tager udgangspunkt i sygeplejerskers status på et
(Nelson 2002, 9). Hvordan forholdet mellem personlig identitet og andre, uløseligt hænger
sygehus, hvor jeg i dette projekt vil overføre dette til muslimske forældres status i daginstitutionen
sammen beskriver hun på følgende måde: ”En personlig identitet kræver anerkendelse” (ibid.,
hvor den magtfulde sociale gruppe er pædagogerne og den mindre magtfulde gruppe er
128), ”Din identitet som kompetent voksen afhænger afgørende af, at andre anerkender dig som
forældrene. Nelson skriver endvidere ”[…] fordi identiteter er narrativt konstruerede og bliver
sådan. Din identitet som hvidt menneske afhænger af, at andre anerkender, at du rent faktisk er
skadet narrativt, kan de også repareres narrativt” (ibid., 25), og med denne tese opstår hendes
hvid” (ibid., 129). Med andre ord betyder dette at andres opfattelser/identificering af hvem man
teori om modhistorier som svaret på det der kan reparere den skadede identitet.
er, er med til at udvide og indskrænke ens muligheder. Hun sammenkobler det at bliver anerkendt
for det man er, med at give moralsk handleevne og herigennem mulighederne for at handle frit,
hvorimod hvis man således opfattes (af andre) som moralsk defekt indskrænker det mulighederne
for at handle frit. Dette forklarer hun med at andres opfattelser af en kan infiltrere ens egen
bevidsthed hvormed man kan begynde at se på sig selv med deres øjne. Dette bevirker at man kan
få en mistro til egne handlinger og begynder at frakende sig ansvarlighed hvilket således
indskrænker handleevnen, hvorved man kan hævde at identiteten er gået i stykker, eller har lidt
skade (ibid., 9-10, 25). Denne dimension er interessant fordi hvis der i så fald hersker en
masterfortælling i blandt en majoritetsgruppe om at minoritetsgruppen opdrager på en bestemt
måde, som i virkeligheden ikke er tilfældet, kan denne fortælling med tiden påvirke
minoritetsgruppen til netop at handle på denne måde, og fastholde dem i en negativ position.
Medlemskab i sociale grupper, spiller også en rolle for vores selvopfattelse. Ligesom
personlige identiteter er sociale gruppeidentiteter narrativt konstruerede, og begge er
2.2.1
2.2.1 Dem og Os som relevante kategorier i definitionen af selvet
Nelson definerer således identitet som noget der opstår ud af ens egen fortælling, såvel som
andres fortællinger om en. Hertil finder jeg dog en vigtig nuancering i identitetsbegrebet hos
Birgitte Frello som arbejder med en klar kobling mellem identitet og andethed, hvor selvet ikke
alene konstrueres igennem andres fortællinger om en, men også kan konstitueres gennem
konstruktionen af den anden (Birgitte Frello 2012, 115), med begreber som ”dem og os”, og ”selv
og anden”. Danskhed kan således bestå i at forklare hvad den anden (f.eks. en
muslim/tosproget/indvandrer) er og ud fra dette konkludere at det er man i hvert fald ikke. Dette
på trods af, som jeg nævnte tidligere, at det netop ikke i virkeligheden behøver at være en modpol
i og med man sagtens kan være begge dele i.
En masterfortælling kan således, vil jeg hævde, forstås i henhold til dette behov for
at positionere sig ud fra noget man ikke er, hvorledes stereotypificerende fortællinger, om for
eksempel minoritetsgrupper kan opstå og bliver en masterfortælling der konstrueres i
”gennemtrukket af fragmenter af de samfundsskabte fælleshistorier, der fungerer som
masterfortællinger for hver enkelt gruppe” (ibid., 135-136), skriver Nelson. Om minoritetsgrupper
skriver hun endvidere:
positioneringen mellem ”dem” og ”os”. Connolly kommer ind på noget tilsvarende i hans arbejde
med at identificere centrale logikker mellem identitet og andethed, hvor han hævder at andethed
typisk bliver en negativ radikalisering af forskel, hvor den anden bliver syndebuk og en trussel i
Hvis en social gruppe er en minoritetsgruppe, som er indlejret i en anden kulturelt
dominerende gruppe, vil den dominerende gruppe være tilbøjelig til at afvise
minoritetsgruppens masterfortællinger, selv når de er kendt af den større gruppe. Men mens
den dominerende gruppe er utilbøjelig til at optage minoritetsgruppens scripter og personae,
finder der ofte en betydelig optagelse af disse historiefragmenter sted hos de individer, der
tilhører minoritetsgruppen. Det er gennem gruppens masterfortællinger, at social
gruppeidentitet bidrager til identiteterne hos gruppens individuelle medlemmer.
(ibid., 136-137)
dens blotte væren (ibid., 120-121).
2.3 Modhistorier
En modhistorie positionerer sig som modsætning til en række masterfortællinger og ”er en
historie der bekæmper en undertrykkende identitet og sørger for at erstatte den med en der
påkalder respekt” (ibid., 23). Den opstår altså som en reaktion på en fejlslået masterfortælling, en
Side 7 af 42
Side 8 af 42
masterfortælling der undertrykker en social gruppe. Modhistoriens formål er således at reparerer
de skader der er påført af de undertrykkende magtsystemer ved at ændre den dominerende
gruppes opfattelse af undergruppen, skriver hun. Nelson skriver videre, at en succesfuld
modhistorie kan medføre at undergruppen vil opnå moralsk respekt, og gøre at de kan handle
friere og at det vil ændre vedkommendes selvopfattelse (ibid., 11, 24), til det positive som set i
sidste afsnit. En modhistorie er altså en historie der giver en revideret forståelse af et menneske
eller en hel social gruppe (ibid., 26). For at en modhistorie kan lykkes, skal en sådan konstrueres
troværdigt således den kan bidrage til identiteten og forskellige kriterier skal gøre sig gældende
(ibid., 12). Det er for eksempel væsentligt at se nærmere på hvad det er der helt konkret betegner
3.0 ANALYSE: DEN OMVENDTE OPDRAGELSESPYRAMIDE
I det følgende vil jeg undersøge hvordan begrebet DOOP fremkommer i henholdsvis det
praktiske- pædagogiske felt og det teoretiske-akademiske felt, for på den måde at tilnærme mig
en afklaring af begrebet og dets herkomst. Årsagen til at jeg starter med det praktiske felt, er
fordi det er her jeg selv første gang stødte på begrebet. Jeg er således nysgerrig på at
undersøge om begrebet er kendt i et bredere felt end blot der hvor jeg er stødt på det, i en
institution i Gellerupparken, og i så fald hvordan. Dernæst er det naturligvis væsentligt at
undersøge hvordan/om begrebet er teoretisk funderet og defineret, hvorfor jeg vil søge at tilgå
begrebet igennem videnskaben.
en historie, således den ikke forveksles med for eksempel en krønike5, da det således ikke længere
udgør en historie, eller en fortælling (et narrativ). Hun skriver at det er væsentligt at være
3.1 DOOP i praksis
opmærksom på at historier altid beskrives fra en bestemt synsvinkel eller synsmåde, der
I undersøgelsen af begrebet DOOP i det praktiske felt, har jeg først og fremmest lavet en løs
fremlægger bestemt fortolkning af hvad der foregår (ibid., 33). Dernæst beskriver hun indholdet i
rundspørgen hos, primært pædagoger, på tværs af landet, og derefter undersøgte jeg det ved
en historie på følgende måde. I en historie udvælges ikke alene aktører, hændelser, steder, de
søgninger på nettet. Resultatet er som følgende.
karakteriseres også ved for eksempel at vise hvad de gør. Aktører kan være ”runde figurer” eller
I en rundspørgen hos pædagoger på tværs af landet virker alle til at kende mere eller mindre til
”flade figurer”. De runde er komplekse og foranderlige og de flade uforanderlige stereotyper.
begrebet DOOP, særligt de der har arbejdet med tosprogede kender til det, og omtaler
Steder karakteriseres ved de elementer eller beskrivelser der giver en bestemt atmosfæren.
begrebet som værende almen viden. Fortællingerne har det tilfælles at de alle nævner at
Elementer i en historie kan også fortolkes igennem en figur (ibid., 32).
begrebet handler om at muslimske børn/børn i andre kulturer (lidt forskelligt om det var det
Der findes to slags modhistorier. Den første slags har til formål at redefinere en fortid, som til nu,
har været defineret forkert. Den anden slags tager en historie, skille den ad og rekonstruerer den
med en ny betydning. Der kan også forekomme modhistorier i mindre skala ved at modsætte
nedvurderende beskrivelser af en undertrykt gruppe og i stedet fremstille gruppemedlemmerne
som moralsk retskafne mennesker. Hun hævder endvidere at der er et dialektisk forhold mellem
individuelle og gruppehistorier (ibid., 41). Her referer hun til at en modhistorie der opstår om en
enkelt person vil kunne påvirke denne enkeltpersons gruppe hvori det samme gør sig gældende og
omvendt. Et vigtigt element ved modhistorier er spørgsmålet om hvem der kan lave modhistorier,
her er svaret at modhistorier kan skabes af eller for den person hvis identitet har brug for at blive
ene eller det andet der blev nævnt) har stor frihed som små hvorefter friheden bliver mindre og
mindre, modsat danske børn. Udover denne overordnede ”stikprøve”, ses der ved en søgning
på internettet af ”Den omvendte opdragelsespyramide” at tesen også bruges af konsulenter
inden for integrationsområdet, Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) holder blandt
andet temadage til forskellige faggrupper om ”Kultur- og religionsforskelle: Børneopdragelse
blandt muslimer - en omvendt opdragelsespyramide”, hvor der tillægges stor fokus på hvordan
muslimsk opdragelse er anderledes fra dansk (Center for Offentlig Kompetenceudvikling 2015).
Globalskole.dk som er et non-profit undervisningssite om globale og interkulturelle emner
målrettet til undervisere, opstiller også tilsvarende pyramidetese, her kaldes den dog for
Muslimske opdragelsespricipper. Men her gør den samme fortælling sig gældende om at
reparerer (ibid.).
”Børneopdragelsen starter med stor frihed i muslimske familier, små børn må stort set alt. Der
er ikke mange grænser. Gradvist snævres adfærden ind […] med krav og adfærdsregulerende
5
En krønike har ingen slutninger, dens elementer begrænses til igangsættende, transitionelle eller afsluttende motiver
(ibid., 32).
Side 9 af 42
normer”, og ”Omvendt i dansk opdragelse starter børnene med at være meget voksen styrede
Side 10 af 42
og beskyttede, men langsomt får de selv mere og mere ansvar og individuel frihed og unge
familiers/forældres opdragelsesformer kan variere i mange nuancer mellem disse to kategorier.
forventes at tage ansvar for egne handlinger” (Globalskole.dk 2015). Internetsøgningen af
Lars Ladefoged8 møder også begrebet i forbindelse med hans forskning Sundhedsplejens
begrebet gav meget få resultater i forhold til hvor udbredt kendskabet til det virker i blandt
samarbejde med daginstitutionen, og igen er det i forbindelse med empirisk arbejde (Aarhus
pædagogerne, hvilket kun gør fænomenet endnu mere interessant, for hvor kommer det så fra,
universitet 2015b). Dog er der ingen af de to der forholder sig eksplicit til tesen som et begreb,
når den ikke er umiddelbart defineret? Jeg har også lavet søgninger på engelsk, med forskellige
eller undersøger det nærmere. Kun ét sted har jeg fundet at der er en der taler om dette
mulige oversættelser, hvor jeg slet ikke har fundet noget. Derfor konkluderer jeg at begrebet
begreb mere eksplicit og det er i et kandidatspeciale af Thomas Brisson Jørgensen fra 20119.
DOOP udelukkende findes i dansk kontekst.
Her konkludere han, på baggrund af flere forskningsarbejder, at der hersker en udbredt
forestilling i det pædagogiske felt om at der findes en særlig muslimsk børneopdragelse, som
3.2 DOOP i teorien
ifølge forestillingerne er som en omvendt pyramide af den danske måde at opdrage på
I litteratursøgninger af begrebet Den omvendte opdragelsespyramide, er der igen enormt lidt
(Jørgensen 2011, 61, 67).
der dukker op. Inden for forskningsområdet er det kun enkelte eksempler på at den
Hvordan begrebet Den omvendte opdragelsespyramide kan eksistere i praksis
fremkommer. I Laura Gilliam6s artikel Ballade og muslimsk rettro som oppositionel kulturel
form7 (2007) kommer hun ind på ”den gængse omvendte pyramidemodel”, som hun beskriver
den, i forbindelse med et interview af en lærer der benytter denne model til at forklare hans
uden at blive behandlet teoretisk i en forskningssammenhæng, forstår jeg ikke, for det er
tydeligvis et begreb der er almenkendt i praksis, og tydeligvis et begreb der figurerer som en
forklaring på forskelle mellem ”dansk” og ”muslimsk” opdragelse.
forståelse af at forældrene stiller for få krav til børnene.
3.2.1 Masterfortællinger om muslimsk børneopdragelse
De muslimske familier har en omvendt pyramide end os, hvad angår opdragelse. Danskere
opdrager massivt i starten og opdrager så mindre og mindre jo mere selvstændige børnene
bliver. Muslimer, de behandler de små børn som konger, især drengene, og jo større de bliver,
jo mere skal de opdrages, og så når de når puberteten så skal de overholde alle reglerne. Det
har de enormt svært ved at håndtere.
(Laura Gilliam 2007, 63).
For at nærme mig en mere teoretisk baggrundsforståelse for forestillingen om DOOP, ser det
således ud til at jeg må bevæge mig væk fra selve begrebet for en stund og åbne op for
muligheden for at kært barn har mange navne, som man siger, og således undersøge
forestillinger om opdragelseskultur mere bredt.
En lignende fortælling gør sig således gældende hos denne lærer. Gilliams undersøgelse,
Dette har ledt til en del mere litteratur10, hvoraf det mest interessante biddrag til
kommer endvidere ind på hvordan der i skoleregi opleves at der er et kulturmøde mellem to
kulturers opdragelsesformer, som af lærerne beskrives som et modsætningsforhold mellem ”de
min undersøgelse er artiklen Forestillinger om muslimsk børneopdragelse (2003) hvor Üzeyir
tosprogede og danskerne” (2007, 64). Heri ses altså at der på samme tid tales om en
Tireli11 eksplicit har beskæftiget sig med forestillinger om muslimsk børneopdragelse, dog uden
pyramidemodel og om to modsatrettede opdragelsesformer uden at det ene eksplicit sættes i
at benytte sig af samme begreb som jeg arbejder med. Her er det dog meget tydeligt at der er
forhold til det andet. Endvidere italesættes kategorierne på tværs, tosprogede og muslimer
tale om det samme fænomen, hvilket jeg vil vise i det følgende. Tireli sporer forestillinger om
bliver her sat lig hinanden, og sammenligning af opdragelse sker på tværs af religion/etnicitet,
idet dansk og muslim italesættes som hinandens modpart på trods af at en etniskdansker kan
8
være muslim og en muslim kan kategoriseres som dansk på trods af anden herkomst, og at
6
Laura Gilliam er Lektor, ph.d. i pædagogisk antropologi. Uddannet antropolog fra Københavns Universitet, med
tilvalgsfag i sociologi og psykologi fra Oxford Brookes University, England (Aarhus universitet 2015c).
7
Artiklen er i høj grad et uddrag af hendes Ph.d. afhandling: De umulige børn og det ordentlige menneske fra 2006.
Side 11 af 42
Lars Ladefoged er videnskabelig assistent på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (Aarhus universitet
2015).
9
Speciale titlen hedder: Pædagogik, kultur og frivillighed - et feltteoretisk perspektiv på nye aktører og udfordringer i
det minoritetspædagogiske arbejde.
10
Herunder Artikel af Vibe Larsen (2009), bogen Kultur og opdragelse – forskellige verdener, forskellig virkelighed
(1996), bog af Üzeyir Tireli 2006 mfl. Som jeg ikke inddrager yderligere i projektet.
11
Üzeyir Tireli er cand.scient.adm., ph.d. og lektor i Center for Videregående Uddannelser. Han underviser på
pædagogik- og diplomuddannelsen og er konsulent i Videncenter for Interkulturel Pædagogik (Tireli 2006).
Side 12 af 42
muslimsk opdragelse, i blandt socialpædagoger, tilbage til forskellige SSP12 rapporter der ofte i
Det interessante her i er, ud over den påfaldende lighed mellem fortællingerne om begrebet
forbindelse med spørgsmål om kultur og forskelle mellem dansk og muslimsk opdragelseskultur
DOOP i praksis, som jeg var inde på tidligere, er at der her helt konkret opsættes en visuel
refererer til artiklen Livsform og individopfattelse, skrevet af Libby Tata Arcel13 tilbage i 1988 i
illustration der er meget tæt på en pyramideform. Jeg vil således vove at påstå at jeg her har
Tidskriftet Psyke & Logos. Artiklen afspejler en kulturrelativistisk tilgang, og har fokus på
fundet et teoretisk ophav til begrebet DOOP, uden dog at have fundet konkret skriftligt
forskelle mellem individualistisk og kollektivistisk livsform. Artiklen er skrevet på baggrund af
materiale om den. Et forslag er at begrebet DOOP er opstået som endnu et led i forsimplingen
hendes egne erfaringer som psykolog med klienter af anden etnisk herkomst. I artiklen ender
af ovenstående modeller for at gøre det endnu lettere og mere håndgribeligt for de der
hun ud med at definere henholdsvis det individualistiske og det kollektivistiske livssyn i et
arbejder med muslimske børn i praksis. At integrationskonsulenter for eksempel benytter
skema, hun selv beskriver som værende ”erfaringsbaseret abstraktion til at forstå klienter fra
begrebet eksplicit når der tales om dansk og muslimsk børneopdragelse kan være tegn på at
Mellemøsten og det sydlige Europa” (ibid., 131). Skemaet fremlægger hvorledes der er forskel i
det er noget i denne stil der gør sig gældende, i så fald er det netop heller ikke et krav at viden
kategorier som moral, autoriteter, adfærdsregler, værdier i opdragelsen, kønsforhold,
er teoretisk funderet, som det for eksempel ville være hvis det indgik i undervisningsmaterialer
sanktioner for overtrædelse af regler, emotioner, jeget og funktionens svaghed (ibid., 136). Det
på pædagogseminarer etc. Praksis viden kan også deles, som det for eksempel ses via SSP
overordnede karakteristiske ved modellen er at den skildrer kategorierne i modsætningsforhold
samarbejde og ved eksterne konsulenters foredrag om forskellige emner. Ulempen her kan
til hinanden, med negativ vægt på den kollektivistiske livsform. Tireli hævder endvidere at ”de
være en manglende kritik på eventuelle opståede teser/forklaringer, der er opstået i praksis.
negative værdier man i dag tager afstand fra [i samfundet], er samlet under den kollektivistiske
Hvilket kan medføre udbredte fejlsåede masterfortællinger.
livform: Fysisk afskaffelse, hierarki, æresbegreber, pligt, opofrelse etc” (Tireli 2003, 23). Han
beskriver endvidere hvordan denne livsformsmodel blandt andet har ledt til teorier og
3.2.2 Modhistorier og andre
andre fortællinger om muslimsk børneopdragelse
Tireli kritiserer modellen for at være uanvendelig til at indfange minoritet forældres idealer og
forståelser af børneopdragelse, som blandt andet kommer til udtryk i Nasser Khaders
modsætningsmodel omkring frihedsdimensionen i henholdsvis individualistisk og kollektivistisk
opdragelseskultur (ibid., 24). Og netop denne model er yderst interessant for min søgen efter et
teoretisk ophav til begrebet DOOP. Tireli skriver følgende om modelle:
praksisser, fordi der blandt andet, er så mange måder og varianter at gøre opdragelse på, og fordi
der i modellen ikke er plads til de forandringsprocesser der hele tiden er. I bedste fald skriver han,
kan den ”fungere som et statisk situationsbillede” (ibid., 24). Forandringsprocesser i
børneopdragelse kommer blandt andet også Birgitte Romme Larsens ind på, hvor hun har fundet
Modellen viser forskellen mellem de to livsformer. Hos de kollektivistiske familier – som fx de
mellemøstlige – indskrænker man barnets frihed jo ældre, det bliver […]. Op til 7 års alderen
sætter familier meget få restriktioner for, hvad barnet må og kan foretage sig i og uden for
familien. Denne frihed indskrænkes – igen ifølge modellen – med tiden og indskæringen
starter hyppigst fra pubertetsalderen. Derfor bliver modellens ”tragt-form” åben nedad og
indsnævret opad.
Det forholder sig omvendt – hævdes det – med de danske familier, der har en individualistisk
livsform […]. I modsætning til barnet i den kollektivistiske livsform får barnet her mere frihed i
takt med, han/hun bliver ældre. ”tragten” er snæver for neden, men åbnes mere og mere.
(ibid., 24)
frem til at 2. generationsindvandrerne i hendes undersøgelse, bevidst gør tingene anderledes end
deres forældre. Specielt hvad angår tilrettelæggelsen af familielivets daglige gang, ønsket om at
have større fokus på deres børn og have mere struktur og fastere rammer end deres forældre
havde det (Larsen 2013, 141).
3.3 Delkonklusion og definition af begrebet DOOP
Igennem ovenstående undersøgelse er der særligt to masterfortællinger om begrebet DOOP der
gør sig gældende. Den første handler om at muslimsk børneopdragelse, når man ser på
frihedsdimensionen, er i modsætning til den danske. Derudover er der en gennemgående
12
SSP er et samråd mellem Skole, Socialforvaltning og politi, der har til formål at ”samle lokal viden til nationalt
brug”(ssp-samrådet 2015). Det er således en kontaktflade der indsamler og videreformidler praksis erfaringer.
13
Libby Tata Arcel har, blandt andet, indtil 2009 været Lektor på Institut for Psykologi på KU (Københavns Universitet
2015).
Side 13 af 42
fortælling om at ”de muslimske familier har en omvendt pyramide end os – hvad angår
opdragelse”, altså sættes hele den muslimske opdragelse i modsætningsforhold til den danske.
Side 14 af 42
Denne trækkes endvidere typisk frem som forklaring når der opstår problemer i blandt de
en effekt iblandt majoritetsgruppen, og er ved at blive til andre masterfortællinger, kan min
muslimske børn. Den anden fortælling kan måske hævdes at være en radikalisering af første
empiriske undersøgelse muligvis give et billede af.
forestilling.
Et interessant element ved selve begrebet DOOP, er at man ud fra begrebet skulle
Disse forestillinger om at der findes en særlig muslimsk børneopdragelse der er
tro at det er forestillingerne om dansk børneopdragelse hvis pyramide der vender ”rigtigt”, og
modsat den danske, har vist sig at kunne spores tilbage til en artikel af Libby Tata Arcels, fra 1988,
muslimsk børneopdragelse der illustreres i en pyramide der vender på hovedet, altså med spidsen
hvor hun skemalægger sin forestilling om at der finde en kollektivistisk livsform der er i
ned ad. Men sådan er det ikke, det er graden af frihed pyramiden symboliserer og således er det,
modsætningsforhold til den individualistiske. Samtidig er det påfaldende at samfundet, jf. Tireli,
med dette begreb, muslimsk opdragelse med mest frihed der tilhører pyramiden der vender
generelt har et negativt fokus på netop de værdier der gør sig gældende i Arcels beskrivelse af
rigtigt, med spidsen opad, og således tilfalder pyramiden der vender ”omvendt” forestillingen om
kollektivistisk livsform. Dette kan blot være yderligere med til at styrke det negative fokus på
den danske opdragelseskultur. Det omvendte må således, nødvendigvis, forstås som ”omvendt af
muslimsk børneopdragelse og kultur generelt, og måske netop forklare hvorfor kulturelbaggrund
dansk”, og ikke som omvendt pyramide, da en pyramide selvsagt ikke vender omvendt.
ofte gøres til syndebuk når der er problemer i blandt muslimske børn. Jeg vil således hævde at
forestillinger om begrebet DOOP kan ses som en forsimpling af en anden forestilling, nemlig den
om den kollektivistiske livsform/kultur. Årsagen til at pyramidemodellen er almenkendt i blandt
pædagoger, kan måske være fordi den udgør en simpel model der er let at arbejde med idet, den i
sin enkelthed er en modsætning til dansk opdragelse, hvad end der ligges i dette begreb.
Generelt er det påfaldende at fortællingerne om DOOP og muslimske opdragelseskultur opstår
igennem fortællinger om ”dem” og ”os”, hvilket er med til at understrege forsimplingen der er heri
hvorved alle nuancer, der ellers kan gøre sig gældende, forsvinder. Der er ikke to mennesker, hvis
identiteter er ens, på grund af at identitet dannes i en kontekst, og i samspillet med de mennesker
der er omring den enkelte, og således vil jeg også hævde at ingen kan opdrage fuldkommen ens
4.0 METODOLOGISKE OVERVEJELSER
For at få den relevante viden til undersøgelsen, vil jeg gøre brug af kvalitative interviewmetoder,
om det semistrukturerede interview. Dette valg er taget på baggrund af viden om at kvantitativ og
kvalitativ forskning bruges forskelligt. Kvantitativ forskning kan bruges til at undersøge forhold
mellem variabler, og kvalitativ forskning kan anvendes til at undersøge hvordan sociale erfaringer
er skabt og givet betydning (Denzin & Lincoln 2013, 17). Denzin og Lincoln fremhæver endvidere
fem områder hvor kvalitativ forskning er forskellig fra kvantitativ, hvor det tredje er: ”Capturing
the individual point of view” (ibid., 17-19), og da problemfeltet i dette projekt tager udgangspunkt
i pædagogers narrativer, og således tager udgangspunkt i deres meninger og synpunkter, er det
således oplagt at tilgå feltet med kvalitative metoder, og hermed lave individuelle interviews.
fordi alle mennesker har forskellige forudsætninger for deres handlen. Deres moralske
handleevne, for at bruge et af Nelsons begreber, afhænger af kontekst og de mennesker der er
omkring og deres opfattelser af vedkommende. Man vil med Nelsons teori for så vidt kunne
hævde at netop disse negative fortællinger om muslimer kan være med til at påvirke dem til at
påtage sig en mere radikaliseret opdragelsesform, inden for masterfortællingerne om dem, end de
Udover de tekniske overvejelser omkring interviewet finder jeg det endvidere essentielt at
inddrage etiske overvejelser, fordi forskningsarbejdet har med mennesker at gøre. Derudover vil
jeg komme ind på overvejelser om hvilke forforståelser- og hvilke teoretiske perspektiver jeg har
til interviewene, fordi jeg mener det har indvirkning på interviewet og informanten, og således er
med til at forme det produkt jeg kan/får ud af interviewet. Nogle af mine overvejelser omkring
ellers ville have gjort, hvilket jeg finder yderst interessant.
Tireli og Larsen forsøger igennem deres forskning, at danne andre fortællinger, for at
påvise hvordan disse dominerende masterfortællinger er misvisende, ikke mindst på baggrund af
at der er et utal af varianter af opdragelsesformer, men også fordi så forsimplede billeder som
disse masterfortællinger afspejler er alt for statisk og således ikke kan rumme de naturlige
forandringsprocesser der er i samfundsudviklinger generelt. Hvorvidt disse modhistorier har haft
Side 15 af 42
disse elementer vil således fremgå i følgende afsnit.
4.1 En narrativ tilgang til interviewet
Jeg vælger at tage en narrativ tilgang til interviewet fordi jeg som Gubrium og Holsten beskriver
det i Narrative Practice and the transformation of interview subjectivity, forstår et interview som
et fælles narrativt projekt der dannes i interaktionen mellem interviewer og informant, hvori
Side 16 af 42
interviewets diskurser og fortælling konstrueres. Jeg ser således både informanten og
kan være noget om, men på den anden side mener jeg, at brugen af empowerment er vigtig i det
intervieweren som aktive subjekter der i samarbejde konstruerer interviewets data (2012, 33-35).
at det er her hvor informanten har mulighed for selv at tage styringen og herigennem komme med
Med denne tilgang til interviewet, hersker en forståelse af at der findes mange
det måske virkelige interessante i interviewet, og netop være det der giver dybden i interviewet.
fortællinger om det samme emne alt efter i hvilken kontekst og med hvem den er fortalt, og at
På baggrund af disse overvejelser om brug af teknikker, vælger jeg at mine interviews skal være
informanten kan påtage sig forskellige identiteter igennem et interview. Dette kan ses som en
semistrukturerede. For på den måde kan jeg give mulighed for den fleksibilitet der er nødvendig
udfordring idet det således kan være svært at afgøre hvilket subjekt der er bag
for at gøre ovenstående muligt i mit interview, samtidig med at jeg sikrer at komme omkring alle
fortælleren/informanten (ibid., 38), og i sidste ende kan man stille sig selv spørgsmålet om
de emner der er relevante for mit forskningsspørgsmål. Kunsten i praksis er at have en
hvorvidt et interview overhovedet kan bruges til noget hvis det blot er en fortælling der opstår i en
interviewguide med spørgsmål der er åbne samtidig med at de er tilpas afgrænsede så alle
konkret kontekst. Her mener jeg at hvis man forholder sig kritisk til sin egen rolle og påvirkning på
spørgsmål nås inden for tidsrammen, som jeg har sat til cirka en times varighed. I praksis betyder
interviewet, kan man stadig skelne mellem ens egen medkonstruering og informantens egen
det at min interviewguide er delt op i tre kolonner. Første kolonne med emner. Næste med
stemme14. Informantens egen stemme opstår netop i de til- og fravalg individet gør sig igennem
konkrete åbne spørgsmål til temaerne, hvorunder der er flere afgrænsede spørgsmål i tilfælde af
interviewet. For at man kan skelne informantens stemme fra ens egen påvirkning af
at informanten har brug for hjælp til at komme i gang med at tale om emnet. Sidste kolonne er til
vedkommende, understreger Gubrium og Holstein vigtigheden i at kende sin rolle som ”a working
eventuelle notater under eller efter selve interviewet.
narrative partner” (ibid., 33), og at man skal ”keep[…] conversational bias in check”(ibid., 31),
således man efterfølgende kan analysere sig ud af hvad i fortællingen der er informantens egen
fortælling. Neutralitet er således ikke det væsentlige, men derimod forståelsen for sin rolle som
forsker/interviewer. Gubrium og Holstein påpeger endvidere at en debriefing til sidst i interviewet
typisk vil kunne vise hvordan vedkommendes egen fortælling er konstrueret (ibid., 38), hvilket jeg
4.3 Etiske overvejelser
Etik ser jeg som værende essentielt i hvilket som helst forskningsprojekt der har med mennesker
at gøre, fordi mennesket skal komme før forskningen. Dog giver sådanne overvejelser altid nogle
dilemmaer der skal behandles, da der skal balanceres mellem relevansen for
forskningsspørgsmålet samtidig med de etiske aspekter skal overholdes. Dette kan være et
således vil inddrage i min interviewguide.
dielemma i det sensitive områder typisk også er de områder der er interessante og relevante at
4.2 InterviewteknikInterviewteknik- og guide
undersøge.
Inden for kvalitativ forskning findes mange teknikker og forslag til hvordan man opnår det bedste
Sensitive områder i forbindelse med informanterne, kan hævdes at være de
interview. I mine overvejelser omkring min interaktion med informanten, har jeg blandt andet
personlige erfaringer og livsanskuelser som jeg spørger ind til i forbindelse med at undersøge
gjort brug af nogle af Eliot Mishlers teknikker. Herunder kan jeg nævne følgende: Brug af åbne
hvordan de forholder sig ind til begrebet DOOP, deres arbejde med muslimske børn og opdragelse
spørgsmål, hvilket giver informanten autoritet til selv at vælge hvordan spørgsmålet besvares.
generelt. Jeg skal endvidere være opmærksom på at pædagogerne naturligvis har tavshedspligt, så
Interviewe uden at afbryde informanten, for ikke at bremse/påvirke en fortælling, søge at gøre
der er en chance for at de i deres fortælling vil generalisere mere end hvis de kunne fortælle åbent
brug af informantens egne sproglige formuleringer, samt brug af empowerment som en vigtig
om en bestemt person eller familie, på den anden side kan det også ske at de fortæller åbent
teknik hvormed man giver ordet til informanten, ved selv at slække på kontrollen over interviewet
hvorpå jeg vil hævde at jeg har et etisk ansvar i ikke at røbe specifikke børns navne osv i projektet.
(ibid., 34). Til denne dimension om empowerment, tilføjer Gubrium og Holstein: ”When
Derudover kan det tænkes at informanterne sættes over for et etisk dilemma ved at skulle
respondent is actively encouraged to freely speak, whose voice do we hear?”(ibid., 35), hvilket der
udpensle og sætte ord på et emne ”muslimsk børneopdragelse” hvis det viser sig de har en mere
stigmatiserende holdning om dette end de selv havde regnet med. Brinkman og Kvale hævder at
14
Frit oversat af Own voice.
Side 17 af 42
Side 18 af 42
der hele tiden skal vurderes om en eventuel skade15 kan retfærdiggøres ved vigtigheden af
Brabrand ved Aarhus, hovedsageligt har med muslimske børn at gøre. Jeg vil tage udgangspunkt i
forskningsprojektets formål. Hvorfor det er yderst vigtigt at overveje forskningsprojektets formål,
nogen der arbejder med mindre børn, altså børnehavebørn i stedet for store/unge, fordi jeg
følger og konsekvenser (2008, 267). Derudover understreger de at det er op til den enkelte forsker
antager at jo mindre børnene er jo større indflydelse har forældrenes opdragelsesmetoder på
at vurdere hvad der er vigtigst at tage højde for (ibid., 271), og vurdere hvordan en eventuel skade
børnene og des mere kan man tale om en opdragelseskultur der defineres af forældrene. Jeg vil
kan gøres så lille som mulig. For at en forsker kan vurdere hvad der skal gøres i etiske dilemmaer
gerne både have mænd og kvinder repræsenteret i min undersøgelse, således den ikke kun bygger
kræver det at forskeren besidder en ”moral responsible research behavior”(ibid., 268). Hermed
på det ene køns udsagn. Desuden kan det give mulighed for at der kan vise sig nogle mønstre på
ment at en forsker skal have moralsk integritet, være sensitiv og være forpligtet til moralske
kryds af kønnene, der kan være med til at vise nogle interessante variationer af fortællinger.
problemstillinger og handlinger (ibid.). Brinkman og Kvale understreger fire etiske aspekter man
Pædagogerne må gerne være af forskellige aldre og have forskellig mængde af
altid skal diskutere i forbindelse med kvalitative undersøgelser, disse er: informant samtykke,
arbejdserfaring på området, igen fordi det vil være interessant at se om der herigennem viser sig
fortrolighed, forskningens mulige konsekvenser - gode som dårlige, samt forskerrollen. Aspekterne
forskelle tilgange/opfattelser af den omvendte opdragelsespyramide. Kan det for eksempel være
ses som problemområder der skal tages i betragtning og reflekteres over, uden at det kan
at den ene generation har et andet forhold til denne tese end den anden? Hvorvidt pædagogerne
forventes at problemområderne kan løses (ibid., 264, 269). I projektet er de første tre aspekter
skal/må være fra samme institution eller ej, har også været en del af mine overvejelser. Jeg har
nogle informanten direkte skal inddrages i, samt give samtykke til, inden selve interviewet kan gå i
besluttet mig for at det ikke er et problem hvis de er fra det samme sted, det vil blot være
gang, og er således inddraget i mit interviewdesigns første del som introduktion. I introduktionen
interessant at se om de har samme syn på/tilgang til den omvendte opdragelsespyramide, og i det
gør jeg også eksplicit opmærksomhed på at informanten til hver en tid kan undlade at svare på et
hele taget undersøge hvordan/om de taler om en sådan i det daglige. Hvis pædagogerne på den
spørgsmål og/eller vælge helt at trække sig fra interviewet, at vedkommende til en hver tid må
anden side arbejder forskellige steder, vil det give et mere bredt billede af at pyramiden. De
bede om uddybende spørgsmål, og at vedkommende til en hver tid må inddrage hvad han/hun
informanter jeg er endt ud med, arbejder i to naboinstitutioner hvoraf tre af dem arbejder i den
føler relevant for spørgsmålet. Formålet ved at gøre informanten opmærksom på disse
samme institution og på samme stue.
muligheder er at give informanten større magt til counter-control, i en situation hvor der ellers kan
hævdes at være en asymmetrisk magtrelation, i det det er forskeren der har den videnskabelige
kompetence og ”retten” til at stille spørgsmål, som Brinkman og Kvale beskriver det (ibid., 273).
Hertil vil jeg dog hævde at i det informanten har den viden jeg gerne vil i besiddelse af, er
magtrelationen måske alligevel ikke så asymmetrisk? Uanset, kan det at give magten/autoritet til
informanten på denne måde være en del af den empowerment strategi som jeg var inde på
tidligere, og i sidste ende være med til at give større indsigt i informantens oplevede livsverden,
4.5 Adgang til feltet og informanterne
For at få adgang til feltet vil jeg trække på en tidligere arbejdskollega. Jeg har selv arbejdet i
Gellerupparken som pædagogmedhjælper for 8 år siden, men har ikke siden haft megen kontakt
med dem, dog har jeg et par stykker på Facebook, hvorigennem jeg har taget kontakt til den ene
og spurgt om han vil hjælpe med at finde fire informanter. Normalt vil jeg ikke interviewe nogen
jeg kender, men da jeg ikke har et personligt forhold til dem, og det er mange år siden vi har
arbejdet sammen og emnet ikke er specielt personfølsomt ser jeg det ikke som et problem at vi
hvilket i sidste ende er formålet med interviewet.
har en tidligere relation til hinanden. Jeg har således ikke sat kriterier op om at jeg ikke må kende
4.4 Informanter og udvælgelseskriterier
udvælgelseskriterier
dem. Jeg forventer således at det ikke vil være et problem at opretholde den professionelle
Jeg vil interviewe fire pædagoger der igennem deres arbejde i en daginstitution i Gellerupparken i
distance der typisk sættes i forbindelse med at informanten får følelsen af fortrolighed. Fordelen
ved at jeg en gang har kendt nogle af informanterne igennem mit tidligere arbejde kan være at
15
Med skade menes her en negativ konsekvens af forskningen, f.eks. berøring af sensitive/personlige/tabubelagte
emner, ødelæggelse af en bestemt forestilling/problematisering/konfrontering af et bestemt område etc.
Side 19 af 42
interviewet på denne måde hurtigere vil blive en naturlig interaktion, hvilket man kan forvente
Side 20 af 42
tager lidt længere tid med nogen man ikke har mødt før. Til gengæld kan det faktum at de kender
som den udvalgte analyseteori. Ved at udvælge elementer, vil der selvsagt være andre elementer
hinanden måske hævdes at have konsekvenser for udfaldet af interviewene, idet de har mulighed
der ikke vil blive inddraget, men jeg vil ikke have alt med da projektet her i så fald ville ramme for
for at tale om emnet indbyrdes.
bredt, og det er jeg ikke interesseret i. Jeg vil holde mig tæt til min problemformulering, søge at
holde mine egne bias, og forforståelser klare i tankerne således jeg, som jeg var inde på tidligere, i
4.6 Rammerne
så vidt muligt kan holde styr på hvad der er mit og informantens.
Rammerne som er en del af interviewets kontekst kan i større eller mindre grad være med til at
påvirke interviewet. Én terminologi der ofte benyttes er tillidsopbygning, eller som James Spradley
5.0 FELTET
kalder det rapport-processen16. Denne ses hos ham som værende afgørende for at man kan få
Dette kapitel vil indeholde en præsentation af det felt der danner rammerne for det pædagogiske
mest mulig ud af interviewsituationen (Spradley 1976). Brinkman og Kvale kritiserer brugen af
arbejde i det daglige i Gellerup samt en introduktion af informanterne der har til formål at give et
rapport som værktøj til at komme ind på informanten, de kalder det for en Trojan Horse og
indblik i personerne bag informanterne.
forklarer at man med sådan en teknik blot gør sig ud for at være en ven, for at opnå viden
(Brinkman og Kvale 2008, 269, 273), hvilket kan hævdes ikke værende etisk forsvarligt. Jeg vil dog
hævde at denne kritik er mest relevant i forskning med enkeltindivider der foregår over længere
tid og ikke blot kortere enkelt stående interviews som jeg vil lave, hvor et interview varer cirka en
5.1 Gellerup som sted
For at få et billede af de sociale og fysiske rammer mine informanter arbejder indenfor, vil jeg her
kort komme ind på en beskrivelse af beboelsesområdet Gellerup.
time. Forskellen er, vil jeg sige, at ved et enkeltstående interview kan der ikke nås at skabe et
Gellerupparken er med godt 5000 beboere Danmarks største boligafdeling (Brabrand
virkeligt venskabsbånd. Her vurderer jeg altså at brugen af rapportfremmende teknikker gør større
Boligforening 2015), og ligger i Brabrand som er forstad til Aarhus. Gellerupparkens beboere
gavn for forskningsprojektet, end skade på informanten. For at opnå rapport hurtigst muligt, kan
opfylder alle 5 kriterier17, for at komme på den såkaldte Ghettoliste, der er en liste over særligt
man for eksempel regulere på de ydre rammer, hvor et trygt sted vil fremme denne proces. Jeg vil
udsatte områder som udfærdiges hvert år af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (seneste
således lægge vægt på at interviewene skal foregå et sted hvor informanten føler sig tryg. Dette
liste er fra december 2014). Beboersammensætningen udgør godt 80 forskellige nationaliteter
har jeg taget højde for ved at lade informanten selv vælge et egnet sted, uden forstyrrelser af
hvoraf den største befolkningsgruppe kommer fra Palæstina/Libanon (32,9 %), den næststørste
andre eller andet.
gruppe har dansk baggrund (14 %) og den tredje største gruppe har somalisk baggrund (13,5 %).
80,2 % af beboerne har flygtninge- og indvandrerbaggrund fra ikke vestlige lande. Næsten
4.7 Fra
Fra data til genstand for analyse
halvdelen af beboerne (38,3 %) er under 18 år, og kun 4,3 % er 65 år eller ældre. Derudover kan
I omsætningen af data til konkret materiale som skal være genstand for analyse, vil jeg lytte
interviewene igennem, flere gange, og finde de steder der er mest relevante og transskribere disse
dele. Jeg vil ikke transskribere alt, fordi det vil tage for lang tid, i forhold til hvad jeg får ud af det.
det nævnes at 28,3 % er selvforsørgende og 15 % er på SU. 50,6 % er uden for arbejdsmarkedet,
hvoraf 25,2 % er på førtidspension, mens 19,5 % er på kontanthjælp (Brabrand Boligforening
2012).
Dog vil jeg transskribere de dele jeg vil gøre brug af i min analyse, samt inddrage konteksten, for at
bevare overblikket og kunne genkende eventuelle mønstre på tværs af interviewene. Hvilke
elementer i interviewene der er relevante vil jeg udvælge ved hjælp af min den analysestrategi jeg
vil sætte umiddelbart inden analysen, som er skrevet på baggrund af problemformuleringen såvel
16
I rapportprocessen indgår fire faser, hvor den ypperste stadie er deltagelse. I dette stadie opstår rapport, som er en
grad af tillid.
Side 21 af 42
Gellerupparkens institutioner er således præget af en meget stor del tosprogede, og
qua mange flygtninge og mange uden for arbejds- og uddannelsesområdet er der også en meget
stor andel socialt udsatte. Tilsammen gør disse særlige forhold at der af institutionerne i området
også kræves særlige fokusområder, hvilket Gellerup Dagtilbuds lokale udviklingsplan for 2015 også
17
Det kræver 3/5 for at komme på listen.
Side 22 af 42
tydeligt viser. Af udviklingsplanen fremkommer det tydeligt at der blandt andet er stort fokus på at
arbejde i en børnehave. Sidenhen har hun igennem praktikforløb (igennem uddannelsen) arbejdet
”ansvarliggøre” og ”vejlede” forældrene i forbindelse med opdragelsen af deres børn, hvilket der
i forskellige klubber, på henholdsvis Amager og indre Nørrebro hvor hun har fået en stor interesse
blandt andet arbejdes med igennem såkaldte forældregrupper hvor forældrene ”lærer at lege, og
for socialt udsatte, hvor hun befinder sig godt, og det er således dette hun har valgt som sit
løse konflikter med deres børn” (Gellerup Dagtilbud 2015).
specialområde, og således også årsagen til hun gerne vil arbejde i Gellerupparken.
5.2 Informanterne
5.2.2
5.2.2 Faruk
De fire informanter der har indvilliget i at deltage i mine interview udgør to mænd og to kvinder.
Faruk er far til to børn, en søn på 14 år, og en datter på 16, og har været gift i cirka 25 år.
Henning der både har ageret gatekeeper og informant er 57 år gammel, og udgør sammen med to
Han fortæller at han er kommet til Danmark i 1991 ved familiesammenføring fra Tyrkiet,
af mine andre informanter, Faruk på 47 år og Tina på 42 år, de faste pædagoger i en
hvor han var uddannet økonom. Han fik hurtigt tillært sig det danske sprog og i løbet af et
børnehavegruppe i et større hus med tre stuer. Min sidste informant hedder Beinta, er 31 år og
praktikforløb i en børnehave fandt han ud af ”det var lige noget for mig, jeg kunne bevæge
arbejder i en vuggestuegruppe i naboinstitutionen, der ligeledes har tre stuer. De fysiske rammer
mig ind i børneverdenen og forstå dem”, og besluttede sig for at læse til pædagog. I 1999
er de samme, kun udearealerne er forskellige. De arbejder således ikke alene under samme
blev han færdiguddannet og arbejde indtil 2008 med etnisk danske børn. I 2008 blev han
dagtilbud, men har også samme fysiske omgivelser i det daglige, og et samarbejde på tværs af
ansat i Gellerup, med 100% tosprogede og deres forældre. ”Jeg ville gerne arbejde med
institutionerne. Ud over Henning, har jeg også tidligere arbejdet sammen med Tina, de to andre
tosprogede børn, jeg tænkte, og tænker stadigvæk, de har brug for en som mig der har
har jeg ikke mødt før. Præsentationerne af pædagogerne nedenfor, er udsnit af hvad de selv har
kulturelle baggrunde. Jeg kan virkelig godt lide at arbejde her, jeg er en af dem. Jeg arbejder
lagt vægt på igennem deres interview.
sådan hjerte til hjerte, det gir resultater det kan jeg se på børnene”. Faruk giver udtryk for at
I tre ud af fire tilfælde har informanterne valgt at blive interviewet, efter arbejdstid i
drage fordel af sin kulturelle baggrund, idet han ”er en af dem der forstår bedre deres måde
personalerummet på deres respektive arbejdsplads, kun én valgte at blive interviewet hjemme.
at tænke på, og deres måde at handle på, og forældrenes måde at handle og tænke på”. Han
Måske fordi tidspunktet som passede var om aftenen, hvor institutionen var lukket, måske netop
mener dog ikke at årsagen til at forældrene ofte knytter sig til ham som foretrukken person,
fordi hjemmet udgør en tryg ramme, eller af en hel anden grund.
kun er på grund af hans baggrund, men beskriver hvordan hans person i højere grad er det
afgørende. ” Jeg er 100% på. Jeg kan bevæge mig ind i deres [børnenes] verden og forstå
5.2.1
.2.1 Beinta
dem. Jeg er en af dem der lytter til deres ideer og realiserer dem, og sætter tusindevis af
Beinta har arbejdet i Gellerup dagtilbud siden hun færdiggjorde pædagoguddannelsen i 2011, og
har været fastansat i nuværende institution siden 2013. Beintas beskrivelse af sig selv bærer præg
af en identifikation med hendes færøske rødder, samt en tilhørsforhold til Danmark som værende
en del af normen. Hun definerer sig altså både som færing og som dansker. Derudover definerer
hun sig som Mor, hvorigennem hun for eksempel beskriver hvordan hun ser på
aktiviteter i gang. De kan godt lide min måde at være sammen med dem. Jeg lytter meget til
dem, jeg er 100% på. Jeg følger dem fra morgen til aften, til jeg har fri og det bliver værdsat
tror jeg”. Han beskriver endvidere hvordan han er selv har fået ”den fineste opdragelse”
igennem sin mor der har opdraget ham med tyrkisk og muslimsk opdragelse, hvilket jeg vil
komme mere ind på i analysen. Den muslimske opdragelse er således det der forbinder ham
børnene/forældrene i institutionen som værende ”anderledes og ikke i overensstemmelse med
normen” i forhold til hvad hun kender fra sig selv og hos andre danske familier og institutioner.
Beinta karakteriserer sin rolle i institutionen som værende pædagog både overfor børnene og
forældrene, og at pædagogernes rolle generelt i området, i høj grad, karakteriseres af at skulle
være opdragere af børnene. Beintas lyst til at være pædagog er udsprunget af et ønske om at
Side 23 af 42
med familierne der er tilknyttet institutionen, ud over at være tosproget, hvilket kan være en
forklaring på hans udsagn om at kunne forstå forældrene og børnenes måder at tænke og
handle på. Faruk beskriver endvidere hvordan det offentlige system i Danmark, er med til at
opdrage børnene fordi alle, fra senest 3 år, skal passes i institutioner og senere gå i skole.
Han beskriver endvidere at ”Opdragelsen er også en del af vores hverdag herude. Hvordan
Side 24 af 42
de skal sidde, spise og sidde stille. Det er det samme med etniske danske, de skal også lære
endvidere særlig status institutionen, fordi han er blevet gråhåret. Han oplever meget stor
det”.
respekt fra forældrenes side, som hverken hæver stemmen overfor ham eller skælder ham
ud længere, hvilket han godt kunne opleve tidligere. Han forklarer dette med at ældre i
5.2.3
.2.3 Tina
Tina har været pædagog i 11 år og har arbejdet i Gellerupparken i alle årene. Hun har valgt
arabiske/tyrkisk/somalisk kultur har en meget høj status i familien.
at være pædagog fordi hun elsker at være sammen med børn og mener hun har noget at
6.0 ANALYSE og DISKUSSION
tilbyde dem. Særligt i Gellerup finder hun at der er nogle vigtige opgaver hun syntes er
Jeg vil i det følgende lave en tematisk analyse og diskussion af mine interview. Først enkeltvis
spændende at arbejde med. Arbejdet her karakteriserer hun på følgende måde: ” Vi har
og så efterfølgende i delkonklusion og diskussions afsnittet sætte dem i forhold til hinanden,
nogle rigtig vigtige opgaver foran os med de her børn, de skal integreres i det danske
og således behandle forskelle, uligheder samt nuancer af deres fortællinger i henhold til de
samfund. Og det bliver de blandt andet via os og igennem børnehaven hvor vi bl.a. viser dem
enkelte temaer. I udvælgelsen af relevant empiri vil jeg have fokus på at udvælge hele
hvordan det er at være dansker og bo Danmark”. Tina beskriver sin rolle som pædagog som
fortællinger/historier, i henhold til min analyseteori. Det skal endvidere nævnes at der til
værende børnenes advokat og opdrager, og siger endvidere ”Min rolle [som pædagog], er jo
hvert interview er blevet produceret cirka ti siders transskribering, hvilket selvsagt betyder
at prøve at gøre det bedste for de her børn, og prøve at skabe de bedste betingelser for
at der er rigtig meget interessant materiale jeg nødvendigvis har måtte sortere fra. Ved at
dem, både i børnehaven og derhjemme” (21:47). I forhold til forældrene, fortæller hun
have fokus på nogle bestemte temaer, har det naturligvis lettet opgaven med at udvælge
hvordan hun sommetider også skal lære dem at være forælder, hvilket kan være svært fordi
relevant empiri, men det betyder også udelukkelse af andre temaer der kunne have været
hun ikke ønsker at tale ned til dem.
interessante at have med. Jeg er således opmærksom på at andre udsnit af empirien kunne
have givet andre historier. For at mindske sandsynligheden for at der er yderst relevante
5.2.4
5.2.4 Henning
Henning har været pædagog i snart 30 år, og har været ansat i Gellerup dagtilbud lige siden
temaer jeg har overset i udvælgelsen, vil jeg efterfølgende se på om de dele der er tilbage af
interviewene tilsammen udgør temaer jeg har overset.
han flyttede fra København, for snart lige så lang tid siden. Henning er desuden meget
optaget af medieleg som et kreativt element i sin pædagogik, og virker, igennem hans
6.1 Fortællinger om Den omvendte opdragelsespyramide
fortælling, til at være til stor glæde for både børn og forældre. Henning valgte at blive
Alle fire informanter har hørt om begrebet Den omvendte opdragelsespyramide. De
pædagog fordi han trives rigtig godt med selvforvaltning, hvilket han syntes at han får
fortæller alle at de har mødt det i forbindelse med deres arbejde i Gellerup. Beinta er sikker
masser af muligheder for i det pædagogiske arbejde. Desuden beskriver han sin oplevelse
med at arbejde i Gellerupparken på følgende måde: ”her er rigtig spændende fordi man
møder en masse forskellige kulturer. Og det at møde mennesker der er anderledes, så
på hun har siddet på en skolebænk da hun hørte om det, på enten Gymnasiet eller
Seminaret, og er således den eneste der mindes at have hørt om begrebet inden mødet med
Gellerup Dagtilbud. Alle har det til fælles at de ikke har fået noget skriftligt materiale om det,
opdager man også hvad man selv indeholder, og det syntes jeg er rigtig spændende”
og har en eller form for erindringer, forestillinger og fortællinger om hvad begrebet
(Henning 5:30). Henning beskriver således ikke alene hvorfor det er spændende at arbejde
indeholder.
her, men også hvordan det er selvudviklende for ham og det der giver ham kvaliteten i sit
arbejde. Han beskriver sin rolle overfor forældrene i børnehaven, som værende formidler af
de ting de laver i det daglige, og i forhold til sit arbejde med børnene prioriterer han i meget
høj grad samtalen, som han mener er det aller vigtigste man kan lære børn. Henning nyder
Side 25 af 42
Side 26 af 42
forventninger jeg bliver mere sådan aaahhh over.
6.1.1 Beinta
(Beinta 37:16)
Beinta har en meget klar idé om hvad begrebet Den omvendte opdragelse handler om18:
[D]et er bare forståelsen for at den danske måde at være pyramide på, er hvor de små børn
[…] er rimelig begrænset, og jo ældre man bliver jo mere ansvar kan man få lov til at tage selv.
Men hvor, hvor muslimerne har det mere omvendt, imens du er lille så er der jo ingen
grænser, så kan du jo gøre ligesom du vil. Og jo ældre du bliver jo mere spidser det til i krav, og
altså i ydre krav og forventninger. […] imens de er så små er der jo ikke nogen begrænsninger
for hvad de må få at spise, hvornår de skal i seng, hvad tøj de vælger at gå i, osv osv… men det
enkelte barn, jo ældre det bliver jo større krav er der fra familien.
(Beinta 17:13)
Beinta giver udtryk for at pyramiden beskriver ”de her børn vi har med at gøre her [hun retter sig
selv efterfølgende], det er for muslimer. Det er jo mere den muslimske tro. Hvordan og hvorledes
man vælger at agere og opføre sig, for at være en anstændig troende. Så er der så mange krav om
at så må man ikke det” (ibid., 18:00), der er noget, siger hun ”den muslimske kultur i sig selv ér
noget anden end den vi så kan kalde den danske kultur, eller øvrig kultur. Her benytter hun en
meget skarp opdeling af forestillinger om ”dem og os”. Et andet sted retter hun sin generalisering
og henviser til at hos ” dem som vi arbejder med her kan vi i hvert fald se at det gør sig gældende
på den måde [som opdragelsespyramiden fremlægger muslimsk opdragelse]”. Den anden
pyramide- den ”almindelige”, forbinder hun med dem der ikke er muslimer, hun erkender dog at
Jehovas vidner er et eksempel på en variant hvor det ikke er gældende.
Hun tillægger endvidere begrebet en personlig værdi, idet hun kan bruge det som
forklaringsmodel:
”Den giver god forståelse for hvorfor situationen er som den er og virkeligheden er som den
er. Men jeg syntes, jeg syntes den er skrammende tydelig hvor stor forskel der er på
opdragelsesmetoderne og tankegangen på det at være ungt menneske i verden”.
(Beinta 19:50)
Senere kommer hun igen ind på det, og uddyber:
”for mig har det [begrebet DOOP] altid været en forståelse for hvorfor tingene tit er som de er.
På en eller anden måde en øjenåbner. Man ser barnet på den og den måde, nå okay, så kan
man godt forstå hvorfor forældrene ikke engagerer sig helt så meget i hvem der er sammen
med, hvad de spiser osv osv, for det skal man jo først tænke på når de er ældre. Det er jo lige
meget nu, de er jo bare små, de ved ingenting så de må gerne. Det kommer senere hen. […]
når de er 5,6,7 år. For eksempel pigerne og deres tørklæde […] de bliver manipuleret til det når
de er 7. Norm en del af det. Tørklædet er ikke et problem det er livsbegrænsningerne der er
problemet. Hvem må man gå med, hvad må man spise og hvad må man ikke spise, hvad må
man syntes hvad må man se i fjernsynet, hvad må man ikke. Det er mere alle de der krav og
18
Hun har en meget umiddelbar, naturlig måde at tale om begrebet på, der kommer til udtryk ved hendes prompte
svar og lange forklaringer.
Side 27 af 42
Her forbinder hun altså muslimsk opdragelse som modsat den danske, og tillægger dette årsagen
til børnenes problemer i hverdagen, hvilket giver store frustrationer for hende. Senere i
interviewet kommer hun dog med en modhistorie til denne fortælling, hvor hun alligevel ikke
mener at det alene er den muslimske opdragelse der er problemet:
De der bor i det her område har det svært fordi de kommer fra krig, og de har det svært på så
mange andre områder. Så de fleste de er jo socialt udsatte, fordi de fleste har oplevet nogle
ting så de ikke magter opgaven at være forælder. En sammenkobling af det og så en egen
fortolkning, som jeg tit oplever det, af hvad det er at være muslim.
(Beinta 54:35)
Det at være social udsat bliver således også gjort til en faktor for børnenes problemer, men
italesættes dog ikke som at være det der bærer problemet alene. Jeg spørger hende ind til hvad
det vil sige at danske børn har mindre frihed:
De har i hvert fald ikke været langt over grænsen for hvad der er utalt i orden, mange danske
børn har ikke været ude i at skulle decidere slås for alt muligt. Danske børn har på mange
måder et meget nemt liv, et meget beskyttet liv. […] det grænser nærmest til det
overbeskyttende hvor det bliver et problem. Børnene kan ingenting selv. Der kammer den også
over, her giver man ikke børnene lov til at klare sig selv. Danske børn skal meget tidligt
forholde sig til mange ting fordi man hele tiden har voksne omkring sig, de får ikke rigtig
mulighed for at fordybe sig i leg. Der stilles ekstremt store krav, der er ekstreme krav til at
forældre skal følge med i alt hvad børnene gør at børnene nærmest ikke får lov til at gøre
noget selv. Bliver frarøvet til at finde ud af hvad barnet selv har lyst til. Krav om at de skal være
gode til det hele. Det fedeste havde været blandingen af begge dele, at man både havde lov til
at have tid uden voksne, fordi børn lærer rigtig meget af børn, men at man så stadigvæk havde
den der fine base at komme hjem til. Mangel på frihed hos danske børn er efterhånden i at
forældrene vil være en del af det hele. Så man ikke selv rigtigt får lov til at prøve noget. Det
med at de får mere og mere frihed er aftagende, det bliver nærmest en samfundssygdom. Det
bliver en søjle i stedet for pyramide. […] Der er pres udefra. De skal passes ind i kasser […], SUS
materiale og testes sprogkompetencer fra 9-14. måneder, dialoghjul. Det hele sættes i kasser.
[…]. Der er ikke længere fokus på det særegne, de skal være gode til det hele.
(Beinta 43: 00)
Her ser man et eksempel på hvordan dansk defineres ud fra hvad det ikke er, som jeg var inde på i
teorikapitlet omhandlende identitet. Og italesætter endvidere, hvordan at børnenes mindre grad
af frihed, gør at de ikke laver problemer (som de andre), og på den anden side hentyder hun også
til en ny samfundstendens hun viser bekymring overfor, som er at børnene nærmest ingen frihed
har længere fordi forældrene og samfundet kontrollerer dem i alt. Hun kommer endvidere ind på
at en mellemting mellem disse to ekstremer ville være løsningen, hvor børnene både kan få tid
uden voksne og stadig have ”den der fine base at komme hjem til” som hun forbinder danske
Side 28 af 42
hjem med. Beinta kommer faktisk selv ind på en gruppe man kan hævde faktisk kombinere disse
to ekstremer, dog uden at hun selv siger det eksplicit, dem kalder hun for mellemgruppen og er de
2. og 3. generationsforældre, som de har i institutionen. Hun fortæller at:
[D]e ikke er helt den omvendte opdragelsespyramide. De godt kan finde ud af at sige
ordentligt farvel og lege med deres børn, men de er stadig på øvebasis. Børnene får stadig lov
til meget mere end de danske børn gør. De får stadig lov til at rende mere rundt, […]men de
følger lidt mere med. Hvis deres barn det slår sig er de hurtige til at rejse sig op og være der.
(Beinta 1:06:27).
spiser. For os handler det om at blive hurtigt færdig. I tyrkisk baggrund, plus muslimsk, er det
de der grundelementer der er gældende, kan man også høre i danske ordsprog, vi har det
samme. Sådan er vi blevet opdraget. Det med at stjæle og lyve, alle de grundlæggende ting,
det med at opføre sig ordentlig overfor andre mennesker, dyr og natur, det ligger til grund. Der
taler man om tre forskellige former for opdragelse. 1) autoritær- den hører jeg til 2) laissez
faire 3) demokratiske – forhandlingsfamilier, tager bolden giver bolden og sådan. De
autoritære, dengang var det lidt nødvendigt. Vi har vi-kultur og ikke jeg-kultur som det er i
vesten. I Vi-kultur er det familiens overhoved der bestemmer. Der ikke den store plads til børn.
Der er ikke den store plads til selvbestemmelse.
(Faruk 17:59)
Her præsenterer hun således en forandring hos den gruppe hun ellers meget konsekvent har
I citatet ovenfor er der forskellige interessante elementer. Han giver udtryk for hvordan de
omtalt som værende de der passer ind i DOOP-kassen, hvis man kan kalde den det, de er dog
grundlæggende elementer i den gode opdragelse hos muslimer/tyrkere og danskere er de samme,
stadig på ”øvebasis”, så de er stadig ”for meget den omvendte opdragelsespyramide”.
og forholder sig endvidere til at der er små forskelle i det daglige (i institutionen), samt i hvert fald
Beinta kommer i sine fortællinger, som vi har set her ovenfor meget ind på
et mere grundlæggende element der er anderledes: vi-kulturen. Derudover femhæver han en
kategoriseringerne ”dem og os”, hvor hun konsekvent indskriver sig i ”0s” kategorien, som
vigtigt differentiering: ”Men er det alle forældre der er lige gode til at påføre det til deres børn?
værende den danske, selvom man måske i nogle sammenhænge ville kunne hævde at hun ikke
Det er det ikke!”. Jeg kalder den vigtig fordi han her, på den ene side forholder sig til det han er
selv hører til der på grund af sine færøske rødder. Men naturligvis, hvis ”os” og ”dem” er defineres
kalder almen god opdragelse og på den anden side forholder sig til forældrenes formåen i at give
i muslimer (dem) og alle andre (os), som hun selv var inde på tidligere, så er der ikke noget at
denne videre. Han vender tilbage til denne problematik, omkring det at give sine børn en god
diskutere.
opdragelse, på to områder. For det første beskriver han det som en grundlæggende udfordring at
I hendes fortællinger er der løbende mange modsigende fortællinger der, til tider, kan gøre det
opdrage sine børn i en anden kultur:
svært helt at gennemskue hvad hendes masterfortællinger handler om. Dog vil jeg hævde at der
gennemgående er en klar dikotomisk fortælling mellem muslimsk kultur og opdragelse og dansk
kultur og opdragelse. En tydelig forestilling der indskriver sig i den samme større masterfortælling,
jeg var inde på i første analyseenhed af begrebet DOOP, dog med den forskel at hun også kommer
ind på at gruppen er i forandring, nogle af dem ikke længere passer ind i DOOP-kassen.
I Danmark er det meget anderledes, de eksempler fra min barndom de passer ikke med
Danmark. […] Og mange forældre har svært ved at opdrage deres børn, de vilkår der var da de
var børn de ligner ikke dem der er i dag. På den måde er det lidt svært man kikker lidt om sig
og kikker på naboen.
(Faruk 24:14)
Her kommer han altså ind på at der sker en generel udvikling i opdragelseskulturer idet de flyttes
til en anden samfundsmæssig kontekst. Og for det andet beskriver han forældrenes situation, i
6.1.2 Faruk
institutionen (og i Brabrand generelt), som helt særlig:
Faruk giver først og fremmest udtryk for at han ikke kan huske præcis hvordan DOOP-pyramiderne
ser ud, men at ”Det jeg husker er at de er modsat hinanden, med etnisk danske børn og
tosprogede”, og et andet sted fortæller han at den handler om ”hvordan omvendt man tænker”.
Samtidig giver han klart udtryk for, interviewet igennem, at han ikke mener det forholder sig så
modsat i virkeligheden, og han trækker er på egne erfaringer:
Jeg tror ikke det er omvendt til grunden. […] Det med modsat, der er små modsætninger f.eks.
når vi spiser, vi bruger altid højre hånd. Og vi sidder og spiser hurtigt, danske børn bruger mere
tid på at tale og sætte dialog i gang. Vi spisere mere end vi snakker og de snakker mere end de
Side 29 af 42
Her i Brabrand har vi tit og ofte ressourcesvage forældre, nogen der har haft krig, oplevelser
for vold og sådan en slags, og de har en hverdag hvor de ikke kan overskue det selv. Nogen af
dem der har mane børn f.eks. som de heller ikke kan overskue selv. På den måde har de ikke
meget tid og kvalitetstid til børnene, det mangler der hjemme. Vi her i daginstitutionen bliver
nødt til at rette op på opdragelsen også. Altså der er en del ekstra opgaver vi får herude.
(Faruk: 12:47)
Faruk forbinder således de særlige problematikker der er hos børnene og deres familier i
institutionen med forældrenes manglende formåen og ressourcer på baggrund af deres
Side 30 af 42
traumatiske baggrund, og ikke deres kultur eller religion.
6.1.3 Tina
Udover at Faruk i sine fortællinger til tider bruger kategorierne tosprogede og
muslim side om side, giver de hans fortællinger en meget klar masterfortælling om at, ud fra det
han kender til DOOP, så passer den ikke fordi han som muslim, ved at de grundlæggende
elementer i muslimsk opdragelse er de samme som dem i den danske. Til gengæld forbinder han
problemerne som mange af familierne har i Brabrand (herunder Gellerup), med at de på baggrund
af en traumatisk fortid er ressourcesvage. En forskel han dog understreger er at muslimer har en
vi-kultur som danskerne ikke har, men dette sættes ikke direkte i forbindelse med at børnene har
problemer, selvom han dog nævner at børnene i nogle familier ses mindre. Her er således, ligesom
i Beintas fortællinger, små fragmenter af modstridende narrativer der viser hvordan frotællinger
og f.eks. familier ikke er homogene, men altid heterogene enheder. Faruk er endvidere inde på at
Til spørgsmålet om hvad hun har hørt om begrebet DOOP, fortæller Tina:
Jeg har hørt det, og det er mest for arabisk kultur. Tænker jeg. At de opdrager deres børn på
en sådan måde at de som små ikke opdrager dem særlig meget. Det med at de som små er
små prinsesser og prinser der må det hele. De har svært ved at sige nej. Hvis de græder.. De
har svært ved at sætte rammer og konsekvenser for børnene. Og der tænker de jo omvendt
end os. Der er de jo så frie som muligt som små, og jo ældre de bliver, snørrer de det mere og
mere [ind]. Specielt for pigerne. De må mindre og mindre, og jo mindre frihed har de. Frihed til
hvad? [spørger jeg] Personlig frihed til at vælge hvem hun vil være, hvem hun vil være sammen
med og hvordan hun vil have sit liv skal være. Det er hendes forældre meget med til at
bestemme. Dansker- der har de unge meget mere selvbestemmelse. Det er jo helt omvendt
end os fordi vi netop tror på at vores børn skal have faste rammer, de skal gerne være høflige
og opføre sig ordentlige når vi er ude og respektere at et nej er et nej og når de bliver ældre
giver vi mere slip og de får mere ansvar. Især i arabisk kultur er det anderledes.
(Tina 26:50)
opdragelseskulturer ændrer sig efter samfundsmæssig kontekst, og således beskriver han også
Denne fortælling ligner meget det jeg stødte på i min tekstanalyse fra tidligere kapitel, det
hvordan muslimsk børneopdragelse tager en anden form i Danmark, en den han og de andre med
interessante er at hun tilføjer fortællinger fra sine egne oplevelser fra hverdagen i institutionen:
muslimsk baggrund har været vandt til det fra deres barndomsland, men ikke nødvendigvis til det
”De har svært ved at sige nej. Hvis de græder”. Efterfølgende fortæller hun om sine tanker om
bedre. Faruk beskrev hvorledes de må ”kikke hos naboen hvordan de gør”, er det således nogle
modellen:
med ressourcesvag baggrund og således ikke magter opdragelsesrollen, kan denne nabo hævdes
at være et dårligt forbillede, og således være med til at skabe forandring til det værre. Behovet for
at kikke ved naboen, er efter Faruks udsagn en del af deres natur idet de har vi-kultur. Derudover
kan man, med identitetsteori, også se det som et behov for at styrke identiteten - styrke deres
moralske handleevne ved at få bekræftet at deres måde at opdrage på, som de har lært det
hjemme fra, er ”god nok”. Modsat det de måske oplever fra det dominerende samfund der
Jamen den må jo fungere der hvor de kommer fra. Det må jo fungere nede i det land. Her
fungerer den ikke, her er den ikke god. Fordi man kan ikke begynde at opdrage på 8 årige børn,
for ellers får man trælse børn at være sammen med og børn der ikke kan gebærde sig i
samfundet. Og det er synd for børnene, og det giver dem en hel masse problemer her i
børnehaven og siden hen i skole. Så det er en rigtig dum ide her i Danmark. Men jeg tænker at
der må være en grund til at de har den sådan og den må jo fungere der hvor de kommer fra.
Men den fungerer ikke her.
(Tina 37:40)
Hun tager emnet op igen på et senere tidspunkt hvor hun tilføjer:
dømmer deres handleevner som forældre ved at stille spørgsmålstegn til deres
opdragelsesmetoder der virker til at være årsagen til deres børns problemer.
I forhold til begreberne ”dem og os”, indskriver Faruks sig på den ene side meget
gennemgående i ”dem” kategorien, hvilket man se når han taler om at han kan sætte sig ind i
”deres kultur”, ”deres måde at tænke på”. Han er altid opmærksom på at fortælle hvilken gruppe
han henviser til når han bruger disse begreber, måske fordi han samtidig indskriver sig i
majoritetsgruppen qua sit arbejde som pædagog. Hvor han på den ene side er en del af
majoriteten/den magtfulde gruppe og på den anden side stadig ser sig som en af ”dem”
minoritetsgruppen, qua sin ”anden kulturelle baggrund” og det faktum at han er muslim som
”dem” og ikke noget andet som ”os” – danskerne.
Side 31 af 42
Jeg syntes det hele bliver lidt negativt. [Mig:]Er der måske noget negativt i selve begrebet
DOOP? [Tina:] Næææ… jeg syntes bare ikke den fungere her.
[Mig:] Hvad mener du? Mener du selve deres opdragelsesmetode?
[Tina:] Ja, det der med at de ikke får de der rammer. At de ikke får det der faste fundament.
Det bliver ikke opdraget til at opføre sig ordentligt. For eksempel, vi har en mor når hun henter
sit barn, så ja, han finde på at gå hen og slå et andet barn. Men hun gør da ikke noget ved det.
Og det der med de ikke.. de fleste danske forældre ville jo gå hen og italesætte deres barn
alvorligt hvis det slår et andet barn. Men det gør de jo ikke på samme måde. Og de lærer også
derhjemme at de i hvert fald også skal slå igen hvis de bliver slået. Der er selvfølgelig forskel.
Men de fleste danskere lærer deres børn at de ikke skal slå igen og prøve at tale om det. Sådan
er det ikke her, hvis du bliver slået skal du i hvert fald slå igen og du skal gøre det rigtig hårdt.
[Mig:]Har du hørt forældrene sige det? [Tina] Ja i hvert fald, ja det kan de sagtens finde på at
sige.
(Tina 56:49)
Side 32 af 42
Her får man et indblik i hvilke udfordringer der er i det daglige arbejde i institutionen, og samtidig
6.1.4 Henning
et kulturrelativistisk måde at se kultur på. Hun forholde sig her til en forestilling om at modellen er
I Hennings fortællinger handler begrebet DOOP om ”hvordan muslimerne, eller araberne de
virkeligheden, og derved statisk, og at de opdrager på denne måde som modellen beskriver det.
opfatter børnelivet og hvordan vi oplevede børnelivet forskelligt” (Henning 32:58), og om hvordan
Hvilket kan være lidt misvisende i forhold til de forandringsprocesser hun også beskriver i noget af
det handler om:
det følgende.
Tina veksler lidt mellem hvem hun forbinder DOOP modellen med. Til at starte med
forbinder hun den umiddelbart med arabere, måske fordi hun igennem sit arbejde har haft mest
med denne gruppe at gøre. Andre steder er det eksempler med somalier der inddrages i
fortællingerne, hvor hun senere igen fortæller at den faktisk passer til alle i institutionen. Jeg
spørger om forældrene har andet tilfælles end deres måde at opdrage på:
Jeg tror både det er Gellerup, at mange er udsatte, og så har de nogle helt helt andre
måder at leve på. De pakistanske kvinder bliver slået meget der hjemme og det ser
børnene jo. De lever jo på en helt helt anden måde end vi gør. Jeg ved faktisk ikke med
den der trekant, om det ér den arabiske eller hvad det er.
(Tina 59:12)
Et andet sted er hun inde på at der er alligevel er forskelle i opdragelsesmåderne og at de er i
forandring:
Jeg tror det er forskelligt. Jeg tror også det handler om hvor længe… danskere som arabere er
meget forskellige så man kan jo ikke generalisere… jeg tror også det er ved at skride, og meget
af det er under forandring. Fordi de er ved at integrere sig.. nej, jo, det gør de jo også, men de
udvikler sig jo også. Vi kan jo også se det ude i Gellerup, de får heller ikke så mange børn
længere. […] Det er især dem der er født her og vokset op her.
(Tina 30:00)
Hun tillægger således et forandringspotentiale til opdragelseskulturen, som sker som følge af
blandt andet integration i det danske samfund eller fordi de er født i Danmark, samtidig fortæller
hun hvordan DOOP modellen passer på alle familierne i institutionen uanset etnicitet. Og et andet
sted gør hun også eksplicit opmærksom på at hun ikke kan generalisere, men udelukkende taler
ud fra de erfaringer og det hun ser og har oplevet i Gellerup, med de børn hun arbejder med i
institutionen (Tina 11:19).
Tina taler også i ”dem og os” termer, men taler meget om ”dem”, og ikke så meget i
At vi meget tidligt sætter krav til vores børn, hvor i de arabiske familier der venter man indtil
de skal i skole. Børn skal bare være. Der tænker jeg også at vi er så forhippet i vores måde at
være på vi bliver for kontrollerende. Vores børn skal simpelthen stimuleres hele tiden, man
skal læse de rigtige bøger for dem, de skal se de rigtige fjernsynsprogrammer, have det rigtige
tøj på, spise den rigtige mad. Hvor jeg tænker at det går simpelthen over gevind. Man skal også
have lov til at skeje ud nogle gange og det får de ikke lov til. Og der kapper det helt over. Og
hos de arabiske familier syntes jeg nogle gange at de nogle gange kontrollerer lidt for lidt, og
de får lov til lidt for meget […], Men ikke en kulturel forskel, det er en social forskel. Fordi
mange af vores forældre her er uuddannede eller på overførselsindkomst, hvor nogen har
traumatiske oplevelser, hvilket, desværre, skaber nogle familier der ikke har ressourcer til at
varetage den opgaver det kræver som forælder. […] Danske børn syntes jeg heller ikke
fungerer godt med alle de krav der bliver stillet. Alle de måder de skal være på. De bliver sådan
en præmie ting. De skal fremstilles som værende så fantastiske. De skal have 12-taller alle
pigerne. […] Det bliver for meget, man lever jo ikke livet så. Der skal selvfølgelig også have en
vis for en krav for at kunne fungere i samfundet. Man kan jo heller ikke bare være impuls
styret. Mange af vores børn er impulsstyret. Og det bliver vi nød til at regulere lidt på. Sige til
dem at det her det kan du ikke lige nu, og det er der mange af vores børn der har svært ved.
De vil gerne have tilfredsstillelsen her og nu. Det en af forældrenes opgaver. Vi forsøger at
gøre det her. Jeg mener ikke det er kulturelt. Vi har også ressourcestærke forældre og de stiller
faktisk de her krav. De stiller også krav til […] Midtvejs ville være det bedste, så der er krav men
også plads til frihed så man kan have det godt.
(Henning 17:15)
Fortællingen bærer præg af kritik rettet ligeligt mod begge ”ekstremer”, som han kalder dem. Og
fortæller hvordan han mener at kulturerne har langt flere ligheder end forskelle, hvilket kommer
til udtryk i det følgende:
Mange gange tror man for eksempel at man i Danmark er ligestillede i hjemmet, men det er
man jo ikke. I langt de fleste hjem er det stadig kvinden der laver mad og gør rent. Og manden
der tager sig af det ydre. Vi siger vi er ligestillede, men jamen, nej vi er ej! Der minder vi meget
mere om den arabiske familie, eller den muslimske eller andre rundt omkring. Der syntes jeg at
vi som samfund langt hen ad vejen har nogle forklaringsmodeller som ikke holder [nok også
rettet mod DOOP]. Også omkring ligestilling. Det syntes jeg faktisk ikke vi har.
(Henning 11:00)
Han giver endvidere udtryk for at begge kulturer har ændret sig igennem tiden, danskerne tester
”os” kategorien, til gengæld taler hun om danskere på et mere generelt niveau, hvor hun ind
deres børn i et væk, og de arabiske forældre har også ændret sig: ” arabiske forældre sætter også
imellem tilføjer et ”os”, hvilket måske er fordi hun søger at være objektiv i sine fortællinger.
krav til at børnene skal tage en uddannelse. Hvor de ressourcesvage, her træder modellen meget
tydeligt frem lige pludselig” (ibid., 34:43). Distinktionen mellem de ressourcesvage og de
ressourcestærke, træder således igen påfaldende frem som værende det der afgør om familien
Side 33 af 42
Side 34 af 42
passer ind i denne kasse eller ej, hvor den kulturelle faktor igen ikke virker til at passe ind. Det
tidslige perspektiv er også med indover her, hvorledes det kan se ud som om at alle araberne har
opført sig som de ressourcesvage på et tidspunkt og det så har ændret sig. Måske er det
generationsskiftet der gør det? Hvis førstegenerationen alle (mere eller mindre) har været
flygtninge og derved har haft traumer der har gjort dem ressourcesvage, vil en anden- eller tredje
generation der er født i Danmark og således ikke har haft samme traumer muligvis kunne være
6.2 Delkonklusion og diskussion
Jeg vil i det følgende lave en lidt særlig sammenblanding af en delkonklusion og en diskussion.
Dette gør jeg med ønsket om at sammenfatte nogle konklusioner på tværs af ovenstående
analyser, idet de fire informanters fortællinger har vist sig både meget forskellige og med mange
fællestræk. Samt ønsket om at diskutere disse med min analyseteori og resultater fra projektets
første analyseenhed.
mere ressourcestærke og således flytte sig fra dette ”tidligere billede”? Jeg spørger uddybende ind
til det og han fortæller:
Alle fortæller at første gang de stødte på begrebet Den omvendte
opdragelsespyramide, var i Gellerup dagtilbud, med undtagelse af Beinta. Konsulentfirmaet COK
Det bliver meget sådan nogle fælles normer der kommer til at eksistere. Så i arabisk kultur har
man altså også mange af de her normer for hvordan man syntes at man skal opdrage sine
børn, og for hvordan man gerne vil gøre nogle gode ting for sine børn. Det tror jeg altid de har
syntes. Selvfølgelig har de altid ønsket det bedste for deres børn. [Mig:] Ændret sig? Er det så i
forhold til generationsskifte? [Henning:] Ja det syntes jeg. Tidligere oplevede jeg også at
forældrene egentlig ikke havde en ide om hvad vi lavede og spurgte heller ikke ind til det. Der
er der ved at ske et skred. [Mig:] Er det så på tværs af generationerne?
nej det er de unge, det syntes jeg det er. Der sker jo hele tiden noget. Der er ikke en gruppe
der er statisk. [Mig:] Noget med ressourcer at gøre, eller er det bare fordi det udvikler sig?
[Henning:] Både og, jeg tror også det har noget med ressourcer at gøre. Jo flere ressourcer jo
mere overskud til børnene, og jo flere meninger kan man ha´. Tidligere oplevede vi at de ikke
havde nogen meninger om noget som helst.
(Henning: 44:11)
Meget gennemgående for Hennings fortællinger er således at han udpeger kritikpunkter hos
begge kulturers opdragelsesmetoder, punkter som han begge kalder ekstremer og i sin grad af
frihed bliver hinandens modsætninger. Det særligt interessante er at yderpunktet for de metoder
han finder kritiske hos de arabiske, ikke begrundes med deres opdragelseskultur, men med at de
er ressourcesvage. Således er modpunktet for den ekstreme danske kontrol i virkeligheden ikke
arabisk opdragelseskultur men ressourcesvage, der af gode grunde ikke kan værne om de opgaver
det kræver at være en god forælder. Derudover understreger Henning endvidere at dansk og
arabisk kultur minder meget mere om hinanden end de er modsætninger. Som eksempel nævnte
han danskere som slet ikke er så ligestillede som mange går og tror på den ene side og mødre ”der
har bukserne på” på den arabiske side. Man kan således hævde at det Henning har hørt om
begrebet DOOP passer meget godt ind i den større Masterfortælling omkring denne, som jeg var
inde på i tidligere kapitel. Hvor han dog med sine fortællinger kommer med modhistorier, der
indirekte eller direkte søger at ændre denne stigmatiserende og misvisende masterfortælling, som
som bruger begrebet eksplicit, hører også til i Århus og to af de forskere, jeg nævnte i analysen, er
også ansat i ved Aarhus universitet. Man kan så spørge sig selv om hvorvidt begrebet blot er et
Gellerup/Aarhus fænomen, men hertil vil jeg dog hævde at selvom det er påfaldende at det
optræder så markant her i dette område, kommer begrebet også til udtryk andre steder i landet,
igennem blandt andet tidligere forskningsempiri. Der er naturligvis en mulighed for at de
socialarbejdere, lærere mv. også er fra Aarhus, men jeg tvivler. Det er dog alligevel et lidt pudsigt
sammenfald.
Tre af de fire informanter fortæller at begrebet Den omvendte opdragelsespyramide
handler om graden af frihedsdimensionen i børneopdragelse, hvor Faruk fortæller at den handler
om hvordan etnisk danskere og tosprogede opdrager modsat hinanden, hvilket naturligvis heller
ikke udelukker frihedsaspektet, men han italesætter det ikke. Til gengæld nævner de tre andre
også modsætning som et element. De fortæller således samme masterfortællinger om begrebet
DOOP, som analysen af dette fremviste.
Faruk er endvidere den eneste der specificerer begrebet ”danske”, ved at sige ”etnisk
dansker”, de tre andre siger ”danskere” underforstået at man ved hvem man referer til, selvom
det også viser sig til tider blot indeholder alle andre der ikke er muslim. Der er til gengæld større
forskel på hvem de nævner som opponent til ”danskeren”, Beinta siger ”muslim”, Faruk siger
”tosprogede” og henviser nogle gange til en forståelse af at det er det samme som muslim. Tina
siger umiddelbart ”araber”, men bliver efterhånden usikker da hun mener at DOOP rummer
beskrivelsen af alle i institutionen, hvor der også er somalier, pakistanere og tyrkere. Henning siger
araber eller muslim side om side. Forklaringen på variationen af hvad de kalder ”opponenten” til
”danskeren”, kan måske findes ved at vende tilbage til første analyse enhed af begrebet DOOP.
også Henning selv problematiserer at samfundsmodeller langt hen ad vejen gør.
Her fandt jeg frem til at begrebet er en videreudvikling af en forestilling om muslimsk
Side 35 af 42
Side 36 af 42
børneopdragelse, der igen udspringer af en mere generel livsformsmodel der modsætter den
deres fortællinger skriver sig ind og ud af forskellige masterfortællinger og modhistorier. Både de
kollektivistiske- og den individualistiske livsform. Ser man således på den kollektivistiske livsform
større i samfundet, de mindre imellem informanterne og i deres egne fortællinger i fortællingerne.
som opponenten til ”danskeren” (som er repræsentant for en individualistisk livsform), er det
således ligegyldigt om det er en araber, pakistaner, somalier, tyrker, eller en muslim fordi de alle
(oprindeligt i hvert fald) har en kollektivistisk livsform, og derved (ifølge denne tese) en modsat
6.3 Min indflydelse og påvirkning på interviewene
Jeg har igennem interviewprocessen søgt at forholde mig åben over informanternes fortællinger,
ved at spørge nysgerrigt, og til tider lidt naivt, ind til forskellige emner de har berørt men ikke
børneopdragelseskultur.
uddybet i deres fortællinger. Dette har virket rigtig godt, men sommetider har jeg ikke været i
Alle informanterne fortæller hvordan det at være ressourcesvag påvirker
forældreevnen, og derved er med til at svække evnen til at opdrage. Det er dog kun Henning og
Faruk der eksplicit trækker dette element frem og siger at det er her problemet ligge og ikke i
muslimsk/arabiske opdragelseskultur. Henning nævner endvidere at han syntes det er påfaldende
stand til at huske hvad det interessante ”stikordet” var, når informanten var færdig med at svare
på det forgående spørgsmål. Her kunne jeg for eksempel være bedre til at skrive det ned på
papiret, men jeg vil heller ikke gøre informanten utryg ved at sidde og notere. Så heri har der helt
klart været en begrænsning i min formåen. På den anden side har jeg ikke savnet noget i mine
hvor meget modellen træder frem hos de ressourcesvage, altså træder de negative
interviews efterfølgende, så på den måde er det forløbet meget tilfredsstillende.
opdragelseskarakteristika i kræft hos denne gruppe.
Alle informanterne fortæller hvordan de oplever at muslimsk/arabisk opdragelse er i
forandring i området og specielt i deres institutioner. Beinta fortæller at det specielt er anden og
tredjegeneration der opdrager anderledes end den første generation, og hun fortæller at det er til
det bedre – mere som danskerne, ”men de er stadig på øve-basis”, som hun siger. Faruk beskriver
også en forandring, men ikke til det bedre. Han tager udgangspunkt i den gode muslimske
opdragelse, og oplever således hvordan forældrenes opdragelse er forandret til det værre. Først
og fremmest på grund af traumatiske oplevelser, og dernæst begrunder han det med at det er
svært at opdrage ud fra nogle erindringer, i en kultur der er så meget anderledes end deres
oprindelige, der sætter andre normer. Her til kan man med Nelsons teori endvidere hævde at et
dominerende samfunds fejlagtige negative masterfortællinger om, at deres opdragelsesmetoder
Jeg er endt ud med meget mere råmateriale fra mine interviews end jeg nogensinde
vil kunne bruge i mit projekt, men de omkringliggende emner har alligevel vist sig at været rigtig
gode, idet de har bidraget til uddybende svar til de andre, hvorledes jeg har draget nytte af alle
emnerne på tværs af hinanden.
Mit udgangspunkt i at undersøge hvori begrebet DOOP består ved at spørge
informanter direkte, havde naturligvis den svaghed at der var en chance for at nogen ikke ville vide
hvad jeg snakkede om. Jeg havde således forberedt min interviewguide således jeg var klar til at
tale om opdragelseskulturer på et mere generelt niveau. Heldigvis, havde alle, i større eller mindre
omfang, en idé hvad den handlede om.
Det at få nogen til at tale om et begreb der i sig selv beskriver et
modsætningsforhold, vil jeg hævde, kan bevirke at det også er modsætningsforhold man får i
ikke er gode, kan være med til at infiltrere deres bevidsthed og svække deres moralske
handleevne. Der i sidste ende ødelægger deres identitet og derved gør dem usikre som forældre,
og derigennem gøre dem til usikre opdragere. Tina er også inde på at forældrenes måde at
opdrage på forandrer sig, hvilket hun begrunder med at de integrer sig og at der generelt er en
forandring i gang. Henning fortæller hvordan både danskeres og araberes måde at opdrage på er i
forandring. Danskerne bliver mere og mere kontrollerende, og araberne qua generationsskiftet får
produktet. For idet man sætter noget op i sort/hvid og spørger ind til den på dette grundlag er det
svært at få alle nuancer med. Jeg har været bevidst om det og derfor også spurgt ind til ligheder,
hvis de ikke selv har nævnt det, og spurgt ind til om der er nogen der falder udenfor disse
kategorier, for at søge at få dette med. Men naturligvis kan jeg ikke udelukke at mine resultaterne
er præget af det, men på den anden side har det været nødvendigt at spørge direkte ind til
begrebet DOOP for at få nogle direkte svar.
flere ressourcer, de er bedre uddannede.
I analysen har det endvidere været tydeligt hvordan alle informanterne igennem
Side 37 af 42
Side 38 af 42
7.0 KONKLUSION
8.0 LITTERATURLISTE
Jeg har i dette projekt undersøgt begrebet Den omvendte opdragelsespyramide ved at lave to
analyser, hvoraf den første havde til formål at danne grundlaget for den anden.
Aarhus Universitet
2015
Ført og fremmest har det været påfaldende i hvor høj grad der mangler teoretisk
Lars Ladefoged, http://pure.au.dk/portal/da/persons/id(76630d6f-5c59-49ae-8b9983435faa4d01).html (set: 23.06.2015).
viden om begrebet DOOP, i forhold til hvor udbredt begrebet virker til at være i praksis. I min
første analyse enhed har jeg således søgt at nærme mig en begrebsafklaring ved blandt andet at
2015b
http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Forskning/SILO/Lars_Ladefoged_DPU_konference_1
gøre brug af Nelsons begreber om Identitet, Masterfortællinger og Modfortællinger. Hvorefter jeg
2_5_2015.pdf (set: 23.06.2015).
undersøgte hvordan fire pædagoger, i henholdsvis to forskellige institutioner i Gellerupparken ved
Aarhus, forholder sig til begrebet Den omvendte opdragelsespyramide. Jeg har således undersøgt
Sundhedsplejens samarbejde med daginstitutionen,
2015c
et begreb der florerer i praksis, men aldrig tidligere, har været undersøgt nærmere.
Laura Gilliam, http://pure.au.dk/portal/da/persons/laura-gilliam(893de20c-81e0414d-9a1b-14259ac6774e).html (set: 03.07.2015).
Jeg har fundet at der findes to dominerende masterfortællinger om begrebet Den
omvendte opdragelsespyramide, der gør sig gældende både i praksis og i teori. Den ene handler
om at muslimsk børneopdragelse, når man ser på frihedsdimensionen, er i modsætning til den
Andersen, Kathrine Vitus
2005
”Kapitel 5: ”Fremmede problembørn”, in: Ph.d. afhandling Nr. 33: Problembørn,
pædagoger og perkere, akf forlaget.
danske. Og den anden handler om at ”muslimske familier har en omvendt pyramide end os – hvad
angår opdragelse”. Informanternes fortællinger om begrebet, tilslutter sig endvidere disse
Brabrand Boligforening
masterfortællinger. Den interessante tilføjelse empirien bidrager med er at årsagen til at
2012
gellerup (set: 22.06.2015).
muslimerne, i området, fejler i deres børneopdragelse, muligvis kan forklares ved det faktum at de
er ressourcesvage som resultat af traumatiske oplevelser og PTSD som konsekvens af krig og det at
2015
være flygtet, og således ikke handler om at muslimsk opdragelseskultur i sig selv er et problem.
Alle informanterne kommer endvidere ind på at opdragelseskulturen, på grund af
generationsskifte, er i forandring i lokalområdet. Dette kan muligvis forklares med at den nye
generation ikke har traumer som den ældre generation og således også har flere ressourcer.
Fakta om Gellerup, in: Gellerupparken, http://www.gellerupparken.dk/fakta-om-
Afdelinger, Gellerupparken, http://www.bbbo.dk/afdelinger/gellerupparken
(set: 22.06.2015).
Brinkman, S. & Kvale, S.
2008
“Ethics in Qualitative Psychological Research”, in: Carla Willig & Wendy StaintonRogers: The Sage Handbook of Qualitiative Research in Psychology, Sage, London
Jeg har endvidere fundet at begrebet DOOP kan spores tilbage til en forestilling,
fremsat af Libby Tata Arcel fra 1988, som handler om at der findes to modsatrettede livsformer.
Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK)
Den kollektivistiske og den individualistiske. Hvilket kan forklare at der i masterfortællingerne har
2015
Kultur- og religionsforskelle: Børneopdragelse blandt muslimer - en omvendt
været en inkonsekvent brug af hvem ”opponenten” til ”danskeren” var. De primære nævnt har
opdragelsespyramide, http://cok.dk/kultur-og-religionsforskelle-
været: araber, muslim og eller tosprogede, og i de enkelte fortællinger har disse også været brugt
b%C3%B8rneopdragelse-blandt-muslimer-en-omvendt-opdragelsespyramide
på skift. Idet at alle kategorierne (traditionelt set) går under den kollektivistiske livsform kan det
(set: 02.05.2015).
således hævdes at hvilket en kategori herunder, er underordnet. Og ligeledes forklare hvorfra
forestillinger om at muslimsk og dansk opdragelse er hinandens modsætninger.
Side 39 af 42
Side 40 af 42
Denzin, Norman K. & Lincoln, Yvonna S.
Larsen, Birgitte Romme
2013
2013
”Introduction : The Discipline and Practice of Qualitative Research”, in: The
Landscape of Qualitative Research, 4th Edition, Sage, London.
Syddansk universitetsforlag.
http://www.rockwoolfonden.dk/publications/immigration+and+integration/publicati
Frello, Birgitte
2012
on?id=1779 (set: 02.05.2015)
”Kollektiv identitet i et andethedsperspektiv” & og ”Kapitel 9: Stuart Halls
decentreringsbegreb”, in: Kollektiv identitet – kritiske perspektiver,
Larsen, Vibe
Samfundslitteratur, Frederiksberg.
2009
Lokal Udviklingsplan 2015,
Ministerier for by, bolig og landdistrikter
https://aarhus.inst.dk/DOK.vdir/__area102/HS/Dokumenter/Vigtige%20dokumenter
2014
/LUP%202015%20-%20Gellerup%20Dagtilbud.pdf (set: 22.06.2015).
igt_udsatte_boligomraader_1._dec._2014_1.pdf (set: 22.06.2015).
Ballade og muslimsk rettro som oppositionel kulturel form - Etniske
Nelson, Lindemann Hilde
minoritetsdrenges kulturkonstruktion i skolen, Norsk senter for barneforskning, in:
2002
https://www.ntnu.no/documents/10458/19133924/gilliamsiste2.pdf
1979
“The Ethnographic Interview”, in: Asking descriptive questions. Holt, Rinehart and
Winston, New York.
Global Skole - Internationale dimensioner i undervisningen
Baggrund: Muslimske opdragelsesprincipper, in:
SSP-Samrådet
http://www.globalskole.dk/index.php/Baggrund/ (set: 02.05.2015).
2015
Gubrium, J. & Holstein J.
2012
Narrativ oprejsning. Når identiteten går i stykker, Nordisk Forlag, København.
Spradley, James P.
(set: 02.05.2015).
2015
Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. december 2014,
http://www.mbbl.dk/sites/mbbl.dk/files/dokumenter/publikationer/liste_over_saerl
Gilliam, Laura
2007
”Daginstitutioner i et multietnisk samfund – eller multietniske samfund i
daginstitutioner”, in: Social Kritik Nr. 120, Tidskrift for social analyse og debat.
Gellerup Dagtilbud
2015
“Tid og forbrug I etniske minoritetsfamilier”, in: Rockwool Fondens Forskningsenhed,
Vil du høre hvad SSP samrådet er?, http://www.ssp-samraadet.dk/ (set: 24.06.2015).
Tireli, Üzeyir
“Narrative Practice and the Transformation on Interview Subjectivity”, in: The Sage
2003
Handbook of Interview Research. The Complexity of the Craft, 2nd Edition, Sage,
”Forestillinger om muslimsk børneopdragelse”, in: At være muslim i Danmark, af Lise
Galal & Inge Liengaard, ANIS, København.
London.
2006
Hall, Stuart
1990
Pædagogik og etnicitet – dialogisk pædagogik i et multikulturelt samfund, Akademisk
forlag, Danmark.
”Cultural Identity and Diaspora”, in: Jonathan Rutherford: Identity, Community,
Culture, Difference, Lawrence & Wishart, London.
Københavns universitet
2015
Libby Tata Arcel, http://www.psy.ku.dk/bokse_paa_forsiden/libby_fratraedelse/
(set: 24.06.2015).
Side 41 af 42
Side 42 af 42

Projektopgaven til RUDAR K1 FS 2015

Transcription

Similar documents

oplæg til eksamen om De store opdagelser - Kræn Bech

Rekruttering i den store helhedsplan

Trafikstyrelsen

Printervenlig udgave - Årsskriftet Critique

Hent oversigt over fuldmåne-projekter i Kulturhovedstad Aarhus 2017

PDF - Dansk Center for Byhistorie

Musik og digitalisering