Det psykiske arbejds- miljø sejler i det offentlige. Problemet er
Transcription
Det psykiske arbejds- miljø sejler i det offentlige. Problemet er
Psykologernes fagmagasin Nr. 05 | 2015 | 1. årgang SYG SEKTOR Det psykiske arbejdsmiljø sejler i det offentlige. Problemet er ledelse. 6 Tilbageblik (1977) "At der er behov for seksualklinikker, kan ikke betvivles (...). Men det, der kan betvivles, er, om det er lægerne, der uden videre er de rette til at give disse råd og denne bistand. Kun i de færreste tilfælde er seksuallivets vanskeligheder af fysiske årsager. Kun i de færreste tilfælde er en egentlig lægelig behandling nødvendig. Kun i de færreste tilfælde drejer det sig om noget sygt." – Leder i Dansk Psykolog Nyt, 1977 Psykologernes fagmagsin Nr. 05 | 2015 | 1. årgang Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier Næste nummer: 12 december 2015 Redaktion Ulrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus Wennermark Kontakt: [email protected] Dette nummer Forside: e-Types Trykoplag: 10.795 ISSN 2445-6322: P (print) ISSN 2445-6330: P (online) DK ISSN: 0901-7089 Design og layout: e-Types Daily Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Annoncer Job- og produktannoncer: DG Media T: 3370 7694, [email protected] (skriv "P-magasin" i emnefelt) Rubrikannoncer: Heidi Strehmel, bladsekretær T: 3525 9706, [email protected] Annoncedeadlines: Nr. 6: 11.11 (produktannoncer) & 27.11 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 12.12 Nr. 1 (2016): 14.12 (produktannoncer) & 8.1 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 23.1 Nr. 2 (2016): 20.1 (produktannoncer) & 5.2 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse 20.2 Abonnement 1.350 kr + moms + forsendelse [email protected] Udgiver Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27 2100 København Ø T: 3526 9955 www.dp.dk Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir. Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter. Indhold De forsømte følelser Danske børn lærer i børnehaven og skolen meget om grundlæggende ting, de skal bruge videre i livet. Men de lærer ikke ret meget om følelser, skriver kronikører. 24 Tilgivelse er godt Mød Zahava Solomon, verdens førende kapacitet inden for traumeforskning, som netop er blevet hædret i Danmark. 30 Det er ikke meget, man har hørt om organisationspsykologisk undervisning af politikerne på Christiansborg. Med på råd 8 Der satses lige nu på øget patientinddragelse i psykiatrien og resten af sundhedsvæsenet. Men ikke alle har samme muligheder for at blive inddraget. 14 2015 | nr. 05 | | 3 Foto: Corinna Kern Georges bad George Fawler er 72 år og lider af samlermani. Mennesker med samlermani fylder typisk deres hjem fra gulv til loft med ting, de finder og ikke vil smide ud. Der er en særlig statisk stabilitet i mængden af ting, der bliver stablet og aldrig fjernet. Men hos George er der også et særligt sted, hvor ting aldrig står stille og bliver udskiftet med en times mellemrum. Det er i hans badekar. De ting, han finder, bliver vasket i hans badekar, før de bliver arkiveret. Badekarret er liv. For det er også her, han vasker op, vasker tøj, reparerer sin cykel, drikker kaffe, læser en bog eller tager et bad. Den tyske fotograf, Corinna Kern, mødte George tilfældigt og fik lov til at følge hans liv i badekarret i to måneder. www.corinnakern.com 2015 | nr. 05 | | 5 6 | | nr. 05 | 2015 Ledelse Når ansvaret flyder nedad Illustration: Magnus Voll Mathiassen Af Thomas Møller Larsen, journalist, og Ulrikke Moustgaard, redaktør Det psykiske arbejdsmiljø sejler i den offentlige sektor, der i årevis har været udsat for reformer, omstruktureringer og effektivisering. Problemet handler om ledelse – særligt den politiske ledelse på Christiansborg, siger førende eksperter på feltet. 2015 | nr. 05 | | 7 Ledelse Når en borger i Danmark bliver nødt til at sygemelde sig med stress, depression eller andet, der kunne hænge sammen med arbejdsmiljøet på hans arbejdsplads, kan han henvende sig til en af landets ni arbejdsmedicinske klinikker på et sygehus for at få udredt, hvad problemerne skyldes – og om det hænger sammen med arbejdsmiljøet. Hvis man vil vide noget om arbejdsmiljøet i Danmark for tiden, ligger det derfor lige for at spørge klinikkerne, hvad de ser. Det gjorde Yun Ladegaard, arbejdspsykolog ved Københavns Universitet, sidste år i forbindelse med et forskningsprojekt. Yun Ladegaard forsker i psykiske arbejdsskader på danske arbejdspladser og i, hvordan de håndteres – både på selve arbejdspladserne og i arbejdsskadeog arbejdsmiljøsystemet. Derfor interviewede hun alle landets arbejdsmedicinske afdelinger i 2014. Det tegnede et interessant billede. – Langt de fleste medarbejdere, som kommer til udredning med arbejdsrelaterede, mentale helbredsproblemer – som fx stress-sammenbrud – kommer fra offentlige arbejdspladser. Og når jeg spurgte på afdelingerne, hvad årsagen var, sagde de, at der er sket en forværring i det psykiske arbejdsmiljø i de offentlige institutioner, fortæller hun. Jesper Pihl-Thingvad møder borgerne som klinisk Vi ser i stigende omfang, at forskellige arbejdspladser har abonnementsordninger på psykologer: Falck Heath Care og så videre. Så kan man sige: Vi har gjort noget. Men man misser måske opmærksom-heden på de egentlige problemstillinger. – Klaus Nielsen, sociolog og arbejdsmiljøforsker ved Roskilde Universitet 8 | | nr. 05 | 2015 psykolog på arbejdsmedicinsk klinik på Odense Universitetshospital. – Det er særligt inden for undervisnings-, serviceog sundhedsfagene, at vi ser problemer med dårligt arbejdsmiljø. De store overskrifter er: Arbejdspres, rollekonflikter, rolleuklarhed, omstruktureringer og de grundlæggende emotionelle krav, der er forbundet med menneskeligt relateret arbejde. Vi ser også mange, der er blevet syge på grund af vold og trusler, siger han. At arbejdet i den offentlige sektor er udfordrende, vidner de mange sager, der igen og igen stjæler overskrifter i medierne, om. Sygeplejersker, der i undersøgelser betegner sig selv som stressede hele tiden eller næsten hele tiden og derfor forlader arbejdsmarkedet tidligt, mens velfærdsstaten samtidig skriger på flere hænder. Jordemødre, der føler sig så pressede af besparelser, at fødende må ligge i depotrum, og jordemødrene ikke længere kan garantere sikre fødsler. Eller politifolk, der bukker under for stress i hobetal og må melde sig langtidssyge. Stadig flere medarbejdere bukker under på det offentlige arbejdsmarked, og ifølge nogle forskere er det voksende udbud af individuel psykologbehandling et fingerpeg om, hvordan både omkostninger og ansvar flyder nedad i hierarkiet. Som Klaus Nielsen, sociolog og arbejdsmiljøforsker ved Roskilde Universitet, siger om den generelle trend: – Vi ser i stigende omfang, at forskellige arbejdspladser har abonnementsordninger på psykologer: Falck Heath Care og så videre. Så kan man sige: Vi har gjort noget. Men man misser måske opmærksomheden på de egentlige problemstillinger. Det handler måske ikke så meget om at have en psykolog, der skal gribe dem, der falder igennem, men mere noget om at komme med nogle initiativer på organisationsniveau. Udfordret ledelse Psykisk arbejdsmiljø hænger uløseligt sammen med ledelse. En række spektakulære skandaler har i de senere år for eksempel bragt Skats ledelse i et dårligt lys over for medarbejderne og offentligheden. Men det er typisk hos medarbejderne, at de største omkostninger viser sig. – Når medarbejderne ikke kan klare belastningerne i arbejdet længere og fx bliver syge på grund af stress, så kan det give lederne en skyldfølelse af, Ledelse at de ikke har slået til som ledere. Og en stresssygemelding kan signalere, at lederen ikke har gjort et godt nok stykke arbejde i forhold til arbejdsmiljøet. For at undgå at tage den skyld på sig skubber lederne ansvaret tilbage på den syge medarbejder, fandt vi ud af i et dansk forskningsprojekt. Det gør de fx ved at pege på private problemstillinger hos medarbejderen, som de mener, har været årsag til stressen, siger Yun Ladegaard. At ledelse er en vigtig brik i et både godt og dårligt arbejdsmiljø, ved man godt ude i kommunerne, i staten, i regionerne og i offentlige institutioner. Derfor er der et voksende marked for organisatorisk rådgivning, hvor konsulenter hyres ind til at rådgive – for eksempel i forbindelse med omstruktureringer. Og et lige så voksende marked findes for lederkurser, mens Syddansk Universitet ligefrem udbyder en masteruddannelse i offentlig ledelse, hvis eksistensberettigelse forklares med ordene: "Reformer som fx strukturreformen, politireformen og kvalitetsreformen medfører et øget forventningspres fra brugere, borgere, medarbejdere og politikere. Forventningerne om professionel ledelse, effektiv kommunikation, udvikling af medarbejdere, smidige organisationer og strategisk tænkning er høje." Alligevel har arbejdsmiljøet det skidt. For i virkelighedens offentlige sektor har lederne svært ved at gøre brug af de mange tilbud. Det voksende marked for organisatorisk rådgivning er totalt uigennemskueligt for mange ledere, mener Yun Ladegaard: – ’Arbejdsmiljøkonsulent’ er ikke en beskyttet titel. Det kan være alle mulige, der kalder sig det, siger hun og uddyber: – Af de ledere, jeg har interviewet, sagde mange af dem, at de ikke havde adgang til rådgivning. De følte sig helt overladt til sig selv, og det var svært for dem at vide: Hvem skal man ringe til? Typisk ved de ikke hvem, der laver hvad. Så får de et tilbud fra en eller anden stress-coach, og så vælger de det, siger hun. Og så er der et andet, men langt mere alvorligt problem: Rådgiverne når sjældent igennem til topledelsen, og da slet ikke den øverste politiske ledelse, som styrer de offentlige institutioner. – Det kan godt være, at rådgiverne kan komme med nogle løsninger på fx afdelingsniveau. Men hvis problemet er de fra oven givne betingelser for arbejdets udførelse, fx at du ikke har nok tid til dit arbejde, så er det ikke sikkert, at det kan rykke ret meget, siger Yun Ladegaard. Dermed sætter forskeren fingeren på det helt ømme punkt, når det gælder psykisk arbejdsmiljø i det offentlige, som mange peger på. Det massivt dårlige arbejdsmiljø handler langt fra kun om, hvor godt klædt på en ledelse på et sygehus, i en forvaltning eller en politikreds er, men i høj grad også om mangel på indsigt og ledelseskrise i den øverste ledelse: Den politiske. Pilen peger mod toppen – I de regneark, der ligger til grund for alle de besparelser og omstruktureringer, vi har set i det offentlige, har der manglet fokus på de menneskelige faktorer: tab af produktivitet, sygefravær og så videre. Vi ved en masse om det, men virkeligheden afspejler meget tydeligt, at politikerne ikke tager højde for den viden, når de træffer beslutninger, siger Yun Ladegaard. – Det er ikke meget, man har hørt om organisa2015 | nr. 05 | | 9 tionspsykologisk undervisning af politikerne på Christiansborg, som hun siger. Klaus Nielsen mener, at der sker en ikke ubetydelig ansvarsforflygtigelse i toppen af beslutningsprocessen og opsummerer det, han ser som den problemskabende politik, således: – Essensen i den politik, vi oplever, er, at den offentlige sektor hele tiden skal være mere fleksibel, innovativ, forandringsvillig og konkurrencedygtig. Altså hele tankegangen om konkurrencestaten, som blev endnu mere udtalt under Corydon, og som gør, at forandringspresset bliver højere. Det, der har været den traditionelle kvalitet i den offentlige sektor – nemlig at der var en relativ beskyttelse mod den type af forandringer – er væk nu. Samme problematik påpeger Einar Baldursson, lektor i arbejds- og organisationspsykologi, Aalborg Universitet. – Inden for det offentlige er de ansattes grundlæggende problem, at de ser en leder; men bag den leder er der nogle fantomer: Alle de ledelsesmæssige beslutninger, som træffes et andet sted, nemlig i de valgte organer, siger Einar Baldursson og fortsætter: – Problemet er, at vi har en politisk ledelse, der aldrig tager et ansvar. Det bliver altid skubbet nedad. Tag Skat som eksempel. Vi så vilde nedskæringer, først fra Anders Fogh-regeringen, og dernæst fra Lars Løkke-regeringen. Begrundelsen var, at it-systemerne leverer en fantastisk effektivitetsgevinst. Det var der sådan set ikke nogen på den professionelle side, der troede på. Men politikerne vedtog, at sådan var det. Einar Baldursson mener, at de seneste årtiers voksende fokus på effektivitet har haft en ganske skadelig effekt på den ’ånd’, der ifølge ham har defineret offentligt ansatte siden Enevælden. – Politiet, sagsbehandlere, SOSU-assistenter: Hvorfor har de valgt det job? Fordi det har en værdi at gøre noget for andre. Og når du ikke kan hjælpe dem, du skal, eller det bliver farligt at gøre det, så bliver du syg. Eller også resignerer du og bliver en lønmodtager, som ikke er særligt glad. Yun Ladegaard supplerer: – Fx har en Falck-redder fortalt, hvordan travlheden på jobbet resulterer i, at den tid, man tidligere havde til at falde ned og tale med kollegaerne efter en voldsom hændelse, i dag forsvinder. Det er sådan noget, som gør folk rigtig syge. 10 | | nr. 05 | 2015 Det syge hierarki Inge Holm er privatpraktiserende psykoterapeut, master i organisationspsykologi og har kunder både i det offentlige og i det private. – Mennesker er flokdyr. Og alle flokke organiserer sig i klare og tydelige hierarkier: Hvem bestemmer over hvem? Når primater finder deres plads i hierarkiet, kommer der ro på, mener hun. Omvendt: Hvis ledelsen opfører sig uforståeligt, og hierarkiet bliver for rodet, siver problemerne nedad. Der kan opstå rivalisering, mobning, stress og alle mulige uheldige projektioner på gulvet, erfarer Inge Holm. Og når det sker, kan medarbejderne ikke længere koncentrere sig ordentligt om deres arbejdsopgaver. Inge Holm medgiver, at årsagen til de store problemer i det offentlige handler om ledelse. Hun placerer en del af ansvaret hos de lokale ledere, og en del på Christiansborg. – Den helt store udfordring i Danmark er, at man ikke vil se på organisationer som hierarkier. Og min erfaring er, at man er for sjusket med rekrutteringen af ledere i det offentlige, og at man lader inkompetente ledere sidde alt, alt for længe, siger hun. Om politikerne siger hun: – Der er ikke nødvendigvis noget galt med effektiviseringer og i at tænke meget kortsigtet, hvis man har en ledelseskapacitet og en grundstruktur, der kan håndtere det. Men man kan ikke både kaste reformer ind fra højre og venstre, og så samtidig undlade at sørge for, at organisationerne er robuste nok til at bære dem videre. – Folkeskolereformen er et godt eksempel. Fra politisk side tænker man, at det tager et års tid at implementere sådan en skolereform. Men det kommer til at tage 10-12 år! Politikerne glemmer, hvor svært den slags er, hvor konfliktfyldt det er, hvor stressfyldt det er, vurderer Inge Holm. Og psykologerne står ikke alene med kritikken af politikerne. – Den offentlige sektor og Danmark står i den største ledelseskrise siden 1864, skriver professor i statskundskab Lars Bo Kaspersen og organisationsstrateg Lars Nørgaard i bogen Ledelseskrise i konkurrencestaten, som udkom i september. Gennemhullet redningsnet Et andet problem er, at Christiansborg systematisk Ledelse har nedbarberet fokus på psykisk arbejdsmiljø siden årtusindskiftet, mener Einar Baldursson. – Det kæmpe system, der blev opbygget fra 1970’erne til 1990’erne, blev demonteret i en ideologisk kampagne bid for bid. I dag er det en zombie. Og det har været en samlet offensiv, der blev startet under Fogh-regeringen. Vi har set et voldsomt angreb mod arbejdsmiljøområdet, siger han og uddyber: – For det første nedlagde man Bedriftssundhedstjenesten (BST) (et omfattende nationalt system, der rådgav virksomhederne om arbejdsmiljø, red.). Dernæst reducerede man i antallet af ansatte hos både Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Og til sidst ændrede man loven, så Arbejdstilsynets bemyndigelse til at gå ind i virksomheder og undersøge arbejdsmiljøet blev væsentligt begrænset. Og de arbejdsmedicinske klinikker blev reduceret kraftigt i forbindelse med kommunalreformen. Der er i dag halvt så mange klinikker, som der var før. I de seneste år har noget dog tydet på, at politikernes fokus på psykisk arbejdsmiljø var på vej retur. I 2013 blev psykisk og fysisk arbejdsmiljø fx lovgivningsmæssigt ligestillet, og Arbejdstilsynet fik mulighed for at komme med hurtigere påbud. Men i regeringens finanslovsforslag for 2016 er der lagt op til massive besparelser hos Arbejdstilsynet. Tilsynet vurderer selv, at der skal fyres 140 medarbejdere – hvilket svarer til hv er femte medarbejder – hvis forslaget vedtages. Dette har vakt hård kritik fra landets fagforbund. Og forskerne er enige om, at Arbejdstilsynet allerede i dag ikke har musklerne til at gøre nogen stor forskel op området. Som Yun Ladegaard siger om tilsynet: – Hvis du som medarbejder bliver syg på grund af det psykiske arbejdsmiljø, så vil du gerne have, at Arbejdstilsynet kommer ud og giver et påbud. Men det er en illusion, når folk tror, at Arbejdstilsynet automatisk rykker ud, når de skriver til dem om alle de her forfærdelige ting, der er sket på deres arbejdspladser. Der er en hel masse begrænsninger for, hvad Arbejdstilsynet må og ikke må. Og det er politisk bestemt. Heller ikke arbejdsmiljøorganisationerne, som tager sig af arbejdspladsvurderinger ude på arbejdspladserne, de såkaldte APV’er, kan løse problemerne, siger hun: – Arbejdsmiljøorganisationerne har slet ikke forudsætningerne for at kunne forstå og løse problemer i forhold til psykisk arbejdsmiljø og for at implementere relevante løsninger, i stedet for lappeløsninger. Det hænger ikke sammen, hvis problemet er, at folk ikke har tid nok, når de fx skal tilse en syg patient, står alene med 25 børn på en stue i børnehaven eller oplever andre situationer, hvor de begrænsede ressourcer kan få fatale følger for de mennesker, som de er ansvarlige for i deres arbejde. Hun uddyber: – Derudover har arbejdsmiljøorganisationen sjældent mandat til rent faktisk at kunne påvirke de rammebetingelser, som er årsag til problemerne i det psykiske arbejdsmiljø, især ikke på de offentlige arbejdspladser. Einar Baldursson mener i øvrigt, at det er problematisk, at der ikke findes nogen national instans, der samler op på de mange erfaringer, der ligger i APV’erne. – Det er en fatal fejl i den lovgivning, der blev vedtaget. Indsatsen på arbejdspladserne er blevet fuldstændig fragmentret.| En stresssygemelding kan signalere, at lederen ikke har gjort et godt nok stykke arbejde i forhold til arbejdsmiljøet. For at undgå at tage den skyld på sig, skubber lederne ansvaret tilbage på den syge medarbejder. – Yun Ladegaard, cand. psych. og arbejdsforsker, Københavns Universitet 2015 | nr. 05 | | 11 Nyheder om psykologi Aktuelt Af redaktionen 2015 SESAME STREET Første autist i Sesame Street Det verdenskendte og populære børnetv-program, Sesame Street, vil gerne hjælpe med at afstigmatisere autisme og har derfor introduceret den allerførste autistiske dukke i programmet nogensinde. Dukken Julia optræder i Sesame Streets digitale app-udgave, hvor hun bl.a. fortæller om, hvordan hun er anderledes end sine venner, men også hvordan de kan lege sammen trods forskelligheder. Sesame Street kører samtidig en kampagne, der via Twitter-hashtagget #SeeAmazing og YouTube-sange skal sætte fokus på autisme. Satspuljemillioner til behandling af sorg Satspuljepartierne er blevet enige om at sætte otte millioner kroner af til at etablere et center om kompliceret sorg. "De fleste sorgramte kan klare sig uden psykologisk behandling. Det er dog vigtigt, at mennesker, der rammes af kompliceret sorg, mødes af fagpersoner med de rette kompetencer, så deres og familiens liv ikke hæmmes af sorgen. I dag har sorgområdets aktører ikke tilstrækkelig viden om behandling og håndtering af kompliceret sorg," står der i satspuljepartiernes aftaletekst. Formålet med det nye center er at styrke forskning i konkrete evidensbaserede, psykologiske behandlings- og rådgivningstilbud. Centret skal desuden "udbrede viden om behandling af mennesker med kompliceret sorg". Millionerne afsættes til perioden 2016 til 2018. 12 | | nr. 05 | 2015 Software spotter fejl i forskningsartikler Hollandske forskere fra Tilburg Universitet har skabt en softwarepakke, der kan udtrække og kontrollere statistik fra psykologiske forskningsartikler – og det har bekræftet rygter om, at de indeholder mange fejl. Det skriver videnskabstidsskiftet Nature. Programmet undersøgte 30.000 artikler fra otte anerkendte tidsskrifter, publiceret mellem 1985 og 2013, og 16.700 af dem havde statistisk materiale, programmet kunne tjekke. Af disse havde 50 procent indberettet mindst én P-værdi – altså den værdi, forskere bruger til at vise, hvor overbevisende et resultat er – som var inkonsistent med relaterede, statistiske parametre i testen. Og 13 af artiklerne indeholdt fejl, der ændrede deres konklusion, så ikke-signifikante resultater blev udlagt som signifikant og vice versa. Ressourceforløb skyld i selvmord En britisk mand, der var arbejdsledig og led af svær depression og agorafobi, begik i 2013 selvmord som direkte konsekvens af et ressourceforløb, hvor han blev erklæret egnet til at arbejde. Det er den opsigtsvækkende konklusionen på en retsmedicinsk undersøgelse af mandens dødsfald, som de britiske myndigheder har iværksat. Tre læger havde forinden advaret om, at den 60-årige mand ikke var i stand til at arbejde, og han havde selv angivet, at han var selvmordstruet, men det så myndighederne bort fra. Det er første gang nogensinde, at en retsmedicinsk undersøgelse i Storbritannien har kædet et dødsfald direkte sammen med myndighedernes håndtering af lignende sager. I Danmark viste en undersøgelse blandt 79 kommuner, som blev lavet af avisen Nordjyske i oktober, at 35 danskere er døde de seneste to og et halvt år, mens de var i et ressourceforløb hos kommunen, der skulle afklare deres arbejdsevne, mens kun 31 er kommet i et ordinært job. DANSK PSYKOLOG FORENING OG DANSK PSYKIATRISK SELSKAB INVITERER TIL Virksomme løsninger på tværs - konference om misbrug og psykisk lidelse Mandag den 14. december kl. 9.30-15.30 på Syddansk Universitet i Odense Konferencen stiller skarpt på tiltag og erfaringer, der i praksis allerede har vist gode resultater i behandlingsindsatsen for mennesker med samtidigt misbrug og psykisk lidelse. Konferencen henvender sig til alle interesserede psykologer, psykiatere, kommunale ledere fra misbrugs- og beskæftigelsescentre samt kommunalpolitikere. PROGRAM 09.30 – 10.00 Kaffe og croissant inden start 12.30 – 13.15 Frokost 10.00 – 10.10 Velkomst Merete Strømming, Næstformand, Dansk Psykolog Forening 13.15 – 13.45 10.10 – 10. 40 Projekt SODA – samarbejde mellem ambulant behandling og specialiseret døgnbehandling Per Nielsen, Centerleder og Steffen Røjskjær Udviklingsleder, Ringgården, Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Screening og udredning som dialogredskab og samarbejdspunkt mellem borger og systemer Birgitte Thylstrup, Center for Rusmiddelforskning 13.45 – 14.15 Region Syddanmarks erfaringer med de regionale sundhedsaftaler Asger Krogager Kjellerup, Specialkonsulent, Psykiatri- og Socialstaben 14.15 – 14.30 Kaffepause 10.40 – 11.10 Behandling af mennesker med dobbeltdiagnose i Region Sjælland Ledende overlæge Michael Lau Bech-Hansen, Psykiatrien Øst 14.30 – 15.00 Behandling af ikke-psykotiske lidelser og misbrug i psykiatrien Jacob Sander Hansen, Psykolog ved Psykiatrisk Center Glostrup 11.10 – 11.40 Erfaringer med systematisk personlighedsmæssig og kognitiv screening – hvilken effekt kan vi se? Winnie Jørgensen, Behandlingsleder på Center for Alkohol- og Stofbehandling, Roskilde kommune 15.00 - 15.30 Debat og konklusion Merete Strømming, Næstformand, Dansk Psykolog Forening og Torsten Bjørn Jacobsen, Formand, Dansk Psykiatrisk Selskab 11.40 – 11.50 Pause 11.50 – 12.30 Hvad har Norge fået ud af at etablere national ROP-tjeneste og kliniske retningslinjer? Amund Aakerholt, Psykologspecialist og ansat i ROP-tjenesten Læs mere og tilmeld dig via www.dp.dk/psykologkampagnens-arrangementer 2015 | nr. 05 | | 13 Patientinddragelse MENNESKET MED PÅ RÅD 14 | | nr. 05 | 2015 Patientinddragelse Der satses lige nu på øget patientinddragelse Foto: Lærke Posselt i psykiatrien og resten af sundhedsvæsnet, og når man bliver inddraget i beslutningerne om sin egen behandling, bliver man ofte en mere tilfreds patient. Men ikke alle patienter har samme muligheder for at blive inddraget. Af Signe Kierkegaard Cain, journalist – Nogle patienter har rigtig svært ved at blive hørt i psykiatrien. For det er langt fra alle, der taler det sprog, som forventes. Problemet er, at hvis patienterne falder uden for kategorierne, vil de hele tiden overveje, hvordan de kan tilpasse sig for at undgå at blive opfattet som problematiske. Sådan siger Agnes Ringer, der er psykolog på Slotsvænget Socialpsykiatrisk Center og ekstern lektor ved Roskilde Universitet. Hun har skrevet ph.d.-afhandling om patienters oplevelse i psykiatrien og fandt blandt andet ud af, at det kræver en del at blive en patient, der inddrages. – Hvis man bliver opfattet som irrationel eller en, der mangler sygdomsindsigt, så bliver ens perspektiv ofte negligeret. Derfor er patienter ofte nødt til at overveje, hvordan de fremstår over for personalet. – Jeg oplevede for eksempel patienter, der sagde, at det ikke er nok at fortælle, at man har det svært eller er selvmordstruet. Personalet skal også helst kunne se det. Derfor sørgede de for ikke at smile og grine, så de nemmere blev opfattet som tilstrækkeligt syge, siger Agnes Ringer. John Damkær Pedersen er en af de patienter, der har oplevet ikke at blive inddraget særlig meget i sin egen behandling. I fem år var han ad flere gange indlagt på psykiatriske afdelinger med en psykiatridiagnose. – Det var mest opbevaring, og der var højest en samtale om ugen med en læge. Ellers tullede jeg mest bare rundt og fik mere og mere medicin, siger han. I dag bliver han dog i langt højere grad ind- draget på Slotsvænget, hvor han bor. Her styrer han blandt andet selv sin medicin og sidder med, når der skal ansættes nyt personale. På Slotsvænget er en høj grad af patientinddragelse en del af filosofien. Og mange steder i sundhedsvæsnet ser man i disse år på, hvordan patienterne kan være med til at tage ansvar for beslutningerne om deres egen behandling. Den tidligere regering afsatte 300 millioner til en national strategi for patientinddragelse. Det blev begrundet med, at forskning peger på, at det bidrager til højere patienttilfredshed, patientsikkerhed og bedre behandlingsresultater, når man som patient eller pårørende bliver inddraget i egen behandling. Det er endnu uvist, hvor meget af strategien V-regeringen vil arbejde videre med, men Danske Regioner, KL og en række fagforbund og patientforeninger på sundhedsområdet har også sat patientinddragelse på dagsordenen med planen Borgernes sundhedsvæsen, der blev lanceret i april i år. I EU er der med blandt andet projektet The Joint Action on Patient Safety and Quality of Care fokus på at indsamle best practice-eksempler på patientinddragelse og dermed sikre, at patientens perspektiv kommer i centrum i behandlingen. Her er udgangspunktet, at patientinddragelse og ’empowerment’ af patienter er forudsætninger for at øge patientsikkerheden og øge kvaliteten ad behandlinger. – Det er en generel tendens i samfundet, at den enkelte tager mere og mere ansvar for, hvad vej man vil gå. Vi ved, at patienter, der selv er med til 2015 | nr. 04 | | 15 Patientinddragelse at træffe valg om deres behandling, er mere tilfredse. Og vi ser overalt i sundhedsvæsnet, at man arbejder aktivt med at øge patientinddragelsen, siger Beth Lilja, der er direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Hun henviser blandt andet til undersøgelser af patienttilfredshed, der er foretaget som en del af projektet PaRis – Patientens Rejse i Sundhedssektoren på Odense Universitetshospital. Hej Sundhedsvæsen For John Damkær Pedersen har det haft afgørende betydning, at han nu er meget mere involveret i beslutningerne om sin hverdag og sin behandling. Og generelt påvirker det kvaliteten af behandlingen og patienternes tilfredshed med den, når de bliver inddraget og dermed får valgmuligheder og tager ansvar, påpeger Beth Lilja. – For eksempel viser undersøgelser, at man i højere grad tager sin medicin efter forskrifterne, når man selv har været med til at vælge behandlingen, siger hun. Sundhedsprofessionelle tænker ofte, at de skal have meget mere tid, hvis de skal arbejde med patientinddragelse, men det behøver ikke være tilfældet, påpeger hun: – Nogle undersøgelser viser, at det ikke nødvendigvis tager længere tid, mens andre viser, at det tager cirka 10 procent længere tid ved første konsultation, men jeg tror, at det nok skal kunne betale sig. Samtidig understreger Beth Lilja, at patienter ikke skal tvinges til at blive inddraget. – Hvis en patient siger, at han eller hun ikke vil være med til at tage ansvaret, så må man som sundhedsprofessionel acceptere det. Ofte afhænger det meget af, hvordan man formidler det – patientinddragelsen skal i høj grad tilpasses den viden, 16 | | nr. 05 | 2015 som den enkelte har, siger hun. Hun nævner som konkret eksempel på dilemmaerne ved patientinddragelse Danske Regioners planer om at lade patienter få elektronisk adgang til prøvesvar allerede efter tre dage mod de tre uger, det i dag tager. Det betyder, at patienten kan vælge at se sit prøvesvar, inden lægen har haft mulighed for at formidle det. – Der kan man diskutere, hvor belas-tende uvisheden er i forhold til at få et prøvesvar uden med det samme at kunne tale med en læge om, hvad det indebærer. Men vi mener, at folk skal have den mulighed. Så kan de selv vælge, om de vil gå ind og få svaret, siger Beth Lilja. I Dansk Selskab for Patientsikkerhed har man lavet kampagnen Hej Sundhedsvæsen, hvor både sundhedsprofessionelle og patienter kan få inspiration til, hvordan de i hverdagssprog kan tale sammen om patientens sygdom og behandling. – For eksempel ved vi, at cirka hver fjerde patient har ubesvarede spørgsmål, når de bliver udskrevet. Med Hej Sundhedsvæsen ønsker vi at støtte patienterne i, at det er i orden at stille spørgsmål. Og samtidig være med til at nudge sundhedsprofessionelle til at inddrage patienter mere, siger Beth Lilja. Ikke alle kan eller vil Som Agnes Ringer og John Damkær Pedersen er inde på, kan det være svært at blive hørt som patient i psykiatrien. Men der kan også være den udfordring i forhold til patientinddragelse, at ikke alle patienter har ressourcerne til at blive inddraget. Sundhedsloven giver patienter ret til at blive inddraget, men i praksis kan det godt blive en pligt. Anna Thit Johnsen er adjunkt på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet, hvor hun forsker i patientinddragelse. Hun undersøger blandt andet, hvordan kræftpatienter oplever deres opfølgningsforløb, og hvordan patienter kan inddrages i forskning. Hun peger på, at sundhedspersonalet hele tiden må indrette sig efter patienternes forskellige behov og ressourcer i forhold til at blive inddraget. – Patientinddragelse har den bagside, at den kan skabe ulighed, for det er ikke alle, der har ressourcerne til at blive inddraget. Det stiller store krav til sundhedspersonalet, der ikke bare skal forsøge at inddrage, men også må spørge folk, hvordan de helst vil inddrages, siger Anna Thit Johnsen. I samtalen med patienten er det afgørende også at give plads til det, man ikke ved endnu. – Man må tage metasnakke, hvor man også formidler til patienten, når man mangler viden eller endnu ikke har svar på, hvordan patientens sygdom udvikler sig, siger Anna Thit Johnsen. Mens undersøgelser peger på, at sundhedspersonalet meget gerne vil inddrage patienterne, så er der også barrierer. En undersøgelse fra Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsnet (ViBiS) fra 2014 viste, at 99 procent af sygeplejerskerne og 98 procent af lægerne mente, at det var vigtigt at inddrage patienterne i behandlingen. Undersøgelsen viste dog også, at især manglende personaleressourcer og forskellige forståelser af, hvad patientinddragelse er, i praksis står i vejen for at inddrage patienterne. Det er Anna Thit Johnsens og Agnes Ringers erfaring, at også sproget kan være en barriere i arbejdet med at inddrage patienter. Anna Thit Johnsen har blandt andet oplevet, at mens hun i arbejdet med kræftpatienter kaldte deres opfølgende forløb for ’kontrolforløb’, som det hed tidligere, så var det meget vigtigt for patienterne, Patientinddragelse at det netop blev kaldt ’opfølgende’ og ikke noget med ’kontrol’. Også i psykiatrien er sproget helt afgørende for patientens oplevelse af at blive inddraget. For John Damkær Pedersen er der med det øgede ansvar sket en udvikling i, hvordan han ser sin egen sygdom. Det viser sig i sproget, for han fortæller, at han aldrig længere omtaler sig selv som skizofren. – Det kliniske sprog bliver let til en monolog om patienten. Det er vanskeligt at gøre det til en dialog. Hvis man virkelig skal inddrage patienter, så skal man give plads til andre forståelser end de psykiatriske, siger Agnes Ringer. Hun fortæller, at mens nogle patienter med psykoser for eksempel opfatter det, de oplever, spirituelt, så ser personalet det som en sygdom. Patienten risikerer så at blive opfattet af personalet som en, der mangler sygdomsindsigt. – Og hvis patientens egen forståelse ikke er legitim, bliver det svært at tale om patientinddragelse, siger Agnes Ringer. Norsk selvindlæggelse Patientinddragelse kræver, at man ændrer på den generelle forståelse af behandlerrollen og patientrollen, mener Agnes Ringer. Hun peger på, at patientinddragelsen ofte er i fare, fordi man i sundhedsvæsnet arbejder ud fra bestemte modeller, som alle skal passe ind i. – Man indretter sig naturligvis efter, hvordan sundhedsvæsnet er skruet sammen, og der findes bestemte modeller for, hvordan man skal inddrage patienter. Men det er afgørende, at man som sundhedsprofessionel også kan rumme, hvis patienten ikke kan eller vil inddrages på den måde, siger Agnes Ringer. At man arbejder ud fra bestemte modeller for patientinddragelse i sundhedsvæsnet er udtryk for en forbrugerorienteret tilgang. Det handler i høj grad om at optimere og effektivisere, og patienterne inddrages, for at man kan skabe den bedst mulige behandling. Patientinddragelse kan dog også ses fra et mere magtkritisk perspektiv, som især forskellige brugerbevægelser er eksponenter for. På det psykiatriske område er nogle af eksemplerne Galebevægelsen, der blev stiftet i 1979 af nuværende og tidligere patienter, pårørende og behandlere, og Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP). En konkret eksempel på, at man i psykiatrien prøver at inddrage patienter mere, er brugerstyrede senge på psykiatriske afdelinger. I Norge har man de sidste ti år lavet forsøg, hvor de psykiatriske patienter uden henvisning fra en læge kan indlægge sig selv, når de kan mærke, de får det dårligt. Patienterne kan så udskrive sig selv, når de igen føler sig ovenpå. Det har vist sig at give kortere og bedre behandlingsforløb og mindske brugen af tvang, og man laver i disse år forsøg med brugerstyrede senge flere steder i Danmark. Både Anna Thit Johnsen og Agnes Ringer mener, at psykologers kompetencer kan bidrage til, at patienter bliver inddraget både i psykiatrien og i resten af sundhedsvæsnet. – Det ligger i vores faglighed at tage klientens perspektiv. Vi er oplært i kommunikation og supervision, og vant til at være åbne over for ikke at vide, hvad der er rigtigt for den anden, siger Anna Thit Johnsen. Agnes Ringer peger på, at også psykologer kan blive udfordret på deres evne til at sætte spørgsmålstegn ved deres egen konklusion. – Vi er uddannet i krydsfeltet mellem naturvidenskab, humaniora og socialvidenskab, så vi burde være udstyret til at gå ud fra, at der er forskellige perspektiver. Men det kræver stor ydmyghed og kritisk selvrefleksion hele tiden at lade patienternes forskellige perspektiver få plads. Det kliniske sprog kan lukke ned for andre forståelser, og også for psykologer kan det være svært at fastholde kompleksiteten. | 2015 | nr. 04 | | 17 Patientinddragelse Herre i eget bosted Han styrer selv sin medicin, har nøgle til de låste døre og sidder med ved ansættelsessamtaler. John Damkær Pedersen oplever på bostedet Slotsvænget i høj grad at blive inddraget i både hverdagen på stedet og sin egen behandling. – Velkommen til. Vi kan sidde oppe ovenpå, siger John Damkær Pedersen og viser vej op ad trappen. I det store nøglebundt, han har om halsen, finder han en nøglebrik og låser op ind til et mødelokale. John er 38 år og har de sidste seks år boet på botilbuddet Slotsvænget i Lyngby. Her har han sin egen etværelses lejlighed, og nøglebrikken er kun ét eksempel på, at han selv tager en stor del af ansvaret for sin hverdag og sin behandling. 18 | | nr. 05 | 2015 John Damkær Pedersen fik i 2004 diagnosen skizofreni, og så fulgte fem år med mange indlæggelser på psykiatriske afdelinger. – Jeg har altid haft et ustabilt sind, og jeg var stille og roligt begyndt at føle mig mere og mere forfulgt. Alligevel var det underligt at få diagnosen, for jeg havde altid set mig selv som velfungerende, fortæller han. Foto: Lærke Posselt Af Signe Kierkegaard Cain, journalist Patientinddragelse 2015 | nr. 05 | | 19 Patientinddragelse Han har tidligere også haft et misbrug af hash, kokain og amfetamin, men har nu været stoffri i otte år. I 2009 fik han så mulighed for at flytte ind på Slotsvænget. Som noget af det første blev han spurgt af en psykiater på stedet, om han ikke ville trappe ned på sin medicin. – Han så på mig og sagde, at jeg virkede meget dopet. Han sagde også, at det var en virkelig høj dosis, jeg fik, siger John Damkær Pedersen, der siden er trappet ned fra 900 til 200 mg leponex, som er et af de præparater, han tager. – Jeg er hele vejen gennem nedtrapningen blevet taget med på råd og har selv besluttet, om jeg ville fortsætte, siger han. Og han har i det hele taget fået mere og mere at skulle have sagt, når det handler om medicinen. Hvor personalet tidligere overvågede, at han tog den, og han kun fik en enkelt dosis ad gangen, styrer han i dag medicinen selv. Hver fjortende dag henter han den på apoteket nede i byen, og han har også valgt at have en psykiater uden for Slotsvænget for at være så selvstændig som muligt. Mere bolig end behandling På Slotsvænget prøver John Damkær Pedersen at gøre sin hverdag så almindelig som muligt. 20 | | nr. 05 | 2015 Han er uddannet bager og har skånejob i køkkenet. Han spiller musik, dyrker lidt motion og gør selv rent i sin lejlighed. Derudover har han for eksempel deltaget i kurser i, hvordan han håndterer sin angst. – Da jeg var indlagt på psykiatriske afdelinger, følte jeg ofte, at jeg ikke fik det bedre. Det var mest opbevaring, og der var højest en samtale om ugen med en læge. Ellers tullede jeg mest bare rundt og fik mere og mere medicin, siger han. John Damkær Pedersen fortæller, at han nu ikke længere ser Slotsvænget som et behandlingssted men mere bare som et sted, han bor. – Jeg snakker meget med personalet om, hvad der skal ske. De forsøger at motivere mig, men jeg føler også, at de respekterer, hvis der er noget, jeg ikke har lyst til, siger han og nævner ordet recovery. – Jeg kendte ikke ordet, før jeg kom her, men det er det, der er målet: At komme mig så meget som muligt, så jeg kan komme ud at leve i samfundet. I starten syntes John Damkær Pedersen, at det var overvældende at skulle tage så meget ansvar. – Jeg havde en tendens til at spørge personalet, hvad de syntes, for det var jeg vant til fra hospitalet. Det var hårdt at skulle forholde mig til, at jeg selv skulle finde ud af det og træffe beslutninger. Patientinddragelse Jeg havde en tendens til at spørge personalet, hvad de syntes, for det var jeg vant til fra hospitalet. Det var hårdt at skulle forholde mig til, at jeg selv skulle finde ud af det og træffe beslutninger. Men nu er det rigtig rart. Men nu er det rigtig rart, at jeg er blevet så god til selv at tage ansvar, siger han. Ikke længere skizofren På Slotsvænget har han det, han kalder en ’relationscirkel’ – en gruppe medarbejdere, som han kan taler med, men som han også for eksempel spiller musik eller laver mad sammen med. Han har selv valgt hvem fra personalet, der skal være med i gruppen. Og han bliver også inddraget, når der skal ansættes nyt personale på Slotsvænget. – Jeg er begyndt at komme med til samtalerne, når de skal ansætte nogen i bodelen. Det er fedt at blive spurgt, selv om jeg lige skulle vænne mig til det, for det er næsten en hel dag, man sidder til samtaler. Men det giver mig en følelse af, at det her er mit sted, og jeg oplever, at der bliver lyttet meget til, hvad jeg synes, siger John Damkær Pedersen, der også sidder med i bestyrelsen i Slotsvængets beboerråd. I dag kalder han ikke længere sig selv skizofren: – Tidligere syntes jeg, det gav tryghed at sige, at jeg var skizofren. Jeg kom nok til at misbruge ordet lidt, fordi det var en identitet. Men jeg er jo meget mere end den diagnose, og herude bliver der ikke talt så meget om diagnoser. Jeg siger nogle gange, at jeg lider af angst, men jeg siger aldrig mere: "Hej, jeg hedder John, jeg er skizofren". | 2015 | nr. 05 | | 21 Dem der stemmer, bestemmer! Fra 19. november 2015 til 10. december 2015 kl. 12.00, kan du stemme elektronisk til bestyrelsesvalget i MP Pension. Du har fået en personlig kode med posten. Gør din stemme gældende. Venlig hilsen MP Pension 22 | | nr. 05 | 2015 Udgivelser Kulturblik Af redaktionen Radio Why Music? Kortfilm Levende begravet BBC Radio 3 (2015) Diana Tatarca & Nathalie Abbot/ Westminster Film School (2014) Britisk public service radio sætter forholdet mellem musik og psykologisk videnskab i højsædet i en stor temasatsning, hvor førende musikere, ledende forskere inden for neurovidenskab og musikpsykologi samt musikterapeuter i tre dage undersøger, hvad musik betyder for mennesker. www.bbc.co.uk Longread On Mercy Lacy M. Johnson/Guernica (2015) Lacy M. Johnson er skrive- og lyriklærer på en kræftafdeling for børn og har skrevet et tankevækkende essay om smerte, heling, liv og død. Teksten bevæger sig fra hendes arbejde med døende børn over hendes egen opvækst i et strengt kristent miljø præget af skyld og skam til indsatte på dødsgangene i Texas. Kernen er nåde og om at finde en mening, når man er tæt på døden. www.guernicamag.com Podcast How Does a Business Keep a Promise? Gregg Fields & Elizabeth Doty/ Harvard University (2014) En virksomhed eller organisation, der ikke holder, hvad den lover, er slemt for omdømmet og tilliden til ledelsen. I denne organisationspsykologiske podcast fra Harvard Universitet ser en erhvervsjournalist og ledelsesrådgiver på, hvad kortsigtethed, kompleksitet og reaktivitet betyder for at holde en organisations troværdighed høj. www.ethics.harvard.edu Filmen er prisvinder på Eigth European Psychoanalytic Film Festival i London i oktober og november 2015 og er en psykologisk thriller, der foregår i et tog i 1950’erne. Her forsøger en femme fatale at helbrede hårfetichisten Frank, der er blevet tvangsindlagt som psykiatrisk patient. www.splittinghairsfilm.co.uk Videnskabelig artikel The famous case of Alice Cooper – psychiatry in pictures Mark Silvert/The British Journal of Psychiatry (2015) I 1979 udgav rocklegenden Alice Cooper sin plade From The Inside, der handlede om hans tid som patient på en psykiatrisk afdeling, hvor han var indlagt for svær depression og misbrug. Samtidig udgav han en tegneserie, der beskrev hans møde med patienter og personale samme sted. Tegneserien og dens billeder af psykiatrien bliver nu gransket i en videnskabelig artikel i British Journal of Psychiatry. www.bjp.rcpsych.org Faglitteratur Bogreolen/Magasinet P (2015) Følg med i hvilke nye bøger, der bliver udgivet på det psykologiske fagområde på en lang række af de danske forlag. Redaktionen her på magasinet får hver måned tilsendt nye, aktuelle udgivelser fra forlagene og samler de nyeste udgivelser i en bogliste, som ligger på nettet og bliver opdateret løbende – og hvor du også kan læse boganmeldelser. www.dp.dk 2015 | nr. 05 | | 23 Fagkronik Naturen, tal, bogstaver og god adfærd. Både i børnehaven og indskolingen lærer danske børn om grundlæggende ting, de skal bruge videre i skolegangen og livet. Men de lærer ikke ret meget om følelser. Hænger det sammen med, hvordan vi voksne og professionelle forholder os til børns følelser? Illustration: Kaiser Ulla Af Maria Dressler, psykolog og forfatter og Camilla Obel, konsulent og forfatter Der har lige været frikvarter i 2.b. Thor og Valdemar har været oppe at slås på fodboldbanen. Thor er vred og kaster en bold gennem klassen. Valdemar sidder ude i garderoben og nægter at komme med ind. Sonja græder, fordi hun ikke måtte være med i Almas og Lines leg, og Tine hvisker til læreren, at hun har ondt i maven. Per sidder som altid stille på sin plads. Niels, Villum og Peter har gang i en viskelæderkamp. Ella er meldt syg i dag, fordi hun er bange for at komme i skole. Det er en helt almindelig dag. Der er dansk på skemaet. På sin arbejdsplads sidder Thors mor i frokostpausen og fortæller, at hendes mand i forbindelse med deres skilsmisse har vist sig fra sin værste side. Flere veninder har sagt til hende, at han godt kunne have psykopatiske træk. Ellas far træner til sin første Ironman ved siden af sit job. Han stresser af med sin træning. Pers far er gået på toilettet med en lille flaske vodka – lige til at tage toppen af uroen. Pers mor har en depression. Det ved lærerne godt, men umiddelbart synes de ikke, det påvirker Per. Senere på dagen snakker lærerne fra 2.b med psykologen på skolen. De taler om Thor. Han mangler empati og impulskontrol, forklarer lærerne. Han ødelægger det for de andre børn. Der er mange, som er bange for ham i klassen. Det er synd – særligt for de børn, som i forvejen er lidt ængstelige i klassen, fx Ella. Desuden har flere forældre henvendt sig og spurgt om, det kan passe, at deres børn skal være utrygge ved at gå i skole, fordi Thor fylder det hele. I frikvartererne ødelægger han tit fodboldspillet, fordi han ikke kan tilpasse sig reglerne, fortæller lærerne. I øvrigt lyver han tit og siger, at det ikke var ham. Ofte griner han, når lærerne spørger, om han kan se, han har gjort et andet barn ked af det. De har prøvet alt, siger de. mars forældre kører lige nu en retssag. Det er der to andre forældrepar, der også har været igennem. I alt har fire børns forældre fået stadfæstet deres samværsordning via statsforvaltningen. Alt dette ved børnene ikke om hinanden. Herudover er ét barn særligt følsom over for støj og ét er født for tidligt. En dreng med en adfærdsbaseret diagnose overgik ved sommerferien til et specialundervisningstilbud. Forud var der generelt utilfredshed med, at han gik i klassen, både blandt lærere og forældre. Det er en almindelig dag, og der er følelser på spil overalt. Vi bliver vrede, kede af det, frustrerede, bekymrede eller bange. Vi føler afmagt, afvisning og glæde. Vi skændes, skælder ud, skilles, slås, elsker, har venskaber, uvenskaber og andre relationer. Vi reagerer og udtrykker vores følelser på vidt forskellige måder og reagerer ofte vidt forskelligt. Men vi gør det alle. Hver dag. Følelserne strukturerer meget af vores liv og relationer til andre. Og de er afgørende for vores velbefindende, trivsel og læring. Der burde være massivt fokus på, hvordan vi forstår og håndterer følelser – både hos os selv og andre. Det er der bare ikke. Men hvad er der så fokus på? I 2.b er der i alt 26 børn. Foruden Valdemar og Per har ni elever skilte forældre – det er lidt under landsgennemsnittet. Valde- Vurdering er der også fokus på. Vi forholder os vurderende til både os selv og hinanden. Børn vurderes af voksne i en grad Adfærd, tanker og kommunikation. Rigtig mange professionelle arbejder med adfærd – med vurdering, modificering og regulering af adfærd – og med adfærd som en indikator på neurologiske forstyrrelser. Rigtig mange arbejder med tanker; fx med at ændre tankemønstre for at modificere angst. Og rigtig mange professionelle arbejder med sproget, vi bruger, med fortællinger og med fx at tale rundt om barnet frem for ind i barnet. 2015 | nr. 05 | | 25 Fagkronik som aldrig før. De vurderes via test og selvevalueringer på deres faglighed og sociale kompetencer. De vurderes på deres evne til impulskontrol, deres evne til empati, deres intelligens, deres sensitivitet. Børns interaktioner med hinanden vurderes og ofte ses en tendens til offer-krænker tænkning, selv hos de professionelle, der arbejder ud fra relationelle forståelser. Børn, hvis udtryk er vilde, voldsomme og vrede, bliver ofte vurderet særligt negativt og patologiserende. Forældre vurderer i høj grad andre(s) børn og kan spille en aktiv rolle i forhold til eksklusion. Børns måde at forholde sig til hinanden på afspejler den vurderende tendens blandt voksne. Også i faglige sammenhænge er der en stærk vurderende kultur: Langt de fleste offentligt ansatte psykologer arbejder med udredninger og vurderinger. Denne kronik kan også læses som en vurdering! Diagnosticering er der fokus på. Danske lærere vurderer, at op imod 25 procent af alle danske børn har individuelle vanskeligheder eller diagnoser. Særligt udadrettede reaktionsformer og vrede udtryk patologiseres. Antallet af børn, der modtager behandling i børne- og ungdomspsykiatrien var i 2014 29.983 ifølge Danske Regioner. I 2000 var tallet 8.485. Mange børnediagnoser er adfærdsbaserede, men tiltagende diagnosticeres også emotionelle tilstande eller lidelser blandt børn, særligt angst og depression. Diagnoser har også infiltreret vores hverdagsliv. Vi bruger diagnostiske betegnelser både i professionelle og private sammenhænge – om vores mænd og koner, vores kolleger, vores chefer eller de borgere, vi arbejder med. Der findes masser af litteratur til at understøtte denne brug både i forhold til børn og voksne. Fx Hverdagens psykopater og Sådan spotter du en psykopat. Og der er fokus på jura. Fx når vrede børn slår, smadrer ting, mobber eller truer. Vi laver mobbe- og voldspolitikker. Vi anmelder selv små børn – ikke nødvendigvis fordi vi vil, men fordi det er blevet en forudsætning for at få tilkendt eventuel skadeserstatning. Det er ikke atypisk i dag, at forældre vælger at politianmelde deres barns klassekammerat, hvis barnet har slået. Vi har lovgivning for magtanvendelser i nødværgesituationer på børn/ unge-området og tvangsforanstaltninger i regi af psykiatrien. I forbindelse med brud i parforholdet inviterer vi ofte juraen ind, via statsforvaltningen eller i form af retssager. 26 | | nr. 05 | 2015 Men følelser? Der er behov for også at have fokus på følelser, fordi: 1) Alle mennesker er udstyret med i hvert fald fem grund følelser fra fødslen. Heraf er kun én entydigt positiv, nemlig glæden. Vi skal lære, at vi også oplever angst, vrede, afsky og tristhed, at det er normalt, og at netop de følelser hjælper os til at overleve – både i fysisk og psykologisk forstand. Vi skal lære, at de er et vilkår. Vi skal lære, at når vi mærker angst, er det ikke forkert at have det sådan. Det er ikke tegn på, at der er noget galt. Det er ikke et problem, der skal fikses. 2) Vi skal lære at leve i og med variation. Vi skal lære at være nysgerrige på og forstå, at følelsesmæssige udtryk kan se meget forskellige ud: At jeg græder og trækker mig, når jeg bliver ked af det, mens du råber og kaster med sko. Når vi ikke lærer det, bliver vi utrygge ved hinanden og vores evne til empati reduceres: For at jeg kan have det godt, kan du ikke være her. Det forstærker følelser af at være forkert, uforståelig og ensom, og det reducerer den generelle tillid blandt os – i det nære og det fjerne: Tilliden til vores mænd og koner og vores børn og deres relationer, til andre folkeslag mv. 3) Vi skal lære, at vi som udgangspunkt er sociale væsner. Fra vi bliver født, er vi afhængige af at være forbundet til andre mennesker. Forbundetheden er afgørende for vores overlevelse og udvikling. Vi er født med forudsætninger, der gør det muligt. Forskning i bl.a. spejlneuroner og tilknytning godtgør, at vores erfaringer med følelsesmæssige relationer til andre bliver afgørende for de måder, vi indgår i relationer, og at vi, livet igennem, ikke blot gentager, men også udvikler og reparerer vores tilknytningsmønstre i relation til andre. Vi skal lære, at hvis vi skal udvikle os, skal det ske i og med de fællesskaber, vi indgår i. Vi skal lære, at vores individuelle selvforståelser, strategier og handlemåder er et samspil med andre – og at det samme gælder for disse andre. 4) Vi skal lære at skabe mening og sammenhæng. Vi skal lære at være nysgerrige på, hvordan det kan forstås meningsfuldt, når et barn kaster med stole; at det giver god mening, når et barn reagerer med vrede i forbindelse med sine forældres konfliktfyldte skilsmisse. Vi skal lære, hvordan de erfaringer, vi har gjort os hidtil, gør det forståeligt og meningsfuldt, at vi nu reagerer, som vi gør. Vi skal også lære, hvordan vi kan forstå og tilskrive mening til andre mennesker, og hvordan vi skelner vore egne reaktioner fra forståelsen af den andens intention og handling. Vi skal opdage, at det er det, der giver os mod, tillid, styrke og udholdenhed. | Maria Dressler og Camilla Obel står bag Diamantforløbet. dk, der er et tilbud målrettet børn og unge, som er udfordrede af og udfordrer andre med deres vrede. Deres bog Vredeshåndtering i indskolingen og børnehaven. Forstå og håndtér følelserne i fællesskab udkommer i 2016 på forlaget Frydenlund. Vi skal lære om følelser, fordi vi alle har brug for forbundethed, forståelse og omsorg – og vi skal opdage, hvornår kategorier, diagnoser og vurderinger stiller sig i vejen herfor. 2015 | nr. 05 | | 27 Videnskab Ny forskning Af Dion Sommer, professor i psykologi, Aarhus Universitet Udbrændthed i omsorgsfag Psykologisk intervention og kræftramtes livskvalitet Kronisk stress-diagnose er støt stigende i samfundet med alvorlige psykologiske konsekvenser for de ramte. En række internationale studier har påvist, at i omsorgsfag (sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og i nogle tilfælde psykolog) er risikoen for det psykologiske syndrom ’udbrændthed’ markant forøget. Udbrændthed opstår som et resultat af en lang stressende periode på arbejdet. Vi hører fx om pædagogen, som skal have ansvaret for 16 børn om eftermiddagen; om sygeplejersken, der aldrig når at ’blive færdig med patienterne’. Følelsesmæssig udmattelse, distance og negativisme over for dem, man skal hjælpe, kan være følgerne. Dog har samspillet mellem personlighedstype og udbrændthed været mindre undersøgt. Gør nogle personlighedstræk én mere sårbar end andre? Dette studie udvalgte sygeplejerskejobbet som et risiko-erhverv. Her rekrutteredes tilfældigt 222 sygeplejersker fra 12 hospitaler. Relationerne blev undersøgt mellem stress og udbrændthed hos sygeplejersker med Type D personlighed og sammenlignet med sygeplejersker med andre personlighedstræk. Type D er et ret stabilt personlighedstræk. Det er karakteriseret ved, at individet oplever en række negative følelser (fx pessimisme, irritabilitet og bekymring), som ikke er tegn på en egentlig depression. Men samtidig hæmmes følelserne og gemmes af vejen for at undgå at løbe ind i kritik og afvisning fra patienter og kolleger. Resultater: Selv efter kontrol af en række jobrelaterede faktorer var høj-risiko for udbrændthed for sygeplejerskerne med Type D personlighedstræk fem gange så hyppig som hos kollegerne. Forskerne peger derfor på, at interventionsstrategier bør tage et særligt hensyn til individuelle forskelle i håndteringen af stressorer på arbejdspladsen. At få en kræftdiagnose kan være en skræmmende oplevelse. Truslen om død og et liv som patient bliver en pludselig realitet, som skal håndteres. Chok, angst, depression og identitetstrusler er ikke sjældent forbundet med diagnosen. Men også livskvaliteten hos mennesker, som har overlevet en kræftsygdom, kan i flere år være kraftig forringet, bl.a. på grund af uvisheden om tilbagefald. Det er således grupper, som kan have gavn af hjælp og støtte. Men hvilken kan være effektiv? Det har en metaanalyse nu undersøgt ved at se, om der i en række undersøgelser er påvist en mærkbar effekt af psykologisk intervention (fx samtaleterapi) på kræftpatienters og såkaldte overleveres livskvalitet. Videnskabelige studier, publiceret mellem 1970 og 2012, blev grundigt analyseret. 78 blev, efter de ’bestod’ nogle kriterier for faglig kvalitet, udvalgt til metaanalysen. Samlet set viste der sig en klar positiv effekt af psykologisk intervention. Livskvaliteten steg også hos patienter, som foruden en diagnose også skulle håndtere indgribende medicinsk behandling, fx kemo. Psykologisk behandling førte til endnu bedre livskvalitet, hvis den også fokuserede på patientens depressive symptomer. Sådanne resultater fra relativt mange undersøgelser peger på, at psykologhjælp, i højere grad end det er tilfældet i dag, bør tilbydes kræftpatienter, og helst helt fra starten eller umiddelbart efter, at patienten får sin diagnose. Kilde Guens, N. et. al. (2015). "Individual vulnerability to burnout in nurses: The role of type D personality within different nursing specialty areas." Burnout Research, Vol. 2. 2-3, 80-86 Kilde Torre-Luque, A., et. al. (2001). "Psychological treatments to improve quality of life in cancer contexts: A meta-analysis." Int. Journ. Clinical and Health Psychology. (Available online, august) 28 | | nr. 05 | 2015 Videnskab Demens og voksne med intellektuel retardering Ensomhed: Langt mere end en følelse Verdenssundhedsorganisationen (WHO) dokumenterer i rapporten Dementia: A Public Health Priority (2012) de meget store personlige, familiesamfundsmæssige og økonomiske problemer ved intellektuel retardering i kølvandet af demens (fx Alzheimer-syndromet). Janicki & Keller (2015) opfordrer nu til indførsel af nationale retningslinjer på grund af de mange fordele. Det ser nemlig ud til, at tidlig opsporing, tidlig diagnose, medicinsk behandling, familiestøtte og institutionel hjælp til sammen er vigtigt. Men desværre er sygdommen underdiagnosticeret. Især på grund af disse tre faktorer: stigma forbundet med sygdommen; holdningen, at hukommelsesproblemer er en uundgåelig følge af aldring; samt at sygdommen ikke kan helbredes. Svindende intellektuelle åndsevner, fremkaldt af demens, er tilsvarende ’forklaret’ som noget, der bare kommer med alderen. Men forskning viser faktisk, at dette ofte er mere individuelt end aldersbetinget. Hvem kender fx ikke én eller flere, som aktivt har bevaret åndsevnerne langt op i alderdommen? Det gælder med hjernen som med en muskel: Use it or loose it. Men hvorfor er der et behov for tidlig opsporing, støtte, behandling og hjælp? Svarene er enkle, men alligevel vigtige: Fordi mennesker med begyndende svækkelse af forstanden forårsaget af amnesi lever længere. Skadevirkningerne af derouten i intelligens- og hukommelse kan enten fjernes, begrænses eller udsættes. Livskvaliteten forbedres endvidere flere år frem. Det er mest almindeligt, at mennesker er sammen med andre fx i en familie, i grupper med jævnaldrende, når de går til sport etc. Men der er også mange – unge såvel som gamle – som i større eller mindre perioder af livet lever alene. At leve ensomt er dog ikke ensbetydende med at føle sig ensom, selv om der ofte er en sammenhæng. ’Psykologisk ensomhed’, dvs. oplevelsen af at være helt alene, er i nogle tidligere studier blevet forbundet med kroniske fysiske sygdomme som hjertelidelser, forhøjet blodtryk, lungesygdom og stofskifteforstyrrelser. Men først nu har forskere forsøgt at skabe et overblik ved at reviewe en række kvalitetsstudier. 33 artikler, som undersøgte ensomhed i kronisk og fysisk syge populationer, blev udvalgt. Nu er det vel næppe overraskende, at en mand med alvorlig hjertesygdom kan isolere sig fra andre eller går rundt og føler sig alene med sine problemer. Dvs. at sygdommen er årsagen til ensomheden. Men kan ensomhed direkte forårsage kronisk sygdom, sågar tidligere død – altså virke psykosomatisk? Svaret er ja. Selv ’renset’ for en lang række påvirkende faktorer (depression, angst, serum værdier, etc.) har ensomhed en signifikant indflydelse på risikoen for tidligere død af en hjerte-karsygdom. Ensomhed påvirker således direkte det normale autonome system. Forfatterne fremhæver derfor: Ensomhed fungerer som en biopsykologisk stressor, som påvirker voksne med forhøjet blodtryk, hjerneblødning og lungesygdom til følge. Ensomhed er endda forbundet med fedme, stofskifteproblemer og forhøjet stress. Men hvad nu hvis man ’afskaffer’ ensomheden hos patienter med de nævnte kroniske sygdomme? Interventionsstudier har her vist markant positive langtidseffekter. Konklusion: Ensomhed, især hvis den er langvarig, er altså langt mere end en (ubehagelig) følelse. Kilde Janicki, M.P & Keller, S.M (2015). "Why do we need national guidelines for adults with intellectual disability and dementia?´" Alzheimer’s & dementia: Diagnosis, assessment & disease monitoring, Vol. 1. 316-24. Kilde Petitte, T. (2015) "A systematic review of loneliness and common chronic physical conditions in adults". The Open Psychology Journal. No. 8, 113-132 2015 | nr. 05 | | 29 Traumer smitter, siger Zahava Solomon, en af verdens førende forskere i det, der sker for folk efter krig eller et terrorangreb. Tilgivelse er god medicin. Zahava Solomon Foto: Syddansk Universitet Af Regner Hansen, journalist Særligt sårbar resten af livet 30 | | nr. 05 | 2015 Foto: Rina Castelnuovo/The New York Times/Scanpix Interview Zahava Solomon er ved at afslutte en frokost med fagfolk i kantinen på Syddansk Universitet i Odense. Det er dagen efter, hun har modtaget endnu en hædersbevisning. Hæder er den israelske professor i psykiatrisk epidemiologi på Tel Aviv Universitet ikke uvant med. Professoren er traumeforsknings førende kapacitet i verden. Den prominente status er baseret på over 30 års forskning i et laboratorium, som er noget nær perfekt. Hun er hædret med Israelprisen, landets højeste udmærkelse. Og i går modtog hun dette års H.C. Andersen-Forelæserpris – en ære, som universitetet tildeler en forsker i international særklasse. Ved frokostbordet sidder også Ask Elklit, professor og leder af Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet. Elklit var med til at indstille hende til dansk hæder. Mens selskabet opløser sig, signalerer hun, at hun er klar til interviewet og søger mod et fjernt hjørne i lokalet. Zahava Solomons forskning omfatter både soldater i kamp, krigsveteraner og terrortrusler mod civilbefolkningen. Hun har fulgt soldater over en årrække, der deltog i Israels invasion af Libanon i 1982 – dels krigsveteraner, som fik sammenbrud som følge krigsdeltagelsen, dels andre soldater fra samme krig, som ikke fik mén. Hun studerede forskellige grupper, da Israel under Golfkrigen i 1991 var muligt mål for kemiske og biologiske angreb fra Saddam Husseins Irak, hvilket gav ængstelse hos nogle og en generel tilpasning i befolkningen til den usædvanlige situation. Og hun har set på den psykologiske effekt i Israel af den 2015 | nr. 05 | | 31 Interview anden palæstinensiske opstand, Intifada, fra 2000 til 2005, herunder angreb med selvmordsbomber. Metoden har i alle tilfælde været et mix af spørgeskemaer, interviews og fokusgrupper med et betydeligt element af brugerdeltagelse. Resultatet er over 500 videnskabelige artikler. Zahava Solomon siger, at de naturlige menneskelige forsvarsmekanismer i forhold til trusler er hensigtsmæssige. Det kan være at vige bort fra faren, skærpe opmærksomheden og blive generelt mere forsigtig. Men hvis tilpasningerne varer ved, længe efter at den traumatiske begivenhed er overstået, bliver til de symptomer og i værste fald PTSD eller andre psykiske lidelser. De mulige udtryk er mange: Følelsesmæssig lammelse, tilbagetrukkethed, nedsat aktivitetsniveau, koncentrationsbesvær, svækket opfattelsesevne, søvnløshed og mareridt, angst, udadrettede aggressioner og fysiske sideeffekter. Meget af Zahava Solomons forskning er såkaldt longitudinelle studier, hvor hun har fulgt samme grupper over lang tid og således har kunnet observere forløb. Hendes måske største internationale forskningsbidrag er at påvise, at de psykiske eftervirkninger ved at have været udsat for store, meget alvorlige trusler kan vare i år, ja årtier. – Det er på samme måde som med kroniske sygdomme. Det blusser op og svinder hen. Sårbarheden er på livstid. Når en traumatiseret person bliver mindet om en voldsom hændelse, vil den kraftige psykiske reaktion atter blive udløst. Anledningen kan være ret uskyldig. Det kunne være mine røde negle, siger Zahava Solomon og rækker en hånd frem. – Hvis en tidligere soldat forbinder den røde farve på neglene med krig, så flipper han ud. Anledningen kan også være, hvis hans kone serverer vandmelon for ham. Det har med associationer i forhold til fare at gøre. Reaktionen kan også blive fremkaldt af flammen fra en tændstik, en bestemt lyd, en vis lugt, et skifte i vejret, et grædende spædbarn, siger Solomon. Skamfulde krigsveteraner Krigsveteraner har haft oplevelser, som det er svært at dele med hustruen, resten af familien, venner og arbejdskolleger, som ikke har været i kamp. Zahava Solomons forskning har på dette punkt stigende dansk relevans, efter at vi fra tidligt i 1990’erne begyndte at sende soldater på internationale missioner, der var regulær krig. – De forhenværende soldater er ikke stolte af, hvad de udrettede, og ønsker sjældent at fortælle om det. Mange veteraner forstår ikke ændringerne i deres adfærd og sammenkæder dem ikke med 32 | | nr. 05 | 2015 Hvis traumatiserede personer benytter sig af fornægtelse, kan der til tider være gode grunde til det. Psykologen skal ikke forsøge at rode op i personens fortid, medmindre denne ytrer ønske om det. For traumatiserede personer, som er i stand til at holde stressreaktioner på afstand, har højere livskvalitet. – Zahava Solomon, professor i psykiatrisk epidemiologi på Tel Aviv Universitet deres oplevelser i krig. Hvad der sker, er tit også usynligt for deres nærmeste, selv hustruen. Desuden er mange veteraner tilbageholdende med at søge hjælp, fordi det antaster deres forestilling om maskulinitet. Andelen af veteraner, som får en diagnose, er kun toppen af isbjerget, siger Solomon. Hun nævner flere forhold, der kan være med til at afbøde skadevirkningerne blandt krigsveteraner. Det er vigtigt, at folk viser soldaterne deres støtte, uanset om de enige i missionen. Deltagelse i missionen er jo en beslutning, som træffes af politikere, påpeger hun. Det er også en fordel, hvis militæret er sammensat ved almen værnepligt og består af et repræsentativt udsnit af befolkningen snarere end af professionelle soldater, og hvis den militære indsats tydeligt handler om nationens forsvar, mener hun. – Lande, der sender soldater i krig, bør tage ansvar for disse menneskers velbefindende efter hjemkomsten og også give dem tryghed resten af livet. Dette med et varigt tilbud om hjælp er vigtigt, for når veteraner bliver ældre, dukker udsatte traumatiske episoder måske op. De er som tidsindstillede bomber, siger Solomon. Interview Zahava Solomons studier af reaktionerne på bølgen af selvmordsbomber i Israel i de første år i det nye årtusinde er også temmelig relevant i Danmark, hvor advarslerne om terror tog til som følge af den danske deltagelse i Irakkrigen og senere krisen i forhold til den muslimske verden, udløst af Muhammedtegningerne. – Hvis der sker et terrorangreb, så stiger sårbarheden med hensyn til psykiske mén, jo tættere man er på begivenheden. Folk vil normalt forbinde stedet og tidspunktet med fare og holde sig fra det i nogle uger – for eksempel en bus eller et undergrundstog i myldretiden. Hvis der er en serie angreb, vil folk tegne et mentalt kort over farezoner og farlige tidspunkter og undgå dem, siger Solomon. Omfanget af varige psykiske følger afhænger af hyppigheden af de voldsomme begivenheder. Solomon bemærker, at selv om terrorangrebet i New York den 11. september 2001 var storstilet og medførte flere tusinde døde og sårede, så har de langvarige stressreaktioner været langt mindre end dengang forventet. Det skyldes, at angrebet ikke blev gentaget. Genetisk disposition Nyere undersøgelser viser, at sårbarheden over for traumatiske begivenheder også er knyttet til gener. Selv har Zahava Solomon studeret børn af holocaust-overlevende, og de har øget risiko for PTSD end andre børn. – Det er virkelig skræmmende, siger hun. Solomon har i forskningen videre konstateret, at der er kønsmæssige forskelle med hensyn til traumer. Kvinder er mere sårbare end mænd – tilsyneladende fordi, de er mere optaget af børnenes, familiens og vennernes velbefindende og på den måde tapper af egne psykologiske ressourcer på en "uøkonomisk" måde. Hun har også observeret, at traumer "smitter" blandt de nærmeste. Hvis en mand er vendt hjem fra krig med en psykisk lidelse, så er der høj risiko for, at hustruen og børnene får lignende symptomer, om end i mildere grad. Årsagen er formentlig en blanding af identifikation, skyldfølelse og øget forbrug af psykiske ressourcer på at opretholde et "normalt" familieliv på trods. Dæmonisering og fornægtelse Et andet meget væsentligt bidrag fra Zahava Solomons forskning – ud over det kroniske aspekt ved traumer – er, at der kan ske noget med traumatiseredes holdning til konflikter. – Der er en tendens hos traumatiserede personer til at have en meget negativ opfattelse af fjenden eller gerningsmændene. Problemet er, hvis denne forståelige forsvarsmekanisme udarter sig til en generel fjendtlighed over for fremmede. Det kan føre til en dæmonisering af andre, hvor vi er de gode, og de er de onde.I så fald er der lang vej til forsoning mellem folk og bilæggelse af konflikter, siger hun. Professoren mener, at når en psykolog har en traumatiseret person fra krig og terror i behandling, bør psykologen tilskynde til tilgivelse hos offeret. Det vil være godt for personens velbefindende. Detvil også mindske risikoen for, at offeret selv bliver gerningsmand senere. – Det er meget vigtigt for ofre, at de giver slip på følelsen af hævn og uretfærdighed, siger hun. Solomon har et andet godt råd til praktiserende psykologer: Respekter klientens psykologiske forsvar: – Hvis traumatiserede personer benytter sig af fornægtelse, kan der til tider være gode grunde til det. Psykologen skal ikke forsøge at rode op i personens fortid, medmindre denne ytrer ønske om det. For traumatiserede personer, som er i stand til at holde stressreaktioner på afstand, har højere livskvalitet. Og hvis den udsatte reaktion så melder sig, er den altid mildere, end hvis den kom tidligere i livet, siger Zahava Solomon. Interviewet er slut, og Zahava Solomon kontakter Ask Elklit for at blive ført sikkert videre på den labyrintiske campus på Syddansk Universitet. Ventetiden er en chance for et tillægsspørgsmål om, hvad hun nu vil forske i? – Det helt store mysterium er, hvorfor nogle mennesker bukker under for chokerende begivenheder, mens andre ikke bliver kronisk påvirket. Det vil jeg gerne tættere på svaret af. Jo mere vi ved om traumer, desto bedre kan vi være med til at lindre smerten hos de udsatte, siger Solomon. | 2015 | nr. 05 | | 33 P-listen Twitters mest populære psykologer Andrew Mendonsa Steven Pinker Klinisk psykolog med speciale i børn og familie, USA. 371.769 følgere @DrMendonsa916 Canadisk professor i psykologi speciale i evolutionær psykologi ved Harvard University, lingvist og populærvidenskabelig forfatter. 204.280 følgere. @sapinker Richard Wiseman Laura Kauffman George Huba Psykolog, forfatter og tryllekunstner, Storbritannien. 204.280 følgere. @RichardWiseman Psykolog med speciale i børn og unge, USA. 107.074 følgere. @ChildPsych Pensionist, psykolog og blogger med særlig interesse i mindmapping, USA. 98.273 følgere. @DrHubaEvaluator Travis Langley Joe Guse Leah Klungness Socialpsykolog, redaktør og forfatter med særlig interesse i superhelte, USA. 92.603 følgere. @Superherologist Oprindelig komiker, nu psykolog og forfatter, USA. 72.325 følgere. @joeyguse Psykolog med speciale i enliges forældreskab og parforhold samt forfatter, USA. 60.591 følgere. @Dr_Leah @ Dolors Reig Anthony Risser Socialpsykolog og lektor på forskellige spanske universiteter, blogger og forfatter med særlig interesse i cyberkultur og sociale medier, Spanien. 60.875 følgere. @dreig Neuropsykolog og blogger på bl.a. BrainBlog, USA. 49.283 følgere. @neuropsychblog 34 | | nr. 05 | 2015 Kilde: The British Psychological Society, november 2015 Min klassiker Korthuset vakler House of Cards: Psychology and Psychotherapy Built on Myth, Robyn Dawes, 1994 Af Susanne Bengtson, cand.psych., ph.d., seniorforsker, Afdeling for Retspsykiatri, Aarhus Universitetshospital I 2013 blev success-serien House of Cards lanceret. Titlen er identisk med titlen på en bog om psykologers kliniske praksis, som jeg i 1998 fik anbefalet af professor Esben Hougaard i forbindelse med specialeskrivning om klinikeres risikovurderinger af pædofile. Serie og bog er ikke relaterede, men begge leverer de – med afsæt i henholdsvis fiktion og empiri – kontroversielle beskrivelser af to arbejdsområders metoder. Dawes kritiserede psykologien, navnlig psykoterapien, for ikke at have formået at etablere sig som en akademisk disciplin funderet i empiri og solide data, men at området i stedet har opnået status ved brug af udokumenterede teknikker og metoder såsom intuition og erfaring ("kliniske vurderinger"). Dawes kritiserede navnlig psykologer for at foretage forudsigelser (fx forudsigelser af uhensigtsmæssig adfærd) på intuitive og erfaringsbaserede beslutningsprocesser frem for på standardiserede test/guidelines. Han præsenterede empiriske fund, der demonstrerede lav og langt fra tilfredsstillende træfsikkerhed af kliniske vurderinger, og at træfsikkerheden øgedes, hvis vurderingerne blev skiftet ud med endog simple statistisk baserede (aktuariske) modeller. Fraværet af evidensbaseret praksis fik Dawes til at beskrive mange psykologers praksis som korthus, der burde falde sammen. Inden jeg læste bogen, havde jeg – som en stor del af den øvrige befolkning – en tro på gyldigheden af eksperters kliniske vurderinger. Evidensen udfordrede barnetroen. Uanset at vi selv måtte være overbeviste om gyldigheden af vore kliniske vurderinger, peger forskningen på, at de er behæftet med alvorlige biases. Bogen bibragte mig en viden, som fik betydning for, hvad jeg siden har betragtet som solid klinisk praksis – og, ikke mindst, for mit nutidige virke som kliniker og forsker, hvor jeg beskæftiger mig med at forudsige voldsrisiko, navnlig risiko for ny seksualkriminalitet. Klassiker-stafet Psykologer fortæller om en bog, der gjorde en forskel for deres virke. Susanne Bengtson giver stafetten videre til Esben Hougaard, professor i psykologi, Aarhus Universitet. 2015 | nr. 05 | | 35 Leder Skal vi tvinge gravide misbrugere? Af Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening 36 | | nr. 05 | 2015 Hvert år kommer tusinder af små nye borgere til verden på de danske sygehuse. For langt de fleste er det første møde med verden uden for mors mave et ukompliceret møde. Men for nogle få er den første tid en barsk proces. Det er de børn, der fødes med abstinenser, fordi deres mor har haft et misbrug af alkohol eller stoffer under graviditeten. Og som derfor er ekstremt sårbare efter fødslen og får en svær start på livet: Nogle kan ikke sutte eller synke, andre får pludselige, eksplosive opkastninger, og så er der alt det, det blotte øje ikke kan se: Skader i hjernen, der kan give indlæringsvanskeligheder, adfærdsproblemer, kognitive handicap osv. Børnene udgør ikke en stor gruppe. Men i en menneskelig målestok er det et betydeligt antal. For det er børn, der for manges vedkommende vil kæmpe med skaderne resten af deres liv. Er det rimeligt? I Sverige og Norge er svaret nej. Her bliver gravide kvinder med misbrugsproblemer tvunget i behandling, hvis de ikke frivilligt tager imod et behandlingstilbud. Rationalet er klart: Det handler om barnets tarv, også det ufødte fosters. Og hvis ikke barnets mor formår at beskytte sit barn, mens det ligger i hendes mave, skrider myndighederne ind og varetager opgaven. Også i Danmark overvejer man at gå samme vej. En tværministeriel arbejdsgruppe har undersøgt problemets omfang og karakter, samt hvordan man kan begrænse antallet af børn, der fødes med skader som følge af moderens misbrug. Tvangsbehandling er en af de muligheder, der peges på. Og for nyligt er partierne bag satspuljeforhandlingerne blevet enige om at sætte 27,5 mio. kroner af til en indsats for gravide kvinder med misbrug i perioden 2016-2019. Men tvangsbehandling er også en løsning, der har vakt vild debat – og med rette. For det at fratage mennesker retten til selvbestemmelse over sin egen krop og udsætte dem for tvang er en af de allermest alvorlige foranstaltninger, et samfund kan gribe til. Der findes ingen nemme svar. Etisk Råd har behandlet spørgsmålet, og et flertal anbefaler politikerne at åbne op for muligheden for tvangsbehandling. I Dansk Psykolog Forening er vi enige. Men med den væsentlige tilføjelse, at tvang bør være den allersidste løsning, og at tvang aldrig må stå alene. Før man griber til tvang, skal den gravide have fået både tilstrækkelige og fagligt kvalificerede støttemuligheder – kort sagt hjælp, der netop har til formål at undgå tvang. Og disse muligheder bør naturligvis etableres, før man ændrer lovgivning og giver mulighed for at gribe til tvang. Vores indtrængende ønske er derfor, at debatten om tvang skifter spor. Vi er ikke blinde for den væsentlige, principielle diskussion om tvang, og heller ikke for diskussionen om, hvorvidt udsigten til tvang kan skræmme gravide misbrugere væk fra at opsøge hjælp, men vi mener, at fokus bør ligge et helt andet sted. Lad os tale om alt det, der går forud for det øjeblik, hvor en gravid stilles over for et ultimatum. Nemlig kvaliteten af de offentlige støttetilbud, der gives til mennesker med misbrug – også gravide. Som man kunne læse her i magasinet i august, mangler vi viden om netop kvaliteten af tilbuddene. Da det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) kortlagde den sociale stofmisbrugsbehandling i de danske kommuner i 2009, kunne lederne fra 109 kommunale tilbud ikke svare på, om deres behandlingstilbud havde nogen effekt på misbrugerne. Brugerorganisationer kritiserer tilbuddene, og selvom mange misbrugere efterspørger psykologbehandling, er netop de specialiserede, psykologfaglige tilbud det, flere og flere kommuner skærer ned på. Det er bekymrende al den stund, at mange misbrugere har dobbeltdiagnoser, altså også slås med psykiske lidelser ud over deres misbrug. I Norge, hvor man tvangsbehandler gravide misbrugere, er specialiseret misbrugsbehandling derimod et lovkrav. Og det sætter tvangsbehandlingen i et andet perspektiv – for dermed har P – kalender dec / jan 2016 4 dec de gravide en retsgaranti på at få et fagligt, højt kvalificeret tilbud, inden myndighederne skrider til tvang. Hvis vi i Danmark vil følge det norske eksempel og åbne op for tvang over for gravide misbrugere, skal vi have hele pakken med, også en sikring af en ordentlig kvalitet af den misbrugsbehandling, der gives. Det vil komme de gravide til gode, som vil få den støtte, de behøver, både under graviditeten, men også i moderskabet efter fødslen – for det er jo ikke kun barnets liv under graviditeten, der påvirkes af en mor med et misbrug, men i høj grad også barnets liv efter fødslen. Lad os få diskussionen om kvaliteten af vores misbrugsbehandling frem for at diskutere for eller imod tvang. Det er både i de gravides, børnenes og samfundets interesse. | Ph.d.-forsvar ved Charlotte Glintborg Grib mennesket – En konceptuel og empirisk undersøgelse af koordineret rehabilitering: objektivt bio-psyko-social udbytte for voksne med erhvervet hjerneskade samt klienters og pårørendes oplevelse af rehabiliteringen med og uden kommunal koordination Institut for Kommunikation Aalborg Universitet www.kommunikation.aau.dk 9–11 dec International Conference on Shared Parenting 2015. Bonn, Tyskland www.twohomes.org 11 dec European Semester European Conference on Psychology and Health. Lissabon, Portugal www.psyes.eu Er du interesseret i psykologiens rolle i samfundet, og vil du have indsigt i ny forskning og interessante problemstillinger på det psykologiske område, kan du begynde her. 2016 11–14 jan 2016 Second International Conference on Loss, Bereavement and Human Resilience in Israel and the World: Facts, Insights and Implications. Eliat, Israel www.ovdan-eilat2016.com 15 jan Ph.d.-forsvar ved Ola Hendar: When two language modalities meet: Speech and sign language, and the impact on education. Københavns Universitet. www.psy.ku.dk 8 jan Konference om psykologisk indsats efter katastrofer og terror Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet www.sdu.dk 18 dec European Semester European Conference on Geropsychology Lissabon, Portugal www.psyes.eu Tegn abonnement på magasinet P eller køb det i løssalg. Send en mail til [email protected] eller se mere på www.dp.dk 2015 | nr. 05 | | 37 Læs fagartikler på nettet Følg med i magasinet P’s nye digitale, faglige rum, ”Psykologi & Viden”, hvor psykologer kan publicere fagartikler og dele deres viden, forskning eller praksisbaserede erfaring med andre. -JHFOVLBOEVGPSFLTFNQFMMTFQTZLPMPH'JOO,PSTBBTUBOLFWLLFOEFBSUJLFMPNBOPSFYJ PH IWPSEBO NBO LBO TF EFO CJCFMTLF MFHFOEF PN .PTFT PH VEGSJFMTFO GSB &HZQUFO TPN FU TJOECJMMFEFQÌBUMJWFUCMJWFSUJMHFOOFNFOBETLJMMFMTFGSBGPSMESFHFOFSBUJPOFO )WBECFUZEFSSFMBUJPOFOJLPOUBLUFONFMMFNCFIBOEMFSPHQBUJFOUJQTZLJBUSJFOIWPSNBO BSCFKEFSNFEEPCCFMUEJBHOPTFQBUJFOUFS %FUIBSQTZLPMPH(JUUF,MBSJTGSB %PCCFMUEJBHOPTFUFBNFU"BSIVT6OJWFSTJUFUTIPTQJUBM3JTTLPWTFUOSNFSFQÌ %VLBOPHTÌMTFPNIWPSEBOEFUFSHÌFUNFEEFGFNSFHJPOBMF#SOFIVTFEFSCMFWPQSFUUFUJ PHTPNTLBMJOEESBHFTJBMMFTBHFSPNPWFSHSFCNPECSOPHVOHFoJFOBSUJLFMTLSFWFUBG "MJDF'SFETHBBSE5IBNTDBOEQTZDIPHTQFDJBMJTUJCSOFQTZLPMPHJTBNU-FOF.PTFHBBSE 4CKFSHDBOETDJFOUQPMQIEPHGPSTLOJOHTPHVEWJLMJOHTMFEFS7*"6OJWFSTJUZ$PMMFHFQÌ Besøg ”Psykologi & Viden” på www.dp.dk 38 | | nr. 05 | 2015 ELJƚŬƵƌƐƵƐ͗ dŝĚůŝŐŝŶĚƐĂƚƐŝĨŽƌŚŽůĚƟůƐƉčĚͲŽŐƐŵĊďƆƌŶ͗ <ƆďĞŶŚĂǀŶĚ͘ϮϬ͘ŽŐϮϭ͘ũĂŶƵĂƌϮϬϭϲ ĞƌĞƌŝĚĂŐĞƚƆŐĞƚĨŽŬƵƐƉĊĂƚŝǀčƌŬƐčƩĞĞŶƟĚůŝŐŝŶĚƐĂƚƐŝŌ͘ĨĂŵŝůŝĞƌŵĞĚƐƉčĚͲŽŐƐŵĊďƆƌŶ͕ĚĞƌĞƌŝƌŝƐŝŬŽ ĨŽƌĨĞũůƵĚǀŝŬůŝŶŐŽŐŽŵƐŽƌŐƐƐǀŝŐƚ͘&ŽƌŵĊůĞƚŵĞĚĚĞƩĞŬƵƌƐƵƐĞƌ͕ĂƚƉƐLJŬŽůŽŐĞƌ͕ĚĞƌĂƌďĞũĚĞƌŵĞĚƐƉčĚͲŽŐƐŵĊďƆƌŶ ŽŐĚĞƌĞƐĨĂŵŝůŝĞƌ͕ĨĊƌƆŐĞƚŬĞŶĚƐŬĂďƟůĚĞŶŶLJĞƐƚĞĞǀŝĚĞŶƐďĂƐĞƌĞĚĞǀŝĚĞŶŝŶĚĞŶĨŽƌŽŵƌĊĚĞƚŽŐĨĊƌƐƚLJƌŬĞƚĚĞƌĞƐŬŽŵƉĞƚĞŶĐĞƌ ƟůĂƚŐƌŝďĞĚĞŶLJĞŽƉŐĂǀĞƌ͕ĚĞƌůŝŐŐĞƌŝŌ͘ĂƚŬƵŶŶĞŵĞĚǀŝƌŬĞƟůƚǀčƌĨĂŐůŝŐĞƟĚůŝŐĞŝŶĚƐĂƚƐĞƌ͕ĂůůĞƌĞĚĞĨƌĂŐƌĂǀŝĚŝƚĞƚŽŐŝďĂƌŶĞƚƐ ĨƆƌƐƚĞůĞǀĞĊƌ͘ <ƵƌƐĞƚŐŝǀĞƌĚŝŐĚĞŶŶLJĞƐƚĞƚĞŽƌĞƟƐŬĞŽŐĨŽƌƐŬŶŝŶŐƐďĂƐĞƌĞĚĞǀŝĚĞŶŽŵ͕ŚǀĂĚĚĞƌĨŽƌƐƚĊƐǀĞĚƉƐLJŬŝƐŬƐƵŶĚŚĞĚŝƐƉčĚͲŽŐƐŵĊďĂƌŶƐͲ ĂůĚĞƌĞŶ͕ŚǀŽƌĨŽƌĞŶƟĚůŝŐŝŶĚƐĂƚƐĞƌǀŝŐƟŐŽŐŚǀŽƌĚĂŶĞŶƟĚůŝŐŝŶĚƐĂƚƐŬĂŶƵĚŵƆŶƚĞƐŝƉƌĂŬƐŝƐ͘ WĊŬƵƌƐĞƚŝŶƚƌŽĚƵĐĞƌĞƐĞŬƐĞŵƉůĞƌƉĊǀŝĚĞŶƐŬĂďĞůŝŐƚƐŽůŝĚĞŵĞƚŽĚĞƌ͕ĚĞƌǀŝůŬƵŶŶĞŝŶĚŐĊŝĞŶƟĚůŝŐŝŶĚƐĂƚƐ͘ ƵŬĂŶůčƐĞŵĞƌĞŽŵŬƵƌƐĞƚŝǀŽƌĞƐĞůĞŬƚƌŽŶŝƐŬĞŬƵƌƐƵƐŬĂůĞŶĚĞƌŚĞƌ͗ǁǁǁ͘ĚƉ͘ĚŬͬƟĚůŝŐͲŝŶĚƐĂƚƐ DĊůŐƌƵƉƉĞ͗WƐLJŬŽůŽŐĞƌ͕ĚĞƌĂƌďĞũĚĞƌŝŶĚĞŶĨŽƌWWZŽŐĂŶĚƌĞŵĞĚŝŶƚĞƌĞƐƐĞĨŽƌŽŵƌĊĚĞƚ͘ STRESS BEHANDLINGS KONFERENCEN 0LQGIXOQHVV%DVHUHW.RJQLWLY7HUDSL 08.01.2016 kl. 9.00-16.45 *UXQGRJYLGHUHXGGDQQHOVHLNRJQLWLYHEHKDQGOLQJVIRUPHU Læs mere om konferencen og tilmeld dig på: Alle kurser forventes godkendt af de Praktiserende Lægers Efteruddannelsesfond www.stressbehandlingskonferencen.dk / VPHUHSnZZZNRJQLWLYFHQWHUI\QGN Pris 995,- kr. SIDSTE CHANCE FOR TILMELDING Arrangeret af Institut for Psykologi v. Københavns Universitet og Center For Psykisk Sundhedsfremme <ƵƌƐĞƚĞƌƵĚǀŝŬůĞƚƐŽŵĚĞůĂĨƉƌŽũĞŬƚ͟hĚǀŝŬůŝŶŐĂĨŬƵƌƐƵƐǀŝƌŬƐŽŵͲ ŚĞĚĞŶ͘͟DĞĚƉƌŽũĞŬƚĞƚƐƟůůĞƌĂŶƐŬWƐLJŬŽůŽŐ&ŽƌĞŶŝŶŐĨŽŬƵƐƉĊ ƉƐLJŬŽůŽŐĞƌƐďĞŚŽǀĨŽƌŬĂƌƌŝĞƌĞͲŽŐŬŽŵƉĞƚĞŶĐĞƵĚǀŝŬůŝŶŐŐĞŶŶĞŵ ŚĞůĞĂƌďĞũĚƐůŝǀĞƚŽŐŵĞĚĚĞƚĂĨƐčƚĂƚƐŬĂďĞŇĞƌĞƌĞůĞǀĂŶƚĞŬƵƌƐĞƌ ŽŐĂƌƌĂŶŐĞŵĞŶƚĞƌŝŶĚĞŶĨŽƌĚĞƉƐLJŬŽůŽŐĨĂŐůŝŐĞŽŵƌĊĚĞƌ hŶĚĞƌǀŝƐĞƌDĞƩĞ^ŬŽǀŐĂĂƌĚsčǀĞƌ͕ ůĞŬƚŽƌ͕ĐĂŶĚ͘ƉƐLJĐŚ͕͘ƉŚ͘Ě͕͘ƐƉĞĐŝĂůŝƐƚŝ ƉƐLJŬŽƚĞƌĂƉŝ͕ĂďLJůĂď͕<ƆďĞŶŚĂǀŶƐ hŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚ͘ <ƆďĞŶŚĂǀŶĞŶƚƌƵŵ ͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶ +\JJHOLJHP¡EOHUHGHORNDOHUWLOVDPWDOHWHUDSLXGOHMHV .¡NNHQRJYHQWHY UHOVH+XVOHMHDOWLQNOIUD NUSUPnQHGIRUpQKYHUGDJSUXJH 7U QHUNXUVXVWULQRJLQVWUXNW¡U ,QWHQVLYWLQWHUQDWPHGPXOLJKHGIRUIRUG\EHOVH HOOHUKDUGXEDUHO\VWWLOIRUGLQHJHQVN\OGDWO UHPLQGIXOQHVV" 7ULQHQHNDQWDJHVXDIK QJLJWDIKLQDQGHQ 0nOJUXSSH/ JHUSV\NRORJHURJWY UIDJOLJWSHUVRQDOH )RUWLOPHOGLQJVSURFHGXUH VHZZZNRJQLWLYFHQWHUI\QGNHOOHUNRQWDNWVHNU<YRQQH:LQWFHQWVHQ 7OIRQVGDJRJIUHGDJNOHOOHU \Z#NRJQLWLYFHQWHUI\QGN Lokaleleje i KBH og Aarhus 35-95 kr./t. 5LQJHOOHUVH KWWSORNDOHUSV\NRORJNRQWDNWGN www.phuset.dk FILOSOFISK SUPERVISION forpsykologer v.AndersFoghJensen ϐilosof,Ph.D. www.ϐilosoffen.dk 2015 | nr. 05 | | 39 Højt fagligt niveau! – i hyggelige omgivelser Vi har gjort det lettere for dig, som er i gang med specialistuddannelsen, da vi har samlet et stort antal specialistkurser under samme tag og med højt fagligt niveau! Workshop: Workshop: Dr. Chris Irons - februar 2016 3 dage Professor Russell Kolts – august 2016 2 dage An Introduction to Compassion Focused Therapy: Working with Shame and Self-Criticism. Compassion Focused Therapy working with anger from the Inside Out: The True-Strength Group Program Se programmet og tilmeld dig på vores hjemmeside www.kognitiv.dk LÆS MERE OM VORES UDDANNELSER OG TILMELD DIG PÅ: WWW.KOGNITIV.DK Kognitiv Terapi Center Århus | Møllestien 52 | 8000 Århus C | www.kognitiv.dk Organisationspsykologisk Selskab Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi cUVNXUVXVRJ*HQHUDOIRUVDPOLQJ &LJƌĂŌĞŶƐĂƌƌĂŶŐĞŵĞŶƚͬĨŽƌĞĚƌĂŐ Innovation, LEAN og læring Torsdag 4. - lørdag 6. februar 2016 Sted: DSB Kursuscenter Knudshoved, Fyrvej 1, 5800 Nyborg Generalforsamlingen afholdes fredag 5. februar kl. 16-18 .QXG,OOHULVHvordan finder menneskelig læring sted? 'HD)UDQFNLeanspillet - Arbejdet m/lean og relevansen f/organisationspsykologien %LUJLWWH'LHNPDQQ/LY6WDUKHLPRJ1LQQD%ULQFK-HQVHQP-Lean. Brug det psykiske arbejdsmiljø til at finde hensigtsmæssige arbejdsgange /HQH7DQJJDDUGGør innovation til hverdag /LVEHWK+ROGW-¡UJHQVHQLær at skabe personlig power 7RUVGDJfra kl. 9.00: Ankomst samt indlæg og workshop. )UHGDJ 9-16: To indlæg. Kl. 16.00-18.00 Generalforsamling i OSiDP. Middag og festligt socialt samvær. /¡UGDJ09.30 -12.00: Indlæg 7LOPHOGLQJwww.shop.osidp.dk. Begrænset antal pladser. 3ULVHU3160 kr. (3950 inkl. moms) for medl.; 3660 kr. (5490 inkl. moms) for ikkemedl..; 2240 kr. (2800 inkl. moms) for stud. )RUHVS¡[email protected]. Læs mere på www.osidp.dk under arrangementer. )RUHO¡ELJGDJVRUGHQWLOJHQHUDOIRUVDPOLQJHQ 1. Valg af dirigent og referent. 2. Godkendelse af dagsorden. 3. Beretning om selskabets virksomhed i de forløbne år. 4. Godkendelse af revideret regnskab. 5. Behandling af indkomne forslag. 6. Drøftelse af fokusområder for det kommende år. 7. Godkendelse af budget og kontingent. 8. Valg af styrelsesmedlemmer; idet der henvises til § 6, stk. 3. 9. Valg af suppleanter; idet der henvises til § 6, stk. 3. 10. Valg af to revisorer. 11. Eventuelt. På generalforsamlingen kan der ikke optages nye dagsordenspunkter til besluttende afstemning. Forslag til øvrige dagsordenspunkter sendes til [email protected] senest den 8. januar 2016. Vi håber at se flest muligt. Vel mødt. 40 | | nr. 05 | 2015 >ƵƐŝĚŽʹĞƚĐŽŵƉƵƚĞƌƐƉŝůŵĞĚ ŬŽŐŶŝƟǀĞƵĚǀŝŬůŝŶŐƐŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ͍͊ Torsdag den 3. december 2015 kl. 19.30-22 v/ Nis Mogensen Lusido er et computerspil, som anvender brugernes matemaƟske og sproglige færdigheder. OpĮnderen Nis Mogensen mener, spillet kan måle og udvikle beslutningstempo og -kvalitet, samt andre adfærds- og personlighedsmomenter. Han vil demonstrere spillet og lægge op Ɵl diskussion af dets - ikke mindst psykologiske - potenƟaler. Arrangementet foregår Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø - og er graƟs for selskabets medlemmer. Årligt konƟngent er 100 kr. (50 kr. for studerende). Man kan melde sig ind ved arrangementerne. Kreds Københavns Amt Generalforsamling samt Foredrag om emnet VHOYVNDGHY/RWWH5XE N Den 22. januar 2016 kl. 15.30 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 Ø Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP) 30 timers Intro-kursus & 3 årig terapeutisk efteruddannelse ISTDP-Instituttet udbyder et selvstændigt introduktionskursus af 5 dages varighed (30 timer) samt et 3 årigt uddannelsesforløb. Underviserne (Bjarne Thannel, Jeanne Isaksen og Vesla Birkbak) er alle specialister i psykoterapi og under supervision af Jon Frederickson, (ISTDP-Institute.com). Forløbene er Godkendt af Dansk Psykologforening mhb specialistgrad. Fokus på Introkursus: • At skabe et effektivt fokus for terapien • At vurdere og regulere klientens angst • At identificere og adressere klientens uhensigtsmæssige forsvarsmekanismer • At opbygge en bevidst terapeutisk alliance Teori og træning i at opnå kompetencer indenfor ovennævnte temaer. Holdstørrelse; 5-8 personer 3 årigt uddannelsesforløb Uddannelsen består af 12 moduler i alt (36 dage) fordelt over 3 år. Hvert modul indeholder dels en teoridel med et pensum, dels øvelser i metodetræning, dels undervisning med udgangspunkt i videooptagelser af deltagernes eget terapeutiske arbejde. Der vil være to undervisere/supervisorer tilknyttet samt et årligt tema-seminar med Jon Frederickson. Nye kurser og uddannelseshold starter op primo 2016, henholdsvis i København, Hammel og Århus. For yderligere oplysning og tilmelding se; www.istdp-instituttet.dk PROGRAM: Kl. 15.30-17.30 holder Lotte Rubæk foredrag om selvskade: Selvskade i historien og kulturen, Myter om selvskade, Selvskadeadfærd kontra selvmordsadfærd, Definition, typeinddeling og forekomst af selvskade, Metoder til selvskade, Selvskade som tidstypisk lidelse, Selvskade og social smitte, Selvskadens psykologi (affektreguleringsmetoden, traumemodellen), Afhængighed af selvskade, Tegn på selvskade, Behandlerens blandede følelser. /LWWHUDWXU 6HOYVNDGHQV3V\NRORJLDI/RWWH5XE NGDQVN3V\NRORJLVN)RUODJ Lotte Rubæk er klinisk psykolog i børne- og ungdomspsykiatrien på Bispebjerg Hospital og forsker sammen med psykolog Bo Møhl i selvskade blandt psykiatriske patienter. Kl. 18.00-19.00: Generalforsamling. Kl. 19.00: Fælles spisning og kollegialt samvær. Tilmelding: Bettina Bryde Terp: [email protected] senest den 8. januar 2016. Oplys venligst, hvilken/hvilke dele af arrangementet, du ønsker at deltage i. Ved tilmelding skal gives oplysninger om navn og arbejdssted, da arrangementet primært er for kredsens medlemmer, dvs. at man arbejder i det gamle Kbh.s Amts geografiske område (omfatter Rudersdal og Furesø, men ikke Egedal kommune). Kreds Roskilde Inviterer til Generalforsamling og fyraftensmøde ang. flygtninge I forbindelse med generalforsamlingen inviterer vi kredsens medlemmer til fælles debat og erfaringsudveksling med temaet ”flygtninge”. Hvordan forholder vi os som psykologer til udfordringerne med inklusion af flygtninge i det danske samfund. Vi drøfter de etiske og faglige problemstillinger, vi støder på i arbejdet med flygtninge. Herefter spiser vi sammen inden generalforsamlingen, som har flg. dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Godkendelse af dagsorden 3. Formandens beretning om det forløbne års aktiviteter 4. Kasserens fremlæggelse af årets regnskab 5. Godkendelse af regnskab 6. Indkomne forslag (evt. forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 6 uger før generalforsamlingen via nedenstående mail) 7. Valg af bestyrelse 8. Evt. Tid: 7. marts 2016 kl. 16.30-18.30 fyraftensmøde. Herefter spisning og generalforsamling kl. 19-20. Sted: Et sted i Roskilde – oplyses senere til de tilmeldte via mail. Pris: Gratis. Tilmelding: Senest d. 25. januar 2016 på [email protected]. Man kan tilmelde sig fyraftensmødet og/eller generalforsamlingen. 2015 | nr. 05 | | 41 WƐLJŬŽĨĂƌŵĂŬŽůŽŐŝ͕ǀŽŬƐŶĞ <ƆďĞŶŚĂǀŶĚ͘ϰ͘Ͳϱ͘ĨĞďƌƵĂƌϮϬϭϲ Kursets formål er at du Ɵlegner dig erfarings- og forskningsbaseret viden om psykofarmakologi. Du vil på kurset Ɵlegne dig basal viden om de vigƟgste psykofarmakagrupper, deres kliniske anvendelser, ønskede virkninger og bivirkninger: anƟdepressiva, anxiolyƟka, hypnoƟka, anƟpsykoƟka, samt stemningsstabiliserende og centralsƟmulerende psykofarmaka. Du kan læse mere om kurset i vores elektroniske kursuskalender her: ǁǁǁ͘ĚƉ͘ĚŬͬƉƐLJŬŽĨĂƌŵĂŬŽůŽŐŝͲǀŽŬƐŶĞ DĊůŐƌƵƉƉĞ Psykologer der arbejder inden for den kliniske psykologi og hvor psykofarmakologisk behandling indgår som et led i det behandlingsmæssige arbejde. 'ŽĚŬĞŶĚƚƟů Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.10., 12 Ɵmer. <ƵƌƐĞƚǀŝůŐƆƌĞĚŝŐŝƐƚĂŶĚƟů͗ At kende de vigƟgste psykofarmakagrupper, deres kliniske anvendelser, virkninger og bivirkninger At kunne vurdere ønskede og uønskede virkninger af psykofarmaka med henblik på betydningen for det kliniske arbejde iŌ. den enkelte klient At idenƟĮcere behov for psykofarmaka/regulering af psykofarmaka med henblik på at kunne viderehenvise Ɵl relevant fagperson Dansk Sundhedspsykologisk Selskab LQGE\GHUWLO :RUNVKRSL.¡EHQKDYQ 3DWLHQWHUKDURJVnHQVHNVXDOLWHW HWNXUVXVLNOLQLVNVH[RORJL Kurset vil fokusere på at give en teoretisk baggrund, gennem overordnede psykosexologiske teorier og modeller. Kundskab om almensexologi vil være centralt, da dette er nøglen til god psykosomatisk forståelse af sygdomsbilleder. Sexologiske behandlingsstrategier for individ og parterapi vil indgå i kurset, samt fokus på kommunikation. Der vil være cases fra både psykiatrien og fra almen praksis. Det vil også være naturligt at se på seksualitet i et 0-100 års perspektiv; hvor også kronisk sygdom og fysiske behandlingsskader efter bl.a. kræftbehandling vil indgå. Undervisningen vil veksle mellem foredrag, rollespil og film. Kurset foregår på norsk og er tilrettelagt for psykologer og læger. Andre faggrupper med relevante forudsætninger kan udgøre max 25 %. Max 25 deltagere. Kurset er søgt godkendt som 12 timer på det tværgående modul. I Sundhedspsykologisk specialistuddannelse vil det tillige kunne tælle under specialistmodulet. )RUHGUDJVKROGHU cVKLOG6NRJHUE¡, psykolog, specialist i klinisk sexologi og Ph.d. Åshild arbejder i dag på psykiatrisk afdeling ved Universitetssygehuset i Stavanger, som undervisningsansvarlig psykolog. Hun har også klinisk arbejde i sygehuset, hvor hun arbejder med psykosepatienter. Et vigtigt fokus er at få implementeret faget sexologi på sygehusene; både i somatikken og i psykiatrien. Hun har en baggrund fra Universiteter i Oslo, Amsterdam og København. 6WHGDansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. 7LGTorsdag 28. januar kl 9.00-16.30 og fredag 29. januar 2016 kl. 9.00-15.30. 3ULV 3.000 kr. for medlemmer, 3.300 kr. for ikke-medlemmer. 2700 kr. for studerende. Kursusbeløbet indsættes på konto 0400—401 25 76 779. Ved offentlig ansættelse skal EAN-nummer oplyses med henblik på betaling. 7LOPHOGLQJ Til Eva Gall, [email protected] senest 18. januar 2016. 42 | | nr. 05 | 2015 Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi /ŶĚŬĂůĚĞůƐĞƟů KƌĚŝŶčƌŐĞŶĞƌĂůĨŽƌƐĂŵůŝŶŐ DĞĚĞŌĞƌĨƆůŐĞŶĚĞĨĂŐůŝŐƚĂƌƌĂŶŐĞŵĞŶƚ Selskabet indkalder hermed Ɵl ordinær generalforsamling torsdag den 28. januar 2016 kl. 18-19.30. Dagsorden i følge vedtægterne. Punkter Ɵl dagsorden skal være formanden i hænde senest torsdag den 7. januar 2016. &ŽƌŵĂŶĚ͗Gorm Hetmar, Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø (mail: [email protected]). Generalforsamlingen eŌerfølges af et fagligt arrangement kl. 19.30-22, som vil blive annonceret senere. Arrangementet Įnder sted i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Deltagelse er graƟs for selskabets medlemmer. KonƟngent for medlemsskab er 100 kr. årligt (50 kr. for studerende). Specialistuddannelse i kognitiv terapi “Fælles om færdigheder” Mindwork og Cektos udbyder i fælleskabet en helt ny færdighedsorienteret specialistuddannelse i kognitiv terapi med danske og internationale eksperter. Vi forener kræfterne for sammen med et hold af kompetente og erfarne undervisere at kunne udbyde en uddannelse, der ikke blot adresserer de vigtigste og nyeste aspekter på det kognitive felt, men også søger at løse en af de mest centrale udfordringer i terapeut-uddannelse: overførslen af teoretisk viden til konkrete nye og bedre terapeutiske kompetencer. Vi har gennemgået den internationale forskning og identificeret de mest effektive metoder til at uddanne og opkvalificere terapeuter, og vi er stolte af at kunne præsentere et specialiseringsmodul i CBT med gennemgående fokus på: udvikling, optimering og tillæring af konkrete evidensbaserede terapeutiske metoder. Kick-off arrangement: 16. december 2015 Kursusstart: 1. februar 2016 45.000 kr. inkl. 90 t. undervisning og 60 t. supervision Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik 2016 Voksenmodulet 2016 Kurset giver både mulighed for at arbejde indgående med udvalgte tests samt indføring i rammerne for og strukturen i et undersøgelsesforløb, hvor såvel kognitive som personlighedspsykologiske forhold skal udredes. Dagligt stilles der krav til psykologens kompetencer i forhold til at kunne foretage metodisk forsvarlige udredninger, stille, beskrive og formidle korrekte diagnoser og naturligvis indstille klienten til den rette form for behandling. Kursusstart: 19. januar 2016 8.500 kr. inkl. fuld forplejning Voksenmodulet er et samlet kursusforløb, der med temaerne assesment, differential diagnostik, personlighedsforstyrrelser- & teori, psykologiske behandlingsmetoder samt, lovgivning & etik netop adresserer det brede virke som psykolog på voksenområdet. Psykofarmakologi i 2016 Kurset med speciallæge i psykiatri Christian Frøkjær Thomsen tilbyder basal viden om de vigtigste psykofarmakagrupper, deres anvendelsesområde, ønskede virkning og bivirkninger. Voksenmodulet hos Mindwork er serveret praktisk, relevant og inspirerende af dygtige undervisere og formidlere som Christian Møller Pedersen, Mikkel Arendt, Michael Kaster og Sebastian Simonsen. Kursusdage: 17. og 18. marts 2016 Kursusstart: 4. februar 2016 4.000 kr. fuld forplejning 21.500 kr. inkl. fuld forplejning Klinisk Sexologi 2016 Let’s talk about sex - men hvordan? Formålet med dette 2-dages kursus er, at klæde psykologen på til samtalen om seksualitet og seksuelle problemer. Kurset giver den nødvendige grundlæggende viden om seksualitet og opdaterer psykologen med den nyeste viden på området. Underviser: Speciallæge i almen medicin og sexolog Jesper Bay-Hansen. Mindful Compassion, Thailand 2016 Medfølelse og Mindfulness. Faglig fordybelse og personlig udvikling. Dette kursus og retreat vil med udgangspunkt i Medfølelsesfokuseret terapi og integrationen af Mindful Compassion have fokus på udviklingen af mindfulness og medfølelse - i os selv, for os selv og hos vores klienter. Underviser: Dr. Chris Irons. Kursusstart: 21. oktober 2016 Kursusstart: 9. og 10. juni 2016 24.500 kr. 4.000 kr. inkl. fuld forplejning 2015 | nr. 05 | | 43 ǣdz¤dzȂÞǦǦ ÞǤʹ͵ǤʹͶǤʹͲͳ ǡǫ KǀĞƌǀĞũĞƌĚƵ͕ŽŵůĞĚĞůƐĞĞƌŶŽŐĞƚĨŽƌĚŝŐ͍ EĊƌĚƵŽǀĞƌǀĞũĞƌĂƚƉĊƚĂŐĞĚŝŐĞŶůĞĚĞƌƌŽůůĞ͕ĞƌĚĞƚŶĂƚƵƌůŝŐƚĂƚƐƟůůĞƐƉƆƌŐƐŵĊůŽŵ͕ŚǀŝůŬĞŶƚLJƉĞůĞĚĞƌ͕ĚƵƚčŶŬĞƌ͕ĚƵŐĞƌŶĞǀŝůďůŝǀĞ͕ŽŐŚǀĂĚĚĞƚ ĞŐĞŶƚůŝŐǀŝůƐŝŐĞĂƚǀčƌĞĞŶŐŽĚůĞĚĞƌ͘>ĞĚĞƌĞŶƐŽƉŐĂǀĞŵĞĚĂƚŚĊŶĚƚĞƌĞŬŽŵƉůĞŬƐŝƚĞƚ͕ĚŝůĞŵŵĂĞƌ͕ŬƌLJĚƐƉƌĞƐŽŐƉĂƌĂĚŽŬƐĞƌŝĞŶƚƌĂǀůŚǀĞƌĚĂŐ͕ŬĂŶ ŽŐƐĊŝŶĚŐĊŝĚŝŶĞŽǀĞƌǀĞũĞůƐĞƌŽŵĂƚƉĊƚĂŐĞĚŝŐĞŶůĞĚĞƌƌŽůůĞ͘>ŝŐĞƐŽŵĚĞƚĂƚŐĊĨƌĂĂƚǀčƌĞŬŽůůĞŐĂƟůĂƚďůŝǀĞůĞĚĞƌŝƐĂŵŵĞŽƌŐĂŶŝƐĂƟŽŶŽŐůĞĚĞƌĂĨ ĞŐĞŶĨĂŐŐƌƵƉƉĞŬĂŶƐƉŝůůĞŝŶĚ͘ĞƚŬĂŶŽŐƐĊǀčƌĞ͕ĂƚĚƵŽǀĞƌǀĞũĞƌ͕ŚǀŝůŬĞŶďĞƚLJĚŶŝŶŐĚŝŶƉƐLJŬŽůŽŐĨĂŐůŝŐŚĞĚŚĂƌĨŽƌĚŝŶůĞĚĞƌƌŽůůĞŽŐĚĞƵĚĨŽƌĚƌŝŶŐĞƌ͕ ĚĞƌŵĊƐŬĞŬĂŶŬŶLJƩĞƐŝŐĚĞƌƟů͘ <ƵƌƐĞƚŚĞƌŚĂƌƟůĨŽƌŵĊůĂƚŚũčůƉĞĚŝŐƟůĂƚŽƉŶĊĞŶƆŐĞƚƉĞƌƐŽŶůŝŐĂŅůĂƌŝŶŐĂĨĚŝƐƐĞƐƉƆƌŐƐŵĊů͕ĂĨĚŝŶŝŶƚĞƌĞƐƐĞĨŽƌůĞĚĞůƐĞŽŐĂĨŚǀŽƌĚĂŶĚƵĞǀĞŶͲ ƚƵĞůƚŬĂŶĂƌďĞũĚĞǀŝĚĞƌĞŵĞĚĚŝŶůĞĚĞůƐĞƐƵĚǀŝŬůŝŶŐ͘ ƵŬĂŶůčƐĞŵĞƌĞŽŵŬƵƌƐĞƚŝǀŽƌĞƐĞůĞŬƚƌŽŶŝƐŬĞŬƵƌƐƵƐŬĂůĞŶĚĞƌŚĞƌ͗ǁǁǁ͘ĚƉ͘ĚŬͬůĞĚĞƌͲƉĂĂͲǀĞũ hŶĚĞƌǀŝƐĞƌĞ͗ >ĞŶĞDƆůůĞƌŚƌŝƐƚĞŶƐĞŶ͕ĐĂŶĚ͘ƉƐLJĐŚ͘ĂƵƚ͕ƐƉĞĐŝĂůŝƐƚŽŐƐƵƉĞƌǀŝƐŽƌŝĂƌďĞũĚƐͲŽŐ ŽƌŐĂŶŝƐĂƟŽŶƐƉƐLJŬŽůŽŐŝ͘>ĞŶĞŚĂƌǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞŶDĞŶƵĐŽŽŐŚĂƌŵĞƌĞĞŶĚϮϬĊƌƐ ĞƌĨĂƌŝŶŐŵĞĚĂƚĂƌďĞũĚĞŵĞĚůĞĚĞƌƵĚǀŝŬůŝŶŐŽŐůĞĚĞůƐĞ͕ƐŽŵŚĞŶŚŽůĚƐǀŝƐŝŶƚĞƌŶ ŽŐĞŬƐƚĞƌŶŬŽŶƐƵůĞŶƚ͘ WĞƌŶŝůůĞ&ŽƌĐŚŚĂŵŵĞƌ͕ĐĂŶĚ͘ƉƐLJĐŚ͘ĂƵƚ͘WĞƌŶŝůůĞŚĂƌǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞŶ&ŽƌĐŚŚĂŵŵĞƌ ŽŶƐƵůƟŶŐŽŐŚĂƌŵĞƌĞĞŶĚϭϬĊƌƐĞƌĨĂƌŝŶŐŵĞĚĂƚĂƌďĞũĚĞŵĞĚůĞĚĞƌƵĚǀŝŬůŝŶŐŽŐ ůĞĚĞůƐĞ͕ƐŽŵŚĞŶŚŽůĚƐǀŝƐŝŶƚĞƌŶŽŐĞŬƐƚĞƌŶŬŽŶƐƵůĞŶƚ͘ ĞŐŐĞƵŶĚĞƌǀŝƐĞƌĞŚĂƌĞƌĨĂƌŝŶŐŵĞĚĂƚĂƌďĞũĚĞŝďĊĚĞŽīĞŶƚůŝŐĞŽŐƉƌŝǀĂƚĞŽƌŐĂŶŝƐĂƟŽŶĞƌ ŽŐǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌ͘ <ƵƌƐĞƚĞƌƵĚǀŝŬůĞƚƐŽŵĚĞůĂĨƉƌŽũĞŬƚ ͟hĚǀŝŬůŝŶŐĂĨŬƵƌƐƵƐǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞŶ͘͟ DĞĚƉƌŽũĞŬƚĞƚƐƟůůĞƌĂŶƐŬWƐLJŬŽůŽŐ &ŽƌĞŶŝŶŐƐŬĂƌƉƚƉĊƉƐLJŬŽůŽŐĞƌƐďĞŚŽǀ ĨŽƌŬĂƌƌŝĞƌĞͲŽŐŬŽŵƉĞƚĞŶĐĞƵĚǀŝŬůŝŶŐ ŐĞŶŶĞŵŚĞůĞƉƐLJŬŽůŽŐĞƌŶĞƐĂƌďĞũĚƐůŝǀ͘ &ŽƌŵĊůĞƚĞƌ͕ĂƚǀŝƐŬĂůƵĚďLJĚĞŬƵƌƐĞƌŽŐ ĂƌƌĂŶŐĞŵĞŶƚĞƌŝŶĚĞŶĨŽƌŇĞƌĞƉƐLJŬŽůŽŐͲ ĨĂŐůŝŐĞŽŵƌĊĚĞƌ͘ Psykologgruppen i Børne- og ungerådgivningscentret i Høje-Tåstrup Kommune søger psykolog til fast stilling Vi søger en psykolog på fuld tid, der vil være med til at styrke og præge inklusionsindsatsen i Høje-Tåstrup Kommune. Vi er en gruppe på 13 psykologer forankret i Børne- og Ungerådgivningscentret (BURC), der har det overordnede ansvar for den støttende og vejledende indsats på almenområdet samt for børn/unge og familier i udsatte positioner. Vi arbejder tæt sammen med andre faggrupper i BURC, hvor der lægges stor vægt på tidlig forebyggende indsats og tværfagligt samarbejde i opgaveløsningen samtidig med at de enkelte fagligheder får plads og styrkes. Psykologgruppen arbejder inkluderende i almenområdet på skoler og daginstitutioner. Derudover indgår hver psykolog i et fagteam, som varetager betjeningen af kommunens gruppeordninger og specialtilbud. Se resten af stillingsopslaget på www.htk.dk Vi skal have ansøgningen senest den 7. december 2015 og forventer at holde ansættelsessamtaler den 15. og 16. december 2015. 44 | | nr. 05 | 2015 Psykolog søges til Nuuk En stilling som psykolog i vores Børne- og Ungdomspsykiatrisk ambulatorium er ledig pr. 1. januar 2016. Vil du høre mere om stillingen, kan Ledende overlæge, Jacob Lindholm kontaktes på tlf.: +299 34 48 07 eller pr. e-mail: [email protected] Du kan også se hele annoncen på vores hjemmeside www.gjob.dk. Ansøgningsfrist: 11. december 2015 S Skovgården Skole- og behandlingshjemmet søger en psykolog 29 timer ugentlig Om Skovgården Skovgården er en dejligt beliggende døgninstitution med intern skole, samt dagbehandling for i alt 33 børn i den undervisningspligtige alder. Målgruppen er børn med alvorlige tilknytnings- og relationsforstyrrelser. De er alle normaltbegavede, har indlæringsvanskeligheder og modtager alle specialundervisning. Børnene har vanskeligt ved regulering og kontakt, kan være udad reagerende, og mangler fornemmelse for egne og andres grænser. Skovgården er en arbejdsplads, hvor vi hele tiden forsøger at tilegne os og udvikle vores faglighed til børnenes bedste. Vi har en anerkende tilgang til børnene, forældrene og til hinanden. Derudover har vi i mange år arbejdet med leg og den legende tilgang. Skovgården er teoretisk funderet i neuroaffektiv udviklingspsykologi. Kompetencer • Du har ben i næsen, er robust og har begge ben på jorden ‒ samt forholder dig nysgerrigt og uhøjtideligt til omverdenen og dig selv • Du er entusiastisk og energisk • Du har nemt ved at skabe kontakt til børn og unge • Du er tydelig i din følelsesmæssige spejling, og har en god indlevelsesevne • Du er interesseret i at samarbejde tværfagligt, er lyttende og kreativt tænkende omkring behandlingen af børnene. • Du er åben for at lære nyt og er i stand til at formidle psykologfaglig viden - både mundligt og skriftligt, på en letforståelig måde • Du er optaget af ny viden og bringer den i spil • Du er interesseret i eller har erfaring med Theraplay. Theraplay involverer fysisk aktivitet og fysisk kontakt, der ofte foregår på gulvet • Du har kendskab til neuroaffektiv udviklingspsykologi. • Vi forventer, du har relevant erfaring og ser gerne, du har autorisation. Arbejdsopgaver • Terapi med børnene • Supervision af personalegrupper • Akutsamtaler med medarbejdere • Faglig sparring med de to andre psykologer og de øvrige faggrupper • En stor skriftlighed og dokumentation • Deltagelse i behandlingsmøder og medansvarlig for de behandlingsplaner, der lægges for børnene • Deltagelse i relevante møder • Eventuel mulighed for undervisning og psykoedukation Vi tilbyder En arbejdsplads, hvor høj faglighed går hånd i hånd med sjove, oplevelsesfyldte aktiviteter for børnene. Skovgården har et åbent, respektfuldt miljø og et humoristisk, enga-geret samarbejdsklima. Til stillingen er der knyttet ekstern individuel supervision. Hvis du vil høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte en af vores psykologer Gitte Jørgensen tlf. 5121 7784 eller Charlotte Hagmund-Hansen tlf. 5121 6993 på hverdage mellem 8.00 og 9.00. Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst Ansættelsestidspunkt: Efter aftale Arbejdstid: 29 timer om ugen ‒ tilrettelægges efter aftale Uddannelse: cand.psych. eller cand. pæd. psych. Ansøgningsfrist: fredag den 11. december 2015 kl. 12.00 Samtaler afholdes: tirsdag den 15. december 2015 Ansøgere der indkaldes til samtale får besked på mail den 14. december om eftermiddagen. Ansøgning på mail til: [email protected] Hvis du vil vide mere om Skovgården, så klik ind på vores hjemmeside: www.skolehjemmet-skovgaarden.dk 2015 | nr. 05 | | 45 Psykolog ved Rehabiliteringscenter for Torturofre – Jylland RCT-Jylland søger 2 psykologer 37 timer ugentligt til varetagelse af den psykologiske behandling af flygtninge med PTSD. Der er tale om mennesker, som lider under følgerne af krigsoplevelser, tortur, overgreb og flugt. Vi tilbyder et spændende og afvekslende job, hvor I får mulighed for stor faglig udvikling i tæt samarbejde med en række gode og engagerede kolleger. Respekten for det enkelte menneske er helt central i centrets arbejde, og vores kerneopgave er at gøre en stor forskel for en udsat gruppe af traumatiserede mennesker. Primære opgaver vil være: Ř Psykologiske undersøgelser og vurderinger Ř Gennemførelse af psykoterapeutiske forløb, både individuelt og i grupper. Ř Psykoedukation i grupper. Ř At bidrage med sin faglighed i den fortsatte udvikling af behandlingstilbuddet ved RCT-Jylland til såvel patienter som familier. Behandlingsarbejdet foregår som hovedregel med tolk og sker i et tæt tværfagligt samarbejde med centrets øvrige behandlere, som ud over 4 psykologer består af 4 fysioterapeuter, 4 socialrådgivere, 1 sygeplejerske samt tilknyttede lægekonsulenter. Vi søger psykologer, som: Ř Har bred erfaring i forhold til udredning og samtaleforløb Ř Har kendskab til og interesse for psykologiske problemstillinger i transkulturelle sammenhænge Ř Kan giver sin mening og faglighed til kende på en konstruktiv måde Ř Formår at etablere tillid og kontakt Ř Har gode samarbejds- og formidlingsevner Ř Besidder psykisk robusthed Ř Er fleksibel og kreativ Ř Har erfaringer indenfor tværfagligt samarbejde 46 | | nr. 05 | 2015 Vi har gode muligheder for oplæring, uddannelse og supervision. Centret har – ud over hovedafdelingen i Haderslev – også en afdeling i Hviding, hvor en af jer må påregne at skulle arbejde 2 dage ugentligt. Vores behandlingskoncept finder I på www.rct-jylland.dk. Stillingerne ønskes besat fra den 01.02.2016. Løn og ansættelsesvilkår efter aftale med Dansk Psykologforening. Ansøgningsfristen er kl. 12.00 mandag den 14. december 2015. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 18. december 2015. Hvis du vil vide mere om stillingen og RCT-Jylland, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Leif Christensen eller psykolog Mikkel Auning-Hansen på telefon 74 53 25 35. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV snarest via email: [email protected] Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. Engageret Psykolog søges Brøndagerskolen søger pr. 1. februar 2016 - eller snarest derefter - en psykolog 30 timer ugentligt. Erfarne psykologer søges i København og i Aarhus Vil du arbejde for at sygdom og sorg ikke ødelægger børn og unges liv? Vil du bidrage til at udvikle en evidensbaseret metode? Så er jobbet som psykolog hos Børn, Unge & Sorg noget for dig. Børn, Unge & Sorg er et behandlings- og forskningscenter. Vi søger 2-4 psykologer. Vi tilbyder: Et selvstændigt job i en organisation, hvor vi blandt andet arbejder for at gøre egne metoder evidensbaserede og for etablere et Nationalt Sorgcenter. Vi starter i foråret 2016 en intern uddannelse i mentaliseringsbaseret behandling for børn. Der er regelmæssig supervision. Vi er en dynamisk arbejdsplads med et højt arbejdstempo, der vægter samarbejde højt. Vi forventer: At du er – eller er tæt på at være – godkendt specialist i klinisk børnepsykologi eller psykoterapi (med børn eller voksne). Det er en fordel, hvis du har behandlingserfaring med traume og sorg, har undervisningserfaring og erfaring med at arbejde evidensbaseret. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være visitation, individuel terapi med børn, ledelse af terapigrupper, familiesamtaler, undervisning af fagprofessionelle og understøttelse af det frivillige rådgivningsarbejde. Vilkår og ansøgning: Vi aflønner efter Statens takster. Der vil være aftenarbejde til kl. 19 to dage om ugen. Send din ansøgning og CV elektronisk til København (ans.kbh@bornungesorg. dk) og til Aarhus ([email protected]). Deadline den 9. december kl. 12.00. Vi forventer at afholde indledende samtaler i Aarhus 15. december og i København 16. december. Yderligere spørgsmål til stillingen kan rettes til direktør Preben Engelbrekt på 70 266 766. Læs mere på www.bornungesorg.dk Brøndagerskolen er en specialskole der varetager vidtgående specialundervisning for elever fra forskellige kommuner i Stor-København. Eleverne har autismespektrum forstyrrelse som diagnose samt forskellige komorbide tilstande som eksempelvis udviklingshæmning, angst, neurologiske lidelser og/eller opmærksomhedsforstyrrelser. Arbejdet med sådanne komplekse problemstillinger forstås i en tværfaglig kontekst. Derfor arbejder det pædagogiske personale tæt sammen med skolens vejlederteam. Vejledningsteamet består af tale-hørelærere, fysioterapeuter, ergoterapeut, psykologer og pædagogiske vejledere der samarbejder om opgaverne i selvtilrettelæggende processer. Stillingen rummer bl.a. følgende opgaver: » Psykologiske undersøgelser og observationer » Formidling af undersøgelsesresultater til pædagogisk personale og forældre » Vejledning af skolens medarbejdere både tværfagligt og monofagligt » Samarbejde mellem vejledningsteam og ledelse » Interne- og eksterne undervisningsopgaver samt opgaver i VISO regi » Enkelte samtaleforløb med elever og deres familier » Sagssupervision i begrænset omfang Vi søger en psykolog som: » Er uddannet Cand.psych. eller Cand.pæd.psych., gerne med autorisation » Er i stand til at bringe sine monofaglige kvalifikationer ind i den tværfaglige opgaveløsning » Har evne til selvstændig arbejdstilrettelæggelse, fleksibilitet samt er i stand til at prioritere opgaver » Er åben og indstillet på at lære af stedets erfaring og børnenes udspil » Kan indgå i mange samarbejdsflader samt fleksibelt varetage mange typer af opgaver » Har kendskab til specialområdet/autismeområdet og er interesseret i at fordybe sig i dette område » Har gode formidlingsevner og kan håndtere tæt forældresamarbejde Brøndagerskolen tilstræber et højt fagligt niveau og vægter engagement og ansvarlighed. Som nyansat psykolog vil du indgå i et introduktionsforløb. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ring for yderligere oplysninger til psykolog Hanne Dunne på telefon 43 68 72 26 (mail [email protected]) eller skoleleder Mette Deibjerg på telefon 43 68 72 11 (mail [email protected]). Se også www.broendagerskolen.dk Den skriftlige ansøgning med relevante referencer foretrækkes sendt via: https://albertslund.emply.net/recruitment/vacancyapply.aspx? vacancyid=1629&languagekey=da-dk Ansøgningen skal være os i hænde senest den 18. december 2015 kl. 8. Udvalgte ansøgere vil blive indkaldt til to samtaler, disse finder sted i onsdag d. 6/1-16 og fredag d. 8/1-16. 2015 | nr. 05 | | 47 Conners-serien Vurdering af ADHD og relaterede forstyrrelser CAARS: Valid og reliabel vurdering for ADHD-symptomer hos voksne både i forbindelse med screening og opfølgning. CONNERS 3: Præcist materiale til vurdering af børn og unge (6-18 år), der kan have ADHD og relaterede forstyrrelser (ODD og CD), inkl. skalaer til vurdering af kognitive, adfærdsmæssige, sociale og emotionelle problemer. CBRS: Vurdering af børn og unge (6-18 år) inden for et meget bredt spektrum af adfærdsmæssige, emotionelle, faglige og sociale problemer og forstyrrelser. Alle vejledninger og skemaer er på dansk. Normerne er amerikanske og baseret på op til 6700 besvarelser. Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen 155 2830 Virum Tlf. +45 35 38 16 55 E-mail [email protected] www.hogrefe.dk