Kommunalbestyrelsen 22-01-2015

Transcription

Kommunalbestyrelsen
Protokol
22-01-2015 kl. 17:00
Kommunalbestyrelsens mødesal
Medlemmer
Sofia Osmani
Søren P. Rasmussen
Simon Pihl Sørensen
Mette Schmidt Olsen
Morten Normann Jørgensen
Jakob Engel-Schmidt
Bodil Kornbek
Jan Kaspersen
Birgitte Hannibal
Ib Carlsen
Henrik Brade Johansen
Jens Timmermann
Henrik Bang
Curt Købsted
Mette Hoff
Karsten Lomholt
Dorthe la Cour
Finn Riber Rasmussen
Hanne Agersnap
Henriette Breum
Anne Jeremiassen
var fraværende
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
I stedet for Anne Jeremiassen deltog Peter Broen
Morten Normann Jørgensen deltog ikke under pkt. 1
Jacob Engel Schmidt deltog ikke under pkt. 4 og 5 deltog kun delvist
under pkt. 6
Søren P Rasmussen deltog kun delvist under pkt. 6
Side 1 af 39
Indholdsfortegnelse
Modeller for genhusning af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole/10. klassecenter
på Trongårdsskolen
2.
Strukturanalyse, genbehandling
3.
Anmodning om optagelse af sag - inklusionsstop
4.
Aflysning af tilbagekøbsdeklarationer i almene boligselskaber
5.
Turismestrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune
6.
Boligsocial medarbejder til flygtningeområdet
7.
Ny pulje under folkeoplysning
8.
Aftale om medicintjek for opstart af Fælles Medicinkort
9.
Godkendelse af forslag til sundhedsaftale 2015-2018
10.
Funktionærernes Boligselskab - Carlshøj C - låneoptagelse og
lejeforhøjelse - vindues og altanudskiftning
11.
BIOFOS Lynettefællesskabet A/S ansøger om garanti for byggekreditter og
lån i KommuneKredit
12.
LUKKET SAG: Lyngby Idrætsby
1.
Side 2 af 39
Kommunalbestyrelsen
22-01-2015
Sag nr. 1
1.
Modeller for genhusning af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole/10.
klassecenter på Trongårdsskolen
Sagsfremstilling
Børne- og Ungdomsudvalget har den 11. december 2014 ud fra tre fremlagte
modeller for genhusning af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole/10. klassecenter (LTU)
godkendt en model for genhusning på Trongårdsskolen inklusiv Fritids- og
Ungdomsklubben Tronen. Udvalget ønskede at fastholde et samlet 10. klasses
tilbud i genhusningsperioden. Det blev forudsat, at der dannes effektive klasser, og
at antallet af linjer gennemtænkes. Det tilstræbes så vidt muligt at placere
ungdomsskoleaktiviteter i tilknytning til 10. klasse-aktiviteter. Muligheden for lån
af lokaler på K-Nord ønskes afdækket, såfremt der viser sig praktiske problemer.
Det blev samtidig forudsat, at alle interessenter skulle inddrages i den videre
proces af den praktiske udmøntning af genhusningen.
Forvaltningen har umiddelbart efter beslutningen nedsat en arbejdsgruppe med
deltagere fra Trongårdsskolen (formand og næstformand for skolebestyrelsen,
skoleledelse og sikkerhedsrepræsentant), LTU (skoleledelse og
bestyrelsesformand ) samt forvaltningen. Der er afholdt tre møder i
arbejdsgruppen, og på den baggrund forelægges der to løsningsmodeller, som er
nærmere beskrevet i forhold til antal klasser og linjer, der tilbydes, de
bygningsfysiske behov samt konkrete tiltag (bilag).
Løsning 1:

4 spor på 10. kl. med mulighed for at udbyde 6 linjer

Trongårdsskolens nuværende pædagogiske og organisatoriske principper
fortsætter.

Det nødvendige byggeri af faglokaler er fremtidssikret.

Udgift til ombygning mv. udgør 961.700 kr. + udgift til flytning af inventar
1,3 mio. kr.
Løsning 2

6 spor på 10. kl. med mulighed for at udbyde 7 linjer

Trongårdsskolens nuværende pædagogiske og organisatoriske principper
ændres til princip om hjemklasser for udskolingen, dvs. 6-10. klassetrin.

Det nødvendige byggeri af faglokaler er fremtidssikret og optimerer de i dag
Side 3 af 39
ikke fuldt udnyttede arealer.

Udgift til ombygning mv. udgør 1,8 mio. kr. + udgift til flytning af inventar
1,3 mio. kr.
Der er ligeledes undersøgt en løsningsmodel 3, hvor løsning 2 suppleres med, at
der også skaffes plads til modtageklasserne. Arbejdsgruppen må imidlertid
konstatere, at det ikke er muligt at gennemføre denne løsning på en
tilfredsstillende måde. Der udestår således en løsning vedrørende genhusning af
modtageklasserne. Det er forventningen, at der kan skaffes plads på en anden
folkeskole til disse.
Ligeledes udestår der genhusning af ungdomsskole aktiviteterne. Da disse
aktiviteter foregår udenfor skoletiden, er det dog forventningen, at der uden de
store problemer kan skaffes den nødvendige plads på folkeskolerne, herunder
Trongårdsskolen. Fra LTU’s side er eksempelvis foreslået at etablere 3-4 satellitter i
kommunen, hvor aktiviteterne kan foregå. En sådan etablering kan medvirke til, at
flest mulige af de hidtidige aktiviteter kan opretholdes i genhusningsperioden med
en geografisk spredning i kommunen. Ligeledes kan den medvirke til at reducere
behovet for opmagasinering af materiel.
Endelig skal der tages stilling til, hvor LTU’s ledelse og administration skal
placeres. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at placere den samlede ledelse på
Trongårdsskolen, men det forudsættes, at lederen af 10. klasse befinder sig der.
Den øvrige ledelse og administration forventes placeret centralt i kommunen.
Der er efter kontakt til K-Nord ikke umiddelbart mulighed for at anvende faciliteter
på K-Nords afdeling på Trongårdsvej.
Både LTU og Trongårdsskolen (TS) vurderer, at både løsning 1 og 2
bygningsmæssigt kan realiseres. Dog har begge løsninger nogle direkte
konsekvenser for både LTU og Trongårdsskolen.
LTU ser fordele og ulemper i både løsningsforslag 1 og 2 og ønsker at bibeholde et
så samlet og stort 10. klassestilbud som muligt og på sigt tilbyde denne ved
Lyngby Idrætsby.
LTU vurderer, at både løsning 1 og 2 kan realiseres. Dog har begge løsninger
konsekvenser for både LTU og TS.
TS peger efter omstændighederne på løsning 1 for skoleåret 2015/2016. TS
opfordrer til, at der fortsat arbejdes videre med at afdække en bedre, mere
visionær og varig løsning for 10. klasserne og TS.
TS kan ikke tilslutte sig løsning 2 og 3, idet konsekvenserne for læringsmiljøet og
trivslen på skolen - selv efter gennemførelsen af de mindre bygningsmæssige
Side 4 af 39
ændringer -vurderes som uholdbar. Det er TS’s vurdering, at skolen fratages
muligheden for undervisningsdifferentiering gennem holddeling for 6.-10. klasse,
når parallellægning ikke bliver mulig. Vilkårene i løsning 2 og 3 betyder efter TS’s
vurdering et 10. klassestilbud, hvis markedsføring overfor kommende 10.klasses
elever og forældre, TS ikke vil kunne bakke op om.
I afsnit 6 peger forvaltningen på mulig kapacitet til modtageklassen ved
anvendelse af Tronen (klublokaler). Lokalerne er målt op i m3 luft og vurderes af
TS som uegnede til egentlige undervisningsformål. Tronen er desuden placeret
midt i indskolingens legeområde, og TS vurderer det som uforsvarligt at placere
modtageklasse-elever i den sammenhæng. Forvaltningen er ikke enig i denne
vurdering, men har valgt ikke at medtage dette forslag i de to løsningsforslag.
Forvaltningen bemærker, at andre skoler i kommunen har et klasselokale pr.
klasse. I model 2 lægges op til, at skolens faglokaler og lokaler i almindelighed
opgraderes, således at både skolen og børnene i høj grad vil få gavn af dette. Ved
model 2 vil Trongårdsskolen blive fuldt ud udnyttet (arealoptimeret), hvormed der
ingen yderligere lokaler er at optimere med. Ved i højere grad at gøre brug af de
lærerforberedelsespladser, der i dag findes, samt lærerværelset på
Trongårdsskolen, vurderer forvaltningen, at dette kan løse eventuelle udfordringer.
Økonomiske konsekvenser
Der er ikke afsat budget til genhusning af LTU.
Udgiften til løsning 1 udgør 961.700 kr. og løsning 2 udgør 1.811.850 kr. Hertil
kommer udgifter til flytning af inventar til ca. 1,3 mio. kr. uanset valg af
løsningsmodel.
Opmagasinering vurderes at kunne ske i andre kommunale ejendomme - dog som
uopvarmet opbevaring og dermed med en risiko for at inventaret ikke kan holde
sin stand.
Der gøres opmærksom på, at udgiften til leje af stillads på ejendommen LTU kun er
budgetlagt for 2014. Kontrakten for leje udløber i februar 2015 og vil skulle
forlænges ½ år frem til den nye ejers overtagelse, hvilket medfører en ikke
budgetlagt udgift for kommunen på ca. 0,5 mio. kr., som håndteres ved 1.
anslåede regnskab for 2015.
Fra 2015 er der indarbejdet et indtægtskrav på LTU til udlejning på 1,2 mio. kr.
årligt under forudsætning af genopbygning efter branden. Indtægtskravet
modsvarer det budgetlagte driftsbudget for ejendommen. Da genopbygning ikke er
foretaget og ejendommen nu sælges, kan lejeindtægten ikke oppebæres, hvorfor
der heller ikke herfra kan hentes et finansieringsbidrag til genhusningsudgifterne
på Trongårdsskolen, der derfor må tilvejebringes på anden vis.
Side 5 af 39
Den manglende lejeindtægt i 2015 medtages i 1. anslåede regnskab for 2015 og
den manglende lejeindtægt for 2016 – 2019 medtages i det administrative
budgetforslag for 2016-19.
Forvaltningen foreslår på baggrund heraf, at udgiften på 1,3 mio. kr. til flytning
finansieres dels af den samlede ramme for drift og vedligehold (aktivitetsområde
Kommunale Ejendomme) og mindreforbrug på LTU's institutionsdrift efter nærmere
fordeling.
Udgiften til ombygning på enten 961.700 kr. eller 1.811.850 kr. afhængigt af valg
af løsningsmodel foreslås finansieret af den afsatte anlægsbevilling til etablering af
LTU på Lyngby Stadion, hvortil der i investeringsoversigten er afsat 27,8 mio. kr. i
anlægssum, idet der af det afsattte budget på 45,8 mio. kr. anvendes ca. 18 mio.
kr. til idrætsbørnehave. Der er samlet frigivet 6,5 mio. kr. (4,0 mio. kr. vedr.
sydtribune og 2,5 mio. kr. vedr. projektering og udbud af både
idrætsdaginstitution og ungdomsskole samt 10. klasse).
Beslutningskompetence
Børne- og Ungdomsudvalget, for så vidt angår det faglige og pædagogiske indhold
i forslaget.
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, for så vidt angår henholdsvis
anvendelsen af kommunens ejendomme og finansiering.
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at
1. Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler en løsningsmodel for genhusning
2. Økonomiudvalget beslutter en løsningsmodel for genhusning af LTU på
Trongårdsskolen
3. Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at den afledte udgift
til ombygning finansieres af anlægsbevillingen til etablering af LTU på Lyngby
Stadion, samt at udgiften på 1,3 mio. kr. til flytning finansieres af den samlede
ramme for drift og vedligehold (aktivitetsområde Kommunale Ejendomme) og
mindreforbrug på LTU's institutionsdrift efter nærmere fordeling.
Børne- og Ungdomsudvalget den 15. januar 2015
Ad. 1.
V foreslår, at de nævnte arealer ved Tronen og tandplejen indarbejdes i forslaget,
så et 10. klassestilbud med 5 spor bevares videst muligt i nuværende form, og der
fortsat skabes pladser til elever fra andre kommuner.
For stemmer 3 (V, Ø).
Imod stemmer 4 (C og A).
A og C anbefaler løsningmodel 1.
Imod stemmer V og Ø.
Side 6 af 39
Morten Normann Jørgensen (F) var inhabil, og deltog ikke i behandlingen af
punktet.
Anne Jeramiassen (I) var fraværende.
Økonomiudvalget den 15. januar 2015.
Ad 2.
V foreslår, at de nævnte arealer ved Tronen og tandplejen indarbejdes i forslaget,
så et 10. klassetilbud med 5 spor bevares videst muligt i nuværende form, og der
fortsat skabes pladser til elever fra andre kommuner.
For stemmer 3 (V og R)
Imod stemmer 6
C,A, F og I). F bemærker, at løsningen vil beslaglægge for stor
en del af det afsatte rådighedsbeløb til en permanent løsning på Stadion.
V forslår en øjeblikkelig outsourcing til en erhvervsskole, hvor samarbejdet med
nabokommunerne og kvaliteten i det nuværende tilbud fastholdes. Det
forudsættes, at outsourcingspartneren kan håndtere den midlertidige placering.
For stemmer 2 ( V)
Imod stemmer 5 (C, A og F)
2 (I og R) undlod at stemme.
Et flertal på 6 (A, C, I og F) anbefaler løsningsmodel 1, idet nednormering til 4
klasser alene vedrører skoleåret 2015/2016.
3 (V og R) undlod at stemme.
Ad 3. Anbefalet.
Imod stemte F. F bemærker, at løsningen vil beslagligge for stor en del det afsatte
rådighedsbeløb til en permanent løsning på Stadion.
Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende, i stedet deltog Hanne Agersnap
(F).
Kommunalbestyrelsen den 22. januar 2015
Godkendt med 18 stemmer (V, A, C, B, O, I). Imod stemte 2 (F og Ø) idet det
Side 7 af 39
bemærkes, at løsningen vil beslaglægge for stor en del af det afsatte
rådighedsbeløb til en permanent løsning på Stadion.
Anne Jeremiassen (I) var fraværende. I stedet deltog Peter Broen.
Morten Normann Jørgensen (F) deltog ikke i behandling af sagen.
Bilagsfortegnelse
1. Notat om genhusning af LTU på Trongårdskolen -
Side 8 af 39
Kommunalbestyrelsen
22-01-2015
Sag nr. 2
2.
Strukturanalyse, genbehandling
Sagsfremstilling
Sagen forelægges Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen for så vidt angår
stillingtagen til pkt. 3.
Børne- og Ungdomsudvalget drøftede den 4. december 2014 forskellige forslag til
håndtering af de aktuelle og fremtidige kapacitetsudfordringer på skoleog
dagtilbudsområdet. Forslagene var baseret på analyse af:

Udviklingen i børne- og elevtallet

Kapacitet

Anvendelse af arealer og bygninger

Driftsøkonomi for skoler og dagtilbud

Salg af udvalgte ejendomme

LTK's strategier og politikker for området

Gældende lovgivning
Børne- og Ungdomsudvalget har efterfølgende stillet en række opklarende og
perspektiverende spørgsmål til de fremsatte forslag til brug for drøftelse af de
enkelte forslag og delelementer heri ved mødet i januar. Svarene herpå fremgår af
det vedlagte bilag. Der mangler dog en fuldstændig besvarelse af enkelte
spørgsmål, herunder især en beregning vedr. vandreklasser på 0.-5. klassetrin,
hvor Brøndum & Fliess har forstået spørgsmålsformuleringen anderledes. Det
manglende svar fremsendes efter nytår. Ligeledes vil det i en række tilfælde være
nødvendigt med yderligere analyser for at nå frem til en nøjagtig beregning af
effektiviseringspotentialet.
I forhold til effektiviseringspotentiale er der de største muligheder i

en ændret klassedannelse (herunder sammenlægninger af eksisterende
klasser), med et klassedannelsesprincip på 25 eller 26 elever, jfr. svaret på
spm. 17

en konsekvent arealoptimering, bl.a. ved anvendelse af vandreklasser i
udskolingen samt eventuelt placering af daginstitutioner på skolernes arealer

reduktion/nedlæggelse af dagpleje

sammenlægning af dagtilbud samt ændret struktur vedr. dagtilbud

ændret struktur for specialtilbuddene.
I forhold til håndtering af de kapacitetsmæssige udfordringer vurderes der på
Side 9 af 39
skoleområdet at være størst potentiale i større klasser samt vandreklasseprincip.
På dagtilbudsområdet vurderes potentialet at være størst ved fysisk samling af
dagtilbud, især på skolerne.
Såfremt der ønskes større skoledistrikter med flere selvstændige skoler i samme
distrikt, kan dette kun ske ved at søge om dispensation.
De økonomiske konsekvenser varierer, afhængigt af hvad Børne- og
Ungdomsudvalget træffer beslutning om at arbejde videre med.
Børne- og Ungdomsudvalget.
Kommunalbestyrelsen for så vidt angår pkt. 3.
Indstilling:
Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget
1. drøfter svarene på de stillede spørgsmål
2. træffer beslutning om, hvilke forslag der skal sendes i høring, og hvilke der
skal arbejdes videre med
3. tager stilling til, hvorvidt der skal ansøges om dispensation til større
skoledistrikter bestående af flere selvstændige skoler via Folkeskolelovens
forsøgsparagraf § 55.
Børne- og Ungdomsudvalget den 8. januar 2015
Ad. 1. Drøftet
Ad. 2
På småbørnsområdet:
1) Opførelse af en idrætsdaginstitution på Lyngby Stadion med op til 150 børn,
som tidligere principgodkendt. Der tages højde for fleksible muligheder for at skifte
mellem børnehave og vuggestuepladser, så det stigende kapacitetspres
imødekommes.
2) Ledelsesmæssig sammenlægning af følgende institutioner: hhv. Børnehuset
Bulderby og Børnehuset Lille Ørholm, Børnehuset Prinsessehøj og Vuggestuen I.H.
Mundtsvej, Børnehuset Askevænget og Børnehuset Skovbakken.
3) Flytning fra utidssvarende og omkostningsineffektive daginstitutioner, som
modsvares af nye tidssvarende løsninger.
4) Dagplejen bevares som nuværende tilbud, hvor alle børn kan ønske en plads,
men ordningens volumen reduceres til samlet 80-90 pladser. De resterende
Side 10 af 39
pladser placeres i dagtilbudsregi. Besparelsen heraf - samt den afledte ledelses og
tilsynsbesparelse ved at forankre det tilbageværende dagplejetilbud til udvalgte
daginstitutioner - fremlægges af forvaltningen i særskilt notat. Udvalget ønsker, at
der sker en styrket indsats i overgangen mellem dagplejetilbud og
daginstitutioner.
På Skoleområdet:
1) Der dannes større skoledistrikter, hvis det er muligt. Udvalget træffer beslutning
om, hvorvidt der - hvis muligt - skal dannes ét stort, to, tre eller fire distrikter.
Hvis antallet af skoledistrikter ikke kan reduceres ses nærmere på
skoledistrikternes nuværende grænser.
2) Der anvendes fremover vandreklasser fra og med 6. klasse på de skoler og i de
tilfælde, hvor det kan frigøre nødvendig lokalekapacitet.
3) Heldagsskolen og Fuglsanggårdsskolen sammenlægges organisatorisk og
administrativt. Der foretages i den forbindelse en samlet administrativ besparelse
på 1 mio. kr. på den samlede enhed.
For stemmer 7, (A, C, V og F).
Imod stemmer 1 (Ø).
4) Der arbejdes videre med muligheden for 25 elever ved klassedannelse.
For stemmer 6 (A, C og V).
Imod stemmer 2 (F og Ø).
Alle forslag forelægges udvalget i særskilte sager, der underlægges den
nødvendige høringsproces, hvor relevante institutioner og brugere inddrages.
Skoler og daginstitutioner informeres om beslutningerne. Udvalget får tilsendt
samlet økonomisk beregning.
Ad. 3. Anbefalet til Kommunalbestyrelsen med de faldne bemærkning.
Anne Jeremiassen (I) var fraværende
Økonomiudvalget den 15. januar 2015
Ad 1 og 2. Tilbagesendt til Børne- og Ungdomsudvalget.
Ad 3. Anbefalet.
(F).
Side 11 af 39
Godkendt.
Bilagsfortegnelse
1. Strukturanalyse
2. Brevudkast Undervisningsministteriet
Side 12 af 39
Kommunalbestyrelsen
22-01-2015
Sag nr. 3
3.
Anmodning om optagelse af sag - inklusionsstop
Sagsfremstilling
Morten Normann Jørgensen har i email af 9. januar 2015 på vegne af SF anmodet
om en sag på førstkommende ordinære KMB med følgende ordlyd:
SF ønsker et inklusionsstop
SF konstaterer, at vi nu - fire år efter inklusionshandleplanen blev sat i gang i
Lyngby-Taarbæk - stadig drøfter løsninger, der ikke er i nærheden af at være
tilstrækkelige, hvis inklusionen skal lykkedes i det omfang, det er forudsat.
Hundredevis af børn, der for få år siden ville have fået tilbudt et specialtilbud med
specialiserede ressourcer og en solid normering, placeres i dag i en almenklasse.
Langt de fleste får ikke en eneste - eller meget få - støttetime(r).
Dertil kommer, at et flertal - uden om SF - nu har besluttet at øge
klassekvotienterne strukturelt ved klassedannelse, selvom de i forevejen har været
stødt stigende over de seneste fire år. Dét vil reelt betyde lærerfyringer og
klassekvotienter på op til 28 elever, for ellers kan besparelsen ganske enkelt ikke
hentes hjem. Derudover stiller folkeskolereformen et væld af nye krav, ligesom
lærerne har betydelig mindre tid til at forberede en god undervisning, der tager
højde for det enkelte barns behov og niveau.
Der er samlet set tale om en indsats og nogle rammer, der i SF's optik ligger så
langt fra at stemme overens med hensigten om, at sikre bedst mulig trivsel for alle
børn, at der er brug for et wakeup call. Med den forståelse af inklusion der
praktiseres i Lyngby-Taarbæk Kommune i dag, er SF ikke for inklusion. SF ønsker
en anden vej, der tager udgangspunkt i det enkelte barn og i den virkelige verden
frem for en dybt naiv og virkelighedsfjern inklusionsstrategi, som er
styringsværktøjet i dag.
SF mener at tiden er inde til, at Kommunalbestyrelsen stopper op spørger sig selv,
om vi kan stå ved den indsats, eller manglen på samme, der finder sted i dag, eller
om ikke det er nu der er brug for et….. lad os kalde det paradigmeskifte (så er alle
med).
Sagen blev oversendt til Børne- og Ungdomsudvalget.
Side 13 af 39
Kommunalbestyrelsen
22-01-2015
Sag nr. 4
4.
Aflysning af tilbagekøbsdeklarationer i almene boligselskaber
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 18. december 2014, at kommunen tilslutter sig
den aftale, der er indgået mellem en række kommuner og Boligselskabernes
Landsorganisation om aflysning af servitutter om tilbagekøbsrettigheder tinglyst på
ejendomme for en række almennyttige boligorganisationers afdelinger mod
betaling af et nærmere defineret frikøbsbeløb. Protokollatet fra
Kommunalbestyrelsesmødet den 18. december 2014 vedlægges som bilag.
Det fremgår samtidig af sagen, at det endelige frikøbsbeløb til den enkelte
kommune først vil foreligge opgjort, når grundlaget for beregningen er
revisionsmæssigt gennemgået og i øvrigt korrigeret for fejl i selve datagrundlaget,
men at forvaltningen vil vende tilbage med en sag om provenuets bevilling og
nærmere anvendelse.
Arbejdet med aflysning kan herefter påbegyndes.
Som led i at kunne vende tilbage med en opgørelse over det forventede endelige
provenu vil der imidlertid skulle ske en kalkulation og budgettering af bl.a. de
omkostninger, som er forbundet med aflysningen af klausulerne til dels revision og
landinspektør m.v., dels til finansiering af det forventede arbejde i forvaltningen,
som er forbundet med aflysningen.
I Lyngby-Taarbæk Kommune menes alle deklarationer om tilbagekøbsret – med
undtagelse af Granåsen – at være pålagt af Københavns Kommune inden 1957,
hvor Lyngby-Taarbæk Kommune ved køb af arealer fra Københavns Kommune
samtidig fik overført påtaleretten til tilbagekøbsdeklarationer på de af Københavns
Kommune allerede solgte grunde, bl.a. til almene boligorganisationer.
Tilbagekøbsdeklarationer – ”overtaget” fra Københavns Kommune i 1957 – er
tinglyst på en række ejendomme. I en årrække har det været muligt at foretage
frikøb af deklarationen mod betaling af frikøbsvederlag. I disse sager omfatter en
deklaration ofte mere end en ejendom, hvorfor der kræves stor akkuratesse ved
arbejdet med påtegning af deklarationer, inden deklaration aflyses/relakseres af
tingbogen. Bliver en deklaration ved en fejl aflyst af tingbogen, er det
usandsynligt, at den igen kan indføres/tinglyses, hvis ejeren ikke er indstillet på
det.
Side 15 af 39
I den sammenhæng kan det f.eks. illustrere tingene ved at at nævne den relativt
store ejerlejlighedsforening Eremitageparken, hvor der også er tinglyst
tilbagekøbsdeklarationer. Når der foretages frikøb for en lejlighed, kan én
relaksation ved akkuratesse og på rette tidspunkt af dagen foretages på ca. 3
timer.
Ydermere blev de fleste arealer til almene boligorganisationer imidlertid
tilsyneladende af Københavns Kommune solgt med tinglyst tilbagekøbsdeklaration
inden udstykning, således at samme deklarationer nu er tinglyst på flere forskellige
ejendomme.
Det er uvist, hvor stort arbejde der vil være forbundet med at afdække
deklarationernes omfang - men det vurderes under alle omstændigheder at ville
være omfattende i væsentlig grad.
I den forbindelse kan henvises eksempelvist til netop afsluttet arbejde vedr. en
almennyttig boligorganisation med at få afklaret, om et antal
tilbagekøbsdeklarationer fra omkring 1948 fejlagtigt er tinglyst på ejendomme, de
ikke omhandler.
Da tinglysningskontorerne i dag er nedlagt efter overgangen til digital tingbog og
gamle papirbøger destrueret, kan historikken i sådanne sager ikke afdækkes eller i
heldigste fald kun afdækkes med en meget omfattende indsats. Dertil kommer, at
det ikke af tingbogen kan ses, om en deklaration omfatter hele eller kun en del af
den pågældende ejendom. Efter dette udredningsarbejde kan der derfor blive tale
om både aflysning af hele deklarationer og relaksationer af deklarationer.
Institutioner omfattes ikke af frikøbsordningen, hvilket muligvis kan give
udfordringer, da de formentlig skal udstykkes (og værdiansættes), inden
tilbagekøbsdeklarationen kan relakseres fra restejendommen.
Det er forvaltningens vurdering, at arbejdet med aflysninger således dels vil kræve
størrelsesordenen et par årsværk (juridisk ekspertise samt
advokatsekretærbistand) i op til to år, hvilket - sammen med omkostningerne til
revision m.v. - således peger på et budgetmæssigt behov for i ramme af
kommunens juridiske område skønsmæssigt at afsætte 3 mio. kr. til formålet
fordelt ligeligt over 2015 og 2016.
Det foreløbigt anslåede bruttoprovenu til kommunen udgør over 150 mio. kr.
Forvaltningen peger derfor på, at der af det forventede provenu afsættes 1,5 mio.
kr. i 2015 og 1,5 mio. kr. i 2016 til formålet af det anslåede provenu, som samtidig
bevilges.
Side 16 af 39
Kommunalbestyrelsen.
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at der bevilges 1,5 mio. kr. i 2015 og 1,5 mio. kr. i 2016 til
formålet.
Anbefalet for så vidt angår 2015. Sagen genbehandles i tredje kvartal 2015 for så
vidt angår 2016.
(F).
Godkendt for så vidt angår 2015. Sagen genbehandles i 3. kvartal 2015 for så vidt
angår 2016.
Jacob Engel-Schmidt (V) var fraværende.
Bilagsfortegnelse
1. Protokollat KMB 18-12-2014 sag 11
2. Notat om aflysning af tilbagekøbsdeklarationer i almene boligselskaber af 17-122014
Side 17 af 39
Kommunalbestyrelsen
22-01-2015
Sag nr. 5
5.
Turismestrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune
Sagsfremstilling
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede den 19. august 2014 at udarbejde
en turismestrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune i samarbejde med
turismeerhvervet. Hermed fremlægges forslag til Turismestrategi 2015-17 (bilag).
Den 10. november 2014 afholdt Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget workshop
med turismeerhvervet på baggrund af forvaltningens foreløbige udkast til
turismestrategi. Formålet var at kvalificere udkastet, så den endelige strategi også
afspejler turismeerhvervets interesser og kan være et fælles udgangspunkt for det
videre arbejde. Referat af turismestrategisk aften den 10. november 2014 er
vedlagt sagen (bilag).
Med afsæt i dialogen med turismeerhvervet fremlægger forvaltningen forslag til
Turismestrategi 2015-17. Hovedmålet i strategien er at øge erhvervslivets
indtægter fra turisme. De operationelle mål er henholdsvis at få flere ”24-timersturister”, og at få dem til at blive i lidt længere tid.
Med afsæt i dialogen med erhvervet peger turismestrategien på, at turismen i
området kan fremmes ved
1. at synliggøre alle områdets tilbud og attraktioner – både for potentielle
turister og for dem, som kun besøger området kortvarigt
2. at gøre det nemt for turisten at kombinere flere af områdets tilbud
3. at styrke netværket mellem turismeaktørerne med henblik på samarbejde om
nye, fælles initiativer
4. at huske, at turisten ikke kender kommunegrænser, så samarbejder kan også
være fx med nabokommuner, region og relevante brancheorganisationer
5. Turismestrategien fremlægges som den fælles platform, der kan samle
parterne om flere fælles indsatser. Udgangspunktet er, at turismeindsatsen
skal løftes af turismeaktørerne med en understøtning fra kommunens side.
For at understøtte det konkrete arbejde lægger strategien op til, at kommunen
afsætter et kvart årsværk til varetagelse af en tovholderfunktion. Tovholder
indkalder til ca. to årlige netværksmøder m.h.p. at facilitere et tværgående
turismenetværk. Tovholder vil også udarbejde en årlig handlingsplan samt en
halvårlig status. Første handlingsplan forelægges Erhvervs- og
Beskæftigelsesudvalget i 1. kvartal 2015.
Side 18 af 39
Turismestrategien anvendes dermed som afsæt for den videre dialog med
relevante aktører om relevante indsatser.
Økonomi
Layout og tryk af turismestrategien sker inden for de eksisterende økonomiske
rammer. Der er afsat 250.000 kr. til henholdsvis byliv og turisme i budget 2015.
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at forslag til Turismestrategi 2015-17 godkendes.
Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget den 2. december
Anbefalet.
Kommunalbestyrelsen den 18. december 2014
Sagen tilbagesendes til Kultur- og Fritidsudvalget samt til Teknik- og
Miljøudvalget.
Teknik- og Miljøudvalget den 6. januar 2015
Anbefalet, idet udvalget understøtter de af turismestrategien afledte initiativer
inden for udvalgets område.
Søren P. Rasmussen (V) var fraværende
Kultur- og Fritidsudvalget den 7. januar 2015
Udvalget peger på, at der med fordel kan indgå mere om kommunens musikliv og
øvrige arrangementer, at kommunens righoldige foreningsliv - herunder
idrætsforeninger - fremhæves, samt at tovholders opgaver udtrykkeligt indeholder
dette aspekt.
Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Henriette Breum (V).
Sagen tilbagesendes til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget med henblik på
behandling af Kultur- og Fritidsudvalgets bemærkninger.
Jacob Engel- Schmidt (V) var fraværende.
Side 19 af 39
Bilagsfortegnelse
1. Referat af Turismestrategisk aften i Lyngby-Taarbæk Kommune den 10.
november 2014
2. Forslag til Turismestrategi 2015-2017
Side 20 af 39
Kommunalbestyrelsen
22-01-2015
Sag nr. 6
6.
Boligsocial medarbejder til flygtningeområdet
Sagsfremstilling
På baggrund af den markante stigning i antal flygtninge som Lyngby-Taarbæk
Kommune kommer til at modtage i 2014 er der behov for ansættelse af en
boligsocial medarbejder, der kan bidrage med modtagelse og indkvartering samt
andre sociale opgaver i relation til modtagelsen og integrationen.
Lyngby-Taarbæk Kommune modtog 54 flygtninge i 2014.
Antallet for 2015 er endnu ikke udmeldt, men forventningen er, at tallet bliver
væsentligt højere, da dette er tilkendegivet overfor landets kommuner på grund af
situationen i Syrien. De syriske flygtninge sagsbehandles væsentligt hurtigere i
Udlændingestyrelsens asylsystem end tidligere, og det betyder bl.a., at de
flygtninge der modtages, har meget lidt forhåndskendskab til danske forhold og
dermed tilsvarende større behov for hjælp til at agere i offentlige og
samfundsmæssige sammenhænge. Tilsvarende bliver ansøgningerne om
familiesammenføring behandlet hurtigere end tidligere, hvilket betyder, at når
familien ankommer, har den først ankomne flygtninge kun i begrænset omfang
mulighed for at hjælpe resten af familien med kontakten til de offentlige
myndigheder.
Det foreslås, at den boligsociale medarbejder i første omgang ansættes i en 2 årig
periode, så der er mulighed for at tilpasse funktionen til det aktuelle antal
flygtninge, der ankommer, og som skal midlertidigt indkvarteres.
Økonomiudvalget vil i marts måned 2015 få forelagt en sag, som yderligere
beskriver situationen på flygtningeområdet og ikke mindst behovet for beskrivelse
af et serviceniveau i forhold til de respektive ydelser, samt det økonomiske aspekt
på flygtningeområdet, hvor der både ydes direkte tilskud, refusion, resultattilskud
etc.. Den økonomiske oversigt skal bidrage til at give et samlet overblik over
diverse tilskudsformer og de kommunale udgifter indenfor de forskellige områder.
Ansættelse af en boligsocialmedarbejder forventes at udgøre 0,5 mio kr. årligt.
Indstilling
Side 21 af 39
Forvaltningen anbefaler, at der bevilliges 0,5 mio kr. årligt til ansættelse af en
boligsocial medarbejder i en 2 årig periode.
Anbefalet. Omkostningen skal afholdes indenfor rammen.
Curt Købsted deltog i behandlingen af sagen.
(F)
Curt Købsted foreslog, at sagen blev udsat. For stemte 1 (O). Imod stemte 20 (V,
A, C, I, F, B og Ø).
Sagen blev godkendt. For stemte 18 (V, A, C, I, F, B, Ø). Imode stemt 1 (O)
Jacob Engel-Schmidt og Søren P. Rasmussen (V) var fraværende ved afstemning
om godkendelse af sagen.
Side 22 af 39
Kommunalbestyrelsen
22-01-2015
Sag nr. 7
7.
Ny pulje under folkeoplysning
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen behandlede den 26. juni 2014 en ny tilskudsmodel for de
frivillige folkeoplysende foreninger, jf. vedlagte protokoludskrift (bilag).
I den forbindelse blev det besluttet, at for "at ligestille alle foreninger og give
mulighed for aktivitetsrettet støtte til fx stævner, mesterskaber, lejrdeltagelse og
kurser lægges Idrætsfonden på i alt 172.303 kr. ind under folkeoplysningsrammen
og folkeoplysningsudvalget og kan fremover søges af både idrætsforeninger m.v.
og børne- og ungdomsforeninger, herunder spejderne. Der udarbejdes i
samarbejde med de frivillige foreninger et forslag til retningslinjer for en uddeling,
der dels understøtter involvering af de frivillige foreninger i forbindelse med selve
tilskudstildelingen, dels understøtter en enkel og effektiv tilskudsadministration.
Samtidigt kan puljen forhøjes med fx i alt 50.000 kr., finansieret af det samlede
tilskud til de frivillige foreninger".
Forvaltningen har derfor afholdt møder med repræsentanter fra de folkeoplysende
foreninger, som foreslår, at beløbet deles i to puljer:
1. Idrætspulje for idrætsforeningerne. Puljen administreres af FIL og benyttes til
at yde tilskud til deltagelse i ekstraordinære aktiviteter, der udgiftsmæssigt
ikke kan afholdes inden for en idrætsforenings normale budget, og hvortil der
ikke på anden vis ydes særskilt kommunal støtte til internationale
mesterskaber og turneringer mv.
2. Pulje til støtte af lederuddannelse for de øvrige børne- og ungdomsforeninger.
Puljen administreres af et udvalg med repræsentanter fra de uniformerede
børne- og ungdomsforeninger (Samrådet) og de øvrige børne- og
ungdomsforeninger. Puljens primære formål er at støtte ledertræning/uddannelse.
Udkast til retningslinjer for uddeling af henholdsvis idrætspulje og pulje til støtte af
lederuddannelse er vedlagt sagen (bilag).
Opdelingen er foreslået af repræsentanterne, der peger på, at der eksisterer
forskellige behov for ekstra tilskud udover et fast medlemstilskud, som følger med
den nye tilskudsordning for de frivillige folkeoplysende foreninger. Endvidere ser de
det svært at skabe en samlet pulje, der understøtter en enkel, lige og effektiv
tilskudsadministration, hvis puljen på en gang skal indeholde støtte til både
Side 23 af 39
stævner, mesterskaber, lejrdeltagelse og kurser.
Forvaltningen tilslutter sig denne tanke og peger med hensyn til puljernes størrelse
på, at de - inden for den af kommunalbestyrelsen skitserede økonomiske ramme fastlægges til hver at udgøre, i størrelsesordenen, 100.000 kr.
Puljerne på tilsammen 200.000 kr. finansieres ved at lægge det afsatte budget for
den nuværende Idrætsfonden, som er placeret under budgetområdet "Idræt", ind
under budgetrammen for folkeoplysning, samt forhøje puljen finansieret fra den
samlede pulje for medlemstilskud i 2016, jf. ovenstående.
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at der under folkeoplysningsrammen etableres de beskrevne
puljer til fordeling efter de skitserede retningslinjer.
Kultur- og Fritidsudvalget den 7. januar 2015
Anbefalet.
Søren P. Rasmussen (V) var fraværende. I stedet deltog Henriette Breum (V).
Anbefalet.
(F).
Godkendt.
Bilagsfortegnelse
1. Protokol KMB 26-06-2014
2. Retningslinjer for idrætspuljen
3. Retningslinjer for kommunal pulje til støtte af lederuddannelse
Side 24 af 39
Kommunalbestyrelsen
22-01-2015
Sag nr. 8
8.
Aftale om medicintjek for opstart af Fælles Medicinkort
Sagsfremstilling
Hospitaler, almen praksis og kommunerne i de fem regioner arbejder med at
implementere det Fælles Medicinkort (FMK). FMK er en fælles oversigt over den
medicin den enkelte borger får, som borgeren og de tre parter i sundhedsvæsenet
har adgang til, så alle altid har adgang til korrekte og opdaterede medicinlister.
Det er den praktiserende læges ansvar, at FMK stemmer overens med den
ordinerede medicin.
I forbindelse med kommunernes implementering af FMK på ældreområdet har
kommunerne i mange tilfælde oplevet uoverensstemmelse mellem kommunernes
egne medicinlister og medicinop-lysningerne i FMK. For at gøre det muligt for
kommunerne at basere deres medicinadministration på oplysningerne i FMK, og
dermed sikre at borgerne får den korrekte medicin, er det i mange sammenhænge
nødvendigt, at en læge foretager den nødvendige oprydning på medicinkortet.
KL, Danske Regioner (DR)og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har derfor
indgået en aftale (bilag) om, at de praktiserende læger honoreres for denne
indsats som grundlag for implementeringen af FMK. Denne indsats indgår ikke i
den eksisterende overenskomst for almen praksis. Kommunerne er af KL ved brev
6. januar (bilag) bedt om at melde tilbage senest 28. januar 2015, om de kan
tilslutte sig aftalen og de økonomiske konsekvenser af den.
Aftalen består af tre elementer:
· En implementeringsaftale om lægernes varetagelse af oprydning i forbindelse
med igangsætning af FMK efter kommunens anmodning
· Der udarbejdes snarligt en rammeaftale om kvalitetssikring, som kommunerne
igennem Praksisplanudvalget kan vælge at tiltræde
· En generel beskrivelse af lægernes forpligtigelser og dertil hørende honorering i
forbindelse med anvendelsen af FMK.
Oprydningen af en medicinliste bestilles af kommunen og består i, at lægen på
kommunens foranledning forholder sig til den eksisterende medicinliste, epikriser
og andre relevante notater og rydder op i de løse recepter, således at
medicinkortet afspejler den aktuelle medicinering. Det anslås, at der er 100.000
borgere, som omfattes af aftalen.
Aftalen betyder, at kommunerne og regionerne samlet afsætter en pulje på hver 15
mio. kr. til oprydningsopgaven. Kommunen og regionen betaler hver 50 pct. af de
300 kr. som ydelsen koster pr. borger. Kommunerne og regionerne skal selv
Side 26 af 39
finansiere puljen.
Den enkelte kommunes andel er beregnet efter det antal ydernumre til
praktiserende læger, der er i den enkelte kommune (bilag). Samlet set estimeres
det, at aftalen vil give Lyngby-Taarbæk Kommune merudgifter svarende til
138.000. kr., der i dag ikke er budgetteret. Da beregningerne ikke tager højde for
demografiske forskelle, kan udgifter for Lyngby-Taarbæk Kommune dog forventes
af være lidt højere, da der er relativt flere ældre. Samtidig kan kommunen få
behov for at efterspørge flere læger om ordinationen til den samme borger, da
lægerne kun er ansvarlig for egen ordination. Hvis der skal laves eftersyn af
medicinen for alle de borgere, som kommunen i dag håndterer medicin for, vil den
samledes forventede maksimale udgift udgøre 180.000 kr.
Da henvendelsen fra KL er sendt med kort varsel, kan sagen ikke nå at behandles i
Social- og Sundhedsudvalget. Sagen går derfor direkte til Økonomiudvalget for
senere godkendelse i Kommunalbestyrelsen.
De forventede udgifter, hvis kommunen tilslutter sig aftalen, vurderes at være
140.000 – 180.000 kr. De 180.000 kr. er den vurderede maksimale udgift, hvis
alle borgere, hvor kommunen håndterer medicin, skal have tjekket medicinlisterne.
Der er i dag ikke budgetteret med denne udgift. Hvis kommunalbestyrelsen
tilslutter sig aftalen, vil udgifterne blive indarbejdet med første anslået regnskab.
Indstilling
Forvaltningen foreslår,
1. at kommunen tilslutter sig implementeringsaftalen
2. at merudgifterne på anslået 140.000 kr. indregnes i første anslået regnskab.
Ad 1-2. Anbefalet.
(F).
Godkendt.
Side 27 af 39
Bilagsfortegnelse
1. Udkast til enighed mellem KL DR PLO vedr FMK i kommunerne
2. Brev Oprydning i forbindelse med igangsætning af det Fælles Medicinkort
3. Estimat af byrdefordeling region hovedstaden
Side 28 af 39
Kommunalbestyrelsen
22-01-2015
Sag nr. 9
9.
Godkendelse af forslag til sundhedsaftale 2015-2018
Sagsfremstilling
I januar 2015 skal en ny sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og de 29
kommuner i regionen træde i kraft. Sundhedsaftalen definerer rammer for
snitflader, samarbejder og udviklingsmål mellem hospitaler, almen praksis og
kommuner. Aftalen skal gælde for perioden 2015-2018. Aftalen er derfor udsendt
til godkendelse i alle kommuner og i regionsrådet.
For første gang indgås én sundhedsaftale på tværs af alle kommuner i regionen.
Som noget nyt består den af en polisk del og en administrativ del. Den politiske
del sætter de overordnede målsætninger, mens den administrative del skal
imødekomme målsætningerne.
På møde i oktober 2014 fik Social- og Sundhedsudvalget forelagt en orientering om
arbejdet. Den politiske del af aftalen med de overordnede mål og indikatorer for
målopfyldelse blev godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget den 5. september
2014 efter at have været i politisk høring. Sundhedskoordinationsudvalget er det
politiske samarbejdsorgan mellem region, kommuner og almen praksis.
Efterfølgende har den administrative del af sundhedsaftalen været i høring.
Lyngby-Taarbæk Kommune har bidraget med kommentarer til et fælles
høringssvar, som blev afgivet på vegne af kommunerne i planområde Midt omkring
Herlev og Gentofte hospitaler (bilag). Sundhedskoordinationsudvalget godkendte
forslaget til sundhedsaftalens administrative del på sit møde den 25. november
2014. Dermed foreligger det endelige forslag til sundhedsaftale, som
Sundhedskoordinationsudvalget nu sender til politisk godkendelse i regionsrådet
og de enkelte kommunalbestyrelser (bilag).
Overordnet er det forvaltningens opfattelse, at forslaget til sundhedsaftale
indeholder relevante målsætninger og indsatser på de områder, hvor der er behov
for, at kommunerne sammen med regionen og almen praksis kan skabe mere
sammenhængende forløb på tværs af sektorer. Dermed følger også, at
sundhedsaftalen er meget ambitiøs, og indeholder rigtig mange indsatser.
I høringssvaret på den administrative del af aftalen har kommunerne i planområde
Midt omkring Herlev og Gentofte hospitaler derfor givet udtryk for, at der er nogle
områder, som er mere væsentlige at fokusere på end andre
· Et væsentligt punkt er, at alle opgaveoverdragelser fra sygehus til kommune skal
Side 29 af 39
være aftalt, og at aftalerne skal være gennemsigtige i forhold til økonomi og
opgaveomfang. Det gælder såvel somatik, psykiatri og svangreomsorgen i
sundhedsplejen.
· Det er desuden vigtigt med øget fokus på opgaveflytninger indenfor sygehuset
med konsekvens for kommunerne. Det kan f.eks. være når sygehusene omlægger
til mere ambulant aktivitet eller ønsker at nedbringe anvendelsen af højt
specialiserede (og dyre) rehabiliteringstilbud til hjerneskadede, og dermed
omlægger serviceniveauet. Det har store konsekvenser for kommunernes
opgaveløsning.
· Et andet væsentligt punkt er at få indgået aftale om delegering af lægefagligt
ansvar til kommunale medarbejdere, når de udfører lægelige ordinationer. Det er
væsentligt, da mange kommuner, som i Lyngby-Taarbæk Kommune, har etableret
en akut sygeplejefunktion.
Som noget nyt bliver sundhedsaftalen fulgt op af en implementeringsplan, hvor de
enkelte indsatser skal prioriteres tidsmæssigt indenfor aftaleperioden. Det er et
rigtig godt værktøj i forhold til at sikre mere forpligtelse og fremdrift i
aftaleperioden. Det samlede indtryk af
planen er imidlertid også, at rigtig mange indsatser skal igangsættes i 2015.
Kommunerne i planområde Midt har i sit høringssvar givet udtryk for bekymring i
forhold til det arbejdspres, planen vil kunne medføre i 2015 (bilag).
Desuden ses der tendens til, at indsatser på børneområdet, herunder svangre- og
barselsområdet, udskydes til sidste del af planperioden, hvilket ikke er
hensigtsmæssigt. Fx i forhold samarbejdet mellem hospital og kommuner om
nyfødte, hvor der er behov for at
koordinere indsatsen yderligere for at nedbringe andelen af genindlæggelser.
I forhold til organiseringen af implementeringsarbejdet pågår der for øjeblikket
drøftelser om, hvorvidt der skal etableres fælles samordningsudvalg for somatik og
psykiatri. Samordningsudvalgene er samarbejdsfora mellem hospital, almen
praksis og kommuner. I dag er der
adskilte samordningsudvalg for somatik og psykiatri.
Drøftelserne er ikke tilendebragt, men generelt er holdningen, at det er mest
hensigtsmæssigt at opretholde adskillelsen mellem somatik og psykiatri. Det er
også forvaltningens opfattelse, at tiden ikke er moden til fælles
samordningsudvalg. Udfordringen vil være, at
psykiatrien vil have tendens til at blive nedprioriteret i et sådant fælles udvalg.
Sideløbende med sundhedsaftaleprocessen er der igangsat et arbejde, som skal
munde ud i en ny praksisplan. Praksisplanen definerer rammerne for almen praksis
virke. De dele af sundhedsaftalen, som beskriver almen praksis opgaver, skal
indarbejdes i den kommende
praksisplan, og på den måde vil de praktiserende læger fremadrettet både blive
mere forpligtede og opnå større ejerskab til sundhedsaftalen.
Side 30 af 39
Der ikke foretaget en samlet vurdering af de økonomiske konsekvenser, som er
forbundet med at udvikle og implementere de enkelte indsatser i sundhedsaftalen.
Mange indsatser fokuserer på at optimere arbejdsgange og processer, og fastlægge
ansvar for hvem der
gør hvad på eksisterende samarbejdsområder, hvilket typisk ikke vil kræve store
investeringer.
Af opgaver som kan være særligt udgiftsdrivende, kan der umiddelbart peges på fx
indsatsen om afprøvning og udvikling af nye modeller med fælles drift og
tværsektoriel forskningsindsats. Fagligt set er der områder, der vurderes som
væsentlige områder.
Det er i implementeringsplanerne, at de mange målsætninger skal konkretiseres. I
denne proces vil parterne skulle sætte ambitionsniveauet i forhold til den økonomi,
der er til rådighed. Sundhedsaftalerne sætter et fagligt ambitionsniveau, men
ressourcetrækket blandt
kommuner og region først fastsættes med implementeringsplanerne.
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at kommunalbestyrelsen godkender forslag til
sundhedsaftale for perioden 2015-2018.
Social- og Sundhedsudvalget den 7. januar 2015
Anbefalet, idet udvalget ønsker at der udarbejdes en prioritering blandt de
forskellige forslag til indsatser som grundlag for implementeringen i kommunen.
Herunder at potentialer og omkostninger for de enkelte indsatser gøres klart.
Udvalget ønsker, at indsatser til at styrke sammenhæng mellem hospitaler og
kommuner omkring svangreindsatsen prioriteres tidligt i aftaleperioden, så
genindlæggelser i højere grad kan undgås. Ligeledes skal delegering og
samarbejde omkring lægefagligt ansvar prioriteres i aftaleperioden, så
kommunernes sygeplejefaglige indsatser i fx akuttilbud kan styrkes.
Søren P Rasmussen (V) var fraværende. Istedet deltog Henriette Breum (V).
Anbefalet.
Søren P. Rasmussen (V) var fraværende.
Side 31 af 39
(F).
Godkendt.
Bilagsfortegnelse
1. Samlet udkast til SA3
2. Høringssvar adm. sundhedsaftale - midtklyngen
Side 32 af 39
Kommunalbestyrelsen
22-01-2015
Sag nr. 10
10.
Funktionærernes Boligselskab - Carlshøj C - låneoptagelse og
lejeforhøjelse - vindues og altanudskiftning
Sagsfremstilling
Boligkontoret Danmark har i brev af 17. december 2014 på vegne af
Funktionærernes Boligselskab, afdeling 1 - benævnt Carlshøj C søgt om
godkendelse af finansiering og huslejeforhøjelse som følge af udskiftning af vinduer
og altanpartier i afdelingen, beliggende på Lyngvej og Carlshøjvej.
Den samlede udgift til projektet vil udgøre i alt 16.038.775 kr., der er tænkt
finansieret som følger:
Salg af energibesparelse 100.000 kr.
Trækningsret i Landsbyggefonden 2.000.000 kr.
30-årigt realkreditlån 13.938.775 kr.
I alt 16.038.775 kr.
Den nuværende gennemsnitlige årlige m²-leje udgør 721 kr. og vil som følge af
projektet stige med 96 kr. til 817 kr.
Beboerne har på et afdelingsmøde den 24. april 2014 godkendt projektet,
finansieringen og den deraf afledte huslejestigning. Boligorganisationens
bestyrelse har ligeledes godkendt projektet og de økonomiske konsekvenser.
Opgaven løses inden for rammen.
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at finansiering og huslejeforhøjelse som følge af udskiftning
af vinduer og altanpartier i Carlshøj C imødekommes.
Anbefalet.
Side 33 af 39
(F).
Godkendt.
Bilagsfortegnelse
1. Kommuneansøgning
2. 20140424 beboermøde referat
3. Vedtaget renoveringsprojekt
Side 34 af 39
Kommunalbestyrelsen
22-01-2015
Sag nr. 11
11.
BIOFOS Lynettefællesskabet A/S ansøger om garanti for
byggekreditter og lån i KommuneKredit
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 30. maj 2013, jf. det vedlagte protokoludskrift
(bilag) gennem det oprindelige medejerskab af Lynetten I/S at deltage som ejer i
selskabet en fælles aktieselskabsbaseret rensekoncern (der nu hedder BIOFOS
Lynettefællesskabet A/S).
En første garantiudstedelse fra ejerkommunerne til selskabets låneoptagelse blev
behandlet af kommunalbestyrelsen den 31. oktober 2013, jf. det vedlagte
protokoludskrift (bilag).
Bestyrelsen for BIOFOS Lynettefællesskabet A/S har nu - den 11. april og 21.
november 2014 - godkendt anlægsinvesteringer på henholdsvis 150,0 mio . kr . i
2014 og 242,8 mio. kr. i 2015, jf. den vedlagte skrivelse af 5. december 2014
(bilag).
Finansiering af investeringer, der ikke kan indeholdes i investeringsprisloftet i
henhold til vandsektorlovens bestemmelser herom, skal lånefinansieres .
BIOFOS Lynettefællesskabet A/S har behov for en ramme for byggekreditter , som
efterfølgende konverteres til lån - 55 mio . kr. for 2014 og 85 mio. k r. for 2015.
Byggekreditter og lån ønskes optaget i KommuneKredit med kommunal garanti for
at sikre en finansiering, som i sidste ende vil komme borgere og virksomheder i
BIOFOS Lynettefællesskabet A/S' opland til gode .
Kommunerne har i forbindelse med stiftelse af "Vores Rens-koncernen" (Nu:
BIOFOS-koncernen) indgået en ejeraftale, hvor det bl.a . er aftalt følgende i pkt.
8.3:
” Garantier for lån, der optages af et Renseselskab, stilles af de Kommuner, hvor
det enkelte Renseselskab har sit primære forsyningsområde og i overensstemmelse
med deres indbyrdes ejerandele. Beslutning om at stille garanti træffes ved
enstemmighed mellem de Kommuner, der skal stille garantien .”
På den baggrund anmodes de 8 ejer-kommuner i BIOFOS Lynettefællesskabet A/S
at stille garanti som nærmere anført i bilag til skrivelsen. Da Lyngby-Taarbæk
Side 35 af 39
Kommune kun er ejer med 0,26 %, skal der alene stilles garanti for 0,143 mio. kr.
vedr. 2014 og 0,221 mio. kr. vedr. 2015.
Et sådant forsyningsselskab kan optage lån i Kommunekredit, såfremt ejeren (en
eller flere kommuner) stiller garanti for sådanne lån, og kommunernes almindelige
låneadgang påvirkes ikke heraf.
En kommune kan dog kun stille garanti for sådanne lån, som opfylder
betingelserne for kommunal låntagning med hensyn til lånetyper og løbetider. For
annuitetslån, serielån og indekslån er den maksimale løbetid 25 år, mens den
maksimale løbetid for stående lån og afdragsfri lån er 15 år med et afdragsbeløb,
der højest giver en gennemsnitlig løbetid på 10 år.
Som grundlag for kommunalbestyrelsens garantistillelse vil det blive meddelt
selskabet, at kommunalbestyrelsen ved garantistillelsen forudsætningsvis lægger
til grund, at de lån, som selskabet optager i kommunekredit opfylder betingelserne
for kommunal låntagning.
Kommunen vil, jf. Økonomiudvalgets beslutning af 22. november 2011, pro anno
opkræve en markedsrelateret provisionssats af sådanne garantibeløb.
Garantiprovisionen (p.t. 1 % pro anno af garantibeløbet) tilfalder kassen.
Indstilling
1. kommunen stiller de ønskede garantier
2. der gives indtægtsbevilling vedr. garantiprovenu i forbindelse med 1. anslået
regnskab 2015.
Ad 1-2. Anbefalet.
(F).
Side 36 af 39
Godkendt.
Bilagsfortegnelse
1. Brev til 8 LF-kommuner om garanti for byggekreditter og lån
Side 37 af 39
Punkt nr. 1 - Modeller for
genhusning af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole/10. klassecenter på
LYNGBY-TAARBÆK
KOMMUNE
Trongårdsskolen
Arealer
Center
Bilag 1for
- Side
-1 af og
8 Ejendomme
Journalnr. : 20141110258
Dato ........ : 13.01.2015
Skrevet af : TINAE
NOTAT
om
Flytning af LTU til Trongårdsskolen - beskrivelse af modeller
1. BAGGRUND
Børne- og Ungdomsudvalget har den 11. december 2014 ud fra tre fremlagte modeller for
genhusning af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole/10. klassecenter (LTU) godkendt en model
for genhusning på Trongårdsskolen (TS) incl. Tronen. Udvalget lagde i sin beslutning vægt på
følgende:
•
•
•
•
et ønske om at fastholde et samlet 10. klasses tilbud i genhusningsperioden
en forudsætning om, at der dannes effektive klasser, og at antallet af linjer gennemtænkes
at det så vidt muligt tilstræbes at placere ungdomsskoleaktiviteter i tilknytning til 10.
klasseaktiviteter
muligheden for lån af lokaler på K-Nord ønskes afdækket, såfremt der viser sig praktiske problemer.
Det blev samtidig forudsat, at alle interessenter skulle inddrages i den videre proces af den
praktiske udmøntning af genhusningen.
2. PROCES
Forvaltningen har umiddelbart efter beslutningen nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra
Trongårdsskolen (formand og næstformand for skolebestyrelsen og skoleledelsen) og LTU
(skoleledelsen og sikkerhedsrepræsentant).
Der er afholdt tre møder i arbejdsgruppen og der er arbejdet med 3 løsningsmodeller, som er
nærmere beskrevet nedenfor i forhold til det antal klasser og linjer, der tilbydes. Derudover
beskrives de bygningsfysiske behov, forslag til konkrete tiltag og principper for ombygning af
lokaler samt de vurderede udgifter.
3. FORUDSÆTNINGER
Udover de politisk besluttede forudsætninger beskrevet ovenfor har arbejdsgruppens vigtigste
forudsætning været, at bruge skolens m2 bedst muligt over en hel dag, idet 10. klasserne bruger skolen om dagen og ungdomsskolen skal kunne bruge skolens faciliteter og arealer om
aftenen.
Arbejdsgruppen har fysisk besigtiget Trongårdsskolen og samlet vurderet, hvor der er lokaler,
som ikke udnyttes optimalt, og som enten umiddelbart eller via en bygningsforbedring kunne
bruges mere optimalt. Herved skabes fremtidssikrede kvalitative løsninger for TS ud over
genhusningsperioden. Eksemplerne på optimering er
• at flytte fastspændt inventar, som muliggør en klasseundervisning på 24 elever i stedet
for 16 personer.
Møde i Kommunalbestyrelsen d. 22-01-2015
Side 1 af 8
Punkt nr. 1 - Modeller for genhusning af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole/10. klassecenter på
Trongårdsskolen
Bilag 1 - Side -2 af 8
•
•
at sætte en fleksibel skillevæg op til at danne to rum, så to funktioner kan gennemføres
simultant.
at opgradere et lokale lyd- og lysmæssigt, så en reel klasseundervisning kan finde sted.
Desuden er der vurderet på skolens brug af lokalerne. Det kan konstateres, at der er en del
timer i løbet af dagen, hvor der ikke undervises i klasselokalerne, men de står til rådighed som
mulighed for at 1-2 lærere kan forberede sig. Dette klasseprincip omtales ”funktionsprincippet”.
Endelig indgår det som forudsætning i modellerne, at der til næste skoleår vil være 13 hjemklasser til 17 klasselokaler.
Samlet set er det disse forudsætninger, der ligger til grund for arealoptimeringsløsningerne 1
og 2, som beskrives nedenfor.
4. LØSNINGSMODELLER I KORTE TRÆK
Løsning 1:
4 10. klasses spor med mulighed for at udbyde 6 linjer.
Trongårdsskolens nuværende pædagogiske og organisatoriske principper opretholdes.
Det nødvendige byggeri og byggeforbedringer er fremtidssikret, og kan indgå i skolens daglige virke, efter genhusningsperioden.
Etableringspris for fremtidssikret byggeri: 961.700 kr. ex. moms.
Merdriftudgift på rengøring og varme, der afklares i den videre proces.
Dertil kommer flytteudgifter på 1.300.000 kr.
Dertil kommer opbevaring af ubenyttet inventar fra LTU.
Løsning 2:
6 10. klasses spor med mulighed for at udbyde 7 linjer.
Trongårdsskolens nuværende pædagogiske og organisatoriske principper opretholdes ikke, og
der lægges i stedet op til, at hjemklasse princippet bruges i stedet. Hjemklasseprincippet indebærer, at hver klasse har sit hjemklasselokale.
Det nødvendige byggeri og de foreslåede byggeforbedringer er fremtidssikrede, og kan indgå
i skolens daglige virke, efter LTU er flyttet ud.
Etableringspris for fremtidssikret byggeri: 1.811.850 kr. ex. moms.
Merdriftudgift på rengøring og varme, der afklares i den videre proces.
Dertil kommer flytteudgifter på 1.300.000 kr.
Dertil kommer opbevaring af ubenyttet inventar fra LTU.
Løsning 3:
6 10. klasses spor med mulighed for at udbyde 7 linjer, samt 1 modtageklasse.
Side 2 af 8
Trongårdsskolen
Modtageklassen har imidlertid både brug for et klasselokale, tre grupperum á 30 m2 samt at
der er særlige hensyn at tage til eleverne.
Arbejdsgruppen konstaterer, at det ikke er muligt umiddelbart at gennemføre denne løsning
på en tilfredsstillende måde. Hvis der skal arbejdes videre med denne løsning kan klubbens
lokaler på Tronen eller svømmeklubbens mindre administrative lokaler eventuelt inddrages under forudsætning af investeringer i nyt inventar og yderligere ombygning. Der er derfor
ikke arbejdet videre med denne model.
5. OPSUMMERING OG TILKENDEGIVELSER LTU OG TS
LTU vurderer, at både løsning 1 og 2 kan realiseres. Dog har begge løsninger konsekvenser
for både LTU og TS.
LTU ser fordele og ulemper i både løsningsforslag 1 og 2 og ønsker at bibeholde et så samlet
og stort 10. klasses tilbud som muligt, der kan sikre et fortsat stort elevgrundlag i gen husningsperioden og ved indflytning i den nye bygning i Lyngby Idrætsby.
TS peger under omstændighederne på løsning 1 for skoleåret 2015/2016. TS opfordrer til, at
der fortsat arbejdes videre med at afdække en bedre, mere visionær og varig løsning for 10.
klasserne og TS.
TS kan ikke tilslutte sig løsning 2 og 3, idet konsekvenserne for læringsmiljøet og trivslen på
skolen - selv efter gennemførelsen af de mindre bygningsmæssige ændringer – vurderes som
uholdbar. Det er TS’s vurdering, at skolen fratages muligheden for undervisningsdifferentiering gennem holddeling for 6.-10. klasse, når parallellægning ikke bliver mulig. Vilkårene i
løsning 2 og 3 betyder efter TS’s vurdering et 10. klassestilbud, hvis markedsføring overfor
kommende 10.klasses elever og forældre, TS ikke vil kunne bakke op om.
I afsnit 6 peger forvaltningen på mulig kapacitet til modtageklassen ved anvendelse af Tronen
(klublokaler). Lokalerne er målt op i m3 luft og vurderes af TS som uegnede til egentlige
undervisningsformål. Tronen er desuden placeret midt i indskolingens legeområde, og TS
vurderer det som uforsvarligt at placere modtageklasse-elever i den sammenhæng. forvaltningen er ikke enige i dette synspunkt
Forvaltningen bemærker, at andre skoler i kommunen har 1 klasselokale pr. klasse. I model 2
lægges op til, at skolens faglokaler og lokaler i almindelighed opgraderes, således at både
skolen og børnene i høj grad vil få gavn af dette. Ved model 2 vil Trongårdsskolen arealmæssigt blive fuldt optimeret.. Forvaltningen vurderer, at ved i højere grad at gøre brug af de eksisterende lærerforberedelsespladser samt lærerværelset på Trongårdsskolen, kan eventuelle
udfordringer håndteres, ligesom der gøres opmærksom på, at der ikke foreligger politisk vedtagne principper om etablering af et bestemt antal lærerarbejdspladser. Forvaltningen er ikke
enige i vurderingen af Tronens egnethed til undervisningsformål, idet forvaltningen dog vurderer, at dette vil forudsætte nytænkning af indretning og inventar, jf. nedenfor og har sammen med arbejdsgruppen valgt ikke at medtage dette i de to løsningsforslag.
6. ØVRIGE BEMÆRKNINGER
Forvaltningen bemærker, at det vil være muligt at inddrage Tronen og/eller svømmeklubbens
lokaler i en løsning, såfremt det måtte blive nødvendigt. Dette vil selvfølgelig ikke skulle ske
Side 3 af 8
Trongårdsskolen
på bekostning af de aktiviteter, der er de to nævnte steder. Forvaltningen gør i den forbindelse
opmærksom på, at der på nuværende tidspunkt ikke har været dialog med svømmeklubben om
denne mulighed.
7. UDDYBENDE MODELBESKRIVELSER
Løsningsmodel 1
En prøvekørsel på en simuleret fagfordeling og en heraf afledt skemalægning viser, at løsningsmodel 1 kan gennemføres, hvor princippet om årgangs parallellægning af fag i videst
muligt omfang opretholdes. Modellen er baseret på
• 4 10. klasser og tilbud om 6 linjefag.
• nuværende pædagogiske og organisatoriske principper fastholdes
• byggeriet er i høj grad fremtidssikret.
Tilbud:
6 linjefag tilbydes: TEC 10, Sport 10, Medie & kommunikation, Kunst & design, Science og
international. Handel og Innovation udgår.
Bygningsfysiske behov for 10. klasse:
4 ekstra lokaler i alt (4 af linjerne er halve klasser og bruger i alt 2 lokaler).
Konkrete tiltag:
10. klasserne placeres i udskolingen, da inventar passer sammen med de større elever.
I udskolingen er der i dag 17 lokaler som bruges af de 13 nuværende udskolingsklasser + 1
AKT lokale ved indgangen til indskolingen, som bruges til ekstra læringsforløb i indskolingen. Ved opdeling af læringscenteret vil der i alt være 17 lokaler og yderligere 1 faglokale til
rådighed. Herved er der 4 lokaler til 10. klasserne under forudsætning af:
• Princippet om lærerens faglokale, hvor eleverne går til lærerens lokale og hvor læreren
forbereder sig når der ikke er undervisning, udfordres. Der er derfor ekstraordinært tilbudt et AKT lokale som supplement til lærernes forberedelse.
•
Læringscentret opdeles til to rum. Læringscenteret står i dag som et stort og ikke optimalt udnyttet rum i skolen. Ved opdeling af læringscenteret, vil en mindre del af centeret kunne indrettes til medielokale. Når 10. klasserne flytter ud vil det være muligt at
differentiere læringscenteret i en stillezone og en uformel zone.
•
Kunst og Design kan tilbydes i det nuværende billedkunstlokale, da billedkunst for 03. klasse kan flyttes over i det opdelte indskolingslokale.
•
Et lokale i indskolingen opdeles til 2 lokaler, så der gøres plads til Natur og Teknologi
samt billedkunst for de mindste elever. Der bygges en fleksibel skillevæg, så optimering af brug af lokalet over sikres. De bruger i dag biologi og dette vil nu blive brugt
til Science for 10. klasser samt biologiundervisning for 6.-9.årgang.
•
Lærerpult der er fastmonteret i gulv i biologilokalet flyttes, så der bliver plads til undervisning af 24 elever i stedet for de nuværende 16 elever.
Side 4 af 8
Trongårdsskolen
•
Den faglige parallelle skemalægning opretholdes. Parallellægning af linjetimer kan
opretholdes for 6-9. klasserne.
•
På baggrund af elevernes tidligere valg af linjer i 10. klasse samt inkluderende 10.
klasseforløb, forventes elever nok til en hel klasse på henholdsvis linjerne TEK10 og
Sport10. Hvis det eksistere udbud af linjer fastholdes, skal de øvrige elever fordeles på
2 klasser, hvilket ikke er muligt indenfor de tildelte lærerressourcer
Det lægges derfor til grund, at der kun udbydes 6 linjer, fordelt på 4 klasser. Det betyder at Handel og Innovation udgår som linje.
•
•
Da 10. klasserne vil indgå som en afdeling på Trongårdsskole, vil kun afdelingslederen skulle genhuses på Trongårdsskolen, og vil indgå på lige fod med det øvrige administrative personale på Trongårdsskolen.
•
Modellen indeholder ikke konkrete overvejelser angående ungdomsskolen, da det ikke
har kunnet nås i den korte proces arbejdsgruppen har haft mulighed for. LTU har lagt
op til en satellitløsning, hvor flere skoler kommer i spil til at tilbyde det fremtidige
ungdomsskoletilbud, da de specieltilbud ungdomsskolen har i dag, ikke umiddelbart
kan placeres på Trongårdsskolen. Dette skal derfor håndteres efterfølgende.
Økonomioversigt løsningsmodel 1
Etableringsomkostninger
Udgifter kr.
Inddrage AKT til lærerforberedelse (opstilling
af inventar fra LTU mv. )
Ombygning til Medie & kommunikation i læringscenteret
Ombygning Kunst & design i billedkunst:
Opdeling af lokale i indskolingen til natur &
teknik og billedkunst med foldevæg
Flytning af lærerpult i biologi:
Forøget udgifter til renovationsskur:
Opbevaring af overskydende inventar:
Etableringsomkostning i alt
5.000
421.000
25.000
249.550
30.000
231.150
0
961.700
Øvrige udgifter:
• Merdriftudgift på rengøring og varme, der afklares i den videre proces.
• Flytteudgifter på 1.300.000 kr.
Side 5 af 8
Trongårdsskolen
Løsningsmodel 2
Beskrivelse:
• 6 stk. 10. klasser og tilbud om 7 linjefag.
• Nuværende pædagogiske og organisatoriske principper fastholdes ikke, men omlægges i stedet til hjemklasseprincip. Princippet om årgangs parallellægning af fag ophæves.
• Stor udnyttelsesgrad af alle klasselokaler - 1 klasse pr. klasselokale.
• Byggeriet er fremtidssikret.
Tilbud:
• 7 linjefag tilbydes: Tec 10, Sport 10, medie, Kunst/Design, Science og international
samt Handel og Innovation.
• Andelen af 10. klasseelever vil udgøre bliver 1/3 af alle eleverne i udskolingen. Det
medfører et større pres både socialt og i anvendelsen af fællesarealer ude og inde.
• Der er i forvejen et trafikalt pres omkring Trongårdsskolen og med K-Nords udvikling
i elevtal, vil der dagligt være 2300 elever, lærere og ansatte, der skal til og fra området.
Bygningsfysiske behov
6 ekstra lokaler i alt (4 af linjerne er hele klasser). Opbygning af 2 særlige rum til medie og
Kunst & Design.
Konkrete tiltag:
Der er valgt at fokusere på at placere 10. klasserne i udskolingen, da inventar passer sammen
med de større elever.
Der er brug for 6 klasselokaler og et faglokale til 10. klasse. Dette løses ved
• I udskolingen er der i dag 17 lokaler som bruges af de 13 nuværende udskolingsklasser på TS. Herved er der 4 lokaler til 10. klasserne
• En opdeling af læringscenteret giver et ekstra faglokale til rådighed.
• En inddragelse og ombygning af IT lokalet, hvilket giver 1 et ekstra klasselokale til
rådighed.
• inddragelse af AKT lokale, der ligger ved indskolingen, til klasselokale.
Denne løsning forudsætter:
• Princippet om lærerens faglokale, hvor eleverne går til lærerens lokale og hvor læreren
forbereder sig når der ikke er undervisning, kan ikke lade sig gøre. Der er derfor ekstraordinært tilbudt et mindre AKT lokale som supplement til lærernes forberedelse.
Der vil blive pres på de 3 lærerforberedelseslokaler. Det er forvaltningens vurdering,
at lærerforberedelse også bør kunne ske på lærerværelset, de tilstødende mindre gruppe/ møde/ lærerforberedelseslokaler til lærerværelset samt i Læringscentret.
•
Læringscentret opdeles til to rum. Læringscenteret står i dag som et stort og ikke optimalt udnyttet rum i skolen. Ved opdeling af læringscenteret, vil den mindre del af
centeret indgå til medielokale. Når 10. klasserne flytter ud vil det være muligt at differentiere læringscenteret i en stillezone og en uformel zone.
Side 6 af 8
Trongårdsskolen
•
Kunst og Design kan tilbydes i det nuværende billedkunstlokale, da billedkunst for 03. klasse kan flyttes over i det opdelte indskolingslokale.
•
Et lokale i indskolingen opdeles til 2 lokaler, så der gøres plads til Natur og Teknologi
samt billedkunst for de mindste elever. Der bygges en fleksibel skillevæg, så optimering af brug af lokalet over dagen sikres. De bruger i dag biologi og dette vil nu blive
brugt til Science for 10. klasser samt biologiundervisning for 6.-9.årgang.
•
Lærerpult der er fastmonteret i gulv i biologilokalet flyttes, så der bliver plads til undervisning af 24 elever i stedet for de nuværende 16 elever.
•
På grund af det øgede antal elever er det nødvendigt i et samlet udskolingsregi at tilbygge 3-4 toiletter. Placering er ikke angivet på nuværende tidspunkt.
•
Der er brug for at inddrage og ombygge IT lokalet, som ligger op ad atrium. Lokalet er
ca. 70 m2 og kan arealmæssigt godt bruges til et klasselokale. Dog skal lokalet ombygges, så det kan bruges til et klasselokale, da lyd og lys i dag er en stor udfordring
til længere ophold i lokalet. Ved ombygning af lokalet fremtidssikres brugen af dette
lokale til andre formål fremover.
•
Ved denne model kan den nuværende faglige parallellægning ikke opretholdes, og nuværende parallel skemalægning kan ikke opretholdes for 6-9. klasserne.
Skolebestyrelsen på Trongårdskolen vurderer, at med en så høj belægning af lokalerne
kan de mest basale muligheder for at holddele og dermed optimere læringssituationen
for eleverne ikke være tilstede.
•
På baggrund af elevernes tidligere valg af linjer i 10. klasse samt inkluderende 10.
klasseforløb, forventes elever nok til en hel klasse på henholdsvis linjerne TEK10 og
Sport10. De øvrige fem linjer skal derefter fordeles på 2 klasser, hvilket ikke er muligt
indenfor de tildelte lærerressourcer. Det anbefales derfor, at der udbydes 6 linjer i 4
klasser.
•
Da 10. klasserne vil indgå som en afdeling på Trongårdsskole, vil kun afdelingslederen skulle genhuses på Trongårdsskolen, og vil indgå på lige fod med det øvrige administrative personale på Trongårdsskolen.
•
Der er i dag 2 større lærerforberedelseslokaler. På grund af den optimerede benyttelse
af klasselokalerne er der inddraget ekstra lærerarbejdspladser i det mindre AKT lokale
i indskolingen.
•
Modellen indeholder ikke konkrete overvejelser angående ungdomsskolen, da det ikke
har kunnet indgå i den korte proces. LTU har lagt op til en satellitløsning, hvor flere
skoler kommer i spil til at tilbyde det fremtidige ungdomsskoletilbud, da de specieltilbud ungdomsskolen har i dag, ikke umiddelbart kan placeres på Trongårdsskolen.
Økonomioversigt løsningsmodel 2
Side 7 af 8
Trongårdsskolen
Etableringsomkostninger
Udgifter kr.
Ombygning til Medie & kommunikation i læringscenteret
Ombygning Kunst & design i billedkunst:
Opdeling af lokale i indskolingen til natur &
teknik og billedkunst med foldevæg
Flytning af lærerpult i biologi:
Forøget udgifter til renovationsskur:
421.000
Etablering af 3-4 toiletter i henhold til bygningsreglement
Indkøb af bærbare computere (i forbindelse
med udflytning af it-lokale)
Ombygning af IT lokalet ved atrium
Etableringsomkostning i alt
274.850
25.000
249.550
30.000
231.150
220.000
360.000
1.811.850
Øvrige udgifter:
• Merdriftudgift på rengøring og varme, der afklares i den videre proces.
• Flytteudgifter på 1.300.000 kr.
Side 8 af 8
Punkt nr. 2 - Strukturanalyse, genbehandling
23. december 2014
Lyngby-Taarbæk Kommune | Strukturanalyse | Spørgsmål og svar
Forudsætning for alle spørgsmål og svar: Der skal fortsat udelukkende være skoler med klasser fra 0.-9. klasse (Taarbæk Skole 0.- 6. klasse).
Lbnr.
1
Spørgsmål
Svar
Følgende figur fremgår af side 20 i Brøndum & Fliess’ ”Analyse af potentialer i ny skoleog dagtilbudsstruktur” af 27. november 2014:
Jeg forstår ikke at der på side 3 er nævnt der er
en underkapacitet i 2015 på 100, med mindre at
der også er det i 2014, for på side 20 falder antallet af børn med 9.
Vi må nu kende alle børnene ud over tilflytter i
2015, i det enten er de født eller mødrene gravide.
Figuren viser det samlede antal 0-2 årige, jf. befolkningsprognosen. Det skal bemærkes, at ikke alle 0-2
årige modtager et pasningstilbud.
På grund af prognoseusikkerhed er det i analysen forudsat, at der anvendes en højt sat dækningsgrad for
de 0-2 årige (dvs. andelen af 0-2 årige, der modtager et pasningstilbud). Dette er gjort for at skabe robusthed i forhold til Lyngby-Taarbæk Kommunes befolkningsprognose.
1
Den gennemsnitlige dækningsgrad de seneste 5 år har ligget på ca. 67 %, mens analysen opererer med
en - høj - dækningsgrad på 75 %. På den måde kan strukturen håndtere en eventuel vækst.
Derfor fremgår det af rapportens side 3, at:
”Udviklingen i forhold til vuggestueog dagplejebørnene viser et entydigt billede: Den samlede struktur vil
i de kommende år komme under pres i forhold til at tilbyde og rumme pasning af vuggestuebørnene. For
Lyngby-Taarbæk Kommune som helhed vil der være en underkapacitet i forhold til antal vuggestueog
dagplejepladser på ca. 100 i 2015, ca. 130 i 2018, ca. 250 i 2021 og op til ca. 450 i 2025. Underkapaciteten skyldes et vækstbehov for pladser i specielt Lyngby og Virum.”
Forskellen på en dækningsgrad på 67 % og 75 % er illustreret i den efterfølgende figur:
Anvendelsen af en højere dækningsgrad (75 %) betyder, at der vil være en underkapacitet i forhold til
antal vuggestueog dagplejepladser på ca. 100 i 2015 og ca. 450 i 2025.
Såfremt der tages udgangspunkt i den lavere dækningsgrad (67 %) vil der være en beskeden overkapacitet i 2014. I dette tilfælde vil underkapaciteten indtræffe fra ca. 2018, hvorefter underkapaciteten vil andrage ca. 110 i 2021 og op til ca. 300 i 2025.
2
Lbnr.
Spørgsmål
Svar
I den efterfølgende oversigt fremgår de institutioner, der ifølge Lyngby-Taarbæk Kommune lejer sig ind i
de pågældende ejendomme. For hver institution fremgår den årlige lejeudgift.
Institution
Adresse
Vuggestue
Vinkelvej 10 A, 2800 Kgs. Lyngby
Børnehave
Viggo Stuckenbergs Vej 8, 2800 Kgs. Lyngby
Carlshøj/Carlsrock
Integreret institution
Carlshøjvej 10, 2800 Kgs. Lyngby
1.021.000
Firkløveren
Vuggestue
Sorgenfrivej 2, 2800 Kgs. Lyngby
500.000
Kastanjehuset
Parallelvej 31, 2800 Kgs. Lyngby
617.700
Stoppestedet
Lyngbygårdsvej 126, 2800 Kgs. Lyngby
430.000
Grønnevej 245, 2830 Virum
409.548
Børnehave
Skovbrynet 44, 2830 Virum
/
Børnehave
Geels Plads 44, 2830 Virum
3.000
I. C. Modewegs Vej 17, 2800 Kgs. Lyngby
Eremitageparken 331 + 333, 2800 Kgs.
Lyngby
/
Lundtofteparken 43, 2800 Kgs. Lyngby
883.500
Andedammen (Vinkelvej) - en del af BH
Papillon
Børnehaven Stjernedalen (selvejende)
2
Konsulenterne nævnte at vi lejede os ind i - var
det 12 - institutioner?
Hvilke er der tale om - egne, selvejende, private?
Er de selvejende, er det jo ikke ligetil at komme
ud af?
Har de nogle bud på en løsning ift. selvejende?
Årlig
lejeudgift
Institutionstype
Grønnevej (selvejende)
Mariehønen skovbørnehave (privat)
Skovbakkens Børnehave
BH Åkanden (selvejende)
Børnehuset Eremitagen
Vandpytten
I alt
27.000
841.382
4.733.130
NB. Dette skema mangler oplysninger, bl.a. om Menighedsbørnehaven og Chr. X’s Allé, og vil blive justeret inden BUU-mødet.
3
Lbnr.
Spørgsmål
Når man står over for store ændringer, så er det
tit fornuftigt, at se mod andre, der har forsøgt
samme forandringer, således at man kan gå ind i
forandringen med 'åbne øjne' med viden om de
uhensigtsmæssigheder der følger med - eller at
man kan afstå for forandringer, som andre har
fundet ikke farbare.
3
Sagt med andre ord, er det muligt, at få beskrevet nogle eksempler på lignende effektiviseringsprojekter? - som har givet god mening og nogle
eksempler hvor man efterfølgende overvejer at
'rulle tilbage'.
og
Der ønskes en beskrivelse af erfaringer fra andre
kommuner, der har gennemført større strukturændringer, herunder fordele og ulemper.
Svar
Erfaringerne fra større strukturændringer på dagtilbuds- og skoleområdet fremgår af materiale og udsagn
fra en række kommuner, blandt andet kan nævnes følgende:

Aarhus Kommune: Områdeledelse i i alt 8 områder, som indeholder dagtilbud, skoler, fritid, sundhedspleje og skoler i hvert område. I alt er der 46 skoler, fordelt i de otte områder. Hver skole har
sit eget distrikt

Egedal Kommune: Distriktsledelse i 4 distrikter med undervisning på 13 matrikler, herunder 10.
klasses center)

Fredericia Kommune: Inddeling af både skoler og dagtilbud i samme distrikter. Opdeling af 5 skoler på 14 matrikler med basisskoler og udskolingsskoler

Lolland Kommune: Sammenlægning af skoler til større distrikter, hvor der undervises på flere matrikler i hver skole

Næstved Kommune: Områdeledelse på dagtilbudsområdet og gennemførelse af ny skolestruktur
med oprettelse af ny udskolingsskole for 4 basisskoler

Gribskov Kommune: Sammenlægning af skoler og etablering af børneuniverser på skoler
Generelt
1. Afgørende motivering for at foreslå strukturændringer er, at der skal frigøres økonomiske ressourcer, og dette ønskes ikke gjort via en ”grønthøstermetode”. I stedet er der gennem en ny struktur
tilvejebragt et økonomisk provenu
2. Den brændende platform har været tydelig. Der har som beslutningsgrundlag foreligget et velbelyst datagrundlag
3. Det er af væsentlig betydning for processen, at der er et bredt politisk flertal bag høringsmaterialet
4. Det er endvidere af væsentlig betydning, at der er et bredt politisk flertal bag den vedtagne skoleog dagtilbudsstruktur under og efter implementeringen af ny struktur
5. Det er centralt at kommunikere med både forældre, elever og medarbejdere/ledelse hele vejen
igennem om mål og proces. Kommunikationsopgaven er stor og det er centralt hele vejen igennem at holde fast i en offensiv kommunikation
6. Implementering af ny struktur kræver betydelige politiske, administrative og lokale ressourcer
4
Fagligt og organisatorisk
7. De faglige og økonomiske gevinster ved basis- og udskolingsskoler opleves generelt at være positive
8. Dagtilbud, fritidsklubber og skoler flugter i nogle af kommunerne skolernes distrikter, men det
gælder ikke generelt. Nogle af dagtilbuddene ligger tilmed på skolerne
9. Det er ikke tilstrækkeligt alene at argumentere for en ny struktur ud fra logik, forskning og evidens, men der skal tillige tages udgangspunkt i skolernes betydning for lokale interessenter og for
de nære lokalområde
10. Den aktive ledelse på skoler og dagtilbud er afgørende for en succesfuld fusion efter en strukturændring. Tæt samarbejde mellem ledere og medarbejdere, organisationer og ledelse er afgørende
Opmærksomhedspunkter – fremadrettet
11. Det tager nogle år at få den nye struktur på plads. Der skal fortsat arbejdes med udvikling af kulturen, således at både ledelse og medarbejdere oplever, at de er en del af en større skole eller
dagtilbud
12. Der er forskellig praksis i kommunerne i forhold til, om skoleledere og dagtilbudsledere bliver rokeret til de nydannede skoler efter strukturændringerne, eller der vælges mellem de skoleledere,
som indgår i den nye samlede skoleledelse
13. I nogle af kommunerne er en del af strukturændringens effektiviseringsgevinst tilført de berørte
skoler. Dette har virket positivt på opbakning fra forældre og skoler
5
Lbnr.
Spørgsmål
Svar
Bascon-opgørelsen fra november 2014 tager afsæt i Lyngby-Taarbæk Kommunes forretningsstrategi for
arealanvendelse.
Estimatet tager udgangspunkt i den eksisterende lokaleanvendelse: Hjemklasselokaler, grupperum, fælles
læringsareal, faglokaler, idræt/motorik og øvrige lokaler.
4
I afsnittet om forudsætningerne henvises til
Bascon.
Betyder det, at udbygningen af Lindegårdsskolen
ER indregnet i opgørelsen over skolernes lokalekapacitet?
Og er en institution til 150 børn i Lyngby idrætsby (som er i projekteringsfase allerede), tænkt
ind ift. kapacitetspres på 0-6 års området?
Hertil kommer opgørelsen af potentialer, som angiver muligheder for at skaffe mere kapacitet. Dette kræver implementeringsomkostninger i forbindelse med fx 1) flytning af enkelte funktioner og indtænke større fleksibilitet, 2) skaffe mere kapacitet gennem alternativ udnyttelse af type 1 lokaler (kontor, møder,
vejledning, samtaler mv.), 3) samtænke SFO, klubber, indskoling og mellemtrin samt 4) anvende alternative boliger (fx inspektørbolig). Denne tænkning er allerede under implementering i det igangværende
byggeprojekt.
Bascon-opgørelsen fra november 2014 omfatter udelukkende den nuværende kapacitet – det vil sige
ekskl. udbygningen af Lindegårdsskolen.
Bascon-opgørelsen fra november 2014 omfatter udelukkende skoleområdet, hvorfor en institution i Lyngby idrætsby ikke er medtaget.
Scenarie 1 fokuserer på en organisatorisk og ledelsesmæssig sammenlægning af eksisterende institutioner, som ligger fysisk tæt på hinanden. Institutionerne samles ikke på en ny fysisk matrikel, idet de nuværende matrikler bevares.
Scenariet, som tager udgangspunkt i Lyngby-Taarbæk Kommunes målsætning for børnehuse, kan sammenfattende beskrives således:
5
Scenarie 1: er det korrekt at scenariet ikke løser
nogle af problemerne vedr. stigende børnetal
(altså frigør kapacitet eller udnytter bedre)? Det
er ledelsesbesparelsen og de pædagogiske fordele ved større organiseret institutioner, der er
bevæggrunden bag dette scenarie, ikke?
1. Understøtter forældreefterspørgslen efter integrerede institutioner
2. Øger muligheden for en målrettet indsats i forhold til udvalgte børnegrupper
3. Muliggør at der arbejdes med ressourcegrupper blandt børnene, som kræver specialiserede medarbejderressourcer
4. Muliggør mange forskelligartede aktiviteter for børnene
5. Sikrer at der i forhold til den enkelte medarbejder er både kolleger til faglig og pædagogisk sparring – og at der er rum og ressourcer til efter- og videreuddannelse
Scenariet løser kun i mindre omfang kapacitetsudfordringerne, og scenariet indebærer udelukkende en
effektivisering af ledelsesressourcerne.
6
Lbnr.
6
7
8
Spørgsmål
Scenarie 2 (både version 1 og 2): er det korrekt
at der ikke frigøres lokalekapacitet i kraft af essensen i dette scenarie (altså skolelukninger,
hvor bygningerne jo sælges, og basis/udskolingsskoler, hvor eleverne blot byttes
rundt). Den reelle lokalemæssige kapacitetsoptimering opnås vel først i det øjeblik der ændres
ved klassekvotienterne, og det er vel uagtet om
vi taler eksisterende organisering eller ny tværgående organisering?
I rapporten regnes der med at privatskoleandelen stiger, men det gør den jo ikke i LTK.
Holder de beregninger som scenarierne bygger
på, hvis procentdelen ikke er stigende, men stabil?
Evt. alternativer til scenarierne, som vil kunne
medføre samme effektivisering men ikke kræve
så radikale tiltag?
Svar
I scenarie 2 – store, effektive skoler – sammenlægges Taarbæk Skole med Trongårdsskolen og specialskolerne sammenlægges (enten Heldagsskolen Fuglsanggård med Sorgenfriskolen eller Heldagsskolen
Fuglsanggård til Fuglsanggårdsskolen og Sorgenfriskolen til Hummeltofteskolen). De nedlagte matrikler
kan sælges.
Optimeringen af kapaciteten sker via en mere rationel klassedannelse, idet der samlet set kan opnås en
optimering af klasserne i scenariet. Det vil sige: Der frigøres lokalekapacitet som følge af færre klasser
(der vil være flere klasser på Kongevejens Skole og Trongårdsskolen, mens antallet af klasser vil falde på
Lindegårdsskolen og Lundtofte Skole).
Eksempel: Lindegårdsskolen bliver udskolingsskole i scenariet. Skolen afgiver 0.-6. klasserne til Trongårdsskolen og modtager udskolingseleverne fra Trongårdsskolen. For Lindegårdsskolen betyder det, at
skolen går fra at være en 2(-3) sporet skole med ca. 470 elever til at være en (ca.) 5-sporet udskolingsskole med godt 300 elever. Antallet af klasser falder med op til 10. Den gennemsnitlige klassekvotient
stiger fra 19,7 til 20,4.
Analysen bygger på en forudsætning om, at søgningen - herunder den historiske udvikling i søgemønstret
- til privatskolerne er uændret (der henvises til rapportens afsnit 2.2.10, side 19).
Alternativer til de scenarier, der er analyseret i Brøndum & Fliess’ ”Analyse af potentialer i ny skoleog
dagtilbudsstruktur” af 27. november 2014, fremgår af øvrige besvarelser i dette ”spørgsmål-og-svar”dokument. Se eksempelvis besvarelser af spørgsmålene 15, 16, 18, 20, 21 og 22.
7
Lbnr.
Spørgsmål
Svar
Det har ikke været muligt at indhente en oversigt over, hvad det økonomisk betyder i merudgifter at institutionen lejer sig ind i forhold til de andre institutioner, som er huset i kommunale ejendomme. Se endvidere svar på spørgsmål 2.
De 9 institutioner, der modtager tilskud grundet bygningens indretning fremgår af den efterfølgende oversigt, som tillige indeholder oplysninger om det årlige beløb i kroner per institution:
9
Det er nævnt, at 11 institutioner bor til leje i
ikke-kommunale bygninger. Har I en oversigt
over, hvad det økonomisk betyder i merudgifter i
forhold til andre institutioner - gerne fordelt per
institution.
Institution
Institutionstype
Adresse
Hjortholm
Hjortholmsvej 9, 2800 Kgs. Lyngby
84.181
Lærkereden (selvejende)
Nymøllevej 38, 2800 Kgs. Lyngby
84.181
Taarbæk Børnehus
Taarbæk Strandvej 84, 2930 Klampenborg
75.763
Ligeledes er det nævnt, at 9 institutioner modtager ekstra tilskud pga. bygningens indretning.
Kan I oplyse, hvilke 9 institutioner det drejer sig
om og det årlige beløb per institution.
Carlshøj/Carlsrock - BH
42.091
Carlshøj/Carlsrock - VS
328.307
Kaplegården
Vuggestue
Kaplevej 1 A, 2830 Virum
75.763
Chr. X Allé
Vuggestue
Chr. X's Allé 172, 2800 Kgs. Lyngby
75.763
Brede (selvejende)
Børnehave
Brede 81, 2800 Kgs. Lyngby
21.045
Bondebyen
Børnehave
Asylgade 3, 2800 Kgs. Lyngby
63.136
I alt
Årligt beløb
850.230
8
Lbnr.
Spørgsmål
Svar
Målet med scenariet - børneuniverser set i sammenhæng med basis- og udskolingsskoler - er, at:

Sikre en rød tråd fra vuggestue over børnehave og til indskoling/mellemtrin uden matrikelskift for
børn og forældre i samarbejdet med pædagoger, børnehaveklasseleder og lærere.
Tilmed dannes større enheder, som kan håndtere vækst i børnetallet - eksempelvis i Lyngby- og
Virum-områderne. Samtidig opbygges en organisation, som tænker i et 0-18 årsperspektiv, fordi
enhederne lægges fysisk sammen: Forældre, børn, medarbejdere og ledelse agerer i et 0-18 års
perspektiv, fordi organisationen rummer børn og elever i denne målgruppe
10
Hvad er de pædagogiske bevæggrunde bag scenarie 3?

Bruge infrastruktur, klasselokaler, materialer mv. på tværs af dagtilbud og skoler – og dermed
fremme en optimal arealanvendelse. Heri ligger et stort effektiviseringspotentiale

Udvikle børnenes kompetencer ved en sammenhængende pædagogisk praksis på tværs af dagtilbud og indskoling – og ved at pædagoger/lærere samarbejder om børnene og følger dem på
tværs af dagtilbud og indskoling. Der er mulighed for at arbejde med blandede børnegrupper

Skabe fagligt og pædagogisk nytænkende udskolingsskoler i form af attraktive ungemiljøer. Særlig gennem nye klassedannelser kan der sikres effektivisering

Arbejde målrettet med folkeskolereformens intentioner i forhold til unge og ungdomsuddannelse
(nye linjer, samarbejde med gymnasier og erhvervsskoler m.fl.).
Specifikt vedr. udskolingsskoler: Overordnet vurderer forvaltningen, at en udskolingsskole kan give
nye muligheder for at arbejde med de unges motivation for skole, samt styrke overgangen til ungdomsuddannelserne, da rammerne giver mulighed for en mere målrettet pædagogisk tilrettelagt indsats ved fx:
bedre muligheder for valgfag, bedre faglokaler, bedre faglærere, nye udfordringer m.m. Udskolingsskolerne kan samtidig give eleverne og deres forældre de samme fordele, som de ser ved at skifte til privatskole
eller efterskole.
Mulige fordele:
Mulige ulemper:
Mulighed for et ungdomsmiljø
Specialiseret erfaring og højnelse af den faglige kvalitet
Regler og rammer kan specielt tilpasses denne eller
disse aldersgrupper
Bedre ressourceudnyttelse og udnyttelse af faglokaler
Mulighed for at starte på en frisk i nye omgivelser
Lærerskift og dermed ingen forudfattede meninger og
fastlåste roller for både elever og lærere
Bedre elevrådsarbejde
Andre udfordringer for lærerne
Skolens kendskab til det enkelte barn reduceres
Dialogen mellem skole og hjem skal opbygges på ny
Lærernes kendskab til elevens faglige standpunkt kan
kun bero på skriftligt materiale
Muligheden for at benytte de større elevers omsorg for
mindre elever fjernes
3 - 4 skoleår er kort tid til etablering af tilhørsforhold for
såvel elever som forældre
Der bliver længere samlet skolevej
Risiko for samling af problemer m.h.t. kriminalitet m.m.
9
Folkeskolen et stærkere alternativ til privatskoler og
efterskoler og flere muligheder for fælles temaer og
individuelle valg på tværs af klasser
Eleven skal foretage et skoleskift
På skoleområdet forventes ifølge elevtalsprognosen et mindre fald i elevtallet på ca. 7 % fra 2015/2016
frem til 2022/2023. Erfaringen er dog, at elevtalsprognosen generelt set skal tages med forbehold - specielt når prognosen vurderes for det enkelte skoledistrikt. Hertil kommer, at usikkerheden er størst i den
sidste del af prognoseperioden.
11
På s.28 omtales et fald i elevtallet for Virum området, som der efterfølgende tages forbehold for i
analysen. Hvorfor lige Virumområdet?
I lighed med usikkerheden i forhold til område Virum for førskolebørnene, er der derfor (også) usikkerhed
i forhold til elevtalsprognosen for Virum Skole. Faldet på 22 % er sandsynligvis overvurderet i betydelig
grad. Den historiske udvikling har vist, at en tilsvarende forventning om tilbagegang ikke har holdt stik.
Scenarierne i strukturanalysen håndterer denne prognoseusikkerhed, således at både fremgang og tilbagegang kan håndteres i en ny struktur.
10
Lbnr.
Spørgsmål
På s. 29 omtales klassekvotienten på almenområdet. Nu og i fremtiden. Heraf fremgår det, at
der kan være 447 flere elever på Trongårdsskolen. Gælder det også i dag?
Svar
I den pågældende oversigt fremgår en vurdering af, hvor mange elever (på almenområdet), der alt andet
lige og ud fra en rent matematisk betragtning kan være på den enkelte skole – udelukkende beregnet ud
fra antallet af undervisningslokaler.
For hver skole er det beregnet, hvor mange flere elever den enkelte skole - alt andet lige - kan rumme,
beregnet ud fra forskellen mellem det maksimale antal elever i forhold til skolens kapacitet og det maksimale antal elever i ét af årene frem til 2022/2023.
12
Trongårdsskolen har i alt 42 lokaler. I disse lokaler kan der – med udgangspunkt i de i rapporten skitserede antagelser, herunder at der dannes større klasser - være op til 1.068 elever.
Det maksimale elevantal på Trongårdsskolen fra 2015/2016 og frem er 621. Dette elevtal opnås i
2015/2016, hvorefter elevtallet falder, jf. elevtalsprognosen.
13
Hvad er den pædagogiske betydning ved at flytte
eleverne på specialskolerne til en enhed. Altså
fra deres kendte rammer til noget andet?
Dette betyder, at disse 447 flere elever (1.068-621) kan være på Trongårdsskolen fra i dag/skoleåret
2015/2016, jfr. de forudsætninger, der henvises til ovenfor.
Vedr. de konkrete forslag til flytninger henvises til svarene på spm. 22 og spm. 23. Generelt skal der være
fokus på, om elevgrupperne ligner hinanden så meget, at de kan være sammen med hinanden, i henholdsvis skoletiden og fritiden. Samtidig skal man være opmærksom på, at fysiske eller ledelsesmæssige
fusioner kan styrke inklusionen, ved at der bliver en mere glidende og fleksibel overgang fra specialskole
til almenskole.
Det skal bemærkes, at ingen af forslagene omfatter, at eleverne kommer til at gå i de samme klasser.
11
Lbnr.
Spørgsmål
Svar
Forvaltningen har undersøgt i Undervisningsministeriet om det er muligt for flere selvstændige skoler at have
fælles skoledistrikt. Ministeriet har svaret, at det ikke er muligt, jvf. § 40, stk. 2, nr. 3, at træffe beslutning om,
at flere selvstændige skoler med hver sin leder og bestyrelse kan have samme skoledistrikt. Derimod kan der
f.eks. træffes beslutning om etablering af en afdelingsstruktur, hvor en skoler har flere afdelinger, f.eks. en
indskolings- og udskolingsafdeling. Alternativt træffes beslutning om etablering af distriktsledelse, hvor en
overordnet skoleleder eller en skoleleder får til opgave at varetage en overordnet ledelsesopgave for det nye
og større skoledistrikt.
14
Er det muligt, at bruge forsøgsparagraf 55 i Folkeskoleloven og få en dispensation til et forsøg
om fælles skoledistrikt for flere selvstændige
skoler?
Er det andre kommuner som har erfaring hermed? Hvad var begrundelse for dispensation
hertil?
Undervisningsministeriet har supplerende henvist til nedenstående paragraffer i Folkeskoleloven.
§ 36.--Stk. 2. Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn
optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jf. dog stk. 3, § 3, stk. 2, § 5, stk. 7, og § 22.
§ 45. Ved hver skole ansættes en leder, jf. dog § 24, stk. 3, § 24 a, stk. 1, og § 24 b, stk. 1. Skolens leder har
den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.
Såfremt der ønskes etableret forsøg med større skoledistrikter bestående af flere selvstændige skoler og
selvstændige bestyrelser henvises der til muligheden for at søge om dette via Folkekolelovens forsøgsparagraf § 55.
Gentofte Kommune har dispensation til, at hele kommunen er ét skoledistrikt, og forvaltningen er i gang
med at indhente oplysninger om, hvordan kommunen har fået denne dispensation.
I strukturanalysens scenarie 1 peges der på muligheden for sammenlægninger af op til 16 institutioner,
som omfatter såvel kommunale institutioner, puljeinstitutioner som selvejende institutioner.
Vedrørende dagtilbud:
15
Muligheden for scenarie 1, idet det forudsættes,
at der ikke er matrikelopdelt ledelse
Bemærkning: I besvarelsen fokuseres på institutioner som i dag er ”naboer”. Besvarelsen indeholder total-økonomien.
Såfremt der udelukkende fokuseres på institutioner, som i dag er ”naboer” (dvs. ligger fysisk meget tæt
på hinanden) kan følgende institutioner

Børnehuset Bulderby og Børnehuset Lille Ørholm

Børnehaven Prinsessehøj og Vuggestuen I.H. Mundtsvej

Børnehuset Askevænget og Børnehaven Skovbakken
De foreslåede sammenlægninger indebærer en årlig effektivisering af ledelsesressourcerne på op til ca.
0,5 mio. kr.
Specifikt vedr. en sammenlægning af Børnehaven Prinsessehøj og Vuggestuen I. H. Mundtsvej er det vurderingen, at dette bør ske ved at etablere én selvejende institution, der har driftsoverenskomst med
12
Lyngby-Taarbæk Kommune.
13
Lbnr.
Spørgsmål
Svar
En række utidssvarende institutioner kan nedlægges og oprettes i stedet som større institutioner med
plads til mellem 150-200 børn. Især i Virum-området er der en del utidssvarende institutioner. Desuden
er der planlagt at bygge en stor institution ved Lyngby Stadion.
En række institutioner i Lyngby-Taarbæk Kommune modtager tillæg som følge af institutionens fysiske
rammer, jf. besvarelse af spørgsmål 9: Hjortholm, Lærkereden (selvejende), Taarbæk Børnehus, Carlshøj/Carlsrock, Kaplegården, Chr. X Allé, Brede (selvejende) og Bondebyen. Hertil kommer, at en række
øvrige institutioner er hjemhørende i utidssvarende bygninger, herunder fx Andedammen og Stoppestedet.
Kommunalbestyrelsen har besluttet at opføre en ny idrætsdaginstitution som en del af Lyngby Idrætsby.
Relevante institutioner i den sammenhæng er Trinbrættet samt Carlshøj/Carlsrock og Stoppestedet.
Vedrørende dagtilbud:
Muligheden for at samle eksisterende dagsinstitutioner i større nybyggede og tidssvarende bygninger.
16
Bemærkning:
Nyopførelse af daginstitutioner (og dermed nedlæggelse af urentable/uhensigtsmæssige adresser) kan omfatte, at daginstitutioner opføres på
skolerne (de arealer, der frigøres ved arealoptimering)
Nedenfor er for en række skoler vurderet, hvorvidt institutioner kan tilknyttes skolerne, og dermed
indgå i en fremtidig løsning med børneuniverser, hvor der både indgår dagtilbud og indskolingen på skolerne. Det skal anføres, at implementeringsomkostningerne i forbindelse med at oprette dagtilbud på en
skole ikke er beregnet, men at de er betydeligt mindre end udgifterne til nyetablering af et børnehus.
Der tages udgangspunkt i de flyttede institutioners normering for vuggestueog børnehavebørn.
Børneunivers på Fuglsanggårdsskolen
Askevænget og Skovbakken forbliver på institutionernes nuværende matrikler, men tilknyttes børneunivers Fuglsanggårdsskolen
Tre institutioner, Blå, Børnereden og Mælkevejen, kan flyttes til børneuniverset Fuglsanggårdsskolen. De
tre institutioner er normeret til 88 vuggestuebørn og 110 børnehavebørn.
Ved en alternativ anvendelse af såvel hjemklasselokaler på Fuglsanggårdsskolen samt Heldagsskolens
lokaler på Fuglsanggårds Allé vurderes det, at det er muligt at frigøre tilstrækkeligt antal m2 til de 3 institutioner. Forudsætningen er, at der sker en anlægsinvestering med henblik på at realisere en alternativ
anvendelse af lokalerne ved blandt andet at indtænke en højere grad af fleksibilitet og tilvejebringe kapacitet ved at flytte om på funktionerne på skolerne.
Børneunivers Taarbæk Skole
Det vurderes, at Taarbæk Børnehus (28 vuggestuebørn og 32 børnehavebørn) kan rummes på Taarbæk
Skole, idet der ifølge Bascon–analysen fra november 2014 er betydelige potentialer for at tilvejebringe
ekstra kapacitet. Dette kan ske ved, at der både frigøres lokaler i forbindelse med almenundervisningen
og ved at frigøre lokaler gennem en anden anvendelse af SFO-lokalekapacitet.
Børneunivers Hummeltofteskolen
Tre institutioner kan indgå i børneuniverset: Grønnevej, Blomsten og de to afdelinger i BH Pilen. De 3
institutioner kan ikke rummes på skolen, idet der skal tilbygges lokaler svarende til små 20 mio. kroner.
14
Børneuniverset Kongevejens Skole
Ved inddragelse af fritidsklubbens lokaler samt frigørelse af potentialer gennem flytning af funktioner og
øget fleksibilitet vurderes det, at det er muligt at rumme en institution, eksempelvis af BH Åkandens størrelse på skolens matrikel. Institutionen er normeret til 32 vuggestuebørn og 54 børnehavebørn.
Børneunivers Lundtofte Skole
Fire institutioner kan indgå i børneuniverset: Bulderby, Lille Ørholm, Lærkereden og Vandpytten. Disse fire
institutioner rummer til sammen en normering på 57 vuggestuebørn og 158 børnehavebørn. På grund af
lokaleoverskud og alternativ anvendelse af lokaler til indskoling/SFO er det muligt at rumme disse institutioner. Som forudsætning kræves anlægsinvesteringer med henblik på at gøre lokalerne egnede.
Børneunivers Lindegårdsskolen
Klubben Karlsvognen, SFO’en Fritidsklubben Toftebæksvej samt SFO’en kan ved en alternativ lokaleanvendelse omdannes til at rumme et børneunivers. Af institutioner, der potentialt kan tilknyttes skolen kan
umiddelbart nævnes Carlshøj/Carlsrock, Bondebyen, Andedammen, Firkløveren, Stoppestedet og Trinbrættet. Der kræves anlægsinvesteringer med henblik på at gøre lokalerne egnede.
Børneunivers Trongårdsskolen
Med udgangspunkt i ledig lokalekapacitet samt en evt. alternativ inddragelse af fritidsklubben kan Trongårdsskolen rumme et børneunivers på skolens matrikel. Af institutioner, der kan tilknyttes skolen kan
umiddelbart nævnes Stoppestedet, Trinbrættet og Carlshøj/Carlsrock.
Børneunivers Virum Skole
Ved en inddragelse af både skolens matrikel og nabomatrikler vil det være muligt at bygge en større ny
institution i tilknytning til Virum Skole. Af institutioner, der kan tilknyttes skolen kan umiddelbart nævnes
Askevænget, Blomsten (pulje), Blå, Bøgely, Børnereden, BH Pilen, Grønnevej (selvejende), Kaplegården,
Langs Banen, Mælkevejen, Skovbakkens Børnehave og Spurvehuset.
Det vurderes, at der ikke vil være plads til et børneunivers på Engelsborgskolen.
I tillæg til ovenstående gennemgang er der en række institutioner, der kan samles i større nybyggede og tidssvarende bygninger. I disse eksempler, som gennemgås neden for, indgår udelukkende
dagtilbud. Det skal anføres, at implementeringsomkostningerne i forbindelse med at oprette disse dagtilbud ikke er beregnet, og at der tages udgangspunkt i de samlede institutioners normering for vuggestueog børnehavebørn.
Nyt børnehus Lyngby Stadion
1. Carlshøj/Carlsrock (normeret til 48 vuggestuebørn og 64 børnehavebørn)
2. Trinbrættet (normeret til 30 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn)
3. Stoppestedet (normeret til 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn)
4. Vuggestuen Garantien (normeret til 40 vuggestuebørn)
15
Hvis alle institutioner flyttes til det nye børnehus ved Lyngby Stadion bliver der tale om en relativ stor
institution med i alt 286 børn. Overgangen mellem vuggestue og børnehave lettes, idet vuggestuen Garantien indgår i det nye børnehus, og endvidere kan der bygges på en sådan måde, at dannelse af grupper understøttes gennem de fysiske lokaliteter. Det vurderes, at en nybygget institution med plads til små
300 børn (med ovenstående fordeling mellem vuggestuebørn og børnehavebørn) formentlig vil koste mellem 60-70 mio. kroner.
Nyt børnehus Lyngby
1. Klokkeblomsten (normeret til 24 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn)
2. Andedammen (Vinkelvej) - en del af BH Papillon (normeret til 24 vuggestuebørn)
3. Papillon (normeret til 12 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn)
4. Firkløveren (normeret til 36 vuggestuebørn)
Det vurderes, at alle fire institutioner kan placeres på/ved Klokkeblomstens matrikel på Gammel Bagsværdvej 8. Hvis alle institutioner flyttes til Gammel Bagsværdvej 8 er der tale om en relativ stor institution med i alt 196 børn. Overgangen mellem vuggestue og børnehave lettes, idet vuggestuerne Andedammen og Firkløveren indgår i det nye børnehus, og endvidere forudsættes bygget på en sådan måde, at
etablering af pædagogiske børnegrupper understøttes gennem de fysiske lokaliteter. Det vurderes, at en
nybygget institution med plads til små 200 børn (med ovenstående fordeling mellem vuggestuebørn og
børnehavebørn) formentlig vil koste mellem 40-50 mio. kroner.
Generelt gælder i forbindelse med opgørelse af provenu ved sammenlægning af institutioner, at de lokaler, som frigøres efter fralytning, skal sælges. Der kan forberedende foretages en kantstensvurdering af
relevante bygninger med henblik på at opnå et bud på salgsværdien.
16
Lbnr.
Spørgsmål
Svar
Overordnet set vil klassetals- og klassekvotientsudviklingen være følgende ved en klassedannelsesregel
på 24, 25 og 26 elever pr. klasse:

Vedrørende skoler:
Der udarbejdes beregninger med klassedannelse
på hhv. 24, 25 og 26 elever.
17
Bemærkning: Beregningerne gælder alle klassetrin og ikke kun ved klassedannelse i bh. kl.
Beregningerne herpå medtages i alle spm. vedr.
skolerne.


Klassedannelse 24: Antallet af klasser falder fra 291 i 2015/2016 til 275 i 2022/2023. I samme
periode falder den gennemsnitlige klassekvotient fra 20,3 til 20,0
Generelt vedr. klassestørrelser kan det anføres, at mange års pædagogisk forskning (herunder John Hatties analyser) ikke har kunnet påvise en stor, negativ effekt af lavere klassestørrelser i forhold til læringsudbytte. Specifikt i forhold til dannelsen af nye klasser i udskolingen gælder i nogen grad de samme argumenter - både for og imod - som i forhold til dannelsen af udskolingsskoler, jfr. nedenfor. Især kan
fremhæves, at der ved ny klassedannelse bliver mulighed for at starte på en frisk i nye omgivelser - og
modsat at kontinuiteten i forhold til det hidtidige skoleforløb brydes.
17
Lbnr.
18
Spørgsmål
Vedrørende skoler:
Muligheden for at danne større og/eller ændrede
skoledistrikter.
Svar
Der henvises til svaret på spm. 14. Derudover kan det nævnes, at kommunen fra år til år kan ændre skoledistriktgrænser.
Bemærkning: Spørgsmålet om ændrede skoledistrikter besvares via spm. 14.
I Brøndum & Fliess’ ”Analyse af potentialer i ny skoleog dagtilbudsstruktur” af 27. november 2014 afsnit
2.2.5 er den fleksible anvendelse af hjemklasserne (vandreklasser) beskrevet.
I forhold til en fleksibel anvendelse af klasselokalerne fra 6.-9. klasse er antaget, at denne indebærer, at
der opereres med 50 % hjemklasser i forhold til det faktiske antal klasser. Dette skyldes, at udskolingen i
langt større udstrækning har behov for faglokaler som en naturlig faglig og pædagogisk ramme for undervisningen. En øget fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen på tværs af klasser fra 6.-9. klasse
indebærer, at antallet af hjemklasser mindskes til fordel for en øget anvendelse af øvrige lokaler, eksempelvis som faste matematiklokaler. Dette anses grundlæggende som en holdbar faglig løsning for specielt
de større klasser. Disse har ikke samme tilhørsforhold til hjemklassen som fx indskolingsklasserne, ligesom de i mindre grad anvender hjemklassen til fordel for bl.a. faglokaler.
Når principper om øget fleksibilitet i anvendelsen af lokaler medregnes, vil anlægsinvesteringer til nye
lokaler i scenarierne falde. Nedenfor er forudsætningerne anført for en enkelte skole:
Vedrørende skoler:
19
Arealoptimering ved brug af vandreklasser på
samtlige klassetrin og fra og med 6. klasse undersøges
Klassekapacitet*
Potentiale for
øget kapacitet **
Engelsborgskolen
43
+ 8 lokaler
Fuglsanggårdsskolen
29
+ 7 lokaler
Hummeltofteskolen
30
+ 7 lokaler
Kongevejens Skole
29
+ 3 lokaler
Lindegårdsskolen
23
+ 7 lokaler
Lundtofte Skole
30
+ 3 lokaler
Skole
Taarbæk Skole
8
+ 6 lokaler
Trongårdsskolen
42
+ 2 lokaler
Virum Skole
41
+ 2 lokaler
10. klassescenteret
Brug af
vandreklasser
En øget
fleksibilitet i
undervisningen på
tværs af klasser
indebærer, at
antallet af
hjemklasser
reduceres med op
til 50% for 6.-9.
klasserne
/
/
Sorgenfriskolen
14
+ 3 lokaler
/
Heldagsskolen Fuglsanggård
11
/
/
Note:
* Klassekapaciteten er antallet af hjemklasser/undervisningslokaler, jf. Bascon-opgørelse fra november 2014.
** Potentialet for øget kapacitet er opgjort i Bascon-opgørelsen fra november 2014. Indfrielse af potentialerne kræver
implementeringsomkostninger i forbindelse med flytning af enkelte funktioner og indtænke større fleksibilitet, skaffe
18
mere kapacitet gennem alternativ udnyttelse af type 1 lokaler (kontor, møder, vejledning, samtaler mv.), samtænke
SFO, klubber og indskoling samt anvende alternative boliger (fx inspektørbolig) og alternative anvendelser (fx tandklinik) mv.
I de efterfølgende 6 tabeller fremgår det potentielle antal vandreklasser for samtlige skolers 6.-9. klassetrin, jf. ovenstående antagelse om, at der opereres med 50 % hjemklasser i forhold til det faktiske antal
6.-9. klasser:

De to første tabeller viser antal 6.-9. klasser ved klassedannelse 24 og det potentielle antal vandreklasser (6.-9. klasser) ved klassedannelse 24

De to næste tabeller viser antal 6.-9. klasser ved klassedannelse 25 og det potentielle antal vandreklasser (6.-9. klasser) ved klassedannelse 25

De to sidste tabeller viser antal 6.-9. klasser ved klassedannelse 26 og det potentielle antal vandreklasser (6.-9. klasser) ved klassedannelse 26
Antal 6.-9. klasser ved
klassedannelse 24
Engelsborgskolen
Hummeltofteskolen
Kongevejens Skole
Lindegårdsskolen
Lundtofte Skole
Taarbæk Skole
Trongårdsskolen
Virum Skole
I alt
Potentielt antal vandreklasser (6.-9. klasser) ved
klassedannelse 24
Engelsborgskolen
Hummeltofteskolen
Kongevejens Skole
Lindegårdsskolen
Lundtofte Skole
Taarbæk Skole
Trongårdsskolen
Virum Skole
I alt
2015/
2016
16
14
15
12
8
10
1
12
18
106
2016/
2017
16
13
16
14
8
9
1
13
17
107
2017/
2018
16
12
16
14
8
9
1
13
17
106
2018/
2019
17
12
15
14
8
8
1
12
17
104
2019/
2020
18
13
16
15
9
8
1
12
17
109
2020/
2021
19
13
16
15
8
8
1
12
18
110
2021/
2022
19
14
15
15
8
8
1
12
19
111
2022/
2023
18
13
15
15
8
8
1
12
19
109
2015/
2016
2016/
2017
2017/
2018
2018/
2019
2019/
2020
2020/
2021
2021/
2022
2022/
2023
8
7
8
6
4
5
0
6
9
53
8
7
8
7
4
5
0
7
9
53
8
6
8
7
4
5
0
7
9
53
9
6
8
7
4
4
0
6
9
52
9
7
8
8
5
4
0
6
9
54
10
7
8
8
4
4
0
6
9
55
10
7
8
8
4
4
0
6
10
55
9
7
8
8
4
4
0
6
10
54
2015/
2016/
2017/
2018/
2019/
2020/
2021/
2022/
19
klassedannelse 25
Engelsborgskolen
Hummeltofteskolen
Kongevejens Skole
Lindegårdsskolen
Lundtofte Skole
Taarbæk Skole
Trongårdsskolen
Virum Skole
I alt
2016
16
13
15
12
8
10
1
12
17
104
2017
16
11
14
13
8
8
1
13
17
101
2018
16
11
14
14
8
8
1
12
17
101
2019
16
12
14
13
8
8
1
12
17
101
2020
16
13
16
15
9
8
1
12
17
107
2021
16
13
15
14
8
8
1
12
17
104
2022
17
12
15
14
8
8
1
12
18
105
2023
18
12
15
15
8
8
1
12
18
107
2015/
2016
2016/
2017
2017/
2018
2018/
2019
2019/
2020
2020/
2021
2021/
2022
2022/
2023
8
7
8
6
4
5
0
6
9
52
8
6
7
7
4
4
0
7
9
50
8
6
7
7
4
4
0
6
9
50
8
6
7
7
4
4
0
6
9
50
8
7
8
8
5
4
0
6
9
53
8
7
8
7
4
4
0
6
9
52
9
6
8
7
4
4
0
6
9
52
9
6
8
8
4
4
0
6
9
53
klassedannelse 26
Engelsborgskolen
Hummeltofteskolen
Kongevejens Skole
Lindegårdsskolen
Lundtofte Skole
Taarbæk Skole
Trongårdsskolen
Virum Skole
I alt
2015/
2016
16
12
14
12
8
9
1
12
17
101
2016/
2017
16
11
13
12
8
8
1
12
16
97
2017/
2018
16
11
14
13
8
8
1
12
17
100
2018/
2019
16
12
13
13
8
8
1
12
16
99
2019/
2020
16
12
14
12
9
8
1
12
17
101
2020/
2021
16
12
14
13
8
8
1
12
17
101
2021/
2022
16
12
15
14
8
8
1
11
18
103
2022/
2023
16
12
14
14
8
8
1
11
17
101
Potentielt antal vandre-
2015/
2016/
2017/
2018/
2019/
2020/
2021/
2022/
Potentielt antal vandreklasser (6.-9. klasser) ved
klassedannelse 25
Engelsborgskolen
Hummeltofteskolen
Kongevejens Skole
Lindegårdsskolen
Lundtofte Skole
Taarbæk Skole
Trongårdsskolen
Virum Skole
I alt
20
klasser (6.-9. klasser) ved
klassedannelse 26
Engelsborgskolen
Hummeltofteskolen
Kongevejens Skole
Lindegårdsskolen
Lundtofte Skole
Taarbæk Skole
Trongårdsskolen
Virum Skole
I alt
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
8
6
7
6
4
5
0
6
9
50
8
6
7
6
4
4
0
6
8
48
8
6
7
7
4
4
0
6
9
50
8
6
7
7
4
4
0
6
8
49
8
6
7
6
5
4
0
6
9
50
8
6
7
7
4
4
0
6
9
50
8
6
8
7
4
4
0
6
9
51
8
6
7
7
4
4
0
6
9
50
Vandreklasser betyder, at hver klasse ikke får sit eget klasseværelse, men skal flytte rundt time for time.
For den logistiske planlægning af elevernes skema betyder det, at alle fag, som ikke kræver et bestemt
faglokale (gymnastik, fysik, madkundskab), kan placeres i et ledigt lokale, hvilket giver en større fleksibilitet i planlægningen og mulighed for større anvendelse af de enkelte lokaler.
Ved vandreklasser er der ikke mulighed for, at eleverne sætter et særligt præg på deres klasse, ligesom
behovet for taskeskab / skuffe til bøger / materialer må rykke ud på gangene. En særlig udfordring kan
være at tilrettelægge spisepausen – dette kan evt. løses ved spisefaciliteter et andet sted.
Jo flere klasser, der er i forhold til det totale antal af almindelige lokaler, jo sværere bliver den pædagogiske opgave med at tilrettelægge et sammenhængende undervisningsforløb for den enkelte klasse hen
over ugen.
21
Lbnr.
Spørgsmål
Svar
Der er principielt mulighed for et betydeligt samarbejde på frivilligt basis mellem skolerne. Det er op til
skoleledelserne efter dialog med skolebestyrelserne på de involverede skoler at aftale vilkår og samarbejde nærmere. Et samarbejde kan eksempelvis omfatte følgende:
1. Udbud af valgfag på tværs af skolerne
2. Samarbejde om undervisning i den fagopdelte undervisning, idet der dannes hold på tværs af skolernes årgange
3. Samarbejde om understøttende undervisning på tværs af skolerne og omfattende både elever fra
indskoling, mellemtrin og udskoling
Vedrørende skoler:
Undersøge forskellige muligheder for samarbejde
på tværs af skoler i udskolingen
20
Bemærkning: Spørgsmålet retter sig mod potentialer ved at samarbejde på tværs omkring valgfag og sprogfag, hvor lærerne bevæger sig mellem de forskellige skoler
4. Samarbejde om den åbne skole, hvor eksempelvis et virksomhedssamarbejde går på tværs af
skolerne. Undervisning kan erlægges delvist på virksomhederne
5. Udbud af linjer i udskolingen, eksempelvis en naturfaglig eller en musisk-kreativ linje, som eleverne på tværs af skolerne kan vælge fra 7. klasse
6. Udveksling af materiale til tematiserede undervisningsforløb, som efterfølgende kan overtages og
gennemføres af andre lærere og pædagoger
7. Samarbejde om formulering af læringsmål for specifikke læringsforløb i alle fag, som stilles til rådig for lærerne på de skoler, der samarbejder. Der kan oprettes en læringsbank med læringsmål
for specifikke læringsforløb
8. Udviklingsprojekter, eksempelvis indretning af nye faglokaler (matematik, historie) eller principper
og erfaringer med fælles forberedelse
9. Samarbejde om gennemførelse af auditorieundervisning, hvor udskolingsklasser mødes og får en
fælles forelæsning i alle 7. klasser i principielt alle fag
10. Videobaseret undervisning i eksempelvis fransk eller matematik i eksempelvis 3-5 klasser på forskellige matrikler, som efterfølgende følges op af læreren i den enkelte klasse
22
Lbnr.
Spørgsmål
Svar
Der er en lang række muligheder for at sammenlægge skoler, som supplerer scenarierne i strukturanalysen. Der kan eksempelvis dannes nye og større skoledistrikter med undervisning på flere matrikler i hvert
enkelt skoledistrikt, idet det samtidig forudsættes, ar der fortsat i udgangspunktet sker undervisning fra
0.-9. klasse på de sammenlagte skoler.
Følgende sammenlægninger kan gennemføres, idet nogle skoler indgår i flere sammenlægningsscenarier:
(flere eksempler kan angives):
1. Taarbæk Skole og Trongårdsskolen
2. Trongårdsskolen og Lindegårdsskolen
3. Lundtofte Skole og Kongevejens Skole
4. Trongårdsskolen, Taarbæk Skole, Lundtofte Skole og Kongevejens Skole
5. Engelsborgskolen og Lindegårdsskolen
Vedrørende skoler:
6. Virum Skole, Hummeltofteskolen og Fuglsanggårdsskolen
21
Modeller for, at skoler "lægges sammen" med
henblik på at optimere klassedannelsen på tværs
af eksisterende skoledistrikter, dog med den
forudsætning, at der stadigvæk skal undervises
fra 0.-9. klasse alle steder, og at der skal være
daglig ledelse alle steder.
7. Hummeltofteskolen og Fuglsanggårdsskolen
Generelt gælder, at der etableres administrative fælleskaber på alle de sammenlagte skoler med henblik
på at effektivisere administrationen. Denne effektiviseringsmulighed eksisterer således for alle sammenlægninger på de 7 ovenfor anførte eksempler.
Kommentarer til sammenlægningerne:
Ad 1: En fælles ledelse vil understøtte et samarbejde om blandt andet fælles undervisningsforløb mellem
Taarbæk Skole og Trongårdsskolen. Dette kan øge motivationen for forældre og elever til, at eleverne
efter 6. klasse fortsætter i 7. klasse på Trongårdsskolen. Det er endvidere en mulighed, at elever fra
Taarbæk skole, allerede efter 5. klasse, overgår til 6. klasse på Trongårdsskolen.
Ad 2 og 3: Begge forslag til sammenlægninger sikrer, at de to mindre skoler - Lindegårdsskolen og Lundtofte Skole - lægges sammen med naboskolerne Kongevejens Skole og Trongårdsskolen med henblik på
både i undervisningen og i de administrative opgaver at høste stordriftsfordele.
På det korte sigt betyder sammenlægningen næppe, at der nedlægges klasser, hvorimod der på lidt længere sigt kan etablere et tættere samarbejde, som muliggør, at der etableres færre klasser med lidt flere
elever i hver klasse med udgangspunkt i, at de to skoler danner et fælles distrikt, hvorfor eleverne under
hensyn til bopæl kan fordeles på en mere hensigtsmæssig måde.
23
Ad 4-6: De foreslåede sammenlægninger tager udgangspunkt i strukturanalysens fokus på distriktsledelse
i 3 distrikter. Der foreslås samme skoler sammenlagt således, at der dannes 3 større skoledistrikter med
undervisning på alle eksisterende matrikler (skoler). Der etableres ikke distriktsledelse, som indbefatter
flere områder end skolerne (fx dagtilbud). I de sammenlagte skoler under punkt 4-6 fokuseres på en skoleledelse, som hver leder én af de tre skoler, gennem undervisning på de nuværende matrikler.
Ad 7: Under dette punkt sammenlægges alene Hummeltofteskolen og Fuglsanggårdsskolen med henblik
på at skabe nye skoler, der nogenlunde elevmæssigt har samme størrelse.
Der henvises i øvrigt til beslægtede svar på spørgsmål 14 og 18.
De økonomiske konsekvenser ved at omdanne Heldagsskolen Fuglsanggård til en gruppeordning tilknyttet
Fuglsanggårdsskolen belyses nedenfor. Det forudsættes, at klasserne flyttes ”1-til-1”, det vil sige, at eleverne fra Heldagsskolen Fuglsanggård ikke blandes med elever fra almenklasserne på Fuglsanggårdsskolen.
De økonomiske konsekvenser vedrører dels anlægsinvesteringer, dels driftsøkonomiske konsekvenser for
så vidt angår ledelse og administration samt bygningsdrift, rengøring og energi, jf. forudsætningerne i
”Analyse af potentialer i ny skoleog dagtilbudsstruktur” af 27. november 2014.
Såfremt Heldagsskolen Fuglsanggård flyttes til Fuglsanggårdsskolen vil der være følgende økonomiske
konsekvenser (implementeringsomkostninger er ikke beregnet):
22
Belysning af muligheden for at omdanne Heldagsskolen til en gruppeordning, tilknyttet Fuglsanggårdsskolen
Bemærkning: Her ses på effektiviseringspotentialet ved ledelse og bygninger.

I lighed med Brøndum & Fliess’ ”Analyse af potentialer i ny skoleog dagtilbudsstruktur” af 27.
november 2014 vurderes det, at der er brug for etablering af yderligere 2 lokaler på Fuglsanggårdsskolen – i alt en anlægsinvestering på godt 3 mio. kr.

Den ændrede struktur medfører en effektivisering i forhold til lønsum til en skoleleder og lønsum
til en kontorleder. I dette tilfælde udgør driftseffektiviseringen på sigt op til godt 1 mio. kr. årligt

Den ændrede struktur medfører en samlet driftseffektivisering relateret til bygningsdrift, rengøring
og energi (el, vand og varme) på op til ca. 0,4 mio. kr. årligt
De samlede økonomiske konsekvenser ved en sammenlægning af Heldagsskolen Fuglsanggård og Fuglsanggårdskolen på Fuglsanggårdskolen er dermed en årlig driftseffektivisering på små 1,5 mio. kr. og en
anlægsinvestering på ca. 3 mio. kr. Hertil kommer salg af ejendom på ca. 4 mio. kr.
Pædagogiske argumenter: En integration af Heldagsskolen som en gruppeordning i Fuglsanggårdsskolen kan styrke Lyngby-Taarbæk Kommunes status som "inkluderende kommune". Der kan i endnu højere
grad end nu afprøves inklusionsforløb fra specialmiljøet til almenmiljøet i trygge rammer.
På Heldagsskolen går elever med sociale - følelsesmæssige vanskeligheder og/eller ADHD. Sociale følelsesmæssige vanskeligheder kan beskrives ved elevens følelsesmæssige udfordringer, lave selvværd
og vanskeligheder med at begå sig socialt. ADHD kan beskrives som en forstyrrelse med massiv indflydel24
se på elevens koncentration, opmærksomhed, hukommelse og overblik og kan manifestere sig som fysisk
og / eller indre uro. Begge elevgrupper kan til tider have adfærdsproblemer.
Heldagsskolens perspektiver på læring rækker ud over den faglige undervisning. Igennem specialpædagogisk praksis er der udviklet et læringsmiljø, der trækker på multiple specialpædagogiske tilgange, hvor
udvikling af elevens personlige, sociale og faglige potentiale er i fokus. Denne specialiserede praksis udvikles af personalet i hverdagen i samspillet mellem teori og praksis.
I overvejelserne om oprettelse af en gruppeordning på Fuglsanggårdsskolen er det derfor afgørende, at
gruppeordningen struktureres og rammesættes med en tryg og forudsigelig ramme i et lille struktureret
miljø med en læringstilgang, som indeholder potentiale og specialviden til at skabe flow i elevernes læringspotentialer, såvel fagligt som socialt. Det betyder, at der skal tages højde for afgrænsede/skærmede
områder med fleksible løsninger alt efter elevgruppens aktuelle dynamik og sammensætning.
Erfaringsmæssigt kan der være mange konflikter omkring Heldagsskolens elever, hvorfor det kan være
nødvendigt, at ordningen ledelsesmæssigt organiseres med fuldtidsledelse, som har den fornødne tid til et
udvidet samarbejde med personale, forældre og elever.
25
Lbnr.
Spørgsmål
Svar
Neden for fremgår lokalekapaciteten for Sorgenfriskolen, jf. Bascons ”Lokaler og potentialer i LyngbyTaarbæk Kommunes skoler” af 6. november 2014 (markeret med kursiv):

Hjemklasselokaler under 50m2: 14

Grupperum: 5

Fælles læringsarealer: 5
(Fælles læringsareal omfatter fælles læringscenter/ bibliotek/ pædagogisk servicecenter for elever,
gangarealer indrettet til ophold og læring, te-køkkener, kantine-/caféområde. IT/EDB-rum er talt
med i denne opgørelse, idet de typisk er etableret i sammenhæng/nærheden af det pædagogiske
servicecenter)

Faglokaler: 8

Øvrige lokaler type 1: 7
(Mindre lokaler som anvendes til kontor, møder, vejledning, samtaler mv. og som anvendes af
skolens samlede personale – herunder f.eks. ledelse, administration og støttefunktioner som f.eks.
skolepsykolog, læsevejleder og sundhedsplejerske)

(Større lokaler som personalerum eller store lokaler målrettet forberedelse)

(Øvrige lokaler som ikke umiddelbart kan placeres i type 1 og 2)
Muligheden for at fusionere Heldagsskolen og
Sorgenfriskolen belyses
23
Bemærkning: Som et led i dette dobbelt-tjekkes
kapaciteten på Sorgenfriskolen, herunder dennes
SFO/klub lokaler.
Sorgenfriskolens SFO:

Fællesarealer: 3

Grupperum: 4

Værksteder: 3

SFO er på Sorgenfriskolen indrettet dels i sammenhæng med skolens lokaler, dels i skolens hovedbygning
og dels i ”Henriksholm”, der oprindeligt er opført som boligbebyggelse og i dag ligger som en fritliggende
bygning i skolens skolegård med forbindelsesgang til skolens hovedbygning. Disse SFO-lokaler er talt med
i opgørelsen af skolens lokaler. Derudover er der indrettet SFO-lokaler i to bygninger beliggende ca. 50m
fra skolen i fugleflugtslinje; disse SFO-lokaler er opgjort separat.
26
Potentialer – mulighed for tilvejebringelse af kapacitet

Det er formentligt muligt at tilvejebringe 1 ekstra hjemklasselokaler ved omlægning af depot.

Det er muligvis muligt at tilvejebringe ekstra hjemklasselokaler i forbindelse med skolens kreative
faglokaler ved at flytte rundt på funktioner og udnytte faglokaler mere fleksibelt.

Det er formodentligt muligt at tilvejebringe1- 2 ekstra hjemklasselokaler ved at anvende SFO
grupperum fleksibelt. SFO grupperum på skolen og hjemklasselokaler er på Sorgenfriskolen omtrent samme størrelse.

Der vurderes ikke at være mulighed for tilvejebringelse af ekstra kapacitet på i SFO-bygningerne
på Kongevejen 49 og 51.
Sorgenfriskolen er en specialskole, som modtager børn med generelle indlæringsvanskeligheder, børn
med specifikke indlæringsvanskeligheder og børn med vidtgående indlæringsvanskeligheder. P.t. har skolen følgende klasser:



6 klasser (op til 11 børn pr. klasse) for børn med generelle indlæringsvanskeligheder (A-klasser) elever med generel kognitiv funktionsnedsættelse
4 klasser (op til 8 børn pr. klasse) for børn med specifikke indlæringsvanskeligheder (C-klasser) elever med diagnoser inden for autismespektrumforstyrrelser og normal begavelse
1 klasse (op til 8 børn i klassen) for børn med vidtgående indlæringsvanskeligheder (B-klasser) elever med vidtgående kognitiv funktionsnedsættelse
Sorgenfriskolen har endvidere en fritidsordning for 0.-10. klasserne.
Heldagsskolen Fuglsanggård er et specialtilbud for op til 48 elever fra 0. til 9. klasse. Heldagsskolen er
placeret på 2 matrikler, Fuglsanggårds Allé 10 og Askevænget 10B:


På Fuglsanggårds Allé findes afdelingen for elever i aldersgruppen 0.–5./6. klasse. Normeret til 3
grupper med op til 8 elever i hver
Undervisningen tilrettelægges individuelt, foregår i små grupper og følger så vidt muligt den
kommunale undervisningsplan
På Askevænget findes afdelingen for elever i aldersgruppen 5./6.–9. klasse. Normeret til 3 grupper med op til 8 elever i hver
Undervisningen tilrettelægges individuelt og følger så vidt muligt den kommunale undervisningsplan
Ud fra Bascons opgørelse vurderes det, at der er potentiale for at tilvejebringe 3 yderligere hjemklasselokaler. Dette betyder, at der samlet set er mulighed for 17 hjemklasselokaler på Sorgenfriskolen.
27
Ved en sammenlægning af Heldagsskolen Fuglsanggård og Sorgenfriskolen på Sorgenfriskolen vurderes
det (i lighed med Brøndum & Fliess’ ”Analyse af potentialer i ny skoleog dagtilbudsstruktur” af 27. november 2014), at der yderligere er brug for etablering af 5 hjemklasselokaler – i alt en anlægsinvestering
på godt 8 mio. kr.
Samlet set vil matrikel Sorgenfriskolen derved få i alt 22 hjemklasselokaler. Hertil kommer eksisterende
grupperum, læringsarealer, faglokaler mv.
De driftsøkonomiske konsekvenser vedrører ledelse og administration samt bygningsdrift, rengøring og
energi, jf. forudsætningerne i ”Analyse af potentialer i ny skoleog dagtilbudsstruktur” af 27. november
2014:


Den ændrede struktur medfører en effektivisering i forhold til lønsum til en skoleleder og lønsum
til en kontorleder. I dette tilfælde udgør driftseffektiviseringen på sigt op til godt 1 mio. kr. årligt
Den ændrede struktur medfører en samlet driftseffektivisering relateret til bygningsdrift, rengøring
og energi (el, vand og varme) på op til ca. 0,4 mio. kr. årligt
De samlede økonomiske konsekvenser ved en sammenlægning af Heldagsskolen Fuglsanggård og Sorgenfriskolen på Sorgenfriskolen er dermed en årlig driftseffektivisering på små 1,5 mio. kr. og en anlægsinvestering på op til ca. 8 mio. kr. Hertil kommer salg af ejendom på ca. 4 mio. kr.
Pædagogiske overvejelser ved at fusionere Heldagsskolen og Sorgenfriskolen:
På Sorgenfriskolen går elever med autismespektrumforstyrrelser og generelle indlæringsvanskeligheder.
Elever med autismespektrumforstyrrelse har en forstyrrelse inden for de tre områder, som karakteriserer
autisme, nemlig kommunikation/sprog, social evne og stereotyp adfærd. Autisme er således en samlet
betegnelse for en bred gruppe af beslægtede vanskeligheder. Årsagen til autisme er biologisk, men omgivelserne har også stor betydning for, hvordan autismen kommer til udtryk hos den enkelte elev. Elever
med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder – udviklingshæmning kan beskrives ved, at de ikke
udvikler sig så meget eller så hurtigt som andre elever. Det viser sig allerede i barndommen, hvor kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder sjældent svarer til det, der ses hos jævnaldrende. Funktionsniveauet spænder bredt og inddeles efter forskellige sværhedsgrader.
En fusionering af Sorgenfriskolens og Heldagsskolens elevgrupper vil stille store krav til den pædagogiske
og fysiske organisering af læringsmiljøet. Det skønnes at elevgrupperne har så forskellige behov, at det vil
være nødvendigt at undervise dem adskilt. Heldagsskolens elever er sædvanligvis udadvendte og kan
være konfliktskabende. Sorgenfriskolens elever har brug for ro og kan opleve personlig destabilisering,
såfremt de udsættes for andre elevers uforudsigelige og til tider alvorlige adfærdsforstyrrelser. Disse forskelle kan medføre, at der ved en fusionering af de to skoler skal investeres betydeligt i det fysiske læringsmiljø for at skabe udviklingsmuligheder for begge elevgrupper.
Det skal præciseres, at elevgrupperne ikke blandes i de fremsatte forslag.
28
Lbnr.
Spørgsmål
Vedrørende dagplejen:
24
En belysning af muligheden for ny ledelsesmæssig og tilsynsmæssig organisering af dagsplejen,
herunder mulighederne for i højere grad at dele
lokaler med dagtilbuddene, samt muligheden for
et justeret antal dagplejepladser.
Bemærkning: Beskrivelsen udarbejdes i forhold
til scenarier for en justering af dagplejen med
hhv. 0, 25, 50 og 75 % effektivisering
Svar
Kommunal dagpleje kan indpasses i de eksisterende dagtilbud. Det vil i særlig grad være relevant at indpasse dem i de større dagtilbud, enten større vuggestuer og/eller store integrerede institutioner:
1. Dagplejerne tilknyttes i udgangspunktet et børnehus. Hermed skabes en effektiviseringsmulighed i
forhold til dagplejeledelsen og i forhold til antallet af dagplejepædagoger. Lederen af børnehuset
vil overtage dele af dagplejeledelsens og dagplejepædagogernes opgaver. Ved denne løsning er
det lederen i børnehuset, som har ansvaret for at dele faciliteter, både iden- og udendørsfaciliteter
med den kommunale dagpleje. Endvidere kan gennemføres fælles aktiviteter med deltagelse af
både børnehus og kommune dagpleje
2. Alternativt etableres en stordagpleje, dvs. dagplejere arbejder sammen områdevis på en fælles
adresse i børnehusene med henblik på at sikre en højere kapacitetsudnyttelse i form af et øget
antal børn pr. kommunal dagplejer
3. Endelig er der mulighed for, at der sker en reduktion eller eventuel nedlæggelse af den kommunale dagpleje, idet der kan oprettes et kompenserende antal vuggestuepladser
Effektiviseringspotentialet er angivet nedenfor ved en reduktion på den kommunale dagpleje på 0, 25 %,
50 % og 75 %:
Effektiviseringspotentiale i kroner
0%
25 %
50 %
75 %
0
350.000
700.000
1.050.000
29
Brevudkast
Til Undervisningsministeriet
Ansøgning om dispensation i medfør af folkeskolelovens § 55
Lyngby-Taarbæk Kommune ansøger hermed, i medfør af folkeskolelovens § 55, om
dispensation fra bestemmelserne i folkeskolelovens § 36, jfr. § 40, stk. 2, nr.3 (skoledistrikter), og folkeskolelovens § 45 (skoleleder) om at få lov til at danne ét stort skoledistrikt/alternativt to eller tre skoledistrikter i kommunen, til kommunens ni folkeskoler.
Kommunens udfordringer og baggrund for ansøgningen
Baggrunden for ansøgningen er, at Lyngby-Taarbæk Kommune gennem en række år
har oplevet både kapacitetsmæssige og pædagogiske udfordringer i forhold til håndtering af et stigende elevtal - og en ulige fordelingen af dette mellem kommunens skoler. Kommunen har således været både begunstiget og udfordret af et generelt stigende børne- og elevtal i kommunen - på grund af både flere fødsler og pga. stigende
tilflytning. Især de faldende boligpriser, der har gjort det muligt for børnefamilier at
flytte til kommunen - og et omfattende generationsskifte i flere af kommunens boligområder har været medvirkende hertil.
Udviklingen har svinget fra år til år og fra skole til skole, således at nogle skoler nogle år har haft elevtal til dannelse af 2 spor, andre år til 3 spor – og andre skoler har
svinget mellem at være 3 sporede et år og i andre år 4 eller 5 sporede. Det stigende
elevtal har endvidere været ulige fordelt på skoler, således at stigningen i elevtal og
antal klasser ikke altid har været og er på de skoler, der har den største kapacitet,
hvilket sætter nogle skoler under kapacitetsmæssigt pres, mens andre har ledig lokalekapacitet. En umiddelbar håndtering af dette vil være udbygning på nogle skoler,
mens andre vil have ledig lokalekapacitet, hvilket set ud fra en samlet betragtning
ikke vil være økonomisk rationelt. Kommunen har således gennem de seneste år arbejdet med en strategi for arealoptimering af kommunens bygningsmasse for at effektivisere ressourceanvendelsen og sikre flest mulige ressourcer til kerneopgaverne på
de store velfærdsområder. En ineffektiv lokaleudnyttelse vil modarbejde denne strategi og betyde flere ressourcer til bygningsdrift end nødvendigt – og dermed alt andet
lige færre ressourcer til bl.a. skoleområdet.
Endvidere giver det svingende antal spor på nogle skoler også en række udfordringer
i forhold til det pædagogiske og faglige indskolingsmiljø på skolerne, da de årlige
udsving giver problemer med at planlægge og fastholde et erfarent indskolingsteam.
Lyngby-Taarbæk Kommunen er en typisk bykommune i hovedstadsområdet med
meget korte geografiske afstande mellem kommunens skoler – og fra den ene ende af
kommunen til den anden. Kommunens dagtilbud ligger endvidere placeret på en måde, så de ikke naturligt hænger sammen med bestemte skoler og skoledistrikter, ligesom forældrene ofte vælger dagtilbud efter andre kriterier end sammenhængen med
barnets senere skolegang. Selv med et stort eller flere større skoledistrikter vil ingen
elever få en lang skolevej.
På baggrund af bl.a. disse udfordringer igangsatte Kommunalbestyrelsen i LyngbyTaarbæk Kommune derfor i sommeren 2014 en stor analyse af kommunens samlede
struktur for skoler og dagtilbud. Analysen skulle bl.a. fokusere på udviklingen i børnetallet, anvendelsen af (især) skolernes arealer og behovet for effektivisering af
kommunens samlede ressourceanvendelse.
Faktaboks med elevtal, antal skoler med antal spor samt geografiske afstande tilføjes.
De nuværende handlemuligheder i Folkeskoleloven i forhold til håndtering af
udfordringerne
De umiddelbare handlemuligheder i forhold til at håndtere de ovenfor beskrevne udfordringer er følgende:
 Ændring og justering af skoledistrikter
 Ændring af skoleog ledelsesstrukturen, så flere skoler slås sammen i en afdelingsstruktur og med fælles skoledistrikt, ledelse og skolebestyrelse
Den første handlemulighed – ændring og justering af skoledistrikter – ses ikke som
en hensigtsmæssig løsning, bl.a. fordi elevtallet svinger fra år til år fra skole til skole.
Det ville betyde, at der skulle laves næsten årlige skoledistriktsændringer forud for
den årlige skoleindskrivning, hvilket vil skabe mindre forudsigelighed for forældre i
forhold til, hvor deres børn kan komme til at gå i skole og en stor administrativ belastning i forhold til at håndtere årlige skoledistriktsændringer. Samtidig vil kravet
om, at distriktsændringer helst skal gennemføres inden skoleindskrivningen gøre det
svært at styre behovet for distriktsændringer, da de præcise elevtal først kendes, når
indskrivningen har fundet sted og antallet af bl.a. privatskolebørn, tilflyttere og fraflyttere kendes.
Den anden handlemulighed vurderes heller ikke som hensigtsmæssig i en kommune
med ret otte ret store skoler og en enkelt mindre - og med en lovgivning, der placerer
en række bestemte kompetencer hos skolelederen. Det ville betyde, at den overordnede skoleleder ville skulle træffe mange konkrete beslutninger, som loven har lagt hos
denne. Tilsvarende vil den overordnede skoleleder komme for langt fra skolernes
dagligdag i en tid, hvor tæt og konkret pædagogisk ledelse er vigtig for en succesfuld
implementering af folkeskolereformen og en fastholdelse af det høje faglige niveau,
som kommunens skoler er kendt for.
Hvad ansøges der om og hvad er formålet?
Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med ovenstående udtrykt ønske om at kunne
ændre de eksisterende skoledistrikter, ikke ved at nedlægge skoler, men ved at etablere ét stort skoledistrikt for hele kommunen - eller to til tre større skoledistrikter - omfattende alle selvstændige skoler, der fortsat skal have egne selvstændige
skoleledelser og egne selvstændige skolebestyrelser. På den måde kan der ved den
årlige klassedannelse opnås den mest hensigtsmæssige klassestørrelse og klassesammensætning på tværs af hele kommunen og de selvstændige skoler. Samtidig kan der
fastholdes undervisning på alle de eksisterende skoler med et jævnt elevtal fordelt
årene. Og der kan fastholdes et lokalt ledelsesansvar for hver af skolernes drift.
Når kommunen ønsker denne dispensation, i stedet for etablering af en afdelingsstruktur eller distriktsledelse (og i den forbindelse nedlæggelse af eksisterende skoler)
eller skoledistriktsændringer, skyldes det især følgende forhold:
 At etablering af ét stort skoledistrikt – eller to eller tre større skoledistrikter - vil
sikre en effektiv styring af elevfordelingen og udnyttelsen af de fysiske rammer på
de enkelte skoler, så unødvendig udbygning undgås og der sikres homogene skolestørrelser
 Det er vigtigt at fastholde en lokal ledelse og en lokal skolebestyrelse på alle skoler, således at der skabes forældre engagement og sikres størst mulig forældrerepræsentation i skolebestyrelsesarbejdet – og så der hele tiden tages ansvar for skolens samlede drift og samlede kvalitet ud fra de lokale betingelser. Det er således
den politiske vurdering i Lyngby-Taarbæk Kommune, at der i forbindelse med
implementering af skolereformen og de andre vigtige skoleopgaver skal fastholdes
en lokal skoleledelse alle steder
 Den fleksibilitet i skoledistrikterne, som kommunen ønsker at opnå, skal kombineres med tryghed hos forældrene. Forældrene skal vide, at der fastholdes undervisning på alle skoler, og at der tages videst muligt hensyn til deres ønsker. Ved den
konkrete fordeling af eleverne indenfor det fælles skoledistrikt vil der derfor blive
taget konkrete hensyn til forældrenes interesser, herunder søskendekriterium og
afstand til de enkelte skoler, og fordelingen vil ske i et samspil mellem de involverede skoleledelser og forvaltningen – ud fra objektive kriterier.
Såfremt ministeriet ønsker yderligere oplysninger inden stillingtagen, leverer kommunen selvfølgelig det nødvendige. Vi deltager også gerne i et møde om sagen.
Med venlig hilsen
Sofia Osmani
Borgmester
Ulla Agerskov
Direktør
Punkt nr. 4 - Aflysning af tilbagekøbsdeklarationer i almene boligselskaber
Kommunalbestyrelsen
18-12-2014
Sag nr. 11
11.
Aftale med en række boligorganisationer om frikøb af
tilbagekøbsrettigheder
Sagsfremstilling
På en række almene boligafdelinger i omegnskommunerne til København er der
tinglyst servitutter om tilbagekøbsrettigheder for enten beliggenhedskommunen
og/eller Københavns Kommune. Det betyder, at den enkelte kommune og/eller
Københavns kommune på et bestemt tidspunkt har ret til at købe ejendommene
tilbage til en aftalt pris - som regel til den pris, grunden blev solgt til oprindelig uanset ejendommenes nuværende værdi.
I alt ca. 25.000 almene boliger beliggende i Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup,
Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk og Rødovre kommuner er omfattet af aftalerne
om tilbagekøbsret. Kommunerne har adgang til at tilbagekøbe ejendommene i
perioden 2036 til 2077.
Tilbagekøbsrettighederne giver dog allerede nu problemer for en række almene
boligselskaber, som ikke kan belåne ejendommene til ejendommens fulde værdi på
grund af tilbagekøbsretten. Ved værdiansættelsen af ejendommen fratrækker
realkreditinstitutterne således et beløb svarende til det beløb, det vil koste
boligselskaberne at frikøbe sig fra kommunernes tilbagekøbsret. Desuden stilles
der krav om, at realkreditlånene ikke løber længere end til det tidspunkt, hvor
kommunen kan købe ejendommen tilbage. Det betyder, at visse almene
boligselskaber allerede på nuværende tidspunkt har vanskeligt ved at finansiere
renovering m.v. af boligerne, da der ikke kan opnås den fulde realkreditbelåning
med længst mulig løbetid.
Aftale om frikøb af tilbagekøbsrettigheder for almene boliger i Københavns
Kommune blev indgået i 2000. Efterfølgende indgik en række kommuner, herunder
Århus, Esbjerg og Silkeborg, aftale om frikøb. De tilbagekøbsrettigheder, som
nærværende sag adresserer, er således de eneste tilbageværende for så vidt angår
almene boligorganisationer.
Konsekvenserne af ikke at indgå en aftale om frikøb af tilbagekøbsrettigheder
kendes ikke fuldt ud, da der ikke findes fortilfælde. Alt andet lige vil det dog
betyde, at en kommune vil skulle overtage en række boliger, som den ikke har
administrative og driftsmæssige forudsætninger for at varetage, ligesom der kan
være et ikke ubetydeligt vedligeholdelsesmæssigt efterslæb som følge af, at
almene boligorganisationer i takt med at hjemfaldstidspunktet har nærmet sig vil
Side 36 af 80
have haft svært ved at finansiere renoveringer m.v.
Kommunalbestyrelsen har i henhold til almenboliglovens § 98 a (lbk. nr. 1023 af
21/08/13) hjemmel til at indgå aftale om frikøb af tilbagekøbsrettigheder samt
herunder evt. at godkende beløb, der er lavere end den markedsmæssige værdi af
sådanne rettigheder.
Økonomiudvalget blev derfor den 12. marts 2013 orienteret om og behandlede den
18. marts 2014, jf. de vedlagte protokoludskrifter (bilag), at de ovennævnte
kommuner i Københavnsområdet anført af Herlev, Hvidovre og Lyngby-Taarbæk
kommuner var i kontakt med dels Boligorganisationernes Landsforening (BL), dels
Københavns Kommune med henblik på at søge aftalt en løsning under ét, som
mod betaling af et nærmere fastsat frikøbsvederlag – uden at det over tid ville
indebære uforholdsmæssig høj eller tidsmæssig øjeblikkelig stigning i
huslejeniveauet for beboerne i de enkelte almennyttige boligorganisationer - kunne
give mulighed for tinglysningsmæssig aflysning af servitutterne.
Albertslund og Roskilde kommuner er dog også omfattet af problemstillingen, men
har ikke deltaget i forhandlingerne, jf. dog mere om Roskilde Kommune nedenfor.
Kommunerne har således gennemført en række forhandlinger med BL
(Boligselskabernes Landsorganisation), som repræsenterer de enkelte
boligorganisationer, med henblik på at indgå en aftale om frikøb af
tilbagekøbsrettigheder, som vurderes at kunne accepteres af og i praksis
gennemføres i de enkelte boligorganisationer.
Frikøbsbeløbet uden rabat er opgjort til størrelsesordenen 7,4 mia. kr. Betaling af
det fulde frikøbsbeløb ville imidlertid medføre så store huslejestigninger, at mange
lejere ikke vil kunne betale husleje efter frikøb. Det har derfor været en
forudsætning under forhandlingerne, at der skulle ydes en ikke uvæsentlig rabat
for at kunne indgå en aftale om boligorganisationernes frikøb af
tilbagekøbsrettighederne.
Resultatet af status i forhandlingerne blev præsenteret på borgmestermøde den 7.
november 2014, jf. det sagen vedlagte og på mødet benyttede planchemateriale ”
Borgmestermøde om hjemfaldsklausuler ” (bilag), hvoraf bl.a. fremgik, hvorledes
et forhandlingsresultat om et samlet frikøbsbeløb på kr. 1,45 mia. fordeler sig på
kommunerne i forhold til en fordeling ud fra BL´s oprindelige udspil fra medio
2014 om et samlet frikøbsbeløb på kr. 1,2 mia.
Det indgår herved, at tilbagekøbsrettigheder til Københavns Kommune opgøres
efter deklarationernes ordlyd eller efter de aftaler, der er indgået imellem den
enkelte kommune og Københavns Kommune.
Side 37 af 80
I de situationer, hvor der på ejendommen er tilbagekøbsrettigheder til først og
fremmest beliggenhedskommunen og dernæst Københavns Kommune (subsidiære
rettigheder), fordeles frikøbsbeløbet med 60 % til beliggenhedskommunen og 40
% til Københavns Kommune. Fordelingen er fastsat på baggrund af Københavns
Kommunes Borgerrepræsentations beslutning om at afstå disse rettigheder mod et
beløb på 40 % af det samlede frikøbsbeløb for en ejendom.
Lyngby-Taarbæk Kommune tilkendegav efterfølgende med forbehold for politisk
godkendelse at kunne gå ind for det forhandlingsforslag, der blev drøftet, at være
indstillet på at tage imod Københavns Kommunes tilbud om at give afkald på
hjemfaldsrettigheder på en udarbejdet liste over institutioner, jf. det sagen
vedlagte materiale herom (bilag), samt at kunne tiltræde en foreslået generel
fordelingsprocent mellem omegnskommunerne og Københavns Kommune (med
forbehold for, at såfremt omegnskommuner måtte vælge at genforhandle
fordelingen og opnå et gunstigt resultat, at Lyngby-Taarbæk Kommune da
forudsætningsvist ville få en tilsvarende procentuel forbedring af fordelingsnøglen
som de andre kommuner).
De enkelte kommuners accept af det opnåede forhandlingsresultat har resulteret i
den sagen vedlagte rammeaftale af 14. november 2014 (bilag), hvor BL og
kommunerne har aftalt, at det samlede frikøbsbeløb for at aflyse alle deklarationer
udgør førnævnte 1,45 mia. kr. – en aftale, som nu også Roskilde Kommune har
tilsluttet sig.
Som bilag vedlægges en oversigt over de boligorganisationer fordelt på kommuner,
som er omfattet af aftalen. (bilag).
Som supplerende oplysning er sagen vedlagt det materiale, som blev udarbejdet i
forbindelse med rammeaftalen med forskellige spørgsmål/svar m.v. (bilag).
Såfremt en eller flere af boligorganisationerne eller kommunerne ikke godkender
aftalen, reduceres det samlede frikøbsbeløb i det forhold, hvormed afdelingerne i
de pågældende boligorganisationer indgår i det samlede frikøbsbeløb.
Det er herved en forudsætning for boligorganisationernes finansiering af
frikøbsbeløbet, at Landsbyggefonden tiltræder aftalen med henblik på at yde
mellemfinansiering til frikøbet, idet frikøbsbeløbet i øvrigt finansieres ved
optagelse af realkreditlån i henhold til bestemmelserne herom i lov om almene
boliger.
Boligorganisationerne tilvejebringer de kontante frikøbsbeløb via egenkapitalen
eller ved optagelse af realkreditlån med sikkerhed i ejendommene. Hvis den
fornødne friværdi til låneoptagelsen ikke er til stede, stiller
beliggenhedskommunen garanti efter reglerne i almenboligloven.
Side 38 af 80
Tilbagebetaling af realkreditlånene sker med lejeforhøjelser på maksimalt 30 kr. pr.
kvm. årligt. Lejeforhøjelsen indfases med maksimalt 10 kr. pr. kvm. over en 3-årig
periode.
I afdelinger med økonomiske vanskeligheder er de årlige huslejestigninger
maksimeret til henholdsvis 2 kr. pr. kvm., 3 kr. pr. kvm. og 4 kr. pr. kvm. Efter
den 3-årige indfasning af lejeforhøjelsen bliver lejeforhøjelsen reguleret med ¾ af
pris/lønudviklingen, indtil realkreditlån er tilbagebetalt.
Der er kun en enkelt udlejningsejendom -AAB afdeling 39, med en gennemsnitlig
månedlig husleje på 5.078 kr. - som vil få en mærkbar huslejestigning. Her vil den
gennemsnitlige månedlige husleje stige med 58,80 kr. første år, 58,80 kr. andet år
og yderlige 58,80 kr. tredje år. I de efterfølgende år stiger den månedlige husleje
med 2-3 kr. I år 30 har lejerne fået en månedlig huslejestigning på i alt 248,20 kr.
For så vidt angår de øvrige almene afdelinger vil lejerne kun få en marginal
huslejestigning.
Huslejeforhøjelser vil ikke være tilstrækkelige til at betale den faktiske
tilbagebetaling på realkreditlånene. Mellemfinansiering vil derfor ske med lån fra
Landsbyggefonden. Tilbagebetaling af lån ydet af Landsbyggefonden sker i takt
med boligorganisationernes mulighed for at afvikle lånet med midler fra
egenkapitalen.
Rammeaftalen er på det grundlag omsat til det vedlagte juridiske dokument ”
Aftale om frikøb af tilbagekøbsrettigheder ” (bilag), hvilken aftale således er
genstand for det, der skal tiltrædes af hver kommune m.v.
Aftalen udmøntes, når kommunerne, boligorganisationerne og Landsbyggefonden
har tiltrådt aftalen.
Det aftalte samlede frikøbsbeløb på 1,45 mia. kr. (som er udtryk for, at der i
forhold til den førnævnte samlede opgjorte værdi af tilbagekøbsdeklarationerne på
kr. ca. 7,4 mia. er ydet en rabat på ca. 80,4 %) fordeler sig beregningsmæssigt
mellem kommunerne således:
Side 39 af 80
Hvidovre
Rødovre
Herlev
Brøndby
Gladsaxe
LyngbyTaarbæk
Albertslund
Ballerup
Glostrup
Roskilde
I alt
Beliggenhed København
193
238
I alt
431
63
31
94
79
171
250
60
77
137
95
87
182
159
68
227
74
0
74
7
5
12
0
31
31
0
12
12
730
720
1450
Der er i aftalen taget forbehold for, at den aftalte revisorattesterede opgørelse af
frikøbsbeløbet kan resultere i regulering af frikøbsbeløbet. Ligeledes er det aftalt,
at respektere ændringer i frikøbsbeløbet, såfremt det videre arbejde med at
effektuere aftalen afdækker tilbagekøbsrettigheder, som hidtil ikke har været
inddraget i grundlaget for forhandlingerne.
Justeringer vil på det grundlag forventeligt blive håndteret i f. m. regnskab 2016.
Forvaltningen vender tilbage med en sag om provenuets bevilling og nærmere
anvendelse, når beløbet er indbetalt i 2015; herunder m.h.t. kommunens udgifter
til revision og servitutaflysning.
Kommunen yder på sædvanlige vilkår boligsikring og boligydelse efter
boligstøtteloven til de enkelte lejere som denne aftale medfører. Staten refunderer
på sædvanlig vis en andel af udgifterne. Kommunens udgifter til boligstøtte vil
stige fra godt 172.000 kr. til godt 550.000 kr. over en 30 årig periode. Stigningen
er størst de 3 første år.
Som nævnt ovenfor følger det endvidere af aftalen, at kommunerne vederlagsfrit
yder garanti i den udstrækning, at realkreditbelåning til finansiering af
frikøbsbeløbet forudsætter det.
Indstilling
Side 40 af 80
1. aftalen om frikøb af tilbagekøbsrettigheder lægges til grund
2. forvaltningen i 2015 vender tilbage med en sag om provenuets bevilling og
nærmere anvendelse.
Økonomiudvalget den 11. december 2014
Ad 1-2: Anbefalet.
Kommunalbestyrelsen den 18. december 2014
Godkendt.
Bilagsfortegnelse
1. Protokollat ØK 18-03-2014 og 12-03-13
2. Præsentation - hjemfald - borgmestermøde
3. Institutioner - oversigt udarbejdet af KK den 11. november 2014
4. Endelig rammeaftale
5. De omfattede boligorganisationer og frikøbsbeløbets størrelse fordelt på
afdelinger og kommuner
6. QA - hjemfaldsklausuler
7. Talepapir - hjemfaldsklausuler
8. Oversigt over mødedatoer
9. Juridisk aftale
Side 41 af 80
Punkt nr. 4 - Aflysning afKOMMUNE
tilbagekøbsdeklarationer i almene boligselskaber
LYNGBY-TAARBÆK
Center for Kultur og Jura
Journalnr. : 20110110061
Jura
Dato ........ : 17.12.2014
Skrevet af : RKB /45973164
NOTAT
om
aflysning af tilbagekøbsdeklarationer i almene boligselskaber
I Lyngby-Taarbæk Kommune menes alle deklarationer om tilbagekøbsret – med undtagelse af
Granåsen – at være pålagt af Københavns Kommune inden 1957, hvor Lyngby-Taarbæk
Kommune ved køb af arealer fra Københavns Kommune samtidig fik overført påtaleretten til
tilbagekøbsdeklarationer på de af Københavns Kommune allerede solgte grunde, bla. til almene boligorganisationer.
De fleste arealer til almene boligorganisationer blev tilsyneladende af Københavns Kommune
solgt med tinglyst tilbagekøbsdeklaration inden udstykning, således at samme deklarationer
nu er tinglyst på flere forskellige ejendomme. Det er uvist, hvor stort arbejde der vil være forbundet med at afdække deklarationernes omfang.
I den forbindelse kan henvises til netop afsluttet arbejde med at få afklaret, om et antal tilbagekøbsdeklarationer fra omkring 1948 fejlagtigt er tinglyst på ejendomme, de ikke omhandler. Da tinglysningskontorerne i dag er nedlagt efter overgangen til digital tingbog og gamle
papirbøger destrueret, kan historikken i sådanne sager ikke afdækkes.
Dertil kommer, at det ikke af tingbogen kan ses, om en deklaration omfatter hele eller kun en
del af den pågældende ejendom.
Efter dette udredningsarbejde kan der derfor blive tale om både aflysning af hele deklarationer
og relaksationer af deklarationer.
Institutioner omfattes ikke af frikøbsordningen, hvilket muligvis kan give udfordringer, da de
fmt. skal udstykkes (og værdiansættes), inden tilbagekøbsdeklarationen kan relakseres fra
restejendommen.
Tilbagekøbsdeklarationer – ”overtaget” fra Københavns Kommune i 1957 – er tinglyst på en
række ejendomme. I en årrække har det været muligt at foretage frikøb af deklarationen mod
betaling af frikøbsvederlag. I disse sager omfatter en deklaration ofte mere end en ejendom,
hvorfor der kræves stor akkuratesse ved arbejdet med påtegning af deklarationer, inden deklaration aflyses/relakseres af tingbogen. Bliver en deklaration ved en fejl aflyst af tingbogen, er
det usandsynligt, at den igen kan indføres/tinglyses, hvis ejeren ikke er indstillet på det.
I den sammenhæng er det relevant at nævne den relativt store ejerlejlighedsforening Eremitageparken, hvor der også er tinglyst tilbagekøbsdeklarationer. Når der foretages frikøb for en
lejlighed, kan en relaksation ved akkuratesse og på rette tidspunkt af dagen foretages på ca. 1
time.
Side 1 af 1
Punkt nr. 5 - Turismestrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Journalnr. .... : 20141010115
Dato ............ : 18.11.2014
Skrevet af ... : kig
Referat
af
Turismestrategisk aften i Lyngby-Taarbæk Kommune den 10. november 2014 kl. 17.0021.00 på Hotel Frederiksdal
Baggrund
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget var den 10. november 2014 værter for en workshop om
den kommende turismestrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune. De inviterede omfattede godt
30 erhvervsvirksomheder og en række interesseorganisationer inden for turisme samt hele
kommunalbestyrelsen. En invitations- og deltagerliste er vedlagt.
Aftenen var en opfølgning på workshoppen om ”fremtidens turist” den 18. juni 2014, hvor en
masse ideer til turismeudvikling blev udviklet i samarbejde med det lokale turismeerhverv og
fremtidsforsker Carsten Bek.
Velkomst
Borgmester Sofia Osmani bød velkommen og takkede for fremmødet.
Derefter præsenterede formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Anne Jeremiassen,
de forventede hovedlinjer i den kommende turismestrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune.
Hun foreslog, at turismestrategien skal fokusere på ”24–timers-turisten”, idet undersøgelser
viser, at Lyngby-Taarbæk-området er forholdsvist velbesøgt af denne gruppe, fx i form af
forretningsturister, dagsturister og besøgende hos familie og venner.
Anne Jeremiassen henviste til temaaftenen om fremtidens turist den 18. juni 2014, hvor
deltagerne havde udarbejdet konkrete forslag til initiativer, der kan imødekomme fremtidens
turisters behov. Referatet blev omdelt, og Anne Jeremiassen opfordrede til, at kommunen og
turismeerhvervet gør en fælles indsats for at realisere udvalgte initiativer. Hun foreslog, at
afsættet kunne være en fælles strategi om at øge antallet af 24-timers-turister, og få dem til at
blive lidt længere.
Hun lagde efterfølgende op til dialog om, hvordan kommunen bedst kan understøtte
turismeudviklingen. En mulighed er, at kommunen er facilitator for et lokalt netværk af
turismeaktører, ud fra det rationale, at turismens udvikling varetages bedst af dem, som lever
af den.
Oplæg fra lokale turismeaktører
Aftenen bød på oplæg fra fire lokale turismeaktører, og et udpluk af hovedpointerne er
refereret her:
Direktør Birgit Nørgaard fra Hotel Scandic Eremitage
Birgit Nørgaard forklarede, at Scandic Eremitage er fuldt booket i hverdage, men har ledig
kapacitet i weekender, ferieperioder og på helligdage.
Dette skyldes, at Lyngby har særdeles stort erhvervsliv med mange pengestærke
virksomheder med internationale relationer, der gør at de får besøgende fra hele verden.
1
Hun ser Lyngby-Taarbæk Vidensby og DTU som vigtige spillere, der ligeledes giver mange
konference- og forretningsgæster , og de udenlandske erhvervsturister bliver ofte lidt længere.
Scandic har interesse i, at den ledige kapacitet benyttes fx ved sportsstævner og events, som
kan tiltrække overnatninger i ledige perioder. Hun understregede desuden, at flere let
tilgængelige aktiviteter kan give flere turister i de ledige perioder.
Lyngby-Taarbæk har dog en svær ”storebror” i København. Scandic har samarbejde med
mange incoming bureauer om turister fra hele verden eks. Kina, men de har meget fokus på
City idet de typisk kun har afsat en enkelt dag til København.
Scandic er således glade for kommunens oplæg til turismestrategi, som satser på de
målgrupper, som i forvejen tiltrækkes til området.
Med den aktuelle erhvervsudvikling med nye kontordomiciler og vidensvirksomheder kan der
være plads til udvidelse af hotelkapaciteten, men Birgit Nørgaard vurderer, at der ikke er basis
for endnu et hotel.
Direktør Claus Nielsen fra Hotel Frederiksdal
Claus Nielsen mener, at området har mange gode attraktioner, men at de er lidt for skjulte.
Han ser ikke et behov for helt færdigpakkede løsninger, men en nem palette af muligheder.
Hotel Frederiksdal henviser fx gæster til klatrefaciliteten ”Til Tops” og til Bådfarten, og deres
udlån af mountainbikes er meget populært.
Hotellet har travlt mandag til fredag, men har plads til flere dagmøder og weekendgæster.
Gæsterne er generelt positive over Lyngby som 'metropol', men det er ikke et kendt brand
endnu.
Claus Nielsen ser med velvilje på netværksgrupper om turisme, hvor hotellet gerne bidrager
med fx know how. Han ser muligheder i, at områdets turismeerhverv kommer i gang med et
samarbejde, men foretrækker små, dedikerede grupper.
Hvad angår formidling, har hotellet lavet en flyer om de lokale tilbud. Gæsten kan have brug
for en 'opskrift', dvs. en samling af centrale oplysninger om området, herunder attraktioner,
kort, ruter mv.
Marketingchef, Stine Walsh fra Bakken
Stine Walsh forklarede, at Bakken med sine 2,5 mio. gæster pr. år er Danmarks næststørste
attraktion med primært danske og svenske gæster.
Sæsonen varer dog ”kun” fra marts til og med august pga. lokalplanens bestemmelser, ligesom
Bakken tidligst åbner kl. 12.00. Et stort ønske er derfor mere fleksible åbningstider.
I forhold til synliggørelse af tilbud mente Stine Walsh, at brochurer ikke har nogen
markedsføringsværdi. Synliggørelse skal ske på platforme, der tilpasser sig gæsternes
smartphones og tablets, da langt de fleste forbereder besøget via google og mobile enheder.
Stine uddybede, at problemet med apps er, at de bliver forældet med det samme og er dyre at
vedligeholde. Et fælles Visit Lyngby site ses som overflødigt, for det vil folk ikke google.
Hun anbefaler i stedet, at vi tænker specifikt på, hvad folk reelt benytter af søgeord.
Bakken har p.t. pakketilbud med Øresundsbroen og Scandlines. Kredsen supplerede med, at
man fra 1. maj 2015 kan registrere sig hos Visit Denmark Direct og derved blive inkluderet i
2
rejsegarantifonden.
Stine Walsh rundede af med at fortælle om Bakkens nyeste attraktion ”Korsbæk”. Det bliver en
kopi af byen Korsbæk fra tv-serien Matador.
Birger Kjærbye fra MTB Tours
Birger Kjærbye driver to cykelhandler og satser stort på udlejning af cykler. Butikken på
Klampenborg Station modtager mange turister, der spørger om vej på vej til Dyrehaven,
Bakken, Bellevue eller andre af områdets attraktioner. Han udbygger derfor cykelbutikken med
en turistinformation.
Birger Kjærbyes budskab er, at København er unik, idet turisten kun 10 km fra centrum
tilbydes et stort, varieret net af mountainbike-ruter. Han arbejder med en branding af ”The
Copenhagen Green Belt”, og markedsfører bl.a. en cykelrute fra Klampenborg via LyngbyTaarbæks grønne områder til Hareskoven, hvor den lejede mountainbike kan afleveres i Birgers
anden butik. MTB Tours oplever, at turisterne gerne vil have et fysisk ”gammeldags” kort, når
de skal cykle i området.
Birger Kjærbye ønsker at starte turistorganisationen ”Lets go to Klampenborg” bl.a. med et
møde den 25. november 2014. Organisationen tænkes finansieret via medlemsbidrag, og
projekterne er bl.a. reklamer på turistkort med fokus på cykelturer i Dyrehaven og
tilgrænsende seværdigheder af relevans for turister, banner-reklamer samt en hjemmeside.
Birger Kjærbyes samarbejdspartner Eva Vedel fortalte, at hun arbejder med
oplevelsesmarkedsføring samt events, som kan indgå i en brandingstrategi. Hun er bl.a.
arrangør af Lakridsfestivalen – en signaturevent under Copenhagen Cooking. Hun ser
”Københavns grønne baghave” som et oplagt område for aktiviteter under Copenhagen
Cooking, ligesom et Picnic-tema er et stort potentiale.
Opsamling fra dialogen
De fire oplæg gav anledning til en spændende dialog om udviklingsmuligheder for turismen i
Lyngby-Taarbæk Kommune.
Synliggørelse af områdets tilbud og attraktioner
Et af områdets oplagte potentialer er i højere grad at synliggøre kommunens tilbud og
attraktioner. Hensigten er at hjælpe gæster og turister med at forberede besøget og med at
benytte attraktioner og tilbud, når de er ankommet.
Et vigtigt synspunkt var, at synlighed på Google er essentielt for at nå turisterne. Det hænger
sammen med turisternes måde at søge information på.
Et vigtigt forbedringsområde er også behovet for responsive hjemmesider, der kan benyttes
ved hjælp af turisternes smart phones og tablets. Dialogen viste, at erhvervet omstiller sig til
responsive hjemmesider, så udviklingen går den rette vej, men kan understøttes bedre.
Endelig fremkom, at der stadig kan være behov for trykte formidlingsprodukter som fx kort til
kommunens cykelturister.
Dialogen handlede også om et turistkontor centralt placeret i kommunen er en god ide, eller
om turisterne klarer sig bedst via selvbetjening.
3
Kombination af tilbud, som gør det nemt at være turist
Tilkendegivelser fra både overnatningssteder og fra flere af attraktioner handlede om
mulighederne i at kombinere tilbud og derved gøre det nemmere at være turist i området. En
vigtig nuance i debatten var, at det ikke er alle turister, som ønsker en helt færdig pakke, men
måske snarere en palette af tilbud, som de kan vælge imellem.
Et potentiale for det videre samarbejde om turisme kan være undersøge forskellige
kombinationstilbud og fleksible pakketilbud til turisterne.
Organiseringen af turismearbejdet, herunder styrket netværkssamarbejde
En fra kredsen spurgte ind til, om det kan være en ide at satse på at opstarte en ny
Turistforening.
Det blev indvendt, at det vil kræve, at flere virksomheder er interesseret i at bidrage
økonomisk med henblik på at understøtte en større satsning.
Et andet synspunkt var, at det bør være kommunen, som løfter opgaven med at være
sekretariat for turismearbejdet, netop med henblik på at sikre professionalisering og fremdrift.
Anne Jeremiassen anerkendte det store arbejde, der bliver løftet for tilstedeværelsen af
turistinformationer.
Hun kom derefter med forslag til, at kommunen understøtter turismestrategien med et 1/4
årsværk. Heri indgår, at kommunen påtager sig rollen som tovholder for strategien og skaber
rammer for det konkrete arbejde. Det kan fx være at skabe anledninger til, at erhvervet kan
mødes i et netværk og udvikle konkrete projekter.
En nuance var dialogen om kommunens samarbejdsmuligheder andre kommuner og
brancheorganisationer. Det blev anerkendt, at samarbejde på tværs af kommunegrænser giver
mening, idet turisterne ikke kender kommunegrænser.
Der blev refereret til destinationsudviklingsprojektet VisitNordsjælland, der er en
tværkommunal turismeorganisation mellem seks nordsjællandske kommuner. Kredsen
anerkendte de resultater, som VisitNordsjælland har opnået, men delte også en bekymring for,
hvad der sker i et sådant projekt, når EU-midlerne holder op og samarbejdet skal fortsætte.
Ordstyrer Eskild Hansen supplerede med, at danske destinationer pt. har mest fokus at skabe
spændende aktiviteter og tilbud. De har fokus på produkterne, med henblik på, at produkterne
promoverer destinationen. Knap så meget fokus har de på at opbygge nye organisationer.
Afrunding
Anne Jeremiassen rundede aftenen af med at takke for input og debat og lovede, at
kommunen vil bruge det i det videre arbejde med strategien. Hendes oplæg vil være at
strategien sætter rammen for en organisering, hvor kommunen er facilitator, og hvor erhvervet
kan deltage i et netværk med tilhørende undergrupper. Alle parter vil derfor blive inviteret i det
nye år.
4
Invitations- og deltagerliste til workshop om turisme på Hotel Frederiksdal mandag
den 11. november 2014
Virksomhed
Repræsentant
Deltog den 10. NOV
2014?
(sæt kryds)
Overnatningssteder
Hotel Scandic Eremitage
Direktør Birgit Nørgaard
X
Sinatur Hotel Frederiksdal
Direktør Claus Nielsen
X
Lyngby Vandrerhjem
Birgit Lønstrup
X
Hotel Fortunen
Hanne Pedersen
Afbud
Hotel Postgaarden
Carsten Bak Sørensen
Afbud
Dansk Jagt- og
Skovbrugsmuseum
Baadfarten
Jette Baagoe
Afbud
Michael Sommer
X
Baadfarten
Henning Schubert
X
Til Tops Frederiksdal
Att. Uffe Borgwardt
X
Attraktioner og forlystelser
Frederiksdal Kano og
Bådudlejning
Københavns Golfklub på
Eremitagen
MTB-Tours Klampenborg
Afbud
Birger Kjærbye
X
MTB-Tours Klampenborg
Marie Jakobsen
X
Eva Vedel
Expo Viva
X
Bakken
Stine Walsh
X
Bakken
Direktør, Nils-Erik Winther
X
Sophienholm
Benedikte Bøjsen
Afbud
Bjørn Wiinblad – Det blå hus
Mette Vinding
X
Bjørn Wiinblad – Det blå hus
Kirsten Meldgaard
X
National Museet, herunder
Frilandsmuseet og Brede Værk
Kronborg Slotsforvaltning
(eremitageslottet)
Restaurationer
Søren Moesgaard Bjørnsen
Head of Marketing and Events
Formidlingsleder, Mikael
Rasmus Nielsen
X
Meyers i Lyngby
Direktør Dorthe Petersen
Afbud
Afbud
Brede Spisehus
Afbud
Rådvad Kro
Blomsterbergs
Afbud
Henrik Blomster
berg
Frilandsmuseets Restaurant &
selskabslokaler
Afbud
Afbud
5
Detailhandel/Shopping
Lyngby Storcenter
Direktør, Torben Schwabe
Afbud
Fog
Detaildirektør, Jacob
Jørgensen
Forretningschef, Michael
Dupont
X
Universitetsdirektør, Claus
Nielsen
Henning Christensen
Afbud
Magasin
Uddannelsesinstitutioner
DTU
Copenhagen Business Academy
X
Interesseorganisationer
Lyngby-Taarbæk Vidensby
Adm. direktør, Caroline Arends Afbud
Mette Rønning Steffensen
Afbud
Handelsforeningen for Kongens
Lyngby og Omegn
Bondebylauget i Kongens Lyngby
Formand, Thorkild Baltzer
X
Niels Friderichsen
Afbud
Turistforeningen for Kongens
Lyngby og Omegn
Øvrige
Claus Harkjær
X
DGO
Redaktør, Steen Trolle
Naturstyrelsen
Vicedirektør, Peter Ilsøe
Afbud
Kulturhuset
Adm. direktør Henrik
Thorsager
Afbud
Janik Frithioff
Microsoft
Borgmester i Lyngby-Taarbæk
Medlem af
Kommunalbestyrelsen i
Lyngby-Taarbæk Kommune &
Formand for Erhvervs- og
Beskæftigelsesudvalget
Medlem af
Lyngby-Taarbæk Kommune
Medlem af
Medlem af
Medlem af
Medlem af
Medlem af
X
Public Affaris & Program
manager, Linda Wendelboe
Borgmester, Sofia Osmani, C
Afbud
Anne Jeremiassen, I
X
Dorthe La Cour, V
X
Birgitte Hannibal, V
X
Jens Timmermann, C
X
Søren P. Rasmussen, V
X
Hanne Agersnap, F
X
Jakob Engel-Schmidt, V
X
X
6
Medlem af
Medlem af
Medlem af
Fra forvaltningen i LyngbyTaarbæk Kommune
Direktion
Center for Jura og Kultur
Center for Miljø og Plan
Karsten Lomholt, C
X
Finn Riber Rasmussen, A
X
Mette Hoff, A
X
Direktør, Bjarne Holm
Markussen
Vicekommunaldirektør, Birger
Kjer Hansen
Afdelingschef for Plan og
Erhverv, Trine Tybjerg
Udviklingskonsulent, Kristoffer
Gottlieb
Udviklingskonsulent, Alice
Broeng
X
X
X
X
X
7
til Turismestrategi
2015-2017 til politisk behandling december 2014
BilagForslag
2 - Side
-1 af 5
Forslag til Turismestrategi 2015-2017
Indledning
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker med denne strategi at
styrke turismen i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Vi har en smuk og alsidig kommune med en masse attraktioner, et unikt kulturudbud, spændende
muligheder for shopping og en internationalt anerkendt Vidensby med et teknisk universitet i
verdensklasse.
Vores rammer betyder, at området allerede har mange gæster fra både ind- og udland. Så hvorfor
styrke turismen, hvis det allerede går godt? Det skal vi, fordi vi med en fælles turismeindsats kan få
endnu mere ud af vores fantastiske potentialer. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ønsker derfor
med denne turismestrategi at understøtte de lokale potentialer, pege på en fælles retning og
understøtte en fremadrettet, fælles indsats.
Områdets strategi er formuleret med udgangspunkt i dialog med turismeerhvervet, og vi takker for
den megen inspiration og de konkrete forslag. Udvalget håber på det grundlag, at de lokale
turismeaktører vil støtte op om turismestrategien og tage del i en fælles indsats over de kommende
år. Kun ved en fælles indsats kan vi nå de ønskede resultater.
Vi håber, at mange vil bidrage med at løfte denne turismestrategi, og at vi ved fælles indsats kan
indfri vores vision om at udvikle vores destination til nye højder.
På vegne af Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker jeg dig god fornøjelse med
at læse turismestrategien.
Anne Jeremiassen
Formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
1
til Turismestrategi
BilagForslag
2 - Side
-2 af 5
Status og nøgletal
Størstedelen af turismeforbruget1 i Lyngby-Taarbæk Kommune lægges af forretningsturister,
turister, der besøger familie og venner, samt endagsbesøgende forretningsturister. Disse grupper
stod for hhv. 30, 28 og 18 pct. af turismeforbruget i 2011, dvs. i alt 76 pct. af den omsætning, som
kommunens erhvervsliv modtog fra turismen2. Danske gæster stod for 68 pct. af turismeforbruget i
20113, mens de udenlandske gæster er fra bl.a. Storbritannien, Sverige, Norge og USA. Tilsammen
udgjorde turismeforbruget i Lyngby-Taarbæk Kommune 583 mio. kr. i 20114.
Med hensyn til overnatningsmuligheder findes der i området 4 hoteller, 1 vandrerhjem og 1
lystbådehavn, hvor der samlet blev registreret 82.000 overnatninger i 20125.
Området tiltrækker primært erhvervs- og ferieturister på relativt korte ophold, i størrelsesordenen
tre overnatninger i gennemsnit6. Dette billede bekræftes af flere af områdets hoteller, der fortæller
om travle hverdage med mange erhvervs- og konference-gæster på korte ophold, men rolige
weekender og ferier.
Der tegner sig en ligelig fordeling mellem ferie- og erhvervsturister7, men erhvervsturismen
forventes at stige i de kommende år, bl.a. pga. nye kontordomiciler og tilflyttende virksomheder.
Den positive byudvikling i Vidensbyen forventes forstærket af byens tekniske universitet, DTU, som
udvider campusområdet med flere funktioner og dermed øger antallet af daglige besøgende,
konferencer mv.
De lokale styrkepositioner
Lyngby-Taarbæk Kommune tiltrækker især gæster i kraft af attraktioner inden for fire
styrkeområder:
• Kulturliv for alle
• Ud i det grønne
• Byliv og handel
• Lyngby-Taarbæk Vidensby
Kulturliv for alle
Lyngby-Taarbæk Kommune har et meget varieret kulturliv, der henvender sig til en bred vifte af
målgrupper. Kulturen er fx synlig i gadebilledet i form af interessant arkitektur og skulpturel
udsmykning, men den er også tilgængelig på flere store museer. Fx kan turisten opleve kunst på
Sophienholm og på Bjørn Wiinblads Museum og værksted. Turisten kan også opleve kultur- og
industrihistorie på Frilandsmuseet og Brede Værk. Der er også muligheder for at besøge det
historiske kvarter Bondebyen, som kan nås på en kort afstikker til fods fra Lyngby centrum.
Lyngby-Taarbæks kulturelle liv møder turisten også på en tur til Taarbæk med dens autentiske,
gamle fiskerleje og havnemiljø eller som gæst på Dyrehavsbakken. Oplevelserne på Bakken er
unikke underholdnings- og kulturoplevelser, som bl.a. omfatter en forlystelespark uden entre,
Cirkusrevy og den helt nye totaloplevelse ”Korsbæk”, som er en opførelse af byen Korsbæk, kendt
fra tv-serien Matador. Spillestedet Templet tilbyder livemusik, og DTU inviterer både unge
uddannelsessøgende, men også borgere ind til forskellige arrangementer, som fx Forskningens
1
Begrebet "turismeforbruget" opgøres af VisitDenmark i deres turismesatellitregnskab for Lyngby-Taarbæk Kommune
af 2013. Begrebet baserer sig bl.a. på antallet af overnatninger ganget med det estimerede døgnforbrug. Enheden for
opgørelsen er danske kr. fremlagt i årets priser. Der er flere usikkerheder ved opgørelsesmetoden.
2
Tallene stammer fra VisitDenmarks destinationsrapport ”Turismens økonomiske betydning i Lyngby-Taarbæk
Kommune” fra 2013 og er beregnet på baggrund af metoden for Turismesatellitregnskab og LINE-model. På grund af
denne modelberegning fraråder VisitDenmark, at destinationsrapporter sammenlignes fra år til år.
3
Side 1 i ”Turismen økonomiske betydning i Lyngby-Taarbæk Kommune, VisitDenmark 2013”.
4
Side 2 i ”Turismens økonomiske betydning i Lyngby-Taarbæk Kommune 2013”
5
Tallet stammer fra VisitDenmarks destinationsrapport fra 2013 og er til dels baseret på tal fra Danmarks Statistik og
en opregning af VisitDenmark. Der er usikkerhed omkring tallets nøjagtighed.
6
VisitDenmarks Turistundersøgelse 2011.
7
Side 8 i ”Turismen økonomiske betydning i Lyngby-Taarbæk Kommune”.
2
til Turismestrategi
BilagForslag
2 - Side
-3 af 5
Døgn, hvor forskningen på DTU bliver formidlet og forklaret på en sjov og inddragende måde.
Lyngby-Taarbæk har kulturliv for alle.
Ud i det grønne
Et andet stærkt kort er oplevelser for den naturglade og fysisk aktive gæst. Dyrehaven med dens
7.5 millioner gæster årligt er et slaraffenland for den naturinteresserede og den perfekte ramme for
en løbetur, picnic eller en tur til hest. Mølleåen er ligeledes en sand perle, som sammen med
områdets mange søer rummer skønne muligheder for motion og rekreation, fx med kano, kajak,
Bådfarten eller fiskestang. Endelig indgår området i et grønt bælte, der ligger meget tæt på
Københavns centrum, men som er let tilgængeligt for en bred målgruppe at cykle og vandre i.
Byliv og handel
Kgs. Lyngby er i særklasse med sit attraktive handelsliv med mange muligheder for indkøb og
restauranter, og er derved sin egen lille metropol. Butikkerne i Lyngby er velassorterede, både
inden for designer-mærker, delikatesse- og kolonialvarer, og udbuddet af caféer og restauranter er
stigende og nyskabende. Vil man besøge attraktioner i København, men undgå Københavns
hektiske trafik og samtidig nyde et attraktivt bymiljø og nærhed til naturen, er Lyngby et
spændende alternativ til overnatning i city.
Vidensbyens mange videns- og forskningsintensive erhvervsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner
og vidensnetværk er baggrund for erhvervsturismen. De skaber tilsammen en mangfoldighed af
møder, arrangementer, konferencer, efteruddannelsesaktiviteter og events. Gæsterne er
erhvervsturister, internationale forskere og gæstestuderende, som læser på DTU og efterspørger
lokale overnatningsmuligheder og rekreative tilbud.
Området har således fire store styrker:
Kulturliv
for alle
• Bakken
• EremitageslottetRoyale oplevelser
• Museer
• Dansk kunst og
design
• Gallerier
• Bondebyen
• Arkitektur
• Mv.
Ud i det
grønne
• Dyrehaven
• Mølleåen
• Søerne
• Taarbæk strand
• Aktiv fritid
• Sportsevents
• Baadfarten
• Mv.
Byliv og
handel
• Shopping i "Den
lille metropol"
• Café-liv
• Restauranter
• Byliv i frisk luft
• Velasserteret i
kolonial og
delikasse
• Mv.
Vidensby
• Konferencer og
hotel
• Forretningsmøder
• Events
• Netværksmøder
• Foredrag
• Mv.
Figur 1
Potentiale for forbedringer
Disse fire styrker skaber hver især en stor interesse for Lyngby-Taarbæk, og bidrager dermed
betydeligt til områdets turisme. Dialogen med turismeaktørerne peger imidlertid på, at der
overordnet er et stort potentiale for at styrke turismen ved at kombinere aktiviteter og indsatser
bedre, både indenfor de enkelte styrker og på tværs mellem områderne. Kommunen har således
3
til Turismestrategi
BilagForslag
2 - Side
-4 af 5
allerede en mængde kvaliteter og attraktioner af værdi for turisten, men fra mange sider foreslås
initiativer, der kan udvikle turismen i Lyngby-Taarbæk yderligere.
Konkret har kommunens dialog med lokale turismeaktører i 2014 sat fokus på et stort potentiale for
at udvikle turismen. Disse input kan overordnet grupperes i følgende potentialer for forbedringer:
1. At synliggøre alle områdets tilbud og attraktioner – både for potentielle turister, og for dem,
som kun besøger området kortvarigt.
2. At gøre det nemt for turisten at kombinere flere af områdets tilbud/pakker
3. At styrke netværket mellem turismeaktørerne mhp. samarbejde om nye, fælles initiativer.
4. At huske, at turisten ikke kender kommunegrænser, så samarbejder kan også være fx med
nabokommuner, region og relevante brancheorganisationer
Disse fire punkter dækker hver over en lang række mere eller mindre konkrete forslag fra
turismeaktørerne, primært fra to workshops afholdt hhv. den 18. juni og den 10. november 2014.
Referater fra begge arrangementer findes på www.ltk/... (turisme)8, og de vil indgå i det videre
arbejde.
Målsætning
Med disse lokale styrker på turismeområdet og de nævnte potentialer for videre udvikling,
fastsætter Lyngby-Taarbæk Kommune følgende målsætning med turismestrategien:
Hovedmålet er at øge erhvervslivets indtægter fra turisme.
Udgangspunktet er de lokale styrker og aktiviteter, og vi sætter fokus på ”24-timers”turisten, dvs. turister, som gør relativt korte ophold.
Hovedmålet skal nås gennem to operationelle mål:
- Lyngby-Taarbæk Kommune vil have flere ”24-timers”-turister.
- Turister i Lyngby-Taarbæk Kommune skal blive længere tid i området.
Resultatet måles med antal kommercielle overnatninger pr. år, sammenlignet med data for 2014.
Målet er en forøgelse på xx% fra 2014 til 2017, dvs. minimum fra xx til xx overnatninger på 3 år,
målt ved dataindsaming fra alle kommercielle overnatningssteder i kommunen. Antallet opgøres
årligt, så udviklingen kan følges løbende.9
Indsats
At indfri målene om at øge antallet af ”24-timers”-turister og forlænge deres opholdsvarighed,
forudsætter konkret indsats. En resultatgivende indsats nås kun med opbakning og initiativ fra
turismeaktørerne selv, men kommunen kan spille en betydelig rolle som igangsætter og facilitator.
Lyngby-Taarbæk Kommune vil derfor i perioden 2015-2017 engagere sig i indsatsen med et
personaletræk svarende til ca. et kvart årsværk/år samt et budget til understøttende indsats på
125.000 kr./år.
To faktorer skal kendetegne de indsatser, som Lyngby-Taarbæk Kommune engagerer sig i:
• Indsatserne skal understøtte andre turismeaktørers aktiviteter, gerne i form af et egentligt
samarbejde mellem flere aktører.
8
Hjemmesideadresse tilføjes, når referater er godkendt og kan findes på hjemmesiden
De præcise målparametre mangler fortsat at blive fastlagt. Det nævnte forslag til måling forudsætter, at
overnatningsstederne kan og vil oplyse deres overnatnings-antal.
9
4
til Turismestrategi
BilagForslag
2 - Side
-5 af 5
•
Indsatserne skal rette sig mod mindst et af de potentialer, som dialogen med
turismeaktørerne har peget på:
o At synliggøre alle områdets tilbud og attraktioner – både for potentielle turister, og
for dem, som kun besøger området kortvarigt.
o At gøre det nemt for turisten at kombinere flere af områdets tilbud.
o At styrke netværket mellem turismeaktørerne mhp. samarbejde om nye, fælles
initiativer.
o At huske, at turisten ikke kender kommunegrænser, så samarbejder, kan også være
fx med nabokommuner, region og relevante brancheorganisationer
De konkrete indsatser med kommunalt engagement fastlægges af Erhvervs- og
Beskæftigelsesudvalget. Derfor fastlægger udvalget årligt en handlingsplan for kommunens
aktiviteter på turismeområdet. Der gøres status for aktiviteterne hvert halve år, mens udviklingen
ift. de fastsatte mål opgøres årligt. Udkast til første handlingsplan forelægges 1. kvartal 2015.
Dermed er turismestrategien fleksibel og indsatsen har mulighed for at udvikle sig over tid og med
hensyntagen til turismens udvikling og de løbende behov. Indsatserne kan ligge inden for en
bestemt styrkeposition eller de kan gå på tværs mellem flere områder, alt efter potentiale og
aktørernes fælles interesser. Turismestrategien er dermed en fælles platform for konkrete
projekter, der udvikles i samarbejde mellem relevante parter, der har interesse i at deltage.
Organisering
At styrke turismen i Lyngby-Taarbæk Kommune forudsætter som nævnt en indsats fra
turismeaktørerne selv, men kommunen kan spille en betydelig rolle som igangsætter og facilitator
af det nødvendige samarbejde. Turismestrategiens aktiviteter forudsætter derfor en ny organisering
af turismeaktører og kommune i et tværgående turismenetværk med undergrupper, hvor LyngbyTaarbæk Kommune tilbyder at varetage tovholderfunktionen.
Det afsatte kvarte årsværk varetager denne tovholderfunktion. Tovholder skal være en samlende
kraft for interesserede aktører blandt turismeerhvervet og andre relevante samarbejdsparter.
Tovholderen indkalder til løbende netværksmøder fx to gange årligt. Det skal fremme, at de
nødvendige parter arbejder sammen om relevante indsatser og derved omsætter strategien til
handling.
Deltagelse i netværket og indsatserne er naturligvis frivillig for turismeaktørerne, ligesom private
aktiviteter på turismeområdet ikke nødvendigvis vil stemme overens med Lyngby-Taarbæk
Kommunes turismestrategi. Det er dog målsætningen, at et bredt udvalg af områdets
turismeaktører ønsker at deltage og derved vil bidrage til en koordineret og målrettet
turismeindsats.
5
Punkt nr. 7 - Ny pulje under folkeoplysning
den 26-06-2014, s.1
25
Sagsnummer: 20130610039
Analyse af tilskudsordninger på folkeoplysningsområdet
Sagsfremstilling
Kultur- og Fritidsudvalget udsatte den 8. maj 2014 behandlingen af tilskudsordninger på
Folkeoplysningsområdet med henblik på fornyet forelæggelse i juni med en præcisering af
reglerne og beslutningerne omkring den kommende tilskudsmodel, jf. herved den sagen
vedlagte protokoludskrift samt høringssvar (bilag). Desuden vedlægges Analysen af tilskud
til de frivillige folkeoplysende foreninger.
Der henvises til det sagen vedlagte materiale om udkast til Regler for udbetaling af tilskud til
frivillige folkeoplysende foreninger (bilag), der er baseret på én fælles tilskudsmodel baseret
på ét årligt medlemstilskud for de 6-25 årige medlemmer uanset foreningstype. Dog ydes i
lighed med i dag kun ¼ af medlemstilskuddet til medlemmer på 0-5 år, og der udbetales ikke
højere medlemstilskud end foreningens medlemskontingent. Baggrunden for udbetaling én
gang årligt sker med henblik på at effektivisere administrationen af tilskuddene til de
frivillige foreninger.
Modellen vil betyde en omfordeling af tilskuddet, jf. det sagen vedlagte materiale (bilag),
inklusive fornyet beregning i forhold til de øvrige Børne- og Ungdomsforeninger.
Forvaltningen har derfor peget på, at modellen gradvist kan indfases over tre år således, at
omfordelingen sker med 33% i 2015 og 66% i 2016 beregnet på den gennemsnitlige tildeling
i perioden 2011-2013 for den enkelte forening. Modellen er først fuldt implementeret i 2017.
I forbindelse med beslutning herom kan det fastlægges følgende:
1) For at give foreningerne yderligere mulighed for at tilpasse deres indtægter og udgifter
udskydes påbegyndelsen af implementering af modellen til 2016, således at modellen først er
indfaset fuldt fra 2018. Da de fleste foreninger har disponeret budgettet for kalenderåret og
planlagt aktiviteterne for sæson 2014/15, giver en udskydelse foreningerne således forbedret
mulighed for at tilpasse drift/indtægtsgrundlag, som udbetales bagudrettet. Samtidig skal der i
forbindelse med implementeringen tages hånd om udfordringer ved skiftet til bagudrettet
betaling.
2) For at ligestille alle foreninger og give mulighed for aktivitetsrettet støtte til fx. stævner,
mesterskaber, lejrdeltagelse og kurser lægges Idrætsfonden på i alt 172.303 kr. ind under
folkeoplysningsrammen og folkeoplysningsudvalget og kan fremover søges af både
idrætsforeninger m.v. og børne- og ungdomsforeninger, herunder spejderne. Der udarbejdes i
samarbejde med de frivillige foreninger et forslag til retningslinjer for en uddeling, der dels
understøtter involvering af de frivillige foreninger i forbindelse med selve tilskudstildelingen,
dels understøtter en enkel og effektiv tilskudsadministration. Samtidigt kan puljen forhøjes
den 26-06-2014, s.2
med fx i alt 50.000 kr., finansieret af det samlede tilskud til de frivillige foreninger.
Oplæg hertil forelægges i givet fald Kultur- og Fritidsudvalget i 2. halvår 2014. Der henvises
i øvrigt til det sagen vedlagte materiale vedr. idrætsfonden (bilag).
3) For at give især de uniformerede børne- og ungdomsforeninger bedre driftsbetingelser har
Kultur- og Fritidsudvalget bedt forvaltningen om i efteråret 2014 at udarbejde en analyse af
tilskuddene til de foreningsejede lokaler, herunder undersøge mulighederne for en eventuel
bedre udnyttelse af både kommunens og de foreningsejede huse. For at give foreningerne et
bedre grundlag at arbejde for deres virke ønskes en dialog med foreningerne i forbindelse
med implementering af den nye tilskudsmodel, om hvordan foreningerne i fremtiden bedre
kan samarbejde om lokaler, drift, aktiviteter m.v.
Opgaven løses inden for rammen.
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at regler for tilskud til frivillige folkeoplysende foreninger anvendes
sammen med punkterne 1-3.
Kultur- og Fritidsudvalget den 12. juni 2014
Til brug ved behandlingen forelå omdelt det protokollen vedhæftede notat af 12. juni 2014
om overgangsordningen i forbindelse med implementering af den nye tilskudsmodel på
folkeoplysningsområdet (bilag).
Anbefales i overensstemmelse med forvaltningens indstilling.
Henrik Bang (Ø) var fraværende.
Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014
Godkendt.
den 26-06-2014, s.3
Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende. I stedet deltog Dorete Dandanell.
Curt Købsted (O) var fraværende. I stedet deltog Anette Heje Skafte.
Retningslinjer for Lyngby Taarbæk kommunes Idrætspulje
1. Puljens formål er at yde tilskud til ekstraordinære aktiviteter, der
udgiftsmæssigt ikke kan afholdes inden for en idrætsforenings
normale budget, og hvortil der ikke på anden vis ydes kommunal
støtte.
2. Puljens midler tilvejebringes ved det af kommunalbestyrelsen bevilgede.
3. Puljen administreres af FIL.
4. Ansøgninger skal være FIL i hænde senest 4 uger før arrangementets afvikling.
5. Budget vedlægges ansøgningen, og regnskab med kopi af bilag
sendes til FIL efter afviklingen af arrangementet.
6. Der ydes ikke tilskud til deltagelse i konkurrencer om danmarksmesterskaber.
7. Tilskud fra Lyngby Taarbæk kommunes idrætspulje udbetales efter gennemgang af arrangementets slutregnskab.
8. Eventuelt ubrugte midler tilbagebetales til Lyngby-Taarbæk
Kommune ved årets udgang.
9. De af kommunalbestyrelsen bevilgede midler overføres til FIL´s
konto senest 15. januar i gældende regnskabsår.
Rådhuset
Lyngby Torv 17
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. 45 97 30 00
[email protected]
www.ltk.dk
Center for
Kultur og Jura
Retningslinjer for kommunal pulje til støtte af lederuddannelse og internationale aktiviteter
1. Puljens primære formål er at støtte ledertræning/-uddannelse for unge
ledere/frivillige i de uniformerede og øvrige børne- og ungdomsforeninger
i Lyngby-Taarbæk Kommune.
2. Puljen kan sekundært støtte andre formål som fælles nordiske og internationale aktiviteter, såfremt der 1. november er uforbrugte midler i puljen.
3. Eventuelle uforbrugte midler tilbagebetales til Lyngby-Taarbæk Kommune
ved årets udgang.
4. For ledertræning/-uddannelse er følgende retningslinjer:
a. Tilskud gives til kursusafgiften inkl. transport. Der skal være tale
om landsorganisation anerkendte lederkurser eller lignende, som
godkendes af det fælles udvalg
b. Kurser skal afholdes i Danmark (dog ikke Færøerne og Grønland)
c. Deltagere skal inden kurset være fyldt 14 år og må ikke være fyldt
30 år
5. Puljen udbetales af Samrådet, som med hjælp fra øvrige foreninger etablerer et fælles udvalg, der forestår uddelingen samt aflægger regnskab til
kommunen. Udvalget består af: 2 repræsentanter fra de uniformerede
børne- og ungdomsforeninger og 2 repræsentanter fra de øvrige børne og
ungdomsforeninger.
6. Der er ansøgningsfrist to gange årligt 1. april og 1. oktober. Ansøgning
sendes til den af udvalget valgte sekretær. Modtages en ansøgning efter
fristen overgår denne til næste uddelingsrunde. Ansøgere får svar senest
en måned efter fristen.
7. En ansøger kan årligt maksimalt modtage 2.000 kr. i tilskud. Beløbet kan
ikke overstige den faktiske kursus-/uddannelsesudgift.
8. Puljen uddeler i første halvår maksimalt halvdelen af puljens samlede årlige bevilling. Dette gøres for at sikre, at der også er midler til efterårets
uddelingsrunde.
9. Modtages ansøgninger for mere end det beløb, som kan uddeles i pågældende uddelingsrunde, deles den samlede bevilling forholdsmæssigt mellem ansøgerne. Dette betyder, at alle ansøgere, hvis kursus/uddannelse
kan godkendes, støttes med samme procent del. Beløbet kan ikke overstige den faktiske kursus-/uddannelsesudgift.
Rådhuset
Lyngby Torv 17
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. 45 97 30 00
[email protected]
www.ltk.dk
Center for
Kultur og Jura
Punkt nr. 8 - Aftale om medicintjek for opstart af Fælles Medicinkort
Enighed mellem KL, Danske Regioner og PLO om oprydning i forbindelse med igangsætningsindsats i
forhold til implementering af FMK i kommunerne
1. Baggrund
Alle læger er ifølge bekendtgørelse om det Fælles Medicin Kort (FMK) forpligtet til at anvende FMK pr. 1.
september 2014. Ifølge bekendtgørelsen skal lægen bl.a. indberette lægemiddelordinationer, recepter,
udleverede lægemidler og givne vacciner. Lægen kan indberette andre relevante oplysninger, herunder
oplysninger om brug af ernæringspræparater, kosttilskud, håndkøbslægemidler m.v.
I henhold til overenskomst om almen praksis er de praktiserende læger forpligtet til uden honorar at
anvende FMK for alle fremadrettede ordinationer, det vil sige nye såvel som ændringer i eksisterende
ordinationer, som lægen selv eller andre læger oprindeligt har ordineret.
I forhandlingsaftalen mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers
Organisation (PLO) af 21. december 2010 fremgår det, at de praktiserende læger er forpligtiget til at tage
FMK i brug, i takt med at regionerne tager løsningen i brug.
Lægernes basishonorar blev i samme aftale forhøjet med 75 mio. pr. 1. april 2011 og yderligere 50 mio. kr.
pr. 1. april 2012 blandt andet for anvendelse og drift af FMK. Der er tale om varige midler. Herudover fik
hver overenskomsttiltrådt læge 2.500 kr. til tilskud til udgifter vedr. installering af FMK.
Af overenskomst om almen praksis fremgår det, at lægerne ved anvendelse af ydelserne 0120 (aftalt specifik
forebyggelsesindsats), 0121 (opsøgende hjemmebesøg for skrøbelige ældre) og i forbindelse med visse
lokale aftaler er forpligtiget til at vurdere borgerens medicinordinationer. Dette sker ved brug af FMK og
omfatter også afslutning ved tryk på ”ajourført".
De praktiserende læger er forpligtet til at besvare kommunens spørgsmål i relation til konkret tvivl om
ajourførte ordinationer, fx ved diskrepans mellem kommunens egen medicinliste og FMK. Hvis henvendelsen
sker pr. e-mail, kan der afregnes med ydelse 0105. Hvis der er tale om en telefonisk kontakt, kan der
afregnes for en telefonkonsultation ydelse 0201.
De praktiserende læger er derimod ikke overenskomstmæssigt forpligtet til på foranledning af kommunen at
fortage en gennemgang af borgerens medicinkort eller at foretage en ajourføring med henblik på
kommunens ønske om kvalitetssikring.
Grundet forsinkelser i implementeringen af FMK i sygehusvæsenet, manglende varetagelse af oprydning i
forbindelse med igangsætningsopgaven i regionerne og tekniske problemer med FMK i de praktiserende
lægers og hospitalernes egne systemer (jf. Rigsrevisionens rapport af september 2014), er der i forbindelse
med kommunernes implementering af FMK konstateret mangelfulde og ikke ajourførte medicinkort.
For at gøre det muligt for kommunerne at basere deres medicinadministration på oplysningerne i FMK er det
derfor nødvendigt, at de lokale parter indgår en aftale om, hvordan kommunen kan rekvirere en oprydning i
forbindelse med igangsætning1 inklusiv ajourføring af nogle borgeres medicinkort, så det afspejler borgerens
aktuelle medicinering.
2. Lokale aftaler og tidsplan for implementering
Det er vigtigt, at oprydning i forbindelse med igangsætningsopgaven bliver håndteret og parterne er enige
om, at dette naturligt kan foregå i almen praksis. Derfor har parterne udarbejdet vedlagte
implementeringsaftale om oprydning i forbindelse med igangsætningsindsats i forhold til implementering af
FMK i kommunerne, som de lokale parter kan tilslutte sig.
Det er en forudsætning for denne aftale, at alle fremadrettede ordinationer foretages i FMK, og at FMK i
øvrigt anvendes korrekt. Derfor vil der alene være behov for at gennemføre oprydning i forbindelse med
igangsætning af det enkelte medicinkort én gang. Nærværende aftale omfatter således alene en
førstegangsoprydning.
Danske Regioner, KL og PLO er enige om, at de regionale samarbejdsparter (kommunerne i den enkelte
region, regionen og PLO-Regionalt) opfordres til at tiltræde implementeringsaftalen hurtigst muligt med
henblik på ikrafttræden senest 1. februar 2015.
De regionale parter opfordres til løbende at følge udviklingen i samarbejdet mellem kommunerne og almen
praksis om oprydningen i forbindelse med igangsætningsindsatsen i forhold til implementering af FMK i
kommunerne
3. Økonomiramme
Kommuner og regioner kan ved indgåelse af implementeringsaftalen lokalt anvende op til i alt 30 mio. kr.
fordelt med 15 mio. kr fra henholdsvis kommuner og regioner til oprydning i forbindelse med
igangsættelsesopgaven i 2015. Opgaven skal afsluttes senest 31. december 2015, hvorefter puljen
bortfalder.
4. Andre rammeaftaler i relation til FMK
Danske Regioner, KL og PLO er enige om, at der for nuværende skal udarbejdes følgende rammeaftale:
Rammeaftale vedrørende kvalitetssikring af en patients medicinforbrug indebærende en kritisk lægefaglig
gennemgang af patientens aktuelle medicinering med henblik på kvalificering af den kliniske relevans ud fra
kendskab til patient, sygdom, symptomer og præparat.
København den XX.XX
1
Ved en oprydning i forbindelse med igangsætning af FMK tages der stilling til alle løse recepter i FMK, relevante
recepter løftes op i borgerens medicinkort og ikke relevante ordinationer slettes. Såfremt patienten får
dosisdispenseret sin medicin og dosisdispenseringen er iværksat før 1. september 2014 skal alle de omfattede
ordinationer seponeres og nyordineres i FMK. Oprydning i forbindelse med igangsætningen sikrer, at borgerens
medicinkort afspejler aktuel medicinering på oprydningstidspunktet.
Praktiserende Lægers Organisation
Kommunernes Landsforening
Danske Regioner
Borgmestrene KKR Hovedstaden
KKR
HOVEDSTADEN
Oprydning i forbindelse med igangsætning af det Fælles
Medicin Kort
Den 5. januar 2015
Kære borgmestre,
Dok.ID: 1956647
I forbindelse med kommunernes implementering af det Fælles Medicin
Kort (FMK) på ældreområdet, har kommunerne i mange tilfælde oplevet
uoverensstemmelse mellem kommunernes egne medicinlister og medicinoplysningerne i FMK. For at gøre det muligt for kommunerne at basere deres
medicinadministration på oplysningerne i FMK er det i mange sammenhænge nødvendigt at en læge foretager den nødvendige oprydning på medicinkortet.
Sags ID: SAG-2014-04491
[email protected]
Direkte
Mobil 2443 7906
Albertslund Kommune
Nordmarks Alle
2620 Albertslund
www.kl.dk/kkr-hovedstaden
Side 1/2
KL og Danske Regioner er enige med de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) om, at denne opgave ikke er dækket af lægernes overenskomst.
KL har den 18. december 2014 opnået enighed med Praktiserende Lægers
Organisation (PLO) og Danske Regioner om en aftale for igangsættelse af
arbejdet med det Fælles Medicinkort. Enigheden har tre elementer:
En implementeringsaftale om lægernes varetagelse af oprydning i forbindelse med igangsætning af FMK efter kommunens anmodning.
• Der udarbejdes snarligt en rammeaftale om kvalitetssikring som kommunerne igennem Praksisplanudvalget kan vælge at tiltræde.
• En generel beskrivelse af lægernes forpligtigelser og dertil hørende honorering i forbindelse med anvendelsen af FMK.
•
Aftalen betyder, at kommunerne og regionerne samlet afsætter en pulje på
hver 15 mio. kr. til oprydningsopgaven. Kommunen og regionen betaler
hver 50 pct. af de 300 kr. som ydelsen koster.
Opgaven bestilles af kommunen og består i, at lægen på kommunens foranledning, forholder sig til den eksisterende medicinliste, som kommunen
håndterer medicin efter, epikriser og andre relevante notater og rydder op i
de løse recepter, således at medicinkortet, afspejler den aktuelle medicinering.
Det anslås, at der er 100.000 borger, som omfattes af aftalen.
For hurtigt at komme videre med implementeringen af Det Fælles Medicinkort er det nødvendigt at kommunerne handler hurtigt og giver mandat til
de kommunale medlemmer af praksisplanudvalget.
Danske Regioner, KL og PLO er derfor enige om at opfordre de regionale
samarbejdsparter (kommunerne i den enkelte region, regionen og PLORegionalt) til at tiltræde implementeringsaftalen hurtigst muligt med henblik
på ikrafttræden senest 1. februar 2015.
KKR-formandskabet skal derfor bede om en positiv tilkendegivelse fra alle
kommuner om, at kommunalbestyrelsen giver KKR-repræsentationen i
Praksisplanudvalget mandat til at underskrive implementeringsaftalen senest
den 1. februar 2015. Tilbagemeldingen skal ske til KKR sekretariatet
på [email protected] senest den 28. januar 2015.
Efter de lokale parter har underskrevet aftalen kan kommunerne anmode
lægerne om en oprydning i forbindelse med igangsætning af FMK i henhold
til aftalen og i takt med implementering af FMK.
./.
De nærmere betingelser fremgår af vedlagte: ”Enighed mellem KL, Danske
Regioner og PLO om oprydning i forbindelse med igangsætningsindsats i
forhold til implementering af FMK i kommunerne” og ”Implementeringsaftale mellem KL, Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation
om oprydning i forbindelse med igangsætningsindsats i forhold til implementering af FMK i kommunerne”.
./.
Vedlagt er ligeledes et estimat for byrdefordelingen mellem kommunerne.
Med venlig hilsen
Steen Christiansen,
Formand KKR Hovedstade
John Engelhardt,
Næstformand KKR Hovedstaden
2
ESTIMAT af byrdefordeling mellem kommunerne i Region Hovedstaden FMK
Fordeling af ydernumre 2013 jf. gundbeskrivelse praksisplan
Kommune
Allerød
Fredensborg
Frederikssund
Halsnæs
Gribskov
Helsingør
Hillrød
Hørsholm
Ballerup
Egedal
Furesø
Gentofte
Gladsaxe
Herlev
Lyngby-Taarbæk
Rudersdal
Rødovre
Bispebjerg
Brønshøj-Husum
Frederiksberg
Indre by
Nørrebro
Vanløse
Østerbro
Albertslund
Amager
Brøndby
Dragør
Glostrup
Høje-Taastrup
Hvidover
Ishøj
Tårnby
Valby
Vallensbæk
Vesterbro
Bornhol
Christianssø
I brug
I alt
16
24
30
19
26
38
30
18
35
24
24
44
39
16
37
34
26
22
21
62
37
47
25
35
18
65
20
6
12
31
31
10
26
30
10
38
30
1
1057
Omkostning per kommune på
baggrund af kapaciteter i alt
60.000
90.000
112.500
71.250
97.500
142.500
112.500
67.500
131.250
90.000
90.000
165.000
146.250
60.000
138.750
127.500
97.500
82.500
78.750
232.500
138.750
176.250
93.750
131.250
67.500
243.750
75.000
22.500
45.000
116.250
116.250
37.500
97.500
112.500
37.500
142.500
112.500
3.750
3.963.750
Punkt nr. 9 - Godkendelse af forslag til sundhedsaftale 2015-2018
Endeligt udkast til
Sundhedsaftale 2015 - 2018
Region Hovedstaden og
kommunerne i regionen
Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 25. november 2014
Endeligt udkast til politiske
visioner og mål for
Sundhedsaftalen
2015 - 2018
Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014
Indledning
Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en
sammenhængende indsats fra både kommuner, hospitaler og praksissektor. Et velfungerende og
forpligtende samarbejde mellem alle parter på sundhedsområdet er med til at understøtte, at borgeren får
en positiv oplevelse af sit forløb og i sidste ende kan blive enten rask eller få hjælp til at leve bedre med sin
sygdom.
Med denne tredje generation af sundhedsaftaler vil vi bygge videre på de gode erfaringer, som vi har fra de
to foregående sundhedsaftaler. Vi vil sikre en fokuseret indsats gennem få og klare mål. Vi vil sætte
borgeren i centrum og rette vores fokus mod de effekter, borgeren skal opleve, som følge af de aftaler, som
vi indgår.
Vi skal blive endnu bedre til at tilbyde borgeren indsatser af ensartet høj kvalitet, samt til at styrke
koordinering, kommunikation og udviklingen af nye samarbejdsformer der sikrer effektive og sømløse
forløb.
I den fortsatte udvikling af vores fælles opgaver om mest mulig sundhed for borgerne, vil vi tage afsæt i en
forebyggende tilgang. Vi vil sætte yderligere fokus på den langsigtede borger- og patientrettede forebyggelse og på den tidlige opsporing og tidlige indsats overfor borgere, der er i risiko for at udvikle somatisk
og/eller psykisk sygdom. Vores fælles udgangspunkt er, at færre borgere skal udvikle kronisk sygdom eller
have langvarige sygdomsforløb.
Borgere, der har en langvarig eller kronisk somatisk eller psykisk sygdom, skal opleve, at alle indsatser i det
samlede sundhedsvæsen tilrettelægges ud fra en rehabiliterende tilgang. Vi vil gennem hele forløbet
understøtte, at borgeren kan fastholde det bedst mulige funktionsniveau, og vi vil tilrettelægge vores
indsatser på en måde, der sikrer mindst mulig indgriben i borgerens hverdagsliv. Vi vil derfor indrette vores
tværsektorielle samarbejde således, at opgaven altid løses med høj kvalitet, sammenhæng for borgeren og
effektiv ressourceudnyttelse
Fire politiske visioner
Vi vil i denne sundhedsaftale særligt arbejde for at bringe borgere, herunder pårørendes viden og
ressourcer bedre i spil i eget forløb og i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen. Derudover
vil vi sætte særligt fokus på vores samarbejde omkring indsatser for de mest sårbare og udsatte borgere.
Vores indsats skal tilrettelægges således, at den bidrager til at nedbringe ulighed i sundhed.
Derfor ønsker vi at fokusere på følgende fire visioner i denne sundhedsaftale:




At borgerne oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det
sammenhængende sundhedsvæsen
At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer.
At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed
At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen
2
Til hver af de fire visioner er der beskrevet målsætninger for sundhedsaftalen. Målsætningerne udmøntes i
mere konkrete indsatser i den administrative del af sundhedsaftalen, hvor det også fremgår, hvordan der
følges op målene.
Opfølgning på aftalen
I Sundhedsstyrelsens vejledning anbefales, at Sundhedskoordinationsudvalget udarbejder en plan for
sundhedsaftalens implementering. Forslag til overordnet implementeringsplan vil derfor være indarbejdet i
den administrative del af aftalen. Herunder vil der også indgå specifikke indikatorer, som skal understøtte
den konkrete opfølgning på målsætningerne.
Sundhedskoordinationsudvalget skal endvidere én gang årligt følge op på sundhedsaftalen og vurdere
behovet for at revidere dens indhold. Opfølgningen vil blandt andet ske gennem temadrøftelser i en bred
kreds af politiske nøgleinteressenter.
Læsevejledning
Den politiske del af sundhedsaftalen er opdelt i fire temaer med tilhørende vision. Under hver vision er
beskrevet en række særligt prioriterede målsætninger, som vi i fællesskab skal arbejde hen imod. Det er
derefter beskrevet, hvordan det tværsektorielle samarbejde skal udvikles i aftaleperioden med henblik på
at nå målsætningerne.
I sundhedsaftalens administrative del beskrives, hvordan målsætningerne operationaliseres i konkrete
indsatser og hvordan, der måles og følges op på indsatsernes effekt og fremdrift.
3
Aktivt og inddragende samarbejde med borgerne
Vi vil understøtte, at borgere herunder pårørende har mulighed for at være aktive samarbejdsparter i den
enkelte borgers individuelle forløb. Det aktive og inddragende samarbejde med borgere bidrager til, at
indsatsen i højere grad bliver målrettes borgerens samlede situation og ressourcer. Samtidig kan det
medvirke til at styrke borgerens mulighed for at mestre egen sygdom og selv bidrage i eget forløb.
Vi skal i fællesskab sikre, at borgerne anvender deres unikke viden om, hvordan det er at være bruger i
sundhedsvæsnet, til at bidrage til udvikling af det samlede sundhedsvæsen.
Vores vision er:
At borgerne er og oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i
udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen
I aftaleperioden vil vi derfor særligt sætte politisk fokus på:
4
Indsatsområder i aftaleperioden
For at kunne nå i mål med de prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden videreudvikle samarbejdet
på en række områder.
Samarbejdskultur
Aktivt og inddragende samarbejde stiller særlige krav til de måder, som de fagprofessionelle møder
borgeren på. Vi vil derfor udvikle og afprøve modeller for samarbejdet mellem borgere herunder pårørende
og fagprofessionelle. Vi vil fokusere på kulturelle og organisatoriske aspekter, der kan understøtte
mulighederne for en proaktiv inddragelse af borgere – både i forhold til borgerens individuelle forløb og når
borgerne medvirker i udviklingen af det samlede sundhedsvæsen. Her vil vi have særligt fokus på udvikling
af differentierede modeller for det aktive samarbejde, som er tilpasset borgere med forskellige behov og
ressourcer.
Telesundhed
Det aktive og inddragende samarbejde i individuelle forløb handler også om at give flere borgere mulighed
for at opretholde så almindeligt et liv som muligt på trods af langvarig eller kronisk sygdom. Vi vil derfor
understøtte muligheder for sikker behandling, forebyggelse og rehabilitering i eget hjem gennem
udbredelse af teknologiske løsninger, der gør det muligt at kommunikere, udveksle data og følge
sygdomsspecifikke måleresultater mellem borgere og fagprofessionelle over afstand.
Organisatorisk samarbejde
Vi skal give borgere herunder pårørende bedre mulighed for at bidrage til udviklingen af det
sammenhængende sundhedsvæsen. Deres viden bidrager til at skabe et sundhedsvæsen, som borgerne
oplever som inddragende og sammenhængende. Men det kræver noget at indgå i samarbejde – både af
repræsentanterne for borgerne og sundhedsvæsenet. Vi vil gennem en fælles indsats skabe de rette
rammer for samarbejdet med borgerne i udviklingen af sundhedsvæsenet, herunder i de relevante
samarbejdsfora.
5
Nye og bedre samarbejdsformer
Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende,
behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at der arbejdes efter fælles mål. I de to
foregående sundhedsaftaler har vi i vid udstrækning fokuseret på at etablere en samarbejdsstruktur
mellem parterne og på at udvikle samarbejdet ud fra en stafet-tankegang, hvor der skabes koordination
mellem indsatserne i kommuner, på hospitaler og i praksissektoren. Vi skal fortsat arbejde med at styrke
koordination og samarbejde på tværs i sundhedsvæsenet, men vi må også erkende, at den sektoropdelte
opgaveløsning især ikke tilgodeser sårbare borgeres behov.
I denne sundhedsaftale vil vi derfor arbejde med at udvikle og afprøve organisationsformer, som passer til
den opgave, der skal løses. Vi vil arbejde med udvikling og afprøvning af organisatoriske
samarbejdsmodeller, der rummer forskellige grader af integration omkring opgaveløsning, personale,
ledelse og økonomi.
Vores vision er:
At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer
I aftaleperioden vil vi sætte særligt politisk fokus på:
6
Indsatser i aftaleperioden
For at kunne nå i mål med de særligt prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden udvikle samarbejdet
Nye samarbejdsformer med integrerede indsatser
Vi vil afprøve og implementere nye modeller for integreret opgaveløsning med samdrift af ressourcer og
kompetencer på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Det er særlig relevant for samarbejdet
om den gruppe af sårbare og udsatte borgere, der modtager samtidig behandling og pleje fra flere sektorer.
Vi vil lære af erfaringer fra udlandet, hvor studier viser positive resultater med integrerede behandlings- og
plejetilbud – når det gælder behandlingskvalitet, patientsikkerhed, patienttilfredshed og økonomi.
Modellerne kan eksempelvis afprøve nye samarbejdsformer om akut/subakutte tilbud, tilbud til mennesker
med samtidigt misbrug og psykisk sygdom eller fælles sundhedshuse. Arbejdet med nye modeller for
integreret opgaveløsning skal tage højde for de organisatoriske rammer i praksissektoren.
Midler til prioritering sammenhængende løsninger
I økonomiaftalen 2014 for regioner og kommuner er det aftalt, at begge parter skal prioritere midler til
sammenhængende løsninger. Sundhedsaftalen danner rammen for, hvordan disse midler anvendes, og vi
vil på baggrund af drøftelser i Sundhedskoordinationsudvalget sikre en tæt koordinering af midler til
sammenhængende løsninger på sundhedsområdet.
7
Lighed i sundhed
Let og lige adgang er et grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen. Alligevel er der borgere, som
ikke bliver tilbudt de indsatser, de har behov for, eller som har svært ved at tage imod indsatserne, hvilket
betyder at de ikke får det optimale udbytte af behandlingen. Vi vil derfor udvikle og gennemføre tiltag, der
skaber mere lighed i sundhed. Samtidig vil vi sikre, at sundhedsvæsenet ikke selv bidrager til at øge
uligheden.
Vi er i fællesskab parate til at tilbyde differentierede og systematiske indsatser, der sikrer alle borgere bedst
mulig kvalitet og udbytte af indsatserne i det samlede sundhedsvæsen. Sårbare og udsatte borgere skal
støttes gennem målrettede indsatser, der har fokus på at sikre adgang til og fastholdelse i forebyggelse,
behandling, pleje og rehabilitering. Også samarbejdet med det sociale område skal styrkes.
Vores vision er:
At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed
8
Indsatser i aftaleperioden
For at kunne nå i mål med de særligt prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden udvikle samarbejdet
Forebyggelse og tidlig opsporing
Forebyggelse og tidlig opsporing af risikofaktorer for udvikling af sygdom er væsentlig, når lighed i sundhed
skal sikres, og særlig vigtigt i forhold til sårbare og udsatte grupper. De praktiserende læger har en
nøglefunktion, men der er mange andre vigtige aktører blandt andet på svangreområdet, i sundhedsplejen,
i behandlings- og socialpsykiatrien og i ældreomsorgen. Vi vil derfor sætte fokus på at fremme en kultur,
som i udgangspunktet tænker forebyggende og opsporende.
Særligt vil vi lægge vægt på forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme hos borgere med psykisk
sygdom således, at borgere med psykisk sygdom får samme adgang til forebyggelsestilbud og
genoptræning som andre borgere. Indsatserne skal bl.a. tilrettelægges på baggrund af den regionale
sundhedsprofil.
Målrettede indsatser
Alle borgere skal have den indsats, der giver det bedst mulige behandlingsresultat og den bedste mulighed
for at borgeren efterfølgende kan mestre sin egen sygdom og livssituation. Vi vil i aftaleperioden udvikle og
afprøve differentierede indsatser, det vil sige indsatser, der er tilpasset målgrupperne. Vi vil også
videreudvikle redskaber til stratificering af patienter og borgere.
Sammenhæng mellem sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet
Støtte til sårbare og udsatte borgere er en kompleks opgave, da mange både har sociale og sundhedsfaglige
problemstillinger. Øget lighed i sundhed forudsætter derfor en tæt og koordineret indsats mellem mange
aktører i sundhedsvæsenet og et nært samarbejde med social- og beskæftigelsesområdet i kommunerne.
Hospitaler, kommuner og praksissektor skal sammen tage udgangspunkt i borgerens samlede situation,
behov og ressourcer og sikre, at rehabilitering er indtænkt i hele forløbet. Vi vil i aftaleperioden derfor
udvikle en model, der kan styrke samarbejdet i forhold til borgere, der sideløbende har behov for indsatser
på tværs af sundheds-, social-, undervisnings- og uddannelses- samt beskæftigelsesområdet.
Kompetenceudvikling og forskning
Der er fortsat et stort behov for viden om, hvilke målrettede indsatser, som virker bedst i forhold til at øge
sundhedstilstanden for sårbare og udsatte grupper. Vi vil prioritere et mindre antal større forsknings- og
udviklingsprojekter om lighed i sundhed, herunder f.eks. projekter om opsporing og fastholdelse i
behandling og rehabilitering. Vi vil også i fællesskab styrke tilbud om kompetenceudvikling med fokus på
ulighed i sundhed, som f.eks. kan udbydes som en del af en systematisk kompetenceudvikling på tværs af
sektorer og på tværs af både sundheds- og socialområdet.
9
Sammenhæng og kvalitet
Et af de centrale formål med sundhedsaftalen er i samarbejde med borgerne at tilbyde den enkelte borger
en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet. Også den foregående sundhedsaftale har haft fokus
på sammenhæng og kvalitet, og der er gjort en stor indsats på området. Alligevel er det stadig ikke alle
borgere, som oplever overgange i sundhedsvæsenet som sømløse. Samtidig er der et potentiale for at
anvende ressourcerne i det samlede sundhedsvæsen bedre ved at borgerne får det rette tilbud på det rette
niveau. Vi skal derfor fokusere endnu mere på at udvikle det fælles ansvar for at skabe sammenhæng og
kvalitet for og med borgerne. Særligt skal vi udvikle samarbejdet om de borgere, der er mest sårbare og
udsatte, og som kan have komplekse behov, og hvor koordinering af indsatserne på tværs af sektorerne
kræver særlig opmærksomhed.
Vores vision er:
At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen
10
Indsatsområder i aftaleperioden
For at kunne nå i mål med de prioriterede målsætninger skal vi i aftaleperioden videreudvikle samarbejdet
Ensartet høj kvalitet
Vi skal arbejde for at sikre ensartet og høj kvalitet i de tilbud, som borgerne får. Derfor vil vi videreudvikle
et kvalitetsarbejde, der kan give fælles forståelse af kvalitetsbegrebet mellem kommuner, hospitaler og
praksissektor. Vi vil udvikle fælles kvalitetsmål og -standarder med afsæt i tilgængelig viden om evidens
eller best practice. Udvikling af kvalitet i samarbejdet indebærer, at vi systematisk arbejder med
muligheder for at dele kvalitetsdata og følge op med handling og justering af indsatser. Som led i
kvalitetsudviklingen vil vi samarbejde om at styrke formidling af resultater fra forskningsprojekter og
evalueringer af fælles projekter, men også understøtte, at der produceres ny viden.
Koordination i det sammenhængende forløb
Sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet forudsætter koordineret og tæt dialog mellem hospitaler,
kommuner og praksissektoren. Implementeringen af Kommunikationsaftalen i 2012 har forbedret
samarbejdet om somatiske patienter, der indlægges og udskrives fra hospital. Der er imidlertid behov for
udvikling af lignende aftaler, der omfatter somatiske patienter i ambulante forløb, børneområdet og hele
psykiatriområdet.
Der er også behov for, at videreudvikle modeller, der sikrer bedre koordination og samarbejde om sårbare
borgere med komplekse forløb, herunder borgere med multisygdom. Kommunerne modtager i højere grad
end tidligere borgere, der er færdigbehandlede på hospitalet, men som fortsat har komplekse
problemstillinger. Det stiller flere krav til de sygeplejefaglige kompetencer i kommunerne og giver større
behov for lægefaglig rådgivning. Vi vil derfor blive bedre til at bruge hinandens kompetencer og række ud
over sektorovergange i det daglige arbejde i form af bl.a. nem adgang til rådgivning, udgående funktioner
fra hospitalerne, samt følge-op og følge-hjem ordninger. Derudover vil vi styrke samarbejdet mellem
kommuner og almen praksis bl.a. om borgere på kommunale akut/subakutte pladser og om borgere, der
anvender mange slags medicin.
IT og digitalisering
Sammenhæng og kvalitet i borgernes forløb forudsætter velfungerende digitale løsninger, hvor det
sundhedsfaglige personale i kommuner, på hospitaler og i praksissektoren har let adgang til relevante
oplysninger. Derfor skal der fortsat arbejdes med mulighederne for at dele data på tværs. I aftaleperioden
skal vi øge brugen af eksisterende IT-løsninger og understøtte de nationale tiltag om Sundheds-IT, herunder
bl.a. fuld implementering af det Fælles Medicinkort. Herudover er der behov for at intensivere arbejdet
med generel it-understøttelse af forløb på tværs af sektorer og særligt understøttelse af forløb for borgere
med samtidige somatiske, psykiske og sociale problemstillinger.
11
Systematisk kompetenceudvikling på tværs af sektorer
Vi skal bygge bro mellem kompetencerne i kommuner, på hospitaler og i praksissektoren. Der skal arbejdes
med udvikling og systematisk udbredelse af fælles kompetenceudvikling. Vi vil bygge videre på indhøstede
erfaringer og integrere kompetenceudviklingsindsatserne mere. Herunder vil vi afprøve modeller med
rotations- og delestillinger på tværs af kommuner og hospitaler.
Rådgivning på tværs af sektorer
Regionens faglige ekspertise skal komme det samlede sundhedsvæsen til gode. Regionens rådgivning
generelt – og særligt på forebyggelsesområdet – skal i højere grad tilpasses kommunernes behov. Vi skal
målrette regionens faglige rådgivning i forhold til de forebyggende indsatser. Vi skal konkretisere
rammerne for den faglige rådgivning og for den udveksling af viden på tværs af sektorer, som er vigtig for
den daglige håndtering af konkrete borgerforløb. Det kan f.eks. omfatte en formaliseret og systematisk
rådgivningsfunktion, hvor regionen yder faglig rådgivning til praksissektoren eller til kommunerne
vedrørende borgere med sjældne sygdomme og særligt komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov.
12
Endeligt udkast til
Sundhedsaftalen 2015 - 2018 –
administrativ aftaledel
Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 25. november 2014
BilagEndeligt
1 - Side -16udkast
af 58
– Sundhedsaftalen 2015 - 2018 –
administrativ del
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning ................................................................................... 5
1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen............................... 5
1.2 Implementeringsplan og opfølgning på sundhedsaftalen....................................................................... 6
1.2.1 Indikatorer ........................................................................................................................................ 6
1.2.2 Sundhedskoordinationsudvalget opgaver ........................................................................................ 7
1.2.3 Den administrative styregruppes opgaver ....................................................................................... 7
1.3 Supplerende aftaler om lokale fælles indsatser og fælles udviklings- og forskningsprojekter ............... 8
1.4 Kapacitetstilpasning................................................................................................................................. 8
1.5 Bilag ......................................................................................................................................................... 8
Kapitel 2: Borgeren som aktiv samarbejdspart ................................................................................................. 9
2.0 Politiske målsætninger og indikatorer ................................................................................................... 9
2.1 Aktivt samarbejde med den enkelte borger om eget forløb ................................................................. 10
2.2 Samarbejdet med borgere om udviklingen af sundhedsvæsenet ........................................................ 11
Kapitel 3: Nye og bedre samarbejdsformer .................................................................................................... 12
3.0 Politiske målsætninger og indikatorer .................................................................................................. 12
3.1 Afprøvning og udvikling af nye modeller med fælles drift .................................................................... 12
Kapitel 4: Lighed i sundhed.............................................................................................................................. 14
4.1 Differentierede indsatser ...................................................................................................................... 15
4.1.1 Identifikation af sårbare borgere ................................................................................................... 15
4.1.2 Differentierede indsatser til borgere med kronisk sygdom/multisygdom ..................................... 15
4.2 Særlige målgrupper ............................................................................................................................... 16
4.2.1 Sårbare gravide og nyfødte i sårbare familier ................................................................................ 16
4.2.2 Borgere med samtidig psykisk sygdom og et skadeligt forbrug af rusmidler ................................ 17
1
BilagEndeligt
1 - Side -17udkast
af 58
administrativ del
4.2.3 Styrket fokus på sundhedsindsatser til særligt udsatte borgere .................................................... 17
Kapitel 5: Sammenhæng og kvalitet ................................................................................................................ 18
......................................................................................................................................................................... 18
5.1Tværgående indsatsområder ................................................................................................................. 19
5.1.1 Monitorering af tværsektorielt samarbejde og kvalitetsdata ........................................................ 19
5.1.2 Sundheds-it og digitale arbejdsgange ............................................................................................ 20
5.1.3 Tværsektorielt samarbejde om patientsikkerhed .......................................................................... 22
5.1.4 Fokus på kronisk sygdom ................................................................................................................ 23
5.1.5 Rådgivning på tværs af sektorer ..................................................................................................... 24
5.1.6 Rammedelegationer i forbindelse med kommunale tilbud ........................................................... 26
5.1.7 Samarbejde om opgaveoverdragelse ............................................................................................. 26
5.1.8 Forskning ........................................................................................................................................ 26
5.2 Forebyggelse.......................................................................................................................................... 28
5.2.1 Synlighed og sammenhæng mellem indsatser ............................................................................... 28
5.2.2 Samarbejde om gravide og nyfødte ............................................................................................... 29
5.2.3 Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge .......................................................................... 29
5.2.4 Tidlig opsporing og indsats over for psykisk mistrivsel blandt børn og unge................................. 30
5.2.5 Børn og unge som pårørende ......................................................................................................... 30
5.2.6 Forebyggelses- og behandlingstilbud til borgere med afhængigt forbrug af rusmidler og deres
familier..................................................................................................................................................... 30
5.2.7 Børn i familier med misbrugsproblemer ........................................................................................ 31
5.2.8 Tidlig opsporing af unge og voksne med psykisk sygdom .............................................................. 31
5.2.9 Tidlig opsporing af somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom ....................................... 32
5.2.10 Tidlig opsporing og indsats vedr. KOL og børneastma ................................................................. 32
5.3 Behandling og pleje ............................................................................................................................... 33
5.3.1 Samarbejde og kommunikation ..................................................................................................... 33
2
BilagEndeligt
1 - Side -18udkast
af 58
administrativ del
5.3.2 Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser......................................................................... 34
5.3.3 Den gode udskrivelse som forebyggelse af genindlæggelser......................................................... 36
5.3.4 Tværsektorielt samarbejde om medicin......................................................................................... 37
5.3.5 Særlige målgrupper ........................................................................................................................ 37
5.4 Genoptræning og rehabilitering ............................................................................................................ 40
5.4.1 Koordination og tidlig indsats ......................................................................................................... 41
5.4.2 Kommunikation .............................................................................................................................. 41
5.4.3 Fokus på faglig kvalitet ................................................................................................................... 42
5.4.4 Arbejdsdeling og opgaveansvar...................................................................................................... 43
5.4.5 Samarbejde på fysioterapiområdet ................................................................................................ 43
3
BilagEndeligt
1 - Side -19udkast
af 58
administrativ del
Administrativ aftale
Denne Sundhedsaftale er indgået mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen.
Aftalen er gældende fra 1. februar 2015. Sundhedsaftalen består af en politisk aftale og en administrativ aftale.
Den politiske aftale beskriver vores fælles visioner og politiske målsætninger for videreudvikling af
vores samarbejde om snitflader og de opgaver, som vi deler på sundhedsområdet.
I den administrative aftale er de politiske målsætninger og visioner konkretiseret og uddybet i forhold til bl.a. de obligatoriske indsatsområder og målgrupper (jf. bekendtgørelse og vejledning om
sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler), der ikke er omtalt specifikt i den politiske del
af aftalen. Den administrative aftale udgør således rammen for det konkrete udviklings- og driftssamarbejde mellem kommuner, hospitaler og praksissektoren.
Aftalen omfatter alle borgere med en eller flere forbigående eller kroniske sygdomme og/eller
funktionsnedsættelser, som har behov for sammenhængende indsatser på tværs af sektorerne enten samtidigt eller i forlængelse af hinanden. Herudover indeholder aftalen målsætninger om
indsatser for specifikke grupper af sårbare og udsatte borgere, hvor der er behov for et særligt
fokus på at sikre kvalitet og sammenhæng.
Arbejdet med realiseringen af sundhedsaftalens visioner og målsætninger sker inden for de økonomiske rammer, der fastlægges ved de årlige budgetvedtagelser i Region Hovedstaden og de 29
kommuner i regionen.
De konkrete aftaler for arbejdet med implementering af sundhedsaftalens målsætninger fastlægges i en årlig implementeringsplan, der godkendes af Sundhedskoordinationsudvalget. Proces for
udarbejdelse og godkendelse af implementeringsplanen er beskrevet i afsnit 1.2.
Private leverandører (f.eks. hospice, private leverandører af kommunal hjemmepleje og privathospitaler) der leverer offentligt finansierede sundhedstilbud, er inden for relevante områder omfattet af sundhedsaftalen. Region Hovedstaden og kommunerne sikrer hver især, at de private leverandører kender til indholdet i sundhedsaftalen – herunder implementeringsplanerne – samt at de
efterlever sundhedsaftalen i relevant omfang.
Region Hovedstaden og kommunerne er enige om, at et gensidigt forpligtende samarbejde med
almen praksis er et helt centralt fokusområde i sundhedsaftalen. Region Hovedstaden og kommunerne har derfor stort fokus på at sikre den nødvendige sammenhæng mellem sundhedsaftalen og
praksisplanen således, at sundhedsaftalens intentioner udfoldes i praksisplan for almen praksis og
de relaterede aftaler for herigennem at sikre, at sundhedsaftalens mål og visioner implementeres.
4
BilagEndeligt
1 - Side -20udkast
af 58
administrativ del
Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning
Dette kapitel indeholder en beskrivelse af, hvordan samarbejdet omkring sundhedsaftalen er organiseret politisk og administrativt, samt hvordan parterne følger op på sundhedsaftalen med afsæt i udvalgte indikatorer og ud fra en implementeringsplan. Desuden er der en kort beskrivelse
af, hvor det kan være relevant at indgå supplerende lokale aftaler samt et afsnit om koordination
af kapacitet.
1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen
Den politiske organisering af samarbejdet
Det politiske samarbejde om implementering af sundhedsaftalen er forankret i Sundhedskoordinationsudvalget.
I det konkrete arbejde med implementering af sundhedsaftalen vil Sundhedskoordinationsudvalget sikre systematisk dialog med de kommuner, der ikke er repræsenteret i udvalget. Herunder vil udvalgets godkendelse af den årlige implementeringsplan for sundhedsaftalen ske på baggrund af en forudgående dialog med alle kommuner via KKR-Hovedstaden (Kommune KontaktRåd).
Sundhedskoordinationsudvalget vil ligeledes sikre en løbende dialog med Praksisplanudvalget og
Patientinddragelsesudvalget om implementeringen af sundhedsaftalen.
Sundhedskoordinationsudvalget vil understøtte udveksling af information med de øvrige Sundhedskoordinationsudvalg i de andre regioner med henblik på deling af relevant viden og understøttelse af nye nationale initiativer.
Den administrative organisering af samarbejdet
Arbejdet med konkretisering og implementering af den foregående sundhedsaftale har været forankret i en samarbejdsstruktur, der var bygget op omkring en administrativ styregruppe, samordningsudvalg, udviklingsgrupper og arbejdsgrupper.
Vi vil videreudvikle den administrative organisering, så den bedst muligt understøtter implementering af sundhedsaftalen 2015-2018, samtidig med at organiseringen er ressourceeffektiv. Vi bibeholder en administrativ styregruppe, der bl.a. skal sikre den overordnede koordinering af arbejdet
med implementering af sundhedsaftalen. Herudover sigtes mod, at den eksisterende organisering
5
BilagEndeligt
1 - Side -21udkast
af 58
administrativ del
af sundhedsaftalearbejdet forenkles samtidig med, at organiseringen skal afspejle den nye integration af somatik og psykiatri i sundhedsaftalen. Der vil også være et særligt fokus på, hvordan det
tværsektorielle samarbejde på børneområdet tilgodeses i organiseringen. Parterne vil primo 2015
aftale en administrativ organisering, som forventes at tage udgangspunkt i en model med samordningsudvalg, og som led heri bl.a. tage stilling til behovet for etablering af permanente og/eller
tidsbegrænsede udviklings- og arbejdsgrupper.
1.2 Implementeringsplan og opfølgning på sundhedsaftalen
1.2.1 Indikatorer
For at understøtte den konkrete opfølgning på målsætningerne i sundhedsaftalen er der udvalgt
en række specifikke indikatorer, der dels rummer de politiske visioner og dels de obligatoriske indsatsområder. Opfølgning på indikatorerne sker årligt i Sundhedskoordinationsudvalget og som en
del af opfølgningen på implementeringsplanen for sundhedsaftalen.
Indikatorerne er udpeget under hensyntagen til, hvad der på nuværende tidspunkt er muligt at
måle ud fra eksisterende registreringer og datakilder, og til at de i videst mulig udstrækning siger
noget om effekt for borgeren. Resultatet er 11 indikatorer, der repræsenterer såvel proces- som
effektindikatorer. Indikatorerne er beskrevet i de relevante kapitler.
Parterne er opmærksomme på, at det ikke har været muligt at vælge et sæt af indikatorer, der
dækker hele sundhedsaftalen. Dette gælder blandt andet i forhold til visionen om borgeren som
aktiv samarbejdspart, hvor det ikke har været muligt at pege på relevante indikatorer, der umiddelbart er målbare. Parterne er derfor enige om, at man tidligt i aftaleperioden vil arbejde med at
udvikle indikatorer også for dette område.
Det er endvidere aftalt, at der i forbindelse med den årlige opfølgning på indikatorerne i Sundhedskoordinationsudvalget skal ske en vurdering af, om de valgte indikatorer fungerer efter hensigten, samt om mulighederne for opfølgning på aftalen kan styrkes gennem nye eller justerede
indikatorer – vurderingen skal ske under hensyntagen til behovet for kontinuitet i forbindelse med
opfølgningen.
Det skal bemærkes, at der udover ovennævnte udvalgte indikatorer for nærværende sundhedsaftale fortsat måles på en række indikatorer, der indgår i de løbende ledelsesinformationsdata (LISdata) jf. afsnit 5.1.1.
6
BilagEndeligt
1 - Side -22udkast
af 58
administrativ del
1.2.2 Sundhedskoordinationsudvalget opgaver
Sundhedskoordinationsudvalget skal jf. gældende bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler følge op på sundhedsaftalen, herunder én gang årligt gennemgå aftalen
og vurdere behovet for at revidere aftalen.
Sundhedskoordinationsudvalgets opfølgning vil foregå med afsæt i de udvalgte indikatorer og ud
fra en implementeringsplan for sundhedsaftalen, som udarbejdes en gang årligt og første gang i
umiddelbar forlængelse af aftalens indgåelse.
Implementeringsplanen skal sikre en hensigtsmæssig prioritering af opgaverne og sikre at opgavevaretagelsen tilrettelægges på en måde, som understøtter effektiv udnyttelse af ressourcerne i
både kommunerne og regionen. Herunder skal der være løbende fokus på at sikre relevant sammenhæng i arbejdet med at udvikle, konkretisere og implementere de enkelte indsatser.
Implementeringsplanen vil beskrive formålet med indsatserne, organisatorisk forankring, ansvar
for igangsættelse og gennemførelse samt tidsplan for indsatserne. Implementeringsplanen skal
ligeledes understøtte parternes mulighed for at få overblik over økonomien i forbindelse med implementeringen af de aftalte indsatser. Endelig vil implementeringsplanen beskrive, hvilke indikatorer indsatsen har til formål at påvirke (se skitse til implementeringsplan i bilag).
Med afsæt i opfølgningen vil udvalget ligeledes hvert år i 2. kvartal have en indledende drøftelse af
en implementeringsplan for det næstfølgende kalenderår. Herunder tager udvalget stilling til et
eventuelt behov for at revidere sundhedsaftalen.
Tiltrædelse af implementeringsplan for det næstfølgende kalenderår vil ske på et møde i Sundhedskoordinationsudvalget ultimo oktober måned efter kommunernes og regionens vedtagelse af
budgettet for det følgende år.
1.2.3 Den administrative styregruppes opgaver
Den administrative forberedelse og den løbende opfølgning på implementeringsplanen varetages
af Den administrative styregruppe for sundhedsaftalen.
Den administrative styregruppe har ligeledes ansvaret for godkendelse af de konkrete opgavekommissorier, der skal udarbejdes forud for igangsætning af nye indsatser.
Den administrative styregruppe har endvidere ansvar for systematisk at vurdere, om implementering af de enkelte indsatser fordrer iværksættelse af nye tværgående indsatser. Herunder skal Den
administrative styregruppe systematisk vurdere behov for fælles kompetenceudvikling, herunder
f.eks. indsatser i forhold til faglig vidensopbygning og læring eller understøttelse af kulturbærende
elementer, der styrker samarbejdet med såvel borgere som øvrige samarbejdsparter.
7
BilagEndeligt
1 - Side -23udkast
af 58
administrativ del
1.3 Supplerende aftaler om lokale fælles indsatser og fælles udviklings- og forskningsprojekter
Region Hovedstaden og kommunerne er enige om, at det kan være relevant at indgå supplerende
lokale aftaler mellem en eller flere kommuner og regionen om etablering af fælles indsatser, der
f.eks. er betinget af geografiske forhold.
Parterne er endvidere enige om, at der skal være et råderum, som understøtter mulighed for, at
en eller flere kommuner sammen med hospital(er) og/eller praksissektoren kan iværksætte innovations-, udviklings- og forskningsprojekter i forhold til afprøvning af nye løsninger for varetagelse
af de fælles opgaver på sundhedsområdet.
1.4 Kapacitetstilpasning
Sundhedsaftalen 2015-2018 skal være med til at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne og større fleksibilitet i opgavevaretagelsen på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. Sundhedsaftalen skal understøtte princippet om, at både penge og personale anvendes på den bedste
måde med fokus på effektiv ressourceudnyttelse og høj kvalitet. Aftalen skal desuden være med til
at sikre en hensigtsmæssig sundhedsplanlægning og dimensionering af indsatserne.
Det betyder, at kommuner, hospitaler og praksissektoren i den nye aftaleperiode skal arbejde tæt
sammen om at udvikle tilbuddene tæt på borgerens hverdagsliv, og at der løbende foregår en
stratificering og vurdering af borgerne med henblik på at tilbyde dem det rette sundhedstilbud på
rette niveau.
Af hensyn til koordinering af kapacitet mellem sektorerne betyder det også, at kommuner, hospitaler og praksissektoren så tidligt som muligt skal informere hinanden om ændringer i aktivitetsmønstret og nye tiltag, der kan have betydning for kapacitetsplanlægningen i de andre sektorer.
Det handler bl.a. om væsentlige ændringer i behandlingsmetoder eller aktiviteten på hospitalet
og/eller i praksissektoren og ændringer i f.eks. hjemmesygeplejen og kommunale akutte indsatser.
Det er den myndighed, der har opgaven, som også har ansvar for at sikre den fornødne kapacitet.
Det gælder også, hvor driften af et offentligt sundhedstilbud varetages af private leverandører.
Regionen skal i muligt omfang levere relevante data om hospitalernes og almen praksis’ aktivitet,
og kommunerne skal i muligt omfang levere relevante data om f.eks. tilbud inden for forebyggelse,
rehabilitering, genoptræning og hjemmesygepleje.
1.5 Bilag
Der er i tilknytning til den foregående sundhedsaftale udarbejdet en række bilag, der blandt andet
indeholder vores fælles vejledninger, opgavekommissorier og konkrete aftaler om håndtering af
specifikke opgaver og overgange mellem sektorerne.
Disse bilag videreføres til denne sundhedsaftale indtil anden beslutning foreligger. Ved ændringer
af de eksisterende bilag orienteres alle relevante parter herom.
8
BilagEndeligt
1 - Side -24udkast
af 58
administrativ del
Kapitel 2: Borgeren som aktiv samarbejdspart
2.0 Politiske målsætninger og indikatorer
Politiske målsætninger:
1. At borgere, herunder pårørende er og oplever at være aktiv samarbejdspart i eget forløb i det omfang, de ønsker det
2. At borgere understøttes i at mestre egen sygdom med udgangspunkt i egne ressourcer
og behov i hele forløbet med mulighed for særlig støtte til sårbare borgere
3. At borgere deltager, når vi træffer beslutninger om, hvordan vi indretter sundhedsvæsenet.
Indikatorer:
 Det er et nyt indsatsområde i sundhedsaftalen, og der skal udvikles en indikator for
borgeren som aktiv samarbejdspart, som det er muligt at måle på.

Borgerens indsigt og medvirken er essentiel for en vellykket forebyggelse, behandling, genoptræning og rehabilitering og for et ligeværdigt samspil mellem professionelle og borgere. Aktivt samarbejde med borgere handler om at bringe borgerens ønsker og viden i spil og øge den enkeltes
oplevelse af autonomi og evne til at mestre og øve selvbestemmelse over egen sygdom og eget
forløb. Ved at anvende borgerens viden og ressourcer, herunder borgerens netværk, skabes der
en bedre effekt af indsatsen, men også en bedre borgeroplevet kvalitet.
Aktivt samarbejde med borgere kræver, at beslutninger, der har betydning for det enkelte menneskes liv, træffes sammen med vedkommende. Det indebærer, at vi aktivt tager højde for borgernes perspektiver og inviterer til samarbejde - lige fra mødet med den enkelte borger til udviklingen
af organisationerne. Det forudsætter en kultur med respekt for, at borgerne ønsker varierende
grader af indflydelse på egne forløb og i varierende grad har mulighed for at mestre hverdagen.
For at sikre borgerne lige muligheder for at indgå i et aktivt samarbejde skal vi derfor også differentiere indsatserne, så borgernes forskelligheder tilgodeses.
9
BilagEndeligt
1 - Side -25udkast
af 58
administrativ del
Borgeren som aktiv samarbejdspart er et udviklingsområde i sundhedsaftalen, og understøttelse af
dette samarbejde er et gennemgående fokus i hele sundhedsaftalen. Kommuner, hospitaler og
praksissektoren har i dag et stærkt fokus på at samarbejde med borgerne, men det tager lang tid
at foretage den nødvendige kulturelle og organisatoriske omlægning. Indsatserne omkring aktivt
samarbejde med borgere er derfor beskrevet mere overordnet end andre indsatser i sundhedsaftalen.
Vi er enige om, at der i denne aftaleperiode er behov for at bygge ovenpå og udvikle arbejdet, bl.a.
ud fra eksisterende evidens på området og herunder synliggøre erfaringer med det, vi ved, der
virker. I aftalen anvendes begrebet borgere som en samlet betegnelse for alle patient-, bruger- og
pårørendegrupper, herunder både børn og voksne.
2.1 Aktivt samarbejde med den enkelte borger om eget forløb
De sundhedsprofessionelle har ansvaret for at sætte de faglige rammer. Men det er den enkelte
borger, som er eksperten i sit eget liv. Styrkelse af samarbejdet med den enkelte borger om hans
eller hendes forløb kan ske på to niveauer: Dels ved at påvirke kulturelle aspekter af den måde
borgeren og den sundhedsprofessionelle mødes, og dels ved at udvikle redskaber, der understøtter borgerens indflydelse på og egenomsorg i eget forløb. Eksempler på dette er patientdagbøger,
patientskoler, dialog- og feedbackmøder, fælles beslutningstagen og telesundhedsløsninger, hvor
borgeren bl.a. selv kan registrere helbredsoplysninger og kommunikere fleksibelt med sundhedsvæsenet over afstand.
Der er imidlertid behov for på tværs af sektorer at arbejde systematisk med at styrke samarbejdet
med den enkelte borger om eget forløb og med at sikre, at gode metoder og redskaber udbredes.
Der er også behov for at sikre, at både borgere og sundhedsprofessionelle er klædt på til at indgå i
samarbejdet.
Vi vil i aftaleperioden gøre følgende:
 Fremme aktivt samarbejde med borgere i alle sektorer ved at prioritere mellem eksisterende aktiviteter og metoder, der kan styrke samarbejdet mellem borgere, herunder pårørende og fagprofessionelle, og tage stilling til udbredelse af projekter, som har vist sig virkningsfulde og effektive.

Understøtte borgerens indflydelse på og muligheder for egenomsorg, herunder sikker behandling, forebyggelse og rehabilitering i eget hjem gennem udbredelse af telemedicinske
indsatser. I arbejdet skal der indledningsvist identificeres og tages stilling til udbredelse og
koordinering mellem eksisterende aktiviteter på området for telesundhed.
10
BilagEndeligt
1 - Side -26udkast
af 58
administrativ del
2.2 Samarbejdet med borgere om udviklingen af sundhedsvæsenet
Vi er enige om, at borgerperspektivet skal være en naturlig del af tilrettelæggelsen af forandringsprocesser, når ydelser og forløb tilrettelægges, og når det giver mening for borgeren at blive involveret. Sundhedsloven fastlægger, at der i hver region skal nedsættes et patientinddragelsesudvalg.
Patientinddragelsesudvalget har til formål at bidrage til sikring af borgerperspektivet i det arbejde,
der foregår i Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget.
Regionen og kommunerne arbejder endvidere allerede på flere områder med det aktive samarbejde omkring udvikling af sundhedsvæsenet, f.eks. når repræsentanter for borgere deltager i projekter, råd eller udvalg, der er med til at kvalificere, udvikle, vurdere og evaluere kulturen, faglighed, praksis, indsatser og løsninger.
Der er imidlertid behov for at indtænke borgerperspektivet mere systematisk i det organisatoriske
samarbejde, der omhandler forløb på tværs af sektorer.
 Arbejde for en styrkelse af den systematiske involvering af borgere ved udvikling og tilrettelæggelse af det organisatoriske samarbejde, der vedrører tværsektorielle indsatser og
forløb.
11
BilagEndeligt
1 - Side -27udkast
af 58
administrativ del
Kapitel 3: Nye og bedre samarbejdsformer
Politiske målsætninger:
4. At udvikle og implementere nye organisatoriske modeller for fælles drift, mål og
samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren med borgeren i centrum
5. At aftale en ramme for, hvordan de regionale og kommunale prioriterede midler til
sammenhængende løsninger på sundhedsområdet samlet kan bidrage til at understøtte fælles samarbejdsprojekter, der knytter sig til sundhedsaftalen.
Indikator:
 At vi har afprøvet 2-3 større nye organisatoriske modeller for fælles drift, mål og
samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren.
3.1 Afprøvning og udvikling af nye modeller med fælles drift
Vi ønsker, at borgerne skal opleve høj kvalitet og sammenhæng i den forebyggende, behandlende
og rehabiliterende indsats, og at der arbejdes efter fælles mål. På en række områder er den tværsektorielle håndtering af opgaveløsningen gennem koordination og samarbejde imidlertid ikke
tilstrækkelig til at opnå den kvalitet og sammenhæng for borgeren, der ønskes.
Særligt er der behov for at fokusere på sårbare borgere, der modtager samtidig behandling fra
flere sektorer. Det gælder eksempelvis ældre medicinske patienter og nogle grupper af borgere
med kroniske sygdomme, som har hyppige genindlæggelser forårsaget af tilstande, der potentielt
kunne være forebygget gennem en tidlig og koordineret indsats fra kommune, hospital og almen
praksis. Også inden for psykiatrien er der borgere, som er tilknyttet både den regionale psykiatri,
praktiserende læge og/eller privatpraktiserende psykiatere, den kommunale misbrugsbehandling
og socialpsykiatri, og hvor der er behov for en særlig indsats for at sikre høj kvalitet, sammenhæng
for borgeren og effektiv ressourceudnyttelse.
12
BilagEndeligt
1 - Side -28udkast
af 58
administrativ del
Der er ønske om at afprøve nye organisatoriske løsninger med integrerede tilbud på områder inden for sundhedssaftalens visionsområder, hvor vi i dag har svært ved at tilgodese borgerens behov for udstrakt grad af koordination, samtidighed og fleksibilitet i indsatserne. Der er for disse
områder behov for at flytte fokus fra samarbejdsaftaler og en stafetmodel hen mod fælles modeller med partnerskaber på tværs af sektorer og fagområder.
Lokalt i regionen og kommunerne, nationalt og internationalt er man i gang med at afprøve organisatoriske modeller med større eller mindre grad af integration omkring fælles mål, ledelse, organisation, medarbejdere og økonomi. Nationale og internationale erfaringer, herunder bl.a. erfaringer med samarbejde omkring akutfunktioner herunder f.eks. akutpladser, hurtig udredning samt
etablering af sundhedshuse, der både indeholder kommunale og regionale sundhedstilbud, skal
inddrages i afprøvningen og udviklingen af nye modeller for integrerede opgaveløsninger.
 Aftale principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller med fælles drift,
mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren.

Udvælge og afprøve to til tre større modelprojekter ud fra ovennævnte aftale om principper. Der skal i den konkrete projektudvikling tages hensyn til de organisatoriske rammer,
der er gældende for praksissektoren.
13
BilagEndeligt
1 - Side -29udkast
af 58
administrativ del
Kapitel 4: Lighed i sundhed
Politiske målsætninger
6. At flere sårbare borgere sikres en tidlig og forebyggende indsats, der
er målrettet deres behov og ressourcer
7. At borgere med både psykisk sygdom og misbrug sikres en samtidig
og koordineret indsats
8. At borgere med psykisk sygdom får flere gode leveår.
Indikatorer:

At middellevetiden for borgere med psykisk sygdom stiger og nærmer sig middellevetiden for befolkningen som helhed i region Hovedstaden
Sundhedsprofilen i Region Hovedstaden viser, at vi har en stor udfordring i forhold til at skabe lighed i sundhed. Uligheden ses i forhold til sundhedsadfærd, risikofaktorer og sygdomsmønstre. Den
kan aflæses både som en gradient, hvor der i hele befolkningen er en sammenhæng mellem social
position og sundhed, og som en dårlig sundhedstilstand hos mange socialt udsatte og sårbare borgere.
En reduktion af ulighed i sundhed fordrer indsatser på mange niveauer. Herunder også indsatser,
der rækker udenfor sundhedsvæsenet. Der er imidlertid enighed om, at der inden for sundhedsaftalens rammer er mulighed for indsatser, der kan bidrage væsentligt hertil. Det centrale er at kunne tilbyde differentierede og systematiske indsatser, der sikrer alle borgere bedst mulig kvalitet og
udbytte af indsatserne i det samlede sundhedsvæsen. Lighed i sundhed kan derfor fremmes ved at
14
BilagEndeligt
1 - Side -30udkast
af 58
administrativ del
give tilbud, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov, ressourcer og ønsker. Ved konkretisering af de enkelte indsatser kan det præciseres, hvem der er målgruppen, men vi skal samtidig være opmærksomme på at undgå den stigmatisering, der kan ligge i at få et tilbud på baggrund af en bestemt kategorisering af borgere.
Styrkelse af indsatser, der kan fremme mere lighed i sundhed, er et generelt fokusområde i hele
sundhedsaftalen. Men det bemærkes, at særligt forebyggelsesafsnittet (5.2) har flere indsatser,
der har til formål at fremme lighed i sundhed. Ligesom det findes i afsnit 5.1.8 om forskning.
I dette kapitel fokuseres specifikt på, hvordan målrettede indsatser i det tværsektorielle samarbejde om patientforløb kan bidrage til dels at reducere uligheden i sundhed og dels at undgå at forstærke den sociale ulighed i kontakten med sundhedsvæsenet.
4.1 Differentierede indsatser
Der tilbydes allerede i dag en række differentierede indsatser til borgere med kroniske sygdomme
og/eller multisygdom (flere samtidige sygdomme), men denne indsats skal styrkes.
4.1.1 Identifikation af sårbare borgere
Tidlig opsporing af multisygdom og kronisk sygdom er vigtig for et vellykket behandlings- og rehabiliteringsforløb, og opsporingen det kan være en særlig udfordring i forhold til sårbare borgere,
herunder såvel børn som voksne. Der er behov for at styrke det tværsektorielle samarbejde for at
opspore og igangsætte tidlig indsats overfor sårbare borgere med kronisk sygdom/multisygdom.
 For at sikre, at borgere i højere grad tilbydes en indsats, der tager udgangspunkt i borgerens behov, ønsker og ressourcer, vil vi udvikle og implementere metoder til identificering
af sårbarhed hos borgere med kronisk sygdom/multisygdom.

For at styrke behandling af børn med sygdom i socialt sårbare familier vil vi udarbejde og
afprøve en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare familier med syge børn.
4.1.2 Differentierede indsatser til borgere med kronisk sygdom/multisygdom
Det er en fælles udfordring at sikre, at den særligt sårbare borger opnår et godt behandlings- eller
rehabiliteringsresultat, både med henblik på at blive mest mulig rask og for efterfølgende at kunne
mestre sin sygdom bedst muligt samt at sikre at behandlingen udføres under hensyntagen til borgerens øvrige sygdomme.
15
BilagEndeligt
1 - Side -31udkast
af 58
administrativ del
De indsatser, der igangsættes som en del af forløbsprogrammerne, skal kunne rumme alle borgeres behov, herunder også at sikre, at den enkelte borger fastholdes i indsatsen. Det betyder, at vi
skal arbejde på at skabe rammer for, at vi kan tilrettelægge fleksible og differentierede indsatser,
der også tilpasses borgere med særlige behov. Der skal være fokus på den opfølgende indsats og
effekten af de indsatser, borgerne modtager. Endelig skal der være fokus på at sikre lette henvisningsveje til differentierede tilbud.
 For at sikre udvikling af differentierede tilbud, hvor borgerens behov og ønsker er i fokus,
vil vi udvælge to til tre målgrupper, hvor der afprøves løsninger, der tilgodeser det øgede
behov for koordinering og fleksibilitet, der gør sig gældende for målgruppen. Dette skal ske
med afsæt i den tilgængelige viden.
4.2 Særlige målgrupper
4.2.1 Sårbare gravide og nyfødte i sårbare familier
Den sociale ulighed i sundhed grundlægges tidligt i livet og ses i forekomsten af en lang række graviditets- og fødselskomplikationer. Der er i 2014 udarbejdet en aftale om arbejdsdeling mellem
parterne for alle typer fødsler. Aftalen skal sikre, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området
samt de politiske aftaler i Region Hovedstaden efterleves. Det indgår i aftalen om arbejdsdeling på
svangreområdet, at indsatsen skal differentieres på baggrund af en række obstetriske, sociale og
psykiske risikofaktorer. I denne aftaleperiode vil vi følge op på aftalen om arbejdsdeling og vurdere, om der er behov for justeringer af denne.
Til gravide med et misbrug i familien eksisterer der tilbud om en særlig intensiv indsats gennem
Familieambulatoriet. I den foregående aftaleperiode er der ligeledes iværksat flere projekter, hvor
der er fokus på koordinering af indsatser for andre sårbare eller udsatte gravide, som f.eks. unge
gravide uden uddannelse og/eller med svage sociale netværk samt helbredsproblemer. Disse projekter er dog midlertidige, og samtidig dækker de ikke gravide i hele regionen.
I aftaleperioden vil vi derfor sætte særligt fokus på, at svangreomsorgen tilrettelægges med særligt fokus på at nå socialt udsatte gravide og deres familier.
 For at styrke grundlaget for en forbedret indsats over for sårbare gravide, skal der foretages en samlet evaluering af tidligere og igangværende tværsektorielle projekter, som er
målrettet sårbare gravide, med henblik på at beskrive anbefalinger til generel implementering.
16
BilagEndeligt
1 - Side -32udkast
af 58
administrativ del
4.2.2 Borgere med samtidig psykisk sygdom og et skadeligt forbrug af rusmidler
Mange borgere med et skadeligt forbrug af rusmidler har samtidig psykisk sygdom. Fælles for disse
borgere er, at de ofte oplever manglende sammenhæng mellem misbrugsbehandlingen og behandlingen af den psykiske sygdom.
Samarbejdsaftalerne mellem region og kommuner på psykiatriområdet beskriver arbejdsdeling og
procedurer for samarbejdet. I praksis har det imidlertid været vanskeligt at sikre en samtidig og
koordineret indsats. I den foregående aftaleperiode har der derfor været gennemført flere projekter med henblik på at opnå samtidige og koordinerede behandlingsforløb. Der er positive erfaringer fra disse projekter. Men projekterne er ikke nødvendigvis egnede til generel udbredelse i hele
regionen, idet befolkningsunderlaget og organiseringen af misbrugsbehandlingen er forskellig
kommunerne imellem.
 For at sikre borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrugsproblematik en effektiv, koordineret udredning og behandling af både psykisk sygdom og misbrug vil vi udvikle og udbrede nye organisatoriske modeller for dette samarbejde mellem region og kommuner.
Det skal ske med afsæt i lokale erfaringer fra samarbejdsaftalerne og eksisterende projekter. Modellerne tilpasses tillige de nationale retningslinjer for koordinerede indsatsplaner,
når disse foreligger.
4.2.3 Styrket fokus på sundhedsindsatser til særligt udsatte borgere
Udsatte borgere, herunder borgere med stofmisbrug og hjemløse, dør relativt ofte som følge af
somatisk sygdom, der forholdsvis nemt kunne være behandlet ved en tidligere indsats. Årsagerne
hertil er mange. Hjemløse borgere og borgere med stofmisbrug henvender sig kun i ringe grad til
egen læge og har ofte en adfærd, der kan være svær at rumme i almen praksis og eksisterende
sundhedstilbud. Samtidig overskygger misbruget hyppigt de somatiske sygdomme, hvilket medfører, at disse borgere ofte ikke modtager den relevante behandling. Der er imidlertid positive erfaringer med brug af opsøgende indsatser i forhold til socialt udsatte grupper, der kan videreudvikles. Herudover bør mulighederne for et systematiseret samarbejde med frivillige foreninger også
indgå i arbejdet for en styrket indsats på området.
 For at understøtte, at særligt udsatte borgere får lettere adgang til udredning, behandling
og pleje, vil vi indgå aftaler, der bl.a. skal sikre lettere adgang til opfølgende pleje- og behandlingsindsatser efter udskrivelse fra hospital. Samarbejdsaftalerne udvikles med afsæt i
eksisterende erfaringer.
17
BilagEndeligt
1 - Side -33udkast
af 58
administrativ del
Kapitel 5: Sammenhæng og kvalitet
Politiske målsætninger
9. At borgerne sikres høj kvalitet og en koordineret indsats i forebyggelse, be-
handling og pleje samt rehabilitering, uanset hvor i sundhedsvæsenet opgaven
løses
10. At færre borgere indlægges og genindlægges på hospital, hvor det kan forebygges gennem en tidlig og koordineret indsats
11. At borgere med samtidig psykisk og somatisk sygdom oplever en sammenhængende og koordineret indsats.
Indikatorer:









At almen praksis og hospitalerne henviser flere borgere med behov for forebyggelse og rehabilitering til udvalgte tilbud i kommunerne
At andelen af borgere, der bliver indlagt med en forebyggelig diagnose, reduceres
At andelen af borgere, der bliver genindlagt med en forebyggelig diagnose,
reduceres
At færre nyfødte genindlægges
At andelen af akutte medicinske korttids-indlæggelser reduceres
At andelen af borgere, der optager en seng på hospital efter de er færdigbehandlet, reduceres
At andelen af udskrivelser, hvor der er en afsendt en rettidig elektronisk
epikrise, øges
At andelen af borgere, der oplever godt samarbejde og god kommunikation,
stiger
At anvendelsesgraden og rettidigheden af udvalgte indikatorer vedr. digital
kommunikation øges.
18
BilagEndeligt
1 - Side -34udkast
af 58
administrativ del
5.1Tværgående indsatsområder
I dette afsnit beskrives indsatser i forhold til tværgående temaer jf. bekendtgørelse og vejledning
om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler.
Der gøres opmærksom på, at beskrivelserne af de tværgående indsatser dækker alle fire obligatoriske indsatsområder: Forebyggelse, Behandling og pleje, Genoptræning og rehabilitering samt
Sundheds-it og digitale arbejdsgange.
Indsatsområdet Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskrives som tværgående tema i nærværende afsnit, hvorimod de 3 øvrige obligatoriske indsatsområder beskrives i separate afsnit 5.2, 5.3
og 5.4.
Dette afsnit indeholder derudover tværgående temaer om monitorering, kronisk sygdom herunder forløbsprogrammer, rådgivningsforpligtelsen, rammedelegation, opgaveoverdragelse og
forskning.
5.1.1 Monitorering af tværsektorielt samarbejde og kvalitetsdata
Monitorering af tværsektorielt samarbejde
En løbende monitorering af det tværsektorielle område er med til at understøtte samarbejdet om
planlægning, kapacitetsstyring og styring af de tværsektorielle forløb. Sundhedsstyrelsen har
sammen med kommuner, regioner og praksissektoren udarbejdet indikatorer for monitoreringen
af sundhedsaftalen. Monitoreringen inden for somatik, psykiatri, forebyggelige genindlæggelser og
elektronisk kommunikation fungerer tilfredsstillende, men der skal løbende ske tilpasninger, der
matcher behovet for lokale og nationale indikatorer.
Der udarbejdes løbende ledelsesinformationsdata (LIS-data), der har til formål at skabe overblik og
bidrage til at sætte fokus på udviklingen i den enkelte kommune og på det enkelte hospital samt
danne grundlag for tværsektoriel dialog bl.a. i samordningsudvalgene. Der er behov for at se på,
hvordan anvendelsen af LIS-data kan videreudvikles og tilpasses behovene for dialog, som er baseret på tværsektorielle data.
19
BilagEndeligt
1 - Side -35udkast
af 58
administrativ del
Monitorering af tværsektorielle kvalitetsdata
Der er stor efterspørgsel efter data, der belyser kvaliteten af indsatser på det tværsektorielle område. Blandt andet er der begrænset viden om effekten af indsatserne i forløbsprogrammerne for
kronisk sygdom. Regionen og kommunerne igangsatte derfor i 2010 et arbejde med at udvikle og
implementere en klinisk rehabiliteringsdatabase, som kan monitorere effekten af rehabiliteringsforløb fra diagnosen til afsluttet forløb på tværs af sektorer. Videreudviklingen og ikke mindst at
implementere og udfolde brugen af databasen fortsætter i denne aftaleperiode, ligesom mulighederne for udbredelse af databasen til flere sygdomsområder skal afdækkes.
 For at styrke datadreven kvalitetsudvikling vil vi registrere data i rehabiliteringsdatabasen
indenfor udvalgte indikatorer først for diabetes og dernæst for KOL.
Datafangst i almen praksis1
Overenskomstaftalen indgået 1. marts 2014 fastsætter, at der med afsæt i Den Danske Kvalitetsmodel skal udvikles en model for kvalitetsudvikling i almen praksis, hvor brugen af datafangst og
kvalitetsparametre får en central rolle. Ud over at bidrage til kvalitetsudvikling af de enkelte almen
praksis kan datafangst bl.a. også bidrage til at skabe overblik over populationen af patienter med
en given diagnose. Det kan understøtte planlægningen af den fælles indsats på tværs af kommuner, hospitaler og almen praksis, f.eks. ved dimensionering af forebyggelsestilbud og henvisning
hertil.
 Almen praksis vil levere data fra datafangst, efterhånden som det bliver muligt, og løbende
deltage i udvikling af nye indikatorer med afsæt i datafangst.
5.1.2 Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Sundheds-it og digitale arbejdsgange skal sikre sammenhæng og tilgængelighed i data og processer på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektor. Denne del af aftalen skal understøtte, at
samarbejdet om borgernes forløb sker koordineret, planlagt, rettidigt og sikkert.
I den foregående aftaleperiode er vi kommet langt med implementering af digitale meddelelser på
tværs af sektorer, men der er behov for fortsat fokus på implementering og korrekt anvendelse.
Dertil kommer sikring af den digitale kommunikation på en række nye områder og særligt indenfor
social- og psykiatriområdet.
1
Det skal bemærkes, at en juridisk afklaring om indsamling og brug af data pågår og forventes at foreligge
ultimo 2014.
20
BilagEndeligt
1 - Side -36udkast
af 58
administrativ del
Der er imidlertid også behov for et ambitiøst sigte mod fuld it-understøttelse af borgerens tværsektorielle forløb.
Parterne følger den Nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet, hvorfor hovedparten
af tiltag i sundhedsaftalen om sundheds-it og digitale arbejdsgange er knyttet til generelle og nationale initiativer.
Region Hovedstaden og Region Sjælland er i fællesskab i gang med at forberede og implementere
Sundhedsplatformen, som er den nye elektroniske patientjournal til at understøtte hospitalernes
kliniske arbejdsgange, dokumentation og vidensdeling. Systemet indeholder muligheder for at
kunne se hospitalets data om borgeren, når der er behov for det. Det er i arbejdet med sundhedsplatformen vigtigt at drøfte og koordinere platformens potentialer i forhold til det eksisterende
digitale samarbejde på tværs af sektorer.
Fra beskedbaseret digital kommunikation til deling af data
Beskedbaseret digital kommunikation mellem kommuner, hospitaler og praksissektor er implementeret for en række områder, herunder f.eks. for henvisninger, epikriser, indlæggelse og udskrivelse samt genoptræning. Der er behov for også at sikre tværsektoriel beskedbaseret digital
kommunikation på en række andre områder, herunder bl.a. for akutområdet, det ambulante område, børneområdet og social- og psykiatriområdet.
 For at understøtte sammenhæng og tilgængelighed af data vil vi implementere beskedbaseret digital kommunikation for det ambulante område og akutområdet

Følge anvisninger i den Nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet for udbredelse af beskedbaseret digital kommunikation for psykiatrien, socialpsykiatrien, handicapområdet og jobcentre. Med udgangspunkt i ovenstående områder skal den eksisterende
tværsektorielle kommunikationsaftale udbygges og implementeres.
For at kunne optimere og koordinere sikre forløb på tværs af sektorer er det nødvendigt at have
let adgang til overordnede, relevante og tidstro informationer om borgeren, uanset hvor og i hvilket system informationerne fødes. Dette gælder for alle involverede parter i forløbet – herunder
også borgeren.
Jævnfør den Nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet skal der være fuld digital
understøttelse af relevante tværgående arbejdsgange ved, at relevante data deles på tværs af
sundhedsvæsenet i 2017. På nationalt niveau udarbejdes en analyse af sundhedsoplysninger og
kommunikationsmønstre i sundhedsvæsenet. Analysen vil give anbefaling til, hvilke sundhedsoplysninger der er størst behov for at dele, på hvilken måde data skal deles mellem sundhedsvæsenets it-systemer, og hvordan sundhedspersonalet skal have adgang til data. Den nationale analyse
21
BilagEndeligt
1 - Side -37udkast
af 58
administrativ del
vil desuden indeholde en fælles faseplan for realisering af arbejdet. Vi vil lave aftale om implementering af faseplanen, når den foreligger, herunder aftale tidsplan for arbejdet.
Det Fælles Medicinkort
Det Fælles Medicinkort (FMK) er taget i brug på hospitaler og i praksissektoren. I forbindelse med
økonomiaftalen 2014 blev det aftalt, at FMK skal være organisatorisk implementeret i kommunernes omsorgssystemer medio 2015. Implementering af FMK betyder nye arbejdsgange i kommuner,
hospitaler og praksissektoren.
 For at styrke brugen af det Fælles Medicinkort vil vi udarbejde og medio 2015 have implementeret en aftale om, hvordan parterne anvender FMK i det tværsektorielle samarbejde.
Aftalen skal dels dække forhold under implementeringen og dels sikre arbejdsgange og følge op på kvaliteten i anvendelsen af FMK, når FMK er i drift medio 2015. Aftalen skal imødekomme de særlige forhold, der gør sig gældende, på det specialiserede socialområde.
5.1.3 Tværsektorielt samarbejde om patientsikkerhed
For at sikre god kvalitet i diagnosticering, behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering af borgere er det nødvendigt at arbejde systematisk med patientsikkerhed herunder utilsigtede hændelser. Rapportering af utilsigtede hændelser i sektorovergange danner en del af grundlaget for identificering af risici og kvalitetsbrist og anvendes til at forbedre kvalitet og sikkerhed i tværsektorielle
patientforløb.
Arbejdet med patientsikkerhed og utilsigtede hændelser i overgange mellem sektorer og planområder er stadig i en opstartsfase, og der er fortsat et betydeligt forbedringspotentiale og behov for
konsolidering af aktiviteter og samarbejde. Der er endvidere behov for kontinuerlig evaluering og
monitorering af indsatserne.
Målet for denne aftaleperiode er at arbejde videre med at udvikle et tæt samarbejde og en god
afrapporteringskultur om utilsigtede hændelser i sektorovergangene. Erfaringer fra patientsikkerhedsarbejdet skal udbredes, indarbejdes og nyttiggøres i samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og praksissektoren.
 Medvirke til udvikling af Dansk Patientsikkerheds Database (DPSD), så data kan ses på
tværs af sektorer.

Aftale og implementere en tværsektoriel organisering af samarbejdet mellem regionen og
kommunerne omkring utilsigtede hændelser, som tager udgangspunkt i samarbejdet mellem regionale og kommunale risikomanagere og patientsikkerhedskonsulenter fra almen
praksis.
22
BilagEndeligt
1 - Side -38udkast
af 58
administrativ del

Med henblik på at skabe sammenhængende og sikre forløb, hvor læring fra fx hændelsesanalyser, kerneårsagsanalyser og andre relevante patientsikkerhedsanalyser inddrages, vil
vi etablere et systematisk og struktureret samarbejde mellem relevante aktører, som har
direkte berøringsflade med borgere på botilbud og borgere med komplekse psykiatriske
forløb.
5.1.4 Fokus på kronisk sygdom
Indsatser over for kronisk sygdom omfatter mange forskellige målgrupper, der har varierende
behov afhængig af bl.a. sygdommens karakter, om der er flere samtidige sygdomme og de sociale forhold. Der er et generelt behov for bedre dokumentation og evaluering af de eksisterende indsatser og et stort behov for et fælles datagrundlag for interventioner, som går på
tværs af sektorer.
Forløbsprogrammer – videreudvikling, implementering og kvalitetssikring
Forløbsprogrammer er udviklet for en række af de mest udbredte kroniske sygdomme. Der er
imidlertid behov for at udvikle programmernes anvendelse yderligere, så de eksempelvis også kan
tilgodese behovene hos borgere med flere samtidige sygdomme. Der er ligeledes behov for at udvikle eller styrke indsatser for de mange borgere med kronisk sygdom, som enten ikke er omfattet
af et forløbsprogram, eller som på anden måde falder uden for den mere standardiserede behandling og rehabilitering, som den aktuelt tilbydes.
De sidste 5 år er der udviklet forløbsprogrammer i Region Hovedstaden for borgere med KOL, type-2 diabetes, demens, hjertekar-sygdomme og lænderyg-lidelser. Fuld implementering af indholdet er en afgørende forudsætning for at opnå effekt af forløbsprogrammerne. Det er derfor væsentligt, at kommuner, hospitaler og praksissektoren afklarer, hvad der forstås ved fuld implementering og arbejder gensidigt forpligtende for denne opgave for at kunne sikre fuld implementering
af disse programmer. Herunder også indarbejdelse af de ændringer, der følger af revisionen af
forløbsprogrammerne inden for KOL og type-2 diabetes (2014) og efterfølgende hjerte-kar og demens (2015).
Ud over de regionale forløbsprogrammer er der også udarbejdet nationale forløbsprogrammer
inden for kræftrehabilitering og palliation samt erhvervet hjerneskade for henholdsvis voksne og
børn. Der pågår et regionalt arbejde med henblik på regional udmøntning af disse programmer. I
aftaleperioden arbejdes der ligeledes mod en fuld implementering af disse forløbsprogrammer.
Der vil nationalt blive initieret nye forløbsprogrammer, bl.a. som følge af udarbejdelsen af en generisk model for forløbsprogrammer for psykiske lidelser (2015), som forventes udmøntet i lokale
forløbsprogrammer. Det vil vi forholde os til, når den nationale generiske model foreligger.
Der er behov for at følge og monitorere forløbsprogrammerne på en række proces- og resultatparametre. Eksempelvis følge, om vi får henvist de rigtige borgere, opsporet alle relevante, fastholdt
23
BilagEndeligt
1 - Side -39udkast
af 58
administrativ del
borgerne i behandling og rehabilitering, og om der er sundhedsmæssig effekt for borgerne. Der
henvises i øvrigt til afsnit om rehabiliteringsdatabasen.
 Fastlægge hvilke indikatorer, der skal anvendes til at følge implementeringsgraden og kvaliteten af forløbsprogrammerne samt aftale, hvilke konkrete mål for kvalitet i tilbuddene og
for den videre implementering, der skal nås.
Andre indsatser overfor borgere med kroniske sygdomme
Det stigende pres på sundhedsvæsnet indebærer, at der er brug for at tænke anderledes i behandlingen og plejen af borgerne samt behov for bedre dokumentation og evaluering af de eksisterende indsatser.
Analyser har vist, at forbruget af ydelser i sundhedsvæsenet er centeret omkring en mindre
gruppe af borgere. Vi er derfor begyndt at sætte fokus på, hvordan vi kan identificere borgere
med et særligt stort forbrug af sundhedsydelser, og hvordan vi gennem målrettede indsatser
kan reducere den del af storforbruget, som vurderes at kunne forebygges. Dette udviklingsarbejde forudsætter, at relevante data kan deles på tværs af sektorer.
Vi vil i aftaleperiode gøre følgende:
 Med henblik på mere effektiv ressourceudnyttelse og bedre patientoplevet kvalitet gennemføres først et fælles analysearbejde, hvor der kan samkøres data på tværs af sektorgrænser. Dernæst udvikles og afprøves en model, der kan reducere forebyggeligt storforbrug af sundhedsydelser for ældre medicinske patienter med kroniske sygdomme. Efterfølgende vurderes mulighederne for udbredelse af modellen.
5.1.5 Rådgivning på tværs af sektorer
Regionens rådgivningsforpligtigelse skal udvikles i samarbejde mellem kommuner, hospitaler og
praksissektoren for at sikre, at rådgivningen er organiseret på en måde, hvor kompetencerne anvendes effektivt og er målrettet kommunernes aktuelle behov for rådgivning.
Rådgivningsforpligtelsen omfatter generelle forhold. Rådgivning i forbindelse med konkrete borgerforløb behandles i et særskilt afsnit.
Rådgivning jf. rådgivningsforpligtelsen
Rådgivning i henhold til rådgivningsforpligtelsen vil, afhængig af hvilket emne der er tale om, blive
varetaget af forskellige regionale institutioner med forskellig organisering og form for rådgivnin-
24
BilagEndeligt
1 - Side -40udkast
af 58
administrativ del
gen. Vi vil derfor indgå konkrete aftaler om rådgivningen, hvor vi for hvert emne vil beskrive indholdet af rådgivningen, formen, organiseringen og økonomi samt evaluering.
 Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sundhedsprofilerne. Sundhedsprofilerne skal fortsat bruges som monitoreringsværktøj til at følge udviklingen i borgernes
sundhed og sygelighed. Aftalen skal sikre, at sundhedsprofilerne samtidig er anvendelsesorienterede i forhold til kommunernes forebyggelsesindsatser. Aftalen skal desuden medvirke til kompetenceudvikling indenfor evaluering og metodeudvikling.

Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. kronisk sygdom og multisygdom. I
aftalen skal der bl.a. være fokus på databaseret rådgivning ud fra monitoreringen af borgere med kronisk sygdom og differentierede indsatser overfor sårbare borgere.

Videreudvikle aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedrørende hygiejne, ved at følge op på evalueringen af den nuværende hygiejneaftale og eventuelt komme med anbefalinger til indsatsområder.

Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. medicin. I aftalen skal der udpeges
særlige indsatsområder, herunder f.eks. Fælles Medicinkort (FMK) og polyfarmaci (anvendelse af mange slags medicin) hos borgere med multisygdom.

Indgå aftale om regionens rådgivningsforpligtelse vedr. sårpleje. I aftalen skal der udpeges
særlige indsatsområder, herunder evaluering og udvikling af rådgivningen via telemedicinsk kommunikation samt udvikling af indikatorer på området. Der skal i aftalen være fokus på at øge kompetencerne hos relevante målgrupper omkring forebyggelse af tryksår.
Rådgivning i forbindelse med konkrete borgerforløb
Allerede i dag foregår der sparring og videndeling som en naturlig del af samarbejdet om den enkelte borger og det enkelte forløb. Der er imidlertid behov for at systematisere rådgivning og videndeling i forhold til borgere med komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov samt borgere med
psykisk sygdom.
 Indgå aftale, som understøtter let adgang til rådgivning og specialviden i konkrete tværsektorielle forløb for borgere med komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov samt borgere
med psykisk sygdom. Aftalen skal målrettes udvalgte grupper af patienter, der kræver en
specialiseret indsats. Vi er enige om, at der ikke er tale om en stående, fri og vederlagsfri
ret til at trække på hinandens kompetencer.
25
BilagEndeligt
1 - Side -41udkast
af 58
administrativ del
5.1.6 Rammedelegationer i forbindelse med kommunale tilbud
Kommunerne har mulighed for at løse en række lægeordinerede behandlingsopgaver i hjemmesygeplejen, på plejehjem, i akutfunktioner og botilbud, som overdrages til kommunen inden for
rammen om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Vi vil i denne aftaleperiode skabe større klarhed omkring det faglige, ledelsesmæssige og organisatoriske ansvar for opgaver, der
udføres som rammedelegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed.
 Udarbejde en overordnet ramme for samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger og
kommunale medarbejdere, når de udfører lægelige ordinationer i hjemmesygeplejen, på
plejehjem, i akutfunktioner og botilbud.
5.1.7 Samarbejde om opgaveoverdragelse
Ud fra hensyn til effektiv ressourceudnyttelse flytter opgaver løbende mellem sektorerne i sundhedsvæsenet. Det er centralt, at overdragelse af større opgaver mellem henholdsvis hospital,
kommune og praksissektoren sker planlagt og aftalt.
Vi vil i aftaleperiode gøre følgende:
 Løbende og efter behov indgå aftaler i regi af Sundhedskoordinationsudvalget om opgaveoverdragelse i forbindelse med større, strukturelle og principielle flytninger af opgaver mellem kommune, hospital, og praksissektoren. I forbindelse hermed vil vi beskrive opgaven
og tage stilling til, hvem der har det sundhedsfaglige ansvar, delegation af forbeholdt
sundhedsfaglig virksomhed, faglige retningslinjer for området og eventuelle konsekvensvurderinger, herunder økonomiske forhold, volumen og behov for kompetenceudvikling.
Derudover vil vi tage stilling til implementering og opfølgning. De opgaver som almen praksis jf. Sundhedsaftalen skal udføre, skal beskrives i praksisplanen, jf. Sundhedsstyrelsens
vejledning fra 2013 om principper for udarbejdelse af praksisplan for almen praksis.
5.1.8 Forskning
Der er fortsat et stort behov for mere viden om, hvilke målrettede indsatser som virker bedst i
forhold til at øge sundhedstilstanden i befolkningen, herunder er der et særligt stort behov for at
skabe mere viden om, hvilke indsatser der bedst tilgodeser sårbare og udsatte borgeres behov og
ressourcer. Der er ligeledes stort behov for systematisk udbredelse af viden fra eksisterende
forsknings- og udviklingsprojekter.
Region Hovedstaden og kommunerne har i den foregående aftaleperiode etableret en ramme for
samarbejdet mellem kommuner, hospitaler, forskningsinstitutioner og praksissektoren inden for
det fælles opgavefelt på sundhedsområdet. Region Hovedstaden etablerede i forbindelse hermed i
26
BilagEndeligt
1 - Side -42udkast
af 58
administrativ del
2013 en Tværsektoriel Forskningsenhed (TFE), der skal sikre identificering, formidling og implementering af forskningsbaseret viden samt generere ny viden, der kan implementeres på tværs af
sektorer. Det er derudover vigtigt, at der er fokus på muligheder for synergier og etablering af
samarbejder med forsknings- og innovationsmiljøer såvel lokalt i regionen som i det øvrige Danmark og internationalt.
 For at understøtte vores arbejde med at sikre lighed i sundhed gennemføres et mindre antal, men større tværsektorielt forankrede forsknings- og udviklingsprojekter vedrørende
tidlig opsporing, rekruttering og fastholdelse af sårbare og udsatte borgere i forebyggelsesbehandlings- og rehabiliteringstilbud, herunder forskning om muligheder for at understøtte, at sårbare og udsatte borgere er aktive samarbejdsparter i eget forløb.
27
BilagEndeligt
1 - Side -43udkast
af 58
administrativ del
5.2 Forebyggelse
Sundhedsaftalen omfatter samarbejdet om sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser, der har
til formål at støtte og motivere borgere til livsstilsændringer, der kan forebygge, at sygdom opstår
og udvikler sig. Dette afsnit om forebyggelse omhandler de opgaver og samarbejdsflader, som
kommuner, hospitaler og praksissektoren deler på forebyggelsesområdet. Det overordnede formål
er at sikre, at alle borgere med behov tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj
faglig kvalitet.
Det skal bemærkes, at rådgivning om forebyggende indsatser samt samarbejdet omkring kronisk
sygdom, herunder forløbsprogrammer, er beskrevet som tværgående temaer i afsnit 5.1.
5.2.1 Synlighed og sammenhæng mellem indsatser
Parterne er enige om, at vi i højere grad skal betragte forebyggelsesarbejdet i kommuner, hospital
og praksissektoren som tæt sammenvævede og afhængige indsatser. F.eks. har kommunernes
indsatser vedrørende alkohol og tobak betydning for behandlingsindsatsen på hospitalet og i praksissektoren. Tilsvarende påvirker hospitalernes og praksissektorens vurdering af borgernes forebyggelsesbehov og deres opmærksomhed på muligheden for henvisning af borgere til kommunale
tilbud kommunernes muligheder for at nå ud til de relevante borgere.
For at understøtte at henvisning foretages, skal det være tydeligt for både borgere og sundhedsprofessionelle, hvilke tilbud kommunerne har på området. Men også samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis om tidlig indsats hos borgere med behov for livsstilsændring
eller patientuddannelse skal styrkes.
Sundheds- og forebyggelsesportalen (SOFT) på Sundhed.dk er kommunernes, hospitalernes og
almen praksis’ fælles overblik over tilbud på forebyggelses- og rehabiliteringsområdet. SOFTportalen kan dermed understøtte mere sammenhængende forebyggelses- og rehabiliteringsforløb
for borgerne. Der er imidlertid behov for at sikre, at alle parter systematisk opdaterer informationer om egne tilbud. Også oplysninger om sundheds- og forebyggelsestilbud på psykiatriområdet
bør være tilgængelige på portalen.
 Sikre systematisk opdatering af kommuner og hospitalers informationer på SOFT-portalen
således, at den nyeste og relevante information om konkrete forebyggelses- og rehabiliteringstilbud altid er tilgængelig på Sundhed.dk. Herunder skal der også sikres synlighed af
tilbud, som er rettet mod borgere med psykisk sygdom, vidtgående psykisk og/eller fysisk
handikap og borgere med et skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler.
28
BilagEndeligt
1 - Side -44udkast
af 58
administrativ del

Styrke samarbejdet omkring anvendelsen af forebyggelses- og rehabiliteringstilbud gennem lokale initiativer. Herunder bl.a. aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og almen praksis der sikrer, at borgere med behov herfor tilbydes alkoholog tobaksintervention forud for operation.
5.2.2 Samarbejde om gravide og nyfødte
For at sikre en sammenhængende indsats er der behov for en bedre kommunikation mellem sektorerne. Herunder at der er én indgang til den kommunale sundhedspleje, som er kendt af almen
praksis og fødeafdelingerne, der typisk har fødende kvinder fra mange forskellige kommuner. Det
kan bl.a. understøtte, at den kommunale sundhedspleje allerede under graviditeten informeres
om f.eks. behov for svangrebesøg.
Fødsels- og forældreforberedelse er et andet vigtigt forebyggelsesområde særligt i forhold til førstegangsforældre. Der findes forskellige tilbud i hospitals- og kommunalt regi, men disse tilbud er
ikke koordineret på tværs af sektorerne, ligesom der findes mange forskellige organiseringer.
 Arbejde for en bedre tværsektoriel kommunikation på svangre- og barselsområdet.

Indgå aftaler, der sikrer fælles fødsels- og forældreforberedelse på tværs af sektorerne. Tilbuddene skal udformes på en måde, der særligt fremmer sårbare gravides motivation og
muligheder for at deltage i fødselsforberedelsen.
5.2.3 Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge
Det er vigtigt for børns udvikling, at der handles tidligt på tegn på psykisk og fysisk mistrivsel. De
forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (jf. sundhedsloven) er de mest strukturerede tilbud, der findes til målgruppen. Den viden, der opnås herigennem, skal udveksles mellem relevante
parter og understøtte koordinerede indsatser mellem kommuner og almen praksis. Der foregår
imidlertid ikke nogen systematisk koordination eller udveksling af relevante helbredsoplysninger
mellem almen praksis og den kommunale sundhedspleje.

Aftale retningslinjer for systematisk kommunikation på børneområdet mellem almen praksis og den kommunale sundhedspleje om udveksling af relevante helbredsoplysninger.

Aftale retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner og praktiserende læger om børn
og unge, der ønskes henvist til Børne og Ungdomspsykiatrisk Center.
29
BilagEndeligt
1 - Side -45udkast
af 58
administrativ del
5.2.4 Tidlig opsporing og indsats over for psykisk mistrivsel blandt børn og unge
Det er vigtigt, at børn med psykisk mistrivsel opspores så hurtigt som muligt med henblik på
iværksættelse af relevante foranstaltninger. Vi vil vurdere, om der er behov for at udvikle aftaler
mellem kommunerne og praksissektoren om samarbejdet omkring børn og unge med psykisk mistrivsel.
 Udvælge og udbrede værktøjer til brug for tidligere opsporing af psykisk mistrivsel hos
børn i forskellige aldersgrupper hos såvel kommune som almen praksis.

Sikre synlighed og let tilgængelig information om henvisning fra primærsektor til regionens
børne- og unge psykiatri.
5.2.5 Børn og unge som pårørende
Børn og unge, der oplever alvorlig sygdom og død i deres nærmeste familie, udsættes for en stor
belastning. Familien kan have vanskeligt ved at give barnet den støtte, som det har behov for, da
familien er i en sårbar situation.
På psykiatriområdet er der aftalt retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner og psykiatrien i
forhold til børn som pårørende til borgere med psykisk sygdom, men der findes ikke tilsvarende
generelle aftaler på det somatiske område. Vi vil fremme det tværsektorielle samarbejde om tidlig
opsporing af børn og unge som pårørende, således at der ved behov kan sikres en opfølgende indsats.
 Udarbejde retningslinjer for tidlig opsporing af børn og unge som pårørende og aftale,
hvordan der varsles mellem sektorerne i forhold til børn og unge, der oplever dødsfald
og/eller er pårørende til familiemedlemmer med alvorlig psykisk eller somatisk sygdom.
5.2.6 Forebyggelses- og behandlingstilbud til borgere med afhængigt forbrug af rusmidler
og deres familier
Tidlig opsporing er væsentlig for at forebygge udvikling af et afhængigt forbrug af rusmidler. Tal fra
Sundhedsstyrelsen viser, at der i gennemsnit går 10-12 år fra et misbrug af alkohol påbegyndes, til
en borger kommer i et egentligt behandlingstilbud. Der er derfor behov for at styrke den tidlige
opsporing af unge og voksne med problemer med rusmidler.
Motivation spiller en afgørende rolle for borgerens beslutning om at deltage i et behandlingsforløb. Alle parter har derfor også en opgave i at motivere til behandling – herunder at oplyse om de
kommunale behandlingstilbud.
30
BilagEndeligt
1 - Side -46udkast
af 58
administrativ del
 Understøtte tidlig opsporing og indsats overfor borgere, herunder unge med skadeligt og
afhængigt forbrug af rusmidler, uanset hvor i sundhedsvæsenet, borgeren mødes.

Sikre entydig og lettilgængelig henvisningsprocedure til misbrugsbehandling.
5.2.7 Børn i familier med misbrugsproblemer
Børn, der vokser op i familier med misbrugsproblemer, har stor risiko for senere i livet at udvikle
psykiske problemer og for selv at udvikle afhængighed af rusmidler. Denne gruppe børn mangler
hjælp fra familien, og derfor bliver hjælpen fra det omgivende samfund endnu mere central. I aftaleperioden vil vi arbejde for at understøtte sammenhængende og koordineret indsats omkring
tilbud til børn i misbrugsfamilier.
 Synliggøre eksisterende tilbud til børn i familier med misbrugsproblemer.

Aftale, hvordan varsling mellem sektorerne kan udbygges i forhold til børn i familier med
misbrugsproblemer, således at det sikres, at børnene med behov findes og henvises til eksisterende tilbud.
5.2.8 Tidlig opsporing af unge og voksne med psykisk sygdom
Tidlig opsporing af psykisk sygdom er vigtig for en vellykket behandling og rehabilitering. Samtidig
ved vi, at særligt borgere på kontanthjælp og langtidssygemeldte har en høj forekomst af psykiske
lidelser, der ofte først opspores sent i forløbet. Der er behov for at styrke det tværsektorielle samarbejde om tidlig opsporing af unge og voksne, der har psykisk sygdom eller er i risiko for at udvikle psykisk sygdom og tilbyde dem en tidlig koordineret indsats.
 Tage stilling til udvikling og implementering af forløbsprogrammer for psykiske lidelser, når
den generiske model fra Sundhedsstyrelsen foreligger.

Sikre rådgivning af medarbejdere på bl.a. ungdomsuddannelserne og i jobcentrene om metoder til identifikation af mulig psykisk lidelse.

Sikre klar kommunikation om udrednings- og behandlingsansvar og sikre lettilgængelige
henvisningsveje til behandlingstilbud i kommuner, hospitaler og praksissektoren.
31
BilagEndeligt
1 - Side -47udkast
af 58
administrativ del
5.2.9 Tidlig opsporing af somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom
Borgere med psykisk sygdom har en overdødelighed i forhold til den øvrige befolkning. En væsentlig årsag hertil er, at somatisk sygdom ofte ikke opspores eller behandles i tide. Det er derfor en
fælles opgave at iværksætte indsatser, der kan mindske risikoen for udvikling af alvorlig somatisk
sygdom hos borgere med psykisk sygdom.
 Fastlægge principper for, hvordan kommuner, hospitaler og praksissektoren kan samarbejde om at motivere borgere med psykisk sygdom til at benytte kommunale og regionale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud.

Aftale, hvordan borgere, der er tilknyttet kommunernes socialpsykiatri og botilbud, systematisk kan tilbydes og motiveres til at gennemføre forebyggende sundhedsundersøgelser
hos egen læge.
5.2.10 Tidlig opsporing og indsats vedr. KOL og børneastma
I økonomiaftalen 2014 fremgår, at der skal ske en styrket indsats på lungeområdet med særligt
fokus på KOL og børneastma. Indsatsen skal indebære udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer og styrkelse af den tidlige opsporing af KOL og børneastma. Almen praksis fremhæves som
en afgørende aktør i opsporing og diagnostik af lungesygdomme.
 For at styrke den tidlige opsporing i almen praksis af borgere med KOL og astma hos børn
udarbejdes samarbejdsaftaler herom.
32
BilagEndeligt
1 - Side -48udkast
af 58
administrativ del
5.3 Behandling og pleje
Et velfungerende tæt og forpligtende samarbejde mellem parterne på sundhedsområdet er med
til at understøtte, at borgere med behov herfor tilbydes et sammenhængende behandlings- og
plejeforløb af høj kvalitet.
I dette afsnit af sundhedsaftalen sættes fokus på vores opgaver, samarbejde og kommunikation i
forbindelse med ambulant behandling og ved indlæggelser og udskrivelser. Herunder er der fokus
på de indsatser, som vi prioriterer for at undgå indlæggelser og genindlæggelser, hvor de kan forebygges gennem tidlig og koordineret indsats. Der sættes desuden fokus på at nedbringe antallet
af akutte medicinske korttidsindlæggelser og antallet af færdigbehandlede borgere, der optager
en seng på hospitalerne.
5.3.1 Samarbejde og kommunikation
En væsentlig forudsætning for det sammenhængende patientforløb af høj kvalitet er fælles mål
understøttet af koordination og dialog. Dialog kan finde sted ved det personlige møde, elektronisk
kommunikation eller ved telefonisk kontakt. Det er afgørende, at der i hele forløbet er den relevante viden til rådighed, således at koordination mellem samtidige indsatser og overdragelse mellem sektorer foregår så hurtigt, sikkert og fyldestgørende som muligt.
I den foregående aftaleperiode blev der indgået en aftale om tværsektoriel kommunikation og
arbejdsgange mellem kommunerne og hospitalerne om indlæggelser og udskrivelser. Kommunikationsaftalen omfatter samarbejdet om indlæggelser og udskrivelser mellem kommunerne og hospitalerne i forhold til voksne med somatisk sygdom, der efter indlæggelse har behov for kommunale omsorgsydelser.
I aftaleperioden skal Kommunikationsaftalen revideres, og der skal arbejdes videre med udvikling
af kommunikationsaftaler på de områder, der ikke er dækket af den gældende Kommunikationsaftale. I de nye aftaler skal der være fokus på borgeren som aktiv samarbejdspart samt på implementering og opfølgning.
På psykiatriområdet er der indgået bilaterale samarbejdsaftaler mellem Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet. Aftalerne beskriver ansvars- og opgavefordelingen i de enkelte faser af et behandlingsforløb. Der er behov for
ensartede aftaler mellem alle kommuner og Region Hovedstadens psykiatri bl.a. som følge af en
regional samling af specialfunktioner.
33
BilagEndeligt
1 - Side -49udkast
af 58
administrativ del
 Snarligt revidere den gældende Kommunikationsaftale blandt andet med henblik på en
forenkling af centrale aftaledele. Der skal endvidere sættes fokus på aktiv inddragelse og
samarbejde med borgeren i forbindelse med udskrivelse.

Udarbejde og implementere kommunikationsaftaler for: Ambulante forløb, børn og unge,
det akutte område og på psykiatriområdet – herunder også for børne- og ungdomspsykiatrien.

Udarbejde en aftale for støtte til borgere (børn og voksne) med svære kommunikationsvanskeligheder, der indlægges fra sociale tilbud til udredning og behandling på hospital.

Revidere og omdanne samarbejdsaftalerne på psykiatriområdet til én generisk samarbejdsaftale på voksenområdet henholdsvis børne- og ungeområdet, der gælder for alle
kommuner og alle psykiatriske centre/børne- og ungdomspsykiatrisk center. Herunder skal
der arbejdes systematisk med understøttelse af aftalernes implementering i den daglige
drift.
5.3.2 Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser
Vi ønsker, at færre borgere indlægges på hospital, hvis det kan forebygges gennem en tidlig og
koordineret indsats. Aftalen skal medvirke til at undgå hospitalsindlæggelser og genindlæggelser,
der kan forebygges ved rettidig og effektiv opsporing, behandling, pleje og træning i kommuner og
praksissektoren og i samarbejde med ambulatorier og andre afdelinger på hospitalerne.
Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser kræver nogle gange særlige indsatser, men ofte
er der også tale om et fokus, der skal integreres i de indsatser, borgeren allerede modtager. Målgruppen for indsatsområdet er de sårbare borgere, der f.eks. gennem tilknytning til kommunale
tilbud, hyppige indlæggelser eller hyppige kontakter til almen praksis, er i kontakt med sundhedsfaglige medarbejdere.
Det drejer sig primært om ældre medicinske patienter og borgere med somatisk eller psykisk kronisk sygdom og/eller hyppige indlæggelser. Herudover er der en særlig udfordring omkring genindlæggelser af nyfødte.
Forudsætningen for, at akutte indlæggelser kan forebygges, er en øget opmærksomhed på og opsporing af begyndende sygdomsudvikling eller forværring af sygdom. Kommunerne og almen praksis har derfor en væsentlig rolle i forhold til den tidlige opsporing. Men tidlig opsporing kan ligeledes foregå på hospitalerne i forbindelse med indlæggelser og ambulante forløb, og man skal her
være opmærksomme på muligheden for henvisning til kommunale tilbud. Herudover kan tidlig
indsats forudsætte hurtig adgang til specialistudredning på hospital eller hos praktiserende speciallæge.
34
BilagEndeligt
1 - Side -50udkast
af 58
administrativ del
 Styrke det tværsektorielle samarbejde om tidlig opsporing og tidlig indsats ved at implementere redskaber, som er udviklet til formålet, og som så vidt muligt er evidensbaseret,
og derudover tage afsæt i en opsamling af erfaringerne med tidlig opsporing og tidlig indsats.
5.3.2.1 Akutte indsatser
I de seneste aftaleperioder er mulighederne for at yde akut og kompleks pleje og behandling udvidet i det nære sundhedsvæsen. Akutte indsatser i den kommunale sygepleje kan være med til at
mindske antallet af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser og skabe tilbud om pleje, observation og behandling tæt på borgernes hverdagsliv og lokalmiljø.
For borgere med psykisk sygdom vil en udbygget adgang til kommunale akutte indsatser ligeledes
kunne være med til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser.
 Med udgangspunkt i eksisterende erfaringer udarbejdes aftaler for samarbejdet mellem
kommuner, hospitaler og almen praksis omkring de kommunale subakutte/akutte pleje- og
behandlingstilbud. Aftalerne skal beskrive samarbejdet omkring og ansvarsfordelingen af
det lægefaglige behandlingsansvar, tilgængelighed for lægefaglig rådgivning og vurdering
af borgerens situation og samarbejde om understøttelse samt oplæring af medarbejdere.
Aftalerne skal omfatte både psykiatri og somatik.
5.3.2.2 Genindlæggelser af nyfødte og arbejdsdeling omkring fødslen
Der har i den forrige aftaleperiode været en omlægning på fødeområdet, som giver langt flere
ambulante fødsler og tidlige udskrivelser efter fødsel. Samtidig er antallet af nyfødte, der genindlægges, steget markant.
Der er primo 2014 udarbejdet en aftale om arbejdsdeling mellem parterne for alle typer fødsler.
Aftalen skal sikre, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området samt de politiske aftaler i Region Hovedstaden følges. Herunder er der i aftalen særligt fokus på, at alle familier modtager tæt
opfølgende kontakt i den første sårbare tid efter fødsel og især hjemkomst. Der er behov for, at
der følges op på, om aftalen virker efter hensigten. Herunder er der særligt behov for at undersøge, om aftalen i tilstrækkelig grad indeholder indsatser, der kan medvirke til at reducere antallet af
genindlæggelser af nyfødte.
 Analysere genindlæggelsesmønsteret for nyfødte med henblik på vurdering af, om der er
behov for implementering af yderligere tværsektorielle indsatser.
35
BilagEndeligt
1 - Side -51udkast
af 58
administrativ del
5.3.3 Den gode udskrivelse som forebyggelse af genindlæggelser
Den gode udskrivelse vil for mange borgere forudsætte, at udskrivelsen forberedes allerede ved
indlæggelse. Rettidig inddragelse af og information til kommuner og praktiserende læger samt en
inddragende og helhedsorienteret vurdering af borgerens situation kan understøtte borgerens
oplevelse af sammenhæng og kvalitet i indsatsen og forebygge genindlæggelser. I aftaleperioden
ønsker vi at forbedre udskrivelsen for den enkelte borger på både det somatiske og psykiatriske
område. Det vil vi bl.a. gøre ved at skabe overblik og koordinere de mange indsatser såsom forløbskoordination, regionale følgeordninger og kommunale opfølgningsindsatser. Ikke alle ordninger er implementeret i samme grad.
5.3.3.1 Forløbskoordination
Sundhedskoordinationsudvalget har godkendt en model for fælles regional/kommunal forløbskoordination for særligt svækkede ældre medicinske patienter, som er under implementering.
 For at skabe overblik og effektiv ressourceudnyttelse vil vi sikre koordinering og implementering i forhold til forløbskoordination og de regionale og kommunale følgeordninger: Følge
hjem, ringe hjem og opfølgende hjemmebesøg samt øvrige kommunale ordninger, der følger op efter udskrivelse.
5.3.3.2 Behandlingsredskaber og hjælpemidler ved udskrivelsen
Borgerne udskrives i dag tidligere og er ofte mere plejekrævende og mindre mobile og selvhjulpne
ved udskrivelsen. Dette øger behovet for hjælpemidler. Det er vigtigt, at de hjælpemidler og behandlingsredskaber, som borgeren har behov for, er til rådighed ved udskrivelsen fra hospital,
samt at borgeren har modtaget den nødvendige instruktion i brugen af hjælpemidlet og behandlingsredskabet.
For at sikre en klar ansvarsfordeling mellem kommune, hospital eller borgeren selv er der udarbejdet et snitfladekatalog, som skal give klarhed over arbejdsdelingen vedrørende udlevering, afprøvning, instruktion, tilpasning og opfølgning på borgerens brug af behandlingsredskabet eller
hjælpemidlet. Snitfladekataloget er et dynamisk aftaleredskab, som bygger på en fortolkning af
afgrænsningscirkulæret,[1] og det vil løbende blive revideret.
[1]
Cirkulære nr. 9079 af 22/02/2013
36
BilagEndeligt
1 - Side -52udkast
af 58
administrativ del
5.3.4 Tværsektorielt samarbejde om medicin
For at sikre at borgerne opnår rigtig og sikker medicinering og kontinuitet ved sektorovergange,
skal borgerens medicinoplysninger være opdaterede og tilgængelige ved indlæggelse på og udskrivelse fra hospitalerne, ved behandling hos praktiserende læge og speciallæge samt i kommunerne.
Kommunikation om medicin foregår hovedsagelig via Fælles Medicinkort (FMK) og vil i takt med
implementeringen af FMK være en forbedring af patientsikkerheden på medicinområdet. Det skal
sikres, at alle sundhedsprofessionelle, der har borgeren i pleje og/eller behandling, udveksler og
har let adgang til tidstro, opdateret og korrekt information om borgerens aktuelle medicinering.
Det er desuden en forudsætning for korrekt medicin i sektorovergange, at der til enhver tid er
klarhed over placeringen af det lægefaglige ansvar for den samlede medicinering af borgeren.
Når borgeren afsluttes fra hospitalet videregives informationer i form af en epikrise til almen praksis og hvis relevant også til praktiserende speciallæge. Informationerne skal sikre, at almen praksis
og/eller praktiserende speciallæge hurtigst muligt efter udskrivelsen har relevante oplysninger om
indlæggelsen/behandlingen med henblik på det videre forløb.
 Understøtte en samlet set hurtigere fremsendelse af epikriser til egen læge end i dag. Særligt for borgere, hvor kommunen eller egen læge er umiddelbart involveret i den fortsatte
behandling af borgeren, sikres det, at epikrisen fremsendes til egen læge samme dag for
borgere udskrevet på hverdage inden kl. 12 og ellers senest en hverdag efter udskrivelsen
af borgeren.

Præcisere organiseringen og ansvarsfordelingen i samarbejdet mellem kommunerne, hospitalerne og praksissektoren med fokus på rettidig og korrekt medicinkommunikation. Det
skal til enhver tid være klart kommunikeret, hvem der har det lægefaglige ansvar for den
samlede medicinering af borgeren.

Implementere en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og medicinafstemning.
5.3.5 Særlige målgrupper
Palliative patienter
Der er behov for, at der sker en videndeling mellem det specialiserede palliative niveau på hospitalerne og hospices og det basale niveau i kommunerne, så de specialiserede palliative enheder i
tiltagende grad varetager en rådgivnings-, undervisnings- og sparringsfunktion i forhold til det basale niveau.
37
BilagEndeligt
1 - Side -53udkast
af 58
administrativ del
Patienterne skal tilbydes sammenhængende palliative forløb. Det er derfor vigtigt, at der er et
godt tværsektorielt samarbejde mellem de udgående palliative teams/udgående hospiceteams,
hjemmeplejen og almen praksis.
 Vi har i 2014 udarbejdet en fælles plan for implementering af anbefalingerne i det nationale forløbsprogram for kræftrehabilitering og palliation, som vi vil følge.
Borgere med erhvervet hjerneskade
Der er behov for et særligt fokus på borgere med erhvervet hjerneskade med henblik på at sikre
effektive og sammenhængende forløb og for at mindske følgerne af hjerneskaden og derigennem
borgerens mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Vi vil aftale perioden gøre følgende:
 Arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for rehabilitering
af børn og voksne med erhvervet hjerneskade.

Etablere indsatser, som kan forebygge genindlæggelser og forværring af borgerens og familiens situation. Det kan eksempelvis handle om opretholdelse af en hjerneskadekoordinatorfunktion i kommunerne, gennem etablering af mulighed for revurdering/tilbageløb
for borgere med særlige problemstillinger og gennem etablering af graduerede rehabiliteringstilbud både i kommunerne og på hospitaler.
Borgere med demenssygdomme
Borgere med demenssygdomme og deres pårørende er en særlig sårbar målgruppe. Det forventes,
at der afledt af den aldrende befolkning i de kommende år vil komme en øget efterspørgsel efter
tilbud til demente. Grundet kognitiv svækkelse har disse borgere svært ved at tage ansvar for eget
forløb, hvorfor det er særligt vigtigt at sikre ordentlig overdragelse/ledsagelse af demente på
tværs af sektorer. Det kan f.eks. være relevant i forbindelse med udredningsforløbet på hospitalet
og den videre indsats i kommune og ved praktiserende læge eller i forbindelse med akut indlæggelse eller besøg i akutmodtagelse. Det er vigtigt at sikre et særligt fokus på de pårørende til demente, som kan være i særlig risiko for at udvikle sygdom på grund af overbelastning.
Vi vil i aftale perioden gøre følgende:
 Understøtte indsatser, der fremmer tidlig og kvalificeret opsporing, idet jo tidligere sygdommen opdages, des bedre er mulighederne for at vælge effektive behandlingsmetoder,
planlægge den sociale indsats og inddrage borgeren og de pårørende som aktive samarbejdsparter.
38
BilagEndeligt
1 - Side -54udkast
af 58
administrativ del

Tilrettelægge og gennemføre den videre implementering af forløbsprogrammets indsatser
samt revisionen af forløbsprogrammet med afsæt i den gennemførte evaluering af forløbsprogrammet for demens.
39
BilagEndeligt
1 - Side -55udkast
af 58
administrativ del
5.4 Genoptræning og rehabilitering
I dette afsnit af sundhedsaftalen sættes fokus på vores opgaver, samarbejde og kommunikation i
forbindelse med genoptræning og rehabilitering. Genoptræning har også været et indsatsområde
i de to foregående sundhedsaftaler, men området er nu bredt ud til også at omfatte rehabilitering.
Mens genoptræning handler om at generhverve
funktionsevne og færdigheder ved at gennemføre
Rehabilitering er ”en målrettet og
træning og specifikke øvelser, er rehabilitering
tidsbestemt samarbejdsproces
mellem borger, pårørende og fagrettet mod borgerens samlede funktionsevne og
folk. Formålet er, at borgeren, som
livssituation (se tekstboks).
har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske,
psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og
meningsfuldt liv.”
Rehabilitering baseres på borgerens
hele livssituation og beslutninger,
og består af en koordineret, sammenhængende og videnbaseret
indsats.
Den overordnede målsætning med indsatsområdet er, at borgere med nedsat funktionsevne, som
er relateret til somatisk eller psykisk sygdom, tilbydes et sammenhængende forløb af høj faglig
kvalitet, når de har behov for genoptræning og
rehabilitering. Det er et fælles mål, at flest mulige
borgere med tabte funktionsfærdigheder får mulighed for at vende tilbage til et selvstændigt og
meningsfuldt hverdagsliv og tilknytning til arbejdsmarkedet trods de forandringer, som sygdom kan medføre.
Det er afgørende for en vellykket genoptræning og rehabilitering, at indsatser sker koordineret
mellem relevante parter på tværs af faggrupper, forvaltninger og sektorer, og at borgeren og
eventuelle pårørende er aktive samarbejdsparter så tidligt som muligt i processen. Genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen skal være forventningsafstemt med borger og tilrettelagt individuelt efter den enkelte borgers samlede situation og ressourcer. For at understøtte lighed i sundhed skal der være opmærksomhed på særligt sårbare borgere herunder borgere med vidtgående
psykisk og/eller fysisk handikap.
En væsentlig udfordring i det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde om rehabilitering er, at de
fagprofessionelle ofte tillægger begreber som recovery, rehabilitering, habilitering og genoptræning forskellig betydning. På genoptræningsområdet er en af udfordringerne, at der kan være uens
praksis for, hvad der defineres som henholdsvis træning, genoptræning og behandling. En gensidig
og fælles forståelse af begreber og principper skal derfor være bærende elementer i målsætningerne i dette afsnit.
40
BilagEndeligt
1 - Side -56udkast
af 58
administrativ del
Genoptrænings- og rehabiliteringsområdet er i udvikling. Blandt andet har den nye førtidspensionsreform og sygedagpengereformen også betydning for arbejdet med rehabilitering på tværs af
sektorerne. Det er derfor vigtigt at følge udviklingen på området og løbende forholde sig til, om
der er behov for at samarbejde om nye indsatser, efterhånden som reformerne implementeres. På
genoptræningsområdet, er der kommet ny bekendtgørelse og vejledning, som stiller krav til organisering og ændrede arbejdsgange i samarbejdet mellem kommuner og hospitaler.
5.4.1 Koordination og tidlig indsats
Hvis genoptræning og rehabilitering for alvor skal have effekt, skal indsatserne koordineres tværsektorielt og påbegyndes tidligt i et forløb. Kommuner, hospital og almen praksis skal derfor tidligt
have fokus på udredning af funktionsevne, genoptrænings- og rehabiliteringsbehov samt på hvilke
tidlige indsatser, der kan være med til at hindre, at patienten bliver svagere i løbet af behandlingsforløbet, eller at senere rehabiliteringsbehov kan begrænses før behandling eller planlagt operation. På hospitalerne skal personalet have fokus på patientens samlede forløb, og hvad der skal ske i
det videre forløb med patienten, og at der henvises til relevant genoptræning og rehabilitering i
kommunerne. I kommunerne er det vigtigt, at der er koordination af indsatser mellem social-, beskæftigelses-, undervisnings- og uddannelses-, børne- og sundhedsområdet organisatorisk samt i
den enkelte borgers forløb.
 For at sikre mindst mulig tab af funktionsevne under indlæggelse vil vi sikre, at hospitalerne har tilstrækkeligt fokus på mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter.
5.4.2 Kommunikation
Et centralt redskab til at sikre koordinationen er kommunikation gennem MedCom-standarderne
Genoptræningsplan (GOP) og Henvisning (REF01). I dag anvender hospitalerne en Genoptræningsplan (GOP) til at henvise til genoptræning og en Henvisning (REF01) til rehabilitering. Mange borgere vil både have genoptrænings- og rehabiliteringsbehov og vil derfor med de eksisterende
MedCom-standarder både skulle have en GOP og en REF01. Det medfører dobbelte arbejdsgange
og uhensigtsmæssig ressourceudnyttelse, når der er kommunikation om den samme borger fra
hospital til kommune gennem to forskellige meddelelsestyper. Der er derfor behov for løbende at
se på, hvordan henvisninger og arbejdsgange kan tilrettelægges bedst muligt for personalet, og for
at sikre at borgerne henvises relevant og rettidigt med de gældende kommunikationsredskaber.
Det forventes, at den nye bekendtgørelse for genoptræningsområdet følges op af ændrede MedCom-standarder i løbet af aftaleperioden.
41
BilagEndeligt
1 - Side -57udkast
af 58
administrativ del
 For at skabe mere smidige kommunikationsveje mellem hospital og kommune om borgere
med samtidigt behov for genoptræning og rehabilitering vil vi bl.a. i takt med udviklingen af
MedCom-standarderne arbejde for, at den samme MedCom-standard anvendes til både genoptrænings- og rehabiliteringsforløb
5.4.3 Fokus på faglig kvalitet
Der er behov for kontinuerligt at udbygge og udbrede evidens for de indsatser, der virker. I den
foregående sundhedsaftale blev der arbejdet med brug af evidens dels gennem udarbejdelse af
genoptræningsforløbsbeskrivelser og dels gennem fokus på evidens i forhold til testapparater mm.
Et eksempel til efterfølgelse er Dokumentalistrapporten om anbefalinger til superviseret fysisk
træning, som beskriver evidens for samtræning af diagnosegrupper (KOL, diabetes og hjertekar)
samt forslag til ensretning af testapparat for de enkelte diagnosegrupper. Hermed sikres monitorering og mulighed for databasefællesskab i hele regionen. I den forbindelse vil Rehabiliteringsdatabasen, der er under udvikling, skulle anvendes. I denne aftaleperiode vil vi videreudvikle vores
samarbejde om udbygning og udbredelse af evidens for genoptræningsindsatser. I den forbindelse
vil vi indledningsvis aftale, hvordan tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser kan fortsat
udarbejdes i et effektivt og gensidigt forpligtende samarbejde mellem kommuner og hospitaler og
med et fælles ansvar for finansieringen. Disse opgaver er meget ressourcekrævende og derfor
svære at løfte både for de enkelte kommuner og de enkelte hospitaler.
 For at skabe sammenhæng i genoptræningsforløb, der bygger på mest mulig evidens, skal
allerede igangsat udvikling af tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser færdiggøres og implementeres. Arbejdet med at udvikle nye tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser fortsættes ud fra en organisering af udviklingsarbejdet, der er ressourceeffektiv.

Udvikle og implementere retningslinjer for træning før operation eller behandling indenfor
udvalgte diagnosegrupper, hvor der er evidens for effekt (eksempelvis ryg, knæ og skulder).

Fortsætte den fælles implementering af valide og pålidelige test og målinger for konkrete
patientgrupper.
42
BilagEndeligt
1 - Side -58udkast
af 58
administrativ del
5.4.4 Arbejdsdeling og opgaveansvar
Den nye Bekendtgørelse med tilhørende vejledning om genoptræning2 indeholder nye og ændrede krav til organisering og arbejdsgange mellem kommuner og hospitaler. For at understøtte en
klar arbejdsdeling og et tydeligt opgaveansvar skal der derfor indgås aftale om udmøntning af disse. Det kan eksempelvis ske gennem udarbejdelse af et nyt snitfladekatalog og fastsættelse af ventetider, der hvor det er sundhedsfagligt begrundet. I den forbindelse vil det være væsentligt, at
sikre sammenlignelige opgørelsesmetoder for ventetider og samarbejde om at udnytte kapaciteten bedst muligt, for at sikre mindst mulig ventetid.
Derudover er der nye nationale ”visitationsretningslinjer for personer med erhvervet hjerneskade”
på vej, som parterne også er forpligtet til at implementere.
 Indgå aftale om udmøntning af Bekendtgørelse samt vejledning2 om genoptræning eksempelvis ved udarbejdelse af et nyt snitfladekatalog og fastsættelse af ventetider, der hvor
det er sundhedsfagligt begrundet.

Implementere nationale visitationsretningslinjer for personer med erhvervet hjerneskade,
når retningslinjerne udkommer.
5.4.5 Samarbejde på fysioterapiområdet
Borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi, har varige og alvorlige lidelser, og vil derfor ofte
have behov for en helhedsorienteret og sammenhængende tværfaglig indsats. I sundhedsaftalen
skal der sættes fokus på sikring af faglig kvalitet i forhold til rehabilitering og/eller genoptræning,
koordinering og opfølgning for gruppen af borgere, der samtidig modtager vederlagsfri fysioterapi.
Det er i aftalen desuden oplagt at se på, hvordan man kan afdække gråzonen mellem de praktiserende fysioterapeuter og de kommunale tilbud om rehabilitering og genoptræning og tilbud om
vederlagsfri fysioterapi Aftalerne fra sundhedsaftalen skal indarbejdes i praksisplan for fysioterapi
med virkning fra 2015-2018.
 Sikre løbende dialog mellem kommunen og praktiserende fysioterapeuter om gråzonen
mellem de kommunale og praktiserende fysioterapeuters tilbud om rehabilitering, genoptræning og vederlagsfri fysioterapi med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af
ressourcerne således, at borgerne sikres et sammenhængende forløb.
2
”Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus” BEK nr 1088 af
06/10/2014 og ” Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner” VEJ nr 9759 af 08/10/2014.
43
Ballerup
Bilag 2 - Side
-1 af 10 Kommune, Egedal kommune, Furesø Kommune, Gentofte
Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Lyngby-Taarbæk
Kommune, Rudersdal Kommune og Rødovre Kommune
Dato: 8. oktober 2014
Tlf. dir.: 4477 3549
E-mail: [email protected]
Kontakt: Sidse-Marie Toubroe
Notat
Høringssvar vedr. Sundhedsaftale III, 2015-2018 - Administrative del
De ni kommuner i Region Hovedstadens midtklynge; Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Rødovre afgiver hermed et
fælles høringssvar.
Kommunerne i Planområde Midt har med interesse læst udkastet til den administrative del af Sundhedsaftalen 2015 – 2018 mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen.
Overordnet bakker kommunerne op om aftalens indhold og anerkender at processen har været præget af et stort tidspres.
Der er enighed om, at intentionerne er gode, men generelt er aftalen meget overordnet, og der mangler fortsat handlinger, samt at aftalen bliver mere målbar. Vi
finder det vigtigt i første omgang at få lavet aftaler om overdragelse og lægefagligt
ansvar.
Mange steder i aftalen lægges op til, at konkrete aftaler først præciseres undervejs
i aftaleperioden, og i den forbindelse er det væsentligt, at det er gensidigt forpligtende at inddrage hinanden i planændringer samt foretage den løbende forventningsafstemning, som er grundlaget for et tillidsfuldt samarbejde.
Kommunerne i Planområde Midt finder, at udkastet til sundhedsaftale III er meget
ambitiøst, og kan være i tvivl om, hvorvidt aftalens fulde indhold realistisk set, kan
implementeres i aftaleperioden. Derfor mener vi, at det er af største vigtighed, at
der snarest efter aftalens godkendelse dannes en robust organisering, og at der
hurtigst muligt kan ske yderligere konkretisering i implementeringsplanerne.
Midtklyngen ønsker på den baggrund særligt at henlede opmærksomheden på nedenstående fem væsentlige områder, som bør præciseres i Sundhedsaftale III:
Side 1
Ballerup
Bilag 2 - Side
1.
Vedrørende epikriser og kommunikation:
Der står anført, at det skal afklares hvilke patientkategorier som kunne have særlig
gavn af, at epikriser udsendes samtidigt med udskrivelse. Kommunerne i Midtklyngen ønsker at epikriserne fremsendes ved udskrivelse for alle patientkategorier.
Der er to årsager til ønsket om denne skærpelse:
•
Epikrisen inkl. medicinliste er en grundlæggende forudsætning for at patienten er administrativt færdigbehandlet (og dermed kan udskrives). Deraf følger også, at der ikke kan opkræves takst for liggedage for færdigbehandlede, hvis epikrisen ikke foreligger - idet patienten så ikke er færdigbehandlet. Derudover er medicinlisten strengt nødvendig for at kommunen kan
overtage og sikre medicinhåndtering fremadrettet.
•
Primærsektoren arbejder på at optimere arbejdsgange så der kan tilbydes
opfølgende hjemmebesøg til alle relevante borgere. Både praktiserende læger og kommunale sygeplejersker skal kunne initiere et opfølgende hjemmebesøg. Epikrisen er en forudsætning for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg.
Kommunerne finder således at epikriserne er et væsentligt og nødvendigt værktøj i
at sikre gode udskrivningsforløb og hensigtsmæssig opfølgning i kommunerne.
Endvidere finder kommunerne i Midtklyngen at kommunikationsaftale skal revurderes så den støtter op om og er i overensstemmelse med den nye Sundhedsaftale.
Der skal være tale om en grundig revurdering, der sikrer, at det i højere grad er
kvaliteten af kommunikationen, der er i fokus frem for kvantiteten.
2.
Opgaveoverdragelse:
Et vigtigt område er opgaveoverdragelse, hvor kommuneklynge Midt ønsker det tydeligere, at alle opgaveoverdragelser bør ske planlagt og aftalt. Det er væsentligt at
hospitalerne ikke unilateralt beslutter at ændre praksis (som det fx er sket ifh til
optageområde og medicinudlevering). Der bør desuden være et forstærket fokus på
de indirekte konsekvenser af, at opgaver flyttes inden for sektorer; fx når sygehusene omlægger til mere ambulant aktivitet eller fx ønsker at nedbringe anvendelsen
af højt specialiserede (og dyre) rehabiliteringstilbud til hjerneskadede, og dermed
omlægger serviceniveauet, hvilket har betydning for det kommunale arbejde.
•
3.
Midtklyngen finder, at det er afgørende, at aftale om opgaveoverdragelse
samt aftaler om varetagelse af lægefagligt ansvar skal prioriteres i implementeringsplanen
Almen praksis:
Midtklyngen finder generelt, at aftalernes ordlyd ikke virker forpligtende, og finder,
at almen praksis i højere grad skal være systematisk medtænkt/rollebeskrevet i relation til alle relevante indsatser, og at almen praksis skal forpligtes relevant i aftalens konkrete målsætninger.
Side 2
Ballerup
Bilag 2 - Side
Kommunerne har behov for at være tættere på arbejdet med at udarbejde praksisplan, som skal forpligtige de praktiserende læger i overensstemmelse med Sundhedsaftalen.
4.
Implementeringsplaner:
Vi ser implementeringsplanerne som en mulighed for at præcisere arbejdsgange og
forpligtelser samt skabe overblik over indsatserne, men er bekymrede over, at forpligtelserne på et mere overordnet plan ikke er klar allerede i selve sundhedsaftalen. Det, at aftaler ikke er skrevet ind i sundhedsaftalen fra begyndelsen, bidrager
til at gøre aftalen ukonkret, og kan vi frygte, mindre forpligtende for aftaleparterne.
Vi er enige i den skitserede proces, hvor den første implementeringsplan vil indeholde indsatser, som skal iværksættes de første to år. Kommuneklynge Midt finder
det væsentligt, at alle indsatser prioriteres fra starten og beskrives i en overordnet
tidsplan for at sikre gennemførelse af alle indsatserne i løbet af aftaleperioden.
Derudover er det nødvendigt at få udarbejdet indikatorer på alle indsatserne.
•
Midtklyngen finder, at det er meget væsentligt, at der sker en prioritering af
hvilke indsatser, der skal løftes hvornår i aftaleperioden.
•
Kommunerne finder det vigtigt, at implementeringsplanerne bliver specifikke
i forhold til de konkrete indsatser og i forhold til udvikling af proces og resultatparametre.
Kommunerne i Planområde Midt har endvidere en række bemærkninger både på
det overordnede og det mere detaljerede plan. Bemærkningerne er skrevet nedenfor i relation til afsnitsnummereringen.
Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning
Implementering af Sundhedsaftale III forudsætter et tæt og velfungerende samarbejde både tværsektorielt og kommunerne imellem i regi af samordningsudvalgene
for såvel det somatiske som det psykiatriske område. Derfor bør der allerede i starten af aftaleperioden iværksættes en fælles proces med henblik på at styrke samarbejdet i samordningsudvalgene på det psykiatriske område.
Ad 1.1: ”Sundhedskoordinationsudvalget vil ligeledes sikre en løbende dialog med
Praksisplanudvalget og Patientinddragelsesudvalget om implementeringen af sundhedsaftalen.” Der bør være en mere forpligtende ordlyd i relation til særligt almen
praksis forpligtelse til gensidigt samarbejde.
I sidste afsnit bør der stå, at strukturen skal tilrettelægges så den understøtter arbejdet med nye samarbejdsformer, herunder såvel tværkommunale som tværsektorielle samarbejder.
Side 3
Ballerup
Bilag 2 - Side
Ad 1.2.1: Indikatorerne er udpeget, så de i videst muligt omfang kan sige noget
om effekt for borgerne. I afsnittet beskrives vanskelighederne med at pege på relevante indikatorer i relation til at vurdere arbejdet med borgeren som aktiv samarbejdspart. Det stiller vi os undrende overfor, da fx Den landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed spørger til patientinddragelse. På et så politisk væsentligt
fokusområde, bør indikatorerne fremgå fra aftalens start.
Ad 1.2.2: Implementeringsplanen tegner til at blive et rigtig godt redskab for det
konkrete arbejde i aftaleperioden. Der savnes i beskrivelsen ordlyd en forpligtelse
af alle parter til gensidigt samarbejde. Endvidere er det vigtigt at sikre, at den enkelte indsats kan forventes at have sammenhæng med den ønskede effekt. Eksempelvis er det ikke tilstrækkeligt med indsatsen "Afklare hvilke patientkategorier, der
kunne have særligt gavn af, at epikrisen udsendes samtidigt med, at borgeren udskrives" for at kunne opnå effekten, at almen praksis kan følge op på behandlingen
af borgeren umiddelbart efter udskrivelsen.
Ad 1.2.3: I relation til vurderingen af behov for fælles kompetenceudvikling savnes
en præcisering af, hvor ansvaret for udviklingen og finansieringen af den fornødne
kompetenceudvikling er placeret.
Ad 1.3: For at skabe sammenhæng til de øvrige samarbejdsfora mellem region,
kommune og almen praksis bør den regionale forebyggelsespulje og samarbejdet
med Tværsektoriel forskningsenhed nævnes specifikt.
Ad 1.4: I relation til afsnit om kapacitetstilpasning ønskes en præcisering af den
gensidige forpligtelse, som også kan afspejle det kommunale behov for at kunne
drøfte kapacitetsplaner/problemer i en ligeværdig kontekst.
Tredje afsnit: der bør stå ”… så tidligt som muligt inddrage hinanden i ændringer
…”. I stedet for den nuværende formulering, som er mindre forpligtende.
I sidste afsnit ønskes ordet ”forebyggelse” at indgå. Dvs. ”… kommunerne skal i videst mulig omfang … fx tilbud indenfor forebyggelse, rehabilitering, genoptræning,…”.
Bilag 2: Skabelon til implementeringsplan
Der henvises til en nummerering i skabelonen, som ikke kan genfindes i selve
sundhedsaftalen.
Ad Relevant indikator: Er det hensigten, at implementeringsplanen skal tage udgangspunkt i de 13 indikatorer og ikke de 74 indsatser? Vi mener planen bør tage
udgangspunkt i indsatserne, og i så fald bør den stå som første kolonne.
Ad Ansvar for igangsættelse og gennemførelse: Den måde, ansvaret er placeret på og den proces, der dermed lægges op til, er noget tung og meget arbejde er
lagt i DAS.
Side 4
Ballerup
Bilag 2 - Side
Ad Tidsplan: Det fremgår ikke, om indsatsen bare skal igangsættes eller om den
skal være afsluttet. Der er brug for en mere specifik tidsplan end fx ”2015”.
Ad Effekt: Denne kolonne synes overflødig i en implementeringsplan. Det skulle
gerne fremgå af teksten i selve sundhedsaftalen, hvad den forventede effekt er. I
stedet skal der bruges mere plads på opgaven, ansvarsfordeling og tidsplan.
Ad Kompetenceudvikling: Bør udgå, da det ofte vil være en del af opgaven at
vurdere, om der er behov for kompetenceudvikling og for hvem. I så fald skal det
beskrives som en del af ”opgaven”, at der skal tages stilling til kompetenceudvikling.
Det bør overvejes, om skabelonen skal indeholde en kolonne omkring økonomi.
Kapitel 2: Borgeren som aktiv samarbejdspart
Ad 2.0: De to øverste afsnit på s. 10 kunne med fordel komme op i et indledende
afsnit, da de er generelle for hele sundhedsaftalen. Borgerinddragelsen skal gælde
for alle afsnit, og i afsnittet kommer der en definition af hvad ”borger” dækker
over.
Der bør være en reference til hvidbogens definition af rehabilitering hvilket endvidere skal samstemmes med afsnit 5.4 (om genoptræning). Derudover bør begreber
som rehabilitering og recovery indgå i afsnittet, således at det understreges, at
borgeren understøttes i egen proces og egne mål. Dette er både relevant i forhold
til psykiatri og somatik.
Ad 2.1: Man skal være opmærksom på, at der allerede på voksenhandicap og psykiatriområdet er erfaringer med anvendelse af voksenudredningsmetoden, der systematisk inddrager borgerens egen vurdering og indeholder formål og mål for de
indsatser, der sættes i værk.
Første dot lægger op til at bruge eksisterende metoder, men i forhold til ulighed i
sundhed viser det sig, at de eksisterende metoder ikke virker over for de svageste.
Kommuneklynge Midt vil lægge op til, at det sikres, at der tages initiativ til, at der
udvikles nye metoder som de svageste i behandlingssystemet kan profitere af.
Desuden bør ordet pårørende ikke fremgå, da der jo tidligere er defineret, at ordet
”borger” også dækker over pårørende.
2. dot: I forbindelse med telemedicin bør det undersøges hvilke borgere, som profitere bedst af at anvende telemedicin.
Der foreslås indsat en ekstra dot med teksten: ”Undersøge hvordan sundhedsprofessionelle kan tilrettelægge deres tilbud, så de bedst muligt tilgodeser borgernes
behov og er til mindst gene for deres mulighed for at opretholde en så normal livsførelse som muligt, herunder opretholde tilknytningen til arbejdsmarkedet”.
Side 5
Ballerup
Bilag 2 - Side
Ad 2.2: I den indledende tekst er samarbejdet med borgerne beskrevet i en kontekst, hvor de skal involveres, når det giver mening. I det efterfølgende afsnit om,
hvad der skal gøres, er samarbejdet med borgerne beskrevet i en kontekst, hvor
borgerne systematisk inddrages. Disse to afsnit bør ensrettes.
Det anses generelt som problematisk, at der ikke er opstillet konkrete indikatorer
for borgeren som aktiv samarbejdspart. Der savnes en kobling til afsnittet om ulighed i sundhed. Hvilke borgere er det vi forventer at kunne invitere ind til samarbejde? Vi foreslår derfor at tilføre en dot med teksten: ”Gennemføre en række kvalitative undersøgelser med en række af de mest udsatte grupper, der kan afdække
nogle af de oplevede udfordringer i de tværsektorielle forløb”.
Kapitel 3: Nye og bedre samarbejdsformer
Mange gode intentioner om at skabe sammenhængende forløb strander på modsatrettede incitamentstrukturer, som er iboende den eksisterende finansiering af
sundhedsvæsenet. Fælles indsatser med samfinansiering er derfor helt nødvendige.
Økonomien er afgørende, og samfinansiering kan med fordel stå tydeligere og evt.
også med en henvisning til den politiske aftale.
Nederst på s. 12 er en række sårbare grupper fremhævet. Udviklingen af principper
bør tage udgangspunkt i de udfordringer disse grupper har. Vi mener derudover
også at gruppen med anden etnisk baggrund end dansk skal fremhæves.
I 2. dot er det upræcist at skrive ”større” projekter? Menes der i forhold til budget,
ressourceforbrug, antal borgere omfattet, antal kommuner, der deltager, mv.?
Der savnes en konkretisering af muligheder for nye og bedre samarbejdsformer på
tværs af sektorgrænser. Eksempler på konkrete muligheder for tværsektorielle
samarbejder indenfor hhv. det psykiatriske og det somatiske område kunne være:
Psykiatri:
• Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser/udskrivningskoordinering
vedr. de psykiatriske patienter (koordinerende funktioner i lighed med det
somatiske område).
• Fremskudt psykiatri i forhold til udredning af dobbeltdiagnose, hvor psykiatri
er fast tilknyttet og til stede ved udredning af borgere på kommunale og private misbrugscentre.
Somatik:
• Fællesskab vedr. akut ambulatoriefunktion hos hjemmeboende i samarbejde
mellem AMA og kommunens egen akutte sygeplejefunktion.
• Identifikation af indlagte patienter, hvor det giver mening allerede under
indlæggelse at planlægge træningsforløb efter udskrivelse.
Side 6
Ballerup
Bilag 2 - Side
Kapitel 4: Lighed i sundhed
Vi anbefaler, at der i det indledende afsnit fremhæves, at temaet ”lighed i sundhed”
skal være gennemgående i hele Sundhedsaftalen.
I forhold til psykiatriområdet er intentionerne helt i overensstemmelse med det
kommunale paradigmeskifte, hvor recovery og rehabilitering samt empowerment er
i fokus.
Generelt mener vi ikke, at afsnittet er fyldestgørende i forhold til at folde den politiske aftale ud. Blandt andet mangler forebyggelsesperspektivet eksplicit at blive italesat i afsnittet. Endvidere er borgerinddragelsesperspektivet ikke inddraget i afsnittet.
Ad 4.1: Begrebet ”differentierede indsatser” bruges gentagne gange, men det er
uklart, hvad der præcist menes.
Ad 4.1.1: I første dot om identifikation foreslås tilføjet: ”ud fra det positive brede
sundhedsbegreb med fokus på både mentale, sociale og fysiske aspekter”.
I begge dots anbefales det, at indsætte ordet ”proaktiv”. Det er vigtigt, at der i alle
sektorer handles på nye måder, for at de mest udsatte grupper rent faktisk gør
brug af tilbuddene.
2. dot: Der er behov for at arbejde med metoder til at identificere social sårbarhed.
Der er allerede arbejdet med dette i Region Syddanmark og Region Midtjylland
igennem flere år, så der vil være viden at trække på. Hvorfor der ikke skal udvikles
så meget, men i højere grad identificeres metoder til afprøvning.
I forbindelse med opsporing af sårbarhed ønskes fokus på undersøgelse af sygdomsforståelse i forhold til deltagelse og fastholdelse i behandlingsforløb, forløbsprogrammer og forebyggende tiltag.
Kapitel 5: Sammenhæng og kvalitet
Kapitlet er naturligvis centralt og indikatorerne forekommer alle relevante. Det er
imidlertid en udfordring at målene ikke er målbare, og vi vil opfordre til at man, beskriver hvilke eksisterende data baseline defineres ud fra og hvordan eventuelle
nye data defineres og opstille succeskriterier i forhold til dette i den kommende implementeringsplan. Indikatorernes ordlyd skal være mere forpligtigende.
Kapitel 5.1: Tværgående indsatsområder
Ad 5.1.1: Der lægges generelt stor vægt på digitale løsninger i sundhedsaftalen,
herunder Rehabiliteringsdatabasen og Fælles Medicin Kort. Desværre viser de foreløbige erfaringer fra implementering af disse, at der er betydelige udfordringer forbundet med at opnå de forventede gevinster. Midtklyngen vil foreslå, at der i sammenhæng foretages en revurdering af kommunikationsaftalen.
Side 7
Ballerup
Bilag 2 - Side
Der er stort behov for monitorering af effekten af rehabiliteringsforløbene! Gennemsigtighed i forhold til resultaterne af forløbene vil formentligt også have en positiv betydning på antallet af henvisninger til de kommunale tilbud.
”Almen praksis vil levere data fra datafangst, efterhånden som det bliver muligt ...”
Der savnes præcisering af hvem, der får adgang til disse data og hvordan samarbejdet konkretiseres, samt en præcisering af hvornår det forventes muligt.
Generelt virker de to monitoreringsafsnit lidt vage og der savnes visioner. Fx ”Der
er behov for at videreudvikle anvendelsen af LIS data…”. Derudover er det problematisk at arbejdet med den kliniske rehabiliteringsdatabase har været så langsommeligt, hvilket igen får forventningerne til den kommende periode til at fremstå
uambitiøse.
Ad 5.1.2: Målene i dette afsnit er ambitiøse, da den digitale kommunikation på beskedbasis ikke fungerer optimalt på nuværende tidspunkt i fx psykiatrien. Anbefalingerne burde sikre, at dette sker indledningsvis. Dvs. der er behov for flere konkrete indsatser og visioner i sundhedsaftalen, særligt hvis målet er ”fuld digital understøttelse af relevante tværgående arbejdsgange ved, at relevante data deles på
tværs af sundhedsvæsenet i 2017”.
Vi har et ønske om, at det også fremgår, at der bør ske udbredelse af beskedbaseret digital kommunikation mellem sundhedsplejen, almen praksis og hospitaler. Det
er også et ønske, at FMK bliver nemt tilgængeligt for de sociale institutioner, og
skal dermed kunne kommunikere med de it-systemer, der eksisterer indenfor det
specialiserede socialområde.
Ad 5.1.3: Det tværsektorielle samarbejde om patientsikkerhed er baseret på et
gensidigt forpligtende samarbejde mellem alle sektorer. Den enkelte praktiserende
læge bør forpligtes til dette samarbejde.
Ad 5.1.4: I relation til beskrivelsen af forløbsprogrammer savnes en konkretisering
af hvilke og hvor mange borgere (procentuelt), kommunerne bør kunne tilbyde et
forløbsprogram. Der savnes også her en kobling til social ulighed og et fokus på om
det er de rigtige borgere, vi skaber forløbsprogrammer for? Vi bør have en målsætning for, hvordan vi skaber meningsfyldte tilbud for borgere, der ikke evner at følge
et traditionelt forløbsprogram.
Vedr. forløbsprogrammer ønskes indsat en dot med teksten: ”Alle borgere i regionen sikres samme minimumstilbud, uanset hvor de bor”.
Ad5.1.5: Første dot, sidste sætning: Skal der ikke stå: ”Rådgivningsforpligtigelsen
skal desuden indeholde tilbud til kommunerne om kompetenceudvikling indenfor
evaluering og metodeudvikling?”.
I forhold aftalen om hygiejne (3. dot), så er den ret vagt beskrevet. En opfølgning
kan jo i princippet munde ud i en nedlæggelse af indsatsen. Det bør fremgå tydeligere, at man er enige om at regionen har en forpligtelse til at yde rådgivning vedr.
Side 8
Ballerup
Bilag 2 - Side
hygiejne. Et særligt fokusområde for rådgivningen kan være, hvordan de nationale
infektionshygiejniske retningslinjer kan målrette den kommunale virkelighed samt
et særligt fokus på multiresistente bakterier, som er en udfordring for hele sundhedsvæsnet.
Ad 5.1.7: Alle opgaveoverdragelser bør ske planlagt og aftalt.
Ad 5.1.8: Forskning er et område, som kommunerne i stigende omfang bør interessere sig for, da der stadig er meget sparsom viden om effekter og hensigtsmæssig organisering af de kommunale sundhedsopgaver. Det foreslåede fokus for indsatser forekommer relevant.
Kapitel 5.2: Forebyggelse
Ad 5.2.1: Der er behov for at se forebyggelsesarbejdet i kommuner, på hospital og
i praksissektoren som tæt sammenhængende. Sundhed.dk er den fælles platform,
men det er stadig en udfordring i at få de praktiserende læger til systematisk at
henvise borgere, herunder at anvende sundhed.dk samt at levere de oplysninger i
henvisningerne, som kommunen har behov for.
Det undrer, at det kun er tobaks- og alkoholforebyggelsen, der nævnes.
Ad 5.2.2: Vi er enige i behovet for bedre kommunikation også på dette område, og
meget positive i forhold til at kommunen får information tidligere om behov for
svangrebesøg. Besøgene kan evt. ske med deltagelse af jordemødre.
Ad 5.2.4: 2. dot omhandler ikke de tværsektorielle opgaver, men opgaver internt i
kommunerne.
Ad 5.2.6: Kan der udvikles mere proaktive arbejdsgange? Fx så det ikke er borgeren der skal henvende sig til misbrugscentret, når henvisningen er sendt, men omvendt.
Ad 5.2.8: Der ønskes en tilføjelse til 2. dot: ”Tage stilling til udvikling og implementering af forløbsprogrammer med særligt fokus på de arbejdsmarkedsmæssige
aspekter for psykiske lidelser, når den generiske model fra Sundhedsstyrelsen foreligger”.
Ad 5.2.9: Der kan med fordel også fokuseres på hvordan de sundhedsfremmende
rammer i distriktspsykiatrien og Socialpsykiatrien kan styrkes.
Kapitel 5.3: Behandling og Pleje
Ad 5.3.1: Det beskrives i den indledende tekst, at der skal være fokus på borgeren
som aktiv samarbejdspart, men det følges ikke op i beskrivelserne for indsatser i
aftaleperioden.
Side 9
Ballerup
Bilag 2 - Side
-10 af 10Kommune, Egedal kommune, Furesø Kommune, Gentofte
Ad 5.3.2: Her beskrives vigtigheden af det tværsektorielle samarbejde i forebyggelsen af indlæggelser, men der mangler konkrete og forpligtende aftalebeskrivelser.
Ad 5.3.3: I relation til den gode udskrivelse skal der være en forpligtelse af den
praktiserende læge i samarbejdet.
Ad 5.3.4: Der lægges op til, at der i løbet af aftaleperioden skal arbejdes med præcisering af bla. det lægefaglige ansvar. Dette bør være på plads allerede, nu hvor
det Fælles Medicinkort implementeres. Ordlyden kan måske ændres til ”justering”.
3. dot Der står anført, at det skal afklares hvilke patientkategorier som kunne have
særlig gavn af, at epikriser udsendes samtidigt med udskrivelse. Kommunerne i
Midtklyngen ønsker at epikriserne fremsendes ved udskrivelse for alle patientkategorier.
Ad 5.3.5: Der står i afsnittet, at det er særlig vigtigt at sikre ordentlig overdragelse/ledsagelse af demente på tværs af sektorer. Kommunerne har dog ikke et serviceniveau, hvor de - uanset tid på døgnet - altid kan ledsage demente.
Kapitel: 5.4: Rehabilitering og genoptræning
Ad 5.4.2: Der står om kommunikation, herunder elektronisk kommunikation både i
dette afsnit og mange andre steder, dette kan gøres tydeligere og samles mere.
Derudover er der generelt fokus på kvantitet og afsendelse af meddelelser, hvor det
med fordel kunne være et større fokus på indholdet/kvaliteten af det afsendte.
Ad 5.4.3: Der er i høj grad brug for at arbejde med fælles udvikling og retningslinjer på dette område, så der gives en ensartet høj kvalitet og ressourcerne udnyttes
optimalt. Derudover er det vigtigt, at have opmærksomhed på erfaringer gjort i andre regioner omkring dette samt inddrage den tværsektorielle forskningsenhed.
Ovenstående høringssvar kan blive suppleret af yderligere bemærkninger fra de
enkelte kommuner i klyngen.
På vegne af Region Hovedstadens Midtklyngekommuner.
Inge Kristensen
Centerchef for Social- og Sundhed
Ballerup Kommune
Side 10
Punkt nr. 10 - Funktionærernes Boligselskab - Carlshøj C - låneoptagelse og lejeforhøjelse - vindues og
altanudskiftning
Funktionærernes Boligselskab i Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk kommune
Rådhuset
Lyngby Torv 17
2800 Kgs. Lyngby
Att.: Tilsynet med almene boliger
Afdeling 01 Carlshøj C, Vinduesudskiftning
Med henvisning til bekendtgørelse om drift af almene boliger, nr. 1307 af
15.12.2009 § 116 stk. 1, nr. 4 og 6 vedrørende kommunal godkendelse af
lejeforhøjelse og låneoptagning i forbindelse med moderniseringsarbejder,
fremsendes hermed ansøgning om godkendelse af låneoptagelsen i
forbindelse med vinduesudskiftning i foreningens 95 lejemål.
Beboerne har på et afdelingsmøde den 24.04.14 godkendt en udskiftning af
vinduer og altanpartier i afdelingen, idet levetiden for de eksisterende vinduer
er ved at være udtjent. Organisationsbestyrelsen har ligeledes godkendt
projektet.
17. december 2011
Byggeafdelingen Øst
Havneholmen 21
1561 København V
Tlf. 73 75 76 00
Fax 73 75 76 29
[email protected]
www.boligkontoret.dk
Almen boligadministration
Arbejderne finansieres ved et 30 årigt realkreditlån. Der søges ikke om
kommunal garanti for låneoptagelsen.
Budgettet inklusive moms udgør: (specifikation er vedlagt ansøgningen)
Håndværkerudgifter:
13.879.100 kr.
Øvrige omkostninger:
2.159.675 kr.
i alt:
16.038.775 kr.
Finansiering:
30 årigt realkreditlån
Salg af energibesparelser
Trækningsretsmidler
I alt:
13.938.775 kr.
100.000 kr
2.000.000 kr.
16.038.775 kr.
Ydelsen på lånet forventes at udgøre ca. 906.020 kr. p.a., svarende til en
lejestigning på ca. 13,35% eller gennemsnitlig ca. 663 kr. pr. bolig pr.
måned.
Efter gennemførelsen af renoveringen vil den månedlige husleje udgøre
gennemsnitlig 5.630 kr. pr. bolig, hvilket vurderes at være et acceptabelt
niveau boligerne og området taget i betragtning.
Med venlig hilsen
Boligkontoret Danmark
Lisbeth Werup Steffensen
Projektleder
Tlf. 73 76 21 07
Mail: [email protected]
side 1/1
altanudskiftning
Bilag
2 - Side -1 af 2 Boligselskab i Lyngby
Funktionærernes
Til beboerne i Carlshøj C
Referat af ordinært afdelingsmøde
torsdag den 24. april 2014 kl. 19.00
Lyngby Cykel Club, Carlshøjvej 6.
29. april 2014
Deltagere:
Fra Boligkontoret Danmark:
Torben Eriksen og Jens Møller
Fra Carlshøj C:
47 husstande var repræsenteret ved mødet
Referat:
1. Valg af dirigent og godkendelse af dagsorden
Afdelingsbestyrelsesformand Niels Nielsen bød på Afdelingsbestyrelsens vegne velkommen
og præsenterede repræsentanterne fra Boligkontoret Danmark og Afdelingsbestyrelsens
medlemmer.
Torben Eriksen fra Boligkontoret Danmark valgtes til dirigent og konstaterede, at mødet
var lovlig indkaldt.
2. Valg af stemmetællere og referent
Jens Møller fra Boligkontoret blev valgt som referent. Mona Sørensen og Annelise Jørgensen blev valgt til stemmetællere.
3. Afdelingsbestyrelsens beretning
Bestyrelsens beretning var uddelt skriftligt før afdelingsmødet, og Afdelingsbestyrelsen og
mødet havde ikke yderligere kommentarer til beretningen.
Beretningen blev godkendt af de fremmødte beboere.
4. Renoveringsprojekt om udskiftning af vinduer og altanpartier
Projektet blev gennemgået og vedtaget med 62 stemmer for, 30 imod og 2 stemmer blanke.
Huslejen vil stige mellem kr. 481 og 722 om mdr. afhængig af boligens størrelse. Stigningen svarer til 13 %.
5. Fremlæggelse og godkendelse af budgettet for 2014/2015
Det gennemgåede budgetforslag blev godkendt af de fremmødte beboere, hvilket medfører
en huslejestigning på 1,51 %. Antennebudgettet blev ligeledes godkendt.
6. Indkomne forslag
Fri råderet
a. Fri råderet – forbedring af lejemål med køkken, bad og indbyggede skabe blev vedtaget. Den
nuværende ordning om tilskud på kr. 10.000 til udskiftning om EL installation i køkken bevares. Der vil nu kunne lånes i alt kr. 95.000 i afdelingens midler.
altanudskiftning
7.
a. Valg af medlemmer til afdelingsbestyrelsen



Niels Mann Nielsen, genvalgt
Merete Sivertsen, genvalgt
Marianne Tranum Suenson, valgt
b. Valg af 2 suppleanter for 1 år. Michael Løve og Henning Villadsen blev valgt
7. Valg til repræsentantskab:






Kai Aage Johansen
Lis Dahl Rasmussen
Marie Louise Maier
Michael Löwe
Lene von Thun
Erik Asmussen
8. Valg til udvalgene
”Det Grønne Udvalg”: Niels Nielsen, Jytte, Bodil og Heidi blev valgt
”Aktivitetsudvalget”: Pia, Henning, Lene, Michael, Maria og Julie blev valgt
”Udvalg for cykelskure”: Afdelingsbestyrelsen arbejder videre med emnet.
”Fjernvarmeudvalg” Svend Erik Kristoffersen og Erik Asmussen blev valgt
”Byggeudvalg” Organisationsbestyrelsen sammensætter byggeudvalget.
9. Eventuelt
Ovenstående godkendt den 29. april 2014
____________________________________
Torben Eriksen
Jens Møller
Dirigent
Referent
altanudskiftning
Anlægsbudget
Model nr.: 1
Projekt nr.: H
Altaner og udskiftning af vinduer
703 Funktionærernes Boligselskab i Lyngby
Udarbejdet dato :
Revideret dato :
Udarbejdet af :
19. februar 2014
Antal lejemål
Bruttoetageareal
Lejeindtægt i alt pr.år
Torben Eriksen
Licitations dato:
kontoplan:
920010
920010
920010
920010
920020
925200
941100
941700
941500
945100
945300
942100
942100
945200
945200
949620
943100
948100
949630
949610
941700
964100
Afdeling 1 - Carlshøj C
Gennemsnitlig leje
(Alle beløb er incl. moms)
Håndværkerudgifter:
Nye vinduer
Nye altanpartier (vinduer og døre ved altanerne)
Istandsættelse af eksisterende altaner
Byggeplads
Stillads
Afsat til uforudsigelige udgifter
10% 10%
Håndværkerudgifter i alt
Omkostninger:
Totalrådgivning
7%
Tilsyn diverse
Førsynsrapport
Tryk af tegninger
min. kr. 5.000
0,02%
Juridisk bistand
Inspektør rådgivning
0%
Administration
Byggemøder - rejsegilde m.v.
Andre omkostninger
Forsikringer ( all-risk )
min. kr. 3.600
0,15%
Bestyrelsesudgifter
n
Ja/nej
Byggelånsrenter
4,00%
Omkostninger låneoptagelse / kurtage
Revision
Bidrag til Byggeskadefonden
1,00%
Myndighedsgebyrer / byggetilladelse
Omkostninger i alt
0%
Anskaffelsessum i alt
Finansiering:
Kreditforeningslån
Anden (salg af energibesparelse til DONG)
Dispositionsfondslån
LBF-egen trækningsret
Langtidsplanlægning
I alt finansiering
13.938.775
100.000
0
2.000.000
0
16.038.775
Huslejekonsekvens:
År.
Kreditforeningslån
30
reduktion på konto 120
Ydelse på dispositionsfondslån :
Lejeforhøjelse i alt pr.år
6,50%
Stigning i procent
Gennemsnitlig stigning pr. bolig pr. mdr.
Stigning pr. m² pr. år.
Stigning m² pr. mdr
Stigning bolig på 60 m² pr. mdr
Kommunal garanti:
Vurdering ikke foretaget
Møde
i Kommunalbestyrelsen d. 22-01-2015
Udskrifts dato 17-12-2014
0%
0%
0%
5 mdr.
721 kr. pr. m²
Løsning 1
Nye vinduer + renovering af altan
4.706.919
3.782.978
1.593.930
1.008.383
1.525.000
1.261.800
13.879.100
999.675
0
0
0
0
0
508.700
0
0
17.900
0
137.900
321.100
10.600
158.800
5.000
2.159.675
15.879.975
16.038.775
10%
95 boliger
7.854 m²
5.662.260 kr.
906.020
-150.000
0
756.020
13,35%
kr 663
kr 96
8
481
562
642
722
Punkt nr. 11 - BIOFOS Lynettefællesskabet A/S ansøger om garanti for byggekreditter og lån i
KommuneKredit
KommuneKredit
KommuneKredit
Åbent punkt Kommunalbestyrelsen den 30-05-2013, s.1
21
Etablering af en fælles rensekoncern
.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen har tidligere behandlet spørgsmålet om at deltage i
etablering af en fælles rensekoncern i hovedstadsområdet, jf. de sagen vedlagte
protokoludskrifter af kommunalbestyrelsens møder den 23. april 2012 og 28.
februar 2013.
I hovedstadsområdet foretages rensning af spildevand primært af
Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre I/S. Lyngby-Taarbæk
Kommune er medejer af Lynettefællesskabet I/S med en beskeden ejerandel.
De 15 kommuner, der ejer Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre
I/S, har primo 2013 hver især truffet principbeslutning om at deltage i etablering af
en fælles såkaldt "Rense-koncern" i form af en model, hvor der etableres en
koncern med to renseselskaber og et serviceselskab (Renseservice A/S), hvori
ansatte fra Lynettefællesskabet og Spildevandscenter Avedøre samles.
De nuværende to § 60-fællesskaber opløses, og deres aktiver og passiver indskydes
i nye renseselskaber. De to renseselskaber vil varetage samme opgaver som hidtil,
de vil fortsat have hvert deres prisloft, og finansiering af investeringer vil fortsat
afholdes af det enkelte renseselskab - dog således at investeringer til fælles nytte vil
blive finansieret i fællesskab.
Der er udarbejdet det sagen vedlagte udkast til ejeraftale (bilag), der bl.a. regulerer
sammensætningen af bestyrelsen i det fælles selskab, bestyrelsens vederlag samt
fastsætter regler om minoritetsbeskyttelse. Herudover indeholder aftalen
ejerfordelingen mellem de 15 kommuner, der er fastsat på baggrund af debiterede
vand-mængder og de materielle anlægsaktiver:
Albertslund
Kommune
Ballerup
Kommune
Brøndby
Kommune
Frederiksberg
Kommune
Gentofte
Kommune
Gladsaxe
Kommune
Glostrup
3,34%
4,71%
4,64%
8,10%
6,00%
3,12%
3,53%
Hvidovre
Kommune
Høje-Taastrup
Kommune
Ishøj
Kommune
Københavns
Kommune
Lyngby-Taarb
æk Kommune
Rødovre
Kommune
Vallensbæk
5,04%
4,46%
2,22%
47,20%
0,18%
3,22%
1,52%
KommuneKredit
Kommune
Herlev
Kommune
2,72%
Kommune
I alt
100%
Ejeraftalen, herunder vedtægter for koncernens selskaber, er nærmere beskrevet i
det sagen ligeledes vedlagte "rammenotat" (bilag). Notatet indeholder en oversigt
over de væsentligste forskelle og ligheder mellem den nuværende og den foreslåede
organisering og redegør for den økonomi- og kontraktsgennemgang, der er
foretaget af selskaberne, herunder m.h.t. kommunernes hæftelsesforhold.
Kommunerne hæfter pt. for de lån, der er optaget af Lynettefællesskabet I/S og/eller
Spildevandscenter Avedøre I/S. I modsætning hertil hæfter ejerne af et aktieselskab
ikke umiddelbart for selskabets forpligtelser. Ved overgangen til aktieselskaber skal
kommunerne derfor stille garanti for de eksisterende lån, der overføres fra de
eksisterende rensefællesskaberne til de nye aktieselskaber. (Spørgsmålet om
garantiprovision behandles, når kommunalbestyrelsen skal stille den fornødne
garanti.)
Det er forvaltningens vurdering, at forslaget til ejeraftale mv. giver den efter
forholdene fornødne styring og indflydelse på de beslutninger, der skal træffes i
Rense-koncernen. Statsforvaltningen Hovedstadens forhåndsgodkendelse af
opløsningen af de to eksisterende rensefællesskaber er ligeledes vedlagt sagen
(bilag).
Ved etableringen af Rense-koncernen modtager hver kommune aktier i Rens
Holding A/S. Den enkelte kommune kan lokalt vælge at indskyde sine aktier i et
hel- eller delejet aktieselskab og derved blive indirekte ejer af Rense-koncernen, jf.
rammenotatet. Kommunens myndighedsopgaver (planopgaver, tilladelse mv.)
påvirkes ikke af, hvor ejerskabet placeres.
Det følges af kommunalbestyrelsens beslutning af 28. februar 2013, at kommunens
ejerandel af fællesskabet søges overdraget til kommunens forsyningsselskaber efter
nærmere aftale. Forvaltningen har indledt drøftelse med forsyningsselskaberne om
aktiernes evt. ejermæssige overgang dertil.
Opgaven med rent praktisk/administrativt at forberede og implementere den nye
organisering udføres af en midlertidig bestyrelse (interim-bestyrelse). Hver
kommune kan udpege en repræsentant til den midlertidige bestyrelse.
Det er hensigten, at interim-bestyrelsen påbegynder sit arbejde, når den sidste
kommune har truffet beslutning om at deltage i etableringen af Rense-koncernen. Et
første møde i interim-bestyrelsen påtænkes afholdt i uge 26 (den 24. - 28. juni)
2013.
Rense-koncernen vil blive selskabsmæssigt etableret i december 2013 og således, at
den endelige bestyrelse for koncernen sammensættes ud fra konstitueringerne efter
kommunalvalget. Interim-bestyrelsens funktionsperiode er således afgrænset til
KommuneKredit
resten af 2013, og forvaltningen peger på, at kommunen lader sig repræsentere af
hensyn til information m.v.
Til brug for etableringen af Renseservice A/S skal der være en indskudskapital,
som kommunerne indbetaler fordelt efter deres ejerandel af den nye koncern.
Lyngby-Taarbæk Kommune skal således foranledige indbetalt ca. ejerandel x
500.000 kr. Det endelige beløb beregnes, når vandmængderne for 2012 foreligger.
Indstilling
1. kommunen tilslutter sig, at Lynettefællesskabet I/S opløses i overensstemmelse
med Statsforvaltningen Hovedstadens forhåndsgodkendelse heraf,
2. kommunen i overensstemmelse med ejeraftalen og vedtægterne deltager i den
fælles Rense-koncern gennem at kommunen som beskrevet indskyder sin ejer-andel
af Lynettefællesskabet I/S (samt indbetaler ejerandel i Renseservice A/S) og i
forbindelse med etableringen af Rense-koncernen indtræder som garant for
kommunens andel af de eksisterende lån
3. forvaltningen bemyndiges til at foretage de fornødne skridt til at gennemføre
etableringen og opløsningen
4. der udpeges en person til den interim-bestyrelse, der skal forberede den
administrative m.v. etablering af Rense-koncernen.
Kommunalbestyrelsen den 30. maj 2013
Godkendt.
KommuneKredit
3.
Ny rensekoncern - Garanti for lån til rensekoncernen
.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen tilsluttede sig den 30. maj 2013, jf. den sagen vedlagte
protokoludskrift (bilag), at Lynettefællesskabet I/S opløses, og at kommunen
deltager i den nye Rense-koncern, som kommer til at udøve de aktiviteter, der pt.
udøves af Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre I/S.
De interessentkommuner, der er medejere af Lynettefællesskabet I/S, hæfter pt.
direkte og solidarisk for de lån på i alt ca. 243 mio. kr., som Lynettefællesskabet I/S
har optaget.
I den nye Rense-koncern bliver de enkelte selskaber organiseret som aktieselskaber.
Derved ophører kommunernes direkte og solidariske hæftelse for lånene.
Såfremt renseselskaberne fortsat skal kunne finansiere deres investeringer gennem
lån optaget i KommuneKredit, kræver det i henhold til loven om KommuneKredit
imidlertid, at kommunerne stiller garanti for de enkelte lån.
Principperne for ejerfordelingen i den nye Rense-koncern og for den indbyrdes
hæftelse for lån optaget i selskaberne følger ejeraftalen. Kommunerne skal ved
overgangen til aktieselskaber derfor stille garanti for de eksisterende lån, der
overføres fra rensefællesskaberne til de nye aktieselskaber.
Hvis de nu samlet set 15 kommuner, der kommer til at eje den nye Rense-koncern,
stiller garanti for Rense-koncernens forpligtelser over for KommuneKredit, kan de
nye renseselskaber beholde deres nuværende lån på relativt gunstige vilkår.
KommuneKredit har indvilget i, at den enkelte kommune kan nøjes med at stille en
garanti for den andel af lånene, som afspejler den enkelte kommunes ejerandel.
De kommuner, hvorfra der afledes spildevand til rensning i Lynettefællesskabet I/S
(i den nye koncern: "Vores Rens Lynettefællesskabet A/S"), kommer således til at
hæfte for dette selskabs lån i deres indbyrdes ejerforhold. (Tilsvarende gælder for
de kommuner, hvorfra der afledes til Spildevandscenter Avedøre I/S (Vores Rens
Spildevandscenter Avedøre A/S).) Alle ejere vil hæfte for de lån, som det
kommende serviceselskab, "Vores Rens Service A/S", og holdingselskabet, "Vores
Rens Holding A/S", måtte optage.
KommuneKredit
Selskaberne i den kommende Rense-koncern etableres med følgende lån, som
overtages fra Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre I/S:
Vores Rens Holding A/S
0 mio. kr.
Vores Rens Lynettefællesskabet A/S
243 mio. kr.
Vores Rens Spildevandscenter Avedøre A/S
10 mio. kr.
Vores Rens Service A/S
0 mio. kr.
Den indbyrdes fordeling af garantierne bliver:
Vores Rens
Lynettefællesskabet
A/S
Albertslund Kommune
Vores Rens
Spildevandscenter
Avedøre A/S
11,5 %
Ballerup Kommune
15,2 %
Brøndby Kommune
16,1 %
Frederiksberg Kommune
11,78 %
Gentofte Kommune
8,57 %
Gladsaxe Kommune
4,31 %
Glostrup Kommune
12,3 %
Herlev Kommune
0,94 %
6,9 %
Hvidovre Kommune
4,04 %
6,5 %
Høje-Taastrup Kommune
14,6 %
Ishøj Kommune
Københavns Kommune
7,0 %
67,61 %
0,26 %
Rødovre Kommune
2,49 %
Vallensbæk Kommune
Samlet hæftelse
4,9 %
5,0 %
100 %
100 %
(Herudover har Gladsaxe Kommune påtaget sig en særskilt garanti for et lån, der på
stiftelsestidspunktet forventes at udgøre ca. 11,8 mio. kr. Garantien for dette lån
ændres, så garantien fortsat stilles af kommunen, men nu for et lån optaget af Vores
Rens Lynettefællesskabet A/S i stedet for af Lynettefællesskabet I/S.)
Hver kommunes garantistillelse efter stiftelsen fremgår af den sagen vedlagte
oversigt (bilag).
KommuneKredit
Kommunen hæfter pt. for de samlede lån, der er optaget af Lynettefællesskabet I/S,
men kommer fremover alene til at stille garanti for den andel af lånene, der
afspejler kommunens forholdsmæssige ejerandel. Forvaltningen peger på, at
kommunalbestyrelsen godkender den garantistillelse, som blev principgodkendt ved
beslutningen om at indgå i den kommende Rense-koncern. Kommunen vil over for
Vores Rens Lynettefællesskabet A/S opkræve en markedsrelateret garantiprovision
som vederlag jf. beslutning herom i forbindelse med garantistillelse over for
selskaberne i Lyngby-Taarbæk Forsyning, jf. de sagen vedlagte protokoludskrifter
fra kommunalbestyrelsens møde den 31. januar 2013 (bilag). Den aktuelle
provisionssats er i den sammenhæng p.t. 1 %.
Sådan garantistillelse er omfattet af den automatiske låneadgang, jf.
vandsektorlovens § 16, hvorfor garantistillelsen ikke påvirker kommunen med
deponeringskrav.
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at kommunen i forbindelse med etableringen af
Rense-koncernen indtræder som garant for en andel af de lån, som afspejler
kommunens nuværende ejerandel.
Kommunalbestyrelsen den 31. oktober 2013
Godkendt.

Kommunalbestyrelsen 22-01-2015

Transcription

Similar documents

Lovgivning på efterværnsområdet

Gravning i private fællesveje Vejdirektoratet har modtaget Varde

Den ringeste kommunalbestyrelse i mands minde

Læs borgmester Hans Tofts tale og skriftlige beretning ved 2

Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp

Indkomne forslag til Trafikbestilling 2016.

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommu