Årsberetning 2014

Transcription

Årsberetning 2014

Årsberetning
2014
Indholdsfortegnelse
Generelle bemærkninger til regnskab 2014 ............................................................................................................................................................ 4
Regnskab 2014 .................................................................................................................................................................................................................. 10
Regnskabsopgørelse 2014 ........................................................................................................................................................................................... 11
Finansieringsoversigt / Finansiel status.................................................................................................................................................................. 12
Balance ................................................................................................................................................................................................................................... 13
Noter ....................................................................................................................................................................................................................................... 14
Skolereformen .................................................................................................................................................................................................................... 31
Velfærdsinnovation........................................................................................................................................................................................................... 34
Digitalisering.......................................................................................................................................................................................................................... 36
Grøn omstilling og grønne agenter ........................................................................................................................................................................... 39
Anvendt regnskabspraksis ............................................................................................................................................................................................ 41
Brugerbetaling i kroner .................................................................................................................................................................................................. 46
Nøgletal .................................................................................................................................................................................................................................. 47
Personaleforbruget .......................................................................................................................................................................................................... 49
Aalborg Byråd 2014-2017 ............................................................................................................................................................................................ 50
Målgruppe:
Årsberetningen er en del af regnskabsaflæggelsen og kommunens information.
Målgruppen er først og fremmest byrådet, forvaltningerne, institutionerne, borgere og interessegrupper
samt organisationer og samarbejdspartnere.
Udgiver:
Aalborg Kommune, april 2015
Tilrettelæggelse:
Økonomikontoret, Borgmesterens Forvaltning.
Spørgsmål kan rettes hertil eller til den enkelte forvaltning, tlf. 99 31 31 31.
Grafisk design:
Akprint
Årsberetning 2014 • Aalborg Kommune
Et flot økonomisk resultat for 2014
Budgetlægningen for 2014 blev til i en proces, som involverede hele byrådet. Resultatet blev et udviklingsorienteret
budget – baseret på realistiske forudsætninger i forhold til kommunens økonomi og de udfordringer, vi i 2014 stod over
for. Nu er ”regnskabets time” så kommet, og det er altid spændende at se resultatet mellem det budgetlagte og det
faktiske regnskab.
Jeg er meget tilfreds med det samlede økonomiske resultat for 2014, hvilket endnu engang viser, at vi i Aalborg Kommune har orden i vores økonomi. Det kommer ikke mindst til udtryk i en forsvarlig og tilstrækkelig likviditet og en fortsat
lav langfristet gæld. Samlet set bidrager det i den grad til en ansvarlig styring af kommunens økonomi, som er en forudsætning for at kunne tilbyde borgere og erhvervsliv et godt og dækkende servicetilbud. Men en sund og stærk økonomi
er også en forudsætning for at kunne disponere fornuftigt og ansvarligt i forhold til de udfordringer, som vi står over for.
Konkret viser det samlede regnskabsresultat for Aalborg Kommune et mindreforbrug på 293,3 mio. kr. i forhold til det
korrigerede budget for 2014. Heraf udgør det skattefinansierede område i alt et mindreforbrug på 265,6 mio. kr.
Årsberetningen – som udelukkende udgives digitalt her på hjemmesiden - viser det samlede økonomiske resultat for
2014. Desuden har de enkelte fagområder beskrevet, hvordan det er gået på udvalgte aktivitetsområder i 2014 i forhold
til de opstillede målsætninger.
Jeg håber, at årsberetningen giver læseren et godt indblik i de forskellige aktiviteter, som er sket i årets løb, og samtidig
viser, at det er et økonomisk ansvarligt regnskab, der understøtter byrådets klare perspektiver og målsætninger for
regnskabsåret og fremtiden.
God læselyst.
Thomas Kastrup-Larsen
Borgmester
April 2015
3
Generelle bemærkninger til regnskab 2014
De overordnede rammer – økonomiaftalen og ny forvaltningsstruktur
Hovedafsættet for budget 2014 var aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2014. Heri var fastlagt de overordnede rammer for kommunernes økonomi. Aftalen for 2014 indebar bl.a., at der på landsplan forudsattes
en reduktion i serviceudgiftsrammen på 2,6 mia. kr. og et tilsvarende løft i anlægsniveauet på landsplan til i alt 18,1 mia. kr.
Aftaleoverholdelse var i budgetlægningen et vigtigt element, idet manglende overholdelse af aftalen vedrørende serviceudgifter ville udløse en økonomisk sanktion. Med det vedtagne budget for 2014 overholdte Aalborg Kommune aftalen
mellem regeringen og KL med en fuld udnyttet serviceramme.
Budgettet for 2014 afspejlede også byrådets beslutning om ny forvaltningsstruktur fra 1. januar 2014. De nye forvaltningsbenævnelser samt sektorbenævnelser/bevillingsniveauer er nævnt nedenfor:
•
Borgmesterens Forvaltning
o
Fælles Kommunale udgifter
oResultatcentre
o
Administration
•
By- og Landskabsforvaltningen
oAaK-Arealer
o
Byfornyelse og boligbyggeri
o
Parker, fritid og kirkegårde
oVeje
oEntreprenør
o
Myndighed og administration
•
Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
o
Børn og Unge
o
Voksen Familie- og Socialudvalg
o
Voksen – Beskæftigelsesudvalg
o
Borgerrettede vejlednings- og rådgivningsfunktioner samt administration
•
Ældre- og Handicapforvaltningen
o
Serviceydelser for ældre
o
Tilbud for mennesker med handicap
o
Myndighedsopgaver og administration
•
Skoleforvaltningen
oSkoler
oAdministration
•
Sundheds- og Kulturforvaltningen
oSundhed
o
Kultur, Landdistrikt og Fritid
oBiblioteker
o
Kollektiv Trafik
oAdministration
4
•
Miljø- og Energiforvaltningen
oGas
oVarme
oRenovation
oBeredskab
oParkeringskontrol
oMiljø
oAdministration
Moderniseringsaftalen
Moderniseringsaftalen er aftalen mellem Regeringen og KL om frigørelse af ressourcer i kommunerne til forbedring af
den borgernære service.
Ifølge moderniseringsaftalen 2013-2014 skulle stat og kommuner tilsammen anvise nye effektiviseringsinitiativer svarende til samlet set 1,5 mia. kr. i 2013 og 2014. Det var forudsat, at henholdsvis staten og kommunerne hver skulle levere
750 mio. kr. over den 2-årige periode.
Aalborg Kommune har samlet set udmøntet 49,2 mio. kr. i besparelser i 2013-2014 som følge af Moderniseringsaftalen.
Anlægsområdet
Investeringerne på anlægsområdet fik i 2014 et løft sammenlignet med niveauet i 2013 og udgjorde på landsplan 18,1
mia. kr.
Regeringen og KL var enige om at udmønte 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne i 2014. Kvalitetsfondsmidlerne
blev modsat tidligere år fordelt som en del af bloktilskuddet, hvoraf Aalborg Kommunes andel udgjorde i størrelsesordnen 72,5 mio. kr.
De tidligere krav om kommunal medfinansiering samt deponering af uforbrugte midler blev med økonomiaftalen for
2014 ophævet.
Sanktionslovgivningen
I 2014 var 3 mia. kr. af statstilskuddet betinget af, at kommunerne i deres budgetter overholdt det aftalte niveau for
serviceudgifter. Kommunerne overholdt aftalen i deres budgetter, og de 3 mia. kr. blev udbetalt.
Ifølge sanktionslovgivningen skal kommunerne også i deres regnskaber overholde aftalen med regeringen. Kommunerne
overholder aftalen, og der bliver ikke udløst sanktioner.
Aalborg Kommunes regnskab viser et mindreforbrug på serviceudgifter på ca. 17 mio. kr. i forhold til det oprindelige
budget, der er udgangspunktet for sanktionslovgivningen.
I 2014 var statstilskuddet ikke betinget af, at kommunen overholdt det aftalte niveau for bruttoanlægsudgifter.
5
Skatter, tilskud og udligning
Finansieringen i 2014 var præget af, at:
• Aalborg Kommune valgte det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og indbyggertal og de deraf følgende indtægter i skatter, tilskud og udligning.
• Serviceudgifterne i aftalen for 2014 var i udgangspunktet reduceret med 2,0 mia. kr. i forhold de vedtagne budgetter
for 2013. Reduktionen var en følge af regeringens Vækstplan DK, der indebar forøgede anlægsudgifter til kommunerne mod tilsvarende lavere serviceudgifter. I forhold til aftalen for 2013 var serviceudgifterne reduceret med 2,6
mia. kr. Bruttoanlægsudgifterne var hævet tilsvarende.
• Serviceudgifterne blev forøget med ca. 300 mio. kr., til skolerne som følge af folkeskolereformen,
• Serviceudgifterne blev forøget med 300 mio. kr. til et målrettet løft på sundhedsområdet.
• Der blev givet et finansieringstilskud – via balancetilskuddet- på 3 mia. kr. til kommunerne.
Desuden blev statstilskuddet (bloktilskuddet) reguleret som følge af ny lovgivning (lov og cirkulæreprogrammet), ligesom der skete pris- og lønregulering.
Statstilskuddet var oprindelig (sommeren 2013) på i alt 71.453,7 mio. kr. Efterfølgende har kommunerne:
• Afleveret 35,4 mio. kr. i midtvejsregulering som følge af lov og cirkulæreprogrammet.
• Modtaget 383,4 mio. kr. i midtvejsregulering som følge af andre reguleringer, primært efterregulering af den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsområdet
Fra 2007 har statstilskuddet skullet finansiere landsudligningen (48,0 mia. kr. i 2014) samt tilskud til kommuner med højt
strukturelt underskud (4,7 mia. kr. i 2014). Desuden har statstilskuddet i 2014 finansieret i alt 0,6 mia. kr. til finansiering
af særtilskud til kommuner samt tilskud til kommuner, der gennemførte en skattenedsættelse i 2013. Det resterende
oprindelige statstilskud på 18,1 mia. kr. blev fordelt i forhold til kommunernes indbyggertal. Dog var 3,0 mia. kr. heraf betinget statstilskud, som kommunerne kun fik udbetalt, fordi de overholdt aftalen med regeringen mht. serviceudgifterne.
Aalborg Kommune modtog i 2014 551,8 mio. kr. i ordinært statstilskud fordelt efter indbyggertal samt 109,6 mio. kr. i
betinget statstilskud, fordi kommunerne overholdt aftalen med regeringen. Desuden har kommunen modtaget 12,9 mio.
kr. i midtvejsregulering.
Aalborg Kommune modtog i 2014 1.936,8 mio. kr. i landsudligning. Denne beregnes ud fra forholdet mellem et af Økonomi- og Indenrigsministeriet beregnet udgiftsbehov for kommunen og dennes beregnede skatteindtægter, såfremt
udskrivningsprocenten havde været den landsgennemsnitlige. Forholdet mellem udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter betegnes som strukturelt underskud og i landsudligningen modtager Aalborg Kommune 58 pct. af det strukturelle underskud.
I 2014 modtog Aalborg Kommune 100,4 mio. kr. i tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud pr. indbygger.
Dette gives til kommuner uden for hovedstadsområdet, der har et strukturelt underskud pr. indbygger, der overstiger
det landsgennemsnitlige strukturelle underskud pr. indbygger. Aalborg modtager 32 pct. af forskellen på kommunens
strukturelle underskud pr. indbygger og det landsgennemsnitlige strukturelle underskud.
Aalborg Kommunes samlede skatteindtægter i 2014 var på 8.559,5 mio. kr., hvoraf de statsgaranterede indtægter fra
indkomstskat udgjorde 7.689,4 mio. kr. Hertil kom der ejendomsskatter på i alt 740,1 mio. kr., selskabsskatter på 118,0
mio. kr. og øvrige skatteindtægter på netto 12,0 mio. kr.
6
Beskæftigelsestilskud
Oprindelig modtog kommunerne 12,6 mia. kr. i beskæftigelsestilskud for 2014. Kommunerne måtte aflevere 0,3 mia. kr.
i beskæftigelsestilskud i midtvejsreguleringen.
Aalborg Kommune modtog oprindeligt 463,4 mio. kr. i beskæftigelsestilskud vedrørende 2014. Ved midtvejsreguleringen for 2014 betalte Aalborg Kommune 13,1 mio. kr. og måtte betale yderligere 0,4 mio. kr. til medfinansiering af særligt
tilskud til kommuner med dårlig udvikling i ledigheden. I alt havde Aalborg Kommune i 2014 indtægter på beskæftigelsestilskud på netto 449,9 mio. kr. vedrørende 2014.
Desuden har Aalborg Kommune i 2014 betalt 65,7 mio. kr. i efterregulering vedrørende 2013.
Aalborg Kommune havde i 2014 udgifter til forsikrede ledige på 521,2 mio. kr. Eftersom indtægterne i beskæftigelsestilskud kun var 449,9 mio. kr. havde Aalborg Kommune – inden efterreguleringen for 2014 – haft et tab på beskæftigelsestilskuddet på over 70 mio. kr.
Efterreguleringen for 2014 bliver udmeldt juni 2015. Denne forventes at medføre, at Aalborg Kommune skal betale knap
20 mio. kr., således at det samlede tab på ordningen i 2014 bliver ca. 90 mio. kr.
Lån
Aalborg Kommune har vedrørende regnskabsår 2014 hjemtaget ældreboliglån på 99,5 mio. kr. samt forbedringslån på
0,3 mio. kr. Desuden sker der i 2015 ordinær låneoptagelse vedrørende lånerammen for 2014 på 49,3 mio. kr.
De 49,3 mio. kr. i ordinær låneoptagelse vedrører energirenovering og energibesparende foranstaltninger, ESCO-projekter på Vester Hassing Skole og Ferslev Skole samt genopretning af færgelejer ved Egholm-Færgen.
Forbedrings- og ældreboliglån betales over beboernes husleje og er således udgiftsneutrale for kommunen.
Resultat af det skattefinansierede område
Resultatet af det skattefinansierede område viser et overskud på 30,7 mio. kr.
Resultatet er sammensat af et overskud på den ordinære drifts- og anlægsvirksomhed på 12,9 mio. kr. og et overskud
på jordforsyning på 17,7 mio. kr.
Aalborg Kommunes regnskab for 2014 viste skattefinansierede nettoanlægsudgifter, ekskl. jordforsyning, på 378,3 mio.
kr. Heraf vedrørte 30,1 mio. kr. ældreboliger, som finansieres via lånoptagelse m.v.
I det oprindelige budget for 2014 var der regnet med et overskud på 69,7 mio. kr. på den ordinære drifts- og anlægsvirksomhed og et underskud på jordforsyning på 24,9 mio. kr.
7
Regnskabsresultatet er – i forhold til det oprindelige budget - påvirket af:
• Lavere serviceudgifter i Økonomi- og Indenrigsministeriets definition
• Lavere budgetgaranterede udgifter, eksklusive til forsikrede ledige
• Højere udgifter til forsikrede ledige, men lavere indtægter fra beskæftigelsestilskud
• Lavere udgifter til jordforsyning (køb af jord) og højere indtægter fra jordforsyning (salg af jord)
• Lavere nettoanlægsudgifter
• En udgift på 65,7 mio. kr. til efterregulering af beskæftigelsestilskud for 2013.
I forhold til det korrigerede budget er serviceudgifterne i regnskabet ca. 120 mio. kr. lavere, mens de budgetgaranterede
udgifter, inklusive forsikrede ledige og refusion på særligt dyre enkeltsager, er ca. 10 mio. kr. højere.
Nettoanlægsudgifterne i regnskabet, ekskl. jordforsyning, ligger 16 mio. kr. under det oprindeligt budgetterede og 125
mio. kr. under det korrigerede budget.
Resultatet af jordforsyning i 2014 – kommunens byggemodning og køb/salg af jord – viser et overskud på 17,7 mio. kr.
Dette skal ses i forhold til et underskud på 24,9 mio. kr. i oprindeligt budget og et underskud på 7,9 mio. kr. i korrigeret
budget.
Resultat af de Kommunale Forsyningsvirksomheder
Resultatet af de Kommunale Forsyningsvirksomheder viser et underskud på 8,4 mio. kr. Resultatet påvirker kommunens
mellemværende med de Kommunale Forsyningsvirksomheder som nærmere beskrevet i noterne.
Det samlede regnskabsresultat
Samlet viser udgiftsregnskabet et overskud på 22,3 mio. kr.
Det skal bemærkes, at dette underskud ikke indeholder balanceforskydninger, herunder frigivelse af deponeringer vedrørende salg af elforsyning samt grundkapitalindskud. Underskuddet indeholder heller ikke lånoptagelse og afdrag.
Likviditetens udvikling
I 2014 udgjorde den gennemsnitlige kassebeholdning 815,5 mio. kr.
Den gennemsnitlige kassebeholdning består af en skattefinansieret kassebeholdning (Kasse 1) på 753,5 mio. kr. og Forsyningsvirksomhedernes finansielle egenkapital (Kasse 2) på 62,0 mio. kr.
Den gennemsnitlige skattefinansierede kassebeholdning er i regnskabsår 2014 reduceret i takt med betaling af statsafgift, der vedrører salg af AKE-Net, ELSAM og Nordjysk Elhandel. Der er i 2014 betalt i alt 70,2 mio. kr. i statsafgifter. I
december 2014 afsluttede Aalborg Kommunes betaling af statsafgiften, i alt har Aalborg Kommune betalt 658 mio.kr. i
statsafgift.
I 2013 udgjorde den samlede gennemsnitlige kassebeholdning 936,6 mio. kr.
8
Gæld og finansiel status
I 2014 er det sket en nettoreduktion af kommunens langfristede gæld eksklusive ældreboliglån på 51,5 mio. kr., en nettoreduktion af gæld vedr. selvejende institutioner på 0,1 mio.kr., mens den langfristede gæld vedr. ældreboliger er forøget
med 83,7 mio. kr. Den samlede langfristede gæld er således blevet forøget med 32,1 mio. kr. i 2014.
Ved udgangen af 2014 udgjorde den skattefinansierede gæld 965,3 mio. kr. Gælden vedrørende selvejende institutioner
udgjorde 0,8 mio. kr., mens gælden vedrørende ældreboliger udgjorde 522,1 mio. kr. Den samlede langfristede gæld
udgjorde således 1.488,2 mio. kr. ultimo 2014.
Befolkningsudviklingen
Aalborg kommune befolkningstal voksede med 1.986 personer i perioden fra den 1. januar 2014 til den 1. januar 2015,
sammenlignet med tidligere år voksede Aalborg Kommune med 2.334 personer og 2.331 i henholdsvis 2013 og 2012.
Aldersgrupper
2014 faktisk 2015 faktisk 0-2 år
6.324
6.261
-63
3-5 år
6.693
6.426
-267
6-16 år
23.597
23.733
136
17-24 år
30.091
30.934
843
25-67 år
108.809
109.123
314
67-79 år
22.067
22.927
860
80-84 år
4.212
4.269
57
85 år +
4.026
4.132
106
205.819
207.805
1.986
I alt
Ændring i perioden 2014
Ændringer i Aalborg Kommunes befolkningstal den 1. januar 2014 til den 1. januar 2015
I perioden fra den 1. januar 2014 til den 1. januar 2015 er der sket et fald på 330 personer i aldersgruppen 0-5 år, hvorimod har der været en stigning i aldersgruppen 6-16 år på 136 personer, 17-24 år på 843 personer, 25-67 år på 314
personer, 67-79 år på 860 personer og 80-84 år på 57 personer og 85 år + på 106 personer. I alt er antallet af 67 år +
vokset med 1.023 personer i perioden, samlet udgør 67 + år 15 pct. af det Aalborg Kommunens samlede befolkning.
9
Regnskab 2014
Hvor blev pengene brugt i 2014?
Drifts- og Anlægsudgifter Mio. kr.
Procent
Borgmesterens Forvaltning.....................................................................................................................268,6
1,7%
By- og Landskabsforvaltningen..............................................................................................................574,0
3,6%
Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen..........................................................................................6.519,7
41,4%
Ældre- og Handicapforvaltningen.........................................................................................................3.135,6
19,9%
Skoleforvaltningen.......................................................................................................................................2.420,1
15,4%
Sundheds- og Kulturforvaltningen........................................................................................................1.523,2
9,7%
Miljø og Energiforvaltningen....................................................................................................................1.106,4
7,0%
Moms, afdrag, likviditetsforøgelse, renter og balanceforskydninger m.m.........................186,6
I alt .............................................................................................................................................................................
1,2%
15.734,2
100,0%
Hvor kom pengene fra i 2014?
Indtægter Mio. kr.
Procent
Tilskud og udligning, inkl. bidrag til regioner....................................................................................3.149,6
6,6%
Skatter...............................................................................................................................................................8.559,4
54,4%
Lånoptagelse og renter m.m...................................................................................................................167,8
Drifts- og anlægsindtægter.....................................................................................................................2.812,9
I alt..............................................................................................................................................................................
10
20,0%
Refusioner........................................................................................................................................................1.044,4
15.734,2
1,1%
17,9%
100,0%
Regnskabsopgørelse 2014
Oprindelig
Korrigeret
budget 2014
budget 2014
R 2014
R 2013
A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE
mio. kr.
mio. kr.
mio.kr
mio.kr.
1Skatter.......................................................................................
-8.545,1 -8.559,4 -8.559,4 -8.399,5
2
Tilskud og udligning, momsrefusion m.v................... -3.216,2 -3.147,6 -3.151,8 -3.103,3
Indtægter i alt......................................................................
-11.761,3 -11.707,0 -11.711,2 -11.502,8
140,6
Indtægter
Driftsudgifter
Borgmesterens Forvaltning.............................................
127,3 134,0 119,7 By- og Landskabsforvaltningen..................................... 318,7 301,7 301,4 364,0
Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen.................. 5.060,4 5.110,3 5.083,0 5.074,7
Ældre- og Handicapforvaltningen................................
2.345,7 2.391,4 2.379,6 2.348,8
Skoleforvaltningen...............................................................
2.077,3 2.127,8 2.087,6 2.373,7
Miljø- og Energiforvaltningen.........................................
87,7 85,8 89,7 13,4
Sundheds- og Kulturforvaltningen............................... 1.261,8 1.276,5 1.260,2 876,9
Rammebeløb..........................................................................
18,5 Driftsudgifter i alt ............................................................
11.297,4 3
3,2 11.430,7 11.321,3 11.192,1
4
Renter m.v..............................................................................
0,0 0,0 -1,3 -9,2
Resultat af ordinær driftsvirksomhed................. -463,9 -276,3 -391,2 -319,9
Anlægsudgifter
Borgmesterens Forvaltning.............................................
69,9 44,3 51,4 46,2
By- og Landskabsforvaltningen..................................... 160,1 246,1 141,2 97,2
Familie- og Beskæftigelseforvaltningen.................... 20,0 14,4 12,5 24,2
Ældre- og Handicapforvaltningen................................ 25,0 28,0 30,8 98,1
Skoleforvaltningen...............................................................
58,5 94,6 85,8 70,5
Miljø- og Energiforvaltningen.........................................
6,4 6,6 4,3 0,0
Sundheds- og Kulturforvaltningen............................... 54,3 69,3 52,3 13,1
5
Anlægsudgifter i alt.........................................................
394,2 503,3 378,3 349,3
Resultat af ord. drifts- og anlægsvirksomhed.
-69,7 227,0 -12,9 29,4
Jordforsyning
Salg af jord..............................................................................
-12,8 -33,1 -35,9 -38,2
Køb af jord incl. byggemodning.....................................
37,7 41,0 18,1 31,9
6
Jordforsyning i alt.............................................................
24,9 7,9 -17,7 -6,3
.A. Resultat af det skattefinansierede område
-44,8 234,9 -30,7 23,1
B. Brugerfinansierede område (Miljø- og Energiforvaltningen)
Drift (udgifter-indtægter)................................................
-24,6 -6,9 -27,4 -61,6
Anlæg (udgifter-indtægter)............................................
77,7 43,0 35,7 103,5
7
Resultat af brugerfinansieret område.................. 53,1 36,1 8,4 41,9
C. RESULTAT I ALT (A + B).............................................
8,2 271,0 -22,3 65,0
Anm.: Positive tal angiver udgift, negative tal (-) angiver indtægt
11
Finansieringsoversigt / Finansiel status
Finansieringsoversigt
R 2014
R2013
mio. kr.
mio. kr.
Ændring af likvide midler
Resultat i alt...................................................................................................................................................... -22,3 65,0
8
Optagne lån (langfristet gæld)................................................................................................................ -99,8 -188,0
8
Afdrag på lån (langfristet gæld).............................................................................................................. 75,1 68,6
11 Ændring i langfristede tilgodehavender.............................................................................................. -51,9 -35,0
10 Ændring i kortfristede tilgodehavender/gæld................................................................................. -32,3 835,8
Ændring i fonds/legater m.v..................................................................................................................... -2,2 Ændring af likvide aktiver..................................................................................................................... -133,4 Kursregulering m.v......................................................................................................................................... -29,7 Ændring i alt................................................................................................................................................... -163,1 -2,4
744,0 -17,7
726,3 Anm.: Positive tal angiver udgift, negative tal (-) angiver indtægt
Finansiel status
Ultimo 2013
Ultimo 2014
mio. kr.
mio. kr.
9
Likvide aktiver................................................................................................................................................. 105,3 10 Kortfristede tilgodehavender................................................................................................................... 595,3 537,3
10 Kortfristet gæld.............................................................................................................................................. -1.270,0 -1.238,9
Kortfristet formue/gæld........................................................................................................................ -569,4 -433,1
268,5
11 Langfristede tilgodehavender.................................................................................................................. 7.852,7 7.822,2
12 Langfristet gæld (eksl. leasing)............................................................................................................... -1.456,1 -1.488,2
-55,0
7
Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder..................................................................................... -63,4 Aktiver/passiver fonde m.m...................................................................................................................... -27,8 -30,0
Langfristet formue/gæld....................................................................................................................... 6.305,4 6.249,0
Finansiel status............................................................................................................................................ 5.736,0 5.815,9
Anm.: Positive tal angiver netto aktiver, negative tal (-) angiver netto gæld
12
Balance
Ultimo 2013
Ultimo 2014
mio. kr. mio. kr.
AKTIVER
Anlægsaktiver:
Materielle anlægsaktiver............................................................................................................................ 7.400,97.271,2
Immaterielle anlægsaktiver....................................................................................................................... 0,30,0
11 Finansielle anlægsaktiver........................................................................................................................... 7.834,37.804,4
7
Finansielt udlæg, Forsyningsvirksomhederne.................................................................................. -63,4-55,0
Anlægsaktiver i alt...................................................................................................................................... 15.172,1
15.020,6
Omsætningsaktiver................................................................................................................................... Fysiske anlæg til salg.................................................................................................................................... 88,069,8
Omsætningsaktiver, varebeholdninger................................................................................................ 0,05,6
10Tilgodehavender............................................................................................................................................. 595,3537,3
11Værdipapirer..................................................................................................................................................... 18,517,8
9
Likvide beholdninger.................................................................................................................................... 105,4268,5
Omsætningsaktiver i alt.......................................................................................................................... 807,2
899,0
AKTIVER I ALT............................................................................................................................................... 15.979,3
15.919,6
Ultimo 2013
Ultimo 2014
mio. kr. mio. kr.
PASSIVER
Egenkapital
Balance for Takstfinansierede aktiver.................................................................................................. -1.420,2-1.406,2
Balance selvejende institutioners aktiver........................................................................................... -34,0-32,5
Balance for skattefinansierede aktiver i øvrigt................................................................................ -6.035,1-5.907,9
Balance for finansielle statusposter...................................................................................................... -2.423,6-2.580,9
13 Egenkapital i alt............................................................................................................................................ -9.912,9
-9.927,5
Gældsforpligtelser
14 Hensatte forpligtelser.................................................................................................................................. -3.236,3-3.133,1
12 Langfristede gældsforpligtelser............................................................................................................. -1.532,3-1.590,1
Nettogæld vedr. fonds, legater m.v........................................................................................................ -27,8-30,0
10 Kortfristede gældsforpligtelser............................................................................................................... -1.270,0-1.238,9
Gældsforpligtelser i alt............................................................................................................................ -6.066,4
-5.992,1
PASSIVER I ALT............................................................................................................................................. -15.979,3
-15.919,6
13
Noter
1. Skatter
Aalborg Kommunes samlede skatteindtægter i 2014 var på 8.559,4 mio. kr., hvilket præcis svarer til det korrigerede
budget. I forhold til det oprindelige budget er der tale om merindtægter på 14,3 mio. kr.
De kommunale skatteindtægter kommer primært fra beskatning af indkomst efter personskatteloven. Herudover er de
væsentligste kommunale indtægtskilder beskatning af ejendomme og beskatning af aktieselskaber mv.
Skatteindtægter 2013 og 2014
Mio. kr.
Regnskab 2014
Indkomstskat
Regnskab 2013
Ændring
-7.689,4-7.566,3 -123,1
Ejendomsskatter
-740,1-713,5 -26,6
Selskabsskat
-118,0-108,8
Øvrige skatter
Skatteintægter i alt
-9,2
-12,0
-10,9
-1,1
-8.559,4
-8.399,5
-159,9
Som det ses af tabellen, er der en positiv udvikling i samtlige skatteindtægter.
Udviklingen i de samlede skatteindtægter de seneste år fremgår af nedenstående tabel.
Procentvis vækst i samlede skatteindtægter
2008-2009
2009-2010
2010-2011
2011-2012
2012-2013
2013-2014
1,73,33,92,26,51,9
De samlede skatteindtægter vokser over årene, men med forskellige vækstrater, hvilket skyldes flere forhold. Dels er udviklingen i skatteindtægterne tæt forbundet med den generelle konjunktur- og renteudvikling og ikke mindst skiftende
regeringers løbende skattereformer og initiativer.
Indkomstskat
Aalborg Kommune valgte i 2014 at budgettere indkomstskatterne på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Derved er der ingen forskel på det budgetterede og det endelige provenu for indkomstskatterne.
Selskabsskat
Indtægten fra selskabsskat på 118,0 mio. kr. er afregning på baggrund af indkomståret 2011. Således var indtægten
allerede kendt i forbindelse med budgetlægningen.
14
Noter
Ejendomsskatter
De kommunale indtægter fra ejendomsskatter kommer fra grundskyld (beskatning af grundværdier) og dækningsafgift
(beskatning af forskelsværdi og grundværdi). Ejendomsskatterne udgjorde samlet set 740,1 mio. kr. i 2014, hvilket svarer til det budgetterede.
I indtægterne fra grundskyld er indeholdt statslig kompensation for de af kommunens tilbagebetalinger, som skyldtes, at
der i en periode fra 2002-2011, i sager vedrørende fradrag for forbedringer, er blevet opkrævet for meget i kommunal
ejendomsskat uden hjemmel i ejendomsskatteloven. Da fejlen beror på staten, kompenserede staten for tilbagebetalingen i 2014 med i alt 7,3 mio. kr.
Der er også i 2014 foretaget tilbagebetalinger af ejendomsskat som følge af klagesager om nedslag for forbedringer. Beløbet udgør i 2014 i alt 16,5 mio. kr. Heraf udgør tilbagebetalingen vedrørende grundskyld 12,7 mio. kr., mens nedslaget
vedrørende dækningsafgifter udgør 1,2 mio. kr. og renteudgifter beløber sig til 2,5 mio. kr. Der er samlet set tale om fald
i forhold til regnskab 2013, hvor den samlede tilbagebetaling udgjorde 22,1 mio. kr.
Øvrige skatter
Kommunerne modtager indtægter fra den særlige bruttoskatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere
(kildeskattelovens § 48 E) – også kendt under betegnelsen ”forskerskatteordningen”. Den særlige skatteordning indebærer, at udenlandske forskere og nøglemedarbejdere har mulighed for i en periode at opnå særligt gunstige skattemæssige vilkår ved arbejde i Danmark. Aalborg Kommune havde i 2014 indtægter fra ordningen på 6,4 mio. kr.
I skatteindtægterne indgår også Aalborg Kommunes andel af dødsboskatter og afregning af det skrå skatteloft. Disse to
poster bidrog samlet set med 5,5 mio. kr. i 2014.
2. Tilskud, udligning og refusion af købsmoms
Indtægtsposterne består udover skatter, primært af statstilskud og udligning. Aalborg Kommune har i 2014 modtaget
statstilskud, landsudligning, tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud, udligning af selskabsskat samt tilskud
til ældreområdet, dagtilbudsområdet, ø-kommuner og fra den sociale særtilskudspulje, der giver tilskud til kommuner
med en høj andel af borgere med sociale problemer.
Kommunerne giver udviklingsbidrag til regionerne. Desuden har Aalborg Kommune udgifter til udligning vedrørende
indvandrere og efterkommere, fordi kommunen i forhold til landsgennemsnittet har relativt få indvandrere og flygtninge.
I perioden 2009-2013 modtog kommunerne tilskud fra kvalitetsfonden, der skulle anvendes til anlægsinvesteringer på
de borgernære serviceområder, som omfatter dagtilbudsområdet, folkeskolen, idrætsfaciliteter målrettet børn og unge
samt ældreområdet. Fra 2014 er tilskuddet fra kvalitetsfonden indgået i det ordinære statstilskud.
Fra 2010 har kommunerne overtaget finansieringen af de forsikrede ledige. Kommunerne har siden 2010 modtaget
beskæftigelsestilskud for at finansiere dette.
15
Noter
Tilskud og udligning for 2014 er sammensat således:
Mio. kr. Landsudligning
Regnskab 2014
Korr. budget
Opr. Budget
2014
2014
-1.936,8-1.936,8-1.936,8
Tilskud til kommuner med højt
strukturelt underskud
-100,4-100,4-100,4
Statstilskud, ordinært
-551,8-551,8-551,8
Statstilskud, betinget
-109,6-109,6-109,6
Statstilskud, midtvejsregulering
-12,9
-12,9
0,0
Statstilskud, modregning
parkeringsindtægter
Overudligning, korrektion
2,32,3
-0,2-0,2-0,2
Udligning af selskabsskat
-30,3
-30,3
-30,3
Statstilskud vedr. ældreområdet
-23,2
-23,2
-23,2
Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen
-31,1
-31,1
-31,1
Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud
-17,9
-17,9
-17,9
Udligning og tilskud vedr udlændinge
34,6
34,6
34,6
Tilskud til ø-kommuner
-2,0
-2,0
-2,0
Sociale særtilskudspulje
-8,5-8,5-8,5
Udviklingsbidrag til regionen
25,7
25,7
25,7
Tilskud til omstilling af folkeskolen
-3,4
-3,4
-3,4
Tilbagebetaling af refusion af købsmoms
-2,1
2,0
2,0
-2.767,6
-2.763,4
-2.752,8
Beskæftigelsestilskud
Oprindeligt tilskud 2014
-463,4
-463,4
Midtvejsregulering 2014
13,1
13,1
I alt, ekskl. beskæftigelsestilskud
-463,4
Medfinansiering af særligt tilskud til
kommuner med dårlig udvikling i
ledigheden
Efterregulering 2013
Beskæftigelsestilskud i alt
Tilskud, udligning, moms i alt
0,40,4
65,7
65,7
-384,2
-384,2
-463,4
-3.151,8
-3.147,6
-3.216,2
- = indtægt
16
Noter
Der er kun få afvigelser mellem regnskabet og det korrigerede budget. I det korrigerede budget var en udgift til tilbagebetaling af refusion af købsmoms på 2,0 mio. kr. I regnskabet er der en indtægt på 2,1 mio. kr. Det skyldes dels,
at udgiften til huslejemoms var lavere end forventet. Desuden er der i 2014 ekstraordinært hjemtaget 8,8 mio. kr. i
momskorrektion på ejendomme for årene 2009-2013. Endvidere har Aalborg Kommune fået tilbagebetalt 0,9 mio. kr. i
huslejemoms for årene 2009-2013.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har i orienteringsbrev præciseret, at der ikke er adgang til at opnå momsrefusion via
positivlisten, når tilskudsmodtager er fuldt ud momsregistreret. Omvendt er der naturligvis adgang til at opnå fuld momsrefusion via positivlisten, når tilskudsmodtager ikke er momsregistreret. Hvis tilskudsmodtager er delvist momsregistreret, er der adgang til at hjemtage fuld momsrefusion efter positivlisten. Ovenstående er gældende fra regnskab 2014.
Aalborg Kommune har reguleret ovennævnte vedr. regnskabsår 2014 via købsmomsordningen med kr. 7.068.223.
Heraf er de store tilskudsmodtagere:
Aalborg Kongres- og Kultur Center, momsbeløb 3.975.000 kr.
Fonden Musikkens Hus i Nordjylland, momsbeløb 1.771.000 kr.
Derfor vil konteringen i 2015 ske på en særskilt tilskudsart i økonomisystemet, hvor der ikke opnås momsrefusion.
Såfremt de involverede modtagere skal friholdes for denne momsændring, skal der tages særskilt stilling til det. Det
betyder således også, at de berørte tilskudsmodtagere i 2. kvartal vil blive vurderet, hvorvidt de kan kategoriseres som
delvist momsregistrerede og dermed få adgang til at hjemtage fuld momsrefusion efter positivlisten.
Beskæftigelsestilskuddet for 2014 var oprindelig fastsat til 463,4 mio. kr. for Aalborg Kommune. Efter midtvejsreguleringen og det særlige tilskud til kommuner med dårlig udvikling i ledigheden er indtægterne i beskæftigelsestilskud i 2014
på 449,9 mio. kr. Beskæftigelsestilskuddet skal finansiere udgifterne til de forsikrede ledige. Disse udgifter er 521,2 mio.
kr. i regnskab 2014.
I 2015 beregnes en efterregulering vedrørende 2014. Efterreguleringen vil blive endeligt udmeldt i juni 2014, hvorefter
forholdet mellem det endelige beskæftigelsestilskud og udgifterne til forsikrede ledige kan beregnes. KL har lavet et
foreløbigt skøn, der viser, at Aalborg Kommune skal betale ca. 20 mio. kr. i efterregulering. Såfremt dette bliver tilfældet,
får Aalborg Kommune et samlet tab på forsikrede ledige på ca. 90 mio. kr. i 2014.
3. Skattefinansierede driftsudgifter
Regnskabet viser nettodriftsudgifter på det skattefinansierede område på 11.321,3 mio. kr. Udgifterne er 109,4 mio. kr.
lavere end i det korrigerede budget, svarende til 1,0 pct.
De skattefinansierede driftsudgifter kan opdeles i serviceudgifter og budgetgaranterede udgifter. I regnskabet er serviceudgifterne totalt 119,9 mio. kr. lavere end i korrigeret budget. De budgetgaranterede udgifter m.m. er netto 10,5
mio. kr. højere i regnskabet end i korrigeret budget.
De budgetgaranterede udgifter m.m. kan opdeles i budgetgaranterede udgifter og øvrige overførsler (ekskl. forsikrede
ledige), udgifter til forsikrede ledige og refusionsordning på særligt dyre enkeltsager på det specialiserede socialområde.
Budgetgaranterede udgifter og øvrige overførsler (ekskl. forsikrede ledige) er 5,8 mio. kr. højere end i korrigeret budget,
udgifterne til forsikrede ledige er 14,8 mio. kr. højere, mens refusionsindtægterne på særligt dyre enkeltsager er 10,2
mio. kr. højere.
17
Noter
Der er i løbet af 2014 givet tillægsbevillinger til den skattefinansierede drift på 133,3 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger til serviceudgifterne på 127,3 mio. kr. Dette er inklusive tillægsbevillinger til aktivitetsbestemt medfinansiering og
aktivering på i alt 22,3 mio. kr., som ikke er serviceudgifter i Økonomi- og Indenrigsministeriets definition. Der er givet
tillægsbevillinger til de budgetgaranterede udgifter m.m. på netto 6,0 mio. kr.
I alt blev der altså givet ca. 105 mio. kr. i tillægsbevilling til serviceudgifterne i ministeriets definition, heraf 79,8 mio. kr.,
som overførsler fra 2013. I forbindelse med overførslerne fra 2013 blev der i samme sag overført 21,4 mio.kr. fra drift
til anlæg, således at tillægsbevillingen til serviceudgifterne kun var netto 58,4 mio. kr. Endvidere er der givet 19,8 mio.kr.
i tillægsbevilling ved omstillingsplanen for handicapområdet. I forbindelse med budgetforliget 2015-2018 blev der givet
tillægsbevilling til 2014 på yderligere 12 mio. kr. til handicapområdet samt 4 mio.kr. til det specialiserede børneområde.
Der er givet 11,3 mio. kr. i tillægsbevilling som følge af lov- og cirkulæreprogrammet. Aalborg Kommune modtog et tilsvarende beløb som en del af midtvejsreguleringen af statstilskuddet.
Tillægsbevillingerne på 6,0 mio. kr. til det budgetgaranterede område m.m. er sammensat af tillægsbevillinger til forsikrede ledige på 53,0 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger på 9,0 mio. kr. i mindreindtægter fra den centrale refusionsordning på særligt dyre enkeltsager. Desuden er der givet tillægsbevillinger på -56,0 mio. kr. til de budgetgaranterede
udgifter og øvrige overførsler. Heraf er -12,7 mio. kr. som følge af lov og cirkulæreprogrammet.
4. Renter
Det korrigerede budget for 2014 viser en nettorenteindtægt på 0,0 mio. kr.
Regnskabsresultatet blev en nettorenteindtægt på 1,3 mio. kr. – altså en forbedring på 1,3 mio. kr. i.f.t. korrigeret budget.
Udviklingen fra oprindeligt Budget 2014 og til Regnskab 2014 kan opgøres således:
Renter (mio. kr.)
Renter af likvide aktiver
R2014
Korr. B2014
Opr. B2014
-30,5
-33,3
-30,5
Renter af kortfristede tilgodehavender
-2,3
0,0
0,0
Renter af langfristede tilgodehavender
-1,6
0,0
0,0
-15,9
Renter af deponerede beløb
-17,6
-15,9
Renter vedrørende forsyningsvirksomheder
0,0
0,9
0,9
Renter af kortfristet gæld
4,9
8,0
8,0
Renter af langfristet gæld
25,4
38,1
38,1
Kurstab / kursgevinster
23,8
0,0
0,0
Garantiprovision
-0,7-0,6-0,6
I alt
-1,3
0,0
0,0
÷ = indtægter, merindtægter og mindreudgifter
Regnskabsresultatet er således, i væsentlig grad, påvirket af det lave renteniveau i hele 2014 samt af det store kurstab
på 23,8 mio. kr., som kommunen har realiseret i 2014. Med til historien hører dog også, at kommunen ultimo 2014 havde
urealiserede kursgevinster for 31,0 mio. kr.
18
Noter
Kommunens værdipapirer har dog samlet set givet et positivt afkast på 1,4 % p.a. i 2014, efter kurstab og omkostninger
er fratrukket. Alternativrenten ved udgangen af 2014, i form af placering af midlerne i et pengeinstitut, var 0 %.
Det lave renteniveau har påvirket både kommunens renter af likvide aktiver samt renterne på den langfristede gæld i
nedadgående retning i forhold til Regnskab 2013. Renterne af likvide aktiver viser en merindtægt på 2,8 mio. kr. i forhold
til oprindeligt Budget 2014 mens renterne af den langfristede gæld viser en mindreudgift på 12,7 mio. kr. Det skyldes
primært, at renteniveauet i 2014 har været lavere end budgetteret.
Renterne vedrørende kortfristet gæld viser en mindreudgift på 3,1 mio. kr. Det skyldes primært at renteudgiften vedr.
tilbagebetalt dækningsafgift og grundskyld har været lavere end budgetteret.
Udgifter til risikoafdækning vedr. den langfristede gæld er indeholdt i resultatet for renter.
Finansiel strategi – rentestrategi
Rentestrategien er vedtaget af byrådet i 2002, med det formål at minimere kommunens budgetrisiko vedrørende den
langfristede gæld.
Tankegangen bag rentestrategien er, at et fastforrentet lån har en højere budgetsikkerhed end et variabelt lån.
Låneporteføljen (kommunens egne lån) er opdelt i 3 grupper, der fremgår af nedenstående. Ud over egne lån indeholder
oversigten lån vedrørende selvejende institutioner samt ældreboliglån.
Det tilstræbes at de 3 grupper af kommunale lån er af nogenlunde samme størrelse; men fordelingen ændres løbende,
bl.a. i takt med ny lånoptagelse, omlægning af lån samt afvikling af lån.
Tabellen viser endvidere gennemsnitlige de rentesatser, som er betalt i 2014. Den gennemsnitlige rente er indikativ og
beregnet på baggrund af middelværdier i restgælden for de enkelte grupper.
19
Noter
Fordeling af lån på enkelt grupper:
Lånetype
Ultimo 2014
Mio. kr.
%-vis andel
Gns. Rente
Høj budgetsikkerhed
DKK lån
413,053,6%3,32%
EUR lån
104,9
3,02%
Mellemste budgetsikkerhed
DKK lån
189,219,6%2,12%
Lav budgetsikkerhed
DKK lån
132,425,8%0,52%
CHF lån
117,3
0,23%
Lån til boligforbedringer
9,3
1,0%
1,05%
I alt
966,1
100,0%
2,30%
Ældreboliglån
522,1
Ej vægtet
3,14%
I alt inklusive ældreboliglån
1.488,2
Kriterierne for opdelingen af lånene er:
• Høj budgetsikkerhed, typisk lån med fast rente i hele løbetiden eller lån sikret med SWAP-aftaler med en restløbetid
på 5 år eller derover
• Mellem budgetsikkerhed, typisk lån, hvor renten er fast en del af lånets løbetid, lån med renteloft eller lån sikret med
SWAP-aftaler med løbetid op til 5 år
• Lav budgetsikkerhed, typisk lån med variabel rente og valutalån
20
Noter
Forpligtigelser ud over 31. december 2014
Ved udgangen af 2014 er der 2 indgåede SWAP-aftaler, som vist i nedenstående tabel. I 2014 udløb en SWAP-aftale,
som Aalborg Kommune havde med Jyske Bank.
Indgået
Modpart
Valuta
1
2
20022010
Nordea
Danske Bank
DKKEUR
Udløb på SWAP
2027
2020
Udløb på lån
2027
2035
Renteforhold
Rente i %
Fra variabel til fast
5,15%
Beløb i mio. kr.
Hovedstol
Restgæld
Markedsværdi
2,86%
153,5122,7
79,8104,9
-22,1-12,9
Markedsværdien afspejler prisen for at opsige den enkelte aftale her
og nu. - = udgift og + = indtægt.
5. Skattefinansierede anlægsudgifter
Nettoanlægsudgifterne under det skattefinansierede område udgjorde 378,3 mio. kr., eksklusiv jordforsyning.
I forhold til det oprindelige skattefinansierede anlægsbudget, ekskl. jordforsyning på netto 394,2 mio. kr. er der en mindreudgift på 15,9 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget på 503,3 mio. kr. er der en mindreudgift på 125,0 mio. kr.
Der er givet tillægsbevillinger på i alt 109,1 mio. kr.
Kvalitetsfonden
I 2009 blev den statslige kvalitetsfond etableret med i alt 22 mia.kr. til statslig medfinansiering af kommunale anlægsinvesteringer i perioden 2009-2018. I 2014 blev udmøntet 2 mia.kr., hvoraf Aalborg Kommunes andel var ca. 72,5 mio. kr.
Kvalitetsfonden vedrører områderne dagtilbud, folkeskoler, idrætsfaciliteter for børn og unge samt ældreområdet.
Anvendelsen af tilskudsmidlerne har frem til med økonomiaftalen for 2013 været betinget af, at kommunerne bidrager
med tilsvarende finansiering af anlægsprojekterne. Med økonomiaftalen for 2014 blev de hidtidige krav om kommunal
medfinansiering samt deponering af uforbrugte midler ophævet.
Der blev i 2014 afholdt bruttoudgifter til kvalitetsfondsprojekter på i alt 167,6 mio. kr. (ekskl. indtægter på ældre- og
handicapområdet vedrørende servicearealtilskud).
21
Noter
6. Jordforsyning
I forhold til korrigeret budget har Indtægterne ved salg af jord været 2,8 mio. kr. større og udgifterne til køb af jord 22,9
mio. kr. mindre.
Regnskabsresultatet for Jordforsyningen viser nettoindtægter på 17,7 mio. kr., svarende til merindtægter på 25,6 mio.
kr. i forhold til det korrigerede budget.
7. Brugerfinansierede område
Miljø- og Energiforvaltningen består fra 2014 bl.a. af de brugerfinansierede virksomheder:
• Aalborg Forsyning, Gas
• Aalborg Forsyning, Varme
• Aalborg Forsyning, Renovation
• Vandsamarbejder, Aalborg.
Virksomhederne forudsættes økonomisk at hvile i sig selv, og det enkelte års overskud eller underskud opsamles på
særlige udlægskonti i den finansielle status. Der er altså “vandtætte skotter” til den skattefinansierede økonomi.
Det finansielle mellemværende kan specificeres således:
Status
Aalborg Forsyning, Gas
2,0
Aalborg Forsyning, Varme
Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse
Vandsamarbejde Aalborg, Åben Land-samarbejdet
5,3
30,3
-0,9
Aalborg Forsyning, Renovation
-91,7
I alt
-55,0
- = Virksomhedernes tilgodehavende
8. Lån og låneramme
Der er i 2014 i alt optaget lån for 99,8 mio. kr., som fordeler sig således:
• 0,3 mio. kr. vedrørende lån til boligforbedringer
• 99,5 mio. kr. vedrørende lån til ældreboliger
22
Noter
I 2014 er der afdraget i alt 75,1 mio. kr., som fordeler sig således:
• 58,8 mio. kr. på det skattefinansierede område
• 0,1 mio. kr. på selvejende institutioner
• 16,2 mio. kr. på ældreboliglån
Lånerammen for 2014 fordeler sig således:
Automatisk låneadgang jf. Lånebekendtgørelsen:
Energibesparende foranstaltninger - projekter
Mio. kr.
9,0
Energibesparende foranstaltninger i øvrigt anlæg
18,0
Genopretning af belysningsanlæg - energibespar.
6,0
ESCO-projekter V. Hassing Skole og Ferslev Skole
6,3
Renovering mv. vedr. Egholm-færgen
4,1
Indefrysning af ejendomsskatter
2,8
Byfornyelse 0,9
Varmeforsyningen5,3
Regulering vedr. 2013 - Gasforsyning/ejendomsskatter
-3,1
Automatisk låneadgang i alt
49,3
Beboerfinansierede lån med automatisk låneadgang
Ældreboliglån - Lundbyesgade
Forbedringslån - Vester Hassing Plajecenter
99,5
0,3
Låneret vedrørende 2014, i alt
149,1
Hjemtaget lån i 2014 vedr. ældreboliger
99,8
Resterende låneramme til lånoptagelse i marts 2015
49,3
Den resterende ledige låneramme for 2014 udnyttes fuldt ud idet Byrådet den 23. marts 2015 har godkendt lånoptagelse vedr. 2014 på i alt 49,3 mio. kr.
Ændringer i fremmede lejemål
Som følge af organisationsændringer og ny forvaltningsstruktur fra 2014 er der sket ændringer i fremmede lejemål. Der
er både indgået nye lejemål, sket ændringer i eksisterende samt sket opsigelse af en række eksterne lejemål. I den forbindelse er der foretaget en opgørelse af værdien af nye, ændrede og opsagte eksterne lejemål med henblik på at vurdere
om Aalborg Kommune i den forbindelse er deponeringspligtig.
Opgørelsen fremgår af bilagshæftet og viser, at værdien af opsagte eksterne lejemål overstiger værdien af nye eksterne
lejemål. I forlængelse heraf skal det bemærkes, at Aalborg Kommune ikke har anvendt ”overskuddet” til at få frigivet
deponerede midler.
23
Noter
9. Likviditet
Likvide beholdninger og omsætningsværdipapirer udgør:
Kontante beholdninger
-2.577,8 mio. kr.
Omsættelige obligationer m.m.
2.846,4 mio. kr.
Likvide beholdninger i alt
268,6 mio. kr.
- = Gæld
10. Kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld
Som det fremgår af finansieringsoversigten, er de likvide aktiver ultimo 2014 i forhold til primo 2014 forøget med 163,1
mio. kr. Heraf vedrører de 32,3 mio. kr. kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld. Af nedenstående tabel fremgår,
at kortfristet gæld og kortfristede tilgodehavender netto er ændret med 27,0 mio. kr. Forskellen på dette beløb og de
32,3 mio. kr. – svarende til 5,3 mio. kr. er bogført direkte på status.
Udvikling i kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld
Mio. kr.
Kortfristede tilgodehavender
Refusionstilgodehavender
Tilgodehavender i betalingskontrol
Andre tilgodehavender
Primo 2014
Ultimo 2014
Forskydning
40,0 0,9-39,1
467,2
501,0
33,8
88,3
100,8
12,5
Mellemregning med foregående og
følgende regnskabsår
Kortfristede tilgodehavender i alt Kortfristet gæld
Kassekreditter og byggelån
Anden gæld til staten
-0,1-65,4-65,3
595,3
537,3
-58,0
2,3
-0,2
-2,5
-44,1
-67,2
-23,1
I øvrigt:
-1,4
-1,0
0,4
Anden kortfristet gæld
Kirkelige skatter
-512,9
-795,5
-282,6
Mellemregningskonto
-713,4-375,1 338,3
Selvejende institutioner
Kortfristet gæld i alt
-0,5
-0,1
0,4
-1.270,0
-1.239,0
31,0
-674,6
-701,7
-27,0
I alt kortfristede tilgodehavender
og kortfristet gæld
-=gæld
24
Noter
Primo 2014 havde Aalborg Kommune hjemtaget 40,0 mio. kr. for lidt i refusion. Ultimo 2014 er der kun hjemtaget 0,9
mio. kr. for lidt i refusion. Det er en forskydning på 39,1 mio. kr. i forhold til regnskab 2013.
Tilgodehavender i betalingskontrol vedrører både debitorsystemet på det skattefinansierede område og de tilgodehavender hos forbrugerne, som kommunens forsyningsvirksomheder har. Af de samlede tilgodehavender i betalingskontrol
ultimo 2014 på 501,0 mio. kr., vedrører de 179,4 mio. kr. kommunens forsyningsvirksomheder. De samlede tilgodehavender i betalingskontrol er forøget med 33,8 mio. kr.
Andre tilgodehavender er forøget med netto 12,5 mio. kr. Dette er en sum af mange posteringer. Aalborg Kommune får
købsmoms refunderet fra staten. Tilgodehavendet vedrørende købsmoms er forøget med 30,6 mio. kr. Til gengæld er
tilgodehavender vedrørende kommunens salg af el-virksomheder reduceret med ca. 14 mio. kr.
Kommunen skifter økonomisystem fra 2015. Dette har betydning for status på flere konti. Derfor er det nødvendigt, at
se kontiene ”mellemregning med foregående og følgende regnskabsår”, ”mellemregningskonti” og ”anden kortfristet
gæld” samlet. Samlet er den kortfristede gæld på disse tre konti netto blevet forøget med 9,6 mio. kr. En væsentlig post
er, at Aalborg Kommune i 2014 har betalt den resterende bloktilskudsreduktion, som primo 2014 var 68 mio. kr. Dette
reducerer den kortfristede gæld, men når denne alligevel samlet er forøget med 9,6 mio. kr., så skyldes det primært, at
der ultimo 2014 er flere skyldige beløb vedrørende 2014, end der ultimo 2013 var skyldige beløb vedrørende 2013.
Anden gæld til staten er forøget med 23,1 mio. kr. Staten giver refusion til kommunens beboerindskudslån. På grund af
tidsforskydning er der i 2014 hjemtaget 22,7 mio. kr. i refusion på disse lån, hvilket er hovedårsagen til, at anden gæld til
staten er forøget.
11. Langfristede tilgodehavender
Udvikling i langfristede tilgodehavender
Mio. kr.
Pantebreve
Aktier og andelsbeviser
Tilgodeh. hos grundejere
Udlån til beboerindskud
Primo 2014
Ultimo 2014
Forskydning
18,517,8 -0,6
6.713,9
6.784,7
70,7
16,7
15,4
-1,3
103,7
105,2
1,6
*) ”Indskud i Landsbyggefonden”
0,0
Andre langfristede udlån
200,8
198,6
-2,1
Deponerede beløb
799,2
700,4
-98,7
7.852,7
7.822,2
-30,6
I alt udgiftsbaseret regnskab
* Indskud i Landsbyggefonden skal i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets regelsæt ikke medregnes i balancen
25
Noter
Det fremgår af finansieringsoversigten, at kommunens likvide aktiver er forøget med 51,9 mio. kr. som følge af ændring
i de langfristede tilgodehavender. Det fremgår af ovenstående tabel, at kommunens langfristede tilgodehavender er
reduceret med 30,6 mio. kr. Det skyldes, at kommunens langfristede tilgodehavender er opskrevet med netto 23,3 mio.
kr. direkte på status.
Forøgelsen af de likvide aktiver på netto 51,9 mio. kr. har primært sammenhæng med frigivelse af deponerede beløb og
indskud i Landsbyggefonden. De deponerede beløb er reduceret med 98,7 mio. kr. De deponerede beløb vedrører salg
af elforsyningen i 2011 og salget af NV Net A/S i 2012. Aalborg Kommune har i 2014 indskudt 47,3 mio. kr. i Landsbyggefonden.
Som nævnt er kommunens langfristede tilgodehavender opskrevet med netto 23,3 mio. kr. direkte på status. Der er
primært to årsager, hhv opskrivning af værdien af aktier og reglerne om at indskud i Landsbyggefonden ikke medregnes
i balancen som et tilgodehavende.
Værdien af aktier og andelsbeviser er netto forøget med 70,7 mio. kr. De primære årsager er, at værdien af aktierne i
Aalborg Havn A/S er forøget med 26,8 mio. kr., således at værdien nu er bogført til 406,3 mio. kr. Desuden kan nævnes,
at Aalborg Kommunes andel af I/S Reno Nord er forøget med 26 mio. kr. – fra -68 mio. kr. til -42 mio. kr.
Som nævnt ovenfor har Aalborg Kommune i 2014 indskudt 47,3 mio. kr. i Landsbyggefonden, men da disse ikke må medregnes på status, bliver tilgodehavendet straks nedskrevet med 47,3 mio. kr., således at beløbet på status bliver 0 kr.
12. Langfristet gæld
Den samlede langfristede gæld udgjorde primo 2014 1.456,1 mio. kr. og udgjorde ultimo 2014 1.488,2 mio. kr., hvilket
giver en samlet forøgelse af den langfristede gæld i 2014 på 32,1 mio. kr. Nedenstående tabel viser fordelingen af den
samlede gæld eksklusive leasinggæld.
Mio. kr.
Skattefinansieret gæld
Gæld vedr. ældreboliglån
Langfristet gæld i alt
Primo 2014
Ultimo 2014
Netto forskel
-1.016,8
-965,3
51,5
-0,9
-0,8
0,1
-438,4
-522,1
-83,7
-1.456,1
-1.488,2
-32,1
+ = reduktion og - = forøgelse
26
Noter
Skattefinansieret gæld
Kommunens samlede lånoptagelse vedr. skattefinansieret gæld i 2014 udgjorde et forbedringslån vedr. Vester Hassing
Plejecenter på 0,3 mio. kr., som er hjemtaget efter byrådsbeslutning 16. december 2013. Desuden overtog Aalborg Kommune som garant et lån i Lille Vildmose Efterskole, i forbindelse med dennes konkurs, med en restgæld på 5,2 mio. kr.
Der er i 2014 afdraget i alt 58,8 mio. kr. på den skattefinansierede gæld. I forbindelse med regnskabsafslutningen er
restgælden på en række lån reguleret for indeksering på i alt – 1,9 mio. kr. samt er gælden forøget med 5,5 mio. kr. jf.
ovenstående, således at nettoafdraget udgør 51,5 mio. kr. Gælden vedrørende det skattefinansierede område ultimo
2014 udgjorde 965,3 mio. kr.
I 2015 sker der ordinær låneoptagelse vedrørende lånerammen for 2014 på 49,3 mio. kr. Denne låneoptagelse medtages
først i Regnskab 2015.
Den langfristede gæld vedrørende selvejende institutioner er i løbet af 2014 afdraget med 0,1 mio. kr., således at denne
ultimo 2014 udgjorde 0,8 mio. kr.
Ældreboliglån
Der er i 2014 optaget et lån vedrørende ældreboliger i Lundbyesgade, som blev godkendt af Byrådet i 2012, på 99,5
mio. kr.
Der er i 2014 afdraget 16,2 mio. kr. på ældreboliglån. Ydelserne på disse lån samt på boligforbedringslån finansieres via
beboernes husleje og er således omkostningsneutrale for Aalborg Kommune.
I forbindelse med regnskabsafslutningen, er restgælden på specifikke lån reguleret for indeksering på i alt – 0,4 mio. kr.,
således at gælden vedrørende ældreboliglån ultimo 2014 udgjorde 522,1 mio. kr.
27
Noter
13. Egenkapitalen
Der er nedenfor redegjort for, hvordan kommunens samlede regnskabsmæssige egenkapital fremkommer ultimo 2014:
Egenkapitalen ultimo 2013
mio. kr
9.912,8
Egenkapitalen primo 2014 9.912,8
Årets skattefinansierede ordinære post 30,7
Direkte posteringer på balancen:
Fysiske aktiver, værdiregulering vedr.:
Øvrige områder
-129,8
Byggemodning-18,2
Værdiregulering langfristede tilgodehavender: Landsbyggefonden-47,3
Aktier, indre værdi mm.
70,7
Kursregulering, likvide aktiver
Kursregulering, langfristet gæld
29,7
-7,5
Regulering af leasingforpligtelser
Øvrige reguleringer og afskrivninger
-25,6
8,7
Hensatte forpligtelser:
Tjenestemænd96,7
Arbejdsskader
6,6-16,0
Egenkapitalen ultimo 2014
28
9.927,5
Noter
14. Forpligtelser
Pensionsforpligtelser
Med udgangen af 2014 er den samlede kapitalværdi af pensionsforpligtigelsen opgjort til i alt 2.839,6 mio. kr. på det
skattefinansierede område, heraf vedrører 20,5 mio. kr. pensionsforpligtigelsen af tjenestemænd i forbindelse med Aalborg Kommunes overtagelse af Taleinstituttet fra Region Nordjylland. Til dækning af de 20,5 mio. kr. i pensionsforpligtigelse og feriepengeforpligtigelse på 2,3 mio. kr., har Aalborg kommune fået overdraget aktiver i form af bygninger til
beløb på 10,7 mio. kr. og øvrige omkostninger på 0,1 mio. kr. samt 12,0 mio. kr. i likvider aktiver til kommunekassen.
På det brugerfinansierede område er den samlede kapitalværdi af pensionsforpligtigelsen opgjort til der 217,9 mio. kr.
I forhold til 2013, hvor kapitalværdien på det skattefinansierede område udgjorde 2.934,1 mio. kr., er der et fald på 94,5
mio. kr.
Pensionsforpligtigelsen omfatter såvel kommunens aktive tjenestemænd som fratrådte tjenestemænd med ret til opsat
pension samt pensionerede tjenestemænd og efterlevende ægtefælle- og børnepensionister.
Kapitalværdien af pensionsforpligtigelsen er overordnet set den samlede sum af de forventede fremtidige pensionsudbetalinger. I opgørelsen er det forudsat, at alle tjenestemænd alderspensioneres ved det fyldte 62 år. Desuden er der
indregnet en reguleringstakt på 2% pr. år. Herudover er der på basis af realistiske risikoforudsætninger indregnet forventede udgifter ved fremtidig tab af erhvervsevne, død og pensionering.
På det brugerfinansierede område udarbejdes der i henhold til lovgivningen hvert år en aktuarmæssig opgørelse.
Der er på det skattefinansierede område er der udarbejdet en opgørelse pr. 31. december 2014 over kapitalværdien af
tjenestemandspensionsforpligtigelsen. I henhold til Økonomi- og indenrigsministeriets er det et krav, at pensionsforpligtigelsen opgøres årligt, og som minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert 5 år. Sidste opgørelse blev udarbejdet
i 2012.
I 2014 udgjorde de samlede udbetalinger til kommunens pensionerede tjenestemænd, efterlevende ægtefælle- og børnepensionister 159,7 mio. kr., hvoraf de 10,9 mio. kr. vedrørte det brugerfinansierede område.
De tilsvarende tal i 2013 var 162,9 mio. kr. og 10,6 mio. kr.
Af kommunens samlede personalenormering på 16.013,76 i 2014 udgjorde tjenestemændene 214, heraf vedrørte de
17 det brugerfinansierede område.
Kommunen er stort set selvforsikret, det vil sige at nuværende som kommende tjenestemandspensionsudgifter betales
af kommunen via den løbende drift.
Hovedparten af kommunens øvrige ansatte har i henhold til gældende overenskomster ret til pensionsordning. I disse tilfælde indbetaler kommunen hver måned et pensionsbidrag til den pågældende medarbejders pensionskasse, hvorefter
pensionskassen har den fulde pensionsforpligtelse.
29
Noter
Øvrige forpligtelser
Øvrige forpligtelser omfatter arbejdsskader og bonusbetaling vedrørende jobcentre.
Disse forpligtelser er alene optaget i balancen ultimo 2014. Der er optaget i alt 75,7 mio. kr. Heraf kan 74,1 mio. kr. henføres til arbejdsskader. Hensættelsen er faldet med 6,7 mio. kr. i forhold til 2013. Derudover er der optaget forpligtelser
på 1,6 mio. kr. til bonusbetaling vedrørende jobcentre. Hensættelsen er steget med 0,1 mio. kr. i forhold til 2014.
Verserende sager, hvor kommunen ikke anser det for sandsynligt, at afviklingen vil medføre træk på kommunens økonomiske ressourcer, og hvor der ikke kan foretages en pålidelig beløbsmæssig opgørelse, er ikke optaget.
15. Garantiforpligtelser
Kommunens garantiforpligtelser er på ca. 4.165 mio. kr. ved udgangen af 2014. Heraf udgør forpligtelser for lån, hvor
kommunen er interessent og hæfter solidarisk 1.105 mio. kr.
Forpligtelserne omfatter kraftvarmeværker m.v., garantier for statslån / regaranti for lån til boligbyggeri, almennyttige
boligselskaber, andelsboliger og boligindskudslån.
16. Opgaver udført for andre myndigheder
Kommunen har i 2014 udført 6 opgaver for andre offentlige myndigheder. Samlet oversigt over udbudte driftsopgaver
er indsat i bilagshæftet til regnskab 2014.
30
Folkeskolereformen
I juni 2013 indgik et bredt politisk flertal i Folketinget en aftale om folkeskolereformen. Med reformen ønsker forligspartierne at skabe en skole, der skaber forudsætningerne for, at alle elever kan blive så dygtige som de kan. Den nye
skoledag er længere og mere varieret, så der er bedre tid til at lære mere og fordybe sig i det, som motiverer den enkelte
elev. Reformens øvrige elementer er:
• Understøttende undervisning, som understøtter undervisningen i fagene.
• Flere timer i dansk og matematik, fordi de fag er nøglen til at lære andre fag.
• Tidligere fremmesprog, fordi de er nødvendige for at kunne begå sig i en global verden.
• Lektiehjælp og faglig fordybelse, fordi eleverne skal have hjælp til lektierne og tid til at arbejde med det, der er
særligt spændende eller svært.
• Motion og bevægelse, fordi sunde og glade elever lærer bedre.
• Den åbne skole, fordi samarbejde med foreningslivet, erhvervslivet og kulturlivet skaber dygtige og livsduelige børn
og unge.
• Nye fag (Madkundskab og Håndværk & Design), fordi eleverne skal lære om kost og sundhed, samt at udvikle produkter fra ide til prototype.
• Flere valgfag i 7. klasse, fordi man ønsker at imødekomme de ældste elevers interesser, så de motiveres til at tage
en ungdomsuddannelse.
• Målstyret undervisning og læring, fordi tydelige læringsmål øger udbyttet af undervisningen.
Forberedelsen af reformen
I Aalborg Kommune begyndte forarbejdet i september 2013. Her nedsatte Skoleforvaltningen otte temagrupper, der
skulle udarbejde beskrivelser og analyser, som skulle kvalificere beslutningerne om den lokale udmøntning af reformen. I
midten af oktober blev forarbejdet for alvor skudt i gang på et stormøde for folkeskolernes interessenter, der satte fokus
på de nye elementer i reformen. Temagrupperne udarbejdede løbende analyser, som blev forelagt Skoleudvalget, hvor
de dannede grundlag for politiske beslutninger om rammerne for planlægningen og tilrettelæggelsen af det nye skoleår.
Udvalget besluttede blandt andet:
• At skolerne følger den vejledende timefordelingsplan og at den fagdelte undervisning følger det vejledende timetal.
• At personalets tilsyns- og undervisningstid forøges i forbindelse med de ændrede arbejdstidsregler.
• At pædagogerne skal varetage opgaver i skoledelen og kan indgå i hele skoleforløbet, samt at det skal tilstræbes, at
timerne i den understøttende undervisning fordeles ligeligt mellem lærerne og andet pædagogisk personale.
• At mindst 10 % af ressourcerne til den understøttende undervisning skal varetages af eksterne samarbejdspartnere.
• At to pladser i skolebestyrelserne kan tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, foreningsliv eller ungdomsuddannelsesinstitutioner.
I takt med, at Skoleudvalget fastsatte rammerne, drøftede man på skolerne, hvordan man konkret skulle realisere reformens indhold og mål. For at klæde ledere og medarbejdere på til drøftelserne, var Skoleforvaltningen i foråret 2014 vært
for temaeftermiddage om motion og bevægelse, understøttende undervisning, samt læringsmål og evaluering, hvor alle
lærere, pædagoger og skoleledere deltog.
Op til skolestarten blev der anvendt ca. 19. mio. kr. til at etablere personalearbejdspladser, så det pædagogisk personale
kan forberede sig på skolen.
31
En ny skoledag
I august 2014 slog Aalborg Kommunes 56 skoler dørene op til en ny og anderledes skoledag for både elever og personale. I det første skoleår har skolerne tilpasset undervisningen og skoledagen til reformens elementer og afprøvet nye
metoder for at få det optimale ud af de nye rammer.
Motion og bevægelse
Fysisk aktivitet i undervisningen er et reformens elementer, som skolerne har arbejdet særligt meget med. Eleverne skal
nemlig i gennemsnit bevæge sig 45 minutter i løbet af skoledagen. Derfor skal motion og bevægelse være en naturlig del
af alle skolens fag. For at inspirere det pædagogiske personale til at inddrage bevægelse i undervisningen, besøger fire
bevægelsesguides alle skolerne i løbet af skoleåret 2014/15. Desuden blev der afholdt netværksmøder for idrætskontaktpersoner, idrætslærere og andre med interesse for idræt og bevægelse og Skoleforvaltningen lancerede hjemmesiden playtool.dk, hvor lærere og pædagoger kan få inspiration til at inddrage motion og bevægelse i skoledagen.
32
Den åbne skole
Reformen forpligter skolerne til at involvere lokale interessenter i skoledagen. Ideen er, at et tættere samarbejde med
foreningslivet, erhvervslivet og kulturlivet giver en mere spændende, varieret og vedkommende undervisning, fordi det
skaber en tættere kobling mellem skolens undervisning og praksis i samfundet.
I Aalborg Kommune er der fastsat et mål for inddragelsen af eksterne samarbejdspartnere. Skoleudvalget har nemlig
besluttet, at mindst 10 % af ressourcerne til den understøttende undervisning skal varetages af eksterne.
Siden 2006 har Aalborg Kommune haft en såkaldt playmaker, der arbejder med at styrke samarbejdet mellem folkeskolerne og idrætsforeningerne. I forbindelse med den nye reform har Aalborg Kommune indgået en partnerskabsaftale
med Danmarks Idrætsforbund, som skal understøtte arbejdet med den åbne skole og udvikle de eksisterende initiativer,
herunder playmakeren og hjemmesiden playtool.dk.
Ved forliget om budgettet for 2015 blev der afsat ressourcer til at ansætte en kulturplaymaker i Sundheds- og Kulturforvaltningen og en erhvervsplaymaker i Skoleforvaltningen. De to nye playmakere skal inspirere skolerne til at tilrettelægge
nye undervisningsforløb, der inddrager aktører fra henholdsvis kulturlivet og erhvervslivet. Det handler, dels om at bringe
kulturlivet og erhvervslivet ind i skolen, dels om at bringe eleverne ud på kulturinstitutioner og virksomheder.
Kompetenceløft til lærere og pædagoger
I efteråret 2014 lancerede Skoleforvaltningen et stort kompetenceudviklingsprojekt, der omfatter alle kommunens lærere og pædagoger. Projektet hedder ”Læringssamtaler – kilden til øget læring og trivsel” og tager afsæt i reformens
målsætning om, at eleverne skal blive dygtigere gennem tydelig dokumentation af den individuelle læringsfremgang og
trivsel. Projektets hovedformål er, at personalet skal blive dygtigere til at sætte tydelige mål for den enkelte elevs læring
og evaluere elevernes læringsfremgang. Forskning viser nemlig, at eleverne får et væsentligt større udbytte af undervisningen, når de sammen med det pædagogiske personale arbejder med tydelige mål for, hvad de skal lære og løbende
vurderer, hvor langt de er nået. Derfor skal alle elever have læringssamtaler, der stiller skarpt på deres motivation og
forudsætninger for at blive dygtigere til det faglige stof. Kompetenceudviklingen sker blandt andet via microteaching,
hvor personalet får fagligt feedback på baggrund af videooptagelser. Projektet har et budget på 18 mio. kr. og løber frem
til sommeren 2016.
Ny fælles vision
Skoleudvalget ønsker, at skoleområdet får en fælles vision, som sætter retningen for den fremtidige udmøntning af
folkeskolereformen. Derfor tog udvalget i efteråret 2014 initiativ til en ambitiøs og utraditionel visionsproces, der inviterede alle folkeskolens interessenter til at være med til at bidrage til den nye fælles vision. Det skete blandt andet
på store fælles seminarer, på møder på skolerne og online på Facebook, hvor alle kunne deltage i debatten. Udover det
inddragende element havde visionsprocessen også et metodespor, hvor skolernes teams systematisk afprøvede nye
metoder, som skal gøre eleverne endnu dygtigere og skabe en bedre og mere tryg skoledag. I den forbindelse blev der i
løbet af efteråret udarbejdet 316 prototyper, der beskriver gode og lærerige undervisningsmetoder og praksisser. Disse
er efterfølgende gjort tilgængelige for det pædagogiske personale.
Visionsprocessen afsluttes i foråret 2015, og det forventes, at den fælles vision er klar inden sommerferien, så den kan
danne udgangspunkt for skolernes arbejde i skoleåret 2015/2016.
33
Velfærdsinnovation
Velfærdsinnovation er en vellykket kombination af kreativitet og implementering, der tilfører merværdi for borgere,
medarbejdere og organisationen. Velfærdsinnovation finder både sted når den enkelte medarbejder eller arbejdsplads i
hverdagen tager små skridt der forbedrer og udvikler driften, og når organisationen på strategisk niveau tager de store
spring.
Velfærdsinnovation ses som et bredt begreb,
med fire forskellige fokusområder
• Velfærdsteknologi
• Digitalisering
• Forbedrede arbejdsgange
• Social innovation
Velfærdsteknologi
Velfærdsteknologi kan hjælpe og assistere brugere af den offentlige service til at klare almindelige hverdagsopgaver. Målet er at
styrke borgernes selvbestemmelse og mulighed for at leve en
selvstændig tilværelse. I 2014 har Ældre- og Handicapforvaltningen gennemført et stort projekt hvor alle plejehjem har fået loftlifte og elektrisk-højdeindstillelige bade-toiletstole. Det betyder en
nemmere hverdag for en lang række borgere og et løft til arbejdsmiljøet for medarbejderne.
Digitalisering
Digitalisering er når arbejdsopgaver løses lettere ved eksempelvis kommunikation på computere eller Ipads. I 2014 opnåede Aalborg kommune støtte til en national test af videokommunikation på socialområdet, hvor projektet ”Online bostøtte” giver mulighed for at tilbyde borgeren en mere fleksibel bostøtte, blandt andet i form af flere korte videosamtaler
med tættere opfølgning. Mange borgere kan have behov for vejledning og støtte uden at få kommunale medarbejdere indenfor hjemmets fire vægge. Online bostøtte kan derfor give en større følelse af selvstændighed for den enkelte borger.
Arbejdsgange
Velfærdsinnovation kan også ske gennem en kortlægning og forbedring af arbejdsprocesser.
I 2014 arbejdede Aalborg Kommune sammen med 6 andre nordjyske kommuner omkring at kortlægge medicinens rejse
ved hjælp af medarbejdernes viden og antropologiske undersøgelser af borgernes hverdag. Projektet har ledt frem til et
fælles kommunalt funktionsudbud, hvor kommunerne efterspørger nye løsninger fra virksomhederne til at få smidigere
arbejdsgange med medicin.
Social Innovation
Social Innovation er når man kigger på socialområdets egne ressourcer, når der skal leveres en serviceydelse. Derfor blev
kantinen i de nye administrationsbygninger i Hammer Bakker organiseret som en social økonomisk virksomhed i samarbejde med Kaffé Fair. De ansatte i kantinen har tidligere være tilknyttet forskellige dagtilbud på handicapområdet, men
får nye beskæftigelsesmuligheder igennem Kaffé Fair. Derigennem har Aalborg Kommune både sikret at borgerne får
mere meningsfuld beskæftigelse og samtidig har bygningerne i Hammer Bakker fået nyt liv. Projektet er blevet realiseret
i tæt samarbejde mellem Ældre- og Handicapforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen.
34
Innovation i folkeskolen
Skoleforvaltningen støtter udvikling af profilskoler i Aalborg Kommune, for at skabe udviklingsmiljøer, der kan være flagskibe for andre skoler. Mellervangskolen er profilskole for entreprenørskab og innovation.
På skolen findes Det Skæve Rum, som er et ”læringslaboratorium”, hvor læringsmetoder med forskellige læringsperspektiver afprøves. Læringen tager udgangspunkt i både tværfaglige og fagfaglige problemstillinger. Fra Det Skæve Rum
breder inkluderende og innovativ og entreprenørskabsundervisning sig til hele undervisningsmiljøet.
Skolens hovedfokus er at skabe læringsmotiverede elever med kompetencer til at mestre deres liv. De skal bl.a. være
entreprenører både for samfundet og i deres eget liv! Skolen har derfor skabt et tæt netværk med lokale virksomheder,
institutioner og andre uddannelsessteder. God læring skabes i samarbejde.
Skolens projekt: ”Læringsrebellerne” er et eksempel herpå. En læringsrebel er en elev, der ikke fungerer særlig godt i
den traditionelle skole, men indeholder andre kompetencer, som er virksomhedsrelevante. I projektet lærer ”rebellerne”
hvordan man starter egen virksomhed. De har mentorer fra Handelsgymnasiet og skal til eksamen hos rigtige virksomheder.
Fælles nordjysk samarbejde
BioMed er et klyngenetværk, der har til formål at skabe vækst og innovation i den nordjyske branche for sundheds- og
velfærdsteknologi. BioMed er et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Aalborg Universitet, Aalborg Universitetshospital, Region Nordjylland og en lang række nordjyske virksomheder, der alle arbejder med sundheds- og velfærdsteknologi.
Gennem netværket udvikler Aalborg Kommune sit samarbejde med uddannelsesorganisationer og virksomheder. BioMeds aktiviteter omfatter bl.a. støtte til afprøvning af den nye app ”MOVIIS” fra Fagcenter for Autisme, og etableringen
af nyt Living Lab på Fremtidens Plejehjem til test af velfærdsteknologiske løsninger. Desuden deltagelse i en række udviklingsprojekter, eksempelvis: Intelligente forflytninger – bevægelse i eget hjem, og NOPII, der undersøger muligheden
for samarbejde, blandt de nordjyske kommuner, omkring fælles funktionsudbud til nye velfærdsteknologiske løsninger.
35
Digitalisering
Digitalisering og gennemførelse af mange forskellige it-projekter prægede også i 2014 kommunens arbejde på mange
forskellige områder. Også flere end der er nævnt her.
Ny koncernløsning fyldte meget
I januar skrev kommunen under på en aftale med Fujitsu og Silkeborg Data om en ny koncernløsning – Prisme og SD løn.
Koncernløsningen er kommunens ”centralnerve- system” indenfor it. Løsningen bruges overalt i kommunen og styrer
økonomi, debitor, løn og tjenestetid.
Aftalen med Fujitsu og Silkeborg Data blev indgået efter et EU-udbud i 2013. Aftalen erstattede den hidtidige aftale
med KMD.
2014 er blevet benyttet til at planlægge og gennemføre overgangen fra den gamle koncernløsning til den nye. Indførelsen af den nye koncern løsning har været det absolut største og vigtigste it-projekt i 2014.
Målet for projektet i 2014 var sikker drift – korrekt udbetaling af løn, korrekt og rettidig betaling af regninger og udsendelse af rykkere.
Nogle af de store opgaver har været
• Opsætning af systemet
• Oprettelse af brugere
• Opsætning af kontoplan
• Opsætning og test af snitflader til andre systemer
• Overflytning af data om løn og debitorer fra det gamle system til det nye
• Uddannelse af brugerne
I 2015 og fremover skal de nye muligheder og funktioner i den nye koncernløsning giver tages i brug. Det kan f.eks. være
arbejdsgange, der skal ændres eller direkte indberetning af f. eks. ferie og sygdom uden brug af blanketter.
• Prisme og Silkeborg dataløn har 3300 brugere
• I 2014 var 3500 brugere på kursus (nogle flere gange)
• Der udbetales løn til 23.000 medarbejdere hver måned
• Der udbetales årligt 7 mia. kr. i løn fra systemet
• Der udsendes årligt 800.000 opkrævninger (eksl. Forsyningsvirksomhederne)
• Der betales årligt 250.000 regninger (eksl. Forsyningsvirksomhederne)
36
Digital Post
Det blev 1. november obligatorisk for alle borgere at modtage Digital Post fra det offentlige. Borgere der ikke mestre ”det
digitale” kunne dog søge om at blive fritaget.
I foråret 2014 blev der derfor igangsat en kampagne om Digital Post for at informere borgerne og hjælpe dem i gang.
Medarbejdere tog rundt i hele Aalborg Kommune og mødte borgerne ved butikker, arrangementer og sports-begivenheder. De uddelte pjecer om digital post til alle dagligvarebutikker. Desuden underviste de i Digital Post i folkeskoler og på
uddannelsesinstitutioner. Bibliotekerne hjalp rigtigt mange gæster i it-cafeerne, samt underviste elever og studerende
fra alle mulige uddannelser i Digital Post.
1400 borgere deltog i en konkurrence om en ballontur. Alle der var tilmeldt digital post kunne deltage.
Der var to særlige målgrupper for kampagnen - ”de unge” og de ældre.
De unge” blev gjort opmærksom på Digital Post gennem reklamer, Youtube film, på Facebook og reklamefilm i biograferne med ”håndbolddrengene”.
De ældre blev undervist i Digitalpost af SeniorDigital sammen med næsten 100 frivillige digitale ambassadører. Der var
også et godt samarbejde med Ældre Sagen, der bl.a. hjalp med information i Borgerservice. Men også hjemmeplejen,
hjemmesygeplejen og rengøringen hjalp med at få fritaget de ældre, der ikke kunne mestre digital post.
Resultater af kampagnen var at antallet af borgere tilmeldt digital post steg fra 35 % tilmeldte i marts til 67 % tilmeldte
med udgangen af oktober.
Aalborg Kommune endte derfor med at blive den kommune i Region Nordjylland, der havde flest tilmeldte borgere og nr.
3 på landsplan i forhold til at have flest unge tilmeldt Digital Post.
37
Andre digitaliseringsprojekter
I løbet af 2014 er der gennemført mange andre digitaliseringsprojekter. Her skal blot nævnes nogle få
• Obligatorisk selvbetjening
1. december 2014 blev det obligatorisk for borgerne at benytte yderligere 10 selvbetjeningsløsninger – f.eks. byggetilladelser og ansøgning om beboerindskud
Dette var den tredje af i alt fire bølger af selvbetjeningsløsninger, der blev obligatorisk. Den fjerde bliver obligatorisk
1. december 2015.
• Nyt skoleplanlægningssystem på skolerne
På alle skoler er indført et nyt planlægningssystem til f. eks. opgavefordeling, tidsregistrering, skemalægning Systemet giver desuden mulighed for at udtrække ledelsesinformation i form af nøgletal og statistik.
• MinInstituition i dagtilbud, fritidscentrer og skolernes DUS-ordninger
I MinInsititution kan forældre og pædagoger registrerer fremmøde,fravær og ferie via en trykfølsom skærm. MinInstitution benyttes også til kommunikation mellem forældre institutionen f. eks om aktiviteter via en hjemmeside eller
en app på forældrenes smartphone.
• Monopolbrud
KMD har monopol på en række vigtige systemer til f.eks. udbetaling af kontanthjælp og sygedagpenge.
I løbet af 2016 og 2017 bliver disse systemer i alle landets kommuner erstattet af nye fælleskommunale systemer
fra flere forskellige leverandører.
Det vil blive en meget stor opgave at udskifte de gamle systemer med de nye, samtidig med at der hele tiden skal udbetales korrekte ydelser til borgerne. Derfor er kommunen allerede i 2014 startet med forberedelse og planlægning
af indførelsen af disse systemer.
38
Grøn omstilling og grønne agenter
”The name is Green, Agent Green”
Sådan vil det lyde når boligforeninger, grundejerforeninger og borgere fra 2015 får besøg af Aalborgs nye Grønne Agent.
Missionen for den grønne agent er at gøre det let for aalborgenserne at være grønne og leve bæredygtigt.
Tirsdag den 19. august 2014 var en skelsættende dag. Det var den dag, hvor jordens befolkning begyndte at bruge flere
af jordens ressourcer, end der bliver fornyet, så vi derfor resten af 2014 havde overtræk på den konto. Og tankevækkende er det også, at datoen er faldet tidligere og tidligere hvert år siden midten af 1970’erne, og hvor det bare for 26
år(1987), lå så sent som den 19.december.
Knaphed på jordens ressourcer, klimatruslen og tilbagegang i biologisk mangfoldighed er nogle af de mange udfordringer, vi hører om i pressen. Men hvordan påvirker det mig personligt, og hvad kan jeg selv gøre for at gøre det rigtige? Og
hvordan kan jeg få andre med, og hvordan får jeg organiseret mine projekter? Det er noget af det, den grønne agent skal
hjælpe os med at finde ud af.
Udfordringerne er ikke kun globale, de rammer også lokalt og hver enkel af os. I den rige del af verden mærker vi ikke
konsekvenserne af ressourcemanglen eller klimaforandringerne så voldsomt endnu. Samtidigt er det de rige lande, der
har allerstørst mulighed for at gøre noget ved det i form af at skrue ned for forbruget, investere i smartere teknologi og
i det hele taget være bevidste om, hvad der skal gøres.
Mottoet fra verdenstopmødet i 1992, hvor den norske statsminister Gro Harlem Brundtland sagde de berømte ord
”Tænk globalt, men handel lokalt”, er derfor fortsat helt aktuelle.
2014 blev året, hvor der blev sat ekstra skub i den grønne omstilling i Aalborg Kommune. En grøn omstilling hvor vi mindsker energiforbruget og forbruget af ressourcer, fremmer en grøn byudvikling, beskytter naturen, vælger bæredygtige
transportformer, mindsker affald osv.
I efteråret 2014 besluttede byrådet i forbindelse med næste års budget at afsætte midler til den grønne agent, at afsætte ca. 600 mio. kr. til renovering og energirenovering af de kommunale bygninger, 2 mio. kr til implementering af
klimastrategien og 1 mio. kr. til Smart City initiativer og andre grønne initiativer og satte på den måde en streg under
ambitionerne om at være en bæredygtig og Smart kommune.
2014 blev også året, hvor der på transportområdet skete gennembrud. Staten besluttede at medfinansiere Aalborgs letbane, som forventes i drift i 2021, og som vil øge brugerne af den offentlige transport til fordel for trafik og miljø. Aalborg
Kommune indsatte, i samarbejde med Frederikshavn Kommune og Nordjyllands Trafikselskab, 5 biogas drevne busser
mellem de to byer, og der er i Miljø- og Energiforvaltningen indkøbt 5 brintbiler. 2014 blev også året hvor Borgmesterens
Forvaltning anskaffede sig en el-bil.
Borgerne har også taget udfordringerne op med hensyn til bæredygtig transport, idet salget af el-biler i 2014, blev mere
end fordoblet i forhold til 2013. Og når borgerne rykker, rykker også den grønne omstilling. Kommunens opgave om at
skabe rammerne og gå foran og inspirere borgerne til en bæredygtig adfærd.
Således også når der planlægges udrulning af fjernvarme i Sulsted, hvor borgernes engagement er afgørende for, om
projektet gennemføres. I 2014 lykkedes det at komme over de nødvendige 50 %, der ønsker tilslutning, som er mindstekravet, før man begynder at grave. Fra 2016 kan borgerne i Sulsted så åbne for den miljøvenlige fjernvarme.
Når skolerne i Aalborg Kommune arbejder med Grøn Flag Grøn Skole handler det også om holdninger og bæredygtig
adfærd. Frejlev Skole har nedsat et miljøråd med elever og lærere, der skal fastlægge, hvordan skolen bliver mere bæÅrsberetning 2014 • Aalborg Kommune
39
redygtig, og skolen forventer at blive den 11. skole i Aalborg Kommune, der kan lade det grønne flag vejre over skolegården. Samtidigt blev Frejlev Skole i 2014 udpeget som profilskole i bæredygtighed, dvs. skolen skal være model for
andre skoler i kommunen, når det handler om skolehaver, energibesparelser, solceller, husvindmøller og mange andre af
skolens bæredygtighedsprojekter.
Også i børnehaverne inddrages børnene i grønne tiltag. Børnehaven FLIK-FLAK i Gistrup har bevis på det i form af at
have modtaget Friluftsrådet flag Grønne Spirer, der markerer og anerkender, at børnehaven arbejder aktivt med naturen
i børnenes hverdag.
I løbet af 2014 har børnehaven bl.a. lavet mad over bål, plantet og sået grøntsager og blomster samt arbejdet i børnehavens naturværksted. Undersøgelser viser, at børn der opholder sig meget i naturen, er mere raske, bedre til at koncentrere sig og samarbejde samt har en større opfindsomhed.
Center for Grøn Omstilling i Miljø- og Energiforvaltningen blev etableret forrige år, med det formål at fremme en grøn
omstilling i samarbejde med borgere og erhvervsliv. En vigtig del af centrets aktiviteter er at involvere borgere og erhvervsliv i den grønne omstilling. Et godt eksempel er den årlige Bæredygtighedsfestival, hvor kommunen stiller byen og
byens rum til rådighed for borgere, foreninger og organisationer, hvor de så udfolder deres bæredygtigheds projekter og
initiativer overfor borgerne. Til bæredygtighedsfestivalen i 2014 var der mere end 75 forskellige arrangementer i løbet
af festivalsugen i september.
Det er i Center for Grøn Omstilling, at den Grønne agent får sin daglige gang og skal være med til at skabe endnu flere
bæredygtighedsaktiviteter sammen med borgerne. Centerets og agentens rolle er at sende grønne tråde ud i organisationen og i lokalsamfundet, der kan sammenbinde og forankre den grønne omstilling.
40
Anvendt regnskabspraksis
Aalborg Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og inden for rammerne af de retningslinjer, som
er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for kommuner.
Udgiftsregnskabet
Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter.
Samtlige udgifter finansieres under et af samtlige indtægter (centralisationsprincippet).
Generelt har Aalborg Kommune valgt at anvende transaktionstidspunktet som grundlag for registrering af indtægter og
udgifter.
I resultatopgørelsen indregnes indtægter i indtjeningsåret. Forudsætningen er dog, at indtægten kan opgøres. I modsat
fald indgår indtægten det følgende år. Ligeledes indregnes alle udgifter, der vedrører året, hvis udgifterne er opgjort og
blevet faktureret.
Økonomi- og Indenrigsministeriets regler for bogføring af renteindtægter indebærer bl.a., at en del renter vedrørende
obligationsbeholdningerne, som er optjent i et regnskabsår først skal bogføres i det efterfølgende regnskabsår ved udbetaling/tilskrivning. Aalborg Kommune har imidlertid valgt, i det omfang det er muligt, at periodisere disse renteindtægter, så posteringen sker i det regnskabsår, hvor renterne er optjent.
I øvrigt skal Økonomi- og Indenrigsministeriets særlige regler for kontering og regnskabsaflæggelse iagttages.
Værdipapirer og kapitalandele
Børsnoterede obligationer og aktier måles til dagsværdi (kursværdi) på balancedagen. Ikke børsnoterede værdipapirer
måles til andel af indre værdi i henhold til senest godkendte årsrapport for pågældende selskab o.l. Værdiregulering af
værdipapirer sker via egenkapitalen. Realiserede tab og fortjenester opgøres som forskellen mellem salgssum og bogført
værdi pr. seneste 1. januar og registreres via resultatopgørelsen.
Finansielle gældsforpligtelser
Finansielle gældsposter indregnes til restgæld opgjort til kursværdi.
Moms
Næsten alle udgifter er eksklusive moms, idet momsudgifterne refunderes via en særlig momsudligningsordning eller
indgår i et momsregnskab.
Eventualforpligtelser, herunder afgivne garantier
Afgivne garantier indregnes ikke i balancen, men anføres i fortegnelse over eventualforpligtelser. Forpligtelser anføres i
årsregnskabet under fortegnelse over eventualforpligtelser.
Omkostningsregnskab, drift
Økonomi- og Indenrigsministeriet har gjort det frivilligt at aflægge et omkostningsbaseret driftsregnskab.
Aalborg Kommune har valgt ikke at aflægge et omkostningsbaseret driftsregnskab.
41
Omkostningsregnskab, balance
Økonomi- og Indenrigsministeriet har fastholdt, at den udvidede balance, der blev etableret med den omkostningsbaserede regnskabsreform fastholdes. Dog er det gjort frivilligt at opgøre og registrere feriepengeforpligtelser i balancen.
Endvidere er det i relation til balancen gjort frivilligt at præsentere en anlægsoversigt og en pengestrømsanalyse.
Aalborg Kommune har fravalgt præsentation af anlægsoversigt og pengestrømsanalyse. Endvidere undlades registrering
af feriepengeforpligtelser.
Generelt for anlægsaktiver
For både materielle og immaterielle aktiver gælder følgende:
• Aktivet forventes anvendt i flere år (dvs. at brugstid /levetid udgør mere end 1 år).
• Aktivets værdi kan måles pålideligt.
• Der anvendes en bagatelgrænse på 100.000 kr. for optagelse af aktiver i anlægskartoteket –dog, således at forvaltningerne kan vælge at registrere aktiver mellem 50.000 og 100.000 kr., når særlig lovgivning eller vilkår i øvrigt
betinger det.
• Ejerskab/brugsret til aktivet skal kunne dokumenteres i form af faktura, anlægsregnskab, tinglysning, finansiel leasingkontrakt eller lignende bindende aftale.
Afskrivningsgrundlag mv.
Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive
taget i brug.
Restværdier (scrapværdi) under 50.000 kr. registreres ikke. Negative restværdier - hvilket f.eks er udgifter til bortskaffelse/reetablering - skal kun registreres i anlægskartoteket som en note. Der må ikke registreres restværdi for immaterielle
anlægsaktiver
Med hensyn til kostpris er der nedenstående tilføjelser:
• Grunde og bygninger anskaffet før den l. januar 1999 er værdiansat til seneste offentlige vurdering før 1. januar
2004. Denne værdi er indgået som afskrivningsgrundlag pr. l. januar 2004.
• Maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar medtages, hvor det enkelte aktiv har en kostpris på over kr.
100.000. Dette gælder i forhold til enkeltanskaffelser anskaffet den l. januar 1999 og senere. For enkeltanskaffelser
med kostpris over l mio. kr. og som fortsat anvendes, er disse ligeledes medtaget uanset anskaffelsestidspunkt.
• I mangel af kendskab til anskaffelsespris er der særligt på forsyningsområdet taget udgangspunkt i genanskaffelsesværdi deflateret tilbage til anskaffelsesåret.
”Klumpning”
Indregning af ældre aktiver i klumper og måling ved anvendelse af gennemsnitspriser anvendes ikke på det skattefinansierede område.
”Bunkning” af mindre anlægsaktiver, der hver især har en værdi under 100.000 kr. til et fælles formål, omfatter kun anskaffelser som er foretaget før 2010. Disse udgår af balancen i takt med afskrivningen.
42
Forbedring og vedligeholdelse
Forbedringsudgifter sidestilles med anskaffelser, mens vedligeholdelsesudgifter anses som driftsudgifter. Forbedringsudgifter i form af renoveringer, tilbygninger og udvidelser registreres sammen med det oprindelige aktiv eller opføres
særskilt i anlægskartoteket. Hvorvidt renoveringen, tilbygningen eller udvidelsen registreres særskilt eller sammen med
det oprindelige aktiv, afhænger af, om tilgangens afskrivningsprofil afviger fra det oprindelige aktivs afskrivningsprofil.
Materielle anlægsaktiver
Grunde og bygninger, tekniske anlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med
fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.
Ikke operative aktiver som for eksempel arealer til rekreative, naturbeskyttelses- eller genopretningsformål samt infrastrukturelle aktiver som for eksempel veje værdiansættes ikke.
Billedkunst, andre kunstværker, historiske samlinger og lignende indregnes ikke i balancen, da der ikke kan fastsættes
nogen pålidelig værdi herfor.
Der foretages ikke afskrivning på følgende aktiver:
• Aktiver under udførelse.
• Grunde.
• Grunde og bygninger bestemt til videresalg. Disse skal fremgå af en særskilt regnskabspost under omsætningsaktiver, når der foreligger en politisk beslutning om at de pågældende grunde og bygninger skal sælges.
Afskrivningernes størrelse
Der foretages lineære afskrivninger i procent af afskrivningsgrundlaget baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede maksimal restlevetid:
• Administrationsbygninger, beboelsesejendomme m.m. 50 år.
• Øvrige bygninger (skoler, daginstitutioner m.m.) 30 år.
• Transmissions- og ledningsanlæg 75-100 år
• Tekniske anlæg i øvrigt 20-50 år
• Maskiner, specialudstyr, transportmidler 15 år
• Inventar, herunder computere, IT- og Av-udstyr 3-10 år
• Investeringer til indretning i lejede lokaler samt installationer i disse skal afskrives over lejeaftalens varighedsperiode,
dog max. 10 år. Forudbetalt leje / deposita klassificeres som et omsætningsaktiv, som der ikke afskrives på.
I øvrigt anvendes de af Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL udmeldte vejledende levetider for specifikke aktiver.
Op- og nedskrivninger
Der kan ske indregning af op- og nedskrivninger, når der sker en objektiv konstaterbar hændelse, der resulterer i en varig
ændring i kvalitet, kapacitet eller fremtidig økonomisk nytte af anlægsaktivet.
Op- og nedskrivningen af den bogførte værdi skal altid være meget væsentlig.
43
Immaterielle anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver defineres som identificerbare ikke-finansielle aktiver uden fysisk substans til vedvarende
eje eller brug. Der vil typisk være tale om omkostninger til udviklingsprojekter f.eks. investering i systemudvikling eller
visse udgifter til køb af software. Ofte er der høj risiko for teknologisk forældelse, og derfor sker afskrivning over en kort
årrække.
Der gælder følgende særlige begrænsninger for registrering af immaterielle anlægsaktiver:
• at der som udgangspunkt kun aktiveres aktiver, som er erhvervet mod vederlag (faktura)
• at der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid på grundlag af kostpris/anskaffelsespris uden
fradrag af restværdi
• at afskrivninger normalt foretages over et 3-5 årligt forløb ud fra en konkret økonomisk/teknisk levetidsvurdering
for det enkelte aktiv. Der kan i særlige tilfælde maximalt afskrives over 10 år.
• at internt oparbejdede immaterielle aktiver kun indregnes i anlægskartotek og balance, når anlægsaktivet er centralt
og væsentligt for opgavevaretagelsen, og værdien heraf kan opgøres pålideligt.
Finansielt leasede materielle anlægsaktiver
Leasing af materielle anlægsaktiver af finansielle årsager, hvor hovedstolen udgør mindst 100.000 kr., optages både som
et anlægsaktiv og som en finansiel forpligtelse. Indregning og måling sker efter de af Økonomi- og Indenrigsministeriet
udmeldte retningslinier, herunder om beregning af nutidsværdi for anlægget og kapitaliseret restforpligtelse.
Omsætningsaktiver
Varebeholdninger
Der sker altid registrering af varebeholdninger, når værdien overstiger 1 mio. kr.
Varebeholdninger mellem 100.000 kr. og 1 mio. kr. indregnes som omsætningsaktiver, hvis der årligt sker varelagerforskydninger, som overstiger 100.000 kr.
Grunde og bygninger til videresalg
Som udgangspunkt måles aktiverne til kostpris, medmindre den udbudte salgspris er mindre.
En udbudt salgspris kan anvendes, når det anses sikkert, at denne pris som minimum kan opnås,
Tilgodehavender
Tilgodehavender opgøres til kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi.
Der foretages efter en vurdering nedskrivning til imødegåelse af forventet tab til nettorealisationsværdien.
44
Forpligtelser og hensættelser
Tjenestemandspensionsforpligtelser
Kommunens nettoforpligtelser til tjenestemandspensioner er opgjort i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets
regelsæt i Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Kravet heri er, at der minimum hvert 5. år foretages en aktuarberegning. Aalborg Kommune har generelt valgt at følge Økonomi- og Indenrigsministeriets minimumskrav, - dog bliver
forpligtelsen vedr. tjenestemænd i Forsyningsvirksomhederne aktuarmæssigt beregnet hvert år.
Leasingforpligtelser
Kommunens leasingforpligtelser er optaget til restgæld i henhold til indhentede opgørelser fra leasingselskaberne.
Arbejdsskadeforpligtelser
Arbejdsskadeforpligtelserne optages i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets regelsæt i Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Kravet heri er, at der minimum hvert 5. år foretages en aktuarberegning. Beregningen foretages
første gang i 2013.
Øvrige forpligtelser
Indregnes i balancen når kommunen på balancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse som resultat af en tidligere
begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og
der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. Grænsen for optagelsen af sådanne forpligtelser er
100.000 kr. pr. forpligtelse.
Dog har Aalborg Kommune i henhold til reglerne valgt ikke at optage feriepengeforpligtelserne.
Enheder med særlige behov
Krav om efterlevelse af andre regelsæt, som følge af, at forsyningsvirksomhederne (Miljø- og Energiforvaltningen) og
Entreprenørenheden (By- og Landskabsforvaltningen) regnskabsmæssigt bliver sammenlignet med tilsvarende private
virksomheder, har medført, at Økonomi- og Indenrigsministeriets regelsæt ikke følges fuldt ud på disse afgrænsede
områder. Afvigelserne i det kommunale regnskabssystem kan kort opsummeres således:
Forsyningsvirksomhederne
Forsyningsvirksomhederne har anvendt en bagatelgrænse på 50.000 kr. for optagelse af aktiver i anlægskartoteket.
Herudover har forsyningsvirksomhederne generelt valgt at aktivere ældre aktiver i klumper primært vedrørende ledningsnet.
By- og Landskabsforvaltningen - Entreprenørenhed
Entreprenørenheden anses for værende i konkurrence med tilsvarende private entreprenørenheder. Derfor har man
valgt at afvige fra Økonomi- og Indenrigsministeriets regler og i størst mulig grad efterleve Årsregnskabsloven.
45
Brugerbetaling i kroner
Børn
2013
2014
Vuggestue / Integreret institution, heldags, pr. md. i 11 mdr.
3.870,00 3.880,00
Dagpleje, heldags, pr. md. i 11 mdr.
2.550,00 2.585,00
Børnehaver, heldags, pr. md. i 11 mdr.
1.765,00 1.785,00
DUS I-ordning, (6-9 årige), pr. måned i 11 mdr.
1.569,00 1.189,00
611,00 619,00
DUS II-ordning, (10-14 årige), pr. måned i 11 mdr.
Ungdomsklub
40,00 41,00
Sang, spil og bevægelse, pr. måned i 10 mdr.
132,00 134,00
Billedskolen, elevbetaling pr. måned i 10 mdr.
195,00 198,00
Pensionister
Dagens ret, varm ret (hovedret og biret)
53,00 54,00
Snerydning, om året
400,00 400,00
Haveservice, under 500 m2, om året
400,00 400,00
Haveservice, 500 - 1.000 m2, om året
800,00 800,00
1.250,00 1.250,00
Haveservice, over 1.000 m2, om året
Svømmehal, voksne (Vadumhallen)
Engangsbillet
26,00 26,00
225,00 225,00
Lånetid overskredet med: 1 - 7 dage
20,00 20,00
60,00 60,00
120,00 120,00
Lånetid overskredet med: efter 30 dage
230,00 230,00
10-turskort
Biblioteker
Parkeringsafgift, ekskl. moms
I den indre by pr. time
16,00 16,00
I randområdet til den indre by
10,00 10,00
7,00 7,00
Yderområder
Forsyningsvirksomheder (eksklusiv statsafgifter og moms)
Gas pr. m3
4,50 4,50
800,00 825,00
Fjernvarme pr. m3
12,75 11,75
Fjernvarme pr. m2
12,75 11,75
1.000,00 1.000,00
Renovation: Boligabonnement
850,00 800,00
Renovation: Tømningstakst
800,00 775,00
Gebyr for erindringsskrivelse/rykker med udlægsret
250,00 250,00
Gebyr for øvrige rykkerskrivelser uden udlægsret
100,00 100,00
Ikke rettidig anmeldelse af flytning til Aalborg Kommune
0,00 500,00
Afgivelse af urigtige oplysninger om selve flytningen
0,00 500,00
Undlade at give krævede oplysninger i forbindelse med flytningen
0,00 500,00
683,75 689,00
Abonnement
Abonnement
Oplysninger/gebyrer
Mindstegebyr for byggesagsbehandling
46
Nøgletal
Antal indbyggere fordelt på aldersgrupper
Antal indbyggere pr. 31/12
2010
2011
2012
2013
2014
0- 6 år
15.469 15.406 15.358 15.174 14.996
7-16 år
21.696 21.546 21.485 21.440 21.424
17-24 år
25.873 27.135 28.568 30.085 30.934
25-66 år
108.823 108.838 108.753 108.805 109.123
67-79 år
19.344 20.185 21.195 22.067 22.927
7.983 8.032 8.089 8.238 8.401
199.188 201.142 203.448 205.809 207.805
80 år +
I alt Udskrivningsprocent
Budgetteret beskatningsgrundlag pr. indbygger
Kr.
28
25,4
26
24,9
25,4
24,92
25,4
24,92
25,4
24,91
25,4
24,9
200.000
22
142.569
20
162.927
160.075
155.225
160.000
150.225
147.791
175.119
172.266
180.000
24
159.089
157.905
140.000
18
120.000
16
14
100.000
12
80.000
10
60.000
8
6
40.000
4
20.000
2
0
0
2010
2011
2012
Aalborg
2013
Mio. kr.
980,2
923,2
1017,7
966,1
800
600
400
373,6
372,2
438,4
355,7
522,1
200
0
2010
2011
2012
2012
2013
2014
Landsgennemsnit
Grundskyldspromille
1200
1003,1
2011
Aalborg
Landsgennemsnit
Udvikling i langfristet gæld
1000
2010
2014
2013
Langfristet gæld ekskl. ældreboliger inkl. formålsbestemte lån
2014
Ældreboliglån
28
26
24
22
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
26,95
25,88
2010
26,95
26,1
2011
Aalborg
26,95
26,1
2012
26,95
2013
26,29
26,95
26,25
2014
Landsgennemsnit
47
Ledighed i procent af arbejdsstyrken
Gæld til forsyningsvirksomhederne
Pct.
Mio. kr.
8
6,3
6
5,9
6,5
6,0
6,6 6,4
6,3
6,7
5,7
700,0
5,2
629,5
600,0
500,0
4
400,0
300,0
2
0
200,0
121,3
105,3
63,6
55,0
2013
2014
100,0
2010
2011
2012
Aalborg Kommune
2013
2014
0,0
Hele landet
2010
2011
2012
Regnskabsresultat
Mio. kr.
2010
2011
2012
2013
2014
Resultatopgørelsen
-245 -320 -394 -320 -391
Ord. drifts- og anl.virksomhed
Ordinær driftsvirksomhed
184 85 -22 29 -13
Skattefinansieret område
108 -26 -34 23 -31
Forsyningsvirksomheder -55 60 16 42 8
Anm.: - angiver overskud
Gæld til forsyningsvirksomheder
Mio. kr.
Aalborg Forsyning, Gas
Aalborg Forsyning, Varme
2010 2011 2012 2013 2014
1,21,51,01,82,0
-109,7
-38,3
-43,3
-5,7
5,3
Vandplanens realisering
-1,2
-1,3
Grundvandsbeskyttelse
24,118,537,938,630,3
Åbent Land-samarbejdet
Aalborg Forsyning, Renovation
-2,0-2,4-1,8-1,2-0,9
-92,7-99,3-99,1-97,1-91,7
Elforsyningen-449,2
I alt -629,5
-121,3
-105,3
-63,6
-55,0
Anm.: - betyder, at virksomheden har tilgodehavender hos kommunen
Anm.: Vand- og spildevandsforsyning er pr. 1. januar 2010 selskabsgjorte.
48
Personaleforbruget
Regnskabsresultat
Personaleforbrug Personaleforbrug
regnskab 2014 Normering regnskab 2014 Lønsum
(heltidsansatte)
(mio. kr.)
Heltidsansatte
Borgmesterens Forvaltning 252,83
134,2
By- og Landskabsforvaltningen
472,84
213,2
Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
5.118,29
2.137,8
Ældre- og Handicapforvaltningen
5.410,75
2.149,2
Skoleforvaltningen
3.852,36
1.706,1
Sundheds- og Kulturforvaltningen
402,47
175,4
Miljø- og Energiforvaltningen
504,22
233,0
I alt
16.013,76 6.748,9 Heraf udvalgt:
Serviceydelser for ældre 3.357,14
Tilbud for handicappede
1.871,30
1.290,9
772,1
Børn og unge (inklusive DUS)
4.022,02
1.754,4
Folkeskoler
2.293,58
1.053,5
Beskæftigelsesforanstaltninger:
Løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommunen *)
121,31
35,8
Beskæftigelsesordninger, ny ordning
143,65
62,2
Administration og edb, skattefinansieret område
1.619,19
754,3
Ovennævnte normeringer og lønsummer er specificeret i personaleoversigten i bilag til regnskabet.
*) Bruttoudgift 35,8 mio. kr. på servicerammen (nettoudgift 1,5 mio. kr. efter tilskud) på servicerammen.
49
Aalborg Byråd 2014-2017
A Thomas Kastrup-Larsen
B Daniel Nyboe Andersen
V Tina French Nielsen
A Mai-Britt Iversen
B Jørgen Hein
V Mads Duedahl
V Mariann Nørgaard
A Lasse Frimand Jensen
A Anna Kirsten Olesen
C Thomas Krarup
A Nuuradiin S. Hussein
F Jens Toft-Nielsen
I
Hans Peter Beck
V Anne Honoré Østergaard
V Hans Thorup
A Christian Korsgaard
A Rose Sloth Hansen
O Tommy Eggers
A Helle Frederiksen
O Kirsten Algren
A Lisbeth Lauritsen
V Lars Peter Frisk
V Mads Sølver Pedersen
A Lene Krabbe Dahl
A Mette Ekstrøm
V Jan Nymark Thaysen
V John G. Nielsen
A Hans Henrik Henriksen
Ø Per Clausen
Ø Lasse P. N. Olsen
Ø Cæcilie Andersen
50
51
Aalborg Kommune
Boulevarden 13
9000 Aalborg
9931 3131
www.aalborg.dk

Årsberetning 2014

Transcription

Similar documents

Årsberetning 2015 - Hashøj Jægerklub

Årsberetning fra svømmeudvalget

Sagsforvaltning

Ullerup sogns kirkeblad - Avnbøl

VEDTÆGTER FOR KREDS 93.

Brochure

Årsberetning 2014 - Aarhus Universitetshospital