Diplom_REnovest 2014 - Rådet for Sikker Trafik
Transcription
Diplom_REnovest 2014 - Rådet for Sikker Trafik
Årets ildsjæl Juryens motivation 2015 Jan Ankersen, Fleet Performance Manager fra Falck For et stærkt engagement Fleet Performance Manager Jan Ankersen har gennem de seneste år rettet sit fokus mod trafiksikkerhedsarbejdet i Falck. Jan Ankersens tiltag og skarpe fokus har bidraget til positive resultater. Jan har også via kampagner øget Falcks fokus på trafikadfærd blandt de kørende medarbejdere. For at iværksætte tiltag der ændrer adfærd Jan Ankersen arbejder målrettet med initiativer, der støtter op om trafiksikkerheden. Det gør han ved at iværksætte kampagner og tiltag, der giver medarbejderne redskaber til at køre mere trafiksikkert i deres dagligdag. Kontinuerligt og overbevisende leverer Jan Ankersen hver måned gode råd til sikker og økonomirigtig kørsel, som bidrager til en mere rolig og sikker trafikadfærd i Falck. Jan Ankersen sørger desuden for at medarbejdere kommer på Master Driveruddannelse, så de kan undervise deres kollegaer i at blive mere trafiksikre. På den måde bliver der skabt grobund for dialog og erfaringsudveksling, som bidrager til en mere grøn og sikker køreadfærd blandt kollegaerne. For resultater og for at inspirere andre Jan Ankersen har med sin dedikation og sit engagement bidraget til mange positive resultater for en mere sikker hverdag for medarbejderne samt bidraget til mærkbare besparelser på brændstof og skadeshændelser i trafikken. Jan Ankersen har igennem de sidste to år inspireret andre virksomheder til at arbejde med trafiksikkerhed. Han deler åbent ud af sine erfaringer, når han trofast deltager på erfaringsmøder sammen med andre virksomheder og Rådet for Sikker Trafik. Jesper Sølund Hans Reymann-Carlsen Michael Svane Dokumentationschef, Rådet for Sikker Trafik Underdirektør, Forsikring & Pension Direktør, DI Transport Sammen om sikker trafik