Tillæg til miljøgodkendelse af Flyvestation Karup

Virksomhedsmiljø
Prinsens Alle 5
8800 Viborg
Dato: 25. marts 2015
Sagsnr.: 14/56746
Sagsbehandler: vppjj
Direkte tlf.: 87 87 56 28
Direkte e-mail.: [email protected]
Tillæg til miljøgodkendelse af
Flyvestation Karup
Herningvej 30
7470 Karup
Miljøgodkendelse af et nyt 2 MW flisfyringsanlæg og
tilladelse til afledning af spildevand til offentlig kloak.
1. Afgørelse
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har den 21. januar 2015 søgt Viborg Kommune om miljøgodkendelse
af et nyt 2 MW flisfyringsanlæg på Flyvestation Karup, Herningvej 30, 7470 Karup.
Virksomhedens hovedaktivitet er omfattet af listepunkt H202 i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, som
omfatter lufthavne, flyvestationer og flyvepladser. Flyvestationens hovedmiljøgodkendelse er meddelt den
20. september 2005.
Flisfyringsanlægget er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, under listepunkt G202, som
omfatter Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er
baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 1 MW
og 5 MW. Afgørelsen er et tillæg til Flyvestations hovedmiljøgodkendelse meddelt den 20. september 2005.
Baseret på de givne oplysninger, som de fremgår af ansøgningsmaterialet, og suppleret med Viborg
Kommunes vurderinger, har Viborg Kommune besluttet at meddele miljøgodkendelse til etablering og drift af
et nyt 2 MW flisfyringsanlæg på adressen Herningvej 30, 7470 Karup J, og matrikel nr. Del af matr. nr. 1k –
Hessellund By, Karup.
Afgørelsen er truffet efter Miljøbeskyttelseslovens § 33 og godkendelsesbekendtgørelsen. Samtidig
meddeles tilladelse til afledning af spildevand til det kommunale spildevandssystem i medfør af § 28, stk. 3 i
Miljøbeskyttelsesloven. Tilladelse til afledning af spildevand til det kommunale spildevandssystem er ikke
omfattet af retsbeskyttelsesperioden på 8 år. Kommunen kan således revurdere tilladelsen på et hvilket som
helst tidspunkt.
Der er anvendt standardvilkår fra Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, nr.
682 af 18. juni 2014, afsnit 12 listepunkt G202. Spildevandsvilkår er fastsat i overensstemmelse med
Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2006 om ”Tilslutning af spildevand til offentlige spildevandsanlæg”.
De hovedhensyn, der har været bestemmende for afgørelsen, er at sikre omgivelserne mod forurening og
gener fra luftforurening, støj, vibrationer og spildevand samt sikre, at arbejdsprocesserne sker ved
anvendelse af den reneste mulige teknologi.
2
2.1 Vilkår
Flisfyringsanlægget skal indrettes og drives i overensstemmelse med nedstående vilkår og i øvrigt som
oplyst i ansøgningen.
Generelt
1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå
forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger
skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed
for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt
belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de
forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Indretning og drift
3. For anlæg, for hvilke der gælder en emissionsgrænseværdi for støv, eller hvor der eventuelt skal måles for
PAH og dioxiner, skal der indrettes målested med indretning og placering som anført under punkterne
8.2.3.3 – 8.2.3.8 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen.
4. Afkasthøjden på skorstenen skal min. være 20 meter.
5. Aflæsning og håndtering af faste biobrændsler skal ske indendørs. Porte til skal holdes lukkede, når der
ikke foregår trafik eller aftipning.
Luftforurening
6. Flisfyringsanlægget skal overholde de emissionsgrænseværdier, der er anført i tabel 1.
Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg
Brændsel
Emissionsgrænseværdier
3
mg/normal m ved 10 % O2 tør røggas
Støv
CO
NOx
100
625
-
Affald
7. Asken fra forbrænding af faste biobrændsler skal opbevares indendørs eller i tæt lukket beholder.
3
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
8. Slam, spildolie, kemikalier og hjælpestoffer skal opbevares i egnede beholdere, der skal være mærket
med indhold.
9. De i vilkår 8 nævnte beholdere skal placeres under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med
tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset
område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne
rumme indholdet af den største beholder el. lign., der opbevares på det.
10. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som
muligt, efter at de er konstateret.
Egenkontrol
Automatisk kontrol
11. Kedler, der fyres med biomasse, skal være forsynet med måle- og registreringsudstyr for O2 til styring af
forbrændingsprocessen. Anlægget skal drives med et indhold af O2, der altid er større end 4 % (vol), bortset
fra i opstarts- og nedlukningsperioder. Dette gælder dog ikke, hvis det ved et lavere indhold af O2
3
dokumenteres, at anlægget kan overholde en emissionsgrænse for dioxiner på 0,1 ng I-TEQ/normal m og
3
en emissionsgrænse for PAH-stoffer på 0,005 mg benz[a]pyren-ækvivalenter/normal m . Målingerne for
dioxiner og PAH-stoffer skal foretages som anført i tabel 2.
12. Anlægget skal forsynes med AMS-udstyr til løbende visning og registrering af carbonmonooxid (CO).
Alternativt skal måling af koncentrationen af carbonmonooxid (CO) udføres med et håndholdt
måleinstrument. I så fald skal der foretages 52 målinger pr. år.
Præstationskontrol
13. Senest 6 måneder efter at et nyt kedelanlægget er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages
2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 minutter med henblik på at dokumentere, at
emissionsgrænseværdierne i vilkår 6 for støv er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative
driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den
Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver
af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til
tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget.
Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at anlægget foretager yderligere emissionsmålinger med henblik på
at dokumentere overholdelse af vilkår 6 efter ovenstående retningslinjer, dog normalt højest hvert andet år.
14. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger
udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.
15. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale standarder
af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.
4
Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder
Navn
Parameter
Metodeblad nr. *
Bestemmelse af koncentrationen af totalt
partikulært materiale i strømmende gas
Støv
MEL-02
Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O2) i
strømmende gas
O2
MEL-05
Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i
strømmende gas
CO
MEL-06
Bestemmelse af koncentrationer af
Polycyclic Aromatic Hydrocarbons (PAH) i
strømmende gas
PAH
MEL-10
Bestemmelse af koncentrationer af
kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas
NOx
MEL-03
Bestemmelse af koncentrationer af
gasformig TOC (total organisk carbon) i
strømmende gas
(flammeionisationsdetektion)
UHC (TOC)
MEL-07
Bestemmelse af dioxiner i strømmende gas
Dioxiner
MEL-15
* Se Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften:
www.ref-lab.dk
16. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder,
revnedannelser og vedligeholdelsesstand af arealer med tæt belægning. Eventuelle utætheder skal
udbedres hurtigst muligt.
Driftsjournal
17. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:
– Resultatet af CO-målinger.
– Kontrol med luftrenseanlæg, herunder:
– Forbrug af type og mængde brændsel.
– Håndtering af affald fra forbrændingsprocessen.
– Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af tætte belægninger samt
dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader.
Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden og skal opbevares på virksomheden i mindst 5
år.
Spildevand
18. Der må afledes følgende typer spildevand fra ejendommen:
• Sanitært spildevand herunder spildevand fra rengøring.
• Processpildevand fra scrubberanlægget
• Kondensat
5
19. Alt processpildevand skal afledes via båndfilteranlæg. Inden afledning til kloak skal spildevandet passere
et prøveudtagningssted.
20. Den årlige mængde afledt processpildevand må ikke overstige 2000 m³ pr. år og timemængden må ikke
overstige 0,25 m³.
21. Spildevandets temperatur må på intet tidspunkt overskride 50 grader C.
22. Spildevandets pH skal ligge i intervallet 6,5 – 9.
23. Spildevandet skal overholde de kravværdier, der er angivet i tabellen nedenfor.
Kravværdierne skal betragtes som døgnmiddelværdier, og værdierne må på intet tidspunkt overskrides.
Kravene anses for overholdt, når resultatet for de enkelte parametre ikke er større end kravværdierne.
24. Værket skal senest en måned efter opstart af flisfyringsanlægget og herefter 2 gange årligt fordelt i
fyringssæsonen under normal drift, udtage spildevandsprøver til analyse for de i vilkår 23 angivne
parametre. Der skal tages 2 flowproportionale døgnprøver over 2 på hinanden efterfølgende
produktionsdøgn fra prøveudtagningsstedet.
Prøvefrekvensen kan nedsættes eller parametre kan undlades på grundlag af ansøgning fra værket og en
nærmere vurdering af de foreliggende resultater efter 2 kontrolperioder.
Prøverne skal udtages og analyseres af et akkrediteret laboratorium, opført i DANAKS register over
akkrediterede prøvetagningslaboratorier til at gennemføre de respektive analyser, for de i vilkår 23 anførte
parametre.
Kopi af resultatet skal sendes til Viborg kommune senest en måned efter at de foreligger og i øvrigt
opbevares af værket og fremvises på forlangende.
Udgifter til prøvetagning og analyser afholdes af virksomheden.
25. Der skal etableres udstyr for kontinuerlig måling af pH‐værdi og temperatur, samt måling for den årlige
mængde processpildevand.
Øvrige vilkår
26. Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. Driftspersonalet
skal være orienteret om godkendelsens indhold.
6
27. Ved virksomhedens overdragelse eller ved ophør af virksomhedens aktiviteter, skal tilsynsmyndigheden
straks orienteres.
28. 3 måneder før forventet ophør skal virksomheden sende en redegørelse til kommunen om, hvordan der
lukkes ned på en forsvarlig måde, og hvordan arealet skal bringes i miljømæssig acceptabel stand.
29. Ved virksomhedens eventuelle ophør skal der udføres følgende forureningsbegrænsende
foranstaltninger:
•
Restkemikalier, olieaffald mv. skal bortskaffes i henhold til Viborg Kommunes affaldsregulativer.
2.2 Godkendelsens gyldighed
Virksomheden må i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 33 ikke udvides eller ændres bygnings- eller
driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, der indebærer forøget forurening
i forhold til det hermed tilladte, før udvidelsen eller ændringerne er godkendt af Viborg Kommune.
Godkendelsens retsbeskyttelsesperiode er gældende i 8 år. Dette betyder ikke, at miljøgodkendelsen
bortfalder efter de 8 år, men at tilsynsmyndigheden efter perioden kan meddele virksomheden påbud eller
forbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 41. Kommunen kan dog til enhver tid tage vilkårene om
afledning af spildevand op til revision og ændre vilkårene for tilladelsen, hvis de er utidssvarende eller
utilstrækkelige.
Godkendelsens gyldighed bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år efter annonceringen.
Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven ikke fritager
virksomheden for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden lovgivning
2.3 Klagevejledning og søgsmål
Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder
og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 98.
En eventuel klage skal indgives til Natur- og Miljøklagenævnet, via Klageportalen, som du finder et link til på
forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på
www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID.
Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når
den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt
afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det.
Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den
myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og
Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Klagefristen er fire uger fra offentliggørelsen, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være Viborg
Kommune i hænde senest den 22. april 2015 kl. 15.30.
7
Du vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager.
Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr til
Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i
Klageportalen.Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside.
Gebyret tilbagebetales, hvis
1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves,
2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller
3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er
omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence.
Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for
efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet,
tilbagebetales gebyret dog ikke.
Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis
1) der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller Viborg Kommune om projekttilpasninger,
og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller
2) klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen.
Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale
gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i
partshøring.
Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til § 101 i miljøbeskyttelsesloven. Fristen er seks måneder,
fra godkendelsen er meddelt, hvilket betyder, at et eventuelt søgsmål skal være anlagt senest den 23.
september 1025.
En klage over miljøgodkendelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen,
medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. § 96 i miljøbeskyttelsesloven. Udnyttelse af
godkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne godkendelse.
2.4 Underretning om miljøgodkendelsen
Kopi af afgørelsen er sendt til:
•
Embedslægeinstitutionen Midtjylland ([email protected])
•
Danmarks Naturfredningsforening ([email protected])
•
Friluftsrådet Limfjord Syd ([email protected])
•
Danmarks Sportsfiskerforbund ([email protected])
•
Energi Viborg Spildevand [email protected]
8
3. Beskrivelse af virksomheden og vurderinger
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ønsker, at etablere et flisfyringsanlæg på Flyvestation Karup.
Anlægget på ca. 2 MW er omfattet af bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af
listevirksomheder og er at finde under listepunkt G 202 i bilag 2, der omfatter kraftproducerende anlæg der
er baseret på fast biobrændsel, med en samlet nominal indfyret termisk effekt på mellem 1 MW og 5 MW.
Listevirksomheden er omfattet af standardvilkår i afsnit 12 i bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om
standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Der er tale om etablering af et nyt og permanent
flisfyringsanlæg. Anlægget er ikke omfattet af bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol
med risiko for større uheld med farlige stoffer via en undtagelse for militære anlæg og lagre i § 1, stk. 6, nr. 1.
Biomasseanlægget skal producere varme til Hovedvagtområdet i nord og Område syd nær bygning 410 og
480. Varmen produceres ved afbrænding af skovflis. Røggassen renses ved hjælp af vand, og vandet
renses inden udledning til kloak.
Oplysninger oplyst af ansøger:
3.1 Virksomhedens etablering
Baggrunden for projektet er sammenlægning af forsyningsområde 314, 410, 480 (område syd) med område
47 (hovedvagtområdet) og udvalgte delområder på strækningen mellem de to forsyningsområder samt
etablering af en biomassecentral til at dække hele grundlasten.
Anlægsprojektet for biomasseanlægget samt ændring af eksisterende faciliteter forventes at forløbe fra
primo 2015 til medio 2015. Varmeforsyningsplanen, der ligger til grund for projektet, blev godkendt af Viborg
Kommune i august 2013.
3.2. Virksomhedens beliggenhed
9
Biomasseanlægget skal placeres på et ubenyttet areal og forudsætter derfor ingen ændringer i
arealanvendelsen. Flyvestation Karup er ikke omfattet af en lokalplan men er omfattet af Viborgs
kommunalplan og er underlagt særbestemmelse 03.LA.01 /3/. Anlægget ligger ifølge kommunalplanen i
landzone. Etablering af anlægget begrænser ikke anvendelsen af naboarealer. Ca. 945 meter sydøst for
biomasseanlægget ligger Kølvrå By.
Jævnfør Danmarks miljøportal, arealinformation ligger biomasseanlægget inden for skovbyggelinje.
Skovbyggelinjens formål er at sikre skovens landskabelige værdi og bevare skovbrynene som værdifulde
levesteder for plante- og dyreliv. Biomasseanlægget er placeret ca. 2.000 meter fra et EF-habitatområde,
H227 Hessellund Hede” samt ca. 160 m fra et beskyttet vandløb.
Biomasseanlægget er placeret i et område med drikkevandsinteresser.
3.3 Lokaliseringsovervejelser
Formålet med at etablere et biomasseanlæg på Flyvestation Karup er at omlægge varmeforsyningen til
vedvarende energi, så naturgas vil blive udskiftet med træflis. Endvidere medfører omlægningen
energibesparelser på forsyningssiden.
Virksomheden er placeret, så den ligger optimalt mellem de to forsyningsområder: Hovedvagtområdet i nord
og Område Syd nær bygning 410 og 480 indeholdende eksisterende gaskedelcentraler.
Desuden er anlægget placeret, så der er en passende afstand til fredede områder samt lufthavnsarealer.
3.4 Daglig driftstid
Varmeanlægget kører hele døgnet og alle årets dage. Transport af træflis og bortkørsel af aske foretages i
dagtimerne på hverdage. Der forventes ca. 7 vognlæs træflis om ugen samt en bortkørsel af aske om
måneden.
Tilkørselsforhold vil blive etableret i form af en forplads.
3.5. Virksomhedens indretning
Biomasseanlægget skal bestå af en forplads, kedelbygning med en kedel, lagerbygning til træflis,
akkumuleringstank på 400 m³, skorsten og askecontainer.
Placering af de enkelte elementer i bygningen mv. fremgår af bilag 2 (tegning FLK(52) 3.01).
3.6 Bygningernes indretning
Bygningernes indretning fremgår af bilag 2. Her ses placering af biomasselager, kedelrum, skorsten, aske
etc. Nødgenerator og dieseltank placeres på en etage over askecontaineren.
3.7 Befæstede arealer
Der etableres en plads foran kedelbygning og lager. Denne plads etableres med tilkørsel fra allerede
etableret vej.
10
3.8 Virksomhedens produktion
Biomasseanlægget skal producere varme til Hovedvagtområdet i nord og Område syd nær bygning 410 og
480. Varmen produceres ved afbrænding af skovflis.
3.8 Produktionskapacitet
Biomasseanlægget på 2 MW designes som et kondenserende anlæg med en årsnyttevirkningsgrad på 100
%.
Anlægget vil kunne dække ca. 85 % af det årlige varmeforbrug til forsyningsområderne svarende til ca.
14.000 MWh i 2013 og ca. 11.300 i 2033 grundet det lavere forventede varmebehov ved overgang til
fjernvarme.
3.9 Forbrug af råvarer og hjælpestoffer
Biomasseanlæggets samlede årlige forbrug af træflis forventes at være ca. 14.300 m³. Lageret har et areal
på ca. 200 m², jf. bilag 2 med en stablingshøjde på ca. 2,8 m, svarende til et maksimalt oplag på ca. 550 m³
træflis.
Tabel 6.1 Forbrug af råvarer og hjælpestoffer
Placering af biomasselager og kedelhal ses i bilag 2, dieseltanken er integreret i nødstrømsanlægget, som
placeres på en etage over askecontaineren.
3.10 Procesforløb
Biomasseanlægget producerer varme ved hjælp af træflis. Der forekommer oplag af skovflis, hvor
biomasseoplaget af den angivne størrelse falder inden for ”Tekniske forskrifter” for visse brandfarlige
virksomheder.
Forenklet procesdiagram for biomasseanlægget:
11
Træflis modtages på biomasselageret. På lageret er der monteret en modtagetragt og en kran. Kranen
leverer flis ned i tragten efter behov. Denne energi anvendes til at opvarme vand. Vandet ledes via
rørledning ud til bygninger i det nærliggende område, hvor det anvendes til bygningsopvarmning. Anlægget
producerer affald i form af bund- og flyveaske, samt spildevand og spildevandsslam fra scrubber anlægget.
Affaldet bortskaffes til kontrolleret deponi.
Ved forbrænding af skovflis produceres støv, CO, PAH, NOx og lugt.
Der kan forekomme støj fra rumudsugning, procesafkast samt transport.
Biomasseanlægget fyrer med skovflis, hvilket til tider kan være vådt. Røggassen renses i en vådscrubber.
Vandet i scrubben recirkuleres og renses, men skal løbende bortskaffes, da røggaskondenseringsanlægget
er vandproducerende.
Afløbsvandet fra biomasseanlægget kan indeholde tungmetaller og eventuelt PAH.
Affald og biobrændsel kan potentielt medføre forurening hvis det ikke håndteres korrekt.
Der etableres et nødstrømsanlæg, som er dieseldrevet. Anlægget er placeret på et dæk over askerummet.
Afkastet fra nødstrømsanlægget går gennem gavlvæggen. Anlægget har en 390 l tank tilknyttet. Tanken er
integreret i nødstrømsanlægget.
3.11 Driftsforstyrrelser
Driftsforstyrrelser eller uheld er oftest forbundet med spildevandsforurening og luftforurening. Disse kan
forekomme ved defekte eller ineffektive rensesystemer.
3.12 Opstart/nedlukning
Opstart og nedlukning skal foretages manuelt af sikkerhedsmæssige årsager. Ved nedlukning køles kedlen
ned gradvist i 10 minutters trin, indtil anlægget kører med en kapacitet på 10 %. Dette tilsikrer, at kedlen
brænder ud under kontrollerede forhold. Herefter stoppes tilførslen af brændsel. Vaskeanlægget kører to
timer efter brændselsstop, og der tilføres rent vand til anlægget alt imens askesneglen fortsat kører.
Tilførslen af rent vand til begge tanke sikrer at tankene er renset og flydt med rent vand. Niveauet af
luftforurening forventes at være uforandret under opstart, almindelig kørsel og nedlukning.
4. Valg af bedste anvendelige teknik
Anlægsteknologien er valgt ud fra overvejelser om ”state of the art”, driftssikkerhed og miljø-performance
sammenholdt med økonomi. Anlægsteknologien er af den mest anvendte type for flisanlæg i pågældende
størrelse. Den har været i brug længe, og teknologien er kendt til bunds. Alle gældende miljøkrav kan
overholdes.
12
Derudover er det et meget driftssikkert anlæg. Inden for de økonomiske rammer vurderes anlægget at være
bedste anvendelige teknik.
5. Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
5.1 Luftforurening
Anlægget er udstyret med røggasrensning i form af en multicyklon og et vaskeanlæg (røggaskondensering).
Lugt fjernes i røgrensningsanlægget sammen med partikler, herunder PAH´er.
Multicyklonen udskiller større partikler i røggassen ved hjælp af centrifugalkraft.
Udskilte partikler/aske ledes til askecontaineren.
Efter multicyklonen ledes røggassen til en røgvasker. Røgen vaskes ad to omgange i hvert sit vasketårn. I
første køletårn overbruses røggasen med vand og røgtemperaturen kommer ned på ca. 60-65 grader ved
fordampning af en del af vaskevandet. Mindre partikler vedhæftes på små vanddråber, som ledes ned i en
beholder under køletårnet. I næste køletårn køles røgen ned til ca. 50-55 grader, og vandet i røggassen
kondenserer. Kold luft kan indeholde mindre mængder vanddamp end varm luft. Kondenseret vand ledes
tilbage til det første køletårn, og genanvendes til vask af røgen. Da der genereres mere vand end der bruges
til rensning af røgen, ledes overskudsvand til et båndfilter.
Efter rensning udledes røggassen via et afkast. Afkastet med en højde på 20 m er udformet som en skorsten
i stål. Der er udført en OML beregning for at fastlægge den præcise højde. Placering af skorstenen ses på
bilag 2.
Tabel 8.1 Oversigt over luftemissioner
Forsvarsministeriet har vurderet, at der maksimalt udledes CO, støv og NOx som beskrevet i ovenstående
tabel 8.1. Luftvejledningens emissionsgrænseværdier og B-værdier for anlæg, der fyrer med træ, er derfor
overholdt, se afsnit 6.7.4 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 fra 2001.
Ved oplag af træflis kan der forekomme støv og i værste tilfælde støvpartikler med skimmelsvamp. Da oplag
af træflis foretages indenfor, vil støv og lignende ikke forurene omgivelserne væsentligt.
Der foretages eftervisning af udledning af støv, CO og NOx af et akkrediteret firma, når anlægget er startet
op.
Nødstrømsanlægget kører kun ved strømudfald, hvilket er meget sjældent og kortvarigt. Anlægget er en
almindelig lastvognsmotor der kører på diesel og er placeret på et dæk over askerummet. Anlægget
overholder gældende lovgivning og retningslinjer på området. Afkastet fra nødstrømsanlægget går gennem
gavlvæggen og er ca. 4 meter langt.
5.2 Spildevand
Røggassen renses i en røgvasker som beskrevet i afsnit 8.1. Overskudsvandet fra røgvaskeren renses
inden det enten udledes til spildevandssystemet eller genbruges i røgvaskeren.
13
Der foretages en mekanisk og kemisk behandling af spildevandet. Der tilsættes natriumhydroxid for at
regulere pH-værdien og udfælde tungmetaller såsom cadmium, bly og kviksølv samt jern. Derudover
tilsættes PAX XL 60 for at regulere pH-værdien og udfælde tungmetaller såsom zink, kobber, aluminium og
chrom.
For at forbedre udfældning af partikler tilsættes polymer. Den eksakte polymer bestemmes ved analyse af
spildevandet for at sikre, den bedst mulige udfældning af eventuelle stoffer i spildevandet.
Under udfældning af partikler og metaller dannes slam, som adskilles fra vandet ved hjælp af et båndfilter.
Båndfilteret presser vandet ud af slammet. Spildevandet afledes til et gulvafløb i kedelrummet lige under
båndfilteret, og en del af spildevandet opsamles til brug i røgvaskeren. Det afvandede slam opsamles i
bigbags og hænges op over en spildbakke for enden af båndfilteret. Placering af båndfilteret ses i bilag 2 på
tegning FLK(52)3.01. Afdryppet vand fra bigbags løber til spildbakken. Spildbakken afleder til gulvafløb i
kedelrummet, hvor båndfilteret er placeret. Bigbags med slam opbevares i kedelrummet indtil afhentning af
affaldstransportør.
Når kedlen renses, bruges der ikke vand. Kedlen bliver støvsuget og rørene børstet, så der udledes ikke
vand i den forbindelse.
Tabel 8.2 Oversigt over spildevandstyper og forureningsindhold
Forsvarsministeriets leverandør har vurderet, at spildevandet kan overholde grænseværdier i
spildevandsvejledningen /Miljøstyrelsens vejledning ”Tilslutning af industrispildevands til offentlige
spildevandsrensningsanlæg” nr. 2 fra 2006/
Tilledning af spildevand i form af kondensat og vand fra røggasrensning forventes at være konstant, så der
vil ikke være væsentlige udsving i spildevandsmængden. Gulvafløb i kedelrum og pumpesumpen modtager
ikke kedelvand fra anlægget eller pumper med mindre der sker et uheld. Kedelvand indeholder
o
natriumhydroxyd og har en pH på 9,5. Kedelvand fremføres med en temperatur på 105 C og returneres med
o
en temperatur på 75 C. Gulvafløbene vil modtage vand fra vask af gulv, men da der fejes først, vil
gulvvaskevand ikke indeholde væsentlig forurening.
Der er en rist i gulvet ved askecontaineren. Gulvafløbet vil ikke modtage aske i væsentlige mængder da
containeren og transportsystemet er lukkede.
Tagvand og vand fra befæstede arealer nedsives i 33 Q-bic plastkassetter. Der etableres ikke dræn omkring
bygningen. Der etableres ikke olieudskillere på hverken spildevandssystemet eller regnvandssystemet.
Kloakplanen ses i bilag 3
5.3 Støj
Afkast fra selve biomasseanlægget og i sjældne tilfælde nødstrømsanlægget støjer. Derudover vil der være
kørsel med lastbiler, som leverer træflis og henter affald i form af aske og slam. Udendørs arbejde vil være
sjældent og meget minimalt, da oplag af aske, slam og træflis foretages indenfor.
Røggashastigheden af afkast for selve fyringsanlægget er 12,8 m/s. Entreprenøren har oplyst, at bygningen
inklusiv afkast fra biomasseanlægget og nødstrømsanlægget har en maksimal støjgrænse på 60 dB (A) i 1
meters afstand fra bygningen.
14
Der ligger et boligområde (Kølvrå) ca. 900 m øst for anlægget. Det vurderes at boligområdets støjgrænser
på henholdsvis 45 dB(A) (dagtimer) og 35 dB(A) (nat) kan overholdes.
5.4 Affald
Tabel 8.3 viser de forskellige affaldstyper, som fremkommer på anlægget. Der forventes ikke at være affald i
form af olie eller papir eller dagrenovation.
Tabel 8.3 Oversigt over affaldstyper
Der vil blive valgt affaldstransportører, som er godkendt til transport af de respektive fraktioner.
5.5 Jord og grundvand
Der opføres et indendørs biomasselager svarende til ca. 14 døgns middeldrift altså ca. 550 m3 skovflis.
Biomasselager etableres på et areal på ca. 200 m² med en stablingshøjde på ca. 2,8 m. Træflis udgør ikke
en risiko for forurening af jord og grundvand.
Der er en container til opbevaring af aske. Containerne opstilles indenfor. Både containere og
transportsystemet til asken er lukket og vandtæt. Der vil derfor være minimal risiko for spild af aske på
jorden.
Nødstrømsanlægget har en 390 l tank til diesel tilknyttet. Tanken er indbygget i nødstrømsanlægget og
opstillet på en spildbakke for at opsamle eventuelt spild.
Der er tilkoblet et lækageovervågningssystem på alle rør. Systemet er forsynet med en alarm, som går i
gang ved lækager. Alarmen varsler med lys, lyd og orientering af vagthavende.
Tørt spildevandsslam opbevares i bigbags i kedelhallen, og der vil derfor ikke være risiko for spild til jord eller
grundvand. Kemikalier til spildevandsbehandlingen opbevares i 25 kilos plastdunke på en spildbakke.
6. Forslag til vilkår og egenkontrol
Virksomheden er omfattet af G 202: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg
og motoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk
effekt på mellem 1 MW og 5 MW på bilag 2 i bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014. Der er standardvilkår til
virksomheder omfattet af G202 ifølge bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014.
7. Driftsforstyrrelser og uheld
Der kan opstå uheld i forbindelse med håndtering af hjælpemidler og olieprodukter i forbindelse med
vedligehold af biomasseanlægget. Der anvendes pH-stabilisator, fældningsmiddel og polymerer som
hjælpemidler i driften af anlægget. Der er desuden dieseltank med et oplag på ca. 390 liter, som anvendes til
15
nødanlægget. Hjælpemidler og diesel opbevares indendørs i kedelhal, og der opbevares samlet ca. 500 liter
ad gangen.
Hjælpemidler og diesel opbevares i spildbakke, så de ved evt. spild eller lækage ikke kan løbe til
spildevandssystemet. Aske opbevares i container indendørs.
Der vurderes ikke andre risici, der kan påvirke miljøet væsentligt.
Gennem miljøledelsessystemets procedurebeskrivelser og indendørs opbevaring og håndtering af
hjælpestoffer vurderes risikoen for miljø og sundhed at være begrænset mest muligt.
8. Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør
Ved ophør af biomasseanlægget vil alle installationer og alt affald fjernes. Kommunen vil modtage
information om ophør inden virksomheden lukkes ned.
9. Viborg Kommunes vurderinger
Viborg Kommune vurderer, at virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og
begrænse forureningen, og at virksomheden kan drives på det pågældende sted uden at være til væsentlig
gene for omgivelserne.
Godkendelsens vilkår er fastsat med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledninger om begrænsning af
forurening fra virksomheder og standardvilkår for virksomheder omfattet af Bekendtgørelse om
standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, nr. 682 af 18. juni 2014, afsnit 12 listepunkt G202.
Spildevandsvilkår er fastsat i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2006 om ”Tilslutning af
spildevand til offentlige spildevandsanlæg”. Standardvilkår som skønnes irrelevante er udeladt. Kommunen
fastsætter selv vilkår for støj og affald.
Lokalisering og planmæssige forudsætninger
Kommunen vurderer at placeringen af virksomheden er i overensstemmelse med de planmæssige
bestemmelser for området beskrevet i Viborgs kommunalplan og er underlagt særbestemmelse 03.LA.01 /3/.
Anlægget er VVM screenet og det er i afgørelse af 20. marts 2015 vurderet af Naturstyrelsen, at der ikke
skal udarbejdes VVM redegørelse.
Luftforurening
Viborg Kommune vurderer, at med den beregnede skorstenshøjde på 20 meter, vil det sikre at
emissionsgrænseværdierne i standardvilkårene kan overholdes med god margen.
Kontrolvilkår stilles i henhold til standardvilkår.
Ca 150 meter øst for anlægget ligger et beskyttet naturområde, som er hede og mose. Ca 2000 meter
nordøst ligger det nærmeste Natura 2000-område. Viborg Kommune har gennemført depositionsberegninger
for nedfald af kvælstof (N) fra flisfyringsanlæggets skorsten. Beregningerne viser at totaldepositionen i det
beskyttede naturområde er under 0,6 kg N/ha/år. I en afstand af 700 meter er N-totaldepositionen under 0,1
kg/ha/år.
Viborg Kommune har ikke kendskab til bilag IV-arter eller udpegningsgrundlag i Natura 2000-områder inden
for projektområdet, som kan forventes påvirket af projektet. Kommunen har ikke vurderet med dette
afgørelse, om en mulig påvirkning kan udelukkes eller om den er væsentlig.
Viborg Kommune vurderer på den baggrund, at flisfyringsanlæggets kvælstofemission ikke påvirker hverken
det beskyttede naturområde eller habitatområdet.
16
Lugt
Det er kommunens vurdering at lugtemissionen reduceres væsentligt ved rensning af afkastrøgen fra
anlægget. Der er ikke fastsat standardvilkår for lugtemission. Det er kommunens vurdering at varmeværket
ikke afstedkommer et væsentligt lugtbidrag til omgivelserne og at der derfor ikke stilles vilkår med
fastsættelse af en grænseværdi og kontrol på nuværende tidspunkt.
Støj
Der er ikke sat grænseværdier for støj i denne godkendelse, da anlægget er omfattet af vilkårene for støj
som er fastsat i hovedmiljøgodkendelsen af 20. september 2005.
Jord og grundvand
Det vurderes, at den beskrevne indretning og standardvilkårene for opbevaring af råvarer og hjælpestoffer
sikrer tilstrækkeligt mod forurening af jord og grundvand. Der stilles ikke yderligere vilkår.
Egenkontrol
Kommunen følger standardvilkårene med hensyn til kontrol.
Spildevand
Spildevandet genereres i forbindelse med røggasrensning i vådscrubber. Mængden af spildevand er direkte
afhængig af den last kedlen kører med, samt fugtindholdet i brændslet. Inden udledning af spildevandet, pHreguleres det, og der tilsættes fældningsmiddel. Det udfældede materiale filtreres fra ved passage gennem
båndfilter inden udledning af vandet. Det forventes, at størstedelen af metallerne samt PAH vil være
partikelbundet i spildevandsslammet.
Ifølge bekendtgørelsen om standardvilkår kan spildevandet indeholde tungmetaller og PAH. I Miljøstyrelsens
vejledning nr. 2/2006 om ”Tilslutning af spildevand til offentlige spildevandsanlæg” er fastsat følgende
vejledende grænseværdier:
• pH:6,5 – 9,0
• Cadmium: 3 µg/l
• Kviksølv: 3 µg/l
• Bly: 100 µg/l
• Nikkel 250 µg/l
• Chrom 300 µg/l
• Kobber: 100 µg/l
• PAH: 5 µg/l
Der stilles derfor krav til suspenderet stof og metaller, pH og temperatur. Der stilles tillige krav om
prøveudtagning og analyse af afledt spildevand.
Som kontrolniveau anbefaler vejledningen ved kontinuerte udledninger 2‐6 prøver pr år, hvis
tungmetalindholdet er under grænseværdierne. Derfor fastsættes krav om 2 årlige prøver i fyringssæsonen.
Hvis en analyseparameter flere år i træk ligger langt under grænseværdien kan virksomheden bede
kommunen om nedsættelse af hyppighed eller fritagelse for denne parameter. Der stilles vilkår om, at det
enkelte måleresultat ikke overskrider kravværdien.
Det forventes, at værket kan overholde kravværdierne for deres spildevand, og at de kan drive
rensningsprocessen uden gene for rensningsanlæg og kloaksystem.
Tilladelse til afledning af spildevand til det kommunale spildevandssystem er ikke omfattet af
retsbeskyttelsesperioden på 8 år. Kommunen kan således revurdere tilladelsen på et hvilket som helst
tidspunkt.
17
Bat
Standardvilkårene et udtryk for BAT.
3.7 Øvrig lovgivning
VVM – afgørelse
Naturstyrelsen har foretaget en VVM‐screening af projektet om flisfyret kedelanlæg. Naturstyrelsen vurderer,
den 20.marts 2015, at anlægget ikke vil påvirke miljøet væsentligt, og at der derfor ikke skal udarbejdes en
VVM redegørelse efter VVM bekendtgørelsen. Nr. 1184 af 6. november 2014.
3.8 Udtalelser
Virksomheden har fået forelagt et udkast til miljøgodkendelsen og har ikke haft bemærkninger hertil.
18
Bilag 1. Virksomhed og kontaktperson
Virksomhed
Navn:
Flyvestation Karup
Adresse:
Herningvej 30, 7470 Karup J
Telefon:
Matr. nr.:
Del af matr. nr. 1k – Hessellund By, Karup
P-nr.:
-
CVR-nummer:
16287180
Listebetegnelse:
Hovedaktivitet: H202
Flisfyr: G202
Kontaktperson:
Navn:
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES)
Thomas Gert Kristensen, Miljøsektionen,
([email protected]/72671077)
Adresse:
Arsenalvej 55, 9800 Hjørring
Telefon:
7267 1111
Ejendommens ejer:
Navn:
Forsvarsministeriet
Adresse:
Arsenalvej 55, 9800 Hjørring
Telefon:
7267 1111
19
20
21