Praktikhåndbogen LU 13 - VIA University College

Transcription

Praktikhåndbog LU13
2015-16
1. studieår
2. studieår
meritlærer
Læreruddannelsen i Århus
Læreruddannelsen i Aarhus, 2015/2016
Indhold
Indledning ......................................................................................................................... 2
Generelt om praktikken .................................................................................................... 3
Praktikkens omfang og position i læreruddannelsen .................................. 3
Kompetencemålene ..................................................................................... 3
Bedømmelse i praktik ................................................................................. 4
Praktikopgave (synopsis) ............................................................................ 7
Praktikvejledning ........................................................................................ 8
Partnerskabsaftalen ..................................................................................... 9
Generelle regler ......................................................................................... 12
Praktikkens elementer ............................................................................... 12
Uddannelse, kurser og temadage............................................................... 15
Særligt om 1. årgang ....................................................................................................... 16
Overgang fra 1. til 2. studieår ......................................................................................... 18
Særligt om 2. årgang ....................................................................................................... 20
Praktik i meritlæreruddannelsen ..................................................................................... 22
Bilag:
Bilag 1: Evaluering af praktikken i 2014-15 og tiltag i 2015-16 .................................... 25
Bilag 2: Uddrag af bekendtgørelsen og aftaleteksten bag LU13 .................................... 31
Bilag 3: Notat fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser:
Aftale om samarbejde mellem professionshøjskoler og kommuner om praktik i læreruddannelsen. ....................................................................................................................... 32
Bilag 4: Skabelon til uddannelsesplan og udarbejdelse af uddannelsesplan på skolen .. 35
Bilag 5: Studieaktivitetsmodellen - et udgangspunkt for den studerende arbejdsplan i
praktikken ....................................................................................................................... 39
Bilag 6: Praktikprøvehæfte ............................................................................................. 40
Bilag 7: Kompetencemål for praktik .............................................................................. 45
Bilag 8: Studieordningstekst om praktik ........................................................................ 49
Bilag 9: Endelig notat fra arbejdsgruppen for praktik og praksissamarbejde ................. 51
1
Indledning
Denne håndbog er stilet til alle, der skal arbejde med praktikken i LU13. Intentionen har
været at give alle involverede i praktikken en kort, anvendelig og overskuelig vejledning, når man skal agere i praktikken, på skolerne og i læreruddannelsen.
Den første del af håndbogen indeholder generelle informationer om praktikkens organisering, kompetencemål, partnerskabsaftale, bedømmelse, praktikopgave, vejledningspraksis og generelle regler, og derefter følger specifikke afsnit om praktik på 1. og
2. studieår og meritlæreruddannelsen.
Bagerst i praktikhåndbogen er placeret en række bilag omhandlende de formelle
rammer for praktikken. I bilag 5 er der tilføjet et nyt afsnit om studieaktivitetsmodellen,
da denne model nu indføres som arbejdsredskab i udarbejdelsen af den studerendes arbejdsplan og den enkelte skoles uddannelsesplan. Og der er tillige tilføjet et nyt bilag 6
om prøven i praktik (praktikprøvehæftet). Ydermere er der indføjet et bilag 1 om evalueringen af praktikken i 2014-15 og nye tiltag i 2015-16.
Vi vil også henvise til praktiksiden på studienet, hvor al information om praktikken
ligger, inklusive denne håndbog: https://studienet.via.dk/sites/uddannelse/Laerer/aarhus/praktik/sider/default.aspx.
Husk, at læreruddannelsen fra august 2015 ikke længere befinder os på adressen
Trøjborgvej 82, men på Campus Aarhus C, Ceresbyen 24, 8000 Århus C.
Med ønske om et godt praktik-år, 2015/16.
Venlig hilsen
Praktikkontoret
Praktikleder
Niels Tange
Mail: [email protected]
Telefon: 8755 3052
Praktikkoordinator
Kirsten Bangsgaard Thomsen
Telefon: 8755 3074
Praktikkoordinator
Dorthe Ansine Christensen
Telefon: 8755 3032
Praktikkoordinator
Peter Fregerslev
Telefon: 8755 3049
Praktiksekretær
Heidi Helleskov Mikkelsen
Telefon: 8755 3025
2
Generelt om praktikken i LU13
Praktikkens position og omfang i læreruddannelsen
Praktikken er centralt placeret i læreruddannelsen. Praktik omhandler den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens konkrete arbejde med elever, og den
analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
Praktikken skaber progression i læreruddannelsen og sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen, idet den planlægges, gennemføres
og evalueres i samarbejde med Lærerens grundfaglighed og undervisningsfagene.
Praktikken i LU13 gennemføres som moduler af 10 ECTS-point, og hver praktikperiode har en varighed af 6 uger. På læreruddannelsen i Århus har vi valgt at placere de
tre moduler på 1., 2. og 4. studieår.
Model over det 4-årige forløb:
Årgang
1.
2.
3.
4.
Praktikperiode
6 uger
6 uger
Ingen praktik
6 uger
Praktiksted
Partnerskabsskole
Partnerskabsskole/Udland
Partnerskabsskole/andre
skoleformer
Prøve
Intern
Ekstern
-
Ekstern
I studieåret 2015-16 er der dog stadig praktik på 4. årgang, der gennemføres i overensstemmelse med LU07-ordningen (jf. hæftet Alt om skoleperioden, der fortæller om
praktik på 4. studieår).
Praktik i andre skoleformer og i udlandet
Studerende, der studerer på basis af LU13, kan på 2. og 4. studieår ansøge om praktik i
udlandet eller i andre skoleformer så som efterskoler, specialskoler o. lign.
Disse muligheder skal betragtes som specialiseringsvalg og tilbydes de studerende, som
ønsker at specialisere sig i de nævnte skoleformer og tone deres uddannelse i den retning.
Det er ikke muligt både at komme i praktik i udlandet på 2. år og i andre skoleformer på
4. år., da man skal gennemføre minimum 2 praktikperioder på partnerskabsskolen.
Kompetencemålene
I LU13 skal den studerende i praktikken uddannes i og bedømmes ud fra kompetencemål. I praktikken er der tre kompetenceområder, henholdsvis:



didaktisk kompetence
relationskompetence
klasseledelseskompetence
3
Alle 3 kompetenceområder er i fokus i alle praktikperioder, og der er i de pågældende
videns- og færdighedsmål indskrevet tre kompetenceniveauer, som sikrer en progression i faget. Se oversigten over kompetencemålene i bilagsafsnittet.
Bedømmelse i praktik
Efter hvert praktikmodul skal den studerendes præstationer vurderes gennem:
 modulevaluering på praktikskolen
 praktikprøve.
Modulevaluering
Den studerende skal efter gennemførelse af hvert praktikmodul bedømmes med Bestået
eller Ikke-bestået. Selve modulforløbet skal bestås, for at den studerende kan indstille
sig til prøven i praktik. Bedømmelsen foretages af praktikstedet. Praktikstedet bedømmer, om den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever, jf. kompetencemålene.
Procedure når en studerende ikke består et praktikmodul
Studerende, der ikke består praktikmodulet, tilbydes en ny praktikperiode, jf. eksamensbestemmelserne. Den nye praktikperiode foregår på samme skole, men kan i særlige tilfælde foregå på en anden skole i skolegruppen.
Perioden fastlægges i samarbejde mellem praktikkontoret og praktikskolen, efter
praktikkontoret har afholdt en samtale med den studerende. Erstatningspraktikken tilrettelægges ud fra:
 hensyn til den studerendes studieforløb på læreruddannelsen
 hensyn til skolens praktiske hverdag.
Prøven i praktik
Praktikken på hvert af de 3 niveauer afsluttes med en mundtlig prøve, der bedømmes
med en karakter efter 7-trins skalaen. Praktikprøven på 1. niveau (1. årgang) eksamineres og bedømmes af en praktiklærer udpeget af praktikskolen og en underviser udpeget
af læreruddannelsen, mens praktikprøverne på niveau 2 og 3 bedømmes af en praktiklærer, en underviser fra læreruddannelsen samt en ekstern censor.
Som udgangspunkt for prøven skal en praktikgruppe udarbejde en praktikopgave på
maks. 5 normalsider, der sammen med medbragt datamateriale, elevplaner, forældrebreve illustrerer den studerendes arbejde med relevante videns- og færdighedsmål inden
for praktikkens kompetencemål. Praktikopgaven indgår i selve bedømmelsen. Det medbragte materiale er alene grundlag for prøven og indgår ikke i bedømmelsen.
Ved praktikprøven demonstrerer den studerende sin praktiske og teoretiske indsigt,
viden og refleksioner i forhold til kompetencemålene på det aktuelle praktikniveau (årgang).
4
Praktikprøverne kan afholdes på praktikskolen eller læreruddannelsen – på 1. studieår i grupper af 2–4 studerende og på 2. og 4 studieår i grupper eller individuelt. Praktikkontorets indstilling er, at den bedste ramme for prøven er praktikskolen, og anbefaler derfor, at prøven så vidt muligt afholdes på skolen.
Ligeledes anbefaler praktikkontoret, at det er praktiklæreren, der har vejledt de studerende i praktikmodulet, der eksaminerer ved prøven sammen med underviseren fra
LIA. Skulle skolen af praktiske eller andre grunde ønske, at en anden praktiklærer fra
skolen forestår eksaminationen, er det også muligt.
Praktikkontoret vil indkalde til temadage om praktikprøven for undervisere på LIA
og praktiklærere, der skal forestå eksamination og bedømmelse.
I prøvehæftet, bilag 5, gør vi nærmere rede for prøven i praktik, dvs. både for f.eks.
prøvens afvikling og praktikopgave.
OBS: Mulighed for at deltage i forsøgsordning vedr. prøven i praktik i studieåret
2015-16:
Forsøgsordning vedr. prøven
Prøven i praktik er en af de mest spændende og udfordrende elementer i ny læreruddannelse. Evalueringerne efter år to viser generelt stor tilfredshed med prøven og det tætte
samarbejde mellem læreruddanner og praktiklærer, som følger deraf. Men evalueringen
og et FoU-projekt under titlen Teori og praksis ved prøven i praktik peger også på, at
der knytter sig særlige udfordringer til prøven – særligt udfordringen med at skabe sammenhæng mellem den praksis, som de studerende agerer i i praktikken, og de overvejelser og refleksioner, der foregår under prøven.
For at adressere netop den udfordring, har vi i år valgt at give den enkelte praktikskole mulighed for at afprøve en justeret tilgang til prøven. Der er tale om en forsøgsordning, og det vil sige, at det er frivilligt, om skolen vil arbejde med prøven på denne
måde eller ej. Det skal også understreges, at det er skolens beslutning, om den ønsker at
arbejde på den måde, der beskrives i det følgende.
Hvad går forsøgsordningen ud på?
Forsøgsordningen har vi valgt at kalde for: fælles fokuslektion. Formålet er at skabe mulighed for en bedre inddragelse af konkret praksis ved prøven, herunder større fokus på
praktiklærerens rolle ved prøven. Forsøgsordningen er udarbejdet med inspiration fra
praksis i andre professionsbacheloruddannelser og fra det tidligere nævnte forskningsprojekt fra Læreruddannelsen i Århus om prøven i praktik.
Hvad er fælles fokuslektion?
Fælles fokuslektion går ud på, at praktiklæreren og de studerende udvælger et tidsrum,
som ligger til sidst i praktikperioden (en eller flere sammenhængende lektioner). I dette
tidsrum er det de studerende, der underviser, og praktiklæreren, der skal eksaminere, er
til stede som observatør.
Når den fælles fokuslektion er gennemført, er det den, der danner grundlag (case)
for praktikopgaven, og således denne, der er afsættet ved prøven.
5
Hvorfor skulle fokuslektion tilgangen give mulighed for større sammenhæng mellem
prøven og praktikken?
Målet med forsøgsordningen er at undersøge, om følgende elementer kan fremmes gennem arbejdet med fokuslektionen, dvs.:
- om en praksissituation, som både er oplevet af praktiklæreren og studerende, bliver drøftet ved prøven,
- om en fælles oplevet praksis skaber en fælles rettethed mod praksis ved
prøven,
- om praktiklærerens perspektiv på den fælles praksis bringes ind som en
kvalificerende del af samtalen ved eksaminationen.
Vigtige opmærksomhedspunkter
Fokuslektionen er ikke en bedømmelseslektion, hvor de studerende skal præstere ekstra
godt. Det er alene de studerendes præstation ved prøven, der er til bedømmelse. Fokuslektionen er et forsøg på at indramme et stykke fælles praksis – i bestræbelserne på at
kvalificere refleksionerne over denne praksis.
Fokuslektionen er alene et afsæt for prøven, samtalen kan og bør stadig omhandle
flere forskellige dele af og områder af praktikken. Man kan sige, at fokuslektionen er et
fælles udgangspunkt.
Fælles fokuslektion i trin
1. Ved den fælles vejledningssamtale udvælges den fælles fokuslektion (en eller flere
sammenhængende lektioner) efter følgende kriterier:
 De studerende underviser en klasse.
 Praktiklæreren, der skal eksaminere ved prøven, er til stede som observatør.
 De studerende underviser i det fag, de er i praktik i, og i de klasser eller situationer,
som de studerende og praktiklærerne finder mest interessante i forhold til de refleksioner og fokusområder, de studerende har oplevet som vigtige i praktikken.
2. Fokuslektionen gennemføres. De studerende underviser og praktiklæreren observerer.
3. De studerende udarbejder praktikopgaven med fokuslektionen som case. De studerende medbringer ved prøven artefakter fra fokuslektionen.
4. Ved prøven tages der afsæt i fokuslektionen, som giver praktiklæreren mulighed for
at drøfte den fælles oplevede situation med de studerende.
Hvordan melder man sig til? Kan man få mere viden?
På temadagen i uge 38 om skolen som uddannelsessted vil ovenstående blive drøftet, og
man har som altid mulighed for at kontakte praktikkontoret, hvis man har spørgsmål.
Hvis man som skole kunne tænke sig at være med i forsøgsprojektet, skal man inden
praktikplanlægningsmødet på den pågældende årgang skrive en mail til praktiksekretær
Heidi Mikkelsen, [email protected], hvor man meddeler, at man er med i forsøgsordningen.
På praktikplanlægningsmødet skal de studerende orienteres om, at skolen deltager.
6
Skoler, der melder sig til, skal ved praktikevalueringsmødet og i survey-spørgeskemaet
svare på spørgsmål særligt om dette felt. Derudover vil nogle skoler og studerende blive
kontaktet med forespørgsel om observation af prøven. Dette er dog valgfrit.
Portfolio og praktikopgave
Portfolio
Arbejdet med portfolio i forbindelse med praktikken gøres fra og med studieåret 201516 valgfrit for den studerende, det enkelte PT-hold og den enkelte skole. Dvs. arbejdet
med portfolio kan stadig indgå i PT-holdets arbejde, og/eller den enkelte skole kan også
rammesætte et sådant arbejde i sin uddannelsesplan.
Praktikopgave (opgaven hed indtil august 2015: synopsis)
En praktikopgave er i denne sammenhæng en fem-siders opgave, som en praktikgruppe
udarbejder forud for prøven i praktik. Praktikopgaven danner grundlag for prøven og
indgår i bedømmelsen.
Praktikopgaven skal rumme en eller flere lærerfaglige problemstillinger, som de
studerende har beskæftiget sig med i løbet det pågældende praktikmodul, og som de kan
dokumentere og konkretisere med materiale fra praktikken.
I praktikopgaven skal de studerende analysere den pågældende problemstilling med
udgangspunkt i de tre kompetenceområder, og de skal inddrage deres egen rolle i forhold hertil og den vejledning, de har modtaget. Der skal altså være en klar sammenhæng
mellem materialet i praktikken, analysen af materialet i praktikopgaven, og prøven, som
praktikopgaven ligger til grund for.
Eksempel på sammenhæng mellem portfolio, praktikopgave og prøve
Studerende i en praktikgruppe oplever under praktikken, at de har svært ved at skabe motivation i en 6. klasse. De bliver da enige om at stille en ny form for opgave til klassen.
Gruppen vælger at lægge en beskrivelse af opgaven og en beskrivelse af situationen i deres
portfolio. Og i gruppens praktikopgave tager de fat i netop denne problemstilling og analyserer den med udgangspunkt i relationskompetence, klasseledelse og didaktisk kompetence.
Ligeledes inddrager de den vejledning, de selv har modtaget og beskrevet i vejledningsdokumentet. Ved prøven redegør de studerende for deres overvejelser, og eksaminationen tager følgelig udgangspunkt i de problemstillinger, analyser og dokumenter, som de studerende har arbejdet med.
Skabelon til udarbejdelse af praktikopgave
En praktikopgave kan udformes på mange måder. Herunder er et forslag til, hvordan en
praktikopgave f.eks. kan struktureres:
1. Kort indledning
2. Beskrivelse af lærerfaglig problemstilling hentet fra de studerendes praktik (erfaringer, vejledning)
Herunder case-beskrivelse og præsentation af artefakter og produkter.
7
3. Analyse af lærerfaglig problemstilling ud fra de tre kompetenceområder:
Viden om didaktisk kompetence, relationskompetence og klasseledelse relateres
til den pågældende problemstilling. Viden fra både praksis, Lærerens Grundfaglighed og undervisningsfag kan inddrages.
4. Vurdering/diskussion/handleanvisninger på baggrund af analysen.
Husk at inddrage egen vejledning.
5. Litteratur
Praktikvejledning
Praktiklæreren og den praktikansvarlige underviser har stor betydning for den studerendes læreproces i praktikken. I den forbindelse spiller vejledningen en særlig rolle.
De studerende henter en masse erfaring i undervisning og lærerarbejde i klasserummet og blandt eleverne. Men skal denne erfaring fæstne sig som læring, er vejledning et
omdrejningspunkt. Det er her, de studerende på kvalificeret vis skal udfordres til at begrunde deres undervisning og deres konkrete handlinger og overveje, hvordan de løser
undervisningsopgaven og den generelle læreropgave: Kan den studerende instruere i en
konkret opgave og formidle faglige redskaber og pointer? Kan den studerende lytte og
samtale med eleverne? Har den studerende øje for børnenes forudsætninger? Har den
studerende redskaber til at gå ind i konflikter og læringsmodstand?
Gennem vejledningen kan den studerende udvikle et grundlag for selv at svare på
nogle af undervisningens grundspørgsmål: hvad, hvorfor og hvordan.
Planlægning af vejledning
I første omgang er det vigtigt at få aftalt, hvornår og hvor vejledningen finder sted. Og
ligeledes, hvad vejledningen konkret skal dreje sig om. Hyggesnak i et frikvarter kan
ikke betragtes som vejledning. Vejledningstimernes indhold skal aftales løbende mellem de involverede praktiklærere og de studerende, men der er vejlederens opgave:




at udarbejde en dagsorden til vejledningstimerne
at sætte rammer for vejledningen
at styre vejledningsprocessen
at stille sin viden og erfaring til rådighed for den studerende.
Da de studerende sædvanligvis får vejledning i grupper, har den enkelte studerende også
et medansvar for sine medstuderendes læreprocesser. Det kan være vigtigt og nødvendigt, at vejlederen præciserer dette og bruger det aktivt, således at vejledningsforløbet
også giver de studerende mulighed for at arbejde med egne vejledningskompetencer.
Vejledningens udgangspunkt er de studerendes ønske om et særligt vejledningstema, der forholder sig til den specifikke undervisnings- og læreropgave i praktikken.
Temaet bør aftales inden mødet, og det kan også med fordel afgrænses og have en undersøgende karakter, f.eks.: Eleverne virkede ret ukoncentrerede i matematiktimen i fredags. Vi vil gerne drøfte baggrunden for denne uro nærmere.
8
Praktiklæreren kan opfordre de studerende til at fastholde deres oplevelser og overvejelser i en logbog og i deres praktikportfolio, som så kan danne udgangspunkt for vejledningen.
Temaerne for vejledningen kan hentes inden for alle dele af undervisning og andre
læreropgaver, f.eks.: problemstillinger i de fag, de studerende underviser i, elevernes
forudsætninger, valg af undervisnings- og organisationsformer, differentieringsovervejelser, valg af undervisningsmaterialer, konfliktløsning, læreransvar og motivation.
Vejledning består af tre kategorier: førvejledning, vejledning i løbet af praktikken
og eftervejledning.
Førvejledning er vejledning, før et undervisningsforløb finder sted. I førvejledningen
kan praktiklæreren og den praktikansvarlige lærer spørge til de studerendes begrundelser og overvejelser. Aktuelle spørgsmål kunne f.eks. være:
 Hvilke intentioner har de studerende med det planlagte forløb?
 Hvad er målet for forløbet?
 Hvad skal der foregå?
 Hvad er elevernes forudsætninger?
 Hvordan skal forløbet evalueres?
 Hvilke langsigtede mål har de studerende for deres arbejde i skolen?
 Hvad er de studerendes egne læringsmål?
Vejledning i løbet af praktikken kan tage udgangspunkt i praktiklærerens observationer af de studerendes undervisning. Relevante spørgsmål kunne f.eks. basere sig på:
 hvad de studerende og eleverne gør og siger
 hvordan kontakten mellem de studerende og eleverne kommer til udtryk
 hvordan undervisningen forløber
 hvad eleverne eller enkelte elever konkret lærer
Eftervejledning er vejledning på grundlag af gennemført undervisning. Vejledningenkan f.eks. tage udgangspunkt i:
 de studerendes oplevelser og refleksioner af undervisningsforløbet
 de studerendes evaluering af forløb
 praktiklærerens observationer
 i hvilket omfang intentioner og mål for forløbet blev realiseret
Partnerskabsaftalen i LU13
Praktikken rammesættes af den partnerskabsaftale, som LIA indgår med kommuner og
skoler. Hovedformålet med aftalen er, at skolen og læreruddannelsen bliver ligeværdige
og samarbejdende uddannelsessteder for den studerende, og at der bliver mulighed for
fordybelse og kontinuitet i den studerendes praktik over alle tre praktikmoduler.
Organisering af skolegrupper, studerende og undervisere
9
Partnerskabsaftalen er en aftale mellem kommunen/skolen og LIA om et kontinuerligt
samarbejde over 4 år mellem:


2 undervisere fra LIA, og en gruppe på ca. 30 studerende, tilsammen kaldet
et professionsteam (PT)
3-4 skoler fra det samme område/kommune, kaldet en skolegruppe
Praktikskolerne er opdelt i otte områder i Århus Kommune, og endvidere udgør Favrskov, Syddjurs, Randers og Odder Kommune hvert et område. De frie grundskoler indgår i de områder, som de geografisk er tættest på.
Organiseringen i områder skal sikre muligheden for et tæt samarbejde mellem skolerne i en skolegruppe, og den skal også bidrage til at kvalitetssikre praktikken.
De 30 studerende er ikke sammensat efter fag og udgør således ikke et hold. Vi
bruger i stedet betegnelsen professionsteam (PT).
Den pågældende skolegruppe og professionsteamet samarbejder om praktikken
gennem alle fire studieår, hvilket skal sikre kontinuitet og mulighed for fordybelse i den
studerendes praktikstudie. Kontinuiteten sikres ligeledes ved, at den studerende som
princip er tilknyttet den samme praktikskole i alle tre praktikperioder, medmindre den
studerende gennemfører sin praktik på 2. år i udlandet eller på 4. år i andre skoleformer.
Model over et partnerskab over 4 år i LU13:
2 undervisere
fra LIA
kontinuerligt samarbejde om praktik
over 4 år
En skolegruppe, der består af skoler fra samme
område/kommune
30 studerende
Fra tidsstyring til kvalitetsstyring
Med indførelsen af LU13 er det kontraktlige forhold mellem LIA og kommunerne og
skolerne ændret markant, idet aftalen ikke længere baseres på styring af tid og timer,
men på kvalitet. Læreruddannelsen stiller ikke krav om bestemte tidskategorier, men arbejder i stedet ud fra nogle kvalitetskrav.
Kommunen modtager den fulde ressource på ca. 5000 kr. pr. studerende pr. praktikmodul, og inden for den ramme er det op til skolen at organisere den studerendes praktik og de enkelte dele, så de studerende bedst muligt tilegner sig de kompetencer, der er
formuleret i kompetencemålene.
I partnerskabsaftalen beskrives rammerne for, hvordan skolen skal organisere praktikken på følgende måde:
10
Skolen organiserer de studerendes praktik (det samlede praktikstudium), så arbejdsbyrden svarer til 37 arbejdstimer pr. uge. Afhængigt af praktikperiodens placering, og om
der er tale om 1., 2. eller 3. niveau, fastlægger skolen, hvilke aktiviteter den studerende
skal deltage i ud over forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisning og
vejledning i forbindelse med dette, f.eks. deltagelse i:
o Elevsamtaler
o Teamsamarbejde
o Pædagogiske rådsmøder
o Forældresamarbejde, herunder møder samtaler og andet
o Pædagogisk udviklingsarbejde
o Observationer af undervisning
Derudover sikrer skolen, at den enkelte studerende deltager i såvel praktikvejledningstimer som evt. vejledning med mentor i relevant omfang – afhængigt af praktikgruppernes størrelse.
Uddannelsesplan
Herudover skal skolen udarbejde en uddannelsesplan, hvor skolen mere generelt beskriver, hvordan den håndterer uddannelsesopgaven på det pågældende kompetenceniveau
(årgang).
Skabelon til uddannelsesplan er skrevet sammen til et dokument og er at finde i bilagsafsnittet i denne håndbog.
Frister for aflevering af planer til godkendelse findes i kalenderen for den pågældende årgang i denne håndbog. Det understreges, at det kun er uddannelsesplaner, der
ikke endnu er godkendt eller planer der ændres væsentligt, der skal godkendes.
Praksissamarbejde
I aftaleteksten for LU13 er det præciseret, at ”… der skal mere læreruddannelse ind i
folkeskolen og mere folkeskole ind i læreruddannelsen”. For at leve op til den målsætning forpligter skolerne og LIA sig i partnerskabsaftalen til et udvidet praksissamarbejde.
Praksissamarbejdet er ikke praktik. Det er et konkret samarbejde mellem undervisere i fag på LIA, studerende i faget og de pågældende studerendes praktikskoler. Samarbejdet kan konkret udmønte sig på et utal af måder. Som eksempler kan nævnes interview, observation, indhentning af case, udveksling af undervisningsmateriale, udviklingsarbejder, inddragelse af studerende i udviklingsprojekter på skolen, bachelorprojekter osv.
Idet forpligtelsen på praksissamarbejde er ny og uprøvet, er det vigtigt at starte på
et niveau, så samarbejdet lykkes. På den anden side er det vigtigt, at samarbejdet reelt
prøves af, og derfor har vi på LIA valgt, at de studerende forpligtes til at inddrage praktikskolen i deres faglige studium i alle fag.
Partnerskabsaftalerne sendes til skolerne og kommunerne og ligger tilgængelige på
praktiksiderne på studienet.
11
Generelle regler om lærerstuderende i praktik
1. Den studerende gennemfører sin praktik på den praktikskole, som læreruddannelsen
udpeger.
2. Det er ikke tilladt for studerende at udføre vikararbejde på praktikskolen i praktikperioden.
3. Det er skolelederens ansvar at sikre, at der ikke er habilitetsproblemer i forbindelse
med bedømmelse af studerendes praktik.
4. Studerende kan ikke både komme i udlandspraktik på 2. årgang og i praktik i andre
skoleformer på 4. årgang.
5. Merit for praktik
Studerende vil, jf. bekendtgørelsens paragraf 31, evt. kunne få merit for ét af læreruddannelsens tre moduler – nærmere bestemt praktikmodul nr. to for ordinære studerende
og praktikmodul nr. tre for meritlærerstuderende.
Hvis den studerende har fået merit for modulet, skal den studerende desuagtet gennemføre læreruddannelsens praktikprøve.
Ved vurderingen af ansøgninger om merit for praktikmodulet vægtes især tre forhold:




At den studerende forud for studiet påbegyndelse har haft fultidsansættelse som
lærer på en grundskole i minimum et år. For studerende på meritlæreruddannelsen er der krav om to år.
At ansættelsen i væsentligt omfang har omfattet undervisning i den studerendes
undervisningsfag.
At den studerende i forbindelse med ansættelsen i væsentligt omfang har varetaget klasselærer/kontaktlærerfunktionen.
At der foreligger en positiv udtalelse fra skolens leder.
Praktikkens elementer
I dette afsnit beskrives en række vigtige elementer i planlægningen og afviklingen af
praktikken: praktikplanlægningsmødet, besøgsdagene, mødestederne, undervisningsfagindkald, fælles vejledningssamtale og praktikevalueringsmøde.
Praktikplanlægningsmøde (mødet hed tidligere: samarbejdsgruppemøde)
Forud for praktikperiodens opstart afholdes et praktikplanlægningsmøde. På mødet deltager mentorer/praktikkoordinatorer fra skolegruppen, praktikansvarlige undervisere fra
professionsteamet og minimum en repræsentanter studenterrepresentant fra hver skole –
og det er underviserne fra LIA, der indkalder til – og er tovholder på praktikplanlægningsmødet.
12
Mødet indeholder bl.a.:
 udlevering af skolens uddannelsesplan for det pågældende niveau
 aftaler om besøgsdage
 aftaler om mødesteder, dvs. aftaler om indhold og form, og om hvem der
er ansvarlig for mødestedet
 forventningsafstemning i forhold til samarbejdet om praktik
 praktiske forhold så som gruppeinddeling, tidsfrister, forståelser osv.
Besøgsdage
Besøgsdage er dage, hvor de studerende har undervisningsfri og kommer ud på skolen
før praktikken.
På 1. studieår er der to adskilte besøgsdage:
En introdag, hvor de studerende generelt introduceres til skolen, så de kender den,
og så de på 1. semester kan indgå i praksissamarbejde med skolen.
En forberedelsesdag tæt på praktikperioden, hvor de studerende modtager deres
arbejdsplan og møder deres praktiklærere og de klasser, de skal i praktik i. Det er også
her, at der er mulighed for at de studerende træffer aftaler med praktiklærerne om praktikken.
Se placeringen af besøgsdagene under de respektive årgange.
På 2. studieår er der to sammenhængende besøgsdage, som har samme funktion som
forberedelsesdagen på 1. årgang.
Mødesteder
Mødesteder er praktik-læringsrum, hvor de studerende, pt-vejlederne og praktikansvarlige/praktiklærere fra skoler i hele skolegruppen mødes for at understøtte de studerendes
læringsudbytte i praktikken.
På første studieår gennemføres to mødesteder og på andet studieår et mødested af
ca. to lektioners varighed i forbindelse med praktikken.
Praktikkontoret anbefaler, at mødestederne på 1. studieår gennemføres på følgende
måde:
Første mødested gennemføres efter de første to uger. Mødestedets tema er udveksling af erfaringer fra praktikken, og det tilrettelægges, så den enkelte studerende og
praktikgruppen har lejlighed til at dele praktikerfaringer og spørgsmål med andre grupper og hele professionsteamet.
Andet mødested gennemføres efter de første fire uger. Mødestedets tema er den
forestående praktikprøve og arbejdet med praktikopgaven.
Undervisningsfag-indkald
Midtvejs i praktikforløbet på 1. og 2. studieår placeres 4 timers undervisning i de studerendes undervisningsfag. Undervisningen foregår på læreruddannelsen, og indholdet er
13
praktikrelateret undervisning i undervisningsfaget. Skolens opgave er alene, at de studerende er frigjort fra øvrige praktikopgaver i indkaldets tidsrum. Skolen er altså ikke forpligtet på at deltage i indkaldet, men praktiklærere i de pågældende undervisningsfag er
velkomne til at deltage.
Fælles vejledningssamtale med praktiklærer og underviser i læreruddannelsen
Midt i praktikperioden placeres også en fælles vejledningssamtale på minimum 1,5 time
(vejledende), hvor praktiklærer, praktikgruppe og en underviser fra LIA deltager.
Formålet for den fælles vejledning er:
 at rammesætte en samtale om de studerendes praktikerfaringer og spørgsmål, så
et praksisnært perspektiv og et teoretisk perspektiv kan komme i spil og integreres
 fælles forberedelse af - og vejledning til praktikprøven.
Vejledningssamtalen er således todelt:
I første del er der fokus på de studerendes ageren i praktikken i relation til kompetencemålene, og på en sådan måde, at både de studerendes og praktiklærerens/PT-vejledernes synsvinkler bringes på bane.
I anden del er der fokus på rammerne for prøven, dvs. tid og sted, praktikopgave,
krav osv., og de studerende tilbydes vejledning i udarbejdelse af praktikopgave. Det er
de studerendes ansvar og opgave at have forberedt spørgsmål, materiale og andet til
denne del af samtalen og vejledningen.
Samtalen tidsfastsættes i et samarbejde mellem den pågældende pt-vejleder, praktiklærer og studerende. Det anbefales, at alle involverede får aftalt tid og sted så hurtigt
og tidligt som muligt.
Praktikkontoret indkalder til temaeftermiddage om prøven i praktik. På disse eftermiddage vil den fælles vejledningssamtale blive udfoldet og behandlet.
Praktikevalueringsmøde (hed tidligere: følgegruppemøde)
Efter periodens og prøvens afslutning afholdes et praktikevalueringsmøde. På mødet
deltager en ledelsesrepræsentant/praktikansvarlig fra skolerne, pt-vejledere, studerende
og repræsentanter fra praktikkontoret. Det er praktikkontoret, der indkalder til og rammesætter praktikevalueringsmødet.
Forud for mødet har studerende, pt-vejledere og praktiklærere deltaget i en on-line
survey-undersøgelse, som udsendes fra læreruddannelsen. Den er kort og kan besvares
på fem minutter.
14
Uddannelse, kurser og temadage
Inden for praktikområdet tilbydes der følgende muligheder for kurser, temadage og uddannelse:
Praktikvejlederuddannelsen
Praktikvejlederuddannelsen er et modul på 10 ects, dvs. ca. 6 ugers fuldtidsstudie. Uddannelsen er formelt kompetencegivende og udbydes af Vias afdeling for efter- og videreuddannelsen (EVU). Hold oprettes typisk på to måder:
1. EVU udbyder hold i fastlagte tidsrum, hvorefter den enkelte skole eller en eller
flere deltagere tilmelder sig.
2. EVU aftaler med en eller flere kommuner om at oprette et hold på aftalt tidspunkt med lærere fra den eller de pågældende kommuner.
Kontakt rettes til Vibeke Boelt, som er ledelsesansvarlig for praktiklæreruddannelsen i
EVU på 87551887 eller [email protected]
Temadag om skolen som uddannelsessted
I studieåret 2015-16 afholdes for første gang denne temadag. Dagen er tiltænkt praktikansvarlige og ledere fra praktikskolerne, og der vil blive behandlet emner som:
- Fra praktikskole til uddannelsessted
- Den gode uddannelsesplan og det gode praktikskema
- Bedømmelse i modulet og prøven i praktik
- Studieaktivitetsmodellen, at studere 37 timer om ugen.
Der vil også blive mulighed for erfaringsudveksling og dialog skolerne imellem.
Temadagen er gratis for praktikskoler, og det er praktikkontoret, der underviser og rammesætter dagen. Praktikkontoret udsender indbydelse.
Temaeftermiddag om prøven i praktik
Denne temadag sætter fokus på prøven i praktik for praktiklærere og undervisere ved
læreruddannelsen, der skal varetage praktikken i studieåret 2015-16. Praktikkontoret udsender indbydelse.
En-dags praktikkursus for praktiklærere
Endelig er der mulighed for, at en underviser i læreruddannelsen kommer ud på skolen
og holder et en-dages praktikkursus. Indholdet kan tilpasses skolens behov og kan f.eks.
indeholde oplysninger om praktikordningen, fokus på den gode praktiklærer og vejledning. Kurset udbydes af praktikkontoret. Pris og indhold aftales. Kontakt venligst praktikkontoret.
15
Særligt om 1. årgang
De studerende på 1. studieår arbejder i praktikgrupper på 2-4 studerende, og hver studerende skal i praktik i sit 1. undervisningsfag – og have minimum fire lektioner om ugen
(eller det der svarer hertil) i faget. Rammerne for praktikken er fastlagt i uddannelsesplanen for den pågældende skole. Hvad angår mål for praktikken, vejledes og bedømmes den studerende med udgangspunkt i kompetencemålene for 1. praktikniveau, jf.
skemaet over kompetencemålene i bilags-afsnittet.
Praktikplanlægningsmøde
Før praktikken
praktikforberedelse
Besøgsdage
1.mødested
Midtvejssamtale
Bedømmelse
af praktikken: bestået/ikke-bestået
Under praktikken
Prøve i praktik
Efter praktikken
uge uge uge uge Påske uge uge
8
9
10 11
13 14
Undervisningsfagindkald
2.mødested
Praktikevalueringsmøde
16
Kalender for praktikforløbet på 1. årgang
Uge 35
Mandag den 24. august: Studiestart for de nye studerende.
Uge 38
Tirsdag den 15. september kl. 8-15: Temadag om skolen som uddannelsessted for praktikansvarlige og skoleledere.
Uge 43
Tirsdag den 20. oktober.: Frist for aflevering af uddannelsesplan på niveau
1 til godkendelse. (Gælder kun planer, der ikke er godkendt, eller planer,
der ændres væsentligt siden godkendelse).
Uge 43
Onsdag den 21. oktober. kl. 14-16: Praktikplanlægningsmøde afholdes.
Uge 46
Torsdag den 12. november: 1. besøgsdag.
Uge 2
Torsdag den 14. januar kl. 12-16: Temaeftermiddag om prøven i praktik
for pt-vejledere og praktiklærere på 1. årgang.
Uge 3
Onsdag den 20.januar: 2. besøgsdag.
------------------------------------
Uge 8-14
Praktikperiode.
Uge 10
1. mødested afholdes. Anbefalet tema: Erfaringsopsamling.
Uge 10-11
Fælles vejledningssamtale afholdes.
Uge 11
Onsdag den 16. marts kl. 12-16: Undervisningsfag-indkald afholdes. Undervisningsfag-indkald er praktikrelateret undervisning i undervisningsfagene.
Uge 13
2. mødested afholdes. Anbefalet tema: Praktikopgave og prøve.
------------------------------------
Uge 17
Onsdag den 27. april: Frist for aflevering af praktikopgave.
Uge 20
Prøver i praktik gennemføres.
Uge 21
Onsdag den 25. maj kl. 12-14: Praktikevalueringsmøde afholdes.
17
Overgang fra 1. til 2. studieår
Praktik i LU13 bygger på den opfattelse, at kontinuitet er en kvalitet i de studerendes
praktikforløb. (Se bilag 9: Endeligt notat fra arbejdsgruppen for praktik og praksissamarbejde). Dette er bl.a. udtrykt i princippet om, at de studerende skal i praktik på samme
skole i mindst to ud af de tre praktikperioder og i øvrigt gerne i alle tre. Og det får som
konsekvens, at de studerende på 2. studieår kommer i praktik på samme skole som på 1.
studieår, med mindre særlige omstændigheder taler imod det. Disse kan være:
1. at den studerende bevilges praktik i udlandet
2. at praktikskolen ikke kan tilbyde den studerende praktik i 2. undervisningsfag.
3. andre helt særlige forhold. Vurdering af om der er tale helt særlige forhold, sker altid i samarbejde med praktikkontoret, og den endelige beslutning vedr. en sag tages
af praktiklederen.
Principper for sammensætning af praktikgrupper
Principperne for sammensætning af praktikgrupper på 2. studieår er følgende:
 Praktikkontoret anbefaler, at de studerende arbejder i praktikgrupper på 2-3 studerende (tallet er en anbefaling, da det i praksis er skolerne, der aftaler den endelig gruppestørrelse med de studerende).
 Da praktik på 2. studieår har fokus på de studerendes 2. undervisningsfag, anbefaler praktikkontoret, at studerende – så vidt muligt – arbejder i grupper med
identiske 2. undervisningsfag. (I visse tilfælde kan det dog ikke undgås, at studerende indgår i praktikgrupper, hvor de ikke har identiske 2. undervisningsfag.
Der kan i disse tilfælde blive tale om at fordele ansvaret i gruppen, så den enkelte har hovedansvar for timerne i eget undervisningsfag).
 Øvrige skolefag kan indgå efter aftale mellem skolen og den enkelte praktikgruppe.
Procedure for sammensætning af praktikgrupper på 2. årgang, 2015-16
Det kan være en fordel at fastholde samme gruppefordeling som på 1. studieår, men der
må gerne ændres i gruppefordelinger. Det skal dog nævnes, at det jo er op til skolen – i
dialog med de studerende – om man ønsker, at de skal gennemføre dele af praktikken
selv eller i mindre grupper.
Proceduren for tilrettelæggelse af gruppefordelingen er:
1. Så snart fordelingen af praktikpladser i udlandet ligger fast i juni måned, og så snart
antallet af evt. overflyttere er kendt i august 2015, informeres både studerende og
PT-vejledere. PT-vejledere kan i løbet af foråret 2015 kontakte praktikkontoret, hvis
der allerede her kan øjnes vanskeligheder i praktikgruppefordelingen.
2. På praktikplanlægningsmødet i starten af studieåret 2015-16 drøftes, om der på 2.
årgang skal være den samme praktikgruppefordeling som på 1. årgang, eller om der
skal ske ændringer. Så vidt muligt klares ændringer i gruppefordelingen i dialog
18
mellem skole, PT-vejleder og studerende, men hvis det skønnes nødvendigt, kan
praktikkontoret inddrages.
3. Senest mandag i uge 38 sender PT-vejlederne den endelige gruppefordeling til studiesekretærerne, som herefter udsender endelige fordelingslister til skolerne.
19
Særligt om 2. studieår
De studerende på 2. studieår skal i praktik i deres 2. undervisningsfag og have minimum
fire lektioner om ugen (eller det der svarer hertil) i faget. Rammerne for praktikken er
fastlagt i uddannelsesplanen for den pågældende skole. Hvad angår mål for praktikken,
vejledes og bedømmes den studerende med udgangspunkt i kompetencemålene for 2.
praktikniveau, jf. skemaet over kompetencemålene i bilags-afsnittet.
Et overblik over praktikkens forløb fremgår af denne model:
Praktikplanlægningsmøde
Før praktikken
praktikforberedelse
Besøgsdage
Undervisningsfagindkald
Bedømmelse af praktikken: bestået/ikkebestået
Under praktikken
uge uge uge uge uge
1
2
3
4
5
Prøve i praktik
Efter praktikken
uge
6
midtvejssamtale
Praktikopgavearbejde
Praktikevalueringsmøde
Mødested: i løbet af praktikken
20
Kalender for praktikforløbet på 2. årgang
Uge 34
Onsdag den 19. august: Studiestart for 2. årgang.
Uge 38
Tirsdag den 15. september kl. 8-15: Temadag om skolen som uddannelsessted for praktikansvarlige og skoleledere.
Uge 42
Mandag den 12. oktober: Frist for aflevering af uddannelsesplan for niveau 2 til godkendelse på praktikkontoret. (Gælder kun planer, der ikke er
godkendt, eller planer, der ændres væsentligt siden godkendelse) .
Uge 42
Torsdag den 15. oktober kl. 14-16: Praktikplanlægningsmøde afholdes.
Uge 47
Torsdag og fredag den 16. og 17. november.: Besøgsdage.
Uge 48
Mandag den 23. november kl. 12-16: Temaeftermiddag om prøven i praktik for pt-vejledere og praktiklærere på 2. årgang.
-----------------------------------------------------------
Uge 1-6
Praktikperiode. Mødestedet afholdes i løbet af praktikperioden.
Uge 3-4
Fælles vejledningssamtale.
Uge 3
Onsdag den 27. januar kl. 12-16: Undervisningsfag-indkald afholdes. Undervisningsfag-indkald er praktikrelateret undervisning i undervisningsfagene.
------------------------------------------------------------
Uge 10
Tirsdag den 8. marts: Frist for aflevering af praktikopgave.
Uge 20
Prøver i praktik gennemføres.
Uge 21
Onsdag den 25. maj kl. 12-14: Praktikevalueringsmøde afholdes.
21
Praktik i meritlæreruddannelsen (LU 13)
Praktikkens placering i meritlæreruddannelsen
Ifølge bekendtgørelsen for LU13 har praktikken i meritlæreruddannelsen et omfang, der
svarer til i alt 10 ECTS-points, og den gennemføres i overensstemmelse med de krav og
forventninger, der gælder for praktikfagets niveau 3. Praktikkens indhold tager således
afsæt i de kompetencemål, der er gældende for 4. årspraktikken i den ordinære uddannelse.
Læreruddannelsen i Århus har valgt at placere praktikken i det sidste semester i den
meritstuderendes uddannelse, i praksis ofte det femte semester:
1. semester
2. semester
3. semester
4. semester
5. semester
x
For meritlærerstuderende, der afslutter uddannelsen efter det fjerde semester, kommer
praktikken dog til at ligge i det fjerde semester. Meritstuderende, der har startet uddannelsen i 2013, kommer altså ikke i praktik i studieåret 2015-16 – med mindre uddannelsen afsluttes efter 4. semester.
Hensigten med den følgende beskrivelse af praktikken i meritlæreruddannelsen er
først og fremmest at informere om praktikken, der placeres i et senere semester.
Generelt om praktik i meritlæreruddannelsen
Meritlærerstuderende er underlagt de samme krav og forventninger som enhver anden
lærerstuderende i praktik. Meritstuderende skal i praktik i deres undervisningsfag, og
der er mødepligt til alle aktiviteter forbundet med praktikken.
Meritlæreruddannelsen er også organiseret inden for samme partnerskabsmodel
som den 4-årige læreruddannelse, jf. afsnittet om partnerskabsaftalen. Det skal dog betones, at visse dele af praktikken forløber på en lidt anden måde end i den ordinære uddannelse. Det gælder tilmeldingsproceduren, samarbejdet mellem skole og læreruddannelse og selve prøveforløbet, jf. nedenfor.
Praktikkens elementer – kronologisk opstillet
Før praktikperioden
Udvidet praktikplanlægningsmøde
Meritstuderende tilmelder sig til praktikmodulet, og på baggrund af tilmeldingerne laver
praktikkontoret i samarbejde med de involverede skoler en samlet praktikfordeling.
22
Endvidere indkaldes til et udvidet praktikplanlægningsmøde, hvor studerende, repræsentanter fra skolerne, undervisere i læreruddannelse og en repræsentant fra praktikkontoret er til stede. Dagsorden for mødet vil som udgangspunkt indeholde to punkter:
1. Relevant information om meritpraktikken under LU13, om rammerne og indholdet.
2. Det konkrete samarbejde mellem skolerepræsentanter og studerende:
- forventningsafstemning i forhold til den kommende praktik,
- praktiske aftaler vedr. skema, tidsfrister og andet vedr. skolens undervisning, Praktikperioden planlægges således, at den pågældende skoles vejledning med praktiklærer og evt. mentor, undervisning, andre læreropgaver og
studietid udfylder en tidsramme på 37 timer om ugen, jf. partnerskabsaftalen.
- aftaler om besøgsdag på praktikskolen.
- Prøven i praktik, inklusive praktikopgaveskrivning mv.
Besøgsdag
På besøgsdagen introduceres den studerende til skolen, alt det praktiske, uddannelsesplanen, og de studerende skal møde de pågældende praktiklærere og de klasser, de skal
undervise i.
Under Praktikperioden
Vejledning, undervisning, andre læreropgaver
Som det fremgår af partnerskabsaftalen, er der ikke faste timetal på de studie- og arbejdsområder, der skal indgå i praktikken. Derfor indgår den studerende i vejledning,
undervisning og andre aktiviteter efter det skema for en 37-timers uge, som skolen har
udarbejdet.
Fælles vejledningssamtale
I løbet af praktikperioden gennemføres midtvejs en fælles vejledningssamtale, hvor studerende, praktiklæreren og en underviser i læreruddannelsen deltager. Vejledningssamtalen er todelt:
I første del er der fokus på de problemstillinger i undervisning og andre læreropgaver, som den studerende har været optaget af, og som har været drøftet under vejledningssamtaler med den studerende.
I anden del afklares rammerne for prøven, dvs. tid og sted, praktikopgave, krav osv.
Endvidere tilbydes de studerende vejledning i udarbejdelse af praktikopgaven. Det er de
studerendes ansvar og opgave at have forberedt spørgsmål, materiale og andet til denne
del af samtalen og vejledningen.
23
Evaluering af praktikperioden, bestået, ikke-bestået
Ved periodens afslutning vurderer praktikstedet – med udgangspunkt i de formulerede
videns- og færdighedsmål på det pågældende niveau, om den enkelte studerende har bestået eller ikke-bestået praktikken. Praktiklæreren anvender et praktikvurderingsskema,
hvor det tydeliggøres, hvordan den studerende præsterer inden for alle tre kompetenceområder. På det sidste vejledningsmøde afleveres vurderingsskemaet til den studerende
sammen med bedømmelsen.
Vurderingsskemaer udsendes til skolerne i god tid før praktikperiodens start. Ved
ikke-bestået skal den studerende i erstatningspraktik. Dette forvaltes af praktikkontoret i
samarbejde med skolen og den studerende.
Efter praktikperioden
Prøven i praktik
Når man har bestået selve forløbet i praktik, kan man indstille sig til prøven i praktik på
kompetenceniveau 3. Se beskrivelse i tidligere afsnit om bedømmelse i praktik og portfolio og praktikopgave.
24
Bilag 1: Evaluering af praktikken i 201415 og tiltag i 2015-16
I dette afsnit beskrives resultatet af evalueringen af praktikken på 1. og 2. årgang 201415, og hvilke tiltag der sættes i værk i studieåret 2015-16 som følge af evalueringsresultatet. Tiltagene beskrives i hovedpunkter, da de allerede er blevet fremlagt mundtligt på
møder for undervisere i læreruddannelsen og i en sparringsgruppen for praktik.
1. Evalueringsdesign
Praktikken blev evalueret på følgende måder:




Praktikevalueringsmøde på 1. og 2. årgang med kvantitativ tilbagemelding i form af
tal og kvalitativ i form af samtale. Ca. 95 procents deltagelse på praktikevalueringsmøderne.
Survey-undersøgelse med kommentarer udsendt til alle studerende, PT-vejledere og
praktiklærere med deltagelse af 58 procent på 1. årgang og 48 procent på 2. årgang:
Inddragelse af tal materiale om modul- og prøvegennemførelse.
Møde i sparringsgruppen for praktik
2.A – Evaluering af aktiviteter før praktikken
25
2.B –Tiltag der sættes i værk på baggrund af evaluering af aktiviteter før praktikken
Uddannelsesplan
Evaluering: Der er gode tilbagemeldinger om, at skolen er på vej til at blive uddannelsessted, men uddannelsesplanen er ofte for usynlig for de studerende.
Tiltag: Uddannelsesplanen sættes på dagsordenen i PT-teamet og på praktikplanlægningsmøde og besøgsdage. Endvidere etableres i efteråret 2015 et kursus om skolen som
uddannelsessted, hvor skoler undervises i og videndeler om uddannelsesplanen.
Besøgsdage
Evaluering: Der er generelt gode tilbagemeldinger om besøgsdage på skolerne, og dagene beskrives som vigtige og nødvendige. Visse deltagere giver dog udtryk for vigtigheden af, at skolen er forberedt på dagen, og at forventninger er afklaret på praktikplanlægningsmødet.
Tiltag: På 1. årgang deler vi dagene op i to, en introdag i løbet af efteråret og en planlægningsdag placeret tæt på praktikperioden.
Information i PT
Evaluering: Der er store udsving i de studerendes svar på, hvordan PT-arbejdet fungerer. Der er således både udtalelser om, at informationen har været god og brugbar, men
desværre også kontante udtalelser om, at man på nogle PT-hold oplever ikke at blive
klædt på til praktikken.
Tiltag: Vi etablerer informationsmøder for alle PT-vejledere i starten af studieåret, og vi
gennemfører praktik-info på alle PT-møder. Endvidere indløbes ny-udgivne praktikbøger på Akademisk Forlag til alle PT-vejledere. Og vi vil tillige drøfte med underviserne,
om praktikkontoret skal afholde info-møder direkte med studerende.
Samarbejdsgruppemøde (ikke med i Survey)
Evaluering: Mødet opleves som godt og vigtigt, men det står uklart for flere, hvilke opgaver mødet skal tage sig af og løse.
Tiltag: Mødet skal have nyt navn (praktikplanlægningsmøde), og der skal deltage en
studerende fra hver skole eller alle studerende fra PT-holdet.
Praktikhåndbogen (ikke med i Survey)
Evaluering: Der er klare tilkendegivelser af, at den er god og ikke for lang. Der er dog
også tilkendegivelser af, at det udarbejdede ’prøvehæfte’ skal i håndbogen, og at der
endvidere er mangler få steder. Eksempelvis er det ikke beskrevet, hvem der deltager på
de forskellige møder.
Tiltag: Håndbogen revideres, og prøvehæftet sættes ind, men vi fastholder ideen om, at
praktikhåndbogen er udformet som én bog med al praktikinfo til alle praktikaktører.
26
3.A – Evaluering af aktiviteter under praktikken
3.B –Tiltag der sættes i værk på baggrund af evaluering af aktiviteter under praktikken
Undervisning
Evaluering: Der knytter sig ingen særlige pointer eller problemstillinger i evalueringen
ud over tilfredshed med denne opgave. Dog er det blevet drøftet, om de studerende får
tilstrækkeligt mange timer i deres undervisningsfag, og at mængden af undervisningstimer varierer fra skole til skole.
Tiltag: Vi drøfter med kommunerne, om der skal indføres et minimum for timer i et undervisningsfag i partnerskabsaftalen. Vi vil have fokus på vigtigheden af, at der etableres en vis mængde undervisning i kurset Skolen som uddannelsessted, som oprettes næste studieår.
Vejledning
Evaluering: Der er gode tilbagemeldinger generelt, men der ønskes mere feedbackvejledning også ved den fælles vejledningssamtale.
Tiltag: Vi forsøger at skabe fokus på vejledningsformen i uddannelsesplansskabelonen
og i det nye kursus og skaber evt. en strammere beskrivelse af den fælles vejledningssamtale.
Samarbejdet i praktikgruppen
Evaluering: Der er tilbagemeldinger om et overvejende godt og udbytterigt samarbejde,
men når det går galt, kan det være hårdt at være studerende. Der er positive tilkendegivelser af, at det har hjulpet at få hjælp af praktiklærer eller PT-vejleder. Og ligeledes, at
fire i en gruppe er for mange.
Tiltag: Det overvejes, om vi skal arbejde med et maksimumsantal på tre studerende i en
praktikgruppe, og om vi skal drøfte hele gruppeorganiseringen med skolerne. Vi drøfter
med PT-vejledere og skoler at det er vigtigt med tidlig indgriben, når samarbejdet går
27
skævt. Endvidere sættes samarbejdskompetencer på dagsordenen på PT-holdene før
praktikken.
Mødesteder
Evaluering: Mødesteder opleves som gode, men det er vigtigt, at de planlægges på praktikplanlægningsmødet. Der er positive tilbagemeldinger på, at indholdet er rammesat i
praktikhåndbogen.
Tiltag: Vi fortsætter med at rammesætte mødestederne og stiller krav om, at der på
praktikplanlægningsmødet vælges en ansvarlig for mødestedet.
Undervisningsfag-indkald
Evaluering: Tilbagemeldingerne er varierende, og det opleves som uklart, hvad timerne
skal bruges til.
Tiltag: Vi opfordrer til, at der afsættes tid i fagfora til at afklare dette, da det er et undervisningsfagsområde, og at der afsættes flere timer til selve indkaldet.
Fælles vejledningssamtale
Evaluering: Der gives udtryk for stor tilfredshed fra alle sider. Det største problem med
den fælles vejledningssamtale er at få den planlagt.
Tiltag: Vi vil præcisere, at aftalerne om, hvordan samtalerne planlægges, foregår på
praktikplanlægningsmødet. Og endvidere, at planlægningen af mødet er en ligeværdig
samarbejdsopgave mellem to parter.
37-timers studium
Evaluering: Tilbagemeldingerne er blandede. På den side tilkendegives, at det er godt,
at rammen er tydelig, så man ikke skal diskutere med de studerende. På den anden side,
at det er uklart, hvad de studerende skal bruge de 37 timer til.
Tiltag: Studieaktivitetsmodellen som arbejdsredskab indføres som grundlag for arbejdsplanen for den enkelte studerende og for den enkelte skoles uddannelsesplan. Modellen
introduceres på kurset om skolen som uddannelsessted.
Portfolio (Ikke i survey)
Evaluering: Den generelle opfattelse er, at portfolio ikke fungerer som læringsredskab i
praktikken. Og hvis den fungerer, er det, fordi den anvendes af den pågældende skole.
Tiltag: Arbejdet med portfolio i forbindelse med praktikken gøres fra og med studieåret
2015-16 valgfrit for den studerende, det enkelte PT-hold og den enkelte skole. Dvs. arbejdet med portfolio kan stadig indgå i PT-holdets arbejde, og/eller den enkelte skole
kan også rammesætte et sådant arbejde i sin uddannelsesplan.
4.A – Evaluering af aktiviteter efter praktikken
28
4.B - Tiltag der sættes i værk på baggrund af evaluering af
aktiviteter efter praktikken
Praktikopgave
Evaluering: Der gives udtryk for, at der er behov for større klarhed omkring indholdet af
praktikopgave. Der er her i Praktikhåndbogen udarbejdet en skabelon, der kan bruges,
men flere studerende har slet ikke set den og anvendt den.
Tiltag: Navnet på opgaven ændres til: praktikopgave (efter forslag fra den nationale faggruppe), men den har stadig et omfang på fem sider. Skabelonen skal indarbejdes i PTarbejdet inden praktikken.
Prøven i praktik
Evaluering: Der er mange tilkendegivelser af, at prøven har fungeret efter hensigten,
men også tilkendegivelser af, at selve bedømmelsesgrundlaget er uklart. Endvidere er
der flere, der oplever, at praktiklæreren er for passiv i prøvesituationen, og at prøven har
for lidt sammenhæng med praksis.
Tiltag: Vi indfører en ny ide med baggrund i erfaringer fra sygepleje- og pædagoguddannelsen og et FOU-projekt. På kurset om prøven i efteråret 2016 skal bedømmelsesgrundlaget præciseres.
5.A – Evaluering af praktikken som helhed
5.B – Tiltag der sættes i værk på baggrund af evaluering af
praktikken som helhed
Kontinuiteten
Evaluering: Generelt set opleves kontinuiteten som positiv, men der er også ønsker fra
studerende om, at de gerne vil i praktik på andre skoler.
Tiltag: Beslutningen og princippet om kontinuitet fastholdes. Princippet evalueres kvalitativt efter gennemført praktik på 4. årgang.
29
Praktikperiodernes placering
Evaluering: Der er tilkendegivelser af, at afstanden mellem modulets afslutning på 1. årgang og prøven har været for lille. Og endvidere, at praktikken på 1. årgang ligger for
tidligt. Endvidere gives der udtryk for, at praktikken på 2. årgang ligger for tidligt i forhold til undervisningsfaget og for tidligt på studieåret.
Tiltag: Perioderne på 1. og 2. årgang placeres i foråret 2016. 2. Årgang placeres umiddelbart efter juleferien, og 1. årgang placeres fra uge 8.
Generelle tiltag
Kurser
Følgende kursuspakke oprettes i studieåret 2015-16:
 Praktiklæreruddannelsen: Der forhandles med kommunerne om opnåelsen af målet:
én uddannet praktiklærer pr. skole gennemført i foråret 2015.
 Et-dages praktiklærerkursus på skolen efter behov.
 Temaeftermiddage om prøven i praktik.
 Nye kursus-temadage om skolen som uddannelsessted for praktikansvarlige/skoleledere med fokus på: bedømmelse i modulet, den gode uddannelsesplan, 37-timers arbejdsuge, studieaktivitetsmodellen og vejledning.
Tættere samarbejde med kommunerne og mere dialog med og inddragelse af skolerne
Tiltag: Årligt møde med alle skolechefer og fastholdelse af sparringsgruppen for praktik
med fire årlige møder.
Evaluering af praktikken fremefter
Praktikkontoret ønsker at udvide eller justere evalueringsdesignet til i højere grad at
indfange viden om de studerendes læring i praktikken, herunder i hvilket omfang skolernes og uddannelsens måde at tilrettelægge praktikken på fremmer de studerendes læring og tilegnelse af kompetencemålene.
Niels Tange
Praktikleder ved Læreruddannelsen i Århus
30
Bilag 2: Uddrag fra bekendtgørelse og
aftaletekst bag LU13
§ 11 Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori og praksis med henblik på, at den studerende erhverver teoretisk funderede
praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb.
Stk.2 De studerende skal have praktik i de valgte undervisningsfag.
§12 praktikken består af moduler på 5-15 ECTS-point og tilrettelægges således, at der sker
en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau l,
ll og lll.
Stk. 2. Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og Lærerens Grundfaglighed.
Stk.3. Praktikken finder sted på skoler på grundskoleniveau og kan efter godkendelse af professionshøjskolen i det enkelte tilfælde finde sted på skoler på grundskoleniveau i udlandet,
på Færøerne eller i Grønland.
Stk. 4. Den studerende har mødepligt til praktikken.
§13. Professionshøjskolen godkender de praktikskoler, der indgår i praktiksamarbejdet, på
grundlag af kvalitetskrav, som professionshøjskolen har udarbejdet.
Stk. 2. Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med
kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen.
§ 19. Hvert af niveauerne I, II og III i praktikken afsluttes med en prøve bedømt med en karakter efter 7- trins-skalaen.
Stk. 2. To af prøverne er eksterne prøver og bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en ekstern censor.
Stk. 3. En af prøverne er intern og bedømmes af en praktiklærer og en underviser udpeget af
professionshøjskolen.
Stk. 4. Prøverne ffinder sted på praktikskolerne eller på uddannelsesinstitutionen.
Fra Forligsteksten bag LU13: Uddannelsesministeren følger op i forhold til kommunernes
anvendelse af de midler, som de har fået til at uddanne praktiklærere på skoler, der har lærerstuderende i praktik. Målet er, at alle praktikskoler har mindst én uddannet praktiklærer
inden udgangen af 2014” (Aftaleteksten for reform af læreruddannelsen 2013, s. 5).
Hertil skal nævnes intentionen i forligsteksten bag LU13 om mere folkeskole ind i læreruddannelsen og mere læreruddannelse ud i folkeskolen gennem et udvidet praksissamarbejde.
31
Bilag 3: Notat fra Ministeriet for Forskning, Innovation
og Videregående Uddannelser: Aftale om samarbejde mellem
professionshøjskoler og kommuner om praktik i læreruddannelsen.
Den 24. maj 2013
Aftale om samarbejde mellem professionshøjskoler og kommuner
om praktik i læreruddannelsen
1. Indledning og formål
I forbindelse med reform af læreruddannelsen er det et erklæret mål at få ”mere
folkeskole i læreruddannelsen” og skabe en bedre praktik, hvor de kommende
lærere forberedes bedre på undervisningssituationen1.
Med det formål at skabe bedre og mere fleksible rammer for praktik i
læreruddannelsen ønsker Uddannelsesministeriet og Kommunernes
Landsforening (KL) at indgå en aftale om professionshøjskolernes samarbejde
med kommuner og skoler om varetagelse af praktikopgaver i læreruddannelsen.
Med aftalen skal samarbejdet i højere grad understøtte målet om en styrket
praksisforankring af læreruddannelsen og målrette brugen af de ressourcer, der
afsættes til praktik.
Aftalen indgås med hjemmel i § 26, stk. 3, i Lov om erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser, jf. LBK nr. 467 af 8. maj 2013 (LEP-loven).
Som følge af aftalen ophæver Uddannelsesministeriet Cirkulære om statens
godtgørelse af kommunernes og de private skolers udgifter til praktik i
læreruddannelsen (CIR nr. 22020 af 16. august 1993).
2. Praktikpladser
I henhold til § 26, stk. 1, i LEP-loven er kommunerne forpligtede til at stille
egnede praktikpladser til rådighed for uddannelsen til lærer i folkeskolen.
3. Partnerskabsaftaler om praktik
Der etableres et forpligtigende samarbejde mellem de enkelte
professionshøjskoler og de enkelte kommuner. Samarbejdet skal medvirke til en
styrkelse af læreruddannelsen ved at skabe rammer for, at folkeskolens virke og
praksis gøres til genstand for de studerendes læring i læreruddannelsen gennem en
tilknytning til praksis i undervisningsfagene og gennem en styrket praktik.
Samarbejdet udmøntes i en partnerskabsaftale om praktik. På baggrund af
principielle drøftelser mellem ledelserne i kommunen og på professionshøjskolen
bliver der i partnerskabsaftalen formuleret overordnede visioner og rammer for
samarbejdet, som derefter kan konkretiseres i specifikke aftaler om praktik
mellem den enkelte professionshøjskole og den enkelte praktikskole.
Partnerskabsaftalen omhandler som udgangspunkt samarbejde om faget praktik,
der udgør 30 ECTS (svarende til et ½ studieårsværk) i læreruddannelsen.
Partnerskabsaftalen kan derudover indeholde aftaler om anden praktikvirksomhed,
fx praksissamarbejde forstået som et kontinuerligt samarbejde mellem en gruppe
32
studerende, deres undervisere på uddannelsesinstitutionen og lærere, elever og
ledelse i praktikskolen.
1 Reform
af læreruddannelsen, aftaletekst af 1. juni 2012.
Partnerskabsaftalen skal desuden fastsætte opgaveomfang, ansvarsfordeling samt
rammer for evaluering og kvalitetssikring af praktikken.
For partnerskabsaftaler mellem professionshøjskoler og kommuner samt de
specifikke aftaler mellem professionshøjskoler og de enkelte skoler gælder, at
udgifterne til praktikvirksomhed afholdes inden for den økonomiske ramme, som
fastsættes på de årlige finanslove, jf. pkt. 5.
Partnerskabsaftalerne kan endvidere indeholde en plan for
kompetenceudviklingen af skolernes praktiklærere, bl.a. med henblik på at
understøtte målsætningerne for uddannelse af praktiklærere samt anvendelsen af
de midler, der til formålet er blevet overført til kommunerne over bloktilskuddet,
herunder 9,3 mio. kr. i 2002, 13,6 mio. kr. i 2003 og 2004 samt en fast bevilling
fra 2005 på 4,2 mio. kr. (jf. aktstykke nr. 203 af 19. juni 2002)2. Udgiften til
kompetenceudvikling af praktiklærere forudsættes afholdt inden for det afsatte
bloktilskud.
4. Professionshøjskolernes godkendelse af praktikskoler
I henhold til § 13 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som
lærer i folkeskolen (BEK nr. 231 af 8. marts 2013) godkender
professionshøjskolen de praktikskoler, der indgår i praktiksamarbejdet. Det sker
på grundlag af kvalitetskrav, som professionshøjskolen udarbejder i dialog med de
kommuner, der indgår i praktiksamarbejdet. Kvalitetskravene udarbejdes i
overensstemmelse med kompetencemålene for praktikken samt inden for den
økonomiske ramme for professionshøjskolernes godtgørelse af praktikskolernes
samlede udgifter til praktikvirksomhed, jf. pkt. 5.
Kommunerne beslutter alene hvilke folkeskoler, der kan fungere som
praktikskoler.
5. Godtgørelse af udgifter til praktik
I henhold til § 26, stk. 3, i LEP-loven godtgør professionshøjskolerne
praktikskolerne de særlige udgifter, der er forbundet med praktikvirksomhed.
Professionshøjskolernes godtgørelse af skolernes særlige udgifter til praktik
udbetales til kommunerne, som herefter administrerer midlerne i forhold til de
enkelte praktikskoler. Den godtgørelse, professionshøjskolerne udbetaler til
kommunerne, svarer til det refusionstaksameter, som professionshøjskolerne
modtager fra staten.
Med finansloven for 2013 er refusionstaksten fastsat til 29.900 kr. pr. årsværk (jf.
§ 19.31.02). Med et praktikindhold på 30 ECTS svarer det til, at rammen for
professionshøjskolernes godtgørelse af den kommunale udgift til
praktikvirksomhed i 2013 udgør 14.950 kr. pr. studerende. Den samlede udgift til
praktik pr. studerende kan således ikke overstige dette beløb.
2 Alle
beløb er angivet i 2013-niveau.
Kommunale udgifter til kompetenceudvikling af praktiklærere
(vejlederuddannelse eller anden kursusaktivitet), afholdes uden for rammen af
refusionstaksameteret. Udgifter til kompetenceudvikling kan afholdes af de
midler, kommunerne årligt modtager via bloktilskuddet, jf. pkt. 3.
For kommunernes udgift til praktikvejledning gælder endvidere, at denne er
33
reguleret i gældende ”Aftale om vilkår for varetagelse af praktikopgaver i
uddannelsen til lærer i folkeskolen” mellem KL og LC, eller hvad der måtte træde
i stedet herfor.
6. Opfølgning på samarbejde om praktik
Der etableres et forum med deltagelse af relevante parter, som årligt drøfter
samarbejdet om praktik i læreruddannelsen mellem professionshøjskoler,
kommuner og praktikskoler.
34
Bilag 4: Skabelon til udarbejdelse af uddannelsesplan på praktikskolen
Ifølge § 13.2 jf. BEK nr. 231 af 08/03/2013 er praktikskolerne forpligtet på at udarbejde
en uddannelsesplan for det pågældende praktikniveau i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for dette niveau. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen.
Uddannelsesplanen er et uddannelses-didaktisk dokument, dvs. et dokument, hvor skolen
beskriver hvorledes den vil organisere de studerendes praktikstudie med henblik på at de
studerende tilegner sig de kompetencemål, der gælder for praktikniveauet.
Derved understreger uddannelsesplanen forståelsen af skolen som et uddannelsessted,
hvor studerende uddannes i faget praktik.
Den godkendte uddannelsesplan lægges på skolens hjemmeside og uddeles af skolen til
de studerende på praktikplanlægningsmødet og besøgsdagene sammen med den studerendes arbejdsplan.
1B) Principper for arbejdsplanen
Forud for praktikperioden modtager den studerende en arbejdsplan (et praktikskema,
der omfatter alle dele af praktikstudiet) hvor den studerendes ugentlige 37 timers praktikstudie er fastlagt ud fra ovenstående model.
Hvordan ser en arbejdsplan ud for en studerende på det pågældende niveau (årgang)? Hvor mange timer er der til arbejdet i de fire studieområder/kvadranter:
undervisning, vejledning, observation, andre læreropgaver, studietid, skolehjem-samarbejde osv.?
Man kan allerede i studieåret 2015-16 anvende studieaktivitetsmodellen (jf. bilag
6) til udarbejdelse af arbejdsplanen.
- Hvilke overvejelser er der bag ved udformningen af arbejdsplanen og hvorledes
forholder de sig til kompetencemålene? (Fokus på undervisning, vejledning, observation, progression igennem praktikperioden, tildeling af timer i de studerendes undervisningsfag, tilknytning til team, tilknytning til en praktiklærer eller
flere, tilknytning til en bestemt afdeling, hvilke møder deltages i, den studerende
som del af praktikgruppe eller alene osv.).
- Vedlæg evt. en generel skitse over en arbejdsplan.
2) Det konkrete arbejde med kompetencemålene
- Hvorledes arbejdes der helt konkret med de enkelte kompetenceområder? Hvad
gør praktiklæreren, hvad gør de studerende, hvad gør andre aktører? Brug gerne
vedlagte kompetencemåls-skabelon.
35
3) Vejledning
- Hvilke principper og forståelser gælder for praktiklærerens måde at vejlede de
studerende, og hvorledes forholder dette sig til kompetencemålene?
- Er der andre former for vejledning, og hvorledes beskrives disse?
-
4) Bedømmelse
Hvorledes gennemføres bedømmelsesproceduren på skolen?
- Hvem giver bedømmelsen, hvordan og hvornår?
- Hvordan sikres det at studerende løbende er informeret om, hvordan de klarer
sig?
- Hvilke overvejelser har skolen vedr. balancen mellem, at den studerende skal
præstere og samtidig have rum til at udvikle sig, øve sig og fejle?
- Hvordan håndteres det, hvis en studerende er på vej til ikke at bestå?
5) Studerende på skolen
- Hvilken status har de studerende på skolen: Studerende/kommende kolleger/lærere? Hvordan konkret arbejdes der med at dette på skolen?
- Hvorledes skal den studerende, praktiklærer og ledelse forholde sig ved samarbejdsproblemer, uenigheder, konflikter mellem studerende og praktiklærer?
- Hvilke krav stilles til de studerende, (Fx til de studerendes tilstedeværelse på
skolen hele perioden – hele dagen, hele ugen, ved relevante arrangementer? Til
de studerendes faglige kompetencer – herunder deres forberedelse af undervisning med elever, forberedelse af vejledning og andet samarbejde med medstuderende og praktiklærere?)
- Hvordan evalueres praktikken på skolen på en hensigtsmæssig måde både løbende og afsluttende?
- Hvilke overvejelser har skolen vedr., at studerende kommer med forskellige
kompetencer og erfaringer. Er der mulighed for at differentiere i praktikken, så
udfordringen passer til den pågældende studerende?
6) Praktiklæreren og den praktikansvarlige/mentor
- Hvorledes udvælges praktiklærere? Kompetence, linjefag, interesse?
- Hvilke kompetencer lægges der vægt på hos praktiklæreren og hvilke kvalifikationer?
- Hvem er den/de praktikansvarlige på skolen?
Vejledning til udarbejdelse af uddannelsesplan
Fra bekendtgørelsen bag LU13, paragraf 13 stk. 2:
Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med
kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal
godkende uddannelsesplanen.
36
Hvad er en uddannelsesplan?
I praktikken i LU13 er det bekendtgørelsesfastsat, at praktikskolen forud for at kunne
modtage studerende i praktik, skal have udarbejdet og godkendt en uddannelsesplan.
Uddannelsesplanen er skolens beskrivelse af, hvorledes denne tilrettelægger og gennemfører praktikuddannelsen af studerende i forhold til de kompetencemål, der gælder
for det pågældende kompetenceniveau.
Uddannelsesplanen må ikke forveksles med den konkrete arbejdsplan eller praktikskema, som udarbejdes til den enkelte studerende. Uddannelsesplanen skal derimod forstås som skolens uddannelsesprofil eller studieordning, om man vil, og uddannelsesplanen accentuerer således skolens rolle som uddannelsessted i forhold til faget praktik.
Uddannelsesplanen er en generel beskrivelse af den måde uddannelsen specifikt udmøntes på i forhold til den studerende, der er i praktik på skolen.
Der skal udarbejdes en uddannelsesplan for hvert praktikniveau (årgang), som man
har studerende på.
Omfang og udformning
Uddannelsesplanen er praktikskolens dokument, og det er således op til skolen, hvorledes planen udformes og hvor lang, eller kort den skal være. Og i en overgangstid som
denne skal der være plads til at eksperimentere.
På praktikkontoret ved vi, at nogle skoler arbejder med at uddannelsesplanen udarbejdes
som en folder/hæfte, som kan lægges på hjemmeside og trykkes til de studerende.
I ovenstående skabelon har vi udarbejdet en række spørgsmål under hvert område,
som uddyber, hvad området rummer. At udforme uddannelsesplanen som en form for
besvarelse af disse spørgsmål vil være en fin måde at gribe opgaven an på.
Uddannelsesplanens muligheder
På praktikkontoret vil vi anbefale, at skolen udnytter den mulighed, der ligger i uddannelsesplanen for at gå ind i opgaven som uddannelsessted og gå i dybden med overvejelser om, hvordan man, som den skole man er, bedst organiserer praktikken til fordel
for både studerende og skolen.
Hvad kan vi som skole? Hvad giver kvalitet? Hvordan kan uddannelsesopgaven organiseres, så den både løfter de studerende og måske også skolen? Disse er vigtige
spørgsmål at overveje i denne sammenhæng.
Uddannelsesplanen skal godkendes
Den endelige uddannelsesplan sendes til praktiksekretær Heidi Mikkelsen på mail
[email protected].
Herefter vil skolen modtage en skrivelse med en godkendelse af planen. Såfremt
planen ikke umiddelbart kan godkendes, eller der er tvivlsspørgsmål, tager vi direkte
kontakt til skolelederen og drøfter sagen.
Praktikkontoret lægger alle godkendte planer på praktiksiderne på studienet til inspiration og information.
37
I godkendelsen vil vi lægge vægt på flg. kriterier:
1. Forholder planen sig uddannelsesdidaktisk til kompetencemålene for den pågældende periode. Dvs.: Er det tydeligt beskrevet hvorledes skolen organiserer
praktikken for de studerende, og er organiseringen velbegrundet i forhold til
kompetencemålene?
2. Fremstår planen let tilgængelig og klar og tydelig i sin kommunikation?
Uddannelsesplaner i studieåret 2015-16
Se frister for aflevering af uddannelsesplaner til godkendelse under kalenderen for
den pågældende årgang. Det understreges, at det kun er uddannelsesplaner, der
ikke er godkendt tidligere eller som ændres væsentligt, der skal godkendes i dette
studieår.
38
Bilag 5: Studieaktivitetsmodellen – et
grundlag for de studerendes arbejdsplan
i praktikken
Professionshøjskolerne har i fællesskab udviklet en model, der viser de samlede
studieaktiviteter på en professionsbacheloruddannelse. Modellen vil blive grundigt gennemgået på kurser i efteråret 2015-16 om ’skolen som uddannelsessted’, og den vil
fremadrettet danne grundlag for udarbejdelse af de studerendes arbejdsplan i praktikken
– og indgå i skolens uddannelsesplan. Derfor introducerer vi allerede til modellen her i
bilaget.
Modellen viser, hvilke mangeartede studieaktiviteter man har som lærerstuderende,
og den synliggør, hvilke krav uddannelsen stiller til den studerendes arbejdsindsats, og
hvilke muligheder den studerende har for at få mest muligt ud af sin uddannelse.
Modellen inddeler alle studieaktiviteter i fire overordnede kategorier – fire kvadranter – jf. næste side. Kategorierne tager afsæt i, om det er underviseren eller den studerende, der har initiativet til aktiviteten, og hvem der deltager i den pågældende aktivitet.
Alle fire kategorier kræver samlet en indsats fra en studerende, der svarer til at studere
på fuldtid:
•Undervisning af elever
•Fælles forberedelse og
efterbehandling af
undervisning
•Observation af eller
deltagelse i praktiklærerens
eller andre studerendes
undervisning
•Deltagelse i møder:
Pædagogisk råd,
teammøder, udvalg mv.
•Deltagelses i
aktivitetstimer, ekskursion
og lejrskoler
•Vejledning, øvelser,
feedback, introduktioner
mv.
•Eksamen, prøver
•Udarbejdelse af fælles
forslag mhp. deltagelse i
trepartsamtale
•Debatarrangementer
•Egen opsamling på
gruppearbejde
•Studievejledning
•formulering af
fokuspunkter med henblik
på praktiklærerens
observation af
undervisning
Kategori 1
Kategori 2
Deltagelse af
undervisere og
studerende
Deltagelse af
studerende
initieret af
underviser
Initieret af
underviser
Kategori 4
Kategori 3
Deltagelse af
undervisere og
studerende
Deltagelse af
studerende
initieret af
studerende
Initieret af
studerende
•Projekt og gruppearbejde i
forbindelse med
undervisning eller skolens
arbejde
•Forberedelse til
undervisning,
vejledningstimer , herunder
spørgsmål til vejleder.
•Studiebesøg, feltstudier
•Evaluering af studie-og
undervisning
•Deltagelse i lektiehjælp/
lektiecafé.
•Arbejde med faglig og
didaktisk opkvalificering i
forhold til praktisk eller
analytisk fokus
•Egen forberedelse til
undervisning, vejledning og
eksamen
•Gensidig vejledning og
feedback
•Arbejde med mål og
progression i praktikken
39
Bilag 6: Praktikprøvehæfte
VIA University College
Læreruddannelsen i Aarhus
Prøven i praktik
40
I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som
man har brug for som studerende, praktiklærer og underviser ved læreruddannelsen.
Hæftet udbygger den information om prøven, vi har lagt i et tidligere afsnit Praktikhåndbogen.
Med venlig hilsen – Praktikkontoret
Praktikfaget
I bekendtgørelsens paragraf 11 står der om praktikfaget, at det har ”… til formål at
skabe kobling mellem teori og praksis med henblik på, at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb”.
Prøven i praktik
Forudsætningen for at kunne gå op til prøven i praktik er, at den studerende har gennemført og bestået praktikmodulet på praktikskolen.
Praktikken på hvert af de 3 niveauer afsluttes med en mundtlig prøve, der bedømmes med en karakter efter 7- trins skalaen. Der gives individuel bedømmelse.
Praktikprøven på 1. niveau (1. årgang) eksamineres og bedømmes af en praktiklærer udpeget af praktikskolen og en underviser udpeget af læreruddannelsen, mens praktikprøverne på niveau 2 og 3 bedømmes af en praktiklærer, en underviser samt en ekstern censor.
Prøven i praktik er på 1. niveau en gruppeprøve, hvor den studerende skal gå til
prøve med de studerende, han/hun har været i praktik med. På 2. og 3. niveau er prøven
også som udgangspunkt en gruppeprøve, men hvis den studerende ønsker det, kan
han/hun gå til prøve individuelt. Ønskes dette, meddeles det i forbindelse med aflevering af praktikopgave.
Bedømmelsen
Ved prøven i praktik bedømmes det – ifølge paragraf 21 i bekendtgørelsen – i hvilken
grad kompetencemålene er opfyldt. For at den studerende har opfyldt kompetencemålene, skal vedkommende:
1) kunne redegøre for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer,
2) kunne fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger
gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og
3) kunne reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver
selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis.
Praktikopgave
Som udgangspunkt for prøven har praktikgruppen udarbejdet en praktikopgave på
maks. 5 normalsider. Praktikopgaven indgår i bedømmelsen.
Praktikopgaven skal rumme en eller flere lærerfaglige problemstillinger, som de
studerende har beskæftiget sig med i løbet af det pågældende praktikmodul, og som de
kan dokumentere og konkretisere med udvalgt materiale.
I praktikopgaven skal de studerende analysere den pågældende problemstilling med
udgangspunkt i de tre kompetenceområder, og de skal inddrage deres egen rolle i forhold hertil og den vejledning, de har modtaget.
41
Fakta om praktikopgave:
 Opgaven indgår i bedømmelsen.
 Frist for aflevering af praktikopgave udmeldes af studieadministrationen
 Opgaven er på maksimalt fem normalsider af 2600 anslag inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller, fodnoter mm. Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville udgøre på samme areal,
som illustrationen fylder. Forside, indholdsfortegnelse samt litteraturliste er ikke
medregnet heri. Antallet af bilag skal reduceres til et minimum. Den studerende kan
ikke forvente, at hverken underviseren/praktiklæreren eller censor læser bilag. Bilag
kan aldrig udgøre et bedømmelsesgrundlag.
 Opgavens maksimale sidetal (fem sider) er det samme, anset størrelsen af praktikgruppen/eksamensgruppen.
 Praktikopgaven afleveres ved studieadministrationen, som sender den videre til skolen og PT-vejlederne.
 Opgaven afleveres i to eksemplarer med forside (findes på studienet under eksamen/forsider) på 1. niveau og i 3 eksemplarer på 2. og 3. niveau.
 Praktikopgaven afleveres klipset sammen med hæftemaskine eller i mappe med gennemsigtig forside. Der må ikke bruges spiralryg, ringbind eller plastiklommer.
 Hvis man på 2. og 3. niveau vælger at gå op individuelt, kan man enten udarbejde en
praktikopgave individuelt eller sammen med sin praktikgruppe. Det skal fremgå af
praktikopgaven, hvem der har skrevet den, og hvis man går til prøve individuelt med
en praktikopgave, der er skrevet af flere, skal alle navne påføres, inkl. navnene på de
studerende, som ikke deltager ved prøven overstreges.
Skabelon til udarbejdelse af praktik-praktikopgave
En praktikopgave kan udformes på mange måder. Herunder er et forslag til, hvordan en
praktikopgave f.eks. kan struktureres:
1. Kort indledning
2. Beskrivelse af lærerfaglig problemstilling hentet fra de studerendes praktik (Erfaringer, vejledning, portfolio)
Herunder case-beskrivelse og præsentation af artefakter og produkter.
3. Analyse af lærerfaglig problemstilling ud fra de tre kompetenceområder:
Viden om didaktisk kompetence, relationskompetence og klasseledelse relateres
til den pågældende problemstilling. Viden fra både praksis, Lærerens Grundfaglighed og undervisningsfag kan inddrages.
4. Vurdering/diskussion/handleanvisninger på baggrund af analysen.
Husk at inddrage egen vejledning.
5. Litteratur
Artefakter og produkter
Ved prøven medbringer de studerende artefakter og materialer fra praktikken, som indgår i samtalen ved prøven. Det kan være elev-tekster og produkter, videoklip, undervisningsmateriale, fotografier, klasseregler og lignende. Artefakterne indgår ikke i bedømmelsen, men tjener alene til bedre kobling mellem samtalen ved prøven og praktikken.
42
Den fælles vejledningssamtale
Midt i praktikperioden placeres en fælles vejledningssamtale på minimum 1,5 time (vejledende), hvor praktiklærer, praktikgruppe og PT-vejlederen fra læreruddannelsen deltager. Målet for den fælles vejledning er:
- at rammesætte en samtale om de studerendes praktikerfaringer og spørgsmål, så
et praksisnært perspektiv og et teoretisk perspektiv kan komme i spil og integreres
- fælles forberedelse af - og vejledning til praktikprøven.
Vejledningssamtalen er således todelt:
I første del er der fokus på de studerendes ageren i praktikken i relation til kompetencemålene, og på en sådan måde, at både de studerendes og praktiklærerens/PT-vejlederens synsvinkler bringes på bane.
I anden del er der fokus på rammerne for prøven , dvs. tid og sted, praktikopgave,
krav osv., og de studerende tilbydes vejledning i udarbejdelse af praktikopgave. Det er
de studerendes ansvar og opgave at have forberedt spørgsmål, materiale og andet til
denne del af samtalen og vejledningen.
Forslag til dagsorden for den fælles vejledningssamtale
Den fælles vejledningssamtale kan struktureres på forskellige måder. Herunder er et forslag til hvordan en dagsorden for samtalen kan se ud:
1. Rammesætning: Mål og form på den fælles vejledningssamtale afklares (Tid,
mål, form og forløb)
2. Første del: Vejledning i forhold til praktikperioden
a. De studerende og praktiklæreren tilkendegiver, hvorledes de har oplevet de
studerendes ageren i praksis i forhold til kompetencemålene.
b. Vejledningssamtale på baggrund af tilkendegivelsen.
c. Fastsættelse af læringsmål fremadrettet for de studerende.
3. Anden del: Vejledning i forhold til prøven i praktik
a. Rammesætning: Tid, sted, deltagere, portfolio, praktikopgave osv.
b. Mulighed for vejledning på den lærerfaglige problemstilling.
4. Opsamling
a. Evt. uklarheder.
b. Kort evaluering – nåede vi målet for samtalen? Gav samtalen mening?
Ansvar for prøven
Det er praktikledelsen ved læreruddannelsen i Århus, der er ansvarlig for prøven i praktik og derfor skal alle henvendelser ang. prøven rettes hertil.
For prøver, der afholdes på praktikskoler gælder det, at praktiklederen uddelegerer ledelsesansvaret til den pågældende skoleleder, når prøven afholdes.
Eksaminationstider
- 1 studerende = 30 minutter
43
Prøven ikke bestået:
Er prøven ikke bestået, er den studerende automatisk tilmeldt prøven til næste eksamensperiode.
Censurmappe
Forud for prøven i praktik afhenter professionsteam-vejledere censurmappen, som bl.a.
indeholder karakterlisten samt kopi af 7-trinsskalaen.
Efter endt eksamen skal professionsteam-vejlederen returnere mappen til studieadministrationen. Bemærk at alle eksaminatorer skal underskrive karakterlisten. Skolen tager kopi af karakterlisten.
44
Bilag 7: Kompetencemål
Kompetence-, videns- og færdighedsmål for alle tre praktikperioder/niveauer fremgår af skemaerne på de tre næste sider .
Kompetenceområderne er:

Kompetenceområde 1: Didaktik

Kompetenceområde 2: Klasseledelse

Kompetenceområde 3: Relationsarbejde.
45
1. studieår – praktikniveau 1
Kompetenceområder
Kompetenceområde 1:
Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning.
Kompetencemål:
Den studerende kan i samarbejde med
kolleger begrundet målsætte, planlægge,
gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.
Klasseledelse omhandler organisering og
udvikling af elevernes faglige og sociale
læringsmiljø.
Færdighedsmål: Den
studerende kan
Vidensmål: Den studerende har viden om
målsætte, planlægge,
gennemføre og evaluere
undervisningssekvenser
i samarbejde med medstuderende og kolleger,
folkeskolens formål og
læreplaner, principper
for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering
af elevaktiviteter under
hensyntagen til elevernes forudsætninger,
redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til
formulerede mål og
evalueringsformer og
tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen,
analysere undervisningssekvenser med
henblik på udvikling af
undervisningen,
observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder,
lede elevernes deltagelse
i undervisningen,
klasseledelse,
kommunikere læringsog trivselsfremmende
med elever,
kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer,
Kompetencemål: Den studerende kan
lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab.
Relationsarbejde omhandler kontakt og
relationer til elever, kolleger, forældre og
skolens ressourcepersoner.
Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt
elevernes læring og trivsel i skolen.
kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål
og opgave.
skole-hjemsamarbejde.
46
2. studieår – praktikniveau 2
Kompetenceområder
Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning.
Kompetencemål:
Den studerend kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.
Klasseledelse omhandler organisering og
udvikling af elevernes faglige og sociale
læringsmiljø.
Kompetencemål: Den studerende kan lede
undervisning samt etablere og udvikle klare
og positive rammer for elevernes læring, og
klassens sociale fællesskab.
Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og
skolens ressourcepersoner.
Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever,
forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning
i forhold til undervisning samt elevernes
læring og trivsel i skolen.
studerende kan
planlægge, gennemføre
og evaluere et differentieret undervisningsforløb i samarbejde med
medstuderende med anvendelse af en variation
af metoder, herunder
anvendelsesorienterede
undervisningsformer og
bevægelse i undervisningen,
undervisningsmetoder,
principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it,
evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte,
formative og summative
evalueringsmetoder samt
test,
observere egen praksis
og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen,
observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder.
udvikle tydelige rammer
for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne,
klasseledelse, læringsmiljø
og klassens sociale relationer,
samarbejde dialogisk
med elever og kolleger
om justering af undervisningen og elevernes
aktive deltagelse,
kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel,
kommunikere skriftligt
og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb.
professionel kommunikation - mundtligt og digitalt.
47
4. studieår, meritlærerstuderende - praktikniveau 3
Kompetenceområder
Didaktik omhandler målsætning,
planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning,
herunder læringsmålstyret undervisning.
Kompetencemål:
Den studerende kan i samarbejde
med kolleger begrundet målsætte,
planlægge, gennemføre, evaluere og
udvikle undervisning.
Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige
og sociale læringsmiljø.
studerende kan
planlægge, gennemføre
og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen
til elev- og årsplaner i
samarbejde med medstuderende og skolens
øvrige ressourcepersoner,
organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer,
evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt og
metoder til formativ og
summativ evaluering og
udvikle egen og andres
praksis på et empirisk
grundlag.
observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder.
lede inklusionsprocesser
i samarbejde med eleverne.
læringsmiljø, inklusion,
konflikthåndtering og
mobning.
støtte den enkelte elevs
aktive deltagelse i undervisningen og i klassens sociale liv, samarbejde med forskellige
parter på skolen,
anerkendende kommunikation, og ligeværdigt
samarbejde, inklusionsprocesser,
Kompetencemål: Den studerende
kan lede undervisning samt etablere
og udvikle klare og positive rammer
for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab.
Relationsarbejde omhandler kontakt
og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner.
Kompetencemål: Den studerende
kan varetage det positive samarbejde
med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere
over relationers betydning i forhold
til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen.
kommunikere med forældre om elevernes skolegang.
Processer, der fremmer
godt skole-hjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder
og forældresamtaler og
kontaktgrupper.
48
Bilag 8: Studieordningsteksten om praktik
I en professionsuddannelse som læreruddannelsen udgør faget praktik en helt grundlæggende bestanddel. Når man er i praktik på en skole, får man som studerende mulighed
for at udøve, udvikle og udfordre særlige kompetencer i vekselvirkning med dem, man
har tilegnet sig i de øvrige fag i uddannelsen.
Faget praktik har såvel en praktisk pædagogisk som en analytisk dimension og studeres
både på praktikskolen og i læreruddannelsen. Begge steder må den studerende reflektere
over forholdet mellem teori og praksis med henblik på at erhverve sig forudsætninger
for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.
Praktikken binder læreruddannelsen sammen og sikrer progressionen – blandt andet
fordi praktik forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem undervisningsfagene og faget Lærerens grundfaglighed. Med afsæt i praktikfagets tre centrale
kompetenceområder, didaktik, klasseledelse og relationsarbejde, arbejder alle fag og
moduler i læreruddannelsen med praktikkens videns- og færdighedsmål.
Læreruddannelsen i VIA har lavet partnerskabsaftale med mange kommuner og skoler.
I partnerskabsaftalen beskrives det gensidige og forpligtende samarbejde. Partnerskabsaftalen kan ses på studienettet under praktik.
Praktikskolerne er forpligtede på at udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencemål for den pågældende praktikperiode. Læreruddannelsen i Aarhus skal godkende uddannelsesplanen.
Praktikskolerne stiller sig til rådighed for andre former for praksistilknytning end praktik. Det kan f.eks. være i forbindelse med udviklingsarbejder, bachelorprojekter og observationer i skolen. Projekter af denne karakter er rammesat af partnerskabsaftalen.
Den studerende kan kun komme i praktik på en skole, der er godkendt som praktikskole.
Samspillet mellem praktikken og den øvrige uddannelse
Samspillet mellem praktikken og den øvrige uddannelse sker gennem de studerendes organisering i professionsteam. Af beskrivelsen af professionsteam fremgår, at forberedelse af praktikken, herunder klarlægning af praktikkens kompetence-, videns- og færdighedsmål samt kriterier for bedømmelse af praktikken indgår i arbejdet.
Endvidere er undervisningsfagene og Lærerens grundfaglighed med til at sikre dette
samspil, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 4, der præciserer, at ”Praktikken
skal forberedes, gennemføres og evalueres i samarbejde med undervisningsfagene og
Lærerens grundfaglighed.”
Dette gælder moduler placeret i semestre indeholdende praktikforløb. Det fremgår af
studieplanen i undervisningsfag og Lærerens grundfaglighed, hvorledes studerende i
modulet arbejder med forberedelse, gennemførelse og evaluering af praktikken.
49
Bedømmelse og prøven i praktik
Den studerendes præstationer skal efter hvert praktikmodul vurderes med udgangspunkt
i:
1. En modulevaluering på praktikskolen
2. En praktikprøve på Læreruddannelsen
Modulevaluering
Den studerende skal efter gennemførelse af hvert praktikmodul bedømmes med Bestået
eller Ikke-bestået. Bedømmelsen foretages af praktikstedet.
Praktikstedet bedømmer, om den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er
egnet til at undervise elever, jf. bedømmelseskriterierne. Modulevalueringen skal bestås,
for at den studerende kan få adgang til prøven i praktik.
Studerende, der får bedømmelsen Ikke- bestået, kan tilbydes en ny praktikperiode, jf.
eksamensbestemmelserne. Det kan ske på en anden skole inden for skolegruppen, hvis
den studerende ønsker det.
Praktikprøve
Praktikken på hvert af de 3 niveauer beskrevet i kompetencemålene for praktik afsluttes
med en mundtlig prøve, der bedømmes med en karakter efter 7-trins skalaen. Praktikprøven på 1. niveau bedømmes af en praktiklærer og en underviser udpeget af læreruddannelsen, mens praktikprøverne på niveau 2 og 3 bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af læreruddannelsen samt en ekstern censor.
Praktikprøverne afholdes på Læreruddannelsen eller på praktikskolen og som gruppeprøver med deltagelse af 2–4 studerende. På 2. og 3. nieveau har den studerende mulighed for at vælge at gå til prøve individuelt.
Mulighed for praktik i udlandet og i andre skoleformer
På 2. studieår vil der være mulighed for praktik i udlandet på de af læreruddannelsen
godkendte praktiksteder i overensstemmelse med § 13. Praktik i udlandet skal understøtte studerende med særlig interesse for internationalisering. Der er på 4. studieår mulighed for praktik i andre skoleformer, efterskoler, specialskoler og lignende for studerende, der ønsker at rette deres uddannelse mod den pågældende skoleform. Det er ikke
muligt for studerende at komme i praktik både i udlandet og i andre skoleformer.
50
Bilag 9: Endeligt notat fra arbejdsgruppen for praktik og praksissamarbejde
a. Formuleringer fra bekendtgørelse og aftaletekst, som arbejdsgruppen har været opmærksom på i sine anbefalinger:
-
Der er formuleret konkrete kompetencemål for praktikken, der retter sig specifikt mod den studerendes undervisningskompetence
Der er lagt op til eksamen i praktik
Praktik er reduceret fra 36 til 30 ECTS point
Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan. Professionshøjskolen skal godkende den.
Mere folkeskole ind i læreruddannelsen er intentionen i aftaleteksten.
Med ovenstående vil arbejdsgruppen fremhæve:
- At praktikken fremefter er mere snævert fokuseret på den studerendes undervisningskompetence og refleksioner over denne.
- At praksissamarbejdet ønskes udvidet, samtidig med at praktikken er reduceret.
b. Arbejdsgruppens anbefalinger:
1. Arbejdsgruppen anbefaler: Kontinuitet i samarbejdet mellem den studerende og praktikskolen gennem hele studiet.
Begrundelser: Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at den studerende har brug for dybdeerfaringer med praksis, dvs. erfaringer med den samme praksiskontekst over tid. Vi er i arbejdsgruppen blevet opmærksomme på - ikke mindst inspireret af Dimittendundersøgelsen (Rapport
nr. 3) - at der er en fare for, at de studerende ikke i deres praktik oplever denne dybdedimension,
og dermed kan udvikle et meget kortsigtet perspektiv på praksis. Faren kan være, at den studerende ikke opnår pædagogisk tålmodighed i tilgangen til børn og læring.
Arbejdsgruppen har også været opmærksom de studerendes tilhørsforhold til det sted, hvor de
skal afprøve praksis. Hvis ikke de opbygger et tilhørsforhold over tid, kan der ske en publikums-effekt, hvor de studerende alene bliver beskuere af en skole, fremfor at opleve erfaringer
med at være aktører i en skole.
Vi har også fokus på at intentionen om kontinuitet i praktikken allerede lå i LU07, men ikke
blev gennemført i praksis.
Arbejdsgruppen har også drøftet de mange ressourcer, der går med at etablere nye samarbejder
hver gang de studerende skal i praktik et nyt sted. Det tager tid at få styr på koder, nøgler, intra,
nye ansigter osv. Arbejdsgruppen vil gerne undgå, at den knappe tid, der kunne bruges på indhold, skal bruges på at starte og slutte korte samarbejder.
Et argument for at de studerende skal skifte praktikskole ofte – som arbejdsgruppen er blevet
præsenteret for – er faren for at den studerende kommer på en dårlig praktikskole. Arbejdsgruppen understreger, at man ikke kan bygge en praktikordning på undtagelser. Skulle der være en
problematisk kontekst, så må de respektive aktører samarbejde om at løse problemet fremadrettet. Og arbejdsgruppen er også opmærksom på, at der kan være megen værdifuld praksis-læring
for den studerende i at blive fastholdt i de udfordringer der umiddelbart kan fremstå problematiske, mhp. at udvikle en mere nuanceret forståelse af den pågældende udfordring.
51
At der kan være situationer, hvor studerende pga. valg af undervisningsfag, skolestørrelse eller
andet bliver nød til at skifte praktikskole anerkender arbejdsgruppen naturligvis.
Endeligt kan et argument være, at den studerende ikke får bredden, altså kontakt med mange
forskellige slags skoler, hvis denne følger den samme praktikskole over tid. Arbejdsgruppen er
enig i at bredden er vigtig, og vil anbefale, at denne opnås gennem det udvidede praksissamarbejde. Se herunder.
2. Arbejdsgruppen anbefaler: Det udvidede praksisamarbejde skal gennemføres adskilt
fra praktikken og som en naturlig del af den studerendes studium i alle fag. Arbejdsgruppen foreslår, at det i alle undervisningsfagsmoduler skal være en forudsætning for at bestå modulprøven, at den studerende har haft et praksissamarbejde med en skole.
Praksissamarbejderne kan være af større eller mindre karakter, fra et kort interview til
skoleovertagelse.
På 3. årgang kunne det frie valgmodul være et praksismodul, der giver den studerende
mulighed for at få erfaringer med andre skoleformer, skoler i udlandet eller anden praksissamarbejde.
Praksissamarbejdet skrives om muligt ind i partnerskabsaftalen for praktik. Praksissamarbejdet kan være gensidigt, således at både læreruddannelsen og praktikskolen kan
være initiativtager til et samarbejde.
Det er vigtigt, at den studerende i høj grad bliver aktør i gennemførelsen af praksissamarbejdet, således at praksissamarbejdet bliver en anvendt studieform for studerende på
læreruddannelsen.
Begrundelse: Begrundelsen er kort og klart at arbejdsgruppen - i lige linje med intentionen i aftaleteksten -mener at det vil være et afgørende kvalitetsløft, at få mere skole ind i læreruddannelsen og mere læreruddannelse ud i skolen.
Ydermere vil det være vigtigt med frie rum for eksperimentering med - og undersøgelse af –
praksis, som ikke er direkte forbundet med bedømmelse.
Notat udarbejdet af arbejdsgruppen for praktik og praksissamarbejde
ved Læreruddannelsen i Århus, d. 20. februar 2013.
Ella Jørgensen- underviser
Susanne Storm - underviser
Niels Tange - praktikleder
Torben Antonsen- skoleleder
Karoline Hansen - studerende
52

Praktikhåndbogen LU 13 - VIA University College

Transcription

Similar documents

Praktik for Pædagogisk Assistent- uddannelsen

ANSØGNING

Praktikafregning efteråret 2015

NYTÆNKNING I PRAKTIKKEN – KLAR TIL REFORMEN!

regler for prøven på Lille Dag i næste uge.

Gå til Silkeborg Krisecenters tilsynsrapport for 2012

Læs om Helles forløb i Job&Råd

Læs om enkeltfag i Skive

7 skarpe til læreren om prøven i skriftlig matematik i 9. klasse