ÅRSBERETNING 2014

Transcription

ÅRSBERETNING 2014

ÅRSBERETNING 2014
Sponsorer for
Museum Lolland-Falster
2014
Museum Lolland-Falster Årsberetning
ISBN: 87-87179-86-5
ISSN: 1904-6251
EAN: 9788787179867
Udarbejdelse: Museum Lolland-Falster Tryk: Museum-Lolland Falster
Billedmateriale: Hvis ikke andet er angivet Museum Lolland-Falster
MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014
Indhold
Formandens forord 6
Museum Lolland-Falster – større end nogen sinde!
8
Arbejdsgrundlag og formål for museet
Fakta om Museum Lolland-Falster
Ledelse
Administration, forsikring, regnskab og revision
Vision, mission, arbejdsplan, strategier og politik
Samdriftsaftaler
Samarbejdspartnere lokalt, regional, nationalt og internationalt
Lokale netværk: Lolland og Guldborgsund Kommuner: Arkiver, museer og bygningsbevaringsforeninger mv.
Regionale netværk Nationale og internationale netværk Internationale Ressourcer
10
10
11
12
13
13
14
14
14
15
15
16
17
Museets økonomi
17
Økonomisk beretning 2014
17
Personale 18
Organisationsplan
18
Kommunikation og møder
19
MUSamtaler og psykisk arbejdsmiljø
19
Mentorordning, frivillige, specialeskrivning og praktik
19
Foreninger
19
Efteruddannelse
20
Administration, ledelse og arbejdsmiljø 20
Bevaring 20
Indsamling og registrering 21
Formidling 21
Det digitale Museum 21
TR-arbejdet 21
Bygninger og bygningsvedligehold
22
Drift og bygningsbevaring
Året 2014
Bygningsgennemgang
Bygningskulturel restaureringsassistance
Kulturarv i det fri Nykøbing Maribo
Torrig
22
22
22
23
23
24
25
26
3
Forskning, undersøgelser og publikationer 28
Forskningsstrategi – fortsat implementering
28
Arkæologiske undersøgelser 33
Bygherrebetalte arkæologiske forundersøgelser - 2014
Bygherrebetalte egentlige arkæologiske undersøgelser
Egenfinansierede arkæologiske forundersøgelser
Egenfinansierede egentlige arkæologiske undersøgelser og forskningsudgravninger
33
40
52
55
Publikationer 57
Formidling
63
Strategi/status
Museum Lolland-Falsters udstillingssteder
Falsters Minder, Nykøbing
Stiftsmuseet, Maribo
Frilandsmuseet, Maribo
Forskningsformidling
Digital formidling – Åbne Samlinger Ferie- og julearrangementer og -aktiviteter
Formidling uden for murene i kulturlandskabet på Lolland-Falster
Kulturmindeforeningen
Museets egne formidlingsaktiviteter
Eksterne foredrag
63
66
66
67
69
75
81
85
86
88
89
94
Indsamling og registrering – kassation og udskillelse
98
Status98
Evaluering af milepæle for Indsamling, registrering og kassation for 2014
103
Årsberetning for biblioteket på Museum Lolland-Falster
104
Årsberetning for Falsters Egnshistoriske Arkiv 104
Årsberetning for Falsters Egnshistoriske Arkiv 72
Bevaring og konservering 105
Den faste Kulturarv
109
Status
Museum Lolland-Falsters forvaltning af museumslovens kapitel 8
109
109
Turistinformationen 120
4
Museumsbutikkerne 122
Personale 2014
123
Kurser og efteruddannelse
129
Seminarer, Workshops og konferencer 131
5
Formandens forord
v. Michael Fagerlund, bestyrelsesformand
Så kom Museum Lolland-Falster på landkortet for alvor; med endnu en placering på Kulturstyrelsens Top
10 – den prestigefyldte liste over årets mest betydelige arkæologiske fund. Listen ’Årets fund 2014’, som
er første led i en fødekæde af presseomtale, der rækker langt ud over landets grænser, er i skrivende
stund lige blevet offentliggjort på Kulturstyrelsens hjemmeside.
Nu er det ikke sådan, at museet ikke før har gjort sig bemærket i kulturarvssammenhæng. Tværtimod.
Museets ledelse er aktive medspillere på landsplan såvel som internationalt, dygtige medarbejdere publicerer flittigt videnskabelige artikler, og også lokalt i vores landsdel spiller Museum Lolland-Falster en
betydningsfuld rolle som formidler af kulturarv og et fyrtårn for Sydhavsøernes identitet.
Det sidste er ikke det mindst vigtige. ”Hvad hånden former er åndens spor” skriver Johannes V. Jensen i
digtet ”Hvor smiler fager den danske kyst”.
”Hvad hånden former” er det, der befinder sig i museernes samlinger. Det er det, vi finder under udgravningerne ved Femern Bælt; og det bedste af det bliver altså optaget på Kulturstyrelsens Top 10. ”Hvad
hånden former”. Men med en enkelt bemærkelsesværdig undtagelse: Museum Lolland-Falsters fund af
fodspor fra stenalderen. Just dem har hånden ikke formet.
Allerede det er usædvanligt. Normalt taler vi om ’genstande’; lertøj, økser, klæder og smykker, våben.
Genstande bliver samlet ind, registreret, og kan siden tages frem og studeres. Den historie, de fortæller,
tager udgangspunkt i det, de er.
Anderledes med fodsporene. Fundet er usædvanligt, ja næsten enestående. Yderst sjældent bliver aftryk
efter vore forfædres gang på jorden bevaret gennem flere tusind år. Men hvilken historie, de fortæller,
vil altid være uklart, de vil være næsten umulige at bevare, for de ’består’ af mudder og sand, ja dybest
set ’er’ de ikke noget. Vi kan fotografere dem, måle at de omtrent svarer til en størrelse 42 og 38, men
når gravemaskinerne tager over efter arkæologerne, er det slut med dem.
Tilbage bliver kun fantasien: Hvad skete der? Hvem, og hvorfor?
To mennesker, far og søn, vader rundt i det lave, stillestående vand ud for bopladsen. Bunden er ikke
fast, men blød og ubehageligt smattet af rådne plantedele. De træder igennem og efterlader solide huller,
mens dyndet hvirvler op imellem tæerne. Så hvad skal de derude? Fiskegærderne, sindrige konstruktioner til at fange fisk med, som de har færdedes ved, er en vigtig del af deres livsgrundlag. En storm er
på vej, så gærderne må sikres.
Hvis det var sådan, det gik til, må vi sige, at de gjorde deres arbejde godt. For fiskegærderne står der
endnu, mere end 5000 år efter den dag, hvor stormen kom, og bølger og strøm fyldte de tos fodaftryk
med sand. Ældre end pyramiderne har også de vakt berettiget opmærksomhed, helt op til et arkæologisk interesseret medlem af kongehuset!
Men det var altså ikke dem, men fodsporene, der kom på Top 10.
Listen er ikke prioriteret. Hvilket fund, der er nr. 1, fremgår ikke. Men det bør være fodsporene. Ikke fordi
det var os, der var de heldige, egentlig heller ikke fordi de er sjældne; men fordi just dette fund siger
noget helt grundlæggende om, hvordan fortiden kommer til os, hvilke vilkår, beskæftigelsen med den
arbejder under – og derfra noget grundlæggende om, hvilken rolle den spiller for os som mennesker.
6
”Hvad hånden former” er også ’fodspor’, aftryk ind i nutiden af menneskelig virksomhed engang. Vi kan
betragte dem, tage dem i hånden og glædes over deres skønhed, beundre deres snilde, der fremstillede
dem; men det er først i sammenhæng med dem fra dengang, at de får betydning. Ved at læse dem,
økserne, smykkerne og det alt sammen, ind i deres egen tid, bliver der skabt forbindelse til os i dag,
bliver der fortalt en historie om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Om identitet. Og af alle de opgaver,
et museum skal løse, er denne måske den vigtigste.
I hvert fald var det, hvad Johannes V. Jensen mente, da han i 1925 skrev sit digt:
Hvad hånden former er åndens spor.
Med flint har oldbonden tømret, kriget.
Hver spån, du finder i Danmarks jord
er sjæl af dem der har bygget riget.
Vil selv du fatte dit væsens rod,
skøn på de skatte,
de efterlod!
Fodspor
7
Museum Lolland-Falster – større end nogen sinde!
V. Ulla Schaltz, museumsdirektør
Ja, det er forordet blevet indledt med hvert år, men det er altså et faktum igen i år. Aldrig har vi været så
mange medarbejdere, og aldrig har museet haft så stor en omsætning. Aldrig har forventningerne været
større til museet og museets mange dygtige medarbejdere, men arbejdspresset har heller aldrig været
større. Det er en sjov og spændende tid for Museum Lolland-Falster; man kunne fristes til at kalde det
en guldalder, og det skyldes ikke mindst det store arkæologiske udgravningsprojekt i forbindelse med
tunnelen til Tyskland.
Der sker dog også en mængde andre spændende ting på museet. I disse år diskuteres museernes rolle
i samfundet, og også de lokale kulturhistoriske museers rolle er i disse år i gang med en forvandlingsproces. Det vil også præge den udvikling, vi er i gang med. Museerne går i disse år i større grad i dialog
med borgerne. Museumsmedarbejdernes rolle går mere i retning af at være en facilitator for borgerne
og turisterne i deres søgen efter viden om og oplevelser med historien. Her har Museum Lolland-Falster
meget at spille ind med, idet vi samarbejder med borgere, kommuner, stat, institutioner og foreninger
på mange forskellige måder. Det handler ikke kun om at skabe udstillinger på museerne, men at bringe
viden og refleksion ind i hverdagen og debatten i vores del af landet.
I forsommeren kom kulturminister Marianne Jelved forbi på Frilandsmuseet i forbindelse med, at hun
lancerede sine børne- og unge-kulturpolitikker. Hun har skrevet vores lokale Kulturtjeneste ind som et
godt eksempel på, hvordan kulturinstitutioner kan skabe synergi og udvikling i arbejdet med kulturtilbud
til børn og unge. Kulturtjenestens aktører var mødt op for at tage imod ministeren, og hun blev præsenteret for flere af de mange tilbud, Lolland-Falsters børn og unge kan deltage i.
Museum Lolland-Falster er blevet en meget stor arbejdsplads på meget kort tid og med mange dygtige
og engagerede medarbejdere. Faktisk er vi lidt af en gazellevirksomhed på Lolland-Falster. I 2014 har vi
bevist, at der er masser af arbejdspladser i kultur; i løbet af 2014 kom antallet af medarbejdere nemlig op
på over 115. Medarbejderne har igen i år gjort en kæmpe indsats for museet. Alle har arbejdet seriøst og
professionelt for at få museets mange opgaver og projekter til at lykkes. Museet arbejder efter en fireårig arbejdsplan, som dækker de 5 søjler i museumsarbejdet, nemlig indsamling, registrering, bevaring,
forskning og formidling. Alle opgaver er lige vigtige, for at vi kan få museet styrket og give brugerne en
fin oplevelse og service i vores arbejde for at formidle og bevare kulturhistorien. På årets sidste bestyrelsesmøde i november blev arbejdsplanerne 2015-2018 godkendt, og de kan læses via museets hjemmeside.
Det store antal medarbejdere til trods er vi meget afhængige af vores samarbejde med museets mange
frivillige. De yder en indsats på mange forskellige områder af museets arbejdsmark: pasning af billetsalg,
registrering, formidling, bevaring osv.
Museets frivillige er uundværlige for museet og kan ikke takkes nok for samarbejdet.
I 2014 blev museets samdriftsaftale med Guldborgsund og Lolland Kommuner genforhandlet, og vi er
utrolig glade for, at vi kan fortsætte fire år på samme vilkår. Vi tillader os at tage det som et udtryk for,
at kommunerne er tilfredse med vores indsats og samarbejde med dem.
Trods stabilt kommunalt driftstilskud og et større statstilskud er det nødvendigt med fundraising. I løbet
af året har vi henvendt os til forskellige fonde m.v. med ansøgninger om større eller mindre beløb til forskellige arbejdsopgaver. I 2014 har vi også haft en lang række af sponsorer. Vi skylder stor tak til alle, der
har set velvilligt på vores henvendelser og ment, at Museum Lolland-Falster er værd at investere i.
Museets personale gør hvad de kan for at sætte kulturarven på dagsordenen, og derfor er Museum
Lolland-Falsters medarbejdere glade for, at vi er velsignet med stor interesse fra borgernes, faglige kollegaers og politikeres side. Det betyder bl.a., at museets personale bliver inddraget i projekter og invit8
eret med i udvalg og bestyrelser. Vi er simpelthen gode samarbejdspartnere.
Det er altid en stor fornøjelse at gå på arbejde, og derfor skal der lyde en stor tak til alle på og omkring
museet - I er med til at skabe en fantastisk spændende arbejdsplads.
På de næste mere end 130 sider kan I læse om alt det, museets medarbejdere har bedrevet i løbet af
2014, og lad det være sagt med det samme – det er ikke så lidt. God fornøjelse med læsningen.
Ministeren i gabet
9
Arbejdsgrundlag og formål for museet
v. Ulla Schaltz, direktør
Fakta om Museum Lolland-Falster
Museum Lolland-Falster er et statsanerkendt kulturhistorisk museum med antikvarisk ansvar for
arkæologi og nyere tid for Guldborgsund og Lolland Kommuner. Museet er en selvejende institution, der
drives af bestyrelsen bag Museum Lolland-Falster. Museum Lolland-Falster blev stiftet den 28. november
2008 med virkning fra den 1. januar 2009. Det er en fusion mellem det tidligere Lolland-Falsters Stiftsmuseum og Guldborgsund Museum, tidligere Museet Falsters Minder. Pr. 1. juni 2010 gennemgik museet
endnu en fusion, denne gang med herregårdsmuseet Reventlow-Museet Pederstrup, men fortsatte
under navnet Museum Lolland-Falster.
Museum Lolland-Falster har mange adresser, og afstanden mellem museets mange afdelinger er stor.
Museet har administrationsadresse i Nykøbing Falster i Frisegade 40 og har derudover 4 bemandede udstillingssteder på Lolland-Falster. Der er udstillinger på Reventlow-Museet Pederstrup, Falsters Minder i
Nykøbing, Frilandsmuseet i Maribo og i Museumsbygningen på Banegårdspladsen i Maribo. Museet ejer
også den gamle klosterruin i Maribo, som hvert år besøges af mange. I løbet af 2015 vil der blive arbejdet
med formidling af klosterets historie.
Museum Lolland-Falster ejer for indeværende mere end 30 bygninger mv.
Samlet liste over museets adresser
• Czarens Hus på hjørnet af Færgestræde og
Langgade, Nykøbing F.
• Kragsnaps Hus, Langgade 2, Nykøbing F.
• Færgestræde 1A, Nykøbing F.
• Fiskerhuset, Rosenvænget 1A, Nykøbing F.
• Bunkeren mellem Kuskestalden og
Staldgårdsporten, Nykøbing F.
• Staldgårdsporten, Slotsgade 30, Nykøbing F.
• Kuskestalden i Rosenvænget, Nykøbing F.
• Amtsforvalterboligen, Frisegade 40, Nykøbing F.
• Froms magasin, bagbygning til Frisegade 43-45,
Nykøbing F.
• Stranges magasin, Frisegade 43, Nykøbing F.
• Falsters Egnshistoriske Arkiv, Frisegade 45, Nykøbing F.
• Museumsbygningen på Banegårdspladsen 11, Maribo
• Frilandsmuseet ved Maribo Søndersø
• Laden ved Frilandsmuseet på Meinckesvej 5, Maribo
• Skovpavillonen ved Frilandsmuseet på
Meinckesvej 5, Maribo
• Klosterruinen ved Maribo Domkirke
• Lejet bygning: magasinet Victor Kolbyes Vej 15, Maribo
• Reventlow Museet Pederstrup,
Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L.
• Ridehuset, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L.
• Cafe C.D.F. i Vaskehuset, Pederstrupvej 124,
4943 Torrig L.
• Gl. Badevej 2E, Rødby
• Humlegårdsvej 4, Rødby
10
Besøg museet
Administration:
Frisegade 40, 4800 Nykøbing F.
tlf. 5484 4400
[email protected]
Udstillinger:
Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11,
4930 Maribo
Falsters Minder, Færgestrædet 1A,
4800 Nykøbing F.
Reventlow-Museet Pederstrup,
Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L.
Frilandsmuseet: Meinckesvej 5,
4930 Maribo
Egnshistorisk Arkiv: Frisegade 45,
4800 Nykøbing F.
Telefonnumre og åbningstider kan ses
på museets hjemmeside
www.museumlollandfalster.dk
Museets ansvarsområde beskrives således i museets vedtægter § 2:
2. Formål og ansvarsområde
2.1 Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling indenfor sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden
og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel Museets egen
forskning, som anden forskning baseret på Museets samlinger.
2.2 Museum Lolland-Falsters geografiske ansvarsområde er Guldborgsund og Lolland kommuner.
Museets tidsmæssige ansvarsområde omfatter forhistorie, middelalder, renæssance og nyere tid. Museets
emnemæssige ansvarsområde er kulturhistorien, herunder herregårdskultur og godslandskab på Lolland og Falster.
Museets vedtægter findes i øvrigt på museets hjemmeside www.museumlollandfalster.dk.
Ledelse
Museets øverste myndighed er bestyrelsen, som består af 13 medlemmer:
• Michael Fagerlund, formand, udpeget af Menighedsrådsforeningen for Lolland-Falsters Stift
• Birgit Hansen, næstformand, udpeget af Associerede museer
• Jens Erik Boesen udpeget af Guldborgsund Kommunes byråd
• Steffen Rasmussen udpeget af Lolland Kommunes byråd
• Flemming Hansen udpeget af Kulturmindeforeningen
• Merete Klitgaard-Andersen udpeget af Stiftsmuseets Venner
• John Sørensen udpeget af Advokatforeningen i Nykøbing Falster retskreds
• Ole Lauridsen udpeget af Dansk Landbrug Sydhavsøerne
• Karsten Pedersen udpeget af Nordea Bank
• Kim Normand udpeget af CELF
• Ole Munksgaard udpeget af Lolland-Falsters Historiske Samfund
• Ib Bruun Clausen, af Reventlow Parkens Støttekreds
• Lars Meldgård, medarbejderrepræsentant
Bestyrelsen konstituerer sig selv efter hvert kommunevalg med formand og næstformand samt et
forretningsudvalg bestående af formanden, næstformanden og to bestyrelsesmedlemmer (efter vedtaget forretningsorden). I 2014 fik museet ny bestyrelse; alle blev genvalgt, bortset fra medarbejderrepræsentanten. Marianne Nielsen ønskede ikke genvalg.
I 2011 udsendte Kulturministeriet en vejledning for god ledelse i kulturinstitutioner. Den har museets
bestyrelse taget op i arbejdet i løbet af året og bl.a. på den baggrund ændret bestyrelsens forretningsorden. Der er tillige udarbejdet et årshjul for bestyrelsens arbejde.
Museets bestyrelse har i henhold til museets vedtægter uddelegeret den daglige ledelse til museets
direktør.
Museets ledelsesteam er:
Direktør cand. mag. i etnologi og historie, Ulla Schaltz. Den daglige ledelse af museet foregår i tæt
samarbejde med museets bestyrelse og museets souschef mag. art. & cand. mag. i forhistorisk arkæologi
og geografi/geologi, Anna-Elisabeth Jensen samt museets leder af bygningsbevaringsafdelingen cand.
mag. i middelalderarkæologi Leif Plith Lauritsen. Fra marts blev ledelsesgruppen yderligere suppleret
af museets nyansatte administrationschef Jesper Andersen, som er økonom, cand. merc. med speciale
indenfor internt regnskabsvæsen.
11
Administration, forsikring, regnskab og revision
I en stor organisation som Museum Lolland-Falsters er det vigtigt med et godt, fælles sagsstyringssystem, som både lever op til krav om, at vi skal kunne finde sager igen, men også er et kommunikationsmiddel medarbejderne imellem. Sidste år blev BOB introduceret for museets medarbejdere. BOB er
museets intranet, som alle medarbejdere holder sig orienteret gennem. Med BOB får museets medarbejdere nu den længe ventede fælles platform, som skal gøre vidensdeling nemmere.
BOB fra baby til tumling – intranet i 2014
Sidste år ved denne tid var museets intranet lige akkurat blevet færdig i sin første udformning.
Medarbejderne var blevet introduceret, arbejdet med BOB skulle til at begynde, og udbyttet
skulle høstes.
Nu er det så muligt at se tilbage over dette første år med BOB, muligt at betragte babyens vækst
til tumling med alt, hvad det indebærer af knubs og klodsethed, fremskridt og muligheder.
BOB bærer i sig muligheden såvel for videndeling og understøttelse af organisationen som for at
være værktøjskasse og nyhedsmedie. Men ligesom en baby ikke er udstyret med alle kompetencer
fra begyndelsen, er heller ikke BOB sådan indrettet.
Fokus i 2014 har ligget på det rent instrumentelle: værktøjskasse og nyhedsmedie. BOB er således
blevet den, man dagligt møder som den første, når man begynder sit arbejde ved computeren,
den, der møder én med ny viden fra morgenstunden. Og selvom han ikke nødvendigvis ligefrem er
en nær ven, så er han i hvert fald en nyttig samarbejdspartner. Medarbejderne har tilsyneladende
vænnet sig til BOBs eksistens, og navnlig den helt aktuelle information på forsiden er velfungerende. Et af de mere populære features er sygelisten, ligesom det lader til, at ”masseinformation”
via BOB langsomt nedbringer sandsynligheden for forstoppelse i den enkelte medarbejders mailboks.
Der har undervejs været knubs og børnesygdomme. At komme en morgen og konstatere, at
samtlige nyheder på BOB er forsvundet ud i den blå luft, er mere end almindeligt frustrerende,
men takket være intensivt detektivarbejde og god support kunne skaden udbedres, og episoden
gav nye erfaringer og nye arbejdsrutiner. En større barriere for intensiv brug af BOB har været et
længerevarende irritationsmoment i form af systemets temmelig lange responstid, men i skrivende stund lader problemet til endelig at være løst, hvilket giver en væsentlig forbedret brugeroplevelse og dermed store forhåbninger til bedre integration af BOB i det daglige arbejde i fremtiden.
I sidste del af 2014, hvor de værste begyndervanskeligheder lader til at være ryddet af vejen, er
det indledende arbejde med at udvikle BOB hen mod ”Version 2.0” i gang. De første forberedelser
såvel i forhold til indhold som til design og brugervenlighed er i fuld gang, og arbejdet forventes
accelereret i første halvdel af 2015 i takt med, at medarbejderkompetencerne på området udvides.
Museum Lolland-Falster er forsikret gennem museumsforsikringen i TopDanmark. Forsikringen er fuldt
dækkende på alle områder og i øvrigt revideret og ajourført ved sammenlægningen og igen ved indlemmelsen af Reventlow-Museet Pederstrup. Dertil kommer, at museet har et møde om året med vores
forsikringskonsulent. Emnet forsikringer blev drøftet på et af årets bestyrelsesmøder.
Museet følger diverse oversigter fra Kulturstyrelsen i forbindelse med sagsbehandling og journalisering.
Den anvendte regnskabspraksis er Kulturstyrelsens anviste regnskabspraksis.
Museet har revisionsfirmaet Beierholm som revisor, og der er indgået en 4-årig aftale. Den er gældende
for regnskabsårene 2013-2016.
12
Vision, mission, arbejdsplan, strategier og politik
Vision
Museum Lolland-Falsters første sæt arbejdsplaner for 2011-2014 har haft en meget enkel vision. Da
Museum Lolland-Falster var igennem to fusioner på 18 måneder, er visionen enkel og meget jordnær:
Museets vision er at virke som ét professionelt, statsanerkendt, kulturhistorisk museum for LollandFalster. Museum Lolland-Falsters medarbejdere har nu arbejdet sig igennem det 4. år i de første langsigtede arbejdsplaner.
Museets vision er, som beskrevet ovenfor, at få museet til at virke som ét professionelt, statsanerkendt,
kulturhistorisk museum. Det er museets medarbejderes og bestyrelsens opfattelse, at kun igennem at få
museet til at fungere som en enhed kan Museum Lolland-Falster udvikle sig til at blive et stærkt, bæredygtigt og innovativt museum. Museum Lolland-Falster skal finde sin plads som nyt og samlet museum
på Lolland-Falster.
I løbet af 2014 er der blevet arbejdet på ny vision og strategier for arbejdsplanerne 2015-2018.
Mission
Museets mission er i sagens natur beskrevet i museets vedtægter § 2
2.1 Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling indenfor sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden
og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel Museets egen
forskning som anden forskning baseret på Museets samlinger.
2.2 Museum Lolland-Falsters geografiske ansvarsområde er Guldborgsund og Lolland kommuner.
Museets tidsmæssige ansvarsområde omfatter forhistorie, middelalder, renæssance og nyere tid. Museets
emnemæssige ansvarsområde er kulturhistorien, herunder herregårdskultur og godslandskab på Lolland og Falster.
Arbejdsplaner
Museets første 4-årige arbejdsplan går fra 2011 til 2014. Den er godkendt af museets bestyrelse og
præsenteret for kommunerne. Hvert år udarbejdes en delarbejdsplan, som godkendes på bestyrelsesmødet i november sammen med budgettet. Begge dele findes på museets hjemmeside.
I løbet af 2014 blev der arbejdet en del med de nye 4-årige arbejdsplaner, der således dækker perioden
2015-2018. De blev godkendt af museets bestyrelse på dens møde i november, og således er det nye
arbejdsgrundlag klart. Arbejdsplanerne indeholder vision, mission og strategier for museet de næste fire
år.
Læs mere om, hvad Museum Lolland-Falster skal lave i arbejdsplanerne på hjemmesiden
http://www.aabne-samlinger.dk/media/510432/Mlf_arbejdsplan_15-18.pdf.
Strategier og politikker
Museets medarbejdere har igennem de sidste par år udarbejdet en lang række af strategier og politikker,
ikke kun i forhold til museumsarbejdet og museumsloven, f.eks. forskningsstrategi og indsamlingspolitik, men også på HR-området; museet har således stresspolitik og sygdomspolitik. Strategierne
og politikkerne bliver lagt på museets hjemmeside, efterhånden som de bliver færdige og godkendt i
diverse medarbejderorganer.
Samdriftsaftaler
Museum Lolland-Falster modtog i 2014 driftstilskud fra staten og fra vores to kommuner, Lolland og
Guldborgsund. Da staten giver det største tilskud, regnes den for hovedtilskudsyder.
De to kommuner har haft tradition for at indgå samdriftsaftale om driften af museet. Den tidligere aftale
var gældende for perioden 1. juni 2010 - 31. maj 2014. Aftalen skulle derfor genforhandles fra 1. januar 2014. Vi
er glade for, at begge de nye kulturudvalg valgte at forny aftalen efter samme principper som den tidligere.
13
Den udløser et driftstilskud til Museum Lolland-Falster, der i 2011 udgjorde 48,81 kr. pr. (Nye tal) indbygger pr. år. Dertil kom et ekstra tilskud på 9,41 kr. pr. indbygger fra Lolland Kommune til dækning af
Reventlow-Museet Pederstrup. Tilskuddene fremskrives.
Samarbejdspartnere lokalt, regional, nationalt og internationalt
Netværk og samarbejde er essentielt for museets medarbejdere. Museets medarbejdere arbejder for
kulturarv lokalt, nationalt og internationalt. Det er vigtigt at søge indflydelse og at arbejde for fællesskabet. Derfor bruger museets medarbejdere en del tid på råd, nævn, bestyrelser og samarbejdsrelationer.
Museet samarbejder på såvel internationalt som nationalt og regionalt plan for at fremme museets
position i museumsfeltet i Nordvesteuropa. Samtidig prioriterer museet også tværfagligt samarbejde på
lokalt niveau for at fremme museets professionelle arbejde med kulturarven.
Lokale netværk: Lolland og Guldborgsund Kommuner:
Samarbejde med kommunale forvaltninger, brugerråd, samråd mv. Museet sender repræsentanter til en
række forskellige kommunale brugerråd og samråd. Museets direktør Ulla Schaltz (ULS) er bestyrelsesmedlem i Business LF. Det flerårige, helhedsorienterede områdefornyelsesprojekt i Slotsgadekvarteret
i Nykøbing blev afsluttet i 2014, og borgerstyregruppen, hvor museet har været repræsenteret som
lodsejer ved Anna Elisabeth Jensen(AEJ), kunne nedlægge sit hverv.
I 2014 har Leif Plith Lauritsen (LPL) været museets repræsentant i Guldborgsund Kommunes Kulturelle
samråd, og Anne Elmer (AE) har været museets repræsentant i Naturpark Maribosøerne.
Museum Lolland-Falster har siden fusionen i 2009 taget initiativ til en årlig informationsdag og workshop
sammen med natur- og plan-sagsbehandlerne fra Lolland og Guldborgsund Kommuner med deltagelse
af alle museets inspektører.
To af museets inspektører Marie Brink (MB) og Jesper Munk Andersen (JMA) er i 2014 indgået i Lolland Kommunes udviklingsprojekt: Fremtidens landskab. Og museets souschef indgår ved årsskiftet
2014/2015 i skrivegruppen bag den kommende Kultur- og fritidsplan for Lolland Kommune.
I 2014 tog museet for første gang også initiativ til en årlig informationsdag og workshop sammen med
kulturkonsulenterne og stadsarkivarerne fra Lolland og Guldborgsund Kommuner og med deltagelse af
alle museets inspektører.
Museets direktør (ULS) er næstformand for Kulturtjenesten, som er Lolland-Falsters store satsning inden
for børne- og ungekultur.
Arkiver, museer og bygningsbevaringsforeninger mv.
Arkiv og ABM samarbejde
Falsters Egnshistoriske Arkiv, der er en del af Museum Lolland-Falster, indgår i Arkivrådet for Guldborgsund Kommune v. Thomas Bogtoft Møller (TBM) og deltager i Guldborgsundarkivernes årsmøde. I 2014
med et indslag om Historisk Atlas (MB). Museet indgår også i den regionale sammenslutning af arkiver
omkring Storstrømmen (LASA) og den landsdækkende sammenslutning af lokalarkiver (SLA) v. LTB.
Desuden indgår museet i ArkivBiblioteksMuseums samarbejder med både lokalarkiver, stadsarkiver og
biblioteker i både Guldborgsund og Lolland Kommuner, eksempelvis i det regionale samarbejde om
Historisk Atlas.
Bygningsbevaringsforeninger mv.
Museets ene venneforening Kulturmindeforening i Nykøbing er samtidig en lokal afdeling af den landsdækkende bygningsbevaringsforening By og Land. Museets souschef (AEJ) er født medlem af Kulturmindeforeningens bestyrelse. Museet og Kulturmindeforeningen har været fødselshjælper for
bevaringsforeningen i Maribo. Museets ene nyere tids inspektør Lene Tønder Buur (LTB) er kontakt til
og deltager med mellemrum i Maribo bevaringsforenings møder.
Museet udpeger desuden et medlem til Guldborgsund Kommunes bevaringsfond (LPL) og til facaderådene i Nykøbing (AEJ) og Nysted (LTB).
14
Kommunale museumsnetværk
Museum Lolland Falsters direktør (ULS) har taget initiativ til kommunale museumsnetværk i både Lolland og Guldborgsund Kommuner. I 2014 har der været afholdt et selvstændigt møde i museumsnetværket i Lolland Kommune Katha Qvist (KQ) og AE og et selvstændigt møde i museumsnetværket i
Guldborgsund Kommune (ULS & AEJ) foruden et fælles møde med deltagelse af museerne fra begge
kommuner AEJ, Elisabeth Abildtrup (ELA) og KQ. I Lolland Kommune indgår de historiske møller også i
netværket.
I Guldborgsund Kommune har museet et født medlem i hhv. Traktormuseets bestyrelse (AEJ), i Bøtø Nor
Gl. Pumpestations bestyrelse Birgit Wilster Hansen(BWH) og i Skovbrugsmagasinets bestyrelse (AE).
Regionale netværk
Museet deltager i det tværmuseale sjællandske netværk om udforskning af Sjællands Middelalder (LPL).
Museum Lolland-Falster er hjemsted for den regionale tværmuseale webportal Åbne Samlinger, og
museets souschef (AEJ) er formand for styregruppen.
Museets direktør (ULS) indgår i fusionsgruppen bag fusionen af bevaringscentrene i Region Sjælland,
hhv. Bevaringscenter Øst og Bevaringscenter Næstved, hvor Museum Lolland-Falster er en af centrets
største andelshavere, og hvor ULS er næstformand.
Museet indgår i det regionale kommunekreds-initierede kulturaftalesamarbejde Kulturstrømmen, hvor
museets direktør (ULS) indgår i den Rådgivende Kulturgruppe. Museets souschef (AEJ) har af kulturaftalepartnerne i Region Sjælland været valgt som dansk kulturarvsrepræsentant i kulturbestyrelsen for
det bilaterale Kulturlink-samarbejde finansieret af Interreg IVa midler, et hverv der er ophørt ultimo 2014
sammen med bevillingen.
Nationale og internationale netværk
Museets direktør (ULS) er af landets andre museer valgt som medlem af Kulturstyrelsens strategiske
panel på museumsområdet og desuden som næstformand for Kulturstyrelsens Kulturhistoriske Udvalg.
Museum Lolland-Falster deltager aktivt i samarbejde med Danmarks andre museer inden for rammerne
af ODM (Organisationen af Danske Museer), hvor museets direktør (ULS) er medlem af bestyrelsen og
formand for Chefnetværket samt medlem af Nyere tids netværket. Ved ODMs Kulturhistoriske, naturhistoriske og kunstfaglige orienteringsmøder funderer lederen af museets arkæologiske enhed (KHS)
som tovholder for den forhistorisk arkæologiske gruppe, mens museets formidlingsinspektør (ASM)
er tovholder for udstillingsgruppen, og museets magasinforvalter (BWH) er tovholder for den konserveringsfaglige gruppe.
Museets magasinforvalter (BWH) og samlingsansvarlige (LTB) på nyere tids området indgår i ODMs samlingsetikgruppe.
Museet er sekretariat for det nationale og tværfaglige middelalderarkæologiske forskningsnetværk
Magt, Borg og Landskab og er også repræsenteret i bestyrelsen for netværket (LPL). LPL har i 2014 også
bidraget med udstillingsassistance til Moesgård Museum.
Museum Lolland-Falsters nyere tids inspektører deltager på landsplan i Industripuljen, Landbrugspuljen
i museernes udkantsnetværk og i nyere tids netværk. Museets herregårdsinspektør indgår i herregårdspuljen. Museet samarbejder inden for Nationalmuseets store forskningsprojekt Førkristne Kultpladser
med såvel Zentrum für Baltische und Skandinavische Archäologie in Schleswig som med de arkæologiske universitetsinstitutter om udgravningen af jernalderbebyggelsen ved Hoby.
Med udgangspunkt i museets store opgave med de arkæologiske undersøgelser forud for tunnelen under Femern Bælt indhenter museet råd og sparring nationalt og internationalt. I 2014
sendte museet konservering og naturvidenskabelige undersøgelser i udbud, der blev vundet af
Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske Museum. Museet indgår derfor f.eks. i forbindelse med
fundhåndteringen (RLP) i et nært samarbejde med medarbejdere fra disse institutioner. Museets
15
arkæologer deltager i øvrigt aktivt i arkæologisk GIS-forum og i samarbejdet om udvikling af MUD
(Museernes Udgravnings Data) mv.
Internationalt
Museets direktør indgår som det danske medlem i bestyrelsen for Baltisk Museums Netværk, hvor der
i 2014 blev holdt bestyrelsesmøde i Riga. På det årlige netværksmøde i Turku fremlagde museet dels
udfordringerne ved de store arkæologiske undersøgelser i forbindelse med Femern projektet (AEJ), dels
tankerne bag Museum Lolland-Falsters bibliotekshistoriske udstilling Viden i tiden (AE).
Som bestyrelsesmedlem i ODM deltog direktøren i årskonferencen for sammenslutningen af nationale
museumsforeninger NEMO i Bologna i september 2014. Museets herregårdsinspektør (JMA) repræsenterer museet i forbindelse med Nordisk Slots- og Herregårdssymposium og Norsk herregårdsnetværk.
Museets middelalderarkæolog (LPL) har i en lang årrække deltaget i det byarkæologiske internationale
netværk Stadtarchäologie im Hansaraum, der afholder kollokvier i Lübeck hvert andet år.
Museum Lolland-Falster har siden begyndelsen af 2014 været leadpartner for Interreg-4a projektet MusBelt (ULS, DK, AEJ). MusBelt startede i begyndelsen af 2014 og indledte en proces, hvor museerne på
begge sider af grænsen skulle lære hinanden bedre at kende og intensivere deres samarbejde. I august
mødtes 40 repræsentanter fra 23 danske og tyske institutioner til en workshop i Lübeck og drøftede
muligheder for at nå målet. Resultatet af denne proces foreligger ved årsskiftet 2014/2015 i form af et
projektudkast for oprettelsen af et regionalt dansk-tysk museumsforbund, som på lang sigt skal stabilisere det grænseoverskridende samarbejde. Den regionale geografi i det nye projekt omfatter ikke kun
den hidtidige Femern Bælt-region, men også hele den nordlige del af Slesvig-Holsten og Region Syddanmark. Samarbejdet prioriterer gennemførelsen af fælles grænseoverskridende museumsprojekter og
grænseoverskridende kommunikation og markedsføring såvel som grænseoverskridende forskning og
samarbejde med universiteterne. Det tilstræbes at realisere dette nye projekt inden for rammerne af
Interreg-5a-programmet. Museets projektleder for MusBelt indgår i øvrigt siden 2010 i netværket
RegioSKILL mellem RUC, CELF og Handwerkskammer Lübeck.
Nøgletal Organisation
2011
2012
2013
2014
Hvor mange geografisk adskilte og bemandende
besøgsadresser driver museet?
5
5
5
5
Hvor mange af disse er lokalhistoriske arkiver?
1
1
1
1
Angiv kommunerne ordinære tilskud til museumsdriften pr. indbygger?
GK & LK
48,81 kr.
LK til RMP
9,41
GK & LK
49,69 kr.
LK til RMP
9,58
GK& LK
50,44
LK til RMP
9,97
GK& LK
51,1
LK til RMP
10,6
Hvor mange bestyrelsesmedlemmer er udpeget på
baggrund af særlige professionelle kompetencer?
9
9
9
9
10m/3k
10m/3k
10m/3k
11m/2k
56,8
57,8
58,8
59,4
Hvordan er kønsfordelingen i museets bestyrelse?
Kvinder og mænd?
Hvad er aldersgennemsnittet i museets bestyrelse?
16
Ressourcer
Af Ulla Schaltz, museumsdirektør
Museets økonomi
Museum Lolland-Falster har som andre museer en økonomi, som er sammensat af indtægter, bidrag
og tilskud fra mange forskellige interessenter. Museet er primært støttet med kommunal støtte og et
statstilskud.
I runde tal bidrager staten med lidt over 50 % af det faste driftstilskud, Lolland Kommune med lidt under
25 % og Guldborgsund Kommune med lidt under 25 %. Museet har et relativt stort statstilskud, hvilket
skyldes en særlig historik.
Museum Lolland-Falster er som bekendt et fusioneret museum af 3 museer. Disse tre museers statstilskud indgår nu i museets samlede statstilskud. Dertil kommer tidligere amtstilskud til alle tre museer
samt til Åbne Samlinger, og endelig drev de mange små kommuner på Lolland-Falster museerne i fællesskab, hvilket udløste et ekstra statstilskud i form af en samdriftsaftale. Tilskuddet fra Lolland og Guldborgsund Kommuner bliver givet med baggrund i en samdriftsaftale. Derudover holder museet hvert år
omsætningen oppe igennem større arkæologiske arbejder og bestilte opgaver eksempelvis udstillinger
til Gedser bestilt af Guldborgsund Kommune.
Museets ydelseskatalog ligger på hjemmesiden under Salg og ydelser. Her skal borgerne kunne finde
oplysninger om alt lige fra billetpriser og omvisningspriser til lokaleudlejning til fest og bryllupsbilleder
samt priser på konsulentydelser inden for arkæologi, historie, etnologi, udstillingsopbygning, bygningskonsulentarbejde mv., som museets medarbejdere kan yde.
Museets medarbejdere fundraiser hvert år en stor sum hjem til museets aktiviteter. Ofte er det helt
almindelige ting som bygningsvedligehold og udstillinger. Det er nødvendigt, da museets driftstilskud
ikke slår til, når der skal ydes noget ekstra i forhold til disse områder.
I de senere år har museet arbejdet med sponsorater. Det betyder, at museet nu har sponsoraftale med
en lang række af lokale virksomheder. De er sponsorer på de enkelte udstillingssteder eller på events.
Der er lavet aftaler, som ligger i forskellige prisklasser, og der genydes fra museet svarende til beløbet.
Hvert år afholdes et fælles sponsorarrangement. Alle sponsorernes logo og navn kan ses på museets
hjemmeside.
Økonomisk beretning 2014
Regnskabsåret 2014 har været præget af en meget stor aktivitet på de arkæologiske udgravninger, primært i
forbindelse med etableringen af den faste forbindelse til Tyskland. Medarbejderstaben på denne udgravning
er udvidet kraftigt, hvilket tillige har betydet en mærkbar forøget aktivitet i museets administration.
Der har ligeledes været stor aktivitet i forbindelse med formidling inden for nyere tid. Her har museet stablet
en ny permanent udstilling “OMG - en udstilling om en enestående samling af krucifikser og middelalderens
kirke” på benene, ligesom museet har ydet ekstern konsulentbistand i forbindelse med etablering af udstillinger og til bogudgivelser. Museet har i 2014 desuden arbejdet intenst med markeringen af 200året for
skolelovene.
Årets resultat før henlæggelser er et overskud, som blandt andet skyldes et meget højt momsfradrag. Vi kan
takke vore sponsorer og den arkæologiske virksomhed for dette resultat, da disse to aktiviteter bidrager
afgørende til årets usædvanligt høje momsprocent.
Museets ledelse har valgt at henlægge en del midler til magasin, formidling, ABM-hus-projekt, låsesystemer,
egne undersøgelser og udvikling af Reventlowparken mv..
Efter henlæggelserne bliver årets resultat kr. 13.431, som overføres til museets egenkapital.
17
Personale
Antallet af medarbejdere er foreløbig toppet på Museum Lolland-Falster i 2014. Vi kom op på hele 115
medarbejdere i sommeren 2014. Det skyldes selvfølgelig det meget store antal arkæologer, museet
har ansat i forbindelse med forundersøgelserne på Femern Bælt og mange andre opgaver. Medarbejdergruppen på Museum Lolland-Falster er meget bredt sammensat. Der er administrativt personale,
museumsinspektører med forskellige specialer, håndværkere, “grønne” medarbejdere, registratorer,
butikspersonale, turistmedarbejder mv. Samtidig er museets medarbejdere fordelt ud på alle museets
afdelinger.
Det betyder, at museets medarbejdere har tilhørssted på ikke mindre end 8 adresser i Nykøbing, Maribo,
Feltstationen i Rødby og Reventlow-Museet Pederstrup. Dertil kommer, at arkæologerne i længere perioder holder til i skurvogne ude på udgravningerne.
Organisationsplan
Museets nuværende organisationsplan trådte i kraft den 1. september 2012. På daværende tidspunkt
skete der flere ændringer, hvoraf de væsentligste var: museets forsknings- og registreringsafdeling er
nu lagt sammen med formidlingsafdelingen, så alle museumslovens 5 søjler nu er samlet under souschef
Anna-Elisabeth Jensens ledelse. Turistinformation og museumsbutikker blev skilt ud fra formidlingsafdelingen og høret direkte under museumsdirektør Ulla Schaltz. Bygnings- og bevaringsafdelingen er
kommet under Leif Plith Lauritsen.
Denne organisationsplan blev brudt op, da administrationschef Jesper Andersen blev ansat den 13.
marts 2014. Herefter hører alle stabsfunktioner herunder butikker og turistinformation under administrationschefen, som samtidig trådte ind i ledelsen, der herefter bestod af 4 personer.
Organisationsplan Museum Lolland-Falster
Bestyrelse
Direktør
Ledelsesgruppe
HR
Administration
IT
Mentor
Publikumservice
og turisme
Kulturhistorisk
afdeling
Driftsafdeling og
bygningsrådgivning
18
Kommunikation og møder
Museum Lolland-Falster har en meget kompleks organisation. Derfor er det nødvendigt med forskellige
kommunikationsformer. Museets medarbejdere afholder en del møder i de respektive afdelinger og på
tværs. Museet har et samarbejdsudvalg, en arbejdsmiljøorganisation og et tværgående mødeforum.
Kommunikation foregår internt via personlig kontakt og mail. Ikke alle, men dog langt den overvejende
del af medarbejderne, har computere og telefoner. De, der ikke har egen PC og telefon til rådighed, har
adgang via kollegaerne.
Museets interne kommunikationssystem hedder BOB og anvendes i stadig større grad af museets
medarbejdere.
Der skrives referat af alle interne møder, og disse ligger tilgængelige for mødedeltagere. Endelig
udarbejdes der årsberetning, artikler om kollegernes arbejdsområder og arbejdsplaner, ligesom der
afholdes 2 fællesmøder om året, hvor alle medarbejdere er samlet.
MUSamtaler og psykisk arbejdsmiljø
Alle ansættelseskontrakter og jobbeskrivelser er nu gennemarbejdet. Jobbeskrivelserne gennemgås
hvert år ved den årlige MUSamtale, så eventuelle ændringer kan blive påført. MUSamtalerne bliver
gennemført med nærmeste leder inden for året første 6 uger.
Museum Lolland-Falster har igen i 2014 sat fokus på det psykiske arbejdsmiljø og har gennemgået og
kortlagt dette. Den første kortlægning blev udarbejdet i slutningen af 2010, og siden er der blevet
arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø ca. en gang om året. Spørgeskemaer er blevet uddelt til
samtlige medarbejdere.
Skemaerne er blevet gennemarbejdet. De efterfølgende dialogmøder er blevet afholdt af Jesper
Andersen og med Marianne Nielsen som arbejdsmiljørepræsentant og referent. Kortlægningen og
resultaterne af dialogmøderne samles og bearbejdes i en nedsat arbejdsgruppe. Ud fra besvarelserne og
dialogmøderne udvælges nogle fokuspunkter, som vi arbejder videre med i arbejdsmiljøorganisationen.
Kortlægningen af fysisk og psykisk arbejdsmiljø er en meget ressourcekrævende indsats, og derfor er
det besluttet kun at gøre det hvert andet år og i stedet bruge ressourcerne på akutte situationer.
I den forbindelse har medlemmerne af arbejdsmiljøudvalget løbende været på det lovpligtige
arbejdsmiljøkursus. Derudover har relevante medarbejdere været på kurser inden for deres respektive
områder. Arbejdsmiljøet inden for det arkæologiske område har vi sat særligt fokus på. Der bliver stillet
særlige krav til arbejdsmiljøet fra Femern Bælts side, og museet har valgt fremover at opfylde disse krav
ved alle undersøgelser og udgravninger. Der afholdes i den forbindelse arbejdsmiljømøde hver anden
uge med Femern A/S. Arkæologerne har flere pladser i arbejdsmiljøorganisationen.
Mentorordning, frivillige, specialeskrivning og praktik
Museet har i gennem flere år haft en mentorordning med Lolland Kommune. Inge Marie Hansen er
ansat som mentor til at varetage organiseringen på museet samt til at have kontakten til kommunens
jobcenter og jobklub.
Der har været en stor udskiftning i denne gruppe i løbet af året, da vi hovedsageligt har folk inde i korte
afklaringsforløb, typisk 13 uger. Denne ordning er både museet og kommunen meget glade for. Også i
2014 var de 8 pladser i spil det meste af året.
Der har i alt været 19 personer hen over året. Af disse var enkelte personer her i flere 13-ugers-perioder.
Museets frivillige er en uundværlig hjælp for museet. Der er også i år blevet taget en stor tørn ved
diverse arrangementer på Frilandsmuseet, ved pasning af butikker i forbindelse med udvidede åbningstider, vagt på Reventlow-Museet, produktion af varer til butikkerne, registrering af arkivalier og fotos,
dokumentation af museets arbejde, guidede ture osv. osv. Det er næsten ikke muligt at beskrive alle de
opgaver, der varetages af denne gruppe. Museets frivillige er ikke kun uundværlige men samtidig også
gode ambassadører for museet.
19
Foreninger
Museum Lolland-Falster har nu tre venneforeninger tilknyttet. Kulturmindeforeningen (relateret til det
tidligere Guldborgsund Museum) har 42 virksomhedsmedlemskaber og 407 medlemmer. Stiftsmuseets
venner, nu Museumsforeningen Lolland-Falster, har 80 medlemmer. Og endelig har Reventlowparkens
Støttekreds 526 medlemmer. Alle tre foreninger har plads i museets bestyrelse.
Nøgletal Personale
Har museet fastansatte videnskabelige medarbejdere, der uddannelsesmæssigt modsvarer museets ansvarsområde?
Hvor mange fastansatte årsværk rådede museet over i år?
Heraf antal fastansatte videnskabelige årsværk?
2011
2012
Ja
Ja
2013 2014
Ja
Ja
24,74 22,56 32,78
64,59
12
14 20,91
26,72
Heraf antal fastansatte med en ph.d.-grad
0
3
Eller fastansatte, som er forskerbedømt til ph.d.-niveau?
3
3
Hvor mange fastansatte årsværk udgjordes af fleksjobs eller lignende ordninger?
24,74 24,29 22,67
21,54
Hvor mange årsværk blev udført af medarbejdere i tidsbegrænset ansættelse?
6,51 15,65 10,53
36,89
9
32,2
2
2
Heraf antal videnskabelige årsværk i tidsbegrænsede ansættelser?
Hvor mange årsværk (anslået) blev udført af frivillige?
2,75
2
Efteruddannelse
Museets medarbejdere deltager i konferencer og seminarer i det omfang, det skønnes relevant, og
museet har mulighed for at finansiere deltagelsen. I det omfang, det er relevant, bidrages også med
indlæg på seminarer og konferencer. (Se lister over medarbejdernes deltagelse i seminarer og kurser
bagest i beretningen).
Administration, ledelse og arbejdsmiljø
Det er Museum Lolland-Falsters målsætning, at alle medarbejdere får et førstehjælpskursus. Kurset
består af tre dage, hvor de to første drejer sig om førstehjælp og den sidste om brandbekæmpelse.
I september afholdt museet et internt kursus i ledelse for museets mellemledere med en ledelsesfilosofisk tilgang til at etablere og udvikle ledernes dialog om ledelse. På kurset blev der talt om, hvad
god ledelse er, om etik og om at vælge sig selv som leder. Yderligere vil der blive introduceret praktiske
metoder. Kurset blev gentaget i december med deltagelse af museets underliggende lag af museumsinspektører og projektledere med fokus på personlig ledelse.
Bevaring
En kvalificeret håndtering af museets akutte behov for forbedrede magasinforhold søges bevidst imødekommet gennem deltagelse i studieture mv.
20
Indsamling og registrering
Kurser i brug af Fund og Fortidsminder er obligatorisk, for at museets medarbejdere kan foretage den
lovpligtige registrering i Fund og Fortidsminder. Kurset omhandler registreringer af lokaliteter, såvel
udgravninger som enkeltfund.
På samme måde er Regin-kurserne en introduktion til Museernes Samlinger og Regin. Det omfatter
arbejde med den grønne registrant, modtagelse af genstande, genstande og aktører samt oprettelse af
stedregistranter, arkivfonde foto og storformater. Desuden øvelser i forskellige Regin-redskaber.
I 2014 arrangeredes et internt fotokursus for feltarkæologerne, hvor de blev indført i, hvordan man udnytter kameraerne optimalt og får taget de bedste registreringsfotos under ofte vanskelige forhold.
Efter rekruttering af endnu flere feltarkæologer til Femernprojektet blev der i maj afholdt et internt
naturvidenskabeligt arkæologikursus. Kurset var primært henvendt til nyansatte arkæologer, men også
andre interesserede var velkomne til at få et indblik i, hvordan man tager højde for naturvidenskabelige
metoder i det daglige arbejde i felten. Dette omfattede planlægning, strategier, prøvetagning, opbevaring, og fortolkning af resultater.
Formidling
Deltagelse i ODMs pressestrategiske kursus Få gang i medierne! gav i 2014 umiddelbart resultat i håndteringen af pressemeddelelser fra Femernprojektet.
Det digitale Museum
I januar 2014 rekvirerede Museum Lolland-Falster et kursus i brugen af In-Design. Kompetencerne skal
anvendes af museets medarbejdere til opsætning af artikler og lignende.
Museet har i årets løb fortsat prioriteret opdatering af GIS funktionen. Dels gennem deltagelse i eksternt
nationalt opdateringskursus for MapInfo-brugere. Kurset omhandlede bl.a. vejledning og undervisning i
konkrete problemstillinger, som vi oplever i hverdagen.
Dels gennem deltagelse i introduktion til nye programmer fra Pitney Bowes med en indføring i nye funktioner i de kommende versioner af MapInfo samt tips og tricks til brugen af den nuværende.
TR-arbejdet
Efter museet nu officielt har tillidsrepræsentant på AC området har den nyvalgte tillidsrepræsentant og
tillidsrepræsentantsuppleant været på obligatoriske tillidsmandskurser afholdt af DM. Disse indeholder
gennemgang af TR’s rolle på arbejdspladsen samt forhandlingsteknikker i forbindelse med løn og ansættelsesforhold foruden øget kendskab til love, paragraffer og overenskomstforhandlinger.
21
Bygninger og bygningsvedligehold
v. Leif Plith Lauritsen
Drift og bygningsbevaring
Afdelingen Drift og Bygningsbevaring har base i Maribo på Frilandsmuseet og bemandede satellitter
på Pederstrup og i Nykøbing. Som udgangspunkt er personalet samlet i basen i Maribo, men der er på
udvalgte steder dog fast tilknyttede personer udstationeret, som f.eks. på Pederstrup, hvor museumsassistent Leif Stævngaard har sin faste gang.
Museets 33 bygninger, der for størstedelens vedkommende er bevaringsværdige, fredede eller en del af
museets samling (husene på Frilandsmuseet), betyder derfor masser af arbejde inden for museets egne
rammer.
Der udføres løbende både renovering, vedligehold og udvikling af stederne og deres bygningsmasse.
Der tages selvfølgelig højde for sæsonbelastning og andre faktorer, således at der er et øget fokus på
de steder, der har et stort antal besøgende og dermed i visse perioder større slid. Afdelingen er derfor i
færd med at udarbejde et egentligt årshjul for afdelingens arbejdsopgaver.
De mange og forskelligartede håndværksmæssige udfordringer kræver både faglig indsigt og teknisk
kunnen. På Frilandsmuseet arbejdes der til stadighed med at skabe bedre værksteder med ordentlige
arbejdsforhold for håndværkerne. Også på de forskellige satellitter er det naturligvis nødvendigt at have
enkle værkstedsfaciliteter, så man kan foretage mindre og akutte reparationer på stedet.
Året 2014
Året begyndte med ansættelsen af en ny håndværker, der dog ikke kunne begynde på museet før den 1.
maj. Nogle af de planlagte opgaver kunne derfor ikke afvikles i henhold til planen, men det blev der på
forskellig vis rådet bod på. Dels ved at indkøbe lidt ekstra arbejdshjælp, dels ved at løbe lidt hurtigere og
hjælpe hinanden og endeligt også ved at udskyde enkelte opgaver til 2015.
Afdelingen arbejder efter en overordnet, og af bestyrelsen godkendt, arbejdsplan med at renovere og
istandsætte de bygninger og områder, der ejes af museet, men naturligvis tages der i det daglige arbejde
højde for uforudsete mangler og pludseligt opståede behov.
Det har for 2014, som nævnt, været nødvendigt at skubbe enkelte sager til 2015. Til gengæld er det
glædeligt at opleve, hvordan afdelingen nu fungerer, og der løftes i flok, hvor det er nødvendigt, uanset
lokaliteten. Det har tydeligvis været en gevinst for afdelingen nu at have håndværkere, der er fokuserede
på de håndværksmæssige opgaver. Et nøje overvejet greb, som nok kan synes oplagt, men som var
svært at få gennemført i den gamle todelte afdeling.
Bygningsgennemgang
Drifts- og Bygningsbevaringsafdelingen har gennemgået bygningerne i Nykøbing, Maribo og på Pederstrup og lavet en bevarings-, vedligeholdelses- og udskilningsplan for de enkelte bygninger.
Restaureringsgennemgangen bygger bl.a. på sidste års mere hurtige gennemgang af bygningerne (svarende til de
såkaldte tilstandsrapporter) i både i Nykøbing, Maribo og Pederstrup. Gennemgangen blev til en ”tilstandsrapport”,
som viste at en lang række af museets bygninger trænger til en kærlig hånd. Samtidig gav rapporten os mulighed
for at vurdere omfanget og nødvendigheden af snarlige reparationer og et overblik over den økonomi, der vil være
nødvendig for at vedligeholde husene. Med ”tilstandsrapporten” i hånden er afdelingen nu startet på de mange, men
nødvendige opgaver. Et arbejde der naturligvis kræver en lang proces, så længe museet har så mange bygninger.
22
Bygningskulturel restaureringsassistance
Museet har længe ønsket at kunne give kvalificeret vejledning til borgerne om deres huse og andre
bygninger i restaureringsøjemed. Derfor har Drifts- og Bygningsbevaringsafdelingen lagt kræfter i at opbygge en underafdeling med specialviden, nemlig Afdelingen for Bygningskultur og Bygningsrestaurering. Her skal afdelingens særlige kompetencer sættes i spil og gerne forøges gennem efteruddannelse.
Tanken er, at en mulig kunde (bygherre eller håndværker) kan kontakte os vedrørende konkrete restaureringsopgaver. Ikke for at vi skal udføre opgaven, men for at vi kan vejlede mht. materialer, teknikker osv.
Vores kombination af håndværksfaglig kunnen og en velfunderet indsigt i bygningsbevaringens teknikker gør os i stand til at yde en specialiseret rådgivning om renovering og restaurering.
For at få en endnu større viden og for at holde den viden, som vi allerede har, opdateret, er vi startet på
at videreuddanne vores dygtige håndværkere.
I januar-februar og november-december 2014 sendte vi derfor vores murer på Restaureringsuddannelsens
modul 1 og 2 på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Uddannelsen består af et længere forløb fordelt på 5
moduler á 5 uger og knytter sig til et projekt om at udvikle fremtidens restaureringshåndværkere. Det er
planen, at vores tømrer/tækker skal starte på samme uddannelse i starten af 2015.
Det er derfor også værd at bemærke, at vi i løbet af 2014 i afdelingen fik flere henvendelser vedrørende
restaureringsarbejde på huse. Det bekræfter os i, at det på lidt længere sigt vil kunne være en mulig
indtægtskilde. Men det fik os også til at tænke kritisk over vores egen risiko, når vi involverer os i andres
arbejde. Selv når det reelle arbejde begrænser sig til en egentlig rådgivning.
En af opgaverne viste os også, at vi skal passe meget på, når vi er ude. En erfaring er blandt andet, at vi
naturligvis bør have en rådgiverforsikring, således at vi er sikret, hvis vi mod forventning skulle give forkerte
råd. Endelig skal vi også sikre os, at vores rådgivning ikke bliver fordrejet og dermed kan misbruges;
således at f.eks. en bygning, alene med baggrund i vores håndværksmæssige udtalelser, kan vurderes til
nedrivning.
Kulturarv i det fri
Bygninger, som f.eks. dem museet ejer, udgør en del af vores fælles kulturarv. Det gælder, uanset om de
er fredede, bevaringsværdige eller opført for en måned siden. Det er klart, at netop de bygninger, der
er fredede eller bevaringsværdige, bør passes og behandles derefter. Museets bygninger er spredt over
flere lokaliteter.
I Maribo har museet et frilandsmuseum beliggende ved Maribo Søerne. Det består af 16 bygninger af
forskellige størrelser lige fra en firelænget gård til husmandshuse, skole og smedje. Bygningerne er
hjemtaget fra området Lolland-Falster. Frilandsmuseumsafdelingen åbnede i 1927, og de fleste bygninger blev hjemtaget i 1920erne og 1930erne, dog har museet i perioden 2004-2006 genopført et
landarbejderhus, og i 2011 blev stubmøllen fra Fejø genopsat efter en længerevarende restaurering.
Museet ejer ligeledes klosterruinerne fra Maribo Kloster beliggende ved domkirken. I Nykøbing har
museet til huse i fredede og bevaringsværdige bygninger fra 16-, 17-, 18- og 1900-tallet. Museet ejer
Kuske-stalden fra 1600-tallet, der er den eneste bygning fra Nykøbing Slot, der undgik nedrivning i
slutningen af 1700-tallet.
Med indlemmelsen af Reventlow-Museet Pederstrup i 2010 overtog museet også herregårdsparken på
Pederstrup med tilhørende bygninger, ikke mindst stutteristalden og den fredede hovedbygning, der er
søgt tilbageført til C.D.F. Reventlows 1800-tals bygning.
Denne tilføjelse til bygnings- og arealmassen på museet har skabt mange nye, spændende opgaver og områder,
som vi nu kan udvikle på. F.eks. skaber den store park, med sine beplantningsmæssige finurligheder og vedligeholdsplaner, behov for mere viden om dette grønne område. Her kan vi endnu lære meget, men heldigvis har vi
et strålende samarbejde med Lolland Kommune, hvor vi køber assistance, hvis vi vurderer, at det er nødvendigt.
23
Endelig har museet en række bygninger i Nykøbing, der i det daglige bruges som enten kontorer, udstillingssteder eller magasiner, samt professor Ove Petersens museumsbygning (Stiftsmuseet) fra 1890
på Banegårdspladsen i Maribo.
Samlet for bygningsmasserne i Nykøbing, Maribo og Pederstrup gælder det, at der siden 2009-2010 og
frem har været arbejdet med energigennemgang af bygningsmassen med henblik på driftsbesparelser
og udskiftning af forældede installationer. Det arbejde pågik også i 2014.
I det følgende gennemgås større bygningsarbejder af forskellig karakter på de enkelte afdelinger i 2014.
Nykøbing
For et kort resumé kan det fortælles, at igen i 2014 er der blevet indrettet nye arbejdspladser på afdelingerne i Nykøbing. Det skyldes ikke mindst, at den nye administrationschef havde brug for et regulært
kontor med mulighed for at kunne lukke af. Endvidere var det nødvendigt at lave en rokade, således
at dele af det administrative personale fik frontkontoret i Frisegade 40. Konsekvensen deraf blev desværre, at en af formidlingsmedarbejderne atter måtte flytte sin arbejdsplads. Der blev derfor, i det
gamle tømrerværksted i Frisegade 43, indrettet et dejligt stort kontor med masser af hyldeplads m.m.
Derudover er der gennemført en længere række af større og mindre renoveringer af museets bygninger
i Nykøbing, samtidig med at det generelle tilsyn med bygningsmassen og udenomsarealerne er blevet
gennemført.
Der er udført følgende større vedligehold på bygningerne:
Slotsgade 30/Rosenvænget
Bygningen har været anvendt til opbevaring af diverse emner. Der bliver fortsat ryddet op, og bygningen er
indrettet til midlertidigt magasin.
I løbet af forsommeren blev slotsportens (Slotsgade 30) betonsøjler renoveret. Under arbejdet med at fjerne
de dårlige dele af søjlerne måtte man erkende, at disse søjler må være blevet støbt i jernarmeringens helt
spæde barndom, idet flere forskellige og uprøvede jernarmeringsmetoder var taget i brug. Dette gav nogle
uventede udfordringer.
Opgaven, der nu er veloverstået, er endnu et bevis på, hvorledes samarbejdet mellem mange forskellige
institutioner kan bringe gode løsninger til veje. Alle implicerede parter, der blandt andet var Teknologisk
Institut, de involverede håndværkere og Museum Lolland-Falster, har både lært noget og er samtidig meget
tilfredse med det udførte arbejde, som bl.a. takket været en donation på 30.000 kr. fra Møenbogaard Fonden
kunne gennemføres.
Slotsporten med de istandsatte søjler
24
Færgestræde 1a/Langgade 2
Bygningen rummer ud over udstillinger og magasin også Turistinformation og Den gamle Købmandshandel.
Her findes også restauranten Czarens Hus, som kan bespise mere end 70 gæster indenfor. Restauranten
er bortforpagtet, og ny forpagter kom til pr. 1. oktober 2012. Som en del af det større løbende vedligehold blev gårdens vinduer efterset og malet i 2014.
Bannerne, der hænger i Færgestræde og fungerer som skiltningen af både museet og turistinformationen, har i 2014 voldt ret store problemer. Det skyldes en hyletone, som bannerne laver, når vinden
blæser i en bestemt retning, hvilket det viser sig, at den gør temmelig ofte. Derfor arbejder vi på at finde
en løsning, der ikke forstyrrer beboerne i naboejendommen.
Frisegade 40
Bygningen, der fremstår som den genopførte Amtsforvalterbolig, blev indviet i 2008 og rummer kontorer for museets administration samt dele af formidlingen og flere af arkæologerne. Endvidere er der
indrettet bibliotek i bygningen.
Den største forandring indvendigt har i 2014 været opførelsen af et kontor til den nye administrationschef. En funktion, der naturligvis har behov for et regulært kontor med mulighed for at kunne lukke en
dør og holde mindre møder i relativ fred og ro.
I mødelokalet i stueetagen er der sat lyddæmpende plader op i loftet for at gøre akustikken bedre i rummet. Det har haft en stor og gavnlig effekt og er, ikke overraskende, blev meget vel modtaget.
Frisegade 43
Bygningen rummer arbejdspladserne for nyere tids inspektører, registreringsværksted og enkelte af de
arkæologiske arbejdspladser.
Der er i det gamle tømrerværksted i Frisegade 43 indrettet et dejligt stort kontor med masser af hyldeplads og anden opbevaring til formidlerne. I lokalet ved siden af er der indrettet printer- og skærerum.
Det lille køkken er omdannet til et lille mødelokale, hvor der for akustikkens skyld er sat plader op i
loftet, ganske som i mødelokalet i Frisegade 40.
Frisegade 45
Bygningen rummer den såkaldte Nobels Butik og arkivet. Nobels Butik er færdigindrettet, og det samme
er bagbutikken, så den nu tjener som Drifts- og Bygningsbevaringsafdelingens depot.
Der er foretaget oprydning i køkkenet, og der arbejdes på at gøre bygningen mere indbydende både til
arkivgæsterne og museets personale.
Det er planen, at vi 2015 endelig får påbegyndt at friske køkkenet på første etage lidt op, således at brugere af arkivet og personalet atter kan finde ro til en kop kaffe der.
Froms Magasin
Bygningen tjener som magasin for en stor del af det tidligere Guldborgsund Museums genstande. Der er
udført mindre arbejder, men generelt afventer det videre arbejde beslutningen om et nyt stort magasin.
Maribo
Frilandsmuseet
Alle museets bygninger på Frilandsmuseet bliver løbende vedligeholdt. Således har der været en række
mindre reparationer på de fleste af husene. Derudover er museumsbutikken blev kalket indvendigt og
har atter fået en ny og indbydende opstilling.
Flere af museets stråtækkede tage trænger snart til en kærlig hånd, og med ansættelsen af vores nye
tømrer/tækker er der i 2014 begyndt at ske noget på dette område. I Laden er der blevet nedtaget genstande til frysning, og der er lavet klargøring til at få oplagt nyt stråtag. En opgave til hvilken der søges
eksterne midler.
De frosne genstande er blevet konserveret, og efterfølgende er nogle af genstandene anbragt i Havehuset.Haverne er ordnet og anlagt, stierne er blevet gruset og deres kanter rettet af.
25
Frilandsmuseets store stubmølle fra Fejø er blevet tjæret. Derudover er en udskiftning af stubben
påbegyndt. Den gamle stub var blevet angrebet af skadedyr.
Vingerne er blevet efterspændt og træværket behandlet efter forskrifterne.
Museumsbygningen
2014 var et travlt år i den gamle stiftsmuseumsbygning. Dette skyldtes ikke mindst, at vi langt om længe
fik opbygget og åbnet museets krucifiksudstilling med den lille tilhørende udstilling om kirken i middelalderen.
Forud for dette måtte to af museets udstillingsrum gennemgå en større renovering. Især var det det
såkaldte ”tekstilrum”, der trængte til en omfattende renovering efter i gennem flere år at have fungeret
som magasin.
Det tidligere kirkerum måtte også igennem en renovering, dog knap så omfattende, omend der også her
er lagt mange timer i at gøre rummet i stand.
Udstillingen af de enestående krucifikser bidrog til tanken om at få museets forhal renoveret, så den
kunne fremstå i en standard, der matchede de to nye udstillingsrum ved åbningen. Ikke mindst var det
ønsket at få gulvtæppet revet af gulvet og blotlægge det smukke marmorgulv, som bygningen er født
med.
Sidst, men ikke mindst, genopsatte vi museets to store runesten i forhallen.
Det viste sig at være en særdeles krævende opgave, idet stenene vejer hhv. 1,2 og 1,8 tons. Gulvets
bæreevne skulle vurderes med stor sikkerhed og fundamenter forberedes. Alt lykkedes dog, ikke mindst
takket være håndværkernes sikre håndtering og sunde fornuft, og dermed præsenterer museet sig nu
rigtig stateligt.
Ved samme lejlighed blev busten af Frilandsmuseets grundlægger Alex Holck flyttet fra sin ydmyge plads
bag Stiftsmuseet til indgangen ved Frilandsmuseet, hvor den rettelig hører til.
Victor Kolbyes Vej
På bygningen er der udført almindeligt vedligehold og en isolering af udsatte steder, hvor dette var nødvendigt.
Torrig
Reventlow-Museet Pederstrup
I løbet af 2014 er der lavet mange forskellige tiltag i forbindelse med Pederstrups vedligeholdelse. Det er
her, som ved mange af vore andre bygninger, vigtigt at foretage løbende vedligeholdelse og forbedringer.
I det følgende nævnes de vigtigste opgaver.
Parken:
Der er i samarbejde med en havearkitekt og Park og Vej i Lolland Kommune udarbejdet en handleplan
for fældning, pasning og nyplantning af træer i parken.
Vi er blandt andet i fuld gang med at få skovet alle de træer, der er vurderet i risikozonen for at vælte
omkuld.
I løbet af sommeren blev der udført reparationer af diverse borde og bænke i parken, ligesom der blev
foretaget en reparation af fag og tag på Thepavillonen.
Ved indgangen til Iskælderen var de stensatte kanter ved at skride sammen på grund af trærødder og
frost. I foråret 2014 blev murene derfor rettet op.
26
Museet:
I bygningens indvendige del har museets medarbejdere arbejdet på at sætte vægge og gulve i stand.
Ligeledes er vi i gang med at istandsætte museets mange vinduer, og det arbejde fortsættes i det nye år.
Derudover er der udført mindre reparationer på vægge og tag.
Ridehuset:
At opgaver, der først ligner et mindre og overkommeligt stykke arbejde, kan vokse til en økonomisk og
tidsmæssig udfordring af helt andre dimensioner, er der flere eksempler på. Det gjaldt i år for en del af
arbejdet på Ridehuskomplekset ved Pederstrup.
Da et mindre, indeklemt tagstykke på bagsiden af Ridehuset skulle repareres, viste nødvendigheden af
regelmæssigt vedligehold sig. Der har i årtier været utætheder, som kun har været nødtørftigt repareret,
med det resultat at stort set hele tagkonstruktionen og loftet skulle udskiftes.
Eksempel på loft i Ridehuset før istandsættelse
Derudover er gulvet i Ridehuset blevet istandsat og
hovedrengjort, og udstillingsvæggene er nedtaget.
Endvidere er der foretaget udskiftning af sternbræt
på vestgavlen samt gavlspir, ligesom der er foretaget
en istandsættelse af kvist og lægning af nyt skifertag
på Stutteristaldens østside. På bygningens ydermure er der også foretaget mindre istandsættelsesarbejder.
Vi er i 2014 begyndt at opsætte tagrender. Det
arbejde fortsætter i 2015. Endvidere fortsætter arbejdet med istandsættelse og maling af Ridehusets
vinduer.
Gavlspir under udskiftning på Ridehuset, den gamle
og den nye
Nøgletal Bygninger
Hvor stor en procentdel af museets samlede udgifter blev sidste
kalenderår brugt til husleje/prioritetsgæld, ejendomsskatter, bygningsdrift og pleje af udendørsarealer?
2011
2012
2013
2014
12
5,57
5,29
3,29
27
Forskning, undersøgelser og publikationer
v. Anna-Elisabeth Jensen med bidrag fra kolleger fra Kulturhistorisk afdeling
Museum Lolland-Falster har en ambition om at være førende i udforskningen af Lolland-Falsters
kulturhistorie, idet museet bidrager til udforskningen af Østersøområdets kulturhistorie nationalt og
internationalt.
Museum Lolland-Falsters forskning er omfattet af museets vedtægter og den lovgivning, der findes i
Museumsloven, se museets forskningsstrategi http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/information/
organisation/pdfer/2012_forskningsstrategi.pdf.
Forskningsstrategien er senest opdateret i oktober 2014 i forbindelse med langtidsplanlægningsarbejdet
for 2015-18.
Forskningen er en forudsætning for varetagelsen af museets øvrige opgaver: indsamling, registrering,
bevaring, formidling og forvaltning af kulturarven i henhold til Museumsloven.
Museets forskning skal fokusere på forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra istiden og frem til i dag på Lolland-Falster og i Østersøområdet i et nationalt og internationalt perspektiv.
Forskningsstrategi – fortsat implementering
Museum Lolland-Falsters forskning er i vid udstrækning grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde med vægt på gyldighed, transparens og vidensproduktion. Derudover foretager museet forskningsbaseret, men rutinepræget, reflekteret dataindsamling med skyldig hensyntagen til museets
overordnede vision og mission. Strategisk fokuserer museet på 5 områder:
Fokusområde 1:
Tværfagligt og helhedsorienteret arbejde med kulturarven på Lolland-Falster
Museum Lolland-Falsters undersøgelser og forskning har også i 2014 taget udgangspunkt i samlingen
inden for og uden for murene. Det vil sige, forskningen har taget udgangspunkt i museets forvaltning
af den løse kulturarv i museets samlinger inden for murene og i den faste og flygtige kulturarv i det
omgivende samfund og landskab. Dette sker i medfør af museets forvaltning af det antikvariske arbejde
i henhold til museumslovens kapitel 8.
Det basale udgangspunkt for det tværfaglige og helhedsorienterede arbejde med kulturarven på
Lolland-Falster er på den ene side et tæt samarbejde med såvel lokale kulturhistoriske interessenter som
lokale myndigheder. Eksempelvis samarbejder Museum Lolland-Falster med Lolland og Guldborgsund
Kommuner gennem årlige workshops med sagsbehandlere fra kultur- og planforvaltningerne fra begge
kommuner.
På den anden side er udgangspunktet et lige så tæt samarbejde med regionale, nationale og internationale forskningsnetværk, institutioner og instanser som f.eks. det nationale samarbejde om Historisk
Kartografiske Informationssystemer http://hiskis2.dk/, det internationale museumsnetværk rundt om
Østersøen http://balticmuseums.ning.com/ eller samarbejder på tværs af hhv. Øresund og Femern Bælt
som hhv. Musund og MusBelt. Museum Lolland-Falster har som forventet i 2014 fortsat varetaget sekretariatsforpligtelsen for det tværfaglige forskningsprojekt Magt - Borg og Landskab med dansk og svensk
deltagelse http://www.borgforskning.org/.
Igen i 2014 er det tværfaglige og helhedsorienterede først og fremmest udmøntet i forvaltningen af den
fysiske kulturarv på Lolland-Falster, såvel i deltagelse i Fremtidens Landskab i Lolland kommune som
forskningsformidling i form af skiltning både i byen og ude i landskabet på Lolland og Falster.
Det helhedsorienterede arbejde med kulturarven på Lolland-Falster udmøntes også i museets engage28
ment i Kulturregion Storstrøms ABM-samarbejde (ArkivMuseumBibliotek) om Historisk Atlas
www.historiskatlas.dk.
Historiegaden i Nykøbing er skiltet i samarbejde med Guldborgsund Kommune, mens f.eks. skiltningen
af istidsjægerbopladsen ved Krogsbølle på Vestlolland er foregået i samarbejde med Kulturstyrelsen
og Lolland Kommune, og skiltningen ved Virket voldsted inde midt på Falster er foregået i samarbejde
med Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen. Sidstnævnte projekter indgår i Kulturstyrelsens landsdækkende
top 100 Danske Oldtidsminder i Landskabet. De sonderende undersøgelser af istidsjægerbopladsen ved
Krogsbølle i udkanten af Nakskov fortsatte i 2014 i samarbejde med Aarhus Universitet med en mindre
borekampagne.
Fokusområde 2:
Relatering af museets forskning til nationale og internationale forskningsprogrammer med
henblik på relevant fundraising
Museum Lolland-Falster prioriterer forskningssamarbejdsprojekter inden for museets kerneområder.
Museets medarbejdere indgår i en lang række relevante faglige netværk og forpligtende forskningssamarbejder med andre museer og vidensinstitutioner i ind- og udland. Især samarbejder med Nordtyskland og i Østersøområdet prioriteres højt i disse år.
Museum Lolland-Falster tilstræber partnerskabsaftaler med universiteter, museer og sektorforskningsinstitutioner i både ind- og udland.
Fra den 13. til den 15. maj 2014 afholdt museet en tværfaglig workshop efterfulgt af et seminar om
stenalderlandskabsudvikling på Visual Climate Center i Holeby. Workshoppen var et bevidst led i en
tidlig screening og international diskussion af forskningspotentialet for museets omfattende nødudgravninger i et unikt fossilt lagunelandskab fra overgangstiden mellem jægere/samlere og de tidligste
agerbrugere øst for Rødbyhavn forud for etableringen af den faste forbindelse under Femern Bælt. Det
skal bruges som platform for udvikling af forsknings- og formidlingsprojekter i kølvandet på de store
nødudgravninger. Neolitiseringen er en stor international forskningsdisciplin inden for antropologien
og arkæologien. Danmark har en klassisk position på området, fordi forskningen i neolitiseringen
begyndte her allerede i midten af 1800’tallet med studiet af stenalderens skaldynger. Udgravningerne
i undersøgelsesområdet øst for Rødbyhavn er derfor vigtige i international forskningssammenhæng,
fordi de ikke alene vil bibringe ny viden om neolitiseringsprocessen på dansk jord, men også vil bringe
den internationale forskning på området videre. Museet havde derfor indbudt 12 relevante eksperter
og rådgivere fra Danmark og Tyskland til at diskutere og prioritere sammen med 12 af museets nøglemedarbejdere. Lagunelandskabets potentiale blev screenet i forhold til museets strategiske satsning på
udforskning af kulturlandskabsudviklingen på Lolland-Falster gennem en ekskursion til stenalderkystlandskabet og de konkrete udgravninger. De igangværende udgravningers internationale potentiale
blev screenet i workshopform. Workshoppen blev afrundet med en præsentation af lagunelandskabets
udvikling i stenalderen på Science on a Sphere og med en foredragsrække. Foredragsrækken afholdtes
som intern kompetenceudvikling for museets 55 arkæologer.
Udgravningerne på det 1.870.000 m2 store område, hvor tunnelfabrikkerne til produktion af elementerne til
Femern Bælt tunnelen skal bygges, er det hidtil største arkæologiske projekt i Danmark, hvor der er mulighed
for at belyse en række aktuelle problemstillinger omkring overgangen fra jæger/samlerøkonomi til landbrugsøkonomi i Sydskandinavien. Lollands geografiske placering betyder, at kontaktruterne mellem det sydskandinaviske område øst for Store Bælt og Kontinentaleuropa givetvis er gået fra Nordtyskland via Femern og
Lolland til resten af Skandinavien. Undersøgelserne i tunnelfabriksområdet frembringer talrige spor efter
bosættelser fra overgangen mellem jægere/samlere og de tidligste agerbrugere i et fossilt lagunelandskab.
Bosættelserne har ligget under vand siden stenalderen med deraf følgende særdeles velbevaret organisk
materiale, der ikke ville være bevaret på tørt land. En fundomstændighed der giver en unik mulighed for at
foretage en lang række naturvidenskabelige analyser, som vil kunne belyse ændringerne i økonomien i
den periode, hvor jagt og indsamling langsomt erstattedes af agerbrug og husdyrhold som de primære
erhverv.
29
Finansiering:
Undersøgelserne er bygherrebetalte nødudgravninger, dvs. bygherre finansierer feltarbejde, dokumentation, afrapportering og bevarende konservering af genstande. Men museet skal selv eller gennem
fundraising og partnerskaber finansiere forskning og formidling, herunder udstillingskonservering af
genstande.
Efterfølgende har museet i 2014 screenet en lang række forskellige EU-programmer som Horizon 2020,
Creative Europe osv. med henblik på netværkssamarbejde og forskningsmidler. Museet indsendte i 2014
forgæves en projektscreening til et såkaldt Heritage Joint Plus Call om “Tools for predicting the impact
of construction works on archaeological sites”. Projektforslaget var udarbejdet med udgangspunkt i de
store anlægsarbejder forud for etableringen af den faste forbindelse under Femern Bælt i et samarbejde
mellem museet og universiteterne i Leiden, Delft, Stirling og Sheffield.
Museet er i 2014 igen indtrådt i en konsortieaftale om udforskningen af Sjællands Middelalder sammen
med Kroppedal Museum, Københavns Museum, Museum Sydøstdanmark, Museum Vestsjælland og
Museum Nordsjælland.
Samarbejdsaftalen mellem Museum Lolland-Falster og Nationalmuseet om museets rolle i Nationalmuseets flerårige forskningsprojekt Førkristne Kultpladser er i 2014 underskrevet af begge parter.
Fokusområde 3:
Satsning på at fremskaffe relevante forskningsresultater for den aktuelle samfundsdebat på
Lolland-Falster
I forbindelse med de bygherrebetalte arkæologiske forundersøgelser forud for etableringen af den faste
forbindelse over Femern Bælt genereres i stor stil klimadata fra tiden siden sidste istid. Indirekte kortlægges såvel ændringer i vandstand som vegetationsudvikling. Museum Lolland-Falster fik med støtte
fra Lolland Kommune i 2013 mulighed for at starte et projekt til visualisering af fortidens klimaændringer
på Globen på Visual Climate Center i Holeby http://visualclimatecenter.com/visual-climate-center-dk.aspx.
Projektet blev i første omgang afsluttet gennem en præsentation på Globen i forbindelse med ovennævnte stenalderseminar i maj 2014. Det er ved årsskiftet 2014/2015 tanken at videreudvikle projektet i
2015.
Som nævnt ovenfor indgik museet i 2014 i Lolland Kommunes fremtidsværksted i Rødbyhavnsområdet
om Fremtidens Landskab.
Museum Lolland-Falster har i 2014 fortsat samarbejdet i udkantspuljen med Vesthimmerlands
Museum, Lemvig Museum, Museet for Thy og Vester Hanherred samt Center for Landdistriktsforskning
på Syddansk Universitet om udforskningen af de massive forandringsprocesser, der foregår i landets
yderområder såvel på det fysiske som på det mentale plan.
Udkantspuljen afholdt et puljemøde i Thisted d. 11. marts samt et to-dages-seminar d. 3.-4. november
2014 på Sønderborg Slot, hvor temaet var Museerne mellem kulturarv og oplevelsesøkonomi. På mødet
i Sønderborg besluttede gruppen desuden at omdøbe gruppen til Udkantsnetværket.
Udkantspuljeprojektet Landsbyen og det levede liv på kanten fik ikke bevilliget penge i 2014 og blev derfor ikke iværksat i første omgang. Forskningsprojektet søges videreført i 2015.
Museerne i netværket er indgået i samarbejde med kunstneren Thomas Wolsing om et udstillingsprojekt, en vandreudstilling, som indledes i starten af 2015 og slutter på Museum Lolland-Falster i 2016.
Fokusområde 4:
Prioritering af forskningsressourcerne med udgangspunkt i museets aktuelle fokusområder
og museets kernevirksomheds styrker og potentiale
I 2014 har der fortsat først og fremmest været arbejdet med opbygning af samarbejdsstrukturer, ikke
mindst internationalt og i forbindelse med den massive medarbejdertilgang til håndteringen af de store
lovpligtige undersøgelser forud for etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt. Også i 2014
er arbejdet med afvikling og afslutning af tidligere projekter så vidt muligt prioriteret.
30
Museum Lolland-Falster har derfor også i 2014 prioriteret at få antaget fagfællebedømte artikler som
afslutning på tidligere projekter som omfartsvejen, herregårdslandskabet, fængslet m.fl. (jf. langtidsarbejdsplan 2011-2014 og arbejdsplan 2014).
Med Museum Lolland-Falsters forskningsforpligtelse er det vigtigt, at museets faglige medarbejdere
har de fornødne kvalifikationer til at kunne planlægge og deltage i forskningsprojekter, der igen er en
væsentlig forudsætning for at kunne tiltrække nødvendige eksterne forskningsmidler. Derfor prioriteres
forskeruddannelse og kompetenceudvikling.
Især i forbindelse med etableringen af den kommende faste forbindelse over Femern Bælt udvikler
Museum Lolland-Falster nye metoder og teknikker i forbindelse med undersøgelsesaktiviteter, såvel i
feltarbejdet som ved skrivebordet, som kan bidrage væsentligt til det størst mulige faglige udbytte af
materialet til nytte for forskningsindsatsen.
For nyere tids vedkommende har Lene Tønder Buur i 2014 fokuseret på publikationsforberedelse af et
detailstudie om Sukkerordningerne fra 1920’erne, der ser på, hvorfor regeringen i Danmark indførte to
sukkerordninger i 1930 og 1932, og hvilke motiver de forskellige aktører havde for enten at arbejde for
eller modarbejde statslig indblanding i sukkerproduktionen. Undersøgelsen ser på, hvordan det lykkedes
de danske sukkerroedyrkerforeninger at sikre sig politisk og erhvervspolitisk opbakning til tankerne om
sukkerordninger i statsligt regi, da landets store industri- og landbrugsorganisationer, som f.eks. Landbrugsraadet, i både 1920’erne og 1930’erne i høj grad modsatte sig statens indblanding i markedsmekanismerne og dermed produktionen.
Ved udgangen af 2014 har museet netop modtaget en bevilling fra Kulturstyrelsen på 136.000 kr. til afslutning af Dirk Keils Ph.d. projekt Forvaltning i den grænseoverskridende Femern Bælt region.
Fokusområde 5:
Udvikling af forskningsformidling
Museum Lolland-Falster arbejder fortsat ved årsskiftet 2014/2015 på udarbejdelsen af en ny fremtidssikret publikationsstrategi, der vægter offentliggørelsen af museets forsknings- og undersøgelsesresultater mellem fagtidsskrifter, bidrag til samlingsværker, årbøger og egne udgivelser. Strategien
skal også rumme mere bredt formidlende, populærhistoriske fremstillinger og webpublikationer. Med
museets beliggenhed i en grænseregion er museet fremover desuden indirekte forpligtet til at publicere
på et eller flere fremmedsprog.
Også i 2014 er alle foretagne undersøgelser søgt offentliggjort på den ene eller anden måde, som det har
været en uskreven regel i hele det nuværende Museum Lolland-Falsters levetid. Såvel årsberetningens
formidlingsafsnit som oversigten over publikationer sidst i dette afsnit viser, at Museum Lolland-Falster
løbende og differentieret publicerer forskningsafkastet fra museets undersøgelser. Det sker på den ene
side dels på lokale formidlingsplatforme som f.eks. gennem udstillinger og foredrag dels på internettet
som formidlingen af de arkæologiske undersøgelser øst for Rødbyhavn på www.syltholm.dk . På den
anden side sker det også i arbejdet med Kulturarv som Værdiskaber eller i relevante akademiske, fagfællebedømte medier, nationalt såvel som internationalt.
Fra Rom til Hoby - romersk jernalder på Lolland-Falster – Førkristne Kultpladser
Forskningsudgravningen af den dyrkningstruede bebyggelse fra 1. århundrede af vores tidsregning
gennemførtes også i 2014 fortsat i samarbejde med Nationalmuseet, Førkristne Kultpladser http://vikingekult.natmus.dk/, Kiels Universitet og Zentrum für Baltische und Skandinavische Archäologie (ZBSA).
I 2014 deltog såvel et seminargravningshold fra Saxo-instituttet ved Københavns Universitet som et
uddannelsesudgravningshold fra Moesgård, Aarhus Universitet. Undervejs blev resultaterne formidlet
gennem udstillinger, åbne udgravninger, foredrag og på skrift.
Afrapporteringen af museets forskning journaliseres og arkiveres digitalt i museets vidensbank i
tilknytning til de relevante samlinger og arkiver.
Museets forskningsprojekter bruges aktivt som afsæt for pressemeddelelser om selve projektet,
31
resultaterne og evt. seminarer og konferencer i tilknytning til projekterne.
I løbet af 2014 afsluttedes arbejdet med overførsel af Museum Lolland-Falsters ganske omfattende
website på Åbne Samlinger www.aabne-samlinger.dk/museumlollandfalster til det nye redesignede
CMS (Content Management System). SharePoint implementeringen er derimod ved årsskiftet 2014/2015
langtfra afsluttet. Det er fortsat intentionen, at fildelingssystemet også vil kunne sikre eksterne
samarbejdspartnere adgang til Museum Lolland-Falsters databaser.
Inden for en femårig periode fra 1. januar 2014 forventer Museum Lolland-Falster at publicere:
•
to monografier
•
mindst 10 internationale, fagfællebedømte artikler
•
og mindst 20 danske, fagfællebedømte artikler
Bogen ’Blandt Rigmænd
og Bønder – 5000 år
under Nykøbing Falster
Omfartsvej’ er blevet til
i et samarbejde mellem
Museum Lolland-Falster
og Vejdirektoratet.
Heri præsenteres de
bedste resultater fra
udgravningerne ved den
nye omfartsvej øst for
Nykøbing.
32
Arkæologiske undersøgelser
v. Kasper Høhling Søsted med bidrag fra kolleger fra det arkæologiske team
Bygherrebetalte arkæologiske forundersøgelser - 2014
Journalnr.: MLF00001-I Rødbyhavn Øst-I
Sted- og sb.nr.: 070314-73
Stednavn: Rødbyhavn
Datering: Oldtid
Der blev trukket tre parallelle grøfter igennem det cirka 500 m lange vejtracé. I den sydlige del, som har
ligget nær 1800’tallets kystlinje, var anlægsmængden forholdsvis sparsom. Enkelte overfladiske stolper
og gruber blev observeret, men arealet var kraftigt medtaget af jordbearbejdning. I den nordlige del
blev der påtruffet et sært grøftanlæg, som ikke umiddelbart kunne hverken dateres eller forklares. Grøften gik tværs igennem feltet og havde en bredde på 1-1,5 meter og en dybde på cirka 40 cm.
Længere med nord fremkom et anlæg, som grundet dets form og fylde antages at være en grav.
Der blev nær graven fundet en del flintgenstande, som dog ikke umiddelbart kan datere den.
Der fremkom desuden en del anlæg, som tolkes som stolpespor, både nær grøftanlægget, som de eventuelt kan have en forbindelse til, og i den nordligste del af tracéet. En egentlig formation kunne dog ikke
registreres. Både grøften med stolpespor og graven er udtaget til egentlig udgravning.
Journalnr.: MLF00001-Ib
Sted- og sb.nr.: 070314-76
Stednavn: Rødbyhavn Vest-I
Datering: Tragtbægerkultur, oldtid
De foreløbige undersøgelser på Rødbyhavn Vest-I har produceret bebyggelsesspor bestående af stolpehuller og gruber, der på nuværende tidspunkt er udateret. Der er på markfladen opmålt en skiveøkse,
der må dateres til yngre Ertebølle - tidlig tragtbægerkultur. Forundersøgelserne på det store areal er på
nuværende tidspunkt ikke færdigundersøgt.
Journalnr.: MLF00001-II
Sted- og sb.nr.: 070314-67
Stednavn: Rødbyhavn Øst-II
Datering: Mellemneolitisk tragtbægerkultur, oldtid
Forundersøgelsen er foretaget i februar til maj. Det forundersøgte areal er på ca. 22 hektar og har en
høj koncentration af jordfaste fortidsminder. Der er bebyggelsesspor i form af stolpehuller, gruber,
kogestensgruber og en mulig skelgrøft. Det har været muligt at udskille 9 midtsulehuse, 2 tre-skibede
huse og 1 D-formet hus. Ud over jordfaste anlæg er der keramik af tragtbæger-type, der ud fra ornamentikken må dateres til mellemneolitisk tragtbægerkultur MN Ia-b. Foruden daterbar keramik er der fremkommet økser fra et depot bestående af 2 huløkser og en hulmejsel fra anlæg A 2356, en tyknakket økse
fra A3271 og et løsfund af en huløkse. Alle økserne kan henføres til enkeltgravskulturen. Dateringen af
huskonstruktioner og fund indikerer et spænd fra tidlig mellemneolitisk tragtbægerkultur – enkeltgravskultur og muligvis bronzealder/jernalder.
Journalnr.: MLF00001-VIII
Sted- og sb.nr.: 070314-57
Stednavn: Femern Bælt
Datering: Oldtid
Da jordrensningsanlægget RGS90 nu er flyttet fra Østersøvej 20 til den nye placering ved Strandholm,
har Museum Lolland-Falster fået mulighed for at foretage en arkæologisk forundersøgelse af det ca.
33
13 hektar store areal mellem de to fossile laguner ved Syltholm. Til dette måtte museet atter ty til en
ukonventionel undersøgelsesmetode, en metode, som museet efterhånden har en del erfaring med –
snegleboringer. Det er forventningen, såfremt bevaringsforholdene tillader det, at man her vil kunne
finde jordfaste fortidsminder, som relaterer til fiskegærderne i de fossile laguner nær ved.
I flere af boringerne er der fundet oldsager i form af flintafslag og enkelte dyreknogler, som bidrager til,
at museet kan lokalisere og afgrænse forhistoriske aktivitetsområder. Ud over flintafslag giver snegleboringerne, med udgangspunkt i de jordlag der bores igennem, også indblik i det forhistoriske landskabs
opbygning og bevaringsgrad. Oplysninger som er af afgørende betydning, når større og mindre stenalderlokaliteter i området skal kortlægges.
Søren Brøgger og Jannice Kristiansen leder efter spor fra fortiden
Journalnr.: MLF00075
Sted- og sb.nr.: 070408-23
Stednavn: Krogsbølle
Datering: Hamburgkultur
Ved udgravningen i Nakskov i 2012 af en boplads fra Hamburgkulturen blev der udgravet et mindre hul i
et større glacialt søbassin. Her fandtes resterne af en mågefugl af arten Larus i de gamle søsedimenter.
Over to dage i maj 2014 er der foretaget boreprøver i det fossile søbassin for at fastslå omfanget af den
glaciale sø i Hamburgkulturen og finde frem til organiske lag fra perioden. Det var muligt at fastslå, at
søen i Hamburgkulturen nær bopladsområdet i dag ligger under husene og haverne ved Løjtoftevej. Ca.
200 meter fra bopladsen kunne påtræffes resterne af den glaciale sø med sedimenter, der er samtidige
med bopladsen.
34
Sted- og sb.nr: 070512-13
Stednavn: Vindmøller Søllestedgård
Datering: Ældre jernalder
2014 var året, hvor det første spadestik til vindmølleparken nord for Søllestedgård blev taget. I samarbejde med vindmøllekoncernens entreprenør blev der gravet en bebyggelse frem fra ældre jernalder.
Bebyggelsen bestod hovedsageligt af kogestensgruber (primitive madlavningsovne), affaldsgruber
og stolpehuller. Der blev dog også fundet en enkelt hegnslade, men de huskonstruktioner, som må
formodes at høre til hegnsladen, blev ikke fundet. Museet formoder i stedet, at husene er beliggende
sydøst for laden i et område, der ikke bliver berørt af opførelsen af vindmøllerne.
Oversigtplan med hegnladen markeret med blå prikker og sorte stjerner.
35
Sted- og sb.nr.: 070103-73
Stednavn: Afkørsel 43
Datering: Udateret
Forud for etableringen af et kommende erhvervsområde ved frakørsel 43, Nørre Alslev, undersøgte
Museum Lolland-Falster det ca. 4 ha. store anlægsareal, som udgør etape 1. Ved forundersøgelsen blev
der fundet bebyggelses- og aktivitetsspor i form af hustomter, ovne samt madlavnings- og affaldsgruber. Størstedelen af fundene daterer sig enten til yngre stenalder eller tidlig middelalder.
Gravemaskine i gang med at trække søgegrøfter
Stednavn: Trykledninger Holeby til Hunseby renseanlæg
Datering:Oldtid
Det gamle Holeby renseanlæg skal nedlægges, hvilket betød, at der i 2013-2014 skulle etableres en
trykledning, som kunne lede spildevand til Hunseby renseanlæg i stedet for. I den forbindelse registrerede
museet i alt 10 lokaliteter med bebyggelsesspor fra oldtiden.
Koncentrationen af fortidsminder var størst på strækningen vest for Hunseby renseanlæg (ved Knuthenborg Park), mens de på den resterende del af tracéet var lidt mere spredt. Den største koncentration
inkluderede et hegnsforløb, som løb tæt forbi Knuthenborgs Ulveskov. Det er vist første gang, en
arkæolog fra Museum Lolland-Falster har snittet stolpehuller med ulve i ryggen!
En anden interessant opdagelse blev gjort ved Sydmotorvejen, hvor der blev fundet et vådområde med
en naturlig forekomst af myremalm. Myremalm var jernalderens vigtigste jernmineral, og det er derfor
en nærliggende tanke, at der har ligget en jernalderbebyggelse i området, som har udnyttet denne ressource. Bebyggelsen blev dog ikke fundet i det smalle ledningstracé.
Stednavn: Søndergade 25, Nakskov – etape 1
Datering: Efterreformatorisk tid
I forbindelse med opførelse af ny bygning på adressen Søndergade 25 i Nakskov foretog Museum
Lolland-Falster en arkæologisk overvågning af jordarbejdet. Overvågningen resulterede i fundet af kulturlag samt et nedbrydningslag dateret til efterreformatorisk tid (efter 1536-1600’tallet). Ligeledes blev
der fundet en brønd, som formodes at være ældre end lagene, men stadig fra samme tidsperiode. Ved
en arkæologisk overvågning på nabogrunden blev der ligeledes registreret en brønd fra efterreformatorisk tid (se MLF00987 Søndergade 27, Nakskov). Dette er en meget interessant observation, idet den
antyder, at hver husholdning i Nakskov på dette tidspunkt har haft egen selvstændig brønd og ikke, som
det f.eks. kendes fra København, måtte benytte sig af fællesbrønde.
36
Stednavn: Fjernvarmeudbygning Nakskov
Datering: Efter 1500
Nakskovs befæstning og bolværk ved havnen
I forbindelse med udskiftning af fjernvarmerør i Nakskov har museet gjort fund fra den jordvold, som
har befæstet byen i 1600’tallet, samt et bolværk ved havnen.
Ud for Vejlegade 35 blev der påtruffet flere tilspidsede pæle, som formodes at have fastholdt jordfyld
og en stenlægning. I jordfyldet blev der fundet flere knogler samt enkelte keramikskår, som antyder en
datering til 1600’tallet.
Nakskov blev formodentlig befæstet under Christian II (1513-1523). Befæstningen forstærkedes og
fornyedes efterfølgende i 1539, flere gange under Christian IV (1588-1648) samt under Frederik III (16281670).
På kort fra 1798 kan der ses en voldgrav samt anes en jordvold netop omkring Vejlegade 35. Det er derfor nærliggende, at de fundne fortidsminder stammer fra en udbygning af jordvolden i 1600’tallet.
Langs Havnegade blev der påtruffet flere bjælker, hvoraf de fleste var bearbejdede og havde en samling i den ene ende. Bjælkerne blev påtruffet i et interval på 4-5 m langs hele havnen. Der er tale om
en konstruktionsmæssig afstivning/forstærkning af et bolværk, som formodes at være beliggende lige
uden for den gravede grøft. Bjælkerne er beliggende i lag, som daterer sig til 1500-1600’tallet på baggrund af keramik. De kan dog være hamret ned gennem laget for at stabilisere konstruktionen, hvorfor
forstærkningen sagtens kan være yngre.
Kort over Nakskovs befæstning
37
Sted- og sb.nr.: 070314-64
Stednavn: Strandholmvej 14
Datering: Førromersk jernalder – romersk jernalder
Forud for den geologiske undersøgelse i forbindelse med Femern-projektet foretog Museum
Lolland-Falster en arkæologisk forundersøgelse på arealet ved Strandholmvej 14. Der fremkom ved
forundersøgelsen et forløb af nedgravninger af gennemsnitlige dimensioner på 20 cm i diameter og 2-15
cm dybe på en strækning af 110 meter og i 10-15 meters bredde. Forløbet fortsætter ud af det undersøgte areal. Det har efterfølgende været muligt at få mere af forundersøgelse under MLF01249 Finlandsvej 1. Det stod hurtigt klart, at her var tale om et forsvarsanlæg, et hulbælte, der normalt opføres ved en
færdselsåre eller som befæstning omkring en bebyggelse. Hulbæltet ligger mellem to højdedrag, hvor
det formodes, at der har løbet en færdselsåre fra kysten og ind i landet i oldtiden. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen dateringer af konstruktionen, men anlæg af denne type dateres til førromersk
jernalder – romersk jernalder.
Markering af hulbælte set fra øst. Bæltet fortsætter henover marken til bygningerne i baggrunden, hvor det
er undersøgt under MLF01249 Finlandsvej 1
Journalnr.: MLF01099-I
Sted- og sb.nr.: 070314-75
Stednavn: Strandholm IV
Datering: Tragtbægerkultur, oldtid
Før den planlagte forlægning af Færgevej og kabeltracé foretog Museum Lolland-Falster en forundersøgelse i
forlængelsen af MLF00001-II Røbyhavn Øst-II. Der fandtes bebyggelsesspor over hele arealet, en lokalitet der
er opdelt i flere vejtracéer og større og mindre arealer. Der er hovedsageligt tale om gruber og kogestensgruber samt spredte stolpehuller. Der kunne ikke udskilles huskonstruktioner. En tyndnakket økse fra anlæg
A 225 indikerer bebyggelse fra tidlig tragtbæger/tidlig mellemste tragtbægerkultur.
Kogestensgrube under udgravning
38
Stednavn: Kloakprojekt i Rødby
Datering: Udateret
I middelalderen var Rødby Fjord adskilt fra havet ved en række øer, hvorimellem der fandtes forskellige
udløb, der kunne benyttes til sejlads. Inde i bunden af fjorden lå omkring år 1200 en stor landsby, kaldet
Rødby. Byen lå på den korteste rute fra Sjælland over Falster og Lolland til Femern eller Holsten. Allerede i
middelalderen var denne rute meget benyttet, og de stigende forpligtelser over for kronen til færgefart
medførte, at bønderne i Rødby i middelalderens slutning fik forskellige privilegier, der omtrent gav byen
status som købstad. I 1500’tallet og navnlig i dets sidste halvdel kulminerede trafikken på denne rute for
efter år 1600 at tage af. Inden for den gamle middelalderlige bykerne har museet tidligere bl.a.
registreret kulturlag, brolægninger og brønde dateret til middelalder og renæssance. Dette gjorde, at
museet vurderede, at sandsynligheden for at påtræffe fortidsminder var stor i forbindelse med udskiftningen af forsyningsledninger i Østergade. Der blev dog ikke påtruffet fortidsminder i denne omgang.
Sted- og sb.nr: 070511-139
Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested
Datering: Oldtid
Vindmøller duer ikke uden strøm. SEAS-NVE var derfor nødt til at trække et nyt elkabel fra transformatorstationen i Tjennemarke til de nye vindmøller nord for Søllestedgård.
Museet registrerede i den forbindelse fortidsminder i form af bebyggelsesspor fra forhistorisk tid to
steder inden for det ca. 3 m brede kabeltracé. De mest interessante fortidsminder blev registreret syd
for vindmølleparken (MLF01259) og bestod bl.a. af kogestensgruber (primitive madlavningsovne) samt
et treskibet langhus, som typologisk kan dateres til yngre bronzealder-jernalder. Betegnelsen treskibede
langhuse henviser til, at husets tag har været båret af to rækker af tagbærende stolper.
Huset er beliggende ca. 250-300 m fra den jernalderbebyggelse, som blev fundet i forbindelse med
undersøgelsen af vindmøllerne (MLF00407). Det er derfor nærliggende, at museet har fået fat i en sydlig
afgrænsning af samme bebyggelse.
Sted- og sb.nr.: 070619-283
Stednavn: Fuglsang Voldsted
Datering: Middelalder/nyere tid
Det Classenske Fideikommis foretog i september måned en oprensning af det fredede Fuglsang Voldsted.
Kulturstyrelsen havde stillet som betingelse for arbejdet, at det foregik under overvågning af Museum
Lolland-Falster for at sikre, at aflejringer og eventuelle konstruktioner ikke blev destabiliseret eller beskadiget.
Der blev i denne forbindelse ikke påtruffet arkæologiske levn eller spor efter jordfaste fortidsminder.
Placeringen af Fuglsang Voldsted
39
Journalnr.: MLF00652-A
Sted-og sb.nr: 070314-54
Stednavn: Strandholm
Datering: Tidlig neolitikum, mellemneolitikum og bronzealder
De arkæologiske udgravninger forud for anlæggelsen af RGS90’s jordbehandlingsanlæg ved Strandholm
blev påbegyndt i december 2013, og fortsatte indtil 21. marts 2014. I alt blev der undersøgt ca. 1,5 hektar
fordelt på 4 udgravningsfelter. De primære arkæologiske fund på lokaliteten bestod af et stort antal
gruber og kogegruber, en jættestue, enkelte stenpakkede jordfæstegrave samt øksedepoter.
De undersøgte gruber kan primært dateres til den tidlige del af mellemneolitikum, ca. 3300-3100 f. Kr.,
ud fra den fint ornamenterede keramik. Enkelte af gruberne indeholdt bl.a. også dyreknogler og tænder
ud over store mængder flint og keramik.
Der blev i alt fundet omkring 280 kogegruber. Disse blev både fundet enkeltvis og i koncentrationer, og
specielt ét sted var de anlagt på en meget bemærkelsesværdig måde. Omkring den undersøgte jættestue var der således i løbet af bronzealderen (omkring 1285-811 f. Kr.) anlagt over hundrede kogegruber
i et meget markant bælte hele vejen rundt om foden af højen. Gruberne var generelt fundfattige, men
fra kogegruber andetsteds i området er der fundet knogler og tænder fra svin og kvæg – og i ét tilfælde
rester af 5 kranier fra fuldvoksent kvæg.
Selve jættestuen var meget nedslidt efter sløjfning og nedpløjning, som helt havde fjernet kammergulvet, og anlægget indeholdt derfor heller ikke det store fundmateriale. Ud fra de bevarede stenspor
kunne det øst-vestvendte kammers dimensioner bestemmes til ca. 7 meter i længden og ca. 3 meter i
bredden. Vandhøj-jættestuen, som tidligere var registreret som en dysse, kan nu også bedre ses i sammenhæng med de øvrige megalitanlæg i området og forstærker den påfaldende overvægt af jættestuer
i forhold til dysser i området.
De øvrige mulige gravanlæg, der blev undersøgt ved indeværende udgravning, var generelt skuffende.
Enkelte var reelle stenpakkede jordfæstegrave men havde hverken bevaret gravgods eller spor efter
liget. Et andet anlæg kunne være bunden af en stenpakket gravrøse.
I forbindelse med RGS90-undersøgelserne ved Strandholm er der ligeledes dukket et enkelt sikkert
øksedepot op bestående af 2 tyndnakkede, uslebne flintøkser fra ca. 3400-3100 f. Kr. Umiddelbart vest
for undersøgelsesområdet kendes der nu også til et andet øksedepot af tyndnakkede økser.
Ud over selve genstandsmaterialet er der udtaget et omfattende naturvidenskabeligt prøvemateriale
fra gruber, kogegruber og jættestuen mm., hvoraf en del endnu mangler at blive undersøgt nærmere.
Kogestensgruber under udgravning
40
Sted-og sb.nr: 070314-58
Stednavn: Syltholm II
Datering: Tidlig tragtbægerkultur
Udgravningen af denne lokalitet blev påbegyndt ultimo september 2013 og færdiggjort medio 2014. Det
afdækkede areal udgjorde ca. 5.200 m2, hvoraf ca. halvdelen blev undersøgt intensivt og den resterende halvdel blev maskinafdækket. Undersøgelsen dækkede både en ”tør” kystzone med sedimenter
bestående af sand og grus, hvori der primært blev fundet flintredskaber og lidt keramik, og et brednært
deponeringsområde, hvor den fundførende horisont bestod af et driftgytjelag. Det hele var overlejret af
flere gytje- og sandlag med få spredte forekomster af oldsager.
Der var fund over hele det afdækkede område, men fundtætheden var aftagende fra øst mod vest, og
derfor fravalgtes det at udgrave den vestligste del intensivt. Også kystzonens sand- og gruslag blev kun
undersøgt ekstensivt for at indsamle en repræsentativ sample af flintmaterialet. Enkelte fundgrupper
havde en jævn udbredelse over hele det undersøgte område; det drejer sig om flintafslag, ildskørnet
flint, lystergrene og benspidser. Andre fundgrupper fandtes i mere eller mindre markante koncentrationer og er tolket som bevidst sorterede deponeringer, antageligt af rituel karakter. Ud over at de
kontekstuelle forhold taler for rituelle deponeringer, så bestyrker en række oldsager, som er presset
ned i havbunden, således at de stod lodret, denne tolkning. Det drejer sig om to padleårer, en bue og
omkring syv økseskafter. En af de mest markante fundkoncentrationer, der blev undersøgt, gik under
betegnelsen ”kæbefeltet” i undersøgelsesfasen. Denne betegnelse skyldes, at der inden for et område
på ca. 7x7m2 blev fundet over 50 underkæber fra forskellige dyrearter, hvoriblandt vildkat, hund, vildsvin,
kronhjort, odder og ræv var de dominerende. Kæbefeltet var omgivet af flere hele kranier fra hund,
svin, kronhjort og okse, og sammen med kæberne blev der fundet en række kronhjortetakker samt
redskaber fremstillet af kronhjortetak, bl.a. to hjortetaksøkser, et hjortetaksskaft og fire trykstokke. Af
helt unik karakter skal nævnes et stykke ornamenteret træ, fundet sammen med kæberne. Ornamentikken bestod af felter med krydsskravering. Hertil kommer en hel del keramik, der - indtil de naturvidenskabelige dateringer kommer - er med til at give en kronologisk ramme for hele deponeringsområdet,
begyndende omkring overgangen mesolitikum/neolitikum (ca. 4000 f.Kr.) og frem til overgangen TN II/
MNI (ca. 3300 f.Kr.). Enkelte fund er af yngre dato; det gælder f.eks. tre 14C-daterede fund, nemlig en
velbevaret pil, en fiskemåtte og en padleåre. Alle tre genstande blev fundet i gytjelaget, der overlejrer
driftgytjen, og de er alle dateret til tiden omkring 2700-2400 f.Kr., hvilket svarer til enkeltgravskulturen.
Pladsen vil, når den bliver bearbejdet, kunne give en række nye oplysninger omkring rituelle deponeringer
fra begyndelsen af tragtbægerkulturen. Hertil kommer et detaljeret indblik i redskabsinventaret fra
samme periode, måske med muligheder for at belyse kontinuitet såvel åndeligt/rituelt som teknologisk
mellem slutningen af Ertebøllekulturen og den efterfølgende tragtbægerkultur.
”Kæbefeltet”, er et ca. 7x7 m stort område med en meget høj fundkoncentration af bl.a. underkæber fra forskelige
dyrearter – deraf navnet. På billedet ses en masse knækkede stager og pinde hvorimellem flere af underkæberne ses.
41
Sted-og sb.nr: 070314 -92
Stednavn: Syltholm II
Datering: Tidlig tragtbægerkultur
I august måned påbegyndtes udgravningen af området umiddelbart øst for MLF00906-I, og det viste sig
hurtigt, at kvaliteten og mængden af fund i det nyåbnede område kunne sammenlignes med fundene
fra ”kæbefeltet” på 906-I. Nordligst i feltet er der undersøgt en koncentration af knogler og i dette
tilfælde næsten uden kæber og kranier. Sammen med knoglekoncentrationen er der fundet en hel del
keramik og flintredskaber samt en harpun fremstillet af rådyrtak. Uden for dette område er der fundet
flere næsten hele lerkar fra tragtbægerkulturen samt en skæftet tyndnakket flintøkse og en dolkstav. Af
træ skal fremhæves flere lodret nedstukne spyd samt to økseskafter, og spredt ud over hele området er
der fundet et stort antal lystergrene af træ samt omkring 150 benspidser af forskellig type.
Tyndnakket flintøkse med skaft, lodret nedstukket i den gamle havnbund
Sted- og sb.nr.: 070314-59
Stednavn: Strandholm I
Datering: Tragtbægerkultur-MN V (2800-2900 f.kr.)
I perioden februar-maj 2014, blev et 3.500 m2 stort areal syd for gården Strandholm udgravet.
Eftersom den nordlige halvdel af feltet var kraftigt forstyrret af dybe, langsgående grubespor, blev udgravningerne koncentreret til den sydlige halvdel, hvor arkæologiske spor lå bevaret i marine sedimenter.
42
De marine sedimenter var dannet i den forhistoriske lagune/rørsump, mens der i det mellemliggende
parti lå et bælte af store sten, grus og flintredskaber, der repræsenterer en ældre strandzone.
Ved siden af flere rækker af nedhamrede stager blev der påvist en høj koncentration af keramik i rørsumpsedimenterne. Keramikken - som stammer fra 2-3 kar - ligger i nær relation til store sten og nedhamrede stager samt knogler, naturrav og trækulsfragmenter. Fundkonteksten som helhed bærer
vidnesbyrd, der peger i retning af mosepotter – potter, der i rituelt øjemed er anbragt og nedsænket i
vand. Der blev endvidere fundet brudstykker af flere lerskiver, hvoraf den ene havde en randdekoration
af tandmærker fra underkæben af et lille barn.
Materialet ligger p.t. til efterbearbejdning, men ornamentik på potterne samt lerskivernes karakteristika
knytter aktivitetsfasen til sen tragtbægerkultur - MN V (2800-2900 f.kr).
Tegning: MLF00909_I (Billedtekst: Lerskive med tandmærker fra et lille barn)
Lerskive med tandmærker fra et lille barn
43
Sted- og sb.nr.: 070314-60
Stednavn: Syltholm V
Datering: Oldtid
Da udgravningen er placeret nord for de fine fiskegærder fra MLF933-II, var der håb om at finde lignende
her. Men der var ingen fiskegærder eller andre større anlæg. Et ildsted med en hel del ildskørnet flint
blev registreret på en lille forhøjning. Stager, vandret og lodret stående og et enkelt spyd, også vandretstående, blev registreret i det åbnede felt, men intet der gav nogle konstruktioner. To trægenstande,
som har bearbejdningsspor, blev registreret og er sendt til konservering. Der er tale om en ca. 70 cm
lang genstand, tilspidset i begge ender og med en rektangulær gennemboring i hver ende. Typen kendes
fra Ertebølle, og den menes at være anvendt som tværstiver i en stammebåd. Andre trægenstande i området har dog vist sig at få en helt anden eller bredere datering end først antaget, og derfor vil en C-14
datering af denne genstand kunne give et mere eksakt billede af alder.
Den anden trægenstand er en 3,2 meter lang stage, tilspidset i den ene ende. I den modsatte ende er der
et halvmåneformet indhak og lidt længere nede et rektangulært indhak. Brugen af denne genstand er
usikker; måske har den været en del af et fiskegærde, som er flydt væk ved stormvejr.
En del flint blev også registreret. Det meste af flinten er højst sandsynligt skyllet ud fra en boplads, som
kan have ligget i nærheden.
Efterbearbejdningen af materialet er endnu ikke gået i gang, og der foreligger derfor heller ikke nogen
dateringer.
Den ene forarbejde ende af den formodede tværstiver fra en stammebåd
Sted- og sb.nr.: 070314-61
Stednavn: Syltholm VI
Datering: Oldtid
Arkeologisk undersökning med anledning av tunnelbygget under Fehmarn bält. Undersökningen som
var på ca 2000 kvm var placerad i vad som har varit en av två fossila laguner.
Undersökningarna gav två distinkta anläggningar; en härd och en stor grop med vad som föreföll vara
en omgivande vall. Gropen visade sig vara extra intressant då den innehöll ett malm eller slaggliknande
material, närmare bestämt 91 st. I skrivande stund är inte härden eller gropen, eller dess innehåll
daterat/analyserat.
Utgrävningen gav en del flinta av preliminärt neolitisk karaktär, varav en hel del dock var vattenrullad.
Det kom dessutom en del ben och lite keramik. Fynden kom relativt koncentrerat, framförallt i närheten
44
av gropen. Det är dock för tidigt att dra några slutsatser innan det har kommit några provresultat från
härden och gropen och dess innehåll.
Foto: MLF00932 (Billedtekst: Grube med omgivende vall ved afrensning)
Grube med omgivende vall ved afrensning
Sted-og sb.nr: 070314 - 62
Stednavn: Syltholm VII
Datering: Mesolitikum og neolitikum
Der var tale om en arkæologisk undersøgelse i vindmølleparkens Område 8. I neolitikum må dette område have ligget under vand, lidt ude i lagunen ud for indersiden af barriere-øerne, og dermed op langs
forkanten af den neolitiske lagune. Lermorænen i området ligger omkring kote 2,2-2,9 i DVR90. Det
egentlige udgravningsfelt var 1663 m2 stort.
De arkæologiske fund bestod bl.a. af bearbejdet træ, ikke mindst i form af tilspidsede stager, fundet
såvel vandretliggende som lodret- og skråtstillede. Der kunne ikke påvises klare, sammenhængende
forløb af tætstillede stager, som f.eks. kunne udgøre fiskegærder. De tilspidsede og nedsatte stager,
hvoraf nogle var stukket omkring 1 meter ned i lagunebunden, må dog helt klart repræsentere rester af
konstruktioner og aktiviteter, som viser, at denne lidt mere perifere del af lagunen også indgik i udnyttelsen af lagunens ressourcer i løbet af neolitikum.
Af andet træ blev der bl.a. også undersøgt en del stående træstubbe og rodvælter. Begge dele skal
bruges i landskabsanalysen, og i to tilfælde indgik rodvælter også i mulig sammenhæng med menneskelig aktivitet på stedet; dels i form af flinthugning, dels og ikke mindst i forbindelse med et ildsted
som blev fundet i den sydvestlige del af feltet. Omkring ildstedet blev der ligeledes fundet bearbejdet
flint og optaget jordprøver. Ildstedet er efterfølgende blevet C14-dateret til ældre Ertebøllekultur. Det
øvrige prøvemateriale fra ildstedet og det omkringliggende område er endnu ikke undersøgt.
De øvrige arkæologiske fund bestod primært af bearbejdet flint, bl.a. i et par mere markante koncentrationer. Flintmaterialet bestod mest af afslag, flækker samt en del andet affald fra flinthugning og enkelte
tværpile. Der er formentlig både flint fra mesolitikum og neolitikum i materialet. Forskellige steder i
udgravningsfeltet blev der desuden fundet mindre mængder af dyreknogler og fiskeben. Udover det
arkæologiske genstandsmateriale er der et betydeligt jordprøvemateriale, som endnu mangler at blive
undersøgt nærmere for trækul, makrofossiler mm.
For at undersøge og datere lagdelingen i området, og som led i den overordnede landskabsanalyse, blev
45
der bl.a. også anlagt og registreret en række hovedprofiler, hvorfra der blev udtaget profilsøjler både
til de mere gængse naturvidenskabelige analyser og til DNA-analyser. Derudover blev der foretaget
generel registrering og opmåling af lagdelingen i området samt foretaget en grundig kote-opmåling af
moræneoverfladen i hele udgravningsfeltet.
Afrensning af profil på MLF00933-I der viser den kuperede lermoræne under den neolitiske lagune og de
mange efterfølgende aflejringer af gytje og sand
Sted- og sb.nr.: 070314-79
Stednavn: Syltholm VII
Datering: Tragtbægerkultur
I juni 2014 blev undersøgelserne på Syltholm VII igangsat og er p.t ikke afsluttet. Undersøgelserne omfatter et areal på næsten 5000 m2, der ligger i Syltholm vindmøllepark, umiddelbart øst for det tidligere
jordrensningsanlæg RGS-90. Til denne lokalitet blev der under forundersøgelsen (Fase 2) påvist en 4
meter lang stående sektion af et forhistorisk fiskegærde.
Gennem den indledende afrømning blev det klart, at der var tale om flere anlæg. I en længde af 15 meter
var det muligt at følge mindst to parallelle rækker med fiskegærder, der i den østlige ende stødte op til
to tilhørende sidearme/fangearme. Foreløbige dateringer placerer anlæggene til sen tragtbægerkultur
(ca. 3000-2800 f.Kr.). Den indbyrdes datering af fiskeanlæggene viser, at de ligger tæt på hinanden i tid,
mens studier af lagstratigrafien viser et tidsrum markeret af et markant sandlag, der blev afsat under en
kraftig storm, mens fiskegærderne var i brug. I forbindelse med denne storm-sekvens er der også påvist
en række sandfyldte fodspor, der ses i relation til et muligt bjærgningsforsøg af det ældste fiskegærde.
De arkæologiske feltundersøgelser forventes at være færdige i løbet af januar 2015.
Sted- og sb.nr.: 070314-90
Stednavn: Syltholm IX
Datering: Oldtid
Museum Lolland-Falster har pr. 28-10-2014 påbegyndt en udgravning i et fossilt fjordbassin forud for
anlæggelsen af det kommende produktionskompleks til den faste forbindelse til Tyskland. Udgravningen er stadig igangværende.
Udgravningen forholder sig til et fundførende gruslag med mange fund af flint. Den hyppigste redskabs46
kategori i det fundførende lag er skiveøkser og blokke. Her ud over forekommer bor, skrabere, knive
og enkelte stikler og tværpile. Det meste af materialet skal nok dateres til tidlig tragtbægerkultur (og
måske yngre Ertebølle). 3 fund adskiller sig fra fundbilledet: en fiskehaledolk (type IVb), et ituslået lerkar
(senneolitikum-bronzealder) og en stridsøkse (enkeltgravskultur). I moræneleret findes spredte tilspidsede
stager, der mangler videre undersøgelse.
Stridsøkse
Sted- og sb.nr.: 070314-91
Stednavn: Syltholm IX
Datering: Oldtid
Arkeologisk undersökning med anledning av tunnelbygget under Fehmarn bält. Undersökningen som
var på ca 2300 kvm var placerad vid vad som har varit en av två fossila laguner.
Undersökningen gav inga klassiska anläggningar i form av nedgrävningar, men det framkom tre stycken
stenpackningar. Av dessa verkar åtminstone en vara en anläggning, nämligen en härd. Denna är fortfarande inte daterad.
I den norra delen av utgrävningen kom det relativt mycket ben, ett material som ännu inte analyserats,
men bland benmaterialet kan nämnas ett valben på en knapp meter. Över stora delar av utgrävningen
kom det rikligt med slagen flinta, som indikerar att det bör finnas en närliggande boplats. Det kom bland
flintmaterialet bland annat en flintdolk, med bevarat barkhandtag. Dolken dateras preliminärt till äldre
bronsålder, vilket skiljer sig från det övriga flintmaterialet, som är av neolitisk karaktär.
Bland övriga fynd kan nämnas en paddel och två malstenar. I skrivande stund är dock inte en analys av
utgrävningens material påbörjad.
Flintdolken med bark på skæftet
47
Sted- og sb.nr.: 070314-55
Stednavn: Syltholm XI
Datering: Stenalder
Arkæologisk undersøgelse af et 3.793 m2 stort område forud for anlæggelsen af den faste forbindelse
under Femern Bælt. Blandt undersøgelsens resultater er viden om lokale forandringer i landskabet gennem tiden, viden som kan kædes sammen med overordnede forandringer i landskabet i stenalderen. Dertil er der fundet tildannet flint, primært grove flintafslag og enkelte flækker, samt nogle
korte stykker af stager, hvoraf ni blev fundet lodretstående i lerlaget. Efter undersøgelse af de fremkomne
fund og fyldskifter vurderedes det, at udgravningens potentiale var opnået, og feltarbejdet blev indstillet.
Sted- og sb.nr.: 070314-80
Stednavn: Syltholm XIII
Datering: Bondestenalder
Den nordligste, højest beliggende del af udgravningen ligger inden for stenalderens strandzone. Her
findes der lag af sand og grus, hvori der ligger mange genstande af flint (skiveøkser, tværpile, skrabere
og affald fra flinthugning). På udgravningens lavere liggende dele, som i stenalderen har været rørsump,
findes der genstande af både flint, keramik, knogle og træ. Der findes skråt- og lodretstillede træstager
inden for hele det sumpede område, men inden for det undersøgte areal er der forskelle i, hvor tæt de
står. Nogle steder står de forholdsvis spredt, hvorimod de andre steder står særdeles tæt. På et enkelt
sted findes der næsten 60 stager inden for et område på kun 5 x 3 m2! To steder i rørsumpen er der
nedsat større dele af to lerkar. Blandt trægenstandene er en bue med to tynde trækiler, der er indsat
på langs i hver sin ende af buen, formentlig for at gøre buen mere fleksibel. Flint- og keramikmaterialet
minder om materialet fra den nærliggende udgravning MLF00906-I Syltholm II, og de to pladser må formodes at være samtidige – det vil sige fra den tidlige del af bondestenalderen.
Bue af træ. Der er indsat en tynd trækile på langs i hver ende af buen, formentlig for at gøre den mere fleksibel.
Buer med sådanne kiler har ikke været kendt fra Danmarks stenalder før
Sted- og sb.nr.: 070610-32
Stednavn: Rødbyvej 6b, Maribo Ridecenter
Datering: Yngre bondestenalder
Forud for anlæggelsen af et handicapridecenter ved Maribo undersøgte Museum Lolland-Falster et ca.
1.500 m2 areal. Ved undersøgelsen blev der fundet bopladsspor fra oldtiden i form af stolpehuller samt
madlavnings- og affaldsgruber. Flere af gruberne indeholdt affald fra produktionen af flintredskaber
samt enkelte flintredskaber. Der blev ikke fundet spor efter egentlige huse eller hegn, men dette kan
skyldes lokalitetens generelt dårlige bevaringsgrad, og/eller at udgravningsfeltet kun har berørt udkanten af bebyggelsen. I så fald er det sandsynligt, at fundene knytter sig til en bebyggelse som (endnu)
ligger under mulden på højdedraget nord for lokaliteten.
48
Stednavn: Syltholm XII
Datering: Endnu udateret, men formentlig primært neolitikum
Der var tale om en udvidet forundersøgelse af et mindre område (dræneret areal = 4.668 m2) i vindmølleparkens Område 9. I neolitikum har dette område ligget under vand ude i den ydre del af lagunen
(i kvote minus 2,5-2,9 i DVR90). Forundersøgelsen blev foretaget ved at afgrave to søgegrøfter igennem
området, orienteret omtrent nordøst-sydvest.
De arkæologiske fund på lokaliteten bestod langt overvejende af træstager, fundet såvel vandretliggende
som lodretstående og skråtstillede. Specielt i tre tilfælde kunne der påvises mulige konstruktioner.
Omtrent midt i Grøft 2 kunne der erkendes et ca. 10 meter aflangt forløb i disse nedsatte stager og
pinde, forløbende omtrent nord-syd. Anlægget synes umiddelbart meget spinkelt, med flere stager og
pinde som havde en diameter på 1,5-2 cm. Det er derfor usikkert præcist, hvilken form for konstruktion,
der kan være tale om.
Nord herfor, i det yderste nordlige hjørne af Grøft 2, blev der fundet 7-8 parallelt- og vandretliggende
stager, som tolkes som rester af en konstruktion. Grundet fundets placering helt op ad yderkanten af
søgegrøften, kunne der kun undersøges en ca. 1,5 meter lang sektion af disse stager. De må dog have
indgået i sammenhæng med lignende vandretliggende stager, som blev fundet ved den tidligere forundersøgelse på lokaliteten. Konstruktionen har derfor mindst været 5,5 meter lang. Der kunne ikke
findes hverken lodrette eller skråtstillede stager i direkte tilknytning til de vandrette, men fund af to
lodretstillede stager i omtrent forlængelse af dette forløb kan være tegn på, at konstruktionen rent
faktisk har stået på dette sted og ikke er løsrevet og sekundært aflejret. Fundet minder om lignende
konstruktioner fra MLF00933-II.
Et andet sted i forundersøgelsesområdet, omtrent midt i Grøft 1, blev der fundet tre vandret- og parallelt liggende stager i forlængelse af hinanden og med delvis indbyrdes overlap. To af disse var tilspidsede, og den længste har mindst været 4 meter lang, men fortsatte ud af søgegrøften.
Af øvrige fund kan nævnes en enkelt mindre, men meget fint tilspidset, kort pind stående lodret med
den tilspidsede ende opad, dog tolket som værende sekundært aflejret sådan i driftsgytjen. Derudover
blev der fundet en del naturtræ, ganske få fund af bearbejdet flint, et enkelt fiskeskelet og et enkelt
mindre knoglefragment.
Der blev ikke registreret egentlige profiler igennem for-undersøgelsesområdet, men der blev foretaget
en registrering og kote-opmåling af lagdelingen igennem begge søgegrøfter samt foretaget en grundig
opmåling af moræneoverfladen i hele søgegrøfternes overflade.
Der er endnu ikke foretaget absolutte dateringer på lokaliteten, men der er udtaget prøver fra en række af
de fundne stager og mulige konstruktioner for at give mulighed for at få foretaget vedbestemmelse og C14dateringer mm.
Afgravningen af
søgegrøft ned til
gytjeaflejringerne ude
i den neolitiske lagune
49
Journalnr.: MLF01099-III
Sted- og sb.nr.: 070314-66
Stednavn: Strandholm IV
Datering: Mellemneolitikum
Forud for anlægsprojektet ved Færgevej, som er en del af de fremrykkede anlægsaktiviteter forud for
anlæggelsen af Femern forbindelsen, udførte Museum Lolland-Falster en arkæologisk udgravning af et
areal med kulturlag og anlægsspor fra neolitikum. Disse spor og anlæg omfattede en del af et kogegrubefelt med mindst to forskellige typer kogegrubeanlæg. Midt i kogegrubefeltet blev fundet en rodvælter med store mængder tildannet flint.
I den sydlige del af feltet blev undersøgt spor efter bebyggelse fra to muligvis neolitiske midtsulehuse.
I den vestlige del af feltet blev der fundet flere strukturer, som kunne være spor efter neolitisk
bebyggelse.
Enkelte gruber og rodvælter viste sig særdeles fundrige. En grube indeholdt både en tyknakket, sleben
flintøkse og fragmenter af tragtbægerkeramik med kompleks ornamentik, antagelig af Blandebjergstil.
Disse fund bidrager til en overordnet datering af aktiviteter i området til tidlig mellemneolitikum(MN 1B – MN II).
Sted- og sb.nr.: 070314-67
Stednavn: Strandholm V
Datering: Mellemneolitikum – ældre bronzealder
I forbindelse med fremskudte anlægsaktiviteter i området øst for Rødbyhavn er der foretaget arkæologisk undersøgelse af et 1,25 hektar stort areal. Det undersøgte areal er fordelt på tre felter. Inden for
disse er der registreret spor efter en række konstruktioner, herunder seks toskibede huse, gruber samt
et betydeligt antal kogegruber. Genstandsmaterialet fra anlæg såvel som pløjelag indikerer en overordnet datering af aktiviteterne i området til perioden fra mellemneolitikum til ældre bronzealder.
Tilstedeværelsen af et enkelt treskibet langhus viser, at der også har været en senere bosættelse i
området, som formentligt skal dateres til yngre jernalder.
Arbejdsfoto fra udgravningen. Der graves og registreres stolpehuller.
50
Sted- og sb.nr.: 070314-71
Stednavn: Strandholm VI
Datering: Oldtid
Museum Lolland-Falster foretog i juli måned en udgravning forud for anlæggelsen af et planlagt vejtracé
syd om Strandholm. Der fandtes bebyggelsesspor af hovedsageligt gruber og kogestensgruber, et
muligt hegnsforløb og en brønd med blandt andet keramik og fiskeknogler. Keramikken kunne tyde på
neolitikum eller bronzealder/førromersk jernalder. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen dateringer af kogestensgruberne og af brønden, der kan give en datering af bosættelsen.
Brønd med keramik og fiskeknogler
Sted- og sb.nr.: 070314-73
Stednavn: Strandholm VII
Datering: Udateret
I den sydlige del af området fremkom en grøft, som løb øst-vest. Grøften var ca. 35 cm dyb og varierede i
bredden fra 170 til 195 cm. Der var et naturligt ophold i grøften på nogle meter, inden den igen fortsatte.
Grøften var fyldt op ad flere omgange. Mod syd synes der at være en nyere nedgravning, som kan have
været til en stolperække. Grøften er også registreret ved en forundersøgelse ved Strandholm. Her er
den noget dybere, men minder ellers om den udgravede grøft.
Grøften kan have været en afgrænsning af et område i oldtiden. Der er dog ikke noget, der antyder en
datering eller brug, og der er derfor udtaget prøver til naturvidenskabelig undersøgelse, som forhåbentlig kan give nogle svar.I området mod nord fremkom en grube, som i fyld minder om grøften, men heller
ikke her var der noget, der kunne give en datering eller en idé om anvendelsen. Der blev yderligere registreret enkelte stolpehuller i feltet, men der var ikke nogen konstruktioner.
Oversigtsfoto. I tørre perioder kan det være nødvendigt at fugte jorden, så anlæggene træder tydeligt
frem, når de skal fotoregistreres. På billedet ses flere gruber og stolpehuller
51
Journalnummer: MLF00356
Sted- og sb.nr: 070619-328
Stednavn: Hiltvej 3, Toreby
Undersøgelsestype: Egenfinansieret overvågning
Datering: Oldtid
Staldkapaciteten skulle udvides på en landejendom i Toreby, hvorfor Museum Lolland-Falster kørte ud
og kiggede på det afrømmede areal. Afrømningen afslørede rester af en bebyggelse dateret til forhistorisk
tid. Der var tale om enkelte affaldsgruber med keramik.
Sted- og sb.nr.: 070313-14
Stednavn: Ringsebøllegård II
Datering: Bronzealder?
Det siges, at der i slutningen af 1800’tallet blev fundet en lille bronzehest og andet ‘bronzeskrammel’
ved tørvegravning i Ringsebølle Mose. Hesten blev kort tid efter hamret flad og kastet i en mergelgrav
sammen med de øvrige bronzefragmenter - en mergelgrav, som senere er blevet dækket af en gård
med tilhørende ladebygninger. På baggrund af beskrivelsen af fundet har man længe formodet, at der
kunne være tale om en såkaldt solhest fra ældre bronzealder lig den, som man kender fra Trundholm
Mose i Odsherred. Museet havde derfor høje forventninger til en planlagt tilbygning til selvsamme gård,
hvor en eksisterende lade skulle rives ned og erstattes af en større økonomibygning. Måske det ligefrem
kunne være under denne bygning, den mytiske bronzehest lå gemt? Museum Lolland-Falster foretog
derfor i foråret en arkæologisk forundersøgelse i form af en overvågning. Desværre blev ingen spor
efter hverken mergelgrav eller oldsager erkendt. Løbske heste kan være vanskelige at indfange igen selv dem, som er lavet af bronze.
Placeringen af Ringsebøllegård, hvor forundersøgelsen fandt sted
Sted- og sb.nr.: 070103-74
Stednavn: Smedevej 13, Nr. Alslev
Datering: Oldtid-middelalder
Forud for opførelsen af en maskinhal undersøgte Museum Lolland-Falster det berørte areal. Der fremkom ingen væsentlige fortidsminder, og lokaliteten blev efterfølgende frigivet til anlægsarbejde.
52
Sted- og sb.nr.: 070309-35
Stednavn: Højbygårdvej 14, Holeby - Lagerhal
Datering: Oldtid
I forbindelse med en planlagt udvidelse af de eksisterende lagerbygninger ved Nordic Seed syd for
Holeby foretog Museum Lolland-Falster en mindre forundersøgelse af det anlægspåvirkede areal.
Bebyggelsesspor blev kun påtruffet i et meget begrænset omfang i form af bl.a. en enkeltliggende
kogestensgrube samt nogle mindre nedgravningsspor.
Det undersøgte areal, set fra nord
Sted- og sb.nr: 070511-139
Stednavn: Saksenhøj Avlsgård
Undersøgelsestype: Egenfinansieret
Datering: Nyere tid
I forbindelse med slamsugning af borehul
til fjernvarmerør ved Saksenhøj så et menneskekranium dagens lys. Museet blev hurtigt
tilkaldt, da man var bange for, at der var tale
om en gravplads. Museet kunne dog berolige med, at kraniet formodentlig stammer
fra 1800’tallet og er blevet anbragt i jorden i
nyere tid. Hvorfra det stammer er uvist.
Kranium
53
Sted- og sb.nr.: 070504-35
Stednavn: Hobyvej 8
Datering: Oldtid
Da den noget faldefærdige ejendom på adressen Hobyvej 8 stod over for en snarlig nedrivning, udførte
Museum Lolland-Falster en egenbetalt forundersøgelse på matriklen. Huset lå blot hundrede meter fra
Hobygravens fundsted, og Museum Lolland-Falster vurderede derfor, at der ville være overhængende
risiko for at påtræffe og forstyrre jordfaste fortidsminder i forbindelse med nedrivningen.
Adressen Hobyvej 8, som den tog sig ud inden igangsættelsen af forundersøgelsen
Sted- og sb.nr: 070401-204
Stednavn: Glentehøjvej 6, Torrig
Trods et voldsomt regnskyl på en vindblæst bakketop nød én af museets arkæologer den fantastiske udsigt over Smålandsfarvandet og Dodekalitterne øst for Ravnsby Bakker. Årsagen var en egenfinansieret
forundersøgelse, som blev foretaget før etableringen af en ny maskinhal/lade. Forundersøgelsen blev
foretaget, idet der tidligere var registreret en bronzealderbebyggelse, hvor det nuværende hus ligger.
Museet påtraf dog i denne forbindelse ingen fortidsminder.
Rendegraver i gang med at trække søgegrøfter
54
Sted- og sb.nr.: 070512-17
Stednavn: Højrebyvej 40, Søllested
Undersøgelsestype:Egenfinansieret
Solen skinnede om kap med arkæologens gule tøj, da der skulle foretages en egenfinansieret forundersøgelse forud for udvidelsen af svineholdet sydøst for Søllested. Forundersøgelsen blev foretaget, da der lå en overpløjet gravhøj på den modsatte side af vejen. Museet vurderede derfor, at der
kunne være sandsynlighed for at påtræffe enten levn efter yderligere gravhøje eller de bopladser, som
gravhøjen engang havde hørt til. Selvom scenen var sat, dukkede der ingen fortidsminder op.
Sted- og sb.nr.: 070405-188
Stednavn: Kasbækvej 46, Horslunde
Da to kornsiloer skulle opføres i nærheden af beskyttelseslinjerne for en større klynge gravhøje, var
museet ude at besigtige det afrømmede areal. Besigtigelsen afslørede dog ikke fund af hverken yderligere gravhøje eller de bopladser, som højene har hørt til.
Egenfinansierede egentlige arkæologiske undersøgelser og
forskningsudgravninger
Sted- og sb.nr.: 070504-15
Stednavn: Hoby
Datering: Ældre jernalder
Udgravningen af bopladsen ved Hoby har stået på siden 2010, og der er hidtil registreret 27 hustomter
fra perioden 100 f.Kr. - 200 e.Kr. Årets undersøgelse foregik på den centrale del af bopladsen, hvor dele
af fire hustomter blev udgravet. Blandt andet færdigudgravedes det meget velbevarede Hus 12, hvor
der bl.a. blev registreret gulvlag i tre faser og et meget velbevaret ovnanlæg samt flere keramikdeponeringer i stil med dem, der blev fundet i Hus 18 i 2013.
Undersøgelsen er udført i samarbejde med Nationalmuseet og med deltagelse af seminarudgravningshold fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet.
Tværsnit gennem de velbevarede gulvlag af gult ler i Hus
12. Især i højre side kan man se, hvordan toppen af et af
lerlagene er rødbrændt, hvilket viser, at huset på et tidspunkt har været brændt.
Ornamenteret benskaft fra en lille kniv fundet
trykket ned i lergulvet i Hus 12
55
Sted- og sb.nr.: 070512-14
Stednavn: Troelsebyvej 1
Datering: Bronzealder, jernalder, vikingetid og middelalder
I løbet af 2012 og 2013 havde en lokal amatørarkæolog gjort en række spændende fund med metaldetektor på en mark øst for Søllested. Blandt disse fund var flere arabiske sølvmønter fra vikingetiden samt
prægtige genstande af guld, sølv og bronze fra jernalderen. De arabiske mønter lå placeret i to tydelige
koncentrationer på marken, hvilket indikerede, at der kunne være tale om to separate skattenedlæggelser
fra det 10. eller 11. århundrede e.Kr. På denne baggrund besluttede Museum Lolland-Falster - i tæt
samarbejde med lodsejeren og den lokale amatørarkæolog - at foretage en lille, egenbetalt arkæologisk
undersøgelse på matriklen. Denne blev udført i begyndelsen af august måned med et meget positivt
resultat. I forbindelse med undersøgelsen blev bl.a. fundet 18 yderligere sølvmønter samt anlægsspor,
som pegede i retning af bopladsaktivitet i oldtid og middelalder.
Oversigtsfoto af undersøgelsesområdet
Forgyldt pragttorn af sølv fra ældre germansk jernalder fundet med metaldetektor forud for den lille
arkæologiske undersøgelse
56
Publikationer
Det fusionerede Museum Lolland-Falster har i sin første langtidsplanperiode bevidst arbejdet med en
professionalisering på alle områder, således at vi betids kunne have en organisation, der kunne håndtere
de meget store arkæologiske projekter, der er forventelige de næste 7-8 år.
Det er i løbet af 2014 erkendt, at en egentlig publikationshandleplan for de store undersøgelser i
forbindelse med det antikvariske arbejde forud for etableringen af tunnelen under Femern Bælt først
kan foreligge, når der er skabt et overblik over de faktiske resultater.
Det er fortsat hensigten at tage kontakt til Lolland-Falsters Historiske Samfund med henblik på at få
Historisk Samfunds Årbog akkrediteret, således at artikler heri fremover vil kunne tælle med som fagfællebedømte forskningsartikler.
En lang række artikler er i løbet af det forgangne år, som det fremgik af arbejdsplanen for 2014, planlagt
offentliggjort. Men de vil først blive omtalt i museets årsberetning efter den endelige redaktion det år,
de bliver trykt.
Udgravningerne forud for etableringen af tunnelen under Femern Bælt er i fuld gang. Efter en langvarig
udbudsrunde kunne der endelig i sensommeren tilknyttes naturvidenskabelig ekspertise til feltarbejdet.
Fundene fra udgravningerne i vådbundsområdet ved Syltholm med de unikke bevaringsforhold har
i flere omgange i årets løb givet genlyd i verdenspressen. Museum Lolland-Falster står ved årsskiftet
2014/2015 overfor en mangeårig forsknings- formidlings og publikationsproces, der kun kan løses gennem partnerskaber i international sammenhæng.
Indtil videre fortsætter museet med at præsentere nye undersøgelsesmetoder og fremlægger allerede,
mens feltundersøgelserne pågår, de første resultater i fagfællebedømte tidsskrifter. Museets ledelse
fortsætter sonderingen af mulige samarbejder med en eller flere af de helt store fonde. Desuden satses
strategisk på partnerskaber og samarbejdsaftaler i Østersøregionen gennem deltagelse i det Baltiske
Museums Netværk og i Baltic Sea Region Cultural Heritage Forum. I 2014 har museet desuden været
leadpartner for et Interreg IVa netværksprojekt til etablering af et dansk-tysk museumsforbund med
henblik på at skabe en fælles ansøgningsplatform til det kommende dansk-tyske Interreg 5a program fra
2015-2021.
Nøgletal Forskningspublikationer
2011
2012
2013
2014
Arkæologiske publikationer
3
4
2
7
Nyere tids publikationer
5
2
2
3
Publikationer med udenlandske samarbejdspartnere
1
2
1
4
Publikationer med danske museer (eller universiteter inkl i
2009)
1
0
2
3
Publikationer med danske universiteter
1
1
1
2
Publikationer på eksterne forlag
8
5
4
10
Fagfællebedømte publikationer
6
5
5
10
Publikationer på ph.d. niveau
3
2
2
5
57
I 2014 har museets medarbejdere publiceret 13 forskningsformidlende artikler fra museets virkeområde
gennem museets web-artikler. I Lolland-Falsters Historiske Samfunds Årbog er der 3 regulære artikler
på forskningsbaseret baggrund om henholdsvis resultaterne fra udgravningen på omfartsvejen ved
Nykøbing, en foreløbig redegørelse for det indledende arkæologiske feltarbejde forud for etableringen
af tunnelen under Femern Bælt samt en nytolkning af en af genstandene fra museets samling, Esge
Broks signetring fundet under Kragsnapps Hus for mange år siden.
Museum Lolland-Falster har ved årsskiftet 2014/2015 en række artikler undervejs i nationale og internationale fagfællebedømte publikationer. I løbet af 2014 er der udkommet syv nationale og tre internationale
fagfællebedømte artikler.
Anna-Elisabeth Jensen 2014, Stubbekøbing Sankt Jørgensgård – Historien bag skelettet i Museum Lolland-Falsters middelalderudstilling i Månedens artikel juli 2014, Museum Lolland Falster, s.
1-5, som set den 12. januar 2015 på http://www.aabne-samlinger.dk/media/431194/MLF_2014_juli_aej.pdf
Museet undersøgte i 1994 dele af et fundament til et kapel og en række begravelser fra middelalderen
i Stubbekøbing. I alt hjemtoges skeletmateriale fra 60 individer, hvoraf 37 mere eller mindre lå in situ,
urørt, som de var blevet begravet. Kirkegården og kapellet blev under udgravningen tolket som Stubbekøbings Sankt Jørgensgård på baggrund af fundet af de deforme skeletter og af kirkegårdens
beliggenhed uden for den middelalderlige købstad.
Anne-Lotte Sjørup Mathiesen 2014, HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som
en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt i Månedens artikel januar
2014, Museum Lolland Falster, s. 1-4, som set den 9. januar 2015 på http://www.aabne-samlinger.dk/media/314508/MLF_2014_januar_asm.pdf
Kan man vha sine faste arrangementsbesøgende få en viden der kan hjælpe med at gøre museets
arrangementer bedre og optimere dem så de besøgende får en bedre oplevelse. Kan vi udnytte det
store potentiale Femern byggeriet er, da det netop er den type personer (håndværkere der er interesseret i arrangementer) som ifølge kulturstyrelsen er museum lolland-falsters kernebruger.
Anne-Lotte Sjørup Mathiesen 2014, Kunsten at bevare interessen i fem år! - Kejserens nye
klæder eller en virkelig god historie? i Månedens artikel oktober 2014, Museum Lolland Falster, s.
1-4, som set den 9. januar 2015 på http://www.aabne-samlinger.dk/media/470142/MLF_2014_okt_asm.pdf
Som det første synlige element i projektfasen har arkæologien fået stor opmærksomhed – især fra lokalbefolkningen og de lokale og regionale medier. Udgravningerne har således været nøje fulgt siden 2011,
hvor arkæologer fra Museum Lolland-Falster lavede de første indledende undersøgelser. Men er det nu
også muligt at holde interessen frem til 2017, hvor udgravningerne formelt afsluttes? Og parallelt med at
selve byggeriet påbegyndes i sommeren 2015?
Anne Vibeke Knöchel Christensen 2014, Under overfladen i Lolland-Falsters Historiske Samfunds
Årbog 2014, Odense 2014, s. 5-26
I grove træk omhandler artiklen de arkæologiske undersøgelser forud for den faste tunnelforbindelse
under Femern Bælt, og de mange flotte fund i forbindelse hermed, foruden at beskrive det store
potentiale, som undersøgelserne har for en øget forståelse af fortiden på Lolland. Artiklen er skrevet til
en bredt målgruppe, hvorfor den ikke bør betragtes som faglitteratur.
Birgit Wilster Hansen 2014, Den museale genstand - set fra magasinet i Månedens artikel juni
2014, Museum Lolland Falster, s. 1-3, som set den 9. januar 2015 på http://www.aabne-samlinger.dk/media/415331/MLF_2014_juni_bwh.pdf
Når en genstand indsamles og indgår i en museumssamling, sker der en musealisering af den. Det betyder blandt andet, at bevaringsperspektivet ændres til ”Evigheden” eller mere reelt udtrykt, at genstanden
skal bevares, ’så længe det er fysisk muligt’. Dette medfører en række krav til håndtering og opbevaring
af genstanden.
58
Camilla Adler Jensen: Mere end mursten - undersøgelse af nedrivningerne øst for Rødbyhavn i
Månedens artikel marts 2014, Museum Lolland-Falster, s. 1-5, som set den 12. december 2014 http://www.
aabne-samlinger.dk/media/359728/MLF_2014_marts_caj.pdf
Artiklen undersøger nedrivninger af ejendomme øst for Rødbyhavn som følge af eksproprieringerne i
forbindelse med etableringen af den faste forbindelse under Femern Bælt.
Finn Jensen 2014, Historiens Vingesus – Restaureringsuddannelse og Dronning Sophies hus i
Månedens artikel november 2014, Museum Lolland Falster, s. 1-7, som set den 12. januar 2015 på http://
www.aabne-samlinger.dk/media/496445/MLF_2014_nov_fje.pdf
I uddannelsen som restaureringshåndværker ved Center for Bygningsrestaurering på Syddansk
Erhvervsskole i Odense fik Finn Jensen mulighed for at være med i et restaureringsprojekt på en af
Halsted Klosters ejendomme. Projektet gik ud på at nedrive og mure et gammelt tøndehvælv om, som
fandtes på Dronning Sophies hus, opført 1588 til 1591. Projektet blev som noget særligt udført som en
del af uddannelsen. Denne artikel beskriver både selve uddannelsen og det konkrete restaureringsprojekt vedrørende murerarbejdet med tøndehvælvet.
Hanne Christensen, 2014, Danish Sugar Beet Mills 1872-1912, A technological, typological, architectural and cultural analysis, s. 181-210 i: Industrial Heritage in Denmark, Landscapes, Environments and
Historical Archaeology, ed. Caspar Jørgensen and Morten Pedersen. Kulturstyrelsen, Aarhus University
Press 2014,
Som opfølgning på industrikulturåret 2007 med dets fokusering på industrisamfundets materielle kulturarv, blev der i 2009 udgivet et dobbeltnummer af tidsskriftet Den jyske Historiker med en række indlæg
om forskellige industrimiljøer i Danmark, herunder om den danske sukkerroeindustris bygnings- og
anlægsvariationer 1872-1912. Denne artikel indgår i oversættelse i ovennævnte værk, hvor eksempelvis
også de 25 nationale industriminder, der blev udpeget af Kulturstyrelsen i 2007, præsenteres for et
internationalt klientel. Blandt de udpegede industriminder indgår den nedlagte sukkerfabrik i Holeby
som repræsentant for denne erhvervsgren.
Hanne Christensen, 2014, Arven fra Harald Langberg (introduktion), s. 9-18, samt medredaktør af
Harald Langbergs: Nyt og gammelt. Den æstetiske fordring til relationer mellem nyt og gammels af
værdi i bybygning. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, 1964/2014,
Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring har med udgivelsen af Harald Langbergs manuskript fra 1964
ønsket at viderebringe nogle centrale, stadig aktuelle betragtninger omkring at bygge nyt til gammelt.
Om bl.a. de mere eller mindre bevidste æstetiske fordringer, vi stiller til vore omgivelser, som i sidste
ende oftest handler om kvalitet. Emnet betragtes fra mange vinkler. (Hanne Christensen er mangeårigt
medlem af bestyrelsen i den landsdækkende bevaringsforening)
Jesper Munk Andersen 2014, Christianssædes skolevæsen - et eksempel til efterfølgelse i
Månedens artikel maj 2014, Museum Lolland Falster, s. 1-8, som set den 9. januar 2015 på http://www.
aabne-samlinger.dk/media/407142/MLF_2014_maj%20_jma.pdf
Artiklen redegør for C.D.F. Reventlows politiske perspektiver bag indførelse af et skolereglement på
grevskabet Christianssæde i 1792. Skolereglementets indhold sigtede ikke kun på at danne ungdommens
hjerte og forstand men også på, ved eksemplets magt, at vise vejen for, hvorledes en national skolelovning kunne udformes.
Jesper Munk Andersen 2014, Christianssædes skolevæsen - et eksempel til efterfølgelse i
Årsskrift 2014 for Lokalhistorisk Forening Stubbekøbing, s. 8-23
Artiklen er en udvidet udgave af månedens artikel med et særligt fokus på rytterskolernes betydning for
udviklingen af C.D.F. Reventlows skoleinitiativ og ikke mindst skolebyggeri.
59
Jesper Munk Andersen 2014, Herregården i landskabet. Udviklingen på grevskabet Knuthenborg 1840-1880 i Landbohistorisk Tidsskrift 2013:2, s. 75-103
Artiklen redegør for det voksende centraliserede styre og den tiltagende iscenesættelse af grevskabet
Knuthenborg under Frederik Marcus greve Knuth og sønnen Eggert Christopher Knuth. Skal grevskabets
vidtstrakte park, der i dag kendetegner Knuthenborg udadtil, forstås korrekt, må fokus bredes ud til den
udvikling og styring af landbruget, som F.M. Knuth indledte, og som E.C. Knuth via sine byggeaktiviteter
og i skovbruget fik skabt en engelskinspireret ramme til.
Jesper Munk Andersen 2014, Kartofler, kundskaber og den rette karakter - indblik i opdragelsen
og dannelsen af Sophie Charlotte Komtesse Reventlow i Herregårdhistorie 9, Gammel Estrup
2014, s. 9-25
Artiklen redegør for den dannelse og opdragelse som C.D.F. Reventlows ældste datter, Sophie Charlotte
Reventlow, modtog. Som datter af en toneangivende familie i København var Sophie underlagt en
moderne opdragelse, der, trods nye toner fra bl.a. Rousseau, alligevel var forankret i et traditionelt
adeligt dannelsesbegreb.
Jesper Munk Andersen 2014, Optrævlingen af en proveniens i Adelsforeningens Meddelelser
oktober 2014
Artiklen redegør for, hvorledes de fire malerier af Frederik Vilhelm Conrad greve Holck og hans familie,
udført af Jens Juel, er kommet i museets eje. Malerierne blev nedarvet i familien Holck frem til 2013,
hvor sidste medlem af slægten døde. Malerierne blev givet i testamentarisk gave til museet i 2013.
Jesper Munk Andersen 2014, Skole, fællesskab og sammenhængskraft blogindlæg på
Folkeskolen.dk, maj 2014
Blogindlægget fokuserer på, hvorledes personkredsen bag skolelovene i 1814 med fokus på det hele
menneske og særlige værdier som arbejdsomhed, mådehold og et rent hjerte bidrog til at skabe sammenhængskraft i samfundet på tværs af stand og økonomi. En sammenhængskraft, der bidrog til
nationalstatens blomstring i 1800-tallet.
Katha Qvist 2014, Byens historie - hvordan fortæller vi den bedst? i Månedens artikel december
2014, Museum Lolland Falster, s. 1-6, som set den 9. januar 2015 på http://www.aabne-samlinger.dk/media/513231/MLF_2014_dec_kq.pdf
Det er på tide at gøre status over, hvad der her i 2010’erne er mest betydningsfuldt at bevare, og det er
nu, vi skal revidere, hvordan vi fortæller historierne i vores udstillinger. Museumsudstillingers form
ændrer sig drastisk i disse år, hvor teknologi og digitale medier giver mulighed for nye typer formidling.
De besøgende på museerne kommer med andre forudsætninger og forventninger end tidligere. På
museerne bliver vi derfor nødt til at gøre os klart, hvad vores rolle er, og hvad den skal være fremover.
Katrine Kølle Hansen 2014, Romerske forbindelser på Lolland Falster – Hobyhøvdingen og hans
efterfølgere i Månedens artikel april 2014, Museum Lolland Falster, s. 1-4, som set den 12. januar 2015 på
http://www.aabne-samlinger.dk/media/378812/MLF_2014_april_kkh.pdf
De første fire århundreder efter Kristi fødsel kaldes i Danmark for romersk jernalder. Det er i denne periode,
at Romerriget har sin storhedstid, og den store nabo mod syd har på mange måder haft indflydelse her
oppe mod nord. Sydfra kom der teknologiske forbedringer inden for landbruget samt en i løbet af perioden
stigende strøm af eksklusive importvarer, især i form af bronzekar, der blev brugt som gravgaver, når
eliten skulle begraves.
Lars Ewald Jensen 2014, Femernudgravningerne – et anderledes Udgravningsprojekt i
Månedens artikel august 2014, Museum Lolland Falster, s. 1-3, som set den 12. januar 2015 på
http://www.aabne-samlinger.dk/media/440273/MLF_2014_aug_lej.pdf
Anlægsarbejderne forud for etableringen af den faste forbindelse under Femern Bælt medfører arkæologiske undersøgelser af et overordentligt stort sammenhængende område. Der skal undersøges i alt
300 ha, hvoraf 187 ha er inddæmmet havbund. Her er der bevaret aflejringer på op til lidt over 4 m over
60
den overflade af moræneler, isen efterlod, da den trak sig tilbage ved afslutningen af den sidste istid.
Det er en gigantisk jordmasse, Museum Lolland-Falster har fået til undersøgelse - og den gemmer på
fantastiske fund!
Leif Plith Lauritsen, 2013, Klöstere auf Lolland und Falster, Lübecker Kolloquium zur Stadtarchäologie
im Hanseraum IX- 2014; die Klöster, side 683-696, Lübeck 2014
International gennemgang af alle middelalderlige byklostre på Lolland-Falster. Fagfællebedømt. Publikationen samler middelalderarkæologiske bidrag fra universitets- og museumsverdenen på europæisk
plan.
Leif Plith Lauritsen, 2013, Lübeck, die Hanse und Lolland-Falster; Lübeck und der Hanseraum,
Beiträge zu Archäologie und Kulturgeschichte, Festschrift für Manfred Gläser, side 281-288, Lübeck 2014.
International gennemgang af Lolland-Falsters forbindelse til Lübeck i middelalderen på baggrund af
danske og tyske skriftlige kilder og forfatterens egen forskning.
Leif Plith Lauritsen, 2014, Bøller, halve skibe og pirater fra Falster, Lolland-Falsters Historiske Samfunds årbog 2014, side 56-65, Odense 2014. Dansk udgave af ovenstående artikel til Manfred Gläsers
festskrift.
Camilla Adler Jensen2014, Mere end mursten - undersøgelse af nedrivningerne øst for Rødbyhavn i Månedens artikel marts 2014, Museum Lolland Falster, s. 1-5, som set den 9. januar 2015 på http://
www.aabne-samlinger.dk/media/359728/MLF_2014_marts_caj.pdf
Artiklen undersøger nedrivninger af ejendomme øst for Rødbyhavn som følge af eksproprieringerne i
forbindelse med etableringen af den faste forbindelse under Femern Bælt.
Louis Husballe 2014, At opleve en oplysning eller at oplyse en oplevelse i Månedens artikel juni
2014, Museum Lolland Falster, s. 1-3, som set den 9. januar 2015 på http://www.aabne-samlinger.dk/media/415411/MLF_2014_juni_loh.pdf
Kulturhistoriske museer står i dag over for store udfordringer med at vinde publikums opmærksomhed
blandt digitale medier og voksende mængder af kulturtilbud… Hvordan får man publikum til at dvæle
ved noget så virkeligt, og samtidig abstrakt, som et 300 år gammelt hus på Frilandsmuseet? Det er
museernes store udfordring, og man starter med at filosofere lidt over, hvad ”oplevelse” og ”oplysning”
er for nogle størrelser.
Marie Brinch 2014, Blandt rigmænd og bønder – 5000 år under Nykøbing Falster Omfartsvej,
Vejdirektoratet og Museum Lolland-Falster 2014.
Landskabet omkring os er fyldt med spor efter fortidens mennesker. Hvad enten det er gravhøje eller
gårdtomter, fortæller fortidsminderne en historie om vores forfædre og de samfund, som de levede i. I
bogen præsenteres de bedste historier fra udgravningerne ved den nye omfartsvej ved Nykøbing F.
Fortællingerne gør arkæologien levende og skaber en direkte forbindelse fra nutiden til Falsters fjerne
fortid. Resultaterne er lokalt forankrede, men sættes ind i en langt større kulturhistorisk sammenhæng,
som vidner om en dynamisk og levende fortid i det landområde, vi i dag kalder Danmark.
Marie Brinch 2014, Løggård – et palisadeanlæg fra den yngre bondestenalder i Månedens
artikel september 2014, Museum Lolland Falster, s. 1-5, som set den 12. januar 2015 på http://www.aabnesamlinger.dk/media/453488/MLF_2014_sept_mb.pdf
Lang tid før den første gravemaskine gik i gang med anlægsarbejdet til den nye omfartsvej ved
Nykøbing Falster, blev den strækning undersøgt af arkæologer. Målet er naturligvis at undersøge de
berørte arealer og registrere fortidsminderne, inden de forsvinder. Den lange sammenhængende
strækning giver mulighed for at få et tværsnit gennem kulturlandskabet og se de arkæologiske spor i
sammenhæng med hinanden, hvilket giver en mere nuanceret forståelse af, hvordan fortidens mennesker
udnyttede og levede i landskabet.
61
Rikke Lund Pedersen 2014, Fundhåndteringsprocessen på Femern Bælt udgravningerne i
Månedens artikel februar 2014, Museum Lolland Falster, s. 1-5, som set den 9. januar 2015 på http://www.
aabne-samlinger.dk/media/347689/MLF_2014_februar_rlp.pdf
Artiklen omhandler fundhåndteringsprocessen på Museum Lolland-Falsters arkæologiske udgravninger
forud for etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt. Anlægget af Femern Bælt-tunnelen
giver museets arkæologer mulighed for at undersøge et 187 ha inddæmmet areal bag stormflodsdiget
øst for Rødbyhavn på Lolland for at fastslå spor efter fortidsminder. Siden udgravningerne blev påbegyndt i august 2013, er der fremkommet talrige arkæologiske fund, som gennemgår vask, tørring, pakning og dokumentation i form af registrering i MUD, genstandsfotografering/3D og genstandstegning
samt eventuelt konservering. Bagefter skal fundene enten opbevares på museets magasin eller indgå i
en af museets udstillinger.
Ulla Schaltz 2014, Gravminderegistrering på Lolland-Falster - et kæmpe projekt i Kirkegårdskultur 2014/15, Vejle 2014, s. 36-47
Artiklen beskriver Museum Lolland-Falsters arbejde med gravminderegistrering. Et arbejde, der har
været i gang i ca. 15 år, og som nu er afsluttet. Artiklen indeholder desuden en kritisk kommentar til de
nye retningslinjer i forbindelse med gravminderegistreringsarbejdet og er i øvrigt et produkt af et foredrag afholdt på foreningen for kirkegårdskulturs årsmøde i Maribo 16. juni 2014.
Gravminde
62
Formidling 2014
v. Anne-Lotte Sjørup Matthiesen, Anne Elmer, Mareike Haak og Anna-Elisabeth Jensen
med bidrag fra en lang række kolleger i Kulturhistorisk Afdeling
Strategi/status
Vision
Museum Lolland-Falster har en ambition om at være førende inden for formidlingen af Lolland-Falsters
kulturhistorie – fra istid til nutid. Museum Lolland-Falster har en ambition om at bidrage til formidlingen
af Østersøområdets kulturhistorie nationalt og internationalt.
Med udgangspunkt i museets store samling af genstande fra Lolland-Falster er det muligt at formidle
øernes historie fra de første rensdyrjægere, der kan føres tilbage til ca. 12.000 f.Kr., og frem til i dag. Den
store samling gør også, at den lokale historie kan sættes ind i et større nationalt og internationalt perspektiv, og at museet som foreskrevet i museumsloven kan deltage i den aktuelle samfundsdebat. Læs
mere om formidlingsstrategien på Museum Lolland-Falsters hjemmeside: http://www.aabne-samlinger.
dk/media/320216/mlf_2012_formidlingsstrategi.pdf
Formidlingsstrategi
Museum Lolland-Falsters formidling skal belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra istiden til i dag på Lolland-Falster.
Formidlingsstrategien skal forankre og kompetenceudvikle Museum Lolland-Falsters formidlingsmiljø,
herunder medarbejdernes narrative, didaktiske, retoriske og kuratoriske kompetencer.
Formidlingsstrategien skal udvikle nye metoder og tilgange til formidlingen af kulturarven, der styrker
og fremmer forbindelsen mellem Museum Lolland-Falster og gæsten, brugeren og superbrugeren.
Formidlingsstrategien skal skabe en forbindelse til og dialog med forskellige lokale, nationale og internationale brugere og målgrupper, der styrker den lokale identitet og giver børn og voksne en sans og
forståelse for kulturhistorie.
Evaluering af formidlingsåret 2014
I løbet af Museum Lolland-Falsters første langtidsplanperiode fra 2011-14 er en lang række af de oprindelige formidlingsforpligtelser og udstillingsaftaler fra de oprindelige museer blevet videreført og afviklet.
Det betyder, at museet i gennemsnit har afviklet mellem to og tre arrangementer om ugen eller langt
over hundrede om året. Samtidig med at museet har udarbejdet ikke mindre end 13 særudstillinger, eller
mere end en om måneden. En stor del af formidlingsressourcerne (en af museets to fuldtidsformidlingsmedarbejdere) er bevidst overført til formidling af museets engagement i de kulturhistoriske undersøgelser forud for etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt, og det har resulteret i en
ganske omfattende national og international bevågenhed i 2014. Endelig har museet satset på en bred,
tværgående formidling i anledning af skolelovsjubilæumsåret 2014, der ikke mindst i Kulturtjenesteregi førte til, at en særdeles stor del af Lolland-Falsters skoleelever benyttede Museum Lolland-Falsters
tilbud i 2014.
Set i bakspejlet er der dog en lang række af de små og mindre arrangementer, som ikke har den
store publikumssucces, til dels på grund af for ringe markedsføring men også fordi der ikke har været
fokuseret nok på sammenhængskraften mellem formidlingen og museets øvrige kerneydelser. Der har
ofte været tale om arrangementer, der er udbudt og sat i søen som sædvanlig og derved ikke blevet
udviklet på. Med det samlede overblik over museets sædvanlige arrangementer samt opfølgnings- og
markedsføringsmuligheder er der ved årsskiftet 2014/2015 planer om at fokusere på færre arrangementer
til større og mere differentierede målgrupper.
Med et tilbageblik ved årsskiftet 2014/2015 er der nemlig ingen tvivl om, at museet udbyder rigtig mange
gode og spændende tilbud, der skal videreføres, men det vil blive med en fokuseret indsats for at kunne
gavne kvaliteten af museets formidlingsarbejde.
Museet er derfor ved årsskiftet 2014/2015 fortsat ved at tilpasse og opdatere den nuværende formid-
63
lingsstrategi fra 2012, der ligger på museets hjemmeside.
Der er i 2014 overordnet set arbejdet videre med individuelle udviklingsplaner for Museum Lolland-Falsters
fire udstillingssteder. I Nykøbing afventer den videre udvikling af Falsters Minder og Czarens Hus til
”Hele Byens Hus” fortsat fundraising til virkeliggørelse af den udviklingsplan, der er der udarbejdet
for bygningskomplekset. For Stiftsmuseet i Maribo er et egentligt ABM-hus kommet tættere på en realisering med præsentationen af en udviklingsplan for et ”Maritek”, der skal indeholde arkiv, bibliotek og
museum under samme tag. Frilandsmuseet tænkes fortsat aktivt ind i Naturpark Maribosøerne, og på
Pederstrup arbejdes videre efter den vedtagne vedligeholdelsesplan, ligesom der arbejdes med planer
om udvikling af parken.
Lolland-Falsters kulturlandskab er museets femte udstillingsarena. Formidlingen foregår ved tema- og
perioderelaterede ture/foredrag, byvandringer og åbne udgravninger. Turene foregår enten rekvireret
udefra eller planlægges af museet og annonceres via museets kalender, hjemmeside, nyhedsbrev og
pressemeddelelser.
ABM-samarbejde og et Maritek i Maribo
Et af Museum Lolland-Falsters mange nye udviklingsprojekter er ABM-samarbejdet. I 2014 blev det
samarbejde sat sammen med en vision for Stiftsmuseets fremtid og fra 15.01.14 til 31. 12.14 har en
fælles arbejdsgruppe afviklet et forprojekt, hvis resultat kan læses i en rapport, hvis seneste version hedder Et Maritek/ Et ABM-samarbejde i Maribo. Rapporten ligger tilgængelig flere steder,
blandt andet på museets hjemmeside.
Forprojektet havde til formål at afdække mulighederne for en ny type kultur- og borgerinstitution, der kan matche ændringer i vidensamfundets vilkår og den demografiske situation i Lolland
kommune. Herefter skulle der opstilles en projektmodel. Projektets formulerede ambition var at
nytænke den organisatoriske og fysiske ramme for integrationen af de tre deltagende institutioner
i et ABM-univers med udgangspunkt i modelprogrammet for folkebibliotekernes firerumsmodel.
Projektmodellen skulle herefter danne grundlag for en igangsættelse af et egentligt projekt.
Fra starten blev nedsat en projektarbejdsgruppe med repræsentanter fra de tre institutioner
Museum Lolland-Falster, LollandBibliotekerne og Lokalhistorisk Arkiv, Lolland kommunes to sektorer Udvikling & Erhverv samt Kultur & Fritid samt to projektkonsulenter fra ETN arkitekter og
Thorhauge Consulting. Gruppen har gennem en række arbejds- og dialogmøder afsøgt rammer og
muligheder for projektets fremtid. Derudover blev der holdt workshop/medarbejderseminar, og en
studietur med besøg på udvalgte integrerede institutioner og videncentre har ligeledes bidraget til
udviklingsprocessen.
Arbejdsgruppens rapport præsenterer visionen og en nytænkt ABM-projektmodel. Rapporten er
udarbejdet af gruppen selv og bygger på den inddragelse af nuværende og fremtidige aktører,
bruger- og medarbejderrepræsentanter, som der har været undervejs i processen. Rapporten og
dens vision blev sendt til politisk behandling og godkendt i september 2014. Efterfølgende blev der
nedsat en egentlig styregruppe for projektet, som nu arbejder videre med næste fase, der handler
om en realisering af det egentlige projekt: et levende og nytænkt lærings-, formidlings- og oplevelsesunivers i Stiftsmuseets bygning på Banegårdspladsen i Maribo.
Etablering af kulturarvsformidlingstemadage
Museum Lolland-Falster afholdt den 26. februar 2014 den første af forhåbentligt flere årligt tilbagevendende kulturarvsformidlingstemadage sammen med kulturforvaltningsmedarbejdere og stadsarkivarer
fra Lolland og Guldborgsund Kommuner samt kolleger fra Fuglsang Kunstmuseum. Dagen blev brugt til
at diskutere planer og udveksle informationer.
Ændrede forudsætninger
Aarestrups hus fik mulighed for at få hjælp til renovering af sin udstilling fra anden side, så Museum
Lolland-Falster foretog sig ikke noget i denne forbindelse i 2014.
64
Forhandlingerne med Direktoratet for Kriminalforsorgen om formidling af de arkæologiske undersøgelsesresultater fra Statsfænglet på Nordfalster er endnu ved årsskiftet 2014/2015 ikke afsluttet.
Skiltning på og til museets afdelinger og udstillingssteder samt museets øvrige huse
Der er i efteråret 2014 opsat to udhængsskabe på Stiftsmuseet på hver side af hoveddøren, hvor udstillinger, åbningstider mv. beskrives ved opslag.
Fornyelsen af skiltningen i de eksisterende faste udstillinger i Falsters Minder er udsat til 2015.
Nye foldere over de enkelte udstillingssteder
Der er udarbejdet 4 foldere, der hver beskriver et af museets fire udstillingssteder, Falsters Minder,
Stiftsmuseet, Frilandsmuseet og Reventlow-Museet Pederstrup. Disse foldere skal bruges i markedsføringen af museet på turistinformationer m.v.
Forskningens Døgn 24.-25.-26. april med fokus på de store arkæologiske undersøgelser og
200 års jubilæet for Skoleloven
Det lykkedes for første gang at planlægge to arrangementer i forbindelse med Forskningens Døgn, men
desværre alt for sent til at kunne nå at markedsføre arrangementerne. Det ene, et foredrag d. 24. april
ved museumsinspektør Jesper Munk Andersen om skolelovene af 1814, blev aflyst på grund af manglende
deltagere. Det andet var en åben udgravning på Femernudgravningerne i Syltholm d. 26. april med 92
deltagere.
Der var mange, der deltog i den åbne udgravning i forbindelse med forskningens døgn
65
Museum Lolland-Falsters udstillingssteder
Museum Lolland-Falster har fire permanente udstillingssteder: Herregården Pederstrup, Stiftsmuseet på
Banegårdspladsen i Maribo, Frilandsmuseet på Meinckesvej i Maribo samt Falsters Minder, Czarens Hus i
Færgestræde i Nykøbing. Desuden er der publikumsadgang til Egnshistorisk arkiv i Frisegade.
Dertil kommer 2 andre besøgssteder, hvor museet ikke tæller besøgende. Det er restaurant Czarens Hus
i Nykøbing og klosterruinen i Maribo.
Med fokus på sommeren ved søerne i Maribo og julen i Nykøbing prioriteres formidlingsarrangementer i
Maribo om sommeren og i Nykøbing om vinteren.
Falsters Minder, Nykøbing
Falsters Minder med Den gamle Købmandshandel og Turistinformationen har i 2014 haft åbent i 1497
timer.
Udstillingsstedet har haft åbent hele året, men i sommerens højsæson og i julemåneden har der været
forlænget åbningstid i forhold til resten af året. For museets vedkommende er de besøgende fordelt
ligeligt hen over året. Det samlede besøgstal for museet er 1521. For Turistinformationen og Den gamle
Købmandshandel er det fordelt henover året, dog med en kraftig hovedvægt på sommersæsonen – fra
maj til september. Der har i Turistinformationen været 8541 og i Den gamle Købmandshandel 8656
besøgende. Der har været afholdt 18 små og store arrangementer i løbet af året, der til sammen har
tiltrukket 262 gæster.
Med til bygningen hører også restauranten Czarens Hus, som museet har bortforpagtet. Restaurantens
gæster spiser i historiske rammer, som tilhører museet. Endvidere er der en mindre plancheudstilling i
restaurantens indgang. Museet tæller ikke restaurantens besøgstal.
Fremtidsvisionerne for Czarens Hus
I 2014 er der arbejdet videre frem mod en realisering af nytænkningen af Czarens Hus-komplekset og en
revitalisering af udstillingerne i Falsters Minder ved en opsamling på de brugerundersøgelser, der blev
foretaget i udstillingerne i efteråret 2013, og ved påbegyndt planlægning af udstillingsprofilen for stedet.
Da Nykøbing fyldte 700
I anledning af Nykøbing festuges 25 års jubilæum åbnede særudstillingen Da Nykøbing fyldte 700 ved
dette års festugestart den 1. august med effekter indleveret til museet i 1989 og 1990 fra byens 700 års
jubilæum i 1989. Udstillingen stod frem til 23. august 2014.
Hej søster – en udstilling om musikeren Trille
Den 12. september åbnede Hej Søster – en udstilling om musikeren Trille. Udstillingen er udlånt af
kunstner Stine Gade Christensen. Der blev lavet fællesbilletter til Trilleudstillingen og Teatret Maskens
forestilling i samme periode, Her er mit liv, som handlede om ungdomsliv, musik og kærlighed i nogle
af de samme årtier, som Trille var aktiv og fik stor indflydelse på mange danskeres selvforståelse.
Udstillingen skulle være lukket 15. november, men er, fordi den har været så velbesøgt, blevet forlænget
frem til d. 24. januar 2015.
Debataften om skolen
Den 9. oktober afholdt Museum Lolland-Falster en debataften om skolen som fysisk ramme for skolegang og læring i foredragssalen på hovedbiblioteket i Nykøbing F. med oplæg om skolearkitektur ved
professor Ning de Coninck-Smith og efterfølgende debat, modereret af museumsdirektør Ulla Schaltz.
I panelet sad historieprofessor Ning de Coninck-Smith, skoleleder Jan Axelsen, lærer Helle Øster og
arkitekt Nan Bröchner.
Samarbejde med Maria Helleberg
Det var planlagt i efteråret 2014 at udgive fire noveller om enkedronninger på Nykøbing Slot, som Maria
66
Helleberg i 2006 skrev til Museet Falsters Minder. Da disse i første omgang ikke var at finde, blev aftalen
med Maria Helleberg i 2014 i stedet til et foredrag om Leonora Christina. Novellerne er senere fundet, og
det er aftalt med forfatteren, at novellerne udgives i 2015.
Tekstiltirsdage – mamelukker og skåneærmer
Som sidste år holdt to af Museum Lolland-Falsters frivillige tekstilregistratorer åbent registreringsværksted på Falsters Minder, denne gang tre tirsdage op til jul. Temaet var i år mamelukker og skåneærmer,
og med udgangspunkt i en lille udstilling med et udvalg af museets mamelukker lavede de frivillige opskrifter og nye mamelukker. I år var der desuden en konkurrence for børn og en for voksne.
Ikke tilslutning til julemarked
Da der ikke viste sig tilstrækkelig tilslutning til et julemarked i tilknytning til Czarens Hus er genoptagelse
af aktiviteten udskudt på ubestemt tid.
Stiftsmuseet, Maribo
Stiftsmuseet har i 2014 haft 779 åbningstimer. Udstillingsstedet har haft åbent hele året, dog fortsat
med et reduceret antal åbningstimer siden efteråret 2013. De besøgende er fordelt hen over året, og
samlet har der været 1947 besøgende. Der har været afholdt 8 arrangementer på Stiftsmuseet, der har
tiltrukket 408 besøgende.
Forprojektet til udvikling af et maritek, et egentlig ArkivBibliotekMuseums-hus (et ABM-hus) er ved
årsskiftet 2014/2015 præsenteret i en af museets Månedens artikler: Gamle venskaber bliver nye partnerskaber. Hvorfor er et maritek fremtiden for Stiftsmuseet i Maribo
http://www.aabne-samlinger.dk/media/525436/MLF_2015_januar_kme.pdf.
Genopsætning af museets dragtudstilling
24. januar åbnedes udstillingen Livets klæ’r på Stiftsmuseet. Udstillingen viser Lolland-Falstersk klædedragt i midten af 1800’tallet fra vugge til grav. Museet har en fantastisk stor tekstilsamling, som der her
vises et lille udsnit af.
OMG – nyopsætning af museets enestående samling af krucifikser
D. 31. oktober 2014 åbnede udstillingen OMG - en udstilling om en enestående samling af krucifikser og
middelalderens kirke på Stiftsmuseet. Museets gotiske krucifikser blev i 2007-2009 konserveret for statslige midler, fordi de har ENB (Enestående National Betydning) status.
Korbue- eller triumfkrucifikserne, som de også kaldes, stammer fra de Lolland-Falsterske kirker:
Hillested, Holeby, Horbelev, Horreby, Karleby, Musse, Nr. Ørslev, Skovlænge og Torslunde. Krucifikserne
er løbende inddeponeret i museets samling i perioden 1889 – 1930’erne, men i forbindelse med konserveringsarbejdet overlod de implicerede menighedsråd generøst krucifikserne til museet.
Ud over de ni krucifikser består udstillingen af et introduktionsrum med generel information om middelalderens kirke samt kirkeinventar fra museets samling. Desuden kan som et kuriosum nævnes, at der
i udstillingen kan opleves resterne af den døbefont, hvori Valdemar Atterdag ifølge sagn blev døbt, og
som indtil for nylig stod uden for Sakskøbing kirke.
Opsætning af vandreudstillingen Grundtvig på prærien
24. september åbnedes særudstillingen Grundtvig på prærien. Særudstillingen er udarbejdet af Skanderborg Museum og fortæller om de danske indvandrersamfund i Midtvesten i USA. Udstillingen vises frem
til 11. april 2015.
Foredrag om Hobyudgravningerne
D. 13. januar holdt arkæolog Katrine Kølle Hansen og konservator Birgit Wilster Hansen foredrag på
Stiftsmuseet i Maribo, hvor planen var, at der skulle fortælles om de nyeste resultater fra udgrav-
67
ningerne og åbnes et præparat indeholdende resterne af et gulv. Desværre havde præparatet stået for
længe og var alt for tørt. Det blev imidlertid brugt som udgangspunkt for en snak om feltkonservering
og præparater, som publikum fandt rigtig spændende. Der opstod tekniske vanskeligheder i forbindelse
med foredraget, da flere havde problemer med at høre foredragsholderen. Dette har efterfølgende
resulteret i, at museet ikke længere anvender publikumsrummet på Stiftsmuseet til foredrag. Der deltog
60 i foredraget.
Reventlow-Museet Pederstrup har i 2014 haft 480 åbningstimer. Udstillingsstedet har haft åbent fra 1.
maj til og med 30. september, med weekendåbent i maj og september og åbent 6 dage om ugen i de
resterende måneder. Samlet har der været 3.755 besøgende på museet.
De besøgende knytter sig i stor stil til de arrangementer og udstillinger, der har været på stedet – som
NATUR-lighed i parken. Der har været afholdt 21 arrangementer på Reventlow-Museet, der har tiltrukket
657 besøgende. Det skal bemærkes, at der i modsætning til de to forgangne år IKKE har været afholdt
Lys over Lolland på Pederstrup i 2014.
At danne hjertet og forstanden
I udstillingen At danne hjertet og forstanden på Reventlow-Museet Pederstrup blev C.D.F. Reventlows
motiver til involvering i skolearbejdet og syn på undervisningen belyst, mens museet med renoveringen
og nyformidlingen af Langet Skole på Frilandsmuseet ønskede at give publikum en bedre fornemmelse
af skoledagen på landet i årene omkring undervisningspligtens indførelse.
NATUR-lighed i Reventlowparken
Fra 15. maj til 15. september satte Reventlowparken igen i år rammerne for en skulpturudstilling arrangeret
af Fletværket i tæt samarbejde med museet. Årets udstilling tog afsæt i det sene 1700-tals romantiske
natursyn, som prægede C.D.F. Reventlows samtid, med perspektiv til de nutidige udfordringer, som
præger dagens debat om uforstyrret natur, et produktivt landbrugsland og folks hverdag. 14 kunstnere
fra ind- og udland skabte ti værker til parken. Igennem sæsonen arrangeredes en række arrangementer
og aktiviteter i tilknytning til udstillingen. NATUR-lighed blev i første omgang planlagt til at vises frem til
15. juli, men på grund af stor publikumsinteresse blev den forlænget frem til 15. september. Udstillingen
blev til med økonomisk støtte fra Lolland Kommune, Kulturregion Storstrøm, Nordea Fonden,
Reventlowparkens Støttekreds og Vestlollands Turistforening.
Picture the Music
Fra 5. juni og frem til 1. september blev et hidtidigt magasinrum i kælderen på Reventlow-Museet
Pederstrup indrettet til udstillingsbrug, da den landsdækkende fotoudstilling, Picture the Music,
arrangeret i et samarbejde med Copenhagen Photo Festival, tog publikum med ind i en verden af musik
og stillede skarpt på danskernes forhold til og følelser for musik. 64 indsendte koncertfotografier,
musikportrætter og snapshots viste, hvordan musik skaber fællesskaber og binder os sammen.
Et forhold, som allerede C.D.F. Reventlow i sine skolereformer var bevidst om.
Haverunden
Reventlowparken indgik fra den 27. til den 29. juni i den regionale Haverunde sammen med produktionshaverne på Frilandsmuseet.
Genoptryk af folderen Herregård & Landskab Lolland
I forbindelse med sæsonåbningen på Reventlow-Museet Pederstrup var det nødvendigt igen i år at
genoptrykke folderne til udstillingen HERREGÅRD & LANDSKAB LOLLAND, der vises i Ridehusets stutteristald. Udstillingen er gratis for publikum og åben fra 1. maj til og med efterårsferien. I år iværksatte
Lolland Kommune en mindre markedsføringskampagne for udstillingen med roll-ups rundt på turistinformationerne og ved turistattraktionerne på Lolland-Falster og i ambassaden i København.
68
Frilandsmuseet, Maribo
Frilandsmuseet har haft 822 åbningstimer ligeligt fordelt hen over åbningssæsonen fra 1. maj til 30.
september samt uge 42. Alle åbningstimer, bortset fra åbningsaftenen den 30. april, har ligget mellem
kl. 10 og kl. 16. Samlet har der været 11.902 besøgende. De besøgende er fordelt i løbet af sæsonen, men
med hovedvægt i forbindelse med museets arrangementer. Der har været afholdt 23 arrangementer,
også weekendarrangementer, med i alt 4.112 deltagere.
Frilandsmuseets historie formidles til besøgende ved hjælp af foldere (på engelsk, tysk og dansk), QRkoder på alle husene (på engelsk, tysk og dansk) samt guidede omvisninger og introduktioner.
Museumsforeningen Lolland-Falster har hen over sæsonen deltaget i flere af Museum Lolland-Falsters
formidlingstiltag og har stået for samarbejdet med kartoffelcentralen og Frøsamlerne om dyrkning af
gamle sorter i haverne. For at sætte fokus på det store restaureringsarbejde, der foregår med Frilandsmuseets mange huse, og på den rådgivningsfunktion museet kan yde, var der også i 2014 i løbet af
sæsonen arrangementer, der satte fokus på de gamle håndværkstraditioner, og hvor publikum kunne få
gode råd til istandsættelse af bl.a. bindingsværkshuse som f.eks. på kalkedagen 11. maj.
Etablering af info-center for Naturpark Maribosøerne i Skovridergården
Der har været afholdt møde mellem Bo Rasmussen, Lolland Kommune, Frederik Cordes, Guldborgsund
Kommune og Anne Elmer, Museum Lolland-Falster om konceptet for info-centret. Konceptet er udviklet
og består af tre fotoplancher med fotografier fra Naturpark Maribo, alle med en holder til en folder om
naturparken samt et kort over naturparken skruet på de borde, som er placeret på plænen foran Frilandsmuseet. Info-centret vil blive åbnet ved Frilandsmuseets sæsonstart 30. april 2015.
Fokus på gamle flettetraditioner
Den 22. marts blev der på Frilandsmuseet afholdt flettearrangement, hvor der blev sat fokus på de
gamle flettetraditioner. Murer Finn Jensen fra museet og Frilandsmuseets tidligere forvalter Leif ”Salle”
Nielsen demonstrerede fletteteknikkerne og de, der havde lyst, kunne få lov at prøve. Der deltog 98 i
arrangementet.
Sæsonåbning på Frilandsmuseet Valborgsaften den 30. april
Valborgsaften havde i 2014 som et nyt element deltagelse af Lolland Musikskoles Folk-Band, som dels
gav tre små koncerter á 10 minutter, dels spillede rundt på terrænet mellem koncerterne. Ud over dette
indslag var der etableret en skattejagt, hvor børn skulle finde heksehår. Alle gæster fik udleveret silkebånd til at pynte bytræet med og hørfrø til at strø ved husenes indgangsdøre som beskyttelse.
Kalkedag den 11. maj
På den årlige Kalkedag blev der læsket kalk, og murerne havde som sædvanlig gang i kalkkosten. Tækkemændene var i gang med taget på Skovridergården/butikken, og smedene havde gang i essen, så hammerens klang lød hyggeligt på hele Frilandsmuseet. 45 betalende gæster havde en god dag.
Nostalgi og hestekræfter på Fars dag
Den 5. juni indtog Lolland-Falster Veteran Klub Frilandsmuseet på sin årlige OK køredag. Her samledes
veteranbil- og motorcykelentusiaster fra hele Lolland-Falster og stillede deres maskiner op til glæde for
alle motorinteresserede. Desværre blev der et frygteligt regnvejr op ad formiddagen, så de måtte køre
hurtigt hjem igen.
Damptræf den 14. og 15. juni
I weekenden d. 14. og 15. juni blev der på Frilandsmuseet afholdt damptræf. I år havde museet slået sig
sammen med Engestofte og Museumsbanen, og under titlen Sommernostalgi på Lolland blev det en
weekend fyldt med forskellige aktiviteter. Samarbejdet blev søsat i marts med hensigten at tiltrække
flere gæster til Lolland denne weekend – hvor man med en fællesbillet kunne få masser af kulturoplevelser.
Billetten var gældende begge dage, så der var rig mulighed for at besøge alle attraktionerne.
69
Samarbejdet gjorde, at vi kunne annoncere bredere end normalt, men fornemmelsen er, at det stadig er
lokale, der deltager i arrangementet. Det blev bekræftet af spørgeskemaundersøgelsen, der blev uddelt ved arrangementet, hvor det var tydeligt, at gæsterne primært kom fra Lolland-Falster. Ligeledes
viste den, at ca. 25 % var nye deltagere, hvorimod resten har deltaget ved et eller flere af damptræffene.
På damptræffet var der indgået mange aftaler med forskellige udstillere, så der var både store og små
maskiner i alle tænkelige former og farver. Vejret var fænomenalt til afholdelse af arrangementet – sol
men ikke alt for varmt – hvilket gav god aktivitet på engarealet bag Frilandsmuseet, hvor maskinerne
uden problemer kunne færdes. Det er udelukkende positive tilbagemeldinger, gæster og udstillere har
givet – skønt vejr, godt arrangeret og rigtig dejlig stemning. Der har været stor støtte fra lokalområdet
i form af sponsorater og behjælpelighed til arrangementet. Fremtidige samarbejder under den fælles
fane overvejes på forskellige niveauer, men umiddelbart bliver det ikke til det store samlede arrangement igen. Forventningsafklaringen omkring arrangementet har ikke været tydeligt nok, hvilket den skal
være ved lignende samarbejder fremover.
Den gamle Købmand deltog i sommerdage på Engestofte med en salgsbod. Her blev der både solgt
varer fra butikken og formidlet om Museum Lolland-Falster. Der var ca. 1.000 personer forbi museets
bod i løbet af weekenden.
Det store hollandske dampsavværk kørte i forbindelse med årets damptræf. De fik trukket stammer til ved
hjælp af et par stærke heste
Håndværkerdag den 24. august
Håndværkerdagen var igen i 2014 en succes i blæst og sol med 37 håndværkere/udstillere og 663
besøgende, hvoraf 90 var børn. Der var efterfølgende positive tilbagemeldinger fra både udstillere
og gæster, hvoraf 48 udfyldte spørgeskemaer med oplysninger om, hvor de havde informationer om
arrangementet fra, og hvor de kom fra. Generelt er der med dette års antal besøgende nok nået det
ideelle antal, hvis den intime stemning skal kunne bevares, og de besøgende skal få de kvalificerede svar
fra håndværkerne, der efterspørges.
70
FRUGTKURVE på Frilandsmuseet i Maribo
D. 24. juli åbnede særudstillingen FRUGTKURVE på Frilandsmuseet i Maribo i samarbejde med flettekunstnersammenslutningen Fletværket, hvor Falstergården dannede den historiske ramme om et nutidigt
kunsthåndværk i form af flettede frugtkurve.
Produkterne tog afsæt i det gamle flettehåndværk, og en række anerkendte internationale flettekunstnere
gav deres bidrag til fortolkning af temaet FRUGTKURVE. Frugtavl og flettetraditioner har historisk set i
mange hundrede år bidraget med vigtige indtægter til Lolland-Falster. Iscenesættelsen af frugtkurvene
i Falstergården bragte således dialog mellem nutid og fortid. Udstillingen kunne ses i perioden fra d. 24.
juli til og med d. 21. september 2014. Til åbningen af udstillingen var der 41 voksne og 7 børn.
Museumsforeningen Lolland-Falsters have-lav på Frilandsmuseet
Have-lavet videreførte i sæson 2014 projektet De gamle bælgfrugter i samarbejde med Frøsamlerne.
Dyrkningen er, som i projektets to tidligere år, foregået i de haver på Frilandsmuseet i Maribo, som Museumsforeningen Lolland-Falster overtog dyrkningen af ved starten af sæson 2013.
Ærteprojektet har haft plads i to gamle nyttehaver ved Lok-huset og Ane Huggemands hus samt i en
indhegning bag Langet Skole, som kaldes ærtemarken.
Foreningen fortsatte dyrkningen af tre lokale ærtesorter, Errindlev, Brune Nakskov og Lollandske rosiner.
Endvidere besluttede man at udvide dyrkningen af bælgfrugterne til også at omfatte tre bønnesorter,
nemlig Kjems stangbønne, Hundrede for én buskbønne og Prinsesse buskbønne.
På grundlag af erfaringerne fra 2013 blev Lokhaven lagt helt om, således at urtehaven blev flyttet til bedene syd
for huset, der ligger fri af skoven i lys og læ. De to øvrige haver blev klargjort, som de var.
I april blev ærterne lagt i potter hos de respektive dyrkere, og de var allerede godt på vej før sæsonstart. I Lokhaven blev der plantet Errindlev (samme sort som året tidligere, men bedet lå nu på den
anden side af huset), de Lollandske rosiner kom i Ane Huggemands Have i det øverste bed og den
Brune Nakskov i Ærtemarken.
Starten så ud til at forløbe fint, og ærterne skød godt i vejret, men i løbet af juni satte tørken ind, og især i
ærtemarken blev der problemer. Vi har sommeren igennem måttet vande flittigt, men opnåede alligevel ikke
at præstere mere end en meget beskeden høst. Kun de Lollandske rosiner gav et udbytte, der gav os mulighed
for bl.a. at forære så-ærter til interesserede gæster (som der er en del af). Også bønnerne blev sat i potter
hjemme hos dyrkerne. Selvom jorden var klar på Friland, kunne vi bedre styre vandingen ved at holde planterne
hjemme, til de var kommet pænt i gang. Kjems stangbønnerne snoede sig efter udplantning hurtigt meget
frodigt og dekorativt op ad de opsatte stave og faldt hurtigt i øjnene på vore gæster. De gav også et fint
udbytte. De to andre bønner fik i vokseperioden lovlig lidt vand, mens de godt kunne have brugt mere sol
til slut, men også fra dem kunne vi hente tilstrækkeligt med bønner til næste års såning.
Projektet er også i år løbende blevet formidlet til gæster i haverne. Frilandsmuseet er godt besøgt i sommerperioden, og blandt gæsterne er mange haveinteresserede, som nyder, hvis de kan få nogle gode
havehistorier ud af gartnerne. Kan det også blive til et kræmmerhus med lidt ærter eller bønner til
næste sæsons såning i egen have, er det stor succes!
I perioden 27. juni - 29.juni deltog have-lavet i arrangementerne i forbindelse med Haverunden. Foreningens
folder om ærteprojektet blev i den anledning suppleret med endnu én, som præsenterede museets
nyttehaver. Desuden blev bl.a. ærte- og bønnebede tydeligt skiltet, så gæsterne selv kunne finde frem
til informationer om de forskellige arter.
24. august deltog have-lavet i Håndværkerdagen. Boden ved bytræet fik besøg af Frøsamlerne v. Vivi Logan
og Søren Holt, der medbragte et omfattende program bestående af plancheudstilling, frøprøver af både ærter
og bønner og en række lækre smagsprøver med tilhørende opskrifter.
71
Samlet besøgstal museumssamråd i Lolland og Guldborgsund Kommuner
Museum Lolland-Falster samarbejder med små og større museer i Lolland og Guldborgsund Kommuner. Museumssamrådet i Lolland Kommune har i en årrække opgjort det samlede besøgstal
ved årets udgang.
I 2014 blev der fortsat afholdt fællesmøder mellem museumssamrådene i de to kommuner, og
ved årsskiftet 2014/2015 har det igen været muligt at indsamle et samlet besøgstal for de små og
større museer i de to kommuner. Som noget nyt er der for 2014 også indsamlet tal for de enkelte
institutioners aktive frivillige. Det samlede besøgstal kan opgøres til 97.894 med opbakning fra
ikke mindre end sammenlagt 706 faste frivillige.
LOLLAND KOMMUNE*: I alt i 2014: 54.574 besøgende (482 frivillige),
Askø Museum: 430 besøgende (4 frivillige),
Danmarks Sukkermuseum: 2.300 besøgende (44 frivillige),
Hvedemagasinet i Bandholm: 4.170 besøgende (25 frivillige),
Museum Polakkasernen: 1.275 besøgende (9 frivillige),
Det Gamle Trykkeri: 2.817 besøgende (20 frivillige),
Det Historisk Arbejdende Værksted: 500 besøgende (10 frivillige),
Fejø Mølle: 3.600 besøgende (10 frivillige),
Fejø Ømuseum: 460 besøgende (7 frivillige),
Skottes Smedje: 787 besøgende (8 frivillige),
Kappel Stubmølle: 400 besøgende (15 frivillige),
Minibyen i Maribo: 850 besøgende (34 frivillige),
Museum Lolland-Falster, Stiftsmuseet: 1.947 besøgende (11 frivillige),
Museum Lolland-Falster, Frilandsmuseet: 11.902 besøgende (84 frivillige),
Museum Lolland-Falster, Reventlow-Museet Pederstrup*: 3.755 besøgende (18 frivillige),
Museumsbanen Maribo-Bandholm: 13.805 besøgende (60 frivillige),
Sprøjtehuset i Nakskov: 1.300 besøgende (20 frivillige),
Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum: 826 besøgende (28 frivillige),
Onsevig Museum: 800 besøgende (8 frivillige),
Vindeby Mølle: 550 besøgende (20 frivillige),
Richard Winters Hus: 1.000 besøgende (22 frivillige),
Stormflodsmuseet: 400 besøgende (8 frivillige),
Errindlev Mejeri: 500 besøgende (10 frivillige),
Østofte Stubmølle: 200 besøgende (7 frivillige)
GULDBORGSUND KOMMUNE**
I alt i 2014: 45.320 besøgende (224 frivillige)
Brandmuseet i Nykøbing: 1.487 besøgende (20 frivillige),
Bøtø Nor Gl. Pumpestation: 500 besøgende (9 frivillige),
Danmarks Traktormuseum: 3.500 besøgende (20 frivillige),
Det Sorte Geomuseum: 1.700 besøgende (15 frivillige),
Legetøjmuseet i Nykøbing: 500 besøgende (6 frivillige),
Motorcykel- og Radiomuseet: 6.850 besøgende (62 frivillige),
Museum Lolland-Falster, Falsters Minder: 1.521 besøgende (11frivillige),
Skovbrugsmagasinet: 500 besøgende (8 frivillige),
Stubbekøbing Museum: 430 besøgende (15 frivillige),
Aarestrup-Foreningen i Nysted: 900 besøgende (8 frivillige),
Fuglsang Kunstmuseum: 27.432 besøgende (50 frivillige)
*Bemærk at Reventlowparken ikke indgår i dette års optælling
**Bemærk at der indsamlet tal fra møllerne i Lolland Kommune, men ikke i Guldborgsund Kommune
72
Nøgletal Museets brugere
Hvor mange brugere besøgte museet eller deltog i museets
annoncerede museumsarrangementer i år?
2011
2012
2013
2014
36.870 52.489
47.520
38.934
13.502
16.546
12.153
1.894
1.599
6.648
71.133 58.877
121.435
137.378
82.644*
Hvor mange brugere deltog i museets annoncerede museumsarrangementer i år?
Hvor mange brugere deltog i museets offentlige og annoncerede
arrangementer andre steder end på museets adresser?
Hvor mange unikke besøg har der været på hjemmesiden i år?
Hvor mange annoncerede åbningstimer efter kl. 16. havde museet i år?
Hvor mange annoncerede åbningstimer havde museet i weekends
før kl. 16 i år?
Har museet en eller flere støtteforeninger?
Hvor mange medlemmer havde foreningerne tilsammen?
1.090
36
118,5
50,5
73
820
911
965
952
Ja
3
3
3
1.500
1.248
1.147
1.055
*Med overgangen til cms monitoreres besøgstallene fremover med Google Analytics, desværre kan
besøgstallet så ikke direkte sammenlignes med tallene fra de forgangne år
Frilandsmuseet
73
Nøgletal Formidling
2011
2012
2013
2014
Hvor mange af museets formidlingsmedarbejdere har en kompetencegivende uddannelse inden for formidling eller undervisning?
1
1
2
2
Hvor mange særudstillinger har museet vist i år?
5
8
13
13
Hvor mange digitale formidlingsprojekter har museet produceret i år?
0
0
1
1
Har museet brugerinddragende faciliteter på hjemmesiden?
Ja
Ja
Ja
Ja
Hvor mange omvisninger/foredrag/workshops o.l. i museet
(minus skoleundervisning) er gennemført i år?
67
80
76
101
Heraf for særlige grupper med et outreach-perspektiv?
1
3
2
6
Hvor mange museumsarrangementer uden for museet
(f.eks. byvandringer) har museet gennemført i år?
14
34
31
27
Har museet skriftlige samarbejdsaftaler med undervisningssektoren?
Ja
Ja
Ja
Ja
Har museet annoncerede undervisningstilbud, koordineret med
trinmål og læreplaner?
Ja
Ja
Ja
Ja
Hvor mange skoleklasser fra grundskolen har modtaget museets
undervisningstilbud i år?
37
261*
158**
Hvor mange skoleklasser fra grundskolen har benyttet sig af
museets undervisningstilbud?
Hvor mange skoleklasser fra ungdomsuddannelserne har modtaget
museets undervisningstilbud i år?
15
Hvor mange skoleklasser fra ungdomsuddannelserne har benyttet
sig af museets tilbud?
Hvor mange hold fra andre uddannelser har modtaget museets
undervisningstilbud i år?
5
Hvor mange hold fra andre uddannelser har benyttet sig af museets
undervisningstilbud?
Hvor mange børnehaver og dagplejere har modtaget museets
tilbud?
Hvor mange børnahaver har benyttet sig af museets tilbud?
36
43
76
0
0
0
3
4
4
0
0
0
1
2
2
28*
28**
71*
40**
Alle offentlige
dagtilbud
16
7
8
Hvor mange undervisningspublikationer (trykt eller digitalt) har
museet produceret i år?
2
3
1
1
Hvor mange formidlingspublikationer har museet publiceret i år?
4
24
23
15
* i Guldborgsund Kommune ** i Lolland Kommune
74
261* Alle kommunale
158**
grundskoler
Forskningsformidling
Forskningsprojekter og undersøgelser publiceres, i det omfang det overhovedet er muligt, altid i fagfællebedømte nationale eller internationale tidsskrifter eller i form af monografier eller antologier.
Forskningsprojekterne formidles desuden i relevant omfang gennem museets andre formidlingskanaler
som udstillinger, foredrag og hjemmesiden.
Museets forskningspublikationer præsenteres eller linkes altid på museets hjemmeside.
Museets forskningsprojekter bruges aktivt som afsæt for pressemeddelelser om selve projektet,
resultaterne og evt. seminarer og konferencer i tilknytning til projekterne, som det f.eks. i 2014 har
været tilfældet med museets stenalderseminar i tilknytning til de arkæologiske undersøgelser forud
for etableringen af den faste Femern Bælt forbindelse.
Hver måned udgives en regulær artikel på hjemmesiden, der bredt spejler museets virkeområde inden
for og uden for murene http://www.aabne-samlinger.dk/museumlollandfalster/udforsk/maanedens-artikel/
Formidling af museets arkæologiske arbejde
Åbne udgravninger
I forbindelse med større udgravninger afholder Museum Lolland-Falster en eller flere åbne udgravninger,
der er åbne for alle. Her formidler museets arkæologer direkte til de besøgende på udgravningen, hvor
der fortælles om, hvad der er fundet på lokaliteten.
Sikkerheden er i top når museet holder åbne udgravninger
Museum Lolland-Falster har også i 2014 arbejdet videre med færdigudvikling af et fast koncept for alle
åbne udgravninger, der med udgangspunkt i de åbne udgravninger ved Hoby på Sydvestlolland og
Femern-undersøgelserne indbefatter, at de besøgende kan komme og høre om, hvad der er fundet og
få en omvisning i udgravningerne evt. kombineret med informationer på opsatte plancher og udleverede
handouts på dansk, engelsk og tysk. Med plancher og handouts er det også muligt at formidle informationer til interesserede, også når der ikke er åben udgravning. Handouts og plancher indeholder
informationer og links til museets vidensbank med mulighed for yderligere udforskning på museets
hjemmeside både før og efter besøget. D. 29. maj og 25. juni afholdt museet i samarbejde med Nationalmuseet åbent hus på forskningsudgravningen ved Hoby. Her blev der fortalt om de nyeste resultater,
75
og der blev vist rundt på udgravningerne. Der deltog henholdsvis 102 og 26 ved de to arrangementer,
deriblandt enkelte børn.
I forbindelse med indvielse af omfartsvejen om Nykøbing blev de arkæologiske resultater fra undersøgelserne forud for anlæggelse af vejen præsenteret både ved en stand på åbningsdagen og ikke mindst
gennem udgivelsen af publikationen Blandt rigmænd og Bønder i samarbejde med Vejdirektoratet.
Museum Lolland-Falster arbejder her bevidst efter principperne om arkæologi som værdiskaber, således
at anlægsansvarlige bygherrer og myndigheder får mulighed for at anvende de arkæologiske resultater
fra undersøgelser som et værdiskabende element for deres projekter.
Specifikt for formidlingen af de kulturhistoriske undersøgelser forud for etableringen af den faste
Femern Bælt forbindelse har der i 2014 været fokuseret på at præsentere fortidens samfundshistorie i
stedet for på de enkelte genstande i forskellige lokale og nationale medier: hvad finder vi ud af, i stedet
for hvad finder vi.
Skilteformidling for Femern udgravningerne
Uden for kontorarbejdspladserne i Rødbyhavn er der opsat tre plancher, der fortæller om Femern Bæltforbindelsen og de arkæologiske udgravninger. Plancherne er opsat i en holder, så de kan tåle vind og vejr.
Der står en lignende stander med de samme plancher i vindmølleparken, hvor udgravningerne er foregået i
2014. Plancherne kan uden problem udskiftes – samlet eller enkeltvis, da de er tematisk opdelte.
For at oplyse interesserede er der foran kontorlokalerne i Rødbyhavn og ved selve udgravningerne opsat
store informationsskilte, der fortæller om selve Femern Bælt-forbindelsen og de arkæologiske udgravninger
Formidling af Femern på hjemmesiden
I løbet af 2014 er hjemmesiden www.syltholm.dk blevet udvidet med temaartikler, fundbeskrivelser og
små videoer med interviews af forskellige udgravningsansvarlige. For at udbrede kendskabet til materialet linkes der til det fra Facebook. Hjemmesiden er det sted, hvor alle nyheder er, og den formidlingsplatform vi i 2014 har prioriteret. Her fortælles om, hvad der sker i øjeblikket, uddybende artikler om
relevante emner, pressemeddelelser og meget mere. Alt materiale bliver søgemaskineoptimeret og
gennemgås jævnligt for nye dateringer, tolkninger og billeder. Alt dette materiale sendes til den presseansvarlige ved Femern A/S, så man der har kendskab til det, inden det bliver officielt.
76
For at gøre formidlingsplatformen brugervenlig er der udover fagligt formidlende tekster og artikler
også udarbejdet 3 formidlingsfilm, der præsenterer forskellige personer og emner fra udgravningerne.
Det er også på hjemmesiden, der findes oplysninger om den samtidshistoriske dokumentation, museets
etnologer og historikere foretager af de ejendomme, der bliver revet ned forud for tunnelbyggeriet.
I de 24 dage op til jul havde museet udarbejdet en julekalender, der omhandlede fund og sjove billeder
fra Femern-udgravningerne. Julekalenderen blev vist både på museets hjemmeside og Facebook.
Femernformidling på de sociale medier
Materiale, der bliver lagt på museets hjemmeside omkring Femern-udgravningerne, lægges også på
Facebooksiden Arkæologi og Kulturhumor på Lolland-Falster, der kører uden for museets regi. Vi kan
se, at der gennem 2014 er et stigende antal, der følger siden, og at medlemstallet stiger med offentliggørelse af udgravningens helt exceptionelle fund. Vi kan endvidere se, at udenlandske medier har fået
kendskab til vores udgravning og dens resultater herigennem.
Stenalderseminar på Globen 15. maj
Fra den 13. til den 14. maj 2014 afholdt museet en tværfaglig workshop efterfulgt af et seminar om
stenalderlandskabsudvikling på Visual Climate Center i Holeby den 15. maj.
Workshoppen var et bevidst led i en tidlig screening og international diskussion af forskningspotentialet
for museets omfattende nødudgravninger i et unikt fossilt lagunelandskab fra overgangstiden mellem jægere/samlere og de tidligste agerbrugere øst for Rødbyhavn forud for etableringen af den faste
forbindelse under Femern Bælt. Seminaret den 15. maj var åbent for alle og bestod af en lang foredragsrække med kyndige oplægsholdere. Her deltog alle relevante medarbejdere fra museet og enkelte udefra. Seminaret afsluttedes med præsentation af model for havniveauændringer på Globen.
Femern og Kulturtjenesten
Der er mulighed for, at folkeskoler kan bestille landskabsture med fokus på de arkæologiske udgravninger gennem Kulturtjenesten.
I maj blev der afholdt et stort seminar, hvor stenalderen på Lolland-Falster var i fokus
Formidling på Infocenteret i Rødbyhavn
I foråret blev museet kontaktet af Femern A/S’ reklamebureau, der skulle stå for fornyelsen af deres
infocenter i Rødbyhavn. Tidligere har museet leveret plancher om etableringen af Fugleflugtslinjen,
men denne gang skulle fokus være på de arkæologiske udgravninger. Det blev til en kort orienterende
planche med gode illustrative fotografier og en enkelt montre med et bredt udvalg af genstande med
gode og dækkende genstandstekster. Den nye udstilling stod klar til Femerns A/S’ infodag d. 26. juni.
77
Infodag på Femern A/S’ Infocenter
D. 26. juni deltog museet i Femerns infodag på Infocenteret på Vestre Kaj i Rødbyhavn. Museet
formidlede de arkæologiske udgravninger forud for den kommende Femern Bælt-forbindelse gennem
billeder, genstande og plancher. Inden det åbne hus havde museet fornyet sine informationsplancher,
og der var opsat en montre med et lille udvalg af genstande. Der kom ca. 300 forbi museets bod på
infodagen, hvor der var forskellige andre aktiviteter.
Museet viser et udvalg af fund fra Femern udgravningerne på Femern A/S’ infocenter i Rødbyhavn
Sommerfest i Rødbyhavn
D. 2. august deltog museet i Rødbyhavns sommerfest med en informationsbod vedrørende de arkæologiske udgravninger til den kommende Femern Bælt-forbindelse. Her fortalte arkæolog ved museet
Signe Fog Mogensen om udgravningerne og viste enkelte genstande frem. Museet var blevet kontaktet
af arrangørerne, der gerne ville have os med. Der var ca. 40 personer forbi vores informationsbod i de 3
timer, vi deltog i sommerfesten.
Femern Belt Days
D. 2. oktober deltog museet i Femern Belt Days på Embassy of Lolland-Falster i København. Her havde vi
plancher og en lille montre med genstande, og arkæolog Thit Birk Petersen holdt eftermiddagsforedrag
om de arkæologiske udgravninger ved Rødbyhavn. Der deltog 7 i foredraget, der kun var annonceret
gennem Facebook. Der var ca. 55 forbi udstillingen i den uge, hvor den stod på ambassaden.
Femern-undersøgelserne og de lokale gymnasier
I slutningen af 2013 inviterede Museum Lolland-Falster de lokale gymnasiale uddannelsesinstitutioner til
et info/opstartsmøde, hvor vi skulle diskutere mulige samarbejder. Gymnasielærerene ville gerne samarbejde om undervisningstilbud, hvis Museum Lolland-Falster ville udarbejde dem. Ønsket var at inddrage forskellige fag i tilbuddene, så de ikke kun fokuserede på historie, men hertil havde museets
personale brug for den faglige hjælp fra lærerene. Dette satte lidt en stopper for projektet i 2014.
Åbne udgravninger ved Femern Bælt
D. 26. april og d. 30. august blev der afholdt åben udgravning i forbindelse med det arkæologiske felt-arbejde
forud for den kommende Femern Bælt-forbindelse. Arrangementerne var begge velbesøgte – vi havde også
besøg af nogle gengangere, der lige måtte se, om vi havde fundet noget mere spændende siden sidst. I
forbindelse med arrangementet i april deltog Femern A/S’ videodokumentation Doceyes, som snakkede med
både arkæologerne og de besøgende. Efterfølgende blev indslagene bragt af landsdækkende medier som f.eks.
Jyllands-Posten, der bragte det i sin on-lineavis. De to arrangementer var forskellige, idet det første var en mere
generel præsentation af udgravningerne fra et stort felt med mange historier, hvorimod det sidste var koncentreret omkring fiskegærdet og historier knyttet hertil. Begge dele fungerede godt – dog var der lidt trangt ved
fiskegærdeudgaven, da det meste foregik inde i et telt. Men begge gange var publikum meget interesserede og
spørgelystne. Der deltog henholdsvis 92 og 128 ved de to arrangementer – både børn og voksne, med en overvægt på voksne. Den første åbne udgravning var arrangeret i forbindelse med Forskningens Døgn.
78
Temature
Der er i princippet udarbejdet koncept for temature i forbindelse med de arkæologiske Femernudgravninger, men der er i praksis ikke den store efterspørgsel, mens der har en været del forespørgsler på
adgang til den farlige arbejdsplads, der nødvendigvis må være lukket for besøgende. For at kompensere
for dette afholdes en række åbne udgravninger hen over året.
Pressehåndtering
Museets presseansvarlige er overordnet ansvarlig for al pressekontakt, og museets teams og projekter
aftaler indbyrdes, hvem der i givet fald er tovholder og leverer materiale til museets presseansvarlige.
Eksempelvis orienteres ikke mindst den lokale befolkning om åbne udgravninger via pressemateriale,
nyhedsbreve fra museet samt museets hjemmeside.
I 2014 sås effekten af, at museets formidlingsinspektør året før var blevet overført til det arkæologiske
team for at kunne udarbejde pressestrategi for de store undersøgelser og fremover stå for pressehåndteringen i forbindelse med de kommende års intensive aktivitet. En lang række nyheder fra Femernundersøgelserne gik bogstaveligt talt verden rundt.
Museum Lolland-Falster udsendte i løbet af 2014 ikke mindre end 80 pressemeddelelser, der udover de
lokale medier nåede ud både nationalt og internationalt.
Den øgede fokus på formidlingen af arkæologi i 2014 er ikke mindst udmøntet i et intensivt pressearbejde
med servicering af den nationale og internationale presse.
Gennem 2014 er der løbende sendt pressemateriale og nyhedshistorier ud om resultaterne fra udgravningerne til den kommende Femern Bælt-forbindelse. Pressematerialet er i alle tilfælde koordineret med
Femern A/S. I løbet af året er der vist større og større interesse for disse historier fra både lokale, nationale
og ikke mindst internationale medier, hvorfor vi har valgt at oversætte pressematerialet til engelsk. Alt
pressemateriale bliver samtidig lagt på museets hjemmeside, så der nemt kan linkes dertil fra sociale
medier, mails og andre hjemmesider. Ved udsendelse af pressemateriale bliver der forsøgt skrevet lidt
socialhistorie, med udgangspunkt i emnet, så det ikke kun er en fortælling om en enkelt genstand, men
om det involverede og omkringliggende samfund.
Vi har gennem året fået opbygget en god forbindelse til forskellige journalister, der følger vores presseudsendelser, og som gerne vil lave uddybende interviews med de involverede parter og temaartikler om
forskellige emner.
Det er tydeligt at se, at sociale medier som Facebook er med til at sprede nyhedshistorierne til hele
verden hurtigere end almindeligt pressemateriale kan. Kombinationen af et Facebookopslag med link
til museets nyhedssite med pressemateriale, citater og fakta virker godt og lige til overfor modtageren;
alle informationer er samlet på ét sted.
Ekstern videoproduktion og Femern
Fra d. 19. - 21. august var DK4 i Rødbyhavn for at optage til programmet Arkæologien rundt – i Rødbyhavn. Optagelserne blev foretaget på forskellige lokaliteter i vindmølleparken, hvor arkæolog Søren A.
Sørensen var den gennemgående fortæller. Optagelserne blev til en 45 minutter lang produktion.
Tv2-Øst har været forbi i foråret for at lave de sidste optagelser til et halvtimesprogram om udgravningerne. Produktionsholdet har været forbi to gange tidligere, så programmet viser udgravningerne
henover flere måneder og har derfor de forskellige faser af udgravningerne med.
Femern A/S’ videoproduktion Doceyes har ved gentagne lejligheder været forbi udgravningerne og lavet
dokumentation af udgravningerne. Flere gange er det udmundet i små film om fund fra udgravningerne,
der efterfølgende er sendt til landsdækkende medier, som har bragt filmene i forbindelse med artikler
om projektet eller pressemateriale udsendt af museet.
Af to omgange har Femern A/S arrangeret presseture til de arkæologiske udgravninger. Her er nationale
og internationale journalister blevet vist rundt i udgravningerne og har fået lov til at stille spørgsmål til
arkæologer samt at filme og fotografere.
Tv2 nyhederne var forbi d. 17. juni for at lave optagelser til en nyhedshistorie om udgravningerne, og
hvilke gode historier de kunne fortælle. Desværre blev indslaget ikke sendt.
D. 11. september havde vi besøg af det tyske fjernsynsprogram ZDF, der ville lave et indslag om de arkæologiske udgravninger, og om hvorvidt de kunne have en større betydning for tunnelprojektets tidsplan.
79
Formidlingssamarbejder og projekter
Siden 2001 har Museum Lolland-Falster deltaget som en aktiv partner i Lolland og Guldborgsund Kommuners børnekulturarbejder. Fra 2011 udmøntet i samarbejdet i kommunernes lokale skoletjeneste
http://www.kulturtjenesten.dk, der er den lokale koordinator af udsendelse af undervisningsmateriale og
kontakten til de lokale skoler, SFO’er og daginstitutioner.
I forbindelse med kommunernes byfornyelsesprojekter samarbejder museet med kommunernes tekniske
forvaltninger om kulturarvens rolle i område- og byfornyelserne. Et samarbejde, der i 2014 har medført,
at der er kommet skilte op i Historiegaden i Nykøbing og en ny udstilling på Marinestationen i Gedser.
Historiegaden blev indviet den 30. april med byvandringer fra Torvet til Fars Hat ved Slotsbryggen,
guidet af museet.
Museet samarbejder med alle typer undervisningsinstitutioner på Lolland-Falster og indgår i samarbejder
med kommunernes øvrige kultur- og turistaktører. Museet driver den lokale turistinformation i
Nykøbing Falster.
Inden for Kulturregion Storstrøm indgår Museum Lolland-Falster i et ABM (arkiv, bibliotek og museum)
samarbejde om en fælles præsentation af institutionernes kulturhistoriske vidensbanker på Historisk
Atlas www.historiskatlas.dk . Samarbejdet går på tværs af de lokalhistoriske arkiver, bibliotekerne og de
statsanerkendte museer i det tidligere Storstrøms Amt på Sydsjælland og Lolland-Falster. Også Kulturtjenesten og Åbne Samlinger agerer indenfor kulturregionens rammer og kommunale samarbejder.
Nøgletal til Danske Museer i Tal Formidling
2012
2013
2014
8
13
13
Anvender museet de sociale medier aktivt i sit arbejde?
Ja
Ja
Ja
Har museet undervisningsaktiviter for børn i førskolealderen?
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Lader museet brugerne systematisk evaluere sin hjemmeside?
Nej
Ja
Ja
Lader museet brugerne systematisk evaluere sine undervisningstilbud?
Nej
Nej
Nej
35
11
19
Antal ungdoms-uddannelsesklasser
2
4
4
Antal hold fra andre uddannelse
1
4
2
Antal særudstillinger
Lader museet brugerne systematisk evaluere sine udstillinger?
Lader museet brugerne systematisk evaluere sine arrangementer?
Antal elever og studerende der modtog vejledning
Museet har produceret og vist 13 særudstillinger i 2014, 10 til egne særudstillingssteder og 3 på bestilling
til Gedser Marinestation, Nykøbing bibliotek og Femern A/S Infocenter i Rødbyhavn.
I 2014 er websitet www.syltholm.dk til formidling af undersøgelserne i forbindelse med Femern-undersøgelserne fortsat udbygget i erkendelse af, at det kun i mindre omfang vil være muligt at give publikum
adgang til den fysiske arbejdsplads, mens undersøgelserne står på.
Museet har hen over året arrangeret og afholdt foredrag og omvisninger i relation til museets forskning,
80
udstillinger og undersøgelser fordelt på hele Lolland-Falser. Og der er blevet gennemført 8 omvisninger i
museets udstillinger.
Endelig har museet afholdt 3 seminarer og workshops (stenalderseminar, workshop med kommunale
kulturkonsulenter og workshop om dansk-tysk museumssamarbejde).
I løbet af året har museet afholdt 4 åbne udgravningsarrangementer med sammenlagt 220 deltagere,
Museet har afholdt 5 byvandringer i Nykøbing med 90 deltagere. Der var 58 deltagere på den traditionelle guidede tur til Skejten og 26 standhaftige deltagere på motorcykeltur, der fandt sted i et skrækkeligt vejr.
I Kulturtjenesteregi har der været afholdt 13 arrangementer uden for museet.
Foredragsvirksomhed uden for museets mure
Museet indgår i samarbejder om foredrag med Folkeuniversiteterne i Lolland og Guldborgsund Kommuner, ligesom museet fortsætter foredragsvirksomheden i samarbejde med Kulturmindeforeningen
i Nykøbing på biblioteket i Nykøbing. Museets medarbejdere har i årets løb holdt 42 foredrag uden for
museets egne rammer bl.a. i forbindelse med skolelovsjubilæet og museets engagement i de lokale kulturarvsnetværk og den lokale oplevelsesøkonomi.
I løbet af året har der været 76 grundskoleklasser med 1.746 deltagere og 4 ungdomsuddannelsesklasser
med 74 deltagere på besøg. Fra andre uddannelser har der været 2 hold på museet. Museets formidlere
har desuden afholdt 9 formidlingsforløb for grundskoler og 3 for daginstitutioner/børnehaver. Museets
medarbejdere har ikke i 2014 været gæstelærere på undervisningsforløb for gymnasieskolen.
Praktikophold og længevarende studiebesøg
Museum-Lolland Falster har i 2014 været vært for en erhvervspraktikant og 15 arkæologistuderende fra
Aarhus og Københavns Universiteter på Hobyudgravningen.
To bachelorstuderende i forhistorisk arkæologi, Regitze Køjborg Goul og Sigrid Frances Schmidt fra
Saxo-instituttet på Københavns Universitet, har i 2014 fulgt museets procedurer i forbindelse med dokumentation af bygninger i bevaringsværdige kulturmiljøer.
Fra den 22. til den 26. september havde Museum Lolland-Falster besøg af en ung georgisk arkæolog i
forbindelse med et såkaldt Twinningprojekt. Selve Twinningprojektet er et EU-projekt i samarbejde med
Italien. I al sin enkelthed går det ud på, at den danske kulturstyrelse gennem 1,5 år foretager en gennemgang af den georgiske kulturarvsstyrelse. I den forbindelse var Giorgi Khaburzania på besøg i Danmark i
en måned. Kulturstyrelsen overlod det til Museum Lolland-Falsters arkæologer på Femern-undersøgelserne
at gøre Giorgi bekendt med, hvordan man i Danmark kan bruge og bruger IT på højt plan på udgravninger, samt hvordan vi rent praktisk udfører større arkæologiske projekter i alle henseender.
Med udgangspunkt i Museum Lolland-Falsters samtidshistoriske dokumentation af de huse, der bliver
nedrevet forud for etableringen af tunnelen under Femern Bælt, har Sarah Bodil Tierney i 2014 modtaget
en bevilling fra Statens Kunstfond til udarbejdelse af et forprojekt til, hvordan illustration, indsamling
af objekter, animation og grafik kan spille sammen i portrætteringen af hverdagslivet og med lydportrættet som greb om hverdagsfortællingen
Siden 1. oktober 2014 har Museum Lolland-Falster huset Mareike Haak som led i hendes Baltic
Management Studies ved Fachhochschule Stralsund.
Digital formidling – Åbne Samlinger
Museum Lolland-Falster er hjemsted for den fællesmuseale web-portal www.aabne-samlinger.dk. Museet
prioriterer også fremover digital og virtuel formidling. 2014 blev året, hvor hjemmesiden blev flyttet over
til det nye cms (indholdshåndteringssystem), der gør det lettere at foretage opdateringer af hjemmesiden decentralt. Der blev ikke som planlagt udarbejdet strategi for museets digitale formidling i 2014.
Og endnu en gang gav formidlingsarbejdsprogrammet for 2014 ikke luft hverken til de længe udskudte
online udstillinger (Femø, Ung i tiden) eller til opprioritering af Historisk Atlas. Museum Lolland-Falster
81
har i alt oprettet 142 lokaliteter på Historisk Atlas. Af disse er de 45 lokaliteter beskrivelser af fredede
bygninger, og heraf er 19 historier publiceret. Beskrivelserne af de fredede bygninger på Lolland-Falster
er udskudt til primo 2015, og de fredede bygninger vil løbende blive publiceret på Historisk Atlas, efterhånden som beskrivelserne til Kulturstyrelsen afsluttes.
Åbne samlinger
Åbne Samlinger varetager Museum Lolland-Falsters hjemmeside under domænet www.aabne-samlinger.
dk, som er den fælles indgangsportal for en række museer og kulturbevaringsinstitutioner geografisk
beliggende inden for Kulturregion Storstrøm (Bevaringscenter Næstved, LASA (Lokalhistoriske Arkiver i
Sydøstdanmark), Fuglsang Kunstmuseum, Østsjællands Museum og Museum Lolland-Falster).
Ved årsskiftet 2014/2015 er Åbne Samlinger fuldt ud overført til cms. Åbne Samlinger videreføres som
aftalt på fremtidsværkstedet i 2013 efter den nuværende partnerskabsaftales udløb med udgangen af
2014 som driftsfællesskab for hjemmesideløsninger og som udviklingsfællesskab for digital formidling
i bred forstand. Ved årsskiftet søger museet og Åbne Samlinger en ny webmaster, fordi Hans Jørgen
Andersen har valgt at gå på pension og nyde sit otium. Den nye medarbejder vil udover webmasterfunktionen også skulle varetage museets kommunikationskoordination og være med til at udarbejde
museets kommunikationsstrategi og strategi for museets digitale formidling.
Nøgletal Åbne samlinger
2011
2012*
2013**
2014***
Besøg / sidevisninger ÅS
367.395 /
2.547.608
338.096 /
2.493.074
388.125 /
2.274.886
396.974/
889.983
Besøg / sidevisninger MLF
71.133 /
426.793
58.877 /
498,113
121.435 /
557.786
137.378/
353.525****
* Tallene for 2012 indeholder kun målinger for 11 måneder idet logfilerne fra juli 2012 er gået tabt
** Tallene for 2013 omfatter for første gang ikke Østsjællands Museum.
*** Fremover opgøres tallene med Google Analytics (82.644 / 224.972), og de vil være mindre, idet de
kun omfatter de nye og konverterede sider. Den nye hjemmesides sideantal er vokset året igennem
fra 300 ved lanceringen 15. januar til cirka 800 ultimo december. Opslag på gamle sider, der har været
tilgængelige i gamle mapper, inden de er konverterede, er ikke med her. Men målingerne er de sikreste,
vi har, og helt troværdige når det gælder besøg på MLF’s nye hjemmeside i 2014, og de må udgøre sammenligningsgrundlaget fremover. De gamle målinger på MLF (og ÅS) giver alt andet lige for høje sidevisningstal og sandsynligvis også for høje besøgstal, fordi der løbende frem til august/september har været
to udgaver af mange sider tilgængelige samtidig, en ny konverteret og en gammel, tømt for indhold
med en viderestillingskode til tilsvarende nye. Dette har været helt nødvendigt for at få de nye sider
indekseret korrekt i Google og andre søgetjenester. Med overgangen til cms monitoreres besøgstallene
fremover med Google Analytics. Det betyder desværre, at besøgstallene fremover ikke direkte kan sammenlignes med tallene fra de forgangne år.
**** Med Google Analytics er tallene for Museum Lolland-Falsters egen hjemmeside for 2014 opgjort til
82.644 unikke besøg med 224.972 sidevisninger
Museum Lolland-Falsters hjemmeside – det første år med cms
Hvis 2013 var det store forarbejdes år, så blev 2014 de mange premierers år. Museets nye hjemmeside
blev ved indgangen til året lanceret under flyvende faner, men det betød ikke, at alt var færdigt, eller at
der ikke ville komme nye initiativer.
Designet var nyt, strukturen var ny, systemet var nyt, og alle – både redaktører, it-medarbejdere og brugere
skulle vænne sig til det. Først og fremmest har overgangen til CMS (Content Management System)
betydet både glæder og udfordringer – hvert system har jo sine fordele og sine ulemper. Mange arbejdsrutiner er blevet lettere, men der er så sandelig også nogen, hvor man skal holde tungen lige i munden.
82
Fx betyder delete rent faktisk delete. Der er IKKE nogen backup hos kollegaen, på serveren eller andre
steder. Væk er væk, og arbejdet starter forfra. Ikke altid lige spændende på en travl dag, men der er
garanti for, at man lærer at tænke sig om, før man sletter.
Mht. design og struktur er det overordnede indtryk, at hjemmesiden er blevet modtaget positivt
både inden for museets vægge og ude blandt brugerne. Således har 90 % af panelet ved en brugerundersøgelse udtrykt, at de godt eller meget godt kunne lide det nye design, ingen fandt det svært
eller meget svært at finde rundt på hjemmesiden, og 73 % fandt, at hjemmesiden var logisk opbygget.
Helt i tidens ånd er der også gennem året blevet gjort en indsats for at måle vores resultater for
hjemmesidens præstation. Dels gennem et par undersøgelser vha. ovennævnte brugerpanel, der blev
etableret i 2013, dels vha. værktøjet Google Analytics, som åbner nogle muligheder for statistiske oplysninger, vi ikke har haft før, eller som har været sværere tilgængelige.
Men hvad kan man bruge statistik til, og hvorfor skal man gøre det? Det er et af de spørgsmål, der
trænger sig på, når man giver sig til at analysere, hvordan vores hjemmeside bliver brugt. Først og fremmest ser vi selvfølgelig på de overordnede besøgstal for hjemmesiden, hvoraf man vil kunne se, at det
ligger lavere end tidligere (82.644 besøg mod 121.435 i 2013). Dette kan man ikke nødvendigvis uddrage
noget af, da det ligger i opgørelsesmetoden. Brugbare sammenligninger såvel for besøgstal som for
sidevisninger, tid anvendt på siderne m.m. vil således tidligst kunne ses ved udgangen af 2015, når vi har
to års data tilgængelige efter den nye metode.
Noget, der er blevet lidt lettere at se, er, hvad der virkelig trækker besøgende. Når museet lancerer en
nyhed om – endnu – et spektakulært fund i forbindelse med Femern-udgravningerne, så ser man en
næsten lodret stigende kurve for besøgende på hjemmesiden, hvor rekorden indtil videre holdes af den
skæftede flintøkse, der blev præsenteret den 24. november og alene på denne dag trak 1172 besøgende!
Det er også tydeligt, at tidligere brugerundersøgelsers udsagn om, at langt størstedelen af hjemmesidernes brugere efterspørger basisinformation i form af åbningstider, events og entrépriser, bliver
bekræftet. Men samtidig kan man også se, at de sider – ofte med et lidt tungere indhold – der ikke så
ofte bliver besøgt, til gengæld holder brugerne længe på siden og inspirerer til at kigge videre på sitet,
dvs. vi kan regne med, at der finder en højere grad af fordybelse sted.
De professionelle standarder ændres – hjemmesidens nærmeste fremtid
At den digitale verden er inde i en rivende udvikling, hvor vi næsten er gammeldags dagen efter, vi har
lanceret noget nyt, er almindelig kendt. Og derfor skal der hele tiden ske tilpasninger af museets digitale
tilstedeværelse. Vi er til stede på en lang række af digitale platforme (udover hjemmesiden f.eks. Facebook, intranet, nyhedsmails, RSS feeds, pressemeddelelser, YouTube, Historisk atlas, Kultunaut, Naturnet, Kulturtjenesten), blandt hvilke hjemmesiden udgør flagskibet. Her ligger den grundige, detaljerede
information, som de øvrige platforme trækker på og henviser til, og det har i 2014 været en væsentlig
opgave at holde alt dette materiale korrekt, aktuelt og vedkommende. Dette er også hovedopgaven
fremover, men samtidig vil tanker om videreudvikling af den tekniske baggrund bl.a. i form af responsive design samt yderligere fokus på den stadigt mere efterspurgte brugerinddragelse også skulle tages
i betragtning, hvis museet vil vedblive med at være med helt fremme i den digitale alder.
Kulturtjenesten - Børn og unge
Undervisning uden for museet
Gruppe
Børn
Voksne
Antal forløb
Fært af det vilde
Børnehaver
107
19
6
Find landskabet
Grundskoler
94
5
5
Øvrige tilbud
Børnehaver
50
9
3
1.174
112
31
1.426
145
45
Grundskoler
I alt
83
Museum Lolland-Falster samarbejder med den lokale skoletjeneste for Guldborgsund og Lolland Kommuner: Kulturtjenesten. Museets samarbejde med Kulturtjenesten betyder, at tilbud og materiale
kommer rundt til kommunernes lokale skoler og daginstitutioner. På alle institutionerne er der lokale
kulturambassadører, der også er vores direkte kontaktpersoner. I Kulturtjenesten har museet i et par år
haft et samarbejde med Fuglsang Kunstmuseum og Storstrøms Kammerensemble om projektet Find
landskabet, hvor hver institution har givet sit bud på forståelsen af landskabet i og omkring Fuglsang
og Skejten.
Museet har i 2014 desuden videreført et andet projekt Fært af det vilde i samarbejde med Knuthenborg, hvor natur og kulturhistorie kombineres. Dette søges afviklet mere omkostningsneutralt. Der er
gennemført fem forløb Find landskabet og seks forløb af Fært af det vilde. Derudover er der udviklet
tværfaglige tilbud i forbindelse med Folkeskolens 200 års jubilæum til Kulturtjenesten
Museets direktør indgår i den overordnede strategiske styregruppe, hvor hun er næstformand. Formidler Anne Elmer varetog frem til 1. april 2014 sekretærfunktionen for Kulturtjenesten i forbindelse
med Kulturtjenestens koordinators barselsorlov. Museum Lolland-Falsters arbejde med børn og unge
tager udgangspunkt i at skabe kulturhistorisk sans hos disse grupper. Ved kulturhistorisk sans forstår vi
glæde ved og motivation for at beskæftige sig med kulturhistorien. Vores arbejde målrettes to grupper:
børn og unge i institutionel sammenhæng (børnehaver, SFO’er, grundskoler og ungdomsuddannelser)
og børn og unge, der benytter museets tilbud i fritiden.
Museum Lolland-Falster har uddelt et emnekatalog, indrettet efter folkeskolens historiekanon, til alle
skoler i Lolland og Guldborgsund Kommuner. Kataloget er desuden tilgængeligt via museets hjemmeside. Institutionerne kan også bruge museet som en ressource i forbindelse med institutionernes egne
valg af emner. F.eks. kan institutionerne i forbindelse med temauger eller lignende spørge: ’ved I noget
om…’ i stedet for kun at efterspørge det, de ser i kataloget. Kataloget har emner, der viser, hvor bredt
et emnefelt museet dækker (fra jægerstenalder til i dag), og emnerne kan tilpasses alle alderstrin, trinmål og læreplaner.
Skolejubilæums Kulturtjeneste festuge i uge 41
I fire dage i uge 41 afholdt ti kulturinstitutioner under Kulturtjenesten jubilæumsarrangementet Skoletour 200 for 32 klasser (817 elever) på Reventlow-Museet Pederstrup. Arrangementet bestod af 6
workshops og to koncerter, som 8 klasser dagligt deltog i. Teatret Masken: Gøglerskole. Folkekirkens
Skoletjeneste SYLF: Kristendomsundervisningens historie. REFA: Affaldshåndtering gennem tiden.
Lolland Bibliotekerne og Guldborgsund Bibliotekerne i samarbejde: Litterær skattejagt. Middelaldercentret: Ridderskole. Museum Lolland-Falster: Christian Detlevs skolegang. Billedfabrikken Cultus: Visuel
poesi. Lolland og Guldborgsund Musikskoler: Koncert med det fælles marimbaorkester MASANY. Storstrøms Kammerensemble: Sange gennem 200 år, koncert med Joachim Knopp og Master Fatmann.
Skoletour 200 var det hidtil største samarbejdsprojekt under Kulturtjenesten og var støttet af Region
Sjælland, Skoletjenesten, Kulturtjenesten og skolesektorerne i Lolland og Guldborgsund Kommuner.
Markering af 200 året for de danske skolelove – årets tema
I 2014 var det 200 året for indførelsen af undervisningspligten i Danmark. Denne begivenhed markerede
Museum Lolland-Falster igennem året med udstillinger, foredrag, debataften og en række undervisningstilbud til skoler og institutioner på Lolland-Falster.
Museet ønskede med markeringen at sætte skolen på dagsordenen og gå bag om ideen med undervisning før og nu. Centralt i undervisningspligtens indførelse står C.D.F. Reventlow, som så tidligt som i
1792 på sit lollandske grevskab Christianssæde fik indført et omfattende skolereglement, der kom til at
fungere som forbillede og inspiration for de nationale love i 1814. I udstillingen At danne hjertet og forstanden på Reventlow-Museet Pederstrup blev C.D.F. Reventlows motiver til involvering i skolearbejdet
og syn på undervisningen belyst, mens museet med renoveringen og nyformidlingen af Langet Skole på
Frilandsmuseet ønskede at give publikum en bedre fornemmelse af skoledagen på landet i årene omkring undervisningspligtens indførelse.
I uge 41 kulminerede museets markering af skolejubilæet med en ugelang række af vidt forskellige workshops på Reventlow-Museet Pederstrup for skoleklasser fra Lolland-Falster, arrangeret i samarbejde
84
med Kulturtjenesten. Her deltog 817 børn fra 32 klasser. Samlet set havde museet mere end 3000 elever
igennem forløb i forbindelse med Skole200, hvilket svarer til 30 % af alle skolelever på Lolland-Falster. I
samme uge afholdtes torsdag d. 9. oktober en debataften om skolen som fysisk ramme for skolegang
og læring i foredragssalen på hovedbiblioteket i Nykøbing F. med oplæg om skolearkitektur ved professor Ning de Coninck-Smith og efterfølgende debat, modereret af museumsdirektør Ulla Schaltz. I panelet
sad historieprofessor Ning de Coninck-Smith, skoleleder Jan Axelsen, lærer Helle Øster og arkitekt Nan
Bröchner.
Markeringen på museets afdeling på Frilandsmuseet i Maribo blev støttet økonomisk af Skibsreder
Carsten Brebøls Almennyttige Fond, der bevilligede midler til renovering af Langet Skole og etablering
af en gymnastikplads, mens museet via midler fra De Frie Kulturmidler i Lolland Kommune fik etableret
to formidlingsspor med MP3-afspillere på henholdsvis Frilandsmuseet og Reventlow-Museet Pederstrup
under titlen Elever af i gaar. Her kunne publikum gå i sporene på henholdsvis den 8-årige fæstegårdsdatter Ane Margrethe Peders Datter fra Langet landsby og C.D.F. Reventlows søn, Christian Detlev
Reventlow, henholdsvis på Frilandsmuseet og på Reventlow-Museet Pederstrup, og høre om deres
skolegang og hverdag. Skoledebataftenen i Nykøbing blev afholdt i samarbejde med Kulturmindeforeningen og Nykøbing F. Aftenskoler. Arrangementet blev støttet økonomisk af puljen til debatskabende
aktiviteter, som er knyttet til Folkeoplysningsloven og administreres af Guldborgsund Kommune.
Foredraget med Ning de Coninck-Smith i Nakskov blev arrangeret i samarbejde med og med økonomisk
tilskud fra Lolland-Falsters Lærerforening.
Af øvrige aktiviteter igennem året:
Foredrag
Foredrag ved Anne Elmer for Ravnsborgskolens 0. – 9. klasse, uge 10 2014, Bønderbørn og adelsbørns
undervisning. Foredraget fulgtes op af omvisninger på Reventlow-Museet Pederstrup for alle klasserne.
Foredrag ved Anne Elmer for Skt. Birgittaskolens 0. – 6. klasse, d. 3. november, Skolen fra middelalder til
i dag. Foredraget fulgtes op af klassernes besøg på Reventlow-Museet Pederstrup.
Særomvisninger
Omvisning af Dansk Bibliotekshistorisk Selskab på Reventlow-Museet Pederstrup i udstillingen At danne
hjertet og forstanden, lørdag d. 14. juni.
Udgivelser
Peter Foersom, Husker du din skoletid?, Kulturmindeforeningen Nykøbing F. og Museum Lolland-Falster, 2014
Erhvervelser
Forud for udstillingen på Reventlow-Museet Pederstrup erhvervedes med økonomisk bidrag fra
Reventlowparkens Støttekreds maleriet MLF01193 Louise Sybille Reventlow, Parti fra Norge med
brusende elv, sign. Louise Reventlow 1820. Maleriet blev købt på Bruun-Rasmussens Kunstauktioner.
Ferie- og julearrangementer og -aktiviteter
Museets formidlere udbød også i 2014 en række arrangementer og aktiviteter i forbindelse med såvel
vinterferie, sommerferie og efterårsferie som i tiden op til jul (se under de enkelte udstillingssteder og
se i øvrigt museets trykte kalendere for 2014, som er udkommet lidt forskudt i forhold til tidligere som
supplement til folderne om de enkelte udstillingssteder). Se også www.museumlollandfalster.dk .
Vinterferiearrangementer i uge 7 på Falsters Minder og på Stiftsmuseet
I vinterferien afholdt museet en omvisning for børn på Stiftsmuseet i udstillingen Hjernen og andre gode
sager. Omvisningen blev efterfulgt af et tilbud om at lave et lille lerkar i pølseteknik.
På Falsters Minder var vinterferieaktiviteterne en børneomvisning i udstillingen Der stod et slot, efterfulgt af muligheden for at klæde sig i renæssancedragt og afprøve lege fra renæssancen.
85
Kommunale sommerferieaktiviteter for børn på Falsters Minder
Museum Lolland-Falster bidrog til Guldborgsunds Aktiv Sommer med to vandringer for børn i Halskov
Vænge.
Efterårsferieaktiviteter for børn på Falsters Minder
I uge 42 tilbød museet på Falsters Minder børn at høre fortællingen om skelettet fra Skt. Jørgensgården
i Stubbekøbing. Efterfølgende kunne børnene lave deres eget sprælle-skelet.
På Stiftsmuseet var årets efterårsferieaktivitet et tilbud om at prøve at hugge flint.
Der blev ikke som forventet lejlighed til at udbyde efterårsferieaktiviteter i forbindelse med samararbejdet
med Bane Danmark i 2014.
I efterårsferien kunne børn i alle aldre prøve at hugge flint og se de spændende fund fra Femern udgravningerne
Formidling uden for murene i kulturlandskabet på Lolland-Falster
Byvandring i Historiegaden
D. 30. april blev Historiegaden i Nykøbing indviet, og efterfølgende blev der lavet en byvandring med udgangspunkt i det nye koncept, hvor Museum Lolland-Falster og Guldborgsund Kommune gør opmærksom på en af byens ældste gader, forløbet Slotsgade, Langgade og Frisegade, via fem store fritstående
skilte med historier om Nykøbing Slot og livet i Nykøbing. Der deltog 130 i åbningen, og 70 var med på
byvandringen. D. 25. juni blev der igen afholdt en byvandring i Historiegaden, her deltog 11.
KØS Danmarkstour i Sakskøbing
D. 3. maj var der debat om kunst i det offentlige rum på Torvet i Sakskøbing. Udgangspunktet var Roepiger fra 1940 af Gottfred Eickhoff, der fortæller om en særlig periode i Lolland-Falsters historie. KØS
(Museet for kunst i det offentlige rum) og Museum Lolland-Falster havde inviteret til arrangementet,
hvor perioden og betydningen af skulpturen blev diskuteret, og der blev stillet spørgsmål om, hvorvidt
man i dag ville sætte samme type skulpturer op af etniske grupper. Debatten foregik mellem journalist
Torben Steno, forfatter og radiovært Knud Romer, direktør for Museum Lolland-Falster Ulla Schaltz og
den lokale billedhugger Thomas Kadziola. Udover Sakskøbing har KØS besøgt 9 andre mindesmærker i
Danmark, og det hele er udmundet i en fim, der vises Sakskøbing i januar 2015. Der var ca. 175, der overhørte debatten.
86
Danmarks oldtid i Landskabet - DOIL
I løbet af 2014 er to af Lolland-Falsters fortidsmindelokaliteter blevet formidlet gennem opsætning
af skilte inden for rammerne af Kulturstyrelsens projekt Danmarks Oldtid i Landskabet. Projektet er
finansieret gennem en donation fra A.P. Møller & Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene
Formaal. Kulturstyrelsen har udvalgt væsentlige fortidsminder, der fordelt over hele Danmark fortæller
historien om Danmarks Oldtid i Landskabet gennem en forbedret adgang til og formidling af 100 fortidsminder i Danmark www.kulturstyrelsen.dk .
Istidsjægerbopladsen Krogsbølle
D. 3. maj blev de nye formidlingsskilte ved istidsjægerbopladsen Krogsbølle ved Nakskov indviet.
Skiltene fortæller om perioden, hvor de første mennesker kom til landet, og pladsen med det særlige
fund. Skiltningen er en del af Kulturstyrelsens projekt Danmarks Oldtid i Landskabet, hvor den har udvalgt væsentlige fortidsminder, fordelt over hele Danmark, til at fortælle historien om Danmarks Oldtid i
Landskabet gennem en forbedret adgang til og formidling af 100 fortidsminder i Danmark. Der deltog 34
i arrangement. I forbindelse med de nye formidlingsskilte havde museet udarbejdet en miniudstilling om
istidsbopladsen, der hen over sommeren blev vist på Turistbureauet i Nakskov.
Virket voldsted på Midtfalster
Den 31. august 2014 fra kl. 14-16 blev de nye formidlingsskilte på voldanlægget ved Virket indviet sammen med 40-45 personer tilhørende segmentet 55+.
Herefter gik deltagerne i procession langs med volden under musikalsk ledsagelse af dansegruppen
Falsterpiben, der i dagens anledning havde lånt en sækkepibespiller. Midtvejs blev der serveret et let
traktement, mens Falsterpiben underholdt med sang og dans, som man frivilligt kunne deltage i. Efter
dette overtog Anna-Elisabeth Jensen, som afholdt en guidet vandring langs den sidste del af volden.
Den formelle del af arrangementet sluttede ca. kl. 16, hvorefter Naturstyrelsen bød på bålpandekager på
bålpladsen ved Virkethus.
Der var tilfredshed med arrangementet, og de fleste blev hængende længe omkring lejrbålet og bålpandekagerne, hvor snakken gik lystigt på kryds og tværs.
Forsøget på at tiltrække det ’museums- og naturfremmede’ publikum syntes ikke i denne omgang at
lykkes. Arrangementets gæster var museets (og skovens) kernebrugere.
Tur til Skejten
Den 30. juni var Museum Lolland-Falster en del af den traditionsrige kulturhistoriske tur til Skejten. Turen
er et samarbejde mellem Fuglsang Kunstmuseum, Det sorte Geomuseum i Gedser, naturvejlederen fra
Guldborgsund Kommune, Kalklandet, Østsjællands Museum og Museum Lolland-Falster. Institutionerne
har hver deres vinkel på området og fortæller om stedets mange historier inden for netop deres speciale. I 2014 deltog 55 voksne og 3 børn i turen.
Byvandringer i Festugen
Museet havde i år valgt at lægge byvandringerne tre dage i Festugen efter aftale med Nykøbing F. Turistforening. Hver dag havde sit tema, slotsvandring, havnens historie og bymidtens historie.
Den store motorcykeltur gennemførtes i 2014 på Falster
Årets tema var jubilæet for skolelovene af 1814, og turen den 14. september tilrettelagdes som en
rejse gennem skolens historie fra middelalder til i dag. Det var derfor skolebygninger, der var målene for
ruten. For første gang i turens 11-årige historie var det heldagsregn, hvilken betød, at der kun deltog 26
personer, - som til gengæld trodsede regnen i alle de fem timer, turen varede.
Juletræstænding i Maribo
Som vanligt medvirkede Museum Lolland-Falsters lokomobil og Lokomobilets venner ved juletræstændingen på Torvet i Maribo d. 29. november. Denne medvirken koster 3-4 arbejdsdage og udgifter til kul og flytning af dampmaskinen, men vi vælger at være med for at bakke op om det lokale
arrangement. Det giver samtidig også reklame for museet.
87
Landskabsture med Lalandia
Hver fredag i juli afholdt Museum Lolland-Falster en landskabstur i området øst for Rødbyhavn for
Lalandias gæster. Turene var tilegnet familier med børn. De indeholdt fortællinger om landskabet og
de arkæologiske udgravninger til den kommende Femern Bælt-forbindelse og ’prøv at være arkæolog’
sandkasser med genstande til børnene. Billetterne blev (i første omgang) solgt og annonceret fra Lalandias
velkomstcenter, men da lokale medier fik kendskab til turene og efter de blev annonceret heri, kom der
også folk udefra. Desværre var der kun gæster fra Lalandia ved det ene arrangement, hvorimod der var
stor interesse fra de udefrakommende gæster. Forventningsafklaringen om arrangementet har ikke
været tydeligt nok, hvilket den skal være ved lignende samarbejder fremover.
Tur i landskabet ved Rødbyhavn
D. 28. september blev der afholdt landskabstur på diget ved Rødbyhavn. Turen indeholdt fortællinger
om det store kulturlandskab, som de arkæologiske udgravninger til den kommende Femern Bæltforbindelse foregår i. Der blev også fortalt om selve udgravningerne og vist fund derfra. Udgravningerne
blev dog ikke besøgt, men til gengæld var der begejstring for de fremviste fund. Der deltog 16 i turen.
Folkebiblioteket 100 år
I anledning af Folkebibliotekets 100 års fødselsdag udarbejdede Museum Lolland-Falster og Hovedbiblioteket en lille udstilling om bibliotekets historie.
Udstillingen bestod af en bogdel med 100 år gamle bøger fra den classenske samling og en buste af Classen. Busten blev restaureret let efter rådgivning fra museets konservator. Desuden blev der udarbejdet
to montrer med effekter, arkivalier og fotos fra det gamle bibliotek. Museet bidrog med udvælgelse og
opstilling af effekter, udstillingens hovedtekst samt med layout og trykning.
Den Kolde Krig på spidsen
Som markering af 25 året for Murens fald blev der på Marinestation Gedser udarbejdet en udstilling om
den kolde krig set fra Gedser Odde.
Marinestationen var bemandet året rundt, døgnet rundt under den kolde krig, og herfra holdt man øje
med skibstrafikken på Østersøen. Fartøjer fra Warszawapagten blev overvåget ekstra nøje, og positioner
blev videregivet til NATO.
Udstillingen er tematisk opbygget med historier og fotos, heriblandt private fotos fra tidligere
tjenestegørende. Desuden det originale plotterbord fra Marinestationen, hvor alle skibes position blev
indtegnet. I udstillingen er der tilgang til sitet Marinetrafik, hvor man i realtid kan se, hvilke skibe der
sejler omkring Odden. Desuden er der afspilning af to filmindslag om Marinestationen og den kolde krig
produceret af NDR.
Udstillingen blev til i samarbejde med Koldkrigsmuseum Stevnsfort, Guldborgsund Kommune og NDR.
Udstillingen blev vist fra den 12.11.- 25.11 og genåbner til sommer 2015.
Falsters Egnshistoriske Arkiv:
Arkivet holdt åbent på Arkivernes dag lørdag den 8. november med temaet skoler i Nykøbing F.
Kulturmindeforeningens generalforsamling
D. 31. marts afholdt Kulturmindeforeningen generalforsamling på Hovedbiblioteket i Nykøbing med
foredrag ved museumsinspektør Katha Qvist. Foredraget satte fokus på Falsters Minder gennem 100 år i
anledning af sidste års 100 års jubilæum, og hvilke visioner der er for museet i fremtiden. Der deltog 26 i
arrangementet.
Præsentation af Kulturmindeforeningens årbog
D. 6. november blev Kulturmindeforeningens årbog præsenteret i Amtsforvalterboligen i Nykøbing.
Årets tema var 200året for skoleloven, og omdrejningspunktet var 11 beretninger om skolegang fra det
88
meste af forrige århundrede i by og på land. Der deltog 15 ved præsentationen.
Julekoncert og skolejul
D. 2. december afholdt Kulturmindeforeningen sit årlige julearrangement med julefortællinger ved Anne
Elmer og musikalsk underholdning ved sangkoret Brage. Der deltog 32 i arrangementet.
Museets egne formidlingsaktiviteter
Hvad
Hvor
Hvornår
Voksne Børn
Hvem
Falsters Minder
Vinterferiearrangement
Falsters Minder
10.02.2014
34
43
AE
Falsters Minder
13.02.2014
0
0
AE
Byvandring i Historiegaden
Falsters Minder
25.06.2014
11
0
KQ
Åbning jubilæumsudstilling
Falsters Minder
31.07.2014
13
0
KQ
Festuge Byvandring: Nykøbing Slot
Falsters Minder
04.08.2014
0
0
AE
Festuge Byvandring: Havnen i
Nykøbing F. gennem tiderne
Falsters Minder
05.08.2014
4
0
AE
Festuge Byvandring: Nykøbing som
købstad
Falsters Minder
06.08.2014
5
0
AE
Åbning af Trilleudstilling
Falsters Minder
11.09.2014
22
0
KQ
Offentlig omvisning i Falsters Minder Falsters Minder
03.10.2014
31
0
KQ
Efterårsferiesjov skeletter
Falsters Minder
15.10.2014
6
26
AE
Efterårsferiesjov skeletter
Falsters Minder
16.10.2014
11
19
AE
Mamelukker og skåneærmer
Falsters Minder
25.11.2014
0
0
KQ
Julefortællinger for børn
Falsters Minder
26.11.2014
0
0
AE
Falsters Minder
02.12.2014
14
0
KQ
Falsters Minder
03.12.2014
0
0
AE
Falsters Minder
09.12.2014
0
0
KQ
Falsters Minder
10.12.2014
4
19
AE
Falsters Minder
17.12.2014
0
0
AE
155
107
I alt:
89
Hvad
Hvor
Hvornår
Voksne
Børn
Hvem
Frisegade 40-43
Kulturnat/Arkiv
Frisegade 40-43
03.10.2014
24
0
TBM
Præsentation af KMF årbog
Frisegade 40-43
06.11.2014
15
0
KQ
Arkivernes dag
Frisegade 40-43
11.11.2014
20
0
TBM
Flette hjerter med Knud Vægter
Frisegade 40-43
11.12.2014
7
0
AEJ
66
0
Hvornår
Voksne
Børn
Hvem
Foredrag om Hobyudgravningerne Stiftsmuseet
13.01.2014
58
1
BWH/KKH
Stiftsmuseet
11.02.2014
46
22
AE
Stiftsmuseet
12.02.2014
33
35
AE
Omvisning
Stiftsmuseet
17.09.2014
19
0
HÅ
Åbning Grundtvig på Prærien
Stiftsmuseet
02.10.2014
29
0
AE
Feriesjov for børn hugge flint
Stiftsmuseet
13.10.2014
19
20
AE
Feriesjov for børn hugge flint
Stiftsmuseet
14.10.2014
27
43
AE
Åbning krucifiksudstilling
Stiftsmuseet
31.10.2014
56
0
LPL
287
121
I alt:
Hvad
Hvor
Stiftsmuseet
I alt:
Indvielse af legepladsen på Frilandsmuseet.
90
Hvad
Hvor
Hvornår
Voksne
Børn
Hvem
Frilandsmuseet
Flettearrangement
Frilandsmuseet
22.03.2014
98
0
FJE
Valborgsaften
Frilandsmuseet
30.04.2014
80
8
AE
Historisk Cafédag
Frilandsmuseet
11.05.2014
43
12
MKA
Kalkedag
Frilandsmuseet
11.05.2014
45
0
FJE
Indvielse af legeplads
Frilandsmuseet
20.05.2014
30
40
HAA
Veteranbiler
Frilandsmuseet
05.06.2014
7
3
BRJ
Fra Damp til Diesel
Frilandsmuseet
14.06.2014
685
232
ASM
Fra Damp til Diesel
Frilandsmuseet
15.06.2014
1229
40
ASM
Sommersjov for børn: Lav dit eget smør Frilandsmuseet
01.07.2014
33
40
AE
Sommersjov for børn: Lav din egen bold Frilandsmuseet
08.07.2014
0
134
AE
Sommersjov for børn: Så er det skoletid
Frilandsmuseet
15.07.2014
0
59
AE
Sommersjov for børn: Kludedukker og Frilandsmuseet
pusterør
22.07.2014
0
66
AE
Åbning af Frugtkurveudstilling
Frilandsmuseet
23.07.2014
41
7
AE
Sommersjov for børn: Gamle lege
Frilandsmuseet
29.07.2014
0
53
AE
Flettekursus, kurve
Frilandsmuseet
16.08.2014
0
10
LTB
Flettekursus, kurve
Frilandsmuseet
17.08.2014
0
10
LTB
Håndværkerdag
Frilandsmuseet
24.08.2014
526
90
BRJ
Æblejagt for børn
Frilandsmuseet
14.09.2014
35
62
AE
Æblejagt for børn
Frilandsmuseet
15.09.2014
27
66
AE
Æblejagt for børn
Frilandsmuseet
16.09.2014
27
59
AE
Æblejagt for børn
Frilandsmuseet
17.09.2014
44
102
AE
Æblejagt for børn
Frilandsmuseet
18.09.2014
14
26
AE
Æblejagt for børn
Frilandsmuseet
19.09.2014
14
15
AE
I alt:
2978
1134
91
Hvad
Hvor
Hvornår
Voksne Børn Hvem
Åbning af udstilling
15.05.2014
150
0
JMA
Rundvisning
16.05.2014
26
0
AE
Sværmerisk natteliv NATUR-lighed Reventlow-Museet Pederstrup
23.05.2014
aflyst
0
JMA
Romantisk natur NATUR-lighed
Reventlow-Museet Pederstrup 28.05.2014
13
0
JMA
Artist talk Picture the Music
1
0
JMA
Vild madoplevelse NATUR-lighed
12.06.2014
22
0
JMA
Forunderlige skulpturer NATURlighed
22.06.2014
8
0
JMA
Unik skumringssang NATUR-lighed
200
0
JMA
Rundvisning
18
0
AE
Omvisning
2
0
JMA
Omvisning
13.07.2014
12
0
Fødselsdag besøg
18.07.2014
28
4
Fødselsdag omvisninger
18.07.2014
20
3
Omvisning
20.07.2014
10
2
Omvisning
27.07.2014
9
0
JMA
Sværmerisk natteliv, workshop til
børn
0
14
AE
NATUR-lighed, workshop til børn
0
24
AE
NATUR-lighed
0
23
AE
Foredrag “En naturlig og harmonisk
opvækst - uddannelse og opdragelse
af børnene i familien Reventlow”
11.09.2014
18
0
JMA
Koncert, afslutning på NATURlighed
15.09.2014
31
0
AE
NATUR-lighed, workshop til børn
15.09.2014
0
19
AE
I alt:
92
568
89
JMA
Hvad
Hvor
Hvornår
Voksne Børn
Hvem
Åben udgravning
Rødbyhavn
26.04.2014
81
11
ASM
Åbning af Historiegaden
Nykøbing Falster
30.04.2014
130
0
KQ/
LPL/
AEJ
Formidlingsskilte, Krogsbølle
Nakskov, Krogsbøllepladsen
03.05.2014
34
0
AEJ
Åben udgravning på Hoby
Hoby
29.05.2014
93
9 AE/AEJ
Sommerdage på Engestofte
Engestofte
14.06.2014
414
87
DF
Sommerdage på Engestofte
Engestofte
15.06.2014
435
76
DF
Åben udgravning på Hoby
Hoby
25.06.2014
26
0 AE/AEJ
Femern sommer infodag
Infocenter, Rødbyhavn
28.06.2014
300
ASM
Guidet tur til Skejten
Fuglsang
30.06.2014
54
3
AEJ
Familietur til Lollands fortid
Udkigstårnet på diget ved
Syltholm udgravningerne i
Rødbyhavn
04.07.2014
0
0
AVC
Rødbyhavn
11.07.2014
12
1
AVC
Rødbyhavn
18.07.2014
11
0
AVC
Rødbyhavn
25.07.2014
0
0
AVC
Sommerfest Rødbyhavn
Gågaden i Rødbyhavn
02.08.2014
40
0
Lars
Danske Oldtidsminder i Landskabet Virket, Hannenov skoven
30.08.2014
34
0
AEJ
Åbent hus Femernudgravningen Rødbyhavn
i Rødby
30.08.2014
120
8
ASM
Præsentation af Virket skilte
Virket
31.08.2014
40
0
Årets kulturhistoriske MC-tur
Nordøstfalster
14.09.2014
26
0
Foredrag “Skolen på Albuen”
Nakskov bibliotek
16.09.2014
13
0 KQ/AE
Uden for murene
AE
93
Tur i kulturlandskabet v. Rødbyhavn Rødbyhavn
28.09.2014
16
0
ASM
Femern Belt Days
Embassy of Lolland Falster
02.10.2014
7
Debataften om skolens fremtid
Nykøbing Bibliotek
09.10.2014
12
0
KQ/
ULS
Åbning af omfartsvejen
Omfartsvejen, Nykøbing
15.11.2014
500
0
MB
Oplæsning ved Maria Helleberg
Nykøbing Bibliotek
27.11.2014
23
0
KQ
Kulturmindeforeningens julemøde med foredrag
Kulturforsyningen
02.12.2014
32
0
AE
Julemarked
Engestofte
06.12.2014
2000
0
DF
Julemarked
Engestofte
07.12.2014
2000
0
DF
Lars
I alt:
6453
195
I alt:
10.507
1.646
Sammenlagt 12.153 deltagere ved arrangementer
Heraf 6.648 uden for museets mure
Eksterne foredrag
Museet har den store glæde, at en lang række af museets medarbejdere bliver inviteret til at holde foredrag og oplæg i mange forskellige sammenhænge. De er her samlet i en liste.
94
Dato
Titel
Sted
Arrangør
21.01.2014
Herregårdslandskabet
på Sydhavsøerne
Stubbekøbing
Bibliotek
Lokalhistorisk Forening
Stubbekøbing
JMA
20
04.02.2014 Reventlow - dannelse,
duelighed og de danske skolelove i 1814
Nykøbing Bibliotek
(Folkeuniversitetet)
JMA
26
18.02.2014
Mathilde Fibiger
Aarestrup Hus,
Nysted
Aarestrup-foreningen i
Nysted
AE
21
25.02.2014
Mord mystik og mørkets gerninger
Saxenhus, Sakskøbing
Sakskøbing Lokalhistoriske
forening
AE
32
27.02.2014
Oplæg om turisme på
Ålborg UniverUnimus Seminar - MLF sitet
i samarbejde om udvikling af kulturturisme
Unimus
ULS
60
13.03.2014
Fem Fantastiske
Fortællinger
Idestrup foredragsforening
LPL
25
Idestrup
Hvem Deltager
17.03.2014
Jernalderen på Lolland
Maribo Bibliotek
Historisk Samfund
KHS
34
19.03.2014
Reventlow - dannelse, Stubbekøbing
duelighed og de danske Bibliotek
skolelove i 1814
LASA generalforsamling
JMA
34
24.03.2014 Oplæg på Leisures Man- CELF Skolen
agement uddannelsen
–MLF -a different world
CELF
ULS
25
25.03.2014
Reventlow - dannelse, Kulturværket
duelighed og de danske Maribo
skolelove i 1814
Museumsforeningen
Lolland-Falsters generalforsamling
JMA
10
31.03.2014
Falsters Minder i 100 år Hovedbiblioteket Kulturmindeforeningen
Nykøbing
KQ
26
02.04.2014 Rundvisning i Krucifiks- Stiftsmuseet
udstillingen
Maribo Domkirke
LPL
100
03.05.2014 Debatindlæg om minSakskøbing Torv
demærker på KØS Danmarkstour -Roepigerne
på Sakskøbing Torv
KØS Danmarkstour
ULS
175
08.05.2014 Reventlow - dannelse, Nysted lokalhisduelighed og de danske toriske Arkiv
skolelove i 1814
Nysted Lokalhistoriske
Arkivs generalforsamling
JMA
20
08.05.2014 Oplæg om museets formi- Fuglsang Kunstdling på turismeseminar
museum
- Hvad laver vi på MLF?
BLF turisme opstartsmøde
ULS
25
09.05.2014 Oplæg om KulturtjenRoskilde
esten og heldagsskolen
- Kulturtjenesten. Hvad
gør det godt for?
Børne- og Kulturchefernes
konference
ULS
40
24.05.2014 Herregårde i det lollandske landskab
Lolland-Falsters Historiske Samfund og Folkeuniversitetet
JMA
30
Lolland Kommune
ULS
45
27.05.2014
Oplæg om KulturtjenHoleby Skole
esten og heldagsskolen
- Kulturtjenesten. Hvad
gør det godt for?
01.06.2014 Landskabs- og formidlingsprojektet HERREGÅRDSLANDET
LOLLAND
Agronomerne og landskabsarkitekter under Jordbrugsakademikerne
JMA
15
14.06.2014
Stiftsmuseet
Bibliotekshistorisk Selskab
ULS
25
Rundvisning Viden i
Tiden
95
96
16.06.2014 Foredrag om museets
gravminderegistrering
- Maribo Kirkegård og
gravminderegistrering
Maribo Søpark
Foreningen for Kirkegårdskulturs årsmøde
ULS
50
22.06.2014 At danne Hjertet &
Forstanden
Bibelhistorisk Selskab
JMA
25
27.06.2014 At danne Hjertet &
forstanden
Nakskov Lokalhistoriske
Arkiv
JMA
11
07.08.2014 Oplæg om museets
Reventlow-Muoplevelsesøkonomi - MLF seet Pederstrup
i oplevelsesøkonomien
University College Sjælland
ULS
15
07.08.2014 Nykøbing F. Kloster
Nykøbing F.
Kloster
Nykøbing F. Kloster
HÅ
18
12.08.2014
Byvandring på engelsk
Nykøbing
slægtsforskning
LPL
3
13.08.2014
Det Knuthenborgske
herregårdslandskab
Hvedemagasinet
i Bandholm
Hvedemagasinet
JMA
54
JMA
20
DK
24
23.08.2014 Kirker og herregårde
på Guldborgland
Cykeltur på Guld- Menighedsrådet Vigsnæs og
borgland
Majbølle
15.09.2014
Nakskov
Foredrag om Femern
Bælt regionen
Rotary Nakskov
23.09.2014 Oplæg om museets
Nyborg Strand
mange bygninger og omkostninger ved det - Skal
Kulturinstitutioner bruge
penge på døde mursten?
Kulturstyrelsens årsmøde
ULS
50
23.09.2014 Ongoing archaeologiAboa Ars vetus
cal investigations in the Turku Finland
Fehmarnbelt tunnel
production area on Lolland. A huge challenge
for the local museum.
Baltisk Museums Netværks
årlige konference afholdt
af History of Literacy in the
Baltic Sphere
AEJ
35
30.09.2014 Oplæg på MUSUND
Malmø Museum
konferencen om MLF’s
internationale samarbejde - MLF og det internationale samarbejde
MUSUND
ULS
80
01.10.2014
Lolland Kommune
JMA
30
Fremtidens Landskaber Bustur på Sydlol- herregårde
land
14.10.2014
Statshusmandsbrugene Saxenhus
omkring Sakskøbing Lensafløsningen 1919
Sakskøbing Lokalhistoriske
forening
JMA
64
30.10.2014
Reventlow - dannelse,
duelighed og de danske skolelove i 1814
Landet
præstegård
Landet Sogn
JMA
16
30.10.2014
Tyskland i 30 minutter
Maribo
Rotary Maribo
DK
25
03.11.2014
Nykøbing F. Kloster
Hovedbiblioteket Kulturmindeforeningen
Nykøbing
HÅ
64
03.11.2014
Mestermanden gennem 1000 år
Gedser
LPL
24
20.11.2014
Arkæologiske udgravSlagelse Bibliotek LOF/Slaglosia
ninger ved Femern Bælt
IBH
30
28.11.2014
Undervisning om
museet for Leisures
Management - MLF - a
different world
ULS
15
02.12.2014
Juleafslutninger i skolen Kulturforsyningen Kulturmindeforeningen
AE
35
18.12.2014
Årets kulturhistorisk
MC tur
AE
26
Falsters Minder
Nordøst Falster
Gedser foredragsforening
CELF
Motorcykelmuseet Stubbekøbing
I alt
1.502
Årets motorcykeltur
97
Indsamling og registrering – kassation og udskillelse
v. Lene Tønder Buur med bidrag fra Kasper Høhling Søsted og Stine Jæger Hoff
Samlingsarbejdet på Museum Lolland-Falster
Museum Lolland-Falster har en nedskrevet og offentliggjort indsamlingspolitik, der udspringer af museets
forskningsstrategi. Den offentliggjorte indsamlingspolitik gælder for såvel arkæologi som for nyere tid.
http://www.aabne-samlinger.dk/media/470118/MLF_201408_indsamlingspolitik.pdf
Retningslinjerne for museets indsamling er beskrevet i en egentlig intern samlingshåndbog samt i en
publikumsfolder om museets indsamlingsvirksomhed, der vedrører både forhistoriske og historiske
genstande.
Status
Museum Lolland-Falsters indsamling foretages i henhold til ICOMs etiske regler samt i henhold til
Kulturstyrelsens retningslinjer. Museets indsamlingspolitik revideres løbende. Indsamlingspolitikken
offentliggøres på museets hjemmeside.
Registrering og registreringspraksis 2014
Museet har i 2014 nedskrevet retningslinjer vedr. Regin-sager. Retningslinjerne er udarbejdet i interne
arbejdsgrupper og er pr. oktober 2014 offentliggjort på museets hjemmeside: http://www.aabne-samlinger.dk/media/470124/MLF_201410_registreringspolitik.pdf
I 2014 har fokus i registreringen ligget på at få indhentet efterslæb fra de gamle museer ReventlowMuseet Pederstrup, Lolland-Falsters Stiftsmuseum samt Falsters Minder/Guldborgsund Museum,
samtidig med at nye sager er blevet indregistreret. Hovedmålet i registreringen prioriteres således, at
nye indkomne sager og genstande/arkivalier/interviews m.m. indregistreres først, og efterslæbssager
løbende ved siden af. Prioriteringen hindrer, at museet oparbejder nye efterslæb.
Museet fik i 2013 midler af Kulturstyrelsen til at få overført registreringsdata fra observations- og
genstandskort. Projektet blev forlænget og afrapporteret i 2014. Dog mangler en intern gennemgang og
kvalitetssikring af de leverede data, et arbejde som forventes færdigt i de første måneder af 2015.
Internt efterslæb
Museet har i 2014 haft ansat en projektmedarbejder, Helle Ålsbøl, til at hjælpe med registrering og
kassation af nyere tids genstande. Denne ansættelse har betydet, at museet i 2014 med forøget kraft
arbejder videre med registrering af efterslæbsgenstande i Maribo, nærmere bestemt genstande, der er
placeret på Laden på Frilandsmuseet, samt Holeby Diesel-sagen på magasinet i Maribo. I de sidste to år
har museet arbejdet for at få styr på de nyere tids efterslæbsgenstande, som har været/er placeret i henholdsvis Skovpavillonen og Laden på Frilandsmuseet i Maribo. I 2014 har vi ryddet hovedparten af Skovpavillonen, hvor der var en del genstande som skulle indregistreres i samlingen. Der var bl.a. tale om en
mængde genstande fra den gamle Østofte Skole, fra urmager Knudsen-familien i Maribo og fra Godsted
Købmandshandel.
De resterende genstande fra Skovpavillonen søges kasseret eller overført til pædagogisk samling. I 2014
fik museet taget hul på registreringen af efterslæbsgenstandene i Laden, hvilket har været en opgave,
som i de sidste år har voldt problemer dels pga. genstandenes store størrelse, dels pga. at arbejdskraften
har fast arbejdssted i Nykøbing. Nu er vi endelig kommet i gang.
I efteråret 2014 er arbejdet med indregistrering af uregistrerede genstande og fotografier fra ReventlowMuseet Pederstrups samling igangsat. Arbejdet udføres i det omfang, andre opgaver tillader det.
Registreringen skal følges op af en nedpakning og struktureret magasinering.
Registrering af genstande og arkivalier m.m. tager tid, og med det prioriterede fokus på registreringsefterslæbet på Frilandsmuseet findes der stadig nyere tids efterslæbsgenstande på museets forskellige
magasiner i både Nykøbing og Maribo samt på Reventlow-Museet Pederstrup.
Kassation 2014
Siden 2008 har museet arbejdet på at få overblik over nyere tids-samlingen i et projekt som internt
98
kaldes samlingsrevision. Projektet har i første omgang koncentreret sig om samlingen på det gamle
Lolland-Falsters Stiftsmuseum. I den forbindelse har museet i slutningen af 2014 søgt Kulturstyrelsen om
kassation af genstande hovedsageligt fra det gamle Lolland-Falsters Stiftsmuseum samt enkelte Falsters
Minder genstande. En del af kassationen handler om at få overført uregistrerede genstande til museets
pædagogiske samling, hvilket også kræver en del administrativt arbejde.
I kassationsansøgningen er der søgt om egentlig kassation af 353 genstande, 200 genstande søges overført til museets pædagogiske samling, og 1 genstand tilbageleveres til givers familie.
Henvendelser, forespørgsler og studiebesøg 2014
Indtil d. 21. november 2014 har museet modtaget 80 genstands- og arkivaliehenvendelser vedr. nyere
tids indsamlingsområde, hvoraf museet har takket ja til 23 henvendelser. Pr. 15. december 2014 har
museet modtaget to henvendelser vedr. det arkæologiske indsamlingsområde. Begge henvendelser er
blevet besvaret pr. e-mail.
Derudover har museet haft en mængde henvendelser vedr. slægtsforskning, lokalhistoriske emner samt
henvendelser fra forlag og forskningsinstitutioner vedr. brug af museets samlinger i publikationer. Der
findes ikke et tal for disse henvendelser.
Udvalgt accession fra 2014
Nyere tids indsamling har i 2014 på mange måder koncentreret sig om i mindre skala at udvide samlingen
på museets valgte indsatsområder for perioden 2011-2014. Derudover har museet indlemmet 137 genstande, som er indkommet ved passiv indsamling.
Herregårdsområdet
På herregårdsområdet er der f.eks. indtaget et maleri malet af C.D.F. Reventlows datter, Louise Sybille
Reventlow, som er erhvervet på Bruun Rasmussens Kunstauktioner med økonomisk støtte fra Reventlowparkens Støttekreds, et Dannebrogspatent for greve Frederik Vilhelm Conrad Holck (1745-1800)
i tilknytning til fire malerier af familien Holck, som museet i 2013 modtog i testamentarisk gave, samt
arkivalier fra en tidligere forpagter på Corselitze gods.
C.D.F. Reventlows
datter, Louise
Sybille Reventlow,
malede i 1820 en
brusende norsk elv.
99
Indtag i relation til udstillinger
Som opfølgning på det store Femø Kvindelejr-projekt i 2010 har museet
i 2014 fået fire af de genstande, som museet tidligere havde haft indlånt
til udstillingen i 2010.
I forbindelse med udstillingen for 25 års jubilæet for Nykøbing Festuge
er der indkommet en genstand, en blå plysbjørn, og til krucifiksudstillingen på Stiftsmuseet i Maribo er der indkommet en døbefont fra
Sakskøbing Kirke.
T-shirten i batik og med
broderi har givers eget design. Giver har brugt T-shirten
på Femø-kvindelejr i 1970erne.
Indtag i relation til satsningsområdet kulturlandskabet på Lolland-Falster
(alle indtaget passivt)
I løbet af året har museet indtaget en række kunstværker (5 genstande), der illustrerer og dokumenterer
by- og landskabsstrukturer samt disses udvikling i perioden 1536 til i dag. Der er tale om et maleri med
motiv af Nykøbing Dampmølle malet af H. Dirchmann, en akvarel af Hotel Dania af T. Skeel Ankersen, et
maleri af ellekrattet i Sundby L. af Franzmann Aster, et maleri af Christian IXs bro i Nykøbing Falster set
fra Sundby L. samt en langstrakt træfrise udarbejdet af Mads Stage med motiv af Nykøbing F. havnefront.
Endelig har museet indtaget et erindringsbæger fra 1876 til minde om den frivillige fredning af Birket
Bavnehøj samt en meget veldokumenteret fotosamling, som viser, hvorledes en ung mand så Maribo og
omegn i årene ca. 1930-50’erne.
Erindringsbægeret er fra 1876 og er til minde om den frivillige fredning af Birket Bavnehøj.
100
Nøgletal Indsamling Nyere Tid
Genstande optaget i samlingen
Genstande optaget i samlingen efter passiv indsamling
Er der udskilt genstande i årets løb?
Hvor mange genstande er udskilt fra samlingen?
2011
2012
2013
2014
153
243
82
144
60
231
63
137
Nej
Ja
Nej
Ja
0
155
0
554
Den arkæologiske accession 2014
Museum Lolland-Falster har ikke tidligere i forbindelse med årsberetningen foretaget en særskilt
opgørelse over genstandsindsamlingen på det arkæologiske område.
Dette skyldes, at indsamling af arkæologiske genstande siden museets etablering i 2009 er sket i
forbindelse med arkæologiske museumssager relateret til den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed
i medfør af museumslovens kapitel 8. Denne type museumssager kan, når der er tale om arkæologiske
forundersøgelser eller egentlige undersøgelser (udgravninger), ofte indeholde et stort antal genstande,
som primært har karakter af kildemateriale og ikke af museumsgenstande til udstillingsbrug.
I forbindelse med indberetningen af ovennævnte museumssager til Regin/Museernes Samlinger har
museet anvendt Kulturstyrelsen krav til minimumsindberetning, hvor det er acceptabelt, at indberetningen
indskrænkes til selve museumssagen og de største, udstillingsegnede museumsgenstande.
Sideløbende med minimumsindberetningen til Regin/Museernes Samlinger har museet foretaget en
detaljeret registrering af kildematerialet fra de arkæologiske museumssager relateret til den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed i Museernes Udgravningsdata (MUD).
Museet har valgt MUD som det primære værktøj til registrering af kildemateriale (herunder genstande)
fra ovennævnte arkæologiske museumssager, idet databasen er specifikt designet til netop dette
formål.
I de senere år har udviklingen af MUD givet mulighed for en let og ukompliceret overførelse af registrerede data, som f.eks. genstande, til Regin/Museernes Samlinger. Siden 2013 har Museum LollandFalster benyttet denne mulighed både i forbindelse med registreringen af indsamlede genstande fra nye
arkæologiske museumsager og retrospektiv digitalisering af gamle museumssager fra såvel Museum
Lolland-Falster som det tidligere Guldborgsund Museum/Falsters Minder og Lolland-Falsters Stiftsmuseum.
Med den nye praksis er det vigtigt, navnlig for forståelsen af nøgletallene for museets samlede indsamlings- og registreringsindsats, at årsberetninger fremover også redegør for den arkæologiske accession.
Det skal dog understreges, at de genstande, som overføres fra MUD til Regin/Museernes Samlinger,
alene omfatter genstande, som fysisk forefindes på museet. Dette vil sige, at genstande, som f.eks.
danefæ, ikke overføres fra MUD.
Endvidere gøres der opmærksom på, at opgørelsen over indsamlede genstande omfatter sammentælling af antallet af registrerede fundnumre på de enkelte museumssager, hvor et givet fundnummer kan bestå af adskillige ”genstande” som f.eks. flere skår fra et knust lerkar.
Endelig skal det understreges, at størstedelen af de overførte genstande, som nævnt ovenfor, har karakter
af kildemateriale og ikke udstillingsgenstande.
Med udgangspunkt i ovenstående har museet i 2014 indsamlet og registreret 30.698 genstande i MUD
fra i alt 8 museumssager relateret til den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed. Alle genstandene er
indsamlet aktivt, dvs. i forbindelse med arkæologiske forundersøgelser og egentlige undersøgelser.
Størstedelen af genstandene, ca. 30.000, er indsamlet i forbindelse med den igangværende arkæologiske undersøgelse forud for etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt.
24 MUD-registrerede genstande fra tre museumsager er digitalt overført til Regin/Museernes Samlinger.
De resterende 30.674 genstande overføres til Regin/Museernes Samlinger, når de respektive museumssager er afsluttet og/eller, når museets MUD-ansvarlige museumsinspektør har foretaget kvalitetskontrol af de registrerede genstande.
Endvidere har museet i 2014 foretaget retrospektiv digitalisering af 2.446 genstande fra gamle museums-
101
sager i MUD og efterfølgende overført disse til Regin/Museernes Samlinger.
På baggrund er ovenstående kan det samlede antal arkæologiske genstande, som museet i 2014 har
registreret i Regin/Museernes Samlinger, opgøres til i alt 2.470 genstande.
2011
2012
2013
2014
Genstandsposter i Regin
70.215
71.360
74.861
90.115
Publiceret på Museernes Samlinger
69.952
71.112
74.633
86.278
Pr. 1. januar 2015 har Museum Lolland-Falster foretaget følgende indberetninger til det
centrale register for det samlede Museum Lolland-Falster
Sager i alt
FMN
Publicerede sager
Genstandsposter i
Regin
Publicerede
genstandsposter
985
521
28.964
28.897
LFS
2.498
2.383
51.103
49.297
MLF
1.414
1.221
9.703
7.739
RMP
1
1
345
345
I alt januar 2015
4.898
4.126
90.115
86.278
Indberettet 2014
4.548
3.716
74.861
74.613
Registrerings Nøgletal 2014 til Danske Museer i Tal:
2011
2012
2013
2014
Hvor stor en del af samlingen er registreret i %
90
90
93
94?
Hvor stor en del af samlingen er indberettet til Museernes
Samlinger
90
90
92
92
3.100
897
3.501
11.665
4
1
3
3
Hvor mange genstandsposter er indberettet
Indberettet i %
102
Evaluering af milepæle for Indsamling, registrering og kassation for 2014
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Afslutning af Femø-sagen: Arbejdsopgaven med præcisering og nedskrivning af proveniens på de forskellige indtag overføres til 2015, idet det har vist sig svært at lokalisere dele af indsamlingen, fordi der har været en række forskellige medarbejdere inde over forsknings- og formidlingsprojektet.
Evaluering og revision af indsamlings-, registrerings- og kassationsstrategier i henhold til museets første langtidsplan: Ved årsskiftet 2014/2015 mangler kun kassationsstrategien revision for året 2014.
Udarbejdelse af handleplan for bagudrettet og fremtidig registrering af arkivalier, fotos og storfor
mat: Museet har i 2014 valgt fortsat at fokusere arbejdet med samlingen på genstandsefterslæbet, hvorfor udarbejdelse af en plan for registrering af arkivalier, fotos og storformat overføres til 2015.
Udarbejdelse af en registreringspolitik for Regin og Arkibas: Museet har i 2014 udarbejdet en registre
ringspolitik for Regin-arbejdet, men har samtidig valgt at vente med at udarbejde en registreringspolitik for Arkibas, idet Arkibas i slutningen af 2014 lancerede den længe ventede programopdatering, Arkibas 5.
Bygningsregistrering af egne bygninger og færdiggørelse af kulturhistoriske gennemgange af fredede bygninger på Lolland-Falster til Kulturstyrelsen Bygningskultur 2015: Arbejdet med de historiske
undersøgelser af Lolland-Falsters fredede bygninger er fortsat i 2014 og ventes afsluttet i 2015.
Handleplan for digitalisering af arkæologiske udgravningsdata medio 2014: Digitaliseringspuljen er i 2012 og 2013 ansøgt om midler til indtastning af gamle sager i MUD (Museernes Udgravnings Data). Herunder overførsel af arkæologiske genstandslister fra MUD til Regin og efterfølgende upload af manglende arealer til Fund og Fortidsminder. På baggrund af en generel udmelding i foråret 2014 fra Kulturstyrelsen om, at ansøgninger om midler til retrospektiv digitalisering af arkæologiske udgravningsdata ikke læn-
gere vil blive imødekommet, måtte museet udskyde den samlede handlingsplan for digitalisering af arkæologiske udgravningsdata, der ellers var planlagt medio 2014. Museet har dog - i lighed med 2013 – fortsat den retrospektive inddatering, således, at i alt 2.446 genstande retrospektivt er blevet digitalis
eret i MUD og efterfølgende overført til Regin/Museernes Samlinger.
Udkast til arkæologisk kassationspolitik, ultimo 2014: Pga. det meget store aktivitetsniveau i museets arkæologiske undersøgelsesvirksomhed, der først og fremmest skyldes den igangværende under
søgelse forud for etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt, har der i 2014 ikke været ressourcer til at udarbejde en arkæologisk kassationspolitik. Udarbejdelsen af en kassationspolitik overføres til 2015.
Afslutning af gravminderegistreringen: De sidste registreringsdata overføres i december 2014 til gravmindedatabasen, og det afsluttende arbejde med registrering og nedpakning ventes færdigt i de første måneder af 2015, hvormed museet anser gravminderegistreringen for Lolland-Falster for endeligt afsluttet.
Handleplan for afvikling af nyere tids registreringsefterslæb på baggrund af en række forprojekter efter skabelonen ”hvor mange tekstilgenstande kan tjekkes for registrering og fotodokumentation samt ompakkes på 4 uger”: I 2014 har nyere tid forsøgt at arbejde efter nævnte skabelon. Museet prioriterede at starte med at få styr på efterslæbet placeret i Laden på Frilandsmuseet, men her viste det sig fysisk umuligt at arbejde efter skabelonen, da de store genstande skulle flyttes, hvilket kræve
de mere mandskab end beregnet. Skabelonen er igangsat for Holeby Diesel samlingen og vil i 2015 forsøges implementeret på fysisk mindre genstande samt mindre samlinger.
Endelig stillingtagen til det omfattende godsarkiv som findes på Pederstrup: Arbejdet er igangsat i 2014 og forventes færdigt i løbet af 2015.
Registrering og slutarkivering af gamle administrationssager og formidlingssager fra Lolland-
Falsters Stiftsmuseum, Guldborgsund Museum/Museet Falsters Minder og Reventlow-Museet Pederstrup: I første omgang tilstræbes sagerne fra Reventlow-Museet Pederstrup arkiveret i foråret 2014. I forbindelse med Reventlow-Museet Pederstrups administrationssager og formid-
lingssager har vi i 2014 prioriteret at få påbegyndt registreringen af Reventlow-Museet
Pederstrups genstands- og arkivalieefterslæb, hvorfor arbejdet med administrations- og formid-
lingssagerne overføres til 2015.
103
Årsberetning for biblioteket på Museum Lolland-Falster
v. Thomas Bogtoft Møller
Den arkæologiske bogbestand har været i fokus i 2014. Den del, der omhandler stenalderen, er flyttet til
feltstationen i Rødbyhavn.
Resten af den arkæologiske litteratur står i Nykøbing. Der er blevet ryddet op i håndbogssamlingen. Ordbog over det danske sprog er blevet flyttet på magasin, da den findes på internettet og derfor ikke bruges
i den trykte udgave. Det giver mere plads til de værker, der kun findes på tryk. Gyldendals Den store
danske Encyklopædi og Salmonsens leksikon findes også på internettet, men de står foreløbig fremme.
Det overvejes, om de evt. også kunne sættes på magasin.
Der er registreret 89 nye bøger til biblioteket, hvoraf en del igen i år er gaver fra besøg, kurser, bytteforbindelser og jubilæumsbøger. Der er også indkommet bøger, som har forbindelse til museets arbejde.
Vi har deltaget i arbejdet med flere udgivelser, som selvfølgelig også er indgået i bogsamlingen.
Den store udgivelse om dansk velfærdshistorie, der blev afsluttet i år, er indkøbt. Næsten hele udgivelsen
om dansk skolehistorie, som var planlagt i forbindelse med skolejubilæet, er udkommet løbende gennem
året. Den er også indkøbt til biblioteket.
De 95 tidsskrifter og årbøger, der er kommet ind i år, er lidt færre end tidligere. En del bytteforbindelser er
ophørt, men ellers har biblioteket stadig de samme abonnementer og køber de samme årbøger.
Årsberetning for Falsters Egnshistoriske Arkiv
v. Thomas Bogtoft Møller
Slægtsforskning er stadigt populært. Arkivet har haft 76 besøgende, hvoraf mange har været slægtsforskere både fra ud- og indland. Arkivet beder altid om skriftlige forespørgsler på mail, da det forhindrer
misforståelser, og arkivet samtidig har bedre mulighed for at arkivere og give direkte svar.
Falsters Egnshistoriske Arkiv har svaret på 79 af den slags henvendelser i 2014.
I forbindelse med skolejubilæet tænke vi, at det kunne være en god anledning til at få ryddet op i vores
arkivalier på skoleområdet. Så vi har i år overdraget vores skoleprotokoller fra kommunale skoler til kommunens Stadsarkiv, hvor de retteligen hører hjemme.
Slægtshistorisk Forening Guldborgsund kontaktede arkivet for at samarbejde omkring et aftenarrangement på Late Night i efteråret, hvor butikkerne har længe åbent. Der var åbent fra 19-21 på arkivet. Det
blev en god aften. 4-5 medlemmer fra foreningen stod i stueetagen under arkivet med deres computere,
klar til at vejlede folk i slægtsforskningens hemmeligheder. Man kunne så bagefter komme op på arkivet
for at søge videre eller bare få et kig på arkivet. Der var lidt over 20 gæster hos Slægtshistorisk Forening,
og 8 af gæsterne kom også forbi arkivet.
Arkivet har to frivillige som hjælper med registrering, og vi vil gerne have flere frivillige.
Der er indkommet 13 indleveringer, der er lavet 23 journaliseringer i Arkibas, og der er registreret en ny
arkivfond.
Indberettet arkivstatistik til SLA (landssammenslutningen af lokalhistoriske arkiver)
Nøgletal til Danske Museer i Tal
2012
2013
2014
191
191
192
0,3 hyldemeter
0,3 hyldemeter
0,6 hyldemeter
Antal gæster
68
42
76
Antal skriftlige henvendelser
68
93
81
Samlingernes størrelse i antal hyldemeter
Årets tilvækst af arkivalier
104
Fastansatte medarbejdere
0 årsværk
0 årsværk
0 årsværk
Frivillige medarbejdere
208 timer
140 timer
140 timer
0,4 årsværk
0,4 årsværk
0,4 årsværk
8244
8269
8287 (mus+arkibas)
Medarbejdere med løntilskud
Antal billeder pr
Bevaring og konservering
v. Birgit Wilster Hansen
Museum Lolland-Falsters konserverings- og bevaringsnøgletal til Danske Museer i tal 2014
Noteret til
brugssamling
Noteret til
kassation
Klargjort og
magasineret
Antal Nøgletal
genstande Konservering og bevaring
241
51
280
2014
114
352
575
2013
45
155
1130
2012
2011
36%
2014
37%
33%
2013 Heraf i formidlings2012 egnet tilstand
30%
2011
26%
2014
23%
2013
24%
Heraf i stabiliseret
2012 tilstand
27%
2011
27%
2014
25%
2013
28%
Heraf i behandlings2012 krævende tilstand
30%
2011
11%
2014
15%
2013
15%
Heraf i svært skadet
2012 tilstand
13%
2011
105
Magasiner
Museum Lolland-Falster har store og rige samlinger, som fortjener bedre forhold. Der er generelt store
variationer i samlingernes bevaringstilstand. En stor del af samlingen lider under dårlige magasinforhold.
Eksempelvis viser tekstilsamlingen skader, som skyldes, at dele af samlingen er pakket for kompakt. Selv
om vi arbejder på at optimere brugen af de eksisterende magasinarealer, står det klart, at museet har brug
for et nyt og tidssvarende magasin. Mange af vore nuværende magasiner har utilfredsstillende opbevaringsforhold, svær tilgængelighed, og ikke mindst er de alle overfyldte. Den svære tilgængelighed er problematisk ikke blot i det daglige arbejde, men også i tilfælde af brand eller anden skade. I lyset af de mange
store udgravninger, som museet deltager i disse år, er behovet for bedre og større magasiner akut.
Der blev i 2014 konstateret skimmelangreb i flere af vore arkæologiske kældermagasiner samt i magasinet
på Victor Kolbyes vej. Dette på trods af at vi har flere affugtere kørende.
I samarbejde med Bevaringscenter Næsted blev der i sommeren 2014 udarbejdet en tilsynsrapport, som
entydigt viser behovet for nye og bedre magasinforhold.
Vore magasiner har alle overskredet mætningspunktet.
Magasinerede genstande
Der har i 2014 fortsat været fokus på samlingsrevisionen for at nedbringe efterslæbet. Magasinteamet
har stået for en del af fotodokumentationen og for nedpakning af genstande. I forbindelse hermed
blev der lagt en del arbejde i identifikation af genstande med manglende eller svært læselige museumsnumre. Genstande fra registreringsefterslæbet udgjorde igen i 2014 hovedparten af de nymagasinerede
genstande. Hertil kommer genstande fra de arkæologiske udgravninger og tilvæksten i museets samling
af nyere tids genstande. De mindre genstande blev pakket i kasser (inert plast eller syrefrit pap) inden
placeringen i magasinerne. Større genstande sattes på hylder eller placeredes på paller. Alle genstande
rengjordes inden magasinering, og de recente genstande blev fotograferet og genstandenes placering
registreret. Alle organiske genstande blev frysedesinficeret ved -40C for at mindske muligheden for
skadedyrsangreb i samlingerne. Årets fryse-kampagne, med lejet frysecontainer til de genstande som er
for store til vores kummefryser, blev gennemført i ugerne 6 og 7. På grund af stadig mangel på magasinplads og velegnede magasiner blev der brugt mange kræfter på at optimere udnyttelsen af de eksisterende magasiner. Magasinteamet er også engageret i arbejdet med kassation af genstande.
Årets genstandsrevision fandt sted 25. november og omfattede 20 genstande fra LFS-samlingen. Efter 2
timer var 19 af 20 ønskede genstande fremfundet og kunne fremvises for revisor. Revisor udvalgte efterfølgende 5 genstande fra magasinets hylder. Alle 5 genstande var tilfredsstillende registreret.
106
Aktiv konservering
Museum Lolland-Falster råder samlet over 12 andele svarende til knapt 400 timer i Bevaringscenter
Næstved. Andelene i BCN anvendes især til opgaver, som kræver specialudstyr, samt opgaver indenfor
malingslag eller arkivmaterialer. Museet har desuden en andel på 50 timer/år på Fælleskonserveringen
afd. Øst, Kronborg. Rekvirering/prioritering af konserveringsarbejde samt udvælgelse af genstande til
konservering sker i samarbejde mellem konservator og faginspektører.
Museet råder over vældigt begrænsede muligheder for at udføre aktive konserverings-indgreb. Dette
begrænser sig til enkelte limninger samt generel rengøring/vedligehold.
Præventive tiltag
Der er i 2014 valgt nye standarder for belysning på Stiftsmuseet. Det betyder, at der fremover vil blive
anvendt LED-lamper i almen belysning samt i flere af de ældre udstillinger. Konservator har deltaget i
arbejdet med udvælgelse af lampetype.
Der tilstræbes løbende tilsyn med egne samlinger i magasin og udstillinger udført af museets magasinforvalter/konservator i samarbejde med andet personale. Der registreres/logges klimadata, og der er
udsat fælder for skadedyr i nogle udvalgte magasiner og udstillinger.
Den præventive konservering prioriteres højt, og museets konservatoruddannede magasinforvalter har
afholdt interne kurser i genstandshåndtering og klima/ relativ fugtighed for magasinteamet. Derudover
har teamet været på studiebesøg på Fællesmagasinet i Vejle.
Rutiner i forbindelse med håndtering, pakning, flytning og frysedesinfektion er løbende revideret og optimeret.
Rutiner omkring registrering af klimadata samt skadedyr (fælder) i magasiner og udstillinger er udbygget. Det samme gælder rutiner for konservators tilsyn og runderinger i magasiner og udstillinger. Det
må dog erkendes, at det er meget tidskrævende at nå rundt i alle magasiner i ønsket omfang.
Selvom arbejdet med forprojekt til nyt magasin for Museum Lolland-Falster blev afsluttet i 2012, fortsætter
museets magasinforvalter med at vurdere og opdatere planer for at forbedre museets magasinforhold
samt at holde sig ajour med udviklingen inden for området såvel i Danmark som i resten af Europa. I maj
2014 var magasinforvalter sammen med MLFs direktør og administrationschef i Wien for at se Kunsthistorisches Museums nye magasiner. Turen var arrangeret af Museum Sønderjylland, som deltog
med 4 personer.
Den førnævnte tilsynsrapport har sat fokus på vore egne akutte behov.
Der arbejdes frem mod et beslutningsoplæg til bestyrelsen om pris, model og placering af nye magasinforhold.
Feltkonservering
Museets konservator har fungeret som konsulent og rådgiver vedrørende bevaringsspørgsmål i
forbindelse med diverse udgravninger, herunder Syltholm-udgravningerne. Hun er desuden kommet
med indspil til udbudsmaterialet for konservering/naturvidenskab i forbindelse med sidstnævnte gravning.
I samarbejde med fundansvarlig for Syltholm-udgravningerne er der igangsat rutiner omkring tørring af
genstande af ben. Dette gælder materiale, der ikke ellers ville være blevet bevaret.
Udlån og deponier
Magasinområdet har ansvar for tidsbegrænsede udlån til andre statsanerkendte museer: aftaler, tilstandsrapporter, pakning, transport osv.
Museet deponerer kun genstande hos andre statsanerkendte museer. Dog har museet stadig uddeponeret enkelte genstande til associerede museer i lokalområdet (jf. gamle aftaler). Eksempler på deponerede samlinger: Emil Aarestrups Mindestuer samt Bøtø Nor Gl. Pumpestation. I 2014 blev alle deponier
tilset af museets magasinforvalter/konservator.
Sideløbende er arbejdet med at lokalisere og hjembringe de deponier, der gennem tiden er sket til andre
lokale (nu ofte nedlagte) institutioner fortsat i 2014.
Studiebesøg og særudstillinger
Magasinområdet deltager i arbejdet med museets sær- og basisudstillinger. Herunder nedtagning og
magasinering af gamle udstillinger. For årets udstillingers vedkommende har arbejdet blandt andet omfattet indlånsformalia samt klargøring og montering af genstande.
107
Magasinområdet har behandlet flere eksterne henvendelser, hvor der har været ønske om at bese og
undersøge enkeltgenstande eller større dele af samlingerne. Der har i 2014 været 4 studiebesøg samt en
lang række forespørgsler vedr. samlingerne.
I forbindelse med studiebesøget fra Konservatorskolen, KADK blev der indgået en samarbejdsaftale om
levering af ikke prioriteret, vanddrukkent materiale fra Syltholmgravningerne. Det vanddrukne materiale kan indgå som analyse-, forsøgs- og praktikmateriale på flere linjer af konservatoruddannelsen.
For Museum Lolland-Falster betyder aftalen, at enkelte genstande, som ellers ikke var prioriteret til
konservering, vil kunne returneres i færdigkonserveret stand til museet.
Studiebesøg 2014:
Dato
Emne
Lokalitet
Antal Timer Deltagere
MLF
2014-05-27
Arkæologisk træ Syltholm
2
4 Konservatorskolen
2014-07-23
Bogomslag
Maribo
4
3 Bogbindsforsker(se mails) BWH
2014-08-21
Falstersyning
Færgestræde
1
5 Susanne Møller
BWH
2014-08-22
Falstersyning
Færgestræde
1
3 Susanne Møller
BWH
BWH/RLP
Milepæle 2014 – evaluering
-
-
-
-
-
-
108
Udarbejdelse af bevaringsplan:
Som optakt til en bevaringsplan blev der, som tidligere nævnt, i sommeren 2014 foretaget et omfattende tilsyn i museets magasiner og udstillinger. Her blev der afdækket et større skimmel
angreb på museets magasin på Victor Kolbyes Vej. Angrebet var også i den del af magasinet, som blev rengjort og afvasket med en opløsning af desinfektionsmiddel 2012/13 efter et lignende min
dre angreb. Der var lignende (kendte) angreb i begge arkæologiske kældermagasiner, samt
generelt udfordringer i forhold til rømning ved brand o.l.
Dette har medført, at opfølgningen i forhold til nyt magasin er blevet aktualiseret og opgraderet. Der arbejdes med flere muligheder for løsning: leje/købe/bygge eller andel i eksisterende fællesmagasin. En gruppe arbejder med at sammenstille økonomi, fordele og ulemper ved de enkelte løsninger. En egentlig bevaringsplan vil blive nedskrevet, når det, af museets
bestyrelse, er besluttet hvilken løsning, der vælges for at løse de aktuelle udfordringer.
Udvikling og nedskrivning af guide to best practice:
Der foreligger enkelte vejledninger i f.eks. håndtering. Disse vil med tiden blive samlet og
implementeret i forbindelse med flytning af magasinet.
Fortsat samlingsgennemgang og revision:
Arbejdet forsætter med oprydning, kassation og arbejde hen mod forbedrede magasinforhold. Såvel i forhold til eksisterende magasinrum som til en kommende løsning.
Frysekampagne 2014:
Som sædvanlig lejede museet en 20’ frysecontainer til frysedesinfektion af store genstande. I år skete dette uge 6 og 7. Resten af året fryses efter behov i vores kummefryser ved -40C.
Klargøring til håndtering af Femern indsamling:
Magasinforvalter er i løbende dialog med Femernprojektet vedrørende håndtering og
opbevaring af genstande i udgravningsfasen samt kriterier for egentlig indsamling. I arbejdet med forbedring af magasinforholdene er spørgsmålet med i overvejelserne.
Udredning og formalisering af deponier:
Udredning vedr. uddeponerede genstande pågår løbende, i takt med at der fremkommer
relevante oplysninger.
Den faste Kulturarv
Museum Lolland-Falsters forvaltningsarbejde i henhold til museumslovens kapitel 8
V. Kasper H. Søsted med bidrag fra Lene Tønder Buur.
Status
Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhistoriske
museum med forvaltningsansvar i henhold til museumslovens kapitel 8. Forvaltningsansvaret omfatter
sikringen af arkæologiske og nyere tids kulturhistoriske bevaringsværdier i forbindelse med fysisk planlægning og udførelse af jordarbejder på Lolland og Falster.
Forvaltningsansvaret er placeret i en forvaltningsenhed under museet kulturhistoriske afdeling. Forvaltningsenheden er organiseret i et nyere tids og et arkæologisk team.
I 2012 udarbejdede museet en administrationsstrategi for forvaltningsarbejdet gældende for det arkæologiske arbejde. Strategien blev opdateret i 2014 og er offentliggjort på museets hjemmeside: http://
www.aabne-samlinger.dk/media/470115/MLF_201406_administrationsstrategi_antikvarisk-virksomhed.pdf
Nyere Tid arbejder på en temadag med kulturmiljøer på Lolland-Falster.
Museum Lolland-Falsters forvaltning af museumslovens kapitel 8
Lokalplaner
Arkæologi og nyere tid har i 2014 afgivet høringssvar til samlet set 15 lokalplaner i både Guldborgsund og
Lolland Kommuner, henholdsvis med 6 til Guldborgsund Kommune og 9 til Lolland Kommune.
Til Guldborgsund Kommune har de to forvaltningsteams givet samlet høringssvar til en lokalplan for
et solcelleanlæg i Vålse Vig. Desuden har nyere tid givet høringssvar til en bevarende lokalplan for
Sakskøbing bymidte samt til den bevarende lokalplan for Sdr. Alslev Strand, hvor museet bl.a. har været
med til at udpege nye bevaringsværdige bygninger til kommuneplanen. Det arkæologiske team har
afgivet høringssvar med anbefaling af en arkæologisk forundersøgelse til lokalplan for et solcelleanlæg
ved Nysted, lokalplan for lokalcenter på Nordensvej og en lokalplan for en idrætscampus.
109
Guldborgsund Kommune har udarbejdet en ny bevarende lokalplan for Sdr. Alslev Strand i samarbejde med
Museum Lolland-Falster. Ejendommen her er én af de udpegede bevaringsværdige bygninger indenfor lokalplansområdet.
Til Lolland Kommune har de to forvaltningsteams givet høringssvar til forarbejdet til en lokalplan for
afkørsel 48 i Maribo og for en lokalplan for sukkerproduktion på Søllestedgård. Desuden har nyere tid
givet høringssvar til en lokalplan for Kondensen i Nakskov. Det arkæologiske team har afgivet høringssvar med anbefaling af arkæologisk forundersøgelse til lokalplan for erhvervsområde ved Stormarks Allé
125 i Nakskov, lokalplan for erhvervsområde ved Holeby, lokalplan for erhvervsområde ved Finlandsvej
og Sulkavavej i Rødbyhavn, lokalplan for campingplads og midlertidige boliger ved Lalandia, lokalplan
for flugtskydebane på Stensø ved Nakskov samt lokalplan for Dronningens pakhus i Nakskov
VVM
I 2014 har nyere tid og arkæologisk team afgivet samlet høringssvar til VVM for slutdepot for lav- og mellemaktivt affald på Lolland.
Endvidere har det arkæologiske team udarbejdet en arkæologisk analyse i forbindelse med udarbejdelse
af VVM til den nye Storstrømsbro.
Bygge- og anlægssager
I 2014 har det arkæologiske team behandlet mere end 2.000 bygge- og anlægssager inden for museets
geografiske ansvarsområde. Størstedelen af de behandlede sager omfatter bygge-/anlægsarbejder på
mindre arealer (dvs. mindre end 5.000 m2).
Flertallet af sagerne er kommet til det arkæologiske team via byggesagslister og landzonetilladelser fra
Guldborgsund og Lolland Kommuner. Et mindre antal sager er kommet til teamet via Naturstyrelsen og
omhandler primært dispensationer fra Naturbeskyttelsesloven (fortrinsvis NBL § 3).
Alle bygge- og anlægssager, som modtages i det arkæologiske team, gennemgår indledningsvis en
screening, hvor ikke-relevante sager (og det er langt de fleste) sorteres fra.
Sagsbehandlingen af de tilbageværende sager omfatter herefter en konfliktsøgning, hvor den geo110
grafiske placering af det enkelte bygge-/anlægsarbejde bl.a. sammenholdes med tidligere registrerede
arkæologiske lokaliteter. I de tilfælde hvor teamet vurderer, at der er en risiko for, at man i forbindelse
med et givet bygge-/anlægsarbejde vil påtræffe jordfaste fortidsminder omfattet af museumslovens §
27, udarbejdes der et høringssvar til den ansvarlige bygherre.
Høringssvaret indeholder typisk en anbefaling om, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse
forud for iværksættelsen af det pågældende bygge-/anlægsarbejde.
I 2014 har det arkæologisk team afgivet 49 høringssvar med anbefaling om arkæologisk forundersøgelse.
I to tilfælde, hvor den ansvarlige bygherre valgte ikke at følge anbefalingen, blev der efterfølgende
foretaget standsning af det pågældende bygge-/anlægsarbejde, fordi der blev påtruffet jordfaste fortidsminder, som nødvendiggjorde en egentlig arkæologisk undersøgelse (udgravning).
Arkæologiske undersøgelser
I 2014 har det arkæologiske team foretaget i alt 46 arkæologiske undersøgelser fordelt på hhv. 24
arkæologiske forundersøgelser og 22 egentlige arkæologiske undersøgelser.
For de arkæologiske forundersøgelser gælder, at udgifterne til 15 af forundersøgelserne er blevet betalt
af den ansvarlige bygherre, mens museet har dækket omkostningerne til de resterende 9 forundersøgelser.
For de egentlige arkæologiske undersøgelser gælder, at udgifterne til 20 af undersøgelserne er blevet
betalt af den ansvarlige bygherre, mens museet har dækket omkostningerne til de resterende 2 undersøgelser.
Den ene halvdel af de arkæologiske undersøgelser er foretaget i forbindelse med museets store igangværende undersøgelsesprojekt på arealerne til den kommende Femernforbindelses danske landanlæg
øst for Rødbyhavn.
De arkæologiske undersøgelser i forbindelse med Femernprojektet fordeler sig på hhv. seks bygherrebetalte arkæologiske forundersøgelser og 17 bygherrebetalte egentlige arkæologiske undersøgelser.
For størstedelen af sidstnævntes vedkommende er der tale om egentlige arkæologiske undersøgelser
af jordfaste fortidsminder fundet i forbindelse med den store forundersøgelse af arealer til fabriksanlæg
og portalområde, som blev gennemført i 2012/2013.
Den anden halvdel af de arkæologiske undersøgelser er foretaget i forbindelse med forskellige typer af
bygge-/anlægsarbejder rundt omkring i Guldborgsund og Lolland Kommuner.
De arkæologiske undersøgelser i forbindelse med denne type bygge-/anlægsarbejder fordeler sig på
hhv. 18 arkæologiske forundersøgelser (9 bygherrebetalte og 9 museumsbetalte) og fem egentlige
arkæologiske undersøgelser (tre bygherrebetalte og 2 museumsbetalte).
Statistikken over finansieringen af museets arkæologiske undersøgelsesvirksomhed i 2014 (og i nogen
grad også for årene 2012 og 2013) er interessant set i relation til den generelle debat vedr. bygherrernes
udgifter til arkæologiske undersøgelser, idet statistikken viser, at antallet af hhv. bygherre- og museumsbetalte arkæologiske undersøgelser på Lolland og Falster er tilnærmelsesvis 1:1, når Femernprojektet
fraregnes.
Resuméer af museet arkæologiske undersøgeler i 2014 fremlægges andetsteds i årsberetningen.
111
Nedrivningssager
Alt i alt har nyere tid givet indsigelse i syv nedrivningssager i Guldborgsund og Lolland Kommuner.
Seks i Lolland Kommune og én i Guldborgsund Kommune.
Endnu et af Lollands mindre godser, Savnsøgård, skal nedrives.
Museet har til Lolland Kommune gjort indsigelser til nedrivning af Kappel præstegårdslade, Kappelvej
1, ejendomme til matriklen Søndergade 25 i Nakskov, nedrivningen af centrale dele af ejendomsmassen
Bandholm Skole, Birketvej 94, samt indsigelser til nedrivningen af Savnsøgård, Langøvej 2, Nakskov.
Endelig har museet haft anbefalinger i forbindelse med nedrivninger i Tilegade 21 og 23 i Nakskov.
Forud for nedrivningen af Bandholm Skole blev skolen fotodokumenteret. Her ses det tomme skolekøkken.
Museet har gjort indsigelse til nedrivning af en ejendom i Guldborgsund Kommune, Musse Mader 1 i
Nysted.
Desuden foretager museet i udvalgte tilfælde fotodokumentation forud for nedrivninger. Fotodokumentationen foretages specielt i sager, hvor museet kan se, at der ikke er meget, museet kan gøre for at
forhindre en nedrivning, ofte på grund af at bygningerne er stærkt forfaldne. Det skal siges, at der også
foretages fotodokumentation i forbindelse med andre lokalplaner og ejendomme.
I 2014 har museet foretaget tre fotodokumentationer forud for nedrivning, hvor museet har fravalgt at
gøre indsigelse. Det drejer sig om en mindre ejendom på Havnegade 69 i Rødbyhavn, fotodokumentation
af en række etageejendomme på Maribovej 122-130 i udkanten af Nakskov samt af en tidligere arbejderbolig/forvalterbolig til Pederstrup gods på Mageltving Møllevej 48, 4943 Torrig.
112
En særlig sag gælder Havebyen 11 i Holeby, hvor der endnu i 2014 ikke er søgt nedrivning. Museet har i
2014 konsulteret Kulturstyrelsen om den formodentlig kommende nedrivning samt haft forskellige
overvejelser omkring pressedækning. I første omgang brugte museet Havebyen 11 som case i samarbejde med to specialestuderende i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet, som i 2014 har
fulgt museets procedurer i forbindelse med dokumentation af nedrivningssager. Museet og de studerende
dokumenterede sammen ejendommen.
Workshop med kommunale sagsbehandlere
Det arkæologiske team og nyere tids team afholdt i marts 2014 den årlige workshop om sagsbehandling,
kortlægning og forvaltning af kulturmiljøer og fortidsminder på Lolland og Falster med deltagelse af
relevante forvaltningsmedarbejdere fra museet samt Guldborgsund og Lolland Kommuner. Workshoppens fokus lå på Femern relateret kulturarv, og Lolland Kommune var vært for workshoppen.
Nyt møde er aftalt i Guldborgsund Kommune til marts 2015 med en konkret besigtigelse i stedet for med
indlæg udefra.
Bygningskultur 2015
I 2014 kom vi et lille skridt videre med udarbejdelse af bygningshistorier til Kulturstyrelsens gennemgang
af fredede bygninger, Bygningskultur 2015, blandt andet Gedsergård, Fuglsang og Priorsgård samt en
række ejendomme i Nysted.
Femernprojektet – En organisation i organisationen
Femernprojektet er uden sammenligning Danmarkshistoriens (og dermed også Museum LollandFalsters) til dato største enkeltstående arkæologiske undersøgelsesprojekt hvad angår arealmæssigt
omfang, bemanding og økonomi. Set i et internationalt perspektiv er projektet også unikt, først og fremmest hvad angår metodeudvikling og ikke mindst den betydning, som resultaterne af undersøgelsen
forventes at få for forskningen og formidlingen af de nordeuropæiske stenalderkulturer i perioden fra
ca. 5.500 til 2.000 f. Kr.
2014 blev året, hvor der - efter en lang og omfattende arkæologisk forundersøgelse i 2012/2013 - for
alvor kom gang i de egentlige arkæologiske undersøgelser på arealerne til Femernforbindelsens danske
landanlæg øst for Rødbyhavn.
I løbet af året har feltundersøgelserne frembragt det ene fantastiske fortidsminde efter det andet i form
af bl.a. opretstående fiskegærder, kultpladser og bopladsområder samt unikke og enestående velbevarede
genstande af flint, ler og organiske materialer. Fundene har helt naturligt skabt en stor opmærksomhed
om projektet, ikke kun blandt fagfæller, men også i den brede offentlighed - nationalt såvel som internationalt.
Imidlertid er det vigtigt at understrege, at den formidlings- og resultatmæssige succes, som projektet
har været indtil nu, ikke alene skyldes de exceptionelle bevaringsforhold i undersøgelsesområdet, men
i lige så høj grad det dygtige og kompetente arbejde, som dagligt udføres af projektets ca. 70 medarbejdere. Et arbejde, hvis grundlæggende forudsætning er funderet på den organisation, der blev
etableret omkring projektet allerede inden påbegyndelsen af forundersøgelsen, og som løbende er
blevet justeret og udviklet i takt med, at projektet har udviklet sig.
I forbindelse med projektorganisationen for Femernundersøgelsen er det vigtigt at gøre opmærksom
på, at organisationsudviklingen frem til i dag ikke (i hvert tilfælde ikke alene) er et resultat af et planlagt
lineært forløb. Snarere har der været tale om et organisk udviklingsforløb, hvor justeringer af organisationen har haft afsæt i overordnede målsætninger og strategiske overvejelser, men hvor de udløsende
faktorer oftest er opstået løbende og i mange tilfælde som følge af udefrakommende faktorer.
113
Den projektorganisation, som i dag er gældende for Femernundersøgelsen, er baseret på følgende overordnede krav og forudsætninger:
Krav:
•
•
•
•
•
Projektet er en del af Museum Lolland-Falster
Projektet skal varetage et kompliceret undersøgelsesforløb med en stram tidsplan
Undersøgelsen skal gennemføres med den højest mulige faglige standard
Undersøgelsen skal gennemføres i henhold til de gældende forvaltningsmæssige krav og i et
professionelt samarbejde med den ansvarlige bygherre
Undersøgelsesresultaterne skal formidles offentligt såvel som fagligt
Forudsætninger:
•
•
•
•
•
•
Projektet er placeret i Rødbyhavn og dermed fysisk adskilt fra den øvrige del af det arkæologiske team og Museum Lolland-Falster.
Projektet kræver et stort antal medarbejdere med forskellige kompetencer, hvoraf hovedparten kun vil være ansat, mens feltarbejdet pågår.
Projektet forudsætter en selvstændig projektledelse, der dels kan varetage den daglige styring af faglige prioriteringer, økonomi og tidsplaner, og dels kan sikre at der løbende er fokus på undersøgelsens formidlings- og forskningsmæssige perspektiver.
Projektet forudsætter etablering af en stab, der dels skal bistå projektledelsen og dels skal var
etage servicefunktioner for projektets feltarkæologer.
Projektet forudsætter, at der er ressourcer til at fokusere på formidlingen af undersøgelsesresul tater.
Projektet forudsætter, at der løbende er et tæt samarbejde med eksterne rådgivere og fremti-
dige samarbejdspartnere.
Som det fremgår af organisationsdiagrammet er det afdelingslederen for det arkæologiske team, som
har det overordnede ledelsesmæssige og juridiske ansvar for Femernprojektet. Afdelingslederen
refererer til museets souschef (og øvrige direktion), der typisk inddrages i de overordnede strategiske
beslutninger samt i forbindelse med forhandlinger med bygherren, Kulturstyrelsen og andre eksterne
sam-arbejdspartnere forud for større investeringer, rekrutteringsforløb m.v. i relation til projektet.
Den daglige ledelse af Femernundersøgelsen varetages af en projektledelse bestående af en projektleder og to afdelingsledere. Den ene afdelingsleder har ansvar for fremdrift og personale og den anden
for faglige prioriteringer. De medarbejdere, som er organiseret under de to afdelingsledere, er opdelt
i to grupper, der varetager hhv. stabsopgaver og feltarbejde. Dertil kommer en formidlings- og presseansvarlig medarbejder, der ikke er en del af projektledelsen, men som, i modsætning til medarbejderne
organiseret under de to afdelingsledere, har en mere fri og selvstændig rolle.
Medarbejdere
114
Afdelingsleder
Projektleder
Afdelingsleder – Fremdrift
& Personale
Økonomistyring
&
Personale
GIS
Fund &
Naturvidenska
belige prøver
Budgetkontrol
m.v.
Afdelingsleder – Faglige
prioriteringer
Udgravningsle
dere/Feltassist
enter
Udgravningsan
svarlige
Eksterne
rådgivere
Foto og 3D
C
Formidlings- &
presseansvarlig
Logistik
Entreprenører
De blå pile i organisationsdiagrammet viser de overordnede ledelses- samarbejds- og kommunikationsrelationer, men som det fremgår af den nedenstående plan er vidensdelingen og beslutningsprocessen
på projektet i høj grad struktureret omkring en fastlagt mødestruktur.
Feltstationen på Gl. Badevej 2E i Rødbyhavn er udgangspunkt for alle udgravningerne på Femern projektet.
Det er herfra, projektet styres i det daglige, og herfra arkæologerne tager i felten hver morgen. Feltstationen består af flere bygninger, hvoraf den største består af et mødelokale og 11 kontorlokaler, som
alle er placeret uden om to store åbne rum, et mod syd og et mod nord. I midten af bygningen er der
blandt andet placeret toiletter. Der er pt. 25 faste kontorpladser fordelt på de 11 kontorer samt to faste i
det ene hjørne af det sydlige storrum, hvor der yderligere er adgang til 4 kontorpladser med computer.
Disse pladser er forbeholdt feltassistenter, som kun en gang imellem har brug for adgang til computere
og netværk. På de faste kontorpladser sidder blandt andet udgravningslederne og de logistikansvarlige.
Fund og Naturvidenskab er placeret sammen med GIS på det største kontor, mens de resterende pladser
optages af staben og eksterne konsulenter.
Parkeringsplads ved feltstationen.
115
Det store lokale mod nord er opdelt med en skillevæg, hvor den største del bliver brugt til fællesrum
med køkken og kantine samt opslagstavle med fælles informationer, mens den anden del bliver brugt til
kopiering og opbevaring af kontorartikler.
I det sydlige storrum er der endvidere afsætningspladser til fund samt midlertidig opbevaring af mindre
organiske fund. Der er kun tale om afsætning og midlertidig opbevaring, da selve fundhåndteringen
foregår uden for feltstationen. Mødelokalet har plads til ca. 30 og bliver ikke kun brugt af folk i huset,
men kan også bookes af medarbejdere fra resten af museet til møder, foredrag og lignende.
Feltstationen består yderligere af to pavilloner til herre- og dameomklædning. Dertil kommer et stort
fastmonteret telt/hal, hvor der bliver opbevaret diverse udstyr til udgravningerne samt et værksted,
som bruges af logistikmedarbejderne.
Femernprojektet råder over yderligere en feltstation placeret på Humlegårdsvej 4 i Rødbyhavn, som
anvendes til håndtering af de tusindvis af fund, der hjemtages fra feltarbejdet.
Femern Bælt projektets Fundhåndteringen blev oprettet i august 2013. Arbejdet i Fundhåndteringen
indebærer vask, tørring og pakning af fund, flotering og soldning af jordprøver samt dokumentation i
form af registrering i MUD, genstandsfotografering/3D og genstandstegning. Derudover magasineres
fundene på enten fundmagasin eller i kølecontainere afhængig af genstandstype. Siden udgravningerne
blev påbegyndt i august 2013, er der i Fundhåndteringen blevet behandlet og registreret knap 30.000
genstande i MUD. Fundene omfatter blandt andet flint- og trægenstande, keramik, knogler, ben- og
pilespidser.
Selvom Femernprojektets karakter i høj grad har bevirket, at projektet organisatorisk har udviklet sig til
at være en organisation i organisationen, betyder det ikke, at projektet er løsrevet fra den øvrige del af
museet. Via formidlingen af de mange spændende fund og samarbejdet med bygherre, Kulturstyrelsen
og forskellige eksterne samarbejdspartnere har projektet i løbet af de ca. tre år, hvor feltarbejdet har
været i gang, bidraget til at markedsføre Museum Lolland-Falster som et professionelt arbejdende
museum, der forvalter og formidler en helt unik kulturarv.
Storstrømsbroen
Nyere tid har i 2014 afsøgt muligheden for et indsamlings- og udgivelsessamarbejde med Museum
Sydøstdanmark. Samarbejdet tænkes som en kulturhistorisk/etnologisk undersøgelse af Storstrømsbroens historie og fremtid. De to museer arbejder videre i 2015 med forarbejdet forud for et evt. kommende samarbejdsprojekt.
Museum Lolland-Falster har fotodokumenteret den nye midlertidige station ved Orehoved.
116
Omorganisering af forvaltningsarbejdet
Nyere tids team har i sidste halvdel af 2014 diskuteret en omorganisering af arbejdet med den fysiske
kulturarv. Overvejelserne går på enten at vælge tematiske eller geografiske ”ansvarsområder”, hvor
den enkelte medarbejder arbejder mere aktivt med indsamling, research og analysearbejde for på den
måde at kunne opbygge et vidensarkiv, som teamet vil kunne bruge mere aktivt til at løfte både den
faglige viden indenfor et felt og samtidig gøre museets analyseapparat bedre. Den enkelte medarbejder
vil kunne få et større fagligt udbytte af arbejdet. Forarbejdet med omorganiseringen er igangsat, og
teamet forventer at kunne arbejde efter en ny arbejdsmodel i løbet af 2015.
Nyere Tids temadag om kulturmiljøer gik til Vestlolland, hvor teamet bl.a. så på købmandsgårde i Nakskov.
Her kigges på den fredede gård i Søndergade 25.
Henvendelser
Museet stiller samlingen til rådighed i forbindelse med forespørgsler og eksterne studiebesøg. I 2014 har
museet bl.a. hjulpet Region Sjælland med materiale til sagsbehandling af en jordforureningsag ved den
gamle Stensbo maskinfabrik ved Hunseby.
2012
2013
2014
Bygherrebetalte arkæologiske forundersøgelser
23
9
15
12
5
20
3
5
9
Egensfinansierede arkæologiske undersøgelser – inkl forskningsgravninger
2
2
2
Nøgletal Finansiering arkæologi
117
Evaluering af Museum Lolland-Falsters milepæle for 2014 forvaltning af museumsloven
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
118
Implementering af SharePoint til intern sagsbehandling og som samarbejdsplatform med
kommuner og større bygherrer status: Overføres til 2015 efter ansættelse af ny
kommunikationskoordinator og web-master
Implementering af sagsbehandler GIS (som fælles værktøj for museets og kommunernes sags
behandlere) status: Udkast til intern sagsbehandler GIS er lavet (der sigtes på en simpel model). Den vil ikke omfatte kommunens sagsbehandlere, idet Guldborgsund og Lolland Kommuner
allerede foretager konfliktsøgning i forbindelse med deres myndighedsbehandling af bygge-/an
lægssager, landzonetilladelser m.v.
Implementering af månedlige forvaltningsmøder, hvor videnspotentialet og det
økonomiske grundlag for igangværende og kommende arkæologiske undersøgelser fremlægges og diskuteres status: Afholdes løbende efter behov – pt. hver anden måned
Arkæologiske undersøgelser i forbindelse med elektrificering af jernbanen i samarbejde med Banedanmark status: Er i gang
Arkæologiske undersøgelser forud for etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt status: Gennemføres planmæssigt.
Arkæologisk analyse forud for Storstrømsforbindelsen status: Er afleveret.
Evt. udviklingsprojekt i samarbejde med Greve og Østsjællands Museum om varetagelsen af nyere tids kapitel 8 arbejde: Inden museerne havde fået lagt plan om en fornyet ansøgning til projektet, var midlerne fra Kulturstyrelsen blev tildelt et andet dansk museum, hvorfor projektet i 2014 blev (evt. midlertidigt) skrinlagt.
Dokumentationen af ejendomme, der står til nedrivning forud for anlæggelse af Femern forbindelsen: I 2014 er der blevet udarbejdet to rapporter for ejendommene Gl. Badevej 1 og Gl. Badevej 5. Femern A/S har ikke villet betale for disse undersøgelser. Alligevel har museet prioriteret
at fortsætte indsamlingen af materiale fra ejendommene, som skal nedrives. I øvrigt er der ikke blevet nedrevet flere ejendomme i 2014, hvorfor museets arbejde har været sat på pause. Museet mangler dog at få færdiggjort og afrapporteret fire nedrivningssager til Femern A/S ved årsskiftet 2014/15.
Revitalisering af torvet i Nykøbing: Der blev i 2014 gennemført en arkitektkonkurrence.
Nu afventer finansiering.
Afslutning og afrapportering af Bygningskultur 2015 inden udgangen af 2014: Arbejdet med de historiske undersøgelser af Lolland-Falsters fredede bygninger er fortsat i 2014 og ventes afsluttet i 2015.
Facaderåd Nysted/Nykøbing F. og Kulturmindeforeningen i Nykøbing F. samt Bevaringsforenin
gen i Maribo: Museet har gennem sine pladser i Nysted og Nykøbing F. facaderåd haft indflydelse på byggesager i disse to byer. Endvidere samarbejder museet med Kulturmindeforeningen i Nykøbing F. og Bevaringsforeningen i Maribo omkring forskellige bygge-/nedrivningssager samt lokalplaner. Museet er repræsenteret i Bevaringsfonden for Guldborgsund Kommune.
Kvalitetssikring: Forvaltningsgang og
nøgletal til Danske Museer i tal
2011
2012
2013
2014
Hvor mange lokalplaner har museet bidraget til
27
15
16
15
Hvor mange lokalplaner har museet deltaget i
formuleringen af
25
7
7
5
Hvor mange lokalplaner har museet fået
foretaget ændringer i
16
2
7
12
Hvor mange bygge- og anlægssager har
museet fået til gennemsyn
1.664
1.500
1.000
2.128
Hvor mange bygge- og anlægssager har
museet gjort indsigelser til
60
29
18
0
Hvor mange gange har myndigheden fulgt
museets indsigelser
15
1
0
0
Hvor mange gange har museet foretaget uopfordret henvendelse til bygherrer i forbindelse
med anlægsarbejder
15
28
24
49
Hvor mange gange har museets samarbejde
med bygherre/planmyndighed bidraget til at
sikre kulturarven
31
45
26
21
Hvor mange mindre arkæologiske
forundersøgelser har museet gennemført
5
3
5
9
Hvor mange egenfinansierede arkæologiske
undersøgelser fra museet gennemført
1
2
2
2
Hvor mange gange har museet været i dialog
med bygherre om formidlingstiltag i forbindelse
med arkæologiske undersøgelser
4
3
3
3
Medarbejdere
119
Turistinformationen
v. Joan Mikolajek Nielsen, turistmedarbejder
2014 er det første år i Museum Lolland-Falsters nye fireårige aftale med Guldborgsund Kommune om
driften af turistinformationen i Nykøbing Falster. Museets medarbejdere er glade for, at kommunen
valgte os til at fortsætte arbejdet. Opgaverne i turistinformationen er mange og forskelligartede og går,
som det fremgår af det følgende, langt ud over bare at svare på spørgsmål fra turisterne.
I Turistinformationen udarbejdes hver måned en aktivitetsliste for Guldborgsund Kommune, som opdateres løbende med nye arrangementer. Der er ligeledes udarbejdet eventkalender for Guldborgsund
Kommune gældende fra maj til september 2014, som viser de større arrangementer i området. Begge
er rundsendt på mail til turistbureauer, Info-cafeer på Lolland-Falster, hoteller, campingpladser mv. til
information.
Til internt brug for det faste personale og sæsonansatte er der udarbejdet en turistmanual, som er et
arbejdsredskab, og som opdateres løbende. Endvidere er udarbejdet liste over B&B på Lolland-Falster
samt liste over shelterpladser på Falster. Publikumsmappe over restauranter / spisesteder er også under
udarbejdelse.
Turistinformationens nye hjemmeside, som findes på Museum Lolland-Falsters hjemmeside, opdateres
løbende med relevante links. Siden er oversat til engelsk og tysk. Der er egen facebookprofil for Turistinformationen, hvor aktuelle og relevante arrangementer postes. Et godt besøgt medie, hvor mange
deler og søger informationer til deres ferie.
Joan i turistinformationen.
Den nyindkøbte publikums-iPad er indkodet med apps til attraktioner i Nykøbing F. Samtidig tilbydes
gratis Wi-Fi forbindelse for at kunne tilgodese turister, som søger informationer digitalt.
Ved indgangen til Turistinformationen kan turister, som kommer uden for åbningstid, bl.a. orientere sig
om overnatningsmulighederne i Nykøbing F. i det opsatte vægskab, eller de kan tage et Lolland-Falsterkatalog i plexiglas-kassen nedenfor.
Til sæsonen havde Museum Lolland-Falster designet og fået trykt 10.000 stk. turistfoldere over seværdighederne i Nykøbing F. Det har vist sig at være en meget populær folder, som har manglet på hylden.
Endvidere er der trykt husfoldere for alle 3 udstillingssteder til brug for gæster med kulturelle interesser.
120
Museum Lolland-Falster havde i sommeren 2014 i samarbejde med Turistforeningen aftalt guidede
byture i sæsonen. Fra Turistforeningen v/ Grøndahl, som går i juli og august, er der planlagt 7 ture. Fra
Museum Lolland-Falster vil formidler Anne Elmer gå 3 guidede byture i festugen. Turene har forskellige
temaer, og der vil være indlagt besøg på Falsters Minder.
Turistinformationen har indgået samarbejdsaftale med Hotel Falster om Kulturpakke med overnatning i
lighed med den aftale, som museet i mange år har haft med Hotel Maribo Søpark. Der er indgået
samarbejdsaftale med Sejlerforeningen og roklubben om levering og opfyldning af brochurer i
sæsonen for at imødekomme sejlerfolket. Der er i lighed med 2013 indgået aftale med Turistforeningen
og Kirkekontoret om salg af kirkekoncertbilletter.
De 3 turistbureauer - Nykøbing F v/ Joan M. Nielsen, Marielyst v/ Marie Kjær Christiansen og Maribo og
Nakskov v/ Henriette Lund Pedersen - har oprettet en ERFA-gruppe, som har mødtes 3 gange for at tale
om udfordringer og udveksle erfaringer. Disse møder har været meget udbytterige. Vi mødes også i
andre sammenhænge til møder i De 7 turistforeninger, i vores respektive turistforeninger, BLF, opstartsog evalueringsmøder i kommunerne og andre relevante turistmæssige sammenhænge.
Nøgletal for Turistinformationen
År
Samlet
Heraf danske
Heraf udenlandske
2011 fra 28/5
6.326
3.504
1.629
2012
11.808
8.168
2.445
2013
7.987
3.682
2.756
2014
8.590
3.255
3.984
Turistinformationen og Falsters Minder
121
Museumsbutikkerne
v. Dorthe Fibæk, butiksleder
Vi indledte sæsonen med at få lidt inputs på forskellige områder. Først var vi oppe og besøge Frilandsmuseet i Lyngby, hvor vi blev vist rundt i museets butik og hørte om drift og indkøb, hvorefter vi var
rundt og se husene udenfor. Det er altid inspirerende og lærerigt at se, hvordan andre driver forretning,
få inputs og se nye steder. Derefter havde frontpersonalet efterspurgt et tyskkursus, så de var bedre
rustet til sæsonens mange turister, og det fik de af museet frivillige, og tidligere tysklærer, Lissi Thiim. Så
var vi klar til at gå en sæson med en masse glade besøgende i møde.
Fra maj til september har vi haft stor glæde af tre nye sommermedhjælpere. De har været på ReventlowMuseet Pederstrup, Frilandsmuseet og Falsters Minder, og de er blevet lært op til at kunne træde til alle
tre steder, hvilket har givet en stor fleksibilitet. De har leveret god service og ikke mindst udvist stor
interesse inden for det historiske felt. Det har været en positiv oplevelse både for kunder og det faste
personale og er bestemt noget, vi kommer til at gøre i årene fremover.
Dette år har budt på en renovering af Stiftsmuseets butik. Det startede med, at det tunge mørke gulvtæppe i butikken blev fjernet, og frem kom det smukke, originale klinkegulv. Det har løftet hele rummet
og gjort det imødekommende og lyst. Der er blevet malet, og egetræsmøblerne er skiftet ud med to hvide
vægreoler, hvor det forenklede varesortiment er kommet til sin ret. Der er kommet 2 store runesten ind i
butikken – de er placeret i hver sin ende og forbinder butikken og museet på fineste måde.
Stiftsmuseets nye butik
Vi har i 2014 valgt at deltage i Engestoftes markeder, både på sommermarked og til deres julemarked.
Sommermarked var samme weekend som vores eget Damptræf, og det gav derfor god mening af have
en bod med fra Den gamle købmandshandel. Vejret var med os, og vi havde fornøjelsen af utrolig mange
glade besøgende. Julemarked var en overvældende succes ikke kun for Engestofte, men også for os
som standholdere. Engestofte have et flot besøgstal på 5500, og det resulterede i, at vi fik et flot salg.
Både under sommer- og julemarkedet lagde vi stor vægt på at få formidlet budskabet om vores fire udstillingssteder, og vi fik uddelt et utal af foldere og talt med mange interesserede kunder. Det er et stort
arbejde at deltage på disse markeder, men med det gode resultat er det bestemt det hele værd.
I november deltog vi i Bogforum i Bella Center. Det var ODM, der stod for standen, og vi var 12 forskellige museer, der deltog. Det var en stor succes, og vi var det museum blandt de 12, der solgte flest
bøger. Vi kunne uden tvivl have solgt flere, men der var sat en maksimumbegrænsning på, hvor mange
vi måtte have med fra begyndelsen. Alle standens bøger blev solgt sammen med et net, hvori de 12
museers foldere var i, så på den måde fik vi udbredt kendskabet til os alle. Det var velorganiseret, og det
er helt sikkert en messe, vi gerne vil være på igen.
Vi er i løbet af 2014 blevet mere synlige på de digitale medier, ikke kun på vores egen hjemmeside men også
på Facebook, hvor vi på nogle opslag har en rækkevide på 5.500 og en aktiv dialog med vores brugere.
122
Personale 2014
Fastansat personale
Elisabeth Abildtrup
Webkoordinator, redaktør, Åbne-Samlinger
Børge Andersen
Museumsassistent
Hans Jørgen Andersen
Webmaster, Åbne-Samlinger
Jesper Andersen
Administrationschef
Jesper Munk Andersen
Museumsinspektør/Historiker
Marie Brinch
Museumsinspektør/Arkæolog
Lene Tønder Buur
Museumsinspektør/Historiker
Ansat 13/3
Anne Vibeke Knöchel Christensen Arkæolog
Kim Czuba
Museumsassistent
Peter C. M. Deichmann
Arkæolog
Anne Elmer
Kultur- og naturformidler
Christian Flensborg
Arkæolog
Steen Forsberg
Museumsassistent
Rasmus Fürst
Museumsassistent
Henrik Gram-Hansen
Tekniker
Peter Wilcken Hacke
Museumsassistent
Birgit Wilster Hansen
Magasinforvalter
Christina Hansen
Museumsassistent
Inge Marie Hansen
Mentor
Katrine Kølle Hansen
Marianne Hansen
Museumsassistent
Tom Hansen
Museumsassistent
Inger Bech Hebelstrup
Arkæolog
Lykke Herlov
Museumsassistent
Stine Jæger Hoff
Ophørt 31/12
123
Thor Holmboe
Museumsassistent
Elisabeth Holmen
Museumsassistent
Louis Husballe
Teknisk koordinator
Bente Høppner
Museumsassistent
Anna-Elisabeth Jensen
Souschef/Arkæolog
Finn Jensen
Murer
John Arne Jensen
Tekniker
Lars Ewald Jensen
Carsten Malmros Jensen
Tømrer og tækker
Søren Jensen
Arkæolog
Theis Zetner Trolle Jensen
Arkæolog
Birthe Johansson
Sekretær/Assistent
Yvonne Kanstad
Museumsassistent
Dirk Keil
Kulturantropolog
Ansat 1/3
Lise Klinke
Bogholder
Ophørt 30/11
Steen Knudsen
Arkæolog
Gry Jannice Kristiansen
Arkæolog
Anne Larsen
Museumsassistent
Freddi Larsen
Museumsassistent
Lisbeth Hovmand Larsen
Bogholder
Leif Plith Lauritsen
Leder af drifts- og bygningsbevaringsafd.
Simon Madsen
Museumsassistent
Dorthe Fibæk Magnusson
Butiksleder
Erik Mandrup-Poulsen
Museumsassistent
Anne-Lotte Sjørup Mathiesen
Formidlingsinspektør/Historiker
Lars Meldgaard
Museumstekniker
Signe Fog Mogensen
Arkæolog
124
Ophørt 17/6
Ansat 1/12
Nadja Malika Kring Mortensen
Arkæolog
Thomas Bogtoft Møller
Museumsassistent
Bjørnar Måge
Anders Jon Nielsen
Joan Mikolajek Nielsen
Turistmedarbejder
Mads Nielsen
Rengøring
Marianne Nielsen
Sekretær
Rebecca Nylander Nielsen
Rengøring
Pernille Stoktoft Oddershede
Arkæolog
Jane Oksbjerg
Arkæolog
Rikke Lund Pedersen
Arkæolog
Thit Birk Petersen
Arkæolog
Bente Philippsen
Arkæolog
Katha Qvist
Museumsinspektør/Etnolog
Anders Rasmussen
Kurt Rügge
Tekniker
Ulla Schaltz
Direktør/Etnolog
Disa Lundsgård Simonsen
Arkæolog
Terje Stafseth
Arkæolog
Anine Madvig Struer
Arkæolog
Niels Stryger
Museumsassistent
Leif Stævngaard
Museumsassistent
Søren Anker Sørensen
Specialkonsulent/Arkæolog
Kasper Høhling Søsted
Pia Terp
Museumsassistent
Brian Westen
Arkæolog
Ophørt 31/7
Ophørt 31/10
125
Projektansatte (Nyere Tid)
Hanne Christensen
Historiker
Honoraransat
Camilla Adler Jensen
Etnolog
Ophørt 31/1
Helle Ålsbøl
Historiker
17/2 - 31/12
Projektansatte (Arkæologi)
Lilith Gummer Carlslund Andersen Arkæolog
10/2-31/12
Lene Blindbæk
Feltassistent
22/4-31/12
Andréa Borgius
Arkæolog
5/5-31/12
Søren Brøgger
Arkæolog
5/5-30/11
Mette Arenfeldt Christensen
Arkæolog
28/4-31/12
Søren Davidsen
Arkæolog
28/4-31/12
Jakob Fink
Feltassistent
18/8-31/12
Petra Hansen
Arkæolog
19/5-31/12
Nadia Haupt
Arkæolog
17/2-26/9
Marc Kaspersen Hauge
Feltassistent
4/8-31/12
Gitte Lambertsen Hjortlund
Feltassistent
4/8-30/11
Anne Sofie Jørgensen
Feltassistent
16/6-31/12
Morten Henneberg Knudsen
Feltassistent
5/5-31/12
Lukas Knöfler
Feltassistent
17/2-30/11
Sara Lea Døhr Kronvang
Arkæolog
18/8-31/12
Ditte Krogsgaard Kröner
Feltassistent
22/4-30/11
Trine Kühne
Arkæolog
17/3-31/12
Pia Katrine Lindholt
Arkæolog
17/3-31/12
Line Aaberg Lund
Feltassistent
18/8-31/12
Karen Lundstoft
Feltassistent
24/3-31/8
Erling Mario Madsen
Arkæolog
1/1-31/5
126
Jette Maria Nørgaard Madsen
Arkæolog
8/12-31/12
Kirstine Grønlund Monberg
Feltassistent
5/5-31/12
Simon Gehlert Nissen
Feltassistent
17/2-31/12
Anna-Sara Noge
Arkæolog
20/1-31/12
Line Marie Olesen
Arkæolog
29/4-31/12
Kirsti Pedersen
Arkæolog
4/8-31/12
Lisbeth Pedersen
Konsulent
1/8-31/12
Lea Hillebrenner Pind
Arkæolog
22/4-30/11
Mette Trap Rabitz
Arkæolog
22/4-31/12
Anders Rosendahl
Arkæolog
22/4-31/12
Syver Smukkestad
Arkæolog
28/4-31/12
Signe Groot Terkelsen
Feltassistent
4/8-31/12
Karen Green Therkelsen
Arkæolog
14/7-31/12
René Winther
Arkæolog
28/4-31/12
Ellen Julie Østergaard
Arkæolog
28/4-30/11
Per Frederik Sidenius Kehler
Tekniker
14/7-31/12
Kim Flemming Larsen
Tekniker
4/8-31/12
Kathrine Monsrud Ekelund
Akademisk assistent
1/9-31/12
Karin Naja Ingvorsen
Butiksafløsning
22/5-31/10
Caroline Mia Krag
Butiksafløsning
22/5-31/12
Ida Sonberg
Butiksafløsning, rengøring m.v.
22/5-31/12
Øvrige projektansatte
Øvrige timelønsansatte
127
Mentorordning
Martin Bredsgaard
1/1-26/1
Jeanette Hoelgaard
1/1-23/2
Nicolai Privrat
1/1-30/6
Morten Skotte
Revalidering
1/1-30/11
Cecilie Yun Jakobsen
11/2-12/5
Helle Thomassen
19/2-10/4
Tine Østergård Jensen
1/1-16/2
Ole Refer Jensen
22/4-27/7
Helle Thomassen
Løntilskud
1/6-31/11
Elisabeth Kruse
10/6-13/7
Jeanette Hoelgaard
16/6-7/8
Henrik Michael Hansen
29/7-19/12
Arne Larsen
12/8-15/12
Hans Henrik Andersen
5/11-31/12
Maria Kerkling
27/10-19/12
Ruth Tange
18/11-2/12
Gerd Grohmann
17/11-31/12
Sussi Hegum
24/11-19/12
Nick Stævngaard
17/11-19/12
Virksomhedsforlagt skolepraktik
Michael Christensen
CELF - murer
18-27/6
Martin Koch Larsen
CELF - murer
17-27/6
Daniel Ulsaker
CELF - murer
17-27/6
Møllebakkeskolen
3-7/2
Erhvervspraktikanter
Kasper Piil Eriksen
128
Øvrige praktikanter
Mareike Elisabeth Haak
Fachhochschule Stralsund Baltic Management Studies
1/10-31/12
Kurser og efteruddannelse
Administration, ledelse, arbejdsmiljø
Dato
Titel
Arrangør
Sted
Deltager
27.02.2014
Brush up
personalejura
MAQ Lawfirm
København
MN
marts-juni 2014
Mini-MBA
PROBANA A/S
E-learning
KHS
05./21./26.05.2014
Førstehjælp og
Nykøbing Falsters
brandbekæmpelse Brandvæsen
Museum LollandFalster
AE/HGH/RLP/AMS/
TBP/DLS/JO/LP/
AVC/KQ/RLP/THH/
BA/LK/MN/AR/CMJ
16./17.09.2014
15./16.12.2014
Ledelsesseminar
Thomas Ryan
Museum Lolland
Falster
Internat
Sommerhus
Marielyst
DF/BWH/LPL/JEA/
AEJ/ULS/KHS/LTB
DK/JMA/SAS/LEJ/
BM/ELA/ASM/MN/
SK/MB/AR/AJN
09.10.2014
Psykisk
arbejdsmiljø
Økonomi og
personale A/S
København
MN
02.-04.12.2014
Målrettet
arbejdsmiljøuddannelse for museumsansatte
ODM
Vartov København LPL
18.12.2014
Øget professionODM+MLF
alisering af museets
arbejde med frivillige
AE/JMA/BWH/AEJ/
DF/ULS m.fl.
13.01.-14.02.2014
Restaureringsuddannelsen modul
1a5
Syddansk
Erhvervsskole
Odense
FJE
22.01.2014
Mobile billeder
LFF
Historiens Hus,
Odense
TBM
04.-06.05.2014
Studietur Kunsthis- Museum Sønderjyl- Kunsthistorisches
torisches Museum land
Museum Wien
Wien (Magasintur)
Bevaring
BWH/ULS
129
13.05.2014
Magasinteamets
studietur: Fællesmagasinet Vejle
Fællesmagasinet
Vejle
BWH/BHH/BA/
EMP/JEA/LOH/THH
03.11.-05.12.2014
Restaureringsuddannelsen modul
2a5
Syddansk Erhvervsskole
Odense
FJE
21.11.2014
Det ny Moesgård
Museum,
fyraftensmøde
KEP (Konservatorenes Efteruddannelses Pulje)
Moesgård
BWH
Formidling
28.08.2014
Få gang i medierne ODM
Vartov, København ASM
20.02.2014
Kursusdag i gamLars Ewald/Søren
melt træ, fototeknik A. Sørensen MLF
og -grammetri
Feltstationen
03./04.02.2014
Introduktion til
Regin på kulturhistoriske museer
Vartov København BM
07.05.2014
Naturvidenskabeligt arkæologikursus
Feltstationen
Alle feltarkæologer
ansat på Femernprojekt
15.05.2014
Internt Fotokursus Museum LollandFalster
Feltstationen
Alle feltarkæologer
21.06.2014
Fund og fortidsminder
København
BM
07.05.2014
Mini-kursus i
Bente Phillippsen,
naturvidenskabelig Museum Lollandarkæologi
Falster
Feltstationen
AVC
21.01.2014
Brush up kursus
ODM
Vartov, København SJH/NKM
22.01.2014
InDesign
Biblioteket i
Nykøbing
AE/ELA/DF/KQ/TBP
første semester
2014
Projektstyring i
praksis
SmartLearning
E-learning
ELA
Indsamling og
registrering
Kulturstyrelsen
AVC/ASJ
Det digitale
museum
130
22.01.2014
Introduktion til
digital arkæologi
Nadja Kring
Mortensen, Museum Lolland-Falster
Feltstationen
AVC
27.03.2014
MapInfo Tour
Pitney Bowes
Scandic Hotel
København
AVC/ASJ/NKM
04.07.2014
Minikursus i Excel
Nadja Kring
Mortensen, Museum Lolland-Falster
Feltstationen
AVC
27.08.2014
Google Analytics for Peytz Analyses
webmedarbejdere
København
ELA
20.10.2014
Linked-In Kursus
Dansk Magisterforening, Museum
Lolland-Falster
Feltstationen
AVC/AEJ med
mange flere
03.11.2014
Udvidet GIS-informationskursus
Lars E. Jensen,
Feltstationen
AVC
Værtens bedste
værter
Dr. Emil
Marielyst
DF
08.-10.04.2014
TR grundkursus 1
Dansk Magisterforening
Hotel Sixtus Middelfart
AVC/TBP
09.-11.09.2014
TR grundkursus 2
Hotel Prindsen
Roskilde
AVC/TBP
13./14.11.2014
Statistik for ikkestatistikere
Dansk Magisterforenings lokaler i
København
AVC
Sted
Deltager
Butiksområdet
26.06.2014
Tillidshverv
Seminarer, Workshops og konferencer
Dato
Titel
Arrangør
Januar 2014
07.01.2014
Naturpark MariLolland Kommune Bangs Have Maribo AE
bosøerne Workshop
17.01.2014
Opsamling udgravningskampagne Hoby 2013
Nationalmuseet og NNU, København
AEJ/KKH/AJN/ULS
131
22.01.2014
Erfaringsudvekslingsworkshop
Interreg IVa sekretariatet
Rødby-Puttgarden
AEJ
28.01.2014
Gentænkning af
bykerner og købstæder, Bygningskultur 2015
Kommunenetvær- Præstø
ket
30.01.2014
Levende Kulturarv
– på bygningens
præmisser
Kulturstyrelsen
Borreby Herregård JMA
20.02.2014
Fotoworkshop
Feltstationen
Alle arkæologer
20.02.2014
Træ i arkæologi,
Workshop
Feltstationen
Alle arkæologer
26.02.2014
Workshop om
Museum Lollandkunst- og kulturhis- Falster
torisk formidling –
museer og kommuner
Rødbyhavn
LTB/KQ/ULS
10.-12.03.2014
Seminar ODM’s
internationale formidlingsseminar
ODM
Kolding
AE/ULS/AEJ
11.03.2014
Udkantspuljen/
Udkantsnetværk
puljemøde
Udkantspuljen
Sønderborg
LTB
18.-20.03.2014
Museum Lighting
& LED Conference
(Konference og
workshop)
ODM
Ingeniørhuset,
København
BWH
19.03.2014
Informationsdag og Museum Lollandworkshop sammen Falster
med de kommunale
natur- og plan-sagsbehandlere
Rødbyhavn
LTB/KQ/KHS/KKH/
SJH (AEJ)
19.03.2014
Transgovernance
Guldborgsund
Workshop Culture Kommune
Rostock-Guldborgsund
Fuglsang
DK/AEJ
LTB
Februar 2014
Marts 2014
132
25.03.2014
Intranet som HRværktøj
27.03.2014
31.03.2014
Intra2
København
ELA
Dialogmøde NaRUC
tionalt videnscenter for Historie og
kulturarv
RUC
AE
Faglig dag – Praksis
omkring danefæ
Nationalmuseet
København
AR/SJH/KHS
02-03.04.2014
Bestyrelsesmøde
Baltisk Museumsnetværk
Riga
ULS
09.-11.04.2014
Humans, Animal,
Aarhus Universitet Moesgård MuMobilities – explorseum
ing new socioeconomic constellations in the 3rd
millennium BCE
BM
22.04.2014
ArchaeoScience
København
LEJ/SJH
28.04.2014
Borgforsker Forum ”Magt - Borg og
landskab”
Vordingborg
LPL
29.04.2014
Museumsnetværk
Guldborgsund
Traktormuseet
Eskilstrup
AEJ/ULS
29.-30.04.2014
Studietur til
sjællandske herregårde
Herregårdspuljen
Nordvestsjælland
v. Britta Andersen,
Gammel EstrupHerregårdsmuseum
JMA
07.05.2014
Styregruppe
MusBelt
Fuglsang
ULS/DK/AEJ
13.-15.05.2014
Syltholm ekskursion og workshop
Stenalderseminar
1. del
Lolland-Falsters
stenalderkystlandskab
(Nykøbing)
ASN/AR/ASM/AVC/
PCD/NKM/BW/LEJ/
SAS/SFM/TS/SJ/SK/
KL/BM/
15.05.2014
Syltholm Stenalderseminar
Globen i Holeby
Alle arkæologer på
19.05.2014
Arkæologisk GISforum
Kulturstyrelsen
Kulturstyrelsens
AVC/SJH
lokaler i København
April 2014
Statens Naturhistoriske Museum
Maj 2014
133
23.05.2014
Stenalderseminar
Forhistorisk afdeling på Københavns Universitet
26.05.2014
Formidlingsseminar Kulturstyrelsen
KUA2 Amager
Alle udgravningsledere på Femernprojektet
Kronborg
ULS/AEJ
Juni 2014
04.-06.06.2014
The Baltic Sea – a
Mediterranean of
North Europe
18.06.2014
Digital opbevaring,
ODM
Digital journalisering,
Copyright Regler,
Fælles museums IT
Moesgård Museum
HJA/SJH
18.06.2014
Guest-lecture,
Stephanie Norby,
The Smithsonian:
”From Portal to
Platform: New
Web-based Learning Paths”
RUC
DK
18.-21.06.2014
Buildings and Soci- Buildings In Society in an Historical ety International
Perspective
BISI
Belfast
LPL
20.06.2014
Festskrift til Manfred Gläser
Lübeck
AEJ
Geologiske og
Gdansk
arkæologiske institutioner I Gdansk
RUC-CBIT
Bereich Archäologie Lübeck
LEK/SAS
August 2014
28.08.2014
Why 3D med
Aarhus Universitet Moesgaard
oplæg “The use
of 3D photogrammetry for on-site
recording of Stone
Age wood from a
droned huntergatherer landscape”
TZJ
28./29.8.2014
MusBelt Sommerworkshop
Lübeck
DK/AEJ/ULS
27.06.2014
Forskningsseminar ODM
Odense
JMA/AEJ
Nordisk Frilandsmuseums møde
Gotland
LPL
MusBelt, MLF
September 2014
02.-05.09.2014
134
Museet i Visby og
Frilandsmuseet
18.-21.09.2014
Gods, herregård og Nordisk Slots- og
Fyn
herskab i 1600-tal- Herregårdssympolets Norden
sium
JMA
21.09.2014
Sammenslutningen Danske Amatørarkæologer
- Årsmøde
SDA
Osted
SAS
21./24.09.2014
Årsmøde
Network of Museums in the Baltic
Turku Finland
AE/AEJ
22-23.09.2014
Årsmøde
Kulturstyrelsen
Nyborg Strand
ULS
30.09-01.10.2014
Dansk-svensk museumskonference
MUSUND
Malmø
ULS
30.09.2014
Kick off
Lolland Kommune
Lolland kommunes
kultur og fritidsplan
Søllested
AEJ
01.10.2014
Fehmarnbelt-Days
København
DK
08.10.2014
Lancering og fejring Nationalmuseet
af Nationalmuseets
Samlinger Online
Nationalmuseet
HJA
10.10.2014
Middelalderens
landbebyggelse
Landsby Puljen
Moesgård
LPL
16.-22.10.2014
Stadtarchäologie
im Hansaraum X
Bereich Archäologie
Lübeck
LPL
22.10.2014
Fælles årsmøde
Lolland og Guldborgsund kommuners museumsnetværk
Stiftsmuseet
KQ/AE/ELA/AEJ
21.10.2014
Workshop: RUC og RUC-RUCMUS
MusBelt
RUC
DK
23.10.2014
Digitale virkemidler Alexandra Instituttet Den Gamle By,
og Midtjysk turisme Århus
AE
27.10.2014
Interreg-konference RegioSKILL
DK
Oktober 2014
Femern A/S
Eutin
135
29.10.2014
Internationalt Sym- Universiteterne
Det Kgl. Danske Vi- KME
posion: Environmen- KUA, AAU, AU, ITU denskaber Selskab
tal Entanglements Art, Technology and
Natures
30.10.2014
Neolitisk Netværk
Museum Sydøstdanmark
Vordingborg
BM/KGT/NM/TS/
SAS/SJ/MB
04.11.2014
Interreg 4a Erfaringsudvekslingsworkshop
Interreg 4a sekretariatet
Færgen RødbyPuttgarden
AEJ
04./05.11.2014
Seminar Udkantspuljen
Udkantspuljen
Sønderborg
DK/LTB
06.11.2014
Tysk-Dansk semiKreis Ostholstein
nar om udvikling
af Interreg 5Aprojekt(er) om
naturkvalitet og
bæredygtig turisme
Puttgarden
DK
06-09.11.2014
Årskonference
Bologna
ULS
10./11.11.2014
Vannanlegg på og
Norsk Herregårdrundt Herregårdene snettværk
Elingaard Herregård, Norge
JMA
12./13.11.2014
ODMs faglige Orienteringsmøde
Kolding
LTB/KQ BM/SAS/
LEJ/ASM/KHS/AR/
MB/AEJ/ULS/BWH
19.11.2014
Workshop Interreg Fehmarnbelt De5A
velopment
Holeby
DK
22.11.2014
Stormøde ny kulLolland Kommune
tur- og fritidspolitik
Nakskov
DK/ULS/AEJ
25.11.2014
SARA
Sorø
LTB/HJA
27.11.2014
Fehmarnbelt work- Business LF&RUC
shop
Holeby
DK
02.12.2014
Kick-Off-Conference Interreg 5A
INTERREG
Lübeck
DK/AEJ/ULS
03.12.2014
MusBelt
Interreg
Oldenburg
DK/AEJ/ULS/MEH
November 2014
NEMO
ODM
Kulturstyrelsen
December 2014
136
09.12.2014
KIP-dag (kap. 8)
Lolland
DK/LTB/KQ/JMA
137

ÅRSBERETNING 2014

Transcription

Similar documents

2 projektmedarbejdere til 100% Lolland-Falster

Grød i pressen (PDF)

PDF

Stillingsannonce mekanikerlærlinge Køge, 11.12.06

2230 brandbog-VS-05.indd - Business Lolland