00 Referat med bilag - Helsingør Kommune

Transcription

Referat
Kultur- og Turismeudvalget
Mødedato:
Mødetidspunkt:
Sluttidspunkt:
Mødested:
Bemærkninger:
Mandag den 08. juni 2015
Kl. 12:00
Kl. 17:45
Ndr. Strandvej 24
Bemærk: Mødestart kl. 12.00 på Helsingør Vandrerhjem
Medlemmer:
Henrik Møller (A)
Michael Mathiesen (C)
Philip Læborg (C)
Ib Kirkegaard (O)
Johannes Hecht-Nielsen (V)
Thomas Horn (A)
Betina Svinggaard (A)
Deltagere:
Fraværende:
Sagsoversigt
Side
01.
Godkendelse af dagsorden.................................................................................2
02.
Budgetrevision pr. 30. april 2015 for Kultur- og Turismeudvalget............................3
03.
Helsingør Vandrerhjem og Campingplads - orientering ..........................................8
04.
M/S Museet for Søfart - orientering ...................................................................10
05.
Jagten - videreudvikling af begivenhed ..............................................................12
06.
Takster for 2016 ............................................................................................14
07.
Kulturpolitik for Helsingør Kommune - høringssvar ..............................................16
08.
Høring af forslag til ny Erhvervs- og Vækstpolitik ................................................20
09.
Foreningshuse 2015, årlig status - orientering ....................................................22
10.
Copenhagen Soloists, tilskud............................................................................25
11.
Helsingør Amatørscene - lokaler, tilskud ............................................................28
12.
Udvalgets tilskudspulje, orientering...................................................................30
13.
Evaluering af fagudvalgenes møder i 2014/2015.................................................32
14.
Konstituering af stedfortræder under formandens sommerferie i 2015 ...................34
15.
Studietur til Edinburgh 2015, orientering ...........................................................35
16.
Sager til behandling på kommende møder i Kultur- og Turismeudvalget - orientering
...................................................................................................................37
17.
Meddelelser, orientering ..................................................................................39
18.
Eventuelt ......................................................................................................40
Bilagsliste ...............................................................................................................41
Mødedato
08-06-2015
Side
3
01. Godkendelse af dagsorden
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/25
Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den 08-06-2015
Ikke til stede: Thomas Horn
Dagsordenen godkendt.
Mødedato
08-06-2015
Side
4
02. Budgetrevision pr. 30. april 2015 for Kultur- og
Turismeudvalget
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/10177
Billag 1: Ansøgning om frigivelse af indefrone midler
Indledning/Baggrund
Som led i kommunens økonomistyring har Center for Økonomi og Ejendomme i samarbejde
med Center for Kultur, Idræt og Byudvikling udarbejdet budgetrevision pr. 30. april 2015.
Der er to årlige budgetrevisioner - en pr. 30. april 2015 og en pr. 31. august 2015.
Budgetrevisionerne beskriver ændringer til indeværende års budget. Ændringerne skal være
i overensstemmelse med kommunens økonomiske politik, og omfatter både det
rammestyrede og det ikke-rammestyrede område.
Mikkel Elkjær, områdeleder i Center for Økonomi og Ejendomme, deltager under punktet.
Retsgrundlag
Principper for økonomistyring i Helsingør Kommune.
Relation til vision og tværgående politikker
Budgetproces 2016-2019 og Økonomisk Politik for Helsingør Kommune.
Sagsfremstilling
Budgetrevisionen pr. 30. april 2015 omfatter:
1. Beskrivelse af foreslåede justeringer til budget 2015
2. Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler
3. Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud
1. Beskrivelse af foreslåede justeringer til budget 2015
Budgetrevisionerne beskriver ændringer i indeværende års budget, der er i
overensstemmelse med kommunens regler for justering af budgetrammerne (Økonomisk
Politik for Helsingør Kommune). De afledte effekter af justeringerne i 2015 for budget 20162019 indgår i Økonomiudvalgets 1. behandling i september af budget 2016-2019.
Ved budgetrevisionen kan der ansøges om tillægsbevillinger til indeværende års budget i
henhold til kommunens økonomiske politik. Tillægsbevillinger kan omfatte både korrektioner
som følge af norm- og mængdeændringer samt korrektioner i forbindelse med ændringer af
serviceniveauet. En budgetomplacering i indeværende år vil også benævnes som en
tillægsbevilling, hvis denne sker mellem udvalg, budgetområder eller mellem rammestyret
eller ikke rammestyret område og på baggrund af en byrådsbeslutning.
Kort resume:
Budgetrevisionen pr. 30. april 2015 for Kultur- og Turismeudvalgets budgetområde 309 –
Kulturen giver anledning til at anbefale en opjustering af budget 2015 med 334.000 kr., se
tabel 1.
Mødedato
08-06-2015
Side
5
1.1. Budgetområde 309 Kulturen
Tabel 1 Budgetrevision for budgetområde 309
Årets priser,
netto i 1.000 kr.
Oprin- Korrideligt
geret
Forbrug
budget budget
pr.
2015
2015 30.4.2015
Rammestyret område:
91.830 92.992
38.442
Biblioteker
49.500 49.316
17.183
Helsingør Kommunes Musikskole
6.108 5.671
2.058
Helsingør Kommunes Museer
4.649 6.695
2.353
Aktivitetscentret Bølgen
2.932 3.021
1.037
Kulturværftet og Toldkammeret
14.589 12.803
5.543
Fælles Kulturelle opgaver
11.568 11.924
8.620
Turisme
2.968 3.768
2.215
Helsingør Camping og Vandrehjem
-484
-206
-568
I alt
91.830 92.992
38.442
* Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt -
Forventet
regnMer/
skab
mindre2015 forbrug*
95.124
2.132
49.316
0
6.011
340
6.695
0
2.995
-26
14.621
1.818
11.924
0
3.768
0
-206
0
95.124
2.132
Foreslåede
justeringer
til
budget
2015
334
0
0
0
0
334
0
0
0
334
I 2015 forventes der et samlet merforbrug på 2.132.000 kr. på det rammestyrede område.
1.1.1. Bibliotekerne
Bibliotekerne forventer at holde budgettet i 2015.
1.1.2. Helsingør Kommunale Musikskole
Helsingør Kommunale Musikskole forventer et merforbrug på 340.000 kr.
Det forventede merforbrug kan primært forklares ud fra Musikskolens overførsel af gæld fra
2014 til 2015. Musikskolen afdrager på en gammel gæld, som er placeret under
totalrammen Fælles Kulturelle Opgaver og på ny gæld i musikskolens driftsbudget. Der
afdrages i 2015 i alt 827.000 kr. på gælden.
1.1.3. Helsingør Kommunes Museer
Helsingør Kommunes Museer forventer at overholde budgettet.
1.1.4. Aktivitetscentret Bølgen
Aktivitetscentret Bølgen forventer et marginalt mindreforbrug på 26.000 kr.
1.1.5. Kulturværftet og Toldkammeret
Kulturværftet og Toldkammeret forventer et merforbrug på 1.818.000 kr. Det negative
resultat skyldes primært tidligere års gæld på 1.684.000 kr., som er blevet overført til
budget 2015.
Kulturværftet har i samarbejde med Center for Økonomi og Ejendomme undersøgt, hvor
meget de årlige udgifter til varme udgør. Udgifterne udgjorde i 2014 i alt 1.134.000 kr., og
parterne har vurderet, at dette også er det realistiske niveau for forbrugsafgifterne på sigt.
Kulturværftets afsatte budget til varme i 2014 udgjorde 800.000 kr., hvorfor Kulturværftet i
2014 havde et merforbrug på 334.000 kr. på varme. Kulturværftet blev i forbindelse med
driftsoverførslerne fra regnskab 2014 til budget 2015 kompenseret for dette merforbrug.
Kulturværftet forventer på baggrund af undersøgelsen samme udgifter til varme i 2015 og
Mødedato
08-06-2015
Side
6
frem, og det anbefales derfor, at budget 2015 og frem opjusteres med 334.000 kr.
Såfremt ønsket imødekommes, vil totalrammen samlet kunne afdrage 200.000 kr. på den
overførte gæld til 2015.
1.1.6. Fælles Kulturelle Opgaver
Fælles Kulturelle Opgaver forventer at overholde budgettet.
1.1.7. Turisme
Budgettet for Turisme for 2015 forventes overholdt.
1.1.8. Helsingør Vandrerhjem og Campingplads
Helsingør Vandrerhjem og Campingplads forventer at overholde budgettet.
2. Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler
Overførselsreglerne for Helsingør Kommune fremgår af kommunens Økonomiske Politik.
Mindreforbrug op til 3 % af det korrigerede budget overføres automatisk til det efterfølgende
budgetår.
Ansøgning om frigivelse af indefrosne midler fra tidligere år, frigives af
Økonomiudvalget/Byrådet i forbindelse med de 2 årlige budgetrevisioner efter ansøgning fra
de pågældende centre/institutioner.
Frigivelser under 50.000 kr. pr. totalramme kan godkendes af centercheferne alene. Disse
frigivelser kan ske løbende hen over året og indgår ikke i budgetrevisionen.
Der er indkommet en enkelt ansøgning om frigivelse til budgetrevisionen pr. 30. april 2015
Kultur- og Turismeudvalgets budgetområde på 350.000 kr., jf. tabel 2 nedenfor.
Tabel 2. Oversigt over indefrosne midler og ansøgninger
Årets priser,
Indenetto i 1.000 kr.
frosne
midler Frigivfra
elser
2012
2013
Budgetområde 309
4.113
2.517
Biblioteker
688
688
Helsingør Kommunes Musikskole
0
0
1.754
950
Aktivitetscentret Bølgen
34
34
Kulturværftet og Toldkammeret
0
0
Fælles Kulturelle opgaver
154
0
Turisme
368
109
Helsingør Camping og Vandrerhjem
1.115
736
Udvalget i alt
4.113
2.517
om frigivelser
IndeAnsøgfrosne
ning om
midler Frigiv- frigivelse
fra
elser
pr.
2013
2014
30.4.15
973
1.139
350
0
0
267
760
0
0
0
29
339
367
350
350
973
1.139
350
Rest
til
frigivelser
1.080
0
0
311
0
0
125
598
46
1.080
Frigivelsen vedrører større vedligeholdelsesopgaver på Camping- og Vandrerhjemmet, som
f.eks. større maleropgaver og belægningsarbejder.
Det anbefales, at de 350.000 kr. vedrørende vedligeholdelserne på Helsingør Camping og
Vandrerhjem, frigives og omplaceres til anlæg, som færdiggøres i 2015.
Ansøgningen om frigivelse fremgår af bilag 1.
Mødedato
08-06-2015
Side
7
3. Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud
Center for Økonomi og Ejendomme gennemfører hvert år en række udbud og beregner det
overordnede besparelsespotentiale for kommunen. Besparelsespotentialet vil som
hovedregel altid blive realiseret fuldt ud ved en reduktion i de berørte budgetrammer, jf.
kommunens Indkøbspolitik. Kun undtagelsesvist vil besparelsen forblive helt eller delvist på
budgetområderne.
Den konkrete udmøntning af besparelserne sker i forbindelse med de 2 årlige
budgetrevisioner og med virkning fra det tidspunkt, hvor den ny indkøbsaftale træder i kraft
og har effekt. På den måde sikres det, at alle institutioner og centre fortsat vil have et
budget, som er i overensstemmelse med udgifterne på området.
3.1. Kort beskrivelse af besparelsespotentialer ved udbud
Der er til budgetrevisionen pr. 30. april 2015 afsluttet 3 udbud, hvor der er et
besparelsespotentiale, som skal fordeles mellem budgetområderne. Udbuddene vedrører el
og gaspriser samt hobby, formning- og beskæftigelsesmaterialer.
På Kultur- og Turismeudvalgets område udgør besparelsen i alt 51.000 kr. i 2015, jf. tabel 3.
Tabel 3. Besparelser ved udbud på el og gas samt hobby, formning- og
beskæftigelsesmaterialer
Årets priser, netto i 1.000 kr.
Budgetområde 309
-44
-3
-4
-51
Gas
El
Hobby, formning- og beskæftigelsesmaterialer
Udvalget i alt
Besparelsen udgør i 2016 udgør 53.000 kr. og søges indarbejdet i budget 2016-2019.
Økonomi/Personaleforhold
Budgetrevisionen vil på Kultur- og Turismeudvalgets område medføre en samlet
tillægsbevilling på 283.000 kr., jf. tabel 4.
Tabel 4. Tillægsbevillingsoversigt
I 1.000 kr.
Budgetområde
309 Kulturen
Korrektioner til budget
Funktion
2015
03.35.64
I alt
Heraf udgiftsneutrale omplaceringer
Heraf tillægsbevillinger finansieret af kassen
Kommunikation/Høring
Økonomiudvalget og Byrådet behandler budgetrevisionen pr. 30. april 2015 den 22. juni
2015. De enkelte fagudvalg har behandlet budgetrevisionen pr. 30. april 2015 inden
behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Indstilling
283
283
0
283
Mødedato
08-06-2015
Side
8
Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller,
1. at budgetområde 309 ansøger om en positiv tillægsbevilling på 334.000 kr. på det
rammestyrede område i 2015 til finansiering af Kulturværftets merudgifter på varme.
2. at der indarbejdes 334.000 kr. i 2016 og frem på det rammestyrede område på
budgetområde 309 til finansiering af Kulturværftets merudgifter på varme.
3. at budgetområde 309 ansøger om, at 350.000 kr. af Camping og Vandrerhjemmets
indefrosne driftsmidler på 396.000 kr. frigives og omplaceres til anlæg under samme
budgetområde.
4. at der gives en negativ tillægsbevilling på 51.000 kr. til budgetområde 309 på det
rammestyrede område, som følge af besparelsen ved det gennemførte udbud af gas
og el priser samt hobby, formning- og beskæftigelsesmaterialer.
Indstillingerne godkendt.
Mødedato
08-06-2015
Side
9
03. Helsingør Vandrerhjem og Campingplads - orientering
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/5526
Indledning/Baggrund
Som led i de årlige dialogmøder mellem Kultur- og Turismeudvalget og institutionerne er
leder af Helsingør Kommunes Vandrerhjem og Campingplads, Michael Hansen, indbudt til at
orientere om Vandrerhjemmets og Campingpladsens virksomhed, herunder decentral aftale
med Center for Kultur, Idræt og Byudvikling.
Retsgrundlag
Ingen bemærkninger.
Helsingør Kommunes Campingplads og Vandrerhjem understøtter Helsingør Kommunes
vision primært på disse områder:
Familier: Unikke fritidsaktiviteter
Besøgende: Årlige events der definerer kommunen, åbne og levende byer.
Et levende sted: Natur, historie og kultur anvendes aktivt, åbne og levende bymiljøer med
mange kulturelle tilbud.
Sagsfremstilling
Michael Hansen vil i mødet bl.a. orientere om følgende:
1. Vandrerhjemmets og Campingpladsens hovedaktiviteter
2. Erfaringer fra 2014
3. Planer for 2015. Jf. decentral aftale mellem Center for Kultur, Idræt og Byudvikling
og Vandrerhjem og Campingplads er der i 2015 særligt fokus på
o
o
o
Flere lejrskolebesøg
Fastholde fokus på vedligeholdelse
Socialt ansvar
4. Bemærkninger fra Vandrerhjemmet og Campingpladsen i forhold til ny vision og
strategi
5. Signaler til Kultur- og Turismeudvalget/Byrådet
Michael Hansen er indbudt kl. 12.00.
Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.
Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
Indstilling
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller,
at orientering foretages.
Mødedato
08-06-2015
Side
10
Ikke til stede: Ib Kirkegaard, Thomas Horn
Orientering foretaget.
Mødedato
08-06-2015
Side
11
04. M/S Museet for Søfart - orientering
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/10341
Indledning/Baggrund
I gældende samarbejds-/driftsaftale 2015-2016 mellem Helsingør Kommune og M/S Museet
for Søfart fremgår det bl.a.: ”Museet deltager i aftaleperioden i møde med Helsingør
Kommunes Kulturudvalg, med henblik på at diskutere det samlede kulturudbud i Helsingør
samt museets bidrag hertil”.
Retsgrundlag
M/S Museet for Søfart er med til at understøtte Helsingør Kommunes vision primært på disse
områder:
Besøgende: Kulturelle muligheder af internationalt format, tilgængelig natur og en levende
historie. Åbne og levende byer.
Livslang læring: Gode muligheder for læring for børn og voksne.
Et levende sted: Natur, kultur og historie anvendes aktivt og er tænkt ind i kommunens
aktiviteter og tilbud.
Sagsfremstilling
Museet modtager et årligt tilskud på 1 mio. kr. fra Helsingør Kommune/Kultur- og
Turismeudvalget.
Museet har fremsendt Årsrapport for 2014.
Årsrapporten udviser et overskud i 2014 på 3.453.461 kr.
Af ledelsesberetningen fremgår det bl.a., at 2014 var præget af nyhedens interesse, og det
afstedkom en ekstraordinær stor egenindtjening i 2014, som man ikke vil kunne forvente
fremover. Museet tredoblede sit besøgstal i forhold til det gamle museum og har mødt stor
interesse fra medierne.
Bilag: Årsrapport 2014
Direktør for M/S Museet for Søfart, Ulla Tofte, er indbudt kl. 16.40.
Indstilling
Mødedato
08-06-2015
Side
12
Mødedato
08-06-2015
Side
13
05. Jagten - videreudvikling af begivenhed
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
12/3856
Indledning/Baggrund
”Jagten gennem historien” (lokalt kendt som Kulturjagten) er et regionalt projekt under den
regionale kulturaftale KulturMetropol Øresund med i alt 4 lokale begivenheder i årene 2012,
2013, 2014 og 2015. Med Kulturaftalens udløb med udgangen af 2015 skal der tages stilling
til, om ”Jagten gennem historien” skal fortsætte i regionalt regi med Golden Days som
tovholder.
Sagsfremstilling
Jagten gennem historien var oprindeligt tænkt som et motionsløb, der kombinerede kultur
og bevægelse, og blev i 2012 markedsført som ”Kulturens Motionsdag.”
Projektet blev de følgende aftale-år målrettet til børnefamilier, og ændrede navn til ”Jagten
gennem historien.” Lokalt har der været afholdt: Jagten på Lille Virgils Skatte (2013), Jagten
på Kaptajn Ginges proviant (2014), og Jagten på Halfdans Rim (2015) - med mellem 350 og
700 deltagere. Begivenheden har fundet sted i Helsingørs centrum og på
Kulturhavnsområdet i et samarbejde på tværs af kulturinstitutioner, frivillige foreninger
(bl.a. HSOK), Produktionsskole, SFO’er og lokale handelsdrivende.
Som led i kulturaftalen har Helsingør årligt betalt 40.000 til projektet. Beløbet har dækket
udvikling, tilskud til afvikling, sekretariatsbistand, billetsalg, regional markedsføring og lokalt
markedsføringsmateriale udarbejdet af Golden Days.
Udover dette beløb er der af kommunens midler til børnekulturelle aktiviteter bidraget med
20-30.000 kr. årligt til projektet, herunder til de afsluttende aktiviteter såsom cirkus foran
Kulturværftet.
Der har gennem hele forløbet været overvejelser om Jagtens videre liv efter kulturaftalens
udløb. Golden Days har på den baggrund udviklet en fremtidig model for regional deltagelse.
Mod et årligt bidrag på mellem 15.000 kr. og 30.000 kr. årligt kan kommuner og/eller
kulturinstitutioner være partner i ”Jagten” efter 2015. Beløbet dækker primært regional
markedsføring. Der skal herudover tilvejebringes et beløb til gennemførelse af den lokale
aktivitet. Dette har som anført kostet 20-30.000 kr.
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har drøftet projektet, og er kommet frem til
følgende:
- Der har været mange positive aspekter ved udviklingen af og samarbejdet om Jagten,
og arbejdet med at lave regionale begivenheder har været positivt.
- Udviklingen og afholdelsen af Jagten har været en indholdsmæssig succes, og har vakt
stor glæde blandt samarbejdspartnerne i kommunen, og deltagerne i selve
begivenheden.
- Golden Days har fungeret som professionel og aktiv samarbejdspartner, og der har
været en frugtbar erfaringsudveksling med de øvrige samarbejdskommuner.
- Målsætningen om at skabe en begivenhed, der trækker publikum på tværs af regionen,
er ikke opfyldt, da publikum stort set kun er lokalt.
- Det har skabt udfordringer at sætte en dato for den regionale begivenhed, som passer
med det lokale begivenhedsprogram og dagtilbuddenes Store Skiftedag.
Mødedato
08-06-2015
Side
14
Jagten har lokalt tilvejebragt et solidt samarbejde på tværs af kulturinstitutioner, foreninger,
handelsliv og SFO’erne under Helsingør Skole. Som begivenhed medvirker projektet til
visionen om at binde havnen og byen sammen og Helsingør som en levende by.
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling finder det meget relevant at indgå i en regional
sammenhæng omkring begivenheder. Centret bemærker, at der i det administrative oplæg
til indholdet i den kommende kulturaftale fortsat er fokus på begivenhedssamarbejdet både
på kulturog idrætsområdet.
Hvad angår fremtiden for den kulturelle skattejagt, vurderer centret, at Helsingør Kommune
med fordel kan videreudvikle projektet ud fra en lokal kontekst. Følgelig anbefaler centret,
at Helsingør Kommune derfor ikke tilslutter sig en ny regional forankringsmodel.
Med udvikling af Jagten som lokalt projekt er der fortsat behov for midler til gennemførelse
af begivenheden. Det forventes, at størstedelen af beløbet kan tilvejebringes indenfor
budgettet til børnekulturelle aktiviteter. Hertil kommer indtægter fra begivenheden. Det
vides ikke på nuværende tidspunkt, om og i hvilket omfang der vil være behov for
supplerende tilskud.
Indstilling
1. at der arbejdes videre med en lokal model, som underbygger arbejdet med
Helsingørs historie og fortællinger, involverer lokale institutioner og frivillige kræfter
og passer ind i begivenhedskalenderen.
2. at Jagten som lokal aktivitet indgår i det tværgående fokus på fremtidens legekultur
og legemuligheder i byens rum, samt udviklingen af begivenheder der tiltrækker
børnefamilier.
3. at der lægges et forslag frem for Kultur-og Turismeudvalget med koncept,
organisation og økonomi efteråret 2015.
Mødedato
08-06-2015
Side
15
06. Takster for 2016
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/10697
Bilag 1: Takster for Kultur- og Turismeudvalgets institutioner for 2016
Indledning/Baggrund
I henhold til Budget- og regnskabssystem (Økonomi- og Indenrigsministeriet) og
kommunens budgetproces for budget 2016-2019 skal der fremlægges forslag til
takstoversigt for 2016.
Oversigt over forslag reviderede takster for Kulturudvalgets områder fremgår af bilag 1.
Retsgrundlag
Styrelsesloven.
Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker.
Sagsfremstilling
Helsingør Kommunes Museer og Bibliotekerne søger taksterne justeret/ændret i 2016, jf.
takstblad (bilag 1) og redegørelserne herfor nedenfor. Taksterne for de øvrige institutioner
søges ikke justeret i forhold til 2015.
1. Bibliotekerne
Bibliotekerne ønsker, at taksterne vedrørende Erhvervsservice udgår, fordi denne ydelse
ikke længere efterspørges. Der har ikke været indtægter på området de seneste år.
2. Helsingør Kommunes Museer
Billetpriserne på Helsingør Kommunes Museer søges opjusteret fra 30 kr. til 35 kr. for
voksne og fra 20 kr. til 25 kr. for grupper over 15 personer. Endelig anbefales det, at
pensionist- og studierabatten bortfalder. Billetprisen for pensionister og studerende udgjorde
i 2015 20 kr.
Ændringerne foretages for at skabe plads i budgettet til omlægning af museernes
åbningstider. Museet arbejder på at ændre åbningstiderne mod flere åbningstimer weekend
og aften.
De ændrede billetpriser vil være på niveau med andre sammenlignelige lokalhistoriske
museer. Ændringerne er afbalancerede i forhold til, at der ikke skal skabes unødige barrierer
for brug af museerne/kulturarven. Samtidig skal billetprisen signalere, at museumsbesøgene
er værd at betale for.
Jf. sagsfremstilling.
Taksterne vil blive forelagt Økonomiudvalget og Byrådet til godkendelse i forbindelse med 1.
og 2. behandling af budget 2016-2019.
Indstilling
Mødedato
08-06-2015
Side
16
Center for Kultur, Plan og Erhverv og Center for Økonomi og Styring og indstiller,
at taksterne for 2016 godkendes.
Indstillingen godkendt.
Mødedato
08-06-2015
Side
17
07. Kulturpolitik for Helsingør Kommune - høringssvar
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
14/11466
Høringssvar.docx
Oplæg til Kulturpolitik april 2015 - høringsdokument
Indledning/Baggrund
Efter Kultur- og Turismeudvalgets møde den 13. april 2015 blev udkastet til den kommende
kulturpolitik for Helsingør Kommune sendt i høring med høringsfrist de 20. maj.
Der er indkommet nedenstående høringssvar, der kan indgå i drøftelserne på udvalgets
temamøde 8. juni 2015.
Retsgrundlag
Kulturpolitikken bygger på og understøtter kommunens vision og visionselementer om:






At
At
At
At
At
At
bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne
tilbyde unikke fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser
opleve gode muligheder for at være aktiv i naturen og i byerne
opleve at der er nem adgang til at være aktiv
opleve gode muligheder for et sundt liv
et aktivt medborgerskab understøttes
Politikken skal endvidere ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker og
strategier, da dele af indsatsen hænger uløseligt sammen med mål og indsatser, der er
opstillet for tværgående politikområder.
Sagsfremstilling
I bilaget kan der desuden læses de input, der er kommet forud for selve høringsperioden,
samt de kommentarer, der er blevet lagt ind på Facebooksiden Helsingør Kulturpolitik.
Nr.
Høringspart
Høringssvar
1
Teknik-, Miljø- og
Klimaudvalget
anbefaler, at emnet ”bygningskultur”
indgår i Kulturpolitikken.
2
Socialudvalget
3
Sundheds-, Idræts-, og
Fritidsudvalget
foreslår, at 8. indsatsområde ændres
til: ”Synlighed og tilgængelighed for
alle”.
anbefaler at der skelnes mellem
Helsingør og Helsingør Kommune.
Center for Kultur-,
Idræts- og
Byudviklings
bemærkninger
Kan indgå i den
endelige politik i
indledning, samt i
indsatsområdet
’Helsingørs
historier’
Indarbejdes i den
endelige politik
Indarbejdes i den
endelige politik
Mødedato
08-06-2015
Side
18
4
Beskæftigelsesudvalget
ønsker at det fremgår af
Kulturpolitikken, at den skal bidrage
til øget beskæftigelse
5
Børne- og
Uddannelsesudvalget
Ingen kommentarer
6
Ældrerådet
Tilfredshed over at kulturen vægtes
højt
7
Integrationsrådet
8
Udsatterådet
Glæde for den inddragelse, de har
været en del af. Rådet hæfter sig
ved, at udkastet afspejler en stor
vilje til at samarbejde med borgere
med etnisk minoritetsbaggrund,
foreninger, boligområder,
daginstitutioner og skoler.
Integrationsrådet har herudover en
række forslag.
Ingen yderligere kommentarer
9
Hamletscenen
Hamletscenen stiller sig kritisk
overfor manglende vægtning af
kulturens fyrtårne, herunder den
rolle Hamletscenen og fejringen af
Shakespeare spiller i kommunen.
Konkret stilles 4 spørgsmål:
1. Hvad er den overordnede vision
for kulturen i 2015
2. Hvordan prioriteres forslagets
mange elementer indbyrdes
3. Hvem forventes at være de
bærende institutioner i Helsingør
Kommunes kulturpolitiske satsning
4. Hvordan forventes politikken
gennemført og understøttet fra
kommunens side
10
VisitNordsjælland
peger på at der bør være et større
fokus på fejringen af Shakespeare,
også fremadrettet efter 2016.
11
Bibliotekerne
1. Forslag om tydeligere krav til
kulturinstitutionerne:
- At alle har et formål og en opgave
Kan indarbejdes i
den endelige politik
under det
indledende afsnit.
Giver ikke
anledning til
ændringer
Giver ikke
anledning til
ændringer
De konkrete forslag
oplistes i bilaget,
og kan indgå i
arbejdet med
handlingsplan
Giver ikke
anledning til
ændringer
Til drøftelse ift.
hvilken vægtning
de forskellige
indsatser og
institutioner skal
have i politikken. I
modsætning til den
tidligere
kulturpolitik
arbejdes der ikke
længere med
såkaldte fyrtårne
Ad. 1 Skal
indarbejdes i det
politiske forord
Ad. 2 Kan
udmøntes i
handleplanen
3. Til drøftelse,
jvnf. Ovenstående
kommentar vedr.
fyrtårne.
Ad.4 Beskrives i
handlingsplanen.
Kan indarbejdes i
indledning, samt i
indsatserne
’Oplevelser og
begivenheder’,
samt ’Helsingør i
Verden’
Ad.1 Kan
indarbejdes i det
indledende afsnit
Mødedato
08-06-2015
Side
19
med at sikre det gode liv for
borgerne gennem kvalitetstilbud til
alle (bredden).
- At alle har en opgave med at
bidrage til en turisme og
vækststrategi, gennem eksempelvis
store begivenheder af national og
international karakter (det
spektakulære).
2. Det påpeges at læringselementet
ikke fremhæves nok i politikken
3. afsnittet om værdiskabelse
fokuserer for entydigt på økonomisk
værdi.
4. Der peges på 5 steder under
indsatserne, hvor bibliotekets rolle
som kommunens største
kulturinstitution bør fremhæves.
12
Multikulturelt forum
13
Ungdomsskolen
(A-med + bestyrelse)
ønsker en fremhævelse af
mangfoldigheden – også etnisk – i
Helsingørs kulturliv, og har desuden
konkrete forslag til handlingsplanen
Ønske om
1. større skelnen mellem børn og
unge
2. at kulturpolitikken bygger
ovenpå Frivillighedspolitikken,
da meget arbejde for unge
drives af frivillige ildsjæle.
14
Den Internationale
Højskole
Glæde ved det internationale fokus.
Fremhæver arbejdet med at blive
Friby, der dog ikke indgår som emne
i Kulturpolitikken.
15
Helsingør Teater
Noterer med tilfredshed
prioriteringerne.
16
Jørgen Manniche
17
Kirsten Grønbech, Sct.
Mariæ kirke
Efterlyser Kulturelt samråd, samt
større fokus på amatørkulturen.
Foreslår at kirkernes rolle ift.
kulturudbud og læring fremhæves
18
Kirsten Winther, Skt.
Olai Kirke
Glæde ved udkastet, kommentarer
vedr. opsætning og billeder på s. 2
19
Helsingør aftenskole og
7 forslag til samarbejdsprojekter
Ad. 2 Kan
indarbejdes i hhv.
det indledende
afsnit, samt under
indsatserne
’Kulturens
Fællesskaber’ og
’Det for børn’
Ad.3 Til drøftelse
Ad. 4 Til drøftelse
ift. hvilken
vægtning de
forskellige
indsatser og
institutioner skal
have i politikken
Kan indarbejdes i
indsatsen
’Helsingør i verden’
Ad. 1 Kan
indarbejdes i
indsatserne ’Det’
for børn’ og
’Kulturens
Laboratorier’
Ad.2 tages til
efterretning
Giver ikke
anledning til
ændringer.
Fribypunktet vil,
ved godkendelse
efter budgettets
vedtagelse, kunne
indgå i
handlingsplanen.
Giver ikke
anledning til
ændringer.
Til drøftelse
Kan indarbejdes i
’Oplevelser og
begivenheder’ samt
i ’Helsingørs
historier’
Opsætning og
billedside redigeres
til endelig udgave
Kan medtages i
20
folkeuniversitet
Øvrige svar
Mødedato
08-06-2015
Side
20
Der er både forud for og under
høringsperioden indkommet en
række henvendelser, der ikke som
sådan er høringssvar, men er taget
med i bilaget.
Det primære fokus i henvendelserne
omhandler forholdene for
amatørkultur(især scenekunst),
manglen på udstillingssteder, samt
samarbejder med
uddannelsesinstitutionerne.
handlingsplanen
Til drøftelse.
De konkrete forslag
kan medtages i
handlingsplanen.
Sagen giver ikke anledning til særskilt høring.
Indstilling
1. at udvalget gennemgår høringssvarene på temamødet den 8. juni 2015, og tager
stilling til, hvad der herefter bør ændres i kulturpolitikken.
2. at endeligt forslag til kulturpolitikken fremlægges på udvalgsmødet i september.
Ad 1:
Høringssvarene blev gennemgået og indgår i udarbejdelsen af den endelige kulturpolitik.
Ad 2: Indstillingen godkendt.
Mødedato
08-06-2015
Side
21
08. Høring af forslag til ny Erhvervs- og Vækstpolitik
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/10450
Erhvervs- og vækstpolitik - høringsforslag.pdf
Indledning/Baggrund
Økonomiudvalget har sendt forslag til ny Erhvervs- og Vækstpolitik i høring hos Kultur- og
Turismeudvalget.
Retsgrundlag
Sagen har relation til Visionen for Helsingør Kommune, hvor kommunen skal være kendt
som: ”En kommune med gode vilkår for at drive virksomhed”.
Sagsfremstilling
Forslag til ny Erhvervs- og Vækstpolitik blev behandlet på Økonomiudvalgets møde den 18.
maj 2015, hvor et flertal i udvalget besluttede at sende politikken i høring.
Med den nye Erhvervs- og Vækstpolitik sætter Byrådet pejlemærkerne for det
erhvervspolitiske område frem mod 2020. Frem mod 2020 vil kommunen sammen med
erhvervslivet koncentrere udviklingen i fire strategiske spor, som tilsammen skal sikre et
stærkt lokalt erhvervsliv og et godt lokalt erhvervsklima.
De fire spor er:
1.
2.
3.
4.
Kommunal service i topklasse
Udvikle erhvervslivets styrkepositioner og samarbejde
Uddannelse og opkvalificering
Markedsføring
Erhvervs- og Vækstpolitikken er blevet til i dialog med repræsentanter fra virksomheder
beliggende i Helsingør, Vækstudvalget (§ 17, stk. 4-udvalg), erhvervsforeninger,
byrådspolitikere og embedsmænd m.fl., som i løbet af 2014-2015 har deltaget i en række
fælles workshops og møder.
Høringen løber fra den 22. maj til og med den 1. juli 2015.
Økonomiudvalget behandler de indkomne høringssvar på sit møde den 24. august 2015 og
fremsender herefter politikken til godkendelse i Byrådet.
Indstilling
Økonomiudvalget indstiller,
at Kultur- og Turismeudvalget kommer med bemærkninger til forslag til ny Erhvervs- og
Vækstpolitik.
Mødedato
08-06-2015
Side
22
Udvalget bemærker, at mål 8 og 9 har enslydende overskrifter.
Mødedato
08-06-2015
Side
23
09. Foreningshuse 2015, årlig status - orientering
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/5737
Årsnotat 2015 ajourført af KIB og Brugerbestyrelserne
Egegården Regnskab 2014.pdf
Damgården regnskab 2014.pdf
Espergærde Amatør Scene - Regnskab 2014.xls
Musikhuset Elværket Regnskab 2014.pdf
Principper for udetaling af tilskud godkendt KTU 7.6.11...KU 7-6-11
Indledning/Baggrund
Udvalget godkendte den 7. juni 2011 notat om forslag til principper og retningslinjer for
udbetaling af tilskud fra Kulturudvalgets pulje.
Af notatet fremgår det bl.a. også at der skal udarbejdes et årligt notat om de støttede
kulturog foreningshuse med oplysninger om





Økonomi
Kapacitetsudnyttelse
Aktivitetsprofil
bygningsmæssige forhold
evt. særlige forhold.
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har indhentet oplysninger hos brugerbestyrelserne
for Egegården, Damgården, Musikhuset Elværket og Espergærde Amatørscene om hvilke
foreninger der benytter foreningshusene, lokaleudnyttelsen mv.
Endvidere er brugen af foreningshuset Lundegade 17 ”Huset” belyst
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har på baggrund af oplysninger fra
brugerbestyrelserne udarbejdet årsnotat.
Bilag: Principper for udbetaling af tilskud fra Udvalgets pulje. Godkendt i Kulturudvalget den
7. juni 2011.
Retsgrundlag
Foreningshusene understøtter Helsingør Kommunes vision primært på disse områder:
Familier: Unikke fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser, trygt nærmiljø
Et levende sted: Åbent og aktivt bymiljø med mange kulturelle tilbud
Tidlig indsats: Der er nem adgang til at være aktiv, aktivt medborgerskab understøttes.
Sagsfremstilling
Fra brugerbestyrelsernes tilbagemeldinger kan særligt fremhæves følgende:

Økonomi:
Foreningernes regnskaber har i 2014 udvist overskud og positive egenkapitaler
Mødedato
08-06-2015
Side
24

Kapacitetsudnyttelse:
Der er fortsat ledig kapacitet, særligt i formiddags- og dagtimerne

Aktivitetsprofiler:
Foreningernes aktiviteter
Egegården afholder et årligt Egegårdstræf


Bygningsmæssige forhold:
Damgården ønsker nyt gulv i salen
Elværket ønsker isolering af porten til store sal
Espergærde Amatørscene har fået en aftale så de kan benytte de offentlige toiletter
på grunden overfor

Særlige forhold:
Egegården ønsker sig en hjertestarter
Bilag: Årsnotat og regnskaber
Lokaleoptimering:
I september 2013 vedtog Byrådet blandt andet følgende:

at det fremover, i så vid udstrækning som muligt, sikres, at kommunens
foreningslokaler anvendes af flere brugere, således at der opnås større
kapacitetsudnyttelse af de lokaler kommunen stiller til rådighed,
Det er herudover i november 2014 politisk besluttet at nedbringe kommunens
ejendomsportefølje. Der er derfor i kommunen iværksat et arealoptimeringsprojekt, som
tænkes at bidrage til den samlede effektiviseringsplan.
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling oplyser, at udnyttelsen af foreningshuset Lundegade
17 B er optimeret, efter at der er indgået brugsaftale med foreningen TUBA (Terapi og
rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere). Center for Økonomi og Ejendomme
arbejder på en lokaleoptimering i Espergærdeområdet og Center for Kultur, Idræt og
Byudvikling og Center for Økonomi og Ejendomme skal i den forbindelse mødes med
Egegårdens brugerbestyrelse om muligheder for nye brugergrupper.
Helsingør Amatørscene har pr. 1. juli fået lokale på Damgården (Vognporten). Se særskilt
punkt på dagsordenen.
Brugsaftaler:
Der er indgået brugsaftaler mellem brugerforeningerne for foreningshusene og Helsingør
Kommune.
Musikhuset Elværket
Indeværende brugsaftale er gældende til udgangen af 2018.
Damgården og Egegården
Brugsaftalerne for Damgården og Egegården er senest forlægnet til udgangen af 2013 og er
Mødedato
08-06-2015
Side
25
fortsat gældende, indtil der foreligger nye aftaler.
Espergærde Amatørscene
Amatørscenen ønsker at der indgås ny brugsaftale, svarende til de øvrige brugsaftaler, hvor
lokalet stilles til rådighed med el, vand og varme.
Der har de senere år været praksis for, at udgifterne til varme er blevet dækket af Kulturog Turismeudvalgets budget til drift af de øvrige foreningshusene
”Huset” Lundegade 17 A
Der foreligger ingen brugsaftale, da huset bookes af forskellige foreninger via kommunens
Interbook-system.
”Huset” Lundegade 17 B
I 2014 indgik Helsingør Kommune og foreningen TUBA en brugsaftale om 17 B.
Indgåelse af nye brugsaftaler for Damgården, Egegården og Espergærde Amatørscene:
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har afventet resultatet af arealoptimeringsprojektet
inden indgåelse af nye brugsaftaler.
Center for Økonomi og Ejendomme har oplyst at det er ret usandsynligt, at Jarlens
Hus/Grund kommer i spil i optimeringsprocessen, hvis ikke Center for Kultur, Idræt og
Byudvikling ser et potentiale heri. Det er muligt, at der på sigt kan opstå interesse for at
udmatrikulere og frasælge, men der er ikke nogen indikationer herom pt.
Center for Økonomi og Ejendomme har endvidere tilkendegivet at det lyder som en fornuftig
løsning at Helsingør Amatørscene flytter til Damgården.
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling kan derfor oplyse, at centret i samarbejde med
Center for Økonomi og Ejendomme vil udarbejde forslag til nye brugsaftaler til forelæggelse
for udvalget ultimo 2015.
Indstilling
Mødedato
08-06-2015
Side
26
10. Copenhagen Soloists, tilskud
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/8694
CV.pdf
Indledning/Baggrund
Ensemblet Copenhagen Soloists, v/ dirigent Jonathan Ofir, ansøger i skrivelse af den 24.
april 2015 om tilskud til opførelse af 2 koncerter.
Koncert 1: ”Bach”.
Søndag den 27. september 2015 på Espergærde Gymnasium.
Koncert 2: ”Vivaldi”
Søndag den 29. november 2015 i Sct. Mariæ Kirke, Helsingør.
Retsgrundlag
Koncerterne understøtter Helsingør Kommunes vision primært på disse områder:
Familier: Unikke fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser.
Besøgende: Events, der definerer kommunen
Et levende sted: Natur, kultur og historie anvendes aktivt og tænkes ind i aktiviteter og
tilbud.
Sagsfremstilling
Copenhagen Soloists er et solistisk besat vokal- og instrumental ensemble på barok
instrumenter, som nu på 8. år opfører de største vokalværker på kammermusikalsk vis.
Ensemblets koncerter er blevet optaget og transmitteret af DR flere gange.
1. Om koncerterne skriver ansøger følgende
”Bach programmet indeholder store og virtuose værker, dog med beskeden besætning:
Orkestersuite nr. 2 for fløjte og strygere, Brandenburgkoncert nr. 5 med fløjte, violin og
cembalo soli; Kantate nr. 209 ‘Non se che sia dolore’ (verdslig kantate) for sopran, fløjte og
strygere.
Vivaldi programmet er et stort juleprogram, med et forholdsvis bredt 5-stemmig kor. Vores
julekoncerter er efterhånden blevet til en fast tradition siden 2006, hvor mange ved at vi har
smag for at opføre lidt anderledes programmer end de fleste – det gør vi også i år. Vi har
sammensat et program med Dixit Dominus RV 585, et storslået værk som vist aldrig før har
været opført i Danmark; Magnificat – lidt mere kendt men sjældent opført; Julekoncert for
strygere, en egentlig violinkoncert som sjældent bliver opført, med solisten Hannah Tibell;
og til sidst Gloria, som er nok en af Vivaldis allermest kendte og elskede værker”.
Bilag: solisternes CV
Værkerne opføres både i København, Holmens Kirke og i Helsingør, Espergærde Gymnasium
og Sct. Mariæ Kirke
2. Budget for den del, der gælder koncerterne i Helsingør
Mødedato
08-06-2015
Side
27
”Bach”,Espergærde gymnasium den 27. september 2015:
Udgifter
1 sanger og 6 musikere á 2.500 kr. Samt dirigent 7.500 kr.
Adm. 5.000 kr., noder 500 kr., teknisk udstyr 500 kr., kontorart. 1.000 kr.
Transport og indkvartering
Leje af øvesal 500 kr., leje af kirke 0 kr.
Grafik 2.500 kr., tryk 2.500 kr., annoncer 10.000 kr., website 1.000 kr.
Liveoptagelse af koncert
Uforudsete udgifter
Udgifter i alt
Indtægter:
Espergærde Musikforening,
Entreindtægter (100 kr. pr. billet) tilfalder Espergærde Musikforening.
Finansieringsbehov 43.500 kr.
25.000
7.000
5.000
500
16.000
5.000
5.000
63.500
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
20.000 kr.
”Vivaldi”, Sct. Mariæ Kirke den 29. november 2015:
Udgifter
15 sangere á 4.000 kr., 14 musikere á 3.000 kr., dirigent 10.000 kr.
Adm. 5.000 kr., noder 500 kr., teknisk udstyr 2.500 kr., kontorart. 1.000
kr.
Rejse/Transport
Leje af øvesal 1.000 kr., leje af kirke 0 kr.
Grafik 2.500 kr., tryk 3.500 kr., annoncer 15.000 kr., website 1.000 kr.
Liveoptagelse af koncert
Uforudsete udgifter
Udgifter i alt
Indtægter:
Sct. Mariæ Kirke, tilskud
Forventet billetsalg (200 kr. X 140 solgte billetter)
Indtægter i alt
Finansieringsbehov 137.000 kr.
122.000 kr.
9.000 kr.
15.000
1.000
22.000
5.000
5.000
179.000
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
10.000 kr.
28.000 kr.
38.000 kr.
Ansøger oplyser, at der af de allerede bevilgede tilskud fra fonde (Den Bøhmiske Fond,
Augustinus Fonden, Toyota Fonden, Louis-Hansen Fonden og Oticon Fonden) er allokeret
50.000 kr. til koncerterne i Helsingør.
Center for Kultur, Idræt og Byplanlægning oplyser, at Udvalget i 2014 bevilgede i alt op til
20.000 kr. fordelt med en underskudsgaranti på op til 7.500 kr. for hver af koncerterne
”Monteverdi Orfeus” på Espergærde Gymnasium og koncerten ”Jesu, Meine Freude” i Sct.
Mariæ Kirke samt køb af billetter til Musikskolens elever for 2.500 kr. til hver af koncerterne.
I 2013 blev bevilget 20.000 kr. i underskudsgaranti til koncerten Monteverdis Mariavesper
og 20.000 kr. i underskudsgaranti til opførelsen af J.S. Bach – Matthæuspassion i Helsingør
Domkirke.
Endvidere har Udvalget tidligere bevilget følgende underskudsgarantier:
2011: 15.000 kr., 2010; 20.000 kr. og 2009: 15.000 kr.
I 2010 blev bevilget yderligere 15.000 kr. til 2 koncerter ud over julekoncerten.
Underskudgarantien er alle år blevet udbetalt.
Espergærde Musikforening modtager et årligt honorartilskud på 35.000 kr. af Udvalget.
Mødedato
08-06-2015
Side
28
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling bemærker, at



Koncerterne bidrager til at løfte et klassisk musikprogram i Helsingør Kommune
Koncerternes økonomi i stort omfang tilvejebringes ved fondsstøtte, og at Helsingør
Kommunes tilskud i givet fald ligger på under 10 % af udgiftsbudgettet
Koncerterne giver elever i Musikskolen lejlighed til at opleve klassisk musik på højt
niveau
Indstilling
1. at der til koncerten ”Bach” den 27. september på Espergærde Gymnasium bevilges
en underskudsgaranti på op til 7.500 kr. og
2. at der bevilges 2.500 kr. til køb af billetter til musikskolens elever
3. at der til koncerten ”Vivaldi” den 29. november i Sct. Mariæ Kirke bevilges en
underskudsgaranti på op til 7.500 kr. og
4. at der bevilges 2.500 kr. til køb af billetter til musikskolens elever.
Mødedato
08-06-2015
Side
29
11. Helsingør Amatørscene - lokaler, tilskud
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/9987
Indledning/Baggrund
Helsingør Amatørscene har henvendt sig til kommunen med henblik på at få et lokale stillet
til rådighed til deres teateraktiviteter.
Retsgrundlag
Folkeoplysningsloven
Helsingør Amatørscene medvirker bl.a. til at fremme samarbejde med og mellem foreninger
og tilbyde unikke fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser.
Sagsfremstilling
Den 30. juni 2015 står Helsingør Amatørscene uden lokale. Amatørscenen har gennem en
årrække haft lokaler i Industriforeningen, Stengade 51.
Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har afholdt
møder med repræsentanter for Helsingør Amatørscene og drøftet amatørscenens
lokalebehov og evt. lokalemuligheder.
Amatørscenen har besøgt Damgården.
Damgården er en 3-længet stråtækt gård, der indeholder en stor sal, stort køkken, 5-6
mindre lokaler samt toiletter. På ejendommen er også en mindre selvstændig bygning kaldet
Vognporten (ca. 30-35 m2.) med eget køkken og toilet.
Helsingør Amatørscene har fundet Vognporten særdeles velegnet til deres møde- og
øveaktiviteter. Damgårdsbestyrelsen byder Amatørscenen velkommen.
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling ser det som en god løsning, der dels giver
Amatørscenen mulighed for at fortsætte deres aktiviteter, omend det er i andre rammer end
de hidtidige, og dels optimerer lokaleudnyttelsen på Damgården.
Damgården har gjort Center for Kultur, Idræt og Byudvikling opmærksom på, at der i deres
budget indgår lejeindtægter for udlejning af lokaler til private. Der opnås lejeindtægter for
Vognporten og salen. Den årlige lejeindtægten er for Vognporten vurderet til ca. 25.000 kr.
Lejeindtægterne går til indvendig vedligeholdelse af lokaler og køkkenudstyr, administration
og rengøring.
Såfremt Amatørscenen skal have den fulde brugsret over ”Vognporten”, mister
Damgårdsstyrelsen således muligheden for lejeindtægten.
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling anser det for glædeligt, at Amatørscenen får et nyt
sted at være, og at deres flytning til Damgården falder fint i tråd med Byrådets fokus på
bedre udnyttelse af kommunale lokaler.
I forbindelse med at Amatørscenen flytter til Vognporten, kan der i en overgangsperiode
blive brug for et ekstra tilskud til Damgården som kompensation for tabt lejeindtægt.
Mødedato
08-06-2015
Side
30
Damgårdsbestyrelsen udlejer den store sal på Damgården og Vognporten til private
arrangementer i weekenderne. Lejeindtægterne går til indvendig vedligeholdelse af
bygningerne.
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling er i gang med nærmere at undersøge forventede
lejeindtægter/tab af lejeindtægter for Vognporten i indeværende år og for 2016. Herefter
forventes det, at Damgården har tilpasset deres budget.
Amatørscenen har i Industriforeningens lokaler haft plads til både at øve, opføre
forestillinger for publikum og opbevare sine rekvisitter og tekniske udstyr. Dette er ikke
muligt på Damgården.
Amatørscenen er derfor i gang med at undersøge nye forestillingssteder, og er bl.a. i dialog
med Toldkammeret om lejlighedsvis at spille forestillinger der.
Der er ikke i skrivende stund fundet en løsning på plads til opbevaring af teaterrekvisitterne
og det tekniske udstyr.
Indstilling
1. at der optages drøftelser med Damgårdsbestyrelsen om, hvorvidt der er behov for
kompensation for tabt lejeindtægt i forhold til Helsingør Amatørscenes benyttelse af
Vognporten.
2. at udvalget i oktober 2015 får fremlagt resultatet af disse drøftelser.
3. at der i 2015 reserveres op til 20.000 kr. af udvalgets pulje til evt. kompensation for
tabt lejeindtægt.
Mødedato
08-06-2015
Side
31
12. Udvalgets tilskudspulje, orientering
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
14/28090
KTUs pulje juni.xls
Indledning/Baggrund
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har udarbejdet oversigt over udvalgets tilskudspulje
2015, budget og bevilgede tilskud.
Sagsfremstilling
Puljen til kulturelle aktiviteter 2015 har et budget på 1.307.800 kr.
Hertil er overført restbudget Athelas 124.000 kr. og overført mindreforbrug fra 2014 75.000
kr. til puljen.
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har tidligere haft en forventning om, at der kan blive
overført op til 122.000 kr. til puljen i PL-(pris- og løn)fremskrivninger og momsrefusioner
2015:
Der er efterfølgende meldt ud, at budgettet for Fælles Kulturelle opgaver skal tilbageføres
med 81.000 kr. i for meget fremskrevet PL. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling er i gang
med at finde de områder, hvor reguleringen skal effektueres.
Den forventede overførsel er derfor reguleret ned til 100.000 kr.
I alt korrigeret budget: 1.606.800 kr.
Der er efter udvalgets møde den 13. april 2015 bevilget i alt 1.490.400 kr.
Her efter er der 116.400 kr. til rådighed i puljen.
Der er til dette møde 2 ansøgninger om tilskud, hvor Center for Kultur, Idræt og Byudvikling
indstiller følgende tilskud fra tilskudspuljen 2015:
Copenhagen Soloists
Helsingør Amatørscene
I alt
20.000 kr.
20.000 kr.
40.000 kr.
Såfremt udvalget godkender indstillingerne, vil der være 76.400 kr. til rådighed i puljen.
Udvalget har tidligere reserveret 75.000 kr. til filmprojekt ”48 Hours”
Såfremt projektet ikke realiseres, tilbageføres beløbet til tilskudspuljen, og der vil således
være 151.400 kr. til rådighed i puljen.
Indstilling
Mødedato
08-06-2015
Side
32
13. Evaluering af fagudvalgenes møder i 2014/2015
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
14/4695
Evaluering af møder i BY, ØK og fagudvalg 2014
Indledning/Baggrund
På Byrådets møde den 25. august 2014 blev det i forbindelse med godkendelse af principper
for mødeplan 2015 vedtaget, at der primo 2015 bl.a. skulle ske en evaluering af
fagudvalgenes møder i 2014.
Retsgrundlag
Sagsfremstilling
På Byrådets møde den 25. august 2014 blev det bl.a. vedtaget, at der skulle ske en
evaluering af følgende:
1. at der sættes fokus på mødekulturen i de politiske udvalg med henblik på at afholde
kortere møder. Ingen udvalgsmøder bør vare mere end 3 timer. Sager, der ikke kan
behandles indenfor denne tidsfrist, udsættes til næstkommende møde.
2. at administrationen ikke forelægger sagerne på møderne, men svarer på evt.
opklarende spørgsmål.
3. at orienteringssager ikke forelægges på møderne, men der kan stilles opklarende
spørgsmål.
4. at ordinære dagsordner udsendes 1 uge før møderne. Dog opretholdes hidtidig
praksis for Byråd og Økonomiudvalg.
Center for Erhverv, Politik og Organisation har udarbejdet en oversigt over fagudvalgenes,
Økonomiudvalgets og Byrådets møder i 2014 samt januar-april 2015.
Af oversigten fremgår:




Længden på møderne
Antal åbne og lukkede sager
Tillægsdagsordner
Bemærkninger til de enkelte møder.
Samlet set viser oversigten, at hovedparten af fagudvalgenes møder holdes indenfor de 3
timer, der blev vedtaget af Byrådet. Endvidere viser oversigten, at hovedparten af
fagudvalgene følger Byrådets beslutning om, at administrationen ikke fremlægger sagerne
på møderne.
Mødedato
08-06-2015
Side
33
Indstilling
Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller,
at udvalget med udgangspunkt i evalueringen beslutter, om mødeplan for 2016 skal følge
principperne for mødeplan 2015.
Udvalget vedtog at fortsætte med nuværende mødetidspunkt. Samtidig udvides møderne to
gange årligt – i juni og december – med temadrøftelser.
Mødedato
08-06-2015
Side
34
14. Konstituering af stedfortræder under formandens sommerferie
i 2015
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/6131
Indledning/Baggrund
Der skal tages stilling til, om næstformanden skal konstitueres som formand for udvalget i
den kommende sommerferie.
Retsgrundlag
Styrelseslovens § 16, stk. 7, § 33 og 34
Vederlagsbekendtgørelse § 10
Styrelsesvedtægten § 23
Sagsfremstilling
Såfremt formanden for et udvalg ikke er til rådighed i 2 uger eller mere, fx på grund af ferie,
kan næstformanden i udvalget indtræde i formandens sted.
Hvis næstformanden ikke kan stå til rådighed, skal der vælges et andet udvalgsmedlem.
Som konstitueret formand overtages alle de opgaver, der er pålagt formanden.
Den person, der konstitueres som formand, modtager vederlag i funktionsperioden svarende
til formandens vederlag. Vederlaget beregnes forholdsmæssigt for den pågældende periode.
Jf. sagsfremstillingen.
Indstilling
at en eventuel konstituering godkendes.
Udvalget vedtog at konstituere Michael Mathiesen (C), næstformand, som stedfortræder
under udvalgsformandens ferie i perioden 1.-31. juli.
Mødedato
08-06-2015
Side
35
15. Studietur til Edinburgh 2015, orientering
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
14/18727
Foreløbigt program Edinburgh 12.-16. august 2015
Indledning/Baggrund
På bagrund af forslag fra udvalget om at deres studietur i byrådsperioden skal gå til
Edinburgh, drøftede udvalget i møde den 13. november 2014 forslag til program og
besluttede datoer for studieturen.
Formålet med studieturen er:



at få inspiration til videreudvikling af Helsingør Kommunes begivenhedsstrategi med
afsæt i det meget omfangsrige og ansete festivalprogram i Edinburgh i august.
I den sammenhæng at se, hvordan man i Skotland arbejder med at udnytte
potentialet i kulturarven, bl.a. i turismearbejdet.
At se på, hvordan man arbejder med samspillet mellem de store begivenheder og
den lokalt baserede kultur.
På denne baggrund fremlægger Center for Kultur, Idræt og Byudvikling et foreløbigt
program.
Retsgrundlag
Sagsfremstilling
Centret har i programplanlægningen lagt vægt på at udvalget får indsigt i følgende områder:
1. Turisme




Destinationsselskab
Fokus på arbejdet med begivenheder
Udnyttelse af det kulturhistoriske i arbejdet, herunder formidling af kulturarv
2012 ”year of Created Scotland”
2. Begivenheder



Festivaler
Fælles paraply for festivaller
Større events som for eksempel Edinburgh Tattoo
3. Den borgernære kultur


Kunstnere og kreative værksteder
Folkets Teater


Mødedato
08-06-2015
Side
36
Bydelsorkestre
Kunstprojekter i Glasgows East End
4. Kulturpolitik

Møde med Edinburghs Culture- and Sports Commitee
Afrejse den 12. august formiddag og hjemrejse den 16. august formiddag.
Endeligt program vil blive fremsendt den første uge i august 2015.
Indstilling
Mødedato
08-06-2015
Side
37
16. Sager til behandling på kommende møder i Kultur- og
Turismeudvalget - orientering
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/26
Retsgrundlag
Sagsfremstilling
Sager til behandling på kommende udvalgsmøder fremgår af oversigten - kvartalsvis:
Kvartal
Sag/Overskrift
Ansvarligt center
Dato
3 - 2015
Kulturpolitik – genoptagelse
efter høring
Kultur, Idræt og Byudvikling
8. september
Godkendelse af 2.
budgetrevision pr. 31. august
Økonomi og Ejendomme
6. oktober
Orientering om budget
Økonomi og Ejendomme
9. november
Tilskud løbende ansøgninger
Status på ungekulturhus løbende
4 – 2015
Temadrøftelser - løbende
Indstilling
Mødedato
08-06-2015
Side
38
17. Meddelelser, orientering
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
14/28092
Indledning/Baggrund
Meddelelser:
1. Center for Kunst og Teknologi, Kulturværftet
Mikael Fock orienterede i udvalgets møde den 2. februar 2015 om planer for
etablering af et Center for Kultur og Teknologi - et kreativt center der, med
udgangspunkt i kunst og teknologi, faciliterer og driver udviklingsprojekter i
krydsfeltet mellem kultur, erhverv og viden. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling
vil i mødet give en status for projektet.
2. Museet for Fundne Fragmenter
3. Evaluering af Kultur- og Fritidskonferencen den 21.-22. maj
4. Evt. ny dato for udvalgsmødet i august
Da udvalgsmødet den 17. august er dagen efter hjemkomst fra studieturen,
overvejes det at flytte mødet til torsdag den 20. august kl. 17.00.
Indstilling
Ad 1 og 2: Orientering foretaget.
Ad 3: Evalueret.
Ad 4: Mødedatoen den 17. august fastholdes. Betina Svinggaard (A) kan ikke deltage.
Mødedato
08-06-2015
Side
39
18. Eventuelt
Åben sag
Sagsnr.:
Sagen afgøres i:
Bilag:
15/27
Intet.
Mødedato
08-06-2015
Side
40
Bilagsliste
2.
Budgetrevision pr. 30. april 2015 for Kultur- og Turismeudvalget
1.
Billag 1: Ansøgning om frigivelse af indefrone midler (155375/15)
6.
Takster for 2016
1.
Bilag 1: Takster for Kultur- og Turismeudvalgets institutioner for 2016
(156275/15)
7.
Kulturpolitik for Helsingør Kommune - høringssvar
1.
Høringssvar.docx (155952/15)
2.
Oplæg til Kulturpolitik april 2015 - høringsdokument (136555/15)
8.
Høring af forslag til ny Erhvervs- og Vækstpolitik
1.
Erhvervs- og vækstpolitik - høringsforslag.pdf (155360/15)
9.
Foreningshuse 2015, årlig status - orientering
1.
Årsnotat 2015 ajourført af KIB og Brugerbestyrelserne (155350/15)
2.
Egegården Regnskab 2014.pdf (157622/15)
3.
Damgården regnskab 2014.pdf (157769/15)
4.
Espergærde Amatør Scene - Regnskab 2014.xls (157778/15)
5.
Musikhuset Elværket Regnskab 2014.pdf (157786/15)
6.
Principper for udetaling af tilskud godkendt KTU 7.6.11...KU 7-6-11 (59491/11)
10.
Copenhagen Soloists, tilskud
1.
CV.pdf (155826/15)
12.
Udvalgets tilskudspulje, orientering
1.
KTUs pulje juni.xls (156007/15)
13.
Evaluering af fagudvalgenes møder i 2014/2015
1.
Evaluering af møder i BY, ØK og fagudvalg 2014 (155926/14)
15.
Studietur til Edinburgh 2015, orientering
1.
Foreløbigt program Edinburgh 12.-16. august 2015 (158577/15)
Bilag: 2.1. Billag 1: Ansøgning om frigivelse af indefrone midler
Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget
Mødedato: 08. juni 2015 - Kl. 12:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 155375/15
Ansøgning om frigivelse af indefrossede midler
Udvalg:
Budgetområde:
Totalramme:
I 1000 kr.
Totalramme
309 Kulturen
Vandrerhjem og Campingplads
Indefrossede midler
396.000
Ønskes frigivet
350.000
Begrundelse for frigivelse af indefrosset overførsel:
Der søges om frigivelse af indefrosne midler til udskudte vedligeholdelses opgaver. Fortrinsvis
større maler opgaver og belægningsarbejder .
Bilag: 6.1. Bilag 1: Takster for Kultur- og Turismeudvalgets institutioner for
2016
Adgang: Åben
Bilagsnr: 156275/15
Takster for Kultur- og Turismeudvalgets institutioner
Biblioteker
Gebyrer ved overskridelse af lånetiden
Voksenlånere:
1-10 dage
11-20 dage
21-30 dage
Over 30 dage
Børnelånere:
11-20 dage
21-30 dage
Over 30 dage
Fotokopier
Fotokopier / print - sort/hvid
Fotokopier / print- farve
Telefax pr. ark
Danmark
1. Side
Efterfølgende sider
Europa incl. Færøerne
1. Side
Øvrig udland incl. Grønland
1. Side
Takster
2015
Takster
2016
Stigning i %
fra 15 til 16
20,00
75,00
120,00
200,00
20,00
75,00
120,00
200,00
0,0
0,0
0,0
0,0
10,00
20,00
100,00
10,00
20,00
100,00
0,0
0,0
0,0
1,00
5,00
1,00
5,00
0,0
0,0
20,00
8,00
20,00
8,00
0,0
0,0
35,00
16,00
35,00
16,00
0,0
0,0
55,00
30,00
55,00
30,00
0,0
0,0
30,00
20,00
0,00
35,00
25,00
0,00
16,7
25,0
0,0
1.815,00
1.815,00
2.174,00
1.815,00
1.815,00
2.174,00
0,0
0,0
0,0
2.642,00
2.642,00
4.720,00
4.720,00
4.720,00
5.895,00
3.490,00
2.642,00
2.642,00
4.720,00
4.720,00
4.720,00
5.895,00
3.490,00
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
3.245,00
3.245,00
5.325,00
5.325,00
5.325,00
6.500,00
3.245,00
3.245,00
5.325,00
5.325,00
5.325,00
6.500,00
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,00
1.815,00
525,00
0,00
1.815,00
525,00
0,0
0,0
0,0
2.500,00
2.500,00
0,0
4.500,00
1.000,00
500,00
700,00
4.500,00
1.000,00
500,00
700,00
0,0
0,0
0,0
0,0
Entrebillet gældende til alle kommunens museer (Helsingør
Bymuseum, Flynderupgård Museet og Skibsklarerergården)
Voksne
Grupper over 15 personer
Børn og unge under 18 år
Helsingør Kommunale Musikskole (takster pr. år)
Grundskole:
Babymodul
Minimusik
Musikalskværksted
Instrumentalundervisning:
2 på hold i 25 min. Og 4 på hold i 50 min.
4 på hold 50 min.
2 på hold i 40 min.
Soloundervisning i 25 min.
Højniveau
Talentlinie
SYMPH-elever
Instrumentalundervisning ved FRAVALG af fællesaktiviteter
2 på hold i 25 min.Og 4 på hold i 50 min.
Soloundervisning i 25 min.
Højniveau
Talentlinie
Fællesaktiviteter:
Instrumental- og sangelever
Andre
Leje af instrument pr. sæson
Kulturværftet
Leje af lokaler
Gruppe 1 - Kommunale forvaltninger og institutioner, samt
kommunens øvrige virksomhed *
Store Scene (en halv dag, ikke-kommercielt arrangement)
Store Scene (en halv dag kulturelle arrangementer med
entre)
Lille Scene (en halv dag)
Green Room (en halv dag)
M1 (en halv dag, inkl. teknikpakke)
M2-6 (en halv dag, inkl. teknikpakke)
Gruppe 2 - Frivillige Folkeoplysende foreninger og lokale
foreninger, herunder velgørende foreninger **
Store Scene (en halv dag, ikke-kommercielt arrangement)
Store Scene (en halv dag kulturelle arrangementer med
entre)
Lille Scene (en halv dag)
Green Room (en halv dag)
M1 (en halv dag, inkl. teknikpakke)
M2-6 (en halv dag, inkl. teknikpakke)
Gruppe 3 - Erhvervsvirksomheder, private og udenbys
foreninger **
Store Scene (en halv dag)
Store Scene (en hel dag)
Lille Scene (pr. deltager, dog min. 8000)
Green Room (pr. deltager, dog min. 500)
M1 (pr. deltager, dog min. 5000, inkl. teknikpakke)
M2-6 (pr. deltager, dog min. 500, inkl. teknikpakke)
400,00
400,00
0,0
2.500,00
2.500,00
0,0
4.500,00
1.000,00
500,00
700,00
400,00
4.500,00
1.000,00
500,00
700,00
400,00
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
15.000,00
25.000,00
100,00
100,00
100,00
100,00
15.000,00
25.000,00
100,00
100,00
100,00
100,00
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2.000,00
2.000,00
0,0
2.000,00
500,00
500,00
200,00
2.000,00
500,00
500,00
200,00
0,0
0,0
0,0
0,0
2.000,00
2.000,00
0,0
2.000,00
500,00
500,00
200,00
2.000,00
500,00
500,00
200,00
0,0
0,0
0,0
0,0
3.500,00
2.500,00
1.500,00
600,00
3.500,00
2.500,00
1.500,00
600,00
0,0
0,0
0,0
0,0
Toldkammeret
Leje af lokaler
Gruppe 1 - Kommunale forvaltninger og institutioner, samt
kommunens øvrige virksomhed *
Store Sal (hel dag, ikke-kommercielt arrangement, inkl.
cafeen og teknikpakke )
Store Sal (hel dag, kulturelt arrangement med entre, inkl.
cafeen og teknikpakke)
Lille Sal (en halv dag, inkl. teknikpakke)
Cafeen (en halv dag, inkl. teknikpakke)
Lokale A (en halv dag, inkl. teknikpakke)
Gruppe 2 - Frivillige Folkeoplysende foreninger og lokale
foreninger, herunder velgørende foreninger **
Store Sal (hel dag, ikke-kommercielt arrangement, inkl.
cafeen og teknikpakke )
Store Sal (hel dag, kulturelt arrangement med entre, inkl.
cafeen og teknikpakke)
Lille Sal (en halv dag, inkl. teknikpakke)
Cafeen (en halv dag, inkl. teknikpakke)
Lokale A (en halv dag, inkl. teknikpakke)
Gruppe 3 - Erhvervsvirksomheder, private og udenbys
foreninger **
Store Sal (inkl. cafeen og teknikpakke)
Lille Sal (inkl. teknikpakke)
Cafeen (inkl. teknikpakke)
Lokale A (inkl. teknikpakke)
Helsingør Campingplads
Voksen P/N
Barn B/N (1-14 år)
Elafgift efter måler 2,75 kr. pr. kwt. dog min. pr. døgn
Forsæson 1.4-29.6 for campingvogne - ophold helligdage og
weekend
Pladsgebyr - campingvogne
Pladsgebyr - telte
Vinterplads 1.10 - 1.4
Helsingør Vandrerhjem
1 person i fællesværelse opdelt efter køn
Værelse m/ privat badeværelse pr. nat
1 person i et værelse
2 personer i et værelse
6 + 1 personer i et værelse
6 + 2 personer i et værelse
Værelse m/ bad og toilet i korridoren pr. nat
1 person i et værelse
Morgenmad
* Takster for denne gruppe tillægges ikke moms
** Taksterne for denne gruppe er ekskl. moms., som skal
tillægges taksterne
70,00
35,00
35,00
70,00
35,00
35,00
0,0
0,0
0,0
4.200,00
70,00
50,00
4.600,00
4.200,00
70,00
50,00
4.600,00
0,0
0,0
0,0
0,0
225,00
225,00
0,0
495,00
550,00
595,00
650,00
750,00
850,00
950,00
1.050,00
495,00
550,00
595,00
650,00
750,00
850,00
950,00
1.050,00
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
395,00
450,00
495,00
550,00
650,00
750,00
59,00
395,00
450,00
495,00
550,00
650,00
750,00
59,00
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Bilag: 7.1. Høringssvar.docx
Adgang: Åben
Bilagsnr: 155952/15
Bilag. Høringssvar, Helsingør Kommunes Kulturpolitik, maj 2015
1.
Teknik-, Miljø og Klimaudvalget
Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 06-05-2015
Udvalget anbefaler, at emnet ”bygningskultur” indgår i Kulturpolitikken.
2.
Socialudvalget
Beslutninger Socialudvalget den 05-05-2015
Socialudvalget foreslår, at 8. indsatsområde ændres til:
”Synlighed og tilgængelighed for alle”.
3.
Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget
Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den 13-05-2015
Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget anbefaler, at der i oplæg til Kulturpolitikken skelnes mellem Helsingør
og Helsingør Kommune.
4.
Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den 12-05-2015
Ikke til stede: Philip Læborg
Beskæftigelsesudvalget ønsker at det fremgår af Kulturpolitikken, at den skal bidrage til øget beskæftigelse.
5. Børne- og Uddannelsesudvalget
Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-05-2015
Drøftet.
6.
Ældrerådet
Ældrerådet er meget tilfreds med, at kulturen vægtes højt i Helsingør Kommune, og ser frem til
gennemførelsen af politikområderne.
7.
Integrationsrådet
Integrationsrådet har følgende kommentarer til udkastet til ny Kulturpolitik:
Integrationsrådet finder udkastet til Kulturpolitik rigtig flot og Rådet har været glade for den inddragelse,
de har været en del af.
Integrationsrådet hæfter sig ved, at udkastet afspejler en stor vilje til at samarbejde med borgere med
etnisk minoritetsbaggrund, foreninger, boligområder, daginstitutioner og skoler.
Integrationsrådet drøftede en række konkrete tiltag/idéer, som evt. kan være til inspiration i det videre
arbejde:

Livshistorier i boligområderne, fx udendørs udstilling

Gadeteaterfestival i boligområdet Nøjsomhed: Den tilbagevendende deltagelse i festival betyder
stigende deltagelse fra beboerne

Udstilling af flygtninge og indvandreres kulturarv, håndarbejde og håndværk på museerne

Samarbejde med Immigrantmuseet i Farum om lokal udstilling (Medborgercenter Syd)

Etnisk modeshow
8.
Udsatterådet
Der er ikke supplerende eller yderligere kommentarer til Helsingør Kommunes kulturpolitik –
høringsdokument, fra Udsatterådets medlemmer.
9.
HamletScenen
Vi har på HamletScenen nærlæst udkastet til Helsingør Kommunes nye kulturpolitik, og må på baggrund
heraf stille os uforstående og yderst kritiske overfor det fremlagte forslag.
HamletScenen har gennem en årrække været i tæt dialog med kommunen vedrørende en øget udnyttelse
af Hamlet-fortællingen og Shakespeares brand-værdi. Igennem denne dialog har vi på teatret fået den klare
opfattelse, at det med fuld opbakning fra Helsingørs Byråd med borgmesteren i spidsen, er Hamletfortællingen og Helsingørs særlige tilknytning til denne, som skal være et af de bærende elementer i
kommunens fremadrettede kulturelle profilering. Et mandat, som yderligere understøttes af de store
økonomiske investeringer kommunen har lagt i projektet.
HamletScenen har på baggrund af dialogen og samarbejdet med Kommunen, samt klare udmeldinger fra
politisk side, den udtrykkelige opfattelse, at teatret og ikke mindst vores årlige ’Shakespeare Festival at
Hamlet’s Castle’ skal være en bærende drivkraft for kommunens kulturelle satsning. Et arbejde
HamletScenen derfor har investeret mange ressourcer i, såvel tidsmæssigt som økonomisk.
Vi undrer os derfor kraftigt over, at Hamlet-fortællingen og HamletScenen hermed nedprioriteres i de
kulturpolitiske visioner for Helsingør Kommune. Således nævnes Shakespeare kun en gang i hele
dokumentet og Hamlet blot 4 gange, og på intet tidspunkt sat i kontekst til hverken den historiske-,
internationale- eller kulturelle relevans. Det står ligeledes uklart hen, hvem der skal varetage rollen som
bærende aktør for Helsingør Kommunes Hamlet-fyrtårn, når HamletScenen med vores ’Shakespeare
Festival at Hamlet’s Castle’ ikke nævnes, men i stedet blot benævnes ’opsætninger af Hamlet’.
I lyset af den store opbakning og formulerede ønske om, at fejre William Shakespeares og HamletScenens
jubilæum i 2016, virker det ligeledes bemærkelsesværdigt, at denne naturlige trædesten ikke nævnes i det
kulturpolitiske udkast, hverken som en konkret kulturbegivenhed eller som led i Helsingør Kommunes
ønske om, at gøre Hamlet-fortællingen til et fyrtårn i Kommunens kulturpolitiske satsning.
Til trods for, at HamletScenen må være at opfatte, som en veletableret kulturinstitution i Kommunen, og at
vores nye rammeaftale med kommunen netop er blevet godkendt af et enstemmigt byråd. Må vi
konstatere at institutionen kun er nævnt en enkelt gang og dette i et intro afsnit. Modsat refereres der flere
gange direkte til Kulturværftet, Kulturhavnen og Museet for Søfart, institutioner vi har stor respekt for, men
som ikke kan siges, at være hovedansvarlige for nogle af de i kulturpolitikken opstillede fyrtårne.
Denne umiddelbare degradering af HamletScenen og teatrets arbejde med Shakespeare-brandet stemmer
ikke overens med de rammer, som Helsingør Kommunes politiske instanser har sat for teatrets
fremadrettede arbejde i form af bl.a. den netop vedtagne egnsteateraftale (herunder; aktivitetsplan og
2020 strategi). Og vi må derfor påpege en væsentlig diskrepans imellem de fremlagte forslag og de
eksisterende tiltag i Kommunen.
Herudover finder vi at en række væsentlige elementer, fortsat står hen i det uvisse. Dette gælder især
forhold omkring, hvorledes dette dokument skal udmøntes i praksis og hvilke prioriteringer, der gør sig
gældende fra politisk hold? Vi stiller derfor følgende spørgsmål:
 Hvad er den overordnede vision for kulturen i 2015?
Det fremlagte forslag lægger ud med den tidligere vision fra 2003, men formår ikke at fremstille en lignende
for 2015. Det er derfor uklart hvilket samlet mål, der arbejdes hen i mod.
 Hvordan prioriteres forslagets mange elementer indbyrdes?
Der fremgår ikke nogen tydelig prioritering i forslaget. Det er således uklart, hvad der vil ligge til grund for
den politiske prioritering.
 Hvem forventes at være de bærende institutioner, i Helsingør Kommunes kulturpolitiske satsning?
Der syntes ikke at være en klar rollefordeling eller forventningsafstemning i forhold til de eksisterende
kulturinstitutioner og aktører.
 Hvordan forventes politikken gennemført og understøttet fra Kommunens side?
I og med at der ikke foreligger en prioritering, bliver det uklart, hvordan kommunen forventes at
gennemføre de i politikken 34 opstillede ”visioner”.
Vi må efter endt gennemlæsning med beklagelse konstatere, at der tilsyneladende undervejs i dette
arbejde er opstået uklarhed om den politiske beslutning, at gøre Hamlet-fortællingen, med HamletScenens
aktiviteter som bærende drivkraft, til et skarpt og entydigt fyrtårn for Helsingør Kommunes kulturpolitiske
profil.
10.
VisitNordsjælland
Jeg har med stor interesse læst høringssvar for Kulturpolitik for Helsingør kommune. Det er et velskrevet
dokument med flotte visioner, som er flot koblet op på det arbejde der allerede er i gangsat.
savner dog en mere tydelig beskrivelse af Hamletåret 2016, som vil danne grundlag for en videre
prioritering i Helsingør kommune. At der under punkt 4. Helsingør i verden – verden i Helsingør, bør den
have en fremtrædende rolle og med en vision om, at Helsingør skal være Hamlets by med start fra 2016.
Satsningen omkring Hamlet indgår på lige fod med små og større event og attraktioner. Det hænger ikke
sammen med de initiativer der er igangsat i 2015, samt den markedsføring der vil ske. Hvis man vil det her,
skal det også tydeligt fremgå af en kulturpolitik og vigtigheden omkring tiltrækning af turister og det vil
skabe mere vækst i byen og på destinationen til glæde for erhvervet og kulturlivet.
11.
Helsingør Kommunes Biblioteker
Overordnet set er Kulturpolitikken en rigtig god politik, der i den grad kommunikerer værdien for
samfundet og borgerne i at være ambitiøs på kulturområdet. Kultur er vigtig, og det er vigtigt at forklare
hvorfor, hvilket politikken gør rigtig godt. Hvad enten det handler om dannelse, fællesskab, identitet, lokal
sammenhængskraft kobles disse begreber på fin vis sammen med det, som i Helsingør Kommune også er
vigtigt for en kulturpolitik; nemlig at understrege institutionernes rolle i forhold til at fremme vækst og
turisme
gennem
arbejdet
med
kommunens
fortællinger.
Helsingør har en unik historie, og den er heldigvis tydeligt tænkt ind i kulturpolitikken som en motor for at
tiltrække turister og ikke mindst for arbejdet med at være Nordsjællands bedste bosætningskommune.
I den forbindelse kunne kravene godt stå tydeligere til kommunens kulturinstitutioner ved at fremtrække to
opgaver:
1. At vi alle har et formål og en opgave med at sikre det gode liv for borgerne gennem kvalitetstilbud til alle
(bredden).
2. At vi alle har en opgave med at bidrage til en turisme og vækststrategi, gennem eksempelvis store
begivenheder af national og international karakter (det spektakulære).
Disse to spor kunne trækkes skarpere op som en målsætning for alle kulturinstitutioner, velvidende at
forskellige institutioner vil hælde mere til den ene side end den anden. Men ved at stille det op som en
fælles målsætning for alle, sikrer vi at alle bidrager til begge spor, som unægtelig hænger sammen. Bredden
og det spektakulære, går hånd i hånd, når vi tænker det gode liv, livsduelighed for alle borgere, tiltrækning
af nye borgere og turister.
Generelle kommentarer:
Overskriften ”Oplevelser er noget, vi streamer. Viden finder vi via Google” står uimodsagt. I og med de
efterfølgende – virkelig gode – afsnit, ikke direkte er sat i sammenhæng med overskriften, kommer den til
at stå som en løs uimodsagt påstand.
Påstanden kunne godt adresseres tydeligere da kultur, dannelse, læring og kulturelle fællesskaber jo netop
er det, vi alle skal fremme for at bryde den differentiering i samfundet, som påstanden er et udtryk for.
Eksempelvis er Google en filterbobbel, hvor man primært finder viden, der ligner noget man har fundet før.
Det
betyder
at
man
ved
at
bruge
Google
finder
sig
selv
igen
og
igen
og
igen.
En ambitiøs kulturpolitik skal netop understrege, hvordan man får andre perspektiver på livet, og hvordan
det er med til at danne os som borgere, der har udsyn og indsigt, og herigennem animere til lysten til at
gøre noget for andre. Kort sagt: Man bliver klogere hos os!
Kompetencer, læring og kulturinstitutioner
Dette leder til en dimension af kulturinstitutionernes virke som ikke fremstår særligt tydeligt i
kulturpolitikken. Flere af kulturinstitutionerne, eksempelvis Musikskolen og bibliotekerne, arbejder med at
give borgerne, børn som voksne, generelle og specifikke kompetencer. Der står ikke særligt meget om
læring i kulturpolitikken. Fra bibliotekernes side arbejder vi meget med at give borgerne kompetencer for
at understøtte livslang læring og en god start på livet.
Eksempelvis har vi i 2014 afholdt 96 IT-kurser, hvilket bidrager til borgernes kompetencer i forhold til digital
selvbetjening. Herudover har vi ugentlige IT-cafeer drevet af frivillige, hvor borgere kommer og får hjælp til
de IT problemer, de har.
Læsning og livslang læring
Et endnu større område hvor vi arbejder med at understøtte reelle kompetencer er i forhold til læsning. Vi
ved fra undersøgelser at læsning er den allervigtigste kompetence for at indgå i samfundet gennem hele
livet. Derfor arbejder vi med at styrke læsekompetencer både hos børn og voksne. Sidstnævnte
eksempelvis gennem etableringen af et bibliotek og fyraftens arrangementer i 3Fs lokaler på Rønnebær
Alle, for at få litteraturen tæt på borgere som ikke læser så ofte.
Et barns læsekompetencer grundlægges meget tidligt i livet og bibliotekerne spiller en vigtig rolle her; både
som vej ind til litteraturen men også som en vej ind til kulturoplevelser generelt. Vi ved fra undersøgelser at
adgang til litteratur og lystlæsning hos børn er to af de vigtigste faktorer for at styrke barnets evne til at
læse. Derfor bruger vi mange ressourcer på at give børn læselyst.
Af tiltag der styrker lystlæsning hos børn, kan nævnes: bogstart, kulturkufferter, bogfestivaller på skolerne,
læseklubber og bogcafeer for teenagere, På samme Hammel, læsekampagnen Sommerbogen,
skriveværksteder med professionelle forfattere for de 11-18 årige.
Herudover tilbyder vi biblioteksintroduktioner for alle klassetrin og gennem samarbejde med
børneinstitutionerne, når vi alle børn i dagtilbud. De allermindste når vi via samarbejdet med
sundhedsplejerskerne og herudover har vi forskellige tilbud om sprogstimulering og sprogcafeer for at nå
de, som har sværest ved det danske sprog og derfor også har svært ved at læse.
Kort sagt laver flere af kulturinstitutioner et væsentligt bidrag til at understøtte borgernes livslange læring i
forhold til generelle og specifikke kompetencer.
Bibliotekerne bidrager også væsentligt til at understøtte undervisning på alle niveauer ved at give adgang til
viden, litteratur og information. Et arbejde som også bidrager til en generel dannelse af alle de borgere som
låner vores materialer. I 2014 havde vi 27 000 aktive lånere, der tilsammen lånte 874 000 materialer. Der
ligger en stor kim til dannelse, udsyn og fællesskaber her.
Værdi og biblioteker
Den vigtige italesættelse af kulturinstitutionernes bidrag til værdiskabelse og vækst, har en lidt ensidig
fokus i politikken, da den primært beskæftiger sig med den værdiskabelse, der har eventagtig karakter.
Denne er vigtig, men kulturinstitutioner, kan skabe værdi på andre måder og hermed bidrage til væksten.
Indenfor biblioteksområdet lavede det økonomiske analysebureau Copenhagen Economics i foråret 2015
en rapport som påviste den samfundsøkonomiske værdi af bibliotekerne i Danmark. Rapporten undersøgte
ikke alle områder, men der hvor der var den tydeligste samfundsøkonomiske værdi var i forhold til børn og
læsning. Et arbejde der alene bidrager med 2 mia. hvert år på landsplan.
Kort sagt er der også andre måder at bidrage til vækst og værdiskabelse på end det fremgår af
kulturpolitikken i dens nuværende form. Kulturpolitikken italesætter heldigvis også værdien af kulturen i sig
selv. Her er det påfaldende at i første afsnit af Kultur skaber værdi at læsning, litteratur og biblioteker ikke
nævnes, da det er et af de kommunale kulturtilbud, der benyttes af flest borgere.
Kulturens fællesskaber og socialt kulturforbrug
Under indsatsområde 1 Kulturens fællesskaber er der to områder som med fordel kan trækkes frem som vi
ser det, sammen med de øvrige under dette punkt.
Bibliotekerne spiller en meget vigtig rolle i deres lokalområder i forbindelse med at støtte op om mange
forskellige lokale aktiviteter og foreninger, eksempelvis uge 31 og jazzklubben i Hornbæk, LitteraTOUR,
Nordisk Litteraturdag, Auschwitzdag, Epifanifestivallen mfl.
En anden vigtig funktion for at fremme kulturens fællesskaber - som bibliotekerne på mange fronter
arbejder med - er hvad man kunne kalde socialt kulturforbrug. Det er eksempelvis alle vores klubber, hvor
almindelige borgere mødes og diskuterer,
hvad de har læst af bøger eller hørt af musik oa.
Lytte- og læseklubberne er vigtige, da borgere mødes om kulturen og diskuterer den med hinanden og
dermed opstår fællesskaber på tværs, med kulturen som løftestang for den lokale sammenhængskraft.
Andre
steder
hvor
bibliotekerne
bidrager
Det følgende er forskellige steder i kulturpolitikken hvor vi savner bibliotekernes indsats nævnt eller
beskrevet.
At
være
godt
for
noget.
At
være
godt
i
sig
selv.
I afsnittet hvor det trækkes frem at ”vi i Helsingør har valgt at bygge på vores unikke kvaliteter…” kunne
man også nævne den måde, som værftets historie er en integreret del af biblioteket i Kulturværftet på. En
af grundene til at Bibliotek Kulturværftet er så exceptionelt, er netop den måde stedets historie afspejles i
indretningen af specielt børnebiblioteket og udsmykningen på de forskellige etager. Det er med til at skabe
lokalt
ejerskab
for
stedet,
samtidigt
med
at
vi
formidler
byens
historie.
2. Oplevelser og begivenheder
I første afsnit kunne man også nævne Cirkusskolen i Vapnagård, der hvert år samler 120 børn fra hele
kommunen, og som samtidigt er et initiativ, der er med til at understøtte HH-samarbejdet, i og med at
Cirkusskolen
også
foregår
i
Helsingborg.
5. Helsingørs historier - kulturarv
Bibliotekerne arbejder med at fortælle kommunens historier løbende gennem udstillinger. Mere specifikt
bidrager Helsingør Rummet på Bibliotek Kulturværftet og vores arbejde med Helsingør Leksikon
kontinuerligt
til
at
formidle
og
videreudvikle
historierne
om
vores
kommune.
6. Det’ for børn – eventyrernes by
I afsnittet ”Børns egne initiativer og legekulturer er vigtige, og skal ….” Her savner vi den vigtige rolle som
børnebibliotekerne spiller hver evig eneste dag, som mødested for alle byens børn og deres forældre. Her
kommer de og får gode råd til læsning, spil og film. Vi er brugt som udflugtsmål, fordi vi tilbyder nogle
inspirerende omgivelser at have kvalitetstid i som familie. Kort sagt mødes børn og deres forældre sammen
om kulturens mange udtryksformer hos os.
12.
Multikulturelt Forum
Om den nye kulturpolitik i Helsingør Kommune.
Helsingør har altid været en by, hvor mange kulturer mødtes.
I -60érne og -70érne tiltrak store arbejdspladser som Værftet, Asp-Holmblad og Karen Volf samt andre
mindre virksomheder i Helsingørområdet arbejdskraft fra især det tidligere Jugoslavien og fra Tyrkiet.
Disse arbejdspladser er nu nedlagt eller flyttet.
I -80érne og -90érne og op til i dag kom flygtninge, hvoraf størsteparten har mellemøstlig baggrund.
Ud over folk med rødder i det tidligere Jugoslavien, Tyrkiet og Mellemøsten huser Helsingør også borgere,
som af forskellige årsager er kommet hertil, fra en lang række andre lande.
Ifølge Danmarks Statistik for 2014 udgjorde samtlige indvandrere, flygtninge og deres efterkommere bosat i
Helsingør Kommune 11,8 % af kommunens befolkning.
De mange forskellige kulturer er altså en væsentlig del af Helsingørs nyere historie og bør derfor
medregnes i den nye kulturpolitik.
Vi vil foreslå, at der satses på to områder:
1. Fortsat økonomisk støtte – også ud over denne byrådsperiode – til Multikulturelt Forums
Kulturfestival, som i år for første gang afholdes på Ravelinen i Helsingør Kulturhavn.
Festivalen bliver i år den 17. festival.
Indtil nu er festivalerne blevet afholdt i udkanten af Helsingør by dels i Vapnagårdparken (nu Villa
Fem), dels i og omkring Sthens Kirke og det tyrkiske Kulturhus.
Festivalen har gennem årene haft deltagelse af en række større og mindre indvandrerforeninger
samt forskellige humanitære foreninger fortrinsvis hjemmehørende i Helsingørområdet, men
udvider nu med kulturelle og kulturbærende foreninger og organisationer fra hele Nordsjælland og
fra Helsingborg.
Festivalens mål er at vise den kulturelle mangfoldighed i hele det store lokalområde, som
Nordsjælland og Helsingborg og omegn udgør.
Multikulturelt Forum er en uafhængig forening, hvis formål er at skabe et forum for foreninger og
enkeltpersoner på tværs af kultur, etnicitet og religiøst tilhørsforhold med henblik på at fremme
gensidig forståelse, respekt og accept af forskellige levemåder og kulturer.
2. Der skal findes en permanent placering til Helsingør-tapetet – en placering som yder dette unikke
værk fuld retfærdighed, og som er tilgængeligt for både byens borgere og turister.
Der findes kun få tapeter af denne art – alle inspireret af det berømte franske Bayeux-tapet, som
skildrer slaget ved Hastings 14. oktober 1066 ved byen Hastings i Sussex i det sydøstlige England og
var det afgørende slag i den normanniske erobring af England. men kun Helsingør-tapetet fortæller
en nutidig historie fortalt/broderet af kvinder, som på egen krop har mærket den historie, tapetet
fortæller.
Det 31 meter lange Helsingør-tapet er ikke bare et stykke broderiarbejde af imponerende
dimensioner. Det er også et håndgribeligt stykke integrationsarbejde, idet tapetet i 2001-03 var en
del af et integrationsprojekt i Helsingør kommune.
37 flygtninge- og indvandrerkvinder fra 12 forskellige lande deltog i arbejdet. Kvinderne brugte
sammenlagt 50.000 timer og broderede omkring en million sting på det lange billedtæppe, der
fortæller om livet i deres hjemlande og om mødet med Danmark og dansk kultur, da de kom til
landet i -70’erne og -80’erne.
Det er derfor en sjælden perle, Helsingør Kommune er ejer af, og den bør ikke være gemt væk i et
museums magasin, men i respekt og beundring indgå som en skattet del af Helsingørs nyere
kulturarv.
13.
Ungdomsskolen
Ungdomsskolens A-MED byder udkastet til ny kulturpolitik velkomment – og håber udbyttet bliver en
skarpere kulturprofil for hele Helsingør Kommune og dermed også handleanvisninger for hvilken vej vi som
skole skal træde i vores fælles udvikling, indvikling og afvikling af Ungdomsskolens medvirken i det store
kulturbillede.
Vi vil dog opfordre til at der fremover bliver sat yderligere fokus på kulturaktiviteterne for unge OG at det
bliver adskilt fra børnekulturen – og omtale af samme.
Det er rigtigt at ungekulturen KAN være en svær størrelse (kap. 6 – s. 14) – men vi vil opfordre til (og gerne
medvirke i) en større indsats der kan fange endnu flere unge i alderen 13-25 år. Dette kunne f.eks. være via
en skarpere målgruppe-definition, en kortlægning af de eksisterende tilbud, en central koordinering (f.eks.
via en unge-kulturkonsulent) og en tydeligere vision for HVAD/HVORDAN/HVORNÅR vi fremover skal
arbejde og samarbejde med og omkring de unge.
Da en stor del af Ungdomsskolens aktiviteter bæres af ildsjæle og frivillighed, så opfordrer vi KIB og
kulturpolitikken til at bygge ovenpå den kommende frivillighedspolitik, og at der fremover bliver lagt en
tydeligere strategi for hvordan vi som kommune håndterer og honorerer frivillighed i kulturarbejdet.
Slutteligt vil vi gerne give stor ros til det store arbejde der tydeligvis er lagt i udarbejdelse af kulturpolitikken
– det sætter en tydelig standard, der gør det nemt for os som skole/institution at navigere efter!
Vi glæder os til at komme (endnu mere) i gang!
14.
Den Internationale Højskole (IPC)
Helsingør har altid været en international mødeplads, noget som Den Internationale Højskole i al
beskedenhed også har bidraget til siden 1921..
Vi kan med tilfredshed notere, at det internationale perspektiv i høj grad er til stede i forslaget til en ny
kulturpolitik, at der er vilje til åbenhed, møder og samarbejder på tværs af kulturer, og at det internationale
er et indsatsområde.
Den Internationale Højskole ønsker også fremover at være del af både det folkelige og det professionelle
kulturliv i Helsingør, og vil i den forbindelse særligt pege på den foreslåede friby-ordning for forfulgte
forfattere, som vi tog initiativ til sidste år, og som et enigt kulturog turisme-udvalg nu bakker op om.
Helsingør som friby vil spille godt sammen med Helsingørs image som en åben kulturby.
15.
Helsingør Teater
Helsingør Teater vil indledningsvist takke for samarbejdet og inddragelsen i arbejdet med forslaget til ny
kulturpolitik i Helsingør Kommune.
Det er med stor fornøjelse vi har læst det foreløbige resultat af arbejdet i form af udkastet af april 2015.
Vi har især hæftet os ved
- at der i udkastet lægges stor vægt på at inddrage alle kulturaktører i de fremtidige handleplaner, ikke
mindst civilsamfundet,
-at der fortsat skal bygges på kunstens og kulturens egne kvaliteter,
-at der skal samarbejdes på kryds og tværs, også med nabokommuner og med vore naboer i Sverige,
-at kulturpolitikken skal bygge på stærke samarbejder og netværk,
-at der skal fokus på nærmiljøer og på såvel egne borgere som tilrejsende
-at åbne op overfor det nye og de nye, som styrker og udvikler fællesskaber, der rækker dybt ind i vores
nærmiljøer og langt ud i verden
Og ikke mindst glæder vi os over, at det på indsatsområderne bl.a. foreslås at prioritere:
 At understøtte kulturelle aktiviteter, der udfoldes og overrasker publikum i utraditionelle rum
 at understøtte kulturinstitutionerne, når de vil ”ud af huset” og benytte sig af nye rum
 at arbejde for at kulturinstitutionerne er åbne for eksperimenter og samarbejder udenfor deres egne
rammer
 at fortsat udvikle mulighederne for at borgere og gæster kan møde kunst i det offentlige rum
 at udfordre og nytænke den måde, der arbejdes med kunst og kultur i vores fælles byrum
 at udvikle og understøtte kulturelle samarbejdsprojekter med udenlandske partnere
 at udbygge kultursamarbejdet med Helsingborg og indenfor Øresundsregionen
 at sikre at alle børn har adgang til kulturtilbud
 at understøtte kulturaktører, der indgår i nye samarbejder og fornyer kulturelle og kunstneriske udtryk
16.
Jørgen Manniche
NOGET OM BILLIG KRAFT:
Kæmperos for Helsingørs kulturvisioner og mange af de let topstyrede, mere end borgerskubbende
handlinger. Få den 16 sider nye pjece om kulturpolitikken. (Se under kulturudvalget). Kronerne tjener sig
ind, Ryberg o.a., når de alligevel sætter mennesker i gang i alle aldre og kredse og gør os klogere og tættere
på hinanden og os selv og de andre, fører os ind i og ud af gemmer, til krammevenner. Vi kan bedre
sammen og mere selv, en blind kan se, og vi opdager, de professionelle og det utraditionelle kan bruges i
opspillet. Amatører har tit (råd til) større mangfoldighed og kender andre kampe. Kultur kan forandre,
synliggøre, forebygge. Men borgerne i Helsingør er stadig tit splittet unødigt. Hvor var integrationsrådet til
den dårligt indkaldte høring torsdag aften ? Mine 15 relevante lokale facebookgrupper gav intet praj. Vi
får et ungeråd og finder snart et ungdomshus, fik vi ældre at vide, og det ved vi, der er et mylder af behov
for, hvis de unge kan finde sammen.
Vi hørte fra salen, at Elværket i dag ikke har plads til mange unge. Vi ved, at kommunen savner flere bølger
end Ålsgårdes, møde- og øvesteder – og at værftet og Toldkammeret ikke rigtig er til mange initiativer
nedefra, som panelet ellers efterlyste. Og den prof. digterjæger har ikke råd til et pulterkammer, at være
rolleforbillede, rådgiver. Det vrimler med købekultur – er det kommunens opgave ? spurgte Ryberg. Nej til
Danmark rundt i gaderne, ja til Helsingør rundt på vejene ! Ja til Shakespeare-inspirationer året rundt. To
be or not !
Men Ryberg o.a. slog korsets tegn, da jeg efterlyste et nyt kulturelt samråd, på nye præmisser end det
udlevede. Et, der ikke klamrede sig til mdl møder, men var meget i marken for at koordinere og lette store
projekter, hjalp en lyrikcafe og et sanglab på benene, udgav en ordentlig kulturkalender og en vejviser på
nettet og sikrede nogle teaterspil til sundtoldsmarkedet.
Findes de ildsjæle ? Jeg tror godt, folk vil slå sig ned i Helsingør, hvis grokulturen blomstrede – endnu mere
end glokulturen ? Jeg var selv heldøgns efterskolelærer for at styrke demokratilæring og samspil. Men
modspillene blev for mange, for de voksne havde for meget eget i gang og kun eet liv, så Grundtvig blev eet
fedt og næsten alle gladest for det lette, færdigsyede og autoritære, samt det banale, der ikke satte debat
og krævede nye løsninger, undtagen når vi lavede teater. Det har de voksne sjældent tid til i Helsingør.
Er det da kulturens opgave ? Og giver kultur ikke nederlag til for mange, som sporten, skolen, legen,
arbejdet ? Tør vi være kreative en gang til ? Skal konkurrencer undgås ? Sker valgene på de højtråbenes og
vennernes ven-præmisser ? Er der roller til alle ? Som tilfredsstillende arbejdspladser og kærestekabaler,
der smerter så længe, at misbrug jages. Der var elever, jeg aldrig nåede, andre fik ændret et 0 til
spændende liv, store eksaminer, en facebooktak 40 år senere. Jeg ville have optrådt meget mere selv. Jeg
kunne, men nederlagets smerte gjorde meget umuligt og trættekære erstatninger.
Kultur er velværd, identitet, samspil, styrke – hvis vi vil. Den kan godt blive en stor luksusliner til de stærke
og stjæle fra omsorgen. Men det, v i taler om, er brøkdele på det store kommunebudget, trods i
virkeligheden blandt de højeste pr borger i verden, for tilgængelighed til et helt liv, mange generationers
selvværd, ingen angst i kvartererne. Vil du ha en hånd, spør de mig tit, netop dér, med et smil, der aldrig
kan drives ud. Men giv os et par nye amatørscener, vi kan fylde ud, nu vi mister den bedste i verdensbyen.
Send ønsker og kommentarer til kulturudvalget, inden høringen slutter 20/5.
17.
Slots- og sognepræst Kirsten Evald Grønbech
Tak for et fint udkast til kulturpolitik for Helsingør kommune.
Jeg glæder mig over blikket for betydningen af bredden i kulturudbuddet og forståelsen for kulturens værdi
i sig selv og dens betydning for identitetsdannelse, læring, fællesskab osv.
Jeg tænker på, om kirkernes kulturtilbud kunne tænkes med.
Ikke selvfølgelig at vores tiltag skal nævnes, men vi har eksempelvis en International Orgelfestival, som godt
kunne være et af de smalle såkaldte kulturelle Fyrtårn i byen. Vi inviterer hvert år Internationale kunstnere
til at spille på den verdensberømte komponist Buxtehudes orgel i Sct. Mariæ kirke, ligesom alle kirkerne
holder middagskoncerter for turister i sommerperioden. Dette er bare nævnt som ét eksempel. Et andet
kunne være, at vi i vores korvirksomhed danner og uddanner unge mennesker til selv at kunne synge og
blive fremtidige kulturydere og –nydere.
Jeg synes, vi som kirker, der også er kulturudbydere, forbliver lidt usynlige i udkastet. Men der er en hel del
kulturnydere (og –ydere), som træder over vores dørtærskel, og også en hel del turister. Mit anliggende er
altså, om vi som kulturaktører, der også er med til at formidle byens kulturarv, kunne tænkes mere aktivt
med og gøre det kulturelle spektrum endnu bredere?
18.
Kirsten Winther
Jeg synes generelt, at dette er en fantastisk godt og sprogligt levende dokument, som både oplyser, åbner
og viser.
Det er en glæde.
Sproget er godt – ligetil og samtidig nærværende.
Dette nærvær er så vigtigt for at det fremadrettede arbejde med dokumentet skal lykkes.
Få ting: Et ord på side 3 som ”streamer” er måske godt nu, men bliver det ikke hurtig umoderne? Disse
meget påfaldende ord, som vi bruger lige nu, har det med at have en meget kort levetid, hvorefter de
falder igennem.
Jeg tænker på det samlede dokuments levetid, som vel er mere end et par år?
Vedr. side 2, så er billedet meget lidt levende til en begyndelse, set med mine øjne. Vi husker det godt, og
da var situationen i bund. Billedet skal måske være et sted, bare ikke som begyndelse, som indledning til
forordet. Man bliver lidt træt, når man ser det.
Og vedr. side 2 så synes jeg, at den nederste halvdel af siden er langt mere levende og smittende end den
øverste. Der er et for tungt afsæt i sidens første halvdel.
19.
Helsingør Aftenskole og Folkeuniversitet
Forslag, emner, overvejelser vedr. programpunkter i en ny kulturpolitik
De forslag, der følger nedenfor, vil næsten alle forudsætte et samarbejde med andre kulturaktører, som
kun i få tilfælde er taget i ”ed”. Vi håber på forståelse for, at vi har inddraget andre i vore overvejelser,
uden i alle tilfælde at have spurgt først; vi vil tage en afvisning med oprejst pande – og med fuld forståelse.
Men ser da gerne det modsatte. Nogle af ideerne kan realiseres helt ved egen hjælp og med egne midler,
andre vil være godt hjulpet med fællesskabets moralske – og mediemæssige - opbakning, og atter andre
ville måske gøre sig bedre ved en ekstra økonomisk opbakning. Forslagene fremsættes i en ikke-prioriteret
rækkefølge.
1. Helsingborg/Sverige, vor nabo. En uge om året er Sveriges-ugen. (måske blot 2-3 dage) Den
indledes af de 2 borgmestre på hver side af Sundet, og den svenske borgmester giver en kort
orientering om, hvad der sker på den anden side, hvilke planer og udfordringer, man står over for.
Så følger en orientering om de store spørgsmål i aktuel svensk politik og endelig bliver der
orienteret om, hvad der sker kulturelt. Det handler om litteratur, film, musik, billedkunst, og der
indbydes til filmforevisning. I forlængelse heraf indbydes til det årlige svensk-kursus over 5
mødegange, som omfatter svensk-undervisning, historie, kultur. Underviserne er danske og
svenske. Kan evt. gennemføres under folkeoplysningsloven, evt. med de såkaldte 10% tilskud.
2. Marinbiologisk laboratorium. Mens Øresundsakvariet er kendt af de fleste, kender færre til den
forskningsinstitution under Københavns Universitet, der har til huse i samme bygningskompleks.
Her udføres et meget stort forskningsarbejde, ofte finansierers af betydelige midler fra
forskningspuljer, EU m.v. det er bl.a. herfra man hentede forskere til Galathea-ekspeditionen osv.,
men kontakten til byen er beskeden. Det vil vi – men også Laboratoriet – gerne gøre noget ved.
Det kunne f.eks. gøres ved en årlig forskerdag, hvor laboratoriet, evt. i et samarbejde med
folkeuniversitetet, indbød til et åbent hus, hvor man redegjorde for igangværende forskning og så i
øvrigt svarede på spørgsmål, der evt. var indsendt forinden.
3. Hamlet/Shakespeare. Shakespeare har fået sin egen arbejdsgruppe nedsat af kommunen, og her
vil vi så blot afvente nye udspil. MEN vi, som siden 1999 hvert år har gennemgået 1, evt. 2, af
Shakespeares dramatiske værker, kunne gerne ønske en yderligere eksponering, f.eks. ved en årlig
gennemgang af et værk, med en Hamlet-gennemgang f.eks. hvert andet år. Det kunne ske på
Kronborg, selvsagt i et tæt samarbejde med Hamlet-scenen og evt. Kronborg. En lørdag – en hel
dag – i efteråret, eller? Bør suppleres med en efterfølgende fremvisning af værket (dvd). Bør
kunne være selvfinansieret.
4. Helsingørs historie. Helsingør har både en enestående historie, og et dygtigt museumsvæsen.
Museumsforeningen løser et vigtig formidlingsopgave, og trækker et stort publikum. Måske er der
ikke behov for yderligere, og måske kunne man alligevel overveje en årlig museumsdag, hvor ny
forskning præsenteres, og hvor der samtidig indbydes til de årlige 3 mødegange om Helsingørs
historie, arkitektur og navne. Nye borgere skal også have en chance for at være med!
5. Den internationale højskole. Helsingør betyder meget for eleverne på IPC, men måske mister
borgerne i Helsingør en spændende mulighed for at møde den store verden, der hvert år tilbringer
mindst 3 måneder på skolen. En gang om året kunne Helsingør møde IPC- hvor også Søren
Launbjerg i hvert fald vil akkompagnere til den fællessang, som fortsat er en tradition på højskolen.
Deltagerne medbringer en beskeden dansk gave til eleverne på skolen, som en symbolsk gestus for
gæstevenskab.
6. Holocaust-dagen. Hvert år d. 27. januar markeres rundt om i Europa den internationale
holocaust-dag, som man i Danmark har valgt at kalde Auschwitz-dagen. Helsingør kommune har
gennem næsten alle årene ydet en stor indsats gennem initiativer henvendt til dels skolerne, dels til
den generelle offentlighed. Pr. tradition er det bormesteren, der åbner markeringen hvert år.
Begivenheden bør måske indbygges i byens kulturstrategi som en påmindelse til alle aktører, som
vil kunne gøre en indsats.
7. De løbende kulturfestivaler. Domkirken, Sct. Mariæ kirke, Bibliotek Kulturværftet og Helsingør
Aftenskole og Folkeuniversitet står for at kunne byde velkommen til d. 5. kulturfestival, mellem jul
og helligtrekonger 2015, denne gang med kommunen som medarrangør. Festivalerne finansieres
ad hoc og typisk med egne midler fra de samarbejdende institutioner, med et meget
tilfredsstillende deltagertal. Men en endnu større eksponering ville være til glæde for
arrangementerne – og give flere mulighed for at være med. Det måtte gerne hedde sig, at der
hvert år er mange festivaler i Helsingør – for det er der jo!
19. Øvrige svar og kommentarer
7.december 2014 Ole Bjørn Rasmussen
Det lyder jo flot med all den kultur vi har i Helsingør Kronborg – Søfartsmuseet – Kulturværftet – o.s.v.
Men hvad med den folkelige lokale kultur som ”Helsingør Amatørscene” i ”Strien”, der underholder børn og
voksne for en billig penge.
Burde den scene ikke være en del af det helsingoranske kulturliv?????.
Som jeg har forstået er de i 2015 vel nærmest blevet spist af med et kælderlokale under Rønnebæralle
Skole.
Hvis Helsingør Kommune skal ha’ en ny kulturpolitik – der ikke kun skal tilgodese finkulturen og turisterne –
vil det være en god ide
at tænke et lokalt folkeligt underholdnings initiativ som Helsingør Amatørscene med i projektet.
15. december 2015, Henning Wettendorff på Facebooksiden Helsingør Kulturpolitik
Det er på mange måder et rigtigt godt oplæg: 4 værdier og 8 indsatser samlet i et dokument. Tak for det.
Værdi III beskriver Helsingørs historiske værdier og autenticitet - fint - og måske mere en konstatering og et
grundlag. Lad os bruge det.
Værdi I og IV er store og spændende felter - demokratisering og samarbejde..
Jeg vil blot skrive lidt om Værdi II som handler om netop - værdier. Mest for voksne. II nævner dels den
værdi, kunst og kultur har i sig selv:
"Kultur kan skabe meningsfulde sammenhænge for den enkelte og i fællesskabet, og kultur er med til at
skabe identitet, give plads til fordybelse og udvikle betydningsfulde relationer for både børn og voksne."
Og så nævnes i samme åndedrag at "Kulturen skaber også værdi gennem vækst, arbejdspladser og økonomi
med øget turismeomsætning."
De to ting har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre, og ‘værdibegrebet’ fortjener derfor at blive
diskuteret her.
Der behøver dog absolut heller ikke at være nogen MODSÆTNING mellem de to ambitioner for borgernes
kulturelle trivsel og udfoldelser på den ene side, og for borgernes og virksomhedernes pengepung på den
anden side. Det er berigende på flere måder med folk til huse.
Men det er ikke to ting der blot kan slås sammen under en “værdi-hat”.
Når man så kigger efter, hvilke af de 8 foreslåede indsatser, der synes rettet mod hhv. den ene og den
anden ‘værdi’ - så er det ikke ret klart, hvilke der retter sig mod hvad. Kulturen er måske netop pr.
definition ustyrlig, men nu taler vi jo om en kulturpolitik.
Det skinner igennem, at der i en række indsatser lægges op til at "aktivt udvikle" lokale, kulturelle
fællesskaber samt at "bruge mangfoldigheden" blandt borgerne til at være de perfekte værter for
internationale gæster.
Her mener jeg at Helsingør i højere grad også må understøtte de kulturelle platforme i kommunen, som
ikke specielt tager sigte på (inter)nationalt rettede events eller på sammenhængskraften i lokalområderne.
Først som sidst handler det om at anerkende og bidrage til at kulturens iboende værdier kan trives lokalt.
Trives, så både skabere og forbrugere af kultur i Helsingør kan næres ved kunst og kultur - frem for at skulle
fremme værdier som først og fremmest er 'danske', 'økonomiske' eller noget helt tredje.
Kulturen rummer både ‘bredt’ og ‘smalt’. Den balance kan være svær nok i det daglige. For mig er det
vigtigste nok, at kulturen ikke betragtes som et smøremiddel - at kunst og kultur ikke behøver at blive
hængt op på og begrundes med alle mulige andre vigtige formål for at få opmærksomhed.
At billedkunst ikke reduceres til alene illustration og dekoration. At musik ikke reduceres til lydspor og
jingles. At et bibliotek er aktivt kulturog vidensformidlende, og at det kan ske på alskens måder.
Kulturen kan heller ikke håndteres ud fra, at den fremmer kreativiteten og innovationen i samfundet. Vel
gør den det, men HVORDAN kan ikke programsættes. Det er egentlig selve min pointe, at kunsten og
kulturen er noget ikke-programmerbart. Men at programmering sagtens kan være kunst (meget gerne, for
at blive betragtet som kultur, og ikke blot som elektronisk effekt).
Det betyder ikke, at kulturen ikke også kan indgå i alle mulige andre sammenhænge og hjælpe med at
‘sælge’ alt muligt andet. Men det er ikke kulturpolitikkens opgave som sådan. Og i de sammenhænge bør
kulturen kunne opnå den fornødne støtte og investeringer fra de sammenhænge den så indgår i - herunder
minifestivals som CPH:DOX, INDEX: Award og Golden Days (for ikke at tale om allehånde idrætsevents).
Hermed slet ikke sagt at den slags event kan undværes, og at kommunekassen ikke skal spæde lidt til for at
tiltrække dem.
Jeg vil i det helt taget gerne have noget mere, og ikke blot mere af det samme, men uden at undvære ret
meget... kender I det?
Noget må vi selvfølgelig selv til lommerne for at dyrke, og en del må vi helt til Helsingborg, Humlebæk eller
Hillerød for. Men selv om Helsingør Kommune bruger flere kulturkroner pr. borger end næsten alle andre,
er der heldigvis tale om småpenge i forhold til det samlede kommunale budget.
16. december 2014 Gert Brask
Hej kulturpolitik-folk!
Da jeg netop har læst artiklen i Helsingør Dagblad (fra 6. december) vedr. kommunens ønsker om
kommentarer til kulturpolitiken, sender jeg her et lille indlæg.
Af de mange gode kulturtilbud i Helsingør Kommune - ofte ret så poppede - savner jeg i den grad
billedkunsten.
Vi har tidligere haft skiftende udstillinger på Marienlyst Slot, varetaget på strålende vis af inspektør Mona
Faye, og på det gamle Hovedbibliotek, hvor ekspeditionsleder og kunst-elsker Poul Sørensen i mange
år arrangerede udstillinger af højt niveau. Tidligere blev der også vist forskellige udstillinger i
Toldkammerets loftslokaler, men den aktivitet er vist nærmest gået i sig selv, måske på grund af manglende
opsyn. Med slottets nuværende tilstand og efter bibliotekets flytning til Kulturhavnen, mangler vi de
skiftende, kvalitative udstillinger i kommunen.
Der burde kunne findes gode, velegnede vægge/lokaler et sted, gerne i forbindelse med Kulturværftet, hvor
der kunne præsenteres skiftende kunstudstillinger af kvalitet.
Hvis ønskeligt, ville jeg gerne selv involvere mig i arbejdet.
9.januar 2015 Preben og Vibeke Rasch
For mig er det meget vigtigt at vores kulturpolitik er så bred som mulig, da det er med til at erhverve en så
bredsprektert viden/horisont så muligt. Specielt i mine tanker er vores amatørscener i det bredsprekteret
senarie, dem må vi have med her, de giver os nogle rigtig dejlige oplevelser på grund af deres ildhu ,glæde
og dygtighed, og publikum strømmer jo til deres forestillinger, de hører absolut med i helsingørs
kulturpolitik, den må og skal høre med, og de knokler for det. Vi har en teatersal i ”strien”,og den skal
selvfølgelig bruges til teater og ikke stå hengemt.
Januar 2015 Tove Andersen (som debatindlæg i pressen)
Kultur for alle i Helsingør – eller kun for eliten?
DEBATINDLÆG: Jeg skriver dette indlæg som almindelig borger i Helsingør kommune men også som
bestyrelsesmedlem i Helsingør Kunstforening, igennem 6 år.
Forleden besvarede jeg et spørgeskema udsendt til Helsingør kommunes borgerpanel, ganske vist sendt til
min mand, men da jeg især interesserer mig for kultur, også i denne kommune, lod han mig gladelig
besvare skemaet.
Jeg skal ikke referere spørgsmålene detaljeret, men dog fortælle at jeg blev mere og mere bevidst om,
gennem spørgeforløbet, at jeg syntes at kulturen i kommunen er blevet alt for elitær, forvaltet af offentlige
embedsmænd… og kvinder, der gerne vil dyrke prestigegivende arrangementer.
Jeg blev bevidst om, at jeg efterlyser gode folkeligt vedkommende arrangementer. Ikke hornmusik og
fadbamser, men kultur der oplyser, udvikler og beriger os alle sammen i fællesskabet – borgere i Helsingør
kommune! Arrangementer der taler ligetil og jævnt om store ting, sådan vi alle kan være med.
Den tone finder jeg ikke ret ofte i de kulturarrangementer der bliver tilbudt os i dag. I al fald ikke noget der
taler til min forståelse af folkelig kultur.
Lad mig nævne en anden vinkel på samme problem.
I Helsingør Kunstforening er vores formål bl.a. at arrangere kunstudstillinger, både for vore medlemmer,
men også for alle mennesker der har lyst til at se dem.
Nu er det sådan, at når vi har ideen til et udstillingsarrangement bruger vi mere tid på at få lov til at være et
sted i kommunens lokaler end det tager at arrangere selve udstillingen.
Jeg har efterhånden været med til personligt, at støde på muren mange gange, vedrørende lån af f.eks.
Toldkammerets udstillingslokaler, Toldkammergården og Kulturværftets Krydsfelt, dette selv om disse
lokaliteter tilsyneladende står tomme og ubrugte hen på de datoer vi gerne ville låne dem. Vi kan godt få
den tanke at vi ikke er fine nok, det passer nok ikke, men det sætter alligevel tanker i gang.
Man kan godt få tanken at der i dag er ansat en lang række kommunalt ansatte til at varetage kommunens
kulturpolitik.
Man kan godt få den tanke at deres arbejde efterhånden vil udrydde de folkelige kulturforeninger der
arbejder frivillig, ulønnet og begejstret. Embedsmændene skal jo skabe resultater for deres arbejdsgivere,
vise hvor dygtige og (bedre)vidende de er i forhold til alle os andre.
Helsingør Kunstforening er en gammel forening i kommunen, den har gennem næste 67 år bidraget med at
fremme kulturlivet i Helsingør kommune, det står som et væsentligt punkt i vores formålsparagraf.
I dag må vi mange gange stå med hatten i hånden og tigge og bede om et respektabelt sted at være med
vore arrangementer. Og får ofte et nej alligevel.
Jo! vi har på det seneste fået lov til at låne en af Siemenshallerne til vore Sommerudstilling, og det er vi
bestemt glade for, men når vi nu vil arrangere en “Kunst på kryds 2015” med vore svenske venner, som er
en mere intim udstilling mellem særligt inviterede både svenske og danske kunstnere, ja så er døren lukket
– og vi kan ikke fylde Siemenshallen med dette arrangement. Måske er vi nød til at leje en tom butik! Er det
rimeligt? I en kommune der vil påberåbe sig at være kulturens by?
Vi har et fint samarbejde hen over sundet med Helsingborg kunstforening, hvor jeg har forstået at vi oven i
købet var dem der første gang, både pegede på en mulighed og banede vejen for det samarbejde
kommunalpolitikerne rigtig gerne vil dyrke i dag – et eksempel der viser vigtigheden af folkelige foreningers
initiativer – græsrøddernes kreativitet – ulønnet og begejstret! Men alligevel vil de ikke støtte os nu, når vi
igen vil gentage succesen.
Som nævnt er jeg virkelig bekymret og bestyrtet over den centralisering og offentlig styring der sniger sig
ind og bremser det folkelige grundlag for kultur.
Det kan da ikke være rigtigt at vi blot skal være tilskuere til vores eget liv og lade andre bestemme hvad der
er kultur! Kultur! Det er os alle sammen!
Det kan da ikke være rigtigt at f.eks. en lokal agtværdig gammel lokal kunstforening ikke kan få stillet et
lokaler til rådighed for kunstnerisk udstillingsvirksomhed til glæde for mange både turister og lokale
borgere.
Det kan da ikke være rigtigt, at fordi vi har fået et par rigtig fine flagskibe som Kulturværftet og
Søfartsmuseet som også byder på fine ting, og jeg elsker dem, at der så ikke må være andre initiativtagere?
I dag kan jeg læse at politikerne gerne vil stille et hus til rådighed for de unge, fint! Jo mere jo bedre! Så det
kan altså lade sig gøre at finde noget, når blot viljen er der!
Græsrødder det er det vi er, i de frie foreninger, og hvis vi ikke bliver næret tilstrækkeligt, ja så gider vi ikke
kæmpe den kamp, men måske bliver vi så anarkister, og det er dog en skam hvis vi skal ende der. Er det det
kulturen skal munde ud i Helsingør kommune?
Ja! Jeg ved godt I politikere inviterer til fest for de folkelige foreninger, jeg var selv med og det var flot og
hyggeligt, men om ikke I også der, præsenterede os for endnu en nyansat embedsmand der skal “hjælpe”
og koordinere for os foreninger! Altså! Igen bureaukrati!
Vores forening bliver støttet af kommunen, og tak for det, ellers kunne vi slet ikke gøre noget.
Men jeg kan alligevel ikke lade være at tænke på om de folkelige kulturforeninger går en krank skæbne i
møde i alle de nye kulturbestræbelser, jeg håber det ikke, og dette indlæg er netop et forsøg på at minde
politikerne om os, jeg håber på, I også husker, at tage os frivillige med ind i fremtidens kulturliv i Helsingør
kommune.
6. maj 2015 Anette Nissen
Dette lille pip er ikke et høringssvar, men en kommentar: Det er fin læsning, og der er mange gode
intentioner, men HVORDAN tænker Helsingør Kommune at udmønte de kulturpolitiske planer. Nogle giver
sig selv og er for så vidt i gang, men rigtig mange intentioner virker meget luftige – vidtløftige – uden en
plan for hvordan de tænkes gennemført. Det mangler i oplægget. Og så mangler der en væsentlig aktør:
videregående uddannelser. Helsingør bør satse på at trække uddannelsesinstitutioner til kommunen.
Skoler, gymnasier og højskole er ikke nok. Der skal trækkes universitetsuddannelser, campus og eventuelt
kreative uddannelser til området, for at effekten af en ny kulturpolitik skal kunne trives på sigt.
Bilag: 7.2. Oplæg til Kulturpolitik april 2015 - høringsdokument
Adgang: Åben
Bilagsnr: 136555/15
Udkast april 2015 til en ny
Kulturpolitik
for Helsingør Kommune
Foto: Flemming Fuglsang
1.
2.
3.
4.
5.
Forord
En ny kulturpolitisk dagsorden
Helsingør Kommunes Vision 2020
Værdigrundlag
Indsatsområder
Kultur- og Turismeudvalget i Helsingør Kommune besluttede
13. april 2015 at sende dette udkast til Kulturpolitik i høring.
Høringssvar kan sendes til [email protected]
1
Forord
I 2003 vedtog Helsingør Kommunes en ny kulturpolitik under overskriften ”En skarpere kulturprofil”.
Visionen var: ”Helsingør skal være et levende kulturelt tyngdepunkt i Nordsjælland. En kommune fyldt
med kulturelle oplevelses-, udfoldelses- og udviklingsmuligheder for alle, som gør den til et godt sted
at bo. En kommune, hvor kunstnere, kreative miljøer og kulturelle erhverv gerne vil slå sig ned.”
Nu er året 2015. Og vi kan konstatere, at Helsingør er blevet et kulturelt tyngdepunkt i Danmark. Der
er sket meget på de 12 år. Helsingør har ikke alene fået en skarpere kulturprofil – Helsingør er også på
vej mod en ny identitet med en ambition om at række ud mod alle borgere i kommunen og invitere
verden indenfor.
Med beslutningen om at omforme det gamle værftsområde og den gamle havn blev grundstenene
lagt. Helsingørs nye tid blev indvarslet ved at lade Kronborg fremstå i al sin magt og vælde, ved at
integrere den industrikultur, som i 100 år fyldte Helsingør med arbejdspladser, velstand, larm og liv, i
selve fundamentet for de nye kulturelle virksomheder Kulturværftet og Museet for Søfart. Og ved at
lade byen udvikle sig som scene fra Axeltorv til Kulturhavnen. Alt dette er med til at gøre Helsingør til
et attraktivt sted at bo og gæste.
Det er opnået ikke alene ved fremsynede politiske beslutninger i Helsingør Kommune, men ved at
bygge på rummelighed, dialog og samarbejde, hvor der er plads til alskens kulturelle aktører fra de
frivillige foreninger og organisationer til de store kulturinstitutioner. Heri ligger en væsentlig del af
forklaringen på kulturområdets store styrke.
Det er alle aktørerne, der giver liv, indhold og ikke mindst mening til de kulturelle aktiviteter. Kulturpolitikken er derfor skabt sammen med kulturaktører, der er blevet inviteret med ind i tilblivelsesprocessen. En politik skal skabe retning – og det giver god mening at sætte retningen sammen.
Det er den meningsfulde oplevelse, der skaber refleksion og indsigt hos den enkelte, forbindelser
mellem mennesker, sammenhæng og fællesskab. Kulturen er derfor ikke et ekstra krydderi på tilværelsen, det er en stor del af vores liv, en meget væsentlig del af vores velfærd og vores demokrati.
Med denne kulturpolitik har Helsingør Kommune sat sig som mål, at kunst og kultur skal være en af de
drivende kræfter i udviklingen af vores velfærd.
2
En ny kulturpolitisk dagsorden
Oplevelser er noget, vi streamer. Viden finder vi via Google.
Kulturlivet står i en brydningstid. Kulturinstitutionerne er ikke længere alene om at levere kulturel
oplevelse og menneskelig dannelse. Der tilbydes oplevelser og viden fra alle sider. De store fælles
historier og fortællinger, som har bundet os sammen i kulturelle fællesskaber er under opbrud. Der er
mange fortællinger, mange stemmer, mange kulturer, fra nær og fjern.
I en stadig mere globaliseret verden kan vi nemt komme i kontakt med mennesker og miljøer verden
over. Men med hele verden for vores fødder ser det ud til, at mennesker i højere og højere grad søger
mod fællesskaber, hvor vi ligner hinanden meget – og at skellet mellem grupperinger bliver større og
større.
Det er i den virkelighed, debatten om Helsingør Kommunes nye kulturpolitik er blevet til og meget
naturligt har et helt gennemgående tema i debatten været: kulturens betydning for at fastholde og
danne nye meningsfyldte fællesskaber på tværs. For at skabe fælles oplevelser. For at nedbryde
barrierer og komme nye mennesker i møde. I vores nærmiljøer såvel som i vores kontakt med
omverdenen.
Så langt som Helsingør er kommet på kulturområdet, så meget genlyd det har givet nationalt og
internationalt, så er den pointe, som bærer denne kulturpolitik, at kulturens fællesskaber har
3
afgørende betydning for at skabe et mangfoldigt og åbent civilsamfund, for at inddrage og skabe
sammen. Og i dette mere brogede og komplicerede billede er Helsingør også eksemplet på
betydningen af at kunne mødes om de store fortællinger. De store fortællinger har ikke udspillet
deres rolle.
Om at genopfinde sig selv
Kulturen har traditionelt set været helt central for at skabe og videregive den almene ”dannelse”, som
byggede på fælles almene værdier. Tidligere var der fylde nok i at formidle viden. Det er der ikke mere
og dannelsesprojektet er nu under opløsning. Der er ikke længere én korrekt dannelse. Der er mange.
Det udfordrer ikke alene værdigrundlaget for vores kulturinstitutioner, det udfordrer også det
værdigrundlag, der ligger i vores foreningsliv.
Projektet er ikke at opgive tanken om den menneskelige dannelse. I den stadigt stigende kompleksitet
er der netop brug for nye måder, hvorpå kulturlivet kan arbejde med, redefinere og gentænke
dannelsesbegrebet.
Det er altså ikke alene det, vi gør, men også måden vi gør det på. Hamlet Scenens Prins H har stillet
nutidens unge spørgsmålet om, hvad det vil sige ”at være eller ikke at være”. Gadeteaterfestivalen
har bevidst valgt ordet ”Passage” for sit arbejde med at bruge teatret til skabe nye koblinger mellem
mennesker. Click-festivalen på Kulturværftet dykker ned i den nutidige fortolkning af mennesket,
kunsten og teknikken. Fiskeskulpturen af affald åbner vores øjne for værdien af det naturliv, som
omgiver os. Dette er kun få eksempler, der findes mange flere. Eksempler som viser, at også andre
end de traditionelle kultur-brugere kan være med både til at opleve og til at være med til at skabe.
Vores kulturelle institutioner som biblioteker, museer, musikskoler, teatre og kulturhuse er stadig
bærere og formidlere af en kolossal skat, som kan berige og skabe indsigt og forståelse. Det kan især
ske nu, fordi brugerne ikke længere tager eller får en passiv position, men selv skal være med til at
tage ansvar. Kulturinstitutionerne bliver dermed til igangsættere af handling, de finder nye måder at
møde mennesker på og slå rod i lokalsamfundet.
Vores foreningsliv og den kæmpe frivillige indsats bygger på umistelige værdier, men skal også sætte
sig selv i spil, finde nye veje og nye måder at organisere sig på og inddrage nye grupper og
generationer. Fra de mange kor til kunstforeningerne, fra museumsforeningerne til amatørscenerne.
Også for kunsten og kunstnerne står man overfor den udfordring, at publikum i højere og højere grad
vil være medskaber, deltager og modtager af den kunstneriske oplevelse. Det er ikke et kvalitetstab,
det er tværtimod med til at skabe nye kulturelle kvaliteter, som inkluderer – ikke ekskluderer.
At være godt for noget. At være godt i sig selv
Kulturpolitikken er med til at pege på områder, hvor kunsten og kulturen er instrumenter til at opnå
mål indenfor andre områder end kulturens eget. Det kunne være formidling af viden, udvikling af
demokratiet, fremmelse af børn og unges kreative kompetencer, styrkelse af menneskers sundhed,
velvære og økonomisk vækst.
4
For eksempel spiller kulturlivets betydning for den økonomiske vækst en væsentlig rolle i Helsingør
Kommune og i kommunens vision. Kulturens hjælp til at synliggøre Helsingør sætter byen og kommunen på landkortet for at tiltrække nye borgere, virksomheder, medarbejdere, besøgende og turister.
I debatten om kulturpolitikken kom dette indlæg på Facebook-siden ”Helsingør Kulturpolitik”:
”Kulturen rummer både ‘bredt’ og ‘smalt’. Den balance kan være svær nok i det daglige. For mig er det
vigtigste nok, at kulturen ikke betragtes som et smøremiddel - at kunst og kultur ikke behøver at blive
hængt op på og begrundes med alle mulige andre vigtige formål for at få opmærksomhed.
At billedkunst ikke reduceres til alene illustration og dekoration. At musik ikke reduceres til lydspor og
jingles. At et bibliotek er aktivt kulturog vidensformidlende, og at det kan ske på alskens måder.
Kulturen kan heller ikke håndteres ud fra, at den fremmer kreativiteten og innovationen i samfundet.
Vel gør den det, men HVORDAN kan ikke programsættes. Det er egentlig selve min pointe, at kunsten
og kulturen er noget ikke-programmerbart. Det betyder ikke, at kulturen ikke også kan indgå i alle
mulige andre sammenhænge og hjælpe med at ‘sælge’ alt muligt andet. Men det er ikke
kulturpolitikkens opgave som sådan.”
Den position, Helsingør har opnået, bygger på kunstens og kulturens egne kvaliteter. Den æstetiske
oplevelse, mødet med billedkunsten, arkitekturen, musikken, litteraturen, scenekunsten, kulturarven.
Der er mange eksempler på, at vi i Helsingør har valgt at bygge på vores unikke kvaliteter og det, der
giver mening for os: Sundtoldsmarkedet, HAN skulpturen, Ungdomsskolens musical’s, bygningsværket
Museet for Søfart, Hammermøllens egnsspil, Musikskolens Symph-orkester, murmalerierne i byen og
meget mere.
Kulturpolitikken bygger derfor på, at kunsten og kulturen har rum og plads til at udfolde sig på egne
betingelser - at indholdet kommer først. Når dette er udgangspunktet, er det kun godt, at det også er
med til at skabe øget velstand, livskvalitet, arbejdspladser og omsætning.
Hvo intet vover
I debatten om kulturpolitikkens tilblivelse har ønsket om at inddrage ungdommen fyldt meget. Og på
den store kulturpolitiske dialog-dag blev kulturens mange aktører mødt med de unges ønske om selv
at komme til fadet, og de fremlagde en række forslag til kulturelle projekter, som for dem ville give en
kulturpolitik mening.
Denne kulturpolitik udstikker retning og opstiller mål. Først herefter kan vi se på, hvilke aktiviteter og
projekter som kan være med til at indfri fremtidsdrømmene.
Kulturpolitikken vil blive fulgt op af en handlingsplan. Her skal ordene få liv, her skal vi vise, at vi tør
møde de store udfordringer og (videre)udvikle et kulturliv, som er med til at give identitet og mening
til det enkelte menneske. Et kulturliv som åbner sig overfor det nye og de nye, som styrker og udvikler
fællesskaber, der rækker dybt ind i vores nærmiljøer og langt ud i verden, og som tør lade de unge
komme til fadet. Et kulturliv som eksperimenterer og ser nye muligheder, og som skaber nye store og
meningsfulde oplevelser for såvel borgere som tilrejsende.
For at kunne det, skal vi turde det. Også når det gælder om at sætte en ny kulturpolitisk dagsorden.
5
Helsingør Kommunes Vision 2020
Helsingør Kommune har formuleret Vision 2020. Den bygger både på de styrker udfordringer, som
kommunen står overfor.
Vision 2020 udstikker den fælles retning for det tværgående arbejde i kommunen – uanset om der er
fokus på børn, ældre, beskæftigelse, trafik, idræt og fritid eller andet.
Kommunen har en enestående natur, kultur og historie, som giver muligheder og potentiale til at
tiltrække og fastholde såvel borgere som besøgende.
Disse to grupper i særligt fokus i Vision 2020. Det skyldes, at kommunen i de kommende år står over
for en række udfordringer, der presser økonomien; udfordringer, som på sigt kan komme til at påvirke
kommunens serviceniveau og tilbud til borgerne.
Hvis der fortsat skal være råd til at vedligeholde og skabe udvikling og fornyelse i kommunen, er det
nødvendigt at tænke nyt og fokusere indsatserne. Et fokus på at tiltrække flere familier og besøgende
skal medvirke til at skabe en bedre økonomisk og social balance i kommunen.
Visionen lægger vægt på Helsingør Kommune vil være en åben og levende kommune, der skaber
livskvalitet og byder på kulturelle muligheder og store oplevelser for både borgere og besøgende.
Kulturpolitikken er et bærende element i arbejdet med at indfri Vision 2020, tiltrække borgere og
besøgende og understøtte Helsingør Kommunes mission: at bidrage til størst mulig livskvalitet for
borgerne.
6
Værdigrundlag
Samarbejde på kryds og tværs
Helsingør er fyldt med ildsjæle, der arbejder med kultur – både i kulturinstitutionerne, i foreningerne
og som enkeltpersoner. Når kræfterne forenes og samarbejder på kryds og tværs, styrker det både
den enkelte og helheden – det etablerede og det, der er baseret på frivillige.
Samarbejde og koordinering skaber grobund for nye kulturelle aktiviteter og de netværk, der allerede
eksisterer på kulturområdet skal styrkes og udvikles – både internt i kommunen, på tværs af
faggrænser og eksternt i forhold til andre kulturaktører, andre kommuner, regioner og lande. Det
samme gælder i forhold til erhverv, detailhandel og turisme.
Helsingørs kulturpolitik skal bygge på stærke samarbejder og gode netværk.
Ægthed og kvalitet
Helsingørs kulturarv og fortællinger har betydning både lokalt, regionalt, nationalt og på et
internationalt plan. De mange fortællinger tager afsæt i ægte historier, som eksempelvis slottet,
søfarten, havnen, værftet, knejperne og de mange nationaliteter, og de ligger som en solid grund, der
har høje og autentiske kvaliteter.
Helsingørs kulturpolitik skal være med til at bevare og videregive fortællingerne, samt udvikle nye
måder at bruge dem på. Vores fortællinger skal styrke borgernes fællesskab og medborgerskab og de
skal trække gæster til Helsingør fra hele verden.
7
Kultur skaber værdi
Kultur har en værdi i sig selv. En værdi, der ikke kan opgøres i tal og grafer. Det er den værdi, der
ligger i at få en fælles musik- eller teateroplevelse, at møde kunsten, at deltage i en meningsfuld
fælles aktivitet eller at være omgivet af kulturarven i hverdagen – en værdi, som er med til at øge
livskvaliteten for både borgere og besøgende. Helsingør har mange kulturelle aktiviteter og kultur
indgår i mange forskellige sammenhænge, hvor den både er med til at udvikle og berige dem: på
uddannelsesområdet, i det sociale arbejde, i forhold til kulturturismen, erhvervslivet, detailhandlen,
byudviklingen og meget mere.
Når kultur anvendes udenfor traditionelle rammer, men på egne præmisser, kan det give endnu mere
mening for de involverede og styrke samfundet som et hele.
Helsingørs kulturpolitik skal sikre, at der arbejdes videre med de mange former for værditilførsel, som
et stærkt kulturliv medfører – både den værdi, der ligger i kulturen selv, såvel som den sociale,
uddannelsesmæssige og økonomiske værdi.
Kulturelt demokrati
Kultur hænger uløseligt sammen med vores demokrati, fordi kultur er noget, der tilhører alle. Kultur
giver mulighed for at reflektere over vores samfund og vores værdier, og det giver mulighed for
fællesskab. Uanset om kultur opleves alene eller sammen med andre, på en kulturinstitution eller i et
offentligt rum, kan kulturelle aktiviteter være med til at skabe glæde, indsigt og udsigt. Det er et mål
for Helsingør Kommune, at så mange som muligt kender til de kulturelle aktiviteter i kommunen,
involverer sig og benytter sig af de mange muligheder, som kulturlivet giver.
I Helsingør Kommune arbejder vi for kulturelt demokrati. At arbejde frem i mod kulturelt demokrati
betyder at vi skal være åbne overfor nye måder at definere kultur på, og at vi redefinerer, hvad kultur
er og hvordan vi bruger den. Når borgere og kulturinstitutioner, ildsjæle, professionelle, og frivillige
samarbejder på tværs af sædvanlige tilhørsforhold, opstår der nye former aktiviteter, fællesskaber,
syn på verden og nye måder at se sig selv i verden på – og også nye opfattelser af hvad kultur kan og
skal. Det er en stadig udvikling og et spændende og nødvendigt mål.
I et kulturelt demokrati er kultur fælleseje – og det er også et fælles ansvar. Det er især relevant, når
vi ønsker at kulturen fungerer som et mødested og et laboratorium, hvor alle har lige ret til at deltage:
et demokratisk rum, hvor barrierer bliver brudt ned.
For at kunne arbejde mod kulturelt demokrati, skal alle der arbejder med kultur kunne gå ud af de
vante rammer og i endnu højere grad være åbne overfor at invitere borgere til at deltage i udviklingen
af kulturelle aktiviteter. Ligesom alle borgere i kommunen skal åbne overfor at være medskabere og
tage ejerskab overfor deres kulturliv.
I Helsingør arbejder vi sammen om at skabe kulturelt demokrati.
8
Kulturpolitikkens
indsatsområder
1. Kulturens fællesskaber
”Vi har lige været på JA-Kontoret, fordi vi gerne vil lave en MIX-festival. Det er noget vi helt selv har
fundet på, og det er en type festival, som aldrig er blevet prøvet før. Vi har fået hjælp af kommunen til
at finde et sted at holde den og arrangere det,” Josephine 15 år.
Kunst og kultur skaber store oplevelser, fordybelse – og fællesskaber. At være aktiv i en af de mange
kulturelle foreninger, eller at opsøge en koncert eller et teaterstykke er noget, der er med til at binde
mennesker sammen og øge livskvaliteten.
Fællesskabet kan i en kulturel sammenhæng både være med til at skabe en ramme – og være med til
at udfylde den. De mange kulturelle institutioner byder hver dag på mange forskellige typer
oplevelser og begivenheder, men de er også mulige rammer for andre typer fællesskaber, som
borgerne selv skaber.
De kulturelle foreninger skaber grobund for personlig udfoldelse og udvikling i samspil med andre, og
styrker fællesskaber. Der er hele tiden nye fællesskaber under udvikling; nogle i organiseret
foreningsform, nogle, der opstår spontant og ud fra et ønske om deltagelse og muligheden for at
skabe noget sammen. Her er det især de unge, der både kan og vil. Helsingør skal kunne rumme det
hele.
Nogle typer fællesskaber kræver bestemte rammer, andre blomstrer i uformelle og
eksperimenterende rum. I Helsingør skal vores rum anvendes bedst muligt, og gentænkes, så de
fremmer både nuværende og nye fællesskaber.
Helsingørs ubenyttede rum - i byen, landskabet, og i lokalområdet - skal gøres synlige og tilgængelige,
så der kan være plads både til eksisterende og nye typer fællesskaber.
Helsingør Kommune vil være kendt som en kommune med plads til fællesskaber.
Helsingør Kommune vil:
-
synliggøre og gentænke eksisterende rammer
understøtte kulturelle aktiviteter, der udfoldes og overrasker publikum i utraditionelle rum
dyrke kulturelle netværk og muliggøre kulturmøder
understøtte kulturinstitutionerne, når de vil ”ud af huset” og benytte sig af nye rum
9
2. Oplevelser og
begivenheder
’Hvis man skal være med til at lave mad,
er det ikke nok at skrælle kartofler – vi vil
selv være med til at røre det hele sammen
i gryden.’ Adam, Unge Stemmer
Helsingør har et kulturliv med et tætpakket kulturelt program, der rummer alt fra store
tilbagevendende begivenheder som Click Festival, Knejpefestival, Sundtoldsmarkedet, Egnsspil på
Hammermøllen og en lang række andre større begivenheder - til mindre arrangementer som
krabbefangst en søndag på havnemolen, musikskolens koncerter eller tilbud til børnene i
Sommerferiekataloget.
Amatører, frivillige og professionelle samarbejder om at skabe kulturlivet i Helsingør - både ved de
lokale aktiviteter i nærmiljøet og større internationale begivenheder. I løbet af de seneste år har vi
samarbejdet på kryds og tværs om store og små arrangementer og fået opbygget traditioner, der betyder at der i Helsingør er skabt et godt grundlag for oplevelser året rundt. Der er også plads til at udvikle nyt – alle i Helsingør, og særligt de unge, skal aktivt kunne udvikle og deltage i kulturelle aktiviteter. Der er og skal være mulighed for at få rådgivning fra kommunen – men også fra de mange kulturinstitutioner, hvor det giver mening at tale om medejerskab og samarbejde på utraditionelle måder.
I Helsingør skal der være plads til både de store begivenheder og til de mindre, som kan være skæve,
eksperimenterende eller finurlige - eller fungere som et laboratorium for ny udvikling og nye måder at
tænke kultur på.
En stor del af oplevelserne i Helsingør Kommune bliver skabt på privat initiativ. Det er i høj grad også
disse tilbud, som er med til at skabe den levende by. Det drejer sig om alt fra Musikkens Hus i
Murergade, optræden i Espergærde-centret, gallerier i Hornbæk, koncerter på Scandlines-færgerne
kulturelle oplevelser på Hotel Marienlyst og Konventum til samarbejdet mellem private og
kommunale kræfter omkring Jazz-festivalen i Helsingør.
Helsingør skal være stedet, hvor der året rundt er oplevelser og begivenheder af høj kvalitet.
-
udvikle og konsolidere det kulturelle program – også i et samarbejde med andre kommuner og
kulturaktører
sikre koordinering af arrangementer, begivenheder og nye initiativer året rundt
støtte begivenheder af høj kvalitet
have fokus på at give de unge muligheder for at udvikle kulturelle begivenheder
10
3. Kultur – til lands, til vands og i
luften
”Look at that huge fish!” Hørt ved Fiskeskulpturen på
Kongekajen, sommer 2014.
Kultur er en meget stor fiskeskulptur på havnen, det er gadeteaterfestival, det er murmalerier, det er
sommerferieaktiviteter for børn, og meget, meget mere. Kultur er og kan være alle steder – både ude
og inde.
Kultur er en del af hverdagen i Helsingør og den skal være en integreret del af byrummene,
landskabet, boligområderne, og lokalsamfundet. Kultur skal ikke kun bruges ved særlige lejligheder i
særlige rum, men være en del af vores hverdagsliv og de byrum, vi deles om.
Det overraskende møde med kulturen på et uvant sted gør det muligt for mennesker at mødes om
noget nyt og se Helsingør på nye måder – også når man har boet her hele sit liv.
Det er mennesker, der skaber kultur, bærer den videre og får den til at leve – Helsingørs mange
forskellige typer rum skal være med til at danne nye former for kulturelle oplevelser.
I Helsingør skal der være plads til det uforudsete, til nye fællesskaber, og til vilde ideer.
-
udvikle og udbrede kulturelle aktiviteter i alle slags rum
arbejde for at kulturinstitutionerne er åbne for eksperimenter og samarbejder udenfor deres
egne rammer
fortsat udvikle mulighederne for at borgere og gæster kan møde kunst i det offentlige rum
bruge det maritime tema og Øresund som afsæt for begivenheder og aktiviteter
udfordre og nytænke den måde, der arbejdes med kunst og kultur i vores fælles byrum
11
4.
Helsingør i verden
– verden i Helsingør
“Hvilken færdsel! Hvor livligt på skibsbroen, hér taler nogle tykke
hollændere deres hule sprog, dér hører jeg det harmoniske
italienske, længere henne læsser de stenkul af en engelsk brig, så
jeg tror at lugte London.” H.C. Andersen om Helsingør.
Kronborg Slot er blevet verdenskulturarv. Helsingør er en del af verden og har altid haft verden tæt
på. Erik af Pommern gjorde Helsingør berømt og berygtet med Sundtolden, Shakespeare gjorde byen
verdenskendt med fortællingen om Hamlet, og Værftet har sendt skibe verden rundt. Helsingør er
hjemsted for over 100 forskellige nationaliteter og hvert år kommer nye udenlandske studerende til
Den Internationale Højskole. Der kommer turister fra hele verden – og besøgende fra hele landet.
Udsigten fra Helsingør minder hver dag om, at byen er en del af Øresundsregionen. Der er et tæt
kulturelt samarbejde med Helsingborg på tværs af Sundet og en høj grad af kulturel udveksling for
både børn og voksne på kryds og tværs med vores nabolande.
Kunstnere fra hele verden kommer til Helsingør for at optræde, undervise, samarbejde, og udvikle
nye ideer. Helsingør indgår i et internationalt kulturelt kredsløb af meget høj kvalitet med
begivenheder som Words Festival, Click Festival og opsætninger af Hamlet. Museet for Søfarts
arkitektur tiltrækker mennesker fra hele verden og undergrundssteder som Elværket tager også del i
det internationale samarbejde – de rejser jævnligt verden rundt og samarbejder med mange
forskellige lande, der kommer på besøg hos os.
Det internationale samarbejde er med til at åbne os op for verden og skaber mulighed for at
mennesker kan mødes om at skabe noget, der både sætter varige spor i vores kommune og udvikler
os på mange niveauer. Helsingør skal være et sted, hvor alle har mulighed for at blive involverede som
medproducenter af kulturelle begivenheder – og for at tage ejerskab og føle stolthed over
kommunens mange internationale samarbejdspartnere, borgere og kontakter.
Helsingør Kommune vil være førende på internationale kulturbegivenheder af høj kvalitet.
-
-
arbejde for en øget grad af involvering og udveksling på tværs af kulturelle forskelle i forhold
til udvikling og afvikling af kulturelle begivenheder
udvikle og understøtte kulturelle samarbejdsprojekter med udenlandske partnere
arbejde for at understøtte og synliggøre de internationale begivenheder, der trækker de
mange besøgende til, både i form af koordinerede samarbejder mellem kulturaktører,
turismeorganisationer o.a., og i form målrettede tilbud og kampagner
udbygge kultursamarbejdet med Helsingborg og indenfor Øresundsregionen
12
5. Helsingørs historier – kulturarv
”Holger er for sej. Vi er heldige at her er så fyldt med gode og
vilde historier,” Mads Emil 9 år.
Kulturarv er alt det tidligere generationer har skabt og foræret os. Og kulturarven er et udgangspunkt,
der både rummer individets historie, kulturlandskabets historie, byens historie, værftets historie,
lokal- og national historie og historien, der rækker ud over landets grænser. Vores kulturarv er det,
der bygger bro mellem fortiden og nutiden og danner et godt fundament for at udvikle os i fremtiden.
Kulturarven er også en del af vores identitet - Helsingør er fyldt med historie fra Sundtolden til
knejperne, fra Gurre til Hammermøllen, fra Hamlet til Holger. Det er vores historie og den er unik, den
skaber sammenhænge og er med til at give os et meningsfuldt grundlag. Derfor skal kulturarven være
en integreret del af Helsingørs udvikling og hverdag. Helsingørs museer og mange andre
kulturinstitutioner, organisationer og frivillige foreninger, der arbejder med afsæt i historien passer på
kulturarven og gentænker den. De mange aktører kan og skal samarbejde og i fællesskab med
Helsingørs borgere udfolde det potentiale, som kulturarven repræsenterer.
I Helsingør skal vi skabe plads til at kulturarven er under stadig forandring og genformulering. Hver
generation kan etablere en egen forståelse af, hvad kulturarv er, hvad den betyder – og hvad den skal
bruges til. Det er vores historie og vi skal hele tiden finde nye måder at bruge den på, så den bliver
forholdt til nutiden og taget med ind i fremtiden.
Kulturarven skal pege både tilbage og fremad – den skal bruges af os alle sammen, når vi i nutiden
tolker den og fører den videre. Og kulturarven skal være synlig i dagligdagen, og give indsigt i større
sammenhænge, der både binder Helsingør sammen indenfor kommunens grænser og sender spor ud
i verden.
I Helsingør skal kulturarven være synlig – og den skal bruges i hverdagen.
-
arbejde på, at kulturarven ikke kun er ’et sted’ man går hen til for at betragte den, men at gøre
den til en aktiv, synlig og integreret del af dagligdagen
anvende mange forskellige indgange til kulturarven og dermed gøre den tilgængelig for et
bredt publikum
understøtte et tæt samarbejde mellem kulturinstitutioner, foreninger og borgere indenfor
kulturarven – også på tværs af kommune- og landegrænser
13
6. Det’ for børn
– eventyrernes by
”Vær den person, der gør dig glad. Man skal altid være
sig selv, lige meget hvad!” 8. klasse til Kunst i
Projektopgaven
Børn skal have plads til at lege og udfolde sig kreativt, og kunst og kultur skal være en del af børns liv
fra de er helt små. Børn skal have mulighed for at dykke ned i musik, teater, dans, billedkunst og alt
det imellem – og de skal have masser af plads til at være nysgerrige og undersøge verden omkring sig.
Mødet med kultur skaber mening, fællesskaber, dialog og følelsen af sammenhæng og det er vigtigt,
når man skal udvikle sig som menneske, lære at reflektere abstrakt, og tilegne sig sociale færdigheder.
Alle børn og unge i Helsingør skal møde kunst og kultur. Det er muligt gennem daginstitutioner og
folkeskoler, hvor børn uanset baggrund kan tilbydes kunstneriske læringsforløb og møde
professionelle kunstnere. Børn fra vuggestuealderen skal udforske og udvikle sig kreativt – blandt
andet gennem huskunstnerordningen og forløb i Helsingørs kulturinstitutioner. I kommunens
folkeskoler får hver eneste klasse hvert år tilbudt kunstneriske forløb, der er knyttet til forskellige fag
eller tværfaglige læringsmiljøer – forløb, der både rummer nye læringsmetoder og tilgange, men også
muligheden for at udforske og udvikle egne kunstneriske kompetencer. I begge tilfælde skal der være
rum til både nysgerrighed, leg, fantasi, og fordybelse.
Børns egne initiativer og legekulturer er vigtige, og skal tages alvorligt. Børn skal kunne tage deres
forældre med på opdagelse i vores fælles kulturarv og Helsingørs mange fortællinger på egne
præmisser – og de skal kunne udfolde sig sammen med andre børn og familier blandt andet i
Børnekulturcentret i Toldkammeret både til hverdag, i weekenden og i ferierne.
Unge skal have plads til at udfolde sig og de skal høres. Ungekultur kan være en svær størrelse, at
have med at gøre – den er flygtig og hele tiden i bevægelse. I Helsingør skal vi være bedre til at støtte
unges initiativer og ideer – og til at skabe rum, der imødekommer ungekulturens muligheder for at
udvikle sig og generere nye fællesskaber.
I Helsingør skal være masser af plads til børn – de skal have mulighed for at være nysgerrige,
kreative, eventyrlystne og legende.
-
-
sikre at alle børn har adgang til kulturtilbud
understøtte og videreudvikle samarbejder mellem kunstnere, kulturinstitutioner,
daginstitutioner og skoler og tilbyde læringsforløb i æstetiske fag til alle folkeskolens klasser i
løbet af et skoleår.
støtte ungekultur mere aktivt og skabe mulighed for at der også er plads til ’fri leg’ indenfor
børne- og ungekulturen
synliggøre de mange børnekulturelle og ungekulturelle tilbud – både for kommunens børn,
forældre og for besøgende
14
7. Kulturens laboratorier
”Jeg har været til to-dages workshop på
Kulturværftet og hørt en, der har arbejdet i den
amerikanske spil-industri fortælle om sit
arbejde. Det var vildt spændende,” Oliver 25,
filmstuderende
I Helsingør afprøves nye former for samarbejde om og for kunst og kultur hele tiden. Samarbejder
mellem kulturinstitutioner, foreninger, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv er med til at skabe nye
måder at arbejde på - men også nye måder at se og møde verden og os selv på. Der eksisterer
allerede gode rammer for kulturelle ’laboratorier’ på Kulturværftet, ved Kulturhavnen og i
Værftshallerne og der bliver både eksperimenteret og udviklet. Laboratorier kan og skal også
eksistere, opstå og støttes andre steder i kommunen; i lokalmiljøer, i naturen, ved vandet og i det
offentlige rum.
Laboratorietanken er en metode og en mental tilstand – det betyder at være åben overfor det nye, og
at stille sin viden og kunnen til rådighed for andre, der kommer med en interessant eller god idé.
Laboratorietanken skaber plads til unges voksende projektmiljø, til udveksling med andre udenfor
kommunen, og til nye fællesskaber. Når kulturen eksperimenterer bliver der skabt nye koblinger
mellem de involverede parter – og der bliver skabt mulighed for at skabe utraditionelle bånd og for at
nedbryde barrierer.
Helsingør skal være kendt som stedet, hvor idéer, nye metoder og nye kulturelle udtryk får plads til
at vokse.
-
styrke samarbejder med videns- og uddannelsesinstitutioner
afprøve nye metoder for udvikling og afprøvning af kulturelle former og inddragelse af nye
grupper i kulturelle aktiviteter
understøtte unges initiativer og mulighed for medskabelse
understøtte kulturaktører, der indgår i nye samarbejder og fornyer kulturelle og kunstneriske
udtryk
15
8. Synlighed og tilgængelighed
”Personalet på Vandrehjemmet var rigtig gode til at vejlede
os i forhold til gode kulturelle oplevelser.” Fra måling af
kulturens betydning for besøgende i Helsingør, sommeren
2014.
Helsingørs mange kulturelle tilbud skal være synlige og tilgængelige. Store og små begivenheder skal
være synlige både i og udenfor kommunen og på relevante medieplatforme – og de skal være og
gøres tilgængelige for flest mulige borgere og besøgende.
Det skal være nemt for alle at finde oplysninger om kulturlivet i Helsingør – og det styrkes ved
koordinering, dannelse af værdikæder og en fokuseret kommunikation, der arbejder med geografiske
niveauer fra lokale til internationale perspektiver, målgrupper og interessefællesskaber. Det skal være
nemt også for handicappede at kunne deltage aktivt i kulturlivet.
Borgerne i Helsingør skal i højere grad involveres i synliggørelsen af vores egen by og være
medafsendere af budskabet om Helsingørs kulturliv. Nye måder at arbejde med synlighed, formidling
og kommunikation på alternative måder i det offentlige rum skal afprøves og muliggøre det tilfældige
og overraskende møde, der kan tiltrække nye brugere.
Helsingørs unikke kulturtilbud skal gøre endnu mere kendte i verden – og for borgerne.
-
understøtte samarbejdet mellem kommunens, kulturaktørernes og
turist/destinationsaktørernes kommunikation
arbejde med en mere målgruppe-fokuseret kommunikation
inddrage Helsingørs borgere i synliggørelsen byen
arbejde for bedre muligheder for at reklamere for kulturelle arrangementer i det offentlige
rum
synliggøre de tre store fortællinger i det offentlige rum: Sundtoldstiden, Hamlet og
Værftshistorien
sikre, at de kulturelle oplevelser er tilgængelige for alle
16
Bilag: 8.1. Erhvervs- og vækstpolitik - høringsforslag.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 155360/15
ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK
FOR HELSINGØR KOMMUNE 2015 – 2020
ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK
FOR HELSINGØR KOMMUNE
2015–2020
FORORD
Nye arbejdspladser skabes af det eksisterende
erhvervsliv, men også gennem tilflytning af nye
virksomheder. Helsingør Kommune skal derfor
sikre de bedst mulige betingelser for erhvervslivet og arbejde for, at erhvervslivet udvikles med
udgangspunkt i kommunens styrker og placering
i Greater Copenhagen. Helsingør Kommune vil
gerne fremstå som et attraktivt sted at drive virksomhed - det kan kun ske gennem tæt dialog med
det lokale erhvervsliv.
Med den nye Erhvervs- og vækstpolitik sætter
Byrådet pejlemærkerne for det erhvervspolitiske
område frem mod 2020. Men Byrådet har ikke
været alene om at sætte retningen. Erhvervs- og
vækstpolitikken er blevet til i et tæt samarbejde med vores erhvervsliv. Målet er at fortsætte
det gode samarbejde i de kommende år. Det vil
utvivlsomt være en styrke for en samlet Helsingør
Kommune.
Frem mod 2020 vil vi sammen med erhvervslivet
koncentrere udviklingen i fire strategiske spor, som
skal sikre et stærkt lokalt erhvervsliv og et godt
lokalt erhvervsklima.
De fire spor er:
1. Kommunal service i topklasse
2. Udvikle erhvervslivets styrkepositioner og samarbejde
3. Uddannelse og opkvalificering
4. Markedsføring
Den kommunale service skal udgøre fundamentet for det gode
erhvervsklima. Det skal være let både at starte og drive virksomhed.
Kommunen skal opleves som en medspiller. I fællesskab med erhvervslivet vil vi skabe branchespecifikke netværk, der kan stimulere
til øget samarbejde indenfor de forskellige brancher.
Uddannelse skal fremtidssikre arbejdskraften. Vi vil derfor i samarbejde med folkeskoler, virksomheder og relevante udbydere af
uddannelse arbejde for en mere fremtidssikret og veluddannet
arbejdskraft.
Konkrete handlinger og tiltag kan dog ikke gøre det alene. Vi skal i
højere grad alle sammen være bedre til at gøre opmærksom på de
succeser, vi har. I fællesskab skal vitale Helsingør Kommune op som
et sted, hvor der er godt at både leve og drive virksomhed. Gennem
en målrettet markedsføring vil Helsingør Kommune gøre opmærksom
på de store kvaliteter, vi har at byde på.
”Sammen med det lokale
erhvervsliv og øvrige
samarbejdspartnere
ønsker Helsingør
Kommune at skabe
de bedst mulige
vilkår for at drive
erhvervsvirksomhed.”
Benedikte Kiær
Borgmester
SIDE 2 // ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK
ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK // SIDE 3
HELSINGØR KOMMUNE VIL:
MÅL 1
SKABE NEM ADGANG TIL KOMMUNEN
VED YDERLIGERE UDBREDELSE AF ONE STOP SERVICE
Virksomheder, eventmagere og organisationer skal mødes af en stærk servicekultur hos alle ansatte. Helsingør Kommune skal opleves som én sammenhængende og professionel organisation, der formår at sætte sig i virksomhedernes sted.
Det er et klart mål, at Helsingør Kommune opleves som én resultatorienteret, servicemindet og samarbejdende enhed i tæt dialog med kommunens virksomheder.
1. KOMMUNAL SERVICE I TOPKLASSE
DER SÆTTES IND VED AT:
• Udvikle servicemål på tværs af kommunens organisation.
En god kommunal service udgør fundamentet i Helsingør
Kommunes erhvervsindsats. Opgaver, som ligger indenfor den kommunale service, er bl.a.:
• Formidling af relevant information til erhvervslivet
• Vejledning af iværksættere
• Myndighedsopgaver som fx lokalplanlægning,
byggesagsbehandling og miljøtilsyn
• Udvikle servicekulturen hos de kommunale medarbejdere, som
har kontakt med erhvervslivet.
Det er med andre ord hele spektret af driftsprægede, virksomhedsrettede opgaver, som kommunen løfter. Det er et
klart mål, at Helsingør Kommune opleves som én resultatorienteret, servicemindet og sammenhængende enhed i tæt
dialog med kommunens virksomheder. Virksomhederne skal
opleve, at det er let at drive og starte virksomhed i Helsingør Kommune. Den kommunale sagsbehandling skal være
præget af høj kvalitet og forudsigelighed, hvor processen
forventningsafstemmes med virksomhederne.
• Udvikle kommunens hjemmeside, så der bliver mere hjælp til
selvhjælp og flere selvbetjeningsløsninger
• Sikre dialog og samarbejde mellem kommunen og de lokale
virksomheder gennem opsøgende arbejde og dialogmøder.
• Gøre det let for ”eventmagere” at arrangere og afholde arrangementer på offentligt ejede arealer.
• Arbejde for etablering af et bookingsystem for foreningers anvendelse af kommunale ejendomme og kommunale udearealer.
• Køb og salg af arealer
• Køb af vare- og tjenesteydelser samt byggeog anlægsydelser
• Sikring af et fornuftigt og konkurrencedygtigt
omkostningsniveau for virksomhederne
MÅL 2
GØRE DET ENKELT FOR VIRKSOMHEDER
AT BYDE PÅ OFFENTLIGE UDBUD
Når virksomheder byder på offentlige udbud, skal de leve op til en lang række
formelle og juridiske krav. Dette kan gøre det svært for, specielt mindre, virksomheder at involvere sig i offentlige udbud. Helsingør Kommune ønsker at
udvise en servicemindet tilgang, der letter den svære opgave for tilbudsgivere.
• Afholde årlige informations- og leverandørmøder for virksomheder,
der ønsker at blive leverandører til det offentlige.
• Udarbejde en ny politik for indkøb og udbud.
• Sikre at alle kommunens udbud nemt kan findes på kommunens hjemmeside.
• Arbejde for at udbud hos kommunale selskaber som fx Forsyning Helsingør
og Nordsjællands Park og Vej annonceres på kommunens hjemmeside.
Helsingør – putting it all together
• Arbejde for ensartet udbudsmateriale og kontraktgrundlag.
MÅL 3
GØRE DET LET AT ETABLERE OG
UDVIDE VIRKSOMHED I KOMMUNEN
En høj iværksætterrate er med til at sikre væksten i området. Iværksættere og virksomheder
kan have behov for rådgivning og vejledning for at kunne realisere visionerne. Helsingør Kommune ønsker at gøre det let at starte nye virksomheder og hjælpe de lokale virksomheder til
vækst. Dette foregår i et samarbejde med Iværksætterhuset og Væksthuset.
MÅL 4
•Udvikle samarbejdet med Iværksætterhuset, hvor iværksættere får tilbud om 1:1 sparring, generelle kurser, informationsmøder og branche
specifikke kurser.
•Udvikle kommunens hjemmeside som platform for fremvisning af og
muligheder for erhvervsarealer i kommunen.
•Afholde iværksætter- og vækstmøder i samarbejde med Væksthuset og
Iværksætterhuset.
•Udvikle rammer for stærke iværksættermiljøer med fokus på selvstændige akademikere og rådgivere.
REDUCERE OMKOSTNINGERNE
FOR ERHVERVSLIVET
Lave omkostninger for erhvervslivet er med til at sikre virksomhedernes konkurrenceevne.
Derfor har Helsingør Kommune i de seneste år reduceret erhvervslivets omkostninger. Byggesagsgebyret er fjernet. Det er dermed gratis at få behandlet byggesager i Helsingør Kommune.
Dækningsafgiften er i perioden 2013-2015 reduceret med 2,9 ‰, og grundskyldspromillen er i
samme periode reduceret med 1,57 ‰. Helsingør Kommune arbejder videre med prispolitikken og ønsker blandt andet at ensarte og gøre prissætningerne mere gennemskuelig. Helsingør Kommune har i 2014 haft positive erfaringer i et forsøg med energitjek af virksomheder,
hvor 13 lokale virksomheder fik reduceret udgifterne til el, vand og varme betydeligt.
DET MÅLER VI PÅ:
SERVICEMÅL
•Svar på henvendelser indenfor 24
timer.
•70 % af alle byggesager skal være
afsluttet inden 4 uger.
•Virksomheder skal inden 72 timer
være henvist til rette sagsbehandler.
•300 virksomhedsbesøg om året med
fokus på dialog om virksomhedernes
vækst og udvikling.
•4.000 virksomhedsbesøg om året
med fokus på rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft.
TILFREDSHED
• Arbejde for yderligere at reducere dækningsafgiften.
•Mindst 80 % af virksomhederne i
kommunen er tilfredse med kommunens indsatser og service.
•Arbejde for at reducere takster på anvendelse af byens rum til fx udeservering,
vareudstillinger og mobilt gadesalg, men opretholde det eksisterende serviceniveau.
AKTIVITET
• Arbejde for en ny og gennemskuelig prissætning for leje af kommunale arealer.
• Arbejde for en indsats der skal fremme energitjek blandt lokale virksomheder.
•Vækst i antallet af nystartede virksomheder.
•Faldende omkostninger for virksomheder i kommunen.
MÅL 5
UDVIKLE ERHVERVSLIVETS STYRKER
En erhvervsklynge udgøres af en branche, hvor der lokalt eller regionalt findes en højere koncentration end andre steder. Erhvervsklynger angiver dermed det lokale erhvervslivs styrker.
Helsingør Kommune ønsker at styrke de lokale og regionale erhvervsklynger.
•
Kortlægge og udvikle styrker indenfor:
– Tekstilindustri
– Plastindustri
– Transport- og logistikbranchen
– Kultur- og turismeerhverv
– Maritime erhverv
– Sundhedsområdet – både i forhold til offentlige og private aktører
•Styrke og udvikle samarbejdet mellem Helsingør, Gilleleje og Hundested Havne
om en maritim klynge. Udviklingen skal balancere hensyn mellem den rekreative
og den erhvervsrettede del af Helsingør Havn.
•Udvikle samarbejdet med Helsingborg Hamn i forhold til servicehavn Helsingør.
• Udvikle det lokale og regionale erhvervsliv sammen med Helsingborg Kommun.
2. UDVIKLE ERHVERVSLIVETS STYRKER OG SAMARBEJDE
Virksomheder, investeringer, højtuddannet arbejdskraft og
turister skaber vækst og beskæftigelse i både regionen og
i Helsingør Kommune. Kommunen er en del af ”Greater
Copenhagen”, en betegnelse for den region med 3.8 mio.
indbyggere, som vi ligger centralt placeret i. Geografisk
dækker Greater Copenhagen Region Skåne, Region Hovedstaden og Region Sjælland. Samlet set indeholder Greater
Copenhagen 11 universiteter med forskere på højt internationalt niveau og et væld af andre uddannelsesinstitutioner.
Regionen har mange udviklingsorienterede virksomheder.
Helsingør Kommune har et unikt samarbejde med Helsingborg Kommun om fælles udvikling. I den forbindelse er der
udarbejdet en analyse af erhvervslivets styrker i de to kommuner. Undersøgelsen viser en høj koncentration af virksomheder indenfor:
•Tekstilbranchen
•Plastbranchen
•Kultur-, besøgs- og oplevelseserhverv
•Handel
•Sundhed og omsorg
•Transport og maritime erhverv
MÅL 6
STYRKE OPLEVELSEN AF
DEN LOKALE DETAILHANDEL
Oplevelsen af en by bygger i høj grad på oplevelsen af den lokale detailhandel. Helsingør
Kommune ønsker derfor et levende detailhandelsmiljø med et varieret butiksmiks. Variation
og kvalitet skal tilbyde en unik shopping-oplevelse, som sammen med byernes øvrige aktiviteter, skaber levende bymiljøer fyldt med oplevelser og en unik atmosfære.
•Arbejde aktivt for en tættere synergi mellem erhvervslivet, detailhandelen, kulturaktiviteter og turisme – specielt ved afholdelse af store events. Fx skal flere
events afvikles i eller med gennemløb i byernes handelsstrøg.
•Arbejde for at tiltrække store gentagne events indenfor idræt, kultur og turisme.
•Arbejde for at events tiltrækker et større besøgstal fra København og omegn.
•Styrke oplevelsen af den lokale detailhandel og gøre den unik.
•Arbejde for et mere varieret udbud af butikker.
•Forbedre kvaliteten af byrummene i Helsingør Bykerne og forbindelsen til
Kulturhavnen – fx med en promenade mellem lokalbanen og havnebassinet,
skiltning, belægninger og byrumsarmatur.
•Tilbyde kursusforløb i ”servicekultur” til detailhandlen og andre publikums- og
besøgsrettede erhverv.
•Tiltrække flere kulturelle og publikumsrettede aktiviteter i og omkring Helsingør
Bykerne – fx biograf og uddannelsestilbud.
•Arbejde for at tiltrække flere større konferencer og møder.
DET MÅLER VI PÅ:
UDVIKLING AF REGIONALE STYRKER
• Vækst i antal ansatte i erhvervsklyngerne.
•Antal pendlere mellem Helsingør-Helsingborg.
•Mere positiv presseomtale af Helsingør som
erhvervskommune.
TURISME
•350 nye jobs indenfor besøgs og turismeerhverv.
MÅL 7
• 750.000 museumsbesøg.
UDVIKLE INFRASTRUKTUR
• 70.000 overnatninger.
Helsingør Kommune ligger centralt placeret som et knudepunkt i den korridor, der binder
Skandinavien sammen med Centraleuropa. En fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg vil styrke denne position yderligere. Derfor arbejder Helsingør Kommune, sammen med
en lang række parter, for at realisere en fast HH-forbindelse. Helsingørmotorvejen, Kystbanen og den direkte forbindelse til Københavns Lufthavn er også af stor betydning for de
lokale virksomheder. Derfor arbejder Helsingør Kommune konstant på at sikre en pålidelig,
effektiv og stabil infrastruktur.
EVENTS OG DETAILHANDEL
INFRASTRUKTUR
•Arbejde aktivt for en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg
bestående af både jernbane til passagertransport og vej. På dansk side
trafikeret via Kystbanen og Helsingørmotorvejen.
•Indsats fra Helsingør Kommune i forhold til at sikre en positiv udvikling i rettidighed på Kystbanen
og fremkommelighed på Helsingørmotorvejen.
•Arbejde for en større driftsstabilitet og kortere rejsetid på Kystbanen samt
sikring af en direkte togforbindelse til Københavns Lufthavn.
•Udvikle Kvistgård yderligere som omdrejningspunkt for transport- og
logistikerhverv.
• Flere ansatte i detailhandelsbranchen.
• Større omsætning i den lokale detailhandel.
• Kortere tomgangsperioder for butikslokaler.
• Mere positiv presseomtale af detailhandlen.
•Indsats fra Helsingør Kommune i forhold til at
skabe en positiv udvikling i antallet og størrelsen
af virksomheder indenfor transport og logistik i
Kvistgård.
MÅL 8
TILTRÆKKE FLERE UDDANNELSER
OG UDDANNELSESINSTITUTIONER
Mange unge forlader Helsingør for at uddanne sig. Ved at etablere flere muligheder for videreuddannelse i Helsingør, vil flere lokale unge kunne fastholdes, og nye studerende tiltrækkes. Et
aktivt studiemiljø er både med til at understøtte et attraktivt byliv og sikre den veluddannede
arbejdskraft, erhvervslivet efterspørger.
3. UDDANNELSE OG OPKVALIFICERING
Erhvervslivet efterspørger i højere og højere grad højtuddannet arbejdskraft og i mindre grad ufaglærte medarbejdere. Helsingør Kommune ønsker at støtte op om
erhvervslivets behov for en velkvalificeret arbejdsstyrke.
Gennem dialog mellem kommunen, erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner vil Helsingør Kommune identificere
de kompetencer, som det lokale erhvervsliv efterspørger.
Efterfølgende vil Helsingør Kommune indgå i samarbejde
med uddannelsesinstitutioner og andre udbydere af efteruddannelse om at oprette eller tilrette uddannelsesforløb.
Det er på samme tid vigtigt, at kommunens ledige får de
rette kompetencer gennem uddannelse og praktikforløb,
så de fremadrettet kan blive en aktiv del af arbejdsmarkedet.
•Arbejde for, at kommunen tager større ejerskab i forhold til videregående uddannelser og tilpasser kommunens organisation til dette mål.
•Arbejde for at få etableret uddannelser eller uddannelsesforløb i relation til kommunens styrker fx indenfor tekstil, design, kunst, teknologi, turisme, plast og de
maritime erhverv.
•Udvikle samarbejdet med højere læreanstalter om placering af kurser og uddannelsesforløb indenfor kultur, turisme, design og teknologi i Helsingør, som fx
Lunds Universitet, Campus Helsingborg, Den Danske Scenekunstskole, Danmarks
Designskole m.fl.
•Forankre HH Turismekursus på Erhvervsskolen Nordsjælland som et grundforløb.
•Arbejde for færre barrierer ved at vælge uddannelsestilbud på tværs af Øresund.
•Udvikle samarbejdet med DTU-Aqua og Københavns Universitet, Marinebiologisk
Laboratorium om etablering af flere kurser for studerende i Helsingør Kommune.
•Arbejde for at samle flere uddannelsesinstitutioner i og omkring Helsingør Bykerne
for at skabe et aktivt studiemiljø.
En opkvalificering af medarbejdere og ledige vil understøtte, at flere får adgang til arbejdsmarkedet og trækker
sig tilbage fra arbejdsmarkedet i en senere alder end
ellers.
MÅL 9
TILTRÆKKE FLERE UDDANNELSER
OG UDDANNELSESINSTITUTIONER
I Helsingør Kommune har 46 % af alle unge mellem 18 og 29 år grundskoleuddannelsen
som højeste gennemførte uddannelse. Landsgennemsnittet er på 33 %. De unge i Helsingør
Kommune er dermed væsentligt dårligere uddannet end landsgennemsnittet. Denne statistik
ønsker Helsingør Kommune at rette op på.
MÅL 10
•Arbejde for at 75 % af en årgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse inden de fylder 21 år, og at 95 % af en årgang skal have gennemført en
ungdomsuddannelse, inden de fylder 40 år.
•Udbrede kendskabet til jobrotation som et af midlerne til at opkvalificere
medarbejdere.
•Indgå i dialog med lokale og regionale virksomheder for at belyse fælles
behov for videreuddannelse af medarbejdere.
UNDERSTØTTE KENDSKABET TIL DE ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER OG ETABLERING AF FLERE PRAKTIK- OG LÆREPLADSER
I 2014 er 17 % af folkeskoleeleverne i Helsingør Kommune påbegyndt en erhvervsfaglig uddannelse umiddelbart efter endt grundskole. Virksomheder i Helsingør efterspørger unge med en
erhvervsfaglig uddannelse. Helsingør Kommune vil derfor arbejde for at øge andelen af unge
med en erhvervsfaglig uddannelse.
DET MÅLER VI PÅ:
UDDANNELSESNIVEAU
•Øge kendskabet til de erhvervsfaglige uddannelser i samarbejde med lokale
virksomheder og skolernes vejledere.
•Arbejde for at flere folkeskoleelever og studerende kommer på virksomhedsbesøg, og at undervisningen i højere grad har sammenhæng med det lokale
erhvervsliv.
•Alle 8. klasser har mulighed for at deltage i den årlige SKILLs stafet i forbindelse
med introduktionskurserne til ungdomsuddannelserne.
•Etablere en ”snuseordning” sammen med det lokale erhvervsliv, hvor unge uden
job kan komme i prøveforløb hos lokale virksomheder og ”snuse” til forskellige
erhverv.
•Andelen af unge mellem 18 og
29 år med grundskolen som
højest opnåede uddannelse falder med 13 procent til et niveau
svarende til landsgennemsnittet.
•Minimum 20 % af Helsingør
Kommunes folkeskoleelever
påbegynder en erhvervsfaglig
uddannelse umiddelbart efter
endt grundskole.
STUDIE- OG PRAKTIKPLADSER
•Starte brobygningsforløb, der skal motivere og afklare unge til valg af uddannelse
på Erhvervsskolen Nordsjælland og fastholde de unge i deres uddannelsesforløb.
•Antallet af studie- og praktikpladser er stigende.
•Skabe jobåbninger for elever og lærlinge ved at opsøge virksomheder direkte.
•Arbejde for bedre koordinering mellem kommunen og erhvervslivet i forhold til
”Den Åbne Skole” i folkeskolereformen.
•Antallet af uddannelsestilbud er
stigende.
MÅL 11
ARBEJDE AKTIVT MED BOSÆTNING
SOM EN DEL AF ERHVERVSINDSATSEN
En øget tilflytning er med til at skabe vækst og omsætning for erhvervslivet.
Helsingør Kommune har som mål at tiltrække 800 nye familier inden 2020
og at blive kendt som Nordsjællands mest attraktive kommune for familier.
•Markedsføre Helsingør Kommune som en attraktiv bosætningskommune gennem kampagner, der dyrker det relationelle forhold mellem egne
borgere og potentielle tilflyttere. Kampagner skal i høj grad målrettes
personer, der allerede har en relation til Helsingør Kommune.
•Markedsføre Helsingør Kommune på områder som transporttid og
–muligheder, det kommunale serviceniveau, lokale jobmuligheder,
boligpriser samt de lokale skole- og pasningstilbud.
•Producere velkomstfilmen – ”En visuel velkomst til nye borgere”.
•Være til stede på sociale medie-fora, hvor målgruppen familier færdes
(f.eks. i fora om børn og fritidsliv).
•Nybyggede boliger opføres som energivenlige boliger og kobles på
grøn forsyning, så vidt som muligt.
4. MARKEDSFØRING
Helsingør Kommune satser ambitiøst på at
være et godt sted at leve og drive virksomhed.
I den sammenhæng spiller bosætning, skønne
naturomgivelser, et levende bymiljø sammen
med by- og erhvervsudvikling en betydningsfuld
rolle. Der er allerede i dag et bredt kendskab til,
at disse kvaliteter findes i Helsingør Kommune.
Der skal derfor lægges flere kræfter i at markedsføre styrker som den gode infrastruktur og
lav transporttid, det kommunale serviceniveau,
lokale jobmuligheder, boligpriser samt de lokale
skole- og pasningstilbud.
MÅL 12
MARKEDSFØRE DET LOKALE
ERHVERVSLIVS STYRKEPOSITIONER
I Helsingør Kommune kan ca. 53 % af velstandsstigningen tilskrives væksten i det lokale erhvervsliv. Virksomheder er i høj grad afhængige af specialiseret arbejdskraft,
som ofte er koncentreret i bestemte geografiske områder. Helsingør er placeret i et
trafikalt knudepunkt på ruten mellem Skandinavien og det øvrige Europa. Helsingør
har også en knudepunktsplacering i forhold til det overordnede el-net, hvor virksomheder kan tilbydes ”grøn strøm” fra både Danmark, Sverige og Tyskland. Markedsføringsindsatsen vil derfor koncentrere sig om at fremhæve kommunens styrker.
•Markedsføre Helsingør Kommune som et sted med unik placering i et
trafikalt knudepunkt.
•Markedsføre muligheden for at tilbyde ”grøn strøm” til virksomheder.
•Styrke arbejdet med det lokale ambassadørnetværk, som skal sprede
det gode budskab om Helsingør-området.
•Markedsføre kommunens ledige erhvervsarealer.
•Markedsføre de identificerede klyngeerhverv nationalt og internationalt,
fx gennem Greater Copenhagen og Copenhagen Capacity.
MÅL 13
ARBEJDE FOR AT STYRKE HELSINGØR KOMMUNE
SOM CENTRUM FOR KULTUR OG OPLEVELSER
En af de brancher, der trods krisen kan fremvise både større omsætning og flere jobs
både i Helsingør og på verdensplan, er turistbranchen. I Helsingør er Kronborg og M/S
Museet for Søfart de mest velbesøgte attraktioner. De mange besøgende til vores seværdigheder skaber indtjening i andre erhverv, og attraktionerne er med til at markedsføre kommunen. Ud over de åbenlyse attraktioner er der en lang række mindre kulturelle
aktiviteter indenfor kommunegrænsen, som fortjener mere opmærksomhed, end de får.
•Fortsat udvikle Helsingør Kommune som et populært turistmål ved at udnytte vores
attraktioner, fx Kronborg, fortællingen om Hamlet, Søfartsmuseet, fortællingen om
sundtold og søfart og fortællingen om sommerturisme i Hornbæk.
•I højere grad markedsføre de mindre kulturelle aktiviteter, der foregår i Helsingør Kommune.
•Fremhæve Helsingør Kommune på det danske turistmarked som et attraktivt sted at
besøge såvel som at bosætte sig. Opgaven udføres i samarbejde med Visit Nordsjælland.
•Markedsføre Helsingør som en attraktiv konferenceby og arbejde for flere events i
relation til sport, sundhed, kultur og specifikke erhverv.
•Udvikle og markedsføre oplevelsespakker rettet mod erhvervs- og møde/eventturister.
•Markedsføre større events i samarbejde med Visit Nordsjælland og Helsingborg på
tværs af Øresund.
•Udvikle og markedsføre sitet ”Oplev Helsingør” i samarbejde med Visit Nordsjælland
og Visit Copenhagen.
•Arbejde for at skabe bedre sammenhæng og flow mellem Kronborg, Kulturhavnen og
bykernen gennem aktiviteter, nudging, skiltning og indretning af byrummet.
•Arbejde for at indføre nye teknologiske løsninger, der kan udleveres til besøgende
ved kommunens attraktioner, og som selv fortæller om stederne i kommunen på flere
sprog, og hvordan de besøgende kommer derhen – fx ”Talking Badges”.
DET MÅLER VI PÅ:
BOSÆTNING
•Omdømmeanalyse af kendskabet til Helsingør Kommunes
kvaliteter.
MARKEDSFØRING AF ERHVERV
•Placering i benchmarking
analyser.
•Øget positiv presseomtale.
•Afholdelse af tematiserede
erhvervsmøder og konferencer.
KULTUR OG OPLEVELSER
•Afledte effekter af events og
begivenheder.
•Øget anvendelse af kommunale
udearealer.
Udgivelsesår: 2015
Du kan få yderligere oplysninger om Erhvervs- og Vækstpolitikken hos:
Center for Erhverv, Politik og Organisation
Stengade 59, 3000 Helsingør, T: 49 28 28 28, E: [email protected]
Bilag: 9.1. Årsnotat 2015 ajourført af KIB og Brugerbestyrelserne
Adgang: Åben
Bilagsnr: 155350/15
Årsnotat til Kultur- og Turismeudvalget, juni 2015.
Årsnotatet omhandler kommunale foreningshuse under Kultur- og Turismeudvalget med oplysninger om
brugere, økonomi, kapacitetsudnyttelse, aktivitetsprofil, bygningsmæssige og evt. særlige forhold for
Egegården, Damgården, Musikhuset Elværket, Espergærde Amatørscene og ”Huset” Lundegade 17.
Egegården:
Beliggenhed
Formand / kasserer:
Brugsaftale:
Tilsyn:
Antal medlemmer:
Formål/målsætning:
Egegårdsvej 3, 3060 Espergærde
Ove Knudsen / Mogens Nielsen
Indgået mellem Helsingør Kommune/Kulturudvalget og Brugerforeningen
Egegården. Bygningerne stilles til rådighed med betalt el, vand og varme.
Udvalget vedtog i november 2012 at eksisterende brugsaftale blev forlænget til
udgangen af 2013. Se sagsfremstilling.
Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling
afventer resultatet af lokaleanalyser for kapacitetsudnyttelsen af kommunale
lokaler jfr. Byrådsbeslutning.
Pedel bor på stedet
Brugerbestyrelsen: 5.
Øvrige medlemmer: 835 fordelt på foreningerne.
Ejendommens primære anvendelse er den type foreningsvirksomhed som falder
ind under Folkeoplysningsloven og Brugerforeningen er ansvarlig for, at brugen
af ejendommen sker i overensstemmelse med kommunens retningslinjer herfor.
At styrke foreningsarbejdet i Helsingør Kommune, herunder specielt
lokalområdet i Espergærde
At stille lokaler til rådighed for foreningsbaserede aktiviteter
At brugerne via brugerforeningen Egegården får mulighed for selv at styre og
planlægge aktiviteterne i Egegården
Brugere og (antal
medlemmer af hver
forening):
At skabe rammer for dialog og samarbejde mellem kommunen og brugerne.
Egegårdens Spillemænd (8)
Egegårds Quilterne (20)
EIF’s Venner/Revy (205)
Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby (58)
Espergærde Byforening (145)
Indvendig vedligeh.
Særlige forhold
Aktivitetsprofil:
kapacitetsudnyttelse
Espergærde Smakkelaug (27)
Jazzværkstedet (23)
Malegruppen (20)
Motorcykelklubben SMCK (65)
Kodriverne (15)
Nordsjællands Fritidsfiskerforening (20)
OK-klubben (60)
Rødspætterne (20)
Socialdemokraterne Syd (93)
Young Boys (20)
Mørdrup Frostbox Central (36)
2012: Nyt gulv lagt i stald som er det ene forsamlingslokale.
2013: Alm. vedligehold og ny dørliste i Hestestald.
2014: Nye spejle og håndservietholdere på alle toiletter, igen ny dørliste i
Hestestald.
2015: Ønske om opsætning af nye håndvaske
Ingen bemærkninger
Ud over foreningernes aktiviteter arrangerer brugerbestyrelsen sammen med
foreningerne et årligt Egegårdstræf, hvor besøgende kan stifte bekendtskab
med foreningernes aktiviteter og der er mulighed for indtægter til brug for bl.a.
den indvendige vedligeholdelse.
Mandage:
Formiddag:
Eftermiddag: Quiltedamer og Jazzværkstedet Old Folks
Aften: Fritidsfiskerne, Young Boys og Jazzværkstedet
Tirsdag:
Formiddag: Eftermiddag:Aften: Socialdemokraterne, Jazzværksted Swing Team og Smakkelauget
Onsdag:
Formiddag: Jazzværkstedet Hamlet Stompers
Eftermiddag: Malegruppen og Jazzværkstedet
Aften: MC klubben SMCK,
Torsdag:
Formiddag: -
Eftermiddag: OK-klubben
Aften: Rødspætterne og Egegårdens Spillemænd.
Fredag:
Rengøring og privat udleje
Weekend:
Privat udleje
2014 udlejet i 47 weekender
KTU budget / tilskud:
Foreningens økonomi:
Bemærkninger fra KIB
Kulturudvalgets driftsbudget til dækning af el, vand, varme, gartner- og
vintervedligeholdelse, brandsyn mv.: 141.000 kr. Heraf ydes årligt 40.000 kr. til
foreningens drift + 15.000 kr. til indvendig vedligeholdelse. (de 15.000 kr.
yders under forudsætning af at foreningen afsætter et tilsvarende beløb).
Regnskab 2014 viser en omsætning på 71.960 kr. og et overskud på 19.806 kr.
2013 viste et overskud på 45.327 kr.
Byrådet har besluttet ved budgetvedtagelse 2013 at have særlig fokus på
kapacitetsudnyttelse. Det er KIB’s opfattelse, at Egegården har en relativt stor
brugergruppe og fast udnyttelse på hver ugedag. Der har været tiltag for at
tiltrække aftenskoler til de ledige formiddagstider – uden større held, da
aftenskolerne har vanskeligt ved at lade instruktører stå for oprydning som det
er tilfældet for foreningsbrugerne.
Centeret er sammen med Center for Økonomi og Ejendommen i gang med at se
på yderligere kapacitetsudnyttelse/inddragelse af nye brugergrupper.
Bemærkninger fra
bestyrelsen /
foreningen?
Særlige tiltag /
arrangementer
Bemærkninger fra
brugere
Michael Mathiesen KTU, er udpeget som repræsentant i bestyrelsen.
Udbedring af vej, der er store huller i den. Der er ønske om at få en
hjertestarter.
Egegårdstræf den 7/9 2014 blev godt besøgt.
Der arbejdes på et Egegårdstræf igen til september 2015.
Bilag modtaget i KIB:
Regnskab 2014
Budget 2015
Kapacitetsudnyttelse fordelt på lokaler
Referat af seneste repræsentantskabsmøde
Vedtægter
Damgården: www.damgaarden3000.dk
Beliggenhed
Løvdalsvej 8, 3000 Helsingør
Formand /kasserer:
Ioannis Tritsaris / Johny Hansen
Brugsaftale:
Indgået mellem Helsingør Kommune/Kultur- og Turismeudvalget og Foreningen
Damgården. Bygningerne stilles til rådighed med betalt el, vand og varme.
Udvalget vedtog i november 2012 at eksisterende brugsaftale blev forlænget til
udgangen af 2013. Se sagsfremstilling
Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling
afventer resultatet af lokaleanalyser for kapacitetsudnyttelsen af kommunale
lokaler jfr. Byrådsbeslutning.
Tilsyn:
Jan Olsen
Antal medlemmer:
Brugerbestyrelsen samt medlemmer af foreningerne nedenfor (282)
Lokalerne skal stilles til rådighed for foreninger der er hjemmehørende i
Helsingør kommune.






Brugere og (antal
medlemmer af hver
forening):
At styrke foreningsarbejdet i Helsingør Kommune, specielt hvad angår
H/F Pindemosen og Folkedansens Værns aktiviteter
At stille lokaliteter til rådighed for foreningsbaserede aktiviteter som
ovenfor samt til administration af Damgården
At stille lokaler til rådighed for folkeoplysende aktiviteter
At brugerforeningen gennem Foreningen Damgården får mulighed for
aktivt at styre og planlægge aktiviteter på Damgården
At udleje lokaliteterne til private arrangementer i det omfang Damgården
ikke anvendes til foreningsbaserede aktiviteter
At skabe rammer for dialog og samarbejde mellem kommune,
Damgårdens bestyrelse og brugerforeningerne.
Haveforeningen Pindemosen (144)
Folkedansernes Værn (25)
Den Græsk-Danske Klub Helsingør (69)
Dartklubben RIVA (18)
Kronborg Linedance (26)
Indvendig vedligeh.
2012: Vognporten sat istandsat, entre og køkkener malet og der blev købt nyt
service.
2013:Kontorer malet
Særlige forhold
Aktivitetsprofil:
2014: Låsesystem er udskiftet og køkken er malet.
2014/2015:Der blev udskiftet en hel del nedslidt inventar: Musikanlæg,
Gulvvaskemaskine, støvsuger, 2 store køleskabe, 1 stor fryser, 1
opvaskemaskine, 2 elkomfurer, 2 emhætter, lysestager, samtlige glas og
diverse fade med mere.
Damgården ønsker ny gulvbelægning i salen og har sparet 25.000 kr. op.
Anslået udgift til nyt gulv i alt ca. 55.000 kr. ex. moms. Damgården ønsker at
søge om tilskud til restfinansieringen.
Damgården ønsker at lamperne i salen deles i 2 sikringsgrupperinger, således at
det ikke er alle lamper der slukker hvis der går en sikring.
Se nedenfor:
Mandag:
Damgården: Kronborg Linedance kl. 18.00 – 21.00.
Tirsdag
Damgården: Kronborg Linedance (ikke fast hver tirsdag)
Vognporten: Riva Dart kl. 18.30 – 23.00
Onsdag:
Damgården: Folkedansens Værn kl. 19.00 – 23.00.
Torsdag:
Damgården: Haveforeningen Pindemosen kl. 19.00 – 23.00
Fredag:
Damgården: Den Dansk-Græske Klub kl. 18.00 - 23.00 (hver tredje uge og af
og til kl. 11-23).
Her ud over enkeltudlån til grundejerforeninger og haveforeninger.
Weekendudlejning til private:
2013: Damgården 67 gange og Vognporten 43.
2014: Damgården 70 gange og Vognporten 31 gange.
2015: Reservationer pt. 2015: Damgården 55 gange og Vognporten 23 gange
KU budget / tilskud:
Kultur- og Turismeudvalgets driftsbudget til dækning af el, vand, varme,
forsikringer, gartner- og vintervedligeholdelse og brandsyn mv.: 130.000 kr.
Heraf ydes årligt 22.000 kr. til foreningens drift.
Regnskab 2014 viser en omsætning på 262.701 kr. og et overskud på 50.372
kr. 2013 viste et overskud på 23.278 kr. Egenkapital 87.178 kr.
Byrådet har ved budgetvedtagelse 2013 besluttet at have særlig fokus på
kapacitetsudnyttelse. Det er KIB’s opfattelse, at Damgården har en relativt lille
brugergruppe, hvilket har sammenhæng med Damgårdens placering. Der har
været tiltag for at tiltrække flere brugere, hvilket har betydet, at Kronborg
Linedance i 2014 er blevet fast bruger.
Bemærkninger fra
Center for Kultur, Idræt
og Byudvikling (KIB)
Helsingør Amatørscene, der pr. 30. juni 2015 ikke længere kan være i
Industrifondens lokaler, Stengade 51, er i dialog med Damgården om et lokale
der.
Vedr. forlængelse af brugsaftalen henvises til teksten i sagsfremstillingen under
dagsordenspunktet.
Henrik Møller KTU, er udpeget som repræsentant til bestyrelsen
Regnskab 2014
Budget 2015
Kapacitetsudnyttelse fordelt på lokaler
Referat bestyrelsesmøde april 2015
Espergærde Amatørscene : www. espergaerdeteaterhus.dk
Beliggenhed
Formand /kasserer:
Brugsaftale:
Tilsyn:
Antal medlemmer:
Brugere:
Indvendig vedligeh.
Særlige forhold
Aktivitetsprofil:
Gl. Strandvej 217 B, 3060 Espergærde
Anne Marie Andersen / Margrethe Skaarup
Der foreligger brugsaftale fra 1973 mellem Center for Økonomi og Ejendomme
og Espergærde Amatørscene
Foreningens bestyrelse samt Center for Økonomi og Ejendomme
44
Arrangere teaterstykker, matineer og foredrag
Foreningens bestyrelse, medlemmer samt publikum, Helsingør kommunes
borgere, særligt fra lokalområdet samt øvrige interesserede
Huset er et tidligere atelier som ikke er isoleret. Huset el-opvarmes
Foreningen ønsker en brugsaftale hvor huset stilles til rådighed på vilkår som de
øvrige foreningshuse under KTU, hvilket vil sige at huset stilles til rådighed med
betalt El og varme. Jfr. Gældende brugsaftale skal foreningen selv betale eludgifterne. KTU har gennem de seneste år betalt udgifterne til El.
Se arrangementsplan nedenfor:
Arrangementsplan for 2015:
Januar 2015:
Den 4. – 14.: ”Små grå løgne” Øvedage
Den 15. – 27.: ”Små grå løgne” forestillinger
Februar:
Den 1., 8., 15., 22. og 28.: Tom Lehrer prøver
Den 14.: forberede Tom Lehrer Matineé
Marts:
Den 1., 14. og 15.: Tom Lehrer prøver og Matineé
Den 15. og 25.: udlån til Teaterpiloterne
April:
Den 8., 15., 22. og 29.: Teaterpiloterne
Den 12.: Matineé, Anja Brink synger Edith Piaf
Maj:
Den 6., 13, 20. Og 27.: Teaterpiloterne
Den 3.: Randi Rosenfeldt om sin far og hans ”Limmerricks”
Juni:
Den 3., 10., og 17.: Teaterpiloterne
Juli:
Ingen aktivitet
August:
Den 12., 19. og 26.: Teaterpiloterne
De 30.: Matineé Tove Ditlevsen
September:
Den 2., 9., 16., 23., og 30.: Teaterpiloterne
Den 27.: Matineé Sebastian
Oktober:
Den 7., 21., og 28.: Teaterpiloterne
Den 25: Søndagsmatineé Anja Brink
November:
Den 4., og 11.: Teaterpiloterne
Den 12.- 16.: Halfdan Rasmussen forestillinger
Den 17 – 30.: Teaterpiloterne børneforestillingerne
December:
Pt. ingen aktivitet planlagt. (Juleforestilling?)
Herudover er der bestyrelsesmøder, prøver for ”Espergærderevyen” samt
Produktionsskolen i Helsingørs tombola op til jul og Strandhavens
generalforsamling.
KTU budget / tilskud:
Der er ikke budget under Kulturudvalget/”Fælles Kulturelle Opgaver” til
Espergærde Amatørscene.
Bemærkninger fra KIB:
Udgifter til EL er de seneste år dækket af Kultur- og Turismeudvalgets budget til
drift af foreningshuse med ca. 30.000 kr. årligt.
Regnskab 2014 viser en omsætning på 22.718 kr. og et overskud på 16.905 kr.
2013 viste et overskud på 2.740 kr. Egenkapital fremgår ikke af regnskabet
men der er en kassebeholdning/bankindestående på 39.159 kr.
I 2014 modtog foreningen 15.000 kr. fra Nellemann Fonden.
Besluttet ved budgetvedtagelse 2013, at Center for Økonomi og Ejendomme og
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling skal fortsætte dialog med Espergærde
Amatør Scene om foreningslokaler.
Alternative opvarmningsmuligheder i stedet for EL-opvarmning undersøges og
udarbejdelse af brugsaftale.
Regnskab 2014
Budget 2015
Referat af generalforsamling 18.3.2015?
Aktivitetskalender for 2015
Musikhuset Elværket: www.muhus.nu
Beliggenhed
Rosenkildestien 3, 3000 Helsingør
Formand / kasserer:
Christian B. Jensen / Ken Bliesmann
Brugsaftale:
Indgået mellem Helsingør Kommune/Kultur- og Turismeudvalget og Foreningen
Musikhuset Elværket for perioden fra og med 2014 til og med 2018.
Bygningerne stilles til rådighed med betalt el, vand og varme.
Der optages senest den 1. januar 2018 forhandling mellem parterne om
eventuel forlængelse af brugsforholdet.
Musikhuset Elværket består af lille sal, store sal (uisoleret), 11 øvelokaler samt
”kulturrummet” der er et rum mellem de øvrige lokaler der kan benyttes til
skiftende projekter med et socialt aspekt og kreative fornyelser..
Tilsyn:
Teknisk servicemedarbejder ansat 31 timer/ugen. Budgetbesparelser betyder at
der fra og med 2016 reduceres i timetallet.
Arbejdsopgaver:
Kontaktperson for Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for
Økonomi og Ejendomme, pasning og renholdelse af udearealer, sikre rengøring i
samarbejde med brugerne såvel ude som inde, indvendig vedligeholdelse tilsyn
og småreparationer, tilse installationer, forvalte arbejdsopgaver i forbindelse
med evt. løntilskudsansatte, instruktioner til husets brugere, foretage enkelte
administrative opgaver og ad hoc opgaver for KIB samt øvrige opgaver efter
nærmere aftale mellem bestyrelsen og KIB.
Antal medlemmer:
2015: 100 medlemmer
Formål / målsætning:
Jfr. gældende vedtæger har foreningen følgende formål:





At administrere det af kommunen til rådighed stillede område med
tilhørende bygninger på Trækbanen/ Rosenkildestien.
At administrere Musikhuset, først og fremmest til fordel for kommunens
amatørudøvere af rytmisk musik.
At administrere udlejning af øvelokaler, koncertlokaler m.v. i
overensstemmelse med foreningens vedtægter og brugskontrakt.
At arbejde for, at Musikhuset bliver musikudøvernes
kommunikationscentral.
At stå som formidler mellem foreningens medlemmer, kunstråd og
kommune samt andre foreninger, fonde og organisationer.
Brugere:
Indvendig vedligeh.
Musikhuset Elværket er en øvelokaleforening med tilknyttet koncertscene og
andre kulturelle arrangementer. Her er primært alternativ- og amatørmusik/
kultur, der ikke rigtig bliver præsenteret andre steder i Nordsjælland. Der
arrangeres koncerter med bands fra hele landet og der er ofte gæster fra det
store udland. Den lokale scene er også meget aktiv og der er tit optrædende fra
husets 11 øvelokaler. Musikken er en bred vifte af genrer – rock, pop, heavy
metal, punk, blues, samba med mere.
På foreningens konstituerende bestyrelsesmøde marts 2014 besluttede
foreningen bl.a. at arbejde mere målrettet på synliggørelse af foreningen og
husets muligheder samt at arbejder mere strategisk med PR,
fondsøgningsstrategi mv.
Lokale bands der lejer øvelokaler. Optrædende bands og publikum.
Renovering af køkken og ny dør efter nylig hærkværk.
Lille bar skal genopbygges sammen med lille sal.
Foreningen overvejer videoovervågning.
Særlige forhold
Aktivitetsprofil:
Isolering af porten til store sal står højt på ønskesedlen. Det vil gøre store sal
mere anvendelig hvis den kan varmes op og også i forhold til lydisolering,
således der kan afholdes musikarrangementer i store sal
Udlejning af øvelokaler, Helsingør Festival, samarbejde med Kulturværftet /
Toldkammeret. Der afholdes mange koncerter i lille sal (lydisoleret) og der
arrangeres forskellige workshops.
De 11 øvelokaler er fuldt bookede med i alt 25 bands. Der er 11 bands på
venteliste.
Kulturudvalgets driftsbudget til dækning af el, vand, varme, indvendig
vedligeholdelse og brandsyn mv.: 190.000 kr. Teknisk servicemedarbejder
291.000 kr. (Fra og med 2016 budgetbesparelse 50.000 kr.)
Tilskud fra KTU:
Helsingør Festival 30.000 kr. årligt.
Efter ansøgning har Kulturudvalget, af deres pulje for 2015, bevilget flg. tilskud
til aktiviteter: Honorartilskud 70.000 kr. Foreningen ansøger om et tilsvarende
tilskud hos Kunstrådet til honorarstøtte
Regnskab 2014 viser en omsætning på 345.405 kr. og et overskud på 24.221.
kr. 2013 viste et underskud på 36.192 kr. Egenkapital 43.558 kr.
Bemærkninger fra
bestyrelsen:
Særlige tiltag, ønsker,
bemærkninger fra
brugere, naboer,
andet?
Bemærkning fra KIB:
Det er KIBs opfattelse, at Elværket spiller en væsentlig rolle for det lokale
musikmiljø, og at mange unge tillægger dette sted stor betydning. Festivalen i
august er med til at vise alsidighed og mangfoldighed i Helsingørs
begivenhedskalender. En lyd- og varmeisolering af den store sal ville give
mange nye udnyttelsesmuligheder.
Philip Læborg KTU, er udpeget som medlem til bestyrelsen.
Arrangementsplan 2015 i forbindelse med ansøgning om honorartilskud 2015
Vedtægter, forslag til nye vedtægter forelægges udvalget til august
Regnskab 2014
Referat generalforsamling den 8. marts 2015
Lundegade 17, ”Huset”
Beliggenhed:
Lundegade 17, 3000 Helsingør (Lundegade 17 A)
Formand / kasserer:
Huset administreres af KIB ”Det blå hus” administreres af Helsingør Kommunes
Idrætsanlæg
Brugsaftale:
Tilsyn
Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Økonomi og Ejendomme
Brugere:
Foreninger jfr. nedenfor. Der er både faste udlån og enkeltudlån.
Formål / målsætning:
Huset (Det blå hus) indgår på lige vilkår med skoler og øvrige lokaler som
kommunen stiller til rådighed for foreningslivet jfr. Folkeoplysningsloven.
Det lille gul hus (Lundegade 17 b er blevet inddraget til fast bruger af center for
ejendomme og udlån styres ikke mere via Interbook)
Indvendig vedl.
Maling af vægge og slibning og lakering af gulve med jævne mellemrum
Særlige forhold
Udlån af lokaler i ”Huset” (det blå hus) administreres gennem ”Interbook” under
fritidsafdelingen. Helsingør kommunes Idrætsanlæg
Aktivitetsprofil:
Huset udlånes til foreninger jfr. Folkeoplysningsloven
Lokalebookinger nedenfor er de der er godkendt ved første fordelingsrunde til
sæson 2015/2016. Anden fordelingsrunde forventes gennemført primo juni
2015.
Lokalradio ”Helsingør kanalen” benytter ikke længere det lille ”skunklokale”
Udlån af dette lokale ligger under Center for ejendomme.
Faste sæsonudlån over året fordelt på lokaler,
Lokale A:
Mandag:
kl. 10 – 14 voksenundervisning (LOF/FOF)
kl. 14 – 15 bridgeklubben Mandagsbridge
Tirsdag:
kl. 12 – 16.30 bridgeklubben Humlebien
Onsdag:
kl. 10.00 – 15.30 voksenundervisning (LOF/FOF) og Helsingør Seniorhøjskole
Torsdag:
kl. 12 – 17 Bridge BK93.
Fredag:
Lokale B:
Mandag:
kl. 12.30 – 16.30 mandagsbridge
kl. 16.30 – 18.30 voksenundervisning (LOF/FOF)
Tirsdag:
kl. 12.30 – 16.30 bridge Humlebien
kl. 18.30 – 23.30 skak v/ Helsingør Skakklub
Onsdag:
kl. 10.00 – 12.00 voksenundervisning (LOF/FOF) og Seniorhøjskolen
kl. 14.00 – 16.00 voksenundervisning (LOF/FOF) og Seniorhøjskolen
kl. 18.30 - 20.30 voksenundervisning (LOF/FOF) og Seniorhøjskolen
Torsdag:
kl. 09.00 – 12.00 voksenundervisning (LOF/FOF)
kl. 12.00 – 17.00 bridge BK93
Fredag:
Lokale C:
Tirsdag
Onsdag:
kl. 18 – 20 (selvhjælpsgruppe AA).
Torsdag
kl. 10 – 13 Voksenundervisning (LOF/FOF)
kl. 18 – 20.30 selvhjælpsgruppen AA
Lokale D:
Mandag:
Tirsdag:
kl. 12.00 – 16.30 Bridge Humlebien
kl. 18.30 – 23.00 Helsingør Skakklub
Onsdag:
Torsdag:
Fredag:
Kl. 9.30 – 15.00 voksenundervisning (LOF/FOF) afhængig af holdoprettelser
Lokale H:
Fast udlån til foreningen TUBA efter aftale med Center for Økonomi og
Ejendomme.
Bemærkninger fra KPE
Bilag modtaget i KPE.
Kulturudvalgets udgifter 2014 til dækning af el, varme og brandsyn mv.: xxx kr.
Besluttet ved budgetvedtagelse 2013 at have særlig fokus på
kapacitetsudnyttelse. Det er KIBs opfattelse, at Huset i Lundegade spiller en
væsentlig rolle for den folkeoplysende virksomhed, herunder for aftenskolerne.
Huset har ikke nogen brugerbestyrelse og må derfor ses mere som lokaler, der
stilles til rådighed ligesom på skolerne. Der er en del ledige tider.
-
Bilag: 9.2. Egegården Regnskab 2014.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 157622/15
Bilag: 9.3. Damgården regnskab 2014.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 157769/15
Bilag: 9.4. Espergærde Amatør Scene - Regnskab 2014.xls
Adgang: Åben
Bilagsnr: 157778/15
ÅRSREGNSKAB FOR ESPERGÆRDE AMATØR SCENE 2014
UDGIFTER
2014
Administration
Porto, Kuverter
Kontorudgifter
Gebyr: bank, Giro
I ALT
Huset
Opvarmning el
Rengøring
Forbedringer
Inventar
Lysudstyr
Vedligehold/forn.(el)
I ALT
2082,95
KR. 2.082,95 KR.
128,00
380,00
282,00
790,00
154,55
8.589,11
686,75
KR. 8.589,11 KR.
841,30
Diverse
Bogtrykker
Kontingenter
Gaver
Medlemsmøde/Generalf
650,00
325,00
3.606,88
2.751,05
348,85
Husholdning
Sekreritatsmøder
I ALT
2013
1.112,78
1.776,73
KR. 3.401,05 KR. 7.170,24
Arrangementer
Gengangere (aflyst)
Søndagsmatine jan
Matinesøndagsspeciel
Kærlighedskarrusellen
Matine Nordkorea
Kærlighedskarrusellen Nov
Vælgermøde
Gengangere (opstart)
Gengangere
Den Store Leder
Kulturfestival
Små grå Løgne
I ALT
622,50
1696,50
1308,46
4123,25
1058,05
352,65
1624,40
1051,49
INDTÆGTER
DIVERSE INDTÆGTER
Kontingent
Lejeindtægter
2014
2013
5.025,00
6.170,00
200,00
Tilskud Helsingør Kommune
betaling el for 2011
Nellemann Fonden
Tilskud Tuborg Fonden
Tilskud EIF venner
Fejlindbetaling
Renteindtægt
Pensionistmesse
Tilbageførsel
Afrundning
I ALT
15.000,00
KR. 20.025,00 KR. 6.370,00
Arrangementer
Søndagsmatine jan
Matinesøndagsspeciel
Kærlighedskarrusellen
Matine Nordkorea
Kærlighedskarrusellen Nov
Vælgermøde
Gengangere
Den store leder
Silja og Kasper
Kulturfestival
Anja E
Nordkorea
I ALT
KR.
2780,00
585,00
9930,00
2255,00
1168,00
290,00
8.450,00
1.400,00
2.653,00
1.140,00
3.555,00
2495,00
19.693,00 KR. 17.008,00
4.767,53
1.345,00
2.015,05
611,40
KR. 8.738,98 KR. 11.837,30
Administration
Huset
Diverse
Arrangementer
I ALT
2.082,95
790,00
8.589,11
841,30
3.401,05
7.170,24
8.738,98
11.837,30
KR. 22.812,09 KR. 20.638,84
Regnskabsoversigt 2013
Overført fra 2013
Indtægter 2014
Udgifter 2014
Div. Indtægter
Arrangementer
I ALT
20.025,00
6.370,00
19.693,00
17.008,00
KR 39.718,00 KR 23.378,00
Kasseregnskab indestående 31.12.2014
22.253,27
39.718,00
22.812,09
Kassebeholdning
Bankindestående
2.141,52
37.017,66
Balance
39.159,18
16.905,91
Balance
39.159,18
Regnskaet er revideret og findes i overensstemmelse med bogføringen
Bank og kassebeholdning er afstemt. Espergærde den februar 2015
Torben Ebbesen
Revisor
Kasserer
Bilag: 9.5. Musikhuset Elværket Regnskab 2014.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 157786/15
Bilag: 9.6. Principper for udetaling af tilskud godkendt KTU 7.6.11...KU 7-6-11
Adgang: Åben
Bilagsnr: 59491/11
Notat
Forslag til principper for udbetaling af tilskud
fra Kulturudvalgets pulje:
Budgetområde 309 Kultur består af 2 hovedområder
- Bevillinger til kulturinstitutioner, i alt netto kr. 86,2 mio. kr.
- Tilskud fra Kulturudvalget til fælles kulturelle formål, i alt netto ca kr. 10 mio. kr.
Det fælles kulturelle område består af en række tilskudsmodtagere og baserer sig på tidligere
politiske beslutninger. Derudover er der en pulje, som Kulturudvalget har disponeret over på
baggrund af ansøgninger.
I dette notat gennemgås
1) hovedkategorier for tilskudsmodtagere
2) kriterier for tildeling af støtte.
3) afrapportering til Kulturudvalget
1.
Hovedkategorier for tilskudsmodtagere
Tilskudsmodtagerne kan rubriceres i tre hovedkategorier
1. Kultur- og foreningshuse
2. Samarbejdspartnere
3. Tilskudsmodtagere efter ansøgning
Ad 1 Kulturhuse
Formål: Kulturudvalget yder støtte til rammer for den foreningsbaserede kulturelle virksomhed
i Helsingør Kommune. Disse huse er oftest foreningsdrevne. Husene er: Egegården,
Damgården, Teaterhuset, Elværket, Jarlens Grund, Lundegade 17.
Økonomi: Der dækkes faste udgifter til eksempelvis el, vand og varme, samt gives i nogle
tilfælde et tilskud til driften, herunder rengøring og pleje af udearealer. For Elværkets
vedkommende er der også midler til deltids vicevært. Alle undtagen Teaterhuset er kommunal
ejede. Center for Ejendomme står her for udvendig vedligeholdelse.
Samlet tilskud fra Kulturudvalget til dette formål: ca. 1,9 mio. kr. årligt
Bevillingsform: Der er indgået brugsaftaler mellem Kulturudvalget og brugerforeningerne med
tilknytning til Egegården, Damgården, Teaterhuset og Elværket. Der foreligger oprindelig
kontrakt, men ingen brugsaftale vedr. Jarlens Grund. Foreningshuset Lundegade 17 er styret
af Center for Kultur, Plan og Erhverv og udlånes til folkeoplysende formål via Interbooksystemet.
Forslag: Det anbefales, at der fremlægges samlet status for husene overfor Kulturudvalget
hvert år i 2. kvartal.
Ad 2 Samarbejdspartnere
Formål: Kulturudvalget yder støtte til særlige ikke kommunale aktører/institutioner, der har
virksomhed i Helsingør Kommune, og som varetager væsentlige kulturelle opgaver. Dette
drejer sig om Helsingør Teater (børneteater, voksenteater og gadeteater), HamletScenen
(egnsteater med særlig opgave omkring Hamlet på Kronborg), Athelas (klassisk musik), Opera
friluftsteater ved Kronborg samt institutionerne Søfartsmuseet, Danmarks Tekniske
Museum/Flymuseet og Øresundsakvariet.
Økonomi: Der ydes tilskud af meget varierende størrelse med HamletScenen og Helsingør
Teater som de største modtagere. Der modtages ca. 3 mio. kr. i refusion på disse teatres
virksomhed fra Kulturministeriet.
Samlet tilskud netto fra Kulturudvalget til dette formål: ca. 6,8 mio. kr. årligt.
Bevillingsform: For HamletScenens vedkommende ligger der egnsteateraftale for en 4-årig
periode. For så vidt angår Helsingør Teaters gadeteater, Athelas og Søfartsmuseet foreligger
(udkast til) samarbejdsaftaler. Der har i en årrække foreligget aftale vedr. tilskud til Danmarks
Tekniske Museum og Øresundsakvariet. Det er herudover aftalt, at koncept for fremtidige
operaforestillinger ved Kronborg forelægges Kulturudvalget efteråret 2011.
Ad 3 Tilskudsmodtagere efter ansøgning.
Formål: Kulturudvalget har ud fra en pulje med frie midler kunnet yde støtte til en lang række
forskellige aktiviteter, som understøtter den gældende kulturpolitik.
Økonomi: Der er afsat ca. 1,45 mio. kr. til kulturudvalgets pulje, heraf er der af Byrådet
bevilget 550.000 til begivenhedsformål i henhold til den vedtagne begivenhedsstrategi.
Der kan ydes støtte i form af kontante tilskud eller underskudsgaranti. Underskudsgaranti
gives til arrangementer/aktiviteter, hvortil der kan fundraises og/eller tages entre. Det er som
udgangspunkt ikke hensigten, at Kulturudvalgets midler skal bruges til at opbygge overskud,
som kan disponeres af anden part. Der kan dog tages hensyn til, at den enkelte
forening/ansøger kan have behov for en vis egenkapital, som gør det muligt at klare risikoen
ved f.eks. svigtende entre.
Bevillingsform: Der er tilsendt bevillingsbrev med angivelse af bevilling og forudsætninger
såsom aflevering af regnskab.
Forslag: En række tilskudsmodtagere søger årligt tilskud til tilbagevendende formål. Det
anbefales, at tilskuddene opdeles i to kategorier
a. tilbagevendende tilskud
b. tilskud efter ansøgning til enkeltstående begivenheder, udviklingsprojekter m.v.
Ad 3a Tilbagevendende tilskud
Formål: På baggrund af en vurdering af de enkelte aktiviteters bæredygtighed, vigtigheden for
en kommunal støtte for at kunne gennemføre aktiviteten og deres betydning for den vedtagne
politik og begivenhedsstrategi anbefales, at der kan indgås aftale om ydelse af
tilbagevendende tilskud for følgende aktiviteter fra 2012:
- Store identitetsskabende begivenheder: Hammermøllens egnsspil og Kulturnatten
- Helsingør som musikby: Honorarstøtte til Jazzklub Egegården, Hornbæk Jazzklub og
Musikhuset Elværket. Herudover støtte til musikprogram fra de 4 amatørorkestre og
Espergærde Musikforenings klassiske program samt lokaleudgifter for kor i
Håndværkersangforeningens lokaler og Espergærde Ungdomsskoles Musical.
- særlige formål som tilskud til kulturtillæg i Frederiksborg Amts Avis, kulturpriser,
medlemskaber af Kreative Byer/Kulturaftale, Videnscenter for Begivenheder samt
rådighedsbeløb for kulturchefen.
Økonomi: Der er tale om samlet støtte på ca. 600.000 kr.
Bevillingsform: Der udarbejdes tilskudsbreve, hvori opridses de krav og forventninger, der er
knyttet til bevillingen., herunder til aflevering af program, udarbejdelse af regnskab, levering
af evaluering.
Forslag: Administrationen udarbejder hvert år i 3. kvartal notat om tilbagevendende tilskud,
som medtager status vedr. aktiviteter og økonomi. Ved denne lejlighed vil Kulturudvalget have
mulighed for at tage stilling til det fremtidige tilskudsniveau.
Ad 3b Tilskud efter ansøgning
Formål: Der kan ydes støtte til enkeltstående arrangementer, udviklingsprojekter m.v.
Projekternes indholdsmæssige, økonomiske og organisatoriske bæredygtighed vurderes. Ved
indstilling om tildeling redegøres for sammenhæng med Helsingør kommunes vision/strategi,
tværgående politikker, kulturpolitikken og begivenhedsstrategien samt vedtagne
fokusområder.
Økonomi: Der er tale om en samlet ramme på ca. 850.000 kr., hvoraf ca. ½ mio. skal
henføres til begivenhedsformål.
Bevillingsform: Der udarbejdes bevillingsbreve, hvori angives støttebeløb samt forudsætninger
for bevillingen, herunder levering af regnskab for aktiviteten.
Forslag: Det foreslås, at Center for Kultur, Plan og Erhverv får delegation fra Kulturudvalget til
at tildele tilskud på beløb op til 20.000 kr. i henhold til de opstillede støttekriterier inden for en
ramme på i alt 100.000 kr. årligt.
2.
Kriterier for tildeling af støtte til ansøgere
I tildelingen af tilskud til ansøgere (ovenstående pkt. 1, 3a og b) foreslås anvendt følgende
tilgange til opstilling af støttekriterier
a. Generelle kriterier
b. Særlige fokusområder i henhold til kulturudvalgets prioriteringer
c. Kriterier i henhold til begivenhedsstrategi
Ad 2a. Generelle kriterier
Her foreslås anvendt kriterier til afdækning af aktivitetens indholdsmæssige, økonomiske og
organisatoriske bæredygtighed
Kulturelt samarbejde og nytænkning: Det prioriteres at give støtte til nytænkning og opstart
af nye initiativer og tilbud, gerne initiativer der byder på nye tværgående samarbejdsformer
eller giver mulighed for at inddrage nye steder, aktører og publikumsgrupper.
Kulturelle traditioner: Der eksisterer i kommunen en række veletablerede kulturtilbud, der
over en årrække har vist deres levedygtighed. Det er også hensigten at sikre disse
traditioners videreførsel, idet det dog skal bemærkes, at det så vidt muligt må tilstræbes, at
sådanne aktiviteter vil kunne udvikle et selvstændigt finansieringsgrundlag.
Målgruppe: der lægges vægt på, at der kommer tilbud til forskellige målgrupper, og at der er
en spredning i form af aktiviteter, som primært henvender sig til kommunens egne borgere,
og andre aktiviteter, som også henvender sig til besøgende og turister. Der kan være særlige
målgrupper, som Kulturudvalget prioriterer i en given periode.
Geografisk spredning: det tilstræbes, at kommunens lokalområder skal have muligheden for
at gennemføre særlige kulturelle initiativer.
Frivillige foreninger det kulturelle billede i Helsingør Kommune skal bliver til i et samspil
mellem de etablerede kulturelle institutioner og det frivillige foreningsliv. Gennem
kulturudvalgets pulje kan de frivillige foreninger modtage økonomisk støtte til at udvikle og
præsentere deres aktiviteter
Kvalitet: Det vil under behandlingen af ansøgninger blive vurderet, om de enkelte aktiviteter
indeholder særlige kvaliteter – ikke alene for et publikum, men også for de deltagende.
Organisation: Det vil under behandlingen af ansøgninger blive vurderet, om organisationen
anses for velegnet til at gennemføre den beskrevne aktivitet
Økonomi: Det vil under behandlingen af ansøgninger blive vurderet, om den beskrevne
aktivitet kan anses for økonomisk bæredygtig med det fremlagte budget samt om
muligheden for at finde andre finansieringskilder er udnyttet, herunder om niveauet for entre
er passende. Det vurderes endvidere, om der udelukkende kan ydes støtte i en start- og
udviklingsperiode.
Ad 2b Fokusområder
I vurderingen af ansøgninger vil der blive set på, om de kan understøtte de politiske
prioriteringer. Fokusområderne for 2012 er
- Kulturværft/Kulturhavn
- Kulturarv
- Børn og unge
- Regionale samarbejder
- Begivenheder
Det vil også blive vurderet, om en aktivitet kan bidrage til at løfte fokusområder indenfor en
tværgående politik eller indenfor flere forskellige politikområder samtidig.
Ad 2c Begivenhedsstrategi
Aktiviteter, som kan anses at høre ind under den vedtage begivenhedsstrategi kan ydes støtte
ud fra nedenstående kriterier:
- Understøtter værdier, vision og målsætninger
- Signalerer den anden og anderledes by
- Styrke stolthed og fællesskab
- Tiltrække gæster fra nær og fjern
- Skabe kvalitetsbetonede oplevelser
- Understøtte talent, innovation og kreativ udvikling
- Være synlige signaler indadtil og udadtil
- Rage markant op i forhold til øvrigt aktivitetstilbud
3.
Materiale til Kulturudvalget
Der udarbejdes følgende materiale til brug for Kulturudvalget
1) Et samlet økonomisk overblik over økonomisk status på alle tilskudsområder. Der inddeles i
kulturområder samt angives, om aktiviteterne falder indenfor kulturudvalgets basisstrategi,
fokusområder og/eller begivenhedsstrategi.
2) Et årligt notat om de støttede kulturog foreningshuse med oplysninger om økonomi,
kapacitetsudnyttelse, aktivitetsprofil, bygningsmæssige forhold og særlig forhold.
3) En årlig oversigt over de tilbagevendende tilskud med oplysninger om økonomi,
aktivitetsmæssige resultater, herunder besøgstal samt indstilling om bevillingsniveau for
det kommende år. Det angives, hvilke tilskud, som kan henregnes under
begivenhedsområdet.
4) En løbende oversigt over status for kulturudvalgets midler til tilskud efter ansøgning. Der
inddeles i kulturområder samt angives, om aktiviteterne falder indenfor kulturudvalgets
basisstrategi, fokusområder og/eller begivenhedsstrategi.
5) Ved fremlæggelse af ansøgninger for Kulturudvalget udarbejder administrationen
begrundede indstillinger, hvori ansøgningen vurderes i forhold til de opstillede kriterier.
Bilag: 10.1. CV.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 155826/15
Bilag: 12.1. KTUs pulje juni.xls
Adgang: Åben
Bilagsnr: 156007/15
Kultur- og Turismeudvalgets tilskudspulje 2015:
KIB/lbo
Bevilget
Under-
Til KTU juni 2015
den:
skudsg.
KTU/ ADM
/ tilskud
BUDGET:
Ajourført den 19. maj 2015
Budget:
Athelas, restbudget
Overført fra evt. mindreforbrug 2014
Afv. Endeligt regnsk.
Forventet PL og momsref.
(budgetbesparelse 500.000 kr. på hele
totalrammen "Fælles kult. Opgaver")
Jfr. Økonomiudv. 19.1.15 til pulje for "Større Events" BY 26.1.15
Til rådighed i puljen I alt :
Tilbagevendende faste tilskud:
Hammermøllens Teatergruppe
Hammermøllens Teatergruppe spil 2015
Kulturnatten
Hornbæk Jazzklub
Musikhuset Elværket
Samarbejdsudv. For de 4 amatørorkestre
Espergærde Musikforening
Helsingør Ungdomsskole
Helsingør Håndværkerforening 5 x 12.000 kr.
Jazzklub Divino
Teaterbøtten
Tilbagevendende faste tilskud:
Teater:
HamletScenen, ekstraord. Tilskud
Teater i alt:
Budget
I alt
"2015"
Heraf budgetHeraf budget Bemærkninger om tilskuddet:
fordelt
fordelt Relation til vision, basisstrategi,
fokusområde, begivenhed
begiven-
øvr. Og
heder
faste tilsk.
1.307.800
124.000
75.000
100.000
1.606.800
KTU 09.10.14tilskud
KTU 09.10.14underskudsg.
KTU 09.10.14tilskud
KTU 09.10.14tilskud
KTU 09.10.14tilskud
KTU 09.10.14tilskud
KTU 09.10.14tilskud
KTU 09.10.14tilskud
KTU 09.10.14tilskud
KTU 09.10.14tilskud
KTU 09.10.14tilskud
0
0
-130.000
0
18.000
90.000
145.000
65.000
70.000
90.000
35.000
36.000
64.900
31.500
50.000
0
KTU 02.02.15tilskud
Tilskud
"2016"
235.000
460.400
0
0
0
150.000
150.000
Kunst - udstillinger:
Kunst på Molen
Kunst i Teltet
Kunst - udstillinger alt:
Musik, kor, opera mv.:
Syrisk koncert
Shantykoret
Ensemblet Lydenskab
Helsingør Kammerorkester
Helsingør Jazzfestival
Foren. Dutrupgaard, musikarr.
Musik, kor, opera mv. i alt:
Filmprojekter:
Filmprojekt 48 Hours
Dok.film "Hamlet på Kronborg"
Samarbejdsp. Den Danske Filmskole Eucroma
KTU 11.05.15
KTU 11.05.15
15.500
KTU 03.12.14op til
KTU 02.02.15
KTU 11.05.15
KTU 11.05.15tilskud
Øvrige tilskud:
Bevilget i alt fordelt på begivenheder/øvrige tilskud:
0
5.000
10.000
50.000
10.000
65.000
30.000
0
75.000 KTU sept. 2014: tilskuddet flyttet fra 2014
50.000 Afsat 50.000 kr.
49.000 Afsat op til 49.000 kr.
0
21.05.97
tilskud
KU 2001/2013tilskud
KU 2001/2013tilskud
KU 01.11.11 tilskud
KU 01.12.11 tilskud
KU 01.12.11 tilskud
KTU 18.06.14tilskud
KTU 03.12.14tilskud
KTU 11.05.15tilskud
0
15.000 Afsat op til 15.000 kr. til 2 koncerter
5.000
KTU 18.06.1 tilskud
KTU 12.01.15tilskud
KTU 03.12.14tilskud
Filmprojekter i alt:
Øvrige tilskud:
Hammermøllen (via museet) årligt fast tilskud
Kulturpris (voksen)
Børne- og Ungekulturprisen
Frederiksborg Amtsavis - Kulturliv
Regional Kulturaftale KulturMetropolØresund
Regional Kulturaftale KulturMetropolØresund
Udarbejdelse af Kulturpolitik
Projekt Words Fortællinger
Litteratour 2015
5.500
10.000
80.000
174.000
10.000
15.000
7.500
18.000
40.000
30.000
100.000
50.000
Handelsbanken bevilget tilsvarende beløb
Handelsbanken bevilget tilsvarende beløb
Under foruds.af at komm. yder tilsvarende
For hvert af årene 2012, 2013, 2014 og 2015
For hvert af årene 2012, 2013, 2014 og 2015
10.000
90.000
270.500
555.500
934.900
0
I alt bevilget
1.490.400
Rest til disposition i alt:
116.400
Administrative bevillinger op til 100.000 kr.
Administrative bevillinger i alt
0
0
0
Bilag: 13.1. Evaluering af møder i BY, ØK og fagudvalg 2014
Adgang: Åben
Bilagsnr: 155926/14
Evaluering af møder i BY, ØK og fagudvalg 2014
EXO= ekstraordinært møde
DO= dagsorden
DO på PolWeb= Dato for publicering er tidspunktet for dannelse af dagsorden
Mødedato
januar, 22.
februar, 5.
marts, 5.
april, 2.
maj, 7.
juni, 4.
august, 20.
september, 17.
oktober, 8.
november, 12.
december, 4.
januar, 21.
februar, 18.
marts, 18.
April, 15.
DO på
PolWeb
15-01 13:30
29-01 14:51
26-02 14:04
26-03 14:22
30-04 14:38
28-05 14:02
14-08 12:37
Mødetidspunkt
17-19.04
17-18.05
17-19.30
17-18.45
17-18.55
17-20.12
17-19.40
Timer
i alt
2:04
1:05
2:30
1:45
1:55
3:12
2:40
Sager
i alt
6
7
13
10
8
12
10
02-10
05-11
26-11
14-01
11-02
11-03
9:43
11:27
14:19
13:07
17.13
12.32
17-19.00
17-19.00
17-19.00
17-18.21
17-19.20
17-18.00
2:00
2:00
2:00
1:21
2:20
1:00
9
10
9
12
9
12
08-04 11.44
17-19.55
2:55
12
lukkede
sager
3 faste punkter på dagsordenen:
Godkendelse af dagsorden
Sager til behandling på kommende møder
Meddelelser/Eventuelt
Dagsordenspunkter
evt. bemærkninger
Budgetmøde
Tillægsdagsorden ”Rigtige jobs - orientering”
Mødet aflyst, da ganske få punkter
Sager der ikke nås, udsættes, da der er
fællesmøde med Integrationsrådet fra kl. 18.00
Tillægsdagsorden
1 sag
Børne- og Uddannelsesudvalget
Mødedato
DO på
PolWeb
Mødetidspunkt
Timer
i alt
Sager
i alt
januar, 13.
februar, 3.
marts, 10.
09-01 12:40
29-01 13:29
05-03 17:20
17-19.30
17-19.40
17-22.25
2:30
2:40
5:25
9
10
14
april, 7.
02-04 16:54
17-21.20
4:20
13
april, 10.
??
12.30-13
0:30
1
maj, 12.
29-04 13:11
17-22.20
5:20
15
juni, 2.
27-05 18:18
17-23.45
6:45
23
august, 11.
august, 25.
EXO
07-08 17:09
21-08 14:08
17-21.15
20-20.05
4:15
0:05
20
1
september, 9.
oktober, 1.
oktober 8. EXO
02-09 15:42
24-09 21:24
01-10 16:07
17-18.15
17-19.50
16-16.30
1:15
2:50
0:30
13
11
3
november, 10.
03-11 15:16
17-18.50
1:50
15
lukkede
sager
Meddelelser
Eventuelt
Dagsordenspunkter
evt. bemærkninger
Introduktion til BU, udpegninger mv.
Udpegninger mv.
punkt 4 tog 1:10 timer (mange spørgsmål under
og efter BDO’s indlæg)
Tillægsdagsordenen ”Fremtidens Folkeskole ressourcer til etablering af
personalearbejdspladser”
Punktet ”Økonomisk råderum ifm. ”Fremtidens
Folkeskole fra den 1.8.14” blev behandlet ifm.
budgetseminaret.
Stor dagsorden - især punkt 4 ”Styrket kvalitet og
organisering på dagtilbudsområdet” tog tid. Også
de 2 punkter om Fremtidens Folkeskole.
Mødet startede med tillægsdagsordenens punkt:
Styrket kvalitet og organisering på
dagtilbudsområdet - efter høring”.
Selve punktet tog godt 2 timer.
Budgetsager
Generelt komplicerede punkter
”Udmøntning af besparelser i budget 2015-17 skoler og daginstitutioner”.
Genoptagelse af sag fra 11.8. efter høring i CMED + ny besparelse tilføjet + DS kommer
tilbage med udmøntning af yderligere besparelsesforslag.
Budgetrevision pr. 31.8. + Anlægsregnskab Folkeskolernes Læringsmiljø
Tillægsdagsorden: Forslag til kommissorium for
evaluering af skolestrukturen og den
sammenhængende dag for børn og unge
Tillægsdagsorden
1 sag
2 sager
1 sag
1 sag
december, 1.
januar, 12.
24-11 16:05
05-01 15:27
februar, 2.
26-01 16:22
marts, 2.
23-02 20:06
marts, 17. EXO
13-03 07:38
april, 13.
07-04 21:33
17-18.55
18.1521.00
18.1521.00
18.1521.15
1:55
2:45
12
13
2:45
9
3.00
18
17.0018.30
18.1521.05
1:30
2
2:50
18
Tillægsdagsorden:
 Evaluering af skolestruktur og den
sammenhængende dag
 Skoleindskrivning for skoleåret 2015/2016
 Status Stauninggården - orientering
Regnskab 2014
Driftsoverførsel fra regnskab 2014 til 2015
Ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet
Kapacitetstilpasning i Espergærde
3 sager
Mødedato
DO på
PolWeb
Mødetidspunkt
januar, 14.
februar, 19.
08-01 17:31
10-02 12:03
17-19
17-20
2:00
3:00
16
13
marts, 12.
april, 9.
06-03 16:07
03-04 19:43
17-20
17-20.15
3:00
3:15
13
17
maj, 14.
09-05 7:50
17-20
3:00
15
juni, 18.
13-16 14:55
17-21
4:00
21
august, 14.
september, 10.
08-08 13:26
04-09 14:02
17-18.15
17-19.15
1:15
2:15
10
14
oktober, 9.
november,
december, 3.
02-10 16:21
06-11 16:05
26-11 17:43
17-19.05
17-18.05
17-19
2:05
1:05
2:00
17
10
12
januar, 12.
februar, 2.
marts, 2
april, 13.
05-01
27-01
23-02
07-04
16-18
16-18
16-17.30
16-18
2:00
2:00
1:30
2:00
13
10
14
22
16:45
16:22
19:06
17:38
Timer
i alt
Sager
i alt
lukkede
sager
Meddelelser
Eventuelt
Dagsordenspunkter
evt. bemærkninger
Afholdtes på Kulturværftet
3 institutioner præsenterede sig selv:
Kulturværft, Toldkammer, Biblioteker, VisitNordsj.
Præsentation af Helsingør Musikskole
Præsentation af Bølgen og Kommunens Museer
3 x budget- og regnskabssager (herunder
driftsoverførsler)
Afholdtes på HamletScenen
Præsentation af HamletScenen og
Øresundsakvariet
Afholdtes på Helsingør Vandrerhjem
Præsentation af vandrerhjemmet, Danmarks
Tekniske Museum
Kommunikation (UKE) præsenterede:
Konkretisering af indsatser for at nå Vision 2020
Tillægsdagsorden: 48 Hour Film Project
Kl. 15.30-16.30 Sejltur med S/S Bjørn.
Derfor afholdtes mødet på Kulturværftet.
Præsentation af Musikhuset Elværket
Præsentation af Museet for Søfart
Præsentation af VisitNordsjælland
HamletScenen orienterede om driftsstatus +
aktiviteter og budget for 2015.
1
Lukket sag: Leje af lokaler Allégade 4 til
værftsmuseum
Tillægsdagsorden
1 sag
Socialudvalget
Mødedato
DO på
PolWeb
Mødetidspunkt
januar, 28.
februar, 18.
21-01 13:31
11-02 11:45
14-16
14-17.57
2:00
3:57
15
11
marts, 4.
april, 1.
26-02 8:59
25-03 13:27
14-18.35
14-16.35
4:35
2:35
11
14
maj, 6.
29-04 15:01
15-19
4:00
15
juni, 3.
august, 12
september, 2.
28-05 9:32
05-08 13:22
29-08 13:11
13-17
14-17.48
15-16.50
4:00
3:48
1:50
16
15
10
september, 30.
23-09 12:59
14-16
2:00
13
november, 4.
december, 2.
januar, 13.
februar, 3.
marts, 10.
april, 7.
28-10
27-11
06-01
27-01
03-03
31-03
14-16.55
14-16
14-16.45
14-16.40
14-15.50
14-17.00
2:55
2:00
2:45
2:40
1:50
3:00
19
11
13
16
12
13
14:45
8:44
20:24
16:22
19:56
10:24
Timer
i alt
Sager
i alt
lukkede
sager
Meddelelser/Eventuelt
Dagsordenspunkter
evt. bemærkninger
Tillægsdagsorden
Besøg på Plejehjemmet Kristinehøj kl. 14.00 +
Plejehjemmet Bøgehøjgård, hvor mødet afholdtes
Besøg Petersborg kl. 14.00 + SPUC, hvor mødet
afholdtes
Fællesmøde med Ældrerådet 14.00-15.00,
Rundtur mv. på Træningscenter Poppelgården kl.
15.30-16.30
Tillægsdagsorden: Navneændring - Fra
Poppelgården til Helsingør Rehabiliterings- og
træningscenter
Budgetmøde
Fællesmøde med Ældrerådet kl. 14.00 forud for
ordinært møde.
Tillægsdagsorden: Budgetrevision pr. 31.8. +
Valg af næstformand
1
1 sag
2 sager
Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget
Mødedato
DO på
PolWeb
Mødetidspunkt
Timer
i alt
Sager
i alt
januar, 16.
februar, 25.
marts, 11.
13-01 8:20
20-02 12:56
05-03 14:26
16-18.20
16-18.20
16-19.30
2:20
2:20
3:30
8
9
15
april, 29.
maj, 15.
juni, 17.
24-04 12:49
08-05 16:45
11-06 15:01
16-19
16-19.15
16-19.15
3:00
3:15
3:15
10
8
16
juni, 24. EXO
august, 19.
september, 16.
oktober, 7.
24-06
13-08
09-09
30-09
9:30
10:50
14:43
13:30
0:15
2:00
2:00
1:40
1
10
8
11
november, 6.
december, 9.
januar, 14.
februar, 4.
marts, 9.
april, 14
30-10
02-12
07-01
29-01
02-03
08-04
21:31
15:39
15:22
13:21
16:00
16:20
15.45-16
16-18
16-18
16.3018.10
16-18
16-18
16-18.10
15-16.45
16-17.20
16-18.25
2:00
2:00
2:10
1:45
1:20
2:25
8
10
14
11
13
11
lukkede
sager
Meddelelser
Eventuelt
Dagsordenspunkter
evt. bemærkninger
kl. 16.00-16.15 Helsingør Talent og Elite orientering v/Allan Jørgensen fra Idrætslinjen og
Anja Møller, HEA.
2 sager
Afholdtes i Snekkerstenhallen.
Tillægsdagsorden: forlængelse aftale med Dansk
Boldspils-Union om brug af Helsingør Stadion
Præsentation v/UKE: Konkretisering af indsatser
for at nå Vision 2020
Nordsjællands Håndbold - samarbejdsaftale
1 sag
1
kl. 16.00-16.30 - orientering om social lighed i
sundhed, jf. sag 2
1
Tillægsdagsorden
Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget
Mødedato
DO på
PolWeb
Mødetidspunkt
Timer
i alt
Sager
i alt
januar, 15.
februar, 4.
marts, 13.
09.01 19:27
29.01 14:25
07.03 8:27
3:00
4:50
6:10
13
19
27
april, 8.
maj, 13.
juni, 10.
02.04 15:30
08.05 13:35
03.06 16:39
4:00
3:00
4:50
23
20
22
august, 21.
18.08 12:00
2:55
15
september, 9.
02.09 15:16
2:25
14
oktober, 1.
november, 11.
december, 10.
01.10 10:51
04.11 16:00
03.12 15:26
16-19
17-21.50
16.3022.40
17-21
16-19
16.3021.20
16.3018.25
16.2018.45
17.30-20
16-21.15
16.3018.50
2:30
4:15
2:20
17
26
20
januar, 15.
februar, 3.
marts, 3.
08.01 16:35
27.01 16:38
24.02 17:01
17-20.40
17-19.20
19-21.50
3:40
2:20
2.50
13
25
17
april, 8.
27.03 15:50
17.1023.15
6:05
32
lukkede
sager
1
Eventuelt
Dagsordenspunkter
evt. bemærkninger
Tillægsdagsorden
Tillægsdagsorden: Nye regler i Færdselsloven
vedr. parkering
1 sag
Tillægsdagsorden: Forslag om at hæve åbrink til
kote 8 på Kildemosevej 48, Espergærde
Tillægsdagsorden: Forslag til bebyggelse på Gl.
Strandvej 195 A-B i Espergærde
1 sag
Tillægsdagsorden: Endelig vedtagelse af lokalplan
nr. 5.37 - bevarende lokalplan for Borsholm
Landsby
1 sag
Besigtigelse kl. 17.00-17.45 kl. 17.45-18.55
møde m. Naturgruppen
1 sag
1 sag
Økonomiudvalget
Mødedato
DO på
PolWeb
Tidspunkt
Timer
i alt
Sager
i alt
januar, 20.
februar, 17.
marts, 17.
16-18.50
16-20.30
19-23.30
2:50
4:30
4:30
39
35
54
april, 22.
maj, 19.
maj, 26. EXO
2:00
2:00
0:30
26
36
2
6:00
1:00
35
4
4:30
1:00
2:00
1:40
3:55
31
12
15
8
23
juni, 16.
august, 7. EXO
5.8 08:54
16-18
17-19
20.4521.15
16-22
16-17
august, 18.
september, 1.
september, 15.
september, 29.
oktober, 20.
27.8 15:13
10.9 14:54
24.9 14:15
10.10 12:07
16-20.30
16-17
16-18
16-17.40
16-19.55
oktober, 21.
EXO
november, 17.
12.11 13:46
Elektronisk
møde
16-21
december, 8.
3.12 15:54
december, 15.
EXO
10.12 11:03
januar, 19.
februar, 16.
lukkede
sager
Orientering om møder i KKR, borgmestermøder mm.
Eventuelt
Dagsordenspunkter
Tillægsevt. bemærkninger
dagsorden
2
1
Mødet startede først kl. 19 pga.
ansættelsessamtaler samt møde i
Havnebestyrelsen
Effektiviseringsplan 2015-2018
Midlertidig anvendelse af lokaler (udlejning af det
tidligere hospital til Udlændingestyrelsen)
2
1. behandling budget
1
1
Tillægsdagsorden: Forslag til indsigelse mod
linjefordeling af busdrift
Etablering af nyt fælles beredskab
Lang debat ifm. konstituering af
kommunaldirektør + ejerstrategi
2
5:00
37
3
17.3020.20
16.1516.45
2:50
29
2
0:30
6
14.1 15:33
16-21.15
5:15
40
1
5.2 15:35
16-19.30
3:30
42
1
Forslag til lokalplan 1.143 og kommuneplantillæg
nr. 15 - Nyt forsyningscenter langs Energivej i
Helsingør samt 2 sager vedr. takster
vand/spildevand og affald
Tillægsdagsorden: Indtægter i 2014 for
udeservering, udstillingsarealer, torvehandel,
kiosker, pølsevogne
Tillægsdagsorden 1: Ansøgning om filmstøtte
1 sag
1 sag
2 sager
Tillægsdagsorden 2: Overdragelse af areal
(Højvangen 19, Espergærde)
marts, 16.
marts, 23.
11.3 16:07
-
17-20.45
20.3520.40
3:45
0:05
41
3
4
1
april, 20.
15.4 18:03
4:00
49
5
April, 27.
27.4 14:55
16.0020.00
15.3016.00
0:30
3
1
Godkendelse af indkaldte stedfortrædere
Meddelelser
Byrådet
Mødedato
Dagsorden ikke publiceret, da sagens behandling
afhang af udfaldet af sag på byrådsmødet vedr.
ansættelse af kommunaldirektør
DO på
PolWeb
Tidspunkt
januar, 27.
februar, 24.
17-19.00
17-20.30
Timer
i alt
2:00
3:30
Sager
i alt
35
29
marts, 24.
17-21.30
4:30
48
april, 28.
maj, 26.
17-19.25
17.3020.45
2:25
2:15
26
22
juni, 24.
17-20.40
3:40
31
august, 13.
EXO
08-08 11:00
18.3019.30
1:00
4
august, 25.
20-08 13:47
17-20.00
3:00
31
lukkede
sager
3
1
2
Dagsordenspunkter
evt. bemærkninger
15.00-16.00: Rundvisning i værftshallerne
16.00-17.00: Orientering om værftshallernes
fremtid
16.00-16.45: Orientering om Marienlyst Slot v/
Marienlyst Slots Venner - mødested: Marienlyst
Slot
16.00-16.50: Orientering om sundhedsprofil 2013
v/ Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
i Region Hovedstaden.
16.50-17.15: Orientering om Årsrapport og
generalforsamling vedr. Forsyning Helsingør
v/Jakob Brønnum
16.00-16.45: Lars Rich om økonomiaftale for
2015
16.45-16.55: Vivi Moseholm om noter på
dagsordener
18.00: Orientering fra kontorchef Thomas
Mortensen, Udlændingestyrelsen, samt Michael
Ehrenfels, leder af Sandholmlejren.
15.45-16.50: Workshop om Sundhedsstyrelsens
Forebyggelsespakker v/ Ida Kock Møller og Mette
Tillægsdagsorden
september, 8.
september,
22.
03-09 8:46
16-09 15:16
17-19.45
17-18.10
2:45
1:10
11
10
oktober, 6.
30-09 16:16
17-19.45
2:45
9
1
oktober, 27.
november, 24.
22-10 12:27
19-11 12:53
17-19.00
17-20.30
2:00
3:30
21
34
2
2
december, 15.
januar, 20.
EXO
januar, 26.
10-12 13:42
-
17-18.20
19-21
1:20
24
1
2
1
21-1 14:50
17-22.45
5:45
36
2
februar, 23.
marts, 23.
18-2 12:52
18-3 15:41
17-18.30
17-20.30
1:30
3:30
28
29
april, 27.
22-04 15:53
17-21
4:00
37
2
do (3)
ref (1)
1
Kristensen, Center for Sundhed og Omsorg.
1. behandling budget. Halvårsregnskab
16.30-16.50: Orientering om modernisering af
grafisk profil v/Arn Lehrmann, Center for Erhverv,
Politik og Organisation
16.30-17.00: Lukket orientering vedr. Old Irish
Pub
Tillægsdagsorden:
Old Irish Pub, Søstræde 2, Helsingør - evaluering
16.30: Orientering om hjemløse borgere
v/direktør Stine Johansen
Skolen i bymidten
Kl. 16.15-16.45: Orientering vedr. efterspørgsel
på almene boliger v/ juridisk konsulent/boligkoordinator Per Korup-Lauridsen og centerchef
Stella Hansen
Tillægsdagsorden (2 sager vedr. skolen i
bymidten):
Anlægssag
Vurdering af anlægssag
sager vedr. ansættelse af kommunaldirektør og
ansættelse af ny direktør blev åbnet til referatet.
Kl. 16.00-16.30: Forslag til byudviklingsprojekt
v/arkitekt Steen Kieler,
Kl. 16.30-17.00: Planstrategi v/ Center for Kultur,
Idræt og Byudvikling
Ny ledelsesstruktur på institutionsområdet
Tillægsdagsorden: Leje af lokaler til udvidelse
af Værftsmuseum
13/1186
05-05-2015
1 sag
2 sager
1 sag
Bilag: 15.1. Foreløbigt program Edinburgh 12.-16. august 2015
Adgang: Åben
Bilagsnr: 158577/15
Program for Kultur- og Turismeudvalgets studietur til Edinburgh den 12.-16. august 2015
Tidspunkt
Formiddag fra kl. 9
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
12. august
13. august
14. august
15. august
16. august
10.23:
TURISME
HELDAGSTUR TIL GLASGOW
09.00-12.00:
11.00 ca:
Afgang Helsingør St.
09.00-12.00:
08.15: Afgang med bus fra hotellet
KULTURENS HISTORISKE SPOR
Afgang fra hotellet
11.30: Check in CPH
Visit Scotland
9.30: Ankomst Glasgow East End
– en tur under jorden
12.10: Check in
og besøg hos East End Community

art project –
MUSEUMSGUIDE: hvordan
arbejder fagfolk med
www.eastendarts.co.uk
kulturarven?

TURISMEGUIDE: Hvordan
11.30: Afgang til City Centre og se
arbejdes der med formidlingen i
”The Briggait” – se også
forhold til turisme?
www.waspsstudios.org.uk
Mere end 5.500 m2 bruges til
kulturelle formål
Frokost
12.00-13.30
I The Merchants City (Briggait)
12.00-14.00
I Leith (havnen)
Eftermiddag indtil
13:30:
14.00-15.30:
14.00:
14.00-15.30:
14.10: Flyafgang
kl. 17
Flyafgang CPH
Havnen, her mødes vi
Besøge Govanhill Housing
Festivalleder Faith Lindell
16.55: Ankomst
14:30 (lokal tid): Ankomst
med byrådsmedlem
Association; en af Glasgows første
Edinburgh Airport
Richard Lewis
boligforeninger –
15.30-19.00:
www.govanhillha.org med
Tid til tur på egen hånd
16.00 ca.:
16.00-17.00:
Ankomst Hotel Cityroomz
Colin Bradie fra Creative
17:00:
forbindelse til the Big Noise
Scotland – Youth Art
15.30: Kørsel til området Gorbals
Program
16.00: Her besøger vi Citizens
Afgang fra hotel
CPH
Theatre, præsenteret v/ Dominic
Hill, kunstnerisk direktør
Middag
17.30 restaurant
18.00 på hotellet
19.00 på Oran Mor
Restaurant
Aften
18.45:
20.00:
Ca. 21.00 kører bussen retur til
Aftenarrangement:
Afgang til teater
Afgang til Tattoo
Edinburgh
Program udarbejdes på baggrund af
19.30:
21.00:
(udkommet 1.6.).
Kings Theatre
Tattoo Edinburgh
Fringe Festival er verdens største
Fringe Festival– programmet
kunstfestival og kører fra 7.-31.
august. Den præsenterer mange
forskellige forestillinger med musik,
teater, cabaret, kunstudstillinger
mm.

00 Referat med bilag - Helsingør Kommune

Transcription

Similar documents

Referat 2015 01 29 - Fredericia Kommune

TANDPLEJENS TANDBØRSTERÅD 1. Tænderne skal børstes 2

Referat 271015 - Erhvervsakademiet Lillebælt

Klinte Allé 1 - Ejerforeningen Klinten

thinkspace 2012