00 Referat med bilag - Helsingør Kommune
Transcription
00 Referat med bilag - Helsingør Kommune
Referat Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: Mødetidspunkt: Sluttidspunkt: Mødested: Bemærkninger: Mandag den 08. juni 2015 Kl. 12:00 Kl. 17:45 Ndr. Strandvej 24 Bemærk: Mødestart kl. 12.00 på Helsingør Vandrerhjem Medlemmer: Henrik Møller (A) Michael Mathiesen (C) Philip Læborg (C) Ib Kirkegaard (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Thomas Horn (A) Betina Svinggaard (A) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden.................................................................................2 02. Budgetrevision pr. 30. april 2015 for Kultur- og Turismeudvalget............................3 03. Helsingør Vandrerhjem og Campingplads - orientering ..........................................8 04. M/S Museet for Søfart - orientering ...................................................................10 05. Jagten - videreudvikling af begivenhed ..............................................................12 06. Takster for 2016 ............................................................................................14 07. Kulturpolitik for Helsingør Kommune - høringssvar ..............................................16 08. Høring af forslag til ny Erhvervs- og Vækstpolitik ................................................20 09. Foreningshuse 2015, årlig status - orientering ....................................................22 10. Copenhagen Soloists, tilskud............................................................................25 11. Helsingør Amatørscene - lokaler, tilskud ............................................................28 12. Udvalgets tilskudspulje, orientering...................................................................30 13. Evaluering af fagudvalgenes møder i 2014/2015.................................................32 14. Konstituering af stedfortræder under formandens sommerferie i 2015 ...................34 15. Studietur til Edinburgh 2015, orientering ...........................................................35 16. Sager til behandling på kommende møder i Kultur- og Turismeudvalget - orientering ...................................................................................................................37 17. Meddelelser, orientering ..................................................................................39 18. Eventuelt ......................................................................................................40 Bilagsliste ...............................................................................................................41 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 3 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/25 Kultur- og Turismeudvalget Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den 08-06-2015 Ikke til stede: Thomas Horn Dagsordenen godkendt. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 4 02. Budgetrevision pr. 30. april 2015 for Kultur- og Turismeudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/10177 Kultur- og Turismeudvalget Billag 1: Ansøgning om frigivelse af indefrone midler Indledning/Baggrund Som led i kommunens økonomistyring har Center for Økonomi og Ejendomme i samarbejde med Center for Kultur, Idræt og Byudvikling udarbejdet budgetrevision pr. 30. april 2015. Der er to årlige budgetrevisioner - en pr. 30. april 2015 og en pr. 31. august 2015. Budgetrevisionerne beskriver ændringer til indeværende års budget. Ændringerne skal være i overensstemmelse med kommunens økonomiske politik, og omfatter både det rammestyrede og det ikke-rammestyrede område. Mikkel Elkjær, områdeleder i Center for Økonomi og Ejendomme, deltager under punktet. Retsgrundlag Principper for økonomistyring i Helsingør Kommune. Relation til vision og tværgående politikker Budgetproces 2016-2019 og Økonomisk Politik for Helsingør Kommune. Sagsfremstilling Budgetrevisionen pr. 30. april 2015 omfatter: 1. Beskrivelse af foreslåede justeringer til budget 2015 2. Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler 3. Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud 1. Beskrivelse af foreslåede justeringer til budget 2015 Budgetrevisionerne beskriver ændringer i indeværende års budget, der er i overensstemmelse med kommunens regler for justering af budgetrammerne (Økonomisk Politik for Helsingør Kommune). De afledte effekter af justeringerne i 2015 for budget 20162019 indgår i Økonomiudvalgets 1. behandling i september af budget 2016-2019. Ved budgetrevisionen kan der ansøges om tillægsbevillinger til indeværende års budget i henhold til kommunens økonomiske politik. Tillægsbevillinger kan omfatte både korrektioner som følge af norm- og mængdeændringer samt korrektioner i forbindelse med ændringer af serviceniveauet. En budgetomplacering i indeværende år vil også benævnes som en tillægsbevilling, hvis denne sker mellem udvalg, budgetområder eller mellem rammestyret eller ikke rammestyret område og på baggrund af en byrådsbeslutning. Kort resume: Budgetrevisionen pr. 30. april 2015 for Kultur- og Turismeudvalgets budgetområde 309 – Kulturen giver anledning til at anbefale en opjustering af budget 2015 med 334.000 kr., se tabel 1. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 5 1.1. Budgetområde 309 Kulturen Tabel 1 Budgetrevision for budgetområde 309 Årets priser, netto i 1.000 kr. Oprin- Korrideligt geret Forbrug budget budget pr. 2015 2015 30.4.2015 Rammestyret område: 91.830 92.992 38.442 Biblioteker 49.500 49.316 17.183 Helsingør Kommunes Musikskole 6.108 5.671 2.058 Helsingør Kommunes Museer 4.649 6.695 2.353 Aktivitetscentret Bølgen 2.932 3.021 1.037 Kulturværftet og Toldkammeret 14.589 12.803 5.543 Fælles Kulturelle opgaver 11.568 11.924 8.620 Turisme 2.968 3.768 2.215 Helsingør Camping og Vandrehjem -484 -206 -568 I alt 91.830 92.992 38.442 * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt - Forventet regnMer/ skab mindre2015 forbrug* 95.124 2.132 49.316 0 6.011 340 6.695 0 2.995 -26 14.621 1.818 11.924 0 3.768 0 -206 0 95.124 2.132 Foreslåede justeringer til budget 2015 334 0 0 0 0 334 0 0 0 334 I 2015 forventes der et samlet merforbrug på 2.132.000 kr. på det rammestyrede område. 1.1.1. Bibliotekerne Bibliotekerne forventer at holde budgettet i 2015. 1.1.2. Helsingør Kommunale Musikskole Helsingør Kommunale Musikskole forventer et merforbrug på 340.000 kr. Det forventede merforbrug kan primært forklares ud fra Musikskolens overførsel af gæld fra 2014 til 2015. Musikskolen afdrager på en gammel gæld, som er placeret under totalrammen Fælles Kulturelle Opgaver og på ny gæld i musikskolens driftsbudget. Der afdrages i 2015 i alt 827.000 kr. på gælden. 1.1.3. Helsingør Kommunes Museer Helsingør Kommunes Museer forventer at overholde budgettet. 1.1.4. Aktivitetscentret Bølgen Aktivitetscentret Bølgen forventer et marginalt mindreforbrug på 26.000 kr. 1.1.5. Kulturværftet og Toldkammeret Kulturværftet og Toldkammeret forventer et merforbrug på 1.818.000 kr. Det negative resultat skyldes primært tidligere års gæld på 1.684.000 kr., som er blevet overført til budget 2015. Kulturværftet har i samarbejde med Center for Økonomi og Ejendomme undersøgt, hvor meget de årlige udgifter til varme udgør. Udgifterne udgjorde i 2014 i alt 1.134.000 kr., og parterne har vurderet, at dette også er det realistiske niveau for forbrugsafgifterne på sigt. Kulturværftets afsatte budget til varme i 2014 udgjorde 800.000 kr., hvorfor Kulturværftet i 2014 havde et merforbrug på 334.000 kr. på varme. Kulturværftet blev i forbindelse med driftsoverførslerne fra regnskab 2014 til budget 2015 kompenseret for dette merforbrug. Kulturværftet forventer på baggrund af undersøgelsen samme udgifter til varme i 2015 og Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 6 frem, og det anbefales derfor, at budget 2015 og frem opjusteres med 334.000 kr. Såfremt ønsket imødekommes, vil totalrammen samlet kunne afdrage 200.000 kr. på den overførte gæld til 2015. 1.1.6. Fælles Kulturelle Opgaver Fælles Kulturelle Opgaver forventer at overholde budgettet. 1.1.7. Turisme Budgettet for Turisme for 2015 forventes overholdt. 1.1.8. Helsingør Vandrerhjem og Campingplads Helsingør Vandrerhjem og Campingplads forventer at overholde budgettet. 2. Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler Overførselsreglerne for Helsingør Kommune fremgår af kommunens Økonomiske Politik. Mindreforbrug op til 3 % af det korrigerede budget overføres automatisk til det efterfølgende budgetår. Ansøgning om frigivelse af indefrosne midler fra tidligere år, frigives af Økonomiudvalget/Byrådet i forbindelse med de 2 årlige budgetrevisioner efter ansøgning fra de pågældende centre/institutioner. Frigivelser under 50.000 kr. pr. totalramme kan godkendes af centercheferne alene. Disse frigivelser kan ske løbende hen over året og indgår ikke i budgetrevisionen. Der er indkommet en enkelt ansøgning om frigivelse til budgetrevisionen pr. 30. april 2015 Kultur- og Turismeudvalgets budgetområde på 350.000 kr., jf. tabel 2 nedenfor. Tabel 2. Oversigt over indefrosne midler og ansøgninger Årets priser, Indenetto i 1.000 kr. frosne midler Frigivfra elser 2012 2013 Budgetområde 309 4.113 2.517 Biblioteker 688 688 Helsingør Kommunes Musikskole 0 0 Helsingør Kommunes Museer 1.754 950 Aktivitetscentret Bølgen 34 34 Kulturværftet og Toldkammeret 0 0 Fælles Kulturelle opgaver 154 0 Turisme 368 109 Helsingør Camping og Vandrerhjem 1.115 736 Udvalget i alt 4.113 2.517 om frigivelser IndeAnsøgfrosne ning om midler Frigiv- frigivelse fra elser pr. 2013 2014 30.4.15 973 1.139 350 0 0 267 760 0 0 0 29 339 367 350 350 973 1.139 350 Rest til frigivelser 1.080 0 0 311 0 0 125 598 46 1.080 Frigivelsen vedrører større vedligeholdelsesopgaver på Camping- og Vandrerhjemmet, som f.eks. større maleropgaver og belægningsarbejder. Det anbefales, at de 350.000 kr. vedrørende vedligeholdelserne på Helsingør Camping og Vandrerhjem, frigives og omplaceres til anlæg, som færdiggøres i 2015. Ansøgningen om frigivelse fremgår af bilag 1. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 7 3. Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud Center for Økonomi og Ejendomme gennemfører hvert år en række udbud og beregner det overordnede besparelsespotentiale for kommunen. Besparelsespotentialet vil som hovedregel altid blive realiseret fuldt ud ved en reduktion i de berørte budgetrammer, jf. kommunens Indkøbspolitik. Kun undtagelsesvist vil besparelsen forblive helt eller delvist på budgetområderne. Den konkrete udmøntning af besparelserne sker i forbindelse med de 2 årlige budgetrevisioner og med virkning fra det tidspunkt, hvor den ny indkøbsaftale træder i kraft og har effekt. På den måde sikres det, at alle institutioner og centre fortsat vil have et budget, som er i overensstemmelse med udgifterne på området. 3.1. Kort beskrivelse af besparelsespotentialer ved udbud Der er til budgetrevisionen pr. 30. april 2015 afsluttet 3 udbud, hvor der er et besparelsespotentiale, som skal fordeles mellem budgetområderne. Udbuddene vedrører el og gaspriser samt hobby, formning- og beskæftigelsesmaterialer. På Kultur- og Turismeudvalgets område udgør besparelsen i alt 51.000 kr. i 2015, jf. tabel 3. Tabel 3. Besparelser ved udbud på el og gas samt hobby, formning- og beskæftigelsesmaterialer Årets priser, netto i 1.000 kr. Budgetområde 309 -44 -3 -4 -51 Gas El Hobby, formning- og beskæftigelsesmaterialer Udvalget i alt Besparelsen udgør i 2016 udgør 53.000 kr. og søges indarbejdet i budget 2016-2019. Økonomi/Personaleforhold Budgetrevisionen vil på Kultur- og Turismeudvalgets område medføre en samlet tillægsbevilling på 283.000 kr., jf. tabel 4. Tabel 4. Tillægsbevillingsoversigt I 1.000 kr. Budgetområde 309 Kulturen Korrektioner til budget Funktion 2015 03.35.64 I alt Heraf udgiftsneutrale omplaceringer Heraf tillægsbevillinger finansieret af kassen Kommunikation/Høring Økonomiudvalget og Byrådet behandler budgetrevisionen pr. 30. april 2015 den 22. juni 2015. De enkelte fagudvalg har behandlet budgetrevisionen pr. 30. april 2015 inden behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Indstilling 283 283 0 283 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 8 Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at budgetområde 309 ansøger om en positiv tillægsbevilling på 334.000 kr. på det rammestyrede område i 2015 til finansiering af Kulturværftets merudgifter på varme. 2. at der indarbejdes 334.000 kr. i 2016 og frem på det rammestyrede område på budgetområde 309 til finansiering af Kulturværftets merudgifter på varme. 3. at budgetområde 309 ansøger om, at 350.000 kr. af Camping og Vandrerhjemmets indefrosne driftsmidler på 396.000 kr. frigives og omplaceres til anlæg under samme budgetområde. 4. at der gives en negativ tillægsbevilling på 51.000 kr. til budgetområde 309 på det rammestyrede område, som følge af besparelsen ved det gennemførte udbud af gas og el priser samt hobby, formning- og beskæftigelsesmaterialer. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den 08-06-2015 Ikke til stede: Thomas Horn Indstillingerne godkendt. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 9 03. Helsingør Vandrerhjem og Campingplads - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/5526 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund Som led i de årlige dialogmøder mellem Kultur- og Turismeudvalget og institutionerne er leder af Helsingør Kommunes Vandrerhjem og Campingplads, Michael Hansen, indbudt til at orientere om Vandrerhjemmets og Campingpladsens virksomhed, herunder decentral aftale med Center for Kultur, Idræt og Byudvikling. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Campingplads og Vandrerhjem understøtter Helsingør Kommunes vision primært på disse områder: Familier: Unikke fritidsaktiviteter Besøgende: Årlige events der definerer kommunen, åbne og levende byer. Et levende sted: Natur, historie og kultur anvendes aktivt, åbne og levende bymiljøer med mange kulturelle tilbud. Sagsfremstilling Michael Hansen vil i mødet bl.a. orientere om følgende: 1. Vandrerhjemmets og Campingpladsens hovedaktiviteter 2. Erfaringer fra 2014 3. Planer for 2015. Jf. decentral aftale mellem Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Vandrerhjem og Campingplads er der i 2015 særligt fokus på o o o Flere lejrskolebesøg Fastholde fokus på vedligeholdelse Socialt ansvar 4. Bemærkninger fra Vandrerhjemmet og Campingpladsen i forhold til ny vision og strategi 5. Signaler til Kultur- og Turismeudvalget/Byrådet Michael Hansen er indbudt kl. 12.00. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at orientering foretages. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 10 Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den 08-06-2015 Ikke til stede: Ib Kirkegaard, Thomas Horn Orientering foretaget. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 11 04. M/S Museet for Søfart - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/10341 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund I gældende samarbejds-/driftsaftale 2015-2016 mellem Helsingør Kommune og M/S Museet for Søfart fremgår det bl.a.: ”Museet deltager i aftaleperioden i møde med Helsingør Kommunes Kulturudvalg, med henblik på at diskutere det samlede kulturudbud i Helsingør samt museets bidrag hertil”. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker M/S Museet for Søfart er med til at understøtte Helsingør Kommunes vision primært på disse områder: Besøgende: Kulturelle muligheder af internationalt format, tilgængelig natur og en levende historie. Åbne og levende byer. Livslang læring: Gode muligheder for læring for børn og voksne. Et levende sted: Natur, kultur og historie anvendes aktivt og er tænkt ind i kommunens aktiviteter og tilbud. Sagsfremstilling Museet modtager et årligt tilskud på 1 mio. kr. fra Helsingør Kommune/Kultur- og Turismeudvalget. Museet har fremsendt Årsrapport for 2014. Årsrapporten udviser et overskud i 2014 på 3.453.461 kr. Af ledelsesberetningen fremgår det bl.a., at 2014 var præget af nyhedens interesse, og det afstedkom en ekstraordinær stor egenindtjening i 2014, som man ikke vil kunne forvente fremover. Museet tredoblede sit besøgstal i forhold til det gamle museum og har mødt stor interesse fra medierne. Bilag: Årsrapport 2014 Direktør for M/S Museet for Søfart, Ulla Tofte, er indbudt kl. 16.40. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at orientering foretages. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 12 Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den 08-06-2015 Orientering foretaget. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 13 05. Jagten - videreudvikling af begivenhed Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/3856 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund ”Jagten gennem historien” (lokalt kendt som Kulturjagten) er et regionalt projekt under den regionale kulturaftale KulturMetropol Øresund med i alt 4 lokale begivenheder i årene 2012, 2013, 2014 og 2015. Med Kulturaftalens udløb med udgangen af 2015 skal der tages stilling til, om ”Jagten gennem historien” skal fortsætte i regionalt regi med Golden Days som tovholder. Sagsfremstilling Jagten gennem historien var oprindeligt tænkt som et motionsløb, der kombinerede kultur og bevægelse, og blev i 2012 markedsført som ”Kulturens Motionsdag.” Projektet blev de følgende aftale-år målrettet til børnefamilier, og ændrede navn til ”Jagten gennem historien.” Lokalt har der været afholdt: Jagten på Lille Virgils Skatte (2013), Jagten på Kaptajn Ginges proviant (2014), og Jagten på Halfdans Rim (2015) - med mellem 350 og 700 deltagere. Begivenheden har fundet sted i Helsingørs centrum og på Kulturhavnsområdet i et samarbejde på tværs af kulturinstitutioner, frivillige foreninger (bl.a. HSOK), Produktionsskole, SFO’er og lokale handelsdrivende. Som led i kulturaftalen har Helsingør årligt betalt 40.000 til projektet. Beløbet har dækket udvikling, tilskud til afvikling, sekretariatsbistand, billetsalg, regional markedsføring og lokalt markedsføringsmateriale udarbejdet af Golden Days. Udover dette beløb er der af kommunens midler til børnekulturelle aktiviteter bidraget med 20-30.000 kr. årligt til projektet, herunder til de afsluttende aktiviteter såsom cirkus foran Kulturværftet. Der har gennem hele forløbet været overvejelser om Jagtens videre liv efter kulturaftalens udløb. Golden Days har på den baggrund udviklet en fremtidig model for regional deltagelse. Mod et årligt bidrag på mellem 15.000 kr. og 30.000 kr. årligt kan kommuner og/eller kulturinstitutioner være partner i ”Jagten” efter 2015. Beløbet dækker primært regional markedsføring. Der skal herudover tilvejebringes et beløb til gennemførelse af den lokale aktivitet. Dette har som anført kostet 20-30.000 kr. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har drøftet projektet, og er kommet frem til følgende: - Der har været mange positive aspekter ved udviklingen af og samarbejdet om Jagten, og arbejdet med at lave regionale begivenheder har været positivt. - Udviklingen og afholdelsen af Jagten har været en indholdsmæssig succes, og har vakt stor glæde blandt samarbejdspartnerne i kommunen, og deltagerne i selve begivenheden. - Golden Days har fungeret som professionel og aktiv samarbejdspartner, og der har været en frugtbar erfaringsudveksling med de øvrige samarbejdskommuner. - Målsætningen om at skabe en begivenhed, der trækker publikum på tværs af regionen, er ikke opfyldt, da publikum stort set kun er lokalt. - Det har skabt udfordringer at sætte en dato for den regionale begivenhed, som passer med det lokale begivenhedsprogram og dagtilbuddenes Store Skiftedag. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 14 Jagten har lokalt tilvejebragt et solidt samarbejde på tværs af kulturinstitutioner, foreninger, handelsliv og SFO’erne under Helsingør Skole. Som begivenhed medvirker projektet til visionen om at binde havnen og byen sammen og Helsingør som en levende by. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling finder det meget relevant at indgå i en regional sammenhæng omkring begivenheder. Centret bemærker, at der i det administrative oplæg til indholdet i den kommende kulturaftale fortsat er fokus på begivenhedssamarbejdet både på kultur- og idrætsområdet. Hvad angår fremtiden for den kulturelle skattejagt, vurderer centret, at Helsingør Kommune med fordel kan videreudvikle projektet ud fra en lokal kontekst. Følgelig anbefaler centret, at Helsingør Kommune derfor ikke tilslutter sig en ny regional forankringsmodel. Økonomi/Personaleforhold Med udvikling af Jagten som lokalt projekt er der fortsat behov for midler til gennemførelse af begivenheden. Det forventes, at størstedelen af beløbet kan tilvejebringes indenfor budgettet til børnekulturelle aktiviteter. Hertil kommer indtægter fra begivenheden. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, om og i hvilket omfang der vil være behov for supplerende tilskud. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at der arbejdes videre med en lokal model, som underbygger arbejdet med Helsingørs historie og fortællinger, involverer lokale institutioner og frivillige kræfter og passer ind i begivenhedskalenderen. 2. at Jagten som lokal aktivitet indgår i det tværgående fokus på fremtidens legekultur og legemuligheder i byens rum, samt udviklingen af begivenheder der tiltrækker børnefamilier. 3. at der lægges et forslag frem for Kultur-og Turismeudvalget med koncept, organisation og økonomi efteråret 2015. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den 08-06-2015 Ikke til stede: Thomas Horn Indstillingerne godkendt. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 15 06. Takster for 2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/10697 Kultur- og Turismeudvalget Bilag 1: Takster for Kultur- og Turismeudvalgets institutioner for 2016 Indledning/Baggrund I henhold til Budget- og regnskabssystem (Økonomi- og Indenrigsministeriet) og kommunens budgetproces for budget 2016-2019 skal der fremlægges forslag til takstoversigt for 2016. Oversigt over forslag reviderede takster for Kulturudvalgets områder fremgår af bilag 1. Retsgrundlag Styrelsesloven. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Helsingør Kommunes Museer og Bibliotekerne søger taksterne justeret/ændret i 2016, jf. takstblad (bilag 1) og redegørelserne herfor nedenfor. Taksterne for de øvrige institutioner søges ikke justeret i forhold til 2015. 1. Bibliotekerne Bibliotekerne ønsker, at taksterne vedrørende Erhvervsservice udgår, fordi denne ydelse ikke længere efterspørges. Der har ikke været indtægter på området de seneste år. 2. Helsingør Kommunes Museer Billetpriserne på Helsingør Kommunes Museer søges opjusteret fra 30 kr. til 35 kr. for voksne og fra 20 kr. til 25 kr. for grupper over 15 personer. Endelig anbefales det, at pensionist- og studierabatten bortfalder. Billetprisen for pensionister og studerende udgjorde i 2015 20 kr. Ændringerne foretages for at skabe plads i budgettet til omlægning af museernes åbningstider. Museet arbejder på at ændre åbningstiderne mod flere åbningstimer weekend og aften. De ændrede billetpriser vil være på niveau med andre sammenlignelige lokalhistoriske museer. Ændringerne er afbalancerede i forhold til, at der ikke skal skabes unødige barrierer for brug af museerne/kulturarven. Samtidig skal billetprisen signalere, at museumsbesøgene er værd at betale for. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstilling. Kommunikation/Høring Taksterne vil blive forelagt Økonomiudvalget og Byrådet til godkendelse i forbindelse med 1. og 2. behandling af budget 2016-2019. Indstilling Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 16 Center for Kultur, Plan og Erhverv og Center for Økonomi og Styring og indstiller, at taksterne for 2016 godkendes. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den 08-06-2015 Ikke til stede: Thomas Horn Indstillingen godkendt. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 17 07. Kulturpolitik for Helsingør Kommune - høringssvar Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/11466 Kultur- og Turismeudvalget Høringssvar.docx Oplæg til Kulturpolitik april 2015 - høringsdokument Indledning/Baggrund Efter Kultur- og Turismeudvalgets møde den 13. april 2015 blev udkastet til den kommende kulturpolitik for Helsingør Kommune sendt i høring med høringsfrist de 20. maj. Der er indkommet nedenstående høringssvar, der kan indgå i drøftelserne på udvalgets temamøde 8. juni 2015. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Kulturpolitikken bygger på og understøtter kommunens vision og visionselementer om: At At At At At At bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne tilbyde unikke fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser opleve gode muligheder for at være aktiv i naturen og i byerne opleve at der er nem adgang til at være aktiv opleve gode muligheder for et sundt liv et aktivt medborgerskab understøttes Politikken skal endvidere ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker og strategier, da dele af indsatsen hænger uløseligt sammen med mål og indsatser, der er opstillet for tværgående politikområder. Sagsfremstilling I bilaget kan der desuden læses de input, der er kommet forud for selve høringsperioden, samt de kommentarer, der er blevet lagt ind på Facebooksiden Helsingør Kulturpolitik. Nr. Høringspart Høringssvar 1 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget anbefaler, at emnet ”bygningskultur” indgår i Kulturpolitikken. 2 Socialudvalget 3 Sundheds-, Idræts-, og Fritidsudvalget foreslår, at 8. indsatsområde ændres til: ”Synlighed og tilgængelighed for alle”. anbefaler at der skelnes mellem Helsingør og Helsingør Kommune. Center for Kultur-, Idræts- og Byudviklings bemærkninger Kan indgå i den endelige politik i indledning, samt i indsatsområdet ’Helsingørs historier’ Indarbejdes i den endelige politik Indarbejdes i den endelige politik Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 18 4 Beskæftigelsesudvalget ønsker at det fremgår af Kulturpolitikken, at den skal bidrage til øget beskæftigelse 5 Børne- og Uddannelsesudvalget Ingen kommentarer 6 Ældrerådet Tilfredshed over at kulturen vægtes højt 7 Integrationsrådet 8 Udsatterådet Glæde for den inddragelse, de har været en del af. Rådet hæfter sig ved, at udkastet afspejler en stor vilje til at samarbejde med borgere med etnisk minoritetsbaggrund, foreninger, boligområder, daginstitutioner og skoler. Integrationsrådet har herudover en række forslag. Ingen yderligere kommentarer 9 Hamletscenen Hamletscenen stiller sig kritisk overfor manglende vægtning af kulturens fyrtårne, herunder den rolle Hamletscenen og fejringen af Shakespeare spiller i kommunen. Konkret stilles 4 spørgsmål: 1. Hvad er den overordnede vision for kulturen i 2015 2. Hvordan prioriteres forslagets mange elementer indbyrdes 3. Hvem forventes at være de bærende institutioner i Helsingør Kommunes kulturpolitiske satsning 4. Hvordan forventes politikken gennemført og understøttet fra kommunens side 10 VisitNordsjælland peger på at der bør være et større fokus på fejringen af Shakespeare, også fremadrettet efter 2016. 11 Bibliotekerne 1. Forslag om tydeligere krav til kultur- institutionerne: - At alle har et formål og en opgave Kan indarbejdes i den endelige politik under det indledende afsnit. Giver ikke anledning til ændringer Giver ikke anledning til ændringer De konkrete forslag oplistes i bilaget, og kan indgå i arbejdet med handlingsplan Giver ikke anledning til ændringer Til drøftelse ift. hvilken vægtning de forskellige indsatser og institutioner skal have i politikken. I modsætning til den tidligere kulturpolitik arbejdes der ikke længere med såkaldte fyrtårne Ad. 1 Skal indarbejdes i det politiske forord Ad. 2 Kan udmøntes i handleplanen 3. Til drøftelse, jvnf. Ovenstående kommentar vedr. fyrtårne. Ad.4 Beskrives i handlingsplanen. Kan indarbejdes i indledning, samt i indsatserne ’Oplevelser og begivenheder’, samt ’Helsingør i Verden’ Ad.1 Kan indarbejdes i det indledende afsnit Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 19 med at sikre det gode liv for borgerne gennem kvalitetstilbud til alle (bredden). - At alle har en opgave med at bidrage til en turisme og vækststrategi, gennem eksempelvis store begivenheder af national og international karakter (det spektakulære). 2. Det påpeges at læringselementet ikke fremhæves nok i politikken 3. afsnittet om værdiskabelse fokuserer for entydigt på økonomisk værdi. 4. Der peges på 5 steder under indsatserne, hvor bibliotekets rolle som kommunens største kulturinstitution bør fremhæves. 12 Multikulturelt forum 13 Ungdomsskolen (A-med + bestyrelse) ønsker en fremhævelse af mangfoldigheden – også etnisk – i Helsingørs kulturliv, og har desuden konkrete forslag til handlingsplanen Ønske om 1. større skelnen mellem børn og unge 2. at kulturpolitikken bygger ovenpå Frivillighedspolitikken, da meget arbejde for unge drives af frivillige ildsjæle. 14 Den Internationale Højskole Glæde ved det internationale fokus. Fremhæver arbejdet med at blive Friby, der dog ikke indgår som emne i Kulturpolitikken. 15 Helsingør Teater Noterer med tilfredshed prioriteringerne. 16 Jørgen Manniche 17 Kirsten Grønbech, Sct. Mariæ kirke Efterlyser Kulturelt samråd, samt større fokus på amatørkulturen. Foreslår at kirkernes rolle ift. kulturudbud og læring fremhæves 18 Kirsten Winther, Skt. Olai Kirke Glæde ved udkastet, kommentarer vedr. opsætning og billeder på s. 2 19 Helsingør aftenskole og 7 forslag til samarbejdsprojekter Ad. 2 Kan indarbejdes i hhv. det indledende afsnit, samt under indsatserne ’Kulturens Fællesskaber’ og ’Det for børn’ Ad.3 Til drøftelse Ad. 4 Til drøftelse ift. hvilken vægtning de forskellige indsatser og institutioner skal have i politikken Kan indarbejdes i indsatsen ’Helsingør i verden’ Ad. 1 Kan indarbejdes i indsatserne ’Det’ for børn’ og ’Kulturens Laboratorier’ Ad.2 tages til efterretning Giver ikke anledning til ændringer. Fribypunktet vil, ved godkendelse efter budgettets vedtagelse, kunne indgå i handlingsplanen. Giver ikke anledning til ændringer. Til drøftelse Kan indarbejdes i ’Oplevelser og begivenheder’ samt i ’Helsingørs historier’ Opsætning og billedside redigeres til endelig udgave Kan medtages i Kultur- og Turismeudvalget 20 folkeuniversitet Øvrige svar Mødedato 08-06-2015 Side 20 Der er både forud for og under høringsperioden indkommet en række henvendelser, der ikke som sådan er høringssvar, men er taget med i bilaget. Det primære fokus i henvendelserne omhandler forholdene for amatørkultur(især scenekunst), manglen på udstillingssteder, samt samarbejder med uddannelsesinstitutionerne. handlingsplanen Til drøftelse. De konkrete forslag kan medtages i handlingsplanen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at udvalget gennemgår høringssvarene på temamødet den 8. juni 2015, og tager stilling til, hvad der herefter bør ændres i kulturpolitikken. 2. at endeligt forslag til kulturpolitikken fremlægges på udvalgsmødet i september. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den 08-06-2015 Ikke til stede: Thomas Horn Ad 1: Høringssvarene blev gennemgået og indgår i udarbejdelsen af den endelige kulturpolitik. Ad 2: Indstillingen godkendt. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 21 08. Høring af forslag til ny Erhvervs- og Vækstpolitik Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/10450 Kultur- og Turismeudvalget Erhvervs- og vækstpolitik - høringsforslag.pdf Indledning/Baggrund Økonomiudvalget har sendt forslag til ny Erhvervs- og Vækstpolitik i høring hos Kultur- og Turismeudvalget. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Visionen for Helsingør Kommune, hvor kommunen skal være kendt som: ”En kommune med gode vilkår for at drive virksomhed”. Sagsfremstilling Forslag til ny Erhvervs- og Vækstpolitik blev behandlet på Økonomiudvalgets møde den 18. maj 2015, hvor et flertal i udvalget besluttede at sende politikken i høring. Med den nye Erhvervs- og Vækstpolitik sætter Byrådet pejlemærkerne for det erhvervspolitiske område frem mod 2020. Frem mod 2020 vil kommunen sammen med erhvervslivet koncentrere udviklingen i fire strategiske spor, som tilsammen skal sikre et stærkt lokalt erhvervsliv og et godt lokalt erhvervsklima. De fire spor er: 1. 2. 3. 4. Kommunal service i topklasse Udvikle erhvervslivets styrkepositioner og samarbejde Uddannelse og opkvalificering Markedsføring Erhvervs- og Vækstpolitikken er blevet til i dialog med repræsentanter fra virksomheder beliggende i Helsingør, Vækstudvalget (§ 17, stk. 4-udvalg), erhvervsforeninger, byrådspolitikere og embedsmænd m.fl., som i løbet af 2014-2015 har deltaget i en række fælles workshops og møder. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Høringen løber fra den 22. maj til og med den 1. juli 2015. Økonomiudvalget behandler de indkomne høringssvar på sit møde den 24. august 2015 og fremsender herefter politikken til godkendelse i Byrådet. Indstilling Økonomiudvalget indstiller, at Kultur- og Turismeudvalget kommer med bemærkninger til forslag til ny Erhvervs- og Vækstpolitik. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den 08-06-2015 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 22 Ikke til stede: Thomas Horn Udvalget bemærker, at mål 8 og 9 har enslydende overskrifter. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 23 09. Foreningshuse 2015, årlig status - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/5737 Kultur- og Turismeudvalget Årsnotat 2015 ajourført af KIB og Brugerbestyrelserne Egegården Regnskab 2014.pdf Damgården regnskab 2014.pdf Espergærde Amatør Scene - Regnskab 2014.xls Musikhuset Elværket Regnskab 2014.pdf Principper for udetaling af tilskud godkendt KTU 7.6.11...KU 7-6-11 Indledning/Baggrund Udvalget godkendte den 7. juni 2011 notat om forslag til principper og retningslinjer for udbetaling af tilskud fra Kulturudvalgets pulje. Af notatet fremgår det bl.a. også at der skal udarbejdes et årligt notat om de støttede kultur- og foreningshuse med oplysninger om Økonomi Kapacitetsudnyttelse Aktivitetsprofil bygningsmæssige forhold evt. særlige forhold. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har indhentet oplysninger hos brugerbestyrelserne for Egegården, Damgården, Musikhuset Elværket og Espergærde Amatørscene om hvilke foreninger der benytter foreningshusene, lokaleudnyttelsen mv. Endvidere er brugen af foreningshuset Lundegade 17 ”Huset” belyst Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har på baggrund af oplysninger fra brugerbestyrelserne udarbejdet årsnotat. Bilag: Principper for udbetaling af tilskud fra Udvalgets pulje. Godkendt i Kulturudvalget den 7. juni 2011. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Foreningshusene understøtter Helsingør Kommunes vision primært på disse områder: Familier: Unikke fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser, trygt nærmiljø Et levende sted: Åbent og aktivt bymiljø med mange kulturelle tilbud Tidlig indsats: Der er nem adgang til at være aktiv, aktivt medborgerskab understøttes. Sagsfremstilling Fra brugerbestyrelsernes tilbagemeldinger kan særligt fremhæves følgende: Økonomi: Foreningernes regnskaber har i 2014 udvist overskud og positive egenkapitaler Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 24 Kapacitetsudnyttelse: Der er fortsat ledig kapacitet, særligt i formiddags- og dagtimerne Aktivitetsprofiler: Foreningernes aktiviteter Egegården afholder et årligt Egegårdstræf Bygningsmæssige forhold: Damgården ønsker nyt gulv i salen Elværket ønsker isolering af porten til store sal Espergærde Amatørscene har fået en aftale så de kan benytte de offentlige toiletter på grunden overfor Særlige forhold: Egegården ønsker sig en hjertestarter Bilag: Årsnotat og regnskaber Lokaleoptimering: I september 2013 vedtog Byrådet blandt andet følgende: at det fremover, i så vid udstrækning som muligt, sikres, at kommunens foreningslokaler anvendes af flere brugere, således at der opnås større kapacitetsudnyttelse af de lokaler kommunen stiller til rådighed, Det er herudover i november 2014 politisk besluttet at nedbringe kommunens ejendomsportefølje. Der er derfor i kommunen iværksat et arealoptimeringsprojekt, som tænkes at bidrage til den samlede effektiviseringsplan. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling oplyser, at udnyttelsen af foreningshuset Lundegade 17 B er optimeret, efter at der er indgået brugsaftale med foreningen TUBA (Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere). Center for Økonomi og Ejendomme arbejder på en lokaleoptimering i Espergærdeområdet og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Økonomi og Ejendomme skal i den forbindelse mødes med Egegårdens brugerbestyrelse om muligheder for nye brugergrupper. Helsingør Amatørscene har pr. 1. juli fået lokale på Damgården (Vognporten). Se særskilt punkt på dagsordenen. Brugsaftaler: Der er indgået brugsaftaler mellem brugerforeningerne for foreningshusene og Helsingør Kommune. Musikhuset Elværket Indeværende brugsaftale er gældende til udgangen af 2018. Damgården og Egegården Brugsaftalerne for Damgården og Egegården er senest forlægnet til udgangen af 2013 og er Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 25 fortsat gældende, indtil der foreligger nye aftaler. Espergærde Amatørscene Amatørscenen ønsker at der indgås ny brugsaftale, svarende til de øvrige brugsaftaler, hvor lokalet stilles til rådighed med el, vand og varme. Der har de senere år været praksis for, at udgifterne til varme er blevet dækket af Kulturog Turismeudvalgets budget til drift af de øvrige foreningshusene ”Huset” Lundegade 17 A Der foreligger ingen brugsaftale, da huset bookes af forskellige foreninger via kommunens Interbook-system. ”Huset” Lundegade 17 B I 2014 indgik Helsingør Kommune og foreningen TUBA en brugsaftale om 17 B. Indgåelse af nye brugsaftaler for Damgården, Egegården og Espergærde Amatørscene: Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har afventet resultatet af arealoptimeringsprojektet inden indgåelse af nye brugsaftaler. Center for Økonomi og Ejendomme har oplyst at det er ret usandsynligt, at Jarlens Hus/Grund kommer i spil i optimeringsprocessen, hvis ikke Center for Kultur, Idræt og Byudvikling ser et potentiale heri. Det er muligt, at der på sigt kan opstå interesse for at udmatrikulere og frasælge, men der er ikke nogen indikationer herom pt. Center for Økonomi og Ejendomme har endvidere tilkendegivet at det lyder som en fornuftig løsning at Helsingør Amatørscene flytter til Damgården. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling kan derfor oplyse, at centret i samarbejde med Center for Økonomi og Ejendomme vil udarbejde forslag til nye brugsaftaler til forelæggelse for udvalget ultimo 2015. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den 08-06-2015 Ikke til stede: Thomas Horn Orientering foretaget. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 26 10. Copenhagen Soloists, tilskud Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/8694 Kultur- og Turismeudvalget CV.pdf Indledning/Baggrund Ensemblet Copenhagen Soloists, v/ dirigent Jonathan Ofir, ansøger i skrivelse af den 24. april 2015 om tilskud til opførelse af 2 koncerter. Koncert 1: ”Bach”. Søndag den 27. september 2015 på Espergærde Gymnasium. Koncert 2: ”Vivaldi” Søndag den 29. november 2015 i Sct. Mariæ Kirke, Helsingør. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Koncerterne understøtter Helsingør Kommunes vision primært på disse områder: Familier: Unikke fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser. Besøgende: Events, der definerer kommunen Et levende sted: Natur, kultur og historie anvendes aktivt og tænkes ind i aktiviteter og tilbud. Sagsfremstilling Copenhagen Soloists er et solistisk besat vokal- og instrumental ensemble på barok instrumenter, som nu på 8. år opfører de største vokalværker på kammermusikalsk vis. Ensemblets koncerter er blevet optaget og transmitteret af DR flere gange. 1. Om koncerterne skriver ansøger følgende ”Bach programmet indeholder store og virtuose værker, dog med beskeden besætning: Orkestersuite nr. 2 for fløjte og strygere, Brandenburgkoncert nr. 5 med fløjte, violin og cembalo soli; Kantate nr. 209 ‘Non se che sia dolore’ (verdslig kantate) for sopran, fløjte og strygere. Vivaldi programmet er et stort juleprogram, med et forholdsvis bredt 5-stemmig kor. Vores julekoncerter er efterhånden blevet til en fast tradition siden 2006, hvor mange ved at vi har smag for at opføre lidt anderledes programmer end de fleste – det gør vi også i år. Vi har sammensat et program med Dixit Dominus RV 585, et storslået værk som vist aldrig før har været opført i Danmark; Magnificat – lidt mere kendt men sjældent opført; Julekoncert for strygere, en egentlig violinkoncert som sjældent bliver opført, med solisten Hannah Tibell; og til sidst Gloria, som er nok en af Vivaldis allermest kendte og elskede værker”. Bilag: solisternes CV Værkerne opføres både i København, Holmens Kirke og i Helsingør, Espergærde Gymnasium og Sct. Mariæ Kirke 2. Budget for den del, der gælder koncerterne i Helsingør Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 27 ”Bach”,Espergærde gymnasium den 27. september 2015: Udgifter 1 sanger og 6 musikere á 2.500 kr. Samt dirigent 7.500 kr. Adm. 5.000 kr., noder 500 kr., teknisk udstyr 500 kr., kontorart. 1.000 kr. Transport og indkvartering Leje af øvesal 500 kr., leje af kirke 0 kr. Grafik 2.500 kr., tryk 2.500 kr., annoncer 10.000 kr., website 1.000 kr. Liveoptagelse af koncert Uforudsete udgifter Udgifter i alt Indtægter: Espergærde Musikforening, Entreindtægter (100 kr. pr. billet) tilfalder Espergærde Musikforening. Finansieringsbehov 43.500 kr. 25.000 7.000 5.000 500 16.000 5.000 5.000 63.500 kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. 20.000 kr. ”Vivaldi”, Sct. Mariæ Kirke den 29. november 2015: Udgifter 15 sangere á 4.000 kr., 14 musikere á 3.000 kr., dirigent 10.000 kr. Adm. 5.000 kr., noder 500 kr., teknisk udstyr 2.500 kr., kontorart. 1.000 kr. Rejse/Transport Leje af øvesal 1.000 kr., leje af kirke 0 kr. Grafik 2.500 kr., tryk 3.500 kr., annoncer 15.000 kr., website 1.000 kr. Liveoptagelse af koncert Uforudsete udgifter Udgifter i alt Indtægter: Sct. Mariæ Kirke, tilskud Forventet billetsalg (200 kr. X 140 solgte billetter) Indtægter i alt Finansieringsbehov 137.000 kr. 122.000 kr. 9.000 kr. 15.000 1.000 22.000 5.000 5.000 179.000 kr. kr. kr. kr. kr. kr. 10.000 kr. 28.000 kr. 38.000 kr. Ansøger oplyser, at der af de allerede bevilgede tilskud fra fonde (Den Bøhmiske Fond, Augustinus Fonden, Toyota Fonden, Louis-Hansen Fonden og Oticon Fonden) er allokeret 50.000 kr. til koncerterne i Helsingør. Center for Kultur, Idræt og Byplanlægning oplyser, at Udvalget i 2014 bevilgede i alt op til 20.000 kr. fordelt med en underskudsgaranti på op til 7.500 kr. for hver af koncerterne ”Monteverdi Orfeus” på Espergærde Gymnasium og koncerten ”Jesu, Meine Freude” i Sct. Mariæ Kirke samt køb af billetter til Musikskolens elever for 2.500 kr. til hver af koncerterne. I 2013 blev bevilget 20.000 kr. i underskudsgaranti til koncerten Monteverdis Mariavesper og 20.000 kr. i underskudsgaranti til opførelsen af J.S. Bach – Matthæuspassion i Helsingør Domkirke. Endvidere har Udvalget tidligere bevilget følgende underskudsgarantier: 2011: 15.000 kr., 2010; 20.000 kr. og 2009: 15.000 kr. I 2010 blev bevilget yderligere 15.000 kr. til 2 koncerter ud over julekoncerten. Underskudgarantien er alle år blevet udbetalt. Espergærde Musikforening modtager et årligt honorartilskud på 35.000 kr. af Udvalget. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 28 Center for Kultur, Idræt og Byudvikling bemærker, at Koncerterne bidrager til at løfte et klassisk musikprogram i Helsingør Kommune Koncerternes økonomi i stort omfang tilvejebringes ved fondsstøtte, og at Helsingør Kommunes tilskud i givet fald ligger på under 10 % af udgiftsbudgettet Koncerterne giver elever i Musikskolen lejlighed til at opleve klassisk musik på højt niveau Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at der til koncerten ”Bach” den 27. september på Espergærde Gymnasium bevilges en underskudsgaranti på op til 7.500 kr. og 2. at der bevilges 2.500 kr. til køb af billetter til musikskolens elever 3. at der til koncerten ”Vivaldi” den 29. november i Sct. Mariæ Kirke bevilges en underskudsgaranti på op til 7.500 kr. og 4. at der bevilges 2.500 kr. til køb af billetter til musikskolens elever. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den 08-06-2015 Ikke til stede: Thomas Horn Indstillingerne godkendt. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 29 11. Helsingør Amatørscene - lokaler, tilskud Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/9987 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund Helsingør Amatørscene har henvendt sig til kommunen med henblik på at få et lokale stillet til rådighed til deres teateraktiviteter. Retsgrundlag Folkeoplysningsloven Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Amatørscene medvirker bl.a. til at fremme samarbejde med og mellem foreninger og tilbyde unikke fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser. Sagsfremstilling Den 30. juni 2015 står Helsingør Amatørscene uden lokale. Amatørscenen har gennem en årrække haft lokaler i Industriforeningen, Stengade 51. Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har afholdt møder med repræsentanter for Helsingør Amatørscene og drøftet amatørscenens lokalebehov og evt. lokalemuligheder. Amatørscenen har besøgt Damgården. Damgården er en 3-længet stråtækt gård, der indeholder en stor sal, stort køkken, 5-6 mindre lokaler samt toiletter. På ejendommen er også en mindre selvstændig bygning kaldet Vognporten (ca. 30-35 m2.) med eget køkken og toilet. Helsingør Amatørscene har fundet Vognporten særdeles velegnet til deres møde- og øveaktiviteter. Damgårdsbestyrelsen byder Amatørscenen velkommen. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling ser det som en god løsning, der dels giver Amatørscenen mulighed for at fortsætte deres aktiviteter, omend det er i andre rammer end de hidtidige, og dels optimerer lokaleudnyttelsen på Damgården. Damgården har gjort Center for Kultur, Idræt og Byudvikling opmærksom på, at der i deres budget indgår lejeindtægter for udlejning af lokaler til private. Der opnås lejeindtægter for Vognporten og salen. Den årlige lejeindtægten er for Vognporten vurderet til ca. 25.000 kr. Lejeindtægterne går til indvendig vedligeholdelse af lokaler og køkkenudstyr, administration og rengøring. Såfremt Amatørscenen skal have den fulde brugsret over ”Vognporten”, mister Damgårdsstyrelsen således muligheden for lejeindtægten. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling anser det for glædeligt, at Amatørscenen får et nyt sted at være, og at deres flytning til Damgården falder fint i tråd med Byrådets fokus på bedre udnyttelse af kommunale lokaler. I forbindelse med at Amatørscenen flytter til Vognporten, kan der i en overgangsperiode blive brug for et ekstra tilskud til Damgården som kompensation for tabt lejeindtægt. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 30 Damgårdsbestyrelsen udlejer den store sal på Damgården og Vognporten til private arrangementer i weekenderne. Lejeindtægterne går til indvendig vedligeholdelse af bygningerne. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling er i gang med nærmere at undersøge forventede lejeindtægter/tab af lejeindtægter for Vognporten i indeværende år og for 2016. Herefter forventes det, at Damgården har tilpasset deres budget. Amatørscenen har i Industriforeningens lokaler haft plads til både at øve, opføre forestillinger for publikum og opbevare sine rekvisitter og tekniske udstyr. Dette er ikke muligt på Damgården. Amatørscenen er derfor i gang med at undersøge nye forestillingssteder, og er bl.a. i dialog med Toldkammeret om lejlighedsvis at spille forestillinger der. Der er ikke i skrivende stund fundet en løsning på plads til opbevaring af teaterrekvisitterne og det tekniske udstyr. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at der optages drøftelser med Damgårdsbestyrelsen om, hvorvidt der er behov for kompensation for tabt lejeindtægt i forhold til Helsingør Amatørscenes benyttelse af Vognporten. 2. at udvalget i oktober 2015 får fremlagt resultatet af disse drøftelser. 3. at der i 2015 reserveres op til 20.000 kr. af udvalgets pulje til evt. kompensation for tabt lejeindtægt. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den 08-06-2015 Ikke til stede: Thomas Horn Indstillingerne godkendt. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 31 12. Udvalgets tilskudspulje, orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/28090 Kultur- og Turismeudvalget KTUs pulje juni.xls Indledning/Baggrund Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har udarbejdet oversigt over udvalgets tilskudspulje 2015, budget og bevilgede tilskud. Sagsfremstilling Puljen til kulturelle aktiviteter 2015 har et budget på 1.307.800 kr. Hertil er overført restbudget Athelas 124.000 kr. og overført mindreforbrug fra 2014 75.000 kr. til puljen. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har tidligere haft en forventning om, at der kan blive overført op til 122.000 kr. til puljen i PL-(pris- og løn)fremskrivninger og momsrefusioner 2015: Der er efterfølgende meldt ud, at budgettet for Fælles Kulturelle opgaver skal tilbageføres med 81.000 kr. i for meget fremskrevet PL. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling er i gang med at finde de områder, hvor reguleringen skal effektueres. Den forventede overførsel er derfor reguleret ned til 100.000 kr. I alt korrigeret budget: 1.606.800 kr. Der er efter udvalgets møde den 13. april 2015 bevilget i alt 1.490.400 kr. Her efter er der 116.400 kr. til rådighed i puljen. Der er til dette møde 2 ansøgninger om tilskud, hvor Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller følgende tilskud fra tilskudspuljen 2015: Copenhagen Soloists Helsingør Amatørscene I alt 20.000 kr. 20.000 kr. 40.000 kr. Såfremt udvalget godkender indstillingerne, vil der være 76.400 kr. til rådighed i puljen. Udvalget har tidligere reserveret 75.000 kr. til filmprojekt ”48 Hours” Såfremt projektet ikke realiseres, tilbageføres beløbet til tilskudspuljen, og der vil således være 151.400 kr. til rådighed i puljen. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den 08-06-2015 Orientering foretaget. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 32 13. Evaluering af fagudvalgenes møder i 2014/2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4695 Kultur- og Turismeudvalget Evaluering af møder i BY, ØK og fagudvalg 2014 Indledning/Baggrund På Byrådets møde den 25. august 2014 blev det i forbindelse med godkendelse af principper for mødeplan 2015 vedtaget, at der primo 2015 bl.a. skulle ske en evaluering af fagudvalgenes møder i 2014. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling På Byrådets møde den 25. august 2014 blev det bl.a. vedtaget, at der skulle ske en evaluering af følgende: 1. at der sættes fokus på mødekulturen i de politiske udvalg med henblik på at afholde kortere møder. Ingen udvalgsmøder bør vare mere end 3 timer. Sager, der ikke kan behandles indenfor denne tidsfrist, udsættes til næstkommende møde. 2. at administrationen ikke forelægger sagerne på møderne, men svarer på evt. opklarende spørgsmål. 3. at orienteringssager ikke forelægges på møderne, men der kan stilles opklarende spørgsmål. 4. at ordinære dagsordner udsendes 1 uge før møderne. Dog opretholdes hidtidig praksis for Byråd og Økonomiudvalg. Center for Erhverv, Politik og Organisation har udarbejdet en oversigt over fagudvalgenes, Økonomiudvalgets og Byrådets møder i 2014 samt januar-april 2015. Af oversigten fremgår: Længden på møderne Antal åbne og lukkede sager Tillægsdagsordner Bemærkninger til de enkelte møder. Samlet set viser oversigten, at hovedparten af fagudvalgenes møder holdes indenfor de 3 timer, der blev vedtaget af Byrådet. Endvidere viser oversigten, at hovedparten af fagudvalgene følger Byrådets beslutning om, at administrationen ikke fremlægger sagerne på møderne. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 33 Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at udvalget med udgangspunkt i evalueringen beslutter, om mødeplan for 2016 skal følge principperne for mødeplan 2015. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den 08-06-2015 Udvalget vedtog at fortsætte med nuværende mødetidspunkt. Samtidig udvides møderne to gange årligt – i juni og december – med temadrøftelser. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 34 14. Konstituering af stedfortræder under formandens sommerferie i 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/6131 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund Der skal tages stilling til, om næstformanden skal konstitueres som formand for udvalget i den kommende sommerferie. Retsgrundlag Styrelseslovens § 16, stk. 7, § 33 og 34 Vederlagsbekendtgørelse § 10 Styrelsesvedtægten § 23 Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Såfremt formanden for et udvalg ikke er til rådighed i 2 uger eller mere, fx på grund af ferie, kan næstformanden i udvalget indtræde i formandens sted. Hvis næstformanden ikke kan stå til rådighed, skal der vælges et andet udvalgsmedlem. Som konstitueret formand overtages alle de opgaver, der er pålagt formanden. Den person, der konstitueres som formand, modtager vederlag i funktionsperioden svarende til formandens vederlag. Vederlaget beregnes forholdsmæssigt for den pågældende periode. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at en eventuel konstituering godkendes. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den 08-06-2015 Udvalget vedtog at konstituere Michael Mathiesen (C), næstformand, som stedfortræder under udvalgsformandens ferie i perioden 1.-31. juli. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 35 15. Studietur til Edinburgh 2015, orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/18727 Kultur- og Turismeudvalget Foreløbigt program Edinburgh 12.-16. august 2015 Indledning/Baggrund På bagrund af forslag fra udvalget om at deres studietur i byrådsperioden skal gå til Edinburgh, drøftede udvalget i møde den 13. november 2014 forslag til program og besluttede datoer for studieturen. Formålet med studieturen er: at få inspiration til videreudvikling af Helsingør Kommunes begivenhedsstrategi med afsæt i det meget omfangsrige og ansete festivalprogram i Edinburgh i august. I den sammenhæng at se, hvordan man i Skotland arbejder med at udnytte potentialet i kulturarven, bl.a. i turismearbejdet. At se på, hvordan man arbejder med samspillet mellem de store begivenheder og den lokalt baserede kultur. På denne baggrund fremlægger Center for Kultur, Idræt og Byudvikling et foreløbigt program. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Centret har i programplanlægningen lagt vægt på at udvalget får indsigt i følgende områder: 1. Turisme Destinationsselskab Fokus på arbejdet med begivenheder Udnyttelse af det kulturhistoriske i arbejdet, herunder formidling af kulturarv 2012 ”year of Created Scotland” 2. Begivenheder Festivaler Fælles paraply for festivaller Større events som for eksempel Edinburgh Tattoo 3. Den borgernære kultur Kunstnere og kreative værksteder Folkets Teater Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 36 Bydelsorkestre Kunstprojekter i Glasgows East End 4. Kulturpolitik Møde med Edinburghs Culture- and Sports Commitee Afrejse den 12. august formiddag og hjemrejse den 16. august formiddag. Endeligt program vil blive fremsendt den første uge i august 2015. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den 08-06-2015 Orientering foretaget. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 37 16. Sager til behandling på kommende møder i Kultur- og Turismeudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/26 Kultur- og Turismeudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Sager til behandling på kommende udvalgsmøder fremgår af oversigten - kvartalsvis: Kvartal Sag/Overskrift Ansvarligt center Dato 3 - 2015 Kulturpolitik – genoptagelse efter høring Kultur, Idræt og Byudvikling 8. september Godkendelse af 2. budgetrevision pr. 31. august Økonomi og Ejendomme 6. oktober Orientering om budget Økonomi og Ejendomme 9. november Tilskud løbende ansøgninger Kultur, Idræt og Byudvikling Status på ungekulturhus løbende Kultur, Idræt og Byudvikling 4 – 2015 Temadrøftelser - løbende Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den 08-06-2015 Orientering foretaget. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 38 17. Meddelelser, orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/28092 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund Meddelelser: 1. Center for Kunst og Teknologi, Kulturværftet Mikael Fock orienterede i udvalgets møde den 2. februar 2015 om planer for etablering af et Center for Kultur og Teknologi - et kreativt center der, med udgangspunkt i kunst og teknologi, faciliterer og driver udviklingsprojekter i krydsfeltet mellem kultur, erhverv og viden. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling vil i mødet give en status for projektet. 2. Museet for Fundne Fragmenter 3. Evaluering af Kultur- og Fritidskonferencen den 21.-22. maj 4. Evt. ny dato for udvalgsmødet i august Da udvalgsmødet den 17. august er dagen efter hjemkomst fra studieturen, overvejes det at flytte mødet til torsdag den 20. august kl. 17.00. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den 08-06-2015 Ad 1 og 2: Orientering foretaget. Ad 3: Evalueret. Ad 4: Mødedatoen den 17. august fastholdes. Betina Svinggaard (A) kan ikke deltage. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 39 18. Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/27 Kultur- og Turismeudvalget Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den 08-06-2015 Intet. Kultur- og Turismeudvalget Mødedato 08-06-2015 Side 40 Bilagsliste 2. Budgetrevision pr. 30. april 2015 for Kultur- og Turismeudvalget 1. Billag 1: Ansøgning om frigivelse af indefrone midler (155375/15) 6. Takster for 2016 1. Bilag 1: Takster for Kultur- og Turismeudvalgets institutioner for 2016 (156275/15) 7. Kulturpolitik for Helsingør Kommune - høringssvar 1. Høringssvar.docx (155952/15) 2. Oplæg til Kulturpolitik april 2015 - høringsdokument (136555/15) 8. Høring af forslag til ny Erhvervs- og Vækstpolitik 1. Erhvervs- og vækstpolitik - høringsforslag.pdf (155360/15) 9. Foreningshuse 2015, årlig status - orientering 1. Årsnotat 2015 ajourført af KIB og Brugerbestyrelserne (155350/15) 2. Egegården Regnskab 2014.pdf (157622/15) 3. Damgården regnskab 2014.pdf (157769/15) 4. Espergærde Amatør Scene - Regnskab 2014.xls (157778/15) 5. Musikhuset Elværket Regnskab 2014.pdf (157786/15) 6. Principper for udetaling af tilskud godkendt KTU 7.6.11...KU 7-6-11 (59491/11) 10. Copenhagen Soloists, tilskud 1. CV.pdf (155826/15) 12. Udvalgets tilskudspulje, orientering 1. KTUs pulje juni.xls (156007/15) 13. Evaluering af fagudvalgenes møder i 2014/2015 1. Evaluering af møder i BY, ØK og fagudvalg 2014 (155926/14) 15. Studietur til Edinburgh 2015, orientering 1. Foreløbigt program Edinburgh 12.-16. august 2015 (158577/15) Bilag: 2.1. Billag 1: Ansøgning om frigivelse af indefrone midler Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 08. juni 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 155375/15 Ansøgning om frigivelse af indefrossede midler Udvalg: Budgetområde: Totalramme: I 1000 kr. Totalramme Kultur- og Turismeudvalget 309 Kulturen Vandrerhjem og Campingplads Indefrossede midler 396.000 Ønskes frigivet 350.000 Begrundelse for frigivelse af indefrosset overførsel: Der søges om frigivelse af indefrosne midler til udskudte vedligeholdelses opgaver. Fortrinsvis større maler opgaver og belægningsarbejder . Bilag: 6.1. Bilag 1: Takster for Kultur- og Turismeudvalgets institutioner for 2016 Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 08. juni 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 156275/15 Takster for Kultur- og Turismeudvalgets institutioner Biblioteker Gebyrer ved overskridelse af lånetiden Voksenlånere: 1-10 dage 11-20 dage 21-30 dage Over 30 dage Børnelånere: 11-20 dage 21-30 dage Over 30 dage Fotokopier Fotokopier / print - sort/hvid Fotokopier / print- farve Telefax pr. ark Danmark 1. Side Efterfølgende sider Europa incl. Færøerne 1. Side Efterfølgende sider Øvrig udland incl. Grønland 1. Side Efterfølgende sider Takster 2015 Takster 2016 Stigning i % fra 15 til 16 20,00 75,00 120,00 200,00 20,00 75,00 120,00 200,00 0,0 0,0 0,0 0,0 10,00 20,00 100,00 10,00 20,00 100,00 0,0 0,0 0,0 1,00 5,00 1,00 5,00 0,0 0,0 20,00 8,00 20,00 8,00 0,0 0,0 35,00 16,00 35,00 16,00 0,0 0,0 55,00 30,00 55,00 30,00 0,0 0,0 30,00 20,00 0,00 35,00 25,00 0,00 16,7 25,0 0,0 1.815,00 1.815,00 2.174,00 1.815,00 1.815,00 2.174,00 0,0 0,0 0,0 2.642,00 2.642,00 4.720,00 4.720,00 4.720,00 5.895,00 3.490,00 2.642,00 2.642,00 4.720,00 4.720,00 4.720,00 5.895,00 3.490,00 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3.245,00 3.245,00 5.325,00 5.325,00 5.325,00 6.500,00 3.245,00 3.245,00 5.325,00 5.325,00 5.325,00 6.500,00 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,00 1.815,00 525,00 0,00 1.815,00 525,00 0,0 0,0 0,0 2.500,00 2.500,00 0,0 4.500,00 1.000,00 500,00 700,00 4.500,00 1.000,00 500,00 700,00 0,0 0,0 0,0 0,0 Helsingør Kommunes Museer Entrebillet gældende til alle kommunens museer (Helsingør Bymuseum, Flynderupgård Museet og Skibsklarerergården) Voksne Grupper over 15 personer Børn og unge under 18 år Helsingør Kommunale Musikskole (takster pr. år) Grundskole: Babymodul Minimusik Musikalskværksted Instrumentalundervisning: 2 på hold i 25 min. Og 4 på hold i 50 min. 4 på hold 50 min. 2 på hold i 40 min. Soloundervisning i 25 min. Højniveau Talentlinie SYMPH-elever Instrumentalundervisning ved FRAVALG af fællesaktiviteter 2 på hold i 25 min.Og 4 på hold i 50 min. 4 på hold i 50 min. 2 på hold i 40 min. Soloundervisning i 25 min. Højniveau Talentlinie Fællesaktiviteter: Instrumental- og sangelever Andre Leje af instrument pr. sæson Kulturværftet Leje af lokaler Gruppe 1 - Kommunale forvaltninger og institutioner, samt kommunens øvrige virksomhed * Store Scene (en halv dag, ikke-kommercielt arrangement) Store Scene (en halv dag kulturelle arrangementer med entre) Lille Scene (en halv dag) Green Room (en halv dag) M1 (en halv dag, inkl. teknikpakke) M2-6 (en halv dag, inkl. teknikpakke) Gruppe 2 - Frivillige Folkeoplysende foreninger og lokale foreninger, herunder velgørende foreninger ** Store Scene (en halv dag, ikke-kommercielt arrangement) Store Scene (en halv dag kulturelle arrangementer med entre) Lille Scene (en halv dag) Green Room (en halv dag) M1 (en halv dag, inkl. teknikpakke) M2-6 (en halv dag, inkl. teknikpakke) Gruppe 3 - Erhvervsvirksomheder, private og udenbys foreninger ** Store Scene (en halv dag) Store Scene (en hel dag) Lille Scene (pr. deltager, dog min. 8000) Green Room (pr. deltager, dog min. 500) M1 (pr. deltager, dog min. 5000, inkl. teknikpakke) M2-6 (pr. deltager, dog min. 500, inkl. teknikpakke) 400,00 400,00 0,0 2.500,00 2.500,00 0,0 4.500,00 1.000,00 500,00 700,00 400,00 4.500,00 1.000,00 500,00 700,00 400,00 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 15.000,00 25.000,00 100,00 100,00 100,00 100,00 15.000,00 25.000,00 100,00 100,00 100,00 100,00 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2.000,00 2.000,00 0,0 2.000,00 500,00 500,00 200,00 2.000,00 500,00 500,00 200,00 0,0 0,0 0,0 0,0 2.000,00 2.000,00 0,0 2.000,00 500,00 500,00 200,00 2.000,00 500,00 500,00 200,00 0,0 0,0 0,0 0,0 3.500,00 2.500,00 1.500,00 600,00 3.500,00 2.500,00 1.500,00 600,00 0,0 0,0 0,0 0,0 Toldkammeret Leje af lokaler Gruppe 1 - Kommunale forvaltninger og institutioner, samt kommunens øvrige virksomhed * Store Sal (hel dag, ikke-kommercielt arrangement, inkl. cafeen og teknikpakke ) Store Sal (hel dag, kulturelt arrangement med entre, inkl. cafeen og teknikpakke) Lille Sal (en halv dag, inkl. teknikpakke) Cafeen (en halv dag, inkl. teknikpakke) Lokale A (en halv dag, inkl. teknikpakke) Gruppe 2 - Frivillige Folkeoplysende foreninger og lokale foreninger, herunder velgørende foreninger ** Store Sal (hel dag, ikke-kommercielt arrangement, inkl. cafeen og teknikpakke ) Store Sal (hel dag, kulturelt arrangement med entre, inkl. cafeen og teknikpakke) Lille Sal (en halv dag, inkl. teknikpakke) Cafeen (en halv dag, inkl. teknikpakke) Lokale A (en halv dag, inkl. teknikpakke) Gruppe 3 - Erhvervsvirksomheder, private og udenbys foreninger ** Store Sal (inkl. cafeen og teknikpakke) Lille Sal (inkl. teknikpakke) Cafeen (inkl. teknikpakke) Lokale A (inkl. teknikpakke) Helsingør Campingplads Voksen P/N Barn B/N (1-14 år) Elafgift efter måler 2,75 kr. pr. kwt. dog min. pr. døgn Forsæson 1.4-29.6 for campingvogne - ophold helligdage og weekend Pladsgebyr - campingvogne Pladsgebyr - telte Vinterplads 1.10 - 1.4 Helsingør Vandrerhjem 1 person i fællesværelse opdelt efter køn Værelse m/ privat badeværelse pr. nat 1 person i et værelse 2 personer i et værelse 3 personer i et værelse 4 personer i et værelse 5 personer i et værelse 6 personer i et værelse 6 + 1 personer i et værelse 6 + 2 personer i et værelse Værelse m/ bad og toilet i korridoren pr. nat 1 person i et værelse 2 personer i et værelse 3 personer i et værelse 4 personer i et værelse 5 personer i et værelse 6 personer i et værelse Morgenmad * Takster for denne gruppe tillægges ikke moms ** Taksterne for denne gruppe er ekskl. moms., som skal tillægges taksterne 70,00 35,00 35,00 70,00 35,00 35,00 0,0 0,0 0,0 4.200,00 70,00 50,00 4.600,00 4.200,00 70,00 50,00 4.600,00 0,0 0,0 0,0 0,0 225,00 225,00 0,0 495,00 550,00 595,00 650,00 750,00 850,00 950,00 1.050,00 495,00 550,00 595,00 650,00 750,00 850,00 950,00 1.050,00 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 395,00 450,00 495,00 550,00 650,00 750,00 59,00 395,00 450,00 495,00 550,00 650,00 750,00 59,00 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bilag: 7.1. Høringssvar.docx Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 08. juni 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 155952/15 Bilag. Høringssvar, Helsingør Kommunes Kulturpolitik, maj 2015 1. Teknik-, Miljø og Klimaudvalget Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 06-05-2015 Udvalget anbefaler, at emnet ”bygningskultur” indgår i Kulturpolitikken. 2. Socialudvalget Beslutninger Socialudvalget den 05-05-2015 Socialudvalget foreslår, at 8. indsatsområde ændres til: ”Synlighed og tilgængelighed for alle”. 3. Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den 13-05-2015 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget anbefaler, at der i oplæg til Kulturpolitikken skelnes mellem Helsingør og Helsingør Kommune. 4. Beskæftigelsesudvalget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den 12-05-2015 Ikke til stede: Philip Læborg Beskæftigelsesudvalget ønsker at det fremgår af Kulturpolitikken, at den skal bidrage til øget beskæftigelse. 5. Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-05-2015 Drøftet. 6. Ældrerådet Ældrerådet er meget tilfreds med, at kulturen vægtes højt i Helsingør Kommune, og ser frem til gennemførelsen af politikområderne. 7. Integrationsrådet Integrationsrådet har følgende kommentarer til udkastet til ny Kulturpolitik: Integrationsrådet finder udkastet til Kulturpolitik rigtig flot og Rådet har været glade for den inddragelse, de har været en del af. Integrationsrådet hæfter sig ved, at udkastet afspejler en stor vilje til at samarbejde med borgere med etnisk minoritetsbaggrund, foreninger, boligområder, daginstitutioner og skoler. Integrationsrådet drøftede en række konkrete tiltag/idéer, som evt. kan være til inspiration i det videre arbejde: Livshistorier i boligområderne, fx udendørs udstilling Gadeteaterfestival i boligområdet Nøjsomhed: Den tilbagevendende deltagelse i festival betyder stigende deltagelse fra beboerne Udstilling af flygtninge og indvandreres kulturarv, håndarbejde og håndværk på museerne Samarbejde med Immigrantmuseet i Farum om lokal udstilling (Medborgercenter Syd) Etnisk modeshow 8. Udsatterådet Der er ikke supplerende eller yderligere kommentarer til Helsingør Kommunes kulturpolitik – høringsdokument, fra Udsatterådets medlemmer. 9. HamletScenen Vi har på HamletScenen nærlæst udkastet til Helsingør Kommunes nye kulturpolitik, og må på baggrund heraf stille os uforstående og yderst kritiske overfor det fremlagte forslag. HamletScenen har gennem en årrække været i tæt dialog med kommunen vedrørende en øget udnyttelse af Hamlet-fortællingen og Shakespeares brand-værdi. Igennem denne dialog har vi på teatret fået den klare opfattelse, at det med fuld opbakning fra Helsingørs Byråd med borgmesteren i spidsen, er Hamletfortællingen og Helsingørs særlige tilknytning til denne, som skal være et af de bærende elementer i kommunens fremadrettede kulturelle profilering. Et mandat, som yderligere understøttes af de store økonomiske investeringer kommunen har lagt i projektet. HamletScenen har på baggrund af dialogen og samarbejdet med Kommunen, samt klare udmeldinger fra politisk side, den udtrykkelige opfattelse, at teatret og ikke mindst vores årlige ’Shakespeare Festival at Hamlet’s Castle’ skal være en bærende drivkraft for kommunens kulturelle satsning. Et arbejde HamletScenen derfor har investeret mange ressourcer i, såvel tidsmæssigt som økonomisk. Vi undrer os derfor kraftigt over, at Hamlet-fortællingen og HamletScenen hermed nedprioriteres i de kulturpolitiske visioner for Helsingør Kommune. Således nævnes Shakespeare kun en gang i hele dokumentet og Hamlet blot 4 gange, og på intet tidspunkt sat i kontekst til hverken den historiske-, internationale- eller kulturelle relevans. Det står ligeledes uklart hen, hvem der skal varetage rollen som bærende aktør for Helsingør Kommunes Hamlet-fyrtårn, når HamletScenen med vores ’Shakespeare Festival at Hamlet’s Castle’ ikke nævnes, men i stedet blot benævnes ’opsætninger af Hamlet’. I lyset af den store opbakning og formulerede ønske om, at fejre William Shakespeares og HamletScenens jubilæum i 2016, virker det ligeledes bemærkelsesværdigt, at denne naturlige trædesten ikke nævnes i det kulturpolitiske udkast, hverken som en konkret kulturbegivenhed eller som led i Helsingør Kommunes ønske om, at gøre Hamlet-fortællingen til et fyrtårn i Kommunens kulturpolitiske satsning. Til trods for, at HamletScenen må være at opfatte, som en veletableret kulturinstitution i Kommunen, og at vores nye rammeaftale med kommunen netop er blevet godkendt af et enstemmigt byråd. Må vi konstatere at institutionen kun er nævnt en enkelt gang og dette i et intro afsnit. Modsat refereres der flere gange direkte til Kulturværftet, Kulturhavnen og Museet for Søfart, institutioner vi har stor respekt for, men som ikke kan siges, at være hovedansvarlige for nogle af de i kulturpolitikken opstillede fyrtårne. Denne umiddelbare degradering af HamletScenen og teatrets arbejde med Shakespeare-brandet stemmer ikke overens med de rammer, som Helsingør Kommunes politiske instanser har sat for teatrets fremadrettede arbejde i form af bl.a. den netop vedtagne egnsteateraftale (herunder; aktivitetsplan og 2020 strategi). Og vi må derfor påpege en væsentlig diskrepans imellem de fremlagte forslag og de eksisterende tiltag i Kommunen. Herudover finder vi at en række væsentlige elementer, fortsat står hen i det uvisse. Dette gælder især forhold omkring, hvorledes dette dokument skal udmøntes i praksis og hvilke prioriteringer, der gør sig gældende fra politisk hold? Vi stiller derfor følgende spørgsmål: Hvad er den overordnede vision for kulturen i 2015? Det fremlagte forslag lægger ud med den tidligere vision fra 2003, men formår ikke at fremstille en lignende for 2015. Det er derfor uklart hvilket samlet mål, der arbejdes hen i mod. Hvordan prioriteres forslagets mange elementer indbyrdes? Der fremgår ikke nogen tydelig prioritering i forslaget. Det er således uklart, hvad der vil ligge til grund for den politiske prioritering. Hvem forventes at være de bærende institutioner, i Helsingør Kommunes kulturpolitiske satsning? Der syntes ikke at være en klar rollefordeling eller forventningsafstemning i forhold til de eksisterende kulturinstitutioner og aktører. Hvordan forventes politikken gennemført og understøttet fra Kommunens side? I og med at der ikke foreligger en prioritering, bliver det uklart, hvordan kommunen forventes at gennemføre de i politikken 34 opstillede ”visioner”. Vi må efter endt gennemlæsning med beklagelse konstatere, at der tilsyneladende undervejs i dette arbejde er opstået uklarhed om den politiske beslutning, at gøre Hamlet-fortællingen, med HamletScenens aktiviteter som bærende drivkraft, til et skarpt og entydigt fyrtårn for Helsingør Kommunes kulturpolitiske profil. 10. VisitNordsjælland Jeg har med stor interesse læst høringssvar for Kulturpolitik for Helsingør kommune. Det er et velskrevet dokument med flotte visioner, som er flot koblet op på det arbejde der allerede er i gangsat. savner dog en mere tydelig beskrivelse af Hamletåret 2016, som vil danne grundlag for en videre prioritering i Helsingør kommune. At der under punkt 4. Helsingør i verden – verden i Helsingør, bør den have en fremtrædende rolle og med en vision om, at Helsingør skal være Hamlets by med start fra 2016. Satsningen omkring Hamlet indgår på lige fod med små og større event og attraktioner. Det hænger ikke sammen med de initiativer der er igangsat i 2015, samt den markedsføring der vil ske. Hvis man vil det her, skal det også tydeligt fremgå af en kulturpolitik og vigtigheden omkring tiltrækning af turister og det vil skabe mere vækst i byen og på destinationen til glæde for erhvervet og kulturlivet. 11. Helsingør Kommunes Biblioteker Overordnet set er Kulturpolitikken en rigtig god politik, der i den grad kommunikerer værdien for samfundet og borgerne i at være ambitiøs på kulturområdet. Kultur er vigtig, og det er vigtigt at forklare hvorfor, hvilket politikken gør rigtig godt. Hvad enten det handler om dannelse, fællesskab, identitet, lokal sammenhængskraft kobles disse begreber på fin vis sammen med det, som i Helsingør Kommune også er vigtigt for en kulturpolitik; nemlig at understrege institutionernes rolle i forhold til at fremme vækst og turisme gennem arbejdet med kommunens fortællinger. Helsingør har en unik historie, og den er heldigvis tydeligt tænkt ind i kulturpolitikken som en motor for at tiltrække turister og ikke mindst for arbejdet med at være Nordsjællands bedste bosætningskommune. I den forbindelse kunne kravene godt stå tydeligere til kommunens kulturinstitutioner ved at fremtrække to opgaver: 1. At vi alle har et formål og en opgave med at sikre det gode liv for borgerne gennem kvalitetstilbud til alle (bredden). 2. At vi alle har en opgave med at bidrage til en turisme og vækststrategi, gennem eksempelvis store begivenheder af national og international karakter (det spektakulære). Disse to spor kunne trækkes skarpere op som en målsætning for alle kulturinstitutioner, velvidende at forskellige institutioner vil hælde mere til den ene side end den anden. Men ved at stille det op som en fælles målsætning for alle, sikrer vi at alle bidrager til begge spor, som unægtelig hænger sammen. Bredden og det spektakulære, går hånd i hånd, når vi tænker det gode liv, livsduelighed for alle borgere, tiltrækning af nye borgere og turister. Generelle kommentarer: Overskriften ”Oplevelser er noget, vi streamer. Viden finder vi via Google” står uimodsagt. I og med de efterfølgende – virkelig gode – afsnit, ikke direkte er sat i sammenhæng med overskriften, kommer den til at stå som en løs uimodsagt påstand. Påstanden kunne godt adresseres tydeligere da kultur, dannelse, læring og kulturelle fællesskaber jo netop er det, vi alle skal fremme for at bryde den differentiering i samfundet, som påstanden er et udtryk for. Eksempelvis er Google en filterbobbel, hvor man primært finder viden, der ligner noget man har fundet før. Det betyder at man ved at bruge Google finder sig selv igen og igen og igen. En ambitiøs kulturpolitik skal netop understrege, hvordan man får andre perspektiver på livet, og hvordan det er med til at danne os som borgere, der har udsyn og indsigt, og herigennem animere til lysten til at gøre noget for andre. Kort sagt: Man bliver klogere hos os! Kompetencer, læring og kulturinstitutioner Dette leder til en dimension af kulturinstitutionernes virke som ikke fremstår særligt tydeligt i kulturpolitikken. Flere af kulturinstitutionerne, eksempelvis Musikskolen og bibliotekerne, arbejder med at give borgerne, børn som voksne, generelle og specifikke kompetencer. Der står ikke særligt meget om læring i kulturpolitikken. Fra bibliotekernes side arbejder vi meget med at give borgerne kompetencer for at understøtte livslang læring og en god start på livet. Eksempelvis har vi i 2014 afholdt 96 IT-kurser, hvilket bidrager til borgernes kompetencer i forhold til digital selvbetjening. Herudover har vi ugentlige IT-cafeer drevet af frivillige, hvor borgere kommer og får hjælp til de IT problemer, de har. Læsning og livslang læring Et endnu større område hvor vi arbejder med at understøtte reelle kompetencer er i forhold til læsning. Vi ved fra undersøgelser at læsning er den allervigtigste kompetence for at indgå i samfundet gennem hele livet. Derfor arbejder vi med at styrke læsekompetencer både hos børn og voksne. Sidstnævnte eksempelvis gennem etableringen af et bibliotek og fyraftens arrangementer i 3Fs lokaler på Rønnebær Alle, for at få litteraturen tæt på borgere som ikke læser så ofte. Et barns læsekompetencer grundlægges meget tidligt i livet og bibliotekerne spiller en vigtig rolle her; både som vej ind til litteraturen men også som en vej ind til kulturoplevelser generelt. Vi ved fra undersøgelser at adgang til litteratur og lystlæsning hos børn er to af de vigtigste faktorer for at styrke barnets evne til at læse. Derfor bruger vi mange ressourcer på at give børn læselyst. Af tiltag der styrker lystlæsning hos børn, kan nævnes: bogstart, kulturkufferter, bogfestivaller på skolerne, læseklubber og bogcafeer for teenagere, På samme Hammel, læsekampagnen Sommerbogen, skriveværksteder med professionelle forfattere for de 11-18 årige. Herudover tilbyder vi biblioteksintroduktioner for alle klassetrin og gennem samarbejde med børneinstitutionerne, når vi alle børn i dagtilbud. De allermindste når vi via samarbejdet med sundhedsplejerskerne og herudover har vi forskellige tilbud om sprogstimulering og sprogcafeer for at nå de, som har sværest ved det danske sprog og derfor også har svært ved at læse. Kort sagt laver flere af kulturinstitutioner et væsentligt bidrag til at understøtte borgernes livslange læring i forhold til generelle og specifikke kompetencer. Bibliotekerne bidrager også væsentligt til at understøtte undervisning på alle niveauer ved at give adgang til viden, litteratur og information. Et arbejde som også bidrager til en generel dannelse af alle de borgere som låner vores materialer. I 2014 havde vi 27 000 aktive lånere, der tilsammen lånte 874 000 materialer. Der ligger en stor kim til dannelse, udsyn og fællesskaber her. Værdi og biblioteker Den vigtige italesættelse af kulturinstitutionernes bidrag til værdiskabelse og vækst, har en lidt ensidig fokus i politikken, da den primært beskæftiger sig med den værdiskabelse, der har eventagtig karakter. Denne er vigtig, men kulturinstitutioner, kan skabe værdi på andre måder og hermed bidrage til væksten. Indenfor biblioteksområdet lavede det økonomiske analysebureau Copenhagen Economics i foråret 2015 en rapport som påviste den samfundsøkonomiske værdi af bibliotekerne i Danmark. Rapporten undersøgte ikke alle områder, men der hvor der var den tydeligste samfundsøkonomiske værdi var i forhold til børn og læsning. Et arbejde der alene bidrager med 2 mia. hvert år på landsplan. Kort sagt er der også andre måder at bidrage til vækst og værdiskabelse på end det fremgår af kulturpolitikken i dens nuværende form. Kulturpolitikken italesætter heldigvis også værdien af kulturen i sig selv. Her er det påfaldende at i første afsnit af Kultur skaber værdi at læsning, litteratur og biblioteker ikke nævnes, da det er et af de kommunale kulturtilbud, der benyttes af flest borgere. Kulturens fællesskaber og socialt kulturforbrug Under indsatsområde 1 Kulturens fællesskaber er der to områder som med fordel kan trækkes frem som vi ser det, sammen med de øvrige under dette punkt. Bibliotekerne spiller en meget vigtig rolle i deres lokalområder i forbindelse med at støtte op om mange forskellige lokale aktiviteter og foreninger, eksempelvis uge 31 og jazzklubben i Hornbæk, LitteraTOUR, Nordisk Litteraturdag, Auschwitzdag, Epifanifestivallen mfl. En anden vigtig funktion for at fremme kulturens fællesskaber - som bibliotekerne på mange fronter arbejder med - er hvad man kunne kalde socialt kulturforbrug. Det er eksempelvis alle vores klubber, hvor almindelige borgere mødes og diskuterer, hvad de har læst af bøger eller hørt af musik oa. Lytte- og læseklubberne er vigtige, da borgere mødes om kulturen og diskuterer den med hinanden og dermed opstår fællesskaber på tværs, med kulturen som løftestang for den lokale sammenhængskraft. Andre steder hvor bibliotekerne bidrager Det følgende er forskellige steder i kulturpolitikken hvor vi savner bibliotekernes indsats nævnt eller beskrevet. At være godt for noget. At være godt i sig selv. I afsnittet hvor det trækkes frem at ”vi i Helsingør har valgt at bygge på vores unikke kvaliteter…” kunne man også nævne den måde, som værftets historie er en integreret del af biblioteket i Kulturværftet på. En af grundene til at Bibliotek Kulturværftet er så exceptionelt, er netop den måde stedets historie afspejles i indretningen af specielt børnebiblioteket og udsmykningen på de forskellige etager. Det er med til at skabe lokalt ejerskab for stedet, samtidigt med at vi formidler byens historie. 2. Oplevelser og begivenheder I første afsnit kunne man også nævne Cirkusskolen i Vapnagård, der hvert år samler 120 børn fra hele kommunen, og som samtidigt er et initiativ, der er med til at understøtte HH-samarbejdet, i og med at Cirkusskolen også foregår i Helsingborg. 5. Helsingørs historier - kulturarv Bibliotekerne arbejder med at fortælle kommunens historier løbende gennem udstillinger. Mere specifikt bidrager Helsingør Rummet på Bibliotek Kulturværftet og vores arbejde med Helsingør Leksikon kontinuerligt til at formidle og videreudvikle historierne om vores kommune. 6. Det’ for børn – eventyrernes by I afsnittet ”Børns egne initiativer og legekulturer er vigtige, og skal ….” Her savner vi den vigtige rolle som børnebibliotekerne spiller hver evig eneste dag, som mødested for alle byens børn og deres forældre. Her kommer de og får gode råd til læsning, spil og film. Vi er brugt som udflugtsmål, fordi vi tilbyder nogle inspirerende omgivelser at have kvalitetstid i som familie. Kort sagt mødes børn og deres forældre sammen om kulturens mange udtryksformer hos os. 12. Multikulturelt Forum Om den nye kulturpolitik i Helsingør Kommune. Helsingør har altid været en by, hvor mange kulturer mødtes. I -60´erne og -70érne tiltrak store arbejdspladser som Værftet, Asp-Holmblad og Karen Volf samt andre mindre virksomheder i Helsingørområdet arbejdskraft fra især det tidligere Jugoslavien og fra Tyrkiet. Disse arbejdspladser er nu nedlagt eller flyttet. I -80´erne og -90´erne og op til i dag kom flygtninge, hvoraf størsteparten har mellemøstlig baggrund. Ud over folk med rødder i det tidligere Jugoslavien, Tyrkiet og Mellemøsten huser Helsingør også borgere, som af forskellige årsager er kommet hertil, fra en lang række andre lande. Ifølge Danmarks Statistik for 2014 udgjorde samtlige indvandrere, flygtninge og deres efterkommere bosat i Helsingør Kommune 11,8 % af kommunens befolkning. De mange forskellige kulturer er altså en væsentlig del af Helsingørs nyere historie og bør derfor medregnes i den nye kulturpolitik. Vi vil foreslå, at der satses på to områder: 1. Fortsat økonomisk støtte – også ud over denne byrådsperiode – til Multikulturelt Forums Kulturfestival, som i år for første gang afholdes på Ravelinen i Helsingør Kulturhavn. Festivalen bliver i år den 17. festival. Indtil nu er festivalerne blevet afholdt i udkanten af Helsingør by dels i Vapnagårdparken (nu Villa Fem), dels i og omkring Sthens Kirke og det tyrkiske Kulturhus. Festivalen har gennem årene haft deltagelse af en række større og mindre indvandrerforeninger samt forskellige humanitære foreninger fortrinsvis hjemmehørende i Helsingørområdet, men udvider nu med kulturelle og kulturbærende foreninger og organisationer fra hele Nordsjælland og fra Helsingborg. Festivalens mål er at vise den kulturelle mangfoldighed i hele det store lokalområde, som Nordsjælland og Helsingborg og omegn udgør. Multikulturelt Forum er en uafhængig forening, hvis formål er at skabe et forum for foreninger og enkeltpersoner på tværs af kultur, etnicitet og religiøst tilhørsforhold med henblik på at fremme gensidig forståelse, respekt og accept af forskellige levemåder og kulturer. 2. Der skal findes en permanent placering til Helsingør-tapetet – en placering som yder dette unikke værk fuld retfærdighed, og som er tilgængeligt for både byens borgere og turister. Der findes kun få tapeter af denne art – alle inspireret af det berømte franske Bayeux-tapet, som skildrer slaget ved Hastings 14. oktober 1066 ved byen Hastings i Sussex i det sydøstlige England og var det afgørende slag i den normanniske erobring af England. men kun Helsingør-tapetet fortæller en nutidig historie fortalt/broderet af kvinder, som på egen krop har mærket den historie, tapetet fortæller. Det 31 meter lange Helsingør-tapet er ikke bare et stykke broderiarbejde af imponerende dimensioner. Det er også et håndgribeligt stykke integrationsarbejde, idet tapetet i 2001-03 var en del af et integrationsprojekt i Helsingør kommune. 37 flygtninge- og indvandrerkvinder fra 12 forskellige lande deltog i arbejdet. Kvinderne brugte sammenlagt 50.000 timer og broderede omkring en million sting på det lange billedtæppe, der fortæller om livet i deres hjemlande og om mødet med Danmark og dansk kultur, da de kom til landet i -70’erne og -80’erne. Det er derfor en sjælden perle, Helsingør Kommune er ejer af, og den bør ikke være gemt væk i et museums magasin, men i respekt og beundring indgå som en skattet del af Helsingørs nyere kulturarv. 13. Ungdomsskolen Ungdomsskolens A-MED byder udkastet til ny kulturpolitik velkomment – og håber udbyttet bliver en skarpere kulturprofil for hele Helsingør Kommune og dermed også handleanvisninger for hvilken vej vi som skole skal træde i vores fælles udvikling, indvikling og afvikling af Ungdomsskolens medvirken i det store kulturbillede. Vi vil dog opfordre til at der fremover bliver sat yderligere fokus på kulturaktiviteterne for unge OG at det bliver adskilt fra børnekulturen – og omtale af samme. Det er rigtigt at ungekulturen KAN være en svær størrelse (kap. 6 – s. 14) – men vi vil opfordre til (og gerne medvirke i) en større indsats der kan fange endnu flere unge i alderen 13-25 år. Dette kunne f.eks. være via en skarpere målgruppe-definition, en kortlægning af de eksisterende tilbud, en central koordinering (f.eks. via en unge-kulturkonsulent) og en tydeligere vision for HVAD/HVORDAN/HVORNÅR vi fremover skal arbejde og samarbejde med og omkring de unge. Da en stor del af Ungdomsskolens aktiviteter bæres af ildsjæle og frivillighed, så opfordrer vi KIB og kulturpolitikken til at bygge ovenpå den kommende frivillighedspolitik, og at der fremover bliver lagt en tydeligere strategi for hvordan vi som kommune håndterer og honorerer frivillighed i kulturarbejdet. Slutteligt vil vi gerne give stor ros til det store arbejde der tydeligvis er lagt i udarbejdelse af kulturpolitikken – det sætter en tydelig standard, der gør det nemt for os som skole/institution at navigere efter! Vi glæder os til at komme (endnu mere) i gang! 14. Den Internationale Højskole (IPC) Helsingør har altid været en international mødeplads, noget som Den Internationale Højskole i al beskedenhed også har bidraget til siden 1921.. Vi kan med tilfredshed notere, at det internationale perspektiv i høj grad er til stede i forslaget til en ny kulturpolitik, at der er vilje til åbenhed, møder og samarbejder på tværs af kulturer, og at det internationale er et indsatsområde. Den Internationale Højskole ønsker også fremover at være del af både det folkelige og det professionelle kulturliv i Helsingør, og vil i den forbindelse særligt pege på den foreslåede friby-ordning for forfulgte forfattere, som vi tog initiativ til sidste år, og som et enigt kultur- og turisme-udvalg nu bakker op om. Helsingør som friby vil spille godt sammen med Helsingørs image som en åben kulturby. 15. Helsingør Teater Helsingør Teater vil indledningsvist takke for samarbejdet og inddragelsen i arbejdet med forslaget til ny kulturpolitik i Helsingør Kommune. Det er med stor fornøjelse vi har læst det foreløbige resultat af arbejdet i form af udkastet af april 2015. Vi har især hæftet os ved - at der i udkastet lægges stor vægt på at inddrage alle kulturaktører i de fremtidige handleplaner, ikke mindst civilsamfundet, -at der fortsat skal bygges på kunstens og kulturens egne kvaliteter, -at der skal samarbejdes på kryds og tværs, også med nabokommuner og med vore naboer i Sverige, -at kulturpolitikken skal bygge på stærke samarbejder og netværk, -at der skal fokus på nærmiljøer og på såvel egne borgere som tilrejsende -at åbne op overfor det nye og de nye, som styrker og udvikler fællesskaber, der rækker dybt ind i vores nærmiljøer og langt ud i verden Og ikke mindst glæder vi os over, at det på indsatsområderne bl.a. foreslås at prioritere: At understøtte kulturelle aktiviteter, der udfoldes og overrasker publikum i utraditionelle rum at understøtte kulturinstitutionerne, når de vil ”ud af huset” og benytte sig af nye rum at arbejde for at kulturinstitutionerne er åbne for eksperimenter og samarbejder udenfor deres egne rammer at fortsat udvikle mulighederne for at borgere og gæster kan møde kunst i det offentlige rum at udfordre og nytænke den måde, der arbejdes med kunst og kultur i vores fælles byrum at udvikle og understøtte kulturelle samarbejdsprojekter med udenlandske partnere at udbygge kultursamarbejdet med Helsingborg og indenfor Øresundsregionen at sikre at alle børn har adgang til kulturtilbud at understøtte kulturaktører, der indgår i nye samarbejder og fornyer kulturelle og kunstneriske udtryk 16. Jørgen Manniche NOGET OM BILLIG KRAFT: Kæmperos for Helsingørs kulturvisioner og mange af de let topstyrede, mere end borgerskubbende handlinger. Få den 16 sider nye pjece om kulturpolitikken. (Se under kulturudvalget). Kronerne tjener sig ind, Ryberg o.a., når de alligevel sætter mennesker i gang i alle aldre og kredse og gør os klogere og tættere på hinanden og os selv og de andre, fører os ind i og ud af gemmer, til krammevenner. Vi kan bedre sammen og mere selv, en blind kan se, og vi opdager, de professionelle og det utraditionelle kan bruges i opspillet. Amatører har tit (råd til) større mangfoldighed og kender andre kampe. Kultur kan forandre, synliggøre, forebygge. Men borgerne i Helsingør er stadig tit splittet unødigt. Hvor var integrationsrådet til den dårligt indkaldte høring torsdag aften ? Mine 15 relevante lokale facebookgrupper gav intet praj. Vi får et ungeråd og finder snart et ungdomshus, fik vi ældre at vide, og det ved vi, der er et mylder af behov for, hvis de unge kan finde sammen. Vi hørte fra salen, at Elværket i dag ikke har plads til mange unge. Vi ved, at kommunen savner flere bølger end Ålsgårdes, møde- og øvesteder – og at værftet og Toldkammeret ikke rigtig er til mange initiativer nedefra, som panelet ellers efterlyste. Og den prof. digterjæger har ikke råd til et pulterkammer, at være rolleforbillede, rådgiver. Det vrimler med købekultur – er det kommunens opgave ? spurgte Ryberg. Nej til Danmark rundt i gaderne, ja til Helsingør rundt på vejene ! Ja til Shakespeare-inspirationer året rundt. To be or not ! Men Ryberg o.a. slog korsets tegn, da jeg efterlyste et nyt kulturelt samråd, på nye præmisser end det udlevede. Et, der ikke klamrede sig til mdl møder, men var meget i marken for at koordinere og lette store projekter, hjalp en lyrikcafe og et sanglab på benene, udgav en ordentlig kulturkalender og en vejviser på nettet og sikrede nogle teaterspil til sundtoldsmarkedet. Findes de ildsjæle ? Jeg tror godt, folk vil slå sig ned i Helsingør, hvis grokulturen blomstrede – endnu mere end glokulturen ? Jeg var selv heldøgns efterskolelærer for at styrke demokratilæring og samspil. Men modspillene blev for mange, for de voksne havde for meget eget i gang og kun eet liv, så Grundtvig blev eet fedt og næsten alle gladest for det lette, færdigsyede og autoritære, samt det banale, der ikke satte debat og krævede nye løsninger, undtagen når vi lavede teater. Det har de voksne sjældent tid til i Helsingør. Er det da kulturens opgave ? Og giver kultur ikke nederlag til for mange, som sporten, skolen, legen, arbejdet ? Tør vi være kreative en gang til ? Skal konkurrencer undgås ? Sker valgene på de højtråbenes og vennernes ven-præmisser ? Er der roller til alle ? Som tilfredsstillende arbejdspladser og kærestekabaler, der smerter så længe, at misbrug jages. Der var elever, jeg aldrig nåede, andre fik ændret et 0 til spændende liv, store eksaminer, en facebooktak 40 år senere. Jeg ville have optrådt meget mere selv. Jeg kunne, men nederlagets smerte gjorde meget umuligt og trættekære erstatninger. Kultur er velværd, identitet, samspil, styrke – hvis vi vil. Den kan godt blive en stor luksusliner til de stærke og stjæle fra omsorgen. Men det, v i taler om, er brøkdele på det store kommunebudget, trods i virkeligheden blandt de højeste pr borger i verden, for tilgængelighed til et helt liv, mange generationers selvværd, ingen angst i kvartererne. Vil du ha en hånd, spør de mig tit, netop dér, med et smil, der aldrig kan drives ud. Men giv os et par nye amatørscener, vi kan fylde ud, nu vi mister den bedste i verdensbyen. Send ønsker og kommentarer til kulturudvalget, inden høringen slutter 20/5. 17. Slots- og sognepræst Kirsten Evald Grønbech Tak for et fint udkast til kulturpolitik for Helsingør kommune. Jeg glæder mig over blikket for betydningen af bredden i kulturudbuddet og forståelsen for kulturens værdi i sig selv og dens betydning for identitetsdannelse, læring, fællesskab osv. Jeg tænker på, om kirkernes kulturtilbud kunne tænkes med. Ikke selvfølgelig at vores tiltag skal nævnes, men vi har eksempelvis en International Orgelfestival, som godt kunne være et af de smalle såkaldte kulturelle Fyrtårn i byen. Vi inviterer hvert år Internationale kunstnere til at spille på den verdensberømte komponist Buxtehudes orgel i Sct. Mariæ kirke, ligesom alle kirkerne holder middagskoncerter for turister i sommerperioden. Dette er bare nævnt som ét eksempel. Et andet kunne være, at vi i vores korvirksomhed danner og uddanner unge mennesker til selv at kunne synge og blive fremtidige kulturydere og –nydere. Jeg synes, vi som kirker, der også er kulturudbydere, forbliver lidt usynlige i udkastet. Men der er en hel del kulturnydere (og –ydere), som træder over vores dørtærskel, og også en hel del turister. Mit anliggende er altså, om vi som kulturaktører, der også er med til at formidle byens kulturarv, kunne tænkes mere aktivt med og gøre det kulturelle spektrum endnu bredere? 18. Kirsten Winther Jeg synes generelt, at dette er en fantastisk godt og sprogligt levende dokument, som både oplyser, åbner og viser. Det er en glæde. Sproget er godt – ligetil og samtidig nærværende. Dette nærvær er så vigtigt for at det fremadrettede arbejde med dokumentet skal lykkes. Få ting: Et ord på side 3 som ”streamer” er måske godt nu, men bliver det ikke hurtig umoderne? Disse meget påfaldende ord, som vi bruger lige nu, har det med at have en meget kort levetid, hvorefter de falder igennem. Jeg tænker på det samlede dokuments levetid, som vel er mere end et par år? Vedr. side 2, så er billedet meget lidt levende til en begyndelse, set med mine øjne. Vi husker det godt, og da var situationen i bund. Billedet skal måske være et sted, bare ikke som begyndelse, som indledning til forordet. Man bliver lidt træt, når man ser det. Og vedr. side 2 så synes jeg, at den nederste halvdel af siden er langt mere levende og smittende end den øverste. Der er et for tungt afsæt i sidens første halvdel. 19. Helsingør Aftenskole og Folkeuniversitet Forslag, emner, overvejelser vedr. programpunkter i en ny kulturpolitik De forslag, der følger nedenfor, vil næsten alle forudsætte et samarbejde med andre kulturaktører, som kun i få tilfælde er taget i ”ed”. Vi håber på forståelse for, at vi har inddraget andre i vore overvejelser, uden i alle tilfælde at have spurgt først; vi vil tage en afvisning med oprejst pande – og med fuld forståelse. Men ser da gerne det modsatte. Nogle af ideerne kan realiseres helt ved egen hjælp og med egne midler, andre vil være godt hjulpet med fællesskabets moralske – og mediemæssige - opbakning, og atter andre ville måske gøre sig bedre ved en ekstra økonomisk opbakning. Forslagene fremsættes i en ikke-prioriteret rækkefølge. 1. Helsingborg/Sverige, vor nabo. En uge om året er Sveriges-ugen. (måske blot 2-3 dage) Den indledes af de 2 borgmestre på hver side af Sundet, og den svenske borgmester giver en kort orientering om, hvad der sker på den anden side, hvilke planer og udfordringer, man står over for. Så følger en orientering om de store spørgsmål i aktuel svensk politik og endelig bliver der orienteret om, hvad der sker kulturelt. Det handler om litteratur, film, musik, billedkunst, og der indbydes til filmforevisning. I forlængelse heraf indbydes til det årlige svensk-kursus over 5 mødegange, som omfatter svensk-undervisning, historie, kultur. Underviserne er danske og svenske. Kan evt. gennemføres under folkeoplysningsloven, evt. med de såkaldte 10% tilskud. 2. Marinbiologisk laboratorium. Mens Øresundsakvariet er kendt af de fleste, kender færre til den forskningsinstitution under Københavns Universitet, der har til huse i samme bygningskompleks. Her udføres et meget stort forskningsarbejde, ofte finansierers af betydelige midler fra forskningspuljer, EU m.v. det er bl.a. herfra man hentede forskere til Galathea-ekspeditionen osv., men kontakten til byen er beskeden. Det vil vi – men også Laboratoriet – gerne gøre noget ved. Det kunne f.eks. gøres ved en årlig forskerdag, hvor laboratoriet, evt. i et samarbejde med folkeuniversitetet, indbød til et åbent hus, hvor man redegjorde for igangværende forskning og så i øvrigt svarede på spørgsmål, der evt. var indsendt forinden. 3. Hamlet/Shakespeare. Shakespeare har fået sin egen arbejdsgruppe nedsat af kommunen, og her vil vi så blot afvente nye udspil. MEN vi, som siden 1999 hvert år har gennemgået 1, evt. 2, af Shakespeares dramatiske værker, kunne gerne ønske en yderligere eksponering, f.eks. ved en årlig gennemgang af et værk, med en Hamlet-gennemgang f.eks. hvert andet år. Det kunne ske på Kronborg, selvsagt i et tæt samarbejde med Hamlet-scenen og evt. Kronborg. En lørdag – en hel dag – i efteråret, eller? Bør suppleres med en efterfølgende fremvisning af værket (dvd). Bør kunne være selvfinansieret. 4. Helsingørs historie. Helsingør har både en enestående historie, og et dygtigt museumsvæsen. Museumsforeningen løser et vigtig formidlingsopgave, og trækker et stort publikum. Måske er der ikke behov for yderligere, og måske kunne man alligevel overveje en årlig museumsdag, hvor ny forskning præsenteres, og hvor der samtidig indbydes til de årlige 3 mødegange om Helsingørs historie, arkitektur og navne. Nye borgere skal også have en chance for at være med! 5. Den internationale højskole. Helsingør betyder meget for eleverne på IPC, men måske mister borgerne i Helsingør en spændende mulighed for at møde den store verden, der hvert år tilbringer mindst 3 måneder på skolen. En gang om året kunne Helsingør møde IPC- hvor også Søren Launbjerg i hvert fald vil akkompagnere til den fællessang, som fortsat er en tradition på højskolen. Deltagerne medbringer en beskeden dansk gave til eleverne på skolen, som en symbolsk gestus for gæstevenskab. 6. Holocaust-dagen. Hvert år d. 27. januar markeres rundt om i Europa den internationale holocaust-dag, som man i Danmark har valgt at kalde Auschwitz-dagen. Helsingør kommune har gennem næsten alle årene ydet en stor indsats gennem initiativer henvendt til dels skolerne, dels til den generelle offentlighed. Pr. tradition er det bormesteren, der åbner markeringen hvert år. Begivenheden bør måske indbygges i byens kulturstrategi som en påmindelse til alle aktører, som vil kunne gøre en indsats. 7. De løbende kulturfestivaler. Domkirken, Sct. Mariæ kirke, Bibliotek Kulturværftet og Helsingør Aftenskole og Folkeuniversitet står for at kunne byde velkommen til d. 5. kulturfestival, mellem jul og helligtrekonger 2015, denne gang med kommunen som medarrangør. Festivalerne finansieres ad hoc og typisk med egne midler fra de samarbejdende institutioner, med et meget tilfredsstillende deltagertal. Men en endnu større eksponering ville være til glæde for arrangementerne – og give flere mulighed for at være med. Det måtte gerne hedde sig, at der hvert år er mange festivaler i Helsingør – for det er der jo! 19. Øvrige svar og kommentarer 7.december 2014 Ole Bjørn Rasmussen Det lyder jo flot med all den kultur vi har i Helsingør Kronborg – Søfartsmuseet – Kulturværftet – o.s.v. Men hvad med den folkelige lokale kultur som ”Helsingør Amatørscene” i ”Strien”, der underholder børn og voksne for en billig penge. Burde den scene ikke være en del af det helsingoranske kulturliv?????. Som jeg har forstået er de i 2015 vel nærmest blevet spist af med et kælderlokale under Rønnebæralle Skole. Hvis Helsingør Kommune skal ha’ en ny kulturpolitik – der ikke kun skal tilgodese finkulturen og turisterne – vil det være en god ide at tænke et lokalt folkeligt underholdnings initiativ som Helsingør Amatørscene med i projektet. 15. december 2015, Henning Wettendorff på Facebooksiden Helsingør Kulturpolitik Det er på mange måder et rigtigt godt oplæg: 4 værdier og 8 indsatser samlet i et dokument. Tak for det. Værdi III beskriver Helsingørs historiske værdier og autenticitet - fint - og måske mere en konstatering og et grundlag. Lad os bruge det. Værdi I og IV er store og spændende felter - demokratisering og samarbejde.. Jeg vil blot skrive lidt om Værdi II som handler om netop - værdier. Mest for voksne. II nævner dels den værdi, kunst og kultur har i sig selv: "Kultur kan skabe meningsfulde sammenhænge for den enkelte og i fællesskabet, og kultur er med til at skabe identitet, give plads til fordybelse og udvikle betydningsfulde relationer for både børn og voksne." Og så nævnes i samme åndedrag at "Kulturen skaber også værdi gennem vækst, arbejdspladser og økonomi med øget turismeomsætning." De to ting har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre, og ‘værdibegrebet’ fortjener derfor at blive diskuteret her. Der behøver dog absolut heller ikke at være nogen MODSÆTNING mellem de to ambitioner for borgernes kulturelle trivsel og udfoldelser på den ene side, og for borgernes og virksomhedernes pengepung på den anden side. Det er berigende på flere måder med folk til huse. Men det er ikke to ting der blot kan slås sammen under en “værdi-hat”. Når man så kigger efter, hvilke af de 8 foreslåede indsatser, der synes rettet mod hhv. den ene og den anden ‘værdi’ - så er det ikke ret klart, hvilke der retter sig mod hvad. Kulturen er måske netop pr. definition ustyrlig, men nu taler vi jo om en kulturpolitik. Det skinner igennem, at der i en række indsatser lægges op til at "aktivt udvikle" lokale, kulturelle fællesskaber samt at "bruge mangfoldigheden" blandt borgerne til at være de perfekte værter for internationale gæster. Her mener jeg at Helsingør i højere grad også må understøtte de kulturelle platforme i kommunen, som ikke specielt tager sigte på (inter)nationalt rettede events eller på sammenhængskraften i lokalområderne. Først som sidst handler det om at anerkende og bidrage til at kulturens iboende værdier kan trives lokalt. Trives, så både skabere og forbrugere af kultur i Helsingør kan næres ved kunst og kultur - frem for at skulle fremme værdier som først og fremmest er 'danske', 'økonomiske' eller noget helt tredje. Kulturen rummer både ‘bredt’ og ‘smalt’. Den balance kan være svær nok i det daglige. For mig er det vigtigste nok, at kulturen ikke betragtes som et smøremiddel - at kunst og kultur ikke behøver at blive hængt op på og begrundes med alle mulige andre vigtige formål for at få opmærksomhed. At billedkunst ikke reduceres til alene illustration og dekoration. At musik ikke reduceres til lydspor og jingles. At et bibliotek er aktivt kultur- og vidensformidlende, og at det kan ske på alskens måder. Kulturen kan heller ikke håndteres ud fra, at den fremmer kreativiteten og innovationen i samfundet. Vel gør den det, men HVORDAN kan ikke programsættes. Det er egentlig selve min pointe, at kunsten og kulturen er noget ikke-programmerbart. Men at programmering sagtens kan være kunst (meget gerne, for at blive betragtet som kultur, og ikke blot som elektronisk effekt). Det betyder ikke, at kulturen ikke også kan indgå i alle mulige andre sammenhænge og hjælpe med at ‘sælge’ alt muligt andet. Men det er ikke kulturpolitikkens opgave som sådan. Og i de sammenhænge bør kulturen kunne opnå den fornødne støtte og investeringer fra de sammenhænge den så indgår i - herunder minifestivals som CPH:DOX, INDEX: Award og Golden Days (for ikke at tale om allehånde idrætsevents). Hermed slet ikke sagt at den slags event kan undværes, og at kommunekassen ikke skal spæde lidt til for at tiltrække dem. Jeg vil i det helt taget gerne have noget mere, og ikke blot mere af det samme, men uden at undvære ret meget... kender I det? Noget må vi selvfølgelig selv til lommerne for at dyrke, og en del må vi helt til Helsingborg, Humlebæk eller Hillerød for. Men selv om Helsingør Kommune bruger flere kulturkroner pr. borger end næsten alle andre, er der heldigvis tale om småpenge i forhold til det samlede kommunale budget. 16. december 2014 Gert Brask Hej kulturpolitik-folk! Da jeg netop har læst artiklen i Helsingør Dagblad (fra 6. december) vedr. kommunens ønsker om kommentarer til kulturpolitiken, sender jeg her et lille indlæg. Af de mange gode kulturtilbud i Helsingør Kommune - ofte ret så poppede - savner jeg i den grad billedkunsten. Vi har tidligere haft skiftende udstillinger på Marienlyst Slot, varetaget på strålende vis af inspektør Mona Faye, og på det gamle Hovedbibliotek, hvor ekspeditionsleder og kunst-elsker Poul Sørensen i mange år arrangerede udstillinger af højt niveau. Tidligere blev der også vist forskellige udstillinger i Toldkammerets loftslokaler, men den aktivitet er vist nærmest gået i sig selv, måske på grund af manglende opsyn. Med slottets nuværende tilstand og efter bibliotekets flytning til Kulturhavnen, mangler vi de skiftende, kvalitative udstillinger i kommunen. Der burde kunne findes gode, velegnede vægge/lokaler et sted, gerne i forbindelse med Kulturværftet, hvor der kunne præsenteres skiftende kunstudstillinger af kvalitet. Hvis ønskeligt, ville jeg gerne selv involvere mig i arbejdet. 9.januar 2015 Preben og Vibeke Rasch For mig er det meget vigtigt at vores kulturpolitik er så bred som mulig, da det er med til at erhverve en så bredsprektert viden/horisont så muligt. Specielt i mine tanker er vores amatørscener i det bredsprekteret senarie, dem må vi have med her, de giver os nogle rigtig dejlige oplevelser på grund af deres ildhu ,glæde og dygtighed, og publikum strømmer jo til deres forestillinger, de hører absolut med i helsingørs kulturpolitik, den må og skal høre med, og de knokler for det. Vi har en teatersal i ”strien”,og den skal selvfølgelig bruges til teater og ikke stå hengemt. Januar 2015 Tove Andersen (som debatindlæg i pressen) Kultur for alle i Helsingør – eller kun for eliten? DEBATINDLÆG: Jeg skriver dette indlæg som almindelig borger i Helsingør kommune men også som bestyrelsesmedlem i Helsingør Kunstforening, igennem 6 år. Forleden besvarede jeg et spørgeskema udsendt til Helsingør kommunes borgerpanel, ganske vist sendt til min mand, men da jeg især interesserer mig for kultur, også i denne kommune, lod han mig gladelig besvare skemaet. Jeg skal ikke referere spørgsmålene detaljeret, men dog fortælle at jeg blev mere og mere bevidst om, gennem spørgeforløbet, at jeg syntes at kulturen i kommunen er blevet alt for elitær, forvaltet af offentlige embedsmænd… og kvinder, der gerne vil dyrke prestigegivende arrangementer. Jeg blev bevidst om, at jeg efterlyser gode folkeligt vedkommende arrangementer. Ikke hornmusik og fadbamser, men kultur der oplyser, udvikler og beriger os alle sammen i fællesskabet – borgere i Helsingør kommune! Arrangementer der taler ligetil og jævnt om store ting, sådan vi alle kan være med. Den tone finder jeg ikke ret ofte i de kulturarrangementer der bliver tilbudt os i dag. I al fald ikke noget der taler til min forståelse af folkelig kultur. Lad mig nævne en anden vinkel på samme problem. I Helsingør Kunstforening er vores formål bl.a. at arrangere kunstudstillinger, både for vore medlemmer, men også for alle mennesker der har lyst til at se dem. Nu er det sådan, at når vi har ideen til et udstillingsarrangement bruger vi mere tid på at få lov til at være et sted i kommunens lokaler end det tager at arrangere selve udstillingen. Jeg har efterhånden været med til personligt, at støde på muren mange gange, vedrørende lån af f.eks. Toldkammerets udstillingslokaler, Toldkammergården og Kulturværftets Krydsfelt, dette selv om disse lokaliteter tilsyneladende står tomme og ubrugte hen på de datoer vi gerne ville låne dem. Vi kan godt få den tanke at vi ikke er fine nok, det passer nok ikke, men det sætter alligevel tanker i gang. Man kan godt få tanken at der i dag er ansat en lang række kommunalt ansatte til at varetage kommunens kulturpolitik. Man kan godt få den tanke at deres arbejde efterhånden vil udrydde de folkelige kulturforeninger der arbejder frivillig, ulønnet og begejstret. Embedsmændene skal jo skabe resultater for deres arbejdsgivere, vise hvor dygtige og (bedre)vidende de er i forhold til alle os andre. Helsingør Kunstforening er en gammel forening i kommunen, den har gennem næste 67 år bidraget med at fremme kulturlivet i Helsingør kommune, det står som et væsentligt punkt i vores formålsparagraf. I dag må vi mange gange stå med hatten i hånden og tigge og bede om et respektabelt sted at være med vore arrangementer. Og får ofte et nej alligevel. Jo! vi har på det seneste fået lov til at låne en af Siemenshallerne til vore Sommerudstilling, og det er vi bestemt glade for, men når vi nu vil arrangere en “Kunst på kryds 2015” med vore svenske venner, som er en mere intim udstilling mellem særligt inviterede både svenske og danske kunstnere, ja så er døren lukket – og vi kan ikke fylde Siemenshallen med dette arrangement. Måske er vi nød til at leje en tom butik! Er det rimeligt? I en kommune der vil påberåbe sig at være kulturens by? Vi har et fint samarbejde hen over sundet med Helsingborg kunstforening, hvor jeg har forstået at vi oven i købet var dem der første gang, både pegede på en mulighed og banede vejen for det samarbejde kommunalpolitikerne rigtig gerne vil dyrke i dag – et eksempel der viser vigtigheden af folkelige foreningers initiativer – græsrøddernes kreativitet – ulønnet og begejstret! Men alligevel vil de ikke støtte os nu, når vi igen vil gentage succesen. Som nævnt er jeg virkelig bekymret og bestyrtet over den centralisering og offentlig styring der sniger sig ind og bremser det folkelige grundlag for kultur. Det kan da ikke være rigtigt at vi blot skal være tilskuere til vores eget liv og lade andre bestemme hvad der er kultur! Kultur! Det er os alle sammen! Det kan da ikke være rigtigt at f.eks. en lokal agtværdig gammel lokal kunstforening ikke kan få stillet et lokaler til rådighed for kunstnerisk udstillingsvirksomhed til glæde for mange både turister og lokale borgere. Det kan da ikke være rigtigt, at fordi vi har fået et par rigtig fine flagskibe som Kulturværftet og Søfartsmuseet som også byder på fine ting, og jeg elsker dem, at der så ikke må være andre initiativtagere? I dag kan jeg læse at politikerne gerne vil stille et hus til rådighed for de unge, fint! Jo mere jo bedre! Så det kan altså lade sig gøre at finde noget, når blot viljen er der! Græsrødder det er det vi er, i de frie foreninger, og hvis vi ikke bliver næret tilstrækkeligt, ja så gider vi ikke kæmpe den kamp, men måske bliver vi så anarkister, og det er dog en skam hvis vi skal ende der. Er det det kulturen skal munde ud i Helsingør kommune? Ja! Jeg ved godt I politikere inviterer til fest for de folkelige foreninger, jeg var selv med og det var flot og hyggeligt, men om ikke I også der, præsenterede os for endnu en nyansat embedsmand der skal “hjælpe” og koordinere for os foreninger! Altså! Igen bureaukrati! Vores forening bliver støttet af kommunen, og tak for det, ellers kunne vi slet ikke gøre noget. Men jeg kan alligevel ikke lade være at tænke på om de folkelige kulturforeninger går en krank skæbne i møde i alle de nye kulturbestræbelser, jeg håber det ikke, og dette indlæg er netop et forsøg på at minde politikerne om os, jeg håber på, I også husker, at tage os frivillige med ind i fremtidens kulturliv i Helsingør kommune. 6. maj 2015 Anette Nissen Dette lille pip er ikke et høringssvar, men en kommentar: Det er fin læsning, og der er mange gode intentioner, men HVORDAN tænker Helsingør Kommune at udmønte de kulturpolitiske planer. Nogle giver sig selv og er for så vidt i gang, men rigtig mange intentioner virker meget luftige – vidtløftige – uden en plan for hvordan de tænkes gennemført. Det mangler i oplægget. Og så mangler der en væsentlig aktør: videregående uddannelser. Helsingør bør satse på at trække uddannelsesinstitutioner til kommunen. Skoler, gymnasier og højskole er ikke nok. Der skal trækkes universitetsuddannelser, campus og eventuelt kreative uddannelser til området, for at effekten af en ny kulturpolitik skal kunne trives på sigt. Bilag: 7.2. Oplæg til Kulturpolitik april 2015 - høringsdokument Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 08. juni 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 136555/15 Udkast april 2015 til en ny Kulturpolitik for Helsingør Kommune Foto: Flemming Fuglsang 1. 2. 3. 4. 5. Forord En ny kulturpolitisk dagsorden Helsingør Kommunes Vision 2020 Værdigrundlag Indsatsområder Kultur- og Turismeudvalget i Helsingør Kommune besluttede 13. april 2015 at sende dette udkast til Kulturpolitik i høring. Høringssvar kan sendes til [email protected] 1 Forord I 2003 vedtog Helsingør Kommunes en ny kulturpolitik under overskriften ”En skarpere kulturprofil”. Visionen var: ”Helsingør skal være et levende kulturelt tyngdepunkt i Nordsjælland. En kommune fyldt med kulturelle oplevelses-, udfoldelses- og udviklingsmuligheder for alle, som gør den til et godt sted at bo. En kommune, hvor kunstnere, kreative miljøer og kulturelle erhverv gerne vil slå sig ned.” Nu er året 2015. Og vi kan konstatere, at Helsingør er blevet et kulturelt tyngdepunkt i Danmark. Der er sket meget på de 12 år. Helsingør har ikke alene fået en skarpere kulturprofil – Helsingør er også på vej mod en ny identitet med en ambition om at række ud mod alle borgere i kommunen og invitere verden indenfor. Med beslutningen om at omforme det gamle værftsområde og den gamle havn blev grundstenene lagt. Helsingørs nye tid blev indvarslet ved at lade Kronborg fremstå i al sin magt og vælde, ved at integrere den industrikultur, som i 100 år fyldte Helsingør med arbejdspladser, velstand, larm og liv, i selve fundamentet for de nye kulturelle virksomheder Kulturværftet og Museet for Søfart. Og ved at lade byen udvikle sig som scene fra Axeltorv til Kulturhavnen. Alt dette er med til at gøre Helsingør til et attraktivt sted at bo og gæste. Det er opnået ikke alene ved fremsynede politiske beslutninger i Helsingør Kommune, men ved at bygge på rummelighed, dialog og samarbejde, hvor der er plads til alskens kulturelle aktører fra de frivillige foreninger og organisationer til de store kulturinstitutioner. Heri ligger en væsentlig del af forklaringen på kulturområdets store styrke. Det er alle aktørerne, der giver liv, indhold og ikke mindst mening til de kulturelle aktiviteter. Kulturpolitikken er derfor skabt sammen med kulturaktører, der er blevet inviteret med ind i tilblivelsesprocessen. En politik skal skabe retning – og det giver god mening at sætte retningen sammen. Det er den meningsfulde oplevelse, der skaber refleksion og indsigt hos den enkelte, forbindelser mellem mennesker, sammenhæng og fællesskab. Kulturen er derfor ikke et ekstra krydderi på tilværelsen, det er en stor del af vores liv, en meget væsentlig del af vores velfærd og vores demokrati. Med denne kulturpolitik har Helsingør Kommune sat sig som mål, at kunst og kultur skal være en af de drivende kræfter i udviklingen af vores velfærd. 2 En ny kulturpolitisk dagsorden Oplevelser er noget, vi streamer. Viden finder vi via Google. Kulturlivet står i en brydningstid. Kulturinstitutionerne er ikke længere alene om at levere kulturel oplevelse og menneskelig dannelse. Der tilbydes oplevelser og viden fra alle sider. De store fælles historier og fortællinger, som har bundet os sammen i kulturelle fællesskaber er under opbrud. Der er mange fortællinger, mange stemmer, mange kulturer, fra nær og fjern. I en stadig mere globaliseret verden kan vi nemt komme i kontakt med mennesker og miljøer verden over. Men med hele verden for vores fødder ser det ud til, at mennesker i højere og højere grad søger mod fællesskaber, hvor vi ligner hinanden meget – og at skellet mellem grupperinger bliver større og større. Det er i den virkelighed, debatten om Helsingør Kommunes nye kulturpolitik er blevet til og meget naturligt har et helt gennemgående tema i debatten været: kulturens betydning for at fastholde og danne nye meningsfyldte fællesskaber på tværs. For at skabe fælles oplevelser. For at nedbryde barrierer og komme nye mennesker i møde. I vores nærmiljøer såvel som i vores kontakt med omverdenen. Så langt som Helsingør er kommet på kulturområdet, så meget genlyd det har givet nationalt og internationalt, så er den pointe, som bærer denne kulturpolitik, at kulturens fællesskaber har 3 afgørende betydning for at skabe et mangfoldigt og åbent civilsamfund, for at inddrage og skabe sammen. Og i dette mere brogede og komplicerede billede er Helsingør også eksemplet på betydningen af at kunne mødes om de store fortællinger. De store fortællinger har ikke udspillet deres rolle. Om at genopfinde sig selv Kulturen har traditionelt set været helt central for at skabe og videregive den almene ”dannelse”, som byggede på fælles almene værdier. Tidligere var der fylde nok i at formidle viden. Det er der ikke mere og dannelsesprojektet er nu under opløsning. Der er ikke længere én korrekt dannelse. Der er mange. Det udfordrer ikke alene værdigrundlaget for vores kulturinstitutioner, det udfordrer også det værdigrundlag, der ligger i vores foreningsliv. Projektet er ikke at opgive tanken om den menneskelige dannelse. I den stadigt stigende kompleksitet er der netop brug for nye måder, hvorpå kulturlivet kan arbejde med, redefinere og gentænke dannelsesbegrebet. Det er altså ikke alene det, vi gør, men også måden vi gør det på. Hamlet Scenens Prins H har stillet nutidens unge spørgsmålet om, hvad det vil sige ”at være eller ikke at være”. Gadeteaterfestivalen har bevidst valgt ordet ”Passage” for sit arbejde med at bruge teatret til skabe nye koblinger mellem mennesker. Click-festivalen på Kulturværftet dykker ned i den nutidige fortolkning af mennesket, kunsten og teknikken. Fiskeskulpturen af affald åbner vores øjne for værdien af det naturliv, som omgiver os. Dette er kun få eksempler, der findes mange flere. Eksempler som viser, at også andre end de traditionelle kultur-brugere kan være med både til at opleve og til at være med til at skabe. Vores kulturelle institutioner som biblioteker, museer, musikskoler, teatre og kulturhuse er stadig bærere og formidlere af en kolossal skat, som kan berige og skabe indsigt og forståelse. Det kan især ske nu, fordi brugerne ikke længere tager eller får en passiv position, men selv skal være med til at tage ansvar. Kulturinstitutionerne bliver dermed til igangsættere af handling, de finder nye måder at møde mennesker på og slå rod i lokalsamfundet. Vores foreningsliv og den kæmpe frivillige indsats bygger på umistelige værdier, men skal også sætte sig selv i spil, finde nye veje og nye måder at organisere sig på og inddrage nye grupper og generationer. Fra de mange kor til kunstforeningerne, fra museumsforeningerne til amatørscenerne. Også for kunsten og kunstnerne står man overfor den udfordring, at publikum i højere og højere grad vil være medskaber, deltager og modtager af den kunstneriske oplevelse. Det er ikke et kvalitetstab, det er tværtimod med til at skabe nye kulturelle kvaliteter, som inkluderer – ikke ekskluderer. At være godt for noget. At være godt i sig selv Kulturpolitikken er med til at pege på områder, hvor kunsten og kulturen er instrumenter til at opnå mål indenfor andre områder end kulturens eget. Det kunne være formidling af viden, udvikling af demokratiet, fremmelse af børn og unges kreative kompetencer, styrkelse af menneskers sundhed, velvære og økonomisk vækst. 4 For eksempel spiller kulturlivets betydning for den økonomiske vækst en væsentlig rolle i Helsingør Kommune og i kommunens vision. Kulturens hjælp til at synliggøre Helsingør sætter byen og kommunen på landkortet for at tiltrække nye borgere, virksomheder, medarbejdere, besøgende og turister. I debatten om kulturpolitikken kom dette indlæg på Facebook-siden ”Helsingør Kulturpolitik”: ”Kulturen rummer både ‘bredt’ og ‘smalt’. Den balance kan være svær nok i det daglige. For mig er det vigtigste nok, at kulturen ikke betragtes som et smøremiddel - at kunst og kultur ikke behøver at blive hængt op på og begrundes med alle mulige andre vigtige formål for at få opmærksomhed. At billedkunst ikke reduceres til alene illustration og dekoration. At musik ikke reduceres til lydspor og jingles. At et bibliotek er aktivt kultur- og vidensformidlende, og at det kan ske på alskens måder. Kulturen kan heller ikke håndteres ud fra, at den fremmer kreativiteten og innovationen i samfundet. Vel gør den det, men HVORDAN kan ikke programsættes. Det er egentlig selve min pointe, at kunsten og kulturen er noget ikke-programmerbart. Det betyder ikke, at kulturen ikke også kan indgå i alle mulige andre sammenhænge og hjælpe med at ‘sælge’ alt muligt andet. Men det er ikke kulturpolitikkens opgave som sådan.” Den position, Helsingør har opnået, bygger på kunstens og kulturens egne kvaliteter. Den æstetiske oplevelse, mødet med billedkunsten, arkitekturen, musikken, litteraturen, scenekunsten, kulturarven. Der er mange eksempler på, at vi i Helsingør har valgt at bygge på vores unikke kvaliteter og det, der giver mening for os: Sundtoldsmarkedet, HAN skulpturen, Ungdomsskolens musical’s, bygningsværket Museet for Søfart, Hammermøllens egnsspil, Musikskolens Symph-orkester, murmalerierne i byen og meget mere. Kulturpolitikken bygger derfor på, at kunsten og kulturen har rum og plads til at udfolde sig på egne betingelser - at indholdet kommer først. Når dette er udgangspunktet, er det kun godt, at det også er med til at skabe øget velstand, livskvalitet, arbejdspladser og omsætning. Hvo intet vover I debatten om kulturpolitikkens tilblivelse har ønsket om at inddrage ungdommen fyldt meget. Og på den store kulturpolitiske dialog-dag blev kulturens mange aktører mødt med de unges ønske om selv at komme til fadet, og de fremlagde en række forslag til kulturelle projekter, som for dem ville give en kulturpolitik mening. Denne kulturpolitik udstikker retning og opstiller mål. Først herefter kan vi se på, hvilke aktiviteter og projekter som kan være med til at indfri fremtidsdrømmene. Kulturpolitikken vil blive fulgt op af en handlingsplan. Her skal ordene få liv, her skal vi vise, at vi tør møde de store udfordringer og (videre)udvikle et kulturliv, som er med til at give identitet og mening til det enkelte menneske. Et kulturliv som åbner sig overfor det nye og de nye, som styrker og udvikler fællesskaber, der rækker dybt ind i vores nærmiljøer og langt ud i verden, og som tør lade de unge komme til fadet. Et kulturliv som eksperimenterer og ser nye muligheder, og som skaber nye store og meningsfulde oplevelser for såvel borgere som tilrejsende. For at kunne det, skal vi turde det. Også når det gælder om at sætte en ny kulturpolitisk dagsorden. 5 Helsingør Kommunes Vision 2020 Helsingør Kommune har formuleret Vision 2020. Den bygger både på de styrker udfordringer, som kommunen står overfor. Vision 2020 udstikker den fælles retning for det tværgående arbejde i kommunen – uanset om der er fokus på børn, ældre, beskæftigelse, trafik, idræt og fritid eller andet. Kommunen har en enestående natur, kultur og historie, som giver muligheder og potentiale til at tiltrække og fastholde såvel borgere som besøgende. Disse to grupper i særligt fokus i Vision 2020. Det skyldes, at kommunen i de kommende år står over for en række udfordringer, der presser økonomien; udfordringer, som på sigt kan komme til at påvirke kommunens serviceniveau og tilbud til borgerne. Hvis der fortsat skal være råd til at vedligeholde og skabe udvikling og fornyelse i kommunen, er det nødvendigt at tænke nyt og fokusere indsatserne. Et fokus på at tiltrække flere familier og besøgende skal medvirke til at skabe en bedre økonomisk og social balance i kommunen. Visionen lægger vægt på Helsingør Kommune vil være en åben og levende kommune, der skaber livskvalitet og byder på kulturelle muligheder og store oplevelser for både borgere og besøgende. Kulturpolitikken er et bærende element i arbejdet med at indfri Vision 2020, tiltrække borgere og besøgende og understøtte Helsingør Kommunes mission: at bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne. 6 Værdigrundlag Samarbejde på kryds og tværs Helsingør er fyldt med ildsjæle, der arbejder med kultur – både i kulturinstitutionerne, i foreningerne og som enkeltpersoner. Når kræfterne forenes og samarbejder på kryds og tværs, styrker det både den enkelte og helheden – det etablerede og det, der er baseret på frivillige. Samarbejde og koordinering skaber grobund for nye kulturelle aktiviteter og de netværk, der allerede eksisterer på kulturområdet skal styrkes og udvikles – både internt i kommunen, på tværs af faggrænser og eksternt i forhold til andre kulturaktører, andre kommuner, regioner og lande. Det samme gælder i forhold til erhverv, detailhandel og turisme. Helsingørs kulturpolitik skal bygge på stærke samarbejder og gode netværk. Ægthed og kvalitet Helsingørs kulturarv og fortællinger har betydning både lokalt, regionalt, nationalt og på et internationalt plan. De mange fortællinger tager afsæt i ægte historier, som eksempelvis slottet, søfarten, havnen, værftet, knejperne og de mange nationaliteter, og de ligger som en solid grund, der har høje og autentiske kvaliteter. Helsingørs kulturpolitik skal være med til at bevare og videregive fortællingerne, samt udvikle nye måder at bruge dem på. Vores fortællinger skal styrke borgernes fællesskab og medborgerskab og de skal trække gæster til Helsingør fra hele verden. 7 Kultur skaber værdi Kultur har en værdi i sig selv. En værdi, der ikke kan opgøres i tal og grafer. Det er den værdi, der ligger i at få en fælles musik- eller teateroplevelse, at møde kunsten, at deltage i en meningsfuld fælles aktivitet eller at være omgivet af kulturarven i hverdagen – en værdi, som er med til at øge livskvaliteten for både borgere og besøgende. Helsingør har mange kulturelle aktiviteter og kultur indgår i mange forskellige sammenhænge, hvor den både er med til at udvikle og berige dem: på uddannelsesområdet, i det sociale arbejde, i forhold til kulturturismen, erhvervslivet, detailhandlen, byudviklingen og meget mere. Når kultur anvendes udenfor traditionelle rammer, men på egne præmisser, kan det give endnu mere mening for de involverede og styrke samfundet som et hele. Helsingørs kulturpolitik skal sikre, at der arbejdes videre med de mange former for værditilførsel, som et stærkt kulturliv medfører – både den værdi, der ligger i kulturen selv, såvel som den sociale, uddannelsesmæssige og økonomiske værdi. Kulturelt demokrati Kultur hænger uløseligt sammen med vores demokrati, fordi kultur er noget, der tilhører alle. Kultur giver mulighed for at reflektere over vores samfund og vores værdier, og det giver mulighed for fællesskab. Uanset om kultur opleves alene eller sammen med andre, på en kulturinstitution eller i et offentligt rum, kan kulturelle aktiviteter være med til at skabe glæde, indsigt og udsigt. Det er et mål for Helsingør Kommune, at så mange som muligt kender til de kulturelle aktiviteter i kommunen, involverer sig og benytter sig af de mange muligheder, som kulturlivet giver. I Helsingør Kommune arbejder vi for kulturelt demokrati. At arbejde frem i mod kulturelt demokrati betyder at vi skal være åbne overfor nye måder at definere kultur på, og at vi redefinerer, hvad kultur er og hvordan vi bruger den. Når borgere og kulturinstitutioner, ildsjæle, professionelle, og frivillige samarbejder på tværs af sædvanlige tilhørsforhold, opstår der nye former aktiviteter, fællesskaber, syn på verden og nye måder at se sig selv i verden på – og også nye opfattelser af hvad kultur kan og skal. Det er en stadig udvikling og et spændende og nødvendigt mål. I et kulturelt demokrati er kultur fælleseje – og det er også et fælles ansvar. Det er især relevant, når vi ønsker at kulturen fungerer som et mødested og et laboratorium, hvor alle har lige ret til at deltage: et demokratisk rum, hvor barrierer bliver brudt ned. For at kunne arbejde mod kulturelt demokrati, skal alle der arbejder med kultur kunne gå ud af de vante rammer og i endnu højere grad være åbne overfor at invitere borgere til at deltage i udviklingen af kulturelle aktiviteter. Ligesom alle borgere i kommunen skal åbne overfor at være medskabere og tage ejerskab overfor deres kulturliv. I Helsingør arbejder vi sammen om at skabe kulturelt demokrati. 8 Kulturpolitikkens indsatsområder 1. Kulturens fællesskaber ”Vi har lige været på JA-Kontoret, fordi vi gerne vil lave en MIX-festival. Det er noget vi helt selv har fundet på, og det er en type festival, som aldrig er blevet prøvet før. Vi har fået hjælp af kommunen til at finde et sted at holde den og arrangere det,” Josephine 15 år. Kunst og kultur skaber store oplevelser, fordybelse – og fællesskaber. At være aktiv i en af de mange kulturelle foreninger, eller at opsøge en koncert eller et teaterstykke er noget, der er med til at binde mennesker sammen og øge livskvaliteten. Fællesskabet kan i en kulturel sammenhæng både være med til at skabe en ramme – og være med til at udfylde den. De mange kulturelle institutioner byder hver dag på mange forskellige typer oplevelser og begivenheder, men de er også mulige rammer for andre typer fællesskaber, som borgerne selv skaber. De kulturelle foreninger skaber grobund for personlig udfoldelse og udvikling i samspil med andre, og styrker fællesskaber. Der er hele tiden nye fællesskaber under udvikling; nogle i organiseret foreningsform, nogle, der opstår spontant og ud fra et ønske om deltagelse og muligheden for at skabe noget sammen. Her er det især de unge, der både kan og vil. Helsingør skal kunne rumme det hele. Nogle typer fællesskaber kræver bestemte rammer, andre blomstrer i uformelle og eksperimenterende rum. I Helsingør skal vores rum anvendes bedst muligt, og gentænkes, så de fremmer både nuværende og nye fællesskaber. Helsingørs ubenyttede rum - i byen, landskabet, og i lokalområdet - skal gøres synlige og tilgængelige, så der kan være plads både til eksisterende og nye typer fællesskaber. Helsingør Kommune vil være kendt som en kommune med plads til fællesskaber. Helsingør Kommune vil: - synliggøre og gentænke eksisterende rammer understøtte kulturelle aktiviteter, der udfoldes og overrasker publikum i utraditionelle rum dyrke kulturelle netværk og muliggøre kulturmøder understøtte kulturinstitutionerne, når de vil ”ud af huset” og benytte sig af nye rum 9 2. Oplevelser og begivenheder ’Hvis man skal være med til at lave mad, er det ikke nok at skrælle kartofler – vi vil selv være med til at røre det hele sammen i gryden.’ Adam, Unge Stemmer Helsingør har et kulturliv med et tætpakket kulturelt program, der rummer alt fra store tilbagevendende begivenheder som Click Festival, Knejpefestival, Sundtoldsmarkedet, Egnsspil på Hammermøllen og en lang række andre større begivenheder - til mindre arrangementer som krabbefangst en søndag på havnemolen, musikskolens koncerter eller tilbud til børnene i Sommerferiekataloget. Amatører, frivillige og professionelle samarbejder om at skabe kulturlivet i Helsingør - både ved de lokale aktiviteter i nærmiljøet og større internationale begivenheder. I løbet af de seneste år har vi samarbejdet på kryds og tværs om store og små arrangementer og fået opbygget traditioner, der betyder at der i Helsingør er skabt et godt grundlag for oplevelser året rundt. Der er også plads til at udvikle nyt – alle i Helsingør, og særligt de unge, skal aktivt kunne udvikle og deltage i kulturelle aktiviteter. Der er og skal være mulighed for at få rådgivning fra kommunen – men også fra de mange kulturinstitutioner, hvor det giver mening at tale om medejerskab og samarbejde på utraditionelle måder. I Helsingør skal der være plads til både de store begivenheder og til de mindre, som kan være skæve, eksperimenterende eller finurlige - eller fungere som et laboratorium for ny udvikling og nye måder at tænke kultur på. En stor del af oplevelserne i Helsingør Kommune bliver skabt på privat initiativ. Det er i høj grad også disse tilbud, som er med til at skabe den levende by. Det drejer sig om alt fra Musikkens Hus i Murergade, optræden i Espergærde-centret, gallerier i Hornbæk, koncerter på Scandlines-færgerne kulturelle oplevelser på Hotel Marienlyst og Konventum til samarbejdet mellem private og kommunale kræfter omkring Jazz-festivalen i Helsingør. Helsingør skal være stedet, hvor der året rundt er oplevelser og begivenheder af høj kvalitet. Helsingør Kommune vil: - udvikle og konsolidere det kulturelle program – også i et samarbejde med andre kommuner og kulturaktører sikre koordinering af arrangementer, begivenheder og nye initiativer året rundt støtte begivenheder af høj kvalitet have fokus på at give de unge muligheder for at udvikle kulturelle begivenheder 10 3. Kultur – til lands, til vands og i luften ”Look at that huge fish!” Hørt ved Fiskeskulpturen på Kongekajen, sommer 2014. Kultur er en meget stor fiskeskulptur på havnen, det er gadeteaterfestival, det er murmalerier, det er sommerferieaktiviteter for børn, og meget, meget mere. Kultur er og kan være alle steder – både ude og inde. Kultur er en del af hverdagen i Helsingør og den skal være en integreret del af byrummene, landskabet, boligområderne, og lokalsamfundet. Kultur skal ikke kun bruges ved særlige lejligheder i særlige rum, men være en del af vores hverdagsliv og de byrum, vi deles om. Det overraskende møde med kulturen på et uvant sted gør det muligt for mennesker at mødes om noget nyt og se Helsingør på nye måder – også når man har boet her hele sit liv. Det er mennesker, der skaber kultur, bærer den videre og får den til at leve – Helsingørs mange forskellige typer rum skal være med til at danne nye former for kulturelle oplevelser. I Helsingør skal der være plads til det uforudsete, til nye fællesskaber, og til vilde ideer. Helsingør Kommune vil: - udvikle og udbrede kulturelle aktiviteter i alle slags rum arbejde for at kulturinstitutionerne er åbne for eksperimenter og samarbejder udenfor deres egne rammer fortsat udvikle mulighederne for at borgere og gæster kan møde kunst i det offentlige rum bruge det maritime tema og Øresund som afsæt for begivenheder og aktiviteter udfordre og nytænke den måde, der arbejdes med kunst og kultur i vores fælles byrum 11 4. Helsingør i verden – verden i Helsingør “Hvilken færdsel! Hvor livligt på skibsbroen, hér taler nogle tykke hollændere deres hule sprog, dér hører jeg det harmoniske italienske, længere henne læsser de stenkul af en engelsk brig, så jeg tror at lugte London.” H.C. Andersen om Helsingør. Kronborg Slot er blevet verdenskulturarv. Helsingør er en del af verden og har altid haft verden tæt på. Erik af Pommern gjorde Helsingør berømt og berygtet med Sundtolden, Shakespeare gjorde byen verdenskendt med fortællingen om Hamlet, og Værftet har sendt skibe verden rundt. Helsingør er hjemsted for over 100 forskellige nationaliteter og hvert år kommer nye udenlandske studerende til Den Internationale Højskole. Der kommer turister fra hele verden – og besøgende fra hele landet. Udsigten fra Helsingør minder hver dag om, at byen er en del af Øresundsregionen. Der er et tæt kulturelt samarbejde med Helsingborg på tværs af Sundet og en høj grad af kulturel udveksling for både børn og voksne på kryds og tværs med vores nabolande. Kunstnere fra hele verden kommer til Helsingør for at optræde, undervise, samarbejde, og udvikle nye ideer. Helsingør indgår i et internationalt kulturelt kredsløb af meget høj kvalitet med begivenheder som Words Festival, Click Festival og opsætninger af Hamlet. Museet for Søfarts arkitektur tiltrækker mennesker fra hele verden og undergrundssteder som Elværket tager også del i det internationale samarbejde – de rejser jævnligt verden rundt og samarbejder med mange forskellige lande, der kommer på besøg hos os. Det internationale samarbejde er med til at åbne os op for verden og skaber mulighed for at mennesker kan mødes om at skabe noget, der både sætter varige spor i vores kommune og udvikler os på mange niveauer. Helsingør skal være et sted, hvor alle har mulighed for at blive involverede som medproducenter af kulturelle begivenheder – og for at tage ejerskab og føle stolthed over kommunens mange internationale samarbejdspartnere, borgere og kontakter. Helsingør Kommune vil være førende på internationale kulturbegivenheder af høj kvalitet. Helsingør Kommune vil: - - arbejde for en øget grad af involvering og udveksling på tværs af kulturelle forskelle i forhold til udvikling og afvikling af kulturelle begivenheder udvikle og understøtte kulturelle samarbejdsprojekter med udenlandske partnere arbejde for at understøtte og synliggøre de internationale begivenheder, der trækker de mange besøgende til, både i form af koordinerede samarbejder mellem kulturaktører, turismeorganisationer o.a., og i form målrettede tilbud og kampagner udbygge kultursamarbejdet med Helsingborg og indenfor Øresundsregionen 12 5. Helsingørs historier – kulturarv ”Holger er for sej. Vi er heldige at her er så fyldt med gode og vilde historier,” Mads Emil 9 år. Kulturarv er alt det tidligere generationer har skabt og foræret os. Og kulturarven er et udgangspunkt, der både rummer individets historie, kulturlandskabets historie, byens historie, værftets historie, lokal- og national historie og historien, der rækker ud over landets grænser. Vores kulturarv er det, der bygger bro mellem fortiden og nutiden og danner et godt fundament for at udvikle os i fremtiden. Kulturarven er også en del af vores identitet - Helsingør er fyldt med historie fra Sundtolden til knejperne, fra Gurre til Hammermøllen, fra Hamlet til Holger. Det er vores historie og den er unik, den skaber sammenhænge og er med til at give os et meningsfuldt grundlag. Derfor skal kulturarven være en integreret del af Helsingørs udvikling og hverdag. Helsingørs museer og mange andre kulturinstitutioner, organisationer og frivillige foreninger, der arbejder med afsæt i historien passer på kulturarven og gentænker den. De mange aktører kan og skal samarbejde og i fællesskab med Helsingørs borgere udfolde det potentiale, som kulturarven repræsenterer. I Helsingør skal vi skabe plads til at kulturarven er under stadig forandring og genformulering. Hver generation kan etablere en egen forståelse af, hvad kulturarv er, hvad den betyder – og hvad den skal bruges til. Det er vores historie og vi skal hele tiden finde nye måder at bruge den på, så den bliver forholdt til nutiden og taget med ind i fremtiden. Kulturarven skal pege både tilbage og fremad – den skal bruges af os alle sammen, når vi i nutiden tolker den og fører den videre. Og kulturarven skal være synlig i dagligdagen, og give indsigt i større sammenhænge, der både binder Helsingør sammen indenfor kommunens grænser og sender spor ud i verden. I Helsingør skal kulturarven være synlig – og den skal bruges i hverdagen. Helsingør Kommune vil: - arbejde på, at kulturarven ikke kun er ’et sted’ man går hen til for at betragte den, men at gøre den til en aktiv, synlig og integreret del af dagligdagen anvende mange forskellige indgange til kulturarven og dermed gøre den tilgængelig for et bredt publikum understøtte et tæt samarbejde mellem kulturinstitutioner, foreninger og borgere indenfor kulturarven – også på tværs af kommune- og landegrænser 13 6. Det’ for børn – eventyrernes by ”Vær den person, der gør dig glad. Man skal altid være sig selv, lige meget hvad!” 8. klasse til Kunst i Projektopgaven Børn skal have plads til at lege og udfolde sig kreativt, og kunst og kultur skal være en del af børns liv fra de er helt små. Børn skal have mulighed for at dykke ned i musik, teater, dans, billedkunst og alt det imellem – og de skal have masser af plads til at være nysgerrige og undersøge verden omkring sig. Mødet med kultur skaber mening, fællesskaber, dialog og følelsen af sammenhæng og det er vigtigt, når man skal udvikle sig som menneske, lære at reflektere abstrakt, og tilegne sig sociale færdigheder. Alle børn og unge i Helsingør skal møde kunst og kultur. Det er muligt gennem daginstitutioner og folkeskoler, hvor børn uanset baggrund kan tilbydes kunstneriske læringsforløb og møde professionelle kunstnere. Børn fra vuggestuealderen skal udforske og udvikle sig kreativt – blandt andet gennem huskunstnerordningen og forløb i Helsingørs kulturinstitutioner. I kommunens folkeskoler får hver eneste klasse hvert år tilbudt kunstneriske forløb, der er knyttet til forskellige fag eller tværfaglige læringsmiljøer – forløb, der både rummer nye læringsmetoder og tilgange, men også muligheden for at udforske og udvikle egne kunstneriske kompetencer. I begge tilfælde skal der være rum til både nysgerrighed, leg, fantasi, og fordybelse. Børns egne initiativer og legekulturer er vigtige, og skal tages alvorligt. Børn skal kunne tage deres forældre med på opdagelse i vores fælles kulturarv og Helsingørs mange fortællinger på egne præmisser – og de skal kunne udfolde sig sammen med andre børn og familier blandt andet i Børnekulturcentret i Toldkammeret både til hverdag, i weekenden og i ferierne. Unge skal have plads til at udfolde sig og de skal høres. Ungekultur kan være en svær størrelse, at have med at gøre – den er flygtig og hele tiden i bevægelse. I Helsingør skal vi være bedre til at støtte unges initiativer og ideer – og til at skabe rum, der imødekommer ungekulturens muligheder for at udvikle sig og generere nye fællesskaber. I Helsingør skal være masser af plads til børn – de skal have mulighed for at være nysgerrige, kreative, eventyrlystne og legende. - - sikre at alle børn har adgang til kulturtilbud understøtte og videreudvikle samarbejder mellem kunstnere, kulturinstitutioner, daginstitutioner og skoler og tilbyde læringsforløb i æstetiske fag til alle folkeskolens klasser i løbet af et skoleår. støtte ungekultur mere aktivt og skabe mulighed for at der også er plads til ’fri leg’ indenfor børne- og ungekulturen synliggøre de mange børnekulturelle og ungekulturelle tilbud – både for kommunens børn, forældre og for besøgende 14 7. Kulturens laboratorier ”Jeg har været til to-dages workshop på Kulturværftet og hørt en, der har arbejdet i den amerikanske spil-industri fortælle om sit arbejde. Det var vildt spændende,” Oliver 25, filmstuderende I Helsingør afprøves nye former for samarbejde om og for kunst og kultur hele tiden. Samarbejder mellem kulturinstitutioner, foreninger, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv er med til at skabe nye måder at arbejde på - men også nye måder at se og møde verden og os selv på. Der eksisterer allerede gode rammer for kulturelle ’laboratorier’ på Kulturværftet, ved Kulturhavnen og i Værftshallerne og der bliver både eksperimenteret og udviklet. Laboratorier kan og skal også eksistere, opstå og støttes andre steder i kommunen; i lokalmiljøer, i naturen, ved vandet og i det offentlige rum. Laboratorietanken er en metode og en mental tilstand – det betyder at være åben overfor det nye, og at stille sin viden og kunnen til rådighed for andre, der kommer med en interessant eller god idé. Laboratorietanken skaber plads til unges voksende projektmiljø, til udveksling med andre udenfor kommunen, og til nye fællesskaber. Når kulturen eksperimenterer bliver der skabt nye koblinger mellem de involverede parter – og der bliver skabt mulighed for at skabe utraditionelle bånd og for at nedbryde barrierer. Helsingør skal være kendt som stedet, hvor idéer, nye metoder og nye kulturelle udtryk får plads til at vokse. Helsingør Kommune vil: - styrke samarbejder med videns- og uddannelsesinstitutioner afprøve nye metoder for udvikling og afprøvning af kulturelle former og inddragelse af nye grupper i kulturelle aktiviteter understøtte unges initiativer og mulighed for medskabelse understøtte kulturaktører, der indgår i nye samarbejder og fornyer kulturelle og kunstneriske udtryk 15 8. Synlighed og tilgængelighed ”Personalet på Vandrehjemmet var rigtig gode til at vejlede os i forhold til gode kulturelle oplevelser.” Fra måling af kulturens betydning for besøgende i Helsingør, sommeren 2014. Helsingørs mange kulturelle tilbud skal være synlige og tilgængelige. Store og små begivenheder skal være synlige både i og udenfor kommunen og på relevante medieplatforme – og de skal være og gøres tilgængelige for flest mulige borgere og besøgende. Det skal være nemt for alle at finde oplysninger om kulturlivet i Helsingør – og det styrkes ved koordinering, dannelse af værdikæder og en fokuseret kommunikation, der arbejder med geografiske niveauer fra lokale til internationale perspektiver, målgrupper og interessefællesskaber. Det skal være nemt også for handicappede at kunne deltage aktivt i kulturlivet. Borgerne i Helsingør skal i højere grad involveres i synliggørelsen af vores egen by og være medafsendere af budskabet om Helsingørs kulturliv. Nye måder at arbejde med synlighed, formidling og kommunikation på alternative måder i det offentlige rum skal afprøves og muliggøre det tilfældige og overraskende møde, der kan tiltrække nye brugere. Helsingørs unikke kulturtilbud skal gøre endnu mere kendte i verden – og for borgerne. Helsingør Kommune vil: - understøtte samarbejdet mellem kommunens, kulturaktørernes og turist/destinationsaktørernes kommunikation arbejde med en mere målgruppe-fokuseret kommunikation inddrage Helsingørs borgere i synliggørelsen byen arbejde for bedre muligheder for at reklamere for kulturelle arrangementer i det offentlige rum synliggøre de tre store fortællinger i det offentlige rum: Sundtoldstiden, Hamlet og Værftshistorien sikre, at de kulturelle oplevelser er tilgængelige for alle 16 Bilag: 8.1. Erhvervs- og vækstpolitik - høringsforslag.pdf Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 08. juni 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 155360/15 ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FOR HELSINGØR KOMMUNE 2015 – 2020 ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FOR HELSINGØR KOMMUNE 2015–2020 FORORD Nye arbejdspladser skabes af det eksisterende erhvervsliv, men også gennem tilflytning af nye virksomheder. Helsingør Kommune skal derfor sikre de bedst mulige betingelser for erhvervslivet og arbejde for, at erhvervslivet udvikles med udgangspunkt i kommunens styrker og placering i Greater Copenhagen. Helsingør Kommune vil gerne fremstå som et attraktivt sted at drive virksomhed - det kan kun ske gennem tæt dialog med det lokale erhvervsliv. Med den nye Erhvervs- og vækstpolitik sætter Byrådet pejlemærkerne for det erhvervspolitiske område frem mod 2020. Men Byrådet har ikke været alene om at sætte retningen. Erhvervs- og vækstpolitikken er blevet til i et tæt samarbejde med vores erhvervsliv. Målet er at fortsætte det gode samarbejde i de kommende år. Det vil utvivlsomt være en styrke for en samlet Helsingør Kommune. Frem mod 2020 vil vi sammen med erhvervslivet koncentrere udviklingen i fire strategiske spor, som skal sikre et stærkt lokalt erhvervsliv og et godt lokalt erhvervsklima. De fire spor er: 1. Kommunal service i topklasse 2. Udvikle erhvervslivets styrkepositioner og samarbejde 3. Uddannelse og opkvalificering 4. Markedsføring Den kommunale service skal udgøre fundamentet for det gode erhvervsklima. Det skal være let både at starte og drive virksomhed. Kommunen skal opleves som en medspiller. I fællesskab med erhvervslivet vil vi skabe branchespecifikke netværk, der kan stimulere til øget samarbejde indenfor de forskellige brancher. Uddannelse skal fremtidssikre arbejdskraften. Vi vil derfor i samarbejde med folkeskoler, virksomheder og relevante udbydere af uddannelse arbejde for en mere fremtidssikret og veluddannet arbejdskraft. Konkrete handlinger og tiltag kan dog ikke gøre det alene. Vi skal i højere grad alle sammen være bedre til at gøre opmærksom på de succeser, vi har. I fællesskab skal vitale Helsingør Kommune op som et sted, hvor der er godt at både leve og drive virksomhed. Gennem en målrettet markedsføring vil Helsingør Kommune gøre opmærksom på de store kvaliteter, vi har at byde på. ”Sammen med det lokale erhvervsliv og øvrige samarbejdspartnere ønsker Helsingør Kommune at skabe de bedst mulige vilkår for at drive erhvervsvirksomhed.” Benedikte Kiær Borgmester SIDE 2 // ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK // SIDE 3 HELSINGØR KOMMUNE VIL: MÅL 1 SKABE NEM ADGANG TIL KOMMUNEN VED YDERLIGERE UDBREDELSE AF ONE STOP SERVICE Virksomheder, eventmagere og organisationer skal mødes af en stærk servicekultur hos alle ansatte. Helsingør Kommune skal opleves som én sammenhængende og professionel organisation, der formår at sætte sig i virksomhedernes sted. Det er et klart mål, at Helsingør Kommune opleves som én resultatorienteret, servicemindet og samarbejdende enhed i tæt dialog med kommunens virksomheder. 1. KOMMUNAL SERVICE I TOPKLASSE DER SÆTTES IND VED AT: • Udvikle servicemål på tværs af kommunens organisation. En god kommunal service udgør fundamentet i Helsingør Kommunes erhvervsindsats. Opgaver, som ligger indenfor den kommunale service, er bl.a.: • Formidling af relevant information til erhvervslivet • Vejledning af iværksættere • Myndighedsopgaver som fx lokalplanlægning, byggesagsbehandling og miljøtilsyn • Udvikle servicekulturen hos de kommunale medarbejdere, som har kontakt med erhvervslivet. Det er med andre ord hele spektret af driftsprægede, virksomhedsrettede opgaver, som kommunen løfter. Det er et klart mål, at Helsingør Kommune opleves som én resultatorienteret, servicemindet og sammenhængende enhed i tæt dialog med kommunens virksomheder. Virksomhederne skal opleve, at det er let at drive og starte virksomhed i Helsingør Kommune. Den kommunale sagsbehandling skal være præget af høj kvalitet og forudsigelighed, hvor processen forventningsafstemmes med virksomhederne. • Udvikle kommunens hjemmeside, så der bliver mere hjælp til selvhjælp og flere selvbetjeningsløsninger • Sikre dialog og samarbejde mellem kommunen og de lokale virksomheder gennem opsøgende arbejde og dialogmøder. • Gøre det let for ”eventmagere” at arrangere og afholde arrangementer på offentligt ejede arealer. • Arbejde for etablering af et bookingsystem for foreningers anvendelse af kommunale ejendomme og kommunale udearealer. • Køb og salg af arealer • Køb af vare- og tjenesteydelser samt byggeog anlægsydelser • Sikring af et fornuftigt og konkurrencedygtigt omkostningsniveau for virksomhederne MÅL 2 GØRE DET ENKELT FOR VIRKSOMHEDER AT BYDE PÅ OFFENTLIGE UDBUD Når virksomheder byder på offentlige udbud, skal de leve op til en lang række formelle og juridiske krav. Dette kan gøre det svært for, specielt mindre, virksomheder at involvere sig i offentlige udbud. Helsingør Kommune ønsker at udvise en servicemindet tilgang, der letter den svære opgave for tilbudsgivere. DER SÆTTES IND VED AT: • Afholde årlige informations- og leverandørmøder for virksomheder, der ønsker at blive leverandører til det offentlige. • Udarbejde en ny politik for indkøb og udbud. • Sikre at alle kommunens udbud nemt kan findes på kommunens hjemmeside. • Arbejde for at udbud hos kommunale selskaber som fx Forsyning Helsingør og Nordsjællands Park og Vej annonceres på kommunens hjemmeside. Helsingør – putting it all together SIDE 4 // ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK • Arbejde for ensartet udbudsmateriale og kontraktgrundlag. ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK // SIDE 5 MÅL 3 GØRE DET LET AT ETABLERE OG UDVIDE VIRKSOMHED I KOMMUNEN En høj iværksætterrate er med til at sikre væksten i området. Iværksættere og virksomheder kan have behov for rådgivning og vejledning for at kunne realisere visionerne. Helsingør Kommune ønsker at gøre det let at starte nye virksomheder og hjælpe de lokale virksomheder til vækst. Dette foregår i et samarbejde med Iværksætterhuset og Væksthuset. DER SÆTTES IND VED AT: MÅL 4 •Udvikle samarbejdet med Iværksætterhuset, hvor iværksættere får tilbud om 1:1 sparring, generelle kurser, informationsmøder og branche specifikke kurser. •Udvikle kommunens hjemmeside som platform for fremvisning af og muligheder for erhvervsarealer i kommunen. •Afholde iværksætter- og vækstmøder i samarbejde med Væksthuset og Iværksætterhuset. •Udvikle rammer for stærke iværksættermiljøer med fokus på selvstændige akademikere og rådgivere. REDUCERE OMKOSTNINGERNE FOR ERHVERVSLIVET Lave omkostninger for erhvervslivet er med til at sikre virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor har Helsingør Kommune i de seneste år reduceret erhvervslivets omkostninger. Byggesagsgebyret er fjernet. Det er dermed gratis at få behandlet byggesager i Helsingør Kommune. Dækningsafgiften er i perioden 2013-2015 reduceret med 2,9 ‰, og grundskyldspromillen er i samme periode reduceret med 1,57 ‰. Helsingør Kommune arbejder videre med prispolitikken og ønsker blandt andet at ensarte og gøre prissætningerne mere gennemskuelig. Helsingør Kommune har i 2014 haft positive erfaringer i et forsøg med energitjek af virksomheder, hvor 13 lokale virksomheder fik reduceret udgifterne til el, vand og varme betydeligt. DER SÆTTES IND VED AT: DET MÅLER VI PÅ: SERVICEMÅL •Svar på henvendelser indenfor 24 timer. •70 % af alle byggesager skal være afsluttet inden 4 uger. •Virksomheder skal inden 72 timer være henvist til rette sagsbehandler. •300 virksomhedsbesøg om året med fokus på dialog om virksomhedernes vækst og udvikling. •4.000 virksomhedsbesøg om året med fokus på rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft. TILFREDSHED • Arbejde for yderligere at reducere dækningsafgiften. •Mindst 80 % af virksomhederne i kommunen er tilfredse med kommunens indsatser og service. •Arbejde for at reducere takster på anvendelse af byens rum til fx udeservering, vareudstillinger og mobilt gadesalg, men opretholde det eksisterende serviceniveau. AKTIVITET • Arbejde for en ny og gennemskuelig prissætning for leje af kommunale arealer. • Arbejde for en indsats der skal fremme energitjek blandt lokale virksomheder. SIDE 6 // ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK •Vækst i antallet af nystartede virksomheder. •Faldende omkostninger for virksomheder i kommunen. ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK // SIDE 7 HELSINGØR KOMMUNE VIL: MÅL 5 UDVIKLE ERHVERVSLIVETS STYRKER En erhvervsklynge udgøres af en branche, hvor der lokalt eller regionalt findes en højere koncentration end andre steder. Erhvervsklynger angiver dermed det lokale erhvervslivs styrker. Helsingør Kommune ønsker at styrke de lokale og regionale erhvervsklynger. DER SÆTTES IND VED AT: • Kortlægge og udvikle styrker indenfor: – Tekstilindustri – Plastindustri – Transport- og logistikbranchen – Kultur- og turismeerhverv – Maritime erhverv – Sundhedsområdet – både i forhold til offentlige og private aktører •Styrke og udvikle samarbejdet mellem Helsingør, Gilleleje og Hundested Havne om en maritim klynge. Udviklingen skal balancere hensyn mellem den rekreative og den erhvervsrettede del af Helsingør Havn. •Udvikle samarbejdet med Helsingborg Hamn i forhold til servicehavn Helsingør. • Udvikle det lokale og regionale erhvervsliv sammen med Helsingborg Kommun. 2. UDVIKLE ERHVERVSLIVETS STYRKER OG SAMARBEJDE Virksomheder, investeringer, højtuddannet arbejdskraft og turister skaber vækst og beskæftigelse i både regionen og i Helsingør Kommune. Kommunen er en del af ”Greater Copenhagen”, en betegnelse for den region med 3.8 mio. indbyggere, som vi ligger centralt placeret i. Geografisk dækker Greater Copenhagen Region Skåne, Region Hovedstaden og Region Sjælland. Samlet set indeholder Greater Copenhagen 11 universiteter med forskere på højt internationalt niveau og et væld af andre uddannelsesinstitutioner. Regionen har mange udviklingsorienterede virksomheder. SIDE 8 // ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK Helsingør Kommune har et unikt samarbejde med Helsingborg Kommun om fælles udvikling. I den forbindelse er der udarbejdet en analyse af erhvervslivets styrker i de to kommuner. Undersøgelsen viser en høj koncentration af virksomheder indenfor: •Tekstilbranchen •Plastbranchen •Kultur-, besøgs- og oplevelseserhverv •Handel •Sundhed og omsorg •Transport og maritime erhverv ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK // SIDE 9 MÅL 6 STYRKE OPLEVELSEN AF DEN LOKALE DETAILHANDEL Oplevelsen af en by bygger i høj grad på oplevelsen af den lokale detailhandel. Helsingør Kommune ønsker derfor et levende detailhandelsmiljø med et varieret butiksmiks. Variation og kvalitet skal tilbyde en unik shopping-oplevelse, som sammen med byernes øvrige aktiviteter, skaber levende bymiljøer fyldt med oplevelser og en unik atmosfære. DER SÆTTES IND VED AT: •Arbejde aktivt for en tættere synergi mellem erhvervslivet, detailhandelen, kulturaktiviteter og turisme – specielt ved afholdelse af store events. Fx skal flere events afvikles i eller med gennemløb i byernes handelsstrøg. •Arbejde for at tiltrække store gentagne events indenfor idræt, kultur og turisme. •Arbejde for at events tiltrækker et større besøgstal fra København og omegn. •Styrke oplevelsen af den lokale detailhandel og gøre den unik. •Arbejde for et mere varieret udbud af butikker. •Forbedre kvaliteten af byrummene i Helsingør Bykerne og forbindelsen til Kulturhavnen – fx med en promenade mellem lokalbanen og havnebassinet, skiltning, belægninger og byrumsarmatur. •Tilbyde kursusforløb i ”servicekultur” til detailhandlen og andre publikums- og besøgsrettede erhverv. •Tiltrække flere kulturelle og publikumsrettede aktiviteter i og omkring Helsingør Bykerne – fx biograf og uddannelsestilbud. •Arbejde for at tiltrække flere større konferencer og møder. DET MÅLER VI PÅ: UDVIKLING AF REGIONALE STYRKER • Vækst i antal ansatte i erhvervsklyngerne. •Antal pendlere mellem Helsingør-Helsingborg. •Mere positiv presseomtale af Helsingør som erhvervskommune. TURISME •350 nye jobs indenfor besøgs og turismeerhverv. MÅL 7 SIDE 10 // ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK • 750.000 museumsbesøg. UDVIKLE INFRASTRUKTUR • 70.000 overnatninger. Helsingør Kommune ligger centralt placeret som et knudepunkt i den korridor, der binder Skandinavien sammen med Centraleuropa. En fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg vil styrke denne position yderligere. Derfor arbejder Helsingør Kommune, sammen med en lang række parter, for at realisere en fast HH-forbindelse. Helsingørmotorvejen, Kystbanen og den direkte forbindelse til Københavns Lufthavn er også af stor betydning for de lokale virksomheder. Derfor arbejder Helsingør Kommune konstant på at sikre en pålidelig, effektiv og stabil infrastruktur. EVENTS OG DETAILHANDEL DER SÆTTES IND VED AT: INFRASTRUKTUR •Arbejde aktivt for en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg bestående af både jernbane til passagertransport og vej. På dansk side trafikeret via Kystbanen og Helsingørmotorvejen. •Indsats fra Helsingør Kommune i forhold til at sikre en positiv udvikling i rettidighed på Kystbanen og fremkommelighed på Helsingørmotorvejen. •Arbejde for en større driftsstabilitet og kortere rejsetid på Kystbanen samt sikring af en direkte togforbindelse til Københavns Lufthavn. •Udvikle Kvistgård yderligere som omdrejningspunkt for transport- og logistikerhverv. • Flere ansatte i detailhandelsbranchen. • Større omsætning i den lokale detailhandel. • Kortere tomgangsperioder for butikslokaler. • Mere positiv presseomtale af detailhandlen. •Indsats fra Helsingør Kommune i forhold til at skabe en positiv udvikling i antallet og størrelsen af virksomheder indenfor transport og logistik i Kvistgård. ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK // SIDE 11 HELSINGØR KOMMUNE VIL: MÅL 8 TILTRÆKKE FLERE UDDANNELSER OG UDDANNELSESINSTITUTIONER Mange unge forlader Helsingør for at uddanne sig. Ved at etablere flere muligheder for videreuddannelse i Helsingør, vil flere lokale unge kunne fastholdes, og nye studerende tiltrækkes. Et aktivt studiemiljø er både med til at understøtte et attraktivt byliv og sikre den veluddannede arbejdskraft, erhvervslivet efterspørger. DER SÆTTES IND VED AT: 3. UDDANNELSE OG OPKVALIFICERING Erhvervslivet efterspørger i højere og højere grad højtuddannet arbejdskraft og i mindre grad ufaglærte medarbejdere. Helsingør Kommune ønsker at støtte op om erhvervslivets behov for en velkvalificeret arbejdsstyrke. Gennem dialog mellem kommunen, erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner vil Helsingør Kommune identificere de kompetencer, som det lokale erhvervsliv efterspørger. Efterfølgende vil Helsingør Kommune indgå i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og andre udbydere af efteruddannelse om at oprette eller tilrette uddannelsesforløb. Det er på samme tid vigtigt, at kommunens ledige får de rette kompetencer gennem uddannelse og praktikforløb, så de fremadrettet kan blive en aktiv del af arbejdsmarkedet. •Arbejde for, at kommunen tager større ejerskab i forhold til videregående uddannelser og tilpasser kommunens organisation til dette mål. •Arbejde for at få etableret uddannelser eller uddannelsesforløb i relation til kommunens styrker fx indenfor tekstil, design, kunst, teknologi, turisme, plast og de maritime erhverv. •Udvikle samarbejdet med højere læreanstalter om placering af kurser og uddannelsesforløb indenfor kultur, turisme, design og teknologi i Helsingør, som fx Lunds Universitet, Campus Helsingborg, Den Danske Scenekunstskole, Danmarks Designskole m.fl. •Forankre HH Turismekursus på Erhvervsskolen Nordsjælland som et grundforløb. •Arbejde for færre barrierer ved at vælge uddannelsestilbud på tværs af Øresund. •Udvikle samarbejdet med DTU-Aqua og Københavns Universitet, Marinebiologisk Laboratorium om etablering af flere kurser for studerende i Helsingør Kommune. •Arbejde for at samle flere uddannelsesinstitutioner i og omkring Helsingør Bykerne for at skabe et aktivt studiemiljø. En opkvalificering af medarbejdere og ledige vil understøtte, at flere får adgang til arbejdsmarkedet og trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i en senere alder end ellers. SIDE 12 // ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK // SIDE 13 MÅL 9 TILTRÆKKE FLERE UDDANNELSER OG UDDANNELSESINSTITUTIONER I Helsingør Kommune har 46 % af alle unge mellem 18 og 29 år grundskoleuddannelsen som højeste gennemførte uddannelse. Landsgennemsnittet er på 33 %. De unge i Helsingør Kommune er dermed væsentligt dårligere uddannet end landsgennemsnittet. Denne statistik ønsker Helsingør Kommune at rette op på. DER SÆTTES IND VED AT: MÅL 10 •Arbejde for at 75 % af en årgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse inden de fylder 21 år, og at 95 % af en årgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse, inden de fylder 40 år. •Udbrede kendskabet til jobrotation som et af midlerne til at opkvalificere medarbejdere. •Indgå i dialog med lokale og regionale virksomheder for at belyse fælles behov for videreuddannelse af medarbejdere. UNDERSTØTTE KENDSKABET TIL DE ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER OG ETABLERING AF FLERE PRAKTIK- OG LÆREPLADSER I 2014 er 17 % af folkeskoleeleverne i Helsingør Kommune påbegyndt en erhvervsfaglig uddannelse umiddelbart efter endt grundskole. Virksomheder i Helsingør efterspørger unge med en erhvervsfaglig uddannelse. Helsingør Kommune vil derfor arbejde for at øge andelen af unge med en erhvervsfaglig uddannelse. DET MÅLER VI PÅ: UDDANNELSESNIVEAU DER SÆTTES IND VED AT: SIDE 14 // ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK •Øge kendskabet til de erhvervsfaglige uddannelser i samarbejde med lokale virksomheder og skolernes vejledere. •Arbejde for at flere folkeskoleelever og studerende kommer på virksomhedsbesøg, og at undervisningen i højere grad har sammenhæng med det lokale erhvervsliv. •Alle 8. klasser har mulighed for at deltage i den årlige SKILLs stafet i forbindelse med introduktionskurserne til ungdomsuddannelserne. •Etablere en ”snuseordning” sammen med det lokale erhvervsliv, hvor unge uden job kan komme i prøveforløb hos lokale virksomheder og ”snuse” til forskellige erhverv. •Andelen af unge mellem 18 og 29 år med grundskolen som højest opnåede uddannelse falder med 13 procent til et niveau svarende til landsgennemsnittet. •Minimum 20 % af Helsingør Kommunes folkeskoleelever påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse umiddelbart efter endt grundskole. STUDIE- OG PRAKTIKPLADSER •Starte brobygningsforløb, der skal motivere og afklare unge til valg af uddannelse på Erhvervsskolen Nordsjælland og fastholde de unge i deres uddannelsesforløb. •Antallet af studie- og praktikpladser er stigende. •Skabe jobåbninger for elever og lærlinge ved at opsøge virksomheder direkte. •Arbejde for bedre koordinering mellem kommunen og erhvervslivet i forhold til ”Den Åbne Skole” i folkeskolereformen. •Antallet af uddannelsestilbud er stigende. ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK // SIDE 15 HELSINGØR KOMMUNE VIL: MÅL 11 ARBEJDE AKTIVT MED BOSÆTNING SOM EN DEL AF ERHVERVSINDSATSEN En øget tilflytning er med til at skabe vækst og omsætning for erhvervslivet. Helsingør Kommune har som mål at tiltrække 800 nye familier inden 2020 og at blive kendt som Nordsjællands mest attraktive kommune for familier. DER SÆTTES IND VED AT: •Markedsføre Helsingør Kommune som en attraktiv bosætningskommune gennem kampagner, der dyrker det relationelle forhold mellem egne borgere og potentielle tilflyttere. Kampagner skal i høj grad målrettes personer, der allerede har en relation til Helsingør Kommune. •Markedsføre Helsingør Kommune på områder som transporttid og –muligheder, det kommunale serviceniveau, lokale jobmuligheder, boligpriser samt de lokale skole- og pasningstilbud. •Producere velkomstfilmen – ”En visuel velkomst til nye borgere”. •Være til stede på sociale medie-fora, hvor målgruppen familier færdes (f.eks. i fora om børn og fritidsliv). •Nybyggede boliger opføres som energivenlige boliger og kobles på grøn forsyning, så vidt som muligt. 4. MARKEDSFØRING Helsingør Kommune satser ambitiøst på at være et godt sted at leve og drive virksomhed. I den sammenhæng spiller bosætning, skønne naturomgivelser, et levende bymiljø sammen med by- og erhvervsudvikling en betydningsfuld rolle. Der er allerede i dag et bredt kendskab til, at disse kvaliteter findes i Helsingør Kommune. Der skal derfor lægges flere kræfter i at markedsføre styrker som den gode infrastruktur og lav transporttid, det kommunale serviceniveau, lokale jobmuligheder, boligpriser samt de lokale skole- og pasningstilbud. SIDE 16 // ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK MÅL 12 MARKEDSFØRE DET LOKALE ERHVERVSLIVS STYRKEPOSITIONER I Helsingør Kommune kan ca. 53 % af velstandsstigningen tilskrives væksten i det lokale erhvervsliv. Virksomheder er i høj grad afhængige af specialiseret arbejdskraft, som ofte er koncentreret i bestemte geografiske områder. Helsingør er placeret i et trafikalt knudepunkt på ruten mellem Skandinavien og det øvrige Europa. Helsingør har også en knudepunktsplacering i forhold til det overordnede el-net, hvor virksomheder kan tilbydes ”grøn strøm” fra både Danmark, Sverige og Tyskland. Markedsføringsindsatsen vil derfor koncentrere sig om at fremhæve kommunens styrker. DER SÆTTES IND VED AT: •Markedsføre Helsingør Kommune som et sted med unik placering i et trafikalt knudepunkt. •Markedsføre muligheden for at tilbyde ”grøn strøm” til virksomheder. •Styrke arbejdet med det lokale ambassadørnetværk, som skal sprede det gode budskab om Helsingør-området. •Markedsføre kommunens ledige erhvervsarealer. •Markedsføre de identificerede klyngeerhverv nationalt og internationalt, fx gennem Greater Copenhagen og Copenhagen Capacity. ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK // SIDE 17 MÅL 13 ARBEJDE FOR AT STYRKE HELSINGØR KOMMUNE SOM CENTRUM FOR KULTUR OG OPLEVELSER En af de brancher, der trods krisen kan fremvise både større omsætning og flere jobs både i Helsingør og på verdensplan, er turistbranchen. I Helsingør er Kronborg og M/S Museet for Søfart de mest velbesøgte attraktioner. De mange besøgende til vores seværdigheder skaber indtjening i andre erhverv, og attraktionerne er med til at markedsføre kommunen. Ud over de åbenlyse attraktioner er der en lang række mindre kulturelle aktiviteter indenfor kommunegrænsen, som fortjener mere opmærksomhed, end de får. DER SÆTTES IND VED AT: •Fortsat udvikle Helsingør Kommune som et populært turistmål ved at udnytte vores attraktioner, fx Kronborg, fortællingen om Hamlet, Søfartsmuseet, fortællingen om sundtold og søfart og fortællingen om sommerturisme i Hornbæk. •I højere grad markedsføre de mindre kulturelle aktiviteter, der foregår i Helsingør Kommune. •Fremhæve Helsingør Kommune på det danske turistmarked som et attraktivt sted at besøge såvel som at bosætte sig. Opgaven udføres i samarbejde med Visit Nordsjælland. •Markedsføre Helsingør som en attraktiv konferenceby og arbejde for flere events i relation til sport, sundhed, kultur og specifikke erhverv. •Udvikle og markedsføre oplevelsespakker rettet mod erhvervs- og møde/eventturister. •Markedsføre større events i samarbejde med Visit Nordsjælland og Helsingborg på tværs af Øresund. •Udvikle og markedsføre sitet ”Oplev Helsingør” i samarbejde med Visit Nordsjælland og Visit Copenhagen. •Arbejde for at skabe bedre sammenhæng og flow mellem Kronborg, Kulturhavnen og bykernen gennem aktiviteter, nudging, skiltning og indretning af byrummet. •Arbejde for at indføre nye teknologiske løsninger, der kan udleveres til besøgende ved kommunens attraktioner, og som selv fortæller om stederne i kommunen på flere sprog, og hvordan de besøgende kommer derhen – fx ”Talking Badges”. DET MÅLER VI PÅ: BOSÆTNING •Omdømmeanalyse af kendskabet til Helsingør Kommunes kvaliteter. MARKEDSFØRING AF ERHVERV •Placering i benchmarking analyser. •Øget positiv presseomtale. •Afholdelse af tematiserede erhvervsmøder og konferencer. KULTUR OG OPLEVELSER •Afledte effekter af events og begivenheder. •Øget anvendelse af kommunale udearealer. SIDE 18 // ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK // SIDE 19 Udgivelsesår: 2015 Du kan få yderligere oplysninger om Erhvervs- og Vækstpolitikken hos: Center for Erhverv, Politik og Organisation Stengade 59, 3000 Helsingør, T: 49 28 28 28, E: [email protected] Bilag: 9.1. Årsnotat 2015 ajourført af KIB og Brugerbestyrelserne Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 08. juni 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 155350/15 Årsnotat til Kultur- og Turismeudvalget, juni 2015. Årsnotatet omhandler kommunale foreningshuse under Kultur- og Turismeudvalget med oplysninger om brugere, økonomi, kapacitetsudnyttelse, aktivitetsprofil, bygningsmæssige og evt. særlige forhold for Egegården, Damgården, Musikhuset Elværket, Espergærde Amatørscene og ”Huset” Lundegade 17. Egegården: Beliggenhed Formand / kasserer: Brugsaftale: Tilsyn: Antal medlemmer: Formål/målsætning: Egegårdsvej 3, 3060 Espergærde Ove Knudsen / Mogens Nielsen Indgået mellem Helsingør Kommune/Kulturudvalget og Brugerforeningen Egegården. Bygningerne stilles til rådighed med betalt el, vand og varme. Udvalget vedtog i november 2012 at eksisterende brugsaftale blev forlænget til udgangen af 2013. Se sagsfremstilling. Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling afventer resultatet af lokaleanalyser for kapacitetsudnyttelsen af kommunale lokaler jfr. Byrådsbeslutning. Pedel bor på stedet Brugerbestyrelsen: 5. Øvrige medlemmer: 835 fordelt på foreningerne. Ejendommens primære anvendelse er den type foreningsvirksomhed som falder ind under Folkeoplysningsloven og Brugerforeningen er ansvarlig for, at brugen af ejendommen sker i overensstemmelse med kommunens retningslinjer herfor. At styrke foreningsarbejdet i Helsingør Kommune, herunder specielt lokalområdet i Espergærde At stille lokaler til rådighed for foreningsbaserede aktiviteter At brugerne via brugerforeningen Egegården får mulighed for selv at styre og planlægge aktiviteterne i Egegården Brugere og (antal medlemmer af hver forening): At skabe rammer for dialog og samarbejde mellem kommunen og brugerne. Egegårdens Spillemænd (8) Egegårds Quilterne (20) EIF’s Venner/Revy (205) Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby (58) Espergærde Byforening (145) Indvendig vedligeh. Særlige forhold Aktivitetsprofil: kapacitetsudnyttelse Espergærde Smakkelaug (27) Jazzværkstedet (23) Malegruppen (20) Motorcykelklubben SMCK (65) Kodriverne (15) Nordsjællands Fritidsfiskerforening (20) OK-klubben (60) Rødspætterne (20) Socialdemokraterne Syd (93) Young Boys (20) Mørdrup Frostbox Central (36) 2012: Nyt gulv lagt i stald som er det ene forsamlingslokale. 2013: Alm. vedligehold og ny dørliste i Hestestald. 2014: Nye spejle og håndservietholdere på alle toiletter, igen ny dørliste i Hestestald. 2015: Ønske om opsætning af nye håndvaske Ingen bemærkninger Ud over foreningernes aktiviteter arrangerer brugerbestyrelsen sammen med foreningerne et årligt Egegårdstræf, hvor besøgende kan stifte bekendtskab med foreningernes aktiviteter og der er mulighed for indtægter til brug for bl.a. den indvendige vedligeholdelse. Mandage: Formiddag: Eftermiddag: Quiltedamer og Jazzværkstedet Old Folks Aften: Fritidsfiskerne, Young Boys og Jazzværkstedet Tirsdag: Formiddag: Eftermiddag:Aften: Socialdemokraterne, Jazzværksted Swing Team og Smakkelauget Onsdag: Formiddag: Jazzværkstedet Hamlet Stompers Eftermiddag: Malegruppen og Jazzværkstedet Aften: MC klubben SMCK, Torsdag: Formiddag: - Eftermiddag: OK-klubben Aften: Rødspætterne og Egegårdens Spillemænd. Fredag: Rengøring og privat udleje Weekend: Privat udleje 2014 udlejet i 47 weekender KTU budget / tilskud: Foreningens økonomi: Bemærkninger fra KIB Kulturudvalgets driftsbudget til dækning af el, vand, varme, gartner- og vintervedligeholdelse, brandsyn mv.: 141.000 kr. Heraf ydes årligt 40.000 kr. til foreningens drift + 15.000 kr. til indvendig vedligeholdelse. (de 15.000 kr. yders under forudsætning af at foreningen afsætter et tilsvarende beløb). Regnskab 2014 viser en omsætning på 71.960 kr. og et overskud på 19.806 kr. 2013 viste et overskud på 45.327 kr. Byrådet har besluttet ved budgetvedtagelse 2013 at have særlig fokus på kapacitetsudnyttelse. Det er KIB’s opfattelse, at Egegården har en relativt stor brugergruppe og fast udnyttelse på hver ugedag. Der har været tiltag for at tiltrække aftenskoler til de ledige formiddagstider – uden større held, da aftenskolerne har vanskeligt ved at lade instruktører stå for oprydning som det er tilfældet for foreningsbrugerne. Centeret er sammen med Center for Økonomi og Ejendommen i gang med at se på yderligere kapacitetsudnyttelse/inddragelse af nye brugergrupper. Bemærkninger fra bestyrelsen / foreningen? Særlige tiltag / arrangementer Bemærkninger fra brugere Michael Mathiesen KTU, er udpeget som repræsentant i bestyrelsen. Udbedring af vej, der er store huller i den. Der er ønske om at få en hjertestarter. Egegårdstræf den 7/9 2014 blev godt besøgt. Der arbejdes på et Egegårdstræf igen til september 2015. Bilag modtaget i KIB: Regnskab 2014 Budget 2015 Kapacitetsudnyttelse fordelt på lokaler Referat af seneste repræsentantskabsmøde Vedtægter Damgården: www.damgaarden3000.dk Beliggenhed Løvdalsvej 8, 3000 Helsingør Formand /kasserer: Ioannis Tritsaris / Johny Hansen Brugsaftale: Indgået mellem Helsingør Kommune/Kultur- og Turismeudvalget og Foreningen Damgården. Bygningerne stilles til rådighed med betalt el, vand og varme. Udvalget vedtog i november 2012 at eksisterende brugsaftale blev forlænget til udgangen af 2013. Se sagsfremstilling Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling afventer resultatet af lokaleanalyser for kapacitetsudnyttelsen af kommunale lokaler jfr. Byrådsbeslutning. Tilsyn: Jan Olsen Antal medlemmer: Brugerbestyrelsen samt medlemmer af foreningerne nedenfor (282) Formål/målsætning: Lokalerne skal stilles til rådighed for foreninger der er hjemmehørende i Helsingør kommune. Brugere og (antal medlemmer af hver forening): At styrke foreningsarbejdet i Helsingør Kommune, specielt hvad angår H/F Pindemosen og Folkedansens Værns aktiviteter At stille lokaliteter til rådighed for foreningsbaserede aktiviteter som ovenfor samt til administration af Damgården At stille lokaler til rådighed for folkeoplysende aktiviteter At brugerforeningen gennem Foreningen Damgården får mulighed for aktivt at styre og planlægge aktiviteter på Damgården At udleje lokaliteterne til private arrangementer i det omfang Damgården ikke anvendes til foreningsbaserede aktiviteter At skabe rammer for dialog og samarbejde mellem kommune, Damgårdens bestyrelse og brugerforeningerne. Haveforeningen Pindemosen (144) Folkedansernes Værn (25) Den Græsk-Danske Klub Helsingør (69) Dartklubben RIVA (18) Kronborg Linedance (26) Indvendig vedligeh. 2012: Vognporten sat istandsat, entre og køkkener malet og der blev købt nyt service. 2013:Kontorer malet Særlige forhold Aktivitetsprofil: kapacitetsudnyttelse 2014: Låsesystem er udskiftet og køkken er malet. 2014/2015:Der blev udskiftet en hel del nedslidt inventar: Musikanlæg, Gulvvaskemaskine, støvsuger, 2 store køleskabe, 1 stor fryser, 1 opvaskemaskine, 2 elkomfurer, 2 emhætter, lysestager, samtlige glas og diverse fade med mere. Damgården ønsker ny gulvbelægning i salen og har sparet 25.000 kr. op. Anslået udgift til nyt gulv i alt ca. 55.000 kr. ex. moms. Damgården ønsker at søge om tilskud til restfinansieringen. Damgården ønsker at lamperne i salen deles i 2 sikringsgrupperinger, således at det ikke er alle lamper der slukker hvis der går en sikring. Se nedenfor: Mandag: Damgården: Kronborg Linedance kl. 18.00 – 21.00. Tirsdag Damgården: Kronborg Linedance (ikke fast hver tirsdag) Vognporten: Riva Dart kl. 18.30 – 23.00 Onsdag: Damgården: Folkedansens Værn kl. 19.00 – 23.00. Torsdag: Damgården: Haveforeningen Pindemosen kl. 19.00 – 23.00 Fredag: Damgården: Den Dansk-Græske Klub kl. 18.00 - 23.00 (hver tredje uge og af og til kl. 11-23). Her ud over enkeltudlån til grundejerforeninger og haveforeninger. Weekendudlejning til private: 2013: Damgården 67 gange og Vognporten 43. 2014: Damgården 70 gange og Vognporten 31 gange. 2015: Reservationer pt. 2015: Damgården 55 gange og Vognporten 23 gange KU budget / tilskud: Kultur- og Turismeudvalgets driftsbudget til dækning af el, vand, varme, forsikringer, gartner- og vintervedligeholdelse og brandsyn mv.: 130.000 kr. Heraf ydes årligt 22.000 kr. til foreningens drift. Foreningens økonomi: Regnskab 2014 viser en omsætning på 262.701 kr. og et overskud på 50.372 kr. 2013 viste et overskud på 23.278 kr. Egenkapital 87.178 kr. Byrådet har ved budgetvedtagelse 2013 besluttet at have særlig fokus på kapacitetsudnyttelse. Det er KIB’s opfattelse, at Damgården har en relativt lille brugergruppe, hvilket har sammenhæng med Damgårdens placering. Der har været tiltag for at tiltrække flere brugere, hvilket har betydet, at Kronborg Linedance i 2014 er blevet fast bruger. Bemærkninger fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling (KIB) Helsingør Amatørscene, der pr. 30. juni 2015 ikke længere kan være i Industrifondens lokaler, Stengade 51, er i dialog med Damgården om et lokale der. Bilag modtaget i KIB: Vedr. forlængelse af brugsaftalen henvises til teksten i sagsfremstillingen under dagsordenspunktet. Henrik Møller KTU, er udpeget som repræsentant til bestyrelsen Regnskab 2014 Budget 2015 Kapacitetsudnyttelse fordelt på lokaler Referat bestyrelsesmøde april 2015 Espergærde Amatørscene : www. espergaerdeteaterhus.dk Beliggenhed Formand /kasserer: Brugsaftale: Tilsyn: Antal medlemmer: Formål/målsætning: Brugere: Indvendig vedligeh. Særlige forhold Aktivitetsprofil: kapacitetsudnyttelse Gl. Strandvej 217 B, 3060 Espergærde Anne Marie Andersen / Margrethe Skaarup Der foreligger brugsaftale fra 1973 mellem Center for Økonomi og Ejendomme og Espergærde Amatørscene Foreningens bestyrelse samt Center for Økonomi og Ejendomme 44 Arrangere teaterstykker, matineer og foredrag Foreningens bestyrelse, medlemmer samt publikum, Helsingør kommunes borgere, særligt fra lokalområdet samt øvrige interesserede Huset er et tidligere atelier som ikke er isoleret. Huset el-opvarmes Foreningen ønsker en brugsaftale hvor huset stilles til rådighed på vilkår som de øvrige foreningshuse under KTU, hvilket vil sige at huset stilles til rådighed med betalt El og varme. Jfr. Gældende brugsaftale skal foreningen selv betale eludgifterne. KTU har gennem de seneste år betalt udgifterne til El. Se arrangementsplan nedenfor: Arrangementsplan for 2015: Januar 2015: Den 4. – 14.: ”Små grå løgne” Øvedage Den 15. – 27.: ”Små grå løgne” forestillinger Februar: Den 1., 8., 15., 22. og 28.: Tom Lehrer prøver Den 14.: forberede Tom Lehrer Matineé Marts: Den 1., 14. og 15.: Tom Lehrer prøver og Matineé Den 15. og 25.: udlån til Teaterpiloterne April: Den 8., 15., 22. og 29.: Teaterpiloterne Den 12.: Matineé, Anja Brink synger Edith Piaf Maj: Den 6., 13, 20. Og 27.: Teaterpiloterne Den 3.: Randi Rosenfeldt om sin far og hans ”Limmerricks” Juni: Den 3., 10., og 17.: Teaterpiloterne Juli: Ingen aktivitet August: Den 12., 19. og 26.: Teaterpiloterne De 30.: Matineé Tove Ditlevsen September: Den 2., 9., 16., 23., og 30.: Teaterpiloterne Den 27.: Matineé Sebastian Oktober: Den 7., 21., og 28.: Teaterpiloterne Den 25: Søndagsmatineé Anja Brink November: Den 4., og 11.: Teaterpiloterne Den 12.- 16.: Halfdan Rasmussen forestillinger Den 17 – 30.: Teaterpiloterne børneforestillingerne December: Pt. ingen aktivitet planlagt. (Juleforestilling?) Herudover er der bestyrelsesmøder, prøver for ”Espergærderevyen” samt Produktionsskolen i Helsingørs tombola op til jul og Strandhavens generalforsamling. KTU budget / tilskud: Der er ikke budget under Kulturudvalget/”Fælles Kulturelle Opgaver” til Espergærde Amatørscene. Foreningens økonomi: Bemærkninger fra KIB: Bilag modtaget i KIB: Udgifter til EL er de seneste år dækket af Kultur- og Turismeudvalgets budget til drift af foreningshuse med ca. 30.000 kr. årligt. Regnskab 2014 viser en omsætning på 22.718 kr. og et overskud på 16.905 kr. 2013 viste et overskud på 2.740 kr. Egenkapital fremgår ikke af regnskabet men der er en kassebeholdning/bankindestående på 39.159 kr. I 2014 modtog foreningen 15.000 kr. fra Nellemann Fonden. Besluttet ved budgetvedtagelse 2013, at Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling skal fortsætte dialog med Espergærde Amatør Scene om foreningslokaler. Alternative opvarmningsmuligheder i stedet for EL-opvarmning undersøges og udarbejdelse af brugsaftale. Regnskab 2014 Budget 2015 Referat af generalforsamling 18.3.2015? Aktivitetskalender for 2015 Musikhuset Elværket: www.muhus.nu Beliggenhed Rosenkildestien 3, 3000 Helsingør Formand / kasserer: Christian B. Jensen / Ken Bliesmann Brugsaftale: Indgået mellem Helsingør Kommune/Kultur- og Turismeudvalget og Foreningen Musikhuset Elværket for perioden fra og med 2014 til og med 2018. Bygningerne stilles til rådighed med betalt el, vand og varme. Der optages senest den 1. januar 2018 forhandling mellem parterne om eventuel forlængelse af brugsforholdet. Musikhuset Elværket består af lille sal, store sal (uisoleret), 11 øvelokaler samt ”kulturrummet” der er et rum mellem de øvrige lokaler der kan benyttes til skiftende projekter med et socialt aspekt og kreative fornyelser.. Tilsyn: Teknisk servicemedarbejder ansat 31 timer/ugen. Budgetbesparelser betyder at der fra og med 2016 reduceres i timetallet. Arbejdsopgaver: Kontaktperson for Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Økonomi og Ejendomme, pasning og renholdelse af udearealer, sikre rengøring i samarbejde med brugerne såvel ude som inde, indvendig vedligeholdelse tilsyn og småreparationer, tilse installationer, forvalte arbejdsopgaver i forbindelse med evt. løntilskudsansatte, instruktioner til husets brugere, foretage enkelte administrative opgaver og ad hoc opgaver for KIB samt øvrige opgaver efter nærmere aftale mellem bestyrelsen og KIB. Antal medlemmer: 2015: 100 medlemmer Formål / målsætning: Jfr. gældende vedtæger har foreningen følgende formål: At administrere det af kommunen til rådighed stillede område med tilhørende bygninger på Trækbanen/ Rosenkildestien. At administrere Musikhuset, først og fremmest til fordel for kommunens amatørudøvere af rytmisk musik. At administrere udlejning af øvelokaler, koncertlokaler m.v. i overensstemmelse med foreningens vedtægter og brugskontrakt. At arbejde for, at Musikhuset bliver musikudøvernes kommunikationscentral. At stå som formidler mellem foreningens medlemmer, kunstråd og kommune samt andre foreninger, fonde og organisationer. Brugere: Indvendig vedligeh. Musikhuset Elværket er en øvelokaleforening med tilknyttet koncertscene og andre kulturelle arrangementer. Her er primært alternativ- og amatørmusik/ kultur, der ikke rigtig bliver præsenteret andre steder i Nordsjælland. Der arrangeres koncerter med bands fra hele landet og der er ofte gæster fra det store udland. Den lokale scene er også meget aktiv og der er tit optrædende fra husets 11 øvelokaler. Musikken er en bred vifte af genrer – rock, pop, heavy metal, punk, blues, samba med mere. På foreningens konstituerende bestyrelsesmøde marts 2014 besluttede foreningen bl.a. at arbejde mere målrettet på synliggørelse af foreningen og husets muligheder samt at arbejder mere strategisk med PR, fondsøgningsstrategi mv. Lokale bands der lejer øvelokaler. Optrædende bands og publikum. Renovering af køkken og ny dør efter nylig hærkværk. Lille bar skal genopbygges sammen med lille sal. Foreningen overvejer videoovervågning. Særlige forhold Aktivitetsprofil: kapacitetsudnyttelse KU budget / tilskud: Foreningens økonomi: Isolering af porten til store sal står højt på ønskesedlen. Det vil gøre store sal mere anvendelig hvis den kan varmes op og også i forhold til lydisolering, således der kan afholdes musikarrangementer i store sal Udlejning af øvelokaler, Helsingør Festival, samarbejde med Kulturværftet / Toldkammeret. Der afholdes mange koncerter i lille sal (lydisoleret) og der arrangeres forskellige workshops. De 11 øvelokaler er fuldt bookede med i alt 25 bands. Der er 11 bands på venteliste. Kulturudvalgets driftsbudget til dækning af el, vand, varme, indvendig vedligeholdelse og brandsyn mv.: 190.000 kr. Teknisk servicemedarbejder 291.000 kr. (Fra og med 2016 budgetbesparelse 50.000 kr.) Tilskud fra KTU: Helsingør Festival 30.000 kr. årligt. Efter ansøgning har Kulturudvalget, af deres pulje for 2015, bevilget flg. tilskud til aktiviteter: Honorartilskud 70.000 kr. Foreningen ansøger om et tilsvarende tilskud hos Kunstrådet til honorarstøtte Regnskab 2014 viser en omsætning på 345.405 kr. og et overskud på 24.221. kr. 2013 viste et underskud på 36.192 kr. Egenkapital 43.558 kr. Bemærkninger fra bestyrelsen: Særlige tiltag, ønsker, bemærkninger fra brugere, naboer, andet? Bemærkning fra KIB: Bilag modtaget i KIB: Ingen bemærkninger. Det er KIBs opfattelse, at Elværket spiller en væsentlig rolle for det lokale musikmiljø, og at mange unge tillægger dette sted stor betydning. Festivalen i august er med til at vise alsidighed og mangfoldighed i Helsingørs begivenhedskalender. En lyd- og varmeisolering af den store sal ville give mange nye udnyttelsesmuligheder. Philip Læborg KTU, er udpeget som medlem til bestyrelsen. Arrangementsplan 2015 i forbindelse med ansøgning om honorartilskud 2015 Vedtægter, forslag til nye vedtægter forelægges udvalget til august Regnskab 2014 Referat generalforsamling den 8. marts 2015 Lundegade 17, ”Huset” Beliggenhed: Lundegade 17, 3000 Helsingør (Lundegade 17 A) Formand / kasserer: Huset administreres af KIB ”Det blå hus” administreres af Helsingør Kommunes Idrætsanlæg Brugsaftale: Tilsyn Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Økonomi og Ejendomme Brugere: Foreninger jfr. nedenfor. Der er både faste udlån og enkeltudlån. Formål / målsætning: Huset (Det blå hus) indgår på lige vilkår med skoler og øvrige lokaler som kommunen stiller til rådighed for foreningslivet jfr. Folkeoplysningsloven. Det lille gul hus (Lundegade 17 b er blevet inddraget til fast bruger af center for ejendomme og udlån styres ikke mere via Interbook) Indvendig vedl. Maling af vægge og slibning og lakering af gulve med jævne mellemrum Særlige forhold Udlån af lokaler i ”Huset” (det blå hus) administreres gennem ”Interbook” under fritidsafdelingen. Helsingør kommunes Idrætsanlæg Aktivitetsprofil: Huset udlånes til foreninger jfr. Folkeoplysningsloven kapacitetsudnyttelse Lokalebookinger nedenfor er de der er godkendt ved første fordelingsrunde til sæson 2015/2016. Anden fordelingsrunde forventes gennemført primo juni 2015. Lokalradio ”Helsingør kanalen” benytter ikke længere det lille ”skunklokale” Udlån af dette lokale ligger under Center for ejendomme. Faste sæsonudlån over året fordelt på lokaler, Lokale A: Mandag: kl. 10 – 14 voksenundervisning (LOF/FOF) kl. 14 – 15 bridgeklubben Mandagsbridge kl. 16 – 18 voksenundervisning (LOF/FOF) Tirsdag: kl. 12 – 16.30 bridgeklubben Humlebien Onsdag: kl. 10.00 – 15.30 voksenundervisning (LOF/FOF) og Helsingør Seniorhøjskole Torsdag: kl. 10 – 12 voksenundervisning (LOF/FOF) kl. 12 – 17 Bridge BK93. Fredag: kl. 9 – 13 voksenundervisning (LOF/FOF) Lokale B: Mandag: kl. 12.30 – 16.30 mandagsbridge kl. 16.30 – 18.30 voksenundervisning (LOF/FOF) Tirsdag: kl. 12.30 – 16.30 bridge Humlebien kl. 18.30 – 23.30 skak v/ Helsingør Skakklub Onsdag: kl. 10.00 – 12.00 voksenundervisning (LOF/FOF) og Seniorhøjskolen kl. 14.00 – 16.00 voksenundervisning (LOF/FOF) og Seniorhøjskolen kl. 18.30 - 20.30 voksenundervisning (LOF/FOF) og Seniorhøjskolen Torsdag: kl. 09.00 – 12.00 voksenundervisning (LOF/FOF) kl. 12.00 – 17.00 bridge BK93 Fredag: Lokale C: Tirsdag Onsdag: kl. 09 – 13 voksenundervisning (LOF/FOF) kl. 18 – 20 (selvhjælpsgruppe AA). Torsdag kl. 10 – 13 Voksenundervisning (LOF/FOF) kl. 18 – 20.30 selvhjælpsgruppen AA Lokale D: Mandag: Tirsdag: kl. 12.00 – 16.30 Bridge Humlebien kl. 18.30 – 23.00 Helsingør Skakklub Onsdag: Torsdag: Fredag: Kl. 9.30 – 15.00 voksenundervisning (LOF/FOF) afhængig af holdoprettelser Lokale H: Fast udlån til foreningen TUBA efter aftale med Center for Økonomi og Ejendomme. KU budget / tilskud: Foreningens økonomi: Bemærkninger fra KPE Bilag modtaget i KPE. Kulturudvalgets udgifter 2014 til dækning af el, varme og brandsyn mv.: xxx kr. Besluttet ved budgetvedtagelse 2013 at have særlig fokus på kapacitetsudnyttelse. Det er KIBs opfattelse, at Huset i Lundegade spiller en væsentlig rolle for den folkeoplysende virksomhed, herunder for aftenskolerne. Huset har ikke nogen brugerbestyrelse og må derfor ses mere som lokaler, der stilles til rådighed ligesom på skolerne. Der er en del ledige tider. - Bilag: 9.2. Egegården Regnskab 2014.pdf Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 08. juni 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 157622/15 Bilag: 9.3. Damgården regnskab 2014.pdf Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 08. juni 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 157769/15 Bilag: 9.4. Espergærde Amatør Scene - Regnskab 2014.xls Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 08. juni 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 157778/15 ÅRSREGNSKAB FOR ESPERGÆRDE AMATØR SCENE 2014 UDGIFTER 2014 Administration Porto, Kuverter Kontorudgifter Gebyr: bank, Giro I ALT Huset Opvarmning el Rengøring Forbedringer Inventar Lysudstyr Vedligehold/forn.(el) I ALT 2082,95 KR. 2.082,95 KR. 128,00 380,00 282,00 790,00 154,55 8.589,11 686,75 KR. 8.589,11 KR. 841,30 Diverse Bogtrykker Kontingenter Gaver Medlemsmøde/Generalf 650,00 325,00 3.606,88 2.751,05 348,85 Husholdning Sekreritatsmøder I ALT 2013 1.112,78 1.776,73 KR. 3.401,05 KR. 7.170,24 Arrangementer Gengangere (aflyst) Søndagsmatine jan Matinesøndagsspeciel Kærlighedskarrusellen Matine Nordkorea Kærlighedskarrusellen Nov Vælgermøde Gengangere (opstart) Gengangere Den Store Leder Kulturfestival Små grå Løgne I ALT 622,50 1696,50 1308,46 4123,25 1058,05 352,65 1624,40 1051,49 INDTÆGTER DIVERSE INDTÆGTER Kontingent Lejeindtægter 2014 2013 5.025,00 6.170,00 200,00 Tilskud Helsingør Kommune betaling el for 2011 Nellemann Fonden Tilskud Tuborg Fonden Tilskud EIF venner Fejlindbetaling Renteindtægt Pensionistmesse Tilbageførsel Afrundning I ALT 15.000,00 KR. 20.025,00 KR. 6.370,00 Arrangementer Søndagsmatine jan Matinesøndagsspeciel Kærlighedskarrusellen Matine Nordkorea Kærlighedskarrusellen Nov Vælgermøde Gengangere Den store leder Silja og Kasper Kulturfestival Anja E Nordkorea I ALT KR. 2780,00 585,00 9930,00 2255,00 1168,00 290,00 8.450,00 1.400,00 2.653,00 1.140,00 3.555,00 2495,00 19.693,00 KR. 17.008,00 4.767,53 1.345,00 2.015,05 611,40 KR. 8.738,98 KR. 11.837,30 Administration Huset Diverse Arrangementer I ALT 2.082,95 790,00 8.589,11 841,30 3.401,05 7.170,24 8.738,98 11.837,30 KR. 22.812,09 KR. 20.638,84 Regnskabsoversigt 2013 Overført fra 2013 Indtægter 2014 Udgifter 2014 Div. Indtægter Arrangementer I ALT 20.025,00 6.370,00 19.693,00 17.008,00 KR 39.718,00 KR 23.378,00 Kasseregnskab indestående 31.12.2014 22.253,27 39.718,00 22.812,09 Kassebeholdning Bankindestående 2.141,52 37.017,66 Balance 39.159,18 16.905,91 Balance 39.159,18 Regnskaet er revideret og findes i overensstemmelse med bogføringen Bank og kassebeholdning er afstemt. Espergærde den februar 2015 Torben Ebbesen Revisor Kasserer Bilag: 9.5. Musikhuset Elværket Regnskab 2014.pdf Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 08. juni 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 157786/15 Bilag: 9.6. Principper for udetaling af tilskud godkendt KTU 7.6.11...KU 7-6-11 Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 08. juni 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 59491/11 Notat Forslag til principper for udbetaling af tilskud fra Kulturudvalgets pulje: Budgetområde 309 Kultur består af 2 hovedområder - Bevillinger til kulturinstitutioner, i alt netto kr. 86,2 mio. kr. - Tilskud fra Kulturudvalget til fælles kulturelle formål, i alt netto ca kr. 10 mio. kr. Det fælles kulturelle område består af en række tilskudsmodtagere og baserer sig på tidligere politiske beslutninger. Derudover er der en pulje, som Kulturudvalget har disponeret over på baggrund af ansøgninger. I dette notat gennemgås 1) hovedkategorier for tilskudsmodtagere 2) kriterier for tildeling af støtte. 3) afrapportering til Kulturudvalget 1. Hovedkategorier for tilskudsmodtagere Tilskudsmodtagerne kan rubriceres i tre hovedkategorier 1. Kultur- og foreningshuse 2. Samarbejdspartnere 3. Tilskudsmodtagere efter ansøgning Ad 1 Kulturhuse Formål: Kulturudvalget yder støtte til rammer for den foreningsbaserede kulturelle virksomhed i Helsingør Kommune. Disse huse er oftest foreningsdrevne. Husene er: Egegården, Damgården, Teaterhuset, Elværket, Jarlens Grund, Lundegade 17. Økonomi: Der dækkes faste udgifter til eksempelvis el, vand og varme, samt gives i nogle tilfælde et tilskud til driften, herunder rengøring og pleje af udearealer. For Elværkets vedkommende er der også midler til deltids vicevært. Alle undtagen Teaterhuset er kommunal ejede. Center for Ejendomme står her for udvendig vedligeholdelse. Samlet tilskud fra Kulturudvalget til dette formål: ca. 1,9 mio. kr. årligt Bevillingsform: Der er indgået brugsaftaler mellem Kulturudvalget og brugerforeningerne med tilknytning til Egegården, Damgården, Teaterhuset og Elværket. Der foreligger oprindelig kontrakt, men ingen brugsaftale vedr. Jarlens Grund. Foreningshuset Lundegade 17 er styret af Center for Kultur, Plan og Erhverv og udlånes til folkeoplysende formål via Interbooksystemet. Forslag: Det anbefales, at der fremlægges samlet status for husene overfor Kulturudvalget hvert år i 2. kvartal. Ad 2 Samarbejdspartnere Formål: Kulturudvalget yder støtte til særlige ikke kommunale aktører/institutioner, der har virksomhed i Helsingør Kommune, og som varetager væsentlige kulturelle opgaver. Dette drejer sig om Helsingør Teater (børneteater, voksenteater og gadeteater), HamletScenen (egnsteater med særlig opgave omkring Hamlet på Kronborg), Athelas (klassisk musik), Opera friluftsteater ved Kronborg samt institutionerne Søfartsmuseet, Danmarks Tekniske Museum/Flymuseet og Øresundsakvariet. Økonomi: Der ydes tilskud af meget varierende størrelse med HamletScenen og Helsingør Teater som de største modtagere. Der modtages ca. 3 mio. kr. i refusion på disse teatres virksomhed fra Kulturministeriet. Samlet tilskud netto fra Kulturudvalget til dette formål: ca. 6,8 mio. kr. årligt. Bevillingsform: For HamletScenens vedkommende ligger der egnsteateraftale for en 4-årig periode. For så vidt angår Helsingør Teaters gadeteater, Athelas og Søfartsmuseet foreligger (udkast til) samarbejdsaftaler. Der har i en årrække foreligget aftale vedr. tilskud til Danmarks Tekniske Museum og Øresundsakvariet. Det er herudover aftalt, at koncept for fremtidige operaforestillinger ved Kronborg forelægges Kulturudvalget efteråret 2011. Ad 3 Tilskudsmodtagere efter ansøgning. Formål: Kulturudvalget har ud fra en pulje med frie midler kunnet yde støtte til en lang række forskellige aktiviteter, som understøtter den gældende kulturpolitik. Økonomi: Der er afsat ca. 1,45 mio. kr. til kulturudvalgets pulje, heraf er der af Byrådet bevilget 550.000 til begivenhedsformål i henhold til den vedtagne begivenhedsstrategi. Der kan ydes støtte i form af kontante tilskud eller underskudsgaranti. Underskudsgaranti gives til arrangementer/aktiviteter, hvortil der kan fundraises og/eller tages entre. Det er som udgangspunkt ikke hensigten, at Kulturudvalgets midler skal bruges til at opbygge overskud, som kan disponeres af anden part. Der kan dog tages hensyn til, at den enkelte forening/ansøger kan have behov for en vis egenkapital, som gør det muligt at klare risikoen ved f.eks. svigtende entre. Bevillingsform: Der er tilsendt bevillingsbrev med angivelse af bevilling og forudsætninger såsom aflevering af regnskab. Forslag: En række tilskudsmodtagere søger årligt tilskud til tilbagevendende formål. Det anbefales, at tilskuddene opdeles i to kategorier a. tilbagevendende tilskud b. tilskud efter ansøgning til enkeltstående begivenheder, udviklingsprojekter m.v. Ad 3a Tilbagevendende tilskud Formål: På baggrund af en vurdering af de enkelte aktiviteters bæredygtighed, vigtigheden for en kommunal støtte for at kunne gennemføre aktiviteten og deres betydning for den vedtagne politik og begivenhedsstrategi anbefales, at der kan indgås aftale om ydelse af tilbagevendende tilskud for følgende aktiviteter fra 2012: - Store identitetsskabende begivenheder: Hammermøllens egnsspil og Kulturnatten - Helsingør som musikby: Honorarstøtte til Jazzklub Egegården, Hornbæk Jazzklub og Musikhuset Elværket. Herudover støtte til musikprogram fra de 4 amatørorkestre og Espergærde Musikforenings klassiske program samt lokaleudgifter for kor i Håndværkersangforeningens lokaler og Espergærde Ungdomsskoles Musical. - særlige formål som tilskud til kulturtillæg i Frederiksborg Amts Avis, kulturpriser, medlemskaber af Kreative Byer/Kulturaftale, Videnscenter for Begivenheder samt rådighedsbeløb for kulturchefen. Økonomi: Der er tale om samlet støtte på ca. 600.000 kr. Bevillingsform: Der udarbejdes tilskudsbreve, hvori opridses de krav og forventninger, der er knyttet til bevillingen., herunder til aflevering af program, udarbejdelse af regnskab, levering af evaluering. Forslag: Administrationen udarbejder hvert år i 3. kvartal notat om tilbagevendende tilskud, som medtager status vedr. aktiviteter og økonomi. Ved denne lejlighed vil Kulturudvalget have mulighed for at tage stilling til det fremtidige tilskudsniveau. Ad 3b Tilskud efter ansøgning Formål: Der kan ydes støtte til enkeltstående arrangementer, udviklingsprojekter m.v. Projekternes indholdsmæssige, økonomiske og organisatoriske bæredygtighed vurderes. Ved indstilling om tildeling redegøres for sammenhæng med Helsingør kommunes vision/strategi, tværgående politikker, kulturpolitikken og begivenhedsstrategien samt vedtagne fokusområder. Økonomi: Der er tale om en samlet ramme på ca. 850.000 kr., hvoraf ca. ½ mio. skal henføres til begivenhedsformål. Bevillingsform: Der udarbejdes bevillingsbreve, hvori angives støttebeløb samt forudsætninger for bevillingen, herunder levering af regnskab for aktiviteten. Forslag: Det foreslås, at Center for Kultur, Plan og Erhverv får delegation fra Kulturudvalget til at tildele tilskud på beløb op til 20.000 kr. i henhold til de opstillede støttekriterier inden for en ramme på i alt 100.000 kr. årligt. 2. Kriterier for tildeling af støtte til ansøgere I tildelingen af tilskud til ansøgere (ovenstående pkt. 1, 3a og b) foreslås anvendt følgende tilgange til opstilling af støttekriterier a. Generelle kriterier b. Særlige fokusområder i henhold til kulturudvalgets prioriteringer c. Kriterier i henhold til begivenhedsstrategi Ad 2a. Generelle kriterier Her foreslås anvendt kriterier til afdækning af aktivitetens indholdsmæssige, økonomiske og organisatoriske bæredygtighed Kulturelt samarbejde og nytænkning: Det prioriteres at give støtte til nytænkning og opstart af nye initiativer og tilbud, gerne initiativer der byder på nye tværgående samarbejdsformer eller giver mulighed for at inddrage nye steder, aktører og publikumsgrupper. Kulturelle traditioner: Der eksisterer i kommunen en række veletablerede kulturtilbud, der over en årrække har vist deres levedygtighed. Det er også hensigten at sikre disse traditioners videreførsel, idet det dog skal bemærkes, at det så vidt muligt må tilstræbes, at sådanne aktiviteter vil kunne udvikle et selvstændigt finansieringsgrundlag. Målgruppe: der lægges vægt på, at der kommer tilbud til forskellige målgrupper, og at der er en spredning i form af aktiviteter, som primært henvender sig til kommunens egne borgere, og andre aktiviteter, som også henvender sig til besøgende og turister. Der kan være særlige målgrupper, som Kulturudvalget prioriterer i en given periode. Geografisk spredning: det tilstræbes, at kommunens lokalområder skal have muligheden for at gennemføre særlige kulturelle initiativer. Frivillige foreninger det kulturelle billede i Helsingør Kommune skal bliver til i et samspil mellem de etablerede kulturelle institutioner og det frivillige foreningsliv. Gennem kulturudvalgets pulje kan de frivillige foreninger modtage økonomisk støtte til at udvikle og præsentere deres aktiviteter Kvalitet: Det vil under behandlingen af ansøgninger blive vurderet, om de enkelte aktiviteter indeholder særlige kvaliteter – ikke alene for et publikum, men også for de deltagende. Organisation: Det vil under behandlingen af ansøgninger blive vurderet, om organisationen anses for velegnet til at gennemføre den beskrevne aktivitet Økonomi: Det vil under behandlingen af ansøgninger blive vurderet, om den beskrevne aktivitet kan anses for økonomisk bæredygtig med det fremlagte budget samt om muligheden for at finde andre finansieringskilder er udnyttet, herunder om niveauet for entre er passende. Det vurderes endvidere, om der udelukkende kan ydes støtte i en start- og udviklingsperiode. Ad 2b Fokusområder I vurderingen af ansøgninger vil der blive set på, om de kan understøtte de politiske prioriteringer. Fokusområderne for 2012 er - Kulturværft/Kulturhavn - Kulturarv - Børn og unge - Regionale samarbejder - Begivenheder Det vil også blive vurderet, om en aktivitet kan bidrage til at løfte fokusområder indenfor en tværgående politik eller indenfor flere forskellige politikområder samtidig. Ad 2c Begivenhedsstrategi Aktiviteter, som kan anses at høre ind under den vedtage begivenhedsstrategi kan ydes støtte ud fra nedenstående kriterier: - Understøtter værdier, vision og målsætninger - Signalerer den anden og anderledes by - Styrke stolthed og fællesskab - Tiltrække gæster fra nær og fjern - Skabe kvalitetsbetonede oplevelser - Understøtte talent, innovation og kreativ udvikling - Være synlige signaler indadtil og udadtil - Rage markant op i forhold til øvrigt aktivitetstilbud 3. Materiale til Kulturudvalget Der udarbejdes følgende materiale til brug for Kulturudvalget 1) Et samlet økonomisk overblik over økonomisk status på alle tilskudsområder. Der inddeles i kulturområder samt angives, om aktiviteterne falder indenfor kulturudvalgets basisstrategi, fokusområder og/eller begivenhedsstrategi. 2) Et årligt notat om de støttede kultur- og foreningshuse med oplysninger om økonomi, kapacitetsudnyttelse, aktivitetsprofil, bygningsmæssige forhold og særlig forhold. 3) En årlig oversigt over de tilbagevendende tilskud med oplysninger om økonomi, aktivitetsmæssige resultater, herunder besøgstal samt indstilling om bevillingsniveau for det kommende år. Det angives, hvilke tilskud, som kan henregnes under begivenhedsområdet. 4) En løbende oversigt over status for kulturudvalgets midler til tilskud efter ansøgning. Der inddeles i kulturområder samt angives, om aktiviteterne falder indenfor kulturudvalgets basisstrategi, fokusområder og/eller begivenhedsstrategi. 5) Ved fremlæggelse af ansøgninger for Kulturudvalget udarbejder administrationen begrundede indstillinger, hvori ansøgningen vurderes i forhold til de opstillede kriterier. Bilag: 10.1. CV.pdf Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 08. juni 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 155826/15 Bilag: 12.1. KTUs pulje juni.xls Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 08. juni 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 156007/15 Kultur- og Turismeudvalgets tilskudspulje 2015: KIB/lbo Bevilget Under- Til KTU juni 2015 den: skudsg. KTU/ ADM / tilskud BUDGET: Ajourført den 19. maj 2015 Budget: Athelas, restbudget Overført fra evt. mindreforbrug 2014 Afv. Endeligt regnsk. Forventet PL og momsref. (budgetbesparelse 500.000 kr. på hele totalrammen "Fælles kult. Opgaver") Jfr. Økonomiudv. 19.1.15 til pulje for "Større Events" BY 26.1.15 Til rådighed i puljen I alt : Tilbagevendende faste tilskud: Hammermøllens Teatergruppe Hammermøllens Teatergruppe spil 2015 Kulturnatten Hornbæk Jazzklub Musikhuset Elværket Samarbejdsudv. For de 4 amatørorkestre Espergærde Musikforening Helsingør Ungdomsskole Helsingør Håndværkerforening 5 x 12.000 kr. Jazzklub Divino Teaterbøtten Tilbagevendende faste tilskud: Teater: HamletScenen, ekstraord. Tilskud Teater i alt: Budget I alt "2015" Heraf budgetHeraf budget Bemærkninger om tilskuddet: fordelt fordelt Relation til vision, basisstrategi, fokusområde, begivenhed begiven- øvr. Og heder faste tilsk. 1.307.800 124.000 75.000 100.000 1.606.800 KTU 09.10.14tilskud KTU 09.10.14underskudsg. KTU 09.10.14tilskud KTU 09.10.14tilskud KTU 09.10.14tilskud KTU 09.10.14tilskud KTU 09.10.14tilskud KTU 09.10.14tilskud KTU 09.10.14tilskud KTU 09.10.14tilskud KTU 09.10.14tilskud 0 0 -130.000 0 18.000 90.000 145.000 65.000 70.000 90.000 35.000 36.000 64.900 31.500 50.000 0 KTU 02.02.15tilskud Tilskud "2016" 235.000 460.400 0 0 0 150.000 150.000 Kunst - udstillinger: Kunst på Molen Kunst i Teltet Kunst - udstillinger alt: Musik, kor, opera mv.: Syrisk koncert Shantykoret Ensemblet Lydenskab Helsingør Kammerorkester Helsingør Jazzfestival Foren. Dutrupgaard, musikarr. Musik, kor, opera mv. i alt: Filmprojekter: Filmprojekt 48 Hours Dok.film "Hamlet på Kronborg" Samarbejdsp. Den Danske Filmskole Eucroma KTU 11.05.15 KTU 11.05.15 15.500 KTU 03.12.14op til KTU 02.02.15 KTU 11.05.15 KTU 02.03.15underskudsg. KTU 11.05.15tilskud KTU 11.05.15underskudsg. Øvrige tilskud: Bevilget i alt fordelt på begivenheder/øvrige tilskud: 0 5.000 10.000 50.000 10.000 65.000 30.000 0 75.000 KTU sept. 2014: tilskuddet flyttet fra 2014 50.000 Afsat 50.000 kr. 49.000 Afsat op til 49.000 kr. 0 21.05.97 tilskud KU 2001/2013tilskud KU 2001/2013tilskud KU 01.11.11 tilskud KU 01.12.11 tilskud KU 01.12.11 tilskud KTU 18.06.14tilskud KTU 03.12.14tilskud KTU 11.05.15tilskud 0 15.000 Afsat op til 15.000 kr. til 2 koncerter 5.000 KTU 18.06.1 tilskud KTU 12.01.15tilskud KTU 03.12.14tilskud Filmprojekter i alt: Øvrige tilskud: Hammermøllen (via museet) årligt fast tilskud Kulturpris (voksen) Børne- og Ungekulturprisen Frederiksborg Amtsavis - Kulturliv Regional Kulturaftale KulturMetropolØresund Regional Kulturaftale KulturMetropolØresund Udarbejdelse af Kulturpolitik Projekt Words Fortællinger Litteratour 2015 5.500 10.000 80.000 174.000 10.000 15.000 7.500 18.000 40.000 30.000 100.000 50.000 Handelsbanken bevilget tilsvarende beløb Handelsbanken bevilget tilsvarende beløb Under foruds.af at komm. yder tilsvarende For hvert af årene 2012, 2013, 2014 og 2015 For hvert af årene 2012, 2013, 2014 og 2015 10.000 90.000 270.500 555.500 934.900 0 I alt bevilget 1.490.400 Rest til disposition i alt: 116.400 Administrative bevillinger op til 100.000 kr. Administrative bevillinger i alt 0 0 0 Bilag: 13.1. Evaluering af møder i BY, ØK og fagudvalg 2014 Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 08. juni 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 155926/14 Evaluering af møder i BY, ØK og fagudvalg 2014 EXO= ekstraordinært møde DO= dagsorden DO på PolWeb= Dato for publicering er tidspunktet for dannelse af dagsorden Beskæftigelsesudvalget Mødedato januar, 22. februar, 5. marts, 5. april, 2. maj, 7. juni, 4. august, 20. september, 17. oktober, 8. november, 12. december, 4. januar, 21. februar, 18. marts, 18. April, 15. DO på PolWeb 15-01 13:30 29-01 14:51 26-02 14:04 26-03 14:22 30-04 14:38 28-05 14:02 14-08 12:37 Mødetidspunkt 17-19.04 17-18.05 17-19.30 17-18.45 17-18.55 17-20.12 17-19.40 Timer i alt 2:04 1:05 2:30 1:45 1:55 3:12 2:40 Sager i alt 6 7 13 10 8 12 10 02-10 05-11 26-11 14-01 11-02 11-03 9:43 11:27 14:19 13:07 17.13 12.32 17-19.00 17-19.00 17-19.00 17-18.21 17-19.20 17-18.00 2:00 2:00 2:00 1:21 2:20 1:00 9 10 9 12 9 12 08-04 11.44 17-19.55 2:55 12 lukkede sager 3 faste punkter på dagsordenen: Godkendelse af dagsorden Sager til behandling på kommende møder Meddelelser/Eventuelt Dagsordenspunkter evt. bemærkninger Budgetmøde Tillægsdagsorden ”Rigtige jobs - orientering” Mødet aflyst, da ganske få punkter Sager der ikke nås, udsættes, da der er fællesmøde med Integrationsrådet fra kl. 18.00 Tillægsdagsorden 1 sag Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato DO på PolWeb Mødetidspunkt Timer i alt Sager i alt januar, 13. februar, 3. marts, 10. 09-01 12:40 29-01 13:29 05-03 17:20 17-19.30 17-19.40 17-22.25 2:30 2:40 5:25 9 10 14 april, 7. 02-04 16:54 17-21.20 4:20 13 april, 10. ?? 12.30-13 0:30 1 maj, 12. 29-04 13:11 17-22.20 5:20 15 juni, 2. 27-05 18:18 17-23.45 6:45 23 august, 11. august, 25. EXO 07-08 17:09 21-08 14:08 17-21.15 20-20.05 4:15 0:05 20 1 september, 9. oktober, 1. oktober 8. EXO 02-09 15:42 24-09 21:24 01-10 16:07 17-18.15 17-19.50 16-16.30 1:15 2:50 0:30 13 11 3 november, 10. 03-11 15:16 17-18.50 1:50 15 lukkede sager 4 faste punkter på dagsordenen: Godkendelse af dagsorden Sager til behandling på kommende møder Meddelelser Eventuelt Dagsordenspunkter evt. bemærkninger Introduktion til BU, udpegninger mv. Udpegninger mv. punkt 4 tog 1:10 timer (mange spørgsmål under og efter BDO’s indlæg) Tillægsdagsordenen ”Fremtidens Folkeskole ressourcer til etablering af personalearbejdspladser” Punktet ”Økonomisk råderum ifm. ”Fremtidens Folkeskole fra den 1.8.14” blev behandlet ifm. budgetseminaret. Stor dagsorden - især punkt 4 ”Styrket kvalitet og organisering på dagtilbudsområdet” tog tid. Også de 2 punkter om Fremtidens Folkeskole. Mødet startede med tillægsdagsordenens punkt: Styrket kvalitet og organisering på dagtilbudsområdet - efter høring”. Selve punktet tog godt 2 timer. Budgetsager Generelt komplicerede punkter ”Udmøntning af besparelser i budget 2015-17 skoler og daginstitutioner”. Genoptagelse af sag fra 11.8. efter høring i CMED + ny besparelse tilføjet + DS kommer tilbage med udmøntning af yderligere besparelsesforslag. Budgetrevision pr. 31.8. + Anlægsregnskab Folkeskolernes Læringsmiljø Tillægsdagsorden: Forslag til kommissorium for evaluering af skolestrukturen og den sammenhængende dag for børn og unge Tillægsdagsorden 1 sag 2 sager 1 sag 1 sag december, 1. januar, 12. 24-11 16:05 05-01 15:27 februar, 2. 26-01 16:22 marts, 2. 23-02 20:06 marts, 17. EXO 13-03 07:38 april, 13. 07-04 21:33 17-18.55 18.1521.00 18.1521.00 18.1521.15 1:55 2:45 12 13 2:45 9 3.00 18 17.0018.30 18.1521.05 1:30 2 2:50 18 Tillægsdagsorden: Evaluering af skolestruktur og den sammenhængende dag Skoleindskrivning for skoleåret 2015/2016 Status Stauninggården - orientering Regnskab 2014 Driftsoverførsel fra regnskab 2014 til 2015 Ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet Kapacitetstilpasning i Espergærde 3 sager Kultur- og Turismeudvalget Mødedato DO på PolWeb Mødetidspunkt januar, 14. februar, 19. 08-01 17:31 10-02 12:03 17-19 17-20 2:00 3:00 16 13 marts, 12. april, 9. 06-03 16:07 03-04 19:43 17-20 17-20.15 3:00 3:15 13 17 maj, 14. 09-05 7:50 17-20 3:00 15 juni, 18. 13-16 14:55 17-21 4:00 21 august, 14. september, 10. 08-08 13:26 04-09 14:02 17-18.15 17-19.15 1:15 2:15 10 14 oktober, 9. november, december, 3. 02-10 16:21 06-11 16:05 26-11 17:43 17-19.05 17-18.05 17-19 2:05 1:05 2:00 17 10 12 januar, 12. februar, 2. marts, 2 april, 13. 05-01 27-01 23-02 07-04 16-18 16-18 16-17.30 16-18 2:00 2:00 1:30 2:00 13 10 14 22 16:45 16:22 19:06 17:38 Timer i alt Sager i alt lukkede sager 4 faste punkter på dagsordenen: Godkendelse af dagsorden Sager til behandling på kommende møder Meddelelser Eventuelt Dagsordenspunkter evt. bemærkninger Afholdtes på Kulturværftet 3 institutioner præsenterede sig selv: Kulturværft, Toldkammer, Biblioteker, VisitNordsj. Præsentation af Helsingør Musikskole Præsentation af Bølgen og Kommunens Museer 3 x budget- og regnskabssager (herunder driftsoverførsler) Afholdtes på HamletScenen Præsentation af HamletScenen og Øresundsakvariet Afholdtes på Helsingør Vandrerhjem Præsentation af vandrerhjemmet, Danmarks Tekniske Museum Kommunikation (UKE) præsenterede: Konkretisering af indsatser for at nå Vision 2020 Tillægsdagsorden: 48 Hour Film Project Kl. 15.30-16.30 Sejltur med S/S Bjørn. Derfor afholdtes mødet på Kulturværftet. Præsentation af Musikhuset Elværket Præsentation af Museet for Søfart Præsentation af VisitNordsjælland HamletScenen orienterede om driftsstatus + aktiviteter og budget for 2015. 1 Lukket sag: Leje af lokaler Allégade 4 til værftsmuseum Tillægsdagsorden 1 sag Socialudvalget Mødedato DO på PolWeb Mødetidspunkt januar, 28. februar, 18. 21-01 13:31 11-02 11:45 14-16 14-17.57 2:00 3:57 15 11 marts, 4. april, 1. 26-02 8:59 25-03 13:27 14-18.35 14-16.35 4:35 2:35 11 14 maj, 6. 29-04 15:01 15-19 4:00 15 juni, 3. august, 12 september, 2. 28-05 9:32 05-08 13:22 29-08 13:11 13-17 14-17.48 15-16.50 4:00 3:48 1:50 16 15 10 september, 30. 23-09 12:59 14-16 2:00 13 november, 4. december, 2. januar, 13. februar, 3. marts, 10. april, 7. 28-10 27-11 06-01 27-01 03-03 31-03 14-16.55 14-16 14-16.45 14-16.40 14-15.50 14-17.00 2:55 2:00 2:45 2:40 1:50 3:00 19 11 13 16 12 13 14:45 8:44 20:24 16:22 19:56 10:24 Timer i alt Sager i alt lukkede sager 3 faste punkter på dagsordenen: Godkendelse af dagsorden Sager til behandling på kommende møder Meddelelser/Eventuelt Dagsordenspunkter evt. bemærkninger Tillægsdagsorden Besøg på Plejehjemmet Kristinehøj kl. 14.00 + Plejehjemmet Bøgehøjgård, hvor mødet afholdtes Besøg Petersborg kl. 14.00 + SPUC, hvor mødet afholdtes Fællesmøde med Ældrerådet 14.00-15.00, Rundtur mv. på Træningscenter Poppelgården kl. 15.30-16.30 Tillægsdagsorden: Navneændring - Fra Poppelgården til Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter Budgetmøde Fællesmøde med Ældrerådet kl. 14.00 forud for ordinært møde. Tillægsdagsorden: Budgetrevision pr. 31.8. + Valg af næstformand 1 1 sag 2 sager Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato DO på PolWeb Mødetidspunkt Timer i alt Sager i alt januar, 16. februar, 25. marts, 11. 13-01 8:20 20-02 12:56 05-03 14:26 16-18.20 16-18.20 16-19.30 2:20 2:20 3:30 8 9 15 april, 29. maj, 15. juni, 17. 24-04 12:49 08-05 16:45 11-06 15:01 16-19 16-19.15 16-19.15 3:00 3:15 3:15 10 8 16 juni, 24. EXO august, 19. september, 16. oktober, 7. 24-06 13-08 09-09 30-09 9:30 10:50 14:43 13:30 0:15 2:00 2:00 1:40 1 10 8 11 november, 6. december, 9. januar, 14. februar, 4. marts, 9. april, 14 30-10 02-12 07-01 29-01 02-03 08-04 21:31 15:39 15:22 13:21 16:00 16:20 15.45-16 16-18 16-18 16.3018.10 16-18 16-18 16-18.10 15-16.45 16-17.20 16-18.25 2:00 2:00 2:10 1:45 1:20 2:25 8 10 14 11 13 11 lukkede sager 4 faste punkter på dagsordenen: Godkendelse af dagsorden Sager til behandling på kommende møder Meddelelser Eventuelt Dagsordenspunkter evt. bemærkninger kl. 16.00-16.15 Helsingør Talent og Elite orientering v/Allan Jørgensen fra Idrætslinjen og Anja Møller, HEA. 2 sager Afholdtes i Snekkerstenhallen. Tillægsdagsorden: forlængelse aftale med Dansk Boldspils-Union om brug af Helsingør Stadion Præsentation v/UKE: Konkretisering af indsatser for at nå Vision 2020 Nordsjællands Håndbold - samarbejdsaftale 1 sag 1 kl. 16.00-16.30 - orientering om social lighed i sundhed, jf. sag 2 1 Tillægsdagsorden Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato DO på PolWeb Mødetidspunkt Timer i alt Sager i alt januar, 15. februar, 4. marts, 13. 09.01 19:27 29.01 14:25 07.03 8:27 3:00 4:50 6:10 13 19 27 april, 8. maj, 13. juni, 10. 02.04 15:30 08.05 13:35 03.06 16:39 4:00 3:00 4:50 23 20 22 august, 21. 18.08 12:00 2:55 15 september, 9. 02.09 15:16 2:25 14 oktober, 1. november, 11. december, 10. 01.10 10:51 04.11 16:00 03.12 15:26 16-19 17-21.50 16.3022.40 17-21 16-19 16.3021.20 16.3018.25 16.2018.45 17.30-20 16-21.15 16.3018.50 2:30 4:15 2:20 17 26 20 januar, 15. februar, 3. marts, 3. 08.01 16:35 27.01 16:38 24.02 17:01 17-20.40 17-19.20 19-21.50 3:40 2:20 2.50 13 25 17 april, 8. 27.03 15:50 17.1023.15 6:05 32 lukkede sager 1 2 faste punkter på dagsordenen: Godkendelse af dagsorden Eventuelt Dagsordenspunkter evt. bemærkninger Tillægsdagsorden Tillægsdagsorden: Nye regler i Færdselsloven vedr. parkering 1 sag Tillægsdagsorden: Forslag om at hæve åbrink til kote 8 på Kildemosevej 48, Espergærde Tillægsdagsorden: Forslag til bebyggelse på Gl. Strandvej 195 A-B i Espergærde 1 sag Tillægsdagsorden: Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 5.37 - bevarende lokalplan for Borsholm Landsby 1 sag Besigtigelse kl. 17.00-17.45 kl. 17.45-18.55 møde m. Naturgruppen 1 sag 1 sag Økonomiudvalget Mødedato DO på PolWeb Tidspunkt Timer i alt Sager i alt januar, 20. februar, 17. marts, 17. 16-18.50 16-20.30 19-23.30 2:50 4:30 4:30 39 35 54 april, 22. maj, 19. maj, 26. EXO 2:00 2:00 0:30 26 36 2 6:00 1:00 35 4 4:30 1:00 2:00 1:40 3:55 31 12 15 8 23 juni, 16. august, 7. EXO 5.8 08:54 16-18 17-19 20.4521.15 16-22 16-17 august, 18. september, 1. september, 15. september, 29. oktober, 20. 27.8 15:13 10.9 14:54 24.9 14:15 10.10 12:07 16-20.30 16-17 16-18 16-17.40 16-19.55 oktober, 21. EXO november, 17. 12.11 13:46 Elektronisk møde 16-21 december, 8. 3.12 15:54 december, 15. EXO 10.12 11:03 januar, 19. februar, 16. lukkede sager 4 faste punkter på dagsordenen: Godkendelse af dagsorden Sager til behandling på kommende møder Orientering om møder i KKR, borgmestermøder mm. Eventuelt Dagsordenspunkter Tillægsevt. bemærkninger dagsorden 2 1 Mødet startede først kl. 19 pga. ansættelsessamtaler samt møde i Havnebestyrelsen Effektiviseringsplan 2015-2018 Midlertidig anvendelse af lokaler (udlejning af det tidligere hospital til Udlændingestyrelsen) 2 1. behandling budget 1 1 2. behandling budget Tillægsdagsorden: Forslag til indsigelse mod linjefordeling af busdrift Etablering af nyt fælles beredskab Lang debat ifm. konstituering af kommunaldirektør + ejerstrategi 2 5:00 37 3 17.3020.20 16.1516.45 2:50 29 2 0:30 6 14.1 15:33 16-21.15 5:15 40 1 5.2 15:35 16-19.30 3:30 42 1 Forslag til lokalplan 1.143 og kommuneplantillæg nr. 15 - Nyt forsyningscenter langs Energivej i Helsingør samt 2 sager vedr. takster vand/spildevand og affald Tillægsdagsorden: Indtægter i 2014 for udeservering, udstillingsarealer, torvehandel, kiosker, pølsevogne Tillægsdagsorden 1: Ansøgning om filmstøtte 1 sag 1 sag 2 sager Tillægsdagsorden 2: Overdragelse af areal (Højvangen 19, Espergærde) marts, 16. marts, 23. 11.3 16:07 - 17-20.45 20.3520.40 3:45 0:05 41 3 4 1 april, 20. 15.4 18:03 4:00 49 5 April, 27. 27.4 14:55 16.0020.00 15.3016.00 0:30 3 1 3 faste punkter på dagsordenen: Godkendelse af indkaldte stedfortrædere Godkendelse af dagsorden Meddelelser Byrådet Mødedato Dagsorden ikke publiceret, da sagens behandling afhang af udfaldet af sag på byrådsmødet vedr. ansættelse af kommunaldirektør DO på PolWeb Tidspunkt januar, 27. februar, 24. 17-19.00 17-20.30 Timer i alt 2:00 3:30 Sager i alt 35 29 marts, 24. 17-21.30 4:30 48 april, 28. maj, 26. 17-19.25 17.3020.45 2:25 2:15 26 22 juni, 24. 17-20.40 3:40 31 august, 13. EXO 08-08 11:00 18.3019.30 1:00 4 august, 25. 20-08 13:47 17-20.00 3:00 31 lukkede sager 3 1 2 Dagsordenspunkter evt. bemærkninger 15.00-16.00: Rundvisning i værftshallerne 16.00-17.00: Orientering om værftshallernes fremtid 16.00-16.45: Orientering om Marienlyst Slot v/ Marienlyst Slots Venner - mødested: Marienlyst Slot 16.00-16.50: Orientering om sundhedsprofil 2013 v/ Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden. 16.50-17.15: Orientering om Årsrapport og generalforsamling vedr. Forsyning Helsingør v/Jakob Brønnum 16.00-16.45: Lars Rich om økonomiaftale for 2015 16.45-16.55: Vivi Moseholm om noter på dagsordener 18.00: Orientering fra kontorchef Thomas Mortensen, Udlændingestyrelsen, samt Michael Ehrenfels, leder af Sandholmlejren. 15.45-16.50: Workshop om Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker v/ Ida Kock Møller og Mette Tillægsdagsorden september, 8. september, 22. 03-09 8:46 16-09 15:16 17-19.45 17-18.10 2:45 1:10 11 10 oktober, 6. 30-09 16:16 17-19.45 2:45 9 1 oktober, 27. november, 24. 22-10 12:27 19-11 12:53 17-19.00 17-20.30 2:00 3:30 21 34 2 2 december, 15. januar, 20. EXO januar, 26. 10-12 13:42 - 17-18.20 19-21 1:20 24 1 2 1 21-1 14:50 17-22.45 5:45 36 2 februar, 23. marts, 23. 18-2 12:52 18-3 15:41 17-18.30 17-20.30 1:30 3:30 28 29 april, 27. 22-04 15:53 17-21 4:00 37 2 do (3) ref (1) 1 Kristensen, Center for Sundhed og Omsorg. 1. behandling budget. Halvårsregnskab 16.30-16.50: Orientering om modernisering af grafisk profil v/Arn Lehrmann, Center for Erhverv, Politik og Organisation 16.30-17.00: Lukket orientering vedr. Old Irish Pub 2. behandling budget Tillægsdagsorden: Old Irish Pub, Søstræde 2, Helsingør - evaluering 16.30: Orientering om hjemløse borgere v/direktør Stine Johansen Skolen i bymidten Kl. 16.15-16.45: Orientering vedr. efterspørgsel på almene boliger v/ juridisk konsulent/boligkoordinator Per Korup-Lauridsen og centerchef Stella Hansen Tillægsdagsorden (2 sager vedr. skolen i bymidten): Anlægssag Vurdering af anlægssag sager vedr. ansættelse af kommunaldirektør og ansættelse af ny direktør blev åbnet til referatet. Kl. 16.00-16.30: Forslag til byudviklingsprojekt v/arkitekt Steen Kieler, Kl. 16.30-17.00: Planstrategi v/ Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Ny ledelsesstruktur på institutionsområdet Tillægsdagsorden: Leje af lokaler til udvidelse af Værftsmuseum 13/1186 05-05-2015 1 sag 2 sager 1 sag Bilag: 15.1. Foreløbigt program Edinburgh 12.-16. august 2015 Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 08. juni 2015 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 158577/15 Program for Kultur- og Turismeudvalgets studietur til Edinburgh den 12.-16. august 2015 Tidspunkt Formiddag fra kl. 9 Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag 12. august 13. august 14. august 15. august 16. august 10.23: TURISME HELDAGSTUR TIL GLASGOW 09.00-12.00: 11.00 ca: Afgang Helsingør St. 09.00-12.00: 08.15: Afgang med bus fra hotellet KULTURENS HISTORISKE SPOR Afgang fra hotellet 11.30: Check in CPH Visit Scotland 9.30: Ankomst Glasgow East End – en tur under jorden 12.10: Check in og besøg hos East End Community art project – MUSEUMSGUIDE: hvordan arbejder fagfolk med www.eastendarts.co.uk kulturarven? TURISMEGUIDE: Hvordan 11.30: Afgang til City Centre og se arbejdes der med formidlingen i ”The Briggait” – se også forhold til turisme? www.waspsstudios.org.uk Mere end 5.500 m2 bruges til kulturelle formål Frokost 12.00-13.30 I The Merchants City (Briggait) 12.00-14.00 I Leith (havnen) Eftermiddag indtil 13:30: 14.00-15.30: 14.00: 14.00-15.30: 14.10: Flyafgang kl. 17 Flyafgang CPH Havnen, her mødes vi Besøge Govanhill Housing Festivalleder Faith Lindell 16.55: Ankomst 14:30 (lokal tid): Ankomst med byrådsmedlem Association; en af Glasgows første Edinburgh Airport Richard Lewis boligforeninger – 15.30-19.00: www.govanhillha.org med Tid til tur på egen hånd 16.00 ca.: 16.00-17.00: Ankomst Hotel Cityroomz Colin Bradie fra Creative 17:00: forbindelse til the Big Noise Scotland – Youth Art 15.30: Kørsel til området Gorbals Program 16.00: Her besøger vi Citizens Afgang fra hotel CPH Theatre, præsenteret v/ Dominic Hill, kunstnerisk direktør Middag 17.30 restaurant 18.00 på hotellet 19.00 på Oran Mor Restaurant Aften 18.45: 20.00: Ca. 21.00 kører bussen retur til Aftenarrangement: Afgang til teater Afgang til Tattoo Edinburgh Program udarbejdes på baggrund af 19.30: 21.00: (udkommet 1.6.). Kings Theatre Tattoo Edinburgh Fringe Festival er verdens største Fringe Festival– programmet kunstfestival og kører fra 7.-31. august. Den præsenterer mange forskellige forestillinger med musik, teater, cabaret, kunstudstillinger mm.