Ny Odense - fra stor dansk by til dansk storby
Transcription
Ny Odense - fra stor dansk by til dansk storby
PLANSTRATEGI 2015 Ny Odense - fra stor dansk by til dansk storby Planstrategi 2015 sætter den overordnede ramme for Odenses udvikling og for revision af kommuneplanen Planstrategien er i høring fra 20. april til den 15. juni 2015 Odense Byråd har vedtaget Planstrategi 2015, der sætter den overordnede strategiske ramme for Odenses udvikling og for den kommende revision af kommuneplanen. Planstrategien er i høring fra den 20. april til den 15. juni 2015. Gruppe F fremsatte følgende ændringsforslag: ”Dog skal det fortsat være muligt at give kommunal støtte til almene familieboliger, således unge og andre har adgang til gode boliger, der kan betales af almindelige indtægter” indsættes efter passus om, at ”Odense Kommunes støtte til nyt alment byggeri først og fremmest vil være til ungdomsboliger, så længe tilvæksten af nye studerende tilsiger det”. Gruppe C og V stemte imod dette ændringsforslag. Odense er under transformation fra stor dansk by til dansk storby: Over de kommende år investeres der mere end 30 mia. kroner i strategisk byudvikling, og kranerne tårner allerede over byen fra nord til syd. Det spor fastholdes i Planstrategi 2015, hvor vi konkretiserer hvilken storby Odense skal blive til. For Odense er ikke bare en hvilken som helst dansk storby, Odense er sin egen og de ting vi er særligt dygtige til i forvejen, er noget af det, der gør Odense speciel. Planstrategien bygger derfor både på, hvad Odense er i dag, og hvad vi skal blive bedre til i fremtiden, for at skabe storbyen Odense - Ny Odense. Forhøring af Kommuneplan 2016-2028 Hovedemnet for den kommende kommuneplanrevision er ’kvalitet i byfortætningen’. Kommuneplanen skal sikre, at Odense bliver en tættere og visse steder højere storby samtidig med, at Odense bevarer sit særkende. Det handler om at skabe den gode, grønne storby med spændende byrum og attraktive boliger. Eventuel byudvikling inden for ca. 400 m omkring letbanestationerne, ved Dalumvej, City Campus og Odense indre Havn vil blive vurderet i forhold til disponering af byggemuligheder, infrastruktur og friarealer. Du kan se planstrategien på http://planstrategi2015.odense.dk og afgive kommentarer til den politiske og strategiske retning i strategien eller høringssvar til revision af og forhøring til kommuneplanen, på Odense Kommunes høringsportal: www.odense.dk/hoering. Dine kommentarer skal være afgivet senest den 15. juni 2015. Fravalg af miljøvurdering af Planstrategi 2015 I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 har Odense Kommune screenet forslag til Planstrategi 2015 i forhold til en vurde¬ring af, om strategien skal miljøvurderes. Screeningen er foretaget på baggrund af lovbekendt¬gørelsens bilag 2. Odense Kommune har på baggrund heraf vurderet, at planstrategien ikke skal miljøvurderes. Planstrategien vil med sit overordnede og strategiske sigte ikke fastlægge bindende rammer for fremtidige anlægstilladelser. Dette vil ske efterfølgende gennem udarbejdelse af kommune- og lokalplanlægning, der konkretiserer strategiens indhold. Klagevejledning Fravalg af miljøvurdering af Planstrategi 2015 kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Eventuel klage skal senest 4 uger efter planstrategiens offentliggørelse, dvs. senest den 18. maj 2015, sendes til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Det koster et gebyr på 500 kr. at klage. Fritagelse for at bruge Klageportalen skal sendes med en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen imødekommes. Man kan læse mere om klagemuligheder på http://nmkn.dk/klage/ P L A N S T R AT E G I 2 0 1 5 NY ODENSE: FRA STOR DANSK BY TIL DANSK STORBY Vi anbefaler at Planstrategi 2015 læses online på hjemmesiden http://planstrategi2015.odense.dk for den bedste læseoplevelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FRA STOR DANSK BY TIL DANSK STORBY 3 LÆSEVEJLEDNING6 PLANSTRATEGIENS BÆRENDE PRINCIPPER 8 NY ODENSE: EN LEVENDE STORBY MED STÆRKE FÆLLESSKABER Fællesskaber i storbyen Den levende storby Handlinger og retninger 13 14 18 22 NY ODENSE: EN KONKURRENCEDYGTIG STORBY 24 NY ODENSE: EN TÆT STORBY BYGGET PÅ KVALITET 39 NY ODENSE: DANMARKS GRØNNESTE STORBY 48 NY ODENSE: EN TILGÆNGELIG STORBY MED BÆREDYGTIG MOBILITET 56 EFFEKTMÅLING AF PLANSTRATEGI 2015 FORHØRING OG REVISION AF KOMMUNEPLAN 2013-2025 HØRING AF PLANSTRATEGI 2015 68 70 73 Byregionale samarbejder gør Odense stærkere og mere synlig Partnerskaber og styrkepositioner sætter skub i Odenses vækst Talenterne er Odenses fremtid Odenses internationale profil skal styrkes Vækst med omtanke Handlinger og retninger Vi skærper byudviklingsmodellen for at fremme storbytransformationen Byudviklingsmodellen 2016-2028 Vi laver byudvikling med omtanke Handlinger og retninger Vi vil gøre den sammenhængende by grøn og blå Vi vil bevare og styrke kommunens grøn-blå struktur Handlinger og retninger 26 27 31 33 34 35 40 42 45 46 49 52 54 Kobling til national og international infrastruktur 57 gør Odense og Fyn konkurrencedygtige Byregional mobilitet skaber sammenhæng i den fynske byregion 59 Digital tilgængelighed i verdensklasse 61 En bæredygtig og smart mobilitet binder Odense sammen og øger livskvaliteten 62 Odense letbane - ny principiel linjeføring for linje 2 65 Handlinger og retninger 66 KOLOFON Planstrategi 2015 Udgivet af Odense Kommune, april 2015 Layout og web: Stupid Studio ILLUSTRATIONER OG FOTOS Odense Kommune, Stupid Studio, Hans Kristian Hannibal-Bach, Kirstine Mengel, Bo Jessen, Oliver Gram og Nils Lund Pedersen. NY ODENSE: FRA STOR DANSK BY TIL DANSK STORBY PLANSTRATEGI 2015 O dense er under transformation fra stor dansk by til dansk storby: Over de kommende år investeres der mere end 30 mia. kroner i strategisk byudvikling, og kranerne tårner allerede over byen fra nord til syd. Det spor fastholdes i Planstrategi 2015, hvor vi konkretiserer hvilken storby Odense skal blive til. For Odense er ikke bare en hvilken som helst dansk storby, Odense er sin egen og de ting vi er særligt dygtige til i forvejen, er noget af det, der gør Odense speciel. Planstrategien bygger derfor både på, hvad Odense er i dag, og hvad vi skal blive bedre til i fremtiden, for at skabe storbyen Odense - Ny Odense. Odense har et stort potentiale. Som en af Danmarks fire store universitetsbyer oplever vi stor tilflytning af borgere, og vi har potentialet til at tiltrække vækstskabende og moderne videns- og produktionsvirksomheder, som i stigende grad søger mod de store byer. Men Odense er også en del af en global bykonkurrence, hvor kun de bedste byer i vores størrelse lykkes med at skabe udvikling og fremgang. I den konkurrence er vi bagud på point: Odense har høj arbejdsløshed og for få arbejdspladser, især til højtuddannede, som der er færre af i Odense, end i de øvrige danske storbyer. Konsekvensen er, at mange flytter fra Odense når de har færdiggjort deres uddannelse. Men ikke kun jobskabelsen er en udfordring. Der er flere uddannelsessøgende 17-24-årige end jobsøgende 25-39-årige, der fraflytter Odense, og København er den helt store aftager af disse. Det peger på at stadigt flere, og især de unge, efterspørger den tætte storbys liv og muligheder. At der er interesse for at bo i den tætte by, afspejles også i en nylig undersøgelse blandt alle Odenses studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Næsten 55 % af de der svarer, siger, at de forestiller sig at bo i eller nær bymidten efter deres uddannelse, mens 3 kun 30 % svarer ”i en forstad” eller ”på landet”. De centrale bykvarterers attraktivitet afspejles også gennem stigende boligpriser, kortere liggetider og i investorernes stadig større interesse i at investere i bymidten. Det viser, at vores mål om at skabe en storby er den rigtige vej at gå. ”Men hvad er det så for en storby Odense skal blive til? Storbyen Odense skal være levende, mangfoldig og oplevelsesrig. Derfor fortætter vi byen indefra og ud, så vi kommer til at bo tættere i bymidten og de bynære kvarterer” Derved sikrer vi, at alle odenseanere får storbyens pulserende liv og mangfoldighed inden for rækkevidde. En større befolkningstæthed skaber grundlag for et frodigt by-, kultur-, restaurations- og butiksliv, fordi kundegrundlaget stiger og der bliver flere mennesker på gaderne. Først former vi byen og så former byen os til at efterspørge mere byliv. Samtidig vil vi sørge for, at vi ikke udvikler storbyen på bekostning af gode boligforhold: I kommuneplanen udarbejder vi derfor retningslinjer for kvaliteten i den tætte by. På den måde sikrer vi, at de nye boliger i den tætte by også er attraktive på lang sigt. Den tætte storby er også en konkurrencedygtig by, som skaber mulighed for kreativitet, dynamik, innovation og udveksling af ideer. Det giver iværksættere og virksomheder bedre vilkår for at skabe jobs og udvikling, som er afgørende for, at Odense kan varetage rollen som vækstmotor for Fyn, for Region Syddanmark og for hele Danmark. Vi vil udnytte de mere end 150 forskellige nationaliteter vi har i Odense til at styrke Odenses internationale profil, for vi ved, at byer, der prioriterer mangfoldighed og tolerance er mere innovative, dynamiske og oplevelsesrige, og har lettere ved at tiltrække og fastholde internationale virksomheder og specialiseret udenlandsk arbejdskraft. Vi vil også udnytte, at vi har en række særlige erhvervsmæssige styrkepositioner og potentialer på områder, som for eksempel robot- og velfærdsteknologi. Dem vil vi udvikle gennem vækstpartnerskaber og investering i vores talenter og iværksættere – i byens unge. Derfor har vi særligt fokus på de unges efterspørgsel i storbyen Odense, fordi det er med til at tiltrække og fastholde de unge talenter, der er det vigtigste parameter for økonomisk vækst. ”Vores mål om at skabe en levende, tæt by i vækst, betyder ikke, at vi vil gå på kompromis med Odenses eksisterende kvaliteter” I storbyen Odense skal naturens ro og rekreative muligheder altid være inden for rækkevidde. Vi vil gøre Odense til Danmarks grønneste storby ved at styrke de grøn-blå forbindelser mellem bymidten og det åbne land, ved at forøge vores naturareal med 60 % frem mod 2020 og ved at tænke det grønne ind i fortætningen af byen. En tæt by og en grøn by kan understøtte hinanden, for en tættere by er også en mere bæredygtig by, der mindsker vores energiforbrug, friholder de grønne arealer for byggeri, og sikrer grundlaget for den kollektive trafik, og for fodgængere og cyklister fordi afstandene bliver kortere. De stærke bydelsidentiteter og lokalsamfund, der kendetegner Odense i dag, er en af Odenses største styrker. Derfor vil vi videreudvikle Odenses velfungerende forstæder med hver deres særegne identiteter, ved at gøre lokalsamfundene mere selvbærende, og give beboerne større indflydelse på udviklingen af deres lokalområde. 4 Storbyen Odense udgøres af hele byen og alle bydele kan bidrage med noget. Det stiller særligt store krav til vores infrastruktur og mobilitet, der skal binde storbyen Odense sammen. Derfor investerer vi i at skabe en mere effektiv, sund og bæredygtig mobilitet, i form af letbanen og ved at sætte fornyet fokus på cyklister og fodgængere gennem nye handlingsplaner. Der vil fortsat være plads til bilen i storbyen Odense, men vi arbejder især for at skabe bedre vilkår for den kollektive trafik og de bløde trafikanter. I storbyen Odense er der plads til at have fart på, og rum til at have hovedet med. Det er en storby i menneskelig skala, som er til at overskue, men som samtidig giver dig lyst til at fare vild. Vi ved, at vores beslutninger kan give udfordringer, men det er udfordringer, vi er parate til at løse. For i Odense er vi ikke bange for at udfordre vanetænkningen. Vi har før sejret på trods, og i dag er der atter behov for, at vi skaber forandring gennem handling: Vi skal arbejde hårdt for at styrke troen på byens fremtid. Transformationen fra stor dansk by til dansk storby handler derfor ikke bare om den fysiske udvikling af byen, men i lige så høj grad om den mentale udvikling. Om at genvinde stoltheden, og om at styrke troen på, at det kan betale sig at investere tid og penge i Odense. Små tegn peger på, at transformationen allerede er begyndt at virke: Undersøgelser viser, at mange Odenseanere mener, at byen er inde i en positiv udvikling og er stolte af at bo i Odense. I kommunen kan vi mærke en stor energi og lyst til at bidrage til byens udvikling, og også uden for kommunen peger en stigende investorinteresse på, at flere tror på Odenses fremtid. Tror på et nyt Odense. Vi ved at transformationen kræver nye vaner. Vi skal alle omstille os til en ny virkelighed. En ny virkelighed som alle odenseanere og alle odenseanske bydele skal være en del af. For det er hele Odense, der er en del af transformationen. Og vi kan som kommune ikke løfte udviklingen alene. Vi skaber fremtidens fysiske rammer i samråd med borgere, virksomheder, organisationer, foreninger og frivillige. For det er jer, der skal fylde rammerne med liv i fremtidens Odense. Med venlig hilsen, Odense Byråd 5 LÆSEVEJLEDNING P lanstrategi 2015 indeholder Odense Byråds politiske og strategiske udmeldinger om, hvordan og i hvilke retninger, Odense Kommune skal udvikle sig over de kommende år. Planstrategien fungerer også som fælles strategisk overligger for, hvordan forvaltningerne i Odense Kommune arbejder med Odenses transformation til en moderne storby, og den opstiller derfor en række konkrete handlinger, der skal være med til at udmønte byrådets strategiske målsætninger. Planstrategi 2015 består af seks afsnit, der tilsammen beskriver byrådets strategi for storbytransformationen af Odense. Først beskrives de bærende principper for transformationen, der er de metoder vi bruger, når vi udvikler storbyen, og som indgår som grundlag i hver af de følgende fem temaafsnit. ”Ny Odense: En levende storby med stærke fællesskaber”, og ”Ny Odense: En konkurrencedygtig storby”, beskriver den mentale transformation – hvordan vi vil forme livet og hvad vi skal leve af i storbyen Odense. ”Ny Odense: En tæt storby bygget på kvalitet”, ”Ny Odense: Danmarks grønneste storby” og ”Ny Odense: En tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet”, beskriver den fysiske transformation – og skaber billederne af, hvordan vi indretter storbyen Odense. I de fem afsnit er der opstillet en række handlinger og retninger, der skal udmønte de strategiske målsætninger. Handlingerne er forskellige i deres niveauer, idet der er tale om tre forskellige slags handlinger: •Konkrete handlinger, der umiddelbart kan sættes i gang •Handlinger, hvor vi sætter retningen, men hvor der er behov for at undersøge handlingernes konkrete indhold •Tilkendegivelser, hvor vi kender retningen, men der er behov for at undersøge og formulere de konkrete handlinger Til sammen giver de seks temaafsnit et samlet billede af Odenses transformation til moderne storby. Men temaafsnittene kan også læses som selvstændige afsnit, der belyser hver deres vinkel på storbytransformationen. Planstrategien indeholder Odense Byråds beslutning om, i hvilket omfang den gældende Kommuneplan 2013-2025 vil blive revideret, og fungerer samtidig som forhøring til det forestående arbejde med revisionen af kommuneplanen. Odense Kommunes Miljøpolitik fra 2012 ”Bæredygtige sammen” udgør sammen med strategien for miljøpolitikken ”Bæredygtige sammen – sådan” vores lokale Agenda 21-strategi. Miljøpolitikken- og strategien kobler den miljømæssige, den sociale og den økonomiske dimension af bæredygtighed og opstiller konkrete mål og handlinger for, hvordan Odense Kommune sammen med byens aktører skaber bæredygtig udvikling og gør det til en del af byens vækst. Miljøpolitik- 6 ken udgør sammen med Vækstpolitikken og Sundhedspolitikken fundamentet for Planstrategi 2015, og det brede bæredygtighedsbegreb indgår derfor i alle planstrategiens fem temaafsnit. Som baggrundsmateriale til Planstrategi 2015 er der udarbejdet en forudsætningsredegørelse, der indeholder en analyse af hvilke udfordringer og muligheder, der kan påvirke Odense Kommunes udvikling, og som danner baggrunden for de tematiske afsnit i planstrategien og for den kommende Kommuneplan 2016-2028. Forudsætningsredegørelsen indeholder ligeledes oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen i 2013. 7 PLANSTRATEGIENS BÆRENDE PRINCIPPER B åde den mentale og den fysiske transformation af Odense til storby er en lang proces, der kræver et entydigt billede af, hvilke metoder der er nødvendige, for at vi når i mål. Seks bærende principper sætter retningen for, hvordan Odense Kommune vil håndtere storbytransformationen, både i forhold til den overordnede fysiske planlægning, og i det øvrige arbejde med udviklingen af Odense til storby. De bærende principper tager udgangspunkt i politikker og strategier, der er vedtaget af Odense Byråd, og som bruges i en række arbejdsområder i Odense Kommune. Formålet med at opstille principperne i Planstrategi 2015 er at skabe et fælles billede af, hvordan vi konkret udvikler Odense til storby, og dermed sikrer konsekvens og kontinuitet i vores arbejde. De bærende principper danner rammen for, hvilke valg og dermed også hvilke fravalg vi tager i transformationen. Selvom alle bærende principper skal guide hele storbytransformationen, har vi i temaafsnittene fremhævet de bærende principper, der er vigtigst på det pågældende område, for at sætte særligt fokus på disse. GRØN OMSTILLING Grøn omstilling handler grundlæggende om omstillinger, der er til gavn for miljøet, klimaet og den grønne vækst, eksempelvis i form af CO2-reduktion, forsynings- og energieffektivisering, klimatilpasning og genbrug. Der er tale om en omfattende omlægning af hele måden, vi som samfund producerer og forbruger energi på, samt udvikling af nye forbrugsmønstre, der har fokus på reparation og genbrug af produkter, og mere miljøvenlige og ressourceeffektive produkter. I den sammenhæng spiller det også en stor rolle, hvordan vi planlægger byen. I forhold til transformationen af Odense betyder grøn omstilling: At vi skal tænke byudvikling på en miljømæssig bæredygtig måde, og indrette Odense med fokus på energieffektivisering og på reduktion af forurening og CO2-udslip. Det betyder, at vi planlægger en tættere by, hvor afstandene mellem byens aktiviteter minimeres, og hvor der primært er fokus på bæredygtig mobilitet i form af gang, cyklisme og kollektiv trafik. Og at vi stiller krav til grønne løsninger i indretningen af byens rum, og til renovering af eksisterende byggerier og nybyggeri, både i kommunale og private byggerier. 8 SAMARBEJDE Strategien Ny Virkelighed – Ny Velfærd sætter rammen for et øget samarbejde mellem kommunen og civilsamfundet om at udvikle og fremtidssikre velfærden i Odense Kommune. Det økonomiske råderum bliver mindre i takt med, at færre hænder skal løfte opgaverne. Men den økonomiske virkelighed åbner også muligheder for at skabe nye og stærkere fællesskaber, og smartere løsninger ved at inddrage og samarbejde med borgere, foreninger, frivillige, organisationer, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Og særligt partnerskaber er vigtige i forhold til at skabe vækst i Odense. Mulighed for indflydelse og samarbejde resulterer i bedre projekter, større fælles ansvar og fælles ejerskab for Odenses transformation til moderne storby. Samtidig åbner der sig helt nye muligheder for et forstærket internt samarbejde i Odense Kommune – på tværs af forvaltninger og fagområder – om at skabe smartere og helhedsorienterede løsninger på de komplekse udfordringer, kommunen står over for. I forhold til transformationen af Odense betyder samarbejde: At vi i højere grad vil inddrage byens borgere i byudviklingen. Både i forbindelse med ideudviklingsfaser, i planlægningsfaser, i udførselsfaser og i driftsfaser. Vi vil gøre det nemt for borgerne at omsætte deres gode idéer til handling ved at møde dem i øjenhøjde. Vi skal tænke alle målgrupper ind i samarbejdet – også grupper, som vi måske normalt ikke hører og ser så meget til i forbindelse med storbytransformationen, eksempelvis de unge odenseanere. Samarbejdet skal bæres af ligeværdighed, gensidig respekt og mod til at prøve nye ting af. KVALITET Odense skal udvikle sig til en konkurrencedygtig storby, der er attraktiv i konkurrencen med de øvrige danske storbyer. Det betyder, at vi skal have fokus på kvalitet, når vi transformerer Odense. Både i forhold til at fastholde byens eksisterende kvaliteter samt sikre, at den nye by, der udvikles, har høj kvalitet. Vi stiller derfor høje krav til dem, som vil investere i Odense. Vi skal som kommune sikre, at byggeri, byrum, grønne arealer, kulturudbud etc. udvikles med høj kvalitet for øje. Og der skal som udgangspunkt bygges videre på Odenses egen identitet og naturlige styrkepositioner. Det skal vi, fordi vi ikke skal tilbyde det samme som de andre danske 9 * European Smart Cities, Ranking of European medium-sized cities, 2014, www.smart-cities.eu storbyer, men dét, som er det særegne odenseanske, og fordi kvalitet er bæredygtigt og dermed på sigt øger investeringsinteressen i Odense. I forhold til transformationen af Odense betyder kvalitet: At Odense Kommune vil stille høje krav og standarder for byudviklingsprojekter. Det betyder også, at vi tør vente på de projekter, som kan bidrage positivt til storbytransformationen. SMART CITY Begrebet Smart City dækker over byer, der kombinerer en række digitale muligheder og data med løsninger af konkrete fysiske og menneskelige behov. Formålet er at bruge data til at forbedre og øge ydeevnen i de løsninger, som byen stiller til rådighed for myndigheder, virksomheder, organisationer og borgere, samtidig med at omkostningerne og forbruget af ressourcer reduceres. Det gør man blandt andet ved at forsøge at løse flere problemer, når man laver byerne om. Odense Kommune blev i 2014 placeret som den 7. mest smarte by ud af 77 europæiske mellemstore byer*, iværksat af det EU-støttede projekt European Smart Cities. Det betyder, at vi har et godt fundament at bygge på, når vi udvikler den smarte storby. Mulighederne for at udvikle Odense til Smart City er mange og bliver løbende flere. Derfor skal Odense hurtigt geares til både at udnytte de kendte muligheder, men især være med til at udvikle og afprøve nye muligheder. Det kan være med til at skabe nye uddannelses- og erhvervsmæssige muligheder for Odense. Kombineret med de styrkepositioner, vi allerede har, kan det gøre Odense endnu mere konkurrencedygtig. I forhold til transformationen af Odense betyder Smart City: At vi sætter fokus på, hvordan tilgængelige og åbne data kan bruges effektivt og målrettet til at skabe nye grænsebrydende og billigere løsninger inden for trafik og mobilitet, energiforbrug, vandforbrug, renovation, dialog og inddragelse af borgere og velfærdsteknologi. Der skal stilles flere data til rådighed for borgere og investorer for ad denne vej at skabe nye forretningsområder. Det betyder også, at vi vil bruge smart teknologi til at inddrage byens borgere mere, hurtigere og bedre i storbytransformationen. 10 KRITISK MASSE Kritisk masse betyder, at en by skal have tilstrækkelig størrelse for at blive hørt og set, for at blive attraktiv i forhold til at tiltrække investeringer, borgere og kapital, og dermed for at skabe vækst og udvikling. På et mere konkret niveau betyder det, at der skal være et befolkningsgrundlag, der er stort nok til at en ønsket udvikling kan ske et givent sted. Kort og godt handler det om at koncentrere byaktiviteter der, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag til, at de vil blive brugt, og hvor potentialet for at skabe nye byaktiviteter er størst. Kritisk masse i den strategiske og fysiske planlægning kan ses på forskellige niveauer. I forhold til transformationen af Odense vil vi arbejde med kritisk masse på tre niveauer: •Det ”byregionale” niveau, hvor vi gennem konkret samarbejde i Byregion Fyn og i samarbejde med andre byregioner vil ”låne størrelse” for at gøre os stærkere. Det vil give større gennemslagskraft og synlighed i forhold til omverdenen •Byniveauet, hvor vi vil bruge byfortætning og byomdannelse til at skabe mere kritisk masse – for at koncentrere byfunktionerne og skabe en større og tættere koncentration af mennesker i de centrale bykvarterer •Bydelsniveauet, hvor vi vil koncentrere bylivet og byens funktioner, hvor der allerede er byliv – eller basis for at skabe mere af det MÅLBARE EFFEKTER Transformationen af Odense fra stor dansk by til dansk storby er en lang og ressourcekrævende proces. Ressourcerne er begrænsede, og det er vigtigt, at de indsatser, vi sætter i gang, har den ønskede effekt. Derfor effektmåler vi storbytransformationen. I forhold til transformationen af Odense betyder målbare effekter: At handlingerne i Planstrategi 2015 så vidt muligt er beskrevet på en måde og med en tidfrist, der gør det muligt at registrere hvornår handlingen er fuldført. Hertil opstilles der overordnede effektmål for den vision for storbytransformationen, der er beskrevet i det enkelte temaafsnit. 11 Det sker med udgangspunkt i Odense Kommunes eksisterende effektmålinger. Her anvendes de af byrådets og udvalgenes effektmål, som storbytransformationen har en direkte effekt på. Herudover suppleres målene af mål fra monitoreringen af storbytransformationen, der er udarbejdet af Bystrategisk Stab i samarbejde med Cowi. Der opstilles ikke målsætninger for effektmålene i Planstrategi 2015, da der er en række effektmål, der allerede er opstillet mål for i andre politikker og strategier, og derudover er der ved at blive udarbejdet målsætninger for byrådets effektmål. Der er ikke opstillet målsætninger for fagudvalgenes effektmål og for monitoreringen af storbytransformationen. 12 NY ODENSE: EN LEVENDE STORBY MED STÆRKE FÆLLESSKABER S T R AT E G I S K M Å L S Æ T N I N G : Storbyen Odense skal være en levende, mangfoldig og oplevelsesrig storby, hvor vi dyrker de enkelte bydeles kvaliteter og samtidig fokuserer på at styrke storbylivet i bymidten. Det betyder, at vi i Ny Odense skal have plads til at leve livet i flere hastigheder, og at vi understøtter både de smalle og de inkluderende fællesskaber. Disse bærende principper er særligt vigtige for skabelsen af ”en levende storby med stærke fælleskaber” Kritisk masse Kvalitet Samarbejde Målbare effekter L ivet, der leves mellem husene, er ligeså vigtigt for udviklingen af Odense, som den fysiske udvikling af byen. Storbytransformationen bliver kun en succes, hvis Odense i takt med udviklingen af den tætte by og en endnu bedre infrastruktur også bliver en mere levende, mangfoldig og oplevelsesrig storby. En storby hvor der er plads til forskelligheder og hvor vi dyrker vores nære fællesskaber og vores fællesskab som odenseanere. Vi fokuserer derfor på at skabe en sammenhængende storby, hvor alle bydele kan bidrage, og hvor vi prioriterer den sociale sammenhængskraft, når vi udvikler nye boligområder. I storbyen Odense tager vi os af hinanden og arbejder sammen om byens udvikling, fordi det er gennem vores fællesskaber, at vi fremmer borgernes sundhed og sikrer byens sociale sammenhængskraft og bæredygtige vækst. Samtidig sætter vi spot på at udvikle storbylivet i den tætte by ved at styrke byens mangfoldighed og internationalisering, og ved at skabe en by i de unges billede, med mere byliv og flere store events. Storbyen Odense er den legende by, hvor vi prioriterer byens liv, fordi det gør Odense til en interessant storby, der er værd at besøge, bo i, fortælle om og være stolt af. I dette afsnit beskriver vi, hvordan vi vil bruge transformationen af Odense til at skabe stærkere fællesskaber og social bæredygtighed, og hvordan vi vil skabe en mere levende og oplevelsesrig storby. 13 UNDERAFSNIT 1 FÆLLESSKABER I STORBYEN DEN SAMMENHÆNGENDE STORBY En af Odenses særlige styrker er de mange velfungerende forstæder med hver deres særegne identiteter, hvor det gode liv leves i institutioner, foreninger, sportsklubber og andre fællesskaber. Siden 2007 har vi arbejdet med at styrke lokalsamfundene uden for bymidten gennem forstadspuljen. Det vil vi understøtte og udvikle yderligere, for at gøre lokalsamfundene mere selvbærende, og give beboerne større indflydelse på udviklingen af deres lokalområde. Det gør vi blandt andet igennem oprettelsen af community centre (bydelshuse), som er en blanding af sundhedshuse, forsamlingshuse, kulturhuse og medborgerskabshuse. Formålet er at styrke det tværfaglige samarbejde på sundheds-, social- og kulturområdet og samspillet mellem kommune, foreninger og aktive borgere. Det første center åbner i Vollsmose i sommeren 2015, og der er planer om at etablere et community center i hver af Børn- og Ungeforvaltningens regioner. Fordi lokalområderne er forskellige, forsøger vi at understøtte forskellige fællesskaber. Vi tror på, der findes flere måder at fastholde og skabe nye fællesskaber på, og vil derfor arbejde for at styrke de enkelte bydeles særkender. En anden måde hvorpå vi styrker udviklingen af lokalområderne, er gennem vores velfærdseksperimentarier i Bolbro og Dalum, hvor netværk og samarbejde mellem frivillige, erhvervsdrivende og kommunen dyrkes for at styrke initiativ, deltagelse, stolthed, sammenhold, fællesskaber, omsorg og engagement i områderne. Her samarbejdes der med lokalområderne om udviklingen af den kommunale service og de kommunale faciliteter, ligesom der arbejdes med principper som eksempelvis borgerbudgettering, hvor lokalområdernes beboere bestemmer, hvad særligt øremærkede midler skal sættes af til. Mens forstadens lokalsamfund i dag er velfungerende, er der et særligt behov for at styrke storbyens liv og fællesskaber i den tætte by. ”Vi vil skabe en tæt bykerne med et specialiseret og mangfoldigt udbud af kultur, oplevelser, butikker og restauranter, hvor der er plads til rå og upolerede indtryk, og hvor der både er rum til inkluderende fællesskaber på tværs af befolkningsgrupper og subkulturelle fællesskaber.” Den tætte, mangfoldige by skaber ikke alene mulighed for at møde mennesker, der er forskellige fra os selv, men giver også en særlig mulighed for at finde sammen med mennesker, vi deler interesser med. Storbytransformationen skaber dermed et bedre grundlag for, at smalle subkulturer og interessefællesskaber kan overleve. Udviklingen af den tætte bys fordele og fællesskaber er en fordel for alle odenseanere, som altid skal have storbyens liv og muligheder inden for rækkevidde. 14 Vi er allerede i gang med at fortætte byen. Nedenfor kan man se hvordan befolkningstætheden er øget i Odense bymidte siden 2008: Udvikling i befolkningstæthed, Bymidte, Odense Kilde: Odense Kommune Data Pr km 2 5.800 5.575 5.350 5.125 4.900 01/2008 09/2008 05/2009 01/2010 09/2010 05/2011 01/2012 09/2012 05/2013 01/2014 09/2014 Samlet set udgøres den odenseanske storby af hele byen: Den tætte by, de nære brokvarterer og byens forstæder. Vores byområder skal løfte forskellige opgaver og komplementere hinanden. Når vi i stigende grad begynder at se på vores bydele, som nogen der kan noget forskelligt, stiller det samtidig krav til byens mobilitet og infrastruktur, som skal sikre en mere sammenhængende by og styrke vores odenseanske fællesskab. Dette beskrives nærmere i afsnittet ”Ny Odense: En tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet”. BLANDEDE BOLIGKVARTERER Set over de sidste 20-30 år bor vi stadig mere socialt opdelt i Odense. Vi bor i højere grad sammen med mennesker, der ligner os selv i forhold til uddannelsesbaggrund, tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomstniveau. Det gælder både i områder, hvor der bor mange ressourcestærke, såvel som i mere udsatte boligområder. Det er naturligt, at vi gerne vil bo sammen med folk, der ligner os selv, men udviklingen udfordrer byens sociale sammenhængskraft og den tillid, der er så afgørende for vores vækst, fordi det bliver sværere at skabe inkluderende fællesskaber, hvis vi ikke i dagligdagen møder mennesker, der er forskellige fra os selv. For beboere i de udsatte boligområder kan det betyde, at det bliver sværere at bryde med den sociale arv, at klare sig godt i sin uddannelse og at få et job. Nedenfor kan man se et kort, der viser den sociale opsplitning i Odense i forhold til indkomstniveau: 15 Særlig høj indkomst Meget høj indkomst Høj indkomst Over gennemsnittet Under gennemsnittet Lav indkomst Meget lav indkomst Særligt lav indkomst Samtidig ved vi, at jo større efterspørgsel der er på nye boliger på grund af et stigende indbyggertal, desto større er risikoen for, at der skabes boligområder, med en bestemt slags boliger for en bestemt slags mennesker. Derfor vil vi arbejde for at udvikle blandede boligområder med forskellige boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer i samarbejde med både den private boligsektor og de almene boligorganisationer. Det gælder for eksisterende boligområder, men i endnu højere grad i forhold til udviklingen af nye områder, herunder også bymidten. Samtidig vil vi placere og udvikle byrum og faciliteter, så de bliver brugt på tværs af forskellige befolkningsgrupper. Dette vil blive indarbejdet i en ny boligstrategi, som erstatter boligpolitikken fra 2003 og blandt andet skal præcisere, hvordan vi gennem vores boligudbygning skaber en attraktiv mangfoldig storby med stor social sammenhængskraft. DEN MANGFOLDIGE OG RUMMELIGE STORBY I storbyen Odense bor der mange forskellige mennesker, med forskellige forudsætninger for at tage del i byens liv. Vi vil indrette byen, så alle får mulighed for at tage del i byens fællesskaber. Såvel ældre som handicappede kan have særlige mobilitetsudfordringer eller andre særlige behov og det er ikke alle, der vil eller kan være en del af den tætte storbys liv. Det vil vi tage højde for i udformningen af byens funktioner. 16 Det kan også være en udfordring for byens internationale ansatte, internationale studerende og udlændinge, samt efterkommere efter udlændinge at blive en del af byens liv. Der bor i dag udlændinge i Odense fra mere end 150 forskellige lande, som udgør tæt på en sjettedel af byens befolkning. Tallet er stigende, blandt andet fordi flere af byens uddannelsesinstitutioner og virksomheder er særligt gode til at tiltrække internationale studerende og medarbejdere. Det er en værdifuld ressource, som vi skal iscenesætte for at skabe en mere levende og spændende by og samtidig skabe vækst. Nedenfor kan man se udviklingen i andel indvandrere og efterkommere i Odense Kommune: Udvikling i andel indvandrere og efterkommere Kilde: Odense Kommune Data 16% 15% 14% 13% 12% 01/2008 09/2008 05/2009 01/2010 09/2010 05/2011 01/2012 09/2012 05/2013 01/2014 09/2014 Byer, der prioriterer mangfoldighed og er tolerante og åbne, er samtidig mere innovative, dynamiske og oplevelsesrige. Kulturel mangfoldighed kan blandt andet bidrage til et mere varieret og interessant kultur- og restaurationsliv. Samtidig vil en stærkere international profil styrke tiltrækningen, og fastholdelsen af internationale virksomheder og talent, og gøre det nemmere at tiltrække specialiseret udenlandsk arbejdskraft, hvilket beskrives nærmere i afsnittet ”Ny Odense: En konkurrencedygtige storby”. For at de internationale ansatte og studerende og de mange herboende udlændinge bedst kan bidrage til byens liv og fællesskaber, kræver det en endnu bedre modtagelse og integration af nye odenseanere, end vi har i dag. Herunder at vi kan finde jobs til nyansattes partnere, at vi kan medvirke til at skabe et stærkere og mere integreret internationalt miljø, og lettere adgang til byens sociale og kulturelle liv, såvel som til kommunens service. En storby har også sociale udfordringer og skal finde plads til udsatte grupper. Vi vil sikre, at storbyen Odenses fokus på vækst ikke bliver på bekostning af byens sociale bæredygtighed. Derfor er socialt inkluderende fællesskaber et vigtigt element, når vi udvikler byen. Vi tager hånd om de udsatte, så de kan bidrage til byen med de ressourcer de har. Det betyder for eksempel, 17 at vi ikke gemmer misbrugere væk, men sørger for at de bliver en del af bybilledet på en god måde. Derfor har vi i samarbejde med Fyns Politi, Cityforeningen og vagtselskaberne udviklet en model, hvor alle parter inddrages i samarbejdet om at udvikle hellesteder for byens udsatte, med målet om at skabe en tryg by for alle. UNDERAFSNIT 2 DEN LEVENDE STORBY Når vi fortætter Odense, skaber vi en større kritisk masse og dermed grundlag for mere byliv. Det giver os nye muligheder for at skabe interessante byrum og multifunktionelle områder og det betyder samtidig, at der bliver flere mennesker på gaderne, at flere går og cykler, og at restauranter, caféer, butikker og kulturinstitutioner i de områder der fortættes, får et større kundeunderlag. Mere byliv skaber mere byliv, fordi det er trygt og rart at være, hvor der er andre mennesker. En fortætning af byen og optimale byrum skaber imidlertid ikke den levende og oplevelsesrige storby alene. Vi skal sikre, at rammerne bliver fyldt ud, og rammerne for den levende storby udgøres af alle Odenses bydele, som tilsammen skal tilbyde et varieret udbud af liv og oplevelser i hele byen. Det betyder ikke, at der skal være det samme byliv og de samme tilbud i hele byen. Nogle former for liv og oplevelser kan kun udfoldes i den tætte bymidte, hele Odenses og Fyns fælles mødested, hvor forudsætningerne for at skabe mere byliv er bedst, fordi det er her, der er mest byliv i forvejen. KULTUR OG EVENTS Storbyen Odense skal være kendt som en levende og dynamisk kultur- og oplevelsesby i Odense, på Fyn, i resten af Danmark og i udlandet. Odense har allerede i dag et rigt og mangfoldigt kulturliv, der bevæger og begejstrer byens borgere og besøgende, og skaber meningsfulde fællesskaber og oplevelser for både de smalle subkulturer og de brede fællesskaber. Vi har videns- og kulturformidlende institutioner, festivaler og events af forskellig slags og størrelser, og til mange forskellige målgrupper. Inden for de senere år er paletten af kulturtilbud blevet udvidet betragteligt og stadig flere er på vej: Odeon, byens nye hus for musik, teater og konferencer, skal være med til at skabe rammerne for endnu flere og bedre oplevelser for odenseanerne og byens besøgende. Og musikfestivalen Tinderbox bliver et fyrtårn i det danske festivallandskab, der skal være med til at øge kendskabet til byen nationalt og internationalt, og styrke oplevelsen af Odense som en by hvor der sker noget. I Odense Kommune arbejder vi med kultur og events på forskellige, men sammenhængende niveauer: For det første ud fra kunstneriske og kulturelle kriterier, hvor vi lægger vægt på, at byens kulturtilbud skal ville noget – de skal flytte, udfordre, bevæge og begejstre, og der skal være noget for enhver. Vi understøtter den selvgroede og skæve brugerskabte kultur, som er med til at skabe storbylivet. For det andet arbejder vi for at skabe og tiltrække store markante events og oplevelser i vores offentligt-private partnerskab, Odense & Co. Målet er at øge det nationale og internationale kendskab til Odense, forbedre byens image, og øge borgernes stolthed. Samlet set skal det skabe et attraktivt miljø at bo, arbejde og have virksomhed i, og skabe vækst gennem 18 tiltrækning og fastholdelse af borgere, virksomheder og arbejdspladser. I storbyen Odense vil vi understøtte, at odenseanerne og byens gæster får en endnu større mangfoldighed af kultur og oplevelsestilbud: Fra den smalle og nørdede kunstoplevelse og den lille selvgroede festival til de store events, der skaber bred opmærksomhed. Men vi vil også stille større krav til institutioner og arrangementers bæredygtighed. Det betyder, at vi vil have fokus på arrangørernes evne til at sikre egen og ekstern finansiering, til at samarbejde med andre aktører i partnerskaber, og til at markedsføre deres arrangementer intelligent. Samtidig vil vi gennem samarbejde gøre vores til at understøtte gode idéer og minimere myndighedsbehandlingen, når kulturiværksættere vil gennemføre nye gode projekter. I arbejdet med kultur og events vil vi udnytte den fysiske transformation af Odense ved at arbejde ud fra princippet om kritisk masse og placere større kulturinstitutioner og arrangementer strategisk, hvor kundeunderlaget er eller har potentiale for at blive størst, og hvor de kan bidrage til at skabe mest muligt byliv. Samtidig vil vi understøtte den mentale transformation ved at tiltrække store events, så odenseanerne oplever, at Odense kan og vil. DEN LEVENDE STORBY I DE UNGES BILLEDE Vi har i samarbejde med byens uddannelsesinstitutioner et særligt fokus på at skabe en levende by for byens unge og studerende. I disse år bliver der flere unge i Odense, og den gode studieby er med til at tiltrække og fastholde det talent vi skal leve af i fremtiden. Byens unge er en bylivsgenerator, som er med til at skabe et mangfoldigt og blomstrende byliv, alle odenseanerne kan få glæde af. Indsatsen med at skabe en levende by for de unge starter allerede i folkeskolen. Som kommune ønsker vi at åbne skolen mod omverdenen, for at styrke de unges faglige kompetencer, og for at målrette deres energi og motivation mod den ungdomsuddannelse og de jobmuligheder, der er de rigtige for dem. Vi vil vise Odenses unge den pallette af muligheder, som storbytransformationen og byens vækst byder på, så flere vælger at blive boende i Odense efter endt uddannelse. Det gør vi ved at skabe en tættere kobling til ungdomsuddannelser og virksomheder, blandt andet via campusmiljøer for folkeskole og ungdomsuddannelser, og ved at sætte fokus på iværksætteri og entreprenørskab, så vi dyrker de unges talenter, og overgangen til uddannelse bliver lettere for flere. Også for de unge, der går på ungdoms- eller videregående uddannelser, vil vi gøre en særlig indsats. Vi har en boliggaranti for studerende. Og i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, frivillige og forskellige private aktører, er der blevet skabt et nyt studenterhus i bymidten, samt flere større events som eksempelvis gadefestivalen Karrusel, der er særligt rettet mod byens studerende. ”Et interessant og oplevelsesrigt byliv er afgørende for studielivet og for den opfattelse de studerende får af byen, mens de bor her. Derfor arbejder vi løbende for at udvide tilbuddene til byens studerende.” Vi er dog samtidig opmærksomme på, at studiebyen ikke må blive et parallelsamfund for studerende på gennemrejse. Vi ved, at Odense især har mulighed for at fastholde og tiltrække borgere 19 med en særlig tilknytning til byen. Derfor skal vi først og fremmest sikre, at de studerende får lyst til at bo i byen, mens de studerer her, men også at de får byen ind under huden i den periode, de bor her: Vi skal sikre sammenhæng mellem studiebyens tilbud og byens øvrige tilbud. De studerende skal ikke være i tvivl om, at det er Odense, de bor i. En ny spørgeskemaundersøgelse viser, at mange studerende i Odense enten slet ikke eller stort set ikke benytter byens kulturtilbud. Derfor vil vi udvikle nye og spændende bymiljøer i den tætte by, der kan danne rammen om et attraktivt storbyliv med en mangfoldighed i oplevelser og tilbud, som retter sig mod de unge. Vi vil medvirke til at etablere flere ungdomsboliger, hvilket betyder, at Odense Kommunes støtte til nyt alment byggeri først og fremmest vil være til ungdomsboliger, så længe tilvæksten af nye studerende tilsiger det. Disse boliger skal placeres de følgende to steder: Fortrinsvis i eller nær bymidten, på havnen og i City Campus, hvor de blandes med andre boligformer, og de unge kan blive en del af og være med til at understøtte det eksisterende byliv. Sekundært vil vi prioritere ungdomsboliger nær SDU. Den præcise placering af ungdomsboliger bestemmes i kommuneplan 2016-2028. Dog skal det fortsat være muligt at give kommunal støtte til almene familieboliger, således unge og andre har adgang til gode boliger, der kan betales af almindelige indtægter. For at sikre, at Odense bliver en endnu bedre by for de unge at bo i, vil vi have et særligt fokus på at inddrage dem i transformationen af Odense til storby. I den traditionelle kommunale borgerinddragelse, er det ikke de unge, der deltager mest, men gennem en innovativ og ligeværdig inddragelse, som fokuserer på at møde de unge, hvor de unge er, kan vi drage nytte af deres gode energi og skabe en større bevidsthed om byens udvikling. Derfor vil vi lave målrettede arrangementer, styrke samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne og byens unge ildsjæle og anvende sociale medier systematisk. Samtidig vil vi årligt gentage en undersøgelse af alle studerendes holdninger til Odense og Odenses udvikling. Foruden at give gode inputs til transformationen af Odense er en stærkere inddragelse med til at sikre en større tilknytning til byen og kan på længere sigt være med til at fastholde flere unge i Odense under og efter deres uddannelsesforløb. RESTAURATIONSLIV OG DETAILHANDEL Restaurations- og detailhandelslivet former den levende by ved at skabe liv på byens gader i dag, aften- og nattetimerne. I storbyen Odense ønsker vi at tilbyde et endnu mere alsidigt udbud af restaurationer og butikker, og at sikre handels- og restaurationsmiljøer, der er en oplevelse i sig selv, og som kan tiltrække kunder fra hele Odense, og fra resten af Fyn og Danmark. Vi ved, at den fysiske detailhandel er udfordret af internethandel og nye indkøbsvaner, og det stiller nye krav til butikkerne og til de bymiljøer, de indgår i. Vi vil særligt understøtte udviklingen af restaurationsmiljøer hvor det understøtter byudviklingen og bylivet i den tætte by, herunder særligt i bymidten. På samme måde har vi særligt fokus på at sikre en bæredygtig detailhandelsudvikling i bymidten, der skal genvinde sin position som Odense og Fyns primære oplevelses- og detailhandelsmæssige centrum. I konkurrencen med nethandlen skal bymidten kunne tilbyde oplevelser, variation, kvalitet og en identitet som man ikke kan købe sig til på nettet og som ikke går igen i andre byer. Det vil vi understøtte ved at øge befolkningstætheden i den udvidede bymidte, som skaber et større kundegrundlag, ved at fastholde at nye og særligt pladskrævende udvalgsvarebutikker skal placeres i bymidten og ved at koncentrere det primære butiksliv langs med bymidtens ho20 vedstrøg, mens der skal være plads til mere specialiserede butikker i de tilstødende gader. Samtidig vil vi sikre bedre adgang til bymidten med letbanen, vi vil ved at udvide antallet af parkeringspladser og gennem handleplaner sikre endnu bedre forhold for fodgængere og cyklister. Vi vil medvirke til at skabe interessante, trygge og grønne byrum i bymidten, der giver mulighed for leg og ophold og lyst til at gå på opdagelse. Et eksempel på arbejdet med at øge bymidtens samlede attraktionsværdi er udviklingen af Thomas B. Thriges Gade-området til en tæt og grøn bydel, der genskaber fortidens labyrintiske gadestrukturer og gør bymidten mere oplevelsesrig med det nye eventyrhus House of Fairytales og Odeon, det nye hus til musik, teater og konferencer. ”I ”Sammen om Centrum” har vi siden 2013 arbejdet sammen med Cityforeningen og andre aktører fra byens forskellige interesseområder om at skabe et attraktivt, livligt og pulserende byliv. Foreløbig har det arbejde blandt andet ført til etableringen af en ny legeplads i gågaden og et projekt om at udnytte de tomme butikslokaler. I 2015 arbejdes der blandt andet med at skabe en grønnere og mere blomsterrig bymidte og at skabe stærkere områdeidentiteter inden for bymidten.” Som udgangspunkt fastholder vi Odenses detailhandelsstruktur, med det særlige fokus på at styrke bymidten. Det betyder, at vi i området omkring Rosengårdcentret, der fungerer som både bydelscenter og aflastningscenter for bymidten, vil fastholde den eksisterende butiksforsyning og samtidig understøtte adgangen til centret med letbanens linje 1. Vi åbner mulighed for, at Tarup Centeret kan udvides med 8.500 m2 butiksareal, men først når VIVA er etableret i bymidten. Vi åbner ligeledes mulighed for, at der kan etableres et lokalcenter ved Nordisk Tekstil til en 1.000 m2 dagligvarebutik. Desuden understøtter vi livet i lokalområderne ved at fastholde de øvrige eksisterende bydelscentre og lokalcentre i byens forstæder. I grafen nedenfor kan man se omsætningsfordelingen mellem de forskellige detailhandelscentre i kommunen. Aflastningscentret udgøres af området omkring Rosengårdcentret i Odense SØ. Andel af samlet omsætning 2011 (og omsætning i mio. kr.) Kilde: Detailhandelsanalyse, Odense Kommune, 2012 40% 34% 30% (3.886) 20% 20% (2.304) 16% (1.802) 10% 15% (1.684) 10% (1.165) 6% 21 0% (660) Aflastningscenter Bymidte Uden for struktur Bydelscentre Lokalcentre Særligt pladskrævende UNDERAFSNIT 3 HANDLINGER OG RETNINGER KOMMUNEPLAN 2016-2028: •Det skal fastlægges hvor der kan placeres almene ungdomsboliger. Det vil blive præciseret, at der kan placeres almene ungdomsboliger to steder. Først og fremmest skal der være særligt fokus på at tilgodese Odense bymidte, City Campus og Odense Havn, for at understøtte bylivet ud fra princippet om kritisk masse. Sekundært skal der kunne placeres studieboliger ved SDU (Opfylder effektmålene: Odense skal være en levende storby, Fastholdelsen af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige) •Detailhandelsstrukturen i Odense NV vil blive revideret (Handlingen understøtter ikke umiddelbart nogle af de opstillede effektmål) BESLUTTEDE HANDLINGER OG RETNINGER: •Der er udviklet en samarbejdsstrategi mellem de almene boligorganisationer, Odense Kommune og Fyns Politi, der beskriver hvordan de tre parter samarbejder om at skabe attraktive og trygge almene boligområder og boligtilbud, som understøtter udviklingen af Odense til dansk storby. I 2015 udarbejdes der en handlingsplan for samarbejdsstrategien, med henblik på at udmønte strategiens mål i konkrete handlinger (Bystrategisk Stab, BMF i samarbejde med de øvrige forvaltninger). (Opfylder effektmålene: Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber, Mere blandet beboersammensætning i nye boligområder) •Der udarbejdes i 2015 et opdateret administrationsgrundlag, som skaber bredere anvendelsesmuligheder for stueetagebutikker i bymidten, for herved at styrke udlejningspotentialet og skabe grobund for en mere oplevelsesrig bymidte (Byudvikling, BKF) (Opfylder effektmålet: Styrkelse af detailhandlen i bymidten) •Der udarbejdes en langsigtet udviklingsplan for børne- og ungeområdet, der skal skabe en tættere kobling mellem folkeskolerne og deres lokalområde. Skolen skal være naturligt omdrejningspunkt for lokalsamfundet, og mulighederne for at koble foreningsliv, virksomheder og frivillige tættere op på skolen liv og faciliteter skal styrkes. Ligesom vi arbejder med ”den åbne skole” vil vi også åbne dagtilbud og fritidstilbud m.m. mod omverdenen (BUF) (Opfylder effektmålene: Fastholdelsen af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige) •Igennem vores eventstrategi vil vi virkeliggøre, at Odense bliver kendt som en dynamisk og attraktiv by, der tiltrækker og udvikler nationale og internationale sports-, kultur- og vidensevents, fordi det fastholder og tiltrækker virksomheder, studerende og arbejdskraft. Eventmidlerne fra vækstpolitikken prioriteres ud fra eventstrategien (Odense & Co, BMF) (Opfylder effektmålene: Odense er den legende by for alle, Øget bystolthed, Øget synlighed i omverdenen, Odense skal være en levende storby, Fastholdelsen af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige) 22 •Vi samarbejder med byens frivillige, aktive borgere og foreningsliv på at styrke Odenses mange forskellige fællesskaber. Det gør vi med udgangspunkt i den tværgående Civilsamfundsstrategi ”Fælles om Odense”. Vores rolle er at hjælpe lokalt, men vi trækker os tilbage og lader lokale kræfter styre, når der ikke er brug for os længere. Civilsamfundets indgang til Odense Kommune er Center for Civilsamfund (På tværs af forvaltninger) (Opfylder effektmålet: Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber) FORSLAG TIL NYE HANDLINGER OG RETNINGER: •Når vi placerer eller giver tilladelse til større kulturinstitutioner og events i byen, vil vi, med udgangspunkt i det bærende princip om kritisk masse, have et særligt fokus på at understøtte udviklingen af byliv. Det betyder at vi vil have fokus på at placere kulturinstitutioner der, hvor der i dag er byliv og kundeunderlag i forvejen, eller hvor der er stort potentiale for byliv og kundeunderlag i fremtiden. Derved understøtter vi storbytransformationen ved at medvirke til udviklingen af en mere levende by. Når vi bor tættere, skabes der grundlag for mere byliv, og det skal vi udnytte og understøtte gennem vores arbejde med kultur og events (Kunst og Kultur, BKF og Odense & Co, BMF) (Opfylder effektmålene: Odense skal være en levende storby, Fastholdelsen af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige) •Vi vil i 2015 revidere Odense Kommunes kulturpolitik med udgangspunkt i at understøtte og drage nytte af transformationen fra stor dansk by til dansk storby. Det betyder, at nogle kulturoplevelser kun kan ligge i bymidten, hvor der er den nødvendige kritiske masse og arrangementerne kan medvirke til at understøtte storbytransformationen. Andre og mindre kulturarrangementer kan foregå i byens lokalområder og have lokal forankring for at sikre udbredelse og benyttelse af kulturlivet for alle. Formålet er at prioritere relevante mål og indsatser for den samlede storby Odense (Kunst og Kultur, BKF) (Opfylder effektmålene: Odense skal være en levende storby, Fastholdelsen af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige) •Vi vil inden udarbejdelsen af næste planstrategi revidere den gældende bosætningsstrategi fra 2009 med det formål, at sikre den bedst mulige sammenhæng mellem vores arbejde for tiltrækning af borgere, og arbejdet med at transformere Odense til en storby (BMF) (Opfylder effektmålet: Odense er den legende by for alle) •For at understøtte lokalområdernes bydelsidentiteter i både fysisk og mental forstand, og for at medvirke til at skabe stærkere og mere selvbærende lokalsamfund, skal der i forbindelse med forberedelsen af den kommende planstrategi udarbejdes et bydelsrolleprojekt i samarbejde mellem alle forvaltninger og med inddragelse af borgerne. Målet er at kortlægge bydelenes særlige identiteter, samt indbyrdes rollefordeling og udviklingsperspektiver. Herunder skal der også udvikles en stærkere analysekapabilitet, som gør det muligt at sikre en stærkere kobling mellem den fysiske planlægning på den ene side, og budgetlægningen og udviklingen af servicestrukturen på den anden. Derfor er der også en tæt kobling til den handling, der er beskrevet i afsnittet ”Ny Odense: En tæt og sammenhængende storby” (Bystrategisk Stab, BMF i samarbejde med Byudvikling, BKF og med de øvrige forvaltninger) (Opfylder effektmålet: Øget bystolthed) 23 NY ODENSE: EN KONKURRENCEDYGTIG STORBY S T R AT E G I S K M Å L S Æ T N I N G : I storbyen Odense tager vi ansvar som særlig vækstmotor for Region Syddanmark og Byregion Fyn. Det betyder, at vi vil tiltrække flere virksomheder, arbejdspladser, investeringer og talenter ved at udvikle vores styrkepositioner- og potentialer og ved at styrke vores internationale profil. Vi sætter politiske og forpligtende mål for at udvikle en konkurrencedygtig byregion med storbyen Odense som omdrejningspunkt gennem samarbejder og partnerskaber. Ansvaret som vækstmotor betyder også, at væksten skal ske på både et økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt grundlag. Disse bærende principper er særligt vigtige for skabelsen af en konkurrencedygtig storby Grøn omstilling U Samarbejde Kritisk masse Målbare effekter rbanisering er en global tendens, der nu for alvor er ved at slå igennem i Danmark, hvor Odense sammen med København, Aarhus og Aalborg oplever størst befolkningstilvækst. Og udviklingen i Danmark er nu meget markant. Hvert år i perioden fra 2011-2015 har de fire storbyer i gennemsnit opsuget cirka 80 % af befolkningstilvæksten i Danmark. Samtidig skabes 30 % af den samlede danske bruttoværditilvækst i de samme fire byer – en andel der er stigende. 24 Nedenfor ses den procentvise udvikling i befolkningstallet i de fire store kommuner og i hele landet: %-udvikling i indbyggertal, 1. jan. 2011 - 1. jan. 2015 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik 8% 6% 4% 2% 0% Hele landet København inkl. Frederiksberg Odense Aarhus Aalborg Det betyder, at Odense sammen med de andre storbyer har et stigende ansvar for at drive den nationale vækst, og at Odense får et større ansvar som vækstmotor på Fyn, fordi vi funktionelt er tæt forbundet med de øvrige fynske kommuner. Og som den eneste storby i Region Syddanmark spiller Odense en helt særlig rolle for væksten og udviklingen i regionen. Den stærke urbanisering og centralisering af væksten skaber samtidig en skarp konkurrence mellem byerne i forhold til at tiltrække og fastholde virksomheder, arbejdspladser, talenter og investeringer. Selvom Odense oplever vækst på nogle parametre, er den samlet set ikke nær så høj som i København og Aarhus. Odense taber især terræn til de andre storbyer på den private jobskabelse og udviklingen i videnstunge brancher, og vi er også udfordret på indkomst- og uddannelsesniveau og ledighed. Samtidig har der dog være en positiv produktivitetsudvikling i Odense over de senere år, som kan ses i grafen på næste side: 25 Produktivitet 2008-2012 Kilde: Danmarks Statistik (NB: Produktivitet er defineret som BNP pr. præsteret time, 2005-priser, kædede værdier) 460 420 380 340 300 2008 København 2009 Aarhus 2010 Odense 2011 Hele landet 2012 Aalborg inkl. Frederiksberg Derfor er det afgørende, at vi gør Odense langt mere konkurrencedygtig i forhold til at tiltrække vækst. Det gør vi ved at tage udgangspunkt i de særlige erhvervsmæssige styrkepositioner- og potentialer Odense har, og i det talent, der skal til at udvikle dem. Vi gør det også ved at skabe attraktive udviklingsvilkår for byens virksomheder, uddannelses- og vidensinstitutioner og arbejdskraft. Vi kan ikke løfte opgaven med at gøre Odense til en konkurrencedygtig storby alene. Derfor indgår vi i en række forpligtende samarbejder og partnerskaber med offentlige og private aktører om at fremme væksten i Odense. En økonomisk vækst og udvikling, der skal ske på et miljømæssigt og socialt bæredygtigt grundlag. UNDERAFSNIT 1 BYREGIONALE SAMARBEJDER GØR ODENSE STÆRKERE OG MERE SYNLIG Strategisk samarbejde med andre byer og byregioner er et vigtigt redskab til at styrke Odenses konkurrenceevne og skabe bedre rammebetingelser for vores udvikling, fordi det kan gøre os stærkere og give os større synlighed og handlekraft. Vi indgår allerede i en række samarbejder på nationalt, regionalt og lokalt niveau, men vil løbende afsøge nye muligheder, som eksempelvis at indgå et tættere samarbejde med Greater Copenhagen-regionen og koble os op på den vækst, der er i hovedstadsområdet. 26 Odense Kommune samarbejder med de øvrige byer i 6-by samarbejdet for at øge det landspolitiske fokus på de store danske byregioners betydning for den dansk vækst og konkurrenceevne. Konkret vil vi lægge yderligere pres på den danske regering i forhold til at udarbejde en national strategi for byregioner, der anerkender byregionernes betydning for den danske økonomi, og indeholder konkrete initiativer til hvordan regeringen vil understøtte udviklingen af de store danske byregioner, og sikre udvikling i byregionerne gennem understøttelse af deres særlige styrker. Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum er ligeledes vigtige samarbejdspartnere i forhold udviklingen af Odenses særlige erhvervsmæssige styrker og potentialer med særligt fokus på sundheds- og velfærdsinnovation og oplevelseserhverv. Vi vil derfor arbejde for, at Odenses rolle som vækstmotor får en særlig plads – og understøttes gennem konkrete handlinger – i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi. Odense indgår i en funktionel byregion med de øvrige fynske kommuner. En byregion, hvor vi lever og arbejder på kryds og tværs af Fyn. Samtidig har vi som fynboer meget tilfælles med hinanden som eksempelvis kultur, sprog, historie – og ikke mindst vores udfordringer med at skabe vækst og velstand. Det er udfordringer, der løftes bedst i et samarbejde mellem kommunerne. Et af de samarbejder, er Udvikling Fyn, der er et stærkt og nødvendigt erhvervsstrategisk fundament for samarbejdet på Fyn om at skabe vækst og arbejdspladser inden for de seks forretningsområder, der udgør særlige styrkepositioner- eller potentialer for Odense og Fyn: Food og Foodtech, Maritime erhverv, Oplevelsesøkonomi, Bygge og anlæg, Cleantech og IT, Robot og Automation. Forretningsområder, der hænger godt sammen med Odense Kommunes vækstpolitik, og som kan genfindes i Syddansk Vækstforums tre fokusområder: Sundheds- og velfærdsinnovation, bæredygtig energi og oplevelseserhverv. Vores rolle som fynsk vækstmotor forpligter. Det er i særlig grad Odense, der skal satse mere, investere mere, trække et tungere læs – og lægge mere arbejde i at skabe udviklingen end de øvrige kommuner i den fynske byregion. For at det kan lykkes, kræver det en omgivende stærk og velfungerende byregion, som understøtter Odenses rolle som storby, og som tilbyder nogle af de bosætnings- og oplevelsesmuligheder, vi ikke har i storbyen Odense. Derfor tillægger vi også vores samarbejde i Byregion Fyn stor værdi, og ser Strategi Fyn 2014-2017 som et solidt politisk fundament for det byregionale samarbejde. UNDERAFSNIT 2 PARTNERSKABER OG STYRKEPOSITIONER SÆTTER SKUB I ODENSES VÆKST VÆKST SAMMEN Odense har tabt mange private arbejdspladser i forbindelse med krisen. Men hvor de andre storbyer har genvundet de tabte arbejdspladser, går det langsommere i Odense. Der er derfor behov for særlige indsatser, der kan være med til at øge jobskabelsen og dermed gøre det lettere og mere attraktivt at fastholde og tiltrække borgere til storbyen Odense. Nedenfor kan man se udviklingen i antal arbejdspladser i de fire store byer og hele landet: 27 Udvikling i antal arbejdspladser 2010 - 2013, sammenligning af kommuner Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Aalborg 0,70% Aarhus 2,00% Odense -1,60% København 2,00% inkl. Frederiksberg Hele landet -2,0% -1,50% -1,5% -1,0% -0,5% 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% Vækstpolitikken ”Vækst sammen” sætter den overordnede ramme for, hvordan vi sikrer vækst og udvikling: Vi skal skabe højere produktivitet i vores virksomheder, så de forbedrer deres konkurrenceevne, får større indtjening og skaber øget beskæftigelse. Vi skal skabe flere private arbejdspladser, samtidig med at vi sikrer, at de industriarbejdspladser, vi har tabt, bliver erstattet af nye videnjobs eller højproduktive produktionsjobs. Odenses borgere skal have en højere indkomst. Det skal de blandt andet fordi det kan omsættes til mere vækst og øget velfærd. Endelig skal vi skabe mere positiv opmærksomhed og synlighed omkring Odense, fordi det også er et væsentligt parameter for at skabe vækst. 28 I grafen nedenfor, der viser udviklingen i gennemsnitsindkomsten i de fire store byer og i hele landet, kan man se hvorfor der er behov for at øge gennemsnitsindkomsten i Odense: Udvikling i gennemsnitsindkomst pr. person Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik 300.000 270.000 240.000 210.000 180.000 2000 Aalborg 2001 Aarhus 2002 2003 2004 2005 Odense 2006 2007 2008 København 2009 2010 2011 2012 Hele landet Vi har i Odense Byråd afsat 100 mio. kr. årligt fra 2014- 2017 til at udmønte vækstpolitikken. Målet er, at vi frem mod 2020 skal skabe 10.000 nye private arbejdspladser, øge produktiviteten og realindkomsten med 2 %, samt skabe øget bystolthed og positiv synlighed i omverdenen. Etableringen af vækstpartnerskabet Odense & Co med Odenses erhvervsliv, arbejdsmarkedets parter og videns- og uddannelsesinstitutionerne er et helt centralt omdrejningspunkt for at omsætte vækstpolitikkens fem spor; ”Samarbejde”, ”Viden”, ”Oplevelser”, ”Byudvikling” og ”Tiltrækning” til konkret vækst. Vækstpartnerskabets rolle er at rådgive, vejlede og anbefale Odense Byråd i anvendelsen af kommunens vækstmidler. UDNYTTELSE AF DE ODENSEANSKE STYRKEPOSITIONER OG POTENTIALER ØGER ODENSES KONKURRENCEDYGTIGHED For at øge Odenses konkurrencedygtighed, tager vi udgangspunkt i at udvikle det, som vi allerede er særligt gode til, eller som vi har potentialerne til at blive gode til. Flere af de styrkepositioner og potentialer, som er forretningsområder i Syddansk Vækstforum - Sundheds- og velfærdsinnovation, Energi og Oplevelseserhverv - og Udvikling Fyn - Food og Foodtech, Maritime erhverv, Oplevelsesøkonomi, Bygge og anlæg, Cleantech og IT, Robot og Automation - er koncentreret i og omkring Odense. Et eksempel er et af vores helt centrale styrkepotentialer: Klyngen af robot-, sundheds- og velfærdsteknologiske virksomheder, der er kon29 centreret omkring Cortex Park. Det potentiale understøtter Odense Kommune blandt andet med Center for Velfærdsteknologi, som er en fælles indgang til kommunen for velfærdsteknologiske virksomheder, der ønsker at samarbejde med os, ligesom vi har etableret samarbejdet CoLab Odense med Syddansk Sundhedsinnovation, OUH og andre parter om en koordineret indgang for virksomheder til hele sundhedssektoren. Vi skal udnytte, at Odense har en stærk og videntung offentlig sektor, bl.a. med kommunen, SDU og OUH, kombineret med den ekspertise inden for sundheds- og velfærdsteknologi, der er lokaliseret i Odense, herunder MedCom, Welfare Tech, Center for Robotteknologi og Health Care Denmark. Det kan være med til at styrke den odenseanske og fynske private sektor, hvis det offentlige stiller viden og ekspertise til rådighed, og hvis den offentlige sektor stilles til rådighed som professionel testfacilitet. Dermed har Odense et meget stærkt institutionelt set-up, som skal bruges til både at tiltrække flere institutioner, og ikke mindst virksomheder og talenter. Samtidig skal vi naturligvis udnytte den store bygge- og anlægsaktivitet, som investeringerne i Odenses fysiske udvikling udløser over de næste år, til at skabe nye lokale jobs i bygge- og anlægsbranchen og udvikle den til en styrkeposition. Det betyder, at branchen skal opgraderes, så den er klar til at få del i de kommende bygge- og anlægsaktiviteter. Den eksisterende arbejdsstyrke skal opkvalificeres og flere unge og ledige skal uddannes inden for branchen. Bygge- og anlægsaktiviteterne skal også bruges til innovation, udvikling og afprøvning af nye teknologiske og bæredygtige bygge- og anlægsløsninger, der kan være med til at gøre den lokale bygge- og anlægsbranche stærk og efterspurgt. Odense er allerede en oplevelses- og konferenceby med stærke brands som H. C. Andersen og Carl Nielsen samt større festivaler, konferenceaktiviteter og kulturarrangementer, der tiltrækker mange besøgende og turister. Men vi skal udnytte vores potentialer for både kultur- og erhvervsturisme meget mere, end vi gør i dag. Det skal vi gøre ved at udnytte vores centrale beliggenhed og vores brands endnu mere til at skabe øget national og international synlighed omkring Odense gennem markante events, fordi det giver Odense en stærkere profil udad til og fordi det både kan tiltrække flere turister og tiltrække og fastholde virksomheder og borgere. Når man kommer til Odense, skal det være tydeligt, hvad vi er særligt gode til. Derfor vil vi arbejde på at gøre vores styrkepositioner- og potentialer inden for eksempelvis robot- og velfærdsteknologi synlige i byen, ved at bruge byrummene som levende testlaboratorium. Det kan f.eks. være ved at bruge teknologierne i byrummet til at understøtte borgernes mobilitet, som interaktive tilbud og oplevelser til turister eller som eksperimentarium for afprøvning af nye teknologier. GODE RAMMEBETINGELSER SKAL TILTRÆKKE FLERE VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER Vi gør allerede meget som kommune for at tiltrække flere virksomheder og arbejdspladser. Dækningsafgifterne sænkes løbende, byggesagsgebyret for både virksomheder og private er fjernet, og Erhvervskontakten er oprettet for at hjælpe virksomhederne hurtigt og målrettet igennem et forløb, hvad enten det drejer sig om at flytte til Odense, finde en ny byggegrund, rekruttere nye medarbejdere eller om at udvikle en ny forretningsidé. 30 Samtidig vil vi også understøtte udviklingen af Odenses særlige styrkepositioner- og potentialer ved at sikre, at de optimale fysiske rammebetingelser for virksomhederne er til stede – eksempelvis i form af de rigtige placerings- og anvendelsesmuligheder, at der er mulighed for klyngedannelser, og at der er gode fysiske og digitale infrastrukturforbindelser. UNDERAFSNIT 3 TALENTERNE ER ODENSES FREMTID ODENSE SKAL VÆRE DANMARKS BEDSTE STUDIEBY Med en befolkning, hvor næsten halvdelen er under 35 år og med ca. 40.000 studerende – hvoraf de ca. 25.000 er på videregående uddannelser – er Odense en ung studieby. Det er et af Odenses største og vigtigste udviklingspotentialer. Som beskrevet i temaafsnittet ”Ny Odense: En levende storby med stærke fællesskaber”, sætter de unge ikke kun deres aftryk på byen ved at skabe liv og stemning gennem deres tilstedeværelse og sociale engagement. De er fremtidens odenseanere, som skal være med til at skærpe vores konkurrencedygtighed. Derfor arbejder vi hele tiden for, at gøre Odense til en endnu mere attraktiv studieby. Det skal inspirere de unge odenseanere til i højere grad at uddanne sig, end de gør i dag. Og det skal få både dem og det store antal af studerende, der hvert år flytter til Odense, til at blive i byen efter endt uddannelse og bidrage med deres viden og talent til at skabe vækst og udvikling. I grafen nedenfor, der viser befolkningsudviklingen fordelt på aldersgrupper, kan man se den store stigning i antallet af unge i byen: Befolkningsudvikling, Odense 2008-2014 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Antal personer 60.000 46.250 32.500 18.750 5.000 Q1/2008 0-6 år 31 7-16 år Q1/2009 17-24 år Q1/2010 Q1/2011 25-39 år Q1/2012 40-64 år Q1/2013 65-79 år Q1/2014 80+ år Vi skal sikre, at der skabes flere studierelevante jobs i Odense til de studerende, så de på denne måde kan få en tidlig tilknytning til både erhvervsliv og til Odense. Studiejobs kan også være med til at stimulere erhvervslivet, ved at der skabes en tættere kobling mellem den nye viden fra uddannelsesinstitutionerne og den praktiske udførsel i virksomhederne. Det er vores ambition, at flere studerende fra de videregående uddannelser skal ansættes i studiejob og praktikstillinger i Odense Kommune. Der er forskellige initiativer i gang for at skabe flere studiejobs i Odense og på Fyn, blandt andet det syddanske initiativ ”Stars” – Studiejob Til Alle i Region Syddanmark, og SDU Erhverv, som Odense Kommune har indgået samarbejde med. I det strategiske samarbejde Uddannelseskontaktforum, samarbejder vi med Erhvervsakademiet Lillebælt, University College Lillebælt og Syddansk Universitet om at koordinere det overordnede og strategiske arbejde med at gøre Odense til Danmarks bedste studieby. Konkret samarbejder vi om en fælles markedsføring af Studiebyen Odense, fælles arrangementer og Odense som talenternes by, med fokus på blandt andet entreprenørskab og innovation. Samtidig arbejdes der med en aktivering af studiebyen i byens urbane rum for at synliggøre Odense som en attraktiv storby for de studerende. TALENTERNE UDVIKLER VÆKSTPOTENTIALERNE Talentudvikling og iværksætteri spiller en væsentlig rolle i udviklingen af erhvervslivet og jobmarkedet, og i opbygningen af Odenses styrkepositioner- og potentialer, fordi det kan være med til at øge produktiviteten og øge antallet af især højvækstvirksomheder- og arbejdspladser. Det sætter vi fokus på i Talent- og Iværksætterstrategi 2015-2020, der er forankret i vækstpartnerskabet Odense og Co. Vi vil motivere flere odenseanere til at dyrke deres iværksætterpotentiale og gå iværksættervejen. Det er en bred indsats, der både omfatter de kommende generationer af iværksættere, hele vejen fra grundskoleniveau til universitetsniveau, men også lønmodtagere og ledige, som har potentialet til at etablere en virksomhed. Vi vil sikre, at både eksisterende og kommende iværksættere altid kan finde den nødvendige inspiration og kompetenceudvikling, så man kan komme fra den lille gode ide til et konkret forretningskoncept og videre til udvikling og vækst i den unge virksomhed. Det indebærer etablering og synliggørelse af særlige kraftcentre, hvor iværksætterne får mulighed for en kickstart i fællesskaber med et innovations- og forretningsorienteret fokus. Vækstiværksættere er et særligt fokusområde, fordi de er vækstorienterede og har et stort markedspotentiale. De kan være med til at udvikle vores erhvervsmæssige styrkepositioner- og potentialer, særligt inden for robot- og velfærdsteknologi. Derfor skal der skabes attraktive rammer for talenter inden for disse områder, så der kan skabes og tiltrækkes vækstiværksættere og udvikles egentlige klynger. Det kræver dels etablering af særlige talentprogrammer for de odenseanske studerende, der sætter fokus på, hvordan deres særlige viden kan skabe værdi for samfundet, dels en særlig indsats for tiltrækning af internationalt talent til Odense og målrettede tilbud til iværksættere med særligt stort vækstpotentiale. 32 VI INVESTERER I FREMTIDENS GENERATIONER Kvalitet i velfærdstilbuddene til børn og unge er noget af det, der kan tiltrække og fastholde familier i Odense, ligesom det kan være med til at udvikle fremtidens talenter allerede fra barndommen. Mange af Odenses unge drager til andre byer for at uddanne sig og stifte familie, og vi modtager som studieby mange unge udefra, der bor i byen i en periode og beriger dens liv, men flytter fra Odense efter endt uddannelse. Odense har potentiale til at fastholde flere af vores egne unge i uddannelse, i job og som bosiddende i byen, ligesom også flere af de studerende, der kommer udefra kan gøres så begejstrede for at være i Odense, at de slår sig ned og stifter familie i byen. Det starter allerede i børnehøjde med den høje kvalitet i dagpleje, daginstitutioner og skoler, vi vil have, at alle møder. Det at spotte talent hos børn og unge er en del af det, der sikrer kvalitet og effekt. Det drejer sig både om det store, ekstraordinære talent – og om, at alle børn og unge får mulighed for at blive set og blive ”den bedste udgave” af sig selv, ikke mindst børn i udsatte positioner. Udviklingen af velfærden på børne- og ungeområdet tager afsæt i Ny virkelighed – Ny velfærd, og et centralt element i tilgangen er, at forældre, børn, familier, netværk, foreningsliv, lokalsamfund og virksomheder skal drages ind i et tættere samarbejde om at skabe hverdagens velfærd. Det er en tilgang, der appellerer til en stor del af nutidens forældre. Derfor arbejder vi med en langsigtet udviklingsplan for området, der skal skabe sammenhæng i fremtidens velfærdsløsninger inden for læring, fysiske rammer, befolkningsudvikling, økonomi og byens transformation. Og derfor har Byrådet bl.a. også besluttet at udarbejde en langsigtet moderniserings- og renoveringsplan for dagtilbud og skoler, der skal lægge fundamentet til fremtidssikrede og inspirerende fysiske rammer, der fremmer læring, trivsel og sundhed. UNDERAFSNIT 4 ODENSES INTERNATIONALE PROFIL SKAL STYRKES Tiltrækning af internationalt talent til Odense er en særlig vigtig del af Talent- og Iværksætterstrategien, fordi udenlandske medarbejdere styrker de odenseanske virksomheders konkurrenceevne og værdiskabelse på et globalt marked, og fordi den globale konkurrence stiller store krav til, at moderne virksomheder har internationalt udsyn og er omstillingsparate overfor skiftende markeder. ”Vi vil styrke Odenses internationale profil, så vi kan hjælpe virksomhederne med at tiltrække specialiseret udenlandsk arbejdskraft. Det handler som udgangspunkt om, at Odense skal være en mere åben, tolerant og mangfoldig storby, som tager sig godt af alle sine besøgende og borgere, er rar og tryg at bo i, og er let at blive integreret i.” Men der skal også helt konkrete handlinger til, der retter sig direkte mod de enkelte internationale virksomheder og talenter, som vi gerne vil tiltrække – og fastholde. Vi har derfor etableret et nyt initiativ for modtagelse og fastholdelse af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft i Odense. Initiativet har til formål at gøre det lettere for byens virksomheder at tiltrække, modtage og 33 fastholde international arbejdskraft og derigennem understøtte Odenses internationalisering og vækst. Initiativet har to spor: ”Newcomer Service”, der giver tilflytterne en håndholdt modtagelse og hjælp til blandt andet boligsøgning, valg af dagtilbud/skole, fagforening, pension og forsikringer m.m., og ”International Community”, der tilbyder blandt andet velkomstmøder, arrangementer om livet i Danmark, tilflytternetværk og lignende. Eksempler på lokale indsatser for tiltrækning og fastholdelse af international arbejdskraft Syddansk Universitet International Staff Office på SDU hjælper universitetets udenlandske ansatte med at komme godt i gang med jobbet og livet i Danmark. Her kan medarbejderne få hjælp til de praktiske, juridiske, sociale og kulturelle aspekter af dét at flytte til Danmark. Derudover hjælper universitetets Boligformidling de udenlandske medarbejdere med at finde bolig. Gennem SDU International Club tilbyder universitetet en række kulturelle og sociale aktiviteter, hvor de udenlandske medarbejdere kan mødes med hinanden, og med hinandens familier, på tværs af nationalitet. SDU ansætter cirka 200 nye udenlandske medarbejdere om året. Odense Universitetshospital OUH hjælper udenlandske expats ansatte med at komme godt i gang med integrere sig i Danmark, både med job og socialt liv. Medarbejderne kan få hjælp til det praktiske, juridiske, sociale og kulturelle aspekter i at flytte til Danmark. HR afdelingen på OUH hjælper med bolig formidling. En anden indsats er, når flygtninge/indvandrere kommer til Danmark og/eller eksempelvis skal familiesammenføres. Så skal de have godkendelse af deres eksamenspapirer af sundhedsstyrelsen. I flere tilfælde gives der i første omgang kun begrænset autorisation. I den givne periode skal vedkommende således arbejde på en afdeling for at blive vurderet, og dette kunne være i praktik såvel som løntilskud. Vi har en mangfoldighedsstrategi, der skal understøtte udviklingen af en mere mangfoldig by og sikre, at vi udnytter de ressourcer, der er i de mange herboende udlændinge. Det betyder blandt andet, at vi skal styrke beskæftigelsen blandt de, der allerede bor her, og arbejde for at sikre, at nydanske iværksætteres overlevelsesrate stiger. Vi vil dertil undersøge, hvor vidt vi kan styrke internationaliseringen igennem vores mange kommunikationskanaler i kommunen ved eksempelvis at udvide formidlingen på engelsk og andre sprog. UNDERAFSNIT 5 VÆKST MED OMTANKE Selvom vi har et stærkt fokus på at skabe økonomisk vækst og udvikling, er vores opgave samtidig at sikre, at væksten former den storby, vi gerne vil have. Derfor skal vi også bygge storbyen på ordentlige vilkår – både i forhold til den miljømæssige og den sociale bæredygtighed. Det gør vi blandt andet ved at efterspørge flere grønne og bæredygtige produkter gennem vores udbudspolitik og ved at stille krav om sociale klausuler og arbejdsklausuler i alle tjenesteydelses- og bygge- og anlægskontrakter, samt kædeansvar over for virksomheder, der anvender underentreprenører og leverandører i kommunens udbud af opgaver til private leverandører. På samme måde arbejder vi også for at styrke de odenseanske firmaers samfundsansvar, eller såkaldte Corporate Social Responsibility (CSR). Et af eksemplerne på dette er Odenses rolle som Fair Trade By, som byens virksomheder og institutioner kan blive partnere i ved at anvende Fair Trade-produkter. 34 Vi gør en særlig indsats i samarbejde med byens virksomheder for at skabe beskæftigelse til nogle af de borgere, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi det er et fælles ansvar, at vi får skabt en inkluderende og mangfoldig storby. Det gør vi blandt andet gennem projektet ”Byg til Vækst”, der forbereder arbejdskraften til de store byggeprojekter i byen, og ved at sænke dækningsafgiften med et fast beløb for hver private fleks- og løntilskudsjob, der skabes i de odenseanske virksomheder. Samtidig har vi fokus på, at tilknytning til arbejdsmarkedet generelt har en positiv konsekvens for sundhedstilstanden. Vi ser grøn omstilling og bæredygtighed som en mulighed for at skabe nye arbejdspladser i Odense. I de kommende år skal vi udvikle mange nye bæredygtige og grønne løsninger, når vi omdanner og fortætter vores by. Vi skal være innovative og udnytte, at vi kan bruge vores byudviklingsprojekter som laboratorium for bæredygtige løsninger, og derved tiltrække virksomheder og fremme iværksætteri, især inden for virksomheder, der beskæftiger sig med grønne erhvervsområder som affaldshåndtering, regn- og spildevandshåndtering, støjbekæmpelse, clean-tech, energiområdet og lignende. Vi vil understøtte, at byens virksomheder i højere grad får en miljømæssig stærk profil. Det vil sige, at de har stort fokus på deres miljøpåvirkning, gør mere end lovgivningen kræver og kan opnå certificeringer efter ISO14000 eller EMAS. UNDERAFSNIT 6 HANDLINGER OG RETNINGER BESLUTTEDE HANDLINGER OG RETNINGER: •Vi arbejder i regi af 6-bysamarbejdet for at få skærpet det landspolitiske fokus på de store byregioners betydning for den danske vækst. Konkret arbejder vi for, at regeringen udarbejder en national strategi for de fire store danske byregioner, der indeholder konkrete statslige tiltag til understøttelse af byregionerne (Bystrategisk Stab, BMF) (Opfylder effektmålene: Flere kommer i uddannelse og job, Der skabes flere arbejdspladser, Borgernes indkomst skal stige) •Vi samarbejder med kommunerne i Byregion Fyn om inden udgangen af 2017 at udmønte mål og handlinger i Strategi Fyn 2014-2017 (BMF, BKF) (Opfylder effektmålene: Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer, Den kollektive trafik skal styrkes, Odense skal have et effektivt transportsystem, Flere kommer i uddannelse og job, Der skabes flere arbejdspladser, Borgernes indkomst skal stige, Fastholdelsen af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige, Bæredygtig byudvikling, Odense er den legende by for alle, Øget positiv synlighed i omverdenen, Øget bystolthed) •Vi har etableret Vækstpartnerskabet Odense & Co, der arbejder med udmøntning af målene i vækstpolitikken ”Vækst sammen”. Konkret arbejdes der med bl.a. Talent- og Iværksætterstrategi, Eventstrategi, Turismestrategi og Center for Byggeri & Innovationer (Odense og Co, BMF) (Opfylder effektmålene: Flere kommer i uddannelse og job, Der skabes flere arbejdspladser, Borgernes indkomst skal stige, Fastholdelse af uddannelses35 søgende og færdiguddannede skal stige, Odense er den legende by for alle, Øget bystolthed, Øget positiv synlighed i omverdenen, Odense skal være en levende storby) •Odense Kommune arbejder fortsat med tiltrækning af investeringer til Odenses store byudviklingsprojekter. En del af indsatsen vil omfatte deltagelse i den årlige internationale investorkonference MIPIM, og der arbejdes med branding og image i forhold til tiltrækning og fastholdelse af slutbrugere som en forudsætning for investeringer (Bystrategisk Stab, BMF) (Opfylder effektmålene: Bæredygtig byudvikling, Befolkningstætheden skal øges i bynære områder, Den fysiske tæthed skal øges i de bynære områder) •Vi udarbejder konkrete tiltag, der skal gøre Odense til Danmarks bedste studieby, eksempelvis med udvikling af talentmassen/iværksætteri og en fælles brandingstrategi for Studiebyen Odense sammen med parterne i Uddannelseskontaktforum (Bystrategisk Stab, Odense og Co, Strategi og Kommunikation, BMF) (Opfylder effektmålet: Fastholdelsen af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige) •Vi har etableret et nyt initiativ for modtagelse og fastholdelse af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft i Odense. Initiativet har to spor: Newcomer Service og International Community (Odense og Co, BMF) (Opfylder effektmålet: Vi skal styrke internationalisering og mangfoldighed i storbyen Odense) •I ”Byg til Vækst” samarbejder vi med erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og de øvrige fynske kommuner om at gøre erhvervsliv og arbejdskraft klar til de kommende investeringer i bygge- og anlægsprojekter i Odense og på Fyn, bl.a. gennem rekruttering af unge til byggefagene ved at få flere i gang med en erhvervsuddannelse, og omskoling/ uddannelse af den fynske arbejdskraft på byggepladsen, mens der bygges (SAF) (Opfylder effektmålet: Flere kommer i uddannelse og job) •I ”Industri i Vækst” samler vi partnere inden for industriområdet med det mål at sikre kvalificeret arbejdskraft til industrien. Partnerskabet arbejder for afdækning af branchens behov for arbejdskraft, målrettede uddannelser til specifikke områder inden for industrien, og etablering af emnebank målrettet industrien (SAF) (Opfylder effektmålet: Flere kommer i uddannelse og job) •SAU har vedtaget en Mangfoldighedsstrategi i et job- og vækstperspektiv, der udmønter sig i et virksomhedsspor, et dialogspor og et kommune-civilsamfundsspor (SAF) (Opfylder effektmålet: Vi skal styrke internationalisering og mangfoldighed i storbyen Odense): 36 ◊ i har oprettet et mangfoldighedscharter med pt. flere end 75 af Odenses virksomV heder for at fokusere på mangfoldighed på arbejdspladsen som kilde til innovation, øget vækst og jobskabelse ◊ i har også oprettet et mangfoldighedsråd med 11 udvalgte medlemmer fra ciV vilsamfundet til at fremme nytænkning, kvalificere mangfoldighedsarbejdet, samt rådgive politikere og forvaltning ◊ i har formuleret mere end 20 konkrete mindre initiativer med udgangspunkt i V Mangfoldighedsstrategien •Igennem udmøntningen af Miljøpolitikken vil vi øge fokus på bæredygtige og innovative løsninger gennem fælles indsatser mellem kommunen, borgere, frivillige, foreninger, organisationer og erhvervslivet. Vi vil også øge fokus på at gøre den bæredygtige udvikling til en del af byens vækst (Bæredygtighedssekretariatet, BUF) (Opfylder effektmålet: Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar) PÅ T V Æ R S A F F O R VA LT N I N G E R : •Vi sænker dækningsafgiften på erhvervsejendomme med 0.2 promillepoint hvert år, og samtidig sænkes afgiften med et fast beløb for hver private arbejdsplads og hvert private fleks- og løntilskudsjob, der skabes af virksomheder i Odense Kommune. Samtidig har vi afskaffet byggesagsgebyret for både virksomheder og borgere fra 2014. (Opfylder effektmålet: Der skabes flere arbejdspladser) •Vi har vedtaget, at der i forbindelse med kommunens udbud af opgaver til private leverandører skal udarbejdes sociale klausuler og arbejdsklausuler i alle tjenesteydelses- og bygge- og anlægskontrakter samt kædeansvar over for virksomheder, der anvender underentreprenører/-leverandører (Opfylder effektmålene: Flere kommer i uddannelse og job, Borgernes indkomst skal stige) FORSLAG TIL NYE HANDLINGER OG RETNINGER: •Som led i udviklingen af Odense til Smart City vil vi undersøge, hvordan vi i samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan anvende byens rum som aktivt og levende testlaboratorium i forhold til at synliggøre vores styrkepositioner (f.eks. robot- og velfærdsteknologi). Vi vil samtidig tænke brugen af robot- og velfærdsteknologi ind i nye offentlige byggerier (BMF, BKF, ÆHF, BUF, SAF) (Opfylder effektmålet: Øget positiv synlighed i omverdenen) •Vi vil løbende styrke fokus på innovation og entreprenørskab i grundskolen, blandt andet i samarbejde med byens virksomheder, både som en integreret del af de almene fag og i form af særlige forløb og events (BUF) (Opfylder effektmålene: Der skal skabes flere arbejdspladser, Fastholdelsen af færdiguddannede og uddannelsessøgende skal stige) •Vi vil inden udarbejdelsen af næste planstrategi understøtte internationaliseringen ved at undersøge, hvordan vi gennem Odense Kommunes kommunikationskanaler kan formidle bedre på engelsk og andre sprog (BMF, BKF, ÆHF, BUF, SAF) (Opfylder effektmålet: Vi skal styrke internationalisering og mangfoldighed i storbyen Odense) • Der igangsættes en undersøgelse af, hvordan der kan etableres et strategisk samarbejde mellem Odense Kommune og Københavns Kommune med henblik på at øge Odenses vækstpotentiale. Undersøgelsen skal belyse det konkrete indhold og den konkrete form på et sådant strategisk samarbejde (BMF) (Opfylder effektmålene: Flere kommer i uddannelse og job, Der skal skabes flere arbejdspladser, Borgernes indkomst skal stige, Fastholdelse af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige, Øget produktivitet) 37 NY ODENSE: EN TÆT STORBY BYGGET PÅ KVALITET S T R AT E G I S K M Å L S Æ T N I N G : Odense består af bymidten, de centrale bykvarterer og selvstændige forstæder, der med hver deres identitet og kvaliteter bidrager til at skabe en moderne og mangfoldig storby. Vi skruer op for byfortætningen for at udvikle bymidten til et stærkt og attraktivt centrum, der er omdrejningspunkt for hele storbyen Odense. Det gør vi ved at lade byudviklingen ske indefra og ud inden for den sammenhængende by, primært omkring bymidten og letbanen. Byfortætningen skal ske med kvalitet og omtanke. Det skaber ikke kun en ny, attraktiv storbyprofil, men er også afgørende for, at Odense bliver en dynamisk, levende og konkurrencedygtig storby. Disse bærende principper er særligt vigtige for skabelsen af en tæt storby bygget på kvalitet Grøn omstilling O Kvalitet Kritisk masse Målbare effekter dense Byråd tog i forbindelse med Kommuneplan 2009-2021 en skelsættende beslutning om, hvordan vi planlægger byudvikling i Odense: Byen skal vokse indad, i stedet for at vokse udad. Den fortsatte udbygning med åben-lav bebyggelse på bar mark skal derfor nedprioriteres til fordel for byudvikling gennem fortætninger og omdannelser i den eksisterende by. Konkret godkendte byrådet en ny byudviklingsmodel, der hed 70 % byudvikling gennem byfortætning og byomdannelse i den sammenhængende by – 30 % byudvikling på bar mark i de selvstændige forstæder. 38 Definitioner på fortætning og byudvikling: Byfortætning - er en bedre udnyttelse af arealer med højere og/ eller tættere byggerier Byomdannelse - er at nedrive eller genbruge byens utidssvarende eller lukkede erhvervsejendomme til nye aktuelle byformål Byudvikling - dækker over den samlede udvikling af byen – både byomdannelsen i den eksisterende by og den byvækst, der finder sted i byens kant – byens forstæder Beslutningen om at bygge en tættere by, er en af de mest afgørende forudsætninger for storbytransformationen. Det er det fordi en tættere by betyder øget kritisk masse: Et større befolkningsunderlag for handel, erhverv, kultur, fritidsaktiviteter, forsyning, kollektiv trafik og offentlig service. Derfor er en tættere by mere bæredygtig, og kan danne rammerne for et langt mere attraktivt, levende og mangfoldigt storbyliv, som skal gøre Odense konkurrencedygtig i forhold til at tiltrække og fastholde virksomheder og talenter, der kan skabe vækst og arbejdspladser. I Planstrategi 2015 og Kommuneplan 2016-2028 skruer vi op for byfortætningen ved at prioritere, at Odense byudvikles inde fra og ud i den sammenhængende by. Det betyder, at byfortætnings- og byomdannelsesprojekter omkring bymidten og langs letbanens linjeføring prioriteres højest. Det betyder også, at der ikke udlægges nye arealer til byudvikling i de selvstændige forstæder. Vi sætter fokus på, hvilken storby byfortætningen skal skabe. Det gør vi blandt andet ved at fortætte med kvalitet og omtanke. Det vil sige med fokus på tilpasning til omgivelserne, respekt for kulturhistorien og bydelsidentiteter, gode bo- og friarealkvaliteter, grønne og blå rekreative elementer, bæredygtige byggerier, byrum i menneskelig skala og ikke mindst nærhed til transport, service og indkøb. I dette afsnit beskriver vi, hvordan vi på baggrund af byudviklingsmodellen vil byfortætte med omtanke og kvalitet, og hvilken rolle letbanen spiller i transformationen af den tætte, sammenhængende storby Odense. UNDERAFSNIT 1 VI SKÆRPER BYUDVIKLINGSMODELLEN FOR AT FREMME STORBYTRANSFORMATIONEN BYFORTÆTNING SKAL GØRE BYMIDTEN TIL ET STÆRKT CENTRUM FOR STORBYEN ODENSE Odense by er en åben og arealmæssigt stor by, der breder sig langt ud i landskabet. Byen består af bymidten, de centrale bykvarterer og forstæderne, der tilsammen udgør den sammenhængende by, samt af de selvstændige forstæder. Det dominerende træk er de store og velfungerende 39 forstæder, som giver borgerne mulighed for at bo i grønne omgivelser i periferien af byen, men stadig forholdsvist tæt på bymidten med alle storbyens tilbud inden for rækkevidde. Det er en bokvalitet, som efterspørges af mange, men som vi allerede har et stort og dækkende udbud af i kommunen – og som suppleres godt af vores nabokommuner, hvor byerne omkring kommunegrænsen også fungerer som forstæder til Odense. Til gengæld har vi en forholdsvis lille bymidte, der har mange kvaliteter i form af kulturhistorie, hyggelige middelaldergadeforløb, fine bypladser og byrum. Men sammen med de centrale byomdannelsesområder, der støder op til bymidten mangler der flere steder fysisk pondus og befolkningstæthed nok til at udvikle den dynamiske bymidte, der er kendetegnende for moderne storbyer. Vi vil derfor styrke den centrale by gennem endnu mere byfortætning, så den bliver lige så stærk som vores forstæder og vi kan udvikle en storby i balance. BYFORTÆTNING ER BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Fordelen ved at øge byfortætningen- og omdannelse er ikke kun, at vi skaber en moderne ramme for storbylivet i Odense. Det understøtter også Odense som en grøn og bæredygtig storby, fordi byudviklingen koncentreres inden for det eksisterende byområde og dermed minimerer arealforbruget til nye byfunktioner på bar mark, hvilket er til stor gavn for den grønne og blå struktur, som er et af Odenses største aktiver. Den grønne og blå struktur er en forudsætning for fortætningen af byen, fordi den giver adgang til gode bynære rekreative områder. Derfor vil vi ikke presse den grønne struktur med mere byudvikling. Vi ved, at byfortætningen samlet set er til gavn for miljøet og ikke mindst borgernes sundhed. Det er den blandt andet, fordi flere tilbud bliver samlet på et sted, hvilket gør afstandene i den tætte by kortere og dermed genererer et mindre transportbehov. Det understøtter samtidig udviklingen af en bæredygtig mobilitet med flere gående, mere cykling og mere kollektiv trafik. Ligesom energiforbruget generelt mindskes ved at bygge og bo tættere. Det er ikke byfortætningen i sig selv, der fremmer sundheden, men kombineret med en øget fysisk aktivitet for fodgængere og cyklister og etablering af grønne områder, åbner der sig spændende sundhedsmæssige perspektiver i den tætte by. Derfor skærper vi 70/30-byudviklingsmodellen ved at skrue op for byfortætning og byomdannelse inden for den sammenhængende by og ved at undlade at udlægge nye arealer til byudvikling i de selvstændige forstæder. 40 UNDERAFSNIT 2 BYUDVIKLINGSMODELLEN 2016-2028 Det overordnede princip i byudviklingen i planperioden 2016-2028 er, at Odense skal byudvikles inde fra og ud. Det betyder: •At vi prioriterer byfortætnings- og omdannelsesprojekter, der er lokaliseret i bymidten uden for middelalderbyen, i ældre omdannelsesparate industrikvarterer, der støder op til bymidten, så bymidten udvides, samt på arealerne omkring stationerne for Odense Letbanes linje 1 højest •At de øvrige byomdannelsesområder, der er udpeget og bliver udpeget inden for den sammenhængende by prioriteres løbende ud fra deres potentiale i forhold til at bidrage til storbytransformationen •At vi som udgangspunkt ikke udlægger nye byvækstområder i de selvstændige forstæder Den udvidede bymidte Arealer omkring Odense Letbane linje 1 Omdannelsesområder i den sammenhængende by 41 De selvstændige forstader Odense Letbane linje 2 DEN UDVIDEDE BYMIDTE Vi er allerede i gang med at fortætte i bymidten med Thomas B. Thriges Gade-projektet og med mindre udfyldningsprojekter. Ved fremtidige fortætninger og omdannelser lægger vi vægt på, at det kommer til at ske med særlig stor respekt for den kulturhistorie og bystruktur, som den middelalderlige bykerne rummer, med omhyggeligt tilpassede byggerier i mindre skala. I bykvartererne rundt om bymidten ligger en række byomdannelsesområder, der er ved at blive, eller har store potentialer for at blive udviklet til, attraktive bykvarterer. Det er Odense indre havn, VIVA-området, City-Campus og Østerbro-kvarteret. Yderligere muligheder for fortætning i bykvartererne rundt om bymidten vil vi vurdere i forbindelse med Kommuneplan 2016-2028. Ved at omdanne i disse kvarterer, udvider vi bymidten og giver den størrelse og pondus. B YO M D A N N E L S E S P L A N 2 . 0 F O R O D E N S E I N D R E H AV N Vi reviderer den gældende byomdannelsesplan for Odense Havn fra 2003, fordi vi ønsker at understøtte en fortsat udvikling af havnen som levende og attraktiv bydel i Odense. Byomdannelsesplan 2.0 for Odense indre havn bygger videre på den oprindelige vision og planmæssige retning, og har primært fokus på at løse aktuelle udfordringer og på at dyrke potentialet for byfortætning med kvalitet – i samspil med offentlige byrum og infrastruktur. De ændringer som byomdannelsesplanen kommer til at omfatte, vil blive indarbejdet i Kommuneplan 2016-2028. AREALER OMKRING STATIONERNE PÅ ODENSE LETBANES LINJE 1 I forbindelse med etablering af Odense Letbanes linje 1 vil vi undersøge de konkrete muligheder for at lave byfortætning omkring letbanens stationer, for at sikre en spændende byprofil langs letbanelinjen. Vi vil bruge fortætningen omkring letbanen til at lokalisere boliger, erhverv eller servicefunktioner, så det er nemt at komme til og fra disse områder med letbanen og dermed også understøtte letbanens passagergrundlag. Vi vil undersøge, om fortætningsgraden kan være større nær de af letbanens stationer, hvor der er skiftemulighed til jernbanen, eller hvor der er skiftemulighed til andre transportformer. Det gør vi for at understøtte en bæredygtig mobilitet og det kollektive trafiksystem. Fortætningen omkring stationerne skal ske under hensyntagen til de kvarterer, som letbanen løber gennem, og kan som sådan få forskellige udtryk, afhængigt af bystrukturen og bydelenes identitet og funktion. De konkrete fortætningsområder, deres rummeligheder og fortætningsgrader vil blive fastlagt i Kommuneplan 2016-2028, med udgangspunkt i de arealer, der ligger indenfor en radius af 400 meter fra letbanens stationer. OMDANNELSESOMRÅDER I DEN SAMMENHÆNGENDE BY I den sammenhængende by har vi udpeget en række omdannelsesområder, der enten er under realisering eller venter på at blive sat i gang. Det drejer sig om Universitetsområdet, området ved det nuværende Odense Universitetshospital, Kanalvej, Tasso og Jorgensen i Hjallese, Dæhnfeldt i Dyrup, Nordisk Tekstil i Åløkkekvarteret, Højstrup i Bolbro og Dalumvej (Dalum Papirfabrik). N Y H E L H E D S P L A N F O R D A L U M V E J ( D A L U M PA P I R FA B R I K ) Grundejer og Fjernvarme Fyn har fremsat ønsker om at udvide byomdannelsesområdet med 42 det areal papirfabrikken ligger på, samt at ændre anvendelsen til bolig- og serviceformål. På den baggrund udarbejdes der en ny helhedsplan for Dalum Papirfabrik. De ændringer for byomdannelsesområdet, som helhedsplanen kommer til at omfatte i forhold til gældende kommuneplan, vil blive indarbejdet i Kommuneplan 2016-2028. P R I O R I T E R I N G A F O M DA N N E L S E S O M R Å D E R N E I DEN SAMMENHÆNGENDE BY Efterhånden som områderne sættes i spil vil de blive prioriteret ud fra deres potentiale i forhold til at bidrage til storbytransformationen. Her vil deres nærhed til bymidten og til letbanen og deres fortætningspotentiale have betydning. Vi vil prioritere Universitetsområdet særligt højt, fordi det sammen med Campus Odense, Cortex Park og det kommende OUH rummer et af Odenses vigtigste udviklingsområder inden for forskning, uddannelse og sundhed, og er rammen om klynger med robot-, sundheds- og velfærdsteknologi. DE SELVSTÆNDIGE FORSTÆDER Der udlægges som udgangspunkt ikke nye byvækstområder i de selvstændige forstæder. Det betyder ikke, at forstæderne nedprioriteres i forhold til den centrale by. Der er i dag udarbejdet – eller ved at blive udarbejdet – lokalplaner, der giver mulighed for at bygge cirka 1.500 nye boliger i de selvstændige forstæder, hvilket dækker behovet for parcelhuse de næste 6 år. Derudover åbner den gældende kommuneplan mulighed for at lokalplanlægge for yderligere 1.600 nye parcelhuse i de selvstændige forstæder. Der igangsættes ikke lokalplanlægning for disse områder, før byggemuligheden for de lokalplanlagte 1.500 boliger er udnyttet. Der vil være mulighed for at lave helt små huludfyldninger på op til fem boliger. Det vil blive vurderet fra sag til sag, om der skal gives tilladelse til huludfyldninger med udgangspunkt i, om det er planlægningsmæssigt forsvarligt at indpasse dem, f.eks. i forhold til landskabs-, natur- og drikkevandsinteresser. ODENSE LETBANE LINJE 2 I forbindelse med planlægningen for Odense Letbane linje 2, der kommer til at ske som et tillæg til Kommuneplan 2016-2028, vil vi i lighed med planlægningen af linje 1, undersøge mulighederne for fortætning i en radius på 400 meter fra letbanestationerne. Vi vil bl.a. undersøge, om fortætningsgraden kan være større nær de af letbanens stationer, hvor der bliver skiftemulighed mellem de to letbanelinjer, for særligt at understøtte det kollektive trafiksystem og en bæredygtig mobilitet. VOLLSMOSE De fremtidige byudviklingsmuligheder for Vollsmose vil indgå i forbindelse med planlægningen for Odense Letbane linje 2. En senere konkret planlægning for Vollsmose vil ske med udgangspunkt i infrastruktur- og byudviklingsplanen ”Fremtidens Vollsmose”, der beskriver muligheden for at åbne den eksisterende infrastruktur i området og skabe bedre forbindelse til, fra og igennem Vollsmose med letbane, bygade, promenade, sivegader og stiforbindelser. O M R Å D E T V E D D E T N U V Æ R E N D E O D E N S E U N I V E R S I T E T S H O S P I TA L Planlægningen for letbanens linje 2 gennemføres, før den endelige disponering og anvendelse af 43 området ved det nuværende Odense Universitetshospital er fastlagt. Vi har derfor ikke mulighed for at planlægge, hvordan letbanens linje og stationer kan komme til at betjene området i forhold til dets fremtidige funktion. Vi ønsker at skabe mulighed for, at letbanens linje 2 integreres bedst muligt i området. Derfor vil vi sikre en mere central betjening med letbanen, hvis der bliver mulighed for dette i forbindelse med planlægningen for området. Det vil indebære, at der skal findes yderligere finansiering til en længere letbanestrækning. BYUDVIKLINGSMODELLEN SÆTTER RETNINGEN FOR INVESTORERNE Byudviklingsmodellen skal skabe investorsikkerhed i Odense, så investorerne oplever, at der er sat retning i forhold til, hvordan Odense vil blive udviklet over de næste mange år – og at der holdes fast i den retning. Modellen skal være med til at sikre, at de enkelte byudviklingsområder ikke kommer til at udkonkurrere hinanden tidsmæssigt og anvendelsesmæssigt. Det skal give investorerne sikkerhed for, at deres investeringer kan betale sig, fordi der ikke gives lov til tilsvarende projekter på samme tid et andet sted. UNDERAFSNIT 3 VI LAVER BYUDVIKLING MED OMTANKE VI VIL SKABE BYFORTÆTNING MED OMTANKE OG KVALITET Det er gennem den fysiske byfortætning og byomdannelse, at storbyen Odense realiseres og finder sin nye form. Derfor skal vi sikre, at det sker med omtanke i forhold til den eksisterende bys identitet og kulturhistorie, og med et særligt fokus på kvalitet, bæredygtighed og nye grønne og blå elementer i de nye byggerier og bydele. Det skal vi, fordi den byggede bys skalaer, rumdannelser, arkitektur, materialevalg og boligkvaliteter har afgørende betydning for, hvor attraktiv en storby Odense bliver. Byfortætning er ikke lig med, at vi skal bygge meget højt og meget tæt over hele den centrale del af Odense. Byfortætning skal ske med respekt for den eksisterende bys kvaliteter og den kulturarv i form af bevaringsværdige bygninger og bymiljøer, der fortæller Odenses historie. Men vi har også områder i den centrale by, hvor moderne tæt byggeri kan udføres i utraditionel arkitektur og nye materialer, der kan tilføre Odense nye kvaliteter som moderne storby. Hver del af Odense har sin egen fysiske identitet. Derfor skal der også være forskellige principper for fortætning, alt efter hvor i byen man er. Den fysiske transformation af Odense skal være med til at fremhæve og forstærke hver enkelt bydels identitet og skal være med til at definere, hvilken rolle bydelen spiller i forhold til den samlede by. 44 OFFENTLIG SERVICE I DEN FORTÆTTEDE OG OMDANNEDE BY Odenses strukturelle opbygning og geografiske fordeling af borgere vil ændre sig i takt med det øgede fokus på fortætning og omdannelse i de centrale dele af byen. Det kan naturligt nok også få indflydelse på efterspørgsel og placering af fremtidens offentlige service. Eksempelvis vil behovet for skole- og børneinstitutioner, service til særligt plejekrævende borgere, fritids- og idrætsfaciliteter og lignende i den centrale bymidte vokse, i takt med at flere bosætter sig i bymidten. I forlængelse af Planstrategi 2015 vil vi undersøge, hvordan den ændrede bystruktur kommer til at påvirke den offentlig service over de næste 12 år. Målet er, at vi kan tilbyde en god offentlig service til de borgere, der vælger at bosætte sig i den tætte by. Det skal blandt andet forhindre, at børn uhensigtsmæssigt skal transporteres fra den ene del af byen til den anden for at blive passet eller gå i skole. Derfor vil vi sikre en tættere kobling mellem de ændringer i servicestrukturen, som den fysiske planlægning afføder og den kommunale budgetlægning. UNDERAFSNIT 4 HANDLINGER OG RETNINGER KOMMUNEPLAN 2016-2028 •Byudviklingsemnet revideres med et særligt tema om, hvordan vi sikrer kvalitet i byfortætningen, bl.a. med fokus på grønt og at den konkrete byfortætning sker med hensyn til den skala og geografiske kontekst, den etableres i. Temaet suppleres også med placering af nyt alment byggeri. (Opfylder effektmålene: Befolkningstætheden skal øges i bynære områder, Den fysiske tæthed skal øges i de bynære områder) Omdannelsesområderne, herunder Dalumvej (Dalum Papirfabrik), City Campus og Odense indre Havn bliver vurderet i forhold til disponering af byggemuligheder, infrastruktur og friarealer (Opfylder effektmålene: Befolkningstætheden skal øges i bynære områder, Den fysiske tæthed skal øges i de bynære områder) Prioritering af byudviklingen vil blive tydeliggjort. Her vil bl.a. indgå en vurdering af eventuelt nye byomdannelsesområder i en radius af ca. 400 meter fra letbanestationerne og i Vollsmose (Opfylder effektmålene: Befolkningstætheden skal øges i bynære områder, Den fysiske tæthed skal øges i de bynære områder) FORSLAG TIL NYE HANDLINGER OG RETNINGER •Boligstrategi for Odense Kommune Vi vil inden udarbejdelsen af den næste planstrategi lave en ny boligstrategi som afløser for Boligpolitikken fra 2003. Strategien skal med udgangspunkt i storbytransformationen udstikke retningen for, hvordan vi kan modvirke den sociale opdelthed og skabe social sammenhængskraft i Odense gennem placeringen af boliger. Vi vil arbejde for at udvikle blandede boligområder med forskellige boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer i samarbejde med både den private boligsektor og de almene boligorganisationer. Det gælder for eksisterende boligområder, men i endnu højere grad i forhold til udviklingen af nye områder, herunder også bymidten. I den forbindelse skal det vurderes, om, og i givet fald hvordan, Odense vil udnytte de ændringer af planloven, der giver nye værktøjer til at sikre blandede boligformer. Boligstrategien skal også være med til at sikre, at 45 udbuddet af boliger i bymidten og den centrale by udvides, eksempelvis for-skelligartet udbud til familier, par, singler og studerende. (Bystrategisk Stab, BMF) (Opfylder effektmålene: Mere blandet beboersammensætning i nye boligområder, Bæredygtig byudvikling) •Kobling af behov for offentlig service i den fortættede og omdannede by til budgettet Inden udarbejdelsen af den næste planstrategi vil vi opstille et scenarie for hvilken indflydelse storbytransformationen vil få for de kommende års anlægs- og driftsbudgetter, med særligt henblik på at få belyst et muligt ændret behov for offentlig service. Dette vil ske på baggrund af en analyse, der tager udgangspunkt i byudviklingsmodellens konkrete udlæg, byomdannelsen og fortætningen i primært den centrale by i Kommuneplan 2016-2028. Eksempelvis kan børnetallet forventes at vokse i de centrale dele af byen. For at opretholde nærhedsprincippet i forhold til dagtilbuds- og skoleområdet kan der opstå underkapacitet på skole- og dagtilbudsområdet i bymidten og de områder, der ligger lige omkring bymidten. Og med et stigende befolkningstal i bymidten vil behovet for grønne områder, fritids- og idrætsfaciliteter, service til plejekrævende borgere og lignende også ændre sig og dermed påvirke de kommende års anlægs- og driftsbudgetter. Handlingen skal ses i sammenhæng med den foreslåede handling om bydelsroller i afsnittet ”Ny Odense: En levende storby med stærke fællesskaber” (BMF i samarbejde med BUF, ÆHF, BKF og SAF) (Opfylder effektmålet: Bæredygtig byudvikling) 46 NY ODENSE: DANMARKS GRØNNESTE STORBY S T R AT E G I S K M Å L S Æ T N I N G : Vi skal gøre Odense til en markant grøn og blå storby. Det skal ske ved at styrke Odenses eksisterende grønne og blå struktur og ved at prioritere og nytænke det grønne og blå, i samarbejde med borgere, virksomheder og investorer, når vi udvikler den tætte storby. Disse bærende principper er særligt vigtige for skabelsen af Danmarks grønneste storby Grøn omstilling Kvalitet Samarbejde Målbare effekter S pørger man odenseanerne, hvad der er det bedste ved Odense, vil mange svare, at det er byens grønne områder. For i modsætning til de øvrige storbyer i Danmark har Odense allerede store grønne og blå kvaliteter. Det skyldes ikke mindst fjorden, Odense Å og de øvrige ådale, der sætter stort præg på byen og skaber en række grønne og blå forbindelser mellem bymidten og det åbne land. Sammen med de grønne områder og parker inde i byen og naturområderne uden for den sammenhængende by, udgør de en grøn rygrad i storbyen Odense. Det er en særlig styrke, som vi vil udnytte mere i fremtiden. I Miljøpolitikken har vi defineret naturen som det bæredygtige livsgrundlag i Odense. Der er opstillet mål om, at 95 % af alle beboere skal have mindre end 300 meter til et grønt område og vi er godt på vej, da vi foreløbig opfylder forpligtigelsen for 90 % af borgerne. Samtidig skal skov- og naturarealet i Odense Kommune vokse med 60 % fra 2009 til 2020. Foreløbig har vi fået 462 hektar ny natur, svarende til en 23 % forøgelse, og i Kommuneplan 2013-2025 er der ligeledes opstillet en række retningslinjer for, hvordan vi fastholder og styrker byens grøn-blå struktur. Men det er ikke nok. Hvis Odense skal blive Danmarks grønneste storby, kræver det, at vi tænker grønne og blå løsninger ind i storbytransformationen og især i udviklingen af den tætte by, som i dag ikke er tilstrækkelig grøn. Det er en markant satsning, som kræver investeringer, og som i nogle tilfælde vil kræve ændret praksis i driften af vores grønne områder, og i vores planlægningsarbejde når vi byomdanner. Det er ikke alene en investering, der kommer både miljøet og naturen til gode, det er også en investering i vækst. Grønne byer tiltrækker turister, og tiltrækker og fastholder borgere. Undersøgelser viser, at investeringer i grønt i byer kan give en større samfundsøkonomisk indtægt, end det koster at plante og pleje. Det skyldes blandt andet mindre luft- og støjforurening, øget CO2-optag og regnvandsforsinkelse, som hindrer oversvømmelser, samt øget fysisk og mental sundhed for borgerne. Grønne områder lægger således op til fysisk aktivitet og modvirker stress. Løsninger som grønne tage og grønne facader kan herudover medvirke til at forlænge bygningers levetid og 47 nedbringe energiudgifterne. Og vejtræer og nærhed til grønne områder resulterer i at ejendomme stiger i værdi og at kvarterer bliver mere attraktive. Det betyder, at grønne områder af høj kvalitet således kan være med til at tiltrække investeringer. Opgaven med at skabe en endnu mere grøn og blå storby er ikke én, vi som kommune kan løfte selv. Derfor vil vi arbejde tæt sammen med investorer, virksomheder, byens borgere, frivillige, foreninger og andre organisationer, som vil være med til at gøre Odense til Danmarks grønneste storby. Det handler både om omfanget, men også om kvaliteten, af de grønne områder vi skaber. Derfor skelner vi mellem to forskellige kvalitetskriterier: Uden for den sammenhængende by og i de grønne korridorer er kvalitetskriteriet især at øge omfanget af, og sammenhængen mellem, de grønne områder, fordi det har den største positive effekt på naturen og biodiversiteten. I den sammenhængende by, og især i den tætte by, hvor der bor flest mennesker, stilles der større krav til de grønne områders variation og funktionalitet. Denne skelnen er udgangspunktet for de to underafsnit nedenfor. Det første handler om, hvordan vi gør den sammenhængende, herunder især den tætte by, mere grøn og blå, og det sidste handler om kommunens grøn-blå struktur og især om naturkvaliteterne uden for byen. UNDERAFSNIT 1 VI VIL GØRE DEN SAMMENHÆNGENDE BY GRØN OG BLÅ Når vi transformerer Odense fra en stor by til en storby, har vi en enestående mulighed for at skabe en mere bæredygtig by. Det gør vi blandt andet ved at fortætte Odense, så vi skaber grundlaget for mere bæredygtig mobilitet, energiforbrug og arealanvendelse. ”Men den tætte by må ikke udvikles på bekostning af Odenses grønne værdier. Vi ser byfortætningen som en mulighed for at skabe en endnu mere grøn og blå by end i dag, som kommer både odenseanerne og naturen til gode.” I dette underafsnit er fokus derfor især på den tætte by, men også på forstædernes grønne potentialer, som skal supplere den tætte by. Vi har opstillet tre indsatsområder, som skal realisere målet om at gøre Odense til Danmarks grønneste storby. VI VIL GØRE DEN TÆTTE BY GRØNNERE Stadig flere vil gerne bo i den tætte by og have adgang til de fordele som det giver, men de vil samtidig have adgang til grønne områder og naturens rekreative muligheder. Det understøttes af mange af de spørgeskemaundersøgelser, der er gennemført om oplevelsen af tilbuddene i den centrale del af byen. I den seneste ungeundersøgelse blandt byens studerende svarer 51 % af de, der ikke umiddelbart forestiller sig at skulle bo i eller tæt på bymidten efter deres uddannelse, at flere grønne arealer kan få dem til at skifte mening. Når vi tænker grønt ind i fortætningen af 48 Odense, udvikler vi derfor også storbyen, fordi vi gør det mere attraktivt at bo både i den tætte by og den samlede storby. Der behøver ikke at være en modsætning mellem udvikling af en bygningsmæssigt tæt by, med højere befolkningstæthed på den ene side, og udviklingen af en grøn by på den anden. En bys forskelligartede naturgrundlag og terræn giver nogle særlige muligheder for at skabe forskellige typer grønt, som både kan skabe biodiversitet og bidrage med rekreativ og æstetisk kvalitet. Der hvor vi bor tæt – i bymidten, i brokvartererne og i nogen grad i vores forstæder, er det særligt vigtigt at det grønne kan opfylde flere forskellige funktioner. Derfor har vi særligt fokus på at skabe multifunktionelle grønne områder med stor variation. I storbyen Odense skal der derfor være adgang til mange forskellige slags grønne områder. Vi vil have områder med sanselig vild natur, som giver enestående rekreative oplevelser, som eksempelvis dele af strækningen langs med Odense Å. Derfor arbejder vi i projektet ”Ud i det blå – Odense Å” på at gøre åens særlige små naturoplevelser mere tilgængelige. Vores grønne områder skal også give mulighed for fysisk aktivitet, motion og leg, for at understøtte borgernes fysiske sundhed. Et eksempel på dette er legeruten, hvor en række aktivitets- og legepladser langs med Odense Å giver mulighed for leg og bevægelse i naturskønne omgivelser. Vi vil også skabe grønne åndehuller i den tætte by, som giver rum til ro og fordybelse og er med til at forbedre borgernes mentale sundhed. Muligheden for at slappe af og lade op bliver endnu mere vigtig, når vi gennem vores fortætning af byen arbejder for at skabe en mere dynamisk og levende by. Derfor vil vi sikre grønne friarealer og lommeparker, når vi omdanner byens gamle industriområder. Vi vil også revidere byfornyelsesstrategien fra 2009, og sætte fokus på friarealforbedringer og gårdsaneringer, for at skabe grønne byrum og gøre tætbyens boligområder endnu mere attraktive. Samtidig vil vi fastholde de 23.000 bytræer, som vi har i byen i dag. Vi vil i kommuneplanen prioritere grønne tage og grønne facader som værktøjer til at skabe en grønnere og mere bæredygtig by. Udover at grønne facader giver en meget grøn visuel effekt, har grønne tage og facader en lang række andre fordele, som eksempelvis at medvirke til at forsinke regnvand, dæmpe støj og reducere luftforurening, ligesom de nedbringer energiforbruget og forlænger bygningernes levetid. I byggerierne på Thomas B. Thriges Gade er flere grønne tage på vej, men vi stopper ikke her. Vi indarbejder mål for grønne tage og facader i Kommuneplan 2016-2028, og vil på forsøgsbasis bruge disse, blandt flere værktøjer, i arbejdet med energirenoveringen af kommunale bygninger. VI VIL BRUGE REGNVANDET REKREATIVT OG TIL AT SKABE BEDRE NATUR I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING De øgede mængder regnvand, der følger med klimaforandringerne, er ikke bare en udfordring i form af eksempelvis oversvømmelser ved skybrud. Det er også en mulighed for at skabe en flottere, grønnere, sundere, mere spændende og mere levende by i samarbejde med Vandcenter Syd og de berørte grundejere. I stedet for at lede vandet væk under jorden, vil vi tænke vandet ind som et afstressende, rekreativt og flot virkemiddel på overfladen i byens rum. 49 I forbindelse med Kommuneplan 2013-2025 lavede vi et tillæg, der beskriver Odense Kommunes klimatilpasningstiltag over for de stadigt stigende regnmængder og oversvømmelsesrisici. Her er der allerede fokus på klimatilpasningens rekreative potentialer og mulighed for, at denne kan bidrage til en øget biodiversitet. To at de tætteste kvarterer i byen – Bymidten og havnen, er udpeget som særlige fokusområder, ligesom der er fokus på arealer langs med Odense Å. Der udarbejdes en handlingsplan, som peger på konkrete indsatser for klimatilpasningen. I handlingsplanen vil vi have særligt fokus på, hvordan vi kan udnytte de rekreative potentialer i de øgede regnmængder – i den tætte by, såvel som i resten af byen. Vi intensiverer i den forbindelse samarbejdet med Vandcenter Syd og grundejerne for at sikre, at de mange investeringer, der gøres i klimatilpasning overfor øgede regnmængder, også giver positive effekter for biodiversiteten og byens rekreative kvaliteter. Et eksempel på dette er pilotprojektet ”Klimaklar i Skibhus”, hvor regnen i en oversvømmelsesramt del af Skibhuskvarteret håndteres på overfladen, frem for at blive sendt i kloakkerne. Samtidig skal projektet medvirke til at gøre kvarteret grønnere og skønnere. VI VIL ARBEJDE MED SPISELIGE ELEMENTER I STORBYEN Fyn har en stærk tradition for at producere nogle af Danmarks bedste fødevarer og Odense skal være en del af Fyns grønne bæredygtige have, som det beskrives i Miljøpolitikken. Derfor arbejder vi allerede med at indarbejde økologi i kommunens drift, ligesom vi har opstillet mål om, at fordoble arealet, der anvendes til økologisk dyrkning i Odense Kommune. Vi vil også arbejde sammen med byens borgere om at skabe fødevareinitiativer i den tætte by og forstæderne. Fødevareproduktion i byen gør bybilledet grønnere og kan være med til at tilfredsstille borgernes stigende efterspørgsel efter lokale, sunde og økologiske fødevarer. Samtidig er der et stigende forbrugerønske om fokus på miljø og bæredygtighed, sunde livsstile, fødevarekvalitet, samt at kende til og minimere fødevarernes rejse fra jord til bord. ”Erfaringen fra byer verden over, hvor der bliver sået, plantet og høstet som aldrig før, er, at fælles dyrkning af byen er med til at understøtte den sociale sammenhængskraft, ved at stimulere fællesskaber, skabe frivilligt engagement, lokal forankring og derved underbygge bydelsidentiteter.” I Odense er de mange kolonihaveforeninger en vigtig del af det grønne billede. Haverne giver mulighed for at have en lille privat grøn oase tæt på bymidten. De indgår i Odenses stisystem, hvor der om dagen er fri passage for alle, og haverne kan erhverves for en pris, der er overkommelig for de fleste. Kolonihavernes kvaliteter vil vi værne om. Det sker blandt andet med projektet ”Den bæredygtige kolonihave”, som sætter fokus på miljø, økonomi og fællesskaber. Derudover vil vi, som et af flere værktøjer til at sikre de grønne områders multifunktionalitet, i større grad plante spiselige planter, buske og træer i byens grønne områder. Vi vil understøtte frivillige fødevareprojekter i mindre skala i byens rum, som eksempelvis byhaver, bybier og byfarme (i form af grøntsagsproduktion) ved at udpege og stille kommunale arealer til rådighed og støtte op om etablering. Vi vil også arbejde med at øge interessen for bæredygtig fødevareproduktion og sunde livsformer i folkeskolen. Det sker blandt andet gennem projektet ”Fra haver til maver”, der, med udgangspunkt i skolehaverne, blandt andet lærer skoleeleverne om naturen, landbrug og sunde madvaner. 50 UNDERAFSNIT 2 VI VIL BEVARE OG STYRKE KOMMUNENS GRØN-BLÅ STRUKTUR Det er ikke kun i den tætte del af byen, at vi vil sikre Odenses grønne profil. Vi vil også styrke kommunens grøn-blå struktur. Odenses blå struktur består af fjorden, samt et net af ådale, som byen har udviklet sig omkring. Odense Ås forløb gennem hele byen sikrer en rekreativ og biologisk forbindelse mellem land og by. Den grønne struktur udgøres af en række grønne forbindelser mellem det åbne land og byen, via de bynære landskaber, fredninger og byens parker og grønne områder. Ud over fjorden og ådalene, og en række mindre naturområder, danner skovene ved Hesbjerg, grusgravene ved Tarup-Davinde, og skovrejsningsområderne ved Kirkendrup og Elmelund, samt vådområdeprojekterne ved Stavis Å, Ryds Å og Kærby Mose, rammen om vigtige naturoplevelser og friluftsliv i Odense Kommune. Det er alt sammen værdifulde kvaliteter, som vi skal holde fast i. Derfor er der i Kommuneplan 2013-2025 udpeget en grøn-blå struktur af sammenhængende naturområder, der skal friholdes for byggeri og anlæg, samt en række økologiske forbindelser mellem disse områder, som så vidt muligt skal friholdes for byggeri og anlæg, der forringer spredningsmuligheder for dyre- og planteliv. Ved infrastrukturanlæg på tværs af den grøn-blå struktur prioriterer vi at mindske barrierevirkninger for både natur og mennesker. Vi skal også holde ådalen fri for byggeri, både i selve den fredede ådal, men også i de tilstødende grønne områder. De skal udgøre et sammenhængende naturnetværk, som sikrer biodiversiteten og giver værdi til Odenses borgere og besøgende. Størrelse af og sammenhæng mellem naturarealerne er vigtig, både på grund af den værdi det giver til byens borgere, at kunne bevæge sig over længere distancer i grønne omgivelser, og for naturens biodiversitet. Vi udvikler vores naturområder ved at etablere vådområder i form af enge og moser. Det forbedrer biodiversiteten og vandmiljøet, og hindrer kvælstofudledning, som skaber iltsvind i fjorden. Etableringen af vådområder kan samtidig mindske risikoen for oversvømmelse ved kraftige regnskyl. Et af de steder vi har genetableret et vådområde er i Kærby Mose, i den sydøstlige del af Odense. Vi etablerer også store bynære skovarealer i samarbejde med Vandcenter Syd og Naturstyrelsen, der øger naturens biodiversitet, sikrer adgang til skov for odenseanerne og medvirker til grundvandsbeskyttelse, fordi arealerne friholdes for opdyrkning og bebyggelse. Vi indgik i 2001 en aftale med Odense Vandselskab (nu Vandcenter Syd) og Skov- og Naturstyrelsen (nu Naturstyrelsen) om at rejse skov i Odenses vestlige og sydlige del. I Kirkendrup har staten etableret skov på næsten 200 ha, og blot 6 km vest for bymidten omkring landsbyen i Elmelund har Odense Kommune i samarbejde med Naturstyrelsen, Vandcenter Syd og borgere plantet en 360 ha stor sammenhængende skov med over en million træer, samt stier, mindre vådområder, åbne naturarealer og en lang række rekreative faciliteter. Den bliver knap 20 gange så stor som Fruens Bøge Skov, og dermed Odenses største sammenhængende og offentligt tilgængelige skov. 51 ”Som en del af skovrejsningsprojektet i Elmelund, er Elmelund Folkeskov blevet til. Folkeskoven udgøres af mere end 18.000 træer, som er købt af borgere og virksomheder. Projektet er drevet af Growing Trees Network i samarbejde med Odense Kommune.” Vi vil revidere skovrejsningsaftalen med Vandcenter Syd og Naturstyrelsen og eventuelle andre medfinansierende interessenter, for at tilpasse den i forhold til ny viden om grundvandsbeskyttelse, og for at sikre, at skovrejsningen tilfører naturen og borgerne i Odense den størst mulige kvalitet. Samtidig skal revideringen på den ene side sikre, at der er en tæt sammenhæng mellem vores udvikling af det grønne og transformationen af Odense til en storby, og på den anden side at vi kan nå det ambitiøse mål om forøgelse af vores naturareal. Til sidst vil vi i højere grad samarbejde med vores nabokommuner om at tænke grønne områder sammen på tværs af kommunegrænser, for at forøge det sammenhængende grønne areal og styrke biodiversiteten, såvel som de rekreative potentialer for fynboerne. Grøn struktur 52 Blå struktur UNDERAFSNIT 3 HANDLINGER OG RETNINGER KOMMUNEPLAN 2016-2028: •I Kommuneplan 2016-2028 skal der, som en del af afsnittet om kvalitet i fortætningen, udarbejdes retningslinjer og opstilles mål for grøn kvalitet i fortætningen, i form af bl.a. kvarterparker, lokal- og lommeparker, samt bytræer, forhaver, grønne facader og grønne tage (Opfylder effektmålet: Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense) •I Kommuneplan 2016-2028 skal der også sættes særligt fokus på de rekreative, æstetiske og biodiversitetsskabende muligheder i den øgede mængde af regnvand (Opfylder effektmålet: Bæredygtig byudvikling) BESLUTTEDE HANDLINGER OG RETNINGER: •Inden næste planstrategi udarbejdes der en handlingsplan, som peger på konkrete indsatser for klimatilpasningen. Herunder skal vi gennem medfinansiering af igangværende, planlagte og fremtidige klimatilpasningstiltag fra Vandcenter Syd, skabe rekreative grønne og blå strukturer i byen gennem håndtering af vand på overfladen. Det kræver, at der tænkes i multifunktionelle løsninger, når der klimatilpasses, således at vand kan bruges til leg, til æstetiske formål, til bæredygtig vanding af afgrøder mv. (Erhverv og Bæredygtighed, BKF) (Opfylder effektmålet: Bæredygtig byudvikling) •Vi vil arbejde for en fordobling af de økologisk dyrkede arealer i kommunen i 2020 i forhold til 2007 (Erhverv og bæredygtighed og Drift og Anlæg, BKF) (Opfylder effektmålet: Odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologiske grøntsager) •Hver gang vi som bygherrer laver større infrastrukturprojekter, anlægger vi mere eller bedre erstatningsnatur end minimumskravet i lovgivningen (På tværs af forvaltninger) (Opfylder effektmålet: Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense) FORSLAG TIL NYE HANDLINGER OG RETNINGER: •For at realisere målet om at Odense skal blive Danmarks grønneste storby, vil vi sætte endnu mere fokus på udviklingen af kommunens grøn-blå struktur, og tænke grønt ind i udviklingen af den tætte by. Det vil vi dels gøre ved at øge omfanget af og sammenhængen imellem vores grønne områder i den grøn-blå struktur, og dels ved at udvikle nye grønne områder når vi byomdanner, og videreudvikle de eksisterende grønne områder i den sammenhængende by, så de indeholder flere funktioner. Vi vil også anvende nye metoder til grønt i den tætte by, i form af f.eks. grønne tage og grønne facader. Samtidig vil vi styrke vores formidling af Odense som Danmarks grønneste storby. Dels for at promovere Odense, og dels for at inspirere andre til at tage del i udviklingen (BKF) (Opfylder effektmålene: Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense, Fastholdelsen af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige, Odense er den legende by for alle, Byens rum fremmer det sunde valg) 53 •Vi vil inden næste planstrategi revidere byfornyelsesstrategien fra 2009, som har fokus på boligforbedringer og områdefornyelse. Fremover vil vi have fokus på at anvende den offentligt støttede byfornyelse strategisk til friarealforbedringer og gårdsaneringer, for at virkeliggøre den grønne storby og gøre tætbyens boligområder endnu mere attraktive (Byudvikling, BKF) (Opfylder effektmålene: Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense, Fastholdelsen af uddannelsessøgende og færdiguddannede skal stige, Odense er den legende by for alle, Byens rum fremmer det sunde valg) •Som et af flere værktøjer til at skabe multifunktionelle grønne områder i byen, vil vi i højere grad arbejde med spiselige elementer i form af planter, bu-ske og træer. Samtidig vil vi understøtte frivillige fødevareprojekter i mindre skala i byens rum, som f.eks. byhaver, bybier og byfarme ved at udpege og stille kommunale arealer til rådighed, både i form af midlertidige og permanente aktiviteter, samt støtte op om etablering og medvirke til at skabe opmærksomhed om projekterne (Byudvikling og Drift og Anlæg, BKF) (Opfylder effektmålet: Odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologiske grøntsager) •Vi vil løbende udvide inddragelsen af frivilligere, borgere og foreninger, herunder børn og unge i børnehuse og på skolerne, i udformningen og driften af vores grønne områder og naturarealer i Odense (Drift og Anlæg, BKF) (Opfylder effektmålet: Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber) •Vi vil i folkeskolerne bruge naturen til at undervise børn i vigtigheden af en rig og mangfoldig natur i byerne og blandt andet gennem projektet ”Fra haver til maver” sætte fokus på dyrkning af sunde madvarer og sund livsstil (BUF) (Opfylder effektmålet: Odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologiske grøntsager) •I forbindelse med den del af de igangværende og fremtidige energirenoveringer af de kommunale bygninger, som ligger under driftsbudgettet, skal der laves forsøg med at gøre udtrykket visuelt grønt, f.eks. gennem grønne tage og facader (Drift og Anlæg, BKF) (Opfylder effektmålene: Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense, Bæredygtig byudvikling) 54 NY ODENSE: EN TILGÆNGELIG STORBY MED BÆREDYGTIG MOBILITET S T R AT E G I S K M Å L S Æ T N I N G : Vi udvikler en bæredygtig, smart og sundhedsfremmende mobilitet, der understøtter byfortætningen, binder Odense sammen på tværs af forstæder, bykvarterer og bymidte, skaber nye rum for byliv og livskvalitet og får dagligdagen til at hænge sammen for odenseanerne. Samtidig gør vi Odense og Byregion Fyn tilgængelige og konkurrencedygtige ved at koble den fynske infrastruktur sammen med den nationale og internationale infrastruktur. Disse bærende principper er særligt vigtige for skabelsen af en tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet Grøn omstilling Samarbejde Kvalitet Smart City Kritisk masse Målbare effekter E n velfungerende fysisk infrastruktur er et væsentligt fundament for transformationen af Odense til moderne storby: En god opkobling til den nationale infrastruktur skal gøre Odense tilgængelig for vækst – og dermed mere konkurrencedygtig. På samme måde skal en sammenhængende infrastruktur på tværs af de fynske kommunegrænser øge mobiliteten og sammenhængskraften i Byregion Fyn. En god digital infrastruktur er afgørende for en vellykket transformation, fordi den er en forudsætning hos den moderne borger, virksomhed og uddannelsesinstitution. Men også fordi den er nødvendig for at udvikle Odense til en smart city*, der bruger informationsteknologi og Big Data til blandt andet at øge mobiliteten ved at afvikle trafikken på en smartere måde. Vi vil skabe en mobilitet, der er effektiv og samtidig bidrager til udviklingen af Odense til en bæredygtig og sund storby. Derfor arbejder vi for en mobilitet, der hjælper borgerne til af få dagligdagen til at hænge sammen, så livet i Odense kan leves i balance og opleves som nemt og attraktivt. Vi øger fokus på nem brug af kollektiv trafik, cyklisme og gang og på muligheden for kombinationstransport. Ikke kun fordi det er godt for miljøet, men også for borgernes sundhed. Fordi vi gerne vil motivere borgerne til at bevæge sig mere, enten til fods eller på cykel og fordi støj og luftforurening i byens rum bliver mindre, når mere af trafikken omsættes til kollektiv trafik, cykling og gang. 55 I takt med at behovet for motoriseret trafik i byens rum falder, kan vi skabe smukkere byrum og scener for et mere spændende og mangfoldigt byliv. Det øger borgernes livskvalitet og gør Odense til en mere attraktiv storby, med plads til flere typer af aktiviteter og flere udfoldelser i byrummet I dette afsnit beskriver vi, hvordan mobiliteten understøtter sammenhængskraften og tilgængeligheden i den fynske byregion og i storbyen Odense, og hvordan vi sikrer, at mobiliteten udvikles på et bæredygtig grundlag. UNDERAFSNIT 1 KOBLING TIL NATIONAL OG INTERNATIONAL INFRASTRUKTUR GØR ODENSE OG FYN KONKURRENCEDYGTIGE I de kommende år besluttes de overordnede linjer og investeringer i fremtidens danske vej- og jernbanenet. Det er beslutninger, der har stor betydning for Odenses og Byregion Fyns muligheder for at udvikle sig til en stærk storbyregion, fordi en optimal opkobling på den nationale og internationale infrastruktur gør Odense og Byregion Fyn tilgængelig for vækst – og dermed mere konkurrencedygtig. Odense deltager aktivt i debatten for at sikre, at vores centrale placering midt i Danmark og mellem storbyregionerne København og Aarhus forbliver en fordel for os – og udnyttes i langt højere grad end hidtil. Odense Kommune har sammen med Region Syddanmark og Byregion Fyn prioriteret fem infrastrukturprojekter, som vi samarbejder om at få fremmet og gennemført: •Timemodel – højhastighedstog mellem de største byer i Danmark •Tre spor på E20 •Parallel forbindelse over Lillebælt •Odense Letbane •Højklasset digital infrastruktur Tilsammen skal infrastrukturprojekterne understøtte en mere bæredygtig og nem mobilitet, der gør Odense og Byregion Fyn mere tilgængelig, attraktiv og tiltrækkende for borgere og virksomheder og investeringer. Infrastrukturen alene skaber dog ikke tiltrækning. Den skal følges op med en række andre tiltag for at gøre Byregion Fyn og storbyen Odense attraktive. Ellers risikerer vi, at den øgede mobilitet i stedet trækker væksten mod de stærke byregioner omkring Hovedstadsområdet og Aarhus. Når der om få år indføres timedrift med højhastighedstog mellem København, Odense, Aarhus og Aalborg, bliver de fire vækstcentre knyttet tættere sammen. Det vil vi udnytte til at indgå strategiske samarbejder med de andre storbyer om at udvikle de potentialer, den bedre infrastruktur skaber. 56 * Smart City er nærmere beskrevet under afsnittet ”Planstrategiens bærende principper” Med gennemførslen af Timemodellen bliver Odense og Byregion Fyn en del af et langt større arbejdsmarkeds- og arbejdskraftopland end i dag. Det vil vi bruge til at gøre Odense og Byregion Fyn til et attraktivt sted både at bosætte sig, uddanne sig og etablere virksomhed. Den hurtigere forbindelse til Kastrup Lufthavn og en ny baneforbindelse til Billund Lufthavn og dermed resten af verden, vil vi bruge som løftestang til at styrke internationaliseringen. Etableringen af tre spor på hele E20, den fynske motorvej, skal være med til at skabe bedre rammebetingelser for bosætning og erhverv i form at hurtigere og nemmere vare- og persontransport. Samtidig skal udvidelsen være med til at forhindre trængselsproblemer på motorvejen syd for Odense. Sammen med de tre spor på E20 skal etableringen af en parallel Lillebæltsforbindelse på sigt være med til at forbedre adgangen til Jylland og Europa. Jernbane Odense Letbane linje 1 Odense Letbane linje 2 med stationer Ring 1 57 Ring 2 Ring 3 UNDERAFSNIT 2 BYREGIONAL MOBILITET SKABER SAMMENHÆNG I DEN FYNSKE BYREGION Odense er et stort pendlingsmål for de øvrige kommuner i Byregion Fyn – både i form af arbejde, uddannelse, varetransport, kultur, handel, service, oplevelser og som koblingssted til motorvejen og den nationale jernbane. Sammenhængskraften i byregionen beror derfor i høj grad på, at vi udvikler en sammenhængende infrastruktur på tværs af kommunegrænserne, der sikrer en både hurtig og bæredygtig mobilitet mellem kommunerne. Det skal være med til at udvikle Fyn som et attraktivt og sammenhængende arbejdsmarkedsopland. Top 10 indpendlingskommuner til Odense, Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Antal indpendlere 6.000 4.500 3.000 1.500 0 Faaborg-Midtfyn 2009 58 2013 Assens Nordfyns Kerteminde Nyborg Svendborg Middelfart København Kolding Fredericia Top 10 udpendlingskommuner fra Odense, Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Antal udpendlere 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Kerteminde Assens Faaborg-Midtfyn 2009 Nordfyns København Svendborg Nyborg Middelfart Fredericia Kolding 2013 Vi laver derfor en fynsk strategisk infrastrukturplan sammen med de fynske kommuner. Infrastrukturplanen kommer med konkrete bud på, hvordan vi får tog, busser, letbane, veje og stier til at fungere som en helhed på tværs af kommunegrænserne, og hvordan vi får det til at fungere som et grundlag for fremtidige fælles fynske politiske beslutninger på infrastrukturområdet. Anlægget af en ny jernbane på Vestfyn i forbindelse med etableringen af Timemodellen og statens generelle opgradering af togtrafikken med hyppigere togdrift giver anledning til at arbejde for en øget betjening af Fyn på Svendborgbanen, Østfynsbanen og Vestfynsbanen. Vi vil undersøge, om der på sigt kan etableres et fynsk ”S-togssystem” ved at kombinere banerne med særlige buslinjer. Det kan være med til at øge mobiliteten og reducere væksten i pendling i bil og samtidig understøtte en bæredygtig udvikling af den fynske mobilitet. Vi vil allerede nu sikre, at infrastrukturinvesteringerne i Odense også kommer de øvrige kommuner til gode. Derfor vil vi planlægge og udvikle det overordnede vejsystem i Odense Kommune, så det harmonerer med nabokommunernes vej- og stisystemer, og skaber god og hurtig fremkommelighed til de store trafikmål i Odense, hvilket samtidig vil være med til at mindske trafikpresset på Odenses infrastruktur. Vi vil udvikle de særlige trafikale knudepunkter i Odense Kommune, så det bliver nemt for vores pendlere at kombinere forskellige transportformer. Det gælder knudepunkter, hvor der kan skiftes mellem privat og kollektiv trafik. Det skal f.eks. være nemt og bekvemt at skifte fra bil til cykel, eller fra cykel til bus eller letbane. Det gælder også knudepunkter, hvor der kan skiftes nemt mellem tog, letbane og busser. Det vil understøtte en mere bæredygtig mobilitet og større fleksibilitet for borgerne på Fyn – og samtidig mindske trængslen på kommunens vejnet. 59 Odense Letbane er en særlig hjørnesten i den bæredygtige fynske mobilitet. Ved at koordinere letbanen med de regionale busser og jernbanen, kommer de til at udgøre rygraden i den fynske pendlertrafik, der sikrer optimal tilgængelighed til trafikmål både i Odense og andre dele af landet. Når Timemodellen og Odense Letbane etableres, vil Odense Banegård Center i endnu højere grad blive Fyns Hovedbanegård. Det sker fordi banegården bliver et endnu mere centralt trafikknudepunkt for både nationale og regionale tog, regionale og lokale busser, letbane, biler, cykler og gående. Antallet af brugere fordobles og bidrager til oplevelsen af en pulserende og mangfoldig storby med et aktivt byliv og mennesker i alle aldre, der lever livet i hver sit tempo. Det stiller ikke kun store krav til den fremtidige indretning af banegården og dens omgivelser, men også til en effektiv trafikafvikling til og fra banegården og til muligheden for at skifte fra bil til kollektiv trafik eller cykel på Park and Rides længere ude i byens periferi, for at reducere bilkørslen i centrum. Derfor vil vi allerede nu igangsætte den nødvendige planlægning for at fremtidssikre banegårdens centrale rolle som trafikknudepunkt. UNDERAFSNIT 3 DIGITAL TILGÆNGELIGHED I VERDENSKLASSE Den digitale infrastruktur spiller en helt central rolle for både bosætning og erhvervsudvikling. Derfor arbejder Odense Kommune sammen med Byregion Fyn om at sikre optimal mobildækning og adgang til et tidssvarende bredbånd på hele Fyn. Målet er, at Fyn i 2020 er dækket af et bredbåndsnet, der ikke alene dækker det aktuelle behov, men også er fremtidssikret i forhold til nye teknologiers krav. Derudover skal mobildækningen på Fyn være blandt landets absolut bedste. For at nå dette mål, samarbejder vi blandt andet om at sikre, at dækningen bliver en national forsyningspligt ved at se på muligheden for at anvende kommunernes udbud af eget mobilbrug til at styrke den samlede dækning og ved at formulere en fælles fynsk masteplan, der skal sikre mobilselskaberne de bedst mulige arbejdsbetingelser. 60 UNDERAFSNIT 4 EN BÆREDYGTIG OG SMART MOBILITET BINDER ODENSE SAMMEN OG ØGER LIVSKVALITETEN Transformationen af Odense til en storby med en større tæthed hænger nøje sammen med en velfungerende mobilitet i byen. Det er mobiliteten, der afgør, om og hvordan storbyens mange bydele og byfunktioner hænger sammen – og dermed om odenseanernes dagligdag kommer til at hænge sammen. Det er mobilitetens form og karakter, der om noget sætter sit præg på, hvordan fremtidens fysiske storby Odense ser ud – og dermed hvor attraktiv byen og bylivet bliver. Samtidig stiller en grøn og bæredygtig storby store – og nye – krav til mobiliteten. En tæt storby giver flere mennesker, der bevæger sig på mindre plads. Til gengæld bliver afstandene i den tætte by kortere og giver borgerne mulighed for at få flere forskellige oplevelser samlet på et sted. Behovet for mindre miljøbelastning og bedre og grønnere bymiljø fordrer derfor også en mobilitet, der er mere bæredygtig, end den er i dag. I graferne nedenfor kan man se udviklingen i andele af ture fordel på forskellige transportformer og en sammenligning mellem de fire store byer: Andele efter turantal for Odense Kilde: Transportvaneundersøgelse (TU), 2011-2013 60% 45% 30% 15% 0% 2008 Bil/MC 61 2009 Cykel 2010 Gang 2011 Bus 2012 Tog 2013 Øvrige Andele efter turantal 2013 Kilde: Transportvaneundersøgelse (TU), 2011-2013 100% 75% 50% 25% 0% Odense Øvrige Tog Aalborg Bus Aarhus Gang København Cykel Bil/MC Vi har med ”Trafik- og Mobilitetsplanen” fra 2009 og den efterfølgende ”Mobilitetsplan 201415”, ”Cykelhandlingsplan 2015-2018” og ”Strategi for den kollektive trafik 2014-2020” allerede sat kursen for, hvordan vi skal udvikle mobiliteten i Odense til at være bæredygtig, sund og smart, hvilket skal være med til at skabe en attraktiv by, der fremmer vækst og erhvervsudvikling. Ved at fokusere på aktive transportformer som gang og cykling understøtter vi Sundhedspolitikkens målsætning om, at det nemme valg skal være det sunde valg. En øget fysisk aktivitet kan vi reducere andelen af borgere med livsstilssygdomme på sigt - og det er med til at understøtte livskvaliteten for den enkelte borger. Ved at påvirke folks vaner gennem nemme og attraktive alternative valgmuligheder til bilen på de kortere ture, vil vi øge antallet af fodgængere, cyklister og passagerer til den kollektive trafik i Odense. Mobilitet skal få hverdagen til at hænge sammen for odenseaneren, hvad enten man er 3 eller 80 år og uanset hvilken livssituation, man står i. Derfor vil vi også have fokus på at sikre tilgængelighed for grupper med særlige behov, f.eks. ældre og handicappede. Livet i storbyen Odense skal kunne leves i flere forskellige tempi og med forskellige behov gennem hele livet. Det understøtter vi med udviklingen af den attraktive og tilgængelige storby Odense. Når Odense fortættes i stedet for at blive bygget ud, bliver afstandene kortere. Ved at udbygge Odenses allerede velfungerende stinet – både i forstæderne, i bymidten og mellem byens kvarterer – fremmer vi cyklisme og gang. Busserne skal fortsat være med til at skabe gode forbindelser mellem Odenses bydele. Det er med til at sikre, at det er nemt at komme rundt og deltage aktivt i storbyen liv for de borgere, eksempelvis de ældre, der ikke har bil eller mulighed for at tage cyklen. 62 Ved at fortætte byen skaber vi kundeunderlag for Odense Letbane, der sammen med bussystemet skal udgøre rygraden i den odenseanske kollektive trafik. Allerede nu er planlægningen for den næste linje i gang. Letbanen støjer mindre end busser og biler, og bidrager derfor til et bedre bymiljø. Og busserne skal gradvist udskiftes til hybridbusser og på sigt bestå af ren eldrift. For at gøre det endnu mere attraktivt at lade bilen stå til fordel for andre transportformer, fokuserer vi på at gøre det nemt at kombinere transportformerne. Det gør vi ved at skabe gode faciliteter i form af parkeringsmuligheder ved trafikknudepunkterne, så det er nemt at skifte mellem cykel, gang, bil, letbane, bus og tog. Samlet set vil et øget antal cyklister, fodgængere og passagerer til den kollektive trafik skabe mindre motoriseret trafik i byens rum, og dermed mindre støj, forurening og trængsel, samt større tryghed for alle – især børn og ældre – der færdes i byens rum. De ændrede trafikforhold får borgerne til at bevæge sig mere på cykel og på gåben, hvilket samtidigt vil styrke vores brand som Cyklisternes By, ligesom de nye vaner vil resulterer i sundere borgere og øget livskvalitet. I grafen nedenfor kan man se udviklingen i andel ture foretaget på cykel i de fire store byer: Andele af ture foretaget på cykel Kilde: Transportvaneundersøgelse (TU), 2011-2013 40% 30% 20% 10% 0% 2008 København 2009 Odense 2010 Aarhus 2011 2012 2013 Aalborg Med mindre motoriseret trafik i byens rum vil vi til gengæld omdanne flere trafikrum til attraktive, smukke og grønne byrum, hvor der er plads til byliv, til at mødes, til at opholde sig, til at leve. Gader kan bruges til andre aktiviteter og fællesskaber, musik, teater eller andre særlige kunstneriske udfoldelser på forskellige tider af døgnet, når der ikke er så meget trafik, eksempelvis om aftenen eller i weekenden. Odense skal være en storby, hvor byens rum primært præges af mennesker og liv. Der skal stadig være plads til biler i storbyen Odense. Bilerne skal bare bruges på en smartere 63 og mere hensigtsmæssig måde – og der skal være færre af dem. Med den øgede fokus på cyklisme og gang, vil vi gøre det attraktivt og nemmere at lade bilen stå på de kortere ture. Og ved at fokusere på kombinationstransport vil vi samtidig gøre det nemt at vælge andre transportformer på de længere ture. For den biltrafik, der er nødvendig i storbyen, vil vi udvikle nogle af de muligheder, der ligger i at bruge ”real-time” dataoplysninger, til at skabe en mere fleksibel udnyttelse af byens trafikårer, så der kan opnås kortere transporttider og dermed mindre belastning af bymiljøet. Odense Kommune vil, som godt eksempel for byens borgere og til gavn for miljøet, gå forrest med at implementere elbiler i stor målestok. Mange odenseanere vil opleve det som en frihed ikke selv at eje en bil, men at kunne køre med eller dele bil med andre, når behovet opstår. Derfor vil vi øge borgernes fokus på de muligheder, der er for samkørsels- og delebilsordninger. Det skal være med til at sænke antallet af privatbiler på Odenses veje. Vi vil være med til løbende at udvikle nye IT-muligheder i form af apps og lignende, der kan gøre borgernes valg af transport nemmere og mindske rejsetiderne, hvad enten det handler om bussernes køreplaner, meldinger om byens trafik, parkeringsmuligheder eller muligheder for samkørsel. UNDERAFSNIT 5 ODENSE LETBANE – NY PRINCIPIEL LINJEFØRING FOR LINJE 2 Planlægningen for letbanens linje 2 er påbegyndt, så momentum fra den første linje udnyttes. Letbanens linje 2 fremgår af den gældende Kommuneplan 2013-2025 med en principiel linjeføring. Projektet er blevet yderligere konkretiseret og har nu en lidt anderledes linjeføring end den, der fremgår af den gældende kommuneplan. Linje 2 forbinder Seden/Seden Syd og Vollsmose med bymidten, Vesterbrokvarteret, det eksisterende OUH og Odense Zoo. Der planlægges Park and Ride i begge ender af letbanelinjen. Linje 2 kan give mulighed for nye knudepunkter med Østfynsbanen ved Korsløkke og med Svendborgbanen ved Zoo. Ved Vesterbro arbejdes der med to alternativer: •Alternativ C forløber fra Sukkerkogeriet ad Fælledvej, Falen, Heden, og J. B. Winsløws Vej til OUH •Alternativ C1 forløber fra Sukkerkogeriet ad Vesterbro – evt. med en station på Vestergade – og videre ad Søndergade og Sdr. Boulevard til OUH. Dette alternativ indebærer, at Ring 1 flyttes fra Ansgargade og Vesterbro på strækningen fra Falen til Fælledvej. I stedet for vil Falen indgå på strækningen fra Ansgargade til Grønløkkevej, Grønløkkevej syd vil indgå og Fælledvej vil indgå i de gader, som i kommunens vejplan er udpeget som Ring 1 Letbanen har strategisk betydning for byens udvikling, ikke mindst i forhold til, hvilke byom64 dannelsesområder, der vil blive prioriteret. Den nye principielle linjeføring for letbanens linje 2 og en eventuel omlægning af Ring 1 vil blive indarbejdet i Kommuneplan 2016-2028 i afsnittet om trafik og mobilitet. UNDERAFSNIT 6 HANDLINGER OG RETNINGER KOMMUNEPLAN 2016-2028 •Vi skal planlægge for det overordnede vejsystem med særlig fokus på: ◊ ørste skridt i planlægningen af knudepunkter med skiftemuligheder mellem de F forskellige trafikformer ◊ ammenhængende attraktive og sikre cykelforbindelser i kommunen med henblik S på at samarbejde med nabokommunerne om at sikre sammenhæng på tværs af kommunegrænserne (Opfylder effektmålene: Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer, Odense skal have et effektivt transportsystem) •Fokus på at revidere gældende parkeringsnormer i de forskellige dele af byen (Opfylder effektmålene: Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer, Odense skal have et effektivt transportsystem) •Vi vil beskrive en ny principiel linjeføring for letbanens linje 2 og en eventuel omlægning af Ring 1 i afsnittet om trafik og mobilitet. Der vil blive foretaget miljøscreening af den nye principielle linjeføring (Opfylder effektmålene: Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer, Odense skal have et effektivt transportsystem, Den kollektive trafik skal styrkes) •Vi vil planlægge for optimale omstigningsmuligheder mellem tog/letbane/bus/bil/cykel/gang ved det trafikale knudepunkt Odense Banegård Center (Opfylder effektmålene: Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer, Odense skal have et effektivt transportsystem, Den kollektive trafik skal styrkes) PLANLÆGNING EFTER KOMMUNEPLAN 2016-2028: • Den endelige planlægning for letbanens linje 2 og en eventuel omlægning af Ring 1 vil blive gennemført med et tillæg til Kommuneplan 2016-2028 med VVM (Vurdering af Virkningerne på Miljøet), en MV (MiljøVurdering af planer og programmer) og en lokalplan på det tidspunkt, hvor projektet er tilstrækkelig konkretiseret (Opfylder effektmålene: Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer, Odense skal have et effektivt transportsystem, Den kollektive trafik skal styrkes) • På baggrund af den fælles fynske infrastrukturplan igangsættes en analyse af behovet for nye lokalstationer i Odense Kommune på henholdsvis den fynske jernbane og Svendborgbanen. (Opfylder effektmålene: Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus 65 på bæredygtige transportformer, Den kollektive trafik skal styrkes, Odense skal have et effektivt transportsystem) BESLUTTEDE HANDLINGER OG RETNINGER: •Vi udarbejder en fælles strategisk infrastrukturplan for Fyn sammen med de øvrige fynske kommuner. Formålet er at skabe optimal bevægelighed og mobilitet til og fra Fyn, og på Fyn, og dermed gøre Fyn til et attraktivt og sammenhængende arbejdsmarkedsopland. Planen kommer til at indeholde en kortlægning af trafikstrømme og definering af strategiske knudepunkter på Fyn og vil fokusere på tre områder: Kollektiv transport, veje samt stier og bløde trafikanter. Planen udarbejdes i løbet af 2015 af kommunerne, med deltagelse af Transportministeriet, Fynbus og Region Syddanmark. (BMF, BKF) (Opfylder effektmålene: Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer, Odense skal have et effektivt transportsystem, Den kollektive trafik skal styrkes) •Vi er i gang med at udarbejde en fælles fynsk kommunal mastepolitik sammen med kommunerne i Byregion Fyn. Politikken skal bidrage til, at alle postnumre på Fyn i 2020 skal have en mobildækningsgrad over landsgennemsnittet for så vidt angår 3G eller derover. Politikken skal opstille fælles principper for sagsbehandling af masteansøgninger, fælles principper for, hvordan teleselskaber involveres i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning, samt fælles prisstruktur. Projektet gennemføres i første halvdel af 2015. (BMF, BKF) (Opfylder effektmålet: Øget produktivitet) •Vi udarbejder en ”Trafik- og Mobilitetsplan 2.0”, der udvikler videre på ”Trafik- og Mobilitetsplanen” fra 2009 og bl.a. fokuserer på Letbanen 2.0, supercykelstier, delebilsordninger m.v. Planen vil også komme til at indeholde en fodgængerhandlingsplan og en parkeringsstrategi. Planen forventes gennemført i 2015 (Byudvikling, BKF) (Opfylder effektmålene: Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer, Odense skal have et effektivt transportsystem, Den kollektive trafik skal styrkes) •Med strategien for Smart City vil vi udvikle nye forretningsområder. Kommunen kan ikke gøre det alene, og vi inviterer derfor til samarbejder, partnerskaber og fællesskaber mellem myndigheder, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, forsyningsselskaber, organisationer og borgere. Fokus skaber effekt. I første omgang vil strategien invitere til at skabe nye grænsebrydende og billigere løsninger inden for trafik, mobilitet, energiforbrug, vandforbrug og affaldsløsninger. Fokusområderne vil løbende blive justeret i forhold til byens udvikling og udfordringer. Strategien forventes vedtaget i 2015 (Politik og Strategi, BKF) (Opfylder effektmålet: Odense skal have et effektivt transportsystem) 66 EFFEKTMÅLING AF PLANSTRATEGI 2015 V i vil effektmåle storbytransformationen, som den er beskrevet i Planstrategi 2015, med udgangspunkt i de af byrådets og udvalgenes effektmål, som storbytransformationen har en direkte effekt på. Samtidig suppleres effektmålene af en række mål fra en effektvurdering af de bystrategiske projekter, som er udviklet af Bystrategisk Stab i samarbejde med Cowi. Der opstilles ikke i planstrategi 2015 konkrete målsætninger. Det skyldes, at der, som beskrevet nedenfor, en række indikatorer, der allerede er opstillet mål for, og at der er ved at blive udviklet målsætninger for byrådets effektmål sideløbende med planstrategiens udarbejdelse, hvorfor de ikke vil blive afrapporteret her. Der er ikke opstillet målsætninger for fagudvalgenes effektmål og for monitoreringen af storbytransformationen. 67 68 FORHØRING OG REVISION AF KOMMUNEPLAN 2013-2025 P lanstrategi 2015 er det politiske grundlag for revision af den gældende Kommuneplan 2013 – 2025, og fungerer som forhøring til det forestående arbejde med revision af kommuneplanen. Med Kommuneplan 2013-2025 vedtog Byrådet mål og retningsliner for den fysiske planlægning, der understøtter visionen fra Planstrategi 2011: At transformere Odense fra stor dansk by til dansk storby. Den vision og retning vil fortsat blive fulgt. Der er dog særlige områder, hvor kommuneplanen i endnu højere grad kan understøtte den igangværende udvikling og bidrage mere konkret til at svare på, hvilken storby Odense i praksis skal være. I den forgangne planperiode har der været mange ønsker om at bidrage til målsætningen om en tættere storby. Men der har også vist sig praktiske udfordringer, fordi tættere byggeri udfordrer krav til lysforhold i boliger, friarealer, parkeringspladser mv. Der har vist sig et behov for, at kommuneplanen bliver mere præcis i sine anvisninger til, hvad der i Odense forstås som byfortætning – set i forhold til byens forskellige geografiske områder og deres potentialer. Retningslinjer, der kan sikre, at fortætning af byen sker med kvalitet og respekt for Odenses og bydelenes særlige identitet og kulturhistorie, så fortætningen bidrager til udvikling af en bæredygtig storby, som både nuværende og fremtidige borgerne har lyst til at leve i. 69 NY KOMMUNEPLAN 2016-2028 •Byudviklingsemnet revideres med et særligt tema om, hvordan vi sikrer kvalitet i byfortætningen, bl.a. med fokus på grønt og at den konkrete byfortætning sker med hensyn til den skala og geografiske kontekst, den etableres i. Temaet suppleres også med placering af nyt alment byggeri. Omdannelsesområderne, herunder Dalumvej (Dalum Papirfabrik), City Campus og Odense indre Havn vil blive vurderet i forhold til disponering af byggemuligheder, infrastruktur og friarealer. Prioritering af byudviklingen vil blive tydeliggjort, her vil bl.a. indgå vurdering af eventuelt nye byomdannelsesområder inden for ca. 400 meter fra letbanestationerne og i Vollsmose •Erhverv – virksomheder med særlige beliggenhedskrav udpeges •Detailhandel – revision af strukturen i Odense NV •Mobilitet og trafik – med fokus på at udnytte trafiknettets og letbanens potentialer til at fremme bæredygtige og kombinerede transportløsninger i samspil med byudviklingen, herunder at udvikle mål for ny parkeringsstrategi, at fastlægge princip for linjeføring for letbanens etape 2, og evt. for Ring 1, samt for disponeringen af området nord for banegården i forhold til de forskellige transportformer •Aktualiteten af kommuneplanens vejreservationer – herunder Ring 3 vest – vil blive vurderet •Det åbne land – afsnittene om grøn byfortætning, grundvandsinteresserne, vådområder, store husdyrbrug og skovrejsning •Miljø – afsnittene om statens vandplan og vandløb, søer og kystvande •Kulturhistorie – bevaringsværdige bygninger Planstrategiens bærende principper om Grøn omstilling, Samarbejde, Kvalitet, Smart City, Kritisk masse og Målbare effekter vil indgå i behandlingen af kommuneplanens revisionsemner. De resterende afsnit i Kommuneplan 2013-2025 genvedtages. Der foretages alene ajourføring og eventuelle konsekvensrettelser på baggrund af ændret lovgivning eller overordnet planlægning. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt nye statslige krav og planer, som skal indarbejdes i den nye kommuneplan. Ved fremlæggelse af forslag til Kommuneplan 2016-2028 vil der blive redegjort nærmere for, hvilke afsnit i kommuneplanen der konkret er blevet ajourført. 70 PLANLÆGNING SIDEN VEDTAGELSEN AF KOMMUNEPLAN 2013-2015 Siden sidste revision af kommuneplanen er der: •Indarbejdet et afsnit om klimatilpasning i kommuneplanen •Gennemført planlægning, der understøtter de store bystrategiske projekter •Gennemført planlægning for uddannelsesinstitutioner, erhverv, detailhandel, boliger og byliv, der understøtter kommuneplanens mål og byens transformation til bæredygtig storby En oversigt over de enkelte kommuneplantillæg og lokalplaner, som er vedtaget i planperioden fremgår af Forudsætningsredegørelsen, der ligger som bilag til Planstrategi 2015. 71 HØRING AF PLANSTRATEGI 2015 P lanstrategi 2015 er i offentlig høring fra den 20. april til den 15. juni 2015. Du kan orientere dig i planstrategien på http://planstrategi2015.odense.dk og afgive kommentarer til den politiske og strategiske retning i strategien eller høringssvar til revision af og forhøring til kommuneplanen, på Odense Kommunes høringsportal: www.odense.dk/hoering Dine kommentarer skal være afgivet senest den 15. juni 2015. I høringsperioden vil du kunne se Planstrategi 2015 forskellige steder i bybilledet, ligesom du løbende kan følge med via de sociale medier på Facebook.com/MitAftryk og Instagram: #MitAftryk eller i Odense Kommunes nyhedsbrev, som du tilmelder dig på www.odense.dk/storby Du kan også møde planstrategien på årets Havnekulturfestival d. 30. og 31. maj. Vi laver et arrangement for byens borgere for at styrke lokaldemokratiet og dialogen omkring Odenses udvikling med planstrategien som overligger. Følg med i nyhedsbrevet og på Facebook.com/MitAftryk, hvor der følger mere information, når datoen nærmer sig. Begge dage kan du besøge en udstilling i lokaler ud til havnepladsen, hvor du kan orientere dig om indholdet i planstrategien og få en snak med vores planstrategiske medarbejdere. Udstillingen vil være bemandet weekenden igennem. FRAVALG AF MILJØVURDERING AF PLANSTRATEGI 2015 I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013 har Odense Kommune screenet forslag til Planstrategi 2015 i forhold til en vurdering af, om strategien skal miljøvurderes. Screeningen er foretaget på baggrund af lovbekendtgørelsens bilag 2. Odense Kommune har på baggrund heraf vurderet, at planstrategien ikke skal miljøvurderes. Planstrategien vil med sit overordnede og strategiske sigte ikke fastlægge bindende rammer for fremtidige anlægstilladelser. Dette vil ske efterfølgende gennem udarbejdelse af kommune- og lokalplanlægning, der konkretiserer strategiens indhold. KLAGEVEJLEDNING Fravalg af miljøvurdering af Planstrategi 2015 kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Eventuel klage skal senest 4 uger efter planstrategiens offentliggørelse, dvs. senest den 18. maj 2015, sendes til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Det koster et gebyr på 500 kr. at klage. Fritagelse for at bruge Klageportalen skal sendes med en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen imødekommes. Man kan læse mere om klagemuligheder på http://nmkn.dk/klage/ Med venlig hilsen Odense Byråd 72 FORUDSÆTNINGSREDEGØRELSE PLANSTRATEGI 2015 KOMMUNEPLAN 2016-2028 INDHOLD 3600 Rundt om Odense 3 Odenses udfordringer 4 Odenses muligheder5 Indkomst og uddannelse 54 Mental transformation 56 Hvad peger det på i planlægningen58 Odense Fyn59 7 Politiske beslutninger sætter retningen 8 Planstrategi 11 og Kommuneplan 2013-2025 9 Udfordringer16 Muligheder17 Hvad peger det på i planlægningen 22 Nøgletal 23 Introduktion24 Beskæftigelse26 Erhvervsstruktur28 Boligformer30 Tæthed32 Boligbyggeri34 Erhvervsarealer36 Boligsalg38 Social opsplitning 40 Detailhandel42 Byliv og byrum 44 Mobilitet46 Befolkningsudvikling48 Flyttemønster51 Pendling53 Samarbejde gør os stærkere Og det er der behov for Hvad peger det på i planlægningen Regionen og staten 60 61 62 63 Det gode liv i syddanmark Vækst og grøn omstilling Konkrete planer og krav Trafikplaner Statslige interesser Hvad peger det på i planlægningen 64 65 66 68 69 70 Globale udviklingstendenser 71 Odense påvirkes udefra Og det giver udfordringer Vores klode er under pres DK 2050 Hvad peger det på i planlægningen 72 73 74 75 76 Kilder77 Forord INDLEDNING Forudsætningsredegørelsen for Planstrategi 2015 og Kommuneplan 2016-2028 indeholder et 360o kig på, hvilke parametre, der påvirker - eller kan påvirke - Odense udviklingsmuligheder. Redegørelsen sætter en fælles strategisk ramme og retning for indholdet i den kommende planstrategi og kommuneplan. Redegørelsen indeholder en analyse af en lang række publikationer fra staten, regionen, Byregion Fyn og Odense Kommune, samt nøgletal, forskning mv. På baggrund af analysen udpeges Odenses udfordringer og muligheder og der opstilles en række mulige tematikker og særlige opmærksomhedspunkter, der kan indgå i planstrategien og kommuneplanen. I forbindelse med forudsætningsredegørelsen er følgende undersøgt Det statslige og regionale niveau Konkrete planer og krav til kommunal planlægning fra staten, som f.eks. Landsplanredegørelse 2013, landsplandirektiver, vand- og naturplaner og trafikplaner. Herudover regionale planer som den regionale udviklingsplan, råstofplanen, erhvervsudviklingsstrategien og trafikplan og strategi for Fynbus. 360O RUNDT OM ODENSE Overordnet planlægning stat og region Politikker og strategier Odense og Fyn Odense og Fyn Odense Kommunes politikkoncept, gældende planlægning, byudviklingsprojekter, strategier med mere, samt Strategi Fyn 2014-2017 og Udvikling Fyn 2.0. På den måde giver forudsætningsredegørelsen et billede af, hvor Odense står i dag - og hvilke strategiske retninger, vi kan vælge i planlægningen for at transformere Odense til en moderne storby. Nøgletal En kommuneprofil og en befolkningsprofil af Odense, der sammenligner Odense med de øvrige storbyer i Danmark: Hovedstaden, Aarhus og Aalborg, samt hele landet. Redegørelsen er bygget op, så de vigtigste konklusioner i hvert afsnit står i højre og venstre kolonne, mens afsnittet afsluttes med, hvad konklusionerne peger på i den fysiske planlægning for Odense. Globale udviklingstendenser Store samfundsmæssige udviklingsmekanismer, der kan aflæses i udviklingen over store dele af verden, f.eks. urbanisering, aldring og klimaændringer. 3 Fælles strategisk ramme for Planstrategi 2015 og Kommuneplan 2016-2028 Globale udviklingstendenser Nøgletal ODENSES UDFORDRINGER Der er ingen tvivl om, at Odense er udfordret på mange områder: Finanskrisen forstærkede en igangværende udvikling, hvor jobs i den industrielle sektor blev udflyttet eller lukket. Det har efterladt Odense med høj ledighed, skæv erhvervsstruktur, presset økonomi og en udfordret selvforståelse. 4 I Danmark er urbaniseringen til fordel for de fire store universitetsbyer, der oplever en stor tilflytning af uddannelsessøgende. Odense har ikke været i stand til at kapitalisere på den udvikling på grund af for få arbejdspladser for højtuddannede. Mange færdiguddannede flytter fra byen efter endt uddannelse og Odense har derfor svært ved at udfylde rollen som vækstmotor i Byregion Fyn og Region Syddanmark. Udfordringen gælder ikke kun jobskabelse. Der er flere 17-24-årige, der fraflytter Odense end 25-39-årige, og København er den største aftager. Parcelhusbyen Odense kan ikke stå alene for de stadigt flere med urbane værdier, livsstile og familiemønstre. De efterspørger et moderne storbyliv i en tæt og levende by. Samtidig begynder de globale klima- og ressourceudfordringer at udfordre Odense. Det er nødvendigt, at fokusere på de muligheder, der er i grøn omstilling og social bæredygtighed, for at opnå en langsigtet og bæredygtig vækst. Stat og Region • • • • • Der mangler stadig en fuld anerkendelse af Odense som dansk vækstregion fra staten og regionen Drikkevandsinteresser og indvinding af råstoffer begrænser muligheden for byvækst på bar mark Planerne for en ny højhastighedsbane på Vestfyn lægger beslag på arealer i den vestlige del af Odense Nedlægning af lokalstationer i Odense kan medføre øget biltrafik i og gennem byen, hvis de gennemføres Store infrastrukturprojekter som Femern-forbindelsen og en evt. Kattegatforbindelse kan udfordre Odense fordele ved en geografisk central placering. Odense og Fyn • • • • • Globale udviklingstendenser • • • • • Den stærke bykonkurrence om tiltrækning af job, talent og investeringer udfordrer Odense i forhold til de øvrige danske storbyer De globale klima- og ressourceudfordringer berører også Odense i form af ekstremt vejr og oversvømmelser Den sociale opsplitning i Odense er vokset over de sidste 25 år. Det udfordrer den sociale sammenhængskraft Nye moderne familiemønstre og livsstile modsvares ikke af Odenses boligudbud Aldringen i befolkningen ses også i Odense. Det kan komme til at udfordre kommunens økonomi, at der bliver flere ældre Odense har et stort ansvar at løfte som vækstmotor for den fynske byregion Der er en svag sammenhæng mellem Vækstpolitikken og Miljøpolitikken. Det står ikke klart, hvilken vækst vi ønsker Fremkommelighed og parkering for biler prioriteres samtidig med, at man ønsker mindre biltrafik og mere byliv Boligpolitik og Bosætningsstrategi understøtter ikke storbytransformationen og de bør derfor opdateres Odenses grøn-blå struktur udfordres, hvis ikke den friholdes for mere byudvikling og hvis ikke der tænkes grønt ind i byfortætningen. Nøgletal • • • • • • • • Odense er særligt udfordret på beskæftigelses- og jobskabelsesområdet Der er et lavt indkomst- og uddannelsesniveau i Odense Byudviklingen i Odense opfylder ikke målet for 70% byfortætning – 30 % byudvikling på bar mark endnu Salgspriser på boliger stiger ikke lige så meget som i flere af de øvrige danske storbyer Bymidten er trængt af aflastningscenter Odense SØ, der har langt større detailhandelsomsætning Inden for de sidste år er antallet af cyklende faldet, mens antallet af biler er steget. Der er færre fodgængere i Odense, sammenlignet med de øvrige store byer Der er mange fraflyttere blandt job- og uddannelsessøgende 17-24 årige Der er et ulige niveau i borgernes forståelse af storbytransformationen Stat og Region • • • Odenses visioner og mål for udviklingen af storbyen Odense ligger helt i tråd med de statslige målsætninger om bæredygtighed i bred forstand, byfortætning og grøn omstilling Odense har gode muligheder for at arbejde for grøn omstilling, såvel energimæssigt, som byudviklings- og mobilitetsmæssigt Etableringen af Timemodellen vil gøre Odense til trafikalt knudepunkt for den kollektive trafik og skabe adgang til et langt større arbejdsmarkedsopland for borgere og arbejdskraftopland for firmaer Odense og Fyn • • • • • • • • Nøgletal Globale udviklingstendenser • • • • Urbaniseringen skaber befolkningstilvækst i de store byer – også i Odense De ændrede erhvervsstrukturer flytter de vidensintensive erhverv til storbyerne. Det giver muligheder for nye vídensarbejdspladser i Odense Stærke byer får stadig større betydning for den nationale vækst. Odense kan derfor være med til at sætte en national vækstdagsorden Samskabelsestendensen åbner nye muligheder for samarbejde mellem kommunen, virksomheder, organisationer og frivillige i udviklingen af Odense til storby Ny-Ny-fokus på samarbejde imødekommer borgernes ønsker om at være med til at udvikle Odense Den massive vækstsatsning skal skabe flere jobs Der er øget fokus på bæredygtig by- og mobilitetsplanlægning Fortætningen af byen skaber mulighed for nye boligtyper til nye familiemønstre og livsstile Transformation til storby gør Odense stærkere i bykonkurrencen Samarbejdet i Byregion Fyn giver Odense større kritisk masse og synlighed De stærke bydelsidentiteter i Odense er en styrke for byens fællesskaber Odenses grøn-blå struktur er en af vores største fordele i konkurrencen om tiltrækning af borgere • • • • • • Beskæftigelsestallene og udviklingen i erhvervsstrukturen er i svag bedring Der er stigende indkomst- og uddannelsesniveauer Der er stor befolkningstilvækst, især som følge af flere studerende og udlændinge En stor og stigende andel udlændinge og internationale studerende i Odense, der kan være med til at skabe internationalisering En stærk og videnstung offentlig sektor i Odense kan udnyttes til at styrke den odenseanske og fynske private sektor, især på vores særlige styrkepositioner En vis bystolthed peger på, at den mentale transformation til storby er i gang ODENSES MULIGHEDER Den gode nyhed er, at vi i Odense er klar over vores udfordringer og at vi handler. Odense er i gang med en fysisk og mental transformation fra stor dansk by til dansk storby. Der investeres massivt i byudvikling og erhvervsudvikling, som skal tiltrække kapital og talent. Urbaniseringen fører til stor befolkningstilvækst af unge. Blandt dem er mange internationale studerende, som sammen med resten af byens udlændinge og efterkommere udgør næsten en sjettedel af Odenses befolkning. Det kan ikke alene ses som en udfordring, men kan også udnyttes til at styrke internationaliseringen, for såvel virksomheder, som for byen som helhed. Vi har forudsætningerne for at skabe en mere bæredygtig, modstandsdygtig og smart storby gennem byfortætning, styrkelse af byens grønne struktur og fokus på grønt byggeri, cyklisme, fodgængere, letbane, og nye byrum, der inviterer til fællesskab og bevægelse. Den udvikling kan ske sammen med borgere og virksomheder, der inviteres til samskabelse om ny og bedre velfærd og byudvikling. Noget tyder på, at transformationen begynder at virke: Der er en spirende bystolthed, og de private investorer viser stigende tiltro til Odense. 5 6 ODENSE Vedtagne visioner, politikker og strategier for Odense Kommune sætter allerede en tydelig retning for Odenses udvikling: Den politiske retning mod en fysisk og mental transformation af Odense er allerede sat med seneste planstrategi og kommuneplan. Målet er en tættere og mere bæredygtig storby, Også kommunens øvrige politikker og strategier er med til at sætte en del af retningen. Der skal skabes flere arbejdspladser, især til de med lange videregående uddannelser. Det skal blandt andet ske gennem vækstpartnerskaber, men også ved en stærkere internationalisering: Vi skal blive bedre til at bruge de ressourcer, der er i herboende udlændinge. Vi skal også have et særligt fokus på udviklingen af talent - og på at skabe en by til de mange nye unge, der flytter til. Byen skal have et varieret boligudbud, og byudviklingen skal ske med fokus på kvalitet, på at sikre byens grønne struktur og på at skabe mere byliv og stærkere inkluderende fællesskaber på tværs af sociale skel. Den bæredygtige storby holdes sammen af en stærk infrastruktur med fokus på bæredygtig transport og på gang og cykling. Samarbejdet og inddragelsen af byens borgere, virksomheder, foreninger og organisationer i kommunens opgaveløsninger skal øges. Udformningen af byens rum skal være med til at øge borgernes sundhed. 7 POLITISKE BESLUTNINGER SÆTTER RETNINGEN I dette afsnit beskrives vedtagne visioner, politikker og strategier fra Odense Kommune, der indeholder væsentlige forudsætninger og allerede trufne beslutninger om fremtidens udvikling af byen. Først beskrives Planstrategi 2011 og Kommuneplan 2013-2025 - deres målsætninger, handlinger og status. 8 Derefter beskrives Vision Odense, politikker og strategier, der ligger indenfor politikkonceptet. Til sidst beskrives de strategier, samt sektor- og handleplaner, der ikke hører til under politikkonceptet, men også er med til at sætte en ramme for den fysiske planlægning. Planstrategi 2011 Planstrategi 2011 satte en ny retning for udviklingen af Odense - ”fra stor dansk by til dansk storby” - hvor målet er at udvikle byen til en moderne og attraktiv storby. I strategien italesættes Odenses rolle som vækstmotor – for Fyn, for Region Syddanmark og for Danmark. Planstrategien består derudover af tre strategiske indsatsområder: Vækst og Innovation, der fokuserer på transformation fra industriby til videnby, på at finde de særlige fynske og odenseanske styrker, på at sikre fødekæden af kvalificerede medarbejdere i fremtiden, samt på at sikre sammenhæng mellem erhvervsudvikling og planlægning. Livskvalitet, der fokuserer på, hvad det gode liv i Odense er, på øget samarbejde med borgerne om at sikre bedre velfærd, på en arbejdsdeling mellem bymidten som ramme for det tætte, dynamiske byliv og lokalområderne som ramme om det nære liv, samt på de forskellige identiteter i de enkelte lokalområder. Bæredygtig storby, der betyder, at vi har skiftet fokus fra byudvikling på bar mark til byfortætning og de strategiske byudviklingsprojekter Thomas B. Thriges Gade, letbanen, Campusområdet, nuværende OUH og Vollsmose som centrale omdrejningspunkter. Status på Planstrategi 2011’s mål og initiativer. For hvert af de tre strategiske indsatsområder blev der opstillet en række mål og initiativer til udmøntning af indsatserne. Langt de fleste af disse mål og initiativer er – eller er ved at blive - indløst og iværksat, enten gennem konkrete projekter eller gennem implementering i den fysiske planlægning. Der er dog få mål og initiativer, der endnu ikke er opnået eller sat i handling: Odense og Fyn indgår i Landsplanredegørelse 2013 som et vækstområde på linje med Hovedstaden/ Sjælland og Østjylland. Dette er ikke sket, men Fynsprojektet og Byregion Fyn er indarbejdet i landsplanredegørelsen. Odense skal have en skarpere storbyprofil gennem en tydelig arbejdsdeling mellem den tætte bykerne og de selvbærende lokalsamfund og understøtte forskellige identiteter i de enkelte lokalområder: Der er ikke iværksat konkrete initiativer i forhold til arbejdsdeling mellem bymidte og lokalsamfund og understøttelsen af bydelsidentiteter. Der vil blive fokuseret på dette i Planstrategi 2015. PLANSTRATEGI 11 OG KOMMUNEPLAN 2013 - 2025 Kommuneplan 2013-2025 Med Kommuneplan 2013-2025 vedtog byrådet de mål og retningslinjer for den fysiske planlægning, der understøtter visionen fra Planstrategi 2011: At transformere Odense fra stor dansk by til dansk storby. I Kommuneplanen er fokus ændret fra byspredning til at fortætte og udnytte arealerne i den bestående by. Med Planstrategi 2011 og Kommuneplan 2013-2025 blev der sat en retning mod en tættere og mere bæredygtig storby, der lever af vidensjobs og derfor har fokus på innovation og udvikling samt fastholdelse af talent. Kommuneplanen sikrer en arealbesparende byudvikling, hvor målet er, at 70 % af den fremtidige byudvikling skabes ved byomdannelse og tættere byggeri i Odense og de sammenvoksede forstæder. For at understøtte de strategiske byudviklingsprojekter samt omdannelsen af havnen og Østerbro har disse områder høj prioritet i kommuneplanen. Byudviklingen skal ske i Odense og de udpegede selvstændige forstæder. Planstrategi 2011 - ”Fra stor dansk by – til dansk storby” grundfæstede en ny strategisk tænkning af, hvordan Odense skal udvikles – byen skal transformeres til en storby - både fysisk og mentalt. Med den kommende planstrategi er der behov for at svare på spørgsmålet: ”Hvilken storby skal Odense være?” Kommuneplan 2013-2025 indeholder ikke et detaljeret svar på dette spørgsmål, og heller ikke på spørgsmålet om, hvad fortætning betyder i en Odensekontekst. Kan der f.eks. fortættes på samme måde over hele byen? Besvarelsen af disse spørgsmål kræver dels politisk stillingtagen til den række dilemmaer, der opstår i forbindelse med en afstemning mellem holdninger, ønsker og vedtagne planer. Dels en politisk fokusering på, hvordan vi skal udvikle Odense til storby. Det kræver aktive tilvalg – men også fravalg – i Planstrategi 2015 og Kommuneplan 2016-2028. Definitionen på byomdannelse er byggeri i et område, der i kommuneplanen dels er udpeget til byformål og dels er placeret helt omgivet af bestående by og/eller allerede har været taget i brug til byformål. Antallet af nye boliger er indikator for den byudvikling, der sker ved byomdannelse. 9 Indhold For at styrke Odense Kommunes grønne profil er der i kommuneplanen fastlagt en Grøn-blå struktur. Byudviklingen sker bæredygtigt i respekt for den Grøn-blå struktur, i samspil med naturbeskyttelses- og landskabsinteresser, og med størst mulig hensyn til infrastrukturen og skolekapaciteten. Kulturhistoriske værdier bevares, synliggøres og genanvendes som udgangspunkt, når der bygges i Odense. 10 Der sikres plads til leg, idræt og rekreation, enten i form af grønne parker eller som byrum med fokus på leg og hverdagsidræt. Nye boligformer Der er i kommuneplan 2013-2025 udlagt områder til boligbebyggelse, svarende til, at der i perioden 20132025 kan bygges ca. 10.000 nye boliger, hvoraf ca. 6.600 skal bygges i den eksisterende by. Målet er at reducere arealforbruget til boligbyggeri, hvilket bl.a. er sket ved at introducere nye boligformer. I modsætning til eksempelvis en fortsat udbygning med traditionelle parcelhuse på 800-1.000 m2 store grunde satses der på: • Flere store og attraktive lejligheder i bymidten • Nybyggeri, med respekt for de nære omgivelser For at kunne fortsætte transformationen af Odense fra industriby til vidensby er der i kommuneplanen skabt plads til en mangfoldig vifte af virksomheder. Det er sikret, at både nye og eksisterende virksomheder kan udvikles i samspil med deres omgivelser og med hinanden. • Nye tæt/lave og åben/lave boligbebyggelser på små grunde i byomdannelses- og byvækstområderne • Kvarterer med byvillaer i 1½ til 2 etager på maks. 400-600 m2 store grunde Kommuneplanen har fokus på at styrke bymidten som regionens hovedby med butikker, aktiviteter og kulturtilbud, som man kun finder i store byer. • Dobbelthuse og byhuse (f.eks. 2½ etage) i de perifere omdannelsesområder • Nye boligformer, der bryder med den traditionelle udformning af byens boliger og markerer storbystemning. • Parcelhuse på mindre grunde (600-800 m2), og i mindre omfang end tidligere. Kommuneplanen peger på arealer, hvor der er potentiale for ny natur, så naturarealerne kan fordobles. Kommuneplanen indeholder desuden de første skridt til forebyggelse af oversvømmelser fra ekstremregn, vandløb og havet, og til opfyldelse af målet om, at energiforsyning i 2030 er omstillet fra brug af fossile brændsler til en grøn og bæredygtig energiforsyning, baseret på vedvarende energi og et lavt energiforbrug. Fortætning i den centrale del af byen Storbyen Odense formes ved fortætning med vægt på de kvaliteter og den specielle karakter, Odense bymidte har i dag. Den historiske bymidte med smalle gader og tilpasset bygningshøjde på 3-4 etager skal bevares. Bevaringsværdige bygninger og bymiljøer skal bevares og genanvendes. Nybyggeri skal i højde og omfang respektere de nære historiske og bevaringsværdige omgivelser. Ved omdannelse af de ældre industriområder kan det overvejes, om bygningshøjden skal overstige 4 etager. Egentlige højhuse kan kun opføres i de udpegede højhusområder. Den overordnede struktur for planlægningen af storbyen Odense. Boligudbygningen i Odense sker primært i byomdannelsesområderne i den eksisterende by og langs letbanen. Boligudbygning Erhvervsstruktur En erhvervsstruktur, hvor erhvervsområderne i Odense placeres inden for 5 hovedgrupper, nemlig erhverv i bymidten, erhverv i byomdannelsesområderne, erhverv i de centrale områder rundt om bymidten, regionale erhvervsområder og erhverv ved motorvejen. I disse områder er der særlige lokale kvaliteter og muligheder, som udviklingen skal tage afsæt i. En centerstruktur, der understøtter byens mange funktioner; dels som regionalt hovedcenter med en stærk bykerne, som suppleres med et kommercielt aflastningscenter SØ, dels velforsynede bydelscentre i alle bydele med både service og detailhandel, samt et stort udbud af lokal butiksforsyning i alle boligområder. Centerstruktur Grøn-blå struktur En grøn-blå struktur, der skal styrke Odense kommunes grønne profil. En grøn-blå rygrad, hvor fjorden, ådalene, skovene, de sammenhængende naturområder og de bynære landskaber - i samspil med byernes parker og grønne områder - skal sikre og udvikle de grønne og blå værdier i kommunen. Odense by skal være både tæt og grøn. 11 12 Hovedstrukturen for planlægningen Planlægningen siden vedtagelsen af Kommuneplan 2013-2025: Klimatilpasning er afgørende for vores planlægning, så vi kan tage højde for de ændrede klimatiske forhold. Odense Kommune har udarbejdet et tematillæg om klimatilpasning. Det betyder, at der nu i kommuneplanen er optaget retningslinjer for byggeri og anlæg inden for udpegede fokusområder - havnen, Odense Fjord og bymidten. Omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade, etableringen af Nyt OUH og Letbanen er alle bystrategiske projekter, der i det seneste år er kommet så langt, at den planlægning, der skal muliggøre realiseringen er blevet gennemført. Der er udarbejdet kommuneplantillæg og lokalplaner for alle tre projekter, der fastlægger mere detaljerede retningslinjer og rammer for byggeriet. Uddannelsesinstitutionerne fortsætter med at bygge og udvide, så der kan skabes gode rammer for de studerende. Odense Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg og lokalplan for byggeri af en ny afdeling for EAL i området mellem banegården og havnen, samt udvidelse af UCL på Niels Bohrs Allé. Erhvervsområdet ved Energivej er gennem kommuneplantillæg og lokalplan blevet udvidet mod Stenløsevej. Tietgenbyen udbygges fortsat, og senest er der udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, der muliggør, at virksomheder med behov for særligt høje bygninger også kan etablere sig i Tietgenbyen. Der er fremlagt forslag til kommuneplantillæg for deponering af shredderaffald på Odense Nord Miljøcenter. Detailhandlen har haft nogle hårde år siden finans krisen. Det seneste år er der vedtaget nye kommuneplantillæg og lokalplaner for ejendomme, hvor der udover mulighed for butikker samtidig er givet mulighed for boliger - Vindegade og Rugårdsvej. På Thorslundsvej og Carlsen Skiødts Vej er der vedtaget og stillet forslag om kommuneplantillæg, der giver mulighed for at bruge områderne til henholdsvis kampsportcenter og drive-in restuarant. Der er ligeledes vedtaget kommuneplantillæg og lokalplan for en ejendom på Grevenlundsvej, med mulighed for at etablere en institution med 20 selvstændige boliger. Inden for rammerne af kommuneplan 2013-2015 er der siden vedtagelsen blevet vedtaget en lokalplan, så der nu kan bygges et havnebad, der skal være med til at styrke aktiviteterne i området omkring Odense Havn. Udover de lokalplaner, der er vedtaget for boliger i midtbyen (Vindegade og Rugårdsvej), er der det seneste år vedtaget og stillet forslag om lokalplan for et boligområde ved Stige og Herluf Trolles Vej. Begge steder er der mulighed at bygge parcelhuse og rækkehuse. Ved Villestofte Skovgyden er der forslag om et tillæg til den eksisterende lokalplan, der giver mulighed for yderligere bebyggelse på et par ejendomme. Endelig er der forslag om lokalplan, der giver Tarup Centret mulighed for at etablere en større parkeringsplads. Der er ikke gået særlig lang tid siden kommuneplan 2013-2025 er blevet vedtaget, så kommuneplanens indhold og retning er ikke forældet. Der er dog ind i mellem forhold, der udløser et tillæg til kommuneplanen, da de ønskede projekter ikke umiddelbart er i overensstemmelse med kommuneplanen, men opfylder de politiske ønsker for byens udvikling. Det sker primært i bymidten, hvor der er et ønske om at imødekomme Odense Kommunes målsætning om mere fortætning af byen. Planprocessen omkring sådanne tillæg har afdækket et behov for, at kommuneplanen bliver lidt mere præcis i forhold til, hvilken fortætning, der skal ske på forskellige lokaliteter af byen for at kunne sikre en fortætning, der fuldt ud bidrager til opfyldelse af målsætningerne om en bæredygtig storby og byudvikling. 13 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 - Klimatilpasning samt tilhørende baggrundsrapport Nyt kapitel i hovedstrukturen Ingen rammeændringer Tillæg nr. 2 -Planlægning for Odense Letbane Letbanens 1. etape VVM med miljøvurdering Tillæg nr. 3 - Nyt OUH og Nyt SUND Nyt universitets- og hospitalskompleks VVM med miljøvurdering 14 Tillæg nr. 4 - Nyt universitetshospital og sundhedsvidenskabeligt fakultet Nyt universitets- og hospitalskompleks Fra universitetsområde(SU) og friareal(F) til offentlig service(S) og friarealer(F) Reduktion af universitetsområdet og friarealerne Tillæg nr. 5 - Omdannelse af Thomas B. Thriges Gade Nyt centerområde Fra centerområde(C) og friareal(F) til centerområde(C) og bolig- og serviceområde(BS) Reduktion af friareal og mulighed for et højhus, parkeringskælder og stor udvalgsvarebutik Tillæg nr. 6 - Seebladsgade 1-12 Ny uddannelsesinstitution Fra lettere industriområde(EB) til serviceområde(S) og industriområde(EC) Udlæg af nyt serviceområde, bebyggelsesprocent, byggehøjde, bygning fjernet fra listen over bevaringsværdige bygninger og udvidelse af industriområde Tillæg nr. 8 - Grevenlundsvej 20 Ny specialinstitution - Fra friareal(F) til serviceområde(S) Tillæg nr. 9 - UCL uddannelsesinstitution Niels Bohrs Allé 1 – 21 Udvidelse af uddannelsesinstitution Ingen ændringer i anvendelsestype Højere bebyggelsesprocent og etagehøjde Tillæg nr. 17 - Carlsen-Skiødts Vej 2 - 6 Nyt serviceområde Fra boligområde(B) til serviceområde(S) Ændring af anvendelsen i overensstemmelse med den faktiske anvendelse Tillæg nr. 10 – Energivej Nyt erhvervsområde Fra kontor- og serviceområde(EC) og industriområde(EA) til kontor- og serviceområde(EC), industriområde(EA) og friareal(F) Reduktion af erhvervsarealerne Tillæg nr. 18 - Odense Letbane Letbanens 1. etape Ingen ændringer af anvendelsestype Fjernelse af bygning fra listen over bevaringsværdige bygninger Tillæg nr. 11 - Thorslundvej Ændring af bydelscenter Ingen ændringer af anvendelsestype - Højere bebyggelsesprocent Tillæg nr. 13 – Rugårdsvej Ændring af centerområde Fra centerområde(C) til centerområde(C) og bolig- og serviceområde(BS) Mulighed for daglig- og udvalgsvarebutikker, ændring af rækkefølgeplanen, fastsættelse af maks. på byggehøjde, etagemeter og reduktion i centerområde i overensstemmelse med den faktiske anvendelse Tillæg nr. 22 – Del af Tietgenbyen Ændring af erhvervsområde Ingen ændringer af anvendelsestype - Ændring af maks. bygningshøjde Lokalplaner 4-747 Grevenlundsvej 20 Serviceområde Ny specialinstitution - 24 institutionsboliger 2-744 Niels Bohrs Allé 1 - 21 UCL uddannelsesinstitution Udvidelse af uddannelsesinstitution - Bebyggelsesprocent og etagehøjde Tillæg nr. 14 – Dronningensgade Nye boliger og butik Ingen ændringer af anvendelsestype Ændring af rækkefølgeplan, højere bebyggelsesprocent og etagehøjde 0-732 Thomas B. Thriges Gade Omdannelse af gaden til bebyggelse, byrum, letbane og parkering Byggefelter, placering af byrum, bebyggelsesprocent og etagehøjde Forslag til kommuneplantillæg Tillæg nr. 15 - Odense Nord Miljøcenter - etape 8 Nyt deponi for shredderaffald - Ingen ændringer af anvendelsestype 0-749 Seebladsgade Serviceområde Ny uddannelsesinstitution Byggefelter, placering af grøn kile, bebyggelsesprocent og etagehøjde 1-586-Tillæg1 Havnebad Nyt havnebad Placering af havnebadet og delvis ophævelse af bebyggelsesregulerende bestemmelser på selve havnearealet 10-756 Thorslundsvej – Næsbyvej Center - Mulighed for bl.a. kampsportcenter, butikker og liberale erhverv Bebyggelsesprocent 11-740 Haugevej og Nistedvej, Stige Bolig og service Nyt boligområde - 70 boliger (50 åben/lav og 20 tæt/ lav), friareal, grundstørrelse, bebyggelsesprocent og etagehøjde Forslag til lokalplaner 8-392-Tillæg1 Villestofte Skovgyde Boliger - Mulighed for yderligere bebyggelse Bevaringsbestemmelser, byggefelter og friareal 4-730 Nyt OUH og Nyt SUND Offentlig service Nyt universitetshospital og nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet Byggeriets omfang og udseende, pladser, veje, stier, parkering, beplantning, naturbånd, regnvandshåndtering, rekreative kvaliteter og udvidelsesmuligheder for hospitalet 0-753 Vindegade 75 Boliger og service Mulighed for omdannelse fra erhverv til boligformål samt en butik. 50 boliger (primært ungdomsboliger), byggefelt, friareal, bebyggelsesprocent og etagehøjde 0-751 Rugårdsvej 2 - 10 og Vester Stationsvej 1 -3 Center med boliger - Mulighed for boliger, kontorer og butikker Maksimalt erhvervs- og butiks- og boligareal, mulighed for boliger i stedet for erhvervsarealet (maks. 140-160 boliger, hvoraf nogle er ungdomsboliger), byggefelt, bebyggelsesprocent, etagehøjde 5-706 Energivej Erhverv - Nyt erhvervsområde Byggefelter, vejudlæg og friareal 8-764 Parkeringsplads ved Tarup Center - Solgårdsvej 2 Center - Mulighed for etablering af parkeringsplads Vejadgang og beplantning 0-760 Odense Letbane 1. etape Teknisk anlæg Teknisk anlæg - Letbanespor, stationer, skiftesteder, cykelparkering, kontrol- og vedligeholdelsescenter og Park & Ride 4-754 Herluf Trolles Vej Boliger - Nyt boligområde 85 boliger (åben/lav eller 60 åben/lav og 44 tæt/lav), friareal, grundstørrelse, bebyggelsesprocent, etagehøjde og støjafskærmning 4-769 Del af Tietgenbyen Erhverv - Ny erhvervsvirksomhed Bygningshøjde, bebyggelsesprocent, facadezone og beplantning 4-730 Nyt OUH og Nyt SUND Offentlig service Nyt universitetshospital og nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet Byggeriets omfang og udseende, pladser, veje, stier, parkering, beplantning, naturbånd, regnvandshåndtering, rekreative kvaliteter og udvidelsesmuligheder for hospitalet 0-753 Vindegade 75 Boliger og service Mulighed for omdannelse fra erhverv til boligformål samt en butik. 50 boliger (primært ungdomsboliger), byggefelt, friareal, bebyggelsesprocent og etagehøjde 0-751 Rugårdsvej 2 - 10 og Vester Stationsvej 1 -3 Center med boliger - Mulighed for boliger, kontorer og butikker Maksimalt erhvervs- og butiks- og boligareal, mulighed for boliger i stedet for erhvervsarealet (maks. 140-160 boliger, hvoraf nogle er ungdomsboliger), byggefelt, bebyggelsesprocent, etagehøjde 5-706 Energivej Erhverv - Nyt erhvervsområde Byggefelter, vejudlæg og friareal 10-756 Thorslundsvej – Næsbyvej Center - Mulighed for bl.a. kampsportcenter, butikker og liberale erhverv Bebyggelsesprocent Forslag til lokalplaner 8-392-Tillæg1 Villestofte Skovgyde Boliger - Mulighed for yderligere bebyggelse Bevaringsbestemmelser, byggefelter og friareal 8-764 Parkeringsplads ved Tarup Center - Solgårdsvej 2 Center - Mulighed for etablering af parkeringsplads Vejadgang og beplantning 0-760 Odense Letbane 1. etape Teknisk anlæg Teknisk anlæg - Letbanespor, stationer, skiftesteder, cykelparkering, kontrol- og vedligeholdelsescenter og Park & Ride 15 UDFORDRINGER Der er en svag sammenhæng mellem vækst- og miljøpolitik, og det er derfor nødvendigt at pege på, hvilken vækst der ønskes. Det er en udfordring for planlægningen, at tilgængelighed, fremkommelighed og parkering for bilister prioriUdvalgsp olitikker teres, samtidig med, at der ønskes mindre biltrafik, en styrkelse af den kollektive trafik og mere byliv. 16 Boligstrategien (Boligpolitikken fra 2013), såvel som bosætningsstrategien fra 2009 er ikke koblet til strategien i ”Fra stor dansk by - til dansk storby” og der bør derfor formuleres nye strategier, der tager udgangspunkt i målene for Odenses transformation. Hvis ikke der tænkes grønt i fortætningen, vil det gå ud over en af Odenses styrkepositioner: Byens grønne struktur. Det er ikke altid, der opstilles klare og målbare mål i politikker og strategier, hvilket gør det svært at justere indsatserne undervejs. Samtidig er det heller ikke altid, at der følges op på de mål, der stilles op. Fokus på job til højtuddannede er vigtig for vækstskabelsen, men Odenses befolkningssammensætning viser, at der også er behov for at skabe job til folk med kortere uddannelser. Politikkonceptet Odense Byråd har tre tværgående politikker med tilhørende strategier: Vision Odense Sundhedspolitikken fra 2011 fastsætter mål om, at arbejdsstyrken skal være sundere, at den mentale sundhed skal styrkes, at der er brug for at støtte lighed i sundhed, at der skal være en styrket indsats for borgere med kronisk sygdom, at byens rum skal fremme det nemme valg, og at det nemme valg er det sunde valg. Byråd Tværgående politikker Byråd Udvalgspolitikker Strategier og handlingsplaner Udvalg Administration Visionen ”At Lege er, at leve” fra 2008 er overliggeren til kommunens politikkoncept. Odense skal være den legende by, der tør eksperimentere og tænke stort—også med internationalt fokus. Odense skal også være byen, der bygger på stærke partnerskaber og som udviser socialt og miljømæssigt ansvar. Ny Virkelighed — Ny Velfærd fra 2011 betyder, at vi skal fokusere på øget samarbejde internt i kommunen og samskabelse med borgerne, at vi skal have et langsigtet fokus på forebyggelse i stedet for brandslukning, og at vi skal skabe stærkere fællesskaber med fokus på inkludering, involvering, inddragelse og samskabelse med borgere, foreninger, frivillige, organisationer og virksomheder. Vækstpolitikken fra 2013 har fokus på fem emner: Vækst med samarbejde — om et styrket samarbejde med erhvervslivet, vækst med oplevelser — om at afholde og støtte højt profilerede events for at skabe national og international synlighed og styrke lokal identitet og selvforståelse, vækst med viden — der handler om at indgå forpligtende samarbejder med virksomheder og videns- og uddannelsesinstitutioner for at styrke produktudvikling og skabe flere akademiske jobs, vækst med byudvikling — om at bruge de massive investeringer i byudvikling til at skabe lokal beskæftigelse og vækst med tiltrækning—om at tiltrække investeringer og nye virksomheder. Miljøpolitikken fra 2012 kobler den miljømæssige bæredygtighed med social bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed. Den overordnede vision er, at byens vækst skal være bæredygtig. Derudover er der udpeget seks mål, som kan opsummeres som følger: Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar og skal løftes af flere parter, Odense skal arbejde for mere klimavenlig og økologisk madproduktion, Odenses grønne struktur skal bevares og udvikles, Odense skal være en ambitiøs klimakommune og vende udfordringer til muligheder, bæredygtige transportformer skal reducere miljøbelastningen og børn og unge skal præges til at tage et større ansvar for bæredygtighed. Det næste niveau i politikkonceptet er udvalgspolitikkerne. De mest relevante for planlægningen gennemgås kort her. Børn- og ungepolitikken fra 2012 har fokus på udfordrende læring, sunde børn og betydningsfulde fællesskaber. Beskæftigelsesplanen fra 2014 har fokus på at få flere i job og uddannelse. Handicappolitikken fra 2008 siger, at der skal være lige muligheder og rettigheder for mennesker med handicap. Idrætspolitikken fra 2008 opstiller mål om, at flere borgere skal deltage aktivt i foreningslivet, at flere borgere skal være fysisk aktive, at der skal være flere idrætsudøvere på højt plan, at der skal afholdes flere idræts og sportsevents, og at der skal være mere samskabelse på idrætsområdet. Kulturpolitikken fra 2009 sætter fokus på kultur som fællesskaber, på den lokale kulturarv, at der skal være kultur for alle i hele byen, at Odense har en slagskraftig kulturprofil—at give en oplevelse af, at der sker noget i Odense. Seniorlivspolitikken fra 2007 fokuserer på et nemt og trygt byrum og på at skabe en by, der er i god kontakt med sine ældre. Udsattepolitikken fra 2009 sætter fokus på social lighed og retfærdighed, på at tilbyde de basale grundvilkår, som f.eks. et sted at bo, på social inklusion, på at tage udgangspunkt i det enkelte menneske og på samarbejde med borgeren i øjenhøjde. Derudover er der også en række strategier under politikkonceptet, hvoraf de, der er vigtigst for den fysiske planlægning og storbytransformationen, kort gennemgås på næste side. MULIGHEDER Ny Virkelighed - Ny Velfærd sætter fokus på samarbejde og imødekommer derfor ønsket og behovet for samskabelse om udviklingen af byen. Vækstsatsningen i vækstpolitikken skaber grundlag for flere jobs. I miljøpolitik, såvel som i trafik og mobilitetsplaner, er der øget fokus på bæredygtig by- og infrastrukturplanlægning. Målet om at fortætte byen skaber mulighed for nye boligtyper til nye familiemønstre og livsstile. Transformation til storby giver Odense muligheder i bykonkurrencen ved at gøre byen mere attraktiv for videnserhverv og talenter. De stærke bydelsidentiteter i Odense bør understøttes, da de er med til at skabe grobund for stærke fællesskaber. Styrkelsen af Odenses grønne struktur er en mulighed for at tiltrække borgere, få flere til at bo centralt og understøtte sundhedspolitikkens mål. 17 Arkitekturstrategien fra 2009 skal styrke interessen for de fysiske omgivelser og sætte fokus på kvaliteten i byggeri og planlægning. Der er opstillet seks mål, der kan opsummeres som følger: Odense skal værne om de eksisterende værdier i byen og landskabet, borgerne og politikerne skal være engagerede og stille krav til kvaliteten af de fysiske rammer, planlægning, arkitektur og bæredygtighed tænkes sammen, rekreative muligheder skal prioriteres, der skal tænkes visionært og afprøves nye metoder og materialer. 18 Boligstrategien fra 2002 fastsætter mål om, at Odense skal have et varieret, moderne og bæredygtigt boligudbud, der følger efterspørgslen og stiller boliger til rådighed for alle typer og aldersgrupper samt i flere prisklasser. Der skal gøres en særlig indsats for at fastholde og tiltrække erhvervsaktive familier, som primært skal tiltrækkes til nybyggeri af rækkehuse og parcelhuse. Almene boliger skal supplere det private boligmarked, også for ungdomsboliger, der skal placeres i centrum eller nær uddannelsesinstitutionerne. De almene boliger placeres relativt spredt. Bosætningsstrategien fra 2009 identificerer, at Odense især har en stor tilflytning af 17-24-årige, mens der sker en stor fraflytning af de 25-39-årige. Målet med strategien var derfor, at 600 flere personer fra målgruppen ville bosætte sig fra 2010-2013. Det er især fraværet af arbejdspladser til de med lange videregående uddannelser, der udpeges som udfordringen for større bosætning. Derudover udpeges følgende indsatsområder: Formidling af byens rammer, tilbud og planer for fremtiden, god mobilitet, styrkelse af kvaliteterne i boligmarkedet, kvalitet i børnepasningen og en grøn struktur i byen. Byrumsstrategien fra 2009 har som overordnet mål at gøre bymidten mere levende og legende og at få folk til at gå og cykle mere i bymidten. Bymidten skal være attraktiv, sammenhængende og levende, baseret på forundring, forandring, flygtighed, frodighed, fællesskab, fyrtårne og forbindelse. Byfornyelsesstrategien fra 2009 skal skabe en bedre og smukkere by gennem byfornyelse af de dårligste områder og ejendomme. Det handler således både om områdefornyelse—skabelse af fri– og opholdsarealer og bygningsfornyelse — renovering, istandsættelse og ombygning af nedslidte boliger. Der er udpeget en række områder med mulighed for områdefornyelse og bygningsfornyelse: Bymidten, Nyborgvej, Palnatokesvej, Østerbrokvarteret, Havnen og Bolbro. Integrationsstrategien fra 2013 er døbt en mangfoldighedsstrategi og sætter fokus på, hvordan Odense i et job og vækstperspektiv kan udnytte det potentiale, der er i forskelligheden hos borgere og virksomheder i Odense. Visionen lyder således, at Odense skal være en mangfoldig storby i vækst, der giver rum til nyttiggørelse af de mange borgere fra hele verden, der har mangfoldige ressourcer og talenter. Målene er som følger: Øg tolerancen og tilliden blandt borgerne. Inkluder alle borger i samfundslivet og styrk den aktive og demokratiske Den internationale strategi fra 2009 opstiller både interne og eksterne mål for kommunens internationale arbejde, og det er kun de eksterne, der beskrives her: Det skal styrke byens borgere, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv i den internationale konkurrence (f.eks. gennem tiltrækning). Odense skal kendes internationalt for at være en bæredygtig, sund og legende by og for H.C. Andersen. Til sidst skal arbejdet bidrage til interkulturel udveksling, der understøtter byens internationale miljø. Strategien for børn og unge i udsatte positioner fra 2012 skal være med til at skabe lige muligheder for børn og unge i udsatte positioner. Den peger på fem strategiske spor: Medbestemmelse og involvering, forebyggelse og tidlig indsats, netværk og frivillige, sammenhæng og samarbejde og kvalitet og virkning. Ungestrategien fra 2007 opsætter et mål om, at alle unge i Odense Kommune gennemfører en ungdomsuddannelse. Den opstiller desuden seks temaer: Klare fremtidsperspektiver, langsigtede løsninger for den unge, samarbejde på tværs, trivsel og netværk, inddragelse og demokrati samt viden og værktøjer. Civilsamfundsstrategien fra 2014 bygger på tre ben: Fællesskaber der favner, at det skal være nemt at være frivillig, og at Odense Kommune skal være i øjenhøjde. Der sættes fokus på, at kommunens rolle nogle gange er at støtte og andre gange at trække sig tilbage. Kommunen skal således ikke stå i vejen for civilsamfundets kræfter. Sektor og handleplaner Strategier uden for politikkonceptet Samarbejdsstrategien om den almene sektor i Odense fra 2014 er en fælles strategi for samarbejdet mellem de almene boligorganisationer i Odense, Fyns Politi og Odense Kommune. Strategiens vision er, at vi samarbejder om at skabe attraktive og trygge almene boligområder og boligtilbud, som understøtter udviklingen af Odense som dansk storby. Strategien indeholder tre pejlemærker med underliggende mål. De tre pejlemærker er: 1. Odense er en by, hvor de almene boligorganisationer er medskabere i byudviklingen, og hvor bykvalitet i de almene boligområder vægtes højt 2. Odense er en inkluderende by med attraktive almene boliger til alle og til en rimelig husleje 3. Odense er en by, hvor forebyggelse og tryghed er et fælles ansvar Strategien for nyt alment byggeri fra 2013 skal sikre en mere strategisk, gennemsigtig og dialogbaseret tilgang til fordeling af midler til nyt alment byggeri. Parkeringsstrategien fra 2013 skal sikre god tilgængelighed til parkering i Odense samt sikre et godt og velfungerende parkeringsudbud. Fremover påtager kommunen sig en aktiv rolle i forhold til at udvikle byggeprogrammer, som danner grundlag for konkurrence mellem boligorganisationerne og ved at sikre det rigtige samspil med den private boligsektor. Strategien siger, at der skal etableres mere end 3.000 nye parkeringspladser frem mod 2020, at 5 % af de privat reserverede parkeringspladser skal dobbeltudnyttes, at der skal etableres 500-1.000 nye cykelparkeringspladser, at der skal etableres flere el-bilparkeringspladser, at der skal indføres betalingsparkering på alle offentlige parkeringspladser i city mv., at pristalsregulering sker hvert andet år, at der skal være tilgængelige parkeringsinformationer på internettet, via mobiltelefon og et P-henvisningssystem, og at der skal gennemføres forsøg med gratis korttidsparkering, park and bike og dobbeltanvendelse af parkeringsarealer. Træstrategien fra 2013 sætter fokus på de effekter som bytræerne giver til Odense og beskriver, hvordan man kan sikre og udvikle disse effekter. Der opstilles følgende mål: Fastholdelse af byens 23.000 bytræer, større variation af bytræer, flere træer der bliver sunde og gamle, forsøg med at plante partnerskabstræer i samarbejde med borgere og virksomheder samt mere fokus på bytræerne. Desuden indeholder strategien en parkeringsnorm, der fastsætter antallet af parkeringspladser i forbindelse med ny byudvikling. Forslaget til handleplan for vandplan følger op på statens vandplan. Handleplanen skal være vedtaget inden oktober 2015. Der er indsatser om fjernelse af faunaspærringer, åbning af rørlagte vandløb, vådområder, spildevandsrensning og reduktion af regnbetinget overløb. 19 Mobilitetsplanen fra 2013 sætter særligt fokus på fodgængere, cyklister, passagerer til den kollektive trafik og det at bruge bilen på en smartere måde. Planen følger op på Trafik- og Mobilitetsplanen fra 2009 og har som mål at medvirke til at skabe en levende og mere miljørigtig by gennem flere fodgængere og cyklister samt mere tryghed og færre bilister. Det skal også skabe en sundere by. Samtidig skal der sikres gode forhold for erhverv og vækst. Handleplan for Natura 2000-planerne følger op på statens natura-2000 planer. Der er indsatser om rydning, fjernelse af uønsket opvækst, forbedring af hydrologi, ekstensiv drift, sikring af ubeskyttede arealer, reduktion af forstyrrelser og forbedring/sikring af levesteder. Risikostyringsplan. Efter voldsomme oversvømmelser i Centraleuropa i 1998-2002 besluttede EU, at alle medlemslande skal planlægge for ekstreme oversvømmelser. I Danmark skal kommuner, hvor der er områder, der er udpeget efter denne lovgivning udarbejde en risikostyringsplan. 20 Risikostyringsplanen skal udarbejdes inden udgangen af 2015. Risikostyringsplanen er overordnet kommuneplanen og kan derfor få betydning for udviklingen af byen. Klimaplanen fra 2010 er en direkte udløber af miljøpolitikkens miljøhandlingsplan. Planen skal fastlægge mål for reduktion af CO2-udledninger fra kommunen og dermed sikre, at Odense fortsat ligger helt i front blandt Europas bedste klimabyer. Udgangspunktet for klimaplanen har været en kortlægning af de nuværende CO2-udledninger i hele kommunen og en efterfølgende fremskrivning af disse til 2025. Kortlægningen giver grundlag for at udpege de væsentligste indsatsområder og efterfølgende udvikle relevante projekter. Klimamål Det langsigtede mål er, at Odense skal være en CO2-neutral by. For at realisere målet skal CO2-udledningen reduceres i forhold til 2007 for kommunen som helhed. • • • 8% CO2-reduktion i 2012 z50% CO2-reduktion i 2025 CO2-neutralitet i 2050 Beregninger viser, at der er tre områder, som er af afgørende betydning, hvis CO2-udledningerne for alvor skal reduceres – nemlig elforbruget, varmeforbruget og trafikken. Odense Kommune vil derfor iværksætte sammenhængende indsatser for disse tre områder ved at fokusere dels på reduktion af energiforbruget og dels på anvendelse af vedvarende, ikke-fossile energikilder. Strategi for den kollektive trafik i Odense 20142020 er udarbejdet som som led i Mobilitetsplan 2014 – 15. Strategiplanen angiver de overordnede principper for den kollektive trafiks udvikling frem til letbanens åbning i 2020. Strategiplanen indeholder en række indsatsområder, som er udarbejdet i samarbejde med FynBus. Strategien har en række indsatsområder, der alle har til formål at opgradere bussystemet til et mere moderne og konkurrencedygtigt alternativt befordringsprodukt. Indsatsområderne indarbejdes i en kollektiv trafikplan. Aktiviteterne forventes at medvirke til en vækst i den kollektive bustrafik på 3 % årligt frem til 2020, hvor letbanedriften indledes. Der foretages i dag ca. 7,75 millioner rejser med de kommunalt finansierede busruter i Odense. Med en 3 % forventet årlig vækst vil rejsetallet dermed stige med over 1 mio. rejser frem til 2020. Cykelhandlingsplan for Odense 2015 - 2018 understøtter byrådets mål om, at flere borgere bliver sunde og trives samt at flere seniorer og handicappede forbliver mobile. Cykeltrafikken i Odense steg markant efter 2001. Siden er cykeltrafikken faldet jævnt og er nu tilbage omkring godt 20 % af borgernes ture. Erfaringerne fra projektet Odense – Danmarks Nationale Cykelby har imidlertid vist, at 25 % indenfor de næste 4 år er et realistisk mål for Odense. Efter de 4 år er målet at nå 30 % af turene. Odense skal være den førende cykelby i Norden, hvor cykeltrafikken baseres på en positiv, frivillig og motiverende tilgang. Cykelhandlingsplan for Odense 2015 – 2018 indeholder forslag til 24 konkrete tiltag fordelt på 5 temaer: 1. 2. 3. 4. 5. Stier og veje Cykelparkering Supercykelstier Cykelservice Kampagner og events Strategi for trafiksikkerhed 2015 - 2020 har til formål at reducere antallet af færdselsuheld med personskade i Odense Kommune. Strategien tager udgangspunkt i Færdselssikkerhedskommissionens seneste handleplan og en uheldsanalyse for de seneste 5 års uheld i Odense Kommune. Strategiens mål er en halvering i antallet af alle personskader i 2020 (dræbte samt alvorligt og lettere tilskadekomne) i forhold til basisåret 2 Mulige temaer i Planstrategi 2015 21 Hvad peger det på i planlægningen? Mulige temaer i Planstrategi 2015 Varieret boligudbud og byudvikling med kvalitet. I Odense Kommune er der allerede et udpræget fokus på, at Odense skal have et varieret boligudbud til forskellige befolknings- og aldersgrupper. Men da der er sket store forandringer i Odense siden 2002, er der behov for en ny boligstrategi. Arkitekturstrategien peger på, at kvalitet og visionær nytænkning skal sikres, når byen skal fortættes, samtidig med, at der værnes om de eksisterende værdier i byen og landskabet. Byens rum skal være spændende, levende, inkluderende, tilgængelige og lægge op til fysisk aktivitet for alle aldersgrupper. 22 Internationalisering. Det er et gennemgående tema, fra visionen over vækstpolitikken til integrationsstrategien, at byens internationale profil skal styrkes. Blandt andet ved at udnytte ressourcerne hos de mange herboende udlændige og internationale studerende. Særligt fokus på de unge. Byens ungeprofil skal styrkes, herunder i form af studiebyen. Samtidig skal Odense blive bedre til at fastholde de færdiguddannede. Hidtidige strategier peger på, at studieboliger skal placeres i bymidten, eller i nærhed af uddannelsesinstitutioner, men der er behov for en understregning af, at den strategiske placering af studieboliger primært skal være med til at understøtte udviklingen af bymidten. Desuden er der behov for at skabe en bedre sammenkobling af campusområdet og bymidten, ikke kun infrastrukturelt, men også i oplevelsen af byen. Arbejdspladser og vækst. Der skal skabes flere arbejdspladser til de med lange videregående uddannelser. Der skal skabes vækstpartnerskaber med erhvervsliv og videns- og uddannelsesinstitutioner. Et vigtigt element er også at arbejde med investeringstiltrækning og at udfinde de særlige odenseanske styrkepositioner. Byens grønne struktur og den grønne omstilling. Miljøpolitikken peger på, at byens grønne struktur skal fastholdes, og at de grønne arealer skal lægge op til rekreativt friluftsliv. Samtidig peges der på et behov for at tænke såvel fysisk grønt som grøn omstilling ind i fortætningen af byen, blandt andet gennem samskabelse med borgere og foreninger. Der er også behov for at styrke sammenhængen mellem vækstpolitikken og miljøpolitikken. Byliv og kultur. Byen skal være levende, særligt i bymidten, men der skal også være kulturtilbud i den øvrige del af byen. Der skal samtidig være en stærk formidling af byens tilbud. Fællesskaber i storbyen. Det er vigtigt at understøtte inkluderende og betydningsfulde fællesskaber i Odense og at modvirke den sociale opsplitning. Odense Kommune skal også blive bedre til at samskabe med borgere, firmaer og organisationer, som det beskrives i Ny Virkelighed - Ny Velfærd. Den mobile storby. Der skal være fokus på tilgængelighed og tryghed i trafikken i storbyen. Der skal være et øget fokus på bæredygtige transportformer og på at styrke incitamenterne til gang og cykling. Og der skal tænkes på helhedsløsninger, som kobler forskellige transportformer. Sammenholder man miljøpolitik og mobilitetsplan er der en konflikt i mellem ønsket om mere bæredygtig transport, mere byliv og mobilitetsplanens fokus på fremkommelighed og parkeringspladser til bilister. Mental transformation. Forandringen til storby handler ikke alene om den fysiske transformation, men også om at forbedre Odenses image og odenseanernes selvforståelse og stolthed. Det kræver en mental transformation. Mulige temaer i Kommuneplan 2016-28 Siden vedtagelsen af Kommuneplan 2013-25 har der været et stort ønske om at bygge i overensstemmelse med Odense Kommunes målsætning om mere fortætning af byen. Planprocessen omkring sådanne tillæg har afdækket et behov for, at kommuneplanen bliver mere præcis i forhold til, hvilken fortætning der kan ske på forskellige lokaliteter af byen for at kunne sikre en fortætning, der fuldt ud bidrager til opfyldelse af målsætningerne om en bæredygtig storby og byudvikling og samtidig sikrer en kvalitet i fortætningen til glæde for byens nuværende borgere og de kommende generationer. NØGLETAL Odense er grundlæggende udfordret på nøgletallene. På enkelte områder er Odense bedre stillet end landsgennemsnittet som følge af positionen som en af de fire store danske byer. På andre områder har Odense nogle særlige udfordringer. I forhold til beskæftigelsestallene og erhvervsstrukturen kan enkelte lyspunkter ikke ændre på, at udfordringen i det store hele er den samme som ved planstrategi 2011 (høj ledighed, mangel på arbejdspladser - især til højtuddannede, for mange på overførselsindkomster og en mere udfordret forsørgerbrøk end i de øvrige store byer). Den fysiske transformation af Odense er i gang, men det er endnu ikke lykkedes at indfri målet fra seneste planstrategi om, at 70 % af det fremtidige byggeri skal ske i den eksisterende by. Samtidig viser tallene, at der bliver stadig flere singler, men at vi bor på mere og mere plads. Salgspriser og liggetider udvikler sig ikke ligeså positivt som i de øvrige store byer, men der er stor variation internt i Odense, hvor udviklingen peger på et stigende ønske om at bo centralt i byen. Mens mange vil bo centralt, vil mange også bo sammen med folk, der ligner dem selv: Odense er i stadig større grad socialt opdelt. Det mest positive er, at Odense har en positiv befolkningstilvækst. Det skyldes især tilvækst af studerende og udlændinge. Odense har dog stadig en stor udfordring med fraflytning af såvel studiesøgende, som de der er færdige med at studere. Udover flere unge vil der også blive flere ældre i fremtiden. Endelig er indkomst- og uddannelsesniveauet lavere end i de øvrige store byer, om end stigende. 23 INTRODUKTION Hvad fortæller nøgletallene os om Odenses forudsætninger? En god planstrategi peger på, hvilke styrkepositioner der skal udnyttes, og hvilke udfordringer man bliver nødt til at forholde sig til. Dette afsnit beskriver derfor, med udgangspunkt i kvantitative data, hvor det går godt, hvor går det skidt, og hvad fremtidens udviklingsperspektiver er. I afsnittet gennemgås tal, der til sammen udgør en profil af kommunen og indbyggerne i kommunen. Arbejdspladser pr. 100 25 - 64-årige, 2013 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Arbejdspladser Der er flere arbejdspladser per 100 indbyggere i alderen 25-64 år i Odense (2013) end der i gennemsnit er i hele landet, men tallet er lavere end i de øvrige store byer. 106,2 100,9 96,4 91,5 90 Hele landet Vi henviser i øvrigt til Region Syddanmarks Kontur 2014, som er regionens undersøgelse af de kommunale nøgletal i Odense. København og Frederiksberg Odense Aarhus Aalborg Arbejdspladser er defineret som antal beskæftigede. Så vidt muligt sammenlignes Odense med de tre øvrige store byer i Danmark og med landsgennemsnittet. Nogle steder vil København optræde som selvstændig kommune og i andre tilfælde vil København og Frederiksberg være slået sammen. Odense fremstår med den mørkerøde farve i graferne. Data stammer som udgangspunkt fra Danmarks Statistik eller Odenses Kommunes egne data, med mindre andet angives. 100,2 100 80 Der er et spring i detaljeniveau, da tallene både skal bruges til planstrategi og kommuneplan. 24 110 Udvikling i antal arbejdspladser 2010 - 2013 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Udvikling i antal arbejdspladser I perioden 2010-2013 har der i de tre andre store byer været en vækst i antallet af arbejdspladser, mens Odense i samme periode har tabt 1,6 %, hvilket endda er flere end landsgennemsnittet. 0,7% Aalborg Aarhus - 1,6% 1,5% Odense København og Frederiksberg Hele landet -1,5% -2% 2% -2% -1% -1% 0% 1% 1% 2% 2% 3% Figuren angiver den procentvise udvikling i antal arbejdsplader fra 2010 til 2013. Udvikling i fultidsledige Ledighed Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Ledigheden i Odense (2014) er højere end i de øvrige store byer (7,5 %). Det er især mændene, der har mistet deres arbejde siden finanskrisens start. Fra 2012 til 2014 er arbejdsløsheden faldet med 1,1 pcp. I samme periode er det især mændende, der har fået jobs. 10% 8% 6% 4% 2% 2008 2009 København 2010 Odense 2011 Aarhus 2012 Aalborg 2013 2014 Fuldtidsledige: Antallet af ledighedstimer udgør i alt 37 timer pr. uge. En person, der kun er ledig i halvdelen af en måned, vil tælle med som ”en halv ledig” i statistikken for den givne måned. Arbejdsstyrken udgøres af beskæftigede og bruttoledige. Hele landet Tallene er opgjort i procent. af arbejdsstyrken. Udvikling i ungdomsarbejdsløshed Ungdomsarbejdsløshed Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Også ungdomsarbejdsløsheden er stor i Odense (5 %), om end dog lidt mindre end i Aalborg. Det er især de 25-29 (11 %) og 30-39-årige (8,7 %) der er ledige i Odense (marts 2014). 6% 4% 2% 0% 2008 København 2009 2010 Odense 2011 Aarhus 2012 Aalborg 2013 Hele landet 2014 Ungdomsarbejdsløshed er defineret som andelen af fultidsledige 16-24-årige i procent af arbejdsstyrken. 25 BESKÆFTIGELSE Odense er særligt udfordret på beskæftigelsesfronten, hvilket peger på det særlige behov for at prioritere jobskabelse. Der er færre job per 100 indbyggere, og der er forsvundet en større andel af job i perioden fra 2010 til 2013, end der er i hele landet, mens der er blevet skabt job i de øvrige store byer. Socialøkonomisk status I Odense er der en lille overrepræsentation af førtidspensionister, efterlønnere og flexydelsesmodtagere. Det afspejler sig også i den høje ledighedsprocent, som især gælder de 25-29 og 30-39-årige. 26 Samtidig er der flere førtidspensionister og flexydelsesmodtagere end i de andre store byer. Forsørgerbrøken, der er en fremskrivning af forholdet mellem borgere i og uden for den erhvervsaktive alder, peger på at Odense, i lighed med bl.a. Aarhus og Aalborg, har en stor demografisk udfordring til at sikre økonomisk balance. Til sidst er der en underrepræsentation af ansatte med lang videregående uddannelse i Odense. Det gælder især i den private sektor, hvilket understreger behovet for jobskabelse for højtuddannede i den private sektor. Socioøkonomisk status 2013, 25 - 64 år Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik 100% 5% 5% 4% 4% 4% 80% 60% Selvstændige og medhjælpende ægtefæller 69% 67% 65% 67% 69% Lønmodtagere Ledige 40% 20% Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 4% 3% 11% 0% 8% Hele landet 5% 3% 6% 14% København og Frederiksberg 5% 3% 4% 4% 4% 3% 13% Pensionister og modtagere af efterløn og flexydelser 11% 11% Andre uden for arbejdsstyrken 10% 10% 9% Odense Aarhus Aalborg Arbejdsstyrken består af de beskæftigede og bruttoledige. Beskæftigede med lang uddannelse Andel af 25 - 64-årige i beskæftigelse, 2013 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Der er færre beskæftigede i Odense med en lang videregående uddannelse (LVU) end i de øvrige store byer (2013). Det er især tilfældet i den private sektor (6 %). Der er dog ikke stor forskel på Odense og Aalborg. Siden 2009 er der kommet 2,5 pcp. flere ansatte i den offentlige sektor med LVU og 1 pcp. flere i den private sektor, men begge tal er lavere end i de tre øvrige store byer. 74,6% 75% 73,3% 72,0% 71,9% 71% 69,4% Andel beskæftigede med lang uddannelse, 2013 67% Kilde: Danmarks Statistik København og Frederiksberg Odense Aarhus Aalborg 30% Hele landet 20% Beskæftigede 25-64 årige 25% 18% 16% 19% 16% 12% 10% 69 % af de 25-64-årige (2013) er i beskæftigelse, og 74 % indgår i arbejdsstyrken. I begge tilfælde er tallet for Odense lavere end for de tre andre store byer og forværret over de senere år. 7% 6% 0% Odense København og Frederiksberg Offentlig Offentlig (Odense) Forsørgerbrøk 2008 - 2040 Aarhus Aalborg Privat Privat (Odense) Lang uddannelse er defineret som lange videregående uddannelser samt forskeruddannelser. Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik 1,2 Forsørgerbrøk 1 I fremskrivningen af forholdet mellem borgere i og uden for den erhvervsaktive alder har Odense en stor udfordring sammen med både Aarhus og Aalborg. 0,8 0,6 2008 2016 København og Frederiksberg 2024 Odense 2032 Aarhus Aalborg 2040 Hele landet Alle tal er fra 1. kvartal pågældende år. Tal fra 2015 - 2040 er fremskrevne tal. Forsøgerbrøk er defineret som forholdet mellem antallet af borgere uden for den erhversaktive alder (0-24 og 65+ årige) og antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64-årige). Figuren angiver hvor mange borgere hver 25-65-årig skal forsørge. 27 ERHVERVSSTRUKTUR Odense er udfordret af mangel på private arbejdspladser. Det skyldes især det store fald i antallet af industriarbejdspladser i forbindelse med finanskrisen. Der er derfor behov for at prioritere en stærk privat jobskabelse. Samtidig peger tallene også på, at der er en mulighed for gennem offentligt-privat samarbejde at vende det store antal offentligt ansatte til en fordel, ved at fokusere på vækstskabelse indenfor områder, der understøttes af eller kan samarbejde med de offentlige kernekompetencer. 28 De seneste produktivitetstal peger samtidig på, at Odense har haft en mere positiv produktivitetsudvikling end såvel Aarhus som Aalborg, men at tallet stadig ligger lavt. Den positive udvikling kan bl.a. skyldes lukning af arbejdspladser i lavproduktive erhverv. Andel af private arbejdspladser Kilde: Danmarks Statistik Private arbejdspladser 68% Der er den laveste andel af privatansatte i Odense og Aalborg (2013), med omkring 61,5 %. Siden 2011 er andelen af privatansatte steget i Odense med ca. 1 pcp. 64% 60% 56% 2009 2010 2011 København og Frederiksberg 2012 Odense 2013 Aalborg Aarhus Figuren angiver hvor stor en andel af det samlede antal arbejdspladser, der udgøres af private. Privat erhvervsstruktur, 2013 Kilde: Danmarks Statistik Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri Sundhed og socialvæsen Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Videnservice Finansiering og forsikring Information og kommunikation I en række private brancher har Odense færre beskæftigede. Det gælder vidensservice samt information og kommunikation. Fra 2009-2013 er den største forandring, at andelen af industriarbejdspladser er faldet med 3,2 pcp., mens der har været en lille stigning i information og kommunikation og hoteller og restauranter. Diagrammet viser hvor stor en del af den private sektor, forskellige brancher udgør målt på antallet af beskæftigede. Privat sektor udgøres af private virksomheder og private non-profit organisationer. Hoteller og restauranter Transport Handel Bygge og anlæg Øvrige erhverv 0% København og Frederiksberg Privat erhvervsstruktur 5% Odense 10% Aarhus 15% 20% Aalborg 25% 30% Øvrige erhverv omfatter råstofindvinding, energiforsyning, vandforsyning og renovation, ejendomshandel og udlejning, offentlig administration, forsvar og politi, undervisning, kultur og fritid, uoplyst aktivitet samt andre serviceydelser mv. Produktivitet, 2012 Produktivitet Kilde: Danmarks Statistik 550 506 450 414 410 396 384 350 300 Hele landet Odense København og Frederiksberg Aarhus Aalborg Produktiviteten (2012) er lidt lavere i Odense (396), end den er i gennemsnit for hele landet (414) og i Aarhus (410), men til gengæld lidt højere end i Aalborg (384). Odense havde i 2010 ca. samme produktivitetsniveau som Aalborg, men har haft en mere positiv udvikling siden da, også i forhold til Aarhus. Produktivitet er defineret som BNP pr. præsteret time i løbende priser. Udvikling i erhvervsstruktur, Odense, 2009 - 2013 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Uoplyst aktivitet Udvikling i erhvervsstruktur -16% Andre serviceydelser mv. - 4% Kultur og fritid 1% Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger 3% Undervisning 7% Offentlig administration, forsvar og politi -12% Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 11% Liberale, videnskabelige og tekniske servicetjenester -7% Ejendomshandel og udlejning 1% Finansiering og forsikring -24% Information og kommunikation -1% Hoteller og restauranter 7% Transport -25% Handel -5% Bygge og anlæg -12% Vandforsyning og renovation -26% Energiforsyning Fremstillingsvirksomhed I perioden 2009-2013 er der i den samlede erhvervsstruktur forsvundet arbejdspladser i de fleste brancher, mens der kun er positive udviklinger i kultur og fritid, sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger, undervisning, rengøring m.m., ejendomshandel og udlejning samt hoteller og restauranter. -17% -31% Landbrug, skovbrug og fiskeri -35% -11% -25% -15% -5% 0% 5% 15% Figuren angiver den procentvise udvikling i en række brancher i Odense fra 2009-2013. 29 BOLIGFORMER Over de sidste 14 år er der blevet stadigt flere singler samtidig med, at størrelsen på vores boliger vokser. Næsten to-tredjedele af singlerne bor i etageboliger. Hvis udviklingen i antallet af singler fortsætter i fremtiden, og deres efterspørgsel efter etageboliger forbliver den samme, kan det pege på behov for flere etageboliger i forhold til i dag. 30 Boligstrukturen i Odense, både i forhold til kvadratmeterstørrelser og antal værelser, minder mere om gennemsnittet for Danmark som helhed, end det minder om København og Frederiksberg. Det peger på, at der stadig er en stor opgave i den fysiske forvandling af Odense til en storby. Udvikling i husstandsstørrelser I Odense bor stadigt flere alene. I Perioden fra 2000-2014 er gruppen af enkeltpersonshusstande således vokset fra 34.721 til 39.681, mens de øvrige husstandsstørrelser kun er vokset moderat. I de sidste 3 år har der dog ikke været en forøgelse af husstande med 1 person. Fordelingen mellem husstandsstørrelser er stort set ens i de tre store provinsbyer, mens København har flere husstande med 1 person. Udvikling i husstandsstørrelser, Odense Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik 45.000 30.000 1 person 2 personer 3-4 personer 15.000 5-6 personer 0 2000 2002 2006 2010 2014 Husstande på over 6 personer er udeladt for at kunne sammenligne data i perioden. Udvikling i boligstørrelser (beboede boliger), Odense Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Udvikling i boligstørrelser 30.000 Mindre end 50 kvm 50-74 kvm 20.000 75-99 kvm 100-124 kvm 10.000 125-149 kvm 150-174 kvm 175 kvm og derover 0 2010 2011 2012 2013 31 2014 Boligsammensætning i kommuneplanens områder (nye boliger) Lejligheder Tæt/lav Åben/lav Boligsammensætning I alt 2012 47% 34% 19% 100% 2015 49% 35% 16% 100% Boligsammensætning i kommuneplanens områder til nye boliger er ændret med de tillæg, der er vedtaget med kommuneplan 2013-2025, så der fremover kan opføres forholdsvis flere lejligheder og tæt/lav boliger, samt færre parcelhuse. Kilde: Odense Kommune Antal boliger efter boligtype og husstandsstørrelse i Odense 2014 Åben -lav Tæt-lav Etageboliger Samtidig med, at der bliver flere singler, bor odenseanerne i større boliger. Mens der fra 2010-2014 har været moderat stigning i antallet af boliger mellem 0 til 149 kvm2, har der været en 5 % stigning i antallet af 150-174 kvm.-boliger og en 9 % stigning i boliger over 175 kvm. Holder man fordelingen af boligstørrelser i de store byer op mod hinanden, kan man se, at Odense, Aalborg (og til dels Aarhus) minder mere om hele landet, end om København og Frederiksberg. 1 pers. 2 pers. 3 pers. 4 pers. 5 pers. 6 pers. 7+ pers. 4.954 12.059 4.793 6.166 2.042 358 204 13,56 % 39,93 % 45,26 % 64,70 % 65,83 % 51,00 % 49,64 % 9.445 6.970 2.458 1.716 489 118 71 25,86 % 23,08 % 23,21 % 18,01 % 15,76 % 16,81 % 17,27 % 22.125 11.172 3.338 1.648 571 226 136 60,58 % 39,99 % 31,52 % 17,29 % 18,41 % 32,19 % 33,09 % Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Boligformer Næsten to-tredjedele af alle en-persons husstande er etageboliger. Omvendt er ca. to-tredjedele af 4 og 5-personers husstande åben-lavt byggeri. Procenttallene angiver hvor stor en andel inden for den givne husstandsstørrelse, der bor i boligtypen. TÆTHED Befolkningstæthed, 4. kvartal 2014 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Befolkningstætheden i Odense Kommune er ganske lav, men er dog steget meget i bymidten over de sidste 6 år. Odenses har en meget åben og lav struktur, hvor de fleste byggerier kun er i én etage. I bymidten er tallet omtrent 2,5 etager i gennemsnit. En af måderne, hvorpå der kan sikres det bedste grundlag for storbyens liv, er gennem tæthed. Befolkningstæthed og blandede funktioner skaber grundlag for et rigt og varieret butiks-, restaurants- og byliv. 6.462 Befolkningstæthed 6.000 København og Frederiksberg kommuner adskiller sig ved at være mere tætte. Med stigningen i befolkningstallet er tætheden i Odense steget fra 612 personer i 2008 til 646 personer per km2 i dag. 4.000 2.000 646 698 183 0 København og Frederiksberg Odense Aarhus Aalborg 32 Udvikling i befolkningstæthed, Bymidte, Odense Kilde: Odense Kommune Befolkningstæthed Odense bymidte 6.000 I Odense Bymidte er befolkningstætheden næsten på niveau med tallet for hele København og Frederiksberg. Tallet er steget fra 5.010 i 2008 til 5.775 per km2 i dag. Altså en stigning i befolkningstætheden på 13,2 %. 5.600 5.200 4.800 2008 2010 2012 2014 Den fysiske tæthed Etagemeter i området Brutto bebyggelses procent Odense Kommune 132% 6% Bymidten 239% 61% Cortex Park 183% 34% Odense Havn 185% 44% Letbanekorridor 192% 32% Kilde: Odense Kommune Tæthedsmål Der er opstillet en række fysiske tæthedsmål i forbindelse med effektmålingen af fra stor dansk by til dansk storby, som samlet set beskriver udviklingen i den fysiske tæthed i Odense. Tabellen viser, at bruttobebyggelsesprocenten (det samlede etageareal i kommunen delt med kommunens samlede areal) kun er på godt 6 % og at det samlede etageareal delt med det bebyggede overfladeareal giver 132 %. Det fortæller, at den primære boligbestand i Odense kun er i én etage. Anderledes ser det ud i bymidten, som ikke overraskende er det tætteste af de undersøgte områder. Her er bygningerne i gennemsnit omtrent 2,5 etager. 33 BOLIGBYGGERI En opgørelse af hastigheden af nuværende boligbyggeri peger på, at det ikke er nødvendigt at udlægge nye byomdannelses – eller byvækstområder i denne kommuneplanrevision. I forhold til det i Planstrategi 2011 fremsatte mål om, at 70 % af fremtidigt nybyggeri bør ske i den eksisterende by, og kun 30 % som byvækst på bar mark, er målet endnu ikke nået. Den seneste opgørelse viser således at tallet er 67 %. I Kommuneplan 2013 opstilles år 2021 som året, hvor målet skal være nået. 34 Boligbyggeri (fuldført) Boligbyggeri Kilde: Odense Kommune Der er opført 400-900 boliger om året i de seneste 20 år. Efter finanskrisen i 2008 er der sket et fald i byggeriet. I 2012 oplevede Odense dog igen fremgang i boligbyggeriet, som skyldes et stort antal opførte lejligheder. 1.100 900 700 500 300 1994 2000 2006 2012 Boligbyggeri fordelt efter type (fuldført) Boligbyggeri - boligtyper Kilde: Odense Kommune Efter 2006 har der samlet set været et fald i antallet af opførte parcelhuse og rækkehuse. Antallet af opførte lejligheder er faldet svagt, mens byggeriet af kollegier/institutioner/anden helårsbolig har været svagt stigende. 600 400 200 0 2006 2008 2010 2012 Parcelhuse Rækkehuse Lejligheder Kollegier - Institutioner - Anden helårsbolig Rummelighed i kommuneplanen ved vedtagelsen i 2012 Boligtype Byomdannelse Byvækst I alt Lejligheder Tæt/lav Åben/lav Kilde: Odense Kommune I alt Pct. byomdannelse 4.717 1.305 555 6.577 64% 130 2.198 1.405 3.733 36% 4.847 3.503 1.960 10 .310 100% I forbindelse med den 4-årige revision af kommuneplanen skal det sikres, at udbuddet af arealer til byudvikling er tilstrækkeligt i den forestående planperiode, det vil sige i de kommende 12 år. Med et årligt boligbyggeri på 5-700 boliger, svarende til 6.000-8.400 boliger på 12 år, er der ikke behov for at udlægge nye byomdannelsesområder og byvækstområder ved denne revision af kommuneplanen, da kommuneplanen allerede rummer mulighed for byggeri af lidt over 10.000 boliger. De områder i kommuneplanen, hvor der kan bygges boliger, og som endnu ikke er udnyttet er kun reduceret med ca. 200 boliger fra 2012 til 2015. Antallet af nye lejligheder, der efter kommuneplanen kan bygges, er vokset med ca. 100, medens antallet af nye åben-lav boliger, der kan bygges, er faldet med ca. 300 boliger. 35 Den beskedne ændring i kommuneplanens rummelighed til nye boliger skyldes lav byggeaktivitet især for lejligheder og tæt/lav boligbebyggelse som følge af finanskrisen. Det skyldes også tre ændringer af kommuneplanen, der giver mulighed for at bygge flere lejligheder i Højstrup, Cortex-parken og bymidten. Målet om, at 70 pct. af byudviklingen skal se ved byomdannelse er rykket nærmere, idet 67 pct. mod tidligere 64 pct. af kommuneplanens kommende nye boliger ligger i byomdannelsesområder. Rummelighed i kommuneplanen - opgjort 2015 Boligtype Byomdannelse Byvækst I alt Lejligheder Tæt/lav Kilde: Odense Kommune Åben/lav I alt Pct. byomdannelse 4.832 1.449 494 6.775 67% 110 2.052 1.167 3.329 33% 4.942 3.501 1.661 10.104 100% ERHVERVSAREAL Kommuneplanområder Det gennemsnitlige arealforbrug i egentlige erhvervsområder har i perioden 2008-2013 været på 12-13 ha årligt. Kommuneplanen deler kommunen op i 12 kommuneplanområder. Kommuneplanområde 4 er område Odense SØ. Kommuneplanområde 4 indeholder mange store erhvervsområder heriblandt erhvervsområdet Tietgenbyen, der ligger godt placeret ved motorvejen. Med dette forbrug af erhvervsarealer vil vi have tilstrækkelige erhvervsarealer til godt 40 års forbrug, hvilket langt overstiger planlovens krav om at udlægge tilstrækkelige arealer til byudvikling, herunder fremtidige erhverv. Der er derfor ikke behov for udlæg af nye erhvervsområder ved næste revision af kommuneplanen. Opgørelse af erhvervsarealer I Odense Kommune er der fra 2012-2013 brugt 13 ha erhvervsjord. Det er Tietgenbyen, der står for hovedparten af forbruget af erhvervsjord, svarende til de foregående perioder 36 Arealforbrug i kommuneplanområdenummer Kommune planområde Arealforbrug Arealforbrug Arealforbrug 2004 -2008 i ha 2008 -2012 i ha 2012 -2013 i ha 1 7 1 0 2 1 0 0 3 3 1 0 4 48 40 8 5 22 1 5 6 2 3 0 7 0 0 0 8 0 3 0 9 0 0 0 10 1 0 0 11 1 0 0 I alt 86 49 13 Kilde: Odense Kommune Erhvervsarealer i centerområder og serviceområder er ikke medtaget. Baggrunden for dette er, at der sker omdannelser af eksisterende centerområder, hvor anvendelsen er blandet. For at registrere disse forandringer er det nødvendigt at følge udviklingen i de enkelte byggesager. Vi vurderer, at vi ikke har redskaberne i dag til at gøre dette på en hensigtsmæssig måde. Arealforbruget i de nyere erhvervsområder er en god indikator for efterspørgslen og aktivitetsniveauet i vores lokale erhvervsliv inden for brancherne engroshandel, lager, fremstilling og håndværk samt til en vis grad også administration. Erhvervsområder Vore erhvervsområder er delt op i EA-områder (industriområder), EB-områder (lettere industriområder) og EC-områder (kontor- og serviceområder). Offentlig service placeres som udgangspunkt ikke i EC-områder, men i centerområder og serviceområder. I udvalgte EB-områder er det tilladt at etablere butikker med særlig pladskrævende varer. Arealforbrug i erhverv Arealforbruget i ha 2004 -2008 2008 -2012 2012 -2013 Industri 37 18 9 Let industri 22 17 3 Kontor og service 27 14 1 I alt 86 49 13 Kilde: Odense Kommune Der er brugt mest areal i industriområderne. Arealforbruget svarer til et årlig forbrug på 12-21 ha. Erhvervsområder ledige arealer Odense Kommune har i lighed med andre kommuner mange ledige erhvervsarealer Af ovenstående tabel fremgår det, at de ledige erhvervsarealer er faldet med 144 ha fra 2012 til 2013 (675 ha-531 ha). Arealforbruget 2012-2013 er imidlertid kun opgjort til 13 ha. Dette skyldes, at der med vedtagelsen af kommuneplan 2013-2025 var erhvervsområder, der blev taget ud af kommuneplanen, og at der løbende sker ændringer af erhvervsområder fx ved omdannelse til boligområder. Der udover er arealerne i 2013 opgjort på en anden måde, idet udskilte veje, vandhuller/regnbassiner, friarealer mm ikke er talt med. 37 Ledige erhvervsarealer Kommuneplanområde Ledigt i Ledigt i Ledigt i Ledigt i 2004 2008 2012 2013 1 16 9 8 3 2 5 4 4 3 3 28 25 4 4 4 595 547 475 367 5 126 104 103 78 6 63 60 57 57 7 0 0 0 0 8 17 17 14 7 9 1 1 1 1 10 6 4 4 5 11 7 6 6 6 I alt 863 778 675 531 Kilde: Odense Kommune BOLIGSALG Der er endnu ikke samme positive udvikling i boligsalgspriserne i Odense, som i de øvrige store byer. Der er dog en meget positiv udvikling i liggetiderne for ejerlejligheder, som peger på en stor efterspørgsel efter ejerlejligheder i Odense. Både tal for prisudvikling og liggetider peger på, at den mest positive udvikling sker i 5000 Odense C. Det antyder, at det i stigende grad opfattes som mere attraktivt at bo i eller tæt på bymidten. Realiserede salgspriser for parcel - og rækkehuse Kilde: Boligmarkedsstatistikken, Realkreditrådet 27.500 17.500 7.500 2008 2010 København Odense 2012 Aarhus Aalborg 2014 Hele landet Tallene er opgjort i kr. pr. kvadratmeter. Salgspriser parcel- og rækkehuse 38 Salgspriserne for parcel– og rækkehuse (kr. pr. kvm.) i Odense (2014) er lidt højere end i Aalborg, men noget lavere end i både København og Aarhus. Siden 1. januar 2009 har salgspriserne i Odense været stabile, mens de er steget i Aalborg (+485), Aarhus (+1.673) og København (+4.697). For ejerlejligheder er stigningen større i Aarhus og København, mens tallet for Odense er stabilt og en anelse højere end i Aalborg. Salgspriser parcel- og rækkehuse i Odense Realiserede salgspriser for parcel - og rækkehuse i Odense Kilde: Boligmarkedsstatistikken, Realkreditrådet 22.500 17.500 12.500 7.500 2008 5000 Odense C 2010 5210 Odense NV 5250 Odense SV 5260 Odense S Odense NØ og Odense V er udeladt pga. usikkerheder. 2012 5220 Odense SØ 5270 Odense N 2014 5230 Odense M Salgsprisen på parcel– og rækkehuse er faldet i alle odenseanske postnumre fra 2009-2014 med undtagelse af 5000. Kun for 5000 Odense C kan prisen på ejerlejligheder afrapporteres. Her er tallet steget lidt siden det laveste udgangspunkt i 2011 K4. Salgstider for ejerlejligheder Salgstider (antal dage) for ejerlejligheder Kilde: Boligmarkedsstatistikken, Realkreditrådet Der ikke er noget mærkbart fald i liggetiden for parcelog rækkehuse i Odense, men en klar tendens i forhold til ejerlejligheder. Her er liggetiden faldet fra 258 dage, da den var på sit højeste i 2. kvartal 2010, til 135 dage i 1. kvartal 2014. Det er stadig en anelse højere end i Aalborg og Aarhus og meget højere end i København, men er faldet fra et langt højere udgangspunkt. 250 150 50 2008 København 2010 Odense 2012 Aarhus Aalborg 2014 39 Hele landet Salgstider for parcel- og rækkehuse Salgstider (antal dage) for parcel - og rækkehuse i Odense Kilde: Boligmarkedsstatistikken, Realkreditrådet Det er især Odense C, der er eftertragtet, når man ser på parcel- og rækkehuse . Den gennemsnitlige liggetid fra 2007-2014 i 5000 Odense C er således markant lavere (ca. 140 dage) end i de øvrige, mens den højeste er ca. 180 dage i 5230. 250 150 50 2008 2010 2012 5000 Odense C 5210 Odense NV 5220 Odense SØ 5250 Odense SV 5260 Odense S 5270 Odense N Odense NØ og Odense V er udeladt pga. usikkerheder. 2014 5230 Odense M SOCIAL OPSPLITNING I marts 2014 udgav Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter en analyse af udviklingen i segregeringsniveauet i de fire største danske byområder. Det vil sige, hvor socialt opdelt vi bor, som er med til at erodere den sociale sammenhængskraft. Odense Odense Lokaliseringskvotient, grundskole (2011) Lokaliseringskvotient, videregående uddannelser (2011) - 0,50 - 0,50 0,51 - 0,75 0,51 - 0,75 0,76 - 1,25 0,76 - 1,25 1,26 - 2,00 1,26 - 2,00 2,01 - 2,01 - I analysen undersøges udviklingen i indkomst, uddannelse og offentlig forsørgelse. Den viser, at koncentrationen af borgere på offentlig forsørgelse med samme eller lignende indkomstniveau og uddannelsesniveau har været stigende fra 1985 til 2011. 40 Segregeringen er størst i hovedstaden, men segregeringen i de øvrige store byer nærmer sig gradvist niveauet i København. Den sociale segregering er høj i Odense både i forhold til indkomst, uddannelse og andelen af borgere på overførselsindkomst i et område. Segregeringen er samlet set vokset eksplosivt over de sidste 25 år. Det viser et behov for at skabe en større befolkningsmæssig blanding i den fremtidige byudvikling. Undersøgelsen viser også vigtigheden af at betragte social segregering som et fænomen, der dækker hele den sociale opspiltning. Det er altså ikke kun de udsatte boligområder, der er segregerede, men i ligeså høj grad de områder, hvor der er en overrepræsentation af borgere med mange ressourcer. © OpenStreetMap (and) contributors, CC-BY-SA © OpenStreetMap (and) contributors, CC-BY-SA Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Grunduddannelse Videregående uddannelse Kortet viser en stor koncentration af områder med både en over- og underrepræsentation af borgere, der kun har en grunduddannelse. Kortet viser, at der også er en klar klyngeopdeling i områder med hhv. en over- og underrepræsentation af borgere med videregående uddannelse. Odense På overførselsindkomst Odense Decilkvotienter, 2011 Lokaliseringskvotient, overførselsindkomst (2011) 1. Særligt høj indkomst - 0,50 2. Meget høj indkomst 0,51 - 0,75 3. Høj indkomst 0,76 - 1,25 4. Over gennemsnittet 1,26 - 2,00 5. Under gennemsnittet 2,01 - Mens Odense har en lidt lavere andel af områder med en overrepræsentation af borgere på overførselsindkomst, har Odense, sammen med Aarhus, tilgengæld flest områder hvor der er en underrepræsentation af borgere på overførselsindkomst. Områderne ligger i høj grad ved siden af hinanden, så der sker klyngedannelser. 6. Lav indkomst 7. Meget lav indkomst 8. Særligt lav indkomst 41 © OpenStreetMap (and) contributors, CC-BY-SA Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter © OpenStreetMap (and) contributors, CC-BY-SA Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Indkomstfordeling Også i forhold til indkomstfordelingen er opsplitningen klar. Både i Odense og Aalborg har der været en tiltagende koncentration af beboere med lav indkomst fra 2007-2011. DETAILHANDEL Detailhandelsanalysen fra 2012 peger på Odenses rolle som detailhandelscentrum på Fyn, hvilket især skyldes en stærk position på udvalgsvare og beklædningsvareområdet. Den viser også det stadigt mere skævvredne forhold mellem detailhandlen i bymidten og aflastningsområdet i Odense SØ. Sidstnævnte havde således i 2011 en omsætning, der var 70 % større end bymidten. Det understreger behovet for at styrke detailhandlen i bymidten, hvis man vil de mange tomme butikslokaler til livs og gøre bymidten til et regionalt detailhandelscenter. 42 Der foreligger ikke tal fra 2014, men det er synligt, at der er sket et fald i antallet af tomme butikslokaler i gågaderne. Der gives også udtryk for, at detailhandlen i bymidten har oplevet en lille fremgang - eksempelvis har Magasin oplevet både fremgang på antallet af kunder og omsætning. Omsætning fordelt på område Kilde: Detailhandelsanalysen, 2012, Odense Kommune Ialt 136% Øvrige udvalgsvarer 163% Beklædning Udsalgsvarer Ialt 130% Dagligvarer Omsætning Detailhandlen under ét i Odense er stort set uændret i omsætning sammenlignet med 2007, men da det samlede forbrug er faldet, har Odense erobret markedsandele i oplandet uden for kommunen. Detailhandlen havde i 2011 en omsætning, der er 36 % højere end forbruget hos borgerne i Odense Kommune. 177% 153% Ialt 128% 152% 153% 167% 108% 107% 108% 1999 2007 2011* *Internethandlen er trukket ud af forbruget. Se kapitlet om metoder sidst i rapporten. På udvalgsvareområdet og beklædningsområdet har Odense et stort overskud på handlen med omverdenen på hhv. 67 og 77 %. Overskuddet og dermed markedsandelen i oplandet er vokset siden 2007. På dagligvareområdet har Odense et mere beskedent overskud på handlen med omverdenen på 8 %. Omsætning fordelt på handelscentre, 2011 Kilde: Detailhandelsanalysen, 2012, Odense Kommune 16% (1.802) 6% 20% Udvikling antal butikker 404 Udvikling omsætning (mio kr.) I alt I alt 2.725 (2.304) 2.307 321 (660) 10% (1.165) 15% 34% 182 153 (3.886) (1.684) 69 0 Bymidte Aflastningscenter Bydelscentre Lokalcentre Særligt pladskrævende Uden for struktur 2007 Øvrige udvalgs varer Beklædnin g Dagligvarer Særligt pladskrævende 137 124 59 1 2012 1.022 Beklædning 1.028 Øvrige udv algsvare r 675 Dagligvarer 0 Særligt pladskrævende 2007 Balance mellem handelscentrene Antal butikker og omsætning Figuren viser balancen mellem handelscentrene i Odense. I 2007 havde aflastningscentret en omsætning, der var ca. 575 mio. kr. større end bymidtens. I 2011 var forskellen ca. 1.580 mio. kr. og dermed var omsætningen i afslastningscentret 70 % større end den tilsvarende i bymidten, mens butiksarealet var 20 % større. Fra 2007 til 2012 lukkede ca. 85 butikker eller ca. 20 % af butiksbestanden i bymidten. I 2012 stod ca. 45 lokaler tomme. Dermed er aflastningscentret det største handelscenter i Odense Kommune målt både på areal og omsætning. Resultatet er et aflastningscenter med stigende tiltrækningskraft og en bymidte med en række tomme butikslokaler og en reduceret butiksbestand. 878 737 692 0 2012 43 BYLIV OG BYRUM Fra 2008-2014 er antallet af fodgængere i bymidten faldet i butikkernes åbningstid i hverdagen. Det kan hænge sammen med de butikker, der er lukket som følge af finanskrisen. Omvendt har der været en stigning i antallet af fodgængere på alle andre tider af ugen. Det kan indikere, at bymidten i stigende grad er blevet en oplevelsesdestination i stedet for en praktisk detailhandelsdestination. 44 En borgerpanelsundersøgelse fra 2014 viser samlet set en forbedret oplevelse af bymidten sammenlignet med 2008. Til trods for en stigning i fodgængerantallet, er der dog stadig en oplevelse af, at bymidten ikke er præget af liv udenfor butikkernes åbningstid. Samtidig efterspørger respondenterne et større udvalg af butikker, og at det skal være lettere at finde en parkeringsplads. Fra 2012 til 2013 har der været en kraftig stigning i antallet af afholdte arrangementer i Odense Kommune, en udvikling der illustrerer, at Odense i stigende grad løfter sin opgave som event og kulturhovedstad i landsdelen. Også antallet af restauranter/caféer har en betydning som drivere for bylivet og her ses det, at der er væsentligt færre per indbygger i Odense end København, men dog flere end i Aarhus og Aalborg. Fodgængertælling, Kongensgade midt Antal personer fordelt på tidsrum og procentvis stigning. Kl. 8 -10 Kl. 10 -18 Kl. 18 -21 8-10, 18 -21 Kl. 8 -21 Hverdag 2008 216 Hverdag 2014 624 10.812 834 1.050 11.862 9.288 1.152 1.776 10.806 189,0 % -14,1 % 38,1 % 69,1 % -8,9 % Lørdag 2008 96 7.566 996 1.092 8.658 Lørdag 2014 126 11.664 1.428 1.554 13.218 31,3 % 54,2 % 43,4 % 42,3 % 52,7 % Forskel i % Forskel i % Kilder: 2008; Fodgængertælling, Bylivsundersøgelse, Gehl Arkitekter 2014; Fodgængertælling, Bylivsundersøgelse, Bystrategisk Stab Fodgængertællinger I forbindelse med effektmålingen af ”Fra stor dansk by til dansk storby” (2014), er der foretaget en række fodgængertællinger i bymidten, som undersøger udviklingen i antallet af fodgængere fra 2008 til 2014. Antallet af fodgængere i butikkernes åbningstid udgør omtrent 90 % af alle fodgængere både i hverdagene og om lørdagen. Mens der i perioden har været et fald i antallet af fodgængere i butikkernes åbningstid i hverdagene, er der en positiv udvikling i alle de øvrige tal, især i det ekstra antal fodgængere i butikkernes åbningstid om lørdagen. Overblik over afholdte arrangementer i Odense via Kultunaut Jul. – dec. Jan. – jun. Jul. – dec. Jan . – jun. 2012 2013 2013 2014 Diverse 748 1.005 1.188 1.017 Foredrag 448 580 467 564 Marked/Byfest 174 1 .089 1 .251 1.141 47 55 78 82 169 157 152 266 Natur Undervisning Workshop Afholdte arrangementer En anden kvantitativ indikator for bylivet i Odense er antallet af afholdte arrangementer i kommunen. Det bedste indikator, vi har for det, er et træk fra kulturdatabasen Kultunaut. Af figuren fremgår det, at der har været en kraftig stigning i antallet af arrangementer fra efteråret 2012 til foråret 2013, hvorefter tallet har været relativt stabilt. 73 131 88 75 Motion 150 276 206 259 Musik 896 1 .108 1.152 1.106 90 118 74 84 Teater 423 433 518 429 Udstilling 278 293 325 267 3.496 5.245 5.499 5.290 Sportsturnering I alt Kilde: Særudtræk, Kultunaut Diverse kan blandt andet være byvandringer, åbent-hus arrangementer, kulturnat og andet som ved oprettelsen ikke er detaljeret kategoriseret. Restauranter og cafeer Antal restauranter/caféer per borger, august 2014 Kilde: Efefktmåling af Odenses transformation, 2014 0,006 0,0056 0,004 0,0035 0,0026 0,0029 Figuren viser, at der er flest restauranter og cafeer per indbygger i København og Frederiksberg. Men også, at der er flere restauranter og caféer per indbygger i Odense end i både Aarhus og Aalborg. 0,002 0 København og Frederiksberg Odense Oplevelse af bymidten Fra bylivsundersøgelsen i 2008 til en borgerpanelundersøgelse i 2014 er der samlet set en lille forbedring i oplevelsen af bymidten. Folk mener især, at det er nemt at finde rundt og at bymidten er pæn. Der er særligt sket en forbedring i forhold til børn og unges udfoldelsesmuligheder, cykelparkering, oplevelsen af bymidtens pladser og af bymidtens kulturtilbud mv. Til gengæld er der stadig en oplevelse af, at bymidten ikke er præget af liv når butikkerne har lukket. Respondenterne efterspørger især et større udvalg af butikker og at det skal være lettere at finde en parkeringsplads. Aarhus Aalborg Udsagn om bymidten Kilde: 2008: Bylivsundersøgelse, Gehl Arkitekter Kilde 2014: Borgerpanelundersøgelse, Odense Kommune 0% Bymidten har et sjovt og spændende gadeliv - 2014 -2008 Bymidten har mange kulturtilbud, som tiltaler mig - 2014 -2008 10% 6 4 23 3 4 18 Bymidten har for mange biler - 2014 -2008 Bymidten har mange pladser, hvor det er rart at opholde sig - 2014 -2008 3 4 Bymidten har gode siddemuligheder forskellige steder - 2014 -2008 3 5 Bymidten har mange pæne bygninger, gader og pladser - 2014 -2008 3 4 Det er nemt at finde rundt i bymidten - 2014 -2008 3 2 Meget uenig Uenig 12 7 7 30 25 21 Hverken enig eller uenig 45 Enig 2 52 53 Meget enig 2 4 21 3 4 3 6 6 3 2 2 10 1 3 22 24 11 11 27 2 2 5 6 29 6 7 8 10 6 3 10 4 5 4 29 41 6 6 9 34 Ved ikke 2 17 12 38 23 43 11 30 24 14 100% 13 10 23 23 41 27 30 34 11 22 22 20 11 27 34 24 27 18 29 20 31 38 90% 29 23 37 36 80% 27 19 21 26 70% 33 45 27 13 60% 39 36 22 5 3 39 34 15 Bymidten er præget af liv, også når butikkerne har lukket - 2014 -2008 50% 34 28 28 6 Bymidten har oplevet mange forbedringer de senere år - 2014 -2008 40% 41 7 6 2 30% 22 Bymidten har for mange cyklister - 2014 -2008 Bymidten har gode udfoldelsesmuligheder for børn og unge - 2014 -2008 20% 22 8 1 2 0 2 45 MOBILITET Der er behov for at styrke den kollektive trafik og skabe bedre forhold for gående og cyklister for at realisere målene om mere bæredygtige og sundere transportvaner. Antallet af fodgængere er mærkbart lavere end de øvrige store byer, og udviklingen i andelen af cykelture har over de senere år været meget negativ i forhold til de øvrige store byer. 46 Det understreger også vigtigheden af at skabe en fysisk og befolkningsmæssigt tættere by. En by med høj befolkningstæthed understøtter de bløde transportformer, som gang og cykling, mens det skaber en bedre forrentning af den kollektive trafik fordi kundegrundlaget for de enkelte stationer/stoppesteder stiger. Transportformers andel af samlede ture, Odense Kilde: Transportvaneundersøgelse (TU) for Odense Kommune, dataperiode 2011-2013 Transportform over tid 60% 40% 20% 0% 2008 Bil/MC Derved skabes også bedre grundlag for byliv, i form af flere mennesker på gaden og større tryghed for gående og cyklende på grund af færre bilister. 2009 2010 Cykel 2011 Gang Bus 2012 2013 Tog Øvrige Tallene viser, at der fra 2008-2013 har været et svagt stigende andel ture foretaget i bil eller på motorcykel i Odense (fra 49 % til 54 %). I samme periode har der været et kraftigt fald i andelen af cykelture (fra 29 % til 22 %), mens andelen af gåture har været nogenlunde stabilt omkring 16 %. Transportformers andel af samlede ture, 2013 Kilde: Transportvaneundersøgelse (TU) for Odense Kommune, dataperiode 2011-2013 100% 80% 60% 3,3 5,5 16,6 19,1 22,1 6,4 Transportform sammenligning mellem byer 6,2 22,2 24,2 16,9 Øvrige Tog 18,2 Bus 33,4 40% 53,6 55,7 20% Cykel 48,8 25,2 0% Odense Aalborg Aarhus Gang København Bil/MC Denne figur viser, at dobbelt så stor en andel af turene i Odense, Aarhus og Aalborg foretages i bil, end tilfældet er for København, hvor andelen af cykelture til gengæld er højere. Der er dog stadig en klart større andel af turene i Odense, der foretages på cykel end i både Aarhus og Aalborg. Det er især i forhold til andelen af gående, at Odense ligger efter de tre øvrige byer. Andele af ture foretaget på cykel Kilde: Transportvaneundersøgelse (TU) for Odense Kommune, dataperiode 2011-2013 Fald i cykelture 30% Både København og Aalborg har en positiv udvikling i andelen af ture foretaget på cykel, mens der har været en negativ udvikling især i Odense, men også i Aarhus. 20% 10% 2008 2010 København Odense 2012 Aarhus 47 2013 Aalborg Brugere af kollektiv transport (busser), Odense Kilde: Fynbus Stigning i kollektiv trafik 8 Som det fremgår af figuren er der en stigning i antallet af brugere af den kollektive trafik (busser) i Odense i perioden 2010-2013 på 6 %. Fra 20112013 er stigningen på 9 %. 7,5 7 Tallene er opgjort i mio. pr. år. 6,5 2010 2011 2012 2013 BEFOLKNINGSUDVIKLING Odense har haft en kraftig befolkningstilvækst over de senere år, som primært skyldes tilflytning af unge studerende, et vandringsoverskud fra udlandet og flere fødte end døde. Fra 2013 til 4. kvartal 2014 har den procentvise tilvækst været lige så stor eller større end Aalborg og ligeså stor som Aarhus’ indtil videre i 2014. 48 Tallene understreger urbaniseringen i Danmark, da de fire store byer siden finanskrisens begyndelse har opsuget en stadig større del af befolkningstilvæksten i Danmark og i nogle år over 90 % af den. Når væksttallene for Odense sammenholdes med den demografiske udvikling betyder det, at der på nuværende tidspunkt især skal tages højde for flere unge og flere ældre i planlægningen. Odense følger nogenlunde udviklingen i resten af Danmark når det kommer til den faldende andel af 25-64-årige. Befolkningsudvikling, Odense Kilde: Odense Kommune Befolkningsudvikling 200.000 Befolkningstallet i Odense Kommune per 31/10/2014 er 197.522 ifølge Odense Kommunes egne tal. Det har været under kraftig vækst de senere år og er således vokset med næsten 14.000 siden januar 2008, med kraftigst vækst fra 20122014. 190.000 180.000 2008 2010 2012 2014 Befolkningsudvikling sammenlignet med de øvrige store byer Befolkningsudvikling 2008-2009 2009-2010 2010-2011 2011-2012 2012-2013 2013-2014 2014-4.kvt. ’14 Hele landet 35.660 0,65 % 23.287 0,42 % 25.890 0,47% 19.888 0,36% 22.112 0,40% 24.607 0,44% 28.515 0,51% København og Frederiksberg 10.298 1,71% 11.323 1.85% 13.398 2,14% 10.941 1,71% 12.204 1,88% 10.805 1,63% 10.644 1,58% Odense 997 0,53 % 848 0,45 % 1.468 0,78 % 1.365 0,72 % 1.760 0,92 % 2.427 1,26 % 1.716 0,88 % Aarhus 4.080 1,37 % 4.032 1,33 % 4.306 1,40 % 3.589 1,15 % 4.549 1,45 % 4.799 1,50 % 2.783 0,86 % Aalborg 1.147 0,59 % 1.134 0,58% 1.762 0,89 % 1.954 0,98 % 2.306 1,15 % 2.361 1,16 % 1.800 0,87 % Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Odense især fra 20132014 og indtil videre i 2014 har haft en kraftig vækst sammenlignet med de øvrige store byer. Sidste år var tilvæksten således større end Aalborgs, mens den procentvise tilvækst er lige stor i Odense, Aarhus og Aalborg indtil videre i 2014. Det ses også, at de fire store byer siden finanskrisen har opsuget det meste af den samlede befolkningstilvækst i Danmark. (DST). Tabellen viser den årlige tilvækst i antal personer fra 1. kvartal til 1. kvartal det følgende år samt den årlige procentvise vækst markeret med gråt. Udvikling i aldersgrupper 2008 - 2014 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik 80+ år 65-79 år Flere unge og ældre Fra 2008-2014 er der blevet flere unge i alderen 17-24 år (+26 %) og ældre i alderen 65-79 år (+21 %), mens der har været et mindre fald i antallet af 7-16-årige (-3 %) og 25-39 årige (-2 %). I perioden 2012-2014 har der dog været en lille tilvækst af 25-39-årige, men det dækker over en kraftig stigning i antallet af 25-29-årige, og et fald i de 30-34-årige. 40-64 år 25-39 år 17-24 år 7-16 år 49 0-6 år -25% -20% -15% -10% -5% København og Frederiksberg 0% 5% Odense 10% Aarhus Aalborg 15% 20% 25% 30% Hele landet Udvikling i andel 25 - 64 årige, 2008- 2014 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Borgere i den erhvervsaktive alder 62% Der har været et fald i andelen af borgere i den erhvervsaktive alder på mellem 25-64 år på næsten 3 pcp. til ca. 51 %. Det svarer til udviklingen i resten af Danmark. 58% 54% 50% 2008 2010 København og Frederiksberg 2012 Odense Aarhus 2014 Aalborg Hele landet Befolkningsprognosen forventet udvikling i aldersgrupper Forventet befolkningudvikling, 2014 - 2040 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik 32,18% 30% 22,38% 20% 15,32% 11,90% 8,80% 10% 0% København og Frederiksberg 50 Odense Aarhus Aalborg Hele landet Befolkningsprognosen for perioden 2014-2040, viser, at Odense står til en befolkningstilvækst på ca. 12 %. Det er en anelse mindre end Aalborg og væsentligt mindre end både Aarhus og København, men dog mere end gennemsnittet for hele landet. Når Odenses forventede tilvækst er så meget lavere end Aalborgs, skyldes det en begrænset befolkningstilvækst før 2010. Forventet udvikling i aldersgrupper, Odense 2014 - 2040 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik 80+ 65-79 år 40-64 år 25-39 år 17-24 år 7-16 år Note: Diagrammet viser den forventede befolkningsudvikling, forstået som den forventede procentvise stigning i kommuernes befolkning. 0-6 år -20% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Udvikling i andel indvandrere og efterkommere, Odense Kilde: Odense Kommune 12% 8% 4% 0% 2008 2010 2012 Vestlig Ikke-vestlig 2014 Indvandrere og efterkommere Udvikling i aldersgrupper Andelen af borgere med andet end dansk herkomst er steget fra 13 % i 2008 til 15,1 % i oktober 2014 (tal fra Odense Kommune). Det dækker over en stigning i andelen af vestlige indvandrere og efterkommere på 1,3 pcp. og en stigning i ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på 0,8 pcp. Prognosen peger især på et stigende antal ældre samt i mindre grad flere børn og unge op til 16 år. Prognoserne har dog de senere år haft svært ved at forudse den store tilvækst af 17-24-årige. Nettotilflytning 2008 København og 517 2009 2010 2011 2012 2013 3.068 3.558 4.759 3.868 2.217 Frederiksberg Odense -241 -121 495 540 682 1.053 Aarhus 860 1.942 1.265 1.064 1.536 2.015 Aalborg -237 85 10 349 685 926 Flyttemønstre Nettotilflytningen var ca. halvt så stor til Odense i 2013 (1.053), som den var til København og Aarhus, mens den var lidt større end til Aalborg. Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Udvikling i nettotilflytningen Nettotilflytning 2009 Odense har en stor nettotilflytning af 17-24-årige (især 20-21-årige), men samtidig en stor nettofrafltytning af 25-39-årige (om end dog faldende). Det er vigtigt at bemærke, at der er flere 17-24-årige end 25-39-årige, der fraflytter Odense, og at tallet for de 17-24-årige er kraftigt stigende, mens nettotallet for de 25-39-årige er faldende. Antallet af borgere der flytter både ind og ud er stigende. Derudover skal det bemærkes, at der er et stort vandringsoverskud fra udlandet, som udgjorde 1.325 borgere fra 1. juli 2013-31. juni 2014 (Odense Kommune). Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik 2500 1500 500 0 -500 2008 2010 2011 2012 -1500 0-6 år 7-16 år 17-24 år 40-64 år 65-79 år 80+ år 25-39 år Tilflyttere Fra kommune Tilflyttere Andel af samtlige 2010 -2013 tilflyttere Faaborg -Midtfyn 3.707 9,7% Assens 3.267 8,5% Nordfyns 2.910 7,6% København 2.747 7,2% Kerteminde 2.452 6,4% Svendborg 2.085 5,4% Aarhus 1.725 4,5% Nyborg 1.665 4,3% Middelfart 1.189 3,1% Kolding 1.082 2,8% Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik 2013 Tilflyttere fra Fyn Tilflytterne kommer overvejende fra det øvrige Fyn (2010-2013, DST), og især Faaborg-Midtfyn (9,7 %), Assens (8,5 %) og Nordfyns kommuner (7,6 %). Der er dog også mange tilflyttere fra København (7,2 %). Billedet er nogenlunde det samme for ungegruppen, mens der i aldersgruppen 25-39 år er flest tilflytninger fra København (12,8 %). FLYTTEMØNSTRE Der er en relativt stor, og stigende, nettotilflytning til Odense, som især skyldes et vandringsoverskud fra udlandet og flere unge studerende. Det peger blandt andet på, at der ligger en stor ressource gemt i tilflytningen af udlændinge og udenlandske studerende. Der er en stor opgave i at fastholde færdiguddannede i Odense efter endt uddannelse. Tallene viser, at det er omtrent to tredjedele af de, der har boet i Odense og er dimitteret fra en uddannelsesinstitution i Odense, som bor i byen to år senere. Samtidig viser tallene også, at der skabes en stærkere tilknytning ved at bo i Odense end ved at studere i Odense - det er således under 10 % af de der har boet i en anden by, men dimitteret fra Odense, som bor i Odense to år efter dimissionen. Det handler altså om, at sikre at de der studerer i Odense, også bor i byen. Opgaven med at fastholde de unge i Odense i forbindelse med deres videregående uddannelse er muligvis endnu større. Der er således flere, der fraflytter Odense i alderen 17-24 år end i alderen 25-39 år, og tallet for førstnævnte er stigende, mens tallet for sidstnævnte er stabilt. Tallene viser også, at de 17-24-årige primært flytter til København. Det peger på behovet for at skabe en by med storbykvaliteter, som de unge kan se sig selv i, mens de studerer, og at ungdomsuddannelserne inddrages mere i samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne om udviklingen af byen og uddannelsestilbudene. Samtidig viser tallene, at der i forhold til flytninger eksisterer en funktionel fynsk byregion, og at der er en meget stærk udveksling med København. Det giver grundlag for et stærkere strategisk samarbejde. 51 Top 10 over fraflytninger fra Odense 2010-2013 Til kommune Fraflyttere Andel af samtlige 2010 -2013 fraflyttere København 5.173 14,6% 9,3% Faaborg -Midtfyn 3.302 Assens 2.707 7,6% Nordfyns 2.567 7,2% Kerteminde 2.483 7,0% Aarhus 1.804 5,1% Svendborg 1.520 4,3% Nyborg 1.423 4,0% Middelfart 1.183 3,3% 879 2,5% Kolding Fraflytning Nettopendling Det er især København, der tiltrækker odenseanerne. 14,6 % af alle fraflytninger sker til København, mens 9,3 % flytter til Faaborg-Midtfyn. For de unge er billedet endnu mere markant. 19 % af fraflytningerne i alderen 17-24 år sker til København. For den færdiguddannede aldersgruppe, 25-39 år, er tallet 16,7 %. København adskiller sig fra de øvrige ift. nettopendlingen i de fire største kommuner ved, at der et nettopendlingsoverskud på næsten 60.000. Både Odense og Aalborg har et pendlingsoverskud på 8.000-9.000. Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Nettopendling, 2013 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik 60.000 58.729 40.000 22.998 20.000 52 8.735 8.321 Odense Aalborg 0 Fastholdelse af dimittender 80% 40% 0% 2008 2009 2010 2011 København og Frederiksberg Fastholdelse Kilde: Efefktmåling af Odenses transformation, 2014 2012 Bosat andet sted på dimittend tidspunktet, dimitteret fra udd.inst. i Odense Bosat i Odense på dimittend tidspunktet, dimitteret andet sted Bosat i Odense på dimittend tidspunktet, dimitteret fra udd.inst. i Odense Ca. 70 % af de studerende, der er dimitteret fra en uddannelsesinstitution i Odense, og som boede i Odense på dimmitendtidspunktet, bor også i byen to år senere. Resultatet er nogenlunde det samme for de, der har været bosat i Odense på dimmittendtidspunktet, men som har studeret et andet sted. For de der er dimmiteret fra en uddannelsesinstitution i Odense, men har boet et andet sted på tidspunktet, er det under 10 %, der bor i Odense efter 2 år. Aarhus Andel indpendlere Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik 60% 40% 20% 2009 2010 2011 2012 København og Frederiksberg Odense Aarhus Aalborg 2013 Mens over 50 % af de ansatte i Københavns og Frederiksberg Kommuner har bopæl i en anden kommune, er tallet ca. 30 % for Odense og Aarhus og kun ca. 25 % for Aalborg. PENDLING Top 10 indpendlingskommuner til Odense Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Indpendlingskommuner Nogenlunde det samme billede viser sig i forhold til indpendlingen, hvor det dog stort set udelukkende gælder de fynske kommuner. 6.000 Der er et stort antal borgere, der pendler mellem de fynske kommuner og Odense, og i særdeleshed fra de fynske kommuner til Odense. Det understreger pointen fra tallene for flytninger til og fra Odense, at Fyn er en funktionel byregion, hvor Odense er hovedbyen. Antal indpendlere 4.000 2.000 2009 2013 Der er også en stærk pendlingsudveksling mellem København og Odense og i mindre grad mellem Odense og Trekantområdet, hvilket viser, at der er sammenhæng mellem de tre byregioner. Fredericia Kolding København Middelfart Svendborg Nyborg Kerteminde Nordfyns Assens Faaborg-Midtfyn 0 53 Top 10 udpendlingskommuner fra Odense, Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik 2.000 2009 1.000 2013 Kolding Fredericia Middelfart Nyborg Svendborg København Nordfyns Assens 0 Faaborg-Midtfyn Grafen viser, at der er mange der pendler fra Odense og til de øvrige fynske kommuner, især til Faaborg-Midtfyn. At tallet for Kerteminde er faldet så meget fra 2009-2013 skyldes Lindøværftets lukning. Der er dog også stor pendling mellem Odense og København og i mindre grad til trekantskommunerne. 3.000 Kerteminde Udpendlingskommuner Antal udpendlere Indskomstfordeling, 2012 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik INDKOMST OG UDDANNELSE Ligesom Odense er presset af manglende arbejdspladser, høj ledighed og mange på overførselsindkomster har Odense naturligt nok også en udfordring med såvel et lavt indkomstniveau som et lavt uddannelsesniveau. Der er således behov for at hæve indkomst og uddannelsesniveauet gennem omstillingen til vidensby, hvis Odense skal klare sig i bykonkurrencen. 54 Samtidig understreger uddannelsestallene, at en vækstsatsning ikke alene kan fokusere på højtuddannet arbejdskraft, men også må tage højde for det store antal borgere i Odense, der har en erhvervsuddannelse eller har grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Det kunne pege på, at vækstsatsningen både bør fokusere på at skabe vidensjobs og samtidig at skabe koblingen til moderne produktionsarbejdspladser. Over 500.000 kr. 400.000-499.999 kr. 300.000-399.999 kr. 200.000-299.999 kr. 100.000-199.999 kr. 0-99.999 kr 0% 5% København og Frederiksberg 10% 15% Odense Aarhus 20% Aalborg 25% 30% Hele landet Indkomstfordeling Udvikling i uddannelsesniveau I Odense er der en overrepræsentation af borgere med en årsindkomst på 100.000-299.999. Til gengæld er der en underrepræsentation af højtlønnede som tjener fra 400.000 og opefter. Hvis man alene ser på udviklingen i uddannelsesniveauet i Odense, har der fra 2008-2013 været et fald i antallet af de der har grundskole som højest fuldførte uddannelse og omvendt en stigning i antallet af indbyggere med mellemlange eller lange videregående uddannelser. Gennemsnitsindkomst Også udvikling i gennemsnitsindkomst tegner et billede af, at Odense har en stor udfordring. Mens gennemsnitsindkomsten i 2012 således var 261.855 for Odense var den mellem 273.944 og 283.074 for de øvrige store byer og 292.172 for hele landet. Der har været en ganske moderat stigning fra 2010-2012 i Odense, mens tallet i de øvrige store kommuner er steget kraftigt. Odense har væsentligt flere borgere i alderen 25-64 år, der kun har en grundskoleuddannelse, end i København og Århus, og en anelse flere end i Aalborg. I både Odense og Aalborg er der ca. 1/3, der har en erhvervsfaglig uddannelse, mens tallet er hhv. 19 og 26 % for København og Aarhus. Til gengæld har blot 9 % af odenseanerne en lang videregående uddannelse, mens tallet er over 20 % i København og 16 % i Aarhus. Udvikling i gennemsnitsindkomst pr. person Udvikling i uddanelsesniveau, Odense Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik 40% 300.000 260.000 20% 220.000 0% 2006 180.000 2000 2002 København 2004 Odense 2006 Aarhus 2008 Aalborg 2010 2012 Hele landet 2008 2010 2012 2014 Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Forskeruddannelser Uoplyst Udannelsesniveau, 2012 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik 55 Uoplyst Forskeruddannelser LVU MVU KVU Uddannelsesniveau Aarhus og Aalborg har den største andel 25-64-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse (det vil sige en erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse), Odense nærmer sig landsgennemsnittet, og København har den klart laveste andel. Fra 2006 til 2014 var der været den største vækst i Aalborg og Odense. Erhvervsfaglig Gymnasial Grundskole 0% 5% 10% København og Frederiksberg 15% Odense 20% Aarhus 25% Aalborg 30% Hele landet 35% MENTAL TRANSFORMATION 56 Velvidende at man skal være påpasselig med at konkludere på data fra borgerpanelsundersøgelsen, der ikke er fuldstændig repræsentativ, tegner der sig et billede af en vis bystolthed. Der er dog rum til forbedring i forhold til Odenses image, at skabe en by, der er alle odenseaneres foretrukne og med at finde eller skabe de særlige kvaliteter, som ingen andre byer har. Overordnet set er der mange, der er tilfredse med byens udvikling, om end der er et vist mindretal, der er utilfredse med byens overordnede udvikling. Det peger på et behov for at inkludere hele Odense og alle odenseanerne i transformationen fra stor dansk by til dansk storby. Hvad angår de bystrategiske projekter, kan tallene indikere, at de projekter, der er længst i deres gennemførselsfase, bliver opfattet som de vigtigste. Den mest markante undtagelse er den særlige vigtighed, som udviklingen af campusområdet tilskrives. Bystolthed I den tidligere nævnte borgerpanelsundersøgelse udgør fem spørgsmål et billede på bystoltheden, som overordnet er ganske høj. 66 % af de adspurgte svarer, at de generelt er stolte af at bo i Odense, mens kun 8 % ikke er stolte. 40 % mener Odense har et godt image, mens 24 % er uenige. 64 % af de adspurgte vil anbefale andre at flytte til Odense, mens kun 11 % ikke vil. 43 % af de adspurgte vil helst bo i Odense, mens 23 % af de adspurgte odenseanere hellere vil bo et andet sted. Til sidst er der 36 %, der mener, at Odense har nogle særlige kvaliteter, som ingen andre byer har. 21 % er uenige. Bystolthed - enighed i udsagn Kilde: Borgerpanelundersøgelse, Odense Kommune 100% 1 16 80% 60% 2 4 1 17 5 19 36 28 47 50 5 8 Spørgsmålsformulering: Hvor enig er du i følgende? 24 Ved ikke Meget enig 34 40% 29 38 Enig Hverken enig eller uenig 20% 24 25 22 0% 7 1 Odense er en by, jeg generelt er stolt af at bo i 2 Odense har et godt image 9 2 Uenig 19 18 4 3 Odense er en by, Odense er den by Odense har nogle jeg vil anbefale i Danmark, jeg særlige kvaliteter, andre at flytte til helst vil bo i som andre byer ikke har Meget uenig Samlet tilfredshed med Odenses udvikling Kilde: Borgerpanelundersøgelse, Odense Kommune 45% 40% 20% 17% 20% Spørgsmålsformulering: Hvor tilfreds er du samlet set med Odenses udvikling? 13% 4% Tilfredshed Også når man spørger ind til byens udvikling, er der en vis tilfredshed. Der er således 58 %, der svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse, mens 21 % er utilfredse. 1% 0% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke 57 Vigtigheden af de enkelte projekter i forhold til Odenses samlede udvikling Kilde: Borgerpanelundersøgelse, Odense Kommune 100% 80% 3 3 27 27 5 2 29 49 45 60% 24 18 Ved ikke Meget vigtig 38 40% 15 18 15 20% Vigtig 33 22 0% Odense Letbane 34 Omdannelse af Thomas B. Thriges Gade til en ny bydel 13 3 1 Odins Bro, der fuldender ringvejen 8 3 Udviklingen af havnen til en bydel med boliger, byliv, erhverv mm. Af nogen vigtighed Ikke vigtig 21 13 14 De enkelte projekter 2 Slet ikke vigtig 12 2 1 Campusområdet med et udbygget SDU, Nyt OUH og ny forskerpark Når borgerne skal vurdere vigtigheden af de forskellige bystrategiske projekter, er det især nogle bestemte, der træder frem: Udviklingen af campusområdet med SDU, Nyt OUH og en forskerpark mener hele 83 % er enten vigtigt eller meget vigtigt. Også Odins Bro betragter 78 % som vigtig eller meget vigtig for byens samlede udvikling. I den anden ende af spektret mener kun 45 %, at omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade er vigtig eller meget vigtig for byens udvikling, mens 51 % mener Odense letbane er vigtig. Spørgsmålsformulering: Odense gennemgår i disse år en stor fysisk udvikling. I hvor høj grad mener du, at de følgende projekter er vigtige, som en del af den samlede udvikling af Odense? Hvad peger det på i planlægningen? Mulige temaer i Planstrategi 2015 Mulige temaer i Kommuneplan 2016 -2028 Jobskabelse. Hvis det skal lykkes at tiltrække og fastholde flere borgere i den erhvervsaktive alder, kræver det flere job. Det gælder især for højtuddannede, som kan være med til at skabe flere job. Samtidig viser uddannelsestallene, at Odense ikke kan klare sig uden moderne produktionsjobs. Skab et mere varieret boligudbud. Udviklingen mod flere singler og ønsket om at bo centralt kræver et mere varieret boligudbud i Odense, med flere lejligheder end i dag. Herunder et attraktivt boligudbud i den tætte by, der appellerer til flere forskellige befolkningsgrupper. Udnyt styrkepositioner i erhvervsstruktur. Privat jobskabelse er nødvendig, men de mange offentligt ansatte kan være en vej til at skabe vækst på områder med særlige offentlige kernekompetencer. 58 Social opsplitning. Hvis den sociale sammenhængskraft skal fastholdes, kræver det et større fokus på at undgå social segregering i byudviklingen. Mobilitet. Der er behov for at sætte større fokus på bæredygtig transport. Byen for de unge. Mange unge fraflytter byen allerede inden den videregående uddannelse og de fleste til København. Det viser vigtigheden af, at skabe en storby for de unge. Internationalisering. Der bliver stadigt flere udlændinge i Odense. De kan være med til at styrke internationaliseringen. Mental transformation. Der er en ulighed i den mentale transformation, der peger på behovet for, at få hele byen med i transformationen til storby. Opstil retningslinjer for tæthed. Hvis målene om et rigt restaurant, detailhandels og byliv, samt mere bæredygtig transport skal opnås, kræver det at især den centrale del af byen bliver mere tæt end i dag. Men hvis det skal opnås samtidig med, at boligkvaliteten er høj, kræver det nogle retningslinjer. Der er også behov for at differentiere hvad tæthed betyder forskellige steder i byen. Detailhandel. Selvom enkelte tendenser peger på, at det går fremad for bymidten, er det stadig vigtigt at fastholde fokus på at styrke bymidtens detailhandelsliv. Her efterspørges især et større udvalg af butikker. FYN Samarbejder med de øvrige fynske kommuner skal gøre Fyn stærkere og mere konkurrencedygtig. Et stærkt politisk lederskab skal udgøre grundlaget for udviklingen af en stærk fynsk byregion. En bæredygtig infrastruktur spiller en stor rolle i forhold til at koble Fyn sammen - både internt og med resten af Danmark og verden. Den fynske erhvervsudvikling skal koncentreres omkring forretningsområder, hvor Fyn står stærkt eller har potentiale til at blive stærk. Fyn skal bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling, både hvad angår energiforsyning og energibesparelser. Odense Kommune har en særlig forpligtelse og ansvar som vækstmotor for hele Fyn. 59 SAMARBEJDE GØR OS STÆRKERE Den øgede globalisering og urbanisering har skærpet konkurrencen mellem byer og byregioner om at tiltrække vækst og udvikling. Den øgede vækst omkring de store byer har samtidig betydet udvikling af funktionelle byregioner, hvor et netværk af byer udvikler sig som ét sammenhængende lokaliserings-, bosætnings- og arbejdsområde. 60 Jo mere globale og komplekse kommunernes udfordringer bliver, jo sværere bliver de at tackle for den enkelte kommune alene. Derfor kan samarbejder med de nabokommuner, man har en naturlig sammenhængskraft med, betyde stærkere løsninger, både fordi de strukturelle og udviklingsorienterede opgaver håndteres bedre og billigere i fællesskab, og fordi det sker med større effekt og synlighed. Med andre ord gør samarbejde kommunerne stærkere. Siden 2012 har de fynske kommuner styrket deres samarbejde for at gøre Fyn mere konkurrencedygtig. Det er sket gennem etableringen af to fynske samarbejder: Udvikling Fyn, der har fem fynske ejerkommuner og arbejder målrettet med erhvervsudvikling og Byregion Fyn, hvor ni fynske kommuner samarbejder om at styrke den fynske byregion gennem strategiske og planlægningsmæssige samarbejder Byregion Fyn - Strategi Fyn 2014-2017 Strategi Fyn, der forventes endeligt vedtaget ultimo 2014, er den første fælles politiske udviklingsstrategi for de 9 kommuner i Byregion Fyn. Den er en fælles overligger for kommunernes egne planstrategier og kommuneplaner. Strategien lægger sporene for fremtidens samarbejde i den fynske byregion. Visionen er at have et stærkt samarbejde med udsyn og et tydeligt politisk lederskab, baseret på gensidig respekt og tillid. Det giver den fynske byregion synlighed, styrke og kant - en stærk basis for udvikling af den fynske konkurrenceevne. De fælles mål skal nås gennem kommunernes egne indsatser, gennem samarbejder og ikke mindst gennem ambitiøse udviklingsprojekter. Strategien sætter pejlemærkerne for kommunernes arbejde med: • • • at skabe en sammenhængende fynsk byregion at udvikle den fynske byregion i samspil med de øvrige danske byregioner - ikke mindst som en aktiv del af den østdanske storbyregion og at udvikle den fynske byregion som et laboratorium for nye grønne teknologier og løsninger på fremtidens globale udfordringer. Strategien indeholder fire temaer: • • • • Fyn samarbejder, der fokuserer på det stærke politiske lederskab som grundlag for en stærk, fynsk byregion. Fyn på banen, der fokuserer på at skabe en sammenhængende og bæredygtig infrastruktur, der kobler hele Fyn optimalt sammen med resten af Danmark. Fyn i vækst, der fokuserer på at gøre byregionen konkurrencedygtig. Attraktive Fyn, der fokuserer på den fynske byregion som attraktiv bosætningssted, hvor livet kan leves i flere hastigheder. Hvert tema indeholder ud over en kort forudsætningsbeskrivelse en række mål og forslag til konkrete handlinger. Særlige opmærksomhedspunkter om Odense: • • • • Odense er vækstmotor for hele den fynske byregion Odense letbane skal være med til at skabe bedre sammenhæng på Fyn Odense Banegårdscenter skal være hele Fyns Hovedbanegård, når Timemodellen etableres Flere studieboliger i Odense med henblik på at styrke Odense som en af Danmarks vigtigste uddannelsesbyer Energiplan Fyn Udvikling Fyn 2.0 Energiplan Fyn er et af de centrale fælles initiativer i Strategi Fyn. Energiplanen er under udarbejdelse. Med Udvikling Fyn 2.0 lægges der op til, at organisationen skal være Fyns stærke redskab for den samlede fynske erhvervsudvikling og fremover skal koncentrere sig om en række forretningsområder, hvor Fyn står stærkt – eller hvor ikke udnyttede potentialer skal indfries. Visionen i det fynske energiplanarbejde er at skabe en fælles fynsk forståelse og et fælles fynsk projekt, der skaber samhørighed i omstillingen til Vedvarende Energi (VE) blandt fynske kommuner og energiaktører i bred forstand. Målet med Energiplan Fyn er at understøtte: • • • • at Fyn bidrager til en bæredygtig samfundsudvikling, både hvad angår energiforsyning og energibesparelser at det sker på en økonomisk optimal måde til gavn for virksomheder og private forbrugere – fejlinvesteringer skal begrænses gennem fælles planlægning at sikre, at Fyn i fremtiden fortsat har en robust og fleksibel energiforsyning til fornuftige priser at bringe Fyn i en position, hvor omstillingen bidrager til beskæftigelse og vækst ved, at vi er ambitiøse og placerer os i front i valg af teknologiske løsninger Udvikling Fyn skal således fremadrettet varetage den fynske erhvervsudvikling på vegne af ejerkommunerne. Den specialiserede erhvervsservice skal varetages af Væksthuset, og den basale erhvervsservice går tilbage til ejerkommunerne. Udvikling Fyn vil fremadrettet fokusere sine indsatser inden for: • • • • • • Food/Foodtech Maritim Oplevelsesøkonomi Bygge / anlæg Cleantech IT/Robot/Automation Udvikling Fyn skal arbejde med at understøtte, udvikle og forstærke de udvalgte klynger via strategisk markedsindsigt og ved at være katalysator for forretningsudvikling. OG DET ER DER BEHOV FOR... Udfordringer for Odense og Fyn: Både i regi af Udvikling Fyn og Byregion Fyn er der udarbejdet en række analyser, der viser, at Fyn står på en brændende platform, og der er behov for handling, hvis vi skal væk fra den. Fyn ligger under landsgennemsnittet med hensyn til indkomstniveau, uddannelsesniveau, befolkningstilvækst m.m. Med andre ord: Fyn sakker bagud. Sammenlignet med byregioner som Østjylland, Nordjylland og Hovedstadsområdet, taber Fyn terræn. Der er derfor behov for at skærpe den fynske profil gennem målrettede og aktive indsatser, hvis en negativ udvikling skal vendes til positiv vækst. Muligheder for Odense og Fyn: Det er en vigtig konklusion, at en dagsorden for vækst er nødt til at være et fælles anliggende for Fyn. Analyserne viser nemlig, at de byregioner, der opnår succes og fremgang er dem, der samarbejder og udnytter deres konkurrencemæssige fordele. 61 Hvad peger det på i planlægningen? Mulige temaer i Planstrategi 2015 Mulige temaer i Kommuneplan 2016 -2028 • • Mobilitet - stier og veje, der kan være med til at styrke sammenhængen på tværs af kommunegrænser • Odense Banegårdscenter - arealreservationer i forbindelse med udviklingen af banegården som knudepunkt for tog, busser, letbane, biler og cykler • Storbyboliger - et boligudbud, som kun Odense kan tilbyde på Fyn Fokus på byregionale samarbejder - samarbejdet i Byregion Fyn med det politiske lederskab som grundlag for vækst og udvikling - og for udviklingen af en stærk fynsk byregion • Fokus på internationalt udsyn - f.eks. i forhold til at gøre den fynske byregion synlig i omverdenen • Fokus på Odenses særlige ansvar som vækstmotor for hele Fyn • Fokus på strategisk infrastruktur som understøttelse af sammenhængskraften på Fyn - og som omdrejningspunkt for at koble Fyn optimalt op på den nationale infrastruktur og dermed gøre Fyn tilgængelig i forhold til omverdenen • Grøn omstilling - f.eks. i kombination med styrkepositioner som oplevelsesøkonomi, bygge- og anlæg, cleantech og IT/Robot/Automation i forhold til at udvikle nye styrkepositioner for Fyn • Smart City - Smart Region, som understøttelse af udviklingen af Fyn til testlaboratorium for nye teknologiske løsninger • Fokus på særlige erhvervsmæssige vækstmotorer / vækstklynger i Odense, som kan være med til at understøtte Odenses position som fynsk vækstdriver • Fokus på studiemiljøer / studiejob / studieboliger - som understøttelse af udviklingen af et attraktivt studiemiljø i Odense • Uddannelse som særlig styrkeposition for Odense • Byudvikling som vækstfaktor - i forhold til Odenses rolle som fynsk vækstdriver 62 REGIONEN OG STATEN Den overordnede infrastruktur skal gøre Syddanmark attraktiv for tilflytning og investeringer. Det generelle uddannelsesniveau i Odense skal hæves. Syddanmanrk skal udvikle ny viden som grundlag for en effektiv indsats på klimaforebyggelses- og klimatilpasningsområdet. Der skal opbygges en fælles viden om Syddanmarks tilstand. Udvikling af viden som fundament for det fynske samarbejde i Byregion Fyn og Udvikling Fyn. 63 DET GODE LIV I SYDDANMARK Udviklingsplanens udfordringer for Odense: Odenses særlige rolle som hovedby – og eneste storby – i Region Syddanmark fremgår ikke af planen. Odense nævnes alene som hovedby på Fyn. Det svækker Odenses rolle som hovedby og vækstmotor i regionen. 64 Inddelingen af regionen i fire subregioner følges ikke op med bud på, hvordan arbejdsdelingen, sammenhængskraften eller hierarkiet mellem subregionerne skal være. Det svækker hele regionens konkurrencekraft ift. de øvrige danske regioner og kommuner. Udviklingsplanens muligheder for Odense: Byregion Fyn anerkendes som byregion i planen. Det særlige fokus på timemodellen understøtter, at Odense bliver trafikalt knudepunkt for den kollektive trafik. Odenses fokus på sundheds- og velfærdsinnovation som særlig styrkeposition støttes af Erhvervsudviklingsstrategien. Regionens udviklingsplan - Det Gode Liv Den regionale udviklingsplan 2012-15 for Region Syddanmark har Det Gode Liv som vision og Det Gode Liv som vækstskaber som gennemgående tema. Baggrunden er, at væksten i region Syddanmark er under pres. Den økonomiske vækst var i perioden 1999-2009 den laveste blandt regionerne i Danmark. Udviklingsplanen består af fire regionale initiativer, der skal være med til at skabe fundamentet for vækst i Syddanmark: viden, uddannelse, infrastruktur samt mobilitet og klima. Derudover består planen også af fire områdeinitiativer: Sydvestjylland, Sønderjylland, Trekantområdet og Fyn. Områdeinitiativ Fyn støtter op om de fynske tværkommunale samarbejder om vækst: Udvikling Fyn og Fynsprojektet (Byregion Fyn). Visionen er, at etablere Fyn som et vækstområde, der binder vækstområderne i Østjylland sammen med vækstområdet i Øresundsregionen. Som initiativer er der dels udarbejdet en analyse og kortlægning af de fynske videnserhverv med henblik på at tiltrække disse erhverv til Fyn, dels udarbejdet en Kontur Fyn med henblik på at skabe et ensartet billede af Fyns tilstand. Infrastruktur I Syddanmark er der enighed om at sætte særlig fokus på tre større infrastrukturprojekter i de kommende år for at forbedre mobiliteten i regionen og forbindelserne til det øvrige Danmark, vore nabolande og resten af verden: • En parallelforbindelse ved Lillebælt • • En midtjysk motorvej til grænsen En styrkelse af Timemodellen med ét stop i Trekantsområdet og videreført til Esbjerg og grænsen. Tilsvarende forbindelser ønskes fra Odense og Aarhus til Esbjerg og Flensburg, og videre mod syd til Hamburg og det europæiske højhastighedsnet. Erhvervsudviklingsstrategien 2012-20 er udarbejdet parallelt med den regionale udviklingsplan. Erhvervsudviklingsstrategien fokuserer på tre udvalgte forretningsområder, hvor der forventes et voksende marked, som Syddanmark vil kunne gøre sig gældende på. De udvalgte forretningsområder er: • • • Sundheds- og velfærdsinnovation Bæredygtig energi Oplevelseserhverv Efter en lovændring i 2013, vil den regionale udviklingsplan og erhvervsudviklingsstrategien fremover blive samlet i én plan - en såkaldt regional vækst- og udviklingsstrategi. Landsplanredegørelse 2013 - Grøn omstilling Landsplanredegørelse 2013 er inddelt i syv indsatsområder: Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet, med fokus på at skabe bedre rammer for vækst samtidig med, at der skal arbejdes for en grøn omstilling. Danmark i en nordisk og europæisk kontekst, med fokus på udnyttelsen af Danmarks centrale placering, globalt samarbejde om grøn omstilling, natur og biodiversitet på grænseregionerne i Danmark samt på infrastruktur i forhold til de internationale forbindelseslinjer mellem Danmark og nabolandene. Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi, med fokus på at Danmark skal være et samfund, som bruger naturens ressourcer på en bæredygtig og konkurrencedygtig måde. Byerne - på vej mod bæredygtighed, med fokus på at byer skal være bæredygtige, såvel økonomisk, socialt som miljømæssigt, herunder at der skal planlægges for fremme af fællesskaber i byen, alsidigt boligudbud, byomdannelse og byfortætning, styrkelse af den grønne struktur og bæredygtig mobilitet. Udviklingen i hovedstadsområdet, med fokus på at vækst i hele landet er en hovedprioritet for regeringen, men at Danmarks hovedstad spiller en vigtig rolle for væksten. VÆKST OG GRØN OMSTILLING Landsplanredegørelsens udfordringer for Odense: Landdistrikter i udvikling, med fokus på den stigende urbanisering og de velfærdsmæssige ubalancer og strukturelle udfordringer det giver for de områder, der affolkes. Landsplanredegørelsen fokuserer på den ene side på, at der skal være vækst i hele Danmark. På den anden side fokuseres der på at prioritere Hovedstaden som vækstdriver. På Regeringens Danmarksbillede fastholdes Hovedstaden og Aarhus som vækstområder. Det åbne land, med fokus på at der i det åbne land skal være plads til både beskyttelse, hvor de unikke værdier i landskab, kulturmiljø og natur sikres og til benyttelse, hvor beboelse, friluftsliv og udvikling i jordbrugserhvervene understøttes. Det kan blive en stor udfordring - og en hæmsko for vækstmulighederne - for Odense, hvis ikke staten anerkender Odense som vækstmotor og ikke konkret understøtter vækst og udvikling i Odense og i den fynske byregion. Landsplanredegørelsen indeholder også Regeringens Danmarksbillede, der samler op på de syv indsatsområder og fokuserer på, at tendensen til koncentration af befolkning og arbejdspladser i de større bysamfund giver nye muligheder og nye udfordringer, som skal mødes af den fysiske planlægning. For hvert af de syv indsatsområder er der opstillet en række forventninger til kommunernes planlægning. Forventningerne handler i høj grad om, at kommunerne skal fremme grøn omstilling og bæredygtig udvikling gennem deres planlægning. Landsplanredegørelsens muligheder for Odense: Odense Kommune har politikker, strategier og planer for klima og energi, og planlægningen sker allerede i stort omfang ud fra et bæredygtighedshensyn i forhold til byudvikling, der primært sker i form af byomdannelse og byfortætning. Odense Kommune har derfor gode muligheder for at arbejde for grøn omstilling såvel energimæssigt som byudviklings- og mobilitetsmæssigt. 65 KONKRETE PLANER OG KRAV Udfordringer for Odense: Byudviklingsmulighederne i den vestlige del af kommunen er meget begrænsede, da over halvdelen af Odense Kommune er udlagt som særligt drikkevandsområde. Indvinding af råstoffer skal efter råstofplanen helst ske så tæt på aftagerne som muligt. Med Odenses store og mange anlægs- og byggeprojekter vil det betyde ønske om flere råstofgrave tæt på byen samt i og ved rekreative områder. 66 Muligheder for Odense: Efter endt råstofindving kan områder retableres til naturformål og dermed være med til at opfylde vores målsætning om en fordobling af vores naturarealer. Forbedring af vandmiljøet kan højne kvaliteten af de bynære rekreative områder og skabe grundlag for øget biodiversitet. Landsplandirektiver og VVM Staten vedtager generelle landsplandirektiver for forskellige områder f.eks. vindmøller, affaldsdeponering, forsyningsanlæg og -ledninger, parkeringsfonde o.lign. Vand- og Naturplaner Vand- og naturplanerne er en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø og sikre fremgang for Danmarks vigtigst natur. Odense Kommune er omfattet af ”Hovedvandopland 1.13, Odense Fjord, Vanddistrikt Jylland og Fyn” samt Natura 2000- områderne Odense Fjord og Odense Å. Derudover har staten vedtaget mere specifikke landsplandirektiver, der berører Odense f.eks. TV2 sendemast, IHawkmissiler på Højstrup Øvelsesplads og hovedtransmissionsledning for naturgas. Vandplanen indeholder retningslinjer for statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser, som er bindende. Staten har udarbejdet flere VVM-rapporter for statslige projekter, der ligger i Odense: F.eks. fastsætter vandplanerne retningslinjer for byudvikling indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande. Der er udarbejdet VVM for Nyt OUH/Nyt Sund der giver mulighed for at bygge nyt universitetshospital (Nyt OUH) og nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet (Nyt SUND) syd for Syddansk Universitet (SDU).Byggeriet forventes afsluttet i 2022. Råstofplanen Der er ligeledes udarbejdet VVM for udvidelse af den fynske motorvej E20, dels for strækningen Odense Vest-Middelfart, og dels for strækningen syd om Odense. Folketinget har i henholdsvis 2010 og 2013 vedtaget anlægslov for udvidelserne, men der er pt. ikke midler til realiseringen. Landsplandirektiverne og de udarbejde VVM’er er indarbejdet i den eksisterende kommuneplan. Den regionale råstofplan er bindende for kommunens planlægning og administration. Råstofplan 2012 for Region Syddanmark er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025. Der er udlagt råstofgraveområder i Odense Kommune ved Tarup-Davinde og Volderslev. I områderne indvindes sten, grus og sand. Der findes lerforekomster i kommunen, men der indvindes i øjeblikket ingen ler. Regionsrådet har dog besluttet at igangsætte udarbejdelsen af et tillæg til råstofplanen for teglværksler. To af disse områder ligger i Odense Kommune. Trafikplaner Trafikplanen for den statslige jernbane 20122027 giver et overblik over vedtagne projekter og den forventede udvikling i togbetjening og passagerprognoser på 5, 10 og 15 års sigt – helt ned på stationsniveau. Trafikplanen opstiller mål om at etablere den såkaldte timemodel. Togfonden.dk indeholder de nyeste beregninger for elektrificeringen og timemodellen. Visionen er en rejsetid på kun en time mellem København-Odense, Odense-Esbjerg, Odense-Aarhus og Aarhus-Aalborg. Arbejdet med timemodellen er inddelt i tre etaper. Projekterne bygger ovenpå hinanden: • • • Stationsstrukturen i Danmark er blevet analyset. Analysen har betydning for Odense og Fyn, idet fem stationer på Svendborgbanen og fire stationer på Vestfynsbanen overvejes nedlagt. Der er tale om stationerne Fruens Bøge, Højby og Holmstrup. VAND- OG NATUR RÅSTOF Analysen tager udgangspunkt i samfundsøkonomiske og statistiske analyser af blandt andet befolkningstal, passagergrundlag, arbejdspladser og tidsgevinster, men medtager også andre faktorer, som kan have betydning for, om det vurderes hensigtsmæssigt både lokalt, regionalt og nationalt at henholdsvis etablere eller nedlægge en station. 67 Første etape – København-Odense, vedtaget i 2010 og forventes klar i 2018. Anden etape – Aarhus-Aalborg – gennemføres i to deletaper. Tredje etape – Odense-Aarhus. Der er en forventning om, at etapen færdiggøres efter 2020. En ny højhastighedsbane på Vestfyn etableres langs den fynske motorvej. Hovedforslaget er en placering på den sydlige side af motorvejen. En alternativ linjeføring nord for den fynske motorvej er også vurderet. Foreslåede lukninger af stationer i Odense Kommune. Optimering af stationsstrukturen, Trafikstyrelsen, 2014. Skitse for planlagt linjeføring vest for Odense. TRAFIKPLANER Trafikplanernes udfordringer for Odense: Området omkring Odense Banegårdscenter skal optimeres for at kunne virke som Fyns trafikale knudepunkt. Hovedløsningsforslaget for en ny højhastighedsbane på Vestfyn (Timemodellen) vil gennemskære Ravnebjerg, og alternativet vil gennemskære skovrejsningsområdet ved Elmelund. Evt. nedlæggelse af stationerne i Højby, Fruens Bøge og Holmstrup vil betyde dårligere og langsommere betjening med kollektiv trafik og vil øge behovet for biltransport fra forstæder til bymidten. 68 Trafikplanernes muligheder for Odense: Timemodellen vil komme rejsende mellem de store byer til gode. Den vil give hurtigere rejsetider i hele landet. På Fyn vil det således også betyde kortere rejsetider fra Svendborg, Middelfart og Nyborg til de store byer. FynBus - Trafikplan 2014-17 og Strategi for flere passagerer 2014-15 Trafikplanen tager dels udgangspunkt i en række temaer, der skal sikre opnåelse af det strategiske mål om flere passagerer på 2,5 % om året, dels i ændringer i bytrafikken i Odense frem mod etablering af Odense Letbane i 2020. Planen tager derimod ikke udgangspunkt i de ændringer, der drøftes for togtrafikken på kort og lidt længere sigt: De diskuterede stationslukninger på regionaltog, samt planerne for timemodellen vil således først indgå i kommende trafikplaner. Planen foreslår konkrete tiltag, der skal virkeliggøre Den Syddanske Vision for Kollektiv Trafik f.eks. omkring et højfrekvent regionalt bussystem, der – hvor der ikke kører tog – løser den samme opgave som lokaltoget, et højfrekvent bybussystem i de større byer og et velfungerende kollektivt trafiktilbud i de tyndt befolkede områder. Med en central placering forbedres tilgængeligheden til og fra Odense væsentligt. Det giver adgang til et langt større arbejds- såvel som arbejdskraftmarked og kan gøre Odense og Fyn attraktiv som bosætningssted for borgere og virksomheder. Det overordnede mål i Strategi for flere passagerer er, at kunderne vil betragte bussen som et relevant alternativ til bilen, og at den kollektive trafik indgår i befolkningens daglige valg af transportform. Hovedpunkterne i strategien er: Statsligt fokus på de fire største byer i DK – ikke kun Hovedstaden og Aarhus. • • • • • Bus til tiden Bedre information Bedre tilbud til pendlerne Billetter og takster Bedre sammenhæng og mobilitet Statslige interesser Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 er en oversigt over de eksisterende, overordnede mål og krav. Oversigten gengiver de krav, som kommuneplanerne skal opfylde for at tilgodese de statslige interesser. Krav, som har hjemmel i enten planloven, anden lovgivning, beslutninger i Folketinget eller som stammer fra politiske aftaler mellem regeringen og KL. • • • • Planlægningen skal skabe og bevare levende og varierede bymidter med blandet arealanvendelse til boliger, erhverv, handel, service mv. Det er et mål at sikre de eksisterende erhverv i byzone gode udviklingsmuligheder. Kommunerne skal gennem deres planlægning etablere bæredygtige bystrukturer i relation til detailhandel, trafik, erhvervs- og boliglokalisering. Planlægningen skal bidrage til at mindske energiforbruget og miljøbelastningen. Boliger, arbejdspladser, institutioner og andre rejsemål skal placeres sådan, at behovet for transport reduceres, og således, at der sikres en sammenhæng mellem planlægning og investeringer i infrastruktur. Fremtidens byvækst og trafikskabende funktioner skal placeres, så det tilskynder til brug af kollektiv trafik. Der skal være forskel på land og by og en klar grænse mellem by og land. Spredt bebyggelse i det åbne land skal undgås. Udlæg af nye erhvervsarealer ved motorveje i det åbne land skal begrænses. Sådanne arealer skal primært reserveres til transporttunge • • • virksomheder. Hvis byerne udvikler sig langs motorvejen ud i det åbne land, forsvinder åbne landskaber og grønne kiler. Byvækst foretages på basis af en helhedsvurdering, der bl.a. inkluderer hensynet til befolkningens rekreative muligheder, vandindvindingsområder, natur og landskab og den regionale udvikling. Byudviklingen skal ske i respekt for byernes strukturer, dimensioner, udpegede kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger og anlæg, som en vigtig del af vores kulturarv og lokale identitet. Grønne kiler i og mellem byerne skal friholdes for byggeri og anlæg med henblik på at sikre rekreative interesser, oplevelsen af forskellen mellem by og land og byens placering i landskabet. Gennem planlægningen af det åbne land skal det sikres, at de værdifulde landskaber bevares og styrkes, og at de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource. De statslige krav er indarbejdet i kommuneplan 2013-2025. Staten har endnu ikke offentliggjort oversigten over statens krav til næste kommuneplanrevision. Der er i øjeblikket to ændringer af planloven i høring. En om fremme af alsidighed i boligsammensætningen gennem planlægning for almene boliger i byen og en om udpegninger og retningslinjer til sikring af det grønne Danmarkskort. STATSLIGE KONKRETE PLANER INTERESSER OG KRAV De statslige interessers udfordringer for Odense: Politiske ønsker og prioriteringer i Odense Kommune kan blive hindret, hvis de ikke er i overenstemmelse med de lovkrav, der stilles til planlægningen. De statslige interesser i den fysiske planlægning stiller en række krav til, muligheder hvilke emner temaer, vi De statslige interessers forog Odense: skal arbejde med i vores kommuneplanlægning. På langt de fleste områder er der et sammenfald mellem de statslige krav og de visioner, Odense Kommune har Disse krav er blevet indarbejdet i kommuneplanen for den fysiske by. Det kan fremme den udvikling, der dels ved vedtagelsen af temaplanerne for Byudønskes i Odense, at der trækkes på samme hammel Kulturhistorie, Ferie, fritidtilog og Det -vikling, kan bl.a. ses ved at Staten er med at friluftliv finansiere åbne land i 2012, samt ved vedtagelsen af kommuletbanen. neplan 2013-2025. De statslige og regionale krav og planer er ikke så bindende i forhold til Planstrategi 2015. Men de peger naturligvis på temaer, det vil være hensigtsmæssigt at arbejde med i planstrategien. 69 Hvad peger det på i planlægningen? Mulige temaer i Planstrategi 2015 • • Fokus på øget samarbejde i Byregion Fyn - eksempelvis i forhold til grøn omstilling og energiplanlægning Fokus på byregionale og internationale samarbejder, der kan være med til at udvikle og styrke Odense og Byregion Fyn Krav til, hvad Kommuneplan 2016 - 2028 skal forholde sig til: Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt nye krav og planer, som skal indarbejdes i kommuneplan 2016. • Fokus på Odenses rolle som vækstgenerator/hovedby for hele Region Syddanmark I det omfang forslagene til ændring af planloven bliver vedtaget (se foregående side), og der er klarhed over brugen af regelsættet, skal ændringerne indarbejdes i kommuneplan 2016. • Grøn omstilling og Smart Storby - en udfoldelse af, hvilke udviklingsmuligheder, der ligger i disse begreber for Odense Ved revisionen skal ny planlægning/arealudlæg ske i overensstemmelse med de overordnede planer og gældende lovgivning. • Mobilitet - både i forhold til at koble Odense og Byregion Fyn bedre op på nationale og internationale trafikale knudepunkter, men også i forhold til at skabe en mere bæredygtig infrastruktur i Odense og i Byregion Fyn - med fokus på kollektiv trafik og cykeltrafik Politiske ønske og prioriteringer, der ikke umiddelbart er i overensttemmelse med de statslige krav, skal underbygges med en planlægningsmæssig begrundelse for de særlige forhold, der gør sig gældende. • Fortsat fokus på byfortætning og byomdannelse i Odense - med udgangspunkt i en kvalitativ fortætning og omdannelse, der kan være med til at gøre Odense til en attraktiv og grøn storby 70 GLOBALE UDVIKLINGSTENDENSER Urbaniseringen giver både Odense udfordringer og muligheder: Den globale og nationale bykonkurrence er stærk - og Odense er udfordret på vækst. Men Odenses transformation til storby er med til at gøre byen mere konkurrencedygtig. Nye individuelle værdier udfordrer byens fællesskaber og sociale sammenhængskraft. Odenses bytransformation giver mulighed for at bygge en mangfoldig by, der også giver plads til nye familiemønstre. Den globale klima- og ressourceudfordring påvirker også Odense. Grøn omstilling er nødvendig - og Odense er på vej med ambitiøse klima- og energieffektiviseringsprojekter, øget byfortætning, etablering af letbane, fokus på cyklisme m.m. Men der er fortsat behov for at tænke den grønne omstilling ind i transformationen af Odense. 71 ODENSE PÅVIRKES UDEFRA Globale udviklingstendenser er store samfundsmæssige udviklingsmekanismer, der kan aflæses i udviklingen over store dele af verden - også i Danmark og i Odense. Ikke alle tendenser er lige tydelige eller betydningsfulde i forhold til Odenses udviklingsmæssige udfordringer og muligheder. 72 Samfundsmæssige tendenser G lobalisering: Global netværksøkonomi skaber øget velstand, men også øget konkurrence mellem lande. Den nationale vækst afhænger derfor af landets evne til at positionere sig i den globale konkurrence. I dette afsnit er udvalgt en række tendenser, der kan aflæses, når de holdes op mod den udvikling, der konkret kan måles i Odense. De beskrevne tendenser handler om den kraftige urbanisering, der sker verden over - og som giver byerne en vigtig rolle i forhold til at skabe vækst og udvikling, om socio-økonomiske forhold, der påvirker vores måde at leve og indrette os på og om de globale klima- og naturressourceudfordringer, der sandsynligvis påvirkes af en stadig global efterspørgsel på vækst og forbrug. U rbanisering: Globalt skaber store byer høj økonomisk vækst. Det øger tilflytning til byerne. Urbaniseringen øges i disse år i Danmark, hvor især de fire største byer oplever vækst. Urbaniseringen skaber også øget konkurrence om vækst mellem byerne. Byerne skal derfor gøre sig så konkurrencedygtige som muligt. M obilitet: Behovet for persontransport øges fortsat. Arbejdskraftoplandene bliver større og pendlingsafstandene øges. Bilen er fortsat det foretrukne transportmiddel. Øget pendling og transport vil skabe øget trængsel i mange byer og byregioner. rhvervsstrukturer ændres: Vi producerer mere viden og flere tjenesteydelser frem for materielle varer. Vidensintensive erhverv vil vokse, mens produktionen stadig flyttes til lande med lavere lønninger. Erhverv, der trækker på højtuddannede, samler sig i de store byer. N S econd Tier Cities: Hovedstæders betydning for vækst er vigtig, men de næststørste byer udgør tilsammen en stor del af det enkelte lands økonomi. Forskning peger derfor på, at der er behov for et øget fokus på de mellemstore byer som vækstdrivere sammen med hovedstaden. E ational vækst styres af byer og virksomheder: De stærke byer og byregioners betydning for vækst øges, mens beslutningskraft og indflydelse fra nationalstaterne svækkes i takt med, at vækst og udvikling koncentreres omkring de store byregioner. A ldring: Den gennemsnitlige levealder og de ældres relative andel af befolkningen er stigende på verdensplan, også i Odense. Antallet af ældre med plejebehov vil vokse, med øgede udgifter for kommunen som følge. Men mange ældre vil også udgøre en ny samfundsgruppe, der arbejder længere, har stor købekraft og stiller nye og større krav til livskvalitet i form af forbrug og service. I ndividualisering: Individuelle værdier ser ud til at dominere. Folk tager større ansvar for eget liv, men stiller samtidig også individualiserede krav til forbrug og service. Der er dog tegn på en kombination af kollektive-individuelle værdier, hvor man værner om egen frihed og selvbestemmelse, men også samtidig forholder sig til det fælles gode. S ingleliv: Flere lever som singler i længere tid, inden de etablerer sig i parforhold eller etablerer familie. Singler efterspørger mere plads i deres boliger. I byens rum stiger singlernes behov for fællesskab og fælles oplevelser. E S egregering: Folk vælger i højere grad at bo i kvarterer med andre, der kulturelt, socialt og økonomisk ligner dem selv. Det går ud over byens sociale sammenhængskraft og mangfoldighed. I Danmark er segregeringen størst i København, men i Aarhus, Odense og Aalborg øges segregeringen også. S amskabelse: Ønsket om at have medejerskab, samarbejde på tværs, dele viden og ressourcer udbredes mere og mere. Begreber som crowd-funding - indsamling af store og små bidrag via internet til projekter - er et eksempel på dette. -handlen forventes fortsat at stige. Det har konsekvenser for den fysiske detailhandel både i form af faldende omsætning og mindre behov for butiksarealer. Den fysiske shopping vil ikke forsvinde helt, men der vil fremover blive stillet nye og højere krav til shoppingmiljøer- og oplevelser, ligesom butikkernes rolle i højere grad bliver f.eks. showroom o.lign. Butikkerne vil blive brugt som markedsføringsredskaber. Den rigtige fysiske placering vil derfor få stor betydning. Fremtidens fysiske detailhandel forventes derfor at koncentrere sig i de største danske byer - herunder Odense. G entrificering: Mange bykvarterer forandres som følge af, at mere velhavende borgere køber ejendom i et mindre velstående bykvarter.Som konsekvens stiger boligpriserne, og de mindrebemidlede beboere tvinges til at flytte til billigere bykvarterer. Det skaber segregerede og homogene kvarterer, mens mangfoldigheden forsvinder, og den sociale sammenhængskraft i bysamfundet svækkes. N ye fællesskaber: Fællesskaber i Danmark er under forandring. Vi bor mere sammen med folk, der ligner os selv, vi møder hinanden digitalt, og vi værner om vores frihed samtidig med, at vi forholder os til fællesskaber, som vi selv vælger til og fra. Det stiller nye krav til indretning af byen, der inviterer til møder på tværs af sociale og kulturelle skel. - OG DET GIVER UDFORDRINGER Hvilke udfordringer giver de globale udviklingstendenser? Odense er i stærk konkurrence med de øvrige danske storbyer om at tiltrække jobs, investeringer og talent. Kan Odense stå distancen? Odense har tabt næsten halvdelen af sine industriarbejdspladser siden 2004, men har ikke skabt tilsvarende nye videnarbejspladser. Samtidig flytter mange unge fra Odense både før og efter endt uddannelse - og dermed forlader vigtig viden Odense. Odense har mange mål om grøn omstilling, klimasikring og miljømæssig bæredygtighed. Men kan de gå hånd i hånd med det store fokus på vækst? Og med den øgede pendling? Aldringen ses tydeligt i Odense. Der bliver færre til at forsørge flere. Den stigende individualisering og ønsket om at bo sammen med folk, der ligner en selv, udfordrer mangfoldigheden i byens boligkvarterer. Det svækker den sociale sammenhængskraft. Samtidig stiger efterspørgslen på byrum med mulighed for fællesskab og fælles oplevelser. De små husstande stiller krav om andre boligformer end enfamiliehuse. 73 VORES KLODE ER UNDER PRES FN’s klimapanel IPCC udgav i november 2014 rapporten ’Climate Change 2014’, der sammenfatter den nyeste viden om jordens klima og den globale opvarmning. 74 Rapporten viser, at temperaturerne stiger, hvilket påvirker klimaet over hele kloden - på grund af en stadigt voksende menneskeskabt udledning af CO2. Klimaændringerne medfører bl.a. havstigninger, mere ekstremt vejr, ødelæggelse af økosystemer, faldende fødevareproduktion, mere sygdom i u-lande og negativ økonomisk vækst. Miljømæssige tendenser T eknologisk udvikling: Teknologisk udvikling har altid spillet en stor rolle for samfundets og erhvervslivets udvikling. Det vil den også gøre for fremtidens grønne omstilling, selvom mulighederne allerede nu er til stede. Samtidig med at eksisterende teknologier udvikles og forbedres, sker der en nyskabende teknologisk udvikling, som kan påvirke den grønne omstilling stærkt. Radikale teknologiske udviklinger inden for energiteknologi vil påvirke, hvordan energi produceres og forbruges. Ny grøn teknologi kan let tænkes at blive en game changer for den grønne omstilling - og dermed for klodens miljømæssige udfordringer. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik 22000 18000 14000 10000 De globale klimaudfordringer påvirker også Odense Kommune, bl.a. i form af oversvømmelser p.g.a. ekstrem regn. Odense Kommune gør meget for at mindske CO2-udledningen bl.a. gennem initiativer som IMAGINE Odense 2050, Klimaklar By, Cyklisternes By og strategisk energiplanlægning. Men der er behov for yderligere konkrete handlinger og grøn omstilling, hvis vi skal reducere udledningen tilstrækkeligt og bidrage til en begrænsning af klodens opvarmning. ab af biodiversitet: Biodiversiteten er under pres i hele verden - også i Danmark. Hovedparten af de døende plante- og dyrearter er truet som følge af menneskelige aktiviteter. Vi mister derfor vigtige økosystemer og fødekæder, der har betydning for vores overlevelse. Udvikling i (brutto) CO 2- udledning pr. indbygger Rapporten viser også, at hvis målet om at begrænse global opvarmning til to grader skal nås, skal CO2-udledningen skæres ned med 40-70 procent i perioden 2010 til 2050. Og omkring 2100 skal den være 0. Odense Byråd har med den ambitiøse miljøpolitik vedtaget, at Odense skal være Danmarks mest bæredygtige storby. T 6000 2000 2000 K København 2002 2004 Odense 2006 Aarhus limaændringer: De globale CO2-udledninger stiger, og forskere er enige om, at det påvirker klimaet. Øgede vandstande og ekstremt vejr bliver mere almindeligt. Klimaændringer skaber risiko for fødevareog ressourcekriser, stigende fattigdom og sikkerhedskriser. I Odense og de andre storbyer falder CO2-udledningerne pr. indbygger - men meget lidt og meget langsomt. Spørgsmålet er, om det er nok på sigt? 2008 Aalborg R 2010 Tallene er opgjort i kg. CO2 pr. indbygger Hele landet essourceknaphed: Den øgede økonomiske velstand og voksende befolkningstal skaber øget brug af naturressourcer. Der er tegn på mangel på centrale naturressourcer eller, at de er blevet markant dyrere at udvinde. Det skaber behov for øget fokus på ressourceeffektiv produktion, energieffektivetet, genanvendelse og smartere forbrug. Fire mulige scenarier for Odense i 2050 Hvad betyder det for Odense: - Odense er med undtagelse af nogle små byer centrum for stort set al bosætning og erhvervsudvikling på Fyn. - Mobiliteten øges med fokus på både gang, cykel, elbiler, førerløse biler, droner og kollektiv trafik. - Stærk erhvervsvækst indenfor fødevarer, IT og transportløsninger - Odense udvikler sig fortsat i bredden i parcelhusområder - Fokus på at adskille sig fra Aarhus og København og brande byen på plads til individuel frihed og familiers friere bosætning Individuelle livsstile og værdier dominerer Hvad betyder det for Odense: Stærkt samspil mellem politik og grøn teknologi CO2 neutral el- og varmeforsyning CO2 reduktion 60 % CO2 reduktion 100 % CO2 reduktion 40 % Hvad betyder det for Odense: - Odense vokser, men væksten udfordres af manglen på fælles mål og ukoordinerede aktiviteter. Det hæmmer virkdningen af initiativer Transport mellem by og land er et individuelt ansvar. - Trængsel hæmmer Odense og byen er nedslidt. - Vollsmose er CO2 neutral og er mønstereksempel i andre dele af landet og EU. - Odense vokser på bekostning af de mellemstore byer på Fyn men er i skarp konkurrence og mister talenter til både Arhus og København - Odenses placering er optimal til at være koblet op til andre store byer og København med effektive hurtigtogsforbindelser - Mobiliteten udvikles primært med kollektiv trafik og letbane - Mange af de små og mellemstore byer på Fyn har det svært - Odense trækker væksten - Odense er service- og handelscenter for Fyn - Odense centrum har gennemgået en stor forandring og er mere attraktiv for bosætning Kollektive livsstile og værdier dominerer Hvad betyder det for Odense: Svagt samspil mellem politik og grøn teknologi Illustrationer fra DK 2050, Billeder af fremtidens Danmark, Mutopia, WE architecture og SLETH - De mellemstore byer i det fynske holder stand og deres udvikling foregår i sammenhæng med Odenses - Odense er blot en stor dansk by. Væksten er trængt af Kattegatforbindelsen og af, at en del udvikling går udenom byen og placeres i mere naturskønne dele af Fyn eller går helt uden om Fyn - Stor fraflytning af talent til København efter endt uddannelse. - Kollektive transportløsninger effektiviseres, men privatbilisme prioriteres på hele Fyn. - Odense bymidte er presset af, at handel er flyttet uden for byen DK 2050 Grøn omstilling mod 2050 Odense Kommune har medvirket i DK2050, der er et ambitiøst videnprojekt om grøn omstilling. Projektet tager sit udgangspunkt i de miljømæssige udfordringer, som klodens klima står over for. Projektet er initieret og udviklet af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med en række kommuner, regioner, ministerier og centrale samfundsaktører inden for grøn omstilling. DK2050 blev sat i gang i 2013 med det formål at producere en række scenarier for, hvilke handlinger vi skal foretage os i dag, i morgen og på lang sigt, hvis vi i år 2050 vil bo, arbejde og leve i et grønt omstillet samfund. Projektet opstiller fire scenarier for Danmark i 2050, der forholder sig til de mulige fremtider og retninger, de danske byer og regioner kan styre mod for at indrette bæredygtige byer. Scenarierne er ikke udtryk for eksakt videnskab, men er billeder, som omhandler optegning af mulige fremtider med udgangspunkt i konkret viden og grundige overvejelser om, hvordan tendenser og drivkræfter i samfundet kan udvikle sig. Projektet er med til at klæde Odense Kommune endnu bedre på til at forstærke arbejdet med grøn omstilling i Odense og på Fyn. 75 Hvad peger det på i planlægningen? 76 Mulige temaer i Planstrategi 2015 Mulige temaer i Kommuneplan 2016 -2028 • • Grønne løsninger i byggeriet • Bevaring / udbygning af natur og landskaber • Mere natur i byen – nye biotoper i byen • Byfortætning / Byomdannelse frem for byspredning • Mødesteder i byens rum • Boliger til singler • Letbane linje 2 • Odense som mangfoldig by – mangfoldighed i boligkvartererne • Byrum til alle aldersgrupper Samarbejde med de øvrige storbyregioner om at sikre vækst i Danmark - og om udarbejdelse af en national by- og oplandsstrategi • Skabe større internationalt fokus på Odense • Samarbejdet i Byregion Fyn skaber større kritisk masse og synlighed • Odenses transformation til storby er godt i gang. Det styrker Odense i bykonkurrencen • Øget fokus på Odenses styrkepositioner og rollen som vækstmotor • Øget fokus på Odense som studieby • Ny virkelighed - Ny velfærd sætter både fokus på fællesskaber, de individuelle behov og på de ændrede økonomiske forudsætninger for offentlig service • Byfortætning og byomdannelse der skaber en mere bæredygtig by - og muligheden for at skabe bykvarterer med stor mangfoldighed • Fokus på Odense som inkluderende storby og på urbane fællesskaber • Timemodellen, Letbanen og Cyklisternes By skaber grundlaget for en bæredygtig transport og pendling • Øget fokus på nye familiemønstre i by- og boligplanlægningen • Øget fokus på grøn omstilling, Smart City og Smart Region Kilder Det følgende afsnit beskriver den litteratur der er brugt direkte i forbindelse med udformningen af forudsætningsredegørelsen. Odense: Odense byråds politikkoncept, http://www.odense.dk/ topmenu/indflydelse%20og%20politik/politikker%20 og%20visioner Planstrategi 2011, http://www.odense.dk/topmenu/indflydelse%20og%20politik/politikker%20og%20visioner/ byudviklingsplaner/planstrategi%202011%20endelig Kommuneplan 2013-2025, http://odense.viewer.dkplan. niras.dk/dkplan/DKplan.aspx?PlanId=15 Øvrige strategier, sektorplaner og handleplaner fra Odense Kommune, http://www.odense.dk/ Nøgletal: Danmarks Statistik: herunder såvel Statistikbanken som betalt materiale. Odense Kommunes registerdatamateriale Detailhandelsanalysen, 2012, Odense Kommune Bylivsundersøgelsen, 2008, Odense Kommune Effektmåling af ”Fra stor dansk by til dansk storby”, 2014, Odense Kommune Borgerpanelsundersøgelse ”Odenses udvikling”, 2014, Odense Kommune Boligmarkedsstatistikken, 2014, Realkreditrådet Analyse - segregering i de fire største danske byområder, 2014, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, http:// www.mbbl.dk/sites/mbbl.dk/files/dokumenter/publikationer/segregeringsanalyse.pdf Landsplanredegørelse 2013 - Grøn omstilling - nye muligheder for hele Danmark, Naturstyrelsen / Miljøministeriet, 2013, http://naturstyrelsen.dk/planlaegning/ landsplanlaegning/landsplanredegoerelse-2013/ Transportvaneundersøgelsen, 2013, DTU Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Trafikstyrelsen, februar 2013, http://www.trafikstyrelsen. dk/DA/Kollektiv-Trafik/Trafikale-analyser/Trafikplan-for-den-statslige-jernbane.aspx Fyn: Strategi Fyn 2014-2017, Byregion Fyn 2014, http://www. byregionfyn.dk/topmenu/strategi%20fyn Energiplan Fyn, http://energiplanfyn.fmk.dk/index. php?id=19694 Udvikling Fyn 2.0, Udvikling Fyn, 2014, http://www. udviklingfyn.dk/uf2 Regionen og Staten: Det gode liv som vækstskaber – Regional Udviklingsplan 2012-15 for Region Syddanmark, Region Syddanmark 2012, http://www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/regional-udviklingsplan Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 – den regionale vækstindsats og Handlingsplan 2014-15, Syddansk Vækstforum 2012, http://www.regionsyddanmark.dk/ wm253827 Råstofplanen – Region Syddanmark, http://regionsyddanmark.dk/dwn281720 Fynbus – Trafikplan 2014-17, http://www.fynbus.dk/ Fynbus’ strategi for flere passagerer 2014-15, http:// www.fynbus.dk/filarkiv/Om%20FynBus/Strategi%20 og%20årsberetning/Strategi%20og%20handleplan2014_ extern.pdf Togfonden DK - Højhastighed og elektrificering på den danske jernbane, Trafikstyrelsen og Banedanmark, september 2013, http://www.trm.dk/da/publikationer/2013/ rapport+om+timemodel+og+elektrificering/ Optimering af stationsstrukturen i Danmark, en helhedsorientret analyse, Trafikstyrelsen marts 2014, http:// www.trafikstyrelsen.dk/DA/Kollektiv-Trafik/Trafikale-analyser/Optimering-af-stationsstrukturen.aspx Rapport om lokaltogsbetjeningen på Vestfyn, Transportministeriet, marts 2014, http://www.trm.dk/da/nyheder/2014/rapport+om+lokaltogsbetjeningen+på+vestfyn/ En grøn transportpolitik – afrapportering af de strategiske analyser, Transportministeriet, 2014, http:// www.trm.dk/da/publikationer/2014/strategiske+analyser+afrapportering/ Vandplan - Odense Fjord, http://naturstyrelsen.dk/media/nst/66535/1_13-Odense-Fjord_2014.pdf Natura 2000 planer – Odense Fjord, http://www2.blst. dk/download/ode/plan2011/110Plan.pdf Natura 2000 planer - Odense Å http://www2.blst.dk/download/ode/plan2011/114Plan. pdf 77 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 (Naturstyrelsen 2011), http://naturstyrelsen.dk/media/ nst/attachments/80947/kommune15270211.pdf Nyt universitets- og hospitalskompleks (Nyt OUH/Nyt Sund), http://naturstyrelsen.dk/annonceringer/alle-annonceringer/2014/jul/nyt-ouh/ VVM-undersøgelse af udbygning af Fynske Motorvej syd om Odense, http://www.vejdirektoratet.dk/da/vejprojekter/odense/Sider/Fynske%20Motorvej%20syd%20om%20Odense.aspx VVM for udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart, http://www.vejdirektoratet.dk/DA/ vejprojekter/Odense%20V%20-%20Middelfart/Documents/ vvm-sammenfattende.pdf Landsplandirektiver, http://naturstyrelsen.dk/ 78 Globale udviklingstendenser: DK 2050 - scenarier for et grønnere Danmark, Dansk Arkitektur Center, Damvad, Kairos Future m.fl.,2014, link: http:// www.dac.dk/da/dac-cities/dk2050/publikationer/ De syv forbundne megakriser, Mandag Morgen 2013, link: https://www.mm.dk/de-syv-forbundne-megakriser-2013 Biodiversitet, Naturstyrelsens hjemmeside, link: http://nst.dk/ naturbeskyttelse/biodiversitet/ Fællesskaber i forandring – Tænketanken BYEN 2025, By-, Bolig- og Landdistriktministeriet 2013, link: http://www.mbbl. dk/publikationer/faellesskaber-i-forandring-taenketanken-byen-2025 Second Tier Cities in Europe, ESPON, European Institute for Urban Affairs, Liverpool John Moores University m.fl. 2012, link: http://www.ljmu.ac.uk/EIUA/EIUA_Docs/Second_Tier_ Cities.pdf Fremtidens By, Realdania By, link: http://www.realdaniaby.dk/ viden-og-kompetence/fremtidens-by Breaking Segregation – Rethorical Construct or Effective Policy? The Case of the Metropolitan Development Initiative in Sweden, Andersson, R. Urban Studies 2006. 43: s. 787-799 Socio-spatial inequalities and Social Cohesion in European Cities, Cassiers, T. og Kesteloot, C., Urban Studies. 2012. 49: s. 1909-1924 Kommunal boligpolitik – boligpolitikkens genopstandelse?, Kristensen, H., Samfundsøkonomen. 2006. 4: s. 40-43 Competitive cities in the global economy, OECD 2006. Countering Urban Segregation: Theoretical and Policy Innovations from around the Globe, Smets, P. og Salman, T., Urban Studies. 2008 (45). 1307-1332 Territorial Reviews, Paris, OECD Competitiveness and Social Cohesion in Western European Cities, Ranci, C. Urban Studies 2011 (48). s. 2789-2804. E-handelens indflydelse på butiksstrukturen i Danmark, ICP A/S, november 2012