Regnskab 2014 - Årsberetning

Transcription

Regnskab 2014 - Årsberetning
Favrskov Kommune
INDHOLD
Side
Kommuneoplysninger
2
Ledelsens forord
4
Påtegninger
6
Ledelsens påtegning
6
Revisionspåtegning
7
Økonomisk overblik
8
Kommunens årsregnskab 2014
21
Anvendt regnskabspraksis
21
Sektorbeskrivelser
27
Hoved- og nøgletal
48
Driftsregnskab
49
Balance
50
Noter til driftsregnskab og balance
51
Kommuneoplysninger
Kommune
KommunalBestyrelse
Favrskov Kommune
Skovvej 20
8382 Hinnerup
Telefon:
8964 1010
Telefax:
8664 6399
Hjemmeside:
www.favrskov.dk
E-mail:
[email protected]
Hjemsted:
Hinnerup
Regnskabsår:
1. januar - 31. december
Nils Borring, borgmester
Lars Storgaard, 1. viceborgmester
Christian Møller-Nielsen, 2. viceborgmester
Anders G. Christensen
Anders Nørgaard
Anne Neergaard
Bjarne Andersen
Dan Jensen
Dorte Winther
Erling Kvist Andersen
Eva Damsgaard
Flemming Nørgaard
Grethe Villadsen
Hanne Smedegaard
Inge G. Sørensen
Isabell Friis Madsen
Joachim Laursen
Kurt Andreassen
Lone Jeppesen Glarbo
Malene Kragh Sand
Niels Flade Nielsen
Niels Kallehave
Peder Meyhoff
Steen Thomasen
Thomas Storm
2
Direktion
Jan Kallestrup, kommunaldirektør
Hans Minor Vedel, direktør for børn og skole
Kate Bøgh, direktør for social og sundhed
Asbjørn Friis Jensen, direktør for job og økonomi
Lars A. Clement, direktør for teknik og kultur
Revision
BDO Kommunernes Revision A/S
Thors Bakke 4, 2. sal
8900 Randers C
3
Ledelsens forord
Favrskov Kommune har i 2014 haft en stabil økonomi i balance og samtidig styrket kassebeholdningen. Den
økonomiske balance har skabt grundlag for, at vi har iværksat en lang række nye initiativer. Således var
kommunens anlægsbudget i 2014 rekordhøjt, og det gav byrådet mulighed for at håndtere nogle af de mange udfordringer, som en kommune i vækst som Favrskov har for at kunne tilpasse tilbud og faciliteter til befolkningsudviklingen. Favrskov Kommune havde i 2014 et samlet anlægsbudget på 183 mio. kr., og det samlede regnskabstal for anlægsinvesteringer for 2014 viser, at der er anvendt 170 mio. kr.
På driftssiden vedtog Byrådet i 2014 mindre driftsreduktioner på 6,2 mio. kr. Byrådet vedtog ligeledes udvidelser i den kommunale service for 13,3 mio. kr. De største udvidelser skete på ældreområdet på grund af et
stigende plejebehov, da ældre borgere bliver udskrevet hurtigere fra hospitalerne. Derudover blev der afsat
ekstra midler til handicapområdet for at håndtere tilgangen af borgere, der har brug for særligt specialiserede
og dyre tilbud. På sundhedsområdet blev der bl.a. sat øget fokus på udsatte familier med overvægtsproblemer, og samtidigt intensiveredes tilbuddene til hjerneskadede med etableringen af et hjerneskadeteam.
Regnskabet er dermed ikke kun en masse tal. Det er også udtryk for de mange politiske prioriteringer, der er
foretaget i 2014 og i årene forud. I de udarbejdede beskrivelser for hver sektor indenfor kommunens virksomhed kan man læse om de væsentligste driftsaktiviteter, som byrådet har prioriteret. Blandt de større anlægsprojekter, som byrådet har igangsat eller gennemført i 2014, kan nævnes:










Planlægning af nyt botilbud og aktivitetscenter på Elbæk Allé, Hadsten
Udmøntning af aftale om opførelse af tre nye haller i Hadsten, Hammel og Søften.
Renovering og modernisering af skolerne
Midtbyprojekt om områdefornyelse i Hammel
Etablering af signalanlæg flere steder i Hadsten, Søften og Laurbjerg.
Anlæg af supercykelsti på Lyngåbakke og mellem Thorsø og Sall
Etablering af tunnel under Ødumvej mellem Selling og Hadbjerg
Vedligeholdelse af veje og belægninger
Mountainbikespor i Hammel Mølleskov og Hinnerupskoven.
Anlæg af parkouranlæg ved Rønbæk Idrætscenter.
Udover fokus på at styrke rammerne for den lokale service har Favrskov Kommune også arbejdet regionalt
og nationalt, bl.a. med at dokumentere behovet for investeringer i infrastrukturen i, til og fra Favrskov Kommune, f.eks. i form af rute 26 mellem Aarhus og Viborg og letbane fra Aarhus og Lisbjerg til Hinnerup. Nye
investeringer i infrastrukturen er vigtig for Favrskov Kommune som bosætningskommune.
Folkeskolereformen og ændrede arbejdstidsregler for lærerne havde også stor betydning for Favrskov
Kommune i 2014. Det forberedende arbejde resulterede bl.a. i en fælles forståelse omkring arbejdstidens
tilrettelæggelse samt et fælles værdigrundlag, der er indarbejdet i skolestyrelsesvedtægten. Alle skoler deltog i projekt ”Attraktive og effektive personalearbejdspladser – også når vi ikke underviser” for at imødekomme kravene til den ændrede skoledag fra 1. august 2014.
Fokus har også været rettet mod frivillighed i Favrskov. Der er blevet gennemført aktiviteter for at synliggøre
og videreudvikle den indsats, som frivillige yder i Favrskov, og aktiviteterne kulminerede med arrangementet
Frivilligtræf, hvor deltagerne bl.a. fik præsenteret den nye Frivillighedsportal. Fra 1. januar 2015 etableres
der et Frivilligsekretariat, der skal fastholde opmærksomheden om de frivilliges indsatser.
4
Ved siden af opgaven med at sikre borgerne den bedst mulige service indenfor de økonomiske rammer, som
Favrskov Kommune har til rådighed, har der i 2014 været gennemført en række udviklings- og planlægningsinitiativer, både indenfor de enkelte driftsområder og på tværs af hele organisationen.
Endvidere skal det nævnes, at Byrådet og de stående udvalg i 2014 har behandlet en lang række sager, der
giver byrådet og udvalgene mulighed for at prioritere den service, som Favrskov Kommune i de kommende
år skal kendetegnes på.
Med regnskabsaflæggelsen sættes der i økonomisk forstand punktum for 2014, men kommunens regnskab
har allerede sat sine tydelige spor på de politiske og administrative prioriteringer i 2015 og sat retning for de
kommende års budgetlægning. Der er ingen tvivl om, at regnskabsaflæggelserne i de kommende år vil afspejle den fortsatte stramme økonomistyring i Favrskov Kommune, som har været og fortsat er nødvendigt
på grund af den finansielle situation globalt og de afledte konsekvenser nationalt og lokalt.
Favrskov Kommune, 28. april 2015
____________________
Nils Borring
Borgmester
___________________
Jan Kallestrup
Kommunaldirektør
5
Påtegninger
Ledelsens påtegning
Økonomiudvalget har den 21. april 2015 aflagt årsregnskab for 2014 for Favrskov Kommune til byrådet.
Årsregnskabet for 2014 for Favrskov Kommune rummer en række obligatoriske oversigter og redegørelser,
der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat.
I henhold til styrelseslovens § 45 overgiver byrådet hermed regnskabet til revision.
Favrskov Kommune, den 28. april 2015
____________________
Nils Borring
Borgmester
___________________
Jan Kallestrup
Kommunaldirektør
6
Revisionspåtegning
Randers, den
BDO KOMMUNERNES REVISION A/S
Ole Nielsen
Chefrevisor
/
Anne Grethe Goth
Ledende revisor
7
Økonomisk overblik
Regnskabsopgørelse for 2014
Skattefinansieret område
Mio. kr.
Ordinære poster
Finansiering
Drift
Renter
Ordinære poster i alt
Særlige poster
Anlæg
Halaftale - anlæg
Efterregulering af skat og udligning
Ekstraordinær finansieringstilskud
Ekstraordinær tilskud folkeskolereform
Teknisk budgetpulje - overførsler ml.
årene
Mindreudgift til tjenestemandspensioner
Særlige poster i alt
Afvigelser
Vedtaget Korrigeret
Regnskab/Regnskab
Budget
Budget
vedtaget
2014
2014
2014
budget
Budget
2015
-2.568,2
2.459,8
7,8
-100,6
-2.563,5
2.461,6
7,3
-94,6
-2.567,7
2.394,9
3,8
-169,0
0,5
-64,9
-4,0
-68,4
-2.569,2
2.468,2
8,3
-92,7
120,8
20,0
8,9
-25,2
-2,5
172,2
19,5
6,0
-25,2
-2,5
108,5
7,0
9,5
-25,2
-2,5
-12,3
-13,0
0,6
0,0
0,0
176,7
-25,0
-4,6
17,0
-5,5
158,6
122,0
170,0
97,3
-24,7
-58,4
17,9
-86,6
16,2
-18,0
17,7
40,4
-0,2
9,6
0,0
-30,9
10,3
0,0
-60,1
0,0
0,8
0,4
-9,6
0,8
31,3
-36,9
Resultat ekskl. jordforsyning og ældreboliger
Jordforsyning
-9,5
15,3
-71,3
-61,8
29,0
Anlæg
Drift
35,3
0,2
-20,6
0,2
51,2
-0,6
15,8
-0,8
17,5
3,5
-18,0
17,5
-18,2
-38,7
4,1
54,7
22,2
37,2
-1,3
19,7
8,0
-23,4
-16,5
-24,6
48,7
7,0
-8,9
-5,6
-1,4
9,1
12,1
-8,6
-5,6
0,0
8,0
10,9
-9,7
0,0
-0,1
8,0
3,9
-0,8
5,6
1,3
-1,2
25,2
-9,0
-25,2
8,0
Ældreboliger i alt
0,3
5,9
9,2
8,9
-1,0
Samlet effekt på kassebeholdningen
8,3
-17,5
-7,4
-15,7
47,7
Finansposter
Lånoptagelse
Afdrag på lån
Kort og langfristede poster
Langfristede poster
Kortfristede poster
Finansposter i alt
Nettolån - jordforsyning
Jordforsyning i alt
Resultat skattefinansieret område
Ældreboliger
Anlæg
Driftsoverskud
Grundkapitalindskud
Lånoptagelse - (byggekredit)
Afdrag og renter på lån
-47,5
19,8
-9,2
8
Generelle forudsætninger
Budgettet er udarbejdet på baggrund af en række forudsætninger om eksempelvis stigninger i priser, lønninger og indkomster, befolkningsudviklingen samt aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening
om kommunernes økonomi og service for 2014.
Der er i overensstemmelse med KLs skøn som udgangspunkt anvendt en prisfremskrivning fra budget 2013
til 2014 på 1,62 %. Den faktiske prisudvikling fra 2013 til 2014 har i henhold til KLs seneste udmelding været
1,32 %.
Alle lønbudgetter er i forbindelse med budgetlægningen fremskrevet med 1,19 % fra 2013 til 2014. Som
følge af reguleringsordningen vedr. offentligt ansatte er lønbudgetterne efterfølgende reduceret, så lønfremskrivningen fra 2013 til 2014 i stedet udgør 1,12 % (eksklusiv kompensation for 60-års-reglen på folkeskoleområdet).
Befolkningsudviklingen
Budgettet for 2014 byggede på den befolkningsprognose, som Favrskov Kommune udarbejdede i foråret
2013. Ligesom den foregående prognose afspejlede også denne befolkningsprognose Kommuneplan09 og
dermed den fortsatte boligudbygning, som kommuneplanen er baseret på. Udgangspunktet for befolkningsprognosen 2013 var endvidere tilpasset de relevante nye forhold, som indgik i forslaget til Kommuneplan13.
Niveauet for boligudbygningen er i befolkningsprognoserne siden 2009 blevet nedjusteret for en periode,
som konsekvens af en lavere efterspørgsel affødt af lavkonjunkturen.
På den baggrund forventedes en stigning i befolkningstallet fra 47.157 indbyggere den 1. januar 2013 til
47.299 indbyggere den 1. januar 2014 og 48.149 indbyggere den 1. januar 2017. Befolkningstilvæksten forventedes at blive på 0,4 % fra 2014 til 2015.
Den faktiske udvikling blev større end forventet, med en vækst på 0,76 % fra 2014 til 2015.
Oversigten nedenfor viser udviklingen i befolkningstallet, som den forventes i den nyeste prognose, udarbejdet i marts 2015.
Udviklingen i befolkningstallet i udvalgte befolkningsgrupper
Pr. 1. januar
2014
(Faktiske tal)
2015
(Faktiske tal)
2016
(Prognose)
2017
(Prognose)
Vækstpct.
2014 - 2017
0-5 år
6-16 år
17-64 år
65-79 år
80+ år
3.514
7.855
27.863
6.318
1.615
3.418
7.825
28.104
6.515
1.661
3.373
7.869
28.317
6.738
1.726
3.325
7.893
28.524
6.875
1.818
-5,4
0,5
2,4
8,8
12,6
Indbyggertal
i alt
47.165
47.523
48.023
48.435
2,7
Kilde: Favrskov Kommunes Befolkningsprognose 2015-2035
Befolkningsprognosen er bl.a. blevet anvendt til at fremskrive skattegrundlaget samt udgiftsudviklingen på en
lang række serviceområder, bl.a. ældre, børnepasning, skoler og SFO/Klubtilbud.
9
Finansierin
ng
ende figur visses fordelingen af kommu
unens samle
ede finansieriing på de forrskellige indtæ
ægtsarter:
I nedenståe
en af Favrsko
ov Kommun
nes finansie
ering i 2014
Fordelinge
*) Brugerbetalinger, lejeindtæg
gt, gebyrer fra andre
a
off. Myndiigheder m.m.
Skatter
emgår af ovenstående figur udgør ska
atter 59,2 % af kommune
ens samlede finansiering.
Som det fre
orde skattefinansieringen
n knap 2 mia
a. kr. fordelt på
p følgende skattekilder:
s
I 2014 udgjo
Indkomstskat
-1.826.91
18
-1
1.827.457
-1.8277.457
Afvig
gelse i forhold til opr.
budget
b
-539
9
Selskabsskat
-17.53
36
-17.536
-177.536
0
-143.79
90
-141.562
-1411.893
1.897
7
-1.35
57
-1.376
-11.376
-19
9
-44
45
-445
-587
-142
2
-1.990.04
46
-1
1.988.376
-1.9888.849
1.197
7
i 1.000 kr.
Grundskyld
Dækningsaffgift offentlige
ejendomme
e
Anden skat
I alt
Opr.
O
Budget
Korr. budget
Regnska b
100
Indkomstskat
Det budgetterede provenu fra indkomstskatterne er beregnet ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, som i 2014 udgjorde 7.130,7 mio. kr.
Skatteprocenten udgjorde 25,7 % i 2014, hvorved forventedes et provenu på 1.832,6 mio. kr. Efter afregning
af 5,7 mio.kr. til det skrå skatteloft budgetteredes i alt med1.826,9 mio. kr.
Regnskabet udviser en indtægt på 1.827,5 mio. kr. Afvigelsen skyldes en mindre afregning vedrørende det
skrå skatteloft, som indregnedes ved 2. budgetopfølgning.
Selskabsskat
Der er budgetteret med indtægter fra selskabsskat på 17,5 mio. kr., hvilket svarer til regnskabet.
Selskabsskatten kendes på budgettidspunktet, idet indtægterne i 2014 vedrører det kommunale provenu fra
selskabsskat for skatteåret 2011.
Grundskyld
I Favrskov Kommune opkræves 24,32 promille i grundskyld. På baggrund af lovgivning om begrænset
grundskyld på produktionsjord, opkræves dog kun 7,2 promille i grundskyld af landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage og skovbrug.
De samlede afgiftspligtige grundværdier, som forudsattes i budgettet, udgjorde 7.435,2 mio. kr. Heraf udgjorde produktionsjord 2.104,9 mio. kr. og øvrige ejendomme 5.330,4 mio. kr.
På tidspunktet for udsendelse af opkrævninger for 2014 udgjorde de samlede grundværdier 7.426,6 mio. kr.,
heraf 2.088,0 mio. kr. vedr. produktionsjord og øvrige ejendomme 5.338,7 mio. kr.
Forskydningen i grundværdier fra budgettidspunktet til opkrævningstidspunktet medførte 72.000 kr. mere i
grundskyld end forudsat ved budgetlægningen. Merindtægten indregnedes ved 2. budgetopfølgning i 2014.
Efter udsendelse af opkrævningerne foretages i visse tilfælde tilbagebetalinger af grundskyld, oftest som
følge af ændringer i fradrag for forbedringer af grunde.
Efter at udstykninger er godkendt i Kort- og Matrikelstyrelsen, bliver grundene særskilt vurderet i henhold til
Vurderingsloven, som foretages af Vurderingsmyndigheden hos SKAT.
Praksis har vist, at der er givet for lave fradrag, fordi de faktiske udgifter ikke har været anvendt i vurderingsgrundlaget. Kommunerne har derfor pligt til at korrigere beskatningsgrundlaget og tilbagebetale den for meget opkrævede ejendomsskat inkl. renter.
Kommunerne bliver delvist kompenseret for udgifterne til tilbagebetaling, idet en del tilbagebetalinger kan
relateres til denne problemstilling.
Da ikke alle tilbagebetalinger kompenseres, har Favrskov Kommune i budget 2014 afsat 1 mio. kr. til dækning af tilbagebetalinger, som ikke kompenseres.
Favrskov Kommune har i 2014 tilbagebetalt 3,6 mio. kr. og i løbet af regnskabsåret modtaget 0,5 mio. kr. i
kompensation vedrørende 2014 og regulering af kompensationen vedrørende 2013. Netto tilbagebetalingen
udgør således 3,1 mio. kr. Det er et højere niveau end tidligere. Ved 2. budgetopfølgning blev der på baggrund af udviklingen givet en tillægsbevilling på 2,3 mio. kr.
Resultatet i forhold til det korrigerede budget er et mindreforbrug på 0,2 mio. kr.
Ved udløbet af regnskabsåret er det samlede provenu vedr. grundskyld på 141,9 mio. kr., hvilket er 1,9 mio.
kr. mindre end det oprindeligt budgetterede 143,8 mio. kr. og 0,3 mio. kr. mere end det korrigerede budget
på 141,6 mio.kr.
Dækningsafgift af offentlige ejendomme
Det budgetterede provenu udgør 1,4 mio. kr., hvilket svarer til det endelige regnskab.
11
Tilskud og udligning
Tilskuds- og udligningssystemet består af et statstilskud samt en landsudligning herunder en tilskudsordning
for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover er der en række særlige tilskud- og udligningsordninger af mindre omfang.
Nedenstående tabel viser regnskabsresultatet vedrørende tilskud og udligning specificeret på de elementer
der indgår i tilskud- og udligningssystemet.
i 1.000 kr.
Opr.
Budget
Korr. budget
Regnskab
Afvigelse i forhold til opr.
budget
Kommunal udligning
-354.576
-354.576
-354.576
0
Statstilskud
-151.608
-154.560
-154.560
-2.952
-11.700
-11.700
-11.700
0
Udligning vedr. udlændinge
21.828
21.828
21.828
0
Kommunale bidrag til regionerne
5.886
5.886
5.892
6
Byrdefordelingsmæssige
tab/kvalitetsfond
-19.092
-19.092
-19.130
-38
Beskæftigelsesområdet
-96.648
-94.212
-94.212
2.436
Refusion af købsmoms
0
0
-159
-159
-605.910
-606.426
-606.616
-706
Udligning af selskabsskat
I alt
Generelle tilskud og udligning
Favrskov Kommune valgte statsgaranteret udskrivningsgrundlag og udligning i 2014.
Ved midtvejsreguleringen i 2014 øgedes tilskuddet med 3,0 mio. kr. Væsentligste årsag til midtvejsreguleringen af bloktilskuddet var, at kommunernes indbetalinger af aktivitetsbestemte tilskud til regionerne oversteg
regionernes loft herfor i 2013.
Midtvejsreguleringen indregnedes i korrigeret budget ved 2. budgetopfølgning.
Beskæftigelsesområdet
Beskæftigelsestilskuddet er budgetteret med 96,6 mio. kr. Ved midtvejsreguleringen sænkedes tilskuddet for
2014 med 2,4 mio. kr. til 94,2 mio. kr. som følge af reviderede skøn over ledigheden på landsplan i 2014.
Midtvejsreguleringen indregnedes i korrigeret budget ved 2. budgetopfølgning.
Beskæftigelsestilskuddet for 2014 efterreguleres i 2015 på baggrund af de faktiske beskæftigelsesudgifter i
2014 i landsdel Østjylland. Efterreguleringen udmeldes ultimo juni 2015.
Der er modtaget momsrefusion, som ikke modsvares af udbetalte momsudgifter i 2013. Den ekstra indtægt
på 0,2 mio. kr. er fortrinsvis korrektioner vedr. tidligere år.
12
Drift
ende figur visses fordelingen af de forsskellige netto
odriftsudgifterr inkl. refusioon fordelt på hovedomI nedenståe
råder.
af Favrskov Kommunes
s nettodrifts
sudgifter, inkl. refusion i 2014
Fordeling a
Driftsresulta
atet inkl. jordforsyning og ældrebolige
er udviser i fo
orhold til oprindeligt budgget et mindre
eforbrug på
66,4 mio. krr.
brug skyldes primært færrre udgifter til overførselsindkomster ppå 39,8 mio. kr., færre
Det samlede mindreforb
orsikrede led
dige på 11,9 mio. kr. sam
mt færre udgiffter på servic
ceområdernee på 12,3 mio
o. kr.
udgifter til fo
omstoverførssler skyldes primært
p
færre udgifter til fleksjob, førttidspension,
Mindreforbrruget på udgifter på indko
sygedagpen
nge samt besskæftigelses
sindsats.
des at udgifte
erne ligger la
avere end dee forudsætninger der lå
En væsentliig forklaring på mindreforrbruget skyld
til grund i økkonomiaftale
en mellem KL
L og regering
gen. Afviger kommunerne
es udgifter till indkomstov
verførsler
væsentligt ffra forudsætn
nininger i øko
onomiaftalen
n foretages der
d normalt en midtvejsreegulering af kommunerk
nes bloktilskkud. I aftalen
n for 2015 er det imidlertid
d aftalt at ko
ommunerne ikke midtvejssreguleres i 2014.
2
dtvejsvurdering, hvori de
et blev skønnet at der i 20
014 på landssplan forvente
es mindreKL foretog i 2014 en mid
0,5 mia. kr. som
s
følge af reformerne a
ælp og syged
dagpenge. H
Herudover vu
urderede KL,
af kontanthjæ
udgifter på 0
at de økono
omiske konse
ekvenser af reformen
r
af fførtidspensio
on og fleksjob medfører eet mindreforb
brug på 1,7
mia. kr. Favvrskov Komm
munes andel af de forven tede samled
de mindreudg
gifter på 2,2 m
mia. kr. udgø
ør 17,6 mio.
kr.
nsieret af besskæftigelsesttilskuddet. Fo
or at skabe ssymmetri me
ellem indUdgiften til fforsikrede ledige er finan
tægter via tiilskud og udg
gifter til forsø
ørgelse og in
ndsats, budge
etteres udgiffterne, så de svarer til det udmeldte
beskæftigelsestilskud.
digheden har været laverre end foruds
sætningerMindreforbrruget på udgifter til forsikrrede ledige sskyldes at led
ne bag beskkæftigelsestilskuddet. Be
eskæftigelsesstilskuddet fo
or 2014 efterrreguleres i 22015 på bagg
grund af de
faktiske besskæftigelsesu
udgifter i 201
14.
133
Mindreforbruget på serviceområderne kan ikke henføres til den borgerrettede service idet afvigelsen primært
skyldes færre udgifter til arbejdsskader og tjenestemandspensioner, mindre befolkningstilvækst og lavere
udgifter til vintertjenesten end forventet. Det samlede mindreforbrug på 12,3 mio. kr. dækker over variationer
inden for de enkelte områder. I 2014 har der været et merforbrug på 9,6 mio. kr. på handicap- og psykiatriindsatsen. Merforbruget skyldes primært, at afgangen af visiterede borgere har været lavere end forventet.
Nedenfor vises servicevæksten for hele driften som opgjort i forhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets
udmeldte serviceudgiftsramme (inkl. jordforsyning og ældreboliger).
Serviceområder drift
i 1.000 kr.
Nettodrift konto 0-6
-udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering
-ældreboliger
-indtægter fra den centrale refusionsordning
-udgifter til forsikrede ledige
-udgifter til overførsler
=Serviceområder
*) Positive tal = mindreforbrug / negative tal = merforbrug
Opr. Budget
2014
Regnskab
2014
Afvigelse
*)
2.451.113
2.384.670
66.443
148.311
147.642
669
-6.866
-7.005
139
-12.285
-13.939
1.654
96.649
84.748
11.901
457.686
417.861
39.825
1.767.618
1.755.363
12.255
For en mere udførlig gennemgang af driftsresultatet henvises til sektorbeskrivelserne i årsberetningen samt
specielle bemærkninger i bilag til årsberetning.
Renter
På det skattefinansierede område ekskl. jordforsyningen var der i 2014 renteudgifter på 3,8 mio. kr. En afvigelse i forhold til det oprindelige budget på 7,8 mio. kr. Afvigelsen skyldes større renteindtægter end forventet. Primært på overskudslikviditet placeret i obligationer.
Der er i 2014 en samlet nettorenteudgift på 7,2 mio. kr., der fordeler sig således:
i mio. kr.
Skattefinansierede område:
Renteindtægt
Renter af gæld
Kurstab/-gevinst
Skattefinansierede område i alt
Renter vedr. jordforsyning
Renter vedr. ældreboliger
Nettorenteudgift
-5,428
9,623
-0,387
3,808
0,727
2,626
7,161
Særlige poster
Anlæg
Det oprindelige budget på det skattefinansierede område ekskl. jordforsyningen udgjorde 140,8 mio. kr. Der
er overført 36,6 mio. kr. i uforbrugte rådighedsbeløb fra 2013 til 2014.
Det samlede regnskabstal for anlægsinvesteringer for 2014 viser, at der er anvendt 115,5 mio. kr. på det
skattefinansierede område ekskl. jordforsyningen.
14
Blandt større anlægsprojekter kan nævnes planlægning af nyt botilbud og aktivitetscenter på Elbæk Allé,
Hadsten, udmøntning af aftale om opførelse af tre nye haller i Hadsten, Hammel og Søften, renovering og
modernisering af skolerne, midtbyprojekt om områdefornyelse i Hammel, etablering af signalanlæg flere
steder i Hadsten, Søften og Laurbjerg, anlæg af supercykelsti på Lyngåbakke og mellem Thorsø og Sall,
etablering af stitunnel ved Gl. Sellingvej i Hadsten og tunnel under Ødumvej mellem Selling og Hadbjerg,
vedligeholdelse af veje og belægninger og anlæg af parkouranlæg ved Rønbæk Idrætscenter.
For en mere udførlig gennemgang af anlægsresultatet henvises til afsluttede anlægsregnskaber og ikke
afsluttede anlæg i bilag til årsberetning.
Efterregulering af skat, tilskud og udligning mv.
i 1.000 kr.
Indkomstskat
Udligning
Beskæftigelsestilskud
I alt
Opr.
Budget
-6.680
15.585
0
8.905
Korr. budget
-6.680
15.585
636
9.541
Regnskab
Afvigelse i
forhold til
opr. budget
-6.681
15.540
636
9.495
-1
-45
636
590
Favrskov Kommune valgte selvbudgetteret udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning i 2011, som derfor
efterreguleredes i 2014.
Ved budgetlægningen forventedes en efterregulering af indkomstskatten på 6,7 mio. kr., hvilket også blev
det endelige regnskab.
Ved budgetlægningen forventedes en efterregulering af tilskud og udligning på 15,6 mio.kr.
Kommunernes beskæftigelsesudgifter i 2013 er gjort op og dermed også beskæftigelsestilskuddet for 2013.
Favrskov Kommune skal tilbagebetale 636.000 kr., hvilket indregnedes ved 2. budgetopfølgning.
Ved opgørelse af regnskab 2013 for udgiftsområder dækket via beskæftigelsestilskuddet fremkom en mindreudgift på 4,4 mio. kr., som blev tilført kassebeholdningen.
Efterregulering af beskæftigelsestilskud er beskrevet i afsnittet vedrørende finansiering.
15
Finansposter
Lån
Skattefinansierede område (excl. jordforsyning)
Låneoptagelse på det skattefinansierede område excl. jordforsyning i 2014 er på 18,0 mio. kr. og udgør låneramme 2013, optaget marts 2014.
Optagelse af lån vedr. lånerammen for 2014 på 37,7 mio. kr. er godkendt af byrådet i marts 2015, hvorfor
låneoptagelsen først indgår i regnskabet for 2015.
Der er i 2014 afdraget 17,7 mio. kr. på lån vedr. det skattefinansierede område excl. jordforsyning. Ultimo
2014 har Favrskov Kommune en restgæld på det skattefinansierede område excl. jordforsyning på i alt 330,5
mio. kr.
Jordforsyning
Låneoptagelse på jordforsyningsområdet i 2014 er på 0,0 mio. kr., da låneoptagelsen vedrørende låneramme 2013 blev gennemført i december 2013.
Optagelse af lån vedr. lånerammen for 2014 på 23,1 mio. kr. er godkendt af byrådet i marts 2015, hvorfor
låneoptagelsen først indgår i regnskabet for 2015.
Der er i 2014 afdraget 3,4 mio. kr. vedr. jordforsyning. Ultimo 2014 har Favrskov Kommune en restgæld
vedr. jordforsyningsområdet på 70,2 mio. kr.
Brugerfinansierede område – ældreboliger
Der er i 2014 optaget byggelån på 0,1 mio. kr. vedrørende det socialpsykiatriske botilbud Harebakken, nu i
alt på 21,0 mio. kr. Der er i 2014 afdraget 5,7 mio. kr. vedr. ældreboliger.
Ultimo 2014 har Favrskov Kommune en restgæld vedrørende ældreboliger på i alt 92,4 mio. kr.
16
Langfristede poster
Ændringerne i de langfristede poster er samlet på 0,0 mio. kr., ændringen omfatter bl.a. følgende poster:
Udlån til beboerindskud
Lån til betaling af ejendomsskatter – nettotilgang
Øvrige langfristede poster
Langfristede poster i alt
i mio. kr.
0,535
0,578
-1,093
0,020
I 2014 er der ydet lån til betaling af ejendomsskat på 2,4 mio. kr., mens der er indfriet lån på i alt 1,8 mio. kr.
I øvrige langfristede poster indgår bl.a. underskudsdækning vedrørende Aarhus Lufthavn på 1,2 mio. kr. og
en indbetalt frigørelsesafgift vedrørende udstykningsområde på -1,4 mio. kr.
Favrskov Kommune har ultimo 2014 deponeret 9,1 mio. kr. vedr. lejeaftaler.
Kortfristede poster
Forskydningen i de kortfristede poster, der er på 0,7 mio. kr. (inkl. kortfristede poster under ældreboliger)
omfatter følgende poster:
Forskydninger i tilgodehavende med staten – nettoreduktion
Forskydninger i tilgodehavender i øvrigt:
Tilgodehavender i betalingskontrol – nettotilgang
Mellemregning mellem årene
Andre tilgodehavender
Kassekreditter og byggelån
Anden kortfristet gæld (ventende betalinger)
Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt
i mio. kr.
-1,070
0,532
24,316
-2,188
-0,056
-30,401
9,563
0,696
Forskydningen netto i de kortfristede poster består bl.a. af en lidt større kreditorgæld (ventende betalinger)
ultimo 2014 end i 2013 på -3,2 mio. kr. og et fald i tilgodehavender i betalingskontrol på -6,0 mio. kr., heraf
vedrører de -5,1 mio. kr. mellemkommunale tilgodehavender.
Herudover er ventende betalinger vedrørende Landsbyggefonden lavere end i 2013 med 3,1 mio. kr. og
samtidig er Favrskov Kommunes koordinator-rolle vedrørende den sociale rammeaftale og mellemværendet
på 2,7 mio. kr. overdraget til en anden kommune. Herudover diverse forskydninger på 4,1 mio. kr.
17
Den kirkelige ligning
Favrskov provsti udgør 26 kirkesogne i Favrskov Kommune.
Regnskabet for 2014 kan opgøres således:
i 1.000 kr.
Udgifter
Efterregulering af tidligere års kirkeskat
Landskirkeskat
Kirkekasser
Uforudsete udgifter (jf. Lov om folkekirkens økonomi §7, stk. 2)
Provstiudvalgskassen
Bindende stiftsbidrag
Kirkelig ligning i alt
Indtægter
Kirkeskat
Udligningstilskud
Afregning af forskelsbeløb
Indtægter i alt
Overskud
614
9.587
46.533
2.200
6.113
0
65.047
-63.967
-1.171
-260
-65.398
-351
Kirkens gæld ultimo 2014 er på 1,2 mio. kr.
Jordforsyning
Favrskov Kommune har på jordforsyningsområdet solgt 6 boliggrunde i 2014, heraf de sidste grunde på
Ravskærvej II i Søften. Derudover er der solgt grunde på Nygårdsvænget i Hadsten og Mejsevej i Hadbjerg.
I Hammel blev 29 nye boliggrunde udbudt til salg (Kornmarken) – og i Ulstrup (Diget) og Voldum (Solgårdsvænget) blev grundene udbudt med nye priser og vilkår.
Der er en stigende interesse for erhvervsgrunde, særligt for grunde i Søften. Der har herudover været en
interesse for Hinnerup, Hadsten (Brogårdsvej) og Hammel (EF-parken) i 2014. Der er indgået aftale om et
areal i Hammel – dog først med overtagelse i 2015.
Inden for ejendomssalg har Favrskov Kommune solgt erhvervsejendommen Gl. Voldby Skole (Viborgvej 97).
I forhold til opkøb af arealer til by- og erhvervsudvikling, har der været en række drøftelser og forhandlinger
med lodsejere i såvel Hadsten, Hammel og Søften for at kunne sikre en fortsat byudvikling og tilbud om byggegrunde i overensstemmelse med den overordnede planlægning for kommunen. Forhandlingerne har resulteret i opkøb af to ejendomme i Hammel – Vadsted-udstykningen, og et mindre areal i den nordlige del af
Ginneruplund.
Der er indledt forhandlinger med de to største lodsejere i Ginneruplund, der skal gøre det muligt at realisere
området, det har dog endnu ikke været muligt at indgå aftaler.
Kommunen har i 2014 opkøbt den lokalplanlagte jord (lokalplan 336) i Lading, med henblik på byggemodning til boliggrunde i 2015.
Kommunen har i 2014 opkøbt følgende ejendomme med bygninger:
- Hinnerup (Herredsvej 22) - beboelsesejendom udlagt til offentlige formål. Ejendommen er opkøbt
med henblik på eventuel udvidelse af ældrecentret Hinneruplund.
- Foldby (Postvej 25A og 25N) – 11 ældreboliger med tilhørende fællesareal.
- Laurbjerg (Skolevej 24) – landbrugsejendom, hvoraf en del af ejendommen er kommuneplanlagt til
boligområde.
18
Kassebeho
oldningen – likvide aktiv
ver
m udgangen af 2014 p
på 137,1 mio. kr. Der har således værret en styrke
else af kasKassebeholldningen er med
sebeholdnin
ngen på 7,4 mio. kr. I dett oprindelige budget for 2014
2
forvente
edes et forbrrug på 8,3 miio. kr.
nde graf vise
er at kassen reelt
r
set er b
blevet styrkett med 37,3 mio.
m kr. i regnnskabsåret, når
n den
Nedenståen
opgøres efter kassekred
ditreglen (12 måneders g
gennemsnit).
dsskader. De
e årlige udgifter til erstatn
ning i forbinddelse med arrbejdsskaderr
Kommunen er selvforsikkret på arbejd
æret særligt sttore. Der er indarbejdet
i
e
en opsparing
g til en basisk
kapital/bufferrpulje, som skal
s
anvenhar ikke væ
des i tilfælde af særligt store/dyre
s
arrbejdsskaderr. Der er opbygget en buffferkapital påå 22,1 mio. kr., som indamlede kasse
ebeholdning.
går i den sa
å -1,2 mio. kr.
Folkekirkens andel er på
emværende med
m ældrebo
oliger udgør 17,5 mio. kr. Mellemværeendet omfattter henlægKommunens nettomelle
e vedr. ældre
eboliger fratrrukket mellem
mregning på grund af ove
erført undergelser til forrnyelse og istandsættelse
skud i 5 af a
afdelingerne og øvrig me
ellemregning..
n opgøres så
åledes:
Kassebeholldningen kan
Kassebeholldning ultimo
o 2014
 Folkkekirkens an
ndel
 Æld
dreboligerness andel
Kommunen
ns ”egenbeh
holdning”
Heraf basis-/bufferkapita
al vedrørend
de arbejdsskadeområdet
i mio.
m kr.
137,1
-1,2
17,5
16,3
16,3
120,8
22,1
199
Hertil komm
mer deponere
et beløb på 9,1
9 mio. kr., d
der ikke indgår i opgørels
se af kassebeeholdningen.
Udviklingen
n i kassebeho
oldningen eftter forskellige
e opgørelses
smetoder fremgår af nedeenstående grafer:
g
Likvide a
aktiver
ultimo må
åneden
Mio.kr.
200
150
100
50
0
Ultimo m
måneden 2012
Månedlige gns.. 2013
Ultimo
U
måneden 2014
Likvide a
aktiver
månedlig
gt gns.
Mio.kr.
350
300
250
200
150
100
50
0
Månedlig
ge gns. 2012
Månedlige gns. 22013
Må
ånedlige gns. 2014
Likvide a
aktiver
s gns.
12 mdr.'s
Mio.kr.
300
250
200
150
100
50
0
12-mdr.''s gns. 2012
12-mdr.'s gns. 22013
12
2-mdr.'s gns. 2014
200
Kommunens årsregnskab 2014
Anvendt regnskabspraksis
Generelt
Favrskov Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er
fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige
udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med.
Regnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.
Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i et bilag til Principper for økonomistyring, der er kommunens kasse- og regnskabsregulativ, men skal her skitseres overordnet:
God bogføringsskik
Kommunens bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik.
Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt
kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet.
Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for kommuner
samt øvrige relevante forskrifter er fulgt.
Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde
opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for
kontrolsporet, regnskaber samt revision.
Driftsregnskab
Indregning af indtægter og udgifter
Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet.
Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet,
forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden, der slutter 31. januar i det
nye regnskabsår.
Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes.
Præsentation i udgiftsregnskabet
Præsentation af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper.
Årsregnskabet indeholder en afrapportering af kommunens resultat og præsentation af kommunens væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau.
Ekstraordinære poster
Her beskrives eventuelle driftsmæssige dispositioner, som er ekstraordinære for det pågældende regnskabsår.
Der sondres mellem indtægter og omkostninger afledt af kommunens primære og ekstraordinære aktivitet.
Sidstnævnte vedrører aktiviteter, der ikke forventes at være tilbagevendende, og som ikke har sammenhæng
til den ordinære aktivitet, f.eks. ekstraordinære tab afledt af naturkatastrofer, ekstraordinær afhændelse af
aktiver, ekspropriationer o.l.
21
Bemærkninger til regnskabet
Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig
vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb, men også i tilfælde, hvor der nok er
overensstemmelse mellem regnskabs- og bevillingsbeløb, men hvor de aktiviteter eller formål, som var forudsat ved bevillingsafgivelsen, ikke er realiseret.
Balancen
Præsentation af balancen
Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret
og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser.
Der er af Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes.
Materielle anlægsaktiver
Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v.
Ejendomsretten til de i balancen indregnede grunde og bygninger for de gamle kommuner er tidligere dokumenteret via elektronisk indhentede tingbogsattester.
Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under 100.000 kr. - afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket, idet Økonomi- og Indenrigsministeriets minimumsgrænse anvendes
som bagatelgrænse for indregning.
Et materielt anlægsaktiv kan indregnes i anlægskartoteket og på status, når kostprisen kan opgøres pålideligt, samtidig med at der fremadrettet vil være en økonomisk fordel i, at kommunen anvender aktivet.
Herudover skal aktivet:
 have en levetid på mere end et år
 have en værdi på over 100.000 kr.
Kostprisen består af købsprisen inkl. told eller andre eventuelle afgifter i forbindelse med købet (dog excl.
moms – med undtagelse af ældreboliger, hvor der ikke afløftes moms). Omkostninger der er direkte forbundet med ibrugtagning af aktivet medregnes også i anskaffelsesprisen.
Undtaget herfra er bygninger anskaffet før 1. januar 1999, idet de skal måles til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2004 korrigeret for af- og nedskrivninger samt opskrivninger, der er foretaget i 2004 og
efterfølgende år. Det gælder også i de tilfælde, hvor kostprisen på bygningen anskaffet før 1. januar 1999 er
kommunen kendt.
Udgifter på over 100.000 kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig
forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye
levetid. Udgifter til mindre reparationer o. lign., som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller
egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes.
22
Grunde og bygninger
Ejendom anskaffet før 1. januar 1999 skal pr. 1. januar 2007 værdiansættes til ejendomsvurderingen for
ejendommen pr. 1. januar 2004 fratrukket afskrivninger frem til 1. januar 2007.
Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde.
Øvrige materielle anlægsaktiver
Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger.
Levetider er fastlagt til følgende:
Aktivtype
Anvendelse
Administrative formål
Forskellige
serviceydelser
Diverse formål
Indretning af lejede
lokaler
Levetid pr. 1.1. 2007
år
Eksempler
Bygninger
Rådhuse,
50 år
administrationsbygninger m.v.
Folkeskoler, sociale
30 år
institutioner, daginstituttioner
samt tilhørende legepladser,
plejehjem/-boliger,
brandstationer, biblioteker,
idrætsanlæg, svømmehaller
m.v.
Kommunale kiosker eller
15 år
pavillioner, parkeringskældre
m.v.
Kostpris
Levetid efter 1.1.
2007
år
45-50 år
25-30 år
15 år
10 år eller over
lejekontraktens
varighed
23
Aktivtype
Levetid pr. 1.1. 2007
år
Anvendelse
Eksempler
Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler
Tekniske anlæg
Ledninger og stikledninger
75 år (anskaffet før
1980)
100 år (anskaffet efter
1980)
Forsinkelsesbassiner
50 år
Pumpestationer
20 år
Øvrige anlæg
30 år
Maskiner
Sneplove og fejemaskiner
15 år
Asfalt-, beton- og
mørtelmaskiner
Maskinelt udstyr til
affaldshåndtering (pumper,
luftrensere/ventilatorer m.m.)
Elektriske motorer/maskiner
Maskiner til storkøkkener,
vaskerier, beskyttede
værksteder og lignende
Specialudstyr
Laboratorieudstyr
10 år
Transportmidler
Større lastbiler og busser
8 år
Påhængsvogne bl.a.
personbiler og handicapbiler
Inventar
IT
Inventar
Driftsmateriel
It og andet
kommunikationsudstyr samt
større servere
Kontorinventar samt inventar
på institutioner
El- og VVS-udstyr
Legepladsudstyr
Værktøj
Måleapparater og
instrumenter
Levetid efter 1.1.
2007
år
75 år (anskaffet før
1980)
100 år (anskaffet
efter 1980)
50 år
20 år
20-30 år
10-15 år
5-10 år
5-8 år
3 år
3-5 år
10 år
Såfremt der er afveget fra levetiderne udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, er dette anført som note
til anlægsnoten i regnskabet.
Der kan for enkelte aktiver være fastsat en forventet scrapværdi, der ikke afskrives.
Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid.
Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer m.v.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer
til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen.
Finansielt leasede anlægsaktiver
Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Favrskov Kommune har alle væsentlige risici og fordele
forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til kostprisen.
Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger.
24
Dagsværdien er det beløb, som et aktiv forventes at kunne omsættes til ved en handel mellem uafhængige
parter.
Minimumsleasingydelserne svarer typisk til de fremtidige leasingydelser, som Favrskov Kommune er forpligtet til at betale i leasingperioden. Ved beregning af nutidsværdien heraf anvendes den interne rente i leasingkontrakten som diskonteringsfaktor, hvis denne er tilgængelig. Ellers anvendes ciborrenten.
Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv.
Materielle anlægsaktiver under udførelse
Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet.
Immaterielle anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler o. lign. anvendes
så vidt muligt den gældende kontraktperiode.
Finansielle anlægsaktiver – langfristede tilgodehavender
Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der
nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien.
Finansielle anlægsaktiver - Aktier og andelsbeviser
Andele af interessentskaber, som Favrskov Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med den andel
af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel.
For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og
andre kapitalandele (andelsbeviser o. lign.) foretages indregningen efter indre værdis metode.
Omsætningsaktiver - varebeholdninger
Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet.
Der er fra åbningsbalancen 2007 krav om registrering af varebeholdninger over 1 mio. kr. og/eller beholdninger med væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år.
Varelagre mellem 100.000 kr. og 1 mio. kr. registreres, hvis der sker forskydninger i varelageret, som vurderes at være væsentlige.
Varebeholdning måles til kostpris efter FIFO-princippet.
Omsætningsaktiver – fysiske aktiver til salg
Grunde til salg er optaget til kostpris og opskrevet til forventet salgspris.
Såfremt der på grunde og bygninger til salg ikke er fastsat en salgspris og kostprisen ikke kendes, er disse
optaget til ejendomsværdi.
Omsætningsaktiver – tilgodehavender
Udgifter og indtægter afholdt inden regnskabsårets udgang, men som vedrører efterfølgende regnskabsår,
er klassificeret som periodeafgrænsningspost under omsætningsaktiver – tilgodehavender.
Indtægter som vedrører indeværende regnskabsår, men som først betales i det efterfølgende regnskabsår er
klassificeret som kortfristet tilgodehavende.
Likvide aktiver samt omsætningsaktiver - værdipapirer
Likvide beholdninger omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes
til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi, og værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen.
25
Egenkapital
I egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst
med og en modpost for modtagne donationer til anskaffelse af aktiver.
Hensatte forpligtelser
Forpligtelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtelse,
som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på
kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen.
Pensionsforpligtelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækkede vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Minimum hvert 5 år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd. Økonomi- og Indenrigsministeriet har fastlagt en pensionsalder på 62 år og opgørelsesrente på 2 %.
Hensatte forpligtigelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i
henhold til social-/boliglovgivning, retssager og erstatningskrav, bonusbetalinger vedrørende jobcentre, åremålsansættelser og arbejdsskade forpligtelser indregnes på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede
værdi opgjort pr. forpligtigelse.
Arbejdsskadeforpligtelsen opgøres årligt og minimum hvert 5. år foretages en aktuarmæssig beregning.
Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de
indgåede aftaler.
Opmærksomheden henledes på, at miljøforpligtelser primært er indregnet ved at foretage nedskrivning af
grundværdien.
Hvis en forpligtelse derimod ikke kan opgøres tilstrækkeligt pålideligt, og det ikke er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre træk på kommunens økonomiske ressourcer, indregnes den ikke som hensat forpligtelse, men optages i stedet på kommunens fortegnelse over eventualforpligtelser.
Langfristede gældsforpligtelser
Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet.
Den kapitaliserede restleasingforpligtelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen
som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen.
Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til
nominel værdi.
Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret.
Kortfristet gæld
Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, leverandører, andre kommune og regioner optages med
restværdien på balancetidspunktet.
Feriepengeforpligtelsen indgår ikke i kommunens regnskabsaflæggelse.
Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold,
som bør belyses, og/eller Økonomi- og Indenrigsministeriet har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning.
26
Sektorbeskrivelser
Sektorbeskrivelserne redegør for årets væsentligste driftsaktiviteter. Der er ikke tale om en økonomisk redegørelse. For en mere udførlig gennemgang af regnskabsmæssige afvigelser henvises til specielle bemærkninger i bilag til årsberetning.
Økonomiudvalget
I 1.000 kr. nettodrift
Økonomiudvalget
Politisk organisation
Borgerservice og administration
IT
Erhverv og turisme
Tværgående udgifter
Oprindelig
Budget 2014
Korrigeret
Budget 2014
287.095
9.485
174.807
46.585
3.463
52.755
289.963
10.571
187.426
46.785
4.901
40.280
Regnskab
2014
257.847
10.166
184.086
44.164
2.763
16.667
Afvigelse i
forhold til
korrigeret
budget
32.116
404
3.341
2.621
2.138
23.612
Politisk organisation
I 2014 har der været afholdt udgifter til byrådets og fagudvalgenes mødeaktiviteter, byrådsmedlemmernes
vederlag samt uddannelse og kørsel m.v. for byrådsmedlemmerne. Pr. 1. januar 2014 blev antallet af byrådsmedlemmer reduceret fra 27 til 25.
Endvidere har der været ydet støtte i henhold til lov om støtte til politiske partier. Derudover afholdes løbende udgifter til en række råd, kommissioner og nævn, som eksempelvis Ældrerådet, Folkeoplysningsudvalget
og Beboerklagenævnet.
Endelig omfatter området budget til gennemførelse af valghandlinger, og der har i 2014 har været afholdt
valg til Europaparlamentet.
Borgerservice og administration
Bedre politiske sagsfremstillinger
På tværs af administrationen har der i 2014 været fokus på at forbedre og udvikle de politiske sagsfremstillinger for at skabe bedre vilkår for byrådspolitikerne og interesserede borgere. Særligt har der været fokus
på at skrive et lettere forståeligt dansk. Indsatsen har bl.a. omfattet en kursusrække for mere end 90 ledere
og medarbejdere, der arbejder med politiske sagsfremstillinger. Indsatsen vil fortsætte i 2015, og sagsfremstillingerne vil løbende blive evalueret for at forbedre den skriftelige fremstilling.
Webkort.favrskov.dk
Favrskov Kommune har samlet en række praktiske oplysninger og værktøjer i en ny kortløsning på adressen
webkort.favrskov.dk.
Her kan man bl.a.:
 finde lokalplaner og oplysninger om natur og miljø, daginstitutioner, skoler, ture i naturen mv.
 søge på adresser, matrikelnumre og planer
 se luftfotos fra 1954 og frem til 2013, topografiske kort og historiske kort
 se hvilke restriktioner, der gælder for et valgt område
 udskrive kort, lave ruteberegning, måle arealer, bruge google streetview mv.
27
Udbetaling Danmark
Samarbejdet med Udbetaling Danmark er blevet styrket i 2014, og forberedelserne til overdragelse af nye
opgaver til Udbetaling Danmark i foråret 2015 er påbegyndt. Det drejer sig om opgaverne delpension, begravelseshjælp, efterlevelseshjælp, international sygesikring og fleksydelse.
Styrket Borgerkontakt
Flere dele af administrationen har i 2014 arbejdet med at indføre konceptet Styrket Borgerkontakt i tilgangen
til service overfor borgerne. Det centrale i Styrket Borgerkontakt er tidlig og direkte dialog med borgeren med
anvendelse af gennemprøvede mæglingsteknikker. Sigtet er en imødekommende og opsøgende kontakt til
borgerne med et løsningsorienteret fokus.
Socialfaglig rådgivning
Favrskov Kommune etablerede pr. 1. januar 2013 Socialfaglig Rådgivning på skoler og i dagtilbud som et
pilotprojekt i Hammel/Ulstrup området. Formålet med projektet var at styrke den tidlige og forebyggende
indsats på børne- og ungeområdet i Favrskov Kommune. Projektet blev i 2014 udvidet til hele kommunen.
DUBU/ICS
Barnet og afdækning af omgivelsernes mulighed for at imødekomme barnets behov og sikre dets udvikling
har været i fokus i 2014. Derfor er det socialfaglige system ICS (Integrated Children´s System) indført i
sagsbehandlingen. ICS sikrer, at socialrådgiveren kommer rundt om alle de faktorer, som har betydning for
barnets liv. ICS fokuserer på, at forståelsen af barnets udvikling og trivsel skal ske med blik for samspillet
med den omgivende verden.
IT
Talegenkendelse
Statistikker viser, at det er tre til fire gange hurtigere at indtale notater, referater og breve frem for at bruge
tasterne på en computer. 117 brugere har i 2014 begyndt at anvende talegenkendelsesteknologi på tværs af
forvaltninger. Favrskov Kommune medvirker til Digitaliseringsstyrelsens vurdering af potentialet i teknologien
forud for en mere omfattende udrulning i store dele af den offentlige sektor.
Digital post og obligatorisk digitalisering
1. november 2014 blev det obligatorisk for alle borgere, som ikke er blevet fritaget, at have en digital postkasse til post fra det offentlige. Favrskov Kommune har gjort en stor indsats både eksternt og internt for at få
mest muligt ud af de digitale muligheder. Der blev i 2014 afholdt en række informationsarrangementer for
borgere. Administrationen har siden 2011, og ikke mindst i 2014, gjort en stor indsats for at få så meget post
som muligt sendt ad den digitale kanal. 88 % af al udgående post sendes digitalt, hvilket vurderes at være
tæt ved det maksimalt opnåelige.
Pr. 1. december 2014 blev tredje bølge af digitaliseringsbølgeplanen iværksat. Det betyder at endnu flere
kommunale opgaver nu skal løses af borgerne selv – digitalt. Fx er det nu obligatorisk at ansøge om byggetilladelse og anmelde opgravnings- og ledningsarbejde. Den øgede digitalisering af dialogen mellem borgere, virksomheder og kommunerne understøttes bl.a. af Den Digitale Hotline, der er et samarbejde mellem
alle kommunerne i Midtjylland om telefonisk hjælp til selvbetjening 60 timer om ugen.
28
Nyt www.favrskov.dk
I 2014 blev arbejdet med at forbedre hjemmesiden – www.favrskov.dk – iværksat. Den nye hjemmeside vil i
højere grad fokusere på opgaveløsning og dermed understøtte den øgede obligatoriske digitalisering. Desuden vil den nye hjemmeside understøtte mobile enheder og baseres i høj grad på tekster fra www.borger.dk.
Den nye hjemmeside lanceres i marts 2015.
Monopolbrud
Kommunerne har med salget af KMD igangsat en proces, der skal bryde KMD’s monopol på en række områder. KOMBIT, som er kommunernes fælles indkøbs- og projektselskab, er nu kommet så langt i arbejdet
med monopolbruddet, at kommunernes forberedelse begynder at tage fart. I 2014 har Favrskov Kommune
påbegyndt forberedelserne til at udskifte systemerne til henholdsvis udbetaling af kontanthjælp og sygedagpenge samt sagsoverblik og advisering.
Erhverv og turisme
Favrskov Kommune har i 2014 bidraget økonomisk til Favrskov Erhvervsråd, Væksthus Midtjylland og EUkontoret Central Denmark EU Office samt til det fælleskommunale samarbejde Business Region Aarhus.
Som en særlig aktivitet har Favrskov Kommune i 2014 igangsat en indsats for detailhandlen i kommunen.
Aktiviteten skal bidrage til, at butikkerne kan øge salg og udvikle butikkerne.
Favrskov Kommune har også ydet støtte til kulturelle og sportslige arrangementer og aktiviteter, der på forskellig vis har kunnet tiltrække borgere til Favrskov Kommune.
Samtidigt deltager Favrskov Kommune fortsat i projekt Visit Gudenå, som sigter på at skabe fokus på de
mange uudnyttede muligheder for kultur- og naturoplevelser omkring Gudenåen.
Tværgående aktiviteter
Risikostyring
Der har været et særligt fokus på skolernes risikostyring i 2014. Alle skoler er blevet gennemgået i forhold til
brandsikkerhed, risiko for vandskader og tyverisikring. Der er bl.a. investeret i skraldespande, som fastmonteres i en afstand af fem meter fra skolens bygninger med henblik på at mindske brandrisikoen på kommunens skoler.
Et særligt initiativ i 2014 var ”Kodejagten” på alle kommunens skoler i efterårsferien. Ved at få børn og voksne til at færdes på og omkring skolernes områder, når skolerne er lukket, besværliggøres indbrud og hærværk. Der blev uddelt 660 medaljer til de børn, der deltog. Der var ingen indbrud eller hærværk på skolerne i
efterårsferien 2014.
Frivillighed
I 2014 har der været stort fokus på frivillighed i Favrskov. Der blev i 2014 gennemført aktiviteter for at synliggøre og videreudvikle den indsats, som frivillige yder i Favrskov, og aktiviteterne kulminerede med arrangementet Frivilligtræf, hvor deltagerne bl.a. fik præsenteret den nye Frivillighedsportal. På Frivilligportalen på
Favrskov Kommunes hjemmeside kan frivillige bl.a. finde frivilligjob. Over 330 mødte op til Frivilligtræffet. Fra
1. januar 2015 etableres der et Frivilligsekretariat, der skal fastholde opmærksomheden om de frivilliges
indsatser.
29
Teknik- og Miljøudvalget
Teknik- og Miljøudvalget
Fast ejendom
Natur, miljø og vandløb
Kollektiv trafik
Fritidsområder, Trafik og Veje
Oprindelig
Budget 2014
Korrigeret
Budget 2014
160.099
75.052
7.853
18.201
58.993
157.607
75.239
6.836
18.334
57.198
Regnskab
2014
150.948
73.232
5.779
16.991
54.946
Afvigelse i
forhold til
korrigeret
budget
6.659
2.007
1.057
1.343
2.252
Fast ejendom
Ejendomscenter
Ejendomscentret har ansvar for de kommunale bygninger undtagen hovedparten af Social- og Sundhedsudvalgets bygninger.
Ejendomscentret har i 2014 videreuddannet medarbejderne på flere områder. Fx er seks servicemedarbejdere nu under uddannelse til ejendomsserviceteknikere. Uddannelsen er typisk 14 måneder og finansieres
via VEU-ordningen. Medarbejdernes fravær dækkes ind via jobrotation.
Porteføljeanalyse
I 2014 har Ejendomscentret gennemført en porteføljeanalyse af størstedelen af de kommunale bygninger i
Hadsten-området. Analysen påpegede muligheden for at optimere bygningskapaciteten på daginstitutionsområdet og førte til beslutning om oprettelse af institutionen Ny Ellebo på Hadsten Skole til erstatning for
blandt andet Vinterslev Børnehus. I forlængelse af Hadsten-analysen fortsætter Ejendomscentret i 2015 en
analyse af samtlige bygninger i kommunen med henblik på optimering af bygningsmassen under overskriften
færre m2 – bedre udnyttelse.
Genudbud af rengøringsopgaven
ISS Facility Services A/S varetager den samlede rengøringsopgave i Favrskov Kommune. Efter genudbud af
rengøringsopgaven i den vestlige del af Favrskov Kommune, vandt ISS opgaven, sådan at det i 2014 er
samme leverandør, der gør rent i alle kommunale bygninger. Rengørings-opgaven i den østlige del af kommunen udbydes igen i 2016, og i den vestlige del i 2017.
Energibesparende tiltag
Energibesparende tiltag udføres blandt andet i regi af kommunens energibank. I 2014 er der indenfor rammerne af energibanken gennemført en række energisparende foranstaltninger inden for installationsområdet,
blandt andet ventilationsanlæg, belysningsanlæg og pumpeudskiftninger.
ESCO på skoleområdet
I 2012 blev der udført en potentialeanalyse af mulighederne for at energirenovere Favrskov Kommunes skoler efter en ESCO-model. På baggrund af potentialeanalysen gennemførte Ejendomscentret et udbud af
opgaven, og i efteråret 2013 indgik Favrskov Kommune aftale med Siemens om at gennemføre en energianalyse af skolerne. En endelig business-case med en garanteret besparelse blev politisk godkendt i 2014,
og energirenoveringerne er nu igangsat med en forventet investering på 56 mio.kr.
Fysisk planlægning
I 2014 blev ni lokalplaner vedtaget. Fire for boliger, to for erhverv og tre vedrører områder til offentlige formål.
De fire af lokalplanerne er for landsbyer og følger op på landsbyudviklingsplanerne fra 2013.
30
Teknik og Kultur har igangsat udarbejdelsen af tre helhedsplaner i henholdsvis Tungelund-området i Thorsø
samt midtbyerne i Søften og Hinnerup. Teknik og Kultur har endvidere lavet en visionsplan for Dannebrogspladsen i Ulstrup samt startet planlægningen for udviklingen af gudenåstrækningen i Favrskov Kommune
som led i projekt Ulstrup ved Gudenåen.
Byfornyelse
I 2014 blev det samlede program for områdefornyelsen af den centrale del af Hammel vedtaget. Programmet
inkluderer en plan for, hvordan Dommerparken kan gå fra at være nedslidt erhvervsområde til ny attraktiv
bydel i Hammel. Samtidig blev midtbyprojektet for Hammel vedtaget, og anlægsarbejderne blev igangsat
efter sommerferien 2014. Midtbyprojektet udgør en væsentlig andel af de samlede kommunale investeringer
på 8 mio. kr., som er indeholdt i ansøgningen til områdefornyelse.
Byrådet har i 2014 videreført nedrivningspuljen, hvorfra man kan søge støtte til nedrivning af forfaldne bygninger på landet og i landsbyerne. I 2014 modtog Favrskov Kommune ni ansøgninger til puljen. Heraf besluttede Byrådet, at støtte nedrivningen af to boliger og to ansøgninger om nedrivning af erhvervsbygninger.
Teknik og Kultur registrerer stadig flere sundhedsskadelige boliger, og i 2014 har kommunen haft 13 sager
om kondemnering (nedlæggelse af forbud mod benyttelse af en bygning til boligformål). Problemerne skyldes i alle tilfælde skimmelsvamp.
Natur, miljø og vandløb
Vandplansprojekter
Efter endelig vedtagelse af 1. vandplan 2010 – 2015 i 2014 er der udpeget 56 vandløbsprojekter i Favrskov
Kommune. Teknik og Kultur er godt i gang med de fleste af projekterne og forventer at kunne opfylde statens
krav om, at alle projekter skal være ansøgt inden 2016.
For vådområdeprojekter gælder det, at Vissing Enge blev færdigetableret, at tre nye vådområdeprojekter er
udvalgt, og at der er igangsat forundersøgelser.
Naturområdet
Der er lavet flere naturforbedrende projekter i form af hegning og etablering af græsning/naturpleje i samarbejde med dyreholdere i kommunen. Det rekreative projekt ved Damsbro Mose med etablering af træsti og
fugletårn kom projekt- og finansieringsmæssigt på plads, og Teknik og Kultur forventer at realisere projektet i
første halvdel af 2015.
Beskyttelse af grundvandet
Projekt BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) blev afsluttet i 2014. Formålet er at beskytte de 48 private
almene vandværkers boringer mod forureninger. Alle boringer er nu kortlagt og de nødvendige foranstaltninger er fastlagt i samarbejde med de enkelte vandværker.
Staten viderefører kortlægningen af grundvandet indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser i hele
landet. Hovedparten af Favrskov Kommune er færdigkortlagt, og kommunen er i gang med at udarbejde
særlige indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet sammen med vandværkerne og relevante interessegrupper. Planerne skal fastlægge, hvilke indsatser, der er nødvendige for at sikre grundvandet nu og i fremtiden.
31
Kollektiv trafik
De lokale busture er i 2014 tilpasset skolereformen, hvilket især har betydet mere kørsel om eftermiddagen.
Der er oprettet forbindelse med teletaxa fra Voldum til Ødum med forbindelse til Aarhus. Samarbejdet omkring flextur, bl.a. med Syddjurs Kommune, er videreudviklet i 2014.
Der er endvidere gennemført udbud af kørsel for børn til specialskoletilbud og lægekørsel.
Fritidsområder, Trafik og Veje
I 2014 har byrådet besluttet at igangsætte forberedelsen af 2. etape af den letbanen fra Lisbjerg til Hinnerup
med en VVM-undersøgelse, der er en undersøgelse af projektets påvirkning af det omgivende miljø.
Favrskov Kommune har været samarbejdspartner for Vejdirektoratet og leveret input om hørringssvar for
opgradering af rute 26 (Viborgvej) til motorvej. Desuden er der lavet hørringssvar til Banedanmarks planer
om at hastighedsopgradere og elektrificere jernbanen i Danmark.
I 2014 er der igangsat arbejde med signalanlæg på:
 Randersvej ved Hadbjergvej i Hadsten
 Århusvej ved Skolevej i Søften
 Skanderborgvej ved Hammelvej i Hadsten.
 Hammelvej ved Østergade i Laurbjerg.
”Favrskov Cykelkommune” er startet op bl.a. med cykelmagasin og cykelfest. Derudover er der igangsat
anlæg af supercykelsti på Lyngåbakke og mellem Thorsø og Sall med bidrag på 4,7 mio. kr. fra statens cykelpulje. Herredsvej mellem Grundfør og Hinnerup er blevet udvidet, og der er etableret stitunnel ved Gl.
Sellingvej i Hadsten samt igangsat en tunnel under Ødumvej i forbindelse med, at Sellingvej mellem Selling
og Hadbjerg bliver til 2 minus 1 vej. 2 minus 1 vej indebærer, at kørebanen indsnævres visuelt med en bred
stiplet kantbane i begge sider. 2 minus 1 vej kan således signalere mere plads til de lettere trafikanter og
sikre afstand mellem lette trafikanter og medkørende trafik.
Der er udlagt asfalt for 24 mio. kr. i 2014. Beløbet indeholder 7 mio. kr., der er fremrykket fra budget 2015,
hvorfor budgettet til asfalt er lavere i 2015. Desuden er vejbroerne vedligeholdt for 4 mio. kr. i 2014.
Klima, varme og energi
Varmeplan/varmeplanlægning
Den strategiske varmeplan for Favrskov Kommune, der vurderer varmeforsyningens udviklingsmuligheder,
er blevet godkendt. I samarbejde med HusetsEnergi er der gennemført 64 energitjek i el- og olieopvarmede
boliger. Teknik og Kultur har arbejdet med at afklare mulighederne og interessen for fælles varmeforsyning i
Vitten, Skjød og Haldum, som i dag er landsbyer med individuel varmeforsyning.
Byrådet har godkendt tre projektforslag for varmeforsyning af industri- og boligområder samt projektforslag
for samarbejde mellem Hammel Fjernvarme, Lading-Fajstrup Varmeforsyningsselskab, Knud Jepsen og
Rosa ApS.
Biomasseplan
Byrådet godkendte i 2014 en biomasseplan for Favrskov Kommune og gennemførte en større kortlægning af
drivhusgasudledningen fra landbruget og den samlede arealanvendelse i Favrskov Kommune. Kortlægningen indgår fremadrettet i Favrskov Kommune klima- og energiregnskab.
32
Tværkommunale projekter
Favrskov Kommune har deltaget i to tværkommunale projekter støttet af Energistyrelsen. Projektet ”Midtenergistrategi” fokuserer på strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland. Projektet ”Borgernær indsats”
fokuserer på energirådgivning for borgere, der bor i mindre lokalsamfund og som er over 60 år. Borgernær
indsats er gennemført i samarbejde med Energitjenesten. I forbindelse med projektet blev der gennemført
energiarrangementer i ti landsbyer og 44 ejendomme har haft besøg af en energikonsulent.
Energispare-aktiviteter
I projektet ”Energi i lokalsamfund” er der arbejdet med Energistyrelsen energisparekampagne BedreBolig.
Der er gennemført 50 BedreBolig-besøg i private boliger i samarbejde med AuraEnergi.
Der har været afholdt Energivejlederuddannelse for 30 håndværksvirksomheder i Favrskov Kommune. Gennemførelse af BedreBolig og energivejlederuddannelse er initiativer i partnerskabet Energi Forum Favrskov.
Klimatilpasning
Byrådet har godkendt en klimatilpasningsplan, der udpeger otte risikoområder i Favrskov Kommune, hvor
der er risiko for f.eks. oversvømmelser.
33
Børne- og Skoleudvalget
Børne- og Skoleudvalget
Folkeskoler og fritidstilbud
Dagtilbud
Sårbare børn og unge
Oprindeligt
Budget 2014
Korrigeret
Budget 2014
759.096
456.844
191.400
110.852
781.435
478.437
192.429
110.569
Regnskab
2014
781.427
473.017
197.793
110.617
Afvigelse i
forhold til
korrigeret
budget
8
5.419
-5.364
-48
Tværgående
Revision af Børne- og Ungepolitikken
Revideringen af Børne- og Ungepolitikken er igangsat i 2014. Børne- og Ungepolitikken forventes endeligt
vedtaget af byrådet i juni 2015.
Forpligtende samarbejde mellem dagtilbud og skole
Børn og Skole har i 2014 sat fokus på udviklingen af sammenhænge igennem konkrete og forpligtende
samarbejder. Børn og Skole har i det udvidede samarbejde mellem Børnehuset Skattekisten i Laurbjerg og
Lilleå Skole i 2014 sat fokus på fælles læringsmål, på fælles ansættelser, fælles åbningstid og fælles lokalebrug. Indsatsområdet udbredes i 2015 til alle institutioner og skoler.
I forbindelse med budget 2015-18 blev det vedtaget, at Ellebo og Vinterslev skulle sammenlægges og placeres på henholdsvis Ellebo og Hadsten Skole fra marts 2016. Projektet er igangsat i 2014.
Sundhed
På sundhedsområdet har skole og dagtilbud en god tradition for at samarbejde. Ud over lokale sundhedsfremmende tiltag har dagplejen, daginstitutioner og skolerne været aktive i projekt ”Ulstrup i bevægelse”. I
2014 er et tilsvarende projekt igangsat i Thorsø. Der er i mange institutioner i 2014 sat ekstra fokus på bevægelse, herunder cykling og adfærd i trafikken.
Folkeskoler og fritidstilbud
Folkeskolereformen og ændrede arbejdstidsregler
Som følge af folkeskolereformen trådte lovændringer og ændrede arbejdstidsregler for lærerne i kraft 1. august 2014. Favrskov Kommunes realisering af folkeskolereformen er beskrevet i notatet ”Læring, trivsel og
samarbejde – folkeskolereformen i Favrskov Kommune”, som byrådet godkendte i februar 2014. Det forberedende arbejde har bl.a. resulteret i en fælles forståelse omkring arbejdstidens tilrettelæggelse samt et fælles værdigrundlag, der er indarbejdet i skolestyrelsesvedtægten.
En effektiv og attraktiv arbejdsplads
Fra december 2013 har alle skoler i Favrskov Kommune deltaget i projekt ”Attraktive og effektive personalearbejdspladser – også når vi ikke underviser”. På skolerne er mulighederne for at indrette nye arbejdspladser
inden for den eksisterende bygningsmasse blevet kortlagt. Kortlægningen er udført for at imødekomme kravene til den ændrede skoledag fra 1. august 2014. Byrådet bevilgede i 2014 anlægsmidler til projektet, så
skolerne har kunnet anskaffe nyt inventar og gennemføre mindre renoveringer og ombygninger.
34
Nyt indhold i folkeskolen (Folkeskolereformen)
Målsætningen for folkeskolereformen skal nås gennem:
 En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring
 Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere
 Få og klare mål og regelforenklinger.
I praksis består den længere og mere varierede skoledag blandt andet af:
 Motion og bevægelse
 Lektiehjælp og faglig fordybelse
 Den åbne skole, herunder samarbejde med blandt andet musikskolen, ungdomsskolen, det lokale foreningsliv mv.
 Mulighed for at oprette særlige profiler på den enkelte skole og mulighed for at oprette særlige linjer i de
ældste klasser.
Kvalitetsrapport for folkeskolen 2014
De nationale krav til kvalitetsrapporten for folkeskolen er ændret som følge af folkeskolereformen. Målet er
blandt andet at gøre kvalitetsrapporten resultatorienteret og fremadrettet. Efter de nye krav skal kvalitetsrapporten godkendes af byrådet senest marts 2015. Kvalitetsrapporten skal følge op på folkeskolereformens
målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Inklusion og specialpædagogisk bistand
Udviklingsplanen for specialundervisning blev vedtaget af byrådet i 2013. Skolerne har efterfølgende udarbejdet handleplaner for inklusion. Kompetenceudviklingsprojektet Læring for alle (2013-16) er for alle skolernes medarbejdere. Projektet støtter arbejdet med at skabe inkluderende miljøer på skoleområdet. Udviklingsplanens målsætninger evalueres i løbet af første halvår 2015.
Dagtilbud
Opfølgning på trivselsmåling
Som opfølgning på trivselsmålingen ved dagtilbud i 2013 tog SMU i 2014 initiativ til et udviklingsforløb for
ledere og medarbejderrepræsentanter med henblik på at udvikle en god feedbackkultur. Udviklingsforløbet
har deltagelse af områdeledere, daglige ledere og et antal medarbejdere fra hver område og afsluttes i 1.
kvartal af 2015.
SPELL (Sprogtilegnelse via legebaseret læsning)
Favrskov Kommune har fra 2012–14 sammen med fem andre kommuner deltaget i forskningsprojektet
SPELL – Sprogtilegnelse via legebaseret læsning. SPELL er et systematisk målrettet interventionsprogram,
der understøtter børns sprog og læseforudsætninger. Formålet er at udvikle og afprøve et pædagogstyret
program til at støtte den sproglige udvikling hos børn i alderen 3-6-år. Resultatet af projektet forventes fremlagt i 1. kvartal af 2015.
Inklusion/omlægning af støtteindsatsen i dagtilbud
Fra 2014 er støtten til børn med særlige behov i daginstitutionerne omlagt, således at der tilknyttes en eller
flere ressourcepædagoger til det enkelte institutionsområde. Områdelederen har ansvaret for at iværksætte
støtteindsatsen og de inklusionsfremmende tiltag i tæt samarbejde med forældre, de daglige ledere, det
pædagogiske personale, ressourcepædagogen og PPR. Omlægningen af støtteindsatsen evalueres i løbet
af 2015.
35
LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse)
Fra 2012-14 har daginstitutionsområdet deltaget i et treårigt uddannelsesprojekt omkring LP-modellen. LPmodellen er en analysemodel, som anvendes i inklusionsindsatsen. Den sætter fokus på pædagogens og
institutionens egen rolle i udviklingen af et optimalt læringsmiljø for alle børn. Med indsatsen har skole, PPR
og dagtilbud nu alle gennemgået uddannelsesforløbet, således at alle faggrupper har samme udgangspunkt
og taler samme sprog i forhold til inklusionsindsatsen.
Pædagogisk it
I december 2012 vedtog Børne- og Skoleudvalget en fælles it-strategi på hele 0-18 års området. It-strategien
er gældende for 2013-16. På den baggrund igangsatte Børn og Skole i 2013 pilotprojekter omkring pædagogisk it i fire af dagtilbudsområderne samt dagplejen – bl.a. med uddannelse af it-inspiratorer i disse områder.
Uddannelsen af it-inspiratorer er fortsat i 2014, så alle områder har it-inspiratorer i 2015.
Sammenlægning af institutioner
På grund af faldende børnetal har der ved dagtilbud været holdt flere dialogmøder i 2014 med bestyrelsesrepræsentanter fra områderne i Hadsten og Hammel om fremtidens dagtilbud. Dette var en del af det forberedende arbejde til budgetlægningen for budget 2015-18, hvor der blev vedtaget flere strukturændringer på
dagtilbudsområdet. Strukturændringerne effektueres fra hhv. marts 2015 og august 2015 og omfatter sammenlægning af Børnehuset Bavnehøj og Hovvejens Børnehave, sammenlægning af Skovbørnehaven og
Børnehuset Vesterskovvej samt lukning af Børnehaven Engly fra august 2015.
Sårbare børn og unge
Socialfagligt team
I 2014 blev tilbuddet om en socialfaglig rådgiver i skolen eller i dagtilbuddet udbredt til hele kommunen. De
enkelte rådgivere er blevet brugt meget i forebyggende øjemed. Det tætte samarbejde, som derved er opstået med PPR og sundhedsplejen omkring den enkelte skole og det enkelte dagtilbud, giver skolen og dagtilbuddet en god sparring og understøtter inklusionen.
Rådgivningscentret/PPR
Arbejdet med inklusion i dagtilbud og på skoler er fortsat i fokus i Børn og Skole. Udviklingsplanen for Specialundervisning er et godt grundlag for samarbejdet mellem skolerne og Rådgivningscentret/PPR. Et af temaerne for dette samarbejde er oprettelse og udvikling af Favrskov Kommunes egne specialundervisningstilbud
og omlægning af befordringen. Dagtilbud fik i 2014 udlagt det tidligere specialpædagogkorps til de enkelte
dagtilbudsområder. Det styrker inklusionen i dagtilbud og støtten fra specialpædagogerne bliver mere fleksibel.
Familiecentret
Familiecentret varetager forebyggende indsatser i forhold til børn og forældre. Praktisk pædagogisk indsats
støtter forældrene i at klare problemstillinger i hjemmet i forhold til varetagelse af forældrerollen. I 2014 er
der oprettet et team af integrationskonsulenter, som er et tilbud for familier med børn, som skal indføres i den
danske kultur og rådgives i forhold til f.eks. skolegang og pasning i dagtilbud.
36
Favrskov Børne- og Ungecenter
Favrskov Børne- og Ungecenter (FBUC) har to døgninstitutioner, Åhuset for børn i alderen 0-18 år og Slottet
for unge i alderen 14-18 år. FBUC har et Ungeteam for unge mellem 12-18 år med mulighed for efterværn
op til de unge bliver 23 år. Ungeteamet er et kontaktpersonkorps, som hjælper den unge med vanskeligheder. Der er særligt fokus på at fastholde den unge i uddannelses- eller arbejdsforløb. Ungeteamet blev i
2014 opnormeret til 35 unge.
37
Social- og Sundhedsudvalget
Social- og Sundhedsudvalget
Ældreindsats
Handicap- og psykiatriindsats
Sundhedstilbud
Indkomstoverførsler – socialt område
Oprindelig
Budget 2014
Korrigeret
Budget 2014
Regnskab
2014
823.295
259.149
156.771
217.249
670.294
263.135
164.583
212.237
667.427
254.349
169.491
212.938
Afvigelse i
forhold til
korrigeret
budget
2.868
8.786
-4.908
-701
190.126
30.339
30.649
-310
Ældreindsats
Pulje til permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde
Kommunen har også i 2014 ansøgt om midler fra puljen til løft af det kommunale ældreområde. Favrskov
Kommunes andel udgjorde i 2014 7,4 mio. kr. Konkret er disse midler kanaliseret ud til mange forskellige
tiltag. Dette indebærer bl.a. forbedret hjælp til personlig hygiejne idet ingen fik afslag på ekstra bade i 2014
og alle visiterede til rengøring fik en ekstra rengøring.
Med midler fra puljen blev der ligeledes oprettet fire pladser til døgngenoptræning på kommunens største
korttidsafsnit i Hammel. Pladserne er indrettet således, at de lever fuldt op til behovet i forbindelse med intensive træningsforløb inkl. rumdækkende loftlift, hæve-/sænkevask, skylletoilet, kaldesystem,
planlægningstavle, bækkenstol med kip, fjernsyn mv. Der blev ydermere ansat fysio- og ergoterapeuter i
dag- og aftentimerne samt tildelt ekstra normering til plejepersonalet. Også en døgnbemandet vagtcentral
blev oprettet med hjælp fra puljen til løft af det kommunale ældreområde. Vagtcentralen virker som én indgang til kommunens hjemmesygepleje for praktiserende læger, hospitaler og andre samarbejdspartnere.
Formålet er desuden at lette borgernes adgang til kommunen samt nedsætte antallet af forebyggelige indlæggelser og generelt øge trygheden og servicen for de borgere, der har behov for hjælp. Vagtcentralen har
derudover stået for udrulning af telemedicinske løsninger.
Telemedicinske løsninger
I 2014 startede et omfattende projekt for udrulning af en samlet telemedicinsk løsning, Appinux, der blandt
andet gør borgere i stand til at kommunikere med kommunens medarbejdere ved hjælp af videokommunikation. Samtidigt er Appinux med til at danne overblik over de borgere, der kræver særlig opmærksomhed. I
denne forbindelse anvendes TOBS (tidlig opsporing af begyndende sygdom) og/eller et ændringsskema, der
opfanger tidlige tegn på et begyndende funktionstab.
Opkvalificering af medarbejdere
I 2014 har ældreområdet fortsat det omfattende tiltag fra 2013, der går ud på at få opkvalificeret samtlige
medarbejdere via målrettet efteruddannelse. Alle sygeplejersker, sosu-assistenter og sosu-hjælpere skal
igennem et forløb. Det sidste hold afsluttes i efteråret 2015.
Indvielse af tilbygning ved Tinghøj
6. maj 2014 blev der på Tinghøj indviet 16 nye boliger til svært demente samt en fælles aktivitetssal. Plejecentret består nu af 40 boliger fordelt på 6 huse.
38
Handicap- og psykiatriindsats
Nyt botilbud og aktivitetscenter på Elbæk allé
I 2014 har Social og Sundhed påbegyndt opførelsen af et nyt botilbud og aktivitetscenter på Elbæk Allé,
Hadsten. Botilbuddet opføres som erstatning for botilbuddet på Eriksminde i Hammel, og aktivitetscentret
som erstatning for aktivitetscentret på Ellemosevej i Hadsten. Nybyggeriet indeholder 33 almene boliger,
service- og fællesfaciliteter i tilknytning til de almene boliger, seks aflastningsboliger og aktivitetscenter inkl.
lokaler til STU (særlig tilrettelagt uddannelse). Byggeriet skal i henhold til tidsplanen stå færdigt til indflytning
1. september 2016.
Ungetilbud Harebakken
Botilbuddet Harebakken er oprindelig planlagt og opført som et tilbud til voksne med komplekse sindslidelser
og/eller sociale vanskeligheder, der har behov for en specialiseret socialpsykiatrisk indsats.
De seneste år har efterspørgslen på pladserne på Harebakken været aftagende. Harebakkens målgruppe er
derfor i 2014 udvidet til også at omfatte yngre beboere (15-30-årige) med spiseforstyrrelser og anden selvskadende adfærd, skizofreni og udviklingsforstyrrelser. For Favrskov Kommune er der ikke tale om en ny
målgruppe, men om en gruppe borgere, som hidtil har modtaget tilbud udenfor kommunegrænsen. Pr. 14.
januar 2015 er der 13 beboere i den oprindelige målgruppe og fem beboere i den ”nye målgruppe”.
Ungeklubben
I budget 2013-16 blev der afsat 300.000 kr. til et klubtilbud til unge handicappede 18-25 årige. Klubtilbuddet
er et tilbud til de unge, der ønsker et aftentilbud med socialt samvær med andre ligestillede unge. Det er
særligt møntet på at etablere netværk mellem unge handicappede for at lette overgangen til et botilbud i
Favrskov Kommune.
Pårørendekursus (forældrenetværk)
Der er afsat midler til at udvikle og gennemføre pårørendekurser for forældre til 14-18-årige børn i målgruppen for tilbud indenfor handicap- og psykiatriområdet. Målet er at gøre overgangen fra barn til voksen lettere.
Kurset skal derfor hjælpe til at undgå unødvendig bekymring og frustration hos forældrene, og gøre det
nemmere at navigere rundt i de nye regler, som gælder fra barnet er 18 år. Der har i efteråret 2014 deltaget
9-12 pårørende. Alle deltagerne inviteres i foråret 2015 til et opfølgningsmøde. Deltagerne har efter endt
kursusforløb givet positive tilbagemeldinger på hele forløbet. Der er planer om et nyt kursus i 2015.
Naturværket
Naturværket er et aktivitetstilbud til borgere, der ønsker aktivitet og samvær eller beskyttet beskæftigelse i
naturen. Naturværket er løbende blevet ombygget og senest er det gamle saltlager bl.a. blevet til et stort
fællesrum med køkkenfaciliteter. Der var indvielse af de nye lokaler 4. november 2014.
Budgetpres
Der har i 2014 været et budgetpres på handicap- og psykiatriområdet. I forbindelse med 2. budgetopfølgning
2014 blev der tilført 3 mio. kr. til området. Efter vedtagelsen af budget 2015-18 og i forbindelse med 3. budgetopfølgning 2014 gav byrådet en tillægsbevilling på 4 mio. kr. til håndtering af yderligere budgetpres på
handicap- og psykiatriområdet på 4,8 mio. kr. Merforbruget i 2014 kan primært henføres til en fortsat tilgang
af borgere til handicap- og psykiatriområdet i 2013 og 2014, herunder tilgang af særligt dyre enkeltsager og
en lavere afgang end forventet. Nettotilgangen er søgt indeholdt i den budgetmæssige ramme ved at udvikle
egne og mere omkostningseffektive tilbud. Social og Sundhed har i 2014 udarbejdet en handleplan med
henblik på at imødegå det konstaterede budgetpres, og flere tiltag blev i værksat i 2014.
39
Sundhedsindsats
Madspild og økologi
I maj og juni 2014 blev der gennemført en madspildsanalyse for syv af kommunens køkkener på ældreområdet, heriblandt Favrskov Mad. Analysen undersøgte, hvor og hvordan madspild opstår. På baggrund af
analysen blev der i Budget 2015-2018 indarbejdet en besparelse på madproduktionen på i alt 700.000 kr.,
og det konkrete arbejde med at reducere madspild blev igangsat. Samtidig er der igangsat en omlægning til
mere økologi i køkkenerne. Målet er, at 35 % af maden er økologisk.
Overvægtsprojekt
I maj 2014 påbegyndte Favrskov Kommune, sammen med Regionshospitalet Randers og kommunerne
Randers, Norddjurs og Syddjurs, et nyt familieorienteret tilbud om behandling af overvægt. Tilbuddet anvender den mest effektive og bedst dokumenterede metode til behandling af svært overvægtige børn og unge. I
behandlingen tilbydes børn og forældre en forundersøgelse og et årligt lægetjek på Børneafdelingen samt
fire-fem opfølgninger om året hos sundhedsplejen. Der deltager 25 børn fra Favrskov i projektet, som foreløbig tyder på at have en god effekt. Derudover er 40 børn i behandling i sundhedsplejens klinikker i Hammel
og Hadsten.
Behandling af børn med ufrivillig vandladning (enuresis)
På landsplan har 8 % af alle 7-årige problemer med enuresis, som ofte kan være forbundet med sociale
vanskeligheder for de ramte børn. Sundhedsplejen har i regi af Sundhedsstrategisk Ledelse etableret et nyt
tilbud rettet mod børn med enuresis. Tidligere blev børnene behandlet på hospitalet eller i almen praksis. Nu
kan de fleste børn få hjælp i sundhedsplejen. Arbejdet efter den nye model blev igangsat 1. oktober 2013, og
siden starten er godt 25 børn fra Favrskov Kommune blevet tilknyttet sundhedsplejen.
Tandplejeprojekt
Tandplejeprojektet sætter fokus på vigtigheden af en sund mund- og tandstatus. En dårlig mundhygiejne kan
fx medføre lungebetændelse. På ældreområdet er der tilbudt undervisning til det samlede personale i tandsundhed, ligesom der sættes fokus på orientering af borgere, pårørende og personale om tilbuddet på området. Som fortsættelse af arbejdet med ældres tandsundhed er der igangsat et tandplejeprojekt på handicap- og psykiatriområdet.
Efteruddannelse af aktivitetsmedarbejdere
I samarbejde med Randers og Syddjurs Kommune er der afholdt et efteruddannelsesforløb for medarbejdere
i aktivitetsafdelingen. Uddannelsen indeholdte emner som ”fysisk træning og ældre”, ”styrkelse af frivillighed
på ældreområdet”, ”innovation og velfærdsteknologi” og ”sundhedspædagogik og anerkendende kommunikation”. Uddannelsesforløbet med de andre kommuner har givet tværkommunal erfaringsudveksling, som
fortsætter via facebookgrupper. Under efteruddannelsesforløbet var der vikardækning via jobrotation, hvorved ledige har fået værdifuld erfaring med et spændende arbejdsfelt.
Faldforebyggelse
For at forebygge fald blandt kommunens ældre samt andre faldtruede borgere er der oprettet et faldteam
finansieret af puljen til løft af ældreområdet. Teamet består af en fysioterapeut og en sygeplejerske. Siden
etableringen har teamet faldscreenet borgere, undervist medarbejdere i forebyggelse af fald og udarbejdet et
screeningsredskab, som kan identificere faldtruede borgere.
40
Arbejdsmarkedsudvalget
Arbejdsmarkedsudvalget varetager den politiske ledelse af kommunens opgaver på arbejdsmarkedsområdet.
Arbejdsmarkedsudvalget
Arbejdsmarkedsrelaterede indkomstoverførsler
Arbejdsmarkedsindsats
Oprindelig
Budget 2014
Korrigeret
Budget 2014
Regnskab
2014
365.478
496.418
474.170
Afvigelse i
forhold til
korrigeret
budget
22.248
298.608
66.870
433.239
63.179
418.859
55.310
14.379
7.869
Arbejdsmarkedsrelaterede indkomstoverførsler
Der er fra december 2013 til december 2014 sket et fald på 0,4 procentpoint fra 3,9 % til 3,5 % i den sæsonkorrigerede bruttoledighedsprocent1. Ledighedsprocent for hele landet udgjorde 5,0 % af arbejdsstyrken i
december 2014, og udgjorde 4,3 % for Region Midtjylland. Favrskov Kommune har dermed en lavere ledighed end landet som helhed og Region Midtjylland.
Antallet af forsikrede ledige var pr. december 2013 925 og i december 2014 815. Ledigheden blandt forsikrede ledige i Favrskov Kommune er dermed faldet med 11,9 %.
Antallet af ikke-forsikrede ledige (kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere) er fra januar 2014 til januar 2015 faldet 5,2 % fra 578 til 548 ikke-forsikrede ledige. Blandt kontanthjælpsmodtagerne er der sket et
fald blandt de jobparate ledige på 1,2 %, mens antallet af aktivitetsparate er steget med 2,1 %. For uddannelseshjælpsmodtagerne er der sket et markant fald fra 174 til 92 uddannelsesparate svarende til et fald på
52,9 %. For de aktivitetsparate er der sket en markant stigning fra 82 til 130 aktivitetsparate svarende til 58,5
%.
Antallet af sygedagpengemodtagere er fra november 2013 til november 2014 faldet 6,1 % fra 521 til 490
sager.
Arbejdsmarkedsindsats
Kontanthjælpsreform
Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar 2014. En af de primære ændringer er et styrket fokus på at få
unge i uddannelse. Kontanthjælp er afskaffet for alle unge under 30 år, der i stedet modtager uddannelseshjælp. Favrskov Kommune har i forbindelse hermed etableret en ungevisitation. Her sidder en medarbejder
fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, som har særlige kompetencer og viden om uddannelsesområdet,
sammen med en myndighedssagsbehandler fra Jobcenteret. Dette sker for at de unge støttes i at se relevante muligheder for uddannelse og få information om de økonomiske og indsatsmæssige rammer for uddannelseshjælp.
1
Bruttoledighed omfatter nettoledighed (16-64-årige jobparate modtagere af dagpenge, kontanthjælp og
uddannelseshjælp, omregnet til ”fuldtidsledige”) samt aktiverede16-64-årige. Aktiverede er jobparate aktiverede dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, herunder personer i løntilskud, omregnet
til ”fuldtidsledige”. Sæsonkorrigeret betyder, at sæsonudsving ikke påvirker opgørelsen.
41
Center for Vejledning og Afklaring (CVA)
Kontanthjælpsreformen har medført en mere differentieret beskæftigelses- og uddannelsesrettet vejledningsindsats for ledige i 2014, blandt andet via Center for Vejledning og Afklaring (CVA).
CVA er Favrskov Kommunes virksomhedsrettede opkvalificerings- og afklaringscenter for ledige og sygemeldte borgere.
I 2014 blev der oprettet et Mentorkorps i regi af CVA, som tilbyder mentorstøtte til ledige med problemer ud
over ledighed. Mentorerne skal hjælpe borgerne til at opnå og fastholde et job eller en uddannelse. Kontanthjælpsreformen har betydet, at de aktivitetsparate borgere, der ikke er i anden aktivering, skal tilbydes en
mentor. I 2014 havde CVA i alt 227 mentorforløb, hvoraf 120 blev afsluttet i 2014. I 1. kvartal 2015 færdiggøres en evaluering af effekterne af mentorkorpset.
Sygedagpengereform
Pr. 1. juli 2014 trådte nye sygedagpengeregler i kraft. Det overordnede mål med reformen er at sikre:


økonomisk sikkerhed under hele sygdomsforløbet for sygemeldte. Det indebærer en udvidelse af de
nuværende forlængelsesregler, og en indføring af jobafklaringsforløb med tilhørende ydelse for borgere,
der ikke kan forlængelse på sygedagpenge.
en tidligere og bedre indsats, der skal hjælpe sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet og øge fastholdelsen. Det indebærer en ny opfølgningsmodel og en fast track model, der skal sikre en ekstraordinært tidlig indsats ved risikosager.
I 2014 blev der oprettet 72 jobafklaringsforløb for sygemeldte.
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Personer, der opbruger deres ret til a-dagpenge eller den særlige uddannelsesydelse, fik fra 1. januar 2014
ret til at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Indsatsen for udfaldstruede dagpengemodtagere har
fokus på en individuelt tilrettelagt indsats for de ledige, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes behov,
kompetencer og ønsker.
I 2014 bevilgede det lokale beskæftigelsesråd 150.000 kr. til medfinansiering af projekt JobNu for udfaldstruede dagpengemodtagere og borgere på arbejdsmarkedsydelse. De foreløbige erfaringer viser, at den tætte
sparring med den personlige jobformidler har effekt på andelen af borgere, der kommer i praktik og løntilskud samt efterfølgende kommer i job.
Virksomhedsrettet indsats
Jobcenter Favrskov har i 2014 haft øget fokus på service af virksomhederne gennem en række initiativer:



Én indgang for virksomheder – Serviceberedskabet – der hurtigt og kompetent betjener virksomhederne. Serviceberedeskabet kontaktes direkte via en hotline.
Hjælp til virksomhederne ved rekruttering af arbejdskraft.
Tilbud om mentornetværk og mentorkurser for virksomheder. Mentortilbuddene arbejder for at udsatte
medarbejdere fastholdes og for at aktivere udsatte ledige i virksomhederne.
42
Jobcenter Favrskov foretager løbende spørgeskemaundersøgelse på udvalgte emner inden for arbejdsmarkedsområdet, hvor virksomheder vurderer jobcentrets virksomhedsrettede services. Undersøgelserne bidrager med viden om, hvad virksomhederne efterspørger og hjælper dermed jobcentret med at blive endnu
bedre til at vejlede virksomhederne.
Flygtninge/integration
Mens der i 2010 blot blev visiteret 34 flygtninge inkl. familiesammenførte flygtninge til Favrskov Kommune,
blev der i 2014 visiteret 192 flygtninge, inkl. familiesammenførte flygtninge (tallet er opgjort pr. 30. november
2014 og er inkl. det forventede antal flygtninge i december). Dette svarer til mere end en femdobling af antallet af visiterede flygtninge årligt siden 2010.
Favrskov Kommune har iværksat en række initiativer med henblik på at optimere integrationsindsatsen. Disse initiativer er særligt rettet mod at intensivere det tværgående samarbejde mellem de tre forvaltninger Job
og Økonomi, Social og Sundhed samt Børn og Skole.
43
Kultur- og fritidsudvalget
Kultur- og fritidsudvalget
Fritidsfaciliteter
Folkeoplysning
Det kulturelle område
Oprindelig
Budget 2014
Korrigeret
Budget 2014
47.935
17.584
6.938
23.413
49.715
16.612
7.383
25.720
Regnskab
2014
45.181
16.192
7.183
21.807
Afvigelse i
forhold til
korrigeret
budget
4.534
420
200
3.913
Fritidsfaciliteter
Mountainbikespor
I oktober 2014 blev anden etape af Favrskov Kommunes mountainbikespor i Hammel Mølleskov indviet. I
november indviede kommunen endnu et mountainbikespor. Denne gang i Hinnerupskoven. Begge spor er
anlagt og bliver vedligeholdt af de lokale cykelklubber – Hammel Cykle Klub og Team Søften - og ligger i
skov lejet af Wefri A/S.
Parkouranlæg
Favrskov Kommune indviede i december 2014 kommunens første parkouranlæg på en tidligere streetbasketbane ved Rønbæk Idrætscenter. En arbejdsgruppe med parkourudøvere, foreningsaktive og Rønbækskolen var med til at udvikle anlægget.
Friluftsstrategi
15. juni 2014 blev der afholdt en velbesøgt friluftsdag i området omkring Bidstrup Gods. Friluftsdagen er et af
initiativerne under friluftsstrategien for Favrskov Kommune.
Haller og svømmehaller
Byrådet har besluttet at opføre tre nye haller i Favrskov Kommune i henholdsvis Hammel, Hadsten og Søften. I december 2014 er den nye hal ved Hammel Idrætscenter taget i brug. I 2014 har byrådet godkendt
projektforslaget til hallen i Søften, som forventes at være færdig primo 2016. Processen med anlæg af hallen
i Hadsten igangsættes i 2015.
I 2013 vedtog byrådet en harmonisering af svømmehallerne, som har til formål at skabe mere ens vilkår for
svømmehallerne og for svømmehallernes brugere. Den nye tilskudsmodel trådte i kraft 1. juli 2014, og implementeringen af modellen er igangsat. Den nye model medfører ændringer i skolernes, institutionernes og
foreningernes fordeling af timer i svømmehallerne.
Fritidspas i Favrskov
Fritidspas er en støtteordning for sårbare børn og unge, der har eksisteret siden 1. juni 2014. Fritidspasset
giver mulighed for økonomisk tilskud til børn og unges fritidsaktiviteter, og består af økonomisk støtte til et
kontingent på op til 1.000 kroner pr. barn pr. år. Der er i 2014 behandlet 35 ansøgninger.
Udvidelse af servicefaciliteterne i HØST-Hallen
I starten af 2015 udvider HØST-Hallen servicefaciliteterne med to omklædningsrum, toiletter, rengøringsrum
og redskabsrum.
44
Folkeoplysning
Folkeoplysningspolitik
Byrådet godkendte i 2014 Favrskov Kommunes folkeoplysningspolitik og nedsatte folkeoplysningsudvalget.
Formålet med folkeoplysningspolitikken er at sikre rammerne for, at de folkeoplysende foreninger i Favrskov
Kommune kan udbyde et varieret og mangfoldigt fritidstilbud til borgerne.
Det kulturelle område
Favrskov Bibliotekerne
Det første år med Åbne biblioteker har vist, at ordningen er en succes. 45 % af lånerne har bedt om adgang
til de Åbne biblioteker, der er et supplement til den betjente åbningstid. Tallene for de fysiske udlån viste en
stigning på 1 % i forhold til 2013. Den generelle tendens på landsplan er fald i det fysiske udlån. Stigningen i
Favrskov Kommune skyldes sandsynligvis den fleksibilitet og større tilgængelighed, som følger med de Åbne
biblioteker. Antallet af digitale lån steg i 2014. Bl.a. er udlånet af netlydbøger steget med 40 %. En række
kampagner har markedsført bibliotekernes øgede digitale muligheder.
Favrskov Musikskole
Favrskov Musikskole tilbyder undervisning til kommunens børn og unge i alderen 0-25 år. Musikskolen har i
sæsonen 2014-2015 ca. 680 elever og 22 lærere. Musikskolens basistilbud omfatter undervisning inden for
følgende områder: Blokfløjte, tværfløjte, klaver, keyboard, klarinet, saxofon, sang, trompet, violin, guitar,
elguitar, elbas, trommer, marimba, sammenspil, småbørnsrytmik samt instrumentforskole.
I 2014 har musikskolen indledt en række pilotprojekter. Det er første skridt i det forpligtende samarbejde
mellem musikskoler og folkeskoler, der er en af konsekvenserne af folkeskolereformen. Musikskolen lavede i
foråret 2014 en turné på seks skoler, hvor musikskolens elever spillede koncerter for ca. 550 folkeskoleelever.
Musikskolen har desuden samarbejdet med en række lokale og regionale institutioner om forskellige aktiviteter. Bl.a. et talentprojekt om klassisk musik sammen med Kulturskolerne i Syd- og Norddjurs Kommuner
samt sommerskoleaktiviteter og koncertaktiviteter i samarbejde med kulturhusene. Derudover har musikskolen afholdt en række koncerter og arrangementer i eget regi.
Kunstudvalget
Kunstudvalget har været initiativtager eller bidragsyder til flere arrangementer i 2014. For fjerde gang afholdt
kunstnerne i Favrskov Åbne Værksteder. Kunst på Godset blev afholdt for tredje gang. Arrangementet har
haft 20-25 lokale kunstnere samt 650-800 besøgende pr. gang. Arrangementet ”Inspektør for en dag”, hvor
skoleelever får et specielt tilrettelagt undervisningstilbud på Kunstmuseet AROS, blev afholdt for 11 udskolingsklasser fra Favrskov. Landsbyerne Røgen, Vejerslev og Farre deltager i Projektet Kunsten ud i Landsbyen 3.0, som afsluttes i 2015.
Kulturhuse
Kulturhusene har i 2014 arbejdet på at udvikle samarbejdet med andre kulturinstitutioner og aktører i Favrskov Kommune i forskellige projekter samt at skabe udendørs faciliteter til kommunens borgere. InSide indgår i samarbejde med Sundhedscentret i et projekt med titlen Fællesskabsagenter. Hensigten er at skabe
større sammenhæng mellem kultur og sundhed. Initiativet vil i høj grad være baseret på inddragelsen af
frivillige.
45
I Sløjfen har der i 2014 været fokus på husets 20 frivillige, som har deltaget i en undersøgelse om, hvad der
motiverer dem som frivillige hjælpere i et kulturhus.
Kulturhusene og bibliotekerne har gennemført en lang række arrangementer, som har omfattet udstillinger,
foredrag, værksteder og koncerter m.m. for både børn, unge og ældre. Mange af disse arrangementer er
gennemført i samarbejde med lokale foreninger.
Kulturring Østjylland
Kulturring Østjylland er et samarbejde mellem Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Skanderborg, Odder og
Samsø kommuner, der har indgået en regional kulturaftale med Kulturministeriet. I 2014 afsluttedes projektet
Kulturmur.dk, hvor borgere fra kulturingens seks kommuner har indsendt fotografier af deres yndlingssteder
til én interaktiv collage. I Favrskov var der fernisering på projektet i Hinnerup Bibliotek og Kulturhus.
Aarhus 2017
Favrskov Kommune indgår i kulturhovedstadsprojektet i lighed med de øvrige kommuner i Region Midtjylland. Aktiviteterne har i 2014 primært været centreret om to projekter.
”Gentænk Landsbyen” fokuserer på en bottom-up tilgang til lokal udvikling. Projektet har i 2014 afprøvet
forskellige modeller for netværksdannelse mellem landsbyer og kommuner. Det overordnede formål med
projektet er at vise, at det er lige så godt at bo på landet som i byen, bare på en anden måde. Repræsentanter fra i alt 12 landsbyer i Favrskov Kommune har deltaget i to arrangementer under temaet ”12-til-middag”.
Der er desuden afholdt et Landsbytræf. Projektet har fået et europæisk ”ben” ved deltagelse i projektet ”Vital
Villages – Made by Culture”.
”Kulturringen” har kulturcyklisme i centrum. Projektet har i 2014 arbejdet med at fastlægge en rute, som går
forbi naturskønne og kulturhistoriske seværdigheder i Aarhus og de seks ”kulturringkommuner” uden om
Aarhus. Når ruten er endelig fastlagt, sættes der fokus på muligheden for tættere samarbejde mellem Gentænk Landsbyen og de landsbyer, der ligger på cykelruten.
Kommunen har desuden deltaget i projektet Urban Lab, der sætter fremtidens byrum og byliv i fokus samt
deltaget i Street Culture Klyngen, der stiller skarpt på streetmiljøet.
Billedskoler
Favrskov Kommune har foreningsdrevne billedskoler i Hammel, Hadsten, Hinnerup og Ulstrup. Billedskolerne har i 2014 haft ca. 170 elever. 2014 har været et overgangsår, hvor de enkelte billedskoler har skullet
vænne sig til de ændrede vilkår i forlængelse af folkeskolereformen. Samlet set er det lykkedes for billedskolerne at fastholde deres elevtal.
Landsbyrådet
Landsbyrådet har i 2014 ændret den formelle organisation, således at forretningsudvalget nu er et § 17 stk.
4 udvalg. Der er i 2014 udmøntet cirka 1 mio. kr. til projekter fordelt på 12 landsbyer og 19 forsamlingshuse
samt ét tværgående projekt: Sundhedsambassadører i landsbyerne.
Lokale Aktions Grupper (LAG)
EU-Landdistriktsprogrammet gik i 2014 ind i en ny programperiode, hvilket medførte, at Randers og Favrskov kommuner fremadrettet har en fælles LAG. Den nye LAG-bestyrelse blev nedsat 23. september 2014.
LAG vil i starten af 2015 være klar til at støtte og udvikle tiltag, der forbedrer mulighederne for erhvervsliv og
attraktive levevilkår i landdistrikterne.
46
Beredskabskommissionen
Beredskabskommissionen
Beredskab
Oprindelig
Budget 2014
Korrigeret
Budget 2014
8.115
8.115
7.813
7.813
Regnskab
2014
7.670
7.670
Afvigelse i
forhold til
korrigeret
budget
143
143
Beredskab
I 2014 startede Favrskov Kommunes nuværende aftaler med Falck A/S og Viborg Brandvæsen om brandslukningsområder i kommunen. Byrådet besluttede i 2013, at den nuværende kommunale brandstation i
Hadsten skulle bevares. De afsatte anlægsmidler til etablering og renovering af brandstationen afventer Vejdirektoratets svar på overtagelse af den tidligere materielgård i Hadsten. Desuden er det besluttet, at fortsætte samarbejdet med Falck med udgangspunkt i stationerne i Hammel og Hinnerup. Endvidere blev der
indgået aftaler fra 1. januar 2014 med Randers Brandvæsen og Falck A/S om det nordvestlige slukningsområde omfattende bl.a. Ulstrup og Laurbjerg, som fremover dækkes af stationen i Langå. Den vestlige del af
kommunen omkring Hvorslev skulle dækkes af Viborg Brandvæsen fra stationen i Bjerringbro, og endelig
skulle den sydvestlige del af kommunen dækkes af Silkeborg Brand og Redning fra stationen i Fårvang.
Ændringerne gav ikke anledning til problemer i 2014.
Byrådet besluttede i forbindelse med godkendelsen af budget 2014 at give mulighed for, at der på de tre
største stationer fra 2014 kan udføres såkaldt kæderedning, der er et supplement til den traditionelle metode
for ”frigørelse af fastklemte” ved trafikuheld. Kæderne er indkøbt og mandskab er uddannet til at udføre kæderedningsopgaver.
I 2013 blev arbejdet med en ny national struktur indenfor beredskabet igangsat. Der var tale om et omfattende statusarbejde med de samarbejder, der var mulige for Favrskov Kommune. Primo 2015 blev det besluttet,
at Favrskov Kommune skal samarbejde med kommunerne Randers, Nord- og Syddjurs på beredskabsområdet. Arbejdet fik ikke økonomiske konsekvenser i 2014, men fremadrettet forventes der at kunne opnås
betydelige effektiviseringsgevinster som følge af sammenlægningen. Sammenlægningen skal iværksættes
fra 1. januar 2016.
47
Hoved- og nøgletal
Oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal i 1.000
kr.
Regnskabsopgørelsen (udgiftsbaseret)
Resultat af ordinær driftsvirksomhed
Resultat af det skattefinansierede område
Regnskab
2014
Regnskab
2013
Regnskab
2012
-193.548
-16.533
-168.244
-78.796
-125.877
-11.864
2.736.609
404.405
137.078
2.758.256
337.019
128.815
2.789.346
125.580
130.139
-2.262.619
-237.311
-404.816
-92.385
-280.961
-2.214.128
-248.155
-407.412
-98.118
-256.277
-2.142.998
-272.344
-370.510
-104.160
-155.053
254.221
216.933
189.416
2.906
2.732
2.762
Langfristet gæld pr. indbygger
skattefinansieret område (kr.)
-8.583
-8.639
-7.864
Langfristet gæld pr. indbygger
ældreboliger (kr.)
-1.959
-2.081
-2.211
151.186
25,70
24,32
147.486
25,70
24,32
136.970
25,70
24,32
47.165
47.157
47.115
Balance, aktiver
Anlægsaktiver i alt*)
Omsætningsaktiver i alt (excl. likvide beholdninger)
Likvide beholdninger
Balance, passiver
Egenkapital
Hensatte forpligtigelser
Langfristet gæld skattefinansieret område
Langfristet gæld ældreboliger
Kortfristet gæld
Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen)
Likvide aktiver pr. indbygger (kr.)
Skatteudskrivning (Kilde IM´s nøgletal)
Udskrivningsgrundlag pr. indbygger (kr.)
Udskrivningsprocent kommuneskat
Grundskyldspromille
Indbyggertal
48
Driftsregnskab
Noter
1
2
3
4
5
Regnskabsopgørelse i mio. kr.
(Udgiftsbaseret resultatopgørelse)
A. Det skattefinansierede område
Indtægter
Skatter
Indtægter i alt
Driftsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed)
Byudvikling, miljø og trafik
Undervisning og kultur
Sundhedsområdet
Sociale opgaver og beskæftigelse
Fællesudgifter og administration
Driftsudgifter i alt
Renter m.v.
RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED
Anlægsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed)
Byudvikling, miljø og trafik
Undervisning og kultur
Sundhedsområdet
Sociale opgaver og beskæftigelse
Fællesudgifter og administration
Anlægsudgifter i alt
Jordforsyning
Salg af jord
Køb af jord inkl. byggemodning
Jordforsyning i alt
Ekstraordinære poster
RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE
Opr. budget 2014
Korrigeret
budget
Regnskab
2014
Regnskab
2013
-1996,7
-590,3
-2.587,0
-1.995,1
-590,2
-2.585,3
-1.995,5
-590,4
-2.585,9
-1.927,7
-613,7
-2.541,4
100,6
580,9
209,9
1.290,4
269,1
2.450,9
12,2
104,1
595,3
207,1
1.263,2
283,4
2.453,1
10,7
104,4
578,7
208,0
1.246,9
247,2
2.384,1
7,2
119,1
549,8
196,7
1.245,3
252,0
2.362,9
10,3
-123,9
-121,5
-194,6
-168,2
69,6
49,2
0,0
12,8
2,1
133,7
66,2
64,1
0,7
27,4
10,4
168,6
46,9
50,4
1,4
22,1
5,7
126,5
27,0
20,9
1,0
22,1
1,2
72,2
-38,1
71,6
33,5
0,0
-94,3
73,9
-20,4
0,0
-6,2
56,8
50,6
0,0
-11,0
28,2
17,2
0,0
59,4
61,8
-16,5
-78,8
Negative tal betyder indtægter/overskud. Positive tal udgifter/underskud.
49
Balance
Noter
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Balance i 1.000 kr.
AKTIVER
Anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver
Grunde
Bygninger
Tekniske anlæg m.v.
Inventar
Anlæg under udførelse
I alt
Immaterielle anlægsaktiver
Finansielle anlægsaktiver
Aktier og andelsbeviser m.v.
Langfristede tilgodehavender
Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder
I alt
Anlægsaktiver i alt
Omsætningsaktiver
Varebeholdninger
Fysiske anlæg til salg
Tilgodehavender
Værdipapirer
Likvide beholdninger
I alt
AKTIVER I ALT
PASSIVER
Egenkapital
Modpost for takstfinansierede aktiver
Modpost for selvejende institutioners aktiver
Modpost for skattefinansierede aktiver
Reserve for opskrivninger
Modpost for donationer
Balancekonto
I alt
Gældsforpligtelser
Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v.
Kortfristede gældsforpligtelser
I alt
PASSIVER I ALT
Ultimo 2014
Ultimo 2013
169.534
821.860
23.453
11.971
13.800
1.040.618
167.710
859.076
24.345
8.989
3.883
1.064.003
0
0
1.660.807
44.629
-9.445
1.695.991
2.736.609
1.661.738
44.388
-11.873
1.694.253
2.758.256
3.906
298.646
88.664
13.189
137.078
541.483
3.278.092
1.027
254.775
67.219
13.998
128.815
465.834
3.224.090
0
-868
-1.277.272
-65.031
0
-919.448
-2.262.619
-237.311
0
-913
-1.252.577
-66.315
0
-894.323
-2.214.128
-248.155
-5.953
-275.008
-497.201
-778.162
-3.278.092
-4.944
-251.333
-505.530
-761.807
-3.224.090
Gældsposter angives med minus
Primo korrektioner er specificeret under de enkelte noter
18
Kautions- og garantiforpligtelser udgør 1.134,6 mio. kr.*
Eventualforpligtelserne udgør 6,1 mio. kr.*
Swapaftaler
*Der henvises til Bilag til årsberetning
50
Note 1 – Indtægter
Skatter, tilskud og udligning i mio. kr.
Indkomstskat
Selskabsskat
Grundskyld
Dækningsafgift offentlige ejendomme
Anden skat
Samlede skatter i alt
Statstilskud
Kommunal udligning
Efterregulering tidligere år
Udligning af selskabsskat
Udligning vedr. udlændinge
Kommunale bidrag til regionerne
Særlige tilskud
Tilskud og udligning i alt
Skatter, tilskud og udligning i alt
Opr. budget
Korr. budget
Regnskab
-1.833,6
-17,5
-143,8
-1,4
-0,4
-1.996,7
-1.834,2
-17,5
-141,6
-1,4
-0,4
-1.995,1
-1.834,1
-17,5
-141,9
-1,4
-0,6
-1.995,5
-151,6
-354,6
15,6
-11,7
21,8
5,9
-115,7
-590,3
-151,6
-354,6
12,7
-11,7
21,8
5,9
-112,7
-590,2
-154,6
-354,6
15,5
-11,7
21,8
5,9
-112,7
-590,4
0,0
-2.587,0
0,0
-2.585,3
0,1
-2.585,8
Særligt vedrørende udstykningsområderne
Der er i 2014 foretaget tilbagebetaling af købsmoms på 0,7 mio. kr., beløbet er overført til Skatmoms.
Note 2 – Renter m.v. på det skattefinansierede område
Specifikation af renter i 1.000 kr.
Opr. budget
Renteindtægter
-1.826
Renteudgifter
9.624
Kurstab/-gevinst
0
Renter vedr. jordforsyning
1.082
Renter vedr. ældreboliger
3.287
Nettorente
12.167
Korr. Budget
-1.826
9.085
0
794
2.628
10.681
Regnskab
-5.428
9.623
-387
727
2.626
7.161
Negative tal betyder indtægter
51
Note 3 – Anlæg
Specifikation af anlæg i mio. kr.
Skattefinansierede anlæg
Ældreboliger
Anlægsudgifter excl. jordforsyning i alt
Jordforsyning i alt
Drift vedr. jordforsyning
Jordforsyning excl. drift i alt
Anlæg i alt
Opr. budget
133,7
0,0
133,7
Korr. budget
180,7
12,1
168,6
Regnskab
137,4
10,9
126,5
33,5
0,2
33,3
-20,4
0,2
-20,6
50,6
-0,6
51,2
166,7
147,4
177,70
Der blev overført uforbrugte rådighedsbeløb fra 2013 til 2014 på i alt netto -0,247 mio. kr. Fra 2014 til 2015
forventes overført netto 15,2 mio. kr.
Note 4 – Jordforsyning
Der var oprindelig budgetteret med en indtægt vedr. salg af jord på 38,1 mio. kr. I det korrigerede budget
forventedes en indtægt på 94,3 mio. kr. Det faktiske resultat blev en nettoindtægt på 6,2 mio. kr.
Nettoresultatet vedr. jordforsyningen er en nettoudgift på 50,6 mio. kr. mod oprindelig budgetteret nettoudgift
på 33,5 mio. kr./korrigeret budget nettoindtægt på 20,4 mio. kr.
Der blev fra 2013 overført netto -36,8 mio. kr. til igangværende udstykninger.
Der har i 2014 været afholdt låneberettigede udgifter til arealerhvervelser. Låneoptagelsen vedr. køb af jord
er godkendt af byrådet i marts 2015.
Note 5 – Resultat
Årets resultat giver et overskud på 16,5 mio. kr. Der var oprindeligt budgetteret med et underskud på 59,4
mio. kr., mens der i det korrigerede budget forventedes et underskud på 61,8 mio. kr.
52
Note 6 – Materielle anlægsaktiver
Anlægsoversigt i 1.000 kr.
Grunde
Bygninger
Tekniske
anlæg m.v.
Inventar
m.v.
Materielle
anlægsaktiver
under
udførelse
I alt
Kostpris 1. januar 2014
Primo reguleringer kostpris
Kostpris 1. januar 2014 efter primo reguleringer
167.710
0
167.710
1.275.620
0
1.275.620
45.303
0
45.303
51.182
0
51.182
3.883
0
3.883
1.543.698
0
1.543.698
Årets tilgang
Årets afgang
Overført året
Kostpris 31. december 2014
2.040
-216
0
169.534
18.894
-548
3.577
1.297.543
3.696
-403
0
48.596
5.327
0
0
56.509
13.494
0
-3.577
13.800
43.451
-1.167
0
1.585.982
Opskrivninger 1. januar 2014
Årets opskrivninger
Opskrivninger 31. december 2014
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Af- og nedskrivninger 1. januar 2014
Primo reguleringer af- og nedskrivninger
Af- og nedskrivninger 1. januar 2014 efter primo
reguleringer
0
0
0
-416.544
0
-416.544
-20.958
0
-20.958
-42.193
0
-42.193
0
0
0
-479.695
0
-479.695
Årets afskrivninger
Årets nedskrivninger
Årets af- og nedskrivninger afhændede aktiver
Af- og nedskrivninger 31. december 2014
0
0
0
0
-59.458
0
319
-475.683
-4.512
0
327
-25.143
-2.345
0
0
-44.538
0
0
0
0
-66.315
0
646
-545.364
169.534
821.860
23.453
11.971
13.800
1.040.618
Samlet ejendomsværdi 01.01.2014
-
1.757.112
-
-
-
1.757.112
Reserve ved evt. opskrivning til ejendomsværdi
0
0
-
-
-
0
Finansielt leasede aktiver udgør
0
0
1.611
204
0
1.815
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2014
Værdi af aktiver tilhørende selvejende institutioner
Afskrivning (over antal år)
325
543
0
0
0
868
Ingen
15 -50 år
5 -75 år
3 -10 år
Ingen
-
Systemafrundinger kan forekomme.
Jfr. regnskabspraksis anvendes de af Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte levetider.
De bygninger, hvor der er flere typer af aktiviteter, er værdierne som hovedregel fordelt på de respektive
aktiviteter.
Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder og aktiver under 100.000 kr. skal ikke optages i anlægskartoteket. Grunde og bygninger under 100.000 kr. er dermed heller ikke registreret i anlægskartoteket.
Note 7 – Immaterielle anlægsaktiver
Pr. 31.12.2014 er der ingen immaterielle anlægsaktiver registreret.
53
Note 8 – Finansielle anlægsaktiver
Aktier, ejerandele og
andelsbeviser
i 1.000 kr.
Indre værdi
pr.01.01.14
Primo korrektioner
Primo efter
korrektioner
Værdireg.
2014
Indre værdi
pr. 31.12.2014
Naturgasplanlægningsselskabet
38
0
38
0
38
Bedriftssundhedstjenesten
1
0
1
0
1
27.288
0
27.288
0
27.288
-11.297
0
-11.297
-1.043
-12.340
5.749
0
5.749
112
5.861
1.639.959
0
1.639.959
0
1.639.959
1.661.738
0
1.661.738
-2.179
1.660.807
HMN Naturgas I/S 1)
Feltengård I/S 2)
Århus Lufthavn A/S 3)
Favrskov Forsyning 4)
I alt
1) Årsregnskab 2013.
2) Årsrapport 2013
3) Årsrapport 2013.
Faldende passagertal og nedlagte/flyttede ruter har bragt Aarhus Lufthavn A/S i krise. Aarhus Lufthavn har
udarbejdet forretningsplan for fortsat drift. Forretningsplanen viser, at med en tilførsel af kapital fra ejerkommunerne, er det fortsat muligt at drive og udvikle Aarhus Lufthavn samt at Aarhus Lufthavn fra 2017 forventes at opnå rentabel drift.
Favrskov Byråd har i januar 2015 besluttet at yde sin andel af investeringsstøtte samt nødvendig driftsstøtte.
4) Årsrapport 2013
Note 9 – Langfristede tilgodehavender
Beregnede tab på tilgodehavender
Status
(nominel
værdi)
Forventet tab
Balanceværdi
(nedskrevet værdi)
0
0
0
7.456
484
6.972
32.024
3.428
28.596
9.061
0
9.061
48.541
3.912
44.629
i 1.000 kr.
Tilgodehavender hos grundejere
Udlån til beboerindskud
Andre langfristede udlån og
Tilgodehavender
Deponerede beløb for lån m.v.
I alt
Det forventede tab er beregnet ud fra tab i 2014.
Indskud i Landsbyggefonden skal ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets regler ikke værdiansættes i balancen. Indskuddet udgør 97,42 mio. kr. ultimo 2014.
54
Note 10 – Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder
i 1.000 kr.
Udlæg pr. 01.01.2014 før primo korrektioner:
Primo korrektion
-11.873
0
Udlæg pr. 01.01.2014 efter primo korrektioner:
-11.873
Årets resultat på affaldsområdet
Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder pr. 31.12.2014
2.428
-9.445
Som består af følgende:
Kapital bundet i selskabets grunde
Opretholdelse af rimelig kassebeholdning
Akkumuleret over-/underdækning pr. 31.12.2014
2.490
5.800
1.155
9.445
Denne post er udtryk for et mellemværende med forbrugerne. Pr. 31.12.2014 udviser saldoen en gæld til
forbrugerne.
Der henvises i øvrigt til årsrapporten for Favrskov Affald A/S for 2014.
Note 11 – Fysiske anlæg til salg
Grunde til salg er optaget til kostpris og opskrevet til forventet salgspris.
Der er i 2014 solgt grunde for 7,4 mio. kr., medens der er tilbageskødet grunde for 1,2 mio. kr. Nettogrundsalget udgør 6,2 mio. kr.
Beholdningen af anlæg til salg udgør ultimo 2014 298,6 mio. kr.
Note 12 – Tilgodehavender
Tilgodehavender
i 1.000 kr.
Primo før
korrektioner
Primo korrektioner
Primo efter
korrektioner
Udvikling
2014
Ultimo pr.
31.12.2014
Refusionstilgodehavender hos staten
39.420
0
39.420
-1.070
38.350
Tilgodehavender i
betalingskontrol
43.642
0
43.642
387
44.029
Andre tilgodehavender
2.188
0
2.188
-2.188
0
Mellemregning mellem år
-18.031
0
-18.031
24.316
6.285
67.219
0
67.219
21.445
88.664
I alt
Refusion sociale ydelser udviste et tilgodehavende vedrørende den foreløbige restafregning ultimo 2013 på
8,9 mio. kr. Ultimo 2014 udviser den foreløbige restafregning et tilgodehavende på 7,6 mio. kr., dvs. en forskydning i 2014 1,3 mio. kr. Herudover er der en mindre forskydning vedrørende den endelige købsmomsrefusion for 2014 på 0,2 mio. kr.
55
Tilgodehavender i betalingskontrol (debitorer) udviser netto en mindre forskydning sammenlignet med 2013.
Dette består af mindre forskydninger pr. kravstype på 1,2 mio. kr. og et mindre mellemværende i forhold til
2013 vedrørende mellemkommunale krav på 5,1 mio. kr. Modsat består forskydningen af et større tilgodehavende vedrørende diverse indbetalinger primo 2015, der vedrører 2014 på 4,3 mio. kr. Sidste år var denne
type poster en del af Mellemregning mellem år. En tættere opfølgning på ØIM´s ændring af regler vedr. periodeafgrænsning af 2013 betyder, at posterne nu er en del af Tilgodehavender i betalingskontrol.
Forskydningen under Andre tilgodehavender vedrører salg af grunde. Beløbet er indbetalt, og fremtidige
tilgodehavender vedrørende salg af grunde hører under Tilgodehavender i betalingskontrol.
Forskydningen under Mellemregning mellem år skyldes ligeledes opfølgning på ØIM´s ændrede regler vedrørende periodeafgrænsning. Det betyder, at der i år udelukkende er poster vedrørende forudbetalinger og
forud indbetalinger under Mellemregning mellem år. Af forskydningen på 24,3 mio. kr. vedrører de 3,5 mio.
kr. fremover Tilgodehavender i betalingskontrol og 24,5 mio. kr. en forskydning til Leverandører af varer og
tjenesteydelser under Kortfristede gældsforpligtelser vedrørende medfinansiering. Igen en justering til ØIM´s
ændrede regler i 2013. Herudover en diverse forskydning på 3,3 mio. kr.
Note 13 – Likvide beholdninger
Finansieringsoversigt
i 1.000 kr.
Likvide beholdninger primo
Tilgang af likvide aktiver:
+/- Årets resultat
+/- Lånoptagelse
+/- Øvrige finansforskydninger
Anvendelse af likvide aktiver:
Afdrag på lån
Kursregulering
Ændring af likvide aktiver
Opr. budget
Budget vs.
regnskab
128.815
-59.402
81.530
-4.024
16.533
18.000
-716
-75.935
63.530
-3.308
-26.404
0
-8.300
-26.447
893
8.263
43
-893
-16.563
Likvide beholdninger ultimo
Basis-/bufferkapital vedrørende arbejdsskadeområdet
Mellemværende med kirken, kommunen tilgode
Nettomellemværende med ældreboliger, herunder henlæggelser
I alt
Regnskab
137.078
i mio. kr.
22,1
-1,2
17,5
38,4
56
Note 14 - Egenkapital
i 1.000 kr.
Egenkapital 01.01.2014 før primo korrektioner:
Primo korrektion
-2.214.128
0
Egenkapital 01.01.2014 efter primo korrektioner:
-2.214.128
+/- udvikling i modposter til takstfinansierede aktiver
+/- udvikling i modposter til selvejende institutioners aktiver
+/- udvikling i modposter til skattefinansierede aktiver
+/- udvikling i modposter til reserve for opskrivning
+/- udvikling i modposter for donationer
+/- indskud i Landsbyggefonden, tilbageført
+/- udvikling på balancekontoen
Resultat iflg. Regnskabsopgørelsen
Direkte posteringer på egenkapitalen:
Afskrivning vedr. restancer
Tilbagebetalingspligtige sociale ydelser
Regulering vedr. finansiel leasing
Regulering vedr. pensionsforpligtelser
Regulering vedr. andre hensættelser
Regulering vedr. aktier og andelsbeviser m.v.
Regulering øvrige direkte posteringer
0
45
-24.695
1.283
0
0
-25.124
-16.533
989
-209
495
-10.596
-248
2.180
-1.202
-25.124
Egenkapital 31.12.2014:
-2.262.619
Note 15 – Hensatte forpligtelser
i 1.000 kr.
Primo før korrektioner
Primo korrektioner
Primo efter
korrektioner
Udvikling
2014
Ultimo pr.
31.12.2014
Tjenestemandspensioner
-185.720
0
-185.720
10.596
-175.124
Åremålsansættelser og
fratrædelsesgodtgørelser
-1.235
0
-1.235
48
-1.187
Arbejdsskadeforsikring
-36.000
0
-36.000
0
-36.000
0
0
0
0
0
-25.200
0
-25.200
200
-25.000
-248.155
0
-248.155
10.844
-237.311
Patientforsikring
Andre forpligtelser
I alt
Udviklingen på 10,6 mio. kr. vedr. tjenestemandspensioner består af 1) betalt forsikringspræmie, udbetalt
pension og beløb modtaget fra forsikringen, 2) en beregnet optjening af tjenestemandspensionen for 2014
og 3) jfr. skrivelse fra KL af 13. juni 2013, skal kommunerne fra og med 2014 medfinansiere tjenestemandspensioner for tjenestemænd med ret til statslig tjenestemandspension udover niveauet svarende til henholdsvis trin 44 og 37. Dette medfører en mindre regulering. Forpligtelsen opgøres i henhold til regnskabspraksis.
Favrskov Kommune har valgt at være selvforsikret vedr. arbejdsskader og patientskader. Forpligtelsen vedr.
disse selvforsikrede ordninger er opgjort i henhold til den fastlagte regnskabspraksis. På patientskadeområdet har der kun været småskader tidligere end 2014. Der er derfor ikke hensat til patientforsikring.
57
Note 16 – Kortfristede gældsforpligtelser
Kortfristede gældsforpligtelser
i 1.000 kr.
Primo før
korrektioner
Primo korrektioner
Primo efter
korrektioner
Udvikling
2014
Ultimo pr.
31.12.2014
Kassekreditter og
byggelån
-20.987
0
-20.987
-56
-21.043
Kortfristet gæld til
staten
-8.399
0
-8.399
-104
-8.503
1.509
0
1.509
-351
1.158
-135.151
0
-135.151
-30.401
-165.552
Feriepenge - personale uden ret til løn
under ferie
-14.198
0
-14.198
-616
-14.814
Øvrige kortfristede
gældsforpligtelser
-74.107
0
-74.107
7.853
-66.254
-251.333
0
-251.333
-23.675
-275.008
Kirkelige skatter og
afgifter
Leverandører af varer og tjenesteydelser
I alt
Forskydningen under Leverandører af varer og tjenesteydelser vedrører bl.a. opfølgning på ØIM´s ændrede
regler vedrørende periodeafgrænsning. Der er en forskydning mellem Leverandører af varer og tjenesteydelser og Mellemregning mellem år under Tilgodehavender på 27,2 mio. kr. vedrørende aktivitetsbestemt
medfinansiering, som fremover er en del af kortfristede gældsforpligtelser. Sammenlignet med 2013 er der et
lidt højere niveau af ventende betalinger på netto 3,2 mio. kr.
Forskydningen under Øvrige kortfristede gældsforpligtelser består af et lavere mellemværende med Favrskov Affald A/S på 2,4 mio. kr. og diverse skyldig beløb på 7,8 mio. kr., der er betalt i 2014 og ikke erstattet
af nye skyldige beløb. Herudover en forud indbetaling på 1,1 mio. kr., som fremover klassificeres under Mellemregning mellem år under Tilgodehavender. Herudover en diverse forskydning på 1,4 mio. kr.
Note 17 - Langfristede gældsforpligtelser
i 1.000 kr.
Primo før
korrektioner
Primo
korrektioner
Primo efter
korrektioner
Udvikling
2014
Ultimo pr.
31.12.2014
-98.118
0
-98.118
5.733
-92.385
-3.577
0
-3.577
-495
-4.072
Øvrig gæld
-403.835
0
-403.835
3.091
-400.744
I alt
-505.530
0
-505.530
8.329
-497.201
Ældreboliger
Finansielt leasede
aktiver
Udviklingen i 2014 på i alt 8,3 mio. kr. for langfristede gældsforpligtelser består bl.a. af ordinære afdrag på
28,1 mio. kr., nye lån og konverteringer på netto 18,0 mio. kr., netto en tilgang vedr. leasingaftaler på 2,2
mio. kr. og en indeksregulering på 0,4 mio. kr.
58
Nye lån vedr. låneramme
Favrskov Kommune har i 2014 optaget nye lån jfr. låneramme:
Nye lån
Lånenr.:
201441961
(1)
Val.
DKK
Hovedstol (DKK)
15.000.000
201441994
(1)
DKK
3.000.000
Udløb
April 2039
Marts 2024
De nye lån (1) er låneramme 2013 godkendt af byrådet i marts 2014 i DKK med fast basisrente.
Lån optaget i fremmed valuta
Favrskov Kommune har pr. 31.12.2014 ikke lån optaget i fremmed valuta.
Note 18 – Swapaftaler
Favrskov Kommune har pr. 31.12.2014 syv swap-aftaler.
Alle syv lån er optaget som variabelt forrentede lån hos KommuneKredit. Efterfølgende er der indgået swapaftale med fast rente i hele lånenes løbetid med hhv. Nordea og KommuneKredit.
Specifikation af swap-aftaler fremgår af nedenstående tabel.
Kontrakt nr. Swapmodpart
OprindeNom. restgæld
lig hopr.
vedstol
31.12.2014
93875/107744
142878/165153
146313/169157
S2011Z73385
S2011Z81054
S2012Z83962
S2013Z92410
I alt
Nordea
Nordea
Nordea
KommuneKredit
KommuneKredit
KommuneKredit
KommuneKredit
16.506.000
36.970.446
15.419.000
49.924.000
48.088.932
22.700.000
52.764.000
242.372.378
9.829.104
17.734.088
10.451.423
43.751.520
41.653.782
20.720.337
49.865.029
194.005.283
Markedsværdi pr.
31.12.2014
12.640.649
20.459.958
13.284.889
54.937.174
45.270.218
23.344.579
54.321.803
224.259.270
Udløb
Valuta
Rentesats
November 2026
December 2021
Marts 2028
Marts 2036
September 2028
Marts 2037
Marts 2038
DKK
DKK
DKK
DKK
DKK
DKK
DKK
5,30%
4,55%
4,62%
3,77%
2,22%
2,48%
2,14%
Forskellen mellem den nom. restgæld og markedsværdi pr. 31.12.2014 på kr. 30.253.987, er udtryk for det
kompensationsbeløb udover restgælden, der skal betales, hvis swapaftalerne indfries førtidig. Dvs. netto er
kompensationsbeløbet i Favrskov Kommunes disfavør.
59

Regnskab 2014 - Årsberetning

Transcription

Similar documents

Driverhuset” - Favrskov Kommune

Lykkebo 2015 plejecentre

Træning i Favrskov Kommune

Tilbud til borgere og pårørende.indd

Information til borgerne

Stenhøjvej 3, 8450 Hammel

Spil Op 2014-15 korr4.pub

1 Høringsbrev - Vandløbsrestaureringsprojekt i Lystskov Bækkene

Thomas & Sarah Heydenreich Elhøjvej 51 8471 Sabro