docDrenges trivsel i en feminiseret børnehave
download 
Report Transcription
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave
Drenges trivsel i en feminiseret børnehave Bachelor PS11A2 - gruppe 73 Udarbejdet d. 08.01.15 af: Mia Cecilia Jakobsen PS11211 Sussi Lem Christiansen PS11204 Vejleder: Uffe Vester Nielsen Anslag: 70.136 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Titel: Drenges trivsel i en feminiseret børnehave Engelsk titel: Boys’ well-being in a feminized kindergarten Uddannelsessted: University College Nordjylland, Pædagoguddannelsen Aalborg, Kulturpædagogisk profil Opgavetype: Bachelor Afleveringsdato: 08.01.15 Vejleder: Uffe Vester Nielsen Anslag i opgaven: 70.136 Udarbejdet af: Mia Cecilia Jakobsen PS11211 Sussi Lem Christiansen PS11204 Med vores underskrift bekræfter vi at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jfr. bek. nr. 714 af 27.06.2012 Side 2 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning (fælles) 1.1. Målgruppe (fælles) 2. Problemfelt (opdelt) s. 5 s. 7 s. 8 2.1. Hvad vil det sige at trives? (Sussi) s. 8 2.2. Køn og kønsforskelle (opdelt) s. 10 2.2.1. Naturvidenskabelig tilgang (Sussi) s. 11 2.2.2. Samfundsvidenskabelig tilgang (Mia) s. 12 2.2.2.1. Kategorisering (Mia) s. 14 Pædagogers rolle ift. køn og kønsforskelle (Sussi) s. 15 2.2.3. 2.3. Børnehavers kultur og rammesætning (opdelt) s. 17 2.3.1. Kvindelige pædagoger (Mia) s. 17 2.3.2. Pædagogisk praksis (Sussi) s. 19 2.3.2.1. Pædagoger ønsker rolige bevægelser og stille børn (Sussi) s. 20 2.4. Konsekvenser (Mia) s. 21 2.5. Opsamling (fælles) s. 23 3. Problemformulering (fælles) s. 23 4. Metode (opdelt) s. 24 5. Teori (opdelt) s. 27 5.1. Narrativ dokumentation (Mia) s. 27 5.2. Leavitts organisationsmodel (Sussi) s. 28 6. Analyse (opdelt) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 31 6.1. Del 1: Hvad skal der til for at de kvindelige pædagoger kan blive mere bevidste om den kontrast som er mellem deres praksis og drengenes adfærd? (opdelt) s. 31 6.1.1. s. 34 Opsamling (fælles) Side 3 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 6.2. Del 2: Hvordan kan de tilpasse den pædagogiske praksis til en også at tilgodese drengene og deres behov, for derved at øge deres trivsel? (opdelt) s. 35 6.2.1. s. 42 Opsamling (fælles) 7. Konklusion (fælles) s. 43 8. Litteraturliste s. 45 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Side 4 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 1. Indledning (fælles) I vores pædagogik-projekt skrev vi om emnet leg og læring. Her fik vi viden om, at læring overtager mere og mere tid, rum og plads i danske børnehaver. Dette for at sikre en høj kvalitet af vores dagtilbud, hvilket både økonomer og uddannelsesforskere finder utroligt vigtigt, set i lyset af både børnenes og Danmarks fremtid i den globaliserede konkurrencestat. Med denne viden i bagagen er vi blevet interesseret i at undersøge børns trivsel i børnehaver nærmere. I dagtilbudslovens formålsbeskrivelse bliver tre begreber bragt i spil; Trivsel, udvikling og læring. På trods af at trivsel er en af del af dagtilbudslovens formålsparagraffer viser undersøgelsen Kvalitet i dagtilbuddet - set med børneøjne, at ca. 20 % af børnene trives under middel i børnehaven. Dette synes at være et højt tal, især set i lyset af, at vi i Danmark ”[…] er et af de lande, der bruger flest midler på børne- og ungeområdet,”1 som Michael Rosholm2 udtaler. Undersøgelsen omfatter 140 danske børnehaver, hvor der er blevet lavet spørgeskemaer til både børn3, pædagoger4 og forældre. Går man nærmere ind og ser på forskellene mellem drengenes og pigernes svar dukker der markante forskelle op, hvilket ses i skemaet nedenfor. Trivsel Relation til voksne 513 478 Piger 501 499 Aktiviteter Kommuikationsværktøj 509 492 490 Drenge 510 460 470 480 490 500 510 520 Figur nr. 2: Faktoranalyse af faktorerne: Medier og kommunikationsværktøj, aktiviteter, relation til voksne og trivsel Nordahl (2012) : 51 1 Mehlsen (2013a) : 18 Professor i økonomi ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet 3 Bilag 1 4 Bilag 2 2 Side 5 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Ud fra dette kan man se at drengene har en markant dårligere relation til de voksne og trivsel markant dårligere end pigerne. Dette er interessant da ”Arbejdet med at fremme børns positive trivsel i institutionen synes […] at være pædagogens egen anliggende og ansvar.”5 At der er kønsforskelle bekræftes af pædagogernes besvarelser, hvor pigers sociale færdigheder vurderes klart højere end drengenes. Pigerne scorer i gennemsnit 29 point højere end drengene i denne faktorer.6 Den største forskel på drenge og piger i pædagogernes svar skal dog findes under faktoren kommunikation og sprog, hvor pigerne scorer hele 33 point mere end drengene.7 ”Om dette er udtryk for markante reelle forskelle i drenges og pigers sproglige 516 483 Piger færdigheder, eller om det er udtryk for, at Drenge pædagogerne har en præference for pigers kommunikation, er det svært at 460 480 500 520 sige ud fra disse data.”8 I både børnenes og pædagogernes svar ses der tydelige kønsforskelle, som viser at børnehavetilbuddet på flere områder ser ud til at være bedst tilpasset pigerne. Det betyder også at man kan forestille sig, at ”[…] piger har bedre udbytte af dagens børnehavetilbud end drengene har.”9 Ud fra ovenstående undrer vi os over, hvad der ligger til grund for dette. I denne opgave vil vi derfor arbejde med denne problemstilling, med særligt fokus på at undersøge trivselsbegrebet og hvordan man kan skabe trivsel i børnehaven for drenge-børnene. 5 Koch (2012a) : 3 Nordahl (2012) : 63 7 Ibid. : 77 8 Ibid. : 77 9 Ibid. : 100 6 Side 6 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 1.1. Målgruppe (fælles) Som vi netop har fået beskrevet, viser det sig i en nyere undersøgelse, at drenge trives dårligere end piger i børnehaver. Derfor vælger vi at afgrænse os til udelukkende at undersøge drenges trivsel - dette kan dog ikke gøres uden at sammenligne med pigernes trivsel. Derfor vil der forekomme eksempler hvor drenge og piger bliver holdt op imod hinanden, for at tydeliggøre de forskelle som medvirker til at drenge trives dårligere end piger i børnehaver. Vi er dog bevidste om, at det ikke er alle piger, som trives i børnehaver - på samme måde som, det heller ikke er alle drenge, der trives i mindre grad end pigerne i børnehaver. Vi vælger endvidere at afgrænse os til etnisk danske drenge, og dermed se bort fra drenge af anden etnisk baggrund, da årsager til hvorfor disse kan trives dårligere end etnisk danske drenge kan være påvirket af andre faktorer. F.eks. vurderes børn med minoritetsbaggrund ”[…] til at have langt dårligere sproglige færdigheder end dansksproglige børn.”10 På baggrund af ovenstående er vores målgruppe etnisk danske drenge i alderen 3-5 år i danske børnehaver. 10 Nordahl (2012) : 13 Side 7 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 2. Problemfelt (opdelt) Før vi undersøger vores problemstilling nærmere, er vi nødt til først, at se nærmere på hvilken betydning der ligger i begrebet trivsel. Efterfølgende vil vi se nærmere på vores målgruppe. Vi vil bl.a. undersøge hvad drenge er for nogen, hvad kan der forventes af dem ud fra deres køn og om vi, som pædagoger, selv med til at skabe køn. Derefter vil vi undersøge hvad der kan ligge til grund for, at drenge trives dårligere end piger i de danske børnehaver. Her vil vi tage udgangspunkt i børnehavers kultur og rammesætning. Til sidst vil vi komme ind på de konsekvenser det kan have for de drenge, som ikke trives optimalt i børnehaven. 2.1. Hvad vil det sige at trives? (Sussi) For at kunne arbejde med drenges trivsel er vi nødt til først at se nærmere på hvad begrebet trivsel indebærer. Hertil vil vi benytte en fænomenologisk tilgang, da det er et komplekst og flertydigt begreb, på trods af, at de fleste mennesker kender til og har erfaringer med begrebet. Børns trivsel er et politisk mål, som i pædagogisk sammenhæng, figurerer flere steder: ∙ Trivsel er nævnt i det første punkt i Dagtilbudslovens formålsbeskrivelse. Pædagogen opgavens er dermed, at tilrettelægge en pædagogik og skabe et miljø som fremmer ”[…] børns og unges trivsel, udvikling og læring […].”11 ∙ I bekendtgørelsen for pædagoguddannelsen optræder begrebet trivsel flere steder. ”Grundfagligheden giver de studerende kompetencer til professionelt at støtte og facilitere børn, unge og voksnes udvikling, læring, trivsel, medborgerskab og dannelse.”12 Derudover optræder begrebet trivsel i alle tre specialiseringsområders kompetencemål. 11 12 Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (2014) Bekendtgørelse om professionsbachelor som pædagog (2014) Side 8 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Men hvad vil det så sige at være i trivsel? Gyldendals Psykologisk-Pædagogisk ordbog definerer trivsel således: ”Tilfredshedsberedskabet hos en person; er ikke den konkret oplevede tilfredshed der refererer til tilfredsstillelsen af et enkelt motiv, en konkret forventning, men en generel følelsesmæssig holdning el. tilstand; anvendes ofte om børns alm. velbefindende i skolen, bl.a. i forbindelse med betydningen af et godt fysisk og psykisk miljø.”13 Her ses trivsel altså som en tilstand som ofte sammenlignes med almen velbefindende. Koch har ligeledes undersøgt hvad børn forstår ved trivsel. I den forbindelse blev de spurgt om hvad der gør dem glad i børnehaven. De blev udstyret med et kamera, hvor de skulle tage billeder af det som gjorde dem glad.14 Det viste sig at børnene især var optaget af deres legesteder. Bemærkelsesværdigt var det, at det var kendetegnene for børnenes billeder, at der ikke var voksne med på dem.15 I en videre analyse er Koch kommet frem til, at børnenes perspektiver på glæde må ses som om, at de beskriver trivsel som noget, ”[…] der sker mellem børn […].”16 Anette Boye Koch17 har undersøgt hvad pædagoger forstår ved trivsel, og for dem handler det ofte om, om børnene er glade. ”Et barn i trivsel … det, synes jeg, er et barn, som jeg kan se er glad, når det kommer om morgenen, har nogle legekammerater, som det er glad for at se og leger godt med.”18 Koch mener dog at trivsel handler om langt mere end glæde, da det er en individuelt hvornår man trives. ”Man kan ikke opstille 10 parametre, som er en tjekliste for et barns trivsel.”19 Ud fra ovenstående kan vi konkludere, at der findes flere fortolkninger af hvad trivsel er og hvornår man trives. Dermed er trivsel en subjektiv følelse. Vi er enige med Unni Lind20 som mener, at ”trivsel er en værdi, et ideal, en følelse, som er meget svær at definere, for der er så mange subjektive beskrivelser af, hvad trivsel er.”21 13 Gyldendals røde ordbøger : www Koch (2012b) : 109 15 Ibid. : 110 16 Ibid. : 111 17 Ph.d., lektor på pædagoguddannelsen Jydsk, VIA University College 18 Mehlsen (2013b) : 7-8 19 Ibid. : 8 14 Side 9 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 2.2. Køn og kønsforskelle (opdelt) Det er også vigtigt at gøre sig tanker om hvad køn indbefatter, når vi skal arbejde fagligt med det. Hvad gør drenge til drenge og piger til piger? ”Kønnet både omfatter og iscenesætter de indre og de ydre livsfunktioner: Helbred, udseende, adfærd, reaktioner, relationer, tanker, emotioner. Vores tilgang til livet. Kønnet skabes livet igennem af en dynamisk proces mellem gener, hormoner, organer, opdragelse, kultur og samfund.”22 Som citatet siger spiller flere faktorer ind, når køn skabes. Derfor mener vi, når køn og kønsforskelle skal forklares, at det ikke er nok, at tage udgangspunkt i én tilgang til køn. Derfor vil i det følgende afsnit skelne mellem en naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig tilgang. Vi mener, at følgende to tilgange til køn er med til at give en bred forståelse af køn og kønsforskelle. I den naturvidenskabelige tilgang hersker en opfattelse af, at køn er noget man er, og ikke noget man bliver. Dvs. at køn ud fra denne diskurs forklares som biologisk bestemt - altså som resultater af medfødte forskelligheder. I den samfundsvidenskabelige tilgang hersker en opfattelse af, at køn ikke er noget man er, men noget man bliver. Dvs. at køn ud fra denne diskurs påvirkes af sociale og kulturelle faktorer. Lad os se nærmere på de to tilgange. 20 Socialpædagog, cand.mag. i pædagogik og ansat som lektor ved Pædagoguddannelsen på professionshøjskolen UCC 21 Mehlsen (2013b) : 8 22 Zlotnik (2004) : 23 Side 10 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 2.2.1. Naturvidenskabelig tilgang (Sussi) Basalt set afgør et af vores 23 kromosompar vores genetiske køn. ”Man er hankøn hvis man har et X- og et Y-kromosom, og man er hunkøn hvis man har to X-kromosomer.”23 Derudover er kromosomerne bærere af vores arvemasse. ”Arvemassen består af DNA, som lagrer og oversætter genetisk information.”24 Når vi snakker om en biologisk tilgang til at forstå køn, falder det, for os, naturligt at se nærmere på hjernen og dennes betydning for kønsforskelle. Selvom der er skepsis og modstand på at der findes kønsforskelle i hjernen, slår Ann-Elisabeth Knudsen25 fast, at ”[…] det er helt faktuelt: Piger og kvinder bruger hele hjernen, som den er designet til. Vi har det man kalder ’et bredt neutralt netværk’, der arbejder og lærer effektivt og uforstyrret. Drenge og mænd bliver derimod allerede fra fosterstadiet forsinkede og nødt til at udvikle alternative strategier, fordi kønshormonet testosteron forstyrrer de input, der skal bearbejdes via venstre hjernehalvdel.”26 At drenges testosteron forstyrrer forbindelsen til den venstre hjernehalvdel, betyder at de bruger højre hjernehalvdel mere. Den højre hjernehalvdel rummer bl.a. færdigheder som rummelighed.27 Imellem de to hjernehalvdele er hjernebjælken. Denne skal sikre evnen til at koble de to hjernehalvdele.28 Det interessante er, at hjernebjælken er næsten dobbelt så tyk hos piger, som hos drenge.29 Dvs. ”[…] at piger har et neurologisk potentiale for bedre og hurtigere kobling mellem deres to hjernehalvdele.”30 Det betyder, at drenge har problemer med at koble fra højre til venstre hjernehalvdel. Dette har bl.a. betydning for drengenes sprogfærdigheder.31 Derfor er der en tendens til, at drenge, har sværere ved de sproglige kompetencer end pigerne. Dette kan forklare hvorfor 23 Sataøen (2004) : 30 Ibid. (2004) : 30 25 Lektor cand. mag. i dansk og psykologi. Har siden 1996 arbejdet med neuropsykologi og hjerneforskning 26 Knudsen (2009) : 15 27 Knudsen (2004) : 95 28 Ibid. : 77 29 Ibid.: 79 30 Ibid. : 80 31 Ibid. : 81 24 Side 11 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 vi ofte se drenge udfolde sig i lege med færre ord. De bruger mindre tid på at forklare hvordan legen skal forløbe. I stedet er legen fuld af handling og lydeffekter.32 Vi nævnte tidligere, at piger i undersøgelsen Kvalitet i dagtilbuddet – set med børneøjne scorer 33 point mere end drengene, når pædagogerne skal vurdere børnenes kommunikation og sprog. Forklaringen på dette kan skyldes denne forskel i hjernen. Derudover udvikles hjernen i forskellige hastigheder for de to køn, hvilket også betyder at de modnes med forskellig hastighed. 33 ”Vi har jo altid vidst, at piger bliver tidligere modne end drenge. Men spørgsmålet er hvorfor? Jeg mener, at det primært handler om, at deres hjerner udvikles i forskelligt tempo. Piger danner for eksempel tidligere end drenge forbindelse mellem pandelappen og det limbiske system. Det betyder, at de allerede fra 5-årsalderen udvikler evner som empati og indføling, mens det for drengene først sker noget senere,”34 udtaler Knudsen. Den langsommere modning for drenge, betyder også, at piger tidligere end drenge, er gode til at koncentrere og fordybe sig. Aktiviteter som at sidde og sortere og snakke om tingene, passer bedre til piger end til drenge.35 2.2.2. Samfundsvidenskabelig tilgang (Mia) ”Biologien styrer ikke vort liv, men den bestemmer, hvordan omgivelserne vil påvirke os.”36 Som ovenstående citat påpeger, så er det biologiske køn en videnskabelig del, som man ikke kan ændre på, mens det sociale køn er mere fleksibelt.”[…] køn i høj grad er en social og kulturel konstruktion som udvikles og vedligeholdes gennem normer, vante forestillinger og adfærd.”37 Til at uddybe dette vil vi inddrage Urie Bronfenbrenners38 økologiske systemteori. Han betragter barnets totale sociale omgivelser som 32 Knudsen (2009) : 66 Jørgensen (2009) : www 34 Ibid. 35 Knudsen (2009) : 78 36 Zlotnik (2004) : 172 37 Danmarks Evalueringsinstitut (2009) : 9 38 Russisk-amerikansk psykolog, professor i udviklingspsykologi ved Cornell University, USA. Han er kendt for tværkulturelle undersøgelser af børns og unges opdragelse og sociale udvikling 33 Side 12 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 ”udviklingskonteksten” og sammenligner disse omgivelser med et økologisk system39 - et system som er et forhold mellem flere elementer, hvor alle elementer påvirker hinanden. Hvis ét element forandres bare lidt, vil de andre elementer også blive berørt.40 Så ved at bruge hans teori, kan vi få en forståelse for hvordan de forskellige systemer påvirker det sociokulturelle køn. I mikro er barnets nære personer41; dvs. Makro forældre, søskende og pædagoger. Når pædagogen f.eks. siger: ”Kom, drenge, nu skal Ekso vi spille fodbold,” vil det få betydning for hvilke Meso forventninger drenge oplever at få stillet. Mikro Implicit er pædagogen her med til at definere drenge, da kun drengene inviteres med i Individ aktiviteten - og rigtige drenge spiller jo fodbold. Men hvad med de piger som kunne have lyst til at deltage, eller de drenge som ikke har lyst Figur 1: Bronfenbrenners økologiske systemsteori Kloep & Hendry (2003) : 42 til at deltage? De ”holdes uden for fællesskabet som pædagogen her skaber. Et utal af de former for mere eller mindre eksplicitte inddragelser og udelukkelser finder sted hver eneste dag […].”42 Ligeledes vil barnet blive påvirket af personerne i meso, som er mødet mellem personerne fra mikro.43 Her vil barnet f.eks. kunne påvirkes af modstridende holdninger mellem hjem og børnehave om hvordan drenge skal opføre sig. Hvor det f.eks. i børnehaven kan være OK, at drenge klæder sig ud i nederdele, kan det i hjemmet forekomme som uacceptabelt. I ekso møder de nære personer fra mikro andre personer i et samspil udenfor barnet.44 Det kan f.eks. være kollegaer fra forældrenes arbejde som her kan være med til at udvide deres forståelse af køn. Derudover spiller kulturen, lovene og normerne en væsentlig rolle ift. påvirkning af kønnet.45 I denne model sker denne påvirkning i makro. 39 Kloep & Hendry (2003) : 41 Ibid. : 41 41 Kloep & Hendry (2003) : 41 42 Danmarks Evalueringsinstitut (2009) : 10 43 Kloep & Hendry (2003) : 41 44 Ibid. 40 Side 13 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Barnet vil altså blive påvirket af hvad omgivelserne ser som værende rigtigt for sit biologiske køn. ”Når så mange piger foretrækker lyserøde prinsessekjoler og så mange drenge foretrækker sværd, er det ikke naturgivent.”46 Ud fra denne diskurs er der tale om et komplekst resultat af både kulturelle og sociale processer, hvor ”[…] samfund, medier, forældre, lærer og pædagoger tilsammen får skabt et bestemt handlerum for hvordan man er en ”rigtig” pige og en ”rigtig” dreng.”47 Hertil må man også være bevidst om, at ord som drenge og piger eller mænd og kvinder er kulturelt baserede ord.48 Dvs. at man fra kultur til kultur tillægger disse homogene og generelle kategorier bestemte værdier. Denne viden leder os videre til næste afsnit, som omhandler kategorisering af køn. 2.2.2.1. Kategorisering (Mia) Det er helt naturligt, at vi som mennesker inddeler verden i kategorier.49 En kategori udgør forskellige objekter, som har visse fælles træk. Så det at vi inddeler verden i kategorier udspringer af menneskers bestræbelser på, at gøre verden forståelig, men også for at kunne afgøre om to genstande er ens eller forskellige.50 Kategorier må ses som vilkårlige, da de er ”skabt af mennesker.”51 Men disse kategoriseringer kan også medføre visse konsekvenser; ”Mennesker forbliver nemlig for det meste ikke upåvirkede af, hvordan de klassificeres.”52 En person som tilskrives en bestemt kategori, f.eks. dreng, vil blive påvirket af de forventninger som denne kategori tilskriver. Problemet er, at disse forventninger kan komme til, at fastlåse henholdsvis drengene og pigerne i stereotyper om hvorvidt man er en rigtig dreng og en rigtig pige. Desuden har disse stereotyper også betydning for den måde hvorpå vi møder barnet.53 En tilgang til en 45 Ibid. : 42 Danmarks Evalueringsinstitut (2009) : 9 47 Danmarks Evalueringsinstitut (2009) : 9 48 Magnusson (2010) : 60 49 Ibid. : 63 50 Ibid. : 64 51 Ibid. : 64 52 Ibid. : 64 53 Schwartz (1997) : 28 46 Side 14 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 dreng kunne f.eks. være ”hold da op, hvor er du stærk”, mens der til pigen ofte tales med en mildere stemme og gives komplimenter for hvor fin og dygtig hun er. Disse måder at møde børnene på, reagerer de på. ”Børn er eksperter i at aflæse selv mikroskopiske reaktioner […], der på forskellige måder viser dem, hvad der rigtigt og forkert,”54 udtaler Dorte Marie Søndergaard.55 Det vil altså sige at vi har nogle forventninger til børnene, alt efter hvilket køn de har, og disse ”forventninger skaber virkelighed.”56 2.2.3. Pædagogers rolle ift. køn og kønsforskelle (Sussi) ”Hvor kønsforskningen opfatter køn som en dynamisk, social og kulturel størrelse, agerer pædagoger og lærer i praksis ofte ud fra en idé om køn som en statisk, biologisk betinget kategori.”57 Som vi nævnte før bliver børn dannet ud fra omgivelsernes forventning til det. Pædagogerne er ingen undtagelse når det gælder kategorisering af køn. Når pædagogen kategoriserer et barn som f.eks. dreng vil det også betyde, at pædagogen har nogle kønsrolleforventninger til barnet. Cecilie Nørgaard58 bekræfter også, at: ”[…] drenge og piger bliver mødt med vidt forskellige og kønsstereotype forventninger.”59 Dette bekræftes yderligere også Kajsa Wahlströms60 observationer fra praksis. ”Som pædagoger tildeler vi piger og drenge nogle roller i stedet for at bekræfte dem som individer.”61 54 Løntoft (2014) : 6 Professor i socialpsykologi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet 56 Løntoft (2014) : 7 57 Ibid. : 6 58 Uddannelses- og kønssociolog 59 Løntoft (2014) : 6 60 Begyndte 1995 arbejdet med at udvikle ligestillingspædagogikken i Sverige 61 Wahlström (2003) : 91 55 Side 15 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Vi har valgt at inddrage eksempler fra de mønstre Wahlström mener pædagoger bidrager til at give drenge og piger: Drenge Piger - Tager og får rollen som ledere - - Eksperimenterer og tester - Er konkurrence- og af gangen - præstationsorienterede og tænder på regler og grænser Får mere negativ opmærksomhed - Deres sprog handler om målbare ting, helst store, og indeholder Gives og tager rollen som stødpuder og hjælpefrøkener - - Leger parvis, har relationer med én Beskrives som hjælpsomme, dygtige, lydige og søde - Sproget bruges til at udtrykke følelser, relationer og oplevelser diverse lyde - Er aktive Figur 2: Drenge og pige kønsroller Wahlström (2003) : 89-90 Gideon Zlotnik62 beskriver hvordan forældre hele tiden påvirkes, både direkte og indirekte, af hvad der forventes af drengen; ”[…] hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, hvad der er ønskeligt og hvad der er skadeligt […]”63 Vi antager at pædagoger må påvirkes på samme måde – også både direkte og indirekte, hvilket også blev påvist i gennemgangen af Bronfenbrenners økologiske systemteori. En indirekte påvirkning er bl.a. pædagogens habitus. ”Habitus er resultatet af både en individuel og en social proces og lægger en kropslig og mental ramme om foregribelsen af verden. Habitus bærer rundt på forskellige kombinationer af kapitaler hentet fra opvækst og uddannelse og fra de værdier, positionen tilskrives af samfundet.”64 Vores habitus påvirkes bl.a. af samfundet. Så er vi igen tilbage til at forventningerne til drengen er i høj grad bestemt af samfundet og den herskende kultur. Zlotnik mener da også, at ethvert samfund har en mere eller mindre klar forestilling om den ideelle mand og 62 Speciallæge i børnepsykiatri Zlotnik (2004) : 163 64 Lauritsen (2010) : 139 63 Side 16 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 kvinde.65 Set i lyset af de ændringer som vi, her i vesten, har gennemgået i vores kønsrollemønstre, har det betydet store skridt i retningen mod en nærmest udligning i en lang række kønsforskelle.66 Det kan ikke undgås at påvirke hvordan pædagoger, både bevidst og ubevidst, har kønsrolleforventninger til børnene. 2.3. Børnehavers kultur og rammesætning (opdelt) Den herskende kultur påvirkes af både politik, økonomi, religion og andre kulturelle forhold, hvilket igen påvirker både kønsrolleforventninger og opdragelsesprincipper.67 Omvendt vil der også ske det, at de kvindelige pædagogers ubevidste adfærd og væremåde, vil påvirke samfundet.68 Dette giver mening, når vi tænker tilbage på Bronfenbrenners teori, der netop viser, at miljøerne er afhængige af og påvirker, hinanden. I Danmark har kvinder siden 1960’erne, hvor de kom på arbejdsmarkedet, langsomt fået mere magt på arbejdsmarkedet. Dette påvirker også den herskende kultur, da flere samfundsanliggender, som f.eks. børnehaven, derved bliver mere feminiserede. Hele 93,7 % af alle ansatte i børnehaver udgør kvinder. 69 2.3.1. Kvindelige pædagoger (Mia) Zlotnik er gennem hans mangeårige forskning inden for kønsforskelle i barndommen kommet frem til, at overvægten af kvinder i daginstitutioner præger den pædagogiske praksis. ”Det er derfor heller ikke underligt, at miljøet og pædagogikken på en hvilken som helst daginstitution er kvindedomineret. Holdningsmæssigt betyder det, at kvindelige normalitetsbegreber, værdinormer, og tolerancetærskler er i højsæde.”70 65 Zlotnik (2004) : 164 Ibid. : 164 67 Ibid. : 165 68 Nordahl (2005) : 25 69 BUPL (2013) : www 70 Zlotnik (2004) : 181 66 Side 17 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Bertill Nordahl71 mener på samme måde som Zlotnik, at overvægten af kvinder blandt pædagoger i daginstitutioner præger den pædagogiske praksis. Han mener dog ikke at der er for mange kvinder i børnenes liv. ”Nej, pointen er at der er for meget ’kvindelighed’ […].”72 Han pointerer at der ikke er noget galt med kvindelighed, men set i kontrast til mandeligheden er kvindeligheden overrepræsenteret i de danske daginstitutioner. Dette skaber en disharmoni, da børn har brug for begge tilgange til verden, for at blive så afbalanceret som muligt. ”Ligesom et barn har brug for en mor og en far og de forskellige tilgange til verdenen, som de repræsenterer, fordi de er bærer af henholdsvis moderligheden og kvindeligheden, faderligheden og mandigheden; så har et barn også brug for at disse forskellige tilgange til livet er repræsenteret blandt de pædagoger og lærer, som det har med at gøre.”73 B. Nordahl beskriver følgende værdier som kønnenes tilgang til verden: Figur 3: Kønnets værdier Nordahl (2000) : 93 71 Dansk forfatter, som er kendt for at skrive og tale om kønnets betydning i et menneskets liv. Han har de sidste 35 år været aktiv i kønsrolle- og ligestillingsdebatten i Danmark, Norge og Sverige, hvor han især har skrevet og talt om drengens og mandens situation 72 Nordahl (2000) : 91 73 Ibid. : 92 Side 18 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 2.3.2. Pædagogisk praksis (Sussi) ”Tendensen synes at være, at kvindelige pædagoger forventes at have en forkærlighed for og en ”iboende” lyst til at udøve en bestemt pædagogisk praksis […]”74 Tilbringer man længere tid i en børnehave vil man få øje på nogle mønstre; hvem der leger med hvem og hvem der har mest kontakt med pædagogerne. Man vil også få øje på, at pædagogerne bakker op om en bestemt adfærd - en adfærd som nogle har lettere ved at beherske end andre. Dette betyder også at nogen bliver anerkendt og andre bliver underkendt.75 Ovenstående har kultursociolog Charlotte Palludan76 undersøgt i sin ph.d.-afhandling Børnehaven gør en forskel; hvordan forskelle og uligheder etableres mellem børn i daginstitutioner. Derudover har hun også undersøgt hvad der skal til for at få opmærksomhed og opnå anerkendelse fra pædagogerne. Hun er i sit feltarbejde kommet frem til at man skal have en respektabel krop. Men hvad vil det sige at have en respektabel krop? ”Den respektable krop er en krop, som er beskæftiget i et roligt tempo med et afdæmpet lydniveau. Beskæftiget står i modsætning til at være sonderende, til at gå rundt uden tilsyneladende mål og indhold. En vigtig del ved af at være beskæftiget er at være verbalt udvekslende, at bruge sit sprog. Tavshed er ikke respektabelt,”77 siger Palludan. For at gå videre med ro, vil vi i den følgende tekst se nærmere på hvordan pædagoger regulerer børnehavebørns bevægelse. 74 Faber & Valente (2014) : 202 Lindskov (2005) : 23 76 Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Hendes undervisningsområder er kulturteori og sociologisk teori samt kulturanalyse, hverdagslivsstudier og feltarbejdets metoder 77 Lindskov (2005) : 24 75 Side 19 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 2.3.2.1. Pædagoger ønsker rolige bevægelser og stille børn (Sussi) Børnehavebørn er ofte i bevægelse.78 Bevægelse synes dog ofte at være en del af en leg, og da børnehavebørn leger meget, vil det som regel også indebære meget bevægelse.79 Specielt drenge synes ofte at være i bevægelse og mere støjende end piger.80 Alligevel vælger pædagoger, gennem pædagogstyrede aktiviteter, at prioritere stillesiddende aktiviteter. Den klassiske samling er et eksempel herpå. ”At være stillesiddende er med andre ord tilsyneladende en central dimension ved de vilkårlige deltagelsesformer, der konstrueres som de respektable.”81 Pædagoger prioriterer altså ofte stilesiddende aktiviteter, fordi denne måde at være sammen på anses som en respektabel adfærd. Palludan henviser endvidere til måden hvorpå stuerne i daginstitutionerne er indrettet; større borde med stole rundt omkring er ofte centralt placeret.82 Ved de centrale borde opholder både børnene og pædagogerne ofte sig, fordi ”bordet fremstår som et sted, hvor der altid er plads. Her er mulighed for individuel aktivitet, kollektiv aktivitet eller samvær med andre […]”83 Det mest interessant ved det centrale bord i denne sammenhæng, er dog at det er en slags base, hvor ”[…] børnehavebørn og pædagoger opholder sig og sidder stille.”84 Her hersker den respektable adfærd igen, hvilket tydeliggøres via den nonverbale kommunikation, som finder sted ved bordet. Denne viser, at det er et roligt sted, med små bevægelser. Det ”[…] ansporer børnehavebørn til at sidde stille og til at producere små og kontrollerede bevægelser.”85 78 Palludan (2008) : 112 Ibid. : 113 80 Jørgensen (2013) : 13 81 Palludan (2008) : 113 82 Ibid. : 113 83 Ibid. 84 Ibid. : 114 85 Ibid. 79 Side 20 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Med dette kan man sige, at pædagoger aktivt bidrager til opfordringen om at holde børnene i ro, da dette ses som en del af den respektable krop og dermed en respektabel adfærd. Det stemmer også overens med, at ”[…] kvindeligheden med alle dens skrevne og uskrevne, synlige og usynlige, koder og mønstre og forventninger og ambitioner, er blevet til det almindelige, gennemsnitlige, normale, og dermed standarden i landets institutioner […].”86 2.4. Konsekvenser (Mia) I Dagtilbudsloven hedder det sig, at: ”§ 1. Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.”87 Vi mener ikke at det er tilfældigt at netop trivsel figurer som det første ord i Dagtilbudslovens formålsbeskrivelse. Trivsel er et vigtigt element ift. den pædagogiske praksis. Som Lind udtaler: ”Trivsel er fundamentalt for, om man har lyst til at lære eller deltage i fællesskabet […]”88 Omvendt er fællesskabet også med til at skabe trivsel, i hvert fald i børnenes perspektiv på trivsel, hvilket vi skrev under Hvad vil det sige at trives? Der er altså en dynamik mellem disse begreber. ”Hvornår har nogen sidst hørt om et barn, der havde godt i en disharmonisk gruppe eller i et dårligt fungerende fællesskab? Hvis barnet skal trives, må fællesskabet også fungere godt. Individ og fællesskab bør derfor mere ses som hinandens betingelser og ikke hinandens modsætninger.”89 Det kræver altså at drenge kan klare sig i fællesskaberne. De skal både kunne deltage og bidrage til fællesskabet, for at undgå at blive ekskluderet. Det kan dog være svært for drengene at tilpasse sig det feminiserede miljø som utilsigtet er blevet skabt i vores børnehaver. ”Børn er i dag afhængige af at kunne trives socialt, for det er i det sociale miljø omkring dem, at de henter bekræftelse, anerkendelse og selvværd.”90 86 Nordahl (2005) : 25 Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (2014) 88 Mehlsen (2013b) : 5 89 Lind & Gregersen (2010) : 12 90 Alanin (2014) : www 87 Side 21 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Netop det feminiserede miljø medfører, at de kvindelige pædagoger har en tendens til at udøve en bestemt pædagogisk praksis; den respektable krop, hvor pædagogerne ønsker rolige bevægelser og et afdæmpet toneleje. Som vi nævnte tidligere synes denne adfærd ikke at passe til vores drenge. Der skal derfor heller ikke meget fantasi til at forestille sig, at drengene oftere end pigerne vil stå for skud når pædagogerne skælder ud. Undersøgelsen Kvalitet i dagtilbuddet - set med børneøjne viser også en markant forskel på drengenes og pigernes svar under spørgsmålet; Får du meget skældud af de voksne? Her er forskellen på 26 point,91 hvor flere drenge end piger oplever at de får skældud af de voksne. ”Det konstant at blive skældt ud af de voksne vil kunne bidrage til ængstelse, frustration eller vrede og også til at give et dårligt selvbillede. Andre børn i børnehaven kan opleve, at der er noget galt med den, som altid bliver skældt ud, og det vil også bidrage til at stigmatisere den pågældende.”92 Endvidere skrev vi tidligere at man kan forestille sig, at piger har bedre udbytte af dagens børnehavetilbud end drengene har. Set i samfundsøkonomisk perspektiv er det afgørende at dagtilbud henvender sig til alle uanset køn, idet ”børnehaven bør betragtes som en investering i børns læring og udvikling. Børnehaven er en pædagogisk institution, som danner grundlaget for den enkeltes uddannelsesforløb, og som dermed også har en vis betydning for den enkeltes fremtidige arbejdsliv, sundhed og sociale situation.”93 Netop derfor er det vigtigt, at vores børnehaver kan rumme begge køn. ”Vi har de drenge, vi har. Og vi har de piger, vi har. Og de skal rummes på de institutioner, vi har lavet til dem.”94 91 Nordahl (2012) : 57 Ibid. 93 Ibid. : 102 94 Jensen (2012) 92 Side 22 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 2.5. Opsamling (fælles) For at samle op den viden v har fået, så ved nu at, fra den biologiske tilgang, at drenge har problemer med at koble fra højre til venstre hjernehalvdel, hvilket bl.a. har betydning for deres sprogfærdigheder. Alligevel synes den pædagogiske praksis at vægte det verbale højt. Den pædagogiske praksis synes generelt at være præget af de mange kvindelige ansatte, hvilket medfører en større risiko for, at den pædagogiske praksis påvirkes af kvindelige værdinormer. Værdinormer som drengene har svært ved at leve op til, da det ikke ligger til deres natur at sidde og sysle ved et bord, men i stedet er deres legen fuld af handling og lydeffekter. Praksis synes at være præget af, at der ikke tages højde for kønnets forskelligheder. Drengene passer ikke ind, hvilket påvirker deres trivsel. Drengene bryder sig mindre om de voksne og bryder sig mindre om at gå i børnehave end pigerne. Det kan ikke undgå at få konsekvenser for drengene, da trivsel ses fundamentalt for både udvikling og læring. Derudover skældes drengene også mere ud end pigerne, hvilket kan medføre bl.a. et dårligt selvbillede. Vi finder derfor vores problemformulering yderst relevant. 3. Problemformulering (fælles) Hvad skal der til for at de kvindelige pædagoger kan blive mere bevidste om den kontrast som er mellem deres praksis og drengenes adfærd? – og hvordan kan de tilpasse den pædagogiske praksis til også at tilgodese drengene og deres behov, for derved at øge deres trivsel? Side 23 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 4. Metode (fælles) På baggrund af vores tilegnede viden i problemfeltet, er vi blevet bevidste om en mulig tendens til, at drenge trives dårligere end pigerne i børnehaver og vi har redegjort for mulige årsagsforklaringer til denne problemstilling. Derudfra vil vi, vha. vores problemformulering, analysere og diskutere os frem til, hvordan de kvindelige pædagoger kan tilpasse den pædagogiske praksis med henblik på at øge drengenes trivsel. Da vores problemformulering synes at bestå af to dele, giver det, for os, bedst mening ligeledes at opdele analysen i to dele. Del 1: Hvad skal der til for at de kvindelige pædagoger kan blive mere bevidste om den kontrast som er mellem deres praksis og drengenes adfærd? Del 2: Hvordan kan de tilpasse den pædagogiske praksis til også at tilgodese drengene og deres behov, for derved at øge deres trivsel? Gennem analysen vil vi arbejde ud fra en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang, fordi vi både ønsker indsigt i den pædagogiske praksis, som vi betragter som et fænomen, men også videre vil fortolke forskelle tilgange i måden organisere praksis på. Derudover vil vi arbejde ud fra en kritisk-frigørende erkendelsesinteresse. Dette fordi vi mener, på baggrund af problemfeltet, at kunne konkludere, at kvindelige pædagogers tilrettelæggelse af praksis ikke tilgodeser drengene og deres behov. Dertil har vi en interesse i at udvikle og ændre praksis med henblik på at øge drengenes trivsel. Del 1 Ift. den første del vil vi benytte narrativ dokumentation, som er et, blandt flere, dokumentationsredskaber med henblik på at skabe refleksion hos de kvindelige pædagoger. Vi mener, at det er vigtigt, at de kvindelige pædagoger bevidstgøres om at deres pædagogiske praksis ikke tager højde for drengenes behov, som igen påvirker deres trivsel. Ydermere finder vi det vigtigt, at pædagogerne får mulighed for både refleksion og en forståelse af egen praksis, for effektivt at kun ændre på handlingsmønstre, som ønskes rodfæstet i den pædagogiske praksis. Side 24 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Vi antager at narrativ dokumentation kan bruges som et redskab til at gøre pædagogerne opmærksomme på egen praksis. Årsagen til hvorfor vi vælger at bruge netop narrativ dokumentation, frem for andre dokumentations- og refleksionsredskaber er fordi narrativ dokumentation bygger på cases fra hverdagen. Dette kan medvirke til at pædagogerne vil føle en slags ejerskab over den givne problemstilling, som tages op i den narrative dokumentation. Men det kan være følsomt, at inddrage eksempler fra egen praksis, som skal tages op sammen med kollegaerne. Det følsomme består i at der vil blive stillet undrende spørgsmål til pædagogens praksis, hvilket pædagogen kan føle som et angreb her er det vigtigt at man ”går efter bolden og ikke manden”. Det kræver at man i personalegruppen har en åben tilgang til diskussionen af praksis, og at tryghedsniveauet derved er højt, for at kunne opnå et godt og brugbart resultat. Hertil er vi opmærksomme på at ikke alle personalegrupper har en åbenhed ift. at diskutere praksis. Derfor vil narrativ dokumentation ikke være den ideelle metode til alle børnehaver. En anden metode som da kan anvendes er vignet-metoden, hvor der gøres brug af fiktive cases. I og med at der bruges fiktive cases, vil man undgå at en pædagog føler sig udsat i den nærmere analyse. Alligevel vil det stadig være en problemstilling, som alle kan forholde sig til. Årsagen til hvorfor vi har valgt, at benytte narrativ dokumentation frem for vignetmetoden, er fordi den narrative dokumentation udspiller sig i den virkelighed, som både pædagogerne og børnehaven befinder sig i. Til denne del af vores analyse vil vi anvende en case, med henblik på at benytte narrativ dokumentation. Casen er fiktiv, men opstillet med inspiration fra en case95 der blev konstrueret i et forskningsprojekt af BUPL, som havde til formål at forske i pædagogers handlinger, faglighed og profession. I vores brug af narrativ dokumentation vil vi benytte bogen Narrativ dokumentation af Janne Hedegaard Hansen.96 Dette dels for at opnå en forståelse af teorien bag metoden, og dels for at få inspiration til at analysere casen, da hun i bogen giver eksempler på spørgsmål som kan stilles til casen. 95 BUPL (2014) : www Cand.scient.pol., ph.d., forfatter og foredragsholder. Hun er ansat som adjunkt i specialpædagogik på Institut for Læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet 96 Side 25 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 I vores bearbejdning af casen vil vi bidrage med egen empiri i form af observationer i vores praktikker, samt meninger og holdninger til det som vi oplever pædagogen i casen finder meningsfuldt. Dertil vil vi også anvende andres empiri i form af undersøgelsen Kvalitet i dagtilbuddet – set med børneøjne, med henblik på at begrunde sandsynligheden for at pædagoger vil tage en problemstilling vedr. drenge op til narrativ dokumentation. Del 2 Ift. den anden del vil vi benytte Harold D. Leavitts97 organisationsmodel, som er en, blandt flere, organisationsmodeller med henblik på at give indsigt i hvordan de kvindelige pædagoger kan tilrettelægge den pædagogiske praksis, så den også tilgodeser drengene og deres behov, for derved at kunne øge deres trivsel. Vi har valgt Leavitts organisationsmodel idet den har til formål at give et let, nuanceret og overskueligt billede af sammenhænge i en organisation vha. fire delelementer, som er dynamiske og afhængige af hinanden. Altså påvirker delelementerne gensidigt hinanden, men derudover påvirkes, og bestemmes, de også af eksterne elementer, som f.eks. omgivelserne og samfundet udenfor organisationen. Dette tager Leavitts model ikke højde for, dog er der lavet en udvidelse af modellen, som hedder Leavitt Ry. Vi vælger at benytte Leavitts model frem for Leavitt Ry, da vi ikke er særligt optaget af de incitamenter der kunne komme fra omgivelserne, som kunne give anledning til at handle anderledes i den pædagogiske praksis. I stedet er vi optaget af hvordan de kvindelige pædagoger tilrettelægger deres praksis og hvordan de kan tilrettelægge den anderledes for at øge drenges trivsel. Til denne del af analysen vil vi gøre brug af bogen Individ, institution og samfund af Susanne Idun Mørch.98 Heri bidrager hun med teori til Leavitts organisationsmodel samt forslag til at bruge den til at analyser praksis. I vores bearbejdning af organisationsmodellen vil vi bidrage med egen empiri samt meninger og holdninger til hvor vi ser vores problemstilling i de fire delelementer. Endvidere vil vi gøre brug af undersøgelserne Børnehaven gør en forskel af Charlotte Palludan99 samt Blik for køn i pædagogisk praksis af Danmarks Evalueringsinstitut. 97 Amerikansk organisationsforsker Cand.psych. og lektor ved Jydsk Pædagogseminarium. Hun har skrevet, redigeret og oversat en række bøger med relevans for pædagogisk arbejde 98 Side 26 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Vi vil også gøre brug af bogen Hjalli – en udsædvanlig børnehave af Anne-Mette Kruse100 og Margrét Pála Ólafsdóttir.101 I forbindelse hertil vil vi referere til børnehaven Hjalli og børnehaven Tritons pædagogisk metode med kønsopdeling samt erfaringer og empiri fra ansatte i disse børnehaver. Også bogen Den lille bog om metode, som er redigeret af Anne Petersen102, vil der gøres brug af. Hertil vil vi inddrage et antropologisk børnesyn, for at nærme os en forståelse af børns fællesskaber. Derudover bruger vi henholdsvis Diane Halpern103 og Thomas Nordahls104 studier og forskning i kønsforskelle og kønsopdeling. Ift. kønsforskelle brugte vi i problemfeltet Zlotnik og Knudsen – disse vil vi også inddrage i vores analyse. Endelig vil vi gøre brug af diverse artikler, som kan bidrage til vores analyse og diskussion. I gennemgangen af hvad vi vil benytte viser det sig, at vi benytter både kvalitative og kvantitative data. Den kvantitative del ligger bl.a. i at vi bruger en undersøgelse baseret på spørgeskemaer, mens den kvalitative del kommer til syne i vores bearbejdelse af casen samt ved vores egen empiri, erfaringer og observationer fra praksis. 5. Teori (opdelt) 5.1. Narrativ dokumentation (Mia) Narrativ dokumentation er en dokumentationsform, ”[…] der sætter fokus på pædagogiske processer og pædagogisk faglighed med det videre formål at udvikle og kvalificere pædagogiske indsatser […].”105 99 Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Hendes undervisningsområder er kulturteori og sociologisk teori samt kulturanalyse, hverdagslivsstudier og feltarbejdets metoder 100 Kønsforsker ved Center for Kvinde- og Kønsforskning på Aarhus Universitet 101 Uddannet pædagog og leder i børnehaven Hjalli, hvor hun har bidraget til udarbejdelsen af Hjallimodellen 102 Lektor ved pædagoguddannelsen, VIA University College 103 Forsker i køn og kønsforskelle og arbejder ved Claremont McKenna College i Californien 104 Professor i pædagogik 105 Hansen (2011) : 7 Side 27 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 En narrativ dokumentation analyse i fællesskab med kollegagruppen og er inddelt i følgende tre faser: 1. ”afdække den mening og betydning, som den professionelle konstruerer i sit pædagogiske arbejde 2. indfange fortællerens faglige selvforståelse 3. dokumentere den eksisterende pædagogiske praksis”106 Narrativ dokumentation har til formål: ∙ ”at opnå viden om, indsigt i og forståelse for pædagogiske processer. ∙ at gøre dokumentation til et meningsfuldt redskab for dem, som udfører det pædagogiske arbejde. ∙ at analysere konsekvenserne af den pædagogiske praksis for børn og brugernes udviklings- og læringsmuligheder.” 107 5.2. Leavitts organisationsmodel (Sussi) Struktur ”Leavitt opridser følgende model af denne dynamik, som giver os mulighed for at danne os overblik over institutionens mange elementer og Opgaver Teknologi samtidig giver os mulighed for at analysere konkrete problemstillinger i den pædagogiske hverdag.”108 Aktører Leavitts organisationsmodel kan derved bruges til at analysere på ændringer i organisationen. 106 Hansen (2011) : 60 Ibid. : 20 108 Mørch (2007) : 324 107 Side 28 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Opgaven ”Opgaverne omfatter institutionens eksistensgrundlag.”109 Børnehaver og andre pædagogiske institutioner har til hensigt at udføre en bestemt samfundsopgave, som bl.a. er mere eller mindre beskrevet i lovgivningen. Derudover kan den være præciseret i pædagogiske målsætninger, handlerplaner o.l. som ofte er formet ud fra de seks læreplanstemaer.110,111 Teknologi ”Teknologien omhandler de redskaber, organisationen anvender til at udføre sine opgaver.”112 Leavitt skelner mellem hardware og software, hvor hardware, ift. en børnehave, omhandler de fysiske rammer. Software, ift. en børnehave, ses som værende pædagogikker og metodikker.113 Dertil også ”[…] viden og erfaringsdannelse, der kan anvendes til at løse den konkrete opgave.”114 Dermed ligger pædagogens habitus også i dette delelement. Struktur Strukturen handler ”[…] om, hvordan den pædagogiske opgave organiseres.”115 Også adfærdsmønstre, som påvirker forholdet mellem de enkelte individer i børnehaven hører herunder. Disse adfærdsmønstre viser sig bl.a. ved børnehavers inddeling af stuer, børnehavens regler og ledelsesforhold. 109 Mørch (2007) : 324 Ibid. 111 De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier 112 Mørch (2007) : 324 113 Ibid. 114 Ibid. : 325 115 Ibid. 110 Side 29 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Aktører ”Aktørerne er individerne i institutionen […].”116 Her er både tale om pædagogerne og børnene, der påvirker hinanden gennem deres interaktion. Ikke kun samarbejdet er vigtigt at pointerer her, for også individets ”[…] individuelle oplevelser, behov og reaktioner, kompetencer m.v.”117 spiller en rolle herunder. Leavitt ser disse elementer som sociale systemer der til sammen udgør en organisation - i vores tilfælde en børnehave. De fire elementer påvirker gensidigt hinanden og kan derfor ikke betragtes uafhængigt af hinanden.118 116 Mørch (2007) : 325 Ibid. 118 Ibid. : 324 117 Side 30 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 6. Analyse (opdelt) 6.1. Del 1: Hvad skal der til for at de kvindelige pædagoger kan blive mere bevidste om den kontrast som er mellem deres praksis og drengenes adfærd? (Mia) Med narrativ dokumentation som metode til, at bevidstgøre de kvindelige pædagoger om problemstillingen ift. den pædagogiske praksis, vurderer vi at specielt refleksionen over handlingen i en case, kan medfører til en dybere forståelse for pædagogens faglige selvforståelse. Vi vil nu inddrage en case, for derefter at give eksempler på hvordan man kan analysere denne. Case Det er torsdag eftermiddag og Martin og Lucas leger sammen. De laver bil-park på gulvet. Jeg sætter mig i sofaen sammen med tre piger, som har bedt om at få læst en historie. Jeg hører Martin foreslå Lucas, om de også skal høre historie. Lucas siger først nej, men Martin er allerede på vej herover. Lucas lægger bilen og skynder sig efter. Det begynder at knibe med pladsen, men Martin har skaffet sig en ståplads i hjørnet bag mig, og Lucas anbringer sig tæt ved, hængende over det ene armlæn. Jeg læser og viser billederne til de børn, som har svært ved at se dem. Efter få minutter begynder Lucas at have svært ved at være stille og kommer til at skubbe til Lærke, som siger, at han skal lade være med at skubbe. De diskuterer lidt, og jeg beder dem om at være stille, når jeg læser. Lucas er stille et øjeblik, men han hænger stadig på armlænet og vipper op og ned. Han begynder at snakke om den gave, han har lavet til sin mor tidligere på dagen. Jeg beder ham være stille. Kort efter er der igen uro ved armlænet, og jeg stopper igen læsningen. Lærke siger, at det er Lucas, der hiver i tøjet og skubber. Lucas siger, at han kom til det. Jeg siger til Lucas at nu skal han være stille og lytte til historien, ellers så må han gå, da han forstyrrer de andre. Side 31 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Førend vi påbegynder vores analyse af casen, vil vi pointere følgende punkter, som vi mener, er vigtige at have i mente, i arbejdet med narrativ dokumentation: ∙ Der er lige så mange virkeligheder, som der er mennesker i verden ∙ Det er ikke en vurdering eller en diskussion om pædagogens tanker eller handlinger er i orden eller hensigtsmæssige ∙ Målet er at opnå viden og forståelse, hvad fortælleren handler på baggrund af ∙ Pædagogen bevidstgøres om egne værdier og fremtræden i praksis ∙ Der skelnes mellem intention og handling Analysen af en case i narrativ dokumentation er opdelt i tre faser. Disse vil vi nu gennemgå og samtidig analysere vores case. I den første del af arbejdet med narrativ dokumentation er det kun kollegaerne der forholder sig til pædagogens case. ”Hvordan kan vi gennem fortællingen forstå pædagogens handlinger som meningsfulde for hende selv?”119 Her er det vigtigt, at de forholder sig undrende, og undgår at komme med handleforslag.120 I casen ser vi, at pædagogen finder det meningsfuldt, at opfylde børnenes ønske om højtlæsning, og lader dem der har lyst være med. Derudover finder pædagogen det meningsfuldt at der er ro under oplæsningen. Dermed ser vi følgende værdier hos pædagogen i casen: - At efterkomme børnenes ønsker - At holde fast i regler og aftaler - At gøre det muligt for børnene at følge med i fortællingen, ved at vise billeder. (Sussi) I den anden del af narrativ dokumentation er målet at afdække pædagogens faglige selvforståelse. Modsat den første del kommer pædagogen selv med på banen i denne del.121 ”Her skal kollegaerne til fortælleren stille uddybende spørgsmål til fortællingen med henblik på at få en mere kompleks og nuanceret indsigt i den faglige selvforståelse.”122 Det 119 Hansen (2011) : 60 Ibid. : 65 121 Ibid. 122 Ibid. 120 Side 32 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 er vigtigt, at være opmærksom på at der ikke er et enkelt gyldigt svar. Målet i denne del er altså at pædagogen finder mening i hvorfor hun handler som hun gør.123 Dertil er der mulighed for, at ”[…] kollegaerne kan bidrage til at bringe andre blikke i spil.”124 Spørgsmål vi kunne stille pædagogen i vores case, kunne f.eks. være: - Hvorfor valgte du at lade drengene deltage? - Hvad tænkte du, da du stoppede fortællingen? - Hvorfor valgte du at genoptage fortællingen? - Hvorfor valgte du at lade Lucas blive på trods af hans forstyrrende uro? - Hvilke overvejelser gjorde du dig, da du bad Lucas om at gå? Svarende til disse spørgsmål, vil åbne op for nye spørgsmål, og derved give mulighed for at blive klogere på pædagogens praksis og faglige selvforståelse. Derefter kan de gå videre til den tredje, og sidste, del af narrativ dokumentation. Når pædagogens narrative dokumentation er gennemgået, er der mulighed for at få en indsigt i den eksisterende pædagogiske praksis.125 Spørgsmål til at belyse den pædagogiske praksis kunne være: - Hvordan møder pædagogen Lucas? - Hvor ligger pædagogens identifikation og solidaritet? Ud fra vores case oplever vi, at pædagogen møder Lucas på en korrigerende måde, i det hun forsøger at rette på Lucas’ adfærd. Videre spørgsmål og refleksioner, kunne være om de andre pædagoger også møder Lucas, eller børnene generelt, på en korrigerende måde. Andre eksempler på spørgsmål til den tredje del af narrativ dokumentation kunne være: - ”Hvad er pædagogens rolle i forhold til barnet? - På hvilken måde møder de andre børn barnet? - Hvad vil pædagogen fortælle med den konkrete historie?”126 Vi har i vores case fiktivt opstillet et dilemma, som passer til vores problemstilling. Dette er ikke tilfældet ude i praksis, da cases konstrueres på baggrund af hverdagsfortællinger. 123 Ibid. Ibid. 125 Hansen (2011) : 67 126 Ibid. : 67-68 124 Side 33 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Det problematiske med narrativ dokumentation ift. vores problemstilling er, at denne metode ikke direkte går ind og tager fat på et bestemt problem. Det er derimod op til pædagogen, hvad der observeres og op til kollegaernes habitus, hvad der bliver undret over. Vi ved altså ikke hvilket problem der bliver taget op, eller hvor mange observationer der skal til før, de laver en narrativ dokumentation vedr. deres praksis ift. drenge. Dog vurderer vi, at der er stor sandsynlighed for at en episode med drenge, vil blive taget op, da tidligere nævnte undersøgelse, Kvalitet i dagtilbuddet - set med børneøjne, viser at pædagoger oplever at drenge i højre grad end piger ”[…] udviser problematisk udadrettet adfærd.”127 Dreng 480 Pige 519 460 480 500 520 540 Figur 4: Udadrettet handling og køn128 Nordahl (2012) : 68 6.1.1. Opsamling (fælles) Vi mener, at det er positivt at analysen i en narrativ dokumentation sker i fællesskab med kollegaerne, da det ikke kun ligger op til et indblik i pædagogens faglige selvforståelse, men også er en bevidstgørelse af den pædagogiske praksis som udføres i børnehaven. Som vi skrev tidligere, kan det dog også være et følsomt område at analysere sig ind på en enkelt pædagogs faglige ageren, hvilket kan blive personligt og sårbart for pædagogen. Netop derfor er det vigtigt, at kollegaerne stiller undrende spørgsmål, så de ikke gør pædagogen til skydeskive. Det vigtigste ift. analysen i narrativ dokumentation er, for os at se, refleksionen over egne handlinger og den pædagogiske praksis som finder sted i børnehaven. 127 Nordahl (2012) : 68 Årsagen til, at pigernes tal er højere end drengenes skyldes, at det er et omvendt stillet spørgsmål. Figuren viser, at pædagogerne vurdere, at piger i mindre grad end drenge udviser problematisk udadrettet adfærd. 128 Side 34 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 ”Ved at reflektere over kulturens indbyggede virkelighedsopfattelse, kan vi ikke alene opnå en større forståelse for samspillet mellem personer i institutionen og dens omgivelser, vi får også mulighed for at finde veje til at påvirke, ændre og udvikle kulturen. Dermed er vi også med til at sikre kvalitet i det pædagogiske arbejde og med til at skabe et godt arbejdsmiljø.”129 Det er vigtigt at reflektere over egen praksis, men det er ikke nok - tankerne skal omsættes til handling for at få en effekt. Vi ved alle at der kan være et stykke fra tanke til handling. Vi har en forestilling om, at hvis dette skal omsættes til langvarige handlinger, og rodfæstes i organisationen, er det vigtigt at have en grundforståelse for problemet. Derudover mener vi, at det er vigtigt at føle ejerskab - at være en del af fællesskabet, som tilsammen skal løfte opgaven anderledes. Dette leder os videre til analysens del 2. 6.2. Del 2: Hvordan kan de tilpasse den pædagogiske praksis til også at tilgodese drengene og deres behov, for derved at øge deres trivsel? (opdelt) (Sussi) Med Leavitts organisationsmodel som metode, kan vi analysere og diskutere os frem til hvordan den pædagogiske praksis kan tilpasses drengene og deres behov. Dette med henblik på at øge drengenes trivsel. Som nævnt består modellen af fire delelementer som tilsammen udgør en organisation. Da disse delelementer gensidigt påvirker hinanden, vil ændringer i et område også føre til ændringer i de andre områder.130 Ift. vores problemstilling skal børnehaven løse opgaven på en anderledes måde, for derved også at tilgodese drengene. ”Dette betyder, at der må ske en række overvejelser og tiltag på andre områder, for at opgaven skal kunne løses.”131 Vi vil nu kort koble de fire delelementer til vores problemstilling, for derefter at bruge denne viden i den videre analyse og diskussion. 129 Mørch (2008) : 155 Mørch (2007) : 325 131 Ibid. 130 Side 35 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Opgaven Teknologi Ift. vores problemstilling er opgaven at tilrettelægge en pædagogisk praksis, der tager højde for drengene og deres behov, for derved at øge deres trivsel. Ift. vores problemstilling finder vi det her interessant, at se nærmere på den måde hvorpå vi ofte indretter vores børnehaver; både den fysiske indretning af rummene, men også at der ofte tilbydes ens muligheder for alle børnene - både drenge og piger. Derudover finder vi det nærliggende at undersøge hvordan pædagogens habitus påvirker opgaveløsningen. Struktur Aktører Ift. vores problemstilling finder vi det interessant, at se nærmere på opbygningen af afdelinger – altså måden hvorpå børnehaver inddeler børnegruppen på forskellige stuer. Fra egne erfaringer har vi oplevet, at stuerne ofte er aldersinddelt med blandede drenge og piger. Vi er nysgerrige på, om det kunne have en effekt, hvis man i stedet inddelte stuerne efter køn. Ift. vores problemstilling vægter vi pædagogen som aktør højest, da vi mener at det er pædagogens opgave, at sørge for at tilrette praksis, så den tilgodeser både drenge og piger. Men kan børnene inddrages som aktører ift. opgaveløsningen? Figur 5: Leavitts organisationsmodel koblet på vores problemstilling Nu hvor vi har koblet de fire delelementer på vores problemstilling, vil vi i den videre tekst diskutere og analyser os frem til mulige måder, hvorpå den pædagogiske praksis kan tilpasses drenge og dermed også tage højde for deres trivsel. Mørch er kommet med forslag til en række spørgsmål til hjælp i analysen af Leavitts organisationsmodel.132 Vi vil i vores videre diskussion og analyse benytte de spørgsmål vi finder relevante. 132 Bilag 3 Side 36 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Opgaven Kvindelige pædagoger arbejder ofte ud fra ønsket om en respektabel krop, hvor det verbale og ro vægtes højt. Som vi skrev i problemfeltet synes denne tilgang ikke at tilgodese drenges behov for mere fysisk udfoldelse. Tilgangen til at løse opgaven må derfor tages til eftertanke. Ændringer må skabes i et, eller flere, af de andre delelementer. Teknologi Men har pædagogerne tilstrækkelig erfaring og viden til at ændre tilgangen til opgaveløsningen? Som vi redegjorde for i afsnittet Hvad vil det sige at trives? er trivsel et komplekst og flertydigt begreb. Det er noget vi alle kender til, men alligevel er det svært at beskrive hvad trivsel konkret betyder. Så hvis opgaven lyder på at alle børn skal trives, kan det betyde at opgaven bliver utydelig og dermed svær at udføre. Derudover afhænger opgaveløsningen bl.a. pædagogens habitus. ”[…] habitus er et udtryk for, at alle vores erfaringer, sanseindtryk, oplevelser osv. indoptages i vores person, i vores krop, dvs. at de bliver en vigtig del af os […].”133 Dvs. at pædagogers habitus er styrende for en stor del af vores ubevidste handlinger. Dette stemmer godt overens med at kvindelige pædagoger opdraget og kulturelt præget til, at efterkomme kvindelige værdinormer. Da dette er en væsentlig del af deres habitus, vil de formegentlig ubevidst videregive disse værdier i deres pædagogiske praksis - både til drenge og piger. Belægget for denne antagelse kan ses ved at kvindelige pædagoger har tendens til at udøve en bestemt pædagogisk praksis i form af den respektable krop, som vi skrev under afsnittet Pædagogisk praksis. Habitus præges endvidere af den faglighed pædagogen får med gennem sin uddannelse. Her finder vi det positivt, at den nye pædagogreform er indrettet med et modul om køn, etnicitet og mangfoldighed. Dette kan være med til at skabe fokus på køn og kønsforskelle samt skabe bevidsthed om hvordan køn håndteres i praksis, hvilket der synes at være behov for, for at kunne ændre på den herskende tilgang til køn og kønsforskelle. 133 Jerlang & Jerlang (2010) : 94 Side 37 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Ser vi nærmere på børnehavens fysiske indretning påvirker denne også opgaveløsningen. Fra egne erfaringer ved vi, at mange børnehaver er præget af hjemlige rammer, hvilket Palludan bakker os op i.134 De hjemlige rammer ses bl.a. ved potteplanter i vinduerne, sofaer, runde borde og reoler med spil. Alt i alt en indretning, som vi mener, er stærkt præget af kvindelige værdinormer. Der er dog tegn på, at den kønsrelaterede forskel blandt børnene er bemærket, og at der er nogle børn som har et større behov for at tumle. Disse børn, som vi antager primært er drenge, er der taget højde for ved at indrette puderum, hvor der er plads til at udfolde sin leg med større bevægelser, som ikke er overensstemmende med den respektable krop. Vi undrer os over om en mulighed for at øge drenges trivsel, er ved at give bedre plads til udfoldelse, hvilket den respektable krop ikke tillader. Hvad ville der ske hvis rummene var opdelt anderledes, så der i det store rum var plads til at tumle, og der kun var plads til at sidde stille og lave puslespil, eller tegne, i små, separate rum? Et problem ved at vende rundt på børnehavens indretning af rum, er at det højest sandsynligt ville påvirke støjniveauet, som kommunerne har arbejdet på at begrænse de sidste år.135 Et for højt støjniveau kan for både børnene og pædagogerne medføre stress, forhøjet blodtryk, dårligere hukommelse og koncentrationsevne. For børnenes kan et højt støjniveau endvidere påvirke dets sprogforståelse.136 Derfor ser vi ikke en direkte omvending af rummenes funktion som en løsning. En mindre drastisk mulighed, kunne være at fjerne eller flytte nogle af de store borde, som ofte er centralt placeret på stuerne i børnehaverne. Dette ville give mere ”albuerum” til at lege på. Det vil dog være nødvendigt, at de kvindelige pædagoger formår at se ud over egne værdiormer, da de anser disse borde som en slags base, hvilket vi redegjorde for under afsnittet Pædagoger ønsker rolige bevægelser og stille børn. 134 Palludan (2008) : 113 Jarmin (2007) 136 Jarmin (2007) 135 Side 38 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Struktur (Mia) Fra egne erfaringer ved vi, at de fleste børnehaver er struktureret ens for begge køn; der er som regel udetid for alle på samme tid, alle børn er med til samling og i mange tilfælde er der de samme aktiviteter for alle. Alt i alt virker det til, at børnehaver giver alle børn lige muligheder - men alligevel trives drengene dårligere end pigerne. Så måske opgaven er struktureret forkert. Men hvordan kan pædagogerne strukturer deres praksis anderledes? Som tidligere nævnt ved vi fra egne erfaringer, at stuerne ofte er inddelt efter alder. Vi er derfor nysgerrige på, om det kunne have en effekt, hvis man i stedet inddelte stuerne efter køn. Den islandske børnehave Hjalli og den danske børnehave Triton gør brug af netop kønsopdelt pædagogik. Derfor vælger vi at inddrage disse børnehavers erfaringer, for derefter at se nærmere på de fordele og ulemper vi ser ved at strukturere den pædagogiske praksis på denne måde. ”Børnehaven Hjalli blev etableret med udgangspunkt i overbevisningen om at drenge og piger grundlæggende er så forskellige at de får de bedste udviklingsmuligheder i en hverdag tilrettelagt efter deres køns respektive behov.”137 Gennem deres pædagogik, ønsker de at give børn lige muligheder, ved at tilgodese de forskelligheder der kommer med kønnet.138 Der er ikke et ønske om, som mange andre steder, at kønnene skal lære af hinanden, da de er bekymret for at ”[…] det ene køn fremmes på det andet køns bekostning.”139 Når børnene er sammen i institutionen, er der en tendens til at de søger sammen med dem de kan identificere sig med. F.eks. søger børn ofte andre børn af samme køn, mens de tager afstand fra det modsatte køn. Hjalli prøver at undgå denne ubalance ved i stedet at lære drenge og piger at arbejde, og lege, sammen.140 137 Danmarks Evalueringsinstitut (2009) : 8 Kruse & Ólafsdóttir (1992) : 2 139 Ibid. : 14 140 Ibid. 138 Side 39 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Også den fysiske indretning er anderledes end en typisk dansk børnehave. Hjalli ”[…] tager afstand fra dyrkelsen af det materielle, af ting, emballage og ydre staffage.”141 Tanken bag dette er, at omgivelserne skal give” […] mulighed for koncentration og fordybelse, samt mulighed for at præge og skabe egne omgivelser.”142 Alligevel har Hjalli også særskilte puderum, hvor der er mulighed for at lege med større bevægelser, som vi kender fra de danske børnehaver.143 I Hjalli vægtes ro nemlig også højt,144 på samme måde som vi kender det fra den respektable krop. I Danmark har vi Børnehaven Triton, der ligesom Hjalli forsøger at modvirker de traditionelle kønsroller ved at tage udgangspunkt i det biologiske køn. Ved opdeling af kønnene giver det kønnet mulighed for at indtage en anden rolle. F.eks. ”[…] oplever pædagogerne i Triton, at drengene tvinges til at finde deres omsorgsfulde sider frem, når pigerne er væk. Er der en, der har slået sig, bliver en af drengene nødt til at overtage rollen som den, der henter en voksen.”145 Derudover pointerer Annette Mikkelsen, som er pædagog på pigestuen, at ”det giver begge køn flere strenge at spille på, og man er nødt til at behandle dem forskelligt for egentlig at kunne behandle dem ens.”146 Men har kønsopdeling den ønskede effekt? Afhjælper denne metode at man bedre kan støtte og tilgodese kønnets muligheder og behov? Både Zlotnik og Knudsen er ikke i tvivl - de anbefaler begge kønsopdeling. Vi ved at drenge er mere kropslige end pigerne. Dette medfører at drenge har sværere ved at koncentrere sig i længere tid af gangen, hvor piger bedre kan arbejde stillesiddende og i længere tid af gangen.147 At drenge har svært ved at sidde stille medfører ofte, at de får skældud, som vi redegjorde for under afsnittet Konsekvenser. ”Ved at arbejde strategisk med kønsopdeling er det ifølge Knudsen muligt at arbejde målrettet på at rette op på eller kompensere for de biologiske kønsforskelle mellem drenge og piger.”148 Zlotnik mener at 141 Kruse & Ólafsdóttir (1992) : 11 Ibid. 143 Ibid. : 14 144 Ibid. : 11 145 Wolfhagen (2011) : www 146 Ibid. 147 Danmarks Evalueringsinstiut (2009) : 8 148 Ibid. 142 Side 40 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 fordelen ved kønsopdeling er, at man således bedre kan ”[…] støtte begge køn svarende til deres kønsbestemte udviklingstempi og muligheder, samt deres behov.”149 Ikke alle er lige begejstrede for kønsopdeling. Studier af Halpern viser at kønsopdeling giver risiko for udvikling af kønsstereotype fordomme.150 Derudover viser dette studie, at kønsopdelingen kan påvirke samarbejdet på tværs af kønnene. Herhjemme har vi T. Nordahl, som er enig i, at drenge og piger ikke bør kønsopdeles – alligevel åbner han for at det kan være en mulighed i enkelte fag.151 Selvom hans forskning er ift. kønsopdeling i skolen, mener vi, at det sagtens kan overføres til den pædagogiske praksis Netop at inddele visse pædagogiske aktiviteter op efter køn, viser sig at have den ønskede effekt.152 Her kan pædagoger ”[…] tilgodese børns individuelle behov og derved optimere det enkelte barns udbytte af at går i børnehave.”153 Det lader altså til at kønsopdelt pædagogik giver mulighed for at tilgodese både drengenes og pigernes muligheder og behov, hvilket vi antager, har betydning for deres generelle trivsel i børnehaven. Det kræver dog en stor omvæltning at omstrukturere en børnehave til at være kønsopdelt. Derfor finder vi det mere realistisk med blot kønsopdelte aktiviteter. Aktører Som vi skrev tidligere ligger ansvaret for opgaveløsningen hos pædagogerne - det er deres ansvar at tilrettelægge en praksis, så den tilgodeser både drenge og pigers trivsel. Det fulde ansvar kan dog ikke tillægges pædagogerne, da opgaveløsningen, som sagt, også præges af både teknologi og struktur. Derudover er pædagogerne ikke ene om at være aktører i børnehaven - også børnene er aktører. Ud fra et børnesyn, hvor børnene ses som sociale individer, som aktivt kan bidrage med deres forståelser og oplevelser, giver det mening at inddrage børnene som aktører.154 149 Danmarks Evalueringsinstitut (2009) : 8 Vedvik (2011) : www 151 Ibid. 152 Danmarks Evalueringsinstitut (2009) : 8 153 Ibid. : 9 150 Side 41 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 ”Vi ved at børn oplever de fleste situationer på en anden måde end de voksne gør, og at de også danner deres egne opfattelser og meninger på baggrund af deres oplevelser.”155 Netop derfor mener vi, at der må ligge en mulighed i at inddrage børnenes perspektiver, fordi de ”[…] kan gøre rede for deres situation, og deres oplevelser adskiller sig fra de voksnes […].”156 Ud fra en antropologisk metode157 kan man nærme sig en forståelse af børns fællesskaber.158 Igennem observationer af og interaktioner med børnene kan pædagogerne komme tættere på hvad børnene finder vigtigt og mindre vigtigt - altså hvad de er optaget af.159 Ved at tilrettelægge en pædagogisk praksis, som er inspireret af det som optager børnene, giver ”[…] denne indfaldsvinkel andre perspektiver på pædagogik og hverdagsliv, end man kan få, hvis man udelukkende fokuserer på det, der fra lærere, pædagoger og andre tilrettelæggere defineres som meningsfuldt.”160 6.2.1. Opsamling (fælles) Vi har i denne del af analysen diskuteret hvordan der kan arbejdes med elementerne fra Leavitts organisationsmodel, for at nærme sig en pædagogisk praksis der bedre kan løfte opgaven ift. sikre drenges trivsel. Vi fandt bl.a. ud af følgende muligheder for ændringer: - Den fysiske indretning. Her kan inventar såsom borde, reoler o.l. flyttes, eller helt fjernes, for derved at skabe mere gulvplads til at legen kan indeholde mere bevægelse. - Inddelingen af børnegrupper. Her kan kønsopdeling medvirke til et tilgodese kønsforskelle og støtte kønnenes forskellige udviklingstempi, muligheder og behov. - Inddrag børnene. Ved at inddrage børnene i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis, kan dette give et mere varieret aktivitetsvalg og derved også tilgodese hvad børnene er optaget af. 154 Nordahl (2012) : 20 Ibid. : 10 156 Ibid. : 14 157 Antropologer er optaget af at forstå hvordan fællesskaber formes, bevares og ændres. Derudover er de optaget af hvilke kulturelle og sociale kræfter der er i spil, og hvordan disse får betydning for fællesskabets dynamik 158 Gulløv & Palludan (2011) : 41 159 Ibid. : 44 160 Ibid. : 45 155 Side 42 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 7. Konklusion (fælles) Vores målsætning med analysen var at nå frem til at konklusion på hvordan man kan øge drengenes trivsel, da undersøgelser viste af de trives dårligere end pigerne i de danske børnehaver. Trivsel er dog et komplekst og flertydigt begreb. Det er noget vi alle kender til, men alligevel er det svært at beskrive hvad trivsel konkret betyder. Dette medfører at opgaven bliver utydelig og dermed svær at udføre. For hvornår trives drenge? Alligevel er vi vha. vores analyse kommet frem til flere muligheder ift. at tilrettelægge den pædagogiske praksis med henblik på at øge drengenes trivsel. Ift. hvad skal der til for at de kvindelige pædagoger kan blive mere bevidste om den kontrast som er mellem deres praksis og drengenes adfærd, kan vi konkludere at narrativ dokumentation kan bruges som metode til at belyse denne problemstilling. Igennem refleksion af egen praksis vil personalegruppen kunne opnå en dybere faglig selvforståelse. Følgende citat, som vi også brugte i opsamlingen af analysens del 1, fortæller kort og præcist hvad refleksion af den pædagogiske praksis kan bidrage med: ”Ved at reflektere over kulturens indbyggede virkelighedsopfattelse, kan vi ikke alene opnå en større forståelse for samspillet mellem personer i institutionen og dens omgivelser, vi får også mulighed for at finde veje til at påvirke, ændre og udvikle kulturen. Dermed er vi også med til at sikre kvalitet i det pædagogiske arbejde og med til at skabe et godt arbejdsmiljø.”161 Der er dog langt fra refleksion til handling. Derfor er en erkendelse og bevidstgørelse af deres praksis nødvendigt, hvis der skal ske ændringer, som ønskes rodfæstet i den pædagogiske praksis. 161 Mørch (2008) : 155 Side 43 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Ift. hvordan kan de tilpasse den pædagogiske praksis til også at tilgodese drengene og deres behov, for derved at øge deres trivsel, kan vi konkludere at den fysiske indretning, kønsopdeling og inddragelse af drengene kan bidrage hertil. Ved f.eks. at flytte, eller helt fjerne, møbler, vil der skabes mere gulvplads og dermed mulighed for at tilgodese drengenes behov for mere fysisk udfoldelse i deres leg. Kønsopdeling af børnegruppen kan ”[…] støtte begge køn svarende til deres kønsbestemte udviklingstempi og muligheder, samt deres behov.”162 At omstrukturere en børnehave til at være kønsopdelt kræver dog en stor omvæltning, hvorfor vi finder vi det mere realistisk med blot kønsopdelte aktiviteter. At inddrage drengene kan hjælpe til at belyse hvad de er optaget af samt et mere varieret valg eller udbud af aktiviteter som er tilpasset drengenes behov, og ikke pædagogens. På trods af, at vi kan konkludere ovennævnte ift. vores problemformulering har vi ikke en konkret konklusion på selve det at øge drenges trivsel. Vi har op til flere bud på hvordan refleksion og tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis kan medvirke til at øge drenges trivsel. Vi synes da også at have belæg for at ovennævnte metoder vil have den ønskede effekt. Men det hele afhænger af pædagogens tilgang til drengene. Pædagogens habitus vil medføre at hun ofte vil handle ubevidst i sin praksis. Denne ubevidste handling vil være påvirket af de kvindelige værdinormer hun er opdraget til igennem vores kultur. Da vi i vores opgave har haft fokusset på drengenes trivsel finder vi det vigtigt, at pointere at man ikke må glemme pigerne og deres trivsel. Pædagogerne har en vigtig opgave i at tage højde for en mangfoldig børnegruppe. 162 Danmarks Evalueringsinstiut (2009) : 8 (blik for køn) Side 44 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 8. Litteraturliste Bog - Hansen, Janne Hedegaard (2011): Narrativ dokumentation. En metode til udvikling af pædagogisk arbejde. København, Akademisk Forlag - Jerlang, Espen & Jerlang, Jesper (2010): Pædagogisk-psykologisk opslagsbog. 3. udgave, 1. oplag. København, Hans Reitzels Forlag. - Kloep, Marion & Hendry, Leo B. (2003): Utviklingspsykologi i praksis oversat af Wrang, Joachim (2004): til: Udviklingspsykologi i praksis. Forlaget Klim. - Knudsen, Ann-Elisabeth (2004): Pæne piger og dumme drenge. 1. udgave, 3. oplag. Schønbergs Forlag - Knudsen, Ann-Elisabeth og Hyldig, Karin Svennevig (2009): Hallo. Er der hul igennem? Dit barns hjerne fra 0 til 18 år. Schønbergs Forlag - Kruse, Anne-Mette & Ólafsdóttir, Margrét Pála (1992): Hjalli – en udsædvanlig børnehave. - Lind, Unni & Gregersen, Thomas (2010): Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen. Dafalo Forlag - Magnusson, Eva og Marecek, Jeanne (2010): Genus och kultur i psykologi. Teorier og tillämpninger oversat af Thornye, Ole (2012): til: Køn og kultur i psykologien. Teori og praksis. Dansk Psykologisk Forlag A/S - Mørch, Susanne Idun (2007): Individ, institution og samfund. Pædagogiske perspektiver. Århus, Academica. - Mørch, Susanne Idun (2008): Den pædagogiske kultur. Grundbog i kommunikation, organisation og ledelse. 1. udgave, 8. oplag. Århus, Academica. - Nordahl, Bertil (2000): Du bestemmer ikke over mig! Østerbro, Forlaget Nielsens - Nordahl, Bertill (2005): Den kvindelige pædagog og lærer. Om kønnets betydning hos den professionelle når man arbejder med piger og drenge-børn. København, Forlaget Nielsens - Palludan, Charlotte (2008): Børnehaven gør en forskel. 1. udgave, 4. oplag. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag - Sataøen, Svein Ole (2004): Guteliv. i familien, blant vener, i barnehagen og på skulen oversat af Brochmann, Helene (2005): Drengeliv. i familie, skole, børnehave og blandt venner. Akademisk Forlag Side 45 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi - Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Schwartz, Bente (1997): Køn. Om piger, drenge, kvinder og mænd. Kroghs Forlag A/S - Wahlström, Kajsa (2003): Flickor - pojkar och pedagoger. Jämställdhetspedagogik I Praktikken oversat af Wiborg, Annette (2005): til: Piger ∙ Drenge og Pædagoger. Ligestillingspædagogik i praksis. Forlaget Børn & Unge/Pædagogisk Centrum - Zlotnik, Gideon (2004): De stakkels drenge. Kønsforskelle i barndommen. Betydning og konsekvenser. Østerbro, Forlaget Nielsens 2004 Kapitel fra bog - Faber, Stine Thidemann & Valente, Ana Lisa (2014): Køn i pædagogisk praksis. I: Soneff, Sophie Ellgaard, Pædagogens grundfaglighed. Grundbog til pædagoguddannelsen, s. 185-206. Dafalo Forlag. - Gulløv, Eva & Palludan, Charlotte (2011): Børn som deltagere. Antropologi og feltarbejde. I: Petersen, Anne: Den lille bog om metode. Sådan undersøger du børnekultur og børns perspektiv, s. 40-48. VIASYSTIME - Lauritsen, Johny (2010): Et sociologisk blik på pædagogik. I: Høyer, Bodil og Hamre, Bjørn (red.), Pædagoguddannelsen på tværs. Dannelse i en verden af foranderlighed, s. 132-140. 1. udgave, 2. oplag. Forlaget Frydenlund Love og bekendtgørelser - Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge. LBK nr. 1127 af 20.10.2014 Lokaliseret d. 19.12.2014 på: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=164345 - Bekendtgørelse om professionsbachelor som pædagog. BEK nr. 211 af 06.03.2014 Lokaliseret d. 19.12.2014 på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=162068 Side 46 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Rapport - Danmarks Evalueringsinstitut (2009): Blik for køn i pædagogiske praksis. Lokaliseret d. 05.11.2014 på: http://www.eva.dk/projekter/2008/koen-og-uddannelsesvalg/projektprodukter/blikfor-koen - Jørgensen, Jens E. (2013): Hvordan ser dagtilbuddet ud i drengeperspektiv?Et udviklings projekt i Børnehuset Nattergalen 2012-2013. Lokaliseret d. 03.12.14 på: http://www.bupl.dk/iwfile/BALG9CREZ8/$file/Hvordan%20ser%20dagtilbuddet%20ud%20i%20et%20Drengepers pektiv.pdf - Nordahl, Thomas et al. (2012): Kvalitet i dagtilbuddet. Set med børneøjne. En kortlægning af pilotprojektet: LP-modellen i de kommunale dagtilbud. Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP), forfatterne og Dafolo Forlag. Tidsskriftartikler - Jarmin, Berit Sandberg (2007). Støj – Skru ned. Børn og Unge. Nr. 07. Lokaliseret d. 05.01.2015 på: - http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/D4857BCB325ECD38C12 572810036401F?opendocument - Jensen, Vibeke Bye (2012). Pædagoger skal ændre adfærd, ikke drengene. Børn og Unge. Nr. 05 lokaliseret d. 03.01.2015 på: http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/1E94054DECAA9753C12 579BA004230CF?opendocument - Koch, Anette Boye (2012a). Idealet om det glade og afstemte barn. Pædagogers blik for trivsel i børnehaven. Nordisk barnehageforskning, vol. 5, nr. 16, s. 1-21. Side 47 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi - Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Koch, Anette Boye (2012b). Når børn trives i børnehaven. Ph.d.-afhandling. Lokaliseret d. på: 04.12.2014 http://slbupl-fond.dk/iwfile/BALG9D8K35/$file/Koch,%20A.B.%20(2013).%20N%C3%A5r%20b%C3%B8rn%20tri ves%20i%20b%C3%B8rnehaven.Gjallerhorn.pdf - Lindskov, Anders (2005). Den pædagogiske centrifuge. Asterisk. Nr. 23, 2005. s. 23-25 - Løntoft, Signe (2014). Forventninger skaber virkeligheden. Børn & Unger Forskning, nr. 24. s. 5-7 - Mehlsen, Camilla (2013a). Et lille skub kan gøre en kæmpe forskel. Børn & Unge Forskning. Børns trivsel, nr. 20. S. 18-19. - Mehlsen, Camilla (2013b). Tal trivsel ud af læringens skygge. Børn & Unge Forskning. 20/2013. s. 4-8 Websider - Alanin, Anne (red.) (2014). Børnefællesskabet er afgørende for det enkelte barns trivsel og læring. Undervisnings ministeriet. Styrelsen for IT og læring. Lokaliseret d. 13.12.2014 på: http://www.emu.dk/modul/b%C3%B8rnef%C3%A6llesskabet-erafg%C3%B8rende-det-enkelte-barns-trivsel-og-l%C3%A6ring - BUPL (2013). BUPL’s medlemmer fordelt på køn og type arbejdsplads. Lokaliseret d. 16.11.14 på: http://www.bupl.dk/presse/statistik_om_boern_og_paedagoger/medlemmer_fordelt _paa_koen_og_type_arbejdsplads_2013?OpenDocument - BUPL (2014). Case Josefine, fire år. BUPL. Lokaliseret d. 05.01.2015 på: http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-89XERR/$file/Josefine%204.pdf - Gyldendals Røde Ordbøger. Psykologisk-Pædagogisk ordbog. Trivsel. Lokaliseret d. 19.12.2014 på: http://ordbog.gyldendal.dk/sitecore/content/Ordbog/Home/Opslag/Resultat.aspx?lc ode=PSPA&q=trivsel&pos=sb.&lemdesc=&DesktopDict=0&SeeMoreMode=0&d ym=triviel%7ctrussel%7ctrivial%7ctrives%7ctrimpel%7ctriel%7ctrisse%7ctidsel Side 48 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi - Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Jørgensen, Annemette Schultz (2009). Sidder forskellen på drenge og piger i hjernen. Vores børn. Lokaliseret d. 18.11.2014 på: http://voresborn.dk/barn-3-8/psykologi-og-udvikling/6964-eksperterne-uenigesidder-forskellen-pa-drenge-og-piger-i-hjernen?Udvikling= - Vedvik, Kari Oliv (2011). Vi bør undgå kønsopdelte klasser. Videnskab.dk. Lokaliseret d. 03.01.2015 på: www.videnskab.dk/kultur-samfund/vi-bor-undga-konsopdelte-klasser - Wolfhagen, Rune (2011). I Horsens opdeles børnene efter køn. Information. Lokaliseret d. 03.01.2015 på: www.information.dk/276325 Side 49 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Bilag 1 Spørgeskema – dagtilbud, børn Ja Nej Er du drenge? Er du pige? Ja Nogle gange Nej Kan du lide de andre børn i børnehaven? Har du en god ven i børnehaven? Bliver du trøstet af en voksen, når du er ked af det? Kan du lide de voksne i børnehaven? Lytter de voksne til dig, når du har noget at fortælle? Siger de voksne i børnehaven, at du er dygtig, når du gør noget godt? Er der steder i børnehaven, hvor du kan lege, uden at de voksne forstyrrer? Synes du, det er hyggeligt, når I spiser sammen i børnehaven? Er du nogle gange på tur med børnehaven? Kan du lide at gå i børnehaven? Snakker I om fisk, dyr eller blomster i børnehaven? Bruger du computer i børnehaven? Synger og spiller I musik i børnehaven? Læser de voksne for jer i børnehaven? Snakker I om tal i børnehaven? Tegner eller maler du i børnehaven? Ser du fjernsyn eller film i børnehaven? Er der nogle i børnehaven, som driller? Er der nogen, som driller dig i børnehaven, så du bliver ked af det? Får du meget skældud af de voksne i børnehaven? Er der nogen dage, hvor du ikke har det godt i børnehaven? Nordahl, Thomas et al. (2012): Kvalitet i dagtilbuddet. Set med børneøjne. En kortlægning af pilotprojektet: LP-modellen i de kommunale dagtilbud. Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP), forfatterne og Dafolo Forlag. S. 111-112 Side 50 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Bilag 2 Spørgeskema – dagtilbud, kontaktpædagog Baggrundsoplysninger Barnets alder 4 år 5 år 6 år Ja Nej Kryds af for barnets alder Særlig støtte Kryds af, om barnet får særlig støtte gennem ekstra ressourcer til barnet Problemer eller vanskeligheder Kryds af, om barnet har et af følgende problemer eller har vanskeligheder. Hvis barnet har flere vanskeligheder, sætte du kryds ved det, der efter din opfattelse, er hovedproblemet. Kryds af Hørehæmmet Synsproblemer ADHD-diagnose Adfærdsproblem, men ikke ADHD (Både børn, som er urolige og forstyrrende, og børn, som er ensomme og ængstelige.) Specifikke vanskeligheder (Børn, som har problemer med fx sproglig udvikling eller motorisk udvikling.) Generelle udviklingsproblemer (Børn, som har problemer på alle eller næsten alle udviklingsområder.) Andre vanskeligheder (Dette kan være specielle sundhedsproblemer, fysiske handicaps o. lign.) Side 51 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Kulturel baggrund Kryds af om barnet har en minoritetssproget baggrund. Med ”minoritetssproget” menes børn, som har et andet modersmål end dansk. Kryds af Minoritetssproget baggrund fra et vestligt land (Nordamerika eller Vesteuropa) Minoritetssproget med baggrund fra et ikke-vestligt land Dansksproget Sociale færdigheder, problemadfærd og sproglige færdigheder Det enkelte barn skal her vurderes ud fra forskellige udsagn om sociale færdigheder, problemadfærd og sproglige færdigheder. Det er en skala med mange udsagn, der er udviklet af den norske forsker Kari Lamer og i forbindelse med sprogscreeningsmaterialet ”TRAS”. Enkelte af udsagnene kan være vanskelige at tage stilling til for nogle børn, men vi beder om, at du giver en vurdering, selv om du kan være noget usikker. Sociale færdigheder Aldrig/ sjældent Af og til Ofte Meget ofte Tager ordet og/eller engagerer sig i at tale med andre. Tager initiativ til social kontakt på en passende måde. Giver udtryk for egne rettigheder, meninger, ønsker og eventuelle utilfredshed på en passende måde. Står imod gruppepres. Beder andre børn om hjælp, når der er behov for det. Beder voksne om hjælp, når der er behov for det. Kan komme med i andres leg på en god måde. Retter andres opmærksomhed på sig selv. Viser, at han/hun genkender andres følelser og handler derefter. Side 52 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave Sociale færdigheder Aldrig/ sjældent Af og til PS11A2 8. januar 2015 Ofte Meget ofte Tager hensyn til andre i handling f.eks. ved at sende mælken videre til den næste, når han/hun selv har fået. Lytter til andre og er indfølende. Roser, støtter, opmuntrer og er positiv og rar over for andre. Udfører handlinger, som er til hjælp og nytte for andre og udviser glæde ved sådanne handlinger. Tager hensyn til andre i leg. Gør plads til andre i leg. Kan indgå kompromis’er i konfliktsituationer og viser smidighed for at få løst dem. Accepterer at egne ønsker ikke altid bliver opfyldt. Giver sig, indordner sig, indrømmer egne fejl, tilgiver andre. Kan klare frustration, fx over egnes ellers andres fejl eller ved mangler på mestring. Går op i leg og lader sig rive med. Viser humoristisk sans, tager initiativ til spøg og sjov. Kommer med forslag og er kreativ i leg. Glæder sig over at kunne mestre, lære og/eller undersøge nye ting. Leger alene. Side 53 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave Problemadfærd Aldrig/ sjældent Af og til PS11A2 8. januar 2015 Ofte Meget ofte Har raserianfald. Er rastløs eller hele tiden i bevægelse, skifter stadig aktiviteter. Giver anledning til skænderier med andre. Forstyrrer de aktiviteter, der foregår. Giver udtryk for ikke at have nogen venner. Går for sig selv. Retter sig ikke efter regler eller opfordringer. Viser ængstelse i samværet med andre børn. Virker trist, ked af det eller deprimeret. Er passiv i forhold til omgivelserne. Opfordrer til negativ adfærd i samværet med andre børn. Er aggressiv i forhold til omgivelserne. Tager ikke øjenkontakt, kigger ned, kigger væk, forbi osv. Side 54 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave Kommunikation og sproglige færdigheder Aldrig/ sjældent Af og til PS11A2 8. januar 2015 Ofte Meget ofte Bruger sproget relevant i forhold til situationen. Har let ved at gøre sig forståelig. Kan formulerer sine ønsker verbalt. Kan fortælle en historie med en vis sammenhæng. Forstår nægtende sætninger (fx: Giv mig den, der ikke er gul). Kan sortere ting i kategorier (fx: Tøj, møbler, legetøj). Kan fortælle om, hvad ting er (fx.: Hvad er en bog?). Husker rim, regler eller sanglege, som bliver brugt ofte. Kan lege med sproget. Kan rime på egen hånd. Kan skrive sit navn. Kan udtale alle stavelserne i et ord. Bruger overbegreber (fx: Dyr, mad, legetøj). Bruger ord som angiver form, størrelser, antal. Bruger sætninger med forholdsord (fx: I, under, bag, over). Binder sætninger sammen fx med ord som ”og” og ”men”. Stiller hvordan- og hvorfor-spørgsmål. Bruger fordi-sætninger. Nordahl, Thomas et al. (2012): Kvalitet i dagtilbuddet. Set med børneøjne. En kortlægning af pilotprojektet: LP-modellen i de kommunale dagtilbud. Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP), forfatterne og Dafolo Forlag. S. 112-117 Side 55 af 56 Gruppe 73 Mia & Sussi Bachelor Drenges trivsel i en feminiseret børnehave PS11A2 8. januar 2015 Bilag 3 Spørgsmål til Leavitts model Opgaven - Er målsætninger og strategier tydelige? Følges målsætningen i hverdagen? Er der enighed om målsætningen, internt/eksternt? Skaber målsætningen dilemmaer i dagligdagen? Er der for mange opgaver – måske modsat rettede opgaver? Er der mulighed for at prioritere arbejdsopgaver på tilfredsstillende vis? Hvordan kan vi sikre kvalitet i arbejdet? Er der uenighed om vore kompetencer internt/eksternt? Struktur - Aktører - Er vi tilfredse med vores arbejdsindsats, resultater og mål? Føler vi os klædt på til de forskellige arbejdsopgaver? Føler nogle utilstrækkelighed og afmagt? Er nogle kørt fast, måske udbrændte? Føler vi os som en gruppe – flere grupper? Føler vi os som en samlet organisation med fælles mål? Kan vi forvente hinandens støtte? Er der frygt for nedskæringer eller tab af kompetencer? Får vi kritik eller anerkendelse for vores arbejde? Hvilke krav stiller arbejdet til vores personlighed? Kan vi adskille det private fra det personlige og det professionelle? Er arbejdsdelingen og ansvarsområderne klare og tydelige? Er der usikkerhed vedrørende kompetence og ansvarsområder? Hvordan foregår fordelingen af arbejdsopgaver, åbent/skjult/uklart? Hvordan er samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere? Hvordan er ledelsessystemet – for løst/for fast/passende? Er der systemer og beskrivelser af, hvordan og hvor indflydelse og beslutninger foregår? Hvordan informeres der om beslutninger? Er der enkeltpersoner eller grupper, der er marginaliserede eller som står i opposition til andre? Er kontrollen for stram/for løs/passende? Teknologi - - - - Har vi tilstrækkelig viden og kunnen i forhold til opgaverne? Har vi tilstrækkelige muligheder for at skaffe os denne viden/muligheder for faglig udvikling? Har vi tilstrækkelige ressourcer til rådighed –tid, normeringer, plads m.v.? Hvilken viden og færdigheder kan vi være særligt stolte af – kender andre denne viden? Er der usikkerhed omkring pædagogikkens relevans og rækkevidde i forhold til vores brugergruppe? Er der overvejende enighed i medarbejdergruppen om metode og tilgange til brugergruppen? Udnytter vi hinandens kompetencer tilstrækkeligt? Oplever vi faglige stridigheder eller modsætningsforhold? Har vi et fagligt netværk? Oplever vi ekstern kritik af vore metoder og tilgange? Mørch, Susanne Idun (2007): Individ, institution og samfund. Pædagogiske perspektiver. Århus, Academica. S. 326 Side 56 af 56
