docSamlet bacheloropgave 2015, færdig
download 
Report Transcription
Samlet bacheloropgave 2015, færdig
Københavns fødevarefællesskab – Værdier i kontrast til markedsdominans Bachelorprojekt i den samfundsvidenskabelige uddannelse. Udarbejde af gruppe 64, Asta Christiansen og Nathan Campion Vejleder Erling Jelsøe, maj 2015, Roskilde universitet 1 Resume Formålet med dette bachelorprojekt er, at kunne give et konkret bud på Københavns Fødevarefællesskabs (KBHFF) fremtid, taget detailhandlens stadig voksende fokus på økologiske fødevare i betragtning. For at kunne udarbejde en grundig besvarelse, har vi indsamlet både kvantitativt og kvalitativt empiri. Dette er gjort gennem en spørgeskemaundersøgelse for medlemmerne af KBHFF, samt interviews med de relevante parter; KBHFF, Coop og deres leverandører. Analysen af dette data viste, bl.a. at den øgede fokus på økologi fra detailhandlens side, sandsynligvis ikke vil få medlemmerne i KBHFF til at skifte deres indkøb til supermarkederne. Heller ikke de nuværende leverandører vil droppe deres samarbejde, i begge tilfælde skyldes det, at de tillægger KBHFF nogle væsentlig andre værdier de ikke vil slippe. Projektet belyser hvordan KBHFF i fremtiden, kan komme til at stå med nogle markante udfordringer i forhold til et stigende medlemstal. Det vil både sætte pres på de frivilliges arbejdsbyrde, men et større antal ugentlige poser vil også skabe problemer for KBHFF’s små leverandøre, da visse af dem sandsynligvis ikke ville kunne følge med den voksende efterspørgsel. Konklusionen er dog på nuværende tidspunkt at hverken medlemmerne eller leverandørerne vil trække sig ud af deres samarbejde med KBHFF. Abstract The purpose of this bachelor project is to give concrete suggestions for the future of the Copenhagen Food Community, having in mind, the growing attention on organic food in the supermarkets. We have collected both quantitative and qualitative data, in order to give a proper response to our problem. This has been done through a survey between the members of the Copenhagen Food Community and through interviews with the person in charge of purchasing for Copenhagen Food Community, the suppliers and Coop Denmark. The analyzing of this data showed, among other things, that the increased focus on organic products in supermarkets, not will have any effect on the members of Copenhagen Food Community and they probably won’t leave KBHFF for shopping at Coop. Not even the suppliers are willing to let go of the corporation with the Copenhagen Food Community, in favor of the supermarkets. In both cases this is due to the values that the Copenhagen Food Community represents, which is what the members and famers are seeking. 2 The project does, however, shows how the future may hold some complications for the organization, if the number of members continues to rise. In that case, it could put pressure the volunteers, considering working hours, but it could also challenge the small farmers and their capabilities to supply, a bigger amount of bags on weekly basis, as most of them properly will not be able to keep up with demand. The conclusion, at this time, is however, that the members and farmers will not back out of the corporation with the Copenhagen Food Community. 3 Indholdsfortegnelse Indhold Resume ................................................................................................................................................... 2 Abstract ................................................................................................................................................... 2 Indholdsfortegnelse .............................................................................................................................. 4 Problemfelt ............................................................................................................................................ 6 Brug af forkortelser og begreber ..................................................................................................... 9 Persongalleri ..................................................................................................................................... 10 Videnskabsteoretiske overvejelser .................................................................................................... 11 Projektdesign og analysestrategi .......................................................................................................... 13 Metode.................................................................................................................................................. 18 Interview .......................................................................................................................................... 18 Interview med Kirsten Reinholt (Indkøber hos KBHFF): ........................................................ 20 Interview med Kirsten Hansen (Tvedmosegård Champignon) ............................................... 21 Interview med Mar Van Der List (Svanholm) ........................................................................... 22 Interview/e-mail korrespondance med Coop........................................................................... 22 Kritik af interviewmetode .............................................................................................................. 23 Spørgeskema/SPSS ......................................................................................................................... 25 Redegørende afsnit ............................................................................................................................. 27 Københavns fødevarefællesskab .................................................................................................. 27 Indkøb .......................................................................................................................................... 28 Coop ................................................................................................................................................. 30 Sammenligning af KBHFF og Coop ............................................................................................... 32 Teori ..................................................................................................................................................... 33 Analyse ................................................................................................................................................. 37 Analysedel 1 – KBHFF og Coop ...................................................................................................... 37 Delkonklusion .............................................................................................................................. 43 Analysedel 2: Medlem og Kunde .................................................................................................... 44 Delkonklusion .............................................................................................................................. 52 Analysedel 3: Leverandørerne ....................................................................................................... 53 Delkonklusion .............................................................................................................................. 57 Konklusion ........................................................................................................................................... 59 Perspektivering ................................................................................................................................... 61 Referanceliste ....................................................................................................................................... 63 Bilag ...................................................................................................................................................... 66 4 Bilag 1. KBHFF – Grundprincipper................................................................................................. 66 Bilag 2. Interviewramme til KBHFF-indkøber .............................................................................. 68 Bilag 3. Interviewramme til avlerne .............................................................................................. 69 Bilag 3.1 Interviewramme for Kirsten Hansen (Tvedmosegård Champignon)...................... 69 Bilag 3.2 Interviewramme for Mar Van Der List (Svanholm) .................................................. 70 Bilag 4. Sammenfatning af interview med Kirsten Reinholt (Indkøber hos KBHFF) ................. 71 Bilag 5. Interview med Kirsten Hansen (Forvalter hos Tvedmosegård Champignon) .............. 80 Bilag 6. Sammenfatning af interview med Mar Van Der List (Forvalter hos Svanholm) ........... 82 Bilag 7. Gengivelse af telefonsamtale med Heidi Jakobsen, uddeler hos Trekroner Superbrugsen................................................................................................................................... 88 Bilag 8. E-mail korrespondance med Jens J. Nielsen – Informationsdirektør hos Coop ............ 89 Bilag 9. Spørgeskema frekvens data .............................................................................................. 90 Bilag 10. Uddybende svar på spørgsmål 8 fra respondenterne........................................................ 97 Bilag 11............................................................................................................................................. 99 Bilag 11.1 Lydfil med Kirsten Reinholdt 1.del........................................................................... 99 Bilag 11.2 Lydfil med Kirsten Reinhold 2. del .......................................................................... 99 Bilag 12............................................................................................................................................. 99 5 Problemfelt Økologi og lokale råvarer er så småt ved at vinde frem i det danske samfund. Især ses det hvordan salget af økologiske varer er steget i de senere år, hvor økologi i 2014 stod for 8% af danskernes samledes fødevareindkøb. I 2014 blev der solgt for 5,8mia.kr økologi på den danske marked, et tal der i 2006 lå på 2,7mia.kr (Danmarks naturfredningsforening, 2014) Generelt kan der ses en tendens i samfundet der læner imod en større bevidsthed omkring den mad der puttes i munden. Dette kan blandt andet ses i Regeringen udspil i 2013, hvor de afsatte en pulje på 17mio kr. til forskellige initiativer, der skal fremme den lokalt producerede mad, som ildsjæle frem til 2016 kan søge tilskud i (Miljøministeriet/Miljøstyrelsen, mst.dk, d.26.05.15). Også hos Coop-Danmark har man mærket efterspørgslen på økologi, så meget at de i sommeren 2014 lancerede deres nye madmanifest, hvori de gennem en periode på 5år, vil sænke priserne på økologi med 1 milliard. Dette sker sammen med flere andre forskellige tiltag, der blandt andet skal fremme lokale fødevare i supermarkederne (Coop.dk 1, d.26.05.15). Denne generelle skift i madtendens gælder ikke bare for økologi, men kan også ses i mange af de nye tiltag inden for fødevareforsyning, der er dukket frem; Her kan der blandt andet peges på biodynamisk landbrug, som følger endnu strengere krav end hvilke, økologien efterlever vedrørende miljøet. Hertil kommer permakultur, der er baseret på at natur og produktion kan understøtte hinanden til gavn for alle. Urban farming, hvor man satser på en fødevareproduktion der dyrkes vertikalt i byerne, i stedet for at dyrke horisontalt uden for byen, på markerne. Lokale byhaver, hvor lokalbefolkningen går sammen om at dyrke et landbrug i midten af byen. Madmarkeder, hvor lokale landmænd mødes for at sælge deres varer til folk der kommer langvejsfra og for til sidst at nævne Årstiderne og fødevarefællesskaberne. Årstiderne er en organisation der udbyder forskellige kasser med frugt og grønt, samt andre varer såsom kød, kornprodukter og fisk til deres kunder, hvor alt er økologisk og bliver leveret lige til døren (Aarstiderne.dk, d.26.05.15). Denne form for fødevaredistribuering kan på nogle måder sammenlignes med fødevarefællesskaberne. 6 Fødevarefællesskaberne er nemlig også baseret på kasser/poser med grøntsager, som medlemmerne har mulighed for at kunne købe. Et fødevarefællesskab er dog ydermere, et frivilligt baseret medlemskab/ejerskab, hvor medlemmer forpligter sig til at arbejde frivilligt 3 timer om måneden, for til gengæld at have mulighed for, at kunne købe en pose økologiske og ikke mindst lokalt producerede grøntsager for 100kr om ugen (kbhff.dk 1, d.26.05.15). Fødevarefællesskaberne er inspireret af samme projekt i New York, det såkaldte Park slope food coop, der opstod 1973 (foodcoop.com 2015, d.26.05.15). Siden opstarten af det første fødevarefællesskab i Danmark på Nørrebro i 2009, har tendensen spredt sig som ringe i vandet og i dag, har næsten alle dele af København deres eget fællesskab. Således er medlemstallet gået fra 500 i 2009 til 2400 i 2015 (kbhff.dk 2, d.26.05.15)(Bilag 4). Det er dog ikke kun inden for grænserne af København at fødevarefællesskaberne har brudt igennem. Mange større og mindre danske byer har nu også tilsluttet sig. I denne rapport vil vi dog udelukkende fokuserer på fødevarefællesskaberne i København, da det er her at der klart er flest medlemmer. Men hvordan tegner fremtiden sig for fødevarefællesskaberne, i en tid hvor økologien i supermarkederne, konstant Figure 1 – Evalueringskorpset, 2014, d.26.05.15 bliver billigere og billigere? I en undersøgelse, lavet af KBHFF selv blandt sine medlemmer i 2014, bliver der spurgt om man primært ser sig selv som kunde eller som medlem i fødevarefællesskabet. Hertil ses det at de fleste respondenter ligger omkring midten og altså på ingen måde er afklaret om deres anpart i fødevarefællesskaberne. Spørgsmålet er om dette kan få betydning for KBHFF’s udvikling. For hvorfor ikke købe sine grøntsager i et almindeligt supermarked, hvis man alligevel kan få billig økologi der og samtidig kun til dels ser dig selv som en kunde. En anden problematik som vi støder på, er konkurrencen over markedet, af de begrænsede mængder økologiske varer. Her har den stigende interesse for lokalt producerede økologiske grønsager, muligvis skabt en konkurrence om leverandørerne. Dette er blot 7 nogle af de problematikker som denne rapport vil sætte fokus på. Rapporten har til formål at ”spå” om KBHFF’s fremtid og komme med et kvalificeret bud på hvordan den øgede økologiske interesse iblandt supermarkederne, kan komme til at påvirke fødevarefællesskaberne og de principper som de står for. Enten til det bedre, det værre eller vil det overhoved vil have nogen indvirkning? Igennem en kvantitativ undersøgelse, i form af en spørgeundersøgelse, af medlemmerne i KBHFF, vil vi belyse medlemssegmentet og se på deres behov og ønsker, i forhold til at være medlem. Dertil vil vi bruge interview som en kilde til bedre forståelse for de komplekse overvejelser fra alle parters side: KBHFF, Coop og deres leverandører. Vores problemformulering lyder derfor således: Hvordan vil KBHFF fungerer i et samfund med stadig stigende og billigere udvalg af både lokale og økologiske varer i supermarkederne? Igennem vores arbejdsspørgsmål vil vi svare på vores problemformulering: 1. Hvilke forskelle er der på KBHFF’s og Coop indkøb, set i forhold til; Leverandører, distribution og salg? 2. Hvilke økonomiske begrænsninger/muligheder harKBHFF i forhold til Coop ved at være en frivillig baseret organisation og kan dette have indflydelse på deres fremtidige udvikling? 3. Hvordan kan medlemmernes forudsætninger for deltagelse i KBHFF udfordres af Coops udbud af billige økologiske fødevarer? 4. Hvilken rolle vil KBHFFs leverandører spille i et fremtidsscenarie med større efterspørgsel på økologiske grøntsager fra detailhandlen/Coop? Motivationen for denne opgave, kommer fra vores egen deltagelse i fødevarefællesskaberne. Det er en vigtig niche at undersøge da den er så markant anderledes end de former for konsumering, vi som forbrugere er vant til. Vi er selvfølgelig opmærksomme på ikke at lade vores egen begejstring for fødevarefællesskaberne påvirke vores konklusioner. 8 Brug af forkortelser og begreber I dette projekt er der især 3 temaer som er gennemgående. Disse kan dog variere en smule i form af andre brugte begreber og derfor føler vi, at det nødvendigt at ekspliciterer hvordan de skal forstås i opgaven. KBHFF er en forkortelse for Københavns fødevarefællesskab og vil blive brugt som forkortelse igennem hele opgaven. Coop/supermarkederne/detailhandlen er alle tre begreber der bliver brugt til at repræsenterer den nuværende detailhandel. Vi har valgt at bruge Coop som billede for den detailhandel som er dominerende i samfundet i dag. Landmænd/leverandører og avlere fungerer også som en fællesbetegnelse for de landmænd der leverer grøntsager til Coop og KBHFF. 9 Persongalleri Her følger en præsentation af de medvirkende aktører i dette projekt. Kirsten Hansen Kirsten Hansen ejer af Tvedmose Økologi & Enoki I/S. Har arbejdet sammen med KBHFF siden efteråret 2011. Sammen med sin mand, bestyrer hun til dagligt på Tvedmose Gård Champignon, hvor de blandt andet sælger 100kg champignon til KBHFF hver anden uge. Mar Van Der List Mar Van Der List er forvalter og ansvarlig for grønsagsproduktion på Svanholm Storkollektiv. Svanholm er en af Københavns Fødevarefællesskabets største leverandøre, som levere til dem stort set hver uge. Kirsten Reinholt Kirsten Reinholt har været medlem af Københavns Fødevarefællesskab i 3 år. Lige p.t. er hun en del af indkøbsgruppen, som står for indkøb af alle fødevare til KBHFF. Jens Juul Nielsen Jens Juul Nielsen er pressechef/informationsdirektør for Coop Danmark A/S. Heidi Jakobsen Uddeler i Superburgsen Trekroner 10 Videnskabsteoretiske overvejelser Den videnskabsteoretiske retning for dette projekt går igennem en kritisk hermeneutik. Dette er sket på baggrund af vores problemformulering der ønsker at klarlægge hvilke konsekvenser, det har for en organisation som KBHFF, at flere supermarkeder sætter fokus på billig økologi og lokale fødevarer. Således fungerer den kritiske hermeneutik som et fundament for projektet, idet vi ikke kan se os fri for at arbejde ud fra forforståelser, over for det gældende fødevaresystem og dermed ud fra et ideal, der fordrer, at den nuværende handel med grønsager kan gøres anderledes. Denne forforståelse har dog ændret sig igennem kontakten med den "virkelige" verden og således er vores konklusion endt med at se helt anderledes ud, end hvad vi først havde forventet. Den kritiske hermeneutik er gren af den hermeneutiske tilgang, der tillægger et kritisk perspektiv til de forforståelser man bringer med ind i sin hermeneutiske cirkel. Udgangspunktet er det samme som for filosofisk hermeneutik, hvor man inddrager sine forforståelser for et felt og lader disse indgå i arbejdet og fortolkningen af en problematik. Kun ved at gøre dette, kan man fremstå som virkelighedstro for læseren. Det er generelt for hermeneutikken, at man arbejder ud fra den hermeneutiske cirkel. Denne beskriver hvorledes helhed og del(Metodehermeneutik), eller forholdet mellem forsker og genstand (filosofisk hermeneutik), er en forudsætning for meningsdannelse. Således er meningsskabelse, ifølge hermeneutikken, forudsat af en vekslen mellem egen virkelighed og den virkelighed som genstanden befinder sig i (Juul. S. 2012, 110-112). Kun herved kan der opnås en højere forståelse. Dog er denne forståelse ikke nødvendigvis gældende da hermeneutikken ikke forfægter at nogen virkelighed er sand. Enhver tilstand i hermeneutikken vil altid være usikker og til diskussion. Det gælder dog at argumentation kan være en førende faktor for om èn fortolkning accepteres mere end andre (Ibid, 107-112). Den kritiske hermeneutik følger også denne tilgang, men med et kritisk perspektiv til helheden/genstanden, som man ønsker at forholde sig til. Det gælder derfor om at være meget eksplicit omkring sine kritikpunkter, samt sine idealer for hvordan det alternativt kunne se ud (Normen) (Ibid, 2012, 143-44). I vores projekt kommer den kritiske indstilling til syne, igennem forholdet til det gældende fødevaresystem, der beror på tendenser som uigennemskuelighed i systemet, unfair business, der presser landmændene til det yderste af deres økonomiske kapacitet 11 og som fastholder dem i en produktion der sætter grænser for deres ønsker af afgrøder og mængder. Normen for dette projekt ligger således i idéen om at KBHFF kan fremstilles som et reelt og bedre fungerende alternativ til grønsagsmarkedet. Dette er en forforståelse der i høj afspejler vores egen livshorisont, da vi begge dels går ind for økologi, men som også er en del af organisationen. Vores problemformulering skal således også ses på baggrund af en forforståelse om at fremtiden kan blive hård for fødevarefællesskaberne, når flere supermarkeder fremmer deres sortiment af økologi. Vores arbejdsspørgsmål er ligeledes baseret på forforståelser, som vi igennem vores analyser forsøger at udfordre. Nogle af forforståelserne som vi arbejder ud fra lyder således: KBHFF, vil i fremtiden kunne komme til at konkurrer med detailhandlen og dermed blive set som en reel modspiller på det økologiske grøntsagsmarkedet. Medlemmerne vil vælge supermarkederne fremfor KBHFF, hvis de har mulighed for at få de samme varer til en lige så billig pris som hos KBHFF Det kan blive svært for KBHFF at finde leverandører, da en større andel af leverandørenes produktion vil blive overtaget af detailhandlen Opgaven har således til formål dels at udfordre vore kritiske anlæg ved at holde vores forforståelser over for den virkelighed som vi er ude og tale med, igennem vores interviews. Således arbejder vi inden for den hermeneutiske cirkel, på baggrund af en vekslen imellem egne kritiske fordomme og de genstande vi undersøger (Forskellige fødevaresystemer) gennem interviews og spørgeskemaundersøgelse. For herigennem at nå frem til erkendelser, der til dels kan udfordre vores kritiske anlæg og ikke mindst vores egne fordomme. 12 Projektdesign og analysestrategi I det følgende beskrives projektets design. Mere præcist hvordan kapitlerne er opbygget og hvordan de besvarer vores arbejdsspørgsmål. Det er også herudfra at projektets analysestrategi tager form. Hvordan vil KBHFF fungerer i et samfund med stadig stigende og billigere udvalg af både lokale og økologiske varer i supermarkederne? Problemfelt Her præsenteres baggrunden for vores problemfelt, vores problem formulering og arbejdsspørgsmål. Videnskabsteori Her præsenteres vores videnskabsteoretiske retning; Kritisk hermeneutik Projektdesign og Her præsenteres opgavens opbygning analysestrategi Metode Her redegøres for de valgte metoder til projektet, hvordan de bliver brugt og hvorfor netop disse er relevant i forhold til vores projekt. Redegørende afsnit Her besvares arbejdsspørgsmål 1: Hvilke forskelle er der på om KBHFF og Coop, KBHFF’s og Coop indkøb, set i forhold til; Leverandører, som enheder distribution og salg? Ud fra redegørelse af de to aktører i vores projekt vil vi være i stand til at belyse de helt klare forskelle der er imellem dem, deres kunder/medlemmer, indkøb og handel med grøntsager. Dette sker dels på baggrund af materiale hentet fra deres respektive hjemmesider, dels på baggrund af interviewet med Kirsten Reinholt der er indkøbsansvarlig for KBHFF. Teori I dette kapitel vil vi præsenterer projektets teori, som tager udgangspunkt i Jeff Pratt og Pete Leutchford’s bog ”Food for change”. Her uddrager og ekspliciterer vi begreberne lukket 13 og åben økonomi, som der arbejdes med. Analyse del 1. KBHFF Her besvares arbejdsspørgsmål 2: Hvilke økonomiske og Coop begrænsninger/muligheder har KBHFF i forhold til Coop ved at være en frivillig baseret organisation og kan dette have indflydelse på deres fremtidige udvikling? Dette vil vi gøre ud fra vores teori der beror på ”Food for Change”, der beskriver den åbne og lukkede økonomi i relation til fødevaresystemer. Vi vil således sætte KBHFF og Coop ind i denne kontekst og herigennem opnå en forståelse omkring de muligheder og udfordringer, som KBHFF står overfor i sammenhold med Supermarkeder som Coop. Analysedel 2. Medlemmer og kunde Her besvares arbejdsspørgsmål 3: Hvordan kan medlemmernes forudsætninger for deltagelse i KBHFF udfordres af Coops udbud af billige økologiske fødevarer? Besvarelsen af dette arbejdsspørgsmål kommer til at tage udgangspunkt i analysen af vores spørgeskema hos KBHFF’s medlemmer. Herigennem vil vi udfordre vores egen fordom om, at medlemmerne vil vælge supermarkederne fremfor KBHFF, hvis de har mulighed for at få de samme varer til en lige så billig pris som hos KBHFF. Analysedel 3. Leverandørene Her besvares arbejdsspørgsmål 4: Hvilken rolle vil KBHFFs leverandører spille i et fremtidsscenarie med større efterspørgsel på økologiske grøntsager fra detailhandlen/Coop? Dette Spørgsmål vil blive besvaret på baggrund af vores interview med leverandørerne fra hhv. Svanholm og Tvedmosegård Champignong, der begge leverer til både KBHFF og detailhandlen, men med forskelig 14 tilknytning til KBHFF. Her vil vi udfordre vores forforståelse om at det kan blive svært for KBHFF at finde leverandører, da mere og mere af leverandørenes produktion vil blive overtaget af detailhandlen. Igen vil ”Food for change” blive inddraget til at bistå med en forståelse af de to leverandøres valg og værdier. Dertil kommer at interviewet med Kirsten Reinholt også inddrages for at give et mere detaljeret billede af samarbejdet mellem KBHFF og leverandørerne på nuværende tidspunkt. Konklusion I dette afsnit har vi til hensigt at konkluderer på vores projekt ved at svare på vores problemformulering. Dette gøres på baggrund af de foregående delkonklusioner i projektet. Perspektivering Her vil vi afklare hvilke videre arbejdsmuligheder dette projekt har. Hvor kunne man bringe dette projekt videre hen i forhold til brug af en anden teori, metode og empiri? Bilag Vores analysestrategi og dermed skabelsen af genstandsfelt for projektet, er først og fremmest baseret på en personlig interesse for alternative fødevaresystemer og alternative landbrugsformer. Dette åbner op for et væld af mulige problematikker/genstandsfelter, hvor det er vores opgave at ekspliciterer hvordan vi er endt ud med at fokuserer på KBHFF og deres udvikling i relation med supermarkederne (Knudsen, 2009). Interessen for det alternative landbrug og fødevaresystemer skal igen nævnes, da det ikke kan udelades at vores valg af KBHFF netop beror på et allerede eksisterende kendskab hertil, igennem interesse og medlemskab. Vores interesse var derfor fra starten af, fokuseret på dette område. Dertil kommer at vi ved vores valg af videnskabsteori (Kritisk hermeneutik) havde nogle gennemgående forforståelser (Se videnskabsteori) overfor KBHFF og især til det eksisterende marked, hvor især Coop 15 reklamerer med billig økologi og lokale varer. Således har vores forforståelser været med til at indskærpe projektets genstandsfelt og problematik; for hvordan skal det gå KBHFF hvis supermarkederne begynder at udbyde samme mængde af økologi til samme billige penge. Dertil kommer at KBHFF har været en meget fremtræden organisation, siden deres opstart i 2009, i København. De har været svære at komme udenom, når samtalen faldt på alternative fødevaresystemer. Den store tilslutning af medlemmer har dog medført nogle problematikker. En undersøgelse, som de selv har lavet blandt deres medlemmer viser nemlig at medlemmerne ikke kunne komme med et entydigt svar på hvorvidt de så sig som medlemmer eller kunder af KBHFF. Dette var overraskende, da det er blandt KBHFF’s principper at der ligges vægt på medlemskabet og dettes muligheder for udvikling (Bilag 1, princip 10). Dette sammenlagt med vores forforståelser, blev endnu en indikator for vores genstandsfelt; At undersøge hvorvidt Coop, med deres fokus på økologi og lokale fødevarer, kunne have en indflydelse på medlemstallet hos KBHFF, da flere af medlemmerne betragtede dem selv som kunder. Men at det kun skulle have en konsekvens for KBHFF’s medlemstal, forekom usandsynligt og derfor indeholder projektet også et fokus på leverandørerne og deres rolle, da vi havde en klar forforståelse om at disse handler med et økonomisk mål i horisonten, uanset hvad KBHFF’s idealer måtte være. Dermed så vi det også som uundgåeligt ikke at inddrage et økonomisk perspektiv til vores analyse, for herved at kunne gennemskue hvilke mekanismer, der styre de to former for fødevaresystemer. Således er vores analyse endt ud med en3 deling, hvor vi fokuserer på henholdsvis det økonomiske aspekt igennem åbne og lukkede systemer, medlemmernes/kundernes holdninger og leverandørernes rolle. Håbet er, at denne tredeling af analyse og vores valg af teori i ”Food for change” vil give et fyldestgørende indblik i KBHFF’s situation, som et alternativ, til det dominerende fødevaresystem. Hvordan de 3 analyse dele udarbejdes kan ses i vores projektdesign. Projekt arbejder ud fra en abduktiv tilgang, der tager udgangspunkt i forskerens egne undrende spørgsmål/hypoteser til et felt, for her igennem at gå ud i den virkelige verden og lade disse udfordre. Man kan således sige at abduktion er en blanding af den induktive- og deduktive metode. Induktion betegner en fremgangsmåde hvor forskeren igennem egne observationer og deltagelse i et genstandsfelt, kan danne sine egne teorier. Deduktion tester allerede eksisterende videnskabelige hypoteser og ser om disse kan be- eller afkræftes. I forhold til vores projekt, så møder vi feltet med vores 16 egne forforståelser, som vil blive præsenteret i afsnittet om videnskabsteori. Som forsker vil man til hver en tid have forforståelser omkring et felt, men i og med at vi arbejder ud fra en kritisk hermeneutisk videnskabsteori, så bliver disse ekspliciteret, hvilket blot er til en fordel til den abduktive fremgangsmåde (Buch-Hansen & Nielsen 2012, 305). Således tester vi vores egne forståelser af ude i den virkelige verden, for herved at udfordrer disse og se, om de er berettiget eller om de afvises og erstattes med andre. Vores møde med den virkelige verden tager også udgangspunkt i en forforståelser, der er hentet i vores teori ”Food for change”; At KBHFF symboliserer en del af det lukkede økonomiske system, mens at Coop symboliserer det åbne system. Således er projektets udgangspunkt (Egne hypoteser) baseret på egen overbevisning og ”Food for change”. Ved at teste disse igennem den virkelige verden (Spørgeskema og interview), kan vi få vores forforståelser udfordret, afvist eller bekræftet. Dette vil blive afklaret i vores konklusion. 17 Metode I dette afsnit vil vi komme ind på vores metodiske valg i projektet. Først præsenteres vores brug af interviews, både hvordan det blev udført og med hvem, samt grundlag for valgte eksperter. Dernæst vil vi komme ind på vores spørgeskemaundersøgelse, med en kort beskrivelse af denne, samt en beskrivelse af vores valg af analyseprogram. Interview Vi har valgt at inddrage interviews med avlere og indkøber i KBHFF, som en del af vores empiri. Det var til at starte med meningen at vi også skulle have indhentet et interview med en indkøbsansvarlig fra Coop, der stod for indkøb af økologiske varer. Dette lod sig dog ikke gøre, hvormed andre metoder måtte tages i brug (Se interviewafsnit om Coop). Valg af interview er taget på baggrund af et ønske om dels at få et detaljeret kendskab til indkøbsmetoderne i henholdsvis KBHFF og Coop. Dels for at se på hvorledes de er ens og hvor de skiller sig ud fra hinanden. Dertil kommer at vi har interviewet to avlere, for at få et kendskab til deres samarbejde med de to parter (Coop/supermarkederne og KBHFF) og deres værdier for at arbejde med økologi og KBHFF generelt. Vi har indhentet en del viden omkring indkøbsforholdene hos både COOP og KBHFF på deres respektive hjemmesider, men har alligevel valgt at foretage et yderligere interview/e-mail korrespondance for at kunne stille mere uddybende spørgsmål til begge parter. Valget af de to avlere, som vi ville tale med er baseret på to krav: 1. At de skulle have hovedproduktion bestående af grønsager, da det er grønsager som er den primære vare i KBHFF. 2. De skulle have et samarbejde med både KBHFF og COOP/supermarkeder, for at vi på den måde kunne få indblik i forskellene, set fra avleren, på de forskellige leverancer. Interviewet skulle foretages som et såkaldt faktuelt interview, altså et interview der har til formål at indhente faktuel information om et gældende område, igennem en samtale (Kvale & Brinkmann 2009, 171). Her søger man ikke at få kendskab til respondentens livsverden og følelser, men i stedet at få belyst fakta på et bestemt område. Det gælder 18 således om at udarbejde en interviewramme der er meget præcis og klar i mæglet, således at man kan få de rette svar fra sine deltagere (Ibid, 171). Yderligere arbejde vi ud fra en semistruktureret interview ramme, hvor deltagerne har mulighed for at ligge vægt på netop de, for dem, vigtigste fokus punkter. Ved et semistruktureret interview, fastlægges der nogle overordnede spørgsmål, som man gerne vil have besvaret, men samtidig ønsker man at give respondenten plads til at ytre sig yderligere, hvis der er behov for det. Fordelen ved dette er, at deltageren kan åbne op for nye problematikker inden for feltet som man ikke umiddelbart, som interviewer, havde set. En ulempe, set i forhold til et interview, kan være at interviewet hurtigt kan nå en vis form for flyvskhed, der er svær at overskue, både for interviewer og deltager. Derfor er det altid godt at have en observatør med, der kan søger for at intervieweren får besvaret de spørgsmål man har sat sig for (Ibid, 143-144). Vi startede ud med at sende en e-mail rundt til de ønskede deltagere, med en forespørgsel om et interview. Heri forklarede vi kort om projektet og hensigten med interviewet. Hvis de ikke svarede inden for et vist tidsrum, tillod vi os at ringe til dem, hvilket de var blevet advaret om igennem vores mail. Vi lod det være op til dem at bestemme hvor og hvornår interviewet skulle forgå. Vi var godt klar over, at vi ville i kontakt med en travl sektor (Især avlerne og Coop) og gav dem derfor mulighed for at kunne fortage interviewet over telefonen, over en mail eller ved et personligt fremmøde, hvor de bestemte tid og sted. De interviews som blev foretaget ved et personligt fremmøde, blev optaget på diktafon, for på den måde at have mulighed for bedre at kunne huske interviewets forløb (Ibid, 201). Forinden havde vi aftalt hvem der skulle stå for selve interviewet og hvem der skulle være observatør, dvs. tage noter og søger for at alle spørgsmål blev besvaret. Efter interviewet er lydoptagelsen gået igennem og sammenfattet i en kronologisk gengivelse. Dette skal mest ses som en hjælp til os selv, til det videre arbejde, men kan også bruges af læseren til at give et hurtigt overblik over hvad der er blevet spurgt om og hvad der er blevet svaret. Vi har tilladt os ikke at transskribere hele interviewsceancen, da vi ikke har været på jagt efter en detaljeret og uddybende fortælling om en persons livsverden, hvor ”øhm” og tavshed spiller en rolle. I stedet fokuserer vi på at indhente faktuelle data og pointer fra vores interview, som vi finder 19 tilstrækkelig at sammenfatte i en gengivelse. For at kunne validerer vores interviews, har vi vedlagt de tilsvarende lydfiler, således at eventuelle læsere har mulighed for selv at gå interviewet igennem og vurderer om vores arbejde har været tilstrækkeligt. De interviews der blev lavet på baggrund af en e-mail sekvens, har vi selvfølgelig ikke kunne optage. I stedet har vi måtte omformulerer lidt på den interviewramme som vi arbejdede ud fra, således at den var passende og forståelig nok til at deltagerne havde nemt ved at svare på dem (Alle interviewrammer kan ses i bilag 2-3). Fordelene ved denne form for interviews i forhold til vores projekt, er at det har taget forholdsvist kort tid, da vi ikke har skullet fremmøde personligt, men bare har kunnet sende en mail. Dette har også været en fordel for vores respondenter, der som nævnt tidligere, er travle mennesker og på denne måde har kunnet svare på spørgsmålene, når de selv havde tid. En udfordring som vi dog er stødt på ved denne interviewform har været, at vi har fået meget korte svar. Dette kommer især til udtryk i interviewet med Kirsten Hansen (Bilag 5), som på meget få ord formår at besvare vores spørgsmål, hvor vi måske havde forestillet os nogle lidt mere uddybende svar. Opgaven er således bygget op omkring hvad der er blevet sagt i vores interview. Vi bruger således det sagte som gældende for hele organisationen KBHFF, da vi har haft at gøre med ”eksperter” på området og vi dermed stoler på deres ekspertise. Mange af de pointer og kommentarer som de interviewede har givet os, kunne derudover understøtte hinanden og dette selvom at interviewene blev lavet uafhængigt af hinanden. Interview med Kirsten Reinholt (Indkøber hos KBHFF): Interviewet med Kirsten Reinholdt blev foretaget hjemme hos hende selv, efter hendes ønske. Interviewrammen til dette interview, var dels baseret på en præsentation af hende selv og hendes arbejde i KBHFF, dels for at få en uddybende beskrivelse af fremgangsmåde hvormed KBHFF gør sine indkøb. Dertil kom spørgsmål til problematikkerne omkring det stigende medlemstal og KBHFF’s mulighed for at forsyne alle disse medlemmer med grønsager (Bilag 2). Disse spørgsmål var dels baseret på vores egne forforståelse omkring en øget efterspørgsel på økologiske grønsager, grundet supermarkedernes øgede fokus på 20 økologi. Samt en baggrundforståelse (om et stigende antal medlemmer) hentet fra referater af tidligere møder i KBHFF (Kbhff.dk 3, d.26.05.15). Vi havde sat en tidsgrænse på ½ time til tre kvarter til interviewet, men denne blev langt overskredet, da Kirsten Reinholt var meget detaljeret i hendes besvarelser, samt at en længere kage og kaffe pause blev medtaget. Interviewet gik således også ud over vores interviewramme, hvilket bidrog til mange nye overvejelser til projektet. Det viste sig blandt andet at KBHFF slet ikke har de store problemer med et stigende antal medlemmer, som først antaget. Dette skyldes at der er mange, der på papiret er medlemmer, men hverken er deltagende i de mange aktiviteter eller køber grønsagsposer: "Folk melder sig ind og ud og folk køber ikke altid poser....Aktive medlemmer det er jo dem der tager vagter og hvis der kun kan være, i Vanløse, 11-12 vagter hver onsdag, det er jo sådan set kun omkring 50 mennesker om måneden" (Bilag 11.2, 17:22-17:53). Således var vi under interviewet nødt til at omformulerer en del af vores spørgsmål, da mange af disse netop gik på problematikken omkring det stigende medlemstal (Hør bilag 11.1-11.2). Samtalen er efterfølgende blevet lyttet igennem og gengivet, som beskrevet ovenfor (Bilag 4). Interview med Kirsten Hansen (Tvedmosegård Champignon) Interviewet med Kirsten Hansen blev foretaget over mail, da hun gav udtryk for, at hun havde travlt og det derfor ville være den bedste løsning for begge parter. Således var vi nødt til at ændre lidt på vores interviewramme, så den ikke var tiltænkt os som interviewere, men hende som respondent (se bilag 3.1). Spørgsmålene som vi ønskede at få besvaret var først og fremmest basseret på en præsentation af Tvedmosegårds produktion. Derefter fulgte spørgsmål der skulle afklare hvordan samarbejdet mellem dem og KBHFF fungerer. Dette spørgsmål gjaldt ligeledes supermarkederne. Dette skulle være med til at belyse nogle af de forskelle der måtte være mellem de to modtagere. 21 Til sidst spurgte vi ind til efterspørgslen på økologi. Dette gjorde vi for at få be afkræftet vores egen forforståelse om en stigende efterspørgsel på økologi i det danske samfund. Spørgsmål og svar kan ses i bilaget 5. Svarene som vi har fået tilbage har dog været meget sparsommelige, hvor vi ellers havde udtænkt nogle længere og mere dybdegående svar. Dette kan endnu en gang bunde i den travlhed som vi før har nævnt. Det har dog ikke haft nogen betydning for om vi ville bruge svarene eller ej. Interview med Mar Van Der List (Svanholm) Interviewet med Mar Van Der List blev gennemført ved et personligt fremmøde på Svanholm. Igen var den overordnede mening, som ved Kirsten Hansen, at interviewet skulle belyse hvordan samarbejdet med KBHFF adskiller sig fra samarbejdet med supermarkederne. Vi fandt Svanholm særlig interessant at interviewe, da de har været med, som avler i KBHFF, lige fra start af og at de er en af de ”faste” leverandører til KBHFF, som Kirsten Reinholt påpegede (Bilag 5). Derfor var formålet med interviewet også at se på om denne position havde en effekt på deres leverance. Interviewet blev optaget og en gengivelse af dette kan ses i bilag 6. Interview/e-mail korrespondance med Coop Det har fra starten af vores projekt været vores intention også at lave et interview med Coops indkøbsansvarlig for deres økologiske leverancer. Dette viste sig dog at være så godt som umuligt. Ved en e-mail korrespondance med Coops ledelse fandt vi frem til den rette person at interviewe, Signe D. Frese (Coops Programchef). Det blev dog til en aftale om en besvarelse af vores spørgsmål over e-mail, hvormed vi, lige som ved Kirsten Hansen, ændrede vores ramme for interviewet, således at spørgsmålene ville passe til hende. Efter adskillige uger og ingen respons, trods adskillige opringninger, fandt vi at tiden blev for knap til at vente på hendes besvarelse. Vi har derfor brugt nogle lidt alternative metoder til at få svar angående Coops forhold til deres lokale principper, da det er disse der fremtræder mest uklare i forhold til deres madmanifest. Interessen for deres lokale principper, beror dog også på egene iagttagelser i Trekroner Superbrugsen, hvor man kunne finde varer fra Vest Jylland med mærkningen lokal. Dette har vi medtaget i kort telefonsamtale med Heidi Jakobsen som er uddeler i Trekroner Superbrugsen, hvor vi spørger ind til hvordan dette kan være. Denne samtale 22 er til dels blevet optaget, men gengivelsen af den beror primært på hvad vi har kunnet huske efter samtalen og dermed det nedskrevne (Bilag 7). I og med at denne samtale var meget kort, har det været muligt at nedfælde denne på baggrund af det huskede, kort efter samtalens ophør. Dertil kommer, at vi har benyttet os af Coops kundeservice til at få defineret begrebet lokalt af den overordnede ledelse. Dette er blevet til en meget kort e-mailkorrespondance med Jens J. Nielsen, hvor han forklarer Coops begrebsafklaring af ordet (Bilag 8). Således bliver det disse udtalelser, sammenlagt med hvad producenterne har fortalt om deres samarbejde med Coop og hvad de selv skriver på deres hjemmeside, der udgør redegørelsen for Coop i denne rapport og til videre diskussion. Dette er langt fra optimalt, men det er, hvad der har kunnet ladet sig gøre i dette projekt, givet den bergænsede tidsramme. Vi har ikke fundet det nødvendigt at informere de to respondenter fra Coop omkring deres medvirken i dette projekt. Dette bunder i at vores kommunikation med disse mennesker er offentlig tilgængelig og således, formoder vi, ville andre med samme spørgsmål, få de samme svar. Kritik af interviewmetode Man kan kritisere vores brug af interview i forhold til de skriftelige besvarelser vi gør brug af. Dette er langt fra den optimale vej til at indsamle empiri og især ikke, når tanken til at starte med, var et interview. Lige så snart man vælger at få besvaret sine spørgsmål skrifteligt af sine respondenter, da frigiver man også en vis kontrol, som man ellers ville have haft, ved at føre interviewet face-to-face. Her ville begge parter nemlig have mulighed for at stille kritiske og uddybende spørgsmål. Denne mulighed forsvinder lige så snart respondenten/den interviewede selv skal svare på spørgsmålene alene. Respondenten kan svare og fortolke på spørgsmålene som det passer personen, hvilket gør at man risikere at få nogle svar, der ikke til at starte med var hensigten med spørgsmålet (Brinkmann & Kvale 2009, 169). Dette gjorde sig f.eks. gældende i vores interview med Kirsten Hansen (Tvedmose Champignon), hvor vi spurgte ind til hvornår hun indgik samarbejde med KBHFF og hvorfor. Dette var med 23 hensigt i, at få et glimt i Tvedmose gårds værdigrundlag for at være med i KBHFF, men dette var ikke hvad Kirsten Hansen forstod ved spørgsmålet, da hendes svar til hvorfor var ”at de ringede og spurgte om hun ville være med”. ”Hvor længe har du haft et samarbejde med KBHFF og hvorfor? Siden 2012. KBHFF henvendte sig og spurgte om de kunne købe svampe.” (Bilag 5) Processen med skriftlige svar, har gjort at vi er blevet opmærksomme på behovet for at være langt mere præcise og uddybende spørgsmål, således at vi guider respondenten i den retning som vi gerne vil have. Her gælder det dog også om ikke at være for udpenslende, da ens spørgsmål kan fremstå som ledende (Brinkmann & Kvale 2009, 194-196). Det er således et spørgsmål om balance mellem på den ene side at gøre spørgsmålet klart for respondenten, og på den anden side ikke at fremstå som alt for søgende i sine spørgsmål. Det kan yderligere pointeres at denne fremgangsform kan skabe en ubalance i vores empiri, forstået på den måde at Kirsten Reinholt og Mar Van Der List har fået langt mere taletid end Kirsten Hansen. Derfor tenderer vi også til at bruge flere pointer fra deres interviews, da de umiddelbart er kommet med flere. Dette er vi opmærksomme på i vores opgave og forsøger derfor at give lige plads til begge former for interviews i deres respektive sammenhæng. Alle respondenter har trods alt svaret på de spørgsmål som vi bad dem om. Når det er sagt, har det dog været nødvendigt for os at gøre brug af denne form for empiriindsamling, da vi har erfaret at vi arbejder med et felt, der er super travlt. Dels passer vores timing med bacheloren rigtig skidt i forhold til landmændenes arbejdsform. Vi er stødt ind i deres nok travleste periode, hvor såning og klargøring til årets afgrøder, vægter højere, end en samtale med to studerende (forståeligt nok). Dette kunne vi mærke hos både Kirsten Hansen, som besvarede vores spørgsmål over mail og Mar Van Der List, der gjorde det meget klart at hun kun havde max 1 time, til at svare på vores spørgsmål. Mht. til vores samtale med Coop, som også blev igennem en elektronisk besvarelse, kan vi blot gisne om at Coop er en stor instans, der har rigtig travlt og dermed også FOR travlt, til at afsætte tid til to studerendes opgaver. I vores søgen på interview personer startede vi fra oven af med Coops Direktør og blev herefter ledt igennem til den person der var mest relevant for os at snakke med. Man kan diskutere om vi havde haft lettere ved at få en snak med Coop, hvis vi havde startet et 24 andet sted i vores søgen og måske havde valgt at få et interview med personer i Coop, der var lidt mindre højtstående. Spørgeskema/SPSS Vi har fundet det relevant at inddrage en spørgeskemaundersøgelse i dette projekt for at undersøge medlemmernes rolle og intentioner nærmere. Det var således meningen at spørgeskemaet skulle afspejle mange af de problematikker som vi fandt i KBHFF’s egen undersøgelse. Her ville vi se på om disse problematikker kunne have betydning for medlemmernes valg af fødevaresystemer. Vi indså tidligt i vores projektforløb, at for at få at et godt overblik over KBHFF’s medlemmers meninger og holdninger, ville vi blive nødt til at indsamle en enorm mængde data, som ville være uoverskuelig at gøre med interviews og derfor ville en spørgeskemaindsamling være det oplagte valg. Dette spørgeskema (Bilag 9), bestod af 10 spørgsmål og blev udarbejdet samt indsamlet gennem Surveymonkey (Surveymonkey.com, d.26.05.15). Nogle af spørgsmålene var meget inspireret af KBHFF’s egen spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført sidste år (Evalueringskorpset 2014). Det var især spørgsmål 9 (Hvilke udfordringer oplever i ved at købe posen) og spørgsmål 8 (på en skala fra 1 til 9, i hvor høj en grad føler i jer som enten kunde eller medlem). Men ud af disse 10 spørgsmål, så er der faktisk kun tre vi rigtigt bruger, de to ovennævnte samt spørgsmål 10 (Hvis du kunne få de samme varer i supermarkedet, ville du så handle ind der i stedet for KBHFF?). Dette skyldes at det var ved disse, at vi kunne se nogle klare tendenser. Dertil kommer at der ved de valgte spørgsmål, var signifikante sammenhænge, som gennemgås i analyse del.2. De første spørgsmål fungerede udelukkende som beskrivende statistik, således at vi kunne identificerer hvilke mennesker vi havde med at gøre. Resultaterne af disse kan ses i bilag 9. Til at forarbejde og analysere vores indsamlet data fra de udsendte spørgeskemaer, har vi valgt at bruge IBM SPSS (Statistical Package for the Social Sciences). I selve forarbejdningen og analysen af den data vi bruger, har vi først brugt Frequency under Descriptive Statistics (Bilag 9). Dette var for at skabe et godt overblik over hvad det indsamlede data overfladisk kunne fortælle os. Derudover har vi efterfølgende brugt 25 krydstabuleringer for at analysere og kunne gå mere i dybden med vores analyse og se hvilke interessante sammenhænge der muligvis kunne være i vores data. De første tre tabeller som bliver brugt i analysedel 2, er korte oversigter over de tre mest markante udfordringer som KBHFFs medlemmer mener de står overfor. De næste fire tabeller, er dem der er signifikante efter en krydstabulering mellem ’hvilke udfordringer medlemmerne oplever’ og ’om de ville skifte til at handle i supermarkederne i stedet’. Den sidste tabel er også en krydstabulering mellem ’i hvor høj en grad de føler sig som kunder eller medlemmer’ og ’om de ville skifte til supermarkederne i stedet’, denne har vi med for at se om der er en sammenhæng mellem disse to spørgsmål. Vi er opmærksomme på at vores dataindsamling gennem spørgeskemaet til dels er mangelfuld. Dette mener vi på grund af den relativt lille mængde respondenter. Over tre uger fik vi 105 besvarelser af spørgeskemaet, dog havde kun 63 besvaret spørgeskemaet fuldt ud, mens resten faldt fra på halvvejen. Hvorfor de gjorde dette vides ikke, men et forsigtigt bud kunne være, at de har følt sig stødt over spørgsmålene, i forhold til den værdi som de tillægger KBHFF. Således har vi fået flere irettesættelser igennem deres kommentarer, der understreger mindre utilfredsheder med spørgsmålenes udformninger, se bilag 10. 26 Redegørende afsnit I dette kapitel vil vi redegøre for Københavns Fødevarefællesskab og Coop, for til sidst at sammenligne disse i en tabel med relevante karaktertræk. Københavns fødevarefællesskab I følgende tekst vil vi kort redegøre for Københavns fødevarefællesskab (KBHFF) som en enhed, hvad det indebære at være medlem og hvilke principper der bliver arbejdet ud fra. Dette gør vi for at skabe en grundlæggende forståelse for hvad KBHFF er, som kan tages med videre i rapporten. Ydermere beskrives indkøbsprocessen i KBHFF også i detaljer, da denne proces er vigtig i forhold til forskellene mellem KBHFF og et alment supermarked. Københavns fødevarefællesskaber så dagens lys i 2009 på Nørrebro, med omkring 30 medlemmer. Det var Morten Dall der forud for åbningen, havde hentet inspiration hentet fra Park Slope Food Coop i New York, med Joe Holtz som grundlægger (kbhff.dk 2, d.26.05.15). Park Slope Food Coop blev stiftet i 1973 og har i dag godt omkring 15.500 medlemmer, der alle arbejder frivilligt til fordel for billige økologiske, friske og lokale grøntsager (foodcoop.com 2015, d.26.05.15). Siden opstarten i København med 30 medlemmer, er opmærksomheden på fællesskabet steget markant og således er medlemstallet nu oppe på omkring 2400 medlemmer, fordelt på 11 afdelinger rundt om i København (kbhff.dk 1, d.26.05.15 & Bilag 4). Københavns fødevarefællesskab er en frivillig og non-profit organisation, der er ejet af medlemmerne. Man er både medejer og medarbejder, når man melder sig ind i et fødevarefællesskab og har hermed mulighed for at påvirke organisationen i den retning man ønsker (kbhff.dk 1, d.26.05.15). Ved at være baseret på frivillighed giver det mulighed for fødevarefællesskaberne at holde prisen på 100kr/pr. grøntsagspose, da der ikke er nogle mellemled der skal have løn. På den måde er der derfor også mulighed for at give landmanden en mere fair pris for sine varer (Kbhff.dk 4 & Kbhff.dk 5, d.26.05.15). Derudover gør KBHFF en dyd ud af at være så gennemsigtige som overhovedet muligt, således at der ikke opstår spekulationer bland medlemmerne, om man er blevet snydt eller ført bag lyset. Dette gøres bl.a. ved at have direkte kontakt til avlerne, så medlemmerne aldrig er i tvivl om hvor deres grøntsager kommer fra. Dertil 27 kommer at KBHFF, igennem deres fælles medlemsside WIKI, ligger alt hvad der er og har været, af møder, op. Således kan man derfra læse flere referater fra tidligere møder, for på den måde at lade medlemmerne følge med i udviklingen af KBHFF (Kbhff.dk 4, d.26.05.15) Som medlem har man mulighed for at købe en økologisk og lokalt produceret pose hver uge til 100kr. Dette køb er frivilligt og man bestemmer selv om man har behov herfor. Dog er man som medlem, forpligtet til at ligge 3 timers arbejde pr. måned, til gengæld for denne mulighed. Dette arbejde kan foretages efter eget valg i en af afdelingernes arbejdsgrupper, så som: Smagsprøvevagt, løssalgsvagt, modtagervagt, pakkevagt, kassevagt m.fl. (Kbhff.dk 1, d.26.05.15). Grøntsagerne, som er hovedfokus i KBHFF, skal efterleve nogle bestemte værdisæt, som er nævnt i KBHFF’s grundprincipper. For det første skal grønsagerne være økologiske og helst biodynamiske. Herefter følger et princip om at grønsagerne skal være lokalt produceret, for dels at få friskere grønsager, men også for at spare miljøet for den CO2 som mange grønsager udleder, når de kommer langvejs fra. Dette sikre man ved at forsøge at holde indkøbene inden for en radius af 100km (Kbhff.dk 4 & kbhff.dk 6, d.26.05.15) (Bilag 4). Det er KBHFFs ønske at støtte små landbrug i Danmark og derfor har de hverken interesse i at importerer grøntsager fra Skåne, som er lige ovre på den anden side af sundet, eller luksusvarer, som kaffe, oliven olie osv. fra fjerne lande (Bilag 4). Som det sidste er kravet til grønsagerne at de skal være sæsonbaseret (Bilag 1.). Indkøb Det er indkøbsgruppen i KBHFF der står for indkøbene til KBHFF og dens medlemmer. De har ansvaret for kontakten og aftalerne med avlerne og dermed ansvaret fra det øjeblik at de bestiller grøntsagerne til det kommer ud på fælleslagret (Bilag 4). Indkøbsgruppen er en af de grupper i KBHFF hvor der kræves lidt mere end 3 timer, da der ligger en masse administrativt arbejde inden for feltet. Indkøbene foregår således, at der på forhånd er lavet en årsplan med avlerne, på det årlige avlermøde. Her laves der aftaler med avlerne om hvad de kan leverer, hvor meget og hvornår. På baggrund af denne information kan indkøbsgruppen fra uge til uge se 28 hvad der er til rådighed og hvor de kan finde det henne og på den måde samle en pose. Indkøbsgruppen forsøger, så vidt at det er muligt, at være kreative i deres valg af grøntsager. På den måde kommer KBHFFs medlemmerne tit til at prøve nye former for grøntsager som man ikke finder supermarkederne. Dog skal der hver uge både være en form for kartoffel, gulerødder og løg i posen, for at dække diverse basisbehov hos kunderne. Hver pose svare til grøntsager for 92kr, de resterende 8kr går til transport (Bilag 4). Udover at lave aftaler med avlerne om hvad de kan levere fra måned til måned, indgår man også aftaler med avlerne omkring det såkaldte Hungry-gap. Dette Gap strækker sig fra uge 2-18 og definerer den periode hvor der ikke længere kan hentes friske grøntsager op fra jorden, men hvor man skal have reserver i brug. Derfor aftaler indkøbsgruppen også med avlerne, hvad de skal gemme til denne periode og hvor meget (Ibid). Indkøbsgruppen har forskellige relationer til dele af deres avlere. Således har de faste aftaler med Birkemosegård, Svanholm og Kieselgården. Der er generelt forskel på KBHFF leverandører. Nogle leverer både til KBHFF og til detailhandlen, disse vil vi fremover benævne som de store landbrug. De små landbrug er således de leverandører der udelukkende leverer til KBHFF og ellers forsøger at være selvforsynende (Bilag 1). Dertil kommer, at indkøbsgruppen så vidt muligt prøver at holde deres indkøb på Fyn, til højst en gang om måneden, hvor man tager en samlet tur rundt hos avlerne. Dette er for at kunne spare på transporten og dermed udledning af CO2. Turene til Fyn grænser derudover op til de lokale principper, da der er over 100km til mange af deres avleres på Fyn (Bilag 4). Avlerne skal leve op til KBHFF principper, som beskrevet for oven, men skal også kunne levere en vis mængde for at det kan betale sig for KBHFF at samarbejde med dem. Den samlede mængde er beregnet ud fra et årligt gennemsnit og dette ligger lige på omkring 520 poser om ugen. Kan avlerne kun levere nok til løssalg (Ved-siden-af-salg af grønsager) bliver det for dyrt for KBHFF at skulle hente grøntsager derfra. KBHFF og indkøbsgruppen forsøger dog generelt at støtte op omkring små landbrug og også meget gerne landbrug under omlægning (Ibid). 29 Coop I dette afsnit vil vi kort redegøre for vores valg af Coop Danmark, deres baggrund, samt deres nuværende og fremtidige planer for økologiske fødevare og lokalt produceret fødevarer. Ud over dette vil vi også beskrive indkøbsprocessen af disse vare og deres vej til grøntsagsdisken. Dette gør vi for at skabe et billede af det eksisterende mainstreamfødevarenet i Danmark og for at kunne drage paralleller med KBHFF som et alternativ. Baggrunden for valget af Coop Danmark, og for kun at inddrage og fokusere på dem, til at repræsentere Danmarks nuværende åbne fødevaresystem, ligger dels i deres størrelse. Coop har den største markedsandel af detailhandlen i Danmark, da den står for ca. 40% af markedet (Ramboll.dk, d.26.05.15), men også Coops store og stadig stigende fokus på økologiske fødevare, har spillet en stor rolle i vores valg af netop dem. Coop var blandt de første i verden til at føre økologi i deres supermarkeder og de første i Danmark til at sælge økologiske grønsager. Dette skete for 32 år siden og siden hen er deres andel af økologiske varer og salg, steget i takt med danskernes interesse for økologiske fødevare er vokset (Danmarks Naturfredningsforening 2014). Den danske markedsandel af økologiske fødevare er i dag blandt de højeste i verden, helt oppe på 8% hvilket også svare til 5,8 mia. kr. Coops andel af dette marked ligger på omkring de 50%, hvilket også viser deres engagement på området (Landbrug og fødevarer/lf.dk 1, d.26.05.15). For at skabe et større fokus på netop dette felt, lancerede Coop deres madmanifest i sommeren 2014. Madmanifestet består af seks ’løfter’, som beskriver Coops fremtidige indsatsområder. Disse seks løfter er; Mere Smag, Mad oplevelser, Økologi, Sundere at leve Nemt, Vide Hvad Vi Spiser og Lokale Råvare, en mere detaljeret beskrivelse kan findes i deres årsrapport (Coop Danmark A/S, 2014). De relevante punkter i Coops madmanifest, for denne rapport, er deres fokus på økologi og lokale fødevare (Coop.dk 2, d.26.05.15). Da det er på denne front at deres punkter kan sammenlignes med de grundprincipper man fører i KBHFF. Ifølge Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen, har de to forskellige definitioner på hvad lokale varer er for dem. For det første er det; 30 ”Varer ”her fra egnen”: varer der produceres i den region, hvor butikken er placeret. ” Men også; ”Varer fra en veldefineret geografisk beliggenhed, som f.eks. Læsø Sydesalt, som kan sælges over hele landet ”. (Bilag 8) Coops mål med de økologiske fødevarer er, som tidligere nævnt, at sænke priserne med 1 mia. kr. over en periode på 5 år (200 mio. kr. om året). Ifølge deres madmanifest, så gør de dette fordi de mener at økologi skal være allemandseje. Ved at sænke priserne, så mener de at alle nu vil kunne (også folk med en lav indkomst) købe, det normalt ellers dyrere, økologi (coop.dk 1, d.26.05.15). 31 Sammenligning af KBHFF og Coop KBHFF Valg af vare KBHFF vælger deres vare på baggrund af lokalitet og baseret på hvordan de er blevet produceret. Lokalt og Økologisk. Coop Coop har et utroligt bredt udvalg af vare, som ikke nødvendigvis skal være økologisk produceret. Dog i forbindelse med deres madmanifest er de begyndt at fokusere mere på økologi samt arbejdsvilkår for deres underleverandører. Definition på Lokale varer er produceret indenfor Coop har to definitioner på hvad lokalt 100km. lokale varer er. Enten er det varer der er produceret i lokalområdet, eller er det vare fra et geografisk lokalitet. Indkøbsfacon KBHFF bestiller poserne en uge i Coop har stort set altid de samme forvejen. Medlemmerne kender ikke varer at vælge imellem, et stort til indholdet af næste uges pose når udvalg, lange åbningstider og åbent den bliver bestilt og posen kan kun 7 dage om ugen. hentes om onsdagen i et bestemt tidsrum. Leverandøre KBHFF har mange leverandøre, de Coop handler typisk med store fleste er ikke særligt store. De landmænd, der har faste typer handler ofte med små landmænd for afgrøder og som de har faste at støtte dem i deres opstartsleverancer med. Disse leverandøre periode. De har enkelte store er af alle typer, ikke kun økologisk leverandøre, hvorfra de kun aftager og lokale. Alting bliver købt i en lille del af deres samlede produkt. enorme mængder. Tre faste leverandøre, Svanholm, Birkemosegård og Kieselgården. Priser På grund af at den nuværende Priserne på økologi er højere end arbejdskraft er frivilligt i KBHFF, har hos normale varer, dog er Coop i de mulighed for at holde priserne i gang med at sænke priserne bund. Indholdet i deres poser er gevaldigt, 1mia. over 5 år. De billigere sammenlignet med Coop, betaler mindre hos landmændene. alligevel kan de give en højere pris Dette sker fordi de køber store for varerne hos landmændene. mængder ad gangen. 32 Teori I dette afsnit vil vi præsentere den teori som vi gør brug af i denne rapport. Teorien er funderet i bogen ”Food for change – The politics and values of social movements” af Jeff Pratt og Pete Luetchford. Bogen forholder sig til 4 case studies af små og økologiske landbrug i Spanien, Italien, Frankrig og England, og fokuserer på hvorledes disse fungerer set i forhold til de fødevaresystemer, traditioner og værdier der hersker i netop deres virkelighed. De specifikke cases gør vi ikke brug af i denne opgave, men mere de forudsætninger som bogen beskriver casene ud fra. Både Jeff Pratt og Pete Luetchford er antropologer og går derfor, naturligt nok, antropologisk frem i bogen. De får hjælp fra 2 andre forskere, til at belyse de forhold der gør sig gældende for mindre landmænd rundt om i Europa. De arbejder således med feltstudier af de 4 landbrug, hvor de bl.a. bruger interview til at få en forståelse for hvordan landmændenes virkelighed ser ud. Meningen med bogen er, at den skal kunne give læseren et mere detaljeret syn på hvordan det overordnede fødevaresystem fungerer, ved at tage det med i deres cases. Som de beskriver det; ”Large issues in small scale” (Pratt & Luetchford, 2014: vi-x) Som sagt er det forudsætninger for deres studier, som vi i dette projekt vil tage udgangspunkt i. Dette er bl.a. begreber som åbne og lukkede systemer relateret til fødevareproduktionen og de værdier som ligger bag. Vi vil således bruge begreberne åben og lukket økonomi i relation med de systemer som henholdsvis KBHFF og Coop arbejder indenfor. Dette er for at belyse de problematikker som KBHFF og deres leverandører står overfor og hvilke de kan komme til at møde i fremtiden. Vi sammenholder KBHFF med den lukkede og alternative økonomi, der står i kontrast til den åbne økonomi, som er dominerende i vores samfund og hvori Coop agerer. Det lukkede system betegner et system, der så vidt muligt forsøger at holde ressourcer indenfor egne grænser. Inden for fødevaresystemer gælder det derfor om primært, at holde naturlige flows (Frugt, grøntsager, korn, animalske produkter) indenfor egen husstand, naboer imellem eller til nød, i og omkring lokalmiljøet. Dette er for at kunne sikre sig selv, med de nødvendige ressourcer, så som føde, men også for at kunne holde essentielle næringsstoffer på eget land, således at en produktion kan vedligeholdes. 33 Mister man disse stoffer, i form af salg af grøntsager, vil man automatisk være nødsaget til at kompenserer for dem på anden vis, ved f.eks. at købe dem. Et oprindeligt lukket landbrugssystem, er typisk bestående af mange forskellige typer af produktioner, som man så det i før i tiden, hvor hver landmand havde både dyr, korn og planter på jorden, der kunne understøtte et cirkulært flow af næringsstoffer. Således er helt lukkede systemer ikke profitsøgende, da man ønsker at være selvforsynende og dermed have selvbestemmelse/autonomi over sin egen produktion (Ibid, 31). Idealet er således det selvforsynende og lukkede landbrug. I dagens Danmark er dette dog så godt som umuligt at indfri. Pratt og Luetchford argumenterer således for at lukkede systemer til tider må indgå i interaktioner med andre systemer og dermed ikke kan frasige sig det åbne system; markedet (Ibid: 32). Dette kan komme til syne ved at bytte sig til goder hos naboen, men det skal understreges at det efterhånden er de færreste landbrug, der kan klare sig med dette og da slet ikke hvis man samtidig efterstræber en levestandart som alle andre. Derfor er de fleste landmænd, uanset størrelse, tvunget til at indgå i økonomiske handelsaftaler for at få deres liv/økonomi til at hænge sammen (Ibid: 32). Det kommer til udtryk i spændinger, da det ofte ikke er et ønske hos de lukkede systemer at indgå i disse, da de derved mister deres autonomi; Andre kan nu stille krav til både deres produktion og til prisen de kan tage for deres varer. Fra, at det er landmanden selv der bestemmer over sin produktion, bliver det nu markedet. Det gælder derfor for de lukkede systemer, så vidt muligt, at gører salgene så direkte som muligt. Altså direkte fra gård til modtager og dermed undgå mellemled, der skal tjene på handlen. Således må det i dag ses om den optimale løsning for de lukkede systemer at handle internt på små madmarkeder eller direkte fra egen gårdbutik, hvor man kan stå ansigt til ansigt med kunden og herigennem få en bedre pris for sine varer (Ibid: 35). Dette er dog samtidig med til at belaste det lukkede system, da det kræver meget mere af landmændene, da de hele tiden skal være til stede ved deres salg, så kunderne kan blive bevidste om grøntsagernes ophav. Derved forhindres landmanden, i et åbent system, iat have sin fulde opmærksomhed på sin profession; at producere grøntsager ud fra egne værdier. Dette stiller således flere krav til landmanden i det åbne system, da han/hun skal udfylde flere opgaver for at kunne få det hele til at hænge sammen. Det åbne system, derimod, er baseret på uddelegerede roller igennem hele produktionskæden (Produktion, transport, distribution, salg) (Ibid: 174). Det lukkede landbrug må derfor siges at have ændret form, fra en husholdningsøkonomi, hvor alt af 34 værdi forbliver bag fire lukkede vægge, til en mere åben tilgang, hvor handel med markedet ikke er helt udelukket. De landmænd der tilstræber det lukkede system, er dog stadig ofte relative små landmænd, der vil gøre op med det ellers etablerede fødevaresystem. Således ser man typisk at de udover at være forholdsvist små, også arbejder med andre værdier såsom økologi og biodynamik, da disse er med til at sætte et skel fra hvad der ellers er gængs i det åbne system. Begreber som udbud, efterspørgsel og profit er stadig ikke noget man ønsker at arbejde med, da man søger at arbejde med kreativitet i sin produktion. Dette sætter den åbne økonomi en stopper for, da denne netop sætter krav til afgrøder igennem efterspørgslen. De lukkede og alternative systemer skal derfor ses som en slags revolutionær tilgang til det åbne system, et system, som landmændene på deres egen måde, ønsker at gøre op med. Dog argumenteres der i bogen for at det er svært for disse landmænd at komme til orde og udbrede deres utilfredshed, da de på sin vis har meldt sig ud af systemet og dermed fremstår usynlige i debatten. På den måde sættes der grænser for hvor revolutionære det lukkede system egentlig kan være (Ibid, 184). Det åbne system er derimod, i høj grad bundet til kapitaliske værdier som fri handel, ressourceudnyttelse og markedskræfterne generelt. Her bliver ressourcer og næringsstoffer transporteret på tværs af kontinenter, hvis der kan tjenes penge på det. I en åben økonomi er landmændene nød til konstant at spare mere og mere, sammentid med at de producere mere og mere, hvis de vil være i stand til at kunne følge med konkurrencemarkedet. Typisk ude på det globale marked, er det dog ikke ligefrem fair konkurrence som de små landmænd møder, men derimod enorme globalomspændende virksomheder med en nærmest monopolstatus, på de størst sælgende afgrøder rundt omkring i verden (Ibid, 195). Dette åbne system har ofte en meget destabiliserende effekt på små landmænd, da priserne bliver presset i bund og landmændene derfor er nød til at agere efter markedsefterspørgslen og derigennem mister de deres autonomi (Ibid, 186). Den personlige kontakt mellem landmænd og forbruger forsvinder også lige så stille i det åbne system. Følgerne af dette er blandt andet en mindre værdsættelse af fødevarerene, stik imod hvad de små landmænd typisk ville foretrække. Kendskabet til hvor, hvordan og af hvem fødevarerene er produceret, som der er i det lukkede system, betyder utroligt meget når man taler om kvaliteten af fødevare. Dette står i stor 35 kontrast til det åbne system med masse produktion og fremstilling af varer (Ibid, 187). Pratt og Leutchford ser godt nok også en forbindelse mellem værdiskabelsen af varer blandt små landmænd i lukkede systemer og hvordan kapitalistiske virksomheder prøver at efterligne denne værdiskabelse og skabe profit ud af den (Ibid, 193). "If you live and shop in an open economy where the conditions of production are largely invisible, then when they do become visible the food is seen as special and command a price premium" (Ibid, 180) Det åbne økonomiske system er ydermere med til at holde landmændene i det økonomiske marked. Dette sker for landmanden lige så snart at han sælger sine produkter til f.eks. supermarkederne og bliver afhængig af markedsprisen. Landmændene kan således ikke undgå at sammenligne deres vares pris med den der er på markedet og må derfor også dyrke efter dette prisniveau og ikke efter hvad de selv finder bedst (Ibid, 171). Valget for at tage udgangspunkt i netop denne teori til at understøtte vores eget arbejde, er at deres systemiske overvejelser tager udgangspunkt i egne erfaringer fra de 4 diskuterede cases. Derved forholder Pratt og Luetchford, sig til den virkelighed, de vil sige noget om, ligesom vi vil forsøge at gøre det i denne rapport. Vi kunne have taget udgangspunkt i mange andre økonomiske modeller og overvejelser, end dem de tager udgangspunkt i og som vi har præsenteret her. Men i og med at disse bliver sat i direkte sammenhold med fødevaresystemer, som det vi forsøger, har vi fundet denne bog, til at være den mest relevante på området. 36 Analyse Her vil vi fremføre vores analyse på baggrund af vores empiri og teori. Analysen er delt op i tre afsnit som fokuserer på henholdsvis: KBHFF og Coop, medlemmerne/kunderne og til sidst leverandørerne. Det er således vores forhåbning af denne treenighed tilsammen kan skabe et bredt billede af systemer, udfordringer og mulighederne som KBHFF står overfor Analysedel 1 – KBHFF og Coop I denne delanalyse vil vi sætte KBHFF og Coop i sammenhold med lukkede og åbne økonomiske systemer og argumentere herfor. Dette gøres for at udpensle hvilke udfordringer/muligheder KBHFF står overfor som frivillig baseret organisation i et samfund der er domineret af det åbne marked. Afsnittet forsøger at udfordre vores fordom omkring hvorvidtKBHFF, nu eller med tiden, vil kunne komme til at kunne konkurrere med detailhandlen og dermed blive set som en real modspiller på grøntsagsmarkedet. Som sagt er KBHFF en organisation der er baseret på frivillighed, hvor der ikke skal generes profit i forhold til lønninger af medarbejdere. Allerede her kan der trækkes tråde til et lukket system, der netop ikke ønsker at generere profit, men så vidt det er muligt at holde ressourcer inden for landbrugets grænser. Når KBHFF ikke har til formål at generer profit, betyder det at de har mulighed for at give landmanden en reel pris for hans/hendes fødevarer, altså en pris der tilsvarer landmandens omkostninger ved at dyrke grøntsagerne. KBHFF samarbejder desuden helst med landmænd der kan levere alternative grøntsager, i form af gamle danske sorter og som naturligvis, som minimum, skal være økologiske. Med dette er det KBHFF’s formål at fremstå som et kritisk alternativ til det gængse fødevaresystem. Alene konceptet om, at almindelige mennesker i storbyen kan købe lokale og økologiske varer, gør op med den normale opfattelse af indkøb, da lokale fødevarer ofte forbindes med gårdhandel eller markeder. Således kan KBHFF ses som en kritik af de rammer som vores handel med fødevarer som regel foregår inden for. Ydermere ønsker KBHFF, som sagt, at støtte spredningen af alternative sorter og 37 efterspørger således disse hos deres leverandører, dette understreger Kirtsen Reinholt (Indkøber for KBHFF) i hendes interview; ”…det er det første grønne vi får i posen nu, det er de her ting her(Henvendt til rapsskud) og sådan noget kan man jo ikke købe nogle andre steder..Det er derfor hun skriver noget med gamle sorter.” (Bilag 11.2, 24:48-25:04). Dette åbner op for at deres avlere/leverandører har mulighed for at være kreative med deres produktion. Kreativitet er også et vigtigt element i den lukkede økonomi, da det er formålet at landmanden selv skal være herre over sin produktion og lave det han/hun syntes er sjovest. Kreativiteten hænger således sammen med en vis form for autonomi, da det i det lukkede fødevare system er meningen at landmanden skal være herre over egen jord. Dette lader sig i høj grad også ske, ved et samarbejde med KBHFF, da de har meget få krav til deres leverandører. Det eneste krav som KBHFF stiller til grøntsagerne, ud over den økologiske dyrkning og beliggenheden, er at landmanden, som minimum skal kunne levere 500enheder1 "De skal kunne levere gennemsnitlig 500 af en enhed, for at vi kan aftage noget fra dem, for hvis vi kun tager til løssalg.......Så kan det transportmæssigt ikke svare sig" (Bilag 11.1, 16:40-16:59). Det er langt de fleste landmænd der har mulighed for at levere til dette behov og kravene har da slet ikke betydning for de landmænd som vi har snakket med. Kirsten Hansen og Mar Van Der List påpeger begge at KBHFF udgør en forholdsvis lille del af deres produktion og at kravene ikke er svære at leve op til (Bilag 5 & 6). KBHFF kan således ses som et brugbart led i en lukket økonomi, da de lave krav gør det muligt for landmændene dels at have selvbestemmelse og kreativitet, med i deres produktion. KBHFF kan dog ikke afhjælpe problemet med tabet af næringsstoffer, der uanset hvad går tabt, når handlen med fødevarer går ud over landmandens egne grænser. Således vil der altid være et tab af næringsstoffer for landmanden, uanset hvad. Dette gælder såvel for lukkede som åbne systemer. Men der kan argumenteres for at de ved at støtte leverandørerne i lukkede systemer, er med til at give støtte til en mere naturlig og cirkulær omgang med nærringsstoffer, set i forhold til at dyrke økologisk, 1 Enheder beskriver den mængde grøntsager som en avler skal leverer. Dette kan være alt fra 1 kålhoved til 0,5kg kartofler, bare der kan leveres i gennemsnit 520 af disse. 38 perspektiveret til det konventionelle landbrugs brug af kunstgødning (Landbrug og fødevarer/lf.dk 2, d.26.05.15). Coop kan på alle måder sammenholdes med det åbne økonomiske system. Her handler det om profit maksimering, udbud og efterspørgsel. I forhold til deres arbejde med økologiske grøntsager, er der heller ikke nogen forskel, da det for dem handler om at landmændene skal kunne leverer en vis mængde af bestemte grøntsager og at denne produktion skal være pålidelig. Dette understøttes af interviewet med Mar Van Der List, hvor hun siger "Det som vi sender til Søris2 (detailhandlen), det er større mængder og det er lavere priser, men det er også mere rationelt arbejde, det er maskinarbejde og det er.....5 tons rødbeder på en gang" (Bilag 12, 05:30-05:53) Coop holder således deres priser nede ved, netop at fører denne form for indkøb, da de herved har mulighed for at købe efter stordriftsfordele. Supermarkederne og dermed Coop er desuden stærkt præget af globale åbne marked, hvormed de i stor stil, importerer varer hjem fra hele verden. Dette er med til at skabe en uigennemsigtig produktionskæde, da man mister overblikket hvis man skal holde øje med hele verdens fødevarer og deres ophav. Herved er der mange mellemled tilknyttet de fødevarestrømme der er i de almindelige supermarkeder og dette kan gøre det svært for kunderne at gennemskue effekterne af sine indkøb, så som arbejdsforhold, bearbejdningsprocesser, transport tid mm. Lokalt produceret At noget er lokalt produceret, stemmer overens med tankerne bag en lukket økonomi. Den lukkede økonomi arbejder som sagt med fødevarerflows der holder sig inden for klare definerede grænser. Gerne så man at grøntsagerne forblev inden for landbrugets egne grænser, men da dette som sagt (næsten) er umuligt i Danmark, er det til gengæld essentielt at rammerne for fødevarerenes færden er klare. Dette skyldes udelukkende et opgør med den åbne økonomis globale handel, der er højst forurenende, ødelæggende og ikke særligt gennemsigtig (Pratt og Luetchford 2014, 169). Ved at holde varerne til lokalsalg, giver det mulighed for dels at have et klart overblik over salget, men også at 2 Søris er en storproducent af økologiske grøntsager, der leverer til mange forskellige supermarkeder. Udover dette videre distribuerer de også en land række grøntsager andre steder fra (Soeris.dk 1, d.26.05.15). 39 kunne fører et salg mere direkte ud til kunden. På den måde kan de fleste landmænd selv klare salget, selv over korte afstande og dermed behøver han/hun ikke at indgå aftaler med eventuelle mellemled. Man kan dog diskutere begrebet lokalt og betydningen af dette. KBHFF arbejder med ikke at udlede for meget CO2 gennem transport ved så vidt muligt at holde deres avlere inden for et afgrænset område på 100km radius (Bilag 4). Dette lader sig dog ikke gøre, når de henter grøntsager ind fra Fyn og omegn, hvor længden langt overskrider 100km. KBHFF har dog også regler for hvor mange gange de må hente grøntsager fra Fyn og har således begrænset det til en samlet tur en gang om måneden som Kirsten Reinholt nævner; ”Vi bruger Fyn, men det er ikke ret meget vi bruger Fyn. Vi prøver at begrænse os til at lave en Fynstur om måneden” (Bilag 11.1, 12:22-12:30) Således er begrebet lokalt holdt inden for grænserne af Sjælland og Fyn. Men det kan dog påpeges at det kan syntes mærkeligt at de ikke har overvejet muligheden i brugen af f.eks. grøntsager fra Skåne, da det ligger umiddelbart tættere på København og dermed understøtte KBHFF’s ønske om ikke at udlede for meget CO2 på transport. Kirsten Reinholt påpeger dog at dette skyldes KBHFF’s vision om at støtte de danske landmænd, hun fortæller; "Vi syntes jo først og fremmest at det skal være de danske bønder som vi skal hjælpe ik" (Bilag 11.1, 06:41-06:45). Således påpeger hun yderligere at de tit afslår producenter fra udlandet, der gerne vil afsætte varer til KBHFF (Bilag 4). Coops syn på begrebet lokalt er af en hel anden karakter. Her arbejder man nemlig med to former for lokal produceret; en der er afgrænset af regionen og en anden definition der ligger vægt på lokalt, som et geografisk veldefineret område, som f.eks. Læsø eller f.eks. Vest Jylland (Bilag 8). Således ser man f.eks. at man i Superbrugsen Trekroner bl.a. sælger varer fra Vest Jylland, som er defineret som lokalt. Hertil kommer at Coop normaltvist hverken mærker deres grøntsager eller frugt som lokalt og det selvom at de kommer fra Danmark. Dette er med undtagelsen af f.eks. sommerens jordbær, som Heidi Jakobsen (Uddeler hos Superbrugsen Trekroner) nævner, vil blive mærket som 40 lokalt, da de ligger inden for rammerne af region Sjælland (Bilag 7). Begrebet bruges således typisk som et andet ord for delikatesse for Coops butikker. Her er der en klar forskel på hvordan de to parter definerer begrebet og det kan således diskuteres hvornår begrebet reelt kan anvendes som en del af den lukkede økonomi. For hvordan skal kunder og landmænd forholde sig til lokale varer, vis det i princippet kan komme fra hele Danmark? Dog kan der argumenteres for at Danmark pga. sin lille størrelse, ikke gør den store CO2–forskel ved transporten. Alligevel kan det undres hvorfor produkter fra Læsø kan defineres som lokale, når rødbeder fra Svanholm ikke kan. Dette er igen et spørgsmål om profit og i denne sammenhæng et spørgsmål om at kunne tage en merpris for noget der er markeret som noget specielt. Når salt kommer fra Læsø, hvor havsalt har sydet i gryder i dagevis, kan man tage en højere pris for det (Bilag 8). Dette står i skarp kontrast til KBHFF hvor man ikke ønsker at medlemmerne skal betale en merpris, men udelukkende den reelle pris. Ved at være en frivillig organisation, er der ikke nogen i organisationen der skal tjene et overskud og dermed giver det ikke mening for KBHFF at skulle sælge specialiteter til overpris, bare fordi de er lokale. KBHFFs principper for de lokale varer er derfor langt mere pålidelige og gennemskuelige end dem man møder i supermarkederne, til trods for at der også hentes varer fra Fyn. Udvikling af KBHFF Mar Van Der List påpeger i vores interview med hende, at hun gerne så at KBHFF blev større, således at hendes grøntsags salg til dem, blev større. Dette stemmer overens med KBHFF fremtidsudsigter til at kunne udbrede det økologiske og lokale budskab til Danmarks borgere (Bilag 1). Men spørgsmålet er her, om det overhovedet skal være i KBHFF interesse at blive større end de er på nuværende tidspunkt? Det vil uden tvivl blive et mere komplekst arbejde i fremtiden, hvis der kommer flere medlemmer og dette gælder især for KBHFF’s indkøbere. På den ene side vil et stigende medlemstal give anledning til at kunne støtte endnu flere økologiske landmænd, da efterspørgslen på grøntsager vil stige. Dette kan dog få konsekvenser hvis man samtidig ønsker at støtte de små landbrug, for med flere medlemmer er det klart at der skal ligges et større puslespil mht. indkøb, hvis flere poser skal fyldes fra mange små landbrug. 41 I forvejen er indkøbsgruppen presset i forhold til arbejdsbyrden, som Kirsten Reinholt slår fast ”Så på den måde er arbejdsgrupperne også vigtige, fordi det er først ude i afdelingerne at medlemmerne, som menigt medlem, der har de der 3 timer, arbejdsgrupperne arbejder meget mer” (Bilag 11.1, 03:23-30:39). Således kan det syntes som en unfair opgave i fremtiden, at skulle planlægge indkøb til endnu flere medlemmer. Hvis der på den anden side stilles krav til landmændenes produktionsmængde fra KBHFF, forsvinder autonomien og kreativiteten som netop er med til at definerer KBHFF som et led i et lukket økonomisk system. I forhold til de producenter som vi har snakket med, ville et stigende medlemstal ikke være det store problem, da de i forvejen arbejder med store leverancer. For de mindre landmænd, kan det dog blive en udfordring, hvis der sættes højere krav til deres produktion. I indeværende år har KBHFF planlagt at ansatte to nye medarbejdere til at administrerer organisationens medlemmer og økonomi. Forestående taler dog for, at der i fremtiden vil være efterspørgsel på flere ansættelser, da visse opgaver kan blive uoverkommelige som et frivilligt stykke arbejde. Men som Kirsten Reinholt også nævner, bliver det også de ansattes arbejde at skulle overflødiggøre deres eget arbejde med tiden (Bilag 4). På nuværende tidspunkt har ansættelserne ikke betydning for KBHFFs organisation som ikke-profitsøgende, da man via en fond har fået støtte til ansættelse (Ibid). Således kommer det ikke til at gå ud over posens størrelse, at der kommer ansættelser til. For fremtiden kan det dog have konsekvenser for deres økonomi, hvis flere ansættelser skal i spil, for at holde et organisatorisk overblik, eller hvis det ikke længere er muligt at få støtte fra fonden. Således vil KBHFF være nødt til at generer en eller anden form for profit i fremtiden. Igennem KBHFFS egne møder er der blevet snakket om at hæve kontingentet hos deres medlemmer, for at efterkomme flere ansættelser eller bevarer de eksisterende (Kbhff.dk 7, d.26.05.15). Sammenlagt kan man sige at hvis fremtiden for KBHFF skulle bringe flere medlemmer til sig, vil det bevirke en bevægelse imod det åbne økonomiske system. Ansættelser, generering af overskud og krav til mængder af produktion kan alle sammenholdes som 42 led i en udvikling imod det åbne økonomiske system, hvori Coop befinder sig i dag. Om dette er målet hos KBHFF er stærkt tvivlsomt, da det jo som sagt før, er en organisation der har til formål at sætte spørgsmålstegn ved det nuværende fødevaresystem og i sin form, være kritisk over for denne. Derfor kunne det udvikle sig problematisk hvis fødevarefællesskabet voksede sig endnu større, som flere ellers har forhåbninger om. Delkonklusion KBHFF har ikke mulighed for at konkurrerer med Coop og opstille et reelt alternativ til grønsagsleverancen. Dette skyldes primært deres position, som led i en lukket økonomi, sammen med deres leverandører, der netop har til formål at udfordre og forkaste fødevaresystemerne i den åbne økonomi. Dette gør de ved at skabe en direkte kontakt mellem deres leverandører og medlemmer, samt udelukkende at satse på værdier som økologi, biodynamik og lokalproduktion hos deres leverandører. Lokalitet er således også den eneste måde hvorpå KBHFF har mulighed for at udfordre Coop, da deres version er langt mere præcis og overvejet, end Coops, der udelukkende ser interesse i lokalmiljøet, på baggrund af en mersalgs pris. Men at skulle konkurrerer med Coop og være en reel konkurrence, skal måske heller ikke være målet. For at fremstå som en reel konkurrent til supermarkedernes praksis, ville det kræve at de både går på kompromis med deres egne principper (hvilket de har taget et skridt imod, ved ansættelsen af de to medarbejdere), men det ville også indebærer større forventninger til deres leverandører, i form af mængde og type af afgrøder, hvilket blot ville stille dem som ligesindet med den åbne økonomi og Coop. 43 Analysedel 2: Medlem og Kunde I denne analysedel vil vi sætte fokus på medlemmerne i KBHFF og deres overvejelser for at være med. Vi vil således besvare vores arbejdsspørgsmål: Hvorledes kan medlemmernes forudsætninger for deltagelse i KBHFF udfordres af supermarkedernes udbud af billigere økologiske fødevarer? Dette vil vi gøre ved at arbejde med de vigtigste pointer, der kom frem gennem vores spørgeskemaundersøgelse. Medlemmerne som vi har spurgt, repræsenterer et bredt udsnit af KBHFF organisation, dog kan det ses at der er en overvægt af unge kvinder som er studerende som har svaret. Det overordnede data vil ikke blive præsenteret yderligere her, med mindre de indgår i en af tabellerne. Resultaterne af de deskriptive data kan dog ses i bilag 9. De essentielle pointer i forhold til de data som vi fik inddraget fra spørgeskemaundersøgelsen, har været at finde ud af om medlemmerne kunne finde på at droppe ud af KBHFF, til fordel for supermarkederne. Til det har vi blandt andet spurgt ind til hvilke udfordringer medlemmer oplever i forhold til konceptet i KBHFF. I denne sammenhæng er vi stødt på 3 udfordringer som medlemmer finder mere væsentlige end andre, i forhold til at købe grøntsager hos KBHFF. Problematikken bestod af disse tre punkter; For det første skal posen bestilles en uge i forvejen, dette blev anset som den største udfordring for medlemmerne, da hele 51% af spørgeskemadeltagerne svarede at de så dette som en udfordring. Svarede ikke At posen skal bestilles en uge i forvejen Total Frequency Percent 51 54 48.6 51.4 Valid Percent 48.6 51.4 105 100.0 100.0 Cumulative Percent 48.6 100.0 Som den anden udfordring mener medlemmerne, at det at posens indhold er ukendt når man køber den, også er et stort minus, 22.9%. Svarede ikke Posens indhold er ukendt når man Frequency Percent 81 24 77.1 22.9 Valid Percent 77.1 22.9 Cumulative Percent 77.1 100.0 44 bestiller den Total 105 100.0 100.0 Som den tredje store problematik, anså en relativ stor andel af deltagerne at det, at posen kun kan hentes i et bestemt tidsrum, er et stort problem for dem, 28.6%. Svarede ikke At posen kun kan hentes om onsdagen i et bestemt tidsrum Total Frequen cy 75 30 Percen t 71.4 28.6 Valid Percent 71.4 28.6 105 100.0 100.0 Cumulative Percent 71.4 100.0 Det at den ugentlige pose kun kan hentes i et bestemt tidsrum, på en speciel dag, bliver anset som at være en af de større udfordringer som bliver oplevet. Men dette problem er direkte affødt af det faktum at KBHFF netop er en frivillig organisation. En længere åbningstid eller at have åbent en ekstra dag, vil sætte et større pres på medlemmerne, da det er dem der skal arbejde længere, mere end de nuværende 3 timer månedligt. De større afdelinger kan netop godt tillade sig at holde længere åbent, eller muligvis endda holde åbent en ekstra dag. De har i hvert fald flere muligheder, da de har rigeligt med medlemmer. Også det at posen skal bestilles en uge i forvejen, samt at indholdet samtidigt er ukendt, bliver også anset som at være nogle af de større udfordringer af medlemmerne. Dette er dog, modsat til de andre punkter, ikke noget som man kan ændre på eller overhoved undgå, på nuværende tidspunkt. Grunden til et ukendte indhold, er at landmændene kun ved hvad de helt præcist kan sælge til KBHFF ca. en uge frem ad gangen. Mange faktorer spiller ind på deres udvalg af afgrøder, f.eks. koldt vejr som Mar Van Der List også nævner i sit interview; ”det kan godt være at vi har sagt at vi begynder at leverer asparges i den her uge, men når det er så koldt, som nu, så kan vi jo ikke, de er der jo ikke” (Bilag 12, 12:29-12:36 ). En anden grund til at posen skal bestilles en uge i forvejen, uden at man kender til indholdet, er også for at beskytte leverandørerne, da de bliver betalt selv hvis medlemmerne ikke er tilfredse med indholdet. Hvis medlemmerne kender til indholdet 45 af posen inden de har købt den, så kan det tænkes at de måske ikke vil have den alligevel og vil vente med at købe posen indtil indholdet er mere ’spændende’. Dertil kommer at den ugentlige bestilling også gør det nemmere for KBHFF’s indkøbsgruppe, for hvis medlemmerne køber posen i forvejen, så ved de hvor meget de skal købe hos leverandørerne. Så det at posens indhold er ukendt og at den skal bestilles en uge i forvejen, er til gavn for både leverandørerne og indkøbsgruppen hos KBHFF. Blandt de uddybende kommentarer til spørgsmålet om udfordringer vedrørende køb af den ugentlige pose, var der ret mange der udtrykte en utilfredshed vedrørende posens indhold om vinteren, nogle af kommentarerne lyder: "Lidt for montomt i vinterperioden" "Det er mest i vinterhalvåret, at det kan være en udfordring at få rodfrugter og kål brugt" "I vintermånederne er indholdet ikke ligeså varieret og kan derfor godt blive en smule ensformigt, men så kræver det bare at man er lidt opfindsom :-)" (Bilag 10.). Problematikken med de monotome grønsager fremstår således som en af de tydeligste problematikker som medlemmer forbinder med køb af posen, hvilket blot understøttes af, at der bliver solgt langt flere poser om sommeren end om vinteren som Kirsten Reinholt også påpeger i hendes interview; "Nu er vi nede 300-500 (poser), men det er også vinterperioden.....Men i sommerperioden der er vi oppe på omkring 600-700, måske" (Bilag 11.2, 28:20-28:32). Det er derfor nødvendigt med forbedringer i forhold til denne periode, hvis KBHFF skal kunne efterleve de problematikker, som medlemmerne udtrykker. Dette lader sig dog ikke gøre, da det danske klima kun tillader visse afgrøder at gro om vinteren. For ikke at gå på kompromis med deres grundidé med lokale fødevare (Bilag 1.), så bliver KBHFF nødt til at købe sæsonbaseret og derved kan medlemmernes efterspørgsel ikke efterleves. I vinterperioden arbejder KBHFF efter en Hungry-Gap aftale med visse landmænd. Dette påbyder dem til at lave aftaler med visse landmænd, om at gemme afgrøder til dem over vinteren. Aftalerne indebærer typisk "kedelige" grøntsager som rodfrugter og kål, da det er disse der holder sig bedst. På trods af at flere af deres 46 medlemmer beklager sig over udvalget om vinteren, så er de dog opmærksomme på at det KBHFF køber sæsonafgrøder og andet ville stride imod deres principper: "Om vinteren kan det være lidt hårdt at komme igennem al kålen og rodfrugterne, det kræver ofte at man er meget kreativ for at man ikke ender med at spise det samme retter igen og igen. Jeg savner frugt i vores poser. Men ved godt at det kan være svært med det danske klima" (Bilag 10) "Om vinteren/tidligt forår er det hovedsageligt bare kål og rodfrugter. Det bliver man hurtigt træt af. Men på den anden side er det berigende at følge naturens sæson-betingelse af fødevarerne" (Ibid). Det nedtonede salg af poser om vinteren, kan således hænge sammen med medlemmernes søgen efter mere interessante grøntsager, som der er rig mulighed for at hente i supermarkederne. Derfor skal hovedårsagen til det mindre salg nok findes i at flere af deres medlemmer vælger supermarkederne frem for KBHFF i vinterhalvåret. Hvis KBHFF skal have en chance for at hente medlemmer tilbage i denne tidsperiode, ville det kræve at de skulle overveje vækst og drivhuse. Dette stemmer dog langt fra overens med KBHFF forsøg på at udlede så lidt CO2 som muligt, da dyrkning på denne vis, typisk er meget energikrævende (Bilag 4). De følgende tabeller viser sammenhæng mellem de udfordringer der er blevet præsenteret ovenfor og spørgsmålet om hvorvidt man som medlem kunne være interesseret i at skifte fra medlem i KBHFF og over til kunde i et supermarked: Sammenhængen mellem ikke at opleve nogen udfordringer ved køb af posen hos KBHFF og ønsket om at skifte KBHFF ud med indkøb hos supermarkederne: Total Jeg oplever ingen udfordringer Hvis du kunne få økologiske og lokalt producerede frugt og grønt til samme pris som i fødevarefællesskaberne, i almindelige supermarkeder, ville du så foretrække at købe din frugt og grønt i dit lokale Svarede ikke Svarede ikke det sidste spørgsmål Ja Nej 7 0 7 0 1 1 16 39 2 15 18 54 47 supermarked, frem for hos fødevarefællesskabet? 22 3 25 84 21 105 Ved ikke Total Signifikant ved 0.046. Sammenhængen mellem at man som medlem syntes at KBHFF’s pose har varierende kvalitet og ønsket om at skifte KBHFF ud med indkøb hos supermarkederne: Total Hvis du kunne få økologiske og lokalt producerede frugt og grønt til samme pris som i fødevarefællesskaberne, i almindelige supermarkeder, ville du så foretrække at købe din frugt og grønt i dit lokale supermarked, frem for hos fødevarefællesskabet? Total Svarede ikke Svarede ikke det sidste spørgsmål Ja Nej 7 Varierende kvalitet af posens indhold 0 7 0 1 1 17 49 24 1 5 1 18 54 25 97 8 105 Ved ikke Signifikant ved 0.009. Sammenhængen mellem at man som medlem ser det som en udfordring at man ikke kender posens indhold og ønsket om at skifte KBHFF ud med indkøb hos supermarkederne: Total Hvis du kunne få økologiske og lokalt producerede frugt og grønt til samme pris som i fødevarefællesskaberne, i almindelige supermarkeder, ville du så foretrække at købe din frugt og grønt i dit lokale supermarked, frem for hos fødevarefællesskabet? Total Svarede ikke Svarede ikke det sidste spørgsmål Ja Nej Ved ikke 7 Posens indhold er ukendt når man bestiller den 0 7 0 1 1 11 46 17 7 8 8 18 54 25 81 24 105 Signifikant ved 0.024. 48 Sammenhæng mellem at man som medlem ser det som en udfordring at posen skal bestilles en uge I forvejen og ønsket om at skifte KBHFF ud med indkøb hos supermarkederne: Total Hvis du kunne få økologiske og lokalt producerede frugt og grønt til samme pris som i fødevarefællesskaberne, i almindelige supermarkeder, ville du så foretrække at købe din frugt og grønt i dit lokale supermarked, frem for hos fødevarefællesskabet? Total Svarede ikke Svarede ikke det sidste spørgsmål Ja Nej Ved ikke 7 At posen skal bestilles en uge i forvejen 0 7 0 1 1 10 26 8 8 28 17 18 54 25 51 54 105 Signifikant ved 0.022. De fire overstående tabeller er krydstabuleringer af de to sidste spørgsmål i spørgeskemaet. Spørgsmålet om hvilke udfordringer medlemmerne oplever med at købe posen og spørgsmålet om de ville handle ind i et supermarked i stedet, hvis man kunne få økologiske og lokale vare der. Gennem denne krydstabulering er det muligt, at se om man kan argumentere for hvad grunden er til at medlemmerne muligvis ville ’smutte’. Det kan ses at to ud af de tre tidligere nævnte hovedproblemstillinger, i forhold til køb af posen, med stor sikkerhed kan relateres til de personer som ville skifte til supermarkederne i stedet. ’Posens indhold er ukendt når man bestiller den’ og ’At posen skal bestilles en uge i forvejen’ er begge signifikante (0.024 og 0.022) vedrørende dette spørgsmål, og kan derfor argumenteres til at være de to største problemer vedrørende medlemstab, som KBHFF står overfor, i forhold til at miste medlemmer til supermarkederne. 49 Ved køb hos detailhandlen i stedet, så forsvinder alle disse nævnte problemer. Her har man som kunde, nemlig mulighed for at handle, når det passer en selv. Samtidig er man som kunde i et supermarked heller ikke på samme måde forpligtet af sine valg af grøntsager. Her kan man frit vælge hvad der passer til ens behov. Dette står i stærk kontrast til KBHFF’s meget ”strenge” krav for køb af grøntsager, der kan være svær at indordne sig og få til at passe ind i ens eget liv. Dette kommer også til udtryk blandt respondenterne: "Vi oplever alle tingene indimellem (henvendt til udfordringerne), men glæden er større end besværlighederne. Dog er vi et kort øjeblik i ny og næ fristet af fx årstiderne, fordi vi der slipper for at skulle tænke så meget selv - på den anden side er det jo også noget af det fede ved at hente en pose blandet grønt i fødevarefællesskabet – altså at vi må ha fantasien og opskrifter i spil :-)" (Bilag 10) Til gengæld så må forbrugeren også gå på kompromis med fødevarerene, når de handler i supermarkeder. De økologiske fødevarer er langt fra altid danske og sjældent lokalt produceret efter sæsonen. Dertil kommer at de fødevarer som bliver kaldt lokale i supermarkederne sagtens kan stamme fra den anden ende af Danmark, da Coop bl.a. har en ret bred definition på hvad lokale fødevarer er (se kapitel om Coop). Antallet af medlemmer er faldet drastisk siden starten af året, da man fra bestyrelsens side besluttede at opkræve et kontingent fra medlemmerne på 50kr. Som Kirsten Reinholt også nævner, har KBHFF’s medlemstal faldet drastisk, fra omkring 5600 medlemmer i år 2014, til 2400 her ved årsskiftet (Kbhff.dk 8, d.26.05.15)( Bilag 4.). Dette fald kunne skyldes mange forskellige faktorer, men det introducerede symbolske medlemsgebyr på 50kr, har uden tvivl spillet en rolle, dette understøttes af Kirsten Reinholt der beskriver hvordan de i Vanløse gik fra 250-300 medlemmer til kun at være 70 betalende og aktive medlemmer, efter at kontingentet blev opkrævet (Bilag 4.). Dette fald i medlemstal kan give et billede af hvor mange mennesker der sympatisere for fødevarefællesskabet. Mange har et ønske om at støtte op om konceptet, men har ikke fundet sig til rette og dermed blevet det, som Kirsten Reinholt kalder for passive medlemmer, altså medlemmer der hverken køber grøntsags poser eller deltager i nogle KBHFF aktiviteter (Ibid). Således har de heller ikke ønsket at betale kontingentet, da de ikke bruger KBHFF som det er hensigten. 50 Som supermarkederne sænker priserne på økologiske fødevare, så skulle man tro at medlemmer fra KBHFF ville foretrække at købe ind der i stedet for KBHFF. Dette kan man antage, da de ikke oplever de samme udfordringer med indkøbstidspunkt, forudgående bestillinger og gætterier ved ikke at vide hvad der vil være i næste uges pose. Men spørgeskemaet viser også at selvom medlemmerne oplever forskellige udfordringer, så svarer størstedelen alligevel ”nej og ved ikke” til spørgsmål 10 (Ville du skifte til supermarkedet eller forblive i KBHFF). Hele 51.4% siger nej og 23.8% siger ved ikke (Bilag 9). På baggrund af dette resultat, kan det sammenfattes at de medlemmer der har følt det uoverskueligt at være med i KBHFF, er sprunget fra pga. kontingent opkrævningen. Dermed er det kun de oprigtige aktive medlemmer tilbage, der regelmæssigt køber deres poser og som deltager i KBHFF’s aktiviteter (Bilag 4). Disse har ikke til hensigt at droppe KBHFF’s principper til fordel for supermarkedernes udbud af økologi, da de netop søger at støtte op omkring disse og dermed gerne tager det sure med det søde. Nedestående tabel viser sammenhæng mellem i hvor høj grad man føler sig kunde eller medlem af KBHFF (Hvor 1= Føler sig mest som kunde og 9= Føler sig mest som medlem) og om man kunne have tendens til at skifte sine grøntsager fra KBHFF ud med dem fra supermarkederne: Spørgsmål 10: Ville du skifte til supermarked. Ja. 1. Nej. 2. VedIkke 3. Total På en skala fra 1 til 9, i hvor høj grad føler du dig som kunde eller medlem i dit fødevarefællesskab? 2 3 4 6 7 8 Tota l 2 1 2 1 2 2 2 4 3 16 2 9 13 33 1 1 1 4 6 4 17 4 4 5 10 25 15 63 Som man kan se i ovenstående krydstabulering, er der en hældning imod en højere følelse af medlemskab blandt deltagerne som svarede nej til at købe grøntsager hos detailhandlen i stedet. Selvom forholdet her, godt nok ikke er signifikant, er det tydeligt at se en ’negativ’ hældning mod en mindre følelse af medlemsskab. Her skal det påpeges at, som der kan ses på tabellen, ikke var nogle af respondenterne der valgte ’1’, ’5’ eller 51 ’9’. Ingen føler sig helt som kunde, medlem eller midt imellem de to, hvilket er ret overraskende, da man godt kunne tro at deltagerne som svarede ’ved ikke’, at i hvert fald én nok ville have valgt ’5’. Delkonklusion Ud fra denne analyse er der flere ting man kan konkludere. Blandt andet at der findes tre hovedproblemstillinger i forhold til medlemmernes køb af den ugentlige pose; det at man ikke kender indholdet af den, det at den skal bestilles ugen før og det at den kun kan hentes i et bestemt tidsrum hver onsdag. Ud af disse tre problemstillinger er der en signifikant sammenhæng mellem to af dem og folk som ville skifte til supermarkederne hvis det samme udvalg var tilgængeligt; det var posens indhold var ukendt, samt at den skulle bestilles en uge i forvejen. Derfor ved vi, at det er disse to faktorer der poserer de største udfordringer for KBHFF, i forhold til deres salg af poser. Således må det konkluderes at detailhandlen kan imødekomme mange af de problematikker som bliver nævnt, ved køb af posen (grundet det store udvalg i vare, lange åbningstider og man behøver ikke bestille i forvejen) og således må det forventes at supermarkederne kan fremstå som et reelt alternativ for nogle af KBHFFs medlemmer, når deres udbud af økologiske grøntsager vokser. Dog bliver forbrugeren nød til at gå på kompromis med fødevarerne, da økologien ikke nødvendigvis er fra Danmark, men kan komme fra den anden side af verden! Også på baggrund af de såkaldte lokale varer, hvor Coop også har en lidt speciel definition. Faldet i medlemstal kan også argumenteres til at være på grund af medlemsskabsgebyret. Det høje medlemstal før årsskiftet skyldes folk der sympatiserer med fællesskabets værdier og holdninger, men som ikke havde tid til at engagerer sig. Da gebyret derfor blev indført, så faldt de fra. Dette var passive medlemmer og kun de aktive blev tilbage. Sidst, men ikke mindst, viser vores undersøgelse at det er meget få medlemmer der ønsker forlade KBHFF til trods for billigere økologiske grøntsager i Coops butikker. Dermed ligger der en anden årsag bag medlemmernes deltagelse i KBHFF, som ikke kan forklares rent økonomisk set. Der kan derfor tales om at KBHFF netop afspejler de værdier som deres medlemmer går ind for og som de ønsker at støtte, koste hvad det vil. 52 Analysedel 3: Leverandørerne I denne del af vores analyse har vi til hensigt at stille skarpt på leverandørenes rolle i forhold til at leverer til både Coop og KBHFF. Analysen skal således bidrage med en forståelse af hvorfor de interviewede landmænd overhovedet har valgt at indgå i et samarbejde med KBHFF, når de samtidig har et fungerende samarbejde med detailhandlen, der i fremtiden har planer om at øge salget af økologiske fødevarer. Til sidst vil analysen komme med et bud på hvilken effekt Coops satsning på økologi, vil have på landmændenes fremtidige deltagelse i KBHFF. I forhold til at samarbejde med KBHFF vil vi argumentere for at der ligger andre værdier bag dette samarbejde, end blot økonomiske vindinger. Dette kommer først og fremmest til udtryk igennem Kirsten Hansen og Mar Van Der Lists svar på hvor stor en økonomisk betydning KBHFF har for dem. Her fastslår de begge at KBHFF udgør en meget lille del af deres samlede afsæt. Kirsten Hansen besvarer således at KBHFF kun står for 5% af deres afsæt (Bilag 5.), mens Mar påpeger at halvdelen af deres produktion går til Søris og den resterende produktion går til eget forbrug (Selvforsyning af Svanholm), gårdbutik og KBHFF (Bilag 6). Begge nævner dog at KBHFF har en økonomisk effekt for deres produktion. Men det skal nævnes at denne produktion, langt fra er tilsvarende den, som de har med detailhandlen, i og med at deres afsæt til KBHFF fortsat er så lille. Mar Van Der List påpeger dog, at deres samarbejde med KBHFF gør at deres samlede afsætning ikke længere er så sårbart, som det ellers ville være hvis de udelukkende leverede til Søris. Jo flere til at aftage deres varer jo mere sikkerhed (Ibid). Der er meget stor forskel på de to leverandører som vi har snakket med. Hvor Svanholm er en af hoved leverandørerne til KBHFF, der stort set leverer hver uge og har været med fra starten, er Tvedmose Champignon først kommet til i 2011 og leverer i gennemsnit 1 gang hver anden uge (Bilag 5 & 6). Således fremstår KBHFF også meget mere værdiladet igennem interviewet med Mar Van Der List end i interviewet med Kirsten Hansen. Det skyldes i høj grad at KBHFF, som Mar Van Der List også selv siger, har værdier der ligger tæt op af dem som Svanholm arbejder ud fra, således siger hun: 53 "Det ligger meget inde i vores værdigrundlag..Fællesskab, vi er jo et kollektiv.....Det lokale salg, der er god mening i at leverer direkte til kunder"(Bilag 12, 03:04 - 03:23) Svanholm er derudover udelukkende en økologisk producent, mens Tvedmosegård Champignon både producerer økologiske og konventionelle svampe. På den måde stemmer KBHFFs værdier også bedre overens med dem som man finder hos Svanholm end hos Tvedmosegård. Kirsten Hansen giver ikke direkte udtryk for at samarbejdet med KBHFF skulle være baseret på andre værdier end det økonomiske, men vi vil alligevel argumenterer for at dette er tilfælde. Det er nemlig svært at se hvilke andre årsager der skulle ligge bag, når KBHFF kun aftager 5% af deres produktion? Desuden udtrykker Kirsten Reinholt i hendes interview, at der er mange leverandører, i samme situation som Kirtsen Hansen, rent økonomisk, men hvor det er intentionerne bag KBHFF der gør at de fortsætter deres samarbejde. Dette bliver udtrykt således: "Altså vi kan jo se på avlermødet....Sådan en som Skytte, han er en meget ærlig mand og han kan jo sagtens få solgt sine varer til Coop, men han siger "Jeg kommer jo til jeres avlermøder fordi, det initiativ i tager, jeg støtter det, jeg vil det så gerne" og det kan ikke betale sig for ham at gøre det...Sådan er der mange af vores avlere der har det" (Bilag 11.2, 42:10-42:40) Der er også forskel stor på hvilke landmænd der leverer til KBHFF og som nævnt tidligere vil vi i dette projekt således dele leverandørerne op i to kategorier; De små landbrug og de store landbrug. De små landbrug er, som tidligere beskrevet, en prioritet for KBHFF at samarbejde med. Dette begrunder Kirsten Reinholt i at de gerne vil hjælpe dem på vej og være med til at sprede økologien i Danmark ”Det er mere vigtigt for KBHFF at man får spredt økologien til så mange landmænd som muligt i Danmark" (Bilag 11.1, 07:00-07:28). ”Det største problem det er at få fat i alle de små (landbrug)og få samlet dem op og få hjulpet dem” (Bilag 11.2, 33:40-33:55) 54 Kirsten Reinholt definerer disse som nogle små økologiske landbrug som der ofte er i opstartsfasen (Bilag 4.). De store landbrug er defineret som dem der både leverer grøntsager til KBHFF og til detailhandlen (hvilket står for størstedelen af deres salg), altså de landmænd som vi har snakket med. Set i forhold til disse to kategorier er det derfor også nemt at slå fast at det kun er de store landbrug, der umiddelbart kan blive påvirket af supermarkedernes efterspørgsel, da de små landbrug simpelthen ikke har kapaciteten til dette. De små landmænd er dermed tættere forbundet med den lukkede økonomi, da deres salg typisk, går igennem gårdsalg, markedssalg og fødevarefællesskaber. Derimod er det de større landmænd, som er blevet afhængige af den åbne økonomi. Dette sker igennem de priser som detailhandlen sætter på deres produkter. ”They cannot escape the comparison with supermarket prices, which set the standard and often end up as the reference point for farmers when pricing their own goods” (Pratt & Luetchford 2014, 171). Det at størstedelen af deres produkter ender ude i supermarkederne, gør at de bliver afhængige af priserne som bliver taget for deres varer. Dertil kommer at de ved at være en del af det åbne system, bliver nødt til at konkurrerer med internationale priser, hvilket også presser deres egen salgspris i bund. Da vi begyndte på projektet, havde vi også en formodning om at KBHFFs leverandører ville skifte til kun at leverer til Coop i stedet, da efterspørgslen var større her og mere stabil. Dette har dog vist sig ikke at skulle gælde, blandt andet på grund af værdimæssige årsager som nævnt tidligere, men også fordi KBHFF rent faktisk også kan betale mere for deres produkter. Da de ’sjove’ alternative grønsager også koster mere at producere (Bilag 6). KBHFF har yderligere en funktion i forhold til at gøre landmændene mere synlige. Pratt og Luetchford (Pratt og Luetchford, p. 184) argumenterer for at landmænd der vælger at arbejde inden for lukkede systemer, ikke formår at sprede deres budskab omkring en mere bæredygtig fødevareproduktion. Dette skyldes at det lukkede system, i og med at de er lukkede, ofte kan forekomme isolerede og dermed kan landmændenes budskaber ikke trænge igennem det gængse åbne system. Her er der mulighed for at 55 fødevarefællesskaberne kan hjælpe disse landmænds ud til en bredere befolkning. Ved at have værdier der er baseret i lokale produktion, er det KBHFF’s vision at udbrede kendskabet til fødevarernes ophav. Således er det muligt via deres hjemmeside at se hvor grøntsagerne kommer fra og hver uge bliver hver grøntsag i posen benævnt med producentens navn (Kbhff.dk 9, d.26.05.15). Tilmed arrangerer KBHFF lueturer ud til hos deres producenter. Her kan medlemmerne for en dag få jord under fingrene og være med i produktionen. På denne baggrund, er der med KBHFF skabt en mulighed for landmanden at nå ud til forbrugeren, trods sin isolerede position. Dette er ikke blot gældende i de små landbrug, men kan også relateres til de store. Så snart at de indgår aftaler med detailhandlen, som Svanholm gør med Søris, forsvinder deres navn på produktet til fordel for Søris. Dette undgår de ved også at leverer til KBHFF, hvilket Mar Van Der List også understreger er en vigtig del af deres produktion, at de når ud til kunderne (Bilag 6). Dog er det vigtigt at have i mende at KBHFF stadig er en meget lille organisation og der kan således stilles spørgsmålstegn ved om deres engagement faktisk gør en stor forskel for landmanden. Dermed får begge typer af landmænd, små som store, igennem KBHFF, afspejlet de værdier som de mener hører til deres arbejde. KBHFF er således med til at støtte en kreativ udvikling hos leverandørerne, der kommer med alternative grøntsager, samtidig med at landmændene får den rigtige pris for disse, dette slår Mar Van Der List fast. ”Og det lokale salg der er jo god mening i at levere direkte til kunder, at skære nogle mellemled væk. Det er ret vigtigt for os, fordi at når man som avler leverer til supermarkedet....priserne de er ikke sjove, de bliver presset i bund. Det betyder noget for os økonomisk set at der ikke er det mellemled, så kunderne, de private kunder for jo en bedre pris og vi for også en bedre pris." (Bilag 12, 03:13-03:54) ”… vi leverer jo også New Zealands spinat og bladbede og sukkerærter, hvad som helst til fødevarefællesskaberne, det er jo meget sjovere ”. (Ibid, 04:30-04:43) Det koster mere at producerer grøntsager til fødevarefællesskaberne, da KBHFF gerne vil have fat i alternative grøntsager i små mængder, men dette er blot med til at øge værdien hos leverandørerne. Som det fremgår fra interviewet med Mar, vil hun meget 56 hellere levere til KBHFF og andre små fødevarefællesskaber, da det giver hende nogle friheder i forhold til hvad hun ønsker at dyrke (Bilag 6.). Man kan således tale om at KBHFF bevarer kreativiteten og til en vis grad autonomien til landmændene. KBHFF har nemlig på ingen måde samme krav til mængderne eller grøntsagerne, som det landmændene møder hos detailhandlen. ”Ja ja det er en bedre pris men man skal så også sige at… der er selvfølgelig også en del arbejde i at lave specielle grønsager og mindre mængder, det må man så også sige. På den måde så syntes jeg....det som vi sender til Søris, bare sig detailhandlen, det er større mængder og det er lavere priser. Men det er jo også mere rationelt arbejde, det er maskine arbejde” (Bilag 12, 05:10-05:46) Kravene fra KBHFF til leverandørerne, er som beskrevet ret enkle, da mængden er bestemt af gennemsnittet af poser solgt pr. uge. Som det ser ud nu svarer dette til omkring 500 enheder (Bilag 4). Det kan også nævnes, at KBHFF ikke stiller de samme krav til de grøntsager de modtager. Form og størrelse har ingen betydning for KBHFFs aftag. Dermed gør KBHFF sig til en forholdsvis nem kunde i forhold til detailhandlen, der stiller har store krav til grøntsagernes udseende og som herved skaber en masse spild. Ved også at være leverandør til KBHFF kan landmændene få mulighed for at afsætte restprodukter eller overskudsvarer, med meget kort varsel (Bilag 6.). Delkonklusion Ud fra denne analyse kan vi konkluderer at Coops øgede fokus på økologi ikke har den store betydning for landmændenes deltagelse i KBHFF. De små landbrug som KBHFF samarbejder med, kan på ingen måde leve op til supermarkedernes efterspørgsel og vil derfor automatisk ikke have interesse for supermarkederne. Det kommer heller ikke til at have den store betydning for de landmænd som vi har snakket med og det er selvom at de har en dobbeltrolle som leverandør til både supermarkederne og KBHFF. Disse landmænd har indgået et samarbejde med KBHFF på helt andre præmisser end dem de indgår med supermarkederne. Således argumenteres der for at de landmænd som vi har snakket med, søger de værdier som KBHFF kan give dem og står for. Derudover synliggør de dem samtidigt i forhold til at skabe et direkte salg til forbrugerne. Ydermere udgør landmændenes salg til KBHFF, kun en lille del af deres samlede 57 omsætning, hvilket på nuværende tidspunkt betyder at KBHFF ikke på nogen måde, kan konkurrere og udgøre en reel ‘trussel’ mod supermarkedernes behov for økologiske leverancer. De landmænd som vi har snakket med, kan godt mærke en stigende efterspørgsel på økologi fra detailhandlen, men dette kommer ikke til udtryk som et problem i forhold til at arbejde med KBHFF, da disse har muligheden og kapaciteten til at omlægge til større landarealer, hvis nødvendigt. 58 Konklusion KBHFF er en organisation der skiller sig ud fra de gængse supermarkeder ved at have en række meget specifikke værdier som alle deres berørte parter skal leve op til. Og det er da også gennem disse værdier at de kan holde på deres medlemmer, således at de ikke går over til f.eks. Coop, når de sætter deres varer ned i pris. Trods at der er sammenhæng mellem visse udfordringer med KBHFFs pose og medlemmer der kunne finde på at overgå til almindelige supermarkeder, så er det de fleste der gerne vil forblive i KBHFF. Det samme gælder for de landmænd som vi har snakket med. Begge udtrykker at de, til trods for et stort samarbejde med detailhandlen, gerne vil forsætte samarbejde med KBHFF og det er selvom de begge oplever at efterspørgslen på økologi fra detailhandlen stiger. Både Mar Van Der List og Kirsten Hansen søger således noget andet hos KBHFF, som de ikke opnår igennem samarbejdet med Coop. Dette kommer igen til udtryk igennem de værdier som KBHFF kan tilbyde deres leverandører; Direkte kontakt med kunder, direkte handlen og fair pris. Således giver KBHFF dem muligheden for at udtrykke det de i virkeligheden vil med deres produktion. Vores problemformulering; Hvordan vil KBHFF fungerer i et samfund med stadig stigende og billigere udvalg af de lokale og økologiske fødevarer i supermarkederne? Kan således besvares ved at det ikke kommer til at have den store betydning for KBHFF, at supermarkederne sætter prisen på økologiske varer ned og udvider udbuddet af økologiske varer, da både medlemmer og avlere søger andre værdier, ved at indgå i et samarbejde med KBHFF. Disse værdier kan sammenholdes med dem som man finder i de lukkede økonomiske systemer, som f.eks. princippet om lokalt produceret fødevarer, direkte kontakt med kunderne (medlemmerne) og kreativiteten i landbruget i form af selvbestemmelse over hvilke grøntsager avlerne dyrker. Det er nemlig værdierne i KBHFF som adskiller dem fra det store åbne marked, som Coop er en del af. Et samarbejde med KBHFF er således også signalværdi om at tingene (landbruget og distribution) kan foregå på andre måder. Der hersker dog visse udfordringer for KBHFF i fremtiden. I og med at de nu har ansat to personer til at holde styr på den administrative del af KBHFF og dermed lette arbejdsbyrden hos de frivillige, er det blot et af skridtene mod en det åbne system. Skal 59 de samtidigt i fremtiden kunne tage flere medlemmer ind, argumenteres der således for, at dette kommer til at kunne påvirke enten det frivillige arbejde, og især de administrerende afdelinger (f.eks. indkøbsgruppen), der i forvejen trækker en stor del af ansvaret. Principper om at støtte små landbrug vil også blive udfordret hvis der kommer flere medlemmer til, for flere medlemmer er lig med en større efterspørgsel, hvilket i sidste ende kan komme til at stille krav til landmændene, som de små landbrug ikke kan klare. Således skal KBHFF overveje deres fremtidige udvikling meget, for ikke at havne i tendenser og aftaler som skubber dem over i det åbne økonomiske system. Ved at blive en større organisation følger også nogle dilemmaer, som større efterspørgsel/større mængde, mere administrativt arbejde og økonomisk overblik. Alle kan de være med til at sætte grænser for de værdier som KBHFF står for, hvormed alle de principper som både deres leverandører og medlemmer går efter, forsvinder. 60 Perspektivering Vi kunne have valgt at undersøge de små landbrug nærmere samt deres position, der kunne understøtte den lukkede økonomi mere end hvad vi har fået ud af interviewene med Mar Van Der List og Kirsten Hansen, som både leverer supermarkederne og KBHFF. Kriteriet vi havde om at vores interviewede leverandører skulle levere til både KBHFF og detailhandlen, er muligvis noget vi skulle have udeladt. Som sagt deler vi KBHFF’s leverandører op i to; de små og de store leverandører/landbrug, hvor definitionen på de mindre landbrug udelukkende er baseret på hvad Kirsten Reinholt har fortalt os, blandt andet vedrørende deres kapacitet. Det kunne således være interessant at arbejde videre med leverandørerne og selv spørge de mindre økologiske landmænd hvordan deres situation er. Dette kunne bidrage med et mere nuanceret syn på leverandørerne og KBHFFS betydning for dem. Projektet giver også overvejelser til at arbejde med andre former for alternative landbrug og distributionsmetoder. Således kunne der tages fat på andre former for fødevaresystemer, som f.eks. lokale markedssalg og byhaver. Muligvis kunne vi endda have undersøgt mulighederne ved en byhave specielt for medlemmerne af KBHFF, hvilket man kunne passe som et alternativ til de andre vagter. Efterspørgslen efter alternative landbrug og økologi er generelt en branche der er i fremgang, hvilket en rapport fra Danmarks naturfredningsforening slår fast (Danmarks Naturfredningsforening 2014). Vores projekt kunne således have taget en noget mere sociologisk tilgang, med fokus på almindelige danskere og se på hvilke tendenser i samfundet der gør at flere går mod den økologiske vej. Det er oplagt at tage dette projekt videre mht. via andre former økonomiske modeller. Således ville det være oplagt også at inddrage oplevelses økonomi, da der kan argumenteres for at både Coop og KBHFF gør brug af denne i deres salg af lokale varer. KBHFF sørger for at deres medlemmer, direkte kan komme ud hos landmanden og se hvor deres grøntsager kommer fra, ofte gennem lugeture. Vesterbro afdelingen er allerede inde på dette da de har ’lejet/købt’ en lille æbleplantage på Fejø(Kbhff.dk 10, d.26.05.15). Coop på den anden side, sælger deres lokale varer som noget særligt og tillægger således deres varer en særlig værdi på baggrund af den historik der ligger bag dem; Sydesalt fra Læsø, der igennem sin produktion, er langt mere værdifuldt end almindeligt Jozo køkkensalt. 61 Dertil kommer at det nyeste udspil fra Coop ville være utrolig interessant at undersøge nærmere. De har netop indgået et partnerskab med Søris om lokale grøntsager. Dette er først dukket op til sidst i opgaven, men er en yderst interessant for dette projekt. Samarbejdet med Søris skal nemlig sørge for at også grøntsager, i Coops butikker, kan sælges som lokale. Dette står i kontrast til hvad vi beskriver i dette projekt, hvor grøntsagerne i Coops butikker, til trods for deres danske ophav, ikke markeres som lokale. Samarbejdet med Søris indebærer desuden at Coops kunder også skal have mulighed for at besøge Søris som led i Madmanifestet, for at kunderne skal kunne kende fødevarernes ophav (Soeris.dk 2, d.26.05.15). Det kunne derfor være interessant at undersøge om netop dette incitament kunne have betydning for KBHFF’s medlemmer, da der kan argumenteres for at der med dette samarbejde kommer langt mere fokus på det lokale, end hvad Coop tidligere før har gjort. Havde projektet haft mere tid, kunne det have været interessant at gå i dybden med den position som KBHFF befinder sig i lige nu. Ud fra deres nyeste generalforsamling, tyder meget på at de befinder sig i en forandringstid, med megen omstrukturering og organisering. Det bliver påpeget at gejst-niveauet ikke er så stort som det har været, men at løsningen på dette, bør komme med ansættelserne af to fuldtidsmedarbejdere (Kbhff.dk 7, d.26.05.15) KBHFF er således inde i en opbrudstid, hvor mange nye forsøg og løsninger afprøves for at få organisationen tilbage på ret køl. At føre et decideret case studie lige nu på KBHFF ville derfor være interessant, da det er af vores overbevisning, at man ville kunne få indblik i de essentielle forudsætninger for hvordan at frivilligheden kan eksisterer og hvordan disse skabes. Vi mener nu også at den store mængde empiri som vi har fået indsamlet gennem dette forløb, sagtens vil kunne bruges til at udforske andre områder af KBHFF. Dette kunne potentielt lede til andre projekter, som eksempelvis ville fokusere mere på selve medlemmerne og udforske de demografiske forhold, vedrørende hvilken uddannelse, aldersgruppe osv. de forskellige afdelinger bestod af, eller om ens beskæftigelse måske havde en indflydelse på i hvor høj en grad man følte sig som medlem eller kunde. Der er mange flere retninger vores empiri kunne have ført ens den givne. 62 Referanceliste Bøger: - Brinkmann & Kvale 2009, ”Interview – introduktion til et håndværk” 2. udgave, København, Hans Reitzels forlag. - Buch-Hansen & Nielsen 2012, Hubert Buch-Hansen & Peter Nielsen ”Kritisk realisme” i i Juul, S. og Pedersen, K. B. (red)’s ”Samfundsvidenskabernes videnskabsteori. En indføring.”, 1. udgave, København K, Hans Reitzels Forlag - Juul. S. 2012, ”Hermeneutik” i Juul, S. og Pedersen, K. B. (red)’s ”Samfundsvidenskabernes videnskabsteori. En indføring.”, 1. udgave, København K, Hans Reitzels Forlag - Pratt & Luetchford 2014, med Myriem Naji & Sara Avanzino ”Food for change – the politics and values of social movements”, 1.udgave, New York, Pluto Press. Hjemmesider: - Aarstiderne.dk: http://www.aarstiderne.com/ d.26.05.15 - Coop.dk: o Coop.dk 1: https://om.coop.dk/sammen+om+bedre+mad/oekologi.aspx , d.26.05.15 o Coop.dk 2: https://om.coop.dk/sammen+om+bedre+mad/Madmanifest.aspx d.26.05.15 - Foodcoop.com: http://www.foodcoop.com/go.php?id=32 d.26.05.15 - Kbhff.dk: o Kbhff.dk 1: http://kbhff.dk/om-kbhff/organisationen/ d.26.05.15 o Kbhff.dk 2: http://kbhff.dk/om-kbhff/tidslinie/ d.26.05.15 63 o Kbhff.dk 3: http://kbhff.wikispaces.com/storm%C3%B8de+2013 d.26.05.15 o Kbhff.dk 4: http://kbhff.dk/om-kbhff/10-grundprincipper/ d.26.05.15 o Kbhff.dk 5: http://kbhff.dk/for-medlemmer-2/handelsbetingelser/ d.26.05.15 o Kbhff.dk 6: http://kbhff.dk/author/admin/page/10/ d.26.05.15 o Kbhff.dk 7: http://kbhff.wikispaces.com/Ordin%C3%A6r+generalforsamling+25.+ap ril+2015 d.26.05.15 o Kbhff.dk 8: http://kbhff.dk/2013/10/referat-af-kbhffs-stormode2610/d.26.05.15 o Kbhff.dk 9: http://kbhff.dk/, d.26.06.15 o Kbhff.dk 10: http://kbhff.dk/afdelinger/vesterbro/ d.256.05.15 - Landbrug og fødevarer/lf.dk 1: http://www.lf.dk/viden_om/oekologi/markedet.aspx d.26.05.15 - Landbrug og fødevarer/lf.dk 2: http://www.lf.dk/viden_om/oekologi/om_okologi.aspx d.26.05.15 - Miljøministeriet/Miljøstyrelsen, mst.dk: http://mst.dk/borger/baeredygtigudvikling/puljen-til-groenne-ildsjaele/ d.26.05.15 - Ramboll.dk: http://www.ramboll.dk/projects/rm/dk-2012-coop d.26.05.15 - Soeris.dk 1: http://www.soeris.dk/om-soeris.aspx d.26.05.15 - Soeris.dk 2: http://www.soeris.dk/ d.26.05.15 - Surveymonkey.com: https://da.surveymonkey.com/ d.26.05.15 Rapporter: - Coop Danmark A/S, 2014, Årsrapport 2014: https://om.coop.dk/Upload/modul/coop/aarsrapporter/coopansvarlighedsrapport-2014.pdf d.26.05.15 - Danmarks Naturfredningsforening 2014 ”Sådan ligger landet”: http://ipaper.ipapercms.dk/DanmarksNaturfredningsforening/Sdanliggerlandet /SaadanLiggerLandetLandbrug2014/ d.26.05.15 64 - Evalueringskopset 2014, Motivation og udfordringer: http://kbhff.wikispaces.com/file/view/Medlemsunders%C3%B8gelse%20vol% 202%20november%202014.pdf/530402214/Medlemsunders%C3%B8gelse%2 0vol%202%20november%202014.pdf d.26.05.15 - Knudsen, 2009; Morten Knudsen ”En guide til litteratur om metode, analysestrategi og videnskabsteori”, Ved institut for organisation, Copenhagen Business School. 65 Bilag Bilag 1. KBHFF – Grundprincipper 1 – Dyrket og produceret økologisk. Vi definerer dette som fødevarer, der er dyrket efter økologiske, herunder biodynamiske, principper. Det vil sige alle de dyrkningsformer, der ikke udpiner jorden eller forøger mængden af kunstige kemikalier, kunstgødning, eller pesticider i vores jord og miljø, og som i stedet bygger på sund og bæredygtig jordbrug, vandmiljø, biodiversitet og dyrevelfærd. 2 – Dyrket så lokalt som praktisk muligt. Afstanden fra jord til bord har afgørende betydning for fødevarernes friskhed, smag og ernæringsmæssige værdi. Jo kortere afstand, der er mellem hvor friske grøntsager dyrkes og hvor de spises, desto større er den miljømæssige gevinst. Ved at reducere den afstand, som en fødevare rejser fra jord til bord, desto mere reduceres den miljømæssige påvirkning, som transporten forårsager. Ved at støtte lokal produktion af fødevarer støtter vi den fortsatte opretholdelse af de færdigheder og den kultur, der er særegen for dyrkningen af fødevarer i vores lokale klima. 3 – Sæsonbaseret Vores udbud skal afspejle årstiden. Det er muligt at udvide en afgrødes naturlige sæson ved at dyrke dem i drivhus, og vi vil bestemt støtte dette, hvis det gør grøntsager mere tilgængelige i løbet af året. Men ikke hvis det involverer kunstig opvarmning af drivhusene, hvormed den miljømæssige gevinst tabes. Vores fødevarer skal distribueres på en måde, der: 4 – Støtter fair og direkte handel Mange landmænd og producenter bliver presset hårdt på prisen og dermed på deres levebrød, hvilket medfører negative sociale og miljømæssige konsekvenser både lokalt og globalt. Vi sikrer, at der er færrest mulige led mellem os og producenterne ved at skabe direkte, personlige kontakter hvor det er muligt. Vi er vores egen købekraft bevidst, og søger derfor at sikre, at vi gør vores indflydelse gældende ved at støtte fair og direkte handel. 66 5 – Er miljøvenlig Vi mindsker vores CO2-fodspor ved at bruge ressourcer med omtanke – bl.a. ved at mindske spild, genbruge og genanvende og benytte miljøvenlige materialer hvor det er muligt. 6 – Formidler og fremmer viden om fødevarer og økologi Vi gør mennesker mere bevidste om, hvordan de fødevarer, de spiser, når frem til deres indkøbskurv. Vi mener, at hvis mennesker får mere viden og mere føling med den jord, der nærer dem, vil de ikke alene være mere villige til at støtte fødevarefællesskabet, men de vil også være bedre stillet til at træffe bæredygtige fødevarevalg fremover. En vigtig del heri er at dele vores viden om at opbygge og drive fødevarefællesskabet og inspirere andre til at tage lignende initiativer i deres lokalområder. 7 – Er økonomisk bæredygtig og selvstændig For at Københavns Fødevarefællesskab skal have de bedste muligheder for at vokse og blive en del af en bæredygtig fremtid, må vi være i stand til at eksistere uafhængigt af ekstern støtte, og dermed være mindre sårbar overfor skiftende prioriteringer fra forskellige offentlige og private instanser. Dette betyder, at vi altid dækker vores driftsomkostninger gennem egne indtægter og frivillig arbejdskraft. 8 – Er transparent og fremmer tillid i alle produktions- og distributionsled Vi er åbne og ærlige omkring alle vores finansielle transaktioner og de valg vi træffer omkring vores udbud. Både i forhold til de, der leverer vores fødevarer (vi forventer det samme fra dem), og i forhold til hvordan vi bruger vores overskud. 9 – Er tæt på og tilgængelig Vi arbejder for, at økologi ikke skal være en dyr gourmet-luksus, men en fast og naturlig del af vores hverdag. Derfor skal fødevarefællesskabet være tæt på og tilgængeligt for vores medlemmer – også prismæssigt. Vi vil gøre økologiske fødevarer tilgængelige til fair pris og vi vil altid prioritere kvalitet og bæredygtighed over pris. 10 – Drives af et lokalt, arbejdende fællesskab Fødevarefællesskabet skal rumme og opmuntre til mere end blot at levere billige og gode fødevarer. Vi arbejder for, at fødevarefællesskabet skal være en platform, hvorigennem medlemmerne sammen kan skabe positive tiltag med udgangspunkt i det nærområde, hvor vi bor og arbejder. En sådan platform skal gøre det muligt for de enkelte medlemmer at finde sammen og organisere sig omkring deres fælles behov, mål og interesser og således få det lokale fællesskab til at blomstre. 67 Bilag 2. Interviewramme til KBHFF-indkøber Spørgsmål til KBHFF-Indkøbsgruppe Omkring indkøbene: - Hvilken udvikling har der været i forhold til centralindkøb af varer til KBHFF? - Hvordan fungerer/foregår indkøbene? - Hvem bestemmer hvad der skal handles ind? - Hvordan foregår jeres udvælgelse af producenter/kriterier for producenter. - Samarbejder i mere med nogle parter end med andre? I så fald, hvem er jeres primære leverandør og hvorfor? Problematikker omkring indkøb og stigende medlemstal: - Har i stødt på nogle udfordringer mht. indkøb, nu her og gennem tiden, taget det stigende medlemstal i betragtning? - Oplever i at det er blevet sværere/lettere at købe ind, med det stigende medlemstal? - Er det blevet mere problematisk at finde producenter/leverandøre 68 Bilag 3. Interviewramme til avlerne Bilag 3.1 Interviewramme for Kirsten Hansen (Tvedmosegård Champignon) Præsentation: - Navn og arbejde? - Hvor længe har du arbejdet med økologi og hvor længe har din produktion stået på? Samarbejde med kbhff: - Hvor længe har du haft et samarbejde med KBHFF og hvorfor? - Hvordan fungerer jeres samarbejde? (Bestillinger, afhentning osv.) - Hvori består jeres leverance: Hvor meget og hvor tit leverer i til kbhff? - Har denne leverance en betydning for jeres økonomi? Samarbejde med KBHFF og supermarkederne: - Hvor meget leverer i til supermarkederne ift. KBHFF (Procenttal, behøver ikke at være meget detaljeret)? - På hvilken måde adskiller samarbejdet med KBHFF sig fra samarbejdet med supermarkederne? – Er der forskel på de krav som kbhff stiller til produkterne end dem som supermarkederne stiller? - Er samarbejdet med KBHFF lettere eller mere udfordrende end samarbejdet med supermarkederne? –Eller er det, det samme? - Hvordan ville et optimalt samarbejde mellem jer og jeres modtagere se ud, hvis i selv kunne have lov til at vælge? - Hvordan mener i at det fremtidige samarbejde med kbhff vs. Samarbejdet med supermarkederne vil se ud? –Er det et samarbejde i vil fortsætte med? Hvorfor/hvorfor ikke? Økologi: - Kan I mærke at der har været en større efterspørgsel på økologiske svampe fra detailhandlen eller blandt befolkningen generelt? 69 Bilag 3.2 Interviewramme for Mar Van Der List (Svanholm) Historie bag producenten. - Hvor længe har du arbejdet med økologi og hvor længe har din produktion stået på? - Hvor længe har du haft et samarbejde med KBHFF og hvorfor (Værdigrundlag)? Lidt om leverandørens afsæt: - Hvori din består din leverance: Hvor meget og hvor tit leverer du? - Leverer I grønsager til andre end KBHFF? – Hvilke? - Hvordan fungerer jeres samarbejde med KBHFF (Helt praktisk) Spørgsmål omkring jeres samarbejde: - På hvilken måde adskiller samarbejdet med KBHFF sig fra samarbejde med evt. andre parter? - Hvilke udfordringer/fordele er der ved jeres samarbejde? - Er der sket en udvikling/forandring i jeres samarbejde gennem tiden? – Hvis ja, hvilke? - Er der nogle punkter hvor I ville ønske at jeres samarbejde ar anderledes i forhold til jeres produktion? Er der nogle punkter I tænker kunne ændres for at forbedre et samarbejde med KBHFF? - Har jeres afsætning til KBHFF betydning for jeres økonomi? - Kan I mærke at der har været en større efterspørgsel på økologi, fra begyndelsen til i dag? 70 Bilag 4. Sammenfatning af interview med Kirsten Reinholt (Indkøber hos KBHFF) Kirsten Reinholt præsenterer sig selv; 66år og har været med i KBHFF i 3år. Fordi der ikke var de fødevarer som hun søgte i de almindelige supermarkeder. Hun er med i enhedslisten (01:23). Kirsten forklare hvad KBHFF handler om: Det vigtigste er nok at arbejdsgrupperne er nok bemandede, for hvis ikke de er det, så får medlemmerne ikke nogen grønsager. Især lægger hun her vægt på indkøbsgruppens arbejde (01:52 – 02:05). Alle funktioner er lige vigtige. Der er dog nogle af arbejdsgrupperne der er lidt mere vigtige, for hvis ikke de fungerer, så er der ikke nogle til at tage styringen og have det overordnede ansvar for KBHFF (02:20 – 02:27). (02:30) Der bliver spurgt ind til opbygningen af KBHFF. Kirsten forklarer: Indkøbsgruppen tager sig af avlerne og indkøbene. De har ansvaret far det øjeblik at de bestiller til det øjeblik det er kommet ud på fælleslagret (02:35-02:52). Arbejdsgrupperne arbejder gerne en del mere end 3timer (03:28). (03.51)Kirsten står nogle gange for indkøbene, men har ellers en mailvagt (03:53). Hun forklarer hvordan det tidligere har været. (04:15)Det plejer at være sådan at mailvagten går på skift fra de forskellige medlemmer i indkøbsgruppen, men det er der på nuværende tidspunkt gået lidt kludder i, da nogle glemmer at tage sig af vagten, således at der var masser af ubesvaret mails. Nu gør man det sådan at der er to der har hovedansvaret for mailen (05:27). (05:30)De modtager ofte mails fra udlandet. Polen har f.eks. lige skrevet, fordi at de gerne ville sælge noget honning. Men dette afslår man, da man i KBHFF køber danske varer og kun i en radius af 100km fra København. Der bliver slet ikke købt udenlandske varer (06:10). (06:20)Der bliver der spurgt ind til om der kunne tænkes at fokuserer på fødevarer fra Skåne, da dette jo er lige ovre på den anden side af broen? Kirsten understreger at det primært er de danske bønder som KBHFF vil støtte og således har denne tanke ikke været oppe og vende endnu (06:45). 71 Man har et motto eller grundtanke i KBHFF, der hedder at dem der får de gode idéer også selv skal fører disse ud i livet (06:50). Det er mere vigtigt for KBHFF at man får spredt økologien til så mange landmænd som muligt i Dk (07:00-07:28) KBHFF får mange henvendelser fra alle mulige, der gerne vil lave et samarbejde om bl.a. økologisk kjolestof (07:50-08:20) (08:20)Der bliver spurgt til hvordan indkøbene overordnet fungerer? Svanholm, Kieselgården og Birkemose gård, er faste leverandører til KBHFF hver uge, dette skyldes at deres chaufør hjælper med at køre rundt til to af afdelingerne. Fordi han gør det, så køber KBHFF grønsager fra disse gårde hver uge(09:00-09:22) Noget for noget princippet. (09:28) Avlermøder: Der holdes avlermøde i november måned, hvos man samler avlerne, for at diskuterer hvordan sæsonplanen skal være. Så diskuteres det hvilke afgrøder landmændene skal sælge i hele 2015, igennem en årsplan (09:46). På baggrund af dette bliver der lavet en sæson plan der kører på en månedsbasis, så indkøberne kan gå ind og se hvilke aftaler de har med hvilke leverandører i de forskellige måneder (10:05). Til maj starter en ny sæson, for så er de færdige med alle de ”kedelige” grønsager (10:10). Herefter kan indkøberne gå ind og se hvilke grønsager de forskellige avlere kan leverer. Skemaet er delt op i hvilke grønsager avlerne kan leverer og hvor mange gange pr. måned avlerne som min. skal benyttes (10:25). Herudfra sammensætter indkøbsgruppen en pose, baseret ud fra at den skal være afvekslende og hvad avlerne lige har (10:38). Sådan kører sæsonplanen indtil der ikke er flere friske grønsager. Herefter har man en død periode fra uge 2-18, også kaldet hungry-gap. Det er de måneder hvor man aftaler med avlerne hvad de skal gemme til KBHFF, for at der er noget at putte i poserne, så længe at der ikke er noget ude på markerne (11:10). Bl.a. har de bedt Birkemosegård om at gemme 3-4 tons kartofler og sådan lign (11:32). (11:32) KBHFF leverer et sted imellem 400-500 poser om ugen. Så 3 eller 5 tons, det er jo ingenting. (11:45) Det er 1-2 personer der skal sidde og lave hungry-gap planen. 72 (11:55) Der bliver differentieret imellem forskellige poser og planer bl.a. frugtplaner og aspagers planer. (12:23) Fyn bliver også brugt som leverandør, men man prøver at afgrænse sig herfra, ved kun at lave en Fynstur om måneden pga. Bæredygtighed (12:40). Kirsten giver et eksempel med Skytte (Landmand på Fyn) der leverer til Coop, men der er nogle problemer med hans transport og valg af emballage, som hiver problemer for KBHFF. Dette har noget at gøre med nogle kasser der forsvinder og ikke bliver betalt tilbage. Derfor er der blevet nedsat en emballagegruppe, der holder styr på hvilke kasser der skal hvorhen osv. (13:20). Man prøver på at lave en aftale med avlerne på Fyn om at de kører sammen og derved få samlet så meget som muligt (13:55). (14:20) Aftalerne ligger nogenlunde fast hver uge. (14:50) Der bliver spurgt ind til hvordan indkøbene tilpasses en evt. svingende efterspørgelse? Kirsten forklarer at de kigger på gennemsnitte når de laver sæsonplanerne. Lige nu har de et gennemsnit på 520 poser om ugen og således beder de avlerne om at dyrke efter dem. (15:10) De er dog godt klar over at der ikke kun bliver produceret grønsager til KBHFF, da ingen landmænd ville kunne leve af dette. De samarbejder også med nogle omlæggere for at støtte dem, da det tager 3 år at omlægge til økologi. Men når de er 1 ½ -2år inde i omlægningen, så plejer de at blive taget med i poserne, man gør til gengæld medlemmer opmærksomme på at der er tale om grønsager/frugt fra omlægning (15:57). (16:00) Det er også KBHFF’s ambition at få nye avlere i gang. Der er rigtig mange landmænd der er interesseret i at være med. Kirsten påpeger at alene ved sidste indkøbsmøde (Bliver holdt en gang om måneden) var der 3-4 nye stykker der meldte sig på banen. (16:40) Kravet til nye avlere er at de skal kunne leverer 500 enheder af det ene eller det andet, før at KBHFF kan aftage noget fra dem. For hvis der kun købes ind til løssalg, så kan det transportmæssigt ikke svare sig, hvis der udelukkende bliver købt ind til løssalg. Det er at kører for langt for meget små ting og omkostninger bliver for store. (17:05) Medlemmerne betaler 100kr pr. pose og ud af denne går 8kr til transport, hvilket vil sige at indkøbsgruppen har 92kr at snolde for. Så hvis de skulle gå længere 73 ned ville det komme til at have en betydning for indholdet i posen og dette er man ikke interesseret i. (17:27) Indkøbsgruppen skal derfor tænke kreativt mht. indkøbene, samtidig med at der skal være basisting i poserne så som gulerødder, kartofler og løg. Det skal være i poserne eller i løssalg hver uge, hvis man altså kan få fat på det (17:43). Udover dette skal der være lidt nyt og spændende. (18:00) Man snakker også om brugen af drivhusbaserede grøntsager og om hvorvidt KBHFF skal godtage disse. Det kommer an på om det er opvarmede drivhuse eller om det er solvarmede drivhuse. (19:10) Basis grøntsagerne kan godt erstattes. Fx kan løg godt erstattes med porre, da dette også er en løgtype. (19:40) Der bliver spurgt ind til om der er sket en udvikling i indkøbsgruppen? Udskiftning vil der altid være, det kan man ikke undgå. (20:45) Indkøbsgruppen skal sørge for at der er min 2 mand på hver vagt og dette er svært (20:50), da folk har forskellige opfattelser af hvordan noget skal gøres. (20:58) Når der holdes møde i indkøbsgruppen, så SKAL der laves en vagtplan for hele april måned (21:01). Men der kommer hel tiden nye til. Det man forsøger at lave om på således at folk ikke smutter igen fra deres poster er ved at holde et helikoptermøde (21:49). Et helikoptermøde er hvor man får to udefra til at se med andre øjne på hvad man kan gøre i indkøbsgruppen for at den kan fungere bedre (22:09). Det blev således forslået at man skulle dele opgaverne i indkøbsgruppen lidt mere op, så det blev overskueligt for folk at være med (22:24). (22:40) Om vinteren er det lettere at handle ind, for der ved man næsten altid hvad der er til rådighed. Derfor tager bestillingerne heller ikke mere end 2 timer. Det bliver sværere om sommeren hvor man skal ringe rundt til de forskellige avlere og hører om de kan levere det ene og det andet og dette løber hurtigt op i mange timer (3 ½ timer) og sammenlagt med mange af de andre opgaver som indkøbsgruppen besidder, så er der mange der hopper fra. Det bliver for meget. Derfor er opgaverne nu blevet spredt mere ud (23:35). Kaffe og kage pause 74 (03:36) Der bliver spurgt ind til kriterierne for deres valgt af avlere? Kirsten forklare at det er et krav, at de skal være økologiske eller biodynamiske (04:00). Kirsten kommer med et eksempel på en forespørgsel fra en landmand. (06:00) Der stilles krav til alternative grønsager til de nye avlere, da de allerede er godt dækket ind med basisgrøntsager (06:23). De får en del henvendelser som de tager stilling til, på deres møder. (06:41) KBHFF kan mærke en stigning af avlere der gerne vil være med. Især påpeger Kirsten at der er kommet flere og flere økologiske avlere på banen, der gerne vil ind i varmen. De brænder for det og vil gerne sælge deres grøntsager. (07:05) Dette til svarer nogenlunde de nye fødevarefællesskaber der er dukket op. Her nævner Kirsten: Vallensbæk, Ballerup og Helsingør og Hillerød. Det kommer lige så stille og roligt. (07:30) Der bliver nævnt at Andreas Lloyd er en af hovedpersonerne til at udvikle et fællessystem for alle fødevarefællesskaber. Så de nye selskaber kan bruge de samme systemer, som dem man bruger i KBHFF. Således behøver man ikke at opfinde den dybe tallerken hver gang (08:16) (09:50) Den store gennemstrømning af medlemmer sker i høj grad også fordi folk selv starter bare nogle andre ting, der er mange ting der melder sig og de vil gerne det hele. (10:20) Der er pres på økologien, da Coop sprøjter mange penge ind i økologien. Kirsten påpeger her, at det nok er meget godt at vi ikke alle sammen spiser økologisk for der er simpelthen ikke varer nok på markedet (10:38) (10:50) Der er blevet snakket om at lave en stor grønsagscentral i Roskilde, hvor man kunne samle alle grøntsagerne, således at man også kunne hjælpe de mindre afdelinger, da de ikke har nær så mange poser som de har i KBHFF. Ved at lave en central i Roskilde og køre store ture for at hente grøntsager ville de også have mulighed for at hjælpe de afdelinger ved at sætte nogle af grøntsagerne af hos dem (11:30) på den måde kan man også hjælpe de små landmænd, da de typisk kun leverer til de små fødevarefællesskaber. (11:40) Der bliver spurgt om hvor mange leverandører KBHFF deler med supermarkederne? Det er der vist ikke lavet undersøgelser på, men Skytte gør. (12:45-16:00) Hyggesnak 75 (16:00) Der stilles spørgsmål til forandringer i KBHFF grundet det stigende medlemstal?(16:15) Kirsten stiller spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er kommet flere medlemmer, det er et kildende spørgsmål. Medlemstallet er skiftet meget. (16:30) Man er begyndt at betale kontingent, for at efterleve krav fra fødevareministeriet (16:38), der ville vide om de drev forretning eller ej. Det resulterede i nye vedtægter ved en generalforsamling, hvor man besluttede at medlemmerne skulle betale et kontingent på 50kr/år. Ved at gøre dette kan KBHFF officielt kalde sig for en forening. (17:22) Man ved ikke rigtig hvor mange medlemmer der er i KBHFF (17:27), dette skyldes at folk melder sig ind og ud hele tiden og tit ikke køber deres poser. (17:36) Der er de aktive medlemmer, det er dem der tager vagter, men dem er der ikke særligt mange af. (17:40) Kirsten refererer til Vanløse hvor der kun er 11-12 medlemmer pr. vagt, hvilket giver omkring 50 aktive medlemmer om ugen. (17:55) De troede, inden KBHFF begyndte at opkræve kontingens, at de ville være omkring 250-300 medlemmer. (18:10) Efter kontingens opkrævningen har det vist sig de kun var 70 betalende medlemmer derude. (18:25) Det er derfor svært at sige noget om hvor mange medlemmer de er reelt. Tidligere troede de at de ville være omkring 5000 medlemmer, men efter at kontingensen er trådt i kraft har det vist sig at de kun er omkring 2400 betalende medlemmer. (18:50) Kirsten stiller spørgsmål tegn ved hvor folk så køber deres varer. Hun estimerer at der sikkert er mange der køber varer der hvor de selv kan vælge. Her peger hun på problematikken ved at folk ikke ved hvad der er i posen til ugen efter. Der er deadline hver onsdag og det kan være en af grundene til at folk siger at det gider de ikke. Dertil kommer at der især i februar og marts er det samme i poserne hele tiden (Pastinakker, rødbeder, kartofler og kål), hvilket også kan være med til at folk takker nej. (19:35) Folk kan jo købe mere nu i supermarkederne, da både prisen er faldende og udbud stigende (19:45). Supermarkederne er begyndt at tage mere (økologi) ind. (19:50) Kirsten mener dog stadig godt at KBHFF kan konkurrerer på de danske leverancer, for dem finder man ikke mange af i supermarkederne. 76 (21:00) Der bliver spurgt om medlemstallet har lagt et pres på indkøbene? Dette mener Kirsten ikke, man har godt kunne fylde poserne. Det er specielt ikke svært at fylde poserne om sommeren. (21:35) Der er mange ting som indkøberne skal tage hensyn til: De skal tage to ting fra hver avler der leverer til poserne, så de undgår at køre for meget rundt. Dertil kommer at dette skal stemme med de basisgrønsager som man skal have (21:46). (22:30) Ved ikke om der er konkurrence. Der kan ikke sammenlignes med supermarkederne, for de har ikke det samme udbud. Nogle gange kan KBHFF få nogle andre og alternative grønsager som supermarkederne slet ikke fører, som f.eks. rapsskud (22:55) (22:55) Kirsten viser frem af sidste uge pose frem, rapsskud og ramsløg og vi får lov til at smage. (25:00) KBHFF søger efter alternative og gamle sorter af grøntsager. Kommer med et eksempel fra Per Grube, som laver sølvgryn. (26:06) KBHFF er en form for prøvekanin på avlernes grønsager og kornprodukter. Så hvis det går godt i KBHFF, så kan avlerne opgraderer produktionen til hele Dks befolkning. (27:40) Der bliver spurgt ind til de fremtidig indkøb i KBHFF? (28:00) For halvanden år siden arbejdede KBHFF med omkring 700-800 poser om ugen. Nu er de nede på 3-500 poser. Kirsten påpeger dog at dette også har noget at gøre med at det er om vinteren. (28:26) I sommerperioden, er de oppe på 600-700poser/uge. (28:35) De ved ikke hvorfor, for de kan ikke spørge deres medlemmer når de har meldt sig ud. (28:45) Kirsten tror ikke at de (De ansatte)nogensinde vil komme til at overflødiggøre sig selv, da der hele tiden kommer nye til. (28:55) Der bliver spurgt om det er generelt at de har så svingende et medlemstal? Man ved ikke hvorfor. (29:38) Kirsten giver et bud på at hvis man er en børnefamilie, så rækker posen i sig selv ikke særligt langt, med kun 1kg kartofler og gulerødder/uge, skal der mere til og så er det lettere at gøre brug af supermarkederne. (30:00) Der er nogle der snakker om, at man kan begynde at bestille hvad de har brug for online. Men det er noget helt andet. (30:30) Hvis man skal til at bestille online, så går ens principper jo væk. 77 (30:50) Man er sikker på at få sæsonens grøntsager og indkøberne tænker meget over at varierer posen så meget som muligt. (31:18)Der bliver spurgt om det er svært at spå om KBHFFs fremtid? Dette giver Kirsten ret i. (32:10) Så længe folk ikke tænker over at handle bæredygtigt ind, så vil der altid være et behov for fødevarefællesskaberne. (32:40) Fødevarefællesskabet kan prale af at folk de får mange ting for 100/92kr, det kan man ikke købe andre steder. Samtidig er det friske varer, direkte fra landmanden. Kirsten påpeger at det er her at KBHFF virkelig kan promoverer sig. (33:40) Der bliver spurgt om det er blevet mere problematisk at finde leverandører? (33:50) Kirsten nævner at det største problem er at få fat på alle de små landbrug; at få samlet dem op og hjulpet dem på vej. (34:00) Det handler igen om at der er rigtig mange gode idéer, men hvem sætter det i gang? Hvem gør noget ved det? (34:12) Kirsten medholder at der også ligger en udfordring i at det hele kører på firvillig basis. (34:13) Der er mange der gerne vil, når det er oppe og stå, men der er ikke så mange der selv tager initiativ. Der er Andreas Lloyd er rigtig god til at få tingene op og stå. (34:23) Der er kommet penge fra en fond til at kunne ansætte en der kan sidde og lave en masse af rutine opgaverne, dette bliver diskuteret ved generalforsamlingen. (35:00) Hende der bliver ansat skal så kunne overflødig gøre sit eget arbejde, så det bliver nemmere for de andre. (35:21) Der foregår hele tiden nytænkning, således at man sidder ikke fast i nogle fast rammer; der bliver hele tænk nyt. Dette kan dog godt lede til nogle diskussioner. (35:40) Der bliver spurgt om der bliver talt meget om at ansætte en lønmodtagere, som hende/ham Kirsten selv nævnte? (35:50) Kisten sætter spørgsmålstegn ved om det er dette som de virkelig vil, da hun påpeger at lidt af grundidéen også går væk, da det jo er på den frivilligbasis at KBHFF eksisterer og for at undgå mellemleddene. (37:05) Der bliver i KBHFF snakket om muligheden for at kunne betale med mobiler. (37:20) Lige pt. kører KBHFF kun med kontant og dette er både godt og skidt. Dette 78 skyldes at det eneste sted hvor de kan afleverer deres penge er hos Danske Bank og dem er de ikke særligt interesseret i at støtte. (37:57) Ved at bruge Mobile-pay kommer de stadig til at skulle bruge Danske bank, men det koster dem ikke noget. Spørgsmålet er bare om man kan gøre dette med elve afdelinger, det tror Kirsten selv, kan blive lidt svært. (41:00) Folk i København har svært ved at forholde sig til hvad der er lokalt og hvad der ikke er. Det er nemmere i byer som Hillerød eller Helsingør, for der kan du nærmest se markerne. I København er det primært byhaver og sådan, der blomstre frem. (41:10) Der er erfaringer fra avlermøderne, at landmænd der også samarbejder med f.eks. Coop ikke har noget problem med at få afsat sine varer, men de kommer alligevel til avlermøderne fordi de gerne vil støtte initiativerne der ligger bag KBHFF. (42:30) Det kan ikke betale sig for de store landmænd at være med, men de gør det alligevel pga. de gode initiativer. (43:00) Kieselgården har også meldt ud at det de sælger til KBHFF kun udgør 5 % af deres samlede omsætning. (43:17) Kirsten medgiver at KBHFF stadig er meget små. Der bliver givet et eksempel med at der bor 35.000 mennesker i Vanløse og så kan den afdeling kun afsætte 20 poser. (47:33) Der er en del pensionister og studerende der er tilknyttet til indkøbsgruppen og de arbejder meget intensivt hver torsdag. (47:46) Der gives et eksempel med Kristine fra indkøbsgruppen, der er anlægsgartner. (47:54) Mange af dem der er med i indkøbsgruppen har selv et arbejde der er relateret til bæredygtighed på en eller anden måde. F.eks. som gartnere og bio (et-eller-andet). 49:30 Kirsten foreslår nogle gode interviewpersoner til vores projekt, hvor hun nævner Andres Lloyd, der hygge snakkes og der siges farvel 79 Bilag 5. Interview med Kirsten Hansen (Forvalter hos Tvedmosegård Champignon) OBS! Kirsten Hansens svar er angivet med rødt. Præsentation: - Navn og arbejde? Kirsten Hansen. Ejer Tvedemose Økologi og Enoki I/S - Hvor længe har du arbejdet med økologi og hvor længe har din produktion stået på? Startede efterår 2011 Samarbejde med kbhff: - Hvor længe har du haft et samarbejde med KBHFF og hvorfor? Siden 2012. Kbhff henvendte sig og spurgte om de kunne købe svampe. - Hvordan fungerer jeres samarbejde? (Bestillinger, afhentning osv.)Kbhff bestiller for 1 sæson ad gangen. (okt-maj) efter planlagt leveringsskema. Ugen før får vi mængderne på den slags de skal ha. - Hvori består jeres leverance: Hvor meget og hvor tit leverer i til kbhff? Leverer fast hver 2. uge. Ca 100 kg pr uge - Har denne leverance en betydning for jeres økonomi? Ja det har effekt ligesom de mange andre kunder. Samarbejde med kbhff og supermarkederne: - Hvor meget leverer i til supermarkederne ifht. kbhff (Procenttal, behøver ikke at være meget detaljeret)? 95% - På hvilken måde adskiller samarbejdet med KBHFF sig fra samarbejdet med supermarkederne? – Er der forskel på de krav som kbhff stiller til produkterne end dem som supermarkederne stiller?Der er ingen kvalitetskrav. Forskellen er tidsintervallet. Supermarkeder får 6-7 dage pr uge. - Er samarbejdet med KBHFF lettere eller mere udfordrende end samarbejdet med supermarkederne? –Eller er det, det samme? Kbhff er mere enkelt, da det er 1 leverance hver 14. dag. - Hvordan ville et optimalt samarbejde mellem jer og jeres modtagere se ud, hvis i selv kunne have lov til at vælge? Vi leverer stort set på vores betingelser til Kbhff. Planen bliver lagt i fællesskab for kommende sæson før 1. maj samme år. Vi har 3-4 måneders produktionstid, så derfor skal planen være lagt tidligt. 80 - Hvordan mener i at det fremtidige samarbejde med kbhff vs. Samarbejdet med supermarkederne vil se ud? –Er det et samarbejde i vil fortsætte med? Hvorfor/hvorfor ikke? Vi vil gerne fortsætte med Kbhff. Det kører i helt faste rammer, så det er en forholdsvis nem kunde. Økologi: - Kan I mærke at der har været en større efterspørgsel på økologiske svampe fra detailhandlen eller blandt befolkningen generelt? Ja det kan vi godt. Vi er ved at udvide for at kunne følge med produktionen. 81 Bilag 6. Sammenfatning af interview med Mar Van Der List (Forvalter hos Svanholm) Interview med Mar Van Der List (00-00:38) Præsentation af os selv. (00:38) Præsentation af Mar; Hun står for grønsagsproduktionen på Svanholm. Hun er ansvarlig for ca. 20 hektar grønsager og cirka halvdelen af omsætningen bliver leveret til Søris. (01:09) De leverer så videre til grosister og Coop (01:16). (01:25) Den anden halvdel går til lokalt salg; Deres egen gårdbutik, fødevarefællesskaber, både KBHFF og andre fødevarefællesskaber i Nordsjælland (01:37), dem der ligger i Roskilde, Hilllerød og Lejre og til hvem der nu ellers kunne have lyst til at købe (01:50). De kommer ud på nogle markeder rundt omkring og de holder også selv nogle arrangementer i løbet af året (01:59) Det er sådan en halv-halv fordeling. 02:00 Der bliver spurgt til hvor længe de har haft gang i den økologiske produktion? Der har været en økologisk produktion på Svanholm siden 1979 (02:12). Siden kollektivet startet har der været dyrket økologi (02:18). De første landmænd på Svanholm har været med til at sætte gang i økologien og introduceret økologien til supermarkederne (02:29). 02:25 Der bliver spurgt ind til hvor længe de har haft et samarbejde med KBHFF? (02:39) Det har de haft i 4-5år, næsten fra da de startede. (02:58) 02:57 Der bliver spurgt indtil hvorfor? (03:01) Fordi de ligger sig tæt op af Svanholm eget værdigrundlag, hvor fællesskab bl.a.er en af dem, da Svanholm jo er et kollektiv (03:06). Der er god mening i at levere direkte til kunder og derved skære nogle mellemled væk, det er vigtigt for Svanholm, for når man som avler leverer til supermarkederne, så er priserne ikke sjove, de bliver presset i bund. Det betyder noget økonomisk set for Svanholm, at der ikke er det mellemled, så kan de private kunder få en bedre pris og Svanholm får også en bedre pris (03:52). Men der er mere i det med fællesskab og det med at have kontakt til kunderne og få noget feedback, da Svanholm meget gerne vil have kundernes vurdering af deres grøntsager; Hvad syntes i? (04:10) De vil også meget gerne sælge nogle andre grøntsager for mange grøntsager finder du jo slet ikke i supermarkederne (Hun påpeger at der er begyndt lidt, at komme alternative grøntsager i Irma og sådan noget) (04:18). Men da de startede, der hed det kun; Rødbeder, kartofler og gulerødder (04:23). Hun påpeger at man i Netto ikke engang kunne få økologiske rødbeder. (04:30) Med KBHFF kan de få lov til at levere 82 New Zealands spinat og bladbede og sukkerærter, næsten hvad som helst (04:38) og det er jo meget sjovere.(04:43) Samtidig betaler KBHFF også hvad det koster, for hvis de ønsker mærkelige grøntsager, så kan Svanholm sige ”At det er okay, men det koster så også noget at lave det” (04:55). Der er meget mere kontakt (05:01). (05:02) Der bliver spurgt om Svanholm økonomisk set kan mærke om der er en forskel på at leverer til KBHFF og til supermarkederne? (05:10) Ja det kan de godt, for det er en bedre pris, men man kan så også sige, at der er en del arbejde i at lave specielle grøntsager samt at de skal laves i mindre mængder, det må man tage med. (05:30) Det som de sender til Søris er større mængder til lavere pris, men det er samtidig også mere rationelt arbejde. Det er maskinarbejde og det er jo en stor mængde grøntsager (Mar nævner et eksempel med 5tons rødbeder på en gang) (05:52). Det som de sælger til alle fødevarefællesskaber, (06:00) og de er jo ikke alle sammen så store, det er der mange krav til. Man vil have forskellige grøntsager og deri ligger selvfølgelig også noget mere arbejde med at pakke det og sende det afsted og der er også transport der skal medtænkes (06:20). Det kan godt hænge sammen i denne sammenhæng, men Mar påpeger at det ikke ville kunne hænge sammen til et supermarked (06:25), at lave julesalat osv, for så ville de ikke kunne få en ordentlig pris (06:35). (06:40) Der bliver spurgt ind til hvor stor en forskel der er i den mængde der bliver leveret til supermarkederne ift. KBHFF? Mar fastslår at det er svært at sige, for hvad er en mængde egentlig? (06:58) Der bliver taget udgangspunkt i rødbeder, hvor Svanholm leverer omkring 5000-10.000kg om året til Søris. Der er lidt forvirring med tallene, da Mar påpeger at hun ikke plejer at tænke i mængder. Der bliver igen pointeret, at der er stor forskel på de to leverandører, hvor der er mere håndarbejde forbundet med de varer der bliver leveret til KBHFF (08:00). (08:10) Mar kan således ikke sige at Svanholm score kassen på KBHFF, fordi de betaler en god pris for deres grøntsager, men disse har nødvendigvis en højere omkostning (08:26). Men de ville samtidig ikke kunne lave alle de her sjove grøntsager, hvis ikke der var nogle der ville give prisen og det er det som KBHFF gør (08:40). ”Der er det som gør det til en sjov ting ik” (08:44). 83 08:50 Der bliver spurgt ind til hvori deres leverance til KBHFF består i og hvor tit? Svanholm leverer næsten hver uge til KBHFF (Næsten). Ud af de 52 uger, leverer de til omkring de 45 af dem (09:18). Der er tit noget fra Svanholm i poserne (09:27) 09:42 Der bliver spurgt ind til om Svanholm har aftaler med KBHFF omkring deres Hungry Gap? (09:49) Det har de, og det er fordi KBHFF gerne vil leverer om vinteren. Svanholm vil således vide hvor meget man skal gemme (09:57). (10:08) Aftalerne er vigtige da de grøntsager der skal gemmes ikke bliver pænere af at stå på lager og derefter er svære at sælge. (10:18) Men det er også for at hjælpe KBHFF, så de kan sikre sig at der er nogle grøntsager, avlerne løber jo tør på et tidspunkt (10:31). Aftalerne fungerer dog meget godt og der er blevet lagt en god plan (10:45). 10:50 Der bliver spurgt ind til hvordan deres samarbejde fungerer rent praksis, hvordan kommer aftalerne på plads? (11:04) KBHFF laver et avlermøde hvert år i november, her bliver der udvekslet nogle erfaringer og lagt en bund (11:26). Bagefter bliver der lavet en plan efter hvad avlerne gerne vil leverer og KBHFF melder tilbage hvad de gerne vil have. (11:40) Det er vigtig at dette er på plads, senest omkring nu her (april), for nu begynder avlerne at så (11:42). De kan ikke komme i juni måned at sige, at nu vil de gerne have noget andet, der er det ligesom forsent (11:48). (12:05) I forhold til leveringerne, så foregår det over en mailkorrespondance hver uge, hvor Svanholm fortæller hvad de kan tilbyde for næste uge (12:13). Dette er også for at holde dem i hanken. Der ligger nemlig ikke deciderede aftaler på plads, da dette kommer meget an på vejret (12:30). Der gives et eksempel med aspagers, som muligvis skulle have været leveret i næste uge, men pga. vejret (Der er for koldt) kan det ikke lade sig gøre (12:40). (12:46) Svanholm har dog også mulighed for at komme med noget overskud, hvis der er noget til overs. Så kan de altid spørge KBHFF om de er interesseret og sådan fungerer det egentlig meget godt (12:54). Mar syntes at KBHFF er gode til at få det hele til at fungerer (13:05). Så hvis der er noget, så vil de altid prøve at se om de kan finde en løsning. (13:13) KBHFF bestiller hos Svanholm når Mar har sendt en mail, hvor hun fortæller hvad de har og til hvilken pris og derudfra bestiller de (13:26). (13:30) Mar påpeger at de altid gerne måtte bestille mere, det er der et ønske om. 13:40 Der bliver spurgt ind til hvordan det foregår med at levere grøntsagerne? (13:48) Til KBHFF laver de en aftale med en vognmand, som Mar bestiller. Det plejer at være 2-3paller fyldt med grøntsager som skal transporteres. Dette kommer vognmanden og henter og 84 kører det ned til fælleslagret (14:00). Til de små fødevarefællesskaber der kører de selv rundt hver torsdag (14:14). (14:25) Mar påpeger at når der kommer flere til (understreger at det gør der), så det ikke kan være i deres bil mere, så vil hun også her forsøge at lave en aftale med en vognmand. (14:52) Svanholm har inden for den sidste måned blevet kontaktet af flere nye fødevarefællesskaber. Mar nævner Vallensbæk, Høje Taastrup, Virum, Helsingør og Frederikssund. (15:11) De leverer allerede og har gjort det et par år, til Lejre, Roskilde, Hillerød, Tisvilde og Ramløse. Det bliver til nogle stykker (15:36). Der ligger en masse arbejde i dette, for alle de mindre fødevarefællesskaber bestiller for sig, hvilket kan give en masse forskellige grøntsager og som gør det svært at overskue (15:57). Der går ret mange løntimer til dette, dette skal igen ses sammen med det faktum at det koster noget mere at levere til fødevarefælleskaberne (16:11). 16:42 Der bliver spurgt ind til på hvilken måde samarbejdet med KBHFF adskiller sig fra samarbejdet med Søris? (17:00) Det skal ses lidt sådan at Søris er sælgeren, hvilket gør at der overhovedet ingen kontakt er til grossisterne (17:16). Der er meget mere kontakt til fødevarefælleskaberne, de kommer også gerne på besøg, bl.a. har en repræsentant fra hver af de mindre fødevarefællesskaber lige været på besøg til en rundvisning. (17:31) KBHFF har også været der, over en weekend, hvor de laver en workshop for dem selv (17:54). Der er en tættere kontakt (18:00) 18:01 Der bliver spurgt indtil fordele og ulemper ved deres samarbejde med KBHFF? (18:10) For Svanholm er det en stor fordel at de kan dyrke og sælge det som de egentlig gerne ville (18:15). At sælge kartofler og gulerødder til et supermarked er jo ikke det mest spændende i hele verden også selv om det er økologisk(18:27). Det er sjovere at kunne lave nogle af de sjove og gamle (Gamle sorter) grøntsager (18:37) og at de med KBHFF har mulighed for at brede økologien ud til folket. Mar syntes at det er fedt, at der sidder 500mennesker onsdag aften og spiser ”alternative” grøntsager fra Svanholm (18:49). Det er fedt at man kan brede budskaber om økologi (18:55). En udfordring er mest i selve KBHFF, altså hvordan de skal holde sig selv i gang. Der er mange medlemmer, men der er ikke så mange der køber en pose (19:13). KBHFF har mange tusinde medlemmer, men der er kun 500 der køber en pose (19:25). Mar ved godt at der kommet penge til nu denne problematik (det organisatoriske) (19:40). Mar syntes at det er nødvendigt med en fastansættelse, en der skal sidde en koordinere, ligesom man gør det i New York (19:55). I New York fandt man efter et år ud af 85 at man var nødt til at have en der kunne styre det og holde overblik (20:08). Ikke at personen skal bestemme, men bare en der koordinerer (20:18). Mar mener at KBHFF vil gå død i det, hvis ikke de gør noget. (20:25). Mar syntes at det ville være fedt, hvis de bare kunne komme op på det dobbelte antal medlemme, så ville det virkelig begynde at rykke noget for Svanholm, hvis de kunne leverer til 1000 poser (20:39). 300-500 poser har for Svanholm ikke den store betydning i forhold til hvilken størrelsesorden de arbejder med. Mar påpeger at det er fint, men at det kunne være fedt og give rigtig meget hvis det var det dobbelte (20:56). Mar påpeger at folk der er nye og gerne vil lave noget (Det vil alle gerne, for ellers var de ikke blevet medlemmer til at starte med), støder ind i en mur et sted (21:14). For når man kommer et nyt sted, men der ikke er nogle der sætter en i gang, så går man bare hjem igen og man ikke kan overskue det (Personlig holdning fra Mar) (21:39). Mar ved at dette er noget som KBHFF også gør noget ved nu, fordi de har fået ret mange penge til at få lavet nogle systemer og få ansat en person (21:51). Mar har selv været med til at søge pengene (22:05) 22:07 Det bliver påpeget at KBHFF nu også er begyndt at betale kontingent. (22:14) Dette syntes Mar er en god ide og vejen frem, men hun påpeger at der er mange indenfor organisationen der ser det anderledes ”Vi er en frivillig organisation og vi skal ikke ansætte nogle”. Mar påpeger dog, at hvis KBHFF skal være her de næste par år, så er man nødt til det, for man er nødt til at have nogle der kan koordinere de mange hænder (22:40). For ellers går det i sig selv, det er det samme på Svanholm, der skal hele tiden være en torvholder (22:50). Hvis ikke der er en der har overblikket, så løber folk bare rundt uden at vide hvad hinanden laver (23:04). Kommer med et eksempel med koordineringen af arbejdsdagen på Svanholm og påpeger at det ikke nytter noget at skulle opfinde hjulet hver gang (23:33). (23:41) For Svanholm er der ikke de store udfordringer ved samarbejdet, andet end at de gerne vil leverer noget mere.(23:50) Udfordringerne kan dog være, at Svanholm/ Mar nogle gange sidder og tænker over hvordan at de kan hjælpe med at få det til at køre rundt. Mar ved at der er efterspørgsel hos andre avlere efter professionalisme hos KBHFF (24:10). 24:45 Der bliver spurgt ind til udvikling i samarbejdet fra da det startede til hvor de er i dag? (25:00) Mængden af poser er gået ned, den er steget i de første ca. 3 år, der har den været oppe på 900-1000 poser(25:11), men så gik den ned og nu ligger den på 350-400poser om 86 vinteren og om sommeren 500 poser. De sidste 2-3år har den ligget ret stabilt på de 500poser (25:36). (25:50) Dette afspejler blot (Mener Mar) at der er et eller andet der ikke fungerer. Der er så mange medlemmer og disse burde købe lidt mere, dette er der dog blevet lavet undersøgelser på. (26:10) Der er forskellige årsager til den faldende omsætning der kunne skyldes at folk syntes at posen er for stor…Der er mange grunde til det, men en af grundene er helt klart det organisatoriske (26:26). 26:33 Der bliver spurgt ind til om deres afsætning til KBHFF har en betydning for deres økonomi? (26:39) Det har det i den forstand at det er sårbart kun at have en enkelt kunde, kun at leverer til detailhandlen, men der kommer også noget værdiladet ind, for man vil også gerne lave det man synets er sjovt/værdifuldt. (27:08) Økonomisk set er det en omsætning som alle andre, som giver grundlag til at ansætte nogle flere folk i markerne. 28:09 Der bliver spurgt ind til om de kan mærke at der er en stigende efterspørgsel på økologi? (28:18) Mar mener at det er der og at de på Svanholm kan mærke det ift. Stigende efterspørgsel. De kan mærker at der dukker flere og flere fødevarefællesskaber op rundt omkring, alene i den sidste måned har der været flere henvendelser (28:38). Samtidig kan det også mærkes at der ikke længere behøves at lave så meget reklame ”Folk kommer og vil have og sådan” (28:52). Det kan også mærkes i detailhandlen hos grossisterne, dette hænger dog sammen med noget politisk, da det er f.eks. er blevet besluttet at hele Københavns kommune skal lægges om til økologi. (29:14) Dette har haft en stor betydning for Svanholm, da København er nødt til at købe økologi. Stadigvæk skal der dog lægges vægt på at det antal folk der reelt køber noget i KBHFF gerne måtte være højere, da det efter Mars opfattelse ikke vokser med (29:50). Den generelle efterspørgsel vokser, men hvorfor leverer de så stadig bare 500poser til KBHFF? (30:00). 30:09 Det bliver foreslået at der også er forskel på sæsonerne? (30:12) Dette giver Mar ret i, men 500 poser er stadig højsæson. Der vil altid være mindre salg om vinteren hvor man ikke har alle de spændende grøntsager (30:25). (30:30) Svanholms højsæson ligger fra juni til oktober. 30:50 Vi takker af og Mar foreslår at vi skal tage kontakt til KBHFF og spørge ind til det projekt som de har gang i, da dette kunne være relevant at have med. Andreas Lloyd er også relevant at snakke med. 87 31:40 Det er økologi fonden der er blevet søgt. Bilag 7. Gengivelse af telefonsamtale med Heidi Jakobsen, uddeler hos Trekroner Superbrugsen Der bliver spurgt indtil hvordan deres lokale råvarer stemmer overens med at nogle kommer fra Vest Jylland? Heidi forklarer at det lokale skilt primært skal forstås som varer der er hentet fra små leverandører Danmark over. Dette er markeret ved at hele Danmark er vist sammen med skiltningen af lokale delikatesser. Heidi forklare at det er svært for dem at finde producenter der kan leverer lokalt, andet end Herslev øl og deres æblemost og derfor har de været nødsaget til også at medtage varer fra andre steder i landet. Dog medgiver hun at skiltningen kan forekomme forvirrende. 88 Bilag 8. E-mail korrespondance med Jens J. Nielsen – Informationsdirektør hos Coop Hej Coop Jeg er interesseret i hvordan i definere begrebet lokale fødevarer? Syntes at det er godt initiativ i fører i jeres mad-manifest, men er blevet i tvivl om hvordan begrebet lokalt skal forstås? Så mit spørgsmål er helt enkelt: Hvordan definerer Coop lokale fødevarer fremfor nationale? Håber at i kan hjælpe mig? Mvh Asta Christiansen Hej Asta Christensen Det er et godt spørgsmål. Lokale varer er hos os to forskellige ting: 1. Varer ”her fra egnen”: varer der produceres i den region, hvor butikken er placeret. 2. Varer fra en veldefineret geografisk beliggenhed, som f.eks. Læsø Sydesalt, som kan sælges over hele landet. Mvh Jens Juul Nielsen Informationsdirektør Coop 89 Bilag 9. Spørgeskema frekvens data Spørgeskema grunddata Køn Frequency Besvarelse Percent Valid Percent Cumulative Percent 1 1.0 1.0 1.0 Kvinde 74 70.5 70.5 71.4 Mand 30 28.6 28.6 100.0 Total 105 100.0 100.0 Alder Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent 18-30 57 54.3 54.3 54.3 30-40 38 36.2 36.2 90.5 40-65 7 6.7 6.7 97.1 65 2 1.9 1.9 99.0 Besvarelse 1 1.0 1.0 100.0 105 100.0 100.0 Total 90 Beskæftigelse Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent Andet 2 1.9 1.9 1.9 Besvarelse 1 1.0 1.0 2.9 Ledig 8 7.6 7.6 10.5 24 22.9 22.9 33.3 1 1.0 1.0 34.3 20 19.0 19.0 53.3 Selvstændig 3 2.9 2.9 56.2 Studerende 46 43.8 43.8 100.0 105 100.0 100.0 Offentlig Pensionist Privat Total Hvilket fødevarefællesskab er du tilknyttet? Frequency Percent Valid Percent AmagerKBHFF Cumulative Percent 15 14.3 14.3 14.3 1 1.0 1.0 15.2 Frederiksberg KBHFF 15 14.3 14.3 29.5 IslandsBryggeKBHFF 14 13.3 13.3 42.9 NordvestKBHFF 34 32.4 32.4 75.2 NørrebroKBHFF 13 12.4 12.4 87.6 ØsterbroKBHFF 1 1.0 1.0 88.6 VesterbroKBHFF 11 10.5 10.5 99.0 1 1.0 1.0 100.0 105 100.0 100.0 Besvarelse YdreNørrebroKBHFF Total 91 Hvor længe har du været medlem? Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent 1 1.0 1.0 1.0 1-2år 24 22.9 22.9 23.8 2-3år 20 19.0 19.0 42.9 3-4år 13 12.4 12.4 55.2 4-5år 8 7.6 7.6 62.9 5+år 4 3.8 3.8 66.7 Besvarelse 1 1.0 1.0 67.6 Underétår 34 32.4 32.4 100.0 105 100.0 100.0 Total Hvor mange bliver posen købt til? Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent 3 2.9 2.9 2.9 1 1.0 1.0 3.8 Digogdin partner 48 45.7 45.7 49.5 Enkeltperson 23 21.9 21.9 71.4 Familie 22 21.0 21.0 92.4 8 7.6 7.6 100.0 105 100.0 100.0 Besvarelse Husstand Total 92 Hvor ofte køber du en pose? Frequency Percent Valid Percent Cumulative Percent 7 6.7 6.7 6.7 18 17.1 17.1 23.8 1 1.0 1.0 24.8 Hveruge 32 30.5 30.5 55.2 Hverandenuge 36 34.3 34.3 89.5 Sjældnere 11 10.5 10.5 100.0 105 100.0 100.0 1 gang ommåneden Besvarelse Total På en skala fra 1 til 9, i hvor høj grad føler du dig som kunde eller medlem i dit fødevarefællesskab? Frequency Total Percent Valid Percent Cumulative Percent 42 40.0 40.0 40.0 2 4 3.8 3.8 43.8 3 4 3.8 3.8 47.6 4 5 4.8 4.8 52.4 6 10 9.5 9.5 61.9 7 25 23.8 23.8 85.7 8 15 14.3 14.3 100.0 105 100.0 100.0 93 Hvilke udfordringer oplever du ved at skulle købe posen? Sæt gerne flere krydser. At posen skal bestilles en uge i forvejen Frequency At posen skal Percent Valid Cumulative Percent Percent 51 48.6 48.6 48.6 54 51.4 51.4 100.0 105 100.0 100.0 bestilles en uge i forvejen Total At posen kun kan hentes om onsdagen i et bestemt tidsrum Frequency Percent Valid Cumulative Percent Percent 75 71.4 71.4 71.4 30 28.6 28.6 100.0 105 100.0 100.0 At posen kun kan hentes om onsdagen i et bestemt tidsrum Total Posen er for dyr Frequency Posen er for dyr Total Percent Valid Percent Cumulative Percent 102 97.1 97.1 97.1 3 2.9 2.9 100.0 105 100.0 100.0 94 Varierende kvalitet af posens indhold Frequency Percent Varierende kvalitet af posens Valid Cumulative Percent Percent 97 92.4 92.4 92.4 8 7.6 7.6 100.0 105 100.0 100.0 indhold Total Posens indhold er ukendt når man bestiller den Frequency Percent Posens indhold er ukendt når Valid Cumulative Percent Percent 81 77.1 77.1 77.1 24 22.9 22.9 100.0 105 100.0 100.0 man bestiller den Total Posens indhold passer ofte ikke til mine behov Frequency Percent Posens indhold passer ofte ikke Valid Cumulative Percent Percent 90 85.7 85.7 85.7 15 14.3 14.3 100.0 105 100.0 100.0 til mine behov Total 95 Jeg oplever ingen udfordringer Frequency Percent Jeg oplever ingen Valid Cumulative Percent Percent 84 80.0 80.0 80.0 21 20.0 20.0 100.0 105 100.0 100.0 udfordringer Total Hvis du kunne få økologiske og lokalt producerede frugt og grønt til samme pris som i fødevarefællesskaberne, i almindelige supermarkeder, ville du så foretrække at købe din frugt og grønt i dit lokale supermarked, frem for hos fødevarefællesskabet? Frequency Percent Valid Cumulative Percent Percent 7 6.7 6.7 6.7 1 1.0 1.0 7.6 Ja 18 17.1 17.1 24.8 Nej 54 51.4 51.4 76.2 Vedikke 25 23.8 23.8 100.0 105 100.0 100.0 Besvarelse Total 96 Bilag 10. Uddybende svar på spørgsmål 8 fra respondenterne At der er for mange grøntsager til én person. At det er meget de samme grøntsager, der går igen. At jeg glemmer at bestille den. At man ikke kan betale medMastercardover nettet. Da jeg er teamkoordinator (administrativ vagt) kommer jeg ikke så tit i Karens Hus og får derved ikke bestilt posen så ofte som jeg ønsker.Detvilleværeletterepånettet. At min kæreste gør det før jeg kan nå det :( Da man ikke kan nøjes med at udfylde andet, har jeg sat et mere eller mindre tilfældig kryds :) Da jeg i min kost forsøger at undgå gå mange kulhydrater som muligt, så er det svært at bruge alle grøntsagerne man får om vinteren, da de netop indeholder mange kulhydrater. Det er intet problem om sommeren. De tre timers arbejde kan godt være svære for mig og min samlever at få passet ind i hverdagen. Vi er på lukkeholdet, da det trods alt er det hold der passer os bedst, men det kan stadig være besværligt, da vi er to meget travle mennesker. Det er faktisk en af hovedårsagerne til, at vi efter mit udlandsophold sluttede for 2 måneder siden, stadig ikke er blevet meldt aktive igen (vi tog en pause mens jeg var væk, da min kæreste ikke gad når det bare var ham - ellers har vi gennem et par år købt en pose to gange om måneden) Der er for meget i posen til, at jeg kan nå at spise det på en uge. I øvrigt køber jeg ikke præmissen om, at der er "mulighed for at være kunde, eller medlem". Man er BÅDE kunde, medlem og medejer. Der er ikke valgmulighed - selvom nogle nok forsøger at slippe mest afsted som kunde. Det er ikke det at posen skal bestilles en uge i forvejen, men at man kan komme til at glemme at bestille den eller bestille for sent. Som en kommentar til spørgsmål 8: 97 Jeg vil ikke mene at man kan kalde det at være kunde i fødevarefællesskabet. Man er altid et medlem, som har et ansvar for fællesskabet. Som medlem kan man blot vælge at deltage på forskelligt niveau/tid, med minimum 3 timer pr måned, afhængig af interesse og engagement. Det er kun et problem fordi jeg glemmer at tænke over det.dethandler for mig om vane. Det er mest i vinterhalvåret, at det kan være en udfordring at få rodfrugter og kål brugt. Det er udfordrende at undgå madspild, når man kun er én i husstanden. For mange rodfrugter om vinteren (de samme varer flere uger i træk, lidt ensformigt) I vintermånederne er indholdet ikke ligeså varieret og kan derfor godt blive en smule ensformigt, men så kræver det bare at man er lidt opfindsom :-) Jeg bor i et hus uden køkken ogvend Jeg kan ikke bestille fr medlemssiden. Jeg ser de nuværende forhold som nødvendige omstændigheder Lidt for montomt i vinterperioden. Mange rodfrugter Næsten altid kartofler. Træt af kartofler. Om vinteren kan det være lidt hårdt at komme igennem al kålen og rodfrugterne, det kræver ofte at man er meget kreativ for at man ikke ender med at spise det samme retter igen og igen. Jeg savner frugt i vores poser.menved godt at det kan være svært med det danske klima. Om vinteren/tidligt forår er det hovedsageligt bare kål og rodfrugter. Det bliver 98 man hurtigt træt af. Men på den anden side er det berigende at følge naturenssæcon-betingelse af fødevarerne. Posen kan kun bestilles med Dankort, når man bestiller over nettet. Posens indhold passer sommetider ikke til mit behov ;) Vi oplever alle tingene indimellem, men glæden er større end besværlighederne. Dog er vi et kort øjeblik i ny og næ fristet af fx årstiderne, fordi vi der slipper for at skulle tænke så meget selv - på den anden side er det jo også noget af det fede ved at hente en pose blandet grønt i fødevarefællesskabet - altså at vi må ha fantasien og opskrifter i spil :-) Bilag 11 Bilag 11.1 Lydfil med Kirsten Reinholdt 1.del Bilag 11.2 Lydfil med Kirsten Reinhold 2. del Bilag 12 Lydfil med Mar Van Der List 99
