Denne opgave er udarbejdet af studerende ved

Transcription

Denne opgave er udarbejdet af
studerende ved
Ergoterapeutuddannelsen, VIA
University College, på 14.modul, som
led i et uddannelsesforløb. Den
foreligger rettet og ukommenteret fra
skolens side og er således udtryk for
de studerendes egne synspunkter.
Denne opgave, eller dele deraf, må
kun offentliggøres med de
studerendes tilladelse, jf. lov om
ophavsret.
Camilla Gadgaard Bjerg, Dorthe Glenn Bjerg & Karina Marie Knudsen
VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Holstebro.
EH79 – Januar 2015
Bachelorprojekt:
VIA University College Ergoterapeutuddannelsen, Holstebro Januar 2015
Udarbejdet af:
EH79
Vejleder:
Tove Reese Ptak
Ergoterapeut, Adjunkt
Master i Rehabilitering MR.
Metode vejleder:
Conny Geisler Rosenkilde
Lektor
Cand. mag. i filosofi og kommunikation
Anslag:
78.758
Side 1 af 93
I forbindelse med udarbejdelse af denne Bachelor opgave, vil vi gerne rette
en stor tak for godt samarbejde, tålmodighed og opmuntring undervejs, til
vores vejleder Tove Reese Ptak.
Yderligere skal lyde en stor tak til vores metodevejleder Conny Geisler
Rosenkilde.
Til sidst skal der lyde en stor tak til vores respondenter, for venlig
deltagelse i vores interviews.
Side 2 af 93
Abstract: This project is based on a qualitative study, with interviews as a tool,
and a literature review of existing research.
The studies are based upon occupational therapists, their clients and the
experiences in using the Kawa model and how the model might be used in Danish
psychiatric occupational therapy.
Purpose: The purpose of the project is to illustrate the following issues;
"How does an occupational therapist and her client with a mental disorder,
experience the use of the Kawa model in cooperation on mapping the clients living
conditions? What impact can the use of the Kawa model have for the occupational
therapy intervention in the future welfare society? "
Methods: The studies are:
-Based on a human scientific constructivist approach and the interviews are
inspired by phenomenology.
-Qualitative and based on semi-structured interviews of three occupational
therapists. All of the interviewed individuals, in the research, all work in the Region
psychiatry or Social psychiatry.
-Also contains a systematic literature review about occupational therapists and
clients experience of using the Kawa model. The analysis is carried out based on
the hermeneutic approach.
Conclusion: The Kawa model:
-Is a new and different way to map the client's conditions of life and involving them
into the work, with a client centered approach. There is an increased commitment
and energy level in using the model.
-Allows the "hidden" information about the client to appear, and increases
occupational therapist to reflect on their own practice.
-Is time-consuming and free of structure, and to be used it requires an abstract
thought.
-Is best suited for Social psychiatry rather than Region Psychiatry in a society like
seen in Denmark, where there is a strong focus on efficiency and documentation.
The model can be used as part of Everyday Rehabilitation.
Keywords: Kawa, The Kawa model, river metaphor, occupational therapy,
psychiatry, client centeredness, welfare society, Michael Iwama.
Side 3 af 93
Resumé: Denne opgave bygger på en kvalitativ undersøgelse med interview som
redskab, samt en litteraturgennemgang af allerede eksisterende forskning. Vi har
undersøgt ergoterapeuter og klienters erfaringer med brugen af Kawa-modellen, og
om/hvordan modellen kan anvendes i dansk psykiatrisk ergoterapi.
Formål: Formålet med opgaven er, at illustrerer følgende problematikker;
”Hvordan oplever Ergoterapeuten og hendes klient med en psykisk lidelse at
anvende Kawa-modellen i samarbejde omkring kortlægning af klientens livsvilkår?
Hvilken betydning kan anvendelsen af Kawa-modellen have for den
ergoterapeutiske intervention i det fremtidige velfærdssamfund?”
Metode: Opgaven bygger på:
-Den humanvidenskabelige konstruktivistiske tilgang og interviewene er inspireret
af fænomenologien.
-Den kvalitative tilgang og er baseret på semistrukturerede interviews af tre
ergoterapeuter, som arbejder i henholdsvis Regionspsykiatrien og Socialpsykiatrien.
-En systematiseret litteraturgennemgang omkring ergoterapeuter samt klienters
erfaringer ved brugen af Kawa-modellen. Analysen er udført på baggrund af den
hermeneutiske tilgang.
Konklusion: Kawa-modellen:
-Er en ny og anerledes måde, at kortlægge klientens livsvilkår og arbejde
klientcentreret på. Der ses et øget engagement og energiniveau ved brugen af
modellen.
-Giver mulighed for at ”gemte” informationer omkring klienten fremkommer, samt
øger ergoterapeutens refleksion over egen praksis.
-Er løs af struktur og tidskrævende, samt kræver en abstrakt tænkning for at
kunne anvendes.
-Egner sig bedst til Socialpsykiatrien fremfor Regionspsykiatrien i et samfund som
det danske, hvor der er stor fokus på effektivitet og dokumentation. Modellen kan
anvendes som et led i Hverdagsrehabilitering.
Emneord: Kawa, Kawa-modellen, flodmetafor, ergoterapi, psykiatri,
klientcentrering, velfærdssamfund, Michael Iwama.
Side 4 af 93
Indhold
Indledning (Camilla).................................................................................... 7
Problembaggrund (Fælles) .......................................................................... 8
Problemformulering (Fælles) ......................................................................14
Begrebsdefinition i forhold til problemformulering (Fælles) ........................15
Formål (Camilla) ........................................................................................16
Målgruppe (Camilla) ...................................................................................16
Metode (Dorthe) ........................................................................................17
Videnskabsteoretisk grundlag (Camilla) ........................................................17
Kvalitativ forskningsmetode (Karina .............................................................18
Udvælgelse af respondenter (Dorthe) ...........................................................20
Præsentation af respondenter (Dorthe) ........................................................20
Interview – design (Camilla) .......................................................................21
Interviewsituation (Camilla) ........................................................................22
Transskription (Dorthe) ..............................................................................22
Transskriptionens reliabilitet, validitet og etik (Dorthe) ...................................23
Litteratursøgning (Camilla) .........................................................................24
Litteraturens reliabilitet og validitet (Karina) .................................................28
Metodekritik (Dorthe) .................................................................................29
Meningskondensering (Camilla)..................................................................32
Første farvekodning og temaer (Camilla) ......................................................32
Temaer til analyse og tolkning (Camilla) .......................................................33
Teori (Karina og Dorthe) ............................................................................35
Kawa-modellen (Dorthe) ............................................................................35
Anthony Giddens (Karina) ...........................................................................38
Analyse og tolkning (Camilla, Dorthe og Karina) ........................................39
Side 5 af 93
Ergoterapeutens indsamling af information omkring klientens livsvilkår
(Camilla). .................................................................................................39
Styrker og svagheder ved brugen af Kawa-modellen i et vestligt samfund
(Karina). ........................................................................................ 41
Klientens roller og Ergoterapeutens opgaver og spidskompetencer i det fremtidige
velfærdssamfund (Dorthe). ................................................................. 50
Diskussion (Camilla, Dorthe og Karina) ................................................ 54
Konklusion (Fælles) ........................................................................... 59
Perspektivering (Fælles) .................................................................... 61
Referenceliste ................................................................................... 63
Bilag 1 ............................................................................................. 69
Interview 1 ..................................................................................... 69
Interview 2 ..................................................................................... 72
Bilag 2 ............................................................................................. 74
CAT skabelon (Kawa Modellen ) ........................................................... 74
Bilag 3 ............................................................................................. 80
Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier .............................. 80
Bilag 4 ............................................................................................. 87
Meningskondensering ........................................................................ 87
Bilag 5 ............................................................................................. 93
The Kawa model ............................................................................... 93
Side 6 af 93
Indledning
(Camilla)
Vi vil i dette projekt fokusere på ergoterapeuternes erfaring med
anvendelse af Kawa-modellen i arbejdet med mennesker, som har en
psykisk lidelse. Vi vil undersøge hvilke muligheder og begrænsninger der er
ved anvendelsen af modellen i vesten, når den bygger på østlig
samfundskultur og – mentalitet.
Vi finder det relevant, at kigge på hvordan ergoterapeuter arbejder med
modellen, hvad den kan bidrage med og hvordan klienters reaktion er på
modellen.
Vores erfaring er at ergoterapi i psykiatrien stræber efter, at klienterne
oplever at de kan mestre deres hverdag, og de aktiviteter der knytter sig
hertil. Det er hverdagen og deltagelse i dennes aktiviteter, der definere
hvem vi er og danner baggrund for vores psykiske sundhed.
Definitionen af psykisk sundhed er ifølge sundhedsstyrelsen: ”En tilstand af
trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags
udfordringer og stress, samt indgå i fællesskabet med andre mennesker. ”
(Psykiatrifonden, 2012)
Side 7 af 93
Problembaggrund
(Fælles)
Andelen af personer med psykiske lidelser i Danmark, er gennem de
seneste 7 år steget fra 15.911 personer i 2006 til 17.172 personer i 2013.
(Danmarks statistik, 2013) Man kan overveje om denne stigning, er
medvirkende til et større fokus på at forbedre psykiatrien.
I juni 2014 vedtog partierne bag satspuljeaftalen på psykiatriområdet, at
afsætte 2.2 mia. kroner i aftaleperioden fra 2015 til og med 2018. Formålet
med denne beslutning er at løfte psykiatrien. Dette løft skal ske gennem
ændringer på forskellige områder, som kapacitetsudbygning og
modernisering af den regionale psykiatri, for at øge behandlingskvaliteten,
så der således sikres en ligeværdig indsats for mennesker med psykiske
lidelser. For at opnå kapacitetsudbygningen kræves det, at der ansættes
flere medarbejdere, hvilket satspuljeaftalen giver mulighed for. Generelt
ønskes en kulturændring for psykiatrien, således at mennesker med
psykiske lidelser mødes med samme vilkår som mennesker med somatiske
sygdomme. (Regeringen, Venstre, Dansk folkeparti, Socialistisk folkeparti,
Liberal Aliance, Det Konservative folkeparti, 2014)
Ved indlæggelsestiden for psykiatriske patienter ses et fald fra 59.361
sengedage i 2006 til 44.355 sengedage i 2013. (Danmarks statistik, 2013)
Hvilket kan virke overaskende, da antallet af mennesker med psykiske
lidelser er stigende. Faldet i sengedage kan dog skyldes, at kommunerne
efter kommunalreformen i 2007 har overtaget mange opgaver fra
regionerne. Efter kommunalreformen har kommunerne overtaget 90 pct. af
de tidligere amtslige tilbud til borgere med sindslidelser, som undervisnings, bo-, og samværstilbud på både børne-, og voksenområdet. Hvilket har
betydet, at der på nogle områder er sket ændringer som ses ved, at
tilbuddene er blevet moderniseret, kapaciteten er udbygget og det faglige
indhold er blevet videreudviklet til de kommunale forhold. En anden faktor,
der må siges at spille ind er, at psykiatrisk afdeling i kølvandet på
Side 8 af 93
kommunalreformen har afkortet behandlingsforløbene. Som følge af dette
har kommunerne fået et større ansvar for borgere med større psykiske
udfordringer og mere komplekse forløb. (Psykiatri udvalg fra Regeringen,
2013)
Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om kommunerne har de ressourcer der
skal til, for at varetage netop disse opgaver og forløb. Den kortere
indlæggelsesperiode kan, for den enkelte borger, på den ene side betyde, at
de kommer hurtigere tilbage til deres hverdag, hvilket kan være både
positivt og negativt, alt efter hvor trygge de er i deres dagligliv og nærmiljø.
På den anden side kan det betyde, at de ikke får de rette tilbud i forbindelse
med udskrivelsen, fordi der opstår flaskehalseproblematikker. (Poulsen.,
2012) Der skal derfor ske en oprustning i den kommunale del af
sundhedsvæsenet. (Christiansen, 2014) Fra september 2014, er der indført
en ændret udrednings- og behandlingsret med en udredningsfrist på to
måneder, og fra 2015 er denne frist en måned, som i det resterende
syghusvæsen. Dette skal netop sikre en hurtigere indsats på det
psykiatriske område. (Winkel, 2013)
I disse år finder der en udvikling sted i det danske samfund, en udvikling
der afspejler den omstrukturering der finder sted, ikke blot i vores
grundstruktur, men i hele vores samfundsopfattelse. Vi går fra at være den
passive forbruger der kræver at velfærdsstaten tager vare på os og vores
pårørende, til at være den aktive medborger i et velfærdssamfund hvor vi
forventer at blive medinddraget. Dette kræver et kulturskifte af
dimensioner, hvor det er borgerne der får den dominerende rolle.
(Andersen, 2013) Denne udvikling i samfundet spreder sig som ringe i
vandet og rammer også sundhedssystemet, hvor der forekommer et
paradigmeskifte. (Riddersholm, 2013, s. 32)
Dette hænger sammen med det politiske fokus på sundhedsfremme og
forebyggelse, som bl.a. ses ved at flere kommuner arbejder målrettet med
begrebet hverdagsrehabilitering. (Regeringen, Venstre, Dansk folkeparti,
Socialistisk folkeparti, Liberal Aliance, Det Konservative folkeparti, 2014)
Side 9 af 93
Næsten 87 % af kommunerne i Danmark arbejder med
hverdagsrehabilitering med henblik på at opnå økonomiske aspekter.
(Stabel, 2013, s. 46) Hidtil har begrebet hverdagsrehabilitering været
målrettet ældreområdet, men som koncept kan det med fordel anvendes til
en bredere målgruppe, som bl.a. indeholder mennesker med psykiske
lidelser. (Ergoterapeutforeningen, 2013) Begrebet hverdagsrehabilitering
indeholder en forventning om, at klienten bliver opmærksom på hvilke
ressourcer denne indeholder, og hvordan de styrkes. (Legarth, 2013, s.
368) Hverdagsrehabilitering er i god tråd med det ergoterapeutiske
aktivitetsparadigme, der netop har fokus på klienten som aktiv medspiller i
dennes deltagelse i meningsfulde hverdagsaktiviteter og eget liv.
(Riddersholm, 2013, s. 32)
Formanden for Ergoterapeutforeningen Gunnar Gamborg udtaler, at han ser
en tendens i samfundet hvor der er fokus på ressourcer frem for
begrænsninger. Han mener, at man med denne tendens går mod at være
længst muligt i hinandens liv, fremfor at være længst muligt i eget liv.
(Gamborg, Etterord - At flytte fokus fra individet til hverdagen som
samlende genstand i rehabilitering, 2014, s. 187) Hvilket vil betyde at de
ergoterapeutiske ydelser vil være oplagte i kommunal regi, både nu og i
fremtiden, herunder fx socialpsykiatrien. (Riddersholm, 2013, s. 32)
Sundhedsuddannelserne, heriblandt ergoterapeut uddannelsen, skal ifølge
Kommunernes Landsforening bidrage til udviklingen af det nære
sundhedsvæsen. Et væsentligt overordnet punkt i Kommunernes
Landforenings anbefalinger er, at de sundhedsfaglige uddannelser skal
afspejle behovet for en styrket rehabiliterende indsats. Kommunerne har en
forventning om, at der kommer flere og flere opgaver der skal løses i
primærsektoren tæt på borgeren (Kommunernes Landsforening, 2014),
hvilket formodentlig vil komme til at stemme overens med, at begrebet
hverdagsrehabilitering har fået større fokus i kommunerne. I forhold til
ergoterapeutuddannelsen, ligges der stor vægt på at borgeren er ekspert på
eget liv, og anvendelse af netværksanalyse må derfor ses som essentiel for
Side 10 af 93
at understøtte og aktivere borgerens ressourcer. (Kommunernes
Landsforening, 2014)
Når man har en psykisk lidelse, kan det være meget indgribende på ens liv.
Man kan opleve, at man i perioder ikke kan opnå det der forventes - både af
sig selv og andre. Det kan give problemer i forhold til aktiviteter og kan
gøre det svært at se hvilke ressourcer man har. Formålet med ergoterapi i
psykiatrien, er bl.a. at hjælpe borgeren til at opnå en tilfredsstillende
tilværelse og social interaktion. ( Region Hovedestaden psykiatrien) At være
i stand til at deltage i de sammenhænge og med de personer, man ønsker i
forhold til hverdagens aktiviteter, er helt centralt for oplevelsen af
livskvalitet. Det overordnede mål med at hjælpe borgere til at være
deltagende i aktivitet, er at forhøje muligheden for et aktivt og selvstændigt
medborgerskab. (Åse Brandt, 2013)
Ifølge regeringens psykiatriudvalg, skal indsatsen for mennesker med
psykiske lidelser så vidt muligt finde sted i nærmiljøet og med mindst mulig
indgriben i den enkeltes liv. (Regeringen, Venstre, Dansk folkeparti,
Efter kommunalreformen i 2007 finder den sociale indsats for mennesker
med psykiske lidelser ofte sted i integrerede kommunale løsninger, hvorved
der i højere grad end tidligere er mulighed for inklusion i nærmiljøet.
(Psykiatri udvalg fra Regeringen, 2013)Den indsats der ydes, skal
tilrettelægges mere ensartet og være af en høj faglig kvalitet. Man kan dog
stille spørgsmålstegn ved, hvad denne ensartethed vil gøre ved
behandlingen – mere konkret ergoterapi behandlingen. Vil det betyde, at
der bliver mere fokus på pakkeløsninger og dermed en risiko for at bevæge
sig væk fra klientcentrering?
Med udviklingen i psykiatrien følger også en forventning om en effektiv og
opfølgende ambulant behandling af god kvalitet – der formodentlig vil
reducerer risikoen for genindlæggelse, selvmord, misbrug og kriminalitet.
Side 11 af 93
For at opnå den ønskede kvalitet, forudsætter det kompetenceudvikling hos
både ledelse og personale. Medarbejderne er psykiatriens vigtigste
ressource og deres faglige, personlige og etiske kompetencer er afgørende
for at opnå den ønskede kvalitet. (Regeringen, Venstre, Dansk folkeparti,
Udviklingen i psykiatrien medfører et øget behov for større tværfaglig
samarbejde samt kompetence flytning til andre faggrupper. Centralt for
arbejdet med en sammenhængende indsats og et bredt
behandlingsperspektiv, er fysiske faciliteter og rammer, som fx fokus på
motion, kreative og dagligdags aktiviteter. (Regeringen, Venstre, Dansk
folkeparti, Socialistisk folkeparti, Liberal Aliance, Det Konservative
folkeparti, 2014) For at denne udvikling og et sådan løft kan finde sted, skal
der være gensidig tillid på arbejdspladsen. De 7 principper i Tillidsreformen
giver grobund for bedre arbejdsmiljø, hvor medarbejderne får tid til
fordybelse i faglige vurdering, hvilket i sidste ende skal sikre en bedre
kvalitet i opgaveløsningen. (Regeringen, Danske Regioner, KL, FTF, OAO og
Akademikerne, 2013)
Varme fortalere for ergoterapeuter i psykiatrien er Dansk Folkepartis
Liselott Blixt og SF’s Özlem Cekic, som bl.a. udtaler at satspuljeaftalen helt
klart forudsætter at der skal ansættes flere ergoterapeuter i den
behandlende psykiatri. Özlem Cekic udtaler også, at satspuljeaftale bygger
på at reducere brugen af tvang og i stedet skal patienterne tilbydes
meningsfulde aktiviteter, der kan hjælpe dem tilbage til hverdagen. (Bruun,
2014)
I og med at denne indsats, som tidligere nævnt, så vidt mulig skal finde
sted i klientens nærmiljø, kan der formodentlig opstå et behov for øget
viden omkring klientens livsvilkår, social og fysiske kontekst, personlige
fortrin og ressourcer. Med et sådan formodet behov, kan man stille
spørgsmålstegn ved om allerede eksisterende og anderkende teorier – som
fx den canadiske, Canadian model of Occupational Performance(CMOP), kan
levere denne form for viden. Michael Iwama har allerede sat
Side 12 af 93
spørgsmålstegn ved brugen af vestlige teorier i den østlige del af verden, da
disse teorier ifølge Iwama bygger på en vestlig kultur og samfundssyn.
Baggrunden for Iwamas kritik af disse teorier går på, at han finder dem
uegnede til kollektivistiske og polyteistiske kultur, som fx den japanske, idet
de bygger på de vestlige værdier som monoteisme, individualisme og
rationalitet. (Varding-Nielsen, 2009) Som et modstykke til den vestlige
opfattelse af ergoterapi og dertil tilknyttede teorier, udviklede Iwama i år
2000, i samarbejde med ni praktikere, Kawa-modellen – flod metaforen.
(Iwama, En ny begrebsmodel med et kulturelt perspektiv, som kan bruges
til ergoterapeutiens teori og praksis, 2009) Kawa-modellen gør det muligt at
anskue en funktionsnedsættelse fra et kollektivistisk synspunkt og som en
kollektiv oplevelse. (Iwama, Oversigt over Kawa modellen, 2009) Dette
betyder, at man som ergoterapeut skal se klienters problematikker i en
bredere sammenhæng frem for at se dem som isolerede problemer, der kun
rammer individet. (Iwama, Oversigt over Kawa modellen, 2009) Kawamodellen ligger således op til at se ergoterapi fra et andet kulturelt
perspektiv. Man kan overveje hvorvidt dette hænger sammen med det
tidligere nævnte paradigmeskifte og samfundsudvikling generelt der har
fokus på netværk og relationer i og med at man skal være en aktiv del af
eget og andres liv.
Vi finder det derfor, set i lyset af den igangværende samfundsudvikling og
som følge deraf paradigme skift, interessant at belyse anvendelsen af
Kawa-modellen i vestlig kultur, samt hvilke refleksioner brugen af denne
afstedkommer. Kan teorien med dens brede kulturelle perspektiv, fokus på
konteksten, samt alt tings forbundenhed, være med til at kompetence
udvikle og løfte dansk ergoterapeutisk psykiatrisk praksis? Et løft og en
udvikling som netop de 2,2 mia. kroner fra satspuljen ligger op til.
Der kan sås tvivl ved, om en teori der er baseret på østlig kultur og
samfundssyn, overhovedet kan forenes med den vestlige
samfundsopfattelse. På den anden side kan man gisne om, om den
bevægelse væk fra velfærdsstaten hen mod velfærdssamfundet nærmer sig
Side 13 af 93
den østlige verdens kulturnormer og værdier, om et udslag af manglende
ressourcer og økonomi til at opretholde en velfærdsstat.
Vi ønsker, igennem en kvalitativ undersøgelse og litteraturgennemgang, at
undersøge og vurdere muligheden og relevansen af Kawa-modellen i dansk
psykiatrisk ergoterapi – set fra både terapeuten og klientens synspunkt. På
den måde kan det muligvis tilføje vores profession ny viden på et område,
der igennem vores brede baggrundssøgning, er blevet klar for os er svagt
belyst. Derudover kan man formode, at anvendelsen af Kawa-modellen
muliggør at ergoterapeuter kan gavne velfærdssamfundet yderligere, da
benyttelsen af Kawa-modellen bidrager til viden om klientens livsvilkår og
netværk, således at ergoterapeuten kan hjælpe til at muliggøre
betydningsfulde aktiviteter i klientens hverdag. (Gamborg,
Professionsgrundlag for ergoterapi - en dokument samling om Mission,
Visioner, Værdier, Faglig etik og Samarbejde, 2008) Ydermere kan
ergoterapeuter yde hjælp til selvhjælp, så klienterne kan blive så
selvhjulpne og aktive medborgere som muligt. Derfor kan de
ergoterapeutiske ydelser blive særdeles eftertragtet i bevægelsen fra
velfærdsstat hen mod et velfærdssamfund.
Problemformulering
(Fælles)
Hvordan oplever Ergoterapeuten og hendes klient med en psykisk lidelse
at anvende Kawa-modellen i samarbejdet, omkring kortlægning af
klientens livsvilkår? Hvilken betydning kan anvendelsen af Kawa modellen
have for den ergoterapeutiske intervention i det fremtidige
velfærdssamfund?
Side 14 af 93
Begrebsdefinition i forhold til problemformulering
(Fælles)
Psykisk: vedr. sjælelivet, især med hensyn til dets (mangel på) trivsel og
sundhed. (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014)
Lidelse: det at gennemgå fysisk eller psykisk smerte. (Det Danske Sprogog Litteraturselskab, 2014)
Anvende/anvendelse: drage nytte af for at opfylde et bestemt formål; gøre
brug af fx som materiale eller hjælpemiddel. (Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab, 2014)
Kawa-modellen: Østlig teori med fokus på at se klienten i sammenhæng
med omgivelserne og fra et kollektivt samfundssyn. Teori med flodmetafor
for klientens livskraft som redskab. (Iwama, Kawa-modellen, Ergoterapi i et
kulturelt perspektiv, 2009)
Samarbejde: udfører i fællesskab også om det at indgå i et sådant arbejde.
(Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014)
Kortlægning: systematisk og grundig undersøgelse og beskrivelse. (Det
Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014)
Livsvilkår: samfunds- eller miljømæssigt forhold der medvirker til at
fastlægge rammerne for hvordan nogen lever. (Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab, 2014)
Ergoterapeutisk intervention:
Ergoterapi: at muliggøre et retfærdigt og inklusivt samfund, således at folk
kan deltage med deres fulde potentiale i livets daglige betydningsfulde
aktiviteter. (Polatajko, 2008, s. 492)
Side 15 af 93
Intervention: indgriben i en situation for at forhindre et bestemt udfald eller
for at ændre en udvikling. (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014)
Fremtidig: vedr. fremtiden; som vil ske eller eksistere i fremtiden. (Det
Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014)
Velfærdssamfund: samfund der bygger på idéen om generel velfærd for alle
borgere i samfundet. (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2014)
Formål
(Camilla)
Formålet med dette bachelorprojekt, er at undersøge relevansen af brugen
af Kawa-modellen i dansk ergoterapeutisk psykiatrisk praksis. Vi ønsker
med dette projekt at sætte fokus på at der eksisterer en ergoterapeutisk
model der adskiller sig væsentligt fra allerede anerkendte og benyttede
teorier. Vi ønsker at belyse, hvad Kawa-modellen kan tilbyde dansk
ergoterapeutisk praksis, i psykiatrien.
Målgruppe
(Camilla)
Vores primære målgruppe er ergoterapeuter der arbejder inden for
psykiatrien, både i den Regionale og i Sociale psykiatrien. Derudover
vurderer vi at Kawa-modellen er interessant for ergoterapeuter generelt, da
det er en anderledes måde at indsamle informationer omkring klientens
livshistorie, ressourcer og begrænsninger på, end allerede anvendte teorier.
Samtidig bidrager det formodentlig til, at ergoterapeuter bliver mere
nysgerrige omkring ny viden og skaber større fokus på et område, som er
svagt belyst.
Side 16 af 93
Metode
(Dorthe)
Denne opgave bygger på en kvalitativ undersøgelse med interview som
redskab. Igennem den kvalitative undersøgelse vil det være muligt for os,
at indhente beskrivelser af, hvordan mennesker oplever deres livsverden.
(Brinkmann S. K., 2009, s. 65) Ud over de kvalitative interviews, indeholder
opgaven også en systematisk litteraturgennemgang. Ud fra det indsamlede
data vil vi analysere og tolke med inddragelse af Michael Iwamas teori Kawa-modellen, Anthony Giddens’ syn på det senmoderne samfund, samt
begrebet hverdagsrehabilitering. Derefter vil vi diskutere vores fund, for at
samle trådene i forhold til de problematikker der er baggrunden for vores
opgave, samt konkluderer i henhold til problemformuleringen. I
perspektiveringen vil vi, med udgangspunkt i vores konklusion, kigge på det
videre perspektiv i forhold til inddragelse af Kawa-modellen i fremtidens
ergoterapeutiske praksis.
Videnskabsteoretisk grundlag
(Camilla)
Inden for videnskabsteorien findes 3 hovedområder- Naturvidenskab,
samfundsvidenskab og humanvidenskab. (Birkler, 2010, s. 47) Når man
arbejder med naturvidenskab, har man ofte en positivistisk tilgang, som
bygger på, at der kun findes en objektiv sandhed, hvor et teoretisk udsagn
skal kunne efterprøves empirisk. Positivisterne mener således, at der kun
findes én sandhed, der ikke lader sig påvirke af værdier. (Birkler, 2010, s.
53) Samfundsvidenskaben beskæftiger sig med samfundet som
genstandsfelt for statistiske årsagssammenhænge. (Birkler, 2010, s. 45-47)
Rammerne for denne opgave vil bygge på den humanvidenskabelige
konstruktivistiske tilgang, da verdenen med denne tilgang afhænger af
øjnene der ser. Begrebet dækker subjektive fakta og kræver altid en
Side 17 af 93
fortolkning. Der er således ikke kun en gyldig sandhed, men mange, alt
efter hvilken kontekst disse ses i. (Holm, 2014, s. 137)
Vi finder netop denne tilgang relevant, fordi vi ønsker at tegne et nuanceret
billede af terapeuternes og klienternes oplevelser og holdninger, da vi heller
ikke vurderer at der kun eksisterer en sandhed i forhold til brugen af Kawamodellen i ergoterapeutiske intervention. Det nuancerede billede kan give
mulighed for at vurdere brugen af Kawa-modellen på forskellige områder,
og derved måske gavne de ergoterapeutiske ydelser i fremtidens
velfærdssamfundet.
De to filosofiske retninger, fænomenologien og hermeneutikken, danner
baggrund for nogle af de metoder der benyttes inden for det
konstruktivistiske paradigme. (Birkler, 2010, s. 47) Fænomenologien
beskriver hvordan mennesker oplever fænomener i deres livsverden,
hvorimod hermeneutikken behandler fortolkningen af mening. (Brinkmann
S. K., 2009, s. 30)
Vi er inspireret af fænomenologien i forhold til interviews af ergoterapeuter
inden for psykiatriområdet. Vi ønsker opnå kendskab til deres meninger,
holdninger og oplevelser, samt hvilke reaktioner de har mødt fra klienter,
omkring brugen af Kawa-modellen i praksis, og hvilke teorier og redskaber
der anvendes i psykiatrien. Vi vil således have ergoterapeuternes helt klarer
mening og oplevelse uden fortolkning og bearbejdning.
Til analyse af vores indsamlede empiri, benytter vi os af den hermeneutiske
metode, da vi ved brug af vores ergoterapi faglige kompetencer vil tolke på
det indsamlede data i henhold til vores problemformulering.
Kvalitativ forskningsmetode
(Karina)
Vi har valgt at benytte den kvalitative forskningsmetode, da vi er
interesseret i at få ”hvordan” og ”hvorfor” oplysninger omkring
ergoterapeuters og klienters oplevelser og fortolkninger af hvordan Kawa-
Side 18 af 93
modellen virker i praksis. Disse oplysninger ville være svære at få igennem
en kvantitativ forskningsmetode, da denne giver svar på ”hvad” og ”hvor
meget”. (Brinkmann S. , 2012, s. 37-39)
Som en del af denne opgave ønsker vi, at lave 2 semistrukturerede
interviews, da disse giver os respondenternes subjektive meninger og
holdninger. (Brinkmann S. K., 2009, s. 45) Den viden der fremkommer her,
foregår i et socialt sammenspil mellem interviewer og respondenter, den
interaktion der her finder sted, rækker således ud over en mekanisk
overholdelse af regler. (Brinkmann S. K., 2009, s. 100) Udover at give os
respondenternes subjektive meninger og holdninger, kan vi igennem
semistrukturerede interviews styre de overordnede temaer for interviewene,
således at de svar vi søger er i henhold til vores problemformulering.
(Glasdam, 2013, s. 97-99)
I og med vi snakker med to respondenter på samme tid i interview 1, vil
interviewet her bære præg af et fokusgruppeinterview. Dette understøttes
yderligere af at interviewet forløber som en diskuterende samtale ud fra en
interviewguide(se bilag 1). I og med at vi har forholdsvis åbne spørgsmål i
vores interviewguide, kan vi opnå en variation af meninger fra de to
respondenter, i forhold til vores problemformulering, hvilket også er
karakteriseret ved et fokusgruppeinterview. (Brinkmann S. K., 2009, s.
170-171) Dog er vi opmærksom på, at der oftest deltager flere personer,
for at opnå et optimalt fokusgruppeinterview (Brinkmann S. K., 2009, s.
170-171), hvor der fremkommer et nuanceret billede af respondenternes
meninger og holdninger.
Interview 2 forløber som et alment semistruktureret interview, hvor vi
interviewer en respondent ud fra vores interviewguide(se bilag 1).
Herigennem får vi, som tidligere nævnt, respondentens subjektive meninger
og holdninger.
Som anden del, bygger opgaven på en struktureret litteraturgennemgang,
som har til formål at samle og belyse den allerede eksisterende
Side 19 af 93
internationale viden om brugen af Kawa-modellen i praksis, som er relevant
i forhold til vores problemformulering.
Problemformuleringen er udgangspunktet for vores strukturerede
litteratursøgning, samt vores interviews og søges således afklaret i
opgaven.
Udvælgelse af respondenter
(Dorthe)
Vi har valgt at anonymisere vores respondenter på baggrund af etiske
overvejelser samt hensyn til tavshedspligten.
Interview 1
Vi vil omtale de to respondenter i interview 1, som Ergo 1 og Ergo 2.
Vi tog telefonisk kontakt til lektor og studiekoordinator, Jette Andersen på
VIA UC Nord, der tilbage i 2007 har været med til at oversætte bogen; ”The
Kawa model –Culturally Relevant Occupational Therapy”. Hun henviste os
derefter til Ergo 1, som selv foreslog deltagelse fra hendes kollega Ergo 2.
Interview 2
Vi har valgt at omtale vores respondent i interview 2, som Ergo 3.
Vi snakkede med nogle medstuderende og blev derigennem gjort
opmærksomme på, at der kunne være en mulighed for kontakt med en
ergoterapeut i socialpsykiatrien. Vi tog kontakt til lederen af stedet, som
formidlede kontakten til Ergo 3, hvorefter vi lavede en aftale om interview.
Præsentation af respondenter
(Dorthe)
Interview 1
Side 20 af 93
Ergo 1 er ergoterapeut og klinisk vejleder på et psykiatriske sygehus, og
har medvirket i arbejdsgruppen for implementering af Kawa-modellen i
dansk ergoterapeutisk praksis.
Ergo 2 er ergoterapeut på et psykiatriske sygehus og har ligeledes været
medlem i arbejdsgruppen for implementering af Kawa-modellen i dansk
ergoterapeutisk praksis. Ydermere har Ergo 2 bidraget med to cases til den
danske oversættelse af bogen; ”Kawa-modellen ergoterapi i et kulturelt
perspektiv”. Arbejdsgruppen omkring Kawa-modellen eksisterede fra 2006
til 2009.
Interview 2
Ergo 3 er ergoterapeut, kognitiv terapeut og klinisk vejleder i
socialpsykiatrien. Han har altid arbejdet i psykiatrien.
Interview – design
(Camilla)
Vi har i designet på vores interviewguide(se bilag 1) prøvet at være så åbne
så mulige i vores udformning af spørgsmål, for at finde frem til
informanternes egne perspektiver, holdninger og meninger. Interviewguiden
er lavet på baggrund af vores problemformulering. Vi har udarbejdet
forskningsspørgsmål og ud fra disse udformet åbne interviewspørgsmål, da
vi på den måde sikrer, at vi kommer omkring de relevante områder i forhold
til vores problemformulering. I interview 1 i forhold til deres erfaringer med
brug af Kawa-modellen i praksis, og ved interview 2 i forhold til anvendte
teorier og modeller i psykiatrisk praksis. Derudover undersøger vi, hvordan
vores respondenter ser udviklingen, af psykiatrien i det fremtidige
velfærdsamfund. Der er udført semistrukturerede interviews på baggrund af
udarbejdede interviewguides. Via respondenternes svar og beskrivelser af
deres faglige erfaring, ønsker vi at frembringe data, der gør os i stand til,
Side 21 af 93
ud fra en hermeneutisk tilgang, at analyser og fortolke i forhold til vores
problemformulering. (Brinkmann S. K., 2009, s. 44-46)
Interviewsituation
(Camilla)
Interview 1
Vi kommer til arbejdspladsen for vores respondenter, og de viser os frem til
det eneste lokale, som ikke er i brug af andre.
Der er til interviewet afsat to timer.
Vi er enige om, at alle stiller spørgsmål ud fra interviewguiden og at alle
tager deres egne noter. Derudover er der en som tager ansvaret for
diktafonen og at tiden ikke vil løbe fra os.
Vi starter med en small talk for at skabe en relation, herefter begynder vi
interviewet med en kort præsentation af os selv og vores formål med at
lave dette interview.
Interview 2
Vi ankommer til stedet og bliver vist frem til et lokale, hvor vi kan udføre
interviewet. Vi starter endnu engang en small talk for at skabe en relation.
Derefter udfører vi interviewet og optager det med diktafon, så vi kan
analysere det på et senere tidpunkt. Aftalen denne gang er at der kun er en
der leder interviewet og resten tager noter. Interviewet tager ca. 30 min.
Transskription
(Dorthe)
Der findes ikke mange standardregler for transskription, men
transskriberingen bygger på nogle valg man tager og nedskriver i forhold til
dette. (Brinkmann S. K., 2009, s. 202-203)
Side 22 af 93
Begge interviews er optaget på diktafon og er transskriberet ordret, men
tænkeord som fx ”øh”, ”hmm” og ”mmh”, er undladt hvor de ikke har
betydning for forståelsen. Hvis der er ord som er uforståelige, er de
tilkendegivet med ”…”. Hver gang samtalen skifter mellem respondent og
interviewer fremkommer det ved linjeskift, samt at der for hver linje er
angivet linje nummer. På den måde opnår vi overskuelighed i
transskriptionen, og det bliver nemmere at navigere rundt i denne i forhold
til den videre bearbejdelse og analyse. For at anonymisere respondenterne
benævnes de, som tidligere nævnt, Ergo 1, Ergo 2 og Ergo 3, samt yderlige
personfølsomme oplysninger markeres med ”xxx”. De transskriberede
interviews skal bruges til analyse, og anvendes kun af gruppens
medlemmer, hvilket ikke gør tegnsætningen i transskriberingen så
betydningsfuld, som hvis det fx skal behandles af andre. (Brinkmann S. K.,
2009, s. 202-203)
Transskriptionens reliabilitet, validitet og etik
(Dorthe)
I forhold til transskriberingens reliabilitet, kan der stilles spørgsmålstegn
ved i hvilken grad dette opnås, da vi internt i gruppen har været 3 personer
om at transskriberer. Vi har, for at øge reliabiliteten, foretaget kontrol af
transskriptionerne for at sikre ensartethed. (Brinkmann S. K., 2009, s. 206)
Kontrollerne forløb ved gennemlytning af et stykke af interviewene,
hvorefter gruppemedlemmerne transskriberede det hørte. Disse
transskriptioner blev vurderet forholdsvis ens, derved mener vi godt at
kunne forsvare, at transskriptionen er foretaget af 3 personer. (Brinkmann
S. K., 2009, s. 206-207) Ydermere har alle gruppemedlemmer været
tilstedeværende ved interviewene, hvilket understøtter ensartetheden og
forståelsen yderlig i transskriptionen og interviewene.
I forhold til at opnå validitet i vores transskription, har vi valgt at
transskribere interviewene ordret, da vi på den måde sikre at der ikke går
Side 23 af 93
noget tabt, når vi i den videre analyse skal arbejde med besvarelsen af
vores problemformulering. Derudover har vi valgt at skrive vores
besvarelser i transskriptionen som prosatekst, dog med tidligere nævnte
kriterier, da det øger læsevenligheden og forståelse af sammenhæng.
(Brinkmann S. K., 2009, s. 208-209)
På baggrund af etiske overvejelser, har vi opbevareret lydoptagelser og
dertilhørende dokumenter utilgængeligt for andre end gruppens
medlemmer.
Respondenterne i de foretaget interviews, ønsker ikke interviewene
udleveret efter transskribering, hvis dette havde været tilfældet skulle vi
have tage højde for det i vores transskriberingsproces, med henblik på at
materialet ikke må virke stødende. Da det, for respondenterne, kan virke
forvirrende og usammenhængende, at læse et ordret transskriberet
interview. (Brinkmann S. K., 2009, s. 210)
Litteratursøgning
(Camilla)
Vi har i forbindelse med afklaring af problemområdet lavet en bred søgning,
som er blevet fundamentet til vores problembaggrund. I denne forbindelse
er det blevet klart, at der ikke findes meget forskning omkring brugen af
Kawa-modellen i ergoterapeutisk praksis.
For at skabe struktur i vores systematiske søgeproces, har vi valgt at tage
udgangspunkt i de 4 hv-ord; Hvad skal vi finde, Hvor skal vi finde det,
Hvordan vil vi finde det og Hvilke resultater ønsker vi? (Bønløkke, 2011, s.
156)
I den systematiske søgning ønsker vi at finde litteratur der kan være med til
at svare på vores problemformulering. Derfor laver vi en tværsøgning, hvor
vi vælger alle databaser i EBSCO, da vi fra den brede søgning har erfaret at
der er begrænset materiale og derfor vil være sikre på at vi får alt hvad der
Side 24 af 93
er at finde med. Desuden benytter vi kædesøgning ud fra de aktuelle
artikler og gennemgår referencerne, for at blive inspireret og øge vores
søgefelt. (Hørmann, 2013, s. 37) Ved denne slags søgning benytter vi os
også af muligheden for at kunne finde andet materiale/artikler, der citere
det materiale som vi tager udgangspunkt i. Dette er for os en mulighed for
yderlig at sprede vores søgning ud, og sikre at vi kommer omkring alt det
gældende materiale for omdrejningspunktet for vores problemformulering.
I forhold til det sparsomme materiale vi finder, kan vi ikke tillade os at stille
for mange krav til hvilken slags litteratur det er, så det både er tidsskrifter,
casestudier også videre. Dertil skal det siges, at vigtigheden i
studiedesignet på det fundne materiale er minimeret, da vi ikke har ”råd” til
at være kritiske i den henseende. Dog har vi erfaret at det fundne materiale
er kvalitative studier. Derudover kan vi ikke lade os begrænse af inklusion
og eksklusions kriterier som f.eks. alder, køn og tidsperiode, da vi dermed
kan risikere at udelukke relevante materiale (Winding, 2013, s. 431- 432)
I den systematiske søgning har vi valgt fritekst søgning, da der på denne
måde er mulighed for at kombinere søgeord med de booleske operatorer,
som ”Og”, ”Eller” og ”Ikke” (And, or og not). (Bønløkke, 2011, s. 150-151)
Ved at kombinere søgeord, kan vi gøre søgningen bredere, opfange
forskellige variationer af søgeordet, samt finde materiale hvor søgeordet
forekommer hvor som helst i teksten. For at komme nærmere hvilke
søgeord vi med fordel kan bruge i vores søgning, og for at finde frem til
relevant materiale, har vi igennem vores systematiske søgning fundet
inspiration fra de søgeord der allerede står angivet i artikler der er relevante
for opgaven. Disse søgeord, samt forfatterens egne, hvis de er opgivet, kan
være behjælpelig til at vi bruger de termer som anvendes i databaserne.
Netop dette er en væsentlig ting at være opmærksom på i alle søgninger,
men vi finder det især væsentlig i vores opgave, da vi som tidligere nævnt,
vil undgå at udelukke eventuelt relevant materiale. Ydermere har vi
undersøgt hvor materialet er publiceret, så vi har mulighed for at afsøge
hvor vidt der er mere materiale i tidsskrifterne omkring vores område, som
ikke er at finde i databaserne, ud fra vores søgestrategi.
Side 25 af 93
Vi har valgt, at anvende nedenstående skema til at systematisere vores
søgning og for at gøre det muligt at gentage søgningen.
Skema til dokumentation af informationssøgning
Dato for
Søgeord
Database
søgning
21/11 2014
Antal
Udvalgte fund
hits
Kawa
Alle Ebsco
1.838
0
17
2:
databaserne
21/11 2014
Kawa model
Alle Ebsco
databaserne
The Kawa Model:
Therapists’ experiences
in Mental Health
Practice.
Using the
Kawa model: a practice
report
21/11 2014
21/11 2014
Kawa river
Alle Ebsco
model
databaserne
Kawa river
Alle Ebsco
model or
databaserne
4
0
17
0
17
0
17
0
kawa model
21/11 2014
Kawa river
Alle Ebsco
model or
databaserne
kawa model
and
occupational
therapy
21/11 2014
Kawa model
Alle Ebsco
and
databaserne
occupational
Side 26 af 93
therapy
21/11 2014
Kawa model
Alle Ebsco
and
databaserne
6
1:
The potential of
occupational
Dementia Care
therapy and
Mapping as a practice
patient
development tool for
centered care
occupational therapists
in South Africa.
21/11 2014
Kawa model
Alle Ebsco
and
databaserne
1
0
0
0
0
0
occupational
therapy and
quality of life
21/11 2014
Kawa model
Alle Ebsco
and welfare
databaserne
system
21/11 2014
Kawa model
Alle Ebsco
and welfare
databaserne
state
(Bønløkke, 2011, s. 152)
Vi har vurderet artiklerne ud fra abstracts. Nogle af fundene bygger meget
på hvad Kawa-modellen indeholder og hvordan man bruger den, hvilket vi
ikke finder relevant i forhold til vores problemformulering, da vi allerede har
disse oplysninger i Michael Iwamas bog om Kawa-modellen. Vi er således
mere interesseret i at finde oplysninger omkring erfaringer med brugen af
Kawa-modellen.
Vi har udvalgt 3 artikler, som vi finder relevante i forhold til vores
problemformulering, da de beskriver den praktiske anvendelse af Kawamodellen gennem ergoterapeuternes erfaring med modellen.
Efter kritisk gennemlæsning af artiklen; The potential of Dementia Care
Mapping as a practice development tool for occupational therapists in South
Side 27 af 93
Africa, kan vi konkludere, at denne artikel ikke er relevant i forhold til vores
problemformulering. Artiklen er alligevel ikke relevant, fordi den bygger på
brugen af Kawa-modellen som redskab til at vurdere graden af
klientcentrering og personalets ageren med klienterne. Ydermere har
artiklen meget fokus på redskabet DCM(Dementia Care Mapping) som
redskab til at vurdere klienter med demens. Herudover bygger artiklen
heller ikke på ergoterapeuters erfaringer, men plejepersonalets.
Litteraturens reliabilitet og validitet
(Karina)
På baggrund af den udarbejdede CAT-skabelon (Critical Appraisal Topic) (se
bilag 2), samt kritisk vurdering(se bilag 3) af fundne artikler, har vi
vurderet artiklernes reliabilitet og validitet.
The Kawa Model: Therapists Experiences in Mental Health Practice. –
Occupational Therapy in Mental Health – Published 28 October 2012.
Undersøgelsen der ligger til baggrund for artiklen, er amerikansk og består
af et pilot studie, der bygger på kvalitativ metode og ustruktureret
interviews – som bygger på den fænomenologiske tilgang. Inden
undersøgelsen gik i gang, var der syv udvalgte ergoterapeuter, som
gennemgik en introduktion af Kawa-modellen, med henblik på at skulle
være en del af undersøgelsen. Dog er der kun to ergoterapeuter, der
efterfølgende har ønsket at deltage. Derved bygger undersøgelsen på deres
erfaringer med brugen af Kawa-modellen. Det er tydeligt i metodeafsnittet,
hvordan undersøgelsen er opbygget og udført over en seks ugers periode,
så det er muligt at gentage undersøgelsen, hvilket styrker reliabiliteten.
(Petersen, 2013, s. 170)
I forhold til validiteten i undersøgelsen, er det hensigtsmæssigt, at der
benyttes ustrukturerede interviews af ergoterapeuter, da det netop er deres
oplevelser med brugen af Kawa-modellen der ønskes at belyst. (Petersen,
Side 28 af 93
2013, s. 171) Men man kan vurdere, hvorvidt resultaterne er valide eller
om de er mere positivt ladet end fundene reelt set er, da Michael Iwama
figurer som medforfatter til artiklen.
Der er høj intern validitet, da ergoterapeuterne i undersøgelsen er udvalgt
på baggrund af deres arbejdsplads. Der er lavet et dybdegående forløb,
hvor ergoterapeuterne er blevet forberedt på anvendelse af modellen, og
der er sket opfølgning igennem forløbet for at afværge evt. misforståelser
og spørgsmål. Der er lav ekstern validitet, da det er svært blot ud fra to
ergoterapeuters erfaringer med arbejdet med Kawa-modellen og hver deres
klient, at generaliserer resultatet og konkluderer at det virker i psykiatrien.
Using the Kawa model: a practice report. – Mental Health Occupational
Therapy – volume 15 issue 3 November 2010
Artiklen bygger på en rapport fra praksis, som omhandler 3 ergoterapeuters
erfaringer med brugen af Kawa-modellen.
Der er ingen oplysninger om metode eller undersøgelsesdesign i rapporten,
hvilket ikke gør det muligt at gentage undersøgelsen, dette gør reliabiliteten
i undersøgelsen meget svag. (Petersen, 2013, s. 170) Det eneste der er
oplyst er, at undersøgelsen bygger på 3 ergoterapeuters erfaringer med
arbejdet med Kawa-modellen i kommunal psykiatri, men der er ikke oplyst
hvor mange klienter redskabet er afprøvet på.
Vi kan ikke bedømme validiteten af undersøgelsen, da der er meget
begrænset oplysninger om dataindsamlingsmetoden, formål og antallet af
klient/deltagere i undersøgelsen. (Petersen, 2013, s. 171)
Metodekritik
(Dorthe)
Side 29 af 93
Vi har valgt den konstruktivistiske tilgang, som baggrund for vores opgave,
da vi ønsker respondenternes oplevelser, holdninger og meninger. Set fra et
positivistisk syn ligger vores undersøgelse nederst i evidenshierarkiet, da
den bygger på kvalitative studier og ekspertvurderinger. Havde vi valgt en
positivistiske tilgang skulle vi have lagt mere vægt på det målbare, hvilket
ville have løftet opgaven længere op i evidenshierarkiet, alt efter valg af
undersøgelsesmetode. Men ud fra vores problemformulering vil dette være
vanskeligt at opnå. Vores problemformulering ligger således til grund for
valg af den kvalitative metode.
I forhold til vores interviewguide kunne vi have valgt at bygge den op som
teoristyret, hvilket vil gøre vores spørgsmål mere styrende af vores
forforståelse til emnet, med risiko at påvirke spørgsmålene i den retning vi
gerne vil have svarene. (Brinkmann L. T., 2010, s. 38) I forbindelse med
vores interview er vi opmærksomme på hvor vidt ”pleaser” effekten er i
spil. I og med at alle gruppens medlemmer har været til stede ved
interviewene, kan respondenterne måske føle sig forpligtet til at give os de
svar vi efterspørger. (Brinkmann L. T., 2010, s. 36) Vi har vurderet at
”pleaser” effekten ikke har været i spil, da det er fagpersoner vi har snakket
med, vi har stillet åbne ikke-ledende spørgsmål, så respondenterne har haft
mulighed for at komme med lige netop det de fandt relevant.
Med henblik på interviewene, har vi valgt at benytte to forskellige
interviewguides, bevidste om at det kan have påvirkning på vores
resultater. Men da respondenterne har forskellige erfaringer og de to af
respondenter er ansat i Regionspsykiatrien og en respondent i
Socialpsykiatrien, samt at sidste nævnte ikke har benyttet Kawa-modellen,
ville det ikke være hensigtsmæssigt at benytte samme interviewguide. For
at opnå højere validitet i vores interviews, kunne vi have udført
pilotinterview, inden vi interviewede respondenterne, for på den måde at
afprøve om vi fik den ønskede information. Dette har desværre ikke været
muligt for os, da det har været meget svært at få kontakt til
ergoterapeuter, der har kendskab til, arbejder eller har arbejdet med Kawa-
Side 30 af 93
modellen. Vores spørgsmål ville derfor ikke have givet mening, for de
ergoterapeuter vi kunne have afprøvet vores interviews på.
På baggrund af den erfaring vi har fået fra interview 1, gjorde vi interview 2
mere struktureret. Det viste sig ved, at vi var mere skarpe i vores
spørgsmål, samt der var en klar aftale om at kun et gruppemedlem styrede
interviewet med spørgsmål, og de 2 resterende gruppemedlemmer var
observatører. Dette var ikke tilfældet ved interview 1, hvilket fik interviewet
til at fremstå meget ustruktureret, samt gjorde transskriptionen vanskelig
og med mulighed for flere misforståelser, da svarende ikke fremstår
enkeltvis og klare. I forhold til transskriberingen af interviewene, har vi
været tre til at transskribere, hvorved man kan sætte spørgsmålstegn ved
hvor høj reliabilitet der er i vores transskription. En måde vi kunne have
forhøjet reliabiliteten af vores transskription, var at lade respondenterne
gennemlæse det transskriberede materiale, men dette har respondenterne
ikke været interesseret i.
I den systematiske litteratursøgning kunne vi have valgt at søge i
databaserne enkeltvis, men vi brugte i stedet tværsøgning, da dette er en
god måde at få et overblik over relevant data, som vi har erfaret ud fra vore
brede søgning er begrænset. Ved en videre søgning brugte vi kædesøgning,
for at få inspiration fra aktuelle artikler, men faren ved kædesøgning er, at
søgningen kan gå i ring da det er de samme referencer der dukker op igen
og igen, men samtidig kan der også være en vis kvalitetskontrol i at bruge
noget andre har anvendt. (Hørmann, 2013, s. 37) I og med vi ikke stiller os
kritiske over for hvilken slags litteratur vi finder, har vi risiko for at få meget
”støj” i vores søgning, som kan mindske validiteten i søgningen. Vi har også
begrænset vores inklusion og eksklusionskriterier, hvilket vil betyde at der
er en vis risiko for gammelt materiale, dog er dette på et minimum da
bogen om Kawa-modellen blev udgivet i 2006 og der derfor ikke findes
undersøgelser fra tidligere.
Side 31 af 93
Meningskondensering
(Camilla)
Efter transskriptionen af interviewene og gennemgang af relevant litteratur,
benytter vi Giorgis metode i forhold til meningskondensering, som er
udviklet på baggrund af fænomenologisk filosofi. (Brinkmann S. K., 2009, s.
227-229) Vi arbejder med vores data med henblik på, at danne overblik i
hver af vores dataindsamlinger og lave overordnede temaer, hvor vi
derefter analyserer og tilkobler teori.
Ud fra den induktive metode, er de indsamlede data tematiseret via
farvekodning(se bilag 4). Vi tager hver enkelt af vores dataindsamlinger og
sammenfatter udsagn i teksten, hvor meningen er enslydende. Disse
sammenfatninger farvekodes og får hver et tema. Når dette er gjort ved
hver enkelt af vores dataindsamlinger, sammenfatter vi disse temaer i nye
farvekoder på tværs af dataindsamlingerne. Vi er endt på tre temaer, som
vil være temaerne vi analysere og tolker ud fra i analyse afsnittet.
Vores meningskondensering og videre tolkning er præget af vores
forforståelse. Selvom vi tilstræber objektivitet, vil det ikke være muligt at
opnå fuldstændig neutralitet, da opgaven vil bære præg af vores faglighed
og af at vi søger et svar på vores problemformulering. Den viden vi opnår,
vil således være perspektivistisk, da vi er kommende ergoterapeuter.
Første farvekodning og temaer
(Camilla)
Nedenstående er første individuelle tematisering for fundene ved vores
dataindsamling.
Interview 1
1. Ergoterapeutens arbejdsopgaver i det fremtidige velfærdssamfund.
2. Kawa-modellens plads og udvikling i det danske velfærdssamfund.
Side 32 af 93
3. Ergoterapeutens erfaringer med brugen af Kawa-modellen, samt
reaktioner fra klienten.
4. De mest anvendte ergoterapeutiske teorier og redskaber i psykiatrien
i dag.
Interview 2
1. Kommunens ressourcer i forhold til varetagelse af nye opgaver i
forbindelse med udviklingen i samfundet.
2. Ergoterapeuters spidskompetencer nu og i fremtiden.
3. Grundtanken bag udførelsen af ergoterapi i socialpsykiatrien.
4. Dataindsamling i forhold til klientens livsvilkår.
5. Benyttelse af Kawa i socialpsykiatrien.
Litteraturgennemgang
1. Ergoterapeutens og klientens erfaringer og reaktioner på arbejdet
med Kawa, set fra ergoterapeutens syn.
2. Kawa modellens anvendelighed som redskab og teori, i forhold til
allerede anvendte teorier.
3. Anvendelse af østlige Kawa modellen i ergoterapeutisk praksis med
vestlig kultur forståelse.
Temaer til analyse og tolkning
(Camilla)
Vi vil benytte vores temaer og tolkning som udgangspunkt for analysen.
Analysen vil blive understøttet af udsagn fra vores empiriske indsamling,
samt relevante teorier fra teoriafsnittet.
1. Ergoterapeutens indsamling af information omkring klientens
livsvilkår.
Side 33 af 93
Beskriver hvilke redskaber der anvendes i psykiatrien til at indsamle data
omkring klientens livsvilkår, i dag. Samtidig en vurdering af hvorvidt disse
redskaber gør det muligt for ergoterapeuterne at opnå viden omkring de
relevante data i forhold til intervention og videre behandling. Ligeledes ses
der på Iwamas holdning i forhold til disse redskaber. Dette tema er relevant
i forhold til vores problemformulering, da det er en nødvendighed for os at
vide hvordan der arbejdes i psykiatrien på nuværende tidspunkt, for at
kunne vurdere hvorvidt der er brug for Kawa-modellen.
2. Styrker og svagheder ved brugen af Kawa-modellen i et vestligt
samfund.
Bygger på erfaringer fra brugen af Kawa-modellen, set fra ergoterapeutens
syn, hvilke reaktioner der er kommet fra klienten samt mulige til og fravalg
af andre redskaber. Samtidig synspunkter og udsagn fra Iwama omkring
hvad Kawa-modellen kan bidrage med, i ergoterapeutisk praksis. Samt en
vurdering af om en østlig model som Kawa-modellen, er relevant at indføre
i dansk ergoterapi, og hvad den evt. kan tilføre det fremtidige
velfærdssamfund, i den vestlige verden.
3. Klientens roller og Ergoterapeutens opgaver og spidskompetencer i
det fremtidige velfærdssamfund.
På baggrund af kommunalreformen i 2007 er der sket ændringer i
kommunens arbejdsopgaver og ressourcer inden for psykiatrien, denne
proces er stadig igangværende. Processen vil formodentlig have indflydelse
på ergoterapeutens arbejdsopgaver, samt klienternes roller, i det fremtidige
velfærdssamfund.
Vi vurderer derfor at disse temaer er interessant i forhold til vores
problemformulering.
Side 34 af 93
Teori
(Karina og Dorthe)
Vi vil i dette afsnit beskrive den teori, som vil blive anvendt i vores analyse.
Først er Kawa-modellen beskrevet med baggrunden for dennes tilblivelse,
den vestlige kontra den østlige verdensopfattelse, selvet, synet på
klientcentrering, aktivitetsbegrebet, de forskellige komponenter i modellen,
samt Kawa-modellens fokus i praksis.
Dernæst beskrives Antony Giddens’ teori om det senmoderne menneske.
I arbejdet med muligheden for at anvende Kawa modellen i praksis, finder
vi det relevant at inddrage Giddens, fordi han i teorien om det senmoderne
samfund mener, at mennesker i Vesten har forladt den traditionelle kultur
og blevet moderne. (Giddens, Modernitet og selvidentitet, 1996, s. 12) Et af
de centrale begreber i det senmoderne samfund er ifølge Giddens udlejring
af sociale relationer, hvorved han mener at den sociale opdragelse og
omsorg er rykket fra familien og hjemmet ud til de statslige institutioner.
(Giddens, Modernitet og selvidentitet, 1996, s. 29-30) Giddens’ syn på
Vesten stemmer overens med Iwamas opfattelse af den vestlige kultur,
hvor man er individualiseret.
Ud over disse to teorier, inddrages udsagn fra Ergoterapeutforeningens
formand Gunnar Gamborg, i analysen
Kawa-modellen
(Dorthe)
Den østlige Kawa-model er udviklet af Michael K. Iwama, som et modsvar
på allerede eksisterende ergoterapeutiske modeller og teorier, der i
ergoterapeutiske kredse anses som universelle. Heri stiller Iwama sig uenig,
idet han mener, at disse modeller og teorier er udviklet i en vestlig kontekst
og derfor hylder vestens værdier. I et forsøg på at udvikle en model der er
Side 35 af 93
kulturel neutral, og således kan benyttes i alle kontekster, har han udviklet
Kawa-modellen, i samarbejdet med ni praktikere. (Iwama, Introduktion,
2009, s. 27-28) Modellen der er udviklet ud fra den Japanske filosofi, er en
metafor, hvor der arbejdes med floden (Kawa) som et symbol på klientens
livsforløb. (Iwama, Oversigt over Kawa modellen, 2009, s. 186) (se bilag 5)
”Kawa-modellen er et forsøg på at forklare ergoterapiprofessionens
overordnede formål, nemlig at fremsætte strategier for fortolkning af
klientens vilkår og at klargøre, hvordan ergoterapi bør anvendes i klientens
særlige sociale og kulturelle kontekst og hvorfor den bør anvendes sådan. ”
(Iwama, Oversigt over Kawa modellen, 2009, s. 186)
Vestlig kontra østlig verdensopfattelse:
I den vestlige verden bygger samfundets værdier på den individuelle
opfattelse af individet. Mennesker lever sideløbende med hinanden og
forsøger at beherske naturen. (Iwama, Ergoterapeutisk teori: kulturelt
åbenhed og lukkethed, 2009, s. 68-69) Det østlige samfund bygger på et
kollektivistisk menneskesyn, hvor mennesker lever i pagt med hinanden og
naturen. (Iwama, Ergoterapeutisk teori: kulturelt åbenhed og lukkethed,
2009, s. 70-71)
Selvet:
Selvet er i Kawa-modellen uløselig forbundet med omgivelserne, og disse
eksistere integreret i hinanden. (Iwama, Tværkulturelle begreber som
byggesten i begrebsmodeller, 2009, s. 56-57)
Klientcentrering:
Klientcentrering ifølge Iwama, handler om grundlaget for den ergoterapi der
praktiseres. Ægte klientcentrering opnås således først, hvis vi lader
klienterne fortælle deres historie med baggrund i deres kultur. Og uden at
vi som ergoterapeuter tvinger denne fortælling ind i en terminologi, der er
baseret på vestlige værdier og begrebsforståelser. Gør vi dette, vil noget af
betydningen gå tabt. (Iwama, Anvendelse af Kawa-modellen - at forstå
Side 36 af 93
aktivitet i kontekst, 2009, s. 228). Kawa-modellen skal således kun
benyttes, hvis den giver mening for både klient og terapeut, ellers mistes
klientcentreringen. (Iwama, Anvendelse af Kawa-modellen - at forstå
aktivitet i kontekst, 2009, s. 209)
Aktivitetsbegrebet i Kawa-modellen:
Aktivitet er i Kawa-modellen lig med klientens livskraft.
Elementer i Kawa-modellen:
Kawa-modellen indeholder alle nedenstående elementer, der dog ikke kan
hives ud af konteksten, men må ses som tæt forbundne, og alle har
indvirkning på klientens velbefindende. Ændring i et af elementerne vil
således påvirke de andre.
Floden(Kawa): symboliserer klientens livsforløb.
Vand (Mizu): symboliserer klientens livskraft. Strømmen symboliserer
klientens aktiviteter
Flodens sider og breder(Kawa no sokuheki og Kawa no Zoko):
Symboliserer klientens omgivelser – sociale som fysiske
Sten (Iwa): Symboliserer livsomstændigheder der hindrer klientens
livsstrøm i at flyde frit. Stenenes blokerende indvirkning på livsstrømmen
forstærkes yderligere, hvis denne ligger på flodens bund eller op af dennes
sider.
Drivtømmer: Symboliserer klientens fortrin og ressourcer, som kan have
en hæmmende eller fremmende indvirkning på klientens livskraft og vilkår.
Mellemrum mellem forhindringer Sukima: symboliserer, hvor der er
mulighed for at den ergoterapeutiske intervention kan finde sted.
Kawa-modellen i praksis:
I ergoterapeutisk praksis, vil arbejdet med Kawa-modellen tage sit fokus på
at muliggøre og forøge klientens livskraft, dette finder sted i et tæt
Side 37 af 93
samarbejde klient og ergoterapeut imellem. (Iwama, Oversigt over Kawa
modellen, 2009, s. 190-204)
Anthony Giddens
(Karina)
I Giddens teori om det senmoderne samfund, beskæftiger han sig med
frisættelsen af individet. Giddens mener, at menneskerne i Vesten har
forladt den traditionelle kultur, hvor man var stærkt knyttet til familien,
slægten og lokalsamfundet, for i stedet at være blevet moderne. Ifølge
Giddens ordnes vores livsforhold ikke længere i det lokale, men igennem en
række fjerne ekspertsystemer. Dette betyder, at vi mister de lokale
forankringer og bliver udlejret i sociale sammenhænge. Ekspertsystemerne
gør os uafhængige af hinanden og det gammeldags netværk - vi har ikke
længere fysisk brug for hinanden for at leve livet. (Giddens, Modernitet og
selvidentitet, 1996, s. 30) Som resultat af den stigende refleksivitet og
udlejringen af de sociale relationer, ses at flere har vanskeligt ved at
etablere sig fast og skabe en identitet. (Kaspersen, 2001, s. 127) I det
senmoderne samfund er identitetsdannelsen usikker, og denne usikkerhed
øges på baggrund af de stigende valgmuligheder, som modernitetens
refleksivitet skaber. Vi er selv ansvarlige for hvad vi gør os til, og for at
træffe de rigtige valg, så vi opretholder vores ”selvskabte” identitet.
(Kaspersen, 2001, p. 138) Der er ifølge Giddens ikke noget man skal
længere, af nødvendighed og tradition. Når der ikke findes kollektive
værdier og strukturer man kan forhold sig til, som forklaring af sin
livssituation, ligger skylden for evt. fejlvalg ved individet. (Kaspersen, 2001,
s. 126) Det senmoderne menneske er ifølge Giddens underlagt en
fundamental eksistentiel tvivl og angst, og samtidig undergraver
individualiteten den samfundsmæssige solidaritet. Som resultat af den
ubegrænsede frihed og medfølgende angst, er der en stigende tendens til
afhængighed. Giddens omtaler denne form for afhængighed som en kunstig
Side 38 af 93
måde at komme tilbage til traditionen på – altså den tilstand hvor
mennesker pålagt handletvang udefra og et mindre krævende liv, hvor man
ikke selv skal vælge, men der bliver valgt for en. (Giddens, Modernitet og
selvidentitet, 1996, s. 47)
Mennesker skal have og udvikle tillid, dette er ifølge Giddens, den eneste
måde det senmoderne samfund kan hænge sammen på. Tillid til hinanden
og til de distancerede ekspertsystemer. (Giddens, 1997, s. 30)
Trods et optimistisk syn på senmoderniteten og individets mulighed for at
udfolde sig, er Giddens opmærksom på, at det senmoderne samfund har
tendens til udspille sig som et godt samfund, for de velfungerende, men
mindre godt for de mennesker der er ressourcesvage, da disse lettere bliver
marginaliserede. (Brejnrod, 2009, s. 83)
Analyse og tolkning
(Camilla, Karina og Dorthe)
Vi vil i dette afsnit analysere vores indsamlede data ud fra de tre
hovedtematiseringer vi er kommet frem til igennem vores
meningskondensering.
Ergoterapeutens indsamling af information omkring klientens
livsvilkår.
(Camilla)
Alle respondenter fra interviewene nævner interview, og mere konkret
Canadian Occupational Performance Measure (COPM), som det mest
gængse redskab at bruge i forhold til at skabe en relation til klienten og
kortlægge aktivitetsproblemer. I artikel 2 bliver der gjort klart at der oftest
bruges Canadian Measure Occupational Performance(CMOP) og dens
Side 39 af 93
redskab COPM, men at sproget der bruges imellem dem kan forekomme for
vag og subjektiv for klienterne.
”The CMOP and its assessment tool the COPM are valuable for
many clients and practitioners, however, state the, for some
practitioners, the language that ties the CMOP and the COPM
together is often too vague or subjective for the client”
Michael Iwama stiller spørgsmålstegn ved om disse teorier og redskaber er
nyttig, meningsfulde og universelt anvendelige, samt mener at
ergoterapeuter bør stille sig kritisk og gennemføre undersøgelser der
vurdere hvorvidt deres teorier er brugbare til alle klientgrupper. (Iwama,
Tværkulturelle begreber som byggesten i begrebsmodeller, 2009, s. 48)
Netop hvor vidt teorier og redskaber er brugbare til alle klientgrupper, er
noget Ergo 1 og Ergo 2 kan nikke genkendende til. De udtaler, at alt efter
hvilket klientgrundlag de har, vurderer de hvilket redskab der er det
optimale at bruge i den givne situation.
”(…) for jeg har tit dem som er meget dårlige og psykotiske. Så
det er ikke altid lige helt der hvor jeg vurdere at jeg vil bruge
det.”
”(…)så det er også lidt alt efter hvilket klientgrundlag vi har og
hvad det er vi skal.”
I begge interviews erkender respondenterne, at de igennem observation af
klienterne i aktivitet og deltagelse, får mange informationer som klienten
evt. ikke selv er bevidste om.
Ergo 3 udtaler:
”Igennem vores aktivitetsanalyse, observationer, så kan vi få
kendskab til nogle ting, som borgeren måske ikke selv er
bevidst(…)”
Side 40 af 93
Mere konkret nævner Ergo 1 redskaber som AMPS – Assesment of Motor
and Process Skills , ESI - Evaluation of Social Interaction og MOHOST – The
Model of Human Occupation Screening Tool, som benyttes til observation.
”(…)så bruger vi også AMPS(…) ESI har vi taget kurset(…)”
”Jeg bruger i hvert fald MOHOST os som ramme(…)”
Indsamlingen af informationer omkring klientens livshistorie, i
socialpsykiatrien, sker ved at skabe en relation til klienten, gennem en
dialog. I den forbindelse, mener Ergo 3 ikke der er noget der er svære at få
fat på end andet, da han oplever at man altid kan snakke med klienten og
derigennem få den relevante viden og information til det videre samarbejde
med klienten.
”(…)når man har en god kontakt og relation, og borgerne ved at
vi er der for at hjælpe dem, så synes jeg ikke det er vanskeligt
eller problematisk.”
Styrker og svagheder ved brugen af Kawa-modellen i et
vestligt samfund.
(Karina)
I artikel 2 er der lagt stort fokus på, at ergoterapeuterne i undersøgelsen
oplever, brugen af Kawa-modellen som værende positiv. Dette ses både i
forhold til dem selv men også på hvordan deres klienter reagere på brugen
af Kawa-modellen. De oplever, at Kawa-modellen skaber en god relation
mellem klient og ergoterapeut og at der bliver skabt en åben tovejs dialog,
hvor der er plads til at klienten kan udfolde sin livshistorie. En af
ergoterapeuterne i undersøgelsen udtaler:
”It provided that sort of structure and I guess an open dialogue
about some of those areas.”
Side 41 af 93
Ifølge Iwama er det ved anvendelsen af Kawa-modellen ikke nødvendigt at
oversætte eller manipulere klientens erfaringer og oplevelser, så de passer
sammen med andre menneskers, og på forhånd definerede begreber.
Indhold og betydning af floden bliver bestemt af klienten, hvilket der ifølge
Iwama kommer til at betyde et skifte i magtbalancen, klient og terapeut
imellem, da det er klienten der styre processen.
”Dette indebærer et markant skifte i magtbalancen, da det nu er
klienten, der navngiver begreberne og giver dem deres
betydning.” (Iwama, På vej mod en kulturelt relevant og
forsvarlig teori for ergoterapi, 2009)
I interview 1 udtaler Ergo 1 også, at Kawa-modellen giver klienten mulighed
for at udfolde sin livshistorie. Ergo 1 har erfaret, at der kommer nogle
informationer om klienten, som ingen vidste noget om, på baggrund af at
klienterne er tro mod deres flod, og derved deres livshistorie. Det åbner
muligvis op for nogle områder, der ellers var blevet gemt væk;
”(...)men det var jo aldrig kommet frem i en almindelig samtale,
det tror jeg hun ville have pakket væk og ikke fortalt mig om
det(…)”
Ergo 2 understøtter dette udsagn ved, at påpege at Kawa-modellen og
processen med at klienten tegner sin livsflod fastholder dem i noget de har
oplevet.
”(…)når de har tegnet det så er det ligesom, så er det på papiret
også er de også nødt til at stå ved det og vi kan nemmere tage
fat i(...)”
I og med, at det til tider er nogle lidt svære ting man kommer omkring ved
brugen af Kawa-modellen, skal man også bruge længere tid til at bearbejde
det sammen med klienten, hvilket netop ifølge Ergo 1 og Ergo 2 er en af
svaghederne ved brugen af Kawa-modellen i Regionspsykiatrien.
Side 42 af 93
”(…)i forhold til hvis man bruger sådan en semistruktureret
interviewguide, der kan du lave dit interview omkring patienten
på en halv til en hel time.”
”Ja, det er meget mere tidskrævende end et COPM”
En anden svaghed ved Kawa, er ifølge Ergo 1 og Ergo 2, at den begrænset i
forhold til den klientgruppe de møder på deres arbejdsplads. Kawamodellen kræver ifølge dem, at klienterne kan være aktivt deltagende og
kan have en samtale omkring deres flod efterfølgende, hvilket den
klientgruppe Ergo 1 og Ergo 2 møder, kan være for dårlige til.
”(...)vi har jo mange patienter som ikke kan deltage selv i
udredningen(…)”
Udsagn i artikel 1 understøtter, at Kawa-modellen ikke er anvendelig til alle
klientgrupper, da nogen vil have svært ved den abstrakte tankegang og vil
derfor ikke kunne benytte den på en meningsfuld måde.
”(…)it is not appropriate for all clients.”
“(…) people with dementia may have difficulty with the abstract
thinking required (…)”
Ergo 1 fra interview 1 nævner MOHOST som et redskab der passer bedre til
den klientgruppe de ofte møder.
”(…)MOHOST bruger jeg jo så os(…)”
”(…)jeg tænker den passer rigtig godt til os, fordi der kan jeg
screene dem uden de behøver at deltage andet end jeg går
rundt til personerne omkring patienten(…)men der kan jeg jo
ikke bruge Kawa”
Ifølge ergoterapeuterne i artikel 2, som arbejder i hvad der svare til
socialpsykiatrien i Danmark, oplever de tværtimod, at modellen er let
forståeligt for den klientgruppe de arbejder med. En af styrkerne ved Kawa-
Side 43 af 93
modellen er ifølge disse ergoterapeuter, brugen af metaforer – både
forståelsen af hvad metaforen symboliserer og hvordan man bruger den på
en meningsfuld måde.
”Was able to relate to the model and really use the premise of
the driftwood and boulders(…)she really understood them and
was able to find her own situation(…)it just came natural to
her(…)it made it almost fun for her to talk about.”
Iwama gør også opmærksom på, at Kawa-modellen ikke skal bruges som et
universelt redskab, som passer til alle klienter. Han mener derimod, at hvis
ergoterapeuten vurdere at Kawa-modellen ikke er brugbar til klienten, bør
man vælge et andet redskab.
”Hvis modellen og den metafor, den bygger på, ikke vækker
genklang hos eller giver mening for klienten eller
ergoterapeuten, bør den ændres eller erstattes med en mere
relevant og passende model” (Iwama, Anvendelse af Kawamodellen - at forstå aktivitet i kontekst, 2009, s. 209)
Nogle klienter kan føle det som en udfordring, at skulle tegne deres flod,
enten fordi de er bekymret for at de ikke tegner godt nok eller fordi de
finder det barnligt. Netop bekymringen om at ikke være god til at tegne er
noget Ergo 1 og Ergo 2 kan nikke genkendende til, da dette ofte er den
første reaktion de møder fra deres klienter i arbejdet med Kawa-modellen.
”(…)først der kommer lige den der parade med at; jeg kan ikke
tegne(…)”
Dog oplever Ergo 1 og Ergo 2 positive reaktioner fra klienterne, når de fik
forklaringen om at de ikke blev dømt på deres evne til at tegne, og
oplevede derefter at klienterne gerne ville deltage.
”Så synes jeg egentlig der var en positiv stemning omkring det
og de var spændte på hvad det var.”
Side 44 af 93
En måde at komme væk fra bekymringen for at skulle tegne, er ifølge
artikel 1, at udforme floden på anden kreativ vis.
”Using fuzzy felt cut-outs instead of drawing their river has
enabled some service users, who are uncomfortable with
drawing (…)”
“Other media such as clay could be used.”
Iwama ligger selv op til, at der er muligheder for at tilpasse og udvikle på
Kawa-modellen i forhold til den kontekst, man arbejder med den i.
”(…)there is no right way to use and apply the Kawa model.”
“The right way is realized when the model I adapted and used
as a vehicle to illuminate the client’s narrative for his or her life
at a certain place and point if time.” (Iwama, The Kawa Model Culturally Relevant Occupational Therapy, 2006, s. 162)
Vurderes Kawa-modellen relevant for klienten, opleves der, ifølge en af
ergoterapeuterne i artikel 2, et større engagement og begejstring i den
ergoterapeutiske intervention – både fra klienten og terapeutens side.
Ergoterapeuten i artikel 2 giver dog udtryk for at nogle af de informationer
hun fik omkring klienten i arbejdet med Kawa-modellen, var de samme som
hun fik ved brugen af COPM.
”I got some of the same information from the Kawa that I got
doing the COPM(…) her energy level around using the Kawa
Model to talk about the same content was striking.”
Ergoterapeuterne i artikel 1 oplever, at klienterne ikke har den samme frygt
for at snakke om de svære ting i deres livshistorie, når det sker i forbindelse
med arbejdet med Kawa-modellen.
” (…) by discussing their rocks with their occupational therapist
it has helped reduce their anxiety by making their issues
manageable (…)”
Side 45 af 93
En af ergoterapeuterne i artikel 2 understøtter dette, ved følgende udsagn;
”I could see how her thinking got clear (…) this is something she
struggles with (…)”
Ergo 1 og Ergo 2 oplever at processen med Kawa-modellen har været en
øjenåbner for klienterne omkring, hvor meget nogen ting i deres liv har
betydet for dem.
”(…)at nogle ting har betydet så meget i deres liv, det tror jeg
også nogen selv er blevet overrasket over.”
Ergo 2 tilføjer dog;
”(…)der er nogen(klienterne) der synes den var god at bruge
som arbejdsredskab, men om de synes den var bedre end så
meget andet, det har jeg ikke indtryk af.”
I forhold til Ergoterapeuters faglige udbytte af arbejdet med Kawa-modellen
ses det i artikel 2, at det opfordrer ergoterapeuterne til at reflekterer over
det biomedicinske grundlag, som den ergoterapeutiske praksis har været
udført i hidtil.
”I think a lot of people get stuck in that thinking and it’s not just
necessarily even about the East/West thing.”
Ifølge Iwama er ergoterapeutprofessionen nødt til at løsrive sig fra den
rationalistiske og universalistiske grundtanke, der hidtil også har været
meget påvirket af biomedicinen. Dette er en nødvendighed ifølge Iwama,
når man arbejder med en bred og kulturel forskellig klientgruppe.
”Ergoterapiprofessionens mandat, som er stærkt påvirket af
biomedicinen, er aktuelt baseret på fysisk og evidens og
patologi og på en række specifikt vestlige og eksistentielt
orienterede synspunkter (…)”
”Ergoterapeuter bliver nødt til at finde ud af, hvad de kan stille
op med dette mandat, når de har at gøre med et globalt og
forskelligartet klientel.” (Iwama, Introduktion, 2009, s. 29)
Side 46 af 93
Kawa-modellen skal i følge Iwama være med til at gøre ergoterapeuter
opmærksomme på, at se individet i sammenhæng med omgivelserne.
”Kawa-modellen har givet visse ergoterapeuter en forståelse for,
at hvis man fokuserer(for meget) på det centralt placerede
individ, kan det resultere i en underbetoning af omgivelserne i
forhold til selvet.”
I artikel 1 bruges Iwama egne ord som forklaring på hvad arbejdet med
Kawa-modellen giver ergoterapeuterne.
”The Kawa Model gives occupational therapists ”permission” to
think differently from the medical western perspective on
mental health.”
Omkring brugen af Kawa-modellen i et vestligt samfund, mere konkret
Danmark, siger Ergo 1 at den er for omfattende til at bruge i sygehus regi.
”Jeg tror den er for omstændig og den er for blød, den passer
simpelthen ikke i den her evidensverden vi bevæger os i lige nu,
i hvert fald ikke på sygehus.”
Ergo 2 tilføjer;
”det er i hvert fald svært at måle på nogle resultater(…)”
Ergo 1 forklarer i den videre samtale, at hun i det arbejde hun laver og med
den klientgruppe hun omgås bruger redskaber der er mere målbare.
”(…)hvor jeg nærmest sådan kan lave lidt mere tjekliste(…)”
Hun nævner igen mere konkret MOHOST, som et redskab der passer bedre
til hendes arbejde end Kawa-modellen. Hun ligger også vægt på, at ved at
hendes arbejde bliver målbart, så ved andre faggrupper hvad hun kan
bidrage med.
”Ja for eks. MOHOST ik, altså hvor jeg simpelthen går ind og
score, og har en manual(…) så bliver det lidt mere ens det arbejde jeg
laver(…) så ved folk også hvad det er de får af mig.”
Side 47 af 93
En af fordelene som Iwama påpeger ved Kawa-modellen er, at strukturen i
modellen er løs, der er således ingen forudbestemte kasser og pile, der skal
følges i samarbejdet med klienten.
”Kawa-modellen er blottet for eksplicitte, rigide og universelle
postulater. ”
”Den komplekse og dybdegående sammenfletning af selvet og
naturen (…), kræver en fleksible, detaljeret og påvirkelig
dynamik. ”
Udsagnet om behovet for et målbart redskab, understøtter Iwamas syn på
hvordan man arbejder med ergoterapi i Vesten.
”De ergoterapeutiske begrebsmodeller repræsenterer og
objektiverer på denne måde nogle vestlige sundhedsidealer,
som bygger på en tilbøjelighed til individualisme og
rationalisme. ” (Iwama, En ny begrebsmodel med et kulturelt
perspektiv, som kan bruges til ergoterapeutiens teori og praksis,
2009, s. 158)
Den vestlige kultur er ifølge Anthony Giddens styret af ekspertsystemer, der
har overtaget pladsen for det nære netværk. Man har en forventning til at
ekspertsystemerne tager hånd om problematikkerne.
”I det moderne sociale liv kan mennesker være i stand til at
klare sig gennem længere perioder ved at kombinere fastlagte
vaner med konsultation hos specifikke eksperter(…)” (Giddens,
Modernitet og selvidentitet, 1996, s. 45)
Som resultat af disse ekspertsystemer ses der, ifølge Giddens, en øget
individualisering af samfundet.
”Moderniteten nedbryder det lille samfund eller traditionens
beskyttende rammer(…) disse erstattes af langt større og
upersonlige organisationer.” (Giddens, Modernitet og
selvidentitet, 1996)
Side 48 af 93
Denne individualisering i det vestlige samfundet udelukker ifølge Iwama
ikke brugen af Kawa-modellen, da den derimod vil øge fokus på
klientcentrering.
”Dette diskvalificerer dog ikke Kawa-modellen som ubrugelig
blandt klienter, der lever i en mere individualistisk orienteret
kultur. Tværtimod fremmer modellen det klientcentrerede
perspektiv(…)” (Iwama, På vej mod en kulturelt relevant og
forsvarlig teori for ergoterapi, 2009, s. 280)
I og med, at Ergo 1 og Ergo 2 har erfaret at brugen af Kawa-modellen
kræver mere tid, end andre redskaber, forestiller de sig at man bedre ville
kunne benytte den i socialpsykiatrien.
”Ja der er mere tid ik, der er længere forløb.”
Ergo 3 fra interview 2, der dog ikke har arbejdet med Kawa-modellen,
forestiller sig at Kawa-modellen kan bidrage til en anderledes måde at
arbejde på i socialpsykiatrien. Ergo 3 begrunder dette med at samfundet
ifølge ham bevæger sig mod at man skal gøre brug af alle klientens
ressourcer og se klienten i en sammenhæng.
”(…)kunne det godt være det giver os noget, noget ny viden til
at vi kan gøre tingene på en lidt anderledes måde.”
”(…)man har i fællesskab i forhold til at løse problemer, man
skal bruge alle ressourcer(…)så det bliver sådan en
samfundsopgave, at løse forskellige opgaver.”
Side 49 af 93
Klientens roller og Ergoterapeutens opgaver og
spidskompetencer i det fremtidige velfærdssamfund.
(Dorthe)
Ifølge Giddens er det i det senmoderne samfund svært at finde og
opretholde sin identitet. Usikkerheden omkring individets identitet opstår på
grund af de mange valgmuligheder, som den stigende refleksivitet ligger til
grund for.
(…)tvivl er blevet et eksistentielt træk ved det moderne
menneske med konsekvenser for vores identitet.” (Kaspersen,
2001, s. 127)
”Med øget refleksivitet og en underminering af tradition opstår
flere valgmuligheder for de enkelte individer, men også flere
beslutninger der skal træffes.” (Kaspersen, 2001, s. 138)
Med denne usikkerhed i skabelsen af sin identitet og de mange individuelle
valg, ligger skylden for fejlslagene valg, ifølge Giddens, i højere grad ved
individet end tidligere.
”(…)gennem individuelle valg, bliver sociale hændelser som
arbejdsløshed og sygdom nemmere set som fejlslagne valg.”
(Brejnrod, 2009, s. 82)
I frie valg ligger der, ifølge Giddens, en indbygget tvivl og følelse af angst
ved det senmoderne menneske, omkring hvorvidt man træffer de rigtige
valg. Giddens ser resultatet af det frie valg, og den tvivl og angst det
medfører, et øget behov for støtte.
(…)tvivl er blevet et eksistentielt træk ved det moderne
menneske med konsekvenser for vores identitet.” (Kaspersen,
2001, s. 127)
”Individet føler sig efterladt og alene i verden, hvor han eller
hun mangler den psykologiske støtte eller følelse af sikkerhed,
som mere traditionelle rammer giver.” (Giddens, Modernitet og
selvidentitet, 1996, s. 47)
Side 50 af 93
Ergo 1 og Ergo 2 ser en tendens til afhængighed og behov for støtte, som
baggrund for det frie valg der er i samfundet, og en stigning i klienter med
psykiske lidelser, som også er yngre end tidligere.
”og de bliver yngre”
”(…)der prøver at tage deres eget liv og ikke kan leve op til
deres egne krav.”
”(…)hvor nu er det de grænseløse.”
I forbindelse med fremtidens velfærdssamfund ser Ergo 3, flere opgaver for
kommunerne i forhold til den øgede fokus på forebyggelse og rehabilitering.
”Så kommunerne står for flere opgaver nu og i fremtiden, for
man har også fundet ud af at forebyggelse det kan faktisk
betale sig.”
I og med at kommunen har overtaget flere opgaver og større ansvar,
oplever Ergo 1 og Ergo 2, at de er blevet nødt til at være klar i deres
fokusområde, fordi de ikke har klienterne indlagt så længe mere.
”(…)måtte stramme mere op omkring hvad er det os vores
primære opgaver er.”
”(…)udredning og funktionsvurdering, fordi det er sjældent vi
når til behandlingsdelen.”
Kommunen ses, ifølge Ergo 3, ikke længere som en leverandør af
serviceydelser, hvor borgeren er den passive modtager, men i stedet skal
kommunen hjælpe borgeren til at blive aktive og ressourcestærke aktører i
eget liv.
”Det er sådan en tendens i samfundet at der før i tiden i
kommunerne var et serviceorgan(…)man skal hjælpe borgerne,
til at blive mere selvstændige og anvende alle de ressourcer
som der nu findes.”
Side 51 af 93
Gunnar Gamborg, formand for Ergoterapeutforeningen Danmark, ligger
vægt på, at alle er en ressource for sig selv og andre, da det er den
udvikling han ser i samfundet.
”Den aktive, deltagende borger er blevet det dominerende ideal
i velfærdssamfundets fremtidige ansvarsfordeling og
samskabelse.” (Gamborg, Etterord - At flytte fokus fra individet
til hverdagen som samlende genstand i rehabilitering, 2014, s.
187)
Som et væsentligt element i et velfærdssamfund, nævner Gunnar Gamborg
hverdagsrehabilitering. Det er ifølge ham ikke længere nok, at
velfærdsstaten hjælper klienten til at blive selvstændig i eget liv, men
velfærdssamfundet skal i stedet øge fokus på klientens relationer og
omgivelser, så man bliver en del af hinandens liv.
”(…) udviklet hverdagsrehabilitering som et af de allerstærkeste
vækstelementer i velfærdssamfundet.”
”(…)ikke længere tilstrækkeligt(…)at forblive uafhængigt længst
muligt - i sit eget liv.”
”(…)styrke borgeren i sine daglige relationer og
omgivelser(…)alle forbliver forbundne længst muligt – i
hinandens liv.”
Ifølge Iwama, er en af Kawa-modellens styrker dens unikke fokus på de
omstændigheder som klienten lever som en del af.
”I Kawa-modellen bliver de komplekse komponenter, som udgør
den omfattende kontekst, der dikterer de forskellige betydninger
af aktivitetsbegrebet, lige så vigtig som selvet.” (Iwama, På vej
mod en kulturelt relevant og forsvarlig teori for ergoterapi,
2009, s. 280)
Ergo 1 kan se Kawa-modellen som en del af den fremtidige ergoterapi, men
dog i et andet regi end Regionspsykiatrien, som hun befinder sig i.
Side 52 af 93
”(…)privatpraktiserende ergoterapeuter som vil tilbyde nogle
andre ting, fordi det bliver for for effektivt, hvis man kan sige i
sygehuse eller der er ikke kvalitet nok i udredning og
behandling.”
Med flere opgaver og større ansvar, ses ifølge Ergo 3 også et behov for flere
ressourcer, hvis man vil sikre standarden af behandling. Hvilket betyder, at
man som ergoterapeut er nødt til at være mere kreativ, for at få nuværende
ressourcerne til at slå til.
”(…)man kan godt mærke at ressourcerne er ikke så stort som
det har været(…)der har været med til at stille store krav til
medarbejderne og vi bliver nødt til at tænke mere kreativt(…)”
I forbindelse med at kommunerne har fået flere opgaver, har det betydet at
Ergo 1 og Ergo 2, som arbejder i Regionspsykiatrien, må udskrive klienterne
tidligere. De giver i den forbindelse udtryk for, at kommunerne ikke altid
lever op til de nye ansvarsområder.
”Lige præcis det med at vi ikke kommer i gang med
behandlingsdelen ret tit, jamen det har vi måtte acceptere, at
sådan er det, også selvom vi ved rimelig meget om hvor lidt
kommunerne tager over.”
Ifølge Giddens, ses der i det senmoderne samfund tilbøjelighed til, at
samfundet fungerer godt for de ressourcestærke og knap så godt for de
udsatte.
”(…)det senmoderne samfund har en tendens til at være et godt
samfund for de velfungerende, men mindre godt for de
ressourcesvage, som lettere bliver marginaliserede.” (Brejnrod,
2009, s. 83)
Side 53 af 93
Men ifølge Ergo 3, har kommunerne lavet tiltag som gør, at de kan
imødekomme det større ansvar der følger med flere opgaver i social
psykiatrien.
”(…)kommunen har også lavet en eller anden form for struktur
så så man kan bedre og nemmere tage sig af de borgere som
har brug for noget hjælp.”
Giddens påpeger, at hvis det senmoderne samfund skal fungere, kræver det
at der skabes tillid til hinanden og ekspertsystemerne. Men han mener dog
ikke at tilliden til ekspertsystemerne kan opveje den relation man har til et
andet menneske.
”Tilliden til de abstrakte ekspertsystemer skaber tillid til vores
dagligliv, men kan hverken erstatte gensidigheden eller
intimiteten, som personlige relationer tilbyder. ” (Kaspersen,
2001, s. 147)
Ergo 3 påpeger netop vigtigheden af at skabe en god relation til klienterne i
socialpsykiatrien.
”Den der grundlæggende kontakt og relation til borgerne, den er
alfa omega.”
Diskussion
(Camilla, Karina og Dorthe)
Vi vil i dette afsnit diskutere vores fund i forhold til problematikkerne der
ligger til baggrund for vores opgave.
Side 54 af 93
(Camilla)
På baggrund af vores indsamlede empiri og efterfølgende analyse, kan man
stille spørgsmålstegn ved om eksisterende teorier og redskaber som fx
CMOP og COPM kan leve op til den udvikling der finder sted i det vestlige
samfund. En udvikling, der ifølge Gunnar Gamborg betyder, at alle
mennesker skal ses som en ressource og længst muligt skal være en del af
hinandens liv. På baggrund af hvad Iwama mener Kawa-modellen kan
bidrage med, kan man vurdere om det netop i tidligere nævnte
samfundsudvikling vil være relevant at implementere Kawa-modellen. En
model, der bygger på en østlig filosofi og med en grundtanke om altings
forbundenhed. Arbejdet med metaforer ligger meget til østlig kultur, og kan
derfor, som vi ser det, være vanskeligt at overfører til den vestlige kultur,
hvor man er mere konkret tænkende. Der vil derfor være visse
begrænsninger i forhold til hvilke klientgrupper man kan anvende Kawamodellen i samarbejde med. Iwama er opmærksom på denne
klientbegrænsning, men har heller ikke haft som hensigt med modellen, at
det skal være et universelt redskab, men derimod at ergoterapeuten skal
vurdere hvorvidt redskabet er anvendeligt, til den enkelte klient. Dertil
mener Iwama, at Kawa-modellen er klientcentreret, da det er klienten der
har magten i forhold til udformningen af livsfloden, og betydningen af
denne. Dette syn på Kawa-modellen og klientcentrering deler artikel 2. Men
Kawa-modellens løse struktur uden deciderede retningslinjer og målbare
resultater, kan være uhensigtsmæssig at benytte i et vestligt samfund, som
har meget fokus på dokumentation, evidens, effektivitet og målbarhed.
Dette kan være en af grundene til at respondenterne i interview 1, ikke
benytter Kawa-modellen i deres arbejde med klienterne. Regionspsykiatrien
har på grund af den kortere indlæggelsestid stor fokus på udredning og
funktionsvurdering, som ofte bygger på screening eller observation af
klienten med eller uden dennes viden. Men vi undre os således over, om
observation uden klientens ”awareness”, lever op til vores ergoterapeutiske
kompetencer og stolthed over at være klientcentreret. Men på den anden
Side 55 af 93
side, er det måske ikke muligt at få en brugbar observation, hvis klienten er
oplyst om denne, da observationen så kan bære præg af denne viden.
Definition af Klientcentrering:
”Klientcentreret praksis drejer sig om samarbejdsorienterede
procedurer, som har til formål at fremme aktivitet hos klienter, der kan
være enkeltpersoner, grupper, forvaltninger, ministerier, virksomheder eller
andre. Ergoterapeuter demonstrerer respekt for klienter, involverer klienter
i beslutninger, er fortalere for opfyldelse af klienters behov og anerkender
på anden måde klienters erfaringer og viden. ” (Mary Law, 2002, s. 52)
Man ser formodentlig klientcentrering anerledes ud fra et vestligt
samfundsperspektiv end et østligt, da der er en tendens til at arbejde ud fra
et fejlfindingssystem, hvor man ikke ser individet som en integreret del af
sine omgivelser, på samme måde som Iwama giver udtryk for, at man gør i
det østlige samfund.
(Karina)
Når man i Regionspsykiatrien sjældent beskæftiger sig med
behandlingsdelen, overvejer vi om Kawa-modellen er mere relevant at
benytte i Socialpsykiatrien, da der netop skal være tid til at arbejde med
modellen. Yderligere argument for at de i Regionspsykiatrien ikke har tiden
til at arbejde med Kawa-modellen er, at udredningsfristen for klienterne
bliver reduceret fra to til en måned i 2015. Det betyder, at de skal arbejde
endnu hurtigere og have flere klienter igennem, hvilket stiller endnu større
krav til effektiviseringen hos personalet og man kan forestille sig at dette vil
påvirke kvaliteten af de ydelser der leveres i Regionspsykiatrien. Netop de
store krav der kommer til effektiviseringen kan være begrundelsen for at
man i Regionspsykiatrien søger et universelt redskab der kan bruges til de
fleste klienter.
I forhold til om Kawa-modellen passer bedre til Socialpsykiatrien, undrer vi
os over om ikke også Socialpsykiatrien, er blevet udfordret på tid og
ressourcer når de skal have flere komplekse forløb som følge af den kortere
indlæggelsestid i Regionspsykiatrien.
Side 56 af 93
Når vi ser på valg af redskaber har vores empiri vist os, at erfaringen er at
man opnår at få de nødvendige oplysninger gennem brugen af COPM, men
Kawa-modellen kan bidrage til at informationer, som klienten ellers gemmer
væk, kommer frem i lyset. Da områderne der bliver belyst ved brugen af
Kawa-modellen, kan være af følsom karakter, bør ergoterapeuten bedømme
hvorvidt der er tid og behov for at inddrage disse oplysninger, og om de er
væsentlige for den videre behandling.
På baggrund af tidligere nævnte effektivisering, stiller vi spørgsmålstegn
ved om der er plads til at bruge et ”blødt” redskab som Kawa-modellen i et
vestligt samfund. Vi befinder os i et samfund, hvor tendensen er at der skal
være evidens og dokumentation for og på alt. Den manglende evidens kan
være en barriere for brugen af Kawa-modellen i et vestligt samfund. På den
anden side er det måske en nødvendighed at vi skifter retning, og kommer
til at læne os lidt mere op af den østlige filosofi, da ressourcer og
økonomien til at opretholde en velfærdsstat er ved at slippe op. (Mandag
Morgen, 2013) En af grundene til dette er bl.a. den meget samfunds
omtalte ”ældrebyrden”, hvor udgifterne formodentlig vil blive forhøjet og
den skattemæssige indtægt lavere.
En måde der formodentlig kan spares penge i Regionen er den kortere
indlæggelsestid, som gør at klienterne kommer hjem til deres vante
omgivelser hurtigere end før, og bliver genintegreret i deres hverdagsliv.
Netop den økonomiske del, kan være en af grundene til at der i samfundet
ses en stigende fokus på hverdagsrehabilitering. Et begreb som længe har
været kendt indenfor ældreområdet, men som med fordel også kan
udforskes indenfor det psykiatriske område. Da klienter inden for
psykiatriske område oplever udfordringer i forhold til sociale sammenhænge
og udførelse af dagligdagsaktiviteter, såvel som klienter med somatiske
problematikker.
(Dorthe)
Med hverdagsrehabilitering bevæger vi os i retning af et velfærdssamfund,
hvor man er en aktiv medborger frem for en passiv forbruger som er
Side 57 af 93
afhængig af staten og dennes ydelser. Med dette øget fokus, kan vi se et
skifte der betyder at ergoterapi som profession flytter sig til at have en
mere markant rolle i kommunal eller privat regi. Hvilket måske kan medføre
at ergoterapeuter kan få mulighed og plads til at opretholde og
videreudvikle kvaliteten af deres kernekompetencer indenfor
aktivitetsparadigmet, hvor aktivitet benyttes både som middel og mål, i den
klientcentrede praksis. Set i forhold til samfundsudviklingen og den stigende
etnicitet og dermed mangfoldighed i kultur kan Kawa-modellen evt. blive
relevant, da Iwama omtaler den som kulturelt universel.
Gunnar Gamborgs tidligere nævnte syn på og ønske for udviklingen af
samfundet med fokus på ressourcer, understøttes af Ann Wilcock som
arbejder med begrebet Belonging, som handler om at have et tilhørsforhold
til andre, et forhold som man hele tiden udvikler og opretholder. Med den
udvikling der finder sted i samfundet, kan begrebet Belonging blive relevant
som et led i hverdagsrehabilitering. Netop her kan Kawa-modellen måske
blive aktuel, da Iwama mener at den østlige kultur i højere grad bygger på
Belonging i forhold til altings forbunden- og afhængighed. Det kan dog
diskuteres, hvorvidt det overhovedet er muligt at tale om begrebet
Belonging i et vestligt samfund, der ifølge Giddens er individualiseret og
stærkt påvirket af ekspertsystemer. Et samfund, hvor det er svært at skabe
en identitet, da denne ikke længere, i det senmoderne samfund, på forhånd
er givet af traditionerne. Vi stiller således spørgsmålstegn ved om det er
muligt for det senmoderne menneske, at blive den aktive og deltagende
medborger som velfærdssamfundet i dag efterspørger. I Japan har de
formået at være højt industrialiseret, og dog stadig bevare de traditionelle
asiatiske familieværdier. Hvis dette skal lykkedes i Danmark kræver det
måske at hele samfundsopfattelsen ændres. I forlængelse af dette, kan
man overveje hvorvidt Kawa-modellen er et brugbart redskab for det
senmoderne menneske, som et led i at genoprette sin identitet og få
kortlagt sin livssituation og kulturelle baggrund.
Side 58 af 93
Konklusion
(Fælles)
I dette afsnit konkluderes opgavens fund på baggrund af analyse og
diskussion, ud fra nedenstående problemformulering.
”Hvordan oplever Ergoterapeuten og hendes klient med en psykisk lidelse
at anvende Kawa-modellen i samarbejdet, omkring kortlægning af
klientens livsvilkår? Hvilken betydning kan anvendelsen af Kawa modellen
have for den ergoterapeutiske intervention i det fremtidige
velfærdssamfund? ”
Ifølge vores respondenter fra henholdsvis Regionspsykiatrien og
Socialpsykiatrien, er Kawa-modellen en ny og anerledes måde, at arbejde
med klientens problematikker på med fokus på ressourcer og omgivelser,
samt giver ergoterapeuten mulighed for at reflektere over egen praksis.
Kawa-modellen åbner op for en god relation og dybdegående dialog om
klientens livshistorie. Den er fordrende for energiniveauet og engagementet
i samarbejdet omkring kortlægningen af klientens livshistorie, hvor det er
klienten der bestemmer indholdet og meningen heraf, hvilket ifølge Iwama
netop er med til at gøre Kawa-modellen klientcentreret. I arbejdet med
modellen kan ergoterapeuten få informationer om klienten som denne
tidligere har gemt væk, og disse ting kan blive nemmere at tale om. Mange
af disse informationer kan også fås ved at benytte COPM, der også er
mindre tidskrævende, og dermed også en af grundene til at de i
Regionspsykiatrien har fravalgt Kawa-modellen. En anden grund er at de
har fokus på udredning og funktionsvurdering, hvor de anvender
screeningsredskaber.
Således vil modellen på denne baggrund egne sig bedre til
Socialpsykiatrien, hvor de arbejder med behandlingsdelen.
En forudsætning for at kunne anvende Kawa-modellen er, at klienten forstår
at tænke abstrakt i forhold til brugen af metaforer og formår at reflektere
Side 59 af 93
over det tegnede. Dermed udelukker Kawa-modellen visse klientgrupper,
dog er der ingen retningslinjer for anvendelsen af Kawa-modellen så
udformningen af livshistorien kan foregå på forskellig vis.
I et samfund, der bevæger sig fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund,
hvor man ikke længere er forbruger af samfundet, men aktiv medborger,
kan Kawa-modellen være en mulighed i den ergoterapeutiske intervention.
Dette forudsætter at vi både som samfund, men også som profession må
gøre op med hvilke værdigrundlag vi ønsker at anskue verden ud fra.
På baggrund af udviklingen i samfundet og deraf følgende fokus på
hverdagsrehabilitering, ser vi at ergoterapeuter får en mere markant plads i
kommunal regi i fremtiden. Da vi som profession beskæftiger os med
hverdagslivets betydningsfulde aktiviteter, og dermed arbejder med og i
klientens nærmiljø. I dette samarbejde kan Kawa-modellen være en
mulighed at anvende, da den er kulturel universel og der her er fokus på
klientens ressourcer og omgivelser og klienten styrer forløbet. Hvilket kan
være en måde at arbejde klientcentreret.
Vi, som ergoterapeuter, er således i stand til, via Kawa-modellen, at hjælpe
klienterne til at finde deres ressourcer i sig selv og deres omgivelser, så der
opnås hjælp til selvhjælp. Dette er i god tråd med begrebet
hverdagsrehabilitering, der må ses som et begreb der vinder mere og mere
indpas i det danske samfund, som følge af den skrantende økonomi.
Trods det, at Kawa-modellen ses som værende relevant at anvende i
fremtidens ergoterapi, kan der sås tvivl om den er realistisk at indfører i
dansk ergoterapeutisk praksis, da modellen ikke umiddelbart kan
effektiviseres, så den passer til det danske samfund, der har fokus på
effektivitet og dokumentation. Ligeledes kan der være tvivl om udbyttet af
Kawa-modellen kan opveje det øgede tidsforbrug frem for brugen af andre
modeller, da der kan opstå en formodning om at det vil koste penge. Penge
der ikke er i samfundet længere, som følge af den igangværende
samfundsudvikling, hvor vi bevæger os fra en velfærdsstat til et
velfærdssamfund.
Side 60 af 93
Perspektivering
(Fælles)
I et samfund, hvor midlerne er blevet mindre og hvor private
sundhedsforsikringer ses mere og mere, kan der opstå et behov for
privatpraktiserende ergoterapeuter. Disse kan tilbyde individuelle tilpassede
interventioner, hvor kvaliteten er i højsæde og hvor behandlingen ikke bære
præg af et tidspres, som der ellers ses i den offentlige sektor. Denne
mulighed for privatpraktiserende ergoterapeuter, kan måske åbne op for en
plads til at arbejde med Kawa-modellen, da det i den private praksis kan
formodes at der er mere tid til fordybelse i klientens
aktivitetsproblematikker og grunden til disse.
Udviklingen i samfundet arbejder hen imod at man skal være en ressource
for sig selv og andre, samt være aktiv medborger. Det kan derfor være
interessant at se på hvad nærmiljøet består af, og om man i den forbindelse
er på vej væk fra ekspertsystemerne, eller om ekspertsystemerne er blevet
en del af vores nærmiljø? Kawa-modellen kan derfor være en hjælp til at
kortlægge hvilke ressourcer klienten selv indeholder og hvilke ressourcer
klienten har i sine omgivelser.
Ligeledes kan det vurderes, hvorvidt det vil være relevant, at indføre Kawamodellen som en del af ergoterapeut uddannelsen, som alternativ til
eksisterende modeller. Måske kunne netop dette åbne op for udbredelsen
og brugen af modellen, i både den offentlige og private sektor. Dertil er det
dog vigtig at tilføje, at der som vi ser det, er brug for mere kvantitativ
forskning angående anvendelsen af Kawa-modellen, da dette vil kunne
synliggøre effekten af arbejdet med modellen samt gøre denne mere
målbar, og på den måde leve op til den tendens der ses i samfundet i dag,
hvor alt skal kunne dokumenteres. Havde tidsperspektivet set anerledes ud,
kunne det være interessant, at afprøve Kawa-modellen i samarbejdet med,
ikke blot en, men en række klienter fra den psykiatriske praksis. På den
måde, havde vi haft mulighed for at gøre vores egne erfaringer med brugen
af Kawa-modellen, samt fået et mere direkte klientperspektiv. Det havde
Side 61 af 93
muliggjort, at vi kunne opgøre vores data på anden vis, og gøre det mere
generaliserebar, hvilket leder os i retningen af et kvantitativt studie. Dette
vil, efter vores mening, gavne forskningen på området.
Vi ser yderlig en mulighed i fremtiden for at udvikle på Kawa-modellen
således at denne, om end den skal bevares kulturel neutral, kan gøres mere
struktureret så fund herfra kan benyttes som dokumentation. Dette er
unægtelig en afspejling af vores egne værdier både på grund af vores
vestlige ergoterapi uddannelse og bagvedlæggende vestlig
samfundsopfattelse.
Side 62 af 93
Referenceliste
Region Hovedestaden psykiatrien. (u.d.). Ergoterapi. Hentede 3. November
2014 fra Psykiatri Region Hovedestadens hjemmeside:
http://www.psykiatriregionh.dk/menu/Centre/Psykiatriske+centre/Psykiatrisk+Center+Ko
benhavn/Center/Undersoegelse+og+behandling/Behandlingsmulighe
der/Ergoterapi.htm
Andersen, J. R. (8. Februar 2013). Velfærdssamfundets næste fase.
Hentede 7. November 2014 fra Mandag morgens hjemmeside:
https://www.mm.dk/velf%C3%A6rdssamfundets-n%C3%A6ste-fase
Åse Brandt, A. J. (2013). Hvad er ergoterapi - side 17. I A. J. Åse Brandt,
Basisbog i Ergoterapi. København: Forlaget Munksgaard.
Birkler, J. (2010). Videnskabsteori. København: Forlaget Munksgaard.
Bønløkke, M. (2011). Informationskompetencer . I L. W. Erdmann,
Sundhedsinformation i klinisk praksis . Gads Forlag .
Brejnrod, P. (2009). Sociologi. København: Nordisk Forlag A.S.
Brinkmann, L. T. (2010). Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I L.
T. Brinkmann, Kvalitative metoder - en grundbog. København K:
Hans Reitzels Forlag.
Brinkmann, S. (2012). Kvalitativ udforskning af hverdagslivet . Hans
Reitzels forlag .
Brinkmann, S. K. (2009). Interview - Introduktion til et håndværk.
København: Hans Reitzels forlag.
Bruun, M. (2014). Ser frem til mere kapacitet. Ergoterapeuten, 23-25.
Christiansen, J. (4. Februar 2014). Kortere indlæggelsestid er ikke
nødvendigvis et problem. Hentede 4. November 2014 fra Dansk
sygeplejeråds hjemmeside:
http://www.dsr.dk/Kredse/Kreds%20Syddanmark/Sider/Kreds%20Sy
Side 63 af 93
d%20Nyheder/Kortere-indl%C3%A6ggelsestid-er-ikken%C3%B8dvendigvis-et-problem.aspx
Danmarks statistik. (2013). Danmarks statistikbank. Hentede 28. Oktober
2014 fra Danmarks statistiks hjemmeside:
http://www.statistikbanken.dk/statbank5a
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. (2014). Den Danske Ordbog moderne dansk sprog. Hentede 11. November 2014 fra Det danske
sprog og litteraturselskabs hjemmeside: http://ordnet.dk/ddo
Ergoterapeutforeningen. (2013). Hverdagsrehabilitering skaber værdi både for borgeren og samfundet. Hentede 28. Oktober 2014 fra
Ergoterapeutforeningens hjemmeside:
http://www.etf.dk/sites/default/files/uploads/public/hverdagsrehabilit
ering.pdf
Gamborg, G. (2008). Professionsgrundlag for ergoterapi - en dokument
samling om Mission, Visioner, Værdier, Faglig etik og Samarbejde.
Hentede 7. November 2014 fra Ergoterapeutforeningens
hjemmeside:
http://www.etf.dk/sites/default/files/uploads/public/professionsgrund
lag.pdf
Gamborg, G. (14. Maj 2014). Det fremtidige arbejdsmarked at sætte endnu
mere pris på ergoterapi. Holstebro, Danmark.
Glasdam, S. (2013). Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner . I S.
Glasdam, Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelig metoder . København: Nyt Nordisk Forlag
Arnold Busck .
Holm, A. B. (2014). Videnskab i virkeligheden - en grundbog i
videnskabsteori. Frederiksberg C: Samfunds Litteratur.
Side 64 af 93
Hørmann, E. (2013). Litteratursøgning . I S. Glasdam, Bachelorprojekter
inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelig
metoder. København : Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck .
Iwama, M. K. (2006). The Kawa Model - Culturally Relevant Occupational
Therapy. Philadelphia: Elsevier.
Iwama, M. K. (2009). Anvendelse af Kawa-modellen - at forstå aktivitet i
kontekst. I M. K. Iwama, Kawa-modellen - Ergoterapi i et kulturelt
perspektiv. København: Munksgaard Danmark.
Iwama, M. K. (2009). En ny begrebsmodel med et kulturelt perspektiv, som
kan bruges til ergoterapeutiens teori og praksis. I M. K. Iwama,
Kawa-modellen, Ergoterapi i et kulturelt perspektiv. København:
Forlaget Munksgaard.
Iwama, M. K. (2009). Introduktion. I M. K. Iwama, Kawa-modellen Ergoterapi i et kulturelt perspektiv. København: Munksgaard
Danmark.
Iwama, M. K. (2009). Kawa-modellen, Ergoterapi i et kulturelt perspektiv.
København: Munksgaard Danmark.
Iwama, M. K. (2009). Oversigt over Kawa modellen - side 187. I M. K.
Iwama, Kawa-modellen, Ergoterapi fra et kulturelt perspektiv.
København: Forlaget Munksgaard.
Iwama, M. K. (2009). På vej mod en kulturelt relevant og forsvarlig teori for
ergoterapi. I M. K. Iwama, Kawa-modellen - Ergoterapi i et kulturelt
perspektiv. København: Munksgaard Danmark.
Iwama, M. K. (2009). Tværkulturelle begreber som byggesten i
begrebsmodeller. I M. K. Iwama, Kawa-modellen - Ergoterapi i et
kulturelt perspektiv. København: Munksgaard Danmark.
Kommunernes Landsforening. (2014). Next practice - udvikling af det nære
sundhedsvæsen gennem bedre sundhedsuddannelser. Hentede 28.
Oktober 2014 fra Kommenernes Landforenings hjemmeside:
http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_65642/cf_202/Next_Practice.PD
F
Side 65 af 93
Legarth, M. A. (2013). At muliggøre aktivitet og deltagelse hos ældre kommunal intervention. I A. J. Åse Brandt, Basisbog i ergoterapi.
København: Forlaget Munksgaard.
Ness, H. T. (2014). Hva er Hverdagsrehabilitering. I H. T. Ness,
Hverdagsrehabilitering. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag.
Petersen, B. Å. (2013). Ergoterapeutisk undersøgelse. I A. J. Aase Brandt,
Basisbog i Ergoterapi. København: Forlaget Munksgaard.
Polatajko, E. A. (2008). Menneskelig aktivitet II . København: Munksgaard.
Poulsen., M. L. (2012). Ledelse af det tværsektorielle samarbejede omkring
den psykiatriske patient - en kondeseret udgave af undersøgelsens
resultater. Hentede 4. November 2014 fra Psykiatri Region
Hovedestadens hjemmeside: http://www.psykiatriregionh.dk/NR/rdonlyres/4C96690D-5E21-46EE-A3A54A7DE777D3B3/0/Kondenseretrapport.pdf
Præstegaard, J. (2013). Fokusgruppeinterview. I S. Glasdam,
Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i
videnskabelige metode. København K: Nyt Nordisk forlag Arnold
Busck.
Psykiatri udvalg fra Regeringen. (2013). Indsatsen for mennesker med
psykiske lidelser - udvikling i diagnoser og behandling. Bilagsrapport
2. Hentede 28. Oktober 2014 fra Ministeriet for sundhed og
forebyggelses hjemmeside:
http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Psykiatri/2013/Oktober/~/medi
a/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2013/Rapport-psykiatriudvalgokt-2013/21-102013/21102013Indsatsenformenneskermedpsyliskelidelserbilag2web.
ashx
Psykiatrifonden. (2012). Psykisk sundhed i Danmark. Hentede 7. November
2014 fra Psykiatrifondens hjemmeside:
http://www.psykiatrifonden.dk/temaer/fakta.aspx
Side 66 af 93
Regeringen, Danske Regioner, KL, FTF, OAO og Akademikerne. (2013).
Brug tillidsreformen. Hentede 28. Oktober 2014 fra FTFs
hjemmeside: http://www.ftf.dk/tillidsreform/
Regeringen, Venstre, Dansk folkeparti, Socialistisk folkeparti, Liberal
Aliance, Det Konservative folkeparti. (20. Juni 2014). Aftale om
satspuljer for perioden 2015-2018 til psykiatrien. Hentede 28.
Oktober 2014 fra Ministeriet for sundhed og forebyggelses
hjemmeside:
http://sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Psykiatri/2014/Juni/~/media/Filer%2
0%20dokumenter/Psykiatri_satspuljeaftale_juni_2014/Psykiatriaftale_j
uni_2014.ashx
Riddersholm, C. j.-W. (2013). Fremtidens ergoterapi - side 32. I A. J. Åse
Brandt, Basisbog i ergoterapi. København: Forlaget Munksgaard.
Socialstyrelsen. (15.. December 2014). Kortlægning af kommunernes
erfaringer med rehabilitering på ældreområdet. Hentet fra
Socialstyrelsens hjemmeside:
http://shop.socialstyrelsen.dk/products/kortlaegning-afkommunernes-erfaringer-med-rehabilitering-pa-aeldreomradet
Stabel, T. B. (2013). Hverdagslivsbegreber og ergoterapi. I A. J. Åse
Brandt, Basisbog i ergoterapi. København: Forlaget Munksgaard.
Varding-Nielsen, H. (2009). Når teorier rejser - side 21. I M. K. Iwama,
Kawa-modellem, Ergoterapi i et kulturelt perspektiv. København:
Forlaget Munksgaard.
Winding, A. B. (2013). Søgning og vurdering af ergoterapirelevant forskning
. I A. J. Aase Brandt, Basis i ergoterapi . København : Munksgaard .
Winkel, T. B. (4. Juni 2013). Udrednings- og behandlingsret til psykiatriske
patienter fra september 2014. Hentede 28. Oktober 2014 fra
Side 67 af 93
Ministeriet for sundhed og forebyggelses hjemmeside:
http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspolitik/2013/Juni/udre
dnings-og-behandlingsret-til-psykiatriske-patienter.aspx
Side 68 af 93
Bilag 1
Interview 1
Problemformulering.
Hvordan oplever en ergoterapeut og hendes klient med en psykisk lidelse at anvende Kawa
modellen i samarbejdet, omkring kortlægning af klientens livsvilkår. Hvilken betydning har
anvendelsen af Kawa modellen for den ergoterapeutiske intervention i velfærdssamfundet?
Forskningsspørgsmål
Interviewspørgsmål
Der vil være en kort præsentation af os selv.
Opstart af interview
Formålet med interviewet – oplevelser,
erfaringer, meninger, og holdninger.
For at få alle oplysningerne med vil vi gerne
optage interviewet med en diktafon.
Har I spørgsmål omkring interviewet?
Uddannelse.
Erhvervserfaringer.
Præsentation af informanter
Præsentation af stedet.
Arbejdsgruppen for implementering af Kawamodellen i dansk praksis – Hvornår og hvor
længe?
Hvorfor valgte i at arbejde med Kawamodellen?
Hvilken vision ligger bag oprettelsen af Kawa-
Hvem bestod arbejdsgruppen af og hvad
Side 69 af 93
gruppen?
arbejder de med nu?
Hvori bestod arbejdet i Kawa gruppen?
Hvor længe arbejdede i med
implementeringen af Kawa-modellen?
Er det efter jeres mening muligt at
implementere en østlig teori i et vestligt
samfund?
Hvad blev udfaldet af arbejdet i Kawa
gruppen?
Hvad er status for gruppen nu?
Hvad gav det jer at arbejde med Kawamodellen?
Kawa modellen i praksis – set fra
ergoterapeutens synvinkel
Hvilke oplysninger fik I omkring klienten i
arbejdet med Kawa?
- Gav det et bedre billede af klienten?
Hvad brugte I oplysningerne til?
Inddragede I dem i evt. genoptræningsplaner
til Kommunen?
Er oplysninger anerledes end de oplysninger I
har fået hidtil?
Opgørelse af udbyttet fra arbejdet med Kawa?
Hvordan bruger I Kawa i dag?
Hvis ikke I bruger Kawa-modellen hvad
anvender i så af teorier?
Hvilken reaktion gav klienterne på anvendelse
af Kawa-modellen?
Kawa modellen i praksis – set fra klientens
Hvad gav det jeres klienter af arbejde med
Kawa modellen?
Side 70 af 93
synsvinkel
Eksempler på borger reaktioner?
Opgørelse af udbyttet fra arbejdet med Kawa?
Det moderne velfærdssamfund
Statistikker viser at der er kommet flere
personer med psykiske lidelser i samfundet,
hvordan oplever I det?
Der ses et fald i indlæggelsestiden, kan I
mærke ændringen og oplever i at det påvirker
jeres arbejde?
Efter kommunalreformen i 2007 siges det at
kommunerne har overtaget flere opgaver
inden for psykiatri området, kan i nikke
genkendende til det?
Oplever I en ændring på genindlæggelse?
Opleves der et behov for Kawa-modellen i
region-psykiatrien?
Ergoterapeuters bidrag til den moderne
velfærdssamfund
Hvordan vurdere i brugen af Kawa i forhold til
de moderne velfærdssamfund?
- Fokus på relationer og netværk
Tænker i at Kawa-modellen har en plads i
ergoterapeut uddannelsens fremtid?
Hvis Kawa bliver implementeret i
ergoterapeutisk psykiatri, hvad kan det så give
ergoterapeuterne?
- Hvad kan det give klienterne?
Tænker I at Kawa modellen kan påvirke
rammer for rehabilitering i kommunerne i
fremtiden?
Side 71 af 93
Interview 2
Problemformulering.
Hvordan oplever en ergoterapeut og hendes klient med en psykisk lidelse at anvende Kawa
modellen i samarbejdet, omkring kortlægning af klientens livsvilkår. Hvilken betydning har
anvendelsen af Kawa modellen for den ergoterapeutiske intervention i velfærdssamfundet?
Forskningsspørgsmål
Interviewspørgsmål
Der vil være en kort præsentation af os selv.
Opstart af interview.
Formålet med interviewet – oplevelser,
erfaringer, meninger, og holdninger.
For at få alle oplysningerne med vil vi gerne
optage interviewet med en diktafon.
Har du spørgsmål omkring interviewet?
Uddannelse.
Kort præsentation af informant.
Erhvervserfaringer.
Præsentation af stedet.
Det moderne velfærdssamfund.
Statistikker viser at der er kommet flere
personer med psykiske lidelser i samfundet,
hvordan oplever du det?
Der ses et fald i indlæggelsestiden, kan du
mærke ændringen og oplever du at det
påvirker dit arbejde?
Side 72 af 93
Efter kommunalreformen i 2007 siges det at
kommunerne har overtaget flere opgaver
inden for psykiatri området, kan du nikke
genkendende til det?
Ergoterapeuters bidrag til den moderne
velfærdssamfund.
Hvordan ser du ergoterapeuternes plads i
fremtidens velfærdssamfund?
Vurdere du at der vil ske en ændring i
ergoterapeuters arbejdsopgaver inden for
socialpsykiatrien i fremtiden?
Anvendte ergoterapeutiske teorier og redskaber
i social psykiatrien.
Hvilke teorier arbejder du ud fra?
Hvilke redskaber anvender du til indsamling af
informationer omkring klienten?
Oplever du at der er nogle informationer
omkring klienten der er svære at få fat i på
nuværende tidspunkt?
Hvis ja hvilke oplysninger er svære at få fat i?
Kawa-Modellen.
Kender du til Kawa-modellen eller kender du
nogen som arbejder med den?
Har du brugt den i dit arbejde?
Hvis nej hvorfor ikke?
Hvis ja, hvad har den så været god/dårlig til?
Side 73 af 93
Bilag 2
CAT skabelon (Kawa Modellen )
www.flickr.com%2fsearch%2f%3fw%3d68524387%40N02%26q%3dlars%2bcat%26m%3dtext
Titel
Kawa-modellen i dansk psykiatrisk ergoterapi
Forfatter (navn,
gruppe)
Dorthe Glenn Bjerg, Karina Marie Knudsen og Camilla Gadgaard
Bjerg
Publiceringsdato
D.7.Januar 2015
Baggrund for
undersøgelsesspø
rgsmålet
Vi har en hypotese om at kawa-modellen er anvendelig i dansk
psykiatri. Vores baggrund for hypotesen er, at vi ved at man
tidligere i psykiatrien har anvendt tegneterapi, dette set i lyset af
den udvikling der sker i samfundet i dag, finder vi det relevant at
undersøge brugen af kawa-modellen. Yderligere begrundelse for
vores valg tager udgangspunkt i vores problembaggrunden
Undersøgelsesspø Hvordan oplever en ergoterapeut og hendes klient med en psykisk
rgsmålet
lidelse at anvende Kawa modellen i samarbejdet, omkring
kortlægning af klientens livsvilkår. Hvilken betydning har
anvendelsen af Kawa modellen for den ergoterapeutiske
intervention i det moderne velfærdssamfund?
Inklusionskriterie
r/
Eksklusionskriter
ier
På baggrund af vores brede baggrundssøgning har vi erfaret at der
er begrænset materiale på området og vi har derfor valgt ikke at
have hverken inklusionskriterier eller eksklusionskriterier i vores
søgning, da det vil indsnævre vores fund yderligere.
Side 74 af 93
Søgestrategi /
Dato og
klokkeslæt for
søgning /
Udvælgelsesproc
edure
Søge Matrix
Dato for
søgning
Søgeord
21/11 2014 Kawa
21/11 2014 Kawa
model
21/11 2014 Kawa river
model
model or
kawa model
model or
kawa model
and
occupationa
l therapy
21/11 2014 Kawa
model and
occupationa
l therapy
21/11 2014 Kawa
model and
occupationa
l therapy
and patient
centered
care
Database
Antal
hits
Udvalgte
fund
Alle Ebsco
databasern
e
Alle Ebsco
databasern
e
1.838
0
17
2:
The Kawa
Model:
Therapists’
experiences
in Mental
Health
Practice.
Alle Ebsco
databasern
e
Alle Ebsco
databasern
e
Alle Ebsco
databasern
e
4
Using the
Kawa model:
a practice
report
0
17
0
17
0
Alle Ebsco
databasern
e
17
0
Alle Ebsco
databasern
e
6
1:
The potential
of Dementia
Care
Mapping as a
practice
development
tool for
occupational
Side 75 af 93
21/11 2014 Kawa
model and
occupationa
l therapy
and quality
of life
21/11 2014 Kawa
model and
welfare
system
21/11 2014 Kawa
model and
welfare
state
(Bønløkke, 2011, s. 152)
Alle Ebsco
databasern
e
1
therapists in
South Africa.
0
Alle Ebsco
databasern
e
0
0
Alle Ebsco
databasern
e
0
0
Vi har vurderet artiklerne ud fra abstracts. Nogle af fundene bygger
meget på hvad Kawa-modellen indeholder og hvordan man bruger
den, hvilket vi ikke finder relevant i forhold til vores
problemformulering, da vi allerede har disse oplysninger i Michael
Iwamas bog om Kawa modellen.
Vi har udvalgt 3 artikler som vi finder relevante i forhold til vores
problemformulering, da de beskriver den praktiske anvendelse af
kawa-modellen gennem ergoterapeuternes erfaring med modellen.
Efter kritisk gennemlæsning af artiklen; The potential of Dementia
Care Mapping as a practice development tool for occupational
therapists in South Africa, kan vi konkludere at denne artikel ikke
er relevant i forhold til vores problemformulering. Artiklen er ikke
relevant fordi den bygger på brugen af Kawa modellen som redskab
til at vurdere graden af klientcentrering og personalet ageren med
klienterne. Ydermere har artiklen meget fokus på redskabet
DCM(Dementia Care Mapping) som redskab til at vurdere klienter
med demens. Udover dette bygger artiklen heller ikke på
ergoterapeuters erfaringer, men plejepersonalets.
Overvejelser om
reliabilitet
Artiklerne er fundet ved at søge i alle Ebsco databaserne.
The Kawa Model: Therapists Experiences in Mental Health
Practice. – Occupational Therapy in Mental Health – Published
28 October 2012.
Artiklen er udgivet i tidskriftet; Occupational Therapy in
Mental Health. Undersøgelsen er amerikansk og består af et pilot
studie, der bygger på kvalitativ metode og ustruktureret interviews.
De ustrukturerede interviews bygger på den fænomenologiske
Side 76 af 93
tilgang, for at øge en bedre forståelse af respondenternes udsagn.
Inden undersøgelsen gik i gang, var der 7 udvalgte ergoterapeuter,
som gennemgik en introduktion af Kawa modellen, med henblik på
at skulle være en del af undersøgelsen. Dog er der kun 2
ergoterapeuter der efterfølgende har ønsket at deltage. Denne
undersøgelse bygger derfor på 2 ergoterapeuters erfaring med
brugen af Kawa, forløbet strækker sig over 6 uger, og
ergoterapeuterne har afprøvet på en klient hver. Det er tydeligt i
metode afsnittet hvordan undersøgelsen er opbygget og udført, så
det er muligt at gentage undersøgelsen.
Umiddelbart lyder det ud fra teksten til at der er 2 forskere, som
hver har lavet opfølgning i løbet af forløbet og interviewet 1 af
ergoterapeuterne i slutningen af forløbet. Begge forskere har læst
transskriptionerne, for at få den overordnede forståelse af
interviewene. Forskerne har hver især lavet databearbejdning og
farve kodning af transskriptionerne, og derefter mødtes for at lave
overordnede temaer for analysen. Analysen er bearbejdet af begge
forskere med inddragelse af relevant teoretikere og dataindsamling.
Using the Kawa model: a practice report. – Mental Health
Occupational Therapy – volume 15 issue 3 November 2010
Undersøgelsen er engelsk og er udgivet i tidsskriftet Mental Health
Occupational Therapy.
Artiklen bygger på en rapport fra praksis, som omhandler 3
ergoterapeuters erfaringer med brugen af Kawa modellen.
Der ingen oplysninger om metode eller undersøgelsesdesign i
rapporten, hvilket ikke gør det muligt at gentage undersøgelsen.
Kritisk
bedømmelse:
28 October 2012.
Det er en udfordring for undersøgelsen at der kun er 2 ud af 7
ergoterapeuter der har ønsket at være en del af undersøgelsen.
Udover dette har de 2 ergoterapeuter afprøvet redskabet på 2
klienter, hvilket gør erfaringen begrænset.
Man kan vurdere hvorvidt resultaterne er mere positivt ladet end
fundene reelt set er, da Michael Iwama figurer som medforfatter til
artiklen.
Man får ikke nogen oplysninger om, hvilken faglig baggrund
forskerne har. Dette ville have kortlagt hvilket perspektiv
undersøgelsen er set fra.
Forskerne i undersøgelsen har selv vurderet, at en begrænsning i
Side 77 af 93
undersøgelsen kan være, at de ikke selv har afprøvet Kawa
modellen, men blot tror på at den er klientcentreret.
Der er høj intern validitet, da ergoterapeuterne i undersøgelsen er
udvalgt på baggrund af deres arbejdsplads. Der er lavet et
dybdegående forløb, hvor ergoterapeuterne er blevet forberedt på
anvendelse af modellen, og der er sket opfølgning igennem forløbet
for at afværge evt. misforståelser og spørgsmål.
Der er lav ekstern validitet, da man ikke ud fra 2 ergoterapeuters
erfaringer med arbejdet med Kawa modellen og hver deres klient,
kan generaliserer resultatet.
Det er problematisk at man ikke oplyser i artiklen hvorledes
undersøgelsen er udført, da man ikke kan vurdere hvor valid
metoden bag undersøgelsen er. Der er ikke oplyst hvordan data er
fremkommet eller hvordan data er bearbejdet, så på den måde ved
man ikke hvordan resultatet er fremkommet.
Det eneste der er oplyst er, at undersøgelsen bygger på 3
ergoterapeuters erfaringer med arbejdet med Kawa modellen i
kommunal psykiatri, men der er ikke oplyst hvor mange klienter
redskabet er afprøvet på.
Forfatterne profession er oplyst, og er alle ergoterapeuter, men det
er ikke oplyst hvem der har bearbejdet dataene.
Det er svært at vurdere den interne validitet, da der er for få
oplysninger omkring undersøgelsen.
Vi kan ikke vurdere hvorvidt den eksterne validitet er høj eller lav,
da vi ikke er oplyst om hvor mange klienter undersøgelsen bygger
på.
Konklusion
(Implikationer for
praksis / svar på
spørgsmålet)
28 October 2012.
Artiklen fremviser hvad arbejdet med Kawa modellen kan give
ergoterapeuterne og klienterne. Der bliver ligeledes kigget på
brugen af Kawa modellen i forhold til ergoterapeuternes
forforståelse til vestlig ergoterapi.
Disse erfaringer og resultater vil være relevante i forhold til den
første del af vores problemformulering.
Resultatet af undersøgelsen viser hvad brugen af Kawa modellen i
psykiatri, kan give både ergoterapeuter og klienter. Disse resultater
er brugbare i forhold til vores problemformulering, men man kan
Side 78 af 93
Referencer
vurdere hvor vidt kan bruge dem på baggrund af manglende
validitet.
The potential of Dementia Care Mapping as a practice development
tool for occupational therapist in South Africa. – South Africa
Journal of Occupational Therapy – volume 42, Number 3,
December 2012
http://web.a.ebscohost.com/ehost/detail/detail?vid=18&sid=c6431a
ef-6cee-4d99-af6dce42cd4436bd%40sessionmgr4001&hid=4107&bdata=JnNpdGU9
ZWhvc3QtbGl2ZQ%3d%3d#db=rzh&AN=2012062405
Practice. – Occupational Therapy in Mental Health – Published 28
October 2012.
http://dx.doi.org/10.1080/0164212X.2012.708586
http://web.a.ebscohost.com/ehost/detail/detail?vid=6&sid=c6431aef
-6cee-4d99-af6dce42cd4436bd%40sessionmgr4001&hid=4107&bdata=JnNpdGU9
ZWhvc3QtbGl2ZQ%3d%3d#db=amed&AN=0138174
Evaluering
Erklæring om
forfatterens
uafhængighed
Resultatet af denne søgeproces har været begrænset, da der ikke
findes meget forskning om emnet. Vi har derfor været nødsaget til
at udvælge materialer hvortil vi kan drage paralleller til vores
problemformulering.
Vurder den samlede søgning. Reflekter over forløbet. Kunne noget
være gjort bedre? Hvilke faktorer var involverede, hvis alt ikke
forløb normalt? Hvad kan man gøre ved det?
Undertegnede erklærer hermed at have følgende interessekonflikter
i forhold til ovenstående CAT:
Fagpolitiske ☐ ja X nej
Økonomiske ☐ja X nej
Hvis ja – uddyb da på hvilken måde du har undgået at disse
interessekonflikter har påvirket konklusionen
Side 79 af 93
Bilag 3
Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier
Efter
© Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster
University
REFERENCE:
The Kawa Model: Therapists Experiences in Mental Health Practice. – Occupational Therapy in
Mental Health – Published 28 October 2012.
Forfatterne: Donald Paxson, Kristin Winston, Thomas Tobey, Sarah Johnston og Michael Iwama
http://dx.doi.org/10.1080/0164212X.2012.708586
Kommentarer STUDIETS FORMÅL
Beskriv kort studiets formål.
Var formålet tydeligt formuleret?
Formålet med studiet, er at få ergoterapeuternes
erfaringer med brugen af Kawa modellen.
X Ja
o Nej
LITTERATUR:
Beskriv begrundelsen for behovet for dette studie.
Blev relevant baggrundslitteratur gennemgået?
Der er kommet større fokus på vigtigheden i at
praktisere ud fra et kulturelt og klientcentreret
perspektiv. Studiet vil undersøge hvorvidt Kawa
modellen kan tilføje ergoterapi andet end de
eksisterende teorier som MOHO og CMOP.
Behovet for studiet opstår grundet begrænset
forskning på området.
X Ja
o Nej
Hvilke ergoterapeutiske områder blev undersøgt?
o egenomsorg
o arbejde
o fritid
X aktivitetsudførelses komponent
Hvordan passer studiet til ergoterapi og/eller dit
forskningsspørgsmål?
Studiet passer godt til vores forskningsspørgsmål,
da vi efterspørger ergoterapeuter og klienters
Side 80 af 93
X omgivelseskomponent
oplevelser ved brugen af Kawa modellen i praksis.
X aktivitet
STUDIEDESIGN:
Hvilket design blev anvendt:
o etnografisk
o grounded theory
o aktionsforskning
X fænomenologisk
o andet
Blev der identificeret et teoretisk perspektiv?
X Ja
o Nej
Anvendte metoder:
o Deltagerobservation
X Interviews
o Historiske
o fokusgrupper
o andre
Hvilket design havde studiet? Var designet
egnet til at undersøge forskningsspørgsmålet?
(Fx mht. vidensniveauet på området, etiske
spørgsmål).
Undersøgelsen er amerikansk og består af et
pilot studie, der bygger på kvalitativ metode og
ustruktureret interviews. De ustrukturerede
interviews bygger på den fænomenologiske
tilgang, for at øge en bedre forståelse af
respondenternes udsagn. Inden undersøgelsen
gik i gang, var der 7 udvalgte ergoterapeuter,
som gennemgik en introduktion af Kawa
modellen, med henblik på at skulle være en del
af undersøgelsen. Dog er der kun 2
ergoterapeuter der efterfølgende har ønsket at
deltage. Denne undersøgelse bygger derfor på 2
ergoterapeuters erfaring med brugen af Kawa,
forløbet strækker sig over 6 uger, og
ergoterapeuterne har afprøvet på en klient
hver.
Artiklen fremviser hvad arbejdet med Kawa
modellen kan give ergoterapeuterne og
klienterne. Der bliver ligeledes kigget på brugen
af Kawa modellen i forhold til
ergoterapeuternes forforståelse til vestlig
ergoterapi. Disse erfaringer og resultater vil
være relevante i forhold til den første del af
vores problemformulering
Beskriv studiets teoretiske perspektiv.
Grundteorien i studiet bygger på Kawa, men der
bliver trukket forbindelse til både MOHO og
Side 81 af 93
CMOP.
Beskriv de metoder, der blev anvendt til at
besvare forskningsspørgsmålet.
Der bliver anvendt tematisering af den
indsamlede data ud fra meningskondensering
og tolkning, som bearbejdes i analysen.
UDVÆLGELSE AF UNDERSØGELSESDELTAGERE:
Processen med at finde et formålstjenligt udvalg blev
beskrevet
X Ja
o Nej
Undersøgelsesdeltagerne blev inkluderet i studiet, indtil
data var mættede
o Ja
o Nej
X Ikke beskrevet
Beskriv anvendte metoder til udvælgelse at
undersøgelsesdeltagere. Blev der udvist
fleksibilitet i udvælgelsesprocessen?
Forskerne har anvendt en målrettet
udvælgelsesproces, idet de har udvalgt
ergoterapeuter fra et bestemt arbejdsområde i
psykiatrien, som fornyligt har beskæftiget sig
med andre teorier i praksis.
Der blev udvist fleksibilitet i og med, at der blev
givet grundig information af Kawa modellen og
brugen af denne, til interesserede respondenter
inden de sagde endelig ja til undersøgelsen. Dog
ikke så meget fleksibilitet, at de kunne være
respondenter fra anden arbejdsområde end
psykiatrien.
Blev der indhentet informeret samtykke?
o Ja
Beskriv etiske procedurer.
o Nej
X Ikke beskrevet
Side 82 af 93
DATAINDSAMLING
Klarhed i beskrivelser
Tydelig og fuldstændig beskrivelse af:
Ja el. nej
Sted: JA
Deltagere: JA
Forskerens kvalifikationer: Nej
Forskerens rolle og forhold til deltagerne: Ja
Identifikation af forskerens forforståelse: Ja
Procedure-stringens
Der blev udvist stringens i forhold til dataindsamlingen:
X Ja
o Nej
o Ikke beskrevet
Beskriv studiets kontekst: Var den tilstrækkeligt
beskrevet for forståelse af helheden?
Ja, det er beskrevet tilstrækkeligt, da man tidligt
i artiklen får oplysninger om, hvilket
arbejdsområde der er med i undersøgelsen og
hvilken patientgruppe Kawa modellen skal
afprøves på.
Beskriv hvorledes forskellige elementer i studiet
blev dokumenteret. Manglede der noget?
Data fra de afsluttende interview blev
transskriberet, bearbejdet med farve kodning og
tematiseret til videre analyse.
Beskriv dataindsamlings-metoder. På hvilken
måde var data repræsentative for
helhedsbilledet? Beskriv om der blev udvist
fleksibilitet ved dataindsamlingsprocessen?
Dataindsamlingen foregår igennem
ustruktureret interview baseret på den
fænomenologiske tilgang. Det indsamlede data
fra interviews med de 2 ergoterapeuter, har en
markant plads i helhedsbilledet af
undersøgelsen, da denne er fundamentet for
hele studiet.
Der er udvist stor fleksibilitet i forhold til
dataindsamlingen i og med det er baseret på et
ustruktureret interview – ren fænomenologisk.
ANALYSE AF DATA
Analytisk præcision
Dataanalysen var induktiv
o Ja
Beskriv dataanalyse-metode(r). Var metoderne
relevante?
Informationer fra dataindsamlingen blev
tematiseret, hvorefter der i analysen blev
tilført udsagn fra relevante teoretikere.
Side 83 af 93
X Nej
o Ikke beskrevet
Resultaterne var i overensstemmelse med og afspejlede
data
X Ja
o Nej
Efterprøvningsmuligheder:
Beslutningsveje og regler beskrevet
X Ja
o Nej
o Ikke beskrevet
Beskriv forskerens beslutninger m.h.t.
transformation af data til temaer/koder.
Beskriv grundlaget for udvikling af temaer.
Data fra de afsluttende interview blev
transskriberet, bearbejdet med farve kodning
og tematiseret til videre analyse.
Temaerne repræsenterer meningen af det
indsamlede data.
Transformation af data til temaer/koder blev relevant
beskrevet
X Ja
o Nej
o Ikke beskrevet
Teoretiske sammenhænge:
Hvordan blev de undersøgte begreber og
disses relationer tydeliggjort? Beskriv de
begrebsmæssige konstruktioner, der fremkom.
Temaerne bliver kædet sammen i diskussion.
Hver gang der kommer et nyt tema i
diskussionen trækkes der tråde til de
resterende temaer.
Fremkom der et meningsfuldt billede af det undersøgte
fænomen?
X Ja
o Nej
Side 84 af 93
TROVÆRDIGHED
Blev triangulering beskrevet for:
Ja el .Nej
Beskriv de strategier der blev brugt for at sikre
resultaternes troværdighed.
Der er ingen gennemlæsning af transskription fra
respondenterne.
Kilder/data: Ja
Metoder: Nej
Forskere: Ja
Teorier: Ja
Anvendtes kontrol med deltagere for at verificere resultater?
o Ja
X Nej
o Ikke beskrevet
KONKLUSIONER OG IMPLIKATIONER
Svarede konklusionerne til undersøgelsens resultater?
X Ja
Hvad konkluderes ud fra studiet? Hvad var
implikationerne for ergoterapeutisk praksis og
forskning? Hvad var studiets største
begrænsninger?
o Nej
Der konkluderes at resultaterne på studiet
stemmer overens med de undersøgelses
resultater der allerede findes på området.
Bidrog resultaterne til teoriudvikling og fremtidig
ergoterapeutisk praksis og forskning?
For mange klienter kan Kawa modellen være en
mere meningsfuld måde at være engageret og
samarbejde i den ergoterapeutiske intervention.
X Ja
o Nej
Kawa modellen kan muligvis benyttes til at opnå
øget klientcentrering.
Studiets største begrænsning var, at der kun var 2
ergoterapeuter og 2 klienter, som en del af
Side 85 af 93
undersøgelsen. Det gør undersøgelsen meget
snæver.
Oversat til undervisningsbrug af
Kim Johansen, Maj 2005
Forslag til ændringer givet af Åse Brandt, 28. februar 2006, bl.a. på grundlag af Anette Jägers og Anette
Sørensens oversættelse fra 2004 (Odense Universitetshospital)
Side 86 af 93
Bilag 4
Meningskondensering
Artikler
Using the Kawa model: a practice report
Afsnit: Introduction 
Baggrund for undersøgelsen.
Afsnit: Discussion 
Hvordan bruger man Kawa modellen i praksis
Ergoterapeutens rolle i brugen af Kawa modellen i praksis
Klientcentrering og målsætning
Tidligere anvendte teorier
Målgruppe begrænsning
Kawa modellen rækker udover de vestlige rammer for ergoterapi
Paralleller mellem Kawa modellen og Recovery begrebet
Ergoterapeutens refleksion
Afsnit: Conclusion
Muliggøre anden tankegang end den vestlige opfattelse af ergoterapi
Simpel og let anvendelig model
Temaer:
Kawa modellens begrænsninger og ressourcer i forhold til allerede anvendte teorier
Muliggørelse af brugen af Kawa modellen i den vestlige verden
Oplevelsen af brugen af Kawa modellen i praksis på baggrund af ergoterapeutens refleksioner.
The Kawa model: Therapists’ experiences in Mental Health Practice
Afsnit: Intro
Begrundelse for undersøgelsen på baggrund af allerede anvendte teorier.
Svagheder ved brugen af metaforer.
Afsnit: Study design
Hvordan er undersøgelsen opbygget
Side 87 af 93
Afsnit: Results
Brugen af Kawa fremmer samarbejdet mellem terapeut og klient
Øger engagementet i interventionen for både klient og terapeut
Ergoterapeuternes forforståelse
Ergoterapeuternes refleksion om brugen af Kawa
Kawa er let forståelig og anvendelig i forhold til andre redskaber
Positive resultater
Afsnit: Discussion
Ergoterapeuters erfaringer med brugen af Kawa
Ergoterapeuters egen kulturforståelse
Brugen af Kawa i vestlig kultur kontra østlig
Klientens oplevelse af arbejdet med Kawa, set ud fra Ergoterapeutens syn.
Svagheder ved COPM og CMOP.
Udbyttet af arbejdet med Kawa modellen
Brugen af metaforer i ergoterapi
Afsnit: Limitations
Forskeres manglende erfaring med brugen af Kawa
Bekymring i forhold til generaliserbarhed
Afsnit: Future research
Undersøgelsen er oplæg til yderlig forskning
Afsnit: Conclusion
Ergoterapeuternes erfaring
Sammenlignelig med andre studier om emnet
Tema:
Metaforens muligheder og begrænsninger
Erfaringer med brugen af Kawa modellen i praksis både egne og klientens, set fra
ergoterapeutens syn.
Anvendeligheden og forståelsen af Kawa modellen i forhold til andre ergoterapeutiske teorier.
Kawa modellens plads i ergoterapeutisk praksis trods vestlig kulturforståelse
Kawa fremmer samarbejdet og engagementet mellem ergoterapeut og klienten.
Tema:
Metaforens muligheder og begrænsninger
Side 88 af 93
Erfaringer med brugen af Kawa modellen i praksis både egne og klientens, set fra
ergoterapeutens syn.
Anvendeligheden og forståelsen af Kawa modellen i forhold til andre ergoterapeutiske teorier.
Kawa modellens plads i ergoterapeutisk praksis trods vestlig kulturforståelse
Kawa fremmer samarbejdet og engagementet mellem ergoterapeut og klienten.
Temaer:
Kawa modellens begrænsninger og ressourcer i forhold til allerede anvendte teorier
Muliggørelse af brugen af Kawa modellen i den vestlige verden
Oplevelsen af brugen af Kawa modellen i praksis på baggrund af ergoterapeutens refleksioner.
Temaer
Ergoterapeutens og klientens erfaringer og reaktioner på arbejdet med Kawa, set fra
ergoterapeutens syn
Kawa modellens anvendelighed som redskab og teori, i forhold til allerede anvendte teorier
Anvendelse af østlige Kawa modellen i ergoterapeutisk praksis med vestlig kultur forståelse.
Interview 1:
Linje 11-55 + linje 90-113: Respondenter præsenterer sig selv og arbejdspladsen.
Linje 56-89: Kawa gruppens eksistens – tidsperspektiv 2006-2009
Linje 114-145 + 169-178: Inspiration til deltagelse i Kawa gruppen.
Linje 146-167: Anvendte redskaber til klientens livshistorie
Linje 179-218: Hvem bestod kawa gruppen af?
Linje 219-238: Hvad laver de andre medlemmer af Kawa gruppen i dag?
Linje 239-253: Ergoterapeuternes egne erfaring med at tegne deres livsflod.
Linje 254-262: Ergoterapeuternes erfaring med patienternes brug af Kawa.
Linje 263-274: Iwamas holdning til udvikling af Kawa.
Side 89 af 93
Linje 275-295: Vision for Kawa gruppen
Linje 296-326: Brug af østligt redskab i vestligt samfund
Linje 327-349: Brugen af Kawa i et tidspresset Regionspsykiatri
Linje 350-356: Hvad giver arbejdet med Kawa?
Linje 356-399: Praksis eksempler på tegninger
Linje 400-421: Forskellen på længdesnit og tværsnit
Linje 422-452: Kawa og målsætning
Linje 453-476: Videregivning af oplysninger til Kommune og kollegaer
Linje 477-497: Kawa og genoptræningsplaner
Linje 498-508: Opgørelse af arbejdet med Kawa
Linje 509-516: Brugen af Kawa i dag
Linje 517-566: Anvendte teorier og redskaber i dag
Linje 567-628: Ergoterapeutens erfaringer med klientens reaktioner på arbejdet med
Kawa
Linje 629-637: Opgørelse af klient reaktioner
Linje 638-669: Flere personer med psykiske lidelser
Linje 670-719: Kortere indlæggelsestid – kortere tid til behandling
Linje 720-742: Genindlæggelser – kommunen varetager større opgaver
Linje 743-772: Privat praktiserende ergoterapeuter
Linje 773-816: Kawa og social psykiatrien
Linje 817-832: Kawa på ergoterapeut uddannelsen
Linje 833-851: Kawa i funktionsfejlfindingssamfund
Linje 852-869: En blød model i et hårdt samfund
Linje 870-956: Erfaringer med Kawa – hvorfor bruger de den ikke i dag?
Side 90 af 93
Linje 957-985: Inddragelse af pårørende
Linje 986-1000: Teori på skolen vs virkeligheden
Linje 1001-1005: Afslutning
Temaer:
Ergoterapeuters arbejdsopgaver i det fremtidige velfærdssamfund
Kawa modellens plads og udvikling i det danske velfærdssamfund
Ergoterapeutens erfaring med brugen af Kawa modellen, samt reaktioner fra klienten.
De mest anvendte ergoterapeutiske teorier og redskaber i psykiatrien i dag.
Interview 2
Linje 1-76:
Respondenten præsentere sig selv og arbejdspladsen.
Linje 77-86:
Antallet af mennesker med psykiske lidelser kontra brugere i huset.
Linje 87-104: Ændring i kommunens struktur på baggrund af kortere indlæggelsesperiode.
Linje 105-114: Ændringer efter kommunalreformen i 2007.
Linje 115-133: Kommunens ressourcer i forhold til flere personer med psykisk lidelser.
Linje 134-145: Ergoterapeuternes spidskompetencer i nutidens velfærdssamfund.
Linje 146-156: Ergoterapeuternes spidskompetencer i fremtidens velfærdssamfund.
Linje 157-179: Grundlaget for den udførende ergoterapi.
Linje 180-200: Anvendte arbejdsprocesmodeller og redskaber.
Linje 201-210: Indsamling af data i forhold til klientens livsvilkår.
Linje 211-218: Informationer der er svære at opnå i forhold klients livsvilkår.
Linje 222-230: Kendskab til Kawamodellen.
Linje 231-244: Begrundelsen for brugen af Kawa i fremtiden.
Linje 249-267: Ressourcer og mestring af klientens eget liv
Side 91 af 93
Temaer
Kommunens ressourcer i forhold til varetagelse af nye opgaver i forbindelse med udviklingen i
samfundet.
Ergoterapeuters spidskompetencer nu og i fremtiden.
Grundtanken bag udførelsen af ergoterapi i socialpsykiatrien.
Dataindsamling i forhold til klientens livsvilkår.
Benyttelse af Kawa i socialpsykiatrien.
Endelige temaer til analyse og tolkning
Klientens roller og ergoterapeutens opgaver og spidskompetencer i det fremtidige
velfærdssamfund
Ergoterapeutens indsamling af information omkring klientens livsvilkår.
Styrker og svagheder ved brugen af Kawa-modellen i et vestligt samfund.
Side 92 af 93
Bilag 5
The Kawa model
Her demonstreres hvordan Kawa-modellen kan udformes. Man kan tegne livsfloden, som
udtryk for hele livet eller vælge at tegne et tværsnit, der symbolisere et ”her og nu” billede af
den givende situation.
Side 93 af 93

Denne opgave er udarbejdet af studerende ved

Transcription

Similar documents

Pressemeddelelse – KUN`TRASTER 2015

Referat: Generalforsamling 23. marts 2015

Strategi for ergoterapi og fysioterapi på OUH 2015 – 2018

Pia Odgaard, CSR - Fashion Accelerator

TRIV som mulig professionsmarkør

Hent katalogsiderne på Gummimåtter her (PDF

Idealstudieplan for modul 8 Uge Dag Initialer UV Fag Emne 1

Danmarks civile Hundeførerforening - dch