Fællesregulativ for kommunevandløbene i Egedal kommune

Transcription

FORSLAG 10.08.2015
Fællesregulativ for
kommunevandløbene i
Egedal kommune
Indhold
1
Indledning
3
2
Regulativets opbygning
4
3
Baggrund for fællesregulativet
6
4
Oversigt over kommunevandløbene
7
5
Administrative bestemmelser
8
5.1
Vedligeholdelse
8
5.2
Rørlagte strækninger
9
5.3
Bygværker mv.
9
5.4
Beskadigelse og påbud
10
5.5
Skråningssikringer
10
5.6
Skyggegivende beplantning
11
5.7
Overtrædelse
11
6
Vedligeholdelse
12
6.1
Vandføringsevne
12
6.1.1
Sommervandføring
14
6.2
Grødeskæring
15
6.3
Oprensning
16
6.3.1
Vintervandføring
16
6.4
Vegetation
17
6.5
Vedligeholdelsesarbejdets tilrettelæggelse 17
6.6
Grødeoptagningsplads
17
6.7
Kontrol og vedligeholdelse
18
6.7.1
Sommervandføring
18
6.7.2
Vintervandføring
18
7
Bredejerforhold
19
7.1
Arbejdsbælte mv.
19
7.2
Vandløbsbræmmen
19
7.3
Afgræsning og hegning
20
7.4
Øvrige forhold
20
8
Bestemmelser om sejlads
22
9
Offentlig vandsyn
23
10
Revision og ikrafttræden
24
11
Indsigelser
25
M:\Regulativrevision 2015-2017\Regulativparadigmaer\MASTER Egedal Fællesregulativ 100815.doc
2
1 Indledning
Fællesregulativet omfatter de kommunevandløb, som
Egedal Kommune er hel eller delvis vandløbsmyndighed
for.
Fællesregulativets bestemmelser er gældende for de
enkelte vandløb, når det specifikke regulativ for de enkelte vandløb er vedtaget.
Målsætning
Med fællesregulativet tilkendegives, at vandløbskvaliteten løbende bringes i overensstemmelse med målsætningen for de enkelte vandløb.
Samtidigt med udarbejdelsen af fællesregulativet er der
udarbejdet en redegørelse. Desuden vil der blive
udarbejdet et specifikt regulativ med specifikke
bestemmelser for det enkelte vandløb.
Specifikke bestemmelser
De specifikke bestemmelser for det enkelte vandløb indeholder oplysninger om vandløbets dimensioner og
strømrender mv. Der er et specifikt regulativ for hvert
enkelt vandløb.
Vandløbsvedligeholdelse
Vedligeholdelsen skal udføres under hensyntagen til de
miljømæssige krav og vandføringsevnen.
Dette vil ske i form af grødeskæring i en strømrende i
sommerperioden, etablering af skyggegivende bevoksning og mindre restaureringer ved udlægning af sten og
grus på udvalgte strækninger.
Redegørelse
Redegørelsen er en del af beslutningsgrundlaget for
regulativet, og er grundlaget for brugere og andre
interesseredes vurdering af den fremtidige
administration af vandløbene. Redegørelsen er vedlagt
som bilag.
Hvad er et regulativ?
Et regulativ er retsgrundlaget for administrationen af et
kommunevandløb.
Et regulativ skal sikre, at vandløbets skikkelse og/eller
vandføringsevne opretholdes.
Et regulativ beskriver desuden vandløbsmyndighedens
samt lodsejeres og brugeres pligter og rettigheder.
3
2 Regulativets opbygning
Fællesregulativet er en del af retsgrundlaget for administrationen af kommunevandløbene. Fællesbestemmelserne gælder for alle vandløb samt et regulativ indeholdende specifikke bestemmelser for det enkelte vandløb.
Fælles
bestemmelser
Fællesdelen indeholder bestemmelser om:
Kapitel
Kapitel
Kapitel
Kapitel
Kapitel
Kapitel
Kapitel
Kapitel
3
4
5
6
7
8
9
10
Baggrund for fællesregulativet
Oversigt over kommunevandløbene
Administrative bestemmelser
Vedligeholdelse
Bredejerforhold
Bestemmelser om sejlads
Tilsyn
Revision og ikrafttræden
I tabel 6.1 om grødeskæringsperioder er der en samlet
oversigt over grødeskæringsperioderne for de enkelte
vandløb. Desuden er der anført tider for oprensning og
offentlig vandsynsperioder for kommunevandløbene i
afsnittet.
Specifikke
bestemmelser
Det specifikke regulativ for de enkelte vandløb indeholder bestemmelser om:
− Grundlag for regulativet
− Betegnelse af vandløbet
− Vandløbets dimensioner
− Registreringer
− Øvrige ændringer
Herudover kan der være afvigelser fra fællesdelen.
Oversigtskort
For de enkelte vandløb er der vedhæftet et oversigtskort.
Nødvendige forhold
Ved udarbejdelse af fællesregulativet er det tilstræbt
kun at medtage de forhold, der er nødvendige for den
daglige administration af vandløbene.
Vandløbsmyndigheden opdaterer dog løbende en samlet oversigt over plangrundlaget, biologiske og hydrologiske forhold mv. for de enkelte vandløb.
4
Ændringer i gældende ret og pligter
Set i forhold til gældende regulativer foreslås der en
række ændringer i ret og pligter for såvel vandløbsmyndigheden som for ejere og brugere af vandløbet.
Vandløbsmyndighedens fremtidige pligter med hensyn
til grødeskæring, kontrol, oprensning, tilsyn og valg af
skikkelsestype mv. fremgår af Redegørelsens kapitel 2
”Væsentlige ændringer”.
Ejere og brugere
Tilsvarende er der i samme afsnit en beskrivelse af ændringerne i ejeres og brugers begrænsninger i anvendelsen af de vandløbsnære arealer med hensyn til f.eks.
skyggegivende beplantning, placering af drænudløb,
løsdriftshegn samt etablering og udskiftning af røroverkørsler mv.
Desuden kan der være ændringer, der er specielle for
de enkelte vandløb eller ændringer fra de fælles bestemmelser. Dette er anført under det specifikke regulativs afsnit 1.5 ”Øvrige ændringer for de enkelte vandløb”.
Vandføringsevne
Fællesregulativets bestemmelser om vedligeholdelse
mv. afviger ikke væsentligt fra den hidtidige praksis eller den fastlagte vandføringsevne for de enkelte vandløb.
Henvendelse
Lodsejere eller andre med interesse i vandløbene kan
rette henvendelse om regulativet til Egedal Kommune,
Center for Teknik og Miljø. Dronning Dagmars Vej 200,
3650 Ølstykke, [email protected],
72 59 60 00.
5
3 Baggrund for fællesregulativet
Vandløbsloven
Fællesregulativet er udarbejdet på grundlag af lovbekendtgørelse nr. 1208 af 30. september 2013 om vandløb og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1437 af 11.
december 2007 om regulativer for offentlige vandløb.
Baggrund
Regulativet er udarbejdet på basis af:
- Regionplan 2005, HUR
- Vandplan for hovedopland 2.2 Isefjord og Roskilde
Fjord samt hovedopland 2.3 Øresund
- Kommuneplan 2013–2025, Egedal Kommune
- Spildevandsplan 2011–2015, Egedal Kommune
- Gældende vandløbsregulativer pr. 1. august 2015
- Nuværende vedligeholdelsespraksis
Erstatter
Nærværende fællesregulativ erstatter hidtil gældende
administrative bestemmelser for følgende kommunevandløb, når det specifikke regulativ for vandløbet er
vedtaget:
Vandløb
Vandløb
Birkelundsrenden
Præstesørenden
Birkemosegrøft
Salsmosegrøften
Broskovgrøften
Smørumnedreafløbet
Damvad Å
Spangebæk
Flintebjerg Rende
Sperrestrup Å
Grønsø Å
Stenløse Å
Helledemose Vandløbet
Storesø-Lynggrøften
Holmegrøften
Svestrup Å
Holmegrøften Tilløb I
Tennisrenden
Holmegrøften Tilløb II
Tunbækken
Kloddemoseløbet
Tysmose Å
Klokkekildeløbet
Udlejregrøften
Landdiget
Vejlebrorenden
Lyngen
Vejle Å
Lyngen Tilløb I
Veksø Rende
Lyngen Tilløb II
Veksømosevandløbet
Præsteengen
Vårens Rende
Kommunevandløb, der vedligeholdes af Egedal Kommune.
6
4 Oversigt over kommunevandløbene
I de specifikke regulativer omtales vandløbene enkeltvis
og ikke som tidligere, hvor et regulativ kunne omfatte
flere vandløb.
Stationering
Stationeringen har begyndelse (0-punkt) i den højeste
ende af vandløbet og stationeringen svarer til afstanden
i meter fra 0-punktet.
Vandløbene kan være forsynede med en række skalapæle, jf. det specifikke regulativs afsnit 1.4 ”Registreringer”.
Oversigtskort
Der er for hvert vandløb et oversigtskort med vandløbets beliggenhed og stationering.
7
5 Administrative bestemmelser
I dette kapitel beskrives ret og pligter i forbindelse med
kommunevandløbenes vedligeholdelse og byrder i øvrigt for vandløbsmyndigheden samt ejere og brugere af
vandløbet.
Administration
Vandløbene administreres af Vandløbsmyndigheden.
Fordelingen af vedligeholdelsen og vedligeholdelsesudgifterne for grænsekommunevandløb aftales kommunerne imellem.
Bredejer
Bredejer har ikke lov til selv at foretage oprensninger,
grødeskæring eller skæring af brinker i kommunevandløbene. Dog skal invasive arter bekæmpes, jf. kommunens gældende indsatsplaner.
Bredejer må kun vedligeholde drænudløb med håndredskaber i vandløbet.
Haveaffald
Haveaffald må ikke anbringes så tæt på vandløbet, at
der er risiko for, at dette foranlediger aflejringer i vandløbet eller forurener dets vand.
5.1 Vedligeholdelse
Vandløbenes vedligeholdelse påhviler
Vandløbsmyndigheden. Dette gælder dog ikke hel eller
delvis omlægning af rørlagte strækninger, herunder
reparation af længere strækninger i samme tracé og
dimension m.m.
Vedligeholdelsens
udførelse
Vandløbsmyndigheden afgør om vedligeholdelsen af
vandløbene skal udføres ved egen foranstaltning eller
som entreprisearbejde.
Vedligeholdelsesprincipper og metoder
De enkelte vandløbsstrækninger vedligeholdes i
overensstemmelse med kapitel 6.1 ”Vandføringsevne”
og i det specifikke regulativs afsnit 1.3 ”Vandløbets
dimensioner”.
Ved maskinel vedligeholdelse vil det oplagte fyld så vidt
muligt blive lagt i eller udenfor bræmmen. Ved manuel
vedligeholdelse vil det oplagte fyld primært blive lagt på
brinken og i bræmmen.
8
Fjernelse af oplagt
fyld
Det påhviler de enkelte ejere eller brugere selv at
undersøge, om der er oplagt fyld, som skal fjernes eller
spredes. Undlader ejeren eller brugeren at fjerne det
fyld, der fremkommer ved vandløbets vedligeholdelse,
kan Vandløbsmyndigheden efter 2 ugers skriftligt varsel
til ejeren lade arbejdet udføre på den ansvarliges
bekostning.
Arbejdsmiljøloven
Vedligeholdelse skal udføres i overensstemmelse med
arbejdsmiljøloven, hvorfor vedligeholdelsesmetoderne
kan afvige fra det skrevne i dette regulativ.
5.2 Rørlagte strækninger
Vedligeholdelsens
omfang
Vedligeholdelse af rørlagte vandløbsstrækninger
udføres normalt kun, når Vandløbsmyndigheden finder
det påkrævet. Brønde kontrolleres, når
Vandløbsmyndigheden finder behov herfor.
Vedligeholdelsen af rørlagte strækninger omfatter
optagning af sand- og slamaflejringer i brønde,
rodskæring samt spuling af rørledninger for at
forebygge videre transport af sand, således at
rørledningen opretholder det dimensionsgivende
tværsnit.
Vandløbsmyndigheden kan foretage de fornødne
reparationer og delvise udskiftning af enkelte pludseligt
sammenstyrtede rør som følge af en udefra kommende
mekanisk belastning på skadevolders regning og uden
forudgående påbud.
Nytteprincippet
Vedligeholdelsen af rørlagte vandløbsstrækninger udføres ikke på strækninger, hvor rørene er nedslidte og
udtjente.
Udgiften til vedligeholdelsen af disse strækninger fordeles derimod mellem grundejerne og medbenyttere efter
den gavn, foranstaltningen har for den enkelte ejendom
og skal behandles som en reguleringssag.
5.3 Bygværker mv.
Udført af hensyn til
vandløbet
Bygværker – såsom stryg, styrt og skråningssikringer –
der er udført af hensyn til vandløbet, vedligeholdes som
dele af vandløbet.
Øvrige bygværker
Vedligeholdelsen af øvrige private bygværker – broer,
stemmeværker, riste, overkørsler og vandingsanlæg
mv. – påhviler de respektive ejere eller brugere. Ejere
eller brugere er forpligtede til at optage det slam, grøde
mv., der samler sig ved og i bygværkerne.
9
Vandløbsmyndigheden kan med 14 dages varsel
meddele påbud om iværksættelse af disse arbejder.
Manglende vedligeholdelse kan være
ansvarspådragende og kan straffes med bøde.
Vedligeholdelsen af stryg, styrt, stemmeværker,
fisketrapper mv. skal ske på en sådan måde, at
passagemuligheder for fauna optimeres.
Broer, opstemningsanlæg og flodemål mv. må ikke
anlægges eller ændres uden godkendelse af
Vandløbsmyndigheden.
Bygværker, der ikke vedligeholdes forsvarligt, kan
fjernes eller istandsættes på Vandløbsmyndighedens
foranstaltning og på ejerens bekostning.
5.4 Beskadigelse og påbud
Beskadigelse
Afmærkning med skalapæle e. lign. må ikke beskadiges
eller fjernes. Sker dette foretages istandsættelsen på
Vandløbsmyndighedens foranstaltning og på
skadevolders regning og uden forudgående påbud.
Påbud
Beskadiges vandløb, diger, bygværker eller andre
anlæg ved vandløbet eller foretages foranstaltninger i
strid med vandløbsloven, kan Vandløbsmyndigheden
meddele påbud om genoprettelse af den tidligere
tilstand, samt evt. indgive politianmeldelse.
Er et påbud ikke efterkommet inden udløbet af den
fastsatte frist, kan Vandløbsmyndigheden foretage det
fornødne på den forpligtedes regning.
Nedfaldne træer
Nedfaldne træer, der hindrer vandets frie løb eller kan
medføre gener i forbindelse med vandløbets
vedligeholdelse, skal fjernes af lodsejerne.
Selvhjælpshandling
Er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af
ejer/brugerhandling i kombination med usædvanlige
nedbørsforhold eller andre udefra kommende
usædvanlige begivenheder, kan Vandløbsmyndigheden
foretage det fornødne uden påbud og på den
forpligtedes regning.
5.5 Skråningssikringer
Erodering
På steder, hvor vandløbet har tilbøjelighed til at erodere
skråningerne, og hvor dette skønnes at være
miljømæssigt og/eller afstrømningsmæssigt
uhensigtsmæssigt for vandløbet, kan
Vandløbsmyndigheden – efter aftale med lodsejeren – i
10
begrænset omfang sikre disse med sten, faskiner og
lignende som led i den almindelige vedligeholdelse og
uden forudgående reguleringssag.
5.6 Skyggegivende beplantning
Eksisterende beplantning
Træer og buske som er plantet eller bevaret i
bræmmen af hensyn til den skyggegivne effekt, må
ikke beskæres eller fjernes uden
Vandløbsmyndighedens tilladelse.
Nybeplantning
Vandløbsmyndigheden kan foretage beplantning på 2 m
bræmmen. Udgiften hertil og den fremtidige
vedligeholdelse påhviler Vandløbsmyndigheden. Dette
vil ved førstkommende revision blive anført i
regulativet.
5.7 Overtrædelse
Bøde
Den der overtræder bestemmelser i regulativet straffes
med bøde, hvis ikke højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
11
6 Vedligeholdelse
I dette kapitel beskrives vedligeholdelsens omfang, tilrettelæggelse og kontrol.
Målsætning
Vedligeholdelsen skal udføres i overensstemmelse med
de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten og den
fastlagte vandføringsevne.
Teoretisk skikkelse
Vandløbenes vedligeholdelse sker på basis af
vandløbets fastlagte teoretiske skikkelse.
For alle kommunevandløb gælder de generelle bestemmelser for vandløbenes vedligeholdelse. Disse kan
være suppleret med særlige bestemmelser for de enkelte kommunevandløb i de specifikke regulativer.
Kontroltidspunkt
Regulativets forskrifter skal alene være overholdt på
kontroltidspunktet, hvorfor den faktiske
vandføringsevne kan være mindre i de mellemliggende
perioder.
Hvis Vandløbsmyndigheden konstaterer, at
strømrendebredden er tilstede, kan grødeskæring
undlades.
Regulativet er ikke nogen garanti mod oversvømmelse,
hverken på kontroltidspunkterne eller mellem disse.
Der føres en logbog for vandløbene, hvor
vedligeholdelsen er beskrevet.
6.1 Vandføringsevne
Teoretisk skikkelse
Vandføringen er beskrevet ved teoretiske bundkoter,
bundbredder, fald og anlæg samt strømrendebredder.
Undtagelsesvis kan der være strækninger, hvor det ikke
er teknisk og/eller praktisk muligt at beskrive de
teoretiske dimensioner p.g.a. de naturlige forhold.
Dette vil fremgå af det specifikke regulativs afsnit 1.3
”Vandløbets dimensioner”.
Vandløbet kan antage en vilkårlig skikkelse, blot
vandføringsevnen svarer til den regulativmæssige
skikkelse, jf. Tegning 6.1 på næste side.
12
Tværsnit 1
Tværsnit 2
Tegning 6.1 Tværsnitareal.
Vedligeholdelsen af vandløbet efter krav til vandløbets
vandføringsevne sikrer, at der ikke foretages unødvendige oprensninger i vandløbet, ligesom vandløbet får et
mere varieret forløb.
De nedenfor anførte terminer kan afvige med ± 2 uger,
ligesom der skal tages højde for vejrlig.
Grødeskæringsperioderne træder først i kraft, når det
specifikke regulativ for vandløbet er vedtaget:
Terminer
Vandløb
1. grødeskæringsperiode 1.6–15.7
2. grødeskærings- 3. grødeskæringsperiode 16.7–31.8 periode 1.9–15.11
Birkelundsrenden
Birkemosegrøft
+
+
+
Broskovgrøften
Damvad Å
Flintebjerg Rende
Grønsø Å
Helledemose Vandløbet
Holmegrøften
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
Holmegrøften Tilløb I
Holmegrøften Tilløb II
Kloddemoseløbet
Klokkekildeløbet
Landdiget
+
+
+
Lyngen
Lyngen Tilløb I
Lyngen Tilløb II
Præsteengen
Præstesørenden
Salsmosegrøften
Smørumnedreafløbet
Spangebæk
Sperrestrup Å
Stenløse Å
Storesø-Lynggrøften
Svestrup Å
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
+
13
Vandløb
1. grødeskæringsperiode 1.6–15.7
2. grødeskærings- 3. grødeskæringsperiode 16.7–31.8 periode 1.9–15.11
+
+
+
+
Tennisrenden
Tunbækken
Tysmose Å
Udlejregrøften
+
+
+
Vejlebrorenden
Vejle Å
Veksø Rende
Veksømosevandløbet
Vårens Rende
+
+
+
+
+
+
+
+
+
Tabel 6.1 Grødeskæringsperioder for vandløb, der vedligeholdes af
Egedal Kommune.
Offentlig vandsyn
Offentlig vandsyn udføres én gang årligt i november
måned, såfremt der er lodsejerønsker herom. Tilsynet
tilrettelægges således, at lodsejerne med interesse i
vandløbenes vedligeholdelse har mulighed for at
deltage.
Indkaldelse til offentligt vandsyn sker på
www.egedalkommune.dk og minimum 2 uger forud
herfor.
Strømrendebredde
6.1.1 Sommervandføring
Vandføringsevnen er om sommeren (1. maj–31.
oktober) beskrevet ved den strømrendebredde, der er
angivet i det specifikke regulativs afsnit 1.3 ”Vandløbets
dimensioner” og de grødeskæringsperioder, der er
angivet ovenfor i Tabel 6.1.
Angivelserne af strømrendernes bredde er
gennemsnitlige bredder, der skal foreligge i forbindelse
med vedligeholdelse.
Strømrendebredden skæres med en tolerance på 10 cm
for strømrender under 1 meter, og med 10 % af
strømrendebredden ved strømrendebredder over 1
meter. Tolerancen er en gennemsnitlig afvigelse over
en strækning.
Grødeskæring
Grødeskæring skal så vidt muligt udføres, så grøden
fjernes i vandløbets naturlige strømrende. Strømrenden
vil normalt i større vandløb kunne genfindes som den
dybe del af vandløbets profil, der slynger sig fra side til
side ned gennem vandløbet. Den grøde, der vokser
uden for den fastlagte strømrendebredde efterlades.
Grødeskæringen vil normalt kun garantere en grødefri
strømrende i dagene umiddelbart efter grødeskæring.
14
Grøde, der er taget op på grødeoptagningspladser, skal
Vandløbsmyndigheden fjerne senest 3 dage efter
optagning.
6.2 Grødeskæring
Iværksættelse af
grødeskæring
Grødeskæringen udføres i de enkelte vandløb 1–3
gange årligt, jf. Tabel 6.1.
Grøden slås således, at strømrenden er til stede. Dog
kan der efter Vandløbsmyndighedens skøn accepteres
spredt grøde, hvis det ikke har væsentlig indflydelse på
vandføringsevnen. Grøden skæres så vidt muligt til
bunds.
Oplægning
Den afskårne vegetation skal så vidt muligt optages fra
vandløbet efterhånden som den afskæres og oplægges
på brinken.
På strækninger, hvor det ikke er muligt at oplægge den
afskårne grøde og kantvegetation manuelt på brinken,
kan mindre mængder oplægges på vandløbets anlæg
eller lade drive frit med strømmen på kortere
strækninger og oplægges på hensigtsmæssige steder.
Såfremt man vælger at lade den afskårne grøde drive
med strømmen til en egentlig grødeoptagningsplads,
skal den opsamlede grøde på Vandløbsmyndighedens
foranledning transporteres bort fra vandløbet efter
opsamling.
Slynget strømrende
Grøden slås så vidt muligt i en slynget strømrende,
d.v.s. vandløbets naturlige strømrende i den dybe del af
vandløbets tværprofil. Grøden slås tæt på vandløbets
bund.
Grødeøer
Der kan efterlades grødeøer i strømrenden, såfremt den
anførte strømrendebredde er tilstede, evt. fordelt på
flere strømrender.
Håndredskaber
Arbejdet vil primært blive udført manuelt med le og
motoriserede håndredskaber. Af arbejdsmiljømæssige,
sikkerhedsmæssige eller praktiske årsager kan arbejdet
foretages med maskine.
Grødebanker
Der vil ikke ske en fuldstændig skæring af grøden i hele
vandløbets bredde. Mindre spredte grødebanker af
f.eks. Vandstjerne, Vandaks og Mærke, der ikke har
nogen væsentlig vandstandsende effekt, vil blive
efterladt.
15
Vandstandsende arter
Kun kraftigt vandstandsende arter som f.eks.
Pindsvineknop, Tagrør og Dunhammer kan skæres
fuldstændigt i strømrenden. Der kan efterlades en stub
på ca. 20 cm udenfor strømrenden.
Af hensyn til vandføringsevnen kan vandstandsende
vegetation på brinkerne slås i forbindelse med 2. og 3.
grødeskæringsperiode.
Søer og moser mv.
Der skæres normalt ikke strømrender i søbassiner og
moser mv.
6.3 Oprensning
Teoretisk skikkelse
Vandføringsevne
6.3.1 Vintervandføring
Vandføringsevnen er om vinteren (1. november–30.
april) beskrevet ved den fastlagte teoretiske skikkelse i
grødefrit vandløb, der er angivet i afsnittet Vandløbets
dimensioner for de enkelte vandløb, d.v.s. bundkoter,
bundbredder og anlæg.
Oprensning foretages ud fra kravene til vandløbets
teoretiske skikkelse i vinterperioden som beskrevet i
det specifikke regulativs afsnit 1.3 ”Vandløbets
dimensioner”.
Når det konstateres, at vintervandføringsevnen ikke er
til stede, foretages oprensning i førstkommende periode
1. august–31. oktober ± 2 uger.
Oprensningsperioden kan om nødvendigt forlænges,
såfremt vejrliget vanskeliggøre oprensningen.
Mindre lokale aflejringer kan fjernes uden for
ovennævnte periode, hvis Vandløbsmyndigheden
vurderer, at det er miljømæssigt forsvarligt.
Bundoprensning
Bundoprensningen omfatter kun sand- og
mudderaflejringer, hvorimod grus, sten og andet fast
materiale ikke må fjernes. Enkeltliggende sten, der
ligger over den regulativmæssige bundkote må ikke
fjernes, medmindre de er til væsentlig gene for
vandløbets vedligeholdelse.
Oprensningsinterval
For at undgå for hyppige indgreb iværksættes
oprensning først, når aflejringer har reduceret
vandføringsevnen svarende til en generel hævning af
den regulativmæssige bund med 10 cm, hvorefter der
kan opgraves til 20 cm under den regulativmæssige
bundkote. Dog må der ikke opgraves fast materiale.
16
Brinker
Det tilstræbes at bevare overhængende brinker. Huller
(høller) i vandløbsbunden må ikke jævnes eller på
anden måde fyldes i forbindelse med vedligeholdelsen.
Af arbejdsmiljømæssige, sikkerhedsmæssige eller
praktiske årsager kan arbejdet foretages med maskine.
6.4 Vegetation
Undtagelser
Vegetationen på vandløbets anlæg og banketter skal
forblive uslået, undtagen ved nedennævnte forhold:
- Der kan foretages pleje af nyetableret og eksisterende skyggegivende vegetation, hvor det er nødvendigt
- Hvor brinkvegetationen i væsentlig grad hæmmer
vandets frie løb
- I forbindelse med vedligeholdelsesarbejdet såsom
bundoprensning, kantsikring og udbedring af bygværker
- Hvis det vurderes, at det kan fremme den naturlige
vegetation og øge biodiversiteten
Bekæmpelse
Af hensyn til brinkernes stabilitet kan der når som helst
foretages bekæmpelse og slåning af arter som f.eks.
Bjørneklo, Rød Hestehov og Brændenælde.
6.5 Vedligeholdelsesarbejdets tilrettelæggelse
Søge ligeligt fordelt
Ved tilrettelæggelsen af vedligeholdelsesarbejdet skal
ulemper, som ejere og brugere skal tåle, søges ligeligt
fordelt på begge sider af vandløbet.
Ensidigt vedligeholdelsesarbejde og oplægning af grøde
mv. kan forekomme, hvor beplantning, terrænforhold
eller andet gør det påkrævet, f.eks. på
vandløbsstrækninger, hvor der er foretaget beplantning
af hensyn til den grødebegrænsende virkning. Der ydes
normalt ikke erstatning for ensidigt vedligeholdelse.
6.6 Grødeoptagningsplads
Hensigtsmæssig placering
Såfremt den fremtidige vedligeholdelse nødvendiggør
etablering af grødeoptagningspladser etableres disse,
hvor det er mest hensigtsmæssigt. Pladserne etableres
normalt kun på vandløbets ene side.
17
6.7 Kontrol og vedligeholdelse
Tilsyn
Der føres tilsyn med vandløbene minimum hvert 3. år.
Kontrol
Vandføringsevnen kontrolleres, når Vandløbsmyndigheden finder behov herfor. Kontrolomfanget fastlægges
bl.a. på baggrund af åmændenes tilbagemeldinger, tilsyn, borgerhenvendelser og de årlige offentlige vandsyn
m.m.
Opmålingsbehov
Opmålingsbehovet kan i første omgang begrænses til
en visuel kontrol og pejling af vandløbets skikkelse.
Skikkelsen kan fastlægges med f.eks. nedstik, nivellerinstrument og GPS.
Flere etaper
Opmålingen kan foretages etapevis med en tidsmæssig
forskydning over flere år, d.v.s. at vandløbsmyndigheden kan foretage opmåling af nogle vandløbsstrækninger det ene år og andre vandløbsstrækninger i det
samme vandløb de efterfølgende år.
Strømrende
6.7.1 Sommervandføring
Vandføringsevnen er om sommeren beskrevet som
strømrender i kapitel 6.1.1 Sommervandføring.
Kontrol
Kontrollen af, om den regulativmæssige strømrendebredde er til stede umiddelbart efter grødeskæringen,
kan dokumenteres med åmændenes udfyldelse af vedligeholdelsesskemaer, fotos af grødeskæringen med
angivelse af dato og f.eks. en landmålerstok, tilsyn og
stikprøvekontrol mv.
Godkendelse
Viser kontrollen, at strømrendebredden er mindre end
de regulativmæssige krav, vil dette blive udbedret
inden endelig godkendelse af grødeskæringen.
Teoretisk skikkelse
6.7.2 Vintervandføring
Vandføringsevnen er om vinteren beskrevet som i kapitel 6.1.2 Vintervandføring.
Kontrol
Kontrollen af, om vandløbets teoretiske skikkelse er
overholdt, foretages i perioden 1. april–31. maj, hvorefter opmålingsdataene indlæses i vandløbsmodellen.
Oprensning
Oprensning foretages, når
kontrolmålinger/vandspejlsberegningerne viser, at
dimensionskravene er overskredet svarende til en
generel bundhævning på 10 cm, jf. det specifikke
regulativs afsnit 1.3 Vandløbets dimensioner for de
enkelte vandløb.
18
7 Bredejerforhold
I nærværende kapitel beskrives de rettigheder og pligter, som ejere og brugere af vandløbet har og de mulige gener, der skal tåles i forbindelse med vedligeholdelsen.
Ret til færdsel
Vedligeholdelse, tilsyn, kontrolopmåling og undersøgelser mv. kan af personer, der er bemyndiget hertil, foretages uden forudgående meddeles herom til ejere/brugere.
Tilstand
Ingen må uden tilladelse fra Vandløbsmyndigheden foretage foranstaltninger i og ved vandløbet med anlæg,
hvorved vandløbets tilstand kommer i strid med bestemmelserne i gældende regulativ, vandløbsloven eller
anden lovgivning i øvrigt.
7.1 Arbejdsbælte mv.
5 m arbejdsbælte
De til vandløbet grænsende ejendommes ejere og
brugere er pligtige at tåle de fornødne
vedligeholdelsesarbejders udførelse, herunder transport
af materialer og maskiner og disses arbejde langs
vandløbets bredder. Arbejdsbæltet vil normalt ikke blive
over 5 m bredt.
Anlæg af blivende
art
Bygninger, bygværker, faste hegn og beplantninger,
udgravninger og lignende anlæg af blivende art må ikke
uden Vandløbsmyndighedens tilladelse anbringes
nærmere end 8 m fra vandløbets øverste kant, og for
rørlagte strækninger ikke nærmere rørledningens midte
end 2 m. Undtaget herfra er skyggegivende
beplantning.
7.2 Vandløbsbræmmen
2 m bræmmer i
landzone
Dyrkning, jordbehandling, plantning, terrænændring,
anbringelse af faste hegn og opførelse af bygværker må
ikke foretages i 2 m bræmmen.
Vandløbets øverste
kant
Bræmmen, der betragtes som en del af vandløbet, regnes fra vandløbets øverste kant (kronekant), som er
det punkt, hvor vandløbets sider (anlæg) går over til
samme niveau som de vandløbsnære og tilgrænsende
arealer.
19
I tvivlstilfælde fastsætter Vandløbsmyndigheden kronekanten.
7.3 Afgræsning og hegning
Forsvarligt løsdrift
De til vandløbet grænsende arealer må benyttes til
løsdrift.
Flytning af hegn
Eventuelle hegn kan Vandløbsmyndigheden kræve
flyttet 5 m med 1 uges varsel, såfremt det skønnes
nødvendigt af hensyn til udførelse af
vedligeholdelsesarbejdet.
Kreaturvanding
De tilgrænsende lodsejere kan oppumpe vand fra
vandløbet til kreaturvanding med mule- og vindpumpe
el. lign. Vandløbsmyndigheden kan give tilladelse til
etablering af egentlige vandingssteder med passende
indretning og placering.
For at undgå, at vandingspumper bliver beskadiget
under udførelse af vandløbsvedligeholdelsen, bør
indsugningen til pumperne være tydeligt markeret på
brinken. Skader i forbindelse med vedligeholdelsen vil
normalt ikke blive dækket.
Anden vandindtag
Anden vandindtagning kan være reguleret af
vandforsyningslovens bestemmelser.
7.4 Øvrige forhold
Fyld og grøde mv.
Fyld, afskåret grøde og andet, der fremkommer ved
vandløbets vedligeholdelse, skal ejer/bruger af de
tilstødende jorder fjerne eller sprede uden for
bræmmen i et ikke over 10 cm tykt lag inden hvert års
1. maj. Dette gælder dog ikke for grøde, der optages
på indrettede grødeoptagningspladser.
Drænudløb
Udløb fra drænledninger skal udføres og vedligeholdes
således, at de ikke gør skade på vandløbets skråninger.
Det er op til ejer og bruger selv at sikre, at der er frit
udløb fra drænledninger til vandløbet. Fjernelse af
aflejringer må kun ske med håndredskaber.
Det er tilladt ejeren at etablere mindre
strømkoncentratorer umiddelbart opstrøms
drænudløbet således at risikoen for evt. aflejringer ud
for drænudløb minimeres.
Nye drænledninger
Nye drænledninger skal placeres med underkanten af
drænrøret minimum 20 cm over den teoretiske
bundkote, der er angivet i det specifikke regulativs
afsnit 1.3 ”Vandløbets dimensioner”.
20
Andre rørledninger
Udførelse af andre rørledninger kan forudsætte
tilladelse fra Vandløbsmyndigheden eller andre
myndigheder. Vandløbsmyndigheden skal derfor
orienteres herom inden udførelsen.
Omkostningerne ved anlæg, vedligeholdelse, drift og
reparation af drænrør og andre rørledninger med udløb
i vandløbet, er Vandløbsmyndigheden uvedkommende.
Nye overkørsler
I forbindelse med udskiftning af eksisterende
overkørsler eller etablering af nye overkørsler skal
underkanten af rørbund være mindst 15 cm under
regulativmæssig bundkote og mindst ø60 cm i
diameter, dog skal rørets diameter som minimum være
lig med regulativmæssig bundbredde, medmindre
Vandløbsmyndigheden giver tilladelse til andet.
Nye tilløb
Nye tilløb, og tilløb der reguleres, skal forsynes med en
5 meter bred overkørsel/brodække til brug for transport
af materialer og maskiner, der anvendes til vandløbets
vedligeholdelse, medmindre Vandløbsmyndigheden
giver tilladelse til andet.
Arbejdsbroer og
spang
Arbejdsbroer og spang, der ikke har indflydelse på
vandløbets vandføringsevne, kan anlægges i den
bredde, der vurderes at være nødvendigt.
Fiskeredskaber
Fiskeredskaber, såsom ruser mv., skal afmærkes
tydeligt. Fiskeredskaberne skal fjernes i forbindelse
med grødeskæring i vandløbet. Det påhviler
ejeren/brugeren af fangstredskaberne selv at holde sig
underrettet om tidspunkterne for grødeskæring og
oprensning. Skader vil normalt ikke blive dækket.
21
8 Bestemmelser om sejlads
Forbehold
Det er generelt ikke tilladt at sejle på vandløbene.
Vandløbsmyndigheden kan dog meddele tilladelse til
sejlads i begrænset omfang.
I disse tilfælde skal den, der lovligt spærrer for sejlads,
anvise anden adgangsvej over sin ejendom.
Retten til sejlads giver ikke adgang til at betræde
andres ejendom.
Myndigheder og andre med bemyndigelse
Eventuelle begrænsninger i sejladsretten gælder ikke
for vandløbsmyndighedens og åmændenes sejlads i
forbindelse med tilsyn og vedligeholdelse.
Begrænsningen gælder heller ikke for andre
myndigheder, eller personer bemyndiget heraf, der
finder sejlads nødvendigt for udførelse af arbejder og
undersøgelser mv. efter anden lovgivning.
22
9 Offentlig vandsyn
Det offentlige vandsyn udøves af
Vandløbsmyndigheden.
Henvendelse
Ejere og brugere eller andre med interesse i vandløbets
vedligeholdelse, der måtte finde vandløbets
vedligeholdelsestilstand eller specielle forhold
vedrørende vandløbet utilfredsstillende, kan til enhver
tid rette henvendelse herom til Vandløbsmyndigheden.
Vandsyn
Såfremt Vandløbsmyndigheden finder behov for
afholdelse af et offentligt vandsyn, afholdes vandsynet i
november måned.
Vandsynet kan udøves sammen med ejere og brugere
samt repræsentanter udpeget af de klageberettigede
organisationer.
I forbindelse med det årlig vandsyn orienteres om de
udførte arbejder, tilsyn og kontrolopmålinger. Desuden
vil det blive oplyst, hvor og hvornår der er foretaget
grødeskæring og oprensning mv. Vandløbsmyndigheden
afgør, hvilke strækninger der skal synes de enkelte år.
Ovennævnte termin er vejledende og kan af
Vandløbsmyndigheden ændres, såfremt det findes
hensigtsmæssigt. Vandløbsmyndigheden vil i givet fald
orientere herom på www.egedalkommune.dk.
Deltagelse
Ejere og brugere samt andre med interesse i vandløbet,
som ønsker at deltage i et vandsyn, kan rette
henvendelse herom til Vandløbsmyndigheden.
23
10 Revision og ikrafttræden
Revision
Kommunalbestyrelsen kan på ethvert tidspunkt tage
nærværende fællesregulativ og de specifikke regulativer for de enkelte kommunevandløb op til revision.
Dette kunne f.eks. være i forbindelse med en større
ændring af vandløbsloven eller større hensyntagen til
f.eks. de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som
fastsættes i henhold til anden lovgivning, eller forudsætningerne for plangrundlaget.
Vandløbsmyndigheden vil dog senest den 31. december
2027 vurdere, om der er ændringer i forudsætningerne
for nærværende forslag, der bør medføre en justering.
Offentlighedsfase
Fællesregulativet har været bekendtgjort og fremlagt til
gennemsyn i 8 uger med adgang til at indgive
eventuelle indsigelser og ændringsforslag inden den #
2015, jf. Indsigelser.
Vedtagelse
Fællesregulativet er herefter vedtaget af Teknik- og
Miljøudvalg den # 2015.
Ikrafttræden
Fællesregulativet træder i kraft 4 uger efter
offentliggørelsen af dets vedtagelse, dog vil rettidig
påklage medfører, at det først træder i kraft, når
klagemyndighedens afgørelse foreligger, medmindre
klagemyndigheden beslutter andet.
24
11 Indsigelser
#
25

Fællesregulativ for kommunevandløbene i Egedal kommune

Transcription

Similar documents

Se tilladelsen her - Haderslev Kommune

2. Basal ledundersøgelse

Afgørelse (pdf - nyt vindue)

Side 1 af 6 Ændring til tilladelse til ændring af bro over vandløbet

Træer ved offentlige vandløb

Læs her hvordan det gik og se billederne af de dygtige vindere.

Du kan se kommissoriet for arbejdet her

Diskussion om inklusion