docBA - Børn og stress
download 
Report Transcription
BA - Børn og stress
Børn og stress Bachelorprojekt Januar 2015 Navn: Elisa Lilian Fjeldal Daugaard Studienummer: PS11106 Gruppe: 1 Klasse: PS11A1 Vejleder: Ulla Hvid Damtoft Afleveringsdato: 08-01-2015 Antal anslag: 58.877 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 Indhold Indledning .......................................................................................................................................... 3 Problemfelt ......................................................................................................................................... 4 Stressbegrebet ................................................................................................................. 4 Årsager til stress .......................................................................................................... 5 Tegn på stress .............................................................................................................. 5 Stress og sundhed ............................................................................................................ 7 Samfundets udvikling ..................................................................................................... 8 Familien ....................................................................................................................... 8 Barnet og institutionen ................................................................................................ 8 Pædagogen .................................................................................................................. 9 Opsamling på problemfelt ............................................................................................ 10 Problemformulering ........................................................................................................................ 11 Afgrænsning ..................................................................................................................................... 11 Metode .............................................................................................................................................. 12 Den hermeneutiske metode ....................................................................................... 12 Opbygning af analyse ................................................................................................ 13 Præsentation af Aaron Antonovsky .......................................................................... 14 Kompetencebegrebet ................................................................................................. 14 Analyse.............................................................................................................................................. 15 Oplevelse af sammenhæng ........................................................................................... 16 Begribelighed ............................................................................................................ 17 Håndterbarhed ........................................................................................................... 18 Meningsfuldhed ......................................................................................................... 19 Opsamling på OAS ....................................................................................................... 19 Barnets kompetencer ..................................................................................................... 20 Tilknytning ................................................................................................................ 20 Anerkendelse ............................................................................................................. 21 Indflydelse ................................................................................................................. 22 Bevægelse.................................................................................................................. 23 Opsamling på kompetencer .......................................................................................... 23 Konklusion ....................................................................................................................................... 24 1 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 Kritik/diskussion.............................................................................................................................. 26 Perspektivering ................................................................................................................................ 28 Litteraturliste ................................................................................................................................... 29 Bøger ............................................................................................................................. 29 Tidsskrifter .................................................................................................................... 29 Internetsider .................................................................................................................. 30 Bilag .................................................................................................................................................. 31 Bilag 1 – Fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn på stress ................................ 31 Bilag 2 – OSN ........................................................................................................... 32 Bilag 3 – Oplevelse af sammenhæng/OAS ............................................................... 32 2 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 Indledning Jeg har i denne opgave valgt at søge en større forståelse for børn og stress, da jeg igennem tidligere praktikker har fået det indtryk, at nogle børn i børnehaver har svært ved at mestre den hverdag, som de dagligt skal indgå i. Jeg har oplevet hvordan et højt tempo, mange børn til få voksne og store krav har præget en normal dagligdag for børn i forskellige børnehaver, og jeg har dertil undret mig over, hvorfor nogle børn mestrer, mens andre har sværere ved at følge med. Jeg har desuden set en hel del eksempler på børn, som hver dag er i institutionen fra den åbner til den lukker, samt forældre som virker stresset i afleverings og hente-situationer. I forhold til emnet ”børn og stress”, blev jeg yderligere interesseret og optaget af dette under et forløb på femte semester, som netop omhandlede stress og det faktum, at også børn kan få stress. Det overraskede mig, at børn og stress kan sættes i sammenhæng med hinanden, da stress normalt er en tilstand, som jeg og de fleste andre forbinder med voksne. Efter min interesse for emnet opstod, har jeg fundet ud af, at flere og flere børn i dag netop også udviser symptomer på stress. Hvert år indlægges børn på landets børneafdelinger med symptomer, der viser sig at være af psykosomatisk karakter, og gennem de seneste år er antallet af børn, som udviser tegn på stress, steget betydeligt. I 2005 blev det offentliggjort, at man på Aalborg Sygehus’ Børneafdeling gennem de seneste 3 år, havde oplevet en stigning på 30 % i antallet af børn, der blev indlagt med stressrelaterede problematikker.1 Det vides ikke præcist, hvor mange børn der reelt er ramt af stress i Danmark, men forskere anslår forsigtigt, at der er tale om ca. 10 % af alle børn, hvilket betyder, at ca. 100.000 børn har svært ved at tackle hverdagens stresspåvirkninger.2 Disse tal dækker naturligvis kun de børn, hvor stressen har ramt så hårdt, at de har brug for en behandling. Ud fra mine tidligere iagttagelser fra praktikker, erfaring fra børnehaver og senere undervisning om stress, er jeg blevet interesseret i at søge en større forståelse for børnehavebørn og stress, da man som pædagog dagligt skal have fokus på, om det 1 Bonnichsen, Jeanett (2006): Pædagoger, børn og stress, Pædagogisk tidsskrift 0-14. Lokaliseret d.10.11.14 på: http://www.center-for-stress.dk/vidensbank/b%C3%B8rn_og_stress.asp 2 Halse (2008), s. 13 3 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 enkelte barn trives. Derudover kan emnet børn og stress ud fra mit synspunkt og erfaring samtidig virke som et overset område i forhold til emnets aktualitet indenfor børnehaver, hvilket også er medvirkende til mit valg af bacheloremne. Problemfelt Stressbegrebet Jeg vil nu gå i dybden med begrebet stress, hvorigennem jeg vil afgrænse den forståelse af begrebet, som jeg vil anvende i opgaven. Stressbegrebet er i dag ikke entydigt defineret og bliver ofte brugt i hverdagssprog, som et andet ord for travlhed. Stress er samtidig et forholdsvist nyt begreb indenfor faglitteraturen, og det er også først indenfor de seneste par år, at man er blevet opmærksom på, at børn også kan rammes af stress. Begrebet ”stress” dukkede for første gang op for ca. 50 år siden og blev dengang beskrevet som forandringer, som opstod på baggrund af en række fysiske belastninger over en længere periode, som f.eks. sult, smerte og kulde.3 I dag omhandler stressbegrebet ikke kun den fysiske del, men forstås mere bredt og omfangsrigt, da forståelsen nu i høj grad også er præget af en social og psykisk dimension. I Sundhedsrapporten fra Statens Institut for Folkesundhed skrives der: ”Stress forårsages af en belastning, som individet kan have vanskeligt ved at håndtere” og at ”stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende”4. Denne definition vægter den individuelle oplevelse og vurdering af, om situationen er belastende og kan derfor ikke kun afgøres ud fra omgivelserne. Denne opfattelse betegnes som den transaktionelle stressdefinition og har fokus på netop transaktionen mellem på den ene side de krav der stilles den enkelte og på den anden side de ressourcer, som den enkelte har for at klare belastningerne. Hvis belastningerne overstiger den enkeltes evne til at tackle dem, opstår der stress.5 Denne forståelse af stress vil jeg bruge videre i opgaven. 3 Halse (2008), s. 10 Statens Institut for Folkesundhed (2007). Stress. Lokaliseret d. 11.11.14 på: http://www.sifolkesundhed.dk/upload/kap_22_stress.pdf, s. 1 5 Halse (2008), s. 10 4 4 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 Årsager til stress Der kan være mange forskellige årsager til udløsning af stress. I løbet af en dag i børnehaven udsættes et barn for forskellige belastninger, som blandt andet kan være et mislykket forsøg på at opnå deltagelse i fællesskabet, mange skriftende voksne, anstrengelser for at opnå en-til-en kontakt med en voksen, store lokaler med mange børn, støj, lange dage, travle pædagoger, for store forventninger og konflikter. Årsager til stress kan også være af mere alvorlig karakterer. Situationer som beskrives som særligt stressbelastende for børn er blandt andre: - Oplevelse af egen utilstrækkelighed - Manglende voksenstøtte i situationer med høje krav - Følelsesmæssige betydningsfulde separationer, f.eks. skilsmisse, pædagogskift og flytning - Traumatiske oplevelser, f.eks. dødsfald og ulykker - Begivenheder der på en eller anden måde truer barnets oplevelse af tryghed, f.eks. konflikter i familien.6 Årsagerne kan altså være af mindre eller mere alvorlige karakter og kan samtidig både have kortsigtede og langsigtede konsekvenser for barnet. Tegn på stress7 Ifølge børnepsykolog Magrethe Bruun Hansen, som har skrevet bogen Når børn får stress er tempoet i barnets liv accelereret de seneste år og det har ifølge Bruun Hansen blandt andet resulteret i, at flere og flere børn udvikler symptomer på stress. 8 Jeg er dertil opmærksom på, at samfundet i højere grad end tidligere er blevet mere opmærksom på stress, og dette øgede fokus kan have bevirket, at problemet i højere grad bliver italesat og registreret, og af den grund kan tallet af stressede børn være steget. De fleste børn ændrer adfærd, når de er udsat for alt for store belastninger, men børn er forskellige og udtrykker sig dermed også forskelligt, hvilket også betyder, at nogle børn umiddelbart ikke reagerer. Ifølge formanden for landsorganisationen Børns vilkår, John Aasted Halse9, er der en bestemt række symptomer gældende for børnehavebarnet, som man som 6 Bagger (2006), s. 50 Se bilag 1 8 Bagger (2006), s. 6 9 Cand. pæd. og psych. 7 5 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 pædagog skal være opmærksom på, når man skal tolke, om et barn er påvirket af stress. Symptomerne er ikke altid tydelige, da børn netop reagerer og udtrykker sig forskelligt, men ifølge Halse kan barnets symptomer både være af fysisk, psykisk og social karakter. I forhold til mit fokus på børnehavebørn, er de mest almindelige symptomer ifølge Halse: - Irritabilitet - Angst - Ukontrolleret gråd - Spise og soveproblemer - Mavesmerter - Aggression - Tilbagetrækning - Klæbende kontakt til voksne.10 Disse symptomer er for børnene ubevidste råb om hjælp, og det er derfor vigtigt, at pædagogen er bekendt med dem og er i stand til at aflæse dem.11 Jeg er hertil bevidst om, at ovenstående punkter lige så vel kan være udløst af andre årsager end stress, da barnet også kan mistrives af mange andre grunde. Jeg er lige så vel opmærksom på, at fysiske tegn på stress ikke nødvendigvis udvikler sig til langvarig stress. Derudover er jeg bekendt med, at stress også har en positiv effekt, hvis den er kortvarig. Alle børn oplever belastninger, udfordringer og stress på et tidspunkt i deres liv, og dette er ganske almindeligt. Hvis man fjernede alle stressbelastninger i livet, ville man miste noget af den drivkraft, som ligger i mennesket og som hjælper det til udvikling.12 Udover de mere synlige symptomer reagerer kroppen også rent fysisk ved stress. Det sympatiske nervesystem aktiveres i kroppen, når den bliver stresset, og her sker der en ændring i kroppens ellers normale aktivitet. Barnets tarmsystem sættes på pause, hvilket på sigt kan blive problematisk, og symptomerne kan her være mavesmerter, søvnproblemer, opkastning, forstoppelse osv. Samtidig øges hjerneaktiviteten under stress, og tidligere erfaringer hentes frem og vurderes som strategi. Det betyder, at de erfaringer barnet har med sig, bliver afgørende for hvordan situationen tackles. Pædagogen har dertil en vigtig opgave i at hjælpe barnet med at skabe erfaringer og en 10 Halse (2008), s. 20 Halse (2008), s. 21 12 Bagger(2006), s.10 11 6 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 grundlæggende tillid til egen handleformåen, som kan være med til at håndtere en stresset situation. Det parasympatiske nervesystem har til opgave, at genopbygge og afbalancere kroppen efter stresstilstanden. Det sættes i gang, når barnet igen er i en afslappende og tryg situation, f.eks. når barnet sover, spiser eller er i en velkendt situation med en nær voksen. I denne tilstand er hjerneaktiviteten lav, barnet slapper af, og der kan opstå nye idéer til løsninger af komplicerede situationer og problemer.13 Stress og sundhed I forhold til børn kan stress påvirke barnet fysisk ved, at det bliver mere modtageligt overfor sygdomme som f.eks. influenza og forkølelse, og hvis belastningerne er for store og langvarige, kan det have alvorlige konsekvenser for barnet i form af psykiske og psykosomatiske14 symptomer. Stress er altså ikke en sygdom i sig selv, men en tilstand, som beskriver individets reaktion på en belastning og som på sigt kan resultere i sygdom.15 Dette kan ske, når stressen er langvarig/kronisk, og når kroppen derfor ikke har mulighed for at vende tilbage til sin normale tilstand. På sigt kan langvarig stress hos barnet påvirke trivslen i så høj grad, at der kan være fare for udløsning af en depression.16 I relation hertil beskriver WHO stress som: ”Den store dræber i 2020” og som en af de væsentligste kilder til sygdom i år 2020.17 WHO beskriver desuden sundhed som et fuldstændigt stadium af psykisk, fysisk og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom. I sammenhæng med min ovenstående beskrivelse af stress, kan jeg ud fra WHO’s beskrivelse af sundhed udlede, at stress kan have både psykiske, fysiske og sociale sundhedsmæssige konsekvenser for barnet: Psykisk kan det stressede barn reagere ved koncentrationsbesvær, indlæringsproblemer, angst, usikkerhed, hukommelsesproblemer, umodne reaktioner og tristhed. Fysisk kan det stressede barn reagere med psykosomatiske tegn, som f.eks. mavesmerter og hovedpine, søvnbesvær, mindre lyst til at spise og manglende energi. Socialt kan stress have konsekvensen, at barnet trækker sig fra fællesskaber i børnehaven, da det oplever en utilstrækkelighed overfor de andre børn og hertil får en mindre lyst til at lege og til at indgå i relationer. Stress er derfor en trussel for barnets sundhed og trivsel. 13 Bagger (2006), s. 22 Psykosomatik: Individets psykiske tilstand påvirker dets fysiske tilstand 15 Halse(2008), s. 19 16 Bonnichsen (2006), s. 14-15 17 Stressforeningen. Fakta om stress. Lokaliseret d. 14.11.14 på: http://www.stressforeningen.dk/omstress/fakta-om-stress 14 7 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 Samfundets udvikling I forhold til ovenstående konsekvenser og det faktum, at mange børn i dag rammes af stress, finder jeg det relevant at se på det samfund, som barnet vokser op i, med henblik på at forstå nogle af de samfundsmæssige vilkår, som påvirker barnet i dets hverdag. Familien Før i tiden, da kvinden gik hjemme, var barnets verden orienteret og rettet imod familien og hjemmet, men med kvindens indtrædelse på arbejdsmarkedet op igennem 1960’erne skete der en markant ændring i forhold til barnets opvækstvilkår. Danske familiers samlede arbejdstid er næsten fordoblet siden dengang og den samlede arbejdstid i en gennemsnitsfamilie er i dag på ca. 80 timer pr. uge eksklusiv transporttid. 18 Kvinders og mødres tilknytning til arbejdsmarkedet har derfor ændret barnets dagligdag, og barnets sociale verden er blevet kraftigt udvidet og er i dag ikke længere kun rettet imod familien. En ekspansion af den offentlige børneomsorg har fundet sted, og institutionslivet er blevet nye vilkår for den senmoderne familie og det senmoderne barn.19 Barnet og institutionen I en undersøgelse udarbejdet af Mini Børnerådets Minibørnepanel fra 2011 står der, at der i de seneste årtier er sket en massiv institutionalisering af børn under skolealderen. Der står, at omkring 96 procent af alle børn mellem tre og seks år går i børnehave i Danmark. Der står samtidig, at de fleste børn befinder sig i institutionen i halvdelen, eller mere, af deres vågne timer fem dage om ugen.20 Daginstitutionerne spiller derfor en meget stor rolle i børnenes liv i dag og spiller derfor også ind på barnets trivsel og mestring af hverdag. Professor i socialpsykologi Lars Dencik påpeger, at der ikke længere er tale om en primærsocialisering og en sekundærsocialisering, som ellers var tanken førhen. Han taler i stedet om begrebet dobbeltsocialisering, som henviser til, at det senmoderne barn i dag socialiseres i to betydningsfulde udviklingsmiljøer, nemlig i hjemmet og institutionen, og herfra medtager erfaringer fra begge arenaer, som en del af 18 Bonnichsen (2006), s. 1 Sommer (2003), s. 76 20 Børnerådet. Mellem hjem og børnehave. Lokaliseret d. 6.11.14 på: http://www.boerneraadet.dk/nyheder/nyheder-2011/ny-rapport-fra-boerneraadets-miniboernepanelmellem-hjem-og-boernehave 19 8 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 deres identitetsdannelse.21 Det betyder hertil, at barnet skal kunne mestre og håndtere de forskellige forventninger og krav der stilles i de mange forskellige arenaer, som barnet indgår i hver dag. Når vi i dag betragter børns udvikling og trivsel gøres det derfor i et større perspektiv end tidligere, da det ikke kun er barnets forældre, der skal skabe gode udviklingsbetingelser for barnet; det er i høj grad også pædagogerne. Der stilles i dag store krav til børn om at være tilpasningsdygtige og selvstændige, og disse krav hænger godt sammen med det ovennævnte faktum, at barnet netop skal kunne bevæge sig imellem de forskellige sociale arenaer. Ifølge Dencik kan man ikke se isoleret på de påvirkninger, som barnet udsættes for i henholdsvist familien og daginstitutionen. I stedet påpeger Dencik, at vi skal se på barnets egne aktiviteter inden for de forskellige arenaer samt barnets håndtering af skiftet imellem dem. Hertil bruger Dencik begrebet auto-socialisation, som handler om, at barnet i dag selv håndterer sin socialisation mellem barnets to hovedarenaer 22. Barnets daglige pendlen imellem de to forskellige arenaer skaber en psykologisk udfordring for barnet: Det skal være ekstremt tilpasningsdygtigt, da der igennem en enkelt dag sker flere skift i forhold til de relationer barnet indgår i. Hertil udfordres barnet i forhold til, at den sociale kontekst konstant forandrer sig, hvilket gør det nødvendigt for barnet, at udvikle stærke sociale kompetencer for at kunne begå sig socialt og mestre sin dagligdag og de stresspåvirkninger det dagligt er udsat for.23. Pædagogen I dagtilbudsloven står der blandt andet at: ”Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst”24. Pædagogen har altså et stort medansvar i forhold til det enkelte barns udvikling og ikke mindst dets trivsel og da mistrivsel, som tidligere nævnt, kan sættes i sammenhæng med stress, bliver det en pædagogisk opgave at tage hånd om stress i børnehaverne. I ”Pædagogers kompetenceprofil” står ligeledes: ”Det pædagogiske tilbud danner - sammen med familien - den grundlæggende ramme, 21 Schou (2011), s. 44-45 Dencik (2005), s. 23 23 Dencik (2005), s. 30 24 Retsinformation, 2013, § 7, stk. 2 22 9 det grundlæggende fundament om Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 barnets/brugerens liv, tilværelse og dagligdag”25. Pædagogen ses i forhold til dette som en stor del af det grundlæggende fundament i et barns liv. Forventningerne til pædagoger bygger på en "en-til-en"-, eller "en-til få"- opgave, til trods for at normeringerne til stadighed ændres mod flere børn til færre pædagoger. Den gennemsnitlige normering var i 2013 i en børnehave 6,7 barn pr. voksen.26 I forhold til stress har forskning vist, at stressniveauet i en børnehave vil falde, hvis antallet af børn pr. voksne sættes ned. I en svensk undersøgelse om forholdet imellem normering og stress blandt børn, viste resultatet en meget tydelig sammenhæng. Her målte man indholdet af stresshormoner i børns urin, som viste, at antallet af stresshormoner faldt markant, da antallet af børn blev sat ned fra fem til tre børn pr. voksen.27 Det betyder derfor, at pædagogens opgave om, at undgå stress og skabe trivsel blandt børn kan møde modstand i forhold til en lav normering, da en lav normering kan være en af de faktorer, som kan være med til at udløse stress i børnehaven. Jeg er hertil opmærksom på, at institutioner kan være meget forskellige, og at en god normering ikke nødvendigvis mindsker stressniveauet i en børnehave. Jeg har desuden selv erfaret børnehaver, hvor normeringen var lav, men hvor børnene alligevel generelt syntes at trives. Opsamling på problemfelt Barnet tilbringer en stor del af dets liv i institutionen, og pædagogen har derfor en stor indflydelse på barnets hverdag og trivsel. Jeg ved nu, at længerevarende stress kan påvirke barnets trivsel og sundhed hvilket gør problematikken om stress til et vigtigt ansvarsområde for pædagogen. Institutionen er en vigtig arena i forhold til udvikling af personlige og sociale kompetencer, som ifølge Dencik er en af forudsætningerne for, at barnet mestrer sin hverdag. Samtidig kan stress ikke blot ses som et individuelt anliggende, men derimod som et samspil imellem individ og omgivelser. Det betyder derfor, at det hverken er barnets skyld eller ansvar at kunne håndtere og mestre en belastende situation, men derimod et ansvar for de voksne, som tilbringer mest tid sammen med barnet, herunder pædagogen. Barnet har ikke på samme måde som den voksne kontrol og indflydelse på sit liv, hvilket understreger vigtigheden i, at den voksne 25 Pædagogers kompetenceprofil. Lokaliseret d. 12.11.14 på: http://www.bkchefer.dk/uploads/File/a040120a.pdf s. 13 26 BUPL. Normeringer (2013). Lokaliseret d. 15.11.14 på: http://www.bupl.dk/bupl_mener/normeringer/normeringer?opendocument 27 Dansk Center for Undervisningsmiljø. Lokaliseret d. 12.11.14 på: http://dcum.dk/boernemiljoe/konkretestressbegraensende-tiltag 10 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 tager lederskab og ansvar. Et dilemma er hertil, at normeringen i børnehaver generelt er lav, hvilket kan gøre det professionelle arbejde svært, da sårbare børn kan blive overset i en travl hverdag. I forhold til ovenstående mener jeg derfor, at sundhedsfremme kan være relevant for pædagogen at arbejde med i forhold til stress, da man derigennem kan identificere hvilke sociale mekanismer, der kan fungere som stressbuffere28 i børnehaven og derved gennem bevidst fokusering på disse bidrage til, at børn kan udvikle ressourcer og modstandskraft, som det kan trække på i belastende/stressende situationer. Igennem et sundhedsfremmende arbejde kan pædagogen være med til at mindske risikoen for udløsning af stress, da sundhedsfremme netop handler om at øge det enkelte barns indre styrker og ressourcer, og dermed give barnet større mulighed for at handle trods belastninger. Sundhedsstyrelsen skriver om sundhedsfremme: ”I sundhedsfremmearbejdet er der fokus på begrebet “sund”, hvor sund forstås som en stærk følelse af sammenhæng, dvs. den enkeltes oplevelse af tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterlig”.29 Denne stærke fornemmelse af sammenhæng er derfor en vigtig opgave for pædagogen at støtte barnet i at udvikle, da denne beskriver barnet som sundt både fysisk, psykisk og socialt. Ud fra tidligere nævnte definition af stress ved jeg desuden, at barnets ressourcer er afgørende for, hvordan barnet håndterer en belastende situation. Jeg er derfor nået frem til denne problemformulering: Problemformulering Hvilke faktorer spiller ind på barnets mestring af stress i børnehaven, og hvordan kan pædagogen arbejde med dette i et sundhedsfremmende perspektiv? Afgrænsning Jeg har valgt at afgrænse mig fra flere perspektiver på stress, som ellers også kunne have været relevante i forhold til besvarelsen af min problemformulering. Jeg har valgt at 28 Stressbuffere = udtryk for resiliens ift. stress/beskyttelsesfaktorer Sundhedsstyrelsen. TERMINOLOGI – Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. s. 49. Lokaliseret d. 25.11.14 på: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2005/cff/termpjece/termpjece3jun05.pdf 29 11 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 skrive om de vilkår, som eksisterer i børnehaven og dermed pædagogens rolle, da dette ligger indenfor mit kommende arbejde og dermed interesseområde. Det betyder derfor også, at jeg ikke medtager forældrenes rolle selvom jeg er klar over, at familien og forældresamarbejde spiller en væsentlig rolle i forhold til barnets mestring af hverdagen i børnehaven. Jeg vil i stedet fokusere på de initiativer, som pædagogen har mulighed for at foretage i samspil med børnene i børnehaven og hertil er det relevant at nævne, at opgaven er skrevet ud fra de børn, som ligger indenfor normalområdet og projektet tager derfor ikke højde for særligt sensitive børn med særlige behov. Jeg afgrænser mig ved at analysere ud fra et sundhedsfremmende perspektiv, hvilket betyder, at jeg heller ikke har fokus på de børn, som allerede er stresset, men derimod de børn, som pædagogen kan være med til at styrke og udvikle modstandskraft og ressourcer hos. Jeg vil samtidig afgrænse min analyse ved, at holde fokus på stress i forhold til barnet selvom jeg er bekendt med, at pædagogen ligeledes er i risiko for at blive stresset. Metode I det følgende afsnit vil jeg redegøre for valg af metode og teoretisk referenceramme i min analyse. For at søge svar på min problemformulering har jeg først og fremmest valgt at anvende en teoretisk tilgang til min analyse, hvilket er et bevidst valg, da jeg finder det vigtigt at opbygge en personlig viden som kommende pædagog, som videre kan ruste mig i praksis. Projektet er skrevet på baggrund af en allerede eksisterende viden om børnehavebarnet og ud fra barnesynet Det kompetente barn. Jeg skriver derfor om barnet som både aktivt og meningsskabende og med ressourcer, som det udvikler i relation til andre. Mit barnesyn er derfor også præget af tanken om, at barnet er aktør i sit eget liv og medskaber af sig selv som social person og på den måde også bidrager afgørende til sin egen udvikling.30 Den hermeneutiske metode Til besvarelsen af min problemformulering tager jeg videnskabeligt afsæt i hermeneutikken, da jeg har forsøgt at skabe mig en forståelse for, hvordan børn og stress kan sættes i sammenhæng. Jeg har haft en forudgående viden om børnehavebørn og deres behov og reaktionsmønstre, og denne forforståelse er blevet forstyrret undervejs i min 30 Sommer (2003), s. 121-122 12 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 tilegnelse af ny viden.31 Jeg havde i forvejen praksis erfaring med børnehaver og stress og samtidig også et vidensgrundlag om børn, som gør, at jeg skriver ud fra en forståelse, som gradvist kan udvikle min forståelseshorisont. Jeg søger svar i min analyse ved hjælp af social-psykologiske årsagsforklaringer og fortolker herefter på disse i forhold til min målgruppe. I forhold til mit emne er det svært at finde konkrete svar og sandheder, hvilket er grunden til, at jeg tolker og herudfra forsøger at opnå en større forståelse. Derudover er mit projekt samtidig præget af et sundhedspædagogisk perspektiv som afsæt i mit linjefag, da stress for det første kan udløse sygdom hos barnet, men især også fordi jeg finder det relevant, at se på sundhedsfremme i forhold til barnets mestring, da sundhedsfremmeperspektivet er ressource-orienteret og har til formål at øge den enkeltes livsmuligheder. Min analyse er derfor skrevet ud fra et salutogenetisk perspektiv. Dette perspektiv har et langsigtet mål i forhold til andre psykiske belastninger senere i livet men samtidig også kortsigtede mål i forhold til barnets hverdag i børnehaven nu og her. Jeg er opmærksom på, at sundhedsfremme og forebyggelse indeholder gensidigt elementer af hinanden og derfor sommetider også overlapper hinanden. Opbygning af analyse Jeg præsenterer i starten af analysen en ”risikomodel”, med det formål at skabe et overblik over analysens fokus. Punkterne i modellen viser de forhold, som blandt andre kan være relevante for pædagogen. Jeg beskriver kort hvert punkt og sammenhængene imellem disse, og anvender modellen videre i opgaven ved at se nærmere på punkterne beskyttende faktorer og mestringsstrategi. Disse to punkter kan hjælpe mig i besvarelsen af min problemformulering, hvor målet for barnet er at opnå ressourcer og mestringsstrategi, og et bud på vejen til målet kan være en besiddelse af bestemte beskyttende faktorer, som pædagogen kan støtte barnet i at udvikle. Min analyse er delt op i to forgreninger; første del søger ved hjælp af Aaron Antonovskys, professor i medicinsk sociologi og stressforsker, og hans teori om OAS svar på, hvad der kan spille ind på barnets mestring af stress. Anden del har ligeledes mestring i fokus, men udvides ved hjælp af Bente Jensen, forskningsleder på Institut for Pædagogisk Sociologi på DPU, og hendes forståelse af kompetencebegrebet, da denne kan hjælpe mig til, at få svar på, hvordan pædagogen kan arbejde sundhedsfremmende i 31 Hermeneutik. Lokaliseret d. 10.12.14 på: http://www.samfundsviden.dk/tag/hermeneutisk/ 13 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 forhold til barnets mestring. Jeg tolker på begge teorier, da jeg sætter dem i sammenhæng med min målgruppe. Præsentation af Aaron Antonovsky Aaron Antonovsky bidrager med en forståelse for at hverdagen og livet generelt er præget af stressorer, som den enkelte skal mestre, for at de ikke udløser stress. Hans forskning har ført frem til det salutogenetiske perspektiv på sundhed, hvorunder teorien om OAS (Oplevelse af sammenhæng)32 skal forstås som en ”stress-modstandsressource”, som kan bidrage til en større forståelse for, hvorfor nogle mennesker er i stand til at opretholde sundhed trods belastninger. Antonovskys anskuelser har i min opgave bidraget med et mere nuanceret og positivt syn på sundhed, hvoraf mit fokus har rettet sig imod det sunde fremfor det syge, da jeg i min problemformulering tydeliggør, at jeg vil fokusere på sundhedsfremme. OAS-teorien er Antonovskys bud på, hvad der netop opretholder sundhed, og dertil hvad der er menneskets modstandskraft. Han påpeger, at det drejer sig om at have en oplevelse af sammenhæng i sit liv, som for den enkelte vil fungere som en indre robusthed.33 I forhold til barnet og de stressorer, som påvirker det dagligt i børnehaven, vil jeg anvende Antonovskys teori om OAS med henblik på, at forstå, hvordan pædagogen kan støtte barnet i at opnå OAS og mestringsstrategi. Antonovsky opstiller tre delkomponenter i OAS begrebet: Forståelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Disse tre komponenter går jeg i dybden med i forhold til min målgruppe og tolker på hvad de tre begreber kan betyde for et børnehavebarn, da jeg er opmærksom på, at OAS-teorien oprindeligt er udarbejdet i forhold til voksne og dermed ud fra et voksenperspektiv. Jeg anvender Lene Baggers afsnit om OAS fra bogen Når børn får stress til at understøtte min tolkning af teorien i forhold til børn. Kompetencebegrebet I anden del af analysen anvender jeg kompetencebegrebet til at søge en større forståelse for pædagogens rolle i forhold til styrkelse af barnets kompetencer i forhold til mestring. Dette gør jeg ud fra Bente Jensens perspektiv på kompetencer fra bogen Kompetence og pædagogisk design. I forhold til tidligere nævnte barnesyn stemmer denne teori godt overens, da det kompetente barn netop udvikler sig i relation til andre og derfor skal 32 33 Se bilag 3 Thybo, Peter (2003), s. 2-3 14 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 støttes i at udvikle sociale færdigheder.34 Jensens teori om kompetenceudvikling er det bærende i anden del af analysen, men denne understøttes ved hjælp af professor og forsker Berit Bae, og læge og psykoanalytiker John Bowlby og deres teorier i forhold til henholdsvis anerkendelse og tilknytning. Analyse ”For at kunne ændre på situationen for et barn må vi være bevidste om, hvad der skaber sygdom og stress, men fremfor alt må vi vide, hvad der påvirker et barn positivt […] Sygdom skyldes ikke altid, at der er ”for meget af det onde”, men tværtimod måske ”for lidt af det gode”35. Ved hjælp af dette synspunkt kan man se på, hvordan pædagogen kan hjælpe barnet med at klare den stress, som eksisterer i vores samfund og i børnehaven, og som hører med til livet. Stress kan ikke fjernes, men modstandskraften kan øges. Det betyder hertil, at en sundhedsfremmende pædagogisk tilgang i børnehaven kan være med til at modvirke stress. Jeg vil nu se nærmere på børn og stress ud fra denne risikomodel: Modellen viser de områder, som kan have en betydning for barnets håndtering af stress. Modellen illustrerer også samspillet imellem belastninger og adfærd, hvor sårbarhed og modsat beskyttende faktorer kan være de afgørende faktorer i forhold til, om barnet enten 34 35 Sommer (2003), s. 124 Ellneby (1999), s. 20 15 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 udviser risikoadfærd, herunder stress, eller om barnet udvikler mestringsstrategi. Belastningsfaktorerne kan blandt andre være nogle af de faktorer, som jeg har beskrevet tidligere i mit problemfelt og hvordan disse tackles, afhænger blandt andet af barnets sårbarhed. Hvis barnet er meget sårbart, kan belastningsfaktorerne munde ud i stress, hvorimod en mestring af situationen i højere grad ville kunne finde sted, hvis barnet har modstandskraft og resiliens, i modellen: beskyttende faktorer. Disse beskyttende faktorer vil jeg videre i opgaven kalde for ressourcer. Disse ressourcer ser jeg som barnets indre styrke til at kæmpe imod en belastende situation og den kan både afhænge af en række faktorer inde i barnet og en række faktorer i dets omgivelser.36 Oplevelse af sammenhæng Jeg vil nu se nærmere på Aaron Antonovsky, hvis forskning har bidraget til en mere nuanceret sundhedsforståelse. Ifølge Antonovsky har sundhed noget at gøre med, hvor god man er til at mestre sit liv.37 Han opstiller tre kernekomponenter i hans teori om OAS, som er henholdsvist: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Ifølge Antonovsky skabes disse tre komponenter blandt andet igennem: forudsigelighed, den rette belastningsbalance og delagtighed:38 36 Halse (2008), s. 15 Thybo (2003), s. 1-9 38 Thybo, (2003), s. 3 37 16 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 Begribelighed Den første komponent i OAS er begribelighed, hvor en oplevelse af forudsigelighed ifølge Antonovsky danner grundlag for, om den enkelte opnår denne følelse. Det vil sige, at barnet skal opleve de ydre og indre stimuli i børnehaven, som forståelige og sammenhængene i stedet for kaotiske og uforklarlige, hvilke blandt andet kan ske ved, at pædagogen er tydelig i sine verbale og nonverbale signaler. Når disse samtidig er gentagende, kan barnet opleve sin hverdag som forudsigelig og dermed ifølge Bagger i højere grad kunne opbygge en tillid til, at verden er et begribeligt sted at være. Igennem genkendelighed og kontinuitet kan barnet lære, at verden ikke bare ændrer sig planløst hele tiden, hvilket kan skabe en følelse af tryghed og sikkerhed hos barnet, som er af stor betydning for et børnehavebarn. Børnehavebarnet er i gang med at opbygge et billede af verden i sit eget tempo, og det faktum, at tingene repeterer sig kan give barnet mulighed for at kunne klare en situation på egen hånd i fremtiden.39 På den måde kan barnet opnå en følelse af selvstændighed som en ressource, det kan trække på i belastende situationer, hvor der ikke er en pædagog til at støtte. Barnet mestrer ud fra denne overbevisning bedre situationer, hvis det er bekendt med dem i forvejen, eller har en erfaring som kan fungere beskyttende. Pædagogen kan være med til at gøre barnets hverdag forudsigelig ved blandt andet at gentage rytmer i hverdagen. Dertil er det ikke kun i den aktuelle situation, at selvstændighed som en ressource er væsentlig, men også på længere sigt og i livet generelt. Begribelighed bygger samtidig på, at personen opnår en følelse af at kunne handle i situationen. For barnet kan det betyde, at det først og fremmest forstår den situation, som det befinder sig i, og dette bygger blandt andet på erfaring og støtte fra den voksne. Hvis barnet er af den erfaring, at det kan stole på den voksne, kan en ny lignende situation med krav og belastninger virke mindre usikker og forvirrende for barnet. På den måde kan erfaringen blive til en ressource. Barnet har endnu sparsomme erfaringer at trække på, og det kan derfor have sværere ved at håndtere en belastende situation på egen hånd. Pædagogen kan derfor sørge for, at barnets dag er præget af voksne, som er engageret og nærværende. Antonovsky påpeger i forhold til denne komponent, at selvom personen har en stærk oplevelse af begribelighed, og dermed har en forventning om, at de stimuli 39 Bagger (2006), s. 160 17 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 personen vil møde i fremtiden, kan passes ind i en sammenhæng og forklares, kan det stadig være svært.40 Håndterbarhed Den rette belastningsbalance danner, ifølge Antonovsky, grundlag for håndterbarhed. I forhold til barnet kan dette være i forhold til dets nuværende ressourcer og udviklingstrin og på den ene side handler håndterbarhed ifølge Bagger om, at barnet skal have en oplevelse af, at de ressourcer, erfaringer og muligheder som det har at trække på er tilstrækkelige til at klare og mestre de krav og belastninger, som barnet bliver stillet overfor. Her skal barnet ikke kun have tiltro til egne evner, men også en social forståelse for, at andre kan støtte, hvis det bliver nødvendigt. Barnet har ikke altid udviklet en mestringsstrategi, men et barn med høj følelse af håndterbarhed vil ud fra Antonovskys teori have en større tiltro til, at den voksne har en brugbar løsning i den givne situation. Den anden side af håndterbarhed handler, at barnet skal have en forståelse for, at det ikke er alt, der kan løses og mestres nu og her. Et barn med en høj håndterbarhed vil derfor kunne rumme en vis grad af frustration uden at hele verden vælter.41 Det kan f.eks. være udsættelse af behov i børnehaven, hvor barnet skal støttes i at forstå, at behov ikke altid kan blive opfyldt nu og her, og at der er andre børn at tage hensyn til. Hele grundlaget for oplevelsen af håndterbarhed finder sted i den første del af barndommen,42 hvilket betyder, at pædagogen har en vigtig opgave og et fagligt ansvar i at sørge for, at de krav barnet møder i dets hverdag svarer til barnets udviklingstrin og ressourcer. Et kendskab til barnets optimale stimulationsniveau (OSN)43 kan derfor være nødvendigt, da for lave forventninger og krav til barnet ofte vil munde ud i kedsomhed, og for høje krav kan munde ud i netop stress. Den canadiske psykolog Donald Hebb konkluderer, at ethvert menneske har et foretrukket niveau for, hvor meget stimuli den pågældende synes er behageligt.44 OSN er den perfekte balance imellem nye påvirkninger og velkendte påvirkninger. Barnet skal altså kunne mestre en vis mængde stimuli, før nye og ukendte stimuli bliver præsenteret for det, hvilket derfor kan være væsentligt for pædagogen at være bevidst om. Det centrale i teorien om OSN i forhold til 40 Antonovsky (2000), s. 35 Bagger (2006), s. ? 42 Larsen (2008), s. 408 43 Se bilag 2 44 Larsen (2008), s. 42 41 18 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 børn er netop, at det er forskelligt hvor meget den enkelte kan kapere, hvortil jeg ser det som afgørende, at pædagogen opnår et godt kendskab til barnet. Meningsfuldhed Den sidste komponent er meningsfuldhed, som ifølge Antonovsky skabes igennem deltagelse. Denne komponent beskriver Antonovsky som den mest afgørende, og derfor også som den helt afgørende motiverende faktor i forhold til mestring.45 Ud fra dette finder jeg det vigtigt, at barnet føler sig som en betydningsfuld del, af det der sker omkring det, så det har lyst til at deltage. Det kan derfor være relevant, at se på om barnet er en del af hverdagen og fællesskaberne i børnehaven. Det skal hertil hjælpes til at føle sig involveret og engageret i det der sker omkring det, og det skal først og fremmest give mening for barnet at deltage. Hertil ser jeg det som en afgørende faktor, at barnet føler sig socialt værdsat. Pædagogen skal dertil støtte barnet i at deltage i de aktiviteter og sociale samspil, som børnehaven tilbyder. Kravene hertil skal justeres på en sådan måde, så det giver mening for barnet at bruge energi på det. Det kan pædagogen blandt andet gøre ved at se på de ressourcer, som barnet bidrager med til fællesskabet og anerkende barnet for det. Det betyder, at når barnet er i samspil med andre, skal det opleve ejerskab over situationen og kunne se mening i at investere tid og energi på samspillet. Pædagogen kan her give barnet mulighed for at følge egne initiativer, da dette kan give barnet en følelse af mestring og ejerskab i forhold til den pågældende situation. Opsamling på OAS Igennem afsnittet omhandlende Antonovskys teori om OAS har jeg analyseret på de tre komponenter ved at sætte dem i forhold til børnehavebarnet. Hertil har jeg fundet frem til nogle af de faktorer, som i børnehaven kan være med til at fungere som beskyttende faktorer for barnet, og derfor kan have en indflydelse på barnets mestring. Ifølge Antonovsky er det ikke nødvendigt at føle, at alt i ens liv er begribeligt, håndterbart og meningsfuldt for at have en stærk OAS. Det afgørende er derimod, at man opnår de tre komponenter indenfor det, som den enkelte finder interessant og vigtigt.46 De tre komponenter i teorien om OAS er samtidig uløseligt forbundet og betyder derfor, at barnet i nogle situationer vil være højt placeret i to eller en af komponenterne og lavere i 45 46 Larsen (2008), s. 409 Antonovsky (2000), s. 41 19 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 de andre.47 Udover disse komponenter er jeg bekendt med, at der er mange andre faktorer, som spiller ind på barnets mestring af stress i hverdagen. Børn mestrer desuden forskelligt, og det vil derfor altid være individuelt, hvordan barnet har brug for at blive støttet, men teorien om OAS mener jeg kan bruges som et mål, som pædagogen kan arbejde henimod, og som kan have både kortsigtede og langsigtede mål. Jeg vil nu videre i opgaven se nærmere på begrebet kompetence, for at finde ud af hvordan pædagogen yderligere kan støtte barnet i at udvikle ressourcer og mestringsstrategi. Barnets kompetencer Begrebet kompetencer er i de senere år kommet i fokus indenfor den pædagogiske verden som en betegnelse for de sociale, faglige og især menneskelige krav, der stilles til den enkelte i det moderne samfund. Bente Jensen definerer kompetence således: ”[…] en samlet betegnelse for de menneskelige ressourcer, såvel fagligt som personligt og socialt, livet i et højmoderne samfund på en og samme tid stiller krav om og udvikler.”48 Kompetencer kan derfor sammenlignes med ressourcer, hvilket betyder at udviklingen af kompetencer også kan have en indflydelse på barnets mestring. Som nævnt i afsnittet om barnet og samfundet (s. 9), pointerer Dencik, at udviklingen af sociale kompetencer især er nødvendige for, at barnet kan mestre sin hverdag og begå sig socialt, da de sociale kontekster i dag konstant er i forandring.49 I forhold til det vil jeg nu se nærmere på Jensens fire nøglepunkter, som pædagogen, ifølge Jensen, skal have fokus på i arbejdet med barnets sociale kompetence: - Tilknytning - Anerkendelse - Indflydelse - Bevægelse. 50 Tilknytning Barnets ressourcer kan både være nogle, som barnet selv har kontrol over og selv er i besiddelse af, men kan netop også være ressourcer som kontrolleres af en anden. Det kræver dertil, at pædagogen er en betydningsfuld anden - en som barnet har en relation 47 Larsen (2008), s. 408 Jensen (2002), s. 9 49 Dencik (2005), s. 30 50 Jensen (2002), s. 133 48 20 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 og tilknytning til. John Bowlby taler om tilknytningens betydning og påpeger, at en sikker base er afgørende for barnets måde at mestre hverdagen på. Den trygge tilknytning og sikre base fremmer barnets selvstændighed og der er meget, der tyder på, at trygge børn udvikler en langt højere grad af resiliens overfor psykiske belastninger. 51 Det vil altså sige, at hvis barnet føler sig tryg i børnehaven og har en god tilknytning til pædagogen, vil det kunne udvikle beskyttende faktorer, som kan fungere som modstand mod stress. En sikker base kan for barnet fungere som en base, som barnet kan bevæge sig ud fra og støtte sig op ad og som kan være en stressbuffer, da den giver barnet selvtillid og selvværd og bekræfter barnet i, at dets ressourcer er tilstrækkelige. Pædagogens medansvar i forhold til barnets trivsel og udvikling gør derfor arbejdet med relationsdannelse og tilknytning til et væsentligt aspekt i det professionelle arbejde med børn. Den betydningsfulde anden skal være en sikker base, som er bevidst om sit ansvar for kvaliteten af relationen, da barnet herigennem kan føle sig sikker på dennes støtte og opmuntring, hvilket giver energi, lyst og overskud til at indgå i mange andre sociale sammenhænge. En god tryghed fremmer barnets selvstændighed samtidig med, at undersøgelser har vist, at et barn med tryg tilknytning har flere generelle kompetencer sammenlignet med børn, som ikke har en tryg tilknytning til en voksen.52 Tilknytning bliver derfor et vigtigt led i barnets udvikling af sociale kompetencer. Anerkendelse Anerkendelse er ligeledes en vigtig del af udviklingen af barnets sociale kompetencer. I afsnittet om årsager til stress (s. 5) skriver jeg, at en særligt stressbelastende faktor er ”oplevelsen af egen utilstrækkelighed”. Det kan derfor omvendt betyde, at følelsen af netop tilstrækkelighed er en vigtig ressource for barnet. Selvværd er ikke noget barnet fødes med, det er noget, der bygges op gennem opvæksten og i samspil med andre og udvikler sig igennem anerkendelse fra nære omsorgspersoner. Når pædagogen skal arbejde med det enkelte barns ressourcer, er det væsentligt, at arbejde ud fra en anerkendende tilgang, da denne kan give pædagogen et individuelt og ressourceorienteret syn på barnet. Ifølge Berit Bae kommer anerkendelse til udtryk igennem den måde, som man er i relationen til andre og bygger på en grundlæggende holdning af ligeværdighed og respekt. Derudover er en central pointe, at ”vi kun bliver bevidst om os selv og 51 52 Larsen (2008), s. 100 Larsen (2008), s. 100 21 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 selvstændige ved at blive anerkendt af den anden”53. Det vil hertil sige at for barnet kan blive bekendt med egne ressourcer, skal det møde anerkendelse fra pædagogen, og før barnet kan få en følelse af, at ressourcerne er tilstrækkelige, skal det ligeledes møde anerkendelse. Pædagogen skal altså være bevidst om anerkendelse og dens betydning, da anerkendelse er en vigtig motivationsfaktor, der gør det værd for barnet at gøre et forsøg på at forstå og håndtere sit liv.54 En lav normering kan dog gøre det svært for pædagogen, at se og høre alle på rette tid og sted, men det væsentlige er, at barnet føler sig anerkendt, når det er i samspil med pædagogen. Ifølge Bae er skaber pædagogens anerkendende kommunikation forudsætninger for barnets selvoplevelse og udvikling af tillid til egne erfaringer.55 Indflydelse At barnet bliver medinddraget og føler sig taget alvorligt i sine bestræbelser er ligeledes et vigtigt aspekt i udviklingen af sociale kompetencer. Det er vigtigt, at pædagogen indimellem kan opgive kontrollen og følge barnets initiativer på barnets præmisser og ”regler” således, at det er barnet handlingsrum og ikke pædagogens. Som jeg nævnte tidligere er indflydelse en vigtig del af OAS, og ved at følge barnets udspil kan pædagogen give barnet en følelse af, at det er noget værd og, at det har en betydning for dets sociale omgivelser. Barnet skal opleve en form for følelse af kontrol, men denne skal ske på barnets eget niveau og udviklingstrin og må ikke stille for høje krav. For et velfungerende barn er en direkte kontrol ikke væsentlig, men derimod skal barnet opleve, at den voksne har kontrol over situationen. Når barnet skal opnå en følelse af mestring, skal barnet altså have en form for medbestemmelse og en følelse af, at kunne handle og have indflydelse på situationen. Pædagogen skal samtidig danne en form for beskyttende ramme, en ”bufferzone” omkring barnet, som det kan agere og udvikle sig i. 56 Det gør pædagogen bedst ved, at være nærværende og bevidst om at se barnets individuelle behov og signaler, og give barnet indflydelse på situationen når pædagogen kan se, at det er relevant. Sundhedsfremmende indsatser er netop deltagerorienterede og dialogbaserede, hvilket betyder at barnet netop skal være deltagende og at pædagogen 53 Bae (1996), s. 7 Bagger (2006), s. 164 55 Bae (1996), s. 1-8 56 Bagger (2003), s. 52-55 54 22 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 kan igangsætte samtaler med barnet, hvorigennem det kan få indflydelse på det der sker i børnehaven og samtidig får plads til at sætte ord på egne behov og ønsker. Bevægelse Den sidste faktor under sociale kompetencer er bevægelse, som henviser til, at det er vigtigt for barnet, at det oplever bevægelse i sin udvikling. Dette kan bedst ske, hvis pædagogen har et kendskab til barnet og samtidig har realistiske forventninger til barnet. Pædagogens forventninger til barnets kompetencer og til, at det kan mestre, fører til at barnet finder nye indfaldsveje, forfølger mål og opnår nye kompetencer.57 Det er her vigtigt, at pædagogen har et kendskab til barnets NUZO og dermed er et skridt foran barnet udviklingstrin. Det kan pædagogen gøre ved, at stille barnet små krav og opgaver som ligger et skridt over dets udviklingstrin, samtidig med at pædagogen sætter ord på før barnet er nået dertil. Barnets forståelse og organisering af nye erfaringer sker allerede inden det kan mestre opgaven alene, og her er det centralt at nævne, at det er af stor betydning, at det er en betydningsfuld anden, som støtter barnet, da forskning viser, at barnet da motiveres bedst til fastholdelse af fokus.58 Opsamling på kompetencer Ifølge Jensen skabes sociale kompetencer især igennem en fokusering på tilknytning, anerkendelse, indflydelse og bevægelse. Pædagogens arbejde med den sociale kompetenceudvikling har til formål at skabe et solidt grundlag for barnet at gå videre med i livet, og har derfor især langsigtede mål. Hvis barnet støttes i at udvikle sociale kompetencer, kan det i højere grad være rustet til de stressorer, som det møder i børnehaven og livet generelt, og der skal måske mere til, før barnet reagerer med stress. Tilsammen kan de ovennævnte fire processer skabe ressourceorienteret kompetencer hos barnet, som kan være en beskyttende faktor imod stress. Barnet har brug for et stærkt selvværd for at udvikle modstandskraft og mestringsstrategi, hvilke pædagogen kan styrke. Hvis barnet har et højt selvværd, vil det ofte have en god tiltro til sig selv og til, at det kan have indflydelse og ændre på forholdene omkring det, og dermed behøver barnet ikke hele tiden at være på mærkerne og stressniveauet kan sænkes.59 Jeg er dog opmærksom på, at børn i dag indgår i mange forskellige sociale relationer i mange 57 Bagger (2003), s. 54 Bagger (2003), s. 54 59 Bagger (2006), s. 146-147 58 23 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 forskellige arenaer, og at børn handler og reagerer forskelligt og afhængigt af de kontekster, de befinder sig i. Pædagogen skal hertil hele tiden kunne se de individuelle forskelle, børnene har med sig, hvilket kan være svært i en travl hverdag. Jeg er i forhold til ovenstående ligeledes opmærksom på, at pædagogen forventes at arbejde med mange andre fokusområder. Dagtilbudsloven stiller netop krav til pædagogen om, at denne skal arbejde med en lang række opgaver, som kan hjælpe barnet til at udvikle forskellige kompetencer, hvilket betyder, at det ikke kun er den sociale kompetence, som kan have betydning for barnets mestring. Konklusion Jeg har igennem udarbejdelsen af mit projekt fundet ud af, at stress er en trussel for barnets sundhed og trivsel. Samtidig har ”børn og stress” for mig virket som et overset område i børnehaver, og da et stigende antal børn i dag netop bliver stresset, har jeg gennem mit bachelorprojekt haft interesse i at finde ud af, hvordan barnet kan styrkes i at mestre stress. Min anvendte definition af stress henviser til, at stress opstår, når krav overstiger de ressourcer, som barnet besidder, hvortil jeg har fundet ud af, at barnet skal besidde en række ressourcer, før det kan mestre hverdagen, hvilke pædagogen kan være med til at støtte barnet i at udvikle. Min problemformulering har derfor lydt således: ”Hvilke faktorer spiller ind på barnets mestring af stress i børnehaven og hvordan kan pædagogen arbejde med dette i et sundhedsfremmende perspektiv?”. Mit gennemgående fokus har derfor været barnets mestring af stressorer i hverdagen og pædagogens rolle dertil. Stress kan ikke blot fjernes i børnehaven, da stress er en del af hverdagen og livet generelt, men modstandskraften hos det enkelte barn kan øges. Dette kan blandt andet ske igennem et sundhedsfremmende arbejde, da sundhedsfremme netop har fokus på mobilisering af ressourcer og udvikling af mestringsstrategier. I sundhedsfremmearbejdet er der fokus på begrebet ”sund” i stedet for ”syg”, hvor sund hertil forstås som en stærk oplevelse af sammenhæng (OAS), dvs. den enkeltes oplevelse af tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterbar. Ifølge Aaron Antonovsky, som står bag teorien om OAS, er OAS menneskets modstandskraft imod stress og opnår barnet denne, vil barnet i højere grad være sund, hvor sund skal forstås som evnen til at mestre eget liv. 24 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 Det betyder derfor, at pædagogen til hverdag kan arbejde med forudsigelighed, den rette belastningsbalance og delagtighed for at gøre barnet mere robust overfor stressorer og dermed hjælpe barnet i at mestre. Udover pædagogens arbejde med at støtte barnet i at opnå OAS, er jeg kommet frem til, at en udvikling af den sociale kompetence hos barnet ligeledes kan fungere som en beskyttende faktor. Den sociale kompetence udvikles i relation til andre og er en vigtig ressource, som ligeledes kan øge barnets mestring og modstandskraft. Ifølge Bente Jensen kan barnet udvikle sociale kompetencer gennem tilknytning, anerkendelse, indflydelse og bevægelse, som pædagogen har en vigtig opgave i, at give barnet mulighed for at opnå. Ud fra min analyse kan jeg desuden konkludere, at pædagogen skal forholde sig individuelt til børnene, da både arbejdet med OAS og sociale kompetencer kræver et individuelt kendskab og syn på barnet og dets udviklingstrin og nuværende ressourcer. Ved blandt andet at have fokus på OAS og barnets sociale kompetencer i den pædagogiske praksis kan der skabes en stress-reducerende proces, som både kan have kortsigtede og langsigtede mål. De kortsigtede mål relaterer til barnets hverdag i børnehaven, hvor pædagogen kan støtte barnet i dets mestring af hverdag her og nu. Men det sundhedsfremmende arbejde har især langsigtede mål, da barnets livshistorie og baggrund medtages og tages højde for igennem pædagogens professionelle arbejde. Pædagogen har mulighed for at støtte barnet i at udvikle ressourcer, som kan skabe et solidt grundlag for barnet at udvikle sig ud fra, og som på længere sigt kan være barnets modstandskraft i belastende situationer igennem livet. Jeg er dog opmærksom på, at de beskrevne punkter og områder ikke er hele svaret, men at arbejdet med barnets OAS og dets sociale kompetence kan være en brik i et større puslespil i barnets tilegnelse af positive erfaringer. Der er ikke et entydigt svar på min problemformulering, men svarene, som jeg når frem til i mit projekt kan være en del af en større proces og kan derfor læses som et løsningsforslag og som nogle af de fokuspunkter, som pædagogen kan være opmærksom på i børnehaven i forhold barnets mestring af hverdagen i børnehaven. 25 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 Kritik/diskussion Jeg har anvendt Antonovskys teori om OAS, som er udledt af en lang række empiriske undersøgelser og interviews, og som har støttet mig i arbejdet med at søge viden i forhold til besvarelsen af min problemformulering, men jeg er dertil opmærksom på, at hans teori oprindeligt er baseret på interviews med voksne og dermed skrevet om voksne og ud fra et voksen-perspektiv. Derfor kunne man stille sig kritisk overfor anvendeligheden og relevansen i mit projekt i forhold til min målgruppe. Der er mange elementer, som barnet skal kunne opnå, før det ifølge Antonovskys teori kan opnå OAS, hvilket jeg forholder mig kritisk overfor. Barnet har, ud fra min tolkning af OAS, brug for meget støtte fra den voksne på mange forskellige områder, når det skal opnå OAS, hvilket ikke altid er muligt i en børnehave. Når jeg vælger at anvende Antonovsky i mit projekt, er der ligeledes en række andre faktorer, som jeg ikke får øje på: Hans teori har givet opgaven et individuelt fokus på mestring, da hans teori om OAS lægger op til en anskuelse af mestring som et individuelt anliggende hos det enkelte barn. På den måde medtænkes betydningen af fællesskabet ikke, hvortil pædagogen ellers kan fungere som rammesætter for fællesskaber, hvorigennem barnet kan opnå mestring og en følelse af samhørighed, hvilket er et perspektiv på mestring, som udelades når jeg anvender Antonovsky. I det hele taget betragter han ikke sundhed og mestring som et fælles og socialt anliggende. Hans teori giver heller ingen endelige sandheder i forhold til mit projekt og mit svar på min problemformulering bliver derfor ud fra en tolkning på hans teori. OAS-teorien kan dog efter min overbevisning godt anvendes som et muligt svar på min problemformulering, da jeg netop tolker på de tre komponenter i forhold til min målgruppe og derfor når frem til et bud på hvordan pædagogen kan arbejde med mestring og hertil barnets sundhed, da disse to begreber hænger tæt sammen ifølge Antonovsky. Udover Antonovsky anvender jeg Bente Jensens forståelse af sociale kompetencer, som en beskyttende faktor mod stress. Jeg er stødt på mange forskellige måder at forstå og anvende kompetencebegrebet på indenfor det pædagogiske felt, hvilket gør begrebet diffust, da kompetencer derfor kan forstås og anvendes på mange måder. I forhold til mit projekt forholder jeg mig kritisk overfor anvendeligheden af kompetence-begrebet generelt i børnehaver, da det for mig relaterer til, at barnet skal opfylde en bestemt række krav, hvoraf disse krav kan være noget af det, som netop kan være med til at udløse stress. Min definition af stress henviser til, at stress udløses når krav overstiger den 26 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 enkeltes ressourcer, hvilket kan gøre det problematisk netop at opstille en række kompetencer som barnet skal opnå, da dét i sig selv kan skabe stress både hos barnet, men også hos pædagogen. I en artikel om kompetencer i forhold til daginstitutioner udtaler Daniela Cecchin60: ”Men hvad er det for en viden og kunnen, der udvikles og tilegnes i vuggestuer, børnehaver og fritidsinstitutioner? Kan denne viden og kunnen overhovedet beskrives og defineres som kompetencer? Og i så fald: hvilke konsekvenser har en sådan kompetencetænkning for pædagogikken både i forhold til muligheder og til eventuelle begrænsninger?”61 I dette citat påpeges blandt andet en skepsis i forhold til begrebet kompetencer og der henvises samtidig til, at hele fokusset omkring udvikling af kompetencer kan have negative sider. Dog fremhæver Cecchin videre i teksten, at netop sociale kompetencer er af mere væsentlig karakter i forhold til børn, da denne anses som en mere bred ”livskompetence” med betydning for barnet både her og nu og i et fremtidsperspektiv.62 Jeg mener i forhold til ovenstående, at begrebet kompetencer med fordel kan ses mere nuanceres end blot i relation til en række færdigheder eller kvalifikationer, som barnet skal opnå. Begrebet kan i nogle tilfælde associere til en bestemt adfærd, og ser man isoleret på kompetencebegrebet, kan det dertil skabe flere begrænsninger end muligheder. Jeg finder det derfor vigtigt, at være kritisk overfor kompetencebegrebet, da udvikling af kompetencer er et meget stort mål i en børnehave og samtidig også en livslang proces, som ikke blot kan vinges af og ”færdiggøres” i børnehaven. Pædagogen kan dog sætte fokus på de fire del-komponenter, som kan være med til at skabe sociale kompetencer, da disse er relevante og mulige at arbejde bevidst med i børnehaven og på den måde forsøge, at gøre dem til en naturlig del af hverdagen. Mit projekt understreger overordnet vigtigheden i, at pædagogen ser det enkelte barn, hvilket jeg finder meget relevant, da børn netop reagerer individuelt på stresspåvirkninger og desuden mestrer individuelt. Men man kunne også have set mere bredt på de fire delkomponenter til sociale kompetencer og på den måde have udvidet 60 Pædagog, cand.psych. Arbejder i BUPL med pædagogisk udvikling og forskning på daginstitutionsområdet 61 BUPL. Børns kompetencer. s.4. Lokaliseret d. 16.12.14 på: http://www.bupl.dk/iwfile/AGMD7VQJWV/$file/boernskompetencer%20nr%205_%20af%20serie%206.p df 62 Ibid 27 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 Jensens tolkning på disse ved, at inddrage et perspektiv på fællesskabet og børnegruppen. På den måde ville et hensyn til den lave normering i højere grad også imødekommes. Perspektivering Jeg har i opgaven afgrænset mig i forhold til familiens betydning for børn og stress grundet opgavens omfang. Hvis det havde været en mulighed, ville jeg have set nærmere på hvilke samfundsmæssige vilkår, som er med til at stresse den senmoderne familie og dermed også barnet. Som jeg nævnte i starten af opgaven (s.5) påpeger Margrethe Bruun Hansen, at tempoet i barnets liv er accelereret de seneste år, og at det dermed har bevirket, at flere børn bliver stresset. Denne påstand ville jeg gerne have set nærmere på og dermed have søgt svar på, om forældre i dag forventer for meget af deres børn. Derudover kunne det havde været interessant at se på forebyggelse i forhold til stress blandt pædagoger, da den tidligere nævnte lave normering og de øgede krav kunne antages, at forsage stress blandt pædagoger i en børnehave. Stress blandt pædagoger er ikke sundt for den enkelte, men i forhold til pædagogens arbejdsopgave og det store ansvar, som pædagogen står med hver dag, nemlig ansvaret for at børn vokser op i tryghed, er dette problematisk. Som tidligere nævnt har børn brug for, at de voksne overskuer tilværelsen for dem og er nærværende og støttende. Når pædagogen er stresset, er der stor risiko for, at barnet bliver skældt ud over noget, det ikke har gjort, bliver overladt til sig selv, mangler støtte og oplever utryghed.63 Hvis pædagogen er stresset kan det være svært at være professionel i sit arbejde, hvilket gør det relevant at se på forebyggelse af stress blandt pædagoger. Hvis pædagogen er stresset, kan det smitte af på kollegaer og børn, og derudover kan det sundhedsfremmende arbejde med børn, som jeg har beskrevet i projektet, være vanskeligt at udføre. Afslutningsvist kunne det også have været interessant at undersøge hvilke konkrete handleorienteret tiltag pædagogen med fordel kan inddrage i praksis i forhold til at undgå stress, og her med fokus på fællesskabet frem for det individuelle, da børnehaven netop giver mulighed for læring i fællesskaber. 63 Bonnichsen (2008), s. 55-56 28 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 Litteraturliste Bøger Antonovsky, Aaron (2000): Helbredets mysterium. Kbh, Hans Reitzels Forlag Bagger, Lene Bjerring og Jensen, Lisbeth Elmgaard & Hübertz-Lenchler, Lisbeth (2006): Når børn får stress. Aschehoug Dansk Forlag A/S Bonnichsen, Jeannett (2008): Fra stress til trivsel – i den pædagogiske verden. Frederikshavn. Dafolo Dencik, Lasse (2005): Mennesker i postmoderniseringen- om barndom, familie og identiteter i opbrud. Værløse. Billesø & Baltzer Ellneby, Ylva (2000): Om børn og stress – og hvad vi kan gøre ved det. Kbh., Hans Reitzels Forlag Halse, John Aasted (2008): Børn og stress. Frederikshavn. Dafolo Jensen, Bente (2002): Kompetence og pædagogisk design. Kbh., Socialpædagogisk bibliotek Larsen, Ole Schultz (2008): Psykologiens veje. Århus, Systime Lazarus, Richard S. (2006): Stress og følelser – en ny syntese. Kbh., Akademisk Forlag Sommer, Dion (2003): Barndomspsykologi. 2. reviderede udgave. Vejle. Hans Reitzels Forlag Schou, Carsten & Pedersen, Carsten (red.). (2014): Samfundet i pædagogisk arbejde, Et sociologisk perspektiv. 3. udg., Kbh., Akademisk Forlag Tidsskrifter Bae, Berit (1996). Voksnes definitionsmagt og børn selvoplevelse. Social Kritik, årg. 96, nr. 47. s. 6-21 Bagger, Lene og Listbeth, Lenchler-Hübertz (2003). Børn, trivsel og mestring. Vera (Kronikken), nr. 23. s. 52-55 Jensen, Bente (2004). Stress blandt børn og unge. Vera, nr. 26. s.8-21 Thybo, Peter (2003). Sygdom er hvordan man har det – sundhed er hvordan man ta’r det. Kognition og pædagogik, nr. 49. s. 1-9 29 Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 Internetsider Bonnichsen, Jeanett (2006): Pædagoger, børn og stress, Pædagogisk tidsskrift 014. Lokaliseret d.10.11.14 på: http://www.center-for stress.dk/vidensbank/b%C3%B8rn_og_stress.asp BUPL (2000): Børns kompetencer. Lokaliseret d. 16.12.14 på: http://www.bupl.dk/iwfile/AGMD7VQJWV/$file/boernskompetencer%20nr%20 5_%20af%20serie%206.pdf BUPL. Børns kompetencer. Lokaliseret d. 07.12.14 på: http://www.bupl.dk/iwfile/AGMD7VQJWV/$file/boernskompetencer%20nr%20 5_%20af%20serie%206.pdf Børnerådet (2011). Mellem hjem og børnehave. Lokaliseret d. 6.11.14 på: http://www.boerneraadet.dk/nyheder/nyheder-2011/ny-rapport-fra-boerneraadetsminiboernepanel-mellem-hjem-og-boernehave Børn og Unge (2003). Børn og stress: Pædagogiske fabrikker. Lokaliseret d. 13.11.14 på: http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/41BC9927E2F46FA2C1 256D480040BF63?opendocument Dansk Center for Undervisningsmiljø (2013): Konkrete stressbegrænsende tiltag. Lokaliseret d. 12.11.14 på: http://dcum.dk/boernemiljoe/konkrete-stressbegraensende-tiltag Pædagogers kompetenceprofil (2004). Lokaliseret http://www.bkchefer.dk/uploads/File/a040120a.pdf Samfundsviden. Hermeneutik. Lokaliseret d. 10.12.14 på: http://www.samfundsviden.dk/tag/hermeneutisk/ 30 d. 12.11.14 på: Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 Statens Institut for Folkesundhed (2007). Stress. Lokaliseret d. 11.11.14 på: http://www.si-folkesundhed.dk/upload/kap_22_stress.pdf Stressforeningen. Fakta om stress. Lokaliseret d. 14.11.14 http://www.stressforeningen.dk/om-stress/fakta-om-stress Sundhedsstyrelsen. TERMINOLOGI – Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Lokaliseret d. 25.11.14 på: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2005/cff/termpjece/termpjece3jun05.pdf Bilag Bilag 1 – Fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn på stress Kilde: SI, Folkesundhedsrapporten (2007) 31 på: Gruppe 1 Elisa Fjeldal Daugaard, PS11106 UCN, pædagog Bachelor januar 2015 Bilag 2 – OSN Bilag 3 – Oplevelse af sammenhæng/OAS 32
