konkurrenceprogram - Viborg Baneby

Transcription

konkurrenceprogram - Viborg Baneby
ERHVERVSGYMNASIUM
OG BANEBRO I
VIBORG BANEBY
KONKURRENCEPROGRAM
SEPTEMBER 2015
MERCANTEC, VIBORG KOMMUNE, REALDANIA
2
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
INDBYDELSE
Det er med stor glæde, at Mercantec, Viborg Kommune og Realdania
hermed inviterer 5 udvalgte hold, til at deltage i projektkonkurrencen om et
erhvervsgymnasium, en Banebro samt forslag til en ny bebyggelse i Viborg
Baneby.
Projektkonkurrencen er et væsentligt skridt i realiseringen af visionerne for
Viborg Baneby, som udspringer af en byplankonkurrence gennemført af
Viborg Kommune og Realdania i 2011-2012.
Viborg Baneby er et 40 hektar stort erhvervsområde, som er under
omdannelse til en helt ny bydel i overgangen mellem midtby og forstad.
Jernbanen udgør en barriere mellem midtbyen og forstadens nyere bolig- og
centerområder.
Med etablering af et nyt erhvervsgymnasium placeret centralt og stationsnært
på den nordlige side af banen og med en ny bro, der kan fungere som et
attraktivt koblingsled mellem midtby og baneby, er der opstået en unik
mulighed for at kickstarte udviklingen af Viborg Baneby.
Med ønsket om en bebyggelsesplan for anløbsstedet i Banebyen mod syd,
er det håbet, at konkurrencen også kan være med til at vise vejen for en
fremtidig bebyggelse i den mest bymidtnære del af Banebyen.
Parterne bag projektkonkurrencen ønsker at udvikle et fælles, tværfagligt
og koordineret projekt, hvor Mercantecs erhvervsgymnasium udvikles i tæt
sammenhæng med Realdania og Viborg Kommunes fælles Kickstartprojekt,
hvor Banebroen har til formål at kickstarte en bæredygtig omdannelse af
områderne syd for banen.
Det er en kompleks og ambitiøs konkurrence, som kræver stor forståelse for
den store og den lille skala for både byggeri, brodesign og byplanlægning.
Vi ser frem til at få bud af høj arkitektonisk kvalitet på et helhedsgreb, der giver
plads til, at hvert af de tre delprojekter kan komme fuldt til sin ret samtidig
med, at den indbyrdes sammenhæng og synergi udnyttes til gavn og glæde
for både enkeltprojekterne og for den fremtidige udvikling af Viborg.
God arbejdslyst!
Kirsten Holmgaard
Direktør, Mercantec
Torsten Nielsen
Borgmester, Viborg Kommune
Lars Autrup
Projektchef, Realdania
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
3
INDHOLD
2
VISION FOR KONKURRENCEN
6
1
OPGAVEN KORT
12
2
OVERORDNET OM KONKURRENCEOMRÅDET
16
_1 Konkurrenceområdet
18
_2 Nordligt byggefelt
25
_3 Sydligt byggefelt
25
_4 Jernbaneterræn
26
_5 Udenfor konkurrenceområdet
26
3
ARKITEKTUR
4
OPGAVEN OM ERHVERVSGYMNASIUM
5
6
4
INDBYDELSE
_
DET SAMLEDE PROJEKT
28
32
_1 Vision
34
_2 Projektvision
35
_3 Fortællinger
37
_4 Grundens disponering
38
_5 Byggeriets overordnede disponering
43
_6 Bygningstekniske krav
60
_7 Bygherreleverancer
60
_8 Energi, indeklima, bæredygtighed og materialer
61
_9 Teknisk beskrivelse
62
OPGAVEN OM BANEBROEN
66
_1 Banebroens hovedforbindelse
71
_2 Banebroens koblinger
74
_3 Tryghed og sikkerhed
74
_4 Øvrige krav
76
_5 Drift og vedligehold
78
OPGAVEN OM BEBYGGELSESPLAN SYD FOR BANEN
80
_1 Vision
82
_2 Bebyggelsesplanopgaven
82
_3 Parkering og friarealer
83
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
7
8
9
FORUDSÆTNINGER OG GENERELLE KRAV
84
_1 Baggrund
86
_2 Kommuneplan
86
_3 Lokalplan
86
_4 Andre planer
86
_5 Trafikale forhold
87
_6 Geotekniske forhold og miljø
90
_7 Arkæologi
90
_8 Tilgængelighed
90
_9 Økonomi
90
_10 Tid
92
KONKURRENCETEKNISKE BETINGELSER
96
_1 Konkurrenceudskriver
98
_2 Konkurrenceform
98
_3 Konkurrencesprog
98
_4 Konkurrencesekretær
98
_5 Deltagere
98
_6 Dommerkomité
99
_7 Konkurrencematerialet
99
_8 Rettigheder og forsikring
100
_9 Vederlag
100
_10 Tavshedspligt
100
_11 FASE 1
100
_12 FASE 2 - videre forløb
105
_13 Det videre forløb
106
BILAG G
108
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
5
VISIO
ON
VISION FOR KONKURRENCEN
Konkurrencen om “Et erhvervsgymnasium, en Banebro, og forslag til bebyggelsesplan i Viborg Baneby”
har et flersidigt afsæt, hvor det er opgaven:
›
›
›
›
at skabe et spændende nyt erhvervsgymnasium nord
for banen
at skabe en attraktiv broforbindelse med en god
kobling til begge sider af
banen, der kan fungere som Kickstart af investeringer
i Viborg Baneby
at vise hvordan der kan bygges syd for banen ved
broens anløbssted og endeligt
at vise hvordan der kan skabes ét projekt, der fremstår som en helhed, som på indlysende vis drager
nytte af de synergieffekter de tre projekter muliggør
DET NYE ERHVERVSGYMNASIUM bliver mod
nord det bygningsmæssige koblingsled mellem midtby, station og bro og en helt central brik i udviklingen
af Banebyen.
Erhvervsgymnasiet sætter her sit tydelige aftryk.
Bygningsmæssigt med et nyt uddannelsesbyggeri på
13.000 m2, med en stærk urban identitet, der også
åbner sig delvist for byens borgere og bylivsmæssigt,
når ca. 1.200 studerende og over 100 lærere tager
bro og nærliggende byrum i brug som aktive
udearealer og får deres daglige gang i byområdet. Erhvervsgymnasiet er yderligere beskrevet i afsnit 4.
BANEBROEN vil komme til at fungere som det
byrumsmæssige koblingspunkt mellem ny og
eksisterende by. I sig selv et attraktivt uderum, der
inviterer til såvel ophold som transit.
Mod nord sammenkobler Banebroen forbindelsen til
Viborg midtby, til stationen og til stiforbindelsen mod
kaserneområdet, rådhuset mv.
Mod syd skaber den som noget helt nyt forbindelsen
8
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
til Viborgs centralt beliggende prioriterede byudviklingsområde – Viborg Baneby. Banebroen vil samtidig
blive perronadgang for de togrejsende.
Broforbindelsen mellem Viborg midtby og det nye
banebyområde vil samtidig sikre, at togpassagerer
oplever broen som en naturlig og indbydende adgang
til og fra perroner og tog, og dermed vise vejen for en
anderledes mere umiddelbar kobling mellem byens
rum og den kollektive togtransport.
Banebroen er selvstændig beskrevet i afsnit 5.
DEN FREMTIDIGE BEBYGGELSE MOD SYD vil
blive brohoved for eksisterende og nye bebyggelser
i Viborg Baneby. Det ønskede bebyggelsesforslag
for området skal synliggøre potentialet for udvikling i
området tæt på banen og vil i såvel bebyggelsesudformning som anvendelse kunne understøtte den
nye bydels behov for både boliger, serviceerhverv og
detailhandel, skabt af bl.a. erhvervsgymnasiet.
Bebyggelsen syd for banen er yderligere beskrevet i
afsnit 6.
Hvert projekt rummer oplagte muligheder for både
at bidrage til og drage fordel af de andre projekter.
Visionen for den samlede opgave er, at det netop
ved at blive tænkt samtidigt – som en helhed - kan
udnytte de fysiske muligheder, de tre projekter giver.
I dette ligger tillige muligheden for at understøtte det
sociale liv, der skabes ved at tilføre området en ny
uddannelsesinstitution, en ny attraktiv forbindelse til
og fra togene og over banen samt nye muligheder for
byfortætning i form af erhverv og boliger meget tæt
på station og midtby.
Synergien mellem projekterne og muligheden for den
samtidige udvikling og samtænkning skaber afsættet
til at tænke byforbindelser og byggeri i nye baner. Her
skabes muligheden for at indtænke byens eksisterende og nye forbindelse og rum på en ny vis og for at
bringe et nyt byggeri i spil både som byrumsmæssig
markør og vartegn - til gavn både for elever og lærere
og for byens borgere som et nyt samlingssted for
byen.
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
9
Viborg Rådhus
VIA University College
Campus Viborg
Viborg Katedra
Stadion-Kaserneområde
Viborg Stadion Center
Viborg Domkirke
Viborg Museum
Viborg Hovedbibliotek
Remisen
Svømmehallen
Viborg station
Regionshospitalet
Banebyen
Søndersø
alskole
Afgrænsning Banebyen
Konkurrenceområde
Byggefelter
Oversigtskort med markering af Banebyen, Konkurrenceområdet samt byggefelter
OPGAVEN KORT
Opgaven omfatter forslag til et nyt erhvervsgymnasium og en Banebro med tilhørende tilkørselsveje,
parkering, pladser, ramper og trappeanlæg centralt
i Viborg ved tog- og busstation. Samtidig ønskes et
forslag til en bebyggelsesplan for et 10.000 m2 stort
areal på den sydlige side af jernbanen.
Banebroen er betegnelsen for den samlede forbindelse med ramper, tilslutningsanlæg, broer, trapper,
elevatorer og Hærvejsplads.
Banebroen er en del af den overordnede fremtidige
forbindelse kaldet Hærvejen, der kobler sig til den nuværende Hærvej syd for Viborg og fortsætter henover
Indre Ringvej, gennem Banebyen og stationsområdet
og videre til Domkirken.
Den skal fungere som et sammenbindende element,
der opløser banens barrierevirkning og samtidig
skaber forbindelse i alle retninger, mellem de øst-vestgående og nord-syd-gående stiforbindelser, til midtbyen, til offentlig transport og parkeringsmuligheder.
Banebroen skal dog være langt mere end blot en
stiforbindelse for cyklister og fodgængere. Den skal
også udgøre et attraktivt og anderledes byrum, der
mentalt markerer sammenhængen mellem midtbyen, stationsområdet, erhvervsgymnasiet og den
nye bydel Banebyen syd for banen samtidig med, at
der fra broen skal skabes adgang for togrejsende til
ø-perronen.
Dermed skal den i kraft af dens attraktivitet og funktion som bindeled mellem Midtbyen og Banebyen
fungere som ”kick-starter” i forhold til at tiltrække
investeringer til Banebyen.
Hærvejspladsen, Hærvejstrappen og stiforbindelserne skal invitere til ophold for såvel gymnasiet som
forbipasserende og samtidig fungere som ankomst/
velkomst for erhvervsgymnasiets elever, ansatte og
besøgende samt de togrejsende.
De to projekter opføres i princippet selvstændigt, og
afgrænsningen af grænseflader mellem de to projekter detailfastlægges, når projektets udformning er
kendt.
Stiforbindelser
14
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
Stadion - Kaserneområde
Mod Domkirken
Hi
mm
erl
an
ds
sti
en
Al
he
de
st
ie
n
Banebyen
Hærvejen
De
nG
røn
ne
Sti
Søndersø
OVERORDNET OM
KONKURRENCEOMRÅDET
Konkurrenceområdet indeholder to byggefelter, det
nordlige og det sydlige byggefelt, et jernbanetracé
samt et større område med offentlige infrastrukturelle
elementer som offentlige veje, stier, pladser mm.
Erhvervsgymnasiet skal opføres inden for det nordlige
byggefelt, bebyggelsesforslaget skal rummes inden
for det sydlige byggefelt og Banebroen skal placere
sig på tværs af konkurrenceområde og byggefelter.
Konkurrenceområdet er placeret centralt i Viborg i
umiddelbar nærhed af Viborg Station, Busterminalen
og Viborg Svømmehal. Arealet ejes af Viborg Kommune og Banedanmark og udgør ca. 25.000 m2.
Konkurrenceområdet er aktuelt karakteriseret ved, at
jernbanetraceet udgør en barriere mellem den historiske bymidte mod nord og et mere industripræget
område mod syd. Konkurrenceområdet spænder på
tværs af denne barriere og griber fat i områder såvel
nord som syd for banen.
_1 KONKURRENCEOMRÅDET
Det sydlige industriområde vil i den kommende
årrække komme til at gennemgå en transformation
fra industriområde til et mere bypræget område med
beboelse, handel og erhverv og Banebroprojektet
tjener netop til at udgøre det samlende element, som
skaber forbindelsen over jernbanen for gående og
cyklister.
Terrænet inden for byggefeltet er meget varierende,
hvilket har væsentlig betydning for disponering af
adgangsforhold og byggeri. Grunden er skrånende
med det højeste punkt i det nordvestlige hjørne af
grunden og det laveste i det sydøstlige hjørne.
Terrænkoter fremgår af Bilag G.1 og G.4, og er i øvrigt
nærmere beskrevet i afsnit 4.4.4.
Konkurrenceområdet udgør nord for jernbanen et område, som omgives af det trafikale centrum for Viborg
med tog- og busstation, offentlige bygninger som
Hovedbibliotek og Svømmehal samt boligejendomme
på begge sider af parkeringspladsen ved Hovedbiblioteket.
Viborg Kommune har igangsat projekter på såvel
den nordlige som sydlige side af jernbaneterrænet.
Projekter som sammen med øvrige eksisterende
forhold vil danne forudsætning og grundlag for denne
opgave, og som vil ændre områdernes fremtidige
karakter såvel trafikalt som socialt.
Koter omkring det nordlige byggefelt
36
38.4 P
ark
Ba
eri
ng
ne
gå
rd
s
All
é
33.4
34.8
Hovedbibliotek
32.9
Hi
mm
Nordlige byggefelt
er
lan
32.6
ds
1
2
gn
32.3
å
r
d
sp
la
31
“B
n
an
ev
Sv
eje
Ab
øm
n”
sa
lon
sv
me
ha
l
30.7
ej
30.7
18
dse
Ny
g
3
Ba
ne
sti
e
Ba n
ne
he
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
C
overordnet om konkurrenceområdet 2
Jernbaneterrænet set mod vest fra eksisterende perronbro
BANEVEJEN
Langs jernbanetracéets nordlige side mellem Gl.
Århusvej og Banegårds Allé planlægges anlæggelsen
af “Banevejen”.
“Banevejen” er en ny vej, der anlægges i området.
Vejen vil udgøre en væsentlig trafikal forbindelse,
som – set i lyset af Regionshospitalets udvidelse med den nye indkørsel til Regionhospitalet Viborg
påregnes at yde en betydelig ændring og aflastning af
midtbyens øvrige vejnet i området.
SPORÆNDRINGER
Der ændres på sporene og etableres samtidig en
ø-perron mellem spor 1 og 2. Fremtidigt vil al adgang
til alle togafgange foregå fra denne ø-perron. Der vil
være adgang til ø-perronen fra den nuværende Perronbro øst for stationsbygningen og fra Banebroen.
Ombygninger på jernbaneterræn og etablering af
“Banevejen” er planlagt udført i 2016/2017.
HIMMERLANDSSTIEN
Langs “Banevejen” anlægges en øst/vest gående stiforbindelse for cyklister og gående. Stien er benævnt
Himmerlandsstien fra stationsbygningen mod vest
(krydsende under “Banevejen” ved Remisen) og
Alhedestien fra stationsbygningen mod øst/syd.
Stierne udgør en del af Den midtjyske Cykeklstjerne.
BANEGÅRDSPLADSEN
Banegårdspladsen er den nuværende vejforbindelse,
som danner indkørsel til parkeringsområder, stationsbygning og svømmehal fra Banegårds Allé.
Se i øvrigt afsnit 7.5.1.
P-PLADS VEST FOR SVØMMEHAL
Øst for konkurrenceområdet ligger Viborg Svømmehal, og den tilhørende parkeringsplads er inden for
konkurrenceområdet og delvist inden for det nordlige
byggefelt. Der er i dag 28 p-pladser.
Se i øvrigt afsnit 7.5.3 om fremtidig parkering.
På arealet mellem konkurrenceområde og svømmehal
ønskes på sigt mulighed for en udendørs opholdsterrasse med bade, sauna o.lign. Der bør tages hensyn
til at give arealet så gode solforhold som muligt.
BANEBYEN
Syd for jernbanen består konkurrenceområdet af det
sydlige byggefelt, som beskrives nærmere i afsnit 2.3
Området er en del af det nuværende industriområde i Banebyen, som Viborg Kommune ønsker at
omdanne til et levende byområde i tæt kontakt med
Viborg midtby.
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
19
Remise
Ba
ne
gå
Hi
rd
m
m
er
Nordlige byg
lan
ds
sti
en
Ba
1
3
2
Nuværen
stationsp
ne
he
gn
Ny
Ab
sa
lon
sv
ej
sh
ag
dd
Mi
j
e
øjv
Sydlige byggefelt
j
g
e
sv
n
pi
ik
Er
ip
l
G
Ba
ds
Pa
rk
er
ing
Al
lé
ggefelt
Ba
nde
parkering
n
e
gå
r
d s la ds
p
Parkering
Svømmehal
Sv
øm
en
m
eh
al
“B
Cy
an
ke
ev
lP
eje
n”
an
e
he
gn
Fr
em
St
Ø-
pe
tid
ig
at
sb
rro
yg
n
sta
ion
nin
g
tio
Bu
ns
pa
rk
ste
rm
er
ing
Al
ina
l
he
de
sti
en
Pe
rro
nb
ro
Hele området fremstår i dag som et isoleret forstadsområde med boliger og industrivirksomheder,
afskåret fra bymidten af jernbanetraceet.
I Helhedsplanen fra 2013 og rapporten “Viborg Banebro - kobling af et byomdannelsesområde i forstaden
til bymidten”, som er en del af forundersøgelsesarbejdet omkring Kickstart af forstæderne, beskrives
områdets store potentialer qua sin stationsnærhed og
nærhed til bymidten, og hvordan en ny Banebro kan
være med til at omdanne et isoleret forstadsområde
på kanten af byen til at blive en supplerende del af
midtbyen.
Banebyens omdannelse fra et overvejende industripræget område med større industrivirksomheder
til et mere urbant område med boliger, institutioner,
detailhandel og andre bymæssige faciliteter forventes
at kunne tredoble områdets bebyggelsesomfang til
ca. 350.000 m2.
Området forventes med tiden at blive udbygget med
ca. 2.000 nye boliger i form af familie-, ældre- og
ungdomsboliger.
Investorer og grundejere arbejder med udvikling af
Banebyen på de enkelte grunde inden for de
udstukne rammer i Helhedsplanen og tillæg nr. 24
til Kommuneplanen. Udviklingen af Banebyen er
således godt i gang, og derfor vil der i projektforløbet
løbende opstå nye projekter og udviklingsprojekter
i Banebyen, som konkretiseres og udvikles til reelle
byggeprojekter som led i et økonomisk bæredygtigt
udviklingsforløb.
INFRASTRUKTURPROJEKT I BANEBYEN
Viborg Kommune har igangsat planlægningen af et
infrastrukturprojekt for Banebyen. Projektet omfatter
tilpasningen af de offentlige veje, stier og pladser
syd for jernbanen som udgangspunkt for Banebyens
samlede udvikling.
Projektet definerer også den nord/syd gående stiforbindelse, Hærvejens forløb gennem Banebyen.
Netop denne stiforbindelses forlængelse af Erik
Glippingsvej definerer Banebroens koblingspunkt på
den sydlige side.
For at skabe grobund og mulighed for en mere
bymæssig bebyggelse forlægges den nuværende
Absalonsvej, og der etableres en ny fordelingsvej
kaldet Ny Absalonsvej.
Ny Absalonsvej etableres med udgangspunkt i et
eksistrende godsbanetrace og vil blive ført under
Banebroen og danne ny indkørsel til Banebyen og
stationsparkeringen fra Indre Ringvej.
Det samlede infrastrukturprojekt med grønne stiforløb
og veje etableres løbende i takt med realiseringen
af projekterne i Banebyen og påregnes opstartet i
2016/2017.
STATIONSPARKERING
Som følge af at det nordlige byggefelt placeres, hvor
den nuværende stationsparkering for pendlere er
placeret, genplaceres stationsparkeringen syd for
jernbanen langs jernbaneterrænet mellem Perronbro
og Banebro.
Stationsparkeringen påregnes etableret i 2016 og er
ikke en del af denne konkurrence.
Herunder: Nuværende stationsparkering set fra p-plads ved hovedbibliotek samt Hovedbibliotek set fra samme p-plads
Modsatte side: Villakvarter ved Middagshøjvej set fra Perronbro
22
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
Remise
Pa
rke
rin
g
Ba
ne
gå
rds
All
é
Hi
mm
erl
an
ds
sti
en
Nuværende
stationsparkering
Ba
Nordlige byggefelt
n
eg
å
rds
pla
d
Ba
ne
he
gn
Parkering
Svømmehal
sen
Sv
øm
me
ha
l
1
2
“B
an
ev
eje
n”
3
Sydlige byggefelt
Ny
Ab
sa
lon
sv
ej
Ba
ne
he
gn
Ø-
Cy
ke
lP
pe
rro
n
Ba
ne
he
gn
Nordlige byggefelt
1
2
“B
an
ev
eje
n”
ej
øjv
sh
ag
dd
Mi
3
Sydlige byggefelt
Ny
Ab
sa
lon
sv
ej
Ba
ne
he
gn
ØFr
p
em
tid
ig
sta
tio
j
ve
gs
24
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
ns
pa
rke
overordnet om konkurrenceområdet 2
_2 NORDLIGT BYGGEFELT
Det nordlige byggefelt dækker et areal på ca. 5.600
m2.
Området er beliggende nord for jernbanen og afgrænses af Banegårds Allé mod nord, “Banevejen”
mod syd, Viborg Svømmehal mod øst og en fredet
remisebygning mod vest. Arealet består af matriklerne
620d, 7000mv og 7000mx, Viborg Markjorder,
Viborg.
Byggefeltet ejes i dag af Viborg Kommune, men overdrages til Mercantec som en sokkelgrund, når den
endelige bygningsudformning kendes. På byggefeltet
påregnes opført et erhvervsgymnasium med tilhørende parkeringsfaciliteter.
Dette beskrives nærmere i afsnit 4.
Den nye gennemgående stiforbindelse fra syd mod
nord og mod øst løber gennem det nordlige byggefelt. På niveau 2 kobles stiforbindelsen sammen med
en byrumsplads – Hærvejspladsen, der samler de
forskellige stiforbindelser og samtidig udgør hovedindgang for erhvervsgymnasiet. Stiforbindelse og Hærvejsplads beskrives nærmere i afsnit 5.
I byggefeltets syd-sydvestlige del er der en
spildevandsledning i bundkote 7 meter under dækselkote. Det forventes at ny bebyggelse disponeres
således, at en flytning af spildevandsledningen ikke er
påkrævet.
Ledningsoplysninger er vedlagt som Bilag G.3 – LERoplysninger.
Inden for byggefeltet skal der kunne etableres understøtninger for bro/stikonstruktionen.
›
_3 SYDLIGT BYGGEFELT
Det sydlige byggefelt dækker et område på
ca.10.000 m2.
Området er beliggende syd for jernbanen og afgrænses mod nord og vest af en fremtidig ny vej – Ny
Absalonsvej, mod syd af Middagshøjvej og mod øst
af et eksisterende villakvarter.
Det sydlige byggefelt ejes af Viborg Kommune og
tænkes at indgå i udviklingen af Banebyen. Byggefeltet vil tillige rumme det sydlige rampeanlæg/
brofæste.
Den sydlige bebyggelse beskrives nærmere i afsnit 6.
Grunden fremstår i dag som industriområde, men de
eksisterende bygninger på grunden forventes
nedrevet.
›
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
25
_4 JERNBANETERRÆN
Der er tre jernbanespor på Viborg Station. Spor 1 og
2 anvendes til rejsende i hhv. vestlig og østlig retning.
Spor 3, som er det sydligste spor, anvendes ikke
til persontransport. Banedanmark forbeholder sig
mulighed for at flytte det sydlige banehegn ca. 2 m
længere sydligt for eventuelle fremtidige ændringer i
anvendelsen af spor 3.
Der sker i forbindelse med Banevejsprojektet en del
ændringer og generel fornyelse af spor, perron og
adgangsveje i stationsområdet.
Dette arbejde forventes færdiggjort inden udførelse af
denne opgave.
Banebroen skal spænde henover jernbanen inden
for konkurrenceområdet og vil i fremtiden udgøre en
af to adgangsveje til ø-perronen mellem spor 1 og 2.
Ø-perronens længde svarer til længden på det maksimale togsæt på Viborg Station.
For at skabe forbindelse mellem Banebro og perron
forventes det nødvendigt at forlænge ø- perronen til
Banebroens trappe/elevator.
Jernbaneterrænet afgrænses fysisk af et jernbanehegn mod hhv. nord og syd, for at forhindre uvedkommende færdsel på og over sporene.
Indenfor hegnafgrænsningerne er al færdsel og alle
anlægsaktiviteter underlagt Banedanmarks regelsæt.
På jernbaneterrænet er det muligt at placere understøtning af brokonstruktionen, så længe krav til sikkerhed, færdsel, udsyn og fritrumsprofiler overholdes.
Integration af krav fra jernbanefunktionen er ultimative krav for projektets gennemførelse, herunder
det særlige godkendelsesforløb i projekterings- og
udførelsesfasen.
_5 UDENFOR
KONKURRENCEOMRÅDET
Vest for det nordlige byggefelt ligger en fredet Remisebygning. Remisen står i dag ubenyttet og tilhører
Banedanmark. Hele remiseområdet rummer med sin
karakteristiske udformning, historie og centrale placering et særligt udviklingspotentiale for en eventuel
kommende investor.
26
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
Øst for konkurrenceområdet ligger Viborg Svømmehal
og den nuværende stationsbygning. Stationsbygningen mister sin nærhed til rejsende og kan evt. i
fremtiden få en ny og anden anvendelse. Bygningen
er bevaringsværdig og ejes af DSB.
Nord for det nordlige byggefelt grænser konkurrenceområdet op til Viborg Hovedbibliotek, som
påregnes at blive en særlig partner i det daglige
samarbejde med Erhvervsgymnasiet.
Banebroen forventes at “lande” på parkeringsarealet
ved Hovedbiblioteket, og herfra vil der være en stiforbindelse videre mod stadion- og kaserneområdet.
Randbebyggelsen nord for Banegårds Allé på begge
sider af konkurrenceområdet indeholder boliger.
Det sydlige byggefelt grænser mod øst og syd op
mod et eksisterende villa boligkvarter fra 1920 –
1940. Kvarteret forventes bibeholdt og består af ca.
70 villaer i 1 til 2 etager.
Syd for det sydlige byggefelt, på grunden syd for
Middagshøjvej, ophører Gardit A/S med sin industrivirksomhed, og der planlægges opført detailhandel,
erhverv og boligområde på den nuværende industrigrund. Der foreligger endnu ikke en konkret tidsplan
for projektets realisering.
›
overordnet om konkurrenceområdet 2
Nordlige byggefelt
Ba
ne
he
gn
Sv
øm
me
ha
l
1
2
“B
3
Ny
Cy
an
eje
sa
lon
lP
n”
sv
Sydlige byggefelt
ke
ev
Ab
ej
Ek
si
Mu ster
en
lig
de
tn
ba
yt
ne
ba
he
ne
gn
he
gn
Fr
em
Ø-
pe
tid
ig
rro
n
sta
tio
ns
pa
rke
rin
g
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
27
30
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
ARKITEKTUR
DET SAMLEDE PROJEKT
arkitektur - det samlede projekt 3
Konkurrencen vedrørende et nyt erhvervsgymnasium,
en Banebro og en bebyggelsesplan på en meget
central grund i Viborg stiller store krav til planlægning
og design.
Området nord og syd for jernbanen er under udvikling
og vil ændre sig væsentligt i den kommende årrække. Såvel i forbindelse med Banevejsprojektet og
opførelsen af erhvervsgymnasiet på det nordlige byggefelt som udviklingen af arealerne syd for jernbanen.
Erhvervsgymnasiet og banebroprojektet skal indplacere sig i en kontekst af ældre og nyere offentlige og
private bygninger og boliger, ikke bebyggede
jernbanearealer samt nye veje- og stiforbindelser.
Særligt kan nævnes den fredede rundremise og
bevaringsværdige stationsbygning, begge tegnet af
arkitekt J.P. Holsøe og opført i 1889.
Banebroen skal være det sammenbindende
element mellem arkitekturen på begge sider af banen
og samtidig træde frem som et markant vartegn for
sammenbindingen af midtbyen henover banen og
som ramme om et pulserende og dynamisk fortætningspunkt for omgivende funktioner, kollektiv trafik og
cyklister.
Viborg Kommune som myndighed ønsker med sin
arkitekturpolitik, at ny arkitektur tilfører og bidrager
med kvalitet og merværdi til det givne sted samt sikrer
udfoldelse af det gode liv. Ny arkitektur skal afspejle
vores tid og samtidig bygge videre på en lang kulturhistorie. Særligt i knudepunktet omkring stationen
og med Banebroens nye byrum er det vigtigt, at de
omgivende bygninger giver noget tilbage til omgivelserne og ikke lukker sig om sig selv. Til arkitekturpolitikken hører en arkitekturscreening, som er et
dialogværktøj med fokus på arkitektonisk kvalitet, når
der skal bygges nyt eller renoveres.
(Se i øvrigt Bilag G.27. Viborg Kommunes arkitekturpolitik)
Modsatte side: Indgang til Viborg Station og Rundremise vest for
konkurrenceområdet
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
31
4
OPGAVEN
ERHVERVS
OM
SGYMNASIUM
OPGAVEN OM
ERHVERVSGYMNASIUM
_1 VISION
Projektets styregruppe har formuleret en overordnet
vision for det nye erhvervsgymnasium. En vision –
eller ambition for stedets fremtidige virke udtrykt i
ordet:
MERE
M E D gymnasiet vil vi skabe et byens
kraftcenter inden for ungdomsuddannelser.
Her samles de bedste hjerner inden for det
erhvervsrettede uddannelsesområde. Her
tænkes i business, naturvidenskab, sprog,
samt tekniske, matematiske, økonomiske
og internationale emner. Med dynamiske
fagsammenspil sikrer vi den mest solide
studentereksamen – baseret på fremtidens
udfordringer.
E R H V E R V S G Y M N A S I E T er stedet,
hvor du – som motiveret og ambitiøs ung –
mødes af passionerede lærere med erfaring
fra erhvervslivet og samfundet. Didaktikken
hviler på forskningsbaseret indsigt og teknologiske fremskridt, og den pædagogiske
linje er i konstant udvikling.
R E T N I N G E N i undervisningen involverer virksomheder og gymnasiets omverden,
så eleverne altid lærer og udvikler sig igennem inddragende, nyskabende og virkelighedsnær projektundervisning. Derigennem
sikrer vi den målrettede gymnasieundervisning.
E L E V E R på gymnasiet får den mest fremtidssikre studentereksamen, der er grundig,
nyskabende og udviklende i moderne fællesgymnasialt miljø.
34
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
opgaven om erhvervsgymnasium 4
_2 PROJEKTVISION
I forlængelse af visionsseminar afholdt den 20. maj
2015, med deltagelse af 50 ledere og medarbejdere
ved Mercantec, er der udarbejdet en projektvision for
det nye erhvervsgymnasium:
Mercantecs nye erhvervsgymnasium placeres på en
attraktiv grund centralt i Viborg. Visionen for denne
placering er at skabe et gymnasium med en stærk
urban identitet, der kan inspireres af og bidrage til
midtbyens puls.
Erhvervsgymnasiet ønsker at bruge byen, ligesom
gymnasiet inviterer byen ind. Visionen er, at faciliteterne bidrager til byens liv, ved at dele af bygningen
kan lånes og deles med byen, ligesom der tænkes
etableret samarbejder med og synergieffekter af
nærheden til svømmehal og bibliotek.
Hærvejspladsen og det liv, der kan skabes i dette nye
urbane rum i Viborg, bliver et naturligt knudepunkt for
interaktionen mellem erhvervsgymnasiet og byens liv.
På eller via Hærvejspladsen vil studerende og undervisere kunne nyde godt af nærhed til offentlig transport, udbud af boliger og byliv med cafeer, spisesteder, svømmehal og bibliotek.
Der ønskes tidløst design og arkitektur, der er i dialog
med omgivelserne og fremstår med sit eget præg,
som en markør for byområdet.
UDERUM
Uderummene – særligt Hærvejspladsen og området
omkring bygningens ankomst – er vigtige elementer
i mødet, brandingen og oplevelsen af erhvervsgymnasiet. I det offentlige rum omkring bygningen
ønskes der etableret attraktive områder med aktiviteter og ophold, der kan bruges af alle uden for
skolens åbningstid.
I etableringen af uderum er en sondring mellem offentlig rum, der er tilgængeligt for alle, og uderum, der
kun kan tilgås af erhvervsgymnasiet – eksempelvis på
bygningens tagflade - vigtig.
Uderum indgår lige såvel som inderum i læringsmiljøet, og der etableres mulighed for aktiviteter og
netadgang over alt.
BYGNING OG ANKOMST
Den synlige placering i bylivet bidrager til gymnasiets
erhvervsrettede profil og image. Visionen er, at denne
synlighed benyttes til at markere og brande erhvervsgymnasiet yderligere, som et læringsmiljø man som
elev, underviser og medarbejder er stolte af at vise
frem.
Bygningen kommer til at rumme et bredt spænd af
uddannelser, og byggeriet skal derfor sende signaler,
der favner den brede gymnasiale og teknologiske
faglighed. Byggeriet vil på grund af byggefeltets udstrækning og afgrænsning kunne etableres med flere
indgange og ankomstsituationer, der vil kunne markeres som fløje med hver deres faglige vinkel/toning.
FÆLLESOMRÅDER OG UNGEMILJØER
Bygningen tænkes at indeholde et fællesområde,
der inviterer til fællesskab, ophold og aktivitet. Det er
arealer, som kan anvendes såvel til studie- som
fritidsaktiviteter.
Fællesområdet sætter tonen for byggeriet som helhed
og skal afspejle såvel det erhvervsrettede og professionalismen som et levende studie- og
ungemiljø. Fællesområdet kan favne fællesskabsbetonede aktiviteter som samlinger, fest, arrangementer som en fleksibel auditoriefunktion. Det fælles
rum skal tillige kunne indeholde studiehjørner til fordybelse og huler til ophold.
Der arbejdes med ungemiljøer som rum i rummet,
hvor der skabes et tilhørsforhold for eleverne.
LÆRINGSMILJØ
Visionen for det kommende læringsmiljø på det nye
erhvervsgymnasium er, at læring sker overalt og
på mange måder. Læring foregår gennem praktisk
arbejde, bevægelse såvel som gennem teoretisk og
projektbaseret arbejde. Her er plads til formidling,
fordybelse og praksis. Læring foregår i uderum, værksteder, mellemrum og fællesrum.
Undervisningslokaler er fleksible og mangeartede og
indbyder herved til en vekselvirkning mellem klasseinstruktion, gruppearbejde og individuel læring.
Læringsmiljøernes faglige profil fremstår tydeligt i
lokaler, laboratorier og værksteder.
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
35
Erhvervsgymnasiet har tætte relationer til erhvervslivet,
og læringsmiljøet udstråler en udpræget
professionalisme.
PERSONALEFACILITETER
Visionen for erhvervsgymnasiets personalefaciliteter
er at skabe attraktive og fagligt inspirerende rammer
for medarbejderne – såvel undervisere, administrativt
personale og servicepersonale.
Personalefaciliteterne bidrager til et godt arbejdsmiljø,
fællesskabsfølelse og videndeling personalegruppen
imellem. Personalefaciliteterne har som en selvfølge
godt indeklima og fleksible rum, der skaber et inspirerende arbejdsmiljø.”
36
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
_3 FORTÆLLINGER
I forbindelse med brugerinddragelsen har der været
arbejdet med historiefortællinger om fremtiden i
det nye erhvervsgymnasium. Efterfølgende er de
tre fortællinger blevet skrevet sammen til én fælles
fortælling. Fortællingen er alene ment som inspiration
og skal derfor ikke opfattes som bindende for udarbejdelse af konkurrenceprojektet.
Drømmegymnasiet
Det er tidligt om morgenen og mange kommer på cykel
og gående fra stationen til Viborgs nye erhvervsgymnasium. Erhvervsgymnasiet rejser sig Ěot og venligt mod
stationsområdet. Det er meget tydeligt at her ligger
Viborgs Erhvervsgymnasium med Viborg Handelsgymnasium og Viborg Tekniske Gymnasium.
En Ěot designet broforbindelse over Banegårds Allé
fører over til hovedbibliotekets bygning. Uanset hvilket
verdenshjørne, man ankommer fra, er det indlysende,
hvordan man ęnder ind i det store erhvervsgymnasium. Kommer man gennem parkeringsetagen bliver
man budt velkommen allerede her.
Receptionen og studievejledningen udgør et studiecentrum, hvor der er altid er liv, atmosfære og hjælp at
hente.
På Torvet er det tydeligt, at eleverne er stolte af deres
egen unikke uddannelse og kan identięcere den i bygningen. På Torvet virker showroomet som en virtuel
reklamesøjle for elevernes egne virksomhedsprojekter –
det er spændende at følge de skiftende udstillinger, når
man kommer ind i bygningen. Her kan man også få et
kig ind i tek/nat-Ěøjens unikke tilbud inden for teknologi og naturvidenskab.
Erhvervsgymnasiet summer af liv og bevægelse i
løbet af dagen. Undervisningen foregår i åbne og lyse
fagzoner med mulighed for fordybelse og små og store
områder, hvor eleverne sidder og arbejder. Områderne
er godt forbundet, så det er nemt at komme fra a til b.
Eleverne og lærerne elsker den store variation i undervisningsmiljøet – der er tilbud både til dem der elsker
lyset og til dem, der har brug for det uforstyrrede
lukkede hulerum.
I frokostpausen plejer klassen at dele sig, den ene halvdel går i kantinen, og den andel halvdel går ned i byen
og spiser på cafeerne. Dem, der går i kantinen, ęnder
sig en plads i et par ”hygge” hjørner med bordfodbold
og cafesofaer. Nogle stykker fylder bare deres vanddunke og varmer deres medbragte mad i mikrobølgeovnene.
Andre går i automaterne for at købe en snack.
Medarbejderfaciliteterne er både lærernes pusterum
og stedet, hvor eleverne nemt kan få fat på en lærer.
Fornyet energi skal samles sammen, der er harmoni
og kaěe, vand og frugt. Både lærere og elever nyder
uderummene på og omkring bygningen. Hærvejspladsen er blevet et fantastisk udemiljø for gymnasieeleverne og byens borgere.
Sidst på eftermiddagen er der stadig en del unge, der
bruger de forskellige faciliteter både inde og ude. Indenfor er der mange elever, der sidder og laver lektier sammen, eleverne der arbejder med deres praktiske projekter kan få hjælp i værkstedet af værkstedsassistenten.
Når man går hjem om aftenen, er der stadig liv i
erhvervsgymnasiet med foredrag, fester, biograĤlub
og andre aktiviteter. På den tid af dagen er bygningen
synlig som et kunstværk i området.
_4 GRUNDENS DISPONERING
_4.1 BYGGEFELTET
Er nærmere beskrevet i afsnit 2.1 og 2.2.
Uanset den valgte disponering må det forventes, at
et kommende erhvervsgymnasium vil blive helt eller
partielt massivt og i flere etager.
_4.2 FREMTIDIG BEBYGGELSE
Byggefeltet består i alt af ca. 5.600 m2. På dette
begrænsede område vil fremtidig bebyggelse fordele
sig over flere etager, som i det følgende er benævnt
således:
›
›
›
›
Niveau 0: Nederste etage beliggende på terræn. Mod sydøst
er etagen beliggende over terræn og mod nordvest under
terræn.
Niveau 1: Næstnederste etage beliggende etagen under
Banebroen.
Niveau 2: Etage beliggende etagen over Banebroen.
osv.
Inden for byggefeltet skal rummes:
›
›
›
›
›
38
Parkering i bebyggelsens niveau 0 for i alt 120 biler og 200
cykler.
Et erhvervsgymnasium på i alt ca. 13.000 m2 som både
fremstår som én enhed, og hvor erhvervsgymnasiets uddannelsesretninger får mulighed for tydelig og selvstændig identitet.
En udvidelsesmulighed af erhvervsgymnasium på ca. 2.000
m2.
En pladsdannelse (”Hærvejspladsen”) i mødet mellem erhvervsgymnasium og Banebro.
En understøtning for Banebro-projektet, herunder en
selvstændig konstruktion mod syd og - en evt. fælles konstruktion mod nord.
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
opgaven om erhvervsgymnasium 4
Diagram over niveauer
_4.3 OVERORDNET DISPONERING
Bebyggelsen skal disponeres således:
›
›
›
›
›
at der sikres størst mulig dagslysadgang til primære lokaler
samt udearealer
at der undgås luftturbulens og blæst mellem
bygningskroppene
at disponeringen understøtter interne
funktionssammenhænge og ønsker om funktionsadskillelse
at de udearealer, der opstår mellem
bygningskroppene, bliver et aktivt miljø
at bygningskroppen(-e) opleves uden
egentlig bagside
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
39
Kortbilag 4.5 Adgang til bebyggelsen
40
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
opgaven om erhvervsgymnasium 4
_4.4 ADGANG TIL BEBYGGELSEN
ADGANGE
Adgange til bebyggelsen skal ske, hvor det er
naturligt i forhold til det forventede trafikflow, terrænet
og hvor det understøtter bebyggelsens funktioner. Som udgangspunkt tænkes, at der etableres 2
primære adgange til bebyggelsen - A0 (parkering og
varer) og C2 (Hærvejspladsen), samt én eller flere
sekundære indgange mod vest og nord – B0 og B1.
Adgangene forventes at ske i niveauerne 0, 1 og 2
med forbehold for det konkrete projekt. Udover at
sikre klare og entydige adgange til bebyggelsen, skal
der også ved de forskellige indgange arbejdes med
den visuelle identitet.
VEJE
Bebyggelsen er / vil blive omkranset af følgende veje:
Banegårds Allé mod nord, ”Banevejen” mod syd og
vest samt ”Banegårdspladsen” mod øst.
Fra ”Banevejen” i sydvest vil der ikke være adgang
til ny bebyggelse. Flow af køretøjer vil derfor ske fra
Banegårds Allé.
”Banegårdspladsen” er navnet på den nuværende vej
som forbinder Banegårds Allè med området syd – øst
for svømmehallen. Vejen kan som tidligere nævnt
bevares eller forskydes og skal fungere som
ankomst- og forbindelsesvej med tilkørsel til
erhvervsgymnasiets afsætnings- og parkeringsområder i niveau 0 i ankomstområde A0. Såfremt vejen
placeres under bygningen, skal fritrumsprofil være
i overensstemmelse med vejreglerne og således,
at der muliggøres gennemkørsel med varevogne
og lastbiler. En fritrumsprofil på 4,63 m. ses oftest
anvendt. ”Banegårdspladsen” skal være med kørsel i
begge retninger, således at trafikbelastningen af den
sydøstlige del af Banegårds Alle aflastes.
Vejen er langs svømmehallen mod stationsbygningen
ensrettet i østlig retning, mens den fra Banegårds Allé
til indkørslen til parkeringsområdet under erhvervsgymnasiet skal udformes med to-vejs-trafik.
En placering af ankomst- og forbindelsesvej længst
mod øst vil derfor give færrest mulige udfordringer, da
Banegårds Allé i konkurrenceområdets nordvestlige
hjørne er beliggende i ca. kote 36 faldende til ca. kote
32,5 i byggefeltets sydøstlige hjørne.
VAREINDLEVERING
Levering af varer til ny bebyggelse forventes primært
at ske fra ”Banegårdspladsen”. Det vil naturligvis give
bindinger i forhold til bebyggelsens indre disponering,
således at vareindlevering kan ske i bebyggelsens
østlige hjørne. Der etableres holdeplads for varebiler.
Det forventes ikke, at varebiler kan parkere i parkeringsetagen.
GÅENDE OG CYKLISTER
Flow af gående og cyklister kan ske fra alle
verdenshjørner og i alle 3 nederste niveauer, hvorfor
placering af indgange skal tage højde herfor.
INTERNE FORBINDELSER
Der skal være muligt at komme fra pkt. A0 til C2 via
intern trappe / elevator – også udenfor gymnasiets
åbningstid. Trappeopgang og elevator fra parkeringsetage skal være markant(e) punkter, der er nemme at
finde for besøgende.
_4.5 AFFALDSHÅNDTERING
I ankomstområde A0 skal der være plads til køretøjer,
der afhenter affald.
På niveau 0 etableres containerplads til affaldssortering og opsamling. Det kan evt. etableres som
underjordiske containere, som fremover vil blive anvendt mere og mere i byområder i Viborg Kommune.
Pladskrav i forbindelse med affaldsindsamlingen af
underjordiske containere er dog væsentlige
anderledes og skal derfor indtænkes i disponeringen.
_4.6 UDEAREALER PÅ TAG OG FRA
BYGNINGENS FACADER
Erhvervsgymnasiets bygning(er) skal opleves åben
og med udkig til omgivelserne. Der skal derfor på alle
niveauer være mulighed for at se ud fra fællesområder og flere steder mulighed for at gå ud i
udearealer.
Lange kig i bygningen og ud til omgivelserne og
mulighed for at gå udenfor etableres i bygningens
højde.
På bygningens tag kan etableres alternative læringsrum, aktiviteter til ophold og bevægelse.
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
41
_4.7 PARKERINGSETAGE
OMFANG
Parkering kan ske under ny bebyggelse i niveau 0
med indkørsel i ankomstområde A0. Her etableres
min. 120 p-pladser for personbiler, hvoraf 20 af
pladserne skal være mulige at konvertere til cykelparkering for op til 100 cykler. Hvor mange af disse
pladser, der skal være handicapparkeringspladser
samt pladser til elbiler med ladestandere, vælges ud
fra gængse retningslinjer og fastlægges under totalrådgivers videre projektering. Herudover etableres
200 p-pladser for cykler.
Der etableres ikke parkeringspladser for varevogne
og lastbiler. Der skal dog være plads til, at man i
læ for vind og vejr kan parkere kortvarigt for af- og
pålæsning af varer.
Niveau 0 vil kunne disponeres med andre funktioner,
herunder teknikrum, ventilationsanlæg, omklædning
og diverse sekundære rum samt funktioner, der giver
god mening at placere her.
Parkeringsetagen påregnes at være offentlig,
betalingsfri og døgnåbent. Adgangsvejen skal dog
udformes, så det er muligt at eftermontere en aflåselig port/gitterport eller lign, ligesom der eventuelt kan
komme krav om, at der forberedes for etablering
af adgangskontrol og bomanlæg. Studerende og
ansatte ved Mercantec har fortrinsret til at benytte
parkeringsetagen i perioden kl. 08.00-16.00 på hverdage.
ØNSKER TIL KVALITET
Parkeringsetagen er for mange det første møde med
erhvervsgymnasiet, hvorfor den skal fremtræde lys og
imødekommende.
Som bruger af parkeringsetagen skal man føle sig
tryg, og overalt skal der være lyst. Mørke kroge og
områder må ikke forekomme.
Overalt i parkeringsområdet skal der være en frihøjde
under alle konstruktioner, installationer, lysarmaturer
m.v. på minimum 2,2 meter.
42
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
Terrænet muliggør, at parkeringsetagen kan være
åben mod syd. Dette bør udnyttes i forhold til at trække lys ind. Kunstig belysning på parkeringsetagen kan
skabe sigtbarhed, men også være med til at understrege facadeudtrykket og give bygningen karakter
om aftenen.
Der skal udføres afvanding på parkeringsetagen, og
der skal etableres et passende antal afløbsriste. Der
installeres olie-benzin udskillere i forbindelse hermed.
Parkeringsetagen forudsættes uopvarmet og skal
udføres robust overfor glatførebekæmpelse med salt.
Øvrige rum funktioner og rum i niveau 0 forudsættes
dog opvarmet. Der skal sikres god luftkvalitet på
parkeringsetagen.
Fra parkeringsetagen skal der være trappe- og elevatorforbindelser til erhvervsgymnasiet og Hærvejspladsen. Disse forbindelser skal bidrage til det
tryghedsskabende element.
Endvidere etableres offentlige tilgængelige flugtveje.
opgaven om erhvervsgymnasium 4
_5 BYGGERIETS OVERORDNEDE DISPONERING
Det nye Erhvervsgymnasium i Viborg Baneby tænkes som et byggeri med en stærk urban identitet,
der kan inspireres af og bidrage til midtbyens puls.
Erhvervsgymnasiets placering bliver katalysator for at
skabe synergi med Viborg by og skabe synlighed om
erhvervsgymnasiets attraktive tilbud for erhvervsliv og
potentielle elever.
Denne kobling til byen ønskes fremelsket ved, at
bygningen gennem sin form skaber pladser til ophold
og tilbud såvel til Viborgs nye Erhvervsgymnasium,
som til byen.
Byggegrunden ligger solitært i byens kontekst og
er synlig fra alle verdenshjørner, ligesom den femte facade, taget, vil være synlig fra punkter i byen.
Dette træk, skabt af byggegrunden, ønskes forædlet
gennem en bygning, der ikke har en bagside, men
opleves attraktiv og sammenhængende fra alle sider.
Her ønskes skabt et byggeri, som skal fremstå tilpasset til konteksten, men med et eget arkitektonisk
præg, der er moderne såvel i dag som årtier frem.
Byggeriet skal samlet set opleves som Viborgs nye
Erhvervsgymnasium. Samtidig skal det tydeligt fremgå
hvilke uddannelser og brugere, der har til huse i bygningen.
BRUGERE AF BYGNINGEN
Mercantecs nye Erhvervsgymnasium vil blive anvendt
af de gymnasiale ungdomsuddannelser HHX, HTX
og EUX. Læringsfaciliteterne vil ligeledes anvendes
af erhvervsrettede uddannelser under HOT – House
of Technology. Dele af bygningen vil desuden kunne
udlejes til CFI – Center for Industri.
Ved samling af disse forskellige brugere i bygningen
skabes ideelle rammer for synergi mellem de forskellige uddannelser og lejere, der har mange fælles
faglige felter – eksempelvis innovation,
produktudvikling, markedsføring og teknologi. Der
lægges således i bygningens hovedtanke vægt på,
at faciliteter deles, og at der skabes synergi. Det er
dog lige så væsentligt, at hver gruppe får mulighed
for at skabe sit eget område med egen identitet, hvor
elever, lærere og lejere fordyber og forædler egen
faglighed.
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
43
Erhvervsgymnasiet skal være et læringsmiljø, man
som elev, underviser og medarbejder er stolte af at
vise frem, ligesom det er en bredt favnende bygning,
der kan rumme lejere og eksterne brugere til større
arrangementer.
Overordnet kan byggeriet forstås som sammensat
af følgende hovedelementer:
›
›
›
›
›
›
Torv - fællesområder placeret centralt med studiecentrum
med reception, spiseområder, anretterkøkken, mulighed for
samling, fleksibelt auditorie og socialt ophold i rum i rummet.
Centralt placerede personalefaciliteter (lærere, ledelse og
administration).
Læringsmiljø, der er sammensat af større og mindre læringsrum i tæt forbindelse til åbne læringsmiljøer. De åbne læringsmiljøer anvendes også til spisning og socialt ophold.
Læringsmiljø i Tek/nat-område med faglokaler, værkstedsfaciliteter og HOT.
Serviceområde (depot, teknik, rengøring, etc.)
Eksternt lejemål til CFI – Center for Industri
I ankomsten og oplevelsen af bygningen skal en
mulig ekstern lejer CFI – Center for Industri – tydeligt
fremgå. For at skabe de bedste forhold for læringsog værkstedsmiljø kan byggeriets tek/nat-fløj, der
indeholder værkstedsfaciliteter, faglokaler og HOTs
læringsrum etableres som en helt eller delvist særskilt
bygningsenhed eller på anden vis markeres i byggeriet udefra.
Byggeriet har en samlet størrelse på ca. 13.000
brutto-m2 og skal på sigt kunne udvides med 2.000
m2 læringsmiljø. Udvidelsen bør indtænkes i den
samlede disponering af byggeriet.
44
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
opgaven om erhvervsgymnasium 4
TORV I UDERUM
LÆRINGSMILJØ
TEK/NATFLØJ
OMKLÆD
EKSTERNT
LEJEMÅL
(CFI)
LÆRINGSMILJØER
HHX, HTX, EUX
SHOWROOM
Læring / spise / ophold
(rum i rummet)
LÆRERE,
LEDELSE OG
ADM
Læring / spise / ophold
(rum i rummet)
FLEKSIBELT
AUDITORIUM
STUDIECENTRUM MED
RECEPTION
TORV
Anretterkøkken
SERVICE
(depot, teknik,
rengøring, etc.)
ANKOMST FRA
PARKERING
SIGNATUR
PERSON-FLOW
ANKOMST / UDGANG
VARE-FLOW
LEVERING / UDLEVERING
Figur 1. Princip for hoveddisponering af byggeriets hovedelementer. Bemærk, at figurens elemter ikke angiver placering på etager,
ligesom den indbyrdes størrelse af funktioner ikke kan aflæses
gennem figurens dele.
_5.1 LOKALETYPER
I nedenstående beskrivelse af lokaletyper angives kvadratmetre. Her er alle steder tale om netto-kvadratmetre.
FLEKSIBILITET OG FLOW
Fleksibiliteten skal i bygningen både forstås som rum,
der kan slås sammen, rum af varierende karakter, en
enkel og åben plan, der giver mulighed for varieret
møblering og brug samt rum med en installationsmæssig bestykning, der gør rummene egnede til flere
funktioner.
Der ønskes en høj grad af funktionsmæssig fleksibilitet, idet alle rum tænkes at kunne rumme mindst to
anvendelsesmuligheder.
Det konstruktive system skal af hensyn til fleksibiliteten vælges, så fremtidige ændringer kan ske.
Et godt og nemt flow i bygningen med enkle og korte
forbindelser mellem faciliteterne er væsentlig for at
sikre en velfungerende hverdag og for at opfordre til,
at faciliteterne deles uddannelserne imellem.
_5.2 ANKOMST OG TORV
ANKOMST OG MODTAGELSE
Erhvervsgymnasiet skal have én tydelig og markant
hovedindgang fra Banebroen, som opleves som
meget synlig af besøgende. Der ønskes – som
beskrevet under adgange i kapitel 4 - flere indgange
og nem ankomst til bygningen fra forskellige vinkler i
forhold til byggeriet; fra Banegårds Allé, fra den nye
vej mod banen, fra siden mod remisen, fra siden mod
svømmehallen og fra parkeringsetage.
Dele af bygningen skal have selvstændige indgange
for at kunne profilere sig på denne vis. Der etableres
derfor separat indgang som minimum for CFI og tek/
nat-fløjen, mens uddannelserne har mulighed for at
profilere sig i zoner i bygningen, evt. via indre indgangsdøre.
STUDIECENTRUM MED RECEPTION
Studiecentrum er arbejdsplads for studievejledningen,
reception og sekretærer, og her får elever praktisk
hjælp i deres hverdag. Studiecentrum varetager modtagelsen af gæster, elever, lærere og kursister.
Studiecentrums reception etableres på kanten af et
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
45
fælles torv i bygningen. Området etableres i en zone
af bygningen med almindelig rumhøjde for at sikre et
godt arbejdsmiljø for medarbejderne her.
Studiecentrum og reception skal udgøre et genkendeligt punkt i bygningen og sikre et let flow for
besøgende, der kan ledes videre herfra.
Receptionsfunktionen i studiecentrum kan – afhængig
af bygningens disponering – ligeledes varetage modtagelse af CFIs gæster, kunder og iværksættere.
Studiecentrum er arbejdsplads for 8-10 medarbejdere. Medarbejderne har fast arbejdsplads her.
Såfremt bygningsdisponeringen tillader det, er det
hensigtsmæssigt, at arbejdspladserne her deler print,
kopi, garderobe, depot og toiletfaciliteter med de
øvrige medarbejdere.
TORVET
Erhvervsgymnasiets største fælles område er Torvet.
Torvet udgøres af en række områder og funktioner,
der kan fungere såvel i sammenhæng, som hver for
sig. Her er plads til ophold og studieaktiviteter for
eleverne. Torvet skal anslå stemningen for erhvervsgymnasiet med en stemning af liv, faglighed, professionalisme og gerne synligt erhvervsrettet f.eks. med
grafik fra erhvervslivets samarbejdspartnere.
Torvet bruges til formidling, samling, filmforevisninger,
forestillinger og meget andet. Torvet kan indrettes
med en sidde/opholdstrappe, ligesom også andre
indretninger vil kunne fungere for erhvervsgymnasiet.
Til hverdag fungerer Torvet som opholdsrum til de
unge med aktiviteter som bordtennis, bordfodbold,
lys og hygge. Det er vigtigt, at Torvet ikke etableres
som ét stort område, men opdeles med rum i rummet, skæve kroge i eventuelt flere niveauer, og at der
gennem inventar og rum etableres studiehjørner og
socialt ophold.
Dele af Torvet kan være et højt rum med ovenlys og/
eller placeres mod facade. Det er vigtigt, at rummet fremstår lyst og transparent til omgivelserne og
derved inviterer besøgende ind i bygningen, ligesom
faglighed og identitet skal kunne ses udefra. I et højt
rum må elevatorer og gangbroer meget gerne bidrage
med en stærk arkitektonisk oplevelse i rummet.
46
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
I sammenhæng til Torvet placeres et eller flere
spiseområder og et fleksibelt auditorium. Der ønskes mulighed for at samle 650 af skolens elever og
personale på Torvet til fest, morgensamling og fælles
arrangementer ved at disse områder kan slås sammen. Til hverdag skal de kunne fungere separat, og
auditoriet skal kunne lukkes til og fungere som et
undervisningsrum uden akustisk sammenhæng til
Torvet.
En mulighed for at kunne samle alle elever og medarbejdere ses gerne etableret ved at udvide rummet ud
på Hærvejspladsen / Hærvejstrappen.
SPISEOMRÅDER
På Torvet etableres mindre spiseområder som nicher
og rum i rummet, hvor i alt ca. 100 kan spise samtidig. Spiseområderne på Torvet indrettes gerne med
en variation i inventar, så området får mere præg af
små restauranter/diners end af kantine.
Brugerne af spiseområdet er elever, kursister, CFIs
ansatte, kunder og iværksættere. Området skal
således appellere til en bredt sammensat målgruppe
og kan tænkes indrettet i flydende zoner til forskellige
typer af brugere.
Det er vigtigt, at spiseområderne ikke er det første, en
besøgende oplever ved ankomst i bygningen.
Udover de centrale spiseområder på Torvet etableres
decentrale spiseområder i såvel åbne som lukkede
undervisningsmiljøer. Denne aktivitet indtænkes i udformning af affaldshåndtering og rengøring.
ANRETTER-KØKKEN
Der etableres et anretter-køkken til udlevering og
eventuel anretning af mad. Der forventes, at der
udleveres maks. 600 kuverter om dagen.
Der skal kunne afskærmes mellem udleveringsområdet og Torvet, så køkkenets aktiviteter ikke
forstyrrer aktiviteter på Torvet.
Køkkenet skal indrettes efter gældende regler,
således at det kan godkendes af Fødevaremyndighederne. Der etableres tilstrækkeligt depotplads.
opgaven om erhvervsgymnasium 4
FLEKSIBELT AUDITORIUM
I forbindelse med Torvet etableres et fleksibelt auditorium til samling af ca. 250 tilhørere. Auditoriet kan
med fordel være muligt at dele i 2-3 rum, så rummet
kan anvendes til mindre forsamlinger.
Det samlede rum etableres med auditorium-opbygning med skråt gulv ved tilskuerne og mulighed for
sceneopbygning. Auditoriets anvendes til undervisningsrum, biograf, oplæg og tænkes som et rum,
der kan lejes ud til byen.
Brugerne er således uddannelserne, CFI og eksterne
brugere, der kan leje rummet og eventuelt Torvet til
forskellige begivenheder.
Auditoriet skal være fleksibelt, så det kan slås sammen med det øvrige torv. Fleksibiliteten kan etableres
via teleskopløsning, ved at rummets hældning er en
fortsættelse af opholds-/siddetrappe eller på anden
vis.
I løsningen er det vigtigt at etablere god akustisk
adskillelse mellem Torvet og auditoriet.
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
47
_5.3 CFI – CENTER FOR INDUSTRI
Iværksættermiljøet Center for industri er et lokalt udviklingsmiljø og samlingspunkt, der fremmer netværk,
viden og innovation og sigter mod vækst blandt nye
og etablerede industri- og produktionsvirksomheder i
Viborg Kommune. Centeret lejer sig ind på erhvervsgymnasiet.
Centeret har som målsætning at tiltrække erhvervsliv,
kommune og iværksættere ved at der skabes et
af de mest levende og inspirerende steder for Erhvervslivet at mødes i Viborg. Kreative og inspirerende
bygningsfysiske rammer understøtter CFIs formål.
Innovation som fag og disciplin tænkes udviklet i
sammenhæng med HHX, HTX og EUX og eksempelvis kan der tænkes samarbejde omkring innovationsforløb for CFIs iværksættere, ligesom elever vil kunne
deltage i seminarer mv. hos CFI.
I alt forventes CFIs arealbehov at udgøre 700-750 m2,
hvoraf en andel udgøres af CFIs basislokaler, mens
de resterende udgøres af faciliteter i erhvervsgymnasiet såsom ankomstarealer, mødelokaler, auditorium, værksteder, omklædning/bad, mv.
ANKOMST TIL CFI
I ankomst til byggeriet er en synlig og markant
ankomst til CFI vigtig for at brande CFI som en
selvstændig del af byggeriet såvel fra gadeplan som
fra parkeringsetage.
Reception og arbejdsplads
CFI etableres med egen indgang. CFIs receptionsfunktion kan varetages af studiecentrum, hvis
bygningsdisponeringen tillader det.
CFIs faste personale udgør 3-5 ansatte. I tilfælde af,
at CFI selv varetager receptionsfunktion, bemandes
receptionen af de faste ansatte. I modsat fald etableres arbejdspladserne i et fælleskontor med nær
adgang til mødefaciliteter og iværksætterkontor.
SHOWROOM
Ved ankomsten til CFI mødes besøgende, kunder og
iværksættere af et showroom med brancheudstilling
af produkter fra industrien. Showroomet kan med
fordel være synligt for hele huset og placeres i forbindelse med Torvet.
48
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
IVÆRKSÆTTERKONTOR
CFI etablerer et fælles arbejdsmiljø med kontorfaciliteter i et åbent rum til 15-20 iværksættere med
egen arbejdsplads, tilhørende mødefaciliteter og
event-room/seminarrum. Mindst et af mødelokalerne
indrettes uden indkig af hensyn til diskretion.
Iværksætterkontor og møderum indrettes fleksibelt og
skalerbart med tanke på, at der til tider kan være 10
ansatte og 30 iværksættere, mens der til andre tider
kan være 3 ansatte og 10 iværksættere. Det samme
areal skal derfor kunne optage dette udsving.
Mødelokaler kan eventuelt deles med Erhvervsgymnasiet.
I event-room/seminarrum afholdes kurser, konferencer og arrangementer for iværksætterne ligesom
iværksætterne selv kan afholde kundearrangementer i
omgivelserne. Event-/seminarrummet kan - afhængig
af bygningens disponering – tænkes i sammenhæng
med det fleksible auditorium.
VÆRKSTED
CFI anvender erhvervsgymnasiets faciliteter i tek/
nat fløjen og har således tilgang til såvel værksteder
hos HOT, HTX/EUX/HHX som faglokaler. Værksteder og faglokaler anvendes til produktudvikling, hvor
iværksætterne kan udvikle prototyper, 0- serier og
testforløb.
CFI har i værkstedsfaciliteterne et eget aflåseligt lager
til rådighed.
NÆRHEDSØNSKER I CFI
CFIs faciliteter kan deles med erhvervsgymnasiet. Af
hensyn til oplevelsen af CFI som et samlet center er
det et krav, at der etableres umiddelbar nærhed mellem CFIs arbejdspladser, iværksætterkontor, mødelokaler og showroom.
Der skal være god adgang til event-room og værkstedsfaciliteter, men disse faciliteter etableres ikke
nødvendigvis i umiddelbar nærhed af CFI.
opgaven om erhvervsgymnasium 4
_5.4 LÆRINGSMILJØ
Det nye Erhvervsgymnasium rummer et læringsmiljø
af høj faglig og bygningsmæssig kvalitet, der inspirerer til læring og fleksibel anvendelse. Læringsmiljøerne
til HHX, HTX og EUX er sammensat af større og
mindre læringsrum i tæt forbindelse til åbne læringsmiljøer. De åbne læringsmiljøer anvendes også til
spisning og socialt ophold.
Ud over de almene læringsrum rummer erhvervsgymnasiet læringsmiljø til HOT, værkstedsfaciliteter og
faglokaler, der er beskrevet under tek/nat-fløjen.
FLEKSIBILITET OG FAGLIGHED I
LÆRINGSMILJØERNE
Læringsmiljøernes faglighed ønskes tydeliggjort i bygningen, så HHX, HTX, EUX og HOT tydeligt fremgår. I
uddannelserne kan der arkitektonisk og grafisk
arbejdes med at tydeliggøre de faglige identiteter
– eksempelvis ved at etablere områder som ”Wall
Street” i business zone, ”Einstein Boulevard” i en science zone og ”Lonely Planet” i en international zone
med sprogfag.
Af hensyn til en anvendelsesmæssig fleksibilitet over
tid med udsving i optag af elever til de enkelte
uddannelser, er det væsentligt, at læringsmiljøet i
HHX, HTX og EUX tænkes som et fælles læringsmiljø,
der kan anvendes på tværs af uddannelserne. Dette
gælder også for læringsrum i HOT, der etableres, så
læringsrum på sigt kan omdannes til almene læringsrum, der indgår i det fælles læringsmiljø.
EUX
HTX
*
Læringsmiljø
FÆLLES
LÆRINGSMILJØ
Læringsmiljø
HHX
*
Læringsmiljø
Læring /
spise /
ophold
*
Læring /
spise /
ophold
SIGNATUR
SIGNATUR
*
Læring /
spise /
ophold
MINDRE
LÆRINGSRUM
PERSON-FLOW
ANKOMST / UDGANG
VARE-FLOW
LEVERING / UDLEVERING
TORV
* *
MARKERING AF UDSNIT
Figur 2. Udsnit – princip for disponering af læringsmiljøet
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
49
opgaven om erhvervsgymnasium 4
LÆRINGSRUM
Der ønskes læringsrum, der er fleksible og kan anvendes til alle fag uden problemer. Der ønskes også
et spænd i størrelse og rumgeometri, der giver rummene forskellige muligheder. En variation i rummene
affødt af bygningens specifikke disponering ses derfor
gerne.
Som tommelfingerregel i konkurrencefasen kan anvendes, at 80% af læringsrummene er norm-læringsrum, der skal kunne rumme 28-33 elever. 10% af
læringsrummene kan være mindre, og 10% kan være
større. I øvrigt dimensioneres læringsrum efter
gældende regler og vejledninger.
MINDRE LÆRINGSRUM
I tilknytning til læringsrummene såvel som de åbne
læringsmiljøer etableres mindre formidlingsrum, der
kan rumme 10-15 elever.
I formidlingsrummene skal der være plads til instruktion i mindre grupper og selvstændigt gruppearbejde.
De indrettes eksempelvis med projektborde og whiteboard-tavler på vægge.
ÅBNE LÆRINGSRUM
I umiddelbar nærhed til læringsrummene og de
mindre læringsrum etableres åbne læringsrum, der
disponeres, så der bliver en god sammenhæng og
interaktion mellem de lukkede og åbne læringsrum.
Af hensyn til fleksibiliteten i læringsrummene skal flere
af rummene kunne slås sammen til dobbeltlokaler
ved hjælp af foldevægge eller lignende. I læringsrummene ønskes etableret en velfungerende, funktionel
og æstetisk løsning, der sikrer fremføring af el til hvert
elevbord uden synlig kabling. Udviklingen af denne
løsning må forventes givet særlig opmærksomhed i
projekteringsfasen.
Undervisningen tænkes afviklet i en vekselvirkning
mellem de tre rumtyper. Eksempelvis kan en klasseinstruktion i et læringsrum i én undervisningstime
afløses af gruppe-/projekt-/individuelt arbejde i de
åbne læringsrum og mindre læringsrum i næste
undervisningstime.
Der skal være vægplads nok til interaktive tavler og
whiteboards i flere lag over og ved siden af hinanden.
Der ønskes en variation i udformningen af de åbne
læringsrum – f.eks. kan enkelte etableres via bookbart inventar i brede gangzoner, og andre etableres
som book-bare åbne rum.
Uddannelse
Vejledende
elevtal
Vejledende
læringsrum
HHX
662
25
HTX
197
8
EUX gf
95
5
EUX hf
60
3
Der forventes etableret et åbent læringsrum med 1-2
tilknyttede mindre formidlingsrum for hver 4-5 læringsrum. De åbne læringsrum skal derfor i gennemsnit
kunne rumme 28-33 elever, men ses gerne udformet
i varierende størrelser for at skabe en variation i
læringsmiljøernes tilbud.
Områderne skal kunne anvendes til socialt ophold
såvel som spisning i pauserne. Dette indtænkes i
udformning af affaldshåndtering og rengøring.
Note 1: gf er lig grundforløb, hf er lig hovedforløb.
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
51
_5.5 TEK/NAT-FLØJEN
I erhvervsgymnasiets tek/nat-fløj findes erhvervsgymnasiets teknologiske og naturvidenskabelige
faciliteter.
Tek/nat-fløjen kan betragtes som opdelt i tre zoner:
›
›
›
ZONE A, der indeholder naturvidenskabelige
faglokaler og innovationsrum. Denne zone ligger nærmest
Torvet og uddannelsesmiljøerne til HHX, HTX og EUX, da de
er primære brugere af disse faciliteter.
ZONE B, der indeholder værkstedsmiljøer. Denne zone udgør
en overgangszone mellem HHX, HTX, EUX og HOTs
læringsmiljø.
ZONE C, der indeholder læringsmiljø og værkstedsmiljø hos
HOT. Der er et særligt potentiale i at skabe indkig til faglokaler
og værksteder – eksempelvis robotteknologi hos HOT – for at
synliggøre uddannelsernes faglighed i tek/nat- fløjen.
Opdelingen i zoner fra A til C beskriver en bevægelse
fra gymnasie-miljøets læringsmiljø og faglokaler, der
kræver ro og koncentration over til de mest
støjende og maskinelt tunge værksteder, hvor der
må påregnes maskinstøj. Læringsmiljøerne her må
derfor forventes bearbejdet akustisk for at skabe ro
og koncentration.
Tek/nat-fløjens zoner – såvel A, B og C - ligger med
god kontakt til CFIs iværksættermiljø, da iværksættere
anvender værksteder til test og mindre produktion.
FAGLOKALER
I zone A etableres der syv faglokaler til HTX og EUX,
som ligeledes vil kunne anvendes til forskellige tests
af HOTs elever og CFIs iværksættere:
›
›
›
›
›
›
›
52
Fysik 1
Fysik 2
Biologi
Proceskøkken (levnedsmiddel)
Kemilaboratorium
Bioteknologi
Musik med lydstudie
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
Faglokalerne (undtagen musik) udformes, så de så
vidt muligt ligner de laboratorier, eleverne kan møde
på laboratorievirksomheder, som eksempelvis Novo
Nordisk. Eleverne skal møde et professionelt miljø og
opføre sig professionelt i det. Et eksempel på dette
er, at eleverne bærer kittel i undervisningssituationen.
Faglokaler dimensioneres til at kunne rumme en
klasse (28-33 elever) ad gangen med hensyntagen til
det nødvendige udstyr såsom stinkskabe og skabe
til måleinstrumenter, kolber mv. Faglokaler etableres
med de nødvendige tekniske installationer, der
kræves for at etablere rummets funktion.
Faglokaler udformes fleksibelt, så også almindelig
klasseundervisning kan afvikles her.
Til alle faglokaler etableres fagdepoter jf. regler vedr.
opbevaring af kemiske produkter. Fagdepoterne
etableres som separate rum mellem faglokalerne, så
lærere kan forberede undervisning, mens der pågår
undervisning i faglokalerne. De seks naturvidenskabelige faglokaler etableres i umiddelbar sammenhæng
med hinanden.
opgaven om erhvervsgymnasium 4
TEK-NAT
FLØJ
ZONE C - HOT
CFI
Praktikcenter
Læring /
spise /
ophold
Læringsmiljø
Praksis/
teori
*
Værksteder:
Automatiktekniker,
Industritekniker
CFI
EKSTERN
LEJER (CFI)
OMKLÆD
ZONE B
Event/
møde
Udviklingsværksted
Iværksætterkontor
ZONE A
Innovationsrum
Faglokaler
TORV
Modtagelse
SIGNATUR
*
MINDRE
LÆRINGSRUM /
RUM I RUMMET
PERSON-FLOW
ANKOMST / UDGANG
SHOWROOM
MARKERING AF UDSNIT
Figur 3. Udsnit – princip for disponering af Tek-nat fløj og
ekstern lejer
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
53
Musik kan med fordel etableres i sammenhæng med
det fleksible auditorium. I sammenhæng med musik
etableres et lydstudie, der består af et lydisoleret
optagerum på ca. 5 m2 med visuel kontakt gennem
glasrude til et teknikrum, der kan betjenes af 1-2
personer.
Med værkstedets letteste udstyr kan der arbejdes
i pap, papir og finere materialer. Der kan tænkes
etableret et digitalt område med mulighed for plot af
tegninger og 3D-printer. Til CFI – og andre - etableres
i denne zone 3D-scannere, røngten-udstyr og udstyr
til udmatningstests.
Opmærksomheden henledes på ”Når klokken ringer
– en branchevejledning om risikomomenter i undervisningen”, revideret udgave fra 1. oktober 2012, som
er en samling af arbejdsmiljøregler og råd om hensigtsmæssig indretning af faglokaler.
De groveste værkstedszoner har et naturligt
slægtsskab til HOTs værksteder og der ønskes derfor
en nærhed mellem den groveste ende af
værkstedet og HOTs værksteder. I værkstedets
groveste del etableres en håndvask.
INNOVATIONSRUM
I tek/nat-fløjens zone A etableres et innovationsrum,
der gennem rumform, indretning og oplevelsesdesign
tager eleverne ind i en anden verden. Rummet skal
som minimum kunne rumme en halv klasse (14-15
elever) og skal kunne anvendes til kreativt
idégenererings-rum i projekter. Der inviteres til gode
idéer til, hvordan et sådant miljø skabes; eksempelvis
kunne rummet etableres som en ”tænketank”, der
lukker resten af verden ude og elev-/iværksættergruppen inde i et rum med helt andre farver og teksturer end i resten af bygningen? Eller kunne rummet
etableres som et ”legerum”, hvor der kan gynges,
hoppes og svinges, for at udvikle de gode ideer?
I værkstedet etableres passende depotplads til værkstedsmaterialer, elevprodukter og CFIs produkter.
UDVIKLINGSVÆRKSTED
I tek/nat-fløjens zone B etableres et udviklingsværksted, der kan rumme ca. 60 elever af gangen.
Værkstedet anvendes såvel af elever på HHX, HTX,
EUX, HOT som af CFIs iværksættere. Værkstedet
anvendes både til undervisning og til selvstændigt
(elev-)arbejde.
Værkstedet rummer såvel tunge som lette værkstedsfaciliteter og borde til at arbejde ved. Værkstedet skal
kunne deles op, ligesom det skal kunne fungere som
sammenhængende rum for at sikre fleksibel anvendelse af rummene.
Med værkstedets tungeste faciliteter kan der arbejdes
i metal og træ. I denne ende af værkstedsrummene
etableres procesventilation, udsug ved maskiner
og gode forhold for levering af varer og transport af
store emner ind og ud på paller – eventuelt via HOTs
område/depoter.
54
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
opgaven om erhvervsgymnasium 4
_5.6 HOUSE OF TECHNOLOGY
Tek/nat-fløjens zone C vil indeholde de erhvervsrettede uddannelser under HOT – House of Technology,
der uddanner automatikteknikere og industriteknikere.
Hos HOT foregår undervisningen i en vekselvirkning
mellem praksis og teori. Læringsfaciliteterne hos HOT
indeholder praksis-læringsrum, mindre læringsrum,
åbne læringsrum, værksteder og læringscentre.
PRAKSIS-LÆRINGSRUM
I HOTs pædagogiske praksis er (teoretisk) instruktion
og praksis tæt vævet sammen. I det samme rum
afholdes såvel klasseinstruktion ved tavle, som
praksis-øvelse ved el-tavler, mindre maskiner, computerskærme eller lignende – typisk er det indrettet i
to afdelinger i rummet, som eleverne flytter sig
mellem.
Vejledende størrelse på praksis-læringsrum til
automatikteknikere er 100 m2 og vejledende størrelse
på praksis-læringsrum til industriteknikere er ca. 60
m2. Antallet af elever i praksislæringsrum til
industriteknikere er minimum 20 elever, og rummene
dimensioneres til dette antal.
Alle praksis-læringsrum etableres med brede døre
(100 cm) for nemmest levering af maskineri. Læringsrum til automatiktekniker etableres med god mulighed
for ophængning af udstyr på væge. Udtag til trykluft
og kraft data og 230V.
MINDRE LÆRINGSRUM OG ÅBNE
LÆRINGSRUM
Ligesom i områderne til HHX, HTX og EUX
etableres mindre læringsrum og åbne læringsrum
med mulighed for spisning og ophold for elever.
Læringsrum hos HOT er derfor benævnt
praksis-læringsrum for at skelne mellem almene
læringsrum til HHX, HTX, EUX og læringsrummene
hos HOT. Som nævnt skal disse praksis-læringsrum
indrettes, så de nemt kan omdannes til almene
læringsrum, så bygningen er fleksibel i forhold til
udsving i elevtal.
Uddannelse
Vejledende antal praksis
-læringsrum
Vejledende
elevantal
Automatiktekniker
56
6
Industritekniker
29
2
EUX
13
Indeholdt i de ovennævnte rum
Efteruddannelse
19
Indeholdt i de ovennævnte rum
HOT hf
HOT
Note 1: hf er lig hovedforløb.
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
55
LÆRINGSCENTER ROBOTTEKNOLOGI OG
EFTERUDDANNELSE
Der etableres to læringscentre på hver ca. 200 m2.
Områderne skal kunne deles ved behov for ekstra
praksis-læringsfaciliteter.
Værksteder etableres med udsugning, adgang til
læsserampe fra parkeringsetage og port (3 x 3 m).
Læsserampe og port skal sikre nem levering og afhentning af emner med truck til værksteder.
Et af læringscentrene er Robotteknologi, der er en del
af automatiktekniker-uddannelsen. I samme rum
ønskes etableret område med robotteknologi,
mulighed for klasseinstruktion og område til programmering af robotteknologien. Området til Robotteknologi har karakter af et værksted, idet der her installeres
tungt maskineri, og emner skal kunne bringes til
rummet med truck; se specifikationer for værksteder.
I forbindelse med praksis-læringsrum og værksteder etableres nødvendigt depotplads (reservedele,
råvarelager / afkorterrum, mellemvarelager og olie- og
væskelager, miljørum, kemikalielager mv.). Samlet set
er det forventede arealbehov til depot/lager i HOT
150 m2.
Det andet læringscenter er Læringscenter for Efteruddannelse.
HOT-VÆRKSTEDER
HOT indeholder to store værkstedsområder på hver
ca. 280 m2:
›
›
Automatikteknikerværksted
Industriteknikerværksted, herunder et
målerum med klimakontrol
HOT-værkstederne anvendes som led i undervisningen på HOT og anvendes derudover også af
HTX- og EUX-elever samt af iværksættere fra CFI.
Aktiviteterne i værkstederne kræver adgang til såvel
håndvaske som baderum, og begge dele bør
etableres i umiddelbar nærhed til værkstederne.
Værksteder etableres med 4-5 m til loftet, procesventilation, trykluft og kraftudtag. Der etableres med
fordel fleksible installationer, så maskiner kan flyttes.
Værksteder etableres gerne på niveau 0 og/eller 1 og
med opmærksomhed på fundering af dækkene, da
maskiner i værkstederne kan veje op til 1000 kg pr.
stk. Der skal ligeledes indtænkes, at maskinparken
skal fornyes med jævne mellemrum. Forventeligt omfang er, at 1-2 maskiner udskiftes om året.
56
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
PRAKTIKCENTER
Praktikcenteret skal kunne rumme 15 elever. Rummet
udstyres som et praksislæringsrum og udformes som
et værkstedsmiljø med en arbejdsplads pr. elev samt
plads til ophold.
opgaven om erhvervsgymnasium 4
NÆRHEDSØNSKER I HOT
HOT skal forstås som to uddannelser, der hver især
har et centralt værksted med tilknyttede
praksis-læringsrum. Elever og lærere går i løbet af en
undervisningsdag fra praksislæringsrum til værksted
mange gange, og en nærhed mellem disse
funktioner er derfor at foretrække. I forhold til HOT er
der et særligt behov for adgang med store emner og
maskiner, der gør en placering på niveau 0 attraktiv.
I disponeringen af HOTs arealer er der
umiddelbart to mulige modeller:
›
›
Begge værksteder, depoter samt læringscenter for
robotteknologi og minimum 2-3 praksislæringsrum
placeres på niveau 0, mens de øvrige praksislæringsrum og øvrige faciliteter placeres i
umiddelbar nærhed på etagen over med gode
trappeforbindelser. Eventuelt etableres praksislæringsrum på niveau 1 med adgang fra svalegang
til et dobbelthøjt værkstedsområde.
Industriteknikerværksted, Læringscenter for
Robotteknologi og minimum 2-3 praksis-læringsrum
placeres på niveau 0, mens Automatikteknikerværksted etableres på etagen over.
Denne model forudsætter et forstærket dæk mellem
etagerne, samt adgang for nye maskiner med kran
via facade eller med lastbil via holdeplads på niveau
1 fra Banegårds Allé – et forhold, der skal
godkendes af Viborg Kommune. Modellen forudsætter også etableringen af en vareelevator, der
kan bringe emner op til værksted på niveau 1 i en
størrelse på 2 europaller og med en kapacitet på ca.
1 ton.
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
57
_5.7 PERSONALEFACILITETER
Personalefaciliteterne placeres centralt i erhvervsgymnasiet - gerne ud mod fællesarealerne. Der ønskes
fælles personalefaciliteter for alle uddannelser.
Personalefaciliteterne bidrager til et godt arbejdsmiljø,
videndeling og en fællesskabsfølelse personalegruppen imellem. Personalefaciliteterne har som en
selvfølge godt indeklima og fleksible rum, der skaber
et inspirerende arbejdsmiljø.
LÆRERE
Der etableres en forberedelsesplads til hver lærer (i alt
92 lærere), der indrettes som en fast arbejdsplads jf.
anbefalinger fra arbejdstilsyn og bygningsreglement.
Lærerne sidder sammen i et fælles lokale, der gerne
ses brudt op i klyngestørrelser af 15-20 lærere, så
der kan etableres faglige fællesskaber i klyngerne.
Arbejdspladserne etableres i et lokale med nærhed til
print/kopi.
Lærere, der underviser i faglokaler og værksteder,
anvender typisk disse rum som et led i deres
forberedelse. En nærhed mellem lærernes forberedelsespladser og tek/nat-fløjen er derfor ønskværdig.
PERSONALERUM
I tilknytning til forberedelsespladserne etableres et
personalerum med the-køkken på ca. 70-80 m2, .
Rummet indrettes med gode faciliteter til medarbejdernes pause og faglige sparring.
LEDELSE
Uddannelsesledere, rektor og direktør (i alt 6 ledere)
har arbejdsplads på eget kontor; evt. i et fælles kontor. Ledelseskontor(er) etableres i sammenhæng og
gerne, men ikke nødvendigvis, i sammenhæng med
lærernes forberedelsespladser.
SERVICEMEDARBEJDERE OG IT
Arbejdspladser til servicemedarbejdere, IT og to driftsassistenter (driftsassistenterne varetager forberedelse
af værksteder), i alt ca. 10 medarbejdere, etableres
nær eller som en del af administrationen i studiecentrum.
58
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
IT og driftsassistenter anvender deres arbejdsplads
til test og mindre reparationer, hvorfor deres arbejdsplads har karakter af såvel kontorarbejdsplads som af
lettere værksted.
I tilknytning til IT og driftsassistenterne etableres et
mindre depot til opbevaring af computere indleveret til
reparation, mindre værktøj mv.
MØDERUM OG SAMTALERUM
I nær sammenhæng til ledelseskontorer findes en
variation af møderum i spændet fra 4-12 mødedeltagere samt mindre samtalerum, som ledelsen kan
anvende til individuelle personale- og elevsamtaler.
Der forventes 6-8 rum af varierende størrelse.
Samtalerummene kan ligeledes anvendes af lærere
og elever til vejledning, klasselærersamtale for enkelte
elever og til den svære samtale med psykolog og/
eller elevcoach.
Rummene indrettes derfor med mulighed for fortrolig
samtale uden indkig. Der kan etableres glas mod
fordelingsrum med afskærmning udformet som grafik.
Der ønskes en høj grad af fleksibilitet i møderum og
samtalerum, så et eller flere rum kan slås sammen for
at skabe rum for samling af flere mødedeltagere.
PRINT/KOPI, DEPOT OG GARDEROBE
Print/kopi og depot etableres i særskilte lokaler. Et af
print-rummene etableres i nær sammenhæng med
de fælles personalefaciliteter, mens et kan etableres i
tek/nat-området. Afhængig af bygningens
disponering etableres et særskilt printerrum i
forbindelse med studiecentrum (se beskrivelse).
I forbindelse med undervisningsfaciliteterne etableres
der et print/kopi-rum eller - område, som de studerende har adgang til.
Garderobe til alt personale etableres i særskilt lokale,
evt. i forbindelse med forrum til toiletter.
opgaven om erhvervsgymnasium 4
_5.8 SERVICE OG DEPOT
TOILETTER OG OMKLÆDNING
Der etableres det fornødne antal toiletter iht. lovgivning og i øvrigt under hensyntagen til det angivne
antal af brugere af bygningen.
I forbindelse med værkstedsfaciliteterne etableres
elev- og personaleomklædning opdelt i damer og
herreomklædning. Disse anvendes efter
værkstedsarbejde og af elever og personale, der
cykler/løber til bygningen.
TEKNIKRUM
Der etableres fornødent areal til teknikrum.
DEPOTRUM
Der etableres fornødent areal til depotrum. Forventet
omfang er 200 m2. Depotrum placeres og opdeles
hensigtsmæssigt i forhold til bygningens disponering. Eksempelvis kan det være hensigtsmæssigt
med et depot i forbindelse med vareindlevering, hvor
varer leveres til og kan fordeles videre rundt i bygningen. Dette depot bør derfor etableres med god
forbindelse til vareelevator og adgang herfra til alle
etager.
Øvrige depoter kan eksempelvis etableres på hver
eller hver anden etage.
RENGØRINGSRUM
Der etableres fornødent areal til rengøringsrum.
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
59
_6 BYGNINGSTEKNISKE KRAV
_6.1 GENERELT
De følgende afsnit er generelle og fastlægger overordnede krav.
Dermed indeholder opgaven helt naturligt alle de
bygningsmæssige, konstruktive og tekniske løsninger,
der understøtter bygningens funktioner, som
beskrevet i tidligere afsnit. Eksempelvis indeholder
opgaven de særlige bygningsmæssige, konstruktive
og tekniske forhold, der er forbundet med HOT afsnittet og værksteder.
Bygningskomponenter skal være afprøvede, og der
skal være omtanke for totaløkonomien ved senere
ombygninger og udskiftninger af bygningskomponenter for såvel standardprodukter som specialprodukter.
Specialprodukter skal derfor anvendes med omtanke.
På særligt udvalgte steder i byggeriet kan bygningen
bearbejdes med særligt materialevalg, der skiller sig
ud fra øvrige steder i bygningen.
Anvendelsen af forskellige kvalitets materialer skal
ske med omtanke og kreativitet, så man sikrer et
højt æstetisk niveau med materialer, der kan patinere
smukt ved brug over tid.
_6.2 YDERVÆGGE
Alle ydervægge skal udføres med robuste overflader,
som så vidt muligt er nemme at rengøre og vedligeholde.
rumakustik, trinlyd og rengøring. Der skal forventes
større krav til styrke (belastning) og slid i HOT afsnittet,
værksteder o.l.
Gulve i ankomstområder og andre præsentable
områder belægges med velegnede belægninger med
høj æstetisk fremtræden, dog under hensyntagen til
de driftsmæssige genskaber.
_6.6 LOFTER
Lofter skal udføres nemt demonterbare, såfremt der
skal være adgang til installationer.
_7 BYGHERRELEVERANCER
Nedenfor er angivet forventede bygherreleverancer:
1. AV-udstyr.
Der skal leveres AV-udstyr i alle mødelokaler,
auditorium og undervisningslokale.
2. Elektroniske mødeskilte og infotavler samt ikke-elektronisk adgangs-, henvisnings- og
markeringsskiltning inde og ude, herunder
logoskilte på facader.
3. Højttaleranlæg, der forventeligt etableres på
Torvet og i det fleksible auditorium.
4. Whiteboards/smartboards i undervisningslokaler,
mødelokaler og kontorer.
Facadernes materialer må gerne forandre sig og patinere smukt over tid. De skal kunne tåle slid uden at
blive nedslidte og miste værdi.
5. Løst inventar, der ikke er en integreret del af
bygningen, herunder undervisningsmøbler, reoler,
kontorborde, kontorstole, bordlamper mv.
_6.3 INDERVÆGGE
Alle faste skillevægge skal besidde en sådan styrke,
at bogreoler, installationsgenstande og nødvendigt
inventar frit kan ophænges uden deformation af væggene.
6. Udstyr i disponible rum.
_6.4 TAGE
Taget skal have en garanteret levetid på 30 år.
_6.5 DÆK OG GULVE
Alle undervisningsmiljøer, opholdsmiljøer, kontormiljøer, møderum o.l. skal belægges med et gulvmateriale, som er velegnet i forhold til rummets brug,
60
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
7. Særbelysning, som arbejdslamper.
8. Gardiner og/eller indvendig solafskærmning/
mørklægning.
9. Hjertestarter og førstehjælpskasse.
10. Aktivt udstyr: Access point og switche.
Rådgivers ydelser i forbindelse med
bygherreleverancerne fremgår af ”Afgrænsning af
rådgiverydelser”.
opgaven om erhvervsgymnasium 4
_8 ENERGI, INDEKLIMA,
BÆREDYGTIGHED OG MATERIALER
Der er forudsat, at bygningen som minimum overholder Bygningsreglementets, BR15 krav for kontorer,
skoler, institutioner m.v.
Totalrådgiveren skal i samarbejde med bygherren
udarbejde forslag til bæredygtige tiltag, som kan profilere bygningen i et bæredygtigt perspektiv, herunder
forslag til hvordan bæredygtige tiltag kan indgå som
et aktivt element i brugen af bygningen. I tilknytning
til undervisningen, i tilknytning til driften eller lignende.
Der ses gerne eksempler herpå i konkurrenceforslaget.
_8.1 MATERIALER
Valget af materialer har stor betydning for bygningens
bæredygtighedsprofil og har stor indflydelse på
indeklimaet i bygningen.
For alle primære bygningsdele skal totalrådgiveren
foretage et begrundet valg af materialerne ud fra et
bæredygtighedsaspekt med en bagvedliggende
analyse. Analysen skal bl.a. belyse materialernes
CO2-belastning samt totaløkonomi fra vugge til
vugge.
Målet er at minimere materialeforbruget og skabe en
bæredygtig struktur, som kan demonteres og
genanvendes efter endt brug.
Primære bygningsdele defineres i denne
sammenhæng som:
›
›
›
›
›
›
›
›
bygningsbasis
ydervægge
indervægge
dæk, trapper, ramper,
altaner og lofter
tage
vinduer
gulve
_8.2 ENERGI
Der ses gerne indarbejdet forslag til anvendelse af
alternativ energi i form af integreret energidesign,
vindenergi eller andet.
Overalt, hvor det er muligt, skal energirigtig brugeradfærd understøttes, og energirigtige løsninger
indarbejdes.
Der skal overalt, hvor det er relevant, etableres slukalt funktioner, således at standby-forbrug minimeres.
_8.3 ENERGIRAMME
Bygningen designes således, at de passive tiltag som
udgangspunkt sikrer, at bygningen når energiklasse
2015 og først herefter suppleres med aktive tiltag.
Kravet omkring opnåelse af energiklasse 2015 uden
anvendelse af aktive tiltag er begrundet i et ønske om
en høj grad af passive og innovative tiltag til opnåelse
af lavt energiforbrug samtidig med enkel drift og godt
indeklima.
Der ønskes dog ikke, at dette krav resulterer i kraftig
forøgelse af isoleringsmængder, da vi ønsker en
helhedsorienteret tilgang, hvor miljøbelastninger ses
i et større perspektiv. Derfor kan der accepteres en
begrænset anvendelse af egenproduceret energi i
forhold til opnåelse af energiklasse 2015, hvis dette er
nødvendig for opnåelse af de øvrige indeklimamæssige krav, herunder dagslysfaktor mv.
Krav til eventuel anvendelse af alternativ energi er, at
systemer skal indgå som integreret bygningsdesign,
og at produktionen maksimalt må indregnes i
energirammen med en årsproduktion på 2,5 kWh/m2
opvarmet bygning.
_8.4 AKTUELT ENERGIFORBRUG
Der er et stort ønske om at nedbringe elforbruget.
Også det elforbrug, der ligger ud over energirammen.
Alt udstyr, der indkøbes til huset, skal, hvor der findes
en energimærkningsordning, leveres i bedste
energiklasse.
_8.5 INDEKLIMA
Indeklimaet i bygningen er af stor betydning for
brugerne og har stor fokus. Det er derfor essentielt, at
der opretholdes et godt indeklima.
”Indeklimaet skal som minimum opfylde indeklimaklasse B jf. DA1752, dog skal forhold vedrørende
træk opfylde indeklimaklasse 1 jf. EN15251.”
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
61
Opretholdelsen af bygningens indeklima skal ske
automatisk, styret af bygningens automatik-anlæg.
Eksempelvis må manuel åbning af vinduer eller manuel aktivering af solafskærmning ikke indgå i beregning
af temperaturoverskridelser. Eventuel åbning af vinduer og anvendelse af solafskærmning, for overholdelse
af indeklimakrav, skal ske automatisk.
Der skal i alle lokaler med arbejdspladser og undervisningspladser være mulighed for manuel udluftning
via åbning af vinduer. I lokaler større end 35 m2 skal
der minimum kunne åbnes 2 vinduer.
_8.6 TERMISK INDEKLIMA
Der skal sikres et behageligt termisk indeklima med
ensartede temperaturer året rundt. Alle rum skal
kunne opvarmes til minimum 23°C.
Ved høje udetemperaturer og udvikling af varme fra
maskiner og udstyr kan rumtemperaturen overstige
ovennævnte temperaturer. I alle primære rum kan det
dog maksimalt accepteres, at rumtemperaturen er
over 26oC i 100 timer om året og 27oC i 25 timer.
_8.7 ATMOSFÆRISK INDEKLIMA
Der skal sikres et behageligt atmosfærisk indeklima.
Der skal ved fastlæggelsen af det atmosfæriske
indeklima tages højde for forureningsbelastningen fra
byggematerialer, inventar, udstyr (eksempelvis værkstedsmaskiner og 3D-printere), samt personer.
Maksimal CO2-koncentration er 1000 ppm.
_8.8 AKUSTISK INDEKLIMA
Der skal sikres et behageligt akustisk indeklima.
Minimumskrav til luftlydsisolation, trinlydniveau, støj og
efterklangstid skal aftales med bygherren.
_8.9 OPTISK INDEKLIMA
Der skal sikres et behageligt optisk indeklima.
Der skal etableres god og effektiv belysning, som
sikrer tilpas lysstyrke og lysfarve, og som understøtter
gode undervisnings- og arbejdsvilkår. Ved kontorarbejdspladser og undervisningspladser skal lysniveau på arbejdsplan være 300 lux opnået alene ved
grundbelysningen. Der skal så vidt muligt anvendes
LED lyskilder.
62
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
Belysningen skal udføres, så generende effekter som
reflekser, blænding og flimmer undgås.
I supplement til den almene belysning udføres særbelysning i udvalgte områder således, at belysningen
ikke virker monoton og kedelig. Eksempelvis ved at
udnytte rummets begrænsningsflader som f.eks.
vægge og uforpligtende mødesteder.
Der skal præsenteres lysberegninger med 3Dvisualisering for eftervisning af krav til det optiske
indeklima. 3D-visualisering udføres for forskellige
scenarier, der understøtter mulighed for at skabe ”liv” i
opholdsrummene.
Der skal anvendes glas med stor lystransmittans.
Farver må ikke forvrænges eller forringes som følge af
farvede ruder eller solafskærmning.
Der skal på alle arbejdspladser og undervisningspladser sikres en dagslysfaktor på minimum 2 %.
_8.10 SOLAFSKÆRMNING
Der skal etableres solafskærmning for overholdelse af
de termiske krav og for opretholdelse af funktionen af
rummet. I undervisningsrum skal der kunne undervises uden generende sollys og blænding.
Solafskærmningen ses gerne etableret som passiv solafskærmning, ligesom der kan etableres en
supplerende løsning, der med manuel styring kan
anvendes for at skabe de bedste lysforhold til undervisnings-/arbejdsformål.
Solafskærmning skal være således, at alle uanset
placering i lokalet kan se, hvad der fremvises på
lokalets vægge, tavler, AV udstyr mv. uden gener fra
indtrængende sollys.
_8.11 REGNVAND
Der skal forventes krav om etablering af LAR anlæg
jf. kommunens spildevandsplan 2014-2018.
_9 TEKNISK BESKRIVELSE
_9.1 GENERELT
De følgende afsnit er generelle og fastlægger overordnede krav.
Dermed indeholder opgaven helt naturligt alle de
tekniske installationer der understøtter bygningens
opgaven om erhvervsgymnasium 4
funktioner som beskrevet i tidligere afsnit. Eksempelvis indeholder opgaven de specialinstallationer der
knytter sig til HOT afsnittet, værkssteder, faglokaler
m.v.
_9.2 INSTALLATIONER GENERELT
Installationer skal opbygges med et minimum af
vedligehold for øje. Føringsveje for installationer skal
generelt være skjulte. Eventuelle synlige installationer
skal udføres med æstetik for øje og med tanke på
rengøringsvenlighed. Alle skjulte elinstallationer skal
være i rør.
Anlæg skal opbygges logisk og sektionsopdelt
således, at enkelte afsnit nemt kan indreguleres og
evt. afspærres ved ombygning.
_9.3 MILJØMÅL
Alle installationer skal planlægges med fokus på:
›
›
›
›
lavest mulige forbrug og driftstid
driftssikkerhed
høj levetid
commissioning og problemfri idriftsættelse
_9.4 FLEKSIBILITET
Med henvisning til den ønskede fleksibilitet, beskrevet
i tidligere afsnit, skal installationer opbygges med
fleksibilitet for øje, så rummene kan omforandres med
et minimum af installationsarbejder og således, at
der samtidig tages højde for sandsynlige udvidelser
og ombygninger. Teknikken skal være designet, så
mindst muligt skal ændres, dvs. mindst mulig teknik
i skillevæggene og teknik i loftet som kan styres via
CTS/programmering, når rumstørrelser ændres.
_9.5 FORBRUGSMÅLING
Bygningens energiforbrug skal nøje overvåges og
opsamles automatisk.
Bygningens energiforbrug skal opdeles og måles i
3 områder: Det kommunale parkeringsanlæg, CFI
afsnittet og den resterende bygning.
Ud over ovenstående målere skal der etableres
målere, der skaber incitament til at spare på energien
i de forskellige bygningsafsnit.
_9.6 VENTILATION
Ventilationssystemet skal sammen med de øvrige
systemer tilgodese krav og ønsker til indeklima i
overensstemmelse med afsnit om indeklima. Behovet
for komfortventilation skal minimeres gennem
bygningsudformning, orientering, materialevalg mv.
Ventilationen skal afpasses de aktiviteter, der foregår
i det pågældende rum og efter forureningen fra
byggematerialer. Der udføres mekanisk balanceret
ventilation (VAV) i alle rum med varierende belastning
– gerne suppleret med naturlig ventilation i fællesområder – i sommerperioden.
Ved eventuel brug af naturlig ventilation skal krav til
indeklima også kunne overholdes.
Der kan bl.a. antages varierende personbelastninger i
både undervisningsrum, flerpersoners kontorer,
projektarbejdsrum, mødelokaler mv.
Ventilationsanlæg må ikke placeres synligt på facader
eller tag.
_9.7 KØLING
Huset ses som udgangspunkt helst etableret uden
mekanisk køling.
Eventuel køling skal etableres med færrest mulige
miljø- og energimæssige belastninger.
_9.8 BRUGSVAND OG SANITET
Anlæg for brugsvand skal udføres i en kvalitet
svarende til den aktuelle vandkvalitet. For lang holdbarhed skal brugsvandssystemet leveres med udvidet systemgaranti på 10 år.
Produktion af varmt brugsvand kan ske med fjernvarme, el eller anden opvarmning afhængig af, hvad
der er mest optimalt.
_9.9 VARME
Der skal overalt kunne tilvejebringes de under afsnit
om indeklima beskrevne temperaturer.
Varmeafgivelse skal som udgangspunkt i alle primære
rum styres via aktuatorer styret af CTS-anlægget.
I øvrige rum kan varmafgivelsen styres med termostatventiler.
Såfremt der kan anvises en overbevisende løsning
med termostatventiler i alle rum, der tilgodeser
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
63
mulighederne for optimering af energiforbruget samtidig med, at der sikres det korrekte indeklima, hvor
der bl.a. ikke både køles og varmes samtidig, er dette
også en mulighed.
I undervisningslokaler og hvor der er faste
arbejdspladser eller opholdsarealer foran vinduer, skal
der placeres radiatorer eller konvektorer.
_9.10 CTS-ANLÆG
Byggeriet skal indeholde et fuldt dækkende CTSanlæg til styring af anlæg samt overvågning af forbrug og drift. Omfanget af elementer tilsluttet CTS
fastlægges under hensyntagen til optimering af drift
og energiforbrug.
Anlægget skal som minimum styre nedenstående
anlæg:
›
›
›
›
›
ventilationsanlæg
anlæg for produktion af varmt brugsvand
blandesløjfer
udvendig belysning
eventuel udvendig solafskærmning
_9.11 EL-ANLÆG OG MEKANISKE ANLÆG
FORSYNINGSANLÆG
Stikledning
Stikledning tilsluttes forsyningspunkt iht. forsyningsselskabets anvisninger. Tilslutningsbidraget fastlægges ud fra en belastningsberegning.
Hovedledninger
Hovedledninger må maksimalt dimensioneres for
75 % belastning. Belastningen skal beregnes som
faktisk belastning plus kapacitetsudvidelse.
Fiberforbindelser
Der etableres fiberforbindelse fra Mercantecs router
på H.C. Andersensvej efter nærmere dialog med
udbyder.
ELTAVLER
Generelt
Tavler udføres med kabelfelter, hvori alle afgående
kabler skal føres.
64
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
Undertavler
Undertavler etableres pr. etage og placeres i
teknikrum eller depotrum.
KRAFTINSTALLATIONER
EDB-stikkontakter udføres generelt som alm. 230V
stikkontakter.
FØRINGSVEJE
Føringsveje og respektafstande for PDS-kabling skal
udføres iht. DS/EN 50174-2.
HOT - HOUSE OF TECHNOLOGY
Generelt
Der etableres nøglebetjent centralt nødstop ved
døre til lokalerne. Nødstop deaktiverer maskiner og
strømudtag - dog undtagen udtag for accespoint,
projektor og ved lærerbord.
Trykluft uføres som ren luft med dugpunkt -10° C.
Ekstrabeskyttelse for kraftstik og kanalskinner udføres
med type B relæ. CEE stik. ekstrabeskyttes med
HPFI 30mA.
Kanalskinner ekstrabeskyttes med PFI 500mA
Praksis-læringsrum
Til undervisningsbrug etableres arbejdsstation pr. 2,5
m bestykket med 3 stk. 230V, 1 stk. PDS og 1 stk.
trykluft samt min. 6 stk. 400V/16A CEE stik.
I loft etableres 3 stk. 230V i matrix pr. 2,5 x 2,5 m
for tilslutning af bærbare. Der øn- skes forslag til en
teleskopløsning for at lette adgang hertil. Belastning
på stik pr. lokale beregnes som 10 stk. stationær og
20 stk. bærbar samtidig.
Tavlebelysning opdeles på flere tændinger.
Ét af læringsrummene udføres som Hydrauliklokale og
suppleres med 1 stk. 400V/16A CEE stik og 1 stk.
400V/32A CEE stik pr. anden arbejdsstation.
Åbne læringsrum
Udføres som Praksis-læringsrum.
Læringscenter Robotteknologi og efteruddannelse
Udføres som Praksis-læringsrum suppleret med
gennemgående 63A kanalskinne.
opgaven om erhvervsgymnasium 4
HOT-værksteder
Automatikteknikerværksted og industriteknikerværksted udføres installationsmæssigt efter samme
retningslinjer.
For flexibel placering af strømudtag etableres
gennemgående kanalskinner, pr. ca. 4 m. hver på
160A. For samtidighed kan regnes med en faktor på
0,5.
På vægge etableres arbejdsstation bestående af 3
stk. 230V + 1 stk. 400V/16A CEE stik pr. 4 m.
Herudover etableres 1 stk. 400V/32A CEE stik pr.
8 m.
Luftudtag etableres på vægge pr. 4 m samt i loft (ca.
3 m over gulv) i matrix pr. 5 x 5 m. Der skal være
mulighed for at etablere punktudsugning ved de
enkelte maskiner.
Trådløst netværk (WLAN)
I alle områder udføres PDS-kabling og udtag for
Access point (AP) så der kan opnås fuld dækning
med trådløst netværk, herunder dækning i
bygningens tilknyttede udearealer.
Decentralt antenne-system
Til sikring af mobildækning i hele bygningskomplekset
skal der etableres et telesystem som en DAS-løsning
(decentralt antenne-system). Anlægget udføres som
et passivt antennesystem, der er teknologineutralt
således, at leverandørændring kan foretages uden
opdatering.
AIA/ADK – generelt
Der etableres et komplet online (programmerbar)
ADK-anlæg, der fungerer som det overordnede
sikringssystem.
AIA og ADK integreres i samme anlæg.
Grundbelysning suppleres med udtag for punktbelysning i matrix pr. 5 x 5 m.
I værksteder etableres håndvaske.
Praktikcenter
I praktikcenter etableres arbejdsstation pr. 2,5 m
bestykket med 3 stk. 230V, 1 stk. PDS og 1 stk.
trykluft samt min. 6 stk. 400V/16A CEE stik. Her skal
der også etableres 2 styk punktudsugning til fjernelse
af loddeos.
AIA – Indbrudsalarmanlæg
Der udføres rumovervågning med bevægelsesmeldere af alle rum med bygningsåbninger til det fri
samt åbningskontakter på døre og vinduer. Udføres til
4 m over terræn/udv. niveau.
ADK – Adgangskontrolanlæg
Der etableres online adgangskontrol ved samtlige
indgangsdøre og i relevant omfang på indvendige
døre som eksempelvis undervisningsrum, kontorer og
depot- og teknikrum.
SVAGSTRØMSANLÆG
Kommunikationsnet
Netværksstrukturen udføres som et komplet passivt
og struktureret IT-netværk jf. EN50174-2:2009, omfattende bl.a. fiberkabling, krydsfelter, PDS-kabler og
RJ45- udtag.
ITV – kameraovervågning
Til overvågning etableres et kameraovervågningsanlæg, der forventes at overvåge indgangspartier og
parkeringsanlæg under bygning.
Netværket udføres i kategori 6A med uskærmede
PDS-kabler.
Kabling mellem krydsfelter udføres med fiberkabel
med serverrum som stjernepunkt.
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
65
OPGAVEN OM
BANEBROEN
Banebroen er betegnelsen for den samlede forbindelse med ramper, tilslutningsanlæg, broer,
trapper, elevatorer og Hærvejsplads.
Banebroen er en del af et større helhedsgreb og skal
på overbevisende måde være et sammenbindende
element og en integreret del af arkitekturen på begge
sider af jernbanen. Samtidig skal den træde frem som
et selvstændigt symbol for sammenbindingen af midtbyen henover jernbanen og som ramme om et pulserende og dynamisk fortætningspunkt for omgivende
funktioner, kollektiv trafik, fodgængere og cyklister.
Banebroen skal med sine mange funktioner og
delelementer placeres som et væsentligt, nyt, velintegreret og velfungerende infrastrukturelt element. Den
skal på en selvfølgelig måde supplere de nuværende
trafikale forhold og blive en naturlig og foretrukken del
af byens offentlige rum, der kan bidrage til udviklingen
af Banebyen som en attraktiv og central del af Viborg
by. Projektet skal forbinde stations/jernbanemiljøet,
midtbyen og Banebyen.
Banebroen kobler sig syd for jernbanen på Hærvejen (den nuværende Erik Glippingsvej) ved Middagshøjvej. Her etableres et sydligt brofæste med et
rampeanlæg, der løfter Banebroen op og hen over
jernbanen. På den nordlige side af jernbanen udvider
stiforbindelsen sig til en byrumsplads/
Hærvejspladsen. Herfra skal der skabes forbindelse
videre via Hærvejstrappen til "Banegårdspladsen" og
videre mod Viborg Midtby og Domkirken. Således
bliver Banebroen en del af den historiske stiforbindelse Hærvejen.
Fra Hærvejspladsen skal der tillige skabes en central
og synlig hovedindgang for erhvervsgymnasiet samt
en forbindelse videre mod nord over Banegårds Allé.
Banebroen vil i sit samlede forløb skulle imødekomme
forskellige funktionsønsker og være underlagt forskellige konstruktive krav og retningslinjer.
68
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
BANEBROENS MANGE FUNKTIONER
Banebroen forventes at blive et nyt centralt byrum
i Viborg og skal som som forbindelse opleves tryg,
nem at overskue og inviterende at benytte, dag,
aften, sommer og vinter. Dette gælder for såvel selve
Banebroen som alle de offentlige arealer, der støder
op til Banebroen.
Banebroen skal samtidig understøtte det liv, der qua
de mange studerende, passagerer og andre, der
benytter broen forventes at udfolde sig. Den skal
være egnet til ophold, ligesom den skal skabe en
attraktiv forbindelse mellem sine koblingspunkter.
Broen må endvidere gerne appelere til spontan
bevægelse. F.eks. i form af robuste og naturligt integrerede ’street-gadgets’, som kan benyttes af én der
kommer forbi med sit skateboard.
Banebroen bliver også en trafikåre, da op til 700
cyklister dagligt forventes at krydse den. Banebroen
skal derfor på den ene side invitere til cykeltrafik og
på den anden side være indrettet, så den på ingen
måde inviterer til cykelræs og cykelparkering
(cykelparkering er beskrevet i afsnit 7.5.3).
Spidstimen forventes om morgenen fra kl. 7-8 og om
eftermiddagen kl. 14.45-15.45. Spidsbelastningen
ventes at være 150 cyklister om morgenen og 100
om eftermiddagen.
Af de ca. 700 cyklister forventes det, at ca. 4-500 vil
benytte forbindelsen til og fra midtbyen og ca. 2-300
forbindelsen til og fra kaserneområdet.
Det forventes, at der vil komme 2-300 cyklister med
spidsbelastning omkring kl. 8 til erhvervsgymnasiet.
Disse vil bruge cykelparkering i parkeringsetagen
under erhvervsgymnasiet.
opgaven om banebroen 5
Hertil skal Banebroen fungere godt for fodgængere.
Halvdelen af gymnasiets 1.200 elever ankommer til
undervisning kl. 8.00 – en del af dem vil benytte broforbindelsen, fra Hærvejstrappen, fra nord, fra ø-perron eller fra Banebyen.
Hærvejspladsen vil summe af liv især ved 8-tiden og
i middagspausen, og i disse perioder skal pladsen
kunne rumme op til 60 gående elever på samme
tid. Herudover ses det gerne, at pladsen rummer
mulighed for endnu flere i forbindelse med samlinger,
måske dimission, fredagshygge mv.
Banebroen skal være tænkt og designet, så denne
blandede trafik indgår i et symbiotisk samspil med
opholdsønskerne, ønsker om tryghed og naturligvis
om de forskellige lovkrav der er til sikkerhed.
Herefter beskrives først Banebroens hovedforbindelse
og derefter de forskellige koblinger, den skal have til
de omkringliggende områder.
Nordlige stiforbindelse mod
kaserneområdet
N
Nordlige stiforbindelse
Hærvejstrappe med stiforbindelse til
Banegårdspladsen/
Centrum
Hovedindgang
Erhvervsgymnasium
Hærvejsplads
Adgang til stiforbindelse til
Himmerlandsstien/Alhedestien
ø-perron
Evt. ekstra forbindelse
til Himmerlandsstien
i vestlig retning
Adgang til ø-perron
Bro over jernbanen
Stationsparkering
Adgang til sydige bydel/
stationsparkering
Sydlige stiforbindelse
Hærvejsplads
Mulige understøtninger til broer
Sti fra Middagshøjvej
til elevator
Hærvejen
Trappe + Elevator
Forbindelser til
sti-netværk/indgange
Indgang til
Erhvervsgymnasium
Diagram over Banebroens hovedforbindelser
og koblinger til stiforbindelser
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
69
opgaven om banebroen 5
_1 BANEBROENS
HOVEDFORBINDELSE
Banebroens hovedforbindelse opdeles i 5 delelementer: den nordlige stiforbindelse, Hærvejspladsen, Hærvejstrappen, broen over jernbanen
samt den sydlige stiforbindelse.
Nordlige
Hærvejsplads
Stiforbindelse
Sydlige
Stiforbindelse
Bro over
Jernbanen
Nord
Ny Absalonsvej
Baneterræn
Banevej
Hærvejstrappe
Banegårds Alle
Syd
Principsnit over hovedforbindelser
HÆRVEJSPLADSEN
Hærvejspladsen er betegnelsen for en særlig del af
Banebroens byrum. Hærvejspladsen tænkes som et
centralt byrum, som udgør omdrejnings- og koblingspunkt mellem den nye Baneby og den historiske
bydel.
Hærvejspladsen tjener som byrum for alle brugere,
beboere og besøgende i området og ikke mindst for
erhvervsgymnasiets elever og lærere, og det ønskes,
at pladsen inviterer til både ophold og aktivitet.
Hærvejspladsen har en central en rolle, hvorfor overgangene til pladsen er særligt afgørende for pladsens
integration med omgivelserne.
Hærvejspladsen og forbindelsen videre mod syd mindst til og med adgangen til ø-perron - forventes
at være nogenlunde plan, og fungere med god
tilgængelighed og bevægelse for alle.
Hovedankomsten til erhvervsgymnasiet kobles til
Hærvejspladsen, således at gymnasiets disponering
medvirker til at understøtte og supplere pladsens
dynamik, ligesom uderummet kan bidrage til at elever
og ansatte kan hænge ud i godt vejr og evt. udnytte
uderummene i forbindelse med undervisning.
Ved indretning af Hærvejspladsen er det vigtigt, at der
indarbejdes hensyn til, at både den tværgående trafik
i form af cyklende og fodgængere fungerer godt, og
at opholds- og aktivitetsmulighederne er så attraktive,
som døgnets, årets og vejrligets skiften muliggør.
Det er vigtigt, at pladsen rummer muligheder for at
kunne udvikle sig i takt med fremtidens eventuelt
ændrede behov og ressourcer.
Til Hærvejspladsen kobler og samler en række stiforbindelser, som beskrives i afsnit 5.2.
HÆRVEJSTRAPPEN
Banebroen skal være med til at koble Hærvejen på
den sydlige og nordlige side af jernbanen sammen.
Der skal således etableres en trappe- og elevatorforbindelse mod “Banegårdspladsen” og den historiske bykerne, som vil udgøre en særlig attraktiv og
indbydende adgangsvej til/fra Hærvejspladsen og alle
dens tilslutninger.
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
71
Trappen betegnes Hærvejstrappen, og det er ønsket,
at den udgør en funktionel og arkitektonisk integreret
del af det samlede projekt, gerne som en forlængelse
af Hærvejspladsen og dens funktioner, så den f.eks.
kan inddrages til forskellige former for ophold.
BROEN OVER JERNBANEN
Broen over jernbanen er i denne forbindelse betegnelsen for området mellem det nordlige og det sydlige
byggefelt - fra koblingen med den sydlige stiforbindelse/rampeanlægget mod syd til Hærvejspladsen
mod nord.
Således spænder forbindelsen over såvel jernbanen
som de to nye veje Ny Absalonsvej mod syd og
“Banevejen” på den nordlige side af baneterrænet.
Broen kan af rejsende opleves som fremtidens
station. Her får man direkte forbindelse til togene og
kan orientere sig om ankomst- og afgangstider og
mulige bustilslutninger, mv. Omvendt er broen også
mødet med Viborg, når man ankommer med tog og
skal ledes videre til byen eller anden transport. Fra
broforbindelsen skal der således etableres adgang til
ø-perronen, som beskrives yderligere i afsnit 5.2.
Broen skal have en bredde, så den forventede trafik
kan afvikles på en tryg og hensigtsmæssig måde,
samtidig med at den skal fungere som beskrevet
indledningvist i afsnit 5.
Bredde og forløb skal give mulighed for og understøtte de forskellige funktioner og oplevelser på broen
og i broens overgange mod nord og syd.
Mod nord ønskes broen udformet og dimensioneret
mere rummeligt for at supplere Hærvejspladsens
byrumsmæssige karakter og adgangen til ø-perronen,
hvor det må forventes, at mange mennesker i perioder vil samles/passere. Mod syd kan broforbindelsen
indsnævres svarende til “den sydlige sti-forbindelse”,
når blot krav om tilgængelighed og funktionsønsker
tilgodeses.
Brokonstruktionen skal spænde fra det sydlige til det
nordlige byggefelt henover jernbaneterræn og veje.
Nedenstående principsnit skal betragtes som vejledende i konkurrencefasen og alle højder skal tilpasses det konkrete projekt i.ht. gældende lovgivning i
forhold til højder.
Krav til frihøjder over veje og jernbane skal overholdes, og brodelen skal udformes i overensstemmelse
med Vejregler og Banedanmarks reglementer herfor.
Jernbaneterrænet afgrænses som nævnt tidligere
fysisk af et jernbanehegn mod hhv. nord og syd,
for at forhindre uvedkommende færdsel på og over
sporene.
Sydligt
Byggefelt
Nord
Syd
Ny Absalonsvej
4,63
4,95
Spor 3
4,95
Spor 1
Baneterræn
Spor 2
Hærvejstrappe
Banegårds Alle
Banevej
4,63
4,63
Kote: ~29,9
Kote: ~38,5
Nordligt
Byggefelt
Principsnit med kotet og vejledende fritrumsprofiler
72
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
opgaven om banebroen 5
Indenfor hegn-afgrænsningerne vil alle anlægsaktiviteter være underlagt Banedanmarks regelsæt.
Herunder hører, at en bro over jernbanen har en
specifik godkendelsesprocedure for bl.a. de statiske
beregninger, hvorfor den samlede brokonstruktion
skal være fuldstændigt konstruktivt uafhængig af
konstruktionerne til erhvervsgymnasiet for at sikre den
optimale fremdrift i begge projekter.
På jernbaneterrænet kan der udføres understøtning
mellem spor 1 og 2 – sammen med trappe og elevator til ø-perron, så længe krav til sikkerhed, færdsel,
udsyn og fritrumsprofiler overholdes.
Syd for jernbanen kan der etableres understøtning på
begge sider af Ny Absalonsvej. Enten inden for det
sydlige byggefelt eller mellem banehegn og Ny Absalonsvej. I den nordlige ende af broen over banen skal
understøtning udføres indenfor det nordlige byggefelt.
Integration af krav fra jernbanefunktionen er ultimative
krav for projektets gennemførelse.
SYDLIGE STIFORBINDELSE
Fra syd optager Banebroen Hærvejen fra den nuværende Erik Glippingsvej ved Middagshøjvej og
forventes at løfte forbindelsen via rampeanlæg, trappe
og elevatorforbindelse til en broforbindelse over jernbanen. Stiforbindelsen udgør en central og synlig del
af Banebroen og bør rumme en stor sammenhæng
og integration med omgivelserne.
Rampeanlægget kan eventuelt forberedes til at kunne
muliggøre en større integration eller sammenbinding til
et fremtidigt nybyggeri på det sydlige byggefelt, men
anlægget skal generelt udformes som en selvstændig
enhed, der ikke er afhængig af nybyggeriet på det
sydlige byggefelt.
Rampeanlæg kan udformes i en bredde, der gør
det muligt at etablere en dobbeltrettet stiforbindelse
for cyklister og fodgængere. Anlægget skal dog
udformes med mulighed for at etablere en delt sti –
enten i forbindelse med projektet eller i en efterfølgende tilpasning. Rampeforløb kan udformes med
en stigning på op til 7%, hvis der er delstrækninger,
hvor den gode tilgængelighed for alle tilgodeses via
alternative forløb. F.eks. ved anvendelse af elevator
ved det sydlige brofæste som beskrives i afsnit 5.2.
Såfremt der indrettes særskilte adgangsmuligheder
eller byrum langs rampens forløb, bør disse være til-
gængelige for alle og tage hensyn til såvel social som
fysisk tilgængelighed.
Det sydlige rampeanlæg udformes på en del af det
sydlige byggefelt. Der bør muliggøres etablering af
cykelparkering mv. ved eller under rampeanlægget.
I det arkitektoniske og materialemæssige design
bedes forslagsstillerne forholde sig til det foreliggende forslag til udformning af infrastruktur. Her særligt
Hærvejen (hvor Erik Glippingsvej ligger i dag) , jf Bilag
G.31.
NORDLIGE STIFORBINDELSE
Den nordlige stiforbindelse kobler sig på Hærvejspladsen og udgør en sti/broforbindelse over
Banegårds Allé til parkeringspladsen ved Viborg
Hovedbibliotek.
Forbindelsen tjener både til at understøtte samarbejdet mellem erhvervsgymnasiet og biblioteket og
skaber samtidig koblingen til den eksisterende
nordgående stiforbindelse mod Kaserneområdet,
som ligger i forlængelse af indkørslen til parkeringspladsen vest for Hovedbiblioteket.
Kobling med den videre stiforbindelse kan etableres
indenfor konkurrenceområdet på parkeringsområdets
øverste niveau således, at der inddrages færrest
mulige parkeringspladser og således, at stiforbindelsen får et naturligt videre forløb.
Stien kan udformes som dobbeltrettet sti for cyklister
og fodgængere - som fælles eller delt sti.
Som følge af Banebroens opførelse disponeres plads
til 100 cykelparkeringspladser på en del af bibliotekets parkeringsplads til brug for cyklister, som ankommer til stationsområdet og erhvervsgymnasiet fra
byens nord- og nordvestlige byområde. Der påregnes
umiddelbart etableret ca. 40 af de 100 pladser.
Brokonstruktionen over Banegårds Allé spænder
fra det nordlige byggefelt – eventuelt som en del af
erhvervsgymnasiets byggeri - til det øverste niveau på
Hovedbibliotekets parkeringsplads. Det forventes, at
konstruktionen “lander” på terrænet ved parkeringspladsen. Der er herudover mulighed for at
etablere en mellemunderstøtning på den nordlige side
af Banegårds Allé – imellem fortovet og hovedbibliotekets nedre parkeringsplads.
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
73
_2 BANEBROENS KOBLINGER
På Banebroen kobler der sig en række vigtige forbindelser til området øst, syd og nord for byen samt til
ø-perronen.
FORBINDELSE TIL ØST-VESTGÅENDE
HIMMERLANDSSTI OG ALHEDESTI
Fra Banebroen skal der sikres en let fremkommelig og
tilgængelig forbindelse til den øst-vestgående stiforbindelse - Himmerlandsstien mod vest og Alhedestien mod øst.
Hærvejstrappen og dennes tilgængelighedsløsning vil
naturligt kunne koble Banebroen med Himmerlands/
Alhedestiforbindelsen. Hvorvidt der er behov for yderligere en trappe/elevatorforbindelse, skal vurderes
ud fra i hvor høj grad, der allerede i forbindelse med
Hærvejstrappen fremkommer en forbindelse, som
giver en naturlig god adgang til stierne i såvel østlig
som vestlig retning for både fodgængere og cyklister.
Etablering af 'egen' elevator særskilt til stierne, bør
også vurderes ud fra en totaløkonomisk betragtning.
PERRONADGANG
Ved omlægning af jernbanesporene, som beskrevet
i afsnit 2.1, vil Banebroen i fremtiden komme til at
udgøre én af to adgangsveje til den nye ø-perron
med togafgange i begge retninger.
Der vil udover Banebroen være adgang fra Perronbroen øst for stationsbygningen.
Der skal således fra Banebroen og jernbanen
etableres adgang til ø-perronen. Der skal sikres gode
adgangsforhold, og krav til tilgængelighed skal være
overholdt, så adgangen føles attraktiv, tryg og lettilgængelig.
Der etableres trappe- og elevatoradgang til en perronforlængelse frem til den nyudformede ø-perron
mellem det omlagte spor 1 og spor 2.
Perronforlængelsen er en stiforbindelse, som udgør
en forlængelse af den nye ø- perron til trappe/elevator
fra Banebroen. Forlængelsen udformes og funderes
på Banedanmarks jernbaneterræn og bør etableres i
niveau med perronen.
74
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
Perronforlængelsen er udenfor togenes stop, derfor
udformes perronforlængelsen med sti-karakter. Dvs.
der må ikke være perronforkanter, og der må forventes krav om udformning af en sikkerhedsafskærmning/hegn mod sporene.
STI FRA MIDDAGSHØJVEJ
Der skal i terrænniveau etableres en stiforbindelse fra
Middagshøjvej til trappe/elevator og stationsparkering
langs baneterrænet øst for Banebroen og syd for
jernbanen.
Stiforbindelsen skal medvirke til at sikre en god
tilgængelighed til Banebroen for alle samt skabe
forbindelse til stationsparkeringen.
_3 BRUGERVENLIGHED,TRYGHED
OG SIKKERHED
Ved udformningen af de offentlige rum, skal der
lægges stor vægt på, at alle rum i det samlede anlæg
opleves attraktive og tiltalende, og at alle sider af projektet skal tænkes som forsider; herunder at
undersiden af en bro opleves fra perron, veje og stier
og arealer ved bl.a. det sydlige brofæste og skal
derfor integreres i projektets udformnings på lige fod
med oversiden.
Brug af anlægget skal opleves trygt og sikkert for
alle brugergrupper. Brugernes behov skal sikres på
den bedst mulige måde, så færdslen sker med så få
konflikter mellem trafikanter og trafikantgrupper som
muligt.
Opholdsmuligheder i forbindelse med Banebroen
er vigtige, således at den kan fungere som både
mødested, udsigtspunkt og trafikåre.
Der bør i udformningen tages hensyn til mange menneskers angst for højder. Meget transperante værn
og trapper med åbne mellemrum mellem trinene,
ramper, reposer mv. af åbne riste eller lignende bør
derfor undgås.
På broen og tilslutningsanlægget skal der tages
særligt hensyn til “de langsomme brugere”
opgaven om banebroen 5
Læ-, opholds- og aktivitetszoner kan indgå som en
integreret del af udformningen og det samlede design, således at der opnås gode opholdsarealer med
god solorientering og læmuligheder, og så der ikke
opstår ”vindtunneller”.
Samtidig må der ikke skabes gemmesteder, som
kan medføre utryghed for forbipasserende. Det skal
være trygt at bevæge sig på Banebroen uanset tid på
døgnet eller året, og derfor skal der være god overskuelighed og transparens – også til elevatorer.
Banebroen skal være overskuelig, og belysning skal
indarbejdes i det samlede design såvel af tryghedssom vedligeholdelsesvenlige og arkitektoniske hensyn.
Der skal i designet arbejdes med, hvordan Banebro
og erhvervsgymnasium kobler sig det omkringliggende område, således at adgangen opleves som
en tryg og sikker oplevelse. Herunder skal der være
særlig fokus på arealerne under og omkring bro, trapper, bygninger og rampeanlæg, således at der ikke
skabes mørke kroge og uudnyttede hjørner.
Nedenfor: Konkurrenceområdet set fra peroonbro og
jernbaneterrænet ved stationen
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
75
_4 ØVRIGE KRAV
MATERIALER
Materialer skal vælges udfra krav til robusthed, minimum af vedligehold, vejrbestandig, hærværkssikret
og egnede til anvendelsen.
De skal understøtte komfort, akustik, sikkerhed og
tryghed og være kendte og afprøvede materaialer,
som har bevist sin egnethed og levetid.
RAMPER, TRAPPER, ELEVATORER,
HÅNDLISTER OG VÆRN
Trapper, ramper og elevatorer skal overholde
gældende love og regler, herunder DS 3028:2001
"Tilgængelighed for alle" og de banerelaterede krav.
Krav til trapper og elevatorer, der giver adgang til
Banebroen og videre til ø-perronen, defineres i Bilag
G.13, Banetekniske tilgængelighedskrav.
Ramper tillades udført med stigning på maks. 7%
og uden vandrette passage- og hvilereposer, idet
der forudsættes etableret elevatorer i begge ender
af Banebroen samt ved adgangen til ø-perronen, til
sikring af god tilgængelighed for alle.
Trapper, elevatorer og værn inkl. håndlister udformes
under hensyn til god gangkomfort, høj funktionalitet,
tilgængelighed for alle, sikkerhed og tryghed.
Værn skal udføres, så man fra brodækket ikke kan
klatre op ad f.eks. vandrette elementer. Værn mod
den underførte jernbane skal udformes på en sådan
måde, at der ikke er risiko for nedfald af genstande på
banearealet.
BANETEKNISKE KRAV
Den del af projektet, der vurderes at kunne have
indflydelse på jernbanens funktion og sikkerhed, dvs.
broen over jernbanen inkl. alle trapper og elevatorer,
skal gennemføres i overensstemmelse med
Banedanmarks regler og krav samt de generelle
regler og krav til brokonstruktioner. Der henvises
til Bilag G.9, hvor de væsentligste elementer, som
vedrører den overordnede disponering og design til
brug for projektkonkurrencen, kan findes.
Broen skal udformes således, at Banedanmarks krav
til fritrumsprofil samt Banedanmarks krav til signalsynlighed overholdes.
76
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
Krav til signalsynlighed vil medføre, at der ved opsætning af elementer på jernbaneterrænet skal sikres, at
der opretholdes god overskuelighed for togføreren.
Alle arbejder skal planlægges således, at de kan
gennemføres i overensstemmelse med Banedanmarks Sikkerhedsreglement (SR). Dette betyder
bl.a., at totalrådgiveren skal varetage planlægningen og overholdelsen af de aftalte og eventuelt nye
sporspærringer i forbindelse med gennemførelsen af
projektet.
FRIHØJDER UNDER BANEBROEN – VEJE OG
JERNBANE
Frihøjder under Banebroen ved alle offentlige veje skal
overholde gældende lovgivning, og der henvises i
øvrigt til afsnit 7.4.
I projektkonkurrencen kan der som udgangspunkt arbejdes med en frihøjde på 4,63 m. ved offentlig veje.
Frihøjder over jernbanen beskrives i Bilag G.9,
Banetekniske krav samt Fritrumsprofiler. I projektkonkurrencen kan anvendes en frihøjde på 4,95 ved
alle tre jernbanespor, idet der påregnes benyttet profil
A for “Fjernbaner – Hovedspor, ikke elektrificerede
strækninger”, og der påregnes, at der ikke tages højde for fremtidig elektrificering af jerbanestrækningen.
BANEBROEN
Banebroen skal have en bredde, som kan afvikle
den forventede trafik på en tryg og hensigtsmæssig måde. Bredden kan variere alt efter funktion og
belastning. Fra Hærvejspladsen ud mod adgangen
til ø-perronen skal Banebroen have en bredde, der
understøtter dens funktion som byrum.
Krav til tilgængelighed skal overholdes og
strækningen fra Hærvejsplads til adgang til ø-perron
ønskes i princippet plan.
Hvis dele af Banebroen udføres overdækket skal
vejreglernes krav til frihøjde på offentlige stier overholdes, således at frihøjde over hele stiens bredde
skal være minimum 2,85 m.
Såfremt hele etageafsnit af erhvervsgymnasiet bygges henover Banebroen, bør der etableres et mere
rummeligt profil, f.eks. med 2 etagers frihøjde.
opgaven om banebroen 5
Brodækket skal være forsynet med skridsikker
belægning.
Overfladerne skal overholde friktionskrav svarende til
DS/EN1338 eller 1339 med en værdi på min. 45.
Belægningen skal være robust, slidstærk og resistent
for salt som glatførebekæmpelse.
AFVANDING
Banebro og tilslutningsanlæg skal afvandes effektivt
til jævnt fordelte afvandingselementer, som effektivt
leder vandet til det offentlige regnvandssystem.
Intet overfladevand må ledes til banearealerne.
BELYSNING
På offentligt tilgængelige broer, ramper og trappeanlæg skal der være den nødvendige belysning for
færdsel til fods og på cykel året og døgnet rundt, jf.
gældende lovgivning.
Belysningen er et vigtigt tryghedsskabende element,
og det er vigtigt, at man ikke oplever mørke områder
hverken på broen eller under trapper og ramper.
Belysningen må ikke virke blændende på hverken
brugere eller togtrafikken. Belysning af broer, ramper
og trappeanlæg skal integreres i Banebroens design
og skal udføres som hærværkssikret.
Banebroen, tilslutningsanlæg og pladser skal belyses
svarende til belysningsklasse E2.
INVENTAR/APTERING
Hvis der af hensyn til Banebroens funktion foreslås
byrumsinventar skal det vælges med hensyn til sikkerhed, komfort og i vedligeholdelses venlige materialer, der ikke hindrer almindelig drift og vedligehold af
området, herunder renhold og snerydning.
Der ønskes mulighed for at etablere wifi/hotspots i
belysningsarmaturerne.
Der bør forberedes for, at der kan monteres diverse
informationsmateriale, som kan ses som en integreret
del af Banebroens design.
Ur, TRIT-tavler på standere, Togplan på stander,
Perronnummerplader, Belysning, Ledelinjer og opmærksomhedsfelter og retningsvisere til Viborg
Rutebilstation, taxi-holdeplads, afhentning, samt
Domkirken, handelscenteret og stadion- kaserneområdet, mv.
DIMENSIONERINGSGRUNDLAG
Banebroen skal dimensioneres på basis af Brogruppe
III: Broer som udelukkende er bestemt for fodgængerog cykeltrafik.
Herudover skal Banebroen dimensioneres i forhold til,
at der kan udføres fejning og vintervedligehold med
en mindre fejemaskine med en max. samlet vægt op
til 4500 kg.
Banebroen inkl. tilslutningsanlæg skal henføres til
konsekvensklasse CC3 og kan, såfremt Vejregler,
Udbuds- og anlægsforskrifter, Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB) anvendes som kontraktdokument i
udførelsen, udføres i skærpet kontrolklasse.
Der stilles krav til dokumentation af robusthed ved
udarbejdelse af en teknisk faglig redegørelse, der
viser at konstruktionen opfylder robusthedskravet i
Anneks E i EN 1990 DK NA.
Robusthed er endvidere nærmere behandlet i DS/INF
146 “Robusthed – Baggrund og principper.”
Der skal regnes med gr4 Personlast (sammenstimling
af menneskemasser – “Crowd” last.)
Af komfortmæssige hensyn skal det sikres, at broens
laveste egenfrekvens er minimum 5 Hz (vertikal svingning). Alternativt kræves broens dæmpning forøget
F.eks. ved installering af tunede massedæmpere.
For broer med ringe stivhed i tværgående hhv.
langsgående retning skal det dokumenteres, at der
er tilstrækkelig komfort med hensyn til horisontale
svingninger.
I umiddelbar nærhed af perronnedgang skal der
etableres aptering med henblik på kommunikation til
offentlig transport og perron samt til turistinformation/
vejvisning. Herunder kan bl.a. nævnes:
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
77
_5 DRIFT OG VEDLIGEHOLD
Banebroen ønskes i sit fulde omfang tænkt og
designet med nem renhold, vedligehold og god driftsøkonomi for øje.
Alle konstruktioner skal udformes således, at eftersyn og vedligeholdelse kan udføres uden væsentlige
driftsgener og med fokus på brugs- og driftsfasen.
Ved væsentlige driftsgener forstås bl.a., at
udførelse af regelmæssige vedligeholdelsesaktiviteter ikke kræver:
›
›
›
sporspærring
›
›
›
›
78
›
›
›
begrænsning af perronadgang
lukning af trafik på broen
Der kan f.eks. sættes fokus på brugs- og driftsfasen ved bevidst valg af udformningen og
konstruktionsprincipperne som nedenstående:
›
›
›
›
banebroen dimensioneres på basis af en
forventet levetid på 120 år, hvoraf de første
25 år skal være uden reparationer af betydning, jf. BN1-59 afsnit 10
›
valg af velkendte komponenter med
erfaringsmæssig baggrund, som borger for
holdbarhed, sikkerhed i udførelsen mv.
›
minimering af bevægelige dele (lejer og
fuger), hvorved behov for drift/reparationer
minimeres
brolejer og dilatationsfuger skal have en
levetid på minimum 25 år
overfladebehandling
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
udskiftning af konstriktionsdele med mindre
levetid end 120 år skal kunne udføres uden
væsentlige gener for trafikken
sikring af gode afvandingsforhold ved valgt
geometrisk udformning (f.eks. længdefald
i dybderender) og dermed reduktion af de
erfaringsmæssigt højt eksponerede områder
overdækninger skal kunne rengøres på
udvendige flader
sikring af lang levetid i svært tilgængelige
og udsatte konstruktioner ved f.eks. anvendelse af rustfri armering i kantbjælker
(ved brokonstruktioner) som sikring af disse
konstruktionsdele, som erfaringsmæssigt er
stærkt eksponerede
banebroen skal designes hensigtsmæssigt
med henblik på lang levetid
materialer skal være lette at drifte og vedligeholde og patinerer uden at blive “trætte”/
afblegede
banebroen med tilhørende ramper og tilslutningsanlæg skal være tilgængelig for mindre
materiel til renhold og vintertjeneste
alle for offentligheden tilgængelige konstruktionsdele skal udformes med fokus på
sikkerhed og hærværkssikring og behandles
med graffitibeskyttelse, dog ekskl. glas og
lignende gennemsigtige materialer
opgaven om banebroen 5
80
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
81
OPGAVEN OM BEBYGGELSESPLAN
SYD FOR BANEN
_1 VISION
Der ønskes et forslag til bebyggelsesplan på det
sydlige byggefelt, som kan tjene til inspiration for
kommende investorer og bygherrer i deres udformning af projekter på grunden. Bebyggelsesplanen skal
vise, hvordan der kan udformes attraktive projekter
på grunden, som udviser en god integration med
omgivelserne og bidrager med en god dynamik og
liv til området med f.eks. udadvendte aktiviteter mod
beboere i området, elever på erhvervsgymnasiet og
togrejsende.
Der ønskes forslag til en varieret og veldisponeret
bebyggelsesplan, hvor de forskellige funktioner er
indpasset under hensyn til sol- skyggeforhold samt
støjpåvirkning.
Det er afgørende, at den foreslåede bebyggelsesplan
er robust overfor en langtrukken byudvikling og rummer mulighed for anvendelsesændringer af de viste
bebyggelser og gerne også opdeling af
bebyggelserne i små etaper.
Bebyggelsen skal spille sammen med erhvervsgymnasiet nord for baneterrænet og medvirke til at skabe
en bymæssig sammenknytning mellem midtbyen og
Banebyen henover baneterrænet og samtidig markere et fortættet knudepunkt omkring stationen.
Bebyggelsen vil endvidere med sin placering opleves
som porten til Banebyen.
_2 BEBYGGELSESPLANOPGAVEN
_2.1 BAGGRUND
Skalaen i Banebyen fastholdes grundlæggende i forhold til den omkringliggende by. Dvs. der planlægges
generelt for bebyggelser i 2-4 etager, partielt dog med
mulighed for 6 etager. Fortrinsvis højere mod
Indre Ringvej og lavere i den centrale del af Banebyen.
Bydelen ønskes udviklet som den tætte by frem for
den høje by. Koncentreret omkring Banebroens sydlige brofæste kan skalaen dog løftes, således at der
på de to byggefelter, der er inkluderet i projektkonkurrencen, kan implementeres markører i op til 8 etager
med tydelig profil og signalværdi for området.
82
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
Banebyens nye byområde skal være en sund og
grøn bydel med en bæredygtig social, økonomisk og
miljømæssig profil, og planlægningen skal baseres
på humanistiske værdier som holdbarhed, diversitet,
demokrati og åbenhed.
Byggeriet ønskes derfor i sit fysiske udtryk at afspejle
en bæredygtig tilgang ved indpasning af grønne tage/
facader for at øge naturindholdet i Banebyen og forbedre luftkvalitet og klima.
Som en del af Banebyen ligger, som nævnt tidligere,
et eksisterende boligområde - Middagshøjkvarteret,
med ca. 70 villaer/ boliger, der i 1920 – 1940 blev
opførte til ansatte ved jernbanen. Denne mangfoldighed af eksisterende og ny bebyggelse af
forskelligartet karakter samt eksisterende beplantning, kulturhistoriske spor og interessante urbane
landskaber skal sammen skabe en spænding mellem
fortid og fremtid.
Stationsnærheden medfører, at en stor del af de
pendlere, som benytter offentlig trafik, må forventes
at ankomme til stationsområdet via Banebyen og
anvende den del af stationsparkeringen som placeres
syd for banen.
Nord for byggefeltet etableres Ny Absalonsvej langs
med jernbaneterrænet. Vejen skal ud over at være
tilkørsel til stationsparkeringen også udgøre tilkørsel
til beboerne på selve byggefeltet. Fra syd ankommer Hærvejen (den nuværende Erik Glippingsvej) og
møder byggefeltet i den østlige side, hvor stiforbindelsen skal overtage og fortsætte Hærvejsforbindelsen
op ad Banebroens sydlige brofæste.
_2.2 NY BEBYGGELSE
Byggefeltets beliggenhed mod veje i bymæssig
bebyggelse og op mod jernbanen gør, at der særskilt
skal indarbejdes hensyn til støj, såvel som lys, sol, luft
mv.
I forslaget skal vises en mulig disponering og illustration af de byggemuligheder, der følger af kommuneplanen og nedennævnte funktionsfordeling, samt en
mulig sammenhæng til Banebroens konstruktioner og
faciliteter.
opgaven om bebyggelsesplan syd for banen 6
Banebroens stiforløb udformes med mulighed for, at
der kan opnås en god sammenhæng med et fremtidigt byggeri, samt en eventuel tilgængelighed mellem
disse.
Rammen for ny bebyggelse er i kommuneplantillæget
fastsat med et minimum og et maksimum antal etager
på henholdsvis 3 og 8. Dette kan eventuelt afviges ved for eksempel, at en del af bygningsmassen
opføres i én etage, når tagfladen indrettes som grønt
opholdsareal.
Der muliggøres en byggemulighed på op til 175 %
af det grundareal, der ikke optages af Banebroen og
dens tilslutninger. Byggemuligheden kræves ikke fuldt
udnyttet.
Bebyggelsesplanen ønskes derfor også at medvirke
til at illustrere hvilken udnyttelsesgrad, der er realistisk at forvente ud fra en funktionel og arkitektonisk
udformning, som også tager hensyn til byggefeltets
øvrige bindinger, som bl.a. Banebroens konkrete
udstrækning, parkeringskrav, støj og vibrationer fra
“Banevejen” og jernbane, mv.
Ved udformningen af Banebroen / bebyggelsesplanen kan det overvejes om der – evt. fremtidigt - kan indarbejdes mulighed for en integreret
udformning / sammenbygning med adgang mellem
Banebroens rampeforløb og adgang til et eller flere
af de bygningsvolumener, der foreslås i den sydlige
bebyggelse.
Dette kunne medvirke til at skabe liv og dynamik på
broen, når denne også tjener som adgangsvej til
forskellige funktioner. Det kan f.eks. være til en café/
restaurant, som kan betjene de mange studerende,
togrejsende og såvel fremtidige som nuværende
beboere og erhvervsdrivende i Banebyen, eller i form
af indgang/ forhal til erhvervs- eller boligformål.
Det er dog jf. afsnit 5 et krav, at Banebroen i den
sydlige ende kan opføres som en selvstændig enhed,
uafhængig af anden bebyggelse.
Byggemulighederne ønskes endvidere disponeret,
så de efterfølgende kan opdeles i 2-4 etaper/ flere
grundudbud. Parkeringsanlæg kan dog være fælles
mellem flere etaper.
Kontor, service og uddannelse:
ca. 40%
Ungdomsboliger*:
(maks. str. pr. bolig: 50 m2)
ca. 10%
Familieboliger*:
(gnsn. str. maks. 110 m2)
ca. 20%
Private (ejer)lejligheder:
ca. 20%
Detailhandel, café/restaurant mv
(herunder en dagligvarebutik på 1000-1200 m2):
ca. 10%
I bebyggelsesplanen for det sydlige byggefelt ønskes
indplaceret nedennævnte funktioner: – Fordelingen er
retningsvisende og kan fraviges i bebyggelsesforslaget:
Detailhandelen forudsættes etableret i stueplan med
vejadgang fra den nye forbindelsesvej på baneterrænet – Ny Absalonsvej.
* Ungdoms- og familieboliger vil i denne sammenhæng kunne være alment støttede boliger og skal
derfor kunne samles i enheder, der kan opføres
selvstændigt og uafhængigt af andet byggeri.
Boligerne kan dog eventuelt opføres ovenpå en
erhvervsetage (som f.eks. detailhandel), såfremt der
kan etableres en tydelig ejerlejlighedsgrænse mellem
de to ejendomme.
_3 PARKERING OG FRIAREALER
Bebyggelsesforslaget skal anvise en bymæssig bebyggelse, som opfylder kommuneplanens
retningslinje 1 om krav til opholdsarealer i det fri samt
anvise mulighed for bil- og cykelparkering indenfor
byggefeltet.
Parkeringsbehov til såvel biler som cykler skal
udregnes iht. Kommuneplanens parkeringsnorm
(herunder med fradrag for stationsnærhed).
For uddybning af krav til trafikale anlæg henvises til
kap. 7.5
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
83
FORUDSÆTNINGER OG
GENERELLE KRAV
_1 BAGGRUND
_2 KOMMUNEPLAN
Viborg Kommune udskrev i 2011 i samarbejde med
Realdania en byplankonkurrence for, hvordan et stort
utidssvarende erhvervsområde lige syd for Viborg
midtby kan udvikle sig til en levende banebrydende
og bæredygtig bydel, der er integreret med midtbyen.
Konkurrenceområdet er omfattet af Kommuneplan
2013-2025. På baggrund af Helhedsplanen for
Viborg Baneby er der udarbejdet forslag til to tillæg
til kommuneplanen, som omsætter Helhedsplanens
principper til kommuneplanlægning. Forslagene har
været i i offentlig høring til 1. juli. 2015. Forslagene
forventes vedtaget i efteråret 2015 - eventuelt med
mindre justeringer.
Digital Kommuneplan er vedlagt som Bilag G.23
Konkurrencen blev vundet af Team Vandkunsten, hvis
bærende idé var at skabe en attraktiv forbindelse over
banen – en Banebro, der greb fat i den eksisterende
bymidte og skabte en ny attraktiv adgang til Viborg
Baneby og videre til søen. Med baggrund i denne
konkurrence udarbejdede Viborg Kommune i 2012
en Helhedsplan. Helhedsplanen omfatter et areal på
ca. 70 ha. og beskriver bl.a. hvordan en nord-sydgående stiforbindelse med en banebro kan binde
den sydlige bydel sammen med Viborgs historiske
midtby.
Med forundersøgelsen "Viborg Banebro - Kobling af
et byomdannelsesområde i forstaden til bymidten"
under Realdanias program "Kickstart Forstaden – version 2.0" gik man skridtet tættere på og undersøgte gennem tekniske analyser og ved dialog med grundejere og investorer – om Banebroen ville kunne
fungere som en ”driver” i forhold til at kickstarte
investeringer i en bæredygtig fortætning af Banebyen, samt hvordan Banebroen i givet fald ville kunne
realiseres.
Undersøgelsen sandsynliggjorde, at etablering af en
banebro ville påvirke udviklingen af Banebyen i positiv
retning, hvilke bebyggelsesformer og anvendelsesformer, der kunne forventes størst efterspørgsel efter,
samt hvilke egenskaber Banebroen skulle have for at
udviklingen kunne tage fart.
Viborg Kommune har som led i forundersøgelsen
afholdt en innovationsworkshop om banebroen,
jf. side 31 i forundersøgelsesrapporten.
Opsamling fra workshoppen af d. 3. februar 2014 er
vedlagt som Bilag G.32
Helhedsplan for Viborg Baneby er vedlagt som Bilag
G.21 og Kickstart forstaden – Forundersøgelsesrapport Viborg Banebro som Bilag G.22
86
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
Forslag til kommuneplantillæg nr 33 – Nye
retningslinjer og rammer for Viborg Baneby størstedelen af konkurrenceområdet er omfattet af
tillæggets rammeområde VIBM.C1.17_T33.
Hovedbibliotekets parkeringsplads er omfattet af gældende kommuneplanramme VIBM.C1.14 (Bilag G.24)
Forslag til kommuneplantillæg nr. 24 Udvidelse af
butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg til kommuneplanens retningslinje 2 om detailhandel. Viborg
Kommune har som frikommune fået mulighed for at
fravige planlovens bestemmelser om afgrænsning af
butiksområdet Viborg bymidte. Konkurrenceområdet
er omfattet af ramme A i fordeling af detailhandelsmulighederne. (Bilag G.25)
_3 LOKALPLAN
Konkurrenceområdet er omfattet af følgende
lokalplaner:
Lokalplan LP 143 for et center- og stationsområde
ved Banegårds Allé. (konkurrenceområdet nord for
jernbanen samt jernbaneterrænet)
Lokalplanen forudsættes aflyst for det område, der er
omfattet af konkurrenceområdet, og erstattet af en ny
lokalplan.
LP 164 for et boligområde ved Bellisvej, Brovej og
Søndermarksvej (konkurrenceområdet syd for banen)
Lokalplanen forudsættes aflyst for det område, der er
omfattet af konkurrenceområdet (Middagshøjvej 46),
og erstattet af en ny lokalplan
LP 441 for et teknisk område i banegraven i Viborg.
Lokalplanen omfatter den nye banevej og vil fortsat
være gældende. (Bilag G.26)
forudsætninger og generelle krav 7
_4 ANDRE PLANER
Viborg Kommune har i samarbejde med
Arkitektfirmaet Møller & Grønborg udarbejdet et
forslag til projektplan for Hærvejen, Den Grønne Sti
og Ny Absalonsvej i Banebyen. Planen skal danne
grundlag for lokalplanlægning og den efterfølgende
projektering af de tre forløb. Projektplanen er i offentlig
høring fra den 10. september til den 7. oktober 2015
med forventet endelig vedtagelse i november 2015,
hvilket evt. kan medføre ændringer af planen. (Bilag
G.31)
_5 TRAFIKALE FORHOLD
Projektet dækker et område, som går på tværs af
jernbaneterrænet, flere væsentlige vej- og stiforløb
samt parkeringspladser, som udgør en central del af
det trafikale netværk i området.
Offentlige veje skal generelt udføres, så de følger anvisningerne i vejreglerne – herunder have en frihøjde
og vejbredde svarende hertil.
De offentlige veje opretholdes og bør under projektforløbet opretholde sin funktion med så få gener, som
mulig.
Trafikplan for Viborg midtby er vedlagt som Bilag
G.28.
_5.1 VEJE OG STIER
Forud for gennemførelsen af nærværende projekt
etableres en ny vej – "Banevejen". Vejen tjener til at
aflaste den samlede trafik i området. Særligt vil trafik til
og fra Viborg Regionshospital ledes via "Banevejen", men også anden øst-vest-gående trafik vil
med "Banevejen" få en mere direkte forbindelse til
aflastning af den indre ringforbindelse omkring Viborg
Midtby.
Der vil ikke kunne skabes adgang til konkurrenceområde eller det nordlige byggefelt fra "Banevejen"
Banegårds Allé udgør en vigtig vejforbindelse fra
Viborg midtby samt bus- og jernbanestationen mod
vest. Tilkørsel til det nordlige byggefelt og erhvervsgymnasiet skal ske via Banegårds Allé fra ”Banegårdspladsen”.
”Banegårdspladsen” udgør adgangsvej til stations-
bygning, parkeringspladser ved Viborg Svømmehal og cykel parkering. Den påregnes i projektet at
udgøre adgangsvej/tilkørsel til parkeringsområdet i
erhvervsgymnasiets nederste niveau, niveau 0.
Vejen er langs svømmehallen mod stationsbygningen
ensrettet i østlig retning, mens den fra Banegårds
Allé til indkørslen til parkeringsområdet under erhvervs- gymnasiet skal udformes med to-vejs-trafik.
Vejens funktion skal principielt bibeholdes og forventes i dette projekt tillige at være adgangsvej for
erhvervsgymnasiet. Banegårdspladsens trafikale
forhold skal bibeholdes, men en ændret vejføring kan
dog foreslås, hvis det er fordelagtigt for den samlede
udformning af projektet, såfremt følgende hensyn
indarbejdes.
Hvis Banegårdspladsen overbygges, omlægges eller
flyttes, skal vejen udformes i overensstemmelse med
vejreglerne og således at:
›
›
›
›
der er tilstrækkelig frihøjde – oftest 4,63 m
sættevogne kan køre i ensrettet retning mod
stationsbygningen
busser kan køre uhindret i ensrettet retning
mod stationsbygningen på alle tidspunkter
der opretholdes mulighed for at etablere en
ny sidevej til Banegårds Álle i nordlig retning,
som, efter reglerne om forsatte kryds, har en
indbyrdes afstand på 5 m mellem krydsenes
udstrækning (krydsets udstrækning forstået
som hvortil svingradier på kantstenen
ophører)
Langs “Banevejen” etableres en øst-vestlig stiforbindelse. Stien benævnes Himmerlandsstien og fra
stationsbygningen og mod øst benævnes den
Alhedestien. Denne stiforbindelse krydser under
“Banevejen” i stor nærhed til konkurrenceområdet i
tunnelrør.
Syd for jernbanen anlægges en ny vej, Ny Absalonsvej, nogenlunde hvor den nuværende adgangsvej
er. Ny Absalonsvej forventes anlagt i eller efter udførelsesfasen for Banebroen – udførelsen af Ny Absalonsvej koordineres med udførelsen af Banebroen.
Ny Absalonsvej vil krydse under den nye Banebro.
Middagshøjvej afgrænser mod syd det angivne
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
87
Fodgængere følger de anviste cykelstier (generelt
udformet som fællesstier/shared spaces) og de
offentlige veje.
Der skal i forbindelse med udformningen af den
konkrete løsning tages hensyn til de forskellige gruppers færden og brug af Banebro og Hærvejsplads,
således at dette kan ske på en hensigtsmæssig
måde, uden at der opstår uhensigtsmæssige gener
og sikkerhedsmæssige problematikker.
Med udgangspunkt i det programmerede behov er
vedlagt et trafiksikkerhedsmæssig notat – Bilag G.8.
konkurrenceområde og udgør en central vejforbindelse i Banebyen, som skal opretholdes
igennem projektforløbet.
Der etableres cykelstier i forbindelse med det
forudgående Banevejsprojekt, og disse opretholdes
og udbygges i forbindelse med Banebroens stiforløb.
De nuværende cykelstier bør under projektforløbet
opretholde sine funktioner med så få gener som
muligt.
Ved etablering af nye eller ændring af de nuværende trafikale forhold i området, skal der sikres et eget
sikret trace for de væsentligste færdselsretninger til
de respektive mål i området for hhv. cyklister og fodgængere, dvs. fortov, sti eller lign.
Overordnede stiforbindelser og parkeringsmuligheder
Mod Stadion-Kaserneområdet
Hovedbibliotek
Hi
mm
er
lan
ds
Ba
ne
sti
gå
en
rd
s
P
All
é
Nordlige byggefelt
Mi
Ny
Mo
P
(P
)
dD
om
Ab
kir
sa
dd
ke
Sv
ag
lon
øm
me
sh
sv
ej
ha
l
øjv
“B
an
ej
ev
Sydlige byggefelt
eje
P
n”
St
Ø-
ati
pe
rro
n
on
sb
yg
nin
g
Hærvejen
88
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
n
forudsætninger og generelle krav 7
_5.2 OFFENTLIG TRANSPORT
Konkurrenceområdet er beliggende umiddelbart op
ad den nuværende station samt tæt på busstationen.
I forbindelse med Banevejsprojektet foretages der en
del ændringer i forholdene i stationsområdet, og der
skal i dette projekt etableres den ene af to adgange til
ø-perronen.
_5.3 PARKERINGSFORHOLD
›
Biler
En del af konkurrenceområdet, mellem
remisen og svømmehallen, udgør i dag en
offentlig tilgængelig parkeringsplads, som
bl.a. anvendes som stationsparkering. De
offentlige parkeringspladser genplaceres i
andet projekt syd for jernbanen.
Den offentlige tilgængelige parkeringsplads
ved Viborg Hovedbibliotek påregnes i
forbindelse med banebroens landing på
pladsen at reducere antallet af parkeringspladser i mindre omfang.
Der overvejes mulighed for at etablere et
parkeringshus i forbindelse med parkeringspladsen ved biblioteket. Af hensyn hertil
skal der opretholdes mulighed for at etablere
en indkørsel fra Banegårds Allé.
I forbindelse med nybyggeriet af erhvervsgymnasiet opføres 120 parkeringspladser, i
nybyggeriets niveau 0. Parkeringspladserne
vil i perioden 8-16 være forbeholdt erhvervsgymnasiet, men i den øvrige periode vil de
være offentligt tilgængelige.
Ved Viborg Svømmehal er der 28 parkeringspladser. Der skal opretholdes eller
reetableres minimum 20 parkeringspladser
inden for konkurrenceområdet med god
nærhed og tilgængelig til svømmehallen.
›
Cykler
Banebroen bliver såvel et knudepunkt for
skiftet mellem cykel og tog samt adgang for
en af byens største uddannelsesinstitutioner
med mange unge mennesker. Det er derfor
vigtigt, at projektet skaber gode vilkår og
muligheder for en naturlig og ordnet
parkering af de mange cykler.
Erhvervsgymnasiet etablerer egne cykelparkeringspladser.
Det må påregnes, at der i forbindelse med
udformningen af Banebyen bliver et betragteligt behov for cykelparkering på den
sydlige side af jernbanen. Ved Banebroens
sydlige brofæste, ønskes derfor et forslag
til, hvordan cykelparkering kan integreres
overdækket under tilslutningsanlægget.
Konkurrenceforslaget skal konkret vise en
mulighed for etablering af ca. 200 cykelparkeringspladser syd for jernbanen.
Der skal opretholdes cykelparkering nord
for banen ved stationsbygningen og svømmehallen som den nuværende. Dog kan
antallet reduceres til det halve, og der kan
foreslås en anden placering med nogenlunde tilsvarende nærhed til jernbanen.
Der må ikke etableres cykelparkering på
Banebroen.
Ved Banebroens kobling med byen på den
nordlige side ved parkeringspladsen ved
Hovedbiblioteket ønskes der i konkurrenceforslaget anført mulighed for indretning af
ca. 40 parkeringspladser, med mulighed for
udvidelse på op til 100 pladser umiddelbart
ved overgangen til Banebroen, under hensynstagen til, at der opretholdes flest mulige
parkeringspladser til biler.
Der ønskes generelt indtænkt, hvordan der
hensigtsmæssigt kan indplaceres yderligere cykelparkering med stationsnærhed,
idet der i forbindelse med den samlede
udformning af Banebyen påregnes et øget
behov for cykelparkering, særligt ved Banebroens sydlige og nordlige brofæste (f.eks. i
forbindelse med Hærvejstrappen) og eventuelt ved omplaceringer af cykelparkeringspladser nord for jernbanen. Samlet set skal
der opretholdes et uændret antal cykelparkeringspladser med stor stationsnærhed.
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
89
_6 GEOTEKNISKE FORHOLD OG
MILJØ
DSB har i 1987 udarbejdet geotekniske undersøgelser ved fælles depotet beliggende syd for banen og
der er i 2015 udarbejdet geoteknisk undersøgelse
med det formål at belyse jordbunds-, funderings- og
grundvandsforholdene i forbindelse med anlæg af en
ny 2-sporet vej, forlægning af eksisterende banespor,
3 tunneler og en fodgængerbro.
Disse rapporter er vedlagt som henholdsvis Bilag G.6
og G.7.
Der er udarbejdet forundersøgelser for erhvervsgrunde syd for jernbanen, som ikke giver forventninger om særlige miljømæssige problematikker.
Dog skal der i projektforløbet forudsættes, at der i
forbindelse med nedrivning af industribygninger kan
forventes at forfindes miljømæssige belastninger, som
skal afhjælpes.
_7 ARKÆOLOGI
Området forventes ikke at rumme arkæologiske
interesser.
_8 TILGÆNGELIGHED
Det samlede konkurrenceforslag for såvel erhvervsgymnasium som pladser, stiforbindelser, trapper og
elevatorer skal opfylde krav til tilgængelighed i henhold til gældende lovgivning samt Viborg Kommunes
egne retningslinjer for god tilgængelighed for alle,
”Tjekliste for tilgængelighed for friareal, i offentligt byggeri og offentligt støttet byggeri” – Bilag G.30.
Tilgængelighed i forhold til banetekniske forhold henvises til Bilag G.13.
Det er vigtigt, at bygninger, offentlige stier og pladser
samt elevatorer udformes med hensyn til ligeværdig
tilgængelighed og oplevelseskvalitet for bevægelseshæmmede og personer med funktionsnedsættelse.
Således skal adgang til pladser for ophold eller aktiviteter kunne opnås af alle med elevatorer eller ramper,
og der bør tages stort hensyn til, at alle ligeværdigt
kan inkluderes i sociale fælleskaber i de offentlige
arealer.
Personer med handicap skal kunne rejse selvstændigt og spontant med den kollektive transport på
90
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
samme vilkår som alle andre. Det er således vigtigt at
adgangen til perronen via Banebroen opfylder disse
krav.
Fysiske hindringer for handicappede skal undgås, fx.
smalle adgangsveje og døre, som bevægelseshæmmede ikke kan forcere, utydelig skiltning,
som ikke kan ses af synshæmmede, og svage
lydsignaler som hørehæmmede ikke kan opfatte.
_9 ØKONOMI
_9.1 ØKONOMI ERHVERVSGYMNASIUM
Der er forudsat en samlet honorarberettiget byggeudgift på 171,6 mio. kr. ekskl. moms. i prisniveau
ultimo 2015, Byggeomkostningsindeks K4. Beløbet
omfatter samtlige håndværkerudgifter, uforudseelige
håndværkerudgifter, vejrligs- og vinterforanstaltninger,
udgifter til byggepladsdrift, udtørring, fast inventar og
tilslutningsafgifter.
_9.2 ØKONOMI PARKERINGSETAGE
Der er forudsat en samlet honorarberettiget byggeudgift på 20 mio. kr. ekskl. moms. i prisniveau
ultimo 2015, Byggeomkostningsindeks K4. Beløbet
omfatter samtlige håndværkerudgifter, uforudseelige
håndværkerudgifter, vejrligs- og vinterforanstaltninger,
udgifter til byggepladsdrift, udtørring, fast inventar og
tilslutningsafgifter.
_9.3 ØKONOMI BANEBROEN
Banebroprojektet finansieres af Viborg Kommune
sammen med Realdania.
Projektet prissættes i forskelige puljer, som det også
fremgår at Bilag G.18, som udfyldes i forbindelse
med udarbejdelse af konkurrenceforslaget. Ved
udfyldning af Bilag G.18, skal opdeling som anført i
skemaet anvendes, men der kan frit rettes eller tilføjes
flere/færre poster til de enkelte puljer, således at det
økonomiske overslag får en bedre overensstemmelse
med det konkrete konkurrenceforslag.
Det økonomiske overslag, samlede anlægssum, som
anføres til de respektive puljer skal for hvert element
indeholde: Alle udgifter og omkostninger til gennemførelse af projektet inkl. alle håndværkerudgifter,
uforudseelige udgifter mv, forundersøgelser, interimsforanstaltninger, inventar, skiltning, aptering og udstyr,
alle sikkerheds og installationsarbejder, totalrådgiverhonorar o.lign. for en fuldt ud funktionsdygtig og lovlig
forudsætninger og generelle krav 7
ibrugtaget Banebro.
Det økonomiske overslag angives ekskl. moms
prisniveau ultimo 2015, Byggeomkostningsindeks K4.
Pulje 1 skal tilsammen rumme det komplette Banebroprojekt jf. konkurrenceprogrammet, som indeholder en færdig og fuldt funktionsdygtig Banebro. Pulje
2 påregnes at blive et integreret del af Banebroprojektet, når vinderforslaget er valgt, mens arbejderne i
pulje 3 ikke umiddelbart påregnes at blive prioriteret i
forbin- delse med projektets gennemførelse.
Pulje 1, Banebroen
– omfatter selve Banebroen inkl. elementer
jf. konkurrenceprogrammets afsnit 5.1 og 5.2 – se
hertil også Bilag G.18.
Det samlede overslag for pulje 1 bør ikke overskride
62,0 mio. kr. ekskl. moms.
Økonomisk realiserbarhed
Det er vigtigt for Viborg Kommune, at projektet rummer en økonomisk realisme og rubusthed, med henblik på overholdelse af det samlede anlægsbudget. Til
understøttelse af den økonomiske realiserbarhed kan
projektet eventuelt rumme flere delelementer, som
kan prioriteres til udførelse i efterfølgende etaper, eller
eventuelt gennemføres med selvstændig finansiering.
Ligeledes kan der anføres eksempler på elementer,
som kan understøtte den økonomiske realiserbarhed
ved at fungere som eventuelle besparelser, såfremt
den økonomiske ramme i projektforløbet kommer
under pres.
Pulje 2, Øvrige anlæg
– omfatter øvrige anlæg, som udgør alle de anlægsarbejder, veje, stier, parkeringsarealer, gen-/omplacering af cykelparkering, retablering omkring de enkelte
bygninger og anlæg mv, som er en nødvendig del
af det samlede projekt, for at opnå en egnet, hensigtsmæssig og lovlig samlet løsning.
Omfanget af vejomlægninger o. lign. indenfor konkurrencerådet fremkommer i forbindelse med udarbejdelse af konkurrenceforslag, derfor angives ikke en
samlet maksimal ramme for denne pulje, men Viborg
Kommune har en forventning om, at puljens anlægssum udgør omkring ca. 5-10 mio. kr.
Pulje 3, Tilkøb / senere arbejder/etaper
– omfatter elementer, som kan bidrage til at optimere
området og projektet, men som kan udføres som
selvstændige efterfølgende arbejder eller etaper.
Herunder hører også etablering af yderligere cykelparkeringspladser, inventar eller indretninger, som
kan tilføre området yderligere værdi eller medføre en
optimeret anvendelse.
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
91
_10 TID
De to projekter til henholdsvis opførelse af nyt
Erhvervsgymnasium og Banebro er indbyrdes afhængige og en koordinering af tidsplaner for de to projekter er af stor vigtighed.
Lokalplan og byggesagsbehandling
Tidsplan for lokalplan og byggesagsbehandling er
forudsat at forløbe således:
Februar – Marts 2016
Forberedende lokalplanarbejde (Viborg Kommune)
April 2016 – januar 2017
Lokalplan udarbejdes på basis af vindende projekt
Oktober 2016 – januar 2017
Indledende myndighedsbehandling
Februar 2017
Afsluttende myndighedsbehandling
Ultimo februar 2017
Endelig byggetilladelse erhvervsgymnasium
Oktober 2018
Ibrugtagningstilladelse
Det er af afgørende betydning for overholdelse af
tidsplanen, at der indgås en aftale med bygningsmyndigheden om at opstarte sagsbehandlingen af
byggeandragende inden godkendt lokalplan, således
at tidsforbruget til myndighedsbehandlingen er på
max 14 dage efter godkendelse af lokalplan.
Projekteringsfase Erhvervsymnasium
Tidsplanen for projekteringen Erhvervsgymnasium er
forudsat at forløbe således:
Primo – medio april 2016
Dispositionsforslag
Medio april – ultimo juli 2016
Projektforslag
Ultimo juli – ultimo september 2016
Myndighedsprojekt
Ultimo juli – Ultimo december 2016
Hovedprojekt
Medio marts 2017 – Ultimo september 2018
Projektopfølgning
Det er forudsat, at projekteringen er fortløbende uden
tidskrævende stop-up’s til godkendelse hos bygherre
eller myndigheder. Samtidig er det forudsat at det
vindende konkurrenceforslag på relativ kort tid kan
udbygges og godkendes som dispositionsforslag.
92
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
forudsætninger og generelle krav 7
Entrepriseudbud - Erhvervsgymnasiet
Tidsplan for entrepriseudbud for Erhvervsgymnasiet er
forudsat at forløbe således:
Ultimo november 2016
Udarbejdelse af udbudsbekendtgørelse samt supplerende
udbudsstrategi
Primo december 2016
Fremsendelse af udbudsbekendtgørelse samt upload af
udbudsmateriale på projektweb
Januar 2017
Licitation (min. 35 dage efter fremsendelse af
udbudsbekendtgørelse)
Februar 2017
Bedømmelse og indstilling af licitationsresultat til styregruppen
Ultimo februar 2017
Meddelelse til de bydende
Ultimo februar – Primo Marts 2017
Stand still periode
Primo Marts 2017
Entreprisekontrakter
Udbud skal ske under hensyntagen til reglerne i den
til den tid gældende udbudslov. Under hensyntagen
til den stramme tidsplan vil det være mest hensigtsmæssigt, at udbuddet sker uden forudgående
prækvalifikation.
Byggeri og ibrugtagning
Tidsplanen for byggeri og ibrugtagning for
Erhvervsgymnasium er forudsat at forløbe således:
Primo – medio marts 2017
Mobilisering
Medio marts 2017–ultimo september 2018 Byggeri
30. september 2018
Afleveringsforretning og ibrugtagning
1. oktober – 31. december 2018
Mangelafhjælpning, idriftsætning, indretning med inventar,
indflytning
Det er afgørende, at der er tilstrækkelig tid til at
realisere byggeriet. At byggeriet gennemføres i
fagentrepriser gør, at der proaktivt skal være særlig
fokus på grænseflader fagentreprenørerne imellem.
Det anbefales, at der minimum afsættes 18 måneder
til byggeriet.
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
93
Den forventede tidsplan for Banebroen ses i Bilag
G.20, Udkast til hovedtidsplan. Hovedterminerne
forventes at være:
Projekteringsfase Banebro
Tidsplanen for projekteringen Banebroen
er forudsat at forløbe således:
Maj 2016
Dispositionsforslag/tilretning
Ultimo maj – ultimo juni 2016
Projektforslag
Ultimo juli – ultimo august 2016
Forprojekt/programfaserapport
Ultimo august – ultimo december 2016
Hovedprojekt
Ultimo april 2016 – medio februar 2017
Myndighedsbehandling, Dialog og godkendelser Banedanmark
Entrepriseudbud - Banebro
Tidsplan for entrepriseudbud for Banebroen
er forudsat at forløbe således:
Medio februar – ultimo marts 2017
Annoncering/tilbudsperiode
Ultimo marts – primo april 2017
Tilbudsevaluering
Ultimo april – primo maj 2017
Kontrahering med entreprenører
Byggeri og ibrugtagning
Tidsplanen for byggeri og ibrugtagning for Banebroen
er forudsat at forløbe således:
Ultimo maj – ultimo september 2017
Evt. etablering af understøtninger i det nordlige bygge- felt
Primo april – ultimo oktober 2018
Udførelse Banebro
Primo november 2018
Indvielse
94
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
forudsætninger og generelle krav 7
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
95
KONKURRENCETEKNISKE
BETINGELSER
_1 KONKURRENCEUDSKRIVER
_4 KONKURRENCESEKRETÆR
Konkurrencen er udskrevet d. 25. september 2015 af
Mercantec, Viborg Kommune og Realdania.
Lars Becher
COWI A/S
Jens Chr. Skous Vej 9,
8000 Aarhus C
[email protected]
_2 KONKURRENCEFORM
Konkurrencen er udskrevet som en indbudt projektkonkurrence med fem deltagere med efterfølgende
udbud med forhandling. Konkurrencen er udskrevet i
henhold til EU-direktiv 2004/18/EF (udbudsdirektivet)
efter forudgående prækvalifikation ved udbudsbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse om projektkonkurrence nr. 2015/100- 183175
tlf. +454176 6043
_5 DELTAGERE
De prækvalificerede konkurrencedeltagere er: (nævnt
i alfabetisk rækkefølge):
Dommerkomiteen forbeholder sig ret til at ikke at
udpege vindere af konkurrencen.
Totalrådgiver:
Underrådgiver:
Dommerkomiteen forbeholder sig ret til at udpege op
til tre vindere, som vil blive inviteret til udbud med forhandling uden forudgående udbudsbekendtgørelse
(fase 2), jf. direktivets artikel 31, stk. 1, nr. 3
Totalrådgiver:
CUBO Arkitekter A/S
Underrådgivere: Møller Grønborg A/S
ISC Rådgivende Ingeniører A/S
Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S
Vinderen eller vinderne vil efterfølgende blive indbudt
til at deltage i et udbud med forhandling – benævnt
fase 2 – i henhold til direktivets artikel 31, stk. 3.
Totalrådgiver:
Henning Larsen Architects
Underrådgivere: Gottlieb Paludan Architects
Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue
Tyréns AB
Fase 1 er betegnelsen for gennemførelse af projektkonkurrencen.
Fase 2 er betegnelsen for gennemførelse af udbud
med forhandling
_3 KONKURRENCESPROG
Konkurrencens sprog er dansk. Det betyder, at alle
dele af konkurrencebesvarelsen afleveres på dansk.
Efter konkurrenceforløbet vil kontrakt-, forhandlingsog arbejdssproget være dansk både skriftligt og
mundtligt.
98
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
Arkitema Architects
Rambøll Danmark A/S
Totalrådgiver:
KPF Arkitekter AS
Underrådgivere: EFFEKT Arkitekter Aps
Topotek1, Berlin
Moe A/S Rådgivende Ingeniører
ÅF Lighting
Totalrådgiver:
Tegnestuen Vandkunsten
Underrådgivere: Grønne & Jessen Arkitekter m.a.a.
Lyngkilde a/s
Thornton Tomasetti
Professor Helle Mathiasen
Hvis der af uforudseelige og tvingende grunde foretages ændringer i forhold til de oplysninger, som en
deltager har afgivet i forbindelse med sin ansøgning
om prækvalifikation, og som er udskrivers grundlag
for prækvalifikationen, skal deltageren straks pr. e-mail
informere konkurrencens sekretær om ændringerne.
Denne forpligtelse gælder, indtil der indgås kontrakt
med vinderen.
konkurrencetekniske betingelser 8
Deltagerne er efter forudgående aftale med udskriver
berettiget til at tilknytte yderligere underrådgivere og/
eller konsulenter til teamet.
_6.1 RÅDGIVERE FOR DOMMERKOMITÉEN
Per Christensen, Chef for Trafik & Veje,
Viborg Kommune
Udskriver forbeholder sig dog ret til at godkende eller
afvise enhver ændring i forhold til de oplysninger, som
blev afgivet i forbindelse med ansøgningen om prækvalifikation, eller tilbagekalde deltagerens prækvalifikation.
Trine Christensen, Ingeniør/Projektleder
Banebro, Viborg Kommune
Anja Lena Jensen, Arkitekt,
Viborg Kommune
Deltagerne skal i forbindelse med fase 2 tilknytte kyndig banerådgiver.
Bo Lykke Fredsgaard, Rektor Mercantec
_6 DOMMERKOMITÉ
Tue Bisgaard Jensen, Bygherrerådgiver for
Mercantec, Bascon
Frank Mikkelsen, Projektchef for Mercantec
Forslag vil blive bedømt af en dommerkomité
bestående af:
John Hansen, Uddannelseschef/IT-chef,
Mercantec
Lars Autrup, Projektchef Realdania –
Formand for dommerkomitéen
Johannes F. Vesterby, Formand for Teknisk
Udvalg, Viborg Kommune
Martin Sanderhoff, Næstformand for Teknisk
Udvalg, Viborg Kommune
Mette Mogensen, rådgiver for Realdania og
Viborg Kommune, COWI
Dommerkomitéen har ret til at indkalde yderligere
rådgiverbistand.
_6.2 DOMMERKOMITEENS SEKRETÆR
Kirsten Holmgaard, Direktør Mercantec
Palle Damborg, Bestyrelsesmedlem
Mercantec
Gert Ringgaard, Bestyrelsesmedlem
Mercantec
Karl Johan Legaard Jensen, Planchef,
Viborg Kommune
Lars Becher, COWI
_7 KONKURRENCEMATERIALET
Konkurrencematerialet kan hentes i sin helhed på RIB
TN 112747 fra d. 25.9.2015 kl. 12.00
Konkurrencematerialet består af:
›
Spørgsmål og svar samt eventuelle
rettelsesblade og andre meddelelser til
konkurrencedeltagerne vil indgå som bilagsmateriale til konkurrenceprogrammet.
John Lassen, Arkitektfagdommer
uddannelse/arkitektur
Rikke Juul Gram, Arkitektfagdommer
byrum/broer/arkitektur
Martin Svenning Nielsen,
Ingeniørfagdommer broer
Konkurrenceprogram af september 2015
›
Bilag A: Betinget totalrådgiveraftale –
Erhvervsgymnasium
Bilag A.1: Afgrænsning af rådgiverens
ydelser - Erhvervsgymnasium
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
99
Bilag A.2: IKT Aftale – Erhvervsgymnasium og parkeringsetage
›
Bilag B: Betinget totalrådgiveraftale –
Parkeringsetage
Bilag B.1: Afgrænsning af rådgiverens
ydelser – Parkeringsetage
›
›
Bilag C: Tilbudsliste – Erhvervsgymnasium og parkeringsetage
Bilag D: Totalrådgiverkontrakt – Banebro
Bilag D.1: Afgrænsning af totalrådgivers
ydelser - Banebro
›
Bilag E: Tilbudsliste – Banebro
›
Bilag F: ABR89
›
Bilag G: Bilag i.ht. bilagsliste i
konkurrenceprogram
I forbindelse med Fase 2 udleveres øvrige, relevante
bilag.
_8 RETTIGHEDER OG FORSIKRING
Ejendomsretten til de indsendte forslag tilhører
konkurrenceudskriveren. Ophavsretten til et konkurrenceforslag forbliver dog altid hos forslagsstilleren.
Hvis sagen standses, før der er underskrevet kontrakt
med den endelige vinder, eller måtte den udbudte opgave ikke blive overdraget den endelige vinder inden
to år efter projektkonkurrencens afslutning, tilkommer
der vinderen en kompensation af samme størrelse
som det udbetalte vederlag i projektkonkurrencen.
Såfremt opgaven senere overdrages vinderen, er
kompensationen at betragte som en a conto-udbetaling af rådgivningshonoraret.
Tredjepart har ret til at gengive de indsendte forslag,
f.eks. i dagblade og elektroniske medier, dog kun
med angivelse af forslagsstillernes navne.
Bygherren har ved opgavens overdragelse ret til at
bruge ideer fra de øvrige forslag.
Forslagene vil ikke blive forsikret. Forslagene bliver
ikke tilbageleveret
100
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
_9 VEDERLAG
Alle deltagere, der afleverer et konditionsmæssigt
forslag i overensstemmelse med konkurrenceprogrammet (fase 1), vil modtage et vederlag på DKK
275.000.
Der udbetales yderligere et vederlag for fase 2 på
DKK 300.000 for aflevering af konditionsmæssige
tilbud, såfremt der i fase 2 stilles krav om, at deltagerne i fase 2 skal aflevere det materiale, som fremgår
af afsnit 8.12.4 eller aflevere materiale i et tilsvarende
omfang.
Såfremt der indgås kontrakt med vinderen/vinderne
efter fase 1 (uden afholdelse af fase 2), udbetales
vederlaget for fase 2 ikke.
Vederlaget er eksklusiv moms.
_10 TAVSHEDSPLIGT
Deltagerne forpligtiger sig til at vente med at offentliggøre deres konkurrenceforslag, til den samlede
konkurrence med fase 1 og fase 2 er afsluttet. Dette
gælder også vinderforslag. Ordregiver er berettiget til
at udstille alle projektforslag for offentligheden.
_11 FASE 1
_11.1 BESIGTIGELSE, INFORMATION OG
FORESPØRGSLER
Der arrangeres spørge- og informationsmøde for
konkurrencedeltagerne.
Med deltagelse af konkurrenceudskriver og af konkurrencens sekretær. Det forventes, at alle deltagerteams er repræsenteret.
Tid: 5. oktober 2015 kl. 12.30 – 16.00
Sted: Hovedbiblioteket, Viborg - Vesterbrogade
15, 8800 Viborg. Mødelokale vil fremgå ved indgangen.
Tilmelding med antal deltagere senest 30. september 2015 til:
Lars Becher, [email protected].
Dagsorden for mødet fremsendes særskilt.
konkurrencetekniske betingelser 8
Spørgsmål, der umiddelbart kan besvares, vil blive
besvaret på mødet. Desuden udsendes der efter
mødet et referat, hvoraf besvarelsen af de på mødet
stillede spørgsmål fremgår. Spørgsmål, som ikke
umiddelbart kan besvares inden udsendelsen af dette
referat, vil blive besvaret efterfølgende.
SKRIFTLIGE SPØRGSMÅL
Spørgsmål i forbindelse med konkurrencen kan efterfølgende løbende stilles skriftligt via RIB.
Planen skal samtidig vise hvordan broen kan understøtte ophold og bevægelse dag/aften og sommer/
vinter, og adgang til perroner.
Endvidere skal planen overordnet vise belægninger,
belysning og materialer.
Der skal afleveres hovedsnit, der overordnet illustrerer
Banebroens sammenhæng til henholdsvis den nordlige og den sydlige side af jernbaneterrænet samt til
ø-perron. Herunder væsentligste niveauer for broer,
pladser, veje og bygninger.
Spørgsmålene skal være forfattet på dansk.
Spørgsmål tilstræbes besvaret løbende og hurtigst
muligt, normalt senest 14 dage efter modtagelse af
spørgsmålet. Spørgsmål, der stilles senere end ti
dage før afleveringsfristen, vil alene blive besvaret i
det omfang, besvarelse kan afgives senest seks dage
før fristen. Spørgsmål, der stilles senere end seks
dage før fristen, vil ikke blive besvaret.
8-CIFRET KENDINGSTAL
Når deltagerne downloader konkurrencematerialet
fra Byggeweb tildeles et 8-cifret kendingstal. Dette
kendingstal bruges ved underskrift og markering af
plancher mv.
B. RUMLIGE ILLUSTRATIONER OG DIAGRAMMER I RELATION TIL KONTEXTPLAN
Diagrammer, flowdiagrammer, visualiseringer og rumlige illustrationer, der forklarer og understøtter forslagets arkitektoniske hovedgreb og som viser karakteristiske dele af projektet, herunder inventar, materialer,
værn, trapper, elevatorer mv.
Diagram for bevægelsesmønstre på de beskrevne
stiforbindelser dækkende såvel gående som cyklister
under hensyn til god tilgængelighed.
C. PLANER, SNIT OG FACADER 1:200/1:100
›
Samlet plan af det nordlige byggefelt med
nye bygninger i niveau 0. Planen skal vise
indgange, handicaptilkørsel, varetilkørsel,
renovation- og redning samt udearealer
med angivelse af cykel og bilparkering samt
indretning, belægninger og belysning.
Planen skal ligeledes illustrere bygningernes
kobling til Banebroen samt Banebroens
kobling til terræn/byrum.
›
Plan af niveau 2 der illustrerer koblingen mellem Banebro/byrum og erhvervsgymnasium.
›
Herudover diagrammatiske etageplaner af
alle øvrige etager af Erhvervsgymnasiet med
angivelse af hovedfunktioner, disponering,
organisering, funktionssammenhænge
og forbindelser mellem inde og ude, med
tydelig illustration af koblingen til udeområder.
›
Udvalgte strækninger af Banebroen, der
belyser karakteristiske og særlige områder/
funktioner, eventuelle opholdszoner samt
udformningen af belysning, aptering, trap-
_11.2 KONKURRENCEFORSLAGETS INDHOLD
Konkurrenceforslaget skal omfatte tilbudsgivers
forslag til:
A. KONTEXTPLAN OG HOVEDSNIT 1:500
Kontextplanen skal vise forslagets samlede vision,
hovedidé og disponering af konkurrenceområdet i en
kontext med tilstødende matrikler og øvrige sammenhænge. Den skal vise den overordnede kobling
mellem Banebroen og arealerne på henholdsvis den
nordlige og den sydlige side af jernbanen, herunder
kobling til ø-perron, til Banebyen samt forbindelsen
mod bibliotek og station mv.
Planen skal blandt andet illustrere erhvervsgymnasiets
nye bygningsvoluminer, forholdet mellem erhvervsgymnasiebyggeriet i det nordlige byggefelt og Banebroen samt forholdet mellem bebyggelsesplanen i
det sydlige byggefelt og Banebroen. For Erhvervsgymnasiet og bebyggelserne syd for Banebroen skal
der vises overordnede ankomstforhold, parkering for
såvel biler som cykler samt trafikale flow, herunder
cykel- og gangforbindelser.
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
101
per, elevatorer, tilgængelighed, materialer.
›
Forslag til bebyggelsesplan for det sydlige
byggefelt med overordnede principper og
volumener for ny bebyggelse. Planen skal
vise bebyggelsesvolumen, funktionsfordeling, overordnet tilkørsel for beboere,
erhverv, brugere samt for evt. varetilkørsel,
renovation og redning samt udearealer med
f.eks. indretning, belægninger, herunder
kobling(er) til bro. Hertil skal vises placering
af og omfang af såvel cykel- som bilparkeringspladser.
ERHVERVSGYMNASIUM
›
Hærvejsplads / byrum og Hærvejstrappe
med udformning/indretning 1:200, med
karakteristiske udsnit i 1:100/1:50
E. PROJEKTBESKRIVELSE
Det skal tydeligt fremgå hvilket “projekt” teksten
omhandler Opdelt i Banebro, Erhvervsgymnasium og
bebyggelsesplan og indeholde følgende afsnit:
›
Skrivelse, der supplerer tegningsmaterialet
med oplysninger om projektets hovedidé,
prioritering og disponering, og som forholder sig eksplicit til de oplistede bedømmelseskriterier.
›
Beskrivelse af tiltag som medvirker til god
tilgængelighed for alle og som giver tryghed,
trafiksikkerhed, fremkommelighed for alle
samt muligheder for gode opholds- og aktivitetsområder.
›
Facader 1:200 skal illustrere sammenhængen til byen, nabobebyggelser, Banebroen
og “Banevejen”. Materialer, stoflighed og
farveholdninger skal vises.
›
Snit 1:200, der overordnet illustrerer erhvervsgymnasiets etagesammenhæng, konstruktive principper og funderingsprincipper.
›
Overordnet redegørelse for forslagets funktionelle og tekniske principper og de enkelte
projekters robusthed overfor f.eks. ændringer i de øvrige “projekter”.
BANEBROEN
› Længdesnit/opstalter for væsentlige dele i
projektet 1:200, samt væsentlige tværsnit
1:100 skal vise konstruktive principper og
funderingsprincipper for Banebroen samt
frihøjder over Banegårds Álle, “Banevejen”,
togspor og Ny Absalonsvej.
Der skal som minimum afleveres længdesnit
samt tværsnit af væsentlige steder.
›
Redegørelse for projektets realiserbarhed,
herunder økonomisk overslag jf. skabelon
som udfyldes og indgår i teksten.
For Banebroens vedkommende skal det
synliggøres, at projektets basis kan udføres
inden for den økonomiske ramme, samt i
hvilke etaper projektet kan opføres.
›
Overordnet redegørelse for overholdelse af
Erhvervsgymnasiets energiklasse (BR15)
›
Overordnet redegørelse for Erhvervsgymnasiets indeklimamæssige forhold
›
Redegørelse for de væsentligste konstruktions- og installationsløsninger, herunder de
væsentligste materialer, inde og ude.
›
Overordnet beskrivelse af drift og vedligehold
›
Overordnet kortfattet beskrivelse af bæredygtighedstiltag
›
Snit/opstalter skal hertil som min. vise værn,
trapper, elevatorer. Detailsnit kan vises i
1:50, hvis det skønnes nødvendigt for at
vise detaljer.
D. PLANUDSNIT 1:50
ERHVERVSGYMNASIUM
›
102
Relevante og/eller karakteristiske planudsnit
der nærmere belyser de indretningsmæssige kvaliteter og detailindretningen.
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
konkurrencetekniske betingelser 8
›
Tidsplan, såfremt der ønskes et alternativt
forløb, end konkurrencegrundlagets tidsplan
›
Overordnet oplistning/beskrivelse af væsentligste udfordringer i opgavens gennemførelse
kuvert med mærket: “Navneseddel” med det tildelte
8-cifrede kendingstal, indeholdende navneseddel i
A4-format med konkurrencedeltagerens:
› Firmanavn
› Kontaktperson
_11.3 KONKURRENCEFORSLAGETS OMFANG
Kun det materiale, som er anført under punkt 8.11.2,
vil indgå i bedømmelsen af forslagene. Materiale ud
over det nævnte, vil ikke blive medtaget til bedømmelsen.
› Mobilnummer
Der må kun afleveres ét forslag fra hver deltager – der
modtages ikke alternativer.
› Forslagets kendingstal
Alle dele af forslaget skal være anonyme – også alle
filer – og mærket med det tildelte 8-cifrede
kendingstal.
Et forslag, eller udsnit af det, må ikke tidligere have
været offentliggjort.
Der skal afleveres såvel digitalt som fysisk materiale.
_11.4 FYSISKE AFLEVERINGSKRAV
›
PLANCHER
Der skal afleveres plancher i A0 – 840x1200 m.m.
højformat. Der må højst afleveres 5 plancher fra hvert
team. Planchernes indhold er beskrevet i punkterne
8.11.2 A-D.
›
A3-HÆFTER
A3-hæfter (6 stk.). Tegninger i hæftet skal have tydelig
målestoksangivelse.
A3-hæftet skal være klart struktureret og lettilgængeligt og indeholde alle tegninger og diagrammer fra plancherne. Tegninger skal have angivet
målestoksforhold. Tegninger skal indeholde alle
relevante trafikale, arkitektoniske, materialemæssige,
designmæssige og konstruktive elementer for vurdering af forslaget.
A3-hæftet skal hertil indeholde besvarelse af pkt.
8.11.2 E, inkl. udfyldt økonomiskabelon
›
NAVNEKUVERT
Der skal vedlægges en uigennemsigtig, forseglet
› Telefonnummer
› Mailadresse
› Postadresse
Desuden skal konkurrencedeltagernes sammensætning oplyses, og det skal anføres, hvem der har
ophavsret til forslaget, og hvem der evt. har medvirket som medarbejder, konsulent eller rådgiver uden
ophavsret.
›
TILBUDSKUVERT
Der skal vedlægges en lukket kuvert med udfyldte
tilbudslister som er underskrevet med det tildelte
8-cifrede kendingstal
_11.5 FORSLAGETS UDFØRELSE
Alle dele af forslaget skal fremtræde anonymt og
være tydeligt mærket med det tildelte 8-cifrede
kendingstal.
Plancherne skal forsynes med ophængningsplan og
udføres i en teknik, der muliggør en klar opfattelse af
forslaget.
Illustrationerne skal være af en kvalitet, der egner sig
til gengivelse i dommerkomitéens betænkning.
_11.6 INDLEVERING
DIGITAL AFLEVERING
Forslag, indeholdende plancher og A3 mapper, 3D
model, økonomiskabelon og nedenfor nævnte
visualiseringer uploades som PDF på RIB senest d.
30. november 2015 kl. 11.00.
PDF’er skal være i let printbar opsætning – og skal
uploades i både lav- og højopløselig format.
(lavopløseligt format 10Mb)
Samtlige væsentlige illustrationer fra forslaget
med henblik på gengivelse i dommerkomitéens
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
103
›
evne til at skabe et attraktivt, optimeret
uddannelsesbyggeri, der understøtter de
uddannelsesmæssige visioner, forstået bl.a.
som at byggeriet skal være multianvendeligt,
fleksibelt og funktionelt med stærk identitet
og mulighed for branding i overensstemmelse med konkurrenceprogrammet og
projektvision.
›
evne til at skabe en broforbindelse og et
forbindelsesled mellem nord og syd, som
opleves og fungerer som et attraktivt byrum,
der understøtter både transit og ophold —
sommer og vinter, dag og aften, herunder
evnen til at skabe uderum, der understøtter
erhvervsgymnasiets brug af dette.
›
evne til at skabe en såvel attraktiv som
robust bebyggelsesplan, der kan påvise og
illustrere hvordan det sydlige byggefelt kan
bebygges, så det vil fremstå arkitektonisk,
bylivsmæssigt og markedsmæssigt attraktivt
og realiserbart.
›
evne til at anskueliggøre den samlede
arkitektoniske kvalitet og oplevelse i både
helheden, mellemskalaen og detaljen
Det er konkurrencedeltagernes ansvar, at fristen og
vilkår for indlevering overholdes, samt at forslagene
afleveres, så anonymiteten ikke brydes.
›
robusthed overfor bebyggelsesmæssige
ændringer i et eller flere af de øvrige ”projekter”
_11.7 BEDØMMELSESKRITERIER
Vinderen eller vinderne af projektkonkurrencens fase
1 vil blive udpeget efter følgende bedømmelseskriterier i ikke-prioriteret rækkefølge:
›
sandsynlighed for at overholde/bringes til at
overholde den økonomiske ramme og være
nemt realiserbart - herunder også i teknisk
henseende.
betænkning. Illustrationerne bedes afleveret i ikke-låst
pdf-format samt evt. supplerende i psd-, eps- eller
jpg-filformat. Hver illustration som en særskilt fil. Illustrationerne skal kunne omsættes til A3-format med
følgende opløsninger: Min. 300 dpi for gråtoner og
4-farvegengivelser og min. 800 dpi for stregtegninger.
FYSISK INDLEVERING
Det fysiske materiale skal senest d. 30. november
2015 inden kl. 13.00 være fremme på denne
adresse:
Viborg Rådhus
Prinsens Alle 5
8800 Viborg
Att.: Projektleder Trine Christensen, tlf 2774 4436
Ved personlig aflevering skal henvendelse ske i
Borgerservice/Informationen, rådhusets åbningstider
ses på www.viborg.dk
Emballagen skal tydeligt være markeret “Erhvervsgymnasium og Banebro i Viborg Baneby” samt med
angivelse af det 8-cifrede kendingstal. Indlevering skal
foregå anonymt, og der vil blive udstedt en kvittering
ved modtagelsen.
›
104
evne til at skabe et uddannelsesbyggeri,
et broanlæg og en bebyggelsesplan,der
fremstår arkitektonisk attraktivt og inviterende
for skolens elever, lærere og gæster, byens
borgere og beboere og for fodgængere,
cyklister og passagerer til togene
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
Bedømmelsen sker ud fra en samlet
helhedsvurdering af ovenstående kriterier.
konkurrencetekniske betingelser 8
_12 FASE 2 – VIDERE FORLØB
_12.1 UDBUD EFTER FORHANDLING
Umiddelbart efter at vinderen eller vinderne af projektkonkurrencen er fundet, vil de blive inviteret til forhandling. Forhandlingerne forventes at være bygget
op omkring centrale temaer, som drøftes på møder.
Forhandlingsprocedurer og forhandlingstemaer
fastlægges endeligt, når vinderen eller vinderne af
konkurrencen er fundet, idet indholdet i vinderforslagene har betydning herfor, ligesom forhandlingerne vil
tage udgangspunkt i dommerkomitéens kommentarer.
Tilbud vil blive evalueret på grundlag af tildelingskriteriet “Det økonomisk mest fordelagtige tilbud” se i øvrigt
afsnit 8.12.5
På baggrund af forhandling/dialog udsendes supplerende udbudsmateriale med anmodning om, at
vinderen/vinderne supplerer eller korrigerer konkurrenceforslaget og afgiver tilbud.
Tilbud afgives med en vedståelse frem til min. 31.
december 2016.
_12.2 PROCES FOR FORHANDLING
Styregruppen nedsætter en forhandlingskomite, som
forestår forhandlingen. Forhandlingskomiteen overleverer dommerkomiteens ønsker og anbefalinger til
deltagerne om en viderebearbejdning af forslaget. Der
vil til hvert team blive udsendt individuelle notater og
anvisninger i dommerbetænkningen om den videre
bearbejdning af forslaget.
2016 med et præsentationsmøde i forbindelse med
aflevering af endeligt tilbud d. 7. marts 2016. Konkurrencedeltagerne bedes reservere datoerne.
Deltagerne i udbuddet med forhandling vil således
umiddelbart forud for forhandlingernes indledning
blive orienteret om forhandlingsprocessen.
Til de individuelle forhandlingsmøder vil der blive fremsat individuelle krav og ønsker til det materiale, der
skal afleveres fra hvert enkelt team.
Ved gennemførelsen af forhandlingsprocedure i fase
2 forventes tilbudsgiveren at rumme/kunne trække på
kompetencer med viden indenfor byggeri ved jernbaner (i forhold til at vurdere opgavens udførelse).
Der vil ved den endelige tilbudsafgivelse forventes
afleveret CV for nøglemedarbejdere som er ansvarlig
for de banetekniske arbejder og ydelser.
Til den endelige aflevering af forslagene skal der
afleveres et revideret fuldt konkurrenceforslag fra hvert
team. Materialet skal vise hvordan forslaget er blevet
kvalificeret og detaljeret i henhold til forhandlingsforløbet.
_12.3 TIDSPLAN
Fase 2 forventes at starte umiddelbart efter afslutning
af fase 1 - primo januar 2016.
Fristen for endelig aflevering af tilbuddene i forhandlingsfasen forventes at være 7. marts 2016.
Bedømmelsen forventes afsluttet med endelig offentliggørelse af resultatet ultimo marts 2016.
Der forventes i forhandlingsfasen afholdt tre møder.
Forud for første forhandlingsmøde, som forventes
afholdt d. 13. januar 2016, vil deltagerne blive forelagt
dommerkomitéens kommentarer til forslaget samt
anbefalinger for tilretning af projektet.
Processen for forhandlingsforløbet, herunder antallet af forhandlingsmøder, fastlægges endeligt efter
udpegning af vinderen (vinderne) af projektkonkurrencen.
Forhandlingsmøder planlægges afholdt hhv. d. 14.
januar 2016, 27. januar 2016 og d. 10. februar
_12.4 AFLEVERING – FASE 2
Afleveringskrav til fase 2 udspecificeres i forhandlingsforløbet, men der skal påregnes krav om en grundig
uddybning af forslaget, forventeligt i form af afleveringsomfang svarende til FASE 1, men forventeligt
med ønske om et større detaljeringsniveau.
Hertil kan det forventes, at der vil blive stillet krav om:
›
tidsplan hvoraf de enkelte delprojekters
afhængighed fremgår, og hvor håndtering af
banetekniske forhold er indarbejdet
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
105
›
procesplan, der synliggør forståelse for projektets særlige udfordringer
›
etapeopdeling, som kan muliggøre en
etapeopdelt anlægsinvestering for Banebroen
›
aflevering af drifts- og vedligeholdelsesredegørelse for Banebroen
›
et organisationsdiagram samt en specifikation over, hvordan man vil organisere sig
under projektering og i opførelsesfasen. Det
gælder både vedrørende den interne organisering i teamet samt i relation til bygherre
›
›
en økonomi- og arealoversigt brutto/netto
for Erhvervsgymnasium og Banebro, idet det
er afgørende for bygherren, at den samlede
økonomiske ramme ikke overskrides
aflevering af model 1:500, der kan indpasses i Viborg Kommunes kommende model
af Banebyen.
_12.5 TILDELINGSKRITERIER
Tildelingskriteriet for udbuddet med forhandling vil
være “Det økonomisk mest fordelagtige tilbud”.
Tildelingskriterierne og vægtning vil være:
106
›
Vurdering af det samlede projekts arkitektoniske og tekniske besvarelse.
Vægtes med 60%
›
Honorar, herunder tilbudt honorarprocent
samt timepriser.
Vægtes med 20%
›
Proces- og projektbeskrivelse, organisation
og bemanding, herunder CV er på nøglepersoner, herunder på baneteknisk rådgiver.
Vægtes med 20%
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
_13 DET VIDERE FORLØB
Det forventes, at konkurrenceudskriverne indgår
kontrakt med vinderen om hhv. Erhvervsgymnasiet og
Banebroen og evt. også om en mindre opgave om
bebyggelsesplan syd for broen.
Det vindende team skal rumme en rådgiver, som har
erfaring med byggeri ved jernbanen.
Umiddelbart efter stand-still og kontrahering starter
projekteringen. Vinderen vil blive bedt om at aflevere
tidsplan for projekteringsforløbet, herunder for byggeprogrammering mv.
Kontraktindgåelse forudsætter Viborg Byråd,
Mercantec og Realdania’s endelige godkendelse.
Kontraktindgåelse med vinderen forudsætter, at
vinder og dennes underrådgivere er klar til at påbegynde programmering umiddelbart efter kontrahering.
_13.1 KOMPENSATION
Såfremt der ikke inden 2 år efter konkurrencens
afgørelse er indgået kontrakt med den endelige vinder
(udpeget efter fase 2) udbetales en kompensation på
DKK 275.000 ekskl. moms til denne vinder. Såfremt opgaven senere overdrages vinderen, er det
udbetalte kompensationsbeløb at betragte som en
acontoudbetaling af honoraret.
konkurrencetekniske betingelser 8
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
107
BILAG G
G.1
Koordineret kort grundlag
G.1A
Vilkår for brug af G.1
G.2
3d – bymodel
G.3
LER-oplysninger
G.3A
Nordlige byggefelt
G.3B
Jernbaneterræn
G.3C
Sydlige byggefelt
G.4
Landinspektøropmålinger
G.4A
LE34_1504109-002-001_001 Banemåling
DWG
G.4B
LE34_1504109-005-004_samlet situationsplan_KP2000J
DWG
G.5
Servitutter på berørte matrikler - Eftersendes til fase 2
G.6
Rapport vedr. jordbundsundersøgelser for
centerbygninger på Viborg station af 25.10.1989
PDF
G.7
Geoteknisk undersøgelsesrapport nr. 2, rev. 1 af februar 2015
PDF
G.8
Trafiksikkerhedsrevision
PDF
G.9
Banetekniske krav samt Fritrumsprofiler
PDF
G.10
Baneteknisk myndighedsbehandling - Banebro
PDF
G.11
Banedanmarks sikkerhedsreglement og sporændringer
PDF
G.12
Banetekniske tilsynsarbejder og som udført dokumentation
PDF
G.13
Banetekniske tilgængelighedskrav
PDF
G.14
Fritrumsprofil for jernbanen
DWG
SKETCH-UP
http://www.bane.dk/visSideforloebBeholder.asp?artikelID=7000
110
G.15
Længdesnit i Banebro
G.16
Arealskema – Erhvervsgymnasium og parkeringsetage
EXCEL/PDF
G.17
Økonomiskabelon – Erhvervsgymnasium og parkeringsetage
EXCEL/PDF
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
PDF
bilag g 9
EXCEL/PDF
G.18
Økonomiskabelon – Banebro
G.19
Organisation
G.20
Udkast til hovedtidsplan
G.21
Helhedsplan for Viborg Baneby*
PDF
PDF
http://kommune.viborg.dk/Borger/Byggeri,-bolig-og-flytning/Kommune-og-lokalplanlaegning/Udviklingsprojekter/Viborg-Baneby/Helhedsplanen
G.22
Kickstart forstaden – Forundersøgelsesrapport Viborg Banebro*
G.23
Kommuneplan 2013-2025
http://kommune.viborg.dk/Borger/Byggeri,-bolig-og-flytning/Kommune-og-lokalplanlaegning/Udviklingsprojekter/Viborg-Baneby/Planlaegningen-af-Baneby
http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=2
G.24
Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2013-2025
http://kommune.viborg.dk/Borger/Byggeri,-bolig-og-flytning/Kommune-og-lokalplanlaegning/Kommuneplan/Forslag-til-kommuneplantillaeg /Kommuneplantillaeg_33
G.25
Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2015
http://kommune.viborg.dk/Borger/Byggeri,-bolig-og-flytning/Kommune-og-lokalplanlaegning/Kommuneplan/Forslag-til-kommuneplantillaeg/Kommu neplantillaeg_24
G.26
Lokalplan nr. 441 – Teknisk område i Banegraven i Viborg
http://kommune.viborg.dk/Borger/Byggeri,-bolig-og-flytning/Kommune-og-lokalplanlaegning/Lokalplaner/NyeLokalplaner/Lokalplan_441
G.27
Viborg Kommunes Arkitekturpolitik
http://kommune.viborg.dk/Borger/Byggeri,-bolig-og-flytning/Kommune-og-lokalplanlaegning/AndrePlaner/Arkitekturpolitik
G.28
Trafikplan for Viborg Midtby
https://kommune.viborg.dk/Borger/Trafik-og-veje/Planer-for-veje-og-stier/NyTrafikplan-for-Viborg-midtby1
G.29
Miljørapport for vej- og sporprojekt i banegraven i Viborg
http://kommune.viborg.dk/Borger/Byggeri,-bolig-og-flytning/Kommune-og-lokalplanlaegning/Lokalplaner/NyeLokalplaner/Lokalplan_441
G.30
Tjekliste for tilgængelighed – Viborg Kommune
http://kommune.viborg.dk/Politik/Politikker-og-strategier/Politikker-og-strategier-for-teknik-og-miljoe
G.31
Viborg Baneby – Forslag til projektplan for infrastruktur*
http://kommune.viborg.dk/Borger/Byggeri,-bolig-og-flytning/Kommune-og-lokalplanlaegning/Udviklingsprojekter/Viborg-Baneby/Hoering
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
111
G.32
Opsamling fra workshop om Banebro
G.32A
Projektgrundlag Banevej – plan
G.32B
Projektgrundlag Banevej – snit
Bilag markeret med * vil blive flyttet til ny særskilt hjemmeside for Viborg Baneby.
112
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
PDF
bilag g 9
KONKURRENCEPROGRAM
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY
113
Konkurrencen Erhvervsgymnasium og Banebro i Viborg Baneby er udskrevet af
Mercantec Viborg og partnerskabet mellem Viborg Kommune og Realdania.
September 2015.
Konkurrenceprogrammet er udarbejdet af Mercantec, Viborg Kommune og
Realdania i samarbejde med COWI og Bascon.
Lay-out og grafik: COWI
Foto hvor intet andet er angivet: COWI, Bascon og Viborg Kommune
Idéskitse i kaptiel 7 er udarbejdet af Tegnestuen Vandkunsten A/S
Tryk: COWI
Oplag: 100