docSansemotorisk udvikling hos småbørn
download 
Report Transcription
Sansemotorisk udvikling hos småbørn
UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 2015 Bachelor Projekt – Sansemotorisk udvikling hos småbørn Studerende: Ron Nittka, PA12116 Vejleder: Henny Sommer Sørensen (HSSO) Antal tegn: 54.714 1 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:.......................................................................................................................... 2 Indledning ........................................................................................................................................... 3 Problemformulering: .......................................................................................................................... 3 Emne- og metodeafgrænsning:....................................................................................................... 4 De 0-3 årige:....................................................................................................................................... 5 Motorik: ............................................................................................................................................... 5 Motorisk usikre børn: .................................................................................................................... 7 Kroppen: ............................................................................................................................................. 8 Hjernen:............................................................................................................................................... 9 Udvikling: .......................................................................................................................................... 10 Læring gennem bevægelse: .......................................................................................................... 12 Sanser: .............................................................................................................................................. 15 Betydningen af bevægelse for barnet: ......................................................................................... 16 Sundhed:........................................................................................................................................... 17 Kost:................................................................................................................................................... 18 Case: ................................................................................................................................................. 20 Evaluering af casen: ................................................................................................................... 20 Pædagogens handlemuligheder: .............................................................................................. 21 Konklusion: ....................................................................................................................................... 24 Litteraturliste:.................................................................................................................................... 26 Internetkilder: ............................................................................................................................... 26 2 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 Indledning Et nyt født barn i Danmark har en lang uddannelsesvej foran sig. Det er derfor vigtigt at rustne barnet fra starten til at kunne begå sig i samfundet og for at blive et selvstændigt og kompetent individ. Dette er med særlig henblik på vuggestuen, hvor barnets institutionsliv begynder. Det er derfor vigtigt, at pædagogens kompetence er fagligt og kvalitativt høj for at sikre barnet en optimal udvikling. For at udvikle barnet i en vuggestue er begreberne krop og bevægelse i fokus, for det er her barnets sansemotoriske udvikling når højdepunktet. Inddragelsen af krop og bevægelse samt udvikling er blandt andet fastholdt i § 7. stk. 3 i dagtilbudsloven hvor der står, at formålet er: ”Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.” Desuden bliver det fastholdt i § 8 stk. 1 og 2, hvor der er tale om inddragelsen af krop og bevægelse samt udvikling i form af læreplanstemaerne. Yderligere bliver dette fastholdt i § 1. stk. 1 i dagtilbudsloven, hvor formålet er at fremme børns trivsel, udvikling og læring gennem dagtilbuddet (retsinformation.dk). En undersøgelse viser, at over en tredje del af børnene er 37 timer i daginstitutionen om ugen (søndagsavisen.dk). Dermed er dobbeltsocialiseringen blevet til en integreret del af samfundet. Det er derfor vigtigt, at børnene befinder sig i rammer, hvor de kan udvikles. Målet for pædagogen er, at skabe et fundament, hvor barnet kan udvikle sine motoriske og perceptuelle færdigheder for ikke at være hæmmet i for eksempel skolen eller legesituationer på grund af manglende udvikling. Dette fører til at barnet er parat til ny viden og udfordringer. I fremtiden vil dette blive til en vanskelig opgave for pædagogen, da der vil være mindre tid til hvert enkelt barn. Dette sker i takt med, at vi stiller større krav til barnet. Derfor er det vigtigt, at pædagogen udvikler barnets selvstændighed. Pædagogen opnår, at barnet træner sine færdigheder og bliver mere selvhjulpet og selvsikker. Problemformulering: Hvordan kan pædagogen i samspil med barnet understøtte barnets sansemotoriske udvikling i en vuggestue med fokus på barnets selvhjulpenhed? 3 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 Emne- og metodeafgrænsning: I min opgave har jeg valgt at starte med kort at beskrive min målgruppe som er børn i 0-3 års alderen. Dette har jeg valgt for at give et bedre billede af, hvad barnet kan og hvordan det skal ses. Desuden er der i opgaven taget højde for barnets alder. Både hvad der angår valg af teori og med henblik på udviklingen. Derefter vil jeg beskrive motorikken og tage udgangspunkt i blandt andet Britta Holles teori om de fire faser for bevægelsesudvikling hos småbørn. Desuden vil jeg i dette afsnit vise, at hjernen står i tæt relation til den sansemotoriske udvikling. I det næste afsnit vil jeg derfor komme ind på, hvad det betyder for barnet, hvis der opstår sansemotoriske dysfunktioner i barnets tidlige udvikling. Dette har jeg valgt for at tydelig gøre sansernes og bevægelsernes vigtighed for udviklingen. Det næste punkt jeg derfor kort vil komme ind på er selve kroppen og kroppens hovedparter som skelet, muskler, led og nervesystemet. Dette giver et billede af kompleksiteten af barnets sammensætning, opbygning og struktur. Herefter vil jeg komme ind på hjernen, hvor jeg vil beskrive hjernens opbygning og funktioner ud fra et sansemotorisk udviklings perspektiv. Derfor omhandler mit næste afsnit småbørns udvikling, hvor jeg vil belyse udviklingen ud fra forskellige synspunkter og holdninger. Her fokuserer jeg specielt på myeliniseringen, fordi den baner vejen for udviklingen, hvilket understøttes af Dewey's teori. Derudover ses på betydningen af det sociale miljø for udviklingen ud fra Bruner og Gergen. Yderligere vil jeg se på betydningen af læring gennem bevægelse. Her har jeg valgt at tage udgangspunkt i Fitts og Posners teori om mestring af nye færdigheder. Denne teori har jeg underbygget ved hjælp af Piagets teorier. Dette har jeg valgt at gøre for at vise, at læring opnås gennem bevægelse herunder opdagelse og aktiv deltagelse. Og at de stadier, som barnet gennemgår ved læring indebærer sansemotorik. Derfor vil jeg nu komme ind på sanserne, som er grundstenen for bevægelsesudviklingen. Her bliver de tre primære sanser skitseret samt at deres samarbejde med det øvrige system bliver præsenteret. Det næste afsnit omhandler betydningen af bevægelse for barnet. Her har jeg inddraget Anne Brodersen og Bente Pedersens undersøgelse ”tidligere indsats”, for at vise at der er behov for sansemotoriske indsats i den tidlige barndom. Det næste emne, som står i 4 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 relation til sansemotorik og udvikling er sundhed. Her vil jeg give et bud på hvad sundhed er ud fra WHO og andre videnskaber. Desuden gør jeg rede for sammenhængen af sundhed i forhold til kost, samfundet og bevægelse. Dette fører mig til det næste emne, som er kost. Her gøres der opmærksom på betydningen af amning for barnets udvikling. Dette har jeg valgt at inddrage, for at tydeliggøre sammenhængen mellem sundhed, kost, bevægelse og udvikling samt vækst. Derefter følger et afsnit som omhandler en case og som vil blive brugt til at analysere barnet ud fra en pædagogisk synsvinkel. Dette bruges senere til at opstille en handleplan ud fra pædagogens handlemuligheder. I handlemulighederne tages der udgangspunkt i motorisk grundtest og en SMTTE model. Dette gøres for at overføre den teoretiske del i praksis. Til sidst vil jeg konkludere og perspektivere min opgave. I min opgave har jeg taget udgangspunkt i sammensætningen af barnets motoriske udvikling og udviklingen af sanser. Derfor har jeg valgt ikke at gå ind på forældreinddragelsen og den legende aspekt i barnets udvikling, som også spiller en betydelig rolle. Desuden har jeg ikke inddraget den motiverende del i opgaven. Dette vil jeg dog blandt andet komme nærmere ind på til den mundtlige eksamen. De 0-3 årige: Små børn har endnu ikke normer om hvad man gør med kroppen eller ikke gør. Det lille barn er mere optaget af at finde ud af hvad det kan, hvordan den reagerer og hvordan den er sammensat. I en børnegruppe er der derfor en konstant veksel mellem at være optaget af noget, man selv gør og noget de andre gør. Disse børn er skiftevis i bevægelse og i ro, hvor de observerer, berører og handler (Jerlang, Espen, s. 221). Målgruppens kropsbevidsthed kan allerede ses i 3 månedens alderen, hvor barnet sutter kigger og leger med fingrene. Efter et halvt år smiler barnet til spejlbilledet og inden det er et år hjælper barnet til med at tage tøj på. Med to år kan barnet nævne flere kropsdele og kende forskel på køn. I tre års alderen har barnet valgt en hånd at tegne/skrive med og kender småt til venstre og højre på egen krop (Toroddsdottir, Tora, s.59). Motorik: Børn starter allerede med at røre sig i fostertilværelsen. De sutter på fingre og sparker inden de bliver født. Et nyfødt barn ligger og slår ud med arme og ben, disse bevægelser giver barnet oplevelser som sætter gang i hjernen. Hver dag laver barnet nye bevægelser som gemmes i hjernen. Disse informationer kobles senere sammen med andre sanser. 5 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 Derved opbygges barnets kropsbevidsthed (Toroddsdottir, Tora, s. 59). Motorik hos småbørn handler om bevægelsernes udvikling og uddyber derved også et vigtigt område inden for psykologiens og fysiologiens beskrivelse af barnets udvikling. Gennem bevægelserne har barnet grundlaget for at kunne udtrykke sig, samle erfaringer og handle. Motorikken er et selvstændigt område med særlige egenskaber og udviklingsforløb, som reagerer sensitivt på miljøets påvirkninger. Det skal ikke forstås sådan, at barnets bevægelser er isoleret fra resten af kroppen. Bevægelserne står i tæt relation til resten af barnets udvikling (Bentsen, Birte, s. 9). Bevægeudviklingen er en del af barnets psykosomatiske udvikling, hvor mange funktionsområder, som følelser, kognition, sanser og muskelsystemet spiller sammen. I bevægelsesmønstre indgår der forskellige delbevægelser i kroppen, som tilsammen udfører den pågældende aktion. Bevægelsesmønstre kan udformes af lange og komplicerede udviklingsforløb. Et bevægemønstre ændres tit hos småbørn, fordi der kommer nye eller justerede delbevægelser til. Når barnet kan gå eller kravle kaldes dette for en milepæl, men det betyder ikke at de er færdig udviklet (Bentsen, Birte s. 41). Desuden skelnes der i motorikken mellem fin og grov-motorik. Grovmotorik er for eksempel at kravle eller sparke. Finmotorikken er sådan set alt hvad barnet gør med deres hænder og især fingrene (Toroddsdottir, Tora, s.69). Motorisk udvikling skal ikke anses som en trappe, hvor hvert trin er et afsluttet stadium. Udviklingen er dynamisk og der sker noget før og efter at en færdighed er klar til brug. Da vores krop i sig selv er bevægelig, forandrer de enkelte legemsdele sig ved hver bevægelse i forhold til hinanden. Det vil sige, at en hver bevægelse virker forandrende på hele kroppen (Stemme, Gisela, s. 9). I hver en bevægelse impliceres flere muskelgrupper, som består af sammentrækkende og udstrækkende muskler. For at opnå et harmonisk sammenspil skal disse to former af muskler være vel afstemte (Stemme, Gisela, s. 28). Når et lille barn bevæger arme og ben på samme tid, så kaldes dette for symmetriske bevægelser. Dette er en følge af, at barnet ikke kan kontrollere de enkelte bevægelser endnu. Barnet vokser og hjernen udvikles for derved at gøre bevægelserne mere sikre. På grund af dette bort falder de symetriske bevægelser efter tiden og barnet får integreret reflekserne. Reflekserne er kommet under hjernens kontrol. Derfor kan der nu tales om en bevidst handling fra barnet. Dette omtales som villede bevægelser. Så længe disse ikke er udviklet til de er sikre, vil barnet gøre brug af medbevægelser. Disse medbevægelser ses typisk hvis barnet rækker ud efter noget med en arm men alligevel bruger dem begge. 6 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 Med bevægelserne kan forekomme imellem forskellige muskler og de kan vedvare hele livet igennem. De villede bevægelser vil på et tidspunkt være så trænet at barnets hjerne ikke behøver at tillægge bevægelserne så meget opmærksomhed. Når barnet har opnået dette kaldes det for en automatisering af bevægelserne. Forudsætningen er meget træning og et positivt samspil mellem sanserne og musklerne, så bevægelserne bliver let, ubesværet og hensigtsmæssigt. Barnet må desuden først lære bevægelsen før barnet kan øve om og om igen indtil bevægelsen er automatiseret. Hvis barnet allerede er i besiddelse af automatiserede bevægelser vil barnet have det lettere at bygge nye bevægelsesmønstre oven på lignende mønster (Bilsøe, Søren, s.19). Disse fire faser stammer fra Britta Holles teori om at barnets hjerne ikke er fuldt udviklet når det fødes. Hver ny bevægelse må derfor læres gentages og gentages ind til den automatiseres (Koch, Børge, s. 55). Motorisk usikre børn: At et barn er motorisk usikker, kan hænge sammen med, at det kinæstetiske sansesystem ikke er blevet udviklet tilstrækkelig nok under graviditeten. Dette kan være i tilfælde af, at moren skulle ligge i sengen eller tage den med ro. Resultatet kan være et barn der helst vil være i fred og sover meget. Dette barn vil heller ligge på ryggen end på maven. Derved får det ikke trænet at løfte hovedet og overkroppen. Disse børn vil senere når de kan gå/løbe ikke have udviklet deres bevægelsesfærdighed nok, som følge støder de tit ind i ting, kommer i vanskeligheder og er generelt motorisk klodset. Tora Toroddsdottir siger, at barnets bevidsthed ikke svarer til motorikken. Efter hendes mening vil barnet få det svært ved at lege med andre børn, da bevægelserne stadig kan være klodset og derfor mislykkes eller hæmmes legen. Selvfølgelig er der flere grunde til at barnet ikke har udviklet denne sans under graviditeten. Her spiller depressioner og hormon forandringer under graviditeten en stor rolle. Mange kvinder har under graviditeten forskellige problemer, som fører til at bevægelserne og deres omfang sænkes til et minimum (Toroddsdottir s. 41). Barnet vil derigennem have tendens til enten at udvikle en for høj eller for lav muskeltonus. Den for lave muskelspænding gør at bevægelserne bliver anstrengende, da barnet mangler kraft. Dette sænker lysten til bevægelse og barnet forbliver motorisk passivt. En for høj muskel tonus hæmmer barnet i aktiv og passiv bevægelse, idet den høje spænding hele tiden gør modstand og ikke giver lyst til bevægelse (Stemme, Gisela, s. 27). Selvfølgelig er der også efter fødslen stor tendens for 7 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 motoriske vanskeligheder hvis barnets sansemotorik ikke bliver stimuleret tilstrækkeligt. Hverdag stilles der krav til barnets sansemotoriske kompetencer. Derfor kan vanskeligheder på det sansemotoriske område have stor indflydelse på barnets konkrete og abstrakte tænkning. Det kan også have betydning, for hvordan barnet opfatter sig selv, bliver opfattet af andre og hvordan barnet interagerer med andre mennesker (Bundgaard, Kirsten s.36). Da barnet udvikles gennem aktivitet, vil børn med motoriske dysfunktioner eller begrænsede muligheder have det svært, idet dette vil hæmme deres udvikling (Koch, Børge, s.53). Desuden hentydes der at børn med motoriske vanskeligheder har tendens til at have følelses- og adfærdsproblemer (Koch, Børge, s. 112). Kroppen: For at mennesket overhovedet kan bevæge sig er kroppen forudsætningen til dette. Livet leves gennem kroppen. Vi både er og har en krop og den indvirker på andre kroppe, som derved bliver præget af det samfund som barnet vokser op i. Desuden anses kroppen som et redskab, som er i stand til at udtrykke mere end ord kan sige (Engelsrud, Gunn, s. 9). Forudsætningen for at kunne gribe en gaffel er, at der eksisterer et indforstået kendskab til objekternes position i forhold til kroppen. Denne afstandsbedømmelse udvikles i 3-4 månedsalderen. Kroppen kan derfor betragtes som et nulpunkt for barnet, hvor kroppen altid vil være der hvor barnet er selv i verdenen. Dette referencepunkt kan ikke forskydes uden at barnet bevæger sig (Engelsrud, Gunn, s. 41). Kroppen består i grove træk af et skelet med mere end 200 knogler, et nervesystem samt muskler og led. Skelettet er med til at danne struktur og danner forudsætningen for at forholde sig til tyngdekraften. Kroppen er gennem et S-formet rygrad bevægelig og rygmarven, som sidder i rygraden, sørger for en fornemmelse af sammenhæng i ryggen under bevægelse. Skelettet har også en bærende funktion for ledbånd, sener og muskler. Ledbåndene er med til at holde led forbindelserne sammen og sætter grænserne for bevægelsernes mulighed. Muskulaturen deles op i tre grupperinger: glat muskulatur, som findes i de indre organer, hjertemuskulatur og skeletmuskulatur. Der skelnes yderligere mellem viljestyret og ikke viljestyret muskulatur. Ikke viljestyret muskulatur kan f.eks. tydeligt mærkes i hjertet. Vi kan mærke det slår, hvis vi lægger en hånd på, men vi føler ikke det slår eller bedre sagt trækker sig sammen og strækker sig ud igen. Viljestyret muskulatur indebærer de muskler, hvor bevægelserne foretages af lyst eller vilje. 8 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 Skeletmusklerne fordeler sig med over 600 forskellige muskler over hele kroppen. De fungerer som en støtte for bevægelserne, hvor hver bevægelse kræver flere muskler, som skal være afstemt i forhold til hinanden for at give bevægelsen den rigtige fart, kontrol og retning. Nervesystemet opfanger omgivelsernes indtryk og de forskellige indtryk som kroppen opfanger gennem overflader og dens områder. Kroppen er dermed en konstant modtager af omgivelsernes indflydelse og med til at danne sin egen fortolkning af omgivelserne. Med hele kroppen giver og modtager nervesystemet information til alle kroppens celler og koordinerer alle informationer i organismen (Engelsrud, Gunn, s. 62). Hjernen: Hjernen bliver opdelt i tre dele: storhjernen som sidder øverst og fylder det meste af vores hjerne. Under og bagved den sidder lillehjernen og hjernestammen som er den nederste del af hjernen. I begyndelsen af barnets liv sker største delen af samordningen af sanseindtryk i hjernestammen, hvorved barnet blandt andet lærer at bevæge sig grov motorisk. Udviklingen af hjernestammefunktionen ville skabe grundlag for højere former for hjerneaktiviteter som leg, tale eller brug af redskaber (Koch, Børge, s.38). Udviklingsmæssigt er hjernestammen den ældste del af hjernen og her sker der allerede en udvikling i fosterstadiet. Hjernestammens funktioner er overvejende genetisk forankret. Sanseindtrykkene sker her for det meste ubevidst, enkelt eller ens. I hjernestammen bliver livsvigtige processer som åndedræt, hjerteslag, søvnmønster eller aktivitetsparathed samt den generelle muskelspænding reguleret. Her bliver sanseindtrykkene bearbejdet impulsivt, når vi handler for at undgå en fare eller afprøve muligheder. Derved har hjernestammen stor betydning for barnets overlevelse, tryghed og tilpasning til omgivelserne (Gjesing, Gudrun, s.35). Ud over dette er hjernestammen med til at frasortere de uvæsentligste sanseindtryk. Det er vigtigt, at det sker for ellers modtager barnet alle impulser med lige stor vægt og risikerer derved at blive overstimuleret (Ringsted, Suzanne, s.85). Lillehjernen koordinerer kroppens bevægelser. Hvis en bevægelse skal udføres er det i første omgang storhjernen, som sætter bevægelserne i gang. Inden disse nervesignaler 9 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 når ud til musklerne strømmer de hen til lillehjernen, hvor de bliver bearbejdet. Lillehjernen justerer på bevægelsen og koordinerer dem. Ud over det modtager den også informationer af vores sanser, f.eks. hvis en genstand flytter sig mens man rækker ud efter den (illvid.dk). Storhjernen bliver også kaldt for hjernebarken eller cortex. Udviklingen i storhjernen sker aktivt igennem hele livet. Måden at modtage og bearbejde informationer på sker meget komplekst og individuelt fra barn til barn. Det er her den abstrakte og konkrete tænkning foregår. Her oplever, genoplever og overvejer man, før man handler. Dette kaldes for de kognitive processer. I den bagerste del af storhjernen bliver sanseindtrykkene modtaget og registreret for derefter at blive sammenlignet med lignende oplevede impulser. Forrest i hjernen bliver strategier og handlinger for bevægelsesmønstre planlagt. Disse handlinger anses for at være styret og bevidste handlinger som sker ud fra påvirkninger fra omverdenen. Dette indebærer, at storhjernen er med til at styre vores adfærd (Gjesing, Gudrun, s.37). Derudover bliver hele hjernen delt op i to halvdele som også kaldes for hemisfærer. Disse to halvdele har hver sine opgaver. For eksempel styres talen fra den venstre side af hjernen. Barnet skal altså ikke kun igennem en motorisk udvikling, men skal også få hjernehalvdelene til at samarbejde (Bilsøe, Søren, s. 18). Luria ser hjernen sammensat af to blokke og zoner. Hver af disse har deres karakteristika, som dog indgår i et samspil under fysisk aktivitet. Det kan derfor siges, at sansernes integration fremmes gennem aktivitet. Dette har Luria bekræftet ud fra dyreforsøg. Hvor der har været tydelig udvikling hus de dyr der har fået et miljø der var rig på stimulus. Der dannes ud fra dette myelinskeder som effektiviserer nervesystemet (Koch, Børge, s. 52). Udvikling: Udvikling kan ses ud fra flere forskellige perspektiver. Ser vi med biologi øjne på emnet, så bliver udvikling opfattet som noget fremadskridende. I biologien anses udvikling som en langsom og gradvis forandring af barnets iboende muligheder. Herunder falder også det sociale arv, som kort sagt, er en hypotese om at børnene overtager forældrenes adfærd og holdninger gennem opvæksten. Hvis vi ser neurovidenskabeligt på barnets hjernemæssige udvikling så viser forskningen, 10 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 at den først er funktionsdygtig, når myeliniet vokser. Myeliniet er en fedtet skede som dannes rundt om nervebanerne, når sanserne bliver stimuleret og barnet bliver udfordret. Myeliniet er nødvendigt for at videresende sanseindtrykkene præcist fra sanserne til det centrale nervesystem. Transporthastigheden af informationer forøges 200 gange hvis nervebanen er blevet myeliniseret. De fleste områder er allerede myeliniseret fra fødslen, dog ikke i de dele af storhjernen hvor de forskellige sanserområder koordinerer og interagerer med hinanden (Ringsted, Suzanne, s. 85). Ved småbørn ved man ikke endnu hvordan hjernen vil komme til at fungere i de områder, som ikke er blevet myeliniseret. Her tyder dog alt på at aktivitet og følelserne i samarbejde spiller en stor rolle i myeliniseringen af barnets hjerneområder. Udvikling anses i den kontekst som både en nedbrydende og en opbyggende proces af nervesystemet. Udvikling er derved en skabelsesproces, som kan ses i, at man bryder et mønster for at skabe et nyt. Det der læres afhænger af, hvad man gør, mens man lærer. Udvikling er derudover afhængig af sociale koder i en social kontekst. Det kan ses i at nerveaktiviteten sættes i gang, når en opgave har barnets opmærksomhed eller når informationen afviger fra gemte oplevelser. Bliver barnet overstimuleret, falder opmærksomheden og der er tendens for at barnet ikke kan bearbejde de nye informationer/impulser (Struve, Kaj, s. 422). For at se psykologisk på udviklingen kan vi for eksempel bruge Dewey's teori om at barnets egne eksperimenter og erfaringsdannelser er grundlaget for udvikling. Dewey siger, at udvikling opstår ved at handle i situationer, hvor udvikling engang fandt sted. Desuden siger han, at udvikling finder sted på grund af nysgerrighed og i sammenhæng med behovet for socialfællesskab. Derfor kan Bruner anvendes i forhold til at belyse den sociologiske side. Her ses stort potentiale i den sociale faktor i forhold til udvikling og læring. Ligesom Bruner anser Kenneth J. Gergen de sociale processer, som dem der har størst betydning for udviklingen. Gergen siger at udvikling sker i sammenhæng af meningsfulde strukturer i forhold til det kulturelle og sociale miljø. Barnet konstruerer og rekonstruerer hypoteser og lærer ved at opdage, hvor igennem udviklingen bliver til en aktiv proces (Struve, Kaj, s.424). Udvikling er et dynamisk forhold, hvor det biologiske kobles til den psykiske og sociale udviklingsperspektiv. Desuden bygger udviklingen på, at barnets motivation bliver vedligeholdt. Dette sker blandt andet ved at barnet får opgaver, som svarer til barnets kompetence dog med forbehold for at barnet skal udfordres og undre sig (Struve, Kaj s.583). 11 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 Læring gennem bevægelse: Bevægelse danner grundlaget for at lære at adskille sig fra omgivelserne og udvikle en følelse for egen kropslig væren. Derved lærer vi at opdage og ordne os selv ind i verdenen. At lære sker for det meste ved at se-tolke-forstå-planlægge-udføre-korrigere-øve og automatisere. Det som barnet har oplevet på det kropslige niveau, begribes og opfattes for så at blive ordnet, vurderet og gemt (Stemme, Giesela, s.11). For at vise, hvordan den sansemotoriske læring teoretisk kan belyses, har jeg valgt, at bruge Fitts og Posners teori om læring af nye færdigheder. Denne teori basere på tre faser og relaterer til de stadier mennesket gennemgår fra ukoordineret forsøg til mestring af en ny færdighed: 1) Kognitive fase: Her indsamler barnet informationer og viden om den bevægelse der skal læres. Barnet bruger især sanserne til at forstå opgaven og udvikle en strategi for at udføre bevægelsen. Disse bevægelser kræver barnets fulde opmærksomhed og de fleste resulterer i, at barnet laver en fejl og må prøve igen eller udvikle nye bevægelsesmønstre for at bevægelsen mestres. 2) Associative fase: I denne fase har barnet valgt en strategi for at udøve forskellige bevægelser og prøver nu at arbejde på kvaliteten af udførelsen. Barnet husker nu under hvilke betingelser bevægelsen blev udført og har derved en sansemotorisk ide om, hvordan bevægelsen skal udføres rigtigt. Barnet kan sammenligne sine bevægelser ved hjælp af de gemte informationer om de sidst udførte bevægelser. Således kan barnet justere og rette på bevægelserne, så de bliver så hensigtsmæssigt og glidende som muligt. Man kan sige, barnet retter og lærer af sine fejl især med henblik på den sansemotoriske udvikling. Denne fase varer længere end den kognitive fase, da der skal øves meget inden bevægelsen kan udføres korrekt. 3) Automatiske fase: Denne fase af læring er med til at barnet kan udføre bevægelserne uden bevidst opmærksomhed. Bevægelserne som bliver korrekt udført, er blevet automatiseret. Det er oftest hverdagsbevægelser som at gå, løbe, stå og rejse sig. Hvilke bevægelser først bliver automatiseret afhænger af hvilke omgivelser og hvilken kultur 12 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 barnet befinder sig i (Bundgaard, Kirsten, s. 161). Disse faser vil barnet gennemgå mange gange i løbet af livet og kan videreføres af Jean Piagets teori, som baserer på når barnet oplever en ny situation vil det prøve at forstå og tolke denne situation på baggrund af tidligere oplevelser. Dette kalder Piaget for assimilation. Piaget var en schweizisk udviklingspsykolog der levede fra 1896-1980 (Denstoredanske.dk). Tidligere erfaringer kan opleves ved hjælp af sansning og bevægelse samt stimuli udefra. Har barnet forstået og tolket situationen, ved hjælp af de tidligere erfaringer, så vil barnets forståelse tilpasse sig den nye situation. Dette kalder Piaget for akkommodation. Tilsammen dækker disse to over adaptationsbegrebet. Adaptation er altså en proces som tilpasser mentale strukturer og processer (Stokkebæk, Arne, s. 54). Det vil altså også her sige, at barnet lærer og udvikler sig, idet de mentale strukturer og processer tilpasser sig på baggrund af tidligere erfaringer. Assimilation og akkommodation står altså i et dynamisk samspil mellem ubalance og balance og barnet opnår derved mere ligevægt i udviklingen. Adaption kan derfor betragtes som den egentlige drivkraft for den kognitive udvikling. Denne proces skubber sådan set udviklingen frem. Desuden går Piaget ud fra, at menneskets kognitive udvikling gennemgår fire stadier. På baggrund af dette siger vi, at børn tænker anderledes end voksne. Ikke bare fordi de voksne har mere livserfaringer og mere viden, men også strukturelt og kvalitativt set ( Amann, Gabriele, s.98). De kognitive udviklingsstadier tager udgangspunkt i barnets alder. Derfor vil jeg kun beskrive de første to stadier, da dette står i sammenhæng med min målgruppe. Det første stadie er det sensomotoriske stadium, som barnet skal igennem for at opnå en kognitiv udvikling. Som jeg allerede før har nævnt, så bygger det ny fødtes adfærd på reflekshandlinger. Efter 4 til 8 måneder i den sensomotoriske fase kan barnet allerede vedtage bestemte hændelser. Barnet erfarer sammenhæng mellem egen indsats og effekten som sker ud fra egen indsats. Dette kunne for eksempel være, at sparke til en bold med klokker i. I 8-12 måneders alderen vil barnet i dette stadie finde ud af, hvad en bestemt genstand kan bruges til. Man kan også sige, at gennem den sensomotoriske stadium begynder barnet, at forstå verdenen gennem de sensomotoriske erfaringer. I den næste del af det første stadie er barnet 12-18 måneder. Her vil barnet gøre konkret brug af aktive eksperimenter, for at finde nye handlingsskemaer. Barnet er nu i stand til at variere sin adfærd, for at se hvilke effekter dette kan frembringe. Barnet finder gennem 13 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 sine aktive eksperimenter frem ti nye midler. Barnets forståelse for middel-mål-adfærd, bliver mere udviklet. Akkommodation er nu blevet interessant for barnet i sig selv og ikke bare en tilpasning til miljøet. I den sidste del er barnet mellem 18 og 24 måneder gammel. Barnet kan nu mentalt forud sige, mange resultater ud fra barnets egen handlinger. Den aktive udforskning vil nu blive erstattet af intern mental udforskning. Hvis barnet ikke kan løse problemet ved hjælp af ældre erfaringer eller oplevelser, vil barnet nu prøve at tænke sig frem til en løsning. På dette trin af stadiet kan barnet forestille sig og tænke over dets handling, samt at barnet kan se hvilke følger barnets handlinger vil have. I slutningen af denne fase vil barnet desuden få en bevidsthed om genstande. Er en genstand ikke synlig mere så er det ikke længere ensbetydende for barnet at genstanden ikke eksisterer længer. Dette sker ved at barnet kan forestille sig genstanden mentalt. Det er i denne fase, hvor barnet får en bevidsthed omkring objekternes fysiske verden (Amann, Gabriele, s. 101). Det næste stadie som Piaget beskriver er det præopertionelle stadium. Her vil barnet i løbet af 2-7 års alderen udvikle sprogtilegnelse og barnet vil udvikle kompetencen til, at sætte sproglige symboler ind for at udtrykke mentale objekter. I dette stadie vil alt der bevæger sig, få til delt en vilje og bevidsthed. Dette kaldes for animisme. Men helt centralt ligger i dette stadie begrebet egocentrisme. Det betyder, at barnet er meget optaget af sig selv og at barnet ikke er istand til at kunne perspektivere ud fra andre mennesker (Amann, Gabriele, s. 105). Hvis en færdighed er lært kunne det næste være at tage udgangspunkt i Vygotskys teori om den nærmeste udviklingszone som kort bliver betegnet NUZO. Denne teori baserer på en kognitiv udvikling af barnet gennem et socialt samspil med andre individer. Teorien om den nærmeste udviklingszone baserer på tre stadier. I det første stadie spiller pædagogen en dominant rolle og viser barnet, hvordan opgaven skal løses. Barnet har her igennem muligheden for at observere pædagogen og kan derved opnå mere forståelse af opgaven. Dette kan være afgørende for, hvornår barnet er klar til selv at afprøve opgaven. Derved bliver også det næste stadie indledt. Dette indebærer barnets forståelse af opgaven. Derved er barnet i stand til selv at hjælpe sig og løse opgaven uden den voksenes indgriben. Der er dog stadig stor behov for opmærksomhed i dette stadie. Og dette gør forskellen mellem denne og den næste fase, hvor barnet har automatiseret opgavens løsning. I dette stadie er barnet altså i fuld stand 14 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 til at klare opgaven selv og behøves ikke at tillægge opgaven megen opmærksomhed (Schaffer, Rudolph, s. 256). Sanser: I den naturlige udviklingsrækkefølge udgør sanserne grundlaget for bevægelsesudviklingen. Sansning aktiveres af forandring af omverdenen eller af bevægelsen af kroppen. Sanseimpulser strømmer hele tiden til hjernen, dette registrerer vi dog kun, hvis der sker en forandring af stimuli. Da kroppen dækker over flere områder for sanser, vil jeg kort skitsere de grundlæggende sanser. Labyrintsansen kaldes også for vestibulær sans eller balancesansen. Labyrintsansen består af tre væskefyldte buegange som registrerer kroppens stilling i forhold til tyngden samt registrerer de acceleration, deceleration og rotation. Kinæstetiksansen kaldes også for bevægelsessansen. Sansen registrerer musklernes spændingstilstand, musklernes- og leddenes stilling og bevægelse. Den taktilesans kaldes også for følelsessansen eller berøringssansen. Denne sans registrerer berøring, smerte, tryk, temperatur og bevægelserne af hår eller hud. Ud over disse tre sanser, som er de helt grundlæggende sanser for hjernens udvikling har vi lugtesansen, smagssansen, høresansen og synssansen (Koch, Børge, s.36). Hvis barnet er aktiv, danner sanserne en tæt relation til hinanden. Dette kan for eksempelvis ses i, hvis barnet sammenkobler den kinæstetiske og labyrintsansen for at holde balancen. Dette kaldes også for sanseintegration. Sanseintegration kan også være med til at afspejle kroppen og omgivelserne for barnet, idet barnet modtager og registrer en masse sanseindtryk, som ved hjælp af sanseintegration bliver brugt til afspejling. Sanserne er konstant forbundet med det centrale nervesystem (Koch, Børge, s.38). I den sansemotoriske udvikling handler det om udvikling og ændring af bevægelsesmønstre. Den sansemotoriske udvikling er ligeledes en beskrivelse af, hvad der er typisk for de forskellige alderstrin. Dette går fra et ny født baby hen over den voksne, som har automatiseret sine bevægelser og frem til det aldrene menneske. Sansemotorik er samspillet mellem sanserne og bevægelserne. Langt de fleste bevægelser bliver igangsat via sansestimuli ude fra. Disse sansestimuli bliver ført til rygmarven og hjernen gennem de sensoriske nervebaner. Her bliver informationen opfattet 15 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 og bearbejdet. På baggrund af dette planlægges en reaktion i form af en bevægelse. Derefter sendes beskeden via andre nervebaner til muskulaturen for at igangsætte den planlagte bevægelse. Ved brug af sanser udvikler barnet sig og opnår sansemotorisk kontrol og -læring. Det er derfor vigtigt for barnet at blive sansestimuleret på den måde, at alle sanser bliver inddraget (Bundgaard, Kirsten, s. 40). Anna Jean Ayres, som var hjerneforsker og psykolog, havde den opfattelse at al udvikling begynder med sansning. Ayre forklarer hendes teori ved hjælp af en spiral. På spiralen kan der ses, at de første reflektoriske bevægelser hos det ny fødte barn bliver udført via sansestimuli. Disse bevægelser vil give barnet nye sanseoplevelser. Barnet vil derigennem forbinde sansestimuli med den tilhørende bevægelse og den der af følgende nye sanseoplevelse (Koch, Børge, s.53). Betydningen af bevægelse for barnet: Længe anså man den motoriske udvikling som en modningsproces, hvor nervesystemet først skulle modne til at udføre en bestemt bevægelse. Man gik ud fra, at der lå færdige opskrifter til de enkelte bevægelser som var forhåndsbestemt. Det vil sige at i denne modningsteori gik man ud fra, at hvis nervesystemet er klar, så udvikles bevægelserne automatisk. I de nyere, de såkaldte dynamiske teorier er miljøpåvirkningen blevet tillagt en meget større faktor. Det betyder, at udviklingen af bevægelserne er afhængig af et miljø, som er præget af læring og udforskning. Desuden vil et barn med god bevægelsesstimulering være kommet længere i den sansemotoriske udvikling sammenlignet med et barn der er motorisk understimuleret (Nordbotten, Gerd, s. 56). En undersøgelse af bevægelseskonsulent Anne Brodersen og læge Bente Pedersen viser, at en tidligere indsats, som også blev til projektets navn, kan gøre en stor forskel. I denne undersøgelse blev 500 børn undersøgt i alderen 8 uger, 7mdr., 19 mdr. og 43 mdr. for motoriske vanskeligheder. I alderen af 8 uger var der 59 procent af babyerne som havde form afvigelse i deres bevægelser eller reflekser. Det lyder som et højt tal, men de fleste af børnene vil dog selv indhente den forsømte udvikling. Men ved 10,6 procent var afvigelserne så alvorlige, at der skulle motorisk træning til for at barnet kunne følge den alderssvarende udvikling. Allerede her kan vi se betydningen af, hvor vigtigt det er for barnet at få sansemotorisk stimulation i forhold til dens udvikling. 16 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 Bente Pedersen påpeger også den tidlige indsats, da det er hendes erfaring, at mange mødre ved, at der er noget galt med hendes barn, men lægerne siger, at det retter sig og det gør det bare ikke i alle tilfælde. Her skal der gøres en indsats. Og en motorisk indsats i form af motorisk træning virker, som undersøgelsen viser. Forældrene til de 48 børn med alvorlige motoriske vanskeligheder blev instrueret i sansemotorisk træning. Hvert barn fik individuelle øvelser, som var fokuseret på barnets problemområder. Evalueringen af træningen viste at 48% af børnene havde forbedret deres sansemotoriske tilstand (DGI.dk). Jo bedre barnet er motorisk, jo bedre er barnets tendens til at hjælpe sig selv. Dette kaldes for selvhjulpenhed. Det siger sig selv, at selvhjulpene børn er aktive børn. Udviklingen af selvhjulpenhed er en stor gevinst for begge parter. Det er med til at give barnet en oplevelse af, at kunne noget selv og derved værdsætte sig selv. Pædagogens gevinst er, jo mere barnet kan selv, jo mere tid er der til de børn der har behov for understøttelse til mere selvhjulpenhed, udvikling og sansemotorisk træning. Eller mere tid til at justere eller videre udvikle i samspil med de børn der er meget selvhjulpen. Sundhed: I pjecen ”Giv dit barn sunde vaner for livet” gør sundhedsstyrelsen opmærksom på at 70% af de børn, som i 3-4 års alderen vejer for meget også er overvægtige som voksne. Denne cirkel kan kun brydes, hvis man ændrer barnets livsstil i en positiv retning. Dette kan gøres ved at ændre spisevanerne og give dem mere motion i hverdagen. Derved vil barnet opnå et sundere liv på baggrund af en varieret kost og motion. For at gøre dette mål mere overskueligt har politikkerne offentliggjort de 8 kostråd for børnehavebørn. Disse råd går ud på, at man spiser 3-5 stykker frugt og grønt om dagen, spiser fisk flere gange om ugen, spiser fuldkorn hver dag, sparer på sukkeret og sparer på fedt. Desuden gøres der opmærksom på, at man skal spise varieret og bevare normalvægten samt at man slukker sin tørst med vand og er fysisk aktiv i mindst 60 minutter hver dag. Rådene skal fungere som udgangspunkt for en sund levestil for barnet i institutionen (Sundhedsstyrelsen). Kost er en vigtig faktor for barnets udvikling og sundhed og derfor vil jeg komme nærmere ind på dette emne. Men først skal vi se på sundhed generelt og hvad sundhed er for en størrelse. Sundhedsbegrebet kan være svært at definere og derfor har jeg valgt at se på WHOs (verdenssundhedsorganisationen) bud på at definere sundhed: ”Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og 17 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 svaghed”. Denne definition har dog stået under stærk kritik fordi ikke alle vil opnå denne sundhedstilstand, som anses som en definition af lykke. Den sundhedspædagogik vi har giver adgang til sundhedsfremme og forebyggelse. Derved kan vi se at sygdom og sundhed ligger tæt op ad hinanden. Sundhedsfremme tager udgangspunkt i det sunde som skal fremmes. Derudover fokuserer sundhedsfremme på det positive og ikke det der skal undgås. Derved får man forebyggelsen foræret. Målet er fravær af sygdom med mindre bekymringer (Wistoft, Karen s. 40). I forebyggelsen ligger fokussen på at undgå sygdomsfremkaldelser eller skader. Ser vi på det biomedicinske sundhedsbegreb, som typisk er bundet til kroppen, psyken og fornuften, så ser vi på en videns baseret sundhed eller sygdom. Dette sker ved at det biomedicinske sundhedsbegreb har udgangspunkt i individuelle sygdomserkendelser og derved bliver sundhed diagnosticeret (Wistoft, Karen s. 55). De nationale mål for folkesundhed 2002-10 siger, at sundhed er et fællesansvar og skabes i sammenspil med andre. Det er de daglige relationer, som præger vores adfærd og livsstil. Ud fra dette skabes vores sundhed. Den enkelte har ansvar for sig, sine nærmeste og ansvar for at deltage i fællesskabet. Fællesskaberne er de hverdagsrelationer, som barnet indgår f.eks. institutionen. I disse arenaer har man ansvar for hinanden. Fællesskaberne er med til at danne barnets normer også i sammenhæng med barnets sundhedsadfærd. Disse kan både være positiv eller negativ. Det er derfor vigtigt, at man påtager sig medansvar for den generelle sundhed. Sund hele livet, som de mål og strategier for folkesundheden hedder, påpeger at dette kunne institutionerne gøre ved at tænke sundheden ind i pædagogens aktiviteter og opgaver. Fællesskabet er af særlig betydning hvis svækkelse eller sygdom opstår hos den enkelte. Den offentlige sektor har også et ansvar overfor den enkeltes og fællesskabets sundhed. Derud over har staten ansvar for at skabe gode rammer og levevilkår for befolkningen. Dette sker ved, at Danmark er en velfærdsstat og tilbyder ydelser for befolkningen. Desuden sikrer lovgivningen, at der befolkningens sundhed bliver varetaget. (Regeringen, 2002). Kost: Kostens betydning for vækst og udvikling kommer til udtryk i, at der stilles krav til madens næringsindhold. I det første år vil barnet tre doble sin kropsvægt. Det er specielt hjernen, som vokser meget hurtigt og skal derfor bruge meget energi og specifikke næringsstoffer. 18 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 Madens sammensætning er derfor af stor betydning for kroppens opbygning, muskler, knogler, fedtdepoter og kroppens funktioner. Desuden giver maden ressourcer til at barnet kan stå imod de udfordringer, som barnet bliver stillet overfor i hverdagen. Madens sammensætning kan have afgørende indflydelse på at fremme børns sundhed og beskytte det mod sygdom. Det er godt for barnet at investere i gode spisevaner i børnealderen, da det har betydning for barnets fysiske og sociale udvikling og mindsker risikoen for sygdom som voksen (Benn, Jette, s. 24). Danmark tilsluttede WHO's anbefaling om at inkludere fuld amning indtil barnet er 6 måneder gammel i 2002. Anbefalingen fra sundhedsstyrelsen om delvis amning siger, at den kan vare optil 12 måneder. Derved sikres der bedst muligt, at barnet får alle de næringsstoffer som barnet har brug for både på makro og mikro niveau. Det er barnets udvikling der vil vise hvornår barnet er klar til overgangskost. Dette burde ikke ske før den fjerde måned og ikke længe efter et halvt år . Denne fase burde være afsluttet efter et år i samspil med at amningen afsluttes (Sundhedsstyrelsen, 2002). I følge sundhedsstyrelsen håndbog om amning for sundhedspersonale er det 60 % af de danske kvinder som kan amme, der ammer. Dette tal er uændret de sidste 20 år og viser derved betydningen af amning i det danske samfund. De fleste kvinder i Danmark ønsker at amme. De fleste ammer dog kun fuldt indtil den fjerde måned (Sundhedsstyrelsen, 2013). Amning er naturligt og af kulturel betydning, desuden kan amning beskytte mod inflammatoriske tarmsygdomme, cøliaki, diabetes type 1 og 2, og har en positiv effekt på den neurologiske udvikling og intelligensen samt en reducerende effekt på blodtryk og kolesterol tallene i blodet i voksenlivet (Benn, Jette, s.44). For at kroppen kan gøre brug af alle sine funktioner har kroppens celler behov for energi. Denne energi indtager barnet gennem næringsstoffer i maden og dets makronæringsstoffer. Makro-næringsstofferne som bliver grundlagt ud fra fedt, protein og kulhydrater bidrager desuden til at danne grundlaget for kroppens byggesten. De såkaldte mikro-næringsstoffer, som er vitaminer og mineraler understøtter kroppen til at udnytte makro-næringsstoffernes energipotentiale (Benn, Jette, s. 24). 19 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 Case: Casen omhandler en dreng på 2 år. Drengen der hedder Jonas går i en daginstitution, hvor han er en del af yngste gruppen. I yngstegruppen er der i alt 8 børn; tre piger og fem drenge i alderen fra 0,5 til 3 år. Denne gruppe er der tilknyttet fire faste pædagoger og to vikarer, som er pædagogstuderende. Pædagogerne har gode relationer til Jonas og hans forældre, som Jonas bor sammen med. Begge har en kvalificeret uddannelse og er i arbejde. Derfor tilbringer Jonas gennemsnitlig 40 timer i daginstitutionen om ugen. Jonas er en livsglad dreng og kan godt lide at være i institutionen. Påfaldende hos Jonas er han bevægelsesmønster, som virker meget usikker. Jonas tager oftest kun små forsigtige skridt og har svært ved at holde balancen, desuden sover han meget og vil ikke forstyrres når han er træt. Jonas vælger tit ad lade tingene gøre for sig. Han er tit passiv. I selve legen med andre vælter han tit over de andre børn eller vælter på eller deres legetøj. Dette gør, at der ofte opstår konflikt situationer mellem Jonas og de andre børn. Desuden har han svært ved at opfange informationer og instruktioner. I spisesituationerne har Jonas brug for meget tid til at spise og til at koordinere sine bevægelser. Derfor har han også brug for meget støtte under spisningen af pædagogen. Han bruger stadigvæk mange gange begge hænder til f.eks. at holde en kop eller for at slukke for vandet. Ved på- og afklædningssituationer er Jonas en af dem, der bruger længst og har mindst forståelse af at hjælpe til i form af f.eks. at presse foden imod trykket, når skoen tages på af pædagogen eller strække armen ud når jakken tages på. Når Jonas endelig prøver selv, bliver han tit hurtigt frustreret, når det ikke lykkes for ham. Evaluering af casen: Ud fra casen kan vi konkludere, at Jonas har motoriske vanskeligheder. Dette kan blandt andet ses ved at Jonas stadig gør stor brug af medbevægelser. Vi kan yderligere konkludere, at dette påvirker Jonases fremtidig udvikling og at det hæmmer Jonas i lege situationer. De sociale relationer til de andre børn lider under de mange konflikter der opstår på grund af de usikre bevægelsesmønstre. Desuden har Jonas stor besvær med balancen, hvilket fører til, at Jonas er usikker i sine bevægelser og bange for at bevæge sig. Jonas må derfor hele tiden være opmærksom på sin balance for at vedligeholde den. Hvis Jonas derudover skal være opmærksom på noget andet, begynder Jonas at falde over de andre eller sine egne ben. Gjesing siger blandt andet, at kræver balancefunktionen børns fulde opmærksomhed, så vil det hæmme barnets leg, trivsel og 20 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 indlæringsevne (Gjesing, Gudrun, s. 76). Dette kan tydeligt ses hos Jonas og skyldes at balance evnen ikke er tilstrækkeligt udviklet eller harmonerer ikke sammen med de andre sanser som muskel- og ledsansen, følesansen og synssansen. Ud fra at Jonas har en ubalance vælger Jonas hjerne at igangsætte en forsvarsmekanisme, som sørger for at Jonas vil prøve på at undgå bevægelser, som udfordrer ham motorisk (Gjesing, Gudrun, s. 46). Dette gør, at hjernen ofte fravælger muligheden for opdagelse gennem kroppen. Dette ville også forklare hvorfor Jonas sover meget og det passive adfærd, som Jonas udstråler. Da Jonas har svært i på- og afklædningssituationer kan vi konkludere ud fra casen, at Jonas har en manglende kropsbevidsthed. Dette kan tydeligt ses i garderobesituationerne. Konklusionen af casen er, at Jonas ikke selv kan rette op på de motoriske vanskeligheder og derfor må der gøres en indsats over for Jonas så han kan indhente det forsømte i udviklingen. Derved vil Jonas også blive mere selvhjulpen i forhold til spisning, på- og afklædning og i den generelle hverdag. Derved vil Jonas få succesoplevelser og frustrationerne vil mindskes. Desuden vil Jonas bedre kunne indgå i lege og relationer med andre børn, som er en essentiel for barnets udvikling. Pædagogens handlemuligheder: Pædagogens handlemuligheder dækker over et stor område og er afhængig af situationen. I tilfældet med Jonas, som har motoriske vanskeligheder kunne pædagogen tage udgangspunkt i en motorisk grundtest. En motorisk grundtest går ud på at teste barnets motoriske færdigheder i forhold til barnets alder. Disse test består oftest af simple øvelser, som kan analyseres gennem observation. En typisk øvelse er for eksempel et hop. Barnet bliver testet på sansernes områder, som gøres flere gange, for at kunne evaluere og reflektere over, hvilke behov barnet har i forhold til hvilke områder der skal styrkes og udvikles. Derefter kunne pædagogen ud fra de didaktiske overvejelser opstille en SMTTe som tager udgangspunkt i grundtestens resultater, for at fokuserer på Jonases behov. Da vi ud fra testen ville kunne se, at Jonas tydeligt har besvær med balancen, ville det være hensigtsmæssigt at tage udgang i de fire sanser, som balancen indeholder. Labyrintsansen, følesansen, stillingssansen og synet. En SMTTE model for Jonas kunne se således ud: (S)ammenhæng: I institutionen vil vi understøtte den sansemotoriske udvikling hos Jonas med fokus på balancen og kropsfornemmelsen. Dette vil vi gøre, fordi Jonas er blevet testet og har fået konstateret sansemotoriske vanskeligheder. 21 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 (M)ål: Målet med indsatsen er, at Jonas opnår et bedre samspil af sanserne for at opnå en bedre balancefunktion og kropsfornemmelse. (T)egn: At Jonas ikke falder så tit. At Jonas ikke kommer i så mange konflikter på grund af hans balance sans. At Jonas gennem en bedre kropsfornemmelse bliver mere selvhjulpen. (T)iltag: Jonas skal have sansemotorisk træning to gange om ugen i institutionens kælder/motorikrum i en time. Desuden udarbejdes der daglige opgaver/udfordringer til Jonas, som skal styrke hans udvikling og selvhjulpenhed. (E)valuering: Der vil blive evalueret ved hjælp at observationer som nedskrives og revurderes til stuemøderne. Desuden vil træningen blive dokumenteret på film. Disse film vil blive analyseret og vurderet sammen med en fysioterapeut hver anden uge. At bruge en SMTTE model i denne sammenhæng er hensigtsmæssigt fordi SMTTE modelen er dynamisk og derved kan pædagogen bevæge sig frit i modellen i takt med barnets udvikling og situationens kontekst. Pædagogen kan yderligere tage udgangspunkt i de forskellige teorier som er blevet nævnt, for eksempel teorien om den nærmeste udvikling for at støtte Jonases selvhjulpenhed. Pædagogen kan her tage udgangspunkt i noget som Jonas næsten kan og støtte og vejlede ham indtil han kan selv. Her kan der med fordel arbejdes i garderobesituationer eller i spisesituationer. Desuden kan pædagogen generel tænke sundhed og motorik ind i dagligdagens aktiviteter. Dette vil sikre pædagogen, at børnene bliver stimuleret og derved har tendens til konstant udvikling. Da vi tydeligt kan se motorikkens betydning ud fra de forgående afsnit vil jeg i dette afsnit præsentere de fire væsentligste områder, som kan danne grundlag for bevægelse hos barnet. Områderne som teori og praksis, iagttagelse, gruppens sammensætning samt rummet som inspirationskilde har pædagogen indflydelse på og kan derved hæmme eller fremme den sansemotoriske udvikling. 22 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 I teorien kan pædagogen hente støtte og vejledning til spørgsmålene hvorfor og hvordan. I arbejdet med børns motorik er pædagogen nødt til at sætte teorien i forhold til praksis. Teorierne vil resultere i pædagogiske, psykologiske og sociale argumenter. Teorien er derfor nødvendig for pædagogen, da praksissen er en udviklende proces. Iagttagelse giver pædagogen, ved hjælp af at lytte og se, et større kendskab til barnet og derved en bedre forståelse for deres handlinger. Formålet ved at iagttage er, at pædagogen har muligheden for at ændre sin pædagogiske praksis i forhold til observationerne. Derved kan der skabes et bedre miljø for barnet som derigennem får lyst til at bevæge sig og sanse verdenen. Den sammensætning, som pædagogen vælger, kan også have indvirkning på barnets motoriske aktivitet. Dette kan ses ved, at en drengegruppe oftest vil danne lege ud fra hop og boldlege. Pigegrupper vil derimod hellere danse eller lege prinsesse. Pædagogen skal dog være opmærksom på, at drengelege ikke kun er til drenge og pigelege ikke kun til piger. Forskellige alderstrin danner også grundlag for varierende indhold i gruppens kontekst. Er gruppen for stor kan det være svært for pædagogen at varetage det enkeltes barn behov, og det vil være svært at kunne handle ud fra barnets interesseområder. Hvis gruppen er for lille er der tendens til at børnene mangler en varierende stimuli fra hinanden, da børnene ikke inspirerer hinanden nok. Hvis en gruppe for eksempel fungerer dårligt, kan pædagogen gennem motorisk aktivitet fremme de sociale processer. I dette tilfælde vil der anbefales at lave lege, der bygger på samarbejde og motorisk udfoldelse. Rummet, hvor barnet befinder sig i eller bliver bevæget hen, spiller også en stor rolle for aktiviteterne. Hvis barnet kommer ind i et stort og lyst rum, så får barnet lyst til erobre det ved selv at afprøve rummets muligheder. Et mindre rum giver andre muligheder. Det er der pædagogen skal bruge sine kompetencer til at motivere og udnytte rummets muligheder i forhold til at øge barnets sansemotoriske udvikling (Jerlang, Espen s. 215). Disse fire forhold kan pædagogen justere på for at give det enkelte barn den bedst mulige forudsætning for sansemotorisk udvikling. Hvis vi ser nærmere på pædagogens handlemuligheder, så kan vi anse handlekompetencen som en væsentlig faktor, i det sundhedsfremmende og udviklings mæssig perspektiv for barnet. Inden for sundhed handler det for pædagogen om indsigt, engagement, visioner, handleerfaringer og kritisk sans. Med indsigten menes der, at pædagogen har en bred, positiv og handlingsorienteret viden om sundhed. Engagement 23 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 indebærer lysten til at involvere sig i forandringsprocesser i et dynamisk samfund. For at udløse handling skal indsigten kombineres med motivation og engagement for at en udvikling kan finde sted. Visioner er evnen til at kunne tænke nyt og kreativt. Desuden skal pædagogen kunne lade sig inspirere af andre, som tænker sundhed ind i deres praksis eller overvejelser. Handleerfaringerne er konkrete erfaringer, som indebærer forandringsprocesser og overvejelser om, hvordan barrierer kan overvindes. Handling bidrager i sig selv til udvikling af handlekompetence. Den kritiske sans er evnen til at se kritisk på tingene og derved kan pædagogen skabe egne konklusioner og beslutninger. Desuden skal pædagogen tage udgangspunkt i de 6 udviklingsområder i læreplaner for at styrke det pædagogiske arbejde. Pædagogen kan derved forholde sig til hvad, hvordan og hvorfor pædagogen gør, som der gøres. Ved at arbejde med værdier, metoder, rutiner, traditioner, indretning og så videre. Desuden skal pædagogen fungere som en relations igangsætter. Pædagogen skal derfor have overskud til at se relationerne på tværs i institutionen for at få det bedst mulige resultat. Da der skal skabes gode udviklingsforudsætninger, skal pædagogen også tage højde for indretningen, som anses som en væsentlig faktor i børns kropslige udfoldelse (Storm, Pernille, s. 114). Desuden er det pædagogen, der skal indgå i et samspil med barnet for at give barnet den bedst mulige udgangspunkt for at blive til en ydende del af velfærdsstaten. Pædagogen skal være en igangsætter for relationer imellem pædagogen og barnet og barnets relationer til andre børn. Dette vil også skabe udvikling i kraft af, at relationer også er med til bevægelse og sansestimulation som allerede nævntes før. Konklusion: Ud fra min opgave kan vi konkludere, at sansemotorisk stimulation er essentielt for barnets udvikling. Dette kan vi blandt andet se ved hånd af Anne Brodersen og Bente Pedersen undersøgelse ”tidligere indsats”. Hvad vi også kan se ud fra undersøgelsen er, at en sansemotorisk indsats gør en positiv forskel. Desuden kan vi konkludere, at pædagogen har et stort ansvar i forhold til barnets generelle udvikling. Både set i forhold til barnets senere liv, men også i forhold til de lovmæssige krav. Yderligere kan vi ud fra min opgave se, at barnets udvikling er en kompleks sammensætning af flere forskellige elementer. Barnet har brug for at blive stimuleret på alle planer. Dette komplekse samspil, hvor pædagogen er involveret i, danner grundforudsætningen for udvikling hos barnet. Vi kan ud fra min opgave se, at hjernen og bevægelserne samt sanserne står i tæt relation til 24 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 hinanden og er afhængig af hinandens egenskaber. Desuden kan vi se, at barnet lærer igennem bevægelse og sansning. Dette er med til at barnet først skal igennem forskellige faser og stadier for at mestre et nyt bevægelsesmønstre. Dette bliver tydelig gjort ved hjælp af for eksempel Fitts og Posners eller J. Piagets teori. Nye bevægelsesmønstre kan være med til at gøre barnet mere selvstændig og derved mere selvhjulpen i mange situationer. Det gælder derfor at understøtte barnet i samspil, i at udvikle sig motorisk for at give barnet muligheden for at blive mere selvhjulpen. For ikke at blive hæmmet i udviklingen, kan vi også se på den sundhedsprægede del af opgaven. Her kan vi igen konkludere betydningen af motorik, men også betydningen af staten og fællesskabet. Staten er med til at gøre opmærksom på gode kostvaner og hjælper til at implementere dem i institutionernes hverdag. Desuden kan vi konkludere, at staten er med til at yde sundhed gennem kampagner og ydelser; der sikres sundhedsfremmende faktorer gennem lovgivningen. Fællesskabet er især i tilfælde af sygdom af betydning. Men sundhed er også et fællesansvar og skabes i samspil med andre. Specielt overvægt hos små børn har tendens til at skabe forudsætning for overvægt i voksenalderen. Derfor har jeg fokuseret på barnets kost over de første år og betydningen af kost. Derudfra kan vi konkludere, at barnets energiforbrug og energiindtag står i relation med vægten. Desuden kan vi sige, at kost har en betydelig virkning på barnets udvikling- og vækstpotentiale og at kost står i tæt relation til sundhed. Ved hjælp af casen kan der konkluderes, at det er af stor betydning at gøre en motorisk indsats, hvis der er behov for dette. Også ved hjælp af de pædagogiske handlemuligheder kan der konkluderes, at pædagogens rolle og samspillet mellem pædagogen og barnet er af stor relevans for barnets sansemotoriske udvikling. For at svare på min problemformulering, så kan den besvares ved hjælp af min case. Pædagogens handlemuligheder og kompetence danner i samspil med barnet et udviklende miljø som eksemplificeres ved hjælp af Jonas. Pædagogen har altså flere muligheder, hvor det kun er omsætningen der hæmmer ideerne for at skabe sansemotorisk stimulering og derved øge udviklingen på flere områder hos barnet. Ved hjælp af en motorisk grundtest og SMTTE modellen kan den sansemotoriske udvikling planlægges, justeres, dokumenteres og evalueres for at skabe en god forudsætning for sansemotorisk udvikling i samspil med barnet, hvor der er fokus på selvhjulpenhed. 25 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 Litteraturliste: Amann, Gabriele og Wipplinger Rudolf, Psykologiske processer, 2005, Billesø & Baltzer. Benn, Jette, Børn, ernæring og måltider, 2013, Munksgaard. Bentsen, Birte Servais, Børnemotorik, 7. udgave, 2001, Nordisk Forlag A/S. Bilsøe, Søren, Det hele barn, 2002, Aschehoug Dansk Forlag. Bundgaard, Kirsten, Funktionsforstyrrelser – Krop og læring, 2. oplag, 2004, EJ Graphic A/S. Engelsrud, Gunn, Hvad er krop, 2007, Akademisk Forlag. Espen, Jerlang, udviklingspsykologiske teorier, 4. udgave, 2004, Akademisk Forlag. Gjesing, Gudrun, Kroppens muligheder og kropumulige unger, 2004, Kroghs Forlag A/S. Koch, Børge, Hvad med motorikken?, 1997, Kroghs Forlag A/S. Nordbotten, Gerd Lise M.N., Barns fysiske utvikling, 2. udgave, 2014, CAPPELEN DAMM A/S. Ringsted, Suzanne og Jesper Froda, Plant et værksted, 2. udgave, 2005, Akademisk Forlag. Schaffer, Rudolph, Børnepsykologi, 2004, Hans Reitzels Forlag. Wistoft, Karen, Sundhedspædagogik - viden og værdier, 2009, Akademisk Forlag. Stemme, Gisela og Eickstedt, Doris V., Småbørns motoriske udvikling, 2005, Forlaget Kinder. Struve, Kaj, Udvikling en grundbog om udvikling og pædagogik, 2002, Semi-forlaget. Stokkebæk, Arne, 2007, Psykologi 1 Udviklingspsykologi, København, Nyt Nordisk Forlag. Storm, Pernille Bjarnhof, Sundhed, krop og bevægelse, 2007, Frydenlund. Sund hele livet, de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10, 2002, Regeringen, Schultz Grafisk. Toroddsdottir, Tora, Klodsmajorer og englebørn, 2001, Borgens Forlag. Internetkilder: http://sondagsavisen.dk/familien/2011-01-02-borns-arbejdsuge-er-laengere-end-voksnes/ (søndagsavisen.dk) http://illvid.dk/mennesket/laegevidenskab/hvad-bruger-vi-lillehjernen-til (illvid.dk) http://www.dgi.dk/arkiv/2008/10/20/motorikken-halter-hos-rollingerne (DGI.dk) https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/ernaering/spaedboern/~/media/7D6C8F0E24244 9278533B5C3B6AE4013.ashx (Sundhedsstyrelsen, 2002) https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2013/08aug/AmningHbogSufgl.pdf (Sundhedsstyrelsen, 2013) 26 UCSyd Aabenraa Bachelor Projekt 2015 PA12116 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168340#Kap1 (retsinformation.dk) http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologer/Jean_Piag et (Denstoredanske.dk) 27
