Nyhedsbrev kursusledere 14082015

 Temaer for dette nyhedsbrev Om skoleåret 2015-­‐2016 Nye tiltag i teoretisk pædagogikum, herunder aktionslæring ’Tekster til pædagogikum’ Kort om modulet ’almendidaktik 1’, AD1 Teoretisk pædagogikum på Lectio Datoer for teoretisk pædagogikum Nyhedsbreve til vejledere Kompendier til salg Om skoleåret 2015-­‐2016 I år er omkring 800 kandidater tilmeldt pædagogikum. Hertil skal lægges en del suppleringskandidater. Samlet set er det flere kandidater end sidste år, hvor der ellers blev sat rekord. Det er gode nyheder. Vi glæder os til samarbejdet med jer og til arbejdet med at skabe frugtbare sammenhænge mellem teoretisk og praktisk pædagogikum for de mange kandidater. Nye tiltag i teoretisk pædagogikum, herunder aktionslæring som element Ved indgangen til det nye skoleår er sket flere indholdsmæssige såvel som strukturelle ændringer af teoretisk pædagogikum. For at I som kursusledere kan være klædt bedst muligt på, vil jeg her opliste de mest centrale af disse ændringer. Indholdsmæssige ændringer: • Tidligere har ’fagenes samspil’ været afviklet med udgangspunkt i skoleformen. Sådan er det ikke længere. Der vil således også være kandidater fra alle skoleformer til stede på dette modul. Teoretisk er der god grund til at samle kandidaterne fra forskellige skoleformer, idet der teoretisk kan spørges og svares enslydende i forhold til samspil uafhængigt af skoleformer, ligesom det skaber mulighed for videndeling på tværs af skoleformerne. Fx er mange samspil i dag organiseret som større eller mindre projektarbejder. Det er derfor centralt, at gymnasielæreruddannelsen bidrager til udvikling af denne side af gymnasielærergerningen i højere grad. Herudover er interdisciplinær skrivning et krav for alle gymnasiale uddannelser, hvorfor dette tema også vil blive behandlet på tværs. Omvendt er der stadig behov for at ”gøre samspil”, hvorfor eftermiddagen på dag 2 er afsat til udformningen af konkrete samspil i relation til den skoleform, kandidaten primært underviser i (jf. skolernes tilmelding). •
Som jeg vil vende tilbage til senere i dette nyhedsbrev, har lærings-­‐ og dannelsesbegrebet fået en anden placering i uddannelsen end tidligere. I de foregående år blev dannelse og læring især behandlet til slut i den teoretiske uddannelse. Kandidaterne i år vil derimod opleve, at disse fænomener introduceres allerede fra start samt at fænomenerne er nogle, der vendes tilbage til løbende. Progressionen og sammenhængen i teoretisk pædagogikum er således retænkt (fra en lineær til en mere cyklisk tankegang og progression). •
Det har været et ønske, at didaktikken, der anvendes i teoretisk pædagogikum, blev tydeligere for kandidaterne. Derfor vil underviserne på de almendidaktiske moduler fra i år referere til forskellige didaktiske tilgange i undervisningen. Der vil således blive talt om et teoretisk-­‐, et case-­‐ samt et aktionslæringsperspektiv. Perspektiverne skal danne rammen om de aktiviteter, der foregår i teoretisk pædagogikum, således at kandidaterne ved, hvad der forventes af dem hvornår. Se i øvrigt mere om didaktikken i teoretisk pædagogikum i ’Tekster til pædagogikum’, som jeg også vender tilbage til senere i dette nyhedsbrev. •
I år er tilføjet et systematisk aktionslæringselement til de almendidaktiske moduler. Derfor vil jeg i det følgende ultrakort skitsere, hvordan aktionslæring i teoretisk pædagogikum er tænkt som en træning i en metode (et princip for lærergerningen), herunder hvordan aktionslæring muligvis kan bidrage og medvirke til kvalificering af teamarbejdet på skolerne. o Steen Beck skriver i ’Tekster til Pædagogikum’, at et aktionslæringsforløb ”typisk består af følgende fire faser” (’Gymnasiepædagogik #99’ (2015), side 22ff): § Formulering af en aktionsplan § Iværksættelse af aktionen § Dataindsamling § Didaktisk refleksion o Faserne møder kandidaterne på forskellige tidspunkter. Fx er det tanken, at kandidaterne på AD1 formulerer en aktionsplan på dag 3. Her skal de tage udgangspunkt i et af de temaer, der har været gennemgået på AD1. Som eksempel kunne en gruppe vælge at formulere en aktionsplan med fokus på at rammesætte modulerne tydeligt/tydeligere. Formuleringen sker altså på det teoretiske modul og med udgangspunkt i gennemgået stof/temaer. o Fase 2 + 3 foregår i praktisk pædagogikum i samarbejde med vejleder og eventuelt kursusleder. Undervejs skal kandidaterne kommunikere med hinanden via Lectio. o Fase 4 foregår på det efterfølgende teoretiske modul. Sidste år introduceredes ”strukturerede professionelle samtaler” på workshops. I år skal dette punkt på workshops læses og forstås som fase 4 og altså som den didaktisk reflekterede samtale. Formålet hermed er at træne kandidaternes evne til at beskrive det, der er sket og set i praksis overfor andre kandidater, der herudfra spørger ind, kommenterer med mere. Denne metode vil vi diskutere med kandidaterne på fagenes samspil som en måde at drive et teamsamarbejde på. o Helt lavpraktisk er det tænkt, at kandidaterne på AD1 deles i grupper af tre personer, og at de dannede grupper følger hinandens aktioner over året. Hver tremandsgruppe formulerer selv en aktion, og kun ét af gruppemedlemmerne afprøver denne frem mod workshop 1. Afprøvningen i praksis skifter altså fra gang til gang og mellem gruppens medlemmer. Strukturelle ændringer: • Et hold møder den samme underviser gennem samtlige almendidaktiske moduler. Det sker for at tydeliggøre sammenhænge i teoretisk pædagogikum samt for i højere grad at kunne tilpasse undervisningen til de kandidater, der befolker holdet. På de fagdidaktiske moduler vil 1 eller 2 kursusledere være gennemgående af samme årsag (mulighed for at skabe sammenhæng). • Foruden underviseren på de almendidaktiske moduler vil kandidaterne i år møde pædagogiske/didaktiske forskere direkte gennem forelæsninger på AD1, Fagenes samspil og AD2. Dermed vil kandidaterne møde de spørgsmål og svar, som forskerne stiller i forskningen indenfor feltet, ligesom kandidaterne herved får indblik i hvor feltet/forskningen står her og nu, og hvor feltet er på vej hen. Det er underviseren, der skaber oversættelsen til den gymnasiale kontekst, men forskeren der bidrager med viden hertil. • Alle programmer for de almendidaktiske moduler og stort set alle fagdidaktiske programmer foreligger allerede. Litteraturen til de almendidaktiske moduler er herudover optrykt i to kompendier. Se mere senere i dette nyhedsbrev. ’Tekster til pædagogikum’ For første gang i mange år er gjort et forsøg på at eksplicitere og nedfælde sammenhænge i teoretisk (og praktisk) pædagogikum. Lektor, ph.d. Steen Beck har således forfattet en tæt og kortfattet tekst, som kandidaterne vil møde allerede på AD1 i de kommende uger. Teksten tematiserer pædagogikumuddannelsen, herunder centrale temaer for og didaktik i de almendidaktiske moduler i teoretisk pædagogikum. Det er en yderst central tekst, der kan hjælpe kandidaterne til at forstå progressionen i og tankerne bag det, de møder i den teoretiske del af uddannelsen, mere præcist i de almendidaktiske moduler. Teksten er udgivet i tidsskriftserien ’Gymnasiepædagogik’. Abonnenter modtager i disse dage derfor teksten, der her er omtalt. For ikke-­‐abonnenter kan jeg oplyse, at det også er muligt at hente teksten som PDF-­‐fil herfra: http://static.sdu.dk/mediafiles//9/C/5/%7B9C51215F-­‐5BFA-­‐41B8-­‐A7E8-­‐3375713E8BA3%7D99.pdf. Teksten er absolut værd at orientere sig i som kursusleder og eventuelt også som vejleder. I Uddannelsesrådet for teoretisk pædagogikum tales for tiden om at udvide skriftserien med en overordnet introduktion til de fagdidaktiske moduler også. I hører mere når og hvis… Kort om modulet ’almendidaktik 1’, AD1 Som nævnt ovenfor er gennemført flere ændringer af teoretisk pædagogikum i år. Flere af disse ændringer har direkte betydning for AD1, som i år ser lidt anderledes ud, end det plejer. I forhold til progressionen i den teoretiske uddannelse starter vi dog fortsat med opøvelse af K1-­‐ og K2-­‐
kompetencerne. Der vil således fortsat på AD1 være fokus på tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning, og klassiske temaer som fag, skole, elever, læringsmål, evaluering, motivation med mere vil blive behandlet. Vi vil også, som altid, tilbyde FIMME som en model for undervisningsplanlægning. FIMME modsvarer fint mange skolers arbejde med synlig læring, idet FIMME netop fokuserer på og tematiserer forholdet mellem undervisningsmål (F) og elevernes udbytte af undervisningen (E) og vejen(e) derhen (IMM). Tidligere har det læringsteoretiske felt været gemt til AD2, men idet læring har fået en mere central placering i sektoren og i den uddannelsespolitiske debat generelt set, har vi ment, at det var væsentligt allerede at introducere begrebet fra start og tilsvarende give det en mere central placering i den teoretiske uddannelse. I ’Tekster til pædagogikum’ har lektor, ph.d. Steen Beck således begået en yderst kortfattet introduktion til læringsbegrebet, som er værd at orientere sig i. Vi introducerer i år kandidaterne til fænomenet ’microteaching’, der ifølge John Hattie er en af de elementer, forskningen har peget på virker bedre end andet i forhold til at øge læringsudbyttet hos eleverne. Microteaching handler om at tilrettelægge og gennemføre undervisning. Selve gennemførelsen fastholdes via videooptagelser, hvilket giver mulighed for refleksion på bestemte parametre efterfølgende; altså ved at skulle/kunne gense egen praksis. På dag 3 vil kandidaterne derfor stifte bekendtskab med denne metode, der også kunne anvendes i andre sammenhænge, fx i forhold til teamsamarbejdet på skolerne. Studieordning ’14 placerer en generel introduktion til fag, skole og fagdidaktik allerede på AD1. Kandidaterne er i den forbindelse blevet bedt om at medbringe en artefakt, der kan beskrive deres eget fag. På baggrund heraf vil vi tale med kandidaterne om forholdet mellem basisfag, videnskabs-­‐ og skolefag, herunder også om hvordan der er større overensstemmelse mellem videnskabsfag og skolefag i nogle gymnasiale uddannelser end andre. Kandidaterne skal via artefakterne se forskelle og ligheder mellem gymnasiale skoleformer, fagfamilier med mere, herunder tilegne sig et sprog til netop at tale om sådanne forskelle og ligheder og i relation til egne/eget fag. Endeligt vil kandidaterne som sagt møde forskere direkte ved to forelæsninger. Jeg har nedenfor indsat en oversigt over de forskeroplæg, kandidaterne vil blive mødt med (vær opmærksom på at kandidaten selvsagt kun vil møde de to forskere, der fx holder oplæg i Rebild, hvis kandidaten er placeret på netop dette modul): Introforelæsning: Gymnasieskolen anno 2015 19. august 2015 klokken 13-­‐14 i Aalborg: Ph.d. Camilla Hutters, områdechef EVA 24. august 2015 klokken 13-­‐14 i Rebild Bakker: Lektor, ph.d. Lene Larsen, RUC 17. august 2015 klokken 13-­‐14 i Kolding: Postdoc og ph.d. Susanne Murning, CEFU/AAU 24. august 2015 klokken 13-­‐14 i Korsør: Postdoc og ph.d. Susanne Murning, CEFU/AAU 18. august 2015 klokken 13-­‐14 i Køge: Lektor, ph.d. Lene Larsen, RUC 24. august 2015 klokken 13-­‐14 i Køge: Ph.d. Camilla Hutters, områdechef EVA Forelæsning: Kommunikation i undervisningen 20. august 2015 klokken 17-­‐18 i Aalborg: Docent Preben Olund Kirkegaard, UCN 25. august 2015 klokken 17-­‐18 i Rebild Bakker: Docent Preben Olund Kirkegaard, UCN 18. august 2015 klokken 17-­‐18 i Kolding: Lektor, ph.d. Nikolaj Frydensbjerg Elf, SDU 25. august 2015 klokken 17-­‐18 i Korsør: Videnskabelig assistent, ph.d., Hanne Balsby Thingholm, AU 19. august 2015 klokken 17-­‐18 i Køge: Lektor, ph.d. Jørgen Lerche Nielsen, RUC 25. august 2015 klokken 17-­‐18 i Køge: Lektor, ph.d. Jørgen Lerche Nielsen, RUC Teoretisk pædagogikum på Lectio Før sommerferien modtog I (og kandidaterne) oplysninger om de moduler, kandidaterne er tilmeldt. I har herudover mulighed for at følge med på sidelinjen fra vores Lectio-­‐skole. Det kræver ingen adgangskode. I skal blot gå til vores Lectio-­‐skole via følgende URL: http://www.lectio.dk/lectio/500/default.aspx: Klik herefter på ’Elev’. Her finder I navnene på alle årets kandidater. Find egne kandidater. Når en kandidat er fundet, kan I klikke jer igennem vedkommendes skema og se hvilke aktiviteter, denne kandidat er tilknyttet, og så fremdeles. Programmer, men ikke litteratur, vil også være offentligt tilgængelige på denne måde. Det gælder dog for flere af de fagdidaktiske moduler, at vi mangler at sætte programmet til ”offentlig”. Vi arbejder på det for tiden. Til almen orientering er vores holdbetegnelser på Lectio sammensat ud fra oplysninger om det år, holdet påbegyndes + modulets navn + et eventuel holdnavn ved flere ens hold. Fx tp15ad1a1 = tp15 (holdstart) + ad1 (modulets navn) + a1 (holdets navn) eller tp15religion2 = tp15 (holdstart) + religion (modulets navn) + 1 (holdes navn). Flere kandidater har henvendt sig til Pædagogikumsekretariatet, fordi de ikke har kunnet logge ind. Oftest har problemet været, at kandidaten enten har forsøgt at logge ind på egen Lectio-­‐skole med vores brugernavn, eller at kandidaten har forsøgt at logge ind med egen Lectio-­‐skoles brugernavn på vores Lectio-­‐skole. Lectio er bygget op på en sådan måde, at hver skole har sin egen URL, adgangskode og brugernavn. Det er derfor vigtigt, at kandidaterne kombinerer disse 3 ting, når kandidaterne ønsker at logge ind. Jeg har skrevet til kandidaterne, at vi forventer, at de logger ind på vores Lectio-­‐skole 1-­‐2 gange pr. uge og oftere i dagene/ugerne op til et teoretisk modul. Vi og underviserne kommunikerer alene med kandidaterne via Lectio. Se i øvrigt en miniguide til Lectio for kursusledere her: http://videoportal.sdu.dk/#player/13800 Datoer for teoretiske moduler Vi oplever i disse dage, at flere kandidater, kursusledere og/eller rektorer presser på for at få flyttet kandidater fra et modul til et andet. Som jeg har nævnt i nyhedsbrevene tidligere, og som vi har meldt ud flere steder, står datoerne ikke til at ændre. Det er skolen, der skal sikre, at kandidaten er til rådighed på de datoer, der er fastlagt. Ikke omvendt. For nogle kandidater vil det betyde, at de ikke kan deltage i intro-­‐ og studieture, personalerejser, pædagogiske eftermiddage og lignende i det år, de er i pædagogikum. Det er selvfølgelig ærgerligt. Vi har i forvejen lagt mange kriterier ind i forhold til holddelingen, men vi kan ikke tilbyde også at medtage de mange skolers forskellige årsplaner. Heldigvis ved vi af erfaring, at mange af jer får rykket rundt på aktiviteterne lokalt på skolerne, så kandidaterne får det bedst mulige pædagogikumforløb. Til orientering arbejder vi for tiden med planlægning af skoleåret 2016-­‐17 og 2017-­‐18, så vi snarest muligt kan melde kommende datoer ud til skolerne. Nyhedsbreve til vejledere Der udsendes også i år nyhedsbreve til interesserede vejledere. Vejlederne kan frit til-­‐ og afmelde sig nyhedsbrevet. Vi anbefaler, at skolen eller vejlederne foretager til-­‐ og afmelding snarest, så vejlederne er med fra start. I næste uge vil første udgave af nyhedsbrevet til vejledere blive udsendt. Se mere her: http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/Ikv/Uddannelse/Paedagogikum1/Nyhedsbreve Kompendier til salg I begyndelsen af juni satte vi kompendier til brug ved de almendidaktiske moduler til salg. Kompendierne blev revet væk. Det vidner om, at der har været et behov for at samle materialet til kandidaterne et sted. Der er siden trykt flere kompendier, og der trykkes løbende og efter behov. Det er således fortsat muligt at erhverve kompendier til kandidater, kursusledere, vejledere og andre efter lyst/behov. Se mere her: http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/Ikv/Uddannelse/Paedagogikum1/Programmer+og+
litteratur Bemærk at kandidaterne også kan hente litteraturen som PDF-­‐filer på Lectio samt at litteraturen til de fagdidaktiske moduler KUN vil være tilgængelig herfra.