Ungdomsfællesskaber og byrum

Transcription

Alma Wanstrup, 51986
Amalie Leth Andersen, 52482
Sheila Rasmussen, 51921
1
Indholdsfortegnelse
BEGREBSAFKLARING ..................................................................................................................... 4
PROBLEMFELT .................................................................................................................................. 6
PROBLEMFORMULERING.............................................................................................................. 7
MOTIVATION...................................................................................................................................... 7
UNDERSØGELSESFELT ................................................................................................................... 8
HVOR DE UNGE FÆRDES I HOLTE ........................................................................................................ 9
Emmerys ......................................................................................................................................... 9
Holte Midtpunkt og Café Emils ................................................................................................... 10
Paradis is ...................................................................................................................................... 11
Vejlesø ........................................................................................................................................... 12
Boldbanen ved Dronninggårdskolen ........................................................................................... 13
Rudegaard Stadion ....................................................................................................................... 14
METODE ............................................................................................................................................. 15
PROJEKTETS DISPOSITION ................................................................................................................. 15
TVÆRFAGLIGHED .............................................................................................................................. 15
VIDENSPRODUKTION ......................................................................................................................... 16
AFGRÆNSNING OG FRAVALG ............................................................................................................ 17
TEORETISKE OG EMPIRISKE OVERVEJELSER ..................................................................................... 18
ETISKE OVERVEJELSER...................................................................................................................... 18
ERKENDELSESOPGAVER .................................................................................................................... 19
KVALITETSVURDERING ..................................................................................................................... 20
VIDENSKABSTEORETISK SIGTE ......................................................................................................... 20
Aktionsforskning .......................................................................................................................... 20
Filosofisk hermeneutik ................................................................................................................ 21
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE......................................................................................................... 22
Spørgeskemaundersøgelsens spørgsmål ..................................................................................... 22
Udvælgelsen af respondenter ....................................................................................................... 24
METODE VEDRØRENDE DANIEL NAYBERG ....................................................................................... 25
INTERVIEWMETODE........................................................................................................................... 25
Udførelsen af interviewet ............................................................................................................. 25
Analyse.......................................................................................................................................... 26
TEORI .................................................................................................................................................. 27
UNGDOMSKULTUR I BYRUMMET ....................................................................................................... 27
Ungdomskultur og identitet i vage byrum ................................................................................... 28
En modkultur i byrummet ............................................................................................................ 28
Udviklingen i ungdomskulturelle fællesskabers brug af vage byrum ........................................ 30
Ungdomskulturelle fællesskaber i forbrugskulturen .................................................................. 31
KRITIK AF EUROPEAN CITIES, YOUTH AND THE PUBLIC SPHERE IN THE TWENTIETH CENTURY .... 32
UNGES RET TIL BYEN......................................................................................................................... 32
Retten til byen ............................................................................................................................... 32
KRITIK AF RETTEN TIL BYEN ............................................................................................................. 34
UNGES RET TIL BYEN, SAMT HVORDAN VI ØNSKER AT ANVENDE DENNE I PROJEKTET .................... 35
2
PRÆSENTATION AF SEKUNDÆR EMPIRI ............................................................................... 37
ARTIKLER .......................................................................................................................................... 37
Artikel: Generation Z – årtiet hvor børnene fik en selvstændig stemme i familiedemokratiet.
Fra fremforsk.dk. Publiceret i Tid og Tendenser, december 2011............................................. 37
Anvendelse samt kritik af Generation Z – årtiet hvor børnene fik en selvstændig stemme i
familiedemokratiet........................................................................................................................ 37
Artikel: Kun for mig, kun for mig. Fra højskolebladet.dk, 2010 ............................................... 37
Anvendelse og kritik af Kun for mig, kun for mig. ..................................................................... 38
PRÆSENTATION AF EMPIRISKE RESULTATER ................................................................... 38
ANALYSE............................................................................................................................................ 45
HVORLEDES OPLEVES HOLTES BYRUM AF DE 15-20 ÅRIGE BOSIDDENDE I HOLTE? ........................ 45
Holte er en god by for unge, men… ............................................................................................ 45
Hvor dyrkes fællesskabet? ........................................................................................................... 46
Ungdomskulturens indtagelse af byrummet ............................................................................... 47
DELKONKLUSION .............................................................................................................................. 49
DISKUSSION ...................................................................................................................................... 50
HVILKE UDFORDRINGER GIVER DE UNGES OPLEVELSE AF HOLTES BYRUM FOR FASTHOLDELSE AF
EN UNGDOMSKULTUR? ...................................................................................................................... 50
Den usynlige ungdomskultur ....................................................................................................... 50
Fællesskaber er vigtige for ungdomskulturen ............................................................................ 53
Dynamiske rammer ...................................................................................................................... 54
DELKONKLUSION .............................................................................................................................. 55
LØSNINGSFORSLAG ....................................................................................................................... 56
KONKLUSION ................................................................................................................................... 58
PERSPEKTIVERING ........................................................................................................................ 59
LITTERATURLISTE ........................................................................................................................ 60
BILAG .................................................................................................................................................. 65 3
Begrebsafklaring
Unge
Når der i projektet omtales unge, henvises der til aldersgruppen 15-20 årige. Vi har valgt, at
arbejde med denne gruppe, da vi fandt det interessant at det var denne ungegruppe der var
størst udfordringer ved i forhold til synlighed i byrummet.
Ungdomskultur
Med ungdomskultur mener vi, den udvikling ungegruppen gennemgår og er en del af i
overgangsfasen fra barndom til voksenlivet.
Vage byrum
Områder inklusiv bygninger, der ikke længere benyttes til det oprindelige formål. I disse
områder vil der ofte indgå artefakter fra det oprindelige brug, som inspirerende elementer.
Desuden er vage byrum altid placeret i byen (Dienel & Schophaus, 2005: 116).
INSP!
Er forkortelse for inspiratorium, og er et sted, hvor borgerne selv skaber og driver dette.
Fokus er aktivt medborgerskab, og er et sted, hvor der skal inspirere og inspireres. Det
centrale er at skabe sammen (insp, om INSP!, u.å.).
Selvorganiseret ungdomskultur
Med udgangspunkt i Daniel Naybergs defination, meners der, at de unge selv får mulighed
for at tage styringen, samt at definere rammerne for deres egen ungdomskultur. Kommunen
kan fungere som facilitator, men det centrale er, at de unge skal opnå en fornemmelse af, at
de selv bestemmer (Bilag, 5: 16).
Mainstreamkultur
Her menes den kultur som eksisterer i kraft af forbrugskulturen. Mainsteamkultur søger at
efterligne principper inden for den markedsdrevne kommercialisering, og de fællesskaber
som eksisterer herunder, vil derfor være strømlinede og uden individuel karakter.
Mainstreamkultur er i projektet modstykket til modkultur.
4
Modkultur
Modkulturen udspringer i de vage rum. Det er den enkeltes identitetsdannelsen i de vage rum
der er i centrum, samt hvordan ungdomskulturelle fællesskaber opstår som en del af de vage
byrum og som en del af identitetsdannelsen. Modkultur er i projektet modstykket til
mainstreamkultur.
5
Problemfelt
I nutidens samfund kritiseres den unge generation for, ikke at ville tage del i fællesskabet,
som følge af at deres fokus, primært er rettet mod dem selv. Den franske filosof Michel
Maffesoli mener i den sammenhæng, at dette ikke er tilfældet. Han mener ikke, at de
ungdomskulturelle fællesskaber er ved at svinde hen, men han pointerer, at de blot er under
udvikling. De unge søger mod de mindre og mere fleksible fællesskaber, modsat de tidligere
generationers
søgen
mod
større
fællesskaber
(Larsen,
2012:
160).
Disse
nye
ungdomskulturelle fællesskaber ændres og skabes i samarbejde med byen og byens rum. Det
er altså centralt, at der er rum til dannelsen og dyrkelsen af fællesskaberne.
Det er netop fra disse forandrede bevægelsesmønstre i ungdomskulturen, at vores projekts
problemstilling udspringer fra.
Rudersdal Kommune er beliggende i Nordsjælland, og blev i 2014 opgjort til at være den
kommune i Danmark, med den anden højeste indkomst pr. indbygger (Borsen.dk, 2014).
Rudersdal Kommune rummer byer som Birkerød, Nærum og Holte, hvor sidstnævnte danner
udgangspunkt for vores projekt. Fagmodulkurset plan, by og proces blev kontaktet af
Rudersdal Kommune i forbindelse med gruppedannelsen på Roskilde Universitet. De havde
interesse i, at få udarbejdet et projekt omhandlende ungdomskulturen i Holte.
Problemstillingen lød, at de unge i Holte var usynlige i bybilledet, hvilket var til stor ærgrelse
for Rudersdal Kommune. Der var her en forudindtaget opfattelse af, at en del af baggrunden
for den eksisterende udfordring med de usynlige unge skyldes, at der i Holte by ikke bliver
udbudt ungdomsuddannelser. Ungdomskulturen i Holte, er dermed præget af, at der ikke er
noget naturligt holdepunkt i Holte, og der ikke umiddelbart eksisterer gunstige forhold for en
reel ungdomskultur i byen. Rudersdal Kommune har fra start gjort opmærksom på, at
karakteren ved deres problemstilling ikke direkte var udformet som et reelt eksisterende
problem. Den havde snarere karakter af at være en udfordring for kommunen om at skabe en
mere synlig ungdomskultur, og dermed øge tilslutningen til at deltage i, og have indflydelse
på byrummet. Problemstillingen fra Rudersdal Kommune havde den effekt på projektets
indgangsvinkel, at vi søgte at undersøge, hvad der eventuelt manglede i Holte, som kunne
bidrage til et større og ikke mindst mere synligt ungdomsfællesskab. På trods af, at
problemstillingen omhandler de unge og deres holdninger og meninger om Holte, er
problemstilling ikke udsprunget blandt de unge selv, hvorved projektet tog form som
værende top-down styret. Dette var ikke i Rudersdal Kommunes interesse, hvorfor de netop
6
ønskede, at projektet skulle udarbejdes af andre unge (os, red.), som de mente, havde bedre
vilkår for at inspirere til en bottom-up planlægningsstrategi blandt de unge selv.
Analysen tager udgangspunkt i de unges udnyttelse af byrummet i Holte, hvor fællesskabet
kommer i centrum for en egentlig diskussion af ungdomskulturens deltagelse i dette byrum.
Spørgsmålet er derfor om der er opstået et øget behov for mere individuelle og mindre
fællesskaber, som ses anderledes i byrummet end ved tidligere ungdomsfællesskaber? Dette
undersøges med udgangspunkt i den samlede problemformulering.
Problemformulering
Hvorledes opleves Holtes byrum af de 15-20 årige bosiddende i Holte, og hvilke udfordringer
giver det for fastholdelse af en ungdomskultur i byrummet?
Motivation
Motivationen til projektet, lå som udgangspunkt i, at projektet som Rudersdal Kommune
ønskede udført,
lagde op til udarbejdelsen af et casestudie i samarbejde med dem.
Kommunen stillede sig til rådighed med både deres viden samt andre ressourcer. Dette var en
oplagt mulighed for, at opnå et mere praksisorienteret projekt, der kunne bidrage til videre
arbejde i kommunen. Holte by som undersøgelsesfelt gav os ligeledes mulighed for at arbejde
med ungdomskulturelle byrum som et specifikt fænomen, vi kunne opnå detaljeret og
praktisk viden omkring, uden nødvendigvis at kunne generalisere (Flyvbjerg, 2010: 464).
Vi fandt det tiltalende, med en på forhånd defineret udfordring, som vi kunne undersøge.
Rudersdal Kommune ytrede ønske om studerendes hjælp, til at undersøge de unge i Holtes
tilhørsforhold til og opholds mønstre i byen. Ligeledes ønskede Rudersdal Kommune at få
videregivet de metoder, vi ønskede at benytte til at komme i kontakt med de unge på, samt
projektets endelige konklusioner.
Endvidere fandt vi det yderst interessant, at arbejde med en ressourcestærk kommune som
Rudersdal, da lignende projekter ofte tager udgangspunkt i ressourcesvage grupper. Dette er
ikke tilfældet i Holte, da de unge ikke opfattes som et problem for kommunen, men snarere
en udfordring. Problemstillingen tiltalte os derfor, da vi fandt den både anderledes og
spændende.
7
Undersøgelsesfelt
Holte er en by med ca. 10.300 indbyggere, som ligger ca. 20 km nord for København. Byen
er én af de 10 byområder beliggende i Rudersdal Kommune (Rudersdal, Eksisterende
Forhold). Kommunen har i alt 55.479 borgere, hvoraf 3.861 er unge mellem 16 og 20 år
(Danmarks statistik, Tabel FOLK1, 2015). Rudersdal er Danmarks næstrigeste kommune og
sammen med Birkerød, fungerer Holte som en af kommunens hovedcentre (Borsen, 2014;
Rudersdal, Handel & Trafik, 2015). Holte er en by bestående af både skovarealer, søer, en
bymidte med en S-togsstation og boligområder. Byen er præget af villakvartere, hvor der i
Holte centrum, hovedsageligt er lejlighedskomplekser. Holte midtpunkt ligger i hjertet af
Holte, og er byens indkøbscenter, og denne ligger ud til en af byens hovedveje, Kongevejen.
Denne hovedvej forbinder nordligt, Holte med Birkerød og sydligt, Holte med Virum
(Rudersdal, Holte, 2014). Ud til Kongevejen ligger også Holtes ungdomscenter, Ung i
Rudersdal. Derudover ligger der fire folkeskoler og én efterskole i området, mens Holtes
eneste gymnasium lukkede i 1996, og blev efterfølgende til Dronninggårdskolen
(Dronningårdskolen, u.å.).
8
Hvor de unge færdes i Holte
Emmerys
9
Holte Midtpunkt og Café Emils
10
Paradis is
11
Vejlesø
12
Boldbanen ved Dronninggårdskolen
13
Rudegaard Stadion
14
Metode
Projektets disposition
Projektet tager udgangspunkt i problemformulering som lyder: Hvorledes opleves Holtes
byrum af de 15-20 årige bosiddende i Holte, og hvilke udfordringer giver det for fastholdelse
af en ungdomskultur i byrummet? Problemformuleringen er således todelt, og ligeledes er
projektet. Vi har valgt, at undlade udarbejdelsen af arbejdsspørgsmål i projektet, da vores
problemformulerings todeling, har fungeret som individuelle arbejdsspørgsmål til
henholdsvis projektets analyse og diskussion. Projektets analyse er udarbejdet ud fra første
delspørgsmål i problemformulering, som lyder; Hvorledes opleves Holte byrum af de 15-20
årige
bosiddende
i
Holte?
Analyse
spørgsmålet
tager
udgangspunkt
i
spørgeskemaundersøgelsen. Derudover fungerer den anden del af problemformuleringen som
udgangspunkt for projektets diskussion. Det spørgsmål der ligger til baggrund for
udarbejdelsen af diskussionen lyder således; Hvilke udfordringer giver de unges oplevelse af
Holtes byrum, for fastholdelse af en ungdomskultur i byrummet? I denne diskussion
inddrages henholdsvis teorien om retten til byen, ekspertinterview og sekundær empiri i form
af artikler og bøger.
I forhold til dette stiller vi os kritiske overfor projektets todeling, da vi er opmærksomme på,
at vi eventuelt ikke opnår den samme nuancerede besvarelse, som flere individuelle
arbejdsspørgsmål kunne have bidraget med. Det aktive valg om todelingen af projektet
udsprang af en erkendelse af manglende ressourcer. Vi mener dog stadigvæk, at projektets
todeling har bidraget til en fyldestgørende besvarelse, der formår at give et varieret syn på
problemformuleringen.
Tværfaglighed
Projektet er skrevet i fagmodulskurset plan, by og proces på fjerde semester. Da dette
fagmodulsprojekt, har været det første egentlige projekt, som er skrevet uden for basishusene,
har vi haft ændrede forudsætninger i forhold til tidligere semestre. I projektgruppen har der
været to studerende med en samfundsvidenskabelig baggrund, og en studerende der kommer
fra den humanistiske-teknologiske retning. Denne sammensætning, har bidraget til
kompleksiteten
i
projektets
udformning.
Vi
har
taget
udgangspunkt
i
en
samfundsmæssig/sociologisk tilgang til projektet, kombineret med rumligheden som plan, by
15
og proces-faget indeholder. I projektet repræsenteres denne rumlighed i studiet af de unges
brug af byrummet, samt de bevægelsesmønstre, som vi har analyseret og diskuteret i forhold
til de unges brug af byrummet i Holte. Fra fagmodulet plan, by og proces har vi valgt at
benytte os af teorierne bag Retten til byen, og ligeledes teori om vage byrum (Dienel &
Schophaus, 2005: 116).
Den sociologiske del af projektet udmønter sig i de ungdomskulturelle fællesskaber, som har
været udgangspunktet for den overordnede problemstilling. Vi har valgt at inddrage
sociologiske teorier i forhold til samfundsperspektivet med “European Cities, Youth and the
Public Sphere in the Twentieth Century” (2005).
Disse to discipliner har samlet set bidraget til en interdisciplinær tværfaglighed (Enevoldsen,
2012: 31). Dette er tilfældet, da projektets samfundsmæssige perspektiv indenfor den
sociologiske disciplin, påvirker det teoretiske arbejde inden for den rumlige disciplin (plan,
by og proces, red.). Benyttelsen af de to discipliner bidrager dermed samlet set, til forståelsen
af den komplekse samfundspraksis. En sådan forståelse af den overordnede problemstilling
havde vi ikke kunne opnå, ved blot at inddrage den ene af disciplinerne (Enevoldsen, 2012:
33).
Vidensproduktion
Projektets analyse tager udgangspunkt i det empiriske materiale, som vi selv har indsamlet
gennem en spørgeskemaundersøgelse samt et ekspertinterview. Vi har dermed ud fra
empirien forsøgt at generalisere os frem til tendenser indenfor den valgte teoretiske ramme,
hvilket giver en induktivt udarbejdet metodologi (Pedersen, 2013: 151).
I projektet har vi udover den induktive tilgang til vidensproduktionen, benyttet os af to
forskellige tilgange til forskningen. Projektet er udarbejdet med et beskrivende forskningsmål
(Olsen, 2013: 188). Dette ses ved analysen af spørgeskemaundersøgelsen, hvor vi har forsøgt
at give relevant baggrundsviden, omhandlende de unges brug af byrummet.
Vi har ligeledes benyttet os af en forklarende videnstilgang (Olsen, 2013: 188). Denne har
haft til formål at belyse de udfordringer, der er skabt i forbindelse med den usynlige
ungdomskultur gennem de årsagsforhold, vi har fundet gældende i de ungdomskulturelle
fællesskaber i byrummet.
Afslutningsvis forsøger vi i projektet, at komme med et bud på en eventuel løsning af den
udfordring, som Rudersdal Kommune har opstillet for os. Denne del af projektet er dermed
16
udarbejdet ved en forudsigende tilgang (Olsen, 2013:189), hvor vi udleder en hypotese til
fremtidig afprøvning, i forhold til fastholdelse af ungdomskulturen i byrummet.
Afgrænsning og fravalg
Vi har i projektet måtte tage en række valg, og ligeledes fravalg, for at indskrænke os til den
problemformulering, som vi har valgt at arbejde ud fra.
Projektet var først tiltænkt som et studie der, gennem en kritisk utopisk aktionsforskning,
søgte at besvare problemstillingen om de usynlige unge i Holte. Til dette formål udarbejdede
vi en spørgeskemaundersøgelse, som skulle sikre os en indsnævring i undersøgelsesfeltet. Ud
fra denne spørgeskemaundersøgelse, søgte vi at opnå de unges interesse i, at deltage i et
fremtidsværksted omhandlende Holte og de unges behov. Ud af de 73 respondenter som
deltog i spørgeskemaundersøgelsen, var der 12 af respondenterne, der sagde ja til at deltage i
en efterfølgende workshop (fremtidsværksted, red.) (Bilag 1). Da vi senere, kontaktede de
interesserede respondenter, var der imidlertid ikke nogen, der vendte tilbage med svar om,
hvorvidt de kunne deltage den pågældende dag, eller ej. Fremtidsværkstedet som vi havde
planlagt at afholde, blev derfor ikke til en realitet, idet vi stod uden deltagere, hvorfor det
ikke ville give nogen mening at gennemføre det. Vi havde ligeledes heller ikke mulighed for
at udskyde tidspunktet for fremtidsværkstedet, grundet tidsbegrænsning. Vi besluttede derfor,
at projektet nu måtte tage udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen, som vi havde udført på
Virum Gymnasium. Dette lod sig gøre, netop fordi vi havde overvejet mulighed ved, at
fremtidsværkstedet ikke kunne blive en realitet. Spørgeskemaundersøgelsen, var udformet
med åbne svarkategorier (Bilag 1), således at det kunne benyttes som et kvalitativt studie.
En anden afgrænsning vi har gjort os, i forbindelse med projektets udarbejdelse, omhandler
projektets målgruppe. Projektet søger at belyse den udfordring, som er opstillet af Rudersdal
Kommune og Holte by, angående den manglende synlighed af de unge i Holte. Denne
problemstilling kunne vi ligeledes have belyst, ved at undersøge en yngre målgruppe end den
valgte. Projektet kunne i stedet have undersøgt de 5-14 åriges oplevelser af Holte by, og
dermed gået bagom den egentlige udfordring, ved at se på det område som de unge befinder
sig i, inden de bliver ældre og dermed usynlige i Holte by. I det tilfælde, havde det været
særligt interessant at lave et komparativt studie, hvor projektet i stedet havde søgt forskelle
og ligheder mellem de to aldersgrupper, henholdsvis de synlige 5-14 årige og de usynlige 1517
20 årige. Et studie som det, havde muligvis åbnet op for en forståelse for, hvornår og hvorfor
de unge ændrer adfærd, samt løsninger på udfordringen.
Teoretiske og empiriske overvejelser
Projektets primære empiri består af en spørgeskemaundersøgelse og et ekspertinterview.
Spørgeskemaundersøgelsen blev, via Lectio (elevportal, red.), sendt ud til eleverne på Virum
Gymnasium og efterfølgende indsamlede vi flere besvarelser, ved aktivt at besøge gymnasiet
og opfordre de unge til at udfylde spørgeskemaet. Herudover har vi foretaget et
ekspertinterview med Daniel Nayberg fra INSP! i Roskilde, for at få indblik i, hvordan de
unge benytter deres kulturelle tilbud, og hvilke udfordringer der kan være i skabelsen af en
ungdomskultur.
Vores intentioner var, at den empiri vi indhentede fra spørgeskemaundersøgelsen, blot skulle
være den indledende empiri, til hvad der efterfølgende skulle føre til et fremtidsværksted i
samarbejde med de unge, som oprindeligt skulle have været udgangspunktet for analysen.
Idet de unge, enten ikke meldte sig til fremtidsværkstedet eller meldte fra blev vi nødsaget til
at aflyse dette. Herefter tog vi det aktive valg, at lade teorien få en større rolle, end hvad den
først var tiltænkt. Empirien er dermed stadig det, der vægter højest i projektet, men projektet
er blevet mere teoretisk funderet end oprindeligt planlagt.
Etiske overvejelser
Projektets udarbejdelse, har undervejs været præget af en række etiske overvejelser, som vi
har set nødvendighed i at overholde. Først og fremmest er projektet udarbejdet i samarbejde
med Rudersdal Kommune. I og med at det er Rudersdal Kommune, der har opstillet
udfordringen, har vi følt en vis forpligtigelse over for deres synspunkter (Brinkmann, 2010:
432). Vi har derfor valgt at bibeholde forestillingen om de usynlige unge i Holte, til trods for,
at vores empiriske studie på mange områder, viste andre tendenser. Dette har ikke været en
begrænsning for projektet, men vi har i stedet dyrket den dualisme, som er opstået med
kommunen på den ene side, og de unge i Holte på den anden.
En anden etisk overvejelse, som vi har gjort os i projektet, omhandler den empiri, som vi har
indsamlet gennem spørgeskemaundersøgelsen og ekspertinterviewet. Vi har her valgt ikke at
18
sikre respondenterne anonymitet. Dette er gjort, for at sikre at kommunen på et senere
tidspunkt, kan komme i kontakt med de medvirkende respondenter til et videre arbejde med
udfordringen. Derudover har vi gjort os en række overvejelser om, hvordan vi på bedst
muligvis kunne være tro mod de kilder, vi har inddraget i projektet (Brinkmann, 2010: 442).
Dette har vi gjort, ved at sikre at spørgeskemaundersøgelserne samt ekspertinterviewet er
forsøgt gengivet i transskribering samt fortolkning, med tanke for, at de deltagende kan
genkende sig selv i projektet (Kvale & Brinkmann, 2009: 209-210). Dette har også været et
mål for, at sikre en høj gennemsigtighed i projektets analyse og diskussion.
Erkendelsesopgaver
Formålet med erkendelsesopgaverne er, at skabe overblik for læserne, men i høj grad også for
os selv. Det centrale er, at erkendelsesopgaverne skal give et indblik i arbejdet med de
konkrete spørgsmål, hvilket formål disse har haft, samt hvilken data og teknik der er anvendt
til besvarelsen.
Konkret spørgsmål
Erkendelsesmål
Data/teknik
Hvorledes opleves Holtes
At få indblik i de unges
Spørgeskemaundersøgelse.
byrum af de 15-20 årige
oplevelse af deres by, samt
Teori om ungdomskultur,
bosiddende i Holte?
deres udnyttelse af
vage- og kommercielle
byrummet.
byrum.
Hvilke udfordringer giver de
At undersøge hvilke mangler Retten til byen.
unges oplevelse af Holtes
ungdomskulturen og
Ekspertinterview.
byrum for fastholdelse af en
byrummet i Holte har, samt
Teori om ungdomskultur,
ungdomskultur?
diskutere udviklingen og
vage- og kommercielle
betydningen af
byrum.
ungdomskulturelle
Referat fra møde med
fællesskaber. Derudover
Rudersdal Kommune.
også hvilke tilgange der er til
disse fællesskaber ift.
fastholdelse af en
19
ungdomskultur.
Kvalitetsvurdering
Vi har valgt, at udarbejde en kvalitetsvurdering af vores analyse og diskussion. Dette valg
skyldes, at vi ønsker at skabe et overblik over projektets overordnede struktur og kvaliteten af
de samlede resultater. Vi har valgt, at arbejde ud fra vores erkendelsesopgaver, men har dertil
undersøgt projektets resultat, gyldighed, pålidelighed og tilstrækkelighed (Olsen, 2013: 194).
Kvalitetsvurderings formål er, at give læseren et overblik, i forhold til projektets kvalitet, men
er i høj grad også udarbejdet for vores egen skyld, da udarbejdelsen har bidraget til en bedre
forståelse af tilgangene til besvarelserne i projektet (Olsen, 2013: 195). Selve
kvalitetsvurderingen er vedlagt som bilag (Bilag 2).
Videnskabsteoretisk sigte
Projektets videnskabsteoretiske bekendelser, er påvirket af, at projektet undervejs har skiftet
fokus. Projektet har bevæget sig fra, at søge en kritisk utopisk løsning på udfordringen med
de usynlige unge i Holte, til nu i højere grad at undersøge de unges opfattelse af livet i Holte,
og udfordringerne ved denne opfattelse. Dermed er den oprindelige idé om, at udarbejde et
fremtidsværksted,
blevet
erstattet
af
et
fortolkende
filosofisk
hermeneutisk
videnskabsteoretisk sigte. I følgende afsnit, bliver der kort redegjort for henholdsvis
aktionsforskning og filosofisk hermeneutik, samt hvorledes disse har bidraget til
projektarbejdet.
Aktionsforskning
Inden for aktionsforskning lægges der vægt på, at holdninger er i konstant forandring, og at
de samtidig udvikles i samspil med andre aktører og herunder også andre forskere. Det er
dermed i intersubjektiviteten at holdninger skabes, udvikler sig og tager form, hvorfor man i
praksis kan sige, at:
”Aktionsforskningens ærinde [er] at skabe arenaer, projekter eller platforme, hvor
forsker og lægmand i sammenspil kan skabe nye bud på fremtidige samfundsudviklinger,
bundet til sociale og subjektive erkendelsesprocesser” (Tofteng & Husted, 2012: 368).
20
Det er netop disse platforme som vi, i samarbejde med de unge i Holte, havde et ønske om at
udvikle. Ved en aktionsforskningstilgang, blev vi som forskere, inddraget i selve
forskningsfeltet, og vores mål var netop at opnå en form for horisontsammensmeltning
(hermeneutikken, red.) med de unge i Holtes livsverden. Det var dermed nødvendigt for
forskningsprocessen, at vi som forskere lader vores fordomme komme i spil (Tofteng &
Husted, 2012: 369). Fordommene har på intet tidspunkt været styrende for processen, og ej
heller, er de blevet brugt mod de unge i Holte. Dog har fordommene alligevel spillet en stor
rolle i projektets udformning, i og med vi havde en forudindtagelse om, hvilken baggrund de
unge havde, samt grundlaget for deres måde at deltage i byrummet i Holte på. Disse
fordomme har dog ikke haft en ødelæggende effekt i forskningsfeltet (Tofteng & Husted,
2012: 370), men i stedet fungeret som indgangsvinkel til projektets problemstilling.
Det forandringspotentiale vi har søgt hos de unge i Holte, bygger på et essentielt kernebegreb
inden for aktionsforskning, reifikation. Reifikation skal ses som et brud med de eksisterende
systemer og ordner, som vi mennesker ofte opfatter som determinerende og
fremmedbestemte (Tofteng & Husted, 2012: 372). For de unge i Holte, har vi fundet, at disse
strukturer kommer til udtryk som begrænsninger for, hvorledes de unge benytter byrummet,
og dermed er determinerende for de udfoldelsesmuligheder, som Holte by stiller til rådighed.
På trods af at disse strukturer er menneskeskabte, kan de ofte synes umulige at ændre på.
Aktionsforsknings udgangspunkt, kan på mange måder siges at arbejde ud fra et
emancipatorisk udgangspunkt, hvorfor det har været passende i vores projekt, da vi netop har
søgt disse værdier og strukturere blandt de unge.
Filosofisk hermeneutik
Vi benytter os ligeledes af elementer og tanker fra den filosofiske hermeneutik. Filosofisk
hermeneutik og aktionsforskning er begge fortolkningsvidenskaber, som har den forestilling,
at alle mennesker er historiske funderede, i den forstand, at alle tænker og handler ud fra egne
erfaringer, som konstant transformeres og reproduceres i en løbende proces (Juul, 2012: 109).
”Den filosofiske hermeneutik handler grundlæggende om, hvad det vil sige at være
menneske, og understreger om noget menneskets historicitet, dets indlejring i tidslige og
rumlige sammenhænge, som det ikke kan frigøre sig fra” (Juul, 2012: 121).
21
Det er netop de menneskelige erfaringer som hermeneutikken, gennem et fortolknings
projekt, forsøger at finde mening bag (Juul, 2012: 109), og som ligeledes har været
udgangspunktet for vores undersøgelse af ungdomskulturen i Holte.
Den
filosofiske
hermeneutik
har
i
projektet
fungeret
som
et
supplement
til
aktionsforskningen. Den overordnede tankegang bag projektets udformning er præget af et
aktionsforskningsperspektiv.
Den
filosofiske
hermeneutik
har
bidraget
til
det
videnskabsteoretiske sigte, ved inddragelse af den ontologiske opfattelse af den
hermeneutiske cirkel. Her er det forskeren, der bevæger sig ind i det genstandsfelt som
fortolkes, med egne fordomme ekspliciteret, hvilket skaber fundament for den
horisontsammensmeltning som sikrer nye erkendelser (Juul, 2012: 111). Med dette
udgangspunkt, i den filosofiske hermeneutik, peges ligeledes på, at ingen fortolkninger er
endegyldigt sande. Fortolkninger og erkendelser optræder derfor som resultatet af en
argumentation disciplin, hvor validiteten bag fortolkningen, altid kan revurderes og tilpasses,
alt efter hvilken fortolkning der virker mest overbevisende (Juul, 2012: 134-135).
I projektet, har den filosofisk hermeneutiske videnskabsteori overtaget for aktionsforskning,
hvor indsamlingen af egen empiri sluttede. Vi har i arbejdet med projektet sat egne fordomme
i spil, da vi indsamlede spørgeskemaundersøgelsen. I bearbejdningen og fortolkning af disse
spørgeskemaer,
har
vi
søgt
en
horisontsammensmeltning,
og
opnået
et
nyt
erkendelsesgrundlag for de unges livsverdener.
Spørgeskemaundersøgelse
Spørgeskemaundersøgelsens spørgsmål
Vi
har
i
vores
projekt
valgt
at
udarbejde
en
spørgeskemaundersøgelse.
Spørgeskemaundersøgelsen søger at være meningsskabende (Olsen, 2006: 12), i den forstand,
at vi belyser udfordringen om den usynlige ungdomskultur i Holte, som de unge ikke
nødvendigvis har taget stilling til før.
Spørgeskemaundersøgelsen er udformet som et kvalitativt studie, ved det, at vi har ladet
respondenterne bevare hvert spørgsmål med egne ord det vil sige med åbne eller delvis åbne
svarkategorier, på trods af, at det giver en række ulemper i bearbejdelsen af respondenternes
svar (Olsen, 2006: 19). Ved det, at vi har ladet respondenternes holdninger komme til udtryk i
de åbne svarkategorier, opnår vi dermed et mere kvalitativt studie, hvilket er atypisk for en
22
spørgeskemaundersøgelse, som oftest er indsamlet som et kvantitativt studie (Olsen, 2006:
19).
Spørgeskemaundersøgelsens overordnede problemstilling omhandler, hvordan de unge
oplever Holtes byrum, og hvad de ønsker, eventuelt skulle være anderledes. Dette har været
udgangspunktet for formulering af spørgsmålskategorierne.
Vi har opdelt spørgeskemaundersøgelsen i ni forskellige spørgsmål.
Først i spørgeskemaet har vi udformet to baggrundsspørgsmål, for at vi kunne se
respondenternes alders og kønsmæssige sammensætning. Disse har vi dog ikke valgt, at
inddrage som variable i analysen, grundet den begrænsede tid vi har haft til rådighed, men vi
kunne have lavet en krydstabel, der havde vist sammenhængen mellem f.eks. alder og
holdning til Holte by (Olsen, 2006: 21).
Vi har ligeledes udformet to faktuelle spørgsmål, som henviser til forhold i den ydre verden
som adfærd og hændelser (Olsen, 2006: 16). Spørgsmålene lød som følgende: ”Hvor
opholder du dig uden for skoletiden (ikke Holte)?” (Bilag 1), som tæller for faktuelt-generelle
spørgsmål. Dertil kommer: ”Hvor i Holte opholder du dig, og i hvilke tidsrum?” (Bilag 1),
som tæller som et faktuelt-episodisk spørgsmål (Olsen, 2006: 16).
Derudover har vi stillet respondenterne meningsprægende spørgsmål, hvor de har skulle
evaluere eller vurdere fænomener, hvilket vi har kategoriseret som holdningsspørgsmål
(Olsen, 2006: 16). Spørgsmålene ”Synes du, at Holte er et godt sted at bo som ung?” og
”Hvad kunne få dig til at opholde dig mere i Holte, end du gør nu? (fx. studenterhus,
koncerter eller andet, som du selv kunne deltage i)” betragter vi som specifikke
holdningsspørgsmål (Olsen, 2006: 17 & Bilag 1), da de spørger direkte til respondentens
holdning, til noget som de er en del af (Olsen, 2006: 17).
Ud
over
de
otte
faktuelle-
og
holdningsspørgsmål,
havde
vi
slutteligt
i
spørgeskemaundersøgelsen, udarbejdet et spørgsmål, der falder udenfor de andre kategorier.
Spørgsmålet lød: ”Vil du deltage i en workshop, hvor vi sammen udvikler idéer til nye tiltag
og aktiviteter, som kan gøre Holte til en mere attraktiv by for dig? Workshoppen vil finde sted
én af dagene fra d. 4.-6. maj og have en varighed af ca. 2-3 timer. Der vil være sandwich,
snacks og drikkevare under workshoppen. Det ville være til stor hjælp, hvis du havde lyst til
at deltage” (Bilag 1).
23
Spørgsmålet tenderer til at være et holdningsspørgsmål med en fremtidig tidsdimension
(Olsen, 2006: 19), da vi spørger til en handling, som respondenten, kunne forventes at tage
del i. Det afsluttende spørgsmål havde til formål, at danne baggrund for et efterfølgende
kvalitativt
studie
(fremtidsværksted,
red.),
hvori
de
unges
ideer
omhandlende
ungdomskulturen i Holte kunne videreudvikles og diskuteres.
Spørgeskemaet er på baggrund af denne forestilling, begrænset til otte korte spørgsmål, da vi
under
udarbejdelsen
af
spørgeskemaet,
havde
en
forestilling
om,
at
spørgeskemaundersøgelsen skulle danne baggrund for det videre kvalitative arbejde med de
unge.
Udvælgelsen af respondenter
Respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen er alle elever fra 1.G til 3.G, i aldersgruppen
15-20 år. Spørgeskemaet er udsendt på Lectio (elevportal, red.) til alle elever på Virum
Gymnasium, med besked om, at elever bosiddende i Holte, bedes besvare spørgeskemaet.
Udvælgelsen kan derfor ikke kategoriseres som en tilfældig udvalgt stikprøve (Agresti &
Finlay, 2014: 15), da det havde krævet at alle unge fra Holte, havde haft lige stor mulighed
for at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Der er derfor en bias i forbindelse med
spørgeskemaundersøgelsen, som kan karakteriseres som en frivillig indsamlings bias
(volunteer sampling bias, red.), da vi ikke har haft indflydelse på, hvilke unge der har
besvaret spørgeskemaundersøgelsen (Agresti & Finlay, 2014: 19).
For at opnå en større besvarelsesprocent i spørgeskemaundersøgelsen, valgte vi ligeledes at
stille os op på Virum Gymnasium torsdag d. 23.04.15 fra kl. 09.00 til kl. 12.00, hvor vi bedte
elever, som kom fra Holte, udfylde spørgeskemaet. Dette er dog undtaget de elever som
oplyste, at de allerede havde besvaret spørgeskemaet, da det i første omgang blev udsendt til
dem gennem Lectio.
Baggrunden for at vi adspurgte elever på Virum Gymnasium, var, at vi ønskede at få besvaret
spørgeskemaundersøgelsen af unge fra Holte, som går på en ungdomsuddannelse. Rudersdal
Kommune havde oplyst, at en af grundene til den manglende ungdomskultur i byen skyldtes,
at der ikke er ungdomsuddannelser i Holte, hvorfor de unge bruger hverdagene i de
omkringliggende byer, Virum, Nærum, Birkerød m.fl. (Bilag 3). Vi valgte Virum
Gymnasium efter at vi, til et møde med vicerektoren, fik oplyst, at en tredjedel af eleverne på
24
dette gymnasium bor i Holte, og der af vurderede vi, at vi kunne få en høj svarprocent ved at
foretage spørgeskemaundersøgelsens indsamling der.
Metode vedrørende Daniel Nayberg
Daniel Nayberg, der gennem projektet kaldes DN, er 26 år gammel, og ansat i INSP!
(inspiratorium, red.) i Roskilde. DN fungerer til daglig som vært hos INSP! (Bilag 5: 19), og
tager sig af de praktiske opgaver med kommunikation og koordinering af INSP! (Bilag 5:
19). DN er uddannet fra Roskilde Universitet med en bachelor i Performance Design og
Pædagogik & Uddannelsesstudier (Bilag 5: 19). Vores mål med interviewet med DN er, at
opnå en større forståelse for ungdom, ungdomskultur, fællesskab og byrummet. Derudover
har vi også været interesserede i, at få en forståelse for hvordan, Rudersdal Kommune kan
sørge for, at ungdomskulturen fastholdes.
Interviewmetode
Vi har valgt at udarbejde et ekspertinterview (eliteinterview, red.). Dette har vi valgt, da vi
mener at denne form for interview, kan bidrage med andre synspunkter på feltet. I forhold til
ekspertinterviewet, har vi valgt at arbejde med inspiration fra Kvale & Brinkmanns syv faser
(Kvale & Brinkmann, 2009: 117). Formålet med at arbejde med disse er, at standardisere og
idealisere vores tilgange og teknikker. Dette har vi valgt, da interview som metode ellers
indeholder uforudsigeligheder.
Udførelsen af interviewet
Vi har valgt at udarbejde en semistruktureret interviewguide. Dette betyder, at
interviewguiden indeholder områder eller spørgsmål, der skal gennemgås, men at den også
giver plads til den frie samtale (Kvale & Brinkmann, 2009: 151), således at der også bliver
plads til nye aspekter og synsvinkler (Bilag 4). Hertil har vi udarbejdet nogle
forskningsspørgsmålene, der er formuleret i et teoretisk sprog med projektets temaer, mens
vores interviewspørgsmål er formuleret ud fra interviewpersonens hverdagssprog (Kvale &
Brinkmann, 2009: 152).
Et ekspertinterview kendetegnes ved, at interviewpersonerne besidder magtfulde stillinger,
som værende f.eks. ledere. Vi har valgt at karakterisere vores interview, som et
25
ekspertinterview. Dette har vi valgt på trods af, at DN ikke udelukkende kan karakteriseres
som værende en ekspert. Dog mener vi stadigvæk, at hans mange års erfaringer og arbejde
med unge, fællesskaber og byrum betyder, at han kan karakteriseres som en ekspert indenfor
feltet.
Det er dog vigtigt at huske, at selvom interviewpersonen karakteriseres som ekspert, vil
dennes viden stadigvæk være subjektiv og derfor præget af egne holdninger og synspunkter i
forhold til feltet (Kvale & Brinkmann, 2009: 167).
Ledende spørgsmål kan ubevidst præge interviewpersonens svar. På den anden side, kan
ledende spørgsmål, også anvendes bevidst, hvis den ønskede information, holdes tilbage
(Kvale & Brinkmann, 2009: 194-196). Validiteten af de ledende spørgsmål afhænger, af
formålet med interviewet. Det er vanskeligt for intervieweren ikke, at producere ledende
spørgsmål, da denne oftest har et ønske om et bestemt resultat. Derfor er det heller ikke
ledende spørgsmål i sig selv, der skal vurderes, men hvor disse spørgsmål leder hen, og om
du producerer ny og troværdig viden (Kvale & Brinkmann, 2009: 194-196).
Vi har valgt at gøre brug af ledende spørgsmål i vores interview. Det har vi gjort, da vi på
trods af DNs kategorisering som ekspert, ikke ved, om hans erfaring med interview er stor.
Derfor var det vigtigt for os at anvende ledende spørgsmål, som en slags guide for DN,
således, at interviewets formål blev opfyldt. Vi har været opmærksomme på ledende
spørgsmål, og deres eventuelle påvirkning af interviewets validitet, men vi mener ikke, at
vores anvendelse af disse har påvirket DNs svar, men har i højere grad været anvendt som en
slags guide.
Analyse
Udfordringerne ved transskriptionen er, at der er betydelig forskel på det talte sprog og det
skrevne sprog. Det betyder, at der skal træffes beslutninger og vurderinger i forhold til
oversættelsen fra det talte sprog, til det skrevne sprog (Kvale & Brinkmann, 2009: 199-200).
Vi har valgt, at optage vores interview og derefter foretage en transskription (Bilag 5). Vi har
været opmærksomme på, at transskription er en tidskrævende metode, men på trods af
tidsfaktoren, mener vi, at det endelige resultat vil gavne den efterfølgende analyse af
interviewet. I processen har vi været opmærksomme på, at DN skal kunne genkende sig selv i
overgangen fra det talte sprog til det skrevne sprog. På baggrund af dette, har vi valgt at
26
undlade ord som ”øh” og ”mmh” for at skabe det flow, der ellers normalt er en del af det talte
sprog (Kvale & Brinkmann, 2009: 202-205).
I vores analyse, har vi valgt at fokusere på metoden meningskondensering. Dette indebærer,
at interviewpersonens udtalelser bliver samlet i kortere udsagn, hvori det er udsagnets
hovedbetydning, der bliver det centrale (Kvale & Brinkmann, 2009: 227). Vi mener, at denne
metode vil bidrage til den bedste forståelse og anvendelse af de centrale aspekter af
interviewet. Med udgangspunkt i den fænomenologiske filosofis meningskondensering
(Giorgo, 1975, red.) tages der afsæt i denne analyses fem trin. Det første trin omhandler en
gennemlæsning af hele interviewet, der skal skabe et overblik over interviewet som helhed.
Dernæst kategoriserer forskeren interviewet i naturlige enheder. Det tredje trin omhandler, at
forskeren finder de dominerende temaer i de naturlige enheder. Det er vigtigt her, at det er
temaer, som forskeren ser det, og at det derfor er forskerens egen forståelse af dominerende
temaer. Derefter stiller forskeren spørgsmål ved de valgte temaer, i forhold til
interviewundersøgelsens formål. På det femte trin samles de vigtigste temaer og udsagn, og
sammenskrives i den deskriptive form (Kvale & Brinkmann, 2009: 228).
Vi er opmærksomme på, at det er vores tolkning af interviewet, og at der i den sammenhæng,
er mulighed for fejlfortolkning, da der er en risiko for, at vores tolkning ikke stemmer
overens med DNs oprindelige mening. Meningskondenseringen er vedlagt som bilag (Bilag
8).
Teori
Ungdomskultur i byrummet
I det følgende afsnit tages udgangspunkt i bogen “European Cities, Youth and the Public
Sphere in the Twentieth Century” (2005). Vi har udvalgt to kapitler i bogen, som vi benytter
som empirisk baggrundsmateriale. Kapitlet “Urban Wastlands and the development of Youth
Cultures in Berlin since 1945, with comparative perspectives on Amsterdam and Naples”, er
skrevet af historikeren Hans-Liudger Dienel og psykologen Malte Schophaus. Derudover
benytter vi kapitlet “Youth and the Semi-Public Sphere of Large-Scale Retail” af Alexander
Sedlmaier, samt enkeltstående elementer hentet fra andre kapitler i bogen.
27
Vi erkender, at der eksisterer to stærkt differentierede tendenser af ungdomskulturelle
fællesskabers benyttelse af byrum. Vi har valgt at fokusere på modkultur og dennes
benyttelse af de vage byrum. Ligeledes har vi valgt, at inddrage forbrugskulturen i forhold til
de ungdomskulturelles fællesskaber, da denne er fundet relevant i projektets primære empiri.
Empirien vil blive fremstillet som den teoretiske ramme for projektets problemstilling. Om
end der ikke er tale om en konkret teori, giver det et indblik i den historiske udvikling,
hvorfor vi finder det relevant for de samfundstendenser, vi har erfaret gennem projektets
primære empiri.
Ungdomskultur og identitet i vage byrum
Ungdomskulturen har ændret sig drastisk i løbet af de seneste årtier. Studiet som HansLiudger Dienel og Malte Schophaus har foretaget, tager udgangspunkt i den ungdomskultur
som formes i teenageårene (Dienel & Schophaus, 2005: 114). De pointerer, at unges
udvikling kan beskrives ud fra fire aspekter 1) fysisk udvikling, 2) udvikling af voksen
kompetencer, 3) identitets bestemmelse og 4) ungdommen som en overgangsfase (Dienel &
Schophaus, 2005: 114). Dannelsen af den unges identitet er en vigtig faktor i et menneskes
udvikling, og særligt i ungdomsårene er der behov for, at den unge finder sig selv, samt
skaber en social identitet i sammenhæng med omverdenen (Dienel & Schophaus, 2005: 114).
Den unge er under konstant udvikling i forsøget på at tilpasse sig omverdenen. Socialpsykologen Kurt Lewin karakteriserer unge som marginaliserede personer (marginal persons,
red.). Unge forventes at tage det samme ansvar som voksne, men bliver ikke tildelt de samme
rettigheder som en voksen, og derved opstår den marginaliserende proces (Dienel &
Schophaus, 2005: 115). I ungdomsårene lærer den unge både om sociale forhold, men
ligeledes om materialistiske forhold og relationer til miljøet som den unge opholder sig i.
Derigennem skabes der på naturlig vis en forbindelse mellem den unges identitetsudvikling,
og den unges forhold til rum af forskellig karakter, heriblandt også den unges forhold til og
benyttelse af byrummet (Dienel & Schophaus, 2005: 115).
En modkultur i byrummet
Ungdomsårenes konstante transformation forudsætter, at den unge kan træde ud af de faste
mønstre, som indgås i (skole, hjemme m.fl.) og skabe sig en selvdefineret karakter (Dienel &
28
Schophaus, 2005: 115). Det kræver, at den unge får stillet et rum til rådighed, hvor de unges
på forhånd definerede roller, ikke gør sig gældende, og det er her, vage byrum kan komme til
at spille en afgørende rolle, i skabelsen af nye kulturer (Dienel & Schophaus, 2005: 117).
Vage byrum bliver af Hans-Liudger Dienel og Malte Schophaus defineret som følgende:
”These areas [urban wastelands] (including buildings) are sites where the former
type of use ended (for instance, because and deindustrialization). In most cases, there are no
prospects for new use within the near future, but there are quite a number and mid- and longterm concepts. Secondly, urban wastelands have to be in the city” (Dienel & Schophaus,
2005: 116).
Som ovenstående citat forklarer, er vage rum, et areal, der ikke har noget formål længere, og
som ligger placeret i byen. Vage byrum har i mange årtier, dannet grobund for nyopståede
ungdomskulturelle fællesskaber. Baggrunden for denne sammenkædning kan tildeles det
fælles ståsted som både ungdommen og vage byrum er fælles om, en overgangsfase (Dienel
& Schophaus, 2005: 117). De unges brug af vage byrum bliver dog samtidig kritiseret for,
udvikling af en ø-ifisering (islandization, red.), hvor de unge bliver fuldstændig afskåret og
isoleret fra det resterende samfund (Dienel & Schophaus, 2005: 118).
Overvejelserne bag unges brug af vage byrum, kan forklares med samfundsforskeren Roger
Barkers begreb behaviour settings. De roller som unge er bundet op af i hele deres ungdom,
og som er en del af deres identitet, er meget begrænsende for de unges
udfoldelsesmuligheder, og ungdommen bliver dermed begrænset i sit udviklingspotentiale
(Dienel & Schophaus, 2005: 132). Hvis de unge ønsker at bryde med disse roller, er de
derved nødt til selv at skabe rummet for det. Sådanne rum skabes bedst i miljøer, hvor der
ikke er nogle på forhånd definerede rammer, hvilket er tilfældet med vage byrum.
”Wasteland offer empty where behaviour is not so defined by dominant culture. The
spaces are transitional spaces that can be appropriated by youth, and its material and
symbolic character can be radically changed. This is an opportunity for people who are in a
transitional phase themselves, and who are in the process of developing their own identity
[..] structured by their own routines and norms” (Dienel & Schophaus, 2005: 133).
29
Udviklingen i ungdomskulturelle fællesskabers brug af vage byrum
I Hans-Liudger Dienel og Malte Schophaus studie af ungdomskulturens forhold til vage
byrum, gør de brug af tre forskellige tidsperioder, der samlet bidrager til den nutidige
forklaringskraft af de unges brug af byrum. Alle fællesskaber tager udgangspunkt i Berlin, 1)
De håbefulde passagerer (the hopeful passengers, red.) i 1940’erne til 1950’erne, de
desillusionerede utopianere (the disillusioned utopians, red.) i 1970’erne til 1980’erne og
topianerne (the topians, red.) i 1990’erne (Dienel & Schophaus, 2005: 120). Vi har valgt, kort
at redegøre for de to tidlige fællesskaber, og i stedet fokusere nærmere på den periode, der
fandt sted i 1990’erne, da denne findes mest relevant for den nutidige forståelse.
Den første bølge med de håbefulde passagerer var et resultat af 2. verdenskrigs afslutning,
med byrummets faldefærdige tilstand (Dienel & Schophaus, 2005: 121). De unge indtog de
forladte byrum, og omdannede dem til åbne områder der rummede et håb for en bedre fremtid
(Dienel & Schophaus, 2005: 122).
Den næste bølge fra 1970’erne, med de desillusionerede utopianere, kom derimod til at
fungere som en modkultur, der påkrævede sig retten til frihed i det offentlige rum (Dienel &
Schophaus, 2005: 122). Kampen om det offentlige rum førte til en ø-ifisering af byen, og der
kom en klar opdeling mellem mainstreamkulturen og modbevægelserne, som på råbte sig
retten til byen (Dienel & Schophaus, 2005: 122). Byplanlægning på det tidspunkt var præget
af, at ubrugte områder, som i nogle tilfælde stadigvæk havde en funktion, blev overtaget af
ungdomsbevægelserne, som krævede deres rettighed til den del af det offentlige rum, som
endnu ikke var blevet kommercialiseret og eksklusiv (Dienel & Schophaus, 2005: 123).
Den sidste bølge fra 1990’erne og frem (topianerne, red.), karakteriserer en periode, der er
præget af afindustrialisering, hvilket medførte, at tidligere industriområder omdannedes til
vage byrum (Dienel & Schophaus, 2005: 124). Der blev forsøgt at føre en top-down
planlægningsstrategi i de nye vage byområder, men resultatet blev i stedet, at de projekter
som blev udarbejdet ud fra en bottom-up planlægningsstrategi, fik størst succes (Dienel &
Schophaus, 2005: 124). Baggrunden for tilnavnet topianerne er givet, grundet ungdommens
fortsatte modbevægelse i forhold til den mainstreamkultur, som fyldte meget i samfundet.
Men samtidig blev der skabt et mere pragmatisk forhold til brugen af de vage byrum, i og
med at mange, både private og offentlige organisationer, muliggjorde udnyttelsen af de vage
30
byrum for midlertidig brug af de unge (Dienel & Schophaus, 2005: 125). Nye bottom-up
planlægningsstrategier blev derved implementeret og de unge fik mere plads i byrummet:
”Its purpose is to create a living city where people take personal responsibility for the
environment around them in order to able to grow within this environment” (Dienel &
Schophaus, 2005: 128).
Ungdomskulturelle fællesskaber i forbrugskulturen
Ungdomskulturelle fællesskaber er i dag under påvirkning fra mange strukturelle
institutioner, og særligt kommercielle tilbud, har en stor indvirkning på ungdomskulturen
(Sedlmaier, 2005: 134). Kommercielle institutioner i det sociale rum, påvirker ungdommen
både symbolsk gennem opfattelse, men ligeledes i forhold til værdier. I 1960’ernes Europa
blev storcentre for første gang opført, og siden da har de vundet indpas i byrum verden over.
Særligt ungdomskulturen er tiltrukket af den populærkultur, som disse kommercielle
storcentre tilbyder, og de udgør i dag et fælles mødested blandt ungdommen (Sedlmaier,
2005: 145).
Endvidere argumenterer historikeren Alexander Sedlmaier (2005) for, at forbrugerkulturen
fungerer som identitetsskabende element, i lige så høj grad som så mange andre
ungdomskulturelle byrum (Sedlmaier, 2005: 149). Han fremhæver, at der er sket et skift i
både den horisontale og vertikale sociale differentiering. Forbrug og materialisme medvirker
til en horisontal differentiering, da udgangspunktet for forbrugskulturen er, at alle sociale
klasser har lige muligheder for at købe sig til ønskede mængder og/eller kvalitet indenfor en
bestemt varegruppe (Sedlmaier, 2005: 149). Når de unge vælger eller fravælger at deltage i
denne forbrugskomsumisme, er dette derfor med til at placere dem på denne horisontalt
sociale skala (Sedlmaier, 2005: 149). Ligeledes giver det på den vertikale sociale skala en
hierarkisk opdeling, da visse forbrugsgoder bliver forbeholdt bestemte sociale klasser, hvilket
skaber en differentiering i samfundet (Sedlmaier, 2005: 149). De unge skal dermed finde
deres egen identitet i forbrugsverdenen, hvorfor de unges identitet udvikles i det
kommercielle byrum (Sedlmaier, 2005: 149).
31
Kritik af European Cities, Youth and the Public Sphere in the Twentieth
Century
Vi stiller os kritiske overfor to helt centrale elementer ved benyttelse af bogen “European
Cities, Youth and the Public Sphere in the Twentieth Century” (2005). Studiet, som bogen
tager udgangspunkt i, kan ikke karakteriseres som en teori om ungdomskultur og byrum, men
snarere som historisk by studie (Historical Urban Studies, red). Vi har dog alligevel valgt, at
tage udgangspunkt i studiet som en teoretisk ramme og samfundsforståelsen i projektet, da
studiet både omfavner de ungdomskulturelle fællesskaber og byrummet i et. Ligeledes kan
det betragtes som en svaghed, at studiet er foretaget i 2005. Vi har altså måtte gøre os en
række overvejelser omkring den stadige gyldigheden af materialet. Der er med sket en stor
udvikling i samfundet og dets brug af byrummet, men de perspektiver som karakteriseres i
bogens studie, er stadig yderst relevant i vores samfund, hvorfor vi har fundet det gyldigt at
basere den teoretiske samfundsramme på dette.
Unges ret til byen
Vi har valgt at gennemgå retten til byen ud fra den forståelse, at der er forskellige tilgange til
og forståelser af retten til byen. Vi har valgt at kategorisere tre tilgange, som vi mener, har
relevans for vores forståelse og anvendelse. Henri Lefebvres ideer om retten til byen giver
den grundlæggende forståelse for, hvad retten til byen er, samt i hvilken tid den er opstået.
David Harvey og Peter Marcuse bidrager til en mere nutidig forståelse og anvendelse af
retten til byen.
Vi ønsker ikke at redegøre for hvilken tilgang, vi synes, er mest rigtig. Vi ønsker i højere grad
at demonstrere, at retten til byen er en kompliceret teori, der kan fortolkes og anvendes ud fra
forskellige perspektiver. Vi anvender retten til byen som en forståelsesramme for, hvorfor det
er vigtigt at snakke om de unges ret til byen i nutidens samfund.
Retten til byen
Udgangspunktet for retten til byen (Right to the City, red.) er, at den er formuleret som en
reaktion på gruppers oprør mod autoriteter i Pariserkommunen i 1871 og ud fra 68bevægelsen (Marcuse, 2009: 187-188). Henri Lefebvres formulering af retten til byen, er en
abstrakt påstand. Det centrale i denne påstand er:
32
”(…) that is, the right to belong to, and to determine the fate of, that urban world (…) the
right not to be alienated from the spaces of everyday life. Second, it was a concrete claim to
social, economic, and political goods (…) and especially, the rights of all people to a space
in the city” (Mitchell & Villanueva, 2010: 667).
Omdrejningspunktet for Lefebvre er ikke, at retten skal forstås som en ret til at acceptere det
allerede eksisterende, men at det skal forstås, som er en ret til, at få lov til at ændre byen og
dermed være en integreret del af byen (Mitchell & Villanueva, 2010: 671). Af den grund er
det også centralt, at retten til byen skal forstås som en kollektiv ret, og ikke en individuel ret.
Det er altså vigtigt, at det er alle slags mennesker i byen, der har retten til byens rum
(Mitchell & Villanueva, 2010: 667). Henri Lefebvre karakteriserer ikke byen som et
geografisk afgrænset område, men som et mulig område af en by og/eller byens rum.
I det moderne globaliserede samfund er det ifølge David Harvey centralt, at retten til byen er
en menneskeret, og at der skal et større fokus på denne, fremfor at fokusere på mulighederne
for profit, på det samfundsmæssige plan, men også på det individuelle plan (Harvey, 2008:
23). David Harvey mener, ligesom Lefebvre, at retten til byen ikke skal forstås som
individets individuelle ret til byen, men at retten til byen skal forstås som ”(…) a right to
change ourselves by changing the city” (Harvey, 2008: 23). Derfor er en central pointe også,
at den by der ønskes at have ikke kan adskilles med, hvilke sociale værdier der vægtes. David
Harvey mener, at Lefebvres tankegang om retten til byen indeholder modstridende elementer
i det globaliserede samfund. Dette forklares ud fra, at det er magten og pengene, der sætter
dagsordenen for samfundets ønsker og behov. Realiteten er ifølge Harvey, at det er den
politiske og økonomiske elite, der skaber byen, ud fra dennes egne ønsker og behov (Harvey,
2008: 38). Derfor kan retten til byen ikke længere betragtes som alles ret, men er blevet til de
enkeltes ret til byen, og her er det de enkeltes ret, hvis den enkelte har penge og magt
(Harvey, 2008: 31). I nutidens samfund efterlyser David Harvey et oprør mod den
undertrykkelse af de underprivilegerede, der skabes af den politiske og økonomiske elite
(Harvey, 2008: 37).
Peter Marcuse mener, at for at få en forståelse af retten til byen, og for kunne anvende den ud
fra et nutidigt perspektiv, er det helt centralt, at det gøres klart for hvem, hvilken ret og
hvilken by det drejer sig om (Marcuse, 2009: 185). Marcuse pointerer, at retten til byen skal
33
tage udgangspunkt i, at det er dem, der ingen ret har, der skal være omdrejningspunktet for
anvendelsen af retten til byen (Marcuse, 2009: 191). Det er vigtigt, at det ikke er en ret
forstået i juridisk forstand, men at det skal forstås som en ret til at være en del af samfundet,
samt at blive hørt og få opfyldt krav og ønsker (Marcuse, 2009: 193).
Med udgangspunkt i nutidens samfundsproblematikker, mener Marcuse at der, i arbejdet med
retten til byen, skal tages udgangspunkt i tre kerneelementer: eksponering (expose, red.),
forklaring (propose, red.) og implementering (politicize, red.) (Marcuse, 2009: 194).
Processen med disse tre kerneelementer er, at der skal arbejdes med en problemstilling, og at
denne skal kommunikeres ud til de berørte parter (eksponering, red.). Derefter skal der
arbejdes direkte med dem, som problemstillingen vedrører, og gennem dette samarbejde skal
der udarbejdes konkrete strategier (forklaring, red.). Dernæst er det vigtigt, at den viden der
udarbejdes i foreslå, skal inddrages i det politiske arbejde (implementering, red.). Hermed
forstås, at resultatet af samarbejdet via elementerne, eksponere og foreslå, skal videregives,
og at der derved skabes en politisk opmærksomhed, omkring de ønskede forandringer, samt
hvilke muligheder disse forandringer kan bidrage med (Marcuse, 2009: 194).
Kritik af retten til byen
Vores udgangspunkt for anvendelsen af retten til byen, er en normativ tilgang. Dette betyder,
at vi bruger retten til byen til at diskutere, hvordan noget bør være eller bør gøres. Dette er
især med henblik på, hvorfor det er vigtigt at definere betydningen af ungdommens ret til
byen. Denne tilgang til anvendelsen af retten til byen indebærer også faldgrupper, da denne
forståelse er skabt ud fra en utopisk tilgang til, hvordan retten til byen bør være. På trods af
dette bidrager fremgangsmåden også med en diskussion af vigtigheden af prioriteringen og
synliggørelsen af de unges ret til byen, samt hvorfor det er centralt at gøre de unge
opmærksomme på denne ret og styrke den.
Retten til byen er en kompleks størrelse, og det kan være udfordrende at anvende den i
praksis, da der er forskellige forståelser af, hvad teorien retten til byen indeholder. Henri
Lefebvres oprindelige udgangspunkt for retten til byen er vanskeligt, at forstå. Der findes
forskellige tolkninger af denne (Harvey, 2008; Marcuse, 2009), og derfor er der også risiko
for fejltolkning fra vores side.
Henri Lefebvres tilgang til retten til byen opstod i en tid, hvor oprør prægede samfundet i
34
højere grad, end hvad tilfældet er i den vestlige verden i dag. Det betyder, at Lefebvres ret til
byen får karakter af at være utopisk, og dette gør den vanskelig at anvende på nutidige
problematikker i forhold til Holtes ungdoms ret til byen. David Harveys tilgang til retten til
byen bærer præg af et fokus på kapitalismen og dennes betydning for retten til byen, og at det
bliver magtens elite der har retten til byen, da de som et resultat af kapitalismen har
ressourcer til at have retten til byen. Anvendelsen af David Harveys tilgang til retten til byen
kan være en udfordring i forhold til de unges ret til byen, og hvorfor denne er vigtig, da disses
ret ikke nødvendigvis er præget af kapitalismen. Dog kan der på den anden side argumenteres
for, at de unge og deres forståelse af rammerne for samfundet, netop er præget af
kapitalismen, og at denne derfor også har en betydning for deres forståelse af deres ret til
byen samt vigtigheden af denne.
Peter Marcuses tre kerneelementer betyder, at processen i forhold til retten til byen bliver
tydeliggjort, men der må i den sammenhæng også være en erkendelse af, at processen bag
retten til byen ikke er en lineær proces, som denne ellers lægger op til.
Unges ret til byen, samt hvordan vi ønsker at anvende denne i projektet
Vi har valgt at inddrage et afsnit om anvendelsen af retten til byen, med henblik på de unges
ret til byen, da teoriens kompleksitet fordrer til en tydeliggørelse af, hvordan denne bliver
anvendt. Vi er opmærksomme på, at et sådant afsnit i høj grad hører til under metoden, men
vi mener, at dette afsnit vil bidrage bedst muligt til den samlede forståelse af teorien, hvorfor
vi har valgt at placere det som en del af teoriafsnittet.
Vores valg af aldersgruppe bærer præg af, at være overgangen fra barndom til voksenlivet. På
trods af, at de 15-20 årige ikke er voksne endnu, er de i gang med at skabe deres egen
identitet for voksenlivet. Dette betyder, at udviklingen af en ungdomskultur er forbundet med
de unges søgen efter deres egen individuelle identitet (Dienel & Schophaus, 2005: 114).
Denne udvikling af ungdomskultur og søgen efter identitet er også relateret til brugen af vage
byrum (wastelands, red.). Dette forstået ud fra, at brugen af vage byrum og den sociale
interaktion der indgår i dette, er relateret til den enkeltes selvforståelse og
fællesskabsforståelse (Dienel & Schophaus, 2005: 112). De unges omgivelser og
mulighederne i disse, kan være forbundet med den måde de unge interagerer i byrummet, og
35
udviklingen af en ungdomskultur i byrummet kan være påvirket af dette. Udviklingen af en
ungdomskultur kan bremses af de sociale forventninger, der er til de eksisterende rum, og
derfor kan rum, anvendelsen af rum og rammerne for rum have en central rolle for
udviklingen af en ungdomskultur. (Dienel & Schophaus, 2005: 113).
Henri Lefebvres retten til byen opstod i en tid, der var præget af oprør og græsrodsbevægelser
(Larsen, 2011: 92; Marcuse, 2009: 185). Dette betyder, at det bliver en udfordring at anvende
retten til byen, da ønsket om synliggørelse af de unge i Holte, ikke er kommet fra de unge, og
derfor heller ikke kommer til at have karaktér af et oprør mod sociale uretfærdigheder, som
ellers var det centrale i, Henri Lefebvres idé, om retten til byen (Larsen, 2011: 91).
Ifølge David Harvey indeholder retten til byen et klasse aspekt, hvori det er de fattige,
underprivilegerede og ressourcesvage der bliver taberne (Harvey, 2008: 33). Dette forklares
ved, at de ikke længere har den samme ret til byen på grund af manglende ressourcer, hvilket
resulterer i, at retten til byen ikke længere er alles ret (Mitchell & Villanueva, 2010: 668).
Dette aspekt er relevant i forhold til de unges ret til byen, da disse oftest kan betragtes som
underprivilegerede i samfundet på grund af deres manglende autoritet.
Peter Marcuses analyse af retten til byen, kan bidrage positivt i forhold til de unges, og
ungdommens, ret til byen. Ved at tage udgangspunkt i Marcuses tre kerneelementer
(eksponering, forklaring og implementering, red.) ønsker vi, at belyse tre faser i forhold til
arbejdet med de unge bosiddende i Holte. Med henblik på forklaring vil vi inddrage de unge
i forhold til deres ønsker og mål, for derigennem, at samarbejde om konkrete forslag, som
kan forbedre ungdomskulturen i Holte. Gennem denne proces er det centralt, at give de unge
deres ret til byen, for derigennem, også at skabe en form for ejerskab over deres by. Ved at
inddrage de unge, bliver synliggørelsen af ungdomskulturen i Holte, til de unges projekt,
hvilket også kan bidrage til, at de unge genfinder deres ret til at være en del af Holte. I
forhold til Rudersdal Kommune og Holte, er det vigtigt at gøre disse opmærksomme på de
unges initiativer, og arbejde for, at disse vil blive ført ud i livet (implementering, red.). Dette
kerneelement er vigtigt, da en succes her, vil styrke de unge i at deres ret bliver anerkendt. En
sådan anerkendelse, vil også styrke de unges forståelse af deres ret, samt bidrage til et ønske
om, at denne opretholdes fra de unges side. Kerneelementet eksponering er en udfordring i
36
denne proces, da det er Rudersdal Kommune, der opstiller udfordringen med den manglende
ungdomskultur i Holte.
Præsentation af sekundær empiri
Artikler
Artikel: Generation Z – årtiet hvor børnene fik en selvstændig stemme i
familiedemokratiet. Fra fremforsk.dk. Publiceret i Tid og Tendenser, december 2011
Artiklen fra fremforsk.dk er et portræt af den generation, der bliver kaldt Generation Z. Heri
gennemgås de unges karakteristika, samt forskellige elementer der indgår i deres hverdag. Et
centralt element er, at denne generation vokser op i en tid, hvor det i familierne handler om at
skabe de bedste betingelser for børnene. Det er børnene, samt deres behov og lyster der er i
centrum. De unge fra Generation Z dyrker de mindre og nære relationer til familie og tætte
venner, mens den store fælles socialisering dyrkes på baggrund af et ønske om social
socialisering.
Anvendelse samt kritik af Generation Z – årtiet hvor børnene fik en selvstændig stemme i
familiedemokratiet.
Denne artikel anvendes i forbindelse med diskussionen. Den understøtter diskussionen med
pointer omhandlende den unge-generation vores projekt tager udgangspunkt i. Dermed
bidrager artiklen også med en større forståelse af, hvilken slags generation, Generation Z er
og hvilke prioritet samt værdier, de værdsætter. Dette betyder også, at vores forståelse af
Generation Z vil være præget af denne. Dette kan være en fejlkilde, da det ikke nødvendigvis
er den gense forståelse af generationen og dennes kultur. Dog mener vi, at Center for
Fremtidsforskning kan betragtes som en pålidelig kilde.
Artikel: Kun for mig, kun for mig. Fra højskolebladet.dk, 2010
Denne artikel omhandler kritikpunkterne af Generation Z, samt en diskussion af, hvorvidt der
er belæg for disse kritikpunkter. Det centrale heri er, at denne generation ikke skal forstås
som udelukkende selvcentrerede, men at deres måde at være på, skyldes det samfund, de er
vokset op i, og de værdier de er vokset op med. Heri pointeres det, at en af grundene til, at de
unge fremstår selvcentrerede og med en manglende fællesskabsfølelse, skyldes at de som
37
generation, ikke har et behov for oprøret og det deraf følgende fællesskab. Det ikke forstås
som et ønske om ikke at deltage i fællesskabet, men at det store fællesskab ikke er et behov
eller en nødvendighed for denne generation.
Anvendelse og kritik af Kun for mig, kun for mig.
Artiklen anvendes som et bidrag til diskussionen. Hermed menes, at dennes pointer
omhandlende Generation Z, anvendes i forhold til karakteristika af denne generation. Denne
artikel er fra højskolebladet.dk og karakteriseres som en tendensartikel. Dette betyder, at
disse artikler skrives ud fra, hvilke tendenser der er i samfundet. Dette betyder også, at disse
artikler er meningsbetonede. Dog er artiklens udtryk ikke at den er holdnings betonet, men i
højere grad at den ønsker at karakterisere Generation Z fra forskellige vinkler.
Præsentation af empiriske resultater
Der var i alt 73 respondenter der gennemførte undersøgelsen. Ud af de 73 respondenter var
37 % mænd og 63 % kvinder. Derudover var 14 % 16 år, 34 % var 17 år, 30 % var 18 år, 16
% var 19 år og 5 % var 20 år (Bilag 1).
I spørgeskemaundersøgelsen var der et spørgsmål, der omhandlede, hvorvidt de unge mener,
at Holte er et godt sted at bo. I denne kategori havde de unge mulighed for, at begrunde deres
svar skrive. Muligheden for at begrunde sit svar, er ved en fejl blevet kategoriseret som en
kategori i sig selv, hvorfor vi har fået en bias i denne kategori. Respondenterne der ville
begrunde deres svar, havde ikke mulighed for at afgive, hvilken af de fem svarkategorier, de
var enig i. Nedenfor kan ses frekvenstabellen for spørgsmålet, og det kan aflæses at 21 %, har
forsøgt at begrunde deres svar, men i det de har valgt svarkategorien ”Begrund dit svar”, er
det svar, de havde afkrydset blandt de andre svarkategorier, blevet annulleret, fordi det kun
var muligt at vælge én svarkategori (Bilag 1).
38
For at danne os et overblik over den åbne svarkategori, har vi valgt at opdele respondenternes
svar i fire forskellige kategorier a) Positiv holdning til Holte, b) Negativ holdning til Holte, c)
Blandede følelser (både positive såvel som negative holdninger til Holte) og d) Specifikke
forslag til ændringer af Holte by:
a)
” Det er en relativt lille sikker by, der kun er 20 min. fra byen (når togene fungerer).”
“Der er natur, "centrum" som med tiden er blevet større. Der er mange skoler, hvilket
medfører mange unge”
“Trygt og sikkert nabolag med mange gode skoler og lign. Ligger også dejlig tæt på Kbh”
” mange sports klubber. mange aktiviteter for unge”
” Der er trygt, og ikke et sted hvor der er mange ballademagere”
” alle er søde”
“tæt på byen, s-tog”
“Hallo det ordenlig nice fordi vi har så mange penge og elsker at bruge dem.”
b)
“Snobbet!!!”
“Jeg synes ikke at kummunen tager nok hånd om de unge men det er fint. Kummunen er ikke
ansvarlig for, at jeg er glad for at bo her.”
“Sker ikke meget, hvis man vil opholde sig som ung i holte er mulighederne ekstremt
begrænsede, som elev på virum gymnasium bruger jeg ALDRIG holte som opholdssted hvis
jeg er sammen med mine venner af førnævnte grund.”
“Det er lidt kedelig da der primært kun er gamle mennesker”
“Der er ikke noget at lave. I mange andre byer er der et sammenhold, men ikke i Holte. Her
bor man hver for sig, og når folk tager ud, så tager de til københavn. Der er intet lokalt liv.”
39
c)
” Rigtig flot sted og folk er generelt venlige... Dog er holte midtpunkt ikke godt”
” Det er fint, men også lidt kedeligt.”
” Det er godt som barn, som ung er det mindre godt....”
” Det er forholsvist sikkert, men kan godt være en smule kedeligt en gang i mellem, da der
ikke sker meget.”
d)
“Der er skov og en fin bymidte. Der mangler dog skaterramper eller anden lej til yngre
børn.”
“der mangler transport i de forskellige tider på dagen”
Til spørgsmålet: ”Hvor i Holte opholder du dig, og i hvilke tidsrum?” havde respondenterne
mulighed for at afkrydse flere kategorier. Samtidig havde de mulighed for, at angive i hvilke
tidsrum/hvor mange timer om dagen, de befinder sig de forskellige steder.
Her svarede 96 % af respondenterne, at de befinder sig ”hjemme”, og der er bred enighed
blandt respondenterne, at det er om eftermiddag/aften, de er der (Bilag 1).
Derudover svarede 63 % af respondenterne at de befinder sig ”hos venner”, 34 % ”ved søen”,
46 % ”i Fitness World”, 31 % ”på café”. Disse opholdssteder benytter respondenterne
primært i eftermiddagstimerne, og få svarer, at de også er der i weekenden (Bilag 1).
Herudover fik respondenterne mulighed for selv at tilføje opholdssteder med en ”andet”
kategori. Denne kategori har 32 % har valgt at afkrydse, og herunder lyder kommentarerne
blandt andet Lyngby, Virum, Virum Park og København som de største gengangere (Bilag 1).
Spørgsmålet ”Hvad kunne få dig til at opholde dig mere i Holte, end du gør nu? (fx.
studenterhus, koncerter eller andet, som du selv kunne deltage i)” er formuleret med en åben
svarkategori. Dette førte til en stor variation i afgivne svar. Respondenternes svar, er
efterfølgende blevet kategoriseret, for at skabe overblik og sammenhæng på tværs af de
forskellige svar (Kvale & Brinkmann, 2009: 225). Kategoriseringen er opdelt i seks
forskellige
kategorier:
1)
Kommercielle
tilbud,
2)
Kommunale
tilbud/tiltag,
3)
Selvorganiserede tiltag/arrangementer, 4) Andre aktiviteter/tiltag, 5) Blandede forslag og 6)
Andet.
40
1)
“En billig café, hvor man kunne købe en helt almindelig kop kaffe til en rimelig pris og på
den måde have et hyggeligt samlingssted, hvis man er flere der vil se hinanden”
“En god bar ville helt klart være optimalt i holte midtpunkt.... Var på et tidspunkt på café
emil om aftenen men de er tydeligvis ikke vant til at have gæster så sent...”
” Billige spisesteder”
“en fed bar”
“En billigere café f.eks...”
“Federe caféer, en bar måske”
“Barer/klubber”
“flere caféer”
“shoppingcenter og café”
“flere caféer tror jeg”
“Koncerter, Bar”
“flere cafeer”
“Koncerter, barer”
“caféer”
“Flere cafeer”
“Flere cafeer og butikker”
“Vi kunne godt bruge nogle der minder om NÆRUM BODEGA. KEGLEBILLIARDDDD :D
<3”
2)
“STX”
“Udendørs
gratis
trænings
område,
som
ved
Vedbækstrand,
evt.
med
flere
kropsvægtsøvelser”
“det ville være bedre hvis der var større mulighed for at skate i holte”
“Flere steder at hænge ud, ud over skolen og søen”
“koncerter, hyggesteder ved søen, et sted til at møde bye mennesker”
“Ikke synderligt kreativt anlagt og får at være ærlig er størstedelen af grundene til at jeg
bruger så meget tid i virum er at mine venner bor der, og at gymnasiet jeg går på ligger der.
Virum i sig selv byder ikke på meget mere end Holte, dog vil jeg sige at begge af dem begge
41
kunne bruge flere opholdsteder til unge. Gode ideer til hvordan, hvor og hvad vil dog med
stor sandsynlighed blive fundet lettere ved andre end mig.”
“Steder at hænge ud om eftermiddagen og hvor man kan mødes med venner til en kaffe.
Steder hvor man kan sidde udenfor”
“Et sted, hvor unge kan være, ligesom Virum har Virumparken”
“Bare et sted at være, hvor man kunne drikke øl og høre musik.”
“et sted, hvor unge kan være, ligesom Virum har Virumparken”
“En form for lille park”
3)
“et sted lavet specialt til unge”
“studenterhus, flere fasaliteter i holte”
“måske nogle arrangementer, hvor man kunne møde andre unge i holte”
“arrangementer hvor mange unge er med, fra forskellige gymnasier og skoler. Noget hygge
om aftenen, for eksempel sankt hans ved søen eller lignende”
“Forsamlings sted for unge (I den forstand, at man har et alternativ til byen).”
“Federe ungdomsliv og mere livligt ungdomsliv”
“en slags "klub" hvor de unge kunne mødes og drikke lidt osv”
4)
“Koncerter”
“Koncerter eller arrangementer så man kom ud og lavede noget sammen”
“Koncerter”
“koncerter og arrangementer”
“At flere af mine venner boede der, koncerter og evt en lektiecafe.”
“Koncerter kunne være fedt, men ellers synes jeg, jeg er ret meget i Holte”
“Flere sociale steder”
“Sociale arrangementer for unge: koncerter”
“koncerter, kulturhus.”
“koncerter”
“Koncerter, et sted at være”
“Ungdomsarealer, koncerter”
42
5)
“Please kom med et studenterhus, koncertsted, natklub, udendørs træningsfaciliteter”
“Koncerter, afslappede steder man kunne opholde sig, også uden at skulle købe kaffe til 50
kr! Måske flere butikker til unge”
“Koncerter og studenterhus er gode ideer. Evt. et sted man kan bade om sommeren (vejle sø
(??) er ikke så lækker........;) )”
“Koncerter, fitness redskaber, arrangementer i et studenterhus, en nice sted at drikke øl ikke café emil med 60+ ;)”
“Koncerter ville være fedt. Eller en natklub.”
“Det kunne være fedt med nogle flere events, som koncerter, spændende foredrag og lignede,
så der var mere ungdomsliv. Derudover kunne det være lækkert, hvis der var et sted, man
kunne hænge ud om aftenen (udover cafe emil, der sjældent har åben om aftenen og er dyrt)”
“Hyggelige cafeer, borde ved søen (som alle kan sidde ved), evt. park/lign til picnics”
“En masse aktiviteter, og noget lokalt engagement! Der er ingen tilbud til unge, og frem for
alt, intet sted at opholde sig. Ingen klub, eller bare et sted at mødes.”
6)
“Ved ikke”
“mindre snobberi”
“Fristaden skulle blive rykket, dog ikke så muligt”
“Føler ikke at Holte behøver så mange ting, da det er en ret lille by.”
“uhhhh det ved jeg sgu ikke”
“Generelt flere aktiviteter”
“ved ikke helt, men det er nogle gode bud”
“Intet”
“det ved jeg ikke”
“Flere aktiviteter”
“opholder mig i forevejen meget i Holte :-)”
43
Det sidste spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen lød: “Vil du deltage i en workshop, hvor vi
sammen udvikler idéer til nye tiltag og aktiviteter, som kan gøre Holte til en mere attraktiv by
for dig? Workshoppen vil finde sted én af dagene fra d. 4.-6. maj og have en varighed af ca.
2-3 timer. Der vil være sandwich, snacks og drikkevare under workshoppen. Det ville være til
stor hjælp, hvis du havde lyst til at deltage. - Jeg vil meget gerne deltage. I kan kontakte mig
på tlf./mail:”. Her valgte 13 respondenter at svare ja til at deltage, og deraf valgte 12
respondenter at notere deres telefonnummer eller mail (Bilag 1).
44
Analyse
Hvorledes opleves Holtes byrum af de 15-20 årige bosiddende i Holte?
Det følgende afsnit har til formål at kaste lys over, hvorledes de unge oplever det at bo i
Holte, samt hvordan disse oplevelser, kan ses i sammenhæng med samfundstendenserne
indenfor ungdomskulturelle fællesskabers brug af byrum. Afsnittet vil derfor tage
udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen, som er indsamlet til formålet, samt sekundær
empiri, i form af den teoretiske samfundsramme om ungdomskulturelle fællesskaber fra
bogen “European Cities, Youth and the Public Sphere in the Twentieth Century” (2005).
Som det er fremgået tidligere, opnåede vi en gennemført besvarelse fra 73 respondenter. På
trods af bias i forhold til indsamlingsmetode, ser vi alligevel en høj gyldighed i de indsamlede
besvarelser. Respondenterne har besvaret spørgeskemaundersøgelsen selvstændigt, og har
derfor ikke haft nogen påvirkning af ydre faktorer.
Holte er en god by for unge, men…
Vi har gennem spørgeskemaundersøgelsen fået vendt en del op og ned, på de forudindtagede
fordomme og forestillinger, som vi havde gjort os i forbindelse med projektet. Rudersdal
Kommune, som havde opstillet udfordringen om de usynlige unge i Holte by, gav til de
afholdte møder udtryk for, at Holte ikke bliver opfattet som en god by for unge mennesker
(Bilag 3). Dette skyldes, at der ikke tilbydes nogle ungdomsuddannelser i Holte by, men
ligeledes at kommunen ikke opfatter de unge som positivt stemte overfor at opholde sig i
byrummet til hverdag (Bilag 3). Respondenternes svar viser dog et noget mere varieret
billede af spørgsmålet om, i hvor høj grad de unge selv mener, at Holte er et godt sted at bo
som ung. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen, har hele 70 % afgivet et positivt svar (godt/rigtig
godt sted at bo), op imod blot 4 % der har en negativ holdning (godt/rigtig dårligt sted at bo).
Dertil kommer de neutrale 5 %. Ud af de respondenter som har svaret på
spørgeskemaundersøgelsen, har 21 % valgt at uddybe deres svar. Her er det tydeligt, at
respondenterne har forskellige begrundelser for, hvorfor det er henholdsvis et dårligt eller
godt sted at bo som ung. Der er blandt andet én som fremhæver: ” Der er trygt, og ikke et
sted hvor der er mange ballademagere” (Bilag 1), hvilket netop er en af de ting, som
Rudersdal Kommune også fremhæver ved Holte (Bilag 3), og som også er med til at afproblematisere den udfordring, som udfordringen om de usynlige unge bygger på. De
45
usynlige unge er ikke til skade for Holte, men kommunen ser det snarere som en udfordring
end et reelt problem (Bilag 3). Holte by er ikke et sted, der er præget af usikkerhed. En sådan
usikkerhed kan netop opstå i byer, hvor ungdomskulturen grupperer sig i byrummet og
dermed kan opfattes som en trussel overfor andre grupper (Pooley et. al., 2005: 90).
Ud af de unges positive svar, er der blot to respondenter, der har angivet, at Holte er et godt
sted at bo for unge, fordi der er mange unge/mange aktiviteter for unge. Modsat ser vi af
negative svar, at op til flere har begrundet negativiteten med, at der ikke er nogle aktiviteter
for unge, at kommunen ikke faciliterer ungdomskulturen og at fællesskabet blandt byens
unge er ikke-eksisterende: “Der er ikke noget at lave. I mange andre byer er der et
sammenhold, men ikke i Holte. Her bor man hver for sig, og når folk tager ud, så tager de til
københavn. Der er intet lokalt liv.”. Her udtrykker respondenten, at der i Holte ikke er noget
lokalt liv, og hvordan det fællesskab som findes i mange andre byer, ikke kommer til udtryk i
Holte, hvis det da overhovedet eksisterer (Bilag 1). Respondenten stiller spørgsmålstegn ved
et reelt ungdomsfællesskab i Holte by, hvilket han ser som problematisk for byens
sammenhængskraft. Det er netop den sammenhængskraft i byen, som er væsentlig for de
ungdomskulturelle fællesskabers eksistens. Denne fællesskabskultur er netop det, der bør
skabes i ungdomsårene, hvor der er potentiale for en individuel, men ligeledes fælles
identitetsdannelse (Dienel & Schophaus, 2005: 133). Det er byen, der spiller en rolle, og de
unge bør indtage en del af byrummet, og lade det fungere som baggrund for deres eget, men
samtidig også byens udviklingsproces (Dienel & Schophaus, 2005: 133).
Hvor dyrkes fællesskabet?
Den generelle opfattelse af Holte by, er både, ud fra kommunens vurdering (Bilag 3) og vores
egne uformelle observationer, at Holte er en by, der er præget af, at de unge går på
ungdomsuddannelser i andre byer, og at der derfor ikke færdes mange unge i Holte. Denne
opfattelse blev bekræftet, ud fra de unges egne besvarelser af spørgeskemaundersøgelsen. Vi
kan ud fra spørgeskemaundersøgelsen vurdere, at respondenterne i højere grad har svaret, at
de befinder sig hjemme, 96 %, eller hos venner, 63 %, frem for i det offentlige byrum. Her
var svarmulighederne ”ved søen, ”i fitness world”, ”på café” og ”andet” (Bilag 1). Ud fra
disse svar, kan vi konkludere, at de unge enten opholder sig alene eller sammen i mindre
grupper, når de befinder sig i Holte. Med de svar som respondenterne har givet, kan vi se, at
de unge ikke bevæger sig meget uden for hverdagslivets faste rumlighed. Den rumlighed de
46
unge færdes i, er præget af normative hverdagsrammer, opstillet for/af den almene
ungdomskultur. De unge bliver dermed ikke udfordret i deres udviklings potientiale, da de
ikke indgår i uvante og selvdefinerede rammer, men blot færdes i faste systemer som på
forhånd er strukturerede i samfundet (Dienel & Schophaus, 2005: 132). Vi antager at det er et
problem, at de unge ikke indgår i disse ungdomskulturelle fællesskaber i det offentlige
byrum, da det kan være en barriere for de unges udvikling (Dienel & Schophaus, 2005: 132).
Ungdomskulturens indtagelse af byrummet
Spørgsmålet: ”Hvad kunne få dig til at opholde dig mere i Holte, end du gør nu? (fx.
studenterhus, koncerter eller andet, som du selv kunne deltage i)” har stået alene med de
unges fremtidige ideer og forslag. Vi er overbeviste om, at de unge havde kunne
videreudvikle på mange af deres forslag fra spørgeskemaundersøgelsen, og måske fået mod
på, at igangsætte nye aktiviteter/tiltag eller lignende med hjælp fra os som forskere og/eller
kommunen som facilitator.
Respondenternes kvalitative svar har vi valgt at kategorisere i seks kategorier, som vi har
fundet essentielle for det videre fortolkningsarbejde: 1) Kommercielle tilbud, 2) Kommunale
tilbud/tiltag, 3) Selvorganiserede tiltag/arrangementer, 4) Andre aktiviteter/tiltag, 5) Blandede
forslag og 6) Andet.
Ved en nærmere vurdering af spørgeskemaundersøgelsen, er der særligt tre af disse
kategorier, som skiller sig ud. Det drejer sig om de tre første kategorier, der omhandler
henholdsvis 1) Kommercielle tilbud, 2) Kommunale tilbud/tiltag og 3) Selvorganiserede
tiltag/tilbud. Disse tre kategorier er særligt relevante, da de repræsenterer tre sidestillede
discipliner indenfor den klassiske tredeling af samfundsvidenskaben, henholdsvis stat,
marked og civilsamfund (Enevoldsen, 2012: 27).
Som repræsentant for staten, ses kategorien ”Kommunale tilbud/tiltag”. Markedet er
repræsenteret ved kategorien ”Kommercielle tilbud”, og det er her udviklingen af det
senmodernes forbrugssamfund udfolder sig. Civilsamfundet repræsenteret ved kategorien
”Selvorganiserede tiltag/arrangementer”, som stiller krav til de unges medborgerskab og
sociale relationer (Boje, 2013: 647). Vi har haft en del udfordringer ved at opdele disse
kategorier, da mange af de svar, som de unge har afgivet, enten ikke er tilstrækkeligt
fyldestgørende, at det kan vurderes om de mener, at de opholdssteder, som de f.eks. foreslår
47
mangler, er kommercielle, skal varetages af kommunen eller af de unge selv gennem en form
for selvorganiseret opholdssted. Vi har derfor taget udgangspunkt i respondenternes samlede
spørgeskemabesvarelse, for at sammenholde tidligere svar, og dermed danne et overblik over,
om respondenten er positivt indstillet over for kommunale tilbud, eller har andre præferencer.
Det er tydeligt, når der ses på de forskellige kategorier, som svarene er inddelt efter, at den
kategori der har opnået flest svar, er de “Kommercielle tilbud”. Der ses altså en overvejende
tendens til at de unge i Holte, søger mod kommercielle- og forbrugsmaterielle tilbud, når de
bliver bedt om at komme med forslag til ændringer. Mange af svarene i kategorien
”Kommercielle tilbud” er dog præget af, at der er tale om en mangel på steder at opholde sig
til de unge. Respondenterne nævner både billige caféer og flere butikker, som kan siges, at
repræsentere et meget lukket byrum med lukkede strukturelle ramme for individet, men som
er yderst attraktivt i det moderne samfunds mainstreamkultur (Sedlmaier, 2005: 134). Det er
byrum som disse, hvor de ungdomskulturelle fællesskaber ikke kan siges at blive styrket i
særlig høj grad, grundet den lukkede struktur (Dienel & Schophaus, 2005: 115).
Kategorien “Kommunale tilbud/tiltag” bliver inddraget for at demonstrere statens indflydelse
på de ungdomskulturelle fællesskaber i byrummet. I denne kategori, ser vi hvordan mange af
respondenterne efterspørger større indgriben i ungdomskulturen fra kommunens side.
Respondenterne
svarer
ikke
direkte,
at
de
ønsker
mere
top-down
styring
af
ungdomsfællesskaberne i byen, men det ligger implicit, i mange af de udsagn som de afgiver.
Et eksempel er, at er der flere af respondenterne, som efterspørger udendørs steder at opholde
sig: “Et sted, hvor unge kan være, ligesom Virum har Virumparken” (Bilag 1). Vi tolker
udsagnet som, at den unge ønsker et uforpligtende sted, hvor det ikke kræver noget af den
unge, at befinde sig i rummet. Dermed er der ikke tale om et selvorganiseret sted, men
snarere et kommunalt tiltag af et udendørsområde.
Kategorien “Selvorganiserede tiltag/arrangementer”, bliver opstillet som kategori, for at
danne et billede af, hvilket form for selvorganisering af ungdomskulturen de unge er indstillet
på at deltage i. En af respondenterne stiller sig direkte kritisk overfor kommunens indgriben,
i forhold til Holte, som en by for unge. Respondenten svarer: ”Jeg synes ikke at kummunen
[kommunen] tager nok hånd om de unge men det er fint. Kummunen er ikke ansvarlig for, at
jeg er glad for at bo her.” (Bilag 6). Her stiller respondenten sig først kritisk overfor
kommunens indgriben i byen, og håndtering af de unge, men forklarer så efterfølgende, at
48
hun ikke mener, at det er en problematik, som kommunen bør varetage. Det kan ud fra dette
tolkes, at respondenten mener, at de unge selv, skal varetage, at gøre Holte til en god by for
de unge. I en yderligere fortolkning af samme respondents spørgeskemasvar, fremgår det, at
hun har svaret, at Holte mangler ”studenterhus, flere fasaliteter [faciliteter] i holte”. Vi kan
dermed udlede, at respondenten ønsker at øge mængden af selvorganiserede aktiviteter, da
hun f.eks. nævner et studenterhus som et muligt bud på mangler i Holte.
Flere af respondenterne fremstår positivt indstillede på, at opstarte en form for
selvorganiseret sted, hvor de unge har mulighed for at deltage i et andet rum, end henholdsvis
det offentlige byrum, som er tilgængeligt for alle, og det private rum de oplever derhjemme.
En respondent svarer: “Forsamlings sted for unge (I den forstand, at man har et alternativ til
byen)” (Bilag 1). Dog nævner ingen af de unge, at de ønsker at deltage i et sådan projekt, de
udpeger det blot som en mangel.
I forbindelse med den udsendte mail om deltagelse i fremtidsværkstedet, fik vi et svar fra den
kommende elevrådsformand på Virum gymnasium, som selv er fra Holte. Svaret lød: ”[..]
Jeg synes især, at i skal fokusere på et sted at være om aftnen for unge. En klub. En cafe. Et
ungdomshus. Bare et eller andet! Det behøver ikke være et sted, hvor man skal drikke og
feste, men bare spille fifa, se fodbold, snakke og tage videre derfra; hjem el. til fest.
Mulighederne er der. Lokalerne tror jeg, også er der. Vi har en havn og et storcenter - det
burde være muligt.” Denne e-mail viser tydeligt, at vedkommende er sat ind i, de muligheder
som foreligger for de unge. Den unges udtalelse om, at ”i skal fokusere på” vidner dog om,
at den unge ikke ønsker at tage del i udviklingsprocessen. Engagementet til at blive synlig i
bybilledet, er dermed ikke noget som driver de enkelte unge, og de forsøger i stedet at give
ansvaret videre til andre instanser.
Delkonklusion
De unges engagement i byen varierer alt efter, hvilken respondents svar der udvælges til
nærmere fortolkning. Gennemgående ses det, at respondenterne ikke udviser den store lyst til
at engagere sig i selvorganiserede aktiviteter i Holte by. De unge udviser dog interesse for et
større ungdomskulturelt fællesskab i byrummet, men det er tydeligt, at de har svært ved at
sætte ord på, hvad der burde være anderledes, hvis et sådan fællesskab skulle dyrkes.
49
Udfordringen som Rudersdal Kommune har italesat om de usynlige unge, synes ikke at være
genkendelig blandt de unge selv. De udtrykker i stedet en utilfredshed om, at det er
byrummets muligheder samt kommunens tilbud, der er usynlige for de unge. De
selvorganiserede elementer i byrummet er i de unges øjne ikke mulige at organisere, og
mange falder således tilbage på, at deres deltagelse i byrummet i stedet kommer til at
afhænge af de kommunale kræfter og især de kommercielle tilbuds påvirkning.
Diskussion
Hvilke udfordringer giver de unges oplevelse af Holtes byrum for fastholdelse af
en ungdomskultur?
Med dette spørgsmål ønskes en diskussion af, de udfordringer der er opstået, i forsøget på at
skabe ungdomskulturelle fællesskaber i byrummet. Herunder hvordan ungdomskultur og
ungdomskulturelle
fællesskaber
opstår,
samt
hvorledes
udfordringer
ved
de
ungdomskulturelle fællesskaber kan løses, med henblik på de unges ejerskabsfølelse og
engagement i deres egen by.
Den usynlige ungdomskultur
Retten til byen er relevant, at diskutere i forhold til vores problemstilling, da en manglende
følelse af et tilhørsforhold kan have en betydning for fastholdelsen af en ungdomskultur.
Rudersdal Kommune og Holte anser ikke den usynlige ungdomskultur som et problem for
kommunen, men som en udfordring, de ønsker at løse (Bilag 3). Udviklingen af en
ungdomskultur er et centralt element i forhold til de unges identitetsdannelse og
fællesskabsfølelse, og denne hænger sammen med udnyttelsen af vage byrum (Dienel &
Schophaus, 2005: 114). Dette betyder, at udviklingen af den enkelte unges identitet, hænger
sammen med en ungdomskultur, og i mange tilfælde også skabelsen af en ungdomskultur.
Det kan diskuteres, hvorvidt denne problemstilling kan kategoriseres som værende en del af
skabelsen af en ungdomskultur, da ønsket ikke kommer fra de unge selv, men i høj grad er et
ønske fra Rudersdal Kommune. Ifølge Peter Marcuses tre kerneelementer – eksponering,
forklaring og implementering (Marcuse, 2009: 194) – burde det være de unge selv, der i
eksponeringsfasen, havde udtrykt et ønske om en ændringen. I dette tilfælde er det Rudersdal
50
Kommune og Holte, der opstiller en udfordring ved en manglende ungdomskultur. Dette
betyder, at drivkraften bag ønsket om en synlig ungdomskultur, ikke kommer fra de berørte
parter, hvilket kan resultere i en ikke vellykket forklaringsfase. Denne fases
omdrejningspunkt er, at der arbejdes direkte med de berørte parter og at der udarbejdes
konkrete løsningsforslag ud fra deres egne ønsker (ibid.). Det centrale er samarbejdet med de
berørte parter. Samarbejdet er vigtigt for forståelsen for og følelsen af retten til byen. Dette
forstås ud fra, at det er et vigtigt element for samarbejdets udvikling. Vi forstår
forklaringsfasen som en fase, hvor der i høj grad skal være en drivkraft – ikke kun fra
facilitatorerne, men i høj grad fra de berørte parter. I forhold til den usynlige ungdomskultur,
er det Rudersdal Kommune, der udtrykker et ønske om en ændring i eksponeringsfasen, men
det er de unge i Holte, der skal indgå og være en del af drivkraften i forklaringsfasen. Dette
kan være en hindring for samarbejdet. Ud fra vores forklaringsfase og samarbejdet med
gymnasieeleverne fra Virum Gymnasium er det tydeligt, at der er en udfordring i, at få denne
fase til at lykkes. På trods af, at der var stor interesse for at bevare spørgeskemaet blandt de
unge var det vanskeligt at få dem til, at deltage i en videre workshop (fremtidsværksted, red.),
i forhold til at forbedre ungdomskulturen i Holte (Bilag 1). Dette kan skyldes, at
eksponeringsfasen, og den bagvedliggende drivkraft, ikke kommer fra de unge selv. Altså er
den usynlige ungdomskultur ikke et så stort problem for de unge i Holte, og deres forståelse
af en ungdomskultur, at de selv ønsker at være med til at ændre det. Dette betyder, at
implementeringsfasen ikke får den virkning, der ellers er tiltænkt. Ved en succesfuld
eksponerings- og forklaringsfase ville resultatet af samarbejdet, og den videre formidling af
dette, havde styrket de unges fornemmelse for deres ret til byen – såfremt de unges ønsker
imødekommes af den styrende instans (Marcuse, 2009: 194), hvilket i dette tilfælde er
Rudersdal Kommune. Formålet med implementeringsfasen er, at videreformidle ønsker og
forslag fra de berørte parter. Denne del kan være vanskelig at gennemføre, da det ikke har
været muligt at have et samarbejde med de unge. Dog kan der stadigvæk konkluderes på
resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen (Bilag 1). Dette betyder, at det bliver vores
tolkning og vægtning af de unges svar, der kommer til at præge implementeringsfasen.
Det manglende samarbejde, og hvad der kan virke som manglende engagement fra de unges
side, kan tolkes som at de unge i Holte har en manglende forståelse af retten til byen. Det er
centralt, at de unge også har en ret til at være i byen, og til at gøre Holte til deres by, hvilket
vil sige, at de også får lov til, at sætte deres præg på byen (Mitchell & Villanueva, 2010:
51
671). Dette er et vigtigt element i forhold til retten til byen, men også et element, der tages for
givet eller ikke prioriteres i nutidens samfund. Ifølge David Harvey er der i nutidens samfund
et større fokus på profitmaksimering, både på det samfundsmæssige plan og det individuelle
(Harvey, 2008: 23). Betydningen af dette kan være, at individets ret til byen og retten til
fællesskabet ikke længere er en ret, der prioriteres eller omtales. Til dette mener Harvey, at
retten til byen skal forstås som en menneskeret og være på lige fod med de andre universelle
menneskerettigheder (ibid.). Det samfund nutidens unge fra Holte er vokset op i, er et
samfund, der i høj grad er præget af globaliseringen, hvilket således også afspejler de unges
materialistiske forhold og relationer til det miljø de opholder sig i (Dienel & Schophause,
2005: 115). Dette kan være en af forklaringsgrundende bag, hvorfor de unge i Holte ikke selv
har været opmærksomme på, at de ikke er synlige i bybilledet, men i høj grad også, hvorfor
de vælger ikke, at deltage i det videre arbejde, med at gøre Holte til en by med en attraktiv
ungdomskultur. Dog skriver den kommende elevrådsformand på Virum Gymnasium, at han
synes det er et fedt initiativ, og at det er vigtigt, at der er kommer fokus på den manglende
ungdomskultur i Holte (Bilag 7). Han foreslår, at der skal fokuseres på et sted, hvor de unge
kan opholde sig om eftermiddagen og aftenen – ikke at det skal omhandle fest, men at der
bliver stillet lokaler, områder m.m. til rådighed, således at der er et sted de unge føler de kan
være, samt være med til at sætte deres eget præg på (ibid.). Dette forslag er helt centralt i
forhold til forståelsen af rum og skabelsen af en ungdomskultur:
”A behaviour setting can be very binding for youths behaviour. The
development of youth culture is often in conflict with socially expected ’place roles’. From
this perspective the space plays a crucial role for the development of youth cultures” (Dienel
& Schophause, 2005: 113).
Ud fra dette betyder det rum eller område, de unge får stillet til rådighed, meget for skabelsen
af en ungdomskultur. Det er altså helt centralt, hvis en ungdomskultur skal opstå og bestå, at
der stilles et rum eller område til rådighed, således at de unge har et sted, hvor de kan opholde
sig, men også et sted de føler er deres, og hvor de føler, at de kan få lov til at sætte deres eget
individuelle og fælles præg på. Dette forstås også som deres ret til rummet, og retten til at
være en del af byens billede.
52
Fællesskaber er vigtige for ungdomskulturen
Daniel Nayberg er ansat i INSP! (inspiratorium, red.) i Roskilde, og gennem hans erfaring
med selvorganiseret ungdomskultur er der en ting, der er helt central. Der opstår problemer,
når Rudersdal Kommune ønsker, at gøre den usynlige ungdomskultur synlig. Det er ifølge
ham helt centralt, at de unge forestiller, at det gælder om ikke at være synlig, men i højere
grad at passe ind (Bilag 8, tema 6). Derfor er det ikke korrekt, når ungdomskulturen kaldes
usynlig. Hermed menes, at ungdomskulturen eksisterer, men at den i langt højere grad
eksisterer i de små, hvor der dyrkes mindre fællesskaber, og hvor der ikke nødvendigvis er
behov for at dele dette, og derigennem synliggøre fællesskaberne, med det omkringliggende
samfund (ibid.). Fællesskaber er centrale for identitetsdannelsen, og derigennem også
centrale for dannelsen af ungdomskulturer:
”(…) to the development of youth cultures and its relation to temporary uses
of urban wastelands is the search for identity.” (Dienel & Schophause, 2005: 114).
En central problematik for Holte er, at der ikke er institutioner som f.eks. et gymnasium, der
kan fungere som et samlingspunkt for ungdommen (Bilag 8, tema 7). Denne problematik er
Rudersdal Kommune og Holte selv opmærksomme på, og anerkender også at det er den
største udfordring i forhold til skabelsen og fastholdelsen af en ungdomskultur i Holte (Bilag
3), idet institutioner oftest er med til at skabe grundstenen for skabelsen af fællesskaber. Af
den grund kommer problematikken i forhold til en fastholdelse af en ungdomskultur i Holte
også til at handle om, hvordan fællesskaber skabes, da fællesskaber er helt centrale for en
ungdomskultur. Derfor er det også vigtigt, at forstå fællesskaber og hvordan disse opstår.
Det udsnit af en ungdomsgeneration vi har valgt at arbejde med, hører til den generation der
kaldes Generation Z, og som bliver kritiseret for at være generationen der først og fremmest
har fokus på dem selv. Ifølge Center for Fremtidsforskning pointeres det, at denne
ungdomsgeneration ikke er egoistiske, men at de er:
”(…) socialiseret til at fokusere på sig selv, dog hele tiden med hensyn til at
personlige forskelligheder er i orden og et vigtigt element i det sociale fællesskab.”
(Levinsen, 2011).
53
Dette skal forstås som, at de unge i høj grad stadigvæk ønsker at socialisere sig, men at dette
gøres på andre måder end tidligere. Det er ikke længere de store fællesskaber, der er i fokus,
men det er i højere grad de mindre og tætte relationer til familie og nære venner, der er det
centrale. I de store fællesskaber er det den sociale accept og anerkendelse, de unge ønsker, og
især at definere dem selv i disse sammenhænge (Madsen, 2010). Den manglende dyrkelse af
det store fællesskab kan forklare, hvorfor ungdomskulturen synes usynlig i Holte. Det
omhandler ikke, at de unge ikke tager del i ungdomskulturen, men at de gør det i en mindre
grad. Derfor er det også relevant, at dyrke de mindre individuelle fællesskaber i forhold til de
større fælles fællesskaber. Erfaringer fra INSP! med de mindre individuelle fællesskaber er,
at de har en reaktionseffekt idet de oftest resulterer i større fællesskaber (Bilag 8, tema 7).
Dette skyldes to ting. For det første skaber individuelle fællesskaber liv og en følelse af
samhørighed, og for det andet udvikler de individuelle fællesskaber sig til fælles
fællesskaber, når disse er klar til det fælles (ibid.).
Dynamiske rammer
Det er helt centralt, at der skabes de nødvendige rammer, således at der bliver plads til at
dyrke fællesskaberne. I INSP! er der gode erfaringer med at skabe anderledes rammer, så der
bliver plads til forskellige fællesskaber og den selvorganiserede ungdomskultur.
Udgangspunktet for INSP! er, at rammerne er givet, men at det er op til den enkelte at tage
del i det. Derfor handler det også om, at tage del i INSP! med den enkeltes udgangspunkt og
den enkeltes interesser (Bilag 8, tema 2).
På trods af, at Rudersdal Kommune har igangsat initiativet ”Ung i Rudersal” med muligheder
for de unge til, at være aktive aktører i forhold til ungdomskulturen (Ung i Rudersdal,
Ungekultur, 2015) synes denne, i Holte, stadigvæk at være usynlig. Dette kunne tyde på, at
der er en manglende ejerskabsfølelse, og at denne fører til et manglende engagement. Den
manglende ejerskabsfølelse er oftest et problem ved de kommunale tiltag, da et kommunalt
tiltag er vanskeligt at sætte et personligt præg på. Dette er dog ikke, Rudersdal Kommunes
intentioner, da de i høj grad ønsker at de unge er en del af bybilledet, og de vil gerne være
behjælpelig i forhold til at dyrke og styrke ungdomskulturen. Ikke desto mindre kan
kommunens tilbud virke som faste rammer, hvori der ikke er plads til at sætte sit eget præg.
Dertil er det også en udfordring, at kommunen ofte repræsenterer styrede fællesskaber, men
at denne type fællesskaber, ikke er attraktive for den ungegruppe, som vores projekt tager
54
udgangspunkt i (Bilag 3). Dette er også tydeligt, i forhold til det Ungecenter, der er til
rådighed for de unge i Holte (Bilag 9). Huset bærer præg af, at være institutionslignende, og
netop være et sted for de styrede fællesskaber, som oftest vil tiltrække de yngre unge. Det
faktum, at Ungecenteret i Holte bærer præg af, at indeholde styrede fællesskaber, og at det
tiltrækker en stor andel af de yngre unge, betyder at det fremstår som en institution med
voksenstyring, og et sted hvor der ikke er plads til den selvorganiserede ungdomskultur.
Spørgsmålet bliver i den sammenhæng, hvordan det fra et kommunalt perspektiv bliver
muligt, at skabe rammerne og mulighederne der gør, at der bliver plads og lyst til, at skabe en
attraktiv ungdomskultur. Tendenserne fra Holte ses i et lignende studie, hvor der er
udarbejdet en adfærds- og holdningsanalyse af de unge i Birkerød. Udfordringerne for
Birkerød er tilsvarende med udfordringerne for Holte (Bilag 10). Idet Birkerød har en
lignende problematik, med synligheden af ungdomskulturen som Holte har, kan der
argumenteres for, at den usynlige ungdomskultur er en mulig samfundstendens.
Samfundstendens forstået som en udfordring i forhold til den usynlige ungdomskultur. Det er
vanskeligt at pege på, hvorfor det er svært for kommunerne at få skabt en ungdomskultur,
samt hvordan denne problematik skal håndteres. Et bud kunne være, at det handler om hvilke
rammer kommunerne opstiller. Ifølge Daniel Nayberg, er der en tendens til, at kommunerne
ikke tør eller kan give styringen til de unge selv, således at de selv er drivkraften bag
ungdomskulturen og selv skaber rammerne for denne (Bilag 8, tema 1). Dog vil der med
denne tilgang også være risici tilknyttet, da det ikke vil være forudsigeligt om de løse rammer
og selvstyringen vil resultere i det, som er det ønskede formål. Derudover er det også
relevant, at pointere at alle unge er forskellige i deres tilgang til ting, og derfor vil det også
være forskelligt, hvorvidt de selvorganiserede fællesskaber skaber interesse eller ej. Derfor er
det centralt, at det vigtigste i forhold til den selvorganiserede ungdomskultur vil være, at der
skal være plads til at gøre det, den enkelte har lyst til (Bilag 7, tema 7). Dette betyder, at det
overordnede mål for rammerne i forhold til ungdomskulturen ikke skal være, at den unge skal
indgå i forskellige projekter, men at den unge skal indgå i fællesskaber.
Delkonklusion
Den usynlige ungdomskultur ses som en udfordring fra Rudersdal Kommune og Holtes side,
men de unge opfatter ikke dem selv som værende en del af en usynlig ungdomskultur. Dette
55
er en udfordring i forhold til retten til byen, da problemstillingen ikke udspringer fra de unge
selv, hvilket betyder, at arbejdet med de tre kerneelementer ikke bliver optimalt.
Udfordringen for en fastholdelse af en ungdomskultur i Holte hænger sammen med de
forskellige forståelser af fællesskaber. Dernæst er det centralt, at der bliver fokuseret på den
selvorganiserede ungdomskultur og fællesskaberne i denne, fremfor de styrede fællesskaber.
Dette er en udfordring for Rudersdal Kommune og dennes tilbud til unge i Holte, da
kommunen oftest bliver forbundet med styrede fællesskaber. En løsning på denne
problematik kan være, at fokusere på dynamiske rammer i forhold til ungdomskulturen, hvor
det er de unge selv, der skaber rammerne og vilkårene. Dette vil føre til en større
ejerskabsfølelse, og derigennem også en større lyst til at engagere sig i fællesskabet. På den
anden side er det dog ikke sikkert, at denne tilgang vil føre til en synlig ungdomskultur, da
det er centralt, hvis denne tilgang skal lykkes, at det er unge der har lysten til at fungere som
drivkræfter i opstartsfasen.
Løsningsforslag
INSP! har valgt, at arbejde ud fra et koncept, hvor det er de dynamiske rammer, der er det
centrale for skabelsen af fællesskab. Udgangspunktet for INSP! er, at der skal være plads til,
at det er muligt selv at finde på, hvad der skal ske. Dette skal forstås som, at INSP! stiller
lokaler og områder til rådighed, men at det er op til den enkelte, selv at skabe INSP! og sætte
deres præg. INSP! skal altså forstås som et koncept, hvor udgangspunktet er, at alt kan lade
sig gøre. Derudover er det også centralt, at fællesskabet dyrkes, men også en erkendelse af at
der er forskellige typer af fællesskaber og forskellige tilgange til disse. Det betyder også, at
konceptet bag INSP! er svært at overføre til andre byer, da det umiddelbare og impulsive er
svært at planlægge (Bilag 8, tema 8). Dog er der muligheder i at overføre, det vi vælger at
kalde INSP!-modellen, til en by som Holte. De elementer der vil være mulige, at overføre
omhandler de dynamiske rammer, samt det at give styringen af skabelsen til de unge selv,
således at de vil føle at deres ungdomskultur er selvorganiseret. Derudover er det deres eget
fællesskab, og ikke et fællesskab som Rudersdal Kommune og Holte ønsker de skal have.
Dog skal det i denne sammenhæng stadigvæk pointeres, at der ikke er en garanti for, at de
dynamiske rammer vil føre til, at de unge selv ønsker at indgå og skabe fællesskaberne. Men
56
mulighederne for ejerskab og en følelse af at have lov til at være der, samt blive taget
alvorligt, vil være til stede.
57
Konklusion
Projektets problemstilling tager fat i, hvorledes Holtes byrum opleves af de 15-20 årige
bosiddende i Holte, samt hvilke udfordringer giver det for fastholdelse af en ungdomskultur i
byrummet. Ud fra dette har vi erfaret, at de unge har stor interesse i at indgå i en et
ungdomsfællesskab i byrummet, men at rammerne som stilles til rådighed, ikke formår at
indbyde de unge til deltagelse.
Modsat Rudersdal Kommunes opfattelse af, at de unge har et negativt tilhørsforhold til Holte,
udtrykker de unge ikke selv, at der er et negativt ungemiljø i Holte. De mener derimod, at det
er et godt sted at bo, men at der mangler faciliteter. De unge udtrykker en lyst til en
selvorganiseret ungdomskultur, men mangler fantasien til at føre den ud i livet. Dette
resulterer i, at de unge oftest ender med at søge mod de kommercielle tilbud. Der er en
tydelig udfordring mellem de eksisterende ungdomsfællesskaber i Holte by, og så de
forskellige opfattelser af, hvem der bør tage ansvar for en ændring af den gældende
problemstilling. Kommunen ønsker at skabe en kultur, der fordrer de unges selvorganisering
af fællesskaberne. Denne selvorganisering er ligeledes ønsket blandt en stor del af de unge,
men de har svært ved at se, hvordan de skal håndtere disse fællesskaber i byrummet. Den
faktiske udfordring er derfor nærmere et spørgsmål om skabelsen af et stærkere samarbejde
mellem de unge og Rudersdal Kommune.
De unge i Holte opfatter ikke deres ungdomskultur som værende usynlig, og dette skaber en
udfordring i forhold til deres ret til byen og byens rum. Da de unge ikke selv udtrykker en
lyst til at ændre deres ungdomskultur, fører dette til en manglende deltagelse i byrummet, da
ejerskabsfølelsen og engagementet ikke er til stede. De unge vælger i højere grad de mindre
og intime fællesskaber. Det skal ikke forstås som en manglende lyst til fællesskaber, men blot
at nutidens fællesskaber er under udvikling. Hertil er det centralt, at de mindre og individuelle
fællesskaber også bidrager til det større fællesskab, hvis de dyrkes i byens åbne rum. Dette
betyder, at det er centralt, hvordan disse ungdomsfællesskaber styres. De styrede fællesskaber
fordrer ikke til en selvorganiseret ungdomskultur. Derimod vil der være større sandsynlighed
for, at de unge påtager sig et ansvar for at sætte deres eget præg på ungdomskulturen og
dermed opnår deres ret til byen, hvis der opstilles dynamiske rammer, som fordrer til
selvorganisering.
58
Perspektivering
I de udfordringer Rudersdal Kommune og Holte har med den usynlige ungdomskultur, og det
dermed manglende tilhørsforhold, kan der ses lignende udfordringer, overført til større skala i
kommunerne. Det er altså ikke kun manglende ungdomskulturelle fællesskaber, der kan være
en udfordring i kommunerne, men i høj grad også de generelle fællesskaber og
ejerskabsfølelser som kommunernes borgere oftest mangler.
Den samskabelse der opstår mellem kommune og borgere, er et centralt aspekt i forhold til
skabelsen og fastholdelsen af fællesskaber og tilhørsforhold. Samskabelse handler om at
skabe en proces, hvor der er fokus på, hvordan forskellige aktører i samarbejde udvikler nye
former for velfærd (frivilligraadet, Hvad er samskabelse, 2013). Oftest er det kommunen, der
indgår som facilitator, og borgere, foreninger m.m. der indgår som sparringspartner og
drivkraft bag projekterne. Ideerne bag samskabelse medfører, at aktørerne i projekterne netop
opnår den tidligere omtalte ejerskabsfølelse. Hertil vil begreber som dynamiske rammer og
selvstyring være vigtigt, fordi de tager fat i netop det, der er centralt for samskabelsen, nemlig
retten til selv, at tage styring og derigennem præge det givne projekt.
Med udgangspunkt i begrebet samskabelse ville det være interessant, at udarbejde et projekt
hvori mulighederne og udfordringerne i forhold til samskabelse blev undersøgt. Det ville i
den forlængelse være centralt, at undersøge hvorfor samskabelse mellem forskellige aktører
betragtes som en ressource for kommunerne. Samskabelse får karakter af, at være en
ressource, da det er et nødvendigt element, hvis det kommunale serviceniveau skal
opretholdes (KL, Frivillige er nødvendige for fremtidens velfærd, 2013). Hermed menes, at
der er behov for denne form for frivillighed, hvis velfærdsstaten skal bestå. I den
sammenhæng ville projektet ikke kun tage udgangspunkt i vigtigheden af fællesskaber på
lokalt plan, men i høj grad også drage paralleller til vigtigheden af dette på nationalt plan.
59
Litteraturliste
A
Agresti, Alan og Barbara Finlay: Statistical Methods for the Social Sciences. 1. udg.
Pearson Education Limited, Edinburgh, 2014.
B
Boje, Thomas P.: Civilsamfund, medborgerskab og social kapital. Andersen, Heine og
Lars Bo Kaspersen: I: Klassisk og moderne samfundsteori. 5. udg. Hans Reitzels Forlag,
København, 2013. 1. oplag, side 647-674.
Bresser, Babette m.fl.: Et Magasin Om Samskabelse - Inspiration til velfærdsmagere.
Frivilligrådet, 2013.
Brinkmann, Svend: Etik i en kvalitativ verden. Svend, Brinkmann og Lene
Tanggaard: I: KVALITATIVE METODER. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, 2010. 3. oplag,
side 429-446.
Børsen: Se listen: I disse kommuner bor der flest af de rigeste danskere. Udgivet af
Troels Hein Bünger. Sidst opdateret: 01.07.2014.
Internetadresse:http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/286098/se_listen_i_disse_komm
uner_bor_der_flest_af_de_rigeste_danskere.html - Besøgt d. 10.05.2015
D
Danmarks Statistik: FOLK1: Folketal den 1. i kvartalet efter kommune, køn, alder,
civilstand, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab. Udgivet af Danmarks Statistik.
Sidst opdateret: 10.05.2015. Internetadresse:http://www.statistikbanken.dk/folk1 - Besøgt d.
10.05.2015
Dronninggårdskolen: Fakta om skolen. Udgivet af Dronninggårdskolen.
Internetadresse:https://www.dronninggaardskolen.dk/Infoweb/indhold/Information/Fakta%20
om%20skolen.htm - Besøgt d. 12.05.2015
60
E
Enevoldsen, Thyge og Erling Jelsøe: Tværvidenskab i teori og praksis. 1. udg. Hans
Reitzels Forlag, København, 2012.
F
Flyvbjerg, Bent: Fem misforståelser om casestudiet. Brinkmann, Svend og Lene
Tanggaard: I: KVALITATIVE METODER. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, 2010. 3. oplag,
side 463-488.
Fremforsk - Center For Fremtidsforsning: GENERATION Z - ÅRTIET HVOR
BØRNENE FIK EN SELVSTÆNDIG STEMME I FAMILIEDEMOKRATIET. Udgivet af
Marianne Levinsen. Sidst opdateret: Dec. 2011.
Internetadresse:http://www.fremforsk.dk/vis_artikel.asp?AjrDcmntId=384 - Besøgt d.
12.05.2015
H
Hans-Liudger, Dienel & Schophaus, Malte: Urban Wastelands and Development of
Youth Cultures in Berlin since 1945, with comparative perspectives on Amsterdam and
Naples. Schildt, Alex og Detlef Siegfried: I: European Cities, Youth and the Public Sphere in
the Twentieth Century. Ashgate publishing Limited, Hampshire, 2005. side 110-133.
Harvey, David: The Right to the City. New Left Review 53, 2008.
Højskolebladet.dk: 'Kun for mig, kun for mig'. Udgivet af Karina Søby Madsen.
Internetadresse:http://www.hojskolebladet.dk/tendens/tendensartikler/2011/'kun-for-mig,kun-for-mig' - Besøgt d. 12.05.2015
61
I
INSP!: INSP!. Udgivet af Henrik Bundgaard. Internetadresse: http://insp.dk/?q=insp Besøgt d. 07.05.2015
J
Juul, Søren: Hermeneutik. Juul, Søren og Kirsten Bransholm Pedersen: I:
Samfundsvidenskabernes videnskabsteori. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, København, 2012. 2.
oplag, side 107-148.
K
Kvale, Steiner og Svend Brinkmann: InterView - introduktion til et håndværk. Bind 5.
oplag. 2. udg. Hans Reitzels Forlag, København, 2009.
L
Larsen, Jan Lilliendahl: Vage rum: "Kreativitet", "midlertidige byrum" og politisk
urbanitet. Andersen, John m.fl.: I: Byen i bevægelse. Mobilitet - Politik - Performativitet. 1.
udg. Roskilde Universitetsforlag, 2012. side 148-166.
M
Markuse, Peter: From critical urban theory to the right to the city. I: City, Volume 13,
Issue 2-3, Routledge - Taylor & Francis Group, Juni-September 2009, s. 185-197
Mitchell, Don & Villanueva, Joaquín: Right to the City. Hutchison, Ray : I:
Encyclopedia of Urban Studies. SAGE Publications, Inc., 2010. side 667-671.
O
Olsen, Henning: Guide til det gode spørgeskema. Socialforskningsinstituttet,
København, 2006.
62
Olsen, Poul Bitsch: Metode i problemorienteret projektarbejde. Olsen, Poul Bitsch og
Kaare Pedersen: I: Problemorienteret Projektarbejde - en værktøjsbog. 3. udg. Roskilde
Universitetsforlag, Frederiksberg C, 2013. 7. oplag, side 169-192.
P
Pedersen, Kaare: Videnskabsteori i projektarbejde og -rapport. Olsen, Poul Bitsch og
Kaare Pedersen: I: Problemorienteret Projektarbejde - en værktøjsbog. 3. udg. Roskilde
Universitetsforlag, Frederiksberg C, 2013. 7. oplag, side 137-168.
R
Rudersdal Kommune: Handel og trafik. Udgivet af Rudersdal Kommune. Sidst
opdateret: 02.02.2015. Internetadresse:
http://www.rudersdal.dk/Rudersdal_rundt/Tilflytter/Handel_og_transport.aspx - Besøgt d.
08.05.2015
Rudersdal Kommune: Holte. Udgivet af Rudersdal Kommune. Sidst opdateret:
09.09.2014.
Internetadresse:http://www.rudersdal.dk/Rudersdal_rundt/Turist_ny/Byer_og_bymiljoe/De_1
0_byomraader/Holte.aspx - Besøgt d. 08.05.2015
Rudersdal Kommune: Eksisterende Forhold. Udgivet af Rudersdal Kommune.
Internetadresse:
http://www.rudersdal.dk/Kommuneplan/Omraader/Holte/Eksisterende_forhold.aspx - Besøgt
d. 08.05.2015
S
Sedlmaier, Alexander: Youth and the Semi-Public Sphere of Large-Scale Retail.
Schildt, Alex og Detlef Siegfried: I: European Cities, Youth and the Public Sphere in the
Twentieth Century. Ashgate publishing Limited, Hampshire, 2005. side 134-149.
63
T
Tofteng, Ditte og Husted, Mia: Aktionsforskning. Juul, Søren og Pedersen, Kirsten
Bransholm: I: Samfundsvidenskabernes videnskabsteori. 1. udg. Hans Reitzels Forlag,
København, 2012. 2. oplag, side 359-398.
U
Ung i Rudersdal: Ungekultur. Udgivet af Ung i Rudersdal. Sidst opdateret:
30.04.2015. Internetadresse:http://uir.rudersdal.dk/FrontEnd.aspx?id=16979 - Besøgt d.
07.05.2015
Foto reportage fra Virum Gymnasium, d. 23.04.15
64
Bilag
65

Ungdomsfællesskaber og byrum

Transcription

Similar documents

Årets hus på Mothsvej er en konge værdigt

Se aktivitetsfolderen for efteråret 2015 ved at klikke her.

Læs på dansk. - Birkerød Flygtningekontakt

ZONESKIFT - De Blaa Omnibusser

IDEER TIL KLASSEARRANGEMENTER 7.

abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå 1234567890

Frederiksborg Amts Avis om de tanker som Annette

Indbydelse 2015 - Holte Grundejerforening

SLANG FREMMER FORSTÅELSEN