Se de enkelte opslag! - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Transcription
Se de enkelte opslag! - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Genopslag grundet få ansøgere 9 praktikopslag til forårssemestret 2016 CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Aarhus CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland er et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet. Vi arbejder i feltet mellem praksis, forskning og det politisk/administrative niveau til gavn for borgere og patienter, fagprofessionelle og beslutningstagere. Vi agerer både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Centret har aktuelt ca. 150 medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Dertil kommer, at vi løbende anvender 15-20 studentermedhjælpere. Hvem søger vi? Har du lyst til afprøve og udvikle din metodeviden og opleve, hvad det vil sige at løse opgaver som medarbejder i et tværfagligt team? Har du en bachelorgrad med gode resultater inden for et fag, som kan matche et af vores opslag? Og kan du arbejde med en høj grad af ansvarlighed og selvstændighed? Så vil vi meget gerne have en ansøgning fra dig! Folkesundhed Til projekt vedrørende ”Kvinders valg af fødested” søger Sundhedsøkonomi en praktikant med en interesse for og erfaring med kvalitativ dataindsamling og analyse, gode formidlingsevner og interesse for sundhedsområdet. MTV og Sundhedstjenesteforskning søger 1-2 selvstændige og engagerede praktikanter med sundheds- eller samfundsfaglig baggrund, som kan indgå i et eller flere af vores aktuelle forsknings-/udviklingsprojekter. Til projektet ”Sundere liv i Socialpsykiatrien” søges en praktikant med sundheds- eller samfundsvidenskabelig baggrund, som har interesse i at arbejde med kvalitative metoder i forhold til sundhedsfaglige problemstillinger. Befolkningsundersøgelser og interventionsforskning søger 2-3 praktikanter med samfunds- eller sundhedsvidenskabelig baggrund. 1-2 med interesse for spørgeskemaundersøgelser og sundhedsfaglige problemstillinger, og 1 med interesse for kvalitativ forskning i sundhedsfremme og forebyggelse for borgere indenfor socialpsykiatrien. CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - Region Midtjylland Olof Palmes Alle 15 - 8200 Aarhus N www.cfk.rm.dk Kvalitetsudvikling Kvalitetsdokumentation, Sundhed søger en praktikant med kompetencer inden for spørgeskemaundersøgelser og evalueringer. Vi forventer, at du har viden om kvantitative og kvalitative metoder Børn og Unge, Social søger en praktikant med interesse for området udsatte børn og unge, et grundlæggende metodekendskab, gode formidlingsevner og lyst til at arbejde med evaluerings- og udviklingsopgaver. Udsatte Voksne, Social søger en praktikant med interesse for evalueringsopgaver indenfor social- og psykiatriområdet Det nationale sekretariatet for Dansk kvalitetsmodel på det sociale område søger en praktikant med lyst til at kvalitative og kvantitative metoder, procesfacilitering, audit, undervisning samt klassisk sekretariatsbetjening Metodecentret søger en praktikant til at deltage i udviklingsopgaver på socialområdet og bidrage til at formidle og sprede viden om god praksis i kommunerne. LÆS DE ENKELTE OPSLAG NEDENFOR ELLER PÅ: http://www.cfk.rm.dk/aktuelt/nye-job/praktikanter-til-cfk/ Praktikant i CFK I CFK vægter vi praktikanter højt. Gennem praktikanterne får vi friske øjne på vores praksis og fastholder samtidig kontakten til de uddannelsesmiljøer, hvorfra vi rekrutterer fremtidige medarbejdere. Derfor har vi løbende fokus på, at vores praktikanter trives og får nogle spændende og udviklende måneder i CFK. Praktikantforløbene indledes med en introduktion til CFK, de kommende kolleger og opgaver og arbejdsmetoder. Som praktikant vil du typisk blive tilknyttet et eller to projekter, hvor du får kendskab til og selv tager del i de metodemæssige overvejelser og opgaveløsningen i de forskellige projektfaser. Du får en fast praktikvejleder, som løbende vil give dig sparring og feedback. Se de enkelte opslag! CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - Region Midtjylland Olof Palmes Alle 15 - 8200 Aarhus N www.cfk.rm.dk Praktikant til projekt vedrørende valg af fødested blandt kvinder med ukompliceret graviditet – Supersygehus eller nærmeste sygehus? Sundhedsøkonomi er et fagligt fællesskab i afdelingen Folkesundhed og Sundhedstjenesteforskning i CFK. Vi søger aktuelt en praktikant med interesse for og erfaring med kvalitativ dataindsamling og analyse. Desuden lægger vi vægt på gode formidlingsevner samt interesse og eventuelt fagligt kendskab til sundhedsområdet. Om projektet Vi har i en årrække haft frit sygehusvalg i Danmark hvilket betyder, at borgere kan vælge en leverandør, som ikke nødvendigvis er den nærmeste rent geografisk. Et eksempel er ukomplicerede graviditetsforløb, hvor mange kvinder foretrækker at føde på hospitalets højt specialiserede afdeling til trods for, at de er i lav risiko for at få behov for de højt specialiserede ydelser. Vi søger en praktikant til vores interviewundersøgelse af gravides overvejelser i forbindelse med valg af fødested. Som vores praktikant kommer du til at deltage i/bidrage til at: Planlægge og gennemføre kvalitative forskningsinterviews Transskribere og analysere materialet (kendskab til NVivo en fordel) Evt. formidle forskningsresultaterne (på engelsk) Du vil indgå i hverdagen i afdelingen og i relevant omfang deltage i andre af afdelingens projekter og aktiviteter. Det aftaler vi nærmere. Din profil Du studerer eventuelt sociologi, antropologi eller lignende. Du er selvstændig, idérig og god til at afslutte opgaver. Det afgørende er, at du har interesse for arbejdet med projekter på sundhedsområdet og har erfaring med anvendelse af kvalitative undersøgelsesmetoder. Læs mere om os på: http://www.cfk.rm.dk/om-cfk/faglige-omrader/sundhedsokonomi/ For yderligere information kontakt: Sundhedsøkonom, ph.d.-studerende Nasrin Tayyari Dehbarez Tlf.: 7841 4372 Mail: [email protected] Praktiksted Praktikstedet er Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N. Ansøgningsfrist: Fredag den 6. november 2015 Ansøgning vedlagt CV og eksamensudskrift sendes samlet i et PDF-dokument til [email protected]. Husk tydelig angivelse af den praktikplads, du søger: Praktikopslag 1. CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - Region Midtjylland Olof Palmes Alle 15 - 8200 Aarhus N www.cfk.rm.dk Praktikanter til MTV & Sundhedstjenesteforskning MTV og Sundhedstjenesteforskning søger 1-2 selvstændige og engagerede praktikanter med sundheds- eller samfundsfaglig baggrund, som kan indgå i et eller flere af vores aktuelle forsknings/udviklingsprojekter. I MTV og Sundhedstjenesteforskning gennemfører vi praksisnære analyse- og forskningsprojekter i form af medicinske teknologivurderinger (MTV’er) eller bredere sundhedstjenesteforskningsprojekter. MTV er en internationalt anerkendt metode til at generere evidensbaseret input til beslutningstagning i sundhedsvæsenet. Sundhedstjenesteforskning er tværfaglig forskning i, hvad der fører til forbedringer af sundhedsvæsenets ydelser og organisering. Vores mål er at kvalificere beslutningstagning i sundhedsvæsenet og bidrage til at ressourcerne udnyttes hensigtsmæssigt. MTV og Sundhedstjenesteforskning er et tværfagligt team, som anvender en vifte af teoretiske og metodiske værktøjer, når vi løser konkrete projekter. Vi søger praktikanter med sundheds- eller samfundsvidenskabelig baggrund, som kan indgå i et eller flere af vores aktuelle forsknings- og udviklingsprojekter. Du skal have interesse for sundhedsvæsenet, gode metodemæssige kompetencer (kvalitative og/eller kvantitative) og skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret. Hvilke specifikke projekter, du kommer til at indgå i, afhænger af dine faglige interesser og kompetencer samt aktuelle behov i opgaveløsningen. Læs mere om os på: http://www.cfk.rm.dk/om-cfk/faglige-omrader/mtv-og-sundhedstjenesteforskning/ For yderligere information kontakt: Programleder Lisbeth Ørtenblad Tlf.: 7841 4362 Mail: [email protected] Programleder Ulla Væggemose 7841 4360 [email protected] Ansøgningsfrist: Fredag den 6. november 2015 Ansøgning vedlagt CV og eksamensudskrift sendes samlet i et PDF-dokument til [email protected]. Husk tydelig angivelse af den praktikplads, du søger: Praktikopslag 2. CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - Region Midtjylland Olof Palmes Alle 15 - 8200 Aarhus N www.cfk.rm.dk Praktikanter søges til Region Midtjyllands projekt ”Sundere liv i Socialpsykiatrien” CFK søger en praktikant med sundheds- eller samfundsvidenskabelig baggrund i forårssemesteret 2016. Som praktikant skal du indgå i teamet, der arbejder med forskning i relation til projektet ”Sundere liv i socialpsykiatrien”. ”Sundere liv i socialpsykiatrien” er et afsluttet interventionsprojekt til fremme af sundheden blandt psykisk syge i socialpsykiatriske tilbud gennem strukturel forebyggelse, kompetenceudvikling blandt personalet og involvering af brugere af socialpsykiatrien i fire kommuner og fire socialpsykiatriske botilbud. Projektet er gennemført i perioden 2012-2015. Du kan læse mere her: http://www.cfk.rm.dk/om-cfk/projektsite/sundere-liv-i-socialpsykiatrien/. Se særligt temaet om følgeforskning. Vi søger Du skal have interesse for at arbejde med kvalitative metoder inden for en sundhedsfaglig problemstilling med fokus på sårbare grupper. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med kodning og analyse af interviewdata i NVivo samt er stærk i at danne overblik over forskningslitteratur på feltet. Det vil samtidig være en fordel (men ikke en nødvendighed), at du har kendskab til forhold i psykiatrien. Du skal være analytisk stærk og god til skriftlig formidling. For yderligere information kontakt: Seniorforsker Lucette Meillier Tlf. 7841 4311 Mail: [email protected] Praktikstedet er Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N. Som udgangspunkt varer et praktikforløb et semester eller evt. arbejdstid og praktikvarighed aftales nærmere. Ansøgningsfrist: Fredag den 6. november 2015 Ansøgning vedlagt CV og eksamensudskrift sendes samlet i et PDF-dokument til [email protected]. Husk tydelig angivelse af den praktikplads, du søger: Praktikopslag 3. CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - Region Midtjylland Olof Palmes Alle 15 - 8200 Aarhus N www.cfk.rm.dk 1-2 dygtige praktikanter søges til Region Midtjyllands befolkningsundersøgelse ”Hvordan har du det?” Befolkningsundersøgelser søger 1-2 praktikanter med interesse for at arbejde med sundhedsfaglige problemstillinger og med kvantitative data. Det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring med statistisk analyse af spørgeskemadata og litteratursøgning. Endvidere er det en fordel (men ikke en nødvendighed), at du har erfaring med brug af statistikprogrammet STATA. Du skal være analytisk stærk, god til skriftlig formidling samt have faglige ambitioner. Hvad du præcist kommer til at arbejde med afhænger blandt andet af dine kvalifikationer og interesser. I foråret 2016 skal der bl.a. arbejdes med: Kronisk sygdom/multisygdom, mental sundhed, ensomhed, kræft, sundhedskompetence og sundhedsvaner. Om Befolkningsundersøgelser Befolkningsundersøgelser har til opgave at udarbejde Region Midtjyllands sundhedsprofil ”Hvordan har du det?”, som kortlægger befolkningens sundhed, sygdom og trivsel. Sundhedsprofilen bruges af regionen og kommunerne ved tilrettelæggelse af sundhedsindsatsen. Desuden bruges undersøgelsens data til forskning. Sundhedsprofilen bygger på spørgeskemaundersøgelser fra 2006, 2010 og 2013. Derudover arbejder teamet med anvendelsen af spørgeskema- og registerdata i en række øvrige forsknings- og udviklingsprojekter. Læs mere om os på: http://www.cfk.rm.dk/om-cfk/faglige-omrader/befolkningsundersogelser/. For yderligere information kontakt: Forsker Karina Friis Tlf.: 7841 4335 Mail: [email protected] Praktikstedet er Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N. Ansøgningsfrist: Fredag den 6. november 2015 Ansøgning vedlagt CV og eksamensudskrift sendes samlet i et PDF-dokument til [email protected]. Husk tydelig angivelse af den praktikplads, du søger: Praktikopslag 4. CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - Region Midtjylland Olof Palmes Alle 15 - 8200 Aarhus N www.cfk.rm.dk Kvalitetsdokumentation søger praktikant med lyst til at arbejde med spørgeskemaundersøgelser I Kvalitetsdokumentation løser vi kvalitetsudviklingsopgaver for sundhedssektoren, psykiatrien samt private aktører og foreninger. Vi arbejder blandt andet med bruger- og pårørendeundersøgelser i form af tilfredshedsundersøgelser blandt forskellige patientgrupper. Derudover løser vi en række forskellige evalueringsopgaver. Som praktikant vil du kunne deltage i alle vores forskellige opgavetyper, og vi forventer derfor, at du har viden om såvel kvantitativ som kvalitativ metode. Du skal med andre ord være klar på, at der både vil være opgaver, hvor du skal indsamle og analysere kvantitative data – og opgaver, hvor du skal gennemføre enkeltmands- eller fokusgruppeinterviews. Du vil indgå i flere projekter, og opleve at arbejde sammen med flere forskellige medarbejdere. Du vil få ansvar for delopgaver i projekterne og skal derfor kunne løse dine opgaver selvstændigt og inden for deadlines. Du vil i høj grad få indflydelse på, hvordan opgaverne løses – men vi forventer, at du er indstillet på at løse opgaverne, som en del af det team, du kommer til at indgå i. Vi kan endnu ikke fortælle helt præcist, hvilke projekter du vil blive tilknyttet, da det tilpasses den kommende praktikants kompetencer. Men praktikopholdet vil give dig et indgående indblik i alle dele af processen med at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse. Du kan læse mere om Kvalitetsdokumentaton på: http://www.cfk.rm.dk/om-cfk/faglige-omrader/kvalitetsdokumentation/ For yderligere information kontakt: Konsulent Peder Hau Lyng Tlf.: 7841 4036 Mail: [email protected] Praktikstedet er Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N. Vi søger i udgangspunktet en praktikant, der kan være tilknyttet i perioden fra 1. februar til 30. juni 2016. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 arbejdstimer. Ansøgningsfrist: Fredag den 6. november 2015 Ansøgning vedlagt CV og eksamensudskrift sendes samlet i et PDF-dokument til [email protected]. Husk tydelig angivelse af den praktikplads, du søger: Praktikopslag 5. CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - Region Midtjylland Olof Palmes Alle 15 - 8200 Aarhus N www.cfk.rm.dk Praktikant til projekter vedrørende udsatte børn og unge Børn og Unge søger en praktikant til forårssemestret 2016 til at indgå i projektarbejde vedrørende udsatte børn og unge. Vi søger en kandidatstuderende med samfunds- eller socialfaglig baggrund med gode metodekundskaber og et godt blik for at trække det væsentligste frem i et vidensgrundlag eller et datasæt. Desuden lægger vi vægt på gode formidlingsevner samt interesse og eventuelt faglig viden fra det sociale praksisområde. Vores opgaver er forskelligartede, og derfor arbejder vi med en bred palet af forskellige metoder, som du - afhængig af de projekter, du bliver tilknyttet - vil komme til at arbejde med. Opgaverne kan fx indbefatte interview af fagpersoner og udsatte unge og deres familier, gennemførelse af audit, spørgeskemaundersøgelser, procesfacilitering og metoder til implementering. Desuden vil du få mulighed for at få kendskab til de forskellige samarbejdspartere og eksterne kunder, som vi samarbejder med, ved deltagelse i møder hos regioner, kommuner eller organisationer. En central opgave i forbindelse med praktikforløbet vedrører en evaluering af et "frivillighus" etableret i tilknytning til et døgntilbud til psykisk sårbare unge. Frivillighuset inddrager frivillige fra det omkringliggende boligområde i at støtte de unge i forbindelse med overgangen til at bo i egen bolig. Du får en nøglerolle i forbindelse med dataindsamling, databearbejdning og analyse. Evalueringens datagrundlag er interview med unge, frivillige og medarbejdere samt kvantitative registreringer af de unges udvikling over tid. Konsulenterne i projektteamet vil give dig sparring på opgaverne, men vi lægger samtidig vægt på selvstændighed i opgaveløsningen hos vores praktikanter, samt at vores praktikanter får mulighed for at anvende opnåede kompetencer fra studiet. Læs mere om os på: http://www.cfk.rm.dk/om-cfk/faglige-omrader/born-og-unge/ For yderligere information kontakt: Faglig leder Anette Stamer Ørsted Tlf.: 7841 4046 Mail: [email protected] Praktikstedet er Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N. Som udgangspunkt varer et praktikforløb et semester eller evt. arbejdstid og praktikvarighed aftales nærmere. Ansøgningsfrist: Fredag den 6. november 2015 Ansøgning vedlagt CV og eksamensudskrift sendes samlet i et PDF-dokument til [email protected]. Husk tydelig angivelse af den praktikplads, du søger: Praktikopslag 6. CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - Region Midtjylland Olof Palmes Alle 15 - 8200 Aarhus N www.cfk.rm.dk Praktikant til projekter vedrørende udsatte voksne Vi søger en engageret og metodeinteresseret praktikant til at indgå i forskellige udviklings- og evalueringsopgaver i forårssemestret 2016. I gruppen Udsatte Voksne løser vi i disse år blandt andet en større evalueringsopgave for Socialstyrelsen af det puljefinansierede landsdækkende projekt ”Kvalitet i den kommunale indsats over for borgere med svære psykiske lidelser”. Opgaveløsningen indebærer implementerings- og effektevaluering af Social Færdighedstræning og Åben Dialog. I den del, der vedrører Social Færdighedstræning, vil du blive inddraget i dataindsamling til en implementeringsevaluering bestående af fokusgruppeinterview. Du kommer med ud at lave interviews og skal hjælpe med afrapporteringen. I forbindelse med Åben Dialog-projektet skal du være med til at følge op på dataindsamlingen i de fem kommuner, der deltager i projektet. Desuden skal vi gennemføre enkelte casestudier af udvalgte borgerforløb, hvor du skal deltage i interview og analyseopgaver. Vi forventer at inddrage dig i flere typer af opgaver i gruppen. Blandt andet skal vi evaluere et uddannelsesforløb i Åben Dialog for Svendborg - Psykiatrisk Afdeling og flere andre opgaver vil måske vise sig relevante for dit praktikforløb hos os. Vi har brug for en praktikant, der kan indgå i evalueringsopgaver af både kvantitativ og kvalitativ karakter bidrager til evalueringselementer, hvor interview og dokumenter vil være datakilder bidrager til datastyring, bl.a. gennem programmet SurveyXact, og til beskrivende statistikanalyser hurtigt kan få overblik over et komplekst evalueringsdesign om et udviklingspræget socialfagligt felt i kommunerne Praktikstedet er Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N. Ansøgningsfrist: Fredag den 6. november 2015 For yderligere information kontakt: Konsulent: Karen Nørskov Jensen Tlf.: 7841 4066, Mail: [email protected] Ansøgning vedlagt CV og eksamensudskrift sendes samlet i et PDF-dokument til [email protected]. Husk tydelig angivelse af den praktikplads, du søger: Praktikopslag 7. CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - Region Midtjylland Olof Palmes Alle 15 - 8200 Aarhus N www.cfk.rm.dk Praktikant til Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Er du interesseret i det specialiserede socialområde med fokus på regionale boformer for både børn og voksne? Så får du her en chance for at prøve kræfter med mange forskellige arbejdsmetoder. I kvalitetsmodellen arbejder vi både med kvalitative og kvantitative metoder, procesfacilitering, audit, undervisning samt klassisk sekretariatsbetjening og formidling. Vores opgaveportefølje for 2016 er ikke helt på plads, men vi forventer, at vi skal arbejde med: Udvikling af ny dokumentationspraksis til de sikrede institutioner Beboerundersøgelser på regionernes boformer Udvikling af standarder Undervisning af surveyor-korps Du kan læse mere om de forskellige opgaver på projektets egen hjemmeside: www.socialkvalitetsmodel.dk Om praktikken Som praktikant hos os vil du blive knyttet til et eller to delprojekter, hvor du får kendskab til og selv tager del i de metodemæssige overvejelser og drøftelser i de forskellige faser af opgavens tilrettelæggelse. Du får stor selvstændighed i opgaveløsningen og et godt indblik i dagligdagen som konsulent. Du får en fast praktikvejleder, som løbende vil give dig sparring og feedback. Vi vil sammen med dig tilrettelægge dit praktikforløb, så dine kompetencer og ønsker bedst muligt matcher indholdet i vores projekt. Dine opgaver i praktikforløbet vil være varierende, og du vil udover deltagelse i projektopgaver også deltage i centrets møder og forskellige udviklingsprocesser. Om dig Du studerer eventuelt statskundskab, politik og administration, sociologi, antropologi eller andre relevante retninger. Det afgørende er, at du har et stort engagement, er selvstændig og har interesse for arbejdet med projekter på det sociale område. Praktikstedet er Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N. Ansøgningsfrist: Fredag den 6. november 2015 For yderligere information kontakt: Faglig leder Tina Willemann Tlf.: 7841 4052 Mail: [email protected] Ansøgning vedlagt CV og eksamensudskrift sendes samlet i et PDF-dokument til [email protected]. Husk tydelig angivelse af den praktikplads, du søger: Praktikopslag 8. CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - Region Midtjylland Olof Palmes Alle 15 - 8200 Aarhus N www.cfk.rm.dk Metodecentret søger praktikant til foråret 2016 Vil du hjælpe os med at udvikle det specialiserede socialområde? Har du lyst til at udvide din viden om den kommunale og regionale indsats for udsatte borgere og samtidig afprøve dine evner som evaluerings‐ og proceskonsulent? Så er det dig, vi har brug for som praktikant i forårssemestret 2016. Hvem er vi? Metodecentret er en innovations‐ og udviklingsenhed på det specialiserede socialområde, der er ejet af Region Midtjylland og Aarhus, Herning, Randers, Skanderborg og Viborg Kommuner. Vi bidrager til at udvikle kvaliteten og effektiviteten i hjælpen til udsatte, handicappede eller sindslidende børn, unge og voksne. Om praktikken Du vil blive en del af vores konsulentteam, som rådgiver og yder proces‐ og evalueringsstøtte til regionens og kommunernes udviklingsprojekter. Samtidig er det en vigtig del af vores arbejde at formidle og sprede viden om god praksis, så andre kan få glæde af de erfaringer, vi indsamler. Du vil blive inddraget i et eller flere af vores konkrete metodeudviklingsprojekter eller evalueringer – hvilket af‐ hænger også af dine egne ønsker og kompetencer. Din profil Du studerer eventuelt statskundskab, sociologi, antropologi eller psykologi. Det afgørende er, at du har et stort engagement, kan arbejde selvstændigt og har interesse for arbejdet med projekter på det sociale område. Vi lægger desuden vægt på, at du har kendskab til og gerne erfaring med anvendelse af kvalitative undersøgelses‐ metoder. Vi forventer også, at du er god til at formulere dig skriftligt. Læs mere om os på: www.metodecentret.dk For yderligere information kontakt: Chefkonsulent og daglig leder Simon Østergaard Møller Tlf.: 2046 3302 Mail: [email protected] Praktikstedet er Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 19, 8200 Aarhus N. Som udgangspunkt varer et praktikforløb et semester eller evt. arbejdstid og praktikvarighed aftales nærmere. Ansøgningsfrist: Fredag den 6. november 2015 Ansøgning vedlagt CV og eksamensudskrift sendes samlet i et PDF‐dokument til [email protected]. Husk tydelig angivelse af den praktikplads, du søger: Praktikopslag 9. CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - Region Midtjylland Olof Palmes Alle 15 - 8200 Aarhus N www.cfk.rm.dk