Har børn en seksualitet?

Transcription

Bachelor, UCN Aalborg
Har børn en seksualitet?
- Do children have sexuality?
Hold: PS11C1, Gruppe 31, 7. semester
Stine Nørgaard, PS11419
Marie Kjeldsen, PS11412
Studievejleder: Finn Holm
Afleveringsdato: 8. januar 2015
Anslag: 71.722
Bachelor - januar 2015
Gruppe 31
Dette projekt er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jfr. stk. 1 og 2, BEK nr. 714 af 27/06/2012 af
følgende:
_______________________________________________
Marie Kjeldsen
_______________________________________________
Stine Nørgaard
Side 1 af 40
Gruppe 31
Indhold
Indledning (fælles) ............................................................................................................................... 3
Problemfelt (fælles).............................................................................................................................. 3
Problemformulering (fælles) ................................................................................................................ 6
Afgrænsning (fælles)............................................................................................................................ 6
Metodeafsnit (fælles) ........................................................................................................................... 6
Videnskabsteori ................................................................................................................................ 6
Metodiske overvejelser ..................................................................................................................... 8
Seksualitet historisk set (fælles) ........................................................................................................... 9
Barnets seksualitet (Marie) ................................................................................................................ 10
Normal/unormal seksuel adfærd (Marie) ........................................................................................... 13
Barnets seksuelle lege (Marie) ........................................................................................................... 14
Seksualitet = pædagogik (fælles) ....................................................................................................... 15
Relationernes betydning (Stine) ......................................................................................................... 16
Daniel Stern (Stine) ............................................................................................................................ 18
Bourdieu (Stine) ................................................................................................................................. 19
Analyse af barnets seksualitet (Stine) ................................................................................................ 20
Analyse af dilemmaer i pædagogisk praksis (Marie)......................................................................... 24
Manglende viden ............................................................................................................................ 24
Omgivelsernes påvirkning.............................................................................................................. 25
Daginstitutionens doxa og pædagogens habitus ............................................................................ 26
Forældresamarbejde eller -konflikt ............................................................................................... 27
Pædagogens rolle (fælles) .................................................................................................................. 28
Konklusion (fælles) ............................................................................................................................ 30
Litteraturliste ...................................................................................................................................... 33
Bilag 1 ................................................................................................................................................ 35
Bilag 2 ................................................................................................................................................ 36
Bilag 3 ................................................................................................................................................ 38
Bilag 4 ................................................................................................................................................ 39
Bilag 5 ................................................................................................................................................ 40
Side 2 af 40
Gruppe 31
Indledning (fælles)
Valget af emnet børn og seksualitet er betinget af et ønske om at opnå større viden omkring dette
emne, da vi mener, at vores hidtil kendskab er for lille. Derudover har vi en formodning om, at debatten omkring krænkelser og overgreb på børn har betydning for pædagogens arbejde med børns
seksualitet. Vi mener derfor, at det er vigtigt, at forståelsen af børns seksuelle udvikling bliver bredere og bliver en mere naturlig del af barnets udvikling. Vi finder det relevant for vores fremtidige
virke, at have kendskab til, hvilken opgave vi som pædagoger har, når vi skal arbejde med børns
normale udvikling af seksualitet. Vi har valgt at tage udgangspunkt i det 3-6 årige barn.
Problemfelt (fælles)
Det senmoderne barn er ikke blot becomings, men også beings, hvor barnet er aktivt tænkende og
handler ud fra sine egne betingelser.1 Nutidens børnesyn bærer præg af, at barnet er ligeværdigt,
medbestemmende og kompetent. Dets egenskaber, kompetencer og synspunkter tillægges værdi.2
Tidligere så man barnet som et novicebarn, der skulle formes, opdrages og oplæres. Barnet var blot
en passiv modtager, som lod omgivelserne forme dets identitet.3 I det senmoderne samfund i dag,
ses barnet som et unikt væsen, der forstår og oplever verden på sin egen måde.4
I nutidens samfund er der altså blevet en større forståelse og anerkendelse af barnet som et aktivt
individ, og fokusset på barnets rettigheder og behov har været stigende. Dette kommer også til udtryk i lovgivningen samt i den pædagogiske praksis. Dagtilbudslovens formål er bl.a. at pædagogen
skal ”[…] understøtte det enkeltes barns alsidige udvikling […]”5 Dagtilbudsloven skal sikre og
tilgodese barnets udvikling, kompetencer samt skabe handlerum og muligheder for barnet. 6 Hertil
har vi, gennem erfaringer, observeret at man i den pædagogiske praksis har forståelse af, hvor vigtigt det er, at have barnets kompetencer og behov i fokus ift. dets udvikling. Efter vores overbevisning rummer barnets udvikling mange aspekter, et af dem er barnets seksualitet.
Gennem medierne og praksiserfaringer har vi fået det indtryk, at når der tales om børn og seksualitet i samme sætning, er der oftest fokus på seksuelle krænkelser af børn. Dette leder tankerne hen på
1
Juncker, Beth 2011: 253-254
Sommer, Dion 2010: 40
3
4
5
Dagtilbudsloven: §7 stk. 2
6
Ibid.: §7 stk. 3
2
Side 3 af 40
Gruppe 31
incest og pædofili. Det er i mange tilfælde et område som er tabuiseret og helst undgås. 7 Ifølge
Christian Graugaard, professor i sexologi, kan udfordringen være, at pædagogen på den ene side
skal støtte barnets sunde seksuelle udvikling. På den anden side er angsten for at blive anklaget/misforstået, når man beskæftiger sig med børns seksuelle udvikling. Det kan være medvirkende
til, at pædagogen trækker sig for at undgå tvivl og konfrontationer.8 Dog tilføjer Graugaard, at når
pædagogen skal forholde sig til barnets seksualitet, bliver pædagogen også tvunget til at forholde
sig til sin egen, og reflektere over hvad seksualitet er. Og vigtigst af alt, hvor pædagogens grænse
går.9
Derudover har vi den hypotese, at personalet i daginstitutionerne har begrænset eller manglende
kendskab og viden omkring barnets seksuelle udvikling. Ud over det er vi af den opfattelse, at de
mangler et fælles regelsæt og værdigrundlag for håndteringen af seksualiteten. Denne hypotese begrundes med, at vi i ingen af vores praktikker har oplevet, at barnets seksualitet blevet taget op. Dette kan også være med til, at pædagogen er i tvivl om, hvor grænsen er mellem børns normale seksuelle adfærd, og en grænseoverskridende eller direkte krænkende adfærd. Ifølge Anna Louise Stevnhøj er det vigtigt at beskæftige sig med børns seksualitet i dagtilbuddet. ”Hvis ikke man ved, hvad
der er normal adfærd, så ved man heller ikke, hvad der er unormalt adfærd” siger hun.
10
Det er
vores oplevelse, at den manglende viden medfører en nedprioritering af arbejdet med børns sunde
seksuelle udvikling. Dette har været med til at fremme vores engagement til at opnå større viden
omkring børns seksualitet, og hvordan vi som kommende pædagoger skal håndtere dette emne.
WHO’s definition af seksualitet handler om andet end samleje og orgasmer, som voksne ofte forbinder seksualitet med. Definitionen giver en beskrivelse af, hvad seksualitet indeholder og at alle
mennesker, børn som voksne, er seksuelle.
”Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et
aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke
synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvor vidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det
ikke summen af vores erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke være
det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og
7
Bille, Marie 2014: 21
Ibid.: 21
9
Ibid.: 21
10
Ibid.: 21
8
Side 4 af 40
Gruppe 31
intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er
lige så meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker,
følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vores mentale og fysiske helse. Og da helse er
en fundamental menneskeret, så må seksuel helse også være en basal menneskeret.” 11
Altså kan det konkluderes, at seksualitet er en menneskeret. Hertil underbygger dagtilbudsloven
WHO’s holdning til menneskerettigheder, nemlig børns rettigheder. Ifølge dagtilbudsloven §7 skal
pædagogen være med til at fremme barnets udvikling. 12 Herunder mener vi, at barnets seksualitet er
en del af denne udvikling.
Det kan tilføjes, at pædagogen skal samarbejde med forældrene, for at understøtte barnets alsidige
udvikling, herunder den seksuelle udvikling.13 Dog viser undersøgelsen: ”Doktorleg i børnehaven –
kortlægning af børns seksuelle lege og adfærd samt samarbejdet med forældre”, af Anna Louise
Stevnhøj og Søren Gundelach, at forældre og pædagogers holdninger til barnets seksuelle udvikling
ofte strider mod hinanden.14 Denne modstrid antager vi kan udfordre pædagogens samarbejde med
forældrene om barnets seksuelle udvikling, samt skabe en barriere for pædagogen.
Ligeledes arbejder pædagogen ofte ud fra egne normer og værdier, når der er tale om barnets seksualitet. Ifølge Stevnhøj og Gundelach har pædagogerne har et ønske om at forebygge seksuelle
krænkelser mellem børnene.15 Dette kan bl.a. skyldes, at det nu for alvor er blevet kendt i Danmark,
at en stor del af de overgreb som sker mod børn rent faktisk begås af andre børn. 16 Dette sætter bl.a.
et stort fokus på de lege som børn leger med hinanden i daginstitutionen. Vores formodning er, at
pædagogens bekymring og fokus på seksuelle krænkelser viser en tendens til begrænset opmærksomhed på barnets naturlige seksuelle udvikling. Denne formodning bygger vi på, at pædagogen
mangler viden omkring barnets seksuelle udvikling, samt at daginstitutionen ikke har et fælles værdigrundlag for håndteringen af seksualitet, som vi nævnte tidligere. Ved fælles værdigrundlag mener vi, at daginstitutionen har en fælles professionel holdning til emnet. Dog må det manglende
værdigrundlag, og pædagogernes uenigheder med forældrene, ikke fjerne fokus fra kernen i det
pædagogiske arbejde, nemlig fra barnet og dets udvikling. Som tidligere nævnt er seksualitet, ifølge
11
Stevnhøj, Anna Louise 2011: 7
Dagtilbudsloven: §7
13
Ibid.: §7, stk. 2
14
Doktorleg i børnehaven – spørgeskemaundersøgelse 2011: 21 (10.11.14)
15
Ibid.: 19 (10.11.14)
16
12
Side 5 af 40
Gruppe 31
WHO, en naturlig del af barnet, og den har indflydelse på barnets måde at agere på, dets tanker og
følelser. Efter vores overbevisning er det vigtigt at værne om og have en forståelse af barnets seksualitet for at sikre, at barnet får et sundt og naturligt forhold til egen krop og seksualitet. Derfor antager vi, at pædagogen må legimitere emnet i den pædagogiske praksis på trods af manglende værdigrundlag og uenigheder med forældrene. Herigennem kan vi som pædagoger støtte børnene i deres
udforskning af egen og andres kroppe. Dertil finder vi det vigtigt, at daginstitutionens personale
finder en hårdfin balance mellem, hvad der er acceptabel i daginstitutionen, og hvornår det går over
grænsen.
Problemformulering (fælles)
Hvordan kan man forstå det 3-6 årige barns seksualitet, og hvilke dilemmaer kan opstå for pædagogen i arbejdet med barnets seksuelle udvikling?
-
Hvad er børns seksuelle lege og hvilken betydning har det for barnet?
-
Hvornår går det fra normal seksuel adfærd til krænkende adfærd? Og hvor går grænsen?
-
Hvilken rolle har pædagogen?
Afgrænsning (fælles)
Emnet børn og seksualitet kan lede op til flere retninger. Vi har valgt at afgrænse os til; hvor går
grænsen - fra normal adfærd til krænkende adfærd. Vi har fravalgt at have fokus på, hvad der sker
med det barn, som er blevet krænket eller som krænker, ikke fordi vi ikke finder det interessant,
men fordi der kunne skrives en hel opgave i sig selv om dette emne. Vi er bevidste om, at kønsforskelle, kropsbevidsthed og andre sundhedspædagogiske begreber kan spille ind, men vi har primært
valgt at fokusere på den naturlige udvikling af barnets seksualitet samt pædagogens rolle. Som
nævnt i indledningen tager vi udgangspunkt i aldersgruppen 3-6 år.
Metodeafsnit (fælles)
Videnskabsteori
Vi vil i dette afsnit definere vores forståelse af videnskabsteori og derefter redegøre for vores videnskabsteoretiske tilgang, i forbindelse med dette projekt. Videnskabsteori er kort fortalt ”en del af
Side 6 af 40
Gruppe 31
filosofien og reflekterer, som almen videnskabsteori, over videnskabsbegrebet samt kriterierne for
videnskabelighed.”17
Vi vil i dette projekt tage udgangspunkt i den humanvidenskabelige tilgang. Den humanvidenskabelige tilgang beskæftiger sig med mennesket som et subjekt, hvilket vil sige et handlende, følende,
tænkende og kommunikerende væsen.18 Man kan karakterisere den humanistiske videnskab, som
den der beskæftiger sig med mennesket som kulturskabende. Det bør dog nævnes, at mennesket
også formes af kulturen.19 Hermeneutikken er en humanistisk videnskabsteoretisk tilgang, som forsøger at opnå forståelse.20 Da vi finder netop dette begreb centralt i den pædagogiske praksis, vælger vi at bruge den hermeneutiske tilgang i opgaven.
Ordet hermeneutik stammer fra det græske ord hermeneuein, som betyder ”fortolke”.21 Hermeneutikken er grundlagt af Martin Heidegger, hvorefter Hans-Georg Gadamer har arbejdet videre på det.
For at kunne forstå mennesket og dets virkelighed, skal det undersøges og fortolkes, for at kunne
opnå mening. Det betyder derfor, at mening og fortolkning er to centrale begreber indenfor hermeneutikken.22 Ydermere er forforståelse også et centralt begreb i hermeneutikken. Som ordet hentyder,
er det ”[…] den forståelse, som altid går forud for selve forståelsen.”23 Det vil sige, at vores forforståelse af barnets seksualitet kan ændre sig, i forbindelse med ny viden fra interviews og faglige materiale.
Hermed bliver den hermeneutiske tilgang en metode til at be- eller afkræfte vores forforståelse.24 Hertil
kan den hermeneutiske cirkel tilføjes. Her er essensen, ”[…] at der består et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor delene kun forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene.”25 Vi vil gennem interviews udfordre forforståelsen af barnets seksualitet, og derigennem forsøge at opnå ny viden, ved en vekselvirkning mellem
forforståelsen og en analyse af de dele, vi får ud af interviewet. Det er derigennem vi kan skabe en
ny helhed – altså en ny forståelse.
17
Rønn, Carsten 2006: 160
Collin, Finn & Køppe, Simo:10
19
Ibid.: 10
20
Ibid.: 140
21
Ibid.: 142
22
Ibid.: 140
23
Birkler, Jacob 2005: 96
24
Ibid.: 96
25
Ibid.: 96
18
Side 7 af 40
Gruppe 31
Metodiske overvejelser
For at belyse vores problemformulering, er det nødvendigt at få en bredere forståelse af det 3-6 årige barns seksuelle udvikling. Til det har vi valgt at bruge psykologen Sigmund Freud som tager
udgangspunkt i barnets første leveår, samt hvilke stadier barnet kommer igennem. I forbindelse med
det vil vi bruge forfatter og foredragsholder Anna Louise Stevnhøj, som ligesom Freud snakker om
barnets seksuelle udvikling. For at få en forståelse af barnets første leveår vælger vi at bruge professor og psykolog Daniel Stern, som snakker om vigtigheden af barnets relationer. Ud fra bogen
”Udviklingspsykologiske teorier” vil vi beskrive barnets udvikling og det relevante stadie som vores
målgruppe befinder sig i. Dette er med henblik på, at få en forståelse af hvordan barnet udvikler sig
seksuelt. Ydermere vil vi igennem bogen ”Børne psykologi” benytte Rudolf Schaffers, professor i
psykologi, definition på barnets relationsdannelse, til både voksne og andre børn. Ud fra ”Anerkendelse i praksis – om udviklingsstøttende relationer” skrevet af Lis Møller, som tager udgangspunkt i
forsker og psykolog Anne-Lise Løvlie Schibbyes arbejde, vil vi brug for at beskrive anerkendelse,
da vi finder det vigtigt ift. at arbejde med børn og deres udvikling. Ift. barnets seksuelle udvikling,
vil vi ydermere bruge Stevnhøjs definitioner på barnets normale og unormale seksuelle adfærd.
Sammenhængende med den seksuelle adfærd, vil vi beskrive de seksuelle lege, og hvilken betydning leg generelt har for barnet.
Ved at have viden om barnets seksuelle udvikling samt barnets normale og unormale seksuelle adfærd og lege, giver det os en bredere viden i forhold til, hvilke dilemmaer der kan opstå for pædagogen og hvilken rolle pædagogen har, i forhold til barnets seksuelle udvikling. I forlængelse af
dette, vil vi tage udgangspunkt i sociolog Pierre Bourdieu. Han snakker om de forskellige felter
barnet indgår i, samt hvilken betydning doxa og habitus har for pædagogen.
Derudover har vi for at begrebsafklare barnets seksualitet, brugt WHOs definition. Vi vil gøre brug
af kvalitativt enkel interview, og derunder tage udgangspunkt i semistruktureret spørgemetode. Dette for at få en større forståelse af hvordan pædagoger i daginstitutionen oplever børns seksuelle udvikling og arbejdet omkring dette. Vi ønsker at indsamle data, der fortæller, hvordan pædagoger ude
i felten oplever og arbejder med barnets seksualitet. Vi anvender den kvalitative metodegang i form
af kvalitative interviews, for at indsamle data der kan anvendes i analysen omkring pædagogens
opgave og de dilemmaer der kan opstå i arbejdet med barnets seksuelle udvikling. Det kvalitative
interview er en samtale mellem interviewer og informant, der styres af temaer, der ønskes information om. Dette skal give et nuanceret billede af informantens erfaringer indenfor dette område. Vi
Side 8 af 40
Gruppe 31
ønsker ydermere, at interviewet skal forgå semistruktureret for at give plads til emneskift og impulsive inputs.26 For at underbygge vores interviews vil vi tage udgangspunkt i to forskningsundersøgelser: ”Doktorleg i børnehaven” og ”Retningslinjeundersøgelsen 2012”. Disse to undersøgelser
skal bruges i analyse. Vi vil gennem hele opgaven forholde os til og refererer til dagtilbudsloven.
Seksualitet historisk set (fælles)
Voksnes forhold til børns seksualitet er i høj grad kulturelt defineret. Børns seksualitet er i vores
samfund i dag, tabuiseret og fyldt med usikkerhed. Inden for de seneste generationer har vi forholdt
os forskelligt til børn og deres seksualitet samt seksuelle krænkelser af mindreårige. Helt fra det
paniske til det bagatelliserende og tilbage igen. 27 De senere års omtale og sager om grove seksuelle
overgreb har fået angsten for pædofili frem i både forældre og pædagoger. Det store fokus på overgreb og seksuelt misbrug har gjort, at al omtale om børn og seksualitet, hurtigt kan blive en diskussion om overgreb og om, hvordan vi kan undgå dem. Dette betyder derfor også, at der ofte bliver
talt meget lidt om barnets normale seksualitet. Ifølge Anna Louise Stevnhøj, er det vigtigt at beskæftige sig med børns seksualitet i daginstitutionen, da det er her børn er sammen og udvikler sig i
gensidig leg med hinanden.28 Men samfundets opfattelse af børns seksualitet og seksuelle krænkelser har ændret sig markant inden for ganske få generationer.29
Hvis man går langt nok tilbage, vil man møde folk der påstod, at hvis man ikke sov med hænderne
over dynen, blev man blind. Dette blev dog afløst af en frisindet periode i 1970érne, hvor pædagogerne gik topløse på legepladsen og børnene løb rundt med numsen bar. I hippiekredse blev relationen mellem mindreårige og voksne anset for en naturlig del af, at både børn og voksne var nysgerrige erotiske væsner.30 Det var dog også en tid, hvor overgreb og seksuelle krænkelser blev bagatelliseret, og hvor børnepornografi hverken var ulovligt eller utilgængeligt, og blev af mange anset
som en selvfølge.31 I 1980érne begyndte flere debattører, at gøre op med hvad der ansås for overgreb og seksuelle krænkelser. Dette blev dog hurtigt mandet til jorden igen, da en gruppe fag- og
lægefolk gennem essays og interviews med både voksne og børn, prøvede at afdramatisere og natu-
26
Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend 2009: 154-155
Graugaard, Christian 2013: 66
28
Ibid.: 21
29
Ibid.: 21
30
31
Bille, Marie 2014: 21, Graugaard, Christian 2013: 64
27
Side 9 af 40
Gruppe 31
ralisere pædofile forhold.32 I 1990érne kom fokusset på seksuelle ovegreb for alvor på banen. Ikke
dermed sagt, at det ikke hele tiden har eksisteret, men som tidligere nævnt var seksuelle krænkelser
og overgreb af børn ikke noget, man anså som et problem. En række voldsomme mediedækkende
misbrugssager mod børn kom frem i 1990’erne og 2000’erne og der kom for alvor en folkelig pædofilfrygt. I dag har denne frygt medført på nogle nødvendige faglige debatter omkring børns seksualitet. Derudover har frygten fået sit eget liv i offentligheden, hvor forældre pludselig frygter for
deres børns sikkerhed i daginstitutionen.33 Dette gør det svært for pædagogen at gøre daginstitutionen til et kropsligt frirum, da tanken om at blive anklaget for noget ligger i baghovedet. Det er ikke
nemt at udsende positive signaler omkring seksualitet i en kultur, hvor seksualitet er tabuiseret og
negativt.
Selvom der i nutiden stadig er fokus på pædofili og seksuelle krænkelser mellem voksne og børn, er
det ikke altid tilfældet. I de senere par år har seksuelle krænkelser, barn-barn imellem også fået et
større fokus.34 Dette sætter en masse tanker i gang omkring børns lege i daginstitutionen, og hvornår man som pædagog skal reagere. Ifølge Mimi Strange som er psykolog og direktør for januscenteret35, er der for lidt fokus på børns sunde og naturlige aspekt i den seksuelle udvikling og derigennem deres seksuelle udforskning og lege.36
Barnets seksualitet (Marie)
Som tidligere beskrevet, mener WHO, at alle er seksuelle væsner – børn som voksne. Hertil tilføjes
det af WHO at ”seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed”37 Anna Louise
Stevnhøj samt Sigmund Freud er af samme holdning som WHO. De mener nemlig, at alle mennesker er født med sin seksualitet,38 samt at vi er født med, at nogle bestemte steder på kroppen giver
mere nydelse end andre steder.39
Freud er en af de første som skabte anerkendelse omkring barnets seksualitet40, og ifølge vores
mailkorrespondance med Anna Louise Stevnhøj siger hun også, at ingen ”[…] på dette område helt
32
Ibid.: 66
34
35
Et behandlingssted for både børn der krænker og dem der bliver krænket
36
Stevnhøj, Anna Louise 2014: 11-12
37
38
Stevnhøj, Anna Louise 2011: 7 – Jerlang, Espen 2008: 56
39
40
Jerlang, Espen 2008: 71
33
Side 10 af 40
Gruppe 31
kan fraskrive sig at være påvirket af Freuds tanker om den psykoseksuelle udvikling […]”41 Hun
kan også hurtigt blive enig med både Freud og WHO, når man snakker barnets seksualitet vs. den
voksnes seksualitet. Stevnhøj siger nemlig, at det er vigtigt, at man ikke forveksler voksen seksualitet med barnets nysgerrighed og sensualitet. Barnet er ikke bevidst om sine evt. seksuelle følelser,
som voksne er. Barnets seksualitet består af nysgerrighed, glæde ved følelser og fornemmelser i
kroppen, samt et ønske om at udforske sin krop42. Her kan man sige, at barnet igennem sin seksualitet oplever en sanseoplevelse.43 Denne holdning understøttes med Freuds forståen af barnets seksualitet, da han mener, at barnets seksualitet styres ud fra lystfølelser.44 Ydermere mener Stevnhøj, at
barnets seksualitet handler om barnets medfødte trang til tilknytning, intimitet og fysisk nydelse.
Dette hænger tæt sammen med WHO’s definition, da de mener at seksualiteten er det ”[…]der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet […]”45
For bedst muligt at kunne forstå Freuds måde at tænke på, har vi fundet det relevant, kort at beskrive hans teori om hvordan individets personlighed kan opdeles i tre strukturer. Han kalder det for:
Det’et, Jeg’et og Overjeg’et. Det’et er den ubevidste del af personligheden, som bliver styret af det,
han kalder lystprincippet. Det vil altså sige, at den ubevidste del af personligheden bliver styret af
behov, drifter og følelser.46 Jeg’ets opgave er at opfylde Det’ets behov på et fornuftigt plan. Barnet
begynder at kunne tilpasse sig omgivelserne, og går fra lystprincippet til realitetsprincippet. Dette
betyder, at barnet nu tager hensyn til de ydre realiteter, når behovet skal tilfredsstilles. 47 Barnets
samvittighed bliver efterhånden udviklet i takt med udviklingen af Overjeg’et. Her går barnet fra
realitetsprincippet til det etiske princip. Nu er der ifølge Freud ikke længere kun tale om, hvad der
er muligt men også, hvad der er acceptabelt og moralsk rigtigt.48
Både Freud og Stevnhøj inddeler barnets seksuelle udvikling i faser/kategorier. Ud fra Freuds teori
har vi valgt at tage de faser med, omkring barnets første leveår, som Freud kalder for de prægenitale
faser. Det er de faser, som barnet går igennem inden den egentlige seksuelle orientering omkring
kønsdelene.49 Som tidligere nævnt kan barnets seksualitet forstås som lystfølelser, som er knyttet til
de erogene zoner, og som er den styrende følelse igennem disse faser. Dog er det vigtigt at pointere,
41
Se bilag 1
43
44
45
Børn og seksualitet: 7
46
Jerlang, Espen 2008: 43-44
47
Ibid.: 45
48
Ibid.: 46-47
49
Ibid.: 56
42
Side 11 af 40
Gruppe 31
at Freuds faser ikke uden videre afløser hinanden, men supplerer hinanden og bevæger sig hen over
hinanden.50 Stevnhøj inddeler også barnets seksuelle udvikling i flere kategorier.51 Her har vi valgt
at tage de første tre kategorier med, da det er dem, som har indflydelse på det 3-6 årige barn, som vi
i denne opgave tager udgangspunkt i.
Kort beskrevet går Freuds første fase ud på, at barnet igennem munden får stillet sine behov for mad
og kontakt. Denne fase kalder Freud for den orale fase, og her er barnet ca. 0-1½år.52 Hertil tilføjer
Stevnhøj, at spædbarnet oplever spontane og tilfældige fornemmelser af lyst, når f.eks. kønsdelene
bliver stimuleret ved bleskift, leg etc.53 I fase to, som Freud kalder den anale fase er barnet ca. 1½3år. Her betragtes endetarmen som den vigtigste erogene zone. Her begynder barnet at have mere
fast afføring, som gør, at barnet vil opleve lyst, når barnet skal af med afføring eller med vilje holder det tilbage. Barnet er her også meget nysgerrig og optaget af sine egne og andres præstationer. 54
Dette stemmer overens med Stevnhøjs beskrivelse af det lille børnehavebarn (ca. 3 år). Hun mener,
at barnet begynder, ubevidst som bevidst, at fremkalde rare fornemmelser ved at stimulere sig selv
– sammenlignet med Freud vil det sige stimuli af endetarmen.55 I Freuds fase tre har fokusset rykket
sig til kønsdelene. Her er barnet ca. 3-5 år, og barnet kan ved hjælp af onani fremkalde lystfølelsen.
Denne fase kalder Freud for den falliske fase. Barnet er bl.a. meget nysgerrigt på kønsdelenes funktion og udseende i denne fase.56 Ifølge Stevnhøj begynder det større børnehavebarn her, at eksperimentere og undersøge seksuelle fornemmelser og kropsdele sammen med jævnaldrende i rollelege,
f.eks. doktor- eller numselege, som vi vil komme nærmere ind på senere.57
Derudover pointerer Stevnhøj, at omgivelsernes påvirkninger har betydning for, hvordan barnets
seksualitet udvikler sig. Hvis et barn bliver mødt med reaktioner som vrede og forbud, hver gang
barnet viser seksuel interesse og følelser, kan barnet som voksen få et negativt forhold til sin seksualitet. Hvis barnet generelt ikke får nærvær og kærlighed, kan barnet få svært ved at opleve samt
give kærlighed og nærvær i sin seksualitet. Derimod siger Stevnhøj at bliver barnet ”[…] opdraget
med kærlighed og nærvær i en åben, tolerant og tilladende kultur, er der til gengæld langt større
50
Jerlang, Espen 2008: 56-57
52
53
54
55
56
57
51
Side 12 af 40
Gruppe 31
chance for, at den voksne58 får mulighed for at udvikle en glad og tilfredsstillende seksualitet på
sine egne præmisser.”59
Normal/unormal seksuel adfærd (Marie)
Som pædagog er det vigtigt at have kendskab til, hvad der er normalt og unormalt seksuel adfærd,
for bedst muligt at kunne støtte barnet i dets udvikling af en sund seksualitet. Anna Louise Stevnhøj
har i bogen ”Børn og seksualitet” opstillet en række retningslinjer, som kan være brugbare at have
kendskab til som pædagog. Dog er det vigtigt at have i mente, at barnets seksualitet og hvad der
opfattes som normalt, skal vurderes ud fra hvert enkelt barn og hvilke relationer det indgår i.
Stevnhøjs retningslinjer er nogle generelle retningslinjer, som pædagogen kan have for øje i arbejdet med barnets seksualitet.60 En sund seksuel adfærd ifølge Stevnhøj er, at:

Legen og adfærden bygger på nysgerrighed.

Legen foregår mellem børn, der er jævnbyrdige.

Legen er frivillig og gensidig.

Interessen i denne form for lege er afbalanceret ift. andre aktiviteter: Det vil typisk være i en
periode, at denne form for leg er interessant.

Adfærden omkring legen er spontan og legende.61

Børnene eksperimenterer og undersøger sig selv og hinanden.

Barnet stimulerer sig selv og bliver mere bevidst om, at denne form for leg udøves uden opsyn fra voksne.62
Ligeså vigtigt det er at have kendskab til en sund seksuel adfærd, er det også relevant at vide, hvornår der er tale om en usund/unormal seksuel adfærd. Hvis barnet har en usund seksuel adfærd er det
dog ikke nødvendigvis lig med overgreb. Det kan også være et tegn på mistrivsel, som kan skyldes
bl.a. følelsesmæssige problemer i hjemmet.63 Vi har valgt et udsnit af de typer adfærd, som Stevnhøj mener, bør vække bekymring:

Hvis et barn slikker/sutter på et andet barns kønsdele.
58
Her menes barnet som voksen
60
61
Ibid.: 16
62
Ibid.: 17-18
63
Ibid.: 19
59
Side 13 af 40
Gruppe 31

Hvis barnet gentagende gange putter ting ind i egen eller andres tissekone/numse, selvom
det forvolder barnet smerte, og at voksne har sagt nej.

Hvis barnet er fikseret på sex, og altid er primus motor i legene.

Hvis barnet foretrækker at lege seksuelle lege med yngre børn.

Hvis et barn tvinger andre børn til seksuelle lege.64
Barnets seksuelle lege (Marie)
I den pædagogiske praksis er legen et essentielt fænomen, som har en fundamental betydning for en
sund personlighedsudvikling.65 Ifølge kulturfilosoffen Johan Huizinga er grundstenene i leg; spænding, glæde og morskab.66 Han mener ligeledes, at leg er en frivillig handling. 67 Hertil kan der tilføjes, at legen er kendetegnet ved at være lystbetonet. Når barnet leger, suspenderer det virkeligheden
og ”forsvinder ind” i sin egen verden, hvor fantasi og barnets egen fortolkning er hovedingredienserne. Det skal dog pointeres, at der er elementer i legen, som barnet har taget med fra virkeligheden.68 Barnet tager legen seriøs, men er samtidig bevidst om, at det kun er for sjov, og at det ”lader
som om”.69
Ifølge psykologen Margrethe Brun Hansen kan barnet lære om sig selv og sine omgivelser igennem
legen. Det er vigtigt, at børn får lov til at udforske, undersøge og afprøve sine egne initiativer, tilføjer Hansen.70 I 3-6 års alderen udvider barnet sit kendskab til sin identitet, og bliver mere bevidste
om bl.a. normer og værdier. Det er i denne alder, hvor legene bærer præg af rolle- og regellege. Her
er det ifølge Hansen vigtigt, at barnet får lov til at eksperimentere, da det kan give barnet selvværd
og tillid til egne evner.71
Barnets seksualitet udvikles bl.a. gennem legen og ifølge Anna Louise Stevnhøj leger de fleste børn
seksuelle lege med sig selv og andre børn. Disse seksuelle lege indgår generelt som en del af en
anden leg. Det kan eksempelvis være far, mor og børn eller doktorlege, hvor børnene undersøger
hinanden fra top til tå.72 Legene handler, for barnet, om at opdage fornemmelser og reaktioner i
64
Hansen, Margrethe Brun 2008: 64-65
66
Huizinga, Johan 1963:11
67
Huizinga, Johan 1963:15-17
68
Austring, Bennyé D & Sørensen, Merete 2006: 156
69
70
Hansen, Margrethe Brun 2008: 65
71
Ibid.: 67
72
65
Side 14 af 40
Gruppe 31
kroppen. De fleste børn finder det også interessant at undersøge andre børns reaktioner på krop og
køn. Derfor viser de sig frem for hinanden og undersøger hinandens kroppe.73 Ifølge Stevnhøj er det
sundt for barnet at finde sammen med jævnaldrende, udforske hinanden, samt undersøge det Stevnhøj kalder for ”kroppens tabuområder”.74 Det 3-6 årige barn opfanger hurtigt, hvilket lege der er
socialt acceptable at lege åbenlyst, og hvilke der skal foregå i hemmelighed.
Selvom at børnene synes det er spændende, pirrende og en smule forbudt at lege seksuelle lege,
forbinder de ikke legene med voksenseksualitet.75
Seksualitet = pædagogik (fælles)
Ifølge Stevnhøj er det vigtigt, at man har fokus på, at daginstitutionen skal rumme mange forskellige
børn, og varetage hvert enkelt barns behov. På den ene side skal pædagogerne skabe rum for, at barnet
kan udfolde og udforske sig naturligt og alderssvarende, men samtidig skal pædagogen også sikre sig, at
de seksuelle lege foregår på det enkelte barns præmisser.76 Da det særligt er i 3-6 års alderen, at børnenes lege involverer numser og kønsorganer, handler det om for personalet at finde ”den gyldne middelvej”. Ifølge Stevnhøj er det vigtigt ikke at overreagere og skælde børnene ud for at være optaget af deres
krop. Dog mener hun også, at pædagogen heller ikke skal være overdrevet tolerant. Det er vigtigt, at
pædagogen viser, at barnet kan søge støtte og hjælp ved pædagogen, når barnet oplever grænseoverskridende situationer. 77
Artiklen ”voksne har ansvaret for udviklingen af børns seksualitet” af Katrine Zeuther, psykolog og
forsker i børns seksualitet, beskriver hvilken rolle, man som voksen har ift. barnets udvikling. Det er
ifølge Zeuther vigtigt, at den voksne har en forståelse af, at barnets seksuelle udvikling er tilknyttet, og
finder steder i relation til den voksne. Der er en kropslig kontakt mellem barn og voksen – fx når pædagogerne skifter ble, krammer eller tumler med barnet. Denne kontakt er med til at udvikle barnets seksualitet og kropsbevidsthed. Hertil tilføjer hun, at det er vigtigt, at pædagogerne tør tale med hinanden
og med børnene, bl.a. om grænser, empati og seksualitet. Herigennem kan børnene udvikle kendskab til
egne og andres grænser, samt lærer at skelne mellem lyst/ulyst, frivillighed/tvang osv. 78
73
75
76
77
Ibid.: 69-70
78
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet: (15.12.14)
74
Side 15 af 40
Gruppe 31
Ud over at pædagogen skal støtte barnets seksuelle udvikling, er det også vigtigt med klare linjer og
signaler overfor forældrene. Det er uundgåeligt, at pædagogen ikke vil møde skræmte forældre, når
børn og seksualitet nævnes i den samme sætning. Ifølge Stevnhøj er det vigtigt, at personalegruppen
har snakket holdninger og grænser igennem, så daginstitutionen har en fælles pædagogisk holdning
omkring barnets seksualitet. Hvis ikke personalet er klar i deres signaler og holdninger, er det oftest
her, konflikterne opstår mellem forældre og pædagoger.79 Hertil tilføjer hun, at det kan være en god
ide at have et afsnit om krop og seksualitet i fx læreplanerne, da åbenhed om daginstitutionens
holdninger og praksis, kan skabe tryghed hos forældrene.80
Relationernes betydning (Stine)
Som pædagog er det vigtigt at have viden om, hvilken betydning relationer har for barnet og dets
udvikling, herunder også udviklingen af barnets seksualitet. Det kommende afsnit omhandler barnets relationer med både voksne og jævnaldrende.
For at barnet kan danne den bedst mulige relation til et andet menneske, er det vigtigt at vide, at der
er mange ting, som spiller ind. En væsentlig del indenfor dannelsen af relationer er, at tilknytningen
til et andet menneske fungerer. Hvis et barn oplever en tryg tilknytning fra sine omsorgspersoner,
vil det kunne opleve positive erfaringer indenfor dannelsen af relationer senere i livet. Dermed kan
barnet have nemmere ved, at danne en god relation til både voksne og jævnaldrende.81
Det er en meget kompleks opgave at danne en god relation til et andet menneske, og man er derfor
et stykke inde i barnets første leveår, før dets første relationer opstår. 82 Når barnet er i stand til at
genkende ansigter, stemmer, reagere på gråd og smil er der tale om en etableret relation. 83 En vigtig
del af barnets udvikling er dannelsen af relationer til andre mennesker. Relationerne i barndommen
har betydning for, hvordan de senere relationer i livet bliver. Selvom der er dannelse af relationer
hele livet igennem, sker nogle af de mest betydningsfulde i barndommen. Relationer til forældre,
pædagoger, m.fl., er vigtige relationer for barnet, da det er her barnet udvikler sig. 84 Derudover er
det vigtigt, at der også er fokus på børns indbyrdes relationer. Allerede fra en meget tidlig alder
79
81
Schaffer, H. Rudolph 2005: 136
82
Ibid.: 136
83
Ibib.: 136
84
80
Side 16 af 40
Gruppe 31
bruger børn meget tid sammen med hinanden, eksempelvis i daginstitutionen. Derfor kan barnets
relationer til jævnaldrende udgøre en væsentlig påvirkning af dets adfærd og tænkning. 85
Schaffer opdeler relationer i to kategorier:
Vertikale relationer – Er relationer barnet danner med en person, som har en større viden og magt
end barnet selv. Det vil typisk være en forælder eller i denne situation, en pædagog. Den voksne har
myndigheden, og barnet underkaster sig og søger hjælp hos den voksne. Denne type relation skal
primært give børnene en følelse af tryghed og sikkerhed.86
Horisontale relationer – Er relationer mellem individer med samme sociale magt, som f.eks. imellem børn. Denne slags relationer skal hjælpe barnet til at tilegne sig færdigheder, der kun kan læres
blandt ligemænd.87
Den horisontale relation kan være svær at fastholde, men er vigtig for barnet. Det er nemlig i selskab med jævnaldrende, at barnet kan lære forskellige færdigheder, det ikke kan lære i selskab med
voksne. Det kunne f.eks. være at løse konflikter og at dele.88
Det er særligt vigtigt for barnets udvikling, at børn bliver i stand til at lege sammen og ikke bare ved
siden af hinanden.89 Fra omkring treårs alderen foretrækker drenge at lege med drenge, og piger at
lege med piger. Venskaberne begynder at blive mere meningsfyldt, og værdifuldt, og barnet udvælger sig nu andre børn, de kan lide. En stor del af de funktioner relationer til jævnaldrende udfylder,
udfyldes af disse særlige udvalgte børn, og udgør en meget vigtig del i barnets udvikling. Relationerne til jævnaldrende kan bidrage til barnets udvikling på to måder: socialt og intellektuelt. Den
sociale del udgør en grundlæggende forståelse for; hvem er jeg? Den intellektuelle del drejer sig
om, at to hoveder arbejder bedre end et. Når et barn interagerer med et andet barn, hvis opfattelse er
en anden, tvinges barnet til at overveje egen forståelse.90
Når man arbejder med relationsdannelse, er et vigtigt begreb at have i mente, anerkendelse. AnneLise Løvlie Schibbye, psykolog, mener i forhold til anerkendelse, ”at den andens eksistens bekræf-
85
Ibid.: 150
87
Ibid.: 150
88
Ibid.: 150
89
Ibid.: 150
90
Ibid.: 153
86
Side 17 af 40
Gruppe 31
tes, den anden ses og høres på sine egne betingelser som et unikt individ – uanset aktuel tilstand”91
Schibbye snakker derudover om to niveauer indenfor anerkendelse: Et overordnet niveau og et konkret praksis niveau. Det overordnet niveau indebærer, at forholdene mellem to mennesker bærer
præg af tillid, åbenhed, gensidighed og respekt for den andens oplevelsesverden. Det tager ofte tid
at etablere og udvikle på dette niveau. I det konkret praksis niveau iagttager man, hvad der sker i
samspillet, og hvad hver især bidrager med i den pågældende situation.92 Ud fra Schibbyes definition af anerkendelse, skal man for at være anerkendende være lyttende, forstående, kunne acceptere,
tolerere og bekræfte den anden i dens oplevelsesverden. Alle disse elementer skal indgå i et hele og
forstås som hinandens forudsætninger, for at være anerkendende.93
Daniel Stern (Stine)
I dette afsnit vil der være en beskrivelse af, hvordan Stern ser barnet som et socialt væsen, og hvilken betydning, den voksnes fortolkning af barnet har for barnets egen oplevelse. Dette er essentielt
for pædagogen at have viden om, da det er igennem relationerne barnet lærer og fortolker sig selv.
Daniel Stern ser barnet som kompetent, og anser det for at være social. Stern er af den opfattelse, at
mennesket kun kan forstås ift. de relationer, det indgår i. 94 Hertil kommer det, at Sterns teori omkring barnets udvikling er centreret omkring relationen med omsorgspersonen. Ydermere er hans
grundsyn, at virkeligheden er subjektivt oplevet.95 Stern tilføjer, at da barnet ofte ikke kan sætte ord
på dets oplevelser, bliver det fortolket af omsorgspersonen. Den voksne tolker ud fra iagttagelser af
barnet, samt ud fra egne erfaringer og handler derudfra. Dette vil påvirke barnets oplevelse, som
påvirker barnets næste handling. Han mener, at den tidlige erfaring altid vil have indflydelse på
hvordan barnets erfaringer senere i livet opleves. Han taler om en livslang udvikling, hvor barnet
reflekterer over sig selv, igennem fornemmelser og relationsmåder. Stern slår fast, at udviklingen er
livslang, men han fokuserer dog på barnet fra 0-5 år.96 Stern snakker om 5 domæner:
91
Møller, Lis 2008: 29
Ibid.: 23
93
Ibid.: 32
94
95
Ibid.: 421
96
Ibid.: 422-424
92
Side 18 af 40
Gruppe 31
Det gryende selv 0-2 mdr.: Det karakteristiske ved dette domæne er, at barnet her udvikler et aktivt
selv. Barnet er ikke optaget af, hvordan eller hvorfor noget sker, men af fornemmelsen af dannelsesprocesen.97
Kerneselvet 2-7 mdr.: Her har barnets udvikling skabt nye kapaciteter og flere nuancer i oplevelsen
selvet og relationen til andre. Samspilsoplevelserne indlæres her i barnets hukommelse. 98
Det subjektive selv 7-18 mdr.: Her oplever barnet sit eget og andres kerneselv. Her tales om affektiv
afstemning. Barnets omsorgspersoner kan understøtte barnets stemning ved at understøtte barnets
følelsesmæssige stemning og initiativer.99
Det verbale selv 18-36 mdr.: Barnet lærer her at forestille sig ting. Det åbner for barnets muligheder
for at reflektere over sig selv og andre. Ud fra dette danner barnet sin egen forestilling om, hvordan
det selv vil være. 100
Det fortællende selv 36 – mdr.: Det fortællende selv er barnets livshistorie, som er med til at give
barnet en forståelse af sig selv og omverdenen. Her handler det om for barnet at søge mening, ved at
forbinde enkelte dele til en helhed.101 Det er bl.a. gennem legen, barnet får styr på sine roller og
følelser. Barnet udforsker her sin kønsidentitet. Hvis barnet oplever anerkendelse i identitetsdannelsen, vil barnet have en oplevelse af mening mellem det, barnet erfarer og føler. 102 Her skal det pointeres, at barnets historie ofte er rekonstrueret af voksne, som kan påvirke barnets selvopfattelse og
identitet.103
Bourdieu (Stine)
I det nedenstående afsnit vil Bourdieus tre begreber; Felt, doxa og habitus, blive beskrevet. Valget
af disse tre begreber, er at de har indvirkning på, hvordan pædagogen tænker, reagerer og agerer.
97
Ibid.: 428
99
Ibid.: 437
100
Ibid.: 445
101
Ibid.: 449
102
Ibid.: 448
103
Ibid.: 449
98
Side 19 af 40
Gruppe 31
Felt
Ifølge Bourdieu defineres et felt som et netværk af objektive relationer mellem positioner som er
fastlagt i kraft af placering i relationen. Felterne består af forskellige regelsæt, værdier og normer.
Disse felter kan eksempelvis være sociale grupper eller institutioner. 104
Doxa
Bourdieu definerer begrebet doxa som noget der findes indenfor hvert felt. I hvert felt er doxa forskelligt. Begrebet kan forklares, som de normer og værdier der er i feltet.105 Disse normer og værdier tilpasses hele tiden ny ankommende, men kan være svære at bryde. Bourdieu siger også: ”Det
mest usynlige er typisk det mest selvfølgelige, det der betragtes som så naturligt, at det ikke engang
behøver at diskuteres.”106 Med dette menes, at doxa, ifølge Bourdieu, ofte er noget som ligger mellem linjerne.
Habitus
Ifølge Bourdieu er noget af det vigtigste i hans sociologi, sammenhængen mellem de ”sociale strukturere” og de ”mentale strukturere”.107 Det er sammenhængen mellem disse to strukturere, Bourdieu
betegner som habitus. Han mener også, at ens habitus er styret af vores følelser og holdninger. Det
vil ofte styre os mod kendte situationer og prøve at undgå situationer, der udfordrer vores habitus.
Bourdieu beskriver derudover, at vores habitus er et system af ubeviste antagelser, hvilket vil sige at
vores tidlige oplevelser i livet, vægter mere end oplevelser senere i livet. 108
Analyse af barnets seksualitet (Stine)
Efter at have redegjort for relevant teori om barnets seksualitet samt relationens betydning for barnet, vil der her forekomme en analyse af, hvorfor den seksuelle udvikling er vigtig for barnet. Her
tages der udgangspunkt i vores empiri, som består af interviews 109 med to pædagoger fra to forskellige institutioner. Dette med ønske om at opnå indsigt i deres holdninger til og måder at arbejde med
barnets seksualitet.
104
Järvinen, Margaretha, m.fl. 2000: 358
Ibid.: 359
106
Ibid.: 359
107
Ibid.: 353
108
Ibid.: 353
109
I bilag 2 findes vores interviewguide
105
Side 20 af 40
Gruppe 31
Ifølge WHO kan seksualitet forstås således: ”seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes
personlighed”110 I forbindelse med at kunne forstå naturligheden i det 3-6 årige barns seksuelle udvikling, er der flere ting som spiller ind.
Ifølge Stern er det i det fortællende selv, at barnet lærer omkring sin egen kønsidentitet. For at barnet får en sund og naturlig opfattelse af sin egen identitet, er det i forbindelse med barnets seksualitet vigtigt, at vi som pædagoger møder barnet på en måde, så det ikke føler, at det er forkert, og at
den følelse de får i kroppen, ikke er farlig. Under interviewet sagde en af pædagogerne bl.a. ”Så vi
igen sætter ord på og ikke gør dem forkerte, eller det skal heller ikke være sådan en fy fy.”111 Derudover sagde hun: ”At vi alle sammen er enige i at det skal gøres til en naturlig del og de heller
ikke skal gøres forkerte.”112 Hvis barnet gang på gang bliver mødt med vrede og negativitet, når det
viser seksuel interesse, kan barnet som voksen være med til, at få en negativ opfattelse af seksualitet.
I interviewet med en af pædagogerne siger hun, at børn i 3-6 års alderen er nysgerrige på sig selv og
hinanden.113 Det er vigtigt altid at have i mente, at den seksuelle udvikling er en ligeså vigtig del af
barnets udvikling som eksempelvis den kognitive- eller sproglige udvikling. Dette kan også underbygges af en af pædagogernes udtalelser: ”Der er også en hel naturlig seksuel udvikling. Ligeså
naturlig som der er en kognitiv udvikling og en følelsesmæssig udvikling.”114 Freud snakker i denne
forbindelse om, at barnet er født med sin seksualitet. Det er en naturlig del af det 3-6 årige barn at
være optaget af sig selv og andre. Vores opfattelse er, at børn i 3-6 års alderen er meget interesseret
i kønsdele og seksuelle lege. Lege som f.eks. numse- og doktor lege. Her snakker Freud om den
falliske fase, hvor barnet begynder at blive nysgerrig på kønsdelenes funktion og udseende. Stevnhøj snakker her om, at barnet begynder at eksperimentere og udforske sig selv. Det kan være lege
som far, mor og børn, numseleg, doktorlege osv. Der her er i fokus. Dette understøtter blot pædagogens udtalelse. Altså er det helt normalt for børn i denne alder at være optaget af både sig selv og
andre. Hvis barnet, som tidligere nævnt, ikke bliver mødt anerkendende, men i stedet med en negativ udstråling vil det have en betydning for barnets udvikling af det, som Stern kalder det fortællende selv. Dermed kan barnet få sværere ved at udvikle sin kønsidentitet, da det netop kræver, at barnet får en sund og naturlig opfattelse af seksualitet.
110
Bilag 4: min. 7.42
112
Bilag 4: min. 32.19
113
Bilag 5: min. 3.43
114
Bilag 5: min. 9.12
111
Side 21 af 40
Gruppe 31
”[…] Det er okay når de går i puderummet og leger en leg”115 Sådan lyder det fra en af de interviewede pædagoger. I forhold til dette citat siger Margrethe Brun Hansen, at det er igennem leg, at
barnet lærer om sig selv og sine omgivelser. Ifølge Stevnhøj opfatter børn i denne alder hurtigt
hvilke lege der er acceptable, at lege åbenlyst og hvilke lege, der leges i det skjulte. Derfor vil lege
som f.eks. numse-og doktorlege oftest finde sted væk fra de voksne. En af pædagogerne fortæller
derudover om en episode hvor Tre børn har leget en leg som har forgået bag ved legehuset. Da pædagogen spørger ind til legen, siger børnene, at de ikke har leget nogen leg bag ved legehuset. Der
bliver så senere hen fundet ud af, at de havde gang i en leg, hvor et af børnene fødte et barn.116 Dette underbygger blot Stevnhøjs anskuelse omkring, at børn udmærket er klar over, hvilke lege man
leger åbenlyst, og hvilke man ikke gør.
Det er vigtigt at huske på, at når børn leger disse lege, har det ikke den samme betydning for børn
som for voksne. Børn opfatter ikke seksualitet, som voksne gør. En af pædagogerne siger i interviewet: ”Børns seksualitet ligner jo slet ikke voksnes seksualitet. Børns seksualitet er jo et behov.
De mærker en følelse, de reagere på en følelse, de udtrykker et behov, og så er det ikke så meget
anderledes end hvis de var sultne.”117 Legene handler for børn om at opdage fornemmelser og reaktioner i kroppen. Børn er nysgerrig på egen krop og de følelser, de får i kroppen. Freud siger derudover, at barnet er lyststyret, og det ligger derfor til barnets instinkt at følge det. Det er i denne forbindelse vigtigt, at børn igennem legen får lov at udforske, undersøge og eksperimentere på egne
initiativer, da det er med til at give barnet selvværd, tillid til egne evner og kenskab til egen identitet.
Når børn igennem en leg eksperimentere og udforsker hinanden, er det vigtigt at være opmærksom
på, hvor grænsen går, og hvilke lege der er passende. Vi spurgte i interviewet med pædagogerne,
hvad deres holdning var omkring dette. Der blev bl.a. sagt:
”Jeg synes det er enormt vigtigt at de respektere hinanden. Hvis børn ikke bliver respekteret er det
ikke i orden.”118
” […] det går over grænsen når de bruger redskaber, og man må ikke putte noget i hinanden.”119
115
Bilag 5: min. 15.21
Ibid.: min. 6.38
117
Ibid.: min. 2.35
118
Bilag 5: min. 10.30
119
Ibid.: min. 10.17
116
Side 22 af 40
Gruppe 31
Det er vigtigt at huske på, at børn kan være på forskellige stadier af deres udvikling. En af de interviewede pædagoger siger eksempelvis: ”Det vi lægger vægt på selvfølgelig herover, det er at det er
børn på samme alder. Hvis det er et stort barn og et lille barn, så er det ikke ligeværdigt, og der er
de også forskellige steder i deres udvikling”120 Dette stemmer overens med Stevnhøjs forklaring af
”normal seksuel adfærd”. Når børn leger disse numse- eller doktorlege, er det ifølge Stevnhøj vigtigt, at det bygger på nysgerrighed, udforskning og at legen er jævnbyrdig. Det er vigtigt at huske
på, at relationerne mellem børn er vigtige for barnets udvikling. Når børn leger sammen bidrager
det til en bredere forståelse af barnets egen identitet. Det er også igennem relationerne, at børnene
får en forståelse af hinanden, og lærer at respekterer hinanden. Det vil i forhold til pædagogens udtalelse sige, at det er vigtigt, at der florerer en indbyrdes respekt mellem børnene, også kaldet den
horisontale relation. Det er igennem legen med hinanden, de rent faktisk lærer at respektere hinanden.
Under vores interviews spurgte vi ind til, om pædagogerne følte sig rustet i arbejdet med barnets
seksualitet, og om det er noget, de arbejder med i daginstitutionerne. Fra en af pædagogerne lyder
det: ”Vi har aldrig talt om det som vi taler om værdigrundlag f.eks..”121 Fra en anden lyder det: ”Vi
har aldrig haft emner om det.”122 Begge pædagoger tilføjer dog, at de føler sig nogenlunde rustet
omkring arbejdet med børns seksuelle udvikling, og at de er klar over vigtigheden omkring dette
emne. Derfor kan vi med den viden vi har omkring barnets seksualitet, undrer os over, at der ikke er
mere fokus på det i daginstitutionen. Det er netop her, barnet bruger mange af sine vågne timer. Det
lyder dog fra begge pædagoger, at de har et ønske om at der kommer ligeså stor fokus på den seksuelle udvikling som barnets andre udviklings områder. På baggrund af vores undren spurgte vi ind
til, hvad de troede, årsagen var til det manglende fokus. Her lyder det bl.a. fra en af dem:
”Man roder rundt i voksne og børns seksualitet. Voksen seksualitet den er fræk og forførende og
erotisk, og det har børns seksualitet jo ikke noget med at gøre. Børne seksualitet er opdagelse og
behov og følelser, og det er ikke farligt. Men så kommer man jo til, eller det tror jeg, der er mange
der gør, der kommer til at skyde den over i den seksualitet man selv kender og så bliver det jo til
120
Bilag 5: min. 6.31
Bilag 5: min. 27.05
122
Bilag 4: min. 12.10
121
Side 23 af 40
Gruppe 31
noget værre griseri.123 […] Forskellen mellem seksualiteterne der går ind og gør det lidt tabubelagt.”124
Som beskrevet i afsnittet ”seksualitet historisk perspektiv” har fokusset omkring børns seksualitet i
en årrække lagt på overgreb og krænkelser, og ikke på barnets naturlige seksuelle udvikling. Vi
mener derfor, det er vigtigt at få flyttet fokus fra noget negativt til positivt, og adskille den voksnes
seksualitet fra børns seksualitet.
Dog kan det ikke helt undgås, at pædagoger vil støde på dilemmaer i arbejdet med børns seksuelle
udvikling.
Analyse af dilemmaer i pædagogisk praksis (Marie)
I det følgende afsnit vil der forekomme en analyse af diverse dilemmaer i den pædagogiske praksis.
Her tages igen udgangspunkt i de to interviews, samt de tidligere nævnte undersøgelser: ”Doktorleg
i børnehaven” af Anna Louise Stevnhøj og Søren Gundelach, samt ”Retningslinjeundersøgelsen
2012” af forskningsgruppen Paradox.
Manglende viden
Tidligere opstillede vi den hypotese, at personalet i daginstitutionerne mangler eller har begrænset
kendskab og viden omkring barnets seksualitet, samt manglende fælles regelsæt og værdigrundlag
for håndteringen af barnets seksuelle udvikling. Dette bliver vi også bekræftet i, under vores interview med den ene af pædagogerne;
”nu har jeg arbejdet indenfor det her fag i 12 år ikke? Altså, jeg har været leder af børnehaven og
sådan noget. Vi har aldrig haft snakket om det, i min gamle børnehave heller […]”125
Sammenhængende med ovenstående har Anna Louise Stevnhøj og Søren Gundelach udarbejdet
spørgeskemaundersøgelsen ”Doktorleg i børnehaven”. Heri viste det sig, at 80 procent af daginstitutionerne ikke har behandlet børns seksuelle udvikling i institutionens skriftlige materiale, som fx
læreplaner, værdigrundlag eller lignende.126 Dette bekræfter den ene pædagog også, da hun siger, at
ingen af deres læreplanstemaer handler om seksualitet.127 Dette er påfaldende, da daginstitutionerne
123
Bilag 5: min. 25.50
Bilag 5: min. 26.51
125
Ibid.: min. 27.01
126
127
Bilag 5: min. 22.39
124
Side 24 af 40
Gruppe 31
ifølge dagtilbudsloven skal arbejde med læreplanstemaet; krop og bevægelse.128 Herunder mener vi,
at barnets seksuelle udvikling indgår som en naturlig del, og derfor også burde anerkendes i den
pædagogiske praksis, som alt andet udvikling f.eks. kognitiv og sproget. Men ovenstående bekræfter vores formodning om manglende værdigrundlag, og dette ser vi som en essentiel problemstilling, da det giver et billede af, at arbejdet med barnets seksualitet bliver nedprioriteret i den pædagogiske praksis. Denne nedprioritering strider også mod Stevnhøjs holdning omkring barnets seksualitet. Hun mener, at det er vigtigt at arbejde med barnets seksuelle udvikling i daginstitutionen,
fordi det er der, børn er sammen.129 Så kan man undre sig over, hvorfor der ikke arbejdes bevidst
med barnets seksualitet. Det kan bl.a. skyldes at daginstitutionerne ikke modtager materiale omkring emnet, som spørgeskemaundersøgelsen også peger på. Den siger, at 65 procent af daginstitutionerne ikke har modtaget materiale.130 I modsætning til dette mener 34,6 procent alligevel, at de er
kompetente, og 59,9 procent som værende kompetente, med forbehold for enkelte situationer, til at
håndtere barnets seksualitet.131 Denne modsætning finder vi relevant at stille spørgsmålstegn ved.
Hvis man ikke arbejder bevidst med barnets seksualitet, og ikke modtager materiale om emnet –
hvorfra har pædagogen så den viden, der handles ud fra? Er det et holdningsspørgsmål og pædagogens egen habitus, der er det styrende element og ikke den faglige viden?
Omgivelsernes påvirkning
Som vi nævnte tidligere i afsnittet ”Seksualitet historisk set” har de senest års omtale og sager om
seksuelle krænkelser samt overgreb, skabt angst hos forældre og pædagoger. Både angsten for at der
skulle forekomme pædofili, angsten for at blive anklaget for at have begået overgreb samt angst for,
at der skal ske krænkelser børnene imellem. Dette har medført at samfundet, forældrene og pædagogerne er blevet ekstra opmærksomme. Dette gør også, at pædagogerne bliver sat under pres, og
påvirkningerne fra omgivelserne kan gøre, at holdningen i daginstitutionen bliver, at man tager afstand til barnets seksualitet, og opstiller regler og forbud for seksuelle lege, da man ikke tør risikere
noget. Dette kan underbygges med ”Retningslinjeundersøgelsen 2012” af forskningsgruppen Paradox, da det beskrives i undersøgelsen at 58 procent af de deltagende institutioner har retningslinjer.
Hertil kommer det i en bemærkning i undersøgelsen, at det faktisk viser sig, at det er mere end 58
procent, som har retningslinjer. At nogle daginstitutioner har svaret nej, kan skyldes, at retningslin-
128
Dagtilbudsloven: §8, stk. 2
Bille, Marie 2014: 21
130
131
Ibid.: 17
129
Side 25 af 40
Gruppe 31
jerne ikke er nedskrevne, eller fordi personalet handler ud fra eget initiativ – altså ud fra egen habitus og daginstitutionens doxa.132
Ligeledes kan det tilføjes, at daginstitutionen er underlagt dagtilbudsloven, og i høj grad også samfundets normer og værdier. Ifølge dagtilbudsloven skal pædagogerne skabe ”[…] et fysisk, psykisk
og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.”133 Og da vi ser
barnets seksualitet som en del af barnets udvikling, skal pædagogerne altså varetage denne opgave
og støtte barnet i at være nysgerrig omkring sin krop. Dette modstrider mod samfundets normer og
værdier, da emnet børn og seksualitet er tabubelagt, og som tidligere nævnt et emne de fleste har
berøringsangst omkring. Det faktum, som vi søger at anskueliggøre er, at pædagogernes praksis og
holdning ift. børns seksuelle udvikling ikke kun er påvirket af pædagogens egne værdier og normer,
men er i høj grad også påvirket af omgivelserne.
Daginstitutionens doxa og pædagogens habitus
Men ud over påvirkningerne fra omgivelserne, spiller daginstitutionens doxa også en rolle for,
hvordan pædagogen håndterer barnets seksualitet. Efter Bourdieus forklaring består hvert felt af
forskellige regelsæt, værdier og normer, som han betegner som daginstitutionens doxa. Denne omtalte forskellighed blev også tydelig under de to interviews. Doxa’en hos den ene pædagog bar præg
af, at alle seksuelle lege stoppes, når det opdages. Dette begrunder hun med ”hvad vil folk udefra
sige?”134 samt at det må være pga. en samfundsmæssig påvirkning, at man ikke tillader børnene at
lege videre.135 I modsætningen til dette svarer den anden pædagog, at barnet begynder at;
”[…] få en fornemmelse af at man har en krop der både har en bagside og forside, og man har arme og ben. Og at man faktisk også har forskellige - altså at en dreng har en tissemand og en pige
har en tissekone. Og det er jo bare sådan det er. Og børn kigger på det med nysgerrighed og med et
”ahha nå jamen så ser du sådan ud” og det er jo egentlig meget fint. Og det skal de have lov til at
kigge på.”136
Hos en af pædagogerne er daginstitutionens doxa, at de seksuelle lege ikke tolereres i daginstitutionen. Sådan har det måske altid været. Doxa er indlejret i personalegruppen og det diskuteres stort
set ikke, men bliver nærmere taget lidt for givet. På baggrund af daginstitutionens doxa kan der op132
Retningslinjeundersøgelsen 2012: 18-19 (03.12.14)
Dagtilbudsloven: §7
134
Bilag 4: min. 17.33
135
Ibid.: min. 17.57
136
Bilag 5: min. 3.27
133
Side 26 af 40
Gruppe 31
stå forbud og regler imod seksuelle lege, i stedet for at varetage barnets seksuelle udvikling, som alt
andet udvikling. Tværtimod er doxa’en hos den anden pædagog anderledes. Her har de et åbent
forhold til, at børnene undersøger og udforsker sig selv og hinanden – det er tilladt at gå med hinanden på toilettet og se, hvordan den anden ser ud,137 samt at lege seksuelle lege, så længe det ikke går
over grænsen.
Selvom pædagogerne er stærkt påvirket af daginstitutionens doxa, spiller pædagogens egne holdninger og følelser en vigtig rolle – det Bourdieu vil kalde habitus. Vi får en masse påvirkninger og
erfaringer igennem livet, som er med til at danne os som mennesker, og som bliver et styrende element for vores måde at tænke og handle på. I daginstitutionen hos den ene af pædagogerne har de
muligvis en inkorporeret oplevelse af, at seksualitet er en privatsag, som ikke skal finde sted i daginstitutionen. Hvorimod den anden pædagog har en mere åben og anerkendende tilgang til, at det er
en naturlig del af barnets udvikling, at være nysgerrig på sin seksualitet. Dette kan skyldes at hendes
tidligere oplevelser omkring seksualitet har været positive, og derfor er det også en positiv erfaring
hun har med emnet, som gør at hun får en positiv tilgang.
Forældresamarbejde eller -konflikt
”Der ville være forældre i vores forældregruppe der vil, altså, som ville blive stiktosset hvis det var
deres børn, der var involverede i sådan en leg”138
Det er et af udsagnene fra en af pædagogerne, da vi spørger til forældresamarbejdet omkring barnets
seksualitet. Dertil skal det dog tilføjes, at hendes oplevelse af forældrene er, at de fleste har et naturligt forhold til barnets seksuelle udvikling.139 Det viser sig også i spørgeskemaundersøgelsen ”doktorleg i børnehaven” at over halvdelen af daginstitutionerne har diskuteret emnet med forældre.
Ligeledes har 50 procent oplevet at være uenige med forældrene omkring barnets seksualitet.140
Dette bekræfter en af pædagogerne også under interviewet, da vi spørger om, hvilke udfordringer
der kan være i arbejdet med barnets seksuelle udvikling. Hertil svarer hun nemlig:
”jamen altså, der er jo, der er jo... Vi har jo forældredelen.”141
137
Bilag 5: min. 3.51
Ibid.: min. 20.29
139
Ibid.: min. 18.46
140
141
Bilag 4: min. 12.07
138
Side 27 af 40
Gruppe 31
Senere tilføjer hun;
”Udfordringen er jo selvfølgelig, at der er nogle forældre der er meget forskrækket over det, vil ikke
ha’ det, og vil gerne, at man holder øje med det, og det gør vi selvfølgelig også til en vis udstrækning.”142
Udfordringen kan bl.a. begrundes med, at det er et følsomt område, som oftest er bygget på personlige holdninger og værdier. Tidligere nævnte vi, at pædagogernes habitus har indvirkning på, hvordan de reagerer og handler i de givne situationer, som omhandler barnets seksualitet. Dette er også
tilfældet ved forældrene. Som begge pædagoger nævner i løbet af interviewene, så møder de,
skræmte forældre der ikke forstår, hvorfor deres børn leger numselege. 143 Forældrene er styret af
deres følelser og personlige holdninger. Dette kan bl.a. skyldes, at de ikke har den faglige viden om,
at det er en naturlig del af barnets udvikling at være nysgerrig på egen og andres kroppe. Som tidligere nævnt har medierne haft stor fokus på seksuelle krænkelser af børn, der kan være med til at
gøre, at man som forældre bliver bekymret for barnet. Det er også her, dilemmaet for pædagogen
kan opstå. På den ene side har pædagogen den faglige viden om, at det er vigtigt, at barnet får lov til
at udforske og undersøge sin seksualitet. På den anden side står de skræmte forældre, som ikke ønsker, at deres børn skal lege seksuelle lege. Ifølge den ene af pædagogerne er det fordi, at forældrene kommer til at blande de to seksualiteter sammen – voksen- og barneseksualitet,144 samt at de
mangler viden om emnet.145
Pædagogens rolle (fælles)
Ligesom ved alt andet omkring barnets udvikling, spiller pædagogen selvfølgelig også en rolle, når
vi snakker barnets seksuelle udvikling. Dette er et område, som er nedprioriteret og tabubelagt, men
som vi ønsker større fokus på som en naturlig del af det pædagogiske arbejde. Dette kræver bl.a. at
pædagogerne får større viden omkring barnets seksuelle udvikling, får en fælles pædagogisk holdning i daginstitutionen, samt at de finder måder til at håndtere forældredelen. Vi vil i det følgende
komme med bud på, både egne og andres bud, hvilken rolle pædagogen har.
En af de allerførste og vigtigste ting, efter vores mening, er at pædagogerne anerkender, at barnet
har en seksualitet. Denne anerkendelse kan kræve, at pædagogerne skal have større viden omkring
142
Bilag 4: min. 12.26
Bilag 4: min. 29.41, Bilag 5: min. 9.11
144
Bilag 5: min. 19.18
145
Ibid.: min. 26.57
143
Side 28 af 40
Gruppe 31
den seksuelle udvikling. I løbet af interviewet med en af pædagogerne, fortæller hun, at de har været til et foredrag omkring barnets seksuelle udvikling, som skulle give dem større indsigt i barnets
seksualitet.146 Og da vi stiller spørgsmålet, om det er vigtigt for dem at have kendskab til barnets
seksuelle udvikling, svarer hun: ”Det er super vigtigt”147 Foredrag er bl.a. en god måde at opnå
større kendskab på. Derudover kunne daginstitutionen have materiale til at ligge, som pædagogerne
kunne læse i, for at tilegne sig større viden, samt have det som diskussionsemne på personalemøderne. Stevnhøj lægger nemlig vægt på, at det er vigtigt at have en fælles pædagogisk holdning.
Dette kræver, at personalet imellem hinanden får afstemt personlige holdninger og grænser. Her
bliver det særligt vigtigt, at pædagogernes faglige viden kommer i spil, så den fælles pædagogiske
holdning kommer til at bygge på faglighed, i stedet for personlige værdier og holdninger.
Det er vigtigt at huske på, at en daginstitution rummer mange forskellige børn, der har forskellige
behov. Her skal pædagogen forsøge at skabe rum for, at det enkelte kan udfolde sig naturlig og alderssvarende. Samtidig skal pædagogen også have for øje, at de seksuelle lege foregår på det enkeltes barns præmisser og ikke overskrider barnets grænser. Hertil tilføjer Kathrine Zeuther, at det er
essentielt, at tale med børnene om grænser, empati og seksualitet, da børnene herigennem udvikler
sit kendskab til egne og andres grænser.
Mediernes dækning af seksuelle overgreb har skabt angst i de fleste pædagoger. Det er dog vigtigt,
at man ikke lader sig påvirke så meget, at det bliver det styrende element i arbejdet med børnene.
Dette bekræfter en af pædagogerne også, da hun siger at det ikke har ændret noget for hende.148
Ifølge hende, har hun hele tiden haft fokus på barnets generelle trivsel. Derudover tilføjer hun, at
medierne har gjort hende mere bevidst om, hvilket ansvar hun har overfor børnene, deres trivsel og
udvikling.149 Samtidig kan det dog ikke undgås, at disse forfærdeligheder påvirker os. Som en af
pædagogerne siger i interviewet:
”Det er så voldsomt, at små uskyldige børn har nogle oplevelser med sig, som gør at de kan blive
skadet for livet. Det tror jeg, gør noget ved mennesker.”150
146
Bilag 5: min. 12.53
Ibid.: min. 12.49
148
Bilag 4: min. 33.18
149
Bilag 4: min. 37.50
150
Bilag 5: min. 34.01
147
Side 29 af 40
Gruppe 31
Selvfølgelig vil det påvirke vores ageren. Man vil være bange for, at der skulle ske et barn noget,
samtidig med at pædagogen også selv frygter at blive beskyldt. Det er dog vigtigt ikke at lade det
overskygge hverdagen, så man ikke kan yde den rette hjælp og omsorg til barnet.
I løbet af processen, er vi blevet bevidste om, hvor meget forældrene fylder i pædagogernes hverdag, samt hvor svært de synes, det kan være at håndtere skræmte forældre. Som nævnt i det foregående afsnit, er det også forældredelen, de to interviewede pædagoger lægger vægt på, da vi snakker
om hvilke udfordringer, der kan være i arbejdet omkring barnets seksualitet. Vi spurgte også de
interviewede pædagoger, hvordan de ville gå til forældrene. Her lægger den ene bl.a. meget vægt
på, at det i første omgang handler om at få skabt en tæt relation med forældrene, 151 samt at det er
vigtigt ikke at ”pakke tingene for meget ind”, men dog sige det lempeligt. 152 Den anden pædagog
vil vælge at bruge faglig viden til at forklare forældrene om barnets seksualitet.153 Udover det vil
hun gå skridtet videre, og inviterer forældrene til et foredrag omkring barnets naturlige seksuelle
udvikling. Dette for at give forældrene en større forståelse af barnets seksualitet,154 samt give dem
indsigt i hvilken holdning daginstitutionen har.155 Dette stemmer overens med Stevnshøjs tankegang, da hun mener, at det er vigtigt at have klare signaler og holdninger overfor forældrene, da
mangel på samme ofte skaber konflikter. Dette hænger også tæt sammen med den tidligere nævnte
fælles pædagogisk holdning, som Stevnhøj mener, der er vigtigt at have i daginstitutionen, og som
kan skabe tryghed hos forældrene. Udover de nævnte ting, som er måder at håndtere forældredilemmaet på, anbefaler Anna Louise Stevnhøj og Søren Gundelach i ”Doktorleg i børnehaven” at
der udarbejdes en forældrepjece, som omhandler barnets normale seksuelle udvikling i alderen 2-7
år.156
Konklusion (fælles)
Igennem arbejdet med denne bachelor har vi tilegnet os større viden omkring barnets seksualitet og
hvilke dilemmaer der kan opstå for pædagogen, i arbejdet med barnets seksuelle udvikling. En af
milepælene har været, at vi har fundet ud af at det er vigtigt som pædagog, at have en tilstrækkelig
151
Bilag 4: min. 29.17
Ibid.: min. 29.27
153
Bilag 5: min. 32.22
154
Ibid.: min. 14.40
155
Ibid.: min. 15.08
156
152
Side 30 af 40
Gruppe 31
viden omkring barnets seksualitet. Dette for at kunne arbejde mest hensigtsmæssigt og professionelt
med barnets udvikling.
For det første er det vigtigt, at man som voksen ikke blander voksen seksualitet sammen med barneseksualitet. For de fleste omhandler voksen seksualitet samleje og orgasme. Dette er ikke tilfældet
med børn. De er styret af behov og lyst. De oplever følelser i kroppen, som gør dem nysgerrige på
sig selv og hinanden. Barnets seksualitet handler om at udforske, eksperimentere og undersøge sin
egen og andres kroppe på barnets egne initiativer. Dette er med til at give barnet tillid til egen evner,
selvværd samt kendskab til egen identitet. Det er igennem den horisontale relation, at barnet opnår
en bredere forståelse af barnets egen identitet, samt får forståelse for andre børn og lærer at respektere hinanden. Relationerne opstår oftest gennem lege, og det er igennem disse lege at barnet lærer
om sig selv og sine omgivelser. I perioder vil børnene være meget fokuseret på de seksuelle lege,
bl.a. numseleg eller doktorleg, som de hurtigt lærer at lege i al hemmelighed for voksne. Ligesom
Stevnhøj siger, så er det vigtigt ikke at forbyde disse lege. Der skal være plads til at børnene er optaget af deres kroppe. Normal adfærd i legen bygger på nysgerrighed og at børnene er jævnbyrdige.
Legen skal være frivillig og gensidig, samt spontan og legende. Dog siger Stevnhøj også, at der skal
sættes en vis grænse for hvor legene må gå til. Det bliver f.eks. unormal adfærd, når børnene begynder at slikke på hinandens kønsdele og hvis et barn foretrækker at lege seksuelle lege med yngre
børn. Her er det vigtigt, at pædagogerne har en fælles tydelig og fast holdning for, hvor grænsen
går. Alt i alt er det vigtigt at huske på, at barnets seksualitet er en naturlig del af barnets udvikling.
Som nævnt i starten af konklusionen har vi igennem denne proces fået større kendskab til hvilke
dilemmaer der kan være for pædagogen, når der arbejdes med barnets seksuelle udvikling. Manglende faglig viden er bl.a. en af dem. Den manglende viden medfører en nedprioritering omkring
arbejdet med barnets seksualitet, og vi bliver mere og mere bevidste om at daginstitutionerne ikke
har den seksuelle udvikling med i hverken værdigrundlag eller læreplaner. Dette strider mod dagtilbudsloven som netop siger at pædagogen skal arbejde med læreplanstemaet krop og bevægelse,
samt understøtte barnets udvikling. Hertil kan det dog tilføjes, at selvom daginstitutionerne ikke har
modtaget materiale om emnet, føler de fleste sig kompetente til at arbejde med barnets seksualitet.
Her kan man have en formodning om at det kommer til at bygge på personlige holdninger i stedet
for faglig viden. Dette hænger tæt sammen med dilemmaet omkring daginstitutionens habitus og
doxa. Igennem hele livet får vi erfaringer, som er med til at danne os som menneske. Disse erfaringer danner vores habitus og bliver styrende i vores måde at tænke og handle på. Hvis pædagogens
Side 31 af 40
Gruppe 31
habitus får lov til at styre den måde, pædagogen reagerer og agerer på ift. barnets seksualitet, kan
det have negative konsekvenser for barnet seksuelle udvikling. Pædagogen skal handle fagligt og
professionelt ift. barnets seksualitet. Det er vigtigt, at de ikke lader sig styre af egne personlige
holdninger, som ofte har en tendens til at være negativ betonet, når man nævner børn og seksualitet
i samme sætning. Udover pædagogens habitus spiller daginstitutionens doxa også en rolle. Dilemmaet opstår når doxa’en kommer til at styre, at børnene ikke må lege legene, selvom den faglige
viden der er omkring emnet, siger at det er vigtigt at der er plads til at udforske og undersøge kroppen. Doxa’en kan skabe unødvendige forbud og regler, i stedet for at man varetager barnets seksuelle udvikling. Disse regler bliver ofte skabt pga. den frygt der er omkring krænkelser og anklagelser.
I nutidens senmoderne samfund har vi et skræmt samfund, når der tales om børn og seksualitet.
Samfundet er med til at påvirke pædagogerne samt forældrene. Forældrene er også et af de dilemmaer, vi er stødt på. Barnets seksualitet er et følsomt emne, som ofte skræmmer forældrene. Det
bliver et dilemma mellem faglig viden om, at det er vigtigt at have fokus på barnets naturlige seksuelle udvikling, og forældre som ikke ønsker, at deres børn er involveret i seksuelle lege.
Et ønske om at barnets seksualitet bliver en naturlig del af det pædagogiske arbejde, kræver at pædagogerne får større faglig viden, en fælles pædagogisk holdning i daginstitutionen, samt får et bedre samarbejde med forældrene omkring barnets seksuelle udvikling. En af de vigtigste ting, er at
pædagogerne anerkender, at barnet har seksualitet, og acceptere barnets nysgerrighed omkring dets
krop. Det er vigtigt at være opmærksom på den måde, man som pædagog møder barnet på. Barnet
skal mødes med en positiv og anerkendende tilgang, som er med til at styrke barnet selvværd, samt
skabe en positiv udvikling af barnets seksualitet og kropsidentitet.
Side 32 af 40
Gruppe 31
Litteraturliste
Bøger
Austring, Bennyé D, & Sørensen, Merete 2006: Æstetik og læring – Grundbog om æstetiske læreprocesser, Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 6. oplag
Birkler, Jacob 2005: Videnskabsteori – En grundbog, Munksgaard Danmark, København, 1. udgave, 5. oplag
Collin, Finn, & Køppe, Simo 2003: Humanistisk videnskabsteori, Dr Multimedie
Hansen, Margrethe Brun 2008: Rød stue kalder – Familiehåndbog i institutionsliv, Gyldendal, 2.
udgave, 1. oplag
Huizinga Johan 1963: Homo Ludens: om kulturens oprindelse i leg, Gyldendal
Jerlang, Espen 2008: Udviklingspsykologiske teorier, Hans Reitzels Forlag, 4. udgave, 1. oplag
Juncker, Beth 2011: Børn og kultur – mellem gamle begreber og nye forestillinger, i bogen: Dansk,
kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv, Akademisk Forlag, København, 3. udgave, 1.
oplag
Järvinen, Margaretha, Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo 2000: Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reitzels Forlag, København
Kvale, Steinar, & Brinkmann, Svend 2009: Interview: introduktion til et håndværk, Hans Reitzels
Forlag, København, 2. udgave, 6. oplag
Møller, Lis 2008: Anerkendelse i praksis – om udviklingsstøttende relationer, Akademisk Forlag,
København, 1. udgave
Rønn, Carsten 2006: Almen videnskabsteori for professionsuddannelserne – Iagttagelse, viden, teori, refleksion, Alinea, København, 1. udgave, 1. oplag
Schaffer, H. Rudolph 2005: Børnepsykologi, Hans Reitzels Forlag, København, 1. udgave, 3. oplag
Sommer, Dion 2003: Barndomspsykologi – Udvikling i en forandret verden, Hans Reitzels Forlag,
2. udgave
Sommer Dion 2010: Børn i senmoderniteten – Barndomspsykologiske perspektiver, Hans Reitzels
Forlag, 1. udgave, 1. oplag
Side 33 af 40
Gruppe 31
Stevnhøj, Anna Louise 2011: Børn og seksualitet – om børns seksuelle udvikling og adfærd, om
seksuelle overgreb og om pædagogisk praksis, Børns vilkår, 3. udgave
Stevnhøj, Anna Louise 2014: Må vi lege doktor? – Håndbog i børns seksualitet fra 0 til 12 år,
FADL’s Forlag, København, 1. udgave, 1. oplag
Artikler:
Bille, Marie 2014: Tema: Børns seksualitet, i Børn & unge, årg. 45, 2014, nr. 15, s. 11-23
Graugaard, Christian 2013: Barnets byrde: Betragtninger om børneseksualitet før og nu, i Kritik,
årg. 46, 2013, nr. 209, s. 62-71
Sandholm, Grete, & Johansen, Jan Sau 2002: Legen – en mulighed i pædagogikken, i KVAN, årg.
22, 2002, nr. 62, s. 36-50
Internetsider:
Dagtilbudsloven:
-
https://www.retsinformation.dk/FORMS/R0710.aspx?id=164345
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, fundet d. 15.12.14
-
http://www.samf.ku.dk/nyheder/boerns_seksualitet/
Doktorleg i børnehaven – spørgeskemaundersøgelse 2011, fundet d. 10.11.14
-
http://www.boernogseksualitet.dk/upl/9438/DOKTORLEGIBRNEHAVEN.pdf
Retningslinjeundersøgelsen 2012, fundet d. 03.12.14
-
http://pure.au.dk/portal/files/54563814/Rapport_Retningslinjeunders_gelsen_2012_AU_090
62013.pdf
Bilag:
Bilag 1:
Mailkorrespondance med Anna Louise Stevnhøj
Bilag 2:
Interviewguide
Bilag 3:
Interview spørgsmål
Bilag 4:
CD 1 – Interview
Bilag 5:
CD 2 – Interview
Side 34 af 40
Gruppe 31
Bilag 1
Side 35 af 40
Gruppe 31
Bilag 2
Interviewguide
1) Tematisering. Formuler formålet med undersøgelsen og opfattelsen af det tema, der skal undersøges, før interviewene begynder. Undersøgelsens hvorfor og hvad bør være afklaret, før spørgsmålet om hvordan – metode – stilles.157
I forhold til vores bachelorprojekt finder vi det relevant at interviewe personer der i praksis arbejder
med børns seksualitet, da dette er fokus i vores opgave. Dette vil give os et indblik af hvilke dilemmere og problematikker der kan være i arbejdet med børns seksualitet. Vi vil spørge ind til deres
holdninger og hvordan de opfatter børns seksualitet.
2) Design. Planlæg undersøgelsens design og tag alle syv faser af undersøgelsen i betragtning, før
interviewene påbegyndes. Undersøgelsen designes med henblik på at opnå den tilsigtede viden og
under hensyntagen til undersøgelsens moralske implikationer.158
Vi har i vores interview tages udgangspunkt i indledende- og opfølgende spørgemetode. Dette valg
er begrundet af, at det giver interviewpersonen mulighed komme med egne oplevelser og komme
med spontane inputs.
3) Interview. Gennemfør interviewene på grundlag af en interviewguide og med en reflekteret tilgang til den søgte viden og interviewsituationens interpersonelle relation.159
Interviewenes formål er at indhente empiri fra praksis, for at få en forståelse af de interviewedes
oplevelse af børns seksualitet.
4) Transskription. Klargør interviewmaterialet til analyse, hvilket almindeligvis omfatter en transskription fra talesprog til skreven tekst.160
157
Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend 2009: 122
Ibid.: 122
159
Ibid.: 122
160
Ibid.: 122
158
Side 36 af 40
Gruppe 31
Først havde vi tænkt at transskribere begge interviews. Men da vi opdagede, hvor lang tid det ville
tage at transskribere, tog vi kontakt til vejleder. Her blev vi enige om, at det var fint at lægge begge
interviews på cd rom.
5) Analyse. Afgør på basis af undersøgelsens formål og emne og interviewmaterialets karakter,
hvilke analysemetoder der passer til interviewene.161
Under interviewene, og efter at have hørt dem nogle gange, blev vi klar over hvilke forståelse pædagogerne har af barnets seksualitet. Derudover blev vi opmærksomme på hvilke dilemmaer, de
mente, der er i arbejdet med barnets seksualitet. Dette bliver nærmere beskrevet i analysedelen ”dilemmaer i pædagogisk praksis”.
6) Verifikation. Fastslå validiteten, reliabiliteten og generaliserbarheden af interviewresultaterne.
Reliabiliteten henviser til, hvor konsistente resultaterne er, og validitet vil sige, om en interviewundersøgelse undersøger det, den har til formål at undersøge.162
Validitet i vores projekt kan diskuteres, da vi kun har udarbejdet to interviews. Dog kan disse to
interviews være med til at give et øjebliksbillede af, hvordan den enkelte pædagog forholder sig til
barnets seksualitet. Da vores videnskabsteoretiske tilgang er hermeneutisk, handler det om at skabe
forståelse ud fra den enkeltes oplevelse, da vi ønsker at forstå menneskets måde at tænke på.
Da vi havde et ønske om, at få pædagogernes umiddelbare oplevelse omkring barnets seksualitet,
undlod vi at sende spørgsmålene inden interviewet.
7) Rapportering. Kommuniker undersøgelsens resultater og de anvendte metoder i en form, der
lever op til videnskabelige kriterier, tager hensyn til undersøgelsens etiske aspekter og resulterer i
et læseværdigt produkt.163
I projektet vil vi anvende interviewene i form af citater samt vores egne fortolkninger af det sagte.
Materialet vil blive brugt i analysen omkring barnets seksualitet samt dilemmaerne i den pædagogiske praksis.
161
Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend 2009: 122
Ibid.: 122
163
Ibid.: 123
162
Side 37 af 40
Gruppe 31
Bilag 3
Spørgsmål til daginstitution
 Fortæl lidt om dig selv, hvor lang tid har du været pædagog osv.?
 Hvordan forstår du børns seksualitet? Kan du give et eksempel på det?
 Hvilke udfordringer er der i dit arbejde omkring barnets seksuelle udvikling?
 Har du eksempler på, hvor du har stået i et dilemma omkring et barns seksualitet?
 Doktorleg er det noget i oplever? Og hvornår tænker i, det går over grænsen?
 Har i oplevet at nogen børn krænker andre børn?
 Debattere I emnet seksualitet i personalegruppen? Er det vigtigt for jer?
 Har i nogle bestemte retningslinjer omkring seksualitet i børnehaven?
 Hvordan oplever du forældresamarbejdet i forhold til barnets seksuelle udvikling? Hvorfor/hvorfor ikke?
 Kan du se en ændring ift. hvordan forældre/pædagoger forholder sig til børns seksualitet nu
frem for før i tiden?
 Hvilke, evt. barriere kan der være imellem forældre og pædagog? Hvilke positive ting er der?
 Kan du give eksempler på hvordan der kan kommunikeres med forældrene omkring barnets
seksualitet?
 Oplever du dig rustet til at tage ansvar for barnets seksuelle udvikling?
 Tror du debatten omkring overgreb og krænkelse af børn, har indflydelse på hvordan man
forholder sig til barnets seksuelle udvikling? Kan det have indflydelse på hvordan man agere
overfor barnet?
Side 38 af 40
Gruppe 31
Bilag 4
Interview 1
Side 39 af 40
Gruppe 31
Bilag 5
Interview 2
Side 40 af 40

Har børn en seksualitet?

Transcription

Similar documents

Læs mere om foredraget med Marianne Gutte

Overordnet seksualpolitik for - Praksisinfo

spørgeskema om seksualitet - Seksuelle overgreb mod mennesker

AUTISME LANGAGERSKOLEN ADHD Ved Langagerskolen er der

Kildedalens overgrebspolitik.pdf

Helhedsorienteret seksualundervisning (pdf)

Videnssession 8 v/ Mutya Koudal og Maria

Kim Them Simonsen - Bachelorprojekt