SSU-ØA-01 Ny Demensplan Øvrige anlæg
Transcription
SSU-ØA-01 Ny Demensplan Øvrige anlæg
Prioriteringsskema – budget 2016 Øvrige anlæg SSU-ØA-01 Ny Demensplan Udvalg: Område: Funktion: SSU / Center for Sundhed & Pleje Tilbud til Ældre og Handicappede 05.32.32 – 05.32.33 BESKRIVELSE AF PRIORITERINGSFORSLAG Baggrund I 2014 var knap 90.395 danskere fra 65-års alderen og opefter, registreret med en demensdiagnose på landsplan. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens, forventes der en stigning i antallet af demente på op mod 103.159 personer frem mod 2020. For Faxe Kommune betyder dette en stigning fra 572 demensramte borgere, til 687 frem mod 2020. Nærværende demensplan er et produkt af anerkendelsen af et stigende pres på demensområdet, samt den inspiration som Center for Sundheds & Pleje har opnået ved centerets besøg i demenslandsbyen Hogeweyk i Holland Demenslandsbyen i Hogeweyk er et plejecenter for demente der er bygget som et lukket bymiljø hvor de demente trygt kan færdes frit. I demenslandsbyen som plejecenteret kaldes, er der et ”torv” med cafe, restaurant og købmand. Dertil findes der en række aktivitetslokaler, heriblandt teater, frisør, musikrum bibliotek mm. Ideen med dette design er, at de demensramte får en fornemmelse af større selvstændighed og værdighed samt, at mindske behovet for én til én overvågning døgnet rundt. Derudover er alle beboere placeret i en række husfælleskaber. Hvert hus er indrettet som livstilshuse, der afspejler den livstil som beboerne erindrer og kommer fra. Nye beboere bliver interviewet ved ankomst til landsbyen, med henblik på at komme til at bo i det rette husfællesskab og rette omgivelser. Grøndalshusene - en unik klyngeby for demensramte borgere Formålet med en ny demensplan er, at styrke indsatsen og kvaliteten i plejen af demensramte borgere i Faxe Kommune. De demente skal have mulighed for, at få en mere afvekslende hverdag og opleve større livskvalitet og værdighed. Fokusområderne for en kommende demensplan er: At skabe en klyngeby hvor byrummets velkendte rammer bringes i spil og skaber trygge og genkendelige rammer for de demensramte borgere. Prioriteringsskema – budget 2016 Et sted hvor demensramte borgere kan færdes frit og opleve selvstændighed, værdighed og frihed i deres hverdag. Fokus på flere aktiviteter til de demensramte borgere og inddragelse af pårørende og frivillige, der skal medvirke til realiseringen af en kommende demensplan. Et stærkt fagligt miljø omkring plejen af demente og deres livssituation. Indhegning og udvidelse af Grøndalshusene som ”Demens-klyngeby” Det foreslås, at Grøndalshusene 11.000 m2 grund indhegnes samt, at det eksisterende stisystem, der guider de demente sikkert rundt på området, forlænges. Der vil langs stien, være en række sanselige indtryk fra bybilledet (busstoppesteder, vejskilte mv.), der skal skabe en følelse af genkendelighed og tryghed for de demensramte borgere. Udvidelsen af et indhegnet areal, skal mindske behovet for brugen af teknologier og metoder som GPS, ringemåtter og personaleopdækning der indskrænker den dementes frihed. Ved at indhegne området, gives der et essentielt redskab til at øge den dementes selvbestemmelse og integritet samtidig med, at der skabes mulighed for, at omsorgspligten kan udøves, uden at det fører til overtrædelse af reglerne om magtanvendelse. I forlængelse med indhegning af Grøndalshusene rettes der yderligere forslag om, at de resterende 20 almene somatiske plejeboliger i Grøndalshusene ændrer status til demensplejeboliger. Dette vil betyde, at de borgere, der fremadrettet visiteres til Grøndalshusene, vil blive vurderet til at være egnet til bo i en demensplejebolig. Dette kan f.eks. skyldes udadreagerende adfærd eller, at borgeren har behov for at blive skærmet. De beboere der ikke har en demensdiagnose, kan blive boende hvis de ikke tager imod det nye boligtilbud. De må dog acceptere, at borgere med en anderledes adfærd flytter ind i centeret. Hvis forslaget vedtages, vil Faxe Kommune have en plejecenter med status som demenscenter. Ved at samle demensplejen i et demenscenter, styrkes kvaliteten af demensplejen ved, at specialiseret viden og faglighed indenfor demensområdet samles på et og samme sted. Dertil styrkes rammerne omkring de demensramte beboere, der ligeledes vil få bedre mulighed for, at bevæge sig selvstændigt rundt på området. Etablering af aktivitetspavillon og torvemiljø Ved klyngebyens indgang vil der blive etableret et torvemiljø. Torvet skal fungere som samlingspunkt for alle husene. Torvet bliver et åbent og venligt areal, der inddrager elementer fra det byrum de demensramte borgere vil kunne genkende. Så som busstoppesteder, café mm. I forbindelse med torvet, vil der blive etableret to mindre pavilloner og et cafemiljø. Her kan der afholdes sociale aktiviteter med beboerne. Pavillonerne bliver bygget således, at de kan fungere multifunktionelt som eksempelvis cafe, kiosk, is-hus mv. Der vil blive placeret cafeborde, bænke vand fontæne mv. i området omkring pavillonerne og ved de nærliggende træer for, at skabe et afstressende og hyggeligt miljø. Der vil i klyngebyen blive etableret en større pavillon der skal fungere som multirum for aktiviteter for de demente. Der er tale om to multirum, der kan anvendes som eksempelvis musikrum, teater, frisørsalon, arrangementer med pårørende mv. Forslaget er blevet udarbejdet i samarbejde med Center for kommunale ejendomme. Prioriteringsskema – budget 2016 Ændring af status på plejehjemspladser for Kongsted ældrecenter og Grøndalscenteret. For at kunne samle demensboligerne i Grøndalshusenes huse vil demensboligerne på Kongsted Ældrecenter ændre status til almene plejeboliger. Dette giver 19 plejeboliger på Kongsted Ældrecenter og 48 demensboliger i Grøndalshusene. Der oprettes ligeledes to screenings- og aflastingspladser i Grøndalshusene. Nedenfor ses en oversigt over den nuværende fordeling og fordelingen efter en ny demensplan. Center Nuværende pladsfordeling Pladsfordeling efter demensplan Kongsted ældrecenter 13 Demensboliger 19 Somatiske plejeboliger 4 Aflastingspladser 2 Screeningspladser Grøndalshusene 20 Plejeboliger 48 Demensboliger 30 Demensboliger 2 Demensaflastningspladser Til trods for, at de to af aflastningspladserne fjernes, er der stadig aflastningsmuligheder på dels det nye rehabiliteringscenter på Grøndalscenteret, via de specialiserede aflastningspladser på Faxe Sundhedscenter samt to pladser til rådighed på Søndervang Plejecenter. Center For Sundhed & Pleje vurderer, på baggrund af de flere muligheder for aflastningsophold, at der ikke vil være problemer i forhold til at kunne hjemtage borgere fra sygehuset når de er færdigbehandlede. Derved forudses ingen negative økonomiske konsekvenser i form af øget ventedagsbetaling. Udviklingen i antallet af ventedage har været gunstig de sidste par år, hvor udgiften har været faldende. Demensdagcenteret på Dalgården Det åbne areal omkring dagcenteret har betydet, at personalet i dag står overfor en række udfordringer i forbindelse med borgere der er svære at fastholde og går væk fra dagcenteret. Dette er til fare for borgerne selv og er ressourcekrævende og stressende, da der kræves et højt niveau af overvågning. Der foreslås en af to følgende løsninger: 1: Det foreslås, at der etableres et hegn omkring dagcenteret på Dalgården således, at de demensramte borgere, der har tendens til at gå væk fra centeret, skærmes mere optimalt. 2: Det foreslås at demensdagcenteret på Dalgården flyttes til Grøndalshusene således, at demensplejen samles i Grøndalshusene. I den forbindelse bygges en aktivitetspavillon, der kan huse dagcenterets borgere og aktiviteter. Pavillonen vil være større end aktivitetspavillonen til Prioriteringsskema – budget 2016 beboerne, og vil blandt andet indeholde et køkken, handicaptoilet og aktivitetsrum. En sådan placering af dagcenteret vil styrke fagligheden omkring de demente på dagcenteret. En afledt effekt kan ligeledes være, at dagcenterbrugerne bliver bekendte med og trygge ved Grøndalshusenes omgivelser, hvis de en dag selv skulle blive beboere på centeret. Ved at rykke dagcenteret til Grøndalshusene frigives Dalgaarden til udelukkende at kunne anvendes som frivillighus. Alternativt kan Dalgaarden sælges hvis dagcenteret rykkes til Grøndalshusene. Budget Nedenfor ses to budgeteksempler for demensplanen. Eksempel (A), med flytning af demensdagcenteret på Dalgården til Grøndalshusene og eksemplet (B), med indhegning af Dalgårdens arealer. Ved begge modeller nedsættes Faxe Kommunes udgifter til huslejebetaling for aflastningspladser med kr. 426.000 kr. årligt. Antallet af aflastningspladser ændres med nedlægning af aflastning- og screeningspladser på Kongsted Ældrecenter (6 boliger) i stedet oprettes 2 demensaflastningspladser i Grøndalshusene. Eksempel A Aktivitetspavillon Fliser til gangsti Indhegning + låger Lille aktivitetspavillon Lille aktivitetspavillon Bassin og fontæne mv. borde, bænke mv. Aktivitetspavillon inkl. The køkken og handicap toilet. Placeret i Grøndalshusene (Dalgårdens dagcenter flyttes til Grøndalshusene) I alt demensplan Beløb 750.000 101.200 370.000 41.690 41.690 150.000 50.000 Eksempel B Aktivitetspavillon Fliser til gangsti Indhegning + låger Lille aktivitetspavillon Lille aktivitetspavillon Bassin og fontæne mv. borde, bænke mv. Hegn og fliser til gangsti på Dalgården I alt demensplan Beløb 750.000 101.200 370.000 41.690 41.690 150.000 50.000 120.660 1.625.240 900.000 2.404.580 ØKONOMI (i 1.000 kr. og 2015 priser) Model (A) - : Merindtægt/mindreudgift + : Mindreindtægt/merudgift Udgift Indtægt Nettovirkning 2016 2017 2018 2019 2.405 0 0 0 2.405 0 0 0 Prioriteringsskema – budget 2016 Model (B) - : Merindtægt/mindreudgift + : Mindreindtægt/merudgift Udgift Indtægt Nettovirkning 2016 2017 2018 2019 1.625 0 0 0 1.625 0 0 0 AFLEDTE DRIFTSVIRKNINGER (i 1.000 kr. og 2015 priser) - : Merindtægt/mindreudgift + : Mindreindtægt/merudgift 2016 2017 2018 2019 Udgift Indtægt Nettovirkning -426 0 -426 -426 0 -426 -426 0 -426 -426 0 -426 KONSEKVENSER / AFLEDTE EFFEKTER Ved at samle demensplejeboligerne på Grøndalshusene og styrke Grøndalshusenes rammer for demenspleje, får Faxe Kommune et demensspecialiseret center og klyngeby, med et større fokus på miljøet og sikkerheden for de demensramte beboere. Derved opnås en højere kvalitet i demensplejen samt et stærkere fagligt miljø omkring de demensramte beboere. Antallet af almene plejeboliger reduceres med én plads. Antallet af demensplejeboliger øges med fem pladser. Alt andet lige betyder dette, at mængden af plejehjemspladser øges med fire pladser i kommunen. Demensramte indgår i den forventede demografimodel, og er derfor tænkt ind i den samlede fremskrivning og status på efterspørgslen på plejeboliger. Samlet set nedsætter Faxe Kommune sine driftsudgifter med ca. 426.000 kr. årligt, ved lukning af de 4 aflastningspladser og 2 screeningspladser på Kongsted ældrecenter. Faxe Kommune har hidtil betalt for lejen til disse boliger på Kongsted Ældrecenter, fremadrettet lejes boligerne ud til borgere, der er visiteret til en somatisk plejebolig. Prioriteringsskema – budget 2016 Der etableres 2 demensaflastningspladser i Grøndalshusene, som Faxe Kommune lejer i stedet for de 6 pladser på Kongsted Ældrecenter. Dette bevirker, at Faxe Kommune kan spare udgifter svarende til årlig husleje på netto, 4 boliger. De 2 screeningspladser der fjernes, overgår som en naturlig del af det nye rehabiliteringscenter på Grøndalscenteret, hvor screening kan fungere i forlængelse af arbejdet omkring rehabilitering. FORUDSÆTNINGER