VVM-redegørelse - Favrskov Kommune

Transcription

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 til Kommuneplan 13
Fuglsang Biogasanlæg
Med VVM - redegørelse
Favrskov Kommune 2012
Forslag Maj 2015
FAV R S K O V K O M M U N E ,
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10
Efter § 23 c i »Lov om planlægning« udlægges et nyt rammeområde
13.TA.16 til tekniske anlæg. Området er beliggende i landområde, hvor
der hidtil har været jordbrugsmæssig drift. Det nye rammeområde afgrænses som vist på kortbilag for fremtidige rammer i kommuneplanen,
der gælder for udarbejdelse af en lokalplan i området.
Det nye rammeområde har til formål at give mulighed for etablering af
et biogasanlæg ved Fuglsangvej. Rammeområdet udlægges på baggrund af en konkret ansøgning fra en lodsejer, som ønsker at etablere
et biogasanlæg til behandling af biomasser fra egne bedrifter og jorde.
/RGVHMHUVHMHQGRPPHHUEHOLJJHQGHLÀHUHNRPPXQHUL'DQPDUN'HW
nye biogasanlæg har således ikke karakter af et traditionelt gårdbiogasanlæg. Favrskov Kommune har vurderet at de daglige leverancer af
biomasse og anlæggets volumen tilsammen har et omfang, som betyder
at området skal rammelægges til tekniske anlæg ved et kommuneplantillæg til KP 13.
Udlæg af rammeområdet sker i henhold til kommuneplanens retningslinje
10.9. om fælles biogasanlæg. Der er langt vægt på gode vej- og tilkørselsforhold og minimering af gener for miljø og naboer. Særlig opmærksomhed er der på beskyttelse af grundvandet. Processer og håndtering
af biomasser og biogas ligger udenfor område udpeget som nitratfølsomt
grundvandsområde, NFI-område. Biogasanlægget er samtidigt søgt
tilpasset omgivelserne, ved såvel det fysiske udtryk som ved en afskærmende beplantning omkring anlægget.
FREMTIDIGE RAMMEBESTEMMELSER
2PUnGHWVQXPPHU
13.TA.16
2PUnGHWVDQYHQGHOVH
Området er udlagt til tekniske anlæg.
%HE\JJHOVHQVDUWRJDQYHQGHOVH
Området kan anvendes til biogasanlæg.
%HE\JJHOVHVIRUKROG
Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 14 meter. En større
punktvis højde kan tillades, hvis særlige hensyn til anlæggets indretning
eller drift nødvendiggør dette.
6 UOLJHEHVWHPPHOVHU
Beplantningen skal understøtte overgangen mellem bebyggelse og det
åbne land således, at området tilpasses de landskabelige træk.
Dele af området er udpeget som NFI-område, og selve biogasanlægget
skal omgives af en jordvold, så ingen dele af anlægget berører NFIområdet.
=RQHVWDWXV
Området er ved planens vedtagelse beliggende i landzone.
Området vil med en fremtidig lokalplan udlægges til landzone.
Favrskov Kommune - Forslag til Kommuneplantillæg nr. XX til Kommuneplan 13
37
GRUNDVAND
Der er udarbejdet en grundvandsredegørelse, hvori der er redegjort for
grundvandsforholdene og for at planlægningen af området sker under
hensyn til grundvandet. Anlæg og drift af anlægget er samlet udenfor den
del af området, hvor grundvandet er nitratfølsomt, NFI-område.
MILJØVURDERING
Som følge af Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal bl.a.
kommune- og lokalplaner, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet,
miljøvurderes. Biogasanlægget falder under lovens bilag 3, pkt. 10, der
omfatter anlæg til bortskaffelse ef ikke-farligt affald ved forbrænding eller
kemisk behandling med en kapacitet på over 100 tons/dag.
Der udarbejdet en miljøvurdering til belysning af de miljømæssige konsekvenser af kommuneplantillæggets gennemførelse. Miljøvurderingen
indgår i en samlet miljørapport, der omfatter VVM-redegørelse for anlægget i henhold til planloven samt miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Miljørapporten er udarbejdet parallelt med forslaget til kommuneplantillæg, og i miljørapporten lægges der vægt på følgende temaer:
- grundvand
- lugt og øvrige luftemissioner
- natur
- sundhed
- støj
- landskab
- bæredygtighed
I miljørapporten redegøres for planens påvirkning af ovennævnte forhold.
Nærværende kommuneplantillæg tager højde for de temaer, der er vurderet i miljørapporten.
KOMMUNEPLANTILLÆGGETS RETSVIRKNINGER
Ifølge § 24 i ”Lov om planlægning” skal der oplyses om planlovens § 12
stk. 2 og 3 i forbindelse med kommuneplantillægget:
§ 12 stk. 2: Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig
udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser.
Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet
af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan der er tilvejebragt før kommuneplanen.
§ 12 stk. 3: Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelsen af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel.
Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller området er omfattet af en
lokalplan eller en byplanvedtægt.
38
VEDTAGELSESPÅTEGNING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10
Kommuneplantillæg nr. 10 er i henhold til § 24 i Lov om planlægning således foreløbig vedtaget af Favrskov Byråd den xx. måned 2015.
Nils Borring
Jan Kallestrup
ERUJPHVWHUNRPPXQDOGLUHNW¡U
39
EKSISTERENDE RAMMER I KOMMUNEPLANEN
NORD
40
Bilag
FREMTIDIGE RAMMER I KOMMUNEPLANEN
NORD
.RUWXGVQLW""""NLOGH)DYUVNRY.RPPXQH
Bilag
41
Favrskov Kommune
Skovvej 20
8382 Hinnerup
E-mail: [email protected]
Hovedtelefonnummer: 89 64 10 10
ZZZIDYUVNRYGN
Biogasanlæg ved Fuglsang
Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (Marts 2015)
Biogasanlæg ved Fuglsang
Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering
Marts 2015
Udgiver:
Favrskov Kommune
Teknik og Kultur
Skovvej 20
8382 Hinnerup
Redaktion, foto og layout:
Arkitektfirma Mogens B. Leth, Magnoliavej 16, 7700 Thisted.
Arkitekterne Mogens B. Leth og Jesper K. Nygaard samt landskabsarkitekt Lea J. B. Christensen
Bidrag til rapportskrivning og div. undersøgelser:
Marine Observers, biologerne Jan Durinck og Elsemarie Nielsen
Dansk Biogasrådgivning A/S, direktør Nicolaj Ørskov Olsen
Dansk Energirådgivning A/S, ingeniør Thomas Kristiansen
Patriotisk Selskab - Jordbrugsrelateret Rådgivning, chefkonsulent Troels Toft
Biogasrejseholdet
Frijsenborg Godskontor
Kort:
Geodatastyrelsen
Sixhøj Rådgivende Ingeniører A/S, Teknisk Designer Pernille Nielsen
Forside og bagside illustrationer: Visualiseringer af biogasanlægget set fra henholdsvis Fuglsangvej og
Viborgvej.
BIOGASANLÆG VED FUGLSANG
2
INDHOLDSFORTEGNELSE
2. PROJEKTBESKRIVELSE . . . . . . . . . . . . . . 25
3.5.1. Spildevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .55
2.1. Beskrivelse af anlægget . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
3.5.2. Overfladevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .56
2.1.1. Biogasanlægget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25
3.5.3. Grundvand og drikkevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .56
2.1.2. Opgraderingsanlægget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31
3.6. Klimatiske forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
2.1.3. Gasledning til naturgasnettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32
3.7. Affald og jordforurening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
2.1.4. Naturgasfyret kedel til opvarmning af biomasse . . . .32
3.8. Miljøfremmede stoffer og smitterisiko . . . . . . . . 58
2.2. Biomassen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
3.9. Lugt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
2.2.1. Sammensætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32
3.9.1. Lugt fra eksisterende virksomheder . . . . . . . . . . . . . .59
2.2.2. Oprindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33
3.10. Lys . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
2.2.3. Håndtering og opbevaring af afgasset biomasse. . . .34
3.11. Støj og vibrationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
2.2.4. Udbringning af afgasset biomasse. . . . . . . . . . . . . . .34
3.11.1. Eksisterende støj og vibrationer i området. . . . . . . .59
1.1.3. Biomassegrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14
2.3. Sikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
3.12. Luftemissioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
1.1.4. Marked for gødningsprodukter og energi . . . . . . . . .14
2.4. Undersøgte alternativer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
3.12.1. Emissioner fra eksisterende virksomheder . . . . . . .60
1.1.5. 0-alternativ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14
2.4.1. Alternativ placering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .35
3.13. Vejforhold og trafik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
1.2. Rapportens temaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
2.4.2. Alternative løsninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36
3.14. Andre forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
IKKE-TEKNISK RESUMÉ . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
1. INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
1.1. Baggrund for projektet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
1.1.1. Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12
1.1.2. Anlægskoncept. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13
1.3. Rapportens opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
1.3.1. Forkortelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16
1.4. Lovgivning og planlægning . . . . . . . . . . . . . . . . 16
2.4.3. Alternative anlægskoncepter . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36
2.4.4. 0-alternativet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36
4. VISUELLE FORHOLD . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
4.1. Anlæggets overordnede opstillingsprincip . . . . 62
1.4.2. Planloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17
3. OMGIVELSERNE
- BASISBESKRIVELSER . . . . . . . . . . . . . . . . 37
1.4.3. Lov om miljøvurdering af planer og programmer. . . .17
3.1. Landskabelige forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
1.4.4. Naturbeskyttelsesloven, Habitatdirektivet
3.1.1. Landskab og landskabsmæssige udpegninger . . . . .39
og Habitatbekendtgørelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19
3.1.2. Kulturlandskabet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43
1.4.5. Miljøbeskyttelsesloven og Husdyrloven
3.1.3. Kulturmiljøer og kirker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43
i relation til VVM-reglerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19
3.1.4. Fortidsminder og diger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43
1.4.6. Museumsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21
3.1.5. Planlægning i området . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .46
5. KORT- OG LANGSIGTEDE
MILJØPÅVIRKNINGER . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
1.4.7. Biproduktforordningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21
3.2. Nabobeboelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
5.1. Landskabelige forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
1.4.8. Slambekendtgørelsen og Husdyrgødnings-
3.3. Rekreative forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
5.1.1. Landskab og landskabsmæssige udpegninger . . . . .83
bekendtgørelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21
3.4. Natur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
5.1.2. Kulturlandskabet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .84
1.4.1. Kommuneplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16
1.4.9. Nitratdirektivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21
1.4.10. Vandplanernes retningslinjer 40 og 41 . . . . . . . . . .22
1.4.11. Indsatsplan Ristrup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22
1.4.12. Lov om fremme af vedvarende energi . . . . . . . . . .22
3.4.1. Generelt om stedet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .50
3.4.2. Internationale beskyttelsesinteresser . . . . . . . . . . . . .51
3.4.3. Fugle i området . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .51
4.2. Beplantning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
4.3. Bygningernes visuelle fremtoning . . . . . . . . . . 64
4.4. Omgivende vold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
4.5. Visualiseringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
5.1.3. Kulturmiljøer og kirker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .84
5.1.4. Fortidsminder og diger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .85
5.1.5. Planlægning i området . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .85
3.4.4. Habitatdirektivets bilag IV. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .51
5.1.6. Samlet vurdering af de landskabelige forhold . . . . . .85
1.5. Hovedkonklusioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
3.4.5. Beskyttede naturtyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .51
5.2. Nabobeboelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
1.6. Planproceduren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
3.4.6. Naturperler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .54
5.2.1. Samlet vurdering af nabobeboelser . . . . . . . . . . . . . .86
1.6.1. Offentlighedsfase og indsigelsesfrist . . . . . . . . . . . . .24
3.5. Spildevand, overfladevand, grundvand og drikkevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
5.3. Rekreative forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
1.6.2. Endelig vedtagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24
3
5.3.1. Samlet vurdering af rekreative forhold . . . . . . . . . . . .86
5.4. Natur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
5.12. Luftemissioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
7.1. Sikkerhed på anlægget . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118
5.4.1. Påvirkning fra biogasanlægget. . . . . . . . . . . . . . . . . .87
5.12.1. Emissioner fra biogasanlægget . . . . . . . . . . . . . . .105
7.2. Overvågning og egenkontrol . . . . . . . . . . . . . . 118
5.4.2. Påvirkning fra oplag af afgasset biomasse . . . . . . . .87
5.12.2. Kvælstofemission fra biogasanlægget . . . . . . . . . .106
7.3. Vilkår for etablering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119
5.4.3. Påvirkning fra udbringningsarealer . . . . . . . . . . . . . .87
5.12.3. Kvælstofemission fra opbevaringstanke . . . . . . . .106
5.4.4. Samlet vurdering af natur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .88
7.4. Sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119
5.12.4. Kvælstofemission fra udbringningsarealer . . . . . . .107
5.5. Spildevand, overfladevand, grundvand og drikkevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
5.12.5. Emissioner af drivhusgasser . . . . . . . . . . . . . . . . .107
5.5.1. Spildevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .89
5.13. Udbringningsarealer til afgasset biomasse . . 107
5.5.2. Overfladevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .89
5.12.6. Samlet vurdering af luftemissioner. . . . . . . . . . . . .107
5.5.3. Grundvand og drikkevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .90
5.13.1. Samlet vurdering af udbringningsarealer til afgasset
biomasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .108
5.5.4. Samlet vurdering af spildevand, overfladevand,
grundvand og drikkevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .91
5.14. Uheld og uregelmæssig drift . . . . . . . . . . . . . 108
5.6. Klimatiske forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
5.6.1. Samlet vurdering af klimatiske forhold . . . . . . . . . . . .93
5.7. Affald og jordforurening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
5.7.1. Samlet vurdering af affald og jordforurening . . . . . . .95
5.8. Miljøfremmede stoffer og smitterisiko . . . . . . . . 95
5.14.1. Beredskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111
8. MANGLER I MILJØRAPPORTEN . . . . . . . 120
8.1. Forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger for vurderingerne . . . . . . . . . . . . . . . . 120
9. FORSLAG TIL OVERVÅGNINGSPROGRAM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
5.14.2. Samlet vurdering af uheld og ureglmæssig drift . .112
5.15. Vejforhold og trafik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113
5.15.1. Anlægsfasen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .113
REFERENCER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123
5.15.2. Transporter til og fra anlægget. . . . . . . . . . . . . . . .113
5.15.3. Emissioner fra transport af biomasse . . . . . . . . . .113
BILAG
5.8.1. Slambekendtgørelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .95
5.15.4. Trafiksikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .113
5.8.2. Husdyrgødningsbekendtgørelsen . . . . . . . . . . . . . . .95
Bilag 1 Standardvilkår for listepunkt J205 . . . . . . . 127
5.15.5. Trafikstøj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .113
5.8.3. Miljøfremmede stoffer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .95
5.15.6. Samlet vurdering af vejforhold og trafik . . . . . . . . .114
Bilag 2 Frijsenborgs informationsfolder for
5.8.4. Samlet vurdering af miljøfremmede stoffer og
smitterisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .96
5.16. Anlæggelse af Fuglsang Biogasanlæg . . . . . 114
5.9. Lugt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
5.9.1. Generelt om lugt og lugtstoffer fra biogasanlæg . . . .97
5.9.2. Lugtpåvirkning fra biogasanlægget . . . . . . . . . . . . . .97
5.9.3. Lugtbegrænsende foranstaltninger . . . . . . . . . . . . . .98
5.9.4. Lugtpåvirkning fra omkringliggende
virksomheder og landbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .100
5.9.5. Beregningsresultater (OML-modellen)
for Fuglsang Biogasanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .100
5.9.6. Lugtpåvirkning fra udbringningsarealer
til afgasset biomasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .103
5.16.1. Idriftsætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .114
5.16.2. Nedlukning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .114
5.16.3. Ophør af drift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .114
5.17. Andre forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114
Fuglsang Biogasanlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130
Bilag 3 Kort. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132
Bilag 4 Beregning - udspredningsarealer. . . . . . . . 134
Bilag 5 Beregning - oplag af gas . . . . . . . . . . . . . . 135
Bilag 6 Beregning - biomassesammensætning . . . 136
5.17.1. Eventuelle begrænsninger for
Bilag 7 Basistilstandsrapport . . . . . . . . . . . . . . . . . 137
eksisterende landbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .114
Bilag 8 Samlet oversigt over danske bilag IV arter
5.17.2. Gener i byggeperioden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .115
med vurdering af projektets mulige påvirkning . . . 139
5.17.3. Yderligere forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .115
Bilag 9 Beskrivelse af OML-modellen . . . . . . . . . . 141
5.18. 0-alternativet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115
Bilag 10 OML-beregning for
Fuglsang Biogasanlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144
Bilag 11 Risikovurdering af biomasse og grund-
5.10. Lys . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104
6. MILJØAFLEDTE SOCIOØKONOMISKE
KONSEKVENSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116
5.10.1. Samlet vurdering af lys. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .104
6.1. Bæredygtighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117
Bilag 12 Virksomhedens forslag til vilkår
5.9.7. Samlet vurdering af lugt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .103
5.11. Støj og vibrationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104
5.11.1. Anlægsfasen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .104
5.11.2. Driftsfasen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .104
5.11.3. Samlet vurdering af støj og vibrationer . . . . . . . . .105
7. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER
OG SUNDHED . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118
4
vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147
og egenkontrol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150
Bilag 13 Afværgeforanstaltninger på virksomheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158
FORORD
Frijsenborg ønsker at etablere et gårdbiogasanlæg på adressen Fuglsangvej 100-102, 8450
Hammel, beliggende cirka 3,5 kilometer øst for
Hammel i Favrskov Kommune.
For at projektet kan gennemføres, skal Favrskov
Kommune udarbejde et kommuneplantillæg samt
en lokalplan, og der skal fremlægges en vurdering
af projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport.
Denne miljørapport indeholder både VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og
miljøvurdering af planlægningen for biogasanlægget ved Fuglsang.
Favrskov Kommune vil sideløbende udsende et
forslag til kommuneplantillæg og et forslag til lokalplan for området samt et udkast til miljøgodkendelse.
5
6
IKKE-TEKNISK RESUMÉ
Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for biogasprojektet og
Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre
etableringen af et biogasanlæg ved Fuglsang.
komme. Til sidst pumpes massen til den sidste
procestank, hvor den opbevares forud for transport til Frijsenborgs eller Wedellsborgs lagertanke
og udspredning på markarealerne.
Den producerede biogas ledes via lukkede rørsystemer til et opgraderingsanlæg og herfra videre
ud på naturgasnettet. Offgassen fra opgraderingsanlægget vil blive afbrændt i et RTO-anlæg.
Baggrund for projektet
Alternativer
Frijsenborg ønsker at etablere et biogasanlæg på
adressen Fuglsangvej 100-102, 8450 Hammel, til
behandling af kyllingemøg og landbrugsbaserede
biomasser fra Frijsenborgs egne produktioner.
Der er i den indledende planlægning for anlægget
diskuteret alternative placeringer såvel som alternative indretninger og udformninger af anlægget.
Ingen af disse er dog fundet relevante, og dermed
ikke medtaget i Miljørapporten.
Anlægsbeskrivelse
Anlægget vil samlet set bestå af det eksisterende
VWXHKXVHQPRGWDJHKDOHQSODQVLORRJ¿UHRYHUdækkede tanke.
I forbindelse med valg af anlægstype og udformning er der lagt stor vægt på sikkerhed, stabile
forhold og minimale påvirkninger af omgivelserne.
Det eksisterende stuehus vil rumme mandskabsfaciliteter og kontor. Modtagehallen vil rumme de
for anlægget nødvendige elementer, herunder
modtagegrav, blandetanke, luftrensningssystem
og gasrensningssystem (opgraderingsanlæg).
Biomassen leveres til anlægget med lastbiler, som
DÀ VVHVLKDOOHQIRUOXNNHGHSRUWHRJPHGXGVXJQLQJRJUHQVQLQJDIOXIWHQIUDKDOOHQ(IWHUDÀ Vning rengøres vognene og fyldes med afgasset
biomasse, hvilket ligeledes foregår i den lukkede
hal.
I modtagehallen blandes biomassen og vand tilføres, så denne kan pumpes. Herefter pumpes massen i lukkede rørsystemer, først til reaktortanke,
hvor selve afgasningen foregår. Herefter til første
procestank, hvor en efterproduktion af gas vil fore-
I forhold til 0-alternativet er de væsentlige forskelle, at der i 0-alternativet ikke vil ske nogen ændring
af de nuværende forhold på adressen. Der vil ikke
kunne ske en merpåvirkning af nabobeboelserne
i form af eventuelle lugtgener og visuelle gener,
som følge af anlægget. Der vil ikke forekomme
produktion af biogas til fortrængning af naturgas,
og kommunens samlede potentiale for behandling
af biomasse vil ikke øges. Kyllingemøg fra Frijsenborgs produktionsanlæg behandles som hidtil, og
der vil fortsat udspredes afgasset biomasse fra
Thorsø Miljø- og biogasanlæg på Frijsenborgs jorde, samt ikke afgasset svinegylle på Wedellsborgs
arealer.
Visuelle forhold
Anlægget vurderes i høj grad at kunne indpasses
i de lokale omgivelser. De teknisk udseende elementer vil i høj grad kunne afskærmes ved hjælp
af etablering af en mindre vold omkring anlægget,
kombineret med den eksisterende beplantning
som udbygges.
Modtagehallen, som vil være den største og mest
dominerende bygning, forventes beklædt med
7
rødmalet træ, i stil med den eksisterende hal ved
Frijsenborg Slot. Hallen vil således blive tilpasset
områdets historiske og landskabelige træk.
Landskabelige forhold
Anlægget vurderes ikke at have negativ betydning
for de landskabelige forhold. Indpasning i landskabet samt de visuelle forholdsregler beskrevet
ovenfor vil bevirke, at anlægget kun i begrænset
omfang bliver synligt fra de omkringliggende arealer. Anlægget vurderes således ikke at have betydning for de landskabelige udpegninger i området.
Nabobeboelser
Nærmeste nabobeboelse er beliggende cirka 470
meter sydvest for området. Indenfor en afstand af
en kilometer fra området ligger otte beboelser.
Generelt vurderes anlægget ikke at påvirke nabobeboelserne væsentligt. Enkelte beboelser vil få
udsyn til anlægget, der dog afskærmes af beplantning og anlæggelse af en vold. Beregninger af luftgener fra anlægget tyder ligeledes på en meget
begrænset påvirkning af nabobeboelser. Afkast
fra luftrensningssystem vil være placeret omtrent
600 meter fra nærmeste nabobeboelse, og beregningerne har vist en værdi på to LE (lugtenheder)
ved en afstand på 550 meter. Til sammenligning
anbefales en værdi på maksimalt fem LE ved nærmeste bymæssige bebyggelse og ti LE ved beboelser i det åbne land.
0HG KHQV\Q WLO WUD¿N L RPUnGHW IRUYHQWHV GHQQH
ikke, eller kun i begrænset omfang, at blive øget
i forbindelse med etableringen af anlægget, idet
GHHNVLVWHUHQGHDNWLYLWHWHUSnDGUHVVHQÀLVODJHU
opbevaring af afgasset gylle og vådlager for træ)
RSK¡UHU'HQQXY UHQGHWUDN¿NP QJGHWLORJIUD
adressen vil i gennemsnit blive øget med mindre
end én transport per dag på hverdage, såfremt
biogasanlægget realiseres.
Rekreative forhold
Der er ikke udpeget rekreative områder i umiddelbar nærhed af anlægget. Det store skovareal
Fajstrup Krat, har en vis rekreativ værdi, men anlægget forventes ikke at påvirke denne negativt.
Natur
Biogasanlæggets påvirkning af den omkringliggende natur vurderes at blive meget begrænset.
Ved overholdelse af gældende lovgivning, samt
under forudsætning af, at forventede krav i miljøgodkendelsen og planlagte foranstaltninger gennemføres, vurderes anlægget ikke at have nogen
LQGÀ\GHOVH Sn DUHDOHU 1DWXUDRPUnGHU
bilag IV arter eller andre naturinteresser omkring
anlægsområdet. Hele anlægsområdet er beliggende indenfor skovbyggelinje, og etableringen
af biogasanlægget kræver derfor dispensation fra
Favrskov Kommune.
Gylletanke til opbevaring af afgasset biomasse,
samt arealer til udspredning af afgasset biomasse,
anvendes i dag på tilsvarende vis. Der vil således
ikke ske nogen ændring i forhold til den nuværende situation for disse områder. Alle tanke og arealer er godkendt efter gældende lovgivning. Det
må antages, at væsentlige forhold for påvirkning
af den omkringliggende natur er vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af disse godkendelser.
Ved inddragelse af nye gyllebeholdere eller arealer skal disse være godkendt efter de til enhver tid
gældende regler og lovgivning.
Spildevand, overfladevand, grundvand og
drikkevand
I forbindelse med etablering og drift af anlægget,
tages de forholdsregler, der må være nødvendige
IRU VLNULQJ DI VSLOGHYDQG RYHUÀDGHYDQG JUXQGvand og drikkevand. Miljøgodkendelsen af anlægBIOGASANLÆG VED FUGLSANG
get vil stille en række vilkår i forbindelse med såvel anlæggelse som drift af anlægget, for at sikre
disse forhold. Selve anlæggets udformning og
indretning er fastlagt med henblik på at minimere
risikoen for at vandmiljøet eller grundvandet påvirkes. Foruden anlæggets planlagte opbygning som
er nærmere beskrevet i kap 2. henvises til bilag
12 med virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrol.
Arealet er beliggende i et Område med Særlig
Drikkevandsinteresse. Vandplanernes retnningslinjer 40 og 41 kommer i spil, idet biogananlæg er
opført på den såkaldte opmærksomhedsliste. For
at opfylde kravene til etablering af et biogasanlæg
i Området med Særlig Drikkevandsinteresse har
kommunen derfor udarbejdet en grundvandsredegørelse for projektet.
2YHUÀDGHYDQG IUD DUHDOHU KYRU GHU NDQ IRUHNRPme spild tilføres og behandles i anlægget. OverÀDGHYDQGIUD¡YULJHDUHDOHUYLOEOLYHKnQGWHUHWLHW
regnvandsbassin og tilført biogasprocessen efter
behov.
Det vurderes, at anlægget ved overholdelse af vilkårene som foreslået i bilag 12, samt ved overholdelse af den generelle lovgivning omkring miljøbeskyttelse samt opbevaring og udspredning
af afgasset biomasse, ikke vil få negative konsekvenser for vandmiljøet.
Den eksisterende boring på adressen egner sig
ikke til drikkevand og det sikres gennem skiltning,
at vandet kun anvendes til formål, hvortil det egner
sig.
Klimatiske forhold
Transporten af kyllingemøg og afgasset biomasse
til og fra Fuglsang Biogasanlæg vil medføre en
øget udledning af CO2 på cirka 13 tons i forhold
til 0-alternativet på grund af de længere transpor-
8
ter. Dette skal holdes op imod den øgede årlige
reduktion på cirka 458 tons CO2, som man opnår
ved afgasning i biogasanlægget af hele mængden
af kyllingemøg fra Frijsenborgs produktionsanlæg,
og ikke mindst set i forhold til den øgede årlige
reduktion på cirka 7.890 tons CO2, som man efterfølgende vil kunne opnå, hvis biogassen erstatter naturgas eller andre fossile brændsler i elproduktionen. Samlet set vil Fuglsang Biogasanlæg
således kunne forøge den årlige reduktion i udledningen af CO2 med cirka 8.335 tons i forhold til
0-alternativet.
Affald og jordforurening
Den ønskede placering for biogasanlægget er ikke
NODVVL¿FHUHWVRPIRUXUHQHWJUXQG
Anlægget vil overholde alle gældende regler for
håndtering og bortskaffelse af affald.
Miljøfremmede stoffer og smitterisiko
Biogasanlægget vil til enhver tid overholde gældende regler for håndtering af miljøfremmede stoffer, samt kilder der indebærer en smitterisiko.
Overholdelse af gældende lovgivning og vejledninger vurderes i tilstrækkelig omfang at sikre menneskers sundhed i forbindelse med drift af anlægget.
Lugt
I forbindelse med planlægningen for biogasanlægget er medtaget en række forholdsregler og
foranstaltninger, der har til formål at mindske lugtpåvirkningen af omgivelserne og dermed mindske
generne for nabobeboelserne mest muligt.
Håndtering af lugtende biomasse, såvel som rengøring af lastbiler med mere, vil således foregå i
modtagehallen for lukkede porte. Modtagehallen
vil være under konstant ventilation, og luften ledes
til et luftrensningsanlæg forud for udslip til omgivelserne.
Luftrensningssystemet forventes at kunne reducere lugten med 95 %.
Arealer til udbringning af afgasset biomasse samt
gyllebeholdere til opbevaring af biomasse anvendes allerede i dag til opbevaring og udbringning.
Lugtpåvirkningen fra områder, hvor der idag udbringes afgasset biomasse forbliver således uændret, mens der for arealer, hvor der idag udbringes
svinegylle, må forventes en reduktion i lugtpåvirkningen lokalt ved udbringning. Der planlægges for
overdækning af alle Frijsenborgs gyllebeholdere,
hvilket kan have en positiv effekt, hvad angår lugtpåvirkningen fra disse beholdere.
Lys
Der vil blive opsat arbejdslys i forbindelse med adgangsveje, porte og plansilo på området. Lyset vil
kun være tændt i nødvendigt omfang og forventes
ikke at blive til gene for omgivelserne. Derudover
vil der blive opsat yderligere belysning, som kan
anvendes i forbindelse med tilsyn på anlæget eller
i tilfælde af uregelmæssig drift og uheld på anlægget, herunder belysning langs servicevejen. Under
normal forhold vil denne belysning ikke blive anvendt.
Støj og vibrationer
Anlægget vil til enhver tid skulle overholde de
grænseværdier for støj, som angives i miljøgodkendelsen.

Skorsten fra den naturgasfyrede kedel
Offgassen fra opgraderingsanlægget behandles i
RTO-anlægget og ledes herfra via luftrensningsanlægget til afkastet. Leverandører af luftrensningsanlæg garanterer en rensningsgrad på minimum 95 %.
Den naturgasfyrede kedel er et standard varmeanlæg med separat afkast, som ikke medfører særlige luftemissioner, herunder lugt.
Alle elementer på anlægget, herunder den naturgasfyrede kedel vil overholde luftvejledningens
krav og anvisninger.
Gylletanke til opbevaring af afgasset gylle vil være
overdækkede, hvilket begrænser luftemissioner
fra disse.
Alle tanke til opbevaring af afgasset biomasse er
godkendt efter gældende regler. Tilsvarende gælder for alle arealer til udbringning af afgasset biomasse. Relevante forhold omkring luftemissioner i
forbindelse med lagring og udbringning af afgasset biomasse er vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af de gældende godkendelser.
Udbringningsarealer
Alle arealer til udbringning af afgasset biomasse
anvendes i dag til samme formål. Alle arealerne er
således godkendt til udbringning.
Anlægget forventes ikke at give anledning til vibrationer, som kan påvirke omgivelserne.
Udbringning af afgasset biomasse skal til enhver
tid overholde de gældende lovgivninger og vejledninger.
Luftemissioner
Uheld og uregelmæssig drift
Fuglsang Biogasanlæg udformes således, at der
reelt kun forekommer luftemissioner fra to kilder;
For at imødegå eventuelle uheld eller uregelmæssig drift på anlægget tages en række forholdsregler.

Skorsten med afkast fra luftrensningsanlægget i modtagehallen, herunder afkast fra RTOanlægget
Hele anlægget udformes, indrettes og drives med
henblik på at forebygge uheld og uregelmæssig
9
drift, samt at sikre, at disse kan håndteres, såfremt
de opstår.
Anlægget udstyres med et overvågnings- og
alarmsystem, som alarmerer personalet ved unormale forhold i driften.
Der udarbejdes en beredskabsplan for hele anlægget, som altid vil være tilgængelig på anlægget, og som personalet vil være bekendt med.
Beredskabsplanen beskriver de forholdsregler og
handlinger, som eventuelle uheld på anlægget
skal følges op med. Beredskabsplanen opdateres
løbende.
Foruden beredskabsplanen vil der bliver udarbejdet en plan for overvågning og egenkontrol med
tilsyn af anlægget under normal drift. Planen vil
indeholde anvisninger for tilsyn og kontrol med
anlægget, samt hvor hyppigt disse skal gennemføres.
Vejforhold og trafik
Vejtilslutningen til Fuglsangvej ændres ikke ved
HWDEOHULQJ DI DQO JJHW 'HQ IRUYHQWHGH WUD¿Nmængde til og fra adressen forventes ligeledes
ikke ændret væsentligt. Det årlige antal transporter
med lastbiler vil stige fra cirka 750 til cirka 1.000,
KYLONHW VYDUHU WLO HQ VWLJQLQJ L WUD¿NP QJGHQ Sn
mindre end en transport per dag på hverdage.
Det vil til enhver tid blive sikret, at oversigtsforholdene ved udkørsel til Fuglsangvej overholder
vejmyndighedernes krav. Træer og buske vil blive
beskåret i nødvendigt omfang for at sikre udsynet,
Vejdirektoratet har meddelt, at man i forbindelse
med udbygningen af Rute 26 syd for anlægsområdet, har valgt at arbejde videre med den sydlige
linjeføring, hvorfor udbygningen ikke får betydning
for etableringen af Fuglsang Biogasanlæg.
Anlæggelse
Der forventes indgået kontrakt med anlægsleverandør i første halvår 2015. Kontrakten er betinget
af myndighedsgodkendelser.
Myndighedsbeslutningen forventes at foreligge i
løbet af andet halvår 2015.
Såfremt alle nødvendige godkendelser gives, forventes etableringen af anlægget påbegyndt med
det samme.
Anlægget opbygges af modulsystemer, hvorfor
DQO JVIDVHQIRUYHQWHVDIY UHJHQQHPI¡UWSn¿UH
til seks måneder, hvorefter anlægget indkøres.
Anlægget forventes at kunne være i kommerciel
drift i løbet af første halvår 2016.
Andre forhold
Der vurderes ikke at være andre væsentlige forhold, der påvirker planerne for et biogasanlæg på
Fuglsangvej 100-102.
Socioøkonomiske konsekvenser
Overordnet vurderes etableringen af Fuglsang
Biogasanlæg, at have positive socioøkonomiske
effekter.
Ud fra et bæredygtigt synspunkt vurderes etableringen af Fuglsang Biogasanlæg ligeledes at være
fordelagtigt.
Afværgeforanstaltninger
Der foretages en række foranstaltninger for at imødegå uheld og uregelmæssig drift på anlægget, se
også afsnit 5.14. om uheld og uregelmæssig drift.
Foruden disse foranstaltninger vil der i miljøgodkendelsen af anlægget blive stillet en række vilkår
for etableringen. Disse vilkår er ligeledes med til
at sikre anlægget i forhold til uheld, men også i
forhold til anlæggets påvirkning af omgivelserne.
9LUNVRPKHGHQVIRUVODJWLOYLONnURJHJHQNRQWURO¿Qdes som bilag 12.
QXPPHUWRKHU¿QGHVOLJHOHGHVNRQWDNWLQIRUPDWLRner til Frijsenborg.
Mangler
Favrskov Kommune kan ligeledes kontaktes ved
spørgsmål til projektet eller til planproceduren.
Der vurderes ikke at være væsentlige mangler i
forbindelse med Miljørapporten.
For miljøspørgsmål kontakt:
Forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger for vurderingerne i Miljørapporten er
nærmere beskrevet i afsnit 8.1.
Anders-Ole Sig Gjerløff
Telefon 89 64 53 14
Planproceduren
For planspørgsmål kontakt:
Miljørapporten sendes i offentlig høring i mindst
otte uger sammen med forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, samt udkast til miljøgodkendelse.
Hanne Krogsgaard
Telefon 89 64 51 20
Efter høringen gennemgås alle indkomne kommentarer til planerne, og der udarbejdes en sammenfattende redegørelse, hvorefter byrådet vil
tage stilling til, hvorvidt planforslagene kan godkendes.
Såfremt byrådet godkender planforslagene meldes en VVM-tilladelse til projektet, hvorefter det
fortsatte arbejde med planlægning for og etablering af anlægget kan fortsætte.
Byrådets beslutning kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Retslige spørgsmål i forbindelse
med den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen, herunder den tilhørende
miljøvurdering og miljøgodkendelse, kan ligeledes
påklages.
For nærmere beskrivelse af planproceduren henvises til afsnit 1.6. Planproceduren.
Spørgsmål
Frijsenborg står til rådighed såfremt der er spørgsmål til projektet. Frijsenborgs informationsfolder,
der er anvendt i den indledende planlægning for
projektet, er indsat i Miljørapporten som bilag
10
1. INDLEDNING
Favrskov Kommune har modtaget en anmeldelse
L KHQKROG WLO 990EHNHQGWJ¡UHOVHQV YHGU¡rende opførelse af et biogasanlæg på adressen
Fuglsangvej 100-102, 8450 Hammel, beliggende
cirka 3,5 kilometer øst for Hammel, som vist på
¿JXU %(. QXPPHU DI ¶%Hkendtgørelse om vurdering af visse offentlige og
private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør
DIORYRPSODQO JQLQJ¶>$@990VWnUIRU9XUGHring af Virkninger på Miljøet. På baggrund af anlæggets størrelse er anlægget VVM-pligtigt og der
skal dermed udarbejdes en VVM-redegørelse for
projektet.
Miljørapporten beskriver etableringen af et biogasanlæg på adressen Fuglsangvej 100-102,
8450 Hammel, beliggende øst for Hammel, samt
de miljømæssige konsekvenser ved etablering af
anlægget. Biogasproduktionen vil blive baseret på
biprodukter fra Frijsenborg, bestående hovedsageligt af kyllingemøg og sukkerroer.
Biogasanlægget vil blive etableret som et gårdbiogasanlæg og dimensioneres til behandling af op til
cirka 60.000 tons biomasse per år (svarende til cirka 165 tons per døgn). Anlægget forventes årligt
at behandle cirka 26.700 tons ny biomasse samt
cirka 16.300 tons recirkulat (væskefraktion fra se-
parering af afgasset biomasse) og cirka 17.000 m3
vand. Den producerede biogas opgraderes til naturgaskvalitet og afsættes til naturgasnettet.
På baggrund af anlæggets størrelse skal der
M YQI¡U L 990EHNHQGWJ¡UHOVHQ XGDUEHMGHV
en VVM-redegørelse, til belysning af projektets
miljømæssige konsekvenser, idet anlægget dimensioneres til at kunne modtage over 100 tons
biomasse per dag.
Miljørapporten redegør både for den ansøgte placering, samt for 0-alternativet, hvor konsekvenserne af, at projektet ikke gennemføres vurderes.
Der har i planlægningens indledende faser været
diskuteret alternative beliggenheder, men disse er
ikke fundet realistiske og dermed ikke medtaget
som alternativer i denne Miljørapport.
Der vurderes ikke, at være øvrige rimelige, realistiske alternativer, udover det lovbefalede 0-alternativ, som skal belyses i Miljørapporten.
Fug
lsa
ngv
ej
Miljørapporten opfylder kravene til både VVM-redegørelse og miljøvurdering jævnfør LBK nummer
DI¶%HNHQGWJ¡UHOVHDIORYRPPLOM¡YXUGHULQJDISODQHURJSURJUDPPHU
>$@
Favrskov Kommune har udarbejdet et udkast til
miljøgodkendelse af Fuglsang Biogasanlæg. Miljøgodkendelse, forslag til kommuneplantillæg og
forslag til lokalplan foreligger som selvstændige
GRNXPHQWHU RJ NDQ DOOH ¿QGHV YLD NRPPXQHQV
hjemmeside (www.favrskov.dk) eller ved at kontakte Favrskov Kommune (se foregående side).
1 km
100 m
Figur 1.1. Ansøgte beliggenhed for Fuglsang Biogasanlæg, øst for Hammel. Afgrænsningen for Fuglsangvej 100-102 er markeret med rødt.
11
Figur 1.2. Fuglsangvej 100-102, 8450 Hammel.
Arealafgrænsning er markeret med rødt.
1.1. Baggrund for projektet
1.1.1. Baggrund
Denne Miljørapport omhandler etableringen af
et gårdbiogasanlæg beliggende i Favrskov Kommune. Anlægget skal anvendes til behandling af
biprodukter fra Frijsenborg. Den producerede biogas opgraderes til naturgaskvalitet og afsættes til
+01 1DWXUJDV >%@ 'HQ DIJDVVHGH ELRPDVVH
spredes på Frijsenborgs jorde samt i nødvendigt
omfang på Wedellsborgs jorde.
Forsøg med afgasning af kyllingemøg fra Jernit på
Thorsø Miljø- og Biogasanlæg har vist sig at være
problematisk. Frijsenborg ønsker derfor at etablere et biogasanlæg til behandling af kyllingemøg
og landbrugsbaserede biomasser fra Frijsenborgs
egne produktioner, hvor det dels er muligt at håndtere afgasningen af de store mængder kyllingemøg og dels kan sikres en jævn og kontinuerlig
håndtering af kyllingemøg og produktion af afgasset biomasse samt biogas.
På baggrund af indledende undersøgelser og
vurderinger af Frijsenborgs ejendomme, produktioner og jordbesidelser, er Fuglsangvej 100-102
udpeget som eneste reelt mulige placering for anlægget. Figur 1.2. viser et ortofoto af arealet, hvor
Fuglsang Biogasanlæg ønskes etableret. Frijsen-
borgs produktioner har en størrelse, der kan sikre
en rigelig og kontinuerlig levering af landbrugsbasseret biomasse til anlægget, hovedsageligt bestående af kyllingemøg fra Frijsenborgs kyllingefarme, samt blandt andet sukkerroer og halm.
Overordnet set vil projektet medføre betydelige
miljømæssige forbedringer, der vil være i overensstemmelse med Danmarks nationale målsætninJHU RJ LQWHUQDWLRQDOH IRUSOLJWLJHOVHU >&@ KHUXQder:

Produktion af seks millioner m3 CO2-neutral
biogas årligt, som vil kunne fortrænge cirka
¿UH PLOOLRQHU P3 naturgas eller andre fossile
brændsler, og således medvirke til at opfylde
Danmarks målsætning om reducering af CO2udslippet.

Producerer vedvarende energi og medvirker
således til at begrænse Danmarks afhængighed af fossile brændsler.

Miljø- og klimarigtig udnyttelse af organiske
restprodukter fra Frijsenborg.

Mulighed for en mere hensigtsmæssig omfordeling af næringsstoffer i husdyrgødning fra
husdyrbrug til planteavlsbrug.

Bedre kvælstof- og fosforudnyttelse i de forarbejdede gødningsprodukter, med mindsket
ammoniakfordampning og næringsstofudvaskning.
'HU¿QGHVRYHURUGQHWWRW\SHUELRJDVDQO J
Biogasfællesanlæg er større anlæg, som placeres centralt i et husdyrtæt område, som behandler
gylle fra mange landbrug.
Gårdbiogasanlæg, som det denne Miljørapport
omhandler, er mindre anlæg, der placeres ved et
større husdyrbrug, og som kun behandler gylle fra
et eller få landbrug.
Figur 1.3. Flow diagram over anlægskonceptet for Fuglsang Biogasanlæg.
12
Etablering af biogasfællesanlæg er fordelagtig
i de situationer, hvor der er en tilstrækkelig stor
mængde husdyrgødning eller anden anvendelig
biomasse til rådighed indenfor et mindre geogra¿VNRPUnGH
I det aktuelle tilfælde er det en fordel med et gårdbiogasanlæg, da der er tale om en stor mængde
restprodukter fra Frijsenborgs egne produktioner,
som kan dække biomassebehovet for et mindre
biogasanlæg.
Konsekvensen af afstanden mellem Frijsenborgs
produktionsanlæg og biogasanlægget er nærmere
beskrevet i kap. 5.6. om klimatiske forhold.
1.1.2. Anlægskoncept
Produktion af biogas er en mikrobiel proces, der
foregår ved omsætning af organisk materiale under anaerobe forhold (iltfrie forhold). I et biogasanlæg forløber denne proces i gastætte reaktortanke, hvor biomassen opvarmes, så metan-bakterier
effektivt kan omdanne kulstof til en blanding af
metan (CH4) og kuldioxid (CO2). Blandingen af
metan og CO2 kaldes biogas. Under den mikroTons pr. dag
bielle omsætning frigives organisk bundne plantenæringsstoffer, der lades tilbage i biomassen i
plantetilgængelig form.
Anlægskonceptet for Fuglsang Biogasanlæg fremJnUDI¿JXU%LRPDVVHQDÀ VVHVLHQPRGWDgegrav, i en lukket modtagehal. Modtagehallen
holdes med konstant undertryk, for at forebygge
udledning af lugt og dermed mindske potentielle
lugtgener for omgivelserne. Fra modtagegraven
ledes biomassen til en blandetank, der ligeledes
er placeret i hallen. Når biomassen har opnået
den rette sammensætning i blandetanken, pumpes denne via et lukket rørsystem til reaktortankene. Efter gennemsnitligt 70 dage i reaktortankene pumpes biomassen til den første procestank,
og efterfølgende til den anden procestank. Begge
procestanke er overdækket med gastætte membraner af hensyn til potentielle lugtgener.
Biogassen produceret i reaktortankene, samt i
den første procestank, ledes til opgraderingsanlægget, hvor gassen opgraderes til naturgaskvalitet. Herefter afsættes gassen til naturgasnettet.
Fuglsang Biogasanlæg kobles på naturgasnettet
Tons pr. år
%, fordeling
%, TS*
via en rørledning, der fører fra biogasanlægget til
MR stationen (måler- og regulatorstationen) syd
for Hammel. HMN Naturgas fremsender særskilt
VVM-screeningsmateriale på ledningsstrækningen og injekteringsenhed, hvorfor dette ikke behandles yderligere i nærværende rapport.
Opgraderingsanlægget er af membrantypen.
Membran-opgraderingsanlæg udmærker sig ved
ikke at være pladskrævende og vil i den konkrete sag ikke fylde mere end, hvad der svarer til to
almindelige 40 fods containere. Opgraderingsanlægget placeres som udgangspunkt ligeledes i
modtagehallen. Såfremt sikkerhedsstyrrelsen stiller krav herom, placeres opgraderingsanlægget
udenfor modtagehallen. I så fald placeres anlægget bag ved modtagehallen og afskærmes så det
ikke er synligt set fra Fuglsangvej.
Off-gassen fra opgraderingsanlægget ledes til en
RTO-enhed, hvor off-gassen afbrændes ved minimum 850 °C.
Alt transport af biomassen foregår med pumper i
et lukket rørsystem, eller i modtagehallen, hvor der
er udsugning og rensning af luften.
Type
Biomasse
TS* tons pr. år
%, fordeling TS*
Maks oplag, tons
Landbrugsbaseret
Sukkerroer
27,4
10.000
16,7
23,0
2.300
16,6
500
Landbrugsbaseret
Kyllingemøg
15,7
5.700
9,5
63,0
3.591
26,0
100
Industribaseret
Glycerin
13,7
5.000
8,3
85,0
4.250
30,7
100
Landbrugsbaseret
Halm
8,3
3.000
5,0
86,0
2.580
18,6
300
Landbrugsbaseret
Græs
8,3
3.000
5,0
35,0
1.050
7,6
300
Andet
Vand
46,6
17.000
28,3
0,0
0
0
-
-
Recirkulat
44,7
16.300
27,2
0,5
82
0,6
-
-
I alt
164,4
60.000
100
16,0**
13.853
100
-
Figur 1.4. Tabel over forventet sammensætning af biomasse til Fuglsang Biogasanlæg.
* TS = tørstof,
** samlet gennemsnit for tørstofindhold beregnet eksklusiv glycerin.
13
,DQO JJHWDQYHQGHVHWELRORJLVNOXJW¿OWHUWLOUHQVQLQJ DI OXIWHQ IRU OXJW /XJW¿OWHUHW SODFHUHV OLJHOHdes i modtagehallen. Filteret er af typen ”BBK”,
og er i øjeblikket det mest driftsikre på markedet.
$INDVWHWIUD¿OWHUHWI¡UHVXGJHQQHPWDJHWSnPRGtagehallen.
For yderligere beskrivelse af anlæggets opbygning og funktioner se afsnit 2.1. Beskrivelse af anlægget.
1.1.3. Biomassegrundlag
Alt biomasse, der forventes behandlet i Fuglsang
Biogasanlæg, kommer fra Frijsenborgs egne produktioner og udgøres hovedsageligt af sukkerroer
og kyllingemøg, herunder kyllingemøg fra produktionsanlæg beliggende i Sønderjylland.
Den forventede sammensætning af biomassen er
JHQJLYHWLWDEHOOHQL¿JXU
Danmark har en målsætning om, at op til 50 %
af husdyrgødningen skal udnyttes til grøn energi i
2020. Målsætningen om udnyttelse af 50 % af husdyrgødningen er ligeledes skrevet ind i Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune, og kommunen
ønsker generelt af fremme produktionen af biogas.
Planerne om at behandle 5.700 tons kyllingemøg
om året fra Frijsenborgs egne produktioner i Fuglsang Biogasanlæg er således i overensstemmelse
med de politiske mål.
Ud over kyllingemøg vil en væsentlig del af biomassegrundlaget udgøres af sukkerroer, som produceres på Frijsenborgs jorde. Som hovedregel
gælder, at jo højere organisk tørstofprocent der er
i biomasse, jo mere gas kan der udvindes. I tabelOHQL¿JXUYLVHVELRPDVVHQVIRUYHQWHGHVDPmensætning, her er såvel mængde af de enkelte
elementer, som de respektive tørstofprocenter
angivet. Tilsvarende er det maksimale forventede
oplag på anlægget angivet.
Restproduktet fra biogasanlægget vil være afgasset biomasse. Den afgassede biomasse spredes
på Frijsenborgs arealer og i nødvendigt omfang
på Wedellsborgs arealer og erstatter de hidtil anvendte gødningsformer.
Håndteringskravet for den afgassede biomasse,
afhænger af sammensætningen af de indgående
biomasser. I Bekendtgørelse om anvendelse af
affald til jordbrugsformål (BEK nummer 1650 af
GHFHPEHU 6ODPEHNHQGWJ¡UHOVHQ >$@
fremgår det at:
”Hvis det afgassede affald indeholder mere end 75
% husdyrgødning regnet på tørstofbasis før afgasQLQJ¿QGHUUHJOHUQHRPRSEHYDULQJRJDQYHQGHOse af forarbejdet husdyrgødning i bekendtgørelse
om erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. anvendelse”.
Bekendtgørelsens bilag 2 indeholder grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmende stoffer,
samt krav til eftervisning af, at værdier kan overholdes.
Eftersom husdyrgødning i dette tilfælde udgør
cirka 26 % af den tilførte biomasse beregnet på
tørstofbasis, falder biomassen ikke ind under
denne bestemmelse. Til gengæld gælder bestemmelserne i 'Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt
dyrehold, husdyrgødning, ensilage, m.v.' (BEK
nummer 915 af 27 juni 2013, HusdyrgødningsbeNHQGWJ¡UHOVHQ LGHW GHW IUHPJnU DI DW EHkendtgørelsen er gældende for:
"Afgasset husdyrgødning: Tilbageværende materiale efter produktion af biogas, hvor der udnyttes
husdyrgødning eventuelt iblandet vegetabilsk biomasse og affald under forudsætning af, at andelen
af iblandet affald ikke medfører, at reglerne om
opbevaring og anvendelse i bekendtgørelse om
anvendelse af affald til jordbrugsformål (SlambeNHQGWJ¡UHOVHQ¿QGHUDQYHQGHOVH
14
For yderligere beskrivelse af biomassegrundlaget
og sammensætningen henvises til afsnit 2.2. om
biomassen.
1.1.4. Marked for gødningsprodukter
og energi
Biogasanlæggets produkter er, ud over produktion
af biogas, afgasset biomasse.
Biogassen forventes at bliver renset og opgraderet til naturgaskvalitet, så den kan distribueres via
naturgasnettet, hvilket anses som den enkleste og
mest energioptimale anvendelse.
Biomassen opbevares i procestanke på lokaliteten
for biogasanlægget og i lagertanke på Frijsenborgs
øvrige ejendomme, hvorefter den spredes på Frijsenborgs og Wedellsborgs jorde som gødning, og
erstatter de hidtid anvendte gødningsformer.
For yderligere beskrivelse af udbringningen af den
afgassede biomasse henvises til afsnit 2.2.4. om
udbringning af den afgassede biomasse.
1.1.5. 0-alternativ
Konsekvenserne af ikke at gennemføre dette biogasprojekt beskrives som et 0-alternativ.
Det nye biogasanlæg bliver ikke anlagt, der sker
ingen ændring af påvirkningen af området ved
Fuglsang, og der sker ingen produktion af biogas
og afgasset biomasse på ejendommen. Behandling af restprodukter og kyllingemøg fra Frijsenborg fortsætter som hidtil. 0-alternativet er nærmere beskrevet i afsnit 2.2.4. samt afsnit 5.18.
1.2. Rapportens temaer
Afsnit 1
Denne Miljørapport identificerer og undersøger
de problemstillinger, som må forventes forbundet med anlæggelse af et biogasanlæg, samt den
ventede påvirkning af det omgivende miljø.
Afsnit et er en kort gennemgang af baggrunden
for etableringen af det ansøgte gårdbiogasanlæg.
Derudover indeholder afsnittet en kort gennemgang af de lovmæssige og planlægningsmæssige
forhold, der har betydning for projektet.
Først og fremmest beskrives genevirkninger for de
omkringboende. Selv om biogasanlægget overholder gældende lovgivning, påvirker anlægget
nabobeboelserne i et vist omfang.
Dernæst redegøres for anlæggets visuelle og
landskabelige konsekvenser. Der redegøres for
samspillet med det omgivende landskab og eventuelle tekniske anlæg i området, samt påvirkningen
af kulturhistoriske interesser, herunder forholdet til
de nærmeste kirker. Desuden vurderes påvirkningen af områdets naturbeskyttelsesinteresser samt
det omgivende miljø.
Endelig beskrives biogasanlæggets positive sider.
Produktion af biogas fortrænger traditionel naturgas, hvilket medfører miljøfordele såvel lokalt som
globalt.
1.3. Rapportens opbygning
Det er tilstræbt, at de enkelte afsnit i rapporten kan
læses uafhængigt af hinanden, hvilket medfører,
at der i et vist omfang forekommer gentagelser.
Miljørapporten for Fuglsang Biogasanlæg er opbygget som følger:
Ikke-teknisk resumé
Indledningsvis er et ikke-teknisk resumé, der er en
kortfattet sammenskrivning af den samlede miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering.
Det ikke-tekniske resumé har til formål, at give
et overblik over de miljømæssige effekter ved at
etablere Fuglsang Biogasanlæg.
Afsnit 2
Afsnit to er en detaljeret beskrivelse af Fuglsang
Biogasanlæg, med anlæggets elementer og processer. Afsnittet indeholder ligeledes en beskrivelse af anlæggets fysiske udformning og placering
samt begrundelsen herfor. Sidst men ikke mindst
indeholder afsnittet en nærmere beskrivelse af
biomassen inklusiv dennes sammensætning og
oprindelse. I dette afsnit beskrives 0-alternativet
ligeledes.
Afsnit 3
samt beskrivelse af tiltag og forhold, som har til
formål at begrænse eller helt fjerne anlæggets påvirkning af miljøet. De miljømæssige emner vurderes enkeltvis. 0-alternativet beskrives ligeledes
i dette afsnit.
Afsnit 6
$IVQLW VHNV JHQQHPJnU GH PLOM¡DÀHGWH VRFLR¡NRnomiske konsekvenser af projektet og projektet
vurderes i forhold til bæredygtighedsprincippet.
Afsnit 7
Afsnit syv giver et kort resumé af de planlagte afværgeforanstaltninger for Fuglsang Biogasanlæg.
Herunder sikkerhed på anlægget, overvågning og
egenkontrol samt vilkår for etablering af anlægget.
Derudover gennemgås anlæggets forhold til sundhed i dette afsnit.
Afsnit 8
Afsnit tre indeholder en beskrivelse af de nuværende miljømæssige forhold omkring den konkrete, ansøgte placering for Fuglsang Biogasanlæg,
inklusive udbringningsarealer til den afgassede
biomasse. I dette afsnit beskrives de eksisterende
forhold for såvel nabobeboelser som landskab,
natur og miljø.
Afsnit 4
$IVQLW¿UHHUHQJHQQHPJDQJDIGHYLVXHOOHIRUKROG
for den konkrete, ansøgte placering for Fuglsang
Biogasanlæg. Herunder visualiseringer af anlægget fra relevante indsynspunkter samt planlagte
foranstaltninger, der blandt andet har til formål at
VNMXOHDQO JJHWRJHOOHULQGSDVVHRJIRUEHGUHDQlæggets visuelle fremtoning.
Afsnit otte gennemgår og beskriver eventuelle
mangler i Miljørapporten, og forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger for vurderingerne i rapporten beskrives.
Afsnit 9
Afsnit ni beskriver et forslag til et overvågningsprogram for Fuglsang Biogasanlæg.
Referencer og bilag
6LGVWLUDSSRUWHQ¿QGHVHQRYHUVLJWRYHUDOOHKHQvisninger til yderligere informationer samt alle bilag, herunder konkrete beregninger med mere.
Afsnit 5
Afsnit fem indeholder en redegørelse for de kortog langsigtede virkninger på omgivelserne og
miljøet ved etablering af Fuglsang Biogasanlæg,
15
1.3.1. Forkortelser
1.4. Lovgivning og planlægning
Gennem hele rapporten anvendes en række forskellige forkortelser, heriblandt forkortelser for
tekniske udtryk, systemer og standarter. Herunder gennemgås de enkelte forkortelser i alfabetisk
rækkefølge, så der ikke kan opstå tvivl om forkortelsernes betydning. Det antages dog generelt, at
mere almindelig anvendte forkortelser ikke behøver forklaring, hvorfor disse er undladt i listen nedenfor.
I det følgende gennemgås kort lovgrundlaget og
det planlægningsmæssige grundlag for projektet.
For nærmere information om lovgivning og bekendtgørelser i det hele taget, henvises til retsinIRUPDWLRQHQ>$@,¡YULJWKHQYLVHVWLO.RPPXQHSODQIRU)DYUVNRY.RPPXQH>'@
BEK = bekendtgørelse
DE = dyreenheder
LE = lugtenheder
LBK = lovbekendtgørelse
MKN = miljøklagenævnet
NFI-område = nitratfølsomt indvindingsområde
OML-beregning = beregning på baggrund af operationelle meteorologiske luftkvalitetsmodeller
OSD = område med særlige drikkevandsinteresser
PE rør = polyethylen rør
RTO-anlæg = regenerativ termisk forbrændingsanlæg
SRO = styrings-, regulerings- og overvågningssystem
TS = tørstof
VE = vedvarende energi
VEJ = vejledning
VVM = vurdering af virkning på miljøet
1.4.1. Kommuneplan
Det er Favrskov Kommunens mål og vision, at 50
% af husdyrgødningen i kommunen skal anvendes
til grøn energi i form af biogas. Der eksisterer i dag
to fælles- og et gårdbiogasanlæg i kommunen.
Der produceres omkring 580.000 tons husdyrgødning i Favrskov Kommune i dag. Af den samlede husdyrgødningsproduktion behandles cirka
200.000 tons i biogasanlæg, svarende til cirka
35,5 %.
,.RPPXQHSODQIRU)DYUVNRY.RPPXQHGH¿QHres fælles biogasanlæg på følgende måde:
”Ved fælles biogasanlæg menes i denne sammenhæng biogasanlæg til behandling af husdyrgødQLQJ IUD ÀHUH MRUGEUXJVEHGULIWHU HMHW RJ GUHYHW DI
en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret. Undtaget fra krav om planlægning er de
små gårdbiogasanlæg, der er placeret i tilknytning
til et husdyrbrug, hvor der foruden egen gylle kun
modtages gylle fra enkelte andre ejendomme.”
For fælles biogasanlæg gælder følgende retningslinjer:

Minimering af støj og lugtgener for omkringboende.

Afbødning af den landskabelige påvirkning af
omgivelserne.

Beskyttelse af natur, miljø og grundvand.

Gode afsætningsmuligheder for den producerede biogas og den afgassede biomasse.

Samarbejde på tværs af kommunegrænsen
ved planlægning af nye biogasanlæg.”
Da der er tale om et gårdbiogasanlæg, som udelukkende er baseret på biprodukter fra Frijsenborgs egen produktion, er retningslinjerne ikke
direkte gældende for dette anlæg. Anlæggets størrelse giver dog anledning til en nøjere planlægning
RJÀHUHDISXQNWHUQHRYHQRYHUHUGHUIRUPHGWDJHW
som væsentlige elementer i vurderingen af projektet, da de vurderes at være relevante for projektet.
Favrskov Kommune har udarbejdet en klimaplan
2025. Klimaplanen angiver de overordnede politiske mål for, hvor meget Favrskov Kommune skal
nedbringe energiforbruget og CO2-udledningen
frem mod 2025, samt hvordan kommunen skal
fremme anvendelsen af vedvarende energi. Et af
temaerne i klimaplanen er benævnt 'Landbruget
som energileverandør' og herunder er blandt andet nævnt udarbejdelse af en biomasseplan og en
biogasplan.

Koncentration af landbrugsejendomme som
leverandør af husdyrgødning.
Favrskov Kommune har offentliggjort et forslag til
Biomasseplan, der har været i høring til den 24.
september 2014, hvor muligheder og konsekvenser ved en øget produktion og udnyttelse af biomasse til energiproduktionen i kommunen er beskrevet.

Gode vej- og tilkørselsforhold, som tilgodeser
Etableringen af Fuglsang Biogasanlæg er således
”Etablering af nye fælles biogasanlæg skal ske på
baggrund af kommuneplantillæg og lokalplanlægning, hvor der lægges særlig vægt på:
WUD¿NVLNNHUKHGRJPLQLPHULQJDIJHQHUIRUPLOjø og naboer.
16
i tråd med kommunens ønsker om øget udnyttelse
af hysdyrgødning, samt reducering af kommunens
CO2-udslip.
For at etableringen af et biogasanlæg på Fuglsangvej 100-102 kan realiseres, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg samt en lokalplan for
området.
1.4.2. Planloven
Planlægning for gårdbiogasanlæg sker med udgangspunkt i Planloven (LBK nummer 587 af
KHUXQGHU¶%HNHQGWJ¡UHOVHRPYXUGHring af visse offentlige og private anlægs virkning
SnPLOM¡HW990LPHGI¡UDIORYRPSODQO JQLQJ¶
%(.QXPPHUDIVRPIDVWV WWHU
at der, som forudsætning for etablering af gårdbiogasanlæg skal udarbejdes en VVM-redegørelse,
såfremt anlægget falder under bilag 1, punkt 10.
Eller at kommunen på baggrund af bilag 2, punkt
12b skal foretage en VVM-screening og herefter
meddele om anlægget er VVM-pligtigt. Fuglsang
Biogasanlæg dimensioneres til at kunne behandle
cirka 164 tons biomasse per døgn, og falder således under bekendtgørelsens bilag 1, punkt 10.
Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling med en kapaciWHWSnRYHUWRQVGDJ.
VVM-redegørelsen har til formål at påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte
virkninger på:
0HQQHVNHUIDXQDRJÀRUD
2)
jordbund, vand, luft, klima og landskab
3)
materielle goder og kulturarv og
4)
samspillet mellem disse faktorer,
hvilket vil sige projektets planlægnings-, natur- og
miljømæssige konsekvenser, herunder mulige gener for naboer, natur og landskab.
Derudover skal VVM-redegørelsen indeholde de
oplysninger, der er listet i bekendtgørelsens bilag
4, hvilket blandt andet omfatter oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift, samt
en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn
over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften.
Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses sammen med en
oversigt over de væsentligste alternativer, som
bygherren har undersøgt, og øvrige væsentlige
alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt. Herunder 0-alternativet,
det vil sige konsekvenserne af, at projektet ikke
gennemføres. De vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses.
De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive
berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger
af omgivelserne skal beskrives, herunder navnlig
YLUNQLQJHU Sn EHIRONQLQJ IDXQD ÀRUD MRUG YDQG
luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens
adgang samt socioøkonomiske forhold.
Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede
og langsigtede virkninger som følge af påvirkning
DI RYHUÀDGH RJ JUXQGYDQGVV\VWHPHU OXIWIRUurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige
råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre
genevirkninger og bortskaffelse af affald, samt en
beskrivelse af anvendte metoder til beregning af
virkningerne på miljøet.
De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at
undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal
beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde
et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventu-
17
elle mangler ved oplysningerne eller vurderingen
af påvirkningerne.
VVM-redegørelsen skal sikre offentligheden adgang til at vurdere det konkrete projekt. Offentligheden får mulighed for, at få kendskab til projektet
og komme med bemærkninger. VVM-redegørelse
og offentlighedens bemærkninger kan optimere
beslutningsgrundlaget for byrådet, inden der tages
endelig stilling til projektet.
1.4.3. Lov om miljøvurdering af planer
og programmer
Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for
Fuglsang Biogasanlæg stiller krav om miljøvurdering jævnfør Lov om miljøvurdering af planer og
SURJUDPPHU /%. QXPPHU DI idet planerne fastlægger rammer for et anlæg,
som er opført på lovens bilag 3, punkt 10 - 'Anlæg
til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling med en kapacitet på
RYHUWRQVGDJ
Det er valgt at indarbejde lovens krav om miljøvurdering i VVM-redegørelsen, idet der er et stort
sammenfald mellem krav til indholdet af VVM-redegørelse og miljøvurdering. Der er gennemført
indledende høringer af relevante myndigheder,
og sammen med det indledende ‘ikke-tekniske resumé' samt afsnit 7.4. om sundhed og afsnit 9. om
overvågning, opfylder den samlede Miljørapport
kravene til både VVM-redegørelse og miljøvurdering.
Ved den endelige vedtagelse af planforslagene er
der desuden krav om udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse, hvor det blandt andet fremgår, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og
hvordan de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen er taget i betragtning.
Nr.
Arealtype
Drift
VVM-pligt
Begrundelse for vurdering
Natura 2000 Begrundelse for vurdering
1
Godkendt efter husdyrloven (HL)
-
Nej
Er tidligere vurderet efter VVM-afskæringskriterier i
husdyrloven (HL)
Nej
Vurdering er foretaget. Vilkår er fortsat gældende i relation
til husdyrtryk, virkemidler m.v. Øges N og P tildeling foretages fornyet vurdering.
2 og 3
VVM-godkendt eller
VVM–screenet
-
Nej
Er tidligere vurderet efter VVM-reglerne
(Nej)
Vurdering er foretaget. Vilkår er fortsat gældende i relation
til husdyrtryk, virkemidler m.v. Øges N og P tildeling foretages fornyet vurdering. Ved Natura 2000-område foretages
der fornyet vurdering, idet dette er ændret med husdyrloven.
4.0
I Nitratklasse 0 udenfor NFI
Med husdyrgødning
Nej
Udvaskning af N reduceres ved skift fra alm. husdyrgødning til afgasset biomase og separeret gylle. HL vil
ikke skærpe.
(Ja)
Der skal laves en vurdering, men en vurdering i relation til
VHWXS¶HWL+/YXUGHUHVDWY UHXSUREOHPDWLVNGD Qdringen ikke øger husdyrtrykket i de respektive oplande
samtidig med, at udvaskningen falder.
4.1
I Nitratklasse 0 udenfor NFI
Med handelsgødning
Nej
9HGDQYHQGHOVHDI+/¶VDIVN UPQLQJVNULWHULHUYLOVDPmenligningsgrundlaget være alm. husdyrgødning. Afskærmningskriteriet vil derfor ikke ændre dette forhold,
selvom udvaskningen i realiteten vil øges.
Ja
Ændringen forudsætter en vurdering af, om husdyrtrykket
i oplandet overholder de kumulative afskæringskriterier på
tidspunktet for udbringning, da projektet vil medvirke til at
øge husdyrtrykket i det respektive opland.
4.2
I Nitratklasse 1-3
samt NFI
Med husdyrgødning
1HM-D
I forhold til VVM-bekendtgørelsens bilag 3, punkt
2 om ”nuværende arealanvendelse” vil udvaskningen reduceres ved anvendelse af væskefraktion fra
separeret biomasse, men ved anvendelse af model i
HL vil projektændringen generelt ikke kunne overholde
afskæringskriterierne.
(Ja)
Udvaskningen til generelt være højere end det niveau,
GHUWLOODGHVLIRUKROGWLO+/¶VDIVN ULQJVNULWHULHU3URMHNWHW
vil derfor kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt
negativt ud fra kriterierne i HL. Hvis vurderingerne efter
habitatreglerne indebærer et nej, er der ikke grund til at
overveje VVM, da udbringningsarealerne ikke kan anvendes af hensyn til habitatreglerne.
4.3
I Nitratklasse 1-3
samt NFI
Med handelsgødning
Ja
I forhold til VVM-bekendtgørelsens bilag 3, punkt 2 om
”nuværende arealanvendelse” vil udvaskningen øges
ved anvendelse af væskefraktionen fra grøn linje, og
ved anvendelse af model i HL vil projektændringen ikke
kunne overholde afskæringskriterierne
Ja
Udvaskningen vil generelt være højere den det niveau,
GHUWLOODGHVLIRUKROGWLO+/¶VDIVN ULQJVNULWHULHU3URMHNWHW
vil derfor kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt
negativt ud fra kriterierne i HL. Hvis vurderingen efter habitatreglerne indebærer et nej, er der ikke grund til at overveje VVM, da udbringningsarealerne ikke kan anvendes af
hensyn til habitatreglerne
4.4
Indenfor P-klasse
eller opland til forforfølsomme søer
-
1HM-D
Vil bl.a. afhænge af om der er øget tilførsel af fosfor til
arealerne, og arealernes placering i forhold til risiko og
status. Udbringning af ”tynd fraktion” vurderes ikke at
kunne udløse VVM, mens udbringning af usepareret
biomasse vil kunne udløse dette.
1HM-D
Vil blandt andet afhænge af om der er balance mellem
tilførsel og fraførsel af P til arealerne, og arealernes placering set i forhold til risiko og status
4.5
Nær eller indenfor
Natura 2000-område,
nær bilag IV arter
eller sårbar natur
Med husdyrgødning
Nej
Ammoniak påvirkning reduceres, vurderes i forhold til
tidligere drift.
1HM-D
+/¶VNULWHULXPIRUDPPRQLDNIRUGDPSQLQJDQYHQGHVXDQVHW
tidligere drift. Risiko for afstrømning vurderes, dog vurderes
ikke i forhold til dyretryk
4.6
Nær eller indenfor
Natura 2000-område,
nær bilag IV arter
eller sårbar natur
Med handelsgødning
1HM-D
$PPRQLDNIRUGDPSQLQJ¡JHVVHGRJ+/¶VNULWHULXP
Risiko for afstrømning vurderes
1HM-D
$PPRQLDNIRUGDPSQLQJ¡JHV+/¶VNULWHULXPDQYHQGHV
Risiko for afstrømning vurderes, dog vurderes ikke i forhold
til dyretryk
Figur 1.5. Krav om VVM-pligt sammenstillet med husdyrlovens regler og afskæringskriterier.
18
1.4.4. Naturbeskyttelsesloven, Habitatdirektivet og Habitatbekendtgørelsen
Naturbeskyttelsesloven (LBK nummer 951 af
KDUWLOIRUPnODWY UQHRPODQGHWVQDtur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på
et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets
livsvilkår og for bevarelse af plante- og dyrelivet.
Loven fastlægger blandt andet bestemmelser for
beskyttelse af søer, vandløb, ferske enge, overGUHY PHG YLGHUH EHVN\WWHGH RPUnGHU VDPW
bygge- og beskyttelseslinjer for åer, søer, skove
og fortidsminder. Loven indeholder også bestemmelser for administration af internationale naturbeskyttelsesområder også kaldet Natura2000
områder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder). Disse områder
er desuden omfattet af 'Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter'
%(.QXPPHUDI
(8¶VKDELWDWGLUHNWLYLQGHKROGHUHWV UOLJWNUDYRP
vurdering af konkrete projekter, der kan påvirke et
Natura2000-område. Jævnfør habitatdirektivets
artikel 6, stykke 3, skal planer eller projekter, som
i sig selv eller i forbindelse med andre projekter
eller planer kan påvirke et Natura2000-område
væsentligt, undergives en nærmere vurdering af
påvirkningen, heraf under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger.
Før der træffes afgørelse om VVM-tilladelser, miljøgodkendelser og godkendelser efter husdyrloven, skal der foretages en vurdering af, om projektet kan påvirke et Natura2000-område væsentligt.
Foruden etablering af et biogasanlæg, kan udbringning af afgasset biomasse eller anden form
for gødning, der indebære en ændring i forhold til
eksisterende drift, eventuelt påvirke Natura2000områder, og disse forhold skal således vurderes i
forhold til direktivets artikel 6, stykke 3. I henhold til
habitatdirektivet kan etablering af biogasanlæg og
udbringning af afgasset biomasse vurderes som
særskilte projekter.
Der er redegjort for biogasanlæggets påvirkning af
RPUnGHU1DWXUDRPUnGHURJDQGHQIRUP
for beskyttet natur i - eller i nærheden af anlægsområdet - i afsnit 3.4. Natur. Efter Habitatdirektivets artikel 12, bilag VI, redegøres ligeledes for
anlæggets betydning for en række smådyr, herunder småflagermus, odder, markfirben, padder med
flere.
1.4.5. Miljøbeskyttelsesloven og Husdyrloven i relation til VVM-reglerne.
På baggrund af anlæggets dimensionerede størrelse falder Fuglsang Biogasanlæg under VVMbekendtgørelsens bilag 1, punkt 10, og er omfattet
af VVM-pligt. Det betyder, at der skal udarbejdes
en VVM-redegørelse, som omfatter en Vurdering
af Virkningen på det omgivende Miljø. Redegørelsen danner efterfølgende grundlag for en VVMtilladelse, som indeholder de forudsætninger og
vilkår, under hvilke biogasanlægget kan etableres
og drives, såfremt der gives VVM-tilladelse til projektet.
Et biogasanlæg anses for at være en godkendelsespligtig virksomhed (listevirksomhed) efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 (LBK nummer 879
DIKYLVDQO JJHWKDUHQWLOI¡UVHOVNDSDFLWHW IRU DIIDOG RJHOOHU KXVG\UJ¡GQLQJ Sn RYHU
30 tons per dag jævnfør afsnit 16 vedrørende listepunkt J205, bilag 1 i Miljøstyrelsens bekendtgørelVHQXPPHUDIRPVWDQGDUGYLONnUL
godkendelse af listevirksomhed.
Fuglsang Biogasanlæg skal således opnå en miljøgodkendelse ved Favrskov Kommune. Miljøgodkendelsen indeholder vilkår, der afgrænser bio-
19
gasanlæggets indretning, drift og forurening af det
omkringliggende miljø, herunder støj, lugt, jord og
grundvand med videre. Forslaget til miljøgodkenGHOVHQ VNDO LI¡OJH L JRGNHQGHOVHVEHNHQGWgørelsen offentliggøres samtidig med forslaget til
kommuneplanretningslinjer i overensstemmelse
med planloven. Dermed erstatter godkendelsen
anlægsdelene i VVM-tilladelsen. Udgangspunktet
for miljøgodkendelsen er Miljøstyrelsens standardvilkår, der er udarbejdet for listepunkt J205. Disse
standardvilkår omhandler kun selve anlægget og
vedrøre ikke arealdriften med videre. Arealpåvirkningen reguleres derfor gennem VVM-tilladelsen.
Standardvilkår for listepunkt J205 findes i BEK
QXPPHU DI %HNHQGWJ¡UHOVH RP
standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed',
som er gengivet i Miljørapportens bilag 1.
VVM-tilladelse til afsætning af biomasse til
udspredning på landbrugsarealer.
Anvendelsen af afgasset biomasse fra et biogasanlæg er ikke i sig selv en godkendelsespligtig aktivitet (i henhold til miljøgodkendelsens standardvilkår), men afsætning af gødningen skal vurderes
med henblik på en screening i henhold til VVMreglerne, når ændringen kan være til skade for miljøet – jævnfør VVM-bekendtgørelsen og dennes
vejledning.
Ud fra Natur og Miljøklagenævnets praksis, vurderes det, at der foruden selve biogasanlægget, også
skal indgå både lagerkapacitet (gyllebeholdere) og
udbringningsarealer for afgasset biomasse, i det
samlede projekt, som er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 10. Det er derfor Favrskov
Kommunes vurdering, at forudsætninger, som er
gjort, så biogasanlæggets afsætning af afgasset
biomasse på landbrugsarealerne kan reguleres,
skal indarbejdes i den endelige VVM-tilladelse for
biogasanlægget.
Fuglsang Biogasanlæg forventes udelukkende at
modtage biomasse fra Frijsenborgs egen produktion. Ligeledes forventes al afgasset biomasse, at
skulle udbringes på Frijsenborg og Wedellsborgs
egne jorde. Vurderingen af udbringningsarealerne
findes i afsnit 2.2.4. om udbringning af afgasset
biomasse. I overensstemmelse med MiljøstyrelVHQVYHMOHGQLQJHU)$4>(@WDJHVGHUXGJDQJVpunkt i samme beskyttelsesniveau, som er indarbejdet i husdyrloven.
Ifølge vejledning om VVM i planloven af 12. marts
9(- QXPPHU DI YLO XGspredning af afgasset biomasse, som udgangspunkt ikke kunne give anledning til VVM-pligt,
såfremt det er på et af følgende 4 kategorier af
udspredningsarealer:
1. Arealer, som tidligere er godkendt til at modtage husdyrgødning, i henhold til lov om miljøgodkendelse med videre af husdyrbrug (Husdyrloven).
2. Arealer, som er godkendt til at modtage husdyrgødning, på grundlag af en VVM-redegørelse (VVM-tilladelse eller miljøgodkendelse).
3. Arealer, som er screenet i henhold til VVMreglerne til at kunne modtage husdyrgødning,
forudsat at det ligger indenfor rammerne af det
screenede projekt.
4. Arealer, som umiddelbart kan anvendes til
udspredning af husdyrgødning, i henhold til
lov om miljøgodkendelse med videre af husdyrbrug, det vil sige arealerne er ikke omfattet
af beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om
tilladelse og godkendelse med videre af husdyrbrug, og de tilhørende kortværk.
Grundlæggende gælder, at udskiftning af arealer mellem disse fire kategorier ikke kan være
til skade for miljøet, og derfor ikke er omfattet af
VVM-bekendtgørelsens regler jævnfør bilag 2,
punkt 14. Det betyder således også, at en sådan
udskiftning i henhold til VVM-reglerne vil kunne
foretages umiddelbart uden først at skulle anmeldes til kommunen. Det skal dog dokumenteres,
at forudsætningerne for de tidligere vurderinger
er overholdt. I alle andre tilfælde vil udskiftning af
udbringningsarealer skulle anmeldes i henhold til
VVM-reglerne.
For arealer i kategori fire og alle øvrige arealer
gælder, at anvendelsen kan udløse behov for en
nærmere vurdering, jævnfør husdyrlovens regler
om dyretryk. Disse supplerende vurderinger er benævnt 4.1, 4.2, 4.3, 4.4, 4.5 og 4.6 i skemaet i figur
1.5., hvor krav om VVM-pligt er sammenstillet med
husdyrlovens regler og afskæringskriterier. Vurderingens udfald kan blandt andet afhænge af, om
arealet tidligere har modtaget husdyrgødning.
I figur 1.5. er desuden redegjort for hvornår husdyrlovens beskyttelsesniveau i forhold til fosfor (4.4)
og natur (4.5 og 4.6 ) vil kunne udløse VVM-pligt.
VVM-vurdering og miljøgodkendelse til opbevaring af afgasset biomasse i gylletanke
Afgasset biomasse føres til procestanke på biogasanlægget, og køres enten direkte herfra til
udspredning på markarealer eller transporteres
herfra til lagertanke inden det endeligt spredes på
markarealerne. Lagertankene er alle godkendt til
opbevaring af afgasset biomasse.
VVM-screening af anvendelse af gylletanke
Anvendelsen af gylletanke til opbevaring af afgasset biomasse, som er placeret på husdyrbrug,
med godkendelse efter kapitel 5 i MiljøbeskyttelVHVORYHQHOOHUHIWHUL/RYRPPLOM¡JRGkendelse med videre af husdyrbrug, er omfattet af
kravene i den meddelte godkendelse. For sådanne husdyrbrug vil der, for størstedelens vedkom-
20
mende, tidligere være gennemført en VVM-sagsbehandling i forbindelse med miljøgodkendelsen,
og der vil være vurderet på de relevante forhold,
som har medført, at der er stillet vilkår, som sikrer at der ikke sker væsentlig negativ påvirkning
fra anlægget. Det vurderes derfor, at ændringen
ikke vil medføre krav om udarbejdelse af et tillæg
til den meddelte miljøgodkendelse.
Anvendelsen af gylletanke til opbevaring af afgasset biomasse, som er placeret på husdyrbrug, der
hverken er omfattet af en kapitel 5-godkendelse
eller godkendelse efter husdyrloven, eller på et
plantebrug, er reguleret af de generelle regler i miljøbeskyttelsesloven for indretning og drift af husdyrbrug (husdyrgødningsbekendtgørelsen).
For sådanne brug er der ikke tidligere gennemført
en VVM-procedure, og der er dermed ikke foretaget en vurdering af ejendommens påvirkning af
omgivelserne. Der vil derfor skulle foretages en
screening jævnfør bilag 2, punkt 14, i VVM-bekendtgørelsen.
Når screeningen er gennemført, skal der foretages en konkret vurdering af om der er godkendelsespligt jævnfør MKN-100-00436 af 2. septemEHU HIWHU 0LOM¡EHVN\WWHOVHVORYHQV
(J205), alternativt en godkendelse efter reglerne i
husdyrloven, hvor blandt andet modtagekapacitet
RYHUXQGHUWRQVGDJLQGJnU'HWYXUGHUHVRJVn
om opbevaring sker på brugers egen ejendom, og
om der kun opbevares til indeværende og kommende vækstsæson. Desuden bliver afstande til
relevante omgivelser inddraget som parametre.
¶%HNHQGWJ¡UHOVHDIORYRPPLOM¡EHVN\WWHOVH¶/%.
QXPPHUDILQGHKROGHUEODQGWDQGHWLEHVWHPPHOVHURPERUWVNDIIHOVHDIDIIDOG
Der er redegjort for dette i afsnit 5.7. om affald og
jordforurening.
1.4.6. Museumsloven
0XVHXPVORYHQ/%.QXPPHUDI
sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning af
jordarbejder. Loven oplyser, at den kulturarv, der
skal beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, det vil
sige strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper,
ERSODGVHUJUDYHRJJUDYSODGVHUÀ\WEDUHJHQVWDQde og monumenter og den sammenhæng, hvori
disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af
fortidsminder samt stenog jorddiger.
Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af
VWHQRJMRUGGLJHUM YQI¡UDHOOHUIRUWLGVPLQGHUM YQI¡UH+YLVGHUSnWU IIHVIRUWLGVPLQder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet
indstilles i det omfang det berører fortidsmindet,
M YQI¡UVW\NNH)XQGHWVNDOVWUDNVDQPHOdes til det nærmeste kulturhistoriske museum,
som vurderer om yderligere undersøgelse skal
¿QGHVWHG
Fundene kan ifølge museumsloven forlanges undersøgt for bygherrens regning. Med henblik på at
undgå forsinkelse af anlægsarbejdet og uforudsete udgifter, er der mulighed for at få foretaget en
forundersøgelse, inden anlægsarbejdet igangsættes.
,KHQKROGWLOPXVHXPVORYHQVVNDO0RHVJDDUGV
Museum foretage en omkostningsfri arkivalsk kontrol i forbindelse med et lokalplanforslag, såfremt
museet bliver anmodet herom, forud for større
bygge- og anlægsarbejder. Moesgaards Museum
fremkommer efter den arkivalske kontrol og eventuelt en mindre forundersøgelse, med en udtalelse
om, hvorvidt eventuelle anlægs- og byggearbejder
indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige
fortidsminder, og om det vil være nødvendigt at
gennemføre arkæologiske undersøgelser, inden
anlægs- eller byggearbejdet gennemføres.
Der er redegjort for de arkæologiske og kulturhistoriske interesser i og omkring projektområdet i
afsnit 3.1. om landskabelige forhold.
1.4.7. Biproduktforordningen
Biogasanlæg skal være godkendt efter reglerne i
biproduktforordningen, såfremt der anvendes aniPDOVNHELSURGXNWHUDIOHGWHSURGXNWHULDQO JJHW
Reglerne for anvendelse af animalske biprodukWHUDIOHGWHSURGXNWHULELRJDVDQO JHUEHVNUHYHWL
biproduktforordningens artikel 13, 14 og 24 samt
gennemførelsesforordningens artikel 10 og bilag
V.
Der planlægges ikke for anvendelse af animalske
ELSURGXNWHUDIOHGWH SURGXNWHU L )XJOVDQJ %LRJDVanlæg. Glycerin kan være omfattet af biproduktforordningen, hvis den fremkommer som biprodukt
ved produktion af biodiesel ud fra eksempelvis
døde dyr. Den glycerin, der tænkes anvendt i anlægget, er vegetabilsk og biproduktforordningen er
således ikke gældende for Fuglsang Biogasanlæg.
1.4.8. Slambekendtgørelsen og Husdyrgødningsbekendtgørelsen
Afgasset biomasse anses ikke for husdyrgødning
og omfattes som udgangspunkt ikke af husdyrgødningsbekendtgørelsen, men af slambekendtgørelsen. Hvis forarbejdede animalske produkter
udgør mindre end 25 % (tørstof) af den samlede
behandlede biomasse, er udbringning på landbrugsarealer dog underlagt husdyrgødningsbekendtgørelsen. Udgør andelen mere en 25 % er
udbringningen underlagt slambekendtgørelsens
krav.
Slambekendtgørelsen fastsætter regler om anvendelse af affald til jordbrugsformål, jævnfør bekendtJ¡UHOVHQV8QGWDJHWHUDIIDOGGHUNDQXGEULQJHV
efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
21
Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om opbevaring og anvendelse omfatter navnlig husdyrgødning, herunder forarbejdet husdyrgødning og
ensilage.
Husdyrgødning, der leveres til biogasanlæg, og afgasset biomasse, der leveres retur til landbruget,
behandles indbyrdes uafhængigt i relation til virksomhedens kvælstofregnskab.
Fuglsang Biogasanlæg vil udelukkende behandle
biomasse, hvor andelen af animalske produkter,
målt på tørstofandelen, udgør mindre end 25 % af
den samlede biomasse. Opbevaring og udspredning af den afgassede biomasse er således underlagt reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
1.4.9. Nitratdirektivet
Afgasset biomasse fra biogasanlæg er omfattet
af nitratdirektivets gødningsdefinition og dermed
blandt andet af direktivets krav vedrørende udbringning og kvælstofbalance, jævnfør direktivets
bilag III.
Udbringning af gødning er som udgangspunkt reguleret ved generelle regler, blandt andet i medfør
af gødningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Der
er i begrænset omfang mulighed for en konkret
regulering af udbringning af gødning i forhold til
særligt sårbare natur- eller miljøinteresser, blandt
andet gennem anmeldelses- og vurderingskrav
samt aftale- og påbudsbeføjelser.
På miljøbeskyttelseslovens område er de generelle krav til udbringningen fastlagt i henholdsvis husdyrgødningsbekendtgørelsen og slambekendtgørelsen. Dele af husdyrgødningsbekendtgørelsen
har endvidere hjemmel i husdyrloven.
1.4.10. Vandplanernes retningslinjer 40
og 41
kommunen vil iværksætte for at sikre grundvandsbeskyttelsen.
Vandplanernes retningslinjer 40 og 41 omhandler
byudvikling og anden ændret arealanvendelse i
NitratFølsomme Indvindingsområder, også kaldet NFI områder, Områder med Særlige Drikkevandsinteresser, også kaldet OSD områder, samt
indvindingsoplande. Der kan som hovedregel ikke
udlægges by eller virksomheder i disse områder.
>)@RJ>*@
Forbudslisten omfatter særligt grundvandstruende
virksomheder og anlæg, der som udgangspunkt
ikke kan placeres i OSD og indvindingsoplande.
I det følgende er retningslinjerne beskrevet i forhold til OSD områder, idet arealet for etablering
af Fuglsang Biogasanlæg er beliggende i et OSD
område.
Formålet med retningslinjerne 40 og 41 er at muliggøre byudvikling og etablering af mindre gundvandstruende virksomheder i OSD områder, til
trods for at der er en risiko for at grundvandsressourcen bliver forurenet. Retningslinjerne skal
således være med til at sikre grundvandet og
drikkevandsforsyningen i Danmark og udgør en
ramme for den målrettede grundvandsbeskyttelse
gennem restriktioner for lokalisering af byudvikling
og andre aktiviteter i OSD og indvindingsoplande.
Grundvandsbeskyttelsen sikres gennem tekniske
tiltag der mindsker risikoen for forureninger.
Retningslinjerne arbejder med tre lister; tilladelseslisten, opmærksomhedslisten og forbudslisten.
Tilladelseslisten omfatter boliger og mindre grundvandstruende virksomheder, som ikke umiddelbart har nogle begrænsninger i forhold til placering
i OSD og indvindingsoplande.
Opmærksomhedslisten omfatter potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg, for at virksomheder eller anlæg på denne liste kan etableres i OSD eller indvindingsoplande kræver det en
supplerende redegørelse for, hvilke tekniske tiltag
Biogasanlæg står opført på opmærksomhedslisten.
1.4.11. Indsatsplan Ristrup
Indsatsplan Ristrup dækker området, hvor FuglVDQJ%LRJDVDQO JSnW QNHVRSI¡UW>+@
Foruden at udpege NFI området øst for anlæggelsesområdet giver planen en samlet vurdering af
planområdet og beskriver en række tiltag for sikring af drikkevandsinteresserne i området.
Fuglsang Biogasanlæg vil i forhold til Indsatsplan
Ristrup opfattes som en punktkilde i form af en
virksomhed, for hvilke planen anbefaler skærpet
tilsyn når disse er beliggende i beskyttelsesområder.
1.4.12. Lov om fremme af vedvarende
energi
Lov om fremme af vedvarende energi også kaldet
VE-loven, har til formål at fremme produktionen
af energi ved anvendelse af vedvarende energikilder, herunder biogas. Herved nedbringes afhængigheden af fossile brændstoffer, forsyningssikkerheden forbedres og udledningen af CO2 og
andre drivhusgasser reduceres.
Biogas er en vedvarende energikilde jævnfør VEORYHQV VW\NNH 'HW HU KRYHGVDJHOLJW ORYHQV
HRJDGHUYHGU¡UHUELRJDV'LVVHIDVWsætter et pristillæg til biogasproduktionen, en ordning som administreres af Energinet.dk.
22
1.5. Hovedkonklusioner
Etablering af Fuglsang Biogasanlæg vil bidrage til
opfyldelse af såvel Danmarks nationale målsætninger og internationale forpligtigelser som Favrskov Kommunes egne visioner indenfor klimamål,
herunder øge kapaciteten for afgasning af husdyrgødning, reducere CO2-udledningen samt bidrage til sikring af Danmarks energiforsyning ved
at mindske afhængigheden af fossile brændsler.
Påvirkning på omgivelserne
Etableringen af Fuglsang Biogasanlæg vurderes
ikke at have betydning for udpegningen af værdifulde landbrugsområder i Kommuneplan 13 for
Favrskov Kommune. Ligeledes vurderes etableringen ikke at have væsentlig betydning for de udSHJHGH EHYDULQJVY UGLJH ODQGVNDEHUODQGVNDEHlige interesseområder, som følge af den planlagte
udformning og indretning af anlægget. Tilsvarende
er gældende for udpegningen af værdifulde kulturmiljøer.
Anlægget vil kræve dispensation i forhold til skovbyggelinjen, men vurderes i øvrigt ikke at have negativ betydning for de omkringliggende skovarealer, for områder hvor skovtilplantning er uønsket
og potentielle naturområder.
Anlæggelse og drift af Fuglsang Biogasanlæg vil
ikke berøre vandløbet og søen i det nordvestlige
hjørne af området, som er beskyttet efter naturEHVN\WWHOVHVORYHQV/LJHOHGHVYLODQO JJHWLNNH
EHU¡UHGH¡YULJHDUHDOHULQ UKHGHQDIRPUndet.
Der er ingen beskyttede jord- og stendiger i anlægsområdet, og der er stor afstand til de nærmeste fredede fortidsminder. Etableringen af
Fuglsang Biogasanlæg vil således ikke påvirke
disse. Det anbefales dog at Moesgaard Museum
kontaktes for en arkæologisk undersøgelse inden
anlægsarbejdet igangsættes.
Den forholdsvis omfattende beplantning omkring
anlægget samt anlæggets letopfattelige opstillingsprincip medvirker til, at anlægget vil opleves
som harmonisk og indpasset i landskabet. Den
planlagte udbygning af Viborgvej (Rute 26) er fastlagt til at skulle følge 'Linjeføring Syd', og etableringen af Fuglsang Biogasanlæg vil således ikke
påvirke den planlagte udbygning.
Etableringen af Fuglsang Biogasanlæg vil ikke påvirke byudviklingen i de omkringliggende byer og
landsbyer.
De påkrævede arealer til udbringning af afgasset
biomasse forventes at være arealer, der i forvejen
anvendes som landbrugsarealer. Der vil således
ikke være nogen væsentlige ændringer i forhold til
landskabet omkring disse arealer.
Etableringen af Fuglsang Biogasanlæg vurderes i
øvrigt ikke at have negativ betydning for de udpegede rekreative områder omkring anlægget.
Ligeledes vurderes anlægget ikke at få negativ
EHW\GQLQJ IRU QDWXU VSLOGHYDQG RYHUÀDGHYDQG
grundvand og drikkevand, såfremt de planlagte
foranstaltninger gennemføres, samt at virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrol indarbejdes i
miljøgodkendelsen af anlægget, og lovgivningen i
det hele taget overholdes.
Anlægget vurderes ikke at påvirke omgivelserne
væsentligt med hensyn til lugtgener, lys, støj eller
vibrationer.
Påvirkning på nabobeboelser
Otte beboelser ligger indenfor en kilometer af anlægsområdet. Foruden disse otte beboelser er
forholdet til yderligere ti beboelser vurderet i miljørapporten, da disse potentielt kan blive påvirket af
anlægget. Reelt vil kun ganske få af nabobeboelserne få udsigt til anlægget, som hovedsageligt vil
være synligt om vinteren, når træer og buske står
uden blade.
Anlægget udformes og udstyres med teknologier,
der begrænser lugtgenerne for nabobeboelser
mest muligt. Anlægget forventes således ikke at
give anledning til lugtgener for nabobeboelserne.
Det kan dog ikke udelukkes, at der ved eventuelle
uheld eller uregelmæssig drift, samt i opstartsfasen kan være lugtgener forbundet med anlægget.
7UD¿NP QJGHQ WLO RJ IUD RPUnGHW QnU DQO JJHW
er i drift, forventes ikke ændret væsentligt i forhold
til den nuværende situation. Der kan i en periode
i forbindelse med etableringen af anlægget blive
WDOHRPHQ¡JHWWUD¿NP QJGHVRPI¡OJHDIWUDQVport af byggematerialer med mere. Forøgelsen vil
dog være begrænset til en kortere periode og holdes indenfor almindelige arbejdstider.
Anlæggets øvrige miljøpåvirkninger
Ved overholdelse af den gældende lovgivning,
samt retningslinjer og vilkår som forventes stillet
i miljøgodkendelsen af anlægget, vurderes anlægget ikke at udgøre nogen væsentlig risiko for
jordforurening. Ligeledes vurderes håndteringen
af affald, miljøfremmede stoffer og smitterisiko på
anlægget at være forsvarligt.
Samtlige arealer til udbringning af afgasset biomasse er godkendt til udbringning.
Der udarbejdes beredskabsplaner og overvågningsprogrammer for anlægget med det formål at
forebygge uheld og uregelmæssig drift på anlægget, samt at sikre en fornuftig håndtering, såfremt
uheld eller uregelmæssig drift forekommer. Derudover forsynes anlægget med et overvågningssystem, som alarmere personalet i tilfælde af unormale forhold på anlægget.
23
1.6. Planproceduren
Forud for udarbejdelsen af Miljørapporten med
VVM-redegørelse og miljøvurdering er der gennemført en debatfase i perioden fra den 3. juli
2014 til den 14. august 2014, hvor borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og
andre interesserede har kunnet kommentere det
fremlagte projektforslag.
Frijsenborg har under hele forløbet stillet sig til
rådighed for spørgsmål til projektet, samt udleveret informationsfoldere og afholdt borgermøde.
Frijsenborg står fortsat til rådighed for spørgsmål
under hele planprocessen. Informationsfolder med
NRQWDNWLQIRUPDWLRQHU WLO )ULMVHQERUJ ¿QGHV L PLOM¡
rapportens bilag to.
I debatfasen indkom der syv høringssvar med
bemærkninger til planen. I det følgende er hovedpunkterne fra bemærkningerne kort gennemgået.
Vejdirektoratet har ikke bemærkninger til projektet, idet det oplyses, at 'Linjeføring Nord' ved Fuglsangvej nord for Viborgvej, hvor biogasanlægget
ønskes placeret, ikke længere er aktuel ved opgradering af Rute 26.
Danmarks Naturfredningsforening har en række
bemærkninger til projektet. Alle bemærkningerne
medtages i den videre planlægning og behandles i større eller mindre omfang i Miljørapporten.
Herunder behandles problemstillinger omkring
skovbyggelinjen, sløring af anlægget, etablering af
vold omkring anlægget, vurdering af transportforholdene langs Fuglsangvej samt forhold omkring
biomassesammensætning og transport af denne.
Foruden Vejdirektoratet og Danmarks Naturfredningsforening, er der indkommet fem høringssvar med bemærkninger fra beboere i området.
Bemærkningerne omhandler især bekymringer
for lugtgener i lokalområdet samt bemærkninger
vedrørende sammensætning og transport af biomasse. Begge dele behandles i Miljørapporten.
Derudover udtrykkes der bekymring for smitterisiko
for mennesker i området, påvirkning af naturarealer i området, forhold til Rute 26 og opbevaring af
biomasse, samt forslag om alternativ placering af
anlægget bag Frijsenborgs avlsgård Jernit, hvilket
ligeledes behandles i Miljørapporten.
Sidst stilles der spørgsmålstegn til behovet for
et biogasanlæg som følge af fjernvarmeværket
og debatfasens længde og informationsniveauet
overfor nabobeboelser i forbindelse med projektet.
Det gøres her opmærksom på, at Frijsenborg står
til rådighed for besvarelse af spørgsmål, ligesom
Favrskov Kommune kan kontaktes ved spørgsmål
til projektet.
Detbatfasen er naboers og interessenters første
mulighed for at kommentere projektet, men ikke
den eneste. Miljørapporten med VVM-redegørelse
og miljøvurdering samt forslag til kommuneplantillæg og lokalplan skal gennem en offentlig høring, hvorefter indsigelser fra denne høring skal
behandles, inden Byrådet tager endelig stilling til
projektet.
1.6.1. Offentlighedsfase og indsigelsesfrist
hvor planen om et Biogasanlæg på Fuglsangvej
100-102 beskrives nærmere, og hvor borgere og
interesserede har mulighed for at stille spørgsmål
om projektet.
Kommuneplantillæg, lokalplan samt Miljørapport
forventes sendt i høring i første halvdel af 2015.
Datoer for indsigelsesfrist med mere vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside (www.
favrskov.dk) samt annonceret i de lokale aviser.
1.6.2. Endelig vedtagelse
Anlægget må ikke opføres, før Byrådet har meddelt VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen kan først
meddeles, når kommuneplanretningslinjerne for
anlægget er endeligt vedtaget af Byrådet. VVMtilladelsen kan påklages til Natur- og MiljøklageQ YQHW LQGHQ ¿UH XJHU HIWHU WLOODGHOVHQ HU JLYHW
Retslige spørgsmål i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen, herunder den tilhørende miljøvurdering,
kan ligeledes påklages.Det forventes at Favrskov
Kommunes byråd skal tage stilling til projektet i løbet af andet halvår 2015.Spørgsmål til planproceduren for etableringen af Fuglsang Biogasanlæg
skal henvendes til Favrskov Kommune, se kontaktinformationer på side ti.
Kommuneplantillæg nummer 11 til Kommuneplan
13 med tilhørende Miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt lokalplan nummer 360 'Fuglsang biogasanlæg' fremlægges som
forslag i minimum otte ugers offentlig høring, og
inden for denne periode er der mulighed for, at
komme med forslag og indsigelser til projektet. De
indkomne kommentarer og indsigelser behandles,
og på baggrund af offentlighedsfasen vil kommunen herefter tage endelig stilling til projektet. I perioden forventes ligeledes afholdt et borgermøde,
24
2. PROJEKTBESKRIVELSE
I det følgende beskrives projektet, som omfatter
etablering af et biogasanlæg på adressen Fuglsangvej 100-102, 8450 Hammel. Foruden anlæggets indhold, udformning, funktioner og placering
beskrives biomassen samt undersøgte alternativer, herunder 0-alternativet. For kort materiale
henvises til bilag tre.
2.1. Beskrivelse af anlægget
Det samlede anlæg består af en række elementer og processer som illustreret i figur 2.1. Input
til anlægget består af biomasse som beskrevet i
afsnit 2.2 om biomassen. Den producerede biogas
transporteres til opgraderingsanlægget og herefter
ud på naturgasnettet. Den afgassede biomasse
pumpes til procestanke, hvorefter den køres til opbevaring og efterfølgende udspredning på Frijsenborg og Wedellsborgs jorde.
2.1.1. Biogasanlægget
I biogasanlægget behandles og afgasses biomassen. Derved produceres en gasmængde svarende
til cirka seks millioner m3 biogas. Biogassen opgraderes til naturgaskvalitet, og det forventes, at
GHUNDQOHYHUHVFLUND¿UHPLOOLRQHUP3 gas i naturgaskvalitet til naturgasnettet om året.
Anlægget placeres på adressen Fuglsangvej 100VRPYLVWSn¿JXUPHGSULQFLSIRURSVWLOOLQJHQVDPW¿JXUPHGRYHUVLJWVWHJQLQJ)RUNRUW
over områdets beliggenhed i forhold til Hammel
KHQYLVHVWLO¿JXULDIVQLW,QGOHGQLQJ<GHUOLJ
NRUWPDWHULDOH¿QGHVVRPELODJWUH
Bygningsmassen på adressen vil bestå af:

En modtagehal på 800 m2, med en højde på
13 meter til kip, bredde på 20 meter og længde
på 40 meter. Hallen placeres cirka 60 meter
vest for Fuglsangvej og beklædes med træ.

To reaktortanke med en sidehøjde på seks
meter over terræn og overdækket med en
gastæt dug, der på det højeste sted er cirka
6,5 meter over sidehøjden. Således har tanReaktortank
Reaktortank
Procestank
Procestank
Modtagehal
Plansilo
Eksisterende stuehus
Figur 2.1. Anlægskoncept for Fuglsang Biogasanlæg. Flowdiagram over hovedelementer.
25
Figur 2.2. Princip for opstilling af Fuglsang Biogasanlæg.
kene en totalhøjde på cirka 12,5 meter over
terræn til det højeste punkt. Tankene, der er
nedgravet en meter under terræn, har en diameter på cirka 31 meter og en kapacitet på
4.500 m3 hver.

To procestanke med en sidehøjde på seks
meter over terræn og overdækket med en
gastæt dug, der på det højeste sted er cirka
fem meter over sidehøjden. Således har procestankene en totalhøjde på cirka 11 meter
over terræn til det højeste punkt. Tankene,
der er nedgravet to meter under terræn, har
en diameter på cirka 33 meter og en kapacitet
på 5.800 m3 hver.

En plansilo på cirka 350 m2 opbygget af betonelementer med en sidehøjde på tre meter.

Det eksisterende stuehus på 232 m2.
Omkring anlægget etableres en jordvold på cirka
WR WLO ¿UH PHWHUV EUHGGH RJ FLUND HQ WLO WR PHWHUV
K¡MGHVRPYLVWSn¿JXU9ROGHQKDUWLOIRUPnODW
indramme biogasanlæggets anvendte arealer. I tilfælde af skader på tanke eller andre større uheld,
der medfører udslip af biomasse, vil volden virke
som en afskærmning for biomassen og forhindre
denne i at spredes over et større areal, samt forbedre mulighederne for opsamling og oprydning
efter et udslip. Derudover er volden, sammen med
Fug
lsan
gve
j
Det samlede bebyggede areal inklusiv plansilo er
på cirka 4.600 m2. Foruden bygningsanlæggene
etableres befæstede arealer på cirka 1.930 m2.
Den eksisterende adgangsvej fra Fuglsangvej til
de befæstede arealer er cirka seks meter bred og
cirka 55 meter lang. Anlæggets dimensioner og
SODFHULQJ DI EHI VWHGH DUHDOHU IUHPJnU DI ¿JXU
<GHUOLJHUH RYHUVLJWVWHJQLQJHU ¿QGHV L ELODJ
tre. Herudover er der udarbejdet visualiseringer af
anlægget set fra relevante standpunkter. Disse er
gennemgået i afsnit 4.5. Visualiseringer.
Figur 2.3. Oversigtstegning. Placering af bygningsmasser, kørefaste arealer og veje, herunder servicevej
omkring tanke, impermeable belægninger samt princip for placering af omkransende jordvold på Fuglsangvej 100-102. Se iøvrigt bilag tre.
26
beplantningen, med til at skærme af for anlægget
og mindske synligheden fra omgivelserne. Den afVN UPHQGHEHSODQWQLQJIUHPJnUDI¿JXU)RU
yderligere beskrivelse af de visuelle forhold omkring anlægget henvises i øvrigt til afsnit 4. om de
visuelle forhold.
I biogasanlægget gennemgår biomassen tre hoved-procestrin:

+RPRJHQLVHULQJRJ¿QGHOLQJ

Afgasning i reaktortank ved cirka 50-53 °C i
cirka 70 døgn.

Separering i skruepresse (en del af biomassen separeres ikke).
C
I anlægget indgår desuden:

Gasbehandlingsanlæg (opgraderingsanlæg)
til rensning, komprimering og transport af biogassen.

RTO-anlæg til håndtering af off-gassen fra opgraderingsanlægget.

Gasfakkel til afbrænding af gas i tilfælde af
overtryk.

Luftrensningssystem med lugtbehandlingsanlæg.

En 300 kW naturgasfyret kedel til fremstilling
af nødvendig procesvarme.

Transportkapacitet for indtransport af anvendelig biomasse samt returlevering af afgasset
biomasse.

Opkobling til naturgasnettet.
Biogasanlæggets opbygning og funktion fremgår
DI SULQFLSVNLWVHUQH L ¿JXU RJ VDPW RYHUVLJWVWHJQLQJHQ L ¿JXU +HU I¡OJHU HQ NRUW EHskrivelse af anlæggets enkelte elementer og deres
funktioner.
B
A
Figur 2.4. Ortofoto fra 2012 med eksisterende afskærmende beplantning samt angivelse af nyplantninger fra 2014. På fotoet ses også de eksisterende bygninger og den eksisterende gylletank.
27
Teknikbygning og kontrolrum
Modtagegrav
Det eksisterende stuehus benyttes til mandskabsfaciliteter samt kontrolrum.
Modtagegraven er som nævnt placeret i modtagehallen. Modtagegraven er en 120 m3 stålbeholder
PHGOnJVRPnEQHVOXNNHVPHGK\GUDXOLNHOOHUHOmotor. Modtagegraven holdes som udgangspunkt
OXNNHWQnUGHULNNHVNHUDÀ VQLQJWLOGHQQH6HOYH
graven måler 5x10 meter og kan rumme op til 90
m3 biomasse. Modtagegraven er forsynet med et
ZDONLQJ ÀRRU
VRP WUDQVSRUWHUHU ELRPDVVHQ WLO
gravens ene ende, hvorfra biomassen snegles i
lukkede svøb frem til blandetankene (Kreiss dissolvere). Modtagegraven er sænket i jorden og det
sikres, at det ikke er muligt at køre i graven. Modtagegraven udstyres med alarmsystemer, som
dels alarmerer når graven kun har tilbageværende
kapacitet til indholdet af en lastbil, dels alarmerer
hvis der løber vand i graven. Det sikres at alarmen
er synlig og hørbar for fører af lastbilerne.
Modtagehal
Der opføres en cirka 800 m2 stor modtagehal med
WRKXUWLJUXOOHQGHKHMVHSRUWHVnDÀ VQLQJDIKXVdyrgødning og organiske biprodukter, samt påfyldning af lastbiler med afgasset biomasse, kan ske
for lukkede porte. I forbindelse med hejseportene
etableres et bump eller en rist, så eventuelle spild
i modtagehallen ikke kan løbe uddenfor hallen. I
modtagehallen er placeret følgende elementer:

Modtagegrav (variofeeder)

Blandetanke (Kreiss dissolvere)

/XJW¿OWHUELR¿OWHU

Opgraderingsanlæg

Skruepresse

Buffertank

Opkobling til naturgasnettet

Naturgasfyret kedel
Hallen rummer desuden ventilationsanlæg og vaskeanlæg for rengøring af lastbiler. Vaskevand ledes til buffertank og behandles herefter sammen
med den øvrige biomasse.
Ved planlægning af hallens indretning sikres det
at alle sikkehedskrav overholdes og at nødvendige foranstaltninger og tiltag for at sikre såvel
anlæggets kontinuerlige drift, som personalets
sikkerhed og arbejdsmiljø gennemføres. HerunGHU SnN¡UVHOVY UQ KYRU GHWWH ¿QGHV Q¡GYHQGLJW
synlige alarmer, tydelig skiltning og inddeling af
hallen i brændceller. Hallens visuelle fremtoning
er behandlet i afsnit 4.3. om bygningernes visuelle
fremtoning.
Buffertank
I modtagehallen placeres ligeledes en buffertank.
Der er tale om en opretstående tank i plast på cirka
10 m3. I buffertanken opbevares væskefraktionen,
som udskilles i skruepressen ved separering af
biomasse, og vaskevand fra lastbiler med videre,
VDPW YDQG DÀHGW IUD SODQVLORHQ RJ IUD GH EHI stede arealer foran plansiloen og omkring modtagehallen, hvor der potentielt kan forekomme spild
af biomasse. Tagvand og vand fra andre arealer,
hvor der ikke kan forekomme spild ledes til regnvandsbassinet. Herfra kan vandet ligeledes ledes
til buffertanken i det omfang, der er behov for mere
vand til processen. Fra buffertanken ledes væsken
til blandetankene efter behov, således at biomassen opnår den rette tørstofprocent. Der anvendes
først og fremmest vand fra buffertanken og regnvandsbassinet i processen og suppleres i nødvendigt omfang med vand fra den eksisterende boring
SnDGUHVVHQ%XIIHUWDQNHQXGVW\UHVPHGRYHUÀ\Gningsalarm, som alarmere personalet før tankens
28
makskapacitet er nået, i tilfælde af hæftig regnfald
vil personalet således kunne tage de nødvendige
forholdsregler og håndtere situationen i overensstemmelse med beredskabsplanen for anlægget.
Blandetanke
Blandetankene er ligeledes placeret i modtagehallen. Blandetankene er to Kreiss dissolvere på
hver cirka tre m3. Formålet med blandetanken
er primært at opnå en homogen biomasse, med
den rette sammensætning og væskeindhold. I
blandetanken tilføres vand i portioner, således at
ELRPDVVHQ RSQnU HW W¡UVWR¿QGKROG Sn 'HU
anvendes hovedsageligt vand opsamlet i buffertanken, herunder væskefraktion fra skruepressen
(recirkulat), vaskevand fra lastbilerne, samt vand
opsamlet fra plansiloen og fra befæstede arealer.
Hvad der derudover er nødvendigt af vand hentes
fra regnvandsbasinet og om nødvendigt fra den
eksisterende boring på adressen.
Procesvarmeanlæg
Procesvarme produceres primært ved opsamling
af spildvarme fra opgraderingsprocessen. Som
backup til denne installeres en 300 kW naturgasfyret kedel placeret i modtagehallen. Den naturgasfyrede kedel til opvarmning af biomassen
er nærmere beskrevet i afsnit 2.1.4. om den naturgasfyrede kedel til opvarmning af biomassen.
Varmen overføres til biomassen via varmestrenge
(dypkogere) i reaktortankene. Processen i reaktoUHQHIRUHJnUWHUPR¿OWGHWYLOVLJHYHGHQWHPSHUDtur på cirka 50-53 °C.
Reaktorer
Afgasningen af biomassen sker i gastætte, iltfrie
reaktortanke med konstant omrøring. Der etableres to reaktortanke, som vil køre sideløbende.
Begge tanke har en kapacitet på 4.500 m3, og den
samlede reaktorkapacitet vil således blive på cirka
9.000 m3 effektiv volumen. Tankene, der har en
diameter på cirka 31 meter, nedgraves en meter,
så de har en sidehøjde på seks meter over terræn. Reaktortankene overdækkes med gastætte
dobbeltmembraner indeholdende gaslagere med
et volumen på cirka 2.450 m3 for hver tank. Gaslagerne er trykløse kugleformede dobbeltmembraner, hvor ydermembranen holdes oppe af en
centerpost og bæreluftsblæsere. Den gastætte
overdækning vil på det højeste punkt være cirka
6,5 meter over sidehøjden, hvorved tankene får en
maksimal højde på cirka 12,5 meter over terræn.
Reaktortankene fyldes ved opstart af anlægget,
og forbliver fyldte under normal drift. I løbet af et
døgn udskiftes en del af den afgassede biomasse
i reaktortankene med cirka 164 tons biomasse fra
blandetankene. Dette indebærer en gennemsnitlig
opholdstid for biomassen på 70 døgn i reaktortankene, hvor temperaturen holdes på cirka 50-53 °C.
Ved hjælp af langsomt roterende omrører holdes
biomassen i reaktortankene i konstant bevægelse.
Under disse driftsbetingelser vil de anaerobe bakterier omdanne en stor del af tørstoffet i biomassen til en blanding af metan og kuldioxid, som tilsammen udgør den brandbare gas kaldet biogas.
Biogassens brændværdi er cirka 66 % af naturgassens brændværdi. Fra reaktortankene vil den
løbende produktion af biogas blive omkring 8001.100 m3WLPHVYDUHQGHWLOEU QGY UGLHQLFLUND
500-700 m3WLPHQDWXUJDV
Reaktortankene etableres med overløbsalarmer
VDPW RPIDQJVGU Q RJ VDPOHEU¡QGLQVSHNWLRQVbrønd, hvori der placeres en ledningsevnemåler
der alarmerer personalet ved ændringer, som kan
skyldes utætheder i tankene. Vand fra omfangsdræn ledes til regnvandsbassinet. Ved en eventuel alarm iværksættes virksomhedens beredskabsplan. Der kan opsættes påkørselsværn omkring
dele af tankene, såfrem det skønnes nødvendigt.
Skruepresse
Skruepressen er en af de mest lavteknologiske
RJ GULIWVVLNUH DIYDQGLQJVO¡VQLQJHU GHU ¿QGHV
Teknikken består af en cylinderformet si med konisk ende, hvori der placeres en snegl, som trækker frasiet materiale op mod cylinderens koniske
ende, hvor vandet presses ud af materialet inden
det falder ud af en udløbstragt. I det aktuelle tilfælde drejer det sig om en presse med lav kapacitet,
som ikke fylder meget (cirka en gange tre meter).
3UHVVHQSODFHUHVGHUIRULDÀ VVHKDOOHQKYRUGHW
afvandede materiale falder ned i en lukket hejseladscontainer.
'HW DIYDQGHGH PDWHULDOH ¿EHUIUDNWLRQHQ XGJ¡U
cirka 7.500 tons per år og håndteres og afdisponeres som fast husdyrgødning. I beregningerne
for udbringning af afgasset biomasse er denne del
EHWHJQHW¿EHUIUDNWLRQHQ
Væskefraktionen udgør cirka 16.300 tons per år
og genanvendes i processen som recirkulat, idet
væsken ledes til buffertanken, hvorefter det tilføres biomassen i blandetankene.
Håndtering og opbevaring af afgasset biomasse
Der planlægges for opførsel af to procestanke på
lokaliteten på hver cirka 5.800 m3. Tankene, der
har en diameter på cirka 33 meter, nedgraves to
meter, så de har en sidehøjde på seks meter over
terræn. Procestankene overdækkes med gastætte
dobbeltmembraner indeholdende gaslagere med
et volumen på cirka 1.100 m3 for hver tank. Den
gastætte overdækning vil på det højeste punkt
være fem meter over sidehøjden, hvorved tankene
får en maksimal højde på 11 meter over terræn.
Den ene processtank placeres tæt ved det befæstede areal foran modtagehallen. Der etableres
derfor påkørselsværn langs dele af tanken for at
29
forhindre påkørsel i forbindelse med den daglige
WUD¿NSnDUHDOHW'HUNDQRSV WWHV\GHUOLJHUHSnkørselsværn såfrem det skønnes nødvendigt.
Tilsvarende reaktortankene etableres procestankene med overløbsalarmer, omfangsdræn og
VDPOHEU¡QGLQVSHNWLRQVEU¡QG PHG OHGQLQJVHYQHmåler.
Frijsenborg råder over tre eksisterende beholdere
til lagring af afgasset biomasse på i alt 9.000 m3.
Selskabets totale opbevaringskapacitet inklusiv
procestanke bliver således cirka 20.600 m3, svarende til cirka syv til otte måneders opbevaringskapacitet.
)RUXGHQ GLVVH EHKROGHUH ¿QGHV WR EHKROGHUH L
forbindelse med Wedellsborgs arealer, som kan
anvendes til opbevaring af afgasset biomasse i
nødvendigt omfang. Disse beholdere har ligeledes
en kapacitet på 3.000 m3 hver, hvorved den totale
opbevaringskapacitet inklusiv procestanke når op
på 26.600 m3 svarende til cirka ni til ti måneders
opbevaringskapacitet.
Afgasset biomasse udspredes primært på Frijsenborgs jorde og sekundært på Wedellsborgs jorde.
Modtagegrav, buffertank og blandetanke rummer
tilsammen op til 106 m3, de to reaktortanke i alt
9.000 m3 og de to procestanke i alt op til 11.600
m3. Tilsammen bliver det maksimale oplag af
biomasse, inklusiv væskefraktion fra separeret
biomasse, på ejendommen således 20.706 m3.
Alle tanke opbygges med omfangsdræn og samOHEU¡QGHLQVSHNWLRQVEU¡QGH KYRUYHG XGVOLS NDQ
RSIDQJHV RJ NRQVWDWHUHV RYHUÀ\GQLQJVDODUPHU
som alarmerer personalet før tankenes maksimale
kapacitet er nået, samt med gastætte overdækninger til opsamling af biogas samt forebyggelse af
potentielle lugtgener.
Jordvold omkring anlægget
Omkring anlægget etableres en jordvold til inddæmning af biomasse, såfremt der sker et større
udslip på anlægget. Hver reaktortank rummer op til
4.500 m3 og hver procestank rummer op til 5.800
m3, men da tankene er nedgravet henholdsvis én
og to meter vil et udslip på det omgivende terræn
i værste tilfælde kunne begrænses til henholdsvis
cirka 3.800 m3 og cirka 4.200 m3 biomasse. Volden udformes således, at den til enhver tid vil kunne holde minimum 4.200 m3 inde på anlægsområdet, og dermed kan det forhindres, at biomassen
spredes på et større areal, eller løber til vandløbet
og søen placeret vest og nordvest for anlægsområdet, eller til NFI-området øst for anlægget.
9ROGHQVSODFHULQJHUDQJLYHWSn¿JXUIRU\GHUligere beskrivelse af voldens udformning og størrelse henvises til afsnit 4.4. Omgivende vold.
Gaslager
Der er ikke noget egentligt gaslager i forbindelse
med Fuglsang Biogasanlæg. Det samlede oplag
af biogas på anlægget udgøres af gaslagerne
ovenpå reaktortankene og procestankene samt de
interne gasledninger. Gaslagerne er koblet til en
gasfakkel samt udstyret med trykventiler. Gaslagerne på tankene er trykløse kugleformede dobbeltmenbraner, hvor ydermembranen holdes oppe
af en centerpost og bæreluftsblæsere. Disse gaslagere har en bufferkapacitet på cirka syv til otte
timers gasprosuktion. I tilfælde af uheld eller uregmæssig drift som medfører at anlægget ikke kan
videresende gassen til gasnettet, vil SRO-anlægget alarmere personalet. For nærmere beskrivelse
af sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med
oplaget af gas på anlægget henvises til afsnit 5.14
om uheld og ureglmæssig drift.
Der opbevares alene gas i gaslagerne på reaktortankene, som hver rummer cirka 2.450 m3, samt
under gasduge på procestankene, som hver rummer cirka 1.100 m3. Der forventes dog reelt kun at
ske en gasproduktion i den første procestank. Der
opbevares maksimalt cirka 7.100 m3 gas svarende
til godt 8 tons. Grænseværdien for hvornår anlægget vil være omfattet af Risikobekendtgørelsen er
WRQV>$@%HUHJQLQJDIGHQPDNVLPDOHRSEHYDULQJDIJDV¿QGHVLELODJIHP
På anlægget installeres en gasfakkel, som automatisk tændes ved overskud af gas. Faklen er
FLUND¿UHPHWHUK¡MLQNOXVLYÀDPPHU¡URJSODFHUHV
bag modtagehallen. Under almindelig drift vil faklen ikke benyttes.
Gasbehandling
Biogassen opgraderes til naturgaskvalitet i et opgraderingsanlæg, hvorefter det afsættes til HMN
Naturgas. Opgraderingsanlægget er nærmere beskrevet i afsnit 2.1.2. Opgraderingsanlægget.
Svovlbrinteindholdet i den rå biogas ligger mellem
1.000 og 1.500 ppm (parts per million). Inden gassen opgraderes ledes denne igennem et aktivt kul¿OWHUVRPUHQVHUJDVVHQIRUVYRYOEULQWH
Favrskov Kommune har tilkendegivet, at der stilles krav om RTO-anlæg (regenerativ termisk forbrændingsanlæg) til behandling af off-gas, hvilket
indebærer afbrænding i en keramisk katalysator
ved 850 °C.
RTO-anlæg
Favrskov Kommune vil stille krav om termisk oxidation af metanresten.
Der etableres således et RTO-anlæg, hvortil offgassen fra opgraderingsanlægget ledes.
For nærmere beskrivelse af RTO-anlægget henvises til afsnit 2.1.2. om opgraderingsanlægget,
hvor RTO-anlægget ligeledes ber beskrevet.
30
Ventilation og luftrensning i biofiltre
Med undtagelse af modtagegrav, buffertank og
blandetanke er alle anlæggets tanke udført som
gastætte tanke, hvorfra biogassen ledes til opgraderingsanlægget. Under normal drift vil egentlige
lugtudslip således kun kunne forekomme fra modtagehallen, hvori modtagegrav, buffertank, blandetanke og skruepresse er placeret.
Fra modtagehallen vil der blive etableret effektiv
ventilation, hvorved der skabes et undertryk i bygningen, så lugtgener i forhold til omgivelserne minimeres. Ventilationen af hallen udføres jævnfør
0LOM¡VW\UHOVHQVUHWQLQJVOLQMHU>%@'HUYLOVnOHGHV
i hallen være et generelt luftskifte på en gang per
time og et luftskifte under af- og pålæsning af biomasse på to gange per time. Alt af- og pålæsning
skal ske for lukkede porte.
Ventilationsluften behandles i et biologisk luftrensQLQJVDQO JOXJW¿OWHUVRPIRUYHQWHVDWEOLYHDIW\pen BBK. Anlægget er opdelt i to kamre, så det er
PXOLJWDWVNLIWH¿OWHUPDWHULDOHLHQFHOOHDGJDQJHQ
uden større nedgang i renseeffektiviteten. Lugtrenseeffekten garanteres af leverandør til at være
minimum 95%.
Afkast fra RTO-anlæg ledes ligeledes gennem
ELR¿OWHUHWOXJW¿OWHUHW
Transportsystem
%LRPDVVHQ WUDQVSRUWHUHV YLD HW ZDONLQJ ÀRRU
RJ
en snegl fra modtagegraven til blandetankene.
Herfra pumpes biomassen rund i anlægget med
monopumper af mærket 'Netch', for til sidst at blive
pumpet til tankbiler eller separeret i skruepressen,
KYRUIUD W¡UVWRIGHOHQ ¿EHUIUDNWLRQHQ ERUWN¡UHV L
containere og væskefraktionen genanvendes i
processen.
Biogassen ledes via lukkede rørsystemer fra reaktorer og procestank til opgraderingsanlægget for
herefter at blive ledt til henholdsvis naturgasnettet
(opgraderet biogas) og RTO-anlægget (off-gas).
Underjordiske rørføringer forventes udført som PE
trykrør, mens overjordiske rørføringer forventes at
blive trykrør i rustfrit stål.
Underjordiske rørføringer nedgraves i ca en meters dybde, med fald mod tanke og omfangsdræn
med ledningsevnemålere. Rørgravene etableres
med plasticmembraner i bunden, så eventuelle
lækager ikke kan sive ned.
YHMIRUKROGRJIRUKROGHQHRPNULQJWUD¿NJHQHUHOW
$OW Sn RJ DÀ VQLQJ DI ODVWELOHU VNHU L PRGWDJHhallen for lukkede porte, så eventuelle lugtgener
minimeres.
2.1.2. Opgraderingsanlægget
Det forventes, at biogassen vil blive distribueret
via det eksisterende naturgasnet. Biogas indeholder i hovedsagen følgende bestanddele:

60-70 % metangas
Transport af biomasse

30-40 % kuldioxid
Biogasanlægget er dimensioneret til at kunne
modtage cirka 164 tons biomasse per dag, men
reelt planlægges der dog kun for indtransportering
af cirka 73 tons biomasse dagligt, idet den resterende mængde består af henholdsvis cirka 45 tons
recirkulat (væskefraktion udskilt i skruepresse ved
separering af afgasset biomasse) og cirka 47 tons
vand. Transport af afgasset biomasse fra biogasanlægget omfatter cirka 94 tons dagligt, herunder
¿EHUIUDNWLRQXGVNLOWLVNUXHSUHVVHQ%LRJDVDQO Jget skal således råde over tilstrækkelig transportkapacitet til at kunne håndtere disse mængder.
Transport af biomasse til anlægget og afgasset
biomasse fra anlægget, planlægges at ske på
trailere med twinloader opbygning. Det vil sige en
WUDLOHU PHG NDVVH RJ ZDONLQJ ÀRRU
DÀ VVHIXQNtion og tankopbygning omkring undervognen, så
FRQWDLQHUQH HU RYHUG NNHGH >&@ 'HUYHG XQGgår man kørsel med tom vogn. Hver lastbil har en
gennemsnitlig kapacitet på cirka 35 tons, hvilket
betyder, at antallet af transporter kan holdes på
omkring 1.000 lastbiler årligt, svarende til 3-4 lastbiler per dag til og fra biogasanlægget, idet der almindeligvis kun køres på hverdage. Én transport
består af både ud- og hjemtransport. For nærmere
EHVNULYHOVHDIWUDQVSRUWRJWUD¿NLIRUELQGHOVHPHG
anlægget henvises til afsnit 5.15., som omhandler

0-0,5 % svovlbrinte

1-2 % vanddamp
Metangassen er biogassens brændbare del og hovedbestanddelen i naturgas.
For at kunne lede biogassen til naturgasnettet må
den først renses for sit indhold af vanddamp, CO2
(kuldioxid) og svovlbrinte, så kun metangassen bliver tilbage.
Svovlbrinteindholdet i den rå biogas ligger mellem
1.000 og 1.500 ppm. Der injekteres atmosfærisk
OXIW VRP IRUKLQGUHU GDQQHOVH DI K\GURJHQVXO¿G
(H2S), der kun dannes under iltfrie forhold. Inden
gassen opgraderes ledes denne igennem et aktivt
NXO¿OWHU)LOWHUHWKDUSnW\VNHDQO JYLVWHQHIIHNtivitet på 100 %, hvilket vil sige, at gassen efter
DW Y UH SDVVHUHW JHQQHP NXO¿OWHUHW YLO KDYH HW
svovlbrinteindhold på 0 ppm.
I dette anlæg anvendes et opgraderingsanlæg af
membrantypen. Et opgraderingsanlæg af membrantypen udnytter, at forskellige gasser har forskellige permeationsværdier (gennemtrængning)
og opløsningsegenskaber. Molekylerne i CO2 er
mindre end molekylerne i metan, og gassernes
forskellige egenskaber betyder, at man kan danne
en membran, som CO2 kan passere, men som
31
holder på metan. Ved at skabe et højtryk med biogas på den ene side af membranen, sikres at CO2
passere membranen, mens metan forbliver på
højtrykssiden og efterfølgende kan ledes til naturJDVQHWWHW >'@ 2SJUDGHULQJVDQO JJHW UHVXOWHUHU
i et produkt til naturgasnettet bestående af over
98% metan. Afkastet fra anlægget vil hovedsageligt bestå af CO2 og under 1 % metan.
Opgraderingsanlæg af membrantypen som beskrevet ovenfor, udemærker sig ved ikke at være
pladskrævende og vil ikke fylde mere end hvad
der svarer til to almindelige 40 fods vontainere.
Opgraderingsanlægget placeres som udgangspunkt i modtagehallen. Sikkerhedsstyrrelsen kan
dog stille krav om at opgraderingsanlægget placeres udenfor modtagehallen. I så fald placeres
anlægget bag ved modtagehallen og det sikres at
anlægget afskærmes, så det ikke får betydning for
den visuelle oplevelse af Fuglsang Biogasanlæg.
Favrskov Kommune har tilkendegivet, at der stilles krav om RTO-anlæg (regenerativ termisk forbrændingsanlæg) til behandling af off-gas, hvilket
indebærer afbrænding i en keramisk katalysator
ved 850 °C.
RTO-anlæg anvendes primært til rensning af afkastluft, der indeholder organiske opløsningsmidler eller lugtstoffer. De uønskede molekyler i luften
oxideres og omdannes således til vanddamp og
kuldioxid. Denne proces foregår typisk ved temperaturer på mellem 800 og 1.000 °C.
Et RTO-anlæg består af et brændkammer samt en
HOOHU ÀHUH YDUPHJHQYLQGLQJVNDPUH PHG NHUDPLske elementer. Antallet af kamre afhænger af den
OXIWP QJGH GHU VNDO UHQVHV VDPW GH VSHFL¿NNH
krav til rensningsgraden. Oftest kan der opnås en
rensningsgrad på over 99 %. Afkastet ledes genQHPELR¿OWHULQGHQXGOHGQLQJWLORPJLYHOVHUQH
Varmegenvindingen i anlægget er mere end 95 %,
hvilket betyder, at anlægget ved en tilstrækkelig
koncentration, kan køre uden tilførsel af ekstern
energi.
Der opbevares alene gas i gaslagerne på reaktortankene samt under gasduge på procestankene.
Der forventes dog reelt kun at ske en gasproduktion i den første procestank. Der opbevares maksimalt i alt 7.100 m3 gas svarende til godt otte tons.
Grænseværdien for, hvornår anlægget vil være
omfattet af Risikobekendtgørelsen, er 10 tons
>$@ 6H L ¡YULJW ELODJ IHP IRU GRNXPHQWDWLRQ DI
maksimal opbevaring af gas, samt afsnit 5.14. for
beskrivelse af sikkerhed i forbindelse med oplag
af gas.
2.1.3. Gasledning til naturgasnet
Det forventes, at biogassen vil blive solgt til HMN
Naturgas og tilført naturgasnettet. Dette vil blive
gjort via en planlagt gasledning imellem biogasanlægget og det eksisterende naturgasnet.
Figur 2.6. viser den forventede placering af gasledningen til naturgasnettet. Gasledningen føres
ind til modtagehallen og kobles på opgraderingsanlægget. HMN Naturgas fremsender særskilt
VVM-screeningsmateriale på injekteringsenheden
samt ledningsstrækket fra biogasanlægget til MR
stationen (måler- og regulatorstationen) syd for
Hammel. Opkoblingen til naturgasnettet vil såle-
des ikke blive behandlet yderligere i denne miljørapport.
2.1.4. Naturgasfyret kedel til opvarmning af biomasse
backup installeres en 300 kW naturgasfyret kedel
placeret i modtagehallen. Varmen overføres til biomassen via varmestrenge (dypkogere) i reaktorWDQNHQH3URFHVVHQLUHDNWRUHQHIRUHJnUWHUPR¿OW
det vil sige ved en temperatur på cirka 50-53° C.
Ved indkøb af kedel sikres det at luftvejledningens
krav til emissioner kan overholdes. Emissioner fra
den naturgasfyrrede kedel er medregnet i OMLberegningerne, der er vedlagt som biolag nummer
ni.
2.2. Biomassen
Biomassen, som forventes behandlet i Fuglsang
Biogasanlæg, stammer fra Frijsenborgs egne produktioner. I det følgende beskrives biomassens
forventede sammensætning og oprindelse samt
hvorledes den afgassede biomasse forventes opbevaret og udbragt.
2.2.1. Sammensætning
Biomassen til Fuglsang Biogasanlæg består hoYHGVDJHOLJW DI VXNNHUURHU RJ N\OOLQJHP¡J , ¿JXU
2.7. ses den forventede sammensætning af bioPDVVHQ RSJMRUW L WRQV SHU nU , ELODJ VHNV ¿QGHV
detaljerede beregninger på biomassesammensætningen, heri indgår dog ikke recirkulat (væskefraktion udskilt i skruepresse ved separering af afJDVVHWELRPDVVH)RUXGHQGHL¿JXUQ YQWH
bestanddele tilsættes biomassen jernsulfat, som
har til formål at binde svovlbrinte. Jernsulfat opbevares i modtagehallen og tilføres løbende processen. Det forventes at anlægget årlig vil bruge
Figur 2.6. Gasledningens forventede forløb og opkoblingspunkt.
32
cirka 200 tons jernsulfat. Jernsulfat er det eneste
tilsætningsstof som vil blive anvendt i processen.
2.2.2. Oprindelse
Det er tidligere nævnt, at Frijsenborg selv vil forsyne anlægget med biomasse fra egne produktioner.
Den landbrugsbaserede biomasse produceres af
Frijsenborg. Kyllingemøg produceres i forbindelse
med Frijsenborgs kyllingefarme, herunder produktionsanlægget ved avlsgården Jernit øst for HamPHO RJ YHG ¿UH SURGXNWLRQVDQO J EHOLJJHQGH L
Sønderjylland.
Kyllingemøget fra Jernit er i en periode blevet leveret til Thorsø Miljø- og Biogasanlæg, hvor det
behandles med den øvrige biomasse på anlægget. Der har været tale om en forsøgsordning,
hvor mulighederne for at behandle kyllingemøg fra
Jernit i Thorsø-anlægget har været afprøvet. Det
har dog vist sig, at Thorsø Miljø- og Biogasanlæg
har svært ved at håndtere de store mængder kyllingemøg fra Jernit og samtidig leverer tilstrækkelig afgasset biomasse til udspredning på Frijsenborgs arealer.
Kyllingemøget fra det ene af produktionsanlægMængde, t/år
Kg N i alt
Sukkerroer
10.000
11.200
Kyllingemøg
5.700
215.441
Glycerin
5.000
0
Græs
3.000
7.680
Frøgræshalm
3.000
1.740
Recirkulat
16.300
-
Vand
17.000
0
I alt
60.000
236.061
Figur 2.7. Forventet mængde af kvælstof (N) i
den årlige tilførsel af biomasse til Fuglsang Biogasanlæg.
gene i Sønderjylland bliver i dag afsat til Tyskland,
og ved de øvrige tre produktionsanlæg i Sønderjylland har kyllingemøget hidtil været lagret i
markstakke overdækket med plastic, forud for
udspredning i forbindelse med såning. Udnyttelsesgraden for fast kyllingemøg er dog meget lav
i forhold til afgasset biomasse, hvorfor behandling
af kyllingemøg i biogasanlæg er fordelagtigt.
Halm er et restprodukt fra Frijsenborgs produktion
af korn. En del af halmen presses og anvendes i
et halmfyr, mens den resterende halm snittes og
nedmuldes. Frem for at nedmulde halmen vil denne fremover blive tilført biogasanlægget og indgå i
den afgassede biomasse.
Frijsenborg råder over en del eng- og græsarealer, der afpudses årligt uden en fraførsel af materialet. Ved etablering af Fuglsang Biogasanlæg vil
græsset fremover blive opsamlet til ensilering og
anvendt i anlægget.
Frijsenborg producerer ikke sukkeroer i dag. Ved
etablering af Fuglsang Biogasanlæg vil der således ske en ændring i ejendommens sædskifte,
hvor cirka 100 ha vil overgå fra kornproduktion til
produktion af sukkerroer årligt.
Vand recirkuleres i stort omfang i anlægget, herunder væskefraktionen (recirkulat), som udskilles
i skruepressen ved separering af den afgassede
biomasse. Vaskevand samt vand indsamlet på
befæstede arealer og fra plansiloen genbruges i
DQO JJHW 7DJYDQG RJ RYHUÀDGHYDQG IUD ¡YULJH
arealer, hvor der ikke kan forekomme spild, ledes
til et regnvandsbassin. Vand fra regnvandsbassinet anvedes i processen i det omfang der er behov for, det sikres dog at regnvandsbassinet aldrig
tømmes helt, så der altid er vand til rådighed i tilfælde af brand på anlægget. Øvrigt behov for vand
dækkes af en eksisterende boring på grunden.
Der foreligger en tilladelse til indvinding af 50.000
m3 per år i forbindelse med det nuværende vådlaJHUIRUWU VRPGULYHVDI5ROG6NRY6DYY UN$6
Ved etablering af Fuglsang Biogasanlæg nedlægges vådlageret, der er placeret umiddelbart vest
for anlægsområdet, og tilladelsen til vandindvinding overdrages til biogasanlægget.
Der anvendes industribaseret vegetabilsk glycerin
i anlægget, som indkøbes til formålet. Jernsulfat
indkøbes ligeledes til anvendelse i anlægget.
Sammenlagt vil etableringen af Fuglsang Biogasanlæg ikke have den store betydning for landbruget på Frijsenborg, da mange af produkterne til
DQO JJHW IRUH¿QGHV L GDJ PHQ LNNH DQYHQGHV
Tilføjelsen af sukkeroer vil kun bidrage positivt til
en større variation i sædskiftet på landbruget.
Mængde, tons/år
Kg N per tons
Kg N i alt
Kg N per DE
Antal DE
Afgasset biomasse
26.710
3,632
97.011
100
970
Fiberfraktion
7.476
18,598
139.050
100
1.391
I alt
34.186
6,905
236.061
-
2.361
Figur 2.8. Beregning af antal dyreenheder for de forventede 34.200 tons afgasset biomasse, herunder fiberfraktion.
33
2.2.3. Håndtering og opbevaring af afgasset biomasse
Efter afgasning i reaktortankene ledes den afgassede biomasse til den første af de to procestanke,
hvor der sker en sekundær udrådning. Herefter
ledes biomassen til den anden procestank, hvorefter den transporteres til udspredning på markarealerne eller til Frijsensborgs lagertanke, hvor
den opbevares forud for udspredning på markarealerne. En del af den afgassede biomasse
VHSDUHUHV L VNUXHSUHVVHQ LQGHQ ¿EHUIUDNWLRQHQ
transporteres til Wedellsborg, hvor den opbevares
forud for udspredning på markarealerne. En del af
¿EHUIUDNWLRQHQYLOEOLYHRSEHYDUHWRJXGVSUHGWYHG
Frijsenborg.
Fra gyllebeholderne vil der forekomme fordampning af kvælstof indtil udbringningstidspunktet, se
afsnit 5.12.3. for yderligere om kvælstofemissionen fra opbevaringstankene.
Afgasset gylle har en pH på cirka 0,5-1 enhed højere end ubehandlet gylle. Det betyder øget risiko
for ammoniakfordampning, fordi en større mængGHDINY OVWRIIHW¿QGHVVRPRSO¡VWÀ\JWLJDPPRniak i væsken. I en analyse af afgasset kvæggylle
steg andelen af kvælstof i form af ammoniak som
I¡OJHDIDIJDVQLQJIUDWLO>(RJ)@
Tankene anvendes allerede i dag til opbevaring
af afgasset biomasse, der sker således ingen ændring i forhold til den nuværende situation. Alle
tanke til opbevaring af afgasset biomasse er således godkendt til opbevaring efter gældende regler
og påvirkningen af omgivelserne er i den forbindelse vurderet. Alle tanke, der fremover inddrages
til opbevaring af afgasset biomasse, skal være
godkendt efter de til enhver tid gældende regler.
Opbevaringsanlæg for afgasset biomasse skal
have en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med
reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Frijsenborg er på nuværende tidspunkt ved at
overdække alle deres gylletanke. Hvis etableringen af Fuglsang Biogasanlæg gennemføres vil
de to nye procestanke på Fuglsangvej 100-102
samt Frijsenborgs eksisterende gyllebeholdere,
som forventes anvendt til opbevaring af afgasset
biomasse, alle være overdækket. Fordampning af
kvælstof fra lagertanke kan begrænses ved effekHarmoniareal,
ha i alt
tiv overdækning eller teltoverbygning jævnfør "Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle"
>(@
Dyretryk
Antal DE, i alt
Antal DE, anvendt
2.2.4. Udbringning af afgasset biomasse
Den afgassede biomasse vil efter behandling blive
udspredt på landbrugsarealer på samme måde
som husdyrgødning.
Biomassen til biogasanlægget hentes fra Frijsenborgs egen produktion. Beregning af behovet for
udspredningsarealer er vist i figur 2.9. Antallet af
dyreenheder (DE) er beregnet ud fra en omregningsfaktor på gennemsnitlig 100 kg N (kvælstof)
per dyreenhed, som vist i figur 2.8. Beregningerne
findes som bilag nummer fire. Den afgassede biomasse kan udbringes med 1,4 dyreenhed per ha
på svinebrug og planteavlsbrug, samt ved brug af
kyllingemøg. Dette er gældende for udspredningsarealerne ved Wedellsborg, men i arealgodkendelsen for Frijsenborg er der fastsat skærpede vilkår, så der kun kan udbringes afgasset biomasse
svarende til maks 138.000 kg total N. Der skal i alt
udspredes afgasset biomasse svarende til 2.361
dyreenheder. Ved Frijsenborg er der et harmoniareal på 1.140 hektar til rådighed, hvilket svarer
til 1.380 dyreenheder ved udbringning af maks
138.000 kg N i alt og en omregningsfaktor på 100
kg N per dyreenhed. Der er i beregningerne regnet
med udspredning af i alt cirka 1.378 dyreenheder
på Frijsenborgs arealer. De resterende cirka 983
Antal DE, rest
Harmoniareal,
ha anvendt
Harmoniareal,
ha rest
Frijsenborg
1.140*
1,21**
1.378
1.378
0
1.140
0
Wedellsborg
1.278
1,4
1.789
983
806
702
576
I alt
2.418
-
3.167
2.361
806
1.842
576
Figur 2.9. Beregning af behov for harmoniareal til udspredning af afgasset biomasse fra Fuglsang Biogasanlæg for 2.011 dyreenheder (DE). Restareal ved Wedellsborg vil fortsat blive anvendt til udspredning af svinegylle.
* Excl mark 41-0
** Udspredning på Frijsenborg efter krav i arealgodkendelsen om maks 138.000 kg total N
34
dyreenheder, hvilket svarer til et harmoniareal på
knap 702 hektar ved udbringning af 1,4 dyreenheder per hektar, skal udspredes ved Wedellsborg,
der har et samlet harmoniareal på 1.278 hektar til
rådighed.
Den afgassede biomasse vil således først og
fremmest blive udspredt på Frijsenborgs arealer.
Biomassen, som transporteres til Wedellsborg, vil
først og fremmest bestå af fiberfraktionen, for at
begrænse transportbehovet mest muligt. Beregninger af biomassens sammensætning og næringsindhold, samt hvor store dele af biomassen,
der skal fragtes til Wedellsborgs arealer, vil indgå
i gødningsregnskaberne for Frijsenborg og Wedellsborg.
Afgasset biomasse fra Fuglsang Biogasanlæg
kommer til at erstatte den hidtidige gødningsform
ved Frijsenborg, som i en periode har være afgasset biomasse fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg.
Der sker således ikke nogen ændring af gødningsformen på arealerne ved Frijsenborg. Ved
:HGHOOVERUJ HUVWDWWHU DIJDVVHW ELRPDVVH ¿EHUfraktionen) fra Fuglsang Biogasanlæg den hidtidige gødningsform (svinegylle) på cirka 702 hektar
ud af et samlet harmoniareal på 1.278 hektar. På
de resterende 576 ha vil der fortsat blive udspredt
svinegylle.
Hvis der modtages organiske biprodukter til biogasanlægget, må disse maksimalt udgøre 25 % af
den samlede tilførte tørstofmængde. Overholdes
dette krav kan den afgassede biomasse udbringes på landbrugsjord i henhold til reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
I afsnit 5.13. om udbringningsarealer til afgasset
biomasse, er forholdende omkring udbringningsarealerne beskrevet nærmere.
Udbringning af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse med reglerne i den til enhver tid gæl-
dende Husdyrgødningsbekendtgørelse og vilkårene i denne godkendelse.
Der skal til stadighed være rådighed over tilstrækkeligt udspredningsareal for den afgassede biomasse i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 11 om harmoniregler.
2.3 Sikkerhed
Anlæggets drift overvåges af personalet samt
af anlæggets styrings-, regulerings- og overvågningssystem (SRO-anlæg). Anlægget vil være
forsynet med udstyr til overvågning og måling af
driften og styresystemet vil, i tilfælde af kritiske
XUHJHOP VVLJKHGHU OXNNH DQO JJHWDQO JVGHOH
og give en besked til driftspersonalet således, at
eventuelle uregelmæssigheder ikke forsager skader og således, at driftspersonalet hurtigst muligt
kan afhjælpe fejlen. For nærmere beskrivelse af
sikkerhedsforhold på anlægget henvises til afsnit
5.14. om uheld og uregelmæssig drift, samt afsnit
7. om afværgeforanstaltninger og sundhed.
2.4. Undersøgte alternativer
I Danmark er der i dag cirka 25 store biogasanlæg
og en række mindre, hvoraf de ældste er etableret for over 25 år siden. I den mellemliggende
periode er der høstet anlægs- og driftserfaringer
og løbende videreudviklet på anlægskonceptet
med forbedrede ventilationssystemer, biologiske
luftrensningsanlæg, pumpesystemer og beholderkonstruktioner, således at emissioner, der vil kunne påvirke omgivelserne negativt, er minimeret.
Processerne kan overvåges og styres bedre med
en mere stabil drift, og risikoen for driftsforstyrrelser og uheld er minimeret.
anlæg. Valget af den ansøgte placering er baseret
på en række forskellige parametre. For nærmere
beskrivelse af disse henvises til afsnit 4.1., som
omhandler anlæggets overordnede opstillingsprincip.
På baggrund af den indledende projektbeskrivelse
har Favrskov Kommune i perioden fra den 3. juli
2014 til den 14. august 2014 afholdt en forudgående indkaldelse af ideer og forslag efter planloYHQVFKYRUGHWQ¡GYHQGLJHPDWHULDOHEOHY
lagt frem. I høringsfasen modtog Teknik og Kultur
syv høringssvar med idéer og bemærkninger. Disse har indgået i Favrskov Kommunes vurdering af
krav til Miljørapportens indhold, inklusiv krav til undersøgelse og beskrivelse af alternativer.
Bemærkningerne er gennemgået i afsnit 1.6. om
planprocesduren.
2.4.1. Alternativ placering
Der har i planlægningens indledende faser været
diskuteret alternative beliggenheder på arealer
tilhørende Frijsenborg, men disse er ikke fundet
realistiske, og de er dermed ikke medtaget som
alternativer og undersøgt nærmere i denne miljørapport.
I debatfasen er indkommet forslag til alternativ
placering af anlægget bag Frijsensborgs avlsgård
Jernit. Området omkring Jernit ligger indenfor NFIområde (nitratfølsomt indvindingsområde), hvor
der ikke må placeres potentielt grundvandstruende virksomheder, herunder biogasanlæg. En placering tæt ved den eksisterende kyllingefarm ved
Jernit vil desuden ikke være hensigtsmæssig på
grund af smitterisiko ved tilførsel af kyllingemøg
fra eventuelt sygdomsramte produktionsanlæg.
Ansøger har overvejet alternativer, og har fra starten indgået i dialog med blandt andet Favrskov
Kommune om placeringsmuligheder for et biogas-
35
2.4.2. Alternative løsninger
2.4.4. 0-alternativet
I forbindelse med planlægningen for Fuglsang
Biogasanlæg har en række forskellige indretningsmuligheder været diskuteret. I samarbejde med
Favrskov Kommune er modtagehal og tankenes
placering blevet diskuteret og den valgte løsning
har fremstået som det bedste alternativ.
0-alternativet er, at der ikke opføres et biogasanlæg på Fuglsangvej 100-102. Det betyder, at den
eksisterende håndtering af biomasse fortsætter
som hidtil.
Andre indretningsmuligheder vil hovedsageligt
påvirke det visuelle udtryk af anlægget samt nærheden til skov, NFI-område (nitratfølsomt indvindingsområde) og vandløb, og ikke mindst den logistiske anvendelse af anlægget, hvorfor disse ikke
er yderligere beskrevet i denne Miljørapport.
2.4.3. Alternative anlægskoncepter
I dette projekt er valgt et anlægskoncept, som ikke
er typisk for danske biogasanlæg.
Den traditionelle danske model adskiller sig hovedsageligt fra den valgte løsning med hensyn til den
fysiske fremtoning. Reaktortankene i den danske
model vil typisk være ståltanke med en totalhøjde
på mellem 15 og 16 meter, hvor de planlagte tanke
ved Fuglsang Biogasanlæg har en totalhøjde på
cirka 12,5 meter og udføres i mørkegrå farver.
Den valgte løsning vurderes at have de bedste
muligheder for indpasning i det lokale landskab og
ikke mindst i forhold til områdets historiske karakter og Grevskabet Frijsenborg
Ansøger er ikke interesseret i at etablere et biogasanlæg efter den typiske danske model. Som
følge heraf er en typisk dansk løsningsmodel ikke
medtaget som alternativ og vil ikke blive beskrevet
yderligere i denne Miljørapport.
Såfremt der ikke etableres et biogasanlæg på
adressen Fuglsangvej 100-102, vil der ikke ske
nogen ændring i de eksisterende forhold på adressen. Det eksisterende vådlager for træ, gylletank
samt flislager vil fortsat dominere på adressen,
med det deraf følgende transportbehov.
Der vil ikke blive ændret i det visuelle indtryk af
arealet, da der ikke vil blive bygget hal eller tanke.
De eksisterende bygninger og gylletank vil forblive
på området. Ligeledes vil der ikke blive etableret
en jordvold omkring området, og beplantningen
omkring arealet vil forblive, som den er, dog er der
allerede på nuværende tidspunkt lavet nyplantninger i forbindelse med den eksisterende afskærmende beplantning.
Der vil ikke være risiko for påvirkning af naboer
med lugtgener ud over den eksisterende potentielle lugtgene fra den eksisterende gylletank.
Frijsenborgs produktioner vil fortsætte som hidtil.
Gylletanke vil fortsat blive anvendt til opbevaring
af afgasset biomasse fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg, og afgasset biomasse vil ligeledes fortsat
blive spredt på Frijsenborgs arealer, ind til aftalen med Thorsø Miljø- og Biogasanlæg udløber.
Tilsvarende vil svinegylle fortsat blive spredt på
Wedellsborgs arealer. Kyllingemøg vil fortsat blive
lagret i markstakke og spredt som fast husdyrgødning forud for såning.
Der vil ikke ske en produktion af afgasset biomasse eller biogas på ejendommen. Der vil således
ikke blive tilført biogas til det lokale naturgasnet,
og de heraf følgende reduktioner i CO2-udledning
36
og nedsatte forbrug af fossile brændsler vil ikke
forekomme. For yderligere beskrivelse af 0-alternativet henvises til afsnit 5.18. 0-alternativ.
3. OMGIVELSERNE - BASISBESKRIVELSER
I forbindelse med udarbejdelsen af projektet for
Fuglsang Biogasanlæg er der udarbejdet en såkaldt basistilstandsrapport på baggrund af Favrskov Kommunes ønske herom. Basistilstandsrapporten beskriver status quo og danner grundlag
for eventuelle fremtidige krav om tilbageførsel af
arealet ved lukning af Fuglsang Biogasanlæg eller lignende situationer. Basistilstandsrapporten
¿QGHVLELODJV\Y
3.1. Landskabelige forhold
Omgivelserne generelt
Fuglsangvej 100-102 ligger i et let bakket landskab, præget af store landbrugsarealer og langstrakte skovområder. Favrskov Kommune har udarbejdet dokumentet 'Beskrivelse af landskabet.
/DQGVNDEVNDUDNWHURPUnGHU
>$@ VRP RSGHOHU
hele kommunen i landskabskarakterområder med
tilhørende beskrivelser af områderne. Fuglsangvej
100-102 ligger omtrent midt i landskabskarakterområdet 'Hammel Morænelandskab'. Landskabets skala er stort og åbent og brydes visuelt kun
af de store skovarealer og enkelte spredte læbælter og allé beplantninger. Området ligger på en
morænebakke, som afgrænses af tunneldale mod
syd, vest og nord samt af hedeslette mod øst. De
store skovarealer i området består hovedsageligt
af blandede nåle- og løvskove og er overvejende
fredsskov. Området bærer præg af at være et herregårdslandskab, med den store skala og de kaUDNWHULVWLVNHODQGVNDEVWU N>$RJ%@)LJXU
YLVHURPUnGHWJHRORJLVNHWU NPHQV¿JXUYLser afgrænsningen for 'Hammel Morænelandskab'
på kort fra dokumentet 'Beskrivelse af landskabet.
Landskabskarakterområder'.
Figur 3.1. Landskabskort over det midtøstlige Jylland. Projektområdet er markeret med rødt [3.B].
37
Lokalt opleves landskabet som meget langstrakt
med det lange øst-vestgående skovområde, og
store markarealer opbrudt af læbælter og alléer.
Terrænet hæver sig en anelse mod øst samt mod
Viborgvej mod sydøst og falder let mod det åbne
landskab i vest. Figur 3.3. viser området med en
VnNDOGW KLOOVKDGH
GHU JUD¿VN JHQJLYHU ODQGVNDbets kurver og bevægelser ved hjælp af skyggeYLUNQLQJHU.RUWHWL¿JXUYLVHUVnOHGHVW\GHOLJW
DWGHUHUWDOHRPHWIRUKROGVYLVWÀDGWRPUnGHXGHQ
drastiske terrænændringer, men hovedsageligt
mindre, bløde og udjævnede bakkeformationer.
Området for det planlagte biogasanlæg er beliggende i landzonen og vil forblive landzone ved
realisering af projektet.
250 m
Figur 3.2. Favrskov Kommune opdelt i landskabskarakterområder [3.A]. Den røde cirkel indikerer placeringen af Fuglsang Biogasanlæg.
38
Figur 3.3. Digital terrænmodel (hillshade). Områdeafgrænsningen for Fuglsang Biogasanlæg er
markeret med rødt.
3.1.1. Landskab og landskabsmæssige udpegninger
Den visuelle påvirkning af landskabet som følge af
etablering af Fuglsang Biogasanlæg søges minimeret blandt andet gennem placering af anlægget
og beplantning af området. Anlæggets betydning
for det omkringliggende landskab begrænses således til de nærmeste områder. Specielt strækningen langs Fuglsangvej mod øst kan potentielt
påvirkes af anlægget, samt dele af Viborgvej mod
V\G IUD RPUnGHW YHG 5ROG 6NRY 6DYY UN $6 RJ
&LFRQ 7LPEHU $6 VDPW VWU NQLQJHQ IUD NU\GVHW
mellem Viborgvej og Fuglsangvej til Voldby. De
nærmeste nabobeboelser langs med Viborgvej
syd for området samt mod vest, påvirkes ligeledes
i mere eller mindre omfang af anlægget. Nabobeboelserne er nærmere beskrevet i afsnit 3.2. om
nabobeboelser. De visuelle aspekter for etableringen af anlægget er nærmere behandlet i afsnit 4.,
som omhandler de forskellige visuelle forhold omkring Fuglsang Biogasanlæg.
De påkrævede arealer til udbringning af den afgassede biomasse forventes at være arealer, der i
forvejen anvendes som landbrugsarealer.
Værdifuldt landbrugsområde
Området tiltænkt etableringen af Fuglsang Biogasanlæg ligger op til et større areal mod vest, der i
Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune er udpeget som værdifuldt landbrugsområde. Ifølge kommuneplanen skal jorden i disse områder beskyttes
og prioriteres som dyrkningsjorde til landbrugsformål, det vil sige de så vidt muligt skal forbeholdes landbrugsproduktionen. Favrskov Kommune
ønsker med denne udpegning, at opnå sikkerhed
for landbrugets langsigtede investeringer samtidig
med at naturkvaliteten i det åbne lands sikres og
udvikles. Figur 3.4. viser de udpegede værdifulde
landbrugsområder, hvor der er udpeget et større
Værdifulde landbrugsområder
500 m
Figur 3.4. Værdifulde landbrugsområder, udpeget i Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune [3.C]. Områdeafgrænsningen for Fuglsang Biogasanlæg er markeret med rødt.
39
område i den sydligste del af Favrskov Kommune,
samt et større område øst for Fajstrup Krat.
Bevaringsværdigt landskab/landskabelige
interesseområder
En stor del af Favrskov Kommune er udpeget som
bevaringsværdige landskaber, og størstedelen af
udpegningerne er sammenhængende. Området
omkring Fuglsang er en del af et større udpeget
areal, som blandt andet går hele vejen på langs af
kommunen fra Laurbjerg til Fajstrup og på tværs
af kommunen fra Hinnerup til Hammel. Figur 3.5.
viser dele af de udpegede bevaringsværdige landskaber i Favrskov Kommune.
Ifølge kommuneplanen er de særlig værdifulde
landskaber:
'Særprægede eller sjældne landskaber

Særligt varierende landskaber eller landskaber, der bryder et ellers monotont område

Landskaber, hvor der er et samspil mellem natur-, kulturgrundlaget og den æstetiske landskabsoplevelse.'
Favrskov Kommune ønsker at beskytte de landskabelige interesser i disse områder, hvor landskabshensynet derfor skal tillægges stor vægt.
Byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet og med respekt for karakteren og kvaliteten i landskabet. Tilpasning til landskabet skal både ske i forbindelse
med placering af byggeri og anlæg i terrænet samt
ved fastsættelse af bygningshøjder og materialevalg. Større byggeri, veje og tekniske anlæg skal
så vidt muligt undgås og de landskabelige værdier
må i det hele taget ikke tilsidesættes.
Bevaringsværdige landskaber
Fuglsangvej 100-102
1 km
Figur 3.5. Bevaringsværdige landskaber, udpeget i Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune [3.C].

40
Området omkring Fuglsangvej 100-102 er et såkaldt Herregårdslandskab med de særlige kendetegn, der knytter sig til disse landskaber. Det er
i stort omfang skovene og allébeplantningerne,
der skaber de visuelle grænser i landskabet. Herregårdslandskabet har en stor tidsdybde med de
karakteristiske strukturer og gamle allétræer, og
det giver i høj grad udtryk for et historisk forløb. De
karakteristiske træk i landskabet, sammen med de
mere moderne elementer og strukturer, er med til
at danne paralleller mellem nutiden og fortiden.
Skov – skovtilplantning uønsket – skovbyggelinje
Fuglsangvej 100-102 ligger op til Fajstrup Krat,
som er fredsskov. Hele anlægsområdet er beliggende indenfor skovbyggelinjen, og opførelsen af
anlægget kræver derfor en dispensation fra Favrskov Kommune.
Arealerne umiddelbart omkring anlægsområdet er
udpeget som et område, hvor skovtilplantning er
uønsket. Ligeledes er en smal stribe mellem de
eksisterende bygninger på adressen og Fajstrup
Krat udpeget som et areal, hvor skovtilplantning
er uønsket. Figur 3.6. viser de udpegede arealer.
Formålet med disse udpegninger er et ønske om,
at fastholde et lysåbent areal, som tydeliggør allébeplantningen langs med Fuglsangvej, samt at
markere skovbrynet ved Fajstrup Krat og Højskov.
Potentiel naturbeskyttelsesområde
Områdets afgrænsning mod nordvest, er i Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune udpeget
som potentielt naturområde, og fortsætter op
langs skovbrynet nord for arealet. Figur 3.6. viser det udpegede areal, hvor der i dag er placeret
et vådlager for træ. Potentielle naturområder er,
ifølge kommuneplanen, naturområder med særlige beskyttelsesinteresser, hvor det er muligt at
genskabe værdifulde levesteder for planter og dyr.
Ofte er der tale om intensivt drevne landbrugsområder, hvor der på sigt ønskes ekstensivering af
landbrugsdriften. For de potentielle naturområder
Skovtilplantning uønsket
Potentielle naturområder
Fuglsangvej 100-102
200 m
Figur 3.6. Skovtilplantning uønsket og potentielle naturområder, udpeget i Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune [3.C].
41
gælder blandt andet at:
”Inddragelse af arealer i de potentielle naturområder til formål, der kan forringe naturindholdet, skal
så vidt muligt undgås. Det samme gælder formål,
som kan vanskeliggøre, at landbrugsjord, udpeget
som muligt naturområde, på et senere tidspunkt
udgår af omdrift.”
Det potentielle naturområde langs den vestlige
afgrænsning af området ligger ikke i umiddelbar
sammenhæng med de udpegede økologiske forbindelser i kommunen. Nærmeste økologiske forbindelse løber langs den østlige side af Højskov
cirka 700 meter øst for området. Lidt over 500 meter vest for anlægsområdet er et større areal udpeget som potentielt naturområde, og dette areal er
forbundet med anlægsområdet og det potentielle
naturområde ved anlægsområdet, gennem FajVWUXS.UDW9RJQN U6NRY
Langs med den vestlige afgrænsning af anlægsområdet løber et lille vandløb. Etableringen af
biogasanlægget vil ikke påvirke vandløbets forløb. Den nærmeste tank placeres godt 20 meter
fra vandløbet, mens der vil være godt 10 meter
mellem vandløbet og jordvolden omkring biogasanlægget. Den lille sø i det nordvestlige hjørne ligger cirka 45 meter fra nærmeste tank og cirka 20
meter fra volden. Vandløber er ikke beskyttet, men
søen er beskyttet i henhold til naturbeskytteksesORYHQV
For oversigt over kortmateriale til Kommuneplan
13 for Favrskov Kommune henvises til referenceOLVWHQ>&@
1 km
Figur 3.7. Topografisk kort over området.
42
3.1.2. Kulturlandskabet
Figur 3.7. viser et topografisk kort over området
med de væsentlige elementer, såsom bebyggelse, vejnet og skov.
Anvendelse og landskabelige interesser
Fuglsangvej 100-102 anvendes i dag til depot for
flis og vådlager for træ. Den eksisterende gylletank
anvendes til lager for afgasset gylle, som løbende
leveres fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg og opbevares forud for udspredning på markarealerne.
Der er tre eksisterende bygninger i anlægsområdet. Det eksisterende stuehus udlejes i dag til
eksterne lejere, som desuden anvender murstensladen til opbevaring. Den sidste bygning anvendes
i mindre omfang til opbevaring af maskiner og udstyr, hovedsageligt i forbindelse med jagt på Frijsenborgs arealer.
Arealerne umiddelbart omkring anlægsområdet
anvendes i dag som agerjord tilhørende Frijsenborg. Derudover ligger anlægsområdet op til Fajstrup Krat, som i et vist omfang benyttes til rekreative formål. Alle skovveje og -stier ligger dog i en
rimelig stor afstand fra Fuglsangvej 100-102, med
undtagelse af selve Fuglsangvej samt en mindre
vej, der krydser gennem anlægsområdet fra Fuglsangvej og op langs det vestlige skovbryn til Vognkær Skov.
Beplantning
Fuglsangvej 100-102 ligger i forbindelse med Fajstrup Krat, som sammen med blandt andet Gammel Dyrehave udgør et langt, massivt skovbælte
gennem det lokale landskab nord for Viborgvej,
mens Lyngballe Skov og Fajstrup Nederskov udgør et væsentligt landskabselement syd for Viborgvej. Foruden skovene, som dominerer området, findes enkelte levende hegn og en del både
yngre og ældre allébeplantninger. Langs Fuglsangvej er en ældre allébeplantning, som i høj
grad er med til at påvirke oplevelse af det lokale
landskab, ikke mindst på grund af dens alder og
størrelse. Alléen er særlig dominerende, når man
færdes langs Fuglsangvej.
lægsområdet. Der er i kommuneplanen udpeget
kirkeindsigtsområder, som skal sikre det frie indog udsyn til og fra kirkerne. Figur 3.8. viser placeringen af de nærmeste kirker, samt de i kommuneplanen udpegede kirkeindsigtsområder. Figur 3.9.
og 3.10. viser de to kirker.
Infrastruktur
3.1.4. Fortidsminder og diger
Viborgvej, der er den nærmeste større vej, løber
i øst-vest gående retning godt 300 meter syd for
anlægsområdet. Fra Viborgvej leder Fuglsangvej
mod nord forbi arealet for etablering af Fuglsang
Biogasanlæg. Derudover findes en række mindre
veje og stisystemer i Fajstrup Krat. Der er planer
om en fremtidig udvidelse af Viborgvej, denne er
nærmere beskrevet i afsnit 3.1.5. om planlægning
i området.
Beskyttede stenog jorddiger
3.1.3. Kulturmiljøer og kirker
Der er ingen fredede fortidsminder i umiddelbar
nærhed af anlægsområdet for Fuglsang Biogasanlæg. Det nærmeste fredede fortidsminde er
beliggende i Fajstrup Krat cirka 900 meter fra anlægsområdet og består af en langhøj fra Oldtiden
(dateret 3950-501 f.Kr.).
Værdifuldt kulturmiljø
Et større område nord og øst for Hammel er udpeget som værdifuldt kulturmiljø med betegnelsen
¶*UHYVNDEHW)ULMVHQERUJ¶)DYUVNRY.RPPXQH¡Qsker, at kulturmiljøerne skal være med til at styrke
kommunens identitet. Derfor ønskes særlige kulturmiljøer bevaret ved at beskytte og bevare de
kulturhistoriske elementer og værdier, som disse
områder rummer. Især den fortælleværdi, som
kulturmiljøerne indeholder, ønskes bevaret. Figur
YLVHU XGSHJQLQJHQ IRU ¶*UHYVNDEHW )ULMVHQERUJ¶
Udpegningen af herregårdslandskabet er i høj
grad sammenhængende med udpegningen af de
værdifulde landskaber. Se afsnit 3.1.1. om landskab og landskabsmæssige udpegninger.
I selve anlægsområdet er der to beskyttede stenog jorddiger. Det ene er placeret langs med skovbrynet nord for arealet, op mod Fajstrup Krat. Det
andet er placeret langs beplantningen ud mod
markarealet mod vest. Figur 3.8. viser placeringen
af de beskyttede stenog jorddiger.
Fredede fortidsminder
Foruden fredede fortidsminder er der gjort en række fortidsfund i området omkring Lading og spredt
rundt i landskabet, dog ingen fund i selve anlægsområdet. Nærmeste ikke fredede fortidsfund, er
fundet i området mellem Gammel Dyrehave og
Fajstrup Krat, over 800 meter fra anlægsområdet.
Her er fundet et dyreben som vurderes at være fra
ROGWLGHQ>'@
Figur 3.8. viser fredede fortidsminder i området
omkring Fuglsang, mens figur 3.11. viser både de
fredede og de ikke fredede fortidsminder i området
omkring Fuglsang.
Kirker - Kirkeindsigtsområder
De nærmeste kirker ligger i Voldby og Lading,
henholdsvis knap tre km og godt tre km fra an-
43
Værdifulde kulturmiljøer
Kirker
Kirkeindsigtsområder
500 m
Figur 3.8. Værdifulde kulturmiljøer; Grevskabet Frijsenborg samt fredede fortidsminder, beskyttede stenog jorddiger og kirker med kirkeindsigtsområder, udpeget i Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune.
44
Figur 3.9. Voldby Kirke
Ikke fredede fortidsfund
1 km
Figur 3.10. Lading Kirke
Figur 3.11. Fredede og ikke fredede fortidsminder, jævnfør Kulturstyrelsens hjemmeside [3.D].
45
3.1.5. Planlægning i området
Veje
Langs østsiden af arealet for Fuglsang Biogasanlæg løber Fuglsangvej. Fuglsangvej er nordvestsydøst gående og forbinder Frijsenborgvej mod
nord med Viborgvej mod syd. Vejen løber gennem
Gammel Dyrehave og Fajstrup Krat. Viborgvej,
Rute 26, løber i øst-vestlig retning, i en afstand
af cirka 300 meter fra området. Viborgvej forbinder blandt andet Hammel vest for anlægsområdet
med Lading og Sabro øst for området. Viborgvej
er den eneste større vej i umiddelbar nærhed af
anlægsområdet. I afsnit 4.5. bliver visualiseringer
af anlægget gennemgået, inklusive visualiseringer
set fra Viborgvej.
Der er planlagt en udbygning af Rute 26, og Vejdirektoratet har undersøgt tre forslag til linjeføringer
på strækningen mellem Aarhus og Søbyvad: Lin-
jeføring Nord, Linjeføring Midt og Linjeføring Syd,
som alle kan ses på figur 3.12. Linjeføring Nord
var placeret tæt på anlægsområdet, men det fremgår af regeringens Trafikaftale 2014, at Linjeføring
Syd er valgt på delstrækningerne mellem SøbyYDG9ROGE\ RJ 9ROGE\6DEUR >(@ (WDEOHULQJHQ
af Fuglsang Biogasanlæg vil dermed ikke påvirke
udbygningen af Rute 26.
Byer
Den nærmeste samlede bebyggelse er landsbyen
Fajstrup, der er beliggende cirka 1,8 km sydøst for
anlægsområdet. Foruden Fajstrup er de nærmeste landsbyer Lading og Voldby, henholdsvis cirka
2,3 km sydøst og 2,4 km sydvest for området. Sabro og Hammel er de nærmeste større byer. Fra
anlægsområdet til den nærmeste udkant af Hammel, vest for området, er der cirka 3,6 km. Tilsvarende er der cirka 5,8 km til udkanten af Sabro
mod sydøst.
Tekniske anlæg
Der er ingen tekniske anlæg i umiddelbar nærhed
af anlægsområdet, som vil have betydning for
etableringen af Fuglsang Biogasanlæg.
HINNERU
HAMMEL
26
Der er ikke planlagt for byudvikling i umiddelbar
nærhed af anlægsområdet. Figur 3.13. viser et
kort over vedtagede kommuneplanrammer i området omkring Fuglsang. Det nærmeste udpegede
område i kommuneplanrammerne er den blå markering omkring Viborgvej 930, som er et erhvervsområde, der blandt andet indeholder Rold Skov
6DYY UN $6 VDPW &LFRQ 7LPEHU $6 'H U¡GH
markeringer omkring Voldby og Fajstrup er landsbyområder med blandet bolig og erhverv. Den
brune og gule markering ved Lading er områder
udlagt til henholdsvis boligområde og offentlige
formål. De grønne markeringer er arealer udlagt til
rekreative formål.
Søbyvad
505
Svenstrup
Søften
Voldby
Lading
Farre
26
SABRO
Linjeføring Nord
Mundelstrup
475
Linjeføring Midt
47
Linjeføring Syd
Tilslutning
2 km
511
E45
Figur 3.12. Planlagt udbygning af Rute 26, forslag til tre forskellige linjeføringer [3.E].
46
Figur 3.13. Kommuneplanrammer i området.
Områdeafgrænsningen for Fuglsang Biogasanlæg er markeret med rødt.
R
P
Q
O
N
L
M
F
K
D
E
G
C
B
A
I
J
H
500 m
Figur 3.14. Oversigtskort over de nærmeste nabobeboelser angivet med hver deres bogstav. Områdeafgrænsningen for Fuglsang Biogasanlæg er markeret
med rødt.
47
3.2. Nabobeboelser
Den nærmeste beboelsesejendom ligger knap
500 meter fra arealet til etablering af Fuglsang Biogasanlæg, og er beliggende lige sydvest for området på Viborgvej 16. Der er i alt otte beboelser indenfor en radius af en kilometer, som vist på figur
3.14., hvor disse er benævnt med bogstaverne fra
A til H. Anlæggets synlighed set fra de nærmeste
beboelsesejendomme er vurderet gennem rekognoscering og visualiseringer. Afsnit 4. omhandler
anlæggets visuelle fremtræden generelt og indeholder en række visualiseringer, inklusive fra området ved de nabobeboelser, som påvirkes mest.
Den forventede trafik til og fra anlægget er beskrevet yderligere i afsnit 3.13. om de nuværende vejforhold og trafik samt afsnit 5.15. om vejforhold og
trafik ved etablering af Fuglsang Biogasanlæg.
De forventede lugtgener samt foranstaltninger, der
skal begrænse og forhindre disse, er nærmere beskrevet i afsnit 3.9. om den nuværende situation
i forhold til lugt og lugtgener i området, samt afsnit 5.9. om de fremtidige forhold såfremt anlægget etableres, samt planlagte tiltag for at mindske
denne gene.
Naboer indenfor 1 km:
Nabo A - Viborgvej 16, 8450 Hammel
Nabo A er nærmeste nabo til Fuglsang Biogasanlæg og ligger cirka 470 meter sydvest for anlægsområdet. Beboelsen er placeret på nordsiden af
Viborgvej og er orienteret mod henholdsvis nord
og syd. Beboelsen er omgivet af beplantning, der
vil være med til at afskærme udsynet mod Fuglsang Biogasanlæg, foruden beplantningen omkring selve anlægget.
Nabo B - Viborgvej 18, 8450 Hammel
Nabo B er placeret 20 meter vest for nabo A og
har således cirka 490 meter til anlægsområdet for
Fuglsang Biogasanlæg. Ejendommen er ligeledes
orienteret mod nord og syd. I modsætning til nabo
A er der ikke nogen afskærmende beplantning
nord for denne beboelse, der således har frit udsyn mod anlægget foruden beplantningen omkring
selve anlægget.
Nabo C - Viborgvej 21, 8450 Hammel
Nabo C ligger syd for Viborgvej med cirka 660 meter til anlægsområdet. Stuehuset, der udgør den
nordligste del af ejendommens bebyggelse, er
ligeledes orienteret mod nord og syd. Beboelsen
er omgivet af beplantning, der afskærmer udsynet
mod anlægsområdet.
Nabo D - Viborgvej 22, 8450 Hammel
Nabo D ligger nord for Viborgvej cirka 580 meter
fra anlægsområdet. Et mindre hegn skærmer af
for udsigten mod anlægsområdet, men fra en stor
del af beboelsen og fra det udendørs opholdsareal
nordøst for beboelsen, vil der være frit udsyn mod
anlægsområdet.
Nabo E - Viborgvej 29, 8450 Hammel
Nabo E er placeret syd for Viborgvej cirka 780 meter fra anlægsområdet. Stuehuset, der udgør den
nordligste del af ejendommens bebyggelse, er orienteret mod nord og syd. Læhegnsbeplantninger
skærmer for udsynet mod anlægsområdet.
Nabo F - Viborgvej 33, 8450 Hammel
Nabo F er placeret syd for Viborgvej og vest for
vejen Voldbyholt cirka 980 meter fra anlægsområdet. Stuehuset, der udgør den østligste del af
ejendommens bebyggelse, er orienteret mod øst
og vest. En tæt bevoksning afskærmer ejendommen ud mod Viborgvej og skærmer af for udsigten
mod anlægsområdet.
Nabo G - Voldbyholt 4, 8450 Hammel.
Nabo G ligger vest for vejen Voldbyholt, lige syd
for nabo F. På ejendommen findes Gartneriet
48
Voldbyholt, som ligger syd for stuehuset. Fra stuehuset er der cirka 960 meter til anlægsområdet.
Udsigten mod anlægsområdet er dog begrænset,
dels af beplantning omkring ejendommen, dels af
nabobeboelserne nærmere området.
Nabo H - Viborgvej 930, 8471 Sabro.
Nabo H er den eneste ejendom indenfor en afstand af godt en kilometer, som ligger i området
øst for anlægsområdet. Adressen rummer virkVRPKHGHUQH 5ROG 6NRY 6DYY UN $6 RJ &LFRQ
7LPEHU$6IRUXGHQHQEHERHOVHVHMHQGRP6HOYH
beboelsesejendommen ligger cirka 1,1 kilometer
fra anlægsområdet. De mange erhvervsbygninger
i området sammen med Højskov betyder, at der
ikke er noget udsyn mod anlægsområdet.
Øvrige nabobeboelser
Foruden nabobeboelserne indenfor cirka en kilometer af projektområdet er der en række beboelser, som potentielt kan få udsigt til Fuglsang
Biogasanlæg. Disse øvrige naboer med potentiel
udsyn mod Fuglsang Biogasanlæg er alle placeret
vest eller sydvest for området, og deres placering
kan ligeledes ses på oversigtskortet i figur 3.14.,
hvor de er benævnt fra I til R.
Nabo I & J - Voldbyholt 11 & Voldbyholt 12,
8450 Hammel
Naboerne I og J ligger på vejen Voldbyholt godt en
kilometer fra anlægsområdet. Udsigten fra ejendommene mod anlægsområdet begrænses af nabobeboelserne A-D samt Voldbyholt Skov.
Nabo K - Viborgvej 39, 8450 Hammel
Nabo K ligger syd for Viborgvej cirka 1,2 kilometer fra anlægsområdet. Stuehuset, der udgør den
nordligste del af ejendommens bebyggelse, er
orienteret mod nord og syd og udsigten mod anlægsområdet begrænses i høj grad af nabobeboelserne F og G.
Nabo L & M - Viborgvej 46 & Viborgvej 47,
8450 Hammel
Nabobeboelserne L og M ligger henholdsvis nord
og syd for Viborgvej cirka 1,5 kilometer fra anlægsområdet. Begge ejendomme har forholdsvis frit
udsyn mod anlægsområdet på grund af terrænets
hældning fra anlægsområdet og mod vest. Den
forholdsvis store afstand betyder dog, at anlæggets udstrækning vil være begrænset i landskabet.
Derudover er nabo L omkranset af en betydelig afskærmende beplantning.
3.3. Rekreative forhold
Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune indeholder mål og visioner for kultur, fritid og friluftsliv i
kommunen. Det er kommunens ønske, at der er
god tilgængelighed til blandt andet natur og rekreative områder for kommunens borgere og for turister. Figur 3.15. viser et kort over de kultur-, fritids-
RJIULOXIWVOLYVPXOLJKHGHUVRP¿QGHVLNRPPXQHQL
dag, inklusiv regionale cykel- og vandreruter.
Skovområderne omkring Fuglsangvej 100-102 har
en vis rekreativ værdi i form af skovveje og -stier.
0HQVRPGHWVHVXGIUDNRUWHWL¿JXUOLJJHU
der ikke rekreative anlæg i umiddelbart nærhed af
Nabo N & O - Byrielsholmvej 8 & Byrielsholmvej 10, 8450 Hammel.
Naboerne N og O ligger lige nord for Viborgvej
langs Byrielsholmvej cirka 1,3 kilometer fra anlægsområdet. Nabo N har forholdsvis frit udsyn
mod anlægsområdet. Ejendommen er dog orienteret mod nord og syd og således ikke mod anlægsområdet, og de udendørs opholdsarealer er
hovedsageligt orienteret mod vest. Stuehuset ved
nabo O ligger vest for driftsbygningerne, som således skærmer for udsynet mod anlægsområdet.
Nabo P, Q & R - Byrielsholmvej 16, Byrielsholmvej 20, & Byrielsholmvej 21, 8450 Hammel
Naboerne P, Q og R ligger alle for enden af Byrielsholmvej cirka 1,2-1,4 kilometer fra anlægsområdet. Ingen af beboelserne er orienteret direkte
mod anlægsområdet. Nabo P er omgivet af en tæt
beplantning, der skærmer for udsynet. Nabo Q er
den af naboerne, der har de største muligheder for
udsigt til anlægsområdet, mens nabo R ligger bag
nabo Q i forhold til anlægsområdet.
Figur 3.15. Kort fra Kommuneplan13 for Favrskov Kommune - Kultur, fritid og friluftsliv [3.C]. Den røde
prik angiver placeringen af Fuglsang Biogasanlæg
49
3.4. Natur
229
Med udgangspunkt i den ansøgte placering er der
indhentet oplysninger om eksisterende registreringer af arealer omfattet af naturbeskyttelsesloven,
forekomst af fredede og sjældne arter, samt internationale naturbeskyttelsesområder.
I det følgende beskrives området generelt. Derudover beskrives internationale naturbeskyttelsesområder (Natura2000), fugle og habitatdirektivets
bilag IV arter i området, samt beskyttede naturtySHULRPUnGHWDUHDOHU
3.4.1. Generelt om stedet
Inden for det afgrænsede areal, hvor Fuglsang
Biogasanlæg ønskes etableret, vokser adskillige
gamle løvtræer i og omkring haveanlægget ved
stuehuset. Arter som kastanje, bøg og ahorn er
dominerende, og sammen med de gamle kastanjetræer i alléen langs Fuglsangvej, har de en meget høj naturværdi i området. Både ynglende og
fødesøgende flagermus, fugle og adskillige arter
af insekter bliver tiltrukket af de sprækker og hulheder, der gennem årene er opstået i de gamle
træer.
45
I projektområdet eksisterer en mindre sø, som er
under stærk tilgroning af rødel, ask, tjørn, siv og
padderokker, samt et mindre vandløb. Vandløbet
er ikke beskyttede i henhold til naturbeskyttelsesORYHQV 6¡HQ HU EHVN\WWHW L KHQKROG WLO QDWXUEHVN\WWHOVHVORYHQVRJHUQ UPHUHEHVNUHYHWL
afsnit 3.4.5. om beskyttede naturtyper.
Mod nord grænser projektområdet op til Fajstrup
Krat, som hovedsagligt består af unge bøgetræer
og enkelte asketræer. Vest for projektområdet afgrænses arealet af en række poppeltræer. Samlet udgør det gamle haveanlæg, alléen og skoven
nord for projektet store naturværdier.
233
232
5 km
Figur 3.16. EF-habitatområder omkring Fuglsangvej 100-102. Den røde prik angiver placeringen af Fuglsang Biogasanlæg.
50
3.4.2. Internationale beskyttelsesinteresser
Natura2000 er et netværk af områder i EU med
særlig værdifuld natur. Natura2000 er en samlet
betegnelse for EF-fuglebeskyttelsesområder, EFhabitatområder og Ramsar-områder.
Fuglsangvej 100-102 ligger ikke i umiddelbar nærhed af Natura2000-områder. Der er over ti kilometer til det nærmeste EF-habitatområde, som ligger
mod syd, og der er mere end 20 kilometer til de
nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder.
Figur 3.16. viser placeringen af de nærmeste EFhabitatområder i forhold til anlægsområdet ved
Nærmeste Natura 2000-områder til anlægget
er:
EF-habitatområde nummer 232 Lillering Skov,
Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose, beliggende over 10 kilometer syd for området.
EF-habitatområde nummer 233 Brabrand Sø med
omgivelser, beliggende over 12 kilometer sydøst
for området.
EF-habitatområde nummer 45 Gudenå og Gjern
Bakker, beliggende over 12 kilometer vest for området.
EF-habitatområde nummer 229 Bjerre Skov og
Haslund Skov, beliggende over 16 kilometer nord
for området.
Udpegningsgrundlagene for de nærmest beliggende EF-habitatområder er listet på NaturstyrelVHQVKMHPPHVLGH>)@'HWIUHPJnUKHUDIKYLONH
arter og naturtyper i de pågældende områder, der
er under særlig bevågenhed.
3.4.3. Fugle i området
Der er ikke foretaget systematiske optællinger af
hverken yngle- eller trækfugle i forbindelse med
udarbejdelse af Miljørapporten.
Dansk Ornitologisk Forenings database (DOFbaVHQ >*@ UXPPHU REVHUYDWLRQHU IUD ODQGHWV YLJtigste fuglelokaliteter. I DOFbasen findes der observationer fra fuglelokaliteten Fuglsang Gods og
to nærliggende lokaliteter: Fajstrup Krat og Voldbyholt Skov. De mest bemærkelsesværdige arter
ved Fuglsang Gods er enkelte nye (fra 2013 og
2014) observationer af fødesøgende Tårnfalk og
Rød Glente. Observationer fra 2008 indikerer, at
Musvåge med høj sandsynlighed yngler i området.
Derudover er der for år tilbage registreret en stor
flok fødesøgende Sjagger ved Fuglsang Gods.
.@ 'HW HU VDQGV\QOLJW DW RGGHU EHQ\WWHU GLVVH
vandløbssystemer til fouragerings- og levesteder.
Flagermus
Ud af de i alt 17 forekommende danske arter af
IODJHUPXV HU GHW LI¡OJH WLGOLJHUH RSJ¡UHOVHU >+
,RJ.@VDQGV\QOLJWDWGHULVWM\OODQGYLONXQQH
findes Damflagermus, Vandflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, Skimmelflagermus og Langøret flagermus.
Krybdyr
Markfirben er vidt udbredt i det meste af Danmark
og forventes at forekomme i områder, hvor der er
solvendte skråninger, vejskråninger, grusgrave,
RYHUGUHYHOOHUKHGHU>-@
Jævnfør DOFbasen er det sandsynligt at arter
som Duehøg, Spurvehøg og Stor Flagspætte yngler i de nærliggende skovområder Fajstrup Krat
og Voldbyholt Skov. Her er Hvepsevågen også
observeret i yngledragt for år tilbage, og arterne
Grønspætte og Sortspætte er registreret med enkelte observationer.
Padder

Spidssnudet frø kan potentielt forekomme i
området.
De øvrige observerede fugle i nærområdet vurderes at være almindeligt forekommende arter.

Stor vandsalamander kan potentielt forekomme i området.
3.4.4. Habitatdirektivets bilag IV
3.4.5. Beskyttede naturtyper
Med baggrund i artikel 12 bilag IV til EU´s Habitatdirektiv skal blandt andet følgende arter vurderes:
Odder, Flagermus (flere arter), Spidssnudet frø,
Stor vandsalamander og Markfirben. En oversigt
over samtlige bilag IV arter og projektets mulige
påvirkning fremgår af bilag otte.
Indenfor en afstand af cirka en kilometer omkring
projektområdet for Fuglsang Biogasanlæg ligger
en række mindre søer og moser samt et enkelt
vandløb, som efter kommunens vejledende regiVWUHULQJ HU EHVN\WWHW HIWHU L QDWXUEHVN\WWHOVHVORYHQ 'HW Q UPHVWH DUHDO IRUXGHQ V¡HQ L
selve anlægsområdet, er vandløbet Hummelbæk
i Voldbyholt Skov syd for Viborgvej (Rute 26) i en
afstand af cirka 350 meter, mens der er cirka 600
meter til den nærmeste sø, som ligger vest for anlægsområdet. Favrskov Kommune og det tidligere
Odder
Odder er udbredt i størstedelen af Jylland og må
forventes at kunne benytte de grøfter og vandløb,
GHU ILQGHV L Q UKHGHQ DI SURMHNWRPUnGHW >+ RJ
51
Ud af de otte danske paddearter, som findes på
Habitatdirektivets bilag IV, er to af dem registreret
LGHW¡VWOLJH-\OODQG>-RJ.@
§3 løbenummer
Cirka afstand til
anlægsområdet
Naturtype
Planter
Padder
285-sø
600 meter
Sø
28 arter: almindelig fuglegræs, almindelig røn, almindelig vorterod, bittersød natskygge, burresnerre, butbladet
VNU SSHHQJNUDEEHOHMHHQJULÀHWKYLGWM¡UQ¿OWHWEXUUHKLQGE UKXQGHJU VKYLGDQHPRQHK\OGHEODGHWEDOGULDQ
liden andemad, lyse-siv, mælkebøtteslægten, manna-sødgræs, mose-bunke, nyrebladet ranunkel, rød-el, rørgræs,
skov-kogleaks, stinkende storkenæb, stor nælde, tagrør, tykbladet ærenpris, vandkarse, vild kørvel.
-
Besigtiget af
År
Favrskov Kommune
2014
276-sø
850 meter
Sø
Fire arter: bittersød natskygge, kors-andemad, manna-sødgræs, tagrør.
-
Favrskov Kommune
2014
PRVH
L509-01-mo
850 meter
Mose og kær
Ni arter: almindelig hundegræs, almindelig kvik, almindelig rajgræs, gåsepotentil, kær-passerok, lyse-siv, mose-bunke,
rød-el, sværtevæld.
-
Favrskov Kommune
Århus Amt
2014
2005
279-sø
850 meter
Sø
(næringsrig
sø)
12 arter: almindelig sumpstrå, bittersød natskygge, grenet pindsvineknop, knæbøjet rævehale, kors-andemad, mannasødgræs, selje-røn, stor andemad, sværtevæld, svømmende vandaks, toradet star. trådalger.
-
Favrskov Kommune
2011
275-sø
900 meter
Sø
(næringsrig
sø)
Otte arter: almindelig sumpstrå, bredbladet dunhammer, glanskapslet siv, kryb-hvene, lådden dueurt, liden andemad,
pileslægten, stor nælde.
-
Favrskov Kommune
2011
280-sø
900 meter
Sø
(næringsrig
sø)
Ni arter: åkandeslægten, almindelig kvik, almindelig mjødurt, dynd-padderok, hvidtjørnslægten, kryb-hvene, liden andemad, manna-sødgræs, pileslægten.
-
Favrskov Kommune
2011
283-sø
850 meter
Sø
(næringsrig
sø)
16 arter: åkandeslægten, almindelig fredløs, bittersød natskygge, blåtop, bredbladet dunhammer, grå star, gul iris,
knæbøjet rævehale, kragefod, liden andemad, lyse-siv, næb-star, pileslægten, smalbladet dunhammer, stor andemad,
sværtevæld.
Favrskov Kommune
2011
PRVH
L509-03-mo
850 meter
Mose og kær
19 arter: almindelig eg, almindelig fredløs, almindelig røn, blåtop, bølget bunke, dueurtslægten, dun-birk, eng-rapgræs,
hindbær, kær-svovlrod, kær-tidsel, kragefod, kryb-hvene, lyse-siv, mose-bunke, sitka-gran, skovmærke, skovstjerne,
smalbladet mangeløv.
-
Favrskov Kommune
Århus Amt
2009
2005
281-sø
950 meter
Sø
(næringsrig
sø)
21 arter: ager-padderok, almindelig sumpstrå, bittersød natskygge, bredbladet dunhammer, dueurtslægten, dun-birk,
dynd-padderok, glansbladet siv, grenet pindsvineknop, kær-ranunkel, kær-snerre, knippe-star, kryb-hvene, lyse-siv,
manna-sødgræs, næb-star, pileslægten, rød-el, sværtevæld, svømmende vandaks, trådalger.
Lille vandsalamander, stor
vandsalamander
Favrskov Kommune
2011
270-sø
1 km
Sø
(næringsrig
sø)
17 arter: almindelig sumpstrå, bredbladet dunhammer, dynd-padderok, glanskapslet siv, grenet pindsvindknop, kærsnerre, knæbøjet røvehale, kors-andemad, liden andemad, liden vandaks, lyse-siv, manna-sødgræs, nøkkeroseslægten, pileslægten, sværtevæld, tykbladet ærenpris, vejbred-skeblad.
Lille vandsalamander
Favrskov Kommune
2011
2760-sø
1 km 50 meter
Sø
(næringsrig
sø)
Syv arter: grenet pindsvineknop, knæbøjet rævehale, kryb-hvene, lav ranunkel, liden andemad, lyse-siv, tigger-ranunkel.
-
Favrskov Kommune
2011
V¡
L509-02-vh
1 km 150 meter
Sø
-
-
Århus Amt
1997
PRVH
L509-07-mo
1 km 100 meter
Mose og kær
24 arter: almindelig mjødurt, burre-snerre, dunet dueurt, eng-rottehale, fersken-pilurt, gåsepotentil, grå-pil, gul iris,
hindbær. hundegræs, hyldeslægten, knæbøjet rævehale, lådden dueurt, lav ranunkel, lyse-siv, mark-forglemmigej,
mose-bunke, muse-vikke, rød-el, spyd-pil, stor nælde, smærtevæld, vortebirk, øret pil.
-
Århus Amt
2005
V¡
L509-01-vh
1 km 100 meter
Sø
-
-
Århus Amt
1997
3273
Ligger i lokalplans
området
Sø
24 arter: ahorn, akselblomstret star, almindelig hyld, almindelig rapgræs, almindelig vorterod, bittersød natskygge, bredEODGHWGXQKDPPHUGXUUHVQHUUHG\QGSDGGHURNHQEORPVWUHWÀLWWHUDNVIHEHUQHOOLNHURGMDSDQSLOHXUWOLGHQDQGHPDG
lyse-siv, manna-sødgræs, mose-bunke, pileslægten, rød-el, skov-kogleaks, skvalderkål, stinkende storkenæb, stor
ÀDGVWMHUQHVWRUQ OGHWRSVWDU
-
Favrskov Kommune
2014
Figur 3.17. Besigtigelsesinformationer for § 3-arealer indenfor en kilometer af ansøgte placering.
52
Butsnudet frø
Århus Amt har foretaget besigtigelser af de nærmeste vandhuller og moser. Figur 3.17. viser en
oversigt over disse områder med naturtype samt
registrerede planter og padder ved seneste besigtigelse. Figur 3.18. viser et kort over arealernes
placering i forhold til Fuglsangvej 100-102.
273
Søen placeret i det nordvestlige hjørne af anlægsområdet er besigtiget af Favrskov Kommune
den femte december 2014. Søen er etableret ved
vandløbet og har ind og udløb i forbindelse med
dette. Søen er beliggende i skovbrynet og fremstår
som en skovsø med gamle træer omkring. Søen er
vurderet til at have en vanddybde på 1-1,5 meter
og et areal på cirka 600 m2. Søen har en naturlig
forekommende søvegetation, men er under kraftig
tilgroning herunder af dyndpadderokker. Skemaet
L¿JXUDQJLYHUGHUHJLVWUHUHGHSODQWHULV¡HQ
'HQ RPWDOWH V¡ KDU LG QXPPHU 3n ¿UJXU
3.18 er søens placering angivet af id nummeret, i
det nordvestlige hjørne af anlægsområdet.)
276
285
268
267
266
3273
Naturtype
279
Højmoser
275
270
2760
Tålegrænse kg N/ha/år
280
281
283
282
Sø
5-7,5
Ekstremfattigkær
5-7,5
Hedemoser
5-7,5
Fersk natureng*
10-17
Ekstremrigkær
10-15
Heder
10-15
Lichenrige heder
7-12
Overdrev
10-25
Løvskov
10-20
Vandløb
Nåleskov
7-20
Grundvand
31-55
250 m
53
Lobeliesøer
Mose
Fuglsangvej 100-102
Figur 3.18. §3 arealer indenfor en kilometer af anlægsområdet.
5
Figur 3.19. Naturtypernes tålegrænser.
*Ferske naturenge på kvælstoffattig jord, uden
gødskning
'H OGVWH EHVLJWLJHOVHU DI DUHDOHUQH HU IUD
1997, mens de senest besigtigelser af områder
er fra 2014. Foruden en lang række af forskellige
SODQWHUVRPDOOHNDQVHVLWDEHOOHQL¿JXUHU
der i et enkelt tilfælde registreret butsnudet frø, i et
enkelt tilfælde registreret stor vandsalamander og
i to tilfælde registreret lille vandsalamander.
Naturarealernes tålegrænser for kvælstof deposiWLRQIUHPJnUDIWDEHOOHQL¿JXU>/@2YHUVNULdelser af tålegrænsen beregnes som forskellen
mellem den samlede deposition og tålegrænsen.
Hvert år foretages beregninger for deposition af
kvælstof til de danske landområder. Resultaterne
indgår i nationale programmer for overvågning af
miljøet. Den seneste rapport om depositionsbeUHJQLQJHUYHGU¡UHUUHVXOWDWHWIRUnUHW>0RJ
1@ , YDU GHQ VDPOHGH GHSRVLWLRQ L )DYUskov Kommune på 768 ton N svarende til 14,2 kilo
N per hektar. Figur 3.20. viser en oversigt over
kvælstofdepositionen i Favrskov Kommune og nabokommunerne.
Kommune
Enhed
Favrskov
Tørdeposition
Våddeposition
Ton N
Ton N
351
417
Økologiske forbindelser
De økologiske forbindelser er korridorer i landskabet, som blandt andet følger vandløbssystemer,
levende hegn og diger, hvor planter og dyr har
særligt gode muligheder for at sprede sig i landskabet.
I Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune er der
udpeget en række økologiske forbindelser, som
består af forbindelseslinjer af betydning for udbredelse og spredning af det åbne lands vilde dyreliv.
Størstedelen af disse arealer er lavbundsarealer
og ligger indenfor de udpegede naturområder,
mulige naturområder og skove.
Formålet med de udpegede økologiske forbindelser er, at udbygge sammenhænget mellem de
små naturområder, læhegn, skove og ekstensivt
drevne naturområder.
Nærmeste udpegede økologiske forbindelse er en
nord-syd gående korridor cirka 700 meter øst for
anlægsområdet, der løber langs den østlige kant
Samlet
deposition
Total deposition/areal
Areal Dansk
andel
NHxandel
NOyandel
Ton N
NJ1KD
km2
%
%
%
768
14,2
540
44
61
39
Syddjurs
408
466
874
12,5
697
35
55
45
Randers
416
559+
974
13,0
748
43
60
40
Viborg
926
1087
2013
14,2
1420
46
62
38
Silkeborg
573
643
1216
14,2
857
40
59
41
Skanderborg
264
327
591
13,8
429
39
59
41
Århus
280
363
643
13,7
470
38
58
42
Figur 3.20. Deposition af kvælstof (N) komponenter i 2012 fordelt på kommuner [3.M].
Tørstofdeposition: tørafsætning til overfladen af gasformige og partikulære forbindelser af kvælstof
Våddeposition: udvaskning til overfladen af gasformige og partikulære forbindelse af kvælstof
Samlet deposition: tørstofdeposition + våddeposition
Dansk andel: andel som kan tilskrives danske kilder
54
af Fajstrup Krat og Højskov, og krydser Viborgvej
omkring Fajstrup. Omkring en kilomet nord for
anlægsområdet løber en anden korridor gennem
Fajstrup Krat og langs den sydlige kant af Gammel
Dyrehave og ned mod Voldby.
Lavbundsarealer og potentielle våd-/naturområder
Lavbundsarealer udgør et potentiale for at skabe
velfungerende vådområder omkring søer og vandløb. Lavbundsarealer skal derfor friholdes for byggeri og anlæg, der kan forhindre, at det naturlige
vandstandsniveau kan genskabes. Se i øvrigt
afsnit 3.1.1. om landskab og landskabsmæssige
udpegninger, hvor potentielle naturområder kommenteres.
3.4.6. Naturperler
Favrskov Kommune har en såkaldt naturportal.
>2@'HQQHSRUWDOIXQJHUHVRPHQYHMOHGQLQJWLO
naturoplevelser i Favrskov Kommune, og indeholder blandt andet en oversigt over 'naturperler'
i kommunen.
De naturperler, der ligger nærmest Fuglsang Biogasanlæg, er:
Nummer 6 Lading Sø
Lading Sø ligger sydvest for Lading cirka 2,3 kilometer fra Fuglsangvej 100-102. Lading Sø er en
lavvandet sø på 47 hektar. Mod vest ligger et moseområde i forbindelse med søen. Lading Sø er
især kendt for sit fugleliv, og rundt om søen er en
sti på cirka 7 kilometer.
Nummer 9 Tinning Mose
Tinning Mose ligger cirka tre kilometer nord-øst
for Fuglsangvej 100-102 i forbindelse med Frijsenborgskoven. Højmoser udgør en meget lille del af
den beskyttede natur i Danmark, og Tinning Mose
er den eneste højmose i Favrskov Kommune. I
mosen kan man blandt andet opleve den sjældne
kødædende plante Soldug. En tur rundt om mosen er cirka tre kilometer lang. Højmoser er en af
de naturtyper, som i høj grad er sårbare overfor
næringstilførsel, herunder ammoniakdeposition.
Tinning Mose er et højt målsat fattigkær, hvor der
desuden er konstateret forekomst af spidssnudet
frø, som er anført på Habitatdirektivets bilag VI.
Nummer 16 Svingelmose
Svingelmose er et privatejet område knap tre kilometer nordvest for Fuglsangvej 100-102. Det er et
forholdsvis stort sammenhængende moseområde
med spredte småsøer, omkranset af skoven Gammel Dyrehave. Der er adgang til området for offentligheden via skovveje og -stier efter gældende
regler i naturbeskyttelsesloven.
3.5. Spildevand, overfladevand,
grundvand og drikkevand
3.5.1. Spildevand
For projektområdet gælder, at det ikke ligger i et
renseklasse opland. Der er således ikke på nuværende tidspunkt fastsat krav om, at ejendommens
husspildevand skal renses bedre i fremtiden. Det
udelukker dog ikke, at der senere kan komme krav
hertil.
På ejendommen anvendes i dag en samletank,
hvortil spildevandet ledes. Samletanken tømmes
til renseanlæg.
Udbringningsarealer er ikke omfattet af generelle
spildevandskrav eller af eksempelvis slambekendtgørelsens regler, idet den afgassede biomasse udbringes efter husdyrgødningsbekendtgørelsens regler.
NFI-område
Indsatsområde
Fuglsangvej 100-102
250 m
Figur 3.21. NFI områder og indsatsområde for nitrat omkring anlægsområdet.
55
3.5.2. Overfladevand
Figur 3.21. viser placeringen af de udpegede NFI
områder og indsatsområdets placering i forhold til
'HUVNHULGDJLQJHQV UOLJKnQGWHULQJDIRYHUÀDdevand på Fuglsangvej 100-102. Regnvand fra
WDJÀDGHU PHG PHUH QHGVLYHU VRP XGJDQJVSXQNW
på grunden.
Udbringningsarealerne i relation til grundvand
Udbringning af afgasset biomasse vil, som det
er tilfældet med almindelig husdyrgødning, være
reguleret gennem de generelle harmoniregler og
gennem beskyttelsesniveauet i husdyrloven, ligesom det er gældende for den nuværende udbringning på arealerne omkring Fuglsangvej 100-102.
Udbringningsarealerne anvendes i dag til udbringning af afgasset biomasse, og er henholdsvis
godkendt efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5
HOOHUHIWHUL+XVG\UORYHQKYRUIRUGHWDQWDJHV
at relevante forhold til grundvand er vurderet og
medtaget i de gældende godkendelser.
Der er ikke kendskab til drænrør i anlægsområdet.
Gennemgang af kortmateriale for området giver
ikke anledning til forventninger om drænrør indenfor anlægsområdet.
Drikkevand
3.5.3. Grundvand og drikkevand
Fuglsangvej 100-102 ligger i et større område med
særlige drikkevandsinteresse (OSD), som blandt
andet omfatter arealerne nord for Viborgvej.
8PLGGHOEDUW¡VWRJV\GIRUDQO JVRPUnGHW¿QGHV
et nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Sammenfaldende med en del af NFI-området syd og
øst for anlægsområdet ligger et indsatsområde for
nitrat.
Lokation
Tons per
rotation
Rotationer
per år
ikke tale om vand i drikkevandskvalitet, og vand
fra boringen må derfor ikke drikkes.
For yderligere oplysninger om grundvand og drikkevand i området henvises til Favrskov Kommunes
Grundvandsredegørelse for Fuglsang BiogasanO JVRPNDQ¿QGHVYLDNRPPXQHQVKMHPPHVLGH
eller rekvireres ved at kontakte Favrskov Kommune, Teknik og Kultur, Skovvej 20, 8382 Hinnerup,
se iøvrigt kontaktinformationer til kommunen på
side 10.
3.6. Klimatiske forhold
I området omkring Fuglsangvej 100-102 ligger
ingen almene vandindvindingsanlæg, og den
nærmeste husholdningsindvinding ligger cirka
540 meter fra området. Området er ikke indvindingsopland eller grundvandsdannende opland
til eksisterende almene vandværker, og der er på
nuværende tidspunkt ikke planer om at anvende
området til indvinding.
Opgørelse af klimaeffekten består af en sammenligning af klimagasser i en situation uden Fuglsang
Biogasanlæg (0-alternativet) og en situation med
anlægget i fuld drift. I dette afsnit beskrives den
nuværende situation (0-alternativet). Situationen
som den vil se ud med etableringen af Fuglsang
Biogasanlæg, samt vurderingen af de to situatioQHULIRUKROGWLOKLQDQGHQ¿QGHVLDIVQLW.OLPDtiske forhold.
Den eksisterende boring DGU 78.558 anvendes i
GDJDIYLUNVRPKHGHQ$65ROG6NRY6DYY UNWLODW
holde træ på lager vådt. Vandindvindingstilladensen er på 50.000 m3nURJXGO¡EHUL'HUHU
I beregningerne for det nuværende klimaforhold er
der taget udgangspunkt i den bedst mulige situation. Dette er valgt ud fra en konservativ tilgang
til sammenligningen med den fremtidige situation,
Tons per år
Tons per læs
Læs per år
Leveringssted
Frijsenborg
192
8,7
1.653
20
82,6
Thorsø Miljø- og Biogasanlæg
Rødekro
120
8,7
1.044
26
40,2
Toftlund
100
8,7
870
15
58,0
Bække
90
8,7
783
15
Vorbasse
105
8,7
913,5
I alt
605
-
5.263,5
13,4
1.108
Tyskland
80
3.212
0DUNVWDN*UDPcJH
8
464
52,2
Markstak, Jens Peter**
20
1.044
18
50,7
Markstak Trøllund maskinstation**
25
1.269
-
-
7.097
Figur 3.22. Transport af kyllingemøg
* Gram aftager 4 rotationer (16 km per omgang per læs), Åge aftager resten (2 km per omgang per læs).
** Transport til modtagers matrikel
Gennemsnit kilometer Kørte kilometer
per læs
per år
56
af kyllingemøg. Hertil kommer, at Frijsenborg får
leveret cirka 15.000 tons afgasset biomasse fra
Thorsø Miljø- og Biogasanlæg. Dette medfører
cirka 750 transporter på hver 20 tons per læs, hvilket svarer til cirka 10.050 kilometer per år ved et
gennemsnit på 13,4 kilometer per læs. Der køres
således i alt cirka 17.147 kilometer per år.
såfremt Fuglsang Biogasanlæg bliver en realitet.
Der er således taget udgangspunkt i en nuværende situation, hvor alt kyllingemøg fra Jernit afgasses på Thorsø Miljø- og Biogasanlæg, og hvor alt
kyllingemøg afsat til Tyskland formodes afgasset.
Ved sammenligningen af den nuværende situation
og en situation med etablering af Fuglsang Biogasanlæg er der såeledes tale om en konservariv
beregning af klimaforholdet. Denne sammenligQLQJ¿QGHVLDIVQLW
Den nuværende transport af kyllingemøg og transport af afgasset biomasse fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg foregår med køretøjer med 15-26 tons
per læs. Ved beregning af CO2-emissionen er der
taget udgangspunkt i data fra Transportministeriet,
hvoraf det fremgår, at en lastbil uden anhænger på
16-18 tons udleder 641 gram CO2 per kilometer
>3@'HWWHJLYHUHQVDPOHWXGOHGQLQJIUDWUDQVSRUW
på cirka 11 tons CO2 per år.
Emission relateret til transport
Der tages udgangspunkt i en nuværende situation,
hvor kyllingemøg fra Frijsensborgs avlsgård Jernit
køres til Thorsø Miljø- og Biogasanlæg. KyllingeP¡JHWIUDGHWHQHDI)ULMVHQERUJV¿UHSURGXNWLRQVanlæg i Sønderjylland køres til Tyskland, mens
kyllingemøget fra de tre øvrige produktionsanlæg
i Sønderjylland køres til markstakke, hvor det opbevares inden udspredning på markerne. Figur
3.22. viser en samlet oversigt over kørslen, hvoraf
de fremgår, at der i dag sammenlagt køres cirka
7.097 kilometer per år i forbindelse med transport
CO2 reduktion per
ton behandlet gylle
Emission relateret til afgasning af kyllingemøg
Som nævnt tages der udgangspunkt i en situation, hvor kyllingemøg fra Jernit behandles i eksisterende biogasanlæg. Kyllingemøg fra det ene
Tørstof (TS)
Organisk tørstof CO2 reduktion per ton
(oTS)
organisk tørstof
kg CO2WRQ
%
%
kg CO2WRQRUJW¡UVWRI
Kvæggylle
15,12
10,3
80
183,5
Svinegylle
22,37
6,1
80
458,4
-
-
-
320,9
Enhed
Gennemsnit
Figur 3.23. Reduktion af drivhusgasemissioner ved biogasbehandling af gylle [3.S]
Årlig mængde Tørstof Organisk
kyllingemøg
(TS)
tørstof
(oTS)
Enhed
Årlig mængde
organisk tørstof
CO2 reduktion per
ton organisk tørstof
Årlig CO2 reduktion
WRQnU
%
%
WRQRUJW¡UVWRInU
ton CO2nU
2.697
63
75
1.274,3
320,9
408,9
af Frijsenborgs produktionsanlæg i Sønderjylland
afsættes til Tyskland. I forbindelse med beregningerne af CO2-reduktionen er der ligeledes taget udgangspunkt i, at alt kyllingemøg leveret til
Tyskland afgasses. I forhold til den nuværende
situation er der således tale om en optimistisk beregning, mens der i forhold til beregningen af CO2reduktionen, ved etablering af Fuglsang Biogasanlæg, er tale om en konservativ vurdering.
Der foreligger ikke informationer om drivhusgasreduktioner ved afgasning af kyllingemøg, i samme
grad som ved afgasning af svine- og kvæggylle.
Man må dog med rimelighed kunne forvente, at
afgasning af kyllingemøg medfører en reduktion i
udledningen af metan fra oplag af gødning forud
for udspredning, samt en reduktion i lattergasemissionen i forbindelse med selve udspredningen,
tilsvarende det, der er vist gældende for svine- og
kvæggylle.
EU komissionen, Institute for Prospective Technological Studies, har udarbejdet en såkaldt brefnote om 'Intensive rearing of poultry and pigs' som
blandt andet beskriver en række BAT indenfor beKDQGOLQJDIN\OOLQJHP¡JRJVYLQHJ\OOH>4@,GHQne rapport angives afgasning i biogasanlæg som
fordelagtigt for blandt andet klimaet. Rapporten giver dog ikke baggrund for deciderede beregninger
af klimafordelene. Derudover henvises generelt til
CDM (Clean Development Mechanism) projekter
RP N\OOLQJHP¡J VRP DOOH NDQ ¿QGHV YLD &'0
V
KMHPPHVLGH /LQNV WLO VSHFL¿NNH SURMHNWHU ¿QGHV
XQGHUUHIHUHQFHOLVWHQ>5@
3nJUXQGDIGHPDQJOHQGHXQGHUV¡JHOVHUVSHFL¿NW
for kyllingemøg, må beregninger af drivhusgasreduktionen nødvendigvis bygge på et estimat. Miljøministeriets biogasrejsehold er i den forbindelse
blevet kontaktet, for en afgørelse af et rimeligt estimat for kyllingemøg.
Figur 3.24. Beregning af drivhusgasemission ved biogasbehandling af kyllingemøg.
57
Miljøministeriets biogasrejsehold anbefaler, at der
anvendes et gennemsnit for svine- og kvæggylle,
hvor omregningen sker på basis af indholdet af organisk tørstof. Afgasning af et kilo organisk tørstof
af kyllingemøg regnes således for at have samme
effekt som gennemsnittet for et kilo organisk tørstof af svine- og kvæggylle. Beregning af gennemVQLWWHWHUJHQJLYHWL¿JXU
Med udgangspunkt i behandling af i alt 2.697 tons
kyllingemøg per år ved henholdsvis Thorsø Miljøog Biogasanlæg (1.653 tons) og i Tyskland (1.044
tons) estimeres effekten ved afgasning af kyllingemøget fra Frijsenborgs produktionsanlæg at se ud
VRPL¿JXU'HWIUHPJnUKHUDIDWGHULGDJRSnås en årlig reduktion i CO2 udledningen på cirka
409 tons ved afgasning på eksisterende biogasanlæg af omtrent halvdelen af den samlede mængde
kyllingemøg fra Frijsenborgs produktionsanlæg,
ud fra et estimat bygget på gennemsnitstal for svine- og kvæggylle.
Emission relateret til fortrængning af fossile
brændsler
Kuldioxid dannes både ved forbrænding af fossile
brændsler og ved forbrænding af biomassebrændsler. Biomassebrændsler betragtes imidlertid som
CO2-neutrale, idet biomassen under sin opvækst
har optaget CO2 fra luften, så der er balance mellem optag under vækst og frigivelse ved forbrændingsprocessen.
Det fremgår af afsnit 1.1.1. om baggrunden for
projektet, at der årligt vil blive produceret cirka
seks milioner m3 biogas, som efter opgradering
WLOQDWXUJDVNYDOLWHWYLONXQQHHUVWDWWHFLUND¿UHPLlioner m3 naturgas eller andre fossile brændsler.
Dette svarer til en bruttoenergiproduktion på cirka
43 millioner kWh. Set i forhold til at det i dag potentielt kun er omkring halvdelen af kyllingemøget
fra Frijsenborgs produktionsanlæg, der anvendes
3.8. Miljøfremmede stoffer og
smitterisiko
til biogasproduktion, vurderes energiproduktionen
at være på cirka 20 millioner kWh.
'HWIUHPJnUDI0LOM¡UDSSRUW>7@IUD(QHUJLnet.dk, at der ved fremstillig af en kWh el produceret med naturgas i 2013 blev udledt 343 gram CO2.
Hvis biogassen erstatter naturgas i elproduktionen
medvirker den til, at udledningen af CO2 fra fossile
brændsler reduceres med cirka 6.860 tons per år.
Miljøfremmede stoffer er en betegnelse for forskelOLJHVWRIIHUGHUHUIXQGHWLPLOM¡HWSnVWHGHURJHOOHU
i koncentrationer, som ikke forekommer naturligt.
Nogle miljøfremmede stoffer forekommer naturligt. Sådanne stoffer er miljøfremmede, når de på
grund af menneskelige aktiviteter forekommer i
unaturligt høje koncentrationer. Andre miljøfremmede stoffer er menneskeskabte og forekommer
ikke naturligt i miljøet.
Samlet klimaregnskab
Som det fremgår af ovenstående medfører den
nuværende transport af kyllingemøg og transport
af afgasset biomasse en samlet årlig udledning
på cirka 11 tons CO2, hvilket skal holdes op imod
en årlig reduktion i udledningen af CO2 på cirka
409 tons ved potentielt afgasning på eksisterende
biogasanlæg af omtrent halvdelen af den samlede
mængde kyllingemøg fra Frijsenborgs produktionsanlæg samt en årlig reduktion i CO2-udledningen fra fossile brændsler på cirka 6.860 tons, hvis
biogassen erstatter naturgas i elproduktionen. I
den nuværende situation, hvor kun cirka halvdelen
af kyllingemøget potentielt behandles i eksisterende biogasanlæg, er der således samlet set en reduktion i udledningen af CO2 på cirka 7.258 tons.
Der er ingen miljøfremmede stoffer eller kilder til
smitterisiko på området i dag.
Den eksisterende gylletank anvendes til opbevaring af afgasset biomasse fra Thorsø Milljø- og
Biogasanlæg.
3.9. Lugt
)XJOVDQJYHM DQYHQGHV L GDJ WLO ÀLVODJHU
samt vådlager til træ. Stuehuset er udlejet og de
øvrige bygninger anvendes til opbevaring. Ingen
af overstående giver anledning til lugtgener for
omgivelserne. Den eksisterende gylletank anvendes i dag til opbevaring af afgasset gylle, og er
således den eneste aktivitet på adressen, der kan
give anledning til lugtgener.
3.7. Affald og jordforurening
Den ønskede placering for Fuglsang Biogasanlæg
HULNNHNODVVL¿FHUHWVRPIRUXUHQHWJUXQG
I miljøgodkendelsen af virksomheder som Fuglsang Biogas, fastsætter Favrskov Kommune vilkår
om maksimal lugtpåvirkning ved nabobeboelser.
For vurderinger og beregninger af lugt fra anlægget henvises til afsnit 5.9. om lugtgenerne ved
På ejendommen produceres i dag mindre mængder husholdningsaffald, svarende til affaldsproduktionen fra et almindeligt parcelhus. Affaldet
bortskaffes via almindelig dagrenovation.
Minutter efter udbringning
Ubehandlet gylle (LE/m3)
Afgasset gylle (LE/m3)
20
300
250
260
1.000
450
Figur 3.25. Lugtgener fra henholdsvis ubehandlet gylle og afgasset gylle ved udbringning.
58
etablering af anlægget og planlagte forebyggende
foranstaltninger.
De påkrævede arealer til udbringning af den afgassede biomasse forventes udelukkende at være
arealer, der i dag anvendes som landbrugsarealer, og som er godkendt til udbringning af afgasset
biomasse. Arealerne ved Frijsenborg modtager
afgasset biomasse fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg i dag, efter en aftale som udløber medio 2016,
mens Wedellsborgs arealer i dag anvendes til udbringning af svinegylle. Figur 3.25. viser en tabel
over lugtkoncentration (lugtenheder per m3 luft) i
luftprøver fra henholdsvis ubehandlet og afgasset
gylle udtaget over slæbeslange. Luftprøverne er
udtaget henholdsvis 20 minutter og 260 minutter
HIWHUJ\OOHQVXGEUHGQLQJ>8@
I henhold til Natur og Miljøklagenævnets sagsbehandlingspraksis betragtes udbringning af gylle
som nødvendig landbrugspraksis, hvor den generelle lovgivning yder tilstrækkelig sikring imod gener for omkringboende.
Den generelle lovgivning (husdyrgødningsbekendtgørelsen) regulerer blandt andet tidspunkter
for udbringning af husdyrgødning i forhold til lugtfølsomme områder, herunder at der ikke må udbringes gylle på lørdage samt søn- og helligdage
på arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra
byzone, sommerhusområder og områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål.
Dermed er der i den generelle lovgivning fastlagt
rammer for beskyttelse af beboelser i forhold til udbringning af husdyrgødning.
Foruden gener ved udbringning af afgasset biomasse, kan der forekomme lugtafgivelse ved
håndtering af biomassen i de oplagstanke som
skal anvendes, forud for udbringningen. Tankene
anvendes dog allerede i dag til opbevaring af afgasset biomasse. Alle tanke til opbevaring af af-
gasset biomasse vil være overdækkede.
Der er under afsnit 1.4. om lovgivning og planlægning redegjort for, at etablering af gyllebeholdere
og anvendelse af gyllebeholdere til oplag af afgasset biomasse, kan være omfattet af VVM-bekendtgørelsens regler, hvor eventuelle lugtgener
vil blive vurderet og reguleret.
3.9.1. Lugt fra eksisterende virksomheder
Der ligger ingen virksomheder eller husdyrbrug i
umiddelbar nærhed af anlægsområdet, der giver
anledning til lugtgener.
3.10. Lys
Der er i dag ikke nogen særlige lyskilder på adressen, foruden hvad man må forvente på en almindelig landbrugsejendom.
Der er ingen virksomheder i umiddelbar nærhed
af anlægsområdet, som giver anledning til gener
i form af lys.
3.11. Støj og vibrationer
Transporten til og fra anlægget i dag giver ikke
anledning til vibrationer eller yderligere støjbelastQLQJHQGDOPLQGHOLJWUD¿NVW¡M
I miljøgodkendelsen af virksomheder som Fuglsang Biogasanlæg, fastsætter Favrskov Kommune vilkår om maksimal støj ved nabobeboelser.
For vurdering af støj og vibrationer ved etablering
af Fuglsang Biogasanlæg henvises til afsnit 5.11.
RPVW¡MRJYLEUDWLRQHU7UD¿NRJVW¡MIUDWUD¿NEHskrives yderligere i afsnit 3.13. om de nuværende
YHMIRUKROGRJWUD¿NVDPWDIVQLWRPYHMIRUKROG
RJWUD¿NYHGHWDEOHULQJDIDQO JJHW
59
3.11.1. Eksisterende støj og vibrationer i området
Området er i dag påvirket af trafikstøj fra transporter til og fra adressen i forbindelse med flislager,
vådlager for træ samt gylletank.
Derudover påvirkes området generelt af trafikstøj
fra Viborgvej, herunder i forbindelse med transporter til og fra virksomhederne Rold Skov Savværk
$6RJ&LFRQ7LPEHU$6
Foruden de eksisterende aktiviteter på adressen
VDPW 5ROG 6NRY 6DYY UN $6 RJ &LFRQ 7LPEHU
$6HUGHULQJHQYLUNVRPKHGHULXPLGGHOEDUQ Uhed af området, der kan give anledning til gener
fra vibrationer og støj.
Problematikken omkring vejforhold og trafik er
nærmere beskrevet i afsnit 3.13. om de nuværenGHYHMIRUKROGRJWUD¿NVDPWDIVQLWRPYHMIRUKROGRJWUD¿NYHGHWDEOHULQJDIDQO JJHW
Virksomhedernes støjpåvirkning af omgivelserne i
det åbne land reguleres efter Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.
3.12. Luftemissioner
I anlægsområdet for Fuglsang Biogasanlæg ligger
i dag en gylletank på cirka 3.000 m3, hvori der opbevares afgasset biomasse fra Thorsø Miljø- og
Biogasanlæg. Tanken er ikke overdækket, men
har et naturligt flydelag. Der er således i dag emissioner fra den eksisterende gylletank. Tilsvarende
gælder for Frijsenborgs øvrige gylletanke, som forventes anvendt til opbevaring af biomasse i forbindelse med etablering af Fuglsang Biogasanlæg.
Udbringningsarealerne omkring anlægget og øvrige udbringningsarealer, som forventes anvendt
til biomasse fra Fuglsang Biogasanlæg, anvendes
allerede i dag til udbringning af afgasset biomasse
for så vidt angår Frijsenborg eller til udbringning af
svinegylle for så vidt angår Wedellsborg med de
emissioner, som er forbundet hermed.
3.12.1. Emissioner fra eksisterende
virksomheder
I miljøgodkendelsen af virksomheder, som Fuglsang Biogasanlæg, fastsætter Favrskov Kommune vilkår om maksimale luftemissioner til omgivelserne. For vurdering af luftemissioner fra anlægget
henvises til afsnit 5.12. om luftemissioner.
Der er ingen virksomheder i umiddelbar nærhed af
anlægsområdet, hvorfra der kan forekomme emissioner til omgivelserne.
7UD¿NWLORJIUDDGUHVVHQ)XJOVDQJYHMVNHU
via en overkørsel til Fuglsangvej. Overkørslen er
placeret cirka midt for anlægsområdet på en forholdsvis lige strækning. Mod nord er arealet åbent
langs med tilkørselssiden op til Fajstrup Krat, hvor
der kommer et sving. Langs dette stykke er plantet
en ny læbeplantning, som dog er trukket tilbage
i forhold til vejen. På modsatte side af vejen står
gamle allétræer som en del af allébeplantningen
langs Fuglsangvej. Mod syd er der på tilkørselssiden en strækning med en veletableret beplantning. Derudover er der allébeplantning på begge
sider af vejen.
Beplantningerne på ejendommen vedligeholdes
således, at disse ikke er til gene for udkørende til
Fuglsangvej. Figur 3.26. viser en skematisk doNXPHQWDWLRQ IRU RYHUVLJWVIRUKROGHQH PHQV ¿JXU
RJ¿JXUYLVHURYHUVLJWVIRUKROGHQHYHG
udkørsel til Fuglsangvej.
Fuglsangvej 102
Punkt for tilkørsel til Fuglsangvej
Sigtelinjer
6W¡UVWHGHOHQDIWUD¿NNHQWLORJIUDDGUHVVHQVNHUL
dag i forbindelse med det eksisterende vådlager
IRU WU ÀLVODJHUHW VDPW EHQ\WWHOVHQ DI GHQ HNVLsterende gylletank. Det vurderes, at der i dag
forekommer cirka 750 lastbiltransporter til arealet
årligt (en transport består af både til- og frakørsel
fra arealet).
100 meters markør
3.14. Andre forhold
Eksisterende læbeplantning
Begrænsning for udvidelse af eksisterende
landbrug
Nyplantet læbælte
Eksisterende alletræer
50 m
100 m
Afhængig af biogasanlæggets zonestatus vil dette
kunne få betydning for hvilke lugtkrav, der stilles til
omkringliggende landbrug, som eventuelt ønsker
at udvide i fremtiden.
Samtidig vil landbrugene kunne medføre en lugtpåvirkning af de samme omkringliggende bebo-
Figur 3.26. Skematisk dokumentation for oversigtsforhold.
3.13. Vejforhold og trafik
60
elser som biogasanlægget påvirker. Den kumulerede påvirkning i forhold til de omkringliggende
beboelser vil derfor også kunne påvirke, hvilke
krav vedrørende lugt, der stilles til landbrugene.
Ved en eventuel fremtidig udvidelse af omkringliggende landbrug, vil disse have et behov for at
udbringe den øgede mængde husdyrgødning.
Etablering af biogasanlægget vil kunne påvirke
mulighederne for dette, både i positiv og negativ
retning.
Ifølge Miljøstyrelsens vejledning til husdyrloven
samt Natur- og Miljøklagenævnets praksis, vurderes et projekt i kumulation med øvrige projekter
samt den eksisterende belastning at kunne skade
et Natura 2000-havområde, hvis dyretrykket stiger
i forhold til niveauet i 2007, som følge af det ansøgte projekt.
Andre forhold
Der er ikke andre forhold der er fundet relevante at
behandle i denne redegørelse.
Figur 3.28. Oversigtsforhold ved Fuglsangvej.
Figur 3.27. Oversigtsforhold ved Fuglsangvej.
61
4. VISUELLE FORHOLD
I det følgende vil de foranstaltninger, der gennemføres for optimering af det visuelle indtryk af Fuglsang Biogasanlæg, blive gennemgået.
4.1. Anlæggets overordnede opstillingsprincip

Anlægget skal placeres udenfor NFI området,
som grænser op til adressen mod øst.

Anlægget ønskes placeret indenfor den eksisterende beplantning for at begrænse indsynet mest muligt, og med mulighed for god
indpasning i landskabet.

Anlægget ønskes placeret centralt i forhold til
etablering af gasledning fra anlægget til MR
station.

Anlægget ønskes placeret med passende afstand til naboer.

Anlægget ønskes placeret centralt i forhold til
tilførsel af kyllingemøg og øvrige biomasser
fra Frijsenborgs produktioner.

Anlægget ønskes placeret med god tilgængelighed via det overordnede vejnet.

Anlægget ønskes placeret med god afstand
til skovgrænsen for at minimere risikoen for
stormfald, som kan ramme tanke med mere.

Anlægget ønskes placeret logisk i forhold til
anvendelsen og med let adgang for de nødvendige lastbiler med mere.

Anlægget ønskes placeret tæt sammen, men
dog uden at overskride de sikkerhedsmæs-
Fug
lsan
gve
j
Opstillingsprincippet for Fuglsang Biogasanlæg
bygger på en række forskellige parameter, af forskellig vægtning, herunder:
Figur 4.1. Opstillingsprincip og placering af Fuglsang Biogasanlæg.
62
sige anbefalede afstande mellem tanke og
bygniger.
C
B

Modtagehallen ønskes placeret langs med
Fuglsangvej, for at skærme for indsynet mod
tankene.

Anlægget skal placeres således, at der kan
etableres en jordvold omkring det.

Anlægget ønske placeret så den eksisterende
beplantning kan udbygges og dermed yderligere begrænse indsynet.

Anlægget ønske placeret med mest mulig afstand til vandløb og sø i den nordvestlige del
af området.

Anlægget ønskes placeret i relation til det eksisterende stuehus

Anlægget ønskes arrangeret enkelt og symmetrisk.

Anlægget ønskes placeret med størst mulig
hensyn til drikkevandsinteresser.

$QO JJHWVNDOLQGUHWWHVVnRYHUÀDGHYDQGNDQ
håndretes i området, og med hensyn til vandmiljøet og grundvandet.

Anlægget skal indrettes så beredskabet har
den nødvendige plads og adgang.

Anlægget ønskes indrette så beredskabet har
let adgang og gode manøvringsmuligheder.

Anlægget skal placeres og indrettes således,
at det er muligt at indhegne hele anlægget, såIUHPWGHWWH¿QGHVQ¡GYHQGLJW
A
Figur 4.2. Ortofoto med eksisterende forhold 2012 og markering af placering af nyplantninger fra 2014.
63
8GIUDGHIRUVNHOOLJHSDUDPHWUHVY JWQLQJHUÀHUH
opstillingsprincipper drøftet og i samarbejde med
Favrskov Kommune er det vurderet, at opstillingsSULQFLSSHW L ¿JXU HU GHW PHVW KHQVLJWVP Vsige.
4.2. Beplantning
kring hele anlægget.
Omkring anlægsområdet for Fuglsang Biogasanlæg findes i dag en del beplantning. Figur 4.2.
viser et luftfoto med den eksisterende situation
fra 2012. Mod nord grænser arealet op til skoven
Fajstrup Krat, som er et større tætbevokset skovområde. Mod øst findes en gammel allé af store
træer på begge sider af Fuglsangvej. På den nordligste strækning er der dog kun træer på østsiden
af Fuglsangvej. Mod syd og vest er arealet for det
meste afgrænset af et cirka otte meter bredt beplantet bælte bestående hovedsageligt af større
træer og buske, dog med enkelte åbninger ud mod
det omkringliggende landskab.
Hovedformålet med jordvolden er at kunne tilbageholde biomasse i tilfælde af et større udslip.
Volden placeres således forholdsvis tæt omkring
anlægget for at begrænse udbredningsmulighederne ved et udslip. Volden kan dog ikke placeres
nærmere anlægget, end at beredskabskøretøjer
og anden nødvendig adgang til anlægget fortsat
er mulig.
I foråret 2014 er den omgivende beplantning blevet udbygget. Den åbne strækning mod alléen
langs med Fuglsangvej mod øst samt åbningerne
i beplantningen mod vest er således blevet udfyldt
med et cirka otte meter bredt bælte, der er beplantet med Eg, Lind, El og Poppel som bestandtræer
samt Dunet gedeblad og Syrén som underbeplantning.
Nyplantninger i området er markeret på figur 4.2.
Der er i alt beplantet tre felter, som er benævnt A,
B og C.
A er den åbne strækning ud mod Fuglsangvej. Det
beplantede areal er cirka otte meter bred og 89
meter langt.
B er det åbne areal mod vest, syd for den gennemgående vej. Denne beplantning er ligeledes cirka
otte meter bred og cirka 40 meter langt.
C er det åbne areal mod vest, nord for den gennemgående vej. Denne beplantning er cirka ni meter bred og 33 meter lang.
Foruden den allerede gennemførte udvidelse af
beplantningen, skal der etableres en jordvold omBIOGASANLÆG VED FUGLSANG
Volden vil i et vist omfang være med til visuelt at afskærme anlægget. Den eksisterende beplantning
omkring anlægget er forholdsvis tæt. Anlægget vil
især i sommerhalvåret, hovedsagelig være synlig
mellem træernes stammer. Det er netop i denne
forholdsvis lave højde, at volden vil have en visuel
afskærmende effekt på anlægget. Ved eventuel
beplantning af volden i større eller mindre omfang
kan denne effekt yderligere forstærkes. For yderligere beskrivelse af voldens placering, størrelse og
udformning henvises til afsnit 4.4., som omhandler
den omgivende vold.
det eksisterende stuehus forventes bygningerne
at bidrage til områdets kulturhistoriske præg tilsvarende den eksisterende hal ved Frijsenborg Slot,
som ses i figur 4.3.
Reaktortanke og procestanke vil fremstå med sider og overdækning i antracitgrå eller tilsvarende
mørkegrå farve, så de indgår så diskret som muligt i landskabet.
4.4. Omgivende vold
Omkring selve anlægget etableres en jordvold,
som udgangspunkt placeret som vist på kortet i
¿JXU
Hovedformålet med volden er, at inddæmme biomasse i tilfælde af et større udslip på anlægget.
Der er således tale om en forebyggende foranstaltning, som i tilfælde af større udslip begrænser biomassens udbredelse til de omkringliggende
4.3. Bygningernes visuelle fremtoning
For at begrænse det visuelt industrielle udtryk af
Fuglsang Biogasanlæg bevares det eksisterende
stuehus på ejendommen, som fremover vil fungere som administrations- og kontorbygning til anlægget. Det eksisterende stuehus er fra 1775 og
er et stråtækt hvidkalket bindingsværkshus med
udvendigt synligt træværk samt grønne døre og
vinduer. Huset bærer således præg af at være en
ældre bygning med et historisk udtryk.
Modtagehallen beklædes med træ i en svenskrød
farve og sort tag tilsvarende den eksisterende hal
beliggende ved Frijsenborg Slot. Hallen gives således et mere landligt og historisk udtryk i forhold
til moderne landbrugsbygninger. Sammen med
64
Figur 4.3. Eksisterende lade ved Frijsenborg Slot.
områder. Biomassen holdes således indenfor volden, hvilket også letter indsamlingen af biomasse
og oprydningen efter et sådan udslip.
Voldens højde varierer og er på det højeste sted
cirka to meter høj. På grund af terrænets hældning
er det nødvendigt, at volden er højere mod vest,
da biomassen naturligt vil løbe i denne retning og
samles på arealets laveste punkt mod vest.
Voldens placering, højde og udformning er bestemt ud fra følgende parameter:

Volden placeres så langt fra vandløb og sø
mod vest og nordvest som muligt.

Volden placeres med tilstrækkelig afstand til
tanke og bygninger, så den ikke begrænser
adgangen til disse i forbindelse med service
og vedligeholdelse samt beredskabskøretøjers adgang til området.

Voldens højde indpasses efter terrænets
hældning, således at den ikke er højere end
nødvendigt for inddæmning af biomasse.

Voldens højde bestemmes ud fra mængden
af biomasse området tilsammen skal kunne
holde på.

Volden dimensioneres til at kunne inddæmme
minimum 4.200 m3 biomasse.

Gennembrydninger af volden placeres og indrettes så de ikke udgør en risiko i forhold til
udslip af biomasse.

6nIUHPWGHW¿QGHVQ¡GYHQGLJWVNDOGHUNXQQH
etableres bump eller tilsvarende foranstaltning
ved gennembrydning af volden.

Volden udformes således, at der på intet tidsSXQNWNDQO¡EHELRPDVVHHOOHURYHUÀDGHYDQG
fra arealerne indenfor volden, til NFI-området
øst for anlægget.
Volden vil kun være brudt i forbindelse med indkørslen til området. Indkørslen er placeret mod
øst, og således i det højest beliggende område,
hvor der etableres et kontrolleret fald fra indkørslen ind mod pladsen. Ved et eventuelt større udslip
DIELRPDVVHYLOWHUU QHWVLNUHDWELRPDVVHQÀ\GHU
væk fra åbningen i volden og ikke mindst væk fra
1),RPUnGHW¡VWIRUDQO JJHW6nIUHPWGHW¿QGHV
nødvendigt etableres der et bump eller tilsvarende
foranstaltning ved gennembrydning af volden.
Voldens nøjagtige udformning og placering vil
blive fastlagt af en landskabsinspektør, med udgangspunkt i overstående parameter. Voldens
udformning og placering optimeres i denne forbindelse, og det sikres, at volden har en passende
udformning og størrelse til at opfylde sit formål.
Foruden voldens hovedformål, som sikkerhedsforanstaltning, har den en visuelt afskærmende
effekt i forhold til omgivelserne. Volden er højest
mod vest omkring tankene, og den er således
med til at afskærme de visuelt mest generende
dele af anlægget. Den afskærmende beplantning
er svagest på de lavest beliggende arealer, hvor
volden bidrager med sin afskærmende effekt. I
modsætning til beplantningen yder volden lige stor
afskærmning uanset årstiden. Ønsker man yderligere at forstærke den afskærmende effekt, kan
det overvejes at beplante dele af volden, og der
kan generelt inkorporeres grantræer i beplantningerne, så synligheden af biogasanlægget reduceres yderligere i vinterhalvåret.
Det forventes, at der på ydersiden af volden hele
vejen rundt om anlægget vil holdes et mindre areal
fri for træbeplantning og lignende. Arealet friholdes for at kunne lette arbejdet og tilgangsmulighederne for beredskabet i tilfælde af større uheld på
anlægget. Der etableres dog også en servicevej
rundt om tankene indenfor volden. Servicevejen
afspæres med bom.
65
4.5. Visualiseringer
Det er valgt at visualisere Fuglsang Biogasanlæg
fra syv standpunkter (fotopunkt 1-7). Punkternes
placering er angivet på kortet i figur 4.4.
Visualiseringspunkterne er valgt for at give et indtryk af anlæggets fremtræden og virkning i landskabet, med fokus på de områder hvorfra anlægget oftest vil opleves samt set fra de nærmeste
nabobeboelser.
Det er valgt at visualisere anlægget med den eksisterende beplantning, men uden nybeplantningerne, som allerede er etableret på adressen.
Derudover er det valgt kun at medtage volden på
enkelte af visualiseringerne (fotopunkt 2-3 og 5-6).
Anlægget vil således reelt være mindre synligt,
end angivet på visualiseringerne.
Til visualiseringerne er anvendt en digital model,
som angiver anlæggets bygningsmasse, selve modellen ses i figur 2.2. Visualiseringerne gengiver
bygningernes farve, men ikke den materielle fremtoning, som er beskrevet i afsnit 4.3. Formålet med
visualiseringerne er således at gengive, hvorledes
selve bygningsmassen vil placeres i landskabet og
i forhold til omgivelserne, samt samspillet mellem
farvevalget og omgivelserne. På visualiseringerne
er bygningerne gengivet med de farver bygningerne forventes at blive opført i, henholdsvis rød
med sort tag for så vidt angår modtagehallen og
antracitgrå eller en tilsvarende mørkegrå for så
vidt angår sider og overdækning på reaktor- og
procestanke samt plansilo.
På grund af Viborgvejs relativt store afstand til
anlægsområdet samt anlæggets begrænsede
udstrækning og den eksisterende beplantning
omkring anlægsområdet, er det begrænset, hvor
meget der er synligt på visualiseringerne. Især
gengivelse af vintersituationen er vanskelig. Til
trods herfor er det valgt at medtage visualiseringer
fra såvel sommersituationen (visualisering 2-3)
som vintersituationen (visualisering 1 og 4-7).
Den anbefalede betragtningsafstand til billederne
af eksisterende forhold og visualiseringerne er generelt cirka 35 cm, når billederne gengives på en
liggende A4 side. Ved denne betragtningsafstand
vil perspektiv og proportioner omtrent fremtræde
som det opleves i virkeligheden, når man står på
stedet. Billedet af eksisterende forhold og visualiseringen fra fotopunkt 1 er dog optaget med vidvinkel og gengiver således et panorama, hvor den
anbefalede betragtningsafstand er på cirka 20 cm,
når billederne gengives på en liggende A4 side.
Der er ikke medtaget visualiseringer eller billeder
taget fra Fajstrup Krat eller Højskov, idet det er
vurderet at Fuglsang biogasanlæg ikke vil være
synlig fra disse områder.
Tilsvarende er det valgt ikke at medtage visualiseringer eller billeder fra Byrielsholmsvej, idet det
vurderes at Fuglsang Biogasanlæg kun i begrænset omfang vil være synlig set fra Byrielsholmsvej
og at fotopunkt seks iøvrigt giver en god indikator
for anlæggets synlighed set fra området mod
vest. Jo længere man bevæger sig væk fra anlægget, jo mindre synlig vil anlægget være og jo
sværrer vil det være at skelne anlægget fra den
omkringliggende beplantning.
1
4
6
2
3
7
1 km
Figur 4.4. Placering af fotopunkter.
5
66
67
Fotopunkt 1 - Fuglsangvej - Eksisterende forhold (panorama)
1
På billedet ses de eksisterende forhold på adressen Fuglsangvej 100-102, 8450 Hammel. Til venstre i
billedet ses det eksisterende stuehus, midt for samt til højre i billedet ses de eksisterende landbrugsbygninger. Foran bygningen længst til højre i billedet ses flislageret, som dog på dette tidspunkt er meget lille.
68
Fotopunkt 1 - Fuglsangvej - Visualisering (panorama)
Visualiseringen gengiver bygningsmassens omfang, som den vil opleves, når man færdes på Fuglsangvej og passerer selve anlægsområdet. Nyplantninger
langs Fuglsangvej vil med tiden være medvirkende til at skjule en større del af anlægget. Set fra Fuglsangvej vil man hovedsageligt opleve det eksisterende
stuehus, modtagehallen og til dels plansiloen. Det eksisterende stuehus samt modtagehallen vil i høj grad fremstå som historiske elementer i landskabet med
deres visuelle udtryk (bygningernes visuelle fremtoning er nærmere beskrevet i afsnit 4.3.). Modtagehallen vil stå som et væsentligt element i landskabet som
følge af bygningens størrelse. Plansiloen vil fremstå som et typisk landbrugselement. Tankene vil være delvist skjult af modtagehallen og vil kun være synlige
fra specifikke vinkler langs Fuglsangvej, og de vil generelt ikke være dominerende for oplevelsen af anlægget. Ny bebyggelse er gengivet som princip med angivelse af farvesætning. Omgransende jordvold er ligeledes gengivet som princip, mens nyt beplantningsbælte mod vejen ikke fremgår af visualiserningen. Anbefalet betragtningsafstand er cirka 20 cm (panorama optaget med vidvinkel).
69
Fotopunkt 2 - Viborgvej, øst for nabo A - Eksisterende forhold
Fotopunkt to er placeret på Viborgvej, tæt ved de nærmeste nabobeboelser (nabo A og B). Fotoet er fra
sommerhalvåret, og størstedelen af den eksisterende bebyggelse er skjult af den eksisterende beplantning. Den eksisterende gylletank er dog forholdsvis tydelig på grund af åbninger i beplantningen mod
vest.
70
2
Fotopunkt 2 - Viborgvej, øst for nabo A - Visualisering
Visualiseringen gengiver udsigten mod anlægsområdet fra Viborgvej lige øst for den nærmeste nabo (nabo A). Den eksisterende beplantning omkring anlægsområdet skjuler størstedelen af anlægget fra dette punkt. Naturligvis vil effekten af beplantningen være størst i sommerhalvåret, når træer og buske bærer blade (se visualisering nummer fem for et vinterscenarie fra Viborgvej). Fra denne vilkel vil det hovedsageligt være de tre vestligste tanke samt plansiloen, som er
synlige. Den omgivende vold vil være højest mod vest og dermed bidrage yderligere til at skjule anlægget. Den forholdsvis store afstand, sammenholdt med
tankenes forholdsvis lave højde bevirker, at anlægget ikke vil fremstå som et dominerende anlæg, men vil opfattes som et forholdsvis begrænset og samlet teknisk anlæg med landbrugsmæssig præg. Anlæggets mørke farve medvirker til at skjule anlægget idet den mørke farve falder sammen med beplantningen omkring anlægget. Kun modtagehallens røde farve vil skille sig ud og tiltrække opmærksomhed. Anbefalet betragtningsafstand er cirka 35 cm.
71
Fotopunkt 3 - Viborgvej, vest for Fuglsangvej - Eksisterende forhold
Fotopunkt to er placeret på Viborgvej, øst for fotopunkt to. Fotoet er fra sommerhalvåret, og næsten hele
den eksisterende bebyggelse er skjult af den eksisterende beplantning.
3
72
Fotopunkt 3 - Viborgvej, vest for Fuglsangvej - Visualisering
Visualiseringen viser udsigten mod anlægget fra Viborgvej lidt vest for Fuglsangvej. Tilsvarende visualiseringen fra fotopunkt 2 er det hovedsageligt de tre vestlige tanke, som er synlige fra dette punkt. Fra denne vinkel vurderes volden at ville skjule en større del af anlægget. Sammenholdt med den forholdsvis store
afstand til anlægget vil den visuelle påvirkning være meget begrænset. Anbefalet betragtningsafstand er cirka 35 cm.
73
Fotopunkt 4 - Fuglsangvej - Eksisterende forhold
4
Fotoet er taget fra Fuglsangvej lige syd for anlægsområdet og viser indsigten mod anlægsområdet, når
man færdes på Fuglsangvej op mod Fajstrup Krat. Fotoet gengiver vintersituationen, uden blade på træer og buske. På fotoet er det hovedsageligt det eksisterende stuehus, der er synligt. Da stuehuset bevares, vil dette fortsat være det dominerende element for oplevelsen fra dette punkt. Den forholdsvis tætte
beplantning betyder, at de øvrige bygninger er svært at skelne til trods for de bladløse grene. Anbefalet
betragtningsafstand er cirka 35 cm.
74
Fotopunkt 4 - Fuglsangvej - Visualisering
Fotoet er taget fra Fuglsangvej lige syd for anlægsområdet og viser indsigten mod anlægsområdet, når man færdes på Fuglsangvej op mod Fajstrup Krat. Fotoet gengiver vintersituationen, uden blade på træer og buske. På visualiseringen ses såvel det eksisterende stuehus, toppen af modtagehallen over stuehuset,
processtankene og en del af plansiloen. Da stuehuset bevares, vil dette fortsat være et af de dominerende elementer for oplevelsen set fra dette punkt. Den
forholdsvis tætte beplantning betyder, at det øvrige anlæg vil være forholdsvis svære at skelne til trods for de bladløse grene. Set fra dette punkt vil prosesstankene dog være forholdsvis synlige og med til at dominere oplevelsen af anlægget. Anbefalet betragtningsafstand er cirka 35 cm.
75
Fotopunkt 5 - Viborgvej mod sydvest - Eksisterende forhold
Fotoet er taget fra Viborgvej og gengiver vintersituationen set fra et punkt mellem fotopunkt 2 og 3. På
fotoet ses det eksisterende stuehus til højre i billedet, de eksisterende røde bygninger ses midt i billedet
og den eksisterende gylletank ses umidelbart til venstre for midten. Stuehuset er hovedsageligt synligt
som følge af bygningens hvidkalkede vægge. Tilsvarende gælder for de eksisterende bygninger som følge af den røde farve. Den eksisterende gylletanks grå farve bevirker i højere grad at denne falder sammen med omgivelserne. Anbefalet betragtningsafstand er cirka 35 cm.
76
5
Fotopunkt 5 - Viborgvej mod sydvest - Visualisering
Visualiseringen viser udsigten mod anlægget fra Viborgvej set fra et punkt mellem fotopunkt 2 og 3. Visualiseringen gengiver vintersituationen. Tilsvarende visualiseringerne fra fotopunkt 2 og 3 er det hovedsageligt de tre vestlige tanke, som er synlige fra dette punkt. Tankenes mørke farve bevirker dog at de falder
sammen med træbeplantingen. Som følge af den røde farve fremstår modtagehallen derfor mere synlig en det øvrige anlæg. Den forholdsvis store afstand til
anlægget betyder at den visuelle påvirkning fra anlægget vil være meget begrænset. Anbefalet betragtningsafstand er cirka 35 cm.
77
Fotopunkt 6 - Viborgvej ved Voldbyholt - Eksisterende forhold
Fotoet er taget fra Viborgvej sydvest for anlægsområdet, hvor vejen Voldbyholt fører mod syd. Fotoet
gengiver vintersituationen, hvor særligt den eksisterende gylletank og de to udbygninger er synlige på
grund af den forholdsvis åbne beplantning, som afgrænser anlægsområdet mod nordvest. Der er etableret ny beplantning, som på sigt i højere grad vil afskærme bebyggelsen. Anbefalet betragtningsafstand er
cirka 35 cm.
78
6
Fotopunkt 6 - Viborgvej ved Voldbyholt - Visualisering
Fotoet er taget fra Viborgvej sydvest for anlægsområdet, hvor vejen Voldbyholt fører mod syd. Visualiseringen gengiver vintersituationen, hvor særligt de to
nord-vestligste tanke er synlige på grund af den forholdsvis åbne beplantning, som afgrænser anlægsområdet mod nordvest. Der er etableret ny beplantning,
som på sigt i højere grad vil afskærme bebyggelsen. På grund af tankenes mørkegrå farve falder de godt ind med Fajstrup Krat, som udgør baggrunden. Modtagehallen ses mere tydeligt som følge af den røde farve, der adskiller sig fra omgivelserne. På grund af afstanden på knap en kilomet, vurderes det nye anlæg
ikke at være dominerende i landskabsbilledet. Anbefalet betragtningsafstand er cirka 35 cm.
79
Fotopunkt 7 - Viborgvej ved industriområdet - Eksisterende forhold
Fotoet er taget fra Viborgvej sydøst for anlægsområdet ved industriområdet, hvor Rold Skov Savværk
A/S og Cicon Timber A/S er placeret. Fotoet gengiver vintersituationen, hvor der ikke er blade på træerne. På grund af terrænforholdene er de eksisterende bygninger skjult, så kun tagene kan anes gennem
beplantningen til højre for billedets midte. På sigt vil den nyetablerede beplantning langs Fuglsangvej i
højere grad afskærme bebyggelsen. Anbefalet betragtningsafstand er cirka 35 cm.
7
80
Fotopunkt 7 - Viborgvej ved industriområdet - Visualisering
Fotoet er taget fra Viborgvej sydøst for anlægsområdet ved industriområdet, hvor Rold Skov Savværk A/S og Cicon Timber A/S er placeret. Fotoet gengiver vintersituationen, hvor der ikke er blade på træerne. På grund af terrænforholdene er størstedelen af bygningerne skjult. Kun taget af det eksisterende stuehus,
overdækningen på enkkelte af tankene samt en del af modtagehallen er synlig gennem beplantningen. På sigt vil den nyetablerede beplantning langs Fuglsangvej i højere grad afskærme bebyggelsen. På grund af afstanden på knap en kilomet og den begrænsede synlighed, vurderes det nye anlæg ikke at være dominerende i landskabsbilledet. Anbefalet betragtningsafstand er cirka 35 cm.
81
82
5. KORT- OG LANGSIGTEDE MILJØPÅVIRKNINGER
I det følgende vurderes etableringen af Fuglsang
Biogasanlægs betydning for det omgivende miljø.
Vurderingerne skal ses i forhold til basisbeskrivelserne fra afsnit 3. Omgivelserne - basisbeskrivelser. De eksisterende forhold er hovedsageligt
beskrevet i afsnit 3., hvorimod dette afsnit fokuserer på de ændringer etableringen af Fuglsang
Biogasanlæg vil betyde, samt forhold og tiltag, der
kan begrænse, forhindre, minimere eller imødegå
disse. For hvert emne er de forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger, som ligger til baggrund for vurderingerne kort beskrevet.
,DIVQLW¿QGHQHQPHUHJHQHUHOEHVNULYHOVHDI
de forebyggende foranstaltninger og væsentlige
forudsætninger som ligger til grund for hele Miljørapporten.
Tilsammen vil disse tiltag betyde, at anlægget vil
falde godt ind i omgivelserne og ikke give anledning til nogle væsentlige forstyrrelser af det lokale
landskab.
5.1.1. Landskab og landskabsmæssige udpegninger
Tanke til opbevaring af afgasset biomasse anvendes i dag til samme formål. Der vil således ikke
ske nogen ændringer for disse og dermed ingen
påvirkning af omgivelserne. Der planlægges dog
for overdækning af alle Frijsenborgs gylletanke,
hvilket vil ændre udsenet af disse. Dette er dog
ikke afhængig af etableringen af biogasanlægget.
ikke at have betydning for udpegningen af værdifulde landbrugsområder. Fuglsang Biogasanlæg
placeres på en landbrugsejendom, hvis eneste
fremtidige funktion vil udgøres af biogasanlægget,
såfremt projektet godkendes. Anlægget ligger ikke
beslag på dyrkningsarealer eller forhindrer dyrkningen af de omkringliggende udpegede arealer.
Bygninger og tanke vil erstatte eksisterende bebyggelse på arealet.
De påkrævede arealer til udbringning af den afgassede biomasse forventes at være arealer, der
i forvejen anvendes som landbrugsarealer. Der vil
således ikke være nogen væsentlig ændring i forhold til landskabet omkring disse arealer.
O
Generelt
Fuglsang Biogasanlæg vil blive tilpasset de landskabelige forhold bedst muligt gennem såvel placering, udformning og beplantning.
Den eksisterende beplantning langs Fuglsangvej
mod øst og mod vest udbygges. Der etableres en
mindre vold omkring anlægget. Reaktorer og procestanke udføres som forholdsvis lave elementer
med en maksimal højde på cirka 12,5 meter. Det
eksisterende stuehus bevares med sine karakteristiske træk, og modtagehallen beklædes med træ
tilsvarende den eksisterende røde hal ved Frijsenborg. Det tilstræbes generelt at indpasse bygningerne i det lokale landskab og så vidt muligt skjule
de tekniske elementer.
P
R Q
5.1. Landskabelige forhold
Værdifulde landbrugsområder
N
L
M
K
D
F
E
G
B A
C
I
J
H
500 m
Figur 5.1. Oversigtskort over de nærmeste nabobeboelser med mulig udsigt til anlægget.
83
Bevaringsværdige landskaber/landskabelige
interesseområder.
ikke at have negativ betydning for udpegningen af
værdifulde landskaber. Der er i projektet arbejdet
hen imod at underbygge landskabets særlige karakteristika ved at udbygge beplantning og etablere en vold, der er med til at skjule de tekniske
elementer, set fra vejene omkring området. Derudover ønsker man at bevare det eksisterende stuehus med dets karakteristiske træk samt beklæde
og male modtagehallen således, at denne falder
bedst muligt ind i området og skaber paralleller til
den eksisterende hal ved Frijsenborg Slot.
Med planer om at bevare det gamle stuehus i forbindelse med etablering af Fuglsang Biogasanlæg, samt planer om at beklæde modtagehallen
med svenskrøde træplanker og udbygge den omgivende beplantning, ønsker bygherre at tilpasse
anlægget til det historiske landskab. Det forventes
således, at anlæggets visuelle udtryk vil være med
til at underbygge landskabets historiske træk og
skabe nye paralleller mellem fortiden og nutidens
teknologier. For nærmere beskrivelse af anlæggets visuelle fremtoning henvises til afsnit 4. om
de visuelle forhold for Fuglsang Biogasanlæg.
Skov - skovtilplantning uønsket - skovbyggelinje
I forbindelse med planlægningen af Fuglsang
Biogasanlæg er den eksisterende beplantning
omkring projektområdet blevet udbygget. Der er
blandt andet etableret beplantning mod øst, som
på sigt skal afskærme indblikket til biogasanlægget fra Fuglsangvej. Dele af denne beplantning
er placeret indenfor arealet langs skovbrynet ved
Fajstrup Krat, hvor skovrejsning i henhold til kommuneplanen er uønsket. Lokalt vil oplevelsen af
skovbrynets forløb ændres lidt, idet skovbrynet
med tiden visuelt vil være sammenhængende
med den udbyggede beplantning, hvor denne ikke
allerede i dag fremstår som sammenhængende.
Udvidelsen af beplantningen vil også påvirke oplevelsen af allé beplantningen, hvor denne er sammenfaldende langs den østlige grænse af arealet.
Det åbne areal mellem de eksisterende bygninger
og Fajstrup Krat, der i kommuneplanen er udpeget som et område, hvor skovtilplantning er uønsket, vil kun delvist blive påvirket af etableringen
af Fuglsang Biogasanlæg, idet de to reaktortanke
etableres op mod området. Tankene placeres lidt
længere mod nord end den eksisterende gylletank. Der vil dog være en afstand på henholdsvis cirka 14 meter og cirka 24 meter til skoven, og
det åbne areal langs skovbrynet bevares således.
Jordvolden, som etableres omkring biogasanlægget, placeres på arealet mellem reaktortankene og
skoven i en afstand af cirka 5 meter fra skovbrynet.
På grund af eksisterende beplantning langs områdets østlige grænse synes allé beplantningen
langs med Fuglsangvej at blive opslugt af skoven.
Denne effekt forventes øget ved udbygning af beplantningen, men forventes i øvrigt ikke at have
nogen negativ betydning for oplevelsen af allé
beplantningen. Oplevelsen af skovbrynet forventes ligeledes ikke at blive påvirket væsentligt, idet
beplantningen omkring projektområdet vil opleves
som en fortsættelse af skovbrynet. Oplevelsen af
forløbet af det samlede skovbryn ændredes således en anelse i det specifikke område, men den
samlede oplevelse af området og skoven påvirkes ikke. Etableringen af biogasanlægget indenfor
skovbyggelinjen vurderes således ikke at medføre
nogen væsentlig negativ påvirkning.
nordvest for anlægsområdet. Det eksisterende
vådlager for træ, der er placeret i området, nedlægges ved etablering af biogasanlægget, hvorved
der åbnes mulighed for etablering af et naturområde på arealet. Etableringen af biogasanlægget
vil således kunne fremme kommunens ønske om,
at lade arealet udgå af drift for at etablere ny natur
på arealet. Det lille vandløb, der løber langs med
den vestlige afgrænsning af anlægsområdet, samt
søen i det nordvestlig hjørne mellem anlægsområdet og det potentielle naturbeskyttelsesområde
berøres ikke af projektet.
5.1.2. Kulturlandskabet
ikke at have væsentlig betydning for det lokale
kulturlandskab. Den nuværende anvendelse af
DUHDOHW QGUHVIUDRSODJDIÀLVYnGODJHUIRUWU udlejningsejendom samt opbevaring af afgasset
biomasse i gylletank, til udelukkende at omfatte
Fuglsang Biogasanlæg og aktiviteter relateret
hertil. Anlægget vil ikke påvirke de øvrige kulturbestemte omgivelser så som byer, beplantningsstruktur og infrastruktur. For yderligere beskrivelser henvises til afsnit 5.1.5. om planlægning i
RPUnGHWRJDIVQLWRPYHMIRUKROGRJWUD¿N
5.1.3. Kulturmiljøer og kirker
Værdifulde kulturmiljøer
ikke at have negativ betydning for udpegningen
af værdifulde kulturmiljøer. Det forventes ikke, at
etableringen af anlægget vil sløre eller forringe oplevelsen af kulturmiljøet omkring grevskabet Frijsenborg.
Potentielle naturbeskyttelsesområder
Kirker og kirkeindsigtsområder
ikke at forringe naturindholdet i det udpegede
område for potentiel natur, der ligger umiddelbart
Fuglsang Biogasanlægs placering vil ikke være
synlig fra Voldby og Lading kirker eller fra kirkeind-
84
sigtsområderne, og etableringen af Fuglsang Biogasanlæg vil ikke påvirke muligheden for at opleve
kirkerne i landskabet.
5.1.4. Fortidsminder og diger
Digerne i området vil ikke blive berørt af selve
anlægget eller i anlægsfasen. Jordvolden, som
etableres omkring biogasanlægget, placeres cirka
5 meter fra det beskyttede dige langs skovbrynet
mod nord og cirka 35 meter fra det beskyttede
dige mod vest.
Der er ingen fredede fortidsminder i området, som
vil blive påvirket af etableringen af Fuglsang Biogasanlæg.
Det anbefales, at Moesgaard Museum kontaktes
med henblik på en arkæologisk forundersøgelse
inden anlægsarbejdet påbegyndes.
5.1.5. Planlægning i området
Rute 26
Der planlægges for udbygning af Viborgvej, Rute
26, syd for anlægsområdet. Som udgangspunkt
arbejdede Vejdirektoratet med tre linjeføringer
mellem Hammel og Sabro.
Vejdirektoratet har meddelt Favrskov Kommune,
at den sydlige linjeføring er blevet valgt. Udvidelsen af Rute 26 får således ingen betydning for
planlægningen for Fuglsang Biogasanlæg. Vejdirektoratet har i øvrigt ingen bemærkninger til planlægningen.
Herudover er der ikke anden planlægning for veje,
tekniske anlæg eller byudvikling i nærheden af
projektområdet.
5.1.6. Samlet vurdering af de landskabelige forhold
Samlet set vurderes Fuglsang Biogasanlæg ikke
at få væsentlig betydning for de landskabelige
forhold i området, herunder for de landskabsmæssige udpegninger og de værdifulde kulturmiljøer i
området.
Forebyggende foranstaltninger og væsentlige
forudsætninger for vurderingen
Fuglsang Biogasanlægs indvirkning på de landskabelige forhol forebygges gennem en gennemarbejdet placering og udformning af anlægget,
hvor hensyn til de landskabelige forhold er vægtet
højt. Derudover har valg af selve anlægstypen stor
betydning for anlæggets visuelle indflydelse. Det
er således en forudsætning for vurderingen af de
landskabelige forhold, at den planlagte placering
og indretning af anlægget følges samt at valg af
anlægstype fastholdes.
De planlagte visuelle tiltag på biogasanlæget skal
gennemføres som beskrevet i afsnit 4. Herunder
er det vigtigt at det eksisterende stuehus bevares
med dets karakteristiske udtryk, modtagehallen
udformes som planlagt og beklædes med rødmalet træ og tanke opføres i mørkegrå farver. Der
etableres afskærmende elementer i form af vold
og udbyggelse af beplantning samt at skiltning på
anlægget minimeres.
Beskyttede stenog jorddiger må ikke berøres af
selve anlægget eller i forbindelse med anlægsfasen.
5.2. Nabobeboelser
De nærmeste nabobeboelsers placering i forhold
til anlægsområdet er gengivet i figur 5.1. For et
større kort henvises til figur 3.14. i afsnit 3.2. om
nabobeboelserne.
Beplantningen omkring anlægget vil skjule det meste af anlægget, specielt om sommeren, når alle
træer og buske bærer blade. Anlægget vil derfor
ikke være synligt set fra størstedelen af beboelserne og vil således ikke have nogen visuel indflydelse på beboelsesejendommene. Om vinteren vil
anlægget i større omfang være synlig. Volden omkring anlægget vil fortsat have en visuelt afskærmende effekt om vinteren. Bygninger og tanke er
relativt lave og den samlede bygningsmasse vil
fremstå som typiske landbrugsbygninger.
Afkast fra luftrensningssystem vil være placeret
omtrent 600 meter fra nærmeste nabobeboelse,
og lugtpåvirkningen som følge af etablering af anlægget er beregnet til to LE (lugtenheder) ved en
afstand på 550 meter. Lugtpåvirkningen påvirkes
naturligvis af vind og vejrforhold. I beregningerne
er der taget udgangspunkt i et 'worst case' senarie,
som reelt ikke vil opstå under normal drift. Generelt
vil etableringen af anlægget ikke give anledning til
væsentlige øgede lugtgener for nabobeboelserne.
Problematikken omkring lugtgener fra anlægget er
nærmere beskrevet i afsnit 5.9. om lugt.
Biogasanlægget vil ikke medføre nogen væsentlig
øget transport til området under normal drift. Anlægget vurderes således ikke at give anledning til
Y VHQWOLJHWUD¿NDOHJHQHUIRUQDEREHERHOVHUQH
I forbindelse med etablering af Fuglsang Biogasanlæg skal de eksisterende aktiviteter på området
ophøre, herunder vådlager for træ, oplag af flis og
opbevaring af afgasset biomasse fra Thorsø Miljøog Biogasanllæg.
85
5.2.1. Samlet vurdering af nabobeboelser
at få væsentlig betydning for nabobeboelserne i
området i forhold til lugt-, støj-, trafikale, eller visuelle gener.
Det er en forudsætning for vurdering at de planlagte visuelle tiltag gennemføres, samt at genekriterier med hensyn til lugt og støj overholdes.
Det er en forudsætning for vurderingen af nabobeboelserne, at de planlagte visuelle tiltag på biogasanlægget gennemføres som beskrevet i afsnit
4. Herunder anlæggets udformning samt afskærmende foranstaltninger i form af vold og beplantninger.
Det forudsættes at de forventede krav til maksimal
lugtpåvirkning samt støj fra anlægget, som stilles i
miljøgodkendelsen til anlægget overholdes.
Det forudsættes at det samlede transportbehov
til biogasanlægget maksimalt medfører en ekstra
transport per dag i forhold til den nuværende situation under normal drift.
5.3. Rekreative forhold
Etableringen af Fuglsang Biogasanlæg vil ikke forhindre den eksisterende rekreative anvendelse af
de omkringliggende skove og rekreative anlæg.
Eventuelle fremtidige rekreative anlæg i nærheden begrænses heller ikke ved etableringen af
Fuglsang Biogasanlæg.
5.3.1. Samlet vurdering af rekreative
forhold
at få væsentlig betydning for rekreative forhold i
områderne omkring anlægget
Øvrige Natura2000-områder vurderes ligeledes
ikke at blive påvirket ved etablering af Fuglsang
Biogasanlæg som følge af de store afstande mellem Natura200-områderne og anlægsområdet,
samt anlæggets indretning og karakter.
Fugle i området
5.4. Natur
Etablering af Fuglsang Biogasanlæg vil potentielt
kunne påvirke de omkringliggende naturområder
og dets bestande af vilde dyr og planter ved deposition af ammoniak, fordampet fra selve biogasanlægget, fra de gyllebeholdere, hvor den afgassede
biomasse opbevares indtil udbringning, samt fordampning fra udbragt biomasse. Derudover vil der
være et næringsstoftab fra udbringningsarealerne,
der vil kunne påvirke recipienterne.
Forholdsreglerne imod utilsigtet udslip af forurenende stoffer til miljøet er beskrevet under afsnit
5.14. om uheld og uregelmæssig drift.
I afsnit 3.4.5. om beskyttede naturtyper er henvist
til skemaer over forskellige naturtypers tålegrænser for kvælstofdeposition. Tilsvarende er der i
afsnittet henvist til skemaer over Favrskov Kommunes samlede kvælstofdeposition opgjort i 2012.
Generelt om stedet
Det planlagte biogasanlæg placeres som en erstatning for de allerede eksisterende driftsbygninger, og der sker ikke ændringer af ovenfor nævnte
naturværdier, hverken i anlægsfasen eller driftsfasen.
Internationale beskyttelsesinteresser
Det vurderes at projektets mulige påvirkning af EFhabitatområder og beskyttede arter, på baggrund
af udpegningsgrundlagene, ikke vil blive påvirket
negativt, grundet den store afstand og byggeriets
karakter.
86
Da det planlagte biogasanlæg etableres på et areal, hvor der allerede er eksisterende driftsbygninger, vurderes det, at projektet ikke påvirker lokale
ynglende bestande eller fødesøgende fuglearter
negativt.
Habitatdirektivets bilag IV
Grundet odderens levevis vurderes det, at Fuglsang Biogasanlæg ikke påvirker arten i driftsfasen.
Derimod kan det ikke udelukkes, at odder forstyrres af støj fra anlægsfasen. Da odder hovedsagelig er nataktiv, og anlægsarbejderne vil foregå i
dagtimerne, vurderes det, at støj fra anlægsfasen
vil have en minimal forstyrrende effekt på odder.
Da etablering af anlægget ikke ændrer på det
skovområde, der grænser op til projektområdet,
og der ikke foretages fældning af potentielle værdifulde træer, vurderes biogasanlægget ikke at påvirke flagermusenes levesteder eller fourageringsteder negativt.
Markfirbens biotoper forekommer ikke i området,
hvor biogasanlægget etableres, og det vurderes,
at anlægget ikke påvirker artens levesteder negativt.
Da projektet ikke berører eller ændrer vandhuller
og søer, vurderes det, at biogasanlægget ikke påvirker paddernes levesteder negativt.
Beskyttede naturtyper
Søen i det nordvestlige hjørne af anlægsarealet er
EHVN\WWHWHIWHU1DWXUEHVN\WWHOVHVORYHQV
Søen kan potentielt påvirkes gennem emissioner
fra anlæget eller udslip af biomasse som følge af
lekager.
Det sikres gennem anlæggets indretning, samt en
række forebyggende foranstaltninger i forbindelse
med såvel anlæg som drift af anlægget, at søen
ikke påvirkes. Herunder installation af overvågnings- og styringssystemer på samtlige tanke og
beholdere, som sikre at eventuelle lekager bliver
opdaget og stoppet. Udarbejdelse af beredskabsplaner, som beskriver håndtering af uheld og uregelmæssig drift. Etablering af en vold omkring anlægget, som i tilfælde af større udslip af biomasse
kan begrænse udslippet til et mindre aral og forhindre, at biomassen løber til søen og vandløbet
nordvest for området. Kontrol af overfladevandet,
så potentielt forurenet overfladevand ikke nedsives på grunden eller løber til de omkringliggende
arealer.
Grundet den forholdsvis store afstand til de øvrige
beskyttede naturtyper, samt byggeriets karakter
og indretning, vurderes projektet ikke at få negativ
betydning for beskyttede naturtyper.
Økologiske forbindelser
Anlægget placeres i stor afstand fra de økologiske
forbindelser, som er udpeget i kommuneplanen,
og anlægget vil således ikke have nogen indflydelse på disse.
Anlægget placeres i øvrigt heller ikke i tilknytning til
de udpegede potentielle økologiske forbindelser.
5.4.1. Påvirkning fra biogasanlægget
bindelse med påfyldning af lastbiler med afgasset
biomasse. Udledningen til omgivelserne vil således bestå af afkast fra opgraderingsanlægget,
som ledes gennem et RTO-anlæg og gennem luftrensningsfilteret sammen med ventilationsluften
fra modtagehallen. Derudover vil der være ubetydelige emissioner forbundet med den naturgasfyrede kedel. Emissionsbidraget fra den naturgasfyrrede kedel er medregnet i OML-beregningerne
for Fuglsang Biogasanlæg, som findes i bilag ni.
5.4.3. Påvirkning fra udbringningsarealer
5.4.2. Påvirkning fra oplag af afgasset
biomasse
%LRIRUJDVQLQJ UHGXFHUHU J\OOHQV W¡UVWR¿QGKROG
hvorved gyllen efter udbringning hurtigere kan
nedsive i jorden, hvilket i sig selv begrænser potentialet for ammoniakfordampning i forbindelse
med gyllens udbringning. Omvendt fører stigende
pH og stigende ammoniakindhold til en forøget risiko for ammoniakfordampning.
Den afgassede biomasse vil efter endt afgasning
blive håndteret i procestankene på anlægget ved
Fuglsangvej 100-102 og herefter tranporteret til
Frijsenborgs eller Wedellsborgs gylletanke for opbevaring indtil udspredning på markarealerne.
Alle gylletanke til opbevaring af afgasset biomasse
er godkendt til opbevaring og anvendes allerede i
dag på tilsvarende vis. Der vil således ikke ske nogen ændring i forhold til den nuværende situation
omkring disse tanke.
Ved eventuel etablering af nye tanke i fremtiden vil
de til enhver tid gældende regler om godkendelse
skulle overholdes.
Påvirkning af natur og dyreliv
Det vurderes, at der ved overholdelse af den til enhver til gældende lovgivning om opbevaring af afgasset biomasse, vil være et tilstrækkelig beskyttelsesniveau for de omkringliggende naturområder
samt af de beskyttede dyrearter.
Den planlagte indretning og opbygning af Fuglsang Biogasanlæg betyder, at der ikke forventes
at blive udledt kvælstof til omgivelserne fra anlægget. Alle tanke overdækkes med gastætte duge
og kobles til opgraderingsanlægget, og den sidste
tank vil være forbundet med modtagehallen i for-
87
Det fremgår af afsnit 2.2.4., at der skal udbringes
afgasset biomasse svarende til cirka 2.361 DE på
cirka 1.842 ha udbringningsarealer.
Efter udbringning af husdyrgødning vil en del af
gødningens ammoniakindhold nå at fordampe
L O¡EHW DI GHQ WLG GHW WDJHU Y VNHQ DW LQ¿OWUHUHV L
jorden.
, HW QRWDW IUD 6NRY RJ 1DWXUVW\UHOVHQ >$@ YXUderes det sammenfattende, at de to effekter kan
opveje hinanden, således at ammoniakfordampningen under udbringning af afgasset gylle er af
sammen omfang som rågylle.
De pågældende arealer vil udelukkende være
arealer, der allerede i dag anvendes som udspredningsarealer. De fleste af disse arealer, som
ligger ved Frijsenborg, modtager i dag afgasset
biomasse fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg, og
de øvrige arealer, som ligger ved Wedellsborg,
modtager ikke-afgasset svinegylle (0-alternativet).
Ved etablering af biogasanlægget vil disse arealer
L VWHGHW IRU PRGWDJH KHQKROGVYLV RJ '(
ha afgasset biomasse fra Fuglsang Biogasanlæg.
Alle udspredningsarealerne er godkendt efter gældende lovgivning. Der vil blive udført beregninger
af biomassens næringssammensætning og udført
gødningsregnskaber for arealerne. Tilsammen vil
disse tiltag sikre, at udspredningen ikke påvirker
de tilgrænsende naturarealer negativt.
5.4.4. Samlet vurdering af natur
at få væsentlig negativ betydning for naturen.
Biogasanlægget, lagertanke og udspredningsarealer vurderes ikke at påvirke naturen negativt i
væsentligt omfang ved gennemføresle af de planlagte tiltag.
I tilfælde af uheld som medfører et større udslip
af biomasse vil terrænet bevirke, at biomassen
bevæger sig mod vest, og dermed mod det lille
vandløb og søen. Blandt andet for at forhindre at
biomassen løber til vandløbet og søen etableres
en jordvold til inddæmning af biomasse i tilfælde
af større udslip. Tanke udstyres med alarmer og
personalet vil sikre at biomassen hurtigt opsamles.
Idet der i dag eksistere en gylletank på arealet,
som anvendes til opbevaring af afgasset biomasse
eksistere risikoen for vandløb og sø allerede. Ved
etablering af biogasanlægget øges sandsynligheden for et større udslip i form af yderligere tre tanke på arealet (det skal dog nævnes at sansynligheden for et større udslip fra tanke er meget lille).
Til gengæld mindskes konsekvensen af et sådan
udslip ved etablering af en vold, alarmsystemer på
tankene, samt beredskabsplaner som fastsætter
hvordan et eventuelt større udslip skal håndteres
Der planlægges for, at alle Frijsenborgs og Wedellsborgs gylletanke skal overdækkes. Ved realisering af Fuglsang Biogasanlæg vil alle tanke til
opbevaring af afgasset biomasse således være
overdækket.
Ammoniakpåvirkning fra udbringning af husdyrgødning, og dermed også afgasset biomasse,
reguleres gennem Husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle regler (kapitel 9), der bandt andet
kræver nedfældning på sort jord eller græsmarker.
I særlige tilfælde kan det dog være nødvendigt at
stille skærpede krav om nedfældning eller husdyrgødningsfrie bræmmer.
før miljøbeskyttelsesloven og lov om miljøgodkendelse med videre af husdyrbrug.
I forbindelse med udbringning af den afgassede
biomasse sikres det, at alle lovgivningens regler
samt eventuelle skærpede krav til udspredningsarealerne overholdes.
Det forudsættes at alle tanke til opbevaring af afgasset biomasse er overdækket.
Biogasanlægget skal indrettes og drives i overensstemmelse med de forudsætninger, der ligger til
grund for vurderingen af kvælstofemissionen, idet
denne emission ligger til grund for naturvurderingen.
I tilfælde af utilsigtede udslip udarbejdes en beredskabsplan med retningslinjer og handleplaner
til håndtering af situationerne. Se yderligere under
afsnit 5.14. om uheld og uregelmæssig drift.
Der må ikke ske fældning af skov, ligesom vandhuller, søer og vandløb ikke må berøres af anlæget eller i forbindelse med anlæggelsen.
Anlægsarbejdet skal ske i dagtimerne.
Der skal ske kontrolleret afløb og håndtering af
overfladevand på området.
Biogasanlægget skal udstyres med overvågningsog styringssystemer som beskrevet i Miljørapporten og der skal udarbejdes en beredskabsplan for
anlægget.
Beredskabsplanen skal indeholde handleplaner
til beskyttelse af naturen i tilfælde af uheld eller
ureglmæssig drift på anlægget.
Det skal forud for afsætning af afgasset biomasse til et lager sikres, at der er foretaget en VVMscreening for, om oplaget kan være til skade for
omgivelserne, og det skal sikres, at der er foretaJHWGHQQ¡GYHQGLJHYXUGHULQJJRGNHQGHOVHM YQ-
88
skal være godkendt til udbringning efter den til enhver tid gældende lovgivning.
Såfremt nye arealer inddrages til udbringning af
afgasset biomasse, skal disse ligeledes godkendes efter den gældende lovgivning.
Det er forudsat i Miljørapporten, at der ikke udbringes afgasset biomasse på beskyttede naturarealer. .
5.5. Spildevand, overfladevand,
grundvand og drikkevand
*HQHUHOWIRUVSLOGHYDQGRYHUÀDGHYDQGRJJUXQGYDQG J OGHU DW GHU L IRUELQGHOVH PHG DÀ VQLQJ
og påfyldning af lastbiler og tankvogne, ikke må
spildes biomasse eller andre stoffer således, at
der er fare for forurening af jord, grundvand, vandløb eller dræn.
$OWDÀ VQLQJRJSnI\OGQLQJDIODVWELOHUIRUHJnULGHQ
lukkede modtagehal. Påfyldning af tankebiler med
pumber kan undtagelsesvis forekomme udenfor
modtagehallen. I tilfælde heraf vil tankbilen være
placeret på det belagte areal, hvorfra eventuelt
spild kan opsamles og håndteres i anlægget og
det sikres at fortrængningsluft fra tankbilerne ikke
lukkes ud i det fri. Ikke lugtende biomasser som
RSEHYDUHVLSODQVLORHQDÀ VVHVGRJGLUHNWHLSODQsiloen.
Modtagehallens gulv udfærdiges i et materiale der
er impermeabelt for stoffer, der håndteres i hallen.
Gulvet holdes løbende rent og eventuelt spild på
gulvet opsamles og behandles i biogasanlæget. I
forbindelse med egenkontrol på anlægget kontroleres modtagehallens gulv for revner og skader.
Alt håndtering og transport af biomasse foregår i
lukkede systemer eller på arealer hvorfra der sker
NRQWUROOHUHW DÀHGQLQJ RJ KYRU SRWHQWLHO VSLOG RSsamles og håndteres efter bestemmelserne herom.
I tilfælde af større udslip iværksættes beredskabsplanen, se mere herom i afsnit 5.14. omkring uheld
og uregelmæssig drift.
5.5.1. Spildevand
Der vil kun blive bortledt sanitært spildevand fra
personalefaciliteterne i det eksisterende stuehus,
idet vaskevand med videre fra selve biogasanlægget ledes til biomassebeholderne og håndteres
sammen med den øvrige biomasse. Spildevandsmængden vil derfor være af begrænset omfang og
vil svare til mindre end mængden fra et parcelhus.
Spildevandet fra personalefaciliteterne ledes til
samletank, der tømmes til renseanlæg.
Alt spildevand fra biogasanlægget, så som vaskevand fra lastbiler, opsamles og ledes til buffertank ved blandetankene, hvorefter det behandles
i biogasanlægget. Modtagehallens gulv udføres i
et impermeabelt materiale og det sikres at spildt
materiale ikke kan løbe ud af modtagehallen.
5.5.2. Overfladevand
Påvirkning fra biogasanlægget
2YHUÀDGHYDQGIUDWDJÀDGHUYLOEOLYHWLOI¡UWSURFHVsen i anlægget forudsat der er tilstrækkelig væskeEHKRYLSURFHVVHQ7DJÀDGHUSnELRJDVDQO JJHW
omfatter i alt cirka 4.000 m2. Beregnet ud fra en
gennemsnitlig årlig nedbør i Danmark på 745 mm
svarer dette til i alt cirka 3.000 m3 årligt.
2YHUÀDGHYDQGIUDGHEHI VWHGHDUHDOHUKYRUGHU
potentielt kan forekomme spild i form af biomasse
HOOHU OLJQHQGH VDPW RYHUÀDGHYDQG IUD SODQVLORHQ
ledes til buffertanken og anvendes i biogasproduktionen. De befæstede arealer omkring biogasanlægget omfatter i alt cirka 1.930 m2 og plansiloen
er på cirka 350 m2. Beregnet ud fra en gennemsnitlig årlig nedbør i Danmark på 745 mm svarer
dette til i alt cirka 1.700 m3 årligt.
Vand fra buffertanken, der har en kapacitet på 10
m3VDPWYDQGIUDWDJÀDGHUDQYHQGHVIRUWULQVYLVWL
biogasproduktionen, mens vand fra boringen anvendes sekundært. Anlægget forventes årligt at
skulle tilføres 17.000 m3 vand, hvilket svarer til 47
m3 vand per døgn. Der forventes således ikke at
være nogen problematik i forbindelse med håndteULQJHQDIRYHUÀDGHYDQGIUDGHEHI VWHGHDUHDOHU
I tilfælde af skybrud, hvor anlægget skal håndWHUH HQ IRUKROGVYLV VWRU P QJGH RYHUÀDGHYDQG
på en gang, vurderes der ikke at være problemstillinger i forbindelse med håndtering af vand fra
LNNHIRUXUHQHGHRYHUÀDGHUKHUXQGHUWDJYDQGLGHW
dette vand ledes til regnvandsbassinet, som med
sin placering indenfor voldene har en kapacitet på
over 4.200 m3.
2YHUÀDGHDUHDO LQGHQIRU YROGDQO JJHW XGJ¡U FD
12.000 m2. En 100 års regn i år 2100 forventes
at give 81 mm jævnfør klimatilpasningsplanen for
Favrskov Kommune. I tilfælde af en 100 års regn
vil der således falde omkring 972 m3 vand indenfor
voldanlægget. Sammen med det konstante vandinghold på cirka 300 m3, skal basinnet således
kunne indeholdet 1.272 m3 vand.
5HJQYDQGVEDVVLQHW HWDEOHUHV PHG RYHUÀ\Gningsalarm som kobles til overvågningsanlægget.
2YHUÀDGHYDQG IUDDUHDOHU KYRUGHU SRWHQWLHOW NDQ
forekomme spild ledes til buffertanken i modtagehallen, som er udstyret med overløbsalarm.
Såfremt buffertanken løber over vil vandet løbe til
89
modtagegraven og der vil ligeledes gives alarm til
personalet.
Ved alarmer håndteres situationen i overensstemmelse med beredskabsplanen som udarbejdes for
virksomheden.
I værste tilfælde vil vandet blive stående på pladsen indtil den kan håndteres, eller personalet vil
midlertidig kunne pumbe vandet til tankvogne,
som Frijsenborg har til rådighed. Skulle det ske at
vandmængden er så voldsom at vandet løber fra
pladsen vil det løbe til regnvandsbassinet, hvorfra
det løbende kan pumbes ind til anvendelse i processen ind til vandstanden i regnvandsbassinet er
normal.
Hvis der undtagelsesvist opstår et behov for at
OHGHRYHUÀDGHYDQGWLOV¡HQRJYDQGO¡EHWQRUGYHVW
for området vil dette blive håndteret af personalet.
,GHQQHIRUELQGHOVHVLNUHVGHWDWNXQUHQWRYHUÀDdevand pumbes til sø og vandløb.
Beholdere og tanke etableres og drives i henhold
til standardvilkår samt øvrige vilkår som stilles i
miljøgodkendelsen til anlægget. Virksomhedens
HJHQ IRUVODJ WLO YLONnU RJ HJHQNRQWURO ¿QGHV VRP
bilag 12.
Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion
RJOXJW¿OWUHXGI¡UHVLPDWHULDOHUGHUHUEHVWDQGLJH
og impermeable. Tanke og beholdere kan modstå
påvirkninger ved brugen, herunder ved fyldning,
omrøring, tømning og overdækning.
Alle tanke og beholdere placeret på jorden forsyQHVPHGRPIDQJVGU QPHGVDPOHEU¡QGLQVSHNWLonsbrønd, og med mulighed for prøveudtagning.
Tanke og beholdere hævet over jorden forsynes
med fundament og opsamlingsrende. Tanke og
EHKROGHUH XGVW\UHV GHUXGRYHU PHG RYHUÀ\Gningsalarmer samt ledningsevnemålere med
alarm, hvor dette er fordelagtigt.
I tilfælde af uheld med udslip af biomasse, tages
en række forbehold for at forhindre forurening af
omgivelserne. Se nærmere om dette i afsnit 5.14.
om uheld og uregelmæssig drift.
Udbringningsarealerne
Det er muligt, at der kan ske en påvirkning af overfladevand med næringsstoffer, som følge af udbringningen af afgasset biomasse. Dette vil typisk
kunne ske, såfremt udvaskningen af næringsstoffer forøges.
Udbringning af afgasset biomasse vil, som det
er tilfældet med almindelig husdyrgødning, være
reguleret gennem de generelle harmoniregler og
gennem beskyttelsesniveauet i husdyrloven. Alle
arealer, der forventes anvendt til udbringning af afgasset biomasse, er enten godkendt efter MiljøbeVN\WWHOVHVORYHQVNDSLWHOHOOHUL+XVG\UORYHQ
Det vurderes, at det er sandsynliggjort, at det er
muligt at udbringe den samlede mængde afgassede biomasse fra det ansøgte biogasanlæg på
Frijsenborgs og Wedellsborgs arealer, uden at
dette overordnet set, vil kunne påvirke overfladevandet i negativ retning. Dermed er det muligt at
tillade etablering af anlægget med efterfølgende
udbringning af den samlede biomasse.
Hvis udbringningen af næringsstoffer i afgasset
biomasse erstatter næringsstoffer, som i dag udbringes på de sammen arealer som almindelig
husdyrgødning, sker der ikke en samlet merpåYLUNQLQJDIRYHUÀDGHUHFLSLHQWHQ
Hvis udbringningen af næringsstoffer i afgasset
biomasse sker på arealer, som i dag ikke modtager husdyrgødning, kan der ske en samlet merSnYLUNQLQJDIRYHUÀDGHUHFLSLHQWHQRJGHUPHGSRtentielt en skadevirkning. En sådan merpåvirkning
skal VVM-screenes i forbindelse med det konkrete
projekt.
anvendes allerede i dag til udbringning og er godkendt hertil.
Husdyrbrug, som har fået fastsat krav til maksimal udbringning af næringsstoffer i en godkendelse eller i betingelser forudsat i en gennemført
VVM-screening eller VVM-tilladelse, vil jævnfør
VVM-vejledningen kunne udbringe en tilsvarende
næringsstofmængde i afgasset biomasse i stedet
for almindelig husdyrgødning, uden at ændringen
udløser krav om fornyet VVM-vurdering, idet det
vurderes, at ændringen ikke kan være til skade
jævnfør reglerne i VVM-bekendtgørelsen.
5.5.3. Grundvand og drikkevand
Hele anlægget inklusiv modtagehal placeres
udenfor det nitratfølsomme indvindingsområde
(NFI-området). Modtagehallen placeres langs
med NFI-grænsen med en buffer på cirka otte meter. Volden som omkranser hele anlægget ligger
ligeledes udenfor NFI-området.
I forhold til grundvand og grundvandsforurening
XGJ¡U À\GHQGH VWRIIHU GHQ VW¡UVWH ULVLNR KYRULmod faste stoffer er mindre risikable. På Fuglsang
%LRJDVDQO J KnQGWHUHV XGHOXNNHQGH WR À\GHQGH
stoffer; olie og afgasset biomasse.
Olie opbevares i 25 liters dunke på spildbakker i
modtagehallen. Der vil være et maksimalt oplag
på 200 liter på virksomheden. Olien leveres direkte i modtagehallen af fragtmand og håndteres
udelukkende på arealer med impermeablet underODJ RJ NRQWUROOHUHW DÀ¡E , WLOI OGH DI VSLOG DI ROLH
opsamles dette med kattegrus.
Afgasset biomasse udgør langt den største risiko
i forhold til potentiel forurening af grundvandet,
delst på grund af de store mængder som opbevares og håndteres på virksomheden, som følge heraf gennemføres en række afværgeforanstaltninger
90
til sikring af grundvandet. Foruden de planlagte afværgeforanstaltninger er der udarbejdet en risikovurdering af biomassen i forhold til grundvandet.
Til udarbejdelse af risikovurderingen er anvendt
Miljøministeriets rapport 'Kemiske stoffer. Vurdering af stoffer i forhold til farlighed i grundvandet.'
>%@5LVLNRYXUGHULQJHQHUYHGODJWVRPELODJ
Påvirkning fra biogasanlægget
Det vurderes, at den planlagte udformning og indretning af anlægget samt forslag til vilkår i miljøgodkendelsen vil sikre beskyttelsen af grundvandet.
Se nærmere i afsnit 2 omkring anlægget i denne
redegørelse samt i miljøgodkendelsen af anlægget. Miljøgodkendelsen foreligger som et seperart
dokument og kan findes via Favrskov Kommunes
hjemmeside eller ved at kontakte Favrskov Kommune, se kontaktinformationer på side ti.
Miljøgodkendelsen af Fuglsang Biogasanlæg skal
omfatte Miljøstyrelsens standardvilkår om indretning og drift, affald, beskyttelse af jord, grundvand
og overfladevand samt egenkontrol. Derudover
skal miljøgodkendelen indeholde eventuelle andre
vilkår, som vurderes nødvendige for tilstrækkelig
sikring af miljøet i forbindelse med etablering og
drift af Fuglsang Biogasanlæg. Det sikres således,
at anlægget er indrettet, så risikoen for forurening
af jord og grundvand ikke er væsentlig. Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrol findes som
bilag 12. Håndtering af eventuelle uheld eller uregelmæssig drift beskrives i en beredskabsplan for
virksomheden og vil minimere de potentielle konsekvenser i tilfælde af uheld eller uregelmæssig
drift. Beredskabsplanen vil ligeledes indeholde
anvisninger for håndtering af alarmer på anlægget samt relevante oplysninger om tilgængelige
hjælpemidler og kontaktpersoner. Se afsnit 5.14.
for nærmere beskrivelse af uheld og uregelmæssig drift.
Påvirkning fra udbringningsarealerne
anvendes i dag til udbringning af afgasset biomasse fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg eller til
udbringning af ikke-afgasset svinegylle. Arealerne
er således godkendt til udbringning efter gældende regler. I forbindelse med godkendelse af disse
arealer er der vurderet på forholdene til grundvandet og stillet vilkår, som har til formål at beskytte
grundvandet.
Ifølge Miljøstyrelsen stilles der kun krav til nitratudvaskningen fra nitratfølsomme indvindingsområder samt områder, hvor der er udarbejdet en
indsatsplan.
Der indgår i dette projekt ikke konkrete beregninger og vurderinger af næringsstof-udvaskningen
fra udbringningsarealer til grundvandsmagasiner.
En del af beskyttelsesniveauet i 'Lov om miljøgodkendelse med videre af husdyrbrug' omfatter
konkrete udpegninger på arealer (nitrat klasser),
men samtidig skal kommunen også medvirke til,
at vandforsyningen i nitratfølsomme områder og i
områder med indsatsplaner ikke påvirkes i negativ
retning. Ved inddragelse af nye arealer til udbringning af afgasset biomasse skal der derfor foretages de nødvendige konkrete vurderinger af konsekvenserne, før disse kan inddrages til udbringning.
5.5.4. Samlet vurdering af spildevand,
overfladevand, grundvand og drikkevand
Samlet set vurderes etableringen af Fuglsang Biogasanlæg ikke at få væsentlig negativ betydning
for overfladevand, grundvand og drikkevand i området, ved udførsel af de planlagte foranstaltninger
og tiltag.
anlægget og vurders ikke at kunne få betydning
for det omkringliggende miljø.
forudsætninger for vurderingen'
Alt overfladevand som falder indenfor voldes
håndters i området. Såfremt der pumbes overfladevand udenfor volden, sker det under kontrollerede forhold og det sikres at kun rent overfladevan
punbes til omgivelserne.
Biogasanlægget skal indrettes og drives i overensstemmelse med de forudsætninger, der ligger til
grund for vurderingen af kvælstofemissionen, idet
denne emission ligger til grund for vurderingen af
spildevand, overfladevand, grundvang og drikkevand.
Biomasse kan udgøre en risiko for grundvandet og
drikkevandsinteresserne, hvis det får mulighed for
at nedsive. På Fuglsang biogasanlæg håndteres
biomassen i lukkede systemer og med effekttiv
rensning af afkast til omgivelserne. Hele anlægget
udstyres med alarmsystemer indklusiv ledningsevnemålere i omfangsbrønde ved alle tanke. I tilfælde af alarmer iværksættes beredskabsplanen,
som beskriver de handlinger og tiltag der er nødvendige for beskyttelse af grundvandet og drikkevandsinteresserne.
Foruden selve biomassen anvendes jernsulfat i
processen. Jersulfat håndteres udekullende i modtagehallen og spild af jernsulfat håndteres derfor
tilsvarende spild af biomasse. Derudover opbevares maksimalt 200 L olie på anlægget. Olien opbevares i 25 litters dunke på spildbakker i modtagehallen. Spild af olie vil udelukkende kunne ske
i modtagehallen og vil ikke kunne løbe til omgivelserne. Spild af diesel eller lignende fra lastbiler vil
udelukkende kunne ske i modtagehallen eller på
de befæstede arealer hvorfra der sker kontrolleret
afløb. Spild af olie, diesel eller lignende opsamles,
opbevares og afskaffes efter gældende regler.
Med den planlagte indretning og drift af Fuglsang
Biogasanlæg vurderes anlægget ikke at have væsentlig negative konsekvenser for grundvand og
drikkevand.
Spildevand fra selve biogasanlægget håndteres i
91
Det forudsættes at de planlagte foranstaltninger,
som beskrevet i Miljørapporten gennemføres,
samt at forslag til vilkår indarbejdes i miljøgodkendelsen af anlægget. Forslag til vilkår findes som
bilag elleve.
Alt spildevand fra anlægget forudsættes behandlet
sammen med biomassen.
'HWIRUXGV WWHVDWDOWRYHUÀDGHYDQGIUDWDJÀDGHU
vil blive håndteret i området og tilført processen i
DQO JJHW2YHUÀDGHYDQGIUDRPUnGHWSXPEHVNXQ
til de omkringliggende arealer, hvis det er absolut
nødvendigt. I et sådan tilfælde vil det blive kontrolleret at alt vand, som pumbes til de omkringliggende arealer er rent.
Der etableres et regnvandsbassin på grunden til
KnQGWHULQJ DI RYHUÀDGHYDQG 5HJQYDQGVEDVVLQHW
HWDEOHUHV LNNH PHG IDVW DÀ¡E 'HU NDQ VnOHGHV
ikke ske udledning til vandløb eller andre arealer i
tilfælde af større udslip af biomasse eller i tilfælde
af skybrud. Bassinet etableres endvidere således,
at der til enhver tid står tilstrækkeligt vand i bassinet til brug for beredskabet.
Før anlægsarbejdet påbegyndes foretages en
række jordprøver på området, som blandt andet vil
fastslå nedsivningsevnen i området.
2YHUÀDGHYDQG IUD GH EHI VWHGH DUHDOHU RJ IUD
plansiloen ledes til buffertank og anvendes fortrinsvist i biogasanlæggets produktion. Det sikres
GHUPHGDWRYHUÀDGHYDQGIUDSRWHQWLHOWIRUXUHQHGH
RYHUÀDGHUEHKDQGOHVKXUWLJVWPXOLJWLDQO JJHW
Tanke og beholdere udføres i bestandige og impermeable materialer og udstyres med omfangsGU Q VDPOHEU¡QGHLQVSHNWLRQVEU¡QGH OHGQLQJVevnemålere og overflydningsalarmer.
Der udarbejdes en beredskabsplan i tilfælde af
uheld på anlægget, herunder tiltag for at sikre
overfladevandet i tilfælde af større udslip af biomasse.
Der er ikke kendskab til dræn i anlægsområdet.
6nIUHPW GHU ¿QGHV GU Q XQGHU DQO JVDUEHMGHW
skal disse fjernes eller føres udenom anlægsområdet.
Biogasanlægget skal kunne dokumentere hvilke
arealer, der modtager afgasset biomasse, samt
mængder, tørstofindhold og indhold af kvælstof
(N) og fosfor (P) i den afgassede biomasse, således at det sikres, at forudsætningerne for biogasanlæggets drift overholdes, og at det efterfølgende er muligt at foretage vurderinger af, om den
afgassede biomasse udbringes efter husdyrgødningsbekendtgørelsens regler og jævnfør vilkår i
miljøgodkendelser på de respektive arealer.
Såfremt nye udbringningsarealer inddraget til udbringning af afgasset biomasse fra Fuglsang Biogasanlæg skal det sikres, at disse er godkendt til
Lokation
Tons per
rotation
Rotationer
per år
Tons per år
udbringning efter de til enhver tid gældende regler
og lovgivning.
5.6. Klimatiske forhold
Emission relateret til transport
Det fremgår af redegørelsen i afsnit 3.6. om klimatiske forhold i den nuværende situation (0-alternativet), at der i dag sammenlagt køres cirka 17.147
kilometer per år i forbindelse med transport af
kyllingemøg fra Frijsensborgs produktionsanlæg
samt transport af afgasset biomasse fra Thorsø
Miljø- og Biogasanlæg til Frijsenborg.
Ved etablering af biogasanlægget vil kyllingemøget fra alle Frijsenborgs produktionsanlæg i stedet blive transporteret til Fuglsang Biogasanlæg,
hvilket medfører, at der fremover skal køres cirka
NLORPHWHU SHU nU VRP DQJLYHW L ¿JXU +HUWLONRPPHUWUDQVSRUWDIDIJDVVHWELRPDVVH¿berfraktion) fra Fuglsang Biogasanlæg til Wedellsborg, der i gennemsnit vil omfatte 151 kørsler per
år. Med en afstand på cirka 120 kilometer fra Fuglsang Biogasanlæg til Wedellsborg svarer dette til
cirka 18.120 kilometer per år. Der vil således sammenlagt skulle køres cirka 32.595 kilometer per år,
hvilket vil sige cirka 15.448 kilometer per år mere
end i 0-alternativet. Der er i denne sammenhæng
set bort fra en forventet stigning på cirka 10 % i
Tons per læs
Læs per år
Leveringssted
mængden af kyllingemøg fra Frijsenborgs produktionsanlæg. Den fremtidige transport af øvrige typer af biomasser fra Frijsenborg, som indgår i den
samlede tilførsel til Fuglsang Biogasanlæg, samt
transport af afgasset biomasse fra biogasanlægget til de tre omkringliggende lagertanke ved Frijsenborg indgår ikke i beregningen.
Det fremgår af afsnit 3.6. om de klimatiske forhold i
dag (0-alternativet), at den nuværende transport af
kyllingemøg samt transport af afgasset biomasse
fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg til Frijsenborg
foregår med køretøjer med 15-26 tons per læs, og
at der ved beregning af CO2-emissionen er taget
udgangspunkt i data fra Transportministeriet for
en lastbil uden anhænger på 16-18 tons, som er
angivet til at udlede 641 g CO2SHUNP>&@'HWWH
giver en samlet udledning på cirka 11 tons per år.
Den fremtidige transport af kyllingemøg og afgasset biomasse vil komme til at foregå med lidt større
køretøjer med 35 tons per læs, og ved beregning
af CO2-emissionen er der derfor taget udgangspunkt i Transportministeriet data for en lastbil med
anhænger (sættevognstrækker), som er angivet til
at udlede 735 g CO2SHUNP>&@'HWWHJLYHUHQ
samlet udledning på cirka 24 tons per år.
Den øgede udledning af CO2 skyldes primært de
større transportafstande. Det forhold, at der ved
Kilometer per læs
Kørte kilometer
per år
Frijsenborg
192
8,7
1.653
35
47,2
5,7
269,0
Rødekro
120
8,7
1.044
35
29,8
153,4
4.571,3
Toftlund
100
8,7
870
35
24,9
147
3.660,3
Bække
90
8,7
783
35
22,4
114,2
2.558,1
Vorbasse
105
8,7
913,5
35
26,1
130,9
3.416,5
I alt
605
-
5.263,5
-
150,4
-
-
14.475,2
Figur 5.2. Transport af kyllingemøg til Fuglsang Biogasanlæg.
92
de fremtidige transporter benyttes større lastbiler,
vil samlet set bidrage til at begrænse stigningen.
De større lastbiler har ganske vist en CO2-emission, der er cirka 14 % større per kilometer end i
0-alternativet, men til gengæld er deres kapacitet
på 35 tons per transport mellem 35 og 135 % større end i 0-alternativet, hvor der benyttes mindre
lastbiler med en kapacitet på mellem 15 og 26 tons
per transport.
Set i forhold til 0-alternativet vil etableringen af
Fuglsang Biogasanlæg medføre en øget udledning af CO2 på cirka 13 tons per år i forbindelse
med øget transport over længere afstande.
Emission relateret til afgasning af kyllingemøg
Der foreligger ikke informationer om drivhusgasreduktioner ved afgasning af kyllingemøg, i samme
grad som ved afgasning af svine- og kvæggylle.
3nJUXQGDIGHPDQJOHQGHXQGHUV¡JHOVHUVSHFL¿NW
for kyllingemøg, må beregninger af drivhusgasreduktionen nødvendigvis bygge på et estimat. Som
nævnt i afsnit 3.6. om de klimatiske forhold i dag
(0-alternativet) er Miljøministeriets Biogasrejsehold i den forbindelse blevet kontaktet, for en afgørelse af et rimeligt estimat for kyllingemøg.
Miljøministeriets biogasrejsehold anbefaler, at der
anvendes et gennemsnit for svine- og kvæggylle,
hvor omregningen sker på basis af indholdet af organisk tørstof. Afgasning af et kilo organisk tørstof
af kyllingemøg regnes således for at have samme
Årlig mængde
kyllingemøg
Tørstof Organisk
(TS)
tørstof
(oTS)
effekt som gennemsnittet for et kilo organisk tørstof af svine- og kvæggylle. Gennemsnittet er beregnet til 320,9 kg CO2 per organisk tørstof, hvilket
IUHPJnUDI¿JXULDIVQLW
I den nuværende situation (0-alternativet), hvor
omtrent halvdelen af den samlede mængde kyllingemøg fra Frijsenborgs produktionsanlæg potentielt afgasses på eksisterende biogasanlæg,
henholdsvis Thorsø Miljø- og Biogasanlæg og i
tyskland, er der beregnet en årlig reduktion i udledningen af CO2 på cirka 409 tons.
Ved en årlig tilførsel af 5.700 tons kyllingemøg til
Fuglsang Biogasanlæg vil estimatet af effekten
YHGDIJDVQLQJDIN\OOLQJHP¡JVHXGVRPL¿JXU
Det fremgår heraf, at Fuglsang Biogasanlæg vil
resultere i en årlig reduktion af CO2 udledning på
867 tons ved afgasning af den forventede mængde kyllingemøg fra Frijsenborgs produktionsanlæg, ud fra et estimat bygget på gennemsnitstal
for svine- og kvæggylle.
Fuglsang Biogasanlæg medføre, at udledningen
af CO2 reduceres med yderligere cirka 458 tons
per år.
Emission relateret til fortrængning af fossile
brændsler
Kuldioxid dannes både ved forbrænding af fossile
brændsler og ved forbrænding af biomassebrændsler. Biomassebrændsler betragtes imidlertid som
CO2-neutrale, idet biomassen under sin opvækst
Årlig mængde
organisk tørstof
CO2 reduktion per
ton organisk tørstof
Årlig CO2 reduktion
har optaget CO2 fra luften, så der er balance mellem optag under vækst og frigivelse ved forbrændingsprocessen.
Det fremgår af afsnit 1.1.1. om baggrunden for
projektet, at der årligt vil blive produceret cirka
seks milioner m3 biogas, som efter opgradering
WLOQDWXUJDVNYDOLWHWYLONXQQHHUVWDWWHFLUND¿UHPLlioner m3 naturgas eller andre fossile brændsler.
Dette svarer til en bruttoenergiproduktion på cirka
43 millioner kWh.
'HWIUHPJnUDI0LOM¡UDSSRUW>'@IUD(QHUJLnet.dk, at der ved fremstillig af en kWh el produceret med naturgas i 2013 blev udledt 343 g CO2.
Hvis biogas erstatter naturgas i elproduktionen
kan Fuglsang Biogasanlæg således medvirke til,
at udledningen af CO2 fra fossile brændsler reduceres med cirka 14.750 tons per år.
Det fremgår af afsnit 3.6. om de klimatiske forhold
i dag (0-alternativet), at den nuværende potentielle
produktion af biogas baseret på omtrent halvdelen
af kyllingemøget fra Frijsenborgs produktionsanlæg, skønnes at medvirke til at reducere udledningen af CO2 fra fossile brændsler med cirka 6.860
tons per år, hvis biogassen erstatter naturgas i elproduktionen.
Fuglsang Biogasanlæg således medføre, at udledningen af CO2 reduceres med yderligere cirka
7.890 tons per år.
5.6.1. Samlet vurdering af klimatiske
forhold
Figur 5.3. Beregning af drivhusgasemission ved biogasbehandling af kyllingemøg.
Som det fremgår af ovenstående vil den øgede
transport over længere afstande af kyllingemøg
og afgasset biomasse medføre en øget CO2emission på cirka 13 tons per år i forhold til 0-alternativet, når man alene ser på emissionen i forbindelse med transport. Dette vurderes imidlertid
93
Enhed
WRQnU
%
%
WRQRUJW¡UVWRInU
ton CO2nU
5.700
63
75
2.693,3
320,9
867
at være af underordnet betydning set i forhold til
den øgede årlige reduktion på cirka 458 tons CO2,
som man opnår ved afgasning i biogasanlægget
af hele mængden af kyllingemøg fra Frijsenborgs
produktionsanlæg, og ikke mindst set i forhold til
den øgede årlige reduktion på cirka 7.890 tons
CO2, som man efterfølgende vil kunne opnå, hvis
biogassen erstatter naturgas eller andre fossile
brændsler. Samlet set vil Fuglsang Biogasanlæg
således kunne forøge den årlige reduktion i udledningen af CO2 med cirka 8.335 tons i forhold til
0-alternativet.
Hertil kommer, at etableringen af Fuglsang Biogasanlæg medfører, at Thorsø Miljø- og Biogasanlæg får frigjort kapacitet til at modtage biomasser fra andre lokale leverandører til erstatning for
de 1.653 tons kyllingemøg, der i forsøgsperioden
er modtaget fra Frijsenborgs produktionsanlæg
ved Jernit. Favrskov Kommunes samlede kapacitet til behandling af biomasser i biogasanlæg øges
således ligesom den deraf følgende reduktion i udledningen af CO2.
Fuglsang Biogasanlæg er dimensioneret efter at
skulle behandle kyllingemøg, som ikke umiddelbart vil kunne erstattes af svine- eller kvæggylle.
Såfremt det på sigt bliver muligt at opnå en større
lokal leverance af kyllingemøg i tilfredsstillende
kvalitet samt tilsvarende adgang til lokale udspredningsarealer til afgasset biomasse, vil Friijsenborg
være indstillet på, at de lokale leverancer og udspredningsarealer helt eller delvist kan erstatte
leverancerne fra Frijsenborgs egen produktionsenheder i Sønderjylland samt udspredningsarealerne ved Wedellsborg på Fyn. Herved vil længden på de enkelte transporter i forbindelse med
Fuglsang Biogasanlæg kunne reduceres, og udledningen af CO2 i forbindelse med transport vil
kunne reduceres, så det samlede klimaregnskab
forbedres yderligere.
Tilsvarende er Frijsenborg åben over for andre løsningsmuligheder i forbindelse med biomassesammensætningen, som vil kunne nedsætte transportbehovet til anlægget. For at sikre en god og stabil
process på anlægget er det dog vigtigt at der er
tale om kontinuerlige leverancer med biomasse af
ensartet kvalitet, som kan indgå i biomassesammensætningen på anlægget.
Det er en forudsætning for vurderingen at der ved
drift af Fuglsang Biogasanlæg anvendes lastbiler
med en kapacitet på 35 tons per læs og at disse
har en CO2-udledning tilsvarende Transportministeriet data for en lastbil med anhænger (sættevognstrækker), som er angivet til at udlede 735 g
CO2SHUNP>&@
Det forudsættes at emisioner relateret til afgasning af kyllingemød kan beregnes på baggrund af
et gennemsnit for svine- og kvæggylle, hvor omregningen sker på basis af indholdet af organisk
tørstof jævnfør anbefalingerne fra Miljøministeriets
Biogasrejsehold.
I vurderingen af de klimatiske forhold er der taget
udgangspunkt i en situation, hvor den producerede biogas erstatter naturgas eller andre fossile
brændsler, hvorfor dette er en forudsætning for
vurderingerne. Tilsvarende er det en forudsætning
for vurderingen af biogas betragtes som CO2-neutral.
5.7. Affald og jordforurening
Den ønskede placering for Fuglsang Biogasanlæg
HULNNHNODVVL¿FHUHWVRPIRUXUHQHWJUXQG
Virksomhedens produktion af affald vil svare til en
EHERHOVHPLQGUH YLUNVRPKHG RJ ERUWVNDIIHV VRP
almindelig dagrenovation. Affaldet vil være i form
94
af husholdningsaffald fra personalefaciliteterne.
Der anvendes udelukkende biologisk nedbrydelige rengøringsmidler på anlægget. Vaskevand
fra rengøring af lastbiler opsamles og tilføres via
buffertank til blandetankene. Alle rengøringsmidler opbevares i modtagehallen i dertil godkendte
beholdere og på spildbakker.
Der forventes ikke anvendt tilsætnings- eller hjælpestoffer til opbevaring, forbehandling, proces eller efterbehandling ud over op til 200 tons per år
jernsulfat til bekæmpelse af svovlbrinte. Jernsulfat
opbevares i modtagehallen og eventuel spild vaskes bort og tilføres biogasanlægget.
Gearolie fra procesmotoranlæg opsamles i egnede beholdere og bortskaffes af godkendt transportør. Olie opbevares i godkendte beholdere på
spildbakker i modtagehallen. Det maksimale oplag
af olie på ejendommen vil være 200 liter. Olien opbevaries i 25 liters dunke på spildbakker. Der vil
ikke etableres olietanke på ejendommen. Andet
affald herunder for eksempel spild af brændstof,
olie eller andre kemikalier fra køretøjer opsamles,
opbevares og bortskaffes som farligt affald.
Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og
lugtfiltre udføres i materialer, der er bestandige og
impermeable. Tanke og beholdere udføres således, at de kan modstå påvirkninger ved brugen,
herunder ved fyldning, omrøring, tømning og overdækning.
Alle tanke og beholdere placeret på jorden forV\QHV PHG RPIDQJVGU Q VDPOHEU¡QGHinspektionsbrønde og med mulighed for udtagning af
prøver. Tanke og beholdere hævet over jorden,
så som blandetanke, forsynes med fundament og
opsamlingsrende. Tanke og beholdere forsynes
med overflydningsalarmer og ledningsevnemålere, hvor dette er ønskeligt, og der udarbejdes
en beredskabsplan i tilfælde af uheld eller uregel-
mæssig drift, se iøvrigt afsnit 5.14. for nærmere
beskrivelse.
5.7.1. Samlet vurdering af affald og
jordforurening
Det vurderes, at indretningen og driften af Fuglsang Biogasanlæg i tilstrækkeligt omfang sikrer, at
virksomheden vil kunne overholde kravene i kommunens affaldsregulativer og miljøgodkendelsens
vilkår om affald og beskyttelse mod jordforurening.
omfatte Miljøstyrelsens standardvilkår om affaldshåndtering og opbevaring, samt øvrige vilkår som
findes nødvendig for at sikre forsvarlig drift af anlægget og håndtering af affald og kemikalier.
I anlægsfasen opsamles affald dagligt og opbevares i godkendte containere for at sikre, at affaldsmaterialerne ikke blæser væk, hvorefter affaldet
bortskaffes i henhold til gældende affaldssortering
på pladsen til godkendt aftager i henhold til lovgivningen.
5.8. Miljøfremmede stoffer og
smitterisiko
Gylle indeholder sygdomsfremkaldende bakterier
og vira samt en række naturlige hormoner udskilt
fra landbrugets produktionsdyr.
Der vil være en risiko for at den tilførte husdyrgødning, samt andre typer biomasse indeholder
miljøfremmede stoffer eller sygdomsfremkaldende
organismer, der ved udbringning af den afgassede
biomasse vil kunne spredes i omgivelserne. Indholdet af smittekim og parasitter er dog elimineret
i den afgassede biomasse, idet biomassen under
opholdet i reaktortankene i gennemsnitligt 70 dage
opvarmes til 50-53 °C, og al transport af biomasse
foregår med tankbiler eller i lukkede containere.
Se endvidere afsnit 7.4. om menneskers sundhed.
Ved håndtering af stofferne indenfor biogasanlægget vil der desuden være emissioner igennem afNDVWIUDELR¿OWUHWVDPWVNRUVWHQIUDJDVNHGHO/XJW
og luftemission er beskrevet i særskilte afsnit.
Fuglsang Biogasanlæg skal ikke godkendes efter
reglerne i biproduktforordningen, idet der ikke anYHQGHV DQLPDOVNH ELSURGXNWHUDIOHGWH SURGXNWHU L
anlægget.
Den tilførte biomasse skal efterleve kravene i
slambekendtgørelsen, såfremt andelen af forarbejdede animalske produkter overstiger 25 % af
tørstofindholdet i biomassen. Dette har til formål at
forhindre forurening med miljøfremmede stoffer og
sygdomsfremkaldende bakterier.
Den afgassede biomasse søges udbragt efter
husdyrgødningsbekendtgørelsens regler.
I delafsnittene herunder er kravene i lovgivningen
kort beskrevet og vurderet i forhold til driften af
5.8.1. Slambekendtgørelsen
Afgasset biomasse omfattes som udgangspunkt
af slambekendtgørelsen i forhold til udbringningen
på landbrugsjord, men hvis de forarbejdede animalske produkter udgør mindre end 25 % TS af
den samlede behandlede biomasse, er udbringning på landbrugsarealer dog underlagt husdyrgødningsbekendtgørelsens regler.
Andelen af forarbejdede animalske produkter (eller andet industriaffald) vil udgøre mindre end 25
% TS i den afgassede biomasse, hvorfor der ikke
skal foretages analyser i forhold til slambekendtgørelsens krav.
slambekendtgørelsens regler er overholdt, og som
udgangspunkt ikke kommer i spil i forhold til udbringningen af den afgassede biomasse. Såfremt
indholdet i den afgassede biomasse afviger fra det
forudsatte, skal der foretages en ny samlet vurdering af konsekvenserne af dette.
Der skal foreligge opgørelser og analyser, som dokumenterer, at indholdet af affald i den modtagne
biomasse udgør mindre end 25 % TS af den samlede biomasse.
5.8.2. Husdyrgødningsbekendtgørelsen
Husdyrgødningsbekendtgørelsen (BEK nummer
DI%HNHQGWJ¡UHOVHRPHUKYHUYVmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage med
videre) regulerer den normale anvendelse af husdyrgødning.
Den afgassede biomasse kan udspredes jævnfør reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen,
når det modtagne biomassegrundlag indeholder
mindre end 25 % TS affald, jævnfør slambekendtgørelsen, hvilket vil være situationen for Fuglsang
Biogasanlæg.
Det vurderes ikke, at der er særlige forhold, som
medfører, at Husdyrgødningsbekendtgørelsens
regler skal skærpes.
5.8.3. Miljøfremmede stoffer
2YHUKROGHOVHDIJ OGHQGHYHMOHGQLQJHUORYJLYQLQJ
vurderes i trækkeligt omfang at sikre menneskers
sundhed, herunder at beskytte mod påvirkning fra
miljøfremmede stoffer i forbindelse med drift af
biogasanlægget.
Med de opstillede forudsætninger vurderes det, at
95
5.8.4. Samlet vurdering af miljøfremmede stoffer og smitterisiko
Ved overholdelse af gældende lovgivning vurderes Fuglsang Biogasanlæg ikke at udgøre nogen
risiko i forhold til miljøfremmede stoffer og smitterisiko.
Det forudsættes at der ikke anvendes animalske
ELSURGXNWHUDIOHGWHSURGXNWHULDQO JJHW
Det forudsættes at biomassen i gennemsnit opbevares i 70 dage i reaktortankene, hvor det opvarmes til 50-53 °C.
Miljøstyrelsens anbefalinger
Planlagt anlægsopbygning
Lugt fra beholdere bør holdes indesluttet eller samles op
og renses. Fortanke (modtagegrav) bør være lufttætte
og indrettes, så der kan opretholdes et undertryk (også
under tilførsel af biomasse)
Af- og pålæsning af biomasse og afgasset biomasse
foregår i modtagehallen for lukkede porte. Blandingstanke og skruepresse er ligeledes placeret i modtagehallen. Modtagehallen holdes under konstant undertryk
og luften ledes til luftrensningssystemet, hvor luften
renses inden den udledes til omgivelserne.
Membraner over reaktor og gastanke, hvor der er overtryk, skal være lugttætte (lugt kan diffundere gennem en
plastmembran, som regnes for gastæt).
Der arbejdes ikke med overtryk under membranerne.
Alle gaslagere er trykløse.
En lang opholdstid og en velfungerende proces sikrer,
DWGHÀHVWHOXJWVWRIIHUHUQHGEUXGWLQGHQGHQDIJDVVHGH
gylle forlader anlægget.
Biomassen forventes at få en gennemsnitlig opholdstid
i reaktortankene på 70 døgn. Den afgassede biomasse
ledes til første procestank, hvor en efterproduktion af
gas forventes at forekomme. Efter 50 døgn i den første
procestank ledes biomassen til den anden tank, og
forventes nu er være helt afgasset. En velfungerende
proces forventes sikret gennem en jævn og kontinuerlig
levering af biomasse til anlægget.
*\OOHRJÀ\GHQGHELRPDVVHUVDPWDIJDVVHWELRPDVVH
kan læsses af og på udendørs i et lukket system med
rensning af fortætningsluften. Faste, kraftigt lugtende
biomasser bør læsses af i en lukket hal, hvor der holdes
et undertryk ved ventilering.
$ODIRJSnO VQLQJDIÀ\GHQGHVnYHOVRPIDVWHELRmasser forventes at foregå i den lukkede modtagehal.
Undtaget herfra er opbevaring af sukkerroer i plansiloen. Der kan forekomme påfyldning af afgasset biomasse udenfor modtagehallen, i så fald vil fortrængningsluften fra tanken blive ledt til luftrensningsanlægget.
Ventilationsanlæg bør sikre konstant undertryk i modtagehal, fortank og andre steder, hvor der forekommer lugt,
således at diffuse lugtemissioner undgås. VentilationsOXIWHQNDQIRUHNVHPSHOUHQVHVLHWELR¿OWHU%LR¿OWHUHWGLmensioneres til den givne maksimale luftmængde, og der
bør være klare instrukser for kontrol, drift og vedligehold.
Der sikres undertryk i modtagehallen og luften ledes
WLOELR¿OWHUIRUUHQVQLQJ%LR¿OWHUHWGLPHQVLRQHUHVWLOGHW
konkrete anlæg. Der udarbejdes en procedure for daglig tilsyn og kontrol af anlægget samt procedurer ved
eventuelle fejl eller uheld på anlægget.
$INDVWIUDEnGH¿OWHURJJDVPRWRUE¡UGLPHQVLRQHUHVVn
de givne vilkår om lugt kan overholdes.
Alle afkasthøjder beregnes således at givne vilkår om
lugt kan overholdes med god margin.
Det vil være fornuftigt at holde en god afstand til naboer.
Selvom et nyt anlæg er dimensioneret til ikke at genere
naboerne, vil der altid opstå utilsigtede gener. Et rimeligt
bud er en afstand på 500 meter til bolig- og andre opholdsområder. Afstanden til enkeltboliger i det åbne land
bør vurderes i det konkrete tilfælde.
Anlægget placeres i et område med få beboelser og
med forholdsvis stor afstand til samlet bebyggelse.
Nærmeste nabo er beliggende cirka 470 meter fra
DQO JJHW,QGHQIRUHQNLORPHWHUDIDQO JJHW¿QGHVRWWH
beboelser, alle beliggende i det åbne land. I forbindelse
med placering af anlægget, har afstand til nabobeboelser, samt antallet af nabobeboelser indenfor en
kilometer været et centralt kriterie.
5.9. Lugt
Ved vurdering af lugtgener tages udgangspunkt i
Husdyrgodkendelseslovens retningslinjer, herunder de fastsatte regler i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. I bilag 3 til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen angives, at geneafstanden skal
øges med 10 %, hvis der er andre husdyrbrug >
75 DE, byzone eller samlet bebyggelse indenfor
300 meter, eller hvis der er enkeltbolig indenfor
100 meter.
Der er ingen husdyrbrug, byzoner eller samlet bebyggelse i umiddelbar nærhed af anlægsområdet.
Nærmeste nabobeboelse til anlægget ligger knap
500 meter fra anlægsområdet.
Begrænsning og håndtering af lugtgener fra Fuglsang Biogasanlæg er baseret på Miljøstyrelsens
Vejledning nummer 4 af 1985 'Begrænsning af
OXJWJHQHU IUD YLUNVRPKHGHU
>(@ VDPW 0LOM¡PLQLsteriets udgivelse 'Forebyggelse af lugt og andre
EDUULHUHU IRU ELRJDVDQO J
>)@ RJ /XIWYHMOHGQLQJHQQXPPHU>*@
Figur 5.5. Miljøstyrelsens anbefalinger til forebyggelse af lugt fra biogasanlæg.
96
Virksomhedens placering i forhold til omgivelserne
Fuglsang Biogasanlægs placering i forhold til
QDEREHERHOVHU HU YLVW Sn ¿JXU 'HQ Q UPHste nabobeboelse er nabo A - Viborgvej 16, 8450
Hammel - beliggende cirka 470 meter sydvest for
anlægget.
5.9.1. Generelt om lugt og lugtstoffer
fra biogasanlæg
Dele af dette afsnit er fra Miljøstyrelsens Vejledning 'Forebyggelse af lugt og andre barrierer for
ELRJDVDQO J
>)@
Måling af lugt
Lugttærsklen er den laveste koncentration af et
stof, der kan opfattes af et menneske. Forskellige
stoffer har meget forskellige tærskelværdier. Da
der i gyllelugt er mindst 300 stoffer, som tilsamPHQGDQQHU¶OXJWELOOHGHW¶HUKnQGWHULQJDIOXJWJHner vanskelig.
er lugtkoncentrationen i omgivelserne, idet erfaringerne med lugtgrænser på 5-10 LE per m3 har vist
acceptable forhold for omkringboende. Der tages
ikke hensyn til lugtens varighed eller karakter, ligesom forskellige lugtbidrag adderes.
Lugtstoffer i gylle og andre organiske biprodukter
$OHQHLJ\OOH¿QGHVVRPQ YQWPLQGVWIRUVNHOlige lugtstoffer. Herudover kan biogasanlægget tilføres en række organiske biprodukter, som også
LQGHKROGHU OXJWVWRIIHU 'H ÀHVWH DI GH VWRIIHU GHU
¿QGHVLJ\OOH¿QGHVRJVnLRUJDQLVNHDIIDOGVVWRIIHU$IÀ\JWLJHOXJWVWRIIHUGHUQDWXUOLJWIULJLYHVYHG
håndtering, opbevaring og bioforgasning af gylle
og organisk materiale, er eksempelvis smørsyre,
eddikesyre og propionsyre samt en række alkoholer, ketoner og aldehyder. Endvidere vil der fra
gylle blive frigivet ammoniak, svovlbrinte og andre
svovlforbindelser. Lugten af gylle ændrer sig betydeligt, allerede inden det når frem til biogasanlægget.
Da lugte ofte er blandinger af en lang række stoffer
med meget forskellige tærskelværdier og acceptbarhed, er det vanskeligt at lave en direkte lugtmåling. Enkeltstoffer som svovlbrinte, ammoniak,
LQGROHU PHUFDSWDQHU RJ PDQJH ÀHUH NDQ PnOHV
med kostbare instrumenter. Men det siger ofte
ikke meget om lugtopfattelsen, da den jo netop er
sammensat af en lang række stoffer.
Bioforgasnings betydning for lugten
I stedet anvendes et lugtpanel, bestående af seks
personer af forskellig alder og køn, der bliver sat
til at lugte til en luftprøve. Panelet bliver præsenteret for en række fortyndinger af prøven, det vil
sige stærkere og stærkere koncentrationer, og når
halvdelen af panelet netop kan erkende lugten, er
NRQFHQWUDWLRQHQSHUGH¿QLWLRQSnHQOXJWHQKHGSHU
m3/(P3).
Kumulation med øvrige lugtkilder
Det man måler på og sætter grænseværdier for
Et biogasanlæg har en reducerende effekt på
koncentrationen af en lang række af lugtstofferne.
cUVDJHQHUDWGHÀ\JWLJHRJLOGHOXJWHQGHVWRIIHU
ikke slipper ud til omgivelserne, da de nedbrydes
mikrobielt som mellemprodukter i dannelsen af
metan, som er hovedbestanddelen i biogas.
Ifølge Miljøstyrelsens Lugtvejledning skal:
”Lugtbidrag fra samme virksomhed adderes, hvorimod lugtbidrag fra forskellige virksomheder, der
emitterer lugtende stoffer af forskellig lugtkarakter,
kan behandles uafhængigt af hinanden. Såfremt
GHUIRUYHQWHVÀHUHYLUNVRPKHGHUDIVDPPHQDUWL
et område, bør der tages hensyn hertil ved at søge
den samlede emission fra nye og eksisterende
97
virksomheder begrænset, således at det samlede
emissionskoncentrationsbidrag ikke overstiger de
i denne vejledning angivne værdier”.
Omkringliggende virksomheder, der i væsentlig
grad vil kunne forventes at emittere stoffer af samme lugtkarakter som Fuglsang Biogasanlæg, er
begrænset til de omkringliggende større husdyrbrug. Der er ingen større husdyrbrug i nærheden
af anlægsområdet, der giver anledning til kumulative lugtgener.
5.9.2. Lugtpåvirkning fra biogasanlægget
Under normal drift kan alle kilder til lugt på biogasanlægget lukkes effektivt inde, og luften kan ledes
til et rensningsystem. Lugtgener kan således minimeres.
Biogasanlægget vil være i konstant drift eftersom
selve biogasproduktionen er en kontinuerlig biologisk proces. Der vil altid være ventilation med udsugning af luft fra modtagehal og tanke.
I forbindelse med den daglige indtransport af biomasse og udkørsel af afgasset biomasse samt
øvrige daglige opgaver på anlægget, fortrinsvis
på hverdage i tidsrummet fra kl. 07.00 til kl. 18.00,
vil ventilationen og lugtbidraget fra modtagehal
og modtagegrav til luftrensning være større, sammenlignet med den resterende tid af døgnet.
I forbindelse med beregninger af lugtpåvirkningen
af omgivelserne er der taget udgangspunkt i den
værst tænkelige situation, og dermed den højest
tænkelige påvirkning af omgivelserne med lugt
under normal drift. Al udsuget luft med lugtbidrag
OHGHV LJHQQHP ELR¿OWHU RJ KHUIUD WLO RPJLYHOVHUQH
igennem afkast, hvis højde fastlægges på baggrund af OML-beregning. Beskrivelse af OML moGHOOHQ ¿QGHV VRP ELODJ QL RJ 20/EHUHJQLQJHQ
¿QGHVVRPELODJWL
Til beregning af lugtgenebilledet i omgivelserne er
ventilationsvolumen samt lugtemission beregnet.
Data anvendes i en beregning af afkasthøjder ved
de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning
af lugt- og luftforurening fra virksomheder (OMLberegning).
5.9.3. Lugtbegrænsende foranstaltninger
,¿JXUHU0LOM¡VW\UHOVHQVDQEHIDOLQJHU>)@WLO
forebyggelse af lugt fra biogasanlæg sammenholdt
med den planlagte anlægsopbygning for Fuglsang
%LRJDVDQO J6RPGHWIUHPJnUDI¿JXUHUDOOH
dele af anbefalingerne fulgt.
Under normal drift vil luftrensningssystemet reducere lugten til under de kravniveauer der stilles i
miljøgodkendelsen. Driftspersonalet fører daglig
kontrol med lugtbehandlingsudstyret, og runderer også anlæggets omgivelser, for at konstatere
eventuel lugtudslip. Endvidere inviterer Fuglsang
Biogasanlæg til god nabodialog, til håndtering af
eventuelle klager.
9HG VHUYLFH RJ XGIDOG Sn OXJW¿OWHUHW YLO GHOYLVW
ubehandlet luft kunne emitteres i mindre mængder. Mængderne og generne begrænses dels af,
DWOXJW¿OWHUHWHURSGHOWLWRNDPUHRJGHUVM OGHQW
YLO Y UH XGIDOG Sn EHJJH ¿OWUH VDPWLGLJW GHOV DI
at driftspersonalet vil reducere de ventilerende
mængder til et minimum for at begrænse eventuelle gener. Et fuldstændigt driftstop vil normalt
kun kunne forekomme ved strømsvigt, hvor konsekvenserne vil være, at ventilationen går i stå.
Anlægget vil dermed kunne emittere urenset luft,
men da ventilationen er standset, vil anlæggets
lugtpåvirkning være lokal omkring biogasanlægget.
Filteret består af to kamre, så det er muligt at skifte
¿OWHUPDWHULDOHW L GHQ HQH GHO DI ¿OWHUHW XGHQ GHU
sker en større reduktion i rensningsgraden af lufWHQ5HQVQLQJDI¿OWHUHWYLOIRUHJnLGHWLPHUKYRU
lugtpåvirkningen fra anlægget i forvejen forventes
at være mindst.
Der vil på anlægget kunne forekomme udslip fra
diffuse kilder, der ikke behandles i lugtbehandlingsanlægget. Anlægget er udformet således, at
risikoen for dette er minimal, men eksempelvis vil
åbning af porte til modtagehal kunne give anledning til mindre lugtudslip. Modtagehallen er undertryksventileret, og ventilationsstyrken er afpasset
således, at halluften overholder Arbejdstilsynets
grænseværdier, og lugtemissionen herfra vil derPHGY UHEHJU QVHW>+@
Ved påfyldning af tankbiler fortrænges tankens
indhold af luft. Påfyldning af tankbiler sker indendørs i modtagehallen, og den fortrængte luft fra
tankbilerne vil således indgå i rensningen af luften
fra hallen. Derudover er alle tanke og beholdere
overdækkede og al transport af biomasse foregår
i lukkede rørsystemer, så normale diffuse kilder
er søgt elimineret. Der vil undtagelsesvist kunne
forekomme lugtudslip fra overtryksventiler. Disse
vedligeholdes af driftspersonalet, og vil ikke lække
ved normal drift.
Under almindelig vedligeholdelse af luftrensningsV\VWHPHWYLOELR¿OWHUHWVNXOOHUHQVHVFLUNDHQJDQJ
KYHUWIHPWHnUKYRU¿OWHUPDWHULDOHWYLOEOLYHXQGHUsøgt. Dette kan forventes at tage en til to dage og
YLOEHYLUNHDWGHWHQHDIELR¿OWHUHWVWRNDPUHDOHQH
må håndtere lugtbehandlingen. Imens arbejdet
står på reduceres tankventilationen mest muligt.
Én gang årligt forventes modtagegrav og blandetanken at skulle tømmes for inspektion. Dette vil
foregå med lukkede porte og med udsugning og
rensning af luften i hallen.
I indkøringsperioden, når Fuglsang Biogasanlæg
er etableret, kan der ved opstart af bioreaktorer og
ELR¿OWUH IRUYHQWHV HQ ORNDO OXJWSnYLUNQLQJ /XJWHQ
vil være af en anden karakter og muligvis øget i
forhold til den normale driftssituation senere. Eventuel lugtgene vil afhænge af vejr- og vindforhold.
Indkøringsperioden ved opstart af de biologiske
processer er beskrevet i afsnit 5.14. vedrørende
uheld og uregelmæssig drift.
Perioder med tilsvarende lugtpåvirkning vil ikke
forekomme ved normal drift, men alene i forbindelse med opstart efter fuldstændig procesnedbrud.
Procesnedbrud er uhyre sjældne, og forekommer
erfaringsmæssigt mindre end en gang per 10 års
drift.
Pumpbare biomasser
Faste biomasser
Kraftigt lugtende
Slagteriaffald
Fiskeaffald
Mucosa
)ORWDWLRQVVODPIUD¿VNHLQGXVWUL
Hønsemøg
Slagteriaffald
'¡GHG\URJ¿VN
Ikke kraftigt lugtende
Spøl fra spritfremstilling
Valle fra mejerier
Gylle
Glycerin
Glykol
Fast møg og dybstrøelse (ikke hønsemøg)
Energiafgrøder
Fiberfraktion af gylle
Blegejord
Figur 5.6. Typer af kraftigt lugtende og ikke kraftigt lugtende biomasser [5.F].
98
Naturgasfyret kedel til produktion af procesvarme
backup til denne installeres en 300 kW naturgasfyret kedel.
Lugtemissionerne fra storstenen til den naturgasfyrede kedel vurderes ikke at give anledning til
væsentlige lugtgener. Lugtemissionerne fra den
naturgasfyrrede kedel er medtaget i OML- beregningerne, som findes i bilan nummer ni.
Ventilation modtagehal
Modtagehallen har et areal på cirka 800 m2 og et
beregnet volumen på cirka 7.200 m3.
Modtagehallen ventileres med et luftskifte på to
gange i timen under aflæsning, og en gang i timen
i øvrigt. Det maksimale ventilationsbehov bliver
dermed på 14.400 Nm3 per time (normalkubikmeter ved standardtemperatur og -lufttryk). I praksis
er der ikke behov for at ventilere det fulde volumen,
men den nøjagtige indretning af modtagehallen er
endnu ikke fastlagt, og præcise beregninger af
ventilationsbehovet er således ikke muligt.
Beregningen til fastlæggelse af afkasthøjden fra
Anlægsdel
Modtagehal*
Luftmængde Nm3/h
lugtfilteret (biofilteret) baseres på overholdelse
af de fastsatte genekriterier ved et luftskifte på to
gange i timen af modtagehallens fulde volumen.
Det maksimale lugtbidrag i modtagehallen vurderes at komme fra modtagegrav, når denne åbnes
for aflæsning. Når der ikke er aktivitet i modtagehallen, vurderes lugtbelastningen at være væsentlig lavere, idet modtagegraven er lukket, og gulvet
holdes rengjort.
Ventilation af tanke
Tanke for afgasset gylle og reaktorer tilsluttes
gassystemet, hvorfor der ikke herfra kommer
noget lugtbidrag. Alle disse tanke etableres med
fast overdækning, så de er gastætte, således at
der ikke er et egentligt ventilationsbehov, og således at fortrængningsluft opsamles og behandles
i biofilteret. Offgassen fra opgraderingsanlægget
behandles i RTO-anlæg inden den ledes videre til
biofilteret.
Modtagegrav og blandetanke er placeret i modtagehallen, hvorfor tankluften fra disse indgår i rensningen af luften fra hallen i biofilteret, hvorefter
den ledes til afkastskorsten.
Der kan eventuelt etableres styring af ventilationen fra modtagegrav og blandetanke, således at
Koncentration LE/Nm3
Belastning LE/s
14.400
15.000
60.000
230
30.000
1.916
Tankafsug
1.000
130.000
36.111
7LO¿OWHU
15.630
98.027
)UD¿OWHUUHGXNWLRQ
15.630
4.901
Opgraderingsanlæg**
Figur 5.7. Emissionsparametre til OML-beregning
* For modtagehal er regnet med 2 x luftskifte for 100 % af hallens volumen
** Der findes ikke erfaringstal for opgraderingsanlæg. I stedet er anvendt værdier for en 'worst case' situation med traditionel motoranlæg
99
denne har et basistrin på eksempelvis 10 %, der
blot holder svagt undertryk i tanken, og går op på
fuld effekt, når pålæsning starter, men det er ikke
på nuværende tidspunkt fastlagt.
Samlet lugtbidrag fra modtagehal og tanke til
fælles afkast
Ventilationsluft fra modtagehal, hvor modtagegrav
og blandetanke er placeret, renses i biofilteret
med en lugtrensningseffektivitet på mindst 95 %.
Afkast fra luftrensningssystemet vil være placeret
omtrent 600 meter fra nærmeste nabobeboelse,
og OML-beregningerne for anlægget tager udgangspunkt i lugtemissionen og viser et lugtbidrag
på to LE ved en afstand på 550 meter fra anlægget.
Luftrensningssystemet vil blive tilkoblet en separat
skorsten, der på baggrund af OML-beregningerne
er dimensioneret til at skulle have en afkasthøjde
på 13 meter.
Det sikres, at anlægget til enhver tid vil kunne
overholde de fastsatte genekriterier for lugtpåvirkning.
Miljøgodkendelsen til Fuglsang Biogasanlæg vil
fastsætte grænseværdier for lugtpåvirkningen fra
Fuglsang Biogasanlæg. Grænseværdien forventes at blive fastsat til mellem 5 og 10 LE.
Område
Grænseværdi/LE
Åbent land
10
Sammenhængende bebyggelse
5
Figur 5.8. Grænseværdier for lugt
5.9.4. Lugtpåvirkning fra omkringliggende virksomheder og landbrug
De omkringliggende landbrug vil kunne medføre
en lugtpåvirkning af de samme omkringliggende
beboelser, som biogasanlægget påvirker.
Ved godkendelse og tilladelse til udvidelser på
husdyrbrug skriver Miljøstyrelsen følgende i deres
vejledning vedrørende kumulation og lugt:
"Samlet set kan de kumulative effekter være vanskelige at vurdere, men der ingen tvivl om, at andre husdyrbrug i nærheden af et husdyrbrug, der
ansøger om for eksempel udvidelse, kan øge risikoen for, at omboende vil blive udsat for lugtgener over et acceptabelt niveau. De kumulative effekter vurderes med udgangspunkt i den ansøgte
produktions belastning af omgivelserne med lugt
VDPPHQKROGW PHG RP GHU ¿QGHV VW¡UUH KXVG\Ubrug i nærområdet. I den samlede vurdering af
lugtgenerne fra et husdyrbrug inddrages påvirkningen fra andre husdyrbrug på følgende måde:
Er der andre husdyrbrug, som medfører lugtgener
i det samme punkt i byzone, skærpes kravene til
geneafstanden i forbindelse med ansøgningen.
Den beregnede geneafstand forøges i sådanne
situationer, hvis der indenfor 300 meter fra byzone
og lignende samt samlet bebyggelse eller 100 meWHU IUD QDEREHE\JJHOVH ¿QGHV DQGUH VWDOGDQO J
på andre ejendomme, hvor der produceres mere
end 75 DE. Er der ikke andre staldanlæg anvendes
geneafstandene uændret. Er der en anden ejendom med staldanlæg med over 75 DE inden for de
nævnte afstande øges geneafstanden med 10 %,
PHQVJHQHDIVWDQGHQYHGHOOHUÀHUHHMHQGRPPH
øges med 20 %. Der tages udgangspunkt i det
punkt hos naboen eller på zonegrænsen, som ligger nærmest det staldanlæg, som medfører størst
lugtgener. Afstanden på de 300 meter/100 meter
måles fra dette punkt til nærmeste punkt på dele af
de staldanlæg på husdyrbrug, hvor der produceres mere end 75 DE. Det er alene muligt at fravige
ovenstående om kumulation, hvis der alternativt
foretages en konkret OML - beregning, hvor alle
emissioner fra de emissionskilder, der er angivet
i dette afsnit (ansøger samt husdyrbrug over 75
DE), indgår. Denne beregning skal i så fald påvise, at genekriterierne ikke overskrides."
5.9.5. Beregningsresultater (OML-modellen) for Fuglsang Biogasanlæg
Ovenstående betyder, at der ved udvidelser af
husdyrbrug ikke skal tages hensyn til husdyrbrug
under 75 DE, hvilket ligeledes vurderes at være
gældende for biogasanlægget.
Der er ved beregning taget udgangspunkt i at lugt
er dimensionsgivende for biogasanlæggets afkast.
På Fuglsang Biogasanlæg planlægges opgradering af biogassen til naturgaskvalitet. Der kommer
således ikke til at foregå afbrænding af biogas i
traditionelt motoranlæg. Et motoranlæg vil normalt
være den største kilde til NOx, og har historisk set
været anvendt ved dimensionering af afkast fra
mange biogasanlæg.
Der er ingen større landbrug i nærheden af placeringen for Fuglsang Biogasanlæg, der kan give
anledning til kumulative effekter i forhold til luftpåvirkning af omgivelserne.
OML-beregningerne for Fuglsang Biogasanlæg af
den 06.02 2015 (bilag ti) er baseret på emissioner
IUDpQSXQNWNLOGHGHURPIDWWHUDINDVWIUDELR¿OWHUHW
herunder afkast fra RTO-anlægget, der ligeledes
OHGHVWLOELR¿OWHUHWLQGHQXGOHGQLQJYLDVNRUVWHQ
I stedet opgraderes biogassen til naturgaskvalitet
i et opgraderingsanlæg af membrantypen. Denne
type opgradering kræver en ”ren” gas, og der
PRQWHUHVGHUIRUHWDNWLYWNXO¿OWHUSnWLOJDQJVVLGHQ
Situation
Varighed indtil
normal situation
Varighed
Andel af driftstiden
-
Opstart af bioforgasning og biologisk aktiveULQJDIELR¿OWUH
Cirka 14 dage
Én gang i anlæggets
levetid
5HQVQLQJDIELR¿OWHU
Cirka 2 dage
Hvert 5. år
0,1 %
Figur 5.9. Forudsete / planlagte situationer med risiko for øget lugtpåvirkning af nærområdet.
*Under rensning af filtre vil ventilationsmængden blive reduceret, hvorved lugtgenegrænsen stadig forventes overholdt
Situation
Varighed indtil
normal situation
Varighed
Andel af driftstiden
2SVWDUWHIWHUQHGEUXGDIELR¿OWUH
Ikke over 14 dage
Forekommer erfaringsmæssigt Ikke over 0,4%
sjældnere end hver 10. år
Fejl på overtryksventiler
Ikke over 8 timer
Forekommer erfaringsmæssigt Ikke over 0,1 %
sjældnere end en gang årligt
Figur 5.10. Uforudsete / ikke planlagte situationer med risiko for øget lugtpåvirkning af nærområdet.
100
dimensionerende.
af opgraderingsanlægget. Her ud over har Favrskov Kommune varslet krav om et RTO anlæg
(Regenerative Thermal Oxidiser) som ved en temperatur på 850 grader renser den CO2-strøm som
udskilles i opgraderingsanlægget. En RTO enhed
har pga. temperatur og opbygning en meget ringe
emission af NOx og CO.
Afkastet fra kedelanlægget udformes af leverandøren således at det følger retningslinjerne i gasreglementet.
Der er i det konkrete tilfælde tale om en mindre kedel med forventeligt 220 – 250 kW indfyret effekt.
Følges gasreglementet retningslinjer vil et afkast
over tagryg være tilstrækkeligt. ”Over tagryg” vil
for Fuglsang Biogasanlæg betyde et afkast på 12
– 13 m over terræn da teknikbygningen etableres
med meget stejl taghældning.
Opvarmning af biomassen sker ved hjælp af en
almindelig kondenserende naturgaskedel. Anlægsleverandøren har beregnet og leverer en kedel som matcher et varmebehov i en vinterspidslast på 220 kW.
Der kan således ikke forventes væsentlige NOx eller CO emissioner fra hverken opgraderingsanlæg
eller naturgaskedel. Dette kombineret med at der
er mere end 500 meter til nærmeste nabo, giver
anledning til at vurdere, at Fuglsang Biogasanlæg
for henholdsvis NOx og CO vil ligge meget langt
under både emissionsgrænser og b-værdier. Følgeligt er det derfor korrekt, at anvende lugt som dimensionsgivende parameter i OML-beregningen.
Det fremgår af Luftvejledningen, afsnit 6.2 om fyringsanlæg der anvender naturgas, LPG og biogas med en samlet indfyret effekt på mellem 120
kW og 5 MW, at skorstenshøjden bestemmes som
angivet i de til enenhver tid gældende gas- og bygningsreglementer eller ved en OML-beregning.
'HU¿QGHVL%5LNNHIDVWHNUDYWLOXGIRUPQLQJHQ
af skorstene, men i Gasreglementets afsnit B-4,
pkt. 5.2 fremgår, at ved bestemmelse af nødvendig skorstenshøjde for gasfyrede anlæg vil den
samlede emission af kvælstofoxider normalt være
Periode
Under normal drift vil der kun forekomme afkast
til luften fra overstående punktkilde, som kan give
Tidsrum kl.
Områder
9LUNVRPKHGHQVVNHO
erhvervsområde
Det åbne land ved
enkeltboliger
Boligområde
Mandag - fredag
07.00 - 18.00
60 dB(A)
55 dB(A)
45 dB(A)
Mandag - fredag
18.00 - 22.00
60 dB(A)
45 dB(A)
40 dB(A)
Lørdag
07.00 - 14.00
60 dB(A)
55 dB(A)
45 dB(A)
Lørdag
14.00 - 22.00
60 dB(A)
45 dB(A)
40 dB(A)
Søn- og helligdage
07.00 - 22.00
60 dB(A)
45 dB(A)
40 dB(A)
Alle dage
22.00 - 07.00
60 dB(A)
40 dB(A)
35 dB(A)
Støjniveauets maksimalværdi (tidsvægtning "fast")
22.00 - 07.00
-
55 dB(A)
50 dB(A)
Figur 5.11. Miljøministeriet vejledende støjgrænser for virksomheder [5.J]
101
anledning til lugtgener. Afkastet fra den naturgasfyrede kedel vurderes ikke at give anledning til
væsentlige lugtgener men indgår fortsat i OMLberegningen. Da det ikke har været muligt at fremskaffe lugtmålinger fra den naturgasfyrrede kedel
til anvendelse i OML-beregningerne, er lugtindholdet i aftræk fra kedlen sat til samme værdi som
DINDVWIUDOXJW¿OWHUHW'HUHUVnOHGHVUHJQHWPHGHW
absolut worst case scenarie.
Den maksimale driftsmæssige lugtbelastningssituation for det samlede anlæg vil være, når opgraderingsanlægget, herunder RTO-anlægget, er
LGULIWRJGHUWLOELR¿OWUHWOHGHVPDNVLPDOOXIWVWU¡P
fra modtagehal og tankafsug.
Lugtkoncentrationen fra de enkelte kilder er vurderet på baggrund af Dansk Landbrugsrådgivnings
vurderinger af den forventede lugtkoncentration
fra relevante kilder, udarbejdet til bioenergianlægget Maabjerg Bioenergy i Holstebro. Lugtkoncentrationerne i bilaget er opgivet i lugtenheden
2GRXU8QLWV28P3). Forud for OML-beregningen
HUGLVVHRPUHJQHWWLOOXJWHQKHGHU/(P3) med en
faktor, der normalt ligger mellem 1,5 og 2,0. Her
er valgt en konservativ tilgang og beregnet med
faktor 1,5.
)RUDWHVWLPHUHLQGJDQJVHPLVVLRQHQWLOELR¿OWHUHU
lugtkoncentrationerne for de enkelte kilder sammenholdt med forventede ventilationsluftmængder. Luftmængderne ændres afhængig af aktiviWHWHQHNVHPSHOYLVDÀ VQLQJRJRPU¡ULQJ)RUDW
tage højde for den maksimale lugtbelastning fra
anlægget, er der regnet med maksimal belastning
fra alle kilder. Denne situation vil i praksis aldrig
optræde.
OML-beregningen tager udgangspunkt i lugtemissionen fra begge afkast ved samtidig drift, hvor
luftemissionen for begge anlæg har den højeste
spredningsfaktor. Hvis de vejledende grænseværBIOGASANLÆG VED FUGLSANG
dier for det maksimale bidrag til koncentrationen i
omgivelserne kan overholdes for den emissionsparameter, der har den største spredningsfaktor,
vil det samme være gældende for de øvrige emissionsparametre. Figur 5.7. viser en oversigt over
emissionsparameterne til OML-beregningen.
I OML-modellen beregnes den maksimale lugtemission på baggrund af de vurderede maksimale
lugtkoncentrationer samt maksimale luftstrømme
fra de enkelte kilder. Lugtemissionerne fra kilderne lægges sammen, hvorefter den maksimale
OXJWHPLVVLRQIUDOXJW¿OWHUHWEHUHJQHVXQGHUIRUXGsætning af en lugtreduktion på 95 %, som er den
UHQVHHIIHNWGHÀHVWHSURGXFHQWHUDIOXJWUHQVQLQJVanlæg vil give en garanti på.
Resultatet angives således i lugtenheder per sekund med en midlingstid på et minut, som inddateres i OML-modellen som mikrogram per sekund,
hvorved et beregningsresultat fremkommer som
LE per m3.
om begrænsning af lugtgener fra virksomheder
ved hjælp af programmet OML, multikildemodellen, version 6,0 til beregning af lugtspredning.
I OML-beregningen er der taget udgangspunkt i
en konservativ tolkning af beregningsresultatet,
således at lugtkoncentrationerne i alle punkter 360
JUDGHUUXQGWLHQDIVWDQGDIPHWHUHUDÀ VW
hvorefter den højeste værdi i den pågældende afstand er anvendt. Resultatet viser et lugtbidrag på
to LE ved en afstand på 550 meter, og afkast fra
luftrensningssystemet vil være placeret omtrent
600 meter fra nærmeste nabobeboelse.
$INDVWK¡MGHQ IUD OXJW¿OWHUHW EHUHJQHV Sn GHWWH
grundlag til at være tilstrækkelig ved 13 meter over
terræn.
Årstid
Forår
5HVXOWDWXGVNULIWHW IRU 20/EHUHJQLQJHQ ¿QGHV
som bilag ti.
Den samlede lugt fra Fuglsang Biogasanlæg skal
overholde lugtgrænser, som fastsættes i virksomhedens miljøgodkendelse. Lugtgrænsen forventes at blive fastsat på grundlag af Miljøstyrelsens
Luftvejledning om begrænsning af lugtgener fra
YLUNVRPKHGHU >(@ /XIWYHMOHGQLQJHQ >*@ RJ
"Vejledende retningslinjer i vurdering af lugt og
EHJU QVQLQJHUDIJHQHUIUDVWDOGH>,@
Lugtgrænserne for Fuglsang Biogasanlæg forvenWHV DW EOLYH IDVWVDW VRP YLVW L ¿JXU EHUHJQHW
som maksimumskoncentrationen ved et minuts
midlingstid.
Der er udført beregning af det forventede bidrag
af lugtemission fra biogasanlægget. Beregningen
HUXGI¡UWHIWHU0LOM¡VW\UHOVHQV/XIWYHMOHGQLQJ>*@
Afgrøde
Sort jord
Korn
Græs
Sommer
Efterår
Sort jord
Teknik
De anførte skorstensdimensioner og renseforanstaltninger på anlægget vil sikre, at lugtkoncentrationen beregnet ved et minuts midlingstid ikke
overskrider de anførte grænseværdier.
Dimensioneringen af skorsten og afkast samt renseforanstaltninger på anlægget skal således sikre,
at lugtpåvirkningen ved enhver nabobeboelse ikke
overskrider de angivne grænseværdier.
'HWIUHPJnUDI¿JXURJRYHUIRUXGVHWH
planlagte tilfælde med risiko for øget lugtpåvirkQLQJ DI Q URPUnGHW VDPW XIRUXGVHWHLNNH SODQlagte tilfælde med risiko for øget lugtpåvirkning af
nærområdet, at det er sandsynligt, at perioder med
større lugtpåvirkning end de fastsatte lugtgrænser
efter indkøringsperioden ikke vil overstige 0,6 % af
Nedmuldning NH3-tab, % af udbragt NH4-N
NH3-tab, % af udbragt total N*
Svin
Kvæg
Svin
Kvæg
Slæbeslange
Ingen**
17,1
32,6
13,5
18,9
Slæbeslange
Nedpløj. 6t
5,0
9,4
4,0
5,5
Sortjordsnedf. Ingen
0,86
1,63
0,68
0,95
Slæbeslange
Ingen
14,8
28,1
11,7
16,3
Øverlig nedf.
Ingen
8,1
15,5
6,4
9,0
Slæbeslange
Ingen
17,1
32,6
13,5
18,9
Øverlig nedf.
Ingen
12,8
24,5
10,1
14,2
Slæbeslange
Ingen**
22,4
42,7
17,1
24,8
Slæbeslange
Nedpløj. 6t
6,5
12,4
5,1
7,2
Sortjordsnedf. Ingen
2,2
4,,3
1,7
2,5
Græs
Slæbeslange
22,3
42,5
17,6
24,7
Øverlig nedf.
Ingen
16,7
31,9
13,2
18,5
Græs
Slæbeslange
Ingen
21,8
41,6
17,2
24,1
Øverlig nedf.
Ingen
13,4
31,2
13,0
18,1
Ingen
Figur 5.12. Ammoniakfordampning (NH3-tab) efter udbringning.
*NH4-N (ammonium) indhold i procent total-N indhold: Svin 79 %. Kvæg 58 %.
** Ikke lovligt.
102
driftstiden. Der vil blive indgået serviceaftale med
OHYHUDQG¡UDIELR¿OWHUHWIRUDWVLNUHHQRSWLPDOGULIW
I dimensioneringen af afkasthøjden fra biofilteret
er der taget udgangspunkt i det værst tænkelige
scenarie med maksimalt lugtbidrag fra Fuglsang
Biogasanlæg ved normal drift.
Der foreligger ikke data for koncentrationen af de
enkelte lugtgivende stoffer i afkast fra hverken
husdyrbrug eller biogasanlæg, idet lugtanalyserne
i væsentligt omfang er kvalitative analyser udført
af et lugtpanel.
5.9.6. Lugtpåvirkning fra udbringningsarealer til afgasset biomasse
Arealerne til udbringning af den afgassede biomasse, vil udelukkende være arealer, der anvendes som landbrugsarealer, og som er godkendt til
udbringning efter gældende lovgivning. Arealerne
ved Frijsenborg modtager afgasset biomasse fra
Thorsø Miljø- og Biogasanlæg i dag, og der vil
således ikke ske nogen ændring i forhold til lugtpåvirkning fra udbringningsarealerne til den afgassede biomasse. Arealerne ved Wedellsborg
anvendes i dag til udbringning af ikke-afgasset
svinegylle, og her vil der ske en reduktion i lugtpåvirkning fra den del af udbringningsarealerne, som
fremover benyttes til fiberfraktionen fra afgasset
biomasse fra Fuglsang Biogasanlæg.
Undersøgelser af lugtafgivelsen fra ubehandlet
husdyrgødning og afgasset husdyrgødning viser,
at efter cirka fire timer er lugtafgivelsen fra afgasset husdyrgødning cirka den halve af ubehandlet
husdyrgødning. Dette skyldes, at den afgassede
husdyrgødning har et lavere tørstofindhold og dermed lettere infiltreres i jorden, hvorved fordampningen mindskes, som det fremgår af figur 3.25.
i afsnit 3.9. om lugt. Ved Wedellsborg udspredes
kun fiberfraktionen fra afgasset biomasse, der
håndteres som fast husdyrgødning, hvor der i henhold til gældende regler er krav om nedpløjning,
hvorved lugtafgivelsen reduceres.
Ved etablering af Fuglsang Biogasanlæg udvides
Favrskov Kommunes overordnede potentiale for
behandling af husdyrgødning. Etableringen kan
således medføre en øget afgasning af husdyrgødning på kommunalt niveau, hvilket kan betyde ændring i udbringning på andre arealer i kommunen.
Der kan potentielt være arealer i kommunen, der
fremover vil modtage afgasset biomasse fra biogasanlæggene i kommunen, som erstatning for
gødskning med handelsgødning, der ikke er lugtafgivende. Fra disse arealer vil der kunne opleves
en større lugtpåvirkning. Fra de fleste arealer, vil
lugtgenerne dog reduceres, så de samlede genepåvirkninger reduceres.
Udbringning af den afgassede biomasse reguleres
gennem den generelle lovgivning, hvor der blandt
andet er udbringningskrav i forhold til byzone og
udbringningstider.
5.9.7. Samlet vurdering af Lugt
at give væsentlige lugtgener for nabobeboelserne,
da den forventede lugtpåvirkning af de nærmeste
nabobeboelser ligger lagt under de anbefalede
grænseværdier. Ligeledes vurderes anlægget kun
at påvirke de øvrige omkringliggende arealer, herunder skovarealerne, i meget begrænset omfang
med lugtgener.
Overordnet set vurderes etableringen af Fuglsang
Biogasanlæg ikke at medføre væsentlige lugtpåvirkninger fra selve anlægget eller fra udspredningsarealer.
103
Biogasanlægget skal indrettes og drives i overensstemmelse med de forudsætninger, der ligger
til grund for OML-beregningen, idet denne beregning ligger til grund for vurderingen af lugtgenerne.
Det forudsættes at Miljøstyrelsens anbefalinger
>)@ WLO IRUHE\JJHOVH DI OXJW IUD ELRJDVDQO J I¡Oges. Det forudsættes, at anlægget til enhver tid vil
overholde de genekriterier som fastsættes for lugtpåvirkning i Miljøgodkendelsen af anlægget.
omfatte Miljøstyrelsens standardvilkår om indretning og drift samt egenkontrol. Afsnit 16, punkt J
205 vedrørende biogasanlæg i bilag 1, Miljøministeriets BEK nummer 682 af 18. juni 2014 om
standardvilkår til godkendelse af listevirksomhed.
For at minimere risikoen for lugtgener hos omkringboende bør der i miljøgodkendelsen være
supplerende krav til standardvilkår vedrørende
indretning og drift, herunder eksempelvis:

Alt udstyr til transport af biomasse skal være
rengjort udvendigt ved udkørsel fra anlægget.

Driftsforstyrrelser, som kan give anledning til
forurening eller lugtgener, skal umiddelbart
videregives til et vagtpersonale, som har mulighed for at genoprette normal drift. Som eksempel skal luftrenseanlægget overvåges og
kontrolleres for funktion eksempelvis ved måling af tryk eller indhold af svovlbrinte.

Modtagegrav og procestanke til biomasse
samt reaktortanke skal forsynes med niveaufølere, som giver alarm inden overflydning sker. For modtagegrav skal alarmen
være synlig og hørbar for chaufføren på den
tankbil, der læsser af. For øvrige tanke skal
alarmen medføre automatisk stop af indpumpning.

Tanke udstyrres med omfangsdræn og samOHEU¡QGHLQVSHNWLRQVEU¡QGH VRP LQVWDOOHUHV
med ledningsevnemålere, som alarmere personalet ved ændringer som kan tyde på lækager.

Bundfyld fra tømning af modtagegrav og lagertanke samt reaktortanke skal føres til lukkede containere.

Anlæggene skal indrettes og drives således,
at sikkerhedsventiler kun åbner, når det er påkrævet for at sikre anlægget mod uheld.
Forskellige typer af biomasse udskiller ikke lige
meget lugt, ligesom lugten ikke er lige generende
for omgivelserne. Det har derfor stor betydning for
lugtgenerne, hvilke typer af biomasse, der tilføres
anlægget, samt hvordan disse håndteres. Figur
5.6. viser en oversigt over forskellige biomassetyper, og hvorvidt disse anses for at være kraftigt
lugtende eller ej.
Det forudsættes at Fuglsang Biogasanlæg udelukkende vil modtage kyllingemøg fra kategorien
af kraftigt lugtende biomasser. For at forebygge
lugtgener, som følge af tilførsel af kyllingemøg til
anlægget, skal alt aflæsning af kyllingemøg ske i
modtagehallen, som holdes under konstant undertryk. Herefter blandes kyllingemøg med de øvrige
biomasser, hvilket ligeledes foregår i den lukkede
hal. Efter sammenblandingen af biomassen skal
alt transport af denne på anlægget foregå via lukkede rørsystemer.
omfatte Miljøstyrelsens standardvilkår om indretning og drift, luftforurening samt egenkontrol. Herunder skal afkasthøjden fastsættes, som det ved
OML beregninger er vist vil overholde de fastsatte
grænseværdier for lugtpåvirkningen ved omkringboende.
Foruden standardvilkår skal miljøgodkendelsen
af Fuglsang Biogasanlæg indeholde vilkår om at
overholde en genegrænse for lugtpåvirkning på 5
/(P3 i boligområde i byzone og ved ejendomme i
ODQG]RQHPHGVDPOHWEHE\JJHOVHVDPW/(P3
ved enkeltbeliggende ejendomme med beboelse
i det åbne land. Genegrænserne i miljøgodkendelsen kan afvige fra overstående på baggrund af
konkrete vurderinger af projektet og ønsker herom
fra Favrskov Kommune.
5.10. Lys
Såfremt projektet godkendes vil der i forbindelse
med etableringen af Fuglsang Biogasanlæg være
nedadrettet belysning på byggepladsen. Belysningen forventes ikke at være til gene for nabobeboelser, og vil kun være tændt i forbindelse med at
der arbejdes på pladsen.
I driftsfasen vil der være nedadrettet belysning på
arealet mellem modtagehallen og plansiloen. Dette lys styres af sensorer og slukker, hvis der ikke
er aktivitet på pladsen.
På det øvrige område etableres der nedadrettet
belysning, som kan tændes ved behov.
Belysning af området bliver således begrænset og
forventes ikke at være til gene for nabobeboelser.
5.10.1. Samlet vurdering af Lys
Der forventes ikke gener i forbindelse med lys på
området for Fuglsang Biogasanlæg
Det forudsættes at der kun etableres almindelig
nedadrettet arbejdslys i området, samt at lys kun
vil være tændt i forbindelse med arbejde på pladsen og tilsyn på anlægget.
104
5.11. Støj og vibrationer
5.11.1. Anlægsfasen
Der vil i anlægsfasen forekomme almindelige bygge- og anlægsaktiviteter.
Det vurderes, at der ikke i anlægsfasen vil være
problemer forbundet med at overholde støjgrænser, som omkringboende med rimelighed må forlange af et anlægsprojekt som dette: 70 dB(A)
mandag-fredag kl. 7-18 og 40 dB(A) uden for dette
tidsrum. Dette begrundes med, at særligt støjende
aktiviteter i fornødent omfang begrænses til dagsperioden, som er mindst støjfølsom. Arbejdstilsynets støjgrænse er til sammenligning 85 dB(A).
Der vurderes ikke at forekomme væsentlige vibrationspåvirkninger af omgivelserne i anlægsfasen.
5.11.2. Driftsfasen
Den samlede støj fra anlægget skal overholde
støjgrænser, som vil blive fastsat i anlæggets miljøgodkendelse.
Støjgrænserne bliver fastsat på grundlag af udnyttelsen af naboområderne. Det forventes, at miljøgodkendelsen vil fastsætte støjgrænser svarende
til, at området udlægges til industri- og transportvirksomheder. Miljøstyrelsens vejledende støjJU QVHUSnKHQKROGVYLVRJG%$M YQI¡U ¿JXU VNDO VnOHGHV RYHUKROGHV LQGHQIRU
området.
Støjbidrag på Fuglsang Biogasanlæg udgøres af
omrører på tanke og kompressorer i forbindelse
med opgraderingsanlæg. Endvidere vil lastbiler
under til- og frakørsel bidrage i dagtimerne, ligesom kørsel på virksomhedens område vil bidrage
med støj. Det forudsættes, at kørsel hovedsageligt
forekommer i perioder med højeste støjgrænse,
det vil sige mandag-fredag kl. 7-18 samt lørdage
kl. 7-13. Der vil undtagelsesvis kunne forekomme
kørsler udenfor dette tidsrum.
Støjende komponenter vil hovedsageligt være
placeret indendørs. Øvrige støjkilder på Fuglsang
Biogasanlæg vurderes ikke at bidrage væsentligt
til virksomhedens støj. Mindst mulig støjbidrag til
omgivelserne vil være et væsentligt kriterium for
YDOJ DI VW¡MHQGH PDWHULHOXGVW\U KRV DQO JVOHYHrandører, og ved enkeltkilder vil der ske en fornøden støjdæmpende foranstaltning, eksempelvis
YHGEO VHUHYHQWLODWRUHU
Eventuelle motorer uden for bygninger vil skulle
overhold de generelle støjkrav. Motorer og andre
støjkilder placeret udendørs afskærmes om nødvendigt således, at støjkrav i henhold til arbejdsmiljø såvel som lokalplan og miljøgodkendelse
kan overholdes.
Den samlede støj fra anlægget skal overholde
støjgrænser, som vil blive fastsat i miljøgodkendelsen. Fuglsang Biogasanlæg vil overholde alle
støjgrænser.
Afstanden til nærmeste enkeltbeboelse i det åbne
land for den ansøgte placering er knap 500 meter.
Eksisterende trafikstøj fra offentlige veje og støj
fra omkringliggende virksomheder og landbrug
betragtes ikke som relevante eller væsentlige i
vurderingen af kumulativ støjpåvirkning fra Fuglsang Biogasanlæg.
Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer
Lavfrekvent støj er yderst vanskeligt at beregne
før anlægget er etableret. De væsentligste kilder
på anlægget, der muligvis kan bidrage med lavfrekvent støj, er langsomtgående røreværker samt
ventilations- og skorstensåbninger.
Der er ikke fremlagt detaljerede oplysninger om
vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj. Ansøger
oplyser, at forhold vedrørende grænseværdier for
lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer gældende
indendørs i boliger jævnfør orientering fra MiljøVW\UHOVHQ >.@ HU YDQVNHOLJH DW EHKDQGOH Sn IRUhånd. Ansøger vurderer samlet, at anlægget som
udgangspunkt ikke giver anledning til væsentlig
påvirkning med lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer. Det vurderes, at den støjdæmpning, der
foretages på anlæggets skorstene og ventilationsanlæg, også vil dæmpe på eventuel infralyd og
lavfrekvent støj.
I dagperioder skal grænseværdierne overholdes
indenfor det mest støjbelastede tidsrum på otte
timer. I aften- og natperioder er tidsrummet henholdsvis en og ½ time.
5.11.3. Samlet vurdering af Støj og vibrationer
I dette afsnit vurderes emission af forbrændingsgasser og ammoniak fra Fuglsang Biogasanlæg,
PHQV YXUGHULQJHQ DI OXJW NDQ ¿QGHV L DIVQLW Lugt.
Ansøger vurderer samlet, at anlægget som udgangspunkt ikke giver anledning til væsentlig påvirkning med lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer.
Det samlede støjbidrag fra Fuglsang Biogasanlæg
vurderes ikke at være til gene for omkringboende,
hverken ved anlæggets etablering eller ved den
efterfølgende drift. Miljøstyrelsens vejledende
støjgrænseværdier vil kunne overholdes, sandsynligvis med stor margin.
På det foreliggende grundlag forventes der ikke at
opstå væsentlige gener for omgivelserne i form af
lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer i hverken
anlægs- eller driftsfasen.
Til beregning af støj ved omkringboende forventer ansøger, at Miljøstyrelsens Vejledning om støj
anvendes ved fastsættelse af miljøgodkendelsens
vilkår om støjgrænser. Således må virksomhedens samlede støjbidrag, målt udendørs som det
ækvivalente, korrigerende støjniveau i dB(A) ikke
overskride grænseværdier, målt i ethvert punkt i
nævnte områder angivet i figur 5.11.
105
Det forudsættes, at kørsel hovedsageligt forekommer i perioder med højeste støjgrænse, det vil
sige mandag-fredag kl. 7-18 samt lørdage kl. 7-10.
5.12. Luftemissioner
5.12.1. Emissioner fra biogasanlægget
Ved etablering af Fuglsang Biogasanlæg vil der
være en øget lokal emission af forurenende stoffer
fra varmeproducerende anlæg, samt ammoniakemission fra biomasse. Ligesom med lugtstoffer er
emissionen af ammoniak minimeret ved effektiv
rensning inden afkast til omgivelserne.
Udover en emission af forurenende stoffer fra selve anlægget, har biogasproduktion dog også en
række positive effekter, idet produktion af biogas
som udgangspunkt substituerer forbrændingen af
en fossil energikilde. Hermed reduceres CO2 udslippet ved konvertering til en vedvarende energikilde. Konsekvenserne for emissionen af CO2 og
andre drivhusgasser ved etablering af biogasanlæg til afgasning af husdyrgødning og organiske
biprodukter er gennemgået i rapporten ”Reduktion
af drivhusgasemission fra gylle og organisk affald
YHGELRJDVEHKDQGOLQJ´>/@
Følgende fremgår af rapporten:
”Antropogene, det vil sige menneskeskabte, emissioner af drivhusgasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O) til atmosfæren er en
væsentlig årsag til de seneste 100 års generelle
temperaturstigning på Jorden. Indsatsen for at begrænse drivhuseffekten har hidtil især været rettet
mod at reducere emissionen af CO2. I forhold til
CO2 er mængderne af metan og lattergas i atmosfæren beskedne, men til gengæld er de to gassers drivhuseffekt langt større. Metan har således
et varmepotentiale, som er omkring 21 gange så
stort som CO2, og varmepotentialet for lattergas er
cirka 310 gange større end CO2’s, svarende til at 1
kg metan har et varmepotentiale som 21 kg CO2,
mens 1 kg lattergas svarer til 310 kg CO2.”
Biogasbehandling kan reducere den direkte udledning af metan og lattergas fra gylle og organiske biprodukter og give et væsentligt bidrag til at
reducere landbrugets udledning af drivhusgasser.
Biogasanlæg producere desuden energi, som kan
erstatte energi, produceret ved afbrænding af fossil energi, hvilket reducere CO2-udledningen. Dette erstatningsprincip kaldes CO2-substitution.
Der er i afsnit 5.6. om klimatiske forhold redegjort for emissioner af CO2 relateret til transport,
afgasning af biomasse og fortrængning af fossile
brændsler.
Der er i forbindelse med planlægningen for Fuglsang Biogasanlæg udført en vejledense OMLberegning på afkast fra biogasanlægget. Der er
tale om afkast fra biologisk lugtfilter samt afkast
fra naturgaskedel. Der er ved beregningen taget
udgangspunkt i at lugt er dimensionsgivende for
biogasanlæggets afkast. Se afsnit 5.9.5. for mere
om OML-beregningen.
5.12.2. Kvælstofemission fra biogasanlægget
Fra Fuglsang Biogasanlæg vil der forekomme
ammoniak-emission fra biomassen i løbet af selve
afgasningsprocessen. Den luftformige ammoniak
indgår dog som en bestanddel af biogassen, der
under forbrænding omdannes til NOx¶HUGHUHULQdeholdt i emissionerne fra RTO-anlægget.
Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) bidrager danske udledninger af kvælstofoxider, det vil
sige af kvælstofmonooxid og kvælstofdioxid, kun
meget lidt til afsætningen af kvælstof til dansk natur. Dette skyldes dels, at NO og NO2 afsættes
langsomt, dels at det omsættes langsomt til saltpetersyre (HNO3), der lettere afsættes.
Det vurderes på den baggrund, at NOx-emissionen
fra Fuglsang Biogasanlæg ikke vil kunne medføre
en væsentlig påvirkning af den omkringliggende
natur, og der er ikke udført beregninger af kvælstofafsætning i form af NOx¶HU
Anlæggets opbygning og udformning medfører, at
emissisoner fra anlægget vil være yderst begrænset. Biogasanlægget inspiceres jævnligt og potentielle emissionskilder håndteres med henblik på at
undgå emissioner til omgivelserne.
5.12.3. Kvælstofemission fra opbevaringstanke
Efter afgasning håndteres den afgassede biomasse i procestanke ved Fuglsang Biogasanlæg samt
i Frijsenborgs lagertanke. Fra disse gyllebeholdere vil der forekomme fordampning af kvælstof indtil udbringningstidspunktet. Afgasset gylle har den
uheldige egenskab, at pH-værdien er cirka 0,5-1
enhed højere end i ubehandlet gylle. Det vil alt andet lige øge risikoen for ammoniakfordampning,
IRUGLHQVW¡UUHP QJGHDINY OVWRIIHW¿QGHVVRP
106
opløst ammoniak i væsken, og denne ammoniak
HUÀ\JWLJ,HQDQDO\VHDIDIJDVVHWNY JJ\OOHVWHJ
andelen af kvælstof i form af ammoniak som følge
af afgasning fra 55 til 69 %.
Kvælstoffordampningen fra gyllebeholdere med
QDWXUOLJWÀ\GHODJHUSnDIGHWWRWDOHNY OVWRIindhold. Fra gyllebeholdere med teltdug er fordampningen det halve.
Ved eventuel realisering af Fuglsang Biogasanlæg
vil alle tanke til opbevaring af afgasset biomasse
være overdækket.
På biogasanlægget er der en opbevaringskapacitet i modtagegrav, blandetanke, reaktortanke og
procestanke på i alt 20.706 m3, der betragtes som
nyetableret opbevaringskapacitet. Dog står der på
nuværende tidspunkt en eksisterende lagertank
på adressen på 3.000 m3, som nedtages i forbindelse med realisering af projektet. Reaktortanke
og procestanke kobles til anlægges gassystem
med opgraderingsanlæg og RTO-anlæg. Øvrige
tanke er placeret i modtagehallen, som ventileres
og luften ledes gennem et luftrensningsanlæg.
Alle beholdere til opbevaring af afgasset biomasse
anvendes på tilsvarende vis i dag. Beholderene er
således godkendt efter gældende regler til opbevaring af afgasset biomasse, hvorfor man må forvente, at de relevante vurderinger af emissioner
fra beholderne er foretaget.
Gyllebeholdere, der skal nyetableres, vil skulle
VVM-screenes og enten miljøgodkendes i en
kapitel 5 miljøgodkendelse (på plantebrug) eller
gennem en anmeldelse jævnfør reglerne i Lov om
miljøgodkendelse med videre af husdyrbrug (på et
eksisterende husdyrbrug). Anmeldelse forudsætter overholdelse af en række afstandskrav til omkringliggende beboelse og natur.
Det vurderes, at ovenstående foranstaltninger vil
være tilstrækkeligt til at sikre, at der ikke er en skadevirkning fra den øgede ammoniakfordampning.
5.12.4. Kvælstofemission fra udbringningsarealer
Efter udbringning af husdyrgødningen vil en del
af gødningens ammoniakindhold nå at fordampe
LO¡EHWDIGHQWLGGHWWDJHUY VNHQDWLQ¿OWUHUHVL
jorden.
Afgasning af husdyrgødning reducerer gyllens
W¡UVWR¿QGKROG KYRUYHG J\OOHQ HIWHU XGEULQJQLQJ
hurtigere kan nedsive i jorden, hvilket i sig selv
begrænser potentialet for ammoniakfordampning
i forbindelse med gyllens udbringning. Omvendt
fører stigende pH og stigende ammoniakindhold til
en forøget risiko for ammoniakfordampning.
I et notat fra Miljøstyrelsen vurderes det sammenfattende, at de to effekter kan opveje hinanden,
således at ammoniakfordampningen under udbringning af afgasset gylle er af samme omfang
som for rågylle.
Ammoniakfordampningen efter udbringningen afhænger meget af udbringningsperiode, gødningsW\SH DIJU¡GH RJ XGEULQJQLQJVPHWRGH VH ¿JXU
5.12.
Det forventes, at hovedparten af biomassen vil
blive udbragt i kornafgrøder i foråret. Biomassen
vil blive udspredt efter de til enhver tid gældende
regler.
Emissioner fra udspredningsarealerne vil ske fra
et stort landbrugsareal, der kan karakteriseres
som diffuse kilder. Den samlede mængde afgasset biomasse svarer til cirka 2.361 DE, der med de
maksimale 138.000 total kilo N ved Frijsenborg og
1,4 DE per ha ved Wedellsborg, skal fordeles på
henholdsvis cirka 1.140 ha og cirka 702 ha svarende til i alt cirka 1.842 ha.
anvendes allerede i dag til udbringning af henholdsvis afgasset biomasse og ikke-afgasset
svinegylle. Alle arealerne er således godkendt til
udbringning, hvorfor man må antage, at relevante
vurderinger i forhold til emissioner fra arealerne er
foretaget i forbindelse med godkendelserne.
5.12.5. Emissioner af drivhusgasser
Der er i afsnit 5.6. om klimatiske forhold redegjort for emissioner af CO2 relateret til transport,
afgasning af biomasse og fortrængning af fossile
brændsler.
5.12.6. Samlet vurdering af Luftemissioner
Fuglsang Biogasanlæg vurderes samlet set ikke
at bidrage væsentligt til luftemissioner i området,
som følge af anlæggets opbygning og effektiv
rensning af afkast.
Luftemissioner fra Fuglsang Biogasanlæg vurderes ikke at få væsentlig betydning for det omkringliggende miljø.
Med et fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 120 kW og 5 MW skal miljøgodkendelsen af Fuglsang Biogasanlæg indeholde vilkår
om, at anlægget skal overholde følgende emissionsgrænseværdier, der svarer til anbefalingerne i
0LOM¡VW\UHOVHQV 9HMOHGQLQJ QXPPHU >*@
om begrænsning af luftforurening fra virksomheder:
NOx regnet som NO2=65 mg per normal m3 tør
røggas ved 10 % O2
CO=75 mg per normal m3 tør røggas ved 10 % O2
Det forudsættes, at Fuglsang Biogasanlæg vil
107
overholde lovgivningen, krav og vilkår stillet i miljøgodkendelsen, samt gennemføre den planlagte
anlægsopbygning og de planlagte foranstaltninger. Forudsat dette vurderes Fuglsang Biogasanlæg ikke at bidrage væsentligt til luftemissionen i
området.
5.13. Udbringningsarealer til afgasset biomasse
Den afgassede biomasse skal udbringes på virksomhedens egne jorde. Som det fremgår af afsnit
2.2.4. Udbringning af afgasset biomasse, skal der
udbringes afgasset biomasse svarende til 2.361
DE.
Sammenlignet med husdyrgødning er afgasset
biomasse et attraktivt gødningsmiddel, idet næringsstoffernes plantetilgængelighed er høj. Sammenlignet med handelsgødning, er udnyttelseseffektiviteten dog lavere. Til gengæld er prisen
på afgasset gylle betydelig lavere end prisen på
handelsgødning.
Afgasset biomasse vil, ligesom husdyrgødning,
som regel blive udbragt med gyllevogne, hvorved
risikoen for køreskader på jord og afgrøder øges.
En del naturarealer eller naturlignende arealer vil
ikke kunne modtage husdyrgødning, og dyretrykket i et større område vil derfor altid være lidt lavere end harmonigrænserne.
Der er foretaget en vurdering af, om det nødvendige landbrugsareal er til rådighed i virksomheden.
Foruden harmonikravene har de lokale forhold
på og omkring landbrugsarealerne betydning for,
hvor meget biomasse der kan udbringes på arealerne. Anvendelse af afgasset biomasse fra et
biogasanlæg er ikke i sig selv en godkendelsespligtig aktivitet (i henhold til miljøgodkendelsens
standardvilkår), men afsætningen af gødningen
skal vurderes med henblik på en screening i henhold til VVM-reglerne, når ændringen kan være til
skade for miljøet jævnfør VVM-bekendtgørelsen
og dennes vejledning. Der vil i en afgørelse kunne
stilles skærpede krav, som medfører, at der ikke
kan udbringes næringsstoffer svarende til harmonitrykket.
er omfattet af allerede meddelte godkendelser
og VVM-screeninger, hvorfor VVM-vurderingen
af disse arealer allerede er foretaget. Udbringningen af afgasset biomasse vil derfor, jævnfør
VVM-vejledningen, ikke udløse fornyet krav om
VVM-vurdering, og der vil kunne udbringes afgasset biomasse på arealerne svarende til næringsstofindhold i gyllen, som arealerne er vurderet i
forhold til.
På arealer, som ikke tidligere har modtaget husdyrgødning, og som ikke tidligere er vurderet efter
VVM-reglerne, ville dette skulle ske forudgående.
Som baggrund for screeningen og afgørelsen af
denne, forventes anvendt det beskyttelsesniveau,
som er indarbejdet i 'Lov om miljøgodkendelse
med videre af husdyrbrug'. Dette vil blandt andet
kunne medføre, at der ikke kan udbringes afgasset biomasse svarende til harmonigrænsen.
Foruden harmonikravene skal afsætningen af den
afgassede biomasse screenes i henhold til VVMreglerne, når ændringen kan være til skade for
miljøet – jævnfør VVM-bekendtgørelsen og den
tilhørende vejledning. Der vil i en afgørelse kunne
stilles skærpede krav, som medfører, at der ikke
kan udbringes, hvad der svarer til fuldt harmonitryk.
I afsnit 1.4. om lovgivning er det skematisk beskrevet, hvornår det kan forventes, at der vil blive stillet krav om VVM-screening. Når VVM-proceduren
følges, som beskrevet i afsnit 1.4.5., vurderes det,
at udbringningen ikke kan have en negativ påvirkning af international natur. Dette stilles som en forudsætning i VVM-tilladelsen.
5.13.1. Samlet vurdering af udbringningsarealer til afgasset biomasse
Det vurderes, at det er sandsynliggjort, at det er
muligt at udbringe den samlede mængde afgassede biomasse fra det ansøgte biogasanlæg på
Frijsenborgs og Wedellsborgs arealer, efter gældende regler og godkendelser.
I forbindelse med udbringning af afgasset biomasse på landbrugsarealer skal biogasanlægget
kunne redegøre for:
$DWXGEULQJQLQJHQDIDIJDVVHWELRPDVVHRJHOler separeret afgasset biomasse), sker på landbrugsarealer, der er omfattet af en godkendelse til
udbringning af husdyrgødning, således at udbringningen sker i overensstemmelse med godkendelsens forudsætninger og vilkår, eller
B. at udbringningen af afgasset biomasse, sker
på landbrugsarealer, som efter kommunens vurdering ikke er omfattet af et beskyttelsesniveau
L +XVG\UORYHQ RJ KYRU +XVG\UORYHQV9HMOHGQLQgens afskæringskriterier for Natura2000-områder
samtidig er opfyldt, og hvor udbringningen ikke vil
være i strid med miljømålene i de statslige vandplaner, eller
C. at landbrugsarealer, der er udpeget som værende omfattet af beskyttelsesniveauet i Husdyrloven, udelukkende anvendes til udspredning efter
forudgående screening jævnfør VVM-reglerne.
Såfremt screeningen medfører, at der er behov for
at der opstilles specifikke krav til udbringningen,
skal disse krav følges.
108
Biogasanlægget skal, på kommunens anmodning,
kunne redegøre for, at tørstofindholdet i den afgassede biomasse, er svarende til udbringningskravet efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens
regler. Alternativt skal der iværksættes analyseprogram svarende til Slambekendtgørelsens regler, og den afgassede biomasse skal udbringes
efter disse regler.
Biogasanlægget udarbejder årligt dokumentation
for modtagne mængder og typer af råvarer (husdyrgødning og andet organisk materiale), som behandles i anlægget, herunder tørstofindhold samt
indholdet af N og P. Opgørelsen skal være opgjort
både på gødningsåret (1. august – 31. juli) og kalenderåret, og indsendes til tilsynsmyndigheden
en gang årligt, for eksempel 1. juni. Dokumentationen skal opbevares i mindst fem år. Dokumentationen skal findes på digital form.
Biogasanlægget skal udarbejde dokumentation
for mængder af afgasset biomasse, som afsættes
til landbrugsjord eller som afsættes på anden vis.
Opgørelsen skal være opgjort både på gødningsåret (1. august – 31. juli) og kalenderåret, og indsendes til tilsynsmyndigheden en gang årligt for
eksempel 1. juni. Dokumentationen skal opbevares i mindst fem år. Dokumentationen skal findes
på digital form.
5.14. Uheld og uregelmæssig
drift
For at imødegå eventuelle uheld på Fuglsang
Biogasanlæg, vil anlægget være forsynet med et
alarmanlæg, som alarmerer personale uden for
normal arbejdstid, i tilfælde af unormale driftsforhold.
Virksomheden vil som hovedregel være bemandet
indenfor almindelige arbejdstider. Når anlægget
ikke er bemandet, vil der være en medarbejder på
tilkaldevagt. Ved eventuelle uregelmæssigheder
alarmeres vagten, som enten kan løse problemet
via fjernkontrol eller være på anlægget indenfor
maksimalt tyve minutter.
af anlæggets styrings-, regulerings- og overvågningssystem (SRO-anlæg). Alle anlæggets komponenter kan overvåges og betjenes fra driftpersonalets mobile enheder (ipads).
Anlægget vil være forsynet med udstyr til overvågning og måling af driften, og styresystemet
vil i tilfælde af kritiske uregelmæssigheder lukke
DQO JJHWDQO JVGHOHRJJLYHHQEHVNHGWLOGULIWV
personalet, således at eventuelle uregelmæssigheder ikke forårsager skader og således, at driftspersonalet hurtigst muligt kan afhjælpe fejlen.
Driften af Fuglsang Biogasanlæg vurderes ikke at
være omfattet af Miljøministeriets Bekendtgørelse
om kontrol med risiko for større uheld med farlige
VWRIIHU %(. QXPPHU DI 'HU
anvendes ikke kemikalier eller andre farlige stoffer
i anlæggets drift, og de af bekendtgørelsen omfattede stoffer forekommer i mindre koncentrationer
end det i bekendtgørelsen anførte.
Biogasanlæg er omfattet af Risikobekendtgørelsen, som kolonne to virksomhed, hvis det samlede oplag af biogas overstiger ti tons svarende
til 8.600 m3ELRJDVLGHWELRJDVNODVVL¿FHUHVVRP
\GHUVWEUDQGIDUOLJM YQI¡U.ODVVL¿FHULQJVEHNHQGWJ¡UHOVHQ>0@
Det samlede oplag af biogas på Fuglsang Biogasanlæg udgøres af gaslagerne ovenpå reaktortankene og procestankene samt de interne gasledninger. Gaslagerne vil have en samlet kapacitet
på cirka 7.100 m3, og det sikres dermed, at det
samlede oplag af biogas ikke overstiger 8.600 m3
på hele anlægget. Anlægget er således ikke omfattet af Risikobekendtgørelsen.
Overfyldning
Eksplosioner
Alle tanke på anlægget forsynes med niveaumålere med alarm ved for højt niveau. Højt niveau
GH¿QHUHV VRP WDQNHQV PDNVLPDOH QLYHDX PLQXV
indholdet af en tankbil. Der er således stadig en
buffer, når driftpersonalet alarmeres, og dermed
mulighed for at forhindre eventuel overfyldning af
tankene.
Under visse betingelser, kan biogas i kombination
med luft danne en eksplosiv blanding af gas. Risikoen for brand og eksplosioner er størst tæt på
reaktortanke og gaslagere. Særlige sikkerhedsforanstaltninger må iagttages ved opførsel og drift af
biogasanlæg jævnfør Arbejdstilsynets Vejledning
på området. Det anses ikke for sandsynligt, at
eksplosioner vil forekomme under iagttagelse af
Arbejdstilsynets Sikkerhedsforskrifter.
Skumning
Erfaringsmæssigt kan et højt proteinniveau i biomassen give problemer med skumning i reaktortankene. Risikoen reduceres generelt med en
driftstrategi baseret på stabile, ensartede leverancer af biomasse. Opskumning kan detekteres
elektronisk via SRO-anlægget, men vil ofte medføre skum i overløbsrør og eventuelt i gasrør, som
efterfølgende skal renses.
Processen bringes tilbage til normal drift ved intensiveret miksning og udpumpning fra den skummende tank til procestanke samt eventuelt ved
tilsætning af jordbrugskalk.
Overtryk
Hvis gasproduktionen overstiger afsætningen til
lager og eksport, vil der opstå overtryk. På anlægget installeres gasfakkel, som automatisk tændes
ved overskud af gas. Trykstigning i gassystemet
vil derfor udelukkende kunne optræde ved utilsigtet tilstopning af gasrør, hvilket ved iagttagelse og
passende konstruktionsmæssige forholdsregler,
vil være nærmest utænkeligt.
I tilfælde af fejl på gasfaklen udløses overtryk ved
hjælp af sikkerhedsventiler, der lader gassen undslippe til det fri. Sikkerhedsventilerne lukker, når
trykket atter er under aktiveringstryk. Alle tanke
tilsluttet gassystemet forsynes med sikkerhedsventiler. Se iøvrigt den følgende beskrivelse af
gaslager.
109
Der etableres et regnvandsbassin på arealet, som
kan indeholde den fornødne mængde vand, i tilfælde af behov for vand til slukning af ild på anlægget. Regnvandsbassinet etableres således, at
der til enhver tid vil være vand i bassinet. Det sikres, at adgangen til bassinet friholdes.
Det sikres at hele anlægget kan indhegnes såIUHPWGHWWH¿QGHVQ¡GYHQGLJW
Spild af materiale
Omlæsningsarealer bliver udført af bestandige og
impermeaable materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved påfyldning
og tømning samt fra den oplagrede biomasse, se i
øvrigt afsnit 5.7. om affald og jordforurening.
Vand fra rengøring af lastbiler, eventuelt spildt
biomasse og spildt jernsulfat opsamles og tilføres
biogasanlægget.
I tilfælde af spild af olie eller kemikalier, eksempelvis fra lastbiler, opsamles, opbevares og bortskaffes dette på forsvarlig vis og efter gældende
regler.
Alle arbejdsarealer udføres med bestandigt og
impermeabelt underlag, hvor det er muligt at opVDPOHVSLOGWPDWHULDOHRJKnQGWHUHRYHUÀDGHYDQG
Alarmsystemer
Gaslager
af anlæggets styrings-, regulerings- og overvågningssystem (SRO-anlæg). Alle anlæggets komponenter kan overvåges og betjenes fra driftpersonalets mobile enheder (ipads).
Der er ikke noget egentligt gaslager i forbindelse
med Fuglsang Biogasanlæg. Det samlede oplag
af biogas på anlægget udgøres af gaslagerne
ovenpå reaktortankene og procestankene samt
de interne gasledninger. Hele anlægget udstyres
med et SRO-anlæg, som alarmere personalet i tilfælde af uheld eller uregelmæssig drift, herunder
hvis der er fejl på gassystemet.
Alle tanke udstyres med omfangsdræn og samleE¡QGHLQVSHNWLRQVEU¡QGH RJ LQVWDOOHUHV PHG OHGningsevnemålere som alarmerer personalet ved
ændringer.
Større udslip af biomasse
Under normal drift vil gassen fra tankene ledes
til opgraderingsanlægget og herfra videre til MR
stationen, hvor gassen tilføres naturgasnetværket.
Det samlede oplag af gas på anlægget vil være
omkring 7.100 m3 og vil ikke overstige 8.600 m3
biogas.
Der etableres en vold omkring anlægget til inddæmning af biomasse i tilfælde af større udslip.
Ved projektering af volden sikres det, at volden
kan inddæmme den nødvendige mængde biomasse, samt at biomassen ikke kan løbe udenfor
volden i forbindelse med gennembrydninger (indkørsel).
I tilfælde af fejl, på enten opgraderingsanlæg, tilkobling til MR station eller rørføringer, er systemet
udstyret med en gasfakkel og med sikkerhedsventiler. Foruden disse sikkerhedsforanstaltninger
vil gaslagerne på tankene under normal drift ikke
være fyldte og har således en bufferkapacitet svarende til syv til otte timers gasproduktion.
Regnvandsbassinet etableres og udformes såleGHVDWGHULNNHHUIDVWDÀ¡EIUDGHWWH%LRPDVVHQ
kan således ikke løbe undenfor volden via regnvandsbassinet.
Gasfaklen tænder automatisk ved overskud af
gas. Faklen tjekkes jævnligt som en del af den
faste overvågning af anlægget. Faklen anvendes
således kun i tilfælde af fejl, og anvendes ikke under normal drift.
$OOH WDQNH RJ EHKROGHUH IRUV\QHV PHG RYHUÀ\Gningsalarmer, som alarmerer personalet i god tid,
VnHYHQWXHORYHUÀ\GQLQJNDQIRUKLQGUHV
Der udarbejdes en beredskabsplan med beskrivelser og handlingsplaner for tiltag i forbindelse
med et større udslip. Personalet vil til enhver tid
være bekendt med disse planer.
Personalet vil have udstyr til opsamling og opbevaring af biomasse til rådighed.
Der etableres påkørselsværn mellem arbejdsarealerne og de nærmeste tanke, hvor dette vurderes
at være fordelagtigt i forhold til det daglige arbejde
på anlægget.
Skulle det ske, at der fejl på enten opgraderingsanlæg, tilkobling til MR station eller rørføringer, og
der samtidig er fejl på gasfaklen, kommer ventilerne i spil. Ventilerne er trykregulerede og ved
et tilpads højt tryk åbner ventilerne og biogassen
slippes ud i det fri. Ved faldende gastryk lukker
ventilerne automatisk igen. At lukke gassen ud i
det fri er således sidste løsning og vil kun ske, hvis
der sker fejl på gassystemet som ikke udbedres
indenfor cirka syv til otte timer og at der samtidig
er fejl på gasfaklen.
110
Gasfaklen placeres bag modtagehallen. Faklen er
FDPHWHUK¡MRJPHGVN UPHWÀDPPH'HUYLO
VnOHGHVLNNHY UHHQV\QOLJÀDPPH
Tilgængelighed
Anlægget indrettes så der altid er den fornødne
tilgængelighed til alle dele af anlægget, dels til
visuel kontrol af anlægsdele og rondering på anlægget, dels i tilfælde af nødsituationer hvor beredskabskøretøjer skal kunne komme frem. Det
sikres at nødvendige adgangsveje og pladser ikke
spærres, samt at der er den førnødne plads og
stier til manøvrering af køretøjer, brandslanger
med mere.
Der opsættes belysning, som kan oplyse hele anlægsområdet og anlægget. Under normal drift vil
der kun være lys i forbindelse med adgangsveje,
porte og plansilo, som tændes i nødvendigt omfang. I tilfælde af uheld eller ureglmæssig drift kan
de øvrige lys tændes såfremt dette er nødvendigt
for håndtering af situationen. Lyset kan undtagelsesvis anvendes i forbindelse med kontrol eller tilsyn med anlægget, hvor dette er nødvendigt eller
fordelagtigt for at sikre optimal drift.
Stormfald
Fuglsang Biogasanlæg placeret tæt på Fajstrup
Krat og beplantningen omkring anlægsområdet
indeholder en del større træer. I tilfælde af væltede træer kan disse i større eller mindre omfang
beskadie anlægget. Særligt tankoverdækninger er
sårbare overfor væltede træer, og tankene placeres som følge heraf så langt fra de større træer
som muligt. Overordnet set vurderes væltede
træer ikke at udgøre en væsentlig risiko på anlægget. Dels på grund af tankenes placering, dels på
grund af jævnlig tilsyn af træer og vedligeholdelse
af beplantning og dels fordi der er tale om solitære
træer samt kantbevoksninger, som i sagens natur
er stærke træer.
5.14.1. Beredskab
Biogasanlægget skal indrettes og drives således,
at spild og andet udslip af forurenende stoffer forhindres og forebygges.
I forbindelse med større uheld skal der straks gives besked til Beredskabet.
På biogasanlægget vil der kunne forekomme
uheld, svarende til andre industriarbejdspladser
såsom personskade. Disse uheld vil kunne håndteres af det normale beredskab.
Fra Fuglsang Biogasanlæg er der relativt kort afstand til brandvæsen, skadestue og politistation i
tilfælde af uheld. Den nærmeste skadestue er beliggende i Århus, mens nærmeste politistation og
brandstation ligger i Hammel.
0LOM¡XKHOGPHGXGVOLSDIELRPDVVHRJHOOHUELRJDV
vil kunne forekomme i forbindelse med transport,
opbevaring og forarbejdning af biomasse samt opbevaring af biogas.
Ved udslip af biomasse er Frijsenborg selv i besiddelse af tankvogne og udstyr, der vil kunne opsuge biomassen og transportere dette til en sikker
opbevaringsplads.
Værst tænkelige scenarie med udslip af biomasse
vil være brud på én af biogasanlæggets reaktortanke eller procestanke. Hver tank rummer op til
henholdsvis 4.500 m3 og 5.800 m3, men da tankene er nedgravet henholdsvis én og to meter, vil et
udslip til det omgivende terræn kunne begrænses
til henholdsvis cirka 3.800 m3 og cirka 4.200 m3
biomasse. For at forhindre, at biomassen i denne
situation vil kunne løbe til vandmiljøet eller fordeles
på et større areal, hvorfra det vil være vanskeligt
at opsamle biomassen, vil der i forbindelse med
anlægget blive etableret en jordvold, som vil begrænse udbredelsen af udslippet. Volden dimen-
sioneres til at kunne tilbageholde minimum 4.200
m3 biomasse.
Biomassen og oplaget af biogas vurderes ikke at
udgøre en miljøfare for omkringboende. Gassystemet er sikret mod udslip gennem sikkerhedsventiler og vandlåse og ved, at gasfaklen aktiveres ved
et lavere tryk i gassystemet end indstillingstrykket
for sikkerhedsventiler og vandlåse. Omfanget af
en eksplosion vil være begrænset til virksomhedens område.
være begrænset til virksomhedens område. Uheld
vil primært kunne medføre luftgener for omkringboende i en kortvarig periode.
For at kunne forebygge og håndtere uheld vil der
blive udarbejdet en beredskabsplan, der beskriver
procedurerne i forbindelse med uheldshåndtering.
Beredskabsplanen opdateres løbende og vil til enhver tid være tilgængelig på anlægget. Det sikres,
at alle medarbejdere er bekendt med indholdet af
beredskabsplanen.
Et fuldstændigt driftsstop vil normalt kun kunne
forekomme ved strømsvigt, hvor konsekvensen vil
være, at ventilationen går i stå. Anlægget vil dermed emittere urenset luft, men da ventilationen er
standset, vil anlæggets lugtpåvirkning være lokal
omkring biogasanlægget. Rørføringen til luftrensningsfilterets to kamre udformes, så al ventilationsluft ved fejl eller service på et af kamrene kan
ledes gennem det andet kammer. På denne måde
sikres, at urenset luft ikke emitteres under fejl eller
service.
Særlige forhold ved idriftsættelse og drift under procesfejl
Ved eventuelt længerevarende strømsvigt, hvor
gassen ikke vil kunne opgraderes og tildeles naturgasnettet, vil der kunne forekomme udslip af
urenset biogas. Denne er lettere end atmosfærisk
luft og vil søge til vejrs, men vil kunne lugtes i lokalområdet afhængig af vejr- og vindforhold.
Efterhånden som processen går i gang, vil en tynd
biogas blive dannet i reaktortanken. I denne fase
fortrænges tankens indhold af atmosfærisk luft
gradvist. For at begrænse dette udslip mest muligt,
planlægges at tilføre en stor mængde podemateriale. Processen kan således gøres hurtigere, og
generne for omgivelserne minimeres dermed. Det
forventes, at gassen i løbet af få dage vil blive så
metanrig, at den kan brænde i anlæggets fakkel.
Gassen afbrændes i faklen indtil metan-procenten
er høj nok til at opgradere og afsætte gassen til
naturgasnettet.
Ansøger oplyser, at Fuglsang Biogasanlæg etableres ud fra et princip om opretholdelse af et højt
sikkerhedsniveau og forebyggelse af uheld. HerXQGHUYLODQO JJHWVWDQNHEHKROGHUHY UHVW UNH
konstruktioner, og der vil være effektive overvågningssystemer og forebyggende foranstaltninger.
Endvidere vil anlægget have tilknyttet kvalificeret
driftspersonale, der indgår i en vagtordning og kan
skride ind, når anlæggets alarmsystem aktiveres.
Risikoen for uheld med større udslip af biomasse
RJHOOHU ELRJDV YXUGHUHV DW Y UH PHJHW OLOOH RJ
111
I anlæggets opstartsperiode vil alle systemer skulle testes, og driftspersonalet skal gøre sig fortrolig
med anlægget. Der vil i denne periode kunne forekomme uhensigtsmæssig drift, der blandt andet vil
kunne resultere i lugtgener.
Når anlæggets tanke er færdigbyggede, kontrolleres alle systemers tæthed med vand. Herefter skal
biologien startes op ved hjælp af podemateriale.
Reaktortankene er ved opstart koblet på gassystemet og ikke på luftrensningssystemet, idet biogas
og ventilationsluft af sikkerhedsmæssige årsager
holdes skarpt adskilt.
Eventuelle udslip af uforbrændt biogas vil herefter
kun kunne ske i forbindelse med rensning af filtre,
eller fejl på anlæggets ventiler.
met, hvilket kan give unormal drift eller behov for
genopstart.
Samtidigt med at anlæggets gasproduktion igangsættes, startes biologien i lugtbehandlingsfiltrene
også op. Det er på samme måde en biologisk
proces, der kræver en balance mellem mikroorganismer og livsbetingelser, og der vil normalt gå
en til to uger inden filteret har opbygget en stabil
population af mikroorganismer. I denne periode vil
anlæggets lugtbehandling ikke fungere optimalt,
hvilket kan medføre lugtgener, indtil de biologiske
processer får tilstrækkeligt effekt.
Under normal drift skal anlæggets modtagegrav
og procestanke påregnes renset cirka en gang
årligt, og anlæggets reaktortanke og rørsystemer
cirka hvert femte år. Rensning kræver, at tankene
tømmes, åbnes og tømmes for bundfald med en
lille bobcat, og specielt de første dage af denne
proces vil kunne medføre lugtgener i større eller
mindre grad.
Når biologien i reaktortanke og lugtbehandlingsfilWUHHUHWDEOHUHWYLODQO JJHWVXGVOLSDIELRJDVRJ
eller urenset luft ophøre, og anlægget vil overgå til
normal drift.
Stabil drift og en effektiv styring af de biologiske
processer i reaktortanke og biofiltre i et biogasanlæg er afgørende for optimal biogasproduktion
og begrænsning af lugtgener. På et nyt biogasanlæg vil en sådan effektiv styring kræve en periode, hvor processer og erfaringer opbygges af
driftspersonalet, hvilket formentligt vil være opnået
indenfor anlæggets seks første måneder. Denne
opbygning af erfaring for driftspersonalet vurderes
dog ikke at give anledning til væsentlige gener for
de omkringboende.
Mange anlæg kører i stabil drift i årevis uden nedbrud, men biologi er påvirkelig, og derfor kan det
ikke udelukkes, at nedbrud forekommer både i reaktorer og i lugtbehandling. Såfremt biogasreaktorerne fejlagtigt får tilført proceshæmmende stoffer
eller fejlbetjenes, kan den biologiske proces gå så
meget i stå, at reaktoren skal tømmes og startes
op igen. Dette forekommer heldigvis sjældent, da
det udover gener for omgivelserne også påfører
anlægget store tab. På samme måde kan der forekomme biologisk nedbrud i lugtbehandlingssysteBIOGASANLÆG VED FUGLSANG
Uheld og uregelmæssig drift vil primært kunne opleves som lugtgener for omkringboende, hvilket
også er beskrevet og vurderet i afsnit 5.9. om lugt.
5.14.2. Samlet vurdering af Uheld og
ureglmæssig drift
Opstart af anlægget vil kunne medføre gener for
nabobeboelserne i en kortere periode. Herefter vil
anlægget ikke give anledning til væsentlige gener
under normal drift.
Der vil altid være en risiko for uhel eller ureglmæssig drift på anlægget, som vil kunne medføre gener for nabobeboelserne og udgøre en risiko for
natur og miljø.
Med den planlagte indretning og udformning af
Fuglsang Biogasanlæg vurderes risikoen for uheld
og ureglmæssig drift at være meget lille.
I tilfælde af uheld eller ureglmæssig drift vurderes
anlæggets indretning og overvågningssystemer at
kunne forhindre langt de fleste konsekvenser.
Samlet set vurderes anlægget ikke at udgøre nogen væsentlig risiko for det omgivende miljø. Beredskabsplaner, overvågningssystemer, optimal
indretning, stabil drift og kvalificeret personale
vurderes tilsammen at kunne håndtere alle tænkelige situationer på anlægget og dermed sikre
det omkringliggende miljø i tilfælde af uheld eller
112
ureglmæssig drift på anlægget.
Der etableres en jordvold til opsamling af biomasse svarende til indholdet af én reaktortank eller
procestank. Procestankene har den største kapacitet på cirka 5.800 m3 hver, men da de ligesom
reaktortankene er delvist nedgravede, begrænses
det volumen, som reservoiret som minimum skal
kunne rumme, til cirka 4.200 m3.
Miljøgodkendelsen af Fuglsang Biogasanlæg bør
omfatte vilkår om en beredskabsplan, der håndterer forudsigelige miljøuheld med udslip af biomasse og biogas, herunder indeholde oplysninger
om procedurer, som beskriver relevante tiltag med
henblik på at stoppe og begrænse uheld. Beredskabsplanen skal indeholde oplysninger om, hvilke personer, der skal alarmeres i tilfælde af uheld.
Planen skal desuden indeholde relevante kortbilag med angivelse af opbevaring af miljøfarlige
stoffer, afløbs- og drænforhold samt en opgørelse
over materiel, der kan anvendes i forbindelse med
DIKM OSQLQJ LQGG PQLQJ RJ RSVDPOLQJ DI VSLOG
lækage, der kan medføre konsekvenser for det
eksterne miljø.
I en opstartsperiode på op til seks måneder vil det
være nødvendigt at tillade en større lugtpåvirkning
af nærmiljøet i forhold til den senere normale drift,
hvor lugtkrav forventes overholdt. Reelt forventes
anlægget dog ikke at give anledning til yderligere
lugtgener end under normal drift efter to til fire
uger.
Senest seks måneder efter opstart skal virksomheden foretaget en præstationskontrol af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at
de dimensionsgivende emissioner, der har ligget
til grund for beregningerne af afkasthøjderne er
overholdt.
5.15 Vejforhold og trafik
Til- og frakørselsforholdene ved Fuglsangvej forventes ikke ændret ved etablering af Fuglsang
Biogasanlæg. For beskrivelse af de eksisterende
forhold henvises til afsnit 3.13.
5.15.1. Anlægsfasen
Under anlægsfasen vil der blive leveret materialer til etableringen af anlægget, og der må således
IRUYHQWHVHQ¡JHWWUD¿NP QJGHLGHQQHSHULRGH
5.15.2. Transporter til og fra anlægget
Der skal i gennemsnit transporteres henholdsvis
cirka 73 tons ny biomasse og cirka 94 tons afgasset biomasse til og fra anlægget dagligt. Der
transporteres ikke biomasse i væsentligt omfang i
weekender og på helligdage. På hverdage vil der
derfor skulle transporteres omkring henholdsvis
102 tons ny biomasse til anlægget og omkring 132
tons afgasset biomasse fra anlægget. Biomassen transporteres hovedsageligt i lastbiler, men
enkelte traktortrukne vogne kan forekomme. Det
forventes, at indog udtransporten af biomasse
vil foregå på lastbiler med twinloadersystem med
en gennemsnitlig kapacitet på 35 tons. Det tilstræbes, at den fulde kapacitet af transporterne altid
udnyttes, og at der så vidt muligt køres med fyldt
læs både til og fra anlægget.
Det anslås, at der vil være et gennemsnitligt årligt
transportbehov på højest 1.000 transporter, svarende til et gennemsnitligt forventet dagligt transSRUWEHKRYSnWUHWLO¿UHODVWELOHU(QWUDQVSRUWEHstår af både ud- og hjemtransport.
Transporterne vil hovedsageligt foregå på hverdage mellem klokken 07.00 og 18.00, samt lejlighedsvist på lørdage mellem klokken 07.00 og
13.00. Der kan undtagelsesvist forekomme transporter udenfor dette tidsrum.
Ved etablering af Fuglsang Biogasanlæg ophører
vådlageret for træ og flislageret på ejendommen.
Den eksisterende gylletank fjernes, men anlægget
vil indebære opbevaring af afgasset biomasse.
Transportbehovet ved etablering af Fuglsang Biogasanlæg er vurderet til at være en anelse højere
end i den nuværende situation, hvor der vurderes
at forkomme omkring 750 transporter årligt, hvilket
i gennemsnit svarer til cirka tre transporter per dag
på hverdage. Stigningen i antallet af transporter
vil således i gennemsnit være på mindre end én
transport per dag.
Der vil således ikke ske nogen væsentlig ændring
i trafikmængden i området, og nabobeboelserne
vil ikke blive påvirket væsentligt af trafik i forhold til
den nuværende situation.
5.15.3. Emissioner fra transport af biomasse
Emissionerne fra kørsel med biomasse til og fra
Fuglsang Biogasanlæg er vurderet i forhold til
den nuværende situation (0-alternativet). Vurderingen er foretaget ved at sammenligne den samlede transport ved 0-alternativet og den potentielle
fremtidige situation ved etablering af Fuglsang
Biogasanlæg. Der er således ikke vurderet på de
konkrete emissioner fra lastbilerne, men hvorvidt
emissionerne forventes øget eller reduceret som
følge af den samlede transportmængde.
Der er i afsnit 5.6. om klimatiske forhold redegjort
for udledningen af CO2 i forbindelse med transport. Det fremgår heraf, at den fremtidige transport
af kyllingemøg og afgasset biomasse i forbindelse
med Fuglsang Biogasanlæg vil medføre en udledning af CO2 på cirka 24 tons per år. Dette er en
stigning på cirka 13 tons i forhold til 0-alternativet,
hvor der udledes cirka 11 tons per år. Dette svarer
til en øget udledning på cirka 118,2 % i forhold
113
til 0-alternativet, hvilket primært skyldes de længere transportafstande. Det må antages, at der
i forbindelse med transporterne vil ske en tilsvarende procentvis stigning i udledningen af øvrige
luftforurenende stoffer, herunder CO (kulilte), NOX
NY OVWR¿OWHU622 (svovldioxid), HC (hydrocarboner) og partikler.
Der er ikke grænseværdier for den samlede emission fra transport for en virksomhed, men der stilles krav om udledning af emissioner fra motorerne. Disse krav håndhæves overfor producenterne
af køretøjerne, og ikke gennem en godkendelse af
biogasanlægget.
5.15.4. Trafiksikkerhed
Til- og frakørselsforholdene ved Fuglsangvej forventes ikke ændret ved etablering af Fuglsang
Biogasanlæg. For beskrivelse af de eksisterende
forhold henvises til afsnit 3.13.
Det vurderes, at oversigtsforholdene for tilkørsel til
Fuglsangvej er fornuftige, som de er i dag. Det vurderes dog, at det vil være nødvendigt løbende at
vedligeholde beplantninger langs med Fuglsangvej for at sikre de gode oversigtsforhold fremover.
Det anbefales, at der i anlæggets egenkontrold,
indarbejdes jævnlige vurderinger af oversigtsforholdene ved tilkørslen til Fuglsangvej, inklusiv
håndtering og opfølgning i tilfælde af utilfredsstillende oversigtsforhold, herunder evt. beskæring
og vedligeholdelse af beplantning.
5.15.5. Trafikstøj
'HQ IRUYHQWHGH WUD¿N WLO RJ IUD )XJOVDQJ %LRJDVanlæg vurderes ikke at give anledning til andet
HQG DOPLQGHOLJ WUD¿NVW¡M 7UDQVSRUWHU YLO KRYHGsageligt foregå indenfor normale arbejdstider. Det
vil sige hverdage mellem klokken 07.00 og 18.00,
og lejlighedsvist lørdage mellem klokken 07.00 og
13.00. Der vil undtagelsesvist kunne forekomme
transporter udenfor dette tidsrum.
5.15.6. Samlet vurdering af Vejforhold
og trafik
Samlet set vurderes anlæggelsen af Fuglsang
Biogasanlæg ikke at give anledning til væstentlige
ændringer i forhold til trafikmængde eller trafikstøj.
Oversigtsforholdene ved tilkørsel til Fuglsangvej
vurderes at være fornuftige.
Det forudsættes at etableringen af Fuglsang Biogasanlæg ikke giver anledning til væsentlige stigninger i trafikmængden i området. Undtaget herfor
er dog anlægsperioden, hvor en stigning i trafikmængden er forventet.
Det er en forudsætning for vurderingen at tilkørselsforholdene vedligeholdes, herunder beplantninger langs med vejene klippes i nødvendigt omfang.
5.16 Anlæggelse af Fuglsang Biogasanlæg
Der forventes indgået kontrakt med anlægsleverandør i første kvartal 2015. Kontrakten er betinget
af myndighedsgodkendelser. Myndighedsbeslutning forventes at foreligge i løbet af andet halvår
2015. Såfremt alle nødvendige godkendelser gives, forventes etableringen af anlægget påbegyndt med det samme.
5.16.1 Idriftsætning
5.16.3 Ophør af drift
Anlægget vil efter idriftsætning være i kontinuerlig
drift døgnet rundt, året rundt.
Ved ophør af driften skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare
og for at bringe stedet tilbage i miljømæssigt tilfredsstillende tilstand.
,GULIWV WQLQJYLOVWU NNHVLJRYHUFLUND¿UHWLOVHNV
uger.
Tiden for idriftsætning er væsentligt afkortet i forhold til tilsvarende anlæg, idet det planlægges at
tilføre en stor mængde podemateriale. Ved at bruge podemateriale forhindres desuden, at der som
ved indkøring af andre biogasanlæg, forekommer
en længere periode, hvor gas skal udledes uforbrændt på grund af for lav brændværdi.
Det forventes, at miljøgodkendelsen af anlægget vil stille vilkår om at tilbageføre området til en
tilfredsstillende tilstand med hensyn til jord- og
grundvandsforhold, såfremt virksomhedens drift
ophører. Der er i denne forbindelse udarbejdet en
EDVLVWLOVWDQGVUDSSRUW IRU RPUnGHW GHQQH ¿QGHV L
bilag seks.
Der må således forventes lugt af biogas og følgestoffer i få dage i forbindelse med idriftsætning af
DQO JJHW PRG QRUPDOW ÀHUH XJHU IRU WLOVYDUHQGH
anlæg.
5.17. Andre forhold
,GULIWV WQLQJHQRPIDWWHUOLJHOHGHVOXJW¿OWHUHWVRP
VWDUWHVRSPHGSRGHPDWHULDOHIUDHNVLVWHUHQGH¿Oter. Erfaringer viser, at der i løbet af en til to uger er
opbygget en stabil population af mikroorganismer,
hvorefter luften kan renses fuldt ud.
Lugtgenekrav
Den totale indkøringstid fra påbegyndt tilførsel af
biomasse til reaktortanke, til tankene er tilstrækkeligt fyldte og gasproduktionen har opnået en størrelse, så opgraderingen kan påbegyndes, forventes at tage cirka en til to uger.
5.16.2 Nedlukning
5.17.1. Eventuelle begrænsninger for
eksisterende landbrug
Biogasanlægget karakteriseres som et teknisk anlæg i landzone, og lokalplanen fastlægger at området forbliver i landzone. De lugtgeneafstande, som
indgår i vurderingerne, når et landbrug ønsker at
XGYLGHSURGXNWLRQHQPnOHVWLOHNVLVWHUHQGHIUHPtidig byzone samt til områder, der er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller lignende.
Det vil sige ikke til anlæg i landzone. Derfor vil
etablering af biogasanlægget ikke medføre skærpede lugtgenekrav for landbrugene i området.
Anlægget opbygges af modulsystemer, hvorfor
DQO JVIDVHQIRUYHQWHVDIY UHJHQQHPI¡UWSn¿UH
til seks måneder, hvorefter anlægget indkøres.
Anlægget vil ikke skulle nedlukkes i sin helhed.
1HGOXNQLQJDIHQNHOWGHOHLDQO JJHWYLO¿QGHVWHG
med henblik på rensning, vedligeholdelse og tilsyn
med tanke. Rensning af tanke vil kunne give anledning til kortvarig forøget påvirkning af omgivelserne med lugt.
I henhold til 'Lov om miljøgodkendelse med videre
DI KXVG\UEUXJ
>1@ VNDO GHU L HQ NXPXODWLY YXUdering af lugtgener for omkringliggende beboelse
medtages husdyrbrug med over 75 DE. Med det
nuværende lovgrundlag vil biogasanlægget derfor
ikke indgå i vurderingsgrundlaget af lugt for en udvidelse af omkringliggende husdyrbrug.
Anlægget forventes at kunne være i kommerciel
drift i løbet af første halvår 2016.
Ved planlagt øget risiko for lugt fra anlægget vil
naboer blive varslet forudgående.
Ud fra en genemæssig betragtning vil etablering
af Fuglsang Biogasanlæg med det nuværende
114
lovgrundlag derfor ikke medføre begrænsninger
for udvidelsesmulighederne for omkringliggende
landbrugsbedrifter.
Udbringningsareal
Ved udvidelse af et eksisterende husdyrbrug i lokalområdet, vil der være behov for at udbringe en
øget mængde husdyrgødning.
Kommunen skal ved konkrete udvidelser af husdyrproduktioner vurdere projektet i forhold til dyretrykket i oplandet. Dermed kan det ikke udelukkes, at etableringen af Fuglsang Biogasanlæg kan
påvirke muligheden for udvidelse af eksisterende
landbrug.
5.17.2. Gener i byggeperioden
Der stilles generelt krav om at redegøre for gener
under byggeperioden. Disse er beskrevet under
de relevante afsnit.
5.17.3. Yderligere forhold
Yderligere forhold, som det af Favrskov Kommune
er vurderet væsentligt at afklare, er uddybet under
de relevante afsnit. Det vurderes, at der ikke forekommer yderligere forhold herudover, der kræver
vurdering i forbindelse med Miljørapporten for
5.18. 0-alternativet
Hvis der ikke opføres et biogasanlæg på Fuglsangvej 100-102, vil situationen forblive uændret
i forhold til de eksisterende forhold.
Hvis der ikke opføres et biogasanlæg, vil der ikke
blive produceret cirka fire millioner m3 biometan
til fortrængning af traditionel naturgas, og der opnås herved ikke en øget reduktion i udledningen
af CO2 på cirka 7.890 tons per år i forhold til den
nuværende situation, hvor kun cirka halvdelen af
kyllingemøget fra Frijsenborg potentielt behandles i eksisterende biogasanlæg. Tilsvarende opnås ikke en øget reduktion på cirka 458 tons CO2
per år ved afgasningen i biogasanlægget af hele
mængden af kyllingemøg fra Frijsenborgs produktionsanlæg. Til gengæld undgås en øget udledning af CO2 på cirka 13 tons som følge af øget
transport over længere afstande af kyllingemøg og
afgasset biomasse. Tilsvarende undgås en øget
udledning af øvrige forurenende stoffer i forbindelse med transport.
Omgivelserne omkring anlægsområdet vil ikke
blive påvirket af anlægget, såfremt dette ikke
etableres. De bevaringsværdige landskaber og
kulturmiljøer, som er udpeget i Kommuneplan 13
for Favrskov Kommune, samt kirkeindsigtsområder omkring Voldby og Lading Kirker vil ikke blive
berørt, om end etableringen af Fuglsang Biogasanlæg ikke vurderes at have nogen væsentlig påvirkning på disse områder.
Der er ikke registreret beskyttet natur i nærheden
af det område, hvor anlægget er søgt placeret,
som påvirkes ved opførelsen af biogasanlægget.
Dermed vil den nuværende situation i forhold til
beskyttet natur fortsætte uændret. Der er dog registreret en sø i anlægsområdet som er beskyttet efWHU 1DWXUEHVN\WWHOVHVORYHQV )RUKROG RPNULQJ
søen vil ikke påvirkes såfremt biogasanlægget
ikke etableres.
Selve biogasanlægget vurderes ikke at påvirke
vandløbsrecipienter i lokalområdet, og såfremt
biogasanlægget ikke opføres, vil den nuværende
situation fortsætte uændret.
Forholdene omkring trafik til og fra området ændres ikke væsentligt, såfremt Fuglsang Biogasanlæg ikke etableres. Der vil fortsat været transport
til og fra området i forbindelse med flislager, vådlager for træ samt gyllebeholder svarende til i gennemsnit tre transporter per dag på hverdage.
Hvis der ikke opføres noget biogasanlæg vil beboerne i lokalområdet ikke opleve de periodevise
lugt- og luftgener et biogasanlæg vil kunne medføre. Der vil fortsat være en risiko for jord- og grundvandsforurening ved et eventuelt større udslip af
biomasse, som følge af den eksisterende lagertank på arealet. Der udvides ikke med yderligere
tre tanke, til gengæld etableres der heller ikke
vold, alarmsystemer og beredskab til håndtering
af eventuelle større udslip.
Risiko for spild af olie og kemikaler fra lastbiler og
andet maskineri er fortsat til stede i forbindelse
med de eksisterende aktiviteter på arealet.
Den nuværende udbringning af afgasset biomasse på markerne ved Frijsenborg vil fortsætte
som hidtil ind til aftalen med Thorsø Miljø- og Biogasanlæg udløber. Ændringer for disse udspredningsarealer er således uafhængig af etableringen
af biogasanlægget. På arealerne ved Wedellsborg
vil der fortsat blive spredt ikka-afgasset svinegylle.
Kommunens samlede kapacitet for behandling
af biomasse vil være uændret. Dermed vil kommunens samlede mulighed for at reducere lugt og
ammoniakfordampningen ved udbringningen, set i
forhold til almindelig gylle, ikke være til stede, ligesom en mulig omfordeling af næringsstofferne til
blandt andet planteavlere begrænses.
I forhold til 0-alternativet, hvor der ikke opføres
noget biogasanlæg, vil påvirkning af de rekreative
forhold være uvæsentlig, idet anlægget placeres
langt fra rekreative områder og afskærmes med
beplantning.
115
6. MILJØAFLEDTE SOCIOØKONOMISKE KONSEKVENSER
Fødevareøkonomisk Institut har lavet en analyse
af de samfundsøkonomiske effekter ved etableULQJDIHWELRJDVDQO J>$@'HQQHDQDO\VHE\Jger på biogasfællesanlæg med en noget større
kapacitet og produktion, end det er tilfældet for det
projekterede anlæg. Til trods herfor, kan en lang
række af analyserne og vurderingerne overføres
til Fuglsang Biogasanlæg.
Etablering af et biogasanlæg medfører en række
samfundsmæssige effekter, herunder:

Biomasse, organisk affald og gylle udgør en
stor uudnyttet biomasse ressource, der kan
bidrage til fremtidens energiforbrug.
Naturgas er en begrænset ressource, som allerede nu er ved at blive udtømt i Danmark.
Biogas vil til dels kunne erstatte denne ressource og eventuelt transporteres rundt i landet i det eksisterende naturgasnet.
Biogasanlæg giver mulighed for at udnytte
store mængder organisk affald, hvormed næringsstofferne genanvendes.
Derudover medfører biogasanlæg en række miljøog klimamæssige effekter, herunder:
naturgas.

Produktionen af biogas giver mulighed for at
udnytte enggræs som en ressource og dermed holde lavtliggende arealer fri for tilgroning. Man kan således høste og fjerne næringsstoffer fra disse naturarealer, hvorved
naturen i disse områder forbedres, mens næringsstofferne flyttes til mere robuste arealer.
Afgasset biomasse giver færre lugtgener i forbindelse med udbringning.
Biogasanlæg kan også medføre en række landbrugsmæssige effekter, herunder:

kvælstofudnyttelsen i gødningen øges væsentligt, hvorved gødningsøkonomien og udbyttet forbedres.

Smittekim og parasitter i husdyrgødningen elimineres.

Mulighed for produktion af og indtjening på
produktion af energiafgrøder.

Fordelingen af husdyrgødning optimeres.
Der er dog også ulemper ved etableringen af biogasanlæg. En af de største udfordringer hidtil har
været forbundet med placeringen af nye biogasanlæg på grund af frygt for lugtgener for nabobeboelserne. Ulemper ved biogasanlæg kan blandt
andet omhandle:

Risiko for lugtgener.

Den afgassede gylle resulterer i en mindre
fordampning af ammoniak fra markarealerne
efter udbringning.

Øget trafik i forbindelse med transport af biomasse til og fra anlægget.

Visuelle gener.

Anvendelse af afgasset gylle som gødning,
frem for rå gylle, belaster klimaet mindre.

Biogas er med til at fortrænge mere forurenende fossile brændstoffer som kul, olie og
For nærmere beskrivelser af fordele og ulemper
ved etablering af biogasanlæg henvises til MiljøPLQLVWHULHWV
$SURSRVRPELRJDVDQO J
>%@,0LOjørapporten er der redegjort for, at Fuglsang Bio-
116
gasanlæg med den valgte placering, vil overholde
de forventede genekriterier. Alligevel vil der på en
række af de undersøgte parametre kunne forekomme en øget påvirkning af nabobeboelserne, i
forhold til den nuværende situation.
Miljøstyrelsen har gennemført en undersøgelse
af hvorvidt etablering af et biogasanlæg påvirker huspriserne. De ejendomsmæglere, der er
kontaktet i forbindelse med projektet, mener ikke
det betyder noget for huspriserne, at der ligger
et biogasanlæg i området (i modsætning til hvis
det var et svinebrug). Derimod kan varmeprisen i
forsyningsområdet give både positive og negative
udslag i huspriserne. Kun et enkelt sted vurderer
en lokal ejendomsmægler, at priserne på eksisterende huse i en periode er faldet på grund af bioJDVDQO JJHW>&@
Det kan ikke afvises, at etableringen af Fuglsang
Biogasanlæg kan betyde, at ejendomsværdien for
enkelte husejere vil falde. Af samme grund er anlægget placeret så langt fra nabobeboelser som
muligt, ligesom anlægget arkitektonisk er søgt
indplaceret i de konkrete omgivelser og skjult med
etablering af en vold og udbygning af den eksisterende beplantning.
Det fremgår af de statslige vandplaner, at særligt
primærproduktionen indenfor landbrugssektoren
KDU DÀHGWH PLOM¡HIIHNWHU GHU HU L XRYHUHQVVWHPmelse med internationale forpligtelser, idet næringsstofudvaskningen påvirker søer, fjorde og
havområder. Hvis miljøpåvirkningen skulle reduceres ved ekstensivering af landbrugsproduktionen, ville det medføre et betydeligt fald i både fødevareproduktion og i erhvervets indtjeningsevne.
Hermed forsvinder arbejdspladser både fra den
primære landbrugssektor og fra forarbejdningssektoren.
Produktion af biogas ved afgasning af husdyrgød-
ning har potentialet til både at kunne reducere
Q ULQJVVWRIXGYDVNQLQJHQ >' RJ (@ PHG HQ L
øvrigt uændret landbrugsproduktion, og at skabe
arbejdspladser på selve virksomheden.
Fuglsang Biogasanlæg er dog et mindre anlæg,
som kun vil medføre en begrænset beskæftigelse
set i forhold til større anlæg.
For at biogasanlægget overordnet har afledte socioøkonomiske effekter, er det væsentligt, at genekriterierne med hensyn til lugt, luftemissioner og
støj overholdes.
Det er væsentligt, at den landskabelige påvirkning begrænses ved at indpasse biogasanlægget
i landskabet.
i 1987. I denne rapport defineres bæredygtighed
som når civilisationers og menneskelig aktivitet
struktureres således at vi efterkommer samfundet
og borgernes behov, uden at forhindre fremtidige
generationers muligheder for at tilfredsstille deres
behov.
Bæredygtighed omhandler således også de vurderinger der er beskrevet tidligere i dette afsnit og
vurderingerne i afsnit 5.6. om de klimatiske forhold.
Bæredygtighed og Fuglsang Biogasanlæg
1\WWLJJ¡UHOVH DI ELSURGXNWHUUHVWSURGXNWHU IUD
Frijsenborgs produktioner på en miljø- og klimarigtig måde, herunder nyttiggørelse af kyllingemøg.

Produktion af vedvarende energi i form af biogas, som kan erstatte fossile brændsler.

Bidrage til forsyningssikkerheden og begrænse Danmarks afhængighed af fossile brændsler.

Reducering af CO2-udslippet med deraf følgende klimaeffekter.

Mulighed for en mere hensigtsmæssig omfordeling af næringsstoffer i husdyrgødning fra
husdyrbrug til planteavlsbrug.
Princippet om bæredygtighed er komplekst og
vanskeligt at vurdere i alle aspekter herunder
blandt andet økonomisk, socialt, etisk og økologisk.

Bedre kvælstof- og fosforudnyttelse i de forarbejdede gødningsprodukter, med mindsket
ammoniakfordampning og næringsstofudvaskning.
Den mest anvendte definition af bæredygtighed
stammer fra den såkaldte Brundtlandsrapport 'Vores fælles fremtid' udarbejdet af FN kommissionen

Mulgihed for bedre pleje af sårbare og sjældne naturarealer ved afpudsning hvor materialet fraføres og tilføres biogasanlægget. Her-
0-alternativet
I forhold til 0-alternativet, hvor der ikke opføres
noget biogasanlæg, vil det betyde et samfundsøkonomisk tab. Til gengæld vil ejendomsværdien
for de nærmeste omkringliggende beboelser ikke
blive påvirket.
6.1. Bæredygtighed

Større variation i sædskiftet på Frijsenborgs
landbrugsarealer.
Etableringen af Fuglsang Biogasanlæg vil også
have negative konsekvenser i forhold til bæredygtighedsprincippet, herunder blandt andet et øget
behov for transport af biomasse. Overordnet set
vurderes etableringen af Fuglsang Biogasanlæg
dog at være positivt set i forhold til bæredygtighedsprincippet.
Overordnet set vurderes Fuglsang Biogasanlæg at
bidrage til vores samfunds bæredygtighed blandt
anden gennem:

Det er vurderingen, at der samlet set er positive
socioøkonomiske effekter ved at etablere det ansøgte biogasanlæg.
YHGÀ\WWHVQ ULQJIUDVnUEDUHDUHDOHUWLOPHUH
robuste arealer.
Bæredygtighedsprincippet
117
7. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER OG
SUNDHED
I det følgende beskrives kort de forholdsregler og
fysiske foranstaltninger, som skal sikre Fuglsang
Biogasanlæg mod uheld og uregelmæssig drift,
samt eventuelle gener for nabobeboelser. Der
henvises i øvrigt til afsnit 5.14. om uheld og uregelmæssig drift, samt generelt til hele afsnit 2. om
anlæggets opbygning, indretning og udformning,
samt hele afsnit 5. om anlæggets miljøpåvirkninger samt vurdering og håndtering af disse. Derudover henvises til miljøgodkendelsen af Fuglsang
Biogasanlæg, som opstiller vilkår og betingelser
for etablering og drift af anlægget. Virksomhedens
forslag til vilkår og egenkontrol findes som bilag
12. Bilag 13 er en skematisk oversigt over de væsentligste afværgeforanstaltninger på virksomheden. Derudover beskrives betydningen for menneskers sundhed i relation til anlægget.

Konkret etableres en række tiltag, der skal forebygge og afhjælpe eventuelle uheld på anlægget,
herunder:

Hele anlægget udstyres med et overvågningssystem (SRO-anlæg), som alarmere personalet i tilfælde af unormal drift eller fejl på anlægget.
Der udarbejdes en beredskabsplan, der beskriver procedurerne i forbindelse med uheldshåndtering. Beredskabsplanen vil til enhver tid
være tilgængelig på anlægget.

$QO JJHW LQVSLFHUHV GDJOLJWXJHQOLJWPnQHGligt efter en nærmere fastlagt plan, for at forebygge fejl.

Alle anlæggets dele efterses og vedligeholdes
efter leverandørens anvisninger.

Alle tanke udstyres med overflydningsalarmer, omfangsdræn og sikkerhedsventiler.

Lager for biogas begrænses mest muligt.

Anlægget forsynes med en fakkel til afbrænding af biogas i tilfælde af fejl på anlægget,
som medfører overtryk.

Der etableres en jordvold omkring anlægget
til opsamling af biomasse i tilfælde af skader
på reaktorer eller procestanke, som medfører
større udslip af biomasse.
7.1. Sikkerhed på anlægget
I forbindelse med udarbejdelse af planerne for
Fuglsang Biogasanlægs opbygning og udformning har der været stor fokus på sikkerhed på anlægget og forebyggende foranstaltninger, der skal
hindre uheld. Der henvises i øvrigt til afsnit 5.14.
om uheld og uregelmæssig drift.
Der vil altid være en medarbejder på tilkaldevagt, når anlægget ikke er bemandet. Medarbejderen vil kunne være på anlægget indenfor
tyve minutter.

Hele anlægget skal overholde gældende lovgivning samt vilkår stillet i miljøgodkendelsen.
Derudover skal flugtveje med mere være godkendt af brandmyndigheden.

Alle arbejdsarealer udføres i bestandige og inpermeable materialer, hvor spild kan opsamles og håndteres.

+HOHRPUnGHWLQGUHWWHVVnOHGHVDWRYHUÀDGHvand kontrolleres og håndteres i området.

Området omkranses af en vold som sikre at
KYHUNHQ ELRPDVVH HOOHU RYHUÀDGHYDQG NDQ
løbe til til omkringliggende arealer.
118

Efter indtransport til modtagehallen håndteres
biomassen i et lukket system.

Biogas håndteres ligeledes i et lukket system.

Levering af olie, jernsulfat og lignende sker direkte i modtagehallen
7.2. Overvågning og egenkontrol
I forbindelse med miljøansøgningen for Fuglsang
Biogasanlæg har virksomheden stillet et foreløbigt
forslag til egenkontrol, forslag til vilkår og egenkoltrol dindes som bilag 12. Egenkontrolprogrammet
udarbejdes i henhold til principperne i HACCP-systemet (Hazard Analysis og Critical Control Points
- risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter).
Egenkontrollen udpeger de kritiske kontrolpunkter, hvor der er særlig risici (eksempelvis for smitte
eller lugt) samt fastlægger overvågningsprocedurer, der sikrer, at på forhånd fastsatte acceptable
grænseværdier ikke overskrides. Egenkontrollen
fastlægger endvidere foranstaltninger til løsning af
SUREOHPHUKYLVGHURSVWnUDIYLJHOVHUXUHJHOP Vsigheder.
Egenkontrollen vil ligeledes indeholde retningslinjer for kontrol af oversigtsforhold ved tilkørslen til
Fuglsangvej.
Foruden denne egenkontrol etableres et SROanlæg (styrings-, regulerings- og overvågningssystem) på biogasanlægget, som vil være medvirkende til at sikre en stabil drift og forebygge
uregelmæssigheder og uheld.
7.3. Vilkår for etablering
Miljøgodkendelsen af Fuglsang Biogasanlæg vil
indeholde en række vilkår for etablering af anlægget. Overholdelse af disse vilkår forventes at være
medvirkende til at sikre en stabil drift af anlægget
og forebygge potentielle uheld, gener for nabobeboelser og påvirkning af natur, kultur, grundvand
med mere. For nærmere information henvises til
miljøansøgningen og miljøgodkendelsen af Fuglsang Biogasanlæg, samt bilag 12, som gengiver
virksomhedens forslag til vilkår for anlægget.
7.4 Sundhed
Kravene til de emner, der skal behandles ved en
miljøvurdering i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nummer 939
DIHULYLGWRPIDQJVDPPHQIDOGHQGH
med de krav, der stilles til en VVM-redegørelse.
Ved en miljøvurdering er der dog blandt andet krav
om en redegørelse for påvirkning af menneskers
sundhed og en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning. Overvågning
er kort kommenteret i afsnit 7.2. om overvågning
og egenkontrol, mens afsnit 9. beskriver et forslag
til overvågningsprogram for anlægget. Anlæggets
betydning for menneskers sundhed behandles i
det efterfølgende.
Støj
Generende støj kan påvirke menneskers velvære
og på længere sigt deres sundhed. Støj kan for
eksempel føre til stress som følge af dårlig nattesøvn, og det er derfor vigtigt at være opmærksom
på påvirkningen fra støj. Forskellige typer af støj er
ikke lige generende, og derfor varierer støjgrænserne for forskellige typer af støjkilder. Grænseværdierne for støj er fastlagt af Miljøstyrelsen på
baggrund af en vurdering af, hvad der miljømæssigt og sundhedsmæssigt er acceptabelt, herun-
der en afvejning mellem de virkninger støjen har
på mennesker og de samfundsøkonomiske hensyn.
Fuglsang Biogasanlæg vil overholde alle krav til
støjgrænser, som fastsættes via miljøgodkendelsen.
Det, at støjgrænserne er overholdt, betyder ikke,
at støjen ikke kan høres, men støjgrænserne er
fastsat for at sikre, at der ikke opstår væsentlige
gener fra støjen. Oplevelsen af støj er imidlertid
subjektiv og individuel, og det er velkendt, at nogle
mennesker er mere støjfølsomme end andre.
Fuglsang Biogasanlæg forventes ikke at give anledning til særlige støjgener, og enhver utilsigtet
støjgene fra anlægget vil blive håndteret hurtigst
muligt, som en del af virksomhedens egenkontrol
og overvågning.
Virksomhedens største kilde til støj forventes at
være i forbindelse med indog udtransport af bioPDVVHSnODVWELOHU'HUHUVnOHGHVWDOHRPWUD¿Nstøj, som fortrinsvist vil forekomme på hverdage
indenfor almindelig arbejdstid. I øvrigt forventes
WUD¿NP QJGHQLNNHDW QGUHVY VHQWOLJWLIRUKROG
WLO GHQ HNVLVWHUHQGH VLWXDWLRQ LGHW ODVWELOWUD¿NNHQ
til og fra adressen ved Fuglsangvej 100-102 i gennemsnit øges med mindre end én transport per
GDJLIRUKROGWLOGHQQXY UHQGHWUD¿NWLORJIUDRPrådet i forbindelse med det eksisterende vådlager
IRUWU ÀLVODJHUVDPWJ\OOHWDQN
Tilsvarende støj, stilles der krav om maksimale
lugtgener fra anlægget via miljøgodkendelsen.
Det forventes at krav om maksimal lugtgener vil
ligge mellem frem og ti LE ved nærmeste nabo.
Fuglsang Biogasanlæg forventes at overholde
disse krav for lugtgener med en stor margin. Se
iøvrigt OML-beregningerne for anlægget i bilag ti.
Smitterisiko
Ved behandling af kyllingemøget i biogasanlægget elimineres indholdet af smittekim og parasitter i den afgassede biomasse, idet biomassen
hygiejniseres i reaktortankene, hvor den i gennemsnit opholder sig i 70 dage og opvarmes til
50-53 °C. Allerede efter en opholdstid på 10 timer ved 52 °C vil biomassen være hygiejniseret
>$@'HWIRUXGV WWHVDWWUDQVSRUWHQWLORJIUD
biogasanlægget foregår i lukkede tanke, og at de
anvendte køretøjer rengøres effektivt efter at
have afleveret kyllingemøget i modtagehallen,
inden der påfyldes afgasset biomasse og køretøjerne forlader anlægget.
Drikkevand
Den eksisterende boring med tilhørende vandindvendingstilladelse forventes anvendt til anlæggets fremtidige vandbehov på cirka 17.000 m3.
Der er ikke tale om vand i drikkevandskvalitet og
det sikres ved skiltning, at vandet kun anvendes
til rengøring af hal og lastbiler med mere, samt
tilføres biogasprocessen.
Lugt
En af de største bekymringer for kommende naboer til et biogasanlæg, er ofte bekymringer for
lugtgener.
'HU ¿QGHV XPLGGHOEDUW LQJHQ GRNXPHQWDWLRQ IRU
eller forventninger om sammenhæng mellem lugtgener og sundhed generelt.
119
8. MANGLER I MILJØRAPPORTEN
Fuglsang Biogasanlæg er opbygget med henblik på at begrænse lugtgenerne i omgivelserne.
Potentielle lugtgener fra plansiloen er dog ikke
medtaget i beregninger og vurderinger af lugtpåvirkningen af nabobeboelserne. Plansiloen kan
således give anledning til lugtgener, som ikke er
medtaget i Miljørapporten.
Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget jordbundsundersøgelser i området. Der foreligger således ikke konkrete oplysninger om jordbundens
sammensætning og egenskaber. Der er således
visse usikkerheder omkring forhold for nedsivning
af nedbør, samt potentielle påvirkninger af vandløb og vandhul mod vest og nordvest.
I klimaregnskabet indgår en række overordnede
parametre, men det er ikke muligt at foretage en
fuldstændig detaljeret fastlæggelse af eksempelvis CO2-emission fra transport i forbindelse med
biogasanlæggets drift. Dette forhold vurderes
imidlertid ikke at påvirke det overordnede generelle billede af, at reduktionerne i udledning af
CO2 som følge af afgasning af kyllingemøg og
fortrængning af fossilt brændsel (naturgas) langt
opvejer den udledning, der vil være i forbindelse
med biogasanlæggets drift, herunder øget transport over større afstande af kyllingemøg med videre og afgasset biomasse.
fundsøkonomiske analyser af biogasanlæg meget
afhængig af værdisætning af eksternaliteter. Dette
faktum skaber en usikkerhed i vurderingerne i og
med, at denne form for værdisætning i sig selv er
usikker. Derudover findes en række eksternaliteter, der er relevante for biogasanlæg, som det ikke
er muligt at værdisætte, hvorfor disse ikke kan
medtages direkte i vurderingen.
Der vurderes i øvrigt ikke at være væsentlige
mangler ved de oplysninger, som ligger til grund
for Miljørapportens vurderinger.
8.1. Forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger for vurderingerne
Biogasanlægget skal indrettes og drives i overensstemmelse med de forudsætninger, der ligger
til grund for vurderingenerne, herunder den planlagte anlægstype og opbygning.
Det forudsættes at biogasanlægget vil overholde
gældende lovgivning og vejledninger, samt at krav
som forventes at blive stillet i miljøgodkendelsen
af anlægget overholdes. Virksomhedens forslag til
vilkår og egenkontrol findes som bilag 12.
I forbindelse med samfundsøkonomiske analyser
af mindre biogasanlæg og gårdbiogasanlæg er
der en vis usikkerhed, da datagrundlaget er begrænset. Størstedelen af den tilgængelige materiale om samfundsanalyser af biogasanlæg bygger
på fællesbiogasanlæg med en noget større tilførselskapacitet og produktion. Derudover er samBIOGASANLÆG VED FUGLSANG
120
9. FORSLAG TIL OVERVÅGNINGSPROGRAM
fer de fornødne forholdsregler, hvis behovet skulle
opstå. Det sikres at der i egenkontroldprogrammet
for Fuglsang Biogasanlæg indgår vedligeholdelse
af beplantning ved indkørslen til anlægget.
, KHQKROG WLO L /RY RP PLOM¡YXUGHULQJ DI SODQHURJSURJUDPPHU>$@VNDOPLOM¡P\QGLJKHGHQ
overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planens eller programmets udførelse. I det følgende
er der derfor givet en kort beskrivelse af, hvordan
Favrskov Kommune som myndighed sikrer, at
etablering og drift af Fuglsang Biogasanlæg ikke
medfører påvirkninger i omgivelserne, der kan
skade menneskers sundhed.
Lugt
Landskab, kulturhistorie og omkringliggende
beboelse
Miljøgodkendelsen af Fuglsang Biogasanlæg vil
omfatte Miljøstyrelsens standardvilkår om præstationskontrol af, om de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregninger af
afkasthøjderne, er overholdt (jøvnfør standardvilkår 42). Præstationskontrollen skal udføres senest
seks måneder efter Fuglsang Biogasanlæg er taget i brug. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol,
dog normalt højest hvert andet år.
Den afskærmende beplantning omkring anlægsområdet udbygges, hvor den eksisterende beplantning ikke er tilstrækkelig tæt.
Eventuelle klager vedrørende lugtgener håndteres
i samarbejde med Fuglsang Biogasanlæg, og det
sikres at genekriterierne er overholdt.
Der etableres en vold omkring anlægget, som
særligt set fra væst afskærmer anlægget.
Støj og vibrationer
Modtagehallen placeres langs med Fuglsangvej,
så denne skærmer for indsynet mod tankene. Hallen beklædes med træ og males rød tilsvarende
den eksisterende hal ved Frijsenborg.
Det sikres at de planlagte foranstaltninger til begrænsning af lugtgener opsættes og tages i brug
ved anlæggelse af Fuglsang Biogasanlæg.
I tilfælde af klager fra nabobeboelser håndteres
dette i samarbejde med Fuglsang Biogasanlæg og
naboerne. Favrskov Kommune vil kunne fungere
som mægler i forbindelse med eventuelle klager.
Der iværksættes ikke yderligere overvågning.
Trafik
Favrskov Kommune vurderer løbende den trafikale situation på det kommunale vejnet og træf-
Tilsynsmyndigheden vil på baggrund af miljøgodkendelsens vilkår om støjbegrænsning kunne
kræve måling af støjniveauet efter ”Miljømåling
Ekstern Støj”.
Luftemissioner
Tilsynsmyndigheden vil på baggrund af miljøgodkendelsens vilkår om begrænsning af luftemissioner kunne kræve måling af fastsatte parameter,
herunder NOx og CO.
Udbringningsarealer
Den afgassede biomasse skal udbringes på landbrugsarealer, der kan anvendes som udbringningsarealer. Udbringningen skal ske efter de
generelle regler, som indgår i gødningsregnskaberne, og i overensstemmelse med de krav som
husdyrproducenter har fået igennem miljøgodkendelser, miljørapporter og screeninger med viderer.
121
Det er Plantedirektoratet, som fører kontrol med
gødningsregnskaberne, mens kommunen fører tilsyn med, at udbringningen af afgasset biomasse
sker i overensstemmelse med de konkrete miljøgodkendelser og tilladelser.
Der kan være en væsentlig miljøpåvirkning ved udbringning af afgasset biomasse på landbrugsarealer, idet for eksempel omkringliggende naturarealer samt overfladevand og grundvand kan være
følsomt overfor næringsstoffer som kvælstof og
fosfor. For at imødegå dette, udarbejder kommunen en VVM-tilladelse til Fuglsang Biogasanlæg,
som skal regulere biogasanlæggets muligheder
for afsætning af biomasse. Det sikres der igennem, at biogasanlægget kan redegøre for indholdet af næringsstoffer i biomassen, og kommunen
fører tilsyn med, at udbringningen af biomassen
sker efter husdyrgødningsbekendtgørelsens regler og i overensstemmelse med VVM-tilladelsen.
Selve kontrollen af de dyrkede arealer sker ved
tilsyn med landbruget.
Natur
Biogasanlæggets drift og indretning reguleres
gennem vilkår i miljøgodkendelsen. Kommunen
fører tilsyn med, at anlægget drives i overensstemmelse med disse vilkår. Når biogasanlægget
er indrettet i overensstemmelse med beskrivelserne i Miljørapporten og Miljøgodkendelsen, vil der
være en meget begrænset ammoniak-emission
fra selve anlægget, og dermed en meget begrænset påvirkning af omkringliggende natur. På baggrund af dette vurderes der ikke at være en væsentlig miljøpåvirkning fra selve anlægget, hvorfor
yderligere overvågning ikke iværksættes.
I forhold til overvågning af påvirkning af natur i forbindelse med udspredning af afgasset biomasse
henvises til afsnittet om udbringningsarealer.
Spildevand, overfladevand, grundvand og
drikkevand
gennem vilkår indarbejdet i miljøgodkendelsen.
Kommunen fører tilsyn med, at anlægget drives i
overensstemmelse med disse vilkår. Når biogasanlægget er indrettet i overensstemmelse med
beskrivelserne i Miljørapporten og miljøgodkendelsen, vil der, hvor anlægget placeres, ikke være
udledning af spildevand fra selve anlægget, og der
vil ikke ske påvirkning af overfladevand og grundvand. Alle tanke etableres med omfangsdræn og
inspektionsbrønde samt overflydningsalarmer.
Delvist nedgravede tanke udstyres med ledningsevnemåler, der udløser en alarm ved eventuelle
ændringer, så eventuelle lækager kan lokaliseres og udbedres. Alle tanke, belægninger og rørsystemer udføres i bestandige og impermeable
materialer, som kan modstå anvendelse og slid.
Rørgrave til underjordiske rørføringer etableres
med plastikmembraner og hældning mod tanke
med omfangsdræn og ledningsevnemålere. På
baggrund af dette iværksættes der ikke yderligere
overvågning.
Rekreative forhold og arkæologi
Rekreative forhold omkring Fuglsang Biogasanlæg sikres gennem etablering af afskærmende
beplantning, jævnfør landskab, kulturhistorie og
omkringliggende beboelse.
Afledte socioøkonomiske forhold
For at biogasanlægget overordnet har afledte socioøkonomiske effekter, er det væsentligt, at genekriterierne med hensyn til lugt, luftemissioner og
støj overholdes, jævnfør disse afsnit.
Uheld og uregelmæssig drift
gennem lovgivningen og vilkår indarbejdet i miljøgodkendelsen, herunder vilkår om udarbejdelse af
en beredskabsplan.
I forhold til overvågning af påvirkning af overfladevand og grundvand i forbindelse med udspredning
af afgasset biomasse henvises til afsnittet om udbringningsarealer.
Det sikres, at Favrskov Kommune underettes i
tilfælde af uheld eller uregelmæssig drift, som indebærer en risiko for det omkringliggende miljø.
Favrskov Kommune vil herefter i samarbejde med
Fuglsang Biogasanlæg håndtere situationen på
bedste vis og i overensstemmelse med den udarbejdede beredskabsplan.
Affald og jordforurening
gennem miljølovgivningen og vilkår indarbejdet i
miljøgodkendelsen.
Andre forhold
Der er ikke vurderet at være en væsentlig miljøpåvirkning, hvorfor overvågning ikke iværksættes.
Miljøfremmede stoffer
gennem miljølovgivningen og vilkår indarbejdet i
miljøgodkendelsen.
122
REFERENCER
Afsnit 1. INDLEDNING
>$@ *HQHUHOOH RSO\VQLQJHU RP J OGHQGH GDQVN
lovgivning, bekendtgørelser, cirkulærer med mere,
Sn UHWVLQIRUPDWLRQHQ KWWSZZZUHWVLQIRUPDWLRQ
dk).
>%@+01QDWXUJDV¶KMHPPHVLGHIRU\GHUOLJHUHLQIRUPDWLRQRPVHOVNDEHWKWWSJDVVDOJGN
>&@ ,QWHUQDWLRQDOH IRUSOLJWLJHOVHU RJ QDWLRQDOH
PnO.OLPD(QHUJLRJ%\JQLQJVPLQLVWHULHWKWWS
ZZZNHEPLQGN VDPW (QHUJLVW\UHOVHQ KWWS
ZZZHQVGNSROLWLNGDQVNNOLPDHQHUJLSROLWLN
>'@ .RPPXQHSODQ IRU )DYUVNRY .RPmune, vedtaget af byrådet d. 31. oktober 2013
KWWSIDYUVNRYGNSODQQLUDVGNGNSODQGNSODQ
aspx?planid=1).
>(@0LOM¡VW\UHOVHQVYHMOHGQLQJHU)$4YLD1DWXUVW\UHOVHQV KMHPPHVLGH KWWSQDWXUVW\UHOVHQGN
SODQODHJQLQJSODQODHJQLQJLGHWDDEQHODQGELRJDVELRJDVUHMVHKROGHWIDT
>)@ 1RWDW 6WDWVOLJ XGPHOGLQJ WLO YDQGSODQHUQHV
retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og
anden ændret arealanvendelse i Områder med
Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande'. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.
Oktober 2012.
>*@
%LODJWLO6WDWVOLJXGPHOGLQJWLOYDQGSODQHUnes retningslinjer 40 go 41 i forhold til byudvikling
og anden ændret arealanvendelse i Områder med
Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande'. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.
Oktober 2012.
Afsnit 2. PROJEKTBESKRIVELSE
>$@ 5LVLNREHNHQGWJ¡UHOVHQ %(. QXPPHU DI %HNHQGWJ¡UHOVH RP NRQWURO PHG
ULVLNR IRU VW¡UUH XKHOG PHG IDUOLJH VWRIIHU KWWS
www.retsinformation.dk).
>%@ 0LOM¡VW\UHOVHQV UHWQLQJVOLQMHU IRU UHGXNWLRQ
af lugtgener fra biogasanlæg. Miljøministeriets
udgivelse 'Forebyggelse af lugt og andre barrierer for biogasanlæg', af Peter Jacob Jørgensen,
Leif Skødt Hansen & Orla Jørgensen, Miljøprojekt
QXPPHU0LOM¡PLQLVWHULHWKWWSZZZ
PVWGN8GJLYSXEOLNDWLRQHU
SGISGI
>&@ %HVNULYHOVH DI /HHZHV 7ZLQORDGHU V\VWHP
KWWSZZZOHHZHVGHGDDGGED
IFISURGXNWNDWDORJDJURWUXFNVXQGWUDLOHUVWZLQORDGHUKWPO %HP UN YHQOLJVW DW GH DQgivne kapaciteter er gældende for en tysk 3-akslet
opbygning. En tilsvarende dansk vil have 4 aksler
og større kapacitet.
>'@ %URFKXUH IRU RSJUDGHULQJVDQO J (QYL7KDQ
JDVXSJUDGLRQZLWKPHPEUDQHWHFKQRORJ\KWWS
ZZZHQYLWHFELRJDVFRP RJ KWWSZZZHQYLWHF
ELRJDVFRPILOHDGPLQ%URFKXUHV*DVDXIEHUHLWXQJHQYLWKDQ(QJOLVKSGI
>(@
0LOM¡HIIHNWHUDIELRIRUJDVQLQJRJVHSDUHULQJ
DI J\OOH ,QGÀ\GHOVH Sn OXJW DPPRQLDNIRUGDPSning og kvælstofudnyttelse'. Grøn Viden, Markbrug nummer 296, juni 2004.
>)@
.Y OVWRIXGYDVNQLQJHIWHUJ¡GVNQLQJPHGDIgasset gylle'. Grøn Viden, Markbrug nummer 266,
november 2002.
Afsnit 3. OMGIVELSERNE - BASISBESKRIVELSER
>$@ .DUDNWHUNRUWO JQLQJ DI )DYUVNRY .RPPXQH
efter landskabskaraktermetoden. 'Beskrivelse af
landskabet – Landskabskarakterområder'. November 2010, Favrskov Kommune.
>%@ 6PHG 3 /DQGVNDEVNRUW
Håndtegnede kort over istidens landskabsdannelse. Geografforlaget.
>&@.RUWRYHUXGSHJQLQJHUL.RPPXQHSODQIRU
)DYUVNRY .RPPXQH KWWSZHENRUWIDYUVNRYGN
FENRUW"SUR¿OH NRPPXQHSODQ
>'@.XOWXUVW\UHOVHQVNRUWRYHUIXQGRJIRUWLGVPLQGHUYLD.XOWXUVW\UHOVHQVKMHPPHVLGHKWWSZZZ
NXOWXUDUYGNIXQGRJIRUWLGVPLQGHU
>(@7UD¿NDIWDOHXGP¡QWQLQJDIGLVSRQLEOH
midler i Infrastrukturfonden (24. juni 2014). Aftale
mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det
Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det KonVHUYDWLYH )RONHSDUWL KWWSZZZWUPGNGDSXEOLNDWLRQHUWUD¿NDIWDOH
>)@ 8GSHJQLQJVJUXQGODJ IRU 1DWXUDRPUnGHU YLD 1DW\UVW\UHOVHQV KMHPPHVLGH KWWSQDWXUVW\UHOVHQGNPHGLDQVW1DWXUDQU
pdf).
>*@ 2EVHUYDWLRQHU IUD ODQGHWV YLJWLJVWH IXJOHORkaliteter, Dansk Ornitologisk Forenings database,
'2)EDVHQKWWSZZZGRIEDVHQGN
>+@ %DDJ¡H +- 76 -HQVHQ HG Dansk Pattedyratlas. Gyldendal.
>,@ 0¡OOHU -' %DDJ¡H +- 'HJQ +- )RUYDOWQLQJVSODQ IRU ÀDJHUPXV ± EHVN\WWHOVH RJ
IRUYDOWQLQJ DI GH GDQVNH ÀDJHUPXVDUWHU RJ
deres levesteder. Naturstyrelsen, Miljøministeriet
2013. 148 pp.
>+@
,QGVDWVSODQ5,67583(QSODQIRUVLNULQJDI
drikkevandsinteresser' Århus Amt, Natur og Mijlø,
Juni 2006.
123
>-@)RJ.6FKPHGHV$5RVHQ¡UQGH/DVson, D. (2001): Nordens padder og krybdyr. Gads
Forlag. København. 365 pp.
>.@ 6¡JDDUG % $VIHUJ 7 UHG Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV –
til brug i administration og planlægning. Danmarks
Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig
UDSSRUWIUD'08QUVKWWSZZZGPX
GN3XE)5SGI
>/@1DWXUDUHDOHUQHVWnOHJU QVHUIRUNY OVWRIGHposition. Manual vedrørende vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof
ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug.
6NRY RJ 1DWXUVW\UHOVHQ 0LOM¡PLQLVWHULHW KWWS
ZZZVQVGNXGJLYHOVHU
KWPOGHIDXOWKWP
>0@ ,QVWLWXW IRU PLOM¡YLGHQVNDE 'HSRVLWLRQ DI 1
NRPSRQHQWHU KWWSZZZGPXGNBYLGHQB0LOMRHWLOVWDQGBOXIWBVSUHGQLQJVPRGHOOHUB'HSRVLWLRQVEHUHJQLQJHUGHSRVLWLRQWDEOHVDV
p?period=2012&water=kommuner&Select=Vis+ta
bel).
>1@$WPRVI ULVNGHSRVLWLRQ129$1$9Ldenskabelig rapport fra DCE - National Center for
Miljø og Energi. nr. 73, 2013. Aarhus universitet
KWWSGFHDXGNSXE65SGI
>2@ )DYUVNRY .RPPXQHV QDWXUSRUWDO KWWS
ZZZIDYUVNRYGNVLWHDVS["0HQX,' /DQJUH
f=104&splashID=408&RoomID=185).
>3@ 7UDQVSRUWPLQLVWHULHW 0RGHO WLO EHregning af vej og banetransportens CO2-ækvivalente emissioner. Teknisk notat, oktober 2008.
KWWSZZZGWXVLWHFRUHGWXGNXSORDGLQVWLWXWWHU
GWXWUDQVSRUWGDWDRJPRGHOFHQWHU
FREHUHJQHUWHNQLVNQRWDWYHUVLon%201%201.pdf)
>4@KWWSHLSSFEMUFHFHXURSDHXUHIHUHQFHLUSS
html
>5@ &'0 &OHDQ 'HYHORSPHQW 0HFKDQLVP
KWWSFGPXQIFFFLQW3URMHFWVSURMVHDUFKKWPO
6SHFLILNW SURMHNW RP N\OOLQJHP¡J KWWSFGPXQIFFFLQW3URMHFWV'%%94,YLHZ
>6@'HQPDUN¶VQDWLRQDOLQYHQWRU\UHSRUW
>7@(QHUJLQHWGN0HWRGHRJGDWDJUXQGODJ IRU 0LOM¡UDSSRUW KWWSZZZHQHUJLQHW
dk)
>8@ 0LOM¡VW\UHOVHQV UHWQLQJVOLQMHU IRU UHGXNWLRQ
af lugtgener fra biogasanlæg. Miljøministeriets
udgivelse 'Forebyggelse af lugt og andre barrierer for biogasanlæg', af Peter Jacob Jørgensen,
Leif Skødt Hansen & Orla Jørgensen, Miljøprojekt
QXPPHU0LOM¡PLQLVWHULHWKWWSZZZ
PVWGN8GJLYSXEOLNDWLRQHU
SGISGI
Afsnit 5. KORT- OG LANGSIGTEDE MILJØPÅVIRKNINGER
>$@ 1RWDW RP KYRU PHJHW DPPRQLDNIRUGDPSningen fra gylle kan nedbringes ved brug af f.eks.
biogasanlæg eller gylleseparering i stedet for udbringning på marken med sædvanlig gyllespredning'. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og NaWXUVW\UHOVHQ MDQXDU KWWSZZZVQVGN
ODQGEUXJYDQGPSOQRWDWDKWP
>%@
.HPLVNHVWRIIHU9XUGHULQJDIVWRIIHULIRUKROG
til farlighed i grundvandet'. Miljøministeriet, ByRJ /DQGVNDEVVW\UHOVHQ 5DPE¡OO 'DQPDUN $6
KWWSQDWXUVW\UHOVHQGNPHGLDQVW
Rapport%20%20Vurdering%20af%20stoffer%20
i%20forhold%20til%20farlighed.pdf)
124
>&@ 7UDQVSRUWPLQLVWHULHW 0RGHO WLO EHregning af vej og banetransportens CO2-ækvivalente emissioner. Teknisk notat, oktober 2008.
KWWSZZZGWXVLWHFRUHGWXGNXSORDGLQVWLWXWWHU
GWXWUDQVSRUWGDWDRJPRGHOFHQWHU
FREHUHJQHUWHNQLVNQRWDWYHUVLon%201%201.pdf)
>'@(QHUJLQHWGN0HWRGHRJGDWDJUXQGODJ IRU 0LOM¡UDSSRUW KWWSZZZHQHUJLQHW
dk)
>(@ 0LOM¡VW\UHOVHQV 9HMOHGQLQJ QXPPHU DI
1985 'Begrænsning af lugtgener fra virksomKHGHU
KWWSZZZPVWGN8GJLYSXEOLNDWLRQHUSGISGI
>)@ )RUHE\JJHOVH DI OXJW RJ DQGUH EDUULHUHU
for biogasanlæg', Miljøprojekt nummer 1136,
2006, Miljøministeriet. Via Miljøministeriets hjemPHVLGH
>*@0LOM¡VW\UHOVHQVYHMOHGQLQJ
/XIWYHMOHGQLQJHQ
QXPPHU
%HJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJIUD
YLUNVRPKHGHU
KWWSZZZPVWGNXGJLYSXEOLNDWLRQHUSGI
pdf).
>+@$79HMOHGQLQJ*U QVHY UGLHUIRUVWRIIHURJ
materialer. Stoffer og materialer – C.0.1. August
2007 – Erstatter april 2005. Via Arbejdstilsynets
KMHPPHVLGH KWWSVDUEHMGVWLOV\QHWGNGDUHJOHU
DWYHMOHGQLQJHUPYVWRIIHURJPDWHULDOHUSGIF
0-1-graensevaerdi-for-stoffer-og-mat.aspx).
>,@ )RUHQLQJHQ DI PLOM¡PHGDUEHMGHUH L NRPmunerne (FML) anden udgave af 'Vejledende
retningslinjer i vurdering af lugt og begrænsninger af gener fra stalde' via MiljøministeriHWV KMHPPHVLGH KWWSZZZPVWGN:LNL;
6PSRWSXEHMQNUKLRQ\E*HW)LOH
DVS[")LOH /XJW/XJWYHMOHGQLQJIUD)0.SGI
>-@ Ekstern støj fra virksomheder', MiljøstyrelVHQV YHMOHGQLQJ QXPPHU QRYHPEHU 9LD
0LOM¡VW\UHOVHQV KMHPPHVLGH KWWSZZZPVWGN
8GJLYSXEOLNDWLRQHUSGI
503-5287-4.pdf).
>.@ /DYIUHNYHQW VW¡M LQIUDO\G RJ YLEUDWLRQHU
i eksternt miljø', orientering fra Miljøstyrelsen
QXPPHU YLD 0LOM¡PLQLVWHULHWV KMHPPHVLGH
>/@
5HGXNWLRQDIGULYKXVJDVHPLVVLRQIUDJ\OOHRJ
organisk affald ved biogasbehandling', DJF rapport, Husdyrbrug, nummer 31, 2001.
>0@ .ODVVL¿FHULQJVEHNHQGWJ¡UHOVHQ
%(. QXPPHUDI
%HNHQGWJ¡UHOVHRPNODVVL¿FHULQJ HPEDOOHULQJ P UNQLQJ VDOJ RJ RSEHvaring af stoffer og blandinger.
>1@ 'Lov om miljøgodkendelse med videre af
husdyrbrug' LOV nummer 1572 af 20. december
2006 (KWWSwww.retsinformation.dk).
>'@
0LOM¡HIIHNWHUDIELRIRUJDVQLQJRJVHSDUHULQJ
DI J\OOH ,QGÀ\GHOVH Sn OXJW DPPRQLDNIRUGDPSning og kvælstofudnyttelse'. Grøn Viden, Markbrug nummer 296, juni 2004.
>(@
.Y OVWRIXGYDVNQLQJHIWHUJ¡GVNQLQJPHGDIgasset gylle'. Grøn Viden, Markbrug nummer 266,
november 2002.
Afsnit 7. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER OG
SUNDHED
>$@ %LRJDVDQO J ELGUDJHU WLO HW E UHG\JWLJW
landbrug.' Dansk Landbrugsrådgivning, Videncenteret for Landbrug, Januar 2012.
Afsnit 9. FORSLAG TIL OVERVÅGNINGSPROGRAM
>$@%HNHQGWJ¡UHOVHDIORYQXPPHUDIMXOL
2013, 'Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af
planer og programmer' (KWWSwww.retsinformation.dk).
Afsnit 6. MILJØAFLEDTE SOCIOØKONOMISKE KONSEKVENSER
>$@ Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg - med tekniske og selskabsøkonomiske baggrundsanalyser', rapport nummer 136,
2002, Fødevareøkonomisk Institut.
>%@ Miljøministeriets 'Apropos - Kommuneplanlægning for biogasanlæg' 2011. Via MiljøminiVWHULHWV KMHPPHVLGH KWWSQDWXUVW\UHOVHQGN
SXEOLNDWLRQHUGHFDSURSRVNRPPXQHSODQODHJQLQJIRUELRJDVDQODHJ
>&@ )RUHE\JJHOVH DI OXJW RJ DQGUH EDUULHUHU
for biogasanlæg', Miljøprojekt nummer 1136,
2006, Miljøministeriet. Via Miljøministeriets hjemPHVLGH
125
126
Bilag 1 - STANDARDVILKÅR FOR LISTEPUNKT J205
8) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.
Afsnit 16
C. Oplysninger om etablering
9) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser og/eller ændringer.
10) De forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen
omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 36, oplyses tillige om den forventede tidshorisont for
gennemførelse af disse.
J 205. Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons pr. dag,
bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 eller 5.3 b i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
16.1 Anvendelsesområde
Dette afsnit omfatter følgende aktiviteter:
– Modtagelse og opbevaring af husdyrgødning og anden biomasse, dog ikke opbevaring i pulversilo.
– Rengøring af køretøjer, der anvendes til transport af biomasse.
– Opvarmning af biomasse.
– Anaerob udrådning.
– Efterlagring af afgasset biomasse.
– Mekanisk separation af afgasset biomasse til fiberfraktion og væskefraktion.
– Opbevaring af fiberfraktion og væskefraktion efter mekanisk separation.
– Rensning af biogas.
– Lagring af biogas.
Ved »biomasse« forstås alle former for husdyrgødning, energiafgrøder samt animalsk, vegetabilsk eller andet affald med et væsentligt
organisk indhold, der påtænkes anvendt i biogasanlægget, eller som er blevet udvundet på anlægget.
Hvis der på samme virksomhed forefindes et eller flere af de anlæg, der er omfattet af afsnit 11 og 12, indsættes de relevante vilkår fra
afsnit 11.4. og 12.4. i godkendelsen.
De krav, der fremgår af bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen), gælder foruden de vilkår, der
fastsættes i medfør af dette afsnit.
D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid
11) Oversigtsplan i passende målestok og format (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil.
12) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.
13) Den normale arbejdstid på virksomheden oplyses. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg,
herunder støjkilder, der kun er i drift en del af døgnet. Endvidere oplyses hvilke tidsrum, der køres biomasse til og fra anlægget.
14) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.
E. Tegninger over virksomhedens indretning
15) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:
– Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.
– Placering og indretning af modtagefaciliteter, forlager, faciliteter til forbehandling, rådnetanke, anlæg til hygiejnisering, efterlager for
afgasset biomasse og fraktioner udskilt herfra, faciliteter til efterbehandling af afgasset biomasse, herunder mekanisk separation,
faciliteter til gasrensning, gaslager, gasfakkel, anlæg til el- og/eller varmeproduktion, system til ventilation af tanke og bygninger,
lugtrensningsanlæg mv. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette.
– Placeringen af skorstene og andre luftafkast.
– Placeringen af støj- og vibrationskilder.
– Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde (f.eks. gaskondensatbrønde), tilslutningssteder til
offentlig kloak og befæstede arealer samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke eller beholdere.
– Placering af overjordiske tanke og beholdere.
– Interne transportveje og placering af oplag af hjælpestoffer og affald.
Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.
16.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
Væsentligste miljøforhold
Luftforurening
Støj
Jord, grundvand eller overfladevand
Kilder til forurening eller gene
– Lugt fra transportkøretøjer, fra af- og pålæsning af biomasse samt opbevaring af
biomasse.
– Lugt fra aflastning via sikkerhedsventiler og forbrænding af biogas i fakkel.
– Lugt fra lugtrenseanlæg.
– Diffus lugt fra anlægget på grund af utætheder og spild samt ved reparation og
vedligeholdelse.
– Udslip af især svovlbrinte fra biogas via sikkerhedsventiler og ved ufuldstændig
forbrænding i fakkel.
– Støv fra håndtering af støvende biomasse.
– Ammoniakfordampning fra separation af afgasset biomasse og oplagring af
fiberfraktion.
– Intern transport.
– Udendørs motorer og ventilationsanlæg.
– Spild af biomasse ved af- og pålæsning af transportkøretøjer.
– Spild eller lækage ved opbevaring af biomasse i tanke.
– Spild eller lækage fra oplag af fyringsolie og dieselolie i tankanlæg.
– Overfladevand fra befæstede arealer, hvor der sker spild af biomasse, olie og
kemikalier.
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
16) Oplysninger om modtagekapacitet for forskellige typer af biomasse samt om opbevaringen heraf, jf. nedenstående skema. Oplysning om
eventuelle særlige typer ikke-lugtende biomasse, for hvilke der ønskes fastsat specifikke vilkår, jf. vilkår 6.
Type af modtaget
biomasse
EAK-kode, kategorisering
Forventet
efter Biproduktforordningen * årlig mængde
eller anden form for
identifikation
Forventet
maksimalt
oplag før
afgasning
(forlager)
Opbevaringsform, herunder eventuelle særlige
ønsker hertil, jf. vilkår 6.
Reference til tegning, jf. pkt. 15
* EU-parlamentets og Rådets forordning (EF) 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum
(Biproduktforordningen).
17) Oplysninger om forbrug af væsentlige tilsætnings- og hjælpestoffer, f.eks. syre eller base.
18) Oplysninger om produktion og oplag for afgasset biomasse eller fraktioner udskilt herfra, herunder fiberfraktion og væskefraktion, jf.
nedenstående skema.
Afgasset biomasse eller fraktion
udskilt herfra
Forventet årlig mængde
Forventet maksimalt
oplag
Reference til tegning
jf. pkt. 15
16.3 Oplysningskrav
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 16, skal ansøgningen indeholde nedennævnte
oplysninger, jf. dog § 6, stk. 6 og 8 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
19) Beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder:
– Anvendte tankbiler, slamsugere eller andre køretøjer til forskellige typer biomasse, jf. vilkår 4.
– Aflæsning af biomasse (udendørs eller indendørs), jf. vilkår 8.
– Rengøring af køretøjer, jf. vilkår 11.
– Pålæsning af afgasset biomasse, herunder eventuelle foranstaltninger med henblik på at reducere lugtgener i forbindelse med
påfyldning af køretøjer med pumpbar biomasse, jf. vilkår 5.
20) Oplysning om afsug i tanke og beholdere med biomasse samt i haller, hvor der håndteres og oplagres biomasse. Eventuelle oplysninger
om andre afsug.
21) Oplysning om luftrenseanlæg og den maksimale kapacitet af tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår 13. For biofiltre oplyses,
hvorledes det sikres, at dele af filtret/filtrene altid kan være i funktion ved planlagt renovering mv., jf. vilkår 14.
Hvis virksomheden anvender anlæg, der er omfattet af afsnit 11 og 12, skal ansøgningen tillige indeholde de oplysninger, der er relevante for
disse anlæg, jf. afsnit 11.3 og 12.3.
A. Ansøger og ejerforhold
1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer.
2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.
3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er
identisk med ansøgeren.
4) Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
B. Oplysninger om virksomhedens art
5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, for virksomhedens hovedaktivitet
og eventuelle biaktiviteter.
6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser og/eller ændringer af
bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund
af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen.
7) Vurdering af, om virksomheden er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
Luftforurening
22) Oplysning om emissioner af lugt fra hvert afkast. Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder,
der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. Beregninger
foretages ikke for afkast fra udsug af udstødningsgas.
127
23) Oplysning om gasfakkel og dimensionsgivende biogasproduktion pr. time, jf. vilkår 13. Oplysning om eventuelle alternative
afsætningsmuligheder for gassen ved planlagte reparationer og lignende og ved utilsigtede driftsforstyrrelser for at undgå lugtgener, jf.
vilkår 15.
Energiafgrøder kan dog opbevares i overdækkede udendørs stakke.
[Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at andre typer biomasse kan opbevares i stakke indendørs eller i stakke udendørs og
overdækket, hvis der ikke vurderes at være risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende eller risiko for udledning af
næringsstoffer. ]
7. I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller
beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til
omgivelserne.
8. Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der er indrettet således, at der ikke sprøjter
biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i.
Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede, inden aflæsning påbegyndes, og indtil aflæsningen og lukning af beholdere og tanke til
biomasse er afsluttet. Modtagehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især
håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. Ved nyinstallation skal ventilationsanlægget forsynes med
automatisk overvågning med alarm for driftsforstyrrelser.
I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være
en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse.
[Godkendelsesmyndigheden kan tillade, at særlige typer ikke-pumpbar biomasse aflæsses udendørs, hvis der ikke vurderes at være risiko
for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende. ]
9. Separering af afgasset biomasse skal ske i lukket rum med afsug.
10. Såfremt fiberfraktion opbevares indendørs i åbne stakke, skal porte, døre og vinduer holdes lukkede, undtagen i situationer hvor der sker
transport ud og ind af hallen.
Såfremt fiberfraktion opbevares udendørs, skal det ske i lukket container eller i oplag, som holdes overdækket.
11. Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer.
[Godkendelsesmyndigheden kan dog tillade, at rengøring sker udendørs, hvis der ikke vurderes at være risiko for lugtgener hos nærmeste
omboende. ]
12. Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter
tilsynsmyndighedens vurdering.
13. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet og med en
kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlægget.
Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget:
– Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse.
– Afsug fra modtagehal.
– Afsug fra rum til separering af afgasset biomasse.
– Afsug fra eventuelt opsamlet fortrængningsluft fra køretøjer.
[Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at andre afsug også skal føres til luftrensningsanlæg, såfremt det vurderes, at afkastet
bidrager med lugt, eller at afsugene skal ledes via tilstrækkeligt høje afkast, der sikrer fortynding af lugten, således at den ikke giver
anledning til lugtgener i omgivelserne].
Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
14. [Hvis luftrensningen foretages med biofiltre, indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Biofiltre skal være forsynet med fast
overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og pH skal kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af
et filter af, når det er ude af funktion. Godkendelsesmyndigheden skal stille driftsvilkår til opholdstid og krav om forrensning af luften. ]
15. Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være
forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende
biogasproduktion opgjort pr. time.
Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
[Godkendelsesmyndigheden kan undlade at fastsætte krav om, at anlægget skal forsynes med en gasfakkel, hvis myndigheden vurderer, at
anlægget har tilstrækkelige alternative afsætningsmuligheder for biogassen i nødsituationer, eller hvis der vurderes ikke at være risiko for
lugtgener hos nærmeste omboende. ]
16. Ved nyetablering skal gaskondensatbrønde være lufttætte og forsynet med vandlås.
17. Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår.
18. Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold.
19. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden og [nærmeste omboende], inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af
tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. [Godkendelsesmyndigheden
fastsætter, hvem der skal underrettes, eller inden for hvilke områder, der skal ske underretning].
20. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt.
21. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles.
Spildevand
24) Hvis der søges om tilladelse til udledning af spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen
skal indeholde:
– Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om produktionsspildevand, overfladevand og husspildevand.
– For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand virksomheden
ønsker at udlede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer.
– Maksimal mængde af spildevand udledt pr. døgn og pr. år samt variationen i udledningen over døgn, uge, måned eller år.
– Oplysning om størrelse og dimensionering af sandfang og olieudskillere.
– Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at undgå eller begrænse udledningen af
stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder for de enkelte tilførte stoffer.
25) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal udledes til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskab eller udledes direkte til vandløb,
søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning af spildevand til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2,
stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.
26) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det
modtagende vandområde.
Støj
27) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering, jf. punkt 15,
og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.
Affald
28) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAKkoderne.
29) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden og om mængden af affald, som oplagres på virksomheden.
Jord og grundvand
30) Oplysning om indretning og materialevalg af tanke og beholdere til biomasse og fraktioner udskilt herfra, jf. vilkår 27, samt til eventuelle
biofiltre.
31) Oplysning om arten af belægning (materialer og udførelse) samt indretning med sump, opsamlingskar o.lign. eller afløb for:
– arealer til omlæsning, rengøring af køretøjer, eventuelle oplag af ikke-afgasset biomasse og fiberfraktion,
– fundament under overjordiske tanke,
– oplagspladser samt områder for påfyldning og aftapning for tanke med fyringsolie og motorbrændstof,
– oplagspladser for tilsætnings- og hjælpestoffer samt øvrige kemikalier og
– pladser til oplag af farligt affald.
32) Oplysning om størrelsen af overjordiske tanke til oplag af fyringsolie og motorbrændstoffer. For eksisterende tanke oplyses
opførelsestidspunkt for den enkelte tank.
I. Andet
33) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse
herfor.
34) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse
herfor.
35) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
16.4 Standardvilkår
Generelt
1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade
stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før
driften ophører.
2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og
kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af
påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
Luftforurening
22. Afkast fra udsug af udstødningsgas fra køretøjer skal føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
[Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder for øvrige afkast. ]
23. Der skal være indrettet målested i afkast, hvor der er beregnet og fastsat vilkår om afkasthøjde, med indretning og placering som anført
under punkterne 8.2.3.3.-8.2.3.8. i Miljøstyrelsens vejledning nr.2/2001 Luftvejledningen.
Indretning og drift
3. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver:
– hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomassen, således at væsentlige udslip af
biomasse og biogas forebygges,
– hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor
luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten, og
– hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakkel.
4. Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystemer, bortset fra
energiafgrøder, der kan modtages fra andre køretøjer.
[Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at specifikke typer ikke-pumpbar biomasse må modtages fra andre køretøjer, såfremt
det ikke vurderes at give anledning til lugt- eller støvgener hos de nærmeste omboende. ]
5. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog er udslip af fortrængningsluft ved påfyldning af køretøjer tilladt.
[Godkendelsesmyndigheden kan stille krav om, at påfyldning af køretøjer skal ske indendørs, eller at der ved udendørs påfyldning skal ske
afsugning af fortrængningsluft fra tankbil eller slamsuger, hvis der vurderes at være risiko for lugtgener hos nærmeste omboende].
6. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af
et betondæk, teltoverdækning eller lignende.
Affald
24. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles.
Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til
enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden.
25. Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar o.lign. skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed
kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvor det er krævet, jf. vilkår 32.
26. Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder.
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
27. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og tætte
materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og
overdækning.
Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal, jf. vilkår 29.
128
Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.
Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller -beholder, der kan
opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med
inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning.
28. Oplag af stakke af biomasse og fiberfraktion fra afgasset biomasse skal placeres på pladser, som er udført med tæt belægning, der kan
modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra oplaget. Overfladevand fra oplagspladsen eller saft fra
oplaget skal ledes til en tæt opsamlingsbeholder, og overfladevand fra omliggende arealer eller tagvand må ikke kunne løbe ind på
oplagspladsen.
Oplagspladsen skal enten være afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde oplaget, eller være placeret mindst 2 meter inde på pladsen og
således, at der ikke er risiko for, at oplaget vælter uden for oplagspladsen.
29. Omlæsningsarealer skal være udført med tæt belægning, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og
tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således:
– At køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen.
– At biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen.
– At overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder.
30. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på et areal med tæt belægning
indendørs eller udendørs, jf. vilkår 11, med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning.
31. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner
(aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med
kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker
eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
32. Tilsætnings- og hjælpestoffer i form af flydende kemikalier samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret
under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et
afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største
oplagrede beholder. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af vilkår 31.
33. [Hvis godkendelsesmyndigheden vurderer, at der er risiko for, at et eventuelt spild af biomasse kan forurene nærliggende vandløb, søer
eller vandindvindingsanlæg, kan godkendelsesmyndigheden fastsætte følgende vilkår: Virksomheden skal etablere et
tilbageholdelsessystem, f.eks. voldsystem, således at spild af biomasse kan tilbageholdes. ]
34. Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt
opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.
Driftsjournal
43. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af:
– Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget.
– Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere
og tanke, der er hævet over jordoverfladen, jf. vilkår 35.
– Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse, jf. vilkår 36.
– Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt foretaget vedligeholdelse heraf, jf. vilkår
39.
– Dato for og resultat af kontrol af biofiltrets fugtighed, pH, temperatur, jf. vilkår 39.
– Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel, jf. vilkår 39.
– Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af alle tætte arealer og arealer til omlæsning af biomasse og
rengøring af køretøjer, jf. vilkår 40.
– Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår 41.
– Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende
luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel.
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.
Egenkontrol
35. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for
vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for
vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal
tilsynsmyndigheden straks underrettes.
36. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt
og er tilstrækkelig vedligeholdt.
37. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert tiende år kontrolleres for styrke og tæthed af en
kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om
kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal
opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger.
Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jf. vilkår 27, eller, at der er behov for et
supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten
indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er
foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten.
Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn.
38. Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke mv.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftmæssig tømning,
dog mindst hvert tiende år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil
næste inspektion.
Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert tyvende år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra
kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om,
hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten.
Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn.
39. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage:
– eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår 13, og
– funktionsafprøvning af gasfakkel, jf. vilkår 15.
Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig kontrollere biofiltrets fugtighed og pH, jf. vilkår 14, samt temperatur.
Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.
40. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer og tætte belægninger til oplagring eller omlastning af
biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader.
41. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke efter
leverandørens anvisning.
42. Senest 6 måneder efter et nyt biogasanlæg er taget i brug / senest 6 måneder fra [Tilsynsmyndigheden indsætter datoen for afgørelse om
revurdering] skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere,
at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne i vilkår 22, er overholdt.
Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normal drift), herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger
skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende
akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal
indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages
yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert andet år.
Prøvetagning og analyse skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 (Miljøstyrelsens anbefalede metode, der findes på hjemmesiden for
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk) eller efter internationale standarder af mindst
samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.
129
Bilag 2 - FRIJSENBORGS INFORMATIONSFOLDER OM FUGLSANG BIOGASANLÆG
Anlæggets synlighed
Anlægget forventes stort set ikke at blive synligt fra de
omkringliggende arealer. Området er i forvejen omgivet
af beplantning som allerede i foråret 2014 udbygges og
forventes hurtigt, at kunne afskærme anlægget. Især
anlæggets forholdsvis lave tanke skjules hurtigt.
Den eksisterende beplantning omkring arealet udbygges, så den samlet er min 8 meter bred. Der indplantes både træer og buske for at siker en tæt planteafskærmning i alle højder. Allerede nu udbygges
beplantningen, så planterne kan nå at blive så store og
tætte som muligt inden biogasanlægget bygges, foudsat at kommunen og byrådet godkender projektet.
Læssehallen placeres parallelt med Fuglsangvej, så
den afskærmer for dele af anlægget. Læssehallen forventes beklædt med træ, tilvarende den eksisterende
hal ved Frijsenborg Slot placeret ud mod Pøt Møllevej.
Hallen vil således passe ind med de øvrige omgivelser.
Hvad synes du om planerne
om, at etablere et biogasanlæg på Fuglsangvej?
Deltag i idéhøringen
Etablering af biogasanlæg på Fuglsangvej 102
Frijsenborg opfordrer alle til at deltage i idéhøringen!
I en periode på ca. 4 uger, som endnu ikke helt er fastlagt, indkalder Favrskov Kommune ideer og forslag til
projektet.
Har du ideer, kommentarer eller forslag til projektet, så
send dem til Favrskov Kommune. Hold øje med Kommunens hjemmeside for at se, hvornår indkaldelsen
af ideer og forslag begynder og hvordan du indsender
dine kommentarer.
www.favrskov.dk
Anlæggets omgivelser
Vil du vide mere?
Området, hvor anlægget tænkes opført, ligger op til
Fajstrup Krat, inden for skovbyggelinjen. Hele området
omkring Frijsenborg er udpeget som bevaringsværdigt
kulturmiljø og område af særlig landskabelig interesse.
Frijsenborg svarer gerne på dine spørgsmål om projektet.
Anlægget placeres med mest mulig hensyn til omgivelserne.
Kontakt:
Christian Ejby
tlf. 40 46 19 53
eller e-mail til: [email protected]
Hvad vil etableringen af et biogasanlæg betyde for dig?
-
En reduktion af antallet af lastbiler til og fra
adressen Fuglsangvej 102 i forhold til i dag.
-
Et biogasanlæg, som kun i begrænset omfang
vil være synlig fra omgivelserne.
-
Ingen væsentlige lugtgener for naboerne, som
følge af etableringen af biogasanlægget.
130
Informationsfolder
Bilag 2 - FRIJSENBORGS INFORMATIONSFOLDER OM FUGLSANG BIOGASANLÆG
Frijsenborg
ønsker at etablere en bæredygtig biogasproduktion, baseret kun på Frijsenborgs egne biprodukter
Hvad er et biogasanlæg?
Biogas er en blanding af gasser, der dannes ved en
biologisk nedbrydning af organiske materialer. Dannelsen af biogas er en naturlig proces. I et biogasanlæg udnyttes denne proces. Man omdanner således
organisk materiale til biogas, som kan anvendes i
naturgasnettet, og til afgasset biomasse, som spredes
på markerne som gødning.
Den afgassede biomasse udspredes på Frijsenborg
og Wedellsborgs arealer. Produktionen af biogas giver
således ikke anledning til nye affaldsprodukter, der skal
bortskaffes, men resultere i ’beriget’ kyllingemøg for så
vidt angår kvælstof, som køres ud på markerne som
gødning.
Transport til og fra anlægget
Frijsenborg ønsker at etablerer et anlæg til behandling
af ca. 35.000 tons biomasse pr år, hovedsageligt sukkerroer, græs og kyllingemøg fra virksomhedens egne
jorder og bedrifter.
I forbindelse med realisering af projektet nedlæggHV HW HNVLVWHUHQGH YnGODJHU IRU WU VDPW HW ÀLVODJHU
VRP ¿QGHV Sn DGUHVVHQ 'H QXY UHQGH DNWLYLWHWHU
indebærer årligt ca. 810 lastbiltransporter hhv. til og
fra ejendommen. Den forventede årlige mængde biomasse vil kunne transporteres på 750 lastbiler. Der vil
VnOHGHV LNNH EOLYH WDOH RP ¡JHW ODVWYRJQVWUD¿N WLO RJ
fra Fuglsangvej 102 efter biogasanlægget er etableret,
men derimod en lille reduktion af antallet af lastbiler.
Den forventede energiproduktion udgør ca. 6 mio. m3
biogas pr år. Det producerede biogas, opgraderes til
naturgaskvalitet og afsættes til HMN Naturgas og distribueres til slutbrugere via det eksisterende naturgasnet.
Anlægget etableres kun med den nødvendige forlagerkapacitet til at sikre en jævn og kontinuerlig tilførsel til
anlæggets drift. Det indebærer, at biomassen transporteres dagligt med lastbiler til anlægget. Det forventes, at der kommer ca. 3-4 lastbiler pr. dag til anlægget.
Projektet reducerer i betydelig omfang CO2-udledningen gennem produktion af grøn energi og gennem
reduceret methan og lattergas udledning knyttet til
lagring, håndtering og udnyttelse af gylle og fastmøg
som gødning.
Anlæggets udformning
Biogas er grøn energi og et biogasanlæg er med til at
nedsætte CO2-udledningen.
Beskrivelse af projektet
Fuglsangvej 102 omfatter i dag et stuehus, udebygninger og en gylletank. Stuehuset bevares og indrettes
til kontor og administration. Gylletanken bevares
ligeledes og indgår i biogasanlægget, mens driftsbygningerne forventes nedrevet.
Foruden stuehuset og gylletanken vil anlægget bestå af:
-
en læssehal på 800 m2, max. 13 meter høj
en plansilo på ca. 350 m2, ca. 3 meter høj
en tank til efterlager med diameter på 30 meter, tilsvarende den eksisterende gylletank,
max. 8 meter høj
to reaktortanke med diameter på 30 meter,
max. 8 meter høj
Reaktortank - diameter på 30 m, 8 meter høj
bekymringerne bunder derfor ofte i de ganske betydelige gener, der kan opleves fra et biogasanlæg uden
lugtrensning.
Men lugt er heller ikke bare lugt. Målinger viser, at 85 –
95 % af den målbare lugtemission fra et biogasanlæg
stammer fra forbrænding af biogas i gasmotoranlæg.
Udstødningsgassen vurderes imidlertid ofte til ikke at
være så generende som f.eks. lugt fra tankafsug, hvorfor der hidtil har været ringe fokus på lugt fra motoranlæg.
I den konkrete sag indgår der i projektet to
væsentlige lugtbegrænsende foranstaltninger.
Der er i projekteret et såkaldt opgraderingsanlæg, hvor
CO2 fjernes fra den producerede biogas inden gassen
pumpes ud på naturgasnettet. Der foregår dermed
ingen afbrænding af biogas. Inden gassen passerer
RSJUDGHULQJVDQO JJHW UHQVHV GHQ L HW DNWLYW NXO¿OWHU
.XO¿OWHUHWIMHUQHUEODDOOHVYRYOIRUELQGHOVHUVnOHGHVDW
der i afkastet fra opgraderingsanlægget ikke forekommer svovlbrinter.
Udsugning fra modtagehallen og afsug fra beholdere
I¡UHVWLOHWELRORJLVNOXJW¿OWHUDIW\SHQ%%.)LOWHUHWXGmærker sig ved dokumenteret fjernelse af 95-98 % af
GHQOXJWVRPWLOI¡UHV¿OWHUHW)LOWHUHWOHYHUHVGHVXGHQ
med overvågning af pH og fugt, som er afgørende for
¿OWHUHWVIXQNWLRQ
Lugtgener
En vejledende beregning af lugtbidrag fra anlægget
ved nærmeste nabo viser et resultat på 1-2 LE (lugtenheder), hvor 1 LE er baggrundsværdien for lugt.
Grænseværdien i landzone for lugt fra biogasanlæg er
til sammenligning normalt 10 LE.
Den største bekymring fra naboer og lokalområde omkring etablering af et biogasanlæg er ofte lugt. Historisk
er mange anlæg blevet anlagt uden lugtrensning, og
I praksis vil det betyde, at man som nabo ikke vil
kunne lugte biogasanlægget, jf ovennævnte beregninger.
-
131
Bilag 3 - Kort
2
8
11
8
1
8
7
8
10
1
2
3
5
4
4
9
5
3
6
6
7
8
9
10
11
Fug
lsan
gve
j
Sagsnr.:
Dato:
0nOHVWRN
Tegn.nr.:
132
Bilag 3 - Kort
2
12
8
8
1
8
7
1
8
2
10
3
4
5
9
3
6
4
5
6
7
8
9
10
Fug
lsa
ngv
ej
12
Sagsnr.:
Dato:
0nOHVWRN
Tegn.nr.:
133
Bilag 4 - BEREGNING - UDSPREDNINGSAREALER
Tons
N
P
DE*
Vægtet input, % udnyttelseskrav
N-udn.**
Input total
43.700
236.061
75.813
2.171
44,56
105.196
Output
Tons
N
N/tons
N/DE
P
P/tons
DE i alt
N-udn. i alt
Afgasset biomasse
26.710
97.011
3,632
100
34.420
1,77
970
82.191
Fiberfraktion
7.476
139.050 18,598
100
41.393
3,81
1.391
23.005
I alt
34.186
236.061 6,905
100
75.813
2,22
2.516
Udspredningsarealer Harmoniareal
Dyretryk
DE i alt
Frijsenborg
1,21****
1.378
Wedellsborg
1.140***
1.278
1,4
DE
Tons
Kg N/tons
Kg N i alt
Kg P i alt
Afgasset biomasse
969
26.710
3,63
97.011
47.277
Fiberfraktion
409
2.200
18,6
40.920
8.382
I alt
1.378
28.910
137.931*****
55.659
Fiberfraktion
981
5.276
98.123
20.102
Beregning: Patriotisk Selskab - Jordbrugsrelateret Rådgivning
*OBS 1.965 DE kyllingemøg og 206 DE andet, i alt 2.171 DE
**N-udnyttelseskrav på 45 % i forhold til input af kyllingemøg og 40 % på øvrige ingredienser
*** Excl. mark 41-0
**** Udspredning på Frijsenborg efter krav i arealgodkendelsen om maks 138.000 kg total N
***** Maks tilladt kg total N efter arealgodkendelse 138.000
134
18,6
Lastbillæs a
35 tons/ træk
151
Bilag 5 - BEREGNING - OPLAG AF GAS
Gaslager
Kapacitet, m3
Reaktortank 1
2.436
Reaktortank 2
2.436
Procestank 1
1.100
Procestank 2
1.100
I alt
7.072
Beregning: EnviTec Biogas
135
Bilag 6 - BEREGNING - BIOMASSESAMMENSÆTNING
Estimation of fertilizers in the digestate
Fertilizer concentration
Input digester
Grass Silage
Sugar Beets
Straw
Chicken Dung
Glyzerine
Water
total input
Amount
>WD@
3.000
10.000
3.000
5.700
5.000
17.000
43.700
Biogas yield per ton fresh material
Grass Silage
189
Sugar Beets
153
Straw
310
Chicken Dung
240
Glyzerine
624
Water
0
N
P2O5
NJW)0
2,56
1,12
0,58
37,80
0,00
0,00
PñW
PñW
PñW
PñW
PñW
PñW
fertilizer amount
K2O
0,87
0,39
0,35
11,97
0,00
0,00
567.000
1.530.000
930.000
1.368.000
3.120.000
0
3,49
1,08
1,98
20,20
0,00
0,00
P2O5
N
NJD
7.680
11.200
1.740
215.441
0
0
236.061
2.610
3.900
1.050
68.253
0
0
75.813
K2O
10.470
10.800
5.940
115.140
0
0
142.350
PñD
PñD
PñD
PñD
PñD
PñD
total biogas yield per year: 7.515.000 PñD
density biogas:
1,27 NJPñ
mass biogas per year:
9.514 WD
Output digestate (1)
Residue (2)
Fiber (3)
Amount
>WD@
34.186
26.710
7.476
DS (%)
7,5
25,0
%N
100%
41,1%
58,9%
nutrient division
% K2O
% P2O5
100%
62,4%
37,6%
100%
78,5%
21,5%
Fertilizer amount kg/a
Fertilizer concentration kg / t
P2O5
K2O
P2O5
K2O
N
N
236061
75813
142350
6,905
2,218
4,164
97021
47307
111745
3,632
1,771
4,184
139040
28506
30605
18,598
3,813
4,094
The attached profitability calculation is a non binding sample calculation (example) and shall neither be part of the contract nor shall it serve as a basis for any claims. We point out that the actual
datas of the biogas plant is determined substantially by factors we can not influence, as for example but not limited to the operational mode or the quality of the input. In this context we are in
particular not liable for a certain remuneration of the fertilizer concentration.
136
Bilag 7 - BASISTILSTANDSRAPPORT
137
Bilag 7 - BASISTILSTANDSRAPPORT
138
Bilag 8 - SAMLET OVERSIGT OVER DANSKE BILAG IV ARTER MED VURDERING AF PROJEKTETS MULIGE PÅVIRKNING
Bilag IV arter
Aktuel forekomst
Potentiel forekomst
Vurdering af projektets påvirkning
Marsvin og andre hvaler
Ingen
Ingen
Ingen effekt
Rovdyr
Odder
Flagermus
%HFKVWHLQVÀDJHUPXV
%UDQGWVÀDJHUPXV
%UHG¡UHWÀDJHUPXV
%UXQÀDJHUPXV
'DPÀDJHUPXV
'Y UJÀDJHUPXV
)U\QVHÀDJHUPXV
/DQJ¡UHWÀDJHUPXV
/HLVOHUVÀDJHUPXV
1RUGÀDJHUPXV
3LSLVWUHOÀDJHUPXV
6NLPPHOÀDJHUPXV
6N JÀDJHUPXV
Stor museøre
6\GÀDJHUPXV
7UROGÀDJHUPXV
9DQGÀDJHUPXV
Gnavere
Birkemus
Hasselmus
Ingen registreringer Odder er udbredt i størstedelen af Jylland og må forventes at kunne benytte grøfWHURJYDQGO¡EGHU¿QGHVLQ UKHGHQDISURMHNWRPUnGHW
Ingen registreringer )¡OJHQGHDUWHUDIÀDJHUPXVNDQSRWHQWLHOWIRUHNRPPHLRPUnGHW
'DPÀDJHUPXV
9DQGÀDJHUPXV
7UROGÀDJHUPXV
'Y UJÀDJHUPXV
%UXQÀDJHUPXV
6\GÀDJHUPXV
6NLPPHOÀDJHUPXV
/DQJ¡UHWÀDJHUPXV
Krybdyr
0DUN¿UEHQ
Padder
-
Grønbroget tudse
Klokkefrø
Løgfrø
Løvfrø
Spidssnudet frø
Springfrø
Strandtudse
Stor vandsalamander
Fisk
-
Snæbel
Ingen effekt i driftsfasen
Ingen effekt
Ingen registreringer Birkemus forekommer hovedsagligt i det vestlige Limfjordsområde og det sydlige Ingen effekt
Jylland. Hasselmus forekommer på Sydsjælland, Sydfyn, Sønderjylland og er også
fundet i det sydlige Østjylland.
Ingen registreringer 0DUN¿UEHQNDQSRWHQWLHOWIRUHNRPPHLQ URPUnGHW$UWHQIRUYHQWHVDWIRUHNRPPH Ingen effekt
i områder hvor der er solvente skråninger, vejskråninger, grusgrav, overdrev eller
hede. Sådanne habitater bliver ikke berørt under projektet.
Favrskov Kommune Følgende arter kan potentielt forekomme i området:
Ingen effekt
har i 2011 registre- Spidssnudet frø
ret Stor vandsalaStor vandsalamander
mander i nærligJHQGHYDQGKXO
Ingen
Snæblen lever udelukkende i vadehavsområdet og de tilstødende vandløb.
139
Ingen effekt
Bilag 8 - SAMLET OVERSIGT OVER DANSKE BILAG IV ARTER MED VURDERING AF PROJEKTETS MULIGE PÅVIRKNING
Insekter
Bred vandkalv
Eremit
Grøn kølleguldsmed
Grøn mosaikguldsmed
Stor kærguldsmed
Lys skivevandkalv
Sortplettet blåfugl
Ingen registreringer Ingen oplysninger
Muslinger
Ingen
Tykskallet malermusling
Planter
-
Ingen effekt
I 2003 er et større antal individer genfundet i Odense Å.
Ingen registreringer Ingen oplysninger
Ingen effekt
Enkelt månerude
Fruesko
Gul stenbræk
Liden najade
Mygblomst
Vandranke
Krybende sumpskærm
Ingen effekt
140
Bilag 9 - BESKRIVELSE AF OML-MODELLEN
141
142
143
Bilag 10 - OML-BEREGNING FOR FUGLSANG BIOGASANLÆG
Udskrevet: 2015/02/06 kl. 14:56
Dato: 2015/02/06
OML-Multi PC-version 20140224/6.01
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Licens til Dansk Biogasrådgivning A/S, Stagehøjvej 6a, 8600 Silkeborg
Side
Udskrevet: 2015/02/06 kl. 14:56
Dato: 2015/02/06
1
Side
2
Forkortelser benyttet for kildeparametrene:
Kommentarer til beregningen:
Nr.....:
ID.....:
X......:
Y......:
Z......:
HS.....:
T......:
VOL....:
DSO....:
DSI....:
HB.....:
Qi.....:
Afkast fra RTO ført til biofilter
Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid):
Start af beregningen
=
Slut på beregningen (incl.) =
760101 kl. 1
761231 kl. 24
Internt kildenummer
Tekst til identificering af kilde
X-koordinat for kilde [m]
Y-koordinat for kilde [m]
Terrænkote for skorstensfod [m]
Skorstenshøjde over terræn [m]
Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius]
Volumenmængde af røggas [normal m3/sek]
Ydre diameter af skorstenstop [m]
Indre diameter af skorstenstop [m]
Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m]
Emission af stof nr. 'i' [gram/sek]
Meteorologiske data er fra: Kastrup
Punktkilder.
-----------Koordinatsystem.
Kildedata:
Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader).
Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i
skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet.
Nr ID
1 BF
2 2
X
557.
10.
Y
6232.
5.
Z
80.0
85.0
HS
T(C)
13.0 20.
10.0 50.
VOL
4.34
0.07
DSI
0.60
0.10
DSO
0.61
0.11
HB
13.0
13.0
Lugt
Q1
0.0380
0.0380
Stof 2
Q2
0.0000
0.0000
Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder.
Receptordata.
Ruhedslængde, z0
Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant.
= 0.400 m
Største terrænhældning =
6 grader
Afledte kildeparametre:
Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler
med centrum x,y:
557.,
6232.
og radierne (m):
50.
100.
200.
300.
400.
450.
500.
550.
600.
650.
700.
750.
800.
850.
900.
Alle terrænhøjder
=
85.0 m.
Alle receptorhøjder
=
1.5 m.
Kilde nr.
1
2
Vertikal røggashastighed
m/s
16.5
10.5
Buoyancy flux (termisk løft)
(omtrentlig) m4/s3
0.5
0.0
Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget).
Alle overflader er typenr. =
Kilde nr. 1:
Retning
2.
144
Højde[m] Afstand[m]
Stof 3
Q3
0.0000
0.0000
Udskrevet: 2015/02/06 kl. 14:56
Dato: 2015/02/06
Side
Udskrevet: 2015/02/06 kl. 14:56
Dato: 2015/02/06
3
Side
4
Side til advarsler.
Lugt
Periode: 760101-761231 (Bidrag fra alle kilder)
-----------------------------------------------------------------------Maksima af månedlige 99%-fraktiler (μg/m3)
---------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
50
100
200
300
400
450
500
550
600
650
700
750
800
850
900
---------------------------------------------------------------------------------------------------0
23
12
5
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
10
25
13
6
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
20
25
13
5
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
1
30
26
13
6
4
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
40
24
13
6
3
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
50
24
13
6
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
1
60
25
14
6
4
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
70
26
13
5
4
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
80
26
14
6
4
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
90
24
13
6
4
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
100
24
12
6
4
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
110
23
12
5
4
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
120
22
12
5
4
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
130
20
10
5
4
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
140
23
12
5
4
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
150
22
11
5
4
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
160
24
12
5
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
1
170
24
12
5
4
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
180
26
13
6
4
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
190
26
13
6
4
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
200
24
12
6
4
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
210
22
12
5
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
220
25
13
6
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
1
230
27
14
6
4
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
240
27
13
6
4
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
250
27
13
6
4
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
260
27
14
6
4
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
270
27
13
5
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
1
280
25
13
5
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
1
1
290
26
13
6
4
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
300
25
13
6
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
310
27
13
5
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
320
24
12
5
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
1
330
24
12
6
3
3
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
340
24
12
6
4
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
350
25
13
5
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
1
---------------------------------------------------------------------------------------------------Maksimum=
27.15 i afstand
50 m og retning 260 grader i måned 2.
145
Udskrevet: 2015/02/06 kl. 14:56
Dato: 2015/02/06
Side
Udskrevet: 2015/02/06 kl. 14:56
Dato: 2015/02/06
5
Benyttede filer.
Lugt
Periode: 760101-761231 (Bidrag fra alle kilder)
------------------------------------------------------------------------
Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne:
Punktkilder .......................:
og bygningsdata ..................:
Meteorologi........................:
Receptorer.........................:
Beregninsopsætning.................:
Middelværdier (μg/m3)
---------------------------------------------------------------------------------------------------Retning
Afstand (m)
(grader)
50
100
200
300
400
450
500
550
600
650
700
750
800
850
900
---------------------------------------------------------------------------------------------------0
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
10
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
20
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
30
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
40
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
50
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
60
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
70
2
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
80
2
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
90
2
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
100
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
110
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
120
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
130
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
140
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
150
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
160
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
170
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
180
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
190
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
200
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
210
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
220
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
230
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
240
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
250
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
260
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
270
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
280
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
290
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
300
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
310
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
320
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
330
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
340
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
350
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
---------------------------------------------------------------------------------------------------Maksimum=
1.64 i afstand
50 m og retning 80 grader.
C:\OML_Data\Frijsenborg Biogas.kld
C:\OML_Data\Frijsenborg Biogas.kbg
C:\OML_Data\Kas76LST.met
C:\OML_Data\Frijsenborg Biogas.rct
C:\OML_Data\Frijsenborg Biogas.opt
Følgende outputfil er benyttet:
Resultater ........................:
Beregning:
Start kl. 14:53:29 (06-02-2015)
Slut kl. 14:53:32 (06-02-2015)
146
C:\OML_Data\Frijsenborg Biogas.log
Side
6
Bilag 11 - RISIKOVURDERING AF BIOMASSE OG GRUNDVAND
Risikovurdering ved spild og uheld
med væsker
Baggrund
Favrskov har i forbindelse med udarbejdelse af
VVM efterspurgt vurdering af grundvandstrussel
ved spild af væsker herunder f.eks. ved totalhavari
på reaktortank eller et tilsvarende større udslip af
biomasser.
Indledningsvist skal det bemærkes, at totalhavari
på en biogasreaktor er uden fortilfælde i Danmark,
og at sandsynligheden herfor derfor må anses for
værende meget lille. Ydermere vil reaktortankene
på Fuglsang Biogas blive kontrolleret mindst hvert
5. år pga. placering tæt ved vandløb, hvilket også
taler for at evt. defekter vil blive opdaget og udbedret inden et havari.
På anlægget opbevares udelukkende to typer af
væske; biomasse og olie.
Anlægsområdet
I forbindelse med planlægningen for et biogasanlæg ved Fuglsang har Favrskov Kommune udarbejdet en grundvandsredegørelse jf. Vandplanernes retningslinjer 40 og 41. Redegørelsen kan
¿QGHV YLD )DYUVNRY .RPPXQHV KMHPPHVLGH RJ
angiver bla. følgende:
¶8QGHUDUHDOHWKYRUELRJDVDQO JJHW¡QVNHVSODceret, ligger et op til ca. 15 m tykt grundvandsmagasin. Den umættede zone er ca. 10 m og grundvandsniveauet meget stabilt på ca. kote 70.
Grundvandsstrømningen i området ved Fuglsang
er et vandskel hvorfra vandet løber mod sydvest
og sydøst. Der forventes ikke et udbredt grundvandsmagasin i området og lerdækket over magasinet yder en naturlig beskyttelse. Der er op til 15
m naturligt beskyttende lerdæklag over magasinet
(DGU 78.560). Der er ikke pt. planer om, at anvende området til indvinding.
Der ligger ingen indvindingsoplande eller grundvandsdannende oplande til eksisterende almene
vandværker inden for arealet.
Vandindvindingstilladelsen fra DGU 78.558 er
tilstrækkelig stor (50.000 m3nU WLO DW G NNH GHW
fremtidige behov for Biogasanlæggets 7.000 m3nU
som forventes i driftsfasen på gårdbiogasanlægget. Kvaliteten af vandet, der indvindes fra DGU
HULNNHDIGULNNHYDQGVNYDOLWHW¶
Grundvandsmagasinet, hvis primære grundvandsspejls trykniveau står ca. 10 m under terræn, er relativt velbeskyttet af ca. 15 m moræneler. Et sekundært grundvandspejl i et sekundært
grundvandsmagasin indlejret i leret (hvorfra DGU
78.558 indvinder fra) vurderes at lede evt. udslip,
som siver ned inden for anlægget, til nærmeste
YDQGO¡E YLD WHUU QK OGQLQJ RJ VDQGDÀHMULQJHU
fremfor videre ned gennem leret til det primære
magasin.
I Anlægsområdet er der foretaget geotekniske undersøgerler af Thomas Christensen han konkluderer følgende:
¶3nEDJJUXQGDIGHXGI¡UWHJHRWHNQLVNHERULQJHU
vurderes der i området at kunne påregnes et lerlag med en tykkelse på ca. 5-8 meter´s tykkelse.
Der er boret 12 boringer, og de har en dybde på
mellem 3,5 m og 8,0 m. Der er enkelte steder registreret sandslirer i de udførte boringer. Jævnfør
GEUS boringsdatabase er der i området tidligere
udført en boring efter vand, hvor der er truffet op til
15 meter lerlag (DGU 78.560). Generelt vurderes
det at der ikke vil være en umiddelbar risiko for
nedsivning af evt. forurenet spildevand stammende fra biogasanlægget, såfremt der udføres en effektiv dræning under anlægget, der føres til kloak.
Denne vurdering understøttes af at der generelt
147
IXQGHUHVLODYSHUPHDEOHOHUDÀHMULQJHU¶
Det fremgår af geotekniske boringer (12 boringer)
DWGHUVNHUHWIDUYHVNLIWHIUDU¡GEUXQWLOWHWWLOJUn
sort(iltfrit) ca 3-4 meter under terræn. Hvilket betyder jorden er iltet i de øverste 3-4 meter under
nuværende terræn.
Biomasse
Biomasser udgør langt det største oplag på bioJDVDQO JJHW9HGLQGWUDQVSRUWHUGHÀHVWHDIELRmasserne i fast form, hvorfor de ikke udgør nogen
væsentlig risiko for grundvandet. På anlægget
blandes biomasserne med vand forud for behandOLQJLDQO JJHW'HQÀ\GHQGHELRPDVVHXGJ¡UHQ
potentiel fare for grundvandet i tilfælde af nedsivning.
Følgende er fra et notat vedr. grundvandstrussel
ved tankhavari på Fuglsang Biogasanlæg, udarbejdet af Nicolaj Ørskov Olsen, Dansk BiogasrådJLYQLQJ$6
¶%LRPDVVHQLQGHKROGHUGHQ ULQJVVWRIIHUVRP¿Qdes i den kyllingemøg, halm, ensilage og glycerin
som modtages på biogasanlægget. Der modtages
og behandles ikke andre typer affald. Den biomasse som løber ud på jorden ved et uheld kan
forventes at have et indhold af næringsstoffer som
anført i tabel 1.
Tabel 1. Indhold af næringsstoffer i biomasse
Næringsstof
,QGKROGNJWRQELRPDVVH
Total-N
6,0
NH4+
4,0
Total-P
1,0
K
2,25
Tørstof
60-90
Tørstoffraktionen vil for en dels vedkommende naWXUOLJWEOLYHOLJJHQGHSnMRUGRYHUÀDGHQKYRUIUDGHQ
mekanisk kan fjernes med gravemaskine, skovl
etc. Erfaringsmæssigt kan 50 – 70% af total-P
JHQ¿QGHVLW¡UVWRIIHW'HWHUGHUIRUNXQHQPLQGUH
del P der efter fjernelse af biomasse samt efterladt
tørstoffraktion kan være sivet ned i det øverste
jordlag.
Ammonium (NH4+) udgøres pga. den elektriske
ladning normalt ikke noget problem ift. nedsivning.
Ammonium vil bindes til de negativt ladede jordkolloider og vil her enten optages af planterødder
eller langsomt omsættes til nitrat. Nitrat udvaskes
relativt nemt, men pga. den langsomme omsætning vil der være tid til at fortage en monitering
af problemets omfang og efterfølgende evt. en afrømning af øverste muldlag.
Kalium kan forventes at følge samme analogi som
ammonium, og vurderes ift. udvaskning derfor
ikke at udgøre et væsentligt problem.
Total-N udgøres for størstedelens vedkommende
af ammonium og organisk N bundet i tørstoffraktionen. I forbindelse med biogasprocessen omdanQHVHQVWRUGHODIGHQQLWUDWVRP¿QGHVLELRPDVsen til ammonium, og størstedelen af N som ikke
¿QGHVVRPDPPRQLXPNDQGHUIRUDQWDJHVDWY UH
RUJDQLVNEXQGHW1L¿EHUIUDNWLRQHQVRPNXQIULJLYHVRPV WWHVODQJVRPW
Primær indsats ved tankhavari/ udslip.
I tilfælde af havari vil biogasanlæggets voldanlæg
holde biomassen på biogasanlæggets område.
Havariet vil blive detekteret af niveaumålingsudstyr i tanken, gastryksmåleudstyr i tanken samt
ledningsevnemålere placeret i omfangsdræn.
Driftspersonale vil modtage alarmer på sms fra
alle 3 alarmtyper.
)¡UVWWLOWDJLIRUKROGWLORSU\GQLQJHUDWIMHUQHDOÀ\dende biomasse. Dette gøres ved hjælp af gyllelastbiler og slamsugere som suger biomassen op
og transporterer den til gyllebeholdere i lokalområGHW'HU¿QGHVLQGHQIRUNPDIVWDQGDI)XJOVDQJ
mere end 10 gyllelastbiler og et tilsvarende antal
slamsugere. Det vil derfor være muligt at fjerne al
À\GHQGHELRPDVVHLQGHQIRUPD[WLPHU7LOEDJH
YLO QX OLJJH HQ ¿EHUIUDNWLRQ VRP VNDO IMHUQHV PHNDQLVN'HWYXUGHUHVDWDO¿EHUNDQY UHIMHUQHW
indenfor 12 timer, således at primær indsats kan
være afsluttet senest 36 timer efter at uheldet har
fundet sted. Herefter vil der i samråd med myndigheden blive lavet en vurdering af behov for evt.
afrømning af muld. Denne vurdering forventes at
blive truffet ud fra konkrete målinger af jordens
indhold af næringsstoffer.
Monitering efter primær afværgeindsats.
Biogasreaktorerne på Fuglsang biogas er funderet
på en sandpude og alle rørføringer mv. er ligeledes
placeret i sandfyldte tracéer. Alle sandfyldte områder er forbundet til og gennemsivende væsker
ender ultimativt i de drænbrønde som er etableret
ved reaktorerne. Strømningshastigheden i sand er
Y VHQWOLJWK¡MHUHHQGLOHUVLOWDÀHMULQJHURJLSUDNsis forventes en meget stor del af det nedsivende
vand derfor at ende i disse drænbrønde hvor der
vha. ledningsevnemålere sker en løbende monitering af vandkvaliteten. Ydermere etableres tracéer
til rørføringer med hældning mod drænbrøndene
samt med plasticmembraner i bunden.
Konklusion
Det vurderes derfor, at det i tilfælde af et større
udslip af biomasse vil være muligt at
x ƟůďĂŐĞŚŽůĚĞ ŽŐ ŽƉƐĂŵůĞ ŶčƐƚĞŶ Ăů ďŝŽmasse
x ďĞŐƌčŶƐĞŶĞĚƐŝǀŶŝŶŐĂĨŶčƌŝŶŐƐƐƚŽīĞƌƟů
ŐƌƵŶĚǀĂŶĚĞƚƟůĞƚĂďƐŽůƵƚŵŝŶŝŵƵŵ
x lave en løbende monitering af det terrænnære grundvand i de drænbrønde som er
etableret ved reaktorerne.’
Sammenholdes de geologiske forhold, risikovurdering af stoffer i biomassen samt de opstillede vilkår vurderes det, at sandsynligheden for et større
udslip af biomasse og konsekvenserne for grundvandet ved et større udslip af biomasse til at være
lille.
Olie
Foruden biomasse opbevares maksimalt 200 liter
olie på anlægget. Der opbevares ikke benzin på
anlægget. Olie leveres af bud direkte i modtagehallen i 25 liters dunke, hvor den opbevares på
spildbakker. Der opbevares kattegrus til opsamling
af eventuelt spildt olie sammen med dunkene.
Der er ca 80 m fra modtagehallen hvor olien opbevares til nærmeste vandboring.
, ¶%RULQJVQ UW EHVN\WWHOVHVRPUnGH %1%2
+DPPHORPUnGHW¶ 8GDUEHMGHW DI 1,5$6 L for Favrskov Kommune beskrives olies risiko for
grundvandet som følger:
¶,QGHQ IRU JUXSSHQ DI OHWWH ROLHSURGXNWHU VNHOQHV
mellem gasolie (dieselolie og let fyringsolie), som
har begrænset opløselighed i vand, og benzin,
som har markant højere vandopløselighed. De lette olieprodukter er generelt karakteriseret ved en
veldokumenteret nedbrydelighed i miljøet, særligt
148
under aerobe forhold.
Spredning af lette olieprodukter kan dels ske på
opløst form i grundvandet og som fri fase i jorden
HOOHUSnJUXQGYDQGVVSHMOHW¶
og
¶, IRUELQGHOVH PHG HQ RSVDPOLQJ DI HUIDULQJHU IUD
oprensning af forurening fra villaolietanke i OM-regi har NIRAS og DMR konkluderet, at grundvandsforureningsfaner fra villaolietanke generelt har en
begrænset udbredelse og, at der kun i helt ekstraordinære tilfælde kan forventes forureningsfaner
med større længde end 40-50 meter (Miljøprojekt
nr. 1309, 2009). På de vurderede sager er der
således opmålt en medianfanelængde på 13
meter og den maksimalt opmålte fanelængde er
48 meter. Den maksimale udbredelse af fri fase
er målt til ca. 30 m med en medianfanelængde på
4 meter. For mindre oplag af gasolie (<6.000 liter)
fastlægges derfor en sikkerhedsafstand på 50 m
fra en boring. Håndtering og oplag af let gasolie
inden for denne afstand betragtes som en risiko
for boringen. Grænseværdien for gasolie i grundYDQGHWHUȝJO¶
Selvom de geologiske forhold viser, at området
kun har iltet jordlag til 3-4 m under terræn, vurderes konsekvenserne for grundvandet ved et udslip
til at være lille, da de opstillede vilkår sammenholdt med sandsynligheden for et udslip opvejer
dette.
149
Bilag 12 - VIRKSOMHEDENS FORSLAG TIL VILKÅR OG EGENKONTROL
Virksomhedens forslag til vilkår
og egenkontrol.
Fuglsang Biogas foreslår, at Miljøgodkendelse meddeles efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 på følgende vilkår:
1. Ved ophør af virksomhedens drift skal
der, jf. Jordforureningslovens Kapitel 4 b,
WU ϑHVGHQ¡GYHQGLJHIRUDQVWDOWQLQJHUIRU
at undgå forureningsfare og for at bringe
stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand
med hensyn til jord- og grundvandsforurening.
Ved ophør i forbindelse med ovenstående
forstås, jf. godkendelsesbekendtgørelsens
§ 45, stk. 2. ophør af alle aktiviteter, der
er omfattet af bilag 1, på virksomheden,
permanent nedsættelse af kapaciteten til
under tærskelværdierne i bilag 1, eller situationer omfattet af miljøbeskyttelseslovens
§§ 78 a.
2. Ved ophør af virksomhedens drift – dog
undtaget situationer omfattet af vilkår
VNDOYLUNVRPKHGHQWU ϑHGHQ¡GYHQdige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage
i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse
for disse foranstaltninger skal sendes til
tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før
driften ophører.
belægning, der i løbet af påvirkningstiden
er uigennemtrængelig for de forurenende
VWRϑHUGHUKnQGWHUHVSnDUHDOHW)UDGLVVH
arealer skal der ligeledes være mulighed
for at opsamle spild og foretage kontrolleUHWDÀHGQLQJ,QJHQDIEHO JQLQJVW\SHUQH
må kunne give anledning til forurening af
grundvandet.
4. Et eksemplar af godkendelsen skal til
enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. Driftspersonalet skal være orienteret
om godkendelsens indhold.
5. Hvis der sker ændringer i virksomhedens ejerforhold, skal tilsynsmyndigheden
orienteres herom senest 1 måned efter
ændringen.
6. Endelige, målfaste tegninger over anlæggets indretning med angivelse af de
enkelte væsentlige anlægsdele, herunder
SURFHVDQO JRJDÀ¡EVWHJQLQJIRUGHLQWHUQHVSLOGHYDQGVRJRYHUÀDGHYDQGVV\stemer, skal sendes til tilsynsmyndigheden,
såvel digitalt som på papir, senest 1 måned
inden påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder.
7. Anlægget godkendes til at modtage og
behandle følgende mængder biomasse pr
år:
3. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen ”befæstet areal” menes en fast
belægning, der giver mulighed for opsamOLQJDIVSLOGRJNRQWUROOHUHWDÀHGQLQJDI
nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes ”tæt
belægning” menes en fast, impermeabel
Art
Mængde
Sukkeroer/energiafgrøder
10.000 t
Kyllingemøg
5.700 t
Halm
3.000 t
Græs
3.000 t
Glycerin/ industriprodukter
5.000 t
Recirkulat
17.300 t
Vand
16.300 t
,DOW
60.000 t
8. Forud for modtagelse af industriprodukter skal der til tilsynsmyndigheden sendes
RSO\VQLQJHUGHUVSHFL¿FHUHUKYLONHW\SHUDI
organiske biprodukter, der vil blive modtaget. Der skal for hver type redegøres for,
at modtagelse og behandling af den pågælGHQGHDϑDOGVW\SHNDQVNHLRYHUHQVVWHPmelse med forudsætningerne for godkendelsen, herunder med hensyn til anlæggets
lugtemission.
9. Der skal på virksomheden foreligge
driftsinstruktioner, der beskriver, hvordan
personalet skal forholde sig i forbindelse
med modtagelse og håndtering af biomassen, således at væsentlige udslip af
biomasse og biogas forebygges, hvilke
procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrensningsanlæg samt ved
driftsforstyrrelser, herunder perioder hvor
luftrensningsanlæg ikke virker efter hensigten, og hvilke procedurer, der gælder for
kontrol og vedligeholdelse af gasfakkel.
Driftsinstruktionerne skal holdes ajourførte
i forhold til ændringer i indretning og drift
mv.
150
10. Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystemer,
bortset fra energiafgrøder, der kan modtages fra andre køretøjer.
11. Omlastning af pumpbar biomasse skal
ske i et lukket system. Dog kan udslip af
fortrængningsluft ved påfyldning af tankbiler med pumpbar biomasse tillades, hvis
påfyldning foregår indendørs i lukket hal
med afsug til anlæggets luftrensningssystem.
12. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede
eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende.
,WDQNHRJEHKROGHUHPHGSXPSEDU
ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den
respektive tank eller beholder være en
vedvarende indadgående luftstrøm i tanken
eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne.
$À VQLQJDILNNHSXPSEDUELRPDVVH
skal ske i modtagehal og i en beholder eller
tank, der er indrettet således, at der ikke
sprøjter biomasse ud af denne, når der
læsses biomasse i.
Alle porte, døre og vinduer skal være lukNHGHLQGHQDÀ VQLQJHQSnEHJ\QGHVRJ
LQGWLODÀ VQLQJHQRJOXNQLQJDIEHKROGHUH
og tanke til biomasse er afsluttet. Modtagehallen skal være ventileret med udsug,
der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt
OXIWIUDPRGWDJHWDQNHYHGDÀ VQLQJDIELRmasse.
,WDQNHRJEHKROGHUHWLOLNNHSXPSEDUELRPDVVHVNDOGHUYHGDÀ VQLQJRJRSEHYDring af biomasse i den respektive tank eller
beholder være en indadgående luftstrøm i
tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker
DÀ VQLQJDIELRPDVVH(QHUJLDIJU¡GHUNDQ
GRJDÀ VVHVXGHQG¡UV
15. Modtagehallen etableres med gulv som
HULPSHUPHDEHOWIRUVWRϑHUGHUKnQGWHUHVL
hallen, og som kan modstå tryk fra mindst
to fyldte lastbiler. Ved indkørsel til hal etableres bump, rist eller lignende, som sikre at
spild i hallen ikke kan løbe ud. Hallens gulv
holdes rent og kontrolleres jævnligt, og minimum hvert halve år, for revner og skader.
Eventuelle revner og skader skal udbedres
hurtigst muligt.
16. Der skal være etableret automatisk
styring / alarm, som sikrer, at porte og
døre er lukkede og ventilationen i drift, inGHQDÀ VQLQJNDQSnEHJ\QGHVMIYLONnU
14.
17. Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer.
9DVNHYDQGOHGHVWLOEXϑHUWDQNRJEHKDQGles i anlægget.
18. Anlægget må ikke give anledning til
VW¡YHOOHUÀXHJHQHUXGHQIRUYLUNVRPKHdens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering.
19. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission,
151
der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet
og med en kapacitet, der som minimum
svarer til de maksimale luftmængder, som
vil blive tilført renseanlæg.
Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget:
-
Afsug fra tanke og beholdere med
ikke-afgasset biomasse.
-
$IVXJIUDPRGWDJHKDODÀ VVHKDO
biomassehal m.v.).
-
Afsug fra fortrængningsluft fra køretøjer.
Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
%LR¿OWUHVNDOY UHIRUV\QHWPHGIDVW
overdækning og afkast. Filtrets fugtighed
og pH skal kunne reguleres. Filtrene skal
være indrettet således, at det er muligt at
OXNNHGHOHDIHW¿OWHUDIQnUGHWHUXGHDI
funktion.
21. Anlægget skal være forsynet med en
gasfakkel til afbrænding af biogas ved
driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk
tændingsmekanisme og periodisk gentænding.
Faklen skal mindst kunne forbrænde den
dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres
og vedligeholdes i overensstemmelse med
leverandørens anvisninger.
22. Gaskondensatbrønde skal være lukkede og forsynet med vandlås.
0RGWDJHURJEXϑHUWDQNHQVNDOY UH
tilsluttet overfyldningsalarmer, som dels
alarmerer når graven kun har tilbageværende kapacitet til indholdet af en lastbil,
dels alarmere hvis der løber vand i graven.
Det skal sikres, at alarmen er synlig og
hørbar for fører af lastbilerne.
Reaktortanke, processtanke og regnvandsbassinet skal være tilsluttet hver deres
RYHUÀ\GQLQJVDODUPVRPDODUPHUHSHUVRnalet før tankenes/bassinets maksimale
kapacitet er nået.
24. Anlægget skal være forsynet med et
alarmanlæg, som alarmerer personale
uden for normal arbejdstid i tilfælde af
unormale driftsforhold.
25. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden samt - efter tilsynsmyndighedens nærmere anvisning - omboende,
inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for
bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget.
26. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip
skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt.
29. Der skal være indrettet målested i afkastet angivet i vilkår 27 (J205, S23) og
afkastene angivet i vilkår 28 med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.3.-8.2.3.5. i Miljøstyrelsens
Vejledning nr.2/2001 Luftvejledningen.
30. Lugtemissionen fra faste afkast må
ikke give anledning til lugtbidrag, der overstiger nedenstående værdier:
Ved beboelser i det åbne land,
10 LE
herunder naturlige opholdsarealer
i tilknytning til disse: 10 LE/m3.
Ved boligområder i byzone
5 LE
32. Afkast fra procesudsugning i evt. værksted skal være opadrettet, og ført mindst 1
meter over tag. Afkastluften skal overholde
en emissionsgrænseværdi på 5 mg/normal
m3 for total støv (timemiddelværdi).
33. På myndighedens anmodning skal
virksomheden foretage registrering af alle
lastbiltransporter i natperioden (kl. 22.00 –
07.00).
34. Virksomhedens bidrag til støjbelastningen må ved nærmeste liggende
enkeltbolig samt opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til disse ikke overskride
nedenstående grænseværdier:
Grænseværdierne for lugtbidraget gælder
for den maksimale månedlige
99%-fraktil for immissionskoncentrationen
beregnet med OML modellen, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001.
31. Afkastluften fra gasopgraderingsanlægJHWRϑJDVVNDOIRULQGHQXGOHGQLQJWLOGHW
ELR¿OWHUIULRSYDUPHVWLOHQWHPSHUDWXUSn
mindst 850 °C i mindst 1 sekund.
Tidspunkt/ Dag: Kl
Støjgrænser/dB(A)
Referencetidsrum/ timer
Mandag - fredag 07.00-18.00
55
8
27. Spild af biomasse på anlægget skal
straks opsamles. Udendørs arealer skal
renholdes.
Lørdag 07.00–14.00
55
7
Lørdag 14.00-18.00
45
4
Lørdag 14.00-18.00
35
8
28. Udledning af luft fra lugtrensningsanlægget skal foregå fra en mindst 13 m høj
skorsten.
Alle dage 18.00-22.00
35
1
Alle dage 22.00-07.00*
40
0,5
152
35. Spild af brændstof, olie og kemikalier
skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af
brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortVNDϑHVVRPIDUOLJWDϑDOG'HUVNDOWLOHQKYHUWLGIRUH¿QGHVRSVXJQLQJVPDWHULDOHSn
virksomheden (J205, S24).
41. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt
ELR¿OWUHVNDOY UHXGI¡UWDIEHVWDQGLJHRJ
impermeable materialer. Beholderne skal
kunne modstå påvirkninger forbundet med
brugen, herunder fra fyldning, omrøring,
tømning og overdækning.
Olie i 25 l beholdere og jernsulfat, der
anvendes i biogas-processen opbevares i
modtagerhallen på spildbakke som til stadighed skal kunne rumme indholdet af den
største opbevaringsenhed.
Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere
HOOHUWDQNHWLON¡UHW¡MHUPnNXQ¿QGHVWHG
på et dertil indrettet omlæsningsareal, jf.
vilkår 42.
36. Der må ikke etableres olietanke,
brændstoftanke eller lignende på anlægget.
Der må ikke forekomme brændstoftankning
af køretøjer på anlægget.
37. Eventuelle arbejdskøretøjer som anvendes i tilknytning til anlægget skal uden
for normal arbejdstid parkeres inde i modtagerhallen hvor belægningen er uigenQHPWU QJHOLJIRUGHIRUXUHQHQGHVWRϑHU
38. Parkeringsareal til personalebiler skal
etableres uden for voldene og uden for nitratfølsomt indvindingsområde.
39. Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal
tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i
området, hvor det er krævet.
)DUOLJWDϑDOGVNDORSEHYDUHVLW WWH
lukkede beholdere, der er mærket, så det
tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder.
$À VQLQJDIURHUJU VKDOPRJOLJQHQGH
biomasse må ske udendørs og kun på et
dertil indrettet omlæsningsareal i form af
SODQVLOR$À VQLQJDIG\UHP¡JVNDOVNH
indendørs.
Påfyldning af lastbil med biomasse må kun
¿QGHVWHGLQGHQG¡UVLPRGWDJHUKDO.XQL
tilfælde af spild og uheld uden for modtagerhallen må påfyldning af tankbiler med
slange og pumper og lignende forekomme
uden for modtagerhallen.
Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres
så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.
Beholdere og tanke, der er hævet over
MRUGRYHUÀDGHQVNDOVWnSnHWIXQGDPHQW
med en tæt opsamlingsrende eller –beholder, der kan opsamle eventuel udsivning
fra tanke eller samlinger ved tank. Delvist
nedgravede beholdere og tanke skal være
forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning.
153
Drænledninger ligger dybere end fundamentet til tankene. Der etableres én selvstændig samlebrønd til hver tank således
at drænvand fra den givne tank ledes til
en særskilt samlebrønd. Drænvandet ledes
videre til regnvandsbassin.
42. Omlæsningsarealer skal være udført af
bestandige og impermeable materialer, der
kan modstå påvirkningerne fra køretøjer
og redskaber ved fyldning og tømning og
fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal
indrettes således,
at køretøjer, der leverer og afhenter
biomasse, kan være på pladsen
at biomasse, der spildes i forbindelse
med omlastning, holdes inden for pladsen, og
DWRYHUÀDGHYDQGIUDSODGVHQOHGHVWLOHQ
tæt opsamlingsbeholder.
43. Kørearealer foran plansilo og omkring
modtagerhal etableres som befæstet areal
KYRUGHUVNHUNRQWUROOHUHWDÀHGQLQJDIQHGbør. Det befæstede areal etableres med
tilstrækkelig sideanlæg for at forhindre
nedbør og spildt biomasse i at strømme
til tilstødende arealer. Nedbør og spild fra
DUHDOHWOHGHVWLOEXϑHUWDQNHQ
Der skal etableres opkant på arealet foran
plansiloen og omkring modtagerhallen
samt ved indgang til servicevej. Der skal
etableres kontrolleret fald eller bump ved
indgang til anlægget ved volden. Pladsen
skal til enhver tid kunne indeholde nedbør
og indholdet af biomasse fra en lastbilfuld.
,QGN¡UHVHOWLOVHUYLFHYHMHWDEOHUHVPHGWLOstrækkelig sideanlæg og kontrolleret fald
mod pladsen foran modtagerhallen til at
forhindre spildt biomasse i at strømme ud.
44. Der opsættes påkørselsværn som minimum omkring dele af tankene, der vender
ud mod kørearelet mellem plansiloen og
omkring modtagerhallen. Desuden opsættes påkørselsværn omkring tanke hvis der
foretages dagligt arbejde med maskiner
omkring disse.
Ved indkørsel til servicevej etableres bomme
45. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af
biomasse, må kun ske på befæstet areal
indendørs. Der skal være fald mod opsamOLQJVEHKROGHUHOOHUDÀ¡EKYRUIUDGHUVNHU
NRQWUROOHUHWDÀHGQLQJ9DVNHYDQGHWOHGHV
WLOEXϑHUWDQNHQRJDQYHQGHVLDQO JJHW
7LOV WQLQJVRJKM OSHVWRϑHULIRUP
DIÀ\GHQGHNHPLNDOLHUVDPWIDUOLJWDϑDOG
skal opbevares i tætte, lukkede beholdere,
der er placeret under tag og beskyttet
mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en
impermeabel belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for
et afgrænset område og uden mulighed for
DÀ¡EWLOMRUGRYHUÀDGHYDQGRJNORDN
Området skal kunne rumme indholdet af
den største oplagrede beholder.
47. Den eksisterende terrænhældning mod
vest bibeholdes for at forhindre evt. spild
og uheld med biomasse i at strømme ud i
nitratfølsomt indvindingsområde mod øst.
48. Virksomheden skal etablere et tilbageholdelsessystem, f.eks. voldsystem, således at spild af biomasse kan tilbageholdes.
Volden skal dimensioneres til at kunne tilbageholde den største beholdes indhold
svarende til 4.200 m3 biomasse og vil være
højst mod vest grundet terrænhældning jf.
Vilkår 45.
Ved gennembrydning af systemet skal det
sikres at disse ikke udgør en risiko for det
omkringliggende miljø ved etablering af et
kontrolleret fald ind i anlægget.
Volden skal etableres rundt om hele anlægget og skal ligge uden for nitratfølsomt
indvindingsområde. Hele biogasanlægget
skal kunne være inden for voldene. Volden
må kun brydes ét sted ved indkørsel til
anlægget.
49. Virksomheden skal etablere et regnYDQGVEDVVLQWLOKnQGWHULQJDIRYHUÀDGHYDQG
indenfor tilbageholdelsessystemet jf. Vilkår
48.
Regnvandsbassinet skal etableres som det
lavest punkt i terræn og længst væk som
muligt fra nitratfølsomt indvindingsområde.
Tagvand og vand fra arealer hvor der ikke
kan forekomme spild af biomasse ledes til
regnvandsbassinet.
Der må ikke ske nedsivning til grundvandet
fra og udledning til sø og vandløb fra regnvandsbassinet.
'HUPnLNNHHWDEOHUHVIDVWDÀ¡EIUDUHJQvandsbassinet. Ved behov for bortpumb-
154
ning af vand skal det sikres at kun rent
RYHUÀDGHYDQGSXPEHVWLORPJLYHOVHUQH
Regnvandsbassinet udformes således at
der til enhver tid stå mindst 300 m3 vand i
bassinet.
Regnvandsbassinet etableres med dobbelt
plastikmembran.
Regnvandssbassins tæthed kontrolleres
hvert 5. år.
50. Biogasanlægget forsynes med vand fra boring DGU 78.558.
Alle boringer skal ligge uden for voldanlægget.
Der skal etableres tilbageløbssikring mellem biogasanlæget og boringer.
,KYHUDIVDPOHEU¡QGHQHWLONQ\WWHWGH
udendørs tanke placeres ledningsevnemålere der måler kontinuert, og som alarmere
personalet om ændringer som kan skyldes
utætheder i tankene. Ledningsevnemålere skal jævnligt og mindst en gang hvert
halve år kontrolleres om de er fuldt funktionsdygtige.
52. Arealer til oplag eller omlæsning af
biomasse og til rengøring af materiel til
transport af biomasse, sumpe og bassiner
samt opsamlingsbeholdere skal være i god
vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er
konstateret.
53. Tætte belægninger skal være i god
vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er
konstateret.
54. Opsamlingsrende og bassin, der indgår
i virksomheds beredskab for tilbageholdelse af spild af biomasse, skal udformes af
bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer.
55. Rørsystemer og andre installationer til
transport af materialer skal være tætte, og
i god vedligeholdelsesstand.
Rør nedgraves i ca. 1. meters dybe og med
IDOGPRGWDQNHQH,EXQGHQDIUHQGHQH
hvor rørene ligger i etableres en plastikmembran.
Rør skal svejses sammen og svejes sammen med tanke og processen i modtagerhallen.
56. Rørsystemer til transport af biomasse
skal tæthedsprøves hvert 5. år.
57. Der skal på virksomheden foreligge en
beredskabsplan, som fastlægger hvordan
der skal reageres ved udslip af biomasse.
Planen skal som minimum indeholde:
-
Procedurer, som beskriver relevante
tiltag med henblik på at stoppe
uheldet og begrænse udbredelsen.
-
Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der
skal alarmeres og hvordan.
-
Kortbilag over anlægget med angiYHOVHDIDÀ¡EVRJGU QV\VWHPHU
mm.
-
En opgørelse over materiel, der skal
være tilgængeligt på anlægget til
anvendelse i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af udslip.
Planen skal sendes til tilsynsmyndigheden,
inden anlægget tages i brug, og der skal
KHUHIWHUWLOHQKYHUWLGIRUH¿QGHVHQRSGDWHret plan på virksomheden, som skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende.
58. Virksomheden skal straks underrette
tilsynsmyndigheden om driftsforstyrrelser
eller uheld, som medfører forurening af
omgivelserne eller indebærer fare herfor.
Virksomheden skal ligeledes straks forhindre yderligere udledning af forurenende
VWRϑHUHOOHUDIY UJHIDUHQKHUIRU
59. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med
biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt
kontrollere opsamlings render og – beholdere, for vandets farve og lugt. Kontrollen
skal udføres mindst 1 gang månedligt.
Konstateres der misfarvning eller lugt fra
vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden
straks underrettes.
60. Virksomheden skal mindst 1 gang om
måneden tilse, at den faste overdækning
på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt.
61. Beholdere og tanke til oplagring af
biomasse og væskefraktion (reaktortanke,
processtanke, plansilo, modtagergrav,
blandetanke) skal mindst hvert 5. år kontrolleres for styrke og tæthed af en kon-
155
trollant, der er autoriseret til at kontrollere
EHKROGHUHIRUÀ\GHQGHKXVG\UJ¡GQLQJ
ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgøUHOVHRPNRQWURODIEHKROGHUHIRUÀ\GHQGH
husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget
sammen med dokumentation for eventuelle
reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke
overholder krav til styrke og tæthed eller,
at der er behov for et supplerende eftersyn
baseret på specialviden, behov for brug
af specialværktøj eller for at beholderen
tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes
til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter,
at kontrollen er foretaget sammen med
virksomhedens oplysninger om, hvad der
er foretaget eller planlægges foretaget på
baggrund af rapporten.
Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af
tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn.
YULJHWDQNHEXϑHUWDQNJO\FHULQJEHholder m.m.) skal inspiceres indvendigt for
utætheder i forbindelse med driftmæssig
tømning, dog mindst hvert 5. år. En dateret
beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget
mindst indtil næste inspektion.
Endvidere skal disse tanke kontrolleres
for styrke og tæthed, mindst hvert 10. år
DIHWXYLOGLJWVDJN\QGLJW¿UPD5DSSRUWHQ
fra kontrollen sendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er
foretaget sammen med virksomhedens
oplysninger om, hvad der er foretaget eller
planlægges foretaget på baggrund af rapporten.
Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af
rapporten fastsætte krav om supplerende
eftersyn.
63. Virksomheden skal mindst 1 gang om
måneden foretage eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer
og funktionsafprøvning af gasfakkel.
Virksomheden skal løbende og mindst 1
gang ugentlig (eller efter leverandørens anYLVQLQJHUNRQWUROOHUHELR¿OWUHWVIXJWLJKHG
og pH, jf. vilkår 19, samt temperatur.
Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt
som muligt, efter at de er konstateret.
64. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer
til oplagring eller omlastning af biomasse
samt til rengøring af materiel til transport
af biomasse og udbedre eventuelle skader. Virksomheden skal endvidere løbende
og mindst en gang årligt foretage visuel
kontrol for utætheder, revnedannelser og
vedligeholdelsesstand af befæstede arealer.
Eventuelle utætheder skal udbedres hurtigst muligt.
65. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt
foretage eftersyn og funktionsafprøvning af
samtlige overfyldningsalarmer på samtlige
tanke.
sionen med henblik på at dokumentere, at
de dimensionsgivende emissioner, der har
ligget til grund for beregningen af afkasthøjder.
Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold, herunder ved
pumpning og omrøring. Alle målinger skal
XGI¡UHVDIHW¿UPDODERUDWRULXPGHUHU
akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om
gensidig anerkendelse.
Rapport over målingerne skal sendes til
tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages
yderligere præstationskontrol, dog normalt
højest hvert 2. år.
Prøvetagning og analyse skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 (Miljøstyrelsens anbeIDOHGHPHWRGHGHU¿QGHVSnKMHPPHVLGHQ
for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
for måling af emissioner til luften: www.
ref-lab.dk) eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision
og usikkerhedsniveau.
Rapporten skal desuden på grundlag af
emissionsmålingerne indeholde en OMLberegning til dokumentation for, at B-værdierne for lugt ikke overskrides.
66. Tilsynsmyndigehden kan forlange, at
der ved præstationskontrol foretages 3
enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemisBIOGASANLÆG VED FUGLSANG
156
67. Virksomheden skal føre en driftsjournal
med angivelse af:
-
Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i anlægget.
-
Dato for og resultat af kontrollen
med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere
og tanke, der er hævet over jordRYHUÀDGHQ
-
med den faste overdækning på beholdere med biomasse.
-
af luftrenseanlæg med tilhørende
ventilationssystemer samt eventuel
foretaget vedligeholdelse heraf.
-
Dato for og resultat af kontrol af
ELR¿OWUHWVIXJWLJKHGS+WHPSHUDtur.
-
Dato for og resultat af eftersyn af
gasfakkel.
-
Dato for og resultat af inspektioner
samt eventuelle foretagne udbedringer af arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer.
-
Dato for og resultat af eftersyn og
funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer.
-
Uregelmæssigheder ved driften,
herunder episoder med overfyldning
eller overskumning af tanke, med
dårligt fungerende luftrenseanlæg
samt med brug af gasfakkel.
Driftsjournalerne skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.
157
Bilag 13 - AFVÆRGEFORANSTALTNINGER PÅ VIRKSOMHEDEN
Scenarie
Sandsyn- Konsekvens
lighed
Potentiel miljøpåvirkning
Afværgeforanstaltning
Overvågning
Handling
Biomasse
spildes
Stor
Udsivning til arealet omkring.
Lille idet spildte mængder vil være begrænset.
Biomasse håndteres udelukkende på arealer
PHGLPSHUPHDEHOWJXOYRJNRQWUROOHUHWDÀ¡E
Personalet undesøger gulYHWÀHUHJDQJHGDJOLJW
Spild opsamles og
håndteres i anlægget.
Gulvet rengøres jævnligt og i forbindelse
med spild.
Lastbil
vælter
Lille
Nedsivning til
grundvand.
Udleding til sø og
vandløb.
Grundvand forurenes.
Sø og vandløb forurenes.
Lastbiler kører udelukkende på arealer med
fast, impermeabelt belægning og kontrolleret
DÀ¡E
Der etableres en jordvold omkring anlægget til
inddæmning af biomasse.
Indkørsel til anlægget har kontrolleret fald mod
anlægget.
Personalet og fører af lastbilerne er opmærksomme
under til og frakørsel af
biomasse.
Beredskabsplanen
iværksættes.
Tanke eller
beholdere
er læk
Lille
Grundvandet forurenes.
Proces- og reaktortanke etableres med
omfangsdræn med ledningsevnemåler, som
larmere personalet ved ændringer.
Beholdere placeres i modtagehal med imperPHDEHOWXQGHUODJRJNRQWUROOHUHWDÀ¡E
Tanke efterses og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger.
Personalet kontrollerer tankene dagligt.
Ledningsevnemålere giver
alarm ved ændringer som
kan tyde på lækager i tanke.
Beredskabsplanen
iværksættes.
Rørføringer
er læk
Lille
Rørgrave udføres med membran i bunden og
med heldning mod omfangsdræn.
Rørføringer efterses og vedligeholdes efter
kan tyde på lækager.
Beredskabsplanen
iværksættes.
Hul på
tanke eller
beholdere
Lille
Nedsivning til
grundvand.
Udlesning til sø og
vandløb.
Der etableres en jordvold omkring anlægget
til inddæmning af biomasse. Voldanlægget
kan som minimum tilbageholde et volumen
svarende til den største tank.
Der etableres påkørselsværn omkring tanke.
Beholdere opbevares i modtagehal med imSHUPHDEHOWXQGHUODJRJNRQWUROOHUHWDÀ¡E
Tanke efterses og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger.
Personalet rundere anlægget dagligt og kontrollere
visuelt alle tanke.
kan tyde på huller i tanke.
Beredskabsplanen
iværksættes.
Rørføringer
er stoppet
Lille
Biomassen kan
ikke transporteres
rund på anlægget.
Ingen men kan medføre
DWWDQNHÀ\GHURYHU
Rørføringer renses og kontrolleres jævnligt.
Anlæggets SRO-system
giver alarm ved ændringer
som kan skylles stoppede
rør.
Alle tanke udstyres med
RYHUÀ\GQLQJVDODUPHU
Rørføringer renses og
kontrolleres.
Tankenes niveau kontrolleres og justeres
om nødvendigt.
Biomasse
158
Scenarie
Sandsyn- Konsekvens
lighed
Overvågning
Handling
Reaktortanke skummer over
Lille
Skum i overløbsrør og eventuelt i
gasrør.
Ingen, men kan medføre at rørsystemer
stoppes.
Stabile, ensartede leverancer af biomasse.
Detekteres elektronisk via
SRO-anlæg.
Intensiveret miksning.
Udpumpning fra den
skummende tank.
Eventuelt tilsætning af
jordbrugskalk.
Tanke eller
beholdere
er overfyldte
Mellem
Der kan ikke tilføres mere materiale
til tankene.
Ingen, men kan medI¡UHDWWDQNHQHÀ\GHU
over.
Jævn og kontinuerlig til- og fraførsel af materiale.
Niveaumålere med alarmer i
alle tanke og beholdere.
Det sikres at tanke
ikke tilføres mere
materiale før niveauet
igen er normalt.
Evnetuelt udpumbning
fra overfyldt tank og
midlertidig opbevaring
i tankevogne eller
lagertanke.
Tanke eller
beholdere
À\GHURYHU
Lille
Nedsivning til
grundvand.
Udleding til sø og
vandløb.
Grundvand forurenes.
Jævn og kontinuerlig til- og fraførsel af materiale.
Etablering af omfangsdræn og samlebrønde.
Beholdere opbevares i modtagehal med imSHUPHDEHOWXQGHUODJRJNRQWUROOHUHWDÀ¡E
Niveaumålere med alarmer i
alle tanke og beholdere.
NDQW\GHSnDWWDQNHÀ\GHU
over.
Beredskabsplanen
iværksættes.
Hul på
overdækning
Lille
Biogas slipper ud i
det fri.
Methanudslip bidrager
til den globale opvarmning.
Lugtpåvirkning af omgivelserne.
Tanke med overdækning etableres i sikker
afstand fra store træer.
Overdækninger udføres som dobbeltmenbraner.
SRO-anlægget overvåger
tryk og alarmerer ved ændringer.
Tank med hul frakobles systemet.
Hullet udbedres.
Hul på
rørføring
Lille
Biogas slipper ud i
det fri.
Anlægget runderes dagligt
og medarbejder kontrollerer
for lugt.
SRO-anlægget alarmerer
ved trykændringer.
Rørføring med hul
frakobles systemet.
Hullet udbedres.
Tankoverdækning
giver efter
Lille
Biogas slipper ud i
det fri.
Gaslager har en bufferkapacitet på 7-8 timers
gasproduktion.
Gassystemet kobles til en gasfakkel.
Gassystemet udstyres med sikkerhedsventiler.
SRO-anlæg overvåger og
aæarmerer ved ændringer.
Tanken frakobles.
Favrskov Kommune
og beredskab kontaktes.
Fagfolk tilkaldes.
Biomasse
Biogas
159
Scenarie
Sandsyn- Konsekvens
lighed
Overvågning
Handling
Fejl på opgraderingsanlæg
Lille
t opgradere biogassen og dermed
tilføre den gassystemet.
Ingen, men kan medføre at gasfaklen tændes
eller at ventiler åbnes.
Opgraderingsanlæg efterses og vedligeholdes
efter leverandørens anvisninger. Gaslager har
en bufferkapacitet på 7-8 timers gasproduktion.
og giver alarm ved ændringer.
Fagfolk tilkaldes
for udbedring. Om
nødvendigt nedsættes
gasproduktionen.
Stoppede
rør
Lille
Det er ikke muligt
at opgradere biogassen og dermed
tilføre den gassystemet.
Ingen, men kan medføre at gasfaklen tændes
eller at ventiler åbnes.
leverandørens anvisninger. Gaslager har en
bufferkapacitet på 7-8 timers gasproduktion.
Stoppet rør frakobles
og renses.
Fejl på på
gasfakkel
Lille
Det er ikke muligt
at afbrænde biogassen hvis dette
bliver nødvendigt.
Ingen, men kan medføre at sikkerhedsventiler åbnes.
Gasfaklen efterses og vedligeholdes efter
gasproduktion.
Gassystemet udstyres med ventiler.
Gasfaklen kontrolleres
jævnligt af personalet.
Fejl udbedres.
Ventiler kan
ikke åbne
Lille
Eventuel overtryk
af biogas kan ikke
slippe fri
Ingen, men kan medføre overtryk på anlægget og deraffølgende
eksplosionsfare.
+ overdækning vil give
efter.
Ventiler efterses og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger.
gasproduktion.
Ventiler kontrolleres jævnligt
af personalet.
Fejl udbedres.
Biogas siver ud i
det fri.
Ventiler efterses og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger.
Fejl udbedres.
Nedsivning til
grundvand.
Udleding til sø og
vandløb.
Der opbevares maksimalt 200 liter olie på
anlægget.
Olien opbevares i 25 liters dunke på spildbakker.
Olien håndteres udelukkende på arealer med
LPSHUPHDEHOWJXOYRJNRQWUROOHUHWDÀ¡E
Olie leveres direkte i modtagehallen.
Personalet kontrollere
oliedunke og spildbakker
dagligt.
Spildt olie opsamles
med kattegrus og opbevares og afskaffes
efter gældende regler
til godkendt aftager.
Biogas
Ventiler står Lille
åbne
Øvrige
Spild af olie
Stor
160
Scenarie
Sandsyn- Konsekvens
lighed
Overvågning
Handling
Spild af
jernsulfat
tor
Begrænset lokal
påvirkning, da
jernsulfat er i fast
form.
Jernsulfat er vandopløseligt og kan løbe til
V¡RJYDQGO¡ERJHOOHU
grundvandet.
Jernsulfat leveres direkte i modtagehallen.
Personalet kontrollerer dagJernsulfat opbevares og håndteres udelukligt oplag af jernsulfat.
kende i modtagehallen med impermeabelt gulv
RJNRQWUROOHUHWDÀ¡E
Spildt jernsulfat opsamles eller vaskes
væk. Vaskevand tilføres biogasprocessen.
Skybrud
Stor
Store mængder
vand skal håndteres på anlægget
på kort tid.
Regnvand kan være
medvirkende til at eventuelt spildt materiale
forurener grundvandet
eller løber til sø og
vandløb.
2YHUÀDGHYDQGIUDRYHUÀDGHUKYRUGHUSRWHQtielt kan forekomme spild ledes til modtagehallen og håndteres i anlægget.
Manøvrepladsen etablere med opkant.
Der etableres et regnvandsbassing med
dobbeltmembran i bunden, til håndtering af
RYHUÀDGHYDQG
$OWRYHUÀDGHYDQGIUDRPUnGHWDQYHQGHVL
anlægget.
2YHUÀDGHYDQIUD¡YULJHDUHDOHUOHGHVWLO
regnvandsbassin og pumbes efterfølgende til
håndtering i biogasanlægget.
Belagt køreareal etableret med opkant.
Personalet holder sig orienteret om eventuelle skybrud.
Tanke udstyres med niveaumålere og overløbsalarmer.
Beredskabsplanen
iværksættes.
Om nødvendigt pumbes vand til tankvogne
til midlertidig opbevaring.
Hvis der opstår behov
for at pumbe vand
væk fra området
kontaktes Favrskov
Kommune. Vand der
pumbes væk fra området kontrolleres for
forurening.
Luftrensningsanlæg
bryder ned
Lille
Anlægget emiterer
urenset luft.
Mindre udslip af forurenende stoffer fra
anlægget.
Lugtpåvirkning af omgivelserne
Luftrensningsanlæg efterses og vedligeholdes
efter leverandørens anvisninger
Personalet rundere anlægget dagligt.
alarmerer ved ændringer.
Beredskabsplanen
iværksættes.
Ventillering
går i stå
Lille
Undertrykket i
modtagehallen
og tanke i hallen
forsvinder.
Mindre udslip af forurenende stoffer fra
modtagehallen.
Lugtpåvirkning af nærområdet.
Ventilationsanlæg efterses og vedligeholdes
efter leverandørens anvisninger.
Personalet rundere anlægget dagligt.
alarmerer ved ændringer.
Porte holdes lukket.
Fejlen udbedres.
Stormfald.
Lille
Træer beskadier en tank. Træet
spære for den fri
adgang i området.
Ingen, men kan medføre at der går hul på
overdækningen eller at
tankene svækkes og
sandsynligheden for
lækager bliver større
Tankoverdækninger etableres med dobbeltmembraner.
Tanke dimensioneres til at kunne modstå
påvirkningen fra et væltet træ.
Tanke placeres i god afstand fra større træer
og så langt fra Fajstrup Krat som muligt
Træbevoksning vedligeholdes og efterses
jævnligt.
Personalet runderer anlægget dagligt.
SRO-anlæg overvåger tryk i
gaslager.
Ledningsevnemålere
kontrollerer for eventuelle
lækager.
Væltede træer fjernes
og tanke kontrolleres
for skader.
Ved større skader
kobles berørte tanke
fra og skaderne udbedres.
Beredskabsplanen
iværksættes.
Øvrige
161

VVM-redegørelse - Favrskov Kommune

Transcription

Similar documents

KartoffelNyt - avlerinfo.dk

Sikkerhedsmøde - Tømrer & Bådebygger Finn Møller

specialhængsler - Kortbæk Internationale Agenturer

Bilag 21.01 Ansøgning fra Køng-Lundby Biogas

Preprint - DTU Orbit