Speciale - Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed

Transcription

Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed
- DGNB og Totaløkonomi
7. semesters speciale
Bygningskonstruktøruddannelsen
VIA University College, Aarhus
Anders Pape Løhde
Vejleder: Martin Nielsen
D. 27.03.2015
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
Titelblad
Rapport titel:
– DGNB og totaløkonomi
Semester:
7. semester
Semester tema:
Specialeprojekt
ECTS:
10 point
Projektperiode:
4. februar 2015 til 26. marts 2015
Vejleder:
Martin Nielsen
Forfatter:
Anders Pape Løhde
Studienummer:
179821
Dato/Underskrift
__________________________________________
Oplag:
Antal sider (a 2400 anslag): 29,8
Antal anslag m. mellemrum: 71520
GENEREL INFORMATION:
All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives
uden forudgående tilladelse fra forfatteren.
BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør – alt ansvar vedrørende rådgivning,
instruktion eller konklusion fraskrives!
Side 1 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
Forord
Dette speciale er udarbejdet som afslutning på bygningskonstruktøruddannelsen med speciale
indenfor projekteringsfasen ved VIA University College Aarhus. Projektet er udarbejdet i perioden 4.
februar til 26. marts 2015 og er en videnskabsteoretisk undersøgelse af det økonomiske aspekt DGNB
og totaløkonomi.
Projektet henvender sig til medstuderende og mindre tegnestuer med interesse for eller med
begrænset eller intet kendskab til økonomiske bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed i DGNB.
Der vil løbende blive henvist til kilder ved hjælp af Harvard – Angelia 2008 metoden, som refererer til
litteratur- og kildelisten bagerst i rapporten. Kildehenvisningerne skrives som forfatterens efternavn
efterfulgt af udgivelsesåret, som for eksempel (Brink, 2015), hvoraf det vil fremgå i litteraturlisten,
hvilken artikel, interview, bog eller webside, der er tale om.
Figurer og tabeller er nummereret med to tal. Første tal viser kapitelnummeret, og andet tal viser
placeringen i kapitlet. Figurer og tabeller vil være nummereret hver for sig, alt efter om det er en
figur eller en tabel. Der vil således godt kunne optræde en figur 1.1 og en tabel 1.1 i samme kapitel.
Vedlagt bagerst i rapporten er bilagene, og interview er uploaded som lydfiler sammen med
rapporten.
Jeg vil gerne takke følgende for at deltage i interviews, faglig sparring og vejledning til udarbejdelsen
af specialet: Rune Ager Brund, bygningskonstruktør hos GPP arkitekter a/s, for information omkring
DGNB og en bygningskonstruktørs håndtering af økonomiske bæredygtighed. Karsten Withington
Brink, bygherre/underdirektør for Pension Danmark, for information omkring bygherrens arbejde
med certificeringsordningen DGNB, samt bygherrens håndtering af det økonomiske aspekt indenfor
bæredygtighed. Til sidst gives en tak til Martin Nielsen, Underviser ved VIA Univesity college Aarhus,
for kyndig vejledning og faglig sparing.
Side 2 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
Abstract
As a part of the seventh semester at the construction architect education the student should write a
thesis about a selected topic.
This study examines the economic aspect within sustainability. It gives an account of the advantages
and disadvantages at a DGNB certification against a life cycle cost (LCC) and how they incorporating
the economic aspect within sustainability in the design phase. On the basis of an interview with a
construction architect at GPP Arkitekter A/S , who works with DGNB certification and a building
contractor, at Pension Danmark, who has buildings with DGNB certication and statements by DKGBC, Bygherreforeningen and Consulting, Rambøll Management there will be an analysis. The
analysis will discuss how DGNB and life cycle cost take care of the economic aspect of the design
phase It is debatable whether there are more benefits of DGNB compared to what you pay for
certification or whether clients should settle for a life cycle cost calculation when you look at the
economic aspect. It is concluded that the DGNB certification involves the whole economic aspect of
the design phase. Unlike DGNB certification life cycle cost are a calculation where the developer have
to make the demands that he feels are necessary to meet the economic aspect within sustainability.
However, it can often be difficult for the developer to see which requirements are necessary to
provide for a good building.
Side 3 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
INDHOLDSFORTEGNELSE
1 INDLEDNING MED PROBLEMFORMULERINGEN
6
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.7
6
6
7
7
8
8
9
BAGGRUNDSINFORMATION OG PRÆSENTATION AF EMNE
BEGRUNDELSE FOR EMNEVALG OG FAGLIGT FORMÅL
PROBLEMFORMULERINGS SPØRGSMÅL
PROJEKTAFGRÆNSNING
VALG AF TEORETISK GRUNDLAG OG KILDER
VALG AF METODE OG EMPIRI
RAPPORTENS STRUKTUR OG ARGUMENTATION
2 KORTLÆGNING AF BÆREDYGTIGHED
10
2.1 HVAD ER BÆREDYGTIGHED?
2.2 HVORFOR BYGGE BÆREDYGTIGT?
2.3 LOVE, VEDTÆGTER OG STANDARDER I FORBINDELSE MED BÆREDYGTIGHED
10
11
13
3 CERTIFICERINGSORDNINGEN DGNB
15
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
15
15
16
17
19
22
25
HVAD ER DGNB?
VALG AF DANSK CERTIFICERINGSORDNING
OPBYGNINGEN AF DGNB
FRA START TIL CERTIFICERET BYGGERI
ØKONOMISKE KVALITETER OG DE TRE KRITERIER
ØKONOMIEN OMKRING DGNB
DELKONKLUSION
4 TOTALØKONOMI
26
4.1 BAGGRUNDEN FOR TOTALØKONOMI
4.2 HVEM STILLER KRAVET?
4.3 DELKONKLUSION
26
27
29
5 SAMMENLIGNING AF DGNB OG TOTALØKONOMI
31
6 PERSPEKTIVERING
33
6.1 DGNB´S FREMTID
6.2 TOTALØKONOMIENS FREMTID
6.3 BYGNINGSKONSTRUKTØRENS ROLLE
33
33
33
7 KONKLUSION
35
8 METODEKRITIK OG VALIDITET
36
9 LITTERATUR- OG KILDELISTE
37
10 BILAG
39
10.1 BILAG NR. 01
39
Side 4 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
Figur- og billedliste
Figur 1.7.1: Diagram over specialets struktur ......................................................................................... 9
Figur 2.1.1: Holistisk bæredygtighedsprincip (kilde: DAC) .................................................................... 10
Figur 3.3.1: De seks kvaliteter i DGNB ................................................................................................... 16
Figur 3.4.1: Certificeringsforløbet for DGNB ......................................................................................... 18
Figur 3.5.1: Udklip fra DK-GBCs liste. Der gøres opmærksom på, at under ECO2.1 skal der stå 2 i
stedet for 3. ........................................................................................................................................... 19
Figur 3.6.1: Udklip fra GBC-DK, De estimerede omkostninger for at DGNB-certificere Company House
............................................................................................................................................................... 23
Figur 3.6.2: Udgifter i forbindelse med præcertificering og certificering for DK-GBC medlemmer ..... 24
Figur 3.6.3: Udgifter i forbindelse med præcertificering og certificering for ikke DK-GBC medlemmer
............................................................................................................................................................... 24
Figur 4.1.1: Illustration af princippet i totaløkonomi, kilde: (Consulting, 2009) ................................... 27
Figur 4.2.1: Principperne i den totaløkonomiske beregning. ................................................................ 29
Tabel 2.2.1: Incitamenter til at bygge bæredygtigt (Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg,
2013) ..................................................................................................................................................... 12
Tabel 3.3.1: Procentsatser for at få henholdsvis guld, sølv eller bronze. ............................................. 17
Side 5 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
1 Indledning med problemformuleringen
Dette kapitel vil handle om, hvorfor emnet er valgt, og hvorfor det er relevant indenfor
bygningskonstruktørfaget. Første afsnit vil uddybe emnet, og valgtet af det. Dernæst vil de faglige
formål blive introduceret. Endvidere vil problemformuleringen blive præsenteret og uddybet med
underspørgsmål, hvorefter der vil foregå en afgrænsning af specialet, samt en begrundelse for valg
af teoretisk grundlag og kilder. Til sidst vil valg af metode og empiri vil blive fremlagt og rapportens
struktur og argumentation blive beskrevet.
1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne
Dette speciale er udarbejdet som afslutning på det 7. semester på bygningskonstruktøruddannelsen
med fokus på den projekterende fase ved VIA University College Aarhus. Baggrunden for at skrive
specialet er at opnå viden indenfor det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed og DGBN, idet
Danmark har valgt DGNB som national certificeringsordning, samt at der er et øget fokus på
bæredygtighed indenfor byggeriet. Som bygningskonstruktør er det derfor vigtigt at være bevidst
om, hvordan de valg, bygherre træffer, hænger sammen med økonomisk bæredygtighed for at kunne
yde en god rådgivning indenfor dette felt.
Projektet arbejder med en undersøgelse af, hvilken indflydelse bæredygtighed, totaløkonomi og
DGNB har på byggeriets økonomi, og hvilke fordele og ulemper der er for bygherrer ved at vælge en
certificering af sit byggeri fremfor at lave en totaløkonomisk beregning. Igennem rapporten
videreformidles den viden, som er opnået igennem en teoretisk og empirisk analyse.
Totaløkonomi og helhedsorienteret bæredygtig økonomi er vigtige spillere i det økonomiske aspekt.
Udtrykkene er måske lidt udvandede, og der er mange fortolkninger af samme. I dette speciale vil
der blive sat fokus på, hvad totaløkonomi er, hvordan der kan stilles krav til det, og hvordan en
bygningskonstruktør skal forholde sig til totaløkonomiske beregninger.
1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål
Emnet til dette speciale er primært valgt på baggrund af en særlig interesse for bæredygtighed. For
det første er det valgt på grund af en underen over, hvordan økonomi påvirker bæredygtighed. En
underen der bunder i en manglende forståelse og viden omkring det økonomiske aspekt indenfor
bæredygtigt byggeri.
For det andet er det valgt på baggrund af et ønske om at udvide egne kompetencer i at kunne
projektere og rådgivere potentielle bygherre i at bygge bæredygtigt, samt have evne til at rådgive en
bygherre i at stille krav til bæredygtighed ved brug af en totaløkonomiske beregning. Igennem
tidligere rapporter og semesterprojekter er viden indenfor det sociale og det miljømæssige aspekt
indenfor bæredygtighed blevet afklaret, hvilket gør, at der i dette speciale er fokus på det
økonomiske aspekt.
For det tredje lever mennesket på en planet, hvor der er en begrænset mængde ressourcer, og hvis
alle mennesker skulle leve ligesom en gennemsnitsdansker, skulle der bruges 4,6 jordkloder til at
klare forbruget (FN Forbundet, 2013). Derfor er det nødvendigt, at der værnes om ressourcerne, hvis
der også skal være ressourcer i fremtiden. Bæredygtighed handler ikke om at forbruge mindre, men
Side 6 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
om at forbruge på den rigtige måde, hvor alt kan indgå i en cyklus, så intet går tabt og alt kan
genbruges.
Dermed giver det i forhold til nutidens samfund god mening at undersøge det økonomiske perspektiv
indenfor bæredygtighed, hvormed en bedre udnyttelse af ressourcerne kan opnås. Dette
underbygges i Brundtlands rapporten fra 1987:
"(…) som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers
muligheder for at opfylde deres behov i fare" (Dansk Arkitektur Center, 2014)
Det faglige formål med specialerapporten er at undersøge, hvordan det økonomiske
bæredygtighedsaspekt bliver inddraget i projekteringsfasen. Herunder hvordan man bruger
økonomisk bæredygtighed i praksis, og hvordan henholdsvis bygningskonstruktøren og bygherren
håndterer og stiller krav til dette i projekteringsfasen. Derfor undersøges totaløkonomiske
beregninger, da det er en af mulighederne for at sikre økonomisk bæredygtighed. Desuden
undersøges certificeringsordningen DGNB for at se, hvordan den bidrager til økonomisk
bæredygtighed.
1.3 Problemformulerings spørgsmål
Dette projekt beskæftiger sig overordnet med bæredygtighed, hvorfra der dykkes ned i den
økonomiske cirkel af holistisk bæredygtighed. Igennem rapporten ønskes herfor at synliggøre,
hvordan for eksempel certificeringsordningen DGNB tager højde for økonomi. Problemformuleringen
lyder derfor således:
Hvordan tager DGNB certificering contra totaløkonomi højde for at inddrage det økonomiske
aspekt indenfor bæredygtighed i projekteringsfasen?
I forbindelse med udarbejdelsen af problemformuleringen, er der lavet en række underspørgsmål,
som skal sikre, at alle delene af problemformuleringen bliver belyst.
•
•
•
•
•
•
•
•
Hvad er bæredygtighed og hvordan difineres det økonomiske aspekt?
Hvad er incitamentet for at bygge bæredygtigt?
Hvad er DGNB og hvorfor bruger man certificeringsordningen?
Hvad er totaløkonomi?
Hvem stiller bygherren krav til totaløkonomi, og hvordan bruges beregningen?
Hvad er fordele og ulemper ved at bruge DGNB fremfor totaløkonomi?
Hvad er bygningskonstrukturens rolle i Bæredygtigheds apektet?
Har DGNB en fremtid?
1.4 Projektafgrænsning
På baggrund af problemformuleringen samt den begrænsede tidsperiode er projektet afgrænset. Det
afgrænses overordnet til kun at omfatte en dyberegående undersøgelse af det økonomiske aspekt
indenfor bæredygtighed. Hermed vil det sociale og miljømæssige aspekt blive beskrevet på et
overordnet plan for at skabe en overordnet forståelse, da det ellers vil blive taget ud af en kontekst.
Side 7 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
Specialet omhandler kun bæredygtighed på bygnings- og bygningsdelsniveau, da det er det niveau
bygningskonstruktøren typisk vil sidde med. Dermed ses ikke på byer/byudvikling/planudvikling, da
det skal ses i et større perspektiv.
DGNB certificeringsordningen er afgrænset til kun at omhandle kontorbyggerier. I rapporten vil der
gåes i dybden med det økonomiske kvalitet, som er den Økonomisk kvalitet og dens underliggende
kriteriegrupper, som er totaløkonomi og økonomisk fremtidssikring. De resterende kvaliteter
beskrives på et overordnet plan for at skabe en god forståelse og er Miljø, Social, Teknisk, Proces
samt Område.
Den totaløkonomiske beregning afgrænses til at omfatte en overordnet beskrivelse af, hvordan
anerkendte totaløkonomiske analyser bruges.
Endvidere undersøges der kun, hvordan det økonomiske aspekt inddrages i projekteringsfasen, og
hvilken overordnet betydning aspektet vil få for driftsfasen. Der ses altså ikke på, om aspektet har
den tænkte påvirkning i drift og vedligeholdelsesfasen, eftersom der ikke laves undersøgelser
omkring eksisterende byggerier. Idet der fokuseres på projekteringsfasen, inddrages kun aktører
indenfor projekteringsfasen, en projekterende bygningskonstruktør og en bygherre for en større
investeringsvirksomhed. Der inddrages kun to parter, da der er lagt vægt på kvalitative interviews
frem for kvantitative spørgeskemaer og på grund af den tidsbegrænsning, som er på opgaven.
1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder
Det teoretiske grundlag er valgt på baggrund af validiteten og udgivelsen af materialet.
Informationsgrundlaget er primært fundet i Green Building Council Denmark ”DK-GBC– personlig
DGNB-manual for kontorbygninger”, fordi der ønskes at komme så tæt på oprindelsen af DGNB som
muligt. For at be- eller afkræfte materialet fra DK-GBC, er valgt kilder som ”Hvidbog om bæredygtigt
byggeri” af Bygherreforeningen og ”Bedste praksis-manual” om totaløkonomi lavet af Consulting,
Rambøll Management.
1.6 Valg af metode og empiri
For at besvare problemformuleringen anvendes to forskellige kvalitative dybdegående interviews,
som er foretaget henholdsvis med en bygherre og en bygningskonstruktør, som begge beskæftiger
sig med DGNB certificering og bæredygtighed i projekteringsfasen. Disse er valgt, eftersom det giver
et godt indblik i, hvordan en bygningskonstruktørs og en bygherres rolle er indenfor bæredygtighed.
Igennem rapporten bruges primær empiri i form af citater fra interviewsene til at verificere og
underbygge udsagn fra sekundær data. Der vil blive anvendt kvalitative primære data, da den
begrænsede tidsramme ikke tillader at lave en større spørgeskemaundersøgelse, samtidig giver det
et mere nuanceret og dybdegående billede for undersøgelsen at gøre brug af det. Dog skal man være
opmærksom på, at det ikke nødvendigvis giver et bredt og repræsentativt billede af sagen.
Det sekundære data, der anvendes i rapporten, er fundet igennem et litteraturstudium af empiriske
fagartikler og undersøgelser, som er skrevet og indsamlet af andre. Det vil blive anvendt i de
teoretiske afsnit.
Side 8 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
1.7 Rapportens struktur og argumentation
Dette afsnit præsenterer specialets struktur og argumentation, idet det giver en forståelse af,
hvordan underspørgsmålene er tænkt ind i rapportens opbygning. På figuren ses grafisk, hvorledes
spørgsmålene samt problemformuleringen besvares igennem rapporten. Speciale er opstillet efter de
krav om struktur, der er opgivet i ”rapportguide for bygningskonstruktøruddannelsen version 3”.
Kapitel 1 indleder projektet og præsenterer
problemformulering, afgrænsning og
metode for specialet.
I kapitel 2 redegøres for bæredygtighed,
dets aspekter, som fordelene ved at bygge
bæredygtigt. Her besvarer kapitlet
spørgsmål 1 og 2.
Kapitel 3 omhandler DGNB certificering,
dens oprindelse, samt bygherrens fordele.
Derudover forklares det økonomiske aspekt,
samt dets underkriterier, hvormed
spørgsmål 3 besvares.
I kapitel 4 forklares totaløkonomiske
beregninger, og hvordan bygherrens skal
sørge for selv at stille krav. I dette kapitel
svares på spørgsmål 4 og 5.
I kapitel 5 sammenlignes DGNB og
totaløkonomi, og der ses på mangler og
fordele ved de to forskellige metoder. Her
besvares spørgsmål 6.
Kapitel 6 perspektiveres til DGNB og
totaløkonomis fremtid, og
bygningskonstruktørens rolle vurderes, hvormed spørgsmål 7 og 8 besvares.
Figur 1.7.1: Diagram over specialets struktur
Kapitel 10 konkluderer på rapporten og besvarer problemformuleringen.
Side 9 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
2 Kortlægning af Bæredygtighed
Det følgende afsnit vil give et indblik i, hvad der menes med bæredygtighed, og hvad det kommer af.
Derudover vil det beskrive de forskellige aspekter af bæredygtighed, samt beskrive incitamenterne
for at bygge bæredygtigt.
2.1 Hvad er bæredygtighed?
Begrebet bæredygtighed blev første gang brugt, da Brundtland Kommissionen udgav rapporten ”Our
Common Future” i 1987. Det var den første rapport, der fokuserede på global bæredygtighed, og den
første til at inddrage holistiske bæredygtighedsbegreber. Med det holistiske bæredygtighedsbegreb
menes en sammentænkning af det miljømæssige, det sociale og det økonomiske aspekt. Hermed
sikrer begrebet, at der fokuseres på de tre aspekter som en helhed, eftersom det ikke vil være
bæredygtigt, hvis der kun fokuseres på for eksempel det økonomiske. Ved at se på alle tre aspekter,
får man altså samspillet imellem processerne med i overvejelserne, og dermed opnås en erkendelse
af, at verden ikke er sort og hvid, men derimod har mange gensidige afhængigheder (Dansk
Arkitektur Center, 2014)
Figur 2.1.1: Holistisk bæredygtighedsprincip (kilde: DAC)
Efterfølgende afsnit vil kort beskrive, hvad henholdsvis det sociale, det miljømæssige og det
økonomiske aspekt indeholder.
2.1.1 Social bæredygtighed
Social bæredygtighed forholder sig til de sociale forhold for planlægning og drift i forbindelse med et
byggeri. Begrebet har at gøre med de foranstaltninger, som øger brugernes velvære og tilfredshed.
For eksempel vil et bedre indeklima øge effektiviteten på arbejdspladsen. Derudover kan det være
øget fleksibilitet, tilgængelighed og sikkerhed for brugerne, eller kulturelle og spirituelle kvaliteter
samt arkitektonisk kvalitet, der er aspekter i den sociale bæredygtighed. I byggesektoren handler den
Side 10 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
sociale bæredygtighed grundlæggende om at sikre højere produktivitet og undgå sygdom. Endvidere
skal man skabe byer og bygninger, der får brugerne til at føle sig godt tilpas og giver dem livskvalitet.
En stor del af de elementer, som er i social bæredygtighed, er ikke målbare, hvorved det kan være
svært at evaluere. Ved at skabe en god involvering af beboere og brugere får man et godt socialt
afsæt, hvilket gør, at bygningen ofte kommer til at opfylde flere af brugernes ønsker
(Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg, 2013).
2.1.2 Økonomisk bæredygtighed
Når man taler om økonomisk bæredygtighed handler det om at optimere på bygningens
driftsomkostninger, eller for eksempel muligheden for at udleje byggeriet eller om der kan optimeres
på udlejningsprisen. Ressourcebevidsthed, robusthed og fleksibilitet er nøgleord til at skabe
økonomisk bæredygtighed. At skabe merværdi igennem økonomisk branding er også bæredygtighed,
da det forøger pris på en bygning. Derudover handler det om, om produktiviteten kan forøges hos
brugerne af bygningen eller om der kan laves bedre finansieringsmuligheder. Det opnås især
igennem fokus på planlægningsprocesser, fokus på levetid, totaløkonomi og totalværdi. Videre spiller
lovgivning, renter og driftsoptimering også en stor rolle og er alle parametre, der påvirker byggeriet
meget. Derved bliver det grundlæggende at værdioptimere bygningen ved hjælp af de førnævnte
parametre (Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg, 2013).
2.1.3 Miljømæssig bæredygtighed
Miljømæssig bæredygtighed er oftest det aspekt, som kædes sammen med bæredygtighed. Det
kommer til udtryk i klima, forbrug af ressourcer, materialer og deres levetid. Derudover er
biodiversitet og affaldsgenerering centrale ord indenfor den miljømæssige bæredygtighed.
Det miljømæssig bæredygtighedsaspekt er ofte det letteste aspekt at vurdere i et
certificeringssystem, eftersom det er nemmere at bedømme, hvor meget energi, der slipper ud
igennem klimaskærmen, end det er at vurdere, hvor lang holdbarheden er på et vindue.
Danmark er allerede langt indenfor miljømæssige overvejelser i byggesektoren. Dels på grund af det
danske klima, og dels på grund af at Danmarks byggetradition allerede indarbejder holdbare og
traditionelle materialer.
2.2 Hvorfor bygge bæredygtigt?
Igennem de seneste 50 år er der kommet et markant fokus på temaer som klimaforandringer,
finanskrise og forøgelse af befolkningstilvækst, hvorved bæredygtighed indenfor byggesektoren både
politisk og på verdensplan er blevet anerkendt. Det ses især i øget omsorg for miljøet og generelt
mere fokus på ressourceudnyttelse. I en undersøgelse, beskrevet i Hvidbog om bæredygtighed i
byggeriet, var 260 respondenter, fordelt på bygherre, byggeriets rådgivere og entreprenører,
herunder leverandører og producenter, enige om, at bæredygtigt byggeri bliver vigtigt eller vigtigere
i fremtiden, end det er i dag. Når det er sagt, var der dog en vis skepsis overfor, om bæredygtigt
byggeri bliver økonomisk bæredygtigt i fremtiden, hvor 15-28 % havde en vis skepsis
(Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg, 2013).
Side 11 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
Incitamenter for at bygge bæredygtigt kan ses i både en samfundsmæssig og global sammenhæng
eller i den i enkelte bygherres sammenhæng. Det betyder, at der enten ses på en overordnet global
kontekst, hvor der vurderes på, hvordan det kommer alle til gode, eller der ses på et mere individuelt
plan, hvor der ses på, hvilke fordele det har for den enkelte bygherre. I tabel 2.2.1 er fordelene for
henholdsvis samfundsmæssig og global sammenhæng og bygherrens sammenhæng oplistet:
Samfundsmæssig og global sammenhæng
- reduktion af global opvarmning
- reduktion af nedbrydning af ozonlaget
- reduktion af rovdrift på naturressourcer
- sikring af biodiversitet
- sikring af folkesundhed
- sikring af livskvalitet
- nemmere rekruttering af medarbejdere
- sikring af gode vilkår for produktivitet
Den enkelte bygherre
- Robusthed og merværdi
- Bedre indeklima
- Lavere driftsomkostninger
- Markedsfordele ved leje/udlejning/salg
- Bygningers mulighed for transformation
- Brandingværdi
Tabel 2.2.1: Incitamenter til at bygge bæredygtigt (Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg, 2013)
Nedenunder vil incitamenterne for den enkelte bygherre blive uddybet, eftersom der i rapporten
fokuseres på bygherrens rolle, fremfor den samfundsmæssige og globale sammenhæng.
Robusthed og merværdi dækker over, at det er væsenligt i bæredygtigt byggeri at vælge løsninger,
der både teknisk og konstruktionsmæssigt har en god holdbarhed. Det vil sige, at løsningerne skal
være robuste. Hvis det ikke er tilfældet, vil det belaste drift og vedligeholdelse af bygningen og
dermed være med til at skabe en værdiforringelse. Der må derfor stræbes efter og udvikles
løsninger, der er en større robusthed.
Bedre indeklima skal forstås på den måde, at det skaber mindre sygdom og bedre arbejdsmiljø for
brugerne af bygningen. Det gør det nemmere at få nogle kompetente medarbejdere og en mere
effektiv arbejdstid.
Lavere driftsudgifter. I bæredygtige byggerier er der tænkt over bygningens livscyklus fra starten.
Det er med til at skabe en lavere driftsudgift og en optimeret vedligeholdelse. Hvilket kan komme til
udtryk i totaløkonomiske analyser.
Markedsfordele ved leje/udlejning/salg af bæredygtige bygninger har en væsentlig fordel for
bygherren. Bygherren eller ejeren kan dermed kræve mere for eksempelvis lejeindtægt, hvis han
vælger at bygge et bæredygtigt byggeri. Det gælder især de bygninger, der er certificeret indenfor
bæredygtighed.
Bygningens mulighed for transformation. I et byggeri er det vigtigt, at det er fleksibelt, og at det kan
ændre anvendelse. Der gælder især kontor og udlejningsbyggeri, da det skal tilpasses til de lejere,
som vil leje det. Det kan være en meget fordyrende proces, hvis fleksibiliteten ikke er tænkt ind fra
starten.
Brandingværdi. Mange virksomheder bruger en grøn branding til at fremme deres
konkurrenceevne. Bygninger, der er bæredygtige, har derfor en større efterspørgsel end bygninger,
som ikke er.
Side 12 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
Ved at indtænke bæredygtighed i byggeriet opnås dermed et mere værdifuldt byggeri, da
overstående punkter giver både miljømæssige, sociale og økonomiske fordele. Dog skal der lægges
mærke til, at størstedelen af punkterne har et økonomisk aspekt, hvilket stemmer godt overens med,
at økonomi er en vigtig faktor for bygherre.
Det handler i høj grad om at gøre bygningsmassen klar til fremtiden, så der fås mest ud af den
investering, der ligges i det. Designet kan bidrage med løsninger til en udvikling af bæredygtigt
byggeri, som har en lang levetid og er robust.
Derudover er det vigtigt, at valget af materialer overvejes nøje, da det afhænger af, hvordan
materialerne kan genbruges. I fremtiden skal en bygning kunne skilles ad, så alle materialerne kan
genbruges i enten en biologisk eller et teknisk kredsløb, da blot 1 % af det, der bliver bygget i dag og i
fremtiden, vil blive bygget, som nybyggeri (Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg, 2013).
2.3 Love, vedtægter og standarder i forbindelse med bæredygtighed
I dette afsnit vil de nationale og internationale reglementer og indsatsområder blive undersøgt og
beskrevet.
2.3.1 Internationalt
Der findes ingen direkte lovgivning indenfor bæredygtighedsaspektet. EU har dog lavet en standard
omkring bæredygtighed, som hedder CEN/TC 350 Sustainability of Construction Works. Standarden
dækker over tre standarder, en for hver bæredygtighedsaspekt, miljø, social og økonomisk. Formålet
med disse standarder er at skabe en harmoniseret måde at vurdere bæredygtighed på. Det er denne
standard, som den danske lovgivning og de danske krav bliver lavet ud fra. EU´s medlemslande
fastlægger selv, om der skal stilles bæredygtighedskrav i deres lovgivning.
2.3.2 Nationalt
Der findes ingen direkte love om bæredygtighed i Danmark, men for at skabe et mere bæredygtigt
byggeri, er det altafgørende, at der fremover stilles krav til det. De krav kan stilles af en bygherre,
som har set lyset i bæredygtig og har fundet ud af, at det er fremtiden. Derfor er det vigtig at lægge
nogle rammebetingelser i lovgivningen og bygningsreglementet fremover. I Danmark har der siden
1970´erne været et stort fokus på at reducere energiforbruget, og som bygningsreglementet er
udformet i dag, bruges mange kræfter på at energioptimere de bygninger, der bliver bygget. Hvis der
skal skabes en mere bæredygtig byggemasse, skal den traditionelle tankegang ændres og der skal
lovgives mere indenfor området.
Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet giver en række rammebetingelser, som kan gøre byggeriet
mere bæredygtigt, hvilket regeringen har taget op til overvejelse. I November 2014 kom regeringen
med deres bud, i rapporten ”Vejen til et styrket byggeri i Danmark”. Rapporten kom med 34
initiativer på fem forskellige hovedområdet, hvor et af hovedområderne omhandlede Bæredygtigt
byggeri. Herunder ses de fem initiativer:
Side 13 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
Frivillig bæredygtighedsklasse
Vejledningsindsats på bæredygtighedsområdet
Task force for bæredygtige byggematerialer
Koordineret indsats for genbrug af mursten og andre byggematerialer
Genanvendelse af bygningsmasse, der er en del af kulturarven.
Disse initiativer skal enten blive til et krav i bygningsreglementet eller en fremtidig vejledning.
Desuden beskriver regeringen i rapporten, at der vil komme en ny frivillig bæredygtighedsklasse,
som der var i bygningsreglementet 2010 med lavenergiklasse. I Energistyrelsens seneste høring
omkring det nye bygningsreglement 2015, som er publiceret den 03.02.15, er der dog ikke beskrevet
en bæredygtighedsklasse.
Side 14 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
3 Certificeringsordningen DGNB
Dette afsnit omhandler en gennemgang af certificeringsordningen DGNB, hvor der er sat fokus på det
økonomiske aspekt i det holistiske bæredygtighedsprincip. Der startes med en beskrivelse af, hvorfor
DGNB certificeringsordningen er valgt i Danmark, og hvilke den er valgt imellem. Derefter dykkes der
ned i DGNB, hvor opbygningen beskrives af certificeringsordningen og hvordan en certificering
foregår, og de økonomiske kriterier ved DGNB vil blive uddybet. Tilsidst vil der blive konkluderet på
kapitlet.
3.1 Hvad er DGNB?
Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen (German Sustainable Building Certificate) er en tysk
certificeringsordning indenfor bæredygtighed og forkortes DGNB. Bæredygtighedscertificeringen
blev stiftet i 2007 i Tyskland af 16 initiativrige organisationer, der sammen havde den vision at opnå
en bæredygtig og beboelig fremtid inden år 2050. Det er med den baggrund, at man har valgt at
udvikle systemet DGNB, hvori man kan vurdere om et byggeri er bæredygtigt, og samtidig sikre en
entydig og målbar standard for alle bygninger, der certificeres (DGNB , 2015).
3.2 Valg af dansk certificeringsordning
I hele verden bruges certificeringsordninger, og de anvendes fortsat i stigende grad. Engelske
BREEAM og den amerikanske LEED er blandt de mest kendte. Den tyske DGNB og den franske HQE er
to af de nyeste skyd på stammen, men flere og flere kommer til.
I 2010 udgav Byggeriets Evaluerings Center i samarbejde med Green Building Council Denmark (DKGBC) bogen ”Bæredygtigt Byggeri - Afprøvning af certificeringsordninger til måling af bæredygtighed
i byggeri” hvor de redegjorde for, hvilken certificeringsordning der bør bruges i Danmark. Rapporten
omhandlede de fire førnævnte certificeringsordninger på to bygninger henholdsvis Horten i
København og Company House i Vallensbæk, som begge ejes af Pension Danmark. Afprøvningerne af
certificeringsordningerne blev udarbejdet i samarbejde med udenlandske konsulenter, som er
specialister indenfor hver af certificeringerne. Ordningerne blev blandt andet bedømt på, hvor godt
de passede ind i de danske forhold og lovgivningen. De blev også bedømt på, hvor mange ressourcer,
der kunne forventes at bruge på en certificering, og hvad det ville komme til at koste.
Udover at afprøve certificeringsordningerne på de to bygninger, blev de totaløkonomiske
beregninger også vurderet. Det viste sig, at det kun var BREEAM og DGNB ordningerne, som havde
specifikke kriterier til totaløkonomi, mens de andre certificeringsordninger kun havde det i mindre
grad. Desuden adskilte DGNB sig fra de andre, idet certificeringsordningen havde en god evne til at
tilpasse sig andre landes vejrlige, juridiske og kulturelle forhold. Denne fordel skyldes, at DGNB er
opbygget på baggrund af europæiske normer og standarder. Rapportens konklusion blev, at det var
den tyske DGNB certificeringsordning, som passede bedst til Danmark, hvorefter DK-GBC og DGNB
udarbejde en dansk model af DGNB, som kunne passe til de danske forhold (Byggeriets Evaluerings
Center, 2010).
Side 15 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
3.3 Opbygningen af DGNB
Dette afsnit vil beskrive, hvordan DGNB er opbygget, og hvordan ordningen får det holistiske
bæredygtighedsprincip indarbejdet i vurderingen.
DGNB tager udgangspunkt i den holistiske
bæredygtighedscirkel fra Brundtlandsrapporten fra 1987. Certificeringsordningen
går i dybden med hele bygningens livscyklus.
Fra produktion, valg af materialer, til
bortskaffelse og genanvendelse af disse
efter nedrivningen af bygningen.
Certificeringen prøver at gøre de holistiske
aspekter målbare ved at dele bedømmelsen
op i 6 kvaliteter, hvilket symboliseres med
de grønne blade på figur 3.3.1. De 6
kvaliteter er delt op i 13 kriteriegrupper,
hvor de 40 kriterier er fordelt (hvilket er
reduceret fra de forhenværende 48). I DGNB Figur 3.3.1: De seks kvaliteter i DGNB
er der lagt tre ekstra aspekter ind i forhold
til det sociale, miljømæssige og økonomiske aspekt i Brundlands-rapporten. De tre aspekter er en
Teknisk kvalitet, som vægtes ligeså højt som Socialt-, Miljømæssig- og Økonomisk kvalitet. En Proces
kvalitet, der vægtes med 10 %, som fungerer som kvalitetssikring, og det tredje aspekt er Områdets
kvalitet, der regnes særskilt og ikke har indflydelse på bygningens resultat. Det er dog et krav, at der
evalueres på Områdets kvalitet for at opnå en certificering.
Nedenunder uddybes funktionen af de fem målbare kvaliteter:
Den miljømæssige kvalitet indeholder de kriterier, der omhandler livscyklusvurdering både i form af
miljøpåvirkninger og energiforbrug. Ydermere relaterer den til miljømæssige risici ved
byggematerialerne og deres genanvendelse. Der gives også point efter, hvor god en arealanvendelse
bygningen har og deri optimeres de passive designparametre. Bygningens brug af
drikkevandshåndtering og dens håndtering af udledningen af spildevand er også kriterier indenfor
den miljømæssige kvalitet.
Den økonomiske kvalitet beskriver og dokumenterer de bygningsrelaterede levetidsomkostninger,
iform af en totaløkonomisk beregning. Der gives blandt andet flere point, hvis det kan dokumenteres,
at man under projekteringen har lavet flere totaløkonomiske beregninger, som har været med til at
træffe nogle valg. Udover den totaløkonomiske beregning omhandler den økonomiske kvalitet
bygningens tilpasningsevne og fleksibilitet. Disse bliver vurderet, da det giver en besparelse, hvis
bygningen for eksempel skifter bruger eller udnyttelse. Endvidere har drift og vedligeholdelse en stor
vægtning i denne kvalitet, og det ses i, at der gives point for, hvor robuste de valgte materialer er i
bygningen, og dermed skaber økonomisk fremtidssikring.
Side 16 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
Den sociale kvalitet handler om brugernes tilfredshed, sundhed og komfort og kan beskrives som en
arkitektonisk kvalitet. Det centrale er her at få funktionaliteten i bygningen til at gå op i en højere
enhed, for eksempel hvordan tilgængeligheden er, og hvordan forholdene for cyklisterne er. En god
social kvalitet kan desuden opnås ved at skabe en god plandisponering eller skabe en god arkitektur
med gode udendørs friarealer.
Den tekniske kvalitet fokuserer på den tekniske udførelse. Det vil sige kvalitet af for eksempel
brandsikringen, lydforholdene og klimaskærmen. Der gives imidlertid også point for, hvor godt en
bygning er designet til at kunne adskilles og genanvendes, samt hvor godt de tekniske systemer i
bygningen er fremtidssikret med henblik på tilpasningsevnen.
Proces kvaliteten handler om, hvordan der er taget højde for at få de bæredygtige aspekter ind i
projektet. Det vil sige, hvordan designprocessen er integreret og dermed, hvordan der er vurderet og
optimeret kompleksitet i planlægningen. I proces kvalitet gives der point for, hvor god byggepladsen
og dermed byggeprocessen har været, og i hvilken kvalitet udførelsen af byggeriet har været.
Derudover gives også point for, om der er lavet en vejledning om vedligeholdelse samt brugen af
bygningen, da det er vigtigt for bygningens fremtid.
3.3.1 Evalueringsmetode
Som nævnt opdeles de 6 kvaliteter i 13 kriteriegrupper, som så er delt op i 40 kriterier. Hvert
kriterium har en liste med krav, hvor der gives point ud fra, hvor godt kriteriet bliver opflydt. Der kan
gives maksimalt 100 point i hvert kriterium, og kravene kan være kvantitative eller kvalitative. Disse
point kaldes for TLP (tjeklistepoint). TLP omregnes derefter til EVP (evalueringspoint), hvor 100 TLP
giver 10 EVP. Hvert kriterium vægtes i forhold til den samlede procentvise opfyldelse af hvert
kvalitet. For eksempel vægtes totaløkonomi med 4 ud af 8 i den økonomiske kvalitet. Den
økonomiske kvalitet vægtes desuden med 22,5 % af den samlede vurdering. Denne udregning sker i
henhold til evalueringsmatrice, jf. DGNB Evalueringsmatrix bilag nr. 01.
Som der ses i tabel 3.3.1 skal der være minimum 35 % i hver af kriterie for at få bronze i den samlede
vurdering. Den samlede opfyldningsgrad skal for eksempel være minimum være 50 % for at kunne
opnå en bronze i en samlet opfyldningsgrad.
Bronze i en samlet vurdering, mener Rune Ager Brund imidertid ikke er svært at få, og siger, at de
fleste nybyggede kontorbygninger oftes kan opnå bronze uden de store udfordringer (Brund, 2015).
Samlet opfyldelsesgrad
≥ 80 %
65 % ≤ x < 80 %
50 % ≤ x < 65 %
Minimum af kvaliteterne
≥ 65 %
≥ 50 %
≥ 35 %
Samlet vurdering
Guld
Sølv
Bronze
Tabel 3.3.1: Procentsatser for at få henholdsvis guld, sølv eller bronze.
3.4 Fra start til certificeret byggeri
Når et kontorbyggeri skal certificeres, kobles der fra starten af en DGNB konsulent eller auditor på
projektet. Denne person skal være uddannet i DGNB certificeringsordningen, hvorved personen har
en dybdegående ekspertise indenfor området. Konsulenten skal fungere som en rådgiver for
designteamet og har redskaberne til at kunne skabe et bæredygtigt byggeri. Derudover ved
Side 17 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
konsulenten, hvilke forhold der er særlig vigtige for at få en god certificering. Uddannelsen tager fire
dage, hvor der vil være nogle afsluttende eksaminer. Konsulenten skal have en relevant uddannelse,
minimum en bachelor, som for eksempelvis kunne det være en arkitekt, ingeniør eller en
bygningskonstruktør, og som minimum have to års erhvervserfaring.
I DGNB certificering kan man videreuddanne sig til auditor, hvilket fungerer som det direkte led
imellem DK-GBC og bygherren. Auditoren har en mere central rolle i DGNB certificering og står oftest
for det mere overordnede i certificeringen, hvilket blandt andet kan være styring af planlægningen
og dokumentationsindsamling fra alle faggrupper, samt udarbejdelse af totaløkonomiske
beregninger. For at blive auditor, skal man have gennemført en certificering af et byggeri, som så
bliver til auditorens eksamen.
Certificeringsforløbet, der er illustreret på figur
3.4.1, foregår i syv trin, hvor trin tre til fem kan
undlades, hvilket forklares senere.
I de to første trin skal bygherren registerer sit
projekt hos DK-GBC. I den sammenhæng vil det
være en fordel, at bygherre har en, der kan
rådgive ham i, hvordan man skal koordinere et
bæredygtigt byggeri. Dette kunne for eksempel
være en DGNB auditor. Det er vigtigt for
byggeriet, at bæredygtighed tænkes ind fra
starten. Bygherren skal derefter i samarbejde
med sin rådgiver beslutte sig for hvilket
ambitionsniveau, der ønskes for byggeriet. Om
det eksempelvis skal være guld, sølv eller bronze.
Trin tre til fem kan, som førnævnt, undlades, og
det er her præcertificeringen udføres.
Præcertificering er en måde, hvorpå en bygherre
kan brande sig. Det er under opførelsen og
projekteringen, at et byggeri får mest omtale, og
det er der mange bygherrer, der gør brug af. Det Figur 3.4.1: Certificeringsforløbet for DGNB
første, der gøres i trin tre, er at indsende den
fornødne dokumentation til præcertificering. Det består af dokumentation på, hvordan bygherren og
hans rådgivere vil imødekomme de krav, der er til det ambitionsniveau, der er lagt. Derefter udfører
DK-GBC et tjek, om det er realistisk, at niveauet kan overholdes. DK-GBC udsteder efterfølgende en
præcertificering i enten guld, sølv eller bronze.
De sidste trin, trin seks og syv, handler om, at bygningen er udført og skal nu certificeres. Som
tidligere nævnt skal de 40 forskellige kriterier i DGNB nu dokumenteres. Auditoren indsamler,
muligvis i samarbejde med sin konsulent, dokumentation til alle kriterierene til et såkaldt conformity
check. Dette tjek udføres af DK-GBC, som afgører, om det kan blive en bronze, sølv eller guld
certificering.
Side 18 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
Rune Ager Brund bliver, når udarbejdelsen certificering af Semco´s hovedsæde i Esbjerg, en af de
første bygningskonstruktør, som er uddannet auditor i DGNB. Han mener, at bygningskonstruktøren
har en fordel som auditor, da en bygningskonstuktør har et bredt kendskab til alle bygningens
fasetter (Brund, 2015).
3.5 Økonomiske kvaliteter og de tre kriterier
I dette afsnit vil der blive gået i dybden med den økonomiske kvalitet/temaområde og med dens tre
underkriterier Bygningsrelaterede levetidsomkostninger, Fleksibilitet og tilpasningsevne og
Robusthed i DGNB. I DGNB bliver underkriterier i temaområdet kaldt for ECO1.1, ECO2.1 og ECO2.2
(Green Building Council Denmark (DK-GBC), 2014)
På nedenstående figur ses et udsnit af evalueringsmatrixen, hvori det økonomiske kriterium ses.
Figur 3.5.1: Udklip fra DK-GBC´s liste. Der gøres opmærksom på, at under ECO2.1 skal der stå 2 i stedet for 3.
3.5.1 ECO 1.1 - Bygningsrelaterede levetidsomkostninger
Indenfor DGNB laves en bygningesrelaterede levetidomkostningsberegning med nogle faste
parametre og værdier, denne beregning kaldes også for en totaløkonomi beregning. Den kan blandt
andet bruges til at lave en sammenligning imellem byggerier med samme brug og anvendelse. Dette
kriterium har til formål at mindske bygningens samlede levetidsudgift.
Levetidsomkostningerne i DGNB tager afsæt i ISO 15686-5:2008, som er en standard i
levetidsomskostninger. Derudover stiller DGNB certificeringen flere krav til udregningen, som ikke er
med i standarden. Den totaløkonomiske beregning er delt op i nedenstående punkter, hvor der bliver
beskrevet, hvad der tages med i beregningen.
3.5.1.1 Konventioner til totaløkonomiske beregning
- Byggeomkostninger
o Alle byggeomkostninger til konstruktion og tekningske installationer. Der regnes ikke
med udgifter til terrrænudgifter udenfor fundament samt alle honoraromkostninger.
- Omkostninger til drift, vedligehold og genopretning
o Referencelevetider for de enkelte bygningsdele.
o Omkostningerne til drift, eftersyn og reperation af de enkelte byggekomponenter
beregnes som en procentdel af byggeomkostningen for den enkelte bygningsdel.
Procentsatsen varierer for forskellige bygningsdele.
o Omkostningerne til udskiftning beregnes som en fastsat procentsats på 125 % af
byggeomkostningen for bygningsdelen.
- Forsyningsomkostninger
o Omkostninger til vand og afløb – ganges med en fast enhedspris med fast
pristigningstakst.
Side 19 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
Energibehov til rumopvarmning – ganges med en fast enhedspris med fast
pristigningstakst.
o Elektricitet – ganges med en fast enhedspris med fast pristigningstakst
Renholdningsomkostninger
o Omkostningerne til renholdelse indeholder en beregning af for eksempel af vinduer,
sanitet og overflader. Alle overflader medregnes uanset, om de bliver rengjort af
ulønnet beboere eller frivillige. Beregningen er i timer/m2 på den enkelte
bygningsdel, samt hyppigheden. Udregningen bruger en gennemsnitlig timesats med
fast pristigning.
o
-
I udregningen bliver der brugt referenceværdier. Det er værdier, som giver en værdi på for eksempel
hvor meget et materiale skal renholdelse, hvor tit og hvor lang tid, det tager. Der er referenceværdier
på renholdelse, levetider og vedligeholdelse, forsyning samt for en korrektionsfaktor for den
geografiske placering. Der tages også højde for prisstigninger på byggepris og omkostninger til vand,
energi og spildevand. Der regnes med en kalkulationsrente 5,5 % og den samlede
totaløkonomiskeberegning rækker over 50 år desuden bliver udregningen regnet om til nutidsværdi
3.5.1.2 Evaluering - maks. og min.
Dette kriterie har en vægtning på 3, og det giver 11,2 % af den samlede vurdering, hvilket er en ret
stor vægtning på et kriterie. I DGNB har man valgt at lægge en del vægtning på den totaløkonomisk
beregning, da det er en god måde at sikre, at et byggeri bliver økonomiske bæredygtigt.
I evalueringen i dette kriterium gives point efter, hvor god totaløkonomien er blevet. Den
totaløkonomiske beregning giver et resultat i DKK/m2.
For at opnå det højeste tjeklistepoint skal den være på ≤ 21.000 DKK/m2, hvilket giver 100
tjeklistepoint. Det laveste er på en ≤ 39.000 DKK/m2 og giver 10 tjeklistepoint.
3.5.2 ECO 2.1 – Fleksibilitet og tilpasningsevne
Med fleksibilitet menes bygningens evne til at tilpasse sig ændringer internt, for eksempel fra
enkeltmandskontorer til et åbent kontorlandskab.
Des bedre en bygnings tilpasningsevne er, des bedre en fremtidsikring har den. Evnen til at omstille
sig og være fleksibel nedsætter chancen for, at bygningen kommer til at stå tom og bidrager til, at
bygningen på lang sigt får økonomisk succes, hvorved den også skaber værdi for fremtidige ejere. En
bygning bør derfor tilrettelægges så fleksibel og omstillingsklar som muligt.
Eftersom den samfundsmæssige struktur ændrer sig meget på kort tid, betyder det, at bygningerne
skal kunne rumme mange forskellige funktioner over tid. Både arbejds-, bolig- og leveforholdene
forandrer sig, hvilket gør, at der udover krav til fleksibilitet og effektivitet, er krav til, at bygningen er
omstillingsparat, så den nemt kan ændre anvendelse uden store økonomiske omkostninger.
I vurderingen af fleksibilitet og tilpasningsevne vurderes arealudnyttelsen i bygningen. Der ses på,
hvor stor en del af bygningen, der kan benyttes/udlejes i forhold til hele bygningens areal.
Side 20 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
3.5.2.1 METODEN:
Dette kriterium omfatter to punkter med henholdvis tre og fire underpunkter:
Indenfor ”bygningsgeometri” findes tre punkter:
-
Arealudnyttelse
o Arealudnyttelsen findes ved at dividere nyttearealet med det samlede bruttoareal.
Rumhøjde
o Defineres som råbygningens mål, som er overkant rågulv til underkant råloft
Bygningsdybde
o Ved hjælp af plantegningerne eller direkte i færdig bygning kan bygningsdybden
findes. Man skal være opmærksom på, at der er forskel på, om der er et atrium eller
lign. i midten af bygning.
Indenfor ”Mulighed for opdeling i flere anvendelsesenheder” findes fire punkter:
-
-
-
-
Vertikale adgangsveje
o Dette punkt handler om, hvor trapper og elevatorer placeres, samt hvor
indgangskernen er. Der pointgives efter, hvor mange indgangskerner, der er i forhold
til bruttoarealet. Jo flere, jo bedre.
Opdeling af planløsninger
o For at en bygning kan opdeles fleksibelt, er det en fordel, hvis flugtveje ikke føres fra
en enhed og til en anden enhed. Derfor skal der på forhånd tages højde for, at
bygningen kan opdeles i mindre dele, uden at afsnittet mister sin funktion.
Konstruktion
o I dette punkt ses på lette contra bærende vægge, idet lette skillevægge øger
fleksibiliteten i bygningen.
Tekniske installationer
o Under dette punkt undersøges de tekniske installationers omstillingsevne. Dette
gælder for ventilation, køling, opvarmning og vand.
Dette kriterium har en vægtning på 2, og det giver 7,5 % af den samlede vurdering. Der gives
ligeledes maksimalt 100 point, som er fordelt på de overstående punkter. Ved for eksempel
”rumhøjden” gives 10 tjeklistepoint, hvis rumhøjden er højere end 3 meter. Ligeledes gives 10
tjekpoint, hvis arealudnyttelsen har en faktor på 0,75.
Side 21 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
3.5.3 ECO 2.2 Robusthed
Med robusthed menes at sikre en økonomisk gevinsk ved, at byggeriet er mere værd over tid. Med
dette menes, at bygningen skal være robust bygget – det vil sige holdbart. At de tekniske
installationer er udført med høj kvalitet, og at bygningen bygges, så den kan bruges i hele bygningens
levetid, hvorved den har mindre risiko for at stå tom. Hvis den står tom i længere tid, er den ikke
bæredygtig, da det vil være spild af økonomiske ressourcer.
3.5.3.1 METODEN:
Dette kriterium omfatter fire punkter:
-
-
-
-
Bygningens standard
o Dette punkt beskæftiger sig med byggematerialernes levetid for henholdsvis
facadematerialer, tagkonstruktion, vinduer og yderdøre.
Byggeteknisk udførelse
o Dette punkt omhandler, hvor mange mangler der er ved afleveringen af et byggeri.
Det vurderes ud fra Byggeriets Evaluerings Center (BEC) metode til opgørelse af
mangler.
Robuste løsninger
o Dette punkt vurderes ud fra, hvor byggeteknisk korrekt byggeriet er udført, og om
man for eksempel har fulgt BYG-ERFA.
Overholdelse af tidsfrister
o I dette punkt vurderes, hvor god entreprenøren har været til at overholde deadlines.
Dette kritetrium har en vægtning på 1, hvilket giver 3,7 % af den samlede vurdering, og der gives
ligeledes maksimalt 100 point, som er fordelt på de overstående punkter. For bygningens standard
gives 10 point for hver af de materialer, der kan overholde 60 år i levetid. Endvidere gives for
eksempel mellem 1 og 20 point for, hvor god den byggetekniske udførelse er.
3.6 Økonomien omkring DGNB
I dette afsnit vil økonomien i DGNB certificeringen blive præsenteret. Der vil blive beskrevet, hvor
lang tid en DGNB certificering tager, og hvad den koster. Derefter vil der blive beskrevet, hvilken
værdi en DGNB certificering kan have.
3.6.1 Pris og tid for certificeringsordningen
I dette afsnit tages udgangspunkt i de to førnævnte projekter, Horten i København og Company
House i Vallensbæk, eftersom det er de to projekter, hvor der er lavet en undersøgelse omkring pris
og tid for certificeringsordningen DGNB.
Ifølge rapporten ”Bæredygtigt byggeri, Afprøvning af certificeringsordninger” er DGNB certificering
en tids- og omkostningskrævende affære. Rapporten estimerer, at et designteam skal bruge omkring
110 timer på at dokumentere projektet, mens en konsulent skal bruge 250 timer på beregninger og
kontrol jf. figur 3.6.1 (Byggeriets Evaluerings Center, 2010). Ud over tiden skal der også bruges penge
til certificering, som er opdelt i en præcertificering, som er frivillig, og den endelig certificering
(Green Building Council Denmark (DK-GBC), 2014).
Side 22 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
Figur 3.6.1: Udklip fra GBC-DK, De estimerede omkostninger for at DGNB-certificere Company House
Dette stemmer godt overens med, hvad bygningskonstruktør Rune Ager Brund siger i et interview.
Han mener, at det er omkring 500.000 kr., som der regnes med for at kunne få en certificering inkl.
timeforbrug og certificeringen (Brund, 2015). Desuden fortæller han, at det kan være svært for en
bygherre at se, hvad man får ud af certificeringen. Dette gælder primært offentlige bygherrer, da
deres økonomi foregår i kassetænkning. Et offentligt byggeri kan virke utrolig kortsigtet, fordi betalingen ikke foregår fra samme kasse. Én kasse betaler anlægsudgiften for byggeriet, mens en anden
kasse betaler for driften. Derfor bliver der ofte valgt for billige materialer og løsninger, hvilket kommer til at give bagslag. Offentlige bygherrer burde derfor netop kunne se fordelene i at bruge en
certificeringsordning. Derimod er private bygherrer langt bedre til at benytte certificeringsordningen
til især branding. Rune mener, at det er en væsentlig faktor, at store firmaer kan brande sig med
DGNB. Det har en stor betydning, at de kan fortælle deres kunder, at de tænker på miljøet og ligeledes bevise, at deres bygning er DGNB certificeret (Brund, 2015).
Når en bygning skal certificeres er det dog ofte en stor udskrivning for virksomheden. DK-GBC er dog
ikke i tvivl om, at det er en fornuftig investering, når der ses på det økonomisk og miljømæssigt. Dette bekræftes af Karsten Withington Brink, som siger, at de hos Pension Danmark ser DGNB certificerede bygninger som en god fremtidssikring af deres investering, da man investerer i et produkt, der
har en høj kvalitet igennem hele byggeriets levetid (Brink, 2015).
Omkostningerne til DGNB certificering kan opdeles i tre hovedområder (Realdania, 2011):
-
-
-
For det første modtager Green Building Council et gebyr, som er afhængigt af byggeriets
størrelse, hvilket ses i den øverste række i figur 3.6.2. Derudover indeholder gebyret et kvalitetstjek af certificeringen og dokumentationen.
For det andet er der udgifter til en auditor, som er uddannet indenfor certificeringsordningen. Herunder kan også være udgifter til en præ-certificering. Denne bruges til markedsføring, og hvis særlige behov skal afdækkes.
Til sidst kommer de ekstraomkostninger, som kan være i forbindelse med, at selve byggeriet
skal kunne opfylde det ønskede certificeringsniveau. Dette kan dog ofte spares igennem
driftsudgifterne, samt den højere salgsværdi, som bygningen får.
På figur 3.6.2 og 3.6.3 ses en oversigt over, hvilke priser der gælder i forhold til størrelsen af byggeriet både for præ-certificering og certificeringen. Dette er kun en oversigt over gebyrerne, altså
er tidsforbruget og ekstra anlægsomkostninger ikke i tabellen. Der vises en pris for henholdsvis
DK-GBC medlemmer og ikke medlemmer.
Side 23 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
Figur 3.6.2: Udgifter i forbindelse med præcertificering og certificering for DK-GBC medlemmer
Figur 3.6.3: Udgifter i forbindelse med præcertificering og certificering for ikke DK-GBC medlemmer
3.6.2 Det økonomiske incitament
Når bygherren vælger at få sit byggeri certificeret, er der oftest nogle økonomiske fordele ved at
vælge det. Det kan blandt andet være en billigere drift og mindre rengøring, samt en højere udlejnings- og salgspris. Dette afsnit vil uddybe fordelene ved at få et byggeri certificeret.
En undersøgelse af amerikanske certificerede ejendomme viser, at de har 2,8 % højere leje og 16,5 %
højere salgspris i forhold til ikke-certificerede bygninger (Ejendomsforeningen Danmarks magasin,
2011). Dermed er det et stort incitament for bygherren at vælge at få certificeret sit byggeri, da hans
investering bliver mere værd, end hvis bygningen ikke var certificeret. Ekstraomkostningen ved certificeringen bliver derfor hurtigt tjent ind i lejeindtægter. Rune Ager Brund bekræfter denne undersøgelse ved at sige, at selvom anlægsomkostningerne vil være omkring 5 % dyrere, vil bygherren hurtigt
have tjent dem hjem i besparelser og lejeindtægt. Derudover beder han bygherrerne huske på, at
bygningen skal ses over en periode på 50 år, og ikke kun som en éngangsinvestering (Brund, 2015).
En DGNB certificering har stor fokus på driften og renholdelse af byggeriet, hvilket også giver et økonomisk incitament for bygherren, eftersom det betyder mindre rengøring og slidtage på overflader.
Karsten Withington Brink fortæller i interviewet, at de blandt andet får deres byggerier certificeret,
fordi de får en mindre drift og vedligeholdelsesudgift. Han mener, at det har at gøre med, at certificeringsordningen for eksempel stiller krav til, at der skal lægge store måtter ved indgangspartierne,
hvilket forhindrer meget snavs i at komme ind i bygningen (Brink, 2015).
Side 24 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
I Nordjylland har regionen (Region Nordjylland) taget DGNB på dagsordenen og har indenfor de seneste år fået certificeret fire sundhedshuse. Rune fortæller også, at det er hans erfaring, at de har
meget fokus på DGNB i Nordjylland. Region Nordjylland beskriver, i samarbejde med blandt andet
University College Nordjylland og Aalborg Universitet, i brochuren ”Bæredygtigt byggeri i Nordjylland”, hvordan deres erfaringer har været med DGNB. Deres faringer viser, at deres budgetter holdt.
Det vil sige, at det ikke har været dyrere at bygge et certificeret byggeri, end et konventionelt byggeri. Det er også deres overbevisninger, at de i stedet har fået et bæredygtigt byggeri, der har en målbar højere kvalitet og en væsentligt lavere driftsudgift. Evalueringen blandt de involverede parter,
såsom rådgivere og entreprenører, viste, at det var skønt at arbejde med en bygherre, der ikke kun
kiggede på anlægsudgifterne, men så økonomien ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Region
Nordjylland, som var bygherre, har set lyset i DGNB, og hvordan det er en fordel at se på kvaliteten af
et produkt, som for eksempel har lavere driftsomkostninger (Region Nordjylland,University College
Nordjylland og Aalborg Universitet., 2013).
Det samme indtryk får Karsten Withington Brink, som fortæller, hvorfor Pension Danmark har valgt
DGNB certificeringen. Den særlige grund til dette er, at byggeriet får i en bedre kvalitet, når den bliver certificeret i DGNB. Der er selvfølgelig nogle signalværdier i, at det er bæredygtigt, men det handler også om at skabe en fremtidssikring af sit byggeri. Ved at få det DGNB certificeret får det en højere kvalitet, og dermed kan salgsprisen og udlejningsprisen fastholdes (Brink, 2015).
3.7 Delkonklusion
Det kan konkluderes, at DGNB lægger stor vægt på, at det økonomiske aspekt vurderes. Indenfor
aspektet gives der point i tre kriterier, fleksibilitet, robusthed og totaløkonomi. Disse kriterier sørger
for at inddrage den økonomiske bæredygtighed. Dog kan det konkluderes, at certificeringsordningen
er tidskrævende og omfattende, samt der er ekstra udgifter til dokumentation og ekstra anlægsudgifter. Videre konkluderes det, at flere bygherrer mener, at de får en gevinst ved at certificere deres
byggeri. Udover en grundlæggende tanke om at fremtidssikre byggeriet, er bygherrerne også enige
om, at det især er på driften, at der spares penge. Til sidst bemærker de også, at det ikke nødvendigvis er dyrere at bygge et certificeret byggeri end et konventionelt.
Side 25 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
4 Totaløkonomi
Dette kapitel omhandler det økonomiske aspekt af bæredygtighed. Når bygherre ikke har valgt at
certificere sit byggeri, stiller han alligevel ofte krav til økonomien i projekteringsfasen, hvilket lettest
gøres igennem en totaløkonomi beregning. I dette kapitel vil begrebet totaløkonomi, også kaldet
LCC, blive uddybet. Videre vil det undersøges, hvornår de totaløkonomiske beregninger bruges, samt
hvilke beregningsmetoder der bruges i Danmark.
4.1 Baggrunden for totaløkonomi
I 1998 blev der første gang stillet krav til totaløkonomi i forbindelse med opførelsen af offentligt støttede boliger. Siden har det været en erkendt metode, som både private og offentlige bygherrer har
brugt til at stille krav allerede i projekteringsfasen.
Det danske samfund, herunder kommuner, regioner, virksomheder samt private boligejere, kaster
hvert år mange penge, faktisk milliarder af kroner, efter nye bygninger og driften af eksisterende.
Derfor er det vigtigt, at et byggeri bliver en god investering, hvilket blandt andet gøres ved at sætte
fokus på drift og vedligeholdelse af et byggeri. Drift og vedligeholdelse svarer til ca. 60 - 80 % af en
bygnings samlede levetidsomkostninger – og det tages der højde for i en totaløkonomisk analyse.
(Consulting, 2009)
De fleste bygherrer tænker kun på anlægsudgifterne, når de skal investere i et byggeri. Resultatet
deraf bliver ofte, at bygherrerne må erkende, at de har lavet en dårlig investering. Et eksempel er en
bygning med hård daglig brug, det kan være en skole, en institution eller et hospital, hvor bygherren
vælger materialer, der ikke er robuste nok. Derfor ender det ofte med, at bygningen skal renoveres
efter en kort årrække, hvilket resulterer i, at det bliver dyrere for bygherre, end hvis han havde investeret i mere robuste materialer fra starten. ”Populært sagt er det billigere at forebygge end at behandle” (Consulting, 2009).
4.1.1 Incitamentet for totaløkonomi
Totaløkonomi er en måde at få sund fornuft ned i en formel. Begrebet dækker over, at et byggeri skal
ses i en økonomisk kontekst, hvor design, opførelsen, drift og vedligeholdelse skal tænkes ind som en
helhed. Inden opførelsen af et byggeri, er det vigtig at vide, hvilken funktion bygningen skal have, så
der allerede fra de tidligere faser kan indarbejdes en løsning, der kan være god for totaløkonomien.
Det handler om at se på de løsninger, der måtte være i den samlede betragtning, som bygherren så
kan tage sine valg ud fra.
Driftsfasen er den største del af en bygnings samlede økonomi, hvis man ser over for eksempel 50 år.
Den udgør som sagt ca. 60-80 %. Der er mange bygherrer, som stadigvæk kun kigger på deres anlægsøkonomi, når de vælger hvilket byggeri, de vil have bygget. Det problem man får med den slags
byggerier er, at de bliver ganske dyre, når man ser på det totaløkonomisk. Der er dermed et godt
økonomisk incitament til at flytte ressourcerne fra driftsfasen til opførelsesfasen. Så der bliver bygget
nogle bygninger med en højere kvalitet, hvilket vil føre til en lavere driftsøkonomi. Det er klart, at det
at vælge nogle materialer, som er mere robuste, har indflydelse på anlægsudgifterne, men det vil
også få betydning for driftsomkostningerne. Der er især i projekteringens tidligere faser, hvor der kan
gøres en indsats for at få en god totaløkonomi. Hvis man fra starten af får lavet nogle rationelle løs-
Side 26 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
ninger, der sikrer, at driften ikke bliver så tung, vil det resultere i nogle meget bedre og billigere løsninger, da der ikke kun skal kigges på materialerne, men også designet af bygningen. For eksempel er
det en fordel at lægge et gulv, som er robust, og derved ikke kræver stor vedligeholdelse.
(Consulting, 2009)
I figur 4.1.1 bliver totaløkonomien for henholdsvis et traditionelt byggeri og et byggeri, som er opført
efter totaløkonomiske principper holdt op imod hinanden. Den første søjle viser det traditionelle
byggeri, mens den anden søjle viser det ”totaløkonomiske” byggeri. Pilen til venstre illustrerer
bygningens totale økonomiske omkostninger og viser, at det traditionelle byggeri har en markant
større post til driftsomkostninger end det ”totaløkonomiske” byggeri. Der skal også lægges mærke til,
at selvom anlægsomkostningerne til det ”totaløkonomiske” byggeri er dyrere end det traditionelle
byggeris, så er bygningens totaløkonomi bedre set over hele bygningens levetid.
Figur 4.1.1: Illustration af princippet i totaløkonomi, kilde: (Consulting, 2009)
Hele incitamentet for at bruge totaløkonomiske beregninger er, at man opnår en højere kvalitet i
bygningen. Kvaliteten kan fremstå som bygningens udformning, funktionalitet, materialevalg, miljø
eller driften. Det giver bygningen en merværdi, både som oplevelse og som investering. Det kommer
også til udtryk ved, at bygherren eller brugeren oplever en besparelse i energiforbrug i driftsfasen,
samt ren- og vedligeholdelsesbesparelse i driftsfasen. Det vil dermed også være nemmere at få en
høj brugertilfredshed.
4.2 Hvem stiller kravet?
Det er bygherren selv, som skal stille krav til en totaløkonomisk beregning, medmindre at det er
statslige byggeprojekter, som er finansieret eller delvist finansieret af staten, og hvor tilskuddet udgør mindst 50 % af anlægssummen. I Bekendtgørelse nr. 1179 af 04/10/2013 om kvalitet, OPP og
totaløkonomi i offentlig byggerier, stilles der krav om, at der skal foretage totaløkonomiske vurderinger. I bekendtgørelsen skelnes imellem byggeprojekter på op til fem millioner og byggeprojekter over
fem millioner. I byggeprojekter under fem millioner skal der foretages totaløkonomiske vurderinger,
hvorimod der i byggeprojekter over fem millioner skal foretages en totaløkonomisk beregning. I beregningen skal der forelægges en nutidsværdi på de samlede udgifter til opførelsen og drift i forhold
Side 27 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
til levetid. Der skal som minimum laves totaløkonomiske beregninger for energiforbruget
(Bygningsstyrelsen, 2015).
Dermed sætter staten krav til, at der skal foretages en totaløkonomi, men ikke nogle specifikke krav
til, den totaløkonomiske beregning skal indeholde og opfylde. Det er dermed op til det enkelte projekt at få stillet krav til beregningen. Rune Ager Brund fortæller i forbindelse med, at han blev spurgt
ind til totaløkonomi i forhold til bygherren, at mange, især offentlige bygherrer, ikke ved, hvad de
skal stille krav til i en totaløkonomi. Hans erfaring er også, at der er ikke ret mange, som gør brug af
udregningen (Brund, 2015).
4.2.1.1 Regningsmæssige begreber bag totaløkonomi
To centrale begreber, tilbagebetalingstid og levetid, er grundtanken bag det totaløkonomiske beregningsprincip. En tilbagebetalingstid er den tid, det tager for en investering at betale sig selv hjem ved
hjælp af de besparelser, som er opnået ved drift og vedligeholdelse. Begrebet kalder man for investeringens holdbarhed. Levetid dækker over den tid som for eksempel en bygningsdel kan holde, inden
den skal skiftes ud. Det er vigtigt for både levetiden og tilbagebetalingstiden, at levetiden er længere
end dens tilbagebetalingstid.
Indenfor det totaløkonomisk begreb skal det slås fast, at der er mange forskellige metoder til at se på
et materiale eller bygningen i en totaløkonomisk kontekst. En totaløkonomisk vurdering kan med
fordel anvendes til at se på forskellige løsninger, der kan sammenlignes. Analyserne kan variere fra at
være på konstruktionsniveau til en materialevælger til valg af energiform og helt op til bygningsniveau. Det er en måde at synliggøre bygherrens valg med sund fornuft. Derfor er det en bygherres
opgave at sætte de krav, som de totaløkonomiske beregninger skal laves ud fra. Flere større bygherrer, som for eksempel offentlige bygherre, har deres egen totaløkonomiske systemer, som rådgivere
skal bruge. Det giver dem et fast punkt at måle ud fra imellem de forskellige sager. Der findes mange
forskellige totaløkonomiske systemer, som bygherren stiller krav til, at der skal benyttes. Totaløkonomiske vurderinger, TRAMBOLIN, Årsomkostningsanalyse, Totaløkonomisk beregningsmodel for
statslig byggevirksomhed og Optibuild er alle totaløkonomiske modeller. Både København og Aarhus
Kommune har bæredygtighedsprincipper, de stiller krav til, når de laver udbud. Begge kommuner har
totaløkonomiske principper deri (Consulting, 2009).
I en totaløkonomisk beregning skal alle omkostningerne med, det vil sige, at der estimeres de omkostninger, der vil være fra opførelsen samt driftsomkostninger der efterfølgende ville være. Hvis en
bygherre vil have nogle alternative valgmuligheder i sin totaløkonomiske beregning, kan han nøjes
med at udskifte de poster, der har indflydelse på resultatet og sætte dem op imod hinanden. Det er
vigtigt i sådanne sammenligninger, at man bruger de samme data og den samme periode for at få et
retvisende grundlag. Den periode man fastlægger for beregningen kaldes for investeringens levetid
og de omkostninger kaldes for investeringens levetidsomkostning.
Som bygherre er det ofte en fordel at få rådgiveren til at lave totaløkonomiske analyser, der begrunder hans valg i projekteringsfasen.
Side 28 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
Den økonomiske beregning deles op i delkategorier over en bygnings levetid. Det ses ud som følgende:
-
-
Engangsinvestering:
Det er alle de omkostning, der måtte være til opførelsen af byggeriet, hvilket kaldes anlægsomkostningerne
Løbende omkostninger:
Hvad det koster at holde byggeriet i drift, herunder kommer selve driften og renholdelsen.
Der skal beregnes, hvor meget det estimeret ville komme til at koste at holde bygningen, for
eksempel, hvor tit skal vinduerne vasket, hvor lang tid det tager, og hvad det koster. Derudover kommer vedligeholdelse, det vil sige, hvor lang levetiden på et gulv materiale, og hvad
vil det koste, når det skal skiftes. Det vil sige, hvad en ombygning eller modernisering kan koste.
En totaløkonomisk beregning er i sig selv ikke
særlig kompleks, men det kræver en del overvejelse, inden man kan udføre beregningen. Forarbejdet ligger i at fastlægge de estimerede fremtidige omkostninger. I figur 4.2.1 er engangsinvesteringerne og de løbende omkostninger illustreret. Levetidsomkostninger vises på lodrette akse,
som kan betragtes som totaløkonomien. Den
vandrette akse er byggeriet levetid, hvor de forskellige udskiftninger og moderniseringer er sat
ind sammen med de løbende omkostninger.
Som der bliver beskrevet i ”Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet”, om totaløkonomi:
.., at Totaløkonomi kan og skal ikke erstatte bygherrens selvstændige valg mellem forskellige
løsninger, men totaløkonomi kan understøtte og
kvalificere bygherrens beslutningsgrundlag.
(Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og
Innobyg, 2013).
Figur 4.2.1: Principperne i den totaløkonomiske beregning.
Det er en vigtig pointe, at man ikke tager valget fra bygherren, men at de totaløkonomiske beregninger kan bruges til at understøtte et valg eller synliggøre en problemstilling.
4.3 Delkonklusion
Det kan konkluders, at det er bygherren, der skal sætte de krav som han synes er nødvendige til at
udføre totaløkonomiske beregninger. Han skal sætte krav, som gør, at totaløkonomi en kan opfylde
det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed. Det kan konkluderes, at fleksibiliteten og robustheden ikke bliver taget inddraget i den totaløkonomiske beregning. Totaløkonomisk inddrager dermed
Side 29 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
ikke hele det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed. Det kan konkluderes, at det er bygherren,
som skal sætte krav ud over totaløkonomien, hvis han vil inddrage hele det økonomiske aspekt. Det
kan dog i mange tilfælde være svært for bygherren at overskue, hvilke krav der er nødvendige at
stille for at få et godt byggeri.
Side 30 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
5 Sammenligning af DGNB og totaløkonomi
I dette afsnit vil der blive diskuteret, hvordan DGNB og totaløkonomi tager hånd om det økonomiske
aspekt i projekteringsfasen. Det diskuteres, om der er flest fordelene ved DGNB i forhold til, hvad
man betaler for certificeringen, eller om bygherrer bør ”nøjes” med en totaløkonomisk beregning,
når man ser på det økonomiske aspekt.
Det er forskelligt, hvor meget henholdsvis DGNB certificering og totaløkonomi inddrager det økonomiske aspekt. Hvor den totaløkonomiske beregning inddrager det økonomiske aspekt på en nem og
overskuelig men ofte mangelfuld måde, er DGNB certificering en mere kompleks og tidskrævende
metode.
Den totaløkonomiske analyse sørger for at inddrage det økonomiske aspekt ved at vurdere de direkte økonomiske konsekvenser af de valgte løsningsforslag og bedømme, om det er en god eller dårlig
løsning set i forhold den samlede levetid. En god totaløkonomi er altså lig med en lav levetidsomkostning. Det kommer blandt andet af at vælge materialer, som nedsætter bygningens driftsomkostninger.
Når der allerede er taget højde for det sociale og miljømæssige bæredygtighedsaspekt, er totaløkonomien et godt redskab til at få indblik i, hvilke økonomiske konsekvenser de valg, der er truffet, vil
få. Dette er hovedgrunden til, at totaløkonomiske beregninger er en vigtig metode til at vurdere økonomisk bæredygtighed. Bygherren skal dog huske på, at det ikke er nok at lave en beregning. Han
skal sørge for, at det under projekteringen er gjort klart, at der ønskes en lav levetidsomkostning,
hvorved det kan tænkes ind i opbygningen og valg af materialer.
En anden måde hvorpå den totaløkonomiske beregning inddrager det økonomiske aspekt er ved at
skabe økonomisk værdi for bygherren i form af lavere driftsudgifter. Her tænktes på, at en lav driftsudgift kan ses som en konkurrencefordel, når bygningen skal lejes ud. Driftsudgiften kan nemlig være
grunden til, at lejeren vælger dette byggeri fremfor et andet. Derved kan bygningen stå mindre tom,
hvilket giver en større indtægt, et sundere og mere bæredygtigt byggeri. Sundere, fordi der konstant
er varme og opmærksomhed på byggeriet, så det står ikke og forfalder. Bæredygtigt, fordi ressourcerne bliver udnyttet maksimalt. En ulempe ved totaløkonomien er dog, at det ikke fungerer som et
stempel på samme måde som DGNB certificeringen, hvilket betyder, at udlejningsprisen ikke kan
øges, selvom totaløkonomien er god (dog omfatter totaløkonomi heller ikke samme driftsorienterede krav, hvilket gør, at der ikke sikres samme kvalitet).
Når man bruger den totaløkonomiske beregning, skal man dog være opmærksom på, at der stadig er
visse aspekter indenfor økonomisk bæredygtighed, som der ikke tages højde for. Specielt er der tre
aspekter, som er særlig for den økonomiske bærdygtighed. For det første vurderer beregningen ikke
på bygningens fleksibilitet fremadrettet. Med det menes, at der ikke vurderes på, om bygningens
funktion let kan ændres, hvorved bygningens brugermuligheder fremtidssikres. For det andet tager
den totaløkonomiske beregning ikke højde for, hvordan ressourcerne bruges i det givne byggeri. Der
ses altså ikke på ressourcebevidstheden i bygge- og nedrivningsfasen, hvilket er en betydelig faktor
indenfor økonomisk bæredygtighed. For det tredje inddrager den totaløkonomiske beregning kun
delvist robusthed, idet totaløkonomien bliver bedre, hvis levetiden bliver længere, men indeholder
Side 31 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
ikke noget om kvaliteten af samlinger og selve konstruktionen. Bygningskonstruktørens kompetence
til at designe konstruktionen, så materialerne udnyttes optimalt, vurderes altså ikke i den totaløkonomiske analyse, hvilket er en stor økonomisk bæredygtigheds faktor, fordi byggeriet derved kan
holde i længere tid.
De mangler, som den totaløkonomiske analyse har, tager DGNB certificeringen højde for igennem de
to kriterier fleksibilitet og robusthed. Det sidste og tredje kriterie, som er i den økonomiske kvalitet i
DGNB indeholder totaløkonomi, hvorved DGNB certificering omfatter de aspekter, som der tages
højde for i en totaløkonomi. DGNB certificeringen sørger for at inddrage hele det økonomiske aspekt.
Som sagt gøres det ved at stille krav til fleksibilitet, robusthed og totaløkonomi. Certificeringsordningen stiller krav til fleksibilitet ved sørge for, at bygningen kan opdeles i flere anvendelsesenheder jf.
afsnit 3.5.2, og eftersom der gives point for en god opdeling, vil et guld certificeret byggeri ofte være
bedre til det end et bronze certificeret. Endvidere sikres robustheden, som er en del af det økonomiske bæredygtighedsaspekt, ved at stille krav til, hvor robuste materialerne skal være, som beskrevet i
afsnit 3.5.3.
Certificeringsordningen kan desuden inddrage det økonomiske aspekt ved at skabe en brandingværdi, som resulterer i, at bygningen får en øget værdi på grund certificeringen. Dermed får bygningen
en øget salgs- og udlejningsværdi. Dette går ind under det økonomiske aspekt, fordi der skabes merværdi, som gør, at bygningen oftere kan lejes ud og står mindre tom.
Der er imidlertid også nogle få ulemper ved at DGNB certificere et byggeri. For det første kræver
certificeringsordningen, at alt skal dokumenteres, hvilket tager tid. I rapporten ”Bæredygtigt byggeri,
Afprøvning af certificeringsordninger” er der brugt 250 timer på hver af de to byggeriet, Company
House og Horten til konsulent ydelser. Videre er det estimeret, at designteamet skal bruge 110 timer
under designfasen. Dette blev dog ikke brugt i forbindelse med de to førnævnte bygning, eftersom
det var bygget på certificeringstidspunktet (Byggeriets Evaluerings Center, 2010).
Derudover er det vurderet, at en DGNB-certificeret bygning koster 2-3 % mere i anlægsudgifter, end
hvis det ikke skulle certificeres (Byggeriets Evaluerings Center, 2010). Ifølge Rune Ager Brund kan det
dog let tjenes hjem, da bygningen har en højere værdi, når den er certificeret. Foruden at holde sin
værdi, kan den ofte udlejes til en højere pris. Videre vil driften også være billigere på grund af certificeringens krav, hvilket er med til at tjene anlægsudgiften hjem (Brund, 2015). Karsten Withington
Brink fra Pension Danmark mener ligeledes, at det sagtens kan betale sig, da man får et byggeri i en
langt bedre kvalitet (Brink, 2015).
Side 32 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
6 Perspektivering
I dette kapitel ses på, hvordan fremtidsudsigterne for DGNB certificeringsordningen bliver samt hvilke udfordringer der kommer for ordningen. Derudover ses på fremtiden for det totaløkonomiske
værktøj, samt hvilken rolle bygningskonstruktøren har i bæredygtighedsspørgsmålet.
6.1 DGNB´s fremtid
Indenfor de seneste år er certificeringsordninger blevet mere udbredte, og udviklingen forventes at
fortsætte, eftersom bæredygtighed er blevet mere målbar og en salgsfaktor igennem certificeringer.
Derudover er forbrugerne begyndt at kunne se de økonomiske fordele ved at tænke bæredygtigt og i
certificeringer. Ifølge Rune Ager Brund og Karsten Withington Brink vil det dog langt fra være alle
bygninger, som i fremtiden vil blive certificeret. Videre tror de, at flere af certificeringskravene vil
blive integreret i bygningsreglementet, hvilket vil løfte bæredygtighedsniveauet i Danmark. Både
Rune Ager Brund og Karsten Withington Brink mener, at DGNB altid skal og vil være en tand bedre
end det almindelige bygningsreglement, hvorfor kravene til DGNB certificering i fremtiden også vil
blive skærpet. (Brund, 2015) (Brink, 2015)
Rune Brund ser endvidere også en fremtid i at bruge BIM til at lave en DGNB certificering. Dette kan
ske, hvis man kan kode informationerne ind i BIM-objekterne, hvorefter den kan lave udregningen.
De objekter, man sætter ind i BIM-modellen, vil derved allerede have levetidsomkostninger og miljøbelastninger kodet ind i sig fra leverandøren. Derved opnås burde der kunne opnås tidsbesparelser i
forbindelse med en certificering, hvorved en af ulemperne for certificeringen forsvinder, idet det vil
blive mindre tidskrævende.
En stor del af de danske virksomheder er allerede enige om, at DGNB-certificeringsordningen er den
bedste ordning for Danmark, og de har brugt mange penge og ressourcer på at udvikle DGNB standarden, så den passer til de danske forhold. Regeringen har dog præsenteret en ny bæredygtighedsklasse, der ikke er med i deres første udspil, uden at forholde sig til den ordning som private virksomheder bruger. Det kan blive en udfordring for DGNB-certificeringen, idet der ikke bliver skabt en
fælles forståelse af, hvad et bæredygtigt byggeri er (Hertel, 2014).
6.2 Totaløkonomiens fremtid
En totaløkonomisk beregning har haft mange udformninger i løbet af årerne, hvorved bygherren har
haft svært ved at stille krav til bestemte totaløkonomiske parametre. Energistyrelsen udsender snart
et nyt værktøj til at beregne totaløkonomier på byggeprojekter. I forbindelse med dette speciale, er
Energistyrelsen blevet kontaktet adskillige gange både på telefon og mail, for at få mere at vide omkring det nye program. Det har dog ikke været muligt at få noget at vide omkring værktøjet, samt
hvordan det kommer til at fungere. Det skulle efter signe, være et værktøj, som bygherren kan stille
krav til i sit udbud. En måde at synliggøre, de forskelle, som måtte være i for eksempel de forskellige
bydende parter.
6.3 Bygningskonstruktørens rolle
Når man spørger Rune Ager Brund, hvilken rolle bygningskonstruktøren har. Så mener han, at det er,
at man har et bredt kendskab til byggeriet, hvorimod en ingeniør ofte er mere specialiseret i et fagområde. Bygningskonstruktøren ved, hvordan man skal bruge og samle materialerne, hvorved man
Side 33 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
kan få brugt materialerne til de rigtige funktioner, så de har den længst mulige levetid. Derved undgår man at bruge materialer, som har en kunstig imprægnering, og som skader miljøet.
Mange konstruktører arbejder med bæredygtighed, oplæres til at have en mere pragmatisk tilgang til
byggeriet og har kendskab til hele byggeriet, hvorimod arkitekten og ingeniøren ofte hænger sig ved
specifikke detaljer. Bygningskonstruktøren kan ofte bedre se, hvilke faktorer der er vigtige, og hvor
stor betydning, de har. Konstruktørens har altså en central rolle i bæredygtighedsaspektet.
Side 34 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
7 Konklusion
Gennem nærværende rapport er set på, hvordan bæredygtighed er opstået, og hvordan der stilles
krav til det økonomiske aspekt i dag. Der er undersøgt, hvordan DGNB certificeringen er opbygget, og
hvordan den bruges i praksis. Det er gjort ved hjælp af interviews med en projekterende bygningskonstruktør og en bygherre fra Pension Danmark, samt blandt andet litteratur fra DK-GBC. Desuden
er der lavet en undersøgelse af, hvad totaløkonomi er, og hvordan den bruges, samt fordele og
ulemper ved de to metoder.
Det kan ud fra undersøgelsen konkluderes, at DGNB certificeringen inddrager det økonomiske aspekt
i projekteringsfasen ved at stille krav til tre punkter indenfor den økonomiske kvalitet. Det gøres ved,
at bygningen får point indenfor fleksibilitet, robusthed og totaløkonomi. Når bygningen har en tilstrækkelig mængde point, kan bygningen certificeres som enten guld, sølv eller bronze. I modsætning til DGNB-certificeringen, er totaløkonomi en beregningsmetode, hvor bygherren selv skal stille
de krav, som han synes er nødvendige for at opfylde det økonomiske aspekt indenfor bæredygtigheden. Det kan dog i mange tilfælde være svært for bygherren at overskue, hvilke krav der er nødvendige at stille for at få et godt byggeri. Videre kan det konkluderes, at totaløkonomien kun stiller krav
til levetidsomkostningerne, hvorved den mangler at inddrage resten af det økonomiske aspekt, som
omfatter fleksibilitet og robusthed.
Desuden kan det konkluderes, at DGNB-certificeringen ikke er en ordning, der går af mode. Det forventes, at den i fremtiden vil blive mere udbredt og forhåbentligt vil blive bedre integreret i det danske samfund. Det forventes, at regeringen vil stille krav til økonomisk bæredygtighed, eftersom de
indarbejder flere og flere bæredygtighedstiltag i bygningsreglementet.
Til sidst kan det konkluderes, at bygningskonstruktøren har en central rolle i bæredygtighedsaspektet
og har med sit brede kendskab til hele byggeriet en fordel i at skabe en forbindelse imellem ingeniøren og arkitekten indenfor bærdygtigheden.
Side 35 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
8 Metodekritik og validitet
Det er vigtigt, at man under udarbejdelsen af en undersøgelse forholder sig kritik til de kilder, der er
brugt. Derfor skal det noteres, at den interviewede bygherre, Karsten Withington Brink er bestyrelsesmedlem af DK-GBC, som håndterer DGNB i Danmark. Hvis specialet skulle have haft en mere objektiv synvinkel, skulle spørgsmålene være stillet mere objektive og de interviewede parterne skulle
ikke have en tæt tilknytning til organisationer i DGNB.
Spørgsmålene til interviewsene er udformet, så der både opnås en objekt og subjekt vinkel, fordi det
er et meget holdningsorienteret emne, som ikke nødvendigt har et rigtigt eller forkert svar. Det er
dog vigtigt at skelne imellem det objektive og subjektive.
Side 36 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
9 Litteratur- og kildeliste
Brink, K. W., 2015. Økonomiske bæredygtighed [Interview] (27 februar 2015).
Brund, R. A., 2015. Det økonomiske aspekt i DGNB [Interview] (23 februar 2015).
Byggeriets Evaluerings Center, 2010. Bæredygtigt byggeri, Afprøvning af certificeringsordninger,
København: Byggeriets Evaluerings Center.
Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg, 2013. Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet. 2.
red. s.l.:Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og Innobyg.
Bygningsstyrelsen, 2013. Bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri.
[Online]
Available at: http://www.bygst.dk/lovstof/bekendtgoerelse-om-kvalitet,-opp-og-totaloekonomi-ioffentligt-byggeri/
[Senest hentet eller vist den 5 Marts 2015].
Bygningsstyrelsen, 2015. Oversigt over gældende lovgivning. [Online]
Available at: http://www.bygst.dk/lovstof/oversigt-over-gaeldende-lovgivning/
Center, B. E., 2010. Bæredygtigt byggeri, Afprøvning af certificeringsordninger til. 1. red. København:
Byggeriets Evaluerings Center.
Consulting, R. M., 2009. Bedste Praksis-manual. 1. red. s.l.:Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Dansk Arkitektur Center, 2014. DAC.dk. [Online]
Available at: http://www.dac.dk/da/dac-cities/baeredygtige-byer/om-baeredygtige-byer/hvad-erbaeredygtighed/
[Senest hentet eller vist den 17 Februar 2015].
DGNB , 2015. German Sustainable Building Council. [Online]
Available at: www.dgnb.de/en
[Senest hentet eller vist den 16 Februar 2015].
Ejendomsforeningen Danmarks magasin, 2011. Grønne ejendomme har højere leje og salgsværdi.
Huset, 8 Novenber, pp. 30-31.
FN Forbundet, 2013. FN forbundet. [Online]
Available at: http://www.fnforbundet.dk/aktuelt/baeredygtighedsstrategi-skal-goere-en-forskel
Green Building Council Denmark (DK-GBC), 2014. DGNB system Denmark manual for
Kontorbygninger. 1.1 red. s.l.:Green Building Council Denmark (DK-GBC).
Side 37 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
Hertel, N., 2014. Kronik: Enighed om bæredygtigt byggeri, tak!. [Online]
Available at: http://ing.dk/artikel/kronik-enighed-om-baeredygtigt-byggeri-tak-172508
Realdania, 2011. www.realdaniadebat.dk. [Online]
Available at: https://www.realdaniadebat.dk/erhvervsforum/pages/Mereendetmærke.aspx
[Senest hentet eller vist den 12 02 2015].
Region Nordjylland,University College Nordjylland og Aalborg Universitet., 2013. DGNB sikrer
bæredygtigt byggeri i Nordjylland. Nordjylland: s.n.
Side 38 af 39
Anders Pape Løhde
179821
27.03.2015
10 Bilag
Lydfiler med interview henholdsvis Bygningskonstruktør Rune Ager Brund og Karsten Withington
Brink er uploadet med.
10.1 Bilag nr. 01
Side 39 af 39

Speciale - Det økonomiske aspekt indenfor bæredygtighed

Transcription

Similar documents

Oversigt over de enkelte aktører og deres ideer Virksomhed

VOLDGIFTSNÆVNET FOR BYGGE

Vindues Katalog med billeder (PDF, 9914 KB)

Vejledning til isterningemaskine Icematic N25 - Go-fest

Juridiske forhold

svar fra embedslægen (PDF) - Faxe Ladeplads by

Bestyrelsen Børnehuset Bakketoppen