Husleje- og udgiftsstatistik 2014

Transcription

STATISTIK
Husleje- og udgiftsstatistik
2014
Statistik
Forord
Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2014 samt udgiftsstatistikker baseret på
hhv. regnskabstal for 2013 og budgettal for 2014. Statistikkerne er udarbejdet på baggrund af indberettede regnskabsdata fra de almene boligorganisationer til Landsbyggefondens Regnskabsdatabase.
Husleje- og udgiftsstatistikken er en fast årlig udgivelse fra Landsbyggefonden, som bl.a. har til hensigt at hjælpe
boligorganisationerne i budgetlægningen, udbygge referencerammen for forvaltningsrevisionen, herunder sammenligning og benchmark samt bidrage til styringsdialogen mellem boligorganisationer og kommuner.
Huslejestatistikken omhandler den rene leje for boliger. Det vil sige, at udgifter til vand-, varme-, gas- og elforbrug,
som udgangspunkt, ikke er indbefattet. Dog er der nogle almene boligafdelinger, hvor lejernes vandforbrug betales
over huslejen, og derfor påvirker huslejeniveauet. Huslejen er opgjort som en årlig gennemsnitshusleje pr. m² boligareal (brutto).
De to udgiftsstatistikker omhandler udviklingen i de almene afdelingers udgifter og sammensætningen heraf. Udgiftsstatistikken baseret på budgettal giver et indblik i huslejedannelsen i den almene sektor. Udgiftsstatistikken
baseret på regnskabstal viser de almene boligafdelingers faktiske udgifter i 2013, ligesom der indgår en oversigt
over udviklingen i udgifterne fra 2009 og frem. Udgifterne er i lighed med huslejen opgjort som en årlig gennemsnitsudgift pr. m² boligareal.
Denne gang indgår desuden et særligt tema med fokus på, hvor meget afdelingernes karakteristika, fx ibrugtagelsesår, geografiske placering og gennemsnitlige boligstørrelse, påvirker huslejen og en række af udgiftsposterne
i regnskaberne.
LANDSBYGGEFONDEN
Juni 2015
1
Statistik
Indhold
Indhold...................................................................................................................................................................................... 2
Datagrundlag ........................................................................................................................................................................... 3
Sammenfatning ....................................................................................................................................................................... 6
1. Huslejen 2014 ...................................................................................................................................................................... 8
2. De almene afdelingers udgifter - budget 2014 .............................................................................................................. 29
3. De almene afdelingers udgifter - regnskab 2013 .......................................................................................................... 39
4. Udviklingen i huslejen: 2010-2014 .................................................................................................................................. 52
Tema: Analyse af afdelingernes karakteristika .................................................................................................................. 55
2
Statistik
Datagrundlag
Dette afsnit redegør for husleje- og udgiftsstatistikkens datagrundlag samt de metodiske overvejelser og definitioner, som benyttes i publikationen. Betegnelsen ”husleje 2014” dækker over den budgetterede husleje for 2014.
Disse budgettal findes i de indberettede regnskaber for 2013. Det er de budgetterede lejeindtægter for 2014 (konto
201.1, 201.2, 201.3), som - sammen med de indberettede boligarealer - udgør fundamentet i huslejestatistikken.
Huslejen beregnes ud fra budgettal, da det er budgettet, der afgør det faktiske huslejeniveau i de enkelte afdelinger.
I udgiftsstatistikkerne (både budget og regnskab) skal det bemærkes, at udgifterne samlet set er større end huslejeindtægterne. Den resterende del af udgifterne dækkes bl.a. af indtægter i forbindelse med erhvervslejemål,
institutioner og drift af fællesfaciliteter, samt renteindtægter, tilskud fra boligorganisationen og driftsstøtte fra
Landsbyggefonden. I forhold til fortolkningen af statistikken bør der tages højde for, at der også er udgifter forbundet med drift og administration af erhvervslejemål og institutioner.
Af nedenstående tabel A fremgår, at huslejestatistikken er opgjort på baggrund af regnskaber for boligafdelinger,
som repræsenterer 551.687 almene boliger svarende til ca. 96 % af den almene boligmasse, som var i drift pr. 1.
januar 2014. Regnskaberne for de resterende boligafdelinger, som består af ca. 4 % af alle almene boliger, indgår
ikke i statistikken af følgende årsager:
1.
Afdelinger med mindre end 50 boliger er frasorteret, hvis huslejen, efter validering af data, er steget mere
end 50 kr. pr. m² eller faldet mere end 30 kr. pr. m² ift. 2013. Større afdelinger med lignende huslejeudvikling er blevet gennemgået ved at sammenholde de indberettede regnskabstal med Landsbyggefondens
Stamdata, hvad angår boligarealer.
2.
Manglende eller fejlbehæftede indberetninger af regnskabs- og budgettal.
Der er dermed risiko for, at fordelingen af boliger på regioner og ibrugtagelsesår ikke nødvendigvis afspejler den
samlede boligmasses. Det vurderes dog, at evt. forskelle i fordelingen er små, og ikke påvirker de opgjorte huslejeniveauer væsentligt.
Tabel A: Datagrundlag for husleje- og udgiftsstatistikken 2014 pr. 1/1-2014
I alt
Familieboliger
Ældreboliger
Ungdomsboliger
Boliger i alt
572.176
389.671
32.750
21.293
Boliger i huslejestatistikken
551.687
370.318
27.780
17.608
96%
95%
85%
83%
Dækningsgrad
Kilde: Landsbyggefondens stamdata- og regnskabsdatabase
Note: Tabellen summer ikke, da boliger beliggende i afdelinger med blandede boligtyper kun indgår i den samlede sum (”I alt”).
Opgørelsen af boligtype på henholdsvis familie-, ældre- og ungdomsboliger er foretaget ud fra ”rene” afdelinger.
Dvs. hvor afdelingen kun består af én boligtype. Dermed sikres, at udgiftsstrukturen og huslejen er sammenlignelig
på tværs af afdelinger. Enkeltværelser betragtes i denne henseende som familieboliger. I opgørelse af alle boliger
medtages derimod både boliger fra de rene afdelinger og afdelinger bestående af flere boligtyper.
I nogle afdelinger betaler lejeren – foruden husleje - en individuel vandregning. Dette vanskeliggør sammenligninger
af huslejeniveauet på tværs af afdelinger. I enkelte tabeller er det dog angivet, at huslejen er ”inkl. vandtillæg”. I Husleje og udgiftsstatistikken 2014 regnes med et årligt forbrug på mindst 45 kr. pr. m². Er forbruget lavere end 45 kr.
pr. m², påføres et vandtillæg, der bringer omkostningerne op på dette niveau. Dette sikrer sammenlignelighed trods
3
Statistik
forskellige forbrugsafregningsprincipper. Vandtillægget er oplyst af Landsbyggefondens Center for Særlig Driftsstøt2
te. I 2013 var vandtillægget 40 kr. pr. m .
Før 1.1.1998 blev boligarealerne i fondens Stamdata oprettet med udgangspunkt i de støtteberettigede arealer,
herefter er anvendt BBR (bruttoetageareal). Boligorganisationerne har pligt til at vedligeholde stamdataoplysningerne i fondens Stamdata. Tidligere støtteberettigede arealer kan derfor være ændret til bruttoetagearealet.
På baggrund af data fra Landsbyggefondens Stamdata er det beregnet, at en gennemsnitlig familiebolig i 2014 var
78 m² (jævnfør tabel 16 på side 46).
Opdelingen på ibrugtagelsesår afspejler overgangen mellem lånetyper og støtteordninger.
Tabel B: Finansieringsformer over tid
År
Lånetyper
- 1957
Lavtforrentede statslån
1958 - 1967
Lån gennem 2. prioriteringsinstitut. Mulighed for tilskud
1968 - 1982
Nominallån med statslig rentesikring
1983 - 1999
Indeksregulerede lån; IS-20 og IS-35 lån, evt. med ydelsesstøtte
2000 -
Nominallån; fastforrentede eller rentetilpasningslån
For afdelinger, som indeholder byggeafsnit med forskellige ibrugtagelsesår, er ibrugtagelsesåret beregnet som et
vægtet gennemsnit ud fra de enkelte byggeafsnits boligantal og ibrugtagelsesår. Før ”Husleje- og udgiftsstatistik
2006” var ibrugtagelsesåret defineret som ibrugtagelsesåret for det ældste byggeafsnit. Denne ændring påvirker
afdelinger med mere end et byggeafsnit. Der vil i huslejestatistikken kunne forekomme ibrugtagelsesår med 0 boliger. Det skyldes, at der enten ikke er bygget boliger i det pågældende år eller, at boligerne er blevet frasorteret som
følge af fejlbehæftede oplysninger, manglende indberetninger eller, at der er tale om byggeregnskaber. Der tages
forbehold for definitionsændringen ved sammenligning over tid. Afdelingens alder er defineret som årene fra ibrugtagelsesår til og med regnskabsåret 2013.
Husleje- og udgiftsstatistikken er fra og med 2008 opdelt i 5 regioner. Tidligere var statistikken opdelt i hhv. ”Hovedstadsregionen” og ”det øvrige land”. Betegnelsen ”Hovedstadsregionen” omfattede kommunerne København og
Frederiksberg samt de tidligere amter København, Frederiksborg og Roskilde. Det er derfor ikke muligt at sammenligne de geografisk opdelte husleje- og udgiftsstatistikker før og efter 2008.
Fra regnskabsåret 2010 er det statistiske opgørelsesprincip ændret fra primo til ultimo regnskabsåret, jf. LBF orienterer nr. 510 af 1. oktober 2010. Det betyder, at regnskaberne fra og med 2009/2010 henregnes til det kalenderår,
hvor regnskabsperioden slutter. Baggrunden er, at det er mere hensigtsmæssigt i forhold til beregning af nøgletal i
den almene styringsdialog. Ændringen vil kun have betydning for den statistiske opgørelse af regnskaber med forskudt regnskabsår. For de regnskaber, der følger kalenderåret, har det ingen betydning, at opgørelsestidspunktet
bliver ændret fra primo til ultimo.
Den ændrede regionsopdeling og opdelingen på ibrugtagelsesår kan give mindre forskelle i forhold til tidligere offentliggjorte statistikker. Desuden vurderes det, at ændringen af opgørelsesprincippet fra primo til ultimo året,
bevirker, at husleje- og udgiftsniveauet er undervurderet fra budgetår 2010-2011 og regnskabsår 2009-2010.
4
Statistik
Ved sammenligninger af husleje- og udgiftsniveauet over tid, bør der desuden tages højde for, at beregninger udført
på baggrund af relativt få boliger er meget følsomme over for enkelte observationer hvorfor, at niveauerne kan udvise store årlige udsving.
Alle beløb er opgjort i løbende priser. Der tages forbehold for mindre afvigelser som følge af afrundinger.
5
Statistik
Sammenfatning
Huslejen 2014 belyser huslejeniveauet i den almene boligsektor. Kvadratmeterhuslejen varierer betydeligt mellem
afdelinger, hvilket bl.a. skyldes forskelle i boligernes alder, størrelse og type samt geografisk placering.
2
2
I 2014 var den gennemsnitlige husleje 755 kr. pr. m mod 737 kr. pr. m i 2013, hvilket svarer til en stigning på 2,4 %.
2
For familieboliger var huslejen i gennemsnit lidt lavere, 722 kr. pr. m . Den årlige husleje for en gennemsnitlig fami2
liebolig på 78 m kr. 56.346 eller kr. 4.696 pr. måned.
Fra 2010 til 2014 er den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje steget 10,0 %, svarende til i gennemsnit 2,4 % årligt.
For familieboliger har den gennemsnitlige årlige stigning været mindre (2,3 %).
2
Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje er højere for ældreboliger (1.045 kr. pr. m ) og ungdomsboliger (916 kr. pr.
2
m ) end for familieboliger. Det skyldes bl.a., at disse boligtyper er mindre og oftest også nyere end familieboliger.
Figur A: Kvadratmeterhusleje for familieboliger fordelt på størrelse og region, 2014
Husleje, kr. pr. m
2
1.200
1.100
1.000
900
800
700
600
500
400
0 - 50
51 - 60
61- 70
71 - 80
81 - 90
91 - 100
101 - 110
111 m2
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Figur A illustrerer variationen i den gennemsnitlige husleje for familieboliger på tværs af boligstørrelser og regioner.
Af figuren kan det ses, at kvadratmeterhuslejen generelt er lavere for større boliger ligesom, at der er en betydelig
2
2
variation på tværs af regioner. I to regioner: Region Hovedstaden (803 kr. pr. m ) og Region Sjælland (753 kr. pr. m ),
er den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje højere end landsgennemsnittet, mens det forholder sig modsat i de
2
øvrige tre regioner. Region Syddanmark (626 kr. pr. m ) har landets laveste gennemsnitlige kvadratmeterhusleje.
De almene afdelingers udgifter – budget 2014 redegør for afdelingernes budgetterede udgifter for 2014, som
ligger til grund for huslejedannelsen.
6
Statistik
I budgetterne for 2014 kan det konstateres, at 91 % af udgifterne til familieboliger blev dækket af huslejen. Resten
dækkes af indtægter fra erhvervslejemål og institutioner, renteindtægter samt driftssikring.
Udgifterne i de almene afdelinger fordeles på fem hovedposter. Den tungeste af disse poster er ”offentlige samt
andre faste udgifter”, som andrager 28 % af de samlede budgetterede udgifter, efterfulgt af ”nettokapitaludgifter”
(21 %), ”henlæggelser” (20 %), ”variable udgifter” (17 %) og ”ekstraordinære udgifter” (14 %).
Der er dog variationer i fordelingen af budgetterede udgifter på tværs af regioner og afdelinger ibrugtaget på forskellige tidspunkter. Desuden er udgiftsstrukturen væsentlig anderledes i både ældre- og ungdomsboliger.
Gennemgangen af afdelingernes udgifter bidrager til at belyse nogle af de sammenhænge, der blev vist i afsnittet
om huslejen 2014.
De almene afdelingers udgifter – regnskab 2013 redegør for sektorens faktiske udgifter i 2013 samt udviklingen
over de seneste 5 år.
2
Fra 2009 - 2013 er udgifterne pr. m steget med 11 % i den almene sektor eller 2,5 % i gennemsnit pr. år. Udviklingen kan især tilskrives øgede udgifter til forbedringer af boligafdelingerne, øgede henlæggelser, samt indførslen af
moms på ejendomsadministration fra 1. januar 2011. Derudover er der mindre bidrag fra renholdelse og øgede
ejendomsskatter.
Udviklingen i huslejen 2010-2014 belyser, hvorledes renteniveauet, den generelle prisudvikling i samfundet og
andre økonomiske forhold, der har betydning for udgifterne i den almene sektor, har udviklet sig de seneste fem år.
De seneste år har især den stigende grundskyld bidraget til at øge de almene afdelingers faste udgifter.
Temaet om afdelingernes karakteristika bygger videre på de tre første afsnit i Husleje- og udgiftsstatistikken, og
2
beskriver hvor meget, dvs. i kr. pr. m , huslejen og en række af udgifterne i regnskaberne påvirkes af afdelingernes
karakteristika.
2
Afsnittet viser, at især afdelingernes ibrugtagelsesår har betydning. Huslejen er således ca. 5 kr. lavere pr. m , jo
2
ældre boligafdelingen er. Tilsvarende er nettokapitaludgifterne ca. 9 kr. pr. m lavere, jo ældre afdelingen er. Sidstnævnte forhold opvejes dog delvist af, at udgifterne til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt
2
forbedringsarbejder og afskrivninger stiger ca. 3 kr. pr. m , jo ældre afdelingen er.
For to boligafdelinger ibrugtaget med 10 års mellemrum betyder det, at kvadratmeterhuslejen for to tilsvarende
boliger er ca. 50 kr. højere i boligen, som ligger i den senest ibrugtagne af de to afdelinger. Tilsvarende er de samme
to afdelingers nettokapitaludgifter og udgifter til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt forbedringsarbejder og afskrivninger samlet set ca. 60 kr. højere i den nyeste af de to.
Derudover påvirkes udgifterne og huslejen især af, om en boligafdeling ligger i Region Hovedstaden eller Sjælland
samt af boligtypen.
7
Statistik
1. Huslejen 2014
2
2
I 2014 var den gennemsnitlige husleje for almene boliger 755 kr. pr. m mod 737 kr. pr. m i 2013, jævnfør tabel 1,
side 12. Det svarer til, at huslejen i gennemsnit steg 2,4 % fra 2013 til 2014. Huslejen steg mindst i Region Syddanmark (2,0 %) og mest i Region Nordjylland (3,6 %).
For almene familieboliger er den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje lavere end gennemsnittet af alle boliger: 722
2
kr. pr. m , hvilket fremgår af tabel 2A (side 13). Ligesom, at stigningen i huslejen fra 2013 til 2014 var mindre end for
2
alle boliger (2,2 %). For en gennemsnitlig familiebolig på 78 m var den årlige husleje i 2014 kr. 56.346 svarende til kr.
4.696 pr. måned.
Der er betydelig variation i huslejen på tværs af afdelinger, som bl.a. kan forklares med forskelle i afdelingernes
alder, boligtype, størrelse og geografiske placering. I gennemsnit er huslejen højest i Region Hovedstaden (837 kr.
2
2
pr. m ) og lavest i Region Syddanmark (661 kr. pr. m ).
Boligernes størrelse påvirker ligeledes kvadratmeterhuslejen, jævnfør tabel 3A og tabel 3B (siderne 17 og 18) samt
2
2
figur A (side 6). For familieboliger på 71-80 m , dvs. intervallet med gennemsnitlige familiebolig størrelse (78 m ), var
2
den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje 716 kr. pr. m , mens kvadratmeterhuslejen for familieboliger over 111 m
2
2
var 581 kr. pr. m .
Af tabel 1 fremgår det, at den gennemsnitlige husleje er lavere i ældre end nyere boligafdelinger. Huslejen er såle2
des i gennemsnit kr. 257 lavere pr. m for afdelinger ibrugtaget i perioden 1958-1967, som har den laveste
2
kvadratmeterhusleje (675 kr. pr. m ), end afdelinger ibrugtaget i perioden 2000-2012, hvor huslejen er højest (932
2
kr. pr. m ).
Huslejen steg relativt mere fra 2013 til 2014 i ældre afdelinger (over 2 % for afdelinger ibrugtaget før 1983) end nyere afdelinger (ca. 1,8 % for afdelinger ibrugtaget fra 1983).
Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje er noget højere for både ældre- og ungdomsboliger end for familieboliger
2
2
(henholdsvis 1.045 og 916 kr. pr. m mod føromtalte 722 kr. pr. m for familieboliger), jævnfør tabel 2B og tabel 2C
på siderne 14 og 15. Det skyldes bl.a., at de to boligtyper er mindre end familieboliger og oftest også nyere.
Af figur E, side 24 fremgår spredningen i den årlige kvadratmeterhusleje for familieboliger. Den midterste halvdel af
boliger (dvs. afgrænset ved 25- og 75 % fraktilerne), havde en gennemsnitlig husleje på mellem 621 og 840 kr. pr.
2
2
m . I 2013 var det tilsvarende interval fra 601 til 800 kr. pr. m , hvilket indikerer, at der er større spredning i huslejerne i 2014 sammenlignet med 2013.
2
I perioden 2010-2014 er den gennemsnitlige husleje i hele landet (uanset boligtype) steget fra 686 til 755 kr. pr. m ,
jævnfør tabel 4A, side 19. Det svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på 2,4 %. Stigningen har været størst i Region
Sjælland og Region Nordjylland (henholdsvis 2,7 og 2,8 % årligt) og mindst i Region Syddanmark og Region Midtjylland (hhv. 2,2 og 2,3 % årligt). Over perioden 2010-2014 har huslejestigningerne været større for ældre end nyere
afdelinger, hvilket har medvirket til at mindske forskellene i kvadratmeterhuslejen mellem de ældre og nyere afdelinger.
Samme konklusioner fremkommer, når der udelukkende betragtes familieboliger (tabel 4B, side 20).
8
Statistik
Af tabel 7 – tabel 8C (siderne 25 -28) fremgår huslejen inkl. vandforbrug. Heraf ses, at den gennemsnitlige husleje for
2
alle boligtyper er 22 kr. højere pr. m eller 2,9 %, når der tages højde for individuel vandmåling. Det gennemsnitlige
vandtillæg er desuden højere for nye boligafdelinger svarende til, at der i højere grad er individuelle vandmålinger i
2
nyere boliger. Tillægget er således i gennemsnittet blot 15 kr. pr. m for afdelinger opført i perioden før 1958 og fra
2
1958 til 1967, mens tillægget overstiger 35 kr. pr. m for boliger opført efter 2000. Derudover er der små forskelle i
størrelsen af vandtillægget mellem de forskellige regioner og boligtyper, som primært relaterer sig til ibrugtagelsesåret.
I afsnittet om datagrundlaget (fra side 3) beskrives metoden bag udregningen af vandtillægget.
9
Statistik
1.1 Figur og tabeloversigt
2
Figur B: Gennemsnitlig årlig kvdratmeterhusleje 2014 fordelt efter kommuner, kr. pr. m ........................................ 11
Tabel 1: Den årlige kvadratmeterhusleje opgjort efter ibrugtagelsesår ......................................................................... 12
Tabel 2: Den årlige kvadratmeterhusleje opgjort efter ibrugtagelsesår, afdelingstype
2A. Familieboliger ................................................................................................................................................... 13
2B. Ældreboliger ..................................................................................................................................................... 14
2C. Ungdomsboliger ............................................................................................................................................... 15
Figur C: Den årlige kvadratmeterhusleje i 2014 - familieboliger ..................................................................................... 16
2
Tabel 3A: Husleje 2014 for familieboliger fordelt efter boligernes størrelse – kr. pr. m ............................................. 17
Tabel 3B: Husleje 2014 for familieboliger fordelt efter boligernes størrelse - Ibrugtagelsesår og kr. pr. m² ............ 18
Tabel 4A: Huslejeudviklingen 2010-2014 – alle almene boliger (kr. pr. m²) ................................................................... 19
Tabel 4B: Huslejeudviklingen 2010-2014 – familieboliger (kr. pr. m²) ............................................................................. 20
Tabel 5A: Den årlige huslejestigning 2010-2014 - alle almene boliger ........................................................................... 21
Tabel 5B: Den årlige huslejestigning 2010-2014 – familieboliger .................................................................................... 22
Figur D: Den årlige huslejestigning for familieboliger 2010-2014 – opgjort på regioner .............................................. 22
Tabel 6: Antal familieboliger pr. 1. januar 2014 fordelt efter ibrugtagelsesår og husleje i kr. pr. m² ......................... 23
Figur E: Familieboliger 2014 fordelt efter huslejeniveau .................................................................................................. 24
Tabel 7: Husleje 2014 for alle almene boliger opgjort på ibrugtagelsesår og regioner - inklusiv tillæg ved
individuel vandmåling (kr. pr. m²) ....................................................................................................................................... 25
Tabel 8: Husleje 2014 opgjort på afdelingstype, ibrugtagelsesår og regioner – inklusiv tillæg ved individuel
2
vandmåling (kr. pr. m )
Tabel 8A. Familieboliger ......................................................................................................................................... 26
Tabel 8B. Ældreboliger ........................................................................................................................................... 27
Tabel 8C. Ungdomsboliger .................................................................................................................................... 28
10
Statistik
Figur B: Gennemsnitlig årlig kvdratmeterhusleje 2014 fordelt efter kommuner, kr. pr. m
Note: Kortet er baseret på DAGI-kort fra Geodatastyrelsen
Intervallerne har samme størrelse
11
2
Statistik
Tabel 1: Den årlige kvadratmeterhusleje opgjort efter ibrugtagelsesår
Alle almene boliger
Hele landet
Hovedstaden
Boliger
1/1 2014
Husleje
2013
Husleje
2014
Stigning
Boliger
1/1 2014
Husleje
2013
Husleje
2014
Stigning
-1957
113.166
672
690
2,6%
59.057
752
770
2,4%
1958-1967
89.492
660
675
2,3%
43.218
737
752
2,0%
1968-1982
156.201
714
729
2,1%
55.728
815
831
2,0%
1983-1989
72.108
787
801
1,8%
16.928
921
929
0,8%
1990-1999
74.385
855
871
1,9%
19.295
1.016
1.038
2,1%
2000-2012
44.605
916
932
1,7%
10.207
1.102
1.109
0,6%
2013
1.730
-
887
-
215
-
1.123
-
551.687
737
755
2,4%
204.648
820
837
2,1%
Samlet
Sjælland
Syddanmark
Boliger
1/1 2014
Husleje
2013
Husleje
2014
Stigning
Boliger
1/1 2014
Husleje
2013
Husleje
2014
Stigning
-1957
8.098
655
681
3,9%
19.918
560
573
2,3%
1958-1967
8.614
651
670
2,9%
14.980
543
558
2,7%
1968-1982
23.507
737
760
3,1%
32.093
622
630
1,4%
1983-1989
13.556
835
857
2,6%
20.098
702
716
2,0%
1990-1999
12.255
884
896
1,4%
17.252
757
770
1,7%
2000-2012
6.563
965
989
2,5%
9.488
822
832
1,3%
2013
20
-
944
-
462
-
818
-
72.613
777
799
2,9%
114.291
648
661
2,0%
Samlet
Midtjylland
Nordjylland
Boliger
1/1 2014
Husleje
2013
Husleje
2014
Stigning
Boliger
1/1 2014
Husleje
2013
Husleje
2014
Stigning
-1957
18.231
601
611
1,7%
7.862
564
588
4,2%
1958-1967
15.622
604
619
2,5%
7.058
568
583
2,6%
1968-1982
30.177
648
664
2,5%
14.696
637
650
2,0%
1983-1989
13.147
739
751
1,6%
8.379
725
739
1,9%
1990-1999
19.579
792
805
1,7%
6.004
761
797
4,7%
2000-2012
12.147
830
850
2,4%
6.200
894
907
1,5%
2013
527
-
836
-
506
-
865
-
109.430
685
702
2,6%
50.705
669
693
3,6%
Samlet
Note: Den 1.1.2014 var der i alt 572.176 almene boliger i Danmark. Huslejestatistikkens 551.687 boliger udgør dermed 96 % af den samlede almene boligmasse.
12
Statistik
2A. Familieboliger
Hele landet
Hovedstaden
Boliger
1/1 2014
Husleje
2013
Husleje
2014
Stigning
Boliger
1/1 2014
Husleje
2013
Husleje
2014
Stigning
-1957
101.526
673
688
2,2%
51.051
751
767
2,2%
1958-1967
76.674
654
666
1,8%
36.503
732
742
1,4%
1968-1982
117.257
702
721
2,7%
36.031
818
832
1,7%
1983-1989
29.389
777
795
2,3%
8.880
910
916
0,6%
1990-1999
23.848
805
811
0,8%
5.028
972
955
-1,8%
2000-2012
20.563
863
876
1,6%
4.213
1.022
1.018
-0,4%
2013
1.061
-
859
-
56
-
1.055
-
370.318
707
722
2,2%
141.762
791
803
1,5%
Samlet
Sjælland
Syddanmark
Boliger
1/1 2014
Husleje
2013
Husleje
2014
Stigning
Boliger
1/1 2014
Husleje
2013
Husleje
2014
Stigning
-1957
8.043
655
680
3,9%
18.247
558
571
2,4%
1958-1967
8.614
651
670
2,9%
13.642
537
551
2,6%
1968-1982
19.835
727
753
3,5%
27.686
614
622
1,2%
1983-1989
5.208
796
817
2,7%
7.919
693
702
1,3%
1990-1999
3.736
829
840
1,3%
6.492
730
738
1,1%
2000-2012
3.360
909
932
2,6%
4.477
770
782
1,5%
2013
20
-
944
-
308
-
818
-
48.816
730
753
3,2%
78.771
614
626
1,9%
Samlet
Midtjylland
Nordjylland
Boliger
1/1 2014
Husleje
2013
Husleje
2014
Stigning
Boliger
1/1 2014
Husleje
2013
Husleje
2014
Stigning
-1957
16.745
598
608
1,7%
7.440
563
585
3,9%
1958-1967
11.883
596
612
2,7%
6.032
559
572
2,3%
1968-1982
22.678
641
660
2,9%
11.027
626
643
2,8%
1983-1989
5.506
712
728
2,2%
1.876
729
728
-0,1%
1990-1999
6.488
754
766
1,6%
2.104
722
753
4,3%
2000-2012
5.844
802
822
2,5%
2.669
855
874
2,2%
2013
392
-
838
-
285
-
840
-
69.536
651
671
3,0%
31.433
632
650
2,9%
Samlet
Note: Den 1.1.2014 var der i alt 389.671 familieboliger i Danmark. Huslejestatistikkens 370.318 familieboliger udgør 95 % af de samlede
familieboliger.
13
Statistik
2B. Ældreboliger
Hele landet
Hovedstaden
Boliger
1/1 2014
Husleje
2013
Husleje
2014
Stigning
Boliger
1/1 2014
Husleje
2013
Husleje
2014
Stigning
-1980
683
859
1.001
16,5%
241
836
1.095
30,9%
1981-1990
3.545
950
963
1,4%
478
1.085
1.100
1,4%
1991-1995
7.483
1.026
1.067
4,0%
4.600
1.110
1.160
4,5%
1996-1999
3.808
1.002
1.022
2,0%
1.289
1.195
1.227
2,7%
2000-2012
12.106
1.048
1.068
1,9%
3.908
1.235
1.237
0,2%
2013
155
-
1.201
-
109
-
1.222
-
27.780
1.018
1.045
2,7%
10.625
1.152
1.194
3,7%
Samlet
Sjælland
Syddanmark
Boliger
1/1 2014
Husleje
2013
Husleje
2014
Stigning
Boliger
1/1 2014
Husleje
2013
Husleje
2014
Stigning
-1980
27
1.015
944
-7,0%
262
857
857
0,0%
1981-1990
1.188
1.010
995
-1,5%
927
872
879
0,8%
1991-1995
805
942
962
2,1%
698
799
824
3,1%
1996-1999
517
883
894
1,2%
794
879
915
4,1%
2000-2012
1.906
1.061
1.089
2,6%
2.619
935
950
1,6%
2013
0
-
-
-
0
-
-
-
4.443
1.003
1.018
1,5%
5.300
896
913
1,9%
Samlet
Midtjylland
Nordjylland
Boliger
1/1 2014
Husleje
2013
Husleje
2014
Stigning
Boliger
1/1 2014
Husleje
2013
Husleje
2014
Stigning
-1980
52
729
851
16,8%
101
957
1.071
11,9%
1981-1990
513
929
961
3,5%
439
873
938
7,4%
1991-1995
1.132
917
928
1,2%
248
865
900
4,0%
1996-1999
817
898
889
-1,0%
391
963
1.006
4,5%
2000-2012
2.134
948
961
1,3%
1.539
1.003
1.008
0,5%
2013
0
-
-
-
46
-
1.155
-
4.648
929
939
1,1%
2.764
971
993
2,3%
Samlet
Note: Den 1.1.2014 var der i alt 32.750 ældreboliger i Danmark. Huslejestatistikkens 27.780 ældreboliger udgør 85 % af de samlede ældreboliger.
14
Statistik
2C. Ungdomsboliger
Hele landet
Hovedstaden
Boliger
1/1 2014
Husleje
2013
Husleje
2014
Stigning
Boliger
1/1 2014
Husleje
2013
Husleje
2014
Stigning
-1980
2.560
822
863
5,0%
1.105
831
877
5,5%
1981-1990
3.063
884
870
-1,7%
485
980
936
-4,5%
1991-1995
3.603
932
967
3,8%
410
1.099
1.104
0,5%
1996-1999
2.857
925
932
0,7%
479
991
1.025
3,5%
2000-2012
5.309
923
932
0,9%
839
1.126
1.142
1,5%
2013
216
-
840
-
0
-
-
-
17.608
901
916
1,6%
3.318
984
1.000
1,6%
Samlet
Sjælland
Syddanmark
Boliger
1/1 2014
Husleje
2013
Husleje
2014
Stigning
Boliger
1/1 2014
Husleje
2013
Husleje
2014
Stigning
-1980
133
820
836
1,9%
793
827
838
1,4%
1981-1990
323
1.054
1.113
5,6%
1.221
805
780
-3,1%
1991-1995
575
1.166
1.202
3,1%
1.521
806
845
4,8%
1996-1999
504
1.116
1.130
1,3%
506
766
753
-1,7%
2000-2012
587
1.142
1.156
1,2%
886
835
843
1,0%
2013
0
-
-
-
0
-
-
-
2.122
1.108
1.133
2,2%
4.927
805
817
1,5%
Samlet
Midtjylland
Nordjylland
Boliger
1/1 2014
Husleje
2013
Husleje
2014
Stigning
Boliger
1/1 2014
Husleje
2013
Husleje
2014
Stigning
-1980
372
800
903
12,9%
157
749
788
5,3%
1981-1990
872
873
867
-0,6%
162
790
732
-7,3%
1991-1995
1.068
923
954
3,3%
29
841
871
3,6%
1996-1999
1.147
925
924
-0,1%
221
794
793
-0,2%
2000-2012
2.377
823
867
5,4%
620
770
858
11,4%
2013
41
-
909
-
175
-
828
-
5.877
872
894
2,5%
1.364
780
825
5,8%
Samlet
Note: Den 1.1.2014 var der i alt 21.293 ungdomsboliger i Danmark. Huslejestatistikkens 17.608 ungdomsboliger udgør 83 % af de samlede
ungdomsboliger.
I forbindelse med Husleje- og udgiftsstatistik 2014 er der sket en revision af beregningerne af gennemsnitshuslejen for ungdomsboliger ibrugtaget før 1991 for hele landet, som bevirker et databrud i forhold til tidligere års udgivelser.
15
Statistik
Figur C: Den årlige kvadratmeterhusleje i 2014 - familieboliger
Kr. pr. m
2
1.200
1.000
800
600
400
200
0
-1957
1958-1967
Hovedstaden
16
1968-1982
Sjælland
1983-1989
Syddanmark
1990-1999
2000-2012
Midtjylland
2013
Ibrugtagelsesår
Nordjylland
Statistik
Tabel 3A: Husleje 2014 for familieboliger fordelt efter boligernes størrelse – kr. pr. m
Hele landet
2
Hovedstaden
2
Boliger 1/1 2014
Husleje 2014
Boliger 1/1 2014
Husleje 2014
0- 50
1.382
878
324
1.158
51- 60
9.452
801
5.218
828
61- 70
62.392
751
27.965
804
71- 80
161.740
716
62.991
790
81- 90
94.188
720
32.299
828
91-100
29.306
695
8.933
798
101-110
8.926
685
2.996
777
111-
2.932
581
1.036
753
370.318
722
141.762
803
M
Samlet
Sjælland
Syddanmark
2
Boliger 1/1 2014
Husleje 2014
Boliger 1/1 2014
Husleje 2014
0- 50
202
905
214
821
51- 60
1.874
815
1.048
675
61- 70
10.514
774
10.118
681
71- 80
23.083
743
33.644
627
81- 90
9.906
760
23.960
622
91-100
2.674
744
7.519
594
101-110
461
661
1.546
615
111-
102
595
722
473
48.816
753
78.771
626
M
Samlet
Midtjylland
Nordjylland
2
Boliger 1/1 2014
Husleje 2014
Boliger 1/1 2014
Husleje 2014
0- 50
447
726
195
829
51- 60
918
786
394
755
61- 70
9.054
677
4.741
680
71- 80
28.165
674
13.857
641
81- 90
20.762
673
7.261
637
91-100
7.130
659
3.050
687
101-110
2.085
661
1.838
625
975
561
97
452
69.536
671
31.433
650
M
111Samlet
17
Statistik
Tabel 3B: Husleje 2014 for familieboliger fordelt efter boligernes størrelse - Ibrugtagelsesår og kr.
pr. m²
Ibrugtagelsesår
2
-1968
1968-1982
1983-1999
2000-2013
Samlet
0- 50
697
961
862
1.014
878
51- 60
763
861
885
1.212
801
61- 70
711
802
819
990
751
71- 80
672
744
791
890
716
81- 90
667
706
807
854
720
91-100
627
670
759
869
695
101-110
594
637
723
858
685
111-
521
584
660
927
581
Samlet gns.
678
721
802
874
722
M
18
Statistik
Tabel 4A: Huslejeudviklingen 2010-2014 – alle almene boliger (kr. pr. m²)
2010
2011
2012
2013
2014
Gennemsnitlig årlig
stigning
Hovedstaden
761
773
800
820
837
2,4%
Sjælland
718
736
757
777
799
2,7%
Syddanmark
605
613
638
648
661
2,2%
Midtjylland
642
645
671
685
702
2,3%
Nordjylland
620
633
658
669
693
2,8%
Samlet gns.
686
697
722
737
755
2,4%
før 1968
616
629
652
667
683
2,6%
1968-1982
667
681
698
714
729
2,3%
1983-1999
770
781
808
821
836
2,1%
2000-2013
860
871
902
914
930
2,0%
Samlet gns.
686
697
722
737
755
2,4%
Familieboliger
659
669
693
707
722
2,3%
Ældreboliger
949
967
999
1.018
1.045
2,4%
Ungdomsboliger
833
855
874
901
916
2,4%
Samlet gns.
686
697
722
737
755
2,4%
Region
Ibrugtagelsesår
Boligtype
19
Statistik
Tabel 4B: Huslejeudviklingen 2010-2014 – familieboliger (kr. pr. m²)
2010
2011
2012
2013
2014
Gennemsnitlig årlig
stigning
Hovedstaden
733
747
774
791
803
2,3%
Sjælland
679
696
712
730
753
2,6%
Syddanmark
576
583
603
614
626
2,1%
Midtjylland
614
614
639
651
671
2,2%
Nordjylland
593
602
624
632
650
2,3%
Samlet gns.
659
669
693
707
722
2,3%
før 1968
614
626
650
665
678
2,5%
1968-1982
653
665
686
702
721
2,5%
1983-1999
745
755
779
790
802
1,9%
2000-2013
796
807
842
845
874
2,4%
Samlet gns.
659
669
693
707
722
2,3%
Region
Ibrugtagelsesår
20
Statistik
Tabel 5A: Den årlige huslejestigning 2010-2014 - alle almene boliger
2010-2011
2011-2012
2012-2013
2013-2014
Gennemsnitlig
årlig stigning
Hovedstaden
1,6%
3,4%
2,5%
2,1%
2,4%
Sjælland
2,6%
2,8%
2,7%
2,8%
2,7%
Syddanmark
1,2%
4,1%
1,6%
2,1%
2,2%
Midtjylland
0,4%
3,9%
2,1%
2,6%
2,3%
Nordjylland
2,1%
3,9%
1,7%
3,5%
2,8%
Samlet gns.
1,5%
3,6%
2,2%
2,4%
2,4%
før 1968
2,1%
3,7%
2,2%
2,4%
2,6%
1968-1982
2,2%
2,4%
2,3%
2,1%
2,3%
1983-1999
1,4%
3,4%
1,6%
1,8%
2,1%
2000-2013
1,3%
3,6%
1,4%
1,7%
2,0%
Samlet gns.
1,5%
3,6%
2,2%
2,4%
2,4%
Familieboliger
1,5%
3,6%
2,0%
2,2%
2,3%
Ældreboliger
1,9%
3,2%
1,9%
2,7%
2,4%
Ungdomsboliger
2,6%
2,2%
3,1%
1,6%
2,4%
Samlet gns.
1,5%
3,6%
2,2%
2,4%
2,4%
Region
Ibrugtagelsesår
Boligtype
21
Statistik
Tabel 5B: Den årlige huslejestigning 2010-2014 – familieboliger
2010-2011
2011-2012
2012-2013
2013-2014
Gennemsnitlig
årlig stigning
Hovedstaden
1,9%
3,6%
2,2%
1,5%
2,3%
Sjælland
2,6%
2,3%
2,5%
3,1%
2,6%
Syddanmark
1,3%
3,4%
1,8%
1,9%
2,1%
Midtjylland
0,0%
4,0%
2,0%
3,0%
2,2%
Nordjylland
1,4%
3,7%
1,4%
2,9%
2,3%
Samlet gns.
1,5%
3,6%
2,0%
2,2%
2,3%
før 1968
2,1%
3,8%
2,2%
2,0%
2,5%
1968-1982
1,9%
3,1%
2,4%
2,7%
2,5%
1983-1999
1,4%
3,2%
1,4%
1,5%
1,9%
2000-2013
1,3%
4,3%
0,4%
3,3%
2,3%
Samlet gns.
1,5%
3,6%
2,0%
2,2%
2,3%
Region
Ibrugtagelsesår
Figur D: Den årlige huslejestigning for familieboliger 2010-2014 – opgjort på regioner
Årlig ændring i procent
4,5%
4,0%
3,5%
3,0%
2,5%
2,0%
1,5%
1,0%
0,5%
0,0%
2010-2011
Hovedstaden
22
2011-2012
Sjælland
2012-2013
Syddanmark
Midtjylland
2013-2014
Nordjylland
Statistik
Tabel 6: Antal familieboliger pr. 1. januar 2014 fordelt efter ibrugtagelsesår og husleje i kr. pr. m²
Husleje
Kr. pr. m
2
-300
301-320
321-340
341-360
361-380
381-400
401-420
421-440
441-460
461-480
481-500
501-520
521-540
541-560
561-580
581-600
601-620
621-640
641-660
661-680
681-700
701-720
721-740
741-760
761-780
781-800
801-820
821-840
841-860
861-880
881-900
901-920
921-940
941-960
961-980
981-999
1.000Samlet
Andel
boliger
Antal familieboliger
-1957
1958-1967
1968-1982
1983-1989
1990-1999
2000-2012
2013
I alt
20
46
32
49
95
260
752
819
1.270
1.268
2.317
4.682
2.532
3.189
3.816
4.851
5.763
7.165
5.811
5.122
5.757
4.827
5.439
3.260
6.042
3.873
5.180
3.910
4.208
1.819
1.618
2.087
316
2.124
606
116
485
0
92
6
10
420
66
174
839
950
762
1.817
3.100
2.577
4.246
2.744
4.374
4.701
6.102
3.351
4.618
5.501
4.888
5.203
3.695
4.008
2.826
2.519
2.461
560
968
1.479
445
235
537
95
0
305
0
0
0
333
148
90
92
170
138
492
682
3.500
3.335
3.475
4.206
4.285
4.595
6.577
7.544
7.419
7.775
5.912
8.376
8.677
4.556
5.462
2.117
3.673
3.593
2.647
2.471
4.829
3.549
2.654
1.002
1.501
1.382
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
179
2
212
168
289
444
524
1.781
1.088
1.132
1.706
1.111
1.603
2.632
1.333
1.787
1.704
764
1.971
1.905
1.350
439
833
698
999
488
2.246
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
36
69
18
256
484
376
816
1.193
1.446
1.014
805
2.031
1.340
1.465
1.257
1.150
1.571
1.005
1.212
423
447
1.020
455
389
1.675
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
25
0
111
78
78
387
308
648
434
910
1.108
1.295
1.334
2.048
1.669
1.466
1.134
849
1.340
1.253
694
535
1.030
3.723
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
67
23
0
75
163
78
93
262
188
0
0
0
20
0
0
92
<0,1%
<0,1%
<0,1%
0,1%
0,2%
0,1%
0,3%
0,5%
0,6%
0,7%
1,3%
3,0%
2,3%
3,0%
3,0%
3,9%
4,4%
6,0%
5,1%
5,3%
6,2%
4,9%
6,0%
5,8%
5,0%
4,6%
4,0%
3,7%
3,7%
2,6%
2,4%
2,6%
1,8%
2,1%
1,0%
1,0%
2,7%
101.526
76.674
117.257
29.389
21.954
22.457
1.061
100,0%
Note: Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje i hver af kategorierne er markeret med fed skrift. Andelen af boliger er beregnet på baggrund af 370.318 familieboliger
23
Statistik
Figur E: Familieboliger 2014 fordelt efter huslejeniveau
Andel af alle familieboliger
7,0%
6,0%
5,0%
4,0%
3,0%
2,0%
1,0%
-300
301-320
321-340
341-360
361-380
381-400
401-420
421-440
441-460
461-480
481-500
501-520
521-540
541-560
561-580
581-600
601-620
621-640
641-660
661-680
681-700
701-720
721-740
741-760
761-780
781-800
801-820
821-840
841-860
861-880
881-900
901-920
921-940
941-960
961-980
981-999
1000-
0,0%
Kr. pr. m2
Note: Den mørkere del af figuren angiver intervallet fra 25 til 75 % fraktilerne, dvs. at halvdelen af alle familieboliger havde en gennemsnitlig kvadratmeterhusleje på mellem ca. 621 og 840 kr. pr m2.
24
Statistik
Tabel 7: Husleje 2014 for alle almene boliger opgjort på ibrugtagelsesår og regioner - inklusiv tillæg ved individuel vandmåling (kr. pr. m²)
Hele landet
Hovedstaden
Boliger
1/1 2014
Husleje
u. tillæg
Husleje
m. tillæg
Tillæg
Boliger
1/1 2014
Husleje
u. tillæg
Husleje
m. tillæg
Tillæg
-1957
113.166
690
705
15
59.057
770
777
7
1958-1967
89.492
675
690
16
43.218
752
760
8
1968-1982
156.201
729
753
24
55.728
831
846
15
1983-1989
72.108
801
827
26
16.928
929
947
19
1990-1999
74.385
871
897
26
19.295
1.038
1.054
17
2000-2012
44.605
932
969
36
10.207
1.109
1.141
32
2013
1.730
887
929
42
215
1.123
1.164
41
551.687
755
777
22
204.648
837
850
13
Samlet
Sjælland
Syddanmark
Boliger
1/1 2014
Husleje
u. tillæg
Husleje
m. tillæg
Tillæg
Boliger
1/1 2014
Husleje
u. tillæg
Husleje
m. tillæg
Tillæg
-1957
8.098
681
699
18
19.918
573
602
29
1958-1967
8.614
670
689
20
14.980
558
587
30
1968-1982
23.507
760
781
22
32.093
630
664
34
1983-1989
13.556
857
879
22
20.098
716
751
35
1990-1999
12.255
896
922
25
17.252
770
803
33
2000-2012
6.563
989
1.026
37
9.488
832
873
41
2013
20
944
989
45
462
818
863
45
72.613
799
822
23
114.291
661
694
33
Samlet
Midtjylland
Nordjylland
Boliger
1/1 2014
Husleje
u. tillæg
Husleje
m. tillæg
Tillæg
Boliger
1/1 2014
Husleje
u. tillæg
Husleje
m. tillæg
Tillæg
-1957
18.231
611
634
23
7.862
588
609
21
1958-1967
15.622
619
639
20
7.058
583
602
19
1968-1982
30.177
664
694
30
14.696
650
677
27
1983-1989
13.147
751
777
26
8.379
739
765
27
1990-1999
19.579
805
835
29
6.004
797
821
24
2000-2012
12.147
850
887
37
6.200
907
942
35
2013
527
836
877
41
506
865
906
41
109.430
702
730
28
50.705
693
718
26
Samlet
25
Statistik
Tabel 8: Husleje 2014 opgjort på afdelingstype, ibrugtagelsesår og regioner – inklusiv tillæg ved
2
individuel vandmåling (kr. pr. m )
Tabel 8A. Familieboliger
Hele landet
Hovedstaden
Boliger
1/1 2014
Husleje
u. tillæg
Husleje
m. tillæg
Tillæg
Boliger
1/1 2014
Husleje
u. tillæg
Husleje
m. tillæg
Tillæg
-1957
101.526
688
703
16
51.051
767
775
8
1958-1967
76.674
666
682
16
36.503
742
751
9
1968-1982
117.257
721
745
24
36.031
832
847
15
1983-1989
29.389
795
822
28
8.880
916
937
21
1990-1999
23.848
811
840
29
5.028
955
972
18
2000-2012
20.563
876
916
40
4.213
1.018
1.054
37
2013
1.061
847
888
42
56
1.055
1.099
44
370.318
722
744
22
141.762
803
815
12
Samlet
Sjælland
Syddanmark
Boliger
1/1 2014
Husleje
u. tillæg
Husleje
m. tillæg
Tillæg
Boliger
1/1 2014
Husleje
u. tillæg
Husleje
m. tillæg
Tillæg
-1957
8.043
680
698
18
18.247
571
600
29
1958-1967
8.614
670
689
20
13.642
551
580
29
1968-1982
19.835
753
775
22
27.686
622
656
34
1983-1989
5.208
817
842
25
7.919
702
737
35
1990-1999
3.736
840
870
30
6.492
738
775
37
2000-2012
3.360
932
973
41
4.477
782
825
43
2013
20
944
989
45
308
818
863
45
48.816
753
777
23
78.771
626
659
33
Samlet
Midtjylland
Nordjylland
Boliger
1/1 2014
Husleje
u. tillæg
Husleje
m. tillæg
Tillæg
Boliger
1/1 2014
Husleje
u. tillæg
Husleje
m. tillæg
Tillæg
-1957
16.745
608
631
23
7.440
585
606
21
1958-1967
11.883
612
632
21
6.032
572
592
20
1968-1982
22.678
660
691
31
11.027
643
666
23
1983-1989
5.506
728
756
29
1.876
728
761
33
1990-1999
6.488
766
798
32
2.104
753
774
21
2000-2012
5.844
822
864
42
2.669
874
907
33
2013
392
838
879
40
285
840
879
39
69.536
671
699
29
31.433
650
674
23
Samlet
26
Statistik
2
Tabel 8B. Ældreboliger
Hele landet
Hovedstaden
Boliger
1/1 2014
Husleje
u. tillæg
Husleje
m. tillæg
Tillæg
Boliger
1/1 2014
Husleje
u. tillæg
Husleje
m. tillæg
Tillæg
-1980
683
1.001
1.013
13
241
1.095
1.095
0
1981-1990
3.545
963
978
15
478
1.100
1.107
7
1991-1995
7.483
1.067
1.080
13
4.600
1.160
1.171
12
1996-1999
3.808
1.022
1.041
19
1.289
1.227
1.235
7
2000-2012
12.106
1.068
1.099
31
3.908
1.237
1.262
25
2013
155
1.201
1.239
38
109
1.222
1.258
35
27.780
1.045
1.067
22
10.625
1.194
1.210
16
Samlet
Sjælland
Syddanmark
Boliger
1/1 2014
Husleje
u. tillæg
Husleje
m. tillæg
Tillæg
Boliger
1/1 2014
Husleje
u. tillæg
Husleje
m. tillæg
Tillæg
-1980
27
944
944
0
262
857
879
22
1981-1990
1.188
995
1.005
10
927
879
901
22
1991-1995
805
962
977
16
698
824
840
16
1996-1999
517
894
919
25
794
915
945
30
2000-2012
1.906
1.089
1.117
29
2.619
950
989
39
2013
0
-
-
-
0
-
-
-
4.443
1.018
1.040
21
5.300
913
944
31
Samlet
Midtjylland
Nordjylland
Boliger
1/1 2014
Husleje
u. tillæg
Husleje
m. tillæg
Tillæg
Boliger
1/1 2014
Husleje
u. tillæg
Husleje
m. tillæg
Tillæg
-1980
52
851
867
16
101
1.071
1.101
31
1981-1990
513
961
979
18
439
938
953
15
1991-1995
1.132
928
941
13
248
900
907
7
1996-1999
817
889
910
21
391
1.006
1.026
20
2000-2012
2.134
961
990
29
1.539
1.008
1.041
33
2013
0
-
-
-
46
1.155
1.200
45
4.648
939
962
23
2.764
993
1.020
27
Samlet
27
Statistik
2
Tabel 8C. Ungdomsboliger
Hele landet
Hovedstaden
Boliger
1/1 2014
Husleje
u. tillæg
Husleje
m. tillæg
Tillæg
Boliger
1/1 2014
Husleje
u. tillæg
Husleje
m. tillæg
Tillæg
-1980
2.560
830
839
9
1.105
877
877
0
1981-1990
3.063
870
878
9
485
936
942
7
1991-1995
3.603
967
973
6
410
1.104
1.104
0
1996-1999
2.857
932
947
15
479
1.025
1.028
3
2000-2012
5.309
932
962
30
839
1.142
1.164
21
2013
216
840
885
45
0
-
-
-
17.608
916
933
17
3.318
1.000
1.006
7
Samlet
Sjælland
Syddanmark
Boliger
1/1 2014
Husleje
u. tillæg
Husleje
m. tillæg
Tillæg
Boliger
1/1 2014
Husleje
u. tillæg
Husleje
m. tillæg
Tillæg
-1980
133
836
881
45
793
838
858
20
1981-1990
323
1.113
1.114
1
1.221
780
790
10
1991-1995
575
1.202
1.210
8
1.521
845
851
7
1996-1999
504
1.130
1.130
0
506
753
784
31
2000-2012
587
1.156
1.190
34
886
843
876
33
2013
0
-
-
-
0
-
-
-
2.122
1.133
1.149
16
4.927
817
835
17
Samlet
Midtjylland
Nordjylland
Boliger
1/1 2014
Husleje
u. tillæg
Husleje
m. tillæg
Tillæg
Boliger
1/1 2014
Husleje
u. tillæg
Husleje
m. tillæg
Tillæg
-1980
372
903
903
0
157
788
831
43
1981-1990
872
867
879
12
162
732
737
5
1991-1995
1.068
954
960
6
29
871
873
1
1996-1999
1.147
924
942
18
221
793
809
16
2000-2012
2.377
867
895
27
620
858
898
40
2013
41
909
954
45
175
828
873
45
5.877
894
913
18
1.364
825
859
33
Samlet
28
Statistik
2. De almene afdelingers udgifter - budget 2014
Denne del af statistikken indeholder en opgørelse over udgifternes størrelse og sammensætning i henhold til afdelingernes budgetter for 2014. Da huslejen bliver fastsat med udgangspunkt i budgetterne, giver disse tabeller et
indblik i huslejedannelsen i den almene boligsektor.
2
I 2014 budgetterede de almene boligafdelinger med en udgift på 790 kr. pr. m for en gennemsnitlig familiebolig på
2
78 m , svarende til en årlig udgift på kr. 61.639. Dette fremgår af tabel 9 (side 31). Over en fjerdedel af budgettet (28
% - kr. 17.369) var afsat til offentlige og andre faste udgifter, 21 % (kr. 12.916) blev afsat til kapitaludgifter, 20 % (kr.
12.132) til henlæggelser – primært til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse, 17 % (kr. 10.493) blev afsat
til variable udgifter, mens de resterende 14 % (kr. 8.727) var ekstraordinære udgifter.
2
Den budgetterede husleje for en familiebolig i 2014 var 722 kr. pr. m , eller kr. 56.346 pr. år for en gennemsnitlig
2
familiebolig (78 m ). Dermed dækkes 91 % af afdelingernes udgifter af huslejen. Resten finansieres via lejeindtægter
fra erhvervslejemål og institutioner, renteindtægter, driftssikring mv., samt især øvrige indtægter.
2
Afdelingerne i Region Hovedstaden har de højeste budgetterede udgifter (885 kr. pr m ), jævnfør tabel 10 (side 32).
Dette er på trods af, at nettokapitaludgifterne er 16 % lavere end landsgennemsnittet (140 kr. pr. m² mod 166 kr. pr.
m² på landsplan), hvilket bl.a. skyldes, at afdelingerne i Hovedstaden i gennemsnit er ca. 6 år ældre end i resten af
landet. Det højere udgiftsniveau kan i stedet tilskrives, at de budgetterede udgifter til især ejendomsskat, vandafgift,
renholdelse, andre variable udgifter og henlæggelser er markant højere end landsgennemsnittet.
Afdelingerne i Region Sjælland har de næsthøjeste budgetterede udgifter, som følge af de relativt højeste nettokapitaludgifter blandt landets regioner, samt relativt høje udgifter til en række af posterne under offentlige og andre
faste udgifter.
I de tre øvrige regioner (Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland) er de budgetterede udgifter relativt ens. Afdelin2
gerne i Syddanmark, som har de laveste budgetterede udgifter (pr. m ), skiller sig dog ud i forhold til de øvrige ved
2
at have de laveste variable udgifter, samt et relativt lavt niveau for henlæggelser (122 kr. pr. m ). Endeligt skal det
2
bemærkes, at afdelingerne i Nordjylland i gennemsnit afsætter færrest midler til henlæggelser (121 kr. pr. m ).
Af tabel 11, side 33 fremgår, at de budgetterede udgifter er højere, jo nyere en afdeling er. Det er især de større
nettokapitaludgifter som er årsag til dette. Til gengæld har ældre afdelinger generelt relativt højere udgifter til henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt ekstraordinære udgifter til forbedringsarbejde
og afskrivninger.
Endeligt fremgår det af tabel 12 samt figurerne G1-G3 (siderne 36-38), at de budgetterede udgifter for de tre bolig2
typer varierer. I gennemsnit budgetteres der 790 kr. pr. m i udgifter for familieboliger, mens der tilsvarende
2
budgetteres hhv. 1.094 og 983 kr. pr. m for ældre- og ungdomsboliger. For ældreboliger skyldes de højere budgetterede udgifter sammenlignet med familieboliger, at nettokapitaludgifterne er markant højere. For ungdomsboliger
kan en stor del af det højere udgiftsniveau tilskrives højere nettokapitaludgifter. Men også på andre poster har boligtypen et højere udgiftsniveau. For familieboliger er 21 % af de budgetterede udgifter til nettokapitaludgifter, mens
det er henholdsvis 49 % og 32 % for ældre- og ungdomsboliger.
29
Statistik
Tabel 9: Udgifter - budget 2014 for familieboliger fordelt på hovedposter ................................................................... 31
2
Tabel 10: Udgifter - budget 2014 for familieboliger i kr. pr. m fordelt på regioner og hovedposter......................... 32
2
Tabel 11: Udgifter - budget 2014 for familieboliger i kr. pr. m opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på
hovedposter ........................................................................................................................................................................... 33
Figur F: Udgifter - budget 2014 for familieboliger opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter - i
procent
Figur F1. Ibrugtagelsesår før 1968 ........................................................................................................................ 34
Figur F2. Ibrugtagelsesår 1968-1982 .................................................................................................................... 34
2
Tabel 12: Udgifter - budget 2014 i kr. pr. m fordelt på afdelingstyper og hovedposter ............................................. 36
Figur G: Udgifter - budget 2014 fordelt på afdelingstyper og hovedposter - i procent
Figur G1. Familieboliger ......................................................................................................................................... 37
Figur G2. Ældreboliger ........................................................................................................................................... 37
Figur G3. Ungdomsboliger..................................................................................................................................... 38
30
Statistik
Tabel 9: Udgifter - budget 2014 for familieboliger fordelt på hovedposter
Udgifter pr. m
2
(i kr.)
Fordeling
Årlig udgift for
2
78 m (i kr.)
Budgetterede udgifter
Nettokapitaludgifter
166
21%
12.916
Offentlige og andre faste udgifter
223
28%
17.369
Ejendomsskatter
50
6%
3.865
Vandafgifter
29
4%
2.226
Renovation
27
3%
2.120
Forsikringer
15
2%
1.199
Energiforbrug
20
3%
1.586
Bidrag til Landsbyggefonden
26
3%
2.041
Administrationsbidrag
51
6%
3.956
5
1%
377
1
Andet
Variable udgifter
135
17%
10.493
Renholdelse
79
10%
6.178
Almindelig vedligeholdelse
34
4%
2.645
Andet
21
3%
1.670
Henlæggelser
156
20%
12.132
Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse
125
16%
9.716
Istandsættelse ved fraflytning
22
3%
1.687
Tab ved lejeledighed og fraflytning
7
1%
537
Andet
2
0%
191
Ekstraordinære udgifter
112
14%
8.727
Forbedringsarbejder og afskrivning
82
10%
6.416
Bygningsrenovering og ombygning
22
3%
1.704
Andet
Udgifter i alt
Afsat til uforudsete udgifter
I alt
8
1%
607
790
100%
61.637
0
0%
2
790
100%
61.639
722
91%
56.346
11
1%
882
Budgetterede indtægter
Husleje
2
Lejeindtægter erhverv og institutioner
Renteindtægter
8
1%
630
Driftssikring mm.
15
2%
1.153
Øvrige indtægter
34
4%
2.627
790
100%
61.639
I alt
Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger
1
Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital.
2
Jfr. tabel 2A.
31
Statistik
2
Tabel 10: Udgifter - budget 2014 for familieboliger i kr. pr. m fordelt på regioner og hovedposter
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
140
206
175
174
178
Budgetterede udgifter i kr. pr. m
2
284
213
172
184
183
Ejendomsskatter
77
36
30
36
30
Vandafgifter
43
32
13
18
23
Renovation
30
30
26
21
26
Forsikringer
19
18
12
11
13
Energiforbrug
24
22
16
18
18
34
16
23
23
23
54
51
47
50
45
4
7
5
4
7
1
Andet
Variable udgifter
157
139
106
124
126
Renholdelse
94
84
60
72
72
35
34
30
34
38
Andet
28
21
15
18
16
Henlæggelser
185
156
122
152
121
152
120
97
120
89
21
26
17
25
19
8
8
7
4
6
Andet
3
1
1
2
7
119
106
109
104
115
84
58
78
73
93
24
35
19
18
9
Andet
Udgifter i alt
I alt
Budgetterede indtægter i kr. pr. m
Husleje
11
7
5
5
8
885
820
683
736
723
0
0
0
0
0
885
820
683
737
723
803
753
626
671
650
21
6
6
6
5
2
2
Renteindtægter
8
6
8
11
10
Driftssikring mm.
16
16
13
11
26
Øvrige indtægter
37
38
30
37
33
885
820
683
737
723
I alt
1
2
Jfr. tabel 2A.
32
Statistik
2
Tabel 11: Udgifter - budget 2014 for familieboliger i kr. pr. m opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter
Før 1968
1968-1982
1983-1999
2000-2013
Budgetterede udgifter i kr. pr. m2
38
183
372
553
267
194
178
147
Ejendomsskatter
57
45
41
36
Vandafgifter
35
28
20
5
Renovation
28
27
29
24
Forsikringer
16
16
14
13
Energiforbrug
20
22
18
17
54
4
0
0
53
48
51
48
5
5
5
4
1
Andet
Variable udgifter
141
136
125
102
Renholdelse
83
80
74
59
36
33
31
24
Andet
21
22
20
19
Henlæggelser
173
149
140
97
142
115
111
76
24
21
20
15
6
8
7
5
Andet
1
5
2
0
128
142
34
11
108
86
24
6
12
47
4
0
8
9
6
5
747
803
849
910
0
0
0
0
747
803
849
910
678
721
802
874
16
10
2
2
Andet
Udgifter i alt
I alt
Husleje
2
2
Renteindtægter
9
7
9
7
Driftssikring mm.
7
31
7
4
Øvrige indtægter
37
33
29
24
747
803
849
910
I alt
1
2
Jfr. tabel 4B
33
Statistik
Figur F: Udgifter - budget 2014 for familieboliger opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter - i procent
Figur F1. Ibrugtagelsesår før 1968
l alt 747 kr. pr. m2 fordelt på:
5%
17%
8%
7%
Ejendomsskatter
Øvrige offentlige og andre faste udgifter
(se note)
23%
21%
Variable udgifter
Henlæggelser
19%
Note: Øvrige og andre faste udgifter dækker bl.a. over: Renovation, forsikringer, energiforbrug og bidrag til Landsbyggefonden.
Figur F2. Ibrugtagelsesår 1968-1982
I alt 803 kr. pr. m2 fordelt på:
18%
23%
Ejendomsskatter
6%
19%
(se note)
Variable udgifter
6%
Henlæggelser
13%
17%
34
Statistik
4%
16%
Ejendomsskatter
44%
(se note)
15%
Variable udgifter
Henlæggelser
10%
6%
5%
11%
1%
Ejendomsskatter
11%
(se note)
7%
61%
5%
Variable udgifter
Henlæggelser
4%
35
Statistik
2
Tabel 12: Udgifter - budget 2014 i kr. pr. m fordelt på afdelingstyper og hovedposter
Familieboliger
Ældreboliger
Ungdomsboliger
166
541
327
Budgetterede udgifter i kr. pr. m
2
223
224
273
Ejendomsskatter
50
40
12
Vandafgifter
29
24
41
Renovation
27
28
33
Forsikringer
15
15
14
Energiforbrug
20
47
68
26
0
1
51
62
94
5
6
10
1
Andet
Variable udgifter
135
162
173
Renholdelse
79
106
100
34
34
42
Andet
21
22
31
Henlæggelser
156
142
155
125
119
127
22
19
20
7
4
9
Andet
2
0
0
112
25
55
82
17
24
22
0
14
Andet
Udgifter i alt
I alt
Husleje
8
8
16
790
1.094
983
0
0
0
790
1.094
983
722
1.045
916
11
8
1
2
2
Renteindtægter
8
10
10
Driftssikring mm.
15
1
12
Øvrige indtægter
34
30
44
790
1.095
983
I alt
1
2
Jfr. tabel 4A.
36
Statistik
Figur G: Udgifter - budget 2014 fordelt på afdelingstyper og hovedposter - i procent
Figur G1. Familieboliger
14%
21%
Ejendomsskatter
20%
6%
(se note)
Variable udgifter
6%
Henlæggelser
15%
17%
Figur G2. Ældreboliger
I alt 1.094 kr. pr. m2 fordelt på:
2%
13%
Ejendomsskatter
15%
49%
(se note)
Variable udgifter
Henlæggelser
11%
6%
4%
37
Statistik
Figur G3. Ungdomsboliger
6%
16%
33%
Ejendomsskatter
(se note)
Variable udgifter
18%
1%
10%
Henlæggelser
17%
38
Statistik
3. De almene afdelingers udgifter - regnskab 2013
Denne del af statistikken indeholder en opgørelse over udgifternes størrelse og sammensætning i henhold til afdelingernes regnskaber for 2013.
2
I 2013 var de samlede udgifter til familieboliger i gennemsnit 792 kr. pr. m , jævnfør tabel 13, side 41. Det svarede til
2
kr. 61.752 på årsbasis for en gennemsnitlig familiebolig på 78 m eller kr. 5.146 pr. måned. Heraf blev 89 % finansieret via huslejen (kr. 55.139 pr. år / kr. 4.595 pr. måned).
Over en fjerdedel (27 %) af afdelingernes udgifter blev anvendt til offentlige og andre faste udgifter, hvoraf de to
største poster var administrationsbidrag og ejendomsskatter (hhv. 6 % for begge). Nettokapitaludgifter udgjorde 20
%, mens de variable- og ekstraordinære udgifter samt henlæggelser var af størrelsesordenen 15-19 %. De sidste 2 %
var uforudsete udgifter.
Afdelingerne i Hovedstaden havde relativt lavere nettokapitaludgifter end i resten af landet, mens der til gengæld
var markant højere offentlige og andre faste udgifter, henlæggelser samt variable- og ekstraordinære udgifter. Det
resulterede i, at det gennemsnitlige udgiftsniveau i Hovedstaden i 2013 var 12 % højere end landsgennemsnittet
2
2
(887 kr. pr. m mod 792 kr. pr. m i hele landet), jævnfør tabel 14 på side 42.
2
Nettokapitaludgifterne var højest i Region Sjælland (203 kr. pr. m ). Det kan bl.a. tilskrives, at en række store nyere
afdelinger i regionen trækker gennemsnittet op. Gennemsnitsalderen for afdelingerne i Region Sjælland adskiller sig
dog ikke fra landsgennemsnittet.
Af afdelingernes regnskaber fremgår desuden en klar sammenhæng mellem afdelingernes alder og udgiftsniveauet:
Nyere afdelinger har højere samlede udgifter end ældre afdelinger, hvilket især kan tilskrives forskelle i nettokapitaludgifterne, jævnfør tabel 15, side 43. Til gengæld har nyere afdelinger færre udgifter til vedligeholdelse.
2
2
Afdelinger oprettet før 1968 havde således nettokapitaludgifter på 38 kr. pr. m men 237 kr. pr. m på hhv. planlagt
og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt forbedringsarbejder og afskrivninger, mens afdelinger oprettet efter
2
2
2000 brugte 531 kr. pr. m på nettokapitaludgifter og 78 kr. pr. m på vedligeholdelse og forbedringsarbejde.
2
2
Tabel 16 (side 46) viser, at de samlede udgifter varierer fra 792 kr. pr. m for familieboliger til 1.083 kr. pr. m for
ældreboliger. Variationen i udgifterne mellem de forskellige boligtyper kan overvejende forklares ved forskelle i
nettokapitaludgifterne. Derudover adskiller afdelinger med ungdomsboliger sig ved at have højere udgifter til ad2
2
ministration: Henholdsvis 99 kr. pr. m mod 50 kr. pr. m i familieboliger. Tilsvarende er udgifterne til energiforbrug i
2
2
ungdomsboliger højere end i de øvrige boligtyper (66 kr. pr. m mod 19 kr. pr. m i familieboliger).
Set over perioden 2009-2013 er de samlede udgifter til familieboliger steget 11 % i løbende priser, jævnfør tabel 17A
- 17C (side 49 - 51), svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 2,5 %. Udviklingen kan især tilskrives øgede udgifter til forbedringer af boligafdelingerne, øgede henlæggelser, samt indførslen af moms på ejendomsadministration
fra 1. januar 2011. Derudover er der mindre bidrag fra renholdelse og øgede ejendomsskatter.
39
Statistik
Tabel 13: Udgifter - regnskab 2013 i kr. pr. m² for familieboliger fordelt på hovedposter .......................................... 41
Tabel 14: Udgifter - regnskab 2013 for familieboliger i kr. pr. m² fordelt på regioner og hovedposter ..................... 42
2
Tabel 15: Udgifter - regnskab 2013 for familieboliger i kr. pr. m opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på
hovedposter ........................................................................................................................................................................... 43
Figur H: Udgifter - regnskab 2013 for familieboliger opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter – i
procent
Figur H1. Ibrugtagelsesår før 1968 ....................................................................................................................... 44
Figur H2. Ibrugtagelsesår 1968-1982 ................................................................................................................... 44
2
Tabel 16: Udgifter - regnskab 2013 i kr. pr. m fordelt på afdelingstyper og hovedposter .......................................... 46
Figur I: Udgifter - regnskab 2013 fordelt på afdelingstyper og hovedposter
Figur I1. Familieboliger ........................................................................................................................................... 47
Figur I2. Ældreboliger ............................................................................................................................................. 47
Figur I3. Ungdomsboliger ...................................................................................................................................... 48
2
Tabel 17A: Udgifter 2009-2013 i kr. pr. m for familieboliger fordelt på udvalgte hovedposter ................................. 49
Tabel 17B: Indekstal for udgifter 2009-2013 for familieboliger fordelt på udvalgte hovedposter .............................. 50
Tabel 17C: Den procentvise stigning i udgifterne for familieboliger 2009-2013 ........................................................... 51
40
Statistik
Tabel 13: Udgifter - regnskab 2013 i kr. pr. m² for familieboliger fordelt på hovedposter
Udgifter pr. m
2
(i kr.)
Fordeling
Årlig udgift for 78
2
m (i kr.)
Udgifter
161
20%
12.549
212
27%
16.501
Ejendomsskatter
47
6%
3.649
Vandafgifter
28
3%
2.150
Renovation
26
3%
1.990
Forsikringer
14
2%
1.119
Energiforbrug
19
2%
1.488
25
3%
1.974
50
6%
3.878
3
0%
252
1
Andet
Variable udgifter
130
16%
10.110
Renholdelse
76
10%
5.923
33
4%
2.594
Andet
20
3%
1.593
Henlæggelser
152
19%
11.852
116
15%
9.010
21
3%
1.654
9
1%
675
Andet
7
1%
513
119
15%
9.261
79
10%
6.197
23
3%
1.780
Andet
Udgifter i alt
I alt
16
2%
1.284
773
98%
60.272
19
2%
1.480
792
100%
61.752
707
89%
55.139
85
11%
6.613
792
100%
61.752
Indtægter
Husleje
Øvrige indtægter og tilskud
I alt
1
41
Statistik
Tabel 14: Udgifter - regnskab 2013 for familieboliger i kr. pr. m² fordelt på regioner og hovedposter
Hovedstaden
Sjælland
135
Udgifter i kr. pr. m
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
203
170
166
181
2
269
199
165
176
169
Ejendomsskatter
72
34
29
34
28
Vandafgifter
41
31
13
18
20
Renovation
28
28
25
20
24
Forsikringer
18
16
12
11
11
Energiforbrug
22
20
16
17
16
32
15
22
23
21
53
50
46
49
45
1
Andet
2
5
4
3
4
150
131
103
122
119
Renholdelse
90
79
58
70
66
34
31
30
35
37
Andet
25
21
15
18
16
Variable udgifter
Henlæggelser
183
155
118
144
112
143
112
90
109
76
21
24
17
25
18
10
13
7
6
7
Andet
8
6
4
5
11
127
114
120
106
117
84
63
83
74
86
25
34
20
18
14
Andet
18
16
17
13
17
864
802
675
713
698
23
19
14
20
11
887
821
689
733
709
791
730
614
651
632
96
90
75
82
77
887
821
689
733
709
43
37
37
36
34
77
76
80
80
80
Udgifter i alt
I alt
Indtægter i kr. pr. m
2
Husleje
Øvrige indtægter
I alt
Boligforhold
Gennemsnitlig alder
Gennemsnitlig størrelse i m
2
1
42
Statistik
2
Tabel 15: Udgifter - regnskab 2013 for familieboliger i kr. pr. m opgjort efter ibrugtagelsesår og
fordelt på hovedposter
Før 1968
1968-1982
1983-1999
2000-2013
2
38
180
364
531
254
184
169
137
Ejendomsskatter
54
42
38
32
Vandafgifter
34
27
20
5
Renovation
26
25
27
23
Forsikringer
15
15
13
12
Energiforbrug
19
21
17
15
52
3
0
0
52
47
50
47
1
Andet
3
4
3
3
136
130
121
100
Renholdelse
80
76
71
57
36
32
31
24
Andet
20
22
19
19
Variable udgifter
Henlæggelser
168
149
132
94
132
107
100
70
23
20
19
15
7
11
8
6
Andet
5
10
5
2
131
151
40
32
105
81
22
8
13
48
4
0
Andet
13
21
14
25
727
793
825
894
16
19
27
26
743
811
852
920
665
702
790
845
78
109
62
75
743
811
852
920
76
82
76
85
Udgifter i alt
I alt
2
Husleje
Øvrige indtægter
I alt
Boligforhold
2
1
43
Statistik
Figur H: Udgifter - regnskab 2013 for familieboliger opgjort efter ibrugtagelsesår og fordelt på hovedposter – i procent
Figur H1. Ibrugtagelsesår før 1968
2%
5%
7%
18%
Ejendomsskatter
7%
(se note)
Variable udgifter
20%
23%
Henlæggelser
18%
Figur H2. Ibrugtagelsesår 1968-1982
2%
22%
19%
Ejendomsskatter
5%
(se note)
Variable udgifter
18%
6%
Henlæggelser
12%
16%
44
Statistik
5%
3%
Ejendomsskatter
15%
43%
(se note)
Variable udgifter
14%
Henlæggelser
9%
6%
4%
4%
3%
10%
Ejendomsskatter
11%
(se note)
58%
Variable udgifter
6%
Henlæggelser
5%
3%
45
Statistik
2
Tabel 16: Udgifter - regnskab 2013 i kr. pr. m fordelt på afdelingstyper og hovedposter
Familieboliger
Ældreboliger
Ungdomsboliger
161
518
305
212
212
261
Ejendomsskatter
47
37
12
Vandafgifter
28
24
41
Renovation
26
26
31
Forsikringer
14
15
13
Energiforbrug
19
45
66
25
0
1
50
61
92
3
5
6
130
154
169
Renholdelse
76
101
95
33
33
44
2
1
Andet
Variable udgifter
Andet
20
20
31
Henlæggelser
152
132
152
116
109
121
21
19
17
9
4
13
Andet
7
0
0
119
35
68
79
17
22
23
0
15
Andet
Udgifter i alt
I alt
16
18
32
773
1.051
955
19
31
21
792
1.083
976
707
1.018
901
85
65
75
792
1.083
976
38
15
20
78
67
37
2
Husleje
Øvrige indtægter
I alt
Boligforhold
Gennemsnitlig alder
2
1
46
Statistik
Figur I: Udgifter - regnskab 2013 fordelt på afdelingstyper og hovedposter
Figur I1. Familieboliger
2%
15%
20%
Ejendomsskatter
6%
19%
6%
(se note)
Variable udgifter
Henlæggelser
15%
16%
Figur I2. Ældreboliger
I alt 1.083 kr. pr. m2 fordelt på:
3%
3%
12%
Ejendomsskatter
48%
14%
(se note)
Variable udgifter
Henlæggelser
11%
6%
3%
47
Statistik
Figur I3. Ungdomsboliger
7%
2%
31%
16%
Ejendomsskatter
(se note)
Variable udgifter
1%
17%
9%
16%
Henlæggelser
48
Statistik
2
Tabel 17A: Udgifter 2009-2013 i kr. pr. m for familieboliger fordelt på udvalgte hovedposter
2009
2010
2011
2012
2013
162
156
160
157
161
194
199
201
208
212
Ejendomsskatter
39
41
44
45
47
Vandafgifter
31
31
28
28
28
Renovation
25
25
26
25
26
Forsikringer
12
12
12
14
14
Energiforbrug
18
18
19
19
19
24
25
25
25
25
2
Variable udgifter
Renholdelse
43
43
46
49
50
122
130
133
131
130
70
74
74
75
76
33
36
39
35
33
125
131
139
143
152
95
99
105
110
116
20
20
20
21
21
97
102
108
115
119
59
59
61
67
71
701
718
742
754
773
15
16
18
22
19
716
734
760
776
792
Henlæggelser
Udgifter i alt
I alt
Note: Kun udvalgte poster indgår hvorfor, at tabellen ikke summer.
49
Statistik
Tabel 17B: Indekstal for udgifter 2009-2013 for familieboliger fordelt på udvalgte hovedposter
2009
2010
2011
2012
2013
2
100
96
99
97
99
100
103
104
107
109
Ejendomsskatter
100
107
113
116
121
Vandafgifter
100
101
91
90
89
Renovation
100
101
102
101
102
Forsikringer
100
102
101
113
118
Energiforbrug
100
101
103
106
104
100
102
102
104
105
100
102
109
114
117
Variable udgifter
100
106
109
107
106
Renholdelse
100
106
105
107
108
100
107
118
106
100
Henlæggelser
100
105
111
114
121
100
105
111
116
122
100
101
100
104
106
100
105
111
118
122
100
99
103
113
119
Udgifter i alt
100
102
106
108
110
100
106
118
143
124
I alt
100
102
106
108
111
50
Statistik
Tabel 17C: Den procentvise stigning i udgifterne for familieboliger 2009-2013
2009-2010
2010-2011 2011- 2012 2012-2013
Gns. årlig
stigning
2
-3,9%
2,9%
-1,7%
2,3%
-0,2%
2,5%
1,3%
3,0%
1,9%
2,2%
Ejendomsskatter
6,5%
6,1%
3,1%
3,9%
4,9%
Vandafgifter
1,3%
-9,9%
-1,6%
-0,4%
-2,8%
Renovation
1,3%
1,1%
-1,6%
1,1%
0,5%
Forsikringer
2,1%
-1,0%
11,5%
4,9%
4,3%
Energiforbrug
1,2%
2,3%
2,1%
-1,3%
1,1%
2,1%
-0,4%
2,4%
0,8%
1,2%
1,7%
6,8%
5,1%
2,1%
3,9%
Variable udgifter
5,8%
2,8%
-1,8%
-0,9%
1,4%
Renholdelse
5,7%
-0,5%
1,8%
1,2%
2,0%
7,3%
9,9%
-10,2%
-5,4%
0,0%
Henlæggelser
4,9%
5,6%
3,3%
6,0%
5,0%
4,9%
5,9%
4,4%
5,2%
5,1%
0,9%
-0,7%
3,9%
1,9%
1,5%
4,9%
5,7%
6,4%
3,3%
5,1%
-0,8%
4,0%
9,5%
5,5%
4,5%
Udgifter i alt
2,4%
3,3%
1,7%
2,5%
2,5%
6,2%
11,1%
21,0%
-13,1%
5,5%
I alt
2,5%
3,5%
2,1%
2,0%
2,5%
51
Statistik
4. Udviklingen i huslejen: 2010-2014
En almen boligafdeling er en selvstændig økonomisk enhed, som er økonomisk uafhængig af boligorganisationen og
andre boligafdelinger. Afdelingens husleje er omkostningsbestemt, det vil sige, at udgifter ved drift af afdelingen
skal dækkes af tilsvarende indtægter. Nogle af afdelingens udgifter har beboerne indflydelse på. Det drejer sig især
om niveauet for renholdelse, vedligeholdelse samt forbedringsarbejder mv., mens beboerne ingen indflydelse har
på den generelle prisudvikling i samfundet, skatter og afgifter, eventuelle bidrag til Landsbyggefonden og udgifter i
forbindelse med afdelingens finansiering. Nedenfor er forløbet i de nævnte udefra givende udgiftsposter belyst.
4.1 Den generelle prisudvikling i samfundet
Priserne på varer og tjenesteydelser er generelt stigende over tid, hvilket har en afsmittende effekt på udgifterne i
den almene sektor. Det kan således være hensigtsmæssigt at have den generelle prisudvikling i samfundet in mente, når man betragter udviklingen i den almene sektors udgifter. Stiger forbrugerpriserne kraftigere end en given
udgiftspost, er realvæksten i den pågældende udgift negativ. Nedenfor vises den årlige stigningstakt i forbrugerprisindekset; inflationen.
2010: 2,3 %
2011: 2,8 %
2012: 2,4 %
2013: 0,8 %
2014: 0,6 %
Kilde: Danmarks Statistik – statistikbanken.dk/pris8.
4.2 Ejendomsskatter
Ejendomsskatten (grundskylden) til kommunen beregnes af grundværdien (minus eventuelle fradrag for forbedringer). Det er den enkelte kommune, der fastsætter ejendomsskatten, og derfor kan den variere fra kommune til
kommune. Lejere betaler ejendomsskatten via huslejen.
Med virkning fra og med 2003 har der været et loft over stigningen i ejendomsskatten (grundskylden), der sætter
grænser for, hvor meget den årlige stigning i grundværdien må være. Grænsen bliver fastsat hvert år i forbindelse
med kommuneforhandlingerne. Siden 2010 har den årlige stigning i grundskatteloftsværdien været som følger:
2010: 7,0 %
2011: 7,0 %
2012: 4,3 %
2013: 7,0 %
2014: 6,3 %
2015: 6,4 %
Kilde: Skatteministeriet, Grundværdiregulering – reguleringsprocent for 2015.
Hvis kommunen har hævet grundskyldspromillen, kan stigningen i ejendomsskatten dog blive større end de angive
procenter.
52
Statistik
4.3 Pligtmæssige bidrag
I henhold til lov om almene boliger betaler afdelinger, som er ibrugtaget før 1970 bidrag til Landsbyggefonden, de
såkaldte A- og G-indskud. A-indskuddene reguleres i modsætning til G-indskuddene ikke. Fra 2010 er G-indskuddene
pr. kvadratmeter blevet forhøjet som vist nedenfor:
2010: 0,0 %
2011: 0,6 %
2012: 3,9 %
2013: 2,6 %
2014: 1,5 %
2015: 1,3 %
Kilde: LBF Orienterer.
4.4 Nominallån med rentesikring
Afdelinger fra perioden 1968 – 1981 er typisk finansieret med nominallån, hvortil staten har betalt en del af ydelsen i
form af rentesikring. Rentesikringen blev almindeligvis givet med et fast beløb de første 4 år af bebyggelsens levetid,
hvorefter støtten årligt bliver aftrappet på den måde, at beboernes andel af ydelsen på realkreditlånene (beboerbetalingen) gradvist øges med ¾ af laveste stigning i enten priser eller lønninger. I perioden 2010 – 2015 er
beboerbetalingen steget således:
2010: 1,31 %
2011: 1,35 %
2012: 1,46 %
2013: 1,17 %
2014: 0,63 %
2015: 0,69 %
Kilde: BL-informerer - Aftrapning af rentesikring.
4.5 Fleksibel finansiering
Ved finansieringsændringen primo 1999 er kapitaludgifterne blevet løsrevet fra det underliggende lån (nominallån)
og udgør for byggerier med tilsagn i 1999 det første år 3,6 % af anskaffelsessummen og for byggerier med tilsagn i
2000 – 2007 3,4 % det første år, dog med tillæg af bidrag til reserve og administrationsfond. Indekseringen af kapitaludgifterne er blevet videreført som under rentesikrings-systemet. I tidsrummet 2010 – 2015 har kapitaludgifterne
for disse byggerier bevæget sig således:
2010: 1,51 %
2011: 1,07 %
2012: 1,31 %
2013: 1,21 %
2014: 0,72 %
2015: 0,63 %
Kilde: Statens Administration, Reguleringsindeks (IR 75) og Landsbyggefondens beregninger.
53
Statistik
Med virkning fra 1. juli 2009 blev finansieringen af det almene byggeri ændret således, at første års beboerbetaling
blev nedsat til 2,8 %. Til gengæld hæves den årlige regulering af kapitaludgifterne fra ¾ til fuld regulering og disse
byggerier har derfor haft en justering af beboerbetalingen på:
2010: 1,98 %
2011: 1,47 %
2012: 1,76 %
2013: 1,58 %
2014: 1,04 %
2015: 0,81 %
Kilde: Statens Administration, Reguleringsindeks (IR 100) og Landsbyggefondens beregninger.
54
Statistik
Tema: Analyse af afdelingernes karakteristika
I de tre første afsnit i Husleje- og udgiftsstatistikken 2014 beskrives en række sammenhænge mellem afdelingernes
karakteristika og henholdsvis huslejen og diverse udgiftsposter. For eksempel: ”Den gennemsnitlige husleje er lavere i ældre end nyere boligafdelinger”.
Dette afsnit undersøger, hvor meget seks af afdelingernes overordnede karakteristika (ibrugtagelsesår, geografi,
boligtype, byggeriart samt gennemsnitlig boligstørrelse) påvirker henholdsvis kvadratmeterhuslejen, nettokapital2
udgifterne pr. m og udgifterne til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt forbedringsarbejder og
2
afskrivninger pr. m .
Resultaterne i afsnittet bygger på den statistiske metode kendt som ”lineær regression”. I boks 1 på side 61 og 62,
fremgår en nærmere beskrivelse af metoden, mens resultaterne kan ses af bilagstabellerne 1 til 3 fra side 58.
2
Til regressionsanalysen har Landsbyggefonden defineret en standardbolig som en familiebolig på 78 m , beliggende
i et etagebyggeri i Region Syddanmark med ibrugtagelsesår 2013. Standardboligen har dermed den gennemsnitlige
boligstørrelse samt en række af de mest hyppige karakteristika for boliger i den almene boligsektor. Ibrugtagelsesåret er dog valgt ud fra regnskabsåret. Endeligt er Region Syddanmark basis for standardboligen, idet regionen har
den laveste kvadratmeterhusleje. Det skal bemærkes, at definitionen af standardboligen har ren teknisk karakter,
hvorfor konklusionerne ikke påvirkes heraf.
Huslejen
Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje påvirkes især af boligafdelingerne ibrugtagelsesår og geografiske placering. Der er desuden anderledes udgiftsstrukturer i ældre- og ungdomsboliger end i familieboliger. Til gengæld er
huslejen for afdelinger i tæt/lavt byggeri ikke væsentligt anderledes end for afdelinger med standardboliger.
Landsbyggefondens regressionsanalyse viser, at den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje for en standardbolig er
ca. 831 kr., jævnfør bilagstabel 1 på side 58.
For boliger beliggende i boligafdelinger ibrugtaget før 2013 er huslejen ca. 5 kr. lavere, jo tidligere afdelingen er
ibrugtaget. Det svarer til, at en bolig beliggende i en afdeling ibrugtaget i 2000 i gennemsnit har en kvadratmeter2
husleje, som er ca. 65 kr. lavere pr. m end en tilsvarende bolig beliggende i en afdeling ibrugtaget i 2013.
2
Tilsvarende har boliger, som størrelsesmæssigt afviger fra gennemsnitsstørrelsen på 78 m , en kvadratmeterhusle2
je som er ca. 4 kr. lavere, jo større arealet er (og modsat for boliger, som er mindre end 78 m ). En bolig på 70 m
2
2
2
har således en kvadratmeterhusleje, som er ca. 32 kr. højere pr. m end en bolig på 78 m , mens en bolig på 86 m
2
tilsvarende har en ca. 32 kr. lavere kvadratmeterhusleje.
Afdelinger beliggende i Region Sjælland og Region Hovedstaden har kvadratmeterhuslejer, som er henholdsvis ca.
106 og 223 kr. højere end i Region Syddanmark. For afdelinger i hhv. Region Nord- eller Midtjylland er forskellen
2
mindre, ca. 37-48 kr. pr. m .
2
Kvadratmeterhuslejen i både ungdoms- og ældreboliger er henholdsvis ca. 140 og 177 kr. pr. m højere end i fami2
lieboliger, hvis der tages højde for, at disse boligtyper i gennemsnit er henholdsvis 11 og 41 m mindre, jævnfør
1
tabel 16 på side 46 .
1
I bilagstabel 1 fremgår, at huslejen i ungdomsboliger er ca. 24 kr. lavere pr. m2 end i familieboliger. Det tager dog ikke højde for,
at boligtypen i gennemsnit er 41 m2 mindre end familieboliger, svarende til en forskel på ca. 164 kr. i kvadratmeterhusleje. Samlet
set giver det en forskel i kvadratmeterhuslejen på ca. 140 kr.
55
Statistik
Til gengæld afviger kvadratmeterhuslejen for tæt/lavt byggeri ikke væsentligt fra standardboligen.
Nettokapitaludgifterne styres især af, hvornår afdelingen er ibrugtaget samt boligtypen. Desuden har det betydning
om afdelingen ligger i de to regioner på Sjælland. Afdelingernes øvrige forhold, gennemsnitlige boligstørrelse og
byggeriart, har til gengæld mindre betydning.
Nettokapitaludgifterne afhænger især af afdelingernes ibrugtagelsesår. Udgiften hertil er således i gennemsnit ca. 9
2
kr. lavere, jo ældre afdelingen er svarende til, at nettokapitaludgifterne er ca. 36 kr. pr. m højere for den nyeste af
to afdelinger ibrugtaget med fire års mellemrum. Dette fremgår af bilagstabel 2 på side 58.
Afdelingernes gennemsnitlige boligstørrelse har kun begrænset betydning for nettokapitaludgifterne. Udgiften
2
2
reduceres således med under 1 kr. pr. m for boliger over 78 m og modsat for mindre boliger. Nettokapitaludgifterne er dermed forholdsvis ens, undtagen i afdelinger, hvor den gennemsnitlige boligstørrelse er væsentligt
2
forskellig fra 78 m (fx afdelinger med ungdomsboliger).
Boligafdelingernes geografiske placering har indflydelse på nettokapitaludgifterne, hvis den enkelte afdeling ligger i
Region Hovedstaden eller Region Sjælland. Udgifterne hertil er således henholdsvis ca. 42 og 19 kr. højere pr. m
2
end i det øvrige land. Derimod er nettokapitaludgifterne nogenlunde ens i de øvrige tre regioner.
Endvidere har boligtypen væsentlig betydning for nettokapitaludgifterne. I ældreboliger er nettokapitaludgifterne
2
ca. 71 kr. højere pr. m , mens ungdomsboliger har ca. 113 kr. lavere kvadratmeterudgifter end familieboliger.
Endeligt har afdelingernes byggeriart kun begrænset betydning for nettokapitaludgifterne.
Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt forbedringsarbejder og afskrivninger
Udgifterne til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt forbedringsarbejder og afskrivninger påvirkes
bl.a. af afdelingernes ibrugtagelsesår, geografiske placering samt boligtypen. Den gennemsnitlige boligstørrelse, og
byggeriart har til gengæld begrænset betydning for udgifternes størrelse.
Kvadratmeterudgiften til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt forbedringsarbejder og afskriv2
ninger øges med ca. 3 kr. pr. m , jo tidligere boligafdelingen er ibrugtaget, jævnfør bilagstabel 3, side 59. Dvs.
afdelinger ibrugtaget i fx 2010 i gennemsnit har ca. 9 kr. højere kvadratmeterudgifter end afdelinger ibrugtaget i
2013.
Den gennemsnitlige boligstørrelse påvirker udgifterne til planlagt og periodisk vedligeholdelse mv. yderst begræn2
2
2
set. Udgiften pr. m i en boligafdeling, hvor gennemsnitsboligen er 31 m , er således ca. 8 kr. pr. m højere end i
standardboligen.
2
Boligafdelinger i Hovedstadsregionen har noget højere udgifter end i de øvrige regioner (ca. 45 kr. pr. m sammen2
lignet med Region Syddanmark). I Region Sjælland og Midtjylland er udgifterne ca. 10-146kr. pr. m højere, mens
2
der i gennemsnit er ca. 9 kr. lavere udgifter pr. m i Region Nordjylland.
Kvadratmeterudgifterne til planlagt og periodisk vedligeholdelse mv. i ældre- og ungdomsboliger er desuden henholdsvis ca. 14 og 16 kr. højere end i familieboliger.
Endeligt er udgifterne til planlagt og periodisk vedligeholdelse mv. i tæt/lavt byggeri ikke væsentligt forskellig fra de
tilsvarende udgifter i afdelinger med standardboliger.
56
Statistik
Bilagstabel 1: Regressionsanalyse 1 – betydningen af boligafdelingernes karakteristika for kvadratmeterhuslejen
Kvadratmeterhusleje i kr. pr. m
Variabel
Estimat
2
afvigelse
p-værdi
Signifikans på
5% niveau?
Skæring (=”standardbolig”)
830,9
4,8
0,00
Ja
Alder i 2013
-4,7
0,1
0,00
Ja
Region Hovedstaden
222,5
4,4
0,00
Ja
Region Sjælland
105,7
4,8
0,00
Ja
Region Midtjylland
47,5
4,2
0,00
Ja
Region Nordjylland
37,0
5,6
0,00
Ja
Ældrebolig
133,2
5,1
0,00
Ja
Ungdomsbolig
-23,7
9,0
0,01
Ja
Tæt/lav
-0,6
3,1
0,84
Nej
Justeret areal
-3,8
0,1
0,00
Ja
Forklaringsgrad
R
Standard
2
Værdi
0,664
Kilde: Landsbyggefondens Regnskabsdatabase og Stamdata pr. 18.03.2015.
Note: Regressionen er udført på baggrund af regnskaber fra 5.805 boligafdelinger.
Skæringen angiver huslejen for en standardbolig i regressionsanalysen, dvs. en familiebolig på 78 m2, beliggende i et etagebyggeri i
Region Syddanmark med ibrugtagelsesår 2013 (dvs. med en alder på 0 år).
Estimatet angiver hvor meget kvadratmeterhuslejen ændres ved en ændring på én enhed i den enkelte variabel. Fx reduceres kvadratmeterhuslejen med 4,7 kr. pr. m2, jo ældre en boligafdeling er. I teksten på side 55 er dette angivet som ca. 5 kr. pr. m2.
Standard afvigelsen, p-værdien og signifikans på 5 % niveau er statistiske betegnelser, som bruges til at vurdere, hvorvidt det enkelte
estimat med overvejende sandsynlighed (som standard 95 % sandsynlighed) er forskelligt fra 0. Variable med angivelsen ”nej” i sidste
kolonne er statistisk set ikke forskellige fra 0.
57
Statistik
Bilagstabel 2: Regressionsanalyse 2 - betydningen af boligafdelingernes karakteristika for netto2
kapitaludgifterne i kr. pr. m
Nettokapitaludgifter i kr. pr. m
Variabel
Estimat
Standard
afvigelse
2
p-værdi
Signifikans på
5% niveau?
560,4
3,5
0,00
Ja
Alder i 2013
-9,0
0,1
0,00
Ja
Region Hovedstaden
42,4
3,3
0,00
Ja
Region Sjælland
18,8
3,6
0,00
Ja
Region Midtjylland
-6,4
3,2
0,04
Ja
Region Nordjylland
-1,5
4,2
0,73
Nej
Ældrebolig
71,0
4,0
0,00
Ja
-112,9
6,9
0,00
Ja
Tæt/lav
11,7
2,4
0,00
Ja
Justeret areal
-0,7
0,1
0,00
Ja
Ungdomsbolig
Forklaringsgrad
2
R
Værdi
0,806
Kilde: Landsbyggefonden på baggrund af Landsbyggefondens Regnskabsdatabase og Stamdata pr. 18.03.2015.
Skæringen angiver udgiften for en standardbolig i regressionsanalysen, dvs. en familiebolig på 78 m2, beliggende i et etagebyggeri i
Estimatet angiver hvor meget kvadratmeterhuslejen ændres ved en ændring på én enhed i den enkelte variabel. Fx øges nettokapitaludgifterne med 39,3 kr. pr. m2, hvis en boligafdeling ligger i Region Hovedstaden frem for Region Syddanmark. I teksten på side 56
er dette angivet som ca. 39 kr. pr. m2.
58
Statistik
Bilagstabel 3: Regression 3 - betydningen af boligafdelingernes karakteristika for planlagt og pe2
riodisk vedligeholdelse og fornyelse samt forbedringsarbejder og afskrivninger i kr. pr. m
Udgifter til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse
2
samt forbedringsarbejder og afskrivninger i kr. pr. m
Variabel
Estimat
Standard
afvigelse
p-værdi
Signifikans på
5% niveau?
45,4
2,9
0,00
Ja
2,9
0,1
0,00
Ja
Region Hovedstaden
44,8
2,6
0,00
Ja
Region Sjælland
16,2
2,9
0,00
Ja
Region Midtjylland
10,3
2,5
0,00
Ja
Region Nordjylland
-8,6
3,4
0,01
Ja
Ældrebolig
13,6
3,2
0,00
Ja
Ungdomsbolig
19,2
5,6
0,00
Ja
3,4
1,9
0,07
Nej
-0,2
0,1
0,04
Ja
Alder i 2013
Tæt/lav
Justeret areal
Forklaringsgrad
2
R
Værdi
0,388
Kilde: Landsbyggefonden på baggrund af Landsbyggefondens Regnskabsdatabase og Stamdata pr.18.03.2015.
Skæringen angiver udgiften for en standardbolig i regressionsanalysen, dvs. en familiebolig på 78 m2, beliggende i et etagebyggeri i
Estimatet angiver hvor meget kvadratmeterhuslejen ændres ved en ændring på én enhed i den enkelte variabel. Fx reduceres udgifterne til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt forbedringsarbejder og afskrivninger med 0,2 kr. pr. m2 for hver m2
gennemsnitsboligareal over standardboligens 78 m2. Dette tal er anvendt til at udregne forskellen i udgiften mellem en gennemsnitlig boligstørrelse på 78 m2 og 37 m2, som er angivet på side 56.
59
Statistik
Boks 1: Teknisk beskrivelse af regressionsmodellen
Analysen er udført ved hjælp af tre separate regressionsanalyser på henholdsvis kvadratmeterhuslejen, nettokapitaludgifterne pr. m
2
og udgifterne til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt
2
forbedringsarbejder og afskrivninger pr. m . I hver af regressionerne beregnes én værdi (kaldet et estimat), for
betydningen af afdelingernes karakteristika, som beskriver, hvor meget udgiften eller huslejen ændres ved en
”lille” ændring i det pågældende karakteristika, fx at afdelingen er ét år ældre (ibrugtaget ét år tidligere), eller er
beliggende i en anden region.
Et estimat af effekten af afdelingens alder på kvadratmeterhuslejen på ”-5”, betyder således, at kvadratmeterhuslejen er ca. 5 kr. lavere, jo ældre afdelingen er. Dvs. to ens boliger beliggende i forskellige afdelinger
ibrugtaget med 5 års mellemrum, har en forskel i kvadratmeterhuslejen på ca. 25 kr.
Den anvendte regressionsmodel har formen:
𝑦𝑗 = 𝛽0 + ∑ 𝛽𝑖 ∙ 𝑥𝑖 + 𝑒𝑖
Hvor yj er udgiften/huslejen som ønskes forklaret, β0 er et konstantled βi, xi og ei er vektorer, hvor:
xi = (x1, x2,…, x9) er de objektive karakteristika, som anvendes til at ”forklare” huslejen/udgiften, jævnfør bilagstabel 4.
βi = (β1, β2,…, β9) er estimaterne for betydningen af det enkelte karakteristika.
e = (e1, e2,…, e9) er normalfordelte fejlled med konstant varians, som beskriver den del af data, som ikke forklares
af modellen.
De tre regressionsmodeller beskriver afdelingernes udgifter og huslejen i varierende grad. I regressionsanalysen
af kvadratmeterhuslejen forklarer modellen ca. 2/3-dele af variationen i afdelingernes husleje. Det er forholdsvis
højt, men udelukker ikke at andre faktorer, som ikke indgår i modellen, også påvirker huslejen. Tilsvarende forklarer modellen over 80 % af variationen i nettokapitaludgifterne. Modellen giver dermed en god beskrivelse af
afdelingernes nettokapitaludgifter. Endelig forklares ca. 40 % af variationen i afdelingernes udgifter til planlagt
og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt forbedringsarbejder og afskrivninger ved modellen. Dette er
acceptabelt, men samtidigt også en indikation af, at modellen udelader væsentlige forhold. Det vil fx være logisk
at antage, at beboersammensætningen påvirker udgifterne hertil ligesom, at prioriteringer og beslutninger i de
enkelte afdelinger har indflydelse på udgiftens størrelse.
Det skal bemærkes, at den anvendte model bl.a. udviser spor af heteroskedasticitet. Landsbyggefonden vurderer, at dette ikke påvirker de overordnede konklusioner af analysen væsentligt. Dog medvirker det til, at
parameterestimaterne er forbundet med noget usikkerhed.
60
Statistik
Boks 1 fortsat
I regressionen indgår følgende objektive karakteristika, benævnt variable:
Bilagstabel 4: Anvendte variable i regressionerne
Forklarende variabel
Kategori
Variabel
Variabeltype
Ibrugtagelsesår
Alder i 2013
Numerisk
Geografi
Region Syddanmark
Standard for dummy
Region Sjælland
Dummy
Region Hovedstaden
Dummy
Region Midtjylland
Dummy
Region Nordjylland
Dummy
Familiebolig
Standard for dummy
Ældrebolig
Dummy
Ungdomsbolig
Dummy
Etagebyggeri
Standard for dummy
Tæt/lav
Dummy
Justeret areal
Numerisk
Boligtype
Afdelingstype
Gennemsnitsareal pr. bolig
Kommentar
Areal – 78 m
2
2
Regressionsanalysen tager dermed udgangspunkt i en familiebolig på 78 m , beliggende i et etagebyggeri i Region Syddanmark med ibrugtagelsesår 2013 (dvs. med en alder på 0 år). Dette betegnes som en standardbolig.
Valget af standardbolig har ren teknisk karakter, og påvirker derfor ikke konklusionerne.
Boligafdelinger med blandede boligtyper indgår ikke i regressionerne.
Forside:
Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro, afd. 24.
Foto: Jørgen Jørgensen
61
Studiestræde 50
1554 København V
Telefon 33 76 20 00
Telefax 33 76 20 05
E-post [email protected]
www.lbf.dk
[Fotograf/Motiv]

Husleje- og udgiftsstatistik 2014

Transcription

Similar documents

Status på retningslinjer for nedlægning af boliger

BYGGEPROGRAM - Kuben Management

Styringsdialog 2015 - Boligforeningen 10 marts

skema til beregning af indkomst for selvstændige erhvervsdrivende

skema til opgørelse af indkomst for selvstændige

BOSSINF RENOVERING AUGUST 2015

BILLEDER, SYMBOLER OG STIL

2 Vælg billeder.