pdf01242 Bilag 1 Udkast til Rådgiveraftale

Transcription

Københavns Kommune
Teknik- og Miljøforvaltningen
Byens Fysik
Center for Udførelse af Anlæg
RÅDGIVERAFTALE
GRØNNEGADEKVARTER
01242
DATO: XX/XX 2015
Sags nr.: [xxx]
Dok. nr.: [xxx]
SE nr. Teknik- og Miljøforvaltningen:
orvaltningen: 1041 5810
CVR nr. Rådgiveren: [xxx]
2
Indholdsfortegnelse
1.
PARTERNE ................................................................................................
................................
......................................... 5
2.
OPGAVEN ................................................................................................
................................
........................................... 5
3.
SÆRLIGT FOR UDENLANDSKE
UDENLAND
RÅDGIVERE .........................................
................................
7
4.
AFTALEGRUNDLAG
LAG ................................................................
....................................................... 7
5.
RÅDGIVERENS YDELSER ................................................................
............................................. 8
6.
TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGENS
MILJØFORVALTNINGE
YDELSER .............................. 8
7.
TIDSFRISTER ................................................................................................
................................
.................................... 8
8.
ØKONOMISK GRUNDLAG FOR
FOR OPGAVENS LØSNING ........................ 9
9.
HONORAR ................................................................................................
................................
.......................................... 9
10. UDLÆG ................................................................................................
................................
............................................. 10
11. UDBETALING AF HONORAR
HONORA OG UDLÆG ..............................................
................................
10
12. TAVSHEDSPLIGT & KOMMUNIKATION
KOMM
................................
................................................
10
13. ANSVAR ................................................................................................
................................
............................................ 11
14. FORSIKRING ................................................................................................
................................
................................... 11
15. TVISTER ................................................................................................
................................
........................................... 11
16. UDSKYDELSE OG STANDSNING
STANDS
AF OPGAVEN....................................
................................ 11
3
17. MISLIGHOLDELSE ................................................................
........................................................ 12
18. UNDERSKRIFT ................................................................................................
................................
................................ 12
BILAG:
A - Arbejdsklausul
B - Opgavebeskrivelse
C - Idékatalog for Grønnegadekvarteret
Grønne
D - ATR-11 Dispositionsforslag
E - ATR-2 Hovedprojekt
F - Tegningskrav til hovedprojekt af 1/31/3 2015
G - SAB Belysning i Københavns Kommune
4
Indholdsfortegnelse
1. Parterne
Mellem
Københavns Kommune
Center for Udførelse af Anlæg
Islands Brygge 37
2300 København S
SE nr.: 1041 5810
i det følgende kaldet Teknik- og Miljøforvaltningen
og
[Rådgiverens navn]
[Adresse]
[Postnr. og by]
CVR nr.: [xxx]
i det følgende kaldet Rådgiveren
er indgået følgende aftale om teknisk rådgivning og bistand.
Rådgivningen udføres for Teknik- og Miljøforvaltningen.
2. Opgaven
2.1 Formål
Formålet med denne aftale er at sikre, at projektet gennemføres i overensstemmelse med de aftalte
kriterier for kvalitet, totaløkonomi og tid.
Teknik- og Miljøforvaltningen køber ydelser fra Rådgiveren, fordi Teknik- og Miljøforvaltningen
ikke selv råder over de nødvendige forudsætninger eller ressourcer til at præstere de af aftalen
omfattede ydelser.
2.2 Aftalen omfatter rådgivning vedrørende
Dispositionsforslag og hovedprojekt for to pladsdannelser i Grønnegadekvarteret, hvoraf der i det
ene skal være et lysprojekt. Se ATR-skema 1 og 2 samt opgavebeskrivelse og idékatalog.
Hovedprojekt for ovennævnte samt for træplantninger, cykelparkering og fortovsudvidelser i
Grønnegadekvarteret jf. ATR-2 Hovedprojekt.
Hovedprojektet består af tegninger og tilbudslister, til brug ved Teknik- og Miljøforvaltningens udførelse af anlægsopgaven.
Der er option på dispositionsforslag og hovedprojekt for en pladsdannelse i krydset Ny Østergade/Grønnegade
2.3 Til aftalen er knyttet følgende underrådgivere
[Her nævnes de underrådgivere, som Rådgiveren har indgået aftale med i forbindelse med opgaopg
vens løsning. Underrådgivere angives med navn, adresse og CVR/RUT
CVR/RUT nr.]
Anvendelse af andre underrådgivere, leverandører mv. skal godkendes af TeknikTeknik og Miljøforvaltningen.
2.4 Teknik- og Miljøforvaltningens ansvarlige
Teknik- og Miljøforvaltningens ansvarlige er: Ulrik Kristensen
Teknik- og Miljøforvaltningen er berettiget
berettig til at skifte projektleder.
2.5 Rådgiverens ansvarlige
Rådgiverenss ansvarlige er: [Her anføres Rådgiverens sagsansvarlige.]
Denne kan med bindende virkning træffe alle dispositioner på Rådgivers vegne.
2.6 Rådgiverens projekteringsleder
kteringsleder er: [Her anføres Rådgiverens projekteringsleder]
Rådgiverens projekteringsleder
2.7 Rådgiverens arbejdsmiljøkoordinator
ejdsmiljøkoordinator
Rådgiverens arbejdsmiljøkoordinator er: [Her anføres Rådgiverens arbejdsmiljøkoordinator]
Det er et krav, at arbejdsmiljøkoordinator har en arbejdsmiljøkoordinator
økoordinator-uddannelse. Rådgiver
skal dokumentere dette i form af kursusbevis.
2.8 Rådgiverens
ådgiverens medarbejdere
Rådgiveren stiller medarbejdere til rådighed for opgavens løsning som følger:
•
•
[Navn]
[Navn]
2.9 Generelt
R
koordinerer sine ressourcer med øvrige opgaver, som denne måtte
Det forventes, at Rådgiveren
være tilknyttet, herunder også opgaver som løses for Københavns Kommune.
Rådgiveren skal altid stille tilstrækkelige ressourcer til opgavens løsning til rådighed i hele konko
traktens løbetid.
Ønsker Rådgiveren
iveren på et senere tidspunkt at stille anden sagsansvarlig, projekteringsleder eller ana
dre medarbejdere til rådighed for opgavens løsning, skal disse som minimum have samme eller tilti
svarende kvalifikationer. Udskiftningen skal godkendes af TeknikTeknik og Miljøforvaltningen.
Milj
2.10 Fuldmagt
Rådgiveren kan ikke indgå økonomisk bindende aftaler på vegne af TeknikTeknik og Miljøforvaltningen,
som ikke på forhånd er skriftligt aftalt.
6
2.11 Habilitet
Rådgiveren skal i hele kontraktens løbetid sikre, at denne altid virker og kan
ka virke som Teknik- og
Miljøforvaltningens tillidsmand jf. ABR 89, pkt. 1.1. Såfremt der kan opstå tvivl om Rådgiverens
Rådgiver
habilitet, skal denne straks meddele dette til Teknik- og Miljøforvaltningen.
3. Særligt for udenlandske rådgivere
Udenlandske Rådgivere
Rådgivere er forpligtet til at dokumentere over for TeknikTeknik og Miljøforvaltningen, at
de har anmeldt sig til ErhvervsErhvervs og Selskabsstyrelsens Register om Udenlandske Tjenesteydere.
Dokumentationen skal være tilgået TeknikTeknik og Miljøforvaltningen senest samtidigt med,
m at Rådgiveren er begyndt at levere den aftalte ydelse.
Hvis Teknik- og Miljøforvaltningen ikke modtager dokumentationen indenfor fristen, eller hvis
dokumentationen viser, at rådgiveren har angivet urigtige oplysninger, er TeknikTeknik og Miljøforvaltningenn forpligtet til at anmelde forholdet til Arbejdstilsynet.
For yderligere oplysninger om Registret om Udenlandske Tjenesteydere se Arbejdstilsynets hjemhje
meside – www.at.dk
4. Aftalegrundlag
Følgende dokumenter udgør grundlaget for aftalen i prioriteret rækkefølge:
rækkefølge:
1. Nærværende aftale med tilhørende bilag.
bilag
2. Udbudsannonce med tilhørende bilag samt rettelsesblad nr. x-y.
3. Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand, ABR 89
4. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Praktiserende Landskabsarkitekters Råd og DANSKE ARKITEKT VIRKSOMHEDER,
IRKSOMHEDER, Ydelsesbeskrivelse,
Ydelsesbeskrivelse, Anlæg og Planlægning, april 2013,
20
i det følgende kaldet FRI/PLR/DANSKE ARK
5. Foreningen
ningen af Rådgivende Ingeniører og DANSKE ARKITEKT VIRKSOMHEDER,
IRKSOMHEDER, YdelsesbeYdelsesb
skrivelse, Arbejdsmiljøkoordinering,
Arbejdsmiljøkoordinering november 2012. I det følgende kaldet Ydelsesbeskrivelse for
Arbejdsmiljøkoordinering.
6. Rådgiverenss tilbud af [dd.mm.åååå]
Liste over bilag til aftalen.
a. Arbejdsklausul vedrørende sikring af arbejdstagerrettigheder i forbindelse med arbejde udført for
Københavns Kommune
b. Opgavebeskrivelse af 18. september 2015
c. Idékatalog for Grønnegadekvarteret
d. ATR-11 Dispositionsforslag
e. ATR-22 Hovedprojekt
f. Tegningskrav til hovedprojekt af 1. marts 2015
g. SAB Belysning i Københavns Kommune
h. Kopi af forsikringspolice
7
5. Rådgiverens ydelser
yde
Rådgiver skal rådgive og projektere indenfor dispositionsforslag og hovedprojekt i
FRI/PLR/DANSKE ARK med de ændringer, præciseringer eller tilføjelser,
tilføjelser der fremgår af ATRskemaerne. Tegningskrav fremgår af bilag d.
5.1 ATR-skemaer
Rådgiverens ydelser
ser til opgavens løsning er præciseret i ATR-skemaer
skemaer:
• ATR--1 Dispositionsforslag
• ATR--2 Hovedprojekt.
Eventuelle ydelser ud over de nævnte skal aftales via yderligere ATR-skemaer,
ATR
inden arbejdet påbegyndes.
5.2 Kvalitetssikring
I hver fase udfører Rådgiveren
Rådgiveren kvalitetssikring efter god kvalitetssikringsskik i overensstemmelse
med FRI/PLR/DANSKE ARK.
Teknik- og Miljøforvaltningens interne høringer er ikke en kvalitetssikring og fritager ikke RådgiRådg
veren for ansvar jf. pkt. 12 Ansvar.
5.3 Arbejdsklausul
Ved underskrift
nderskrift af nærværende aftale erklærer Rådgiveren at være bekendt med og respektere KøK
benhavns Kommunes Arbejdsklausul (Bilag a).
Misligholder Rådgiveren sine forpligtelser i bilag a ved:
• ikke at overholde forpligtelserne i Arbejdsklausulens afsnit 1
•
ikke
kke at overholde forpligtelserne i Arbejdsklausulens afsnit 2
ifalder denne en bod på kr. 5.000,- indtil overtrædelsen er bragt til ophør. Boden kan modregnes i
Rådgiverens vederlag.
5.4 Dokumentation
Udover de i Bilag d nævnte Tegningskrav, er Teknik- og Miljøforvaltningens
ljøforvaltningens krav til tegningsmategningsm
teriale nærmere beskrevet på www.kk.dk/vejpladspark,, hvor det også fremgår, hvilke tegninger
Rådgiveren skal levere.
6. Teknik- og Miljøforvaltningens ydelser
forvaltningen varetager den overordnede projektledelse.
7. Tidsfrister
Opgaven påbegyndes den 25. oktober 2015 og dispositionsforslag afleveres senest 16. december
2015. Senest
enest den 12. februar 2016 skal endeligt hovedprojekt være afleveret til TeknikTeknik og Miljøforvaltningen.
I øvrigt henvises til tidsfrister angivet i ATR-skemaer.
ATR
8
.
I henhold til ABR 89, pkt. 6.1.1 er der fastsat følgende dagboder:
(ATR og/eller Ho• Ved overskridelse af frist for aflevering af Dispositionsforslag (ATR-1)
vedprojekt (ATR-2):
(ATR
5.000 kr. pr. arbejdsdag.
Dagboden modregnes i førstkommende a conto begæring og bortfalder ikke selvom Rådgiveren
overholder efterfølgende terminer. Dette gælder uanset om TeknikTeknik og Miljøforvaltningen som følfø
ge af Rådgiverens forsinkelse
orsinkelse har opnået et tab eller ej.
8. Økonomisk grundlag for opgavens løsning
8.1 Økonomisk ramme
Teknik- og Miljøforvaltningen har afsat en økonomisk ramme på kr. 6,6 mio.
mio til realisering af projektet. Den økonomiske ramme dækker alle omkostninger i forbindelse
forbindelse med projektet herunder
forundersøgelser, registreringer, rådgiverhonorar og anlægsarbejder inklusive bygherreleverancer,
dog ikke Teknik- og Miljøforvaltningens interne omkostninger.
Den økonomiske ramme indeksreguleres ikke.
8.2 Opfølgning på den økonomiske ramme
8.2.1 Rådgiveren udarbejder i forbindelse med projektforslaget et detaljeret styrende budget, der
kan danne grundlag for TeknikTeknik og Miljøforvaltningens bedømmelse af projektet samt som sikkersikke
hed for, at den økonomiske ramme overholdes. I forbindelse med udarbejdelse af hovedprojektet
ajourføres projektforslagets budget for at sikre, at projektet fortsat holdes inden for den økonomiøkonom
ske ramme. Det samlede ajourførte budget, der afleveres sammen med hovedprojektet, udgør herhe
efter det endelige anlægsbudget.
8.2.2 Rådgiveren skal sikre økonomistyring inden for alle områder. Dette omfatter således også
Rådgiverens egen økonomistyring, ydelser udført af eventuelle underrådgivere, entreprenører og
leverandører.
Såfremt det styrende budget overskrides
overskrides i løbet af projekteringsfasen, kan TeknikTeknik og Miljøforvaltningen vederlagsfrit forlange projektet tilrettet straks og senest i den efterfølgende fase, så det svasv
rer til det styrende budget.
9. Honorar
9.1 Honorar efter regning
Der afregnes efter timesatserne,
timesatse
som angivet i Rådgiverens tilbud af [dd.mm.åååå]. Alle interne
udgifter f.eks. til forsendelse, skrivning, telefon, CAD og andre Edb-ydelser
Edb
er indeholdt i timesatserne.
Ikke godkendte overskridelser af budgettet vil ikke blive honoreret. Det aftalte ressourceforbrug i
ATR-skemaerne
skemaerne er udtryk for et budgetmaksimum, som kun må overskrides, hvis det på forhånd er
aftalt med Teknik- og Miljøforvaltningens ansvarlige.
Såfremt Rådgiveren under opgavens udførelse mener, at TeknikTeknik og Miljøforvaltningen har ændret
i opgaven eller grundlaget for denne, og Rådgiveren derfor vil kræve regulering af det i ATRATR
skemaet aftalte budgetmaksimum, skal Rådgiveren fremsætte sit krav uden ugrundet ophold.
Eventuel overtid og weekend arbejde honoreres som normtid.
9
Transporttid
nsporttid honoreres ikke.
10.
Udlæg
Udlæg refunderes i henhold til ABR 89 punkt 3.2 med undtagelse af kørselskørsels og transportudgifter
(tog, skib, fly, bil, bus), der i stedet refunderes som følger:
Transport under 100 km pr. dag refunderes ikke. Ved transport
ransport over 100 km pr. dag refunderes
re
antal km over 100 km pr. dag i henhold til statens takster (3,67 kr. pr. km i 2011).
Alle udlæg honoreres netto.
11.
Udbetaling af honorar og udlæg
11.1Honorar efter regning
Honorar og udlæg udbetales á conto månedsvis
måneds bagud. Følgende skal fremgå af regningen:
Regningen skal vedlægges en oversigt, som ud for hver aktivitet angiver følgende:
Månedens forbrug opgjort i timer og DKK
Det akkumulerede forbrug opgjort i timer og DKK
Den estimerede fremdrift opgjort i %
Dokumentation for eventuelle udlæg skal vedlægges regningen.
Betalingsbetingelserne er 30 dage efter modtagelse af faktura.
Teknik- og Miljøforvaltningen kan til enhver tid anmode Rådgiveren om at dokumentere det faktufakt
rerede timeforbrug i form
for af timesedler.
Teknik- og Miljøforvaltningen er til enhver tid berettiget til at lade sin revisor gennemgå grundlagrundl
get for honorarberegningen.
Betaling og fakturering foregår elektronisk i henhold til ”Bekendtgørelse
”Bekendtgørelse af lov
l om offentlige betalinger” (LBK nr. 798 af 28.06.2007). Teknik- og Miljøforvaltningens EAN nummer er: 5798009
493149 og faktura mærkes med 01242 Grønnegadekvarteret og rekvisitions nr. REK……
Regninger skal omfatte hele måneder inden for samme finansår og skal sendes som e-faktura
e
til:
Københavns Kommune
forvaltningen
Center for Udførelse af
a Anlæg
Att.: Ulrik Kristensen
12.
Tavshedspligt & kommunikation
Begge parter er forpligtede til at hemmeligholde enhver viden og oplysning, som de måtte komme i
besiddelse af vedrørende den anden parts kommercielle og tekniske know how og personaleforpersonalefo
hold.
Denne hemmeligholdelse påhviler også parterne efter aftalens ophør uanset årsagen hertil.
Offentlig information/kommunikation,
information/kommunikation, herunder offentliggørelse på Rådgiverens hjemmeside,
hjem
vedrørende projektet kan kun ske efter skriftlig accept fra Teknik- og Miljøforvaltningens projektleder.
10
13.
Ansvar
Teknik- og Miljøforvaltningens godkendelser begrænser ikke Rådgiverens ansvar.
I det omfang Rådgiveren træffer aftale om bistand fra
fra øvrige rådgivere, indgår disse som underrådunderrå
givere for Rådgiveren, således at Rådgiveren er eneansvarlig over for TeknikTeknik og Miljøforvaltningen.
Rådgiverens ansvar er i h. t. ABR 89 pkt. 6.2 og er beløbsmæssigt begrænset til forsikringssummen
på den af Rådgiveren
ådgiveren tegnede professionelle ansvarsforsikring jf. afsnit 14 Forsikring.
14.
Forsikring
Rådgiveren har tegnet ansvarsforsikring hos
Forsikringsselskab: [navn]
med personskadeforsikring på minimum: 5 mio. kr. i dækningssum, og tingting og/eller formueskadeforsikring
orsikring på minimum: 5 mio. kr. i dækningssum.
Rådgiveren skal i forbindelse med kontraktindgåelse fremsende en kopi af forsikringspolicen, der
vedlægges som bilag d. I øvrigt skal Rådgiveren i kontraktens løbetid på TeknikTeknik og Miljøforvaltningens anmodning
ing straks dokumentere, at forsikringen er i kraft.
Rådgiveren skal sikre, at eventuelle underrådgivere har tegnet sædvanlig professionel ansvarsforansvarsfo
sikring, og er på forlangende forpligtet til at give TeknikTeknik og Miljøforvaltningen kopi af forsikforsi
ringspolicen.
15.
Tvister
Eventuelle tvister afgøres i voldgiftsretten i overensstemmelse med ABR 89, pkt. 9.
Den omstændighed, at der opstår uenighed af nogen art mellem Rådgiveren og TeknikTeknik og Miljøforvaltningen, berettiger ikke Rådgiveren til at standse eller forsinke
forsinke opgaven.
16.
Udskydelse og standsning af opgaven
Teknik- og Miljøforvaltningen er berettiget til at standse eller udskyde opgaven med 1 måneds varsel og betaler i så fald Rådgiveren for de ydelser, der er præsteret indtil standsningsstandsnings eller udskydelsestidspunktet. Rådgiveren er forpligtet til at minimere udgifterne, der er forbundet med, at opo
gaven standses eller udskydes, mest muligt.
Teknik- og Miljøforvaltningen har for opgavens løsning, ret til at anvende det i medfør af aftalen
tilvejebragt materiale,
riale, af hvad art det end måtte være.
Standses en opgave, hvad enten det sker før (jf. ABR 89, pkt. 7.2.2.) eller efter, projekteringen er
påbegyndt, og ønsker TeknikTeknik og Miljøforvaltningen for opgavens løsning at gøre fremtidig brug af
det materiale, derr er udarbejdet inden opgavens standsning, har Rådgiveren ret til en samlet godtgod
gørelse svarende til 8 % af det forventede honorar for de resterende aftalte projekteringsydelser.
Er andet ikke aftalt anses rådgiverhonoraret at være fordelt som i nedenstående
nedenståe
skema.
Dispositionsforslag
Andel af rådgiverhonorar 30 %
11
Hovedprojekt
60 %
Projektopfølgning
1 %
10
17.
Misligholdelse
Ophæves kontakten som følge af misligholdelse jf. ABR 89, pkt. 8 er TeknikTeknik og Miljøforvaltningen berettiget til frit at anvende
anvende det af Rådgiveren og eventuelle underrådgivere udarbejdede matemat
riale, og Rådgiveren er forpligtet inden 8 dage efter TeknikTeknik og Miljøforvaltningens anmodning
herom at udlevere alt relevant materiale til sagens videre forløb.
18.
Underskrift
Nærværende aftale
ale underskrives i to eksemplarer, hvoraf hver part modtager ét eksemplar.
For Teknik- og Miljøforvaltningen
Dato
……………………………….
[Navn]
12
For Rådgiveren
dato
......................................................
................................
[Navn]
Bilag A - Arbejdsklausul
Arbejdsklausul vedrørende sikring af arbejdstagerrettigheder i forbindelse
med arbejde udført for Københavns Kommune
1. Forpligtelsen
Leverandøren (Rådgiveren) skal sikre, at ansatte hos leverandøren og eventuelle underleverandører, som
medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre
arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en
kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative
arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.
Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører orienterer de
ansatte om de gældende arbejdsvilkår.
1.1 Krav til medarbejderens ansættelsesforhold og identifikation
Alle medarbejdere skal inden 4 uger efter arbejdets påbegyndelse have modtaget et ansættelsesbevis
samt orienteres, af Leverandøren, om gældende løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre
arbejdsvilkår. Leverandøren er endvidere ansvarlig for, at der kun anvendes medarbejdere med gyldig
opholds- og arbejdstilladelse. Medarbejdere skal på forlangende kunne dokumentere deres identitet ved
fremvisning af billedlegitimation.
1.2 Krav til ophold på arbejdspladsen, orientering om underleverandører samt
krav til skiltning
Københavns Kommune skal i god tid, inden opstart, skriftligt orienteres om, hvilke underleverandører
Leverandøren anvender i forbindelse med opfyldelsen af kontrakten, ved angivelse af navn og CVR
nr./RUT nr.
Leverandøren skal endvidere på bygge-, drifts-, statusmøder eller lignende oplyse Københavns
Kommune om, hvilke underleverandører, der befinder sig på arbejdspladsen i en forud defineret periode
samt eventuelt hvilket arbejde, de udfører.
Københavns Kommune kan konkret stille krav til, at Leverandøren på byggepladsen skilter med, hvilke
virksomheder, der udfører arbejde på arbejdspladsen ved angivelse af navn og CVR nr./RUT nr. Krav
om skiltning er dog altid obligatorisk for byggerier med en varighed over en måned.
Leverandøren er til enhver tid underlagt Københavns Kommunes instruktioner omkring ophold på
Københavns Kommunes arbejdspladser. Københavns Kommune forbeholder sig med dette krav retten
til at kunne udstikke instruktioner omkring ophold på arbejdspladsen. Eksempler herpå kan være regler
omkring uønsket ophold på arbejdspladsen, forbud mod overnatning på byggepladsen mv.
1.3 Krav om registrering af udenlandske tjenesteydere
Leverandøren er forpligtiget til at sikre, at såfremt Leverandøren eller dennes underleverandører har
anmeldelsespligt til RUT-registret, overholder deres forpligtigelse og på eget initiativ, sender en
kvittering for anmeldelsen til Københavns Kommune straks efter anmeldelsen.
2. Dokumentation for overholdelse af forpligtelsen
Der skelnes i nærværende arbejdsklausul mellem krav til dokumentation og krav til redegørelse.
2.1 Dokumentation
Leverandøren har bevisbyrden for at forpligtelsen jf. klausulens afsnit. 1 er overholdt, og Københavns
Kommune kan på forlangende kræve at se dokumentation for Leverandørens og dennes
underleverandørers overholdelse heraf. Københavns Kommune kan kræve dokumentation direkte fra
Leverandørens eller dennes underleverandørers medarbejdere.
Relevant dokumentation skal som minimum omfatte lønsedler, E-indkomstkvittering lønregnskaber,
opholds- og arbejdstilladelser og ansættelsesbeviser samt den referenceramme Leverandøren har
anvendt i forbindelse med fastsættelsen af løn- og arbejdsvilkår for de ansatte. Herudover kan
Københavns Kommune i den konkrete sag anmode Leverandøren om at fremsende andre relevante
dokumenter.
2.2 Redegørelse
Såfremt Københavns Kommune har en mistanke om overtrædelse, skal Leverandøren efter påkrav,
fremsende en fyldestgørende redegørelse. Parterne har endvidere pligt til egenhændigt at orientere
hinanden, ved mistanke om manglende overholdelse af arbejdsklausulen.
Leverandøren skal som minimum redegøre for, under hvilke forhold og/eller metoder de tjenesteydelser
og bygge- og anlægsarbejder, der indgår til opfyldelsen af Kontrakten, er fremstillet. Københavns
Kommune kan i den konkrete sag anmode Leverandøren om at uddybe andre relevante forhold.
2.3 Frister
Dokumentationen skal være Københavns Kommune i hænde senest 5 arbejdsdage efter Københavns
Kommunes påkrav er afsendt. Redegørelsen skal være Københavns Kommune i hænde senest 10
arbejdsdage efter Københavns Kommunes påkrav er afsendt medmindre andet konkret aftales. Fristerne
kan dog maksimalt forlænges til 10 arbejdsdage for dokumentation og 20 arbejdsdage for redegørelsen.
2.4 Videregivelse af dokumentation
Kommunen kan efter en konkret vurdering videregive informationer, som tjener som dokumentation for
overholdelse af kravene i Arbejdsklausulen, jf. afsnit 2.1 til SKAT eller Arbejdstilsynet, såfremt
videregivelsen vurderes at være af væsentlig betydning for myndighedernes virksomhed.
Kommunen kan efter en konkret vurdering videregive informationer, som tjener som dokumentation for
overholdelse af kravene i Arbejdsklausulen, jf. afsnit 2.1 til politiet, såfremt der er mistanke om et
begået strafbart forhold.
3. Sanktion for manglende overholdelse af forpligtelsen
Leverandørens eller dennes underleverandørers væsentlige overtrædelser af Arbejdsklausulen vil altid
berettige Københavns Kommune til at ophæve kontrakten helt eller delvist.
Ifalder Leverandøren nedenstående sanktioner eller andre misligholdelsesbeføjelser, fritages denne ikke
for pligten til at opfylde kontrakten.
3.1 Sanktioner ved Leverandørens overtrædelse til klausulens afsnit 1
Københavns Kommune er berettiget til at tilbageholde vederlag med henblik på at tilgodese berettigede
krav fra Leverandørens eller underleverandørers ansatte. Med berettiget krav menes lønmodtagerkrav op
til niveauet i arbejdsklausulen.
Såfremt betingelsen for at tilbageholde vederlag er opfyldt, og det tilbageholdte vederlag som følge af
manglende dokumentation ikke kan udbetales til de pågældende medarbejdere, tilfalder det
tilbageholdte vederlag Københavns Kommune.
Leverandøren ifalder bod ved overtrædelse af klausulens afsnit 1. Boden pr. påbegyndt arbejdsdag er
angivet i rådgiveraftalen. Beløbet kan modregnes i Leverandørens vederlag.
3.2 Sanktioner ved Leverandørens overtrædelse af klausulens afsnit 2
Leverandøren ifalder bod ved overtrædelse af klausulens afsnit 2. Boden pr. påbegyndt arbejdsdag
svarer er angivet i rådgiveraftalen. Beløbet kan modregnes i Leverandørens vederlag.
4. Besøg på arbejdspladsen
Københavns Kommune eller en tredjepart vil i kontraktens løbetid løbende kunne foretage uanmeldte
besøg på arbejdspladsen for at sikre overholdelse af Arbejdsklausulen.
5. Københavns Kommunes aftalestyringssystem
Leverandøren skal ved kontraktindgåelse indberette basisoplysninger på sig selv og sine
Underleverandører i Københavns Kommune til en hver tid anvendte Aftalestyringssystem, hvor
relevante oplysninger om Københavns Kommunes kontrakter forefindes.
Forpligtelsen til at indmelde eventuelle underleverandører gælder kun for de underleverandører, som
udfører bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser for Leverandøren med en varighed på over 2
arbejdsdage. Underleverandører der leverer varer i tilknytning til indeværende aftale skal således ikke
anføres.
Såfremt der i kontraktperioden sker ændringer i de anførte oplysninger, er Leverandøren forpligtet til at
ajourføre oplysningerne i Aftalestyringssystemet.
Københavns Kommune er berettiget til at foretage ændringer i forhold til, hvilke informationer, der skal
indberettes i Aftalesystemet i hele kontraktperioden. Leverandøren forpligtes til at ajourføre
oplysningerne i henhold til disse ændringer uden meromkostning for Københavns Kommune.
01242 Grønnegadekvarteret
Bilag B Opgavebeskrivelse
2015 09 18
Opgavebeskrivelse 01242 Grønnegadekvarteret
Generelt
Idékatalog for Grønnegadekvarteret
Der blev i 2014 udarbejdet et idékatalog for Grønnegadekvarteret(Bilag 2 til konkurrencebetingelserne).
Idékataloget blev skabt i en omfattende proces med interessentinddragelse og lokalt engagement. Det
indeholder forslag til hvordan der kan skabes en lokal identitet, hvordan forholdene for cyklister og
fodgængere kan forbedres og bylivet styrkes.
Økonomi
På baggrund af idékataloget er der afsat 5.100.000 kr. til anlæg af nogle af idéerne; en pladsdannelse i
krydset Ny Østergade/St. Regnegade, en pladsdannelse i krydset Ny Østargade/Hovedvagtsgade og
plantning af træer. Derudover er der afsat midler til bedre cykelparkering generelt, en del af disse midler
bruges i Grønnegadekvarteret.
Der er afsat 1.800.000 kr. til pladsdannelsen i krydset Ny Østergade/St. Regnegade, af disse er 300.000 kr.
øremærket til et lysprojekt. 2.500.000 kr. til pladsdannelsen i krydset Ny Østergade/Hovedvagtsgade. Til
træplantning er der 800.000 kr.
Dispositionsforslag og hovedprojekt
Opgaven består dels af udarbejdelse af dispositionsforslag for to pladsdannelser inkl. lysprojekt, og dels af
hovedprojekt for pladsdannelser, træplantninger og etablering af cykelparkering.
Selvom træernes placering er besluttet og fremgår af Idékataloget side 16, skal de to træer, der skal plantes
på hjørner i krydset Ny Østergade/St. Regnegade indtænkes i udformningen af pladsen. Træart er besluttet.
Noget af cykelparkeringen grænser umiddelbart op til krydset Ny Østergade/St. Regnegade, men er ikke
tænkt som en del af pladsen, hvorfor den ikke indgår i dispositionsforslaget.
Dispositionsforslag
Der skal udarbejdes dispositionsforslag for en pladsdannelse i krydset Ny Østergade/Hovedvagtsgade. Der
skal udarbejdes dispositionsforslag for en pladsdannelse i krydset Ny Østergade/St. Regnegade, dette skal
indeholde selve pladsen samt et lysprojekt. Pladsdannelser og lysprojekt skal tage udgangspunkt i
Idékatalog for Grønnegadekvarteret. Lysprojektet skal gavne så mange som muligt, det være sig beboere i
forhold til tryghed i kvarteret og erhvervslivet i forhold til profilering af stedet og tiltrækning af besøgende
til kvarteret. Lysprojektet skal derudover være adfærdsregulerende i forhold til nattelivets gæster, der
driver til og fra Gothersgade gennem St. Regnegade. Det er et ønske at parkeringspladsens hegn og de
omkringliggende gavle inddrages for at forskønne et dødt hjørne, der af mange interessenter betegnes som
kvarterets skændsel og af nattelivets gæster bruges som tissested. Krydset bruges også som opholdssted
for nattelivets gæster til stor gene for beboerne, da der ofte er slåskampe og meget larm. Derfor skal
pladsen og lysprojektet i samspil udgøre en markering af stedet, så det ikke fremstår som en afsides mørk
ende af kvarteret.
2015 09 18
Lysprojektet skal leve op til Københavns Kommunes SAB for belysning(orienterende materiale til
udbudsannoncen) og forventes udført af Kommunens driftsentreprenør. Dette betyder at der skal tænkes i
standardarmaturer(SAB s. 16-19). Derudover skal der tages højde for love og regler for
gadebelysningsanlæg samt Kommunens ønske om lavt elforbrug.
Dispositionsforslag med lysprojekt og specialbelægning skal præsenteres for lokale interessenter.
Hovedprojekt
Der skal udarbejdes hovedprojekt for pladsdannelserne med tegningsmateriale og tilbudsliste.
For lysprojektet skal der udarbejdes tegninger/illustrationer og beskrivelser med armaturer, placeringer,
lysretninger mm, der kan bruges til prisberegning og justeringer inden etablering. Rådgiver skal tilrette
materialet efter Kommunens gennemgang.
Derudover skal der udarbejdes hovedprojekt for følgende elementer fra Idékataloget med
tegningsmateriale og tilbudsliste:
•
•
5 plantebede herunder et med fortovsudbygning.
Cykelparkering herunder tre med fortovsudbygning (foreløbig placering på figur 1).
Figur 1 Foreløbig placering af cykelparkering
2015 09 18
Optioner
Der er option på dispositionsforslag og hovedprojekt for pladsdannelse i krydset Ny
Østergade/Grønnegade. Pladsen er med i idékataloget, men der er pt. ikke bevilliget midler.
Bilag C
IDÉKATALOG FOR
GRØNNEGADEKVARTERET
Bilag C
FORORD
Partierne bag budget 2014 besluttede i efteråret 2013
at bestille et idékatalog for Grønnegadekvarteret, der
kan skabe en lokal identitet, som forbedrer forholdene for cyklister og fodgængere, og som styrker
bylivet. Der skulle bl.a. ses på den fysiske indretning
af gader og pladser. Opgaven for kommunen var, at
idékataloget skulle blive resultatet af lokale holdninger og ideer. For København er københavnernes by.
Nu er kataloget færdigt. Og det er resultatet af en
omfattende proces og borgerdialog båret af stort
lokalt engagement. Som mange steder i byen er der
bl.a. kommet ønske om bedre cykelparkering. Det kan
jeg godt forstå. Der mangler generelt cykelparkering
i København – ikke blot i Grønnegadekvarteret, men
i store dele af Indre By og brokvartererne. Og det skal
vi sørge for bliver bedre.
Næste skridt er, at det politiske flertal skal beslutte, hvilke forslag der kan og skal føres ud i livet. Det
afgørende for mig er, at kvarteret bliver et sted, hvor
alle har lyst til at opholde sig, og hvor cyklister og
gående har gode forhold.
Morten Kabell
Teknik- og Miljøborgmester
2
Bilag C
INDHOLD
Et idékatalog for Grønnegadekvarteret
Grønnegadekvarteret
Indsatserne
4
7
8
Et sammenhængende kvarter
– Tre pladser
– Grønne tiltag
– Indgange
– Parkeringspladsen – et partnerskab
9
10
14
16
18
Et godt sted at være – for alle
– Bedre renhold
– Mere tryghed
– Cykelparkering
– Inventar
19
20
21
23
24
Indsatsernes finansiering
Interessenternes holdninger
25
26
3
Bilag C
ET IDÉKATALOG FOR
Ved Budget 2014 besluttede Teknik- og Miljøudvalget,
at der skulle udarbejdes et idékatalog for Grønnegadekvarteret.
Parterne var enige om, at idékataloget skulle fokusere
på to typer indsatser:
• Den fysiske indretning af gader samt pladser
• Udvikling af kvarterets særlige identitet som
handels- og bylivsområde
Indsatserne skal skabe en samlet profil og lokal identitet for Grønnegadekvarteret samt sikre forbedringer for
kvarterets trafikanter.
Derudover vedtog parterne, at idékataloget skulle udarbejdes på baggrund af en grundig dialog med borgere,
brugere og erhvervsdrivende i området, og der blev lagt
særlig vægt på en god inddragelse af lokale holdninger
og idéer til udvikling af Grønnegadekvarteret.
Med aftalen blev der afsat penge til udarbejdelsen af
dette katalog samt frigivet midler til at gennemføre
mindre forbedringer i kvarteret. Parterne var enige om,
at hvis idékataloget genererede yderligere behov for
indsatser, måtte der søges om finansiering i Budget
2015.
Processen
Idékataloget er udarbejdet på baggrund af en grundig
dialog. I processen har 86 beboere, 6 grundejere, 43
erhvervsdrivende og 220 brugere tilkendegivet deres
holdninger og idéer. Derudover er der kommet 9 henvendelser til projektets e-mail.
I analysefasen blev der foretaget en 24-timers antropologisk undersøgelse af kvarteret, som har givet viden
4
omkring brugen af området på forskellige tider af døgnet samt input fra brugerne. Ligeledes er der foretaget
en undersøgelse blandt kvarterets beboere ved at ringe
på døren hos alle og spørge om deres meninger og forslag til kvarterets udvikling. For at inddrage brugerne af
området yderligere er der afholdt en event i kvarteret
fire timer på en lørdag, hvor brugerne kunne give deres
bud på kvarterets fremtid. Under en workshop for de
erhvervsdrivende i kvarteret blev kvarteret diskuteret
ud fra emnerne: Det grønne, den rene bydel, trafik/parkering samt stemning og inventar.
Afslutningsvis har der været afholdt møder med grundejere, følgegruppe og referencegruppe samt et stort
fællesmøde på Københavns Rådhus den 25. marts 2014
for alle interesserede parter, hvor den foreløbige skitse
til idékataloget blev præsenteret og diskuteret.
Forud for dialogen med interessenterne afsøgte forvaltningen, hvilke erfaringer politiet havde med kvarteret. Ligeledes afsøgte forvaltningen interne erfaringer
med henholdsvis renhold og parkering i kvarteret. Disse
erfaringer er indarbejdet i idékataloget sammen med de
øvrige erfaringer fra processen.
Fra de inddragede beboere, brugere og
erhvervsdrivende er der kommet mange ønsker,
holdninger og idéer til området. En del er enslydende,
men der er også fremkommet mange divergerende
ønsker bl.a. til håndteringen af cykelparkering og antal
og placering af skraldespande. Man kan konkludere,
at det ikke kun er måden kvarteret bruges på, der er
kontrastfyldt. Det er også opfattelsen af kvarteret
og holdningerne til, hvordan man udvikler og løser de
udfordringer, der opstår i et kvarter, der ligger lige i
hjertet af København.
Bilag C
5
Bilag C
6
Bilag C
- BESKRIVELSE AF OMRÅDET
Grønnegadekvarteret er af beboerne og brugerne ofte
beskrevet som et kontrastfyldt område. De fem små
charmerende gader summer intenst af byliv med eksklusive butikker og mange besøgende om dagen. Om
natten skifter kvarteret karakter og udvikler sig fra
de tidlige aftentimer til langt ud på morgenen til en
til tider kaotisk samling af feststemte gæster, skrald
og larm til stor gene for beboerne og de erhvervsdrivende, der skal åbne butikkerne for de handlende.
af affald, larm fra nattelivet, gæster som kaster op
ved butikkernes indgange og af mænd, der vælger
porte og især parkeringspladsens hegn til at tisse op
ad. Den anden del af kvarteret fra Grønnegade og
hen til Strøget opleves roligere om natten. Gæsterne
til ”Cafe Victor” og ”Balthazar”, begge placeret på
hjørnerne af Ny Østergade og Hovedvagtsgade, er et
ældre og mere velhavende klientel, som hovedsageligt benytter sig af de taxaer, der venter udenfor, når
de skal videre.
Der er en klar opdeling i kvarteret i nattelivet. De
yngre besøgende bevæger sig fortrinsvist af Store
Regnegade og den midterste del af Ny Østergade om
natten. Store Regnegade er præget af barer og gæster som opholder sig på gaden, og med Gothersgade
som nabo er Store Regnegade også et byrum præget
af gennemgang fra Gothersgade mod Sværtegade.
Gaden præges om natten og i de tidlige morgentimer
Borger
gade
Fra omkring kl. 8.30 begynder varevogne, klapvogne
og ansatte at indfinde sig, kvarteret skifter karakter
og ruster sig gradvist til dagen, der kommer. Handlende og turister siver fortrinsvist ind i kvarteret fra
Ny Østergades sydlige del og Grønnegade. Butikkerne
lukker ved 18-tiden, og de mange handlende bliver
erstattet af restaurant- og bargæsternes indtræden.
Oversigt over Grønnegadekvarteret.
Borger
gade
Pa
læ
ga
de
Gothe
ian
st
Chri
rsgade
IX's
e
Gad
Gothe
rsgade
gade
terg
ade
Grønn
e
Ny Ø
s
Gam
me
lM
ønt
e
or
St
eg
gn
Re
v
Ny A
delga
de
de
torv
a
tsg
vag
s Ny
ve d
Ho
gen
Kon
æ
Sv
Pilest
s Nytor
e
ad
de
ga
ne
øn
r
G
de
ga
rte
Kongen
ræd
e
ten
Kris
de
rga
de
træ
te
Øs
Øs
e
ad
g
ter
Ny
es
Pil
i
n
to
An
e
d
ga
sG
ow
rnik
Be
e
ad
de
ga
Lille
de
sga
en
ng
Ko
Pil
gen
Kon
ke
Sil
sN
rv
yto
lm
rho
de
me
ræ
Bre
est
7
Bilag C
INDSATSERNE
Med udgangspunkt i de mange input, der er modtaget i processen, er initiativerne
blevet opdelt i to kategorier:
”ET SAMMENHÆNGENDE KVARTER”:
Initiativer der omhandler det æstetiske; et fysisk sammenhængende kvarter, der
skaber en samlet profil og lokal identitet i området.
Tre pladser
• De tre kryds markeres som små pladsdannelser
• Der skal være en sammenhæng mellem pladsernes udtryk og udformning, samtidig
med at den enkelte plads tilpasses de konkrete brugs- og færdselsmæssige behov
Grønne tiltag
• Træer, hvor det er muligt
• Partnerskab om forskønnelse af kvarteret
Indgange
• Særlig markering af indgangene til kvarteret
Parkeringspladsen - et partnerskab
• Partnerskab til forskønnelse af parkeringspladsen
”ET GODT STED AT VÆRE – FOR ALLE”:
Initiativer der handler om, at kvarteret skal være et sted, der fungerer, er rart at være
i og som styrker grundlaget for kvarterets eksisterende by- og handelsliv.
Bedre renhold
• Kampange om renhold og adfærd i nattelivet
• Øget renhold med spulevogn, støvsuger og askebægre
Mere tryghed
• Pladsdannelse i krydset Ny Østergade/ Hovedvagtsgade
• Lysprojekt i krydset Store Regnegade/ Ny Østergade
• Mere belysning i arkaden ved Ny Østergade 14-20
Cykelparkering
• Ny cykelparkering placeres langs facader uden butikker
• Ikke mere cykelparkering ved kvarterets indgange
• Cykelparkering får et særligt udtryk
• Særligt fokus på cykelparkeringsforholdene i den sydlige del af Ny Østergade
Inventar
• Vurdering af placering af byinventar f.eks. bænke, glascontainer og reklamestandere
• Skilte der fortæller om områdets historie og karakter
Indsatserne er nærmere beskrevet på de næste sider.
8
Bilag C
Borge
rgade
Borge
rgade
Oversigt over initiativerne under ”Et sammenhængende kvarter” i Grønnegadekvarteret.
Gothe
e
de
's Ga
n IX
istia
Chr
rsgad
Gothe
rsgad
e
egade
terg
ade
Grønn
Ny Ø
s
Gam
me
lM
ønt
or
St
a
eg
gn
e
eR
de
Ny A
delga
de
v
Ho
s
agt
ed v
e
gad
torv
s Ny
Gr
de
ga
e
n
øn
gen
rte
æ
Sv
Kon
e
d
ga
Ny
Øs
de
nB
ste
K ri
ade
g
ter
træ
es
Pil
e
ad
ig
n
to
An
e
ad
g
ter
Øs
ern
G
ws
iko
Pladser
ad
k
Sil
eg
e
ad
e
Nye træer
Indgange til
kvarteret
Lil
Pil
Parkeringspladsen
de
sga
en
ng
o
le K
de
lm
rho
me
ræ
Bre
est
9
Bilag C
ET SAMMENHÆNGENDE KVARTER
10
Bilag C
ET SAMMENHÆNGENDE
KVARTER
Grønnegadekvarteret er et kvarter, der lever hele døgnet og som bliver brugt af mange
forskellige mennesker til mange forskellige formål. Hvad enten man bor, handler, spiser, fester eller arbejder i kvarteret, er det vigtigt, at kvarterets særlige identitet tydeligt opleves på trods af, eller måske netop med udgangspunkt i de mange forskellige
mennesker og funktioner. For at opnå et sammenhængende kvarter, skal der arbejdes
med et fælles udtryk, der kan understøtte identiteten og tilhørsforholdet i kvarteret.
Dette afsnit vil primært fokusere på fire indsatser, der har til formål at understøtte
den visuelle sammenhæng i kvarteret. Indsatsområder er:
•
•
•
•
Tre pladser
Grønne tiltag
Indgange
Parkeringspladsen – et partnerskab
De fire indsatser skal skærpe profilen og den lokale identitet i Grønnegadekvarteret
ved at gøre området smukkere og mere sammenhængende.
11
Bilag C
TRE PLADSER
Grønnegadekvarteret er domineret af snævre gader med smalle fortove og tæt parkering i begge
vejsider. De mange parkerede cykler, skiltene og udeserveringen gør fortovene svære at komme
til og fra - bortset fra ved overgangene.
rgade
BUDGET. Finansiering til omdannelse af de tre pladser
indgår som et indspil til Budget 2015.
De tre pladser.
Borge
rgade
Overordnet set kan Ny Østergade betegnes som rygraden i kvarteret i forhold til bevægelsesmønstre. Turisterne ankommer til kvarteret via denne gade og gaden
krydses af tre af de fire øvrige gader. Ny Østergade får
dermed et udtryk som en slags hovedgade for kvarteret. Krydsene i kvarteret har en særlig status. Det er
her turisterne stopper op og kigger på deres kort, folk
mødes og det er krydsene, der leder videre til nye destinationer. De tre kryds skal hver udformes, så de danner
en plads og en sammenhæng i forhold til hinanden,
men hver plads skal også kunne rumme de forskellige
behov, der gør sig gældende hvert sted, samtidig med
at pladserne fortsat skal fungere trafikalt.
Borge
Mange har ønsket at gøre fortovene bredere. Samtidig
har der også været et bredt ønske blandt de adspurgte,
om ikke at ændre ved områdets trafikale struktur eller
antallet af parkeringspladser, og det er derfor ikke fundet muligt at ændre ved fortovenes bredde.
Gothe
Chr
rsgad
e
de
's Ga
n IX
istia
Gam
me
lM
Gothe
rsgad
terg
ade
ønt
or
St
g
ne
eg
R
e
Konge
ns Nyt
orv
e
ad
Ny A
delga
de
ts
vag
v ed
Ho
Piles
træd
e
e
gad
torv
æ
Sv
s Ny
gen
Kon
de
ga
ne
n
ø
Gr
de
ga
rte
e
Grønn
egade
Ny Ø
s
Ny
gad
ter
Øs
e
d
træ
es
Pil
e
ad
ig
e
nB
ste
K ri
n
to
An
e
ad
g
ter
Øs
G
ws
iko
ern
e
ad
12
e
ad
eg
Lil
de
sga
en
ng
o
le K
Pil
gen
Kon
k
Sil
Pa
læ
ga
de
Bilag C
NY ØSTERGADE/ STORE REGNEGADE
Pladsen der ønskes etableret i krydset Ny Østergade/
Store Regnegade, skal have en belægning, der tydeliggør stedet om dagen, men den skal fortrinsvist markere
sig om natten. Den skal belyses på en måde, så stedet
får en særlig stemning som både beboere og gæster vil
bemærke og føle sig godt tilpasse i. Det skal være trygt
at færdes der om natten og destruktiv adfærd hos
berusede nattegæster skal søges mindsket.
Visualisering af pladsen ved Ny Østergade/ Store Regnegade.
13
Bilag C
Visualisering af pladsen ved Ny Østergade/ Grønnegade.
NY ØSTERGADE/ GRØNNEGADE
Pladsen i krydset Ny Østergade/Grønnegade er kvarterets hjerte, men er i dag ikke defineret som plads.
Belægningen bearbejdes således, at byrummet opleves
som sammenhængende på tværs af vejarealet. På
det østlige hjørne ønskes det at anlægge en fortovsudbygning, for at det bliver muligt at plante et træ.
Den private grund på det nordlige hjørne har oplagte
muligheder for udeservering, og gavlen på det gamle
bindingsværkshus danner en fin ramme om en plads,
der er et ophold værd.
14
Bilag C
NY ØSTERGADE/ HOVEDVAGTSGADE
Pladsen hvor Hovedvagtsgade munder ud, er lidt speciel
i forhold til de to andre pladser, idet vejene danner et
T-kryds og betegnes som ”indgangen” til kvarteret for
de handlende, der kommer fra Strøget. Pladsens belægning skal forbindes med den eksisterende overgang fra
Strøget og tydeliggøre, at man indtræder i et nyt kvarter, som ikke er gågade, men hvor der både kører cykler
og biler. Det er således både en opgave visuelt at forbinde denne plads med de to andre pladser og at skabe en
sammenhæng, der indbyder forbipasserende til et visit
i kvarteret. Samtidig skal pladsen hjælpe til at løse den
problematik, der opstår, når gående fra Strøget skal
finde ind i området i et mylder af parkerede cykler.
Visualisering af pladsen ved Ny Østergade/ Hovedvagtsgade.
15
Bilag C
GRØNNE TILTAG
Både erhvervsdrivende og beboere udtrykker ønske om, at Grønnegadekvarteret bliver et
grønnere kvarter, hvor den trange plads udnyttes og det grønne udtryk skaber sammenhæng.
rgade
Det er således udenfor idékatalogets rammer at
udstikke konkrete retningslinjer for, hvorledes man
kan gøre sin facade eller gavl grønnere, idet kataloget
udelukkende indeholder indsatser afholdt på offentlige arealer. Indsatser på private arealer må udvikles
gennem partnerskaber. Derudover kræver beplantning
Nyplantning af træer i kvarteret.
Borge
rgade
Grønne løsninger i et område som Grønnegadekvarteret, der er en del af Københavns middelalderby med
smalle gaderum, ledninger og kabler under jorden,
må løses gennem partnerskaber mellem Københavns
Kommune, grundejere og erhvervsdrivende i kvarteret.
Der placeres træer i kvarteret, men kummer, beplantede facader og grønne gavle vil også kunne bidrage til
at give kvarteret et grønt udtryk. Hække kræver særligt
vedligehold og medfører en række problemer i forhold
til vækstforhold for planterne og handel med narkotika
bag hækkene i et kvarter med et aktivt by- og natteliv.
Udvikling af grønne facader og gavle vil give kvarteret
en større sammenhæng samt understøtte ønsket om
et grønnere kvarter. Da der ikke er tale om offentlige
arealer eller ejendom, kan Københavns Kommune kun
understøtte denne udvikling gennem etablering af
partnerskaber mellem kommunen, erhvervsdrivende og
grundejere. Denne form for partnerskaber kan resultere
i et grønnere kvarter, hvor den trange plads udnyttes til
fulde og hvor der tænkes i samlede initiativer, som også
starter hos grundejere og erhvervsdrivende.
Borge
Ønsket er fortrinsvist beplantning af flere træer, men
også plantevægge, blomsterkummer og hække nævnes. Derudover er der også fremkommet ønsker om
afskærmning af parkeringspladsen (se side 20) og
eksisterende og fremtidig cykelparkering (se side 27).
Gothe
Chr
rsgad
e
de
's Ga
n IX
istia
Gam
me
lM
Gothe
rsgad
terg
ade
ønt
or
St
g
ne
eg
R
e
Konge
ns Nyt
orv
e
ad
Ny A
delga
de
ts
vag
ve d
Ho
Piles
træd
e
e
gad
torv
æ
Sv
s Ny
gen
Kon
de
ga
ne
n
ø
Gr
de
ga
rte
e
Grønn
egade
Ny Ø
s
Ny
gad
ter
Øs
e
d
træ
es
Pil
e
ad
ig
e
nB
ste
G
ws
iko
ern
Nye træer
Eksisterende træer
K ri
n
to
An
e
ad
g
ter
Øs
e
ad
16
e
ad
eg
Lil
de
sga
en
ng
o
le K
Pil
gen
Kon
k
Sil
Pa
læ
ga
de
Bilag C
på murværk også et kendskab til både materialets
bæredygtighed, samt hvorvidt bygningen er fredet.
Ligeledes kræves der tilladelse til opførelsen fra
Københavns Kommune, hvis der plantes på offentligt
areal (se infoboks).
Træerne placeres, hvor eksisterende ledninger og kabler,
trafikal sigtbarhed samt pladsen tillader det. Disse
træer vil supplere de tre pladser og set i sammenhæng
udgøre en smuk ”ryg” i kvarteret, der fra Strøget synligt vil indbyde til et besøg i de smukke, gamle gader.
BUDGET. Træerne afholdes indenfor det allerede afsatte
Budget 2014 og forventes anlagt i 2015.
Financiering af facilitering af partnerskaberne, der skal
inspirere til samarbejder mellem grundejere, erhvervsdrivende og Københavns Kommune om f.eks. parkeringspladsens fremtidige forskønnelse, indgår som et
indspil til Budget 2015.
Det er muligt at søge Københavns Kommune
om ændring af facade eller etablering af
grønne vægge eller gavle på:
www.kk.dk/da/borger/trafik/veje/aendringerpaa-veje/aendringer-paa-offentlige-veje
Er huset fredet kan tilladelse til beplantning
søges hos Kulturstyrelsen:
www.kulturstyrelsen.dk/
17
Bilag C
INDGANGE
Ankomsten til et nyt kvarter sker ofte ubemærket, og tit opdager man først forandringerne
gradvist eller når man står midt i det. Der sker rigtig mange ting i Grønnegadekvarterets byrum.
At opfatte områdets karakter kan sammenlignes lidt med et puslespil, der langsomt samles, når
man går rundt i kvarteret og lader de mange indtryk falde på plads som brikker. Kvarteret er ikke
tydeligt afmærket, og mange forvilder sig derind fra de omkringliggende gader uden at lægge
mærke til, at de er trådt ind i et særligt område.
I dag er overgangen Gammel Mønt/Grønnegade brostensbelagt, ligesom overgangen fra Kongens Nytorv
til både Hovedvagtsgade og Ny Adelgade er markeret.
De fremtidige overgange er tænkt som særegne unikke
markeringer af indgangene til Grønnegadekvarteret. Et
ønske der er fremkommet særligt fra de erhvervsdrivende i kvarteret.
Borge
rgade
BUDGET. Belægningen skal udvikles og senere anlægges som et resultat af et partnerskab mellem erhvervsdrivende, grundejere og Københavns Kommune. Financiering af faciliteringen af partnerskaberne indgår som
et indspil til Budget 2015.
Indgange til kvarteret.
Borge
rgade
En markering af indgangene i belægningen vil måske
ikke blive bemærket første gang, man træder ind i
kvarteret, men efterhånden som man begynder at
lægge mærke til detaljerne ved gentagende besøg, vil
man notere sig områdets indgange og måske oven i
købet værdsætte deres særegne udtryk. Turisten vil
tilgengæld på grund af sin skærpede opmærksomhed
på omgivelserne notere sig overgangen. De ansatte og
beboerne vil føle kvarterets samlede identitet, når de
ankommer om morgenen eller vender hjem om aftenen.
Grønnegades profil vil således i detaljen skærpes for
dem, der kommer i kvarteret på korte eller lange besøg
eller dagligt bruger det.
Gothe
Chr
rsgad
e
de
's Ga
n IX
istia
Gam
me
lM
Gothe
rsgad
terg
ade
ønt
or
St
g
ne
eg
R
e
Konge
ns Nyt
orv
e
ad
Ny A
delga
de
ts
vag
v ed
Ho
Piles
træd
e
e
gad
torv
æ
Sv
s Ny
gen
Kon
de
ga
ne
n
ø
Gr
de
ga
rte
e
Grønn
egade
Ny Ø
s
Ny
gad
ter
Øs
e
d
træ
es
Pil
e
ad
ig
e
nB
ste
K ri
n
to
An
e
ad
g
ter
Øs
G
ws
iko
ern
e
ad
18
e
ad
eg
Lil
de
sga
en
ng
o
le K
Pil
gen
Kon
k
Sil
Pa
læ
ga
de
Bilag C
Billedet viser en belægning i Pilestræde, som markerer kvarterets identitet
og kan være en inspiration til belægningen i Grønnegadekvarteret.
19
Bilag C
PARKERINGSPLADSEN
- ET PARTNERSKAB
En centralt placeret parkeringsplads med omkransende trådhegn midt i et ellers livligt byliv
skæmmer et kvarter, der gerne vil profilere sig som eksklusivt og smukt.
Parkeringspladsen på hjørnet af Ny Østergade og Store
Regnegade er af alle blevet udpeget som kvarterets
største æstetiske problem.
Dette idékatalog kan inspirere og komme med forslag til forbedringer, men den egentlige løsning på
problemet med parkeringspladsen kan kun findes i et
samarbejde mellem parkeringspladsens ejere, Københavns Kommune og ejerne af de gavle, der støder op til
området.
Der er kommet rigtig mange forslag til, hvorledes stedet kan forskønnes. For eksempel er der foreslået kunst
og beplantning på gavlene, og mange har forslag til
afgrænsningen. Disse holdninger kan tages med videre
i et partnerskab. Det er tanken, at pladsen, med indsatserne beskrevet på de foregående sider, kan bidrage til
en sammenhængende og særegen lokal identitet.
BUDGET. Parkeringspladsen skal udvikles i et partnerskab mellem parkeringspladsens ejere, Københavns
Kommune og ejerne af de gavle, der støder op til
området. Financiering af faciliteringen af partnerskaberne indgår som et indspil til Budget 2015.
Parkeringspladsen i dag.
20
Bilag C
Visualisering af parkeringspladsen med plantevæg.
21
Bilag C
ET GODT STED AT VÆRE - FOR ALLE
22
Bilag C
ET GODT STED AT VÆRE
— FOR ALLE
Udgangspunktet for dette idékatalog har været at udvikle og styrke grundlaget for
kvarterets levende by- og handelsliv. Når overskriften lyder ”Et godt sted at være
– for alle”, er det tanken, at indsatserne skal forbedre forholdene for så mange af
kvarterets brugere som muligt.
På trods af at det er mange forskellige mennesker, der har givet deres mening til
kende, er holdningerne til, hvad der skaber et godt kvarter på mange måder
enslydende. I dette afsnit er nogle af ønskerne samlet – både de der har været
enighed om og nogle af dem, der har været til debat. På baggrund af ønskerne er
der udarbejdet fire indsatser:
•
•
•
•
Bedre renhold
Mere tryghed
Cykelparkering
Inventar
De fire indsatser skal understøtte, at Grønnegadekvarteret fungerer og er et rart
sted at være.
23
Bilag C
BEDRE RENHOLD
Det er dejligt med besøg. Det er også dejligt, når de besøgende er glade, men når gæsterne efter
at have festet en hel nat begynder at blive trætte og til tider aggressive, er det svært at se det
positive i besøget.
Alle har pointeret, at kvarteret er stærkt udfordret
af placeringen op til Gothersgade. Nattelivet trækker
uforholdsmæssigt mange veksler på både beboere
og butiksejere, og mange brugere af området har
bemærket nattens ”efterladenskaber” et stykke op
af formiddagen.
opmærksomheden på deres ansvar for affald. Derudover foreslås det, at der opstartes en adfærdskampagne, hvor målgruppen er de festglade besøgende.
Adfærdskampagnen har til formål at gøre besøget i
kvarteret til en god oplevelse for alle – både beboere,
bargæster og renholdelsesmedarbejdere.
Beboere, der ellers elsker at bo i hjertet af København,
klarer støjen, men har svært ved glasskårene, urinen og
pizzabakkerne om morgenen. Butiksejerne, der ellers
udtrykker stor kærlighed til kvarteret, har svært ved at
modtage de handlende på grund af skrald og opkast, og
kommunens renholdelsesmedarbejdere har svært ved
at nå at rengøre området, inden butiksejerne kommer.
De sidste nattegæster forlader først kvarteret mellem
kl. 5 og 7 fredag, lørdag og søndag morgen, og erfaringer har desværre vist, at det ikke er muligt at rengøre
gaderne før nattens gæster er gået hjem, da kommunens medarbejdere har været udsat for ubehagelige
episoder med fulde gæster. Dette er årsagen til, at
gaderne ikke rengøres tidligere på morgenen. Samtidig
udtrykker mange dog tilfredshed med renholdelsesindsatsen og bemærker, at det er imponerende, hvor rene
gaderne er om eftermiddagen.
Det foreslås ligeledes at øge renholdelsesindsatsen
ved at bruge en spulevogn samt en specialdesignet
støvsuger til glasskår, der allerede bruges andre steder
i byen, for at imødekomme ønsket om øget renhold
i kvarteret. Spulevognen kan fjerne lugtgenerne fra
urinen, og støvsugeren gør, at beboere og hundeluftere
ikke genereres unødigt.
Derfor foreslås det, at der igangsættes en oplysningskampagne for pizzariaer og barejere for at øge
24
Mængden af cigaretskodder er også til stor gene for
mange. Derfor indkøber Københavns Kommune et antal
askebægre til ophæng på facaderne efter ønske fra
grundejerne.
BUDGET. Afsætning af midler til finansiering af
kampagner, samt at øge renholdet i kvarteret indgår
som et indspil til Budget 2015.
Askebægrene er indeholdt i det allerede afsatte
Budget 2014.
Bilag C
MERE TRYGHED
I Grønnegadekvarteret omtales tryghed både i forbindelse med trafikken og nattelivet.
Der er delte meninger om, hvor og hvornår der er trygt eller utrygt at færdes.
Mange besøgende, men også beboere, beskriver
trafikken i området som svær og utryg at færdes i,
hvad enten man er i bil, på cykel eller til fods. Samtidig
beskrives stemningen i gaderne af andre beboere og af
de erhvervsdrivende også som hyggelig og afslappet,
hvor alle tager hensyn og giver plads til hinanden. Overordnet set giver de smalle fortove, vareleveringen, de
parkerede biler og de mange tilfældigt parkerede cykler
et samlet uoverskueligt virvar, der til tider er svært at
manøvrere i som trafikant.
Trygheden i forhold til mørke og natteliv søges forbedret ved en arkadebelysning ved Ny Østergade 14 samt
ved det allerede beskrevne og illustrerede lysprojekt
i krydset Ny Østergade / Store Regnegade (se side 13).
BUDGET. Der søges om midler til at finansiere lysprojektet herunder arkadebelysning i Ny Østergade
med et indspil til Budget 2015.
Som nævnt er gaderummene smalle, og det er ikke
umiddelbart muligt at gøre fortovene bredere, når det
ifølge de adspurgte ikke må ske på bekostning af parkeringspladser. Derfor er især pladsdannelsen ved krydset
mellem Ny Østergade/Hovedvagtsgade tænkt som opmærksomhedsskabende til fordel for både forgængere,
der ikke er opmærksomme på overgangen fra gågade til
trafikeret vej, og andre trafikanter i området, der føler
sig utrygge ved de mange gående på vejen.
25
Bilag C
26
Bilag C
CYKELPARKERING
København er en cykelby og det har den været og brystet sig af siden det forrige århundrede.
Turister valfarter til byen for at opleve det vrimlende mylder af jernheste, der tidligt og silde
præger byen. En cykel er for mange mennesker en vigtig del af hverdagen, og netop derfor har
mange også et særligt forhold til deres cykel. Så særligt at det kan være svært at skille sig af
med den før minuttet inden, man for eksempel skal ind i en butik. Af den årsag parkeres cykler
ofte uhensigtsmæssigt for alle andre end cyklisten selv.
Praktisk taget alle adspurgte interessentgrupper har
givet udtryk for, at cyklerne er et stort problem i kvarteret. Butiksejerne har problemer med parkerede cykler
uden for butikkerne, og brugerne af kvarteret oplever
stærkt besværet tilgængelighed på fortovene på grund
af cykler parkeret op af facaderne. Særligt de erhvervsdrivende har desuden påpeget, at de mange tilfældigt
placerede cykler giver et rodet udtryk og slører kvarterets ellers så charmerende profil.
Alle adspurgte er enige om, at der bør gøres noget, men
der er meget forskellige holdninger til, hvad løsningen
er. Enkelte erhvervsdrivende har f.eks. ønsket, at den
eksisterende cykelparkering helt blev fjernet, mens
andre erhvervsdrivende, ligesom størstedelen af de
adspurgte borgere, brugere og grundejere har ønsket,
at der blev ryddet mere op og/eller blev etableret flere
cykelparkeringspladser.
De generelle ønsker til cykelparkeringen er:
• At ny cykelparkering placeres langs kvarterets
’døde’ facader, dvs. facader der ikke indeholder
butikker, f.eks. i Hovedvagtsgades sydside og langs
arkaden ved Ny Østergade 14-20.
•
•
•
At der ikke placeres mere cykelparkering ved kvarterets indgange, da dette giver et rodet indtryk for
alle, der kommer til kvarteret.
At cykelparkering, både eksisterende og ny, får et
særligt udtryk, der forbedrer indtrykket af de mange parkerede cykler.
At der fokuseres særligt på, at cykelparkeringen
i den sydlige del af Ny Østergade ned mod Østergade ikke spærrer for adgangen til butikkerne og
at den fremstår mindst mulig rodet.
BUDGET. Københavns Kommune har afsat 2,5 mio. kr.
i 2014 til at forbedre cykelparkeringsforholdene nær
indkøbsgaderne i Indre By. Enkelte områder er udpeget
til at have et særligt fokus – ét af dem er Grønnegadekvarteret. Projektet udvikles i løbet af 2014 og forventes anlagt senest ved udgangen af 2015.
De generelle ønsker til cykelparkeringen indgår
som en afgørende præmis for udviklingen af det
kommende projekt, hvor cykelparkeringsforholdene
i kvarteret vil forbedres.
27
Bilag C
INVENTAR
Det forskellige byinventar i Grønnegadekvarteret er med til at præge byrummet og det indtryk
man får af kvarteret.
Der er foretaget en registrering af det eksisterende
byinventar for at se, om det er muligt at rydde ud i
noget af det eller finde bedre løsninger, der samlet set
kan bidrage til oplevelsen af kvarteret som et godt sted
at være.
Skraldespande
Der er meget delte meninger om, hvorvidt der er det
korrekte antal skraldespande i kvarteret. Idékataloget
kommer ikke med nye forslag til placeringer, men det er
muligt at rette henvendelse til Københavns Kommune,
Center for Driftsudvikling, hvis man mener, at en skraldespand med fordel kunne stå et andet sted.
Der er stærke ønsker fra de erhvervsdrivende om en
skraldespandstype, der er særegen for Grønnegadekvarteret. Københavns Kommune har overordnet den
holdning, at skraldespande af driftshensyn skal være
ens i hele byen samtidig med, at symbolværdien i
skraldespanden også har en effekt i forhold til øget
bevidsthed om, hvor man kan komme af med sit affald,
lige meget hvor man befinder sig. Desuden frarådes den
ønskede type skraldespand på grund af fugles lette adgang til affaldet, hvilket forværrer spredning af affald.
Bænke
Der står fire bænke ved indgangen på Ny Østergade.
Man kunne med fordel placere en af disse ved fortovsudbygningen på hjørnet af Grønnegade/Ny Østergade
28
i stedet og fjerne endnu en for at mindske udfordringen
med, at folk fastlåser cykler til bænkene på Ny
Østergade.
Glascontainer
Der er placeret en glascontainer på hjørnet af Grønnegade/Ny Østergade. Placeringen er valgt af hensyn til
beboerne og af driftshensyn, da containeren skal kunne
tømmes. Såfremt der afsættes midler til de tre pladser,
vil det blive vurderet, hvor denne er bedst placeret i
kvarteret.
Skilte
Der er kommet ønsker om yderligere skiltning i kvarteret. De erhvervsdrivende har foreslået, at der sættes
skilte op, der beskriver kvarterets historie og områdets
karakter. Skiltene opsættes, efter aftale med ejerne,
på facader ved indgangene til kvarteret. Ydermere er
der fremkommet flere ønsker om at fjerne det reklameskilt, der er placeret på hjørnet af Ny Østergade/
Store Regnegade. Dette ønske imødekommes og skiltet
vil blive fjernet.
BUDGET. Skiltene på facader ved indgangene til
kvarteret er indeholdt i det allerede afsatte Budget
2014.
Bilag C
INDSATSERNES
FINANSIERING
Som nævnt under de enkelte afsnit finansieres indsatserne forskelligt.
Dels afholdes et antal indsatser indenfor det allerede afsatte budget, dels
søges der i oplægget til Budget 2015 om midler til de resterende indsatser.
Indsatser der er indeholdt i det afsatte Budget 2014:
• Plantning af træer
• Opsætning af identitetsskabende skilte
• Øvrigt byinventar
Indsatser der indgår som indspil til Budget 2015:
• Anlæg af tre pladser
• Anlæg af lysprojekt
• Facilitering af partnerskaber
• Øget renhold
• Adfærdsregulerende kampagne
29
Bilag C
INTERESSENTERNES
HOLDNINGER
Input til idékatalog for Grønnegadekvarteret
Som nævnt er der under udarbejdelsen af dette idékatalog fremkommet mange forskellige holdninger og
idéer til kvarterets fremtidige udvikling.
På disse sider er et sammendrag af de forskellige
gruppers meninger og forslag beskrevet.
Beboerne
Beboerne i Grønnegadekvarteret lægger vægt på den
hyggelige stemning, de små butikker og den landsby-stemning, der findes i det gamle kvarter. De fremhæver dog også problematikker omkring det livlige natteliv
i området. Beboerne giver udtryk for problemer med
affald og et ønske om, at der gøres en større indsats
i forbindelse med skodder. Det er gennemgående, at
støj, opkast, urin og glasskår i gaderne omtales. Der er
ikke noget entydigt billede i forhold til tryghed – nogle
føler sig trygge og fremhæver den gode stemning, mens
andre mener, der er utrygt i kvarteret og ønsker mere
overvågning og politi i gaderne.
30
Mange beboere ønsker, at der kommer mere grønt
i kvarteret f.eks. i forbindelse med parkeringspladsen.
Mange beboere fremhæver ligeledes et behov for flere
parkeringspladser, men når det kommer til cykelparkering, er der stor uenighed om, hvorvidt der skal være flere cykelstativer. Der er ligeledes uenighed om, hvorvidt
biltrafikken skal begrænses, selvom der er enighed om,
at den trafikale situation – både for bilister, cyklister
og gående – nogle gange er kaotisk. De smalle fortove
fremhæves også som et problem, især fordi fremkommeligheden mindskes på grund af de mange cykler,
skilte og udeservering.
De erhvervsdrivende
Mange udtrykker ønske om, at der gøres noget ved
skraldespandene i området på grund af lugtgener og
graffiti. Der er generel enighed om, at der ikke ønskes
flere skraldespande, men derimod bedre eller pænere
skraldespande. Flere af de erhvervsdrivende fremhæver
cigaretskodder som et stort problem i området, og der
Bilag C
ønskes askebægere og evt. en kampagne om at smide
skodder ud.
Der er et ønske om, at belysningen bruges til at skabe
byrum og stemning ved pladserne. Ligeledes har mange
af de erhvervsdrivende et ønske om, at der gøres noget
særligt ud af indgangene til kvarteret, f.eks. indgangsfliser eller særlig belægning. Mange ønsker, at der
skabes en særlig, fælles identitet i området, f.eks. ved
hjælp af specielle skilte, bænke, belysning eller skraldespande, som et særkende for kvarteret.
De erhvervsdrivende fremhæver, at der er store problemer med cykelparkering i kvarteret. Et forslag er f.eks.
underjordisk cykelparkering. Der er enighed blandt de
erhvervsdrivende om, at bilerne fortsat skal have mulighed for at køre og parkere i gaderne i kvarteret, idet de
har en klar forventning om, at størstedelen af deres kunder kommer i bil. Ingen af de erhvervsdrivende i kvarteret
er interesserede i, at gaderne omlægges til gågader.
Grundejerne
Grundejernes ønske er at sikre, at deres lejere har
et kvarter, hvor det er let at komme til og fra, og er
dermed ikke interesserede i, at gaderne omlægges
til gågader.
De har fokus på erhvervslivet, men mener også, at
der skal være hensyn til beboerne. Det fremhæves, at
cykelparkeringen i området er kaotisk, hvilket ikke giver
et godt indtryk af kvarteret. Grundejerne påpeger, at
parkeringspladsen er problematisk for resten af kvarteret. I forhold til renhold påpeger de, at der ikke er nok
skraldespande i kvarteret, og at der særligt er problemer med skodder på gaderne.
Grundejerne udtrykker, at det er en god idé med
overkørsler ved indgangene til kvarteret, så bilister og
cyklister kan se, at de kører ind i et særligt kvarter. Der
udtrykkes ligeledes ønske om træer i Ny Østergade.
Trafikalt har de et ønske om at ændre ensretningen i
den øverste del af Ny Østergade, da denne ende opleves
som tom, og ikke som en integreret del af kvarteret.
Med en vendt ensretning vil biler blive inviteret ind i
kvarteret fra denne indgang ved Christian IX’s gade.
Derudover ønskes hastighedsbegrænsningen ændret
til 30 km/timen, da det praktisk ikke er muligt at køre
hurtigere.
Brugerne
Brugerne karakteriserer Grønnegadekvarteret som et
hyggeligt område med mange fine butikker og restauranter, hvor der hersker en travl stemning, som
er domineret af handels- og erhvervslivet. Beboerne i
området er ikke synlige for brugerne, der i højere grad
fremhæver, at området er præget af turister. Grønnegadekvarteret betegnes som et latinerkvarter, og der
lægges vægt på bevaringen af de gamle huse. Desuden
fremhæver brugerne de mange cykler i kvarteret –
cykelparkeringen anskues af mange som problematisk,
men samtidig fremhæves de mange cyklister som en
del af det københavnske gadebillede.
Den største udfordring for kvarteret er parkeringspladsen på hjørnet af Store Regnegade og Ny Østergade,
der omtales som en skamplet for området. Mange
brugere fremhæver også, at der er problemer med parkering, og at der generelt er trafikale problemer i kvarteret. Der er dog uenighed omkring bilerne i kvarteret,
idet flere ønsker at bibeholde biltrafikken, mens andre
ønsker helt at lukke kvarteret for biltrafik. Yderligere
fremhæves smalle fortove som problematisk i forhold
til tilgængelighed og der udtrykkes et behov for flere
bænke i området.
31
Bilag C
UDGIVET AF
Københavns Kommune,
Teknik-og Miljøforvaltningen
Byens Fysik
Center for Nye Anlægsprojekter
Telefon: 3366 3366
Email: [email protected]
FOTO Københavns Kommune - Ursula Bach
DESIGN TMF Grafisk Design
Bilag D
1
dd.mm.åååå
Side 1 af 2
Orienterende ATR-skema 1
Projektnavn: Grønnegadekvarteret
ATR nr.
Rev. nr.
Dato
1
Sagsnr.:
Projekt nr.: 01242
Udarbejdet
Aktivitetsnavn:
Dispositionsforslag inkl. lysprojekt og udkast til specialbelægning
Grundlag og forudsætning:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Rådgiveraftale af
xx.xx.2015
Opgavebeskrivelse for 01242 Grønnegadekvarteret
18.09.2015
Idékatalog for Grønnegadekvarteret, Godkendt af TMU d. 25.08.2014
Tilbudsformular, inkl. tilbudsbilag 1 Tilbudsliste
xx.xx.2015
Ydelsesbeskrivelser, Anlæg og Planlægning, 2013 (Fri/Danske Ark)
Tegningskrav til hovedprojekt, rev. 1. marts 2015 (www.kk.dk/vejpladspark)
Paradigme for TBL (www.kk.dk/vejpladspark)
Bygherrens pligter og ansvar, Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg
Vejreglerne: Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed
ATR afregnes som regningsarbejde med budgetmaksimering.
Københavns Kommunes grundkort er på http://www.data.kk.dk/dataset/grundkort.
Det er forudsat at der udføres opmåling af nedenstående lokaliteter; opmåling er ikke indeholdt
i dette ATR. Rådgiver får udført opmåling i regning efter aftale med Teknik- og
Miljøforvaltningen.
Omfang og indhold:
ATR indeholder:
• Dispositionsforslag for pladsdannelse i krydset Ny Østergade/St. Regnegade
• Dispositionsforslag/skitse for lysprojekt i krydset Ny Østergade/St. Regnegade
• Dispositionsforslag for pladsdannelse i krydset Ny Østergade/Hovedvagtsgade
• Dispositionsforslag/skitse for specialbelægning
Møder:
2 projektmøder med Teknik- og Miljøforvaltningen.
1 interessentmøde i forbindelse med udarbejdelse af dispositionsforslag, lysprojekt og
specialbelægning.
1 interessentmøde med præsentation af dispositionsforslag og lysprojekt.
Tilgængelighed
Projektet udarbejdes i henhold til Vejreglerne: Færdselsarealer for alle – Håndbog i
tilgængelighed.
Der er ikke medtaget en tilgængelighedsrevision i denne ATR.
Koordinering af sikkerhed og sundhed:
I henhold til Afsnit 2 i Ydelsesbeskrivelse for Arbejdsmiljøkoordinering. Herunder
udarbejdelse af Plan for Sikkerhed og Sundhed, Journal samt logbog på grundlag af Teknik-
Rev.:
Bilag D
2
dd.mm.åååå
Side 2 af 2
og Miljøforvaltningens paradigmer for disse.
Ydelser:
• Dispositionsforslag: punkt 3.1 (FRI/Danske Ark)
• Ajourført budget på baggrund af Teknik- og Miljøforvaltningens paradigme for TBL
(www.kk.dk/vejpladspark)
• Udarbejdelse af tilbudsliste på baggrund af Teknik- og Miljøforvaltningens paradigme
Andre aktører og/eller grænseflader:
Ledningsejere
Følgegruppe repræsenterende grundejere, beboere, handelsstand mm.
Projektgruppe:
Teknik- og Miljøforvaltningens medarbejdere i Byens Fysik
Resultat/dokumentation:
Relevante plantegninger og snit for dispositionsforslaget, således at dette kan præsenteres og
godkendes.
Relevant tegningsmateriale/skitse for lysprojektet, således at dette kan præsenteres og
godkendes.
Relevant tegningsmateriale/skitse for specialbelægning, således at denne kan præsenteres og
godkendes.
Start og slutdato:
xx.xx.2015-xx.xx.2015
Milepæle:
Aflevering af dispositionsforslag xx.xx.2015
Dato:
_____________________
Godkendt:
_____________________ (Rådgiver navn)
Dato:
____________________
Godkendt:
______________________ Københavns Kommune / Teknik- og Miljøforvaltningen
Bilag E
1
dd.mm.åååå
Side 1 af 2
Orienterende ATR-skema 2
Projektnavn: Grønnegadekvarteret
ATR nr.
Rev. nr.
Dato
2
Sagsnr.:
Projekt nr.: 01242
Udarbejdet
Aktivitetsnavn:
Hovedprojekt
Grundlag og forudsætning:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Rådgiveraftale af
xx.xx.2015
Opgavebeskrivelse for 01242 Grønnegadekvarteret
18.09.2015
Idékatalog for Grønnegadekvarteret, Godkendt af TMU d. 25.08.2014
Dispositionsforslag jf. ATR nr. 1
xx.xx.2015
Tilbudsformular, inkl. tilbudsbilag 1 Tilbudsliste
xx.xx.2015
Ydelsesbeskrivelser, Anlæg og Planlægning, 2013 (Fri/Danske Ark)
Tegningskrav til hovedprojekt, rev. 1. marts 2015 (www.kk.dk/vejpladspark)
Paradigme for TBL (www.kk.dk/vejpladspark)
Bygherrens pligter og ansvar, Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg
Vejreglerne: Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed
ATR afregnes som regningsarbejde med budgetmaksimering.
Omfang og indhold:
ATR indeholder:
• Hovedprojekt med udarbejdelse af udbudsmateriale indeholdende tegninger og TBL
for pladsdannelse i krydset Ny Østergade/St. Regnegade inkl. lysprojekt.
for pladsdannelse i krydset Ny Østergade/Hovedvagtsgade.
for 5 plantebede, 7 cykelstativer og 4 fortovsudbygninger.
Møder:
2 projektmøder med Teknik- og Miljøforvaltningen.
1 møde med Teknik- og Miljøforvaltningens repræsentanter om lysprojektet.
1 møde med Teknik- og Miljøforvaltningens repræsentanter om specialbelægningen.
Tilgængelighed
Projektet udarbejdes i henhold til Vejreglerne: Færdselsarealer for alle – Håndbog i
tilgængelighed.
Der er ikke medtaget en tilgængelighedsrevision i denne ATR.
Koordinering af sikkerhed og sundhed:
I henhold til Afsnit 2 i Ydelsesbeskrivelse for Arbejdsmiljøkoordinering. Herunder
udarbejdelse af Plan for Sikkerhed og Sundhed, Journal samt logbog på grundlag af Teknikog Miljøforvaltningens paradigmer for disse.
Ydelser:
Rev.:
Bilag E
2
dd.mm.åååå
Side 2 af 2
•
•
•
Hovedprojekt: punkt 3.4 (FRI/Danske Ark)
Ajourført budget på baggrund af Teknik- og Miljøforvaltningens paradigme for TBL
Udarbejdelse af tilbudsliste på baggrund af Teknik- og Miljøforvaltningens paradigme
Andre aktører og/eller grænseflader:
Ledningsejere
Følgegruppe repræsenterende grundejere, beboere, handelsstand mm.
Projektgruppe:
Teknik- og Miljøforvaltningens medarbejdere i Byens Fysik
Resultat/dokumentation:
1-2 plantegninger og 1-2 snit for hovedprojektet for pladsdannelsen.
Relevant tegningsmateriale for lysprojektet, således at dette kan etableres.
1-2 plantegninger og 1-2 snit for hovedprojektet for hver træplantning.
1-2 plantegninger og 1-2 snit for hovedprojektet for hver cykelparkering.
1-2 plantegninger og 1-2 snit for hovedprojektet for hver fortovsudbygning.
Start og slutdato:
xx.xx.2015-xx.xx.2016
Milepæle:
Aflevering af hovedprojekt xx.xx.2016
Dato:
_____________________
Godkendt:
_____________________ (Rådgiver navn)
Dato:
____________________
Godkendt:
______________________ Københavns Kommune / Teknik- og Miljøforvaltningen
Bilag F
KØBENHAVNS KOMMUNE
Tegningskrav til hovedprojekt
Revideret
1. marts 2015
Generelle krav til tegningsmateriale ved udarbejdelse af
hovedprojekt
Digitalt materiale
Formål:
At have et brugbart grundlag til projektering og anlæg.
Indhold:
Inden produktion af nedenstående planer aftales specifikke emner med Teknik- og
Miljøforvaltningens projektleder. Dette kan f.eks. være kortudsnit, udskriftsområde,
format, koter, mål og tegningsopdeling samt evt. sammenlægning og/eller udeladelse af
tegninger.
Modelfiler udarbejdes i system 34, negativ x-akse, og koter angivet i DVR90.
Der anvendes Bips-lagstruktur.
Modelfiler leveres i dgn- eller dwg-format.
Tegninger leveres i målfast pdf-format.
Alle tegninger skal plottes i sort/hvid, med mindre andet er nævnt her eller aftalt med
Teknik- og Miljøforvaltningens projektleder.
Københavns Kommunes grundkort kan hentes fra
http://www.data.kk.dk/dataset/grundkort
Dette kort kan ikke bruges til projektering af hovedprojekt.
Målforhold:
Der skal tegnes i mål 1:1 og i meter.
Tegningshoved
Anvendelse: Bortset fra hvor andet er nævnt her, skal alle tegninger forsynes med standard
tegningshoved med kommunens logo. Download standard tegningshoved på
www.kk.dk/vejpladspark
Signalplan, Detektorplan, Signalgruppeplan og eventuelt Vej-Tid diagram skal afleveres i
Center for Trafik og Bylivs egen opsætning og med Center for Trafik og Bylivs eget
tegningshoved. Download skabeloner med tegningshoved på
http://www.kk.dk/indhold/tekniske-standarder-veje-pladser-og-parker
Indhold:
Projektnavn og -nr.
Stednavn el. lokalitet.
Fasebenævnelse.
Målforhold.
Tegningstype.
Tegningsnummer (i henhold til tegningsliste).
Løbenummer.
Tegningsformat.
Dato og evt. revisionsdato.
Navne på projekterende og tegnere, kontrolpersoner, godkendelsesperson, Teknik- og
Miljøforvaltningens projektleder.
Rådgiverens navn og logo.
Side 1 af 12
Bilag F
KØBENHAVNS KOMMUNE
Revideret
1. marts 2015
Som udført materiale
Formål:
At kommunen kan opdatere sine digitale kort og databaser.
At vise det udførte projekt.
Indhold:
Det udførte projekt.
Som minimum skal den udførte afvanding og afmærkning opmåles. Øvrige data kan
opmåles, men skal som minimum tilrettes i overensstemmelsen med det udførte anlæg.
Opmålte og rettede tegninger leveres som modelfil (se krav under Digitalt materiale) til
Teknik- og Miljøforvaltningens projektleder inden 4 uger fra projektets aflevering.
Der afleveres endvidere et sæt rettede/som udført tegninger af projektet i digitalt format
(PDF).
Signalplan, Detektorplan, Signalgruppeplan og eventuelt Vej-Tid diagram skal afleveres
separat i Center for Trafik og Bylivs egen opsætning og med Center for Trafik og Bylivs
eget tegningshoved som ”Som udført” dokumentation. Download skabeloner med
tegningshoved på http://www.kk.dk/indhold/tekniske-standarder-veje-pladser-og-parker
Se tegningsindhold og målforhold under beskrivelse af de respektive planer.
Side 2 af 12
Bilag F
KØBENHAVNS KOMMUNE
Revideret
1. marts 2015
Oversigtsplan
Model-/plantypenr.: 0
Formål:
At orientere om projektets geografiske placering.
Tegningen skal være enkel og overskuelig.
Indhold:
Tilkørselsforhold for entreprenører.
Gadenavne og matrikler med husnummerangivelse.
Københavns Kommunes kortdata.
Evt. overordnede påskrifter.
Evt. tegningsinddeling/planopdeling.
Målforhold:
1:1000 eller 1:2000.
Situationsplan
Formål:
At vise alle dele af projektet samlet på en plan.
Tegningen er en illustrativ tegning, som kan anvendes ved præsentation af projektet, det
er ikke en arbejdstegning for entreprenøren.
Indhold:
Alle linje- og belægningsskift.
Beplantning, træer, hække, buske mm.
Henvisninger til andre mere uddybende tegninger, f.eks. linjeplan, belægningsplan og
beplantningsplan.
Kan evt. indeholde eksisterende forhold. Dette aftales nærmere med Teknik- og
Påskrifter, illustrerende påskrifter.
Matrikler, matrikelnumre, husnumre og vejnavne efter aftale med Teknik- og
Målforhold:
1:100 eller 1:250.
Eksisterende forhold
Formål:
At orientere om de eksisterende forhold på, i nærheden af og omkring projektområdet.
Eksisterende porte og overkørsler skal være i overensstemmelse med de faktiske
forhold. Kræver evt. opmåling.
Indhold:
Eksisterende forhold fra Københavns Kommunes kortdata og/eller opmåling (kun vektor,
ingen raster) inkl. husnumre, matrikelnumre, skel og vejnavne (skal ikke nedtones).
Eksisterende aptering, signaler, master, belægninger, kantsten, beplantning og koter.
Eksisterende vejafmærkning (skal ikke nedtones).
Færdselstavler.
Entreprisegrænse.
Målforhold:
1:250, 1:500 eller 1:1000.
Side 3 af 12
Bilag F
KØBENHAVNS KOMMUNE
Revideret
1. marts 2015
Indretning af arbejdsplads mv.
Formål:
At anvise arbejdsplads for entreprenører.
At fremhæve diverse beskyttelseslinjer omkring bevaringsværdige bygninger, træer,
beplantning og aptering mm. tidligt i anlægsfasen.
Indhold:
Afgrænsning af arbejdsplads, inkl. placering af arbejdscontainere og mandskabsskure.
Adgang/afgang for el og vand.
Førstehjælpsudstyr, redningsveje og evt. telefoner.
Afgrænsning/beskyttelseslinjer for f.eks. bevaringsværdig beplantning og træer.
Markering af byggepladshegn.
Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster.
Målforhold:
1:250.
Ledningsplan
Formål:
At oplyse om alle kendte og projekterede ledninger.
At orientere entreprenørerne i udbudsfasen.
Indhold:
Kantstenlinjer, brostensskifte og nye træer.
Eksisterende ledninger, inkl. luftledninger til belysningsarmaturer/belysningslamper.
Standere og master.
Projekterede ledninger.
Blokke med angivelse af kabler i de enkelte huller.
Trækrør.
Ledninger ude af drift.
Spoler til signalstyring, bussluser mv. Dimensionering, dimension, rørdimension.
Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster. Ledninger, som intet har med hinanden at
gøre, og som har forskellige ledningsejere, vises som udgangspunkt på hver sin
projekttegning.
Til signal- og belysningsprojekter udarbejdes selvstændig projekttegning i flere lag.
Projekttegninger over signalanlæg tegnes med eksisterende ledninger, kabellokke,
standere m.m. på ét lag, og ændringer på andet lag.
De forskellige ledningstyper angives med farve og signatur, så de kan skelnes fra hinanden
og bedst muligt følger branchestandard.
Ledningsplaner kan med fordel plottes i farve.
Målforhold:
1:250
Side 4 af 12
Bilag F
KØBENHAVNS KOMMUNE
Revideret
1. marts 2015
Etapeplan / Trafikafviklingsplan
Formål:
At vise den detaljerede etapemæssige afvikling af projektet under arbejdets udførsel.
At kunne dokumentere, at projektet rent fysisk kan udføres under opfyldelsen af krav til
trafikafvikling, skiltning, trafiksikkerhed, tilgængelighed mm. stillet i udbudsmaterialet,
overholdelse af myndighedskrav og senere til ansøgning om gravetilladelse.
At bydende entreprenør har et entydigt grundlag at afgive tilbud på.
Disse planer skal indgå for større projekter og for projekter som befinder sig på steder
med høj eller skrøbelig trafikintensitet.
Indhold:
Rækkefølge af udførelse af de enkelte dele, etapeafgrænsning, fysisk placeret midlertidig
skiltning og afmærkning, midlertidige ramper, noter med hensyntagen for rutebusser og
eventuelt supplerende placering af skurby og matrialeoplag.
Målforhold:
1:250, 1:500 eller 1:1000.
Afsætningsplan
Formål:
At vise projektets afsætning enten ved målsætning af de nye linjer, træer, plantebede el.
lign. til faste genstande som bygningsfacader, kantsten mm. Eller ved at definere
tangentpunkter, placering af træer m.v. med koordinater.
Indhold:
Punktangivelse af tangentpunkter mv.
Tværmål.
Koordinater.
Fixpunkter, evt. selvstændig plan.
Linjeplan med evt. stationeringslinje, men uden vognbanelinjer.
Målforhold:
1:250 eller 1:100.
Rydningsplan
Formål:
At markere, hvilke elementer og områder, der ryddes eller bevares.
Indhold:
Skravering af områder, hvor belægninger fjernes.
Skravering af områder, hvor beplantning fjernes.
Kantsten, der fjernes.
Inventar, der fjernes.
Bevaringsværdig beplantning og træer samt beskyttelseszonen omkring denne/disse.
Bevaringsværdig aptering samt beskyttelseszonen omkring denne/disse.
Kantsten eller andet materiale, der genanvendes.
Målforhold:
1:250.
Side 5 af 12
Bilag F
KØBENHAVNS KOMMUNE
Revideret
1. marts 2015
Koteplan
Formål:
At vise projektets nye koter.
Indhold:
Linjeplan med evt. stationeringslinje og tangentpunkter, men uden vognbanelinjer, mål og
afsætning. Nye koter skal være fuldt optrukne, eksisterende stiplede.
Toppunkt, knækpunkt, bundkote, top kantsten og asfaltkoter.
Mirepunkter.
Højderyg og højdekurver.
Riste, dybdekoter og tilslutningskoter.
Nivellement/koter og faldpromiller med faldretning.
Nye nedløbsbrønde, dybde- og tilslutningskoter.
Målforhold:
1:100 eller 1:250.
Afvandingsplan
Formål:
At vise projektets nye ledninger og brønde.
Indhold:
Linjeplan med evt. stationeringslinje, men uden vognbanelinjer, mål og afsætning.
Eksisterende kloakker med dimensioner, fald og faldretning.
Eksisterende nedgangsbrønde med bundkote.
Eksisterende nedløbsbrønde.
Eksisterende stikledninger.
Nye nedløbsbrønde og evt. sidebrønde med vandlås og projektkote for nedløbsristen.
Nye snydebrønde med projektkote for nedløbsristen.
Nye spulebrønde med angivelse af projektkote for dæksel.
Nye benzin- eller olieudskillere eller pumpebrønde med angivelse af projektkote for
dæksel.
Nye stikledninger.
Nye drænledninger i plantehuller.
Brønde, der fjernes.
Koter og faldpromiller med faldretning.
Vise evt. tilslutninger af stik fra eksisterende snydebrønde til nye vejbrønde.
Vise evt. tilslutninger af stik fra nye snydebrønde til eksisterende vejbrønde.
Målforhold:
1:100 eller 1:250.
Side 6 af 12
Bilag F
KØBENHAVNS KOMMUNE
Revideret
1. marts 2015
Belægningsplan
Formål:
At vise overfladetyper og skift i belægningen.
Indhold:
Belægningsskift og belægningstyper.
Overordnede træk ved belægningen, f.eks. retning, princip og tilskæring.
Taktile linjer og felter.
Henvisning til detailtegninger, tværsnit/principsnit.
Målforhold:
1:100 eller 1:250.
Apteringsplan
Formål:
At vise projektets aptering (byinventar).
For mindre komplekse projekter er det ikke nødvendigt at udarbejde en særskilt
apteringsplan.
Indhold:
Aptering.
Elmaster og andet synligt, f.eks. elskabe og master.
Målforhold:
1:100 eller 1:250.
Beplantnings- og planteplan
Formål:
At vise placering af beplantningen i projektet såsom træer, hække, buske, stauder, græs,
løg etc.
Indhold:
Eksisterende beplantning.
Afgrænsning af plantehuller og skift mellem jordtyper i plantehuller, f.eks. mellem
allétræsmuld og gartnermacadam/rodgrus.
Planteliste.
Markering af opbinding.
Henvisning til detaljer med f.eks. placering af mindre planter.
Henvisning til principskitse, tværsnit eller detailtegning af opbygning af plantehul.
Vandings-/udluftningsrør og/eller dræn i plantehuller samt angivelse af fald i bund af
plantehul.
Målforhold:
1:250.
Side 7 af 12
Bilag F
KØBENHAVNS KOMMUNE
Revideret
1. marts 2015
Linjeplan
Formål:
At vise projekteringen af nye kantstenslinjer, bagkanter og vognbanelinjer.
Indhold:
Nye kantstenslinjer, brostenslinjer sat i beton, vises med dobbeltlinje.
Evt. stationeringslinje.
Nye bagkantslinjer.
Nye vognbane- og cykelbanelinjer samt fodgængerovergange.
Overkørsler og ramper.
Radier til afsætning af kantsten.
Mål til tangentpunkter for afsætning af linjer, eller afsætningspunkter.
Tvær- og længdemål.
Evt. fixpunkter eller henvisning til fixpunktsplan.
Målforhold:
1:100 eller 1:250.
Afmærkningsplan
Formål:
At vise den eksisterende afmærkning, som bevares, det der fjernes og ny afmærkning.
Afmærkningsplanen vedlægges stykliste for skilte mm i .xls-format.
Indhold:
Linjeplan med tangentpunkter med vognbanelinjer og mål og afsætning. Tvær- og
længdemål skal vises på tegningen. Ny afstribning og skiltning placeres altid som øverste
lag.
Entreprisegrænse for afmærkning.
Eksisterende tavler og undertavler vises med skiltekode og prik for placering.
Symboler for nye tavler inkl. undertavler.
Placering af skilte vises med prik og standertype.
Standere til signalanlæg angivet med korrekt symbol for type.
Ny afmærkning på kørebane.
Eksisterende afmærkning (nedtones).
Afmærkning, der skal fjernes, streges over.
Afmærkning på vejbane og tavler skal ligge i hvert sit lag og kunne vises uafhængigt af
hinanden.
Evt. træer eller anden aptering (skilte, cykelstativer, pullerter, affaldskurve osv.).
Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster, inkl. eksisterende afmærkning (nedtones).
Alle symboler for nye tavler orienteres altid efter kørselsretningen på vejen.
Målforhold:
1:250.
Side 8 af 12
Bilag F
KØBENHAVNS KOMMUNE
Revideret
1. marts 2015
Tværsnit
Formål:
At vise opbygningen af elementerne i projektet, f.eks. et tværsnit gennem et plantehul,
trappe, belægning, støttemur mm.
Indhold:
Lagtykkelse, opbygning af belægningen eller plantehullet.
Elementernes bredde.
Generelle faldforhold.
Materialeangivelse inkl. angivelse af de tilstødende eksisterende materialeflader eller
opbygninger. Angives med påskrifter og mål.
Koter, evt. angivet som relative koter, højder eller o/oo-angivelse af fald-retninger.
Eksisterende belægningsoverflade.
Passende situationsplan med angivelse af snitplacering og retning.
Målforhold:
1:20, 1:50 eller 1:100.
Længdeprofil
Formål:
At vise længdeprofilet, når der etableres nye veje eller cykelstier i åbent terræn/nye
anlæg.
Indhold:
Kote-/højdeangivelser af endepunkter og/eller knækpunkter, grøfter.
o/oo-angivelser af alle mellemstrækninger.
Længdeprofil af eksisterende terræn markeret med tynd streg.
Målforhold:
1:250 eller 1:500, højder angives i mål 1:50.
Belægningsdetaljer / Detailtegninger
Formål:
At vise belægningsdetaljer, f.eks. kantstenstilslutninger, retninger, belægningsmønstre,
planteprincipper, aptering, byudstyr, saltværn mm.
Indhold:
Belægningsdetaljer eller specifikke detailforhold.
Målforhold:
1:20 eller 1:50.
Side 9 af 12
Bilag F
KØBENHAVNS KOMMUNE
Revideret
1. marts 2015
Signalplan
Signalplan og Detektorplan udarbejdes i én modelfil. ’Som udført’ afleveres i en samlet
modelfil og som målfast pdf, begge opsat i ramme og med tegningshoved.
Download ramme med tegningshoved på
Planen navngives med apparatnummer (AG) som tegningsnummer og OSP, ved xx.xx
som AG-nummer, vil planen hedde xx.xx_OSP. Skilte udelades på som udført tegninger.
Formål:
At vise signalbestykning, standerplacering, type, nummerering og signalgruppebetegnelsen
for hvert enkelt signal i signalreguleringen samt placering af styreskab.
Indhold:
Afmærkningsplan med skilte.
Signaturer i henhold til gældende vejregler.
Signaturer og signalgruppebetegnelser skal fremstå letlæselige, hvis nødvendigt kan
kørebane og/eller skilteafmærkning fjernes lokalt.
Placering af styreapparat.
Standerplacering med nummerering.
Bestykning af standere med signalgruppebetegnelse ud for hvert enkelt signal, konflikt- og
mellemtidsmatrix.
Lyskilde i signalhoved, hvis samme lyskilde påføres det kun et sted.
Detektorudstyr, hvor eventuelle detektorspoler i krydsområdet vises på aktuel placering,
øvrige i tegningskant med afstandsangivelse til stoplinje.
Principkabelføring med angivelse af kabeltype og dimension.
Målforhold:
1:100 eller 1:250. Planstørrelse max. A3, hvis det er muligt.
Detektorplan
Detektorplan og Signalplan udarbejdes i én modelfil. ’Som udført’ afleveres i en samlet
modelfil og som målfast pdf, begge opsat i ramme og med tegningshoved.
Download ramme med tegningshoved på
Planen navngives med apparatnummer (AG) som tegningsnummer og DTP, ved xx.xx
som AG-nummer, vil planen hedde xx.xx_DTP.
Formål:
At vise placering af detektorer, de felter som detektorerne dækker og principføring af
ledninger til detektorer i et kryds.
Indhold:
Afmærkningsplan med skilte.
Signaturer i henhold til gældende vejregler.
Signaturer og signalgruppebetegnelser skal fremstå letlæselige, hvis nødvendigt kan
kørebane og/eller skilteafmærkning fjernes lokalt.
Placering af styreapparat.
Standerplacering med nummerering.
Bestykning af standere med signalgruppebetegnelse ud for hvert enkelt signal, konflikt- og
mellemtidsmatrix.
Side 10 af 12
Bilag F
KØBENHAVNS KOMMUNE
Revideret
1. marts 2015
Lyskilde i signalhoved, hvis samme lyskilde påføres det kun et sted.
Detektorer som f.eks. kameraer, radarer eller spoler i vejbanen.
Principkabelføring med angivelse af kabeltype og dimension.
Felter dækket af detektorer.
Feltnummer med betegnelse for detektortype, V for video, R for radar, S for spoler,
samt afstand til stoplinje, f.eks. V1 for videodetektor 1. Numre skal svare til numre i
detektorskemaet. Ved detektorer af mere end ca. 1 meters længde angives forkant og
bagkant af detektorfelt i forhold til stoplinjen. F.eks. vil S1/3-10 betyde spoledetektor 1,
som starter 3 meter fra stoplinje og ophører 10 meter fra stoplinje
Målforhold:
1:500 eller 1:250. Planstørrelse max. A3, hvis det er muligt. Hvis detektionsfelter kan
være på signalplanen i målestoksforholdet 1:250, kan detektorplanen slås sammen med
denne.
Detailplan over standerplaceringer
Udarbejdes kun, hvis standere tilføjes, flyttes eller fjernes i projektet
Formål:
At danne grundlag for Center for Trafik og Bylivs vurdering og godkendelse af
standerplaceringer.
Til udførende entreprenørs placering af standere.
Detailplanen vil være det gældende dokument ved eventuelle tvister om standerplacering
ved afleveringsforretning.
Hent retningslinjer for placering af standere her:
Indhold:
Detailtegning af hver signalstander, der om- eller nyplaceres i et projekt.
Standere angivet med koordinater til centrum og ved tværsnit i retvisende
størrelsesforhold (ej signatur).
Kantsten angivet ved linjer i retvisende størrelsesforhold (ej signatur).
Målsat vinkelret afstandslinje mellem yderkant af kantsten og nærmeste yderkant af
stander.
Hvor der er fodgængerfelter: Målsat vinkelret afstandslinje mellem fodgængerfelts
forlængede begrænsningslinje og nærmeste yderkant af stander.
Målforhold:
1:10
Side 11 af 12
Bilag F
KØBENHAVNS KOMMUNE
Revideret
1. marts 2015
Øvrige dokumenter, som rådgiver skal udarbejde:
Download paradigmer, retningslinjer, eksempler og Excel tilføjelsesprogram samt ramme
med tegningshoved på
Signalgruppeplan
Afleveres som excel-fil opsat i ramme og med tegningshoved. Planen navngives med
apparatnummer (AG) som tegningsnummer og SGP, ved xx.xx som AG-nummer, vil
planen hedde xx.xx_SGP.
Formål:
Signalgruppeplanen skal retvisende angive de signalvisninger, der gennemløbes i alle
signalanlæggets programmer. Desuden skal konflikt-, sikkerheds- og mellemtidsmatrix
fremgå, ligesom eventuelt fasediagram og detektorskema normalt indsættes her.
Signalgruppeplanen anvendes til sammen med signalplanen at kontrollere, at alle
nødvendige sikkerhedstider overholdes.
Indhold:
Konfliktmatrix.
Sikkerhedsmatrix.
Mellemtidsmatrix.
Signalgruppeplan udfyldt i henhold til vejledning.
Eventuelt fasediagram.
Eventuelt detektorskema.
Format:
Excel-dokument med tidsakser som i paradigmet.
Vej-tid diagram
Formål:
Vej-tid diagram udarbejdes, hvis der laves nyt signalanlæg i sammenhæng med andre
tidsstyrede anlæg, eller hvis der ændres på programmeringen i et eksisterende anlæg på
en måde, der har betydning for samordningen på en strækning. Vej-tid diagram bruges til
at vurdere effekten og vurdere, om der skal ændres i off-set tider. Det udarbejdes, med
mindre der er indgået aftale med Center for Trafik og Bylivs signalafdeling om, at det kan
udelades.
Indhold:
Grøntider tegnet op for det aktuelle kryds samt nabokryds i et vej-tid diagram.
Målforhold:
Der vælges et hensigtsmæssigt format med op til ti kryds repræsenteret.
Format:
Som excel-fil opsat i A3 liggende.
Side 12 af 12
Bilag G
Center for Trafik og Byliv
SAB
Særlige Arbejdsbeskrivelser
Belysning
Dokumentet er udarbejdet af Københavns Kommune til eget brug, men kan frit
anvendes af andre - dog uden ansvar for Københavns Kommune.
Dette dokument er senest revideret den 28.11.2014
Tjek altid, om der er kommet en nyere version af dokumentet via kontaktperson i
Københavns Kommune
1
Bilag G
SAB
Belysning
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
2
Introduktion
3
Processen
4
Projektforslag til godkendelse
5
Projektering
7
Love og regler
7
Lysteknisk projektering
7
El-teknisk projektering
14
Materiel
15
Armaturer
15
Master
19
Kabler
22
Wire
22
Kommunikation og styring
23
Tændsteder
23
Installation
24
Gravearbejde
24
Nedtagning af eksisterende anlæg
24
Armaturer, master og wire
25
Kabler
26
Opmåling og registrering af ledninger
27
Aflevering/Overdragelse
28
Dokumentation
28
Database
28
Definitioner
29
Bilag
30
Bilag 1
31
Bilag 7 Tændsted med fire tændinger
35
Bilag 8 Tændsted normal
36
Bilag 9 Vejledning for partshøringer
37
Bilag 10 Sikringsindsats Skaarup Imcase 5L4148-S-DK
39
Bilag 11 Sikringsindsats Skaarup Imcase 5L4142 + 5L9004
40
2
Bilag G
SAB
Belysning
Introduktion
Introduktion
Denne SAB omhandlende belysning i Københavns Kommune er retningslinjer og vejledninger,
der skal benyttes som værktøj i alle nye belysningsprojekter i Kommunen. SAB’en angiver
krav og anbefalinger til projektering, materiel, installation og aflevering af nye belysningsprojekter.
SAB’en skal anvendes af projektledere, rådgivere og entreprenører, der arbejder for Københavns Kommune eller for andre bygherrer. SAB for Belysning er udarbejdet af Københavns
Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen, Center for Trafik og Byliv, Trafik-enheden og denne
enhed vil fremover i dette dokument blive beskrevet som KK Trafik.
KK Trafik er vejmyndighed for belysningen på offentlige veje, pladser, stier og tunneller, samt
private fællesveje. Kontaktpersoner: Thomas Maare, [email protected] eller Stine Ellermann, [email protected].
Kommunens driftsentreprenør for gadebelysning er Citelum Denmark, som kan kontaktes
via: [email protected] eller telefonnummer: 32 54 10 00.
Belysningen på private fællesveje er omfattet af dette regelsæt, på baggrund af: Lov om
Private Fællesveje af 22.12.2010: §7 Vejbelysning (for private veje og stier) samt §59 Belysning (for private fællesveje i byer og bymæssige områder). Der henvises også til Vejloven, hvor §108 bl.a. beskriver kommunens ret til at ”anbringe belysningslegemer med
tilhørende ledninger til belysning af vejen” på ejendomme langs en offentlig vej.
I gadebelysningsanlæg er følgende væsentlige dele omfattet:

Gadebelysningsmaster med diverse beslag og fundering

Gadebelysningsarmaturer

Wireophæng for gadebelysningsanlæg

Styre- og overvågningsudstyr for gadebelysningsanlægget

Kabelanlæg for gadebelysningsanlægget

Lufthængte tændledninger

Tændsteder, som føder elforsyningen til anlægget

Belyste færdelstavler og portaler

Gule blink
Følgende dele indgår ikke:

Elforsyningsanlæg (Dog påhviler det projektet at se til, at tændstedet forsynes med el
fra DONG-skab gennem København Kommunes stikledning.)
Leverandøren skal udarbejde sin belysningsplan med udgangspunkt i denne SAB, Københavns
Belysningsmasterplan (Bilag 2), Natten i Byens Lys (Bilag 3), Københavns Kommunes Arkitekturpolitik (Bilag 4) og Københavns Kommunes Designpolitik (Bilag 5).
Når nye belysningsanlæg står færdige vil KK Trafik overtage belysningsanlæggene og afholde
de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Dette er selvfølgelig kun gældende for projekter, som er godkendt af KK Trafik, følger retningslinjer i denne SAB og overtages først når
alle anlægsudgifterne er afholdt af bygherren og der en underskrevet en afleveringsprotokol
for modtagelse af anlægget til drift. Se proces nedenfor for specificering.
3
Bilag G
SAB
Belysning
Introduktion
Processen
Processen for nye belysningsprojekter, som kommunen skal overtage til drift:
Projektering med SAB som værktøj
 Belysningsprojekter skal projekteres, som beskrevet i denne SAB
Godkendelse af projektforslag

Alle belysningsprojekter skal godkendes af KK Trafik før udførelse. Projektforslag
afleveres til godkendelse senest 4 uger inden det er planlagt udført og 4 uger inden materiel indkøbes.

Elteknisk projektering skal godkendes af Citelum.

Kommunen kan kræve mock-up eller prøveopstilling af armaturer og belysningsløsninger, som ikke har været anvendt tidligere under kommunens drift, så disse
kan vurderes lysteknisk og el-teknisk samt vandalmæssigt, inden godkendelse af
belysningsprojektet.
Andre tilladelser

Afhængigt af projektets indhold skal der indhentes tilladelser hos Københavns
Kommune inden arbejdet må udføres: Gravetilladelser, Tilladelser til vejændring, Tilladelse til råden over vej mm.
http://www.kk.dk/da/erhverv/tilladelser/trafik/aendringer-af-veje

Partshøringer af grundejere skal følge Vejledning for Partshøringer (Bilag 9).
Udførelse

Arbejde i eksisterende anlæg, som drives af kommunen, må kun udføres af Citelum

Eksisterende anlæg, som drives af kommunen, må kun nedtages og genopsættes
af Citelum.

Entreprenøren skal koordinere arbejdet med Citelum

Entreprenøren skal opsætte midlertidig belysning på arealer der er offentligt tilgængelige.
Tilslutning via Citelum

Nye anlæg skal tilsluttes Københavns Kommunes belysningsanlæg af Citelum

Projektering af tændsteder og ledningsprojektering skal udføres i samarbejde
med Citelum. Citelum leverer tændsteder til leverandøren, som projekterer og
sætter op.
Aflevering

Anlægget overdrages til Københavns Kommune og Citelum, ved en aflevering på
stedet, ud fra udfyldt afleveringsprotokol (Se Bilag 1). Inden aflevering leverer
entreprenøren dokumentation for det udførte anlæg, som anført på s. 29.
4
Bilag G
SAB
Belysning
Introduktion
Projektforslag til godkendelse
Leverandøren skal for hvert belysningsprojekt udarbejde et projektforslag, som skal godkendes af KK Trafik.
Projektforslaget skal afleveres til godkendelse senest 4 uger inden det er planlagt udført og 4
uger inden materiel indkøbes.
Projektforslag til godkendelse skal indeholde:
Vejanlæg:




Digitalt grundlag for vejgeometri med omgivelser indeholdende oplysninger om
færdselsarealer (kørebane-, cykelsti- og fortovsbredde)
Ledningsoplysninger og aftalt koordinering med ledningsejere
o
Citelum udleverer ledningsoplysninger over København Kommunes trafiksignal- og gadebelysningsanlæg. Kontakt: [email protected]
o
Lednings Ejer Registeret (LER)
o
Højspændingsledninger
o
Tog-køreledninger
Andre forhold der kan påvirke mulighederne for masteplacering
Kort beskrivelse af nærområdet (kvartertypen)
Eksisterende belysningsanlæg:

Evt. eksisterende materiel der vil blive nedtaget
o
Master
o
Armaturer
o
Øvrigt af el-teknisk karakter eller relevans

Evt. eksisterende materiel der vil forblive
o
Master
o
Armaturer
o
Øvrigt af el-teknisk karakter eller relevans

Tilstødende anlægstyper, lyskilder, armaturer, wattager, belysningsklasser samt
farvetemperaturer

Samlet elforbrug fra eksisterende armaturer i kW, som bliver nedtaget
Nyt belysningsanlæg:

Belysningsklasser for alle typer færdselsareal

Lysberegninger for alle geometrier i vejanlægget inklusiv kryds

Masteplaceringer; med omtanke for den optiske føring af vej-, sti- og promenadeforløb

Materiel:
o
Armaturer

Type og farve

Teknologi
o
Specificering af LED, wattage inkl. driver, linse, levetider,
styresystem (skal være SilverSpring for anlæg, som opføres efter marts 2015), dæmpningsprofil, m.v.
5
Bilag G
SAB
Belysning
Introduktion
Farvetemperatur (grader kelvin, K) og farvegengivelse
(Ra-værdi, minimum Ra70 jf. kommunens belysningsstrategi ”Natten i Byens Lys” (Bilag 3), dog ønskes så vidt
muligt minimum Ra80)
Blændingstalsklasse (kravet er minimum D5, se Vejregler for
Vejbelysning) og afskærmningsklasse (kravet er G6, se Vejregler
for Vejbelysning),
o

o
Master





Type/fabrikat, dimensioner/tegning inkl. mastelemsstørrelse og
-placering

Farve og farvekode jf. RAL, NCS eller andet standardfarvesystem.

Højde over jord og dybde i jord.

Evt. kombimaster for montering af belysning og trafiksignaler på
samme mast, angiv type og dimensioner.

Der ønskes almindeligvis ikke eftergivelige master i København.
o
Tændsteder (hvis der bliver oprettet nye)

Projekteringsforslag til tændsteder
o
Oplyse EAN nummer på al nyt materiel og dokumentation på garantiperiode
Én eller flere foreløbig(e) projekttegninger i en kvalitet og med et informationsniveau som udbuds- og udførelsestegninger. Tegningerne skal præcist vise eller
angive:
o
Belysningsklasser på de forskellige arealer af veje, stier eller andre passager og væsentlige områder.
o
Placering af master, tændskabe og montage af armaturer.
Elektronisk tegningsdokumentation af kabelanlæg i og over jord.
Samlet tilført elforbrug i kW
Der skal særligt redegøres for Leverandørens eventuelt foreslåede fravigelser fra
krav og anbefalinger i denne kravspecifikation.
Projektforslagets samlede informationsniveau skal være så højt, at opfyldelsen af projekteringskravene i dette dokument kan kontrolleres.
Al dokumentation med sikkerhedsmæssig betydning, samt alle beskrivelser skal være på
dansk. Tekniske specifikationer/datablade mv. kan accepteres på engelsk, såfremt dokumentationen ikke foreligger på dansk.
Al dokumentationen skal fremsendes og foreligge digitalt.
6
Bilag G
SAB
Belysning
Projektering
Projektering
I dette kapitel findes Københavns Kommunes krav og anbefalinger, som skal overholdes når
der projekteres ny gadebelysning i kommunen. Derudover er der forklaringer og vejledninger
til hvordan nye anlæg projekteres.
Love og regler
Nye og renoverede gadebelysningsanlæg i Københavns Kommune skal være i overensstemmelser med gældende lov, standarder og vejledninger:
Leverandøren skal følge:














Vejdirektoratets ”Vejregler for vejbelysning” af 1. marts 1999.
Vejdirektoratets ”Håndbog for tekniske forhold” af 1. marts 1999.
Vejdirektoratets ”Håndbog for visuel udformning” af 1. marts 1999.
CIR nr. 152 af 12. oktober 1999 ”Cirkulære om vejbelysning”.
CIR nr. 95 af 6. juli 1984 ”Cirkulære om etablering af dobbeltrettede cykelstier langs vej”.
BEK nr. 12502 af 1. juli 2001 ”Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 –
Elektriske installationer”.
Sikkerhedsstyrelsens gældende SIK-Meddelelser.
Dansk Energis Fællesregulativ.
Vejdirektoratets ”Grundlag for udformning af trafikarealer” af 1. oktober
2012.
Vejdirektoratets ”Vejbelysningsmateriel – AAB” af 1. maj 2011.
Vejdirektoratets ”Fælles for vejudstyr – AAB” af 1. maj 2011.
DS/EN 60439-1 Lavspændingstavler - Del 1: Typetestede og delvist typetestede tavler.
DS/EN 60439-3 Lavspændingstavler - Del 3: Særlige bestemmelser af
lægmands betjente tavler.
DS/EN 60439-5 Lavspændingstavler - Del 5: Særlige bestemmelser for
tavler til energiforsyning i offentlige net.
Lysteknisk projektering
I dette afsnit beskrives, hvilke krav og anbefalinger, der er til de lystekniske elementer for
belysningen. Den lystekniske projektering tjener flere formål, hvoraf de tre vigtigste er:

Fastlægge de mulige maste- og lyspunktsplaceringer, således at belysningsklassens
krav opfyldes

Foretage armaturvalg, som sikrer opfyldning af afskærmning- og afblændingsklasser.

Dokumentere det færdige anlægs lystekniske parametre og opfyldelsen af belysningsklassen.
Vejanlæg har ofte skiftende tværprofil, krumninger, kryds, buslommer mv., som kræver individuelle beregninger for at fastlægge de optimale placeringer af master og armaturer. Lys7
Bilag G
SAB
Belysning
Projektering
teknisk projektering kræver derfor lystekniske beregninger for en række forskellige punkter i
anlægget.
Ved lysteknisk projektering skal leverandøren følge:






Vejdirektoratets ”Vejregler for vejbelysning” af marts 1999,
www.vejregler.dk under ”vejregelteksterne - udstyr - belysning”.
Vejdirektoratets ”Håndbog for tekniske forhold” af 1. marts 1999.
Vejdirektoratets ”Håndbog for visuel udformning” af 1. marts 1999.
CIR nr. 152 af 12. oktober 1999 ”Cirkulære om vejbelysning”.
CIR nr. 95 af 6. juli 1984 ”Cirkulære om etablering af dobbeltrettede cykelstier langs vej”.
De lystekniske principper beskrevet i Københavns Kommunes ”Belysningsmasterplan”.
De to cirkulærer og vejregler for vejbelysning har 3 bindende normer, som altid skal opfyldes:



Fodgængerfelter skal være belyste, enten af den normale vejbelysning eller af særskilt belysning.
Signalregulerede kryds skal altid belyses med mindst belysningsklasse LE5.
Dobbeltrettede cykelstier langs vej skal belyses ved bomme ved vej og ved særlige
konfliktområder.
Krav til den lystekniske projektering. For hvert gadebelysningsanlæg skal leverandøren:



Fastlægge belysningsklassen for hvert af de relevante arealer ud fra vejbelysningsreglerne og Natten i Byens Lys (Bilag 3).

Fastlægge belysningsklasserne for trafikveje efter refleksionsegenskaber for vejbelægninger1 jf. Vejregler for Vejbelysning afsnit 7 og anneks C og med udgangspunkt i Københavns Belysningsmasterplan (Bilag 2).
Udvælge armatur- og lyskildetyper, wattager, lyspunktshøjder og masteplaceringer
med god optisk føring og jf. Københavns Belysningsmasterplan (Bilag 2).
Beskrive oplæg til dæmpningsprofiler og farvetemperaturer ud fra vejhierarki jf. Masterplanen.
Gadebelysningsanlæg i Københavns Kommune skal opfylde kravene i de valgte belysningsklasser, hvilket skal dokumenteres ved lystekniske beregninger i henhold til vejbelysningsreglerne, samt de bagvedliggende standardmetoder. Til de lystekniske beregninger skal Leverandøren anvende fotometriske datafiler med målinger af lysfordelingerne for de anvendte
armaturer med de relevante lyskildetyper og optikindstillinger.
1
På kommunale (offentlige) veje er det et krav at reflektansen skal være 0,09. I Københavns
Kommune er asfalts reflektionsfaktor (”reflektansen”) q0 hævet til 0,095 fra 2014 og fremefter, idet der er mere lyst tilslag i asfalten.
8
Bilag G
SAB
Belysning
Projektering
Belysningsklasser og belysningsstrategi
Krav til belysningen er givet ved en række belysningsklasser, som stiller krav til belysningsniveau, ensartethed og blænding. Belysningsklasserne er opdelt i L, E og LE klasser:



L-klasserne bliver brugt til regionale veje, fordelingsgader, bydelsgader og gågader
E-klasserne bliver brugt til lokale veje samt stier og promenader henvendt til cyklister
og fodgængere.
LE-klasserne bliver brugt til rundkørsler og vejkryds.
På Figur 1 kan man se de forskellige belysningsklasser på regionale veje, fordelingsgader, bydelsgader, strøggader. På efterfølgende Figur 2 kan man se belysningsklasser for lokalgader.
Figur 1 - Belysningsklasser på regionale veje, fordelings-, bydels- og strøggader. Kortet er udført for Københavns Kommune af ÅF Lighting.
9
Bilag G
SAB
Belysning
Projektering
Figur 2 - Belysningsklasser på lokale veje. Kortet er udført for Københavns Kommune af ÅF
Lighting.
Krav til opfyldt belysningsklasse for forskellige vejtyper er givet i følgende tabel. Uddybende
information findes i Københavns Kommunes materiale om vejbelysningsklasser (Bilag 6).
10
Bilag G
SAB
Belysning
Projektering
Vejspor
Sideareal 3,5m med Rundkørsel
særlige forhold:
Tilstedeværelse af:
Type
Antal vejba- Hastighed og
Fod-
Cykli-
Fysisk
Belys-
ner
gæn-
ster
adskillel-
ningsklas-
trafikforhold
gere
Regional
4
60-70 km/t
Forde-
2 til 3
lingsgade
Ja
L7a
E2+
E1+
LE4
Nej
Nej
L6
E2+
E1+
LE4
Nej
-
-
L7a
E2+
E1+
LE4
Ja
-
-
L6
E2+
E1+
LE4
60-70 km/t
Nej
Nej
-
L4
E1+
E0+
LE3
50 km/t
Nej
Nej
-
L6
E2+
E1+
LE4
60-70 km/t
Nej
Nej
Nej
L7a
E2+
E1+
LE4
50 km/t
Nej
-
-
L7a
E2+
E1+
LE4
Ja
-
-
L6
E2+
E1+
LE4
30-40 km/t
Ja
Ja
-
LE4
E1+
E0+
LE4
60-70 km/t
Nej
Nej
Nej
L6
E2+
E1+
LE4
Nej
Nej
Ja
L7a
E2+
E1+
LE4
Nej
Nej
-
L7a
E2+
E1+
LE4
Ja
-
-
L6
E2+
E1+
LE4
Nej
-
-
L7a
E2+
E1+
LE4
/ Handelsgade
4
50 km/t
Bydels-
2 til 3
50 km/t
gade
Gågade
se af spor se:
Nej
50 km/t
6
kryds
Nej
færdselsåre
2
Nej
vej/
Central
1
eller vej-
Ja
-
-
L6
E2+
E1+
LE4
30-40 km/t
Ja
Ja
-
LE4
E1+
E0+
LE4
Tværgående
Ja
-
-
LE4
E1+
E0+
LE4
Ja
-
-
L7a
E2+
E1+
LE4
Handel
Ja
-
-
L6
E2+
E1+
LE4
Normale
Høje bygninger
Ja
Ja
-
E1
På lokale veje gæl-
≥ E1
forhold
Villakvarter
Ja
Ja
-
E2
der belysningsklas-
≥ E2
Særlige
Høje bygninger
Ja
Ja
-
E1+
sen for hele trafik-
≥ E1+
forhold: 1
Villakvarter
Ja
Ja
-
E2+
arealet, inklusiv
≥ E2+
Særlige
Høje bygninger
Ja
Ja
-
E1+
fortov og cykelsti.
≥ E1+
forhold: 2
og villakvarter
1 til …
Høje bygninger
Ja
Ja
-
E2
Villakvarter
1 til …
gade
Gade med høj
tæthed
Lokal vej
Grønne
områder
Ja
Ja
-
E2+
Havneområde eller sø
Ja
Ja
-
E2
Industriområde
Ja
Ja
-
E2
Særlige forhold
Ja
Ja
-
E1
Cykelsti i byom- Ja
Ja
-
E2+
Sti langs
Cykler og
trafikvej
fodgængere råder
Sti
Cykler og
Park, søbred
Ja
Ja
-
E2+
Ruter, sti, park
Ja
Ja
-
E2
Nærbelysning ≤ Ja
Ja
-
E2
Ja
-
E1+
Ja
-
25 lx / 0,4
fodgængere og søbred
Tunnel
Cykler og
fodgængere E2
Nærbelysning ≥ Ja
E2
Lang tunnel
Ja
Vejbelysningsklasse jf. Bilag 6
11
Bilag G
SAB
Belysning
Projektering
Belysningsklasser og krav for L-rækken (kun anvendte klasser):
Luminanser på tør kørebane
L4
L6
L7a
Middelluminans (Lm)
cd/m2 minimum
1,5
1,0
0,75
Regelmæssighed (U0)
minimum
Langsregelmæssighed
(UL) minimum
Luminanser
på våd kørebane
Regelmæssighed (U 0 wet)
minimum
0,40
0,40
0,40
0,30
0,30
0,30
0,15
0,15
0,15
Synsnedsættende blænding (TI) %
maksimum
6,5
6,8
7,0
Belysningsklasser og krav for E-rækken (kun anvendte klasser):
E1+
E1
E2+
E2
Halvrumlige belysningsstyrker på trafikarealet som helhed (inkl. sidearealer for
fodgængere og cyklister).
Middelbelysningsstyrke (Ehr)
Regelmæssighed (R) minimum
lux (driftsværdi) minimum
(Ehrmin/Ehrmid)
5,0
0,25
5,0
0,15
2,5
0,25
2,5
0,15
Belysningsklasser og krav for LE-rækken:
LE3
LE4
Belysningsstyrker på kørebanen
Middelbelysningsstyrke (Ehr)
Regelmæssighed (R) minimum
lux (driftsværdi) minimum
20
0,40
15
0,40
Det er vigtigt at de enkelte masteplaceringer afsættes æstetisk ud fra god optisk føring etc.
Masterne skal afmærkes tydeligt og den endelige masteplacering skal godkendes af KK Trafik
(eller kommunes driftsentreprenør Citelum) på stedet.
Lyspunktshøjde
Lyspunktshøjde er forskellig på de forskellige veje. Lyspunktshøjde varierer lidt fra mastehøjde afhængigt af maste- og armaturtype.
Krav til lyspunktshøjden på de forskellige vejtyper:
De største veje (Regionale veje, Fordelingsgader og Strøggader) (maksimum)
Bydelsgader og fordelingsveje i bydelene
8m
6-8 m
12
Bilag G
SAB
Belysning
Projektering
Lokale veje (maksimum)
Parker og stier (typisk)
6m
3,5 – 4,5 m
Master og lyspunktshøjder må maksimalt have en højde på 8 meter. Såfremt det ved projektering viser sig nødvendigt at have højere master eller lyspunktshøjder, skal KK Trafik godkende dette.
Farvetemperatur og Ra-værdi
Farvetemperaturen er den parameter der sige hvor varm eller kold en lyskilde føles. Raværdien, angiver hvor god lyskilden er til at gengive farver i omgivelserne.
Vejledende skal farvetemperaturen være:
Regionale veje
Fordelingsgade, Strøggader og Bydelsgader
Lokale veje
Stier i byområder
Stier i naturområder
4000 K
3500 K
3000 K
3000 K
3500 K
Kravet til Ra-værdien er at den skal være over 70 og fortrinsvis over 80.
Dæmpningsprofiler
Der skal for hvert trafikareal projekteres dæmpningsprofiler. Vejledende ser dæmpningsprofiler således ud i Københavns Kommune (Bilag 6)
Mandag 00.00
til fredag
19.59
*
13
Bilag G
SAB
Belysning
Projektering
Fredag 20.00
til lørdag
23.59
*
Lørdag 24.00
til søndag
23.59 samt
helligdage
*
*For anlæg der ikke kan dæmpes 70% anvendes 100% i disse perioder.
Følgende områder/udstyr skal ikke dæmpes:






Belyste fodgængerfelter
Belyste fodgængertavler
Lysregulerede vejkryds
Bomme ved cykelstier
Belyste piltavler
Hastighedsdæmpende foranstaltninger med særskilt belysning
El-teknisk projektering
Den el-tekniske projektering skal udarbejdes i samarbejde med Citelum: [email protected] og godkendes af samme inden udførelse.
14
Bilag G
SAB
Belysning
Materiel
Materiel
Krav til materiel i belysningsprojekter er her beskrevet.
Ved valg af materiel skal leverandøren følge:










BEK nr. 12502 af 1. juli 2001 ”Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 –
Elektriske installationer”.
Sikkerhedsstyrelsens gældende SIK-Meddelelser.
Dansk Energis Fællesregulativ.
Vejdirektoratets ”Grundlag for udformning af trafikarealer” af 1. oktober
2012.
Vejdirektoratets ”Vejbelysningsmateriel – AAB” af 1. maj 2011.
Vejdirektoratets ”Fælles for vejudstyr – AAB” af 1. maj 2011.
DS/EN 60439-1 Lavspændingstavler - Del 1: Typetestede og delvist typetestede tavler.
DS/EN 60439-3 Lavspændingstavler - Del 3: Særlige bestemmelser af
lægmands betjente tavler.
DS/EN 60439-5 Lavspændingstavler - Del 5: Særlige bestemmelser for
tavler til energiforsyning i offentlige net.
Alle armaturer og master, herunder alle materialer, delkomponenter
mv., skal være tildelt godkendt CE-mærkning i henhold til EU-retten.
Standardfarven på belysningsmateriel i Københavns Kommune skal være RAL 7024 glans
60+/- 10 på belysningsarmaturer, master, beslag m.v. Det er vigtigt at såvel armatur som
mast og eventuelle beslag og tændsteder indfarves i nævnte farve. I parker skal materiel være RAL 9005 glans 60+/-10. På master skal anvendes anti-graffiti og anti-sticker behandling,
som er godkendt af Københavns Kommune: DanIntra (”CIN” fra Metallogalva) eller Alfred
Preiss (Eurocoating).
På al materiel, som skal overtages til drift af Københavns Kommune, skal der være en minimums garanti på 5 år, samt dokumentation på dette.
Armaturer
Kravet er at leverandøren skal opfylde belysningsklasserne, der er projekteret jf. forrige kapitel.
I forbindelse med særlige lysanlæg, eksempelvis håndlistelys, effektbelysning og brug af andre end nedenstående armaturer, skal disse følge kommunens designpolitik (Bilag 5) og der
skal af leverandøren foretages prøveopstilling. Disse lysanlæg skal godkendes særligt af hhv.
Center for Byplanlægning i Teknik og Miljøforvaltningen og KK Trafik.
Armaturer og master skal kunne modstå oversprøjtning af vand fra trafikken og påvirkning af
saltholdigt havvand i luften, svarende til korrosionsklasse C4.
15
Bilag G
SAB
Belysning
Materiel
Armaturer skal være bestandige over for UV-stråling.
Alle armaturer skal være isolationsklasse II (dobbeltisolerede).
Armaturer og elektronik skal være designet til at kunne modstå påvirkninger fra de på montagestedet værende radiosendere/modtagere mv., hvor de største påvirkninger forventes at
forekomme ved anvendelse af mobiltelefoner.
Armaturer og elektronik skal være designet til at kunne modstå transienter, som trænger ind
via elforsyningsnettet, herunder:



”Surges” hidrørende fra lyn og kraftige belastningsændringer på samme lavspændingsnet. Amplituder op til 1 kV.
”Spikes” fra ind- og udkoblinger i udstyr i umiddelbar nærhed. Amplitude op til 2 kV
med større indhold af høje frekvenser.
”Bursts” (impulstog) af kortvarige enkelt transienter med relativt lavt energiindhold,
men til gengæld et stort indhold af meget høje frekvenser. Amplitude op til 4 kV.
Armaturer og elektronik skal kunne udsættes for en feltstyrke på 5-10 V/m i frekvensområdet
10-500 MHz.
Der må kun anvendes armaturer fra Københavns Kommunes belysningsmasterplan, med
mindre andet er aftalt. Dette er for at sikre arkitektoniske sammenhænge i byen og en sammenhængende belysningsidentitet. Armaturer fra Københavns Kommunes belysningsmasterplan (Bilag 2) er vist i tabellen nedenfor og skal tilpasses vejprofil og stedet i byen.
Thor armatur med lys kuppel – Thorn Lighting
Benyttes kun på de største veje (Regionale veje, Fordelingsveje og Strøggader).
Kan bruges på wire eller mast. Monteringshøjde ca.
8 m.
Farve: RAL 7024
Thor armatur med lyslinje – Thorn Lighting
Benyttes kun på bydelsgader og strøggader.
Kan bruges på wire eller mast. Monteringshøjde mellem 6 og 8 m.
Farve: RAL 7024
Københavnerarmaturet – Philips
Benyttes primært på lokale veje med byejendomme.
Kan bruges på wire eller mast. Monteringshøjde ca.
6 til 8 m.
LED udgave med rund LED indsats hævet 30 mm op i
armaturet.
Wireophængte armaturer i byens centrum er som
hovedregel brune RAL 8011. På mast er armaturet
som hovedregel gråt RAL 7024 eller med opal kuppel.
16
Bilag G
SAB
Belysning
Materiel
Icon Mini Opal armatur – Louis Poulsen Lighting
Benyttes primært på lokale veje med byejendomme
og på bypladser med wire.
Kan bruges i wire eller på mast. Monteringshøjde ca.
5 til 8 m.
Farve: Opal kuppel med gråt ophæng og ring i RAL
7024.
Ørestadsmast med Københavnerarmatur - Philips:
Benyttes i Ørestadsområdet.
Farve: RAL 7024
Monteringshøjde 7-8 meter.
Ørestadslygte - Louis Poulsen Lighting:
Benyttes i Ørestadsområdet.
Farve: RAL 7024
Monteringshøjde ca. 4,5 meter.
Nyx armatur – Focus Lighting
Benyttes primært på lokale veje med individuelle
byhuse eller beboelsesejendomme i yderområderne.
Kan bruges på mast. Monteringshøjde ca. 4 til 6 m.
Farve: RAL 7024
Thor PM armatur – Thorn Lighting
parcelhuse eller beboelsesejendomme i yderområderne eller på lokale veje i de nye byområder.
Kan bruges på mast. Monteringshøjde ca. 6 m.
Farve: RAL 7024
Lunia armatur – Swarco
byhuse og parcelhuse eller beboelsesejendomme i
yderområderne.
Farve: RAL 7024
Milewide armatur - Philips
Benyttes primært på lokale veje i industriområder.
Kan bruges på mast. Monteringshøjde 6-8 m.
Farve: RAL 7024
17
Bilag G
SAB
Belysning
Materiel
Parkview armatur – Philips
Benyttes primært på stier i by- og naturområder.
Farve: RAL 7024
Særlige armaturer:
Kræver godkendelse hos KK Trafik og Center for Byplanlægning
Adélie armatur – Thorn Lighting
Benyttes primært på bypladser.
MO-400 Armatur – Louis Poulsen Lighting
Benyttes primært i de historiske arbejderkvarterer.
Farve: RAL 7024
CitySwan Pullert – Philips
Pullert løsning – 112 cm høj.
Med LED-lyskilde til nedgravning med mastelem.
Anvendes primært til løberuter og anden stibelysning, hvor det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt
at anvende parklygter.
Farve: RAL 7024
Nys Stander – Focus Lighting
Pullert løsning – 100 eller 120 cm høj.
Farve: RAL 7024
Adelie pullert – Thorn Lighting
Pullert løsning – 54 eller 102 cm høj.
Farve: RAL 7024
Maxi Woody /Multi Woody - IGuzzini
På cylindrisk mast med bøjlebeslag (ring)
Med ring-lamel afblændingsgitter
18
Bilag G
SAB
Belysning
Materiel
Helios – Philips
Med LED lyskilde
Farve: RAL 7024
LED og linser
Københavns Kommune benytter, som hovedregel i nye anlæg, kun LED lyskilder. LED lyskilder
adskiller sig fra traditionelle lyskilder ved at være et elektronik system frem for et konventionelt system. Derfor er der også flere komponenter der skal tages stilling til.
Til grundbelysning og supplerende grundbelysning skal der anvendes hvide LED’er og ikke
RGB teknologi.
LED’er og driver skal være programmeret til ”CLO – Constant Lumen Output”.
Til LED benyttes linser og her anvender de forskellige producenter forskellig teknologi i form
af prismer, mikro reflektorer, traditionelle reflektorer mm. Her skal det overvejes og dokumenteres hvilken teknik der vælges. Der anvendes forskellige linsetyper afhængigt af om lyspunktet er placeret på master i siden af vejen eller i wire midt over vejbanen. Brede veje kan
kræve særlige LED boards og linser; lysprojekteringen og beregningerne viser, hvilke optikker
og lysdistributioner, der er påkrævet.
LED og linser skal beskrives ved følgende:





Levetider ved L80F10
Garantiperiode – minimum 5 år
CLO (Constand Lumen Output)
Farvetemperatur i grader kelvin
Ra-værdi, minimum Ra 70, dog foretrækkes Ra 80
Afskærmnings- og blændingtalssklasser
Armaturer der anvendes i Københavns Kommune skal minimum have:


Blændingstalsklasse: Minimum D5
Afskærmningsklasse: G6 (Dog er det ok med svagt oplyst opal kuppel)
Master
I Københavns Kommune er gadebelysningen wirehængt eller monteret på mast. Der er primært wirehængt belysning i byens centrum og belysning på master i yderområderne.
Master skal opfylde gældende normer og standarder for master og andet bæreudstyr til udendørs-, vej- og gadebelysning, herunder:
19
Bilag G



SAB
Belysning
Materiel
Vejudstyr, fælles for Vejudstyr, Almindelige arbejdsbeskrivelse (AAB),
Vejdirektoratet, maj 2011
Vejudstyr, vejbelysningsmateriel, Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB),
Vejdirektoratet, maj 2011
I Vejudstyr, Vejmateriel, Almindelige arbejdsbeskrivelse (AAB), Vejdirektoratet, maj 2011 udgår afsnit 1.3 DS/EN60349-3 samt DS/EN60349-5 og
erstattes af DS/EN 60439-1, DS/EN 60439-3 og DS/EN 60439-5, og i afsnit
3.33.1 tilføjes, at hvor jordbundsforholdene anses for ringe eller ikkebærende, skal der efter samråd med bygherre udstøbes et 50 mm renselag under fundamentet.
Master må maksimalt have en højde på 8 meter. Såfremt det ved projektering viser sig nødvendigt at have højere master eller lyspunktshøjder, skal KK Trafik godkende dette i projektet.
For rørmasteanlæg med op til 8 meter master med arm, er det et krav at masten er sømløs
og malet med farven RAL 7024. I parker skal master være RAL 9005 glans 60+/-10. Evt. andre
farver skal godkendes af KK Trafik. På master skal anvendes anti-graffiti og anti-sticker behandling, som er godkendt af Københavns Kommune: DanIntra (”CIN” fra Metallogalva) eller
Alfred Preiss (Eurocoating).
Master skal være bestandige over for UV-stråling.
Master skal opstilles med den afstand til færdsel og busstoppesteder, der foreskrives af KK
Trafik:

Der skal være minimum 0,5 m fra kantsten til fremkant af belysningsmast. Dette
gælder både fra vej eller cykelsti. Master skal fortrinsvis placeres i bagkant fortov

Pullerter (uden lys i, men med refleksbånd) monteres for at beskytte master ved udsatte steder

Der skal være et gangareal på minimum 1,6 meter mellem belysningsmaster og andet byinventar
Master, som pga. ridser el. andet skal ommales på monteringsstedet, skal males med pensel.
Alle skruer til dæksler m.m. og til betjening af armaturer skal smøres med grafitfedt eller silikonefedt, så de er nemme at demontere ved senere service.
Ved brug af kombinationsmaster med lyssignaler, skal anvendes master med 2 mastelemme.
Mastetyper der skal benyttes i Københavns Kommune:
20
Bilag G
SAB
Belysning
Materiel
Københavnermast med kugle
Farve: RAL 7024 + Anti-graffiti og anti-sticker behandling af selve masten, men ikke armen
Kalundborgmast med kalundborgarm
Ørestadsmast
Gittermaster
Benyttes kun til at montere wire til wirehængte armaturer.
Forespørgsel hos kommunens driftsentreprenør Citelum.
Farve: RAL 5006.
Topstykke/mastearm
Topstykke/mastearm anbefales maksimalt at have et udhæng på 1 meter.
Såfremt topstykkets/mastearmens kompasretning ikke kan indstilles vilkårligt ved montagen,
skal placeringen i forhold til mastelem aftales med KK Trafik.
Sikringsindsats
Sikringsindsatsen, der benyttes i Københavns Kommune, skal være isolationsklasse II (dob21
Bilag G
SAB
Belysning
Materiel
beltisoleret), fortrinsvis benyttes Skaarup Imcase sikring type 5L4148-S-DK. Se tegning (Bilag
10). For master, hvor der skal tilkobles yderligere byudstyr eller lignende benyttes Skaarup
Imcase sikring type 5L4142 + 5L9004 (Se tegning bilag 11). Denne sikringsindsats kan sløjfe op
til 3 kabler med maks. Ø22 mm.
Der må ikke monteres flere ledninger end sikringsindsatsen er beregnet til.
Kabler
Kabeltværsnit skal være 4*10 mm2 Cu-kabel (kobberkabel).
Stikledningstværsnit skal være 4*16 mm2 Cu-kabel (kobberkabel).
Kablerne skal være af god kvalitet som NKT eller NOIK.
Anlægget skal være 3-faset, og faseinddeling skal påføres tegningerne for hvert armatur. Faserne fordeles så jævnt som muligt over anlægget 1, 2, 3, 1, 2, 3 … (I tilfælde, hvor belysningen er wireophængt eller skal tilsluttes det wireophængte belysningsnet, skal anlægget dog
kun være 2-faset med jævnt fordelte faser 1, 2, 1, 2, …)
Der må ikke opsættes ekstra skabe til samling af kabler. Der må ikke opsættes kabelbrønde
og alle samlinger og el-tekniske komponenter skal placeres over jord.
Der må ikke være muffer på kablerne uden godkendelse af KK Trafik. Evt. muffer på kabler
skal være af limtypen, for at undgå indtrængning af fugt i samlingen. Muffer skal anføres på
tegningen for udført anlæg, jf. afsnit om Dokumentation ifm. Aflevering/Overdragelse.
Placering af kabler i røde Ø75 dobbeltvæggede PEH-rør med rillet yderside og glat inderside.
Rørene skal nedgraves i minimum 45 cm dybde (evt. i kabeltrace i fortov) og ikke under kantsten m.m. Under kørebane og cykelsti skal kablerne placeres i rør, der indstøbes i beton; såkaldte kabelblokke.
Stiklednings- og tændkabler skal være af fabrikater og typer, der er beregnet til nedgravning i
jord.
Armaturkabler i master skal være af et fabrikat og en type H07RN-F, der er beregnet til at
bære sin egen vægt. Ledningsdimension skal minimum være 1 mm².
Armaturkabler, der udsættes for sollys, skal være beregnet til installation i det fri og være
UV-bestandige.
Wire
Nye wireanlæg, samt renovering og ændring af eksisterende wire-ophæng skal altid udføres
af kommunens driftsentreprenør Citelum, kontakt: [email protected].
22
Bilag G
SAB
Belysning
Materiel
Kommunikation og styring
Alle belysningsløsninger, som er opført efter marts 2015, som kommunen skal overtage til
drift, skal være forsynet med SilverSpring kommunikations system.
I forbindelse med armaturvalg, hvor Silver Spring modul og antenne ikke er fabriksmonteret i
armaturet, skal det redegøres for hvor dette bliver placeret. Placeringen og montering skal
godkendes af SilverSpring og Citelum.
Programmering af dæmpningsscenarier vil følge Københavns Kommunes dæmpningsscenarier og foretages af kommunes driftsentreprenør Citelum.
Tændsteder
Tavler til forsyning og styring (tænding og slukning) af kabelanlæg til gadebelysningen, skal
altid leveres af København Kommunes driftsentreprenør Citelum.
Tændsteder udføres efter tegninger, som ses på bilag 7 og 8. Tændsted indbygges i et Alfred
Priess Kombinationsskab 1188*462*220 der er malet i farven Ral 7024.
Som stikledning fremføres under normale omstændigheder 4 x 16 mm2 Cu-kabel, forsikret
med 25A stiksikring. Hvis der er afvigelser fra dette, skal dette godkendes af Citelum.
Tavler skal være udstyret med DONG elmåler og Silver Spring måler og skal tilknyttes kunde
nr. 601 142 647 og aftalekonto 401 594 248.
23
Bilag G
SAB
Belysning
Installation
Installation
Alt arbejde i eksisterende belysningsanlæg skal udføres af København Kommunes driftsentreprenør Citelum Danmark.
Alle nye belysningsanlæg må først opføres efter aftale med Citelum Danmark.
Før arbejdet påbegyndes skal der foreligge et projekt som er godkendt af KK Trafik.
Desuden skal der foreligge følgende materiale før arbejdet påbegyndes:




Accepteret tilbud på oprettelse af indmålt ledningsføring i ledningsdatabase, som
indhentes hos KK Trafiks bestyrer af ledningsdatabase (I 2014-2029: Citelum, e-mail:
[email protected]).
Datablade over belysningsudstyr inklusive kabler som ønskes anvendt, såfremt KK
Trafik ikke allerede har disse.
Gravetilladelse fra Vejforvaltning i Teknik- og Miljøforvaltningen
Øvrige relevante tilladelser
Gravearbejde
Al gravearbejde skal udføres i henhold til retningslinjerne i gravetilladelse og for gravningsretablering. Der skal søges om gravetilladelse senest 1 uge inden udførelse:
http://www.kk.dk/da/erhverv/tilladelser/trafik/aendringer-af-veje/faa-gravetilladelse.
Inden gravearbejde påbegyndes skal entreprenøren er ansvarlig for indhente ledningsoplysninger på signal- og vejbelysningsinstallationer hos bestyreren af KK trafiks ledningsdatabase
(Citelum, e-mail: [email protected]). For øvrige ledningsoplysninger kan der
indhentes oplysninger i LER (ledningsejerregistret). Det må skarpt understreges at ledningsoplysninger om signal- og gadebelysningsledninger ikke fremgår af LER, da de anses som en
del af vejanlægget og derfor ikke ligger efter gæsteprincippet.
Eventuel beskæring af trærødder med diameter større end 35 mm. må kun udføres efter aftale med Københavns Kommune, Center for Driftsudvikling - Driftskvalitet, som i øvrigt altid
skal adviseres og godkende arbejder, hvis der skal graves nær kommunes træer og disses
rødder. Der må kun håndgraves nær træer og rødder.
Såvel midlertidig som endelig retablering påhviler entreprenøren.
Nedtagning af eksisterende anlæg
Eksisterende anlæg på offentlig og private fællesveje mv., som er i kommunens drift skal altid
nedtages af kommunens driftsentreprenør Citelum, som ligeledes vil lagre nedtagne dele
midlertidig, som senere skal genopsættes.
KK Trafik bibeholder ejerskab til materiel som nedtages.
24
Bilag G
SAB
Belysning
Installation
Midlertidig belysning
Der skal af leverandøren opsættes midlertidig belysning på veje med offentlig adgang.
Bygherren afholder alle omkostninger til nedtagning, lagring, midlertidig belysning og evt.
genopsætning
Armaturer, master og wire
For armaturer monteret på master (både på mastearm og –top) skal montagen kunne justeres, så armaturet hænger horisontalt eller med hældning på højst 5° fra horisontalplan.
Spots og anden effektbelysning skal justeres ind efter mørkets frembrud.
Master skal være placeret, således at mastelem er tilgængelig.
Nye, renovering og ændring af eksisterende wire ophæng skal altid udføres af kommunens
driftsentreprenør Citelum.
For armaturer ophængt i wire skal ophænget være justerbart, så armaturet kan drejes efter
behov.
Fundament
Master op til 8 m, skal være nedgravningsmaster, som faststøbes på stedet in situ. Master
med lyspunkthøjde ≥ 8m monteres med fodplade for montage til et nedgravet fundament.
Nedgravningsdybde og fundamentstørrelse skal følge masteleverandørens anbefalinger for
den givne mastehøjde/dimension.
Faststøbning in situ
Ved in situ faststøbning skal masten faststøbes med tørbeton fordelt i bund og top af det
nedgravede mastestykke. Nedgravningsdybden samt mængde af tørbeton afhænger af den
pågældende mastehøjde og belastning på masten, og fastlægges af masteleverandøren ved
dimensionering.
25
Bilag G
SAB
Belysning
Installation
Ved master monteret med fodplade til et nedgravet fundament, påhviler det Leverandøren
at dimensionere fundamentet til den pågældende mastehøjde og belastning på masten.
Montering med fodplade på fundament
Det skal anvendes fundamenter til masterne af standardudformning i enten beton, stål eller
materialer med tilsvarende kvalitet med standard hulprofil for montering. Anvendelsen af
indstiksfundamenter accepteres ikke.
Master med lyspunkthøjde ≥ 8m skal være leveret med fodplade, som skal være vinkelret på
mastens centerlinje og boltes på et fundament. Fodpladens tykkelse bestemmes ved beregning, mens størrelse og udformning inklusive tolerancer mv. skal være tilpasset til det anvendte fundament.
Kabler
Kabler til gadebelysning skal lægges i en dybde på 0,45 m. Stikledninger kan nedgraves i
samme trace som gadebelysningskabler.
Generelt skal det tilstræbes, at kabelgrave tildækkes samme dag, som de er gravet, dog ikke
før kommunens driftsentreprenør Citleum har ført tilsyn medkabelføringen.
Samtlige kabler skal mærkes med tilgang og afgang ved sikringselementet i masten.
Leverandøren skal følge kabelleverandørens anvisninger med hensyn til bl.a. træk i ledere,
bøjningsradier, håndtering og montering ved lave temperaturer.
Hvor kabler ligger uden for rør ved standere mv. skal de ligge i sand da sten i stabilgrus med
tiden vil perforere kappen.
26
Bilag G
SAB
Belysning
Installation
Opmåling og registrering af ledninger
Entreprenøren skal sørge for, at der foretages en opmåling og ledningsregistrering.
Kabler skal indmåles i åben grav, inden der tildækkes, og kommunens driftsentreprenør Citelum skal indkaldes til inspektion af kabelgrav, inden denne tildækkes for kontrol/tilsyn af kabellægning.
27
Bilag G
SAB
Belysning
Når et arbejde er klar til aflevering/ibrugtagning skal der inden en uge, afholdes afleveringsforretning, hvor anlægget gennemgås. Afleveringen dokumenteres med underskrevet protokol (Bilag 1). Første side af denne protokol skal udfyldes og fremsendes af byggeleder/projektleder til KK Trafik inden afleveringsforretning.
Det er entreprenør eller bygherre der skal indkalde til afleveringsforretning. KK Trafik og Citelum skal være repræsenteret ved aflevering.
Dokumentation
KK Trafik og København Kommunes driftsentreprenør Citelum skal inden afleveringsforretning, modtage elektronisk:








Målsat opmålingstegning af ledningsføringer i DGN og DWG-format.
Beskrivelser og tegninger rettet ”som udført” med de eventuelle ændringer som er
opstået under etablering af anlægget.
o
Detaljerede tegninger vedrørende de enkelte komponenter, el-installationer
og kabelføringsveje, kredsskemaer m.v. til brug ved fremtidig drift og vedligeholdelse. Kabeldimensioner og rørdimensioner skal være påført.
Oplysninger om belysningsklasser og beregnede lystekniske parametre som registreres i København Kommunes GIS-database på vejstrækningen.
Oplysninger om komponenter og disses vedligeholdelsesprocedurer.
EAN numre på al nyt materiel, dokumentation for serienummer på armaturer og
mac-adresser på alle armaturer med SilverSpring.
Indmåling af kabler i åben grav i elektronisk format.
KLS-rapporter
Samlet nedtaget og tilført elforbrug i kW
Indmålingsfiler skal være i koordinatformatet: WAS84, UTH ZONE 32 eller EPSG 25832.
Anlægsdokumentationen skal have et sådant omfang og en sådan detaljeringsgrad, at den
kan danne et tilstrækkeligt grundlag for fremtidig:


Drift og vedligeholdelse.
Vurdering af belysningsniveauet.
Såfremt Københavns Kommunes kontrol afslører fejl eller mangler ved anlægsdokumentationen er Entreprenøren forpligtet til at rette dokumentationen og genfremsende materialet.
Aktuel bestyrer af KK Trafiks ledningsdatabase og el-afregning - Citelum, e-mail: [email protected].
Database
Bygherren skal afholde omkostninger til ajourføring af belastnings- og ledningsregistrering i
Københavns Kommunes belysningsdatabase.
28
Bilag G
SAB
Belysning
Definitioner
Definitioner










Armaturhus: Armaturets ydre med tilhørende indre og ydre fastgørelsesanordninger
og tilgang(e) for el-tilslutning.
Driver: Elektrisk/elektronisk enhed til forsyning af en gruppe Lysdioder, som evt. kan
være en eller flere systemblokke.
Elforsyningsanlæg: DONG Energys elforsyningsnet.
Kollimator: Særlig forsats (linse), som monteres på Lysdioden med det formål at gøre
lysfordelingen smalstrålende.
Lysdiode: Lyskildeenhed baseret på lysdiodehalvlederteknik med dens tilhørende basis til elektrisk, mekanisk og termisk forbindelse.
Lyspunktshøjde: Højden målt fra terræn til armaturets underkant.
Mastearm/Topstykke: Konstruktionsdel, som forbinder mast og armatur.
Mastehøjde: Højden fra underkanten af fodpladen eller fra overkanten fundament til
mastens top.
Reflektor: Enhed som afskærmer lyset fra lyskilden (eksempelvis lysdiode) og evt.
kollimator således, at indkik til kolimator/lyskilde og udstrålingen over visse vinkler
begge begrænses (afskæres) uden, at det fører til væsentligt tab af lysstrøm.
Styringsenhed: Enhed, der omsætter styrings-/reguleringssignaler til regulering af
drivernes strøm til lysdioderne. Kaldes også controller eller node.
29
Bilag G
SAB
Belysning
Bilag
Bilag
1. Afleveringsprotokol – vedlagt i dette dokument
2. Københavns Belysningsmasterplan: https://www.kk.dk/da/omkommunen/forvaltninger/teknik-og-miljoeforvaltning/organisation/byensanvendelse/trafik-og-byliv/trafik/gadelys
3. Natten i Byens Lys: http://www.kk.dk/da/Om-kommunen/Indsatsomraader-ogpolitikker/Publikationer.aspx?mode=detalje&id=1106
4. Københavns Arkitekturpolitik: http://www.kk.dk/da/Om-kommunen/Indsatsomraaderog-politikker/Publikationer.aspx?mode=detalje&id=694
5. Københavns Designpolitik: http://www.kk.dk/da/om-kommunen/indsatsomraader-ogpolitikker/bolig-og-byggeri/koebenhavns-designpolitik
6. Københavns kommunes bilag til udbudsmateriale om vejbelysningsklasser:
https://www.kk.dk/da/om-kommunen/forvaltninger/teknik-ogmiljoeforvaltning/organisation/byens-anvendelse/trafik-og-byliv/trafik/gadelys
7. Tændsted med 4 tændinger
8. Tændsted normal
9. Vejledning for partshøringer
10. Sikringsindsats Skaarup Imcase 5L4148-S-DK
11. Sikringsindsats Skaarup Imcase 5L4142 + 5L9004
30
Bilag G
SAB
Belysning
Bilag 1 - Afleveringsprotokol
Udfyldes af Projektleder/Byggeleder før afleveringsforretning
31
Bilag G
SAB
Belysning
32
Bilag G
SAB
Belysning
33
Bilag G
SAB
Belysning
34
Bilag G
SAB
Belysning
Afventer nye tegninger
35
Bilag G
SAB
Belysning
Afventer nye tegninger
36
Bilag G
SAB
Belysning
Retningslinjer for partshøring i forbindelse med flytning af vejbelysningsmaster
Generelt om partshøring:
Københavns Kommune er ansvarlig for vurderingen og afgørelsen af, i hvilket omfang, der
skal gennemføres partshøring i forbindelse med flytning af vejbelysningsmaster. Denne opgave kan ikke videredelegeres til Leverandøren, idet der er tale om myndighedsudøvelse.
Københavns Kommune kan videredelegere det sagsforberedende arbejde, som ligger forud
for vurderingen og afgørelsen af behovet for partshøring.
Offentlige veje:
Flytning af vejbelysningsmaster er som udgangspunkt ikke en forvaltningsretlig afgørelse,
idet placeringen af disse ikke fastlægger gældende ret, men er udtryk for vejbestyrelsens opfyldelse af sin forpligtelse til at holde sine offentlige veje i forsvarlig stand jf. lov om offentlige
veje § 10, stk. 1.
Idet placeringen af vejlysningsmaster således i udgangspunktet er faktisk forvaltningsudøvelse, skal der dermed ikke foretages partshøring.
Det vil dog altid bero på en konkret vurdering, om placeringen af en given vejbelysningsmast
kan udgøre en afgørelse, idet dette i helt særlige situationer kan være tilfældet.
En sådan særlig situation kan foreligge, hvis en vejbelysningsmast ønskes placeret hvor denne fratager en grundejer fornøden vejforbindelse (lov om offentlige veje kap 6), eller hvor
placeringen bevirker en ændring i udnyttelsesmuligheder eksempelvis placeringen forhindrer
passage af lastbil til supermarkeds ejendom.
Foreligger der en forvaltningsretlig afgørelse, kan partshøring blive aktuelt – forudsat at det
vurderes, at nogen har den tilstrækkelige særlige, individuelle og væsentlige interesse, som
er forudsætningen for at være part i forvaltningsretlig forstand.
Partshøring jf. forvaltningsloven § 19, stk. 1, skal foretages, når parten ikke kan antages at
være bekendt med:



at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedr. sagens faktiske omstændigheder
oplysningerne er til ugunst for parten OG
disse er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
I forbindelse med en eventuel partshøring skal forvaltningslovens bestemmelser omkring udsættelse af afgørelse, partens rettigheder i processen samt meddelelse om afgørelsen mv.
iagttages/overholdes.
Vurdering af behovet for partshøring i forbindelse med flytning af vejbelysningsmaster
37
Bilag G
SAB
Belysning
Private fællesveje:
På private fællesveje er udgangspunktet i forhold til vurderingen af, hvornår en given handling er en forvaltningsretlig afgørelse ganske anderledes end på de offentlige veje.
Dette er tilfældet, da private fællesveje er ejet af en eller flere private, hvorved ændringer
kan have karakter af et indgreb i den private ejendomsret.
I forbindelse med udskiftning af vejbelysningsmaster er det som udgangspunkt gravetilladelsen, som er en forvaltningsretlig afgørelse, og hvor det dermed kan være aktuelt at identificere parter og partshøre disse.
Det er Københavns Kommunes klare vurdering, at meddelelse af gravetilladelse på en privat
fællesvej forudsætter partshøring af i det mindste vejejere. Derudover kan det være relevant
at partshøre enkelte vejberettigede, hvis de er berørt i tilstrækkelig grad. Det vil, som ved
offentlige veje være tilfældet, såfremt deres adgang til deres ejendom forringes som følge af
vejbelysningsmasten.
Foruden udskiftning af eksisterende vejbelysningsmaster kan der forekomme situationer,
hvor det er nødvendigt at fjerne eller tilføje en belysningsmast, og her vil især sidstnævnte
situation give anledning til partshøring.
På de private fællesveje er det vigtigt at holde sig for øje, at det kan kræve en del manuelt
arbejde, at identificere vejejerne. Dette er tilfældet, da det ikke nødvendigvis er de tilstødende grundejere som er vejejere. Der findes således i udgangspunktet to varianter i forhold til
ejerskabet:


Vejarealet er udskilt i matriklen og dermed særskilt matrikuleret
Den tilstødende grundejer ejer det vejareal som løber langs med dennes ejendom ud
til midterlinjen af vejarealet
Især i førstnævnte tilfælde kan det være forbundet med vanskeligheder at identificere vejejeren, men da vi er underlagt det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip, er vi således forpligtet til at forsøge at finde vejejeren ad det man populært kalder ”almindelige kanaler”.
Hermed menes, at vi som minimum skal have søgt tingbogsoplysninger, undersøgt tidligere
afgørelser for vejejerens navn, og som sidste mulighed forespurgt de vejberettigede (evt. via
grundejerforening/vejlaug).
Vi har således en situation, hvor der for alle masters vedkommende skal partshøres omkring
gravetilladelsen, og hvor der for enkelte masters vedkommende ligeledes skal partshøres
omkring placeringen. Det er derfor nødvendigt at foretage en konkret vurdering i forhold til
hver eneste mast.
38
Bilag G
SAB
Belysning
39
Bilag G
SAB
Belysning
Bilag 11 Sikringsindsats Skaarup Imcase 5L4142 + 5L9004
Bilag 11 Sikringsindsats Skaarup Imcase 5L4142 +
5L9004
40

pdf01242 Bilag 1 Udkast til Rådgiveraftale

Transcription

Similar documents

hvem der kommer - Center for Kunst & Interkultur

Barselsvikar - miljøsagsbehandler til Ringsted Kommune

Bilag 1 Udvalgsafsnit 2016

Sundholmskvarteret – boligsocial helhedsplan Kvarterpuljen

Refleksioner om lokalmiljø, hunde og folkesundhed i Nyboder

ATR skema - Københavns Kommune

Bilag 2 Liste over røde projekter - juni 2015

Se den her - Frivilligcenter Amager