Børneafdeling A

Transcription

Børneafdeling A
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital
Børneafdeling A
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Modul 11
Kære Sygeplejestuderende
Med denne generelle kliniske studieplan vil vi gerne byde dig velkommen til Børneafdeling A. Aarhus
Universitetshospital (AUH) Skejby.
Klinisk undervisning i Modul 11 og 12 er tilrettelagt som pakkeforløb. Det betyder, at du tilknyttes pleje- og
behandlingsfunktioner i afdelingens fire afsnit; A10, A20, A30, A40 eller evt. forløb mellem afsnittene. Det kan
også indebære forløb mellem afdelinger og hospitaler. Nedenfor er der udfor hvert afsnit angivet mulige
pakkeforløb i børneafdeling A. Hver tværgående linje repræsentere et pakkeforløb for én studerende. Der kan
forekomme ændringer i pakkeforløbene som følge af ændringer i personaleressourcer samt organisatoriske og
ledelsesmæssige forhold.
I Børneafdeling A tilbydes endvidere 1-2 ”fleksible pladser” ved evt. mangel på uddannelsespladser på hele
Aarhus Universitetshospital.
Modul 11 og 12 vil være tilrettelagt forholdsvis identiske. Ifølge modulbeskrivelsen for Modul 11 vil fokus være
på at udføre og formidle sygepleje i komplekse patientsituationer. For Modul 12 vil fokus være at lede og udvikle
sygepleje samt den selvstændige professionsudøvelse.
Afsnit A10, A10 - modtagelsen
Modul 11
A10 - sengeafsnit
A10 - sengeafsnit
A10 - ambulatorium
Modul 12
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
AUH Risskov
A10 - ambulatorium
A10 - sengeafsnit
Afsnit A20
Modul 11
A20 – sengeafsnit, dagafsnit, ambulatorium
A20 – sengeafsnit, dagafsnit, ambulatorium
Modul 12
A20 – sengeafsnit, dagafsnit, ambulatorium
A20 – sengeafsnit, dagafsnit, ambulatorium
Afsnit A30
Modul 11
A30 – team 1-2
Afdeling Y afsnit Y2 mor barn
A30 – team 1-2 (evt. forløb i TUTH og
sundhedsplejen)
Modul 12
Afdeling Y afsnit Y2 - mor-barn
A30 – team 1-2
A30 – team 1-2 (evt. forløb i team 3-4, TUTH og
sundhedsplejen)
Afsnit A40
Modul 11
A40 – sengeafsnit, kirurgi, urologi/kardiologi
A40 – sengeafsnit, kirurgi, urologi/kardiologi
Modul 12
A40 – sengeafsnit, kirurgi, urologi/kardiologi
A40 – sengeafsnit, kirurgi, urologi/kardiologi
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Organisatorisk placering
Børneafdeling A, Aarhus Universitetshospital (AUH) er beliggende i Skejby. Børneafdeling A er én af
Region Midt´s fire børneafdelinger. De øvrige børneafdelinger er placeret på regionshospitalerne i Herning,
Viborg og Randers. Organisatorisk er Børneafdeling A placeret i Mave – Barn Centeret, som er ét af AUH´s
fire kliniske centre.
Side 1 af 18
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital
Børneafdeling A
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Modul 11
Børneafdeling A. ledes af oversygeplejerske Marie Rosbjerg og ledende overlæge Rune Weiss Næraa.
Afdelingen består af 4 afsnit; A10, A20, A30 og A40 med tilhørende dagafsnits- og ambulatoriefunktioner.
Yderligere er der Børnemodtagelsen samt en række centre.
De enkelte afsnit og centre varetager behandling og pleje af børn og unge 0-15 (18) år inden for ca. 18
pædiatriske fagområder (se nedenstående oversigt).
A10 og
Modtagelsen
A20
A30
A40
Fagområder
Infektionsmedicin, endokrinologi, diabetes,
neurologi, astma/allergi, pulmonologi, cystisk
fibrose, børn med sjældne sygdomme, socialpædiatri,
børn udsat for overgreb
Cancer sygdomme, immunologiske sygdomme,
hæmofili (blødersygdomme) reumatologi
(gigtsygdomme) benigne hæmatologiske sygdomme
Nyfødt og Børneintensivt Afsnit.
Neonatologi (det for tidlig fødte barn og det syge for
tidlig fødte barn) samt børneintensiv >2år
Urologi (kirurgiske sygdomme i nyrer/urinveje)
Nefrologi (medicinske nyresygdomme)
Kardiologi (medicinske og kirurgiske i hjertet)
Hepato-gastroenterologi (medicinske sygdomme i
lever og tarm)
Centre
Center for Børn udsat for
Overgreb (CBO), Center for
Cystisk Fibrose (CF), Center
for sjældne sygdomme
Center for medfødte
hjertesygdomme, Center for
Børneinkontinens(CBI)
I forbindelse med at AUH flytter under ”fælles tag” i det nye Universitetshospital i Skejby reduceres antallet
af sengepladser. Det betyder, at patientforløb omlægges, hvis muligt, til ambulante forløb og eventuelt til
hjemmebehandling. Endvidere flyttes behandling og pleje af børn på afdeling E, AUH Nørrebrogade til
Børneafdeling A og Børnemodtagelsen flyttes til den nye fælles akutte modtagelse (FAM). Samlet råder
børneafdelingens 4 afsnit over 79 sengepladser (juli 2015).
Aktiviteterne i Børneafdelingen var i 2014: 6.600 indlæggelser, 27.500 sengedage, 30.000 ambulante
kontakter og 12.000 telefon og e-mail konsultationer.
Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle
Der er ca. 430 ansatte i Børneafdeling A. Hovedparten af de ansatte er plejepersonale (fortrinsvis
sygeplejersker og et mindre antal social og sundhedsassistenter), læger og sekretærer. Der er tilknyttet
psykologer, socialrådgivere, én pædagog, diætister og hospitalsklovne. Der samarbejdes tæt med hospitalets
ergo- og fysioterapeuter, præst og skolelærer.
I Børneafdeling A uddannes medicinstuderende, sygeplejestuderende, jordemoderstuderende, studerende på
Ernæring og Sundhed, socialrådgiverstuderende samt Falck-redder elever. På afsnit A20 uddannes
endvidere sygeplejersker på specialuddannelse i kræftsygepleje og på A30 specialuddannelse i intensiv
sygepleje og specialuddannelse i anæstesiologisk sygepleje.
Afsnittene ledes af et funktionslederteam, der består af afdelingssygeplejerske og en afdelingsoverlæge (se
nedenfor). De enkelte pædiatriske fagområder ledes af professorer og overlæger i et samarbejde med
fagområdets tværfaglige team, afsnittenes funktionslederteams og afdelingsledelsen.
Side 2 af 18
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital
Børneafdeling A
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Modul 11
Afsnit
A10 og modtagelsen
A20
A30
A40
Funktionslederteam
Afdelingssygeplejerske: Anne Grete B. Elman Hansen
Overlæge: Jens Erik Veirum
Afdelingssygeplejerske: Birgitte Dyreborg
Overlæge: Pernille Wendtland
Afdelingssygeplejerske: Pernille Karlskov
Overlæge: Bente Høst
Afdelingssygeplejerske: Vakant d.1/8 2015
Overlæge: Charlotte Siggaard Rittig
Pleje og behandling i de enkelte afsnit er organiseret i plejeteams, hvor sygeplejerskerne er tilknyttet et eller
flere plejeteams og tværfaglige fagområdeteams.
Plejeformen i de enkelte afsnits plejeteams er kombinationer af tildelt patientpleje/primary nursing og
gruppepleje.
Den daglige ledelse og organisering af sygeplejen i afsnittene varetages af én eller flere koordinatorer i
samarbejde med afdelingssygeplejersken.
Ud over det tværfaglige samarbejde i afsnittene samarbejdes der mellem børneafdelingens forskellige afsnit
og hospitalets øvrige kliniske afdelinger og serviceafdelinger. Afhængigt af afsnittenes fagområder og
diagnosegrupper samarbejdes der fx med følgende kliniske afdelinger; Urinvejskirurgisk afdeling K (K-OP),
Anæstesiologisk afdeling I, Børneintensiv gruppe 10, Hjertemedicinsk afdeling B, Hjerte-lunge-karkirurgisk
afdeling T (T-OP), Nyremedicinsk afdeling C, Medicinsk afdeling V, Kirurgisk afdeling P, Gynækologiskobstetrisk afdeling Y, fødestue 1,2,3 og afsnit Y2 – mor/barn.
Der samarbejdes med Nuclearmedicinsk afdeling, Røntgen- og ultralydsafsnittet, MR-centeret,
Tolketjenesten, Apoteket, Fysioterapien, Ergoterapien, Det palliative team, Patienthotellet, Trygfondens
Familiehus og Ungecafeen Nexus.
For nærmere præciseringer kan du orientere dig på Børneafdelingens hjemmeside under de enkelte afsnit.
http://www.auh.dk/om+auh/afdelinger/b%C3%B8rneafdeling+a
Eksternt samarbejdes der med andre hospitalers børneafdelinger i og udenfor regionen eksempelvis Børneog Ungdomspsykiatrien (BUC), Aarhus Universitetshospital Risskov. I forhold til landsdelsfunktioner
samarbejdes der med Rigshospitalet og Odense Universitetshospital. De kommunale samarbejdspartnere er
fx sundhedsplejen, hjemmeplejen og praktiserende læger. Der samarbejdes der med diverse
patientforeninger.
Patientkategorier/borgerkategorier
A10 og Modtagelsen
A10 - Modtagelsen
Modtagelsen har 5 modtagestuer og modtager børn med medicinske sygdomme til observation og
udredning. Børnene er visiteret af vagtlæge eller praktiserende læge.
Børn og familier opholder sig i Modtagelsen imens sygdomsforløbet udredes. På baggrund af udredningen
udfærdiges en plan for det videre forløb. 60 % af børn og familier, der kommer i Modtagelsen, indlægges
Side 3 af 18
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital
Børneafdeling A
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Modul 11
ikke, men tager hjem med mulighed for at kontakte A10 – Modtagelsen, sengeafsnit eller praktiserende
læge.
A10 - sengeafsnit
Afsnittet har 18 sengepladser.
Afsnittet varetager udredning og behandling af børn og unge indenfor afsnittets fagområder. Børn og unge
kommer akut via vagtlæge, Modtagelsen eller andre børneafsnit og børneafdelinger. Nogle børn /unge
henvises fra speciallæger eller visiteres via afsnittets egne speciallæger og kan være på venteliste til en
indlæggelse. Der er en del kronisk syge og handicappede børn/unge, som gennem en årrække kommer til
observation og behandling.
Indlæggelser inden for infektionssygdomme kan være børn og unge med pneumoni, RS-virus, otitis media,
gastroenteritis, meningitis, kighoste og pseudocroup samt infektioner i hud, led og knogler.
Indlæggelser inden for akutte og kroniske lungesygdomme kan være cystisk fibrose, astmatisk bronchitis,
astma og sjældne lungesygdomme.
Indlæggelser inden for neurologien kan være børn/unge med epilepsi, forskellige neurologiske lidelser og
neurologiske udfalds-symptomer samt børn og unge der ikke udvikler sig som forventet.
Der er mange kroniske syge børn knyttet til afsnittet eksempelvis multihandicappede børn/unge med
forskellige grundlidelser.
Indlæggelse inden for socialpædiatrien kan være børn, der ikke trives. Det kan være helt fra små børn, der
ikke tager på i vægt, til større børn med forskellige funktionelle lidelser (hovedpine, mavepine,
skolefravær). Børn og unge, der tager medikamenter i suicidal øjemed (fx paracetamol), indlægges på A10
til afgiftning.
Inden for endokrinologien udgør børn og unge med diabetes en stor patientgruppe eksempelvis med
nyopdaget diabetes og dysregulering.
I Center for Sjældne Sygdomme (CSS) indlægges børn, unge og voksne med sjældne medfødte genetiske
sygdomme og sjældne stofskiftesygdomme.
A10 – dagsafsnit/ambulatorier
Der er ambulatorievirksomhed inden for alle fagområder eksempelvis for børn med vækstforstyrrelser,
pubertas præcox og small gestination of age.
Dagsafsnittet for medicin- og fødemiddelprovokation holder åbent 1- 3 dage om ugen. Der kommer ca. 3-4
patienter pr. dag. Børnene provokeres eksempelvis med panodil, peanuts og torsk, hvor der er stor risiko for
at de kan reagere med et anafylaktisk shock.
A20
A20 har 14 sengepladser, dagafsnit og ambulatoriefunktioner indenfor de forskellige fagområder og
diagnosegrupper. Afsnittet har landsdelsfunktion inden for flere diagnosegruppe bl.a. retinoblastom. Der
modtages ca. 60 nye børn med cancer årligt.
Diagnosegrupperne inden for cancerområdet er leukæmi (akut lymfoblastær leukæmi (ALL) og akut
myeloblastær leukæmi (AML)), hjernetumor, Ewing sarkom, osteosarkom, rhabdomyosarkom, lymfom,
Willms tumor, neuroblastom og histiocytose samt andre mere sjældne kræftsygdomme.
Indlæggelsestiden er i gennemsnit 3-5 dage. Børnene/de unge er i såvel kurative som terminale forløb. I
terminale forløb er der tæt samarbejde med det palliative team og primærsektor.
Side 4 af 18
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital
Børneafdeling A
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Modul 11
Børn og unge med sygdomme inden for hæmofili, immunologi, reumatologi og benigne hæmatologiske
sygdomme behandles og plejes primært i dagafsnit og ambulatorier. Enkelte patienter indlægges i
sengeafsnittet.
A30
A30 har 27 sengepladser, hvoraf 6 sengepladser er til intensive syge børn under 2 år. Børnene er
kategoriseret i fire grupper relateret til graden af kompleksitet. Indlæggelsestiden er typisk lang.
Til afsnittet er tilknyttet neonatal ambulatorium og afsnittets udgående funktion: Tidlig udskrivelse til eget
hjem (TUTH). Endvidere varetager læger og sygeplejersker i afsnittet transportordningen af neonatale- og
intensive behandlingskrævende børn i Vestdanmark.
Patientkategorierne kan opdeles i nedenstående og som sygeplejestuderende kan man være tilknyttet
patientforløb i alle kategorier.
 For tidlig fødsel/præmature børn med en gestationsalder (GA) fra 24. uger til 2år.
 Børn med medfødte sygdomme og misdannelser.
 Nyfødte med infektioner, nefrologiske- og neurologiske sygdomme.
 Børn af mødre med dårligt reguleret diabetes.
 Børn med icterus, asfyksi og cancer.
 Dysmature børn.
 Børn af sårbare familier herunder familier fra socialt belastede miljøer.
 Børn til abstinensbehandling af mødre med misbrugsproblemer.
 Børn op til 2 år med mange forskellige medicinske sygdomme, som kræver intensiv pleje og behandling.
 Børn med medfødte hjertesygdomme, som skal stabiliseres inden overflytning til Afdeling I.
 Børn til bortadoption.
 Børn med trivselsproblemer.
A40
A40 har 18 sengepladser, dagafsnit og ambulatorievirksomhed inden for alle fagområder.
I det kardiologiske fagområde/team er der børn i udredning for hjertesygdomme, som kommer én gang fx
for at få lavet en hjertekaterisation. Der er børn med akutte og livstruende hjertesygdomme, som gennemgår
langvarige behandlingsforløb med flere operationer og ambulant opfølgning. Det er børn, der eventuelt får
lavet en hjertetransplantation. Børn der hjertetransplanteres indlægges på Hjertemedicinsk afdeling B.
Diagnoserne er fx medfødte misdannelser i hjerte og blodkar, rytmeforstyrrelser og /eller svækkelse af
hjertemuskelen.
I det urologiske fagområde/team har børnene diagnoser inden for følgende områder:
 Drenge i alderen1-8 år til operation for hypospadi, fistellukninger og retentio testis (udgør en stor gruppe
af afsnittets patienter)
 Børn til operation for nyre- og urinvejslidelser som hydronefrose, fjernelse af dobbeltanlæg, fjernelse af
en hel nyre eller dele heraf.
 Børn til deflux og botox behandling i blæren, som foregår under fuld bedøvelse.
 Børn til udrednings-, undersøgelses- og behandlingsforløb for nefro-urologiske lidelser. Det kan f.eks.
være ultralyd, røntgen, renografi, cystometri og døgnmonitorering.
Børnene er som regel grundlæggende sunde. De er indkaldte og kommer til planlagte undersøgelses- eller
operationsforløb. Enkelte børn indlægges akut med behov for operation eller andet akut behandlingsforløb.
Side 5 af 18
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital
Børneafdeling A
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Modul 11
Indlæggelsestiden er 1-7 dage med en gennemsnitlige indlæggelsestid på 1-2 dage. Mange børn overnatter
på patienthotel/familiehus eller derhjemme. Såfremt børnene ikke bliver helt raske, følges de med løbende
kontroller i ambulatoriet.
I det nefrologiske-, hepar- og gastroenterologiske fagområde/team indlægges børn med svær forstoppelse,
mavesmerter, spædbørn med blod i afføringen eller mistanke om galdevejsatresi. Børn med inkontinens
bliver fulgt ambulant, men nogle skal også igennem udredningsforløb, som kræver indlæggelse. Der
indlægges børn med urinvejsinfektioner, som behandles med intravenøs antibiotika.
Afsnittet har en endoscopi-enhed, hvor der indlægges børn, som i forbindelse med udredning og
diagnosticering får foretaget gastro- og koloskopi i fuld bedøvelse.
Alle fagområder har stor ambulant virksomhed.
A40 Dagafsnittet
I dagafsnittet kommer børn til forskellige røntgenundersøgelser. Disse kræver ofte, at der anlægges perifer
venekanyle og at børnene skal ligge stille. En stor del af besøgene drejer sig om infusion med Remicade til
børn med kroniske tarmsygdomme.
Som studerende på Modul 11 i A 40 er man primært tilknyttet de kirurgisk fagområder, det kardiologiskeog eller det urologiske fagområde/team. Medicinske forløb med tilknytning til det nefrologiske,
hepatologiske og gastroenterologiske fagområde/team kan forekomme i dele af uddannelsesforløbet.
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold
Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger
Helt centrale kendetegn ved pleje og behandling af børn og unge er, at der altid må tages udgangspunkt i
patientens alder samt udviklings- og mestringsniveau.
Forældre/familie er altid en aktiv og deltagende part af pleje og behandling. Der er tale om pleje og
behandling i ”triader”, hvilket vil sige, at der er tre parter i relationen, kommunikationen og samarbejdet;
patienten, forældre/familie og de sundhedsprofessionelle. Alle børn/unge tilbydes medindlæggelse af en af
forældrene eller eventuelt hele familien. I den sammenhæng anvendes patienthotellet og Trygfondens
Familiehus.
I Børneafdeling A søges pleje, behandling, inddragelse og samarbejde tilrettelagt og udøvet ud fra
principperne i den børne- og familiecentrerede omsorg (Family Centred Care (FCC)). Det indebærer at yde
pleje og behandling ud fra såvel barnets/den unges, forældres/familiens, de sundhedsprofessionelles og et
samfundsmæssigt perspektiv. Det er centralt, at børns rettigheder jævnfør FN´s børnekonvention
imødekommes. Det er en udfordring i FCC:
 At afklare og udforme hensigtsmæssige relations-, kommunikations-, formidlings- og samarbejdsformer
mellem patienten, forældre og sundhedsprofessionelle. Det gælder i forhold til såvel akutte, planlagte
eller kronisk patientforløb med lange og korte kontakter.
 At udgangspunktet tages i den enkelte patient/families liv, baggrund og behov i forhold til de aktuelle
sygdoms- og sundhedsproblemer. Det skal afklares, hvordan patienten/forældre kan og ønsker at blive
inddraget i pleje og behandling. Pleje og behandling skal bygge på og spejle en imødekommelse af
grundlæggende og professionsetiske principper
I forhold til barnet/den unge er udfordringen kontinuerligt at kunne observere, vurdere og intervenere i
forhold til det aktuelle udviklings- og mestringsniveau herunder samarbejde med forældrene. Løbende må
Side 6 af 18
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital
Børneafdeling A
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Modul 11
man afklare og tilpasse hvordan sprog, leg, humor og eventuelt hospitalsklovne kan være en bidragende
faktor i samarbejdet om og mestringen i forhold til gennemførelse af grundlæggende sygeplejetiltag,
indlæggelse i fremmed miljø samt ved gennemførelse af smertefulde og ubehagelige procedurer.
En anden udfordring er at følge og støtte barnet og forældrene i de udviklingsfaser barnet og forældreskabet
gennemgår fra 0-15 (18) år. Det kan være at følge og støtte bevægelsen eller ”transitionen” til ung teenager
med voksende ansvar for kronisk sygdom og eget liv. Det kan være at følge og støtte den unge teenager og
forældre i transitionen til voksen med selvstændigt ansvar for eget liv, kronisk sygdom og samarbejde med
sundhedsprofessionelle og sundhedssystem.
At udføre grundlæggende sygepleje og medvirke i udredning og behandling af syge børn og unge
forudsætter stor viden om patofysiologi samt udrednings- og behandlingsprincipper i forhold til sundhedsog sygdomstilstande. Børn er ikke ”små voksne”. De kan have andre og hurtigere respons- og
adfærdsformer end voksne. Viden og kompetence må derfor omsættes til ”børnehøjde”.
At forældre, familie og netværk altid er til stede og aktive i pleje- og behandlingsinterventioner forudsætter
stor forståelse for familiedannelse, forældreskab, familie og netværksdynamikker i forskellige kulturer og
samfund samt evne til medtænke disse aspekter i udformning af kontakt, kommunikation, formidling,
inddragelse og samarbejde.
Det er en stor pædagogisk udfordring at planlægge og gennemføre vejledning og undervisning af både børn,
unge og forældre ift. forståelse og mestring af egen sygdomsbehandling, rehabilitering og hverdagsliv. Der
udbydes forskellige typer af alderstilpassede patient- og familieskoler.
Daglig håndteres etiske problemstillinger, hvor der reflekteres over, hvad der er til barnets bedste fx ved
vanskelige venflonanlæggelser og fastholdelse af barnet under udførelsen af smertefulde procedurer. Hvor
langt man skal gå i behandlingen af meget præmature børn. Hvordan vurderer man forældreevne hos
forældre med misbrug.
Typiske kliniske sygeplejeopgaver
Typiske opgave i forhold til det udførende og formidlende aspekt:
 At modtage børn/unge og forældre i planlagte og akutte medicinske patientforløb (primært A10, A20 og
A30).
 At modtage børn/unge og forældre til planlagte og akutte operationer i kirurgisk patientforløb (primært
A40).
 At varetage præ- og postoperativ sygepleje (primært A40).
 At medvirke i udredning, undersøgelser og kontroller samt iværksætte behandling og pleje i forhold til
barnets/den unges sundheds- og sygdomstilstande samt udvikling.
 At varetage grundlæggende og kompleks pleje- og behandling fx fortløbende observation, vurdering og
intervention i forhold til barnets/den unges ernæring, udskillelse, aktivitet, hvile, respiration, cirkulation,
temperatur, smerter, hud og væv og vækst samt emotionelle, kognitive og sociale funktioner og trivsel.
 At varetage udarbejdelse af smerteanamnese og smertescoring med brug af afdelingens forskellige
alderstilpassede smertescoringsredskaber. Medvirke i brugen af farmakologiske og nonfarmakologiske
interventioner fx afledningsmetoder eller brug af lattergas ved smertefulde procedure.
 At varetage medicingivning, herunder medicinregning og vurdering af bivirkninger.
 Vejlede og undervise patient/forældre i forhold til eksempelvis peroral, rektal, inhalations og intravenøs
medicin samt hjemmebehandling og selvadministration.
Side 7 af 18
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital
Børneafdeling A
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Modul 11
 Varetage pleje og behandling af børn med behov for støtte til respiration, ilt og sugning samt invasive
katetre/sonder fx CVK, venflon, neoflon, insuflon, dræn, ventrikelsonde, PEG-sonde.
 At anvende og varetage vedligeholdelse/rengøring af instrumenter og teknisk udstyr som anvendes i pleje
og behandling.
 At etablere kontakt, skabe tillid og inddrage barnet/den unge og forældre i pleje, behandling og
samarbejde ud fra principperne for FCC. Være opmærksom på uoverensstemmelser og konflikter i
samarbejdet og bidrage til løsning af disse.
 At støtte barnets/den unges og forældrenes mestring af fx ubehag og angst ved indlæggelse, undersøgelser
og behandling ved anvendelse af leg og humor, der matcher barnets alder og udviklingsniveau og
familiens baggrund.
 At anvende NIDCAP-konceptet (Newborn Individualized Developmental Care and Assessment Program)
overfor præmature børn og deres forældre.
 At tilrettelægge, gennemføre og evaluere forskellige typer af samtaler, vejledning, undervisning (patientog forældreskoler) om behandlings- og indlæggelsesforløbet med afsæt i enkelte barns og forældrenes
forudsætninger, behov, værdier, opfattelser og reaktioner.
 At organisere, prioritere indhold og strukturere samtaler i korte kontakter i ambulatorier under
hensyntagen til patientforløbet samt barnets/den unges og familiens hverdagsliv.
 At kunne anvende forskellige former for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) samt
sundhedsteknologi i kommunikation og samtale med patient og forældre. Herunder anvende afdelingens
muligheder for telefon- og emailkonsultationer.
 At varetage pleje- og behandlingsforløb hos kronisk syge børn/unge og forældre herunder støtte
barnets/den unges og familiens mestring af kronisk sygdom, behandling og livet med kronisk sygdom
(primært i afdelingens forskellige ambulatorier).
 At planlægge og udskrive børn/den unge og forældre til egen læge, sundhedspleje, hjemmepleje,
institution eller ambulant opfølgning, herunder vejlede og undervise i forholdsregler efter udskrivelsen.
Typiske opgaver i forhold til det ledende og udviklende aspekt er følgende:
 At dokumentere sygeplejen i Midt-EPJ og medvirke i udvikling af dokumentationssystemet.
 At anvende relevante retningslinjer og instrukser fra E-dok.
 At skabe overblik og medvirke i koordineringen af pleje og behandling i patientforløbet i et tværfagligt
samarbejde med andre faggrupper, afsnit, afdelinger og sektorer.
 I samarbejde med lægen varetage stuegang for tildelte patienter.
 At fremlægge patientforløb og aktuelle pleje- og behandlingsmæssige problemstillinger ved stuegange,
sygeplejekonferencer og tværfaglige konferencer med anvendelse af korrekte fagsprog og argumentation
hentet fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden.
 At udvise overblik og evne til at organisere, prioritere egne arbejdsopgaver i forhold til tildelte patienter,
egne ressourcer og de ressourcer der er til rådighed i afsnittets samt uddelegere arbejdsopgaver til andre.
 At bevare overblik og koordinere mange indlæggelses- og udskrivningssamtaler i afsnit med højt
patientflow fx afsnit A10 og A40.
 At medvirke til at bevare overblik, sikre omsorg, kvalitet, patientsikkerhed ved højt patientflow i korte
kontakter i fx dagafsnit og ambulatorier.
 At være sig sit ansvars- og kompetenceområder bevidst i forhold til forældre og deres netværk.
Side 8 af 18
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital
Børneafdeling A
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Modul 11
 At være sig sit ansvars- og kompetenceområder bevidst i forhold til kolleger i afsnittet, afdelingen og
eksterne samarbejdspartnere herunder vide, hvornår og hvordan kolleger inddrages som sparringspartner i
patientforløb med henblik på optimering af kvalitet og patientsikkerhed.
Typiske patientforløb/borgerforløb
I det følgende præsenteres eksempler på kortere og længerevarende patientforløb i forhold til flere af
afsnittenes fagområder.
A10
A - modtagelsen
Et barn indlægges med et astmaanfald og der opstartes inhalationsbehandling. Forældrene oplæres i brug af
relevant inhalationsudstyr, så de kan varetage den videre behandling i eget hjem. Indlæggelsen varer typisk
et døgn eller to. Børnene visiteres til ambulant efterbehandling.
En teenager pige på 14 år har spist 25 tabletter Panodil. Hun ønsker ikke at dø, men kan ikke overskue sit liv
lige nu. Hun føler sig ensom og bliver mobbet i klassen. Hun får aktivt kul, der bevirker, at hun kaster meget
op. Indlægges i A10 til opstart af medicinsk behandling iv-medicin med henblik på afgiftning af leveren.
Der gennemføres samtaler med pigen og forældrene. Der udarbejdes en underretning til kommunen, hvor
hændelsesforløbet beskrives. Pigen udskrives til hjemmet på 3. dagen og henvises til Center for
Selvmordsforebyggelse.
A - 10 sengeafsnit
Et barn med cystisk fibrose indlægges med pneumoni. Der opstartes intravenøs antibiotika behandling.
Barnet er indlagt et til to døgn og udskrives til behandling hjemme. Forældrene oplæres i selv at blande og
give antibiotika intravenøst i eget hjem.
Et barn indlægges til observation og udredning for meningitis. Der opstartes intravenøs
antibiotikabehandling. Det konstateres, at det er en otitis media. Barnet udskrives til hjemmet med kontakt
til praktiserende læge og sundhedsplejerske. Barnet har ikke fulgt normal vægtkurve og følges med henblik
på trivsel. Indlæggelsestid er på10 timer.
En nyfødt dreng, der er født 7 uger for tidlig, overflyttes 10 uger gammel fra A30 til A10. Drengen er uden
kendt diagnose men har neurologise symptomer, hvorfor han indlægges på A10 til videre udredning.
Forældrene er meget unge, de har ingen uddannelse eller arbejde og har et sparsomt netværk. Familien
vurderes til at være socialt skrøbelig.
Observationer og undersøgelser viser, at barnet har påfaldende træk og ikke udvikler sig. Barnet er meget
passivt og der er i tvivl om barnet kan bruge sit syn. Barnet får sondemad.
Der gennemføres et omfattende udredningsprogram, uden at man finder en egentlig diagnose. Der afholdes
netværksmøde med socialforvaltningen, hvor det vurderes, at det er for stor en opgave for familien at passe
barnet hjemme. Efter 11 ugers indlæggelse udskrives barnet til specialinstitution, hvor forældrene må
besøge ham så meget, som de vil. Barnet dør 5 måneder gammelt. Der afholdes samtale med familien efter
barnets død.
Side 9 af 18
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital
Børneafdeling A
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Modul 11
En dreng på 11 år indlægges med nyopdaget diabetes i modtagelsen. Barnet henvises af egen læge på grund
af vægttab, træthed, polyuri, polydepsi og højt blodsukker. Der opstartes insulinbehandling. Familien finder
den nye livssituation meget uoverskuelig og kommer i krise.
De følgende dage undervises barn og familie i blodsukkermåling, injektionsteknik, kulhydrattælling og
symptomer på hypo- og hyperglykæmi. Indlæggelsen er på ca. 5 dage. Efter udskrivelsen følges barn og
familie tæt i diabetesambulatoriet.
A10 - ambulatorium
En 1 årig pige med Prader-Willi syndrom følges livslangt i CSS-ambulatoriet i fælles læge- og
sygeplejekonsultationer. I forbindelse med at diagnosen kommer familien i krise. Forældrene finder livet
uoverskueligt med et udviklingshæmmet barn. Barnets udvikling og trivsel følges. Barnet behandles med
væksthormon og løbende drøftes om barnet/familien modtager de rette tilbud i forhold til fx dagpasning,
skole, institutioner og bosted.
En 3-årig pige med cystisk fibrose følges livslangt i CF-ambulatoriet i fælles læge- og
sygeplejekonsultationer. I forbindelse med konsultationen bliver pigen målt og vejet. Pigen er ikke i trivsel
på grund af hyppige lungeinfektioner og der planlægges samtale med diætisten, som er tilknyttet CFbørnene. Sygeplejersken suger rutinemæssigt barnet i trachea for at hente sekret op til undersøgelse for
diverse bakterier. Dette gøres med henblik på om barnet skal påbegynde en antibiotisk behandling, når svar
foreligger på prøven. I nogle tilfælde får barnet smertestillende lattergas i forbindelse med denne procedure.
A20
Et barn indlægges akut via egen læge/lokalt sygehus med mistanke om akut lymfoblastær leukæmi. Barnet
er blevet tiltagende træt og har haft feber, ondt i benene, tabt sig, blevet bleg og har udviklet mange
petekkier.
Der tages blodprøver og værdier måles. Væsketerapi og eventuel transfusion iværksættes. Der foretages
knoglemarvs- og lumbalpunktur og anlægges ikke- tunneleret CVK. Diagnosen bekræftes, og barnet
opstarter behandling med cytostatica. Barnet er indlagt i 5 dage til cytostatica behandling samt behandling af
eventuelle bivirkninger. Forældrene får information og vejledning om, hvad de skal være opmærksomme på,
når de udskrives til hjemmet.
Et barn indlægges akut fra hjemmet med høj feber. Barnet får taget blodprøver fra CVK. Der måles BT,
puls, respiration, saturation, temperatur og almen tilstanden observeres og der opstartes væsketerapi.
Blodprøverne viser, at barnet er neutropent og har forhøjet C-reaktivt protein (CRP), hvorfor førstevalgs
antibiotisk behandling (AB) opstartes. Efter 3 døgn er patienten afebril og CRP er faldet, men på grund af
positive venylesvar skal barnet forblive indlagt i 7 døgn til AB-behandling. Barnet kan gå hjem mellem
behandlingerne, som gives tre gange i døgnet.
Et barn indlægges til planlagt HDM-kur (høj dosis methotrexat). Barnet får anlagt nåle, taget blodprøver,
opstarter forhydrering og starter kvalmeprofylakse. Der foretages stix af urin for PH, og der måles diureser
inden opstart af kur. Dette gentages under hele indlæggelsesforløbet. Er barnets diurese og PH normale
opstartes HDM kuren. Sideløbende med og indtil kuren afsluttes skal barnet hydreres med væske tilsat
elektrolytter. Barnet undervises i forebyggelse af infektion i mundhulen, da en af bivirkningerne til kuren er
Side 10 af 18
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital
Børneafdeling A
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Modul 11
slimhindeløsning. Der tages blodprøver efter skema. Blodprøverne giver indikation for, om kuren udskilles i
rette tempo. Hydreringsvæsken reguleres eventuelt afhængig af blodprøvesvarene. Efter skema opstartes
behandling med folinsyre, som er en antagonist til kuren. Barnet forventes at blive udskrevet efter 4 dage.
Et barn indlægges på grund af smerter i abdomen, udspilet abdomen, kvalme, madlede og enkelte
opkastninger. Barnet har ikke haft afføring i 5 dage trods laxantiabehandling. Objektiv undersøgelse
bekræfter mistanke om obstipation. Behandling med iv-væske, smertestillende og laxantiabehandling i form
af glycotylklysma iværksættes. Klysmaet har ringe effekt. Om aftenen får barnet anlagt rectalsonde til
olieklysma og den efterfølgende morgen anlægges igen rectalsonde til fosfatkysma. Barnet kvitterer med
afføring flere gange i løbet af dagvagten. Barnet udskrives efter vejledning af forældrene i brug af peroral
laxantia. Indlæggelsestiden er et døgn.
A30
Barn født vaginalt i GA 38+1. Indlægges til observation og antibiotisk behandling, idet mor har haft
langvarig vandafgang og feber. Barnet kommer i kuvøse til observation og monitorering af puls og
saturation. Der anlægges neoflon, tages venyler og første dosis antibiotika gives i.v. Herefter tages
infektionstal, og alt efter prøveresultater samt barnets kliniske tilstand fortsættes antibiotikabehandlingen. Hvis barnet ikke frembyder noget abnormt, kommer det på afdeling Y afsnit Y2 mor-barnafsnittet efter få dage.
Immatur pige født vaginalt i GA 25+1, vægt 500 g, længde 31 cm, hovedomfang 22 cm. Mor har været
indlagt siden uge 22 på grund af truende fødsel.
Ved fødslen på afd. Y er pigen stille, uden egen respiration og med en puls på 40. Efter fødslen bliver hun
ventileret, får anlagt iv. adgang og flyttet til afdeling A30 af afsnittets læge og sygeplejerske. Ved
ankomsten lægges hun i en lukket kuvøse, sættes i c-pap behandling og monitoreres. På grund af dårlig
respiration intuberes pigen og får et lungemodnende stof (Curosurf). Der anlægges navle-vene og arteriekatheter, foretages røntgenundersøgelse med henblik på om tuben sidder korrekt og der tages livsvigtige
blodprøver. Der opstartes i.v. behandling med glukose 10 %. Dette ændres på grund af blodsukker på 2,0.
Da pulsen forsat er lav, får pigen væske som bolus. Hæmoglobinen viser sig at være 4,0 hvorfor pigen får
blodtransfusion 10ml/kg over 3 timer. Der opstartes early feeding 1ml x 6.
Far er med under hele forløbet og orienteres løbende om, hvad der foregår. Når pigens tilstand er
stabiliseret, vil informationen blive fulgt mere grundigt op. Der tages et foto af pigen, som far kan tage med
over til mor på afd. Y.
Når mor er klar kommer hun over til sit barn. I den forbindelse er det sygeplejerskens opgave møde begge
forældre og forklare, hvad der er sket og skal ske. Sygeplejersken skal berolige og lindre forældrene samt
planlægge samtale med lægen. Den første uge af pigens liv er den mest kritisk, idet der kan opstå blødninger
i hjernen.
Når pigen er mere stabil, kommer hun, selv om hun fortsat er i respirator, ud til mor og far i ca. 3 timer ad
gangen. Forældrene informeres om, at de skal forblive indlagt til terminsdatoen. De informeres om, at der
kan være gode dage, hvor alt går fremad, men også dage hvor situationen hurtigt kan forværres på grund af
pigens præmaturitet. Disse dage kan være flydt med usikkerhed, angst og bekymringer.
Sygeplejerskens vejleder og støtter forældrene i at ”læse” og tolke pigen samt pleje og drage omsorg for
deres lille tidlig fødte barn. Sygeplejersken hjælper og støtter forældrene i at udvikle forældrekompetence og
skabe en hverdag på A30, der også tager hensyn til eventuelle ældre søskende, som er derhjemme.
Side 11 af 18
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital
Børneafdeling A
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Modul 11
Når tiden er kommet til at gøre klar til udskrivelse, kontaktes sundhedsplejersken med henblik på at besøge
familien på A30, eller familien tilbydes at deltage i TUTH-projektet (Tidlig Udskrivelse Til Hjemmet).
Præmature børn følges i NEO-ambulatoriet i ca. 2 år til det kan gå og tale.
A40
Urologisk fagområde/team
En dreng på et år indlægges til en planlagt hypospadi operation. Barnet bliver første postoperative dag
udskrevet til hjemmet med afklippet kateter og skumforbinding omkring penis. De følgende seks dage skal
forældrene selv sørge for at give drengen medicin fire gange dagligt, sørge for at forbindingen holdes tør og
sikre tilstrækkelig væskeindtagelse. Familien ringes op af en sygeplejerske tre gange i løbet af perioden med
henblik på vejledning og kontrol. En uge efter operationen bliver barnet genindlagt til fjernelse af forbinding
og kateter, hvorefter barnet udskrives senere på dagen efter to vandladninger.
En pige på syv år har aldrig været kontinent, bruger ble og har mange tilfælde af urinvejsinfektioner (UVI).
Hun indlægges til et tre dages undersøgelsesforløb som indebærer anlæggelse af subrapubisk kateter i fuld
anæstesi med efterfølgende cystometriundersøgelse og miktion-cysto-uretrografi-undersøgelse. Muligvis
skal forældre oplæres i ren intermitterende katerisering (RIK), så pigen dagligt kan få tømt blæren og undgå
recidiverende infektioner.
Cardiologisk fagområde/team
Et barn indlægges på grund af en hjerterytmeforstyrrelse og skal påbegynde en medicinsk behandling.
Barnets hjerterytme overvåges på telemetri. Barnet udskrives når hjerterytmen er under kontrol og den rette
medicindosis er fundet. Det drejer sig ofte om et enkelt døgn.
Et barn med ventrikelseptumdefekt (VSD) som er den hyppigste medfødte hjertefejl indlægges til operation.
Ved VSD er der tale om et hul i skillevæggen (septum) mellem pumpekamrene (ventriklerne). VSD
diagnosticeres ved stetoskopi, hvor der kan høres mislyde og ved en udvendig ultralydscanning af hjertet
(ekkokardiografi, TTE). Større huller lukkes ved operation gennem brystbenet og med anvendelse af hjertelungemaskine. Mere information kan hentes på Børnehjertefondens hjemmeside
Præoperativt undersøges barnet, der optages journal og gennemføres samtale med barn, forældrene, kirurg,
anæstesilæge og fysioterapeut. Endvidere besøger barn og forældre det børneintensive afsnit på Afdeling I,
hvor barnet er indlagt 1-2 døgn efter operationen.
Når barnet er tilbage i A40 er fokus at sikre den fortsatte restitution, dvs. sikre sufficient smertedækning,
tilse operationssår, observere og intervenere ift. hjerte-, lunge-, mave-, tarmfunktion samt sikre barnets
ernæringstilstand og mobilitet reetableres. Endvidere oplæres forældrene i selv at kunne varetage pleje og
evt. behandling.
Når barnet er klar afholdes udskrivningssamtale med forældrene om livet efter udskrivelse. Barnet har en
restitutionsperiode i hjemmet på ca. 3 måneder, hvorefter det kommer til kontrol i ambulatoriet.
Nefrologisk, hepatologisk og gastroenterologisk fagområde/team
Et barn på 12 år har igennem flere måneder tabt i vægt, haft mange mavesmerter og hyppige diareer. Barnet
indlægges til en semiakut gastro- og koloskopi som udføres på Børneafdelingens operationsstue (lokaliseret
i Afsnit A20). Barnet forbliver indlagt de næste dage til opstart af relevant behandlingsforløb, da det viser
sig, at der er tale om en kronisk tarmsygdom i en meget aggressiv fase.
Mere information kan findes på Colitis-Crohns foreningens hjemmeside: http://www.ccf.dk/
Side 12 af 18
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital
Børneafdeling A
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Modul 11
Sygeplejemetoder
Kliniske metoder
 Sygeplejeprocessen er den primære metode til afdækning, vurdering og evaluering af barnet/den unges og
familiens behov for sygepleje. Der anvendes plejeplaner i forskelligt omfang i de enkelte afsnit.
 Sygeplejen dokumenteres i MidtEPJ.
 Der anvendes elektronisk dokumentstyringssystem (e-dok) med politikker, retningslinjer og instrukser
som fx smertevurdering og behandling, ernæringsplan og opfølgning.
 Vurdering af udviklings- og mestringsniveau hos barnet/den unge og forældre er centrale metoder i
sygeplejen.
 Guidede og spontane lege og fortællinger anvendes som kommunikations-, samarbejds- og
mestringsmetode i forhold til barn og familie.
 Der anvendes didaktiske modeller for udformning af alderstilpasset vejledning og undervisning af børn,
unge og forældre i individuelle og gruppebaserede vejlednings- og undervisningsforløb, fx ”Stikke-skole”
og Cystisk Fibrose skole.
 I den akutte og kritiske sygepleje anvendes triageringskonceptet (A10-modtagelsen), ABCDE algoritme
og Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (P-TOKS).
 ISBAR anvendes til sikker kommunikation mellem sundhedsprofessionelle.
Læring og kompetenceudvikling
 Model for Praktisk Færdighedsudøvelse.
 Makkerskab/ Følgeskab.
 Undervisning i afsnittet.
 Sygeplejekonferencer.
 Tværfaglige konferencer.
 Supervision og debriefing.
 E-læring i Hjerte-lunge-redning, medicinregning, ernæringsscreening, håndhygiejne og
brandbekæmpelse.
Udviklingsmetoder
Den Danske Kvalitets Model danner ramme for arbejdet med den samlede kvalitet; den kliniske, den
patientoplevede og den organisatoriske kvalitet samt patientsikkerhed og risikostyring.
Afdelingen er organiseret med et kvalitetsudvalg, en kvalitetskoordinator og flere udvalgsområder. Hvert
udvalgsområde varetager opgaver inden for et kvalitetsområde fx hygiejne, kost og ernæring,
dokumentation og EPJ. Udvalgsområdernes opgaver er beskrevet i kommissorier. Medlemmerne i
udvalgsområderne er ledere og afsnitsmedarbejdere i nøglefunktioner. Kvalitetsarbejdet består i
kvalitetsovervågning, kvalitetsforbedring og kvalitetsudvikling med udgangspunkt i Kvalitetscirklen – også
kaldet PDSA-cirklen.
Udvikling af sygepleje i afdelingen initieres og varetages i et samarbejde mellem oversygeplejerske,
afdelingssygeplejersker, kliniske sygeplejespecialister, kvalitetskoordinator, udviklingsansvarlig
sygeplejerske og afsnittenes specialeansvarlige sygeplejersker og udviklingssygeplejersker. Metodisk
anvendes fx projektarbejdsformer, kvalitative- og kvantitative metoder og journal clubs.
Side 13 af 18
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital
Børneafdeling A
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Modul 11
Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder
Eksempler på udviklingsprojekter
 Videreudvikling og implementering af Kendetegn for sygepleje til børn og unge.
 Videreudvikling og implementering af AUH´s koncept for systematiske kompetenceudvikling for
plejepersonale.
 Børn og unge har det bedst hjemme. Et samarbejdsprojekt med hjemmeplejen i Aarhus Kommune om
hjemmebehandling i forbindelse med fx iv antibiotika behandling og inhalationsbehandling.
 Implementering af brug af lattergas ved smertevoldende procedurer. Implementering af Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (P-TOKS).
 Implementering af kliniske retningslinjer
 TUTH-projektet (Tidlig Udskrivelse Til Hjemmet), som er et samarbejdsprojekt mellem A30 og
sundhedsplejen i Aarhus Kommune om at støtte og vejlede præmature børn og deres forældre i
familiedannelse og familieliv i eget hjem.
 Implementering af og videreudvikling af MidtEPJ.
Eksempler på forskningsprojekter
 Udvikling af model for early warning score børn (PEWS/P-TOKS) og undersøgelse af om PEWS/PTOKS af indlagte børn optimerer opsporingen af det akut kritisk syge barn og forebygger livstruende
situationer. Periode: januar 2014 - januar 2017. Udviklingsansvarlig sygeplejerske, MHSc(nurs), Ph.d.
studerende Claus Sixtus Jensen.
 Ungdomsmedicin/projekter om fx hvordan unge med cystisk fibrose klarer de mange sygdomsrelaterede
opgaver efter, de er flyttet hjemmefra. Klinisk sygeplejespecialist, sygeplejerske, MHH, ph.d. Vibeke
Bregnballe.
 Det integrerede neonatale forløb - et interventions- og implementerings projekt. Formålet er, at Nyfødt og
børneintensiv A30 bliver certificeret NIDCAP® center. Periode 2010-2015. Adjunkt, sygeplejerske,
cand. Cur. ph.d. Hanne Aagaard mfl.
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold
Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud
Organisering af klinisk undervisning
Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske cand.pæd.pæd. Jane Astrup har ansvaret for organisering
og tilrettelæggelse af uddannelse i afdelingen i samarbejde med Uddannelsesrådet AUH, Udvalget for
uddannelse i Sygepleje og Radiografi AUH, Sygeplejeledelsen i Børneafdeling A, afsnittenes kliniske
vejledere samt tilknyttede undervisere og studievejledere fra VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus.
Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske udvikler, planlægger, beskriver, koordinerer og
superviserer den kliniske uddannelse i samarbejde med kliniske vejledere samt understøtter udvikling af
lærings- og studiemiljø i afsnit og afdeling.
Som studerende kan man møde den uddannelses- og udviklingsansvarlige sygeplejerske i forbindelse med
introduktion til det kliniske studieforløb og ved afslutning af uddannelsesperioden samt i forbindelse med
fastlagte og planlagte studieaktiviteter. Den uddannelses- og udviklingsansvarlige sygeplejerske kan fungere
Side 14 af 18
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital
Børneafdeling A
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Modul 11
som observatør, når kliniske vejledere, daglige vejledere og evt. studerende modtager direkte vejledning på
den daglige klinisk sygepleje, under ugesamtaler eller ved klinisk prøve.
Den kliniske vejleder har det direkte ansvar for den enkelte studerendes kliniske undervisningsforløb samt
ansvar for uddelegering til daglige vejledere. Klinisk vejleder er ansvarlig for udvælgelse af eksemplariske
patientforløb, der matcher den studerendes aktuelle fokus for læring. Udvælgelsen af patientforløb sker
typisk ved uge-samtalerne.
Den kliniske vejleder er ansvarlig for at gennemføre planlægnings-, uge- og evalueringssamtaler. Klinisk
vejleder kan ved behov tilrettelægge ad hoc samtaler med øvrige ansvarlige for den studerendes kliniske
undervisningsforløb. Ekstraordinært kan enkelte samtaler uddelegeres til daglige vejledere og eller
uddannelsesansvarlig. Samtalerne tager udgangspunkt i de forskellige elementer i
ePortfolio/Praktikportalen.
Kliniske vejledere har ansvar for oplæring og udvikling af de daglige vejleders pædagogiske kompetencer i
forhold til uddannelsen samt medansvar for udvikling af afsnittets lærings- og studiemiljø i samarbejde med
uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske og afsnitsledelse.
Den daglige vejleder har ansvar for den studerendes læring/vejledning og den/de patienter den studerende er
tildelt den/de pågældende dag(e). Endvidere har daglige vejledere ansvar for at skabe sammenhæng i den
studerendes kliniske undervisningsforløb ved at deltage i feedforward /feedback med klinisk vejleder i
forhold til den enkelte studerendes forløb.
Struktur og indholdselementer i den kliniske undervisning
Igennem modulet vil der ske en progression i kravene til den studerendes selvstændighedsniveau og
kompetencer, idet de sygeplejefaglige opgavers kompleksitet øges igennem modulet. Dette indebærer, at
vejledningen bevæger sig fra tæt støtte og elementer af mesterlære til, at den studerende løser
sygeplejefaglige opgaver selvstændigt med klinisk vejleder/daglige vejledere som sparringspartner og
refleksiv udfordrer.
Den kliniske vejledning er struktureret i nedenstående perioder og metodisk anvendes i vejledningen fx
Model for Klinisk Færdighedsudøvelse, før-, under, efter vejledning, feedback og redskaber i
ePortfolio/Praktikportalen.
Før klinisk undervisning:
 14 dage før den kliniske undervisningsperiode modtager den studerende velkomstbrev med informationer
om mødetidspunkter, afsnittets specialer, litteraturliste og eventuelt navne på tilknyttede daglige
vejledere.
2 ugers introduktionsperiode
 I den første uge afvikles planlægningssamtale med henblik på afdækning af den studerendes personlige
og faglige forudsætninger, ønsker og behov for læring. Der tages udgangspunkt elementerne i
ePortfolio/Praktikportalen.
 Undervisningsperioden planlægges i et samarbejde mellem den studerende og klinisk vejleder. Den
studerende har ansvaret for udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan (IKS).
 Der udarbejdes en endelig mødeplan.
Side 15 af 18
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital
Børneafdeling A
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Modul 11
 Daglig planlægning, gennemførsel og evaluering af klinisk sygepleje med fokus på det udførende og
formidlende aspekt ift. én patient/familie.
 Der gennemføres obligatoriske e-lærings kurser.
6 ugers læringsperiode
 Daglig planlægning, gennemførelse og evaluering af klinisk sygepleje med fokus på det udførende,
formidlende, ledende aspekt i forhold til én eller eventuelt flere patienter/familier, involverede
faggrupper, afsnit, afdelinger og sektorer.
 Udvælgelse og gennemførelse af planlagt studieaktivitet/seminar i periodens 5-6 uge sammen med andre
studerende på Børneafdelingen, kliniske vejledere samt tilknyttede underviser fra VIA
Sygeplejerskeuddannelsen Århus.
 Udvælgelse og gennemførsel af fastlagte studieaktivitet/Etik-seminar sammen med alle studerende på
Børneafdelingen, kliniske vejledere og uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske i periodens 6.8. uge.
 Præsentation og drøftelse af resultater af planlagt og/eller fastlagt studieaktiviteter ved
sygeplejekonference.
 Mulighed for at møde og eventuelt samarbejde med diverse ressourcepersoner i afsnit/afdeling i forhold
til udvikling af kvalitet og forskning i børnesygepleje.
 Mulighed for at arbejde med patientforløb på tværs af afdelinger og eventuelt sektorer ved fx at følge
patienten i undersøgelses- og behandlingsafdelinger.


2 ugers evalueringsperiode
 Introduktion til, forberedelse/træning og gennemførelse af intern klinisk prøve.
 Mundtlig og skriftlig evaluering (elektronisk evaluering) af læringsudbyttet i undervisningsperiode i
forhold til IKS, den generelle kliniske studieplan (GKS) og modulbeskrivelsen.
 Udarbejdelse/opdatering og drøftelse af aktuel uddannelsesmæssig baggrund jævnfør element i
ePortfolio/Praktikportalen.
Forventninger til den studerende
 At du er til stede i afsnittet 30 timer pr. uge. At din tilstedeværelse i det omfang, hvor relevant klinisk
vejledning er mulig også omfatter aften-, nat- og weekendvagter.
 At du udfylder og afleverer blanket med kontaktoplysninger og nærmest pårørende til afsnittets
personalemappe.
 At du melder dig syg ved at ringe til afsnittet/koordinator senest 1 time før vagtstart og at du melder dig
rask senest kl. 12 dagen før du skal møde. Desuden forventer vi en fornyet telefonisk kontakt til klinisk
vejleder ved sygdom udover 3 dage.
 At du indgår som en del af personalegruppen dels ift. det sociale ved at deltage i fælles kaffe- og
frokostpauser og dels ved at deltage i de praktiske opgaver i afsnittet som fx oprydning på stuerne,
kaffestuen, skyllerum mm.
 At du tager initiativ og deltager aktivt i planlægningen, gennemførsel og evaluering af
uddannelsesperioden.
 At din ePortfolio/Praktikportalen er opdateret ved starten af den kliniske undervisningsperiode
 At din IKS og dine ugeplaner er opdateret til alle ugesamtaler.
Side 16 af 18
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital
Børneafdeling A
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Modul 11
 At du deltager aktivt i faglige drøftelser i afsnittet fx sygeplejekonferencer, tværfaglige konferencer eller i
de drøftelser der naturligt dukker op i dagligdagen, herunder selv tager initiativ til drøftelser.
 At du i forbindelse med udarbejdelsen af fastlagte og planlagte studieaktiviteter bidrager med dine
sygeplejefaglige betragtninger og refleksioner ved sygeplejekonferencer i afsnittet.
 At du er bevidst om dit kompetenceområde og siger fra, hvis du tildeles opgaver som overstiger dine
kompetencer eller ved tvivl rådspørger relevant personale.
 At du repeterer relevant pensum fra tidligere moduler og tilegner dig pensum for den kliniske
undervisning.
 At du udvikler din refleksion og selvrefleksion ved at reflektere og argumentere med teori fra
uddannelsen.
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer
Sygeplejefaglige kvalifikationer:
 Har minimum kompetenceniveau 3 svarende til AUH`s kompetencekoncept.
 Har indgående kendskab til den generelle og specifikke sygepleje i afsnittet.
Pædagogiske kvalifikationer:
 Har indgående kendskab til sygeplejeuddannelsen.
 Har minimum 1/6 diplomuddannelse, men der tilstræbes en hel diplomuddannelse.
Kliniske vejledere i Børneafdeling A:
Afsnit Navn
Uddannet Erfaring med
Uddannelse
børnesygepleje fra
Lone Pederstrup
1985
1986
Sundhedsfaglig diplom 2013
A10
Mette Østergaard Mathiasen
1994
1994
Sundhedsfaglig diplom 2013
A10
Rikke Juul Vestergaard
2000
2002
Sundhedsfaglig diplom 2014
A10
Tina Lindberg Sølvgren
1999
1999
Sundhedsfaglig diplom 2002
A20
Lisbeth B. Sivebæk Jensen
2007
2008
Kl. vejleder modul 2015
A20
Jette Dalkær Petersen
1996
1996
Sundhedsfaglig diplom 2011
A30
A30
Nanna Gädda Rasmussen
2010
2010
Kl. vejleder modul 2015
A40
Marie Thornemann Østergaard 2007
2008
Kl. vejleder modul 2015
A40
Krav vedrørende klinisk pensum
Det kliniske pensum er opdelt i en generel pensumliste og en afsnitsspecifik pensumliste. Hvilke dele af det
generelle pensum og det afsnitsspecifikke pensum, der udgør det endelige pensum, aftales med og
godkendes af klinisk vejleder. Klinisk pensum er på 360-600 sider. Selvvalgt pensum er på 90-150 sider og
godkendes af klinisk vejledere senest en uge inden klinisk prøve.
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser
Forudsætningen for indstilling til den interne kliniske prøve er at du har været studieaktiv i hele
undervisningsperioden. At være studieaktiv omfatter følgende:
 At du har planlagt, gennemført, evalueret og dokumenteret sygepleje til flere patienter/familier i
samarbejde med involverede mono-, tværfaglige faggrupper i afsnit og afdelinger. I den forbindelse været
undersøgende og bidragene ift. til at identificere og vurdere sygeplejefaglige kliniske problemstillinger ud
fra praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden.
Side 17 af 18
Generel klinisk studieplan
Aarhus Universitetshospital
Børneafdeling A
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Modul 11
 At du i forhold til de pleje- og behandlingsforløb, du har været involveret i, har koordineret, prioriteret,
uddelegeret arbejdsopgaver til andre relevante samarbejdsparter under hensyn til patienternes og
familiernes behov og ønsker herunder værdier, opfattelser og reaktioner.
 At du har været aktivt deltagende i udvalgte konferencefora ift. sikring og udvikling af sygeplejen til den
enkelte patient/familie/patitentforløb, fx udarbejdet kortere oplæg til sygeplejekonference.
 At du har gennemført e-læring i håndhygiejne og brand indenfor de første 2 uger.
 At du har gennemført relevant e-læring ift. lægemiddelregning.
 At du har gennemført fastlagt og planlagt studieaktivitet.
 At du har dokumenteret såvel forud som bagudrettet studieaktivitet under hele undervisningsperioden i
ePortfolios/Praktikportalens dokumenter.
 At du har udarbejdet og ajourført din præsentation, uddannelsesmæssig baggrund og IKS.
 At du har deltaget i planlægningssamtale og minimum 7 ugesamtaler.
 At du har udarbejdet 7 ugeplaner med beskrivelse af udvalgt patient i relation til sygeplejefaglige
problemstillinger, sygeplejefaglige opgaver og metoder med inddragelse af teori, refleksioner og
evaluering.
 At selvvalgt pensum er dokumenteret og godkendt af klinisk vejleder i ePortfolio/Praktikportalen senest
en uge før intern klinisk prøve.
Kontaktadresse:
Jane Astrup
Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske
Børneafdeling A, Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Telefon: 78 45 14 06 / 22 45 39 62. Mail: [email protected]
Udarbejdet af: Børneafdeling A, Aarhus Universitetshospital, august 2014. Opdateret august 2015
Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske Jane Astrup i samarbejde med kliniske vejledere og
oversygeplejerske Marie Rosbjerg.
Godkendt af Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus 9. september 2014 og juli 2015.
Side 18 af 18