Bachelorprojekt januar 2015

Transcription

Ida Josephine Burkal Simonsen &
Mathilde Skou Nielsen, SV2011 E
Sygeplejerskeuddannelsen, 7. semester, modul 14
Bachelorprojekt, januar 2015
Anslag: 71.930
Vejleder: Dorte Dall-Hansen
University College Lillebælt, Vejle
Opgaven må udlånes
Singapore, Focus on the family
Italesættelse af seksualitet hos patienter med stomi
”Opgaven er udtryk for de studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis
deles af uddannelsesinstitutionen.”
Mathilde Nielsen & Ida Simonsen
Bachelorprojekt 2015
Resumé
Dette projekt tager udgangspunkt i erfaringer fra sygeplejen til patienter med stomi. Det blev erfaret, at seksualitet er et nedprioriteret emne i plejen. Derfor sigter
dette projekt mod at finde ud af, hvordan sygeplejersken kan blive bedre til at italesætte seksualitet og der søges svar på følgende: Hvordan kan sygeplejerskens
selvforståelse og kendskab til metodiske redskaber være medvirkende til, at hun
bliver bedre rustet til at italesætte seksuelle problemstillinger hos patienter med
stomi?
Undersøgelsens formål er at bidrage til ny viden inden for italesættelse af seksualitet, således der kan drages nytte af dette i plejen på en tarmkirurgisk afdeling.
Til indsamling af viden og som metode anvendes tekstanalyse og i dette projekt
er hermeneutisk tilgang måden hvorpå ny forståelse tilegnes. Tekstanalysens empiri omhandler dels erfaringer med brugen af selvforståelsen samt en beskrivelse
af metodiske redskabers anvendelighed i praksis herunder en udfordring af sygeplejerskens kompetencer. Empirien analyseres med kendt teori: Joyce Travelbees
teori om mellemmenneskelige aspekter, Eide & Eides kommunikationsteori og
endelig Steen Wackerhausens tanker om refleksion.
Opgaven konkluderer at en relationsopbyggelse og en forståelse for det enkelte
menneske er en forudsætning, når seksuelle emner skal bringes på banen. Derudover er sygeplejerskens egenforståelse nyttig, når hun skal anvende metodiske
redskaber i samtalen om seksualitet hos patienter med stomi. Det er også nødvendigt, at sygeplejersken er villig til at udfordre sig selv og sine kompetencer kommunikative færdigheder og ikke mindst refleksion over egne handlinger. Til
slut beskriver projektet de muligheder der er for implementering af fundene.
2
Indholdsfortegnelse
1. Indledning .......................................................................................................... 5
2. Problemindkredsning ........................................................................................ 5
2.1 Bagrund ......................................................................................................... 6
2.2 Samfundets perspektiv ................................................................................... 7
2.3 Patientens perspektiv ..................................................................................... 8
2.4 Sygeplejerskens perspektiv.......................................................................... 10
2.5 Afgrænsning ................................................................................................ 11
3. Problemformulering ....................................................................................... 12
3.1 Begrebsafklaring .......................................................................................... 12
3.1.1 Sygeplejersken .................................................................................... 12
3.1.2 Selvforståelse ...................................................................................... 13
3.1.3 Metodiske redskaber ........................................................................... 13
3.1.4 Seksuelle problemstillinger ................................................................ 14
4. Metode .............................................................................................................. 14
4.1 Formål .......................................................................................................... 14
4.2 Litteratursøgning ......................................................................................... 15
4.2.1 Vurdering af artikler til problemindkredsningen ................................ 16
4.3 Videnskabsteoretisk tilgang ......................................................................... 17
4.3.1 For-forståelse ...................................................................................... 18
4.3.2 Den hermeneutiske cirkel ................................................................... 18
4.4 Metodisk tilgang .......................................................................................... 19
4.4.1 Tekstanalyse ....................................................................................... 19
4.4.2 Litteratursøgning til tekstanalysen ...................................................... 20
4.4.3 Beskrivelse af audit ............................................................................ 21
4.4.4 Etiske overvejelser .............................................................................. 22
4.5 Valg af empiri og teori................................................................................. 22
4.5.1 Empiri ................................................................................................. 22
4.5.2 Teori.................................................................................................... 24
5. Undersøgelsen .................................................................................................. 25
5.1 Analyse ........................................................................................................ 25
5.1.1 Delanalyse 1: Selvforståelse ............................................................... 26
5.1.2 Delanalyse 2: Kommunikation ........................................................... 28
5.1.2.1 Samtalens struktur .................................................................. 29
5.1.2.2 Verbal- og nonverbal kommunikation .................................... 32
5.1.3 Delanalyse 3: Refleksion .................................................................... 33
5.2 Sammenfatning ............................................................................................ 37
5.3 Diskussion af metode, empiri og teori ......................................................... 37
5.3.1 Diskussion af metode.......................................................................... 37
5.3.2 Diskussion af empiri og teori.............................................................. 38
3
6. Konklusion ....................................................................................................... 40
7. Perspektivering ................................................................................................ 41
8. Referenceliste ................................................................................................... 44
9. Bilag .................................................................................................................. 51
1. Skema over en foretaget kvantitativ journalaudit .......................................... 51
2. Antal hits på fagbladet Sygeplejersken .......................................................... 52
3. Bloksøgning ................................................................................................... 53
4. Eksempel på en søgehistorik til problemindkredsningen .............................. 55
5. Eksempel på systematisering og vurdering af en kvalitativ artikel ud fra
VAKS-modellen ............................................................................................ 56
6. Eksempel på systematisering og vurdering af en kvantitativ artikel ud fra
IMRaD-modellen ........................................................................................... 58
7. Tekstanalyseskema til delanalyse 1 ............................................................... 61
10. Skriftlig tilladelse til at udføre en audit samt ansøgning til klinisk
uddannelsessted om tilladelse til at foretage dataindsamling i forbindelse
med opgaver og projekter .............................................................................. 67
11. Protokol med inspiration fra PLISSIT-modellen........................................... 70
4
1. Indledning
Interessen for dette bachelorprojekts emne udspringer af erfaringer fra klinisk
praksis. Vi har gennem vores uddannelse til sygeplejersker, haft erfaringer med
mennesker der grundet en lidelse har fået anlagt en stomi. I den forbindelse har vi
mødt mange af de samme udfordringer. Vi har oplevet, at det for mange er en stor
omvæltning at få anlagt en stomi, hvad enten den er midlertidig eller permanent.
Kropsbilledet ændres radikalt, og det kan for mange være svært at acceptere.
Gennem vores praktikperioder har vi også set, hvilke problemstillinger sygeplejersken ofte må håndtere hos personer med stomi. Hun skal ikke kun oplære i
egenomsorg i stomipleje, men også tage hånd om personlige og følsomme emner.
Vi har erfaret, at det specielt er emner omkring ændret body image og seksualitet,
som bringer bekymringer og spekulationer på banen. Vi oplevede også, at det for
mange sygeplejersker – inklusiv os selv, kunne være svært og grænseoverskridende at italesætte disse problemstillinger.
På baggrund af ovenstående vil vi arbejde videre med emnet italesættelse af
seksualitet hos personer med stomi. For siden seksualitet er en naturlig del af de
fleste menneskers liv (WHO 2006, p. 3), kan man undres over, at emnet stadig er
tabuiseret og overset i det enogtyvende århundredes sygepleje. Ifølge WHO1 omfavner seksualitet også mange aspekter af mennesket:
”Sexuality is experienced and expressed in thoughts, fantasies, desires, beliefs, attitudes, values, behaviours, practices, roles and
relationships.” (WHO 2014).
Sygepleje set i et helhedsperspektiv fordrer også, at både patientens fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og åndelige tilstand tilgodeses (Winter & Madsen 2011,
p. 23), altså det hele menneske og derfor også patientens seksualitet.
2. Problemindkredsning
Vi har i projektet afgrænset os til personer med stomi uden fokus på aldersgruppe
eller køn, da seksualitet er noget som er til stede hos alle og udvikles gennem alle
livets faser (Sex & Sundhed 2014).
1
WHO (World Health Organization) er en verdenssundhedsorganisation, oprettet af FN i 1948,
som varetager den internationale sundhed (DenStoreDanske).
5
Der vil i det følgende afsnit være en kort patofysiologisk forklaring af, hvad en
stomi er og en præsentation af forekomsten i Danmark. Endvidere vil vi belyse og
afgrænse emnet ud fra relevante perspektiver - et samfunds-, patient-, og sygeplejefagligt perspektiv og herunder bl.a. undersøge hvilke barrierer der er ifm. italesættelsen af seksualitet. Dette vil blive gjort på baggrund af videnskabelige og
forskningsbaserede artikler – nationale som internationale, der nøje er udvalgt ud
fra en systematisk litteratursøgning.
2.1 Baggrund
Stomi betyder mund eller åbning og placeres kirurgisk på abdomen som midlertidig eller permanent udførelsesgang for fæces eller urin (Hultén, Palsenius &
Berndtsson 2000, p. 4). Indikationen for at få anlagt en stomi kan skyldes kroniske
tarmlidelser som colitis ulcerosa og morbus crohn. Derudover kan polypper, maligne tumorer eller stråleskader som følge af cancerbehandling ende ud i anlæggelse af en stomi. Man kan bl.a. få anlagt en ileo- eller colostomi, alt efter hvor på
tarmen traumet sidder (Ibid. p. 19).
Der findes ingen direkte registrering af, hvor mange i Danmark der har en stomi.
Dog skønner Stomidatabasen i Region Hovedstaden at 10-12.000 danskere har en
stomi og at omkring 4000 hvert år får anlagt en. 61 % af disse vurderes at være
permanente og over halvdelen af stomianlæggelserne skyldes cancer. Ifølge databasen er der ca. lige mange kvinder og mænd med en stomi (Stomidatabasen
2011, pp. 4-16).
Det er ikke kun inden for sundhedsvæsenet, at man interesserer sig for personer
med stomi, deres seksualitet og body image. I begyndelsen af 2014 blev en international kampagne - GetYourBellyOut sat i gang. Her offentliggjorde man bikinibilleder af kvinder med stomi (CCF 2014). De sociale medier har på den måde
spredt budskabet og bragt det tabuiserede emne frem i lyset.
I Danmark findes der forskellige foreninger for personer med stomi. En af dem
er Stomiforeningen COPA (COlostomi-PAtient) som blev opført i 1951. Flere fik
anlagt en stomi og efterspørgslen efter råd og vejledning blev derfor større (COPA
2014). I foreningen er der oprettet flere fora, hvor personer med stomi kan få sat
ord på deres tanker og spekulationer - fx omkring seksualitet.
6
2.2 Samfundets perspektiv
Til at undersøge om inddragelse af seksualitet er en sygeplejefaglig opgave, vil vi
inddrage det samfundsmæssige perspektiv.
Ifølge Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke – Seksuel sundhed, er det vigtigt,
at sundhedsprofessionelle har direkte kontakt til borgeren vedrørende seksuel
sundhed. Derfor må denne have kendskab til seksualitetens betydning for den enkeltes trivsel og sundhed. Samtidig er det vigtigt med kendskab til samtaleteknikker omkring seksualitet og seksuelle forandringer i forbindelse med sygdom (SST
2012, p. 24). Forebyggelsespakken er hovedsageligt henvendt til sundhedspersoner i primær sektor, men vi finder den relevant, da den beskriver, at sygeplejersken er forpligtet til at inddrage seksualitet i sin virksomhed for at øge seksuel
trivsel og sundhed (Ibid. p. 4).
Sundhedsstyrelsen har også udarbejdet - Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, som forpligter sygeplejersken til at dokumentere sygeplejefaglige handlinger. De skal som minimum indeholde beskrivelser af, hvorvidt patienten har potentielle og/eller aktuelle problemer knyttet til seksualitet som er relateret til enten
sygdom eller behandling (SST 2005, p. 6).
For at se om ovenstående realiseres i praksis, har vi på en tarmkirurgisk afdeling
foretaget et kvantitativt studie i form af en journalaudit. Her ønskede vi at undersøge, hvorvidt personalet dokumenterer om seksuelle problemstillinger i patientjournalerne. Vi gennemgik derfor journaler på patienter med en nyanlagt stomi
og/eller stomikomplikationer, hvor indlæggelsessamtale, sygeplejenotater og plejeplaner blev set igennem (Bilag 1). Her vurderede vi, på baggrund af Sundhedsstyrelsens vejledning, om dokumentationen var tilfredsstillende eller ikketilfredsstillende.
Ved studiet fik vi en fornemmelse af, at der ikke bliver dokumenteret tilstrækkeligt omkring seksuelle problemstillinger. Dette selvom der findes retningslinjer og
beskrivelser af sygeplejerskens rolle. Ved indlæggelsessamtalen under - kropsopfattelse og seksualitet, sås også flere variationer på dokumentation; ”velbevaret
herre”, ”vides ikke”, ”ingen kone eller børn”, ”i.a.” eller også var punktet undladt,
7
hvilket indikerer en evt. tvivl om hvordan punktet skal forstås. Fremgangsmåde
og beskrivelse af vores audit vil blive uddybet i afsnit 4.4.3.
2.3 Patientens perspektiv
For at finde ud af om personer med stomi har et behov for inddragelse af seksualitet, vil vi i det næste afsnit undersøge patienters oplevelser og erfaringer.
En gennemgang af flere studier har vist, at en stomi kan have indflydelse på en
persons body image og seksualitet. For at klarlægge betydningen af disse begreber, vil vi kort inddrage to teoretikers synspunkter.
Den engelske sygeplejerske Bob Price har ud fra sin teori om body image skrevet bogen, Body Image – Nursing concepts and care, hvori han beskriver seksualitet som en naturlig del af ens body image – kropsopfattelsen (Price 1990, p. 221).
Ens forståelse og erkendelse af sit body image kan ifølge Price være komplekst,
abstrakt og selvfølgelig individuelt (Ibid. p. 11).
Ifølge sygeplejersken Lene Sigaard, som også er seksual- og samlivsrådgiver,
skal menneskets seksualitet ikke kun forbindes med et velfungerende seksualliv.
Seksualitet skal forstås som en integreret helhed af forskellige dimensioner – den
fysiske, psykiske og sociale, der tilsammen udgør den seksuelle dimension (Sigaard 2003, pp. 46-50). Seksualitet indbefatter altså det hele menneske.
At en person med stomi står overfor udfordringer pga. ændret kropsbillede, som
følge af en nyanlagt stomi, ses i en australsk kvalitativ undersøgelse. Man ønskede
at undersøge kvinder og mænds erfaringer med at tilpasse sig et liv med stomi.
Her deltog 32 personer – 21 kvinder og 11 mænd, i semistrukturerede interviews.
Undersøgelsen viste, at flere deltagere havde svært ved at acceptere deres nye
kropsbillede efter stomianlæggelsen. Mange kunne ikke lide synet af ”posen” på
maven og var bange for, at andre lod mærke til den gennem tøjet. Derudover skulle de også lære at overkomme angsten for lyde- og lugtgener samt lækager (Manderson 2005, pp. 407-408). En af deltagerne beskriver det således:
“It was like going through a grieving period for about 5 years. I
didn’t want to know about it (the stoma)…I just hated myself…this
thing hanging there, that I would just like to rip it off and throw it
away, you know, if I could. It is all to do with body image, isn’t it?
How does one overcome this?” (Ibid. p. 408).
8
Denne udtalelse giver et indblik i den proces en person med stomi gennemgår,
samt at der er et behov for at få italesat problematikkerne.
I en engelsk artikel beskriver en stomisygeplejerske på baggrund af egne erfaringer, at en stomi kan påvirke en person psykisk, kognitivt, følelsesmæssigt og
seksuelt. Samtidig kan vrede, angst, sorg og måske endda depression fremkomme
(Black 2004, p. 692). Artiklen opfordrer sygeplejersken til at italesætte og støtte
op omkring disse problemstillinger, således at personen bedre kan tilpasse sig sin
nye situation. Det påpeges også, at en større selvforståelse og viden omkring seksualitet gør det nemmere for sygeplejersken at imødekomme behovene (Ibid. p.
694).
Hos endnu en engelsk kvantitativ spørgeskemaundersøgelse ønskede man at få
et indblik i patienters oplevelser og erfaringer med italesættelse af seksualitet under indlæggelse. 52 deltog, heraf 46 kvinder og seks mænd. De adspurgte patienter gav udtryk for, at de under deres indlæggelse ville have ønsket, at de var
blevet spurgt ind til deres seksualitet og eventuelle problemstillinger. 22 ud af 52
syntes, at det var vigtigt at diskutere seksualitet med sygeplejersken, da de under
indlæggelse ofte lå inde med spørgsmål omkring seksuelle og kropslige forandringer som følge af deres lidelse. Men deltagerne oplevede dog, at sygeplejerskerne hurtigt fik travlt med andre gøremål, hvis de selv tog initiativ til at bringe
emnet op (Southard & Keller 2008, p. 215).
At sygeplejersken har en tendens til at bevæge sig uden om emnet seksualitet,
tydeliggøres også i et temahæfte i fagbladet Sygeplejersken fra 2007, hvor seksualitet var i fokus. Ud fra en undersøgelse, foretaget af analyseinstituttet Analyse
Danmark2 i 2006, blev det belyst, at patienter ofte ikke selv bringer emnet seksualitet på banen, da de er bange for at blive stemplet og udstillet. Undersøgelsen
viste også, at sygeplejersken har en tilbøjelighed til at gemme sig bag personens
ubehag og på den måde går uden om emnet. Der opstår dermed et tovejstabu, da
ingen af parterne italesætter emnet (Sommer & Christensen 2007, p. 24).
Det er ikke kun problematikker omkring ændret selvbillede, der kan forekomme
hos personer med stomi. I en artikel i Ugeskrift for Læger belyses nogle af de seksuelle dysfunktioner der kan forekomme hos personer, der har fået anlagt en stomi
2
Analyse Danmark er et institut der tilbyder et bredt analysesortiment baseret på kvantitative og
kvalitative undersøgelser (Analyse Danmark).
9
pga. rectumcancer. Hos mænd er der tale om erektile dysfunktioner og hos kvinder kan dyspareuni forekomme (Gögenur et al. 2005, p. 4274). Mange sygeplejersker ved ikke, hvordan de skal tale om seksualitet med deres patient og føler ofte,
at emnet er et tabu (Thor 2012. p. 96). Derved får patienten og dennes partner ikke
information om ovenstående, hvilket kan føre til fortvivlelse og nedsat intimitet,
fordi de ikke har været bevidste om de senkomplikationer, en stomi kan give
(Black 2004, p. 694). Dette er også et problem da man som patient, ifølge Sundhedslovens kap. 5 § 16, har ret til information om behandlingsmuligheder og helbredstilstand herunder risiko for bivirkninger og komplikationer (Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse 2010).
2.4 Sygeplejerskens perspektiv
I ovenstående ses det, at samfundet stiller krav til sygeplejefaget om at inddrage
seksualitet i sygeplejen, samt at patienterne har et ønske om det. For at finde ud
af, hvorfor det stadig er en nedprioriteret del i sygeplejen, ønsker vi at undersøge
sygeplejerskens oplevelser yderligere.
I en svensk kvantitativ undersøgelse, som havde til formål at afdække sygeplejerskernes holdning og overbevisning ift. seksualitet i sygeplejen, deltog 88 sygeplejersker i besvarelsen af et spørgeskema. Størstedelen var kvindelige sygeplejersker hvor alderen varierede mellem 22 og 64 år. Deres sygeplejefaglige erfaring
varierede ligeledes mellem fem og 40 år (Saunamäki, Andersson & Engström
2010, p. 1310). Resultaterne viste, at 80 % af deltagerne ikke tog sig tid til at have
en samtale om seksualitet med patienterne, trods det at over 90 % godt var klar
over, at patientens lidelse og behandling kunne påvirke seksualiteten. De praktiske
og dokumentationskrævende opgaver, som fx udskrivelse, overskyggede og tilbagelagde samtalen. Dog angav 63 % at det at italesætte seksuelle problemstillinger
er sygeplejerskens opgave (Ibid. p. 1308). Undersøgelsen viste også, at ældre og
mere erfarne sygeplejersker, samt dem som havde en videregående uddannelse,
havde en mere positiv holdning til emnet, fordi de nemmere kunne tale om det
sammen med patienterne. Undersøgelsen konkluderer derfor også, at der er behov
for mere undervisning i seksualitet under uddannelsen, således det bliver en naturlig og integreret del i sygeplejen (Ibid. p. 1314).
10
Den førnævnte sygeplejerske Lene Sigaard har i sin bog, Seksualitet – en omsorgsdimension, beskrevet fire modeller og metoder som kan anvendes til italesættelse af seksuelle problemer og spørgsmål (Sigaard 2003, pp. 80-92). Os bekendt får man ikke undervisning i disse eller andre redskaber under uddannelsen
til sygeplejerske og det undrer os derfor ikke, at der efterlyses viden og undervisning.
I en kinesisk kvantitativ spørgeskemaundersøgelse undersøgte man, hvilken
holdning kinesiske sygeplejersker havde til emnet seksualitet og i hvilket omfang
de talte med deres patienter om dette. 211 kvindelige onkologiske sygeplejersker
– erfarne og uerfarne, deltog i undersøgelsen (Zeng et al. 2011, p. 16). 76,4 %
opfattede seksualitet som værende et privat emne, man ikke talte med patienterne
om, selvom 77,9 % godt vidste, at deres patienter havde seksuelle problemstillinger. 63,8 % mente heller ikke, at deres patienter grundet deres lidelse havde overskud eller interesse i at tale om emnet. Ydermere følte 70 % af de adspurgte sig
heller ikke trygge eller kompetente nok til at tale om emnet og manglede viden
om etik og samtaleteknikker (Ibid. p. 14).
Den danske sygepleje er selvfølgelig anderledes end den de fører i Kina, men
denne artikel er stadig relevant at inddrage, da den giver et reelt billede af sygeplejerskens holdning til emnet. Samtidig giver den indblik i, at der er fokus på
emnet i andre lande og kulturer.
I en søgning på fagbladet Sygeplejersken, hvor vi anvendte søgeordet seksualitet, fremkom også 294 hits – artikler omhandlende seksualitet i sygeplejen (Bilag
2). Det er også et bevis på, at der er stor fokus på emnet i sygeplejefaglig virksomhed.
2.5 Afgrænsning
Vi har nu belyst emnet, italesættelse af seksualitet hos personer med stomi ud fra
forskellige perspektiver. Dette har vist os, at det er et område som fylder meget
hos de fleste patienter og at sygeplejersken desværre ikke imødekommer behovene tilstrækkeligt. Det er især pga. manglende uddannelse, forståelse, tid og erfaring samt en berøringsangst til emnet der gør, at sygeplejersken finder det svært at
realisere i praksis.
I problemindkredsningen ses det bl.a., at sygeplejersken efterlyser undervisning
11
og erfaring inden for feltet seksualitet. Sygeplejersken Lene Sigaard har også beskrevet, at seksualitet er behængt med fordomme og tabuer og ikke et emne sygeplejersken kun kan læse sig til. Hun mener også, at emnet er meget lettere at skrive om end at håndtere i professionel sammenhæng. Dette siger hun på baggrund
af de mange undersøgelser og artikler der findes omkring emnet (Sigaard 2003,
pp. 11-13). Vi har til ovenstående også kunne finde talrige artikler omhandlende
det vi søgte – bl.a. de udfordringer sygeplejersken har ift. emnet. Derfor er vi stadig nysgerrige på, hvordan sygeplejersken kan tilegne sig viden omkring seksualitet og hvilke redskaber der findes til dette. Samtidig har vi gennem indkredsningen set, at sygeplejerskens selvforståelse er en forudsætning for at kunne imødekomme behovene hos patienten og finder derfor også dette interessant at undersøge. Området er relevant at undersøge og udvikle yderligere, da patienterne efterspørger inddragelse af seksualitet i sygeplejen og sygeplejersken ikke synes at
efterkomme dette.
3. Problemformulering
På baggrund af ovenstående har vi udledt følgende problemformulering:
Hvordan kan sygeplejerskens selvforståelse og kendskab til metodiske redskaber
være medvirkende til, at hun bliver bedre rustet til at italesætte seksuelle problemstillinger hos patienter med stomi?
3.1 Begrebsafklaring
I dette afsnit vil vi afklare de centrale begreber som indgår i problemformuleringen.
3.1.1 Sygeplejersken
Når vi vælger at afklare begrebet sygeplejersken, er det for at belyse, hvilken rolle
hun spiller i plejen af patienten:
”Nogle gange er sygeplejersken stedfortræder for den hjælpeløse
patient, der mangler styrke, vilje eller viden til at varetage sine
grundlæggende behov. (…)og bistå ham i selv at tage vare på sine
behov. Andre gange kan sygeplejersken være samarbejdspartner for
12
patienten. For det meste er sygeplejersken alt dette på samme tid.”
(Mathisen 2012, p. 25).
Sygeplejersken skal altså besidde mange kompetencer og ligeledes følge De Sygeplejeetiske Retningslinjer samt arbejde ud fra fire virksomhedsområder:
”(…)udføre, formidle, lede og udvikle(…)rettet mod mennesker, der
har behov for sygepleje.” (Sygeplejeetisk Råd 2004, p. 2).
I Danmark skal man være autoriseret for at yde disse virksomheder og der kan
derfor stilles krav til ens faglighed (Winther & Madsen 2011, p. 30).
3.1.2 Selvforståelse
Med begrebet selvforståelse tænker vi på den måde, hvorpå sygeplejersken kan
anvende den i plejen. Selvforståelse betyder, at man har en forståelse for sig selv,
egen mentalitet og karaktertræk ift. andre mennesker eller fænomener (DenStoreDanske).
Den amerikanske sygeplejerske og teoretiker Joyce Travelbee beskriver selvforståelsen som værende en nødvendig del af den almene sygepleje og en forudsætning for at kunne anvende sig selv terapeutisk. Hun beskriver det terapeutiske selv
og brugen af selvet som:
”(…)evnen til at bruge sin personlighed bevidst(…)i et forsøg på at
etablere en tæt relation og strukturere sygeplejeinterventionen.”
(Travelbee, 2010 p. 41).
Når man anvender selvet terapeutisk, gør man dermed brug af sin personlighed og
viden for at frembringe en forandring hos den anden.
3.1.3 Metodiske redskaber
Med metodiske redskaber mener vi modeller og metoder til undervisning i og rådgivning om seksuelle problemstillinger, som kan anvendes i praksis. Disse redskaber er udarbejdet af sygeplejersker og andre fagpersoner, som alle har erfaringer inden for vejledning om seksuelle problemstillinger, hvilket også øger redskabernes pålidelighed og validitet. I undersøgelsen vil vi have fokus på et redskab – PLISSIT-modellen. Modellen er fra 1976 og udarbejdet af den amerikanske
psykoterapeut Jack Annon. Den er opdelt i fire niveauer; (P) Permission, (LI) Li-
13
mited Information, (SS) Specific Suggestions og (IT) Intensive Therapy (Sigaard
2003, pp. 82-83).
3.1.4 Seksuelle problemstillinger
Ifølge Den Store Danske er et problem et væsentligt uafklaret anliggende, som
man bør forholde sig til ved hjælp af analyse eller tankevirksomhed. Et problem
kan ligeledes defineres som et spændingsfelt mellem en faktisk tilstand og en ønsket tilstand og kan berøre alle områder af menneskelig virksomhed (DenStoreDanske).
Sygeplejerske, seksual- og samlivsrådgiver Lene Sigaard definerer seksualitet
således:
”Seksualitet er alt, hvad der er indeholdt i det seksuelle liv, såsom
menneskets adfærd som kønsvæsen med sig selv og andre.”
(Sigaard 2003, p.10).
Når vi taler om seksuelle problemstillinger i vores undersøgelse, kan det både
være kropslige forandringer eller intime problemer, der fx gør sig gældende i parforholdet.
4. Metode
Metodeafsnittet skal give et indblik i undersøgelsens systematiske fremgangsmåde
(Rienecker & Jørgensen 2012, p. 233). Det vil på den måde være muligt at følge
vores arbejdsgang, og hvordan vi er nået frem til vores resultater.
Vi vil i det følgende beskrive formålet med undersøgelsen. Der vil ligeledes være
en beskrivelse af strategien for litteratursøgningen, hvor vi bl.a. skildrer vores
valg af databaser, søgeord, inklusions- og eksklusionskriterier. Endvidere vil vores metodiske fremgangsmåde blive præsenteret, herunder den videnskabsteoretiske retning og vores valg af design – den måde vi ønsker at foretage undersøgelsen på. Til sidst beskrives og begrundes vores empiri og teori.
4.1 Formål
Projektet er en faglig undersøgelse af et udviklingsområde på en tarmkirurgisk
afdeling. Med et fokus på seksualitet og patienter med stomi ønsker vi at undersøge, hvordan sygeplejersken kan udvikle sine kompetencer inden for italesættelse
14
af seksualitet. Endelig håber vi med denne undersøgelse, at afdelingen vil drage
nytte af vores resultater og medtænke det i sygeplejen til patienterne. Dette med
henblik på at øge kvaliteten i sygeplejen.
4.2 Litteratursøgning
At søge systematisk og identificere relevant litteratur er en vigtig del af et projekt
(Hørmann 2012, p. 36) og vigtigt da vi vil bygge vores viden på den nyeste forskning.
Da vi undersøger et sygeplejefagligt problem, har vi valgt søgedatabaser af national og international karakter med et sygeplejefagligt fokus. Til vores søgning har
vi brugt følgende; CINAHL, UCL’s bibliotek, fagbladet Sygeplejersken og Google.
Vi er bekendte med, at Google ikke er en videnskabelig database, men vi har benyttet denne for at indhente en bred vifte af information omkring emnet. Dette har
bl.a. ledt os til Stomiforeningen COPA og anden generel viden. Vha. Google fandt
vi også frem til et masterprojekt, udarbejdet af sygeplejerske Ulla Skræp (Skræp
2012), ved at søge på: Sygeplejerskens oplevelser med stomi. Projektet er brugt til
en kædesøgning, hvor projektets referencer fører til ny litteratur (Rienecker &
Jørgensen 2012, p. 148) og derfra har vi udvalgt det, som er fundet relevant at
anvende i vores projekt. Vi læste alle referencernes overskrifter og ekskluderede
dem som ikke omhandlede seksualitet og/eller stomi. Deriblandt fandt vi to engelske- og en dansk artikel: 1. Boundary breaches: The Body, sex and sexuality
after stoma surgery, 2. Chinese nurses’ attitudes and beliefs toward sexuality care
in cancer patients og 3. Følger efter behandling af kolorektal cancer med særlig
fokus på stomiproblemer, urologiske følgetilstande og seksuel dysfunktion. Disse
er udvalgt, fordi de netop beskriver emnet seksualitet og dets udfordringer i sygeplejen set ud fra forskellige perspektiver. Vi har igen gennemgået artiklernes referencer og ud fra artikel to fandt vi: The importance of assessing sexuality: a patient perspective. Det omtalte masterprojekt er altså brugt som baggrundsviden til
videre søgning og idéudvikling.
Vi startede vores systematiske søgning på CINAHL (Cumlative Index to Nursing
and Health), som er en database med tidsskrifter inden for sygepleje og andre
sundhedsretninger. Denne har vi benyttet, da den indeholder kvalitativ og kvanti15
tativ forskning (Hørmann 2012, p. 42) som har kunnet belyse vores emne fra forskellige vinkler.
For at systematisere og anskueliggøre vores søgning har vi anvendt blokmetode
som søgestrategi. Denne strategi strukturerer og inddeler søgeordene kreativt og
er med til at skabe overblik i søgeprocessen (Buus 2008, p. 6). Vi inddelte søgeordene i; kontekst, persongruppe og fænomen. Persongruppe var fx ”patient” og
fænomen var ”sexuality” og ”stoma”. Vi har yderligere opdelt søgeordene således,
at vores hits kom til at omhandle henholdsvis et patient- og sygeplejeperspektiv
(Bilag 3). Ved følgende kombination: patient OR patients AND sexuality AND
stoma, som det ses i søgehistorikken (Bilag 4), fremkom 21 hits. Disse skimmede
vi igennem og valgte artiklen: Psychological, sexual and culturel issues for patients with a stoma. Vi fravalgte artikler der ikke var engelsksprogede, samt dem
som havde fokus på et køn eller en bestemt aldersgruppe, da vi i vores projekt
ønsker et generelt billede af personer med stomi og deres problemer med seksualitet.
OR og AND er boolske søgeord. AND giver en indsnævring i søgningen, da alle
begreberne er repræsenteret i artiklen, hvorimod OR giver en lidt bredere søgning
ud fra de forskellige synonymer og dermed flere hits (Hørmann 2012, p. 39).
Før søgningen gjorde vi os overvejelser omkring, hvad der skulle inkluderes og
ekskluderes. Artiklerne skulle være forholdsvis nye og derfor fra efter år 2003.
Ligeledes skulle et abstract være tilgængeligt, så vi hurtigt kunne vurdere relevansen af artiklens formål og indhold. Samtidig sikrede vi også en vis validitet i
vores litteratur, da et andet inklusionskriterie var, at artiklerne skulle være peerreviewed, hvilket vil sige de er bedømt af andre forskere (Syddansk Universitet).
4.2.1 Vurdering af artikler til problemindkredsningen
Når man skal vurdere forskningslitteratur er det vigtigt, at man går systematisk og
kritisk vurderende til værks (Frederiksen & Beedholm 2012, p. 48). Derfor vil vi i
det følgende beskrive, hvordan vi har vurderet og udvalgt artikler.
Vi har anvendt redskabet VAKS - Vurdering Af Kvalitative Studier, en guide målrettet artikler baseret på kvalitativ metode i en sundhedsfaglig kontekst. Her benytter man sig af kvalitetskriterier, som bygger på spørgsmål om troværdighed,
16
overførbarhed, konsistens og transparens (Høstrup et al. 2009, p. 1).
Med inspiration fra VAKS har vi selv konstrueret et analyseskema, hvor ud fra
vi har bedømt artiklernes indhold (Bilag 5). På den måde viser man, at den anvendte litteratur ikke er tilfældig (Frederiksen og Beedholm 2012, p. 75). Vi har
valgt at bruge VAKS som inspiration og kun anvendt dele af modellen, da vi mener, det har systematiseret og vurderet artiklerne tilstrækkeligt. Vi har fx ikke pointscoret artiklerne, som VAKS henviser til, men i stedet kommenteret og begrundet ud fra modellens forskellige komponenter. Her har vi bl.a. bedømt artiklernes
troværdighed ud fra deres formål, hvorledes metoden er beskrevet og begrundet
samt beskrivelsen af forskningsprocessen. For at se om teksterne er overførbare,
har vi set på beskrivelsen af informanter og den kontekst undersøgelserne finder
sted i. Til slut har vi vurderet, om der var en klar fremstilling af resultaterne og
om disse var valide.
Til vurdering og systematisering af kvantitative artikler har vi brugt IMRaDmodellen som indeholder komponenterne; Introduktion, Metode, Resultater og
Diskussion (Markussen 2004, p. 34). Denne model er også brugt som inspiration,
da vi selv har tilføjet underspørgsmål til komponenterne for at gøre dem mere
fyldestgørende. Tilføjelserne er udarbejdet på baggrund af VAKS og minder derfor om førnævnte analyseskema (Bilag 6).
4.3 Videnskabsteoretisk tilgang
Til dette bachelorprojekt gør vi brug af hermeneutikken, der betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse. Ifølge Jacob Birkler, som er cand. mag. i filosofi
og psykologi samt forfatter af bogen - Videnskabsteori, ønsker man i hermeneutikken at overføre udtryk fra en verden til ens egen (Birkler 2011, p. 95). Vi har
valgt denne tilgang, da vi ønsker at opnå ny viden og forståelse for hvordan sygeplejersken, vha. øget selvforståelse og metodiske redskaber, kan blive bedre rustet
til at italesætte seksualitet hos patienter med stomi.
Den nu afdøde tyske filosof Hans-Georg Gadamer (1900-2002) beskriver i sit
hovedværk – Sandhed og metode, hermeneutik som en filosofisk refleksion over,
hvad forståelse egentlig er. Dvs. hvordan forstår vi, og hvad sker der, når vi for-
17
står? Gadamer beskriver hermed en række betingelser som er en forudsætning for
at kunne forstå bl.a. for-forståelsen (Jørgensen 2009, p. 11).
4.3.1 For-forståelse
Ud fra Gadamers filosofi vil vi inden vores undersøgelse og før ny forståelse kan
opstå, have en for-forståelse som går forud for selve forståelsen. Denne kan fremtræde bevidst eller ubevidst i form af fordomme, meninger eller forventninger og
vil efterhånden blive be- eller afkræftet (Jørgensen 2009, p. 82). Ifølge hermeneutikken vil man altid fortolke den verden, man er en del af. Dette er endeligt med til
at samle vores synsfelt - horisont, som er det vi fortolker ud fra (Birkler 2011, p.
97).
Da vi anvender tekstanalyse som metode til projektet, kan denne for-forståelse
forekomme, når vi som det første skimmer titlen af teksten og dermed danner os
en umiddelbar forventning af indholdet. Efter en gennemlæsning får vi en ny forståelse af teksten og dermed en større horisont at tolke ud fra.
4.3.2 Den hermeneutiske cirkel
En af hermeneutikkens grundbegreber er den hermeneutiske cirkel. Ved denne
menes forståelsens cirkularitet som er kendetegnet ved, at det man forstår, kan
man kun forstå, ud fra det man allerede ved (Birkler 2011, p. 98). Det skal her
forstås som et cirkulært forhold mellem dele og helheder, hvor helheden kun kan
forstås ud fra de enkelte dele og omvendt. Dette vil ifølge Gadamer ende ud i en
horisontalsammensmeltning, hvor nye delforståelser reviderer ens helhedsforståelse (Ibid. p. 101). Dette kan sammenlignes med, når vi har læst tekster til brug i
vores projekt. Som fortalt danner vi en for-forståelse, når vi skimmer tekstens titel
og abstract – en umiddelbar helhedsforståelse. Ved gennemlæsning af indholdet
vil der ske en be- eller afkræftelse af helhedsforståelsen og dermed danne en ny
delforståelse som igen vil påvirke helhedsforståelsen (Ibid. p. 98). På den måde
skaber vi en ny horisont, som vores projekt videreudvikles fra.
Inden vi startede dette projekt, har vi haft en begrænset for-forståelse omkring
seksualitet i sygeplejen, da det ikke umiddelbart er noget vi får undervisning i under uddannelsen. Gennem vores litteratursøgning og problemindkredsning har vi
dog fået en bredere viden omkring emnet – en større forståelseshorisont og det er
18
på baggrund af denne, at vi ønsker at udforske området nærmere og dermed fortsætte den hermeneutiske cirkel, som forhåbentlig vil ende ud i en ny horisontalsammensmeltning.
4.4 Metodisk tilgang
Til dette projekt vil vi gøre brug af en kvalitativ forskningsmetode, som også er
kendt for at benytte den hermeneutiske tilgang (Frederiksen & Beedholm 2012, p.
71). Metoden er relevant for vores projekt, da vi ønsker at opnå en dybere forståelse af vores stillede problemformulering. Fordele ved en kvalitativ metode er
bl.a., at den giver mulighed for en større fordybelse af emnet, da den tillader at
inddrage mere personlige holdninger. Dog kan man ikke, som ved kvantitativ metode, generalisere ud fra den viden man indsamler (Kvale 2002, pp. 75-78).
4.4.1 Tekstanalyse
Som metode har vi valgt tekstanalyse, der skal hjælpe os til at besvare vores problemformulering. At kunne analysere tekster er en akademisk grundkompetence
(Frederiksen & Beedholm 2012, p. 71) og et godt redskab, når man vil undersøge
eksisterende forskning og viden (Koch 2007, pp. 138-139). Litteraturreview er
også en metode, hvor man analyserer litteratur og er meget lig tekstanalyse, men
tillader kun at inddrage videnskabelige artikler (Frederiksen & Beedholm 2012, p.
71). Vi har fravalgt denne, da vi gerne vil belyse emnet med forskellige typer af
tekster, hvor man ikke nødvendigvis skal være opmærksom på studiets arbejdsproces. Ligeledes kræver et review en gennemarbejdet og systematisk litteratursøgning, hvor man afdækker al eksisterende viden (Ibid. p. 53).
Ved tekstanalyse stiller man en række spørgsmål til teksten, som er konstrueret ud
fra problemformuleringen. Svarene på spørgsmålene har til formål at vise, at vi
har ret i vores fortolkning af teksten – dog skal dette ikke forstås som definitive
svar, men som konklusioner vi har udledt af vores analyse (Ibid. pp. 72-73).
19
Vi har udledt følgende analysespørgsmål:

Hvad er selvforståelse, og hvordan kan sygeplejersken anvende denne i
sygeplejen?

Hvordan kan PLISSIT-modellen anvendes som et metodisk redskab til italesættelse af seksualitet?
Ved tekstanalyse starter man indledningsvist med at læse teksten igennem for at
få en forståelse af, hvad den omhandler. Herefter går man næranalytisk til værks
ved at tydeliggøre, hvilken genre teksten er, således man er bevidst om, hvordan
man kan sammenligne og diskutere teksterne i forhold til et fælles emne (Jensen
2011, pp. 59-61). Herunder er det vigtigt at anskueliggøre; hvem afsenderen er,
hvem teksten henvender sig til, og hvad teksten handler om (Ibid. pp. 35-37). Ved
at have fokus på dette undgår man, at uddrage noget af teksten der ikke er belæg
for, da man er bevidst om tekstens validitet og troværdighed.
Vi har til tekstanalysen benyttet os af et selvkonstrueret analyseskema for at danne
overblik over vores tekster. Analyseskemaet indeholder; titel, afsender, modtager,
indhold, genre, sprog, layout, budskab og formål samt argumentation ud fra Toulmins argumentationsmodel (Bilag 7, 8 og 9). Ifølge Toulmin består en argumentation bl.a. af; påstand, belæg og hjemmel. En påstand er det, som man gerne vil overbevise nogen om og belægget er ens begrundelse, dvs. de data som ligger bag påstanden. Hjemmel betyder gyldighed og binder påstand og belæg logisk
sammen (Jensen 2011, p. 77 og Rienecker & Jørgensen 2012, p. 300). For os har
det været vigtigt at kigge på teksternes argumentation, da vi derved er blevet bevidste om deres budskab og troværdighed for derefter at kunne vurdere relevansen
for vores projekt.
4.4.2 Litteratursøgning til tekstanalysen
Den litteratursøgning vi foretog til tekstanalysen er gjort ud fra samme strategi
som ved tidligere søgning. Den vil derfor ikke blive uddybet fuldt ud, da det blot
vil blive en gentagelse.
For at finde relevante tekster til vores analyse har vi, som ved problemindkredsningen, lavet en systematisk søgning og anvendt UCL’s biblioteks hjemmeside. Af
20
søgeord anvendte vi; PLISSIT-model, sexuality, nurses, knowing self og caring.
Ved følgende kombination: Nurses, sexuality and PLISSIT-model, fik vi 10 hits
og valgte to artikler: Beyound Sexual Assement: Lessons Learned from Couples
Post Radical Prostatectomy og Using the Extended PLISSIT model to address
sexual healthcare needs. Vi valgte disse, da de netop omhandlede brugen af
PLISSIT-modellen set ud fra et sygeplejeperspektiv. Ved en anden kombination:
Knowing self and caring, fik vi 46 hits. Efter at have skimmet overskrifter og abstracts valgte vi: Knowing Self and Caring Through Service Learning, da vi ønskede at finde litteratur omkring sygeplejerskens brug af selvforståelsen. Ligesom
ved tidligere litteratursøgning havde vi inklusions- og eksklusionskriterier. Vi
inkluderede artikler som omhandlede seksualitet og selvforståelse og ekskluderede dem der handlede om andre modeller end PLISSIT-modellen.
4.4.3 Beskrivelse af audit
Audit er en metode, der har til formål at fremme kvaliteten i sundhedsvæsenet og
tager udgangspunkt i konkrete patientforløb i en afdeling (Mainz & Mainz 2012,
pp. 241-245). Vi anvendte dog denne metode for at bekræfte en hypotese om, at
sygeplejersken i et ikke-tilfredsstillende omfang dokumenterer omkring – kropsopfattelse og seksualitet i patientjournalerne. Vores audit er kvantitativt, da vi
ønsker at belyse hyppigheden af en given problemstilling. Samtidig er den også
eksplicit, da vi i journalerne kiggede på noget specifikt og ekstern i den forstand,
at vi ikke er en del af organisationen, hvorpå undersøgelsen foretages (Blomhøj,
Kjærgaard, Mainz & Andersen 2001, pp. 107-108).
I undersøgelsen gennemgik vi journaler på to patientgrupper; patienter indlagt
med stomikomplikationer3 og elektive operationspatienter der for nyligt havde
fået anlagt en stomi. Vi ekskluderede patienter der havde været indlagt i mindre
end 24 timer. I journalerne gennemgik vi; indlæggelsessamtale, sygeplejenotater
og plejeplaner.
3
Det skønnes, at mellem 10 og 60 % af stomi-opererede patienter får en eller anden form for komplikation efter operationen. Komplikationerne kan spænde vidt og for flere ende med genindlæggelse. De mest almindelige komplikationer er; nekrose, blødning fra stomien, retraktion (tilbagetrækning af stomien), stenose (forsnævring af stomien), prolaps (fremfald af stomien) og stomi
hernie (brok) (Netdoktor).
21
På den pågældende dag hvor vi foretog studiet, var der kun seks ud af 19 patienter der opfyldte vores kriterier. Dette er et forholdsvist lille grundlag at besvare en
hypotese ud fra, men da vores audit kun er en lille del af vores projekt, mener vi
stadig, at dette har givet en fornemmelse af, at dokumentationen er mangelfuld.
4.4.4 Etiske overvejelser
Da vi ved tekstanalyse indsamler viden vha. eksisterende litteratur, har vi ikke
gjort brug af respondenter der skulle tages etisk hensyn til. Dog har vi været opmærksomme på, om den viden vi har gjort brug af har været offentlig tilgængelig
eller indeholdt følsomme persondata. For hvis det var tilfældet, skulle vi selvfølgelig tage hensyn til dette ved indhentning af tilladelser og anonymisering
(Glasdam 2012, pp. 25-26).
Forud for vores audit sørgede vi for at indhente skriftlig tilladelse fra afdelingssygeplejersken. Vi havde forinden udarbejdet en beskrivelse af vores projekts emne og formålet med at gennemføre en journalaudit (Bilag 10). Vi gjorde ikke brug
af personhenførbare data, ellers skulle disse selvfølgelig anonymiseres.
4.5 Valg af empiri og teori
I det følgende afsnit vil valg af empiri og teori blive beskrevet og begrundet. Gennem empirien får man hjælp til, at få en viden om det man ikke allerede ved og
teorien vil så repræsentere det, man allerede ved og skal underbygge empirien
(Høyer 2011, p. 33).
4.5.1 Empiri
Knowing Self and Caring Through Service Learning (Schofield et al. 2013)
Denne forskningsartikel, der bidrager med ny viden, er udgivet i International
Journal of Nursing Education Scholarship - et tidskrift som hovedsageligt publicerer forskningsartikler omkring uddannelse inden for sygepleje (De Gruyter).
Artiklen bygger på et kvalitativt studie bestående af semistrukturerende interviews
og refleksioner, hvor 14 sygeplejestuderende – både første- og andetårs, deltog.
De studerende medvirkede i et undervisningskursus kaldet Service Learning4, og
formålet var at få indblik i de studerendes opfattelse af selvet, ændringer af selvet
4
Service Learning er en undervisningsform og læringsstrategi, som involverer refleksion og erfaringer til faglig og personlig udvikling (Fayetteville State University).
22
over tid og relationen med inddragelse af selvet til andre. Artiklens resultater opdeles i tre temaer; Understanding self, Becoming a nurse og Learning to care.
Vi finder denne artikel relevant, da vi gerne vil undersøge begrebet selvforståelse og sygeplejerskens brug af dette.
Beyond Sexual Assessment: Lessons Learned from Couples Post Radical Prostatectomy (Monturo et al. 2001)
Artiklen er en informerende baggrundsartikel, da der er fokus på en enkelt sag
med indblik i sagens baggrund, årsager, sammenhænge og konsekvenser
(iLitt.dk). Den er udgivet i Journal of the American Academy of Nurse Practitioners - et tidsskrift der udgiver forskningsbaserede artikler omhandlende klinisk
praksis, uddannelse og sundhed (AANP). Artiklen er skrevet af amerikanske sygeplejersker, som alle har en ekstra uddannelse inden for sygepleje. Den bygger
på en undersøgelse, hvor et ukendt antal sygeplejersker anvendte en selvkonstrueret protokol til at italesætte seksuelle problemstillinger hos par, hvor manden var
opereret for prostatacancer. Protokollen blev udarbejdet ud fra PLISSITmodellens forskellige niveauer.
Ud over at give indblik i hvordan sygeplejersken kan anvende et metodisk redskab i praksis, argumenteres der også for vigtigheden af kommunikative færdigheder, når man skal italesætte seksuelle problemstillinger hos patienter, hvilket vi
finder relevant for vores analyse.
Using the Extended PLISSIT model to address sexual healthcare needs
(Taylor & Davis 2006)
For at underbygge ovenstående har vi valgt denne informerende artikel fra Art &
Science – Clinical, Research and Education, hvilket også er et tidsskift som udgiver videnskabelige og sygeplejefaglige artikler. Forfatterne er helholdvis seniorlektor og leder af et rehabiliteringsprogram.
Denne tekst giver en beskrivelse af, hvordan sygeplejersken kan anvende PLISSIT-modellen i praksis. Ligeledes tilføjer den refleksion som en vigtig kunst, når
man skal imødekomme seksuelle problemstillinger hos patienter. Vi har valgt
denne, da den argumenterer for, at modellen både kan påvirke patienter og sygeplejersker i positiv retning. Den tillader ikke kun patienter at tale om seksuelle
23
bekymringer relateret til deres lidelse, men får også sygeplejersken til at reflektere
over sine interventioner, således hun bedre kan bestemme behovene hos patienterne.
Ud fra ovenstående artikler håber vi, at disse kan påvirke vores for-forståelse og
dermed helhedsforståelse samt hjælpe til at svare på problemformuleringen. Ved
at sammenkoble empirien med kendt teori kan vi få en yderligere forståelse og
dermed udvide vores horisont inden for italesættelse af seksualitet hos patienter
med stomi.
4.5.2 Teori
Joyce Travelbee: Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje
Den afdøde amerikanske sygeplejerske og teoretiker Joyce Travelbee (1926-1973)
beskæftigede sig i 1960’erne med mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen, hvor
hun gjorde opgør med det positivistiske menneskesyn 5, da hun mente, at patienterne i høj grad var blevet gjort til objekter i plejen. Travelbees menneskesyn er
nemlig eksistentialistisk, hvor mennesket opfattes som rationelt (Travelbee 2010,
p. 9). Som beskrevet i begrebsafklaringen, siger hun også, at god sygepleje opnås,
hvis man anvender sig selv terapeutisk, hvor selvforståelsen er vigtig (Ibid. p. 41).
Selvom det er mere end et halvt århundrede siden at Travelbee havde sin storhedstid, synes vi stadig hendes tanker og teori er relevant for vores undersøgelse,
da vi ønsker at få et kendskab til begrebet selvforståelse og brugen af det terapeutiske selv, samt hvilken betydning anvendelsen har i sygeplejen.
Hilde Eide & Tom Eide: Kommunikasjon i relasjoner
Nordmanden Hilde Eide (f. 1953), ph.d i filosofi og lektor i sygepleje, psykologi
og kommunikation og Tom Eide (f. 1951), ph.d i filosofi og lektor i værdibaseret
ledelse, har skrevet bogen, kommunikasjon i relasjoner – samhandling, konfliktløsning og etikk. Her er deres hovedsynspunkt, at kommunikation i relationer er
grundlæggende i sygeplejen, og at dette felt kan udvikles gennem systematisk
træning (Eide & Eide 2009, p. 12).
Vi ønsker at anvende disse teoretikere og deres teorier til at få en forståelse for,
5
Positivisme er en filosofisk tilgang, hvor erkendelse opnås ud fra iagttagelser, målinger og logik.
Ved et positivistisk menneskesyn ser man den fysiske krop som et objekt der kan måles og kvantificeres på flere måder (Birkler 2011, pp. 52-57).
24
hvad en god kommunikation indeholder, og hvorledes denne kan bidrage til bedre
italesættelse af seksualitet i sygeplejen.
Steen Wackerhausen: Erfaringsrum, handlingsbåren kundskab og refleksion
Danske Steen Wackerhausen (f. 1954) er lektor med en ph.d. i filosofi. I 2008
skrev han i skriftserien - Refleksion i praksis: Erfaringsrum, Handlingsbåren
kundskab og Refleksion. Wackerhausen skitserer ikke en refleksionsmodel, men
fremlægger forskellige perspektiver på refleksion som et redskab til optimering af
praksis. Desuden pointerer han, hvor vigtig refleksion er for erfaringen: ”(…)en
anerkendelse af at erfaring uden refleksion er blind, og refleksion uden erfaring
er tom.” (Wackerhausen 2008, p. 19).
Med denne teori forventer vi at få et bredere indblik af refleksionens betydning,
og hvordan brugen af denne kan gøre sygeplejersken bedre rustet til at håndtere
svære emner som fx seksualitet.
5. Undersøgelsen
Det undersøgende afsnit har det formål at vise, hvordan man vha. teorier kan arbejde selvstændigt og videnskabeligt med den fundne empiri (Rienecker & Jørgensen 2012, p. 274).
5.1 Analyse
Når man skal forstå en tekst, analyserer man ud fra afsenderens præmisser for at
finde ud af, hvad den siger. Når man skal forklare teksten, analyserer man ud fra
egne præmisser og en teoretisk referenceramme, som skal være med til at besvare
de spørgsmål man stiller til teksten. Det er først når de to positioner ”smelter
sammen”, at der er tale om fortolkning (Jensen 2011, pp. 46-48). Følgende afsnit
vil efterkomme dette og deles op i to delanalysespørgsmål, hvor teksten der belyser spørgsmålet har en overordnet teoretisk referenceramme. Andet spørgsmål vil
dog have to delanalyser, da vi ved litteraturgennemgangen fandt flere relevante
tekster, som vi vurderede ville være interessante at inddrage til besvarelse af problemformuleringen. Til slut vil vi belyse, hvordan analyserne komplementerer
hinanden og diskutere dem i forhold til problemformuleringen.
25
5.1.1 Delanalyse 1: Selvforståelse
Hvad er selvforståelse, og hvordan kan sygeplejersken anvende denne i sygeplejen?
Empiri: Knowing Self and Caring Through Service Learning
Teori: Joyce Travelbee – Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje
Som førnævnt opererer empirien med tre temaer ud fra undersøgelsens resultater;
Understanding self, Becoming a nurse og Learning to care. Følgende vil tage udgangspunkt i disse for at gøre afsnittet gennemsigtigt og overskueligt.
Understanding self – selvforståelsen, dvs. den måde man opfatter sig selv på, indbefatter også selvet, som Travelbee beskriver som personlighedens kerne – de
egenskaber som er et menneskets særpræg. Sygeplejersken må først være bevidst
om, hvordan hendes selv og adfærd kan påvirke andre, før hun kan anvende selvet
terapeutisk i sygeplejen. Ved terapeutisk brug af selvet menes evnen til at bruge
sin personlighed bevidst i et forsøg på at etablere en relation og organisere sygeplejeinterventionen effektivt. Et terapeutisk selv kræver selvindsigt med et indblik
i egne værdier og holdninger og en forståelse af dynamikken i menneskets adfærd
(Travelbee 2010, p. 41).
Empirien beskriver, at et kendskab til selvet og anvendelse af det i sygeplejen er
en dynamisk proces, hvor man bliver bevidst om sig selv og andre som hele mennesker (Schofield et al. 2013, p. 267). Travelbee beskriver også mennesket som et
unikt og enestående individ, som kan erfares af sygeplejersken men ikke stereotypiseres. Hun mener, dette er en forudsætning for at blive en omsorgsgivende sygeplejerske (Travelbee 2010, p. 62). Empirien siger ligeledes, at det er essentielt
for sygeplejersken at kende sig selv og yde omsorg inden for et holistisk perspektiv, hvor helheden af mennesket betragtes (Schofield et al. 2013, p. 267). Travelbee definerer også sygeplejersken som en der deler alle menneskers livsbetingelser – dvs. at sygeplejersken besidder en evne til at hjælpe patienter i alle henseender (Travelbee 2010, p. 66). Menneskets seksualitet må også ses som en livsbetingelse.
26
Service Learning – som teksten omhandler, tillod de studerende at deltage i aktiviteter omhandlede selvet, mennesket og kommunikation. De studerende skulle
ligeledes have fokus på selvindsigt og reflektere over egne handlinger gennem
kurset - lære at være sig selv bevidst, så de kunne anvende forståelsen af selvet i
praksis (Schofield et al. 2013, p. 267). Mange af de studerende som deltog følte en
udvikling af deres personlige kvaliteter (Ibid. p. 270). En studerende beskriver det
således:
“I learned to look outside myself to question, examine, research and
solve problems according to the needs, wants, and realities of others.” (Ibid. p. 271).
Den studerende gennemgik altså en udviklingsproces og lærte at have patienten
og dennes behov og realiteter i centrum – og så dermed det hele menneske.
Artiklens andet tema – Becoming a nurse, beskriver de kompetencer der er nødvendige, for at sygeplejersken kan anvende selvforståelsen. Her tales der om
kommunikation og opbyggelse af en relation. Mange af de studerende erfarede, at
en professionel relation mellem patient og sygeplejerske var anderledes end personlige relationer som fx familiære forhold. Gennem undervisningen sparede de
studerende med hinanden og fandt ud af, at en god relation også er associeret med
tillid og engagement, hvor man fuldt ud er til stede for patientens skyld (Schofield
et al. 2013, p. 271).
Travelbee beskriver en relation som et menneske-til-menneske-forhold, hvor
både sygeplejerske og patient opfatter hinanden som unikke og ligeværdige. Relationen opbygges fra dag til og dag og er en dynamisk proces. Travelbee siger også, at sygeplejersken gennem denne relationsopbygning må være bevidst om hvad
hun gør, tænker, føler og oplever for derved at kunne anvende sin selvforståelse i
relationen (Travelbee 2010, p. 155).
At kunne anvende sin selvforståelse afhænger i høj grad også af sygeplejerskens
evne til at transcendere sig selv. Her menes at overskride erfaringernes grænser –
det man plejer at gøre og tænker, og samtidig bruge sine sanser til at forstå den
anden (Travelbee 2010, p. 171). I artiklen beskrives det, hvordan de studerende
gennem kurset havde fået udfordret deres personlige antagelser om andre og deres
opfattelser af omsorg. De havde dermed fået overskredet deres erfaringers græn-
27
ser. Fx indså de, at mennesker med handicap er i stand til mere, end de først antog
(Schofield et al. 2013, p. 270).
Tredje og sidste tema – Learning to care, beskriver det at yde omsorg som værende komplekst, da man skal sætte sig ind i patientens situation. Her skal man være
til stede i øjeblikket og gøre sit bedste for at prøve at være i den andens sko, selvom det kan være svært at forestille sig (Schofield et al. 2013, p. 272). Travelbee
beskriver også, at det at lære den anden at kende kan ske med forskellige hastigheder (Travelbee 2010, p. 156). Den første vurdering vi foretager af en anden
person kan være fordrejet. For man har en tendens til, at det første indtryk bliver
bestemt ud fra tidligere erfaringer – hermed er erfaringernes grænser endnu ikke
overskredet. Travelbee pointerer dog, at for at kunne anvende sig selv terapeutisk
må man besidde en forståelse af menneskets vilkår (Ibid. p. 41). Derudover tager
det tid og er ikke noget som kommer af sig selv (Ibid. p. 155). Teksten konkluderer ligeledes, at processen til at blive sygeplejerske og yde omsorg kræver, at man
sammen med sin viden og evner integrerer sin personlighed, historie, erfaringer,
værdier og holdninger (Schofield et al. 2013, p. 272), altså selvforståelsen.
Det er nu blevet klart, at et dybere kendskab til sig selv og andre gør sygeplejersken bedre rustet til at hjælpe og støtte den anden. Sygeplejersken må være bevidst om egne værdier og holdninger samt være åben for at etablere en tæt og
samtidig professionel relation. På samme tid må hun være villig til at overskride
det vante – det hun plejer at gøre og sætte sig ind i patientens situation. Det skal
dog pointeres, at denne forandring og udvikling er en proces, der med fordel kan
ske i samspil med andre.
5.1.2 Delanalyse 2: Kommunikation
Hvordan kan PLISSIT-modellen anvendes som et metodisk redskab til italesættelse af seksualitet?
Empiri: Beyond Sexual Assessment: Lessons Learned from Couples Post Radical
Prostatectomy
Teori: Eide & Eide – Kommunikasjon i relasjoner
28
På grund af opgavens omfang vil følgende afsnit have fokus på samtalens struktur
og verbale- og nonverbale metoder med udgangspunkt i den valgte teori.
Kommunikation kan defineres som udveksling af meningsfulde tegn mellem to
eller flere parter. Eide & Eide beskriver en hjælpende kommunikation som en
kunst der består af fire centrale elementer; at fremme patientens perspektiv, at
forstå patientens psykosociale kontekst, at nå frem til en fælles forståelse ift. patientens værdier og endelig hjælpe til at bevare og udøve kontrol (Eide & Eide
2009, pp. 17-20). Dette forudsætter, at sygeplejersken behersker en række færdigheder; er aktivt lyttende, åben og direkte, samtidig med at hun anerkender den
anden, som foregående delanalyse også pointerede. Eide & Eide fremstiller også
de kommunikative færdigheder som en træningsproces, hvor vejledning og teorier
må være til stede (Ibid. pp.12-13).
5.1.2.1 Samtalens struktur
Eide & Eide angiver, at en hjælpende samtale har en vis struktur. Et karakteristisk
træk ved samtalen er, at den kan opdeles i en begyndelse, midte og afslutning (Eide & Eide 2009, p. 250).
I empirien anvendte sygeplejerskerne PLISSIT-modellen som inspiration til den
selvkonstruerede protokol, hvis formål var at være en guideline for sygeplejersken, når seksuelle problemstillinger skulle italesættes hos par. Protokollen opdelte trinvist, hvilke emner der skulle bringes på banen i løbet af syv samtaler. De
forskellige niveauer i modellen; Permission, Limited Information, Specific Suggestion og Intensive Therapy indgik også kronologisk (Bilag 11). Forinden havde
sygeplejerskerne i grupper forberedt sig til samtalerne, hvor der blev talt om personlige holdninger og værdier relateret til seksuelle emner. De udvidede deres
viden omkring seksualitet ved at gennemgå journaler og undervisningsmateriale
samt deltog i et undervisningsforløb (Monturo et al 2001, p. 513). Eide & Eide
beskriver også, at en god og hjælpende samtale forudsætter, at den professionelle
er velforberedt og ajourført omkring samtalens indhold (Eide & Eide 2009, p.
250).
I samtalens begyndelse er det første møde mellem parterne vigtigt for den videre
samtale og relation som skal bygge på tryghed og kontakt. Patienter er ofte i en
29
situation de ikke selv har valgt og ikke ønsker at være i. Derfor skal de mødes
med respekt, opleve at blive lyttet til og få klar og entydig information (Eide &
Eide 2009, p. 252). Samtidig skal der skabes en arbejdsalliance med en positiv
indstilling, således det fælles mål opnås (Ibid. p. 45).
I artiklen sørgede sygeplejersken for at indlede samtalen på en rolig og uformel
måde. Der blev talt om dagligdagen, parrets historie og de aktiviteter der interesserede dem (Monturo et al. 2001, p. 514). På den måde indledte og skabte sygeplejersken et godt fundament for samtalen, således at parret følte tryghed i hendes
nærvær. Ifølge protokollen skulle den indledende samtale tage udgangspunkt i
Permission – at tillade samtalen. Det er på dette niveau at sygeplejersken tilkendegiver, at hun er villig til at drøfte seksuelle problemstillinger (Sigaard 2003, p.
82). Patienten skal føle sig velkommen i samtalen, hvilket forudsætter at sygeplejersken lytter aktivt, for på den måde at vise at hun er interesseret, forstående og
anerkendende i patientens situation (Jørgensen 2012, p. 104).
I empirien ses det, at sygeplejersken opbyggede tillid til parret ved at respektere
deres grænser og afsatte nok tid til diskussion omkring følsomme emner (Monturo
et al. 2001, p. 514). Ifølge Eide & Eide skal en tidsramme nødvendigvis ikke være
lang, men en fastsættelse af tiden vil gøre at der bliver taget hånd om det mest
centrale og patientens problemstillinger bliver sat i fokus (Eide & Eide 2009, p.
254).
Det er i midten af samtalen, at man kommer ind på det mest væsentlige. Det er
også i denne del, at sygeplejersken påtager sig flere opgaver; er lyttende, giver
information og stiller spørgsmål for på den måde at udforske problemet og komme ind til samtalens kerne. Dette opmuntrer samtidig patienten til at åbne op og
dele ud af sine refleksioner og tanker (Eide & Eide 2009, p. 257).
I henhold til Eidi & Eides teori er det patienten der skal vælge det problem samtalen skal omhandle, da han er ekspert i egen situation (Ibid. p. 258). Dette er ikke
tilfældet i artiklen, da sygeplejerskerne tidligere havde erfaret, at patienter ikke
indleder til en samtale omkring seksuelle problemstillinger. I stedet introducerede
sygeplejerskerne til diskussion omkring emnet ved at udlevere pjecer omhandlende seksualitet efter en operation (Monturo et al. 2001, p. 511).
30
Som førnævnt er det vigtigt, at sygeplejersken indtræder i en informerende og
forklarende rolle (Eide & Eide 2009, p. 257). Ved anden og tredje samtale med
parret gjorde sygeplejersken brug af Limited Information og Specific Suggestion.
Det er på disse niveauer, at sygeplejersken bidrager med generel og begrænset
information. Samtidig skal hun komme med specifikke løsningsforslag ift. patientens seksuelle problemstillinger. Dette kræver, at hun har en større viden omkring
patientens sygdom, behandlingens konsekvenser og herunder den mulige påvirkning af seksualiteten (Hansen 2014, p. 81).
Under anden og tredje samtale med parret informerede sygeplejersken omkring de
konsekvenser behandling af prostatacancer kan medføre bl.a. negativ indflydelse
på den seksuelle lyst. Til imødekommelse af dette bidrog hun med strategiforslag,
hvor parret skulle fokusere på nærhed, hinanden, følelser og kommunikationen
imellem dem. Protokollen guidede også sygeplejersken til at udlevere brochurer,
som skulle hjælpe parret med at håndtere de seksuelle forhindringer de stod overfor (Monturo et al. 2001, pp. 512-513).
Det er sygeplejerskens opgave at afslutte samtalen på en god måde, og hun har i
den forbindelse fire hovedopgaver; at afrunde samtalen, opsummere indholdet,
justere opsummeringen hvis nødvendigt og evt. lave nye aftaler (Eide & Eide
2009, p. 261). Empirien afrunder samtalerne ved at inddrage PLISSIT-modellens
sidste niveau – Intensive Therapy. Dette niveau kræver kompetencer som i mange
tilfælde ligger uden for sygeplejerskens arbejdsområde. Her er det sygeplejerskens
ansvar at henvise til andre fagpersoner, såfremt det seksuelle problem ligger uden
for hendes formåen (Sigaard 2003, p. 83). I artiklen henviste sygeplejersken til
diverse internet fora, publikationer og kontaktgruppeordninger, som parret kunne
benytte i deres videre forløb. Ligeledes tilbød sygeplejersken telefoniske followup samtaler, hvis parret skulle have behov for dette (Monturo et al. 2001, p. 516).
En fordel ved at lave nye aftaler og fastholde kontakten kan for patienten bekræfte
relationen og skabe fremtidsperspektiver. Eide & Eide pointerer, at det er vigtigt
at aftale dette i slutningen af samtalen, da det kan styrke tilliden til, at det går den
rigtige vej samt styrke håbet og mestringsevnen hos patienten (Eide & Eide 2009,
p. 262).
31
5.1.2.2 Verbal- og nonverbal kommunikation
Ifølge Eide & Eide kan man ved nonverbal kommunikation udlede meget mere
end ved den verbale. Smil, rynker i panden, den måde man giver et kram på kan
alt sammen formidle noget til den anden. Som sygeplejerske må man være bevidst
om den nonverbale kommunikation og reagere ud fra denne, da der ofte her kan
gemme sig vigtig information om vedkommende (Eide & Eide 2009, p. 198).
”Nonverbal kommunikasjon er med andre ord et responderende
språk. Det forteller noe om begge parter i en dialog, og ikke mindst
om relasjonen mellom disse.” (Ibid).
I artiklen var sygeplejersken opmærksom på det nonverbale sprog under samtalerne med parret. Dette bidrog med vigtig information og gav bl.a. sygeplejersken
en fornemmelse af, hvordan parret interagerede med hinanden (Monturo et al.
2001, p. 514). Ifølge Eide & Eide kan kropssproget bidrage til at skabe kontakt og
tryghed. Kroppens signaler kan være små, men øjenkontakt, ansigtsudtryk og verbale udtalelser kan præge kontaktsituationen (Eide & Eide 2009, p. 208). En af
sygeplejerskerne i artiklen oplevede under en samtale, hvordan verbal- og nonverbal kommunikation kan udtrykke noget forskelligt:
”The nurse also asked if the couple had engaged in intercourse
since surgery. The wife smiled and glanced back at her husband. He
demonstrated nervous behaviors and said, “Well nothing´s really
working.” The patient quickly changed the topic(…).” (Monturo et
al. 2001, p. 514).
Den opmærksomme sygeplejerske opfanger her forskellige signaler. Hustruen er
smilende og vender sig mod sin mand, i håbet om at han vil svare på spørgsmålet.
Manden virker nervøs, kortfattet og ønsker at skifte emne. Sygeplejersken tolker
ud fra konens smil, mandens nervøsitet og kortfattethed, at parret ikke fortæller
alt. Sygeplejersken accepterer dog denne grænse og afslutter mødet. Hendes tolkning bekræftes dog, da hustruen stopper hende på vej ud af døren. Hun fortæller,
at manden havde haft en delvis erektion, men at han ikke mente, det var værd at
nævne (Ibid. p. 514).
I mødet med parret spejler sygeplejersken den følelse hun finder mest væsentlig,
altså mandens kortfattethed og ønsket om at forlade emnet. At spejle og reflektere
over følelser betyder, at sygeplejersken fortolker den andens følelser i samtalen.
32
Disse følelser kan komme til udtryk implicit og/eller eksplicit (Jørgensen 2012,
pp. 108-109). Ifølge Eide & Eide kan sygeplejersken vælge at spejle den følelse
hun finder mest central eller frasortere og spejle de mere implicitte følelser. Hvis
en følelse er meget fremtrædende, vil sygeplejersken selvfølgelig skulle handle på
denne (Eide & Eide 2009, p. 232). I ovenstående eksempel med parret valgte sygeplejersken at handle på en følelse – mandens kortfattethed, som indikerede at
han ikke ønskede at uddybe yderligere. Hun kunne i stedet have valgt at handle på
mandens nervøsitet som vidnede om en anspændthed ift. emnet. Eide & Eide beskriver, at ønsker man at udforske og finde forklaringer – som sygeplejersken
kunne have gjort ifm. mandens nervøsitet, kan man effektivt gøre brug af åbne
spørgsmål. Dette kan stimulere den anden til at fortælle og snakke åbent. Åbne
spørgsmål forbindes typisk med hv-spørgsmål – hvad, hvorfor og hvordan. Disse
typer af spørgsmål tillader sygeplejersken at skabe en åben situation, hvor patienten selv kan bestemme, hvad han vil snakke om og får derved en følelse af kontrol
i samtalen (Ibid. pp. 276-277).
Ovenstående har vist, at PLISSIT-modellen med inddragelse af kommunikative
værktøjer kan skabe mellemmenneskelige relationer mellem sygeplejerske og
patient. Det er også blevet tydeligt, at aktiv lytning, forståelse og anerkendelse for
den enkelte er væsentlige elementer gennem samtalen, hvor patienten er ekspert i
egen situation. Ligesom ved første delanalyse må sygeplejersken have en forståelse for egne værdier og holdninger ift. seksuelle emner for at kunne formidle det til
patienten.
5.1.3 Delanalyse 3: Refleksion
Som førnævnt vil denne delanalyse også søge svar på delanalysespørgsmål to.
Empiri: Using the Extended PLISSIT model to address sexual healthcare needs
Teori: Steen Wackerhausen – Erfaringsrum, handlingsbåren kundskab og refleksion
Med udgangspunkt i den valgte empiri vil der i det følgende forsøges at finde svar
på, hvordan inddragelse af refleksion i et metodisk redskab kan påvirke italesættelse af seksualitet i den sygeplejefaglige virksomhed.
33
Steen Wackerhausen taler om to kundskabsparadigmer, hvorpå man kan tilegne
sig viden, færdigheder og faglig kompetence: det skolastiske paradigme hvor
kundskaber tilegnes via skolebaseret uddannelse og det non-skolastiske paradigme, hvor kundskabslæren og kropsliggjorte færdigheder er i fokus. Wackerhausen
mener, at der er fejl og blinde pletter ved disse paradigmer (Wackerhausen 2008,
p. 4). Han mener ikke, at sproglig artikulation og procedurer samt praktisk håndværk kan være endegyldige måder, hvorpå man kan tilegne sig færdigheder. Han
tilføjer derfor refleksionen som et vigtigt element.
Den valgte empiri om den udvidede PLISSIT-model indbefatter både bog- og
praksislærdom. Modellen skitserer konkrete handlinger og metoder som sygeplejersken skal fordybe sig i og forstå, for på den måde at kunne anvende disse i
praksis. Disse boglige færdigheder skal flere gange afprøves i praksis, for at sygeplejersken kan opnå en mestringsevne. På den anden side argumenterer artiklen
også for, at alle interventioner med patienten skal revurderes gennem refleksion
(Taylor & Davis 2006, pp. 35-40). Man skal altså både kombinere teori, praksis
og refleksion, som Wackerhausen også er fortaler for, for at blive rigere på sine
erfaringer.
Wackerhausen taler også om begreberne erfaringsrum og handlingsbåren kundskab. Erfaringsrummet indeholder de erfaringer man gennem tiden har tilegnet sig
og er det ens handlinger bygger på, altså ens handlingsbårne kundskaber. Hvis
disse kundskaber bliver for selvbekræftende og beskyttet af et selektivt erfaringsrum, kan det ifølge Wackerhausen få ikke-optimale konsekvenser for ens praksis
(Wackerhausen 2008, pp. 12-13).
Dette illustrerer han med et eksempel – Den erfarne skadestuelæge: Dr. X havde i
20 år arbejdet som skadestuelæge og forinden som militærkirurg i felten. Han
havde gennem årene tilegnet sig utallige erfaringer med behandling af patienter
med store og små skader. Dr. X var højt respekteret af det øvrige personale og var
den der først blev rådspurgt pga. sin særlige teknik med at sy åbne sår og flænger.
Hans handlingsbårne kundskab var på det højeste niveau. Dog viste det sig, at Dr.
X´s teknik efterlod usædvanlige grimme ar. På skadestuen havde de dog ingen
kendskab til eksistensen af disse, og Dr. X´s kundskaber havde derfor levet videre
i praksisfællesskabet (Ibid. pp. 6-8). Pointen er, at en ureflekteret handlingsbåren
34
kundskab kan få sit eget ”indre liv” med ikke-optimale konsekvenser, når man
fortsat gør det man plejer uden at inddrage refleksion. Refleksion er for Wackerhausen vigtigt i alle henseender og definerer det som:
“En bevidst, omhyggelig og tidskrævende form for tænkning, som er
karakteriseret ved en kritisk-konstruktiv spørgende og svarsøgende
holdning.” (Wackerhausen 2008, p. 14).
Ved en refleksion gennemtænker, overvejer og funderer man altså over noget der
søges svar på.
Ureflekterede og dermed ”skæve” erfaringsrum og handlingsbårne kundskabers
svage sider kan blive afsløret ved at reflektere og dermed bidrage til en optimering
af de handlingsbårne kundskaber i praksis. For at gøre refleksionen produktiv og
virksom må man gøre brug af sin intuition, kreativitet, følelser og fornemmelser
(Wackerhausen 2008, pp. 13-14).
Som førnævnt omtaler empirien også refleksion som en vigtig kundskab og inddrager det i PLISSIT-modellen. En indarbejdelse af refleksion er et middel til at
øge selvbevidstheden og udfordrer ens tidligere antagelser (Taylor & Davis 2006,
p. 36). Med refleksion udfordrer man altså sig selv, ved at blive mere bevidst om
sine handlinger og de antagelser man har ift. patienten.
Artiklen ser også seksuel sundhed som et holistisk koncept (Taylor & Davis 2006,
p. 35), hvor mennesket betragtes i sin helhed som et enestående individ (Birkler
2011, p. 123). Ved humanisme har man også respekt for menneskets egenværd, og
det enkelte menneskes liv, frihed og uerstattelighed hvor også interpersonel empati gør sig gældende. Man ser det hele menneske og alle de aspekter det indeholder,
hvilket Wackerhausen mener er en forudsætning for at kunne anvende refleksion
effektivt (Wackerhausen 2002, pp. 26-32). Empirien angiver ligeledes, at en effektiv refleksion og vurdering opnås, hvis man medtænker alle menneskets aspekter (Taylor & Davis 2006, p. 39).
Daglig refleksion er ifølge Wackerhausen vigtigt, når en ukendt opgave skal løses
(Wackerhausen 2008, pp. 16-17). Dette kunne bl.a. være italesættelse af seksuelle
problemstillinger, som det er set i ovenstående er et svært emne for sygeplejersken at håndtere. Han taler også om, at refleksion bør være sædvane-udfordrende
35
(Ibid.). For som ovenstående fortælling om Dr. X kan også sygeplejersken have
en tendens til, at handle ud fra et selvbekræftende erfaringsrum og dermed tro at
det hun gør hver dag, er det rigtige. Dette vil ikke føre til ændringer af den handlingsbårne kundskab (Ibid.) såsom en italesættelse af seksualitet.
At udfordre sin sædvane – det man plejer at gøre, kræver at man udfordrer sit
etablerede erfaringsrum og handlingsbårne kundskaber. Dette kræver bl.a. en retænkning af teori og praksis (Wackerhausen 2008, pp. 17-19). Artiklen omtaler
PLISSIT-modellen som et redskab, hvormed sygeplejersken kan udfordre sine
kundskaber. Modellen præsenterer de føromtalte niveauer, hvor bl.a. selvindsigt,
viden og refleksion også indgår. Disse elementer er vigtige at medtænke i mødet
med patienten, men også nødvendige for at sygeplejersken kan blive ved med at
lære og udvikle sig (Taylor & Davis 2006, p. 39). Dette vil altså være sædvaneudfordrende og udvide hendes erfaringsrum.
Empirien er ligeledes fortaler for at medinddrage patienten i refleksionen vha.
åben dialog. Dette med henblik på at diskutere deres seksuelle sundhed hvor patienten får mulighed for at sætte ord på og reflektere over eventuelle bekymringer
(Taylor & Davis 2006, p. 40). Ved en åben dialog giver begge parter afkald på
styring og møder den anden med åbenhed og en villighed til at flytte sig (Riis &
Birkelund 2012, p. 58). Wackerhausen siger også, at for at en kontinuerlig og udfordrende refleksion kan fortsætte, må der indgå tilladelighed og tolerance i fællesskabet som udfordrer sædvanen (Wacherhausen 2008, p. 19).
Det er nu blevet klart, at refleksion er et essentielt element i et metodisk redskab
som PLISSIT-modellen. Det er blevet fremhævet, at et reflekterende fællesskab
mellem sygeplejerske og patient vil ruste begge parter bedre i samtalen om seksuelle problemer. En selvindsigt – som har været fremtrædende gennem alle analyser, og en re-tænkning af teori og praksis skal ligeledes være til stede i sygeplejerskens virksomhed.
36
5.2 Sammenfatning
Sygeplejersken kan med fordel gøre brug af sin selvforståelse, kommunikative
færdigheder og refleksion over egne handlinger. Gennem hver analyse har vores
blikke været rettet mod noget bestemt for at finde besvarelser til vores analysespørgsmål. Disse besvarelser har dog komplementeret hinanden og vist flere fællestræk. En forståelse for sig selv og andre har bl.a. været et gennemtrængende
tema ved alle teorier og en forudsætning for at kunne intervenere. Ligeledes har
opbyggelse af en relation været fremtrædende hvor det hele menneske skal være i
fokus. Travelbee siger, at relationen er vigtig for at kunne etablere et mennesketil-menneske-forhold bygget på tillid og respekt. Eide & Eide mener også, at en
god kommunikation indbefatter en relation til den anden. Til dette går Wackerhausen ind for, at refleksionen foregår i et fællesskab, hvor en relation altså er
nødvendig. Analyserne har også tydeliggjort, at en tilegnelse af kompetencer og
kendskab til redskaber ikke er noget som læres og mestres med det samme. Derimod er det en sædvane-udfordrende proces som tager tid og kræver øvelse enten
med sig selv eller andre.
5.3 Diskussion af metode, empiri og teori
I dette afsnit vil valg af metode, empiri og teori blive diskuteret i forhold til den
kommende konklusion.
5.3.1 Diskussion af metode
Tekstanalyse har været fyldestgørende for vores projekt, da vi har kunnet finde
tilstrækkelig empiri, om det vi søgte. Derved har vi ej belastet mennesker med at
undersøge noget som allerede var undersøgt, hvilket er en hovedregel i forskningsverdenen (Frederiksen & Beedholm 2012, p. 47). Hvis der ikke havde fandtes tilstrækkelig empiri og vi havde ønsket et mere personligt synspunkt af emnet,
kunne vi have foretaget et interview. Her tilegner man sig en større fornemmelse
af de adspurgtes oplevelser og følelser, da man bl.a. tolker ud fra kropssprog og
mimik (Kvale 2002, p. 19). Ved både at benytte tekstanalyse og interview som
metode vil der være tale om triangulering som giver undersøgelsen større udsagnskraft og validitet (Holstein 2003, p. 330). Dog har vi fravalgt interview, da
seksualitet som nævnt tidligere er et tabu. Man kunne forestille sig, at det for os
37
som sygeplejestuderende kunne være udfordrende at få indhentet den fornødne
viden hos uddannede sygeplejersker, hvis vi konfronterede dem med at seksualitet
ikke italesættes i sygeplejen. De ville måske føle sig udsatte og svare urealistisk
på vores spørgsmål. Dette ville skabe bias – fejlkilder for vores projekt.
Gennem tekstanalysen har vi brugt hermeneutikken som forståelsesramme. I
analysen har vi opdelt teksten i enkelte dele for derefter at sætte dem sammen med
teori til nye dele og dermed skabt ny forståelse. Dette har foregået cirkulært, hvor
de enkelte dele har skabt nye helheder og omvendt (Jensen 2011, p. 26). Denne
tilgang har været anvendelig for vores projekt, da vi gennem eksisterende empiri
ønskede at få en ny forståelse for, hvordan sygeplejersken kan blive bedre til at
italesætte seksualitet i sygeplejen.
5.3.2 Diskussion af empiri og teori
Forskningsartiklen - Knowing Self and Caring Through Service Learning, gav et
indblik i, hvad selvforståelse er og hvordan den kan anvendes i sygeplejen. Artiklen er dog fra Canada, hvilket kan have betydning for overførbarheden til danske
forhold – altså i hvilken grad fundene kan være gældende i andre sammenhænge,
end der hvor studiet er gennemført (Malterud 2006, p. 63). Teksten har ikke seksualitet i fokus men demonstrerer selvforståelsen i en generel sygeplejefaglig kontekst. Artiklen findes stadig relevant og overførbar, da den beskriver et undervisningsforløb, som ses anvendeligt i den danske sygepleje, hvor selvforståelsen også
må gå forud for god omsorg.
Joyce Travelbees teori har suppleret empirien godt, idet den har givet en dybere
forklaring af begrebet selvforståelse og brugen af dette. Dog kan der stilles
spørgsmålstegn ved, om sygeplejersken altid kan slippe sin professionelle etikette
og blotte sig selv, sin personlighed og værdier for at hjælpe patienten.
Artiklen - Beyond Sexual Assessment: Lessons Learned from Couples Post Radical Prostatectomy, har beskrevet hvordan sygeplejersken vha. et redskab og
kommunikative værktøjer kan blive bedre til at italesætte seksualitet. Dog fandt vi
beskrivelsen lidt overfladisk og mangelfuld. Vi kunne have ønsket en mere fyldestgørende skildring af, hvad sygeplejerskerne gjorde og sagde ved niveauerne i
protokollen. Bortset fra det findes artiklen stadig brugbar til besvarelse af vores
38
problemformulering, da den sammen med teorien har skildret, hvad der er vigtigt
at medtænke ved anvendelse af PLISSIT-modellen. Det skal også nævnes, at artiklen omhandler italesættelse af seksualitet hos par og ikke hos den enkelte. Det
har ikke gjort nogen forskel for os, da sygeplejersken altid skal huske at medtænke pårørende i sygeplejen (Hansson 2012, p. 45).
Vi har brugt Eide & Eides kommunikationsteori som har komplementeret empirien godt. Deres teori kan dog virke normativ og fremstå som en opskrift på,
hvordan sygeplejersken bør og skal fremstå kommunikativt. Den overlader ikke
meget til refleksion og vores fremstilling i analysen kan derfor komme til at fremstå som endegyldige svar. Dette ser vi som en svaghed.
Sidste tekst – Using the Extended PLISSIT model to address sexual healthcare
needs, har ligesom ovenstående været informerende men også inddraget refleksion som en essentiel kompetence. Artiklen findes overskuelig, da den i dens opbygning inddrager en tabel og faktabokse. Dette har skabt overblik og givet nyttig
information. Derudover er den troværdig, idet den gennem teksten refererer til
flere kilder. Dog synes disse forældet, da mange af dem er dateret flere årtier tilbage. Vi kan derfor undres, om der ikke var nyere viden at henvise til.
For at supplere artiklen har vi anvendt filosof Steen Wackerhausens refleksionsteori. Hans filosofiske tanker har skinnet igennem i teorien, hvilket har resulteret i
forskellige tydninger og flere gennemlæsninger af enkelte afsnit. Wackerhausens
tanker og teori har trods dette været meget anvendelig for vores undersøgelse.
Teorien er forholdsvis ny, men skildrer også et relativt almindeligt begreb, som
man let kan overse og glemme i dagligdagens travlhed. For de fleste er det nærliggende at tænke over de handlinger man gør sig, men det er ikke altid at hverdagens omgivelser og ressourcer tillader dette.
Det skal til slut nævnes, at vores tekster ikke decideret har omhandlet patienter
med stomi. Dog har begrebet seksualitet, især ved de to sidste tekster, været i fokus. Vi mener stadig, at kunne overføre den viden vi har tilegnet os til netop patienter med stomi. For måden man formidler budskabet på og italesætter seksualitet
bør ikke være anderledes fra en lidelse til en anden.
39
6. Konklusion
Vi vil nu konkludere på undersøgelsens fund og bruge dette til besvarelse af problemformuleringen.
Hvordan kan sygeplejerskens selvforståelse og kendskab til metodiske redskaber være medvirkende til, at hun bliver bedre rustet til at
italesætte seksualitet hos patienter med stomi?
Undersøgelsen har vist, at sygeplejerskens selvforståelse og forståelse for den
anden kan gavne hende ved italesættelse af seksualitet. En bevidsthed om egne
holdninger og værdier vil ruste hende i samspillet med patienten, hvor svære emner tages op. Hun skal samtidig have en accepterende og ikke-fordømmende
holdning til og i mødet med patienten. Sygeplejersken skal skabe denne atmosfære som vil give trygge omgivelser.
Sygeplejerskens selvbevidsthed vil også styrke hende i brugen af metodiske
redskaber. Disse redskaber giver specifikke instruktioner og er en guideline for,
hvordan hun kan imødekomme patienter bedst muligt, når seksualitet skal bringes
på banen. Selvom instruktionerne er direkte vejledende for sygeplejersken, skal
hun stadig huske at udvikle og ikke mindst inddrage forskellige kompetencer - her
er kommunikation og refleksion nøgleord. Sygeplejersken skal under brugen af
redskabet, medtænke den måde hun og patienterne kommunikerer på. Dette med
henblik på at opfange gemte signaler og information, som kan være til nytte i den
videre samtale. For at redskabet anvendes effektivt må sygeplejersken også reflektere over sine interventioner. Dette vil både udfordre og udvikle hendes færdigheder og kompetencer.
Til sidst vil vi også konkludere, at der bag ved sygeplejerskens selvforståelse og
kendskab til metodiske redskaber findes mere end som så. Man må som sygeplejerske se det hele menneske og alle dets perspektiver hvor respekt, tillid, engagement og åbenhed må være i fokus. Dette kan lyde som en kliché, men vi har gennem analysen set, at der forud for alle interventioner må skabes en fælles relation
med forståelse for hinanden.
En relation og anvendelse af metodiske redskaber etableres og indlæres nødvendigvis heller ikke med det samme. Man kan ikke forvente fra den ene dag til den
40
anden, at kunne mestre italesættelse af seksualitet da det er et svært og følsomt
emne – både for den erfarne og uerfarne sygeplejerske samt patienter med stomi.
7. Perspektivering
En perspektivering vil altid rette sig fremad og kan pege mod klinisk praksis, ledelses- og organisationsforhold (Glasdam 2012, p. 254). I dette afsnit vil undersøgelsens fund diskuteres med henblik på implementering i praksis.
Kravene til sundhedsvæsenet ændres hele tiden. Ligeledes har patienter store forventninger og de fleste ønsker at leve så normalt som muligt efter indlæggelse
(Danske Regioner 2012, p. 3). Dette må også gælde for patienter med stomi. Høj
kvalitet i sundhedsvæsenet baseres bl.a. på faglig viden. Derfor må denne viden
være let tilgængelig for sygeplejersken, så det kan komme patienterne til gode
(Ibid. p. 8). Den Danske Kvalitetsmodel - et kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsenet, sigter ud fra nye mål også efter bedre kvalitet (DDKM 2013, p. 4).
Disse mål som skal højne kvaliteten kan med fordel sigte mod mere inddragelse af
seksualitet i sygeplejen. For vores undersøgelse har vist, at inddragelse af seksualitet og udvikling af sygeplejerskens faglige kompetencer både gavner patienten
og sygeplejersken. Dog viste vores problemstilling at dette ikke realiseres tilstrækkeligt i praksis. Derfor vil vi i det følgende kigge på de muligheder og barrierer, der er for implementering af projektets fund på tarmkirurgisk afdeling.
Med implementering menes en realisering af teori og planer i praksis. Denne gennemførsel kræver tilstrækkelig tid, ressourcer og en villighed fra alle involverede
(Kristensen & Kjærgaard 2001, pp. 234-237).
Før en implementering kan finde sted, må ledelsen orienteres om den viden der er
frembragt (Kristensen & Kjærgaard 2001, p. 234). Vi vil derfor informere afdelingssygeplejersken, som bl.a. er ansvarlig for sygeplejens udvikling og kvalitet
(Infonet). Vi håber, at hun vil medvirke til at supervisere vores fund til det øvrige
personale, da hun står for den overordnede planlægning af det daglige arbejde og
er den som skal skabe tiden til implementeringen.
For at afdelingens personale kan drage nytte af vores fund, må de først og
fremmest have en positiv og åben tilgang til udvikling. Personalet må også have
41
en almen viden til at kunne forstå betydningen, således de kan medvirke inden for
deres arbejdsfelt (Hermann 2001, p. 251).
En gennemførsel kræver i de fleste tilfælde, at man finder mening med denne.
Hertil siger den israelsk-amerikanske professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky (1923-1994) i sin teori – oplevelse af sammenhæng, at jo højere følelse
af sammenhæng man har, dets bedre rustet er man til at tackle de udfordringer der
kommer. Han siger også, at dette ikke kommer af sig selv men læres over tid.
Denne læreproces udfolder sig bedst, når det er meningsfuldt, begribeligt og håndterbart (Thybo 2003, p. 3). Det skal altså give mening og være håndterbart for
personalet, hvis seksualitet skal inddrages mere i plejen. Personalet kunne finde
det meningsfuldt, hvis de ved et eftermiddagsmøde blev præsenteret for vigtigheden af inddragelse af seksualitet. Samtidig ville en præsentation af PLISSITmodellen og udlevering af materiale samt vejledning til hvor de kunne tilegne sig
viden om emnet gøre det håndterbart. Ligeledes skulle det meddeles, at der ikke
var en forventning om, at de fra dags dato blev eksperter på området.
Det kan være udfordrende at formidle et budskab til en hel afdeling, da tiden
ofte ikke er til det. Derfor kunne en anden mulighed være, at afdelingens udviklingssygeplejerske deltog i relevante kurser. Herefter kunne hun formidle sin viden til resten af afdelingen og igangsætte projekter. Dette med henblik på at højne
kvaliteten og den enkeltes kompetencer, således komplikationer relateret til den
enkelte patients seksualitet mindskes. Personalet kunne over en periode blive mere opmærksomme på at inddrage og dokumentere seksuelle problemstillinger i
plejen. Man kunne evaluere indsatsen ud fra en journalaudit, hvor man så på om
dokumentationen var blevet mere fyldestgørende hvilket kunne tyde på en adfærdsændring i personalegruppen.
Personalet kunne også selv komme med feedback til den projektansvarlige, evt.
udviklingssygeplejersken, for at fremhæve gode og mindre gode oplevelser fra
den kliniske indsats. Feedback er med til at udvikle kvaliteten løbende (Kjærgaard
& Hansen 2001, p. 22). Personalet kunne ligeledes diskutere og evaluere oplevelser internt, så de blev rigere på hinandens erfaringer. Den projektansvarlige skulle
sammenfatte og evaluere på tilbagemeldingerne for derefter at tilpasse og tilrettelægge implementeringen.
42
Ved en implementering er der ofte barrierer der hindrer forandringen og man må
derfor være opmærksom på disse (Kristensen & Kjærgaard 2001, p. 238). En implementering er ressourcekrævende og fordrer tid fra personalet. Derudover kan
de organisatoriske rammer - omgivelserne, ikke altid tillade forandring. På tarmkirurgisk afdeling er der fx mange flersengsstuer og belægningslisten er ofte fyldt.
Derfor kan det være svært at have en privat og følsom samtale, når der kun er et
gardin til at adskille patienternes privatsfære.
Ifølge Danske Patienter – en organisation der arbejder for bedre patientvilkår i
sundhedsvæsenet, skal patienter tilbydes den fornødne støtte og omsorg og indsatsen tilpasses den enkeltes behov. Samtidig mener de, at der skal tages udgangspunkt i det hele menneske, hvor fysiske-, psykiske- og sociale behov imødekommes gennem dialog og fleksibilitet (Danske Patienter 2011, p. 6). Vores bachelorprojekt har netop belyst og tydeliggjort dette. En implementering af vores fund i
praksis vil derfor være medvirkende til, at der sker en udvikling i sygeplejen, hvor
der kommer mere fokus er på den enkelte og individuelle behov tages i betragtning.
43
8. Referenceliste
AANP, American Association of Nurse Practitioners, 2014. JAANP [Online]. Tilgængelig fra: http://www.aanp.org/publications/jaanp [Lokaliseret 27. oktober
2014]. p. 1.
Analyse Danmark, 2014. Om Analyse Danmark – et full service analyseinstitut
etableret i 1997 [Online]. Frederiksberg. Tilgængelig fra:
http://analysedanmark.dk/om-os/ [Lokaliseret 6. oktober 2014]. p. 1.
Birkler, J., 2011. 3. Objektivitet og subjektivitet. I: Etik i sundhedsvæsenet. København, Munksgaard Danmark. 1. udgave, 5. oplag. pp. 50-65.
Birkler, J., 2011. 5. Etik og menneskesyn. I: Etik i sundhedsvæsenet. København,
Munksgaard Danmark. 1. udgave, 5. oplag. pp. 118-129.
Birkler, J., 2011. 6. Forståelse. I: Videnskabsteori – en grundbog. København,
Black, P.K., 2004. Psychological, sexual and culturel issues for patients with a
stoma, British Journal of Nursing, Vol. 13, No. 12. pp. 692-697.
Blomhøj, G., Kjærgaard, J., Mainz, J. & Andersen, K.V., 2001. Kapitel 7: Audit.
I: Kjærgaard, J., Mainz, J., Jørgensen, T. & Willaing: Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. København, Munksgaard. pp. 107-124.
Buus, N. et al., 2008. Litteratursøgning i praksis – begreber, strategier og modeller, Sygeplejersken, Nr. 10. Dansk Sygeplejeråd. pp. 1-8.
CCF, Colitis-Crohn Foreningen, 2014. Bikini-billeder af kvinder med stomiposer
[Online]. Tilgængelig fra: http://www.ccf.dk/nyheder?id=134&nPos=10 [Lokaliseret 6. oktober 2014]. p. 1.
COPA, 2014. COPA’s historie – historien om en dansk stomiforening [Online].
Tilgængelig fra: http://www.copa.dk/om-copa/historien-om-en-danskstomiforening/. [Lokaliseret 6. oktober 2014]. p. 1.
Danske Patienter, 2011. Sundhedspolitik 2010-2011 – Patienternes perspektiv
[Online]. Tilgængelig fra:
http://www.danskepatienter.dk/sites/danskepatienter.dk/files/files/Sundhedspolitik
%20sidste%2031%20august%202010.pdf [Lokaliseret 7. november 2014]. pp. 139.
Danske Regioner, 2012. Det hele sundhedsvæsen – regionernes vision for et helt
og sammenhængende sundhedsvæsen [Online]. Tilgængelig fra:
http://www.regioner.dk/~/media/Filer/Sundhed/Det%20hele%20sundhedsv%C3%
A6sen_1503_2012.ashx [Lokaliseret 7. november 2014]. p. 1-20.
De Gruyter, 2014. International Journal of Nursing Education Scholarship, Aims
and Scope [Online]. Tilgængelig fra: http://www.degruyter.com/view/j/ijnes [Lokaliseret 28. oktober 2014]. p. 1.
44
DDKM, Den Danske Kvalitetsmodel, 2013. Kvalitet i bevægelse [Online]. Tilgængelig fra: file:///C:/Users/Mathilde%20Nielsen/Downloads/DDKM-Kvalitet-ibevAegelse.pdf [Lokaliseret 5. november 2014]. pp. 1-16.
Den Store Danske, 2014. Platon [Online]. Tilgængelig fra:
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Oldtidens_fil
osofi/Platon [Lokaliseret 17. oktober 2014]. p. 1.
Den Store Danske, 2014. Problem [Online]. Tilgængelig fra:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=problem [Lokaliseret 17. oktober 2014].
p. 1.
Den Store Danske, 2014. Selvforståelse [Online]. Tilgængelig fra:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=selvforst%C3%A5else
[Lokaliseret 17. oktober 2014]. p. 1.
Den Store Danske, 2014. WHO [Online]. Tilgængelig fra:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_
politik_og_organisationer/WHO [Lokaliseret 9. oktober 2014]. p. 1.
Eide, H. & Eide, T., 2009. Bekreftende ferdigheter. I: Kommunikasjon i relasjoner. Oslo, Gyldendal Norsk Forlag. 2. udgave, 3. oplag. pp. 219-247.
Eide, H. & Eide, T., 2009. Grunnbegreper i jelpende kommunikasjon. I: Kommunikasjon i relasjoner. Oslo, Gyldendal Norsk Forlag. 2. udgave, 3. oplag. pp. 3162.
Eide, H. & Eide, T., 2009. Hva er hjelpende kommunikasjon? I: Kommunikasjon i
relasjoner. Oslo, Gyldendal Norsk Forlag. 2. udgave, 3. oplag. pp. 11-28.
Eide, H. & Eide, T., 2009. Nonverbal kommunikasjon. I: Kommunikasjon i relasjoner. Oslo, Gyldendal Norsk Forlag. 2. udgave, 3. oplag. pp. 197-216.
Eide, H. & Eide, T., 2009. Utforskende ferdigheter. I: Kommunikasjon i relasjoner. Oslo, Gyldendal Norsk Forlag. 2. udgave, 3. oplag. pp. 265-289.
Eide, H. & Eide, T., 2009. Å strukturere en samtale. I: Kommunikasjon i relasjoner. Oslo, Gyldendal Norsk Forlag. 2. udgave, 3. oplag. pp. 249-263.
Fayetteville State University, 2014. Definition of Service Learning [Online]. Tilgængelig fra: http://www.uncfsu.edu/civic-engagement/servicelearning/definition-of-service-learning [Lokaliseret 29. oktober 2014]. p. 1.
Frederiksen, K. & Beedholm, K., 2012. 3.1.2 Litteraturreview. I: Glasdam, S.
(red.): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder. København, Nyt Nordisk Forlag. 1. udgave, 2. oplag. pp. 4754.
Frederiksen, K. & Beedholm, K., 2012. 3.1.5 Analyse af forskellige former for
tekstmateriale. I: Glasdam, S. (red.): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder. København, Nyt Nordisk Forlag. 1. udgave, 2. oplag. pp. 71-82.
45
Glasdam, S., 2012. 2. Jura og etik – ved studier af og på mennesker inden for
sundhedsområdet. I: Glasdam, S. (red.): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder. København, Nyt Nordisk
Forlag. 1. udgave, 2. oplag. pp. 24-33.
Glasdam, S., 2012. 4. Afslutning af bachelorprojektet. I: Glasdam, S. (red.): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige
metoder. København, Nyt Nordisk Forlag. 1. udgave, 2. oplag. pp. 254-259.
Gögenur et al., 2005. Følger efter behandling af kolorektal cancer med særlig fokus på stomiproblemer, urologiske følgetilstande og seksuel dysfunktion, Ugeskrift for Læger, 167(45). pp. 4272-4275.
Hansen, J.B., 2014. Samtalen om seksualitet, Sygeplejersken, Nr. 9. Dansk Sygeplejeråd. pp. 77-85.
Hansson, B., 2012. Den professionelle relation. I: Jørgensen, K. (red.): Kommunikation – for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag. 2. udgave, 1. oplag. pp. 33-53.
Hermann, N., 2001. Kapitel 17: Uddannelse i kvalitetsudvikling. I: Kjærgaard, J.,
Mainz, J., Jørgensen, T. & Willaing, I: Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. København, Munksgaard. pp. 249-258.
Holstein, B., 2003. Kapitel 19. Triangulering – metoderedskab og validitetsinstrument. I: Lunde, I.M. & Ramhøj, P. (red.): Humanistisk forskning inden for
sundhedsvidenskab. København, Akademisk Forlag. 1. udgave, 3. oplag. pp. 329338.
Hultén, L., Palsenius, I. & Berndtsson I., 2000. Stomiens historie. I: Stomipleje –
teori og praktik. Göteborg, Sahlgrenska Universitetssjukhuset/Östra. pp. 4-7 og
pp. 19-20.
Hørmann, E., 2012. Litteratursøgning. I: Glasdam, S. (red.): Bachelorprojekter
inden for det sundhedsfaglige område. Indblik i videnskabelige metoder. København, Nyt Nordisk Forlag. 1. udgave, 2. oplag. pp. 36-46.
Høstrup et. al., 2009. Vurdering Af Kvalitative Studier – VAKS [Online]. Tilgængelig fra: http://dasys.dk/images/VAKS-danskversion.pdf
[Lokaliseret 20. oktober 2014]. pp. 1-8.
Høyer, K., 2011. 1. Hvad er teori, og hvordan forholder teori sig til metode? I:
Vallgårda, S. & Koch, L.: Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København, Munksgaard Danmark. 4. udgave, 1. oplag. pp. 17-41.
iLitt.dk, 2014. Artikeltyper [Online].
Tilgængelig fra: http://www.ilitt.dk/Data/Documents/artikeltyper.pdf [Lokaliseret
10. december 2014]. pp. 1-2.
46
Infonet, Region Syddanmark, 2014. Funktionsbeskrivelse afdelingssygeplejerske,
afdeling Q [Online]. Tilgængelig fra:
http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/Files/dokument136614.htm [Lokaliseret 28. november 2014]. p. 1.
Jensen, L.B., 2011. Indføring i tekstanalyse. Frederiksberg, Samfundslitteratur. 2.
udgave. pp. 9-152.
Jørgensen, A., 2009. Gadamers hermeneutiske teori. I: Hans-Georg Gadamer.
Frederiksberg, Forlaget ANIS. pp. 73-100.
Jørgensen, A., 2009. Indledning. I: Hans-Georg Gadamer. Frederiksberg, Forlaget ANIS. p. 11-22.
Jørgensen, K., 2012. Aktiv lytning, spørgsmål og gensvar. I: Jørgensen, K. (red.):
Kommunikation – for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag. 2. udgave, 1. oplag.
pp. 104-117.
Kjærgaard, J. & Hansen, M.N., 2001. Kapitel 1: Kvalitetsudviklingsprocessen:
Begreber og terminologi. I: Kjærgaard, J., Mainz, J., Jørgensen, T. & Willaing, I:
Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. København, Munksgaard. pp. 13-32.
Koch, L., 2007. 6. Tekstanalyse. I: Vallgårda, S. & Koch, L. (red.): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København, Munksgaard Danmark. 3. udgave,
1. oplag. pp. 138-153.
Kristensen, F.B. & Kjærgaard, J., 2001. Kapitel 16: Implementering og kvalitetsudvikling. I: Kjærgaard, J., Mainz, J., Jørgensen, T. & Willaing, I: Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. København, Munksgaard. pp. 234-248.
Kvale, S., 2002. 1. Interview som forskning. I: Interview – En introduktion til det
kvalitative forskningsinterview. København, Hans Reitzels Forlag. 7. oplag. pp.
17-28.
Kvale, S., 2002. 4. Kvalitativ forskning i videnskab og i praksis. I: Interview – En
introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København, Hans Reitzels
Forlag. 7. oplag. pp. 68-87.
Mainz, J. & Mainz, M.R., 2012. 3.5.3 Auditmetoden. I: Glasdam, S. (red.): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige
metoder. København, Nyt Nordisk Forlag. 1. udgave, 2. oplag. pp. 241-253.
Malterud, K., 2006. 4. Utvalg. I: Kvalitative metoder i medicisinsk forskning – en
innføring. Oslo, Universitetsforlaget. 3. Oplag. pp. 57-67.
Manderson, L., 2005. Boundary breaches: the body, sex and sexuality after stoma
surgery, Social Science & Medicine, 61. pp. 405-415.
Markussen, K., 2004. Læsning og vurdering af forskningsartikler, Sygeplejersken,
Nr. 33. Dansk Sygeplejeråd. pp. 34-39.
47
Mathisen, J., 2012. Hvad er sygepleje – Virginia Hendersons svar. I: Hjortsø, M.
(red.): Sygeplejebogen 2 – Grundlæggende behov. Gads Forlag, 4. udgave, 1. oplag, pp. 11-31.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2010. Kapitel 5: Patienters medinddragelse i beslutninger – informeret samtykke, Sundhedsloven [Online]. LBK nr. 913
af 13/07/2010 Gældende. Tilgængelig fra:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455#K5 [Lokaliseret 8.
oktober 2014]. p. 1.
Monturo et al., 2001. Beyond Sexual Assessment: Lessons Learned from Couples
Post Radical Prostatectomy, Journal of the American Academy of Nurse practitioners, Volume 13, issue 11. pp. 511-516.
Netdoktor, 2014. Tilstødende komplikationer ved stomi [Online]. Tilgængelig fra:
http://www.netdoktor.dk/stomi/komplikationer.htm# [Lokaliseret 23. oktober
2014]. p. 1.
Price, B., 1990. Normal body image. I: Body image – Nursing concepts and care.
Prentice Hall Europe. pp. 1-16.
Price, B., 1990. Sexuality and body image. I: Body image – Nursing concepts and
care. Prentice Hall Europe. pp. 221-233.
Rienecker, L. & Jørgen, P.S., 2012. 5. Litteratur- og informationssøgning til opgaven. I: Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Frederiksberg, Samfundslitteratur. 4. udgave. pp. 141-161.
Rienecker, L. & Jørgensen, P.S., 2012. 9. Teori, begreber, metoder og fremgangsmåden (= hele undersøgelsens metode). I: Den gode opgave. Håndbog i
opgaveskrivning på videregående uddannelser. Frederiksberg, Samfundslitteratur.
4. udgave. pp. 223-252.
Rienecker, L. & Jørgensen, P.S., 2012. 10. Opgavens disposition og strukturelementer. I: Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Frederiksberg, Samfundslitteratur. 4. udgave. pp. 253-298.
Rienecker, L. & Jørgensen, P.S., 2012. 11. Opgavens argumentation. I: Den gode
opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Frederiksberg,
Samfundslitteratur. 4. udgave. pp. 299-319.
Riis, A.H. & Birkelund, R., 2012. Kommunikation i et dialogisk perspektiv. I:
Jørgensen, K. (red.): Kommunikation – for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag,
2. udgave, 1. oplag. pp. 54-79.
Saunamäki, N., Andersson, M. & Engström, M., 2010. Discussing sexuality with
patients: nurses’ attitudes and beliefs, Journal of advanced Nursing, 66(6). pp.
1308-1316.
Schofield et al., 2013. Knowing Self and Caring Through Service Learning, International Journal of Nursing Education Scholarship, 10(1). pp. 267-274.
48
Sex & Sundhed, 2014. Ældre og seksualitet [Online]. Odense.
Tilgængelig fra: http://sexogsundhed.dk/fakta-om/aeldre-og-seksualitet.aspx
Sigaard, L., 2003. 1. Begrebsafklaring. I: Seksualitet – en omsorgsdimension. Viborg, Nyt Nordisk Forlag. pp. 10-18.
Sigaard, L., 2003. 5. Omsorg, sygepleje og seksualitet. I: Seksualitet – en omsorgsdimension. Viborg, Nyt Nordisk Forlag. pp. 45-58.
Sigaard, L., 2003. 8. Modeller og metoder til undervisning i og rådgivning om
seksuelle spørgsmål. I: Seksualitet – en omsorgsdimension. Viborg, Nyt Nordisk
Forlag. pp. 80-92.
Singapore, Focus on the Family, 2014. Why Let’s Talk about Sex? [Online]. Singapore. Tilgængelig fra:
http://www.family.org.sg/default.aspx?go=article&aid=665 [Lokaliseret 16. oktober 2014]. p. 1.
Skræp, U., 2012. Jeg tør faktisk ikke! En fokusgruppeundersøgelse af, hvad der
har indflydelse på sygeplejerskers italesættelse af stomipatienters seksualitet, [Online]. Sektion for Sygepleje, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, nr.
50/2012. Tilgængelig fra:
http://ph.au.dk/fileadmin/ph/Sygepleje/Publikationer/Masterprojekter/50UllaSkrae
p2012.pdf. [Lokaliseret 29. september 2014]. pp. 1-62.
Sommer, C. & Christensen, K.B., 2007. Sygeplejerskerne forsømmer at tale seksualitet med patienterne, Sygeplejersken, Nr. 6. Dansk Sygeplejeråd. pp. 24-25.
Southard, N.Z. & Keller, J., 2008. The Importance of Assessing Sexuality: A Patient Perspective, Clinical Journal of Oncology Nursing, Vol. 13, Number 2. pp.
213-217.
SST, Sundhedsstyrelsen, 2005. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. National Board of Health [Online]. København. Tilgængelig fra:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2005/kot/vejl_sygeplejeopt/vejl_sygeplejeop
t.pdf. [Lokaliseret 29. september 2014]. pp. 1-10.
SST, Sundhedsstyrelsen, 2012. Forebyggelsespakke – seksuel sundhed. Rapport
udarbejdet af Sundhedsstyrelsen [Online]. København. Tilgængelig fra:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2012/06juni/forebyggpk/seksuelsundhed.pdf
Stomidatabasen i Region Hovedstaden, 2011. Årsrapport 2011 [Online].
Tilgængelig fra: http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/F8ECFD45-FDAE-44D9A791-972EC7D964AB/0/2011Aarsrapport_Stomi.pdf
Syddansk Universitet, 2011. Peer review [Online]. Odense M. Tilgængelig fra:
http://www.sdu.dk/bibliotek/fag/medicin/vejledning/peer+review [Lokaliseret 21.
oktober 2014]. p. 1.
49
Sygeplejeetisk Råd, 2004. De Sygeplejeetiske Retningslinjer [Online]. København. Tilgængelig fra: http://www.dsr.dk/ser/Documents/10143_SERretningslinjer_2010.pdf [Lokaliseret 14. oktober 2014]. pp. 1-4.
Taylor, B. & Davis, S., 2006. Using the Extended PLISSIT model to address sexual healthcare needs, Art & science – Clinical, Research and Education, vol. 21,
no. 11. pp. 35-40.
Thor, R., 2012. Husk at tale seksualitet med patienterne, Sygeplejersken, Nr. 1.
Dansk Sygeplejeråd. pp. 95-97.
Thybo, P., 2003. Sygdom er hvordan man har det – Sundhed er hvordan man ta’r
det. Om Antonovskys salutogenetiske idé, Kognition & Pædagogik, Nr. 49. pp. 110.
Travelbee, J., 2010. Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje. København,
Wackerhausen, S., 2002. Det sundhedsprofessionelle felt og humanismen. I: Humanisme, professionsidentitet og uddannelse – i sundhedsområdet. København,
Hans Reitzels Forlag. pp. 26-50.
Wackerhausen, S., 2008. Erfaringsrum, handlingsbåren kundskab og refleksion. I:
Refleksion i praksis. Institut for Filosofi & Idéhistorie, Aarhus Universitet, Nr. 1.
pp. 1-21.
WHO, 2006. Sexual health: concept and scope. Developing sexual health programmes. A framework for action [Online]. Geneva: WHO. Tilgængelig fra:
http://whqlibdoc.who.int/hq/2010/WHO_RHR_HRP_10.22_eng.pdf?ua=1 [Lokaliseret 29. september 2014]. pp. 1-6.
WHO, 2014. Defining sexual health. Sexual and reproductive health [Online].
Geneva: WHO. Tilgængelig fra:
http://www.who.int/reproductivehealth/topics/sexual_health/sh_definitions/en/
Winter, B. & Madsen, K.H., 2011. Sygeplejeprofessionen. I: Basisbog i sygepleje
– krop og velvære. København, Munksgaard Danmark, 2. udgave, 2. oplag. pp.
19-49.
Zeng et al., 2011. Chinese Nurses’ Attitudes and Beliefs Toward Sexuality Care
in Cancer Patients, Cancer Nursing, Vol. 34, No. 2. pp. 14-20.
Antal sider i alt: 1.543 sider
50
Bilag 1 – Skema over en foretaget kvantitativ journalaudit
Audit – Vurderingsskema ud fra Indlæggelsessamtale (isa), Plejeplan (plp) og
Sygeplejenotat (syn)
Afholdt d. 22.10.14 på en tarmkirurgisk sengeafdeling
Tilfredsstillende
Ikketilfredsstillende
Patient 1.
Indlagt med ileus.
X
Patient 2.
Nyopereret nyanlagt ileostomi.
X
Patient 4.
Nyopereret –
nyanlagt kolostomi.
X
Patient 5.
Indlagt med stomi
hernie.
X
Patient 6.
Nyopereret –
nyanlagt kolostomi.
(X)
I isa var punktet Kropsopfattelse og seksualitet sprunget
over.
plp og syn var ikke oprettet.
I isa var der under punktet
Kropsopfattelse og seksualitet
noteret ”i.a.”.
(X)
Patient 3.
Indlagt pga. blødning fra stomi.
Kommentar
noteret ”Ingen kone eller
børn”.
skrevet ”Vides ikke”.
I plp omkring stomioplæring
var tjeklistespørgsmålet om
psykisk velbefindende, samliv
og body image ikke handlet på.
syn var ikke oprettet.
skrevet ”Velbevaret herre”.
noteret ”i.a.”.
I plp omkring stomioplæring
var tjeklistespørgsmålet om
psykisk velbefindende, samliv
og body image ikke handlet på.
syn var ikke oprettet.
Blomhøj, G., Kjærgaard, J., Mainz, J. & Andersen, K.V., 2001. Kapitel 7: Audit.
I: Kjærgaard, J., Mainz, J., Jørgensen, T. & Willaing: Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. København, Munksgaard. pp. 107-124.
51
Bilag 2 – Antal hits på fagbladet Sygeplejersken
52
Bilag 3 - Bloksøgning
Patientperspektivet
Konteksten:



Sygehus
Klinik
Ambulatorium
Persongruppen:









Hospital
Clinic
Outpatient department






Fænomenet:
Patient(er)
Indlagte
Nyopererede
Patienter med stomi
Patienter med kroniske tarmlidelser
Patienter med
tarmcancer





Stomi
Body image
Seksualitet
Selvbillede
Kropsfunktion
Patient OR patients
Be hospitalized
Newly operated
Patients with stoma/ostomy
Patients with
chronic intestinal
disease
Patients with intestinal cancer





Stoma/ostomy
Body image
Sexuality
Self-image
Body function
Sygeplejerskeperspektivet
Konteksten:



Sygehus
Klinik
Ambulatorium
Persongruppen:





Sygeplejerske(r)
Nyuddannet
Erfaren
Stomi sygeplejerske
Sygeplejerske og patient
Fænomenet:











Hospital
Clinic
Outpatient department




Nurse OR nurses
Newly qualified
Experienced
Stoma care nurses



Tabu
Body image
Stomi
Seksualitet
Attitude
Patienter med
stomi
Patienter med
kroniske tarmlidelser
Patienter med
tarmcancer
Taboo
Body image
Stoma OR ostomy
53

Nurse and patient





Sexuality
Attitudes
Patients with
stoma/ostomy
Patients with
chronic intestinal
disease
Patients with intestinal cancer
Buus, N. et al., 2008. Litteratursøgning i praksis – begreber, strategier og modeller. I: Sygeplejersken. Nr. 10. Dansk Sygeplejeråd. pp. 1-8.
54
Bilag 4 – Eksempel på en søgehistorik til problemindkredsningen
55
Bilag 5 – Eksempel på systematisering og vurdering af en kvalitativ artikel
ud fra VAKS-modellen
Titel, forfatter og publikationssted:
De formelle krav:
 Baggrunden for undersøgelsen.

Det fremgår, hvorfor undersøgelsen
er relevant.
Troværdighed:
 Formålet er klart beskrevet.
Kommentarer og begrundelser
”Boundary breaches: the body, sex and
sexuality after stoma surgery” af Lenore
Manderson.
Publiceret i Social Science & Medicine,
2005.
Artiklen beskriver ud fra tidligere litteratur de konsekvenser og komplikationer
en stomioperation kan medføre. Fx
smerter, reduceret energi, depression
samt ændringer af selvbilledet, der kan
have indflydelse på patientens sociale
liv.
Mange patienters liv bliver påvirket af at
få anlagt en stomi. Artiklen har ud fra
tidligere litteratur fundet flere eksempler
på de ubehag patienterne oplever, fx
seksuelle dysfunktioner, og retter derfor
en yderligere opmærksomhed mod emnet.
I abstractet er det beskrevet, at formålet
med undersøgelsen er, at udforske hvordan permanent inkontinens, som følge af
en stomianlæggelse, har indflydelse på
mænd og kvinders seksualitet.

Metoden er beskrevet og begrundet.
Findes metoden relevant ift. formålet?
Artiklen bygger på et kvalitativt studie
bestående af semi-strukturerede interviews. Artiklens begrundelse for valg af
metode er, at denne giver større indsigt i
deltagernes personlige og sociale erfaringer og oplevelser, hvilket er relevant
at undersøge ift. undersøgelsens formål.

Der er en beskrivelse af, hvordan data blev behandlet.
Alle interviewene blev optaget og transskriberet for at blive temaanalyseret.

Forskningsprocessen er beskrevet.
Det bliver beskrevet, hvordan undersøgelsen bygger på en større national undersøgelse i Australien mellem 19982001.
Derudover bliver forarbejdet forud for
selve dataindsamlingen beskrevet grun-
56
digt.
Overførbarhed:
 Der er en beskrivelse af informanterne.

Konteksten er beskrevet.
Konsistens:
 Der er en klar fremstilling af fundene.
Informanternes baggrund og undersøgelsens krav til dem, er grundigt beskrevet,
fx at deltagerne skulle være australskfødte eller engelsktalende immigranter.
I alt deltog 32 informanter, heraf 11
mænd og 21 kvinder i alderen 24-82 år.
Deltagerne havde alle fået anlagt en
stomi inden for de sidste fem år.
Kun personer med en stomi i Australien
kunne deltage i undersøgelsen.
De indsamlede data endte ud i tre overordnede temaer; Adapting to change,
Disguise and discomfort og Sex and
sexiness. Hvert tema beskrives og begrundes med citater fra deltagerne.

Er fundene troværdige?
Artiklens undersøgelse bygger på et
større studie, som ønskede at undersøge
kropsforandringer og social isolation hos
personer med stomi. Bl.a. dette gør den
relevant og troværdig.

Er der overensstemmelse mellem undersøgelsens fund og konklusioner?
Der er en god overensstemmelse mellem
fund og konklusion. Undersøgelsen har
fundet frem til det, den ønskede at undersøge. Derudover finder undersøgelsen
også frem til, at parforholdet kan blive
påvirket, når den ene part har fået anlagt
en stomi.
Vurderingen af artiklen:
Artiklen findes relevant at anvende i
projektet, da den giver et godt indblik i,
hvordan det opleves at leve med en stomi fra patienternes perspektiv.
Høstrup et. al., 2009. Vurdering Af Kvalitative Studier – VAKS [Online]. Tilgængelig fra: http://dasys.dk/images/VAKS-danskversion.pdf
[Lokaliseret 28. september 2014]. pp. 1-8.
57
Bilag 6 – Eksempel på systematisering og vurdering af en kvantitativ artikel
ud fra IMRaD-modellen
Titel, forfatter og publikationssted:
Introduktion:
 Baggrunden for undersøgelsen.

Formålet med undersøgelsen
Metode:
 Metoden er beskrevet og begrundet. Findes metoden relevant ift.
formålet?
Kommentarer og begrundelser
”Discussing sexuality with patients: nurses’ attitudes and beliefs” af Saunamäki,
Andersson og Engström, 2009.
Publiceret i Journal of Advanced Nursing.
Artiklen fortæller, at studier viser, at lidelse
og behandling kan have en effekt på personers seksualitet, og at en positiv og respektfuld attitude fra sygeplejerskerne er vigtigt
for den seksuelle sundhed. Sammen med
ovenstående beskriver artiklen også, at en
stomioperation kan have negativ effekt på
patientens body image og selvværd. Disse
problemer forbliver uløste, hvis sygeplejersken ikke viser opmærksom til emnet.
Formålet med undersøgelsen er, at beskrive
sygeplejerskers holdning og overbevisning
ift. at diskutere seksualitet med patienten.
Undersøgelsen bygger på en kvantitativ
metode i form af et spørgeskema, hvor
deltagerne skulle vurdere spørgsmålene på
en skala fra 1-6.
Metoden giver forskeren svar som kan anvendes til generalisering og statistik. Formålet ligger lige så meget op til en kvalitativ metode, hvor forskeren derved ville
indhente mere dybdegående og personlige
svar.

Der er en beskrivelse af, hvordan
data blev behandlet.
Data blev analyseret vha. Statistical Package for the Social Science (SPSS), som er et
program til håndtering af data til statistiske
analyser.
Processen og selve dataindsamlingen er
velbeskrevet. Data er indsamlet vha.;
Sexual Attitudes and Beliefs Survey (SABS),
som bestod af 12 udtalelser omhandlende
deltagernes holdning til seksualitet.

Hvilke etiske overvejelser er beskrevet i artiklen?
De har fulgt proceduren for de etiske retningslinjer og anbefalinger indenfor humaniora og samfundsvidenskabelig forskning i
Sverige. Afslutningen og returneringen af
spørgeskemaet blev taget som stiltiende
58
informeret samtykke.
Resultater:
 Der er en beskrivelse af informanterne.

Hvilke resultater finder artiklen
frem til?
Diskussion:
 Er en klar fremstilling af fundene.
88 ud af 100 svenske sygeplejersker deltog
i studiet. Spørgeskemaerne blev uddelt på
fem medicinske- og fem kirurgiske afdelinger, for at få et bredere perspektiv på emnet. Informanternes baggrund (køn, alder
etc.) er ikke bestemt af forskeren, men afhang af afdelingen. Undersøgelsen foregik
på et svensk hospital. Tidsrummet angives
ikke i artiklen.
De inddeler resultaterne i tre temaer.
Det første tema omhandler sygeplejerskernes attitude og overbevisninger omkring
italesættelse af seksualitet, hvor bl.a. totredjedele følte sig sikker i, at tale om seksualitet med patienterne, og de var enige i,
at det var deres ansvarsopgave. Dog viser
undersøgelsen også, at der var en stor del,
som ikke følte sig sikker i deres evne til at
snakke om seksualitet med patienterne.
Andet tema omhandler sygeplejerskernes
alder og deres anciennitet, hvor de ældre
sygeplejersker bl.a. følte sig mere sikker i
at italesætte emnet – og de havde også en
mere positiv attitude.
Tredje tema vedrører forskellen i attituden
om at italesætte seksualitet som en funktion
af yderligere uddannelse/undervisning. Her
viste det sig, at 35 af 87 sygeplejersker
havde fået yderligere undervisning.
Der ses en klar fremstilling af fundene ud
fra tabeller, hvilket giver overskuelighed og
overblik.

Er fundene troværdige?
Forskerne angiver selv, at studiet er relativt
lille pga. antallet af deltagere. Da spørgeskemaerne er sendt ud til de forskellige
afdelinger, kan forskerne ej heller vide sig
sikre på, hvem der egentligt har svaret, og
om de alle har været sygeplejersker af
samme rang. Derudover er deltagelsen af
mandlige sygeplejersker lille.

Er der overensstemmelse mellem
undersøgelsens fund og konklusioner?
Der er overensstemmelse mellem fund og
konklusion. Bl.a. ses det at to-tredjedele af
de adspurgte sygeplejersker ikke følte sig
kompetente nok til at tale om seksualitet
59
med patienterne, og artiklen konkluderer ud
fra det, at der er behov for mere uddannelse
inden for emnet.
Vurderingen af artiklen:
Vi finder artiklen anvendelig til vores projekt, da den giver os en god og overskuelig
vurdering af sygeplejerskernes holdning til
emnet seksualitet.
Markussen, K., 2004. Læsning og vurdering af forskningsartikler. I: Sygeplejersken. Nr. 33. pp. 34-39.
60
Bilag 7 – Tekstanalyseskema til delanalyse 1
Tekstens titel
”Knowing Self and Caring Through Service Learning”
Tekstens afsender
Schofield, R., Allan, M., Jewiss, T., Hunter, A., Sinclair, N.,
Diamond, A. og Sidwell, C., 2013 (Canada).
Alle forfatterne har en universitetsgrad fra Canada.
Tekstens modtager
Teksten henvender sig hovedsageligt til sygeplejersker og
sygeplejestuderende samt personer, der underviser inden for
faget.
Tekstens indhold
Studiet er en kvalitativ undersøgelse i form af semikonstruerede interviews og refleksion. Ved at inddrage førsteog anden års studerende i et undervisningsforløb kaldet; Service Learning – havde man til formål at beskrive de studerendes opfattelse af selvet, ændringer af selvet over tid og relationen, med inddragelse af selvet, til andre.
Genre
(Fx informerende, undersøgende eller fortæller hvad man kan gøre i
forskellige situationer)
Teksten er en forskningsartikel, da den bidrager til ny viden
inden for et bestemt område. Den er publiceret i International
Journal of Nursing Education Scholarship i 2013 og præsenterer primært de nye resultater til andre forskere og/eller andre
interesserede.
Sproget
(Fx klart og enkelt
sprog, varierende sprog)
Sproget er klart og forståeligt og bærer præg af at være en
forskningsartikel ved at anvende fagudtryk og videnskabsrelaterede termer.
Layout
Artiklen er skrevet på engelsk.
Teksten er systematisk og overskueligt opstillet med overskrifter til de enkelte afsnit.
Budskab og formål
I artiklen henvises der til teoretikerne Chinn and Kramer, som
beskriver personlig viden inden for sygepleje, som en dynamisk proces, hvor man bliver bevidst om selvet, sig selv og
andre som hele personer. At kende selvet er en forudsætning
for at kunne yde sygepleje på et holistisk plan.
Formålet med artiklen er, at beskrive hvordan man vha. Service Learning kan undervise sygeplejestuderende i at blive
bevidste om dem selv – selvet, og hvordan de kan bruge det
effektivt i sygeplejen til andre.
Argumentationsanalyse I det følgende vil der være et eksempel på argumentation i
den videnskabelige artikel. En god argumentation er en række
argumenter, som er relevante og hænger logisk sammen. Dette gør teksten mere pålidelig og troværdig.
Påstand (konklusion)
I artiklens konklusion beskrives det, at første- og andetårsstu-
61
derende på sygeplejerskeuddannelsen, under undervisningskurset, fik ændret deres opfattelse af selvet og omsorg og på
den måde følte sig bedre rustet til at blive rigtige sygeplejersker.
Belæg (præmisser)
Det konkluderes også, at undervisningskurset – Service Learning, er et lovende pædagogisk redskab i de studerendes rejse
til at blive sygeplejersker.
Hjemlen (gyldighed)
Hjemlen og gyldigheden i undersøgelsen kan vurderes lidt
svag, da der kun deltog 14 studerende i undervisningskurset.
Dog er det et kvalitativt studie, hvilket heller ikke tillader at
inddrage for mange respondenter.
Rygdækning
Hjemlen og selve undersøgelsen har rygdækning, da alle forfattere af artiklen er forskere inden for sundhedsområdet.
Dette gør teksten mere valid og troværdig.
Analysespørgsmål:
Hvad er selvforståelse, og hvordan kan sygeplejersken anvende denne i sygeplejen?
Jensen, L.B., 2011. Analysespiralen – forslag til analyseprocedure. I: Indføring i
tekstanalyse. Frederiksberg. Samfundslitteratur. 2. udgave. pp. 31-37.
62
Tekstens titel
”Beyond Sexual Assessment: Lessons Learned from Couples
Post Radical Prostatectomy”
Tekstens afsender
Monturo, C.A., Rogers, P.D., Coleman, M., Robinson, J.P. og
Pickett, M., 2001 (USA).
Alle forfatterne er uddannet sygeplejersker, og har en universitetsgrad inden for sygepleje.
Tekstens modtager
sygeplejestuderende.
Tekstens indhold
Artiklen er udgivet i et tidsskrift primært for forskningsartikler. Denne tekst er ikke en forskningsartikel som sådan, men
omhandler et forsøg, hvor man så på effekten af sygeplejerskers implementering af en selvkonstrueret protokol, som
havde til formål at italesætte seksualitet hos par, hvor manden
var blevet opereret for prostatacancer.
Genre
Teksten er en informerende baggrundsartikel for sygeplejersker og sygeplejestuderende, da der er fokus på en enkelt sag,
og fakta bliver formidlet på en klar og informerende måde.
Samtidig er det en baggrundsartikel, da man får et grundigt
indblik i sagens baggrund, årsager, sammenhænge og konsekvenser. Den er publiceret i tidsskriftet; Journal of the American Academy of Nurse Practitioners.
Sproget
(Fx klart og enkelt
Sproget er klart og forståeligt, og bærer præg af at være udgivet i et forskningstidsskrift ved at anvende fagudtryk og videnskabsrelaterede termer.
Layout
Der er anvendt tabeller i artiklen, som giver overskuelighed
og generel information.
Budskab og formål
Budskabet er, at mange patienter oplever udfordringer i deres
seksuelle samliv med deres partner i forbindelse med en cancerdiagnose.
Derudover fortæller artiklen også, at mange færdiguddannede
sygeplejersker har begrænsede muligheder for at udvikle deres kommunikative færdigheder relateret til patienters bekymringer omkring seksualitet. Dette på trods af, at seksualitet er
et vigtigt aspekt i patienters liv.
Formålet med artiklen er således, at finde ud af, hvordan en
selvkonstrueret samtaleprotokol, udarbejdet på baggrund af
PLISSIT-modellens niveauer, kan være med til at hjælpe sygeplejersken i at italesætte og imødekomme patienternes be-
63
hov.
Argumentationsanalyse I det følgende vil der være et eksempel på argumentation fra
teksten.
En god argumentation er en række argumenter, som er relevante og hænger logisk sammen. Dette gør teksten mere pålidelig og troværdig.
Artiklen påpeger, at brugen af protokollen vil udvikle sygeplejerskens selvtillid og evner i at takle seksuelle bekymringer
hos patienter og deres partner.
Belæg (præmisser)
Artiklen beskriver også, at det er vigtigt at italesætte seksualitet hos patienter, da seksualitet er et multidimensionalt fænomen, som er til stede hos alle mennesker.
Hjemlen (gyldighed)
Hjemlen og dermed gyldighed ses, idet teksten bl.a. bygger
sin viden på andre forskeres udtalelser og kilder.
Rygdækning
Hjemlen og selve artiklen har rygdækning, da alle forfattere
af artiklen arbejder og/eller har en videregående uddannelse
inden for sundhedsområdet. Dette gør teksten mere valid og
troværdig.
Hvordan kan PLISSIT-modellen anvendes som et metodisk
redskab til italesættelse af seksualitet?
Analysespørgsmål:
64
Tekstens titel
”Using the Extended PLISSIT model to address sexual
healthcare needs”
Tekstens afsender
Taylor, B og Davis, S., 2006 (England).
De er begge uddannede sygeplejersker, og arbejder henholdsvis som seniorlektor i sygepleje og som leder af et rehabiliteringsprogram.
Tekstens modtager
sygeplejestuderende samt personer, der underviser inden for
faget.
Tekstens indhold
Artiklen er udgivet i et tidsskrift for sygeplejersker, og indeholder kliniske-, undersøgende- og udviklingsartikler.
Teksten definerer seksualitet og seksuel sundhed, samt udforsker sygeplejerskens rolle i at identificere og møde patientens
seksuelle behov. Til dette er Ex-PLISSIT-modellen angivet
som et effektivt redskab.
Genre
Teksten er en informerende artikel, da der er fokus på en enkelt sag, og fakta bliver formidlet på en klar og informerende
måde. Den er publiceret i Art & Sciene. Clinical, Research
and Education i 2006.
Sproget
(Fx klart og enkelt
Sproget er klart og forståeligt.
Layout
Derudover indeholder teksten figurer og andre informerende
tekstbokse.
Budskab og formål
Artiklen beskriver seksuel sundhed som et holistisk aspekt,
som indeholder meget mere end prævention mod kønssygdomme og uønsket graviditet. Seksuel sundhed er både det, at
have det godt i et forhold samt at have et positivt selvbillede
til sig selv og ens krop.
Formålet med artiklens indhold er, at definere seksualitet og
seksuel sundhed, og beskrive sygeplejerskens rolle, når hun
skal identificere og møde patienters behov. Samtidig har artiklen også til hensigt at beskrive og forklare, hvordan sygeplejersken med et værktøj som Ex-PLISSIT-modellen, kan
blive bedre til at italesætte svære emner som seksualitet hos
patienter.
65
Argumentationsanalyse I det følgende vil der være et eksempel på argumentation i
den videnskabelige artikel. En god argumentation er en række
argumenter, som er relevante og hænger logisk sammen. Dette gør teksten mere pålidelig og troværdig.
Artiklen konkluderer, hvordan Ex-PLISSIT modellen giver en
ramme for sygeplejersken, hvor hun kan føle sig tryg til at
identificere og møde patienters behov med selvtillid.
Belæg (præmisser)
Artiklen beskriver ligeledes, hvordan Ex-PLISSIT modellen
er god for begge parter, da den ikke kun tillader patienter at
tale om seksuelle bekymringer relateret til deres lidelse, men
også får sygeplejersken til at reflektere over sine interventioner, således hun kan bestemme behovene hos patienterne.
Hjemlen (gyldighed)
Forfatterne af artiklen bygger deres udtalelser på en form for
litteratureview, hvilket ses ud fra tekstens mange henvisninger til andre forfattere og studier. Dette giver teksten en vis
gyldighed og troværdighed.
Rygdækning
Hjemlen og selve artiklen har rygdækning, da alle forfattere
af artiklen arbejder inden for sundhedsområdet.
Analysespørgsmål:
Hvordan kan PLISSIT-modellen anvendes som et metodisk
redskab til italesættelse af seksualitet?
66
Bilag 10 – Skriftlig tilladelse til at udføre en audit samt ansøgning til klinisk
uddannelsessted om tilladelse til at foretage dataindsamling i forbindelse med
opgaver og projekter
22. oktober 2014
Vi er to studerende fra sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, der er i gang med at
udarbejde vores bachelorprojekt. Projektet er en faglig undersøgelse med fokus på
italesættelse af seksualitet hos patienter med stomi. Vi ønsker nemlig at undersøge, hvordan sygeplejersken kan udvikle kompetencer til at italesætte seksualitet.
Vi har gennem en litteratursøgning fundet frem til, at patienter efterspørger, at
sygeplejersker italesætter seksuelle problemstillinger i plejen.
Vi finder derfor området relevant at undersøge og udvikle yderligere, og er nået
frem til følgende problemformulering:
”Hvordan kan sygeplejerskens selvforståelse og kendskab til
metodiske redskaber være medvirkende til, at hun bliver bedre rustet
til at italesætte seksuelle problemstillinger hos patienter med
stomi?”
Som et led til vores projekt ønsker vi at undersøge, hvordan denne afdeling dokumenterer om kropsopfattelse og seksualitet i patientjournalerne. Derfor vil vi
gerne bede om tilladelse til at foretage en journalaudit på afdelingen. Vi vil gerne
se på to patientgrupper; patienter indlagt med stomikomplikationer og elektive
operationspatienter, der for nyligt har fået anlagt en stomi – hvor vi gerne vil gennemgå; indlæggelsessamtalen, sygeplejenotater og plejeplaner.
I undersøgelsen vil der ikke indgå personhenførbare data, men en vurdering af,
om det som er dokumenteret er tilstrækkeligt eller ej.
Med projektets undersøgelse håber vi, at I vil drage nytte af vores resultater og
medtænke det i sygeplejen til patienterne. Dette med henblik på at øge kvaliteten i
sygeplejen.
Dato og underskrift__________________________________________________
67
Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage dataindsamling i forbindelse med opgaver og projekter i/på:
Tarmkirurgisk sengeafdeling
I perioden: Oktober 2014 – Januar 2015
Opgave/projekt: Bachelorprojekt
Formål: I vores bachelorprojekt er formålet at undersøge, hvordan sygeplejersken
kan blive bedre til at italesætte seksuelle problemstillinger sammen med patienten.
Som led i problemindkredsningen vil vi med en audit undersøge, i hvilken omfang
en organkirurgisk sengeafdeling dokumenterer omkring seksualitet.
Problemformulering: Hvordan kan sygeplejerskens selvforståelse og kendskab
til metodiske redskaber være medvirkende til, at hun bliver bedre rustet til at italesætte seksuelle problemstillinger hos patienter med stomi?
Dataindsamlingsmetode:
Interview af enkelt personer:
Gruppeinterview:
Spørgeskema:
Observation:
Andet: Journalaudit
X
Deltagere:
Hvilken gruppe?
Hvor mange?
Patienter indlagt med stomikomplikationer og elektive operationspatienter der
for nyligt har fået anlagt en
stomi.
6 ud af 19 indlagte patienter.
Fagpersonale
Patienter i et bestemt
afsnit eller med en bestemt diagnose
Andre
68
69
Bilag 11 – Protokol med inspiration fra PLISSIT-modellen
Monturo et al., 2001. Beyond Sexual Assessment: Lessons Learned from Couples
Post Radical Prostatectomy, Journal of the American Academy of Nurse practitioners, Volume 13, issue 11. p. 513.
70

Bachelorprojekt januar 2015

Transcription

Similar documents

Læs mere om foredraget med Marianne Gutte

Overordnet seksualpolitik for - Praksisinfo

Modullitteratur Modul 7. Forår 2015

BÆLTESPRAY

spørgeskema om seksualitet - Seksuelle overgreb mod mennesker

Ny sygeplejeassisteret konsultation i Aarhus

Information til virksomheden om praktik på

Kommunikation - VIA University College

Kim Them Simonsen - Bachelorprojekt